Målgruppekendskab v/Cand. psych. aut. Trine Schøning Torp

Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch)

• Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og foranderligt samfund

• Selvbestemmelse: social kvalificering, hvor den unge skal bevæge sig fra afhængighed til selvstændighed, der er en betingelse ved voksenlivet

• Krav og deltagelsesmuligheder varierer historisk, lokalt, socialt og individuelt

• Når vi taler om udsatte unge kan man tale om chanceulighed – om ringere forudsætninger for at ”løse” ungdomsopgaven

Samfundsmæssig individualisering

”Du er fritstillet til at skabe dig selv, men mislykkes du, har du kun dig selv at takke.” (Tor-Johan Ekeland 2007)

”Kravet om selvforvaltning betyder, at overgangsfaser rummer en særlig risiko – ikke mindst for unge i udsatte positioner.” (Illeris m.fl. 2009)

Udviklings- og risikofaktorer

Individuelle – Sociale – Institutionelle – Samfundsmæssige Faktorer

Disponerende Udløsende

Vedligeholdende Beskyttende Belastende

”Rygsækken” er rodet

Konsekvenser af mistrivsel og utilstrækkelig omsorg: • Tab/traumer

• Tabuer

• Skam: social (stigmatisering) og psykologisk (selvopfattelse)

• Afvisninger

• Uforløste brud

• Overlevelses- og mestringsstrategier

Udsatte unges identitet - tendenser

• Husker ikke store afsnit af deres liv, huller i erindringen • Fortællinger om sig selv er punktvise og usammenhængende • Vigtige relationer er tegnet i sort/hvidt • Her-og-nu optagethed, tidsperspektiv er indskrænket. Livet leves fra

hånden til munden. (sårbarhed og ustabilitet ift. at møde hverdagens krkritik og konflikter som afgrænsede og overkommelige

• Manglende erfaringer med at reflektere, planlægge og målrette • Identitetsudvikling knyttet til indflydelse på egen situation • Fokus på fremtiden giver større mulighed for håb og drømme

av,

Bakketeig & Mathisen: Forskningskunnskab om eftervern 2008, kap 5 Ungdommens egne stemmer. Novarapport:

Sikker base

”�.et trygt udgangspunkt hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkommen, når det kommer, få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet, hvis det er ked af det, og beroliget, hvis det er bange” (1988) John Bowlby

Tilknytning

• Brug af foretrukken (omsorgs-)person som sikker base at udforske fra og som sikkerhed, når der er brug for det

• Barnet danner gradvis indre arbejdsmodeller af sig selv og tilknytningsfiguren på baggrund af tidlige tilknytningserfaringer

• Sikker tilknytning afhænger af, om omsorgspersonen er tilgængelig, responderende og i stand til at beskytte

• Tilknytningens styrke afhænger ikke af tilknytningens kvalitet

Tilknytningssystemet har betydning for

• Grundlæggende tillid

• Samarbejdsfærdigheder og åbenhed til at indgå i nye relationer

• Fleksibilitet

Øvelse (inspireret af Susan Hart)

2 og 2. En taler og en lytter

Hav det observerende jeg med undervejs. Hvordan føles det?

• En banal historie fortælles. Der lyttes normalt (25 sek.) • Lytteren kigger væk (25 sek.) • Lytteren kigger med stoneface/udtryksløst (25 sek.) • Der byttes roller, og øvelsen gentages • 2 min til at drøfte oplevelsen fra begge positioner.

Mentalisering (Fonagy)

• ”Personlighedens kronjuvel”

• ”To hold mind in mind”

• At kunne se sig selv udefra og andre indefra

• Evnen til at sanse, ”læse”, fortolke og danne realistiske forestillinger om mentale tilstande hos sig selv og hos andre

• Forståelse for følelser, behov, mål og grunde, som ligger bag handlinger/ adfærd

• Mentalisering udvikles normalt ml. barnet og betydningsfulde andre i udviklingsfremmende samspil, og videreudvikles i senere relationer

• Der er en stærk sammenhæng mellem sikker tilknytning, god affektiv afstemning og robust mentaliseringsevne

Mit gæt på lidelser, I oftest møder

• Unge som er nervøse, stressede og/eller depressive

• Unge diagnosticeret med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser

• Unge med tilknytningsforstyrrelser

• Unge med et problemskabende brug

• Unge med personlighedsforstyrrelser

• Unge med dobbeltdiagnoser

Diagnoser som konstruktioner

• Sociale konstruktioner

• Kategorisering af symptomer og adfærd

• Rummer som udgangspunkt ikke årsagsforklaring eller prognose

• Øjebliksbilleder

• Afhængige af observatørens teori, præferencer, forskning og forforståelse

• Spørgsmålet om en diagnoses relevans trænger sig på, når individet ikke kan leve op til egne eller samfundets forventninger til deltagelse (Se Brinkmann 2010)

Søren Hertz: Børne og ungdomspsykiatri – nyeperspektiver og uanede muligheder.

(Problem)adfærd er kommunikation,

svar på noget og samtidig afgørende invitationer til omgivelserne

Temaet om uanede muligheder stiller krav om

nysgerrighed, faglig kreativitet og mod

Tilknytningsforstyrrelse - en frustreret drøm om en følelsesmæssig tryg base

• Fremtræder som tendens til rastløshed, resignation, lav frustrationstærskel, øget vagtsomhed, aggressivitet og vanskeligheder i socialt samspil med andre. Og hos nogen ses overfladisk, ukritisk og uforpligtende kontakt til andre mennesker

• Fra fokus på ”tidlig skadet” som en uoprettelig sårbarhed og begrænsning i tilknytningsevne (som kræver forsigtighed og kompensation) til et mere udviklingsoptimistisk syn og fokus på at genetablere tillid og tro på mulighederne i relationerne

(Hertz 2008)

Neurologisk påvirkning ved omsorgssvigt

Med frustrerende tilhørsforhold i bagagen

• Mistet tillid og tro på muligheder i fællesskabet

• Foretrækker at klare ting på egen hånd, eller i hvert fald på afstand af voksenrelationer

• Usikkerhed overfor at være for tæt pga. tvivl om værdi af relationer

• Opsøger fællesskaber med andre i lignende situation

• Udfordrer grænsen for omgivelsernes tålmodighed

• Afprøver om forholdet til dem, som tilbyder kontakt, er bæredygtigt ved at gøre det, som de har erfaring med, fører til afstand og konflikt

Fra den frustrerede drøm til de uanede udviklingsmuligheder

• Oplevelse af, at det er muligt, at bevare kontakt, ligeværdig dialog på trods af udfordringer

• Gentagne positive oplevelser og stabiliserende erfaringer med at være en betydningsfuld del af et fællesskab

• Anerkendelse af den unges forsøg på at klare sig og udvikle overlevelsesstrategier ud fra det bedste de formår på det tidspunkt

• Opbygge alternativer til den tvivl og de selvundertrykkende historier, de ofte er plagede af

Forsinkede reaktioner på traumatiske oplevelser (PTSD)

• oplevelser af manglende sikkerhed har medført tab af selvrespekt, problemer med affektkontrol, brud i relationer, dissociering

• Kommer til udtryk som flashbacks, følelsesløshed, øget beredskab, undgåelsesadfærd

• Særligt traumatisk, når dem som skulle yde tryghed og beskyttelse, er dem som begår overgrebene

• Eller når dem, som skal yde omsorg, ikke tør høre om oplevelserne og føler sig magtesløse ift. at hjælpe

• Skam- og skyldfølelse forstærker traumatiseringen

Sikkerhed som afgørende for udvikling

Traumets betydning afhænger af:

• Resiliens (oplevelse af sammenhæng), mestringsstrategier og betydningsfulde relationer

• Oplevelsen af at få hjælp og sikkerhed under og efter den traumatiske oplevelser.

Traumatiserede unge inviterer til, at man forsøger at etablere en tryg base, så kaos i tanker og følelser kan erstattes af mestringsstrategier.

Kontakten til den unge

• En del af de unge har meget dårlige erfaringer med voksne professionelle

• Tillid tager tid at bygge op – særligt med unge med disse erfaringer

• Ofte vil andre typer aktiviteter/samvær end ”samtale” være en indgang. Billeder, film, musik, sportsbegivenheder – koblinger til de unges univers kan være en kongevej

• De fleste unge vil ikke ses som et problem/eller som havende et problem. Den tilsyneladende kompetence kan dække over massive problemer

• De unge kan fra skolen eller andre læringsmiljøer have lært at dække over problemer snarere end om at lære at bede om hjælp

• De unge kan være usikre på, hvad man kan bruge ”sådan én som dig” til..

• Det grundlæggende i ethvert kontaktforhold er at skabe sikkerhed

• Markante magtforskelle i relationen kan betyde, at den unge forholder sig ”strategisk” til relationen

Litteratur

• Bakketeig, Elisiv og Backe-Hansen, Elisabeth (red.) (2008): Forskningskunnskap om ettervern. NOVA rapport 17/08

• Kvello, Øyvind (2013): Børn i risiko. Samfundslitteratur.

• Hagelquist, Janne Østergaard (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag.

• Bateman, A & Fonagy, P (2007): Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse – en praktisk guide. Akademisk Forlag.

• Hertz, Søren (2008): Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag

• Brinkmann, Svend (red.) (2010): ”Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser”, Forlaget Klim

• Illeris, K et. Al (2009): ”Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering”, Samfundslitteratur.

• Ekeland, T.-J (2007): Psykoterapi – ein kulturkrtikk. I. Matrix. Nordisk Tidsskrift for Psykoterapi, 2, s.101. Dansk Psykologisk Forlag