Vartegn og identitet

Bygninger med signalværdi

Arkitektur handler ikke kun om, hvad en bygning rent praktisk skal bruges til.

Arkitekter og bygherrer tager også højde for, hvilke signaler bygningen skal sende:

Hvad skal bygningen fortælle om bygherren, fx

det firma eller den statsleder, der lader bygningen opføre?

TEMA: Vartegn og Identitet

Arkitekturens signalværdi

Arkitekturen er blevet brugt til at indgyde respekt og vise bygherrens magt, fx. slotte, hvor den pågældende fyrste har villet vise sin magt, og kirkebyggeri, som har skullet vise kirkens magt

Arkitektur kan også signalere ligeværdighed og demokrati, og den kan bruges til at fortælle om tilhørsforhold til en bestemt ideologi, etiske værdier, nationalitet eller internationalitet osv.

Som arkitekt har man øje for de signaler, en bygning sender. Man bestemmer, hvilket image bygningen skal give bygherren, og hvilken stemning man ønsker, de besøgende skal opleve på stedet

Signalværdi

• Vil man signalere en international vinkel?• Skal udtrykket være stærkt og magtfuldt?• Moderne og visionært?• Fremstår virksomheden åben eller lukket?• Er der lagt vægt på et godt arbejdsmiljø?

Virksomheder bruger i dag arkitekturen til at fortælle, hvem de er, og hvad de står for. Bygningerne skal have en signalværdi og understøtte det image og den fortælling, virksomhederne vil have deres navn forbundet med.Ceres, Prismet (flere virksomheder)

Historicisme ca.1850-1915Genbruger stiltræk fra forskellige tidligere historiske perioder, fx renæssance og antikken → signalerer viden og kultur

Dekoration uden funktion → signalerer overskud, noget ”ekstra”

Ceres 1856Hotel Royal 1838

Erhvervsarkivet (bygget som Statsbibliotek)Af arkitekt Hack Kampmann i1898-1902

Ny-klassicistisk stil 1915-1930 Århus Kunstbygning blev tegnet af arkitekten A. Høeg-Hansen og opført i national-klassicistisk stil i 1917. Enkelhed, rene linjer, én samlet idé stil

Renoveret i 1955 og i 1974

Banegårdspladsener også Høeg-Hansens værk, mens selve bygningenfra 1927 er tegnet af arkitekt Seest.Ligeledes ny-klassicistisk

Århus RådhusDe fleste danske rådhuse er fra 1970’erne og følger et helt fast mønster:• en skulptur foran bygningen, • parkeringspladser, • parklamper, • en mønstret flisebelægning • og små hvide skilte, der viser vej.

Århus Rådhus og ÅSG er eksempler på modernisme, også kaldt funktionalisme i Danmark. Rådhuset er den første offentlige bygning i DK i den nye stil:• Enkelhed i linjer, form• Ingen unødvendig dekoration • Formen følger funktionen• Glatte facader, store vinduespartier, vinduesbånd, flade tage og ofte asymmetri• Signalerer: Ny tid, demokrati, lighed. modernitet

Nymodernisme

• Til denne periode regnes tiden fra slutningen af 1980’erne og til i dag.

• Periodens kendetegn er stærkt forenklede former og glas som det mest brugte materiale.

• Modernismens enkle former går igen, men bliver ofte endnu mere forenklede.

• ARoS, Musikhuset, Prismet, Scandinavian Center

Foto- og analyseopgave• Tag billeder af to bygninger i Århus. • De to bygninger er valgt ud, fordi de har en

tydelig signalværdi, en identitet og/eller fungerer som vartegn for byen eller for et firme/en institution.

• Giv en analyse af bygningernes udtryk: Dvs. en formalanalyse (størrelse, materialer, grundplan og facade (fx symmetri/asymmetri, dekoration).

• Se afsnit om Metode (Arksiteplus) og arkitekturanalyse i Billedkunstbogen s.

• Rum, tid, flade s.

Arkitekturopgave - eksperiment

• Lav en skitsemodel af to bygninger, der signalerer noget forskelligt

• Hænger funktion og signalværdi sammen?• Hvilke formelle virkemidler og arkitekturelementer

understøtter den ønskede signalværdi• Vær særligt opmærksom på skala (størrelse),

symmetri, høj/lav, form og materialer • Er der dekorative elementer og evt. symboler?• Lav overvejelser over, hvordan disse elementer

signalerer den ideologi el. image, I ønsker.• Sammenstil evt. med en af de to (eller begge) jeres

Århus-bygninger