Upload
dinhlien
View
212
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Murwlck-Strasse
Slesvig-Holsten
10/20 rnm
Ru belægning
L everet f ra
A/S Dansk
Dammann
Asl•lt ' s fabrik
RØNNE
VEJTIDSSKRIFT
1954
ÅRGANG J1
DANSK VEJTIDSSKRIFT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN DANMARK
REDAKTION•
Professor, clvJlln9enJ0r
H.H.RAVN, Øster Voldgade 10, København K. Telefon PAiæ 6 6 7 0
Rodakllonalla medarbejdere : Amlmoncl P. CHR v. STEMANN 09 konlorehel I mlnlslerlel lor ollenll. arbejder S.GARDE
INDHOLDSFORTEGNELSE
SEPTBR. 1954
31. ÅRGANG
Referat af amtsvejinspektorforeningens årsmøde i Ribe
9
Si do
EKSPEDITION•
T eknlsk Forlag,
amt den 1.- 3. juni 195+ . .... ...... ...... ..... .... .•. . 197
V. Farlmagsgade 31, København V.
Civilingenior E. Kæm død .. " .. ... ..... ..... ... ... . ..... ..... 235
Telelon BYen • 9288
NIELS HANSENS SØNNER, VIG BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER
VIG 19 RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 400
VASKEDE STØBEMATERIALER
VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL
VIG 250
AKI Vf JMAlf ~IAlf~ AKTIESELSKABET FOR l<f MISK IMOUSfRI ". Al(f1ESELSKA8ll OAMSK DAMMAMM ASfALT's
lo1'c
I
II
Højre- og Venstrefejning og altid i Trafikretningen
1700 og 2200 mm Kosfevalser . svingbare fra Førersædet
Rationel Renholdelse
Gennem mange Maaneder og paa mange Arbejdspladser har vore Fejemaskiner ved langvarigt og haardt Arbejde dokumenteret, at de er netop saa robuste og driftssikre, som saadanne Maskiner skal være.
Let, hurtig og præcis Justering. Hver Side er ophængt uafhængig af den anden Side, og Valsen følger derfor nøjagtigt Vejbanens varierende Krumninger. Valsen er ikke afspærret opad, og den hæver sig derfor let, naar den rammer store Ujævnheder, hvorved Faren for Brækage reduceres.
Under Kørslen svinges Kosten fra Førersædet til Højre- eller Venstrefejning efter Behag. Derved undgaas Tomkørsel, og man fejer altid i Trafikretningen selv i ensrettede Gader og paa Cyklestier og Fortove.
Under Passage af Tværgader og Udkørsler fra Porte og lign. kan man ændre Smiget, saaledes at Kosten medtager Sne og Skam i Stedet for at efterlade en Barriere.
I/S U N I VERSAL TRAK T 0 RE R KØBENHAVN K . PRINSESSEGADE 29 A. TLF. AM 3277
ODENSE . VESTERBRO 99 . TLF.16.493
Referat af amtsvejinspektørforeningens årsmøde
i Ribe amt den 1.-3. juni 1954 (udarbejdet på grundlag af ma nuskripter og referat ved civiling. ]. Tru el.ren, Ribe amts vejvæsen) .
Indhold:
A. Generalforsamling.
B. Årsmødets åbning.
C. Formandens beretning.
D. Meddelelser fra vejdirektoratet ved vejdirektor K. Bang.
E. Udvalgsberetninger.
A. Amtsvejinspektørforeningens gen eralforsam I lng
År 1954, den I. juni, holdtes den årlige generalforsamling på rådhuset i Ribe.
/\Ile medlemmer var modt med undtagelse af Ørum og Christoffersen.
Til dirigent valgtes Milncr. Lovlig indvarsling konsta teredes.
1. Formandens beretning (uddrag) ;
Jeg skal fatte mig i korthed og kun behandle sporgsmål, som ikke tages under drøftelse på årsmødet.
1. Bestyrelsen har i det forløbne år holdt 3 mader, dels til behandling inden for egne rammer af foreliggende sager, dels med forhandling med myndigheder.
Desuden har formanden deltaget i adskillige forhandlinger udadtil.
Rdc.rat af årsmodet i Næstved den 9.- 10. juni 1953 findes optaget i Dansk vejtidsskrift nr. 11 og 12/1953.
Referat af medlemsmodet i Kobenha\•n den 21. og 22. januar 1954 er udfa:rdiget af amtsvcjinspcktoremc P. H. Birkegaard og Ivar Jorgensen og udsendt fortroligt til medlemmerne. Et par af foredragene optages i vejtidsskriftct.
2. Den under årsmodct i Tonder 1952 bebudede forhandling om vejenu kilometrering, der skulle foranlediges af vcjdircktoratet, har ikke fundet sted.
3. Fra Dansk ingeniørforening er modtaget henvendelse om oprettelse af en
F. Meddelelser fra vejlaboratoriet ved profe~sor H. H. Raun.
G. Dagens svenska vagproblem ved vliginspektor Ernst Ericsson.
H. Ribe amts vejvæsen ved amtsvejinspektør A. G. Jæger.
I. Vandløbsloven og vejene ved amtsvejinspektor A. P. Grimstrup.
dansk nationnlkomitc for mcdlemsskab 1
"lnternalio11al Road Federation". Foreningen har tidligere besluttet ikke at ville $lå udenfor en sådan vejforening, og vi har svaret, at vi er interesserede i sagen, men onsker oplysninger om forholdet til den internationale vejkongr<-sforening.
4. Dansk vcjtidsskrifts økonomiske forhold omtaltes.
5. Nordisk uejteknisk forbunds danske styrelse har imodekommet den på foreningens januarmode 1954 vedtagne henstilling om, at foreningens repræsentation i styrelsen foroges fra l til 2 medlemmer.
Til efterretning. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage det videre fornødne, jfr. pkt. 4.
2. Regnskab for 1953/54, herunder regnskab for statens og amtsrådenes bidrag samt for vejtidsskriftet. Regnskabet balancerer med I 0.066,51 kr. - Godkendtes.
3. Budget for 1954/55, herunder fastsættelse af kontingent. - Bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte kontingentet indtil 50 kr.
4. Virksomhedsplan for det kommende år. - Overlodes til bestyrelsen.
5. Valg af bestyrelsesmedlem ( Dano afgår og kan genvælges). - Danø valgtes.
6. Valg af formand (Dam> afgår og kan genvælges). - Dano valgtes.
197
7. Valg af personlig supplC'a nt for Dano {Parbo er valgt og kan genvælges) , -Parbo valgtC's.
8. Valg af revisor {Ørum er valgt for 1953/ 54 og kan genva:lges) . - Gcm·a\g.
9. Valg af redaktionsudvalg til Dansk Vejtidsskrift. - Bestyrelsen valgtes.
10. Valg til de af Amtsvejinspektorforeningen nedsatte udvalg: a) Udvalget vedr. amtsvcjva:scnerncs ad
m1mstraiton {Birkegaard, Skovby Nielsen og K. A. Jorgcnscn) . - Genvalg.
b ) Udvalget ,·edr. standardisering af fastspændingsanordning for sneplove ( Dano og K. A. Jorgenscn) . - Genvalg.
c) U d\·algct vedr. færdsclslovgivning {Valcur-Me\lcr, Hovmand Madsen og Parbo). - Genvalg.
d) Udvalget vedr. vejes bidrag til kloakanlæg m.v. (Grimstrup, Danc;i og P. V. Pedersen) . - Genvalg.
e) Udvalget vedr. vejmandsinstitutioncn (Holm, Kirkegaard og Ørum) . -Genvalg.
11. Valg af repræsentanter til udvalg, foreninger og sammenslutninger: a ) For Nordisk vejtrknisk Forbund er
Grimstrup valgt til 31/12 19j5, men der skal yderligere ,·ælges ccn repræsentant. - Dano valgtes.
b ) Den pennanente spildevandskomite (Grimstrup). - Genvalg.
c ) Dansk vejlaboratoriums tilsynsråd (Hovmand Madsen og P. V. Pedersen). - Genvalg.
d ) Vejregdudvalget {Hovmand Madsen) . - Genvalg.
e) Udvalg vedr. vejkursus ( Valcur-Meller). - Genvalg.
f) Dansk byplanlaboratoriums repra:sentantskab (Valeur-Mellcr). - Genvalg.
g) Jydsk byplanlaboratoriums repræsentantskab (Eriksen). - Genvalg.
h ) D.I.F.'s udvalg vedr. udnyttelse af slagger og aske (Ørum). - Genvalg.
i ) D.I.F.'s udvalg til fastsættelse af nye normer for bituminose bindemidler ( Parbo og Dano) _ - Genvalg.
k ) D.I.F.'s udvalg til revision af "Vejståbien" ( P. V. Pedersen ) . - Genvalg.
198
1) D et teknisk-videnskabelige forskningsråds repræsentantskab (Danø) . -Genvalg.
m ) Boligministeriets ud\'alg vedr. byggelovgivning { Grimstrup ) . - Genvalg.
n Katastrofefonden (Ørum ). - Genvalg.
o) Min. f. off. arb.'s udvalg vedr. beplantning ved veje (Johs. A. Kristensen). - Genvalg.
p ) D.I.F.'s forskrifter m. v. for aflob fra ejendomme (Ørum ) . - Genvalg.
q ) Fabrikskontrollen (Hovmand Madsen), - Genvalg.
r ) Ministeriets udvalg vedr. tjæreforskning {Grimstrup) . - Genvalg.
s) D.l.F.'s udrnlg vedr. standardisering af kloakstobegods (Lintrup). - Genvalg.
t ) "Byplan"s redaktionskomite (Valeurl'vkller). - Genvalg.
u ) Ministcrir.ts ud,·alg ang. sikring af skæringer mellem veje og visse spor {Havmand Madsen). - Genvalg.
v ) D.I.F.'s udvalg vedr. revision af normer for bygnings-konstruktioner (P. V. Pedersen) . - Genvalg.
x ) Hærens bygningstjeneste og vcjlabo-ratoriets "Jordstabiliseringsud,·alg" {Dano ) . - Genvalg.
y) Vcjlaboratoriets udvalg vedr. normer for fugemasser til betonveje (K. A. Jørgensen). - Genvalg.
2) Vejvedtregtsudvalget (K. A. Jørgensen og Dam). - Genvalg.
æ ) Ministeriets udvalg vedr. vinterarbejder (Kirkegaard). - Genvalg.
12. Fastsættelse af tid og sted for modet i sommerhalvåret 1955. - Holbæk valgtes. Bestyrelsen ,·il senere fremkomme med forslag for tidspunktet.
13. Eventuelt. - Bestyrelsen vil evt. revidere forslag til disse valg til na::ste år.
Generalforsamlingen hævet.
sign. C. Milner, dirigent.
sign. K. A. Jorgcnsen, sekretær, referent.
Der holdtes herpå generalforsamling for
DanJk Ingeniorforenings forbundJ gruppe for amtsvejinspektorer.
Bestyrelsen: Valeur-Meller {fmd. ) , Kirkegaard og Ørum, genvalgtes.
B. Årsmødets åbning
Årsmødet holdtes på Paladshotellet i Esbjerg. Mødet åbnedes af formanden, amtsvejinspektør K. P. Danø, Holbæk, der udtalte:
Jeg har den glæde at åbne amtsvejinspektørforeningens 43. årsmøde med at byde velkommen til vore gæster: Vejdirektør Bang, overvejingeniør K. 0. Larsen, afdelingsingeniørerne Clausen, Vedel og Malvig, vejingeniørerne Vesterstrøm og Schondel, professor H. H. Ravn og stadsingeniør Bent Ekner som repræsentant for Stads- og havneingeniørforeningen.
Sidst men ikke mindst byder jeg vor svenske gæst, vaginspektør Ernst Ericsson, velkommen i vort selskab og takker for, at du så beredvilligt har villet komme den lange vej.
Vi er glade for, at alle gæsterne har kunnet efterkomme vor indbydelse, og håber, at mødet vil blive til gensidig glæde og nytte.
Også vore medlemmer byder jeg velkommen; så vidt jeg kan se, er alle fungerende amtsvejinspektører mødt.
Velkomsten gælder i ho j grad også vor fratrådte kollega, amtsvejinspektor A. Kærgaard, Hillerød, som vi altid er glade for at se blandt os.
Formanden mindedes derpå de i årets løb afdøde tre kolleger: amtsvejinspektørerne E. Kærn (se DVT nr. 9/ 1954) , J. S. Biering-Sorensen (se DVT nr. 1/ 1954) og M. G. Troelsen (se DVT nr. 6/1954) , og udtalte efter en omtale af hver enkelts virke:
Alle de tre afdøde kolleger trådte til som vejchef er før begyndelsen af vejenes store tilpasningsperiode til motortrafik og gennemførte hver på sin måde og med sit ansigt den voldsomme udvikling i 20' eme og ombygningsperioden i 30'eme. Det var ingen mangel ved de forskellige synspunkter, karak-
terer og forudsætninger, men tværtimod befordrende for tekniken. Det var markante mænd, der satte hvert sit præg i tiden. De gjorde det alle dygtigt, og de var alle gode kolleger i vor kreds.
Alle tre var hædret med Ridderkorset.
Vi vil huske dem med taknemlighed og ære deres minde.
Amtsvejinspektør C. Milner valgtes til dirigent, og man gik over til dagsordenens punkt 1.
Fig. I. Tarphagebrocn, Varde A.
C. Formandens beretning for 1953-54 (nr. 43)
Jeg har hermed fornøjelsen på bestyrelsens vegne at aflægge amtsvejinspektørforeningens 43. årsberetning, hvori jeg vil beskæftige mig dels med almindelige synspunkter dels med foreningens virksomhed i det forløbne år.
1. Vejvæsenets forhold a l m i n d e 1 i g h e d.
a. Motoriseringen. Den stærkt voksende motorisering
af vort samfund gør sig naturligvis stærkt gældende på vejvæsenets problemområde, både når man taler om
199
dagens økonomi, den videre planlægning og teknik.
Før krigen havde landet 162.000 biler, nu vel mindst 260.000, før krigen 30.000 motorcykler mod nu 140.000 motorcykler og knallerter og for krigen næsten ingen traktorer mod nu 31.000 indregistrerede traktorer, et tal der alene i det sidste år er steget med 9.000.
Samtidig er godstransportarbejdet på vejene med en rundt regnet fordobling af lastbilantallet formentlig i det mindste tredoblet. Den tunge lastbilfærdsel vil stige ekstraordinært, h\'is de banenedlæggelser, der vel nu kommer på tale, realiseres.
Vi har ca. 1 bil pr. 19 indbyggere mod vist 1 pr. 15 i Sverige, i begge lande faldende tal, så 1 pr. 15 kan næppe ventes at ligge langt ude i fremtiden for vort vedkommende, og planlæggeren må nok endnu længere ned. Trafikprognoser plejer at blive gjort til skamme af udviklingen.
Motorafgifter til vejformrtl opkrævet " .. "".
Landets samlede vej udgifter "" .... . . "" .. " ".
HC?raf vejfondstiiskud ( incl. til motorveje) ".
Heraf ordinære motorskatsandele .. """. """
Heraf kommuneme-s skatteudskrivning ... ... . .
Det ses, at motorafgifterne har taget en mindre del af stigningen i udgifterne end de kommunale skatter, og at navnlig de ordinære motorskatsandele er forholdsvis forringet.
De kurver, som "Motorsagens oplysningsråd" i sit skrift nr. 4 har tegnet af afgiftsprovenuets stigning, viser stærk tendens til en fortsættelse af den stejlere og s~ejlere stigningskurve fra for krigen, som om dennes afbrydelse slet ikke havde eksisteret. Det er en erla-
200
Fig. 2. H enne Strand. Dana, Birkegaard, Ja:ger, P. V. Pedersen.
b. TI ejvæsenets økonomi. Motorkorselens stigning har sam
men med skattepålæg medfart en stigning af de til vejformål bestemte motoraigifter, der stiller sig således sammenholdt med vej udgifterne (omtrentlige tal):
I For krigen (a ) I Nu (b ) Ib i % mil!. kr./nr mill. kr.får af a
70 I 400 570
107 -100 380
rno ol -1 17 } 61
2:Yl!o 100 } 220 590 \ 360
1410101 44 HOO/o 120 270 f 4f>"'o\ 180
I 143D o\ ~() I 390
- ---
ring, der kendes fra andre steder i verden, og sådan kan det også ventes at gå med vejudnyttelsen og vejudgifterne, selv om kurverne herfor endnu ikke har fået lejlighed til at tage denne karakteristiske form. (Der skal ikke hermed være sagt noget om den fornodne storrelse af motorafgifterne) . Der ligger efterhånden et interessant studieobjekt i sammenstilling af disse af hinanden delvis afhængige faktorer, men selv om det ikke er udnyttet, så er der
næppe mere tvivl om, at en ny vurdering af den fornødne vejudvikling er brudt igennem i den seneste tid. Det er sket indenfor vcjteknikernes kreds og blandt motorfolkene, og det har bredt sig vidt i befolkningen - se f. eks. den-
nes indstilling til de store broproi:Jlemcr. En vejudgift på over ~ milliard kr.
årlig vil snart kunne forventes. De for store anlægsarbejder til rå
dighed stillede midler fremgår af følgende oversigt over:
Udbetalte vejfondstilskud
lait Heraf amter Vcjfondens saldo Ar ved årets udgang
mill. kr. mill. kr. % mill. kr.
1946{47 6,3 1947{48 14,5 1948/49 23,6 1949/50 24,8 1950/51 25,4 1951 /52 25,9 1952/53 ca. 35,0 1953{54 ca. 75,0 1954/55
*) Overslagstal.
Det fremgår heraf, at man er inde i en stærkt stigende aktivitet og også i en regelmæssig fordeling år for år, således at der kan tales om betydelig anlægsvirksomhed, der væsentligt samler sig om regulering af bestående veje, måske bortset fra forholdene i Københavns amt. Når amterne i indeværende år budgetterer med 55, 7 mill. kr. i vejfondstilskud, må man ikke glemme, at Københavns amt deraf tegner sig for 29,6 mill. kr., der er en betydelig større andel end før i tiden.
Endnu kan man ikke sige, at tempoet svarer til trafikudviklingen. Det kan blive dyrt ikke at følge med <len, men det må på den anden side indrømmes, at der kræves tid til tilpasning for vejadministrationeme. Man vil ikke være mættet, selv om en pludselig stigning ikke straks kan assimileres.
Bortset fra forøgelsen af vejfondsaktiviteten er de okonomiske forhold ikke ændret i årets løb.
--- - -1,4 22 19,5 1,4 10 54,3 4,4 19 117,6 8,7 35 215,8
10,6 42 326,6 11,6 45 457,4 17,2*) 49 626,9 35,6*) 47 ca. 750,0*) 55,7*)
I ordinære motorafgiftsandele fordeltes 103 mill. kr. til kommunerne, heraf 34,6 rnill. kr. til amterne eller kun ca. 46 % af amternes regnskabsma:ssige vejudgifter i samme år ( 1953/ 54) , der anslås til at have været ca. 75 mil!. kr.
Dækningsprocenten i lovens forstand udgjorde 86,9 %, medens .den i 1949/ 50 var 102,3 %. Disse tal siger dog intet.
De 34,6 mill. kr. er 0,3 mill. kr. mindre end året før, og en fortsættelse af de hidtidige fordelingsprincipper ville for 1954/55 medføre en yderligere nedgang for amtskommunerne på ca. 1 mill. kr. som følge af den stigende ind!lyddse af omsætningsafgiften, hvorefter amterne kun får 43 %, medens de får 50 % efter andre afgiftslove.
Foreningen har henledt amtsrådsforeningens opmærksomhed herpå og på den stadig for ringe dækning.
201
Ifølge pressemeddelelser indeholdt forslaget til tillægsbevillingslov for 1953 /54 da også en forøgelse på 6 mill. kr. alene til amtskommunerne, hvilket forslag i folketinget er ændret, således at også andre kommunegrupper får mere, hvorefter der ialt fordeles 120 mill. kr., heraf 41 mill. kr. til amterne. ( Loven er ikke vedtaget, da dette skrives ) .
Dette beløb, der ikke mere sættes i relation til de berømte 70 mil!. kr. at fordele efter afgiftslovens bestemmelser, udgør dog for amternes vedkommende kun 55 7c af udgiften i 1953/54 og har kun betydet en nødtørftig ajour føring efter konstateret udgiftsstigning. Det er utilstrækkeligt, ikke så meget som ventet og betydeligt under, hvad en ny afgiftsf ordelingslov må bringe ( 70 % af 75 mill. kr. = 52 mill. kr. ) .
Det er stadig vanskeligt at disponere, når indtægten først kan ansættes hen på sommeren, hvilket er en yderligere grund til at se hen til ny lovgivning. I år vil nye - ikke i budgetterne påregnede - vejfondsbevillingcr lægge beslag på driftskapital, så pengene bliver nok brugt.
Som forskudsbeløb er til amtskommunerne udbetalt 34, l mil!. kr.
Ifølge overslagene steg amtskommunernes skatteudshivni11g til vejvæsenet i 1953/54 til 24,6 mil!. kr. mod 19,8 mil!. kr. året forud, en stigning på omtrent 5 mill. kr. De i samme år påregnede lån androg 9 mill. kr., der også er en væsentlig forøgelse fra forudgående år.
Overslagene for 1954/55 viser en yderligere stigning til 25, 1 mil!. kr. i skatteudskrivning og 9,3 mill. kr. i lån ( heraf Kobenhavns amt 7,4 mill. kr. ) .
Ser man bort fra enkelte amter, er der næppe udsigt til, at amtskommunerne vil være i stand til at udskrive væsentligt mere end nu, måske bortset fra en a jour foring efter prisniveauet.
202
Man må på den anden side håbe, at amtsrådene ikke vil føle sig fristet til at nedsætte skatteudskrivningen som følge af større motorskatsandele, idet dette vil vise sig uholdbart.
Amternes egne midler vil blive stærkt beslaglagt af stigende vejfondsbevillinger, hvoraf de normalt skal betale 15 %, uden at dette influerer på motorskatsandelene. Det kan let gå hen at blive et spørgsmål, om et amt har råd til at modtage virkelig store vejfondstilskud, lad os f. eks. sige til udbygning af 50 km firesporet hovedvej gennem amtet i løbet af 10 år, hvilket ikke vil være nogen utopi. For sådanne af helhelshensyn nødvendige anlæg er der næppe nogen vej uden om højere vejfondstilskud end 85 %, selv om det i andre henseender vil være en farlig vej at betræde.
Da man ikke kan regne at blive ".færdig" med vejudbygningen på noget tidspunkt, må der næres nogen ængstelse ved en lånepolitik for de fleste amters vedkommende.
c. T' ejplanlægnitigen.
Af den foran omtalte trafikudvikling, den dermed følgende ny vurdering og af de voksende investeringer må sluttes, at vejplanlægningens gennemforelse haster i stigende grad. Jeg har for ment, at den igangværende vejininventering og trafiktælling var et så nødvendigt grundlag for en brugelig vejplan, at disse undersøgelser måtte af ventes. Jeg tror imidlertid ikke mere, at der er tid hertil, hvorfor jeg på bestyrelsens vegne skal foreslå, at der soges optaget forhandling med vc_idirektoratet om udarbejdelse af en skitse til en vejplan.
I ethvert amt har man bestemte forestillinger om de næste 15 års planer
ANKA ASFALTSTEN
Kastrupfabrllcen: Hø"s Nlsse1ttlf•f 12
Telefon: Katlrup 12 28
EMULSION
VEJTJÆRE
ASFALTPULVER
IPAN-BETON
Hovedkontor:
HordhavnsfDiarllcen: Stubba l•l>Dode 20, Ø Telefon: Ryvon9 62 21
HANS NISSENSVEJ . KASTRUP
TELEFON KASTRUP 1228
IIT
. -..._.... "
IV
Vejbaneafretter
Eneforhandler:
LANGiREUTERS GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. C. 1090
-.=:=HOLBÆK TELE FO N • 1213
ROSKILDE TELE F ON 2 5 23
GAMMELRAND TLF-VISKINGE 207
----------------
for udbygning og nybygning. Hvis disse planer bearbejdes ud fra et forud af vejdirektoratet givet skøn over trafikudvikling, økonomiske muligheder og hovedlinier i et fremtidigt hovedvejsog motorvejsnet, og hvis de derp~ opstilles efter retningslinier, der gor samarbejdning mulig, så vil vejdirektoratets planlægningsafdeling - fornøden udvidelse forudsat - have mulighed for at samarbejde dem til den næ' nte skitse.
Det af amtsvejinspektørforeningen til motorafgiftskommissionen indsamlede materiale over behovet, der allerede har vist sin nytte, kan formentlig være et for vejdirektoratet brugeligt startgrundlag. En nok så mangelfuld skitse til en vejplan vil være bedre at arbejde efter end ingen vejplan, eller bedre end at afvente en gennemarbejdet generalplan, der naturligvis dette uanset er påkrævet så snart som muligt. Skitsen vil i sig selv forhindre dobbeltinvesteringer, og den vil virke målsættende for de kommunale råd og folketinget. Det vil blive lettere at træff c hesl utninger.
Jeg forstår imidlertid godt, hvis vejdirektoren vil have vanskelighed ved at kaste sig ud i dette arbejde, for den nye motorskatslov og evt. også vejloven er halet i land, da disse love også ,.iJ være væsentlige forudsætninger, og man kan i denne forbindelse nok sukke over, at folketinget ikke i denne samling - som ventet - får taget stilling til forst· nævnte lov.
Jeg håber at vinde vejdirektorcns og . amtsvejinspektørernes tilslutning til fon:laget.
Adskilligt flere kunne være impliceret, da amterne kun beslaglægger halvdelen af nuværende investeringsbeløb, men mon man ikke bør begynde med 'lmterne og storbyerne, idet amterne
naturligvis medtager også fremtidige landeveje. For købstæderne iøvrigt vil byplanmyndighederne nok kunne give en skitsemæss.ig orientering, idet der næppe her vil være tale om så store muligheder for fejltrin som på vort område, hvor slet ingen officiel planlægning har fundet sted.
cl. Motorveje. Det vil formentlig komme til at
fremgå af en vejplanskitse, at det ikke længere kan anses for tilstrækkeligt at foretage en nok så god tilpasning af det eksisterende tætte vejnet til trafiken, men at der må forudses anlæg af nye hovedforbindelseslinier udover landet i form af rene motorveje eller måske i visse dele af landet i form af nye firesporede veje med begrænset adgang fra naboarealer. Da ingeniørfirmaerne i 1936 fremsatte deres motorvejsprojekt i skitseform, var tiden til videreførelse af projektet ikke moden, men nu vil vi fra vor side anse det for utvivlsomt, at der må regnes med sådanne anlæg i en ikke fjern fremtid, og at der derfor bor tages hensyn dertil i nutidens investeringer.
Denne opfattelse ønsker vi tydeligt at tilkendegive i det år, da den forste motorvej i landet vil blive åbnet i hovedstadens opland, og samtidig med at motorvejsanlæg på begge sider af Storebælt og på Lolland drøftes.
Også fastlæggelsen af internationale hovedveje og disses udbygning i Danmark peger hen på et behov i den nævnte retning.
De rene motorveje vil formentlig blive anlagte i h. t. særlige love -andre praktiske muligheder eksisterer næppe for tiden - , og det er i denne henseende opmuntrende for det kommunale vejstyre, at ministeren for offentlige arbejder og vejdirektøren med
203
hensyn til forestående anlæg ved Storebælt har givet udtryk for, at projektering skal foretages af og arbejdets udførelse ledes af de pågældende amtsog købstadskommuner, der også skal overtage vejenes vedligeholdelse.
Det ville sikkert også være uøkonomisk og uhensigtsmæssigt at oprette nye lag i vejadministrationen, men det må på den anden side være klart, at den centrale vejmyndighed - staten - i disse sager må have det af gørende ord i endnu højere grad, end når det gælder almindelige vejfondsarbejder.
Dette forhold kalder på et godt samarbejde mellem de lokale og centrale myndigheder, således at evt. divergerende synspunkter kan afvejes på rimelig måde under bevarelse af den gennem de kommunale råd repræsenterede befolknings medleven og forståelse. Jeg tror, at der er de bedste forudsætninger for et sådant samarbejde.
Med hensyn til motorvejenes vedligeholdelse vil der nok rejse sig spørgsmål om større eller fuld refusion af udgifterne hertil, idet anlæggene er af ringe lokal betydning, således at princippet om, at motorkøretøjerne skal betale deres andel i vejudgifterne, fører i den angivne retning.
e. V ejreglernes udvikling. Når udviklingen i og ændring af
trafiken skrider så hastigt som nu, vil der rejse sig mange problemer, som man vanskeligt kan være fremsynet nok overfor.
Videre vanskeligt at ]ave vejregler for motorvejsanlæg er det efter erfaringer indhentet i andre lande ikke, men det bør gores også på dansk grund.
Sværere bliver afgørelser i forbindelse med andre veje, såsom spørgsmål om, hvorvidt man vedblivende skal anlægge C)•klestier efter nugældende vejreglers
204
kriterium. Besvarelse heraf hænger sam~n med spørgsmålet om evt. stagnation eller nedgang i cykleantallet og om, hvorvidt knallerter og lignende motorkøretøjer, der kører langsommere end biler (og som næppe bør tillades på motorveje) , skal henvises til cyklestierne. Bliver det, som rimeligt vil være, tilfæ]det, er de nuværende cyklestier for smalle. I modsat fald må cyklestierne sikkert vige for større kørebanebredder end de nu knæsatte.
Megen nutidig investering er afhængig af en klar afgørelse heraf.
Også af hensyn til parkering eller til ophold af havarerede biler er der måske med stigende trafik grund til at overveje en forøgelse af kørebanebredden ud over 7 m på landeveje, således som den allerede udføres i enkelte amter, subsidiært til at overveje en forøgelse af de f oreskrevn.e rabatbredder.
I praksis begynder de tresporede veje at vinde frem hist og her, uden at spørgsmålet om deres forsvarlighed er uddebatteret eller officielt afgjort, men der vil nu være anledning til at studere deres virkning. De er medregnet som en kategori i det internationale hovedvejsnet. Efter mit skøn får vi ikke råd til at springe dette led i udviklingen over her i landet. De vil næppe komme til at danne overgang til firesporede veje på den i vejregleme antydede måde.
De firesporede veje er også i deres nuværende anlægspraksis - Københavns amt - sprunget foran vejreglerne f. eks. med hensyn til midterrabattens bredde. Drejende vogne bør altid kunne holde i læ af rabatten.
Der vil ud fra disse og andn: synspunkter, som det vil føre for vidt at nævne, være grund for vejregeludvalget til at overveje en revision af de 10 år gamle regler.
Fig. 3. Ved Henne Strand.
f. Vejafmærkningen. Det bliver mere og mere nodven
digt, at der tages stilling til løsning af uejviserspørgsmålet i overensstemmelse med den foreliggende betænkning, idet den i forvejen mangelfulde afmærkning bliver relativt ringere og ringere i afventning af det nye, der aUigcvd må komme.
Også spørgsmålet om internationale vejtavler trænger sig på, idet der som fØlgc af betænkningen opstår mere og mere illegal afmærkning.
Afmærkning af uejarbejder drof tedes på foreningens januarmøde 1954 med afdelingsingenior H. Madsen som indleder.
g. Belægningstekniken. Den tekniske udvikling 1~icd hen
syn til vcjbelægningerne er , ·e) ikke voldsom, men dog står mange gamle traditioner for fald.
Man drager TI) tte af bæreez•netmdersogelser til fastsættelse af tykkelsen af belægningens forskellige lag og opnår derved en væsentlig forbedring af okonomicn eller bæreevnen. Man er også \'ed at komme ind på utraditionelle bærelagskonstruktioner, selv om de vel endnu m å betegnes som værende på forsogsstadiet.
Den underste del af dæklagene udfores nu oftest, når det drejer sig om større arealer, af grusasfalt beton eller ved fJUlvernedtromling i ugrusede singelslag efter den Hovmand-Madscnskc metode, fordelagtigt under svær trafik på arbejdsstedet.
Også puluerbelægningerne er i et udviklingsstade med nye synspunkter. hvorom professor Ravn vil fortælle på årsmodet.
Det må særskilt bemærkes, at vejlaboratoriet som sit skrift nr. I har udsendt nye retningslinier for projektering og udførelse af betonkørebaner udarbejdet af et udvalg, nedsat af Nordisk vejteknisk forbund. Retningslinierne blev drøftet på foreningens januarmode 1954, og civilingeniør V. Styhr"s indlæg her er gengivet i vejtidsskriftet.
Det samme udvalg vil formentlig komme til at beskæftige sig med de meget aktuelle betoncyklestibelægninger.
Endvidere må opmærksomheden henledes på beretning nr. 4 fra det af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte t jæreforskningsudvalg, der meget snart vil udkomme. Det vil bl. a. indeholde dimensioneringsregler for over{ ladebehandlinger, der vel nu udfores bedre end nogensinde før, selv om mere kan opnås, bl. a. ved forbedring af mange forældede tjærespredere ( jfr. civilingenior J. M. Kirk's redegorclsc i Dansk vejtidsskrif t ) . Skriftet fraråder stærkt fortsat brug af vejtjære 1 og 2 til overfladebehandling.
Det maskinelle ttdst,·r til udforclse af belægninger omfatter nu også makadamspredere og vibrationstromler.
2 . Are t s vej ar b c j d c r.
a. Anlægsarbejder. Der er som for nævnt i 1953/5-1-
heraf ca. hah·delen til amterne. U d-
205
over de anlæg med disse tilskud er der foretaget meget betydelige anlæg -særlig i enkelte amter - uden vejfondstilskud. Endvidere har betydelige motorvejsanlæg været under udførelse i Københavns og Frederiksborg amter.
Vinteren 1953/54 har med sin hårde frostperiode ikke begunstiget arbejdernes fremme.
Cementen er stadig underkastet restriktioner, der dog ikke er skarpe. Foreningen har påny henstillet, at de ganske ophæves.
b. Vedligeholdelsesarbejder.
Herunder falder ikke alene opretholdelse af eksisterende standard, men ganske betydelige investeringer j forbedringer, der udføres hånd i hånd med vedligeholdelsen, men vanskeligt kan udskilles herfra. Det gælder i særlig grad kørebaneudvidelser.
Sommeren 1953's forløb giver ikke anledning til bemærkninger.
Vinteren 1953/54 har med sin ca. 1 måned lange hårde og uafbrudte frostperiode givet udslag i form af frost- og tøbrudsbeskadigelser af korebaner i væsentligt større omfang end kendt i de senere år. I nogle dele af landet er de deraf følgende udskiltnings- og forstærkningsarbejder af betydeligt omfang, og udgifterne dertil må formentlig afholdes af det normale bevilget vejfondstilskud på 70 mill. kr., vedligeholdelsesbudget, således at andre påkrævede arbejder udsættes.
Om nogen katastrofe er der ikke tale. Det er navnlig stigningen i antal og vægt af tunge aksler, der bringer belægningerne til brud på strækninger, hvor dette ikke før har været tilfældet. En tilbundsgående udbedring er eneste løsning, og det må forventes, at flere og flere gamle landeveje i årene fremover vil kræve ombygning til større bæreevne, hvilket vil medføre store udgifter.
Snerydnings- og grusningsudgifter for hele landet er ikke opgjort, men skønsmæssigt er deres sum normal og væsentligt mindre end i 1952/53. De i foreningens januarmøde af professor Ravn refererede og senere i Dansk vejtidsskrift af profes.soren og civilingeniør M. Ludvigsen offentliggjorte forsøg med grusningens virkning vil have stor betydning ved deres konklusion, nemlig at grusmængden pr. grusning kan nedsættes, og at saltiblanding er hensigts~ mæssig. Der har ikke været vejspærringer af større omfang på grund af sne, men nok i korte perioder betydelige trafikvanskeligheder.
c. Bindemiddelforbruget.
Et godt barometer for den samlede anlægs- og vedligeholdelsesvirksomhed er bindemiddelforbrugets variation fra år til år.
Følgende sammenstilling på grundlag af vejlaboratoriets statistik anføres:
Det ses, at den udlagte mængde be-
Mængder i t Hele landet Landevejene
1951 1952 I 1953 1951 1952 I 1953 --- -----
54.400 54.200 12.900 9.900 11.900 Rene bindemidler incl. --1 vand i emulsion ."........ . 61.000
8.200 6.000 3.500 2.000 2.000
637.000 755.500 197.000 173.000 238.500
Heraf tj ære ...... "" ... .... . 1 12 .000
Bcla:gningsmasscr . . . . . . . . . 642.000
206
lægningsma.S5er fra 1952 til 1953 er steget med knap 20 %, medens stigningen for landevejenes vedkommende har været knap 40 % .
Forbruget af rene bindemidler er uændret for hele landet, men er steget med 20 % for landevejene. Tjæreforbruget er faldet med 25 %, men har holdt sig konstant for landevejenes vedkommende.
FAFA's prisaftaler består stadig for asfaltpulvermaterialer med grusgravsmaterialer (gr. 2) og er af prisdirektoratet tilladt forhøjet i 1954 med I kr. pr. t.
Også emulsions- og vejtjærepriserne - men ikke cutbackasfalt - er underkastet prisaftale og er tilladt forøget med henholdsvis 2 kr./t for emulsion og 12 kr./t for vejtjære og 5 kr./t for cutbacktjære, der iøvrigt bør være enerådende blandt tjærerne.
Prisforhøjelserne i 1954 svarer nogenlunde til de nedsættelser, der fandt sted pr. 1/8 1953.
3. Foreningens virksomhed.
Udover hvad der foran er meddelt herom, kan følgende oplyses:
a. Motorafgiftskommissionen. Der ventes meget snart betænkning
fra denne kommission. Også i det forløbne år er der ført forhandlinger om dens forslag med amtsrådsforeningens bestyrelse, med dennes repræsentant i kommissionen, proprietær M. C. Korsgaard, og med vejdirektøren, men der kan intet nærmere siges, før betænkningen foreligger, udover at man stadig håber, at foreningens synspunkter må øve indflydelse på kommissionens beslutninger.
b. Sognekommunernes administrationsudgifter. Medregning eller ej af disse i de
motorskatsgivende vejudgifter er i henhold til amtsrådsforeningens beslutning overladt de enkelte amtsråd, og efter en nylig udsendt ove~igt over den stilling, der er taget i de forskellige amter, har det vist sig vanskeligt herefter at holde en bestemt linie. Overensstemmende med vedtagelse på amtsvejinspektørforeningens januarmøde 1954 bør man dog fra vor side vedblivende anbefale ikke at tillade alm. administrationsudgifter medregnet i vejudgiften efter det ene eller andet system. !øvrigt må sagens løsning afvente ny lovgivning.
c. Vejvæsenets forsikringer. Der har været forhandlet om fælles
fo~ikringsrevision for samtlige amtsvejvæsener, men dette er opgivet. Sagens behandling har imidlertid givet et i mange tilfælde nyttigt materiale, som også er blevet brugt til forbedring af forsikringsvilkår.
Bestyrelsen er i gang med forhandling med Dansk automobilforsikrings forbund om revision af tariff eringen af ansvarsforsikringer for amternes maskiner, efter at det er bragt i erfaring, at denne er væsentlig højere end for andre kommuners maskiner, hvilket synes ganske urimeligt.
d. Vejmaskiner. Der har været ført orienterende
forhandling med vejdirektøren om fremtidige lovbestemmelser for vejmaskiner, herunder med hensyn til indregistrering og hastigheder m. v.
Der er fremskaffet tilbud på blå, blinkende lygter til brug på snerydnings- og grusningsbiler i henhold til justitsministeriets bekendtgorelse af 29/1 1953, og der er senere forhandlet om simplifikation af den angivne konstruktion.
207
e. Prisregulering af vejfondstilskud. Foreningen har givet en motiveret
indstilling til vejdirektoratet om a-jourføring af ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratets cirkulære af 5/12 1951 ang. forhøjelse af tilskud af vejfondene som følge af prisstigninger, idet det samtidig er indstillet, at efterregulering af tilskudsberegning for arbejder afsluttet efter l /9 1951 skal kunne finde sted.
Der er grund til at antage, at et nyt cirkul<f're vil fremkomme nu efter arbejdslonningernes sidste forhøjelse.
Fig. 4. O"ernjint;l'niorrn aflægger beretning om et forfrisl..cnde bad i \ ·esterhavet.
f. U dst~·kuinger til landeveje. I begyndelsen af 1952 bad f orenin
gcn yejdirektoratet rette henvendelse til direktoratet for matrikelvæsenct med anmodning om, at amtsvejvæsenerne blev underrettet om udstykninger til landevejene, der godkendes, uden at der er truffet aftale med vejvæsenet om f ornoden adgang.
Matrikelvæsenet har ikke fund et dette muligt, men henvist til, at landevejsplanerne periodevis kunne fås re\'ideret hos matrikelarkivet.
Dette \'il - om end ellers værdi{ uldt
208
- være ganske uden betydning i de omhandlede sager, og foreningen har nu henstillet udvirket, at landbrugsministeriet pålægger landinspektorerne at underrette amtsvejvæsenerne om fremsendelse til matrikelvæsenet af udstykningsandragender på grundlag af erklæringer om, at overkørsel er unodvendig.
Det kan ikke nok betones, at randbebyggelsen langs landevejene bliver samfundet er dyr ting. Vi må derfor tage det ubehagelige job med alle midler at lægge den hindringer i vejen, og vi må blive ved dermed, indtil nve lo\·bestemmelser giver klare direkti\:er.
g. 0 /Jmåling af bivejene. Foreningen har været repræsenteret
ved drof telser i vej direktoratet og matrikeldirektoratet af spørgsmålet om bivejenes opmåling og udskillelse fra de ejendomme, under hvis arealer vejene er medregnet i matriklen. På grundlag af en orientering hos medlemmerne uden for Sonderjylland har bestyrelsen !"tillet sig positiv over for onskeligheden af opgavens losning. Der er forbundet overmåde mange problemer dermed. som ikke her skal berores. Om seh e sagen vil matrikeldirektoratet forhandle med de samvirkende sognerådsforeninger, inden videre sker.
h. Dansk vejtidsskrift. Dette tidsskrift, der udgives af for
eningen med professor H. H. Ravn som redaktor og T cknisk forlag som ekspedition, har fra begyndelsen af I 9:H skiftet udseende, hvilket har medfart mange overvejelser. Samtidig er truffet aftale med Dansk amtsvejassistentf orcning om et samarbejde vedr. tidsskriftet, hvilket man venter sig en del af. Denne forenings formand, amtsvejassistent A. E. Nielsen, er indtrådt i redak-
EN KØREBANEBELÆGNING bør være skridsikke.-
hele nedslidningsperioden
- det er kvarlsitbelægninger
lal med vore vejlelcnikere.
AKTIESELSKABET
. JENS VlllADSENS FABRIKER KØBENHAVN. FARUM . RINGSTED . PORTHEASMINDE
RANDERS . SØLSTED . TROLDHED E • VIBORG
RAGEBØL . VJLSUND
Det er såmænd Jens V ...•
V
VI
PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT
R u b i t 'i"'"'"" Pulverasfalt og Støbeasfalt
mere skridsikkert mere elastisk
mere slidfast
A/s DANSK ASFALTFABRIK Østre Teglgade -
NYSTED Tlf. 1188
KØBENHAVN SV. - Tlf. *C. 16848
AARHUS ODENSE Tlf. 3 38 44 Tlf. 3681
VALD. HANDBERG'S Stenhuggerier 6' Stenbrud A l S
HoYedkoutor: DANTllS PLADS 88 • KØ BENHAVN V
Indehaver af Hammerens og Moæløkkens Granitværker, Bornholm
Brosten Kan tsten Sk.~rver Stenmel elc.
Telefon C. 3051 Telefon C. 3059
tionsudvalget. Ordningen har indirekte medført en stigning i abonnentantallet. Pr. 1/1 1954 var der 976 og pr. 1/4 1954 1045 abonnenter, og stigningen er næppe dermed afsluttet.
Tidsskriftets økonomi vil være behandlet på generalforsamlingen. Det skal her blot siges, at den volder bekymring.
i. Diverse sager. Bestyrelsen har desuden bl. a. be
handlet sager vedrørende:
1) Dispensationer fra motorlovens § 4, hvorom fortroligt er udsendt meddelelse til medlemmerne indeholdende præcisering af vejdirektoratets stilling.
2) Afstribning af kørebane, hvor stoptavler er opsat ved hovedveje, hvorom justitsministeriet på forespørgsel har oplyst, at manglende eller utydelig afstribning efter ministeriets opfattelse ikke kan begrunde erstatningsansvar for vejmyndigheden.
3) Optagelse af købstædernes biveje på biuejsfortegnelsen, der efter en af amtsvejinspektør P. Vilh. Pedersen foretaget undersøgelse ifølge vejdirektoratets opfattelse kan undlades, såfremt vejene på købstadens markjorder er omfattet af en godkendt vejvedtægt.
4) Brug af afmærkningslygter med åben flamme, hvorom der er rettet henvendelse til justitsministeriet.
5 ) Lovforslag om beskyttelse af bier mod giftige plantebeskyttelsesmidler, hvorimod man på forespørgsel fra vejdirektoratet erklærede intet at have at erindre - uanset vejvæsenets forpligtelser efter loven.
6 ) Studiebesøg af to indiske og en finsk vejingeniør har man lovet at medvirke til at arrangere.
7 ) Sikring af z~dsigter fra. veje, hvorom over for amtsrådsforeningen efter behandling på medlemsmøde i januar 1954 er udtalt, at hjemmel for vejmyndighederne desangående ikke anses for ønskelig, idet man mener, at disse sager bør henhøre under naturfredningsmyndighederne.
8) V ejmandskurrus på Teknologisk institut i Kø ben havn, der er drøftet ved et besøg på instituttet med overværelse af kursus i januar 1954.
9 ) Identitetskort i forbindelse med konvention om krigsfanger er fundet uden interesse for vejvæsenets personale.
j. Samarbejde med andre foreninger.
1) Amtsrådsforeningen har ønsket vor medvirken ved den foran omtalte sag om lovgivning, vi har rettet henvendelse dertil om forskellige spørgsmål, og amtsvejinspektør K. A. Jørgensen har som repræsentant for vor forening deltaget i amtsrådsforeningens generalforsamling i Helsingør den 20.- 21. juni 1953.
2) Stads- og Havneingeniørforeningen har som sædvanligt indbudt en repræsentant for vor forening til sit årsmøde i Haderslev den 4.-6. september 1953. Amtsvejinspektør K. A. Jørgensen repræsenterede foreningen.
3) Nordisk vejteknisk forbund's danske styrelse har vedtaget at udvide amtsvejinspektørforeningens repræsentation i styrelsen fra 1 til 2.
4) Amtsvandinspektør/ oreningen tilstiller efter af tale 8 af vore medlemmer sin årsberetning mod, at vi leverer 10 gratis abonnenter på Dansk vejtidsskrift til amtsvandinspektørforeningens medlemmer.
5) Kongelig dansk automobil klub og
209
Forenede danske motorejere har gratis sendt vore medlemmer tidsskriftet "International Road Safety and Traffic Review" i 1953 og fortsætter dermed i 1954, hvilket vi er taknemmelige for og har udbytte af. Sporgsmål af fælles interesse er lejlighedsvis droftet med de to motororganisationer, og med K.D.A.K. er samarbejdet om snemeldinger.
6) Motorsagens o /Jlysningsråd sender vore medlemmer sine værdifulde "oplysninger".
7 ) "Permanent International Association of Road Congresses", som vi er tilsluttet, holder som bekendt kongres i Istanbul i 1955.
Vi har stor interesse i at holde os orienterede og er taknemmelige for samarbejdet med de nævnte foreninger og organisationer.
k. Øvrige virksomhed.
I dagene 21.- 22. januar 1954 holdte-s medlemsmøde i København, hvor der holdtes foredrag 1) af civilingeniør V. Sthyr, C. t. 0"
om retningslinier for udforelse af betonveje,
2 ) af civilingenior Fritz \-V ern, A/S Dansk Shell, om asfaltanlægget på Prøvestenen i København, der besigtigedes, og om asfaltimport,
3 ) af afdelingsingeniør H. Madsen, Københavns amts vejvæsen, om afmærkning af vejarbejder.
Disse emner droftedes blandt flere andre.
Der er udsendt et fortroligt rcf erat af mødet til deltagerne - udarbejdet af amtsvejinspektørerne P. H. Birkegaard og Ivar Jørgensen. De to førstnævnte foredrag er eller ventes offentliggjort i Dansk vejtidsskrift.
Den 8. september 1953 deltog jeg som foreningens repræsentant i den
210
festlige indvielse af Nordens første motorvej, M almo- Lund vejen.
Af nye udvalg er i beretningsåret kun tiltrådt cet, nemlig det af ministeriet for offentlige arbejder, vejdircktoratet, nedsatte udvalg ang. vinterarbejde, hvori amtsvejinspektor Chr. Kirkegaard repræsenter er f orcn ingen.
Jeg vil gerne slutte beretningen med at takke for det gode samarbejde, der finder sted mellem foreningens medlemmer og de respektive amtsråd, og for det gode 11amarbejde, som såvel medlemmerne som foreningen har med vcjdirektoratet. Det er en nod\·cndighed for en fornuftig drift af landets vej\·æsen, at disse indbyrdes forhold er i orden, og dertil giver det drbejdsglæde.
D is k u s si o n af formandt'ns beretning.
Dirigenten stillede derefter årsberetningen til diskussion punkt for punkt.
Punkt 1 a ) og 1 b ) gav ikke nnledning til diskussion, og eventuel d iskussion af punkt I c) : Vejplanlægning og I cl ) : Motorveje udsnttr.s til eftfr dagsordenens punkt 3.
I c ) Vejreg/ernes uduikling. CrimstrufJ satte sporgsmålstegn ved, om
man skal fortsætte med at bygge cyklestier efter det i vejreglerne angivne kritnium. Med den st~rke stigning i antallet af motorkøretøjer er vi måske ved at have nået maximum i antallet af C)'kler. Jeg mener derfor, at man i stedet for en fortsat kostbar udbygning af cyklestier snarere bor udvide kørebanebredden til f. eks. 8 m i stedet for 7 m, hvilket bliver billigere, og foruden at være en fordel med den storre kørebanebredde bliver det således muligt at udbygge flere km for de snmme penge.
K. 0. Larsen: Vejreglernes revision har trukket ud af flere grunde, men de reviderede vejreglcr foreligger nu i manuskript. Nye ting er kommet til såsom afstribning af motorveje, der også bør optages. Det er jo meningen, at amterne skal anla:gge disse \•eje.
I spørgsm&let om cyklestier er jeg ikke enig med amuvejinspekt0r Grimstrup. Trafikarterne bør adskilles, men i forbindelse her-
med rejser sig det uafklarede sporgsmål om, hvor knallerterne skal køre.
Med hensyn til spørgsmålet om 3-sporede korebancr contra 2- eller 4-sporede savnes en statistik, hvoraf kan uddrages, hvordan ulykkesantal m. \", sammenligningsvis stiller sig for disse veje.
Grimslrup og Dano udtalte sig om dr t onskelige i, at der fastlægges regler for motorvejsanlæg, uanset hvem det er, d er skal bygge disse veje. Også amterne bør være med ved reglernes fasth:cggebe.
K. 0 . Larsen undc1·stregede, at det er afgjort, at det ikke bliver staten, der skal bygge motorvejene.
Med hensyn til cyklestier eller bredere korebaner og knallerternes plads på vejene tilføjede Grimsirup, at der er jævn overgang mellem knallerter og motorcykler : Alle motorkoretøjer skal være på kørebanen. K . A. ]orgensen mente, at udviklingen løber fra cyklestierne. Fodgængerne skal også have et sted at være, slog til lyd for at bygge længere strækninger af fælles stier for cyklister og fodgængere i stedet for kortere strækninger cyklestier.
Havmand Madun: D er vil trods den \'Ok
sende motorisering stadig være cyklister, for eks. hornene, og vi kan ikke gå bort fra cyklest ierne - de er i hvert fald nødvendige ved byerne - , men de kan eventuelt udføres billigere end nu. Kørebanebredde på 7 m er for lidt. Vi bør også have bredere skelrabntter.
Dano: Cyklestier kan ikke undværes overalt. På de steder, hvor der ikke er cyklestier, bør korebancbredden foroges O\'Cr 7 m -e liers ikke.
Dam: Rabatterne langs korebnnen bø1 udfores i storre bredde, så man senere kan foretage korcbaneud\•idelse eller e' entuelt b ruge arealet til cyklesti.
Forhenværende amtsvejinspektor Kmrgaard slog til lyd for udvidelse nf kørebanerne med afvigende farve i belægningen ("cyklestriber" ) .
Iuar Jorgensen ønskede oplyst, om der kan ventts ændringer i afstribningsreglerne, h\·ortil K. 0. Larsen svarede, at det allerede udsendte ikke ændres.
1 f) V eja/mærkning. Formanden pointerede, at det må onskrs,
at der sker noget mart, da sagen haster. Ouervejingu1iaren: Finansministeriet ga\·
sidste år foreløbigt afslag på de søgte 12!/:! million kr. til Yejvisere m. , .. , da man ønskede
at afvente den ny motorlo\' , Spørgsmålet agtes rejst igen i sommer i forbindelse med spørl!$· målet om de internationale tavler, hvorom der derefter forventes bekendtgørelse fra justitsministerie t. Forhåbentlig trækkes så vejdseme med.
Foreløbig ses der gennem fingre med an\•endelse ar d!" nye symboler - men i tilfa::lde af ulykker er retsgyldigheden problematisk.
Afm::crkning af vejarbejder bør ske efter ensartede regler.
Johs. Kristensen: Vi har allerede brugt de nye symboler, men tilføjet forklarende tekst nedenunder tavlerne.
Ved afmærkning af vejarbejder, hvor der skal an\'endes klartlysende lygter, am·endcs sædvanligt de kendte flagermuslygter, men man kommer her ud for, at disse lygter ofte slukkes, efter sigende på grund af suget fra bilerne.
Dana: Afmærkning af vejarbejder bJ",· drøftet på januarmødet, uden at der kom noget resultat ud af det. Jeg mener, der bor fastlægges retningslinier herfor, og vi deltager gerne i drøftelse herom.
Grinutrup: Hvis man ikke har råd til både kantafmærkning og a fstribning, bør man da vælge afstribning alene eller eventuelt reflekterende kantafmærkning?
Vaginspektor Ericsson: Vi har i Sverrig de samme problem er. Det bedste er formentlig afstribning med reflekterende farve på alle belagte veje. M an forlader i Sverrig reflekterende sideafmærkning.
P. V. Pedersen: Man bor indskrn:nke sig til reflekterende kantafmærkning i kurver. Afstribning nf vejmidten bor kun foretages på kørebaner af større bredde end 7 m. På 5-6 m korebane er der ikke plads nok, når cyklisterne skal være fredede på den yderste mete r.
Ouervcjingenioren: Der bor også afstribes i kurver for 6 m kørebane eller eventuelt mindre. Jeg er enig med amtsvejinspektor P. V. Pedersen i, at der ikke bør anvcndrs reflekterende kantafmærkning på lige \'Cj. Skal der ,•ælges mellem kantafmærkning og afstribning, bor man vælge striberne, der dog har den ulempe, at de ikke ses under snelag.
Dano: Der bør ikke foretages gennemgående afst ribning på kørebaner under 6 m bredde. Det ville være onskeligt at få nogle oplysninger om rcfleksma terialer til afstribning - har man cn·ntuclt i S\·errig erfaringer desangåmdc ?
211
Våginspektor Ericsson: I Sverrig har man udført prøver, både teoretiske og praktiske, med materialer indkøbte fra hele verden. Specielt kan næ,·nes to amerikanske kaldet "Centerlight" og "Prismus" og et tysk materiale "Reflektox". De amerikanske er kostbare, og man søger at nå frem til et svensk fremstillet materiale.
Der kan med maskine males 8 til 16 km pr. time eller ca. 40-50 km pr. dag. Udgiften ligger i Sverrig omkring 25 orc pr. m ,·ej - eller 50 ore pr. m stribe ( 10 cm bred ) . Ved nyopmaling kan maskinen male nøjagtigt på de gamle striber. Levetiden er ca. 1 år -for opmalcde ældre striber bliver den anlllgclig noget længere. Vi afstriber ikke kor<:'baner smallere end 6 m. Kørebaner under 6 m er hos os sædvanligvis grusveje.
I Sverrig am·endes gul farve, som er mere synlig under snclag end den hvide, der an\'Cndes i Danmark.
Det var ønskeligt med ens regler for afstribning i de to lande.
Overuejingenirucn: Både de svenske og de danske regler følger praktisk talt det det amerikanske system - men vi anvender her kun to striber, og derfor har man valgt den hvide farve. Undersogclse af malefarver er O\'erl:idt til vejl:iboratoriet.
l g ) Be/a:gningsteknikken. Dette punkt ga,· ikke anlcdninl!; til be
mærkninger.
1 Årets t•ejarbejder. Kirkegaard: Med hensyn til frostskad('Tll<'
er det vist sådan, at en del af skaderne ikke n egentlig typisk!' frostskader, men snarest skyldes svigtende bæreevne på grund af for ringe tykkelse af belægningen i forhold til den ogedc trafikintensitet og belastning. Foretages der fra vejlaboratoriets eller fra anden side undcrsogelse af dette problem?
Professor Ravn oplyste, at vejlnboratorict foretager undersogclser af dette sporgsmål. Professoren nævnte et c-ksempcl fra Viborg Jmt, hvor den tunge trafik på grund af frostskader p3. ho,·edruten blev lagt ind på en nonnalt svagere belastet omkorselsrute, hvorefter der på denne opstod frostskader til trods for, at der ikke for havde været noget i vejen. Dette tyder på, at det i nogen grad er den forøgede trafikbelastning, der fo~anledigcr tkaderne.
Vejlaboratoriet vil gerne samarbejde med amterne med hensyn til undersogelse af problemet, og man har f.eks. i Vejle amt nu
212
påbegyndt undersogcls<'r på en strækning, h,·or kerebanen skulle fornyes eftc-r tøbruddet, og hvor der nu er udført pro,·estrækningcr med forskellige belægningstykkeiser, dt"r udsættes for samme trafikbelastning.
Havmand-Madsen: På grundlag af prøveundersøgelse og beregning af den nødvendige belægningstykkelse, som kan foretages af vcjlaboratoriet, må man kunne finde, hvad det er nødvendigt at lægge på. en eksisterende belægning for at opnå den Iornodne ba::rcevne.
Johs. Kristensen: I lighed med vejdirektoratets appel i radioen til vognmændene om at skåne vejene mest muligt i tobrudsperioden \"ar det ønskeligt, om der kunne opnås kontakt med militæret med henblik på det samme. Vi har set <.'ksemplcr på, nt en ellers ubeskadiget \"ej er ble\'ct odelngt efter passage af en militærtransport.
Vejdirektoren: \ ' i \"il gerne tage sagen op med militæret på grundlag af fornodne oplysninger. Med ci,·ilfors\'aret har man en ordning, hvorefter dette sager kontakt med vcj,·æscnet om, h\"ilke \'eje der kan benyttes.
I forbindelse med spørgsmålet om forsta:rkning af korcbanerne rejser sig sporgsmålet om, hvilke belastninger man skal regne med. Det er uheldigt, når der fra amtsrådenes side und<.'rtiden meddeles dispensation til større belastninger, end vejdirektoratet i gi\'et fald ville v:ue gået med til. Vejdirektoratcts stilling s\·ækkcs hrrved bl. a. i forhandlinger med udenlandske regeringer, der naturlig-.·is sporgcr, om de begrænsninger, deres la ndes vogne underkastes, også håndhæves over for andre. Det er derfor p?tkræ,·et, at der benyttes ensartede regler fra vejdirektoratet og de lokale myndigheder.
Professor Ravn spurgte, om man ikke \ed politiets hjælp kunne opnå en effektiv kontrol med overholdelsen af vægtbestemmelserne -specielt i tøbrudsperioden.
Vejdirektøren: Det er meget vanskeligt at få vægtbestemmelserne overholdt. Man er i kontakt med politiet om sporgsmålet, men der har hidtil været for lidt politimandskab til rådighed. Man Mber at nå frem til en skærpet kontrol. Sagen har været rejst på rigsdagen. Vejdirektoratet modtager gerne forslag til en praktisk gennemførl ig ordning.
Dano afsluttede diskussionen med at understrege vigtigheden af, at der indfores effektiv kontrol.
3 a )-<I ) Hertil fremkom ikke bemærkninger.
l~A·KI
Asfaltemulsion
•
Pulverasfalt Ira vormelsolerel silo
•
Støbeasfalt
*
KØBENHAVNS ASFALTKO M PAGN I '/a Fnll.rlksh1lm1 llDUYIJ K.ll1e11hun SV Tellftft Cøtral IHS 11 11111
VII
DELMAG 100 KG JORDSTAMPER
500 - 2 500 kg Fro
* 300 - 2500 kg
Dieselrambuk
A. P. HJORTSØ CIVlllNGEN10R . GOTHERSGADE 158 . KBHVN. K • 'C. 11393
GREENS VEJRABATKLIPPER
~ 10" knivcylinder
~ 5 hk BSA motor
~ 18 X 4 luftgummihjul
KLIPPER UDEN VANSKELIGHED
25 CM HØJT GRÆS!
B. W U L F F & SØ N Benlz:onsvej l København F Tlf .. Fasan 20 81
VIII
3 r \ Prisregulering nf vejfondstilskud.
Ov ervejingenieren: Det sidst udsendte cirkulære herom er fra december 1951, og dets satser er beregnet på grundlag af byggeindeks. En kontrolberegning i april 1953 gav en lille stigning, men et pMølgende fald ophæ,•ede denne, så resultatet ble,·, at reguleringssa berne forblev uændrede. Den nyeste lønstigning skulle heller ikke give nogen forhøjelser efter det benyttede beregningsgrundlag - det kan så diskuteres, om byggeindeks er det rigtige grundlag at gå ud Ira. Grunden til, at byggeindeks ikke er steget, ligger YCl nok for en del i det fremkomne utraditionelle byggeri, der nedsætter bygge,omkostningerne. For vejbygningens vedkommende gælder nok, at lønninger og en del priser er steget, men dette mod,·irkcs bl. a. af den stigende mekanisering.
Dano: Disse oplysninger forekommer ikke umiddelbart forståelige ; der må antagelig være noget galt ved grundlaget. D~r er nok sket en mindre nedgang i byggeindeks for byerne, som d elvis ophæver ~n forudgående stigning. Bevægelsen har været fra 240 over 287 til 269 {pr. 21/12-53), men byggeindeks for landet er fra 1951 til 1953 steget fra 631 til 655, og arbejdslonningernc er steget fra 297 til 327. Jeg vil gerne sporgc, h\'ilkct b~·ggeindeks der benyttes.
Vejingenior Vesterstrom gav en række oplysninger om beregningsgrundlaget for reguleringssatserne og udtalte bl. a" at så '·idt det kan ses af de nævnte tal, må det Yærc byernes byggeindeks, der indgår i beregningerne. På det tidspunkt, hvor Iorhojelsessatscrnc er fastsat, er regnet med et skønnet indeks, og h er har man hidtil skønnet for højt.
Vcjingeniør Vesterstrøm mente, at vejarbejderne hidtil har stået sig godt ved den måde, hvorpå forhøjelserne er beregnet, og oplyste sluttelig, at timelønnen ved beregningerne tillægges 40 % ,·ægt og byggeindekset 60 %.
Dano udtalte, at han stadig var tvivlende med hensyn til, om beregningsgrundlaget kunne være rigtigt, da næsten alt er steget siden 1951, og mente, at når det hidtil er gået godt i de fleste tilfælde, kunne det måske skyldes posten "uforudsete udgifter" i overslagene.
3 f) Udstykninger.
Valeur·Meller: I Københavns amt indsender kommunerne alle sager, hvor landeveje berøres, til amtsvejvæsenet.
Grimsirup: Vi har haft en del vanskeligheder med disse sager. Amtsrådet har nu ,·ed-
taget, at alle landevejene skal gennemgås, og det skal fastsa:tt es, på hvilke strækninger der må udstykkes, og hvor der ikke må. Fastlæggelsen af en sådan plan er simpelthen blevet en nødvendighed - behandlingen af de en· kcltc udstykningssager i vejudvalgct var ved at blfre uoverkommelig.
Milner: Vi har en tilsvarende ordning og har udsendt bekendtgorclse om, på hvilke strækninger der kan fof\·entes udstykningstilladelse.
P. V. Pedersen: Det er et spørgsmål, hvor radikalt man kan gå til værks ved indskriden mod ulovligt byggeri, hvor overkørsel nægtes, men ejeren f. eks. lægger et brædt over grøften - er der eksempler på, at huset er forlangt fjernet og virkelig er ble,·et fjernet i sådanne tilfælde?
/ ohs. Kristensen: Alene af hensyn til dette sp0rgsmål er det påkrævet, at det snart bliver til noget med en ny vejlov.
Dano: Hvad gor man, når der sker udstykning på grundlag af køber-sælger-erklæring?
Milner: Hos os er landinspektorerne flinke til at sporge amtsvejvæsenet.
Grimstrup: Vi har flere tilfælde, hvor grundejere kun har adgang til deres parcel over anden mands grund.
Hvis der lægges adgangsbræt over vejgrof· ten, fjerner vejmanden det igen.
Efter byggeliniclovens ikrafttræden havde vi mange tilfælde, hvor folk blot byggede og bagefter søgte om dispensation. Det gav mange ubehagelige sager, og til sidst tabte amtsrådet tålmodigheden og krævede en tilbygning til et hus nedrevet. Det blev den, og det virkede som en god lærestreg. Vi har haft ro om byggcliniesagerne siden den tid. -
Hvis man optræder med forneden fasthed i overkorselssager, vil lodsejerne snart Irere at respektere de af myndighederne trufne afgørelser.
Dam: Med hensyn til kob og salg af et jordstykke med tilhørende overk0rscl er den eneste hjemmel, vi har, den gamle vejforordning. Landinspektøren meddeler nok amtsvejvæsenet, når en sådan handel sker, men det er jo lodsejerne, der bestemmer, selv om landinspektøren eventuelt !tritter imod. Det eneste, man da har at falde tilbage på, er spørgsmålet om ændret brug af overkørslen.
Hovmnnd-Mndsen: Hjemmelen er fyldestgorendc - jfr. den af Maribo amtsråd vundne landsretssag. Sagen er indanket for højesteret, hvor lodsejerne påberåber sig nogle på-
213
ståcde mundtlige aftaler helt tilbage til 1932, og hvis hojcsteret som folge af disse påståede lofter, som aldrig er skriftligt bekra::ftede, omstodcr landsretsdommen, Jigger hele dettr spørgsmål igen uafklaret, s~ man må begynde forfra, h,·is ikke vi får hjemmel i en ny vej)o,· forinden.
Ve jdire klor Bang: Vej lo~ sudvalgcts betænkning ventes nu i sommer. Det ville va::re ønskeligt, som amtsvejinspektor Grimstrup vat inde på, at dc:!r blev foretaget en genncmgan.i; af landevejene og fastlagt en p lan også med hensyn til udstrkningcr og for at undgå randbebyggelser - det er jo ikke alene et spor!l;S· mål om overkorslcr eller overgange, men og~å om holdende ,·ogne m. m.
T il punkt 3 g)-k) fremkom ingen bemærkninger, og diskussionen afsluttedes med godkendelse af formandens beretning.
Dagsot"dr nens punkt 2 udsattes til efter dagsordenens punkt 3 ;
Fi~. 5. Problemerne drøftes.
D. Meddelelser fra vej. direktoratet
Formanden: Jeg takker vejdirektø1en for, at De påny i år vil deltage i vore drøftelser, hvad vi finder ganske uundværligt. Jeg siger det år efter år og mener det.
Vejdirektøren omtalte først motorafgifterne, hvoraf amterne får 41 mill.
214
- heraf er 80 ~(; udbetalt forskudsvis. Der er en stor stigning i vejudgifterne fra 1952/53, men stigningen falder hovedsagelig på Københavns amt. Dækningsproccnten bliver ca. 58 mod ~3 i 1952/53. Den teoretiske dækningsprocent efter loven er ca. 87.
For sognekommunerne er der tale om en vis stagnation i udgifterne. Dækningsprocenten 1953/54 ca. 39 r;. ( Lovens dækningsprocent ca. 45 ) .
Med hensyn til de store bclob i vejfonden omtalte vejdirektoren, at der i år fordeles 100 millioner, hvoraf de 25 er givet i vinter, og de resterende 75 mill. er ved at blive fordelt nu de havde formentlig allerede været fordelt, hvis ikke der var kommet påbud fra regeringen om tilbageholdenhed med udgifterne, forelobig indtil 1. okt.
Vejdirektøren omtalte Dansk Vejtidsskrifts redaktionelle artikel side 120 og fastslog, at det også fra vejdirektoratets side er et onske, at bevillingerne::: storrelse fastlægges i god tid, men dette \·anskeliggores af regeringens bestemmelser, der kan \·ariere meget og ,·ariere hurtigt.
Med hensyn til f ærdselsudvalget kan dettes betænkning ventes snart, og dette gælder forhåbentlig også vejlovmdvalgels betænkning.
Motorafgiftskommissionens betænkning er afgivet og forventes offentliggjort snarest - indtil da måtte vejdirektorcn henvise til, hvad der er fremkommet i pressen. Man kan imidlertid nok Yære lidt nervøs for den brydning, der nu vil finde sted mellem de forskellige interesser: Kommunernes interesse for storst mulig refusion contra finansministeriets onske om inddragning af de storst mulige midler til andre formål. Her kan vejfonden let komme i klemme, og vejfonden må anses for at være en nodvcndighed for at få de storre opgaver løst.
På denne baggrund kan det måske være betænkeligt, om man fra vejteknikernes side alt for stærkt støtter kravet om større refusion til kommunegrupperne selv med den begrundelse, som man måske i denne forbindelse måtte sætte et spørgsmålstegn ved: At kommunerne ville være i stand til at handle hurtigt, for det er ret givet, at en stigning i refusionen for den ene kommunegruppe vil trække den anden med sig, og så bliver der for lidt til de storre opgavers losning.
Vejdirektoren omtalte derefter vejplanen, der anbefales fremmet af motorkommissionen, og vejdirektoren var enig i, at planen bør fremmes, så man får mulighed for at vurdere opgaverne i forhold til de midler, der fås til rådighed.
En række gennemgående forbindelser m. v. nævntes ( de gennemgående årer: Hovedvej 1 og 10, hovedvej 2, tilkørselsveje ved Storebælt, omkørselsvej ved Odense m. fl. ) og for disse ligger de store linjer vejplanmæssigt nogenlunde fast. Vejplanen vil fastlægge prioriteten mellem vejarbejderne - positivt, men også negativt. Vejplanen søges fremmet - også før de påbegyndte tilstandsundersøgelscr bliver færdige.
Det af formanden, amtsvejinspektor Danø, fremsatte forslag om at lade hvert amt udarbejde en plan og indsende den til vejdirektoratet, var vejdirektoren betænkelig ved, da amternes plan ved behandlingen i amtsrådene måske ville blive lagt for fast, så samordningen af planerne ville vanskeliggores. Vejdirektoratet ville heller ikke være i stand til på een gang at behandle 24 vejplaner.
Man må i forste omgang koncentrere sig om de strækninger, hvor der efter almindelige betragtninger skal
"ske noget", og kan så måske senere udstrække sig til de ting, der må ligge lidt mere ud i fremtiden.
Også ministeren er indstillet på, at planlægningen skal fremmes mest muligt.
D i s k u s s i o n.
Dano takkede vejdirektøren for de fremsatte udtalelser og tilfojede, at man heller ikke fra foreningens eller medlemmernes side onskedc vejfonden i klemme - det er for os et spørgsmål om, hvad vi får i det hele til nyanlæg, \·edJigeholdclse m. \'.
Med hensyn til vejplancn bør der fra \'ejdirektoratcts side som grundlag for den foreslåede skitseplanlægning narnlig arbejdes med et skon O\·er den fremtidige trafikud\·ikling, de fremtidige motor\'cje, de okonomiskc muligheder m. v. De penge, der ofres på planlægningen, spiller ingen rolle.
Jeg vil gerne henstille, at 'cjdirektoratet tager det fremsatte forslag op under en eller anden form.
Bestyrelsen indestod ikke for indholdet af redaktionelle artikler i Dansk Vcjtidsskrift.
Viggo Rasmussen: Kan tilsagn om vej fondstilskud ikke gi,•es for I ( I 0 - ellers bliver det rnnskcligt at få arbejderne iværksat for vinteren. De gode arbejdsmånedcr oktoberno\·cmber bor udn}·ttes.
C rimstrup udtrykte glæde over, at også de synspunkter, som var indeholdt i den nævnte artikel i vejtidsskriftct, kunne komme til orde i bladet.
Milner beklagede, at \ejfondsmidlcrnc fås som en slags beskæftigelses tilskud - arbejdskraften skal jo fremskaffes ar arbejdsanvisningen.
K. A. Jørgensen konstaterede, at fordelingen af motorskat til sognekommunerne nu sker modsat tidligere, da der udbetaltes 2/:i i forskud og 1/a som res tbeløb. Jeg er enig med Grimstrup i ønsket om lidt mere spræl i vejtidsskriftet - vi kan måske få nogle indlæg herom i bladet.
Med hensrn til vejplanJægning er ,.i sent på færde, så jeg er ked af, at \ejdirektørcn har betænkeligheder ved det fremsatte forslag. H a,·de vi haft planen, ,·illc dssl' vejstrækninger være blevet udbygget anderkdcs, end nu er sket, og der ville \'ære sparet store belob. Overvejingeniør K. 0. Larsen har tidligere ,·æret inde på tanken om mulighederne fo1
215
samarbejde med "ej\'æseneme om planla:gning. Jeg håber, foreningens henstilling vil kunne være til støtte for vejdirektøren med hensyn til planlægningens fremme, og jeg henstiller, at foreningens medlemmer støtter formandens forslag.
Overvejingeniar K. 0. Larsen: Til amlsvejinspektør Viggo RasmU!sens foresporgsel vil jeg sige, at vi var langt inde i arbejdet med fordelingen af vejfondsmidlcr, da finansministeriets henstilling kom om at spare i indeværende finansår (senere lempet til tiden før 1/10). Man vil antagelig kunne være færdig med fordelingen af de 75 mill. om et par måneder . Også her er vi dog hæmmet af mangelen på personale.
Jeg er noget betænkelig ved en ,·ejplanla:gning på det af formanden foreslåede grundlag, da vi så igen kommer ud i rent skøn. Det vil være bedre at gå en mellemvej og koncentrere sig om de vejstrækninger, vejdirektørcn omtalte.
Når tilstandsundersøgelserne er gået langsommere end beregnet, skyldes dette også mangel på personale og udstyr.
Hele spørgsmålet om tilrettelæggelsen af planlægningsarbejdet vil imidlertid blive taget op til drøftelse snarest - så vidt muligt vil "i benytte undersøgelser fremfor skøn som grundlag for planlægningen,
Vejdirektor Bang gjorde opmærksom på, at det også er nød,·endigt, at tiden f. eks. i politisk henseende er moden, før man kan lægge den rigtige vejplan - og jeg har indtryk af, at der her er sket en udvikling i de seneste år.
E. Udvalgsberetninger Dagsordrnens punkt 2: Drøftelse af ud
sendte udvalgsberetninger. Hvor intet er anført, fremkom ikke bemærk
ninger til beretningerne.
I. Beretninger fra de af amtsvejinspektorforeningen nedsatte udvalg.
b) Udvalget vedrørende standardisering af fastspa:ndingsanordning for sneplove. Dana: Arbejdet er noget hæmmet som følge af mangel på arbejdskraft. Ingen bemærkninger.
c ) Udvalget vedrørende fzrdselslovgivning. Valeur-Meller: Der er intet sket i ud,·alget.
e ) Udvalget \'edrorrnde vejmandsinstitutionen.
216
P. Holm: Der har intet mode været afholdt. K. A. Jørgensen: Jc-g er kc-d af, at netop dette udvalg ikke har holdt møde. Det er et vigtigt felt, og der står mange penge på spil.
P. V. Pedersen: Jeg "il gerne støtte K. A. Jørgensens udtalelse. Man må overveje, om vejmandsinstitutionen ikke har overlevet sig seh·. P. Holm: Jeg tager udtaldserne til efterretning.
II. Beretninger fra repræsentanter i udvalg, foreninger og sammenslutninger,
b) Den permanente spilde,·andskomite. Grimttrup: D er har ,·æret fremsat forslag om oprettelse af et spildevandslaboratorium {i analogi mc-d vejlaboratoriet) og nedsættelse af en spildevandskommission med myndighed som sundhedskommission, men det er ikke blevet til noget.
c ) Dansk vejlaboratoriums tilsynsråd. Hovmand Madsen omtalte arbejdet i de afholdte møder. Overvejingeniør K. 0. Larsen: Vedrørende beretningens punkt 3 kan jeg oplyse, at ministeriet har modtaget skrivelse fra tilsynnådet om nedsættelse af et udvalg til fastsættelse af regler for grusning, og et sådant udvalg vil formentlig blive nedsat.
d ) Vejregeludvalget. Vedrørende Boyca kantsten oplyste Hovmand-Madsen, at det nærmest var en speciel hoj kantsten, der skulle virke på lignende måde som de kendte autoværn. Det pågældende firma ,.ar opfordret til at opstille en prøve.
e ) Udvalget vedrørende ,·ejkursus. Valøur-Meller : Der afholdes vejkursus til efteråret.
f ) Dansk byplanlaboratoriums repræsentantskab. Valeur-Meller: Der er intet særligt at oplyse.
k) D.I.F.'s udvalg til revision af "Vejståbi-en". K. A. Jørgensen: Hvad er der tænkt på med bemærkningen om revision af enkelte afsnit? P. V. Pedersen: F.eks. afsnit om færdselstavler o.l.
m) Boligministeriets udvalg \·edrørende byggelovgivning.
Grimstrup: Udvalgets formand onsker sagen afsluttet i år, og der er kun få punkter, hvorom der ikke er enighed.
n ) Katastrofefonden.
Ørum: Der har ikke været møde de.- sidste 3k
o) Ministeriet for offentlige arbejders ud, alg vedrørende beplantning ved veje.
Kristen,sen: Udvalget er reelt ophævet. r ) Ministeriets ud\·alg vedrorendc tjæreforsk
ning.
Grimstrup: Jeg har anmodet m1msteriet om fritagelse for formandsposten og tilladelse til at udtræde af udvalget.
t ) "Byplan"s redaktionskomite. Valeur-Me//er: Der har været afholdt et ganske kort mode, h\'Or økonomien droftedes.
x ) Hærens bygningstjeneste og vejlaboratoriets "Jordstabiliseringsudvalg". Danø: Det er vigtigt, at vejlaboratoriet fortsætter arbejdet - der er nu givet bevilling hertil.
y ) Vejlaboratoriets udvalg \edrørcnde Normer for fugemasser til betonveje.
Valeur-Melltr: Er der ikke fremkommet nye fugematerialer, som bor tages med?
K. A. Jørgensen : På sidste møde behandledes udførelse af fugefyldning - med hensyn til materialerne vil professor Ra,·n måske sige noget. Professor Ra11n: Der er ganske rigtig fremkommet nye maetrialer, og der arbejdes med nye prøver og nye metoder til at skille de gode fra de dårlige, hvilket de gamle kriterier ikke formåede.
Va/eur-Meller: Det er af stor betydning, at man får retningslinier for fugcfyldningsar9ejderne_ Professor Ravn: Man har netop f.5.et nye apparater, som hidtil har været savnet.
æ) Ministeriet for offentlige arbejders udvalg til undersøgelse af de tekniske muligheder for udførelse af vejarbejder og oparbejdelse af vejmaterialer i vintermånederne. Af delingsingenior Vec/el: Vi var noget betænkelige ved at udsende de nore spørge. skemaer, og det har glædet os at modtage svar fra alle.
Kirkegaard ønskede meningstilkendegi\'elser med hensyn til, om man øn1kede at stotte bestræbelserne for at få arbejdsministeriets og byggeforskningsinstituttets for-
Fig. 6. Besigtigelse af overfladebehandling.
sogsarbejder videreført \'ed almindeligt '·ej arbejde.
Ho11mand-Madsen: Der kan i mange vintre laves vinterarbejde på vejene - i andre kan der ikke. Vi bør, i det omfang det er muligt, søge at hjælpe på arbejdsløshedssituationen om vinteren, og vi kan også selv have fordel deraf. Jeg mener derfor, vi bør stotte bestræbelserne for at få udført forsøg.
K. A. Jorgenstn anbefalede ligeledes forsag.
Vejdirekloren: Jeg er enig med amtsvejinspektorerne Havmand-Madsen og K. A. Jørgensen i, at man bør søge at lave vinterarbejde, og det vil være en fordel, om man kan have foling med de omtalte forsogsarbejder.
Kristensen og Milner og flere udtalte sig positivt og negativt om muligheden for at lave jordarbejder om dnteren. Dano og Havmand-Mac/sen mente, at det var et spørgsmål om at opnå komprimering, og at fugtighedsforholdcne var af afgørende betydning.
Kirkegaard: Udvalget har sendt anmodninger til Svcrrig og Norge om oplysrungcr derfra vedrørende vinterarbejde i de to lande.
Våginspeklor Ericsson: Forholdene i Sverrig er formentlig noget afvigende fra forholdene her - man er hos os tilbageholdende med hensyn til vinterarbejde.
Inden formiddagsmødets slutning efterlyste overvejingeniør K. 0. Larsen nogle retningslinjer for placering af benzintankanlæg ved vejene til brug
217
ved eventuel behandling af emnet i vejregeludvalget. Forespørgsel vil blive udsendt til medlemmerne fra vejdirektoratet.
F. Meddelelser fra vejlaboraloriet I uddrag.
Formanden: Professo r Ravn har en vigtig funktion på vore møder i at holde os orienteret om de sidste skrig på videnskabens og tcknikens område. Vi har gennemgående for lidt tid til selvstændige studier og må derfor have nødvendig viden indpodet på let måde.
Vi takker Dem for Deres beredviUighcd hertil.
Tæppebelægningsforskningen udfores for det af D. I. F. nedsatte udvalg vedrørende leveringsbetingelser og pro\ -ningsmetoder for tæppebelægningsmaterialer m. v. Der er nedsat et ar-
bejdsudvalg på 3 mand, og vejlaboratoriet har engageret en civilingeniør. der udelukkende er beskæftig et med forskning på dette område. Vi onsker at finde frem til provningsmetoder, der tillader at bedømme et fordiggende tæppebelægningsmateriale; forskrifter for, hvorledes et sådant materiale skal fremstilles, er det derimod ikke meningen at udarbejde. På det område må fabrikanterne havefrit spil.
I fire år har vi arbejdet med opgaven ; men da tæppebelægningerne som vi bruger dem her i landet er ret forskellige fra de tæpper, der lægges i andre lande, har \'i på mange punkter måttet begynde på bunden uden at kunne udnytte udenlandske erfaringer. Dette, i forbindelse med, at der er mange forhold, som selv folk, der har beskæftiget sig med pulverfremstilling i årevis, ikke er klar over, har været grunden til, at vi forst i juni 1953 har
Fig. 7. Dansk Vcjlaboratoriums tromlemaskine.
218
kunnet udlægge de forste pro\'eStrækninger. Dertil kommer, at man har anset meget (vedrørende sammensætningen af tæppebelægninger ) for givet, fordi man har hørt det gentaget så ofte, uden at det dog nogensinde er bevist. Vejlaboratoriet må her bære sin del af skylden; vi har f. eks. indtil fo1 få år siden kaldt de parabler, som \'ar paradigma for stenmaterialernes kornkurver, for idealkun·er. Det er imidlertid aldrig bevist, at disse parabler angiver den bedste kornku1 \ ' e for tæppebelægningsmaterialer. Vore undersogelser fra sidste måned (maj ) peger netop på, at det ikke er idealkurver i denne forb indelse.
De karakteristika, der især har interesse for tæppebelægninger, er: <:tabiliteten, overfladens friktion<;koefficient og slidstyrken. Indtil nu har \'i kun haft tid til at beskæftige os merl de to forstnævnte.
l\fange instabile belægninger t'r undcrsogt i laboratoriet. Hovedres1 tltat('l var, at de alle var tætte og stenmaterialets kornkur\'e var en anden grad~ parabel. Endelig var porernlum1:nct oftest under 5 9o, og af hulrummene i stenmaterialet var mere end 70 C'~ fyldt med bindemiddel.
I geoteknikken bestemmer man jordarternes egenskaber \·ed hjælp af en række prøvemetoder, som af holl<>ndske og amerikanske forskere er søgL o\·erfort til bituminose belægnings:n<>S"er. Vi har provet at udfore triaksiale trykforsog med tæppebelægningsmateri<1k uden dog i første omgang at få tilfred~stillende resultater; disse forsøg er derfor lagt på hylden, men de Yil bli,·e genoptaget senere.
Bedre resultater har tromlingsforsog givet. I Sverige og U.S.A. har man i flere år brugt laboratorietromler; men disse tromler synes unodigt komplice-
rede og dyre, ho\·rfor vi seh· har måttet fremstille en simpel tromlemaskine. En S\'ær kasse på ruller fyldes med det pulver, der skal undersøges, og et belastet tromlesegment komprimerer pulYeret, når kassen trækkes frem og tilbage med segmentet hvilende på pul\'Cret. Hulrumsprocenten i pulveret samt hulrumsprocenten i stenmaterialet uden bindemiddel findes af og til under tromlingen. På grundlag deraf kan man tegne en tromlingskurve med antallet af tromleovergange som abscis'C (afsat i logaritmisk målestok ) og hulrumsprocenterne som ordinater.
Det er for t idligt endnu at offentliggo1 e resultater fra disse forsog. Men så meget er dog sikkert, at hvis man ~ammenligner en tæt og en åben belægning som f. eks. en 0/5 mm og en 2/5 mm. så. viser tromlingskun·erne, at forstnæ\'nte er langt den letteste at komprimere. På figuren ses at med ca. 6,6 l/c bitumen kræYer den tætte belægning ca. 26 dobbelte tromlinger for at nå ned pli. 5 % hulrum, medens den åbne kræver ca. 135. Tromletrykket Yar nd disse forsog 40 kg/m. Begge
12
'
" :"\ \ i\
\ " \ ~ 2.jI,.,,.,, O/S'mm \. \.
"1' " r"'I ~ ~to.. ~~
0 10 .f7) 100 .$0()
Anlol dohhe/le. fro,,.,Jm9er
Fig. 8.
219
disse belægninger har iøvrigt i praksis vist sig at \'ære instabile Yed denne bitumenprocent.
Der er udfort tromlingsforsog med en del belægningsmaterialer, hvis egenskaber kendes fra praksis. Sammenligner man disse tromlingskurver med tilsvarende kurver fra et n~ t ukendt materiale, kan man allerede nu drage vi~se slutninger med hensyn til dettes egenskaber.
For et år siden udlagde man i samarbejde med Kobenhavns kommune provestrækninger i Lundtof tegadc. Det er omtalt i Dansk Vejtidsskrift årg. 30 nr. 9 1953 side 221. I sommer har vi fået lov at udføre nye provestrækninger i Københavns kommune, i Randers amt og i Frederiksborg am t.
Fig. 9. Maskine til boring i beton.
Alle forsøgsstrækninger folges noje, idet man noterer ændringer i udseendet og i friktionskoefficientens størrelse, ligesom stenmaterialets nedknusning og hulrumsprocent findes med passende mellemrum.
220
Betonbelægninger kan der , -e} snart ,·entes udfort en del af, når cementen bliver fri. Vejlaboratoriet er rustet til at prove disse belægninger, idet vi har en ny boremaskine, der ved hjælp af et diamantbor kan udbore cylindriske
Fig. 10. Udborede betoncylindre fra diamantbor og fra skrotbor.
prO\·elegemer af betonen, således at dennes trykstyrke og tykkelse kan kontrolleres. Til prorning af fugemasser har vi lige indarbejdet et nyt apparatur.
G. Dagens svenska vagproblem
Foredrag: Dagens svenska vagproblem, siirskilt biirigheten, vii.gbanen och
viigtrafiksiikerhetett.
Formanden: Det er vist første gang i foreningens historie, at vi har en udenlandsk taler. Jeg byder uiigi.nspektor Ericsson velkommen, idet jeg forsikrer Dig om, at vi med forventning ser hen til, hvad Du har at sige, dels med Din film, som Du tidligere har anbefalet mig at få frem her, dels med Dine betragtninger over svenske vejproblemer, som vi sikkert kan lære meget af. Det er jo en voldsom udvikling, Sverige er inde i, og meget afhænger af vaginspektorens syn, idet han har hånd om alle belægningsarbej~ der i landet.
X
3-valsel vejtromle, forsynet med LISTER dieselmotor.
Leveres i størrelser: 6.5-8 Ions, B.5-10
tons og 10-12 tons.
Uovertruffen i kvalitet og hensigtsmæs
sighed, træffes derfor på næsten alle
danske veje.
~
== ----
æ ==~
=s
==-== --== ===-==== == æ: ===== -- =
DIESEL· TROMlER . r TYPE)
~Aw e2-o ~~~!1l!;til!!M:l:~t131:1l:l:@I• BRØNDERSLEV KØBENHAVN AARHUS AALBORG HJØRRING
TELEFON • 450 . TELE GR. : CEMENTINDUSTRI ROSENBORGGADE I . TELEFON C. * 14066 PARK ALL~ IS . TELEFON • 3 14 00 NYHAVNSGADE 26 . TELEFON *7150 ØSTERGADE 33 . TELEFON • 1660
X
Vejskiltefabriken "COLOUR REFLEKS" ~\\\\\\\\\/III/!//%~ ~ICOLOUR~ ~~ ~ ::::f R E F LE K S } :: - ..::::::::: rrVEJSKILTE~ '////////I/III I\\\\\\\'\'\~
~Scofc/itk"
v. Svend Aage Petersen
FENSMARKVEJ 7
NÆSTVED
TELEFON 2611
VEJSKILTE AF ENHVER ART
MED OG UDEN REFLEKS
E n e s t e S p e c i a l f a b r i k i D a n m a r k.
Godkend~ af Vejdirektorntet.
ASFALTOLIE-BITUMEN ""-FABR1 KATION 00 SALG AF f'>\,1>~ ASFALTPRÆPARATER ~
~·~ TIL VETBRUG
+~~ ~~tb
~~~
"~ HANS GULDMANN A/s (NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY ~
ASFALTFABRIK : : KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101 - -4301
T' iigins pektor Ericsson omtalte i sit foredrag, der var ledsaget af lysbilleder, nogle af de vejproblemer, der for tiden er til behandling i Sverige. Landets store udstrækning gør sig gældende til forskel fra forholdene i Danmark. Af de ca. 90.000 km offentlig vej er knap 7000 km belagte. Foredragsholderen omtalte specielt forholdene i den del af landet, der ligger syd for Stockholm og omegn, hvor den storste trafik ligger. Denne del af landet omfatter kun ca. 1
/ 3 af Sverriges liengde fra syd til nord.
Et af de storste problemer er vejenes utilstrækkelige bæreevne - og manglen af en vejplan over vejnettets fremtidige udbygning, så man undgår at komme ud for, at man først udbygger og forstærker en eksisterende vej for ~enere måske at opdage, at vejen fremtidig burde have været lagt et andet sted. I mange tilfælde bliver det ikke dyrere at bygge en ny vej end at udbygge en eksisterende.
Ved planlægning på grundlag af trafiktællinger gor man sig let skyldig i fejl, når man på en vejstrækning, hvor tællingerne viser forsvindende trafikmængder, drager slutninger om vejbehovet, om trafikkens "opsugning" i oplandet langs vejstrækningen o. I. Som typisk eksempel nævntes en strækning på ruten fra Stockholm sydpå langs ostkysten. Her kunne man ikke slutte sig til noget af den simple grund, at der ikke på stedet fandtes nogen vej, der var i stand til at tage gennemgående trafik. Ved planlægning må man se på behot1et for anlæg af veje. Vejlinjerne bor lægges under hensyntagen til industrityngdepunkterne, da det væsentlig er industrierne, der har behov for transport.
Som illustration omtalte vaginspektor Ericsson vej nr. 1 - hovedforbin-
delsen fra Stockholm mod syd. En udbygning af denne hovedrute til Øresund - evt. fortsættende i bro til Danmark - overvejes. Udbygningen vil som motorvej med 2 adskilte 2-sporede kørebaner koste ca. 600 mill. kr. (ca. 1 års motorskat ) og kan udføres med 1200 mand over 10 år for 10 % af motorskatmidlerne. De stærkest trafikerede strækninger af ruten nærmest Stockholm og Øresund tænkes udbygget først.
En vejplanlægning vil blive påbegyndt, idet der er bevilget et beløb hertil af rigsdagen, og bevillingen håbes øget.
Angående kørebanebefæstelser omtalte foredragsholderen med illustration ved lysbilleder, at den tidligere forudsatte kegleformede trykfordeling nedad gennem bærelagene ikke stemmer med virkeligheden ved brudbelastninger. Opskydningerne viser, at belastningen følger linjer, der krummer opad mod overfladen ved siden af belastningen. Belastningen på friktionsjord (sand) kan forøges, når opskydningern e hindres, og når belastningsfladen gøres storre. For kohæsionsjord (ler) er dette ikke tilfældet.
I Sverrig, hvor der er god adgang til grusforekomster, anvender man en belægningstype bestående af gruslag som bærelag og derpå makadam og asfaltbefæstelse. Vag- og vattenbyggnadsstyrelsen har udarbejdet bestemmelser for konstruktion af undergrundsprofiler og overbygning, men der kræves tid og penge, før en væsentlig del af vejnettet kan blive udbygget og forstærket.
Med hensyn til afmærkning o. 1. har vag~ og vattenbyggnadsstyrelsen udgivet bestemmelser med henblik på forbedring af trafiksikkerheden omfattende dels udforelse af vejarbejder og dels
221
linjemarkering (afstribning ) . Foredragsholderen udtrykte håbet om, at afstribning måtte blive gennemført i nabolandene og det øvrige Europa efter ensartede retningslinjer og tillige håbet om gennem et stadigt snævrere samarbejde mellem de nordiske nabolande at nå til større forståelse af vejenes voksende betydning.
Vaginspektør Ericsson ledsagede sit foredrag med lysbilleder dels fra Sverrig, dels fra Amerika, Tyskland o.a. lande, og til slut viste foredragsholderen en amerikansk film om betonbelægningers bæreevne afprøvet ved forsøg med trafikbelastning konkluderende i en appel om ikke at forøge akseltrykkene ud over 8- 10 t.
Eftet al formanden havde udtrykt forsamlingens tak til foredragsholderen, ble\· der lejlighed til en kort diskussion dels om den omtalte belægning på grusbærclag, dels om betonveje.
Dana og V alt ur M eller stillede foresporgsel om gruslaget og e,·cntucl mindre tykkelse af makadamlaget, og foredragsholderen udtalte, at gruslaget må være af nogenlunde velgraducrct mate riale - man bcn~· ttcr i Sverrig naturligt forekommende c;rus.
Vafeur-Meller mente, at \·anskclighedcrnc \'cd betonvejene er et overgangsfænomen -et tilstr.ckkcligt cementindhold er af afgørende betydning - og ofte stammer vanskelighederne fra undergrunden. Disse \•anskelighedcr må kunne O\'cn indcs.
Havmand-Madsen fandt, at mange af vore hjemlige betonveje ligger dårligt. Underlaget skal være i orden ved alle vejbclægninger, men det er især vigtigt ved betonveje. Det er lettere at udbC'dre skader på asfaltveje.
Foredragsholderens opfattelse ,·ar, at der endnu var visse vanskeligheder at overvinde ved betonveje, og det er en kostbar belægning - men den har sine tilhængere også i Sverrig.
H. Ribe amts vejvæsen
Efter en middag, hvor foreningen var vært, ga" formanden ordet til
222
amtsvejinspektør f æger, der ga,· følgende orientering om:
RIBE AMTS VEJVÆSEN
Ribe amts samlede areal er ca. 3.067 km2
, og amtet har en befolkrung på ca. 175.000, når de 3 købsra:der Esbjerg. Ribe og Varde medregnes. I landdistrikterne bor ca. 110.000 personer.
Amtets samlede landevejsnet udgor for tiden ca. 485 km, hvoraf 127 km er afmærket som hovedveje. Amtets 67 sognekommuner har et bivejsnet på ca. 3.037 km.
Alle landeveje er forsynede med heleller halvpermanente belægninger, der fordeler sig således:
Chaussebrolægning ...... .. .. . Cementbeton ................. . Asfalt- og tjærebeton ........ . Pulverbelægning ........... " ..
(heraf dog 10,4 c~ som grusasfaltbeton )
Toplagsfyldt og overflade-behandlet makadam ..... .
4,5 % 0,6 % 0,4%
59,4 %
35,l </(-
100,0 "c
Det fremgår heraf, at vi i Ribe amt særlig har kastet os over udførelse af pulverbelægninger og grusasfaltbetonbelægninger. Disse belægninger er anvendt på hovedvejene og de stærkest trafikerede landeveje og således, at der til belægninger på hovedvejene fortrinsvis anvendes pulverbelægninger, hvortil er anvendt bornholmsk granit, medens der til sekundære landeveje er anvendt belægninger fremstillet med lokale materialer. De første grusasfaltbelægninger blev udlagt i 1949, og der blev de første år anvendt uknust materiale helt op til 30 mm. Disse belægninger, der var meget billige, 50-55 kr./tons udlagt materiale, ligger stadig som for-
sogsstrækninger, idet w vil se, hvor længe belægningen kan ligge, men den anvendte max. kornstørrelse har vist sig at være for stor. Til grusasfaltbetonbelægninger i dag anvendes helt eller delvis knuste materialer op til IS mm storrelse.
Jordbundsforholdene i amtet er meget varierende, men dog ikke så gunstige, som man vil være tilbojelig til at mene. Bundsandslag o. lign. har dog kun sjældent været anvendt, men frostskader de sidste år i forbindelse med den stadig tungere trafik har nu belært os om, at der i større omfang må sikres med bundsand.
Den tunge trafik navnlig fra E.i:.bjcrg mod syd og brunkulstransport fra amtsgrænsen ved Grindsted mod syd er ved at blive et problem, idet laa'gt den storste del af landevejene er meget let befæstet; som regel består befæstelsen af et lag naturgrus forsynet med 7 cm skærver og en pulverbelægning.
Vi er derfor meget varsomme med at meddele tilladelse til at anvende lastvogne med større akseltryk end forudsat i færdselsloven. Den lette befæstelse søges bevaret intakt ved alle udvidelser af kørebanen, idet vi har erfaring for, at den ligevægt, der er opnået gennem mange års færdsel, ikke tåler at blive forstyrret.
Sognekommunernes vejnet er endnu for størstedelen forsynet med gruskørebaner, men udbygningen af vejnettet sker i stadigt stigende tempo. Således var i 1945 9,2 % af vejnettet forsynet med hel- eller halvpermanente dæklag. I 1950 var 12,8 % og i 1954 var 24 % forsynet med sådanne dæklag. Denne udvikling stiller store krav til amtsvejvæsenet, der i stor udstrækning er kommunerne behjælpelig med arbejdernes udførelse. Med hensyn til fremskaffelse af de fornødne midler følges den prak-
sis, at der må optages lån svarende til ca. halvdelen af udgifterne ved udbrnning. Lånene afdrages i 7 år. Ved vedtagelse af vejplaner, der forudsætter en større udbygning gennem en 3- -1-årig periode~ gives dog tilladelse til noget storre lan de forste 2 år.
Amtsvejvæsenets tekniske personale omfatter foruden amtsvejinspektoren 1 vejingenior, I vandlobsingenior, der fungerer som afdelingsingeniorer, 4 distriktsvejassistenter, 1 vcjassistent, der passer værkstedet, l civilingenior, 6 ingeniorer, I kontorfuldmægtig og 4 kontorister. E ndvidere er for tiden ansat 39 vejmænd, hver med et distrikt på ca. 12,5 km. Vejmændene deltager, ud over pasning af deres vejmandsdistrikt, i alle forefaldende arbejder.
Amtsvejvæsenet råder over 14 motortromler ( heraf 4 små) og 2 damptromler. Siden 194 7 har man sogt at indskrænke sig til 3 typer tromler, Triplex, Tandem 12- I 5 tons samt en lille tromle 6- 8 tons til kommunearbejder. Hertil kommer de fornodne opholdsvogne og materialevogne. Endvidere råder man over 5 lastbiler.
Tjæremaskinerne er ophugget, og de ca. 50-80.000 m 2 overfladebehandling, der årlig udføres på landevejene, overdrages i en entreprise til et asfalt· firma.
Til snerydning haves 14 sneplove + 2 sideplove, og til grusning i glat føre haves 35 grusspredere, hvoraf halvdelen er udført på amtsvejvæsenets eget værksted for en brøkdel af, hvad det ellers koster at anskaffe dem.
Alt materiel samles til årligt hovedeftersyn på amtsvejvæsenets værksted i Ribe, hvor alle reparationer kan foretages.
Amtsvejvæsenet yder amtets 67 sognekommuner teknisk bistand ved deres arbejder, ikke alene vejarbejder, men
223
også kloakarbejder, byplanlægning m.v. Endvidere stilles tromler og andet materiel til rådighed. For såvel teknisk assistance som benyttelse af amtets materiel opkræves dels honorar og dels leje, og der ydes kun i beskedent omfang tilskud til sognekommunernes vejarbejder.
I. Vandløbsloven og vejene
Amtsvejinspektørforeningens og amtsvandinspektørforeningens fællesmøde i Ribe amt d. 3/6 1954.
Amtsvejinspektør Danø bød vel-kommen og udtalte: Jeg vil gerne takke amtsvandinspektørforeningen, fordi man har villet holde dette møde sammen med os og takke amtsvej- ·og vandinspektør Grimstrup, fordi du har påtaget dig at indlede en drøftelse af det område, hvor de to foreningers interesser mødes og somme tider kolliderer.
Vi har brug for at skaffe vand væk, somme tider mere end før påregnet, og sværere og dyrere bliver det jo i højere grad kulturteknikerne rørlægger med dimensioner, der ikke tåler forøgelse af vandmængden, og jo stærkere krav de stiller til vandløbene.
På den anden side: Vi spiser jord, de frembringer den.
Underordnet samme kommunale råd og tjenende samme samfund skulle vi gerne kunne tale os til rette, og mødet i dag forstår jeg som en bestræbelse herfor.
Amtsvejinspektør Milner blev valgt til dirigent og gav ordet til amtsvejog vandinspektør Grimstrup, der indledede forhandlingen om emnet: Vandløbsloven og vejene.
V and og veje.
I denne forsamling af amtsvej- og
224
amtsvandinspektører har jeg lovet at indlede en forhandling om emnet vand og veje.
Udgangspunktet må blive den nye vandløbslov af 1 l. april 1949 og de afgørelser, der er truffet af vandløbsretterne i den siden da forløbne 5-årige periode. -
Jeg vil begynde med lovens § 94, der giver en almindelig regel som baggrund for anvendelse af en række andre af lovens paragraffer. -
Der står i § 94, at arealer som hører under offentlige veje bliver i det hele at behandle på samme måde som andre grundstykker alene med den undtagelse, at vejbestyrelsen selv kan bestemme visse forhold med liensyn til trafiksikkerheden. -
Ser vi I. eks. på lovens § :3 stk. ) : "Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på sin ejendom til den for dyrkning nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb" og på stk. 2: "Det er tilladt ejerne af de tilstødende lodder fra egen grund at aflede overfladevand og vand fra almindelige drænings- og udgrøf tningsanlæg til vandløbene" så må denne tilladelse til dræning og udgrøf tning altså også gælde for veje.
§ 3 har fået nogle interessante kommentarer i kendelser som er afsagt og offentliggjort i særtryk af "juristens domssamling".
Der er til nu udgivet 3 sådanne særtryk, som jeg antager de fleste her tilstedeværende har og til dem der ikke har dem vil jeg sige, at de bør anskaffe dem.
Når en afgørelse er fundet egnet til offentliggørelse i denne domssamling, må det være fordi, den anses for at indeholde stof af almen og principiel
Sorø Stakitfabriks Sneskærme bruges over hole landet
Telf. Sorø 1252·353 Vejen 23~
Spidsplove og Sideplove til Automobiler og
med eller uden hydra ulisk
Løfteanordning
R•mmeb,..dr:le,
Spids.plov: 2,3 m
R•mmebrodde.
Sideplov: 2,2 m
Monteres hurtigt og let
af en Mand efter første
Tllpasnlng
Tractorer
L. P. NI E L s EN M As K I N FA B RI K Farimågsvej 5 NÆSTVED Telf. 275
XI
XIJ
Jordarbejder med Gravemaskiner, Scrapers & Buldozer' s
ALEX. I. HANSEN & SØN A/s HØRSHOLM
Vejbygning - Kloakarbejder - Betonarbejder - Jernbeton
BRØDRENE HENRIKSEN Smede- & Maskinværksted
Grønnegade 16 Roskilde Telefon 245
Rep. af Vejbygnin5smaskiner
Fabrikation af Sneplove og Grusspredemaskiner
H. J. HENRIKS EN & 0. KÅ HL ER (Koner Stenforn:tning)
VEJMATERIALER
Løaning Ska:rvefabrik • Trige Skærvefabrik
Mogenstrup Ska:rve!abrik
V IB RATO R·BJ ÆL KE
BOFF & (Jo. VIBRATOR MACHINE WORKS MASKINFABRIK
M.ulead..lnej 25 • Ksbeahawi "J!. TU. Goth. ~ & 9'56 . Ttlepam Ak. HoUco.
Fabrikerer: EMr.mlllr.e Vibtatot·BJ.rlker - Kanhibr~torer - Pel'Tibratorer og dektri1ke Vlbutottr for
Btton-Vlbration - Bojelige Aksler - Slibe- og Polermukintt.
betydning, som vil blive retningsgivende for fremtiden. -
I en kendelse afsagt 3. november 1950 af landvæsenskommissionen for Thisted amtsrådskreds i en appelsag oplyses, at landvæsensnævnet har truffet følgende afgørelse:
"Det samlede opland til rorledningen andrager ca. 160 ha, og da en væsentlig del af vandføringen i nedbørsperioder og efter frostperioder skyldes dræning og dermed hurtigere vandafledning fra en stor del af nævnte opland, anser nævnet at lodsejernes indsigelse mod det ved mødet den 2. maj forelagte forslag til partsfordeling ikke kan tages til følge, men at lodsejerne i oplandsomrfidet bør bidrage til anlægsomkostningerne i forhold til størrelsen og beliggenheden af de drænede arealer på de respektive ejendomme".
Denne afgørelse appellerede en kreds af lodsejerne bl. a . under henvisning til, at konsekvensen af nævnets kendelse måtte blive, at de vil blive pålagt bidrag, hver gang en lodsejer rorlægger en strækning af vandlobet helt til Limfjorden. -
Landvæsenskommissioncn omstodte nævnte kendelse, idet den anforte, at i henhold til § 3 stk. I og 2 er det tilladt at dræne til vandløbene uden at blive bidragspligtig overfor rorlægning neden for, når man ikke onsker at mcdbenyttc det omhandlede anlæg eller har n~ ttc og interesse af det. -
En lignende sag er afgjort i en appelsag af landvi:esenskommi.ssioncn for Svendborg amt ved kendelse af 7. juli 1951. Denne kendelse er også offentliggjort i det tidligere nævnte særtryk af juridisk domssamling.
Nævnet havde her på samme måde som i Thisted amt som bidrag~pligtige medtaget ikke blot de lodsejere, som lå
i interesseområdet for tilvejebringelse af en ny ledning, men også en del lodsejere som lå i vandløbets opland hojere oppe. -
En dame som ejede en af disse højereliggende ejendomme appellerede sagen, og landvæsenskommissionen gav hende medhold, idet den udtalte:
"Hendes a real ligger altså ovenfor interesseområdet for tilvejebringelse af en større ledning, hvorfor hendes påstand om at blive fritaget for bidrag til denne bør efterkommes."
De øvrige som lå ovenfor interesseområdet, men som ikke havde appelleret, måtte betale deres af nævnet fejlagtigt fastsatte bidrag. -
Jeg kender adskillige sager, hvor det fejlagtigt er gået både lodsejere og ,·ejncsener ligesådan. -
Det er derfor af stor vigtighed, at det ved to offentliggjorte kendelser fastslås, at man må dræne og udgrøfte t il vandløbene uden at blive erstatningspligtig overfor nedenfor liggende lodsejere, og det gælder i folge § 94 både lodsejere og vejvæsener.
Vejvæsenet er altså ikke uden videre bidragspligtig, fordi der skal foretages et eller andet ved et vandlob, til h\·is opland vejen horer. -
I kendelsen fra Thisted amt siges udtrykkeligt: "at i henhold til \'andlobslovens § 32 stk. 1 påhviler omkostningerne ved arbejdets udførelse de lodsejere, der ønsker anlægget udfort, samt de lodsejere der ønsker at medbenyttc anlægget i forhold til hver enkelts nytte og interesse. Dog kan landvæscnsnævnet også pålægge andre lodsejere der skannes at ha\·e bet,·dende interesse i anlæggets udforelse at deltage i forhold til hver enkelts nytte og interesse."
Der skal altså \·ed private vandlob en betydende interesse til, for at man kan tvinges til at yde bidrag. -
225
Dette ord "betydende" findes ikke i § 22 om regulering af offentlige vandløb, hvor der kun tales om nytte og interesse i al almindelighed. -
Der skal altså mere til at blive indfanget som bidragsydende til private anlæg end til offentlige anlæg. -
Det er også nok værd at lægge mærke til.
Som de to her nævnte appelsager viser, har der været en alt for stor tendens til at ville påligne uhjemlede bidrag både på lodsejere og veje til private anlæg. -
Jeg skal så gå over til at tale om vejes bidrag til kloakanlæg. -
Ved private anlæg påhviler udgiften de lodsejere, der ønsker anlægget udført, og dem der ønsker at medbenytte anlægget. - Man kan altså ikke tvinge nogen og altså heller ikke vejvæsenet med i private anlæg. ( § 77 stk. 4) ,
Ved offentlige anlæg kan alle ejendomme, hvis spildevand efter landvæsenskommissionens skøn hensigtsmæssigt kan ledes til det påtænkte anlæg, inddrages under anlægget ( § 77 stk. 3) uden hensyn til, om ejerne ønsker det eller ej. -
Det samme gælder også vejene. Udgifterne skal fordeles under hen
syntagen til ejendommens areal, værdi og bebyggelse, mængden og beskaffenheden af det afløb, der påregnes afgivet til ledningen samt til de fordele, som det nye anlæg medfører, og det tidspunkt fra hvilket disse kan udnyttes. -
Tager vi nu det sidste, fordelene og tidspunktet først, så kan vejenes fordel ofte bedømmes til maksimalt at være det, et separat anlæg for vejvand alene ville koste. -
Vi har hos os ofte beregnet, hvad to separate anlæg, et for vejvand alene og et for kloakvand alene ville koste. -
226
Det bliver som regel væsentlig dyrere end et fa:lles anlæg, og vi deler så udgifterne til fællesanlægget efter de to forholdstal, der er fremkommet som udgif tstal for separatanlæggene. -
Vi er jo nu inde i planlægningsperioder, hvor der laves udstyknings. planer og dispositionsplaner på længere sigt. - Vi har fornylig fået en sag afsluttet ved en landvæsenskommisionskendelse, hvori det fastsættes at amtsvejvæsenets bidrag skulle nedsættes med Y,. under hensyn til at et fortovsanlæg, som var forudset ved ledningernes dimensionering påregnes at ligge et stykke ud i fremtiden. -
Nogle projekterede offentlige og private udstykningsveje fik nedsættelse med 0J, fordi deres anlæg skønnedes at ligge noget længere ud i fremtiden.
Der er som sagt 7 faktorer, der skal tages hensyn til ved fordeling af udgifterne, nemlig areal, værdi, bebyggelse, vandmængde, vandets beskaffenhed, de opnåede fordele og tidspunktet for anlæggets benyttelse. -
Det er ikke almindeligt at lave en partsfordeling, hvori aUe 7 faktorer indgår som kolonner eller rubrikker, og det er heller ikke nødvendigt, men hvis man i første omgang fordeler efter vandmængde alene eller bygnings- eller ejendomsskyld alene, bliver det nødvendigt at verificere den første fordeling for visse bidragyderes vedkommende, hvor en eller flere af de andre seks faktorer er dominerende f. eks. mejerier, fabrikker og lignende. -
For vejes vedkommende gør der sig ofte det forhold gældende, at vejene ikke ha.r brug for så store dybder, som kræves for at afvande ejendommenes kældere, og det bør bevirke nedsættelse af vejenes bidrag. -
Det er landvæsenskammissionernes og overlandvæsenskommissionemes sag
Fig. 11. Vandløbsregulering, Varde A.
at påse, at der ved den endelige fo~deling af udgifterne tages hensyn til alle i loven nævnte faktorer, men det er vejvæsenets repræsentanter, som må sørge for, at vejenes interesser bliver belyst på behørig måde. -
Under kloakanlæg er vejvæsenets udgifter til rensningsanlæg et kapitel for sig. -
Dansk Ingeniørforenings spilde-vandskomite, hvoraf jeg er medlem, har udgivet normer for spildevandsanalyser og krav til rensningseffektivitet. -
Efter disse krav til det rensede spildevand skal PH værdien ligge mellem 7 og 8,5, og det biokemiske 5 døgns iltforbrug må ikke være over 30--40 milligram pr. liter spildevand.
Københavns kommune har efter spildevandskomiteens anmodning foretaget en lang række analyser af afløbsvandet fra gader og veje i København og omegn. -
Af 103 prøver var PH værdien i 16 prøver en smule under 7. Den laveste var 6,4, så det er ingen stor afvigelse fra det tilladte. -
Af 87 prover var det biokemiske iltfo, brug over 40 mg/I i 21 prover.
Ved Gammel Strand f. eks. hvor fiskehandelen foregår, var det biokemiske iltforbrug helt oppe på 453 mg/I, men også andre specielle steder var det biokemiske iltforbrug meget stort og gadeafløbet således meget forurenet. -
Men det normale er altså, at forureningen ikke er større end den forurening der tillades for renset spildevand. -
Ser man nu på forholdene i mit amt, Svendborg amt, så er der i politivedtægten et særligt kapitel om gaders og vejes renholdelse. -
Der står i dette kapitel, at hvor kørebanen gennem stationsbyer og landsbyer er brolagt, forsynet med asfaltbeton eller andet fast dæklag eller er overtjæret eller asfalteret kan politimesteren med amtsrådets samtykke for amtsvejenes vedkommende og sognerådenes for sognevejenes vedkommende bestemme, at ejerne af de tj]stodende grunde er pligtig at besørge renholdelse af fortove, rendesten og kørebane indtil dennes midtlinie. -
At fejning skal udføres hver onsdag og lørdag inden kl. 9 formiddag, og det sammenfejede skal straks fjernes af den fejepligtige, med mindre anden ordning til dettes fjernelse træffes. -
At grundejeren ud for den ham tilhørende grund straks skal bortskaffe halm, tørvesmuld og andet affald, der måtte henligge på vejterræn efter vogne, som bringer læs til eller fra hans grund eller holder uden for samme. -
At grundejeren skal rydde fortove og rendestene for sne og
at grundejeren ved indtrædende glat føre skal gruse fortovet ud for hans grund.
Disse bestemmelser bliver bragt i anvendelse i alle landsbyer langs landevejene, hvor der anlægges fortove,
227
kloaker m. m. Kun et enkelt sted lader sognerådet opfejningen afhente, alle ovrigc steder må grundejerne selv fjerne den. -
Der står i samme kapitel, at vogne, der bruges til ud- og bortkorsd af affald fra husene, jord, grus, ler, godning eller anden urenlighed, skal for så vidt dermed færdes ad offentlig vej være således indrettede, at intet af betydning til ulempe for de vejfarende spildes under kørslen.
Det pålægges lodsejerne snarest muligt at bortfjerne spild af ovennævnte art, som kan virke til ulempe for færdselen. - Det samme gælder jord, der ved kørsel fra markerne slæbes med hjulene ud på vejen.
Man ser altså, at vejenes renlighedstilstand helt og holdent afhænger af, hvilke pligter der pålægges grundejerne, og hvorledes de opfylder de dem pålagte forpligtelser, og jeg kan da også sige, at Svendborg amts vejvæsen endnu aldrig er pålagt bidrag til noget rensningsanlæg. -
Jeg skal i denne forbindelse kort referere en dom, der er faldet ved Vestre Landsret, den 7. februar 1953 i en ankesag fra Norrc Sundby. -
Efter politivedtægten har lodsejerne renholdelsespligt.
En lodsejer ville imidlertiJ ikke fjerne 3 dynger sand, som han ha\'de fejet sammen ved rendestenskanten, fordi det var amtsvejvæsenet, der ha\'de stroet sandet ud i glat fore. -
Politiet lod sandet fjerne på mandens regning, men han blev frikendt nd retten i Narre Sundby. -
Sagen blev appelleret til landsretten, som domte ham med folgende motivering:
"Idet politivedtægtens ord "gadef ejning med hvad dertil horer" må antages også at omfatte bortfjernelsen af
228
det sammenfejede affald, herunder grus, der af amtsvejvæsenet er udstrøet i glat føre findes tiltalte skyldig, i det ham påsigtede forhold. -
Han blev idømt en bøde på 20 kr. + 9,05 kr. for bortkorse! af sandet. -
Jeg er bange for, at de forhold jeg her har omtalt ret udførligt ikke har været tilstrækkeligt belyste i nogle tilfælde, hvor vejvæsenerne foler sig uretfærdigt idømt bidrag til rensningsanlæg eller også har politivedtægterne været forældede, hvad der vist er tilfældet adskillige steder. -
Hvor man har en fuldt moderniseret politivedtægt at holde sig til, er jeg ikke i tvivl om, at renholdelses- og rensningsforpligtelscrne alene påhviler grundejerne og de trafikale problemer alene vejvæseme. -
Jeg vil gerne sige lidt endnu om rensningsanlæg, selv om det ikke har relation til veje, men vi beskæftiger os vist alle mer eller mindre med kloakanlæg og hvad dertil hører. -
Det var kobstæderne, som måtte gå foran på dette område, fordi spildevandsproblemerne er i;torst og værst i de store bysamfund.
Man har anvendt to typer rcn~ningsanlæg, nemlig det man kalder mekaniske bundfældningsanlæg, og h\'or dette ikke slog til ;. derligerc biologiske filteranlæg. -
Det er store og dyre bygværker dels under og dels over jorden. -
Når man nu også blev nodt til at la ve rensningsanlæg i landdistrikterne. kopierede man kobstædernes anlæg. -
Vi har fået adskillige mckani~kc bundfældningsanlæg i mit amt. Vi har begyndt at folge virkningen af dem med spildevandsanalysen, og det må des\·ærre siges at kun få af dem virker efter deres hensigt og er pengene Yærd.
- Man lægger så op til supplering med biologiske rensningsanlæg, som er endnu dyrere både i anlæg og drift, og som heller ikke altid virker tilfredsstillende. -
Det giver rensningsproblemerne i landdistrikterne en tung og træg gang, og spørgsmålet opstår så, om det er rigtigt at omplante disse dyre købstadanlæg til landdistrikterne, om der ikke find es andre og billigere metoder, som egner sig specielt for landdistrikter.
Det viser sig, at det er der. -Vi har i vor midte en mand, amts
vandinspektør Nielsen, Holbæk, som gennem mange år har syslet med den slags anlæg, som kort fortalt består deri, at man graver et hul i jorden på et dertil egnet sted.
De første anlæg var små og nærmest beregnet på at fange sand, som ellers ville skylle fra sidetilløb ud i hovedvandløbene, men de blev større efterhånden; det spiller ikke så stor en rolle mere med størrelsen af et sådant hul nu, da vi har gravemaskiner og planertractorer i massevis. -
De nyeste anlæg er nu så store, at de kan rumme det samlede spildevandsafløb, som ledes til dem i ca. 10 døgn.
Det giver en helt anden og grundigere bundfældningsvirkning end de mekaniske, støbte bundfældningsanlæg vi hidtil har brugt, og som kun kan rumme spildevandsmængden et par timer. - Lys og luft får også lejlighed til at gøre sin virkning i disse store bassiner, så det viser sig, at der også opnås en god biologisk rensning. -
Nielsen's arbejde med disse anlæg har vakt interesse også uden for landets grænser. Dr. techn. Sverre Stene har skrevet en interessant artikel om Nielsen's anlæg i det norske "Kommunalt tidsskrift" i 1953. Heri meddeler doktoren, at princippet viser sig også at
være anvendt mange steder i U.S.A. og Australien. -
Det er bare mærkeligt og kedeligt, at vi ikke tidligere har fået øjnene op for det her hjemme, men det er ved at ske. -
Amtsvandinspektørerne så på årsmødet i fjor et par udmærket virkende anlæg i Frederiksborg amt. -
Jeg har gennem spildevandskomiteen fået kendskab til et andet anlæg i Fuglebjerg i Sorø amt og skal forklare lidt om dets tilblivelse og virkning. -
Man havde Uet nedsat en landvæsenskommission, som efter lange overvejelser fandt ud af, at byen måtte have et mekanisk og biologisk rensningsanlæg til 140.000 kr. med en kalkuleret årlig driftsudgift på 2000 kr. -Det trykkede man sig ved, men så fandt den projekterende ingeniør ud af, at man måske kunne benytte Nielsen princippet ved at lede spilde~ndet ud i et par gamle grusgrave og indrette to bundfældningsbassiner der. -
Udgiften ville blive 25.000 kr. Dette anlæg blev gennemført, og de!:. virkning er kontrolleret af spildevandskomiteen og fundet udmærket, indtil der kom ensilageafløb i vandløbet neden for bassinerne. Så var kontrollen i recipienten umulig indtil videre, men når ensigelageafløbet er stoppet, hvad politiet vil sørge for, fortsætter kontrollen af dette som af mange andre anlæg. -
Jeg synes, at det er et virkelig smukt resultat, man her har nået. -
Billigt og godt uden årlige driftsudgifter, og det kan man altså takke Nielsen's initiativ gennem årene for. -Når man kommer ind på den slags anlæg, bortfalder alle spidsfindige diskussioner om vejvæsenets eventuelle bidrag til sandfang, overfaldsbygværker og omløbsledninger. De findes slet
229
ikke, og der er intet dagligt eller ugentligt tilsyn. -
Skulle bassinet - der skal nu helst være to, et bundfældnings- og et klaringsbassin - trænge til rensning engang ad åre, sker det med gravemaskine. -
Vi har renset sådan et lille bassin i fjor efter 6-8 års brug - jeg husker det ikke så noje - derimod husker jeg, at det kun kostede 187 kr.
Dertil kommer, at bassinerne jo foruden som rensningsanlæg også virker som regnvan dsbassiner, altså som stødpude for de store regnskyld.
Vi har projekteret et anlæg fornylig med en tilløbsledning på 55 cm t il bassinet men a fløbsledningen behøvede kun at være 25 cm, det er noget, der ved lange ledninger kan give anledning til overvejelser i retning af at indskyde regnvandsbassiner på ledningerne og navnlig vejvand, som er forholdsvis rent, kan måske med fordel ledes gennem regnvandsbassiner til bestående afløb, fremfor at der skal bekostes store udgifter på storre ledninger. -
Jeg skal dog ikke ved denne lejlighed komme nærmere ind på regnvandsbassiner, men har blot lige villet nævne problemet. -
Jeg skal så gå over til at tale om vandløbslovens § 100, hvori der står: "Forøges aflobsmængden ved bebyggelse, ved vejanlæg, ved oppumpning fra brunkulslejer, torvemoser og lign. eller ved boringer til grundvandet kan enhver interesseret indbringe sagen for vandløbsretten, der kan påligne de arealer, hvorfra den forogede afstrømning h idrører, bidrag til vandlobets regulering og vedligeholdelse." -
Hvor meget denne nye paragraf i vandlobsloven betyder vil jo forst blive af gjort, efterhånden som der foreligger et tilstrækkeligt antal kendelser. -
230
Nogle vil måske lægge trykket på "vejanlæg", altså at der skal nye anlæg til for at vejene bliver erstatningspligtige, og andre vil lægge trykket på "forøget afstrømning" og hævde, at selv en overtjæring af en gammel macadam giver forøget af strømning og dermed erstatningspligt. -
J eg skal anføre resultaterne af et par kendelser vedrørende denne paragraf. -
Den ene er offentliggjort i juridisk dom~amling. Den er afsagt af landvæsenskommissionen for Maribo amt den 8. november 195 1. -
To lodsejere ønskede et amtsvandløb uddybet og rorlagt, og sagen blev indbragt for landvæsenskommissionen. Oplandet var 140 ha, og det interesserede areal 8 ha. -
Ledningens dimensioner som ren landbrugsledning ville være henholdsvis 50 cm og 40 cm i stedet for som i projektet 60 cm og 55 cm. -
Dimensionsforøgelsen med forøget arbejdsløn blev anslået ti l 5.000 kr. -H ele projektet blev anslået ti l 18.850 kr.
Amtsvejvæsenet protesterede mod, at amtskommunen gjordes bidragspligtig. Man ville ikke bestride, at udbygningen af amtets og sognets veje, samt kloakeringen i Horslunde by havde medfart betydeligt foroget tillob til \'andlobet, men man bestred, at der i § 100 forelå hjemmel til at påligne amtet bidrag, idet amtets arbejde med udbygning af vejen ved sløjfning af grøfter og anlæg af fortove m.v. var tilendebragt længe før vandløbsloven af 1949 trådte i kraft. -
"Kendelsen siger: " Medens det for vejene, når disse forsynes med fast be· lægning og nedløb til kloaksystemet, er åbenbart, at disse under regnskyl og ved snesmeltning i høj grad og hurtigt
De lo populære
~ PO FYR
Pålidtli~t Sysltm PO FYR
POFYR 1 rrutl G/11:/;/ampe 33/2 lamper,
blinkfyr, ug T r•rdtmtnt blinklygte, højde 79 cm. højde 28 cm.
Kr. 450 POUL POULSEN Kr. 95
FABRIK FOR ELEKTRISKE APPARATER
Jagtvej 78 0 DE NS E
BETONVARER
Rør • Br11nde · Fliser
Kantsten - Hvide Vejpæle
Cyklebanefliser
Plastic-Maling "Oinova" til Vejpæle, yder$! holdbar!
HANS HENRICHSEN & CO. AIS Nykøbing F - Tlf. 45 og 124
Telefon 2084
HUND RASMUSSEN Ingeniør & Entreprenør
Telefon Aalborg 7773
"Nordmark" pr. Gug
Med eller uden GUMMI: FLUXASFALT ASFAL TEMULSION TÆPPEBELÆGNING ER
R. T. A. VEJMATERIALER
RlNGE .• . . . . ".".. • Tlf. 331 ODENSE • . . . . " "" . Tlf. 10531 RUDKØBING . .. .. .. . . Tlf. 461 TANGE TOP pr. Kværndrup Tii. 2 4 7
XIII
XIV
BETDN FABRIK
ALT I BETONVARER efter D. S. 400
STORT LAGER
Omg'aaende Levering
Brabrand Vognmandsforretning
v/ Brdr. M11/lør
TIE. Brabrand 41
Entrcpren"rkørscl - Levering af Grus og Stenmateriel udføres med Vogne fra 3-4--5-10 Tons.
Vejfjære Pulver-materialer Asfalfemu lsion
forøger vandmængden i vandløbet, gælder dette i mindre grad ved bebyggelsen bortset fra de danske sukkerfabrikker, der råder over betydelige bygninger og pladser med fast belægning, og under driften benytter store vandmængder."
Kommissionen fandt ikke aldeles tilstrækkelig grund til at pålægge de enkelte lodsejere i Horslunde by bidrag, men de har altså været i farezonen. -
Derimod pålagde man sognevejene, amtsvejene og sukkerfabrikkerne bidrag. - Amtsvejene kom til at betale 1000 parter a ca. 1 kr.
Man kan spørge, hvor langt ned ad vandløbet går så denne bidragspligt, men det fik man ikke klaret i denne kendelse. - Der må flere til, for det er altid konsekvenserne, der er de farlige. Men her var dog altså tale om nye fortovsanlæg med direkte nedlobsbrønde. -
Anderledes forholder det sig i en ankesag angående et privat vandlob, som landvæsenskommissioncn for Svendborg amtsrådskreds afsagde kendelse i den 18. januar 1954. -
Ved landvæsenskendelsen fastsattes, at et projekt gående ud på at erstatte en i 1925 nedlagt privat 10" ledning over forskellige ejendomme med en 35 og 40 cm ledning samt at sænke den nye ledning i forhold til den ck.."istcrende ledning skulle fremmes. -
I nævnskendelsen tilpligtes sognerådet at bidrage med 2000 kr. under henvisning til tilstrømning af vejvand fra kommunens veje. -
Sognerådet gjorde i ankebegæringen gældende, at bemeldte vejstrækning ikke er hverken indgroftet eller kloakeret, hvorfor vejvandet. bliyer underkastet samme proces som det vand, der falder på markerne, hvilket de nedenfor liggende arealer er pligtig at mod-
tage, og at vejen ingen interesse har i sænkning af ledningen. -
Sognerådet påstod derfor nævnskendelsen ophævet for såvidt angik kommunens bidrag. -
Kommunen betalte 9 parter til ledningen i 1925 for at få strækningen under vejen fornyet, og denne strækning var nu i god og tilfredsstillende stand. -
Landva:senskommissionskendelsen går ud på følgende:
"Under hensyn til,
at vejen ikke er kloakeret eller indgrøftet,
at vejen ligger med ringe, men jævn stigning, således at afstrømningen fra vejen ikke kommer hurtigere end afstrømningen fra markerne og
at græsrabatten langs vejens sider ikke ligger højere end kørebanen, vil regnvandet spredt sive ud over de tilstodende marker og bliver uanset, at vejen er overfladebehandlet, underkastet samme proces som det regnvand, der falder på markerne, således at der kun bliver tale om en ganske normal markafstrømning, samt under hensrn til
at kommunen ikke har betydende interes.se i s~nkningen og omlægningen af ledningen,
vedtog kommissionen, at Brahetrolleborg kommune i henhold til vandJobsloven ikke kan pålægges at deltage i udgifterne til det omhandlede ledningsarbejde."
Efter denne kendelse kan vejvand, der siver spredt ud på markerne, altså ikke give bidragspligt til rørledninger, som vejen iovrigt ikke er interesseret i.
Jeg har nu anfort 3 nævnskendelser, som alle er omstødt ved appel til landvæs.enskommissionen. - Det ses, at man ikke i nævnskendelserne har for-
231
stået i tilstrækkeligt omfang at skelne mellem oplandsområder og interesserede områder, og at både uvedkommende lodsejere og veje fejlagtigt er inddraget under sager, som var dem uvedkommende. -
De to sidstnævnte kendelser vedrører ydertilfælde. - Det ene fortovsanlæg med kloak og nedløbsbrønde. - Der må betales. Det andet med nedsivning over markarealer og uden noget afløb. - Der er man fritaget, men der er et utal af tilfælde herimellem, og dem mangler man i virkeligheden tilstrækkeligt grundlag til at af gøre på rette måde. -
I november 1953 havde adskillige amter besøg af en svensk deligation af vej- og landbrugsteknikere, der ville vide noget om problemet vand og veje. - Jeg er bange for, at vi ikke kunne lære dem ret meget. -
Jeg havde indbudt en af hedeselskabets ledende teknikere, for at han kunne hjælpe mig, men så snart vi kom ud i det åbne terræn med grøfter eller uden grøfter, hvor vandet altså fordeler sig på en hel anden måde end i byområder med fortove, nedløbsbrønde og kloakanlæg, vidste vi lige meget eller lige lidt, og ikke mere end svenskerne, som havde håbet at lære noget. -
Jeg er selv efterhånden blevet klar over, hvilken overordentlig stor og gavnlig virkning et regnvandsbassin har på ledningsdimensionerne, men grøfter og navnlig lange og dybe grofter, er jo sådanne fortrinlige regnvandsbassiner, for selt ikke at tale om, når vandet siver spredt ud på markarealerne, så kan der kun være tale om at regne med almindelige markafstrømninger også for vejarealerne, selv om vejen skulle være tjæret eller have en eller anden fast belægning. -
I erkendelse af, at man intet ved, eller i hvert fald ved alt for lidt på det
232
område, jeg her har nævnt, har Hedeselskabet søgt en statsbevilling til sin hydrometiske afdeling for systematisk at måle vejafstrømninger i grøfter og Hgnende dertjl egnede steder. -
Hvis bevillingen fås, vil målingerne blive tilrettelagt i et udvalg, hvor man forventer, at amtsvejinspektørerne bliver repræsenteret. -
Det må håbes, at bevillingen snart går igennem. - Jeg kunne tænke mig, at det var gavnligt, om amtsvejinspektørforeningen og amtsvandinspektørforeningen ville støtte andragendet. -
Som det nu er, slumper man på må og få i mange sager, og det går undertiden for meget ud over vejene, som man fra visse landbrugsinteresseredes side har et alt for godt øje til. -
Det er dog ikke blot vejene, det er gået ud over. -
Som vi har set i de 3 appelsager, jeg har citeret, har nævnene og deres hjælpere ofte vanskeligt ved at skelne mellem oplandsarealer og interesserede arealer, og det er i visse tilfælde gået uberettiget ud over både veje og andre grundejere. -
Jeg tvivler dog ikke om, at dette forhold vil blive bedre j fremtiden, efterhånden som der foreligger et tilstrækkeligt antal landvæsenskommissionskendelser til berigtigelse af forholdene. -
Iøvrigt er det jo således, at der må arbejdes med problemerne for at få dem løst eller klarlagte, og dertil håber jeg, at dette foredrag og den efterfølgende forhandling må bidrage. -
D i s k u s s i o n.
A mtsunndinsp~ktor Nielsen, Ringkøbing, takkede amtwandinspektor Grimstrup for foredraget og fremforte endvidere, at det havde været onskcligt, om foredraget var blevet sendt ud til medlemmerne inden mødet, da der i foredraget var så mange punkter, som trængte til en nojere eftertanke.
Fulåmizgtig Graf N ielun, landbrugsministeriet, takkede for foredraget og anbefalede, at der tages med blod hånd på de mange problemer. Mente, at vejanlæg skal yde bidrag fastsat af vandJobsretten til anlæg og vedligeholdelse af afløbsledninger som anfort i § I 00, og at det er givet, at det, at man ligger ovenfor interessegrænsen, ikke har større vægt i spørgsmålet om vejarealet som vandafleder. I tilf:clde, hvor der både er fortove og kantsten, er der enighed om at betale, hvorimod det modsatte er tilfældet i det eksempel, Grimstrup omtalte, hvor der ingen grofter var langs en vej, og hvor vej\·andet løber ind over markerne. Lodsejerne kan ikke forstå dette synspunkt, da der i det foreliggende tilfælde også løber en del af vandet langs vejen som folge af, at gra:srabattcn er for høj, Der søges en oprejsningsbevilling til appel til en overlandvæsenskommission.
Amtsuandinspektor Nielsen, Hadersleu : Et vejanla:g er flere steder en hindring for ;i{ledning af vandet over terrænet, hvorved v;indets naturlige afløb ændres. Jeg har indtryk af, at der mange steder sløses med at forelægge ombygning af u nderløb for rnndlohsretten. I Svcrrig betaler veje og baner meget mere end her i landet for afvandingen, og det bliver interessant at se, hvem der bliver de stærkeste her, efterhånden som dl."r sker en fortolkning af vandlobsloven. Hos os betaler vejvæsenet altid omlægningen af et underløb, og lodsejeren betaler ingenting.
Amtsuandinspektor Birk: Ved vejanlæg samler man en masse vand, som man så leder ned til de nedenforliggende lodsejere, herved forandrer man vandets frie lob, og vandJobsretten bor derfor ved vejanlæg godkende vandafledningen. Amtsvandinspektor Grimstrup sagde, at vejanlæg ikke kan pAlæggcs at betale mere, end hvad et speratanl::cg koster. Det mener jeg ikke er rigtigt. Vejvæsenet mil betale som enhver anden lodsejer på lige fod med disse. Jeg vil anbefale, at der udføres mange flere målinger af nedbørsmængder og afløb fra veje:-, end der gores i øjeblikket.
Amtsuejinspcktor P. V. Pedersen, Randers: I Randers amt har vi en ankesag om afledning af spilde- og gadevand fra et byområde. Vejvandet kan ledes en anden vej bort end spildevandet. Kan "; få lov til at klare os selv? Det bliver interessant at se, h'"orlcdes overlandvæsenskommissionens kendelse falder ud. Jeg mener, at kommissionerne undertiden skeler til, at vejvæsenet får tilskud fra vej-
fonden, og at vi derfor bor betale noget mere for afvandingen.
Amtsuej- og vandinspektor H avmand Madsen: Jeg mener, at vandvæsenet nu står stærkt overfor \'ejvæsenet. Det må være rimeligt, at vejvæsenet behandles som en almindelig lodsejer, og at vejvæsenet har lov til at lave sit eget vandafledningssystem, når det er både bedre og billigere. Jeg tror, at der fra de private projekterende teknikeres side lægges for store bidrag på vejvæsenerne for at tækkes lodsejerne.
Amtsuandinspektor Tyluad: Er vejvand spildevand eller ikke? Ved loveru udfærdigelse er jeg gået ind for, at vejvand ikke er spildevand.
Stadsingeniør Ekner, Esbjerg: Jeg kan op. lyse, at der ikke er nogen ovre grænse for, hvad en lodsejer kan komme til at betale til et kloakanlæg i forhold ti l, hvor en lodsejer ellen ville kunne etablere sit eget aflob billigere. Pas på grundvandet ved de åbne vandbassiner og pas på ikke at forurene grundvandet af hensyn til vandværker.
Amtsvej- og vandinspektor Grimstrup: Det er ikke rigtigt, at både baner og veje står stærkt; banerne står st:crkt, ,·~l nok fordi de altid har et stort underskud. Det vigtigste er, at man behandler alle ens ved fordelingerne af udgifterne til vandafledningsanlæg. Jeg håber, vi har haft fornøjelse af modet, og jeg tror, det er gavnligt, at vi i fællesskab diskuterer problemerne.
Dirigenten: Tiden er nu gået, vi burde ha.ve haft længere tid til a t diskutere sagerne.
Amtsuejinspektor Danø sluttede modet med en tak til amtsvandinspektor Grimstrup for foredraget.
I fortsættelse af mødet var der arrangeret besigtigelsesrejse i bus for deltagerne ad ruten: Esbjerg - Hjerting - Tarphagebroen - Oksbøl - Fiil sø - Henne strand - Varde - Nørholm - Hodde - Vrenderup -Korskroen - Esbjerg, hvorunder Ribe amtsråd var vært ved en frokost på hotel "Henne Strand".
A. Køretu1· om formiddagen, ca. 45 km. Esbjerg - Hjerting - Tarphagebrocn -Oksbøl - Fiil So - H enne Strand. Man passerede:
1) Strandvejen Esbjerg- Hjerting, der udbygges med 9 m korebane, 2 X 2 m cyklestier
233
og 2 X 2 m fortov, samlet planumsbredde 17 m. Arbejdet påbegyndtes i 1939, men måtte standses som folge af de tyske befæstningsanlæg ved Esbjerg.
Det var da projekteret med 7 m kørebane, fortove og cyklestier samt en 2,5 m bred rabat mellem kørebane og cyklestier. Denne rabat blev anlagt i ca. 1 km længde, men kunne ikke holdes som følge af det barske klima.
Til bundbelægning er udelukkende anvendt beton fra tyske befæstningsanlæg.
Samlet længde ca. 5,3 km. Forventet udgift 2.170.000 kr.
Arbejdet udfores som vejfondsarbejde. Vejen er oprindelig anlagt i 1912/13, og
der blev da lagt servitut på de fleste grunde mod havet, således at beplantning og bebyggelse ikke måtte rage mere end 1 m over kørebane. Servitutten blev en årrække ikke respekteret, men der er nu opnået forlig om nedrivning af de fleste huse inden en nærmere fastsat frist.
2) Tarphagevejen. Længde ca. 16 km, udbygget med 10 m planum og 6 m korebane.
Komrnunevej gennem Guldager, AlslevHostrup og Janderup-Billum kommuner.
~ig. 12. Overfladebehandling studeres.
Sagen om bygning af en forbindelsesvej fra Esbjerg til oplandet nord for Varde å samt bygning af en bro til erstatning for færge'.forbindelsen ved Tarphage blev rejst af et udvalg i 1927.
Det første andragende om tilskud, der var holdt i en ret svævende form, blev afslået, idet hverken amtsrådets bivejsudvalg, amtsvejinspektoratet dier Alslev-Hostrup sogneråd
234
anbefalede sagen, mens Janderup-Billum sogneråd ikke kunne tage stilling til sagen.
Ved loven af 1937 om beskæftigelse af arbejdsløse kommer der fart i sagen. I mellemtiden har man diskuteret sagen og også haft
Fig. 13. En overfladebehandling diskuteres.
et andragende ved ministeriet for offentlige arbejder om tilskud efter et overslag på 860.000 kr" hvori broen over Varde å var medregnet med 140.000 kr. Nu indsendte man et andragende om at få arbejdet godkendt som beskæftigelsesforanstaltning med et overslag på 1.260.000 kr. incl. udgifter til bygning af broen på 180.000 kr. Dette andragende godkendtes, og i årene 1938- 1942 blev vejen og broen bygget.
Udgifterne ved vejens bygning har andraget 2.695. 711,67 kr., heri er medregnet udgifterne til bygning af Tarphagebroen (ca. 400.000 kr. ) , der er 100 m lang med 3 fag, 30+ 40+ 30 m. Den store længde skyldes de vekslende vandstandsforhold, der ofte presser store vandmasser ind gennem dalen, og som bor kunne strømme hurtigt ud, når lavvande indtræder.
3) Den tidligere flygtningelejr ved Oksbøl. Oprindeligt bygget som uddannelseslejr af
tyskerne. Efter kapitulationen samledes her ca. 40.000 flygtninge, der fuldstændig raserede den ca. 50 år gamle gran- og fyrreplantage.
Lejren er nu fjernet, og arealet er delvis tilplantet igen. Fra de mange veje i lejren er fjernet ca. 15- 20.000 m3 sten til udbygning af veje i den vestlige del af amtet, der er meget stenfattig.
Oprydnings- og tilplantningsarbejdet er udført af ci,·ile arbejdspligtige (militærnægtere) ,
Civilingeniør E. Kærn død
Efter få dages sygdom døde fhv. amtsvej- og amtsvandinspektør, civilingeniør E. K ærn den 22. juli 1953, 7 6 år gammel.
Amtsvejinspektør Kærn var født den 23. maj 1877 i København som søn af kasserer hos A/S Burmeister & W ain, cand. jur. Carl Johan William Nielsen Kærn og hustru Clare Augusta Vilhelmine, f. Wandall, og blev i 1901 cand. polyt.
til hvilke en del af lejren blev indrettet som lejr.
4) Fii! So. Ejes af et aktieselskab, der i 1848 på
begyndte en udtørring af en del af soen. I l 924 udvidedes arealet med 700 tdr. land, som aktieselskabet for egen regning inddæmmede og udtorrede. Efter vedtagelse af landvindingsloven er arbejdet fortsat med yderligere 2 arbejder hver på 700 tdr. land, således at ialt 23- 2400 tdr. er inddæmmet. Udgiften til de 2 sidste landvindingsarbejder har udgjort ca. l. 700.000 kr., men hertil kommer, at hele arealet er drænet for ca. 900.000 kr.
Arealerne er særlig egnede til froavl og korna,·l, ( i 1953 avledes således 22.000 tdr. korn).
De resterende dele af soen - ca. 800 tdr. land - er tillige med 1200 tdr. land hede fredet.
B. Køretur om ef tcrmiddagen, ca. 76 km. Henne Strand - Varde - Nørholm -Hodde - Vrenderup ad Tingvejen til Korskroen - Esbjerg.
1) Der kores først på bivej Henne StrandHenne st. til Varde- Nymindegab landevej. Denne bivej er navnlig i sommermånederne stærkt trafikeret, og en udbygning af vejen med vejfondstilskud er derfor påbegyndt.
Forelobig er udført strækningen fra landevejen til Henne station, ialt 4,5 km, samlet udgift 640.000 kr.
Arbejdet fortsættes i år med 2,7 km. Den samlede udgift til vejen anslås til l.900.000 kr. for 11,3 km.
Kørebanebredde 6 m bestående af et 15 cm
Indtil april 1905 var han ansat hos ingeniør G. R. Øllgaard og rejste derfra til U.S.A., hvor han først virkede som tegner hos forskellige ingeniørfirmaer, indtil han i 1906 ansattes som assisterende ingeniør hos civilingeniør H. S. Jandon, Thamasville, Ga. Fra !/.1 1908 ansattes han som bygningsinspektør og offentlig landmåler på St. Croix. Fra 1. december 1913 til 31. marts 1921 var han stads- og havne-
afrettet bundstenslag med et bundlag på 100 kg af delvis knuste materialer. Herpå lægges - formentlig i 1955 - et toplag på 30 kg.
Landevejen Vardc- Nymindegab er delvis udbygget med 6 m korebane. Arbejdet er udfort ved en udvidelse af den ca. 3,5 m brede overfladebehandlede kørebane - der ikke rives op - således at korebanen udvide11 til begge sider med et 15 cm bundstenslag, der af rettes og til sidst forsynes med en belægning af 60-70 kg asfalterede materialer ( deh•is knuste) .
Udgift pr. km i 1953 ca. 50-60.000 kr. 2) Regulering af Varde å fra Norholm
gods mod øst ti l Ansager. Arbejdet omfatter regulering af vandløbet
på en strækning af 11,0 km. Efter reguleringen formindskes længden til 6,2 km. Bundbredde 4---7,5 m. Samlet jordmængde ca. 56.000 m3 . Interesseret areal 112 ha. Overslag 400.000 kr. Arbejdet udføres med tilskud fra statens land\'indingsudvalg.
3) Tingvejen. Indgår som et led i en diagonalvej Esbjerg- Aarhus (Randers) .
Arbejdet i R ibe amt påbegyndtes i J 938, idet man var interesseret i anlæg af en amtsvej mellem Korskroen og Grindsted, da der i dette område ingen amtsveje fandtes. Vejen anlagdes på den første strækning med ensidigt tværfald, idet den var projekteret fire!>poret, men senere er dette opgi\·et. Vejen udbygges nu med normalt tværprofil. Den samlede længde i Ribe amt udgør en, 41 km, og heraf er udbygget ca. 26 km. De samlede udgifter vil andrage ca. 9.000.000 kr., heri medregnet ca. 1.800.000 kr. til overføringsanlæg m. v. , hvor vejen skærer 3 baner \•ed Grindsted. Arbejdet udfores med tilskud af vejfonden.
235
ingeniør i Rønne, og fra 1. april 1921 til I. juni 194 7 amtsvej- og amtsvandinspektør i Ribe amt.
Som amtsvejinspektør gik Kærn ind til et arbejde, der helt og holdent optog hans interesser. Vejbygningens udvikling foregik i det tidsrum, han var amtsvejinspektør, i stadigt stigende tempo, og Kæm formåede til stadighed
at holde sig ajour med udviklingen og var aldrig bange for at prove nye arbejdsmetoder og materialer. Han var således blandt de første, der forsogte sig med overfladebehandlinger m. v. Ved stadige studierejser - selv efter at han var trådt tilbage som amtsvejinspektør - søgte han at underbygge sin viden, og hans store tekniske kunnen kom da også vejnettet i Ribe amt til gode, ikke alene i arbejdet med udbygningen af det bestående landevejsnet, men også ved nye store vejanlæg, som han ganske vist ikke alle opnåede at se færdige, men som han dog satte sit præg på ved tilrettelæggelsen af vejenes linieføring m. v. Blandt dis.se nye vejanlæg skal nævnes Darumvejen, Tarphagevejen, Nørholmvejen, Hornlundvejen og Tingvejen.
Mellem de mange andre opgaver,
236
det faldt i Kærns lod at løse, var ombygningen af en lang række broer ved de mange store vandløb i Ribe amt. Han projekterede selv en lang række af dis.5e broer, og han sørgede for på dette felt at følge med i den udvikling, der skete inden for jernbetonens anvendelse i vejbygning, og adskillige yngre ingeniører har beundret hans store evne til netop på dette punkt at følge med i tidens spørgsmål. Kærns interesse for dette særlige område holdt sig også, efter at han havde taget sin af sked som amtsvejinspektør. Han syslede i sit otium med flere større opgaver, og hans forslag til løsning af spørgsmålet om en Storebæltsbro fremsattes kort for hans død.
Kæm var en stille og beskeden mand, der ønskede at leve i fred og passe sit arbejde, der interesserede ham så stærkt, og han gik som chef ud fra, at hans medarbejdere arbejdede i samme ånd. Han overlod dem selvstændigt at arbejde med sagerne og var altid rede til at drøfte de problemer, der opstod, og var altid lydhør for nye tanker og ideer. H an fik dog tid til at interessere sig for det faglige foreningsliv. Han var således medstifter af amtsvejinspektorforeningen, medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings af deling for Vestjylland fra 193 7 til 194 7, de forste 3 år som formand.
Amtsvejinspektør Kærn efterlader sig 2 sønner, begge civilingeniører. Han vil blive savnet af sine efterladte, og de vil sammen med de mange, der lærte ham at kende, holde hans minde i ære. A. G. Jæger.
VILH. NIELSEN Entreprenør ag Bralæggermestør
Skovvej 15 - Ballerup - Telefon 24-4 Træll" Kl. 18- 19.
Udfører: Gucb Brolægning Jordarbejdo V•jarbejde Masklnstedning .ol ny og g.ornm.! Brolægning
BLAKSHØJGAARDS
GRUS- OG SK.Æ.RVEFABRIK
Alt i Vejmaterialer
GARUM
Tlf. 68 Lendum
Kristrup Maskinværksted Clausholmvej 2 - Randers
Telf. 1553
Specialitet:
Rep. af Entreprenørmateriel Vejbelægningsmaskiner
Grusspredere - Tromler Sneplove m. m.
PA Tjæreborg Cementstøberi
vibreres alt
Viby betonrørspresse vibrerer og
presser rør i alle størrelser efter Ingeniørforen. normer . .6, 52.
Tlf. Tjæreborg 21
ROSKILDE
MASKINFABRIK
Emil Andersen
Roskilde Tlf. 1429
Privat: TH. 2465
Fa. J. F. Nielsen Entreprenør & Vognmandsforretning
Vorup pr. Randers Tell. 2614
Leuering af
VE]MATERIALER
Betonvarefabrikken "LØVENu
er fu ldstændig moderniseret og rationaliseret
VibraUonspresseren VJHY og alt til Vibration
Trekanten Nr. 20 erhvervet 1926
Tlf. 240 - Skjern
Stenbrud og Skærvefabrik
NØRRE SMEDEBY A/S
Vilsbæk pr. Kliplev
Leverandør til samtlige sønder
jydske Amter
Tii. Kliplev 8116
XV
XVI
BETONVARER T I L V EJ BY G N I N G
A/S N. K. NIELSEN & Co. ÅRHUS
TEKNISK ØKONOMISK
VEJVISER
T ELF. 4 23 22
udgivet af Handelsministeriets Produktivitetsudvalg
En samlet fortegnelse
over danske institutter, laboratorier, udvalg m, v.
af betydning for dansk erhvervsliv
TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER giver konkrete og kortfattede oplysninger om arbejdsområde, specialudstyr, undervisningsvirksomhe d, biblioteksforhold og publikationsvirksomhed inden for ca. 400 institutter, laboratorier, udvalg rn. v" hvis virksomhed er af central betydning for dansk næringsliv.
TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER viser således vej til et umådeligt fond af sagkundskab og kunnen, der er af uvurderlig betydning for enhver, der har en opgave at løse og som søger saglighed og inspiration.
TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER letter ligeledes forskningens og næringslivets folk adgangen til at skabe sig et overblik over det omfangsrige og aktuelle arbejde, der foregår inden for landets grænser med det formål at hæve det danske samfunds levestandard og konkurrencedygtighed.
544 sider, format A 5.
Pris kr. 13,50.
I kommission hos
TEKNISK FORLAG V. Farimagsgade 31, København V, tlf. Byen *9288
Aktieselskabet
De Danske Granitbrud Nr. Voldgade 54 • Telf. 2620
KØBENHAVN
Kantsten
Skærve- oc C:baossebrosteoøfabrik Stenhuggerier
Vang - B'>rnholm
• HOLM & STRØYBERG
Nr. Voldgade 54 - København
•11111111m111111111111111111111m~mm11111rn1111111111111111111111111111111111111111111m11111111111111111111111111111111111111~1111111111111111111111111111111111111111~~111rn111111111111~~11111• ~
== H. P 0 ULS EN & C 0. A/s KALVE BOD PLAD SVEJ • KØBENHAVN V.
= Telegramadr.: MAKADAM - Telefon: Central * 8636 & 4729
~ BROSTEN -G:~:~::~ENRGE~:AUSSESTEN -== eææ
<== Leverandør til kommu ner over hele landet = = ~ =
~
i11111m111111111111111111m1111111m111111111m~m11mmn1111m111111111111m1m1111111111~11m111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~~11111~1111n1•