BETÆNKNING

VEDRØRENDE

KULTURCENTRE

BETÆNKNING NR. 412

1966

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelseside

Udvalgets nedsættelse 5

Udvalgets virksomhed 5

Kulturudvalgets forslag 6

Bemærkninger til og vurdering af forslaget 6

Udlandet 7

Vurdering af behovet for statsstøttede kulturcentre i Danmark 9

Lovforslag om kulturcentre i relation til anden lovgivning 10

Udvalgets forslag 11

Administrative problemer 12

Budgetter 13

Forslag til kulturcenter i Høje-Taastrup kommune 18

Resumé 21

Mindretalsudtalelser 22

Lovforslag 23

Bemærkninger til lovforslaget 25

Udvalgets nedsættelse.

Den 27. maj 1964 nedsatte ministeren for kul-turelle anliggender et udvalg med følgende kom-missorium:

»Det påhviler udvalget dels at foretage ennærmere afgrænsning af den kulturelle aktivitet,der tænkes knyttet til kulturcentre over for dekulturelt betonede fritidsforanstaltninger, somallerede gennemføres med offentlig støtte i hen-hold til gældende lovgivning eller bevillings-praksis, dels at udarbejde forslag til en rimeligstøtteordning.«

Ministeren beskikkede følgende som medlem-mer af udvalget:

Kontorchef i ministeriet for kulturelle anlig-gender Eigil Thrane (formand).

Direktør for ungdomsundervisningen, nu pro-fessor, dr. phil. Roar Skovmand.

Ekspeditionssekretær, nu kontorchef i under-visningsministeriet Frida Horten.

Tegneinspektør Edvin Hansen.Kontorchef i socialministeriet Asger Friis.Biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen.Ekspeditionssekretær i boligministeriet Aage

Thomsen.Ekspeditionssekretær i ministeriet for kultu-

relle anliggender Hans Vilstrup.Fuldmægtig i finansministeriet Karsten Olsen.Sekretær i indenrigsministeriet Preben Esper-

sen.Som sekretær for udvalget beskikkedes sekre-

tær i ministeriet for kulturelle anliggender HansJacob Kjær.

Efter udnævnelsen til professor ved Dan-marks Lærerhøjskole den 1. september 1964blev undervisningsdirektør, dr. phil. Roar Skov-mand efter ønske den 3. november 1964 fri-taget for hvervet som medlem af udvalget, ogi stedet beskikkedes den 9. december 1964 un-dervisningsdirektør, cand. polit. Harald Eng-berg-Pedersen til medlem af udvalget.

I december 1965 fratrådte ekspeditionssekre-tær Aage Thomsen efter ønske som medlem afudvalget på grund af ansættelse i det private er-hverv og blev afløst af ekspeditionssekretær iboligministeriet Alf Mortensen.

Udvalget har afholdt 19 møder.

Udvalgets virksomhed.

Efter vedtagelse på udvalgets første mødeblev der fra udvalget den 3. juli 1964 rettetskriftlig henvendelse til amtsungdomsnævneneog til en række repræsentativt udvalgte kommu-ner landet over med henblik på tilvejebringelseaf oplysninger om, hvilke foranstaltninger aftilsvarende art, der allerede måtte være etablereti det pågældende amt (resp. kommune), ellersom måtte være under forberedelse, samt om derydes eller påregnes ydet offentlig støtte hertil.Samtidig hermed blev der fra undervisningsmi-nisteriet, socialministeriet og indenrigsministe-riet indhentet oplysninger om, hvorvidt der in-den for de nævnte ministeriers fagområder måt-te være fastsat regler om støtte til lignende el-ler beslægtede former for aktivitet.

Udvalget har ført drøftelser med initiativta-gerne bag planer om opførelse af kulturcentrei flere kommuner, ligesom forstanderen for Ros-kilde højskole har været indbudt til med udval-get at drøfte mulighederne for etablering af etkulturcenter i forbindelse med en folkehøjskole.

For at danne sig et kendskab til arten og om-fanget af den aktivitet, der i kulturel og kunst-nerisk henseende udfoldes på folkebibliotekerne,har udvalget aflagt besøg på biblioteket i Hille-rød og på musikbiblioteket i Lyngby.

Fra museumsinspektør F. Askgaard, Tøjhus-museet, har udvalget modtaget en af den på-gældende udarbejdet rapport vedrørende denkulturcenterlignende aktivitet, som udfoldes iU.S.A., f.eks. på kunstmuseerne.

Gennem udenrigsministeriet er indhentet enrække redegørelser til belysning af forholdene iudlandet; disse vil blive nærmere omtalt neden-for.

Bibliotekar ved biblioteket i Lyngby, fru In-gerlise Kofoed, der med henblik på studiet afkulturcentre i udlandet har modtaget et legatfra stipendiefondet for uddannelse af bibliote-karer, har efter anmodning fra udvalget stilletsin beretning om studierejsen til rådighed forudvalget.

Udvalget har derhos været i kontakt med so-cialforskningsinstituttet angående den på foran-ledning af Danmarks Radio gennemførte under-

5

søgelse af befolkningens fritidsvaner. Denneundersøgelses resultater er dog ikke endeligt be-arbejdet af instituttet ved afgivelsen af nærvæ-rende betænkning.

Justitsministeriets lovkontor har ydet udvalgetråd og vejledning med hensyn til den endeligeudformning af lovforslaget; bl.a. har fuldmæg-tig Ole Unmack Larsen, justitsministeriet, delta-get i udvalgets afsluttende møder.

Kulturudvalgets forslag.

I december 1963 afgav det af ministeren forkulturelle anliggender nedsatte kulturudvalg etforslag om kulturcentre.

Forslagets formål er at skabe bedre vilkår forbefolkningens adgang til kulturel virksomhedgennem tilvejebringelse af indbydende samlings-steder, kulturcentre, hvor folk i fritiden kanmøde kunsten i dens forskellige former (bilden-de kunst, litteratur, musik, teater, film m.v.).

Fra kulturudvalgets side motiverer man for-slagets fremsættelse med, at der i Danmark sav-nes samlingssteder, hvor folk med fælles kultu-relle interesser kan mødes, og i hvilke der kanskabes mulighed for aktiv medleven i et kultu-relt fællesskab. Det fremhæves i denne forbin-delse, at kulturlivet i det sociale samvær i nogengrad står i skyggen af underholdningsindustrien,og at snævre boligforhold vanskeliggør den en-kelte samfundsborgers muligheder for at dækkesit behov for fællesskab med andre mennesker,hvortil kommer, at de moderne massemedier ra-dio og fjernsyn tenderer imod en individuel til-egnelse og medvirker til, at folk i et samfundmed høj levestandard og øget fritid holder sighjemme eller færdes inden for en snævrere pri-vat kreds.

Kulturudvalget understreger, at det bør væreen af statens og kommunernes opgaver at skabeet miljø, som giver betingelser for samvær ogderigennem medvirker til løsning af det trivsels-problem, der ikke blot omtales i relation til ar-bejdspladser, men som også består i hverdags-miljøet. Der peges i denne forbindelse på, atmedens der findes organer (oplysningsforbund,biblioteker, højskoler, folkeuniversiteter etc.),der tager sigte på at udvide undervisning og op-lysning, den personlige dygtiggørelse og dan-nelse, er tilfredsstillelsen af behovet for umid-delbar oplevelse hovedsagelig overladt til under-holdningsindustrien, fordi de kulturelle insti-tutioners udfoldelsesmuligheder økonomisk ogpraktisk er så langt ringere.

Idet man fra udvalgets side fremhæver, at

6

oprettelse af kulturcentre ikke blot sigter imodat imødekomme eksisterende behov, men i ligeså høj grad må formodes at kunne vække la-tente behov, gives der udtryk for, at mens detunder de nuværende forhold kun er et mindre-tal, som har kunstnerisk betonede interesser, vilkulturcentrene som rammer om et eksisterendeog formentlig voksende kulturliv, med tidenkunne blive samlingssteder for de mange, så-fremt kulturcentrenes aktivitet får det rette sigte.

Med hensyn til kulturcentrenes etablering gi-ver kulturudvalget anvisning på to muligheder.Dels kan der etableres en øget kulturel virksom-hed omkring bestående kulturinstitutioner,(kunstmuseer, kulturhistoriske museer, udstil-lingsbygninger, teatre), dels kan der opføres el-ler indrettes bygninger bestemt for den her om-handlede kulturelle virksomhed. Det understre-ges, at der for ingen af de nævnte to mulighedersvedkommende bør tilstræbes ensartethed medhensyn til størrelse eller udformning af kultur-centrene, idet disse må indrettes efter de stedligeforhold. Som initiativtagere til oprettelse af kul-turcentre omtaler kulturudvalget en kommune,en lokal gruppe af interesserede borgere eller enbestyrelse for en kulturel institution.

Administrationen af det enkelte kulturcenterforeslås henlagt til en bestyrelse, der under an-svar over for de tilskudsydende myndighederbør have en sådan uafhængighed, at den indenfor givne økonomiske rammer kan tilrettelæggesin virksomhed. Ud fra ønsket om at tilvejebrin-ge et samarbejde mellem de enkelte kulturcen-tre foreslår kulturudvalget endvidere, at der op-rettes et fælles organ, et sekretariat, hvis formåler at tilføre centrene arrangementstilbud af kva-litet og til den billigere pris, som kan opnåsgennem en koordineret virksomhed.

For så vidt angår kulturcentrenes økonomiomtaler kulturudvalget som former for offentligøkonomisk støtte dels statslån til delvis imøde-gåelse af anlægsudgifterne, dels tilskud til dæk-ning af driftsudgifterne.

Sluttelig henstiller kulturudvalget, at ministe-riet for kulturelle anliggender udarbejder et for-slag om en lov om kulturcentre.

Bemærkninger til og vurdering af forslaget.

Nærværende udvalg har i sine overvejelseri mangt og meget delt kulturudvalgets opfattelseaf, hvorledes et eventuelt forslag om en støtte-lovgivning vedrørende kulturcentre bør udfor-mes. Man er således enig i, at initiativet til op-rettelsen af kulturcentre må placeres i den loka-

le sektor, således at forstå, at man fra lokal sideselv må vurdere behovet for et stedligt kultur-center og selv tilvejebringe klarhed over omfan-get og karakteren af den påtænkte kulturelle ak-tivitet. Et lovforslag om kulturcentre bør derforformuleres som et tilbud fra staten om inden forvisse grænser og på nærmere angivne vilkår atyde økonomisk støtte.

Man er endvidere enig med kulturudvalget i,at der må åbnes initiativtagerne mulighed for enudformning af kulturcentrene som bedst stem-mer med de stedlige forhold, således at der bli-ver støttemuligheder for såvel kulturcentre i ny-bygninger som centre oprettet i tilslutning til enbestående kulturinstitution.

Med hensyn til den virksomhed, der må ud-foldes, for at man kan tale om et kulturcenter,berettiget til statsstøtte, har udvalget imidlertidefter indgående drøftelser fundet det rigtigt atforetage en udvidelse af den definition af be-grebet kulturcenter, som kulturudvalgets oplægbygger på. Der tales i oplægget om indbydendesamlingssteder, hvor folk i deres fritid kan mø-de kunsten i dens forskellige former (bildendekunst, litteratur, musik, teater, film m.v.). Deter hermed udtrykt, at den aktivitet, der udfoldesmed støtte i anden lovgivning, navnlig loven omungdomsskoler og aftenskoler m.v.,normalt ikkeskulle være inddraget, bortset fra formiddags-undervisning og fra aftenundervisning i vissefag (kunstforståelse, litteratur m.v.), idet kul-turudvalget har ment, at denne sidste virksom-hed stort set allerede har lokaler, der tilfreds-stiller det bestående behov.

Det må klart erkendes, at der mangler loka-ler, hvori interesserede aktivt og passivt kan be-skæftige sig med kunsten, men dette fører ikkenødvendigvis til at den ydre ramme, der søgesskabt for at afhjælpe denne mangel, alene skalforbeholdes den kunstneriske virksomhed.

Man er enig med kulturudvalget i, at hensig-ten med at etablere kulturcentre ikke kan værederved at skabe lokalemuligheder for det alle-rede indarbejdede fritidsliv, men det er nær-værende udvalgs opfattelse, at kulturcentret måvære åbent også for anden virksomhed end denrent kunstneriske. Dette vil efter udvalgets me-ning ikke blot være rimeligt men tillige medvir-kende til, at kulturcentret bliver et naturligthjemsted for egnens kulturelle virksomhed i vi-dere forstand.

Det er af afgørende betydning, at kulturcen-tret ikke etableres sådan, at der omkring det kanopstå en følelse af, at det er noget eksklusivt og

isoleret. Det skal ikke blot være et samlingsstedfor de mennesker, der på forhånd har interesserfor de fornævnte emner; kulturcentrets opgaveer tillige at søge at virke inspirerende også påden del af befolkningen, der ikke på forhåndføler sig tiltrukket af de værdier, der findes ikunsten. Denne »propaganderende« opgave forkulturcentret vil næppe blive løst tilfredsstillen-de, med mindre det for den stedlige befolkningbliver naturligt at komme i kulturcentret, hvadder i højere grad er håb om, det vil blive, så-fremt der også er arrangementer, møder, under-visning m.m., som de pågældende i forvejenhar tilknytning til og føler sig fortrolige med.

Disse synspunkter fører til, at kravet til kul-turcentret i første række må være, at der fore-går en alsidig kulturel virksomhed, men - imodsætning til anden fritidsvirksomhed og somdet for kulturcentre specielle - med overvejendevægt på det kunstneriske.

Ved at samle en række af forskellige formerfor kulturel aktivitet i kulturcentret, vil der påforhånd være størst udsigt til, at kulturcentretfår betydning ikke blot som et sted, hvor mankan dyrke sine kunstneriske interesser og tilegnesig kundskaber, men også som et sted, hvor mannaturligt og uforpligtende kan opnå et samværmed andre mennesker til opfyldelse af det be-hov for fællesskab og kontakt, som kan være nokså vanskeligt at opnå uden for hjemmet og ar-bejdspladsen.

Også mere praktisk-økonomiske synspunkterfører til, at man ikke bør begrænse kulturcentretsvirksomhed til alene det rent kunstneriske.Navnlig i de tilfælde, hvor der er investeret of-fentlige midler i anlæg af et kulturcenter, er detklart, at der må stilles krav om en effektiv ud-nyttelse af lokalerne. Der kan rejses tvivl, omdette krav kunne opfyldes, hvis kulturcentretsformål var begrænset til det kunstneriske, menikke når f.eks. også aftenskoler og aftenhøjsko-lers undervisning og dele af det stedlige ung-domsarbejde kan placeres i kulturcentret.

Det bør i denne forbindelse fremhæves, atmed de bestående lokalemuligheder må en stordel af voksenundervisningen gives i mindre eg-nede lokaler i skoler o.l., og at man derfor i kul-turcentret i et vist omfang kan medvirke til atopfylde et virkeligt behov for forbedrede lokale-forhold på dette område.

Udlandet.Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt der

i andre europæiske lande fra det offentliges si-

7

de er truffet foranstaltninger til støtte for op-rettelse og drift af kulturcentre eller andre der-med beslægtede former for kulturel og kunstne-risk virksomhed har udvalget indhentet redegø-relser vedrørende forholdene i en række lande.

Storbritannien.I Storbritannien, hvor et antal kulturcentre

under betegnelsen »arts centres« allerede er op-ført eller er under opførelse, er der fastsat me-get vide grænser for begrebet kulturcenter. Etsådant center kan være af næsten enhver stør-relse og omfatte så at sige alle kulturelle aktivi-teter. En enkelt sal kan som hjemsted for ama-tørteater, udstillinger, filmforevisninger, fore-drag og musik m.v. af såvel professionel somamatørmæssig art omfattes af betegnelsen et kul-turcenter; på den anden side omfatter betegnel-sen også f.eks. det planlagte Londons kulturcen-ter, som påtænkes at skulle omfatte koncertsal,filmteater, nationalteater, kunstgallerier og re-staurant m.v.

Fra den britiske regerings side erkendes der atbestå et behov for oprettelse af kulturcentre, ogmed henblik herpå har parlamentet med velvil-lig indstilling fra samtlige partier i sommeren1965 vedtaget gennem statsorganisationen »TheArts Council« at yde et årligt bidrag på £250.000 til kommuner og regionale sammenslut-ninger til udvidelse af bestående kulturcentreeller oprettelse af nye. I omtalen af denne be-villing er der bl.a. givet udtryk for, at regerin-gen håber fremtidig at stille større beløb til rå-dighed, samt at regeringen med dette forslagstræber efter at gøre den bedste kunst mere ge-nerelt tilgængelig og påskønnet i videre kredse.Fra statens side søger man at undgå ensretningmed hensyn til kulturcentrenes størrelse, virke-område og arbejdsmetoder, idet det gøres gæl-dende, at alle former for kulturcentre kan virkesom en uvurderlig kerne og stimulans for kunst-neriske bestræbelser.

Ved siden af »arts centres« kan nævnes »edu-cational centres«, der findes i betydeligt antalog har en lang tradition bag sig. De kan værebåde privat ejede og kommunale og lægger iførste række vægt på studiemæssige aktiviteterog på det sociale samvær i centret. I arbejdspro-grammerne ser man i vore dage kunstnerisk virk-somhed på amatørplanet gøre sig gældende medstor styrke.

Frankrig.I kulturudvalgets forslag om kulturcentre om-

tales museet i Le Havre, som realiserer André

8

Malraux's idé om kulturcentre. Dette museum,hvis navn er »musée et maison de la culture«,omfatter som samlingssted for byens kulturelleinteresser ud over udstillingsrum også studie-kredslokaler, diskotek, klublokale samt atelierfor en amatørmalerskole. I disse lokaler mødesforskellige grupper af byens befolkning til fore-drag, film, koncerter og teater m.v.

Udover dette meget moderne indrettede kul-turcenter findes der i Frankrig, fortrinsvis i stør-re byer, en række tilsvarende centre, og i denøkonomiske og sociale udviklingsplan for årene1962-65 er der lagt et program for oprettelseaf ialt 22 kulturcentre landet over. Der er ikkefastsat nogen egentlig grænse for centrenes vir-keområde, som sigter imod at give mulighed forudfoldelse på områderne teater, musik, film,bildende kunst og litteratur.

Kulturcentrene hviler i Frankrig på oprettel-sen af lokale foreninger, og et centers admini-stration er opbygget i en generalforsamling, etforretningsudvalg, et bureau og en direktør.Kulturhusene modtager offentlig støtte, og deter oplyst, at staten i medfør af en anordning fra1960 i praksis dækker 50 % af de reelle udgif-ter til kulturhusenes oprettelse. I det franskekulturministeriums budget for 1966 er der tildette formål afsat 5 mill. francs.

Schweiz.Også i Schweiz er der opført kulturcentre;

»centres de culture«. Det økonomiske grundlagfor opførelsen består i støtte fra såvel forbunds-staten som fra kantoner og kommuner samt fraprivat side. Der er ikke fastsat krav til bygnin-ger og virksomhed, men det understreges, atder bør tilstræbes en omfattende og flerstrengetform for aktivitet.

Holland.I Holland findes der ikke nogen lov eller an-

dre bestemmelser vedrørende statstilskud til kul-turcentre, men i de såkaldte stimuleringsområ-der (områder, hvor der på grund af økonomiskog social tilbagegang gælder specielle regler)kan der af staten på nærmere angivne vilkårydes et særligt tilskud på højst 75 % af investe-ringsomkostningerne til opførelse af bygninger,der skal bruges til kulturelle manifestationer,idet bemærkes, at de samlede udgifter til opfø-relse af det enkelte kulturcenter ikke må over-stige fl. 700.000. Med oprettelsen af disse in-stitutioner synes der i højere grad end sædvan-ligt at være tilgodeset sociale formål.

Den tyske Forbundsrepublik.Da kulturelle anliggender i Vesttyskland er

unddraget forbundsregeringens kompetence oghenlagt under de enkelte forbundslande, hen-holdsvis under kommunerne, findes der ikkeensartede regler vedrørende kulturcentre for detsamlede forbundsområde.

Som et led i den såkaldte »reeducation« op-rettede og drev okkupationsmagterne i årene ef-ter den sidste krig en række institutioner, somsenere er blevet overdraget til de kommuner,hvori de er opført. En del af disse institutionerdrives idag som »Volkshochschule«, der måbetegnes som en folkeoplysende organisation,hvis arbejde hovedsagelig er koncentreret om-kring afholdelsen af foredrag og aftenundervis-ning. Også i byer, i hvilke besættelsesmagterneintet initiativ har taget, er sådanne institutionerunder betegnelsen kulturhuse opført; såledesMari, Pforzheim, Reutlingen og Wolfsburg.

I forbundslandet Hessen er der endvidere op-ført et større antal »Gemeinschaftshäuser«, derkan karakteriseres som moderniserede forsam-lingshuse, i hvilke der ved siden af arrangemen-ter af professionel karakter udfoldes en omfat-tende amatørmæssig aktivitet vedrørende bl.a.musik, tegning og maleri.

Sverige.I Sverige kan f .eks. Moderna Museet i Stock-

holm nævnes som en institution, hvor man sigterimod at forene den museale virksomhed med enaktivitet bestående af forskellige udstillinger,koncerter, foredrag, klubaftener m.v.

Adskillige steder findes tillige institutioner,som er nært beslægtede med de heromhandle-de, opført af en kommune som hjemsted delsfor det kommunale bibliotek, dels for den afArbeternes Bildningsförbund (svarende tilA.O.F. i Danmark) organiserede kulturelle ak-tivitet, der er af en så alsidig karakter, at enrække kommuner har fundet det rimeligt at til-vejebringe egnede lokaler til virksomheden.

Vurdering af behovet for statsstøttedekulturcentre.

For at få belyst i hvilket omfang, der på for-hånd er interesse for oprettelse af kulturcentre,har udvalget som ovenfor nævnt rettet henven-delse til amtsungdomsnævnene og en rækkekommuner og forespurgt, dels hvilke foranstalt-ninger - af tilsvarende art som dem, der skalforegå i kulturcentret — der allerede måtte være

2

etableret i pågældende amt eller kommune, delsom eventuelle planer om kommende kulturcen-tervirksomhed.

Med henvendelsen søgte man endvidere frem-skaffet vejledende materiale, på grundlag afhvilket man eventuelt kunne få belyst, hvilkenstørrelsesorden bevillinger til anlægslån ogdriftstilskud til kulturcentre bør have i de førsteår.

Af besvarelsen fremgår, at enkelte kommunerhar planer om opførelse af et kulturcenter, me-dens den overvejende del af de adspurgte kom-muner ikke har konkrete planer. På den givneforanledning udtaler flere kommuner, at manmed interesse vil følge sagen og være opmærk-som på de muligheder, som en eventuel ny lov-givning om støtte til en udvidet kulturudvik-ling måtte indebære. I enkelte af besvarelserneer fremhævet, at vedkommende kommune ikkepåtænker et særligt initiativ, idet der alleredeforegår kulturcenterlignende aktivitet i tilslut-ning til det stedlige bibliotek, kunstmuseum,teater etc.

Af besvarelserne har man kunnet konstatereinteresse for kulturcenterplanerne, men man hardog kun i ringe omfang kunnet danne sig etindtryk af, hvilket initiativ en støttelovgivningtil kulturcentre vil udløse, hvilket for så vidtikke kan undre, når der ikke i forbindelse medforespørgslen kunne gives nogen oplysning tilde pågældende kommuner om et statstilskud(statslån) til opgavens løsning.

Efter at kulturudvalgets betænkning blev of-fentliggjort, har der været en livlig debat bådeom selve ideen og om den måde, på hvilken denbør søges udformet. Efter udvalgets opfattelsekan der spores en så overvejende positiv indstil-ling over for tanken om oprettelse af kultur-centre, at man mener, at der kan tales om etbehov på dette område.

Udvalget har overvejet, om den tilsigtede for-øgelse af den kulturelle aktivitet kan opnås aleneved stedligt initiativ, således at en statsstøtte her-til skulle være ufornøden.

Med fuld anerkendelse af den kulturelle ind-sats, der er udøvet af kommuner og privateuden eller med kun begrænset statsstøtte, me-ner man, at situationen realistisk må bedømmessådan, at kommuner eller selvejende institutio-ner ikke alene vil kunne magte økonomisk atskabe den udvidelse af rammerne for den kul-turelle aktivitet, som forslaget om oprettelse afkulturcentre er et udtryk for.

Dertil kommer, at man finder det urigtigt,

9

om der anlægges en forskellig vurdering alt ef-tersom det drejer sig om støtte til specielt kunst-nerisk virksomhed eller til kulturel aktivitet iøvrigt. En for hele sagens gennemførelse afgø-rende forudsætning må være, at det mål, der til-sigtes nået med oprettelse af kulturcentre -bedre vilkår for befolkningens adgang til kul-turel, specielt kunstnerisk virksomhed - betragtessom en naturlig og logisk udbygning af detoplysningsarbejde, der i forvejen er etableret ogrodfæstet.

Lovforslag om kulturcentre i relationtil anden lovgivning.

I Danmark er nærværende forslag det førsteforsøg på at skabe en støtteordning for kultur-centre.

Som anført side 7 mener udvalget, at cen-trene i Danmark må skabes på et bredt grundlag,således at også anden virksomhed end den rentkunstneriske får naturlig tilknytning til centret.

Heraf følger, at kulturcentrene vil rumme for-skellige former for virksomhed, som isoleret be-tragtet er omfattet af gældende lovgivning, jfr.nærmere de indledende bemærkninger til lov-forslaget side 25.

Nedenfor gives i summarisk form oversigtover de væsentligste af de lovbestemmelser m.v.,som vil kunne få berøring med nærværende lov-forslag:Lov nr. 166 af 7. juni 1958 om de kulturhisto-

riske lokalmuseer, således som ændret ved lovnr. 54 af 4. marts 1964.

Lov nr. 202 af 31. maj 1963 om teatre.Lov nr. 118 af 15. april 1964 om statstilskud

til kunstmuseer.Lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebibliote-ker.Lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og biogra-fer.Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 16.

maj 1959 af lov nr. 311 af 4. juli 1942 omfolkehøjskoler og landbrugsskoler, med sene-re ændringer.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 14.juni 1960 af lov om ungdomsskoler og aften-skoler m.v.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 25.juli 1963 af lov nr. 122 af 4. april 1928 omstatstilskud til anerkendte private seminarier,med senere ændringer.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 31-august 1963 af lov nr. 160 af 18. maj 1937om folkeskolen med senere ændringer.

Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ung-domsforsorg (ungdomsklubber, fritidshjemog børnehaver).

Boligministeriets bekendtgørelse af 15. juni1965 af lov nr. 356 af 27. december 1958 omboligbyggeri (kapitel 5) med senere ændrin-ger.Såfremt der i et kulturcenter finder aktiviteter

sted, som vil kunne henføres under en af oven-nævnte love, må hovedreglen være, at tilskudtil denne aktivitet ydes i henhold til den for det-te område gældende lovgivning. Har f.eks. enlokal aftenhøjskole hjemsted i kulturcentrets lo-kaler, er udgifter til lærerlønninger m.v. kultur-centret uvedkommende, og det eneste økonomi-ske spørgsmål, der opstår nævnte institutionerimellem, er, om aftenhøjskolen som bruger aflokalerne bør betale leje m.v.

Udvalget har været opmærksom på, om dether fremsatte forslag til en støtteordning forkulturcentre på nogen måde - utilsigtet - kankomme til at virke til skade for andet beståendekulturelt arbejde.

I det store og hele må spørgsmålet kunne be-svares benægtende, men specielt i relation til fol-kebibliotekerne vil det være rimeligt at anstilleen nærmere undersøgelse, ikke mindst fordi detsynspunkt har været fremført, at oprettelse afkulturcentre vil kunne medføre en spredning afde kræfter, der indenfor biblioteksområdet ersat ind på dækning af også flere af de her om-handlede opgaver.

Som tidligere omtalt er folkebiblioteket deninstitution, der nærmest svarer til et kulturcen-ter. Efter den nye bibliotekslov tilsigtes bibliote-kernes aktivitet udvidet betydeligt udover arbej-det med bøgerne.

Det har derfor måttet overvejes, om en ud-bygning af bibliotekerne vil overflødiggøre op-rettelse af kulturcentre.

Visse folkebiblioteker kan tænkes således ud-bygget, at der ikke nødvendigvis - ved siden afbiblioteket - vil blive behov for oprettelse af etselvstændigt kulturcenter.

Allerede heraf følger, at gennemførelse afkulturcentertanken ikke må ske på bekostningaf udbygningen af bibliotekerne.

Dermed er imidlertid ikke sagt, at bibliote-kerne generelt kan dække samme behov somkulturcentre.

Det karakteristiske for kulturcentret er jo, atdet for at blive godkendt som sådant må rum-me en alsidig kulturel, særlig kunstnerisk virk-somhed. Kravet om alsidighed indebærer ikke,

10

at ganske bestemte kunstneriske områder skalvære repræsenteret i centrets virksomhed. Et kul-turcenter kan således godkendes f.eks. udenmulighed for teatervirksomhed eller med kunbegrænsede muligheder for f.eks. aktiv udfol-delse inden for bildende kunst eller musik,hvis andre af de kunstneriske områder er fyl-digt repræsenteret, men det må dog på forhåndsøges sikret, at centrenes virksomhed ikke fårslagside, således at kun bestemte grene af denkunstneriske virksomhed får indpas.

Hvis man knyttede kulturcentret alene tilbiblioteket, ville man efter udvalgets opfattelsedermed på forhånd foretage en begrænsning afkulturcentrets mulighed for alsidighed, idet mannæppe vil kunne tænke sig, at billedkunst, mu-sik, teater etc. — navnlig for så vidt angår be-folkningens aktive udfoldelse inden for disseområder - vil kunne opnå samme placering i etbibliotek som i et selvstændigt kulturcenter.

Dertil kommer, at kulturcentrets betydningsom samlingssted for mennesker med forskelligekunstneriske interesser nok i nogen grad villeblive reduceret, såfremt biblioteket i sig selvvar den eneste kulturcentermulighed.

Det specielle biblioteksmiljø synes kun i be-grænset omfang egnet som hjemsted for denfrie udfoldelse inden for det kunstneriske om-råde, ligesom større arrangementer af professio-nel karakter — teaterforestillinger, mere omfat-tende kunstudstillinger, orkesterkoncerter, balletm.v. - næppe kan gennemføres i selv moderneudstyrede biblioteksbygninger.

Der ses således ikke at være grund til at me-ne, at oprettelse af kulturcentre overflødiggørespå grund af bibliotekets muligheder for et alsi-digt virke. I tilfælde, hvor kulturcentret knyttestil biblioteket, vil det sandsynligvis være med-virkende til at styrke bibliotekets stilling og itilfælde, hvor centret oprettes på anden måde,ses der ikke derved at ske nogen indskrænkningi bibliotekets muligheder. Som nævnt må detdog være en forudsætning, at der ikke sker enstramning af bevillinger eller byggekvoter tilbiblioteker med henvisning til den støtte, derydes til kulturcentre.

Udvalgets konklusion må derfor blive, at kul-turcentervirksomhed ikke alene bør være knyt-tet til bibliotekerne. Der er ikke tale om et »en-ten-eller«, men om et »både-og«.

Udvalgets forslag.

Udvalgets opgave har ikke været at tage stil-ling til, om kulturcentre bør oprettes, men med

3

udgangspunkt i kulturudvalgets beskrivelse afbegrebet kulturcenter at søge at klarlægge, delshvad der skal forstås ved et kulturcenter i eneventuel kommende lovs forstand, dels at frem-sætte forslag om, hvilken støtte der fra statenbør ydes til sådanne centre.

Som tidligere nævnt betragter udvalget opret-telse af kulturcentre som en udbygning af detoplysningsarbejde, der i forvejen er etableret,og det må være en naturlig konsekvens heraf,at der bør kunne ydes støtte til centre af forskel-ligt omfang og indhold under hensyn til de sted-lige behov for en udvidelse af de kulturelle ak-tiviteter.

Hvis man - som betingelse for statsstøtte tilet kulturcenter - tænkte sig at kræve, at dettemåtte råde over egen bygning, hvori der varindrettet så og så mange lokaler til bestemte kul-turelle og kunstneriske formål, og at der i disselokaler skulle drives en i art og omfang nær-mere beskreven virksomhed, ville man opnå enklar afgrænsning både af kulturcenterbegrebet isig selv og af centrets virksomhed i relation tilandre kulturelle institutioner.

Uanset at en sådan løsning således ville frem-byde væsentlige definitoriske og administrativefordele, har udvalget dog ikke ment at kunnefremsætte forslag herom, idet en så snæver for-tolkning af begrebet kulturcenter ville kunnemedføre urimelige konsekvenser. Det kunnef.eks. meget vel tænkes, at en eksisterende kul-turel institution ved en mindre udbygning kunnegøres velegnet som hjemsted for en kulturcenter-virksomhed, og det ville da være uden meningat måtte afslå støtte hertil, medens der var mu-lighed for at yde støtte til opførelse af en selv-stændig - men i dette tilfælde ikke påkrævet -nybygning for et kulturcenter.

Kun med en bred støtteordning, som kankomme både store og små centre til gode og givemulighed for støtte til centre, hvad enten de rå-der over egen bygning, eller de har løst lokale-spørgsmålet på anden måde, mener man at kun-ne opnå, at kulturcentrene i løbet af et forholds-vis kortere åremål vil kunne få en sådan udbre-delse, at der virkelig bliver tale om en udvidetadgang for hele befolkningen til at komme ikontakt med kunsten.

Udvalget stiller derfor forslag om, at der bli-ver mulighed for at yde statslån til opførelse afnye bygninger, til køb af en eksisterende ejen-dom og dennes eventuelle indretning til brugfor et kulturcenter - og til en tilbygning til enbestående kulturel institution.

11

Endvidere foreslår man, at der bliver mulig-hed for driftstilskud ikke alene til de ovennævn-te lokaler og den virksomhed, der foregår deri,men også lokale- og driftstilskud til kulturcen-tervirksomhed, der foregår i lokaler, hvortil derikke er ydet etableringsstøtte.

Udvalgets forslag om de nærmere regler foranlæg og drift af kulturcentre findes i det i nær-værende betænkning optrykte udkast til lovfor-slag med bemærkninger, hvortil henvises.

Administrative problemer.

Man må imidlertid gøre sig klart, at en stats-støtte efter disse retningslinier kan skabe enrække administrative og praktiske problemer.

Den væsentligste betingelse for godkendelseaf et kulturcenter er, at der er sikkerhed for, atder kan gennemføres et tilstrækkeligt omfatten-de og alsidigt program for institutionens virk-somhed, men når man tilstræber en elastisk støt-teordning på bredt grundlag, er det på forhåndikke muligt klart at fastsætte hverken det kon-krete indhold af eller grænserne for denne virk-somhed. Et kulturcenter er ikke - og kan efterudvalgets opfattelse ikke være - et entydigt be-greb. En støtteordning må principielt kunnekomme hele landets befolkning til gode, og detkan ikke forventes, at et kulturcenter i en lillelandkommune kan drive samme intensive ogvidtspændende virksomhed som centret i en ho-vedstadskommune eller en større købstad, lige-som det i vidt omfang må være overladt til detstedlige initiativ, hvilke former for kulturel ogkunstnerisk virksomhed, der skal have prioriteti netop denne egn.

Denne vide ramme for kulturcentrets virk-somhed er i sig selv meget ønskelig og efter ud-valgets opfattelse nærmest nødvendig for helesagens gennemførelse, men den vil utvivlsomtmedføre, at der kan opstå visse praktiske van-skeligheder, når spørgsmålet tilskud eller ikke-tilskud skal løses.

Der vil kunne opstå grænsetilfælde, hvor dervel er lagt planer om nogen kunstnerisk virk-somhed, men hvor andre formål, f.eks. aften-skole, anden undervisning og klubarbejde opta-ger en så væsentlig del af tiden, at det må blivetvivlsomt, om støtte efter en lov om kulturcentrekan ydes.

I andre tilfælde kan den kunstneriske virk-somhed nok siges at udgøre den væsentlige be-standdel af kulturcentrets program, men virk-somheden kan i sig selv være begrænset til få ogspredte arrangementer, som måske ikke bedømt

som en helhed vil være tilstrækkelige til at opnåstatsstøtte som kulturcenter.

I sådanne situationer må det erkendes, at denvage definition af kulturcentrets formål kansætte den godkendende myndighed i en situa-tion, hvor den på den ene side nødigt vil hæm-me et initiativ, men på den anden side er ansvar-lig i økonomisk henseende for, at et forbrug afoffentlige midler til disse formål sker efter lo-vens ånd og forudsætninger. Det må i denneforbindelse ikke overses, at en afvisning af etandragende om tilskud i visse tilfælde må kunnevirke vanskelig forståeligt for initiativtagernetil en ny kulturcentervirksomhed.

Afgrænsningen af kulturcentrenes berørings-flader med den øvrige af staten støttede kultur-formidling vil også kunne frembyde problemer,som kan vise sig i flere relationer.

Opføres f.eks. et nyt folkebibliotek, hvori endel af bygningen er beregnet til kulturcenter,vil der kunne ydes statslån til centret, men ikketil biblioteket. Det må forud for byggeriet af-gøres hvilke af de nye lokaler, der naturligthenhører under biblioteket og hvilke under cen-tret, men det må erkendes, at man hverken afbiblioteksloven og den sig dertil sluttende be-kendtgørelse eller af det her fremlagte udkast tillovforslag om kulturcentre kan nå frem til etklart resultat, idet ingen af de nævnte love m.v.indeholder eksakte forskrifter om, hvilke lokalerder skal eller bør være i de pågældende institu-tioner, jfr. i øvrigt nærmere herom bemærknin-gerne til lovforslagets § 5.

I det nævnte eksempel er det af tilskudsmæs-sige grunde nødvendigt, at kulturcentret er ad-ministrativt og økonomisk adskilt fra biblioteket,men i det praktiske arbejde vil det nok kunneskabe visse komplikationer, at de to nært be-slægtede institutioner, der virker under sammetag, i princippet skal have hver sin selvstæn-dige ledelse og økonomi.

I tilfælde, hvor der er ydet statslån til lokalertil kulturcenter, kan man med tiden tænke sigden situation, at den egentlige kulturcentervirk-somhed af manglende interesse eller af andreårsager begrænses til fordel for anden kultur-centret mere eller mindre uvedkommende virk-somhed. Dette vil i praksis kunne medføre me-get vanskelige overvejelser om, hvorvidt stats-lånet kan blive stående i bygningen eller måkræves indfriet.

Med ovenstående betragtninger har udvalgetønsket at pege på, at den praktiske gennemfø-relse af et lovforslag om kulturcentre som det af

12

udvalget foreslåede - navnlig i begyndelsen ind-til en vis praksis har nedfældet sig — vil væreforbundet med vanskeligheder, og at der i enrække grænsetilfælde vil kunne opstå begrundettvivl. På den anden side vil det være uforene-ligt med den bærende idé i forslaget om kultur-centre på forhånd at søge centrets lokaleforholdog virksomhed lagt i så stramme rammer, at deskitserede problemer væsentlig formindskes.

De påpegede vanskeligheder med hensyn tiladministrationen af en eventuel kommende lovom kulturcentre bør erkendes, men de bør dogikke overvurderes. Det er udvalgets opfattelse,at der allerede derved, at støtteordningen til kul-turcentre administreres centralt, kan skabes sik-kerhed for en retfærdig og konsekvent praksisover for de kommuner og selvejende institutio-ner, der retter henvendelse til staten om støtte,samtidig med at støttens samlede omfang vilkunne reguleres ved fastsættelse af bevillings-rammer for det enkelte finansår, jfr. nærmereherom bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Under hensyn til de problemer, som en cen-traliseret administration af en lov om kulturcen-tre vil frembyde, har udvalget overvejet, om dertil bistand for administrationen burde nedsætteset fagligt nævn, hvis opgave skulle være at gøreindstilling til ministeren i de sager om støtte tilkulturcentre, der rejses fra stedlig side. Nævnetskulle tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidtinstitutionens økonomi, lokaler, virksomhed, sæ-sonprogram o.s.v. må skønnes at opfylde dekrav, der må stilles til et statsunderstøttet kultur-center, ligesom nævnet kunne behandle budget-ter og regnskaber og i øvrigt udøve rådgivendeog vejledende virksomhed.

Man har imidlertid ikke fremsat forslag om etsådant nævn, idet det må befrygtes, at sagernesbehandling først i et nævn, der på grund af op-gavens alsidige karakter måtte have et betydeligtantal medlemmer, derefter i ministeriet vilkunne virke forsinkende på ekspeditionerne.Dertil kommer vanskeligheden ved at afgrænsenævnets kompetence og ved at sammensætte etnævn med sagkyndige medlemmer, som vil kun-ne afse tid til arbejdet.

Derimod må man anse det for nødvendigt, atder til bistand for ministeren ansættes en konsu-lent, som på en enklere måde vil kunne vare-tage en del af det praktiske arbejde.

Budgetter.

Da man inden for rammerne af lovudkastets§ 1 tilsigter en kulturel og kunstnerisk aktivitet,

3*

der både for så vidt angår art og omfang fast-lægges på grundlag af lokale behov, må det påindeværende tidspunkt anses for udelukket atopstille noget sikkert budget for et kulturcenter.

På baggrund af at de i lovudkastets §§ 6 og 7angivne former for statstilskud alle har karakteraf lovbundne udgifter for staten, finder man detfra udvalgets side rimeligt, at der søges tilveje-bragt mulighed for en eventuel begrænsning afdet samlede beløb, staten i det enkelte finansårkan komme til at yde i tilskud til kulturcentre. *

Man har i denne forbindelse overvejet en æn-dret formulering af udkastets § 6 og § 7, hvor-efter de forskellige former for tilskud vil kunneydes med indtil halvdelen af de respektive ud-gifter, således at statsstøtten ikke længere harkarakter af lovbundne udgifter af fikseret stør-relsesorden. Når man fra udvalgets side imidler-tid ikke mener at kunne gå ind for dette forslag,skyldes det, at en sådan formulering er egnet tilhos kommuner og selvejende institutioner atskabe en sådan begrundet usikkerhed med hen-synet til spørgsmålet om størrelsen af det statstil-skud, der kan påregnes til et godkendt kultur-center, at man næppe turde gå igang med op-gaven.

Den nu valgte formulering af udkastets § 6bygger på den opfattelse, at såfremt ministerenfor kulturelle anliggender har godkendt et kul-turcenter i medfør af udkastets § 3, og der pågrundlag heraf med finansudvalgets tilslutningydes dette statslån i medfør af udkastets § 4, hhv.§ 5, bør et sådant kulturcenter have sikkerhed for,at der til driften vil kunne påregnes tilskud i med-før af §§ 6 og 7. Efter udvalgets opfattelse vilen formentlig ønsket begrænsning af statenssamlede tilskud til driften af kulturcentre imedfør af udkastets §§ 6 og 7 kunne ske der-ved, at der på de årlige bevillingslove optagesen rammebevilling af passende størrelse til det-te formål. Udvalget henleder i denne for-bindelse opmærksomheden på, at selv om etkulturcenter opfylder de i udkastets § 3 stil-lede betingelser for godkendelse som tilskuds-berettiget kulturcenter, og selv om etablerings-lån ikke er fornødent, vil miniisteren for kultu-relse anliggender kunne stille spørgsmålet i berounder henvisning til, at der i det pågældende fi-nansår ikke findes fornøden bevilling til at ydetilskud i medfør af §§ 6 og 7 til nye institutio-ner, idet bevillingen på grundlag af de god-kendte budgetter for de allerede etablerede, god-

*) Jvf. den af finansministeriets repræsentant af-givne mindretalsudtalelse side 22.

13

kendte kulturcentre må påregnes at ville medgåfuldtud alene til driftstilskud til disse. Derimodmå det være en konsekvens af tilskuddenes lov-bundne karakter, at staten er forpligtet til at ydetilskud til godkendte kulturcentre, som opfylderbetingelserne herfor, og sådant tilskud må ydesefter de i §§ 6 og 7 indeholdte regler pågrundlag af godkendte budgetter og regnska-ber, selvom den givne rammebevilling dervedoverskrides - f.eks. fordi de budgetterede ind-tægter har svigtet i væsentlig grad. Men mi-nisteren kan afvise forøgede tilskud, såfremtkulturcentret, efter at budgettet er godkendt,måtte have udvidet sin aktivitet udover, hvadder er oplyst i budgettet.

Med henblik på overvejelserne vedrørendestørrelsen af det beløb, der bør søges optaget påbevillingslovene til dækning af driftstilskud imedfør af udkastets §§ 6 og 7, er det efter ud-valgets opfattelse hensigtsmæssigt at søge op-stillet visse vejledende budgetter for såvel kul-turcentre, opført som kommunale institutionersom for selvejende institutioner. Det skal i den-ne forbindelse fremhæves, at de nedenfor an-givne budgetopstillinger ifølge sagens natur erovervejende skønsmæssigt fastsatte. Der er fraudvalgets side kun tilsigtet en angivelse af,hvorledes kulturcentrenes budgetter kan tænkesat blive udformet, uden at der med disse eks-empler er tilsigtet angivet nogen retningsliniefor, hvad der med hensyn til art og omfangmå skønnes ideelt.

Til kulturcentre, opført som kommunale insti-tutioner, ydes i medfør af udkastets §§ 6 og 7dels et årligt bygningstilskud på halvdelen af dedokumenterede nettoudgifter til bygningensdrift, henholdsvis halvdelen af en godkendthusleje, dels et driftstilskud på halvdelen afinstitutionens øvrige nettoudgifter i det omfang,hvori regnskabet sammenholdt med det tidligeregodkendte budget godkendes af ministeren forkulturelle anliggender.

Til kulturcentre, der er selvejende institutio-ner, ydes bygningstilskud som for en kommunalinstitution og et driftstilskud der, sammenlagtmed bygningstilskuddet, udgør 100 % af defaste stedlige tilskud.

Tænker man sig i f.eks. et bysamfund på40.000 indbyggere eller derover opført et kul-turcenter, som omfatter et teater med plads til700 tilskuere, en sal egnet til udstillingerog med plads til 500 personer, en musiksalmed amatørscene og med plads til 200 menne-sker samt herudover 9 studie- og arbejdsrum af

forskellig størrelse og udstyr (f.eks. fra 30 m2

til 100 m2), diskotek med afspilningsrum, hånd-bibliotek, pejsestue, haveanlæg udformet somskulpturpark, samt cafeteria, foyer (der even-tuelt tillige kan benyttes til mindre udstillinger),magasiner, kontorer, kiosk, toiletter og garde-robe og i tilslutning til dette bygningskompleksen inspektørbolig, eventuelt sikringsrum samt defornødne parkeringspladser, vil de samlede ud-gifter til opførelsen af et sådant kulturcenterifølge de for udvalget foreliggende oplysningerandrage ca. 6.000.000 kroner.*

Til opfyldelse af de krav, der i medfør af ud-kastets § 3 stilles med hensyn til arten og inten-siteten af den kunstneriske og kulturelle aktivi-tet som betingelse for godkendelse som tilskuds-berettiget kulturcenter, kan der for et center afden heromhandlede størrelse tænkes udarbejdetet program, der af professionelle arrangemen-ter omfatter teateropførelser, symfonikoncerter,mindre koncerter, oplæsnings- og foredragsvirk-somhed, udstillinger samt filmfremførelser m.v.samtidig med, at der på det amatørmæssige planudfoldes en omfattende aktivitet inden for desamme områder. Amatørvirksomheden kan delsfinde udtryk i den daglige virksomhed, som ud-foldes inden for de forskellige områder i kultur-centrets arbejds- og studielokaler, teater-, musik-og sanggruppers prøvearbejde, amatørmaleresvirksomhed, grafik og andet formningsarbejde,studiekredsarbejde etc., dels give sig udslag ipræsentationsarrangementer.

Der bør tilstræbes en sund økonomi ved in-stitutionernes drift; det bør herved også havesfor øje, at der ikke ved etableringen af kultur-centre påføres andre institutioner en urimeligkonkurrence, hvorfor der bør afkræves entréfor overværelse af institutionens arrangemen-ter i tilsvarende omfang som andetsteds, lige-som der for deltagelse i studiekredse bør beta-les et gebyr af samme størrelse som i øvrigtmå være almindeligt. For deltagelse i amatør-gruppers arbejde, f.eks. amatørmalervirksom-hed, vil det være rimeligt, at de enkelte del-tagere selv participerer i udgifter til eventuel in-struktør og betaler de fornødne materialer, med-mindre virksomheden falder ind under lov omungdomsundervisning m.v. og således holdesuden for kulturcentrets eget program.

Med hensyn til spørgsmålet om aflønning afpersonalet i et kulturcenter af heromhandledeart bemærkes, at arbejdet må påregnes at blive

*) Sml. i øvrigt side 19 planen for opførelse af etkulturcenter m.v. i Høje-Taastrup kommune.

14

omfattende og tidkrævende. Da lederens virk- vedbeskæftigelse ligger andetsteds, og som ersomhed foruden den kulturelle og kunstneriske ansat ved kulturcentret som honorarlønnet, me-tilrettelæggelse af kulturcentrets virksomhed til- dens der til varetagelse af det daglige praktiskelige vil komme til at omfatte et betydeligt ad- arbejde blev ansat en inspektør, aflønnet f.eks.ministrativt arbejde, f.eks. forhandlinger med med et beløb, svarende til en statstjenestemands-kunstnere, foredragsholdere m.fl., tilrettelæg- lønning i 18. lønningsklasse.gelse af programmer og udarbejdelse af bud- Efter udvalgets opfattelse må det afhænge afgetter og regnskaber samt tilsyn med den dag- de foreliggende personelle muligheder på stedet,lige virksomhed i centret, kan det diskuteres, hvilken løsning der i det enkelte tilfælde vilhvordan lederspørgsmålet mest hensigtsmæs- være mest hensigtsmæssig. I budgetmæssig hen-sigt løses. På den ene side vil ansættelse som seende vil der næppe blive væsentlig forskelleder af en i kunstnerisk og kulturel hen- mellem de to forslag.seende kvalificeret person med administrativ Herudover vil det i et kulturcenter som detindsigt være naturlig - hans lønning måtte da heromhandlede være rimeligt at ansætte en hel-formentlig ligge på linie med en skole- eller dags kontordame og en portner (varmemester),biblioteksleders løn - men på den anden side hvortil kommer det fornødne rengøringsperso-vil det næppe være lederen muligt alene at be- nale samt med henblik på gennemførelsen afstride de mange, til dels praktisk betonede større arrangementer et vist timelønnet opsyns-arbejdsopgaver. Under henvisning hertil kunne personale.man overveje i stedet for en heldagsansat leder, For et kommunalt kulturcenter, indrettet stortlønnet på tjenestemands- eller overenskomstvil- set som ovenfor beskrevet, kan opstilles følgen-kår, at knytte en leder til institutionen, hvis ho- de budget:

1) Udgifter.

a) Udgifter til drift af bygningen:Forrentning: 9% af den del af anskaffelsessum-men, som ikke omfattes af statslån, jfr. § 4 -eller 3 mill. kr 270.000 kr.4 % af statslånet (3 mill. kr.) 120.000 »Vedligeholdelse af bygning og inventar (2 %af anskaffelsessummen) 120.000 »Varme (15 kr. pr. m2) og elektricitet 60.000 »Forsikringer 7.000 »Andre udgifter 10.000 »

587.000 kr.

b) Omkostninger ved udgiftskrævende arrangementer.4 symfonikoncerter a 4000 kr 16.000 kr.20 mindre koncertarrangementer a gennemsnit-ligt 1200 kr 24.000 »6 professionelle teaterforestillinger (15 opførel-ser a 3.500 kr.) 52.500 »6 foredrag med film eller lysbilleder a 1000 kr. 6.000 »12 andre foredragsarrangementer, eventuelt meddiskussion, a 500 kr 6.000 »6 litterære arrangementer a 500 kr 3.000 »5 skiftende udstillinger 10.000 »Amatørmæssige arrangementer (udstilling, mu-sik, teater m.v.) 20.000 »6 studiekredse ud over de af lov om ungdoms-undervisning m.v. omfattede 6.000 »Anden virksomhed 5.000 »

~—~ 148.500 kr.

15

trp 148.500 kr. 587.000 kr.c) Andre driftsudgifter.Lederen af kulturcentret (herunder eventueltløn til inspektør, såfremt lederen honorarlønnesjfr. ovenfor) 50.000 kr.1 kontordame 20.000 »1 portner 20.000 »Rengøringspersonale 10.000 »Anden medhjælp 10.000 »Kontorholdsudgifter (telefon, porto, tidsskrif-ter, aviser, annoncering, skrivesager, papir m.v.) 20.000 » 130.000 »Samlede udgifter under b) og c) 278.500 kr. 278.500 kr.

Samlede driftsudgifter 865.500 kr.

2) Indtægter.

4 symfonikoncerter (belægningsprocent 60 - af700 pladser) pr. koncert, billetpris 5 kr 8.400 kr.20 mindre koncertarrangementer (150 tilhørerepr. arrangement) billetpris kr. 3-- 9.000 »15 professionelle teateropførelser (belægnings-procent 60, billetpris gennemsnitlig kr. 10.-) ... 63.000 »6 foredrag med film eller lysbilleder (100 til-hørere, billet kr. 3.-) 1.800 »6 litterære aftener (enkelte uden entréindtægt) 2.000 »5 skiftende udstillinger 0 »Amatørmæssige arrangementer 5.000 »6 studiekredse (gebyrer for deltagelse) 1.000 »Anden virksomhed 1.000 »Samlede indtægter ~~~ ~ 91.200 kr. 91.200 kr.Driftsunderskud bortset fra bygningsudgifter 187.300 kr.

Kulturcentrets samlede underskud 774.300 kr.Statstilskuddet andrager herefter:I medfør af § 6, stk. 1 til drift af bygninger 293.500 kr.I medfør af § 7, stk. 2: driftstilskud, halvdelen af nettoudgift: kr. 187.300.- 93.650 »

Samlet årligt statstilskud i alt 387.150 kr.

Det bemærkes, at man i ovenstående budget har forudsat, at driften af cafeteria hviler i sig selv.Foranstående budget er som nævnt udarbejdet på basis af en anskaffelsessum på 6 mill. kr.

For et kommunalt kulturcenter til en anlægs- rengøring, anden medhjælp og kontorhold kanudgift af 3 mill. kr. vil bygningsudgifterne ud- reduceres noget under hensyn til institutionensgøre lidt over halvdelen eller ca. 300.000 kr. mindre omfang.

Udgifterne til arrangementer m.v. må for- Indtægterne må påregnes ligeledes at blivemodes at blive noget mindre. Udgiften anslås til noget reduceret som følge af bortfald af nogle100.000 kr. af de større indtægtsgivende arrangementer. Be-

Udgifterne til andre driftsudgifter kan ansæt- løbet ansættes til 50.000 kr.tes til 100.000 kr., idet udgiften til lønninger, Budgettet opstilles herefter således:

16

150.000 »

450.000 kr.

150.000 »75.000 »

225.000 kr.

Udgifter til drift af bygningen 300.000 kr.Arrangementer 100.000 kr.Andre driftsudgifter 100.000 »

200.000 kr.Driftsindtægter 50.000 »

Samlede udgifterStatstilskud andrager herefter til drift af bygnin-genDriftstilskud i øvrigtSamlet tilskud

For et mindre, kommunalt kulturcenter, eta- 200—250 m2 etageareal, kan opstilles følgendebleret i lejede lokaler, f .eks. i en ældre villa med budget:

Husleje 25.000 kr.Vedligeholdelse af inventar og indvendig ved-ligeholdelse af bygning 7.000 »Varme og elektricitet 5.000 »Andre udgifter 3.000 »Samlede bygningsudgifterArrangementer 40.000 kr.Andre driftsudgifter (leder, kontorhjælp, ren-gøring, kontorhold) 25.000 »

Samlede driftsudgifter 65.000 kr.

Indtægter (gebyrer m.v.) 5.000 »

Nettodriftsudgifter 60.000 kr.

Kulturcentrets samlede udgifterStatstilskud andrager herefter:HuslejetilskudDriftstilskudSamlet tilskud

40.000 kr.

60-000 kr.

100.000 kr.

20.000 kr.30.000 »

50.000 kr.

For et kulturcenter oprettet som selvejendeinstitution vil de foranstående budgetter i prin-cippet være gældende, dog med den modifika-tion, at der under bygningsudgifter ikke ydestilskud fra staten til forrentning af den sjettedel,der i medfør af lovudkastets § 4, stk. 1, skal til-vejebringes af den selvejende institution selv.

Ved den praktiske tilrettelæggelse af sæsonenmå man for den selvejende institutions vedkom-mende være opmærksom på, at denne ikke harsikkerhed for underskudsdækning, jfr. bemærk-ningerne til §§ 7 og 8 (side 32), idet statstil-skud principielt ydes med 100 % af de fastestedlige tilskud. Aktiviteten må derfor planlæg-ges med udgangspunkt i de stedlige tilskud,man har sikkerhed for at opnå.

På grundlag af foranstående budgetter harudvalget søgt at danne sig et skøn over, hvorstor en årlig bevilling, der bør søges tilvejebragttil dækning af driftstilskud til kulturcentre.

I de første år, hvor der ikke fremkommer ud-gifter til drift af nyopførte centre, men væsent-ligst til institutioner i lejede lokaler, mener man,at en bevilling på 500.000 kr. vil være tilstræk-kelig.

I løbet af nogle år efter ikrafttrædelsen af eneventuel lov om kulturcentre skønnes behovetat ville blive ikke under ca. 2 mill. kr. årlig.

Med hensyn til spørgsmålet om hvilket be-hov, der vil være for statslån til opførelse af nyekulturcentre bemærkes, at man er bekendt medenkelte allerede udformede planer for kommu-

17

nåle kulturcentre, kombineret med anden kultu-rel virksomhed. Skulle disse samt endnu noglefå kulturcentre have bevilget statslån efter deforeslåede regler, skønnes behovet for lånebevil-linger at ville blive ca. 4 mill. kr. årlig i 5 år.Grænserne for, hvad der kan ydes til dette for-mål, fastsættes af finansudvalget, som i henholdtil bestemmelsen i § 4 i lovudkastet skal give til-slutning til ydelse af lånene i hvert enkelt til-fælde.

Nedenfor optrykkes med kommunens og arki-tektens velvillige tilladelse et fra Høje-Taastrupkommune modtaget projekt, udarbejdet af arki-

tekt, M.D.A.L., H. Huulbæk Andersen, for etkulturcenter med institutioner for børn og unge.

Udvalget finder, at det udarbejdede projektpå en tiltalende og hensigtsmæssig måde vilkunne danne rammen om en omfattende kultur-centervirksomhed i en større bymæssig bebyg-gelse, men det fremhæves, at projektet optryk-kes alene som en illustration af, hvorledes en så-dan plan kan udformes, idet det ikke fra udval-gets side er hensigten at henvise til projektetsom et standardmønster for et større kultur-center, allerede af den grund at forslaget ikkeved udvalgets foranstaltning har været under-kastet en nærmere sagkyndig vurdering.

18

Arkitekt H. Huulbæk Andersens bemærkninger:

Kulturcenter

med institutioner for børn og unge i Høje-Taastrup kommune.

Beskrivelse til skitser.Plan 1:500. 1-sal plan 1:500. Axonometri 1:500 og

perspektiver udarbejdet af arkitekt Huulbæk Andersen,Taastrup, i december 1965.

Beliggenheden.I tilslutning til et grønt område, der ad åre kan

etableres langs »Mølleåen« til Vallensbæk Mose ogmåske videre til den nye vestskov, ligger et frit areali den centrale del af Taastrup by.

Arealet ejes af Høje-Taastrup kommune og har tid-ligere været anvendt til »Valbygårdens« avlsbygninger,stuehus, havevænge m. v.

Dette areal skønnes at være af rigelig størrelse til etkulturcenter. Der er på området flere smukke træ-vækster, og vejforbindelser og øvrige byggemodnings-anlæg som kloak, elforsyning og fjernvarme er tilstede.

Udnyttelsen.Af hensyn til omkringliggende lav bebyggelse skøn-

nes det naturligt at foreslå projektet opført i ét plan.For en dels vedkommende sænket under det eksiste-rende terræn.

Program.Arealet foreslås udnyttet til følgende:

1. Institutioner for børn og unge.Udformet på grundlag af Socialministeriets udkastbilag B.

2. Kulturcenter med sale, studierum, rekreative arealerm. v. for et bysamfund på ca. 40.000 indbyggere.Teateranlæg tilknyttet kulturcentret.

3. Ungdomsorganisationernes klublokaler.4. Parkeringsanlæg og det grønne område.

A realdispositio n.Den eksisterende Poppelallé forlænges over arealet

mod øst.Syd for denne vej anlægges børneinstitutionerne i

den vestlige del og tilsluttet kulturcentret, som her-efter følger i den viste udstrækning.

Nord for vejforlængelsen anlægges teaterbygningenmed en overdækket broforbindelse til kulturcentret.

Øst for disse anlæg etableres parkeringspladser forca. 300 automobiler.

I det grønne område anvises plads for ungdoms-organisationernes bygninger.

Det grønne område syd for institutioner og kultur-center anlægges med stier og legepladser som vist.

1.1. Institutioner for børn og ungeudformes som enheder med 20 børn i hver afdeling.

Der tænkes anbragt 6 ens bygninger udformet efterformålet og forbundet med fælles gang til kulturcen-trets vestlige del, hvorved områder og sale kan benyttesaf institutionerne i de tilfælde, hvor det skønnes på-krævet.

Fra hver afdelings legeplads er der adgang til detgrønne områdes legearealer.

2.1. Kulturcentreter disponeret fra en foyer med gange i sydlig og østligretning.

Ved foyer er adgang til lille sal, der tænkes anvendttil foredrag, udstillinger, koncerter m. v.

Til denne sal er knyttet et birum, der skal tjenesom magasin eller solistværelse.

I salen er der plads for ca. 500 personer.Der er ved foyer endvidere disponeret for kontor,

information, kiosk m. v., og fra trappeanlæg i midtenføres man enten ned til kælderområde med toiletter oggarderobe eller op til en overliggende 1. sals foyer,der med bro over vejen forbinder teaterbygningensfoyer.

I forbindelse med foyer føres et ganganlæg modsyd, som tilslutter 9 studie- og arbejdsrum, varierendei størrelse fra 50-100 m2.

Ganganlæg i østlig retning fører gennem et cafe-teria til biblioteksgang og pejsestue. Gangen afsluttermed forbindelse til institutionerne (1.1) og en musik-sal med amatørscene. Salen kan rumme ca. 200 per-soner.

I tilslutning til salen indrettes et diskotek- og af-spilningsrum.

Kulturcentret afsluttes mod syd med en mur, hvor-ved der fremkommer 2 forsænkede haveanlæg beregnettil skulpturudstillinger og lignende.

Pejsestuen er forsænket og tænkes anvendt vedgruppearbejder eller som lektorie i forbindelse medbibliotek.

Ved cafeteriet kan etableres en mindre udendørsserveringsterrasse i skulpturhaven.

Ved Poppelallé opføres en inspektørbolig, ligesomder i forbindelse med cafeteriet indrettes køkken medgårdanlæg.

2.2. Teaterbetragtes i det foreliggende forslag som et selvstændigtanlæg opført nord for vejen, kun forbundet med enoverdækket bro fra det ene foyeranlæg til det andet.

Teatret består af foyer med dertil knyttede facilite-ter som garderobe og toiletter. En teatersal med bal-kon til ialt 680 tilskuere. Salens bageste gulvafsnitindrettes indstilleligt for teater- og filmforevisninger.Denne foranstaltning skønnes nødvendig for at kunneudnytte salen til andre formål såsom udstillinger oglignende.

Scenerum indrettes for turnéformål med garderober,værksteder og magasiner og forsynes iøvrigt med dennødvendige teknik, herunder filmsforevisningsanlæg,belysningsanlæg og lydanlæg.

3.1. Ungdomsorganisationernes klublokalersynes i stor udstrækning at have tilknytning til kultur-centret.

Bygningerne tænkes udført som fritidsbyggeri aforganisationernes medlemmer efter forudlagt plan ogprojekt.

19

4.1. Parkeringsanlag og det grønne område.Det forudsættes, at kørsel til kulturcentret foregår

fra Poppelallé ensrettet mod parkeringsplads, og atudkørsel sker til Markvangen eller til Valby Sidegade.

Det grønne område skal ved ovennævnte anlæg istørst muligt omfang bevare sin nuværende karakter ogbeplantning.

Bygningernes udformning og materialer.Det skønnes rimeligt at anvende »enkle« konstruk-

tioner og materialer og at udforme rum og gang fordet enkle formål at tjene som ramme om det, der skeri dem.

For kulturcentret må fremhæves den store spred-ning af rummene og funktionerne, der skulle mulig-gøre en samtidig udnyttelse.

Samtlige brugsrum og sale udgør ca. 2960 m2, oggangarealerne, der sammenknytter disse, er ca. 1950 m2.

Skulpturhaverne har et areal på ca. 2450 m2.Det store gangareal skulle muliggøre, at der i disse

kunne etableres forskellige mindre udstillinger og der-ved medvirke til samhørigheden.

I nærværende oplæg betragter jeg det som nogetvæsentligt, at der tilknyttes børne- og ungdomsinstitu-tioner samt lokaler for ungdomsorganisationer for der-ved at inddrage såvel unge som ledere i kulturcentretsdaglige arbejde.

Anlægsudgifter.På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at

angive nøjagtige beregninger over udgifterne ved etab-lering, men jeg vil dog anføre nedenstående beløb somretningsgivende:

Børne- og ungdomsinstitutioner.6 enheder + gange kr. 1.300.000,00

Kulturcenter.Bygninger syd forPoppelallé kr. 3.000.000,-Teaterbygning ... kr. 2.500.000,- kr. 5.500.000,00

Ungdomsorganisationer.Bygninger som selvbyggeri kr. 300.000,00

Parkeringsanlæg og grønt område ... kr. 100.000,00

kr. 7.200.000,00

I foranstående tal er medregnet væsentlig inventarog teknik, men ikke grundudgift samt omkostninger.

Taastrup, i december 1963.

20

Resumé

Ved et kulturcenter forstås ifølge udvalgetsforslag et samlingssted for udøvelse af en kul-turel, særlig kunstnerisk virksomhed af såvelprofessionel som amatørmæssig art, hvor denstedlige befolkning kan beskæftige sig med lit-teratur, billedkunst, musik, teater, film m.v. ogdeltage i studiekredsarbejde, fritidsundervisningog lignende.

Til oprettelse og drift af sådanne kulturcentrekan ydes statsstøtte. Støtte kan ydes til både stør-re og mindre centre. Arten og omfanget af denvirksomhed, der skal udøves i det enkelte center,må afhænge af stedlige ønsker og behov, blotkravet om en flerstrenget og alsidig, særligkunstnerisk virksomhed er opfyldt.

Der vil ikke fra statens side blive oprettetkulturcentre. Initiativet hertil må udgå fra enkommune eller en stedlig kreds, og institutionenmå være kommunal eller selvejende.

Institutioner, der oppebærer støtte i henholdtil anden lovgivning, kan udøve en virksomhed,som i et vist omfang kan sidestilles med kultur-centervirksomhed. Sådanne institutioner omfat-tes ikke af reglerne i en lov om statsstøtte til

kulturcentre, idet tilskud ikke kan bevilges tilsamme foranstaltninger i henhold til flere for-skellige tilskudslove.

For at opnå en ensartet bedømmelse af, hvadder må kræves, for at der kan siges at foreliggeet kulturcenter, og af hensyn til kontrollen medstatens udgifter, må godkendelse af kulturcentreske i centralstyrelsen. Ministeren for kulturelleanliggender kan meddele godkendelse, når enrække betingelser er opfyldt, men ansøgeren harikke krav på at opnå støtte til et nyoprettet kul-turcenter, selv om betingelserne er opfyldt, idetstaten må kunne fastsætte rammer for størrelsenaf det samlede tilskud til dette formål.

Støtte fra staten ydes som statslån til opførelseaf en bygning til et godkendt kulturcenter ellertil erhvervelse og indretning af en ejendom idette øjemed.

Til driften af kulturcentret ydes et bygnings-tilskud (huslejetilskud) og et tilskud til centretsvirksomhed. Der er visse forskelle i støtteregler-ne, efter som kulturcentret er kommunalt ellerselvejende.

København, februar 1966.

Harald Engberg-Pedersen. Preben Espersen. Asger Friis. Edvin Hansen.

Frida Horten. E. Allerslev Jensen. Alf Mortensen.

Karsten Olsen. Eigil Thrane Hans Vilstrup.Formand

/ Hans ]acob KjærSekretær

21

Mindretalsudtalelser

Biblioteksdirektøren:

Jeg deler fuldt ud den anskuelse, der liggertil grund for udarbejdelsen af lovudkastet: atdet er ønskeligt at fremme mulighederne for be-folkningens adgang til og medleven i en øgetkulturel aktivitet. Men en kulturcenterlov, dertilsigter oprettelse af en ny kulturinstitution medformål, der på mange måder falder sammen medfolkebibliotekernes, vil efter min opfattelse ska-be uklarhed om, hvordan de enkelte kommunerskal fordele kulturopgaverne på to administra-tivt adskilte virksomhedsområder med nært be-slægtet formål, så meget mere som den nyebibliotekslov af 1964 netop fastslår folkebiblio-tekernes rolle som kulturcentre.

Allerede i lovudkastets formulering af støtte-bestemmelser for tilvejebringelse af samlingslo-kaler kan en sådan kollision konstateres. Den i§ 4 foreslåede statslånsydelse ved opførelse afkulturcentre indebærer en klar forskelsbehand-ling i forhold til de regler, der gælder for biblio-tekets mødelokaler. Bibliotekslokalerne kan ikketilvejebringes ved tilskud eller lån fra staten,men drives med statsrefusion, jfr. bibliotekslo-vens § 5, stk. 3, hvorimod kulturcentrets lokalerforeslås opført med afdragsfrit statslån på indtil50 % og med lav renteydelse, hvortil kommeret særligt bygningstilskud, jfr. lovudkastets § 6.En sådan ordning vil medføre vanskelighederbåde for de bevilgende myndigheder og de en-kelte institutioners ledelse, når kommunens in-vesteringsplan skal lægges.

En udvikling, der kan skabe en sådan usik-kerhed, må imødeses med største betænkelighed.En indskrænkning af bibliotekernes mulighederfor forskriftsmæssig udbygning af lokalerne,hvortil siden biblioteksloven af 1950 hører bådemødesal og studiekredsværelser, jfr. den økono-miske vejledning af 1951 for folkebiblioteker,

afsnit II, punkt 3, vil gribe ændrende ind ibibliotekernes målsætning og virke direkte hin-drende for gennemførelsen af den nye biblio-tekslovs formålsbestemmelse om inddragning afaudio-visuelle materialer i virksomheden.

Efter den nye bibliotekslov er folkebibliote-kerne obligatoriske, således at der senest den 1.april 1969 vil være et folkebibliotek i alle kom-muner. De fleste af de nu eksisterende bibliote-ker har forældede eller utilstrækkelige lokalerog står overfor udarbejdelse af byggeplaner. Ihenhold til § 16 i bekendtgørelse af 13. maj1965 om folkebiblioteker skal Bibliotekstilsynetudtale sig om alle byggeplaner, og denne be-stemmelse er blandt andet indsat i bekendtgø-relsen for at sikre, at kravene til de audio-vi-suelle samlingers etablering og drift bliver til-godeset.

Bibliotekstilsynet vil komme i en vanskeligsituation, hvis en kommune afslår at medtagesådanne særlige lokaler i byggeplanen med hen-visning til, at man senere agter at indrette disselokaler i et kulturhus, opført og drevet efter enkulturcenterlov, på betydelig gunstigere økono-miske betingelser.

Hvis bibliotekslokalerne udvides med særlige»kulturcenterlokaler«, jfr. lovudkastets § 5, så-ledes at tilbygningen sker med tilskud efter enkulturcenterlov, opstår den situation, at loka-lerne skal administreres af to forskellige instan-ser, det kommunale biblioteksudvalg og kultur-centrets bestyrelse, der næppe kan tænkes atvære identiske, jfr. lovudkastets § 3, stk. 1 a.En sådan ordning er urationel og rummer mu-lighed for konflikter.

København, den 13. januar 1966.

E. Allerslev Jensen.

Finansministeriets repræsentant i udvalget, fuldmægtig Karsten Olsen:

Finansministeriets repræsentant finder, at denforeslåede ordning er et eksempel på de refusi-onsordninger, hvor staten i realiteten må betaleefter regning. Det forekommer betænkeligt atetablere en sådan ordning på nærværende tids-punkt, hvor de eksisterende refusionsordningermellem staten og kommunerne er genstand forovervejelse.

Under hensyntagen hertil samt til vanskelig-heden ved at overskue de økonomiske og fi-nansielle konsekvenser ved den foreslåede støt-teordning, må finansministeriets repræsentanttage forbehold overfor ordningen.

København, den 22. marts 1966

Karsten Olsen.

22

Udkast til lov om statsstøtte til kulturcentre

§ i-Efter reglerne i denne lov kan der af staten

ydes støtte til kulturcentre, der som samlingsste-der for udøvelse af kulturel, særlig kunstneriskvirksomhed af såvel professionel som amatør-mæssig art har til formål i egnede lokaler atgennemføre et alsidigt program, der bidragertil at opfylde den stedlige befolknings behov forbeskæftigelse med litteratur, billedkunst, musik,teater, film, m.v. og deltagelse i studiekredsar-bejde, fritidsundervisning og lignende.

%2.Institutioner, der oppebærer støtte i henhold

til anden lovgivning, omfattes ikke af dennelov, selv om deres virksomhed helt eller delvisfalder ind under § 1, jfr. dog § 5, stk. 2, 1. pkt.

§ 3.Ministeren for kulturelle anliggender kan

godkende kulturcentre som berettigede til stats-støtte. Godkendelse kan meddeles såfremt

a) centret er en kommunal eller selvejende in-stitution, der i det omfang, hvori det er for-eneligt med kommunallovgivningen, admi-nistrativt og økonomisk er adskilt fra andreinstitutioner,

b) institutionens vedtægter godkendes af mini-steren,

c) institutionen råder over eller kan tilvejebrin-ge lokaler, der må anses for egnede til for-målet,

d) de fra stedlig side fornødne midler til insti-tutionens oprettelse og drift er sikret,

e) der kan gennemføres et tilstrækkeligt om-fattende og alsidigt program for institutio-nens virksomhed,

f) adgangen til at deltage i kulturcentrets virk-somhed på de herfor fastsatte vilkår er åbenfor alle.

Stk. 2.Godkendelse meddeles for indtil 5 år ad gan-

gen. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis be-tingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt.

Stk. 3.Efter regler, som fastsættes af ministeren, skal

udkast til budget og planer for institutionensvirksomhed årligt forelægges ministeren til god-kendelse.

§ 4.Til opførelse af en bygning til et godkendt

kulturcenter eller til erhvervelse og indretningaf en ejendom i dette øjemed kan der med fi-nansudvalgets tilslutning ydes lån af statskassenpå indtil halvdelen af anskaffelsessummen, her-under værdien af grund og inventar samt ind-retningsudgifter. Det er en betingelse herfor, attegninger, planer og budget for byggeriet ellerkøbet og vilkårene herfor er godkendt af mini-steren for kulturelle anliggender. Er kulturcen-tret en selvejende institution, skal institutionenuden optagelse af lån indskyde mindst en sjette-del af anskaffelsessummen som egenkapital. Un-der særlige omstændigheder kan statslån dogydes, selv om denne betingelse ikke er opfyldt.

Stk. 2.Indrettes der i bygningen lokaler til andre

formål, kan lån kun ydes i forhold til værdienaf de lokaler, der er bestemt til kulturcentretsegen virksomhed.

Stk .3.Statslånet er afdragsfrit og forrentes med 4

pct. p.a.Lånet er fra statens side uopsigeligt, så længe

lånevilkårene overholdes og godkendelse efter§ 3 ikke er udløbet eller tilbagekaldt.

23

Stk. 4.Statslån til selvejende institutioner sikres ved

oprykkende panteret i ejendommen med tilbehørnæstefter lån på indtil 1/3 af den godkendte an-skaffelsessum.

Tilvejebringes lokaler til et kulturcenter vedtilbygning til en bestående kommunal kulturelinstitution, kan der ydes statslån til tilbygningenefter reglerne i § 4 i det omfang, hvori tilbyg-ningen ikke efter lovgivningen om etableringaf institutioner af den pågældende art må ansesfor en naturlig bestanddel af en sådan institution.

Stk. 2.Tilvejebringes lokaler til et kulturcenter ved

tilbygning til en bestående selvejende kulturelinstitution, kan der gennem vedkommende fag-ministerium ydes statsstøtte til tilbygningen efterde regler, der måtte være fastsat for ydelse af så-dan støtte til anlæg af institutioner af den på-gældende art. Det er en betingelse herfor, atkulturcentret er godkendt efter § 3, og at planerog tegninger til tilbygningen er godkendt af mi-nisteren for kulturelle anliggender. Er der ikkefastsat regler om støtte til anlæg af institutioneraf den pågældende art, finder bestemmelsen istk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvaren-

de anvendelse, hvor der i forbindelse med opfø-relse eller erhvervelse af en bygning til en an-den kulturel institution tilvejebringes lokaler foret kulturcenter.

§ 6.Til godkendte kulturcentre, til hvilke der er

ydet statslån i henhold til § 4, ydes der årligt etbygningstilskud på halvdelen af de dokumente-rede nettoudgifter til ejendommen drift.

Stk. 2.Til godkendte kulturcentre, hvis lokaler er til-

vejebragt med statslån i henhold til § 5 elleruden statslån, yder staten et årligt huslejetilskudpå halvdelen af de udgifter til husleje og sæd-vanlig vedligeholdelse, der er godkendt af mi-nisteren for kulturelle anliggender.

Stk. 3.Nærmere regler om grundlaget for beregning

af tilskud efter stk. 1 og 2 fastsættes af mini-steren.

Udover de i § 6 nævnte tilskud yder staten etårligt driftstilskud til godkendte kulturcentre.

Stk. 2.For kommunale kulturcentre udgør driftstil-

skuddet halvdelen af de nettoudgifter, som ikkeindgår i beregningen af tilskud efter § 6, og somifølge regnskab sammenholdt med det godkend-te budget godkendes af ministeren for kulturelleanliggender.

Stk. 3.For kulturcentre, der er selvejende institutio-

ner, udgør driftstilskuddet et sådant beløb, atdette sammenlagt med tilskuddet i henhold til§ 6 svarer til de faste stedlige tilskud til centret.

Dersom årsregnskabet for et kulturcenter, derer en selvejende institution, udviser overskud,skal dette henlægges i en reservefond til imøde-gåelse af eventuelt underskud i følgende regn-skabsår. Reservefonden må kun med tilladelseaf ministeren for kulturelle anliggender anven-des til andre formål.

Stk. 2.Overstiger reservefonden ved et regnskabsårs

udløb det statstilskud, som centret har modtageti regnskabsåret, kan ministeren for kulturelleanliggender kræve det overskydende beløb an-vendt til nedbringelse af statstilskuddet.

%9.Af statstilskud efter §§ 6 og 7 kan der udbe-

tales forskud på grundlag af kulturcentrets god-kendte budget.

§ 10.Forslag om revision af loven fremsættes for

folketinget senest i folketingsåret 1972/73.

§ 11-Denne lov gælder ikke for Færøerne.

24

Bemærkninger til lovforslaget

Fra det af regeringen nedsatte kulturudvalghar ministeriet for kulturelle anliggender mod-taget et forslag om, at der med det formål atskabe bedre vilkår for befolkningens adgang tilkulturel virksomhed tilvejebringes mulighed foren støtte fra staten til etableringen af indby-dende samlingssteder, kulturcentre, hvor folk ideres fritid kan møde kunsten i dens forskelligeformer (bildende kunst, litteratur, musik, teater,film m.v.).

Efter modtagelsen af dette forslag nedsatteministeren for kulturelle anliggender et udvalgmed den opgave dels at foretage en nærmere af-grænsning af den kulturelle aktivitet, der tæn-kes knyttet til kulturcentre, over for de kultureltbetonede fritidsforanstaltninger, som alleredegennemføres med offentlig støtte i henhold tilgældende lovgivning eller bevillingspraksis, delsat udarbejde forslag til en rimelig støtteordning.

Støtte til virksomhed, der kan sammenlig-nes med den foreslåede kulturcentervirksomhed,ydes i et vist omfang i henhold til gældendelovgivning og bevillingspraksis.

Under undervisningsministeriets område erder f.eks. hjemmel til støtte af aftenhøjskoler,hvis virksomhed alene omfatter de kulturelle ogsamfundsbetonede fag; undervisningen, der i etvist omfang kan kombineres med fremvisning affilm, afspilning af bånd, ekskursioner, teaterbe-søg o.lign., er beregnet for personer over 18 år.Foredragsrækker over samme emnekreds kan li-geledes støttes under visse nærmere betingelser,ligesom folkeuniversitetsvirksomheden i et vistomfang tilrettelægger undervisning, foredrags-virksomhed og ekskursioner med kunstneriskefag som emne. De i loven om ungdoms- og af-tenskoler og lov om børne- og ungdomsforsorgindeholdte regler om støtte til ungdomsklubber,herunder om statslån til etablering af samlings-steder for ungdommen kan kun i begrænset om-fang og kun for en bestemt afgrænset alders-gruppe siges at sigte mod formål, der har lighedmed kulturcentervirksomhed. Derimod har lov

om folkebiblioteker m.v. af 27. maj 1964 et sig-te, der rækker langt ud over bogformidlingen.Folkebibliotekernes formål er ifølge nævnte lovat fremme oplysning, uddannelse og kulturel ak-tivitet ved at stille bøger og andet egnet mate-riale til rådighed. Sådant andet materiale ergrammofonplader, film, lyd- og billedbånd, lys-billeder, original kunst, reproduktioner m.v.samt det til dette materiales udnyttelse nødven-dige apparatur. Disse audio-visuelle hjælpemid-ler må betragtes som en naturlig bestanddel afet moderne folkebibliotek, ikke mindst af hen-syn til bibliotekets kontakt med det øvrige folke -oplysende arbejde. Bibliotekerne har således somarbejdsområde ikke blot det interne biblioteks-arbejde men tillige en udadrettet virksomhed,kontaktarbejdet, der bl.a. omfatter afholdelse aflitterære aftener, udstillinger af f.eks. bøger ogkunst og arrangement af musikaftener.

Der foregår på folkebibliotekerne en stadigmere intensiv kulturel aktivitet; der har såledespå en række biblioteker i de senere år været af-holdt kunstudstillinger, forfatteraftener, kriti-keraftener og koncerter. Udgifter til sådant kul-turformidlende arbejde kan medregnes i biblio-tekets tilskudsberettigede driftsudgifter, og derer grund til at formode, at denne udadvendteopgave vil blive taget op af folkebibliotekerne istigende omfang, efterhånden som biblioteksbyg-ningerne udvides eller erstattes af tidssvarendenybygninger.

Et bibliotek, der rummer en foredragssal, dertillige kan gi\e plads for skiftende udstillinger,et passende antal studiekredslokaler og aflyt-ningsrum for plader og bånd vil - når det til-lige har det fornødne tekniske udstyr, f.eks.film- og lysbilledapparater - kunne opfylde enlang række af de funktioner, der tænkes henlagttil et kulturcenter.

Også i visse folkehøjskoler og kunstmuseerfinder der en lignende virksomhed sted.

Det kan således konstateres, at der i dag i for-skellige eksisterende institutioner drives kultu-rel virksomhed, der i større eller mindre grad

25

svarer til den virksomhed, som omhandles i nær-værende lovforslag.

Imidlertid er der på forskellig måde i de se-nere år givet udtryk for et større og mere nuan-ceret behov for samlingssteder, hvor befolknin-gen kan beskæftige sig med kulturelle emner,end de foreliggende muligheder kan dække. Dersynes at være behov for lokaliteter, hvor derbåde kan foregå en aktiv amatørmæssig virk-somhed, afholdes kurser og studiekredse og ar-rangeres udstillinger, koncerter, teaterforestillin-ger, filmaftener m.v. af professionel karakter. Etsamspil mellem disse forskellige former for ak-tivitet indebærer i sig selv en værdi, ligesom detsociale moment ved tilstedeværelsen af et sådantsamlingssted må fremhæves.

Det må da også være af største betydning, atbefolkningens muligheder for at få del i de kul-turelle, også kunstneriske goder, bliver så mang-foldige som muligt; i egne af landet, hvor folke-biblioteket eller andre bestående kulturelle orga-nisationer ikke - eller i al fald ikke uden en væ-sentlig udbygning udover institutionens egetnaturlige behov — vil kunne løse en kulturfor-midlende opgave af så alsidig natur, som manønsker på den pågældende egn, må der væremulighed for med statsstøtte at etablere en in-stitution, der kan blive center for den kunstne-risk-kulturelle aktivitet på egnen og samtidig gi-ve plads for voksenundervisning, kurser, fore-ningsvirksomhed o.lign. i et rimeligt omfang.Alene ved sin eksistens vil et sådant kulturcen-ter formentlig kunne inspirere til aktivitet ogudløse latente behov for at beskæftige sig medde musiske fag og kunsten i dens forskelligeformer.

En forudsætning for, at en lovgivning omstøtte til sådanne kulturcentre lader sig gennem-føre, må imidlertid være, at der drages omsorgfor, at der ikke utilsigtet til samme aktivitet ydestilskud ad flere forskellige kanaler eller gennemen lovgivning om kulturcentre skabes hjemmelfor anlægslån til byggeri, der rettelig i henholdtil anden lovgivning bør løses fra stedlig side.

Det vil således være klart, at institutioner, tilhvilke der i henhold til gældende lovgivningikke kan ydes anlægslån, ikke ved at udvide fo-religgende byggeplaner med udstillings- eller fo-redragssal, studiekredslokaler, atelier eller lig-nende, hvorved institutionen får mulighed forat påtage sig kulturcenteropgaver, kan få stats-lån til den samlede anlægsudgift.

Afgrænsningen vil ofte være vanskelig, navn-lig hvor der ikke i gældende lovgivning for be-

slægtede institutioner, der søges udvidet til kul-turcenter, findes klare normer for de bygnings-mæssige krav, der må stilles til den pågældendeinstitution eller klare normer for, hvad institu-tionens aktivitet skal eller kan omfatte.

Man mener dog gennem forhandlinger medvedkommende myndigheder på grundlag af be-stemmelserne i nærværende lovforslag at kunneløse disse problemer, men det fremgår heraf, aten centralisering af lovens administration vilvære nødvendig.

Det må således være ministeren for kulturelleanliggender, der i hvert enkelt tilfælde afgør,om - eller i hvilket omfang - en institution kangodkendes som tilskudsberettiget kulturcenter;statslån til etablering af bygninger for kultur-centre bør dog kun ydes med tilslutning affolketingets finansudvalg. Når bygningen errejst, må institutionen derimod, så længe denvirker efter sit formål, være tilsikret et drifts-tilskud, i første række til bygningsudgifter, mentillige efter nærmere regler til institutionensdrift som kulturcenter.

Også kulturcentre, der ikke har hjemsted iegen, selvstændig bygning, som alene eller dogvæsentligst er beregnet til kulturcentrets formål,må - når de er godkendt som tilskudsberettigede— kunne påregne statsstøtte inden for rammerneaf et af ministeren godkendt budget. Uden så-dan økonomisk basis vil oprettelsen af kultur-centre i det foreliggende forslags forstand frem-byde en sådan usikkerhed, at man næppe kanpåregne, at kommuner eller stedlige kredse inævneværdigt omfang tør påtage sig opgaven.

Til lovforslagets enkelte bestemmelser be-mærkes følgende:

Til § 1.Det fastslås i lovens første bestemmelse, at

der af staten kan ydes støtte til kulturcentre.Kulturcentrenes formål er at være samlingsste-der for udøvelse af kulturel, særlig kunstneriskvirksomhed, og der gives en nærmere beskrivelseaf de former for kunstnerisk og kulturel virk-somhed, som må udfolde sig for, at man kantale om et kulturcenter i lovens forstand.

Et kulturcenter er således ikke et entydigt be-greb. Det er på den ene side ikke en forudsæt-ning, at alle de anførte former for aktivitet skalvære til stede, og på den anden side er der ikketilsigtet nogen udtømmende opregning af denvirksomhed, som naturligt kan finde sted i etkulturcenter.

Man bør ikke opstille ensartede krav med

26

hensyn til lokaler og virksomhed. Nogle stedervil interessen måske i særlig grad koncentrere sigom musik og litteratur, medens den bildendekunst eller dramatik andre steder vil være detvæsentligste, og atter andre steder er det muligt,at hovedvægten lægges på studiekredsarbejde,film, ballet og folkedans. Kun må det kræves, atinstitutionen i intet tilfælde eksklusivt koncen-trerer sig om enkelte kunstgrene. Kulturcentretmå være hjemsted for en flerstrenget, alsidig,særlig kunstnerisk virksomhed af såvel profes-sionel som amatørmæssig art. Samspillet mellemaktivt amatørarbejde inden for bildende kunst,musik, dramatik, film m.v. og tilegnelsen af,hvad man kan betegne som den professionellekunst må anses for væsentligt. Som naturligebestanddele af et kulturcenter kan nævnes stu-diekredslokaler, øverum for musikensembler,lokaler beregnet for arbejde med maleri, grafik,skulptur, film og fotografi samt lokaliteter forteaterarbejde o.lign. Hertil kommer lokaler tilgennemførelsen af et omfattende og alsidigtkunstnerisk program, hvor kunstudstillinger,musikaftener, litteraturprogrammer, foredrags-serier, film og teater, vekslende eller suppleren-de hinanden giver folk mulighed for at beskæf-tige sig med kunsten i dens forskellige udtryks-former.

Kulturcentrene bør være tiltrækkende sam-lingssteder, hvor der åbnes mulighed for, at folkkan komme til at beskæftige sig med den ellerde former for kunst, som særlig interessererdem, samtidig med at der gennem det nære sam-spil mellem de forskellige kunstneriske og kul-turelle aktiviteter under samme tag skabes etincitament hos den enkelte til at udvide interes-sen til andre områder.

Kulturcentrene bør indeholde lokaler for re-kreative stunder, hvor folk kan nyde en for-friskning, læse bøger og tidsskrifter eller talesammen, f.eks. cafeteria, læsestue eller en for-hal med siddepladser. Det er af betydning, atder også herigennem tilvejebringes mulighederfor at dække behovet for fællesskab, for sam-vær mellem mennesker med fælles interesser.

Kulturcentrene bør være åbne også for andenvirksomhed end den rent kunstneriske. Det vilsåledes være naturligt og i god overensstemmelsemed bestemmelsen i § 45 i bekendtgørelse omlov om ungdoms- og aftenskoler m.v. af 14. ju-ni 1960, at lokaler stilles til rådighed for vok-senundervisningen i dens forskellige former -også i ikke- kunstneriske fag. Det vil endvidereikke være uforeneligt med kulturcentrets idé at

udleje lokaler i begrænset omfang til stedligeforeninger eller møder, ikke mindst i formid-dags- og eftermiddagstimerne. Hvis ikke kultur-centrets eget sæsonprogram omfatter speciellearrangementer for visse aldersgrupper, vil detvære naturligt, at lokaler udlånes eller udlejestil f.eks. visse former for ungdomsarbejde. Manbør dog have for øje, at benyttelse af lokalernetil anden virksomhed end kulturcentrets egen,kun bør ske til foranstaltninger, der ikke er tilgene for kulturcentrets virksomhed som sådant.

Ved afgørelsen af, om et kulturcenter vil kun-ne godkendes i medfør af § 3, stk. 1, må over-vejelserne vedrørende omfanget og arten af denkunstneriske og kulturelle aktivitet, jfr. pkt. e,således baseres på det ovenfor anførte.

Til § 2.Som anført i de indledende bemærkninger fo-

regår der f.eks. ved en del folkebiblioteker alle-rede en virksomhed, der i visse tilfælde kan tæn-kes omfattet af den i § 1 givne beskrivelse afkulturcentrets opgaver, ligesom enkelte museerog andre institutioner driver en nærbeslægtetvirksomhed.

Det siges derfor i § 2, at institutioner, somoppebærer støtte i henhold til anden lovgivning,ikke omfattes af denne lov, selv om deres virk-somhed helt eller delvis falder ind under § 1,idet tilskud selvsagt ikke kumulativt kan bevil-ges til samme foranstaltninger i henhold til flereforskellige tilskudslove. Bestemmelsen er imid-lertid ikke til hinder for, at der ydes statsstøttetil en tilbygning til en bestående selvejende kul-turel institution, f.eks. en højskole, hvor støtteni givet fald ydes af undervisningsministeren ef-ter højskolelovens regler, jfr. § 5, stk. 2, 1. pkt.og anmærkningerne hertil.

Det er ikke hensigten at udelukke, at en kul-turcentervirksomhed kan godkendes etableretsom tilskudsberettiget i et folkebiblioteks elleren anden tilskudsnydende institutions lokaler,når blot kulturcentervirksomheden administrativtog økonomisk adskilles fra anden virksomhed,jfr. bemærkningerne til § 3.

Til § 3.Da der i hvert enkelt tilfælde under hensyn

til de stedlige forhold må foretages en afgræns-ning af, hvad der må kræves, for at der kan si-ges at foreligge et kulturcenter, og for at mu-liggøre en centraliseret kontrol med statens ud-gifter til dette formål, foreslås det bestemt, atministeren for kulturelle anliggender, kan god-kende kulturcentre som berettigede til statsstøtte.

27

Godkendelsen foreslås gjort betinget af, aten række nærmere angivne krav er opfyldt, mendet er ikke hermed hensigten at gøre godkendel-sen til et retskrav for ansøgeren, hvis betingel-serne er opfyldte. Dels beror det i ikke ringegrad på den ansvarlige ministers skøn, om be-tingelserne i det enkelte tilfælde kan siges atvære opfyldt, dels må det være muligt f.eks. affinansielle grunde at udsætte godkendelsen.

Til de enkelte bestemmelser i § 3 bemærkesfølgende:ad a.) Kulturcentret må enten være en kom-munal eller en selvejende institution; andreetableringsformer - f.eks. som aktieselskab -bør ikke komme i betragtning. Institutionen måadministrativt og økonomisk være adskilt fra an-dre institutioner; er kulturcentret kommunalt,og har det lokalefællesskab med en anden kom-munal institution, kan sådan adskillelse kun gen-nemføres i det omfang, hvori det er foreneligtmed kommunallovgivningen, men i sådanne til-fælde må der med henblik på tilskudsberegningtil kulturcentret foretages fuld adskillelse af deto institutioners regnskaber ved regnskabsåretsslutning.ad b.) Det må anses for nødvendigt, at der fore-ligger udførlige vedtægter for institutionensvirksomhed, omfattende bestemmelser om insti-tutionens ledelse - herunder om bestyrelsenssammensætning, ansættelsen af en kunstneriskleder og om kompetenceforholdet mellem besty-relsen og lederen, om vilkårene for deltagelsei institutionens arrangementer, om betingelsernefor udlån eller udlejning af lokaler til andenvirksomhed m.v.ad c.) Begrebet kulturcenter forudsætter tilstede-værelsen af en for formålet egnet ejendom ellerlokaler, der kan danne hjemsted for den i § 1beskrevne virksomhed. En spredning af virk-somheden til forskellige bygninger vil kun rentundtagelsesvis være forenelig med kulturcenter-begrebet.ad d.) Da godkendelsen af et kulturcenter ifølgelovforslagets §§ 6 og 7 bevirker, at der ydesstatstilskud til institutionens drift, vil det værenødvendigt, at institutionens økonomiske grund-lag fra stedlig side er sikret; for etableringsud-gifternes vedkommende vil dokumentation forden fornødne kapitals tilstedeværelse næppefrembyde problemer; kravet om, at de fra sted-lig side fornødne midler til institutionens driftskal være sikret, før godkendelse kan meddeles,må forstås sådan, at driften under forudsætningaf ydelse af statstilskud, kan forventes at være

økonomisk sikret i det tidsrum, for hvilket god-kendelse er meddelt.ad e.) Forud for en eventuel godkendelse måder forelægges ministeren planer for institutio-nens virksomhed, hvoraf det med tilstrækkeligklarhed fremgår, at institutionen opfylder de ibemærkningerne til § 1 nævnte krav, der måstilles til et kulturcenter. Planerne bør ikke blotmere alment beskrive, hvilke opgaver institutio-nen agter at løse, men de bør tillige omfatte de-taillerede planer for den første sæson og ret-ningslinier for de følgende,ad f.) Kulturcentret må principielt være åbentfor alle, men dette udelukker ikke, dels at derf.eks. fastsættes aldersbetingelser, dels at adgan-gen forudsætter betaling af et rimeligt kontin-gent samt entré til en række enkeltarrangemen-ter - koncerter, teaterforestillinger, kunstudstil-linger, filmaftener m.v. - idet institutionens øko-nomi i ikke uvæsentlig grad må baseres på ind-tægter af denne art.

Det er endvidere klart, at vedtægterne bør in-deholde regler, der hjemler ret til afvisning el-ler eksklusion af personer, der ved deres op-træden er uegnede til at deltage i institutionensarrangementer.

Er betingelserne opfyldt, og er på det givnetidspunkt de fornødne finansielle mulighederfor at godkende nye kulturcentre til stede, børgodkendelse meddeles for en vis årrække for atgive institutionen mulighed for at planlægge sitarbejde over en rimelig periode. Det foreslåsderfor, at godkendelse meddeles for indtil 5 årad gangen. Det er en forudsætning, at godken-delsesbetingelserne er opfyldt i hele perioden,og godkendelsen kan derfor tilbagekaldes, hvisdette ikke er tilfældet.

Planer og budget for institutionens virksom-hed må hvert år forelægges ministeren til god-kendelse, idet ministeren til stadighed må kunneovervåge, om institutionens virksomhed fortsatfalder ind under loven om kulturcentre og lige-ledes må have lejlighed til at vurdere, om insti-tutionens budget er rimeligt. Godkendelse af in-stitutionens budget giver dels kulturcentret vej-ledning med hensyn til hvilken virksomhed, derkan forventes støttet af statskassen, dels får mi-nisteren ved behandlingen og godkendelsen afkulturcentrenes årsbudgetter overblik over sta-tens udgifter til dette formål i det følgende fi-nansår. Ved eventuelt kun at godkende dele afbudgettet - f.eks. holde særlige bekostelige ar-rangementer uden for de tilskudsberettigendeudgiftsposter i den pågældende sæson - kan mi-

28

nisteren medvirke til, at statens udgifter til kul-turcentrene holdes inden for rimelige rammer.

Til § 4.Kulturcentrene, der skal danne rammen om et

eksisterende og formentlig voksende kulturliv,må selvsagt være af forskellig størrelse og ud-formning, betinget af den pågældende bys elleregns størrelse og befolkningstæthed. Nogle ste-der kan opgaven bedst løses ved opførelse af enselvstændig bygning, alene eller dog hovedsage-lig bestemt til kulturcentrets virksomhed, andresteder forefindes måske allerede bygninger, dermed fordel kan indrettes til formålet, og atterandre steder vil det være rimeligst at skabe kul-turcentret ved at udbygge en bestående kulturelinstitution, så den tillige kan afgive plads til denher omhandlede virksomhed.

Der er således ikke tilsigtet nogen standardise-ring af kulturcenterbygningerne; generelt mådog anføres, at det vil være af betydning, omopgaven løses på et forsvarligt arkitektonisk ogæstetisk plan, så bygningen såvel ved sin ydrefremtræden som navnlig ved den indvendigedisposition af rummene og disses udformningbliver et attraktivt samlingssted for befolkningen- uden dog at antage karakter af luksusbyggeri.

Med hensyn til lokalebehovet henvises til deti bemærkningerne til § 1 anførte.

Efter bestemmelserne i § 4 kan der ydes stats-lån såvel til opførelse af en bygning til et kul-turcenter som til erhvervelse og indretning af enejendom i dette øjemed. De foreslåede reglersvarer i princippet til de for folkehøjskoler oglandsbrugsskoler, privatseminarier og visse an-dre skoleformer gældende låneregler. Det er enforudsætning, at institutionen som sådan er god-kendt af ministeren, jfr. lovforslagets § 3, og atplaner, tegninger og budget for byggeriet ellerkøbet og vilkårene herfor har kunnet godkendes.Når disse betingelser er opfyldt, vil der væregrundlag for at søge et statslån på indtil 50 %af den af ministeren godkendte anskaffelsessum,herunder værdien af grund og inventar, samtindretningsudgiften. Ydelse af statslån forud-sætter finansudvalgets tilslutning i hvert enkelttilfælde.

Er kulturcentret dannet som en selvejende in-stitution, må denne - uden optagelse af lån -selv have tilvejebragt 1/6 af den fornødne ka-pital, medens resten kan fremskaffes ved opta-gelse af lån. Er denne bestemmelse ikke opfyldt,kan lån normalt ikke ydes en selvejende institu-tion. Det kan dog ikke udelukkes, at det under

særlige omstændigheder — f.eks. hvor den selv-ejende institution til finansiering af et størreprojekt kan skaffe en væsentlig del, men ikkehelt 1/6 af anskaffelsessummen - vil kunne fo-rekomme urimeligt at afvise at yde statslån, ogdet foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til,når særlige omstændigheder foreligger, at di-spensere fra kravet om, at den selvejende institu-tion uden optagelse af lån selv skal indskydemindst 1/6 af anskaffelsessummen.

For så vidt et kulturcenter fra stedlig side ag-tes finansieret delvis derved, at der i bygningenindrettes visse lokaler, bestemt til andre formål- f.eks. kontorer for offentlig eller privat virk-somhed, butikker, biografteater - er det klart,at dette må medføre en begrænsning af et even-tuelt statslån, således at dette kun kan ydes i for-hold til en ved særskilt vurdering fastsat værdiaf de lokaler, der er bestemt til kulturcentretsvirksomhed. Denne regel tager ikke sigte på denlejlighedsvise udlejning af enkelte lokaler i kul-turcentret, f.eks. en sal, til møder, foreninger el-ler kurser, men omfatter alene lokaler, der ikkeindgår i institutionens lokalemasse.

At statslånet i de ovennævnte tilfælde begræn-ses som angivet, bør ikke medføre en tilsvarendebegrænsning af institutionens muligheder for atoptage lån i ejendommen forud for statslånet;dette bør også i disse tilfælde respektere foran-stående lån, der ikke overstiger en tredjedel afden samlede ejendoms opførelsessum, idet manikke ved den i stk. 2 angivne bestemmelse til-stræber en øget sikkerhed for lånet men aleneen begrænsning af dettes størrelse.

Lånenes afdrags- og rentevilkår bør ligeledesfastsættes således, at de er identiske med de forhøjskoler m.fl. gældende regler, hvorfor det fo-reslås, at lånene bliver afdragsfrie og forrentesmed 4 % p.a. Lånet bør fra statens side væreuopsigeligt, så længe lånevilkårene overholdes,og godkendelse efter § 3 ikke er udløbet ellertilbagekaldt, idet det stedse må være en forud-sætning, at bygningen anvendes til kulturcen-tervirksomhed af en sådan art, at betingelsernei § 3 fortsat er opfyldt.

Lån, ydet til selvejende institutioner, bør sik-res ved oprykkende panteret i bygningen medgrund og tilbehør næst efter lån, der ikke måoverstige en tredjedel af ejendommens værdi.Man foreslår denne begrænsning, der svarer tilhøjskolelovens lånebestemmelser, under hensyntil ønskeligheden af at institutionens driftsbud-get holdes på et rimeligt niveau.

Medens de i denne paragraf foreslåede regler

29

som nævnt svarer til højskolelovgivningens til-svarende bestemmelser, har man ikke ment i for-slaget at burde optage en til højskolelovens § 17svarende bestemmelse om hjemmel for ydelseaf lån til senere tilbygninger m.v., idet nærvæ-rende lovforslag jo tager sigte på etablering afikke tidligere eksisterende institutioner, hvorforudvidelse af de pågældende nybygninger ikkevil komme på tale, før den eventuelle lov omkulturcentre ifølge bestemmelsen i forslagets §10 skal forelægges folketinget til revision, vedhvilken en bestemmelse om hjemmel for ydelseaf lån til tilbygninger m.v. formentlig bør ind-arbejdes i loven.

En særlig mulighed for en gunstig løsningaf stedlige behov for oprettelse af et kultureltsamlingssted af den her omhandlede art forelig-ger ved en kombineret benyttelse af teaterlovensog nærværende forslags bestemmelser.

I henhold til kapitel 5 i lov nr. 202 af 31.maj 1963 om teatre kan der på visse betingelserydes lån til kommuner eller selvejende institu-tioner til indretning af nye teaterlokaler fortournerende teatervirksomhed, ligesom der ermulighed for ydelse af lån til erhvervelse af tea-terbygninger og udvidelse eller forbedring afdisse. Ifølge lovens kapitel 2 er der ud over be-stemmelserne om statstilskud til landsdelssceneråbnet mulighed for at yde statsstøtte til kommu-nale teatre. En samtidig løsning af det stedligebehov for et funktionsdygtigt teater og for etkulturcenter i denne lovs forstand vil formentligi flere tilfælde med held kunne søges gennem-ført, idet ikke blot statsstøtte ved kulturministe-riets formidling kan søges tilvejebragt til beggeinstitutioner, men et lokalemæssigt fællesskabkan tilvejebringes f.eks. ved benyttelse af tea-trets foyer til udstillinger og møder og ved tea-tersalens og scenens anvendelse også til kultur-centrets øvrige virksomhed.

Det er dog en forudsætning for at opnå stats-lån til indretning af et teater, at bygningen op-fylder en række krav med hensyn til størrelse ogindretning. Ministeriet for kulturelle anliggen-der vil udgive en vejledning om indretning afteaterlokaler, hvoraf disse krav vil fremgå.

Til § 5.En kulturcentervirksomhed, som den er be-

skrevet i lovforslagets § 1, jfr. bemærkningernetil nævnte paragraf, vil også kunne etableres itilknytning til en anden kulturel institution. Ide færreste tilfælde vil en sådan institution råde

over alle de for et kulturcenters virksomhed for-nødne lokaler, hvorfor en udvidelse af institu-tionens bygning ved tilbygning eller fremskaf-felse af supplerende lokaler på anden måde of-test vil være fornøden.

Som kulturelle institutioner, der kan forventesat vise sig egnede til udbygning, så de tilligekan påtage sig en kulturcentervirksomhed i den-ne lovs forstand, kan nævnes folkebiblioteker,visse kunstmuseer, teaterbygninger, højere lære-anstalter, seminarier, folkehøjskoler, erhvervs-skoler og andre skoler.

Ligesom det imidlertid er klart, at tilskud tilkulturcentrets drift i sådanne tilfælde må forud-sætte en administrativ og økonomisk adskillelseaf de to institutioner, jfr. bemærkningerne til§ 3 a) og til § 6, vil det være nødvendigt, at deti hvert enkelt tilfælde nøje fastlægges, hvilkelokaler den pågældende institution - »moderin-stitutionen« - må siges at have behov for til egetbrug og hvilke, der alene skyldes institutionensudvidelse til kulturcenter i denne lovs forstand.Der kan selvfølgelig ikke med hjemmel i en lovom kulturcentre ydes statslån til tilvejebringelseaf lokaler, som vedkommende institution alle-rede til eget behov bør råde over.

Der må i øvrigt sondres mellem udvidelse afhenholdsvis en kommunal og en selvejende kul-turel institution.

For så vidt angår en bestående kommunal kul-turel institution foreslås der tilvejebragt hjem-mel for ydelse af statslån til en tilbygning efterreglerne i § 4, men som nævnt kun i det om-fang, hvori tilbygningen ikke efter lovgivningenom etablering af institutioner af den pågældendeart må anses for en naturlig bestanddel af ensådan institution. Der vil således ikke kunneydes statslån til tilbygningen, hvis f.eks. de gæl-dende normer for etablering af et folkebibliotekangiver de lokaler, der ønskes tilbygget, som ennaturlig bestanddel af et folkebibliotek. En af-grænsning af bygningskravene må foretages ihvert enkelt tilfælde med bistand af de sagkyn-dige instanser, herunder den centralstyrelse, un-der hvis ressort institutionen henhører.

Oprettes et kulturcenter ved tilbygning til enbestående selvejende institution, frembyder dersig særlige problemer. Forslaget til udbygningenkan kun søges fremmet af bestyrelsen for »mo-derinstitutionen«, idet alene den kan disponereover ejendommen brugsmæssigt og økonomisk;alligevel må der etableres en særlig bestyrelsefor kulturcentret som institution, selv om dennesmedlemmer for en dels vedkommende forment-

30

lig vil være identiske med medlemmerne af»moderinstitutionens« bestyrelse. Det må ansesfor juridisk vanskeligt gennemførligt og admi-nistrativt uhensigtsmæssigt, dersom statslån tilsamme bygningskompleks kunne bevilges i hen-hold til to forskellige love, der måske henhørerunder hver sit ministeriums ressort. Ønskes så-ledes et kulturcenter etableret ved tilbygning tilen folkehøjskole, må supplerende statslån hertilsøges af undervisningsministeren efter reglernei loven om folkehøjskoler men under henvisningogså til loven om kulturcentre; det må dog væreen forudsætning herfor, at kulturcentret er god-kendt i henhold til § 3, og at planer og tegnin-ger dertil er godkendt af kulturministeren. Lånetbør ydes med folkehøjskolen som låntager, idetalene denne såvel administrativt som juridiskhar beføjelse til at disponere over ejendommen.Skulle kulturcentret ophøre med at virke som så-dant, vil forpligtelserne i henhold til lånevilkå-rene herefter alene påhvile folkehøjskolen, me-dens de øgede bygningsudgifter under kultur-centrets beståen modsvares af lejeindtægter, jfr.§ 6, stk. 2.

Er der derimod ikke i den for den pågælden-de institution gældende lovgivning hjemmel forydelse af statsstøtte til dækning af institutionensanlægsudgifter, idet disse alene påhviler denselvejende institution, f.eks. et kunstmuseum,må statslån til institutionens udbygning kunneydes efter reglen i § 5, stk. 1. Herved tilveje-bringes en ønskelig ligestilling med hensyn tilde økonomiske vilkår for udbygning af f.eks. etkommunalt folkebibliotek, en folkehøjskole oget museum til kulturcenter.

De i nærværende paragraf omhandlede reglerbør finde tilsvarende anvendelse, hvor den in-stitution, der agtes udbygget til kulturcenter,endnu ikke er oprettet eller agtes overflyttet tilen nybygning. I sådanne tilfælde må det pågrundlag af foreliggende planer og tegningerfastslås, hvilke lokaliteter, der må siges at væreindarbejdet i planen for at muliggøre, at institu-tionen tillige kan virke som kulturcenter; eteventuelt statslån vil da alene kunne søges ydeti forhold til værdien af den sidstnævnte del afbyggeriet.

Bestemmelserne i § 5 omhandler kun tilbyg-ninger til kommunale eller selvejende institu-tioner, men der er naturligvis intet til hinderfor, at lokaler til et kulturcenter kan tilveje-bringes ved tilbygning til en kulturel statsinsti-tution, som opføres for statsmidler, og hvis driftfinansieres efter principperne i §§ 6 og 7.

Til § 6.Medens spørgsmålet om ydelse af statslån til

etablering af et kulturcenter ifølge nærværendelovforslag skal forelægges de bevilgende myn-digheder i hvert enkelt tilfælde, vil det værenødvendigt, at driftstilskud til allerede etable-rede og godkendte kulturcentre kan påregnesydet under visse i loven angivne betingelser.Hvis ydelsen af driftstilskud til sådanne centreblev gjort til et rent diskretionært anliggende,ville det medføre, at de stedlige instanser -kommunerne eller den selvejende institution -næppe turde påtage sig opgaven at oprette kul-turcentre.

Det er klart, at de kulturcentre, til hvilke derer ydet statslån i henhold til § 4, har krav på ensærlig sikkerhed for, at staten - så længe insti-tutionen løser sin opgave som kulturcenter -yder et tilskud til bygningens drift, der ikke erafhængigt af ministerens skøn eller størrelsenaf en forhåndenværende bevilling. Det foreslåsderfor, at der til sådanne kulturcentre ydes etbygningstilskud på halvdelen af de dokumen-terede nettoudgifter ved ejendommens drift.

I udgifterne kan ikke medregnes hovedistand-sættelser eller andre større bygningsarbejder; ej-heller kan afdrag på lån som kapitalopsparinghenregnes under driftsudgifter.

I de indtægter, der fradrages inden nettoud-giftens fremkomst, bør medregnes ikke blot mu-lige faste lejeindtægter og forpagtningsafgiftermen også indtægten ved lejlighedsvis udlejningaf lokaler.

Til kulturcentre, hvis lokaler er tilvejebragtved tilbygning til en anden kulturel institutionmed statslån i henhold til lovforslagets § 5 elleruden statslån, kan der ikke ydes bygningstilskudefter disse regler, idet det ikke vil være muligtmed fornøden nøjagtighed og sikkerhed at be-regne nettobygningsudgifter alene for en del afen bygning. I disse tilfælde foreslås derfor ydetet huslejetilskud, der - for mest muligt at mod-svare det ovennævnte bygningstilskud — findesat burde fastsættes til halvdelen af de af mini-steren godkendte udgifter til husleje og sædvan-lig vedligeholdelse af lokalerne, for så vidt den-ne påhviler lejeren. Det vil altså som regel værehalvdelen af den faktisk erlagte husleje efterfradrag af fremlejeindtægter, der ydes; men itilfælde hvor den ydede husleje skønnes urime-lig høj, ydes kun refusion i forhold til det god-kendte beløb.

En særlig situation opstår i tilfælde, hvor lo-kaler er stillet gratis til rådighed for institutio-

31

nen; i sådanne tilfælde bør vedligeholdelsesud-gifter kunne medregnes blandt de tilskudsberet-tigende udgifter.

Til § 7.Ud over tilskuddet til bygningens drift (hen-

holdsvis huslejetilskud) finder man, at der børydes et tilskud til driften i øvrigt. Reglerne omdette sidste tilskud er forskellige, alt efter sominstitutionen er kommunal eller selvejende.

For kommunale institutioner foreslås, at sta-tens tilskud ydes med halvdelen af de af institu-tionens nettoudgifter, som ikke indgår i bereg-ningen af tilskud efter § 6. Da institutionensbudget forudgående er blevet godkendt af mini-steren, og da der herigennem er givet udtrykfor, i hvilket omfang institutionens driftsudgif-ter vil kunne danne grundlag for statstilskud,må beregningsgrundlaget for statstilskuddet be-grænses til de nettoudgifter, der — sammenholdtmed det i henhold til § 3, stk. 3, godkendtebudget - kan godkendes af ministeren. Medensdet således kan påregnes med sikkerhed, at etregnskab, der svarer til et godkendt budget, kandanne grundlag for statstilskuddets beregning,vil merudgifter, der ikke hidrører fra sædvanligeprisstigninger, kun kunne forventes taget i be-tragtning i begrænset omfang, f.eks. i tilfælde,hvor budgetterede entréindtægter har svigtet.Til bygningsudgifterne (huslejen) ydes somnævnt tilskud i forhold til dokumenterede netto-udgifter, altså uafhængigt af et konkret skøn,og bygningsregnskabet må derfor holdes adskiltfra institutionens øvrige driftsregnskab, hvor re-fusionens størrelse i højere grad er afhængig afministerens godkendelse af regnskabet.

Det må af ministeriet fastslås, hvilke udgifterder bør medtages under bygningsudgifter oghvilke, der henhører under det øvrige drifts-budget.

For kommunale institutioners vedkommendeforeslås således i realiteten etableret en ordning,hvorved et fremkommende driftsunderskuddækkes ligeligt af stat og kommune, dog atstatstilskuddet til den del af driften, der ikkefalder ind under bygningens drift som sådan,kun kan ydes i forhold til det af ministerengodkendte regnskab.

For selvejende institutioners vedkommendeforeslås ydet et statstilskud af samme størrelsesom de faste stedlige tilskud, idet man her ikkeved ydelse af halvdelen af et eventuelt drifts-underskud efter de ovenfor beskrevne retnings-linier kan afhjælpe, at institutionen mangler

dækning for den anden halvdel af underskud-det. Ved ydelse af 100 % af de faste stedligetilskud - efter fradrag af statens tilskud til byg-ningsudgifterne - undgås en direkte sammen-kædning af driftsresultatet og størrelsen af sta-tens tilskud. Ved faste stedlige tilskud forståsmere kontinuerlige tilskudsyd eiser, jfr. den forsåvel kunstmuseer som kulturhistoriske museertrufne tilskudsordning (lov nr. 118 af 15. april1964 om statstilskud til kunstmuseer og lov nr.54 af 4. marts 1964 om ændring af lov om dekulturhistoriske lokalmuseer). Ved den nævnteordning sikrer man sig, at den lokale interessefor den pågældende institution har en sådanstyrke, at den manifesterer sig i en ikke ubety-delig økonomisk indsats, og man opmuntrer vedtilsagn om ydelse af det samme beløb fra staten,som ydes i faste stedlige bidrag, til en rimeligajourføring af institutionens driftsmidler.

Til § 8.Fastsættes statstilskuddet til 100 % af de faste

stedlige tilskud, vil der være mulighed for, at enselvejende institution i et eller flere regnskabs-år, hvor kulturcentrets arrangementer har haftstor tilslutning, kan få overskud på driftsregn-skabet. Det findes derfor rimeligt, at det i lovenfastsættes, at sådant overskud skal henlægges ien reservefond til imødegåelse af eventuelt un-derskud i følgende regnskabsår; dog bør mid-lerne med ministerens tilslutning kunne anven-des til andre formål, f.eks. visse påkrævede eks-traordinære anskaffelser eller bygningsforbed-ringer.

Da det ikke findes rimeligt, at en institutionpå grundlag af offentlige tilskud skal kunne op-spare en større kapital, foreslås det bestemt, atministeren, hvis reservefonden ved et regnskabs-års udløb udgør mere end det i samme regn-skabsår oppebårne statstilskud, kan kræve detoverskydende beløb anvendt til nedbringelse afstatstilskuddet for følgende år. Når sådan an-vendelse af det overskydende beløb ikke fore-slås gjort obligatorisk, skyldes det, at der kantænkes tilfælde, hvor f.eks. en hovedistandsæt-telse, en fornyelse af inventar eller overtagelseaf nye lokaler kan motivere, at en fortsat for-øgelse af reservefonden bør tillades.

Til § 9.For at sikre kulturcentrene en passende drifts-

kapital foreslås det, at der kan udbetales forskudpå grundlag af et godkendt budget. Sådant for-skud må begrænses til beløb, der klart liggerinden for rammen for det endelige tilskud.

32

Til § 10.Når der efter forløbet af et vist åremål, for-

mentlig 5 år, efter lovens ikrafttræden kan for-ventes at være etableret forskellige typer af kul-turcentre, herunder institutioner i egen bygning,hvorved et passende erfaringsgrundlag er til-vejebragt, bør forslag til revision af loven fore-lægges for folketinget.

Størrelsen af statens årlige udgifter til kultur-centre kan ikke forud beregnes, men der bør af-sættes en rammebevilling på de årlige finans-love, inden for hvilken udgifterne til drift afkulturcentre principielt må holdes. Da somnævnt tilskud til driften af de kulturcentre, derer opført med statslån må være sikret, kan god-kendelse af nye kulturcentre kun ske i det om-fang, de dermed forbundne tilskud skønnes atkunne afholdes inden for rammen. Det må her-ved fremhæves, at bevillingsrammen til en visgrad må være fleksibel, idet bygnings- og drifts-tilskud til allerede godkendte kulturcentre førstved den efterfølgende regnskabsaflæggelse kanendeligt beregnes.

Bevillingsrammen for de første 5 finansårefter lovens ikrafttræden foreslås fastsat til i alt20 mill. kr. for hele perioden til ydelse af stats-lån.

Til belysning af hvor stort et behov der kanforventes at blive for statsstøtte til driften afkulturcentre, er der i det ministerielle udvalgsbetænkning opstillet anslåede budgetter for kul-turcentre af forskellig størrelse. For et stort kul-turcenter til ca. 6 mill. kr. er beregnet et drifts-tilskud på 350-400.000 kr. For et mellemstortcenter til en anlægsudgift på 3 mill. kr. er til-skuddet anslået til 200-225.000 kr. og for etmindre kulturcenter, etableret i lejede lokaler50.000 kr. årlig. Såvel disse tal som vurderingenaf, i hvor stort et omfang der efter vedtagelse afen lov om statsstøtte til kulturcentre vil blive op-rettet sådanne institutioner, må efter sagens naturhvile på et skøn, og man anslår, at der i det før-ste år efter lovens vedtagelse, hvor der ikkefremkommer udgifter til drift af særlige til kul-turcentre opførte bygninger, vil være behov foren bevilling på 500.000 kr., og at der på læn-gere sigt bør afsættes ikke under 2 mill. kr. år-ligt til dette formål.

33