Vedligehold på Icoat 30000 - campus.aams.dkcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/4175/Rapport færdig.pdf · fokuseres på produktion, indkøring/test, installation

2014

Rasmus Rask Pedersen

Aarhus Maskinmesterskole

15-12-2014

Vedligehold på Icoat 30000

Rasmus Rask Pedersen V10891 Vedligehold på Icoat 30000

Side 1 af 70

Rasmus Rask Pedersen

Vedligehold på Icoat 30000

Afsluttende bachelorprojekt i vedligeholdelsesledelse på 9. semester

Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder Tom Banke Andersen

Afleveret d. 15/12-2014

40 normalsider

Forside illustration: Tresus eget arkiv, 2014


Side 2 af 70

Abstract This report, concerning assets maintenance on the Icoat 30000 printing plant, is written as a final project,

for fulfilling the education for marine and technical engineer.

In context of writing the report, I have completed my bachelor internship at the Tresu Group main facility,

more specific the “Digital Solutions” department, where they build and commission the Icaot 30000

printing plant.

The Digital Solutions department is a newly created department, and so is the type of printing plant that is

produced there. Therefore the current maintenance strategy for the operating printing plants relies heavily

on remedial maintenance instead of preventive maintenance, which causes the availability of the printing

plant to be low.

The main cause of this problem lies in the long waiting time for expert help and specialized tools connected

with the remedial maintenance activities

Future wise Tresu Group wants the maintenance strategy to be less remedial and more preventive.

Therefore this report will examine which preventive maintenance activities are appropriate, concerning the

components of the printing plant, and by which interval these activities should be carried out, to ensure the

best operation of the printing plant

The report will fully describe the RCM method (Reliability Centered Maintenance) which will be performed

on the Icoat 30000 to determine which functional defects are the most critical and which are the least

critical.

The conclusion of this report will state that a mixture of preventive maintenance activities will be the most

appropriate for the printing plant’s components, and also a summary schedule on appropriate maintenance

intervals will be given towards the end of the report


Side 3 af 70

Indholdsfortegnelse Abstract .............................................................................................................................................................................. 2

Forord ................................................................................................................................................................................. 5

Indledning ........................................................................................................................................................................... 6

Problemformulering ....................................................................................................................................................... 7

Afgrænsning ................................................................................................................................................................... 8

Metode ........................................................................................................................................................................... 9

Reliabilitet og validitet ............................................................................................................................................... 9

RCM metoden ............................................................................................................................................................ 9

Organisationen ................................................................................................................................................................. 10

Implementering ............................................................................................................................................................ 10

Deming cirklen ......................................................................................................................................................... 11

RCM- metoden .................................................................................................................................................................. 12

Vedligeholdelsesafdelingen som Kost center ............................................................................................................... 13

Vedligeholdelsesafdelingen som Profit center ............................................................................................................. 13

Hvorfor forebyggende vedligehold ................................................................................................................................... 14

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 15

RCM på Icoat 30000 .......................................................................................................................................................... 16

Funktionshierarki: ........................................................................................................................................................ 16

Funktioner: ................................................................................................................................................................... 16

Udstyr: .......................................................................................................................................................................... 17

FMECA (Failure Mode Efficiency and Criticality Analysis) ............................................................................................ 19

Kritikalitetsvurdering .................................................................................................................................................... 21

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 24

Fejlkarakteristika .......................................................................................................................................................... 25

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 28

Valg af vedligeholdelsesaktiviteter ................................................................................................................................... 29

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 32

Fastlæggelse af miljø ........................................................................................................................................................ 33

Temperatur .................................................................................................................................................................. 33

Humiditet ..................................................................................................................................................................... 34

Støv ............................................................................................................................................................................... 34

Fastsættelse af vedligeholdelsesinterval og specifik aktivitet .......................................................................................... 35

Elektriske komponenter ............................................................................................................................................... 35

SICK photosensor AT20E-PM331 (pos. nr. 6) ........................................................................................................... 35


Side 4 af 70

Sick sensorswitch GTB6-P4211 (pos. nr. 6) .............................................................................................................. 36

Niveausensorer til lakspande (pos. nr. 16)............................................................................................................... 36

Corona elektroder (pos. nr. 1).................................................................................................................................. 36

Corona transformer ................................................................................................................................................. 37

Modtryks - og aniloxvalse aktuator (pos. nr. 20 og 25)........................................................................................... 37

Mekaniske komponenter ............................................................................................................................................. 38

Infeed og alligner vakuumblæser (pos. nr. 4 og 8)................................................................................................... 38

Infeed bånd (pos. nr. 5) ............................................................................................................................................ 38

Alligner bånd, alligner tandrem og infeed tandrem (pos. nr. 7) .............................................................................. 39

Luftcylindere til lakkammer (pos. nr. 29) ................................................................................................................. 40

luftcylindere til lakspyd (pos. nr. 17) ........................................................................................................................ 42

3-vejs ventiler med aktuator (pos. nr. 14 og 15) ...................................................................................................... 43

Lenze servo og elmotorer (pos. nr. 9, 10, 19, 22 og 26)........................................................................................... 43

Lakkammer og lakknive ............................................................................................................................................ 44

Lakpumper (pos. nr. 12 og 13) ................................................................................................................................. 45

Beregning af levetid ..................................................................................................................................................... 46

Lejeberegningsteori ................................................................................................................................................. 46

Smøring af lejer ........................................................................................................................................................ 48

Beregning af opspændingskraften ........................................................................................................................... 50

Beregning af kugleleje til korte infeed bånd ............................................................................................................ 51

Beregning af kugleleje til lange infeed bånd ............................................................................................................ 55

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 57

Opsummeringsskema for vedligeholdelsesinterval og specifik aktivitet .......................................................................... 58

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 60

Konklusion ........................................................................................................................................................................ 61

Perspektivering ................................................................................................................................................................. 62

Efterskrift .......................................................................................................................................................................... 63

Bilag 1.1 ............................................................................................................................................................................ 64

Bilag 1.2 ............................................................................................................................................................................ 65

Bilag 1.3 ............................................................................................................................................................................ 66

Bilag 2.1 ............................................................................................................................................................................ 67

Kildehenvisning ................................................................................................................................................................. 68


Side 5 af 70

Forord Denne rapport er skrevet som afsluttende bachelorprojekt i forbindelse med mit uddannelsesforløb som

maskinmester. Rapportens formål er at vise, at jeg kan identificere maskinmester-relevante

problemstillinger, udforme relevante problemformuleringer, anvende egnede metoder og

videnskabsteorier, samt formidle dette.

Jeg har, i forbindelse med projektet, gennemgået et praktikforløb hos Tresu Group, hvor jeg har gjort mig

mange overvejelser omkring, hvad dette projekt skulle omhandle. Jeg har overvejet emner som

produktionsoptimering, lagerstyring og designoptimering, men i sidste ende er valget faldet på vedligehold.

Grunden til dette valg er en kombination af flere ting:

At dette emne er en kernekompetence inden for maskinmesterprofessionen

At dette emne er i konstant udvikling for altid at sikre bedst mulig drift af maskiner

At behandling af emnet viser overblik og situationsfornemmelse

At dette er et emne som har min faglige interesse

Desuden er der sket meget inden for emnet vedligeholdelsesledelse de seneste år. Der er sket et

holdningsskift i forhold til økonomien omkring vedligehold, og det er efterhånden er gået op for flere

ledere at der kan være mange økonomiske fordele ved at indføre et funktionelt forebyggende

vedligeholdelsessystem

Tidligere i mit uddannelsesforløb har jeg, i forbindelse med min værkstedspraktik, selv arbejdet efter et

struktureret vedligeholdelsessystem. Dette var dog på det operative niveau, og dermed har det været

utroligt spændende for mig, at bevæge mig op på det taktiske niveau og være med til at udvikle og

dokumentere vedligeholdelsesaktiviteterne fremfor for at udføre dem.

Jeg vil her gerne bringe en stor tak til alle Tresu’s medarbejdere, for støtte og hjælp til udredelse af

komplekse problemstillinger igennem praktikforløbet, samt en tak til min vejleder Tom Banke Andersen for

altid at stå parat med assistance og vejledning gennem hele processen


Side 6 af 70

Indledning I perioden fra august til oktober 2014 har jeg været ansat som bachelorpraktikant i virksomheden Tresu

Group, Bjert. Tresu Group beskæftiger på verdensplan ca. 230 ansatte med produktion af trykkerianlæg i

alle afstøbninger, til print af både plakater og emballage, i henholdsvis papir - og metalform.

I perioden har jeg været placeret i Tresu Groups nystartede afdeling kaldet ”Digital Solutions”, hvor der

fokuseres på produktion, indkøring/test, installation samt designoptimering af coating-anlægget ”Icoat

30000”

Afdelingen Digital Solutions består af en enkelt produktionslinje, som beskæftiger ca. 12

montagespecialister, 8 konstruktører, 3 lagermedarbejdere, 2 kontormedarbejdere, samt et antal af ledere

og mellemledere

Når et Icoat 30000 anlæg er færdigproduceret og testet på Tresus område sendes det til slutbrugeren, hvor

det installeres serielt i en plakat eller embalage-produktionslinje. Altså tykkes selve pint motivet af en HP

printer, hvorefter arket sendes til Tresu’s Icoat 3000, hvor det belægges med vandbaseret eller UV-baseret

lak, for at give den fine og glansfulde finish man kender fra plakater og lignende.

Som nævnt er afdelingen ”Digital Solutions” en helt nystartet afdeling, som i starten af min praktikperiode,

august 2014, kun har produceret omkring 10 færdige anlæg.

At afdelingen er helt nystartet er for mig spændende og lægger dermed op til en masse forskellige

problemstillinger angående vedligeholdet på anlægget. Der er hverken udviklet faste procedurer for

montage af komponenter og ej heller lavet en vedligeholdelsesplan for de færdige anlæg, da dette er en

helt ny version af coating-anlæg.


Side 7 af 70

Problemformulering I forbindelse med start af praktikken har jeg indgået samarbejde med henholdsvis afdelingens servicechef,

afdelingens World Class-manager samt forskellige montagespecialister for sammen at definere en

problematik som kunne være givende for såvel virksomheden som mig.

Efter flere samtaler nåede vi i fællesskab frem til at en opgave omkring udvikling af et forbyggende

vedligeholdelsessystem for coating-anlæggene kunne være interessant for såvel virksomheden som mig.

Tresu Group har i forvejen et oplæg til en vedligeholdelsesplan, men denne er langt fra færdig og ej heller

veldokumenteret. Dette har i min tid på Tresu ledt til flere situationer, hvor Tresu’s support-medarbejdere

akut måtte rykke ud til slutbrugeren, for at assistere med eksperthjælp og specialværktøj

Afhjælpende vedligehold bruges altså indtil videre på anlæggene hvilket, for slutbrugeren, resulterer i

lavere tilgængelighed af anlægget, grundet lange ventetider. For de fleste produktionsvirksomheder er det

en meget bekostelig affære med et uforudset produktionsstop og dermed er driftssikkerhed og oppetid

ofte afgørende parametre, når en potentiel kunde skal købe et anlæg. Derfor har Tresu stor interesse i at

kunne levere en produktløsning som er driftssikker for kunden.

Rammerne for vedligeholdelsesstrategien er, at større vedligeholdelsesaktiviteter på anlæggene skal

varetages af Tresu Goup selv. Dog kan en del af vedligeholdet, eksempelvis forskellige inspektioner og

rengøringsrutiner, med fordel varetages af operatøren af anlægget. Selve udarbejdelsen af de forskellige

inspektions- og rengøringsrutiner, samt dokumentationen herfor skal dog varetages af Tresu

Der er dog mange problematikker forbundet med udvikling af en forebyggende vedligeholdelsesplan. F.eks.

er de fleste eksisterende vedligeholdelsessystemer i dag baseret på erfaringstal for levetider på

komponenter og lignende, men sådanne tal er her ikke tilgængelige, da her er tale om en ny version af

anlæg.

En anden faktor som spiller en betydelig rolle er komponenttyper. Forskellige komponenttyper skal have

forskellige vedligeholdelsesaktiviteter da deres fejludvikling forløber forskelligt

Med et effektivt og veldokumenteret vedligeholdelsessystem kan størstedelen af de afhjælpende

vedligeholdelsesaktiviteter undgås.

Alle disse overvejelser har ledt mig til følgende problemstilling:

Hvilke forebyggende vedligeholdelsesaktiviteter er mest hensigtsmæssige for anlæggets komponenter og

med hvilket interval skal de udføres for at sikre bedst mulig drift af anlægget?


Side 8 af 70

Afgrænsning Overordnet består coating-anlæggene af 6 moduler, nemlig:

Trykkeriværk

Pumpestation

Tørrekasse

Stacker

Styringsmodul bestående af PLC’er

Festoblok bestående af pneumatiske ventiler

Da disse moduler på coating-anlæg består af mange forskellige teknologier i samspil, eksempelvis:

lakpumper, kompressorer, valser, elmotorer, hejsesystemer, UV-lamper, corona-behandlingsaggregat og

meget mere vil det være umuligt, med denne rapports omfang, at fokusere på hele anlægget som helhed.

Derfor afgrænser jeg mig i denne rapport til at fokusere på service og vedligehold på komponenterne i

trykkeriværket og pumpestationen.

Grunden til dette er, at der på disse to moduler findes meget forskelligt udstyr med tilhørende

komponenter og mange forskellige funktioner skal spille sammen. Dette bevirker også, med andre ord, at

der her er flest komponenter som kan fejle og dermed virker det mest hensigtsmæssigt, i forhold til

udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan, at fokusere på netop disse to moduler.

Trykkeriværk og

pumpestation

Tørrekasse, styringsmodul og

Festoblok

Stacker

Figur 1, Icoat 30000


Side 9 af 70

Metode Den videnskabelige metode som bruges i denne rapport vil være en blanding af den induktive og den

hypotetisk-deduktive metode og min tilgang til problematikken er positivistisk.

Den hypotetisk deduktive metode er if. Torsten Thurén (2008) baseret på logik og bygger på at fremsige

hypoteser hvorefter disse eftervises. Dette er tilfældet når jeg i denne rapport påstår følgende hypotese:

”En større mængde forebyggende vedligehold resulterer i en mindre mængde afhjælpende vedligehold” og

igennem rapporten prøver at påvise dette. Udsagnet er ikke nødvendigvis sandt for alle virksomheder, men

det er logisk og overvejende sandsynligt

Den induktive metode er baseret på at drage generelle slutninger ud fra empiriske data. Denne metode

bruges i stor udstrækning i rapportens afsnit omkring ”fastlæggelse af vedligeholdelsesinterval” da jeg

induktivt må antage at hvis én luftcylindertype kan udføre 10.000 operationer før svigt, så kan en anden

luftcylinder, af samme type og under samme forudsætninger, udføre det samme antal operationer før

svigt.

Reliabilitet og validitet

Høj reliabilitet indebærer at målinger og lignende er udført på den rigtige måde, sådan at tilfældigheder

ikke påvirker resultatet. Denne rapport indeholder undersøgelser af komponenters driftstemperatur samt

visse remmes opspændingskraft, baseret på vibrationer, målt med et tensiometer. Tensiometere har en vis

usikkerhed i sine målinger og derfor er alle vibrationsmålinger foretaget over 5 gange og et gennemsnit af

målingerne er blevet brugt. Dermed elimineres en vis usikkerhed og forsøget vil kunne gentages på samme

præmisser og dermed give samme resultat.

Validitet bygger på at man undersøger de rigtige ting for at drage sin konklusion. I denne rapport vil jeg

undersøge hvilke komponenter som er de mest kritiske for anlæggets funktionalitet, for dermed at kunne

bestemme, hvilke komponenter som kræver den største vedligeholdelsesindsats. Ydermere vil jeg

individuelt vurdere, for hver komponent, hvilken vedligeholdelsesaktivitet som er den mest

hensigtsmæssige i forhold til komponenternes PF-kurve eller ”Mean Time Between Failure”-tal

RCM metoden

Til fastlæggelsen af komponenternes funktioner, kritikalitet, risiko for fejl, fejlkarakteristik osv. vil jeg i

denne rapport bruge RCM-metoden (Reliability Centered Maintanence). Denne metode vil under afsnittet

”RCM-metoden”, blive redegjort for.


Side 10 af 70

Organisationen Organisatorisk er virksomheden opbygget traditionelt. Det

vil sige at der er en produktionschef og en teknisk chef, som

begge opererer under virksomhedschefen. Ifølge teorien

kan dette give problemer med ressourcefordeling, men min

erfaring på Tresu siger, at der er en god synergi mellem

disse ledere. Desuden modvirker disses job ikke hinanden,

da produktionschefen er ansvarlig for produktionen af

anlæg hos Tresu og den tekniske chef har ansvaret

vedligehold af anlægget ude hos slutbrugeren. Dermed kan

produktionschefen stadig producere anlæg selvom at den

tekniske chef udfører vedligehold ved kunden. Med andre

ord er produktionschefen og den tekniske chef ansvarlig for

driften i to forskellige områder, hvilket fungerer rigtigt godt.

Implementering Ved implementering af et vedligeholdelsessystem kan der opstå flere forskellige problemer og man kan

mærke at der blandt medarbejdere på det operative niveau, er en generel modstand mod at bidrage til et

vedligeholdelsessystem. Dette skyldes hovedsageligt at anlæggene som Tresu producerer ikke har været i

drift særlig længe og der dermed ikke er begyndt at opstå mange nedbrud, endnu…

Dog er det klart, at der efter en given tidsperiode, vil begynde at opstå nedbrud på anlæggene, men den

almene medarbejder har svært ved at se hvorfor der skal bruges ressourcer på dette område – da det jo

ikke har nogen konsekvens nu og her.

Denne tendens kan if. Kai Hansen (2007) kædes direkte sammen med psykolog Kurt Lewins teori om

forandringsledelse da Tresus medarbejdere ifølge teorien er i ”optøningsfasen” og skal gøre op med den

eksisterende ”måde at gøre tingene på”.

Derfor er det rigtig positivt at erfare, at Tresu’s ledelse går forrest og prøver at motivere alle medarbejdere

til, på den ene eller anden måde, at bidrage til skabelsen af et brugbart vedligeholdelsessystem.

Det er trods alt medarbejderne på det operative niveau, som har den største indsigt i hvilke komponenter

som er udsatte, samt især hvad der evt. konstruktionsmæssigt kan ændres for at optimere levetiden på

komponenterne og dermed reducere anlæggets nedetid.

Figur 2, Organisationsopbygning


Side 11 af 70

Deming cirklen

Ved implementering af et vedligeholdelsessystem er det fra ledelsens side vigtigt at arbejde struktureret.

Deming cirklen er et styringsredskab som bygger på konstante forbedringer og kunne ved implementering

af et vedligeholdelsessystem bruges på følgende måde:

Plan:

Planlæg vedligeholdelsessystemet og opstil forventede mål. Et mål kunne eksempelvis være at

reducere nedetid på anlægget ved at reducere mængden af afhjælpende vedligehold.

Do:

Idriftsæt eller tilpas vedligeholdelsessystemet og indsaml data eksempelvis: Systematisk registrering af

anlægsstop, driftsdata for komponenter indsamlet via kontrolmålinger eller checklister, samt erfarede

levetider på komponenter

Check:

Vurder den indsamlede data og konkluder om vedligeholdelsessystemet har den ønskede effekt i

forhold til opstillede mål i planlægningsfasen.

Act:

Analyser hvilke korrektionstiltag som kan iværksættes for at opnå det ønskede mål

Figur 3, Deming cirklen


Side 12 af 70

RCM- metoden RCM står for ”Reliability Centered Maintanence” og har sin oprindelse i flyindustrien og militæret. Metoden

bygger if. Svend Aage West (2011) på, at man ved at kritikalitets-vurdere alle sine komponenter får et

billede af hvilke komponenter som kræver den største vedligeholdelsesindsats. RCM-metoden blev for

alvor implementeret i Danmark i midten af 90’erne og i år 1999 blev der endelig skabt en standard for

metoden kaldet ”JA 1011” som senere blev suppleret af den europæiske norm ”ICE 60300-3-11”

En af de ting som kendetegner RCM-metoden er de 7 spørgsmål. Disse er gennemgående i hele

planlægningen af vedligeholdelsesstrategien og lyder som følgende:

Hvad er udstyrets funktion i drift?

Hvorledes kan funktionen fejle?

Hvad skyldes hver enkel udstyrsfejl?

Hvad er konsekvensen af hver enkel udstyrsfejl?

Hvad kan der gøres for at forhindre hver enkel fejl?

Hvad bør der gøres hvis fejlen ikke kan forebygges?

Altså er et kendetegn ved RCM-metoden, at der fokuseres meget på funktioner i stedet for enkelte

komponenter. Dette fører til de 4 systematiske trin som hver især indeholder nogle af de 7 spørgsmål,

nemlig:

Anlægget deles op i funktioner og funktionerne struktureres i et funktionshierarki

FMECA (Failure Mode Efficiency and Criticality Analysis) hvor kritikaliteten af udstyret, som

udfylder funktionerne, vurderes

Ud fra funktionernes vurderede kritikalitet bestemmes vedligeholdelsesintervallet for hvert udstyr

De enkelte vedligeholdelsesaktiviteter bestemmes.

RCM-metoden bliver af mange kaldt 4.-generations vedligehold og kendetegnet herved er, at man anser

vedligeholdelsesafdelingen som et ”profit center” i stedet for et ”Kost center”.

Figur 4, RCM i historisk perspektiv


Side 13 af 70

Vedligeholdelsesafdelingen som Kost center I mange år har ledere anset deres vedligeholdelsesafdeling som et ”kost center”. Med andre ord har man i

lang tid set på udgifterne til vedligehold som en udgift for virksomheden. Dermed har ledere typisk prøvet

at holde vedligeholdelsesomkostninger på et minimum, hvilket typisk førte til et langt

vedligeholdelsesinterval, samt en frygt for at ”over-vedligeholde”. Følgende graf viser sammenhængen ved

den ”gamle anskuelse”

Figur 5, Vedligeholdelsesafdelingen som kost center

Ser man på overstående graf er det umuligt at finde et optimum for mængden af vedligehold. Denne

anskuelse bygger på at den optimale mængde vedligehold er ”ingen vedligehold”, da man dermed har de

laveste vedligeholdelsesomkostninger.

Vedligeholdelsesafdelingen som Profit center 4.-generations vedligehold bygger på en anden anskuelse. Ved at se på vedligeholdelsesafdelingens indsats

som værdiskabende for produktet fås en anden graf:

Figur 6, Vedligeholdelsesafdelingen som profit center

Grafen herover har, som forrige graf, vedligeholdelsesintervallerne ud af x-aksen, men y-aksen udgør her

de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed, altså relative omkostninger. Som det ses på grafen

er det nu muligt at finde et optimum for vedligeholdelsesindsatsen, da man ved at over-vedligeholde

eksempelvis standser et anlæg unødigt og ved at under-vedligeholde også hæver risikoen for nedbrud af

anlægget. Altså vil man ved et 4.-generations vedligehold sige, at der gerne må bruges penge på

vedligehold hvis det i det store perspektiv kan forlænge oppetiden for anlægget og dermed reducere de

samlede produktionsomkostninger.


Side 14 af 70

Hvorfor forebyggende vedligehold Dette eksempel skal, sammen med forrige afsnit, illustrere hvorfor forebyggende vedligehold er

fordelagtigt i forhold til afhjælpende vedligehold mht. anlæggets tilgængelighed og dermed også anlæggets

indtjeningsevne.

Tresus anlæg er placeret over hele verden og står i mange forskellige produktionssituationer og derfor skal

dette generelle eksempel vise at tilgængeligheden af anlægget er højere ved forebyggende vedligehold

kontra ved afhjælpende vedligehold.

Eksemplet bygger på følgende:

Icoat 30000 står i en produktionshal og coater ark alle årets timer, undtagen 3 uger pr. år hvor

operatørerne har ferie. Vedligeholdet fungerer som forebyggende vedligehold med

tilstandskontrolmålinger foretaget mens anlægget er i drift. Grundet reparationerne, baseret på

tilstandsmålingerne, må anlægget stoppes i perioder på 24 timer, 4 gange pr år.

På trods af det forebyggende vedligehold opstår alligevel 3 uforudsete fejl pr. år, hvor operatøren må vente

41 timers på eksperthjælp og reservedele, samt 33 timers reparationer. Dermed kan følgende beregninger

udføres:

Formel for tilgængelighed på et anlæg:

𝐴 =𝑜𝑝𝑝𝑒𝑡𝑖𝑑

𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙𝑡𝑖𝑑∗ 100

Samlet antal timer pr. år

𝑇 = 365 𝑑𝑎𝑔𝑒 ∗ 24 𝑡 = 8760𝑡

å𝑟

Planlagt produktionstid (3 ugers ferie fratrukket):

𝑃 = 𝑇 − 𝑓𝑒𝑟𝑖𝑒 = 8760𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟

å𝑟− (3 𝑢𝑔𝑒𝑟 ∗ 7 𝑑𝑎𝑔𝑒 ∗ 24 𝑡) = 8256 𝑡

Tilgængelighed ved forebyggende vedligehold:

Middeltidsforbrug til forebyggende vedligehold:

𝑀𝑇𝑃𝑀 = 24 𝑡

Middeltid mellem forebyggende vedligehold:

𝑀𝑇𝐵𝑃𝑀 =8256 𝑡 − (4 ∗ 24 𝑡)

4 𝑛𝑒𝑑𝑒𝑝𝑒𝑟𝑖𝑜𝑑𝑒𝑟= 2040 𝑡

Tilgængeligheden af anlægget kan nu beregnes:


Side 15 af 70


𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙𝑡𝑖𝑑∗ 100 =

𝑀𝑇𝐵𝑃𝑀

𝑀𝑇𝐵𝑃𝑀 + 𝑀𝑇𝑃𝑀∗ 100 =

2040 𝑡

2040 𝑡 + 24 𝑡∗ 100 = 98,8 %

Tilgængelighed ved afhjælpende vedligehold:

Middeltidsforbrug til afhjælpende vedligehold (reparation og ventetid):

𝑀𝐷𝑇 = 33 𝑡 + 41 𝑡 = 74 𝑡

Middeltid mellem afhjælpende vedligehold:

𝑀𝑇𝐵𝐹 =8256 𝑡 − 3 ∗ (33 𝑡 + 41 𝑡)

3 𝑛𝑒𝑑𝑒𝑝𝑒𝑟𝑖𝑜𝑑𝑒𝑟= 2678 𝑡

Tilgængeligheden af anlægget kan nu beregnes:


𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙𝑡𝑖𝑑∗ 100

𝑀𝑇𝐵𝐹

𝑀𝑇𝐵𝐹 + 𝑀𝑇𝐷∗ 100 =

2678 𝑡

2678 𝑡 + 74 𝑡∗ 100 = 97,3 %

Den samlede tilgængelighed på anlægget kan også beregnes:

𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝐴𝑓𝑜𝑟𝑒𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑛𝑑𝑒 ∗ 𝐴𝑎𝑓ℎ𝑗æ𝑙𝑝𝑒𝑛𝑑𝑒 = 0,988 ∗ 0,973 ∗ 100 = 96 %

Delkonklusion Som det ses i eksemplet er tilgængeligheden af anlægget højere ved forebyggende vedligehold selvom at

man stopper anlægget 24 timer, 3 gange årligt i forbindelse med forebyggende vedligehold.

Dette skyldes hovedsageligt at middeltidsforbruget for afhjælpende vedligehold udgør 74 timer 3 gange pr.

år og middeltidsforbruget for forebyggende vedligehold udgør 24 timer 4 gange pr år. Det store

middeltidsforbrug, forbundet med afhjælpende vedligehold, skyldes ventetider på eksperthjælp og

specialværktøj

Og da ventetiden forbundet med afhjælpende vedligehold i praksis typisk er meget større end i dette

eksempel, grundet at langt de fleste Icoat anlæg står placeret forskellige steder i verden, vil det være

åbenlyst at indføre et forebyggende vedligeholdelsessystem, da man må forvente, at en større mængde

planlagt forbyggende vedligehold vil medføre en reduktion i mængden af uforudset afhjælpende

vedligehold

En anden åbenlys fordel ved at bruge forebyggende vedligehold ligger i, at man ved at planlægge sine

forebyggende vedligeholdelsesaktiviteter, kan stoppe anlægget i perioder hvor medarbejderne eksempelvis

har ferie og dermed sikre, ikke at komme i en situation hvor anlægget havarerer med fuld bemanding.


Side 16 af 70

RCM på Icoat 30000 Da det nu er konstateret at forebyggende vedligehold er hensigtsmæssigt i forhold til afhjælpende

vedligehold på denne type anlæg, skal anlæggets mest kritiske udstyr fastlægges

Ifølge RCM-metoden er det vigtigt først at beskrive anlæggets proces i et funktionshierarki og dernæst at

nedbryde anlægget i funktioner. Efterfølgende skal alle funktionsfejl afdækkes for til slut at bestemme

hvilket udstyr som har indflydelse på opfyldelsen af funktioner. Funktionshierarkiet er det første skridt for

at fastlægge en RCM-analyse som skal ende ud i en vurdering af udstyrets kritikalitet.

Funktionshierarki: Som funktionshierarkiet herunder viser, indgår ICoat 30000 typisk i en seriel produktionslinje. Altså køber

en virksomhed et printeranlæg fra HP og en coater fra Tresu og sælger dette komplette anlæg som en

samlet pakke. Om slutbrugeren vælger at købe flere af disse samlede pakker for at opnå redundans, er op

til slutbrugeren selv.

I funktionshierarkiet herunder er sat en blå cirkel om de funktioner som varetages af ICoat 30000

Figur 7, Funktionshierarki

ICoat 30000’s hovedfunktion er altså at aftage printede ark fra HP’s maskine, coate arkene i forhold til

fastsatte produktions og kvalitetskrav samt at ”stacke” arkene pænt på en palle.

Funktioner: Grunden til denne funktionsopdeling er at man, i sidste ende, kan fastlægge hvilket udstyr som har

indflydelse på disse funktioner for til slut at kunne vurdere hvilke funktioner med dertilhørende udstyr som

er mest kritisk for henholdsvis driftsikkerhed, omkostninger, sikkerhed, kvalitet, miljø og

leverancesikkerhed.

Opfyldning af uprintede ark

HP maskine printer

billedemotiv på ark

Tresu Icoat 30000

trykkeriværk

Tresu Icoat 30000

Tørekasse

Tresu Icoat 30000 stacker

Aftagning af printede ark og coatede

ark

Evt. sendes ark til

foldemaskine


Side 17 af 70

Trykkeriværket i Icoat 30000 nedbrydes nu i funktioner i et funktionsdiagram:

Figur 8, Funktionsdiagram

Trykkeriværkets funktioner er markeret med en blå cirkel i funktionsdiagammet og de forskellige funktioner

er nummererede således at man i de efterfølgende afsnit kan bevare overblikket over hvilket udstyr som

hører til hvilken funktion.

Udstyr: De enkelte funktioner opdeles i deres dertilhørende udstyr. Dette udstyr er komponenter som kan være

årsag til, at ICoat maskinen ikke opfylder funktionerne i funktionsdiagrammet.

Nummereringen af funktionerne svarer til funktionsnummeret i overstående funktionsdiagram

Positionsnumrene, indrammet i parenteser, i kolonnen ”udstyr” svarer til tegningsnumrene på bilag

1.1, bilag 1.2 og bilag 1.3. Disse positionsnumre er gennemgående gennem hele rapporten

Under skemaet er via fodnote indsat en forklaring af de forskellige komponenter

Fordelen ved denne type skema er at anlæggets udstyr sammenknyttes med dets funktioner. Når det

senere bestemmes hvilke funktionsfejl som er mest kritiske, vil det være naturligt at give udstyret

sammenknyttet med disse fejl, den største vedligeholdelsesindsats

Ark fødes til trykkeriværk fra HP printer

1. Ark transporteres under corona-stave via infeed valser med 96 m/min

2. Arkets vinkel og position registreres og rettes via

allignerbånd og arket transporteres videre

3. Arket påføres coating i form af UV - eller

vandbaseret lak med skævhedstolerance på maks

3/10 mm

Arket føres ud af trykkeriværket via

transportbånd i tørekasse


Side 18 af 70

Funktioner Udstyr

1. Corona- behandling1

Coronastave (pos. nr.1)

Corona transformer

Infeed valser (pos. nr. 2)

Infeed valse motor (pos. nr. 3)

Infeed vakuum blæser (pos. nr. 4)

Infeed bånd (pos. nr. 5)

2. Registrering og opretning af arkets position og vinkel

Sensor bom (pos. nr. 6)

Alligner-bånd2 (pos. nr. 7)

Alligner vakuum blæser3 (pos. nr. 8)

Servomotor til sideværs bevægelse af alligner (pos. nr. 9)

Servomotor til rotation af alligner bånd (pos. nr. 10)

3. Coating af ark

Lakkammer (pos. nr. 11):

Lak kniv4

Luft kniv5 (pos. nr. 28)

Pumpestation:

Pumpe UV-lak (pos. nr. 12)

Pumpe Vandbaseret lak (pos. nr. 13)

3-vejs ventiler UV-lak (pos. nr. 14)

3-vejs ventiler Vand-baseret lak (pos. nr. 15)

Niveausensorer til lakspande (pos. nr. 16)

Luftcylindere til lak spyd (pos. nr. 17)

Valser:

Anilox valse6 (pos. nr. 18)

Anilox valse motor (pos. nr. 19)

Anilox valse aktuator (pos. nr. 20)

Kliche valse7 (pos. nr. 21)

Kliche valse motor (pos. nr. 22)

Modtryks valse 8 (pos. nr. 23)

Modtryks valse motor (pos. nr. 24)

Modtryks valse aktuator (pos. nr. 25)

Tisue cleaner:9 (pos. nr. 28)

Tisue cleaner motor (pos. nr. 26)

Tisue cleaner lejer

Luft sæk (pos. nr. 27)

Luftcylindere til lakkammer10 (pos. nr. 29)

Luft cylindere kliche valse11

1 Corona-behandling af ark indebærer at arket udsættes for en høj elektrisk spænding. Dette bevirker at papir-fibrene

rejser sig og dermed bliver arkene mere modtagelige overfor lak. 2 Allignersystemet sikrer via photocensor at arket placeres vinkelret inden det coates. Kommer arket skævt ind i

anlægget køres det via infeed bånd op imod to tappe på allignerbåndene for at rette arkets vinkel 3 Vakuumblæseren bevirker at arket holder sin position på transportbåndene ved at suge arkene ned imod båndene

4 Lakkniven er placeret på lakkammeret og skraber henover den roterende anilox valse, for at overføre et jævnt lag lak

til denne. 5 Luftkniven er placeret umiddelbart efter klichevalsen. Denne bevirker, via luftdyser, at arket slipper kliche valsen ved

at blæse luft mellem ark og kliche valse 6 Anilox valsen overfører lak fra lakkammer til klichevalse

7 Kliche valsen er påmonteret en kappe (kliche sleeve) som overfører lak fra anilox valsen til ark

8 Modtryks valsen skubber via aktuator ark op imod klichevalsen (Ark kører mellem kliche og modtryksvalse)

9 Tisue cleaner renser kliche valsen når der skiftes laktype. En papirrulle er trukket omkring en aflang luftsæk, som når

den pustes op bevirker, at papiret kommer i kontakt med den roterende kliche valse 10

Denne skubber lakkammer sammen med aniloxvalse så lak kan overføres 11

Denne skubber, når den aktiveres, kliche sleeve af klichevalse for nemmere udskiftning


Side 19 af 70

FMECA (Failure Mode Efficiency and Criticality Analysis) FMECA bruges til at danne et overblik over hvilke funktionsfejl som kan opstå, hvilket udstyr og dele som er

tilknyttet disse funktionsfejl, samt at fastlægge effekten af fejlene, og årsagen hertil. Ved at fokusere på

”funktionsfejlene” og ikke ”udstyrsfejlene” skabes et bredt overblik

FMECA skemaer for Icoat 30000 kunne se ud som følgende:

Funktionsfejl og udstyr til Coronabehandling

Funktionsfejl Udstyr Del Årsag Effekt Konsekvens Detektering

Ujævn Corona behandling


8 stk. Lejer SKF, 61902-2RS1

Infeed valser ikke i vatter.

Ujævn kvalitet på

print

Kassering af fejlproducerede ark

Ujævn tykkelse på coating

Coronastave (pos. nr. 1)

Elektroder

Corona ikke i vatter

Infeed vakuum blæser

(pos. nr. 4)

Lejer Nedsat funktion i, eller defekt, vakuumblæser

-Ingen Corona

behandling


Elektroder Defekte Coronastave

Dårlig

kvalitet på print

Kassering af

fejlproducerede ark

Manglende lak

på ark Coronatransformer Kobber-viklinger Defekt Corona transformer

Corona overbehandling


Remtræk til valser Infeed valser

kører for langsomt eller er

stoppet

Brændte ark

Print lever ikke op til kvalitetskrav og

risiko for brand

Kvalitetstjek af print

Infeed valse motor (pos. nr. 3)

Motorlejer



Udslidte lejer

Bånd Udslidte eller forurenede bånd

Funktionsfejl og udstyr til Registrering og opretning af ark


Ingen opretning af ark

Sensorbom (pos. nr. 6)

Sensorswitch GTB6-P4211

Sensorswitch

registrerer ikke ark

Ark kan jamme maskinen


Print ligger skævt på ark

Photosensor AT20E-PM331

Photosensor registrer ikke ark

Alligner bånd (pos. nr 7)

2 stk. Lejer NBR, 6001-

C-2HRS

Allignerbånd roterer ikke Slidte lejer

Produktionsstop pga. stoppet

maskine

Maskine tilstoppet med ark

Alligner

vakuumblæser (pos. nr. 8)

Lejer Alligner vakuumblæser

stoppet Slidte lejer

Servomotor til rotation af Alligner

bånd (pos. nr. 10)

Lejer Servomotor kører ikke pga. udslidte

lejer

Maskine tilstoppet

med ark ved Allignerbånd

Positions-sensor i servo

Upræcis/skæv opretning af ark

Alligner bånd (pos. nr 7)

Lejer Slidte Allignerbånd Slidte lejer

Ark kan jamme maskinen


Print ligger vinklet i forhold til ark

Servomotor til sideværs

bevægelse af Alligner bånd

(pos. nr. 9)

Lejer Udslidte lejer Skæv opretning

af ark og evt. jammede ark

Kassering af

fejlproducerede ark

Print ligger

sideværs forskudt på ark

Positions- sensor

Servomotor forkert positionering

Alligner vakuumblæser

(pos. nr. 8)

2 stk. Lejer NBR, 6001-

C-2HRS

Alligner vakuumblæser har

nedsat funktion pga. slidte lejer

Ark fastholdes ikke efter endt opretning via

Alligner

Kassering af

fejlproducerede ark

Maskine tilstoppet

med ark


Side 20 af 70

Funktionsfejl og udstyr til Coating af ark


Ingen overførsel af lak til ark

Lakkammer (pos. nr. 11

Lakkniv

Utæt lakkammer

Lak kommer aldrig frem til Aniloxvalse

Lakkammer drypper/ flyder

over

Blanke/uprintede ark

Luftcylindere til

lakkammer (pos. nr. 29)

Stempel Luftcylindere står i forkert position

Lakkammer slutter aldrig tæt

til Aniloxvalse

Lak slipper ud i

maskinen

Pakninger utæt pakning

Lakpumper (pos. nr. 12) (pos. nr. 13)

Tætninger

Lakpumper leverer ikke lak pga. udslidte O-

ringe i glider

Lakpumpe kører men lever ingen

lak

Ingen lak til lakkammer

Niveausensor til lakspande (pos. nr. 16)

Defekt niveausensor

Maskinen tror at lakspand er tom

3-vejs ventiler (pos. nr. 14) (pos. nr. 15)

Pakninger

3-vejs ventiler har forkert position,

sidder fast eller er utæt

Pumpe kører men leverer ingen lak til lakkammer

Luftcylindere til lakspyd

(pos. nr. 17)

Stempel Lakspyd ikke nedsænket i

lakspand

Der bliver ikke suget lak opad

lakspand Pakninger

O-ringe

Aniloxvalse aktuatorer

(pos. nr. 20)

Aktuatorer

Aktuatorer

skubber ikke aniloxvalse

sammen med klichevalse

Lak bliver ikke

overført fra aniloxvalse til

klichevalse

Ark bliver ikke coatet

Modtryksvalse

aktuatorer (pos. nr. 25)

Aktuatorer

Aktuatorer trækker ikke

modtryksvalse tæt nok på klichevalse

Ark bliver ikke trykket op mod

klichevalse

Ujævn /manglede overførsel af lak

til ark

Lakkammer (pos. nr. 11

Lakknive

Skæve/slidte lakknive på lakkammer

Ujævn overførsel

af lak til Anilox valse

Kassering af

fejlproducerede ark

Højdeforskel på print i forskellige

sider Aniloxvalse ikke parallel med

luftkniv

Ark kommer ikke gennem valser

Luftkniv (pos. nr. 28)

Festoblok

Luftkniven har for lav eller for høj

lufttryk

Ark bliver siddende på Klichevalse


maskine

Lufttryk skal ligge på 6 bar (kan

aflæses på Festoblok)

Lufttilslutning

Ark bliver skubbet ud af

vinkelret position

Klichevalse motor (pos. nr. 22)

Lejer

Udslidte lejer

Ark jammer

foran klichevalsen

Operatør skal fjerne jammede ark

Motor/valse roterer ikke

PLC

Styringsfejl


maskine

Blanding af Vandbaseret og

UV baseret lak på ark

Tisue cleaner (pos. nr. 28)

Luftpude

Ikke luft i luftpude

Ringe coating

kvalitet

Kassering af

fejlproducerede ark

Dårlig coating

kvalitet


Side 21 af 70

Kritikalitetsvurdering Da der endnu ikke findes en erfaringstal for konsekvens og hyppighed laves denne kritikalitetsvurdering.

Vurderingen er baseret på: Konsekvens af fejl, fejl frekvens og redundans

Hver fejl vurderes individuelt og fejlkoderne C1, C2 og C3 samt A og B fremkommer fra skemaerne i Bilag

2.1 og er b.la. baseret på FMECA-analysen, samt samtaler med leverandører af komponenter og Tresu-

medarbejdere. kritikaliteten er beregnet ud fra følgende formel, da kategorierne hver især vægtes

forskelligt:

𝐶 = 𝑓1 ∗ (𝐶1 ∗ 𝐴 ∗ 𝐵) + 𝑓2 ∗ (𝐶2 ∗ 𝐴 ∗ 𝐵) + 𝑓3 ∗ (𝐶3 ∗ 𝐴 ∗ 𝐵)

𝐶 = 1,6 ∗ (1 ∗ 1 ∗6

3) + 1,5 ∗ (3 ∗ 1 ∗

6

3) + 1 ∗ (4 ∗ 1 ∗

6

3) = 20,2 Denne beregning er for ”ujævn coronabehandling”

Faktorerne f1, f2 og f3 er udtryk for hvor højt hver del vægtes (Sikkerhed, reparationstid og

reparationsomkostninger). Disse skal have en værdi mellem 1 og 2. I denne vurdering vægtes person - og

miljøsikkerhed 60 % mere (f1=1,6) og reparationstid/driftssikkerhed 50 % mere (f2=1,5) end

reparationsomkostninger (f3=1)

Det er vigtigt her at understrege at størrelsen af fejlkodernes værdi er ligegyldig, men derimod værdiernes

størrelse i forhold til hinanden er relevant. Med andre ord er det ligegyldigt om eksempelvis

reparationsomkostninger for to forskellige funktionsfejl gives værdierne 1 og 2, eller 2 og 4, da funktionen

for kritikalitet udgør forholdsregning. Forholdet mellem 1 og 2; og 2 og 4 er for begge tilfælde er 0,5.

Dermed vurderes fejlkoderne i forhold til hinanden.


Side 22 af 70

Corona behandling

Funktionsfejl C1, sikkerhed og miljø

C2, reparations tid

C3, reparations omkostninger

A, fejlfrekvens

B, redundans

C, kritikalitet

Generel Kommentar

Ujævn Coronabehandling

1 3 4 1 6/3 20,2

- Kommentarer Ingen personskade eller forurening

Systemfunktionen kan ikke fungere. Ekstern hjælp nødvendig

20.000 DDK -100.000 DDK

15 år < SSTF Fejl afhængig af infeed valser

Ingen redundans

Anlægget kan producere hvis man accepterer ujævn kvalitet

Ingen Coronabehandling

2

3 3 1,5 6/3 32,1

- Kommentarer Lakforurening af conveyor bånd og modtryksvalse


5.000 DDK – 20.000 DDK (Mindre rep. omk. end ”ujævn coronabehandling”)

STTF=5-10 år

Ingen redundans

Hvis ark ikke absorberer lakken vil den dryppe ud i maskinen


4 3 4 1,75 6/3 52,2

- Kommentar Risiko for brand (alvorlig personskade) hvis ark ligger for lang tid under corona


5.000 DDK – 20.000 DDK Udskiftning af remtræk/motor/infeed valser

STTF=1-5 år

Ingen redundans

Hvis ark jammer under corona udgør det en brandrisiko

Registrering og opretning af ark


C2, reparations tid


A, fejlfrekvens B, redundans kritikalitet Generel Kommentar


1 5 4 1,5 6/3 39,3

- Kommentar Ingen personskade eller forurening

Anlægget kan ikke producere. Øjeblikkelig ekstern hjælp nødvendig. Lang nedetid

20.000 DDK – 100.000 DDK Udskiftning af Servomotor/ Remtræk Allignerbånd/ vakuumblæser

STTF=5-10 år Ingen redundans

Hvis Alligner bånd ikke kører vil ark jamme maskinen


1 3 4 1,5 6/3 30,3

- kommentar Ingen personskade eller forurening


20.000 DDK – 100.000 DDK Udskiftning af Servomotor/ Remtræk Allignerbånd/ vakuumblæser


Anlægget kan producere hvis man accepterer ujævn kvalitet


Side 23 af 70

Coating af ark


C2, reparations tid


A,fejlfrekvens B, redundans

kritikalitet Generel Kommentar


2 5 4 1,25 6/3 36,75

- kommentar Lakforurening i maskinen ved utæt lakkammer, lakkammer ikke slutter tæt med Alilox valse eller luftcylindere i forkert position


20.000 DDK – 100.000 DDK Stor indsats til fejlsøgning, evt udskiftning af lakkammer, luftcylindere, lakpumpe, 3-vejs ventiler, aniloxvalse- aktuator eller modtryksvalse- aktuator

SSTF=10-15 år Ingen redundans

Reparationstid og reparationsomkostninger er høje pga. stor indsats til fejlsøgning og evt. kompliceret udskiftning af dyrt udstyr

Ujævn /manglede overførsel af lak til ark

2 3 3 1,25 6/3 26,75

- kommentar Lakforurening i maskinen ved utæt lakkammer, lak drypper ved skævslidte knive


5.000 DDK – 20.000 DDK Evt udskiftning af lakkammer eller opretning af aniloxvalse

STTF=10-15 år

Ingen redundans

Ved skæv aniloxvalse vil dertilhørende lejer også slides hårdt


1 5 3 1,25 6/3 30,25



5.000 DDK – 20.000 DDK Evt. udskiftning af aniloxvalse motor eller luftkniv/luftslange Fejlsøgning på luftsystemet

STTF=10-15 år

Ingen redundans

Hvis klichevalse ikke kører vil ark jamme maskinen

Blanding af Vandbaseret og UV baseret lak på ark

1 2 3 1,75 6/3 26,6


Anlægget kan producere midlertidigt, men funktionen skal repareres

5.000 DDK – 20.000 DDK Evt. udskiftning af tisue cleaner-motor eller luftpude


Kvalitets nedsættelse


Side 24 af 70

Delkonklusion Det er nu bestemt hvilke funktioner i anlægget som er de mest kritiske. Høj kritikalitet medfører meget

vedligehold og lav kritikalitet medfører lidt vedligehold. Dermed kan det bestemmes hvilket udstyr som

kræver den største vedligeholdelsesindsats

Funktionsfejlen: ”Corona Overbehandling” er her vurderet til den mest kritiske funktion, med en kritikalitet

på 52,2. Dette skyldes bl.a. at kvaliteten af slutproduktet vil være uacceptabel i forbindelse med denne type

fejl og samtidig udgør denne funktionsfejl en risiko for personskade i forbindelse med brand. Disse to

faktorer medvirker til at denne funktionsfejl vurderes som den mest kritiske.

Den mindst kritiske funktion: ”Ujævn coronabehandling” med en kritikalitet på 20,2 vil kræve en mindre

vedligeholdelsesindsats da anlægget i forbindelse med en sådan fejl stadig vil kunne producere hvis den

ujævne kvalitet kan accepteres midlertidigt. Desuden er der ikke risiko for hverken person – eller

miljøskade forbundet med denne fejl.

For at se hvilket udstyr som er forbundet med funktionsfejlene se forrige afsnit: FMECA (Failure Mode

Efficiency and Criticality Analysis)


Side 25 af 70

Fejlkarakteristika Forskelligt udstyr og dele har forskellige fejlkarakteristika. For at kunne beslutte hvilken

vedligeholdelsesindsats som er den mest hensigtsmæssige, må man kende til udstyrets/delenes

fejlkarakteristika.

I dag arbejdes der if. Svend Aage West (2011) med 6 forskellige fejlkarakteristika som her kort gennemgås. På graferne udgør x-aksen tid og y-aksen sandsynlighed for fejl:

1. Konstant eller svagt stigende, ender i udglidningszone:

Typisk instrumenter, elektronik og i mindre grad mekanisk udstyr. Fejlene skyldes oftest slid over tid

2. Svigtrisiko under indkøring, faldende til konstant niveau:

Dette er den mest hyppige fejlkarakteristik og skyldes typisk at anlæg bliver stadig mere komplekse. Årsagen til fejlene er typisk dårligt design, dårlig fabrikation, installationsfejl og operationelle fejl i indkøring

3. ”Badekaret”, en kombination af mønster 1 og 2:

Dette er en kombination af mønster 1 og 2. Dvs. dels kan der opstå indkøringsproblemer ved idriftsættelse og dels udslides udstyret mere efter en vis driftstid

4. Øgende med alder:

Typisk mekaniske komponenter som konsekvens af komponenttræthed. Der kan ikke med sikkerhed siges hvornår fejlen begynder at opstå, men den er afhængig af f.eks. antal operationer eller antal rotationer. Eksempler på udstyr kan være lejer, generatorvindinger og relæer

5. Tilfældig over tid:

Typisk styringer og elektrisk udstyr, men kan også være mekanisk udstyr

6. Hurtigt stigende efter idriftsættelse til konstant niveau:

Typisk sliddele som f.eks. pakdåser, o-ringe og andre tætninger. Den høje risiko for fejl efter idriftsættelse skyldes ofte dårlig, dvs. skæv, eller uren montering eller lignende.


Side 26 af 70

Som det ses udgør mønster 2 og 5 i dag sammenlaget over 80 % af samtlige udstyrsfejl. Dette skyldes at

anlæg i dag er blevet mere komplekse i form af forskellige teknologier som skal arbejde sammen. Dette

giver en naturlig høj fejlrate da det at indjustere, og få forskellige teknologier til at virke sammen, typisk

giver problemer under indkøring. Dog falder risikoen for fejl et stykke tid efter de er idriftsat.

Også stigende brug af elektriske komponenter, som fejler tilfældigt over tid, gør at mønster 5 udgør hele 14

% af alle udstyrsfejl.

Det skal dog her understreges at når Icoat 30000 forlader Tresu fabrikken, er anlægget justeret og delvist

indkørt på FAT-testen. Dermed elimineres fejlmønstre med høj risiko for fejl i indkøringsfasen, eksempelvis

mønster 2.

Anlæggets enkelte udstyr og dele vil i følgende skema blive sammenknyttet med disse fejlmønstre, da deres

fejludvikling har stor indflydelse på hvilken form for vedligeholdelsesmetode som er mest hensigtsmæssig

for den enkelte komponent

Coronabehandling

Funktionsfejl Udstyr Del Fejlkarakteristika Kommentar

Ujævn coronabehandling



4

Komponent slitage afhængig af driftstid samt operationer

og belastning


Elektroder 5 Ingen fejludvikling


(pos. nr. 4)

Lejer

4


og belastning

Ingen corona-behandling


Elektroder 4 Afhængig af hyppighed af aktiveringer

Corona-transformer Kobberviklinger 5 Ingen fejludvikling

Corona over-behandling


Remtræk til infeed valser

4


og belastning

Infeed valse motor

(Lenze motor) (pos. nr. 3)

Lejer

4


og belastning



4 Komponent slitage afhængig af driftstid samt operationer

og belastning

Bånd 4 Komponent slitage afhængig af driftstid samt operationer

og belastning


Side 27 af 70

Registrering og opretning af ark




Sensorswitch GTB6-P4211

5 Ingen fejludvikling

Photosensor AT20E-PM331


Allignerbånd (pos. nr. 7)

Bånd

4

Komponent slitage afhængig af driftstid samt operationer og

belastning

2 stk. Lejer NBR, 6001-C-2HRS

4


belastning

Alligner vakuum blæser

(pos. nr. 8)

Lejer

4


belastning

Servomotor til rotation af

Alligner bånd (pos. nr. 10)

Lejer

4


belastning

Positionssensor i servo 5 Ingen fejludvikling


Alligner bånd

(pos. nr. 7)

2 stk. Lejer

NBR, 6001-C-2HRS

4


belastning


bevægelse af Alligner bånd (pos. nr. 9)

Lejer

4


belastning

Positionssensor 5 Ingen fejludvikling


(pos. nr. 8)

Lejer

4


belastning

Coating af ark



Lakkammer (pos. nr. 11)

Lakkniv

4


belastning

Luftcylindere lakkammer (pos. nr. 29)

Stempel

4


belastning

Pakninger 6 Komponent slitage afhængig af montering


Tætninger 6 Komponent slitage afhængig af montering

Niveausensor (pos. nr. 16)



Pakninger 6 Komponent slitage afhængig af montering

Luftcylindere til lakspyd (pos. nr. 17)

stempel

4


belastning

Pakninger

6 Komponent slitage afhængig af montering

O-ringe

6 Komponent slitage afhængig af montering

Aniloxvalse aktuatorer (pos. nr. 20)


Modtryksvalse aktuatorer (pos. nr. 25)


Ujævn/manglende overførsel af lak til ark


Lakknive

4


belastning

Ark kommer ikke

gennem valser

Luftkniv (pos. nr. 28)

Festoblok 5 Ingen fejludvikling

Lufttilslutning 1 Slitage over tid

Klichevalse motor

(pos. nr. 22)

Lejer

4


belastning


Tisue cleaner (pos. nr. 28)

Luftpude

1

Slitage over tid


Side 28 af 70

Delkonklusion Som det ses i overstående skema, sker fejludvikling forskelligt afhængig af komponenttype. Dermed kan

det konstateres, at en enkelt funktion på anlægget, kan have forskellige fejludvikling og dermed vil det

være uhensigtsmæssigt kun at bruge én type vedligeholdelsesaktivitet. I stedet må der udføres forskellige

vedligeholdelsesaktiviteter for hver enkelt funktion


Side 29 af 70

Valg af vedligeholdelsesaktiviteter Da kritikaliteten af de forskellige funktionsfejl nu er bestemt, skal en specifik vedligeholdelsesstrategi

bestemmes. Dette gøre ud fra ”beslutningstræet” som ses herunder og som skal gennemgås for hver

fejltilstand

Beslutningstræet virker ved, at der for hver fejl startes i spørgsmål 1. Til dette spørgsmål svares enten ”Ja”

eller ”nej”, hvilket leder til et nyt spørgsmål. Når et ”X” rammes i beslutningstræet skal det overvejes om

aktionen er teknisk mulig. Til slut endes ud med en specifik vedligeholdelsesaktivitet

Den første fejltilstand som her fastlægges er ”Corona overbehandling” da denne, i det foregående afsnit, er

bestemt til den mest kritiske proces. Altså startes med de mest kritiske processer og sluttes med de mindst

kritiske

Hvert tal i hovedbjælken på følgende skema svarer til et spørgsmål-nummer i beslutningstræet, så linjen

gennem beslutningstræet for hver komponent efterfølgende kan kontrolleres. Farverne i kolonnen

vedligeholdelsesmetode er sammenhængende med farverne i beslutningstræet:

Figur 9, Beslutningstræet


Side 30 af 70

Kritikalitet

Udstyr Del 1 2 3 4 5 6 7 8 X Vedligeholdelses- metode

Operatør vedligehold egnet?


52,2


Remtræk til valser

Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, udfyld checkskema

Infeed valse motor

(pos. nr. 3)

Motorlejer

Ja Ja Nej Nej Ja Ja Periodisk tilstandskontrol

Ja, udfør tilstandskontrol


Lejer Ja Ja Nej Nej Ja Ja Periodisk tilstandskontrol

Ja, udfør tilstandskontrol

Bånd Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, udfyld checkskema

Ingen opretning af

ark

39,3


Photosensor Ja Nej Ja Periodisk udskiftning

Ja, rengør sensor for snavs

Sensorswitch Ja Nej Ja Periodisk udskiftning



Bånd Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, tjek opstramning


(pos. nr. 8)

Leje i blæser

Ja

Ja

Nej

Ja

Ja

Periodisk funktionsafprøvning

Ja, tjek om vakuum er tilstrækkelig

Servomotor til rotation af


Lejer

Ja

Nej

Nej

Ja

Planlagte reparationer

Ja, tjek for mislyde

Ingen overførsel af

lak til kammer

36,75


Lakknive

Ja

Ja

Ja

Ja

Periodisk visuel inspektion

Ja, tjek for utætheder i lakkammer

Luftcylindere til lakkammer (pos. nr. 29)

Tætninger

Ja

Ja

ja

Ja


Ja, tjek for utætheder i luftcylindere

Niveausensor til lakspand (pos. nr. 16)

Ja

Nej

Ja

Periodisk udskiftning


Stempel

Ja

Ja

Ja

Ja

Periodisk visuel

inspektion

Ja, tjek at lakkammer slutter tæt med anilox-valse


Tætninger

Ja

Ja

Ja

Ja


Ja, tjek for utætheder i lakpumpe


Tætninger Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, tjek for utætheder i ventiler


(pos. nr. 17)

Tætninger Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, tjek for utætheder i luftcylindere

Aniloxvalse aktuatorer

(pos. nr. 20)

Stempel Ja Nej Ja Ja Periodisk udskiftning

Nej

Modtryksvalse aktuatorer

(pos. nr. 25)

Stempel Ja Nej Ja Ja Periodisk udskiftning

Nej

Ingen coronabehandli

ng

32,1


Elektroder Ja Nej Ja Periodisk udskiftning

Nej, tjek at corona virker

Corona-

transformer

Transformer-

viklinger

Ja

Nej

Ja

Periodisk

udskiftning

Nej, tjek for spænding på sekundær-siden af trafo


Side 31 af 70

Kritikalitet Udstyr Del 1 2 3 4 5 6 7 8 X Vedligeholdelses- metode

Operatør vedligehold egnet?


30,3

Allignerbånd (pos. nr. 7)

Bånd

Ja

Ja

Ja

Ja

Periodisk visuel

inspektion

Ja, tjek opstramning


bevægelse af Alligner bånd

(pos. nr. 9)

Lejer

Ja

Ja

Nej

Nej

Ja

Ja

Periodisk tilstandskontrol

Nej, tjek at print ligger lige på ark

Positions-

sensor

Ja

Nej

Nej

Ja

Planlagte reparationer



Photosensor Ja Nej Nej Ja Periodisk udskiftning


Sensorswitch Ja Nej Ja Periodisk udskiftning



(pos. nr. 8)

Leje Ja Ja Nej Ja Ja Periodisk funktionsafprøvning

Nej


30,25

Klichevalse motor

(pos. nr. 22)

Motorleje Ja Ja Nej Ja Periodisk funktionsafprøvning

Nej

Luftkniv

(pos. nr. 28)

Festoblok

Ja

Ja

Ja


Ja, tjek lufttryk på festoblok

Ujævn /manglede overførsel af lak til ark

26,75


Lakknive Ja Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, udfyld check-skema

Side- pakninger

Ja Ja Ja Periodisk visuel inspektion

Ja, tjek for utætheder

Anilox valse (pos. nr. 18)

Lejer Ja Ja Nej Nej Ja Ja Periodisk funktionsafprøvning

Nej

Infeed valse motor

(pos. nr. 3)

Motorlejer Ja Ja Nej Nej Ja Ja Periodisk tilstandskontrol

Nej


26,6 Tisue cleaner (pos. nr. 28)

Luftpude Ja Nej Ja Periodisk udskiftning

Nej

Ujævn Coronabehandling

20,2


Lejer

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Ja


Nej

Corona stave (pos. nr. 1)

Elektroder

Ja

Ja

Ja


Nej


(pos. nr. 4)

Leje

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Periodisk

tilstandskontrol

Nej


Side 32 af 70

Delkonklusion Som det ses i overstående skema er aktiviteter som ”Periodisk visuel inspektion” egnet for

operatørvedligehold. Også rengøringsaktiviteter for eksempelvis anlæggets forskellige sensorer, kunne

varetages af operatøren. Modsat vil aktiviteter som ”Periodisk tilstandskontrol”, ”Periodisk

funktionsafprøvning”, ”Planlagte reparationer” og ”Periodisk udskiftning” skulle varetages af Tresu’s

specialister, da disse aktiviteter kræver stort kendskab til anlæggets opbygning, samt evt. specialværktøj

Ydermere skal det bemærkes at én bestemt funktion kan have flere forskellige typer

vedligeholdelsesaktiviteter, da det forskellige udstyr som varetager én funktion sagtens kan have forskellig

fejludvikling

En anden ting som er interessant at bemærke er, at de fleste lejer på anlægget ender på vedligeholdelsesmetoden: ”Periodisk tilstandskontrol”. Dog er alle lejer på anlægget skærmede lejer som ikke kan eftersmøres, hvilket man sjældent ser i forbindelse med periodisk tilstandskontrol. Denne problematik vil senere i rapporten blive behandlet under afsnittet: ”Beregning af levetid”


Side 33 af 70

Fastlæggelse af miljø For at kunne give et estimat på forskelligt udstyrs levetid, og dermed vedligeholdelsesinterval, er det

nødvendigt at fastlægge hvilket miljø det forskellige opererer i. Eksempelvis bliver et lejes levetid halveret

hvis omgivelsestemperaturen er hævet 15 0C i forhold til referencetemperaturen 70 0C

Temperatur Temperaturen i trykkeriværket under drift er baseret på målinger flere forskellige steder på udstyret og er

et gennemsnit af disse målinger. Figuren under skemaet ilustrere præcist hvor temperaturmålingerne er

foretaget:

Bånd 1 (OS) Bånd 2 Bånd 3 Bånd 4 Bånd 5 Bånd 6 (TS)

Gennemsnit

Infeedbånd ved lang aksel (OS-TS)

27,5 0C 25,4 0C 24,3 0C 24,1 0C 25,5 0C 27,3 0C 25,7 0C

Infeedbånd ved lejehuse

27,2 0C 26,3 0C 26,2 0C 26,3 0C 27,5 0C 28,7 0C 27 0C

Infeed valser

Valse 1 Valse 2 Valse 3 Valse 4

Operatørside 25,6 0C 23 0C 27 0C 27 0C 25,7 0C

TS 24,8 0C 26,3 0C 26,4 0C 29,1 0C 26,7 0C

Infeed tandrem

38,5 0C 38,5 0C

Figur 10, Illustration af infeed - og allignerbånd


Side 34 af 70

Som det ses i overstående skema, ligger de målte lejers temperatur relativt langt under lejers

referencetemperatur 700C. Dermed vil levetiden på disse lejer altså blive positivt påvirket og dermed blive

længere. Dette emne vil blive berørt yderligere i afsnittet: ”Lejeberegningsteori”

Som det også ses i overstående skema har de yderst placerede infeedbånd en højere temperatur end

båndene placeret længere inde mod midten af akslen. Dette skyldes at opspændingsmekanismen virker ved

at montere båndene omkring deres lejehuse monteret på akslen. Hele akslen kan herefter spændes ud via

bolte i siden af akslen, hvilket resulterer i, at akslen bukker en smule på midten. Dermed bliver lejerne som

er placeret yderst på akslen påvirket af en skæv kraft fra båndene og disse kan forventes at have et større

slid end de midterst placerede lejer.

Humiditet Er udstyret placeret i et fugtigt miljø, vil dette også give afsæt i en lavere levetid for det meste udstyr. Dette

kan bla. skyldes at forskellige smøremidler typisk mister smøreevnen, hvis disse bliver blandet med vand

eller andre fluider. Dog opererer Icoat 30000 ikke med vand, men med 4 forskellige kemiske fluider, hvilket

også kan medføre følgefejl eksempelvis ved laklækage på infeed eller alligner-bånd, da man

erfaringsmæssigt ved, at coating-lakken kan opløse båndmaterialet.

Dog vurderes luftfugtigheden i anlægget at være den samme som i omgivelserne anlægget er placeret i, da

trykkeriværket har flere vakuumblæsere i bunden af anlægget. Dette bevirker at der er en stor udskiftning

af luften inden i anlægget.

Støv Støvforurening i anlægget er stort set umuligt at undgå. Selvom at anlægget er placeret i rene omgivelser,

vil arkene unægtelig efterlade en lille mængde af papirstøv når de transporteres igennem anlægget. Dette

er dog uhensigtsmæssigt, da støvforurening påvirker kvaliteten af de færdige print. Ydermere er der en del

turbolens inden i anlægget under drift, bl.a. pga. forskellige vakuumblæsere, hvilket vil resultere i at støvet

bliver hvirvlet rundt.

Derfor må visse periodiske rengøringsrutiner også medtages i en evt. vedligeholdelsesplan.


Side 35 af 70

Fastsættelse af vedligeholdelsesinterval og specifik aktivitet For at fastsætte vedligeholdelsesintervallet samt en specifik indsats for udstyret er det kritisk at kende til

levetiden på hver enkelt del samt evt. PF-kurven for hver enkelt del. PF-kurven beskriver tidsmæssigt

hvornår en potentiel fejl opstår samt hvornår fejlen for alvor træder i kraft. Se også afsnittet:

”Fejlkarakteristika”

Normalt fastlægges levetiden for en del ud fra erfaringstal, men da dette er en ny type anlæg, findes der

endnu ingen af disse tal. Dermed må man lave et kvalificeret skøn over levetiden på de forskellige dele på

anlægget samt indhentes data fra leverandører hvor det er tilgængeligt. Ydermere er det utroligt vigtigt at

der ved inspektioner, udarbejdes en grundig dokumentation over driftsdata for de forskellige

komponenter. Disse driftsdata vil typisk blive anført i forskellige check-skemaer.

For at se hvilke funktioner som er sammenknyttet med de følgende dele som her gennemgås, se afsnittet:

Udstyr

Elektriske komponenter Som teorien fastslår i afsnittet: Fejlkarakteristika, vil fejl på elektriske komponenter ske tilfældigt over tid.

Dermed er det umuligt at vurdere levetiden på sensorer og følere. Det man til gængæld kan gøre er at

sørge for at de har de rigtige driftsbetingelser og dette må medtages i et evt. vedligeholdelsesprogram.

SICK photosensor AT20E-PM331 (pos. nr. 6)

Følgende data er indhentet fra medfølgende datablad for Sick photosensor (type: AT20E-PM331)

Driftstemperaturområde: -10 0C…+55 0C

Tæthed: IP67

Vedligeholdelsesinstruktion: Sensoren kræver ingen vedligeholdelse

o Dog anbefales at:

De optiske grænseflader rengøres

Forskruninger og stikforbindelser kontrolleres med

regelmæssige mellemrum

Figur 11, Sick Photosensor


Side 36 af 70

Sick sensorswitch GTB6-P4211 (pos. nr. 6)

Følgende data er indhentet fra online datablad12 for Sick photosensor(type: GTB6-P4211)


Tæthed: IP67

Vedligeholdelsesinstruktion: Sensoren kræver ingen vedligeholdelse

o Dog anbefales at:

De optiske grænseflader rengøres

Forskruninger og stikforbindelser kontrolleres med

regelmæssige mellemrum

Disse to fra leverandøren givne instruktioner for vedligehold kunne typisk

varetages af operatøren.

Niveausensorer til lakspande (pos. nr. 16)

Niveaufølerne til lakspandene fra leverandøren ”Pepperl+Fuchs” er

ultralydssensorer. Disse er som de andre elektriske sensorer vedligeholdelsesfri,

med undtagelse af enkelte rengøringsrutiner som kunne varetages af operatøren.

Samtlige elektriske komponenter skal jf. afsnittet: ”Valg af

vedligeholdelsesaktivitet” udskiftes periodisk

Corona elektroder (pos. nr. 1)

Den gennemsnitlige levetid på corona elektroderne er fra leverandøren

”Vetaphone” opgivet til 3 år ved 8 timers drift pr. dag, 5 dage om ugen.

Denne oplysning udgør MTBF (Mean Time Between failure) I driftstimer

bliver det:

𝑀𝑇𝐵𝐹 = 8 𝑡

𝑑𝑎𝑔∗ 5

𝑑𝑎𝑔𝑒

𝑢𝑔𝑒∗ 52

𝑢𝑔𝑒𝑟

å𝑟∗ 3 å𝑟 = 6.240 𝑡

12

http://www.sick.com/group/en/home/products/product_news/industrial_sensors/pages/globalsensorg6.aspx

Figur 12, Sick sensorswitch

Figur 13, Ultralydssensor

Figur 14, Vetaphone corona aggregat

http://www.sick.com/group/en/home/products/product_news/industrial_sensors/pages/globalsensorg6.aspx


Side 37 af 70

Da elektronisk udstyr typisk ikke har en målbar nedsat funktion optil et nedbrud, og dette udstyr har høj

kritikalitet, anbefales periodisk udskiftning. Dvs. at corona-behandlingsaggregatet udskiftes før MTBF nås,

da høj driftssikkerhed tilstræbes:

𝑈𝑑𝑠𝑘𝑖𝑓𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑 = 0,80 ∗ 6.240 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 4.992 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟

Corona transformer

Ifølge producenten ”Vetaphone” er corona transformerens levetid længere end 10 år under forudsætning

at transformeren er i drift 8 timers pr. dag, 5 dage om ugen. Dette forudsætter dog at olien i transformeren

bliver udskiftet hvert 5. år

Da denne som corona elektroderne går under kategorien kritisk elektrisk udstyr anbefales igen et

tidsbaseret forebyggende vedligehold med en MTBF på:

𝑀𝑇𝐵𝐹 > 8 𝑡

𝑑𝑎𝑔∗ 5

𝑑𝑎𝑔𝑒

𝑢𝑔𝑒∗ 52

𝑢𝑔𝑒𝑟

å𝑟∗ 10 år = 20.800 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟

Da høj driftssikkerhed også her tilstræbes bliver transformerens udskiftningstid:

𝑈𝑑𝑠𝑘𝑖𝑓𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑 = 0,80 ∗ 20.800 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 16.640 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟

Med andre ord skiftes transformeren og corona elektroderne når de har nået 80 % af deres normerede

levetid

Modtryks - og aniloxvalse aktuator (pos. nr. 20 og 25)

Producenten ”Concens” garanterer på aktuator-typen Con50 en levetid på 10.000

dobbeltslag, men har erfaret tests hvor aktuatorerne stadig virkede efter 1 mio.

slag. Da en fejl på denne komponent kan medføre følgeskader i form af laklækage

på infeed bånd og alligner bånd anbefales periodisk udskiftning

𝑈𝑑𝑠𝑘𝑖𝑓𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑 = 0,80 ∗ 10.000 = 8.000 𝑠𝑙𝑎𝑔

Disse aktuatorer opereres i forbindelse med skift af laktype eller arkstørrelse.

Dermed udfører de maksimalt 20 slag pr. dag. Og inspektionsintervallet sættes

til:

8.000 𝑠𝑙𝑎𝑔

20𝑠𝑙𝑎𝑔𝑑𝑎𝑔

∗ 216𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑑𝑎𝑔𝑒

å𝑟

= 1,85 å𝑟

Figur 15, Concens aktuatorer


Side 38 af 70

Mekaniske komponenter

Infeed og alligner vakuumblæser (pos. nr. 4 og 8)

Vakuumblæserne er af typen: ”Ebmpapst R3G250-RO40-A5” og

følgende data er indhentet fra producentens online datalad13:


Tæthed: IP54

Lejetype: Kugleleje

Producenten Ebmpapst anbefaler i samme datablad ikke at foretage

reparationer på blæseren selv, men derimod at udskifte og returnere

blæseren ved fejl.

Følgende visuelle inspektionsliste er opgivet i samme datablad og denne kunne varetages af operatøren af

anlægget:

Hvad skal testes hyppighed Indsats ved fejl

Tjek beskyttelsesskæm for skader

Min. hver 6. måned Reparer beskyttelsesskærmen eller udskift blæseren

Tjek impeller for slitage, korrosion og forurening

Min. hver 6. måned Rengør eller udskift impeller

Tjek for skader på blæserhus

Min. hver 6. måned Udskift blæseren

Tjek fasetilslutninger Min. hver 6. måned Spænd efter

Tjek PE-tilslutning Min. hver 6. måned Spænd efter

Tjek for skader på isolering af

ledningstilslutninger

Min. hver 6. måned

Udskift ledninger


Tresu har fra leverandøren, Forbo-siegling, indhentet oplysninger om hvordan den ideelle drift opnås. Disse

oplysninger er baseret på at opspændingskraften fra infeed båndene skal være stor nok til at båndene ikke

glider rundt om valsen. Ydermere oplyser Forbo-siegling at båndene forventes at kunne køre over 2 år hvis

de monteres efter deres egne anvisninger

Det er naturligt at båndene med tiden slides og dermed leverer en mindre opspændingskraft. Dog foregår

denne slitage langsomt under forudsætning af båndene er monteret hensigtsmæssigt mht.

opspændingskraft, parallelitet mellem valser, et rent omgivelsesmiljø osv.

13

http://img.ebmpapst.com/products/manuals/R3G250RO40A5-BA-ENG.pdf

Figur 16, Ebmpapst vakuumblæser

http://img.ebmpapst.com/products/manuals/R3G250RO40A5-BA-ENG.pdf


Side 39 af 70

Den langsomme slitage medfører

også lang tid mellem P (Potentiel

fejl) og F (Fejl) – Dette lægger i sig

selv om op at der skal udføres

periodisk visuel inspektion, da en

måling af opspændingskraften vil

vise evt. slitage. Denne måling vil

typisk udføres med et ”tension

meter” som måler viberationer.

Svingfrekvensen skal ligge omkring

75 Hz for de korte infeed bånd og

40 Hz for de lange infeed bånd ved

ca. 20 0C

Hvis disse svingfrekvenser ligger

udenfor en tolerance på +- 5 Hz vil det betyde at slitage er begyndt og tiden for udskiftning er nået. Et

slappere bånd vil nemlig medføre et større slip over valsen, som igen fører til større slitage. Der anbefales

en periodisk inspektion med et makismalt interval på 1 år

Alligner bånd, alligner tandrem og infeed tandrem (pos. nr. 7)

Alligner båndene er monteret omkring en valse som trækkes via en servomotor gennem en tandrem

PF-kurven for alligner båndene er sværere at fastlægge. For det første ligger alligner båndene på en

metalflade, så en frekvensmåling vil give et unøjagtigt resultat. For det andet er alliger båndene udformet

som tandremme, så disse vil ikke medføre et slip i forhold til hverken servomotor eller valse ved let slitage.

Dog er periodisk visuel inspektion stadig egnet i forhold til kontrol af tændernes tilstand på alligner

båndene, alligner tandremmen og infeed tandremmen. Et eksempel på en check-liste for operatøren kunne

se ud på følgende måde og producenten Forbo-siegling anbefaler at inspicere tandrem og allignerbånd

minimum hvert 2. år:

Figur 17, PF-kurve


Side 40 af 70

Alligner bånd

Indsats Metode Hyppighed Dokumentation

Højde (H) på alligner båndenes tænder?

Mål med skydelære Min 1 gang pr. år [mm]

Bredde (B) mellem alligner båndenes tænder?


Afstand (A) mellem alligner båndenes tænder


Båndtykkelse (T) Mål med skydelære Min 1 gang pr. år [mm]

Føles alligner båndet opstrammet?

Mærk efter Min 1 gang pr. år JA / NEJ

Alligner tandrem

Indsats Metode Hyppighed Dokumentation

Højde (H) på tandremmens tænder?


Bredde (B) på tandremmens tænder?


Afstand (A) mellem tænder?


Remtykkelse (T) Mål med skydelære Min 1 gang pr. år [mm]

Vibrationsmåling mellem 50 og 70 Hz

Mål med tensiometer Min 1 gang pr. år JA / NEJ

Føles tandremmen opstrammet?

Mærk efter Min 1 gang pr. år JA / NEJ

Luftcylindere til lakkammer (pos. nr. 29)

Luftcylinderne er af typen: ”Festo, ADN-50-20-A-P-N”. I det online datablad14 for luftcylinderne er givet en

oversigt over navngivning og det er her erfaret at denne type cylindere evt. kan købes med støvbeskyttelse

(R8). Ved at bruge sådanne cylindere kunne levetiden forlænges yderligere da støvpåvirkning er et stort

issue. En anden mulighed for at forlænge serviceintervallet på luftcylinderne er at bruge smørende luft.

Dette vil bevirke at pakninger bliver smurt regelmæssigt og dermed ikke tørrer ud.

Følgende data er desuden indhentet fra databladet for luftcylinderne:

Driftstemperaturområde: -20…+80 0C

Korrosionsmodstand: Klasse 2 (Festo standard 940 070)

o Klasse 2, moderat korrosion, er egnet til at operere i normale

industrielle miljøer og kan udsættes for medier som køle og smøre-

midler

o Klasse 3, høj korrosion, er egnet til at operere i normale industrielle

miljøer og kan udsættes for medier som solventer og rensevæsker

14

http://www.festo.com/cat/da_dk/data/doc_engb/PDF/EN/ADN_EN.PDF (side 12)

Figur 18, Festo luftcylinder til lakkammer

http://www.festo.com/cat/da_dk/data/doc_engb/PDF/EN/ADN_EN.PDF


Side 41 af 70

Da luftcylinderne er placeret i umiddelbar nærhed af lakkammeret, vurderes det at der er risiko for

forurening med lak- eller rensemiddel omkring luftcylinderne, i forbindelse med en funktionsfejl. Dermed

kunne det evt. være en fordel fremadrettet at købe luftcylinderne af typen ”Festo, ADN-50-20-A-P-N-R3”

som ligger i korrosionsklasse 3 og dermed kan tåle at blive udsat for solventer og rensevæsker 15

PF-kurve for luftcylindere

De dele på luftcylinderne, som må antages at fejle først er stemplerne og pakningerne. Dette skyldes at

disse slides når cylinderne skyder stemplet ud og ind. Levetiden på disse dele forkortes dog betydeligt, hvis

de forurenes med eksempelvis støvpartikler og vand

Dog vil der typisk være en udslidningfase og der vil dermed være en relativ lang tid mellem P og F på PF-

kurven. Dette lægger op til periodisk visuel inspektion. En potentiel fejl kunne være en lille utæthed

omkring en pakning.

Hyppigheden af inspektioner er baseret på Festo’s online datablad for serviceintervaller på luftcylindere

med slaglængde mindre end 100 mm. Festo oplyser at luftcylindere af typen ADN vil kunne udføre over 25

mio. dobbeltslag.

Da luftcylinderne udelukkende aktiveres når operatøren udtager og renser af lakkammeret, i forbindelse

med skift af laktype, eksempelvis skift fra UV-baseret lak til vandbaseret lak, samt når produktionen

stoppes, vurderes inspektionsintervallerne som lange. Med andre ord vil luftcylinderne typisk maksimalt

udføre 20 dobbeltslag pr. dag

Dermed vil følgende tid forløbe før 25 mio. dobbeltslag er nået:

25 𝑚𝑖𝑜. 𝑑𝑜𝑏𝑏𝑒𝑙𝑡𝑠𝑙𝑎𝑔

20 𝑑𝑜𝑏𝑏𝑒𝑙𝑡𝑠𝑙𝑎𝑔

𝑑𝑎𝑔∗ 216

𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑑𝑎𝑔𝑒å𝑟

= 5787 å𝑟

Dette tal er naturligvis meget højt, men Festo’s test er baseret på forhold, som er lignende de forhold

luftcylinderne på Icoat 30000 opererer under:

Driftstryk: 6 bar

Temperatur 230C +- 5 0C

Belastning større end det anbefalede for cylindertypen

Olieforstøvning i luften for smøring af tætninger

Vandfilter på luftforsyningen

Dog er der ikke taget højde for forurening med støvpartikler, hvilket kan resultere i en betydelig

nedsættelse af denne levetid

15

http://www.festo.com/cat/da_dk/data/techinfo/Techinfo_en.pdf

http://www.festo.com/cat/da_dk/data/techinfo/Techinfo_en.pdf


Side 42 af 70

Et eksempel på en check-liste for periodisk visuel inspektion for operatøren kunne se ud på følgende måde:

Dato: _____ Ansvarlig:________ Komponent:_______ Indsats Metode Hyppighed Dokumentation

Slutter lakkammeret tæt til anilox valsen?

Inspicer omkring lakkammeret for lækage

Min. hvert 5. år Ja / Nej

Er der utætheder omkring luftcylinderne?

Mærk efter med bagside af hånd


Er der synlig slitage på stemplerne?

Kør stemplerne i helt udskudt position og

inspicer


Svares der ”nej” til et af disse spørgsmål, vil luftcylinderne snart skulle udskiftes eller repareres/overhales:

luftcylindere til lakspyd (pos. nr. 17)

Da lakspyddene i pumpestationen, ligesom luftcylinderne til

lakkammeret, er luftdrevne og i bund og grund består af de samme

typer sliddele, vil disse også have disse nogenlunde samme PF-

kurve. Dermed vil disse kunne vedligeholdes ud fra samme check-

liste og endda evt. kunne slås sammen. Dog kan der nemt ske en

afvigelse i forhold til hvordan disse er monteret, da eksempelvis en

lille rift eller lignende på en pakning kan reducere levetiden

markant. Dog vil fejludviklingen og tiden mellem P og F være ca.

den samme hvis der ses bort fra eventuelle monteringsfejl.

Figur 19, Festo luftcylinder til lakspyd


Side 43 af 70

3-vejs ventiler med aktuator (pos. nr. 14 og 15)

3-vejs ventilerne er tætnet med pakninger i alle indgange og udgange. Disse ventiler styres af en

pneumatisk aktuator

Producenten ”Dansk Ventil Center” anbefaler følgende i databladet for aktuatoren16:

Dato: _____ Ansvarlig:________ Komponent:_______ Indsats Metode Hyppighed

Juster aktuatoren (første gang)

1. Løns sikkerhedsmøtrik 2. Løns eller stram justerbar

skrue indtil ønsket position er nået

3. Stram sikkerhedsmøtrik

2000 [slag]

Efterse aktuatoren og ventilen for utætheder

Sprøjt med sæbevand og se efter luftbobler

Min. 1 gang pr. år

Som det ses i overstående skema udgør vedligeholdelsesindsatsen en kombination af periodisk overhaling

og periodisk inspektion

Disse 3-vejs ventiler aktiveres udelukkende ved skift af laktype, altså udfører komponenten maksimalt 20

slag pr. dag. Dermed bliver justeringsintervallet:

2000 𝑠𝑙𝑎𝑔

20𝑠𝑙𝑎𝑔𝑑𝑎𝑔

∗ 216𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑑𝑎𝑔𝑒

å𝑟

= 0,46 å𝑟

Lenze servo og elmotorer (pos. nr. 9, 10, 19, 22 og 26)

Følgende er indhentet fra Lenzes online datablad17

Dette kunne udgøre checklisten for Lenze motorer og

Lenze servomotorer monteret på anlægget i

forbindelse med periodisk tilstandskontrol

Da elmotorer under ideelle forhold i sig selv er relativt

driftssikre og erfaringsmæssigt har lang tid mellem P og

F på PF-kurven kan der dermed også accepteres lang

tid mellem service-intervaller. Ud fra dette vurderes

følgende hyppighed for tilstandskontrol:

16

http://dvcas.dk/forside/type-505-da 17

http://download.lenze.com/TD/SDSGA__Asynchronous%20servo%20motors__v2-1__EN.pdf

Figur 20, Lenze elmotor og servomotor

http://dvcas.dk/forside/type-505-da

http://download.lenze.com/TD/SDSGA__Asynchronous%20servo%20motors__v2-1__EN.pdf


Side 44 af 70

Dato: _____ Ansvarlig:________ Komponent:_______

Tilstandskontrol Metode Dokumentation Hyppighed

Afgiver motoren usædvanlige lyde?

Lyt til motoren under drift

Ja / Nej Min. 1 gang pr. 6. måned

Er overflade-temperaturen

udsædvanelig høj?

Mål overflade-temperaturen på

motoren under drift

Ja / Nej

Temperatur:_____ 0C

Min. 1 gang pr. 6. måned

Er motoren fast monteret?

Tjek at fæstnings-bolte er spændte


Er lednings-tilslutninger i god stand?

Inspicer og mærk om lednings-tilslutninger

sidder fast

Ja / Nej 1 gang pr. 6. måned

Er der lækage fra motoren?

Inspicer på og omkring motoren

Ja / Nej Min. 1 gang pr.3. måned

Er der store viberationer i

motoren?

Tjek motoren under drift. Foretag evt. vibrations-måling


Kører motoren med sin nominelle hastighed?

Tjek hastighed med Tachometer

(omdrejningsmåler)


Viser elmotoren ustabil drift ved en tilstandskontrol som denne, vil det være hensigtsmæssigt snart at

udskifte eller overhale motoren.

Lakkammer og lakknive

P og F på PF-kurven for lakknivene, som skraber

mod aniloxvalsen for at overføre et jævnt lag

lak, ligger langt fra hinanden. Dette skyldes at

fejludvikling sker over lang tid, da knivene er

fremstillet af materiale som er meget

modstandsdygtigt overfor slitage. Dermed er

periodisk visuel inspektion egnet, da man med

denne strategi kan vente med at udskifte delen

til den er udslidt og bliver utæt. Dog kan der

opstå følgeskader hvis lakkammeret bliver utæt og derfor anbefales denne del inspiceret med relativt korte

mellemrum

Inspektionen i forbindelse med denne del vil typisk være at tjekke for utætheder omkring lakkammeret

Figur 21, Lakkammer med lakknive


Side 45 af 70

Lakpumper (pos. nr. 12 og 13)

Lakpumperne er membranpumper af typen ”Cubic 15” og hver pumpe

indeholder 2 stk. membraner og 2 stk. o-ringe. Erfaringsmæssigt vides det at

sådanne tætninger slides med tiden og dermed er det disse dele som kræver

den største vedligeholdelsesindsats ved brug af disse pumper. Slitagen på disse

tætninger intensiveres ved brug af skrappe kemikalier. Dog er tætningerne og

membranerne i pumperne fremstillet i et teflonmateriale som er

modstandsdygtigt overfor netop de kemikalier som Icoat 30000 bruger.

Fra den italienske leverandør ”Debem” er indhentet følgende anbefalinger for

periodisk visuel inspektion og periodisk overhaling. Denne anbefaling er dog basseret på antal cyklusser

pumpen udfører. Følges denne instruktion kan pumpen forventes at kunne udføre mere end 100.000.000

cyklusser før et evt. nedbrud:

Dato: _____ Ansvarlig:________ Komponent:_______ Indsats Metode Hyppighed [Antal cyklusser]

Kontroller pumpen for utætheder Se efter lækage på og omkring pumpen

5.000

Kontroller membranerne Afmonter og adskil pumpen. Kontroller at membraner slutter

tæt med pumpehuset. Kontroller for revner og lignende på

o-ringe samt at de er fugtige Saml og monter pumpen

5.000.000

Udskift membranerne Afmonter og adskil pumpen. Udskift glider med tilhørende

membraner og o-ringe Saml og monter pumpen

20.000.000

Lakpumperne pumper lak til lakkammeret. Lakkammeret kan indeholde ca. 0,5 l lak og pumpernes

fortrængningsareal udgør ca. 0,0005 l. Forbruges der på én dag et helt lakkammer med lak, kan følgende

beregning udføres:

𝐾𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟𝑣𝑎𝑙 =5.000 𝑐𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠𝑠𝑒𝑟

(0,5 𝑙

𝑑𝑎𝑔/0,0005

𝑙𝑐𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠

)= 5 𝑑𝑎𝑔𝑒

𝐾𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟𝑣𝑎𝑙 =5.000.000 𝑐𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠𝑠𝑒𝑟

(0,5 𝑙

𝑑𝑎𝑔/0,0005


)= 5.000 𝑑𝑎𝑔𝑒

𝑈𝑑𝑠𝑘𝑖𝑓𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟𝑣𝑎𝑙 =20.000.000 𝑐𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠𝑠𝑒𝑟

(0,5 𝑙

𝑑𝑎𝑔/0,0005


)= 20.000 𝑑𝑎𝑔𝑒

Figur 22, Cubic 15 pumpe


Side 46 af 70

Beregning af levetid

Lejeberegningsteori

Uanset om ”Timken”-metoden eller ”ISO”-metoden benyttes er

basisformelen for kuglelejers levetid den samme, nemlig:

𝐿10 = (𝐶

𝑃)

3

Hvor:

𝐿10, er lejets levetid i enheden [mio. omdrejninger]

C, er lejets dynamiske belastning i enheden [kN]

P, er de radiale og aksiale kræfter lejet påvirkes af udefra i enheden [kN]

Lejets dynamiske belastning (C-værdi) kan typisk opgives fra lejets leverandør og er baseret på test for at

opnå 100.000 rotationer

De radiale og aksiale kraftpåvirkninger (P-værdi) skal typisk beregnes og fremkommer eksempelvis af

opspændt remtræk, massen som trykker på lejet, eller lignende

Begrundelsen for at facit på denne udregning kaldes 𝐿10 skyldes at 10 % af de lejer som beregnes, vil fejle

før det beregnede antal rotationer er opnået. Dermed vil 90 % af disse lejer opnå eller overstige det

beregnede antal rotationer – Dermed er der i denne formel allerede påregnet en vis usikkerhed

Som nævnt kan ISO-standarden bruges på alle slags kuglelejer og dette er også grunden til at enheden for

𝐿10 er [mio. omdrejninger]. Dermed kan formelen bruges på kuglelejer i alle størrelser, ved forskellige

hastigheder og med forskellig forureningsfaktor. Vil man beregne levetiden i enheden [sekunder, minutter

timer eller år] må disse faktorer tilknyttes formelen og dermed fås følgende udtryk:

𝐿10 = (𝐶

𝑃)

3

∗ (𝐵

𝑛) ∗ 𝑎1 ∗ 𝑎2 …

Hvor:

𝐿10, er lejets levetid i enheden [timer]

C, er lejets dynamiske belastning i enheden [kN]

P, er en ækvivalent af de radiale og aksiale kræfter lejet påvirkes af udefra, i enheden [kN]

B, er en faktor afhængig af om der bruges ”Timken”-metoden (𝐵 = 1,5 ∗ 106) eller ”ISO”-metoden

(𝐵 =106

60)

n, er rotationshastighed i enheden [Revolutions pr. minute] også kaldet [RPM]

Figur 23, Lukket kugleleje


Side 47 af 70

a, er en livsjusteringsfaktor. Denne er meget afhængig af korrekt montering samt hvilket miljø lejet er

monteret i med hensyn til renlighed, temperatur, horisontal eller vertikal placering af gennemgående aksel

samt om rotationen sker i ydre eller indre ring.

Følgende livsjusteringsfaktorer (a-værdier) er indhentet fra ”SKF Danmark” via telefonisk korrespondance:

Horisontal placering af gennemgående aksel: 0,5

Rotation af ydre ring: 0,5

Ved lejets placering i referencetemperaturen 700C : 1

For hver temperaturstigning på 150C i forhold til referencetemperaturen 700C : 0,5

For én temperaturreduktion på 150C i forhold til referencetemperaturen 700C : 2

- Temperaturreduktion på 150C kan kun foretages én gang, men en temperaturstigning på

150C kan foretages flere gange

Dvs. er lejets levetid eksempelvis beregnet til 60.000 timer, men placeret i omgivelsestemperaturen 550C vil

levetiden forlænges til:

60.000 [𝑡] ∗ 2 = 120.000 [𝑡]

Ønskes en højere sikkerhed ved beregning end 𝐿10, kan facit divideres med faktoren 2,7. Dermed findes

udtrykket 𝐿01 som er udtryk for at 99 % af alle lejer vil opnå, eller overstige denne levetid – dog er

levetiden betydelig mindre:

𝐿01 =𝐿10

2,7


Side 48 af 70

Smøring af lejer

Der findes ikke nogen færdig formel til beregning af smøringens levetid, men SKF har visse empiriske

modeller, som kan bruges til at give et estimat af levetiden.

Et estimat af smøringens levetid har mindst lige så stor betydning for lejets levetid som beregningen af 𝐿10

eller 𝐿01. Hvis et lejes levetid beregnes til eksempelvis 120.000 timer, men smøringen kun beregnes til

100.000 timer, kan lejet ikke forventes at køre længere end 100.000 timer- medmindre det bliver

eftersmurt. Dette skyldes at friktionen i lejet øges markant ved reduceret eller manglende smøring

Eftersmøring er dog kun muligt på åbne lejer og da Tresu Groups coating-anlæg overvejende bruger

lukkede lejer, må lejet skiftes når smøringens, eller selve lejets levetid, er nået.

Smøringens levetid kan estimeres ud fra følgende model, givet af SKF, og er afhængig af følgende faktorer:

Figur 24, Smøringsmodel

𝑏𝑓 (Lejefaktoren)=1 (for alle kuglelejer, se figur 25)

𝐴 (Hastighedsfaktoren): Findes ud fra lejets rotationshastighed og middeldiameter:

𝐴 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ 𝐷𝑚 [𝑚𝑚]

𝐶

𝑃 (Lejets belastning)


Side 49 af 70

Figur 25, Lejefaktorer


Side 50 af 70

Beregning af opspændingskraften

Når en rems belastning af en aksel, og dermed lejernes aksiale

belastning, skal bestemmes har Tresu Group et meget brugbart

værktøj til formålet. Værktøjet kaldes ”Tension Meter SM5” og

det kan måle viberationer i enheden [Hz]. Da der er

sammenhæng mellem svingninger og opstramningskraft kan

man ved at måle viberationer i remmen når denne anslås (som

en guitarstreng) bestemme opstramningskraften via følgende

formel:

𝐹𝑝𝑡 =𝐾 ∗ 𝑏 ∗ 𝐿2 ∗ 𝑓2

100

Hvor:

Fpt = Opspændingskraften i enheden [N]

b=Rembrede i enheden [mm]

L=Remmens længde i enheden [m] mellem to valsetoppe

f=Remmens svingningsfrekvens målt i enheden [Hz]

K=er en konstant som kan findes i vibrationsmålerens datablad ud fra remtypen, eller den kan beregnes ud

fra følgende formel:

𝐾 =400 ∗ 𝑚

𝑏

Hvor:

m= forholdstal for remmens masse og længde i enheden [kg/m] og må ikke forveksles med masse

b=Rembrede i enheden [mm]

Jeg har i alle tilfælde af beregning af opspændingskraft fra remtræk beregnet konstanten K ud fra

overstående formel. ”m” har jeg beregnet ved fysisk at veje remmene og derefter udføre

forholdsberegning mellem længde og vægt af remmene.

I alle tilfælde hvor viberationsmåling er udført, bruges en gennemsnitlig af værdi af 10 målinger hvor

yderværdierne (den største og mindste målte værdi) er undladt for større nøjagtighed.

Figur 26, Tensionmeter SM5


Side 51 af 70

Beregning af kugleleje til korte infeed bånd

Her er en gennemgang af hvordan beregningen af belastning af lejet, som belastes af de korte infeed bånd

er foregået (se evt. figur 10, Illustration af infeed – og allignerbånd). Disse lejer bliver også belastet af

arkenes vægt, men denne belastning er så lille i forhold til belastningen fra infeed båndene at den undlades

i beregning af kuglelejets levetid.

Efter vejning af ét kort infeed bånd er det konstateret af det vejer 29 [g/stk] og længden af remmen er 633

[mm]

Dermed kan ”m” [kg/m] beregnes. Denne bruges det at bestemme konstanten K:

𝑚 =29 ∗ 103 [𝑘𝑔]

633 ∗ 103[𝑚]= 0,04581 [

𝑘𝑔

𝑚]

Nu kan konstanten K bestemmes da remmens bredde er målt til 30 [mm]

𝐾 =400 ∗ 𝑚 [

𝑘𝑔𝑚 ]

𝑏 [𝑚𝑚]=

400 ∗ 0,04581 [𝑘𝑔𝑚 ]

30 [𝑚𝑚]= 0,6108

Vibrationer på remmen er gennemsnitligt målt til 75 [Hz] og L er målt til 0,26 [m]. Dermed kan

opstramningskraften bestemmes ud fra hovedformelen:

𝐹𝑝𝑡[𝑁] =𝐾 ∗ 𝑏[𝑚𝑚] ∗ 𝐿2[𝑚] ∗ 𝑓2[𝐻𝑧]

100=

0,6108 ∗ 30[𝑚𝑚] ∗ 0,262[𝑚] ∗ 75[𝐻𝑧]

100= 69,7 [𝑁]

Da den aksiale opspændingskraft nu er defineret, kan beregning af lejets levetid gennemføres.

Lejet som remmen roterer om er af typen ”SKF 61902-2RS1” og har en ydre diameter på 28 [mm] Først

beregnes lejets ydre rotationshastighed da remmens hastighed er fastsat til 96 [𝑚

𝑚𝑖𝑛] :

𝑛 =𝑉 [

𝑚𝑚𝑖𝑛]

𝑂[𝑚]=

𝑉 [𝑚

𝑚𝑖𝑛]

𝜋 ∗ 𝐷 [𝑚]=

96 [𝑚

𝑚𝑖𝑛]

𝜋 ∗ 0,028 [𝑚]= 1091 [RPM]

Nu kendes alle data for beregning af 𝐿10 for det givne leje. Her bruges den udvidede formel hvor

rotationshastighed og livsjusteringsfaktor indgår. Den dynamiske belastning (C-værdi) findes til 4,36 [kN] på

skf’s hjemmeside ved søgning på den brugte lejetype:


Side 52 af 70

𝐿10 = (𝐶

𝑃)

3

∗ (𝐵

𝑛) ∗ 𝑎1 ∗ 𝑎2 … = (

4,36 [𝑘𝑁]

0,070 [𝑘𝑁])

3

∗ (

106

601091 [𝑅𝑃𝑀]

) ∗ 0,8 ∗ 0,5 ∗ 2 ∗ 0,5 = 1,5 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]

a-værdierne i funktionen kommer fra følgende skøn:

Forholdsvis perfekt montering (banket på aksel): 0,8

Horisontal placering af gennemgående aksel: 0,5

Ydre ring roterer: 0,5

Temperaturreduktion på mere end 150C i forhold til referencetemperaturen 700C: 2

Ønskes større funktionssikkerhed bruges 𝐿01 :

𝐿01 =𝐿10

2,7=

1,5 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]

2,7= 0,55 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]

Hvis lejet roterer 24 timer i døgnet hele året rundt:

550.000 [𝑡]

(24 [𝑡

𝑑ø𝑔𝑛] ∗ 360 [

𝑑𝑎𝑔𝑒å𝑟

])= 63,7 [å𝑟]

Dette betyder at kuglelejet vil kunne køre kontinuerligt i 63,7 år. Dog er der her ikke taget højde for

smøringens levetid.


Side 53 af 70

Smøringens levetid

Smøringens levetid kan estimeres ud fra følgende model, givet af SKF, og er afhængig af følgende faktorer:

𝑏𝑓 (Lejefaktoren)=1 (for alle kuglelejer, Se figur 25, lejefaktorer)

𝐴 (Hastighedsfaktoren): Findes ud fra rotationshastighed og lejets middeldiameter:

𝐴 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ 𝐷𝑚 [𝑚𝑚]

𝐶

𝑃 (Lejets belastningsgrad)

Først beregnes hastighedsfaktoren AHF da lejets boring og udvendige diameter kendes:

𝐴𝐻𝐹 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ 𝐷𝑚 [𝑚𝑚]

𝐴𝐻𝐹 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ (𝐷𝑏𝑜𝑟𝑖𝑛𝑔 + 𝐷𝑢𝑑𝑣𝑒𝑛𝑑𝑖𝑔

2)

𝐴𝐻𝐹 = 1091 [𝑅𝑃𝑀] ∗ (15 [𝑚𝑚] + 28 [𝑚𝑚]

2)

𝐴𝐻𝐹 = 23.457

Belastningsgraden af lejet beregnes ud fra lejets dynamiske og den statiske kraftpåvirkning:

𝐶

𝑃= (

4,36 [𝑘𝑁]

0,070 [𝑘𝑁]) = 62,3

X-aksen på figur 24 udgør produktet af hastighedsfaktoren og lejefaktoren. Og da lejefaktoren er 1 for alle

kuglelejer kan hastighedsfaktoren indsættes direkte

på skemaets X-akse som illustreret med røde linjer

Dermed kan smøringens estimerede levetid aflæses

til 28.000 timer ud fra smøringsmodellen fra SKF:

Dette tal er kun et udgangspunkt og flere faktorer

kan her tages i betragtning. Faktorerne er de samme

som ved beregning af selve lejets levetid:

Modellen er givet for referencetemperaturen

700 C. Man kan én gang kan fordoble

levetiden ved en reduktion på 150 C i forhold

til referencetemperaturen.

Ved horisontal placering af lejets aksel

halveres levetiden.

Figur 24, Smøringsmodel


Side 54 af 70

Hvis rotationen skabes af lejets ydre ring halveres levetiden.

Dermed estimeres smøringens levetid til:

𝑡𝑟 (𝑟𝑒𝑒𝑙) = 28.000 [𝑡] ∗ 𝑎1 ∗ 𝑎2 … = 28.000[𝑡] ∗ 2 ∗ 0,5 ∗ 0,5 = 14.000 [𝑡]


14.000 [𝑡]

(24 [𝑡

𝑑ø𝑔𝑛] ∗ 360 [


])= 1,6 [å𝑟]

Da dette leje er et lukket leje, som ikke kan eftersmøres, må lejet altså udskiftes periodisk før smøringens

levetid på 14.000 timer er nået.


Side 55 af 70

Beregning af kugleleje til lange infeed bånd

Beregningen af denne rem foregår på samme måde som forgående beregning da lejetypen er den samme.

Forskellen her er længden på remmen som vil vise sig at have indvirkning på belastningen af kuglelejet.

Da remmen er sammensat af samme materiale og bredde som i foregående beregning kan samme m-værdi

[𝑘𝑔

𝑚] benyttes og dermed bliver konstanten K den samme:

𝐾 =400 ∗ 𝑚 [

𝑘𝑔𝑚 ]

𝑏 [𝑚𝑚]=

400 ∗ 0,04581 [𝑘𝑔𝑚 ]

30 [𝑚𝑚]= 0,6108

Vibrationer på denne rem er gennemsnitligt målt til 40 [Hz] og L er målt til 0,5 [m] og dermed kan

opstramningskraften bestemmes ud fra hovedformelen:

𝐹𝑝𝑡[𝑁] =𝐾 ∗ 𝑏[𝑚𝑚] ∗ 𝐿2[𝑚] ∗ 𝑓2[𝐻𝑧]

100=

0,6108 ∗ 30[𝑚𝑚] ∗ 0,52[𝑚] ∗ 40[𝐻𝑧]

100= 73,3 [𝑁]

Kuglelejets rotationshastighed skal bestemmes, men da kuglelejet er af samme type som i foregående

beregning (SKF 61902-2RS1) og da remmen bevæger sig med samme hastighed som den korte rem, vil

rotationshastigheden også være den samme, altså:

𝑛 =𝑉 [

𝑚𝑚𝑖𝑛]

𝑂[𝑚]=

𝑉 [𝑚

𝑚𝑖𝑛]

𝜋 ∗ 𝐷 [𝑚]=

96 [𝑚

𝑚𝑖𝑛]

𝜋 ∗ 0,028 [𝑚]= 1091 [RPM]

Nu kan 𝐿10 bestemmes ud fra hovedformelen og da lejetypen er den samme som i foregående beregning,

er C-værdien (lejets dynamiske belastning) den samme:

𝐿10 = (𝐶

𝑃)

3

∗ (𝐵

𝑛) ∗ 𝑎1 ∗ 𝑎2 … = (

4,36 [𝑘𝑁]

0,0733 [𝑘𝑁])

3

∗ (

106

601091 [𝑅𝑃𝑀]

) ∗ 0,8 ∗ 0,5 ∗ 2 ∗ 0,5 = 1,3 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]

Med hensyn til a-værdier (livsjusteringsfaktorer) er disse de samme som i foregående beregning, da disse

fysisk er placeret i samme miljø. De er også monteret på samme måde og med samme værktøj.

𝐿01 kan nu beregnes:

𝐿01 =𝐿10

2,7=

1,3 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]

2,7= 0,48 𝑚𝑖𝑜. [𝑡]


Side 56 af 70


480.000 [𝑡]

(24 [𝑡

𝑑ø𝑔𝑛] ∗ 360 [𝑑𝑎𝑔𝑒

å𝑟])

= 55,6 [å𝑟]

Dermed ses det tydeligt at der er en direkte sammenhæng mellem lejets belastning og levetiden. En større

belastning vil altså give en betydeligt kortere levetid.

Smøringens levetid

Beregning af smøringens levetid bestemmes efter samme fremgangsmåde som i foregående beregning.

Lejefaktoren er for kuglelejer 1 og hastighedsfaktoren AHF bestemmes. Da der er tale om samme lejetype og

rotationshastighed bliver hastighedsfaktoren den samme:

𝐴𝐻𝐹 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ 𝐷𝑚 [𝑚𝑚]

𝐴𝐻𝐹 = 𝑛 [𝑅𝑃𝑀] ∗ (𝐷𝑏𝑜𝑟𝑖𝑛𝑔 + 𝐷𝑢𝑑𝑣𝑒𝑛𝑑𝑖𝑔

2)

𝐴𝐻𝐹 = 1091 [𝑅𝑃𝑀] ∗ (15 [𝑚𝑚] + 28 [𝑚𝑚]

2)

𝐴𝐻𝐹 = 23.457

Belastningsgraden for lejet er dog anderledes end i

foregående beregning:

𝐶

𝑃= (

4,36 [𝑘𝑁]

0,0733 [𝑘𝑁]) = 59,5

Nu kan smøringens levetid bestemmes ud fra SKF’s

modelligning. Den aflæses som i foregående til 28.000

timer og da dette leje er placeret i samme miljø som

lejet fra foregående beregning, bruges samme

livsjusteringsfaktorer for:

Reduktion af temperatur i forhold til

referencetemperatur (2)

Horisontal placering af aksel (0,5)

Rotation skabes af lejets ydre ring (0,5)

Figur 24, smøringsmodel


Side 57 af 70

𝑡𝑟 (𝑟𝑒𝑒𝑙) = 28.000 [𝑡] ∗ 𝑎1 ∗ 𝑎2 … = 28.000[𝑡] ∗ 2 ∗ 0,5 ∗ 0,5 = 14.000 [𝑡]


14.000 [𝑡]

(24 [𝑡

𝑑ø𝑔𝑛] ∗ 360 [


])= 1,6 [å𝑟]

Da dette leje også er et lukket leje, som ikke kan eftersmøres, må lejet altså udskiftes periodisk før

smøringens levetid på 14.000 timer er nået.

Delkonklusion Som det ses i beregningerne herover er det i høj grad smøringen som reducerer lejets komplette levetid.

Dermed kunne en mulighed være, i stedet at bruge smørbare lejer på anlægget for dermed at opnå et

længere vedligeholdelsesinterval. På fremtidigt sigt kunne periodisk tilstandskontrol også blive en

mulighed.

Men da lejernes levetid i beregningerne er forholdsvis lang, grundet de lave belastninger og det faktum at

lejerne ikke kan eftersmøres grundet skærmede lejer, anbefales periodisk udskiftning med et interval på 1,5

år for højere driftssikkerhed.


Side 58 af 70

Opsummeringsskema for vedligeholdelsesinterval og specifik aktivitet Komponenttype komponent Strategi Indsats Hyppighed

Elektriske komponenter

SICK sensor AT20E-PM331

Periodisk udskiftning og rengøring

Optiske grænseflader rengøres. Regelmæssigt Min. hver 14. dag Forskruninger og stik-forbindelser

kontrolleres Sick sensor GTB6-P4211

Niveauføler til lakspande

Modtryks - og aniloxvalse aktuator


Komponenten erstattes af ny komponent

Min hver 22. måned

Corona elektroder

4.992 timer

Corona transformer

16.640 timer




Kontroller beskyttelsesskæm for skader

Min. Hver 6. måned

Kontroller impeller for slitage, korrosion og forurening

Kontroller for skader på blæserhus

Kontroller fasetilslutninger

Kontroller PE-tilslutning

Kontroller for skader på isolering af ledningstilslutninger

Infeed bånd (korte)


Vibrationsmåling på 75 Hz +- 5 Hz

Min. Hver 6. måned

Infeed bånd (lange)

Vibrationsmåling på 40 Hz +- 5 Hz

Alligner bånd Periodisk visuel inspektion

Højde (H) på alligner båndenes tænder?

Min. 1 gang pr år

Bredde (B) mellem alligner båndenes tænder?

Afstand (A) mellem alligner båndenes tænder

Båndtykkelse (T)

Føles alligner båndet opstrammet?

Alligner tandrem og infeed tandrem


Højde (H) på tandremmens tænder?

Min. 1 gang pr år

Bredde (B) på tandremmens tænder?

Afstand (A) mellem tænder?

Remtykkelse (T)

Vibrationsmåling mellem 50 og 70 Hz

Luftcylindere til lakkammer


Kontroller omkring lakkammeret for lækage

Min hvert 5. år

Kontroller for utætheder omkring luftcylinderne

Kontroller for synlig slitage på stemplerne?



Kontroller omkring lakkammeret for lækage

Min hvert 5. år

Kontroller for utætheder omkring luftcylinderne

Kontroller for synlig slitage på stemplerne?


Side 59 af 70

Opsummering fortsat:

Komponenttype komponent Strategi Indsats Hyppighed


3- vejs ventiler Periodisk overhaling 1. Løsn sikkerhedsmøtrik 2. Løns eller stram justerbar

skrue indtil ønsket position er nået

3. Stram sikkerhedsmøtrik

Min hver 5. måned

Periodisk inspektion Sprøjt med sæbevand og se efter luftbobler

Min hver 6. måned


Lenze motor asynkron


Kontroller at motoren ikke afgiver usædvanlige lyde

Min. Hver 6. måned

Kontroller overflade-temperaturen

Kontroller at motoren er fast monteret

Kontroller lednings-tilslutninger

Kontroller for lækage omkring motoren

Kontroller for store viberationer i motoren

Kontroller at motoren roterer med sin nominelle hastighed

Lakkammer og lakknive


Kontroller for utætheder omkring lakkammeret

Min. Hver 6. måned

Lakpumper Periodisk visuel inspektion

Kontroller for lækage på og omkring pumpen

Min hver 5. dag


Kontroller at membraner slutter tæt med pumpehuset. Kontroller for revner og lignende på o-ringe samt at de er fugtige

Min hver 23. år

Periodisk overhaling Udskift glider med tilhørende membraner og O-ringe

Min hver 92. år

Lejer til korte og lange infeed bånd

Periodisk udskiftning Udskift lejerne Min hver 18. måned


Side 60 af 70

Delkonklusion Overstående specifikke vedligeholdelsesintervaller og vedligeholdelsesaktiviteter er indhentet fra

leverandørerne af de respektive komponenter, samt fra beregninger.

Leverandørerne har typisk en stor mængde viden omkring levetider og lignende på deres komponenter,

baseret på tests, men når disse komponenter installeres på Icoat 30000, vil visse faktorer i praksis have

indflydelse på levetiden, eksempelvis korrekt montering, forskellige belastningsforhold og andre

driftsbetingelser. Altså kan leverandøren af en given komponent ikke opgive en præcis levetid for

komponenter installeret på anlægget, men tallet kan dog bruges som udkast og senere tilrettes når

erfaringstal bliver tilgængelige. Det samme gælder for de beregnede levetider.


Side 61 af 70

Konklusion Ved udarbejdelsen af denne rapport konstateres det, at periodisk forebyggende vedligehold vil være meget

hensigtsmæssigt i forhold til afhjælpende vedligehold, på komponenter for denne type anlæg.

Dette skyldes bl.a. at anlægget typisk vil indgå i en seriel produktionslinje, med et HP’s printeranlæg, uden

redundante systemer. Dermed kan et uforudset produktionsstop vise sig at være meget bekosteligt for

brugeren af anlægget, ikke mindst fordi at de fleste anlæg geografisk er placeret langt væk fra Danmark og

der dermed kan opstå lang ventetid på nyt udstyr og eksperthjælp, men også fordi at de fleste

komponenter i anlægget, som minimum, har indflydelse på kvaliteten af coatingen

Via beslutningstræet er det erfaret at det ikke er hensigtsmæssigt at lægge sig fast på én type

vedligeholdelsesaktivitet, eksempelvis periodisk inspektion eller overhaling. Derimod må den samlede

vedligeholdelsesindsats være en kombination af de forskellige metoder, afhængig af hvilken komponent

der er tale om. Dette skyldes at anlæggets forskellige komponenter har forskellige fejlmønstre og PF-

kurver.

Nogle af disse vedligeholdelsesaktiviteter er også konstateret at kunne varetages af operatøren af

anlægget, eksempelvis visse rengøringsrutiner. Dermed kan slutbrugeren af anlægget opnå en besparelse i

forhold til vedligeholdsindsatsen, da ventetiden på en specialist fra Tresu hermed bliver elimineret.

Ydermere er det blevet påpeget gennem kritikalitetsanalysen, at anlæggets mest kritiske funktionsfejl er

”Corona-overbahandling” og dette vil naturligt føre til, at udstyr som varetager denne funktion, får en

større vedligeholdelsesindsats i form af periodiske inspektions- og rengøringsrutiner samt periodisk

udskiftning, som beskrevet i afsnittet: Fastlæggelse af vedligeholdelsesinterval.

Naturligvis er det åbenlyst at det ved implementering af et funktionelt vedligeholdelsessystem er

hensigtsmæssigt at arbejde efter Deming cirklen (Plan, Do, Check, Act), da der stadig er mangel på

erfaringsdata omkring fejlhyppighed. Dermed vil man typisk starte med korte vedligeholdelsesintervaller,

på de mest kritiske komponenter og efterhånden tilpasse disse intervaller når erfaringstal bliver

tilgængelige


Side 62 af 70

Perspektivering Til udarbejdelsen af denne rapport, er RCM-metoden blevet brugt i vid udstrækning og det er erfaret at

denne systematik kan bruges på næsten alle typer anlæg. Dermed vil det, for Tresu i fremtiden, være

fordelagtigt også at bruge denne metode på tørrekasse-modulet og stacker-modulet for at fastlægge en

samlet vedligeholdelsesstrategi for anlægget i en helhed.

Det er klarlagt i afsnittet: ”Tilgængelighed” at et af de store problemer ved afhjælpende vedligehold er

ventetider på eksperthjælp, specialværktøj og specifikke komponenter – og denne rapports løsning på

dette problem er at udføre flere forebyggende vedligeholdelsesaktiviteter. En anden løsning på problemet

kunne være at opbygge et lager af specialværktøj og specifikke komponenter hos slutbrugeren. Og da det

nu er fastlagt hvilke komponenter på anlægget som er de mest kritiske, vil det være naturligt at opbygge et

reservedelslager, bestående af netop disse kritiske komponenter. Også en kombination af forebyggende

vedligeholdelsesaktiviteter samt et reservedelslager hos slutbrugeren kunne vise sig at være en

hensigtsmæssig løsning, for at sikre så lav nedetid på anlægget som overhovedet muligt

Ønskes en stadig højere tilgængelighed af anlægget, end den som kan opnås med disse tiltag, er der stadig

mulighed for kontinuerligt tilstandsbaseret vedligehold. Dette betyder, i modsætning til periodisk

tilstandsbaseret vedligehold, at visse parametre for specifikke komponenter kontinuerligt overvåges

automatisk. Et eksempel på dette kunne være at installere lejeovervågningsudstyr på anlægget. Et sådant

udstyr måler vibrationer i lejet og da det erfaringsmæssigt vides, at der er proportionalitet mellem

svingninger i et leje og lejets resterende levetid, kunne lejet udskiftes når en vis kritisk svingfrekvens opnås.

Dermed opnår lejet sin maksimalt mulige levetid og vedligeholdelsesintervallerne bliver dermed længere,

hvilket resulterer i en højere tilgængelighed af anlægget.


Side 63 af 70

Efterskrift Ved udarbejdelsen af dette projekt har jeg både arbejdet praktisk og teoretisk. Dermed har jeg fået et bredt

indblik i, hvilke problematikker som kan forbindes med implementering af et vedligeholdelsessystem, samt

prøvet at give en løsning på disse.

For at udarbejde denne rapport, har jeg tilegnet mig en stor mængde ny viden omkring forskellige

vedligeholdelsessystemer og dermed har jeg udvidet mine faglige kompetencer som kommende

maskinmester.

Hele projektet har fra start været både spændende og udfordrende, da projektet har givet mig mulighed for

at afprøve kendte teorier af i praksis. Dermed har jeg også erfaret at der somme tider kan være meget

komplekst at nå fra egentlige teorier omkring vedligehold, til at implementere et funktionelt

vedligeholdelsessystem


Side 64 af 70

Bilag 1.1

Figur 28, Trykkeriværk og tørrekasse, set fra siden:

Figur 27, Trykkeriværk og tørrekasse, set forfra:


Side 65 af 70

Bilag 1.2

Figur 29, Trykkeriværk isoleret, set fra siden:


Side 66 af 70

Bilag 1.3

Figur 31, Pumpestation monteret på bagsiden af trykkeriværk, set forfra med forstørrelse:

Figur 30, Pumpestation monteret på bagsiden af trykkeriværk, set bagfra:


Side 67 af 70

Bilag 2.1

18

18

Skemaer og beregningsformel indhentet fra: http://www.ddv.org/files/ddv/31.pdf

http://www.ddv.org/files/ddv/31.pdf


Side 68 af 70

Kildehenvisning

Forfattere:

Hansen, Kai, et al., 2007. ”Organisationen”, 2. udg, Aarhus, Academica

Thurén, Torsten., 2008. ”Videnskabsteori for begyndere”, 1. udg. København, ROSINANTE

West, Svend Aage., 2011. “Vedligehold - Assets maintenance management”, 3. udg. Lyngby,

Maskinmesterskolens Boghandel – Bogfondens Forlag A/S


Side 69 af 70

Illustrationer i rapporten:

Figur 1, Icoat 30000 ........................................................................................................................................... 8

http://img.interempresas.net/fotos/884852.jpeg

Figur 2, Organisationsopbygning ..................................................................................................................... 10

Hansen, Kai, et al., 2007. ”Organisationen”, 2. udg, Aarhus, Academica

Figur 3, Deming cirklen .................................................................................................................................... 11

http://en.wikipedia.org/wiki/PDCA

Figur 4, RCM i historisk perspektiv .................................................................................................................. 12

http://www.ddv.org/

Figur 5, Vedligeholdelsesafdelingen som kost center ..................................................................................... 13

http://www.ddv.org/

Figur 6, Vedligeholdelsesafdelingen som profit center ................................................................................... 13

http://www.ddv.org/

Figur 7, Funktionshierarki ................................................................................................................................ 16

Forfatters eget arkiv

Figur 8, Funktionsdiagram ............................................................................................................................... 17


Figur 9, Beslutningstræet ................................................................................................................................ 29

http://www.ddv.org/

Figur 10, Illustration af infeed - og allignerbånd ............................................................................................. 33


Figur 11, Sick Photosensor............................................................................................................................... 35

http://sensorstrade.com/mpn/at20e-pm331/

Figur 12, Sick sensorswitch .............................................................................................................................. 36

http://tienphat-automation.com/San-pham/Cam-bien-quang-Sick-Sensor-GTB6-P1212-ad114889.html

Figur 13, Ultralydssensor ................................................................................................................................. 36

http://www.pepperl-fuchs.us/usa/en/classid_186.htm?view=productdetails&prodid=39580

Figur 14, Vetaphone corona aggregat ............................................................................................................. 36

http://www.vetaphone.com/products/narrow-web/

Figur 15, Concens aktuatorer .......................................................................................................................... 37

http://www.applegate.co.uk/b2b-products-services/vipa-ltd/concens-electric-linear-

actuator/con50%20500200-193212-1919934.html

http://img.interempresas.net/fotos/884852.jpeg

http://en.wikipedia.org/wiki/PDCA

http://www.ddv.org/

http://www.ddv.org/

http://www.ddv.org/

http://www.ddv.org/

http://sensorstrade.com/mpn/at20e-pm331/

http://tienphat-automation.com/San-pham/Cam-bien-quang-Sick-Sensor-GTB6-P1212-ad114889.html

http://www.pepperl-fuchs.us/usa/en/classid_186.htm?view=productdetails&prodid=39580

http://www.vetaphone.com/products/narrow-web/

http://www.applegate.co.uk/b2b-products-services/vipa-ltd/concens-electric-linear-actuator/con50%20500200-193212-1919934.html

http://www.applegate.co.uk/b2b-products-services/vipa-ltd/concens-electric-linear-actuator/con50%20500200-193212-1919934.html


Side 70 af 70

Figur 16, Ebmpapst vakuumblæser ................................................................................................................. 38

http://jeonomik.com/index.php?route=product/product&product_id=896

Figur 17, PF-kurve ............................................................................................................................................ 39

www.DDV.org

Figur 18, Festo luftcylinder til lakkammer ....................................................................................................... 40

http://datasheets.globalspec.com/ds/1361/Festo/E29D3C43-DA39-4E9D-966A-2A61184635F7

Figur 19, Festo luftcylinder til lakspyd ............................................................................................................. 42

http://www.festo.com/net/fr_corp/SupportPortal/press.aspx?cat=4214&tab=11&offset=30

Figur 20, Lenze elmotor og servomotor .......................................................................................................... 43

http://www.lenze.com/en/products/motors/

Figur 21, Lakkammer med lakknive ................................................................................................................. 44

http://www.tresu.com/ancillary/tresuancillary

Figur 22, Cubic 15 pumpe ................................................................................................................................ 45

http://www.debem.it/eng/scheda.asp?id=446

Figur 23, Lukket kugleleje ................................................................................................................................ 46

http://www.globalspec.com/learnmore/mechanical_components/bearings_bushings/radial_ball_bearings

Figur 24, Smøringsmodel ................................................................................................................................. 48

http://www.skf.com/dk/index.html

Figur 25, Lejefaktorer ...................................................................................................................................... 49


Figur 26, Tensionmeter SM5 ........................................................................................................................... 50

http://www.packworld.com/machinery/inspection/brecoflex-co-llc-belt-tension-meter

Figur 27, Trykkeriværk og tørrekasse, set fra siden: ....................................................................................... 64

Tresu Group’s komponent arkiv

Figur 28, Trykkeriværk og tørrekasse, set forfra: ............................................................................................ 64


Figur 29, Trykkeriværk isoleret, set fra siden: ................................................................................................. 65


Figur 30, Pumpestation monteret på bagsiden af trykkeriværk, set bagfra: .................................................. 66


Figur 31, Pumpestation monteret på bagsiden af trykkeriværk, set forfra med forstørrelse: ....................... 66


http://jeonomik.com/index.php?route=product/product&product_id=896

http://www.ddv.org/

http://datasheets.globalspec.com/ds/1361/Festo/E29D3C43-DA39-4E9D-966A-2A61184635F7

http://www.festo.com/net/fr_corp/SupportPortal/press.aspx?cat=4214&tab=11&offset=30

http://www.lenze.com/en/products/motors/

http://www.tresu.com/ancillary/tresuancillary

http://www.debem.it/eng/scheda.asp?id=446

http://www.globalspec.com/learnmore/mechanical_components/bearings_bushings/radial_ball_bearings



http://www.packworld.com/machinery/inspection/brecoflex-co-llc-belt-tension-meter

Documents

Vedligehold på Icoat 30000 - campus.aams.dkcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/4175/Rapport færdig.pdf · fokuseres på produktion, indkøring/test, installation