Vegetation og økologi i rigkær - EnviNa · 2019. 9. 24. · Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi? 12 Den rigtige hydrologi –rigelige mængder næringsfattigt grundvand

18.-19. SEPTEMBER 2019

KURSUS OM HYDROLOGI OG ØKOLOGI I GRUNDVANDSFØDTE NATURTYPER1

Vegetation og økologi i rigkær

Dagmar Kappel Andersen, COWI

Indhold fra programmet

218.-19. SEPTEMBER 2019

KURSUS OM HYDROLOGI OG ØKOLOGI I GRUNDVANDSFØDTE NATURTYPER

• Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper?

• Hvad karakteriserer et rigkær i god økologisk tilstand?• Næringsstoffers betydning i rigkær, tålegrænser for N og P?; Hvad er

næringskoncentrationerne i et godt rigkær?• Vandstand og rigkærsvegetation• Hvilke økologiske faktorer er vigtigst, hvis vi skal

opretholde/genskabe gunstige forhold og høj artsdiversitet?• Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi?• Oversvømmelsers betydning (positivt/negativt)• Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær?• Foreløbige resultater af ådalsprojektet

Grundvandsafhængig natur

318.-19. SEPTEMBER 2019


• Afhængig af grundvandstilførsel (surprise)• Lav næringstilgængelighed• Mere eller mindre stabil vandstand• Relativt høj pH (>5.5)• (Lysåbent habitat)

• Rigkær• Kildevæld• Hvas avneknippemose• Våde enge• Pilekrat• Aske-/ellesumpe• Hængesæk• …

Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og

vandkemiske forhold i grundvandsbetingede

naturtyper?

418.-19. SEPTEMBER 2019


Arterne afspejler nuværende og tidligere forhold

› Tilgængelighed af ressourcer

› Lys, vand og næringsstoffer

› Graden af forstyrrelse

› Vind, vand, brand, sne/is og store dyr

Philip Grime: To overordnede processer styrer artssammensætningen:

Grad af forstyrrelse

Tilgængelighed af ressourcer

Høj Lav

Høj Pionérarter Ingen mulige

Lav Konkurrence-arter

Stresstolerante arter

Hvad karakteriserer vegetationen i grundvandsafhængige habitater?

518.-19. SEPTEMBER 2019


Aneura pinguis

Bryum pseudotriquetrum

Calliergonella cuspidata

Campylium protensum

Campylium stellatum

Cratoneuron filicinum

Ctenidium molluscum

Dicranum bonjeanii

Fissidens adianthoides

Limprichtia cossonii

Palustriella commutata

Palustriella falcata

Philonotis calcarea

Philonotis fontana

Tomentypnum nitens

bukkeblad

djævelsbid

eng-troldurt

kær-ranunkel

kær-trehage

kødfarvet gøgeurt

leverurt

mygblomst

sump-fladstjerne

sump-hullæbe

tormentil

trævlekrone

tvebo baldrian

vibefedt

vinget perikon

hjertegræs

dværg-star, kompleks

krognæb-star

loppe-star

skede-star

tvebo star

alm. star

fåblomstret kogleaks

smalbladet kæruld

blågrå siv

glanskapslet siv

Indikatorarter / typiske arter

Mosser Græsagtige planter

Små urter

Hvilke økologiske faktorer er vigtigst, hvis vi skal opretholde/genskabe

gunstige forhold og høj artsdiversitet?

718.-19. SEPTEMBER 2019


5.0 5.5 6.0 6.5 7.0 7.5

05

10

15

20

25

E-light

Typic

al S

pecie

s

5 6 7 8 90

510

15

20

25

E-moisture

Typic

al S

pecie

s

3 4 5 6 7

05

10

15

20

25

E-nutrient

Typic

al S

pecie

s

0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

05

10

15

20

25

Nutrient ratio

Typic

al S

pecie

s

-1.5 -1.0 -0.5 0.0 0.5 1.0 1.5

05

10

15

20

25

Residual N

Typic

al S

pecie

s

4.5 5.0 5.5 6.0 6.5

05

10

15

20

25

E-reaction

Typic

al S

pecie

sT

yp

ica

l sp

ecie

sT

yp

ica

l sp

ecie

s

Lys Fugtighed

5.0 5.5 6.0 6.5 7.0 7.5

05

10

15

20

25

E-light

Typ

ica

l S

pe

cie

s

5 6 7 8 9

05

10

15

20

25

E-moisture

Typ

ica

l S

pe

cie

s

3 4 5 6 7

05

10

15

20

25

E-nutrient

Typ

ica

l S

pe

cie

s

0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

05

10

15

20

25

Nutrient ratio

Typ

ica

l S

pe

cie

s

-1.5 -1.0 -0.5 0.0 0.5 1.0 1.5

05

10

15

20

25

Residual N

Typ

ica

l S

pe

cie

s

4.5 5.0 5.5 6.0 6.5

05

10

15

20

25

E-reaction

Typ

ica

l S

pe

cie

sT

ypic

al specie

sT

ypic

al specie

s

NæringpH

Anta

l ty

pis

ke a

rter

Gennemsnitlige Ellenberg-indikatorværdier

Hvad karakteriserer et rigkær i god tilstand?Vandkemiske forhold – det nærmeste vi kommer tålegrænser

8

Økohydrologiprojektet (2010):

Stor variation afhængig af vækstsæson, nedbør, lokal punkttilførsel.

Generelt havde rigkær med god tilstand:

Under 1 mg NO3-N/L

Under 1 mg PO4-P/L (De fleste lå under 0.1 mg PO4-P/L)



10-2.00

10-1.00

100.00

101.002 3 4 5 6 2 3 4 5 6 2 3 4 5 6 2

Nmax

10-2.00

10-1.00

100.00

9

2

3

456

8

2

3

456

8

2

3

456

8

Pm

ax

0.7

0

0.7

5

0.8

0

B

GP

GC

BGPGC

B

GP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

GP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

BGP GC

BGP

GC

B

GP

GC

B

GP

GC

Max-værdier af NO3-N og PO4-P målt i de enkelte punkter i forskellig dybde og på forskellig årstid

• Vandstand og rigkærsvegetation

918.-19. SEPTEMBER 2019


Hvad karakteriserer et rigkær i god tilstand?Vandstand og vegetation

10

Johansen m.fl. 2017: Sammenhæng mellem indikatorarter/mosser for rigkær i god tilstand og forskellige vandstandsmål.

Vandstandsforholdene forklarer en del variation, særligt for mosserne. Forklaringsgraden forbedres, når vandstand kombineres med et mål for næringsstatus (næringsratio)



Den gode tilstand

1118.-19. SEPTEMBER 2019


Lav nærings-tilgængelighed

Grundvand

God tilstand

Høj, stabil vandstand

Lav vegetationshøjde

Lysåbne forhold Græsning/

høslæt

Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi?

12

Den rigtige hydrologi – rigelige mængdernæringsfattigt grundvand - erforudsætning for forekomst

Græsning/slæt kan være en forudsætningfor at opnå god tilstand i et område, hvorden rigtige hydrologi er til stede

Grundvand er selvfølgelig vigtigst igrundvandsafhængig natur!



Ugræsset rigkær ved Blåkilde dambrug

Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi?

1318.-19. SEPTEMBER 2019


Problem-områder? Den rigtige hydrologi er til stede –men grundvandet “dur ikke”

1418.-19. SEPTEMBER 2019


Der er masser af grundvand

Næringsniveauerne er forhøjede.

Hvad gør man så?

Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld

15

To kildevæld (gule) med forskelligtnæringsindhold.

Rigkær (grøn) og gammelt pilekrat (blå)

Masser af grundvand i kildevældene!

Total N:

0.84 mg/L

Total P:

Store væld: 0.19 mg/L

Lille væld: 0.05 mg/L



Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld, det store væld

1618.-19. SEPTEMBER 2019


Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld, pilekrat og rigkær

1718.-19. SEPTEMBER 2019


Sillerup væld

18

Potentialet for god tilstand findes tydeligvis iområdet (rigkær/pilekrat).

Forbruges/bindes N og P i pilekrattet, eller erder tale om en anden grundvandsforekomst?

Udnyttelse af “det gode vand”:

Potentiale for udvidelse af areal med rigkær



Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær?

19

Som udgangspunkt: Nej. Grøfterne bidrager til at fastholde en unaturlighydrologi, der understøtter nedbrydning af tørven og sætning af ådalene.

Men de hydrologiske systemer er modificerede i hele ådalen

Brandmandens lov bør også gælde her! (Bevar det uerstattelige først)

- Sikre afløb fra gode områder, så de ikke står under permanent vand



Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær?

2018.-19. SEPTEMBER 2019


› Helnæs Made; rigkær med mygblomst

› Området liggerunder havetsoverflade

Oversvømmelsers betydning

21

Forsøg med oversvømmelse og sedimentdeposition i Kastbjerg ådal

➢ 60 prøvefelter i tre delområder

➢ 5 kontrol, 5x3 behandlinger

➢ Oversvømmelse med åvand fra januar –april 2009

➢ Deponering af rent, groft sand og fint sediment fra Odense Å

➢ Registrering af vegetationen i 50X50 cm i 2009-2014




2218.-19. SEPTEMBER 2019


PRC-analyse: Tidslig udvikling i hyppigheden af forskellige planteegenskaber

Planteegenskaber relateret til eutrofiering er associeret med det fine sediment.

Groft sediment og vandløbsvand alene ændrer ikke hyppigheden af forskellige planteegenskaber


2318.-19. SEPTEMBER 2019


Oversvømmelsers betydning- Hvad er der sket?

2418.-19. SEPTEMBER 2019


➢ Kæret ligger tæt ved skræntfoden, hvor overfladenært grundvand strømmer ud

➢ Græsning og årlig slåning er ophørt fra sommer 2009

➢ Nitratkoncentration i Kastbjerg Å er høj (8 mg/L) sammenlignet med det nationale gennemsnit (3-5 mg/L)

➢ Grundvandsspejlet er lavere end i de to øvrige delområder

➢ Nedsivning i første del af vækstsæsonen?

2015

2008


2518.-19. SEPTEMBER 2019


➢ Oversvømmelser af ånære arealer er en del af et naturligt hydrologisk regime

➢ Genslyngninger og hævning af vandløbsbund kan hæve den generelle grundvandsstand i ådalen og genskabe en mere naturlig hydrologisk sammenhæng i ådalene

➢ Høj grundvandsstand i beskyttede naturtyper modvirker nedsivning af vandløbsvand så oversvømmelser primært virker som en naturlig forstyrrelse

➢ Aflejring af næringsrigt sediment er et problem, også efter en længere årrække

➢ Lange oversvømmelser med næringsrigt vandløbsvand, der fortsætter ind i vækstsæsonen kan være dråben, der tipper den gode tilstand

Hvad er ”Ådalsprojektet” - og hvor langt er vi?

2618.-19. SEPTEMBER 2019


› Kortlægning, genopretning og forvaltning af grundvandsfødte moser og kildevæld

› Samarbejde ml. forskere ved KU, AU og eksterne konsulenter fra WatsonC og COWI

› Fire delprojekter:

› Kortlægning

› Evaluering af gennemførte genopretningsprojekter

› Eksperimentelle tests af forstyrrelser

› Biodiversiteten ved forskellige successionsstadier i ådalen

Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Kortlægning

2718.-19. SEPTEMBER 2019


Barsbøl/Oue, Villestrup Å

Termoflyvninger i otte områder

Vegetations- og fugtighedsdata indsamlet i 60x60 m grid

Modellering af potentialer for grundvandsudstrømning


2818.-19. SEPTEMBER 2019


Barsbøl/Oue, Villestrup Å

Vegetations- og fugtighedsdata indsamlet i 60x60 m grid i de otte områder med termodata


2918.-19. SEPTEMBER 2019


Ulvholm, Kastbjerg Ådal Barsbøl, Villestrup Å


3018.-19. SEPTEMBER 2019


3118.-19. SEPTEMBER 2019


› Hvordan har de seneste 30-40 års vandløbsrestaureringer, dambrugsnedlæggelser og vådområdeprojekter påvirket den grundvandsafhængige natur?

› Antagelse:

› De fleste projekter er gennemført med andet end biodiversitet i de terrestriske naturtyper som fokus (vandløbsrestaureringer, reduktion af udledning af næringsstoffer)

Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter

3218.-19. SEPTEMBER 2019


› 20 områder i Himmerlandske kommuner:

› 10 nedlagte kildedambrug

› 10 områder med reduceret afvanding

› VMPII-projekter

› Genslyngede vandløb

› Sløjfede dræn og grøfter

› Feltarbejde i maj-juni 2019:

› Registrering af planter, pH, N og P i mos samtfugtighed

› Så vidt muligt gentagne felter fra før restaurering


Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte

projekter

3318.-19. SEPTEMBER 2019


Nedlagte dambrug Reduceret afvanding

Egebæk (Gravlev ådal) Hvalløs kær (Alling Å)

Blåkilde (Villestrup Å) Nybro (Alling Å)

Vrå (Villestrup Å) Barsbøl (Villestrup Å)

Tostrup (Villestrup) Aagaard (Halkær Å)

Dollerup Bæk Halkær Sø

Lille kildeå Kastbjerg Bro (Kastbjerg Å)

Hedegårde (Halkær Å) Bruså mølle

Bruså fiskeri Nørremølle enge (Viborg)

Ulvholm (Kastbjerg Å) Vilsted Sø

Enslev (Kastbjerg Å) Bjergene (Kastbjerg Å)

3418.-19. SEPTEMBER 2019


› Der er ikke gennemført analyser af data endnu, så der findes kun subjektive betragtninger

› På flere af de nedlagte dambrugsarealer er der blevet skabt våde forhold med en fin grundvandspåvirket natur

› Vrå, Blåkilde er ret nyetablerede (2016)

› Dollerup bæk og Enslev er gamle (~40, 40+)

› Bruså fiskeri, Ulvholm (2000), Hedegårde ((1980),2006)

› Nogle områder med ”reduceret afvanding” er blevet tydeligt vådere og påvirket af næringsrigt overfladevand

› Dele af områderne ved Vilsted sø, Halkær sø, Barsbøl, Nørremølle enge

› En del genslyngede vandløb ligger dybt i terræn og har ikke genskabt naturlig hydrologisk sammenhæng mellem vandløb og terrestrisk natur

› Bruså mølle, Kastbjerg bro, Bjergene,


3518.-19. SEPTEMBER 2019


› En del af projektområderne er under tilgroning med høje stauder, græsser eller vedplanter og mangler forstyrrelser i form af græsning eller slæt

› Tostrup, Lille kildeå, Barsbøl, (Ulvholm)

› Kildevandet fra de nedlagte dambrug har potentialet til at udvikle fin natur, mange steder tager det lang tid og der er tegn på næringspåvirkning mange steder!


3618.-19. SEPTEMBER 2019


Halkær Sø, VMPII-projekt

Eksempel: Genslyngning af Kastbjerg å

3718.-19. SEPTEMBER 2019


2014

2018


3818.-19. SEPTEMBER 2019


2014

2018


3918.-19. SEPTEMBER 2019


2004 2006

Eksempel: Nedlagt dambrug ved Dollerup bæk (1980)

4018.-19. SEPTEMBER 2019


1954 2018

Eksempel: Nedlagt dambrug ved Dollerup bæk (1980)

4118.-19. SEPTEMBER 2019


Documents

Vegetation og økologi i rigkær - EnviNa · 2019. 9. 24. · Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi? 12 Den rigtige hydrologi –rigelige mængder næringsfattigt grundvand