Vandløbsrestaurering Klitmøller Å AAL-1128 efter... · AAL-1128 Spærring Figur 1-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af indsats AAL-1128 i Klitmøller Å. Atkins Detailprojektering

Vandløbsrestaurering Klitmøller Å

AAL-1128 1012519

Detailprojektering

1. udgave: 7. april 2017

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjeyOLl1q3RAhUCkywKHfBCBMsQjRwIBw&url=https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Atkins_Logo.svg&psig=AFQjCNE-uBvyiS_MAfhPSNzPO9VSY7N1Kg&ust=1483797536505082

Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 2 / 36

Udarbejdet af: MTJ, JEJ, CHP

Kontrolleret af: RAB, CNH, TSJ, JEJ

Godkendt af: CHP

Den Europæiske Union, Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond:

Danmark og Europa investerer i

bæredygtigt fiskeri


Indholdsfortegnelse

1 Resumé ...................................................................................................................................................... 5 1.1 Indledning og baggrund ..................................................................................................................... 5 1.2 Beskrivelse af indsatserne ................................................................................................................. 6

2 Nuværende forhold .................................................................................................................................. 7 2.1 Jordbunds- og geotekniske forhold ................................................................................................... 7 2.2 Biologiske forhold i vandløbet ............................................................................................................ 8 2.3 Biologiske forhold omkring vandløbet ................................................................................................ 9 2.4 Fysiske og hydrologiske forhold ........................................................................................................ 9 2.5 Tekniske forhold .............................................................................................................................. 11

2.5.1 Ledninger ..................................................................................................................................... 11 2.5.2 Dræn ............................................................................................................................................ 11 2.5.3 Bygninger og anlæg ..................................................................................................................... 11

3 Detailprojektering ................................................................................................................................... 12 3.1 Projektforslag ................................................................................................................................... 12 3.2 Projekterede tiltag ............................................................................................................................ 12 3.3 Visualisering..................................................................................................................................... 13 3.4 Etablering af arbejdsplads og oplagsareal ...................................................................................... 14 3.5 Etablering af adgangsveje ............................................................................................................... 15 3.6 Rydning indenfor arbejdsbælte ........................................................................................................ 17 3.7 Etablering af nyt vandløbstracé ....................................................................................................... 18

3.7.1 Etablering af brinksikring ............................................................................................................. 20 3.7.2 Etablering af bundsubstrat ........................................................................................................... 21 3.7.3 Etablering af fosnakker og skyllehuller ........................................................................................ 21 3.7.4 Strækning 1: Etablering af 160 meters tæt slynget vandløb opstrøms slugten. .......................... 21 3.7.5 Strækning 2: Etablering af 155 meters mæandrerende vandløb i slugten .................................. 23 3.7.6 Terrænregulering ......................................................................................................................... 25

3.8 Etablering af 45 meter plastspuns ................................................................................................... 26 3.9 Etablering af midlertidigt sandfang .................................................................................................. 27 3.10 Forlængelse af dræn- og rørtilløb .................................................................................................... 28

4 Konsekvensvurdering ............................................................................................................................ 30 4.1 Tekniske forhold .............................................................................................................................. 30

4.1.1 Fremgangsmetode under anlægsfasen ....................................................................................... 30 4.2 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold ..................................................................................... 31 4.3 Afværgeforanstaltninger .................................................................................................................. 32

4.3.1 Etablering af strømningsspærrende plastspuns .......................................................................... 32 4.3.2 Forlængelse af eksisterende dræn og rør ................................................................................... 33 4.3.3 Etablering af sandfang nedstrøms projektområdet...................................................................... 33

4.4 Biologiske forhold ............................................................................................................................ 33 4.4.1 Biologiske forhold i vandløbet ...................................................................................................... 33 4.4.2 Biologiske forhold omkring vandløbet .......................................................................................... 33 4.4.3 International naturbeskyttelse ...................................................................................................... 34

4.5 Projektøkonomi ................................................................................................................................ 34 4.6 Tidsplan ........................................................................................................................................... 35

5 Referencer ............................................................................................................................................... 35


Bilagsoversigt

Bilag 1 Oversigtskort over arbejdsplads og oplagsareal

Bilag 2 Oversigtskort over adgangsveje

Bilag 3 Oversigtskort for rydning af vegetation og betonopstemning

Bilag 4 Situationskort over projekterede tiltag

Bilag 5 Situationskort inkl. tværsnitsprofilers linjeføring

Bilag 6 Oversigtskort for strækning 1 med stationering og bundkoter

Bilag 7 Oversigtskort for strækning 2 med stationering og bundkoter

Bilag 8 Oversigtskort over hævning og afgravning af terræn

Bilag 9 Længdeprofil over nuværende forhold ift. 1997 regulativ

Bilag 10 Længdeprofil over nuværende ift. projekterede forhold (omstationeret)

Bilag 11 Længdeprofil over modelleret afstrømning for nuværende og projekterede forhold

Bilag 12 Beskyttede naturtyper

Bilag 13 Tværprofil 1






Bilag 19 Geoteknisk stabilitetsberegning

Bilag 20

Geoteknisk datarapport 4AP-GEOTEKNIK A/S


1 Resumé

Denne detailprojektering omfatter vandplansindsatsen med referencenummer AAL-1128 i Klitmøller Å.

Indsatsen er en fjernelse af en spærring ved en opstemning ved en tidligere mølle, som er beliggende i

Thisted Kommune. Klitmøller Å er en del af vandområdeplanen for Vandområdedistrikt I – Jylland og Fyn

Formålet med nærværende detailprojektering er at vurdere og detailprojektere de tiltag, der skal udføres for

at gennemføre en realisering af indsatsen i Klitmøller Å.

Under de nuværende forhold er passagemulighederne i Klitmøller Å langt fra optimale. Vandløbet løber i dag

igennem en tidligere møllesø og over en vandopstemning til et 3,8 meters fald over en kort strækning.

Opstemningen er en spærring for optrækkende fisk, hvilket har medvirket til, at Klitmøller Å er klassificeret

som et vandløb med moderat økologisk tilstand. I henhold til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

vandområdeplaner (2015-21) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer er

Klitmøller Å målsat til at opnå god økologisk tilstand.

I dette detailprojekt er der projekteret et nyt forløb af Klitmøller Å med en nyt mæandrerende tracé, som

muliggør fremtidig fiskepassage. Vandløbet forlænges ca. 160 meter ift. nuværende forhold, og faldet

reduceres betydeligt ved en jævn fordeling og opbygning af fosnakker. Grundet vandløbstracéets tætte

placering på bygninger og andre tekniske anlæg, er der foretaget flere afværgeforanstaltninger som skal

sikre upåvirkede arealer omkring indsatsen samt en fremtidssikret håndtering af vandet. Detailprojektet

vurderes at opfylde gældende krav i bekendtgørelsen om kriterier for vurdering af kommunale projekter

vedrørende vandløbsrestaurering (Retsinformation, BEK nr. 954 af 27/06/2016).

Anlægsarbejderne ved projektet er estimeret til 1.325.000 kroner for at gennemføre de projekterede

nødvendige tiltag.

1.1 Indledning og baggrund

Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på

udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede

indsatstyper med en række undertyper:

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer:

a. Udlægning af groft materiale

b. Udlægning af groft materiale og træplantning.

c. Udskiftning af bundmateriale.

d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning.

e. Etablering af træer langs vandløb.

2. Større strækningsbaserede restaureringer:

a. Genslyngning.

b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller

åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning.

c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med

udlægning af groft materiale.

3. Punktbaserede restaureringer:

a. Fjernelse af fysiske spærringer.

b. Sandfang.

c. Okkerrensningsanlæg


Indsatsen AAL-1128 er beliggende i Hovedvandopland 1.1 Nordlige Skagerak og i vandområdedistrikt

Jylland og Fyn. Indsatsen er i Vandområdeplanen 2015-2021 udpeget som spærringer, hvor der skal sikres

fri passage for vandløbets fisk og øvrige fauna.

I detailprojekteringen er der fokus på de krav, der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt

på jf. § 5 i Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering

(Retsinformation, BEK nr. 954 af 27/06/2016). Rapporten indeholder en beskrivelse af relevante nuværende

forhold, en detailprojektering af tiltagene i indsatsen samt en konsekvensvurdering af tiltagene.

1.2 Beskrivelse af indsatserne

Denne rapport omfatter en detailprojektering af indsatser omfattet af ”projekt 1” i vandløbet Klitmøller Å, som

er udpeget i vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Beskrivelse af indsatsen fremgår af

Tabel 1-1, mens den nærmere beliggenhed fremgår af Figur 1-1.

Tabel 1-1 Beskrivelse af indsatsen.

Indsatstitel og omfang MiljøGIS ref. Indsatstype

Fjernelse af gammel opstemning ved en tidligere mølle.

Vandspejlet over stemmet er ved opmåling i 2014 opgjort til 3,8 m. AAL-1128 Spærring

Figur 1-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af indsats AAL-1128 i Klitmøller Å.


2 Nuværende forhold

Det følgende afsnit beskriver relevante nuværende forhold. For øvrige oplysninger om de eksisterende

forhold langs projektstrækningen henvises der til vedlagte forundersøgelse (Bilag 20).

Klitmøller Å er et offentligt vandløb, og der foreligger et gældende regulativ vedtaget af tidligere Hanstholm

Kommune i 1995.

2.1 Jordbunds- og geotekniske forhold

Terrænoverfladen i og omkring Klitmøller er præget af havklitter og deres efterfølgende omdannelse. I

projektområdet er der en erosionsrende, der er opstået ved, at Møllebækken gennem årene har skåret sig

ned i terrænet og ned i de underliggende aflejringer af havaflejret sand. Den centrale del af projektområdet

udgøres af en tidligere mølledam (Mellemmøllen). Mølledammen er i dag fyldt op af materiale fra åen, der er

aflejret i møllesøen. Opstrøms vejbroen over Vester Møllevej er erosionsrenden formentlig ligeledes fyldt op

med sedimenter fra åen og stillestående vand.

I forbindelse med detailprojekteringen har Atkins fået udført en geoteknisk undersøgelse med sigte på at få

fastlagt jordbunds- og vandspejlsforhold på i og omkring projektområdet. Primo marts 2017 er der udført 3

geotekniske boringer til 5 og 6 m under terræn og herudover 5 korte boringer med håndgrej op ad

ejendomme tæt op ad projektområdet. Håndboringerne er ført 1,5 - 3,0 m under terræn, hvilket var så dybt

det kunne lade sig gøre pga. fritstående vandspejl.

I forbindelse med borearbejdet er der indsamlet prøver i de gennemborede lag og etableret pejlerør, udført

vandspejlsmålinger m.m. Vandspejlene er efterfølgende pejlet flere gange.

De indsamlede prøver er geologisk bedømt i henhold til dgf-Bulletin 1. Som supplement til bedømmelsen er

der foretaget standardklassifikationsforsøg i form af vandindholdsbestemmelser, og der er endvidere udført

glødetabsanalyser til fastlæggelse af udvalgte aflejringers organiske indhold samt bestemmelser af

kornstørrelsesfordeling (sigteanalyser) for nærmere vurdering af jordarternes egenskaber.

Sammenfattende viser undersøgelserne, at de øvre lag i og omkring projektområdet primært består af

postglaciale sø- og havaflejringer - overvejende sand og tørvedynd, men der er også – som forventet –

konstateret vindaflejret sand (flyvesand). Sandet har stedvist et begrænset organisk indhold. Under den

postglaciale lagserie er truffet senglaciale smeltevandsaflejringer af sand. Den postglaciale lagserie er ikke

gennemboret i forbindelse med undersøgelsen.

Det primære grundvandsspejl er målt mellem kote 3,38 og 4,8 m DVR90. I boringerne B1, B2, B3, B4, B7 og

B8 er der dog konstateret højtliggende, sekundære vandspejl mellem kote 6,0 og 6,6 m, som er nogenlunde

svarende til vandspejlet i åen umiddelbart opstrøms vejbroen. Placering af boringerne B1, B2, B3, B4, B7 og

B8 fremgår af Figur 3-14.


Figur 2-1 Tørvedynd i ca. 1 meters dybde langs skrænterne i den nedre del af projektområdet.

I størstedelen af undersøgelsespunkterne i den geotekniske undersøgelse – og også tæt op ad

naboejendommene – er der konstateret tørvedynd i de øverste ca. 2 m af lagserien. Tørvedyndet

forekommer i varierende tykkelse, og også i flere lag. Tørvedyndet må betegnes som stærkt

sætningsgivende, og følsomt overfor grundvandssænkning og dræning. Tørvedyndet ses tydeligt i ca. 1

meters dybde i skrænterne på den nedre del af projektstrækningen jf. Figur 2-1.

2.2 Biologiske forhold i vandløbet

Den samlede økologiske tilstand i Klitmøller Å gennem projektområdet, er jævnfør MiljøGis for

Vandområdeplanerne 2015-21 vurderet til moderat, og målsætningen for Kiltmøller Å er således ikke opfyldt.

De nuværende forhold ved AAL-1128 udgør en totalspærring for fisk og øvrig vandløbsfauna. Med

henvisning til forundersøgelsen, vurderes det at Klitmøller Å med de nuværende forhold, ikke at kunne nå

målsætningen for fisk og smådyr.

Tabel 2-1 Økologiske tilstand i Klitmøller Å, Kilde MiljøGis.

Økologisktilstand Smådyr (DVFI): Moderat

Økologisktilstand Fisk: Ukendt

Økologisktilstand Planter: Ukendt

Økologisktilstand Samlet: Moderat


2.3 Biologiske forhold omkring vandløbet

Siden den tekniske forundersøgelse i juli 2015 har Thisted Kommune registeret det meste af projektområdet

som § 3 område. Ifølge Thisted Kommunes vurdering er det dog maks. 20 % af arealet, der reelt er omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen vil lave en endelig vurdering og udpegning i forbindelse med

dispensationsansøgning af nærværende projekt.

2.4 Fysiske og hydrologiske forhold

Klitmøller Å begynder som afløb fra Vandet Sø og har en samlet længde på 4.226 meter inden det udløber i

Vesterhavet. Fra Klitmøller Ås regulativmæssige station 2.800 forløber vandløbet igennem Klitmøller by og

indeholder flere vandplansindsatser. I st. 3.784 er der et betonstemmeværk og et tilhørende stenstyrt, hvor

vandet falder 3,8 meter og udgør en faunaspærring (AAL-1128). Opstemningen har tidligere haft et formål i

forbindelse med en møllesø og tilhørende vandmølle. En fjernelse af spærringen AAL-1128 åbner jf.

forundersøgelsen op til 12.254 meter vandløb opstrøms i Klitmøller Å (Orbicon A/S, 2015). Det topografiske

opland ved Klitmøller Ås afløb fra Vandet Sø er ca. 28 km2 og ved udløbet i Vesterhavet ca. 34 km

2. På

baggrund af statistiske beregninger på vandføringsdata fra målestation 11.03 beliggende i Hvidbjerg Å er

følgende karakteristiske afstrømninger fundet, se Tabel 2-2. I målestationen er der foretaget daglige

vandføringsmålinger i over 23 år fra perioden 1983 – 2007 via Q/H-relation.

Tabel 2-2 Karakteristisk afstrømning og tilsvarende vandføring ved vandløbsindsats AAL-1128 i Klitmøller Å.

Karakteristik afstrømning Afstrømning

[l/s/km2]

Vandføring [l/s]

Medianminimum 4,6 154 Sommermiddel 7,8 262 Sommermedianmaksimum 21,6 724 Vintermiddel 17,8 597 Medianmaksimum 50,0 1.677 5 års hændelse 55,0 1.845 10 års hændelse 61,0 2.046

Klitmøller Å blev opmålt i november 2014 i forbindelse med forundersøgelserne for vandplansindsats AAL-

1126 og AAL-1128. På Figur 2-2 ses opmålingen ift. den regulativmæssige bund for Klitmøller Å fra 1997.

Vandløbet har en regulativmæssig bundbredde på 2,0 meter og anlæg 1:1.


Figur 2-2 Længdeprofil over nuværende forhold i forhold til den regulativmæssige bund 1997.

Det ses hvordan vandet efter udløbet under Vestermøllevej har et stuvningspåvirket forløb igennem den

tidligere møllesø, hvorfra det falder 3,8 meter over styrtet og videreføres i en dyb slugt indtil rørlægningen

ledende til udløbet i Vesterhavet. På Figur 2-3 ses et billede af betonstyrtet ved AAL-1128.

Figur 2-3 Betonstyrt ved udløbet af den tidligere møllesø.


2.5 Tekniske forhold

2.5.1 Ledninger

Der er i forbindelse med detailprojektering gensøgt oplysninger i Ledningsejerregisteret. Jævnfør de

indkomne oplysninger finde der følgende potentielle ledningsejere nær projektområdet, se Tabel 2-3.

Tabel 2-3 Ledningsejere og ledninger omkring projektområdet.

Ledningsejer Bemærkning

TDC Ledninger nær projektområdet, men ingen indenfor arbejdsbæltet.

Thisted Vand Udløb fra et overløb af spildevandskloakken til Klitmøller Å indenfor projektområdet. Tracéet er usikkert, og LER oplysningerne svarer ikke til hvad der kan observeres i projektområdet.

Thisted Vandværk Forsyningsledning forløber under Klitmøller Å indenfor projektområdet.

Thisted Varmeforsyning Ledninger nær projektområdet, men ingen indenfor arbejdsbæltet.

Thy-Mors Energi Fibernet Ingen ledninger nær projektområdet.

Thy-Mors Energi Service Ledning forløber langs den vestlige side af Vestermøllevej indenfor arbejdsbæltet.

2.5.2 Dræn

Der var i forbindelse med forundersøgelsen ikke fundet drænplaner eller registreret drænudløb i

projektområdet. I forbindelse med udarbejdelse af detailprojektet har en lodsejer oplyst at ejendommene

Ørhagevej 78, 80, 84 skulle have dræn som afvander til projektområdet. I forbindelse med besigtigelser af

projektområdet er der registret et aktivt drænudløb fra Ørhagevej 78. Der blev endvidere fundet et

tørt/inaktivt udløb ved projektstation 265.

2.5.3 Bygninger og anlæg

Projektområdet er beliggende i den centrale del af Klitmøller by. Ejendommene Ørhagevej 80, 82 og 84 og

Vestermøllevej 46 ligger umiddelbart tæt på projektområdet. Ligeledes løber Vestermøllevej langs

projektområdet.

Den nuværende stuvningszone fra det gamle betonstemmeværk, som udgør spærring AAL-1128, fortsætter

et stykke opstrøms Vestermøllevej. Som det fremgår under Afsnit 2.1, vurderes stuvningszonen opstrøms

vejbroen over Vestermøllevej at være en tidligere erosionsrende fyldt op med sedimenter fra åen. På den

baggrund er der også foretaget en geoteknisk vurdering ved ejendommen Vestermøllevej 33, 35 og 37,

Ifølge BBR har ejendommene Ørhagevej 78 og 80 kælder.

Der er ikke kendskab til fundering af vejbroen over Klitmøller Å.


3 Detailprojektering

3.1 Projektforslag

Projektforslaget er baseret på en forundersøgelse udarbejdet af Orbicon A/S og tager udgangspunkt i en

udligning af vandløbstracéets fald (Orbicon A/S, 2015). Udligningen af Klitmøller Ås fald foretages ved en

regulering af vandløbets bundkote, og en forlængelse af vandløbstracéet. Forlængelsen foretages ved en

etablering af tætte slyngninger af vandløbet umiddelbart omkring den tidligere vandopstemning nedstrøms

Vestermøllevej.

Forundersøgelsens projekterede vandløbstracé er ændret væsentligt under detailprojekteringen.

Ændringerne er foretaget på grund af vandløbstracéets tidligere nære placering på tekniske anlæg og

bygninger, vandløbets dybde ift. omkringliggende grundvandsmagasiner og den projekterede mængde af

spuns nær ejendomme, som kan være skrøbelige mod vibration.

Det beskrevne projektforslag er af denne grund valgt, da det ligger bedre i placering og dybde ift.

omkringliggende anlæg, og samtidig forventes at have en stor positiv effekt på de biologiske forhold i

vandløbet og i særdeleshed ørredbestanden. Det nye vandløbstracé er godkendt af bygherre.

3.2 Projekterede tiltag

Etablering af arbejdsplads og køreveje.

Rydning af vegetation indenfor arbejdsbæltet.

Etablering af 315 meter tæt slynget vandløb. Vandløbet anlægges med en bundbredde på 2,0 meter,

et brinkanlæg på 1:2 og et jævnt fald på mellem 9,4 – 12,4 ‰.

o Udlægning af sikringssten i vandløbsbrinken i en tykkelse af 40 cm. Stenene skal have en

fraktion svarende til 20 % singels (32 – 64 mm), 20 % håndsten (64 – 128 mm) og 60 %

marksten (120 – 250 mm).

o Udlægning af bundsubstrat på hele vandløbstrækningen i en tykkelse af 30 cm.

Bundsubstratet skal have en fraktion svarende til 40 % singels (32 – 64 mm), 60 % håndsten

(64 – 128 mm).

o Etablering af 12 fosnakker med sten i fraktionen 25 % håndsten (64 – 120 mm) og 75 %

marksten (125 – 250 mm) samt tilhørende skyllehuller. Skyllehullerne etableres med en

længde på 3 meter, en bredde på min. 1 meter og en dybde på 30 cm.

Etablering af 45 meters plastspuns med dybde på 3 meter.

Opgravning og fjernelse af stenopstemning og betonbygværk.

Tilkobling og forlængelse af eksisterende dræn- og afløbsrør til det projekterede tracé.

Afgravning, flytning og udlægning af 1.800 m3 jord indenfor projektområdet.

Etablering af et 15 meter langt midlertidigt sandfang med en bundbredde på 4 meter og en dybde på

0,5 meter.


3.3 Visualisering

I forbindelse med udarbejdelsen af detailprojekt er der lavet en visualisering af de projekterede forløb

omkring den gamle mølledam og betonstemmeværk.

Figur 3-1 Håndtegnet Isometri af projekteret forløb af Klitmøller Å gennem det øver projektområde.

Figur 3-2 Fotocollage af de projekterede forhold ved det nuværende betonstemværk.


3.4 Etablering af arbejdsplads og oplagsareal

I forbindelse med anlægsarbejdet skal der etableres en arbejdsplads og oplagsareal til oplagring af

materialer og maskiner samt til placering af en skurvogn med sanitære faciliteter. Det foreslås, at

arbejdsplads og oplag placeres syd for indsatsområdet, hvor der er adgang til hele projektstrækningen fra

kommunens matrikel, se Figur 3-3. Arealet som er foreslået som arbejdsplads og oplagsareal er indenfor

kommunens matrikel.

Figur 3-3 Forslag til placering af arbejdsplads og oplagsareal indenfor projektområdet. (Kortforsyningen,

2017) (Arealinfo, 2017)

Hvis entreprenøren vælger at anlægge oplag og arbejdsplads på privat matrikel, er det entreprenørens

ansvar at indgå de nødvendige aftaler med lodsejere forud for etablering af arbejdsplads og oplag.

Entreprenøren skal ligeledes selv indgå nødvendige aftaler om tilkobling eller egen etablering af vand, el


samt afledning af spildevand, samt andre forhold, der er nødvendige ved etablering af en arbejdsplads. Det

bemærkes, at arbejdspladsens foreslåede placering er beliggende tæt ved privat bebyggelse.

Det forudsættes, at entreprenør anvender autoriserede virksomheder ved tilslutning og afrigning af

midlertidige installationer. Efter afsluttet anlægsarbejde, skal alle midlertidige installationer fjernes, og de

berørte arealer skal reetableres inden området forlades. Det bemærkes, at hele projektområdet er registret

som § 3 beskyttet natur. I forbindelse med behandling af § 3 dispensation, vil den præcise udstrækning af §

3 beskyttelsen blive fastlagt. Selve dispensationen forventes at blive meddelt på, vilkår om reetablering af

klitvegetationen, de steder den er gået i stykker.

Entreprenøren skal stille en skurvogn til rådighed for byggemøder og lignende.

3.5 Etablering af adgangsveje

Der er adgang til projektarealet og foreslået arbejdsplads fra Vestermøllevej såvel nord som syd for

vandløbet. Plateauet omkring Klitmøller Å er generelt højtliggende og tørt og har et fast underlag. Slugten

langs Klitmøller Å kan forventes sumpet med steder, hvor der står blank vand på terræn.

Ved etablering af det nye slyngede vandløbs tracé afskæres adgangsvejen fra Vestermøllevej til den

området syd for Klitmøller Å. Det er her muligt at tilgå arealet og arbejdsplads fra Skægshøj, som ligger vest

for projektområdet. Ved adgang til stisystemet fra Skægshøj skal der fjernes enkelte buske.

Ved adgang til slugten fra den nordlige side af Klitmøller Å kan den private matrikel 10a, Klitmøller Huse, V.

Vandet benyttes. Det er entreprenørens ansvar at indgå nødvendige aftaler med lodsejer om etablering af

adgangsveje samt nærmere forhold angående benyttelsen heraf. På Figur 3-4 ses et oversigtsbillede over

adgangsveje til projektområdet.


Figur 3-4 Adgangsveje til projektområdet. (Kortforsyningen, 2017) (Arealinfo, 2017)

Ved adgang ned til slugten er det nødvendigt at etablere en stabil adgangsvej ned af den stejle skråning

(anlæg 1:2 – 1:3). Det forventes at denne adgangsvej kan etableres i forbindelse med den øvrige

terrænregulering i området. Terrænet i slugten forventes at være vådt, men består primært af et fast

underlag af sand.

Hele området er omfattet af natur, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der forventes

meddelt dispensation til det projekterede anlægsarbejde. Arbejde i § 3-området skal foretages i

overensstemmelse med evt. vilkår i en dispensationen fra § 3.

Entreprenøren skal vurdere det nødvendige omfang af køreplader. Tilstanden af adgangsveje, arbejdsplads

mv. dokumenteres med fotografi før og efter projektets gennemførsel, således der ikke hersker tvivl om

vejenes krævede tilstand.


3.6 Rydning indenfor arbejdsbælte

Ved anlægsarbejdets påbegyndelse foretages den nødvendige rydning indenfor arbejdsbæltet. Der

forekommer ikke et større behov for rydning af arealerne, da det primært består af lav vegetation og buske,

se Figur 3-5. Vegetationen beskæres/fjernes. Der skal ryddes et samlet areal på ca. 1.000 m2.

Figur 3-5 Vegetation ved den nordlige betonkonstruktion (tv.) og i slugten nedstrøms (th.).

Umiddelbart opstrøms stenstyrtet er der en betonkonstruktion, som tidligere har haft en funktion i forbindelse

med møllesøen. Betonkonstruktionen skal fjernes. Bygherre har godkendt, at betonkonstruktionen kan

nedknuses og indgå i terrænreguleringen i området, såfremt den ikke er synlig efter endt anlægsarbejde.

Det bemærkes, at betonkonstruktionen tidligere har haft et formål i forbindelse med møllesøen, og at den

sandsynligvis fungerer som en strømningshindrende barriere. Det vides ikke hvor dybt betonkonstruktionen

er støbt. For den nordlige betonkonstruktion nedknuses og fjernes kun beton over kote 6,1 m DVR90, og for

den sydligere betonkonstruktion kun beton over kote 3,8 m DVR90.


Figur 3-6 Rydning i projektområdet. Vegetation består af buske af blandt andet rynket rose, som er en

invasiv art. Betonkonstruktionen og bagvedliggende betonmur mod den tidligere møllesø er også illustreret.

(Kortforsyningen, 2017)

3.7 Etablering af nyt vandløbstracé

Umiddelbart nedstrøms Klitmøller Ås krydsning af Vestermøllevej begynder indsatsen ved etableringen af et

nyt vandløbstracé. Indsatsen deles i denne rapport op i disse to strækninger; hhv. en øvre strækning, hvor

der etableres et tæt slynget vandløbstracé opstrøms det nuværende betonstemmeværk og en nedre

strækning, hvor der etableres et mæandrerende vandløbstracé. For at udligne faldforholdene i vandløbet,

gælder det generelt, at den øvre strækning etableres ved afgravning af eksisterende terræn, mens den

nedre strækning etableres ved opfyldning og hævning af det eksisterende terræn og vandløbsbund.

Vandløbet anlægges med en bundbredde på 2,0 meter og et brinkanlæg på lige strækninger på 1:2. I sving

etableres brinkanlæggene med et fladere anlæg på indersiden på 1:3 og et stejlere anlæg på 1:1,5 i


ydersiden. Anlægget i ydersiden på 1:1,5 etableres udelukkende i den brinksikrede dybde af vandløbet.

Anlæg som etableres i råjord må aldrig etableres stejlere end 1:2.

Ydersiden af sving etableres med et høl nær brinken, med en dybde på ca. 20 cm i forhold til den

projekterede vandløbsbund. På Figur 3-7 ses en principskitse af vandløbsprofilet på hhv. lige strækninger og

i sving.

Figur 3-7 Principskitse af det projekterede vandløbsprofil hhv. på en lige strækning og i et sving.

På Figur 3-8 og Figur 3-9 ses et længdeprofil og oversigtskort over de to definerede strækninger ift. det

nuværende vandløbstracé og vandløbsbund.

Figur 3-8 Længdeprofil over nuværende og projekterede forhold. Nuværende vandløbsbund er omstationeret

iht. den projekterede linjeføring med fikspunkt ved hhv. start, og slut af projektstrækning samt ved

betonstemmeværket.


Figur 3-9 Oversigtstegning over eksisterende og projekteret vandløbstracé og inddelingen af det

projekterede tracé i 2 delstrækninger. (Kortforsyningen, 2017)

3.7.1 Etablering af brinksikring

På begge de projekterede strækninger er det vigtigt at vandløbets forløb ikke ændres over tid. Der er

således behov for at fastlåse profilet ved brug af sten og grus. Dette gøres ved at brinksikre hele forløbet

med sten i fraktionen 20 % singels (32 – 64 mm), 20 % håndsten (64 – 128 mm) og 60 % marksten (120 –

250 mm). Brinken skal fores/pakkes med singels og håndsten således den står stabilt med minimal risiko for

erosion eller skred. Der brinksikres i 40 cm tykkelse i begge brinker på hele forløbet. På strækning 1

brinksikres der til 60 cm over vandløbsbunden, mens der på strækning 2 brinksikres til kronekant (ca. 50 cm

over vandløbsbunden).

Ved etablering af vandløbstrace gennem den gamle mølledam, kan der ved arbejde i særligt blødt materiale

vælges at udlægge geotekstil under ovenstående brinksikring. Dette vil blive vurderet og afklaret i

forbindelse med byggeledelsen.


3.7.2 Etablering af bundsubstrat

For at sikre mod erosion og nedsætte vandhastigheden i det nye vandløbstracé udlægges et 30 cm tykt lag

bundsubstrat på hele vandløbsstrækningen. Bundsubstratet udlægges i sten med en fraktion på 40 %

singels (32 – 64 mm) og 60 % håndsten (64 – 128 mm).

Der udlægges skjulesten med varierende størrelse (250 – 500 mm) på hele strækningen i en koncentration

af ca. 2 stk. pr. meter. Disse sten har til formål at skabe strømlæ for optrækkende fisk og smådyr og sænke

vandhastigheden.

3.7.3 Etablering af fosnakker og skyllehuller

Langs begge strækninger foretages en etablering af fosnakker, som har til formål at afvikle en andel af faldet

ved en række mindre stryg, og efterligne fordelingen af faldet i naturlige vandløb med høje faldforhold.

Fosnakkerne etableres, således der afvikles et fald på 10 cm over en række større sten marksten (120 – 250

mm) gående på tværs af vandløbstracéet.

Figur 3-10 Eksempel på en fosnakke, som etableres for at afvikle et mindre fald.

Ved etablering bygges fosnakken op og efterpakkes med singels og håndsten. Der ønskes fuld

faunapassage over fosnakkerne, hvor vandet falder over i en blød bue. Umiddelbart nedstrøms fosnakkerne

udgraves et skyllehul i vandløbet på 30 cm, således der forekommer en vanddybde på minimum 50 cm

nedstrøms fosnakken, og som vil hjælpe optrækkende fisk under passagen, da de vil fungere som

hvilebassiner. Skyllehullerne skal have en længde på 3 meter og en bredde på mindst 1 meter.

3.7.4 Strækning 1: Etablering af 160 meters tæt slynget vandløb opstrøms slugten.

På strækningen opstrøms betonstemmeværk skal der afvikles et samlet fald på 2,2 meter, fra kote 6,2 – 4,0

DVR90. Der etableres et 160 meter langt tæt slynget vandløbstracé med en bundbredde på 2,0 meter, et

generelt anlæg på 1:2 og et gennemsnitligt fald på ca. 13,8 ‰. På Figur 3-11 ses en oversigtstegning over

strækning 1’s projekterede linjeføring, bundkoter og udbredelse til terræn.


Den øvre indsats starter umiddelbart efter udløbet under Vestermøllevej og slutter ca. 3 meter nedenfor

overkanten af det eksisterende stenstyrt. Med det nye vandløbstracé anlægges vandløbet fjernere fra

bygninger og tekniske anlæg i dets dybeste tracé, og der er en betydelig reduktion i den nødvendige

mængde af spuns. Der er desuden taget hensyn til et ønske om muligheden for, at der fortsat skal være

plads til en trampesti syd for Klitmøller Å.

Det nye omløb anlægges med en dybde på 1,00 meter og kan således lede op til ca. 4.000 l/s før vandet

overskrider vandløbets brinker. Vandløbsdybden er valgt fordi overskridelse af vandløbsbrinken kan

forårsage betydelige erosionsskader på det øvre forløb, som er tæt beliggende på bygninger og tekniske

anlæg. I Tabel 3-1 ses en oversigt over karakteristiske afstrømninger for Klitmøller Å og de resulterende

vandføringer og naturlige vanddybder på indsatsstrækningen. Med en vandløbsdybde på 1,00 meter sikres

det, at der er en meget lille sandsynlighed for, at vandet løber over vandløbets brinker. Der er i analysen

antaget et manningtal på 12 m1/3

/s under en sommerhændelse og 20 m1/3

/s under en vinterhændelse.

Tabel 3-1 Vandføring og tilsvarende naturlig vanddybde ved forskellige karakteristiske

afstrømningshændelse ved indsatsområdet AAL-1128.

Karakteristik Manningtal

[m1/3/s] Afstrømning

[l/s/km2] Vandføring

[l/s] Naturlig vanddybde

[m]

Medianminimum 12 4,6 154 0,17

Sommermiddel 12 7,8 262 0,23

Sommermedianmaksimum 12 21,6 724 0,41

Vintermiddel 20 17,8 597 0,28

Medianmaksimum 20 50,0 1.677 0,49

5 års hændelse 20 55,0 1.845 0,51

10 års hændelse 20 61,0 2.046 0,54


Figur 3-11 Oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring og dybde. Vandløbets udbredelse til

terræn er ligeledes angivet, og det bemærkes at der fortsat er plads til en trampesti syd for vandløbet.

Placeringen af 7 fosnakker og tilhørende hvilebassiner kan desuden ses. (Kortforsyningen, 2017)

På strækningen er det projekteret 7 fosnakker og tilhørende skyllehuller. Fosnakkerne afvikler samlet ca. 70

cm fald, hvilket har den resulterende effekt at reducere faldet på den øvrige vandløbsstrækning fra et jævnt

fald på 13,8 ‰ til 9,4 ‰.

3.7.5 Strækning 2: Etablering af 155 meters mæandrerende vandløb i slugten

På strækningen nedstrøms betonstemmeværk skal der afvikles et samlet fald på 2,4 meter, fra 4,0 – 1,6

meter DVR90. Der etableres et 135 meter langt mæandrerende vandløb med en bundbredde på 2,0 meter,

et generelt anlæg på 1:2 og et gennemsnitlig fald på 15,6 ‰.

Den nedre indsats begynder ca. 3 meter nedenfor overkanten af det eksisterende betonstemmeværk og

slutter 155 meter nedstrøms, hvor den projekterede bund når samme kote som den opmålte bund. Tracéet


af det projekterede vandløb følger det nuværende vandløbs linjeføring med undtagelse af et enkelt

yderligere sving, som er tilføjet omkring st. 250. Vandløbsbunden hæves ift. nuværende forhold, således det

faldet over betonstemmeværket afvikles over en længere strækning. Vandløbsbunden hæves op til 2 meter

over nuværende bund ved begyndelsen af strækning 2 og hævningen aftager jævnt langs forløbet. På Figur

3-12 ses en oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring, dybde og udbredelse.

Figur 3-12 Oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring og dybde. Vandløbets udbredelse til

terræn er ligeledes angivet, og det bemærkes at generelt følger den nuværende linjeføring af Klitmøller Å.

Placeringen af 5 fosnakker og tilhørende hvilebassiner er også illustreret. (Kortforsyningen, 2017)

På strækningen er der projekteret 5 fosnakker og tilhørende skyllehuller. Fosnakkerne afvikler samlet ca. 50

cm fald, hvilket har den resulterende effekt at reducere faldet på den øvrige vandløbsstrækning fra et jævnt

fald på 15,6 ‰ til 12,4 ‰.


3.7.6 Terrænregulering

I forbindelse med etableringen af det nye vandløbstracé skal der foretages en terrænregulering i området.

Terrænreguleringen består indenfor strækning 1 hovedsageligt af afgravning af det eksisterende terræn, og

indenfor strækning 2 udelukkende af terrænhævning. Slugten skærer delvist ind i strækning 1, og der skal af

denne grund også her foretages en mindre hævning af terræn. På Figur 3-13 ses en oversigt over

terrænreguleringen indenfor projektområdet.

Der skal samlet afgraves ca. 1.800 m3 jord på den øvre strækning ved etablering af det nye tracé. Der skal

benyttes ca. 1.400 m3 jord under den øvrige hævning af terræn og vandløbstracé i den samlede indsats. Det

vurderes, at al jord som afgraves kan udlægges indenfor projektområdet under den øvrige indsats.

I forbindelse med afgravning af terrænet omkring strækning 1 skal det øverste ca. 20 cm tørv, placeres i

depot og anvendes til reetablering af det endelige terræn omkring strækning 1.

Figur 3-13 Terrænregulering ved afgravning indenfor strækning 1 og hævning indenfor strækning 2.

(Kortforsyningen, 2017)


Hovedparten af jorden som graves i projektområdet skal udlægges indenfor samme matrikel og flyttes under

50 meter fra hvor det er gravet. Det forventes ikke at være nødvendigt at flytte jorden mere end maksimalt

100 meter fra opgravningens placering.

Der er ikke kendskab til jordforurening i området. Hvis der mod forventning opgraves ildelugtende eller på

anden vis tydeligt forurenet jord, kontaktes bygherre eller dennes rådgiver.

3.8 Etablering af 45 meter plastspuns

Ifm. med terrænreguleringen og etableringen af det nye vandløbstracé anlægges der en 45 meter lang

plastspuns langs det dybe tracé mod nordøst. Plastspunsen har to formål; hhv. at forhindre at det dybe

vandløbstracé vil forårsage en dræning af det sekundære grundvandsspejl på de omkringliggende arealer,

og som et stabiliserende element imellem vandløbets slyngninger og mod Vestermøllevej. Plastspunsen

anlægges fra betonkonstruktion nord for Klitmøller Ås nuværende tracé og følger kronekanten rundt til de

tætte slyngninger længst opstrøms i det projekterede forløb. På Figur 3-14 ses et oversigtskort over

plastspunsens placering i forhold til det projekterede vandløbstracé.

Det er valgt at projektere med plastspuns, da det er en omkostningseffektiv løsning, som opfylder

betingelserne for indsatsen. Plastspunsen skal grundet de geotekniske forhold med jordlag af sand

formentlig nedvibreres med lille energi. Der skal etableres vibrationsmålere på nærtliggende bygninger iht.

DIN 4150, således eventuelle vibrationer på bygninger moniteres i forbindelse med etableringen.

Plastspunsen anlægges kontinuerligt på hele den projekterede strækning, men ligger i forskellige højder på

2 strækninger jf. Figur 3-14. Strækningen markeret med en sort streg ligger med en topkote i 6,00 m DVR90

og har det primære formål at forhindre dræning af arealer i nord og østlig retning af det projekterede tracé.

Vandløbet kan forventes at have en vandstand under middelafstrømninger i ca. kote 4,80 – 5,00 m DVR90,

mens der i boring B1, B7 og B8 er registreret et grundvandsspejl ca. 1 meter højere. Strækningen markeret

med en rød streg på Figur 3-14 etableres med en højere topkote i 6,70 m DVR90 og har det primære formål

at sikre de to tætte slyngninger imod erosion og uønskede strømninger igennem jordmatricen.

Den geotekniske boring i B7 indikerer, at der forekommer et impermeabelt lag af tørvedynd i ca. kote 5,4 m,

og der er registreret et sekundært grundvandsspejl. Det vurderes også at være det sekundære

grundvandsspejl, som er registreret i boring B1 og B5, da der også her er registreret et lag tørvedynd under

grundvandsspejlet imellem kote 5,4 og 5,6 m. Den tætte plastspuns anlægges med en dybde på 3 meter

således den penetrerer laget af tørvedynd, og at den sammen med laget af tørvedynd danner en tæt

barriere, som forhindrer at vandløbets dybe tracé dræner arealerne.

Plastspunsen etableres af typen GW-610 / 9,0 fra Lesanco ApS eller lign. Plastspunsen etableres under

terræn på hele strækningen og skal ikke være synlig efter endt anlægsarbejde.


Figur 3-14 Placering af geotekniske boringer omkring indsatsområderne. Vandstanden i boringerne er

moniteret igennem marts måned 2017. Moniteringen fortsætter frem til anlægsfasens afslutning

(Kortforsyningen, 2017).

3.9 Etablering af midlertidigt sandfang

Det kan i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor der foretages en betydelig mængde jordhåndtering,

forventes en øget sandtransport under og efter anlægsfasen. Nedstrøms for projektområdet er Klitmøller Å

rørlagt inden udløbet i Vesterhavet. Der er tidligere erfaret voldsomme stuvningshændelser i slugten i

tilfælde af at røret tilsander. Risikoen for tilsanding af røret under eller efter anlægsarbejdet skal derfor

minimeres.


Det skal påregnes at der skal etableres et midlertidigt sandfang nederst i indsatsområdet forud for

anlægsarbejdets udførelse. Sandfanget har til formål at minimere påvirkningen fra fluvialt materiale

nedstrøms indsatsområdet. Sandfanget etableres med en længde på 15 meter og udvides i tværsnittet med

til en bundbredde på 4 meter. Bunden i sandfanget etableres 0,5 meter under vandløbsbunden op- og

nedstrøms.

Ved sandfangets udløb indsnævres vandløbsprofilet til en bundbredde svarende til vandløbet nedstrøms

med en ca. 2 meters bundbredde og anlæg 1:1. Indsnævringen udføres i en stenblanding lignende det

benyttet som brinksikring, 20 % singels (32 – 64 mm), 20 % håndsten (64 – 128 mm) og 60 % marksten (120

– 250 mm).

Sandfanget forventes af være funktionsdygtigt i cirka ét år, hvorefter det forventes at være fyldt til naturlig

vandløbsbund. Såfremt sandfanget fyldes under anlægsarbejdet eller er delvist opfyldt ifm. med

anlægsarbejdets afslutning, skal det oprenses.

3.10 Forlængelse af dræn- og rørtilløb

I forbindelse med besigtigelse og samtale med lodsejere i området er rørudløb til Klitmøller Å fastlagt. Der

forekommer et dræntilløb fra den østlige side af Vestermøllevej og et rørtilløb til kloaksystemet nord for

Klitmøller Å. Rørudløbet fra kloaksystemet blev ifølge lodsejer tidligere benyttet som overløb fra

pumpestationen ved Vestermøllevej, men er blevet omlagt til at håndtere overfladevand under en

kloakrenovering for 10 – 12 år siden. Ifølge de indhentede LER-oplysninger og kontakt til Thisted Vand

fremgår det stadig som en spildevandsledning som har til formål at fungere som overløb.

I forbindelse med terrænreguleringen og hævningen af vandløbsbunden kan det forventes, at disse rør skal

udskiftes/forlænges. På Figur 3-15 ses et oversigtskort over rørenes placering og den foreslåede

forlængelse af drænene. Det har i forbindelse med besigtigelse og opmåling ikke været muligt at fastlægge

det præcise ledningstracé og dybde af rørene, og kortmaterialet er derfor kun vejledende.

For drænet øst for Vestermøllevej kendes drænets linjeføring ikke. Det vides at der er en dræntilkobling fra

huset på Ørhagevej 78 med udløb til slugten i kote 5,93 m. Drænet kan lægges med udløb til det nye tracé

ved omtrentligt samme udløb som under nuværende forhold, dog skal det bemærkes at udløbskoten af

drænet indikerer, at drænet ligger i en dybde som er meget tæt på at skærer med det eksisterende tracé

opstrøms, som har en bundkote i ca. 6,00 m. Det vurderes af denne grund, at drænet med stor

sandsynlighed skal udskiftes til et plastrør uden dræningseffekt og muligvis ligges med et højere fald og

derved dybere tracé end under nuværende forhold. Rørets dimension skønnes at være Ø100 mm og skal

udskiftes på en 15 meters strækning.

For spildevandsrøret nord for Klitmøller Å kendes den præcise rørdybde ikke. LER oplysninger for brønden

indikerer dog en estimeret kote i 3,80 m. Eftersom der foretages en hævning af terræn og vandløbsbund i

slugten ved drænets nuværende udløb, skal drænet forlænges således udløbet flyttes ud i Klitmøller Å.

Forlængelsen er ca. 10 meter lang. Der er modstridende oplysninger på rørets dimensioner, men skønnes at

være mellem Ø100 – 200 mm.


Figur 3-15 Omtrentlig placering af ledninger med tilløb til Klitmøller Å, og forslag til forlængelse/udskiftning af

således nuværende afvandingsforhold genskabes. (Kortforsyningen, 2017)


4 Konsekvensvurdering

Nærværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne, såfremt projektet gennemføres.

4.1 Tekniske forhold

I forbindelse med genslyngningen af å-løbet vil hovedparten af grave- og opfyldningsarbejderne forventes at

ske i sand, der stedvist har begrænset organisk indhold. Sandet er som udgangspunkt velegnet at

gennemføre anlægsarbejdet i under forudsætning af, at udgravningssiderne etableres med anlæg ≥ 2 og det

konstruktivt sikres, at erosion fra vandløbet og udgravningssiderne imødegås.

På baggrund af den geotekniske undersøgelse er der gennemført en stabilitetsberegning (bilag 19), som

viser at de projekterede skråninger vil være stabile.

Gravning under vand skal undgås for at undgå grundbrud og udskridning af udgravningssiderne. Om

nødvendigt må der etableres midlertidig dræning for fiksering af vandspejlet.

I størstedelen af undersøgelsespunkterne i den geotekniske undersøgelse – og også tæt op ad

naboejendommene – er konstateret tørvedynd i de øverste ca. 2 m af lagserien. Tørvedyndet forekommer i

varierende tykkelse, og også i flere lag. Tørvedyndet må betegnes som stærkt sætningsgivende, og følsomt

overfor grundvandssænkning og dræning. Ved etablering af genslyngningen skal der således tages hensyn

til, at grundvandssænkning og dræning omkring projektområdet i videst muligt omfang skal undgås, dvs. at

grundvandforholdene skal søges bibeholdt i den nuværende situation ved konstruktioner og bygninger, der

måtte være funderet over eventuelle lag af tørvedynd. I den forbindelse skal der særligt fokuseres på, at der

ved undersøgelsen er konstateret flere vandspejl – et øvre (sekundært) vandspejl, og et nedre (primært)

vandspejl. Disse vandspejl skal fremadrettet søges bibeholdt adskilt for at begrænse en eventuel (ugunstig)

påvirkning på omgivelserne fra det ændrede vandløbstracé.

4.1.1 Fremgangsmetode under anlægsfasen

Under projektets anlægsfase skal der også tages hensyn til, at grundvandssænkning og dræning omkring

projektområdet i videst muligt omfang skal begrænses. Dette gælder særdeles indenfor strækning 1, hvor

der foretages en afgravning af det eksisterende terræn, og vandløbet anlægges i et dybere tracé. Følgende

fremgangsmetode foreslås for at begrænse dræning og grundvandssænkning omkring projektområdet.

1. Udgravning og etablering af strækning 1 fra st. 10 – 70. Kan etableres tørt, da vandet løber i det

nuværende tracé. Etablering af et midlertidigt udløb til slugten ved ca. st. 70.

2. Kobling af vand til den udgravede delstrækning (1). Der udlægges jord som afskærer det

nuværende tracé og fører vandet til det nye tracé st. 0 – 70 med udløb til slugten.

3. Etablering af plastspuns.

4. Udgravning og etablering af strækning 1 fra st. 70 – 160. Kan etableres tørt, da vandet løber i den

tidligere udgravede delstrækning (1).

5. Kobling af vand til den samlede strækning 1 ved sammenkobling af (1) og (4) og nedlæggelse af

det midlertidige udløb til slugten i ca. st. 70 (1).

6. Hævning og etablering af strækning 2. Kan formodentlig ikke etableres tørt, da der ikke er plads i

slugten til at lægge vandet udenom det projekterede forløb. Det kan være muligt at foretage en

pumpning af vandet for at tørlægge strækningen.


4.2 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold

Ved de projekterede tiltag ændres de fysiske vandløbsforhold så faldet i Klitmøller Å fordeles mere jævnt,

end det er tilfældet i dag. Det 3,8 meters fald over betonstemmeværket afvikles over en 315 meters

strækning, hvor faldet er projekteret liggende mellem 9,4 – 12,4 ‰. Det vurderes, at det naturlige fald i

området generelt har været over 10 ‰ flere steder. Der er derfor ikke efterstræbt, at ’presse’ fald ned til

under 10 ‰, men nærmere at genskabe de naturlige forhold som menes at have eksisteret tidligere. Det

vurderes derfor, at projektet lever op til kravene i bekendtgørelsen vedrørende faldforhold. Brinkanlæggene i

det projekterede forløb er projekteret til at være 1:2 med en smule stejlere brinkanlæg i ydersiden af sving på

maksimalt 1:1,5. De lever således op til kravene i bekendtgørelsen. (Retsinformation, BEK nr. 954 af

27/06/2016)

Det udlagte bundsubstrat skaber varierende bundforhold og strømningsmønstre. Der skal udlægges en

betydelig mængde skjulesten, som har til formål at skabe strømlæ og skjul for faunaen og har samtidig det

formål at sænke vandhastigheden. Stenudlægningen vurderes at have et større omfang end hvad der kan

forventes autentisk under vandløbets naturlige forhold. Det har dog været en nødvendighed i projektet

grundet vandløbets tætte placering på bygninger og tekniske anlæg at fastlåse og sikre profilet mod erosion.

Det er dog sandsynligt, at strækningen oprindeligt har været præget af store mængder hårdt substrat.

Vandløbet er inddelt i 2 strækninger med forskellige grad af slyngning, vandløbsdybde og faldforhold.

Strækning 1 er projekteret med en vandløbsdybde på 1 meter, og er således tilstrækkelig dyb til at der er

minimal risiko for at en ekstrem afstrømning overskrider vandløbets brinker. På strækning 2 anlægges

vandløbet med en dybde på 0,5 meter, og der kan af denne grund forekomme vand på terræn under

hændelser over ca. en medianmaksimum afstrømning. Vandløbstracéet er desuden hævet på strækning 2,

hvilket har den resulterende effekt, at afvandingen omkring vandløbet er forringet. Strækning 2 forløber dog i

en slugt med højtliggende terræn på begge sider, og denne forringelse af afvandingen vil ikke have nogen

afvandingsmæssig betydning for markarealet nord for eller engarealet syd for Klitmøller Å.

Selv små ændringer i faldforholdene og vandløbets beliggenhed, kan i nogle tilfælde påvirke afvandingen

lokalt og dermed skabe en ændring af grundvandsstanden. I dette projekt har der været et særligt fokus på

at minimere ændringen af afvandingsforholdene omkring projektområdet, da der foretages en regulering i et

vandløb med tæt beliggenhed på bygninger og tekniske anlæg. Der forekommer et lag af vandmættet

tørvedynd i området, som efter indsatsens gennemførsel fortsat skal have samme afvandingsforhold. Der er

af denne grund projekteret en række afværgeforanstaltninger såsom plastspuns og forlængelse af

eksisterende dræn for at opnå dette. Grundvandsstanden omkring indsatsen er moniteret løbende over

projekteringsforløbet således, at det har været muligt at bibeholde de eksisterende afvandingsforhold i den

projekterede indsats. På Figur 4-1 ses en oversigt over boringerne, hvor grundvandsstanden er målt samt

afværgeforanstaltningerne, som har til formål at bibeholde en uændret afvanding omkring Klitmøller Å.

Ved boring B1, B5 og B2 er der målt et grundvandsspejl i et øvre magasin ovenpå et lag af tørvedynd, som

ligger over det nærmeste vandløbstracé i ca. st. 110. Vandløbet ligger i denne station relativt dybt, og for at

undgå en drænende effekt fra vandløbet er det projekteret at der etableres en plastspuns med en overkant

svarende til den eksisterende grundvandsstand i ca. kote 6,10 m (fra boring B7).

Der er også registreret en højtliggende grundvandsstand i boring B3 og B4. Det nærmeste vandløbstracé (st.

0 – 30) er dog relativ højtliggende og vil ikke være afvandende i forhold til de nuværende forhold. Der går

desuden et dræn fra huset ved Ørhagevej 78, som er projekteret til at have de samme afvandingsforhold

som tidligere. Ved boring B6 og B8 er der registreret et dybere grundvandsmagasin, og der er ikke

observeret det samme lag af tørvedynd, som der er ved de øvrige boringer. Det lave grundvandsspejl

skyldes arealernes tætte beliggenhed på den dybe slugt ved strækning 2, som har haft en drænende effekt.

Vandløbstracéet vil ikke forårsage en forandret afvanding i disse områder.


Figur 4-1 Afværgeforanstaltninger som er projekteret for at bibeholde de eksisterende afvandingsforhold

omkring bebyggelse og tekniske anlæg omkring indsatsen. (Kortforsyningen, 2017)

4.3 Afværgeforanstaltninger

4.3.1 Etablering af strømningsspærrende plastspuns

For at undgå sammenblanding af de konstaterede grundvandsmagasiner og for bedst muligt at bibeholde

eksisterende strøm- og dræningsforhold, etableres en vandstandsende barriere i en del af projektområdet.

Barrieren skal føres igennem den naturlige vandrette vandbarriere (tørvedyndet), der i dag adskiller de to

magasiner, men samtidig ikke have væsentlig indflydelse på afstrømningen i det nedre magasin. Barrieren

etableres ved en plastspuns af typen GW-610/9,0 fra Lesanco ApS eller lignende, der udføres i sektioner til


forskellig dybde, så afstrømning fra det sekundære magasin til vandløbstraceet modvirkes, mens udveksling

af vand i nogen grad tillades mellem det nedre magasin og vandløbet.

4.3.2 Forlængelse af eksisterende dræn og rør

For yderligere at sikre de eksisterende strøm- og dræningsforhold omkring projektområdet er det projekteret,

at rør og dræn, som tilstrømmer Klitmøller Å indenfor projektområdet, skal tilpasses således de opnår en

tilsvarende afvanding som under eksisterende forhold. Lodsejere og bygherre er kontaktet for at klarlægge

de præcisere dræningsforholdene i området, og Thisted Forsyning er kontaktet med henblik på at klarlægge

forholdene omkring et deres rørudløb indenfor projektområdet.

De projekterede afværgeforanstaltninger ved forlængelse af dræn og rør i projektområdet sikrer, at

afvandingsforholdene efter omlægningen af Klitmøller Å tilnærmelsesvist svarer til de eksisterende forhold.

4.3.3 Etablering af sandfang nedstrøms projektområdet

Under anlægsarbejdet og i en efterfølgende periode kan en øget transport af sand og fluvialt materiale

forventes omkring projektområdet. Som afværgeforanstaltning mod en større ændring af vandløbets og det

nedstrøms liggende rørs afvandingsmæssige kapacitet skal der etableres et midlertidigt sandfang nedstrøms

i projektområdet. Sandfanget oprenses løbende under anlægsfasen hvis det fyldes op, men forventes efter

anlægsarbejdets afslutning at blive sløjfet naturligt efter cirka et år.

4.4 Biologiske forhold

4.4.1 Biologiske forhold i vandløbet

Ved gennemførelse af den projektering fjernelse af spærringen i Klitmøller Å – AAL-1128 skabes en knap

700 m åbent og varieret vandløb med gode fysiske forhold, hvilket kan forventes at komme alle

vandløbsorganismer til gode og være i overensstemmelse med projektet formål.

I forhold til konsekvensvurdering af de biologiske forhold i vandløbet vurderes detailprojektets ændringer i

forhold til projektforslaget i forundersøgelsen ikke at have betydning.

For konsekvensvurdering af de biologiske forhold henvises således til forundersøgelsens afsnit 7.1 til 7.5

4.4.2 Biologiske forhold omkring vandløbet

En stor del af den eksisterende § 3 beskyttede klitvegetation indenfor projektområdet vil blive kraftigt

forstyrret i forbindelse med anlægsarbejderne og størstedelen af de terrænregulerede arealer vil efter

anlægsarbejderne bestå af blotlagte sandflader. Udover at udgøre en beskyttet naturtype, sikre klitvegetation

også arealerne mod vinderosion og sandflugt.

Efter anbefaling fra Naturstyrelsen Thy bør det øverste lag af græstørven fra projektområdet derfor afgraves

og lægges i depoter forud for øvrig terrænregulering. I forbindelse med reetablering af arealerne omkring

projektområdet, skal det afgravende materiale med græstørv fordeles jævnt over de blotlagte arealer.

Herved sikres en hurtig genvækst af den beskyttede klitvegetationen og projektområdet sikres mod

vinderosion og sandflugt.

Der er på dele af projektområdet også forekomst af rynket rose, det forventes at ovenstående metode også

vil sprede disse til hele området. På baggrund af dialog med Naturstyrelsen Thy vurderes det, at hensynet til

en hurtig reetablering af en sammenhængene klitvegetation bør vægtes højere end risikoen for spredning af

rynket rose.


4.4.3 International naturbeskyttelse

Indsatsen i Klitmøller Å er ikke beliggende indenfor et internationalt beskyttet Natura-2000 område.

Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Natur-2000 området ligger umiddelbart nordøst for Klitmøller

by i en afstand af ca. 1 km fra indsatsområdet. Påvirkning af arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget

vurderes at være af underordnet betydning grundet projektets karakter.

4.5 Projektøkonomi

Der er udregnet et overslag for anlægsomkostningerne ved en realisering af den skitserede indsats.

Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms.

Konservativt estimat Moderat estimat

Aktivitet i området Mængde Enhed Enhedspris Samlet pris Enhedspris Samlet pris

Etablering af arbejdsplads Fast pris -

-

Rydning 1.000 m2

Udlægning af køreplader 1.000 m2

Udgravning af 150 m vandløbstracé (st. 0 - 160)

1.800 m3

Flytning og udlægning af råjord til hævning af vandløb og terræn (st. 160 - 315)

1.800 m3

Levering og udlægning af 40 cm brinksikring i vandløbet (20 % singels, 20 % håndsten og 60 % marksten)

240 m3

Levering og udlægning af 30 cm bundsubstrat i vandløbet (40 % singels, 60 % håndsten)

200 m3

Etablering af 12 fosnakker i marksten 12 stk.

Udgravning og foring af 12 skyllehuller 12 stk.

Etablering af 45 meters plastspuns i en dybde af 3 meter

135 m2

Opgravning og udskiftning af 15 meter dræn til plastrør i en dybde af 1 meter (Ø 100 mm)

Fast pris -

-

Etablering og kobling af 10 meter plastrør til eksisterende rørudløb (Ø 100 - 200 mm)

Fast pris - -

Etablering og vedligeholdelse af midlertidigt sandfang med en længde på 15 meter

Fast pris - -

Ekstra håndtering ved rømning og udlægning af øverste 20 cm muldlag.

1.600 m2

Udlægning af geotekstil under brinksikring ved usikre brinker.

300 m2

I alt (DKK ekskl. moms)


4.6 Tidsplan

Det forventes at projektet kan realiseres inden for 2 måneder, når alle aftaler og myndighedsbehandling er

på plads. Det anbefales, at arbejdet udføres i en tør periode, med mindst vandføring i Klitmøller Å

5 Referencer

Arealinfo. (2017). Danmarks Miljøportal, Data om miljøet i Danmark. Hentet fra http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

Kortforsyningen. (2017). Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Hentet fra http://kortforsyningen.dk/indhold/om-download

Orbicon A/S. (2015). Forundersøgelse af spærring i Klitmøller Å - AAL-1128.

Retsinformation. (BEK nr. 954 af 27/06/2016). Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Hentet fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183171

Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635.

Vandområdeplaner. (u.d.). Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021. Hentet fra Miljø- og Fødevareministeriet: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=vandrammedirektiv2basis2013

Documents

Vandløbsrestaurering Klitmøller Å AAL-1128 efter... · AAL-1128 Spærring Figur 1-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af indsats AAL-1128 i Klitmøller Å. Atkins Detailprojektering