Vandforsyning, spildevand, vandløb og vandplaner · 2017. 12. 4. · Dette modul er nr. 7 ud af i alt 8. I dag giver vi en indføring i regler om vandforsyning, spildevand, vandløb

Vandforsyning, spildevand, vandløb og vandplanerEnviNa, den 06. december 2016

Undervisere: Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun

1

Hvem er vi?

Hvem er I?

Hvorfor er vi her?

EnviNa & Bech-Bruun sætter fokus på jura i den kommunale natur-, plan- og miljøforvaltning.

Dette modul er nr. 7 ud af i alt 8. I dag giver vi en indføring i regler om vandforsyning, spildevand, vandløb og vandplaner med fokus på kommunernes miljøforvaltning.

2

Velkomst og præsentation

Kl. 09.35 – 09.50 Vandsektoren og vandsektorloven – overordnet om organisering og regulering

Kl. 09.50 – 10.20 Vand- og spildevandsforsyning – planlægning, tilsyn og påbud

Kl. 10.30 – 11.15 Vand- og spildevandsforsyning – planlægning, tilsyn og påbud (fortsat)

Kl. 11.30 – 12.15 Regulativer/vedtægter og takster, spildevandsudledningstilladelser vandindvindingstilladelser,

Kl. 12.15 – 12.30 Introduktion: Vandrammedirektivet og vand(område)planer

Kl. 12.30 – 13.15 Frokost

Kl. 13.15 – 14.00 Vandrammedirektivet og vand(område)planer fortsat samt kommunale vandhandleplaner

Kl. 14.15 – 15.00 Vandløbsloven og vandløbsregulering, afgørelser og ansvar

Kl. 15.15 – 15.45 Vandløbsloven og vandløbsregulering, afgørelser og ansvar (fortsat)

Kl. 15.45 – 16.00 Opsamling

Dagens program

3

(Ophavsmanden ukendt)

Vandsektoren – organisering og regulering

4

Organisering

”Vandsektoren”?

Vandsektoren udgøres af de selskaber, der forsyner danskerne med drikkevand og sørger for at lede spildevand væk – med andre ord vand- og spildevandsforsyningsselskaber (samlet benævnt ”vandselskaber”).

Brugerfinansiering:

For hele vandsektoren gælder det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets udgifter og indtægter. Med ændring af vandsektorloven i 2016 er indført regler om ”indtægtsrammer” for de enkelte forsyninger.

Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering. Vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån skal dækkes fuldt ud af finansiering fra brugerne.


5

Kommunalt ejerskab:

Før vandsektorloven indgik forsyningerne i det kommunale regi eller var udskilt i kommunalt ejede selskaber.

Derudover fandtes, og findes stadig, visse mindre forbrugerejede forsyninger.

I dag, efter vandsektorloven, skal vandselskaberne omfattet af vandsektorloven drives udskilt fra kommunernes forvaltning og etableret i aktie- eller anpartsselskabsform. Dette skyldes et ønske om at adskille kommunens rolle som myndighed og driftsherre.


6

Vandsektoren i tal

Ca. 2.600 vandforsyningsselskaber

Ca. 75 er kommunalt ejede, mens resten er private og fortrinsvis ejet af forbrugerne.

De kommunalt ejede vandforsyningsselskaber står for ca. to tredjedele af den samlede produktion af drikkevand.

Ud over de fælles vandforsyningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsyner mindre end 10 ejendomme. Som regel består de kun af en brønd eller en boring, og de fleste forsyner kun en enkelt husstand.

Det store antal vandforsyningsselskaber skyldes, at der specielt i landdistrikterne har været en tradition for at etablere lokale fællesskaber i form af f.eks. et forbrugerejet vandværk.

Ca. 100 spildevandsforsyningsselskaber – ét selskab per kommune

Antallet af renseanlæg er lidt over 1.000. Ca. 800 er kommunalt ejede, mens ca. 200 er private.

De kommunalt ejede renseanlæg afleder langt den største spildevandsmængde.


7

Regulering

Vandsektorloven (lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer).

Loven omfatter:

kommunalt ejede vandselskaber, der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktivitet for mindst 10 ejendomme, og

private vandselskaber, der leverer mindst 200.000 m³ vand årligt og forsyner mindst 10 ejendomme, og

private vandselskaber, der behandler eller transporterer mindst 200.000 m³ spildevand årligt hidrørende fra mindst 10 ejendomme.

Ansvaret for vandsektoren er delt:

Energistyrelsen har ansvaret for reglerne om betaling for drikkevand og spildevand samt reglerne om vandsektorens økonomiske organisering og forhold.

Miljø- og forsyningsaspektet i vandforsyningen varetages af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet = vores fokus i dag!


8

Baggrunden for den nuværende organisering

2003: Redegørelse fra Konkurrencestyrelsen peger på et effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren på over 1 mia. kr. årligt.

2005: Embedsmandsudvalg under Miljøstyrelsens formandskab præsenterer sine anbefalinger i idéoplægget ”Serviceeftersyn af vandsektoren”.

2007: Politisk aftale: ”Aftale for en mere effektiv vandsektor”.

2013: Vandsektorloven evalueres i rapporten ”Evaluering af vandsektorloven”. Evalueringen viser et potentiale for at effektivisere vandsektorens driftsomkostninger på mellem 1,1-1,4 mia. kr.

2015: Politisk aftale: ”Aftale om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor”.

2016: Vandsektorlov II (lov nr. 132 af 16. februar 2016): Ikke en ny vandsektorlov, men en ændring af vandsektorloven og en række andre love. Loven implementerer den politiske aftale fra 2015.


9

Hovedpunkter i vandsektorloven af betydning for kommunal miljøforvaltning

Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) er primær administrerende myndighed på loven.

Indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer (kapitel 3), Forsyningssekretariatet

Årlig vandmængde > 800.000 m³: Indtægtsramme

Årlig vandmængde < 800.000 m³: Regnskabsmæssig kontrolramme

Bekendtgørelse nr. 1235 af 10. oktober 2016 om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)

Mulighed for nedsættelse af et privat tvistløsningsnævn, hvor både forbrugere og erhvervsdrivende kan klage over vandselskabernes leveringsvilkår (§ 12 a – endnu ikke ikrafttrådt).

Mulighed for kommunal garantistillelse for vandselskabets investeringsudgifter (§ 16).


10

Vand- og spildevandsforsyning

(Ophavsmanden ukendt)

11

Statens planlægning:

Vandområdeplaner efter vandplanlægningsloven (vandrammedirektivet).

Udpegning af indsatsområder, indvindingsområder, områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser (OD- og OSD-områder).

Områderne fremgår af bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 om udpegning af drikkevandsressourcer, bilag 1-4.

Kommunernes planlægning:

Udarbejde indsatsplaner og vandforsyningsplaner efter reglerne i vandforsyningslovens §§ 13 og 14.

Udarbejde spildevandsplaner efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 32.

Årlige drøftelser om forsyningsforholdene i kommunen med vandselskaberne(vandforsyningslovens § 14 b og miljøbeskyttelseslovens § 32 c).

Vand- og spildevandsforsyning – planlægning

12

MAD 2006.735 SA – ny vandforsyning for Smidie og omegn:

Vandforsyningslovens § 1 forpligter kommunen til at sikre ”tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning”. At der var foregået et meget langvarigt forløb til sikring af vandforsyning gav ikke anledning til kritik grundet ”særlige omstændigheder”…

1988: Skørping Kommune vedtager vandforsyningsplan. Begyndende problemer med at finde tilstrækkeligt vand, der overholdt gældende grænseværdier.

1999: Fortsatte problemer fører til vedtagelse af ny vandforsyningsplan. Der skulle oprettes et nyt vandværk og eksisterende vandværk tilføres vand fra et andet vandværk.

1999: Lokalt vandværk gør indsigelse mod planen – renovering af eksisterende vandværk bedre.

Vandforsyning – det kommunale udgangspunkt

13

2000: Undersøgelser, fund af pesticider, debat. Beslutning om at det lokale vandværk fremsender handlingsplan projekt for etablering af ny vandforsyning.

2002: Lokalt flertal for vandværkets handlingsplan – om en ny boring. Kommunal godkendelse af prøveboring.

2003: Amtet godkender prøveboringen.

2004: Forhøjet nitrat- og chloridindhold, natrium, pesticider m.v.

2004: Kommunen meddeler amtet, at godkendelse af endelig boring ikke anbefales. Amtet følger anbefalingen… afslag.

2005: Der arbejdes på vandforsyningsplan om tilførelse af vand fra andet vandværk. Sagen indbringes for Statsamtet.

Vandforsyning – det kommunale udgangspunkt

14

”Almen vandforsyning” – vandforsyningsloven § 3, stk. 3:

”(D)en person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.”

Almene vandforsyninger har bl.a. mulighed for at indgå aftaler om gennemførelse af vandindsatsplan (§ 13 d). Det følges omvendt af en pligt til at forsyne ejendomme indenfor anlæggets naturlige forsyningsområde (§ 45).

Vandforsyning – almen vandforsyning?

15

Overblik:

Vandforsyningsloven § 13.

Indsatsplanerne skal udarbejdes for de udpegede områder i bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 om udpegning af drikkevandsressourcer.

Indsatsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner.

Vejledning nr. 9320 af 21. april 2015 om indsatsplaner.

Vandforsyning – indsatsplanlægning

16

Vandforsyningsloven § 13:

”For hvert af de udpegede indsatsområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan.

Stk. 2. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

Stk. 3. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse.”

§ 13a hjemler mulighed for at kommunen også kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis den statslige udpegning er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser.

Kommunen kan ved indsatsplanen forpligte sig til at foretage og afholde omkostninger til indsatser, som der er udtrykkelig hjemmel til i lovgivningen. F.eks. rådighedsindskrænkninger for anvendelsen af en ejendom efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Det kommer vi til…


17

Procedurereglerne - se indsatsplanbekendtgørelsen

§ 2: Angivelse af områder, foranstaltninger til gennemførelse og retningslinjer for tilladelser og afgørelser af betydning for vandressourcen samt en opgørelse over beskyttelsesbehov.

§ 4: Forslag til indsatsplan skal forelægges for kommunens koordinationsforum, nedsat efter vandløbslovens § 12 – repræsentanter for vandforsyninger, myndigheder, jordbruget, industrien.

§ 5: Derefter 12 ugers høring af offentligheden: berørte lodsejere, SVANA, berørte kommuner og regioner, koordinationsforummet

§ 6, stk. 3: Der gælder en ultimativ frist på 2 år fra et indsatsområde er udlagt i den statslige bekendtgørelse, til der skal være vedtaget en indsatsplan for området


18

Retsvirkning af indsatsplanlægning:

”Vandforsyningsloven § 13 c:

Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a.”

Indsatsplanen kan foreskrive konkrete indsatser – særligt rådighedsindskrænkninger for anvendelsen af en ejendom efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a.

Vandforsyningsloven § 13 d: Kommunen eller en almen vandforsyning kan, alternativt, indgå aftale med ejere om restriktioner for arealanvendelsen af en ejendom. Aftalerne skal tinglyses.


19

”Miljøbeskyttelseslovens § 24:

Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.”

”Miljøbeskyttelseslovens § 26 a:

Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.”


20

Rækkevidden af § 24 om forbud: BNBO-områder?

Det er almindelig antaget, at indgreb i medfør af § 24 forudsætter, at der er tale om at beskytte en aktuel vandforsyningsinteresse, uanset at bestemmelsen specifikt nævner ”fremtidige vandindvindingsanlæg”.

Bestemmelsen kan således ifølge Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer, s. 285, formentligt ikke anvendes for at beskytte grundvandet generelt, men kun grundvandsmagasiner, hvor der er aktuelle vandindvindingsinteresser.

Denne indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde fremgår af Miljøstyrelsens betænkning nr. 1/1995 ”Lovgivning og praksis – forurenet jord”.

Citat fra betænkningen:

”Til forskel fra øvrige anvendelige bestemmelser er det dog en forudsætning, at der er tale om en forurening, der truer vandindvindingsanlæg (nuværende eller fremtidige). Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet eller jorden, således som det ellers er tilfældet for bestemmelserne i lovens kapitel 3.”


21

Forbud og påbud efter § 24 – pesticider?

Forarbejderne til § 24, herunder forarbejderne til vandforsyningsloven fra 1969, omtaler ikke direkte pesticider.

Forarbejderne til bestemmelsen omtaler dog bl.a.:

”visse anvendelser af gødning og gødningsoplag og eventuelt løsdriftsstalde i nærheden af et vandværk”

§ 24-forbuddet i Egedal efter fund af BAM i indvindingsboring…


22

Hvor langt kan § 24 strækkes afstandsmæssigt – ”boringsnære”?

Anvendelse af § 24 til forebyggelse af forurening er i praksis sket ved fastlæggelse af fredningsbælter omkring vandboringer.

Bælterne har imidlertid typisk kun haft en radius på 10 meter og fastlægges normalt i forbindelse med tilladelse til det pågældende anlæg efter vandforsyningsloven.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2007 om BNBO:

”Miljøbeskyttelseslovens § 24 begrænser ikke beskyttelseszonen til 10 meter omkring vandboringen. Det afgørende i forhold til størrelsen af zonen er, om forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at imødegå en fare for forurening af den grundvandsressource, som et eksisterende eller et fremtidigt anlæg indvinder fra eller vil indvinde fra.

(…) Rækkevidden af § 24 er således længere end til alene at omfatte forbud eller påbud til sikring af selve anlægget og risikoen for en udledning direkte i vandboringen.”


23

Det følger miljøbeskyttelseslovens § 63, stk. 1, 2. pkt., at forbud eller påbud efter § 24 vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af sprøjtemidler i landbrug, gartnerier og skovbrug, kun kan gives mod fuld erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.

Indgreb i bestående lovlige forhold vil ofte have karakter af ekspropriation. Der gælder særlige skærpede krav for ekspropriation. Herunder et skærpet hjemmelskrav…


24

Miljøbeskyttelseslovens § 26a:

Hjemler adgang til at pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

Bestemmelsen kan også anvendes til at beskytte områder, hvorfra der ikke indvindes i dag, men som prioriteres højt som reserveområder for fremtidig indvinding og derfor er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).


25

KFE 2010 458 MKN: Påbud ophævet og hjemvist. Kommunen havde undladt at foretage den nødvendige konkrete vurdering, og der var ikke en tilstrækkelig klar begrundelse for indgrebet efter § 26a.

MAD 2010.1260 MKN: Stadfæstelse af påbud efter mbl § 26a om rådighedsbegrænsning af hensyn til begrænsning af nitratforurening af grundvand.

§ 26a-påbud til imødegåelse af pesticid forurening i Aarhus…


26

Overblik:

Vandforsyningsplaner (vandforsyningslovens § 14)

Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning

Cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning

Kommunen udarbejder en kommunal vandforsyningsplan, hvori det bl.a. skal behandles, hvordan de enkelte almene vandforsyninger over tid skal forsyne områder i kommunen. Kommunen skal i den forbindelse årligt drøfte vandforsyningsforholdene med alle almene vandforsyninger i kommunen og basere sin vandforsyningsplanlægning på alle tilgængelige data.

Vandforsyning – vandforsyningsplaner

27

Procedurereglerne – se vandforsyningsplanbekendtgørelsen:

§ 2: Forslag til vandforsyningsplan efter forhandlinger med almene vandforsyninger i kommunen, Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder.

§ 3: Angivelse af forventet vandbehov i kommunen fordelt på forbrugergrupper, bestående almene vandforsyninger og ledningsnet, forventet dækning ved ikke-almene forsyninger, nuværende og fremtidige forsyningsområder for almene vandforsyninger, og om der skal etableres, nedlægges eller udbygges almene vandforsyninger – ”for at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig forsyning”.

§ 4: Mindst 8 ugers offentlig høring af forslag til vandforsyningsplan.

§ 6: Offentliggørelse af endeligt vedtaget plan.

Vandforsyningsplanlægningen sker under iagttagelse af vandforsyningslovens formål (§ 1): At sikre, at vandforsyningsanlæg kan levere en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning til befolkningen og erhvervslivets borgere


28

Vandforsyningsloven § 14a, stk. 1 - en vandforsyningsplan må ikke stride mod:

De statslige vandområdeplaner (dem kommer Håkun tilbage til).

Kommuneplaner efter planloven

Vandindsatsplaner


29

Retsvirkning af en vandforsyningsplan:

1. Vandforsyningsplanen udgør en retningslinje (!) for kommunen i forbindelse med udbygning af den fremtidige vandforsyning.

2. Retningslinjen kan være normerende for brug af vandforsyningsloven § 29 om tilslutningspåbud (det kommer vi tilbage til).

3. Almene vandforsyningsanlæg må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med den vedtagne plan, vandforsyningsloven § 14a, stk. 2. Overtrædelse kan straffes efter § 84, stk. 1, nr. 1 (bøde).

4. MAD 2000.362 MKN: En forsyningsplan giver ikke forsyningen en ubetinget forsyningsret i området. Enkeltindvindinger kan stadig tillades…


30

… men skrives retningslinjerne præcist nok, kan indvindingstilladelser afskæres.

MAD 1998.1468 MKN:

En vandforsyningsplan kunne indeholde retningslinje om, at der inden for vandværkernes forsyningsområde ikke burde gives tilladelse til indvinding til formål, der kunne dækkes af vandværkerne.

Miljøklagenævnet ophævede en konkret vandindvindingstilladelse med henvisning til retningslinjen – efter konkret vurdering af, at indvindingstilladelsen stred mod retningslinjen.

Detaljeringsgrad og præcision i formuleringen af vandforsyningsplaner er, også derfor, vigtig!


31

MAD2001.1433 MKN:

Afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af egen erhvervsmæssig vandindvinding i vandværks forsyningsområde, fordi det ansøgte var i strid med retningslinjerne i vandforsyningsplanen.


32

Kommunalbestyrelsen kan kræve tilslutning til almen vandforsyningsanlæg efter regler om tilslutningspligt i vandforsyningsloven kapitel 6, se særligt § 29.

Sideordnet med muligheden for påbud i § 62.

”§ 29

Kommunalbestyrelsen kan for områder, hvor vandforsyningen ud fra en samlet vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for og overslag over udgifterne ved oprettelse af en almen vandforsyning og etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg.” (…)

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes en bestående almen vandforsyning, hvis tilslutningen findes ønskelig ud fra en samlet vurdering af forholdene i et område eller ud fra den enkelte ejendoms forhold. Er taksterne for bidrag til vandforsyningen fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53, stk. 1, skal betaling til vandforsyningen ske på grundlag af disse takster, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, som gør, at taksterne ikke med rimelighed kan anvendes.”

Vandforsyning – vandforsyningsplaner (tilslutningspåbud)

33

MAD 2001.158 V: § 29, stk. 3-påbud udstedt til landmand om tilslutning til privat vandværk efter der var blevet konstateret forhøjet nitratindhold i egen boring.

Landsretten stadfæstede påbuddet.

… og tillagde det ingen betydning, at landmanden, inden påbuddet blev udstedt, havde søgt om tilladelse til en ny privat boring, da landmanden ikke havde sandsynliggjort, at han ville få tilladelse til en ny boring.


34

MAD 2015.353 NMK: § 29, stk. 3-påbud om tilslutning til alment vandværk stadfæstet, fordi nitratindholdet på ejendommen igennem længere tid havde overskredet grænseværdien. Forholdet kunne ikke forventes afhjulpet inden for nær fremtid.

Anmodning om udsættelse af påbuddets opfyldelse afvist.

MAD 2014.368 NMK: Påbud efter vandforsyningslovens § 62 om forbedret vandkvalitet til privat vandforsyning hjemvist, da påbuddet kun kunne opfyldes ved tilslutning til alment vandforsyningsanlæg. Påbud skulle derfor være meddelt efter § 29, stk. 3.


35

Vand, der anvendes som drikkevand, skal ifølge vandforsyningslovens § 59 overholde en række kvalitetskrav (grænseværdier), der fremgår af vandkvalitetsbekendtgørelsen (bilag 1a – 1d).

Det er vandværkets forpligtelse, at kravene overholdes, og kommunen fører tilsyn med vandværkerne efter vandforsyningslovens § 57 og bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Den almene vandforsyning udtager løbende vandprøver og indberetter disse til kommunen – procedurekrav i bekendtgørelsens kapitel 3 og 6.

… hvad gør man så, hvis kvalitetskravene ikke overholdes, eller vandet i øvrigt er sundhedsskadeligt?

Vandforsyning – kommunalt tilsyn med kvalitetskrav

36

… Så skal der udstedes påbud efter vandforsyningsloven § 62, jf. § 65:

Kommunen er pålagt en decideret pligt til at påbyde foranstaltninger for at sikre drikkevand, der overholder drikkevandskvalitetskriterierne, ikke er sundhedsfarligt, og at der heller ikke er ”nærliggende fare for”, at vandet bliver sundhedsfarligt.

Om nødvendigt skal der udstedes påbud om nedlukning, vandrensningsforanstaltninger, eller oprensning af forurening.

Der er også mulighed for at påbyde en ejendom tilsluttet den almene vandforsyning, jf. vandforsyningsloven § 29.


37

Husk altid den almindelige forvaltningsret - officialmaksimen og proportionalitetsprincippet:

Der kan (kun) påbydes den mindst indgribende foranstaltning, som er nødvendig at gennemføre, for at vandet igen overholder kvalitetskriterierne, og at (risiko for) sundhedsfare elimineres.

MAD 2009.429 : § 62-påbud til at koge vandet og forbedre vandkvaliteten ophævet, da vandprøven brugt til vandanalyse ikke var blevet taget korrekt.

Detailreglerne om § 62-påbud:

Bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg §§ 16-19. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, kapitel 5.


38

Spildevandsplaner (miljøbeskyttelseslovens § 32) – overblik:

”Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.” – spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 1.

Spildevandsplanerne regulerer udviklingen på spildevandsområdet i kommunen og sætter rammerne for de konkrete afgørelser, som kommunalbestyrelsen skal træffe på området. Spildevandsplanen må ikke være i strid med kommuneplanlægningen eller de statslige vandområdeplaner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.

Indholdet af spildevandsplanen er primært reguleret af spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4).

Ved spildevandsplanen fastsættes kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber.

Spildevandsplanlægning

39

Procedurereglerne – se spildevandsbekendtgørelsen:

§ 5: Planen skal redegøre for forhold til kommune- og vandplan, eksisterende og planlagte spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, områder hvor tilslutningsret og –pligt ophæves, projekter til håndtering af tag- og overfladevand betalt af spildevandsforsyningsselskaber, afledning til nedsivningsanlæg, recipientvandområder for udledningen og mængden af spildevand til den enkelte recipient.

Lovforslag nr. 91 af 16. december 2015 (opfølgning på forlig om vandsektoren):

”For at sikre den allerede gældende adskillelse af myndighed og drift forventes miljø- og fødevareministerens gældende bemyndigelse udnyttet således, at de kommunale spildevandsplaner fremover ikke omfatter spørgsmål af driftsmæssig karakter eller investeringsplaner.”

§ 6: Offentlig høring i 8 uger.

§ 7: Offentliggørelse af endelig spildevandsplan. Vedtagelsen kan ikke påklages, mbl § 32, stk. 3.


40

Retsvirkning af en spildevandsplan:

1. Tilslutningspligt: Grundejerne har pligt til at tilslutte sig spildevandsanlægget for det kloakområde, som der er planlagt for, når stikledning er ført til grundgrænsen (miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4). Afgørende er, hvornår en ejendom fysisk kan tilsluttes kloakken via nedlagt stikledning.

Kommunen kan, med hjemmel i § 28, stk. 4, 2. pkt., fastsætte tidspunktet for, hvornår tilslutning skal være sket – og tilslutningspligten opfyldt. Husk proportionalitet!

Manglende opfyldelse af pligten er strafbart (bøde). MAD 2002 629: Bøde på 1000 kr. og ugentlige tvangsbøder på 500 kr.

2. Forsyningspligt: Spildevandsforsyningsselskaber forpligtes omvendt til at føre stik frem til grundgrænsen og forsyne de konkrete ejendomme i kloakområdet. Mulighed for påbud herom, miljøbeskyttelsesloven § 32 b, stk. 1 og 4.


41

Retsvirkning af en spildevandsplan (fortsat):

3. Når en ejendom pålægges tilslutningspligt, kan ansøgning om udledningstilladelse og/eller nedsivningstilladelse afslås.

MEN: Der kan meddeles tilladelse til udtræden af et spildevandsforsyningsselskab (spildevandsbekendtgørelsen § 16), hvis kommunen vurderer det overensstemmende med spildevandsplanen. Udtræden forudsætter dog, at der i stedet kan opnås tilladelse til alternativ bortskaffelse:

Udledningstilladelse, mbl § 28, stk. 1.

Nedsivningstilladelse, mbl § 19, stk. 1, jf. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15.

Udsprøjtningstilladelse, mbl § 19, stk. 1, jf. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 16.

MAD 2015 243 Ø: Efter at stikledning var fremført, havde ejeren af ejendommen ikke krav på fritagelse for tilslutning til offentligt spildevandsanlæg. Det var også berettiget, at kommunen tilbagekaldte meddelt nedsivningstilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20.


42

Retsvirkning af en spildevandsplan (fortsat):

4. Muliggør ekspropriation efter mbl § 58 til etablering af spildevandsanlæg.

MAD 2015.91 NMK: Nævnet ophævede Odder Kommunes ekspropriationsbeslutning om etablering af regnvandsbassin til brug for afledning af vej- og overfladevand , bl.a. fordi spildevandsplanen ikke angav, at ejendommen kunne forventes eksproprieret.


43

Regulativer og takster i vandforsyningen

Vandforsyningsloven §§ 52a og 53: Almene vandforsyninger fastsætter årligt taksterne, som forbrugerne betaler for levering af vand (anlægs- og driftbidrag). Taksterne godkendes af de kommuner, hvor vandet forbruges.

Vandforsyningsloven § 55: Regulativer for almene vandforsyninger skal fastlægge forbrugernes forhold og godkendes af de kommuner, hvor vandet forbruges.

§ 52a, stk. 1, nr. 1-14, opregner hvilke poster, forsyningen kan indregne i taksterne. Det omfatter bl.a. omkostninger til nødvendig overvågning og beskyttelse af vandressourcer, ud over den offentlige overvågnings- og oprydningsindsats, som forestås af regionerne (§ 52 a, stk. 1, nr. 10).

Se også Naturstyrelsens vejledning nr. 9288/2014 om fastsættelse af takster for vand.

Vand- og spildevandsforsyning – regulativer/vedtægter og takster

44

Vedtægter og takster i spildevandsforsyningen

Spildevandsbetalingsloven § 3, stk. 1: Spildevandsforsyningsselskaberne fastsætter årligt degressive kubikmetertakster for afledning af spildevand. Taksterne godkendes af de kommuner, hvorfra vandet afledes.

Selskabet kan vælge, at opdele afledningsbidraget i en fast del (på max 500 kr. årligt) og en variabel del baseret på den degressive kubikmetertakst, spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 7. Bekendtgørelse 1327/2014 om fastsættelse af variabel del af afledningsbidrag.


45

Vedtægter og takster i spildevandsforsyningen (fortsat)

Spildevandsbetalingsloven § 3, stk. 2: Selskaberne fastsætter betalingsreglerne (takster) i en betalingsvedtægt, som godkendes af de kommuner, hvorfra spildevand afledes.

Ved godkendelsen udfører kommunen en legalitetskontrol, dvs. at kommunen skal påse, at vedtægten overholder de af loven udstukne rammer for degressive takster m.v., og det skal sikres, at indtægtsrammen efter vandsektorlovens § 6 overholdes.


46

Den offentlige undersøgelses- og oprydningsordning i jordforureningslovens kapitel 3.

”§ 17:

”Regionsrådet udfører undersøgelsesprojekter vedrørende jordforurening på kortlagte arealer og udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, og udfører dem. Regionsrådet kan i særlige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser.”

§§ 18-20:

Regionerne udarbejder en prioriteret oversigt over den offentlige indsats, som skal revideres en gang om året, og som kan fraviges ”hvis det skønnes nødvendigt”.

Jordforureninger undersøges og kortlægges ud fra risikovurderinger.

Derefter prioriteres bevilgede midler til afværge, alt efter hvor der fås ”mest grundvand og miljø for pengene” i regionen.

Vandforsyning (takster) – snitflade til regionernes indsats

47

Bemærk særligt ekspropriationshjemlen i jordforureningslovens § 22, stk. 4:

”Regionsrådet kan til fordel for en almen vandforsyning, der vil gennemføre projekter med henblik på at sikre nuværende eller fremtidig vandindvinding, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom. Dette gælder, uanset om de pågældende arealer indgår i oversigten, jf. § 18.”

Regionen kan – men skal ikke – ekspropriere til fordel for sikring af drikkevandsforsyning.

Også kommunerne har mulighed for at ekspropriere til fordel for almen drikkevandsforsyning. Hjemlen findes i vandforsyningsloven kapitel 7, se navnlig § 37.

MAD 2012.914 NMK: Ekspropriation efter vandforsyningslovens § 37 ophævet, fordi nødvendighedsbetingelsen ikke var opfyldt. Vandforsyningsselskabet havde indgået en frivillig aftale med ejeren om råden over den pågældende ejendom…

Vandforsyning (takster) – snitflade til regionernes indsats

48

Efter udskillelsen af forsyningerne fra landets kommuner er det klare udgangspunkt, at forsyningerne afholder omkostninger til al drift og vedligehold af vandforsyningen indenfor indtægtsrammen udstukket af Forsyningssekretariatet efter vandsektorloven.

Men:

Vandforsyningslovens § 53 a, stk. 1 og 2:

"Kommunalbestyrelsen kan til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning af almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold”

"Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, yde støtte til driften af almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.”

En mulighed for økonomisk støtte til mindre almene vandværker…

Vandforsyning – kommunal støtte?

49

Det første kriterie – er den almene vandforsyning omfattet af vandsektorloven § 2, stk. 1?

Ejes forsyningen kommunalt, og forsyner den mere end 10 ejendomme, vil forsyningen være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Har forsyningen en årlig indvinding på over 200.000 m³, og forsyner mindst ti ejendomme, vil forsyningen være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 nr. 2.


50

§ 53 a, stk. 1 – ”til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur… støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning”

Hvad der nærmere ligger i § 53 a, stk. 1, er uddybet i cirkulære nr. 82 af 11. juli 1986. Cirkulæret er fortsat gældende for kommuners støtte til almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Som eksempel på tilfælde, hvor kommuner kan yde støtte, nævner cirkulæret tilfælde, hvor der er behov for at oprette et nyt vandværk for en lille gruppe isoleret beliggende ejendomme, eller hvor vandforsyningsplanen fastslår, at der skal etablereres ledningsforbindelse mellem flere vandværker. I cirkulæret er også nævnt, at kommuner kan støtte foranstaltninger, som skyldes andre interesser end selve vandforsyningsinteressen, herunder f.eks. nedlægning af et vandværk for at give mulighed for markvanding eller nedsivning.

Sammenholdes cirkulærets eksempler med bestemmelsens ordlyd om, at støtten skal ske til "fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur", ses bestemmelsen at være møntet på situationer, hvor der er behov for en udbygning af en vandforsyning, f. eks. ved en udvidelse af et forsyningsområde.


51

§ 53 a, stk. 2 – ”når særlige forhold taler for det… støtte til drift”

Som eksempel på sådanne "særlige forhold" nævner forarbejderne høje driftsomkostninger, der er begrundet i etablering af et ekstraordinært dyrt anlæg. Cirkulæret supplerer forarbejderne og nævner som eksempel en situation, hvor vandværkets vandbehandling er særlig dyr, eller hvor taksterne for et enkelt vandværk i kommunen langt overstiger taksterne for de øvrige vandværker i kommunen.

Forsyningen af Smidie og omegn?

Om flytningen af et vandværks vandboring er ekstraordinært dyrt i forhold til vandværkets sædvanlige driftsomkostninger, indebærer en konkret vurdering af vandværkets økonomi, herunder også i forhold til den forventede resterende levetid for den eksisterende indvindingsboring. Det vil ligeledes bero på en konkret og økonomisk vurdering, om flytningen af vandboringen vil medføre takster for det konkrete vandværk, som langt overstiger taksterne for øvrige vandværker i kommunen.


52

Miljøbeskyttelseslovens § 28:

”Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.”

Spildevandsbekendtgørelsen § 13, stk. 3: Ved tilslutningstilladelse til spildevandsforsyningsselskabs anlæg (mbl § 28, stk. 3) – vilkår for tilledningen, der sikrer at anlæggets udledningstilladelse overholdes.

Fravigelse af udgangspunktet i § 27: At stoffer, der kan forurene vand, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, eller oplægges med risiko for sådan forurening til følge.

Spildevandsudledningstilladelse

53

Administrationsgrundlaget for tilladelser findes i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 9-11: Grænseværdier for spildevandets indhold af organisk stof m.v. samt Miljøstyrelsens spildevandsvejledning (nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg).

MEN: Tilladelsen er en konkret skønsmæssig afgørelse, så andre udlederkrav kan fastsættes.

Før vandplanerne var den regionale recipientkvalitetsmålsætning grundlaget for vilkår –målene skulle nås!


54

Hvilken betydning har vandområdeplanerne så nu for, om der kan udstedes spildevandsudledningstilladelse?

Regulering ved spildevandsudledningstilladelser udgør en ”grundlæggende foranstaltning” til opfyldelse af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne, vandplanlægningsloven § 20, stk. 2.

C-461/13 (MAD 2015.279), Bremen-dommen: Enkeltprojekter skal afvises, hvis de vurderes at ”forringe” et vandområdes tilstand.


55

Projekt til uddybning af floden Weser i Nordtyskland med henblik på at muliggøre passage for større containerskibe i havnene Bremerhaven, Brake og Bremen.

Gennemførelsen af det konkrete projekt kræver efter tysk ret en ”projekttilladelse”, og den tyske forvaltningsdomstol forelagde i august 2013 EU Domstolen nogle spørgsmål om hvilke begrænsninger vandrammedirektivet sætter for meddelelse af en sådan projekttilladelse.

C-461/13 - Bremen

56

1. De miljømål som fastsættes af medlemsstaterne i medfør af vandrammedirektivet (art. 4, stk. 1, litra a, nr. i), er bindende for medlemsstaterne, når der skal tages stilling til godkendelse af enkelt-projekter.

2. ”Forringelse af tilstanden” for et helt vandområde indtræder hvis bare ét af flere miljø-kvalitetselementer for vandområdet skal nedklassificeres som konsekvens af det konkrete enkeltprojekt.

3. Hvis blot et enkelt miljøkvalitetselement er i den laveste miljøklasse, er enhver forringelse af dette kvalitetselement en ”forringelse” af hele vandområdet – hvorfor det konkrete projekt ikke kan tillades.

4. Vurderingen af et miljøkvalitetselements forringelse foretages alene på baggrund af kriterierne i vandrammedirektivets bilag V (biologiske, hydromoforlogiske og fysisk-kemiske kriterier)

C-461/13 - Bremen

57

Miljøgodkendelsespligtig virksomhed?

Spildevandsudledningstilladelsen er indeholdt i miljøgodkendelsen, miljøbeskyttelsesloven § 34, stk. 5.

Udvidelse af bestående spildevandsanlæg? Det kræver tilladelse.

MAD 2002 1392 MKN: § 30-påbud indeholdt både lempelser og skærpelser af kravene til et eksisterende centralrenseanlæg. Påbuddet blev ophævet og hjemvist til amtet, fordi anlægget i forbindelse med påbuddet havde udvidet sin kapacitet fra 60.000 til 80.000 personækvivalenter.

Husk (altid) den almindelige forvaltningsret…

MAD 2016.88V – Udledningstilladelse om etablering af beplantede forsinkelsesbassiner for tagvand fra staldbygninger. Vilkår blev ophævet som ugyldige, da kommune havde undladt at foretage en konkret risikovurdering og dermed havde tilsidesat proportionalitetsprincippet.


58

Miljøbeskyttelseslovens § 30:

”Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.

Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.

Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.”

Påbudsbestemmelsen hjemler indgreb overfor alle spildevandsudledninger – også de som er godkendt ved miljøgodkendelse efter mbl § 34, stk. 5.

Spildevandsudledningstilladelse – påbud

59

Indgrebskriterierne:

”Ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt”?

”vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige”?

Den kommenterede miljøbeskyttelseslov (s. 327): Vilkårsovertrædelser behandles efter den almindelige håndhævelsesbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 69.

Kommentaren støttes på KFE 1993.242: Tørrecentral havde fået spildevandsudledningstilladelse til en bæk efter 1973-miljøbeskyttelselsovens § 18 (som er videreført i § 28). Amtskommunen nedlagde forbud mod udledningen med henvisning til vilkårsoverskridelser. Miljøklagenævnet ophævede forbuddet – det skulle have været udstedt efter § 69.


60

Indgreb efter § 30 kan i stedet begrundes i, at udledningen hindrer opfyldelse af recipientmålsætningen – se kvalitetselementerne for ”god tilstand”.

§ 30-påbud forudsætter konkret vurdering (spildevandsbekendtgørelsen § 35):

1. Hvordan er afløbsforholdene, og hvordan er spildevandets sammensætning?

2. Bidrager udledningen til forurening af recipienten?

3. Er det dokumenteret, at recipienten ikke kan opfylde målsætningen som følge af spildevandsforurening?

På baggrund af denne konkrete vurdering: Hvilket forholdsmæssigt indgreb kan da kræves (proportionalitet)?


61

Hvordan får man sagen oplyst?

Miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 1:

”Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.” – herunder udtage prøver og analyser.

Hvis der er konkret mistanke om strafbar overtrædelse, skal i stedet bruges § 70a:

”I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse [ved konkret mistanke om strafbar overtrædelse], kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.”


62

Dokumentationskrav?

U 2002.1820 H:

Påbud om forbedring af spildevandsanlæg blev stadfæstet. Forbedringsomkostningerne var anslået til 50.000 kr. Anlægget udledte, via septiktanke, dræn og grøfter/vandløb til Søndre Vese sø.

Landsretten udtalte (og Højesteret stadfæstede med henvisning her til):

”(D)et kan ikke antages, at afgørelsen altid kræver måling af udledningen af forurenende stoffer fra det enkelte anlæg. Hensynet til lovgivningens praktiske gennemførlighed og til omkostningerne ved at tilvejebringe grundlag for påbud vedrørende spildevandsanlæg, der som i denne sag alene omfatter en enkelt husstand, må antages at medføre, at afgørelsen kan træffes på grundlag af almindeligt anerkendte normtal vedrørende miljøbelastningen og vedrørende funktion og renseevne m.v. ved anlæg af den konkrete type og størrelse.

Forudsætningen for at udstede påbud på dette grundlag er, at anlæggets afløbsforhold er oplyst, at der er fastsat en målsætning for recipientens vandkvalitet, som ikke er opfyldt, og at det kan lægges til grund, at spildevandet fra anlægget bidrager til forureningen af recipienten.”


63

Denne linje om anvendelse af almindeligt anerkendt normtal er siden fulgt i praksis.

Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer (NoMo) nr. 64 (fra 2012) om 40 afgørelser om tilledning af spildevand til offentligt rensningsanlæg fra bilvaskehaller:

”Nævnet fandt således, at der ved vurderingen af, om påbud kan meddeles, kan lægges vægt på, om de gennem spildevandet udledte stoffer har en negativ effekt på renseanlæggets muligheder for at rense spildevandet, uanset at renseanlægget overholder sin udledningstilladelse, og på, om spildevandet indeholder stoffer, der i almindelighed anses for uønskede i miljøet.”

”Med henvisning til dokumenteret viden om forekomsten af bl.a. mineralsk olie og tungmetaller i spildevand fra vaskehaller og til, at disse stoffer har en negativ effekt på renseanlæggets mulighed for at overholde sin udledningstilladelse, ligesom de i almindelighed er uønskede i miljøet, fandt nævnet, at der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, til at meddele påbud om overholdelse af særlige grænseværdier mm. i forbindelse med udledning til det kommunale rensningsanlæg.”

At der er hjemmel til at påbyde særlige grænseværdier, følger også af U 2002.1820 H.


64

Vandforsyningsloven § 20:

”Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding, herunder:

1) Anlæg med en årlig indvinding af grundvand på højst 3.000 m³, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder.

2) Vandforsyningsanlæg for mindre bebyggelser på landet, for så vidt anlægget kan forsyne hele bebyggelsen og indvindingen af grundvand højst udgør 6.000 m³ årligt.

Stk. 2. Tilladelse til anlæg omfattet af stk. 1, nr. 1, og som højst forsyner 4 husstande med vand til brug i husholdning og almindeligt landbrug, kan kun nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der må antages at være nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarlig.”

Vandindvindingstilladelser

65

”Almindeligt landbrug”?

Forarbejderne til bestemmelsen tilsiger, at ”blandt andet kreaturvanding, spandevask og anden landbrugsrengøring” falder under begrebet.

Findes i dag landbrug, der bruger mindre end 3.000 m3 vand årligt til kreaturvanding?

”anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår”?

MAD 2001.1433 MKN:

Afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af egen erhvervsmæssig vandindvinding i vandværks forsyningsområde, fordi det ansøgte var i strid med retningslinjerne i vandforsyningsplanen.


66

Procedurekrav:

Administrationsgrundlaget for indvindingstilladelser findes i vandindvindingsbekendtgørelsen (nr. 832 af 27. juni 2016).

§ 6: Oplysningskrav til ansøgningen: indvindingsopland, antal forbrugere, miljømæssige følger af indvindingen m.v.

§ 8: Krav om vurdering af ansøgning i forhold til vandområdeplanen.

§ 9: Krav om indhentelse af udtalelse fra de kommuner, hvortil det indvundne vand skal leveres, og mulighed for udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet.

§ 10: Offentlig høring i 3 uger.


67

2 muligheder for tilladelse:

Foreløbig tilladelse efter bekendtgørelsens § 13 med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Endelig tilladelse efter bekendtgørelsens § 16.

NB: Ved den endelige tilladelse skal der tages stilling til, om og hvor BNBO-områder, efter miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24, skal fastlægges.


68

Vilkår

Vfl § 22, stk. 1: Tidsbegrænsning på max 30 år, for afgrødevanding max 15 år eller hvis overfladevand max 10 år.

Vfl § 22, stk. 3: Mængde vand til årlig indvinding og formålet hermed skal angives. Egen-kontrol vilkår om måling af indvundne mængder.

NMK-34-00398 om indvindingstilladelse til markvanding:

”Det kan efter nævnets opfattelse give anledning til tvivl, hvilken vandmængde der på baggrund af vilkåret om kontrol af den gennemsnitlige vandmængde over 3 år lovligt kan indvindes årligt. Det er derfor Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at tilladelsen ikke tilstrækkeligt entydigt fastsætter, hvilken maksimal årlig vandmængde der lovligt kan indvindes.”

Vfl § 22, stk. 4: Max tilladelig grundvandssænkning og indvundet vandmængde pr. time skal angives.


69

Udvalgte eksempler:

MAD 2009.1924MKN: Vandforsyningsloven hjemler ikke vilkår i indvindingstilladelse om nedsivningsanlæg på naboejendom. Et sådan krav skal meddeles som påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 22 (BNBO-område).

MAD2002.1378MKN: Vandindvinding afslået af hensyn til beskyttelse af et vandløb…

Konsekvenser af Bremen-dommen?

EU-Domstolen i sag C-461/13 (MAD 2015.279) : Enkeltprojekter skal afvises, hvis de vurderes at ”forringe” et vandområdes tilstand.


70

Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016)

• Spildevandsudledningstilladelser, indvindingstilladelser, vandløbsreguleringer.

VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016):

• Vandforsyningsboringer, vandings- og dræningsprojekter, vandløbsreguleringer.

SMV – Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015):

• ”Planer og programmer” – herunder vandforsyningsplaner, spildevandsplaner, vandløbsregulativer.

Ny lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter træder i kraft 16. maj 2017.

Miljøvurderinger på vand- og spildevandsområdet

71

VandområdeplanerEnviNa, den 06. december 2016

Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

72

En vandområdeplan informerer offentligheden om regeringens planer vedrørende de indsatser, der skal gennemføres for at leve op til vandrammedirektivets mål om at opnå god tilstand i grundvand, vandløb, søer og kystvande.

Miljømål er mål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster. Miljømålene fastsættes ved bekendtgørelse af miljøministeren.

Bekendtgørelse nr. 795 af 24/06/2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

Et indsatsprogram udarbejdes med henblik på at opfylde miljømålene. Indsatsprogrammet fastsættes ligeledes ved bekendtgørelse af miljøministeren.

Bekendtgørelse nr. 794 af 24/06/2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Målet med vandområdeplanerne er at opnå:

Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold.

Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof.

Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor.

Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra f.eks. hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.

73

Koncept

74

Organisering

• Vandområdeplanerne gennemføres inden for Danmarks 4 vandområdedistrikter.

• Billede: www.svana.dk

• Vandområdedistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande.

• Billede: www.svana.dk

75

Organisering

EU’s vandrammedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger)

Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29. september 2016 om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder)

Vandplanlægningsloven (lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning)

76

Retlig ramme

Vandrammedirektivet af 23. oktober 2000 (VRD)

Implementeret ved navnlig:

Bkg. 2016, nr. 920

Vandplaner, gen. 1Opr. 22.12.2011 senest 30.10.2014

Afløses af:

Kommunale handleplaner

Ændrede VL-regulativer

Vandplanlægningsloven (VPL)Regulerer generation 2 + f.f.

HELT NY REGULERINGSFORM

Miljømålsloven (MML) Regulerer generation 1

77

78

Vandområdeplaner gen 2. – VPL § 26

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner

VandrådVPL § 25

Kommunernes indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Ændrede vandløbsregulativer

Bredejere

Vandrammedirektivet

• Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv – lovgiver i Danmark har ikke givet udtrykkelig bemyndigelse til ”overimplementering”.

• Den nationale regulering skal fastlægge definerede mål for overfladevandstilstand svarende til enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest (artikel 2, stk. 17):

• ”God overfladevandstilstand: Den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er ”god”.”

79

Retlig ramme

”Grundvandstilstand”: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

”God grundvandstilstand”: Den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er ”god”.

”Økologisk tilstand”: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion samt klassificeret i henhold til bilag V.

”God økologisk tilstand”: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag V.

”Godt økologisk potentiale”: Tilstand for et stærkt modificeret eller kunstigt vandområde som klassificeret i henhold til de relevante bestemmelser i bilag V.

80

Retlig ramme

”God kemisk tilstand for overfladevand”: Den kemiske tilstand der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i artikel 4, stk. 1, litra a, dvs. den kemiske status, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan.

”God kemisk tilstand for grundvand”: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2. i bilag V.

81

Retlig ramme

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1 – miljømål:

• Medlemsstaterne skal gøre alt for at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder.

• Medlemsstaterne skal beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand senest 15 år efter 22. december 2000.

• Medlemsstaterne skal beskytte og forbedre alle kunstige og stærkt modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand senest 15 år efter den 22. december 2000.

82

Retlig ramme

Undtagelser/modifikationer:

• Midlertidige forringelser kan accepteres, hvis forringelserne skyldes omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke … Der skal dog tages alle eventuelle skridt for at forebygge yderligere forringelser.

• Tilfælde, hvor forringelser skyldes nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer af grundforekomsternes niveau.

83

Retlig ramme

• Hvis manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden ”høj” til tilstanden ”god” skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

• 15 års fristerne kan forlænges under forudsætning af, at der ikke sker yderligere forringelser af vandområdets tilstand og under forudsætning af, at medlemsstaterne gør alt for at opfylde kravene. Udsættelse kan ske, hvis der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen

• hvis der vil være forbundet uforholdsmæssige store omkostninger med færdiggørelse af forbedringerne indenfor tidsplanen.

• hvis de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand.

84

Retlig ramme

Danmark kommer til i stort omfang at benytte sig af undtagelsesreglerne, fordi Danmark har implementeret vandrammedirektivet alt for sent.

Fristforlængelser kan ikke ske over to yderligere planperioder af hver 6 år.

85

Retlig ramme

• Artikel 4, stk. 1, a, pkt. ii:

• ”God tilstand for overfladevand i overensstemmelse med bilag V til direktivet.”

• Miljømål for kunstige og stærkt modificerede vandområder:

• ”Godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand”

• Vil man undgå forringelser, herunder risikoen for forsumpninger m.v., bør man derfor, hvor det er muligt, arbejde for at ændre vandløbsstrækningen fra ”naturlig” til enten ”stærkt modificeret” eller ”kunstig”.

86

Retlig ramme, krav til ”naturlige overfladevandområder”

Hvad er kriterierne for at få udpeget en vandløbsstrækning (overfladevandområde) som kunstigt eller stærkt modificeret og derved få reduceret miljømålene for forekomsten?

Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3:

”Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:

a) de ændringer af områdets Hydro morfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på:

iv. vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, eller

v. andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter”

alt under forudsætning af, at ”de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika i vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.”

”En sådan udpegning og begrundelsen herfor anføres udtrykkeligt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og revideres hvert 6. år.”

87

Retlig ramme

Miljømålsloven

• Bestemmelserne om vandplanlægning er overført til vandplanlægningsloven.

• Miljømålsloven er nu kun relevant for vandplaner (2009-2015), der blev vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014.

• Miljømålslovens planlægningsbestemmelser vedrører i dag alene Natura 2000-planlægning.

• De første vandplaner er udfordret ved retssager, der nu verserer ved Vestre Landsret.

• Hvorfor udfordres vandplanerne, generation 1, ved domstolene, når de bliver ”overhalet” af vandplanerne, generation 2?

• Klassificering af vandløb er det væsentligste stridspunkt.

88

Retlig ramme

Vandplanlægningsloven

• Loven afløser bestemmelserne om vandplanlægning i miljømålsloven, idet disse bestemmelser ophæves, når første generation af vandplanerne er gennemført.

• Styrkelse af lokal inddragelse i vandplanlægningen kommunerne og vandråd

• Terminologien tilpasses vandrammedirektivet

• Vandplaner og kommunale handleplaner m.v. vedtaget efter miljømålsloven opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt med hjemmel i vandplanlægningsloven.

• Miljømål og indsatsprogrammer fastsættes ikke længere i vandplaner, men i bekendtgørelser udstedt af miljø- og fødevareministeren.

• Kan der klages over bekendtgørelser?

89

Retlig ramme

Klage over bekendtgørelser

• Efter voldsomt pres fra interesseorganisationer kan der i henhold til vandplanlægningslovens kap. 12 klages over vandområdeplanerne til Natur- og Miljøklagenævnet, men kun vedrørende planernes tilvejebringelse.

• Er der tale om en reel klageadgang?

• Hvad kan Natur- og Miljøklagenævnet prøve?

90

Retlig ramme

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggjorde den 27. juni 2016 vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt høringsnotater og sammenfattende redegørelser.

Bekendtgørelse nr. 795 af 24/06/2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Bekendtgørelse nr. 794 af 24/06/2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

91

Vandområdeplaner (2015-2021)

Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser.

Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

3 forhold:

1. Ministeren (SVANA) udpeger risikoområder.

2. Kommunerne udarbejder risikostyringsplaner for risikoområderne, koordineret med vandområdeplanerne.

3. Kommunerne er herefter bundet af risikostyringsplanerne – bl.a. ved administration af vandløbsloven…

Også relevant fra EU: Oversvømmelsesdirektivet

92

VandløbEnviNa, den 06. december 2016

Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

93

Om vandløb i Danmark

Retsgrundlag

Vandløbslovens formål

Vandløbsregulativer

Generelt om erstatningssager på vandløbslovens område

Oversigt

94

Billede: www.svana.dk

Der er ca. 65.000 km små og store vandløb i Danmark.

Betegnelsen vandløb dækker alt fra store åer til afvandingskanaler. Vandløb kan inddeles efter fysiske forhold og forskellige plante- og dyresamfund, f.eks. øvre bæk, nedre bæk, øvre å, nedre å.

En stor del af vandløbene – i alt ca. 28.000 km – er udpeget som § 3-vandløb iht. naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.

Vandløb i Danmark

95

”Der er brug for en modernisering af lovgivningen med relation til vandløbsområdet, hvis vi skal have en grundig og holdbar løsning. Vandløbslovgivningen skal tage højde for øget nedbør, og samtidig skal hensynet til naturen varetages, så vi lever op til vores internationale forpligtelser om at sikre rent vand i vandløbene og beskytte naturen.”

15. og 16. december 2016: 24-timers vandløbstopmøde blandt inviterede i landbruget og grønne organisationer.

2. halvdel af Folketingsåret 2018/2019: Lovforslag forventes præsenteret.

Miljø- og fødevareministerens pressemeddelelse 9/11/16

96

Den primære lov for forvaltning af vandløb er vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 1219 af 28. september 2016 om vandløb).

Loven gælder for næsten alle vandløb, og de væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse. Regulativet fastsætter rettigheder og pligter - både for vandløbsmyndigheden og for lodsejerne.

Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper, herunder vandløb(lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016)

Retsgrundlag

97

• § 1, stk. 1:

• ”Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.”

• § 1, stk. 2:

• ”Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.”

98

Vandløbslovens formålsbestemmelse – § 1

• Toleddet formål

• Vandafledning – primært landbrugets afvandingsinteresse

• Vandløbskvalitet – miljømæssige hensyn

• Modsatrettede hensyn?

• Er der tale om ligeværdige formål, eller kan der opstilles en trinfølge?

99


• Citat fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside:

”Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning. 28.000 km vandløb er tillige omfattet af naturbeskyttelsesloven, der beskytter mod ændringer af tilstanden bortset fra sædvanlige vedligeholdelsesarbejder.”

100


• Hvad siger lovgiver?

• Lovforslagets bemærkninger:

• ”Med formålsbestemmelsen er det tilkendegivet, at det med loven tilstræbes, dels at sikre vandløbenes afledningsevne, dels at sikre en vandløbskvalitet for det enkelte vandløb svarende til den målsætning, der følger af eller forudsættes efter anden lovgivning.”

• ”Dette gælder såvel ved udarbejdelsen af regulativer for offentlige vandløb som afgørelse af enkeltsager, såvel som regulering og vedligeholdelse af vandløb, som ved anlæg i og ved vandløb.”

101


• Hvad siger den juridiske teori?

• Professor, dr.jur. Karsten Revsbech, Aarhus Universitet:

• ”Reguleringen i vandløbsloven er rettet mod både benyttelse og beskyttelse af overfladevand og skal ses i sammenhæng med reguleringen i bl.a. … miljømålsloven. Eksempelvis skal administrationen af vandløbsloven ske i overensstemmelse med den vandplanlægning, der fastlægges i medfør af miljømålsloven.” (Lærebog i miljøret, 4. udgave, 2008, s. 504)

102


• Hvad siger praksis?

• TfL 1999.232: Overlandvæsenskommission:

• Vandløbsregulativ foreskrev, at grødeskæring skulle ske fra båd.

• Forhøjet vandstand afskar amtet fra at gennemføre vedligeholdelse efter regulativet.

• Vedligeholdelse med mejekurv og le kunne have afværget oversvømmelsesskade.

• Regulativbestemmelser om grødeskæring fra båd begrundet i hensyn til miljøet var berettiget.

• Regulativmæssig vedligeholdelse iværksat uden ugrundet ophold, da dette blev muligt, betød, at amtet ikke blev anset erstatningspligtig.

103


• Konklusion:

• Kan miljøformål forfølges under vandløbsloven?

• KLART JA!

• Vandafledningsformålet og miljøformålet er ligeværdige formål under vandløbsloven.

• Klart opgør med vandafledningens fortrinsret i 1982-loven.

• 1982-lovens § 1, stk. 1: ”Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.”

104


• Kommunen fastsætter efter vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 2:

• ”et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om:

1. vandløbets skikkelse eller vandføringsevne,

2. vandløbets vedligeholdelse, jf. stk. 4 og kapitel 7,”

• Efter vandløbslovens § 12, stk. 4, kan der ”i regulativet for offentlige vandløb, for hvilke det af regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning fremgår, at der skal foretages en indsats, fastsættes bestemmelse om ændret vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.”

• Udgangspunktet i vandløbslovens § 27, stk. 1:

• ”Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres…”.

105


• Den hyppigste form for vedligeholdelse er grødeskæring, dvs. mekanisk fjernelse af plantevækst i vandløbet for at øge vandføringsevnen.

• Grødeskæringen skal ske i henhold til regulativet i forhold til beskæringens omfang, maskinvalg, tidsterminer og grødebortskaffelse.

”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb”, videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fra juni 2016.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udarbejder på baggrund af rapporten en vejledning om grødeskæring til kommunerne. 9. november sendt i høring hos landets kommuner og interesseorganisationer i Blåt Fremdriftsforum.

106


• Hvordan ændres et regulativ?

• Hvert enkelt regulativ skal indeholde bestemmelser om revision af regulativet, jf. § 3, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

• Tilføjelser og justeringer af regulativer kan udarbejdes i form af tillægsregulativer.

• Tillægsregulativer vedtages på samme måde som regulativerne.

• Husk naturbeskyttelseslovens § 3.

107


• Uddrag af fremgangsmåde (bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb)

• Regulativet/tillægsregulativet skal bl.a. indeholde:

• Tydelig betegnelse af vandløbet, oplysning om målsætninger samt kortbilag.

• Bestemmelser om skikkelse og/eller vandføringsevne samt vedligeholdelse.

• Bestemmelser om tilsynets tilrettelæggelse.

• Bestemmelse om revisionsklausul.

• Der skal udarbejdes en (saglig!) redegørelse for grundlaget for og konsekvenser af regulativforslaget.

• Regulativforslaget skal i mindst 8 ugers høring på vandløbsmyndighedens hjemmeside inden vedtagelse. Forslaget sendes desuden til berørte myndigheder med samme 8 ugers frist. Der kanafholdes offentligt møde om forslaget.

• Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen af regulativets vedtagelse.

• Rettidig påklage til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 uger fra offentliggørelse af regulativets vedtagelse har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet.

108


• Hvis et ændret regulativ med ændret vedligeholdelse/grødeskæring medfører, at vandløbets skikkelse ændres, gælder vandløbslovens § 23:

• ”Enhver, der lider tab ved en regulering, jf. § 16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved anlæg af nyt vandløb, jf. § 21, har ret til erstatning.”

• Regulering er defineret i vandløbslovens § 16:

• ”Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, medmindre foranstaltningerne er omfattet af kapitel 8 eller kapitel 10.”

109


• Hvad forstås ved skikkelse?

• Betænkning vedr. revision af vandløbsloven – marts 1981:

• ”Bestemmelser om den skikkelse, vandløbet skal have, såsom dets beliggenhed, længde, dybde, bundbredde, skrånings-anlæg og fald, om stenkisters og broers beskaffenhed, om diger og dæmninger, om flodemål og andre bestemmelser for de ved vandløbet liggende møller, eller andre opstemnings-anlæg, om strømløb gennem søer og om udløbet i havet eller fjorde.”

110


• Konklusion:

• Ændret vedligeholdelse/grødeskæring kræver:

• revision af regulativ eller

• tillægsregulativ

• Hvis et ændret regulativ indebærer en ændring af vandløbets skikkelse, vil der være tale om regulering, jf. vandløbslovens § 16.

• Enhver, der lider et tab som følge af ændret vedligeholdelse, kan kræve fuld erstatningefter vandløbslovens § 23, hvis den formindskede grødeskæring har/får karakter af en ændring af vandløbets skikkelse.

111


Naturbeskyttelseslovens § 3:

• 28.000 km vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om forbud mod tilstandsændring.

• Ændret vedligeholdelse af et § 3-omfattet vandløb kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.

112


Naturbeskyttelseslovens § 3 (fortsat):

Højesteret (U 2012.1151) tillægger forarbejderne til § 65, stk. 3, afgørende vægt ift. dispensationsmulighed:

”Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted. Der må tillige enten være tale om et område, som ud fra fredningsmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, for at man eventuelt kan acceptere, at der sker indgreb i dets tilstand, eller at det påtænkte indgreb i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Dog vil det naturligvis ikke kunne udelukkes, at andre særlige forhold må tages i betragtning, f.eks. at der foreligger specielt store landbrugsmæssige interesser i et givet projekt, samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse.”

113


Erstatningsansvar

• Kan kommunen blive erstatningspligtig, hvis den regulativfastsatte vedligeholdelse medfører, at vandføringsevnen bliver så dårlig, at der opstår oversvømmelser med eksempelvis skader på afgrøder som følge?

• Dansk rets almindelige erstatningsbetingelser:

• Tab

• Culpa (ansvarsgrundlag)

• Årsagssammenhæng

• Påregnelighed

114


Erstatningsansvar

• Tab:

• Eksempelvis ødelagte afgrøder eller andet som følge af oversvømmelser.

• Culpa:

• Der skal være noget at bebrejde kommunen.

• Er vedligeholdelsen udført i overensstemmelse med regulativet?

• Forfølger regulativet et legitimt formål under vandløbsloven – saglige hensyn?

• Kunne vandløbskvaliteten være opnået på anden måde – proportionalitet?

• Er der et rimeligt forhold mellem hensynet til vandafledning og vandkvalitet i regulativet?

115


Erstatningsansvar

• Årsagssammenhæng:

• Er der sammenhæng mellem det lidte tab og den mindre grødeskæring?

• Påregnelighed:

• Kunne kommunen ved vedtagelsen af regulativet have forudset, at der ville komme oversvømmelser med risici for tab som følge af den mindre grødeskæring?

116


Erstatningsansvar

• Miljøstyrelsens brev af 31. juli 1984, j.nr. M 22-1:

• ”…de i vandløbsregulativerne fastsatte krav til vandløbets tværsnitsareal, fald m.v. [er] i mange tilfælde fastlagt således, at der er en statistisk risiko for oversvømmelse (i gennemsnit f.eks. hvert andet, hvert femte eller hvert tiende år) udløst af ekstreme nedbørs- eller afstrømningsforhold (tøbrud).”

• Det er ”umuligt at dimensionere vandløb således, at de kan aflede enhver tænkelig vandmængde uden oversvømmelse”.

117


Erstatningsansvar

• Konklusion:

• Alting med måde.

• Vandløb skal ikke kunne aflede enhver mulig vandmængde.

• Der skal noget til, før kommunen bliver erstatningsansvarlig.

118


• Erstatningssager på vandløbslovens område handler typisk om skader som følge af oversvømmelse.

• Ofte uenighed om vedligeholdelsen:

• Har kommunen udført tilstrækkelig vedligeholdelse?

• Har kommunen overholdt sin tilsynsforpligtelse?

• Har kommunen handlet hurtigt nok?

119


• U 1968.204 H: Tilsidesættelse af regulativet

• Et regulativ fastsatte frist for oprensning af vandløb til 15. september.

• Oprensning blev først gennemført den 10. oktober.

• Sognerådet havde på landmandens foranledning ved selvsyn konstateret oversvømmelser den 22. august. Herefter gav sognerådet tilsagn om at påbegynde oprensning snarest.

• Ved ikke at drage omsorg for rettidig gennemførelse af oprensningen havde sognerådet udvist en forsømmelse, som medførte erstatningspligt.

• Resultat: Erstatning for høstskader

120


• MAD 2005.1185 V: Vedligeholdelse efter regulativ

• Afgrødetab som følge af oversvømmelse af marker.

• Vedligeholdelsesnorm vedtaget i regulativ fra 1948.

• Videreført i tillægsregulativ fra 1988 og nyt regulativ fra 2000.

• Amtet foretog en mere intensiv vedligeholdelse i perioden 1967-1988, end regulativet fra 1948 foreskrev.

• Havde landmanden en berettiget forventning som følge af kommunens adfærd i perioden 1967-1988?

• Landsretten konstaterede, at amtet havde overholdt regulativet, og at amtet derfor ikke var erstatningspligtig.

121


• TfL 2004.152: Mindre afvigelse fra regulativ

• Kraftige regnskyl førte til oversvømmelse af mark, og der blev krævet erstatning for afgrødetab (3,5 mio. kr.).

• Kommunen havde i mindre omfang afveget fra regulativets vedligeholdelsesbestemmelser.

• Vandføringsevnen var identisk eller bedre end den, som kunne forventes efter regulativmæssig korrekt vedligeholdelse.

• Overlandvæsenskommissionen fandt, at vedligeholdelse i strid med regulativet kun er ansvarspådragende, hvis vandføringsevnen ændres.

122


• U 1985.886 H: Kommunens reaktionspligt?

• Oversvømmelse af porremark, da vandløb ikke kunne klare presset ved tøbrud.

• Landsretten og Højesteret enige om, at der ikke var tale om mangelfuld oprensning af is.

• Højesteret: Kommunen havde ikke pligt til at fjerne is og sne fra vandløbet. Skaderne ville i øvrigt ikke være blevet afværget derved. Ikke erstatningspligt.

123


• MAD 2012.1731: Regulativets indhold sætter rammen for kommunens pligter

• Indtrængende vand i borgers kælder som følge af isdannelse på nærliggende vandløb.

• Vedligeholdelsespligten efter regulativet omfattede grødeskæring, oprensning og slåning af brinker, mens der ikke var bestemmelser om is og sne.

• Lejre Kommune havde hidtil, i 35 år (!), fjernet is fra vandløbet.

• Natur- og Miljøklagenævnet: Vedligeholdelsespligtens omfang efter § 31 reguleres i vandløbsregulativet. Den hidtidige praksis med at fjerne is forpligtede derfor ikke kommunen fremover, og da regulativet ikke indeholdt krav om fjernelse af is, var kommunen ikke forpligtet hertil.

124


MAD 2011.1697: Skærpet tilsynspligt for kommunerne ved færre vedligeholdelser?

• Et tillægsregulativ ændrede vedligeholdelsesbestemmelserne i gældende regulativ, så der kun blev udført vandløbsvedligeholdelse om efteråret. Tidligere blev også vedligeholdt om foråret. Vedligeholdelsen var pålagt et lokalt landvindingslag, § 31, stk. 2.

• Klagers ejendom blev oversvømmet efter ekstremregn i sommeren 2007. Klager gjorde gældende, at kommunen var forpligtet til at føre et skærpet tilsyn med vandløbet som følge af den ændrede vedligeholdelse, da oversvømmelsesrisikoen herved blev forøget.

• Natur- og Miljøklagenævnet: Regulativændringen medførte ingen skærpet tilsynspligt. Tilsyn blev udført efter tillægsregulativet, og ekstraordinær grødeskæring blev foretaget umiddelbart efter skybruddet. Tilsyns- og vedligeholdelsespligt opfyldt og intet ansvar.

• ”(…) Kommune bør fremover udarbejde bedømmelseskriterier for grødeskæring til brug for landvindingslagets tilsyn, ligesom laget fremover bør pålægges at udarbejde notater fra dets løbende tilsyn med vandløbene”.

125


MAD 2009.1813: Gælder der en tålegrænse for bredejere?

• Oversvømmelse af bredejers landbrug nær et vandløb.

• Vandløbet var omfattet af et regulativ, der blev ændret fra at kræve regelmæssig grødeskæring til at kræve grødeskæring, når det skønnedes nødvendigt for at sikre fri vandgennemstrømning. Grødeskæring reduceret for at sikre fastholdelse som ”naturvandløb” i § 3-beskyttet ådal.

• Overtaksationskommissionen: Hvis vedligeholdelsesbestemmelserne i et vandløbsregulativ ændres af hensyn til naturbeskyttelsen, og ændringen medfører øget risiko for oversvømmelser, er dette ikke erstatningsfri regulering.

• Den berørte lodsejer har dog alene har krav på erstatning, hvis der kan påvises et individuelt økonomisk tab af en størrelse, som det ”ikke med rimelighed kan pålægges ham at bære uden erstatning”.

• Manglende dokumentation for tab som følge af reduceret grødeskæring. Regnmængder var øget over årene…

126


MAD 2008.2091: Tvivl om årsagssammenhæng og vedligeholdelsespligtens omfang kom bredejerne til skade.

• Oversvømmelsesskader på marker med afgrødetab til følge pga. ophobning af sand i vandløb og sluser samt unormalt store nedbørsmængder i perioden.

• Overtaksationskommissionen fandt, at kommunen havde overholdt kravene i vandløbsregulativet, men fremkom derudover med 2 interessante bemærkninger:

1. Kommissionen fandt det uklart, hvem der havde pligten til at vedligeholde sluserne. Uklarheden faldt ud til fordel for kommunen: ”Kommissionen finder derfor ikke, at der er fornødent grundlag for at pålægge kommunen erstatningsansvar for den manglende vedligeholdelse.”

2. Årsagssammenhæng: Kommissionen fandt i øvrigt, at ”der ikke er grundlag for at fastslå, at den manglende vedligeholdelse af sluserne har været afgørende for afgrødetabet…”

127


Mark Villingshøj Nielsen

Advokat · København

Offentlig Virksomhed

T +45 72 27 34 70M +45 25 26 34 70E [email protected]

Håkun Djurhuus

Partner, advokat (H) · København

Offentlig Virksomhed

T +45 72 27 33 44M +45 25 26 33 44E [email protected]

128

Documents

Vandforsyning, spildevand, vandløb og vandplaner · 2017. 12. 4. · Dette modul er nr. 7 ud af i alt 8. I dag giver vi en indføring i regler om vandforsyning, spildevand, vandløb