Vejledning i rapportskrivning - UC Holstebro · Den større skriftlige opgave er et eksempel på akademisk skrivning: ... Bilag 2 - Hvad er en problemformulering?..... 18 Bilag 3

Uddannelsescenter Holstebro - Center for Handel & Kontor

Vejledning i

rapportskrivning

EUX Business

2016/17

1

VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING - EUX BUSINESS - UCH HOLSTEBRO 2016-2017

Forord

Kære EUX-elev

Denne vejledning i rapportskrivning har til formål at skitsere de formelle krav, man kan

stille til en rapport, skrevet af elever på et gymnasialt niveau.

Vejledningen er først og fremmest møntet på studieårets større skriftlige opgave (SSO),

men er også anvendelig i mange andre sammenhænge, hvor du skal skrive en rapport -

f.eks. rapporten til mundtlig eksamen i Virksomhedsøkonomi B.

Den større skriftlige opgave er et eksempel på akademisk skrivning: En skrivemåde,

som bruges på universitetet og på andre videregående uddannelser. Du skal allerede på

EUX uddannelsen stifte bekendtskab med denne måde at skrive på, fordi det vil forbe-

rede dig på nogle af de opgavetyper, du kan møde på din vej videre gennem uddannel-

sessystemet.

At beherske de akademiske skriveidealer er svært, hvis ikke du på forhånd har den store

erfaring med faglig skrivning. Derfor oplever du måske at sidde med en masse ubesva-

rede spørgsmål om, hvad det vil sige at skrive en større skriftlig opgave.

Vi håber, at dette lille hæfte kan hjælpe dig til at navigere rundt i ”opgave-junglen”, så

det bliver lettere for dig at skrive.

EUX-lærerne, Handelsskolen Holstebro

December 2015

2


Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................. 3

2. Opgaveformulering ................................................................................ 4

3. Projektets opbygning ............................................................................. 5

3.1. Forside/titelblad ...................................................................................................... 7

3.2. Resumé på engelsk (abstract) ................................................................................. 7

3.3. Indholdsfortegnelse ................................................................................................ 7

3.4. Indledning ............................................................................................................... 8

3.5. Opgavens hovedafsnit............................................................................................. 8

3.5.1. Redegørelse ...................................................................................................... 9

3.5.2. Analyse/undersøgelse ...................................................................................... 9

3.5.3. Diskussion og vurdering ................................................................................... 9

3.6. Konklusion ............................................................................................................... 9

3.7. Litteraturliste ........................................................................................................ 10

3.8. Bilag ....................................................................................................................... 10

3.9. Anvendelse af noter .............................................................................................. 10

3.10. Citater.................................................................................................................. 10

4. De taksonomiske niveauer .................................................................. 11

5. Kom godt fra start................................................................................ 12

5.1. Hvornår skal jeg begynde at skrive ....................................................................... 12

5.2. Få en god struktur med mindmaps ....................................................................... 12

6. Afslutning ............................................................................................ 14

Litteraturliste ........................................................................................... 15

Bilag 1 - Bekendtgørelse SSO ................................................................... 16

Bilag 2 - Hvad er en problemformulering? .............................................. 18

Bilag 3 - Litteraturliste ved hjælp af Word funktion ................................ 20

3


1. Indledning På studieåret skal du, som nævnt i forordet, arbejde med en større skriftlig opgave, SSO.

Formålet med den større skriftlige opgave er, at du arbejder selvstændigt med at fordybe

dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Du skal de-

monstrere, at du er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant

materiale, og at du er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grund-

lag. Du skal gennem skriftlig fremstilling dokumentere, at du er i stand til at overskue,

bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling.

Se bekendtgørelse for SSO i bilag 1.

Inden du begynder at skrive, bør du kende lidt til den faglige opgaves typiske bygge-

sten. Det vil gøre det lettere for dig at få struktur på din tekst - og støtte dig i at formu-

lere dig på en hensigtsmæssig måde.

HVAD KENDETEGNER EN GOD OPGAVE - OG EN DÅRLIG?

Forskellige fag har forskellige traditioner, hvad angår sprog og begrebsbrug. Men der

findes alligevel nogle overordnede ”tekstidealer”, som de fleste er enige om:

GODE OPGAVER

Bruger viden formålsbestemt.

Går i dybden med ét emne (har tydeligt fokus).

Har god struktur og gode overledninger mellem de enkelte afsnit.

Bruger belæg/dokumentation for påstande og konklusioner.

Bruger fagbegreber.

Befinder sig på et højt taksonomisk niveau i store dele af opgaven.

DÅRLIGE OPGAVER

Refererer viden uden at bruge den til noget.

Går ikke i dybden - bringer mange emner overfladisk på banen (savner fokus).

Mangler struktur og overledninger mellem afsnittene.

Savner belæg/dokumentation for påstande og konklusioner.

Savner fagbegreber.

Befinder sig på et lavt taksonomisk niveau i store dele af opgaven. 1

Det er vigtigt at kende og overholde de formelle krav til udarbejdelsen af en større

skriftlig opgave. I de efterfølgende afsnit vil du få en indføring i, hvordan du opbygger

opgaven fra start til slut.

1 Mette Kirk Mailand, side 9

4


2. Opgaveformulering I den indledende fase af din skriveproces skal du sammen med din(e) vejleder(e) tage

stilling til, hvordan dit emne kan vinkles og afgrænses. Denne proces munder ud i en

opgaveformulering, der fungerer som styrepind for din videre læsning, skrivning og in-

formationssøgning.

Du har tidligere været vant til at skrive en problemformulering i forbindelse med store

skriftlige opgaver.

Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering?

En opgaveformulering En problemformulering

• Skrives af dine vejledere.

• Indeholder krav, som du skal

opfylde i opgaven.

• Skrives af dig selv.

• Indeholder spørgsmål, som du

søger at besvare i opgaven.

I praksis er forskellen ikke så stor, idet begge formuleringstyper har til formål at vinkle

og afgrænse emnet, så det bliver klart for dig, hvad du vil undersøge i opgaven.

Da SSO-opgaven skal skrives ud fra en opgaveformulering, vil vi i denne vejledning

koncentrere os om opgaveformuleringen.2

I en opgaveformulering angiver vejlederne som nævnt en række krav til skriveren. Disse

er skrevet i bydeform - og peger direkte på de taksonomiske niveauer - det redegørende,

det analyserende og det vurderende/diskuterende niveau.

Eksempel på en opgaveformulering:

2 I bilag 2 kan du se, hvordan man laver en problemformulering.

Titel: NIKEs sociale ansvar (fagene virksomhedsøkonomi og engelsk)

Opgaveformulering

• Redegør for Nikes program for socialt ansvar.

• Foretag en regnskabsanalyse for Nike med fokus på indtjeningsevnen.

• Sammenhold programmet for socialt ansvar med regnskabsanalysen og

diskutér, om der er en konflikt mellem indtjeningsevne og socialt ansvar.

• Diskutér, med udgangspunkt i engelsksprogede kilder, argumenter for og

imod brugen af CSR.

5


Det er ekstremt vigtigt, at du lader opgaveformuleringen være styrende for din opgave.

Lærer og censor vil tjekke, at den er besvaret. Og er den ikke det, vil det i høj grad på-

virke din karakter.

Altså: du skal hele tiden være sikker på, hvad det er, opgaveformuleringen vil have dig

til - og når du afleverer, skal du være 100% sikker på, at du har fået besvaret opgavefor-

muleringen.

3. Projektets opbygning Der findes ikke i bekendtgørelsen retningslinjer for, hvor lang besvarelsen skal være.

Besvarelsen skal være fyldestgørende og have et omfang på ca. 10 - 15 sider.

Med hensyn til layout, skrift m.v. skal du anvende følgende ”opskrift”:

En normalside tæller 2400 anslag, inklusive mellemrum

Linjeafstand: 1½

Margener: Højre/venstre 2,5 cm - top/bund 3 cm

Sidenummerering

Afsnitsnummerering fra og med indledning til og med konklusion.

Den skriftlige rapport vil typisk bestå af følgende elementer:

1. Forside/titelblad.

2. Resumé på engelsk (også kaldet abstract).

3. Indholdsfortegnelse (hvor både hoved- og underafsnit fremgår).

4. Indledning.

5. Opgavens hovedafsnit (som oftest bestående af et redegørende, et analyserende

og et diskuterende/reflekterende afsnit).

6. Konklusion og evt. perspektivering.

7. Litteraturliste.

8. Eventuelle bilag.

Ovenstående elementer kan også betragtes som byggesten. Metaforen beskriver opgaven

som et bygningsværk, hvor hver byggesten sættes sammen til en helhed. Slutproduktet

kan variere i udseende, men grundlæggende går de samme typer byggesten igen i de

forskellige bygninger.3

Af ovenstående otte ”byggesten” er det imidlertid særligt nr. 4, 5 og 6, der udgør de bæ-

rende dele af opgaven. Det er nemlig i disse afsnit, du viser, om du kan leve op til ho-

vedformålet med en større skriftlig opgave: At afgrænse et undersøgelsesfelt samt pro-

ducere og formidle (ny) viden. Det giver derfor god mening at operere med en overord-

net tredeling af opgavens vigtigste afsnit: Indledning, hovedafsnit og konklusion:

3 Thomas Harboe, side 205

6


Fig

ur

3.1

. R

ap

port

ens

tred

elin

g

7


Figur 3.1 viser ”de bærende afsnit” i en større skriftlig opgave. Opgaven starter til ven-

stre og slutter til højre. Man starter typisk relativt bredt med at påpege et samfundspro-

blem, en historisk udvikling, et generelt forhold i fagets litteratur eller måske endda en

personlig oplevelse. Herfra snævrer man så emnet ind og nærmer sig gradvist den fag-

lige relevans. Denne indsnævring kulminerer i opgaveformuleringen/problemformule-

ringen, som er den snævrest mulige angivelse af, hvad opgaven præcist skal handle om.

Derefter breder man sig lidt ud igen ved at fortælle om de forskellige slags materialer,

man vil inddrage til at belyse opgaveformuleringen. Og man giver introduktioner til

valg af teorier og metoder.

I den anden ende af modellen samler man igen de tråde, man har haft fat i under analy-

sen og snævrer ind mod konklusionen, som igen er snævrest mulige formulering af sva-

ret på opgaveformuleringen. Konklusionen kan så bredes ud igen til en bredere sam-

fundsrelevans i perspektiveringen. Det sidste er ikke noget krav.

Mange læsere af længere opgaver starter læsningen med at læse indledningen og kon-

klusionen før resten af opgaven. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på

disse dele af opgaven. Sørg for at der er en ”rød tråd” gennem hele opgaven!

3.1. Forside/titelblad

Titelbladet udleveres første dag i skriveugen. Titelbladet er din forside. Du skal ikke fo-

retage dig andet end at lade opgaveformuleringen styre din opgave og holde titelbladet

rent, da det er din forside og den første side, censor ser, når han/hun skal i gang med at

læse din opgave.

Hvis du har lyst, kan du indsætte en mere kreativ forside som side nr. 2, men det er ikke

noget krav.

3.2. Resumé på engelsk (abstract)

Du skal som led i din besvarelse udarbejde et kort resumé på engelsk. Resuméet er en

miniudgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret og sammenhængende form præ-

sentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal udgøre en meningsfuld

helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det fylder typisk 15 -

20 linjer, og anbringes umiddelbart før indholdsfortegnelsen.

3.3. Indholdsfortegnelse Det er et krav til enhver rapport, at den indeholder en indholdsfortegnelse, der viser,

hvorledes den er inddelt i hoved- og underafsnit. Det er praktisk at give kapitler og af-

snit numre, især hvis der er mange forskellige afsnit.

Indholdsfortegnelsen tjener som en slags vejviser for læseren, og den skal derfor place-

res forrest i rapporten umiddelbart efter det engelske resumé.

8


Indholdsfortegnelsen er din disposition for opgaven. Sørg for, at den er logisk opbygget

(at der er en rød tråd!), og at afsnittene tilsammen opfylder de krav, som opgaveformu-

leringen stiller til opgavens indhold.

3.4. Indledning Indledningen er det første ”rigtige” afsnit i opgaven - og er yderst vigtigt, idet læseren

allerede her får en ret sikker fornemmelse af, om du har godt greb om det faglige. Ind-

ledningens funktion er så præcist og interessevækkende som muligt at lede læseren ind

på opgavens emne og fokus.

Du kan gøre dette ved at zoome ind fra det generelle til det specifikke: Først præsenterer

du emnet i bred og overordnet forstand - gerne med begrundelse for dets samfundsmæs-

sige relevans og aktualitet. Herefter afgrænser og vinkler du mere og mere skarpt, indtil

opgavens fokus samt det/de valgte fag, materialer, teorier og metoder er formidlet til læ-

seren. Du kan bruge følgende nøglespørgsmål som styrepinde for de oplysninger, der

bør være til stede i indledningen:

Hvad vil jeg skrive om? (emne)

Hvorfor vil jeg skrive om det emne? (begrundelse for emnets relevans)

Hvilke spørgsmål søger jeg svar på?

Hvilket/hvilke fag bruger jeg til at belyse emnet?

Hvilke materialer/kilder bruger jeg?

Hvilke teorier og metoder bruger jeg?

Grundlæggende skal du bruge din indledning til at sætte rammerne for din opgave - det

skal gerne stå klart for læseren, hvilke valg (og fravalg) du har foretaget.

Det er en god idé at lave et skitseoplæg til indledningen og rette den til efterfølgende, så

den ”røde tråd” står tydeligt frem.

Derudover skal du forholde dig til din baggrundslitteratur. Er det god/dårlig litteratur?

Hvorfor? Er vedkommende økonom (hvis det er en VØ-SSO), måske endda ekspert in-

den for emnet? Du skal forholde dig kritisk til dine kilder.

3.5. Opgavens hovedafsnit

Det er her, du forsøger at besvare opgaveformuleringens krav. Denne del af opgaven vil

typisk være underinddelt i et redegørende, et analyserende/undersøgende og et diskute-

rende/reflekterende afsnit - eventuelt med delkonklusioner efter hvert afsnit.

3.5.1. Redegørelse Den redegørende skrivemåde bruges, når du på en neutral og objektiv måde formidler

viden til læseren. Her skal du kort fortalt referere den viden, du har tilegnet dig om em-

net, udvalgt i forhold til opgaveformuleringens krav. Du skal ikke vurdere eller komme

9


med egne holdninger til den viden, du formidler i redegørelsen. Redegørelsen skal der-

imod referere den viden, der er nødvendig for, at man kan besvare opgavens opgavefor-

mulering.

Lad den ikke blive for lang! Medtag kun det relevante stof. Redegørelsen skal give

overblik og give læseren den grundviden, som er nødvendig for at forstå analysen.

I redegørelsen skal du vise, at du kan vælge vigtig viden ud og formidle den med dit

eget sprog. Du må ikke skrive af eller kopiere.

3.5.2. Analyse/undersøgelse

Den analyserende skrivemåde bruges, når du viser og begrunder dine iagttagelser til læ-

seren. Her er det vigtigt at dokumentere iagttagelserne (fx via talmateriale eller tekstek-

sempler).

Argumentationen er meget central i analysedelen, idet du løbende forventes at begrunde

dine iagttagelser og tolkninger. Gå i dybden på centrale steder og underbyg udsagn med

citater. Henvis gerne til tidligere omtalt stof.

Det er her, du skal bruge den viden, du har fra opgavens redegørelse til at åbne analyse-

delen. Analysens udformning kan variere meget fra fag til fag, så sørg for, at du har sat

dig godt ind i, hvad det fag, du har valgt at skrive SSO i, har af krav til analysen.

3.5.3. Diskussion og vurdering

Den diskuterende/reflekterende skrivemåde bruges i afsnit, hvor formålet er at under-

søge et synspunkts holdbarhed. Det er selve ”den reflekterende afprøvning” af syns-

punktet - hvad taler for? Hvad taler imod? - som er det centrale i en diskussion. Din

egen holdning er mindre vigtig. Tag derfor ikke stilling til synspunktet, før du har re-

flekteret over dets konsekvenser og overvejet eventuelle alternative synspunkter.

Når/hvis du selv tager stilling, diskuterer du i princippet ikke længere, men bevæger dig

over i en vurdering - og en sådan kræver netop en forudgående diskussion for at blive

kvalificeret. En vurdering kan, lidt forenklet sagt, hverken være sand eller falsk, men

den kan til gengæld være mere eller mindre velbegrundet. Der skal være logik og sam-

menhæng i de begrundelser, som man bruger.

3.6. Konklusion

I konklusionen sammenfatter du din undersøgelses resultater. Det er vigtigt, at dette af-

sluttende afsnit ”spejler” indledningen: Konklusionens funktion er nemlig at give svar

på det eller de spørgsmål, du rejser i starten af opgaven. Herudover skal du være op-

mærksom på, at konklusionen principielt set ikke må tilføje ny viden til opgaven, men

alene samle op på de resultater og evt. delkonklusioner, du tidligere har formidlet i op-

gavens hovedafsnit.

Når du således har konkluderet på din undersøgelse, kan du eventuelt runde af ved - på

samme måde som i indledningen - at foretage en reflekterende zoombevægelse: Denne

10


gang zoomes ud fra det specifikke fagniveau til et mere generelt samfundsniveau.

Hvilke konsekvenser kan det, din undersøgelse har vist, få ”for samfundet” i mere bred

forstand - fx hvad angår menneskesyn, økonomi eller politik? Hvilke fremtidsperspekti-

ver kan du få øje på inden for det faglige felt, du har beskæftiget dig med, og hvordan

vil dette påvirke individ og samfund?

3.7. Litteraturliste

I litteraturlisten skal læseren kunne se, hvorfra du har dine oplysninger.4 Her skal med-

tages alt det materiale, som du har henvist til inde i selve opgaven; det være sig bøger,

tidsskriftsartikler, internetsider samt andet materiale som fx interviews, virksomhedsbe-

søg og dokumentarudsendelser.

Bøger anføres med forfatter, titel, forlag og år.

Artikler i tidsskrifter/aviser anføres med forfatter, artiklens titel, tidsskriftets/avi-

sens navn, nr./dato, år og sidetal.

Interviews i en virksomhed anføres med virksomhedens navn og adresse samt

den interviewedes navn og stilling.

Internetkilder anføres med sidens titel, forfatter eller udgiver, webadresse og

dato for besøg.

3.8. Bilag Sidst i opgaven vedlægges eventuelle bilag. Det kan være tabeller, oversigter, uddy-

bende tekst eller materiale, som ellers ikke ville være tilgængeligt for vejleder og cen-

sor. Bilagene skal være nummererede, kilden skal angives, og der skal være henvist til

dem i opgaven.

3.9. Anvendelse af noter

Noter er supplerende oplysninger, uddybende bemærkninger eller forklaringer, som fal-

der lidt uden for selve opgaven, men som er af betydning for forståelsen af teksten. Det

er også en god idé at bruge fodnoter ved kildehenvisninger eller ved citater og brug af

tabeller, figurer m.v.

En note angives i teksten med et hævet tal1, der henviser til fodnoten nederst på siden.

3.10. Citater

Direkte citater skal stå i anførselstegn eller kursiv, så det tydeligt fremgår, at der er tale

om et citat. Kildeangivelsen placeres enten som en fodnote eller i parentes.

Du kan også vælge at henvise til kilden uden brug af direkte citat. Denne henvisnings-

form kaldes indirekte citat. Teknikken går ud på, at du formulerer de vigtige pointer

med dine egne ord, men husker at henvise til kilden.

4 I bilag 3 kan du se, hvordan man laver en litteraturliste ved hjælp af Word funktionen Bibliografi.

11


Fra det kendte

Til det ukendte

Til det komplekse

Fra det simple

4. De taksonomiske niveauer

Som det blev omtalt i kapitel 2, peger opgaveformuleringens krav direkte på de takso-

nomiske niveauer - det redegørende, det analyserende og det vurderende/diskuterende

niveau.

Taksonomi i forbindelse med større skriftlige opgaver handler om at inddele kravene ef-

ter hvor meget selvstændigt tankearbejde, der skal bruges for at besvare opgaveformule-

ringen. Det er især de højere taksonomiske niveauer, der giver mulighed for at vise,

hvad man kan rent fagligt.

I figur 4.15 kan du se, hvordan man bevæger sig fra det simple og lette til det sværere og

mere komplekse - og fra det kendte til det ukendte.

Vurdering

Diskussion

Perspektivering

Analyse

Teorianvendelse

Forklaring

Sammenligning

Sammenhæng

3. niveau:

Det behandlede bedøm-

mes og vurderes

Redegørelse

Referat

Karakteristik

Beskrivelse

Beregning

2. niveau:

Stof struktureres og sam-

menhænge forklares

1. niveau:

Stof gengives

5 Efter inspiration fra ”Studieområdet del 1 - hhx. Undervisningsvejledning, juli 2006”

Figur 4.1. De taksonomiske niveauer

12


5. Kom godt fra start

Da SSO-opgaven udelukkende bedømmes ud fra den skriftlige rapport er selve skrive-

processen selvsagt en særdeles vigtig del af hele arbejdet.

5.1. Hvornår skal jeg begynde at skrive?

Skriv med det samme, og skriv - i hvert fald til at begynde med - på de afsnit, det falder

dig lettest at gå i gang med.

Du behøver ikke skrive din opgave i kronologisk orden. Mange elever tror, de skal

skrive indledningen fiks og færdig fra starten, og i det hele taget arbejde systematisk og

lineært fremad fra a til z, men dette er som oftest en dårlig strategi.

For det første er indledningen et yderst vanskeligt afsnit at skrive, fordi det udstikker

rammerne og navigationen for hele den resterende opgave. For det andet kan du allige-

vel ikke skrive din indledning færdig, før du har skrevet resten af opgaven. Nye indsig-

ter vil nemlig højst sandsynligt dukke op undervejs i skriveprocessen, hvilket under alle

omstændigheder vil kræve, at der justeres i det indledende afsnit. Derfor er det lettest

for dig at skrive indledningen færdig til sidst i forlængelse af, at du skriver konklusions-

afsnittet. Konklusion og indledning ”spejler” nemlig hinanden, idet konklusionen giver

svar på den undersøgelse, du sætter i værk i starten af opgaven.

Du skal selvfølgelig skrive et udkast til en indledning på et tidligt tidspunkt i processen,

hvor du afgrænser dit emne og vinkler opgaven, men herefter giver det bedst mening at

arbejde med opgavens øvrige store dele: redegørelsesafsnit, analyseafsnit og diskussi-

onsafsnit, idet det er her, de bærende pointer og resultater produceres.

Hvis du har svært ved at komme i gang med at skrive, kan du forsøge at skrive nonstop

(uafbrudt) i fem til ti minutter. Sæt dig ved computeren eller tag et stykke papir og skriv

uden at stoppe. Du skal kun skrive og ikke undervejs begynde at læse det, du skriver.

Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så bliv ved med at skrive overskriften på din

opgave, indtil der dukker noget op. Det vigtige er, at blyanten ikke slipper papiret, eller

at hænderne ikke slipper tastaturet.

5.2. Få en god struktur med mindmaps

Du kan bruge mindmaps for at strukturere de idéer, som du skriver dig frem til. Et ek-

sempel på et mindmap er illustreret i figur 5.1 på næste side.

Det centrale begreb skrives i centrum, og ud fra det kobles nøgleord som grene på et

træ. Til sidst står du med et slags landkort over dit projekt, og du har en anderledes mu-

lighed for at ”se” projektet i sin helhed. Måske får du øje på nye og overraskende sam-

menhænge.

Mindmaps er i høj grad et individuelt tilpasset grafisk redskab, og det er altså ikke væ-

sentligt, hvordan du placerer de enkelte kasser, eller hvilken retning pilene har. Du kan

13


vælge at samle alle dine tanker på ét stort mindmap, eller du kan opdele idéerne i flere

mindmaps. Med andre ord bestemmer du selv spillereglerne for dine mindmaps.

Du skal blot sørge for, at der er rigeligt luft omkring dine nøgleord, så du let kan tilføje

nye.

Det gode ved mindmappen er, at den kortlægger og skaber overblik over, hvordan dine

idéer og tanker udvikler sig i forhold til opgavens emne. Mindmappens overskrifter kan

i mange tilfælde overføres direkte som titler på afsnit i din opgave. Teknikken kan bru-

ges i starten af skriveprocessen til i det hele taget at få hul på dit emne, men den er også

meget anvendelig senere hen, fx hvis du har svært ved at komme videre med et afsnit i

opgaven.

Figur 5.1. Eksempel på mindmap

14


6. Afslutning

Forudsætningen for at kunne præstere noget er lyst til at nå et mål og tro på, at man kan

nå det. ”Lysten driver værket”.

Man må næsten i ord formulere for sig selv: ”Jeg ønsker at løse denne opgave, jeg væl-

ger at satse den tid og det besvær, der skal til for at løse den”.

Lav en kontrakt med dig selv, hvoraf det fremgår, hvad du skal nå hvornår, hvad der

skal være din ”belønning” bagefter (fx en tur i biografen) - når du har opfyldt kontrak-

ten.

Og gå så lige til sagen!

Tænk ikke på det perfekte, endelige resultat, men på at få skudt dig ind på opgaven.

Så vil vi slutte med det lille kinesiske ordsprog:

God arbejdslyst!

Jeg hører og jeg glemmer

Jeg ser og jeg husker

Jeg handler og jeg forstår.

15


Litteraturliste

Harboe, T. (2013). Metode og projektskrivning. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Mailand, M. K. (2012). Guide til store skriftlige opgaver. København: Gyldendal.

Undervisningsministeriet. (2006). Studieområdet del 1 - hhx - undervisningsvejledning.

København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (2015). Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for

erhvervsuddannelser. København: Undervisningsministeriet.

16


BILAG 1

Bekendtgørelse for større skriftlig opgave - EUX, februar 2015 1. Opgavens formål Formålet med den større skriftlige opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Eleverne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige op-gave styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling. 2. Mål Målet med den større skriftlige opgave er, at eleverne skal kunne:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige fag-lige tilgange og dermed forstærke den faglige fordybelse

- beherske relevante faglige mål i det eller de fag, der indgår i opgaven - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave, herunder at der er overensstemmelse mellem

opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citat-

teknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Opgavens rammer Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for ét til tre fag ef-ter elevens eget valg. Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have af-lagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal eleven følge eller have afsluttet fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Eleven skal udarbejde sin besvarelse af opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller følger i faget/fagene. Besvarelsen af den større skriftlige opgave udarbejdes i løbet af en af skolen fastsat uge. Besvarelsen skal udarbejdes på dansk, men skal dog indeholde et kort resumé på engelsk. Skolen udarbejder en procedure for udlevering af opgaveformuleringerne og af-levering af besvarelserne.

17


4. Opgaveformuleringen Skolen udpeger én eller flere vejledere for den enkelte elev og fastlægger en procedure for vejledningen. Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder/vejledere. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de fag, der indgår i opgaven, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i det/de pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af eleven, og den skal ind-drage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet un-der vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformulerin-ger.

5. Bedømmelse Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på:

- om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav. - om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven

og besvarelsens omfang og kvalitet. - om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen. - om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstræk-

keligt dybtgående. - om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang. - om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation. - om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgø-

rende. - om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i

besvarelsen. - om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele

opgavebesvarelsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

18


BILAG 2

Hvad er en problemformulering?

Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, du vil søge svar

på i din opgave. Problemformuleringen står i opgavens indledning, og

udstikker rammerne for, hvad du vil undersøge. Dens funktion er at af-

grænse og vinkle dit emne og dermed sikre dig mod at informationssøge

for bredt.

En problemformulering består af ét klart hovedspørgsmål med even-

tuelle underspørgsmål. Hvis en problemformulering skal indeholde mere

end ét spørgsmål, skal det være spørgsmål, der kredser om det samme

hovedspørgsmål. Underspørgsmålene fungerer som en yderligere af-

grænsning af din undersøgelse.

Problemformuleringen er styrepinden i projektet og den bestemmer,

hvordan hele undersøgelsen skal forløbe. Derfor skal du være omhygge-

lig med at få dit projekts problem formuleret og nedskrevet.

En problemformulering skal gerne opstå ud fra noget, du vil under-

søge, en undren - et problem som du vil have svar på. Der skal

være noget interessant, som rejser problemet, og som er værd at

undersøge. Det betyder også, at projektets konklusioner ikke skal

være givet på forhånd, men være resultatet af en argumentation for

og imod.

Problemformuleringen bør være et hv-spørgsmål på det højeste

taksonomiske niveau, mens underspørgsmålene kan være på for-

skellige taksonomiske niveauer.

Start med at stille dig selv så mange hv-spørgsmål som muligt og vær opmærksom på, at nogle hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor og hvornår) er lette at besvare, mens andre (hvordan, hvorfor) kræver dyberegå-

ende overvejelser.

Den første type kaldes fakta-spørgsmål, og dem finder du oftest svaret

på allerede i dit forarbejde og under din litteratursøgning, dvs. på de la-vere taksonomiske niveauer. Den anden type kaldes analysespørgsmål, fordi de lægger op til analyse, fortolkning, diskussion og vurdering. Dem

finder du først svaret på gennem dit selvstændige arbejde med stoffet, dvs. på de højeste taksonomiske niveauer.

19


På baggrund af alle dine mange spørgsmål skal du systematisere dine overvejelser, sådan at du til sidst kan opstille en sammenhængende pro-

blemformulering, som sikrer, at du i din rapport både anvender din viden ved at beskrive, analysere og vurdere.

Problemformuleringen er et arbejdsredskab, som du løbende skal ju-

stere, efterhånden som du skriver dig mere og mere ind på emnet. Du skal til enhver tid kunne forklare, hvad det er, du vil undersøge, og

hvorfor det er vigtigt - og problemformuleringen skal afspejle det.

F.eks. kunne en problemformulering med fagene Afsætning B og VØ B ser sådan ud:

”Hvorfor har relanceringen af Kay Bojesens træfigurer fået så

stor succes – og hvilke vækstmuligheder er der for Kay Bojesens

produkter i fremtiden?”

Herefter kunne man evt. formulere følgende underspørgsmål:

Hvad er historien bag Kay Bojesens træfigurer?

Hvordan ser produktporteføljen ud?

I hvilket tempo sker relanceringen?

Hvilke vækstmuligheder er der for Kay Bojesens træfigurer?

Hvordan har Rosendahl Design Groups økonomi udviklet sig gen-nem de seneste år?

(Rosendahl Design Group købte i 1990 rettighederne til produktion,

markedsføring og salg af Kay Bojesens træfigurer).

Det er frivilligt, om man vil have underspørgsmålene med. Underspørgs-

målene fungerer som en yderligere afgrænsning af din undersøgelse. De

uddyber og præciserer problemformuleringens overordnede spørgsmål,

og vil, som tidligere nævnt, ofte have karakter af hv-spørgsmål, der ret-

ter sig mod forskellige taksonomiske niveauer.

20


BILAG 3

Litteraturliste ved hjælp af Word Litteraturlisten kan du lave ved hjælp af Word funktionen Bibliografi,

som findes under menuen Referencer.

Her er brugsanvisningen på, hvordan du gør:

Opret en bibliografi En bibliografi er en liste over kilder, der normalt er placeret sidst i et do-kument, som du har læst i eller taget citater fra under dit arbejde med en opgave. I Microsoft Word 2010 kan du oprette en bibliografi automa-

tisk på baggrund af de kildeoplysninger, du angiver for dokumentet.

En kilde kan også være et billede, en tabel eller et link fra nettet.

Hver gang du opretter en ny kilde, vil kildeoplysningerne blive gemt på computeren, så du altid kan finde og bruge alle de kilder, som du har

oprettet.

Føj en kilde til et dokument

Klik på Indsæt citat i gruppen Citater og bibliografi under fanen Referencer.

Hvis du vil tilføje kildeoplysninger, skal du klikke på Tilføj ny kilde. Angiv kildeoplysningerne ved at klikke på pilen ud for Kildetype.

Angiv bibliografioplysningerne for kilden (det kunne ex. være et link) Hvis du vil tilføje flere oplysninger om kilden, skal du markere afkryds-

ningsfeltet Vis alle bibliografifelter.

Opret en bibliografi Du kan oprette en bibliografi når som helst, efter at du har indsat et el-

ler flere kilder i et dokument. Klik på det sted, hvor du vil indsætte bibliografien, normalt i slutningen

af dokumentet. Klik på Bibliografi på fanen Referencer i gruppen Citater og biblio-

grafi.

På følgende link kan du se en video om, hvordan man laver litteraturli-ste:

Lær at lave litteraturliste

https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=0bZ6J8K4FqE#t=542s

Documents

Vejledning i rapportskrivning - UC Holstebro · Den større skriftlige opgave er et eksempel på akademisk skrivning: ... Bilag 2 - Hvad er en problemformulering?..... 18 Bilag 3