Velkommen i din have

Tendenser i haven, tips til hæk og bunddække, pasning af terrasse og bede, lidt om skadedyr, der også kan

være nyttedyr, og 60 sider om, hvordan du passer din have året rundt. Det den røde tråd i denne

artikelsamling. Vi ønsker god fornøjelse.

Redigeret af

Solvej Jul Nielsen

Berlingske Research, juni 2011

2

Indhold

Havetendenser .................................................................................................................................................. 3

Hæk og bunddække ........................................................................................................................................... 7

Terrasse og bede ............................................................................................................................................. 12

Den spiselige og den bæredygtige have .......................................................................................................... 26

Skade- og nyttedyr........................................................................................................................................... 37

Årets gang i haven – hvad skal gøres hvornår? ............................................................................................... 40

Januar .......................................................................................................................................................... 40

Februar ........................................................................................................................................................ 47

Marts ........................................................................................................................................................... 53

April ............................................................................................................................................................. 57

Maj ............................................................................................................................................................... 63

Juni ............................................................................................................................................................... 65

Juli ................................................................................................................................................................ 73

August .......................................................................................................................................................... 78

September.................................................................................................................................................... 85

Oktober ........................................................................................................................................................ 89

November .................................................................................................................................................... 91

December ..................................................................................................................................................... 96

3

Havetendenser Weekendavisen | 04.02.2011

HAVEN : Havetendenser

Af PETER FRIIS MØLLER UDBUDDET til de danske haver af planter, frø, løg og knolde, redskaber, hjælpemidler m. m., foruden alle mulige former for installationer og pyntenips i lille såvel som stor skala, har vel næppe været større end nu. Og der kommer stadig nyt til, ligesom der sker videreudviklinger og forbedringer af det tidligere kendte. Den årlige »Fagmesse for Havecentre« som foreningen Danske Havecentre gennem en årrække har afholdt i midten af januar i Odense, er en rigtig god lejlighed til at få et indtryk af en del af nyhederne og tendenserne på havemarkedet - og sagkyndiges vurderinger af samme. Denne messe er godt nok ikke åben for offentligheden - det er en lukket messe for virksomheder, der i første, andet eller senere led forhandler varer til havebrug ivideste forstand og som især er rettet mod havecentrene. Men pressen bliver hvert år gæstmildt budt med, for på hele folkets vegne at se, høre og fornemme, hvad der er undervejs fra de over 100 deltagende planteskoler, frøfirmaer, fabrikanter, importører og andre relevante virksomheder. Tendenser på haveområdet er, ligesom når det gælder mode og andre fænomener, en blanding af udslag af »tidsånden«, impulser fra det store udland og kommercielle bestræbelser på at sætte dagsordenen - eller hurtigst muligt at følge op på den, som andre de facto har sat. Tydeligvis er der gang i en »dyrk selv« -bølge ( eller som det i pagt med en anden del af en generel tidsånd også hedder på moderne dansk: grow your own) og en vis fokusering på »det nære« - og hvad er mere nærliggende for de fleste husejere, -lejere og -holdere end netop haven ? Den dybereliggende baggrund kan så være eksempelvis finanskrise, stigende priser på råvarer og energi, en muligvis øget klima-og miljøbevidsthed i befolkningen og andre forhold. Og når det gælder den væsentlige, spiselige del af haveriet skal man nok heller ikke underkende et vist indspil fra engagerede mediekokke i ind-og udland - fra bl. a. den britiske Jamie Oliver til de hjemlige Claus Meyer, brødrene Price og Camilla Plum og deres brug af gode, friske og gerne hjemlige råvarer. Selvdyrket er stadig veldyrket, navnlig til køkkenet. Kartofler er en fast og uundværlig del af mad og havedyrkningen hos ganske mange. Og ofte har man jo som havedyrker en tendens til uovervejet at køre »same procedure as every year«.

4

Men også her var der nyt til overvejelse. Det ville jo være temmelig snildt at kunne gøre f. eks. forspiringen mere effektiv, således at ens kartofler kommer bedre i gang. Og hvad vigtigere er: der vil kunne høstes tidligere. Her var der nyt i form af en specialudviklet spirepose (kaldt Sungrow). Disse poser giver god beskyttelse og ideelle vækstvilkår for den forspirende læggekartoffel eller andre grøntsager til senere udplantning i haven . Posens væv er let at gennembryde for rødderne, når planterne bliver større, ligesom fibrene ( selvfølgelig) formulder helt i jorden efter udplantning. Ved brug af disse spireposer skulle man kunne vinde 2- 3 uger i forhold til normal høst af tidlige kartofler i haven ( eller for så vidt i krukker og potter på altaner og terrasser). Pottedyrkningen kunne f. eks. også omfatte specialsorterne »Blå Congo«, »Æggeblomme« og »Rosara«. Og, når nu »kartofler« er nævnt, var der en fransk udviklet engangsurtepotte, »Natur Pot«, fremstillet af affaldet fra chipsproduktionen. Plastlignende, men fuldstændig omsættelig i jorden. Det giver unægtelig fænomenet »franske kartofler« en ny dimension. Blandt de mere eksotiske nyheder var også en mere hårdfør sort af den subtropiske snerleplante Ipomea batatas »Beauregaard«, hvis rodknolde dyrkes og spises som »sweet potatos« eller batater i de varme lande. Den skulle ved dyrkning i potte også kunne give knolde under danske forhold. Selvom der stadig sælges store mængder kemikalier i stærktfarvede dunke, poser og bøtter til brug i private haver, ser »den grønne« udvikling ud til at fortsætte. Også når det gælder produktionen af planterne, hvor biologisk bekæmpelse fortsat vinder frem. Det nye sommeræble ved navn »Nanna« og eukalyptus vil jeg vende tilbage til senere på året.

5

Vand i haven Viborg Stifts Folkeblad | 08.06.2011

Anlæg en skøn regnhave med rislende vand, frodige planter og et rigt dyreliv. Haveselskabet har hentet inspiration i en ny, engelsk regnhave i London

Af Gusta Clasen Haveselskabet HAVEN: Forestil dig en have med sommerfugle og summende bier, hvor du kan vandre gennem blomster floret på hævede træbroer, balancere over en lille å og undervejs støde på fantasifulde insekttårne og en forunderlig pavillon. Sådan er der i RBC Rain Garden i London Wetland Centre i udkanten af London. Og ifølge landskabs arkitekt Lulu Jacobsen fra Haveselskabet er der masser af inspiration at hente for danske haveejere. »Regnhaven er anlagt for at vise haveejere, hvordan de kan opsamle og bruge regnvand i haven og samtidig få en skøn have med et rigt dyreliv. Haven er designet til at opsamle og bruge hver eneste dråbe regnvand, og den viser på smukkeste vis, hvordan det er muligt at kombinere det æstetiske med det natur venlige og få summen, frodighed og rislende vand med i købet,« fortæller Lulu Jacobsen, som har skrevet en reportage fra regnhaven i det seneste nummer af Haveselskabets magasin ”Haven”. I regnhaven opsamles vandet fra taget på pavillonen og løber herfra ned gennem en række regnbede, der tilbageholder vandet og frigiver det langsomt til en å, som løber gennem haven. Derved kan man både nedsætte og forsinke mængden af vand, som strømmer til kloakkerne, og det giver mindre risiko for oversvømmelser af huse og veje. Sommerfugle og insekter Den engelske regnhave har også haft fokus på at skabe gode levevilkår for dyrelivet. Vand er i sig selv et vigtigt element i en dyrevenlig have, men der er også andet man som haveejer kan gøre for at fremme dyrelivet i sin have. »I den engelske regnhave lægger man hurtigt mærke til den utraditionelle pavillon og de sjove små insekthuse, der står rundt omkring i haven. Pavillonen er udstyret med et grønt tag og gavlene er udsmykket med hulrum, der er proppet med naturmaterialer, og det samme gælder de små insekthuse. I hulrummene kan fugle, insekter, edder kopper og andre vilde dyr søge husly og yngle. Det er en idé, som er nem at kopiere i sin have,« siger Lulu Jacobsen. Gode for dyrelivet Også plantevalget har stor betydning for dyrelivet. I den engelske regnhave er der plantet mange forskellige planter, der tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter.

6

»Når du vil tiltrække fugle, insekter og andre dyr til haven, er det en god idé at plante hjemmehørende arter, dvs. planter, der vokser naturligt i landet. Dyrelivet er nemlig tilpasset netop disse planter. Det har man da også bevidst valgt at gøre i den engelske regn have. I danske haver vil jeg for eksempel anbefale solbær, hassel, majtræ og almindelig røn,« siger Lulu Jacobsen fra Haveselskabet. En dyrevenlig have er god at have, ikke kun for dyrenes skyld men også for haveejerens. »De fleste mennesker nyder at have sommerfugle i haven, men der findes mange andre nyttige insekter og andre dyr, som det er godt at have i sin have. Bier er vigtige for bestøvningen af frugttræer og -buske, mens svirrefluer og mariehøns holder skadedyr som fx bladlus nede. Insekterne giver også mad til fuglene, så du får et rigt fugleliv i haven,« fortæller Lulu Jacobsen fra Haveselskabet. Du kan læse mere om den engelske regnhave og få flere tips til at anlægge din egen dyrevenlige regnhave i Haveselskabet magasin ”Haven”.

7

Hæk og bunddække

Klipning gør hækken tæt

Frederiksværk Ugeblad | 27.07.2010

Havetips . Det er sæson for hække-klipning og her er nogle gode råd

Hækken er meget synlig i det danske landskab. I flere hundrede år har hække været brugt som afgrænsning af haver, som skærm for udsyn eller vind og som dekorativ beplantning.

Formålet med hækkeklipning er at bevare hækkens størrelse og funktionalitet. Når du klipper hækken, sætter du gang i hækplanternes sideskudsdannelser. Denne mekanisme gør din hæk tæt og grøn, og det er derfor vigtigt, at hækken klippes korrekt.

De fleste hække klippes 1-2 gange om året, første gang ved sankthanstid og anden gang i sensommeren. Bruges hækken som prydhæk, skal den klippes flere gange om året.

En grøn og tæt hæk fra øverst til nederst får du ved at starte med at klippe hækken fra bunden og op. Du undgår at afklip lægger sig på den del af hækken, som endnu ikke er klippet. Hækken skal være bredere forneden end foroven. Derved sikrer du, at hele hækken får sollys. De ideelle mål er ca. 40 cm forneden og 20-30 cm foroven. Jo bredere hækken er foroven, jo større er risikoen for skader, når sneen falder.

Afklippet kan komposteres, evt. efter en tur gennem kompostkværnen.

Om du klipper hækken med en elektrisk eller en benzindrevet hækkeklipper er en smagssag.

Hvis hækken er blevet tynd nederst, så skal den klippes helt tilbage i vinterhalvåret. Men husk, klip ikke i frostvejr! Bøge- og stedsegrønne hække må ikke klippes ned.

Er der huller i hækken, så klip de visne grene af. Pas på omkring hullet ved hækklipningen.

Er hækken blevet for bred, skal den klippes helt ind tidligt på foråret.

8

Det smukkeste bunddække Randers Amtsavis | 24.05.2011 Du kan skabe din egen haveakvarel af forskelligfarvede stauder

Af Christian Faurschou EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri

RODODENDRON: Netop nu spirer ukrudtet lystigt frem -og det kan give dårlig samvittighed, når man allerhelst vil sidde på terrassen og nyde en blomstrende og frodig have -en nem og pæn have, vel at mærke.

Plant et smukt blomstrende bunddække; det er løsningen på det hele.

De traditionelle bunddækkeplanter som efeu, dværgmispel og singrøn er alle smukke planter, men særligt i de senere år er der kommet fokus på stauder som et blomstrende og effektivt bunddække.

Du kan sammensætte forskellige bunddække-stauder, så der opnås smukke grupper af blomster i forbindelse med den øvrige beplantning.

Der kan vælges i farvesammensætninger med forskellige blomstringsperioder, såvel som stauder med spændende bladformer og -farver såvel som vintergrønne blade. Mulighederne er rigtig mange.

Før du planter

For at opnå et godt resultat skal forarbejdet være i orden.

I forbindelse med plantning er forudsætningen, at jorden er gennemtrængelig for planternes rødder.

Er jorden hård, så løsn den i dybden med en spade eller gravegreb, så jorden bliver bekvem at arbejde med. Er det hårdt for dig, så tænk på hvad du udsætter planternes rødder for, hvis du ikke gør dig ulejlighed med at løsne jorden..

Er det en meget leret jord, kan det være en fordel at jordforbedre med grov sand og kompost. Er det en let/ sandet jord, er det en fordel at blande kompost eller sphagnum i jorden.

Under alle omstændigheder opnår du et bedre resultat ved at forbedre jorden, da der tilføres både næring og gode forhold for planterne. Du må hellere bruge nogle timer ekstra på forarbejdet og på at skabe de rette betingelser for planterne, da netop plantens betingelser efterfølgende er altafgørende for, hvor godt de gror -og for hvor godt og smukt resultatet bliver.

9

For mange er jord fejlagtigt blot noget planter gror i, hvilket er helt forkert.

Sørg for at plante i en jord, der er ren for flerårig ukrudt som senegræs, brændenælder og skvalderkål. Har du problemer med disse ukrudter, bør de bekæmpes før, da det er mange gange lettere at bekæmpe førend du planter stauder, end efterfølgende.

Almindeligt frøukrudt vil der altid komme frem, indtil stauderne har dækket jorden.

Dette bortluges blot løbende, og udgør, såfremt man tager det i opløbet næppe større udfordringer.

De rigtige planter

Forudsætningen for et godt resultat er, at planten passer til placeringen. Ovenfor har vi fået jorden på plads, men også andre faktorer spiller ind. Man skal altid vælge planter, der er egnet til de forhold, man kan byde dem. En god prioritet er at få de basale krav vi kan tilbyde planterne på plads, og dernæst finde de planter, der er egnede til pladsen og heriblandt finde dem, man syntes bedst om.

Plant tæt

Nogle stauder breder sig villigt, andre bliver mere stationært på deres plads i en tue og bliver kun langsomt større.

Plantetæthed er spørgsmål om, hvor hurtigt man ønsker det færdige resultat, og hermed hvor lang tid man ønsker at luge mellem dem og få skabt det blomstrende tæppe.

For hovedparten af stauderne gælder, at de bør plantes med sek til 12 per kvadratmeter.

Plant i større grupper af samme slags. Hermed forstås, at man bør tilplante bunddække med minimum to-tre kvadratmeter jordoverflade med stauder af samme slags og gerne større arealer. Jo større areal med samme type, desto mere ro i bedet. Ved at plante en sammenhængende gruppe af stauder af samme slags opnås endvidere, at disse er lettere at styre, da man ikke skal tage hensyn til at gror ind i nabostauderne.

Husk helheden

Tænk på kombination af farver, former og blomstringsperioder.

Tænk på helheden med at holde i bestemte farvesammensætninger og bladformer.

10

Forestil dig haven som en akvarel, hvor farverne flyder sammen til en smuk helhed.

Husk også, at mange stauder netop blomstrer i kortere periode, det vil sige, at man kan fint sammensætte eksempelvis et gult staudebunddække i noget af haven til forårsblomstring, og kort derfra have et hold med eksempelvis blå eller røde blomster, der blomstrer senere på sæsonen. Herved blandes farverne ikke sammen med blomstringsperioderne.

Det er også muligt at vælge stauder der beholder bladene om vinteren, og hertil hører bla. stor stenbræk.

Plantetid

Det er tid for plantning af stauder og havens øvrige planter stort set hele året, blot man kan komme i jorden for frost, og at planten kan fås i potte eller med jordklump omkring roden. Dermed er det også sagt, at netop nu, hvor der er det dejligste forårsvejr, kan man med stor fornøjelse udvælge sig netop de stauder man finder smukkest i blomst netop nu. I juli kan man atter kigge efter blomstrende stauder, der står smukkest i blomst netop på det tidspunkt, og så fremdeles.

Herved kan du skabe din helt egen smukke akvarel i haven -og tilmed reducere bekæmpelsen af ukrudt.

Husk blot, at vand er en forudsætning for at plante om sommeren. Og husk at gødning er planternes vitaminer, så giv både vand og gødning og sørg for en god jordforbedring, så er du rigtig godt på vej til de smukkeste resultater.

DE BEDSTE BUNDDÆKKE-STAUDER

Smag og behag er forskelligt, men de fleste sætter pris på en smuk blomstrende have - med mere tid til at nyde end til at yde. Her kommer en introduktion til nogle få af de velegnede blomstrende stauder du kan anvende som bunddække i netop din have .

Hasselurt, den lave og meget blankbladede bunddække plante danner smukke bunddækker, hvor mange andre planter giver op i halvskygge og skygge, blot jorden ikke er alt for tør. Det kan være på nordsiden af huset, eller under havens træer og buske. Den breder sig flittigt, hvis den gode jord er til stede, eller der er jordforbedret med kompost og/ eller sphagnum. Ikke mere end cirka 10 centimeter høj bliver den, og så er den tilmed grøn om vinteren. Om foråret visner bladene, men de erstattes snart af nye friskgrønne og blanke blade.

Plant cirka 12 styk pr. kvadratmeter for hurtig og effektiv bunddække.

11

Hosta, eller Funkia, som den også kaldes. En meget smuk og populær staude til halvskygge og skygge, og en del af dem trives også fint i fuld sol. De store frodige blade er en fornøjelse, både som bunddække, såvel som pryd i krukker og kummer. Der er fantastisk mange forskellige at vælge imellem med forskellige bladformer, -farver og fra helt lave til høje typer. De får hvide eller lysviolette blomster i forsommeren. I planteskolerne er der et rigt udvalg af netop Hosta.

Plant dem med 7-10 pr kvadratmeter for et optimalt resultat.

Kæmpestenbræk, Bergenia, er velegnet i både sol og skygge, og har tilmed vintergrønne blade. Også denne findes i forskellige varianter med både rosa og hvide blomster, samt store og små blade. Bladene får smukke vinterfarver i rødlige nuancer. Den er endvidere meget anvendelig til blomsterbinding, hvor bladene kan danne bund i buketter og ellers til borddekorationer m. m. Plant den med 7-10 pr kvadratmeter.

Geranium, eller storkenæb, er smukke stauder, som har fået en stor renaissance indenfor de senere år, og hvor der løbende udvikles nye og spændende sorter. Af gode typer kan nævnes sorterne ´ Rozanne ´, der blomstrer blåt over en stor del af sommeren. Geranium maccrorhizum i forskellige sorter er alle velegnede til bunddække. Geranium plantes med 6-10 pr kvadratmeter, og mange vokser i både sol og halvskygge.

Mange andre er også anvendelige til bunddække, nogle har du måske allerede i haven. Det kan være lavendel, alunrod med de smukke grønne, røde eller gullige samt marmorerede blade og lette blomster, eller Sct. Hans Urt. Plant disse kraftige stauder tæt og opnå den frodige og smukt blomstrende bunddække.

Mulighederne er utallige, nogle mere velegnede end andre. Spørg din lokale gartner til råds, de hjælper gerne med den rette kombination af farver, blomstringstidspunkter og type til din jordbund og sol/skyggeforhold.

12

Terrasse og bede

TERRASSE-BED til topkarakter

Berlingske Tidende | 22.08.2010

En velfungerende og smuk terrasse drømmer mange om. På Lolland hos havearkitekt Jørgen Holm findes en, der tilmed har vist sig at være langtidsholdbar i mere end én forstand.

Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt

Terrassen vender mod nord og er hele matriklens omdrejningspunkt.

Som gæst bliver man sluset på ret vej mod husets indgang af veltrimmede hække. Der drejes skarpt omkring gavlhjørnet, og man venter, at stien blot fører til en indgangsdør. Men nej, i stedet præsenteres man for et vidunderligt uderum og den smukkeste udsigt over Guldborg Sund, en virkelig aha oplevelse. Det er stedets ejer, hortonom og havearkitekt Jørgen Holm, der står bag de

13

fine oplevelser. Han tegnede og anlagde haven tilbage i 1960erne, og de store linjer fra dengang er fortsat rygraden i haven. Terrassen er ingen undtagelse.

En syd-eller vestvendt terrasse er, hvad de fleste haveejere drømmer om og ikke en nordvendt som her. Den har dog sine klare fordele, fortæller Jørgen Holm: »På den nordvendte ser du alting med lyset og ikke imod lyset.« Terrasserummets vægge er mod syd og øst vinkelhuset, mens vestvæggen er en avnbøgehæk.

Mod nord danner klodser af buksbom en afslutning af rummet, men i en højde der stadig giver frit udsyn mod sundet. Det giver selvfølgelig også frit spil for nordenvinden, men heldigvis blæser det sjældent fra nord om sommeren, så terrassen ligger næsten altid i læ.

Terrassen er stor, lidt over 60 kvadratmeter, og det kunne meget nemt se trist ud, men ikke her. Det hænger sammen med valg af belægningsmaterialer og -mønster. Her er først og fremmest anvendt helt almindelige, rektangulære betonfliser, suppleret med rækker af granitchaussesten. Skønheden opstår netop i dette samspil. Granitten giver liv til betonen.

Granit ændrer farveglød og glans efter vejrliget og giver terrassebelægning en stoflig karakter, langt fra et trist betonlook. Beton og granit er lagt, så de danner rektangler, en form som går igen i husets rytmik, terrassens form, granittrug og havebord. Gentagelser er netop en af Jørgen Holms kæpheste.

»Jeg kan godt lide, når der er gentagelser i havens materialer, former og farver. F. eks. når en plante som den stærkt gule, prikbladede fredløs dukker op flere steder. Ved terrassen står den langs husfacaden, og den gentages ude i haven, hvor den gror under en flok birketræer.

Det giver harmoni.« BEDENE LANGS TERRASSEN kræver ikke megen pasning, ud over den årlige klipning af buksbomkugler og -kasser og forårets første gennemlugning. I planlægning af bedene er der tænkt på variation hen over året med særlig fokus på forår og sommer. I foråret myldrer det frem med gule påskeliljer inde langs husfacaden, høje og lave mellem hinanden.

Når de takker af, folder prikbladet fredløs sig ud og fortsætter den skønne, gule farvetone fra juni til august. De er nøjsomme, fortæller Jørgen Holm.

»Planterne må klare sig med ti minutters sol dagligt, og den kommer omkring kl. 18.« En af de planter, der straks falder i øjnene på terrassen, er pilebladet solsikke i det vestvendte bed langs huset. Den svajer for den mindste brise med de smalle pileagtige blade på høje stængler. Planten er elegant og et fantastisk livgivende islæt på terrassen. Pilebladet solsikke bliver i fri dressur to meter høj, men her holdes den lavere.

»Jeg bruger et kneb, som også dronning Ingrid brugte,« fortæller Jørgen Holm. »Hun styrede sine staudebede med saksen. Når der i god tid var ventet fornemme gæster fra udlandet, blev stauderne dresseret med saksen til at stå klar, så de ved besøget var i deres bedste blomstring eller stod med de smukkeste blade. Jeg klipper de pilebladede solsikker ned en enkelt gang i forsommeren, det giver resten af sæsonen en passende højde. De når som regel at blomstre, lige inden frosten kommer, men så slutter festen, og de bliver skåret helt ned inden vinteren.«

14

Blomsterne hos pilebladet solsikke ligner solsikker, men de er ganske små og ikke specielt dekorative, derfor er det den kønne bladvækst, der er i fokus. Når en staude skæres tilbage, forsinker det blomstringen, men i tilfældet pilebladet solsikke er det også en fordel, da den faktisk er kønnest uden blomster.

DE STORE BEDE langs avnbøgehækken mod vest er terrassens pryd og rummer den udsigt, der året rundt kan nydes fra stuerne i huset. Bedenes baggrund er avnbøgehækken og de formklippede buksbom. I foråret er der et dejligt flor af gule valmuesøstre, Meconopsis cambrica, blå botaniske akelejer og lyslilla prydløg. Farverne fremtræder som klatter i et hav af forårsgrønne blade. Når foråret bliver til sommer, overtages scenen af storkenæb, hosta, hortensia, skærmliljer og ikke mindst et forrygende flor af liljer. Netop nu er de sidste liljeblomster ved at takke af, men hvert år fra 1. august og to uger frem er de et under og fylder terrassen med duft og skønhed. Duften er i det hele taget en vigtig ingrediens i den gode have.

»DUFTEN STEMMER SINDET,« som Jørgen Holm udtrykker det. Sommerens liljeduft hører helt klart til de dufte, der i særklasse kan generere god stemning.

Terrassen blev anlagt 60erne, og den er planlagt, som den ser ud i dag. Havestilen dengang var ganske vist meget anderledes end i dag. Jørgen Holms terrasse ser imidlertid ikke spor antikveret ud, snarere er den totalt oppe i tiden med formklippet buksbom, frodige blomster, enkle linjer, smukke møbler, god kunst og store flader med belægning.

Forklaringen må være god planlægning og en klassisk sans for skønhed, der aldrig bliver umoderne.

boligen@berlingske.dk

»Jeg kan godt lide, når der er gentagelser i havens materialer, former og farver. F. eks. når en plante som den stærkt gule, prikbladede fredløs dukker op flere steder. Ved terrassen står den langs husfacaden, og den gentages ude i haven, hvor den gror under en flok birketræer. Det giver harmoni.«.

Fakta: TRE GODE BEDE

Planlægger du et nyt bed i din have giver Boligen dig opskriften på tre gode og meget forskellige bede. Læs dem på Fri. dk 8. august: Skovbedet på skyggesiden.

15. august: Bedet i sol i blå og hvide nuancer.

I dag: Bedet ved terrassen og langs huset.

PLANTELISTE

15

1. Avnbøg, Carpinus betulus, giver som klippet en tæt og sund hæk.

2. Buksbom, Buxus sempervirens, stedsegrønne buske, der formklippes.

3. Sydbøg, Nothofagus antarctica, lille træ, her flerstammet, med små, skinnende blade. Fiskebensagtig skudbygning. Gulorange høstfarve.

4. Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius.

Staude med pilelignende, lange, smalle blade.

Den dyrkes for bladenes skyld, men får i det begyndende efterår små solsikkeblomster.

Hosta plantaginea ' Honey Bells', staude med lysegrønne blade, og hvide duftende blomster i september, vokser sammen med Vinca minor under den pilebladede solsikke. Vinca er en 15 cm høj vintergrøn bunddække med lyseblå blomster i maj, 5. Forskellige jernurt, Verbena, sommerblomster, plantes i en bund af Vinca og hasselurt. Farverne er purpur og blå, og det giver sammenhæng til den store blomsterkrukke på havebordet.

6. Prikbladet fredløs, Lysimachia punctata, knap meterhøj staude, med dybtgule blomster fra midsommer til ind i august. Breder sig med udløbere.

Tåler både sol og skygge. I foråret blomstrer gule påskeliljer.

7. Hasselurt, Asarum europaeum, en 15 cm høj bunddække, med vintergrønne, blanke, næsten runde blade. 8. Liljekonval, Convallaria majalis, har hvide, duftende blomster i maj. Liljekonval er giftig, smuk og en hård konkurrent for naboer. Her står den perfekt som bunddække under sydbøgen.

9. Liljer, Lilium speciosum x auratum, 70-80 cm høj, duftende, rosa-hvide blomster i første halvdel af august. Løgene er en foræring uden sortsangivelse.

10. Havehortensia, Hydrangea paniculata ' Kyushu', knap meterhøj busk med hvide blomstertoppe i juli-september.

11. Hosta, Hosta sieboldiana ' Elegans', staude, næsten meterhøj, storbladet og blåduggede blade.

12. Sankthansurt, Sedum telephium ' Herbstfreude', staude med stiv vækst, 30-50 cm høj.

Brunrøde blomster i september. Tørketålende.

13. Bunddække af forskellige stauder.

Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium 30-50cm høj, med lyst grønne, lange blade, der tilmed er vintergrønne. Grandækkes i hårde vinterperioder.

16

Småbladet vedbend, Hedera helix, vintergrønne, mørkegrønne blade i fin kontrast til de lyse hjortetunge.

Storkenæb, Geranium endressii ' Rose Clair', lav, 30cm høj, rosa blomster juni-sept.

Hosta, Hosta tardiana ' Halcyon', blågrå blade, 30-40 cm høj, lilla blomster i juli-august.

Skærmliljer, Agapanthus ' Holm' hårdfør, 50-70cm høj, blå skærmlilje, blomstrer fra august.

17

Et bed til sol og sandjord Berlingske Tidende | 15.08.2010

Pluk en buket blomster og glæd dig over, at du samtidig har luget dit havebed. Boligen har besøgt havearkitekt Mette Rønnes sandjordsbed med træer, buksbom, blomstrende buske, stauder og selvsåede blomster.

Af Mette Østergaard, landskabsarkitekt

Haven ligger i Hornsherred med udsigt over Roskilde Fjord, og det er en have, der har et stramt design og samtidig et nonchalant, vildtvoksende udtryk.

Havejorden er en elendig jord, som ejeren, havearkitekt Mette Rønne udtrykker det.

Den er temmelig sandet, så den gode regn løber hurtigt igennem, og der må vandes, hvis grøntsagerne skal blive til noget. Den lette jord giver imidlertid helt særlige muligheder for blomstrende planter, der flittigt sår sig selv, år efter år. Den slags planter anses ofte for besværlige i haven, fordi de naturligt breder sig voldsomt, men i haven hos Mette Rønne er den egenskab blevet til et stort plus.

Naturligvis skal der tyndes ud og styres, men i stedet for at luge planter væk som ukrudt, hives de op, straks de

blomstrer, og ender som del af smukke buketter.

Det solrige bed indeholder en række buske og træer, som det fremgår af skitsen. Helt gennemgående er de mange formklippede buksbomkugler. De er bedets skelet og alt andet i bedet betragtes med kuglerne som medspillere, eller modspillere om man vil. Hvert år omkring midsommer beskæres buksbomplanterne, så formen strammes op. Mette Rønne pointerer, at det er bedst at formklippe i overskyet vejr, fordi det mindsker udtørringen med færre brune blade til følge. De grønne kugler har flere praktiske funktioner i haven. I december lægges der lysnet ud over to af kuglerne langs indgangsstien. Det ser godt ud, og er hyggeligt at komme hjem til en mørk vinteraften. Om sommeren fungerer kuglerne som tørrestativ for badehåndklæder, når familien har været en tur i bølgerne.

Træerne, kirsebærkornel og bærmispel, danner bagtæppe i bedet og rammer udsigten mod fjorden ind. De varsler forårets komme.

Kirsebærkornellen kommer først med sine gule blomster i marts-april og følges op af bærmisplens hvide blomsterkaskader i maj.

18

Trækronerne danner også klatrestativ for en kraftigt voksende klematis af sorten ' Orange Peel' med gule blomster i sensommeren og sølvglinsende frøstande.

Under træerne og mellem buskene dukker i det tidlige forår et løgblomstrende tæppe frem af blå snepryd og hvide krokus. Det suppleres senere af lyseblå vårkærminder, der sammen med vedbend slås om pladsen som bunddække i bedet. På dette tidspunkt i aprilmaj bliver bedet gået grundigt igennem. Først og fremmest skæres vedbendranker tilbage.

Vedbend skal holdes i ave, ellers vil den efter nogle få år være bunddække i hele bedet, og det er ikke meningen.

NÅR FORÅR BLIVER til sommer, tager nye farvetoner over. Mellem buske og under træer vokser stauder som katteurt, storkenæb, løvefod, akantus, perovskia og sølvbynke, der alle har et støvet skær af blå, rosa eller grønt over sig. Sølvbynke breder sig temmelig aggressivt ved hjælp af udløbere og flytter sig hvert år lidt rundt i bedet. Det har den til fælles med de mange selvsåede blomster som blå torskemund, hvid sporebaldrian, hvid bakkestjerne og hvid haveklinte, der kan dukke op hvor som helst. Nogen vil sige, det er besværligt at holde styr på selvsåede blomster, fordi meget skal luges væk. Hos havearkitekten er det besværlige vendt på hovedet og blevet til havens dejligste arbejde. Gennem hele sommeren »luges« der jævnligt, dvs. der tyndes ud i mængden af frøsåede blomster ved simpelthen at hive dem op, og resultatet bliver skønne buketter.

På tværs af bedet løber en lille snoet lugesti, som gør det muligt at nå ind til de fleste planter uden at skulle vade ind i selve bedet.

En af de stauder, som lidt overraskende ikke trives i bedet, er perlekurv, Anaphalis triplinervis.

Den er afprøvet, men blev ikke pæn.

Mette Rønne fortæller, at den sikkert har brug for mere sol og ikke synes om nærgående naboer.

METTE RØNNE HAR gennem mange år været havearkitekt i Haveselskabet, men arbejder nu som selvstændig havearkitekt med privathaver som speciale i gruppen havens-arkitekter.

Hendes have har gennem mange år, udover at være familiehave, fungeret som en slags afprøvningshave. Mange nye planter er blevet testet i egen have, før de har fundet vej til plantelisterne. Apropos afprøvning er der lige en advarsel fra den erfarne gartner: »Pas på japanske lygter, Physalis alkekengi, de er en pest! De breder sig voldsomt med jordstængler og er ikke til at styre mellem alt det andet, og de holder af den tørre jord.« Helt ligetil er det ikke at styre et bed, der baserer sig på mange selvsåede planter. Det er nødvendigt at kunne skelne de nyspirede planter fra hinanden, så forårslugningen efterlader kønne, blomstrende vækster og ikke kedeligt ukrudt. Erfaringen vil dog hurtigt indfinde sig, og belønningen er stor, når det bliver vellykket. Hvert år bliver et sådant bed anderledes end det foregående år afhængig af, hvordan der prioriteres blandt frøplanterne.

boligen@berlingske.dk

19

Fakta: TRE GODE BEDE

Planlægger du et nyt bed i din have giver Boligen dig opskriften på tre gode og meget forskellige bed.

8. august: Skovbedet på skyggesiden ( læs på FRI. dk) I dag: Bedet i sol i blå og hvide nuancer.

22. august: Bedet ved terrassen og langs huset.

FLERE PLANTER I BEDET

Disse planter står spredt som lave og halvhøje bundækker - en del af dem sår sig selv eller breder sig med udløbere, så deres tilstedeværelse kan se forskellig ud fra det ene år til det andet.

Akantus, Acanthus dioscoridis, staude, 25-50 cm, grårosa blomster i juli-august, smukke, indskårne blade i roset.

Skærmlilje, Agapanthus ' Holm', staude, 50 cm høj, blå blomster i august-sept. En hårdfør skærmlilje.

Bjerg-løvefod, Alchemilla alpina, staude, 10-20cm høj, gulgrønne blomster fra juni, selvsår.

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, staude, 25-40cm høj, gulgrønne blomster fra juni, selvsår.

Sølvbynke, Artemisia ludoviciana ' Silver Queen', staude, 50cm høj, smukt sølvgråt løv, breder sig med jordstængler.

Sporebaldrian, Centranthus ruber ' Albus', staude, 60cm høj, hvide blomster juni-okt. Sår sig meget villigt.

Bakkestjerne, Erigeron. I Mettes bed er der tale om en vild type, der sår sig villigt med lavendelblå blomster fra juli. I handelen findes bakkestjerne som staude med hvide, rosa eller lilla blomster.

Storkenæb, Geranium renardii ' Philippe Vapelle', staude, ca. 30cm høj, blålilla blomster i forsommeren.

Iris, Iris germanica ' Gentius', staude, 60cm høj, mørkeblå blomster i maj-juni.

Torskemund, Linaria purpurea, torskemund, 60cm, purpurblå blomster fra juli, sår sig meget villig.

Katteurt, Nepeta faassenii ' Six Hills Giant', staude, 50cm høj, lavendelblå blomster fra juni, Vårkærminde, Omphalodes verna, staude, bunddækkende 10-15cm høj, blå blomster i apr-jun.

20

Vedbend, Hedera helix, bunddække med vintergrønne blade. Kan kravle til vejrs i hegn og træer. Skal hvert år begrænses, så de ikke overtager hele bedet.

Buksbom, formklippet Kirsebærkornel Bærmispel Troldnød Klematis »Orange Peel« Rose »Mazy's Pride« Rose »The Pilgrim« Pilebladet pære Egebladet hortensia Gul træpæon Broget bladet havesandrør.

Terrasseliv på seks måder Berlingske | 05.06.2011

Udendørsliv. Med en terrasse i haven kan man kreere et udendørs opholdsrum, der gør det ekstra tillokkende at slå sig ned i det fri og udnytte haven som en del af boligen i sommersæsonen. Især hvis man bygger den, så den passer præcist til ens ønsker. Boligen har besøgt seks haver, hvor ejerne selv har udtænkt og bygget deres terrasser, så de passer til netop dem.

Af Tekst og foto : Hanne Gabel Christensen Skrå linjer i forhaven - bålplads i baghaven Da arkitekterne Gitte Falk og Morten A. Knudsen købte deres hus, var der græs i forhaven. Da de senere byggede til og om, valgte de at få skabt sammenhæng mellem et nyt indgangsparti, en tilbygning på facaden og huset, hvorfra en ny dør i facaden fører ned i forhaven. Græsset blev fjernet, og de lagde stabilgrus og 50 X 50 cm store fliser indrammet af røde mursten, der også er lagt som smalle striber i terrassen for at få de skrå linjer i huset, tilbygningen og grundens skrå kant ud mod vejen til at spille sammen. Der er ikke rigtig aftensol i haven , og parret har derfor valgt at placere en af den lille haves tre terrasser ved hækken, hvor de har bedst udsigt til aftenhimlen. Ligesom terrassen i forhaven er den lagt i 50x50 cm fliser indrammet af røde mursten, der også her ligger som et mønster i terrassen, så der er sammenspil i materialer og mønstre i havens rum. Mens forhavens terrasse er holdt i stramme mere formelle linjer er baghavens brudt op og suppleret med marksten for at give liv til de kantede former, og der er bygget en bålplads ind i denne mere afslappede terrasse. Læs om arkitekterne her: atelieret. com. Frodighed i byen Carsten Reiff og Lise Fonsmark har fået en dejlig have ud af de små jordlodder, der hører til deres byggeforeningshus på Østerbro i København. Forhaven bugner overdådigt i grønt og hvidt, når deres syriske rose og hortensiaer blomstrer, og inde bag overdådigheden har de anlagt en terrasse, hvor de kan sidde ugeneret af indkig midt i frodigheden. Den smalle terrasse er lagt i gule teglsten og med pæreespalier og klatrehortensia op

21

ad facaden, og på et lille skur har de et grønt uderum med himlen som loft. De klippede buksbom i potter giver stramt modspil til de bløde former. Atriumeffekt og gårdsplads Da billedkunster Christina Bardram flyttede ind i et gammelt sommerhus i Tisvildeleje, rykkede hun et udhus ihaven om til huset og annekset og anlagde en stor terrasse mellem de tre træbygninger for at samle dem til en helhed. Indlagt i terrassen er to bede, og rundt om er terrassen rammet ind af bede, så den danner en atriumgård mellem bygningerne. Terrassen er lagt i en blanding af gamle håndstøbte cementfliser, så den ru bagside vender opad, og nye grovere støbte cementfliser, som er vendt med den finkornede bagside opad, så de passer til de gamle fliser. I terrassen er et indbygget bed med trædebregner og et fuglebad, som skjuler et dæksel. Belægningen i en overdækket passage langs den store terrasse har Christina Bardram ført videre til en plads bag udhuset og huset, hvor den udvider sig til en terrasse, der ligger som en gårdsplads i hjørnet bag husene. Her er lagt cementfliser med en bred stribe strandsten imellem, også her med små indlagte bede. Læs om billedkunstneren her: christinabardram. com. Safaristil Billedkunstner Bente Jepsen flyttede for 11 år siden til Henne i Vestjylland, hvor hun overtog en flad have med en græsplæne med en smal kant af bede omkring. Ikke specielt imponerende, når man, som hun, vendte hjem efter at have boet ti år ved den franske riviera og ti år ved den italienske. Men da hun hjemme i Danmark også gerne ville omgive sig med sydlandsk frodighed, gik hun i gang med at omlægge haven til et kuperet vildnis med stier og atelier og en træterrasse ud for soveværelset, så hun har en udendørs hule at opholde sig på i godt vejr. Terrassen byggede hun, så den ligger med huset bag sig, et plankeværk til den ene side og et hegn med vindruer til den anden side som en udendørs forlængelse af huset med udsigt til det frodige vildnis, der i dag udgør haven . Alt er indrettet i safaristil i sort, hvid og natur med møbler, som Bente Jepsen selv har bygget en del af og med et af hendes egne malerier på væggen. zoombeeart. dk. På kanotur i haven Det bærende element i Poul og Vibeke Wöhlickes have i H/ F Kalvebod Brygge i Sydhavnen er et terrasseanlæg ved huset. De byggede huset i haveforeningen for mere end 30 år siden, og inspireret af ferier i kano på Gudenåen og Susåen anlagde de en træterrassen med en dam til hver side for at få lidt af den samme fornemmelse frem her. Dammene er cirka en halv meter dybe, og begge er afskærmet af sikkerhedshensyn, så børnene - som siden kom til - og deres kammerater ikke faldt i dem. Ved den største dam er afskærmningen hegnet omkring terrassen og det naturlige hegn af planter langs kanten. Den anden mere åbent liggende dam er afskærmet af et net af armeret jern, som stadig ligger der i dag. I den ene dam vokser nøkkeroser, i den anden bl. a. krebseklo, som er en god algebekæmper.

22

Langs kanten står bl. a. vandiris og engkabbeleje, som begge trives i fugtig jord. Gode planter til damme : Langs kanter : Engkabbeleje, Sibirisk iris, brudelys, ranunkel, trævlekrone, eng-forglemmigej. I vandet: Nøkkerose, gul iris, japansk iris, kærmysse, abeblomst, vandmynte. Med vandrensende effekt: Krebseklo, vandhyacint, vandrøllike, muslingeblomst. Forhaven bugner overdådigt i grønt og hvidt, når deres syriske rose og hortensiaer blomstrer, og inde bag overdådigheden har de anlagt en terrasse, hvor de kan sidde ugeneret af indkig midt i frodigheden. Fakta: Byhave i Amsterdam Denne terrasse ligger i en byhave bag to gamle kanalhuse i Amsterdam og er en af de haver, som har deltaget i de Open Garden Days, som holdes i Amsterdam hvert år den tredje weekend i juni. Terrassen ligger i et haveanlæg, hvor fire lejligheder har slået deres fire små haver sammen til et mere åbent anlæg og indrettet hver sin del. Denne del er holdt i en enkel japansk inspireret stil med fliser i natursten i forskellige størrelser og bænke og bord i bygget i grove brædder i samme nuance. Der er håndtag i pladerne i bænken, så den kan vippes op til ryglæn, og hulrummet kan bruges til opbevaring af hynder. Omkring terrassen er der tætbeplantede bede med planter, så der er blomstring i hele sommersæsonen og stedsegrønt om vinteren. Se mere her: opengardendays. nl.

Få haven op på terrassen JydskeVestkysten | 10.04.2011

VARIATION: Stort set alt fra krydderurter til æbletræer kan gro i potter.

Af Lars Lund l@rslund.dk Snart skal vi til at opholde os lige så meget ude som inde. I løbet af foråret og sommeren flytter vi mere og mere ud på terrassen, og det er skønt at sidde midt i det grønne, så terrassen skal gerne være en del af en frodig have .

23

Når det gælder om at vælge planter til terrassens krukker, kan du gå mange veje. Du kan gå i bund eller i højden, blande farverne, vælge det enkle eller lave en ren jungle med slyngplanter, appelsiner, citroner eller figentræer. Stort set alt kan plantes i krukker - blot planterne står i krukker med et godt dræn og får vand og gødning nok. Stauder på terrassen Selv om du ikke har en have , kan du sagtens nyde de klassiske stauder, for mange trives godt i krukker - for eksempel kæmpemarguerit, lupin, lobelie, ridderspore, salvie og daglilje. Vælger du stauder med forskellig blomstringstid og supplerer med forårsløg, kan du næsten have blomster året rundt. Lavendel sammen med lammeøre, tidselkugle, perlekurv og katteurt slår en rolig, kølig gråtone an. De egner sig alle til en varm, solrig plads, da alle tåler lidt tørke. De grå er gode naboer til roser, som også fås i et stort udvalg egnet til krukker. I skyggen kan hosta, astilbe, bronzeblad og bregner danne en saftig, skovbundsagtig helhed. Til det tidlige forår kan du lave sikre farvekombinationer af hvide, blå og gule stauder - for eksempel blå og ungarsk anemone, kærminde og kærmindesøster samt forårsvortemælk og gemserod. En blomstrende eftersommer sørger skønhedsøje, asters, fjerlette prydgræsser, hebe og mange andre for. Vælger du at plante i store krukker med en højde og diameter på mindst 50 centimeter, kan du fint have to-tre forskellige stauder i varierende højde i hver. Planter du i mindre krukker, er en enkelt i hver bedst. Det har den fordel, at du kan stille stauderne frem og tilbage afhængig af deres udviklingstrin. Stauderne skal plantes i almindelig pottemuld og vandes med en gængs blomstergødning i vækstperioden. Det gode ved stauder er, at de kan tåle frost og derfor kommer år for år, men du skal mikse valget, så du har planter med blomst allerede fra det tidlige forår. Suppler senere med de mange smukke sommerblomster, der blot lever en enkelt sæson. Det sikre forår En af første udplantningsplanter er den klassiske havestedmoder, der har mørkegrønne blade og store, viollignende blomster i rene eller blandede farver. Havestedmoder blomstrer fra marts til juni og trives glimrende i fuld sol i altankasser og krukker. På græsmarker og plæner skyder den vildtvoksende tusindfryd frem allerede nu. Dens nære slægtning, den dyrkede tusindfryd, har store, enkelte eller fyldte blomster i bolsjelignende pastelfarver. Fyld krukkerne med den tidlige tusindfryd, der trives bedst i fuld sol.

24

Hvis du er heldig, kan du finde blomstrende martsviol i haver og krat. Nyd dem, hvor de står. Køb i stedet potter med martsviol til din himmelblå krukke og bedøv dig i blomsternes vidunderlige duft. Ranunkel har store, fyldte pæonlignende blomster i alle regnbuens farver på prangende, kraftige stilke. Miks de forskellige farver og skab en stor, farvestrålende krukke. Husk, at ranunkler skal vandes tit. Forglemmigej symboliser kærlighed og venskab, og dens lysende blå blomster med den gule midte smiler mod solen. Nyd den blå, blå farve alene i krukken eller bland frækt forglemmigej med andre farver. Primula er afledt af latinsk primus, som betyder » den første « , fordi den blomstrer så tidligt på året. Der findes et væld af forårsblomstrende primulaarter, og de fleste danner en dekorativ roset af blade. De blåviolette blomster hos kugleprimula sidder i kugleformede hoveder på kraftige stilke, mens rosenprimula har sarte, rosafarvede blomster. Hulkravet kodrivers blomster er velduftende og lysegule med orange potter. De omgives af et dekorativt, gulgrønt, opblæst bæger. Storblomstret kodriver har store, fladkravede, velduftende blomster - enkelt eller fyldte. Altså: Der er et væld af blomstrende forårsplanter netop nu, der kan tilfredsstille dine spirende forårsfornemmelser og lade dem blomstre. Køb dem i dine yndlingsfarver, skab sjove opstillinger og tænk kreativt, når du fylder krukkerne op. Æbler og sydens frugt Dværgæbletræer kan også dyrkes i krukker. Blomstringsperioden er en nydelse, træet er grønt og frodigt sommeren igennem, og med efteråret kommer den store gevinst: Friske, sprøde, hjemmelavede æbler, der smager, så fuglene synger. Et æbletræ, der egner sig til krukkedyrkning, er ikke et hvilket som helst æbletræ. Sorterne - og dermed smagen - er velkendte: For eksempel Discovery, James Grieve, Prima og Rød Ananas. Men sorterne er podet på svagtvoksende grundstammer. Det er grundstammen, der bestemmer, hvor hurtigt og hvor meget træet vokser. Derfor udvikler sorter podet på svagtvoksende grundstammer sig til fine, små dværgtræer, der trives godt i krukken. Dværgtræerne kan også udplantes i haven, hvor de bliver op til 2,5 meter høje. Så store bliver de ikke som krukkeplanter på grund af røddernes begrænsede udfoldelsesmuligheder. Dværgfrugttræerne plantes i store krukker. Det er vigtigt at etablere et effektivt drænlag nederst i krukken, der fyldes med god muldjord. Vand grundigt efter plantning og husk, at rødderne kun har jorden i krukken at lede efter vand i. Derfor skal krukken vandes og gødes jævnligt. Det hører med til historien, at det kun er træets vækst, der er begrænset. Æblerne bliver nøjagtig lige så store som æbler på traditionelle æbletræer - og lige så lækre. Skal det gå helt vildt til, stortrives figen-, oliven-og citrusfrugter også ude på din terrasse.

25

GODE PLANTER Forslag til planter som bund i krukker: Buksbom Krydderurter ( oregano, timian) Sankthansurt ( Sedum) Klase-Funkie ( Hosta) Forslag til planter, der blomster hele sommeren: Kapsk Margerit ( Osteospermum) Flittiglise ( Impatiens) Bacopa Sommerfugleplante ( Nemesia) Petunia ( de nye, der ikke skal nippes - for eksempel Surfinia, Million Bells) Pelargonier Brudeslør ( Gypsophila) Edderkoppeplante ( Cleome hybrid) Forslag til planter, der giver højde eller fylde i krukkehaven: Hortensia ( Hydrangea) Japansk ahorn Lavendler ( Lavandula).

26

Den spiselige og den bæredygtige have

EN KØKKENHAVE GROR BEDST PÅ KÆRLIGHED OG KNOFEDT Århus Stiftstidende | 23.05.2011

Kom med indenfor i Peter Nordholm Andersens have og få tips og tricks til hvordan, du selv laver en økologisk have uden brug af sprøjtemidler

Af Jesper Bech Pedersen jbpe@stiften.dk

HASLE: Lågen til kolonihave nummer 137 i Marienlyst Haveforening svinger let knirkende op på sine gamle hængsler.

Inde bagved pusler Peter Nordholm Andersen om sine grøntsagsbede foran det hvidmalede kolonihavehus, der ville hviske gori, gori, gori, hvis det ellers kunne hviske.

Med andre ord ægte, uspoleret kolonihaveidyl af den primitive slags -uden elektricitet og toilet, men med masser af hygge og have.

27

Grøntsagerne i Peter Nordholm Andersens have har aldrig set skyggen af hverken sprøjtemidler eller kunstgødning. For det første er det forbudt at bruge den slags i haveforeningen, og for det andet kunne manden i nummer 137 aldrig selv drømme om at bruge plantedoping og gift som en genvej til en flot have.

»Som haveejer synes jeg, man har en forpligtelse til at beskytte grundvandet.

Og det kan jo sagtens lade sig gøre at holde en have uden sprøjtemidler, så hvorfor ikke gøre det og spare penge samtidig? En dunk med round-up er jo også kanondyr,« mener Peter Nordholm Andersen.

Økologi som arbejde og fritid

Den lille stump jord på landet uden for Hasle er blevet et fristed, hvor han kan lade batterierne op.

Privat bor Peter Nordholm Andersen med sin kæreste på Trøjborg i en lejlighed, men mange af ugens timer bliver tilbragt i kolonihaven, som parret købte sidste år.

Peter Nordholm Andersens viden om økologi stammer ikke mindst fra hans arbejde. Gennem de sidste fire år har han været ansat som redaktør ved magasinet Økologisk, der udgives af Økologisk Landsforening, som har hovedkvarter på Silkeborgvej i Åbyhøj.

»Det er slet ikke fordi, jeg er fundamentalistisk omkring økologi. Men jeg kan godt lide ideen om at skabe et kredsløb i en have og få det til at fungere naturligt i stedet for at sprøjte det hele til med gift,« fortæller Peter Nordholm Andersen.

Fik 20 ører per mælkebøtte

Interessen for havearbejde kan spores helt tilbage til barndommens rødder i Silkeborg, hvor Peter Nordholm Andersen voksede op i et ganske almindeligt parcelhuskvarter græsplæne.

»På et tidspunkt indførte min mor, at jeg måtte få 20 ører for hver mælkebøtte, jeg kunne få op af plænen med roden intakt. Så der lærte jeg at tjene til lørdagsslikket,« husker den nu 34-årige Peter Nordholm Andersen med et grin.

Kolonihaven er hans første rigtige have nogensinde, og derfor følger han spændt om de økologiske teknikker nu også fungerer i praksis.

»Det er klart, at det kræver mere knofedt at holde haven, når det skal være økologisk, men det kan jeg godt lide. Jeg oplever, at jeg fortaber mig i arbejdet, så klokken pludselig er 23 om aftenen når jeg egentlig kun havde planlagt at være her et par timer,« siger Peter Nordholm Andersen.

28

Såfremt høsten bliver god, kan det være, at Peter Nordholm Andersens venner og familie får lov at smage på de økologiske lækkerbiskener til oktober.

Da skal han og kæresten nemlig giftes -i kolonihaven.

ROTER GRØNTSAGER

For ikke at udpine jorden, skal du rotere dine grøntsager hvert år.

Hvis du for eksempel har fire bede, så byt rundt på kartofler, gulerødder, ærter og kål fra år til år.

Der skal gå mindst fire år mellem du planter den samme grøntsag i det samme bed.

Sådan en rotationsordning kaldes for sædskifte og hjælper med til at undgå skadedyr, sygdomme og jordtræthed.

SPRED HØNSELORT I HAVEN

Selv om du kører din have efter økologiske principper, har den stadig brug for næringsstoffer. Du skal bare bruge naturlig gødning i stedet for kunstgødning.

Når det kommer til næring, så er godt gammeldags møg nummer et. Der er jo en grund til at landmænd -også de økologiske -spreder gylle.

Hønselort og hestemøg er rigtig godt at gøde haven med. Spørg eventuelt hos en landmand eller en rideskole, hvis du ikke i forvejen kender et sted, du kan få fat i det. Eller prøv en planteskole.

Gødningen spreder du i september/ oktober -så er jorden fuld af kraft næste forår.

Som supplement til gødningen er det en god idé også at sprede kompost, som du naturligvis selv laver af dit eget køkken-og haveaffald.

Husk aldrig at smide ukrudt i kompostbunken. Så får du hurtigt ukrudt over hele haven. Ukrudt skal helt ud af haven.

PLANT TÆT OG HØJT

Nogle havebøger råder til, at man planter sine kartofler med 70 centimeter mellem rækkerne. Det er at invitere til ekstra lugearbejde.

29

Plant i stedet grøntsagerne, så de står tæt. På den måde kommer der mindre lys ned til ukrudtet, som får sværere ved at spire.

Det er også en god idé at bruge højbede; firkantede kasser som er hævet op fra jordoverfladen. Kasserne kan købes færdige, eller du kan selv bygge dem, hvis du er lidt fingersnild.

På den måde er det lettere at holde grøntsagerne adskilt, og man skal ikke bukke sig så langt ned for at passe og luge.

GRÆSPLÆNEN ELSKER SAND

Hvorfor bruge en formue på kunstgødning til græsplænen, når du bare kan bruge ganske almindeligt sand, som koster en flad hundredekroneseddel for en hel kubikmeter? Sand fungerer udmærket som gødning på græsplænen. Bare spred et par centimeter ud på græsplænen i foråret. Hvis du vil være rigtig god ved din plæne, så bland lidt kompost i.

Ekstra tip: Er din plæne ujævn, kan du koncentrere sandet om lavningerne. Græsset skal nok komme op, så længe du ikke dækker det fuldstændig til. Så får du en dejlig jævn plæne.

BLAND LØG OG GULERØDDER

Et godt økologisk tip er at plante dine gulerødder og løg side om side.

Gulerodsfluer kan nemlig ikke lide den kraftige løglugt. Det samme gælder omvendt for de fluer, der lægger deres larveæg ved løgplanter.

På den måde undgår man grøntsagssmovsende larver.

Samtidig bruger de to planter ikke hinandens gødning. Løg henter næring i jordoverfladen, mens gulerødder søger næring dybere nede.

Et andet trick er at lægge halm mellem grøntsagsrækkerne, når dine grøntsager er skudt lidt i vejret. Det holder ukrudtet væk, og senere kan du lave halmen til kompost.

30

Gør din have bæredygtig Berlingske Tidende | 09.05.2010

Der er masser af muligheder for at tage ansvar for miljøet på egen matrikel, for din have kan både levere rent grundvand og lagre CO 2. Det kræver bare lidt sund fornuft, og det behøver ikke være kedeligt.

Af Tekst og foto: Maren Korsgaard, hortonom Der var engang, hvor havematerialers bæredygtighed alene handlede om styrke. En tyk flise til indkørselen og en tyndere flise på terrassen. Så enkelt er begrebet ikke længere, nu dækker bæredygtighed over en bred vifte af materialets miljøpåvirkninger. Udvalget af materialer er stort og har undervejs til din have påvirket miljøet på meget forskellig vis. Bæredygtighed er derfor blevet et omfattende og kompliceret regnestykke, hvor alle materialets miljøpåvirkninger i hele dets levetid summeres op. Regnestykkets sidste post gælder materialets genanvendelse. Analysen fra vugge til vugge er kompleks, og man kan nå at blive gråhåret, mens man står og tænker over bæredygtigheden for byggemarkedets udvalg af materialer og havegrej. Bæredygtighed er nemlig ikke noget, der umiddelbart deklareres, så her må man tage den sunde fornuft i brug. Overvej især følgende forhold: 1. Hvor kommer råmaterialerne fra? Det giver et bud på, hvor meget energi der er brugt på at få materialet frem til din have. 2. Er produktionen energikrævende, og er den produceret under rimelige forhold? 3. Er råmaterialet en fornybar ressource, og kan det genanvendes? 4. Hvordan vil materialet virke i din have? Hvor lang tid holder det, udskiller det giftige stoffer, kræver det megen pleje? KINESISK GRANIT ER et godt eksempel på det svære regnestykke om bæredygtighed. Granitten har rejst den længst mulige vej til din have, så energiforbruget til transporten vejer tungt til den negative side. Omvendt er granit et naturprodukt, som holder evigt. Det udskiller ikke nogen giftstoffer til omgivelserne og kræver ingen vedligeholdelse. Det kan genanvendes til skærver om nødvendigt, alt sammen noget som tæller positivt på bæredygtigheden. Granit er en begrænset naturressource, naturen er jo holdt op med at lave den, men sjælden er den dog ikke. Granit findes i så store mængder, at det rækker til mange haveanlæg endnu. Brydning og tilhugning af granit er dog et energikrævende, hårdt og beskidt arbejde, som ikke alle steder bliver udført, så hverken et dansk arbejdstilsyn eller miljømyndighed ville godkende processen.

31

Uden at kende alle detaljer, vil min samlede vurdering af bæredygtigheden af kinesisk granit være, at den alt i alt er dårligere end granit fra Danmark eller Europa og dårligere end betonfliser produceret henne om hjørnet. Men muligvis bedre end asfalt, hvis bæredygtighed tynges både af giftige processer og ikke fornybare råvarer. ET ANDET VIGTIGT spørgsmål handler om mængden. Det bedste man kan gøre for miljøet i haven er at dyrke planter. Planterne lagrer CO2, udskiller ilt og recirkulerer vandet, alt sammen noget som gør klimaet mere stabilt både lokalt i haven og globalt. Mange haver har dog flere arealer med stenbelægninger end arealer med planter, og det er skidt for miljøet, også selv om materialerne er nok så miljøvenlige. Stakitter, pergolaer, havemøbler m. m. laves typisk af træ, og her er der hjælp at hente. Der findes certificeringsaftaler, så man kan finde de bæredygtige produkter. FSC-mærket eller PEFC-mærket er begge en garanti for bæredygtighed i produktionen. Kommer træet langvejs fra, trækker transporten selvfølgelig fra i bæredygtigheds-regnestykket. I regnestykket indgår også træets holdbarhed, og om det kan holde uden imprægnering med giftige stoffer. Et godt valg er FSC-eller PEFC-mærket egetræ, robinietræ, kastanjetræ og lærketræ fra Europa. Disse trætyper har en lang holdbarhed selv uden imprægnering. Skal træet bruges i kontakt med jord er robinie og eg de mest holdbare typer. BETON HAR MANGE gode egenskaber og stor bæredygtighed. Det laves lokalt af brændt kalk og sand, materialer som ikke umiddelbart er nogen truet ressource. Kalken er brændt, men betonen størkner bare, så beton kræver dermed lidt mindre energi til fremstillingen end lerklinker der skal brændes eller granit, der skal hugges ud af et bjerg. Beton kan genanvendes mange gange og til sidst knuses til nye byggematerialer. Beton hører nok ikke til de mest romantiske havematerialer, men de grå og især de patinerede overflader af beton er meget smukke sammen med havens grønne frodighed. Er huset af bindingsværk og med strå på taget, vil belægninger af marksten og gærder af kampesten selvfølgelig passe bedre til husets stil end betonfliser. Men til moderne huse passer belægninger af beton godt, eventuelt suppleret med granitsten. Den kreative handymand kan selv støbe både fliser, plantetrug og små stier af beton og give dem et personligt præg. Store blade af rabarber eller gunnera kan trykkes ned i betonen under størkningen og give de flotteste mønstre i overfladen. Eller man kan blande spagnum i betonen og få en struktur, der hurtigt dækkes af mos og alger. Noget der især er flot til plantekummer. SPAGNUM ER IKKE så bæredygtigt et materiale. Det er godt nok både naturligt og en fornybar ressource, men den naturlige vækst af tørvemos i verdens højmoser er meget langsom, og når spagnum fjernes fra mosen, ødelægges naturen. Der findes miljøvenlige alternativer til spagnum. Det kan være din egen kompost, lavet af planterester fra din egen have. Eller den kommunale havekompost, lavet af planterester fra haver og parker. Til surbundsbede kan man i mange tilfælde erstatte spagnum med savsmuld eller spåner.

32

Det sælges i større portioner som strøelse til hestebokse. Kender man en skovejer, så kan både grannåle og egeløv også bruges til forsuring af jord. Måske har du allerede brugbare materialer i haven ? Sten, der er samlet fra jorden kan blive til belægning på en sti gennem staudebedet. Pil og hassel giver fine lige kæppe, der kan bruges til hegn og stativer. Og kvaset fra den årlige beskæring af havens træer og buske kan fyldes i et fint kvashegn. Det vil straks give haven et par nye venner, for gærdesmutten bygger gerne sin rede i kvashegn og pindsvinet vil glæde sig til at overvintre under det. gitte@berlingske.dk Fakta: HER KAN DU KØBE MILJØVENLIGE MATERIALER Lærketræ og egetræ: http:// aggersvoldsav. dk, http:// ryslinge-savvaerk. dk, Egetræs-sveller: sawmill. dk Robinietræ: robinie. dk Kastanjehegn: kastanjehegn. dk Pilehegn: arresoe-pil. dk, asgaardribe. dk, http:// dkhegn. dk Kompost: Din lokale genbrugsstation eller champost. dk Ukrudtsdug og kompostdug: www.ecogarden.dk Økologisk gødning: Nærmeste hestehold eller farmergoedning. dk Savsmuld-savspåner: Lokalt savværk, biotransport. dk Bornholmsk granit: trgranit. dk Kampesten og pigsten: Spørg hos den nærmeste landmand eller grusgrav eller bigbag. dk Betonfliser: Det nærmeste byggemarked eller www.ibf.dk Danske teglklinker: petersen-klinker. dk, randerstegl. dk Genbrugsmaterialer: genbyg. dk, lokus. dk, dba. dk, guloggratis. dk, Miljøvenlige midler, bl. a. midlet »AlgeFri« til alge-rensning: www.ecostyle.dk Regnvandsfaskiner: expo-net. dk, regnvand. com Solcelleprodukter: ove. org Solcelleplæneklipper: husqvarna. com. 13 TIP TIL EN BÆREDYGTIG HAVE 1. Fyld haven med træer, buske og stauder. De lagrer meget CO2, har lang levetid og kræver minimal pleje. Energiforbruget til produktionen er lav i forhold til f. eks. indkøbte sommerblomster, der fornys hvert år. Energiforbruget til pleje af træer, buske og stauder er lavere end til græspleje. 2. Belæg stierne med marksten, genbrugsbrosten, betonfliser, støbt beton eller ukrudtsdug dækket med stenmel eller træflis. 3. Klip græsplænen med en håndskubber eller en solcelle-drevet robotklipper. 4. Dyrk køkkenurter og frugt i haven. Det erstatter indkøb af produkter fra fjernere egne. 5. Byg ikke terrassen større end absolut nødvendigt, regnvandet skal kunne nå at trænge ned i jorden. Brug genbrugssten, betonfliser, lokale granitsten eller lokalt produceret FSCeller PEFC-mærket træ. 6. Byg stakit, pergola og andre stativer af ubehandlet træ. F. eks. pil, hassel, lærketræ, robinie, ægte kastanje og eg, som er gode materialer til ubehandlede hegn og havekonstruktioner. 7. Kompostér alle planterester ihaven og byg et kvashegn af beskæringsmaterialer. Undgå at købe spagnum, men vælg kommunal genbrugskompost, lokal husdyrgødning el. l.

33

8. Saml regnvandet fra hustaget til vanding og/ eller til nedsivning i haven . Eller lad regnvandet blive på taget i en grøn tagbevoksning. 9. Vælg havemøbler af FSC-eller PEFC-mærket lokalt træ eller find genbrugsmøbler. 10. Et havebassin er godt for havens dyreliv, men brug ikke PVC til foring. Polyethylen eller EPDM-dug er mere acceptabelt og EPDMdugen er meget holdbar. Eventuelle pumper i bassinet drives af solcellestrøm. 11. Har du lys i haven , kan lamperne drives af solceller. 12. Vælg haveredskaber med »rugbrødsmotor« eller solcelledrevne. Begræns brugen af motordrevneredskaber til et minimum. 13. Brug ikke-kemiske midler Kantbånd og højbeds-sider af genbrugsplast: boxmanplast. dk. Bliv klogere her Besøg den økologiske have i Odder og se det hele i praksis. ecogarden. dk Læs mere om økologiske havemetoder i »Politikens økologiske haveleksikon« ISBN: 87-567-6762-5 Læs mere om miljøvenlig havedyrkning i tidsskriftet Praktisk Økologi og på den meget informative hjemmeside: havenyt. dk Et meget aktivt netværk af økohavefolk deler erfaringer på http:// havelyst. dk Læs mere om miljøcertificering af træprodukter: fsc. dk og pefc. dk.

34

HYLD - medicin i haven

JydskeVestkysten | 03.04.2011

Af Lars Lund l@rslund.dk Gennem tiden har hyld været anvendt til mange sundhedsfremmende formål, og man ved, at saften blandt meget andet er god mod hoste, mens barken har været brugt som afføringsmiddel eller som farvestof til sort tøj. Selve træet er velegnet til at lave træskeer af. I dag har forskning bevist, at hyld faktisk er et rent sundhedsprodukt, så der er al mulig grund til at have en hyld i sin haven . Hyldeblomst er meget velegnet til hylde-te eller en kølig sommerdrik. Frugten er sprængfyldt med C-vitaminer - bærrene indeholder 10-30 milligram C-vitamin per 100 gram, mens blomsten stort set ikke indeholder nogen næringsstoffer. Hyldens bær overgås dog i indhold af C vitamin af appelsins 53 milligram, af solbær med 181 milligram og ikke mindst hyben med 840 milligram. Ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er det nu bevist, at folkemedicinen ikke tog fejl: Hyldeblomst og hyldebærprodukter indeholder fenolske syrer og flavonoider, som mindsker risikoen for blodpropper og har en særlig immunstimulerende egenskab ved at reducere risikoen for virusrelaterede sygdomme som forkølelse, influenza og betændelse. Anden forskning viser, at en influenza, der sædvanligvis tager over en uge at komme over, kan overstås på den halve tid ved at drikke ekstrakt af hyld.

35

Hyld indeholder også det gavnlige stof beta-caroten, som har en stor kræftforebyggende effekt, og som styrker hud og slimhinder samt luft-og urinveje og gør godt mod åreforkalkning og psoriasis. Beta-caroten omdannes i kroppen til A-vitamin i det omfang, kroppen har brug for det. Der er noget i duften I fødevareindustrien er hyld eftertragtet. Planten indeholder over 50 aromastoffer - ikke alle kan opfattes af den menneskelige lugtesans, men de forskellige aromastoffer kan være med til at forstærke duften af de stoffer, vi kan spore. Smagen af salt, surt, sødt og bittert kan smages med tungen. Den resterende smag, vi oplever, kommer fra lugtoplevelser. Når man spiser en appelsin, kan man smage det søde eller det syrlige, mens " citrussmagen", er noget, vi kan dufte. I industrien bruges blomster fra hyldsorten Sambucus nigra L til fremstilling af ekstrakter til is, marmelade, vin, spiritus og likør. Man kan også bruge de friske blomster til at drysse over dessert eller sammen med fisk og kylling. De grønne bær kan syltes til det, man kalder » fattigmandskapers « , ligesom de modne bær har mange anvendelsesmuligheder. De bruges til sød saft, læsedrikke, frugtpulver, marmelade, chutney, gelé, eddike, vin, spiritus, likør og som farvestof. Sådan får du hyld i haven SORTER AF HYLD Sorterne på det danske marked er Sambu, Sampo, Samyl, Samdal Samidan, Samocco og en sort, der er på vej, Sammor. Sampo giver efter manges mening den mest velsmagende hyldeblomstsaft. Man kan godt snuppe en vild hyld i naturen eller lade en plante gro, som er skudt op fra en fugleklat, men man får meget mere ud af at købe en i en planteskole. De planter, man køber, er udviklet til at have store, saftige bær med en god smag og en stærk farvet saft. PLADS OG BESKÆRING En hyld kræver ikke meget plads og kan beskæres i det uendelige. Det første og det andet år skal alle blomsterskærme klippes, så snart det er muligt, så planten kan samle energi til at vokse. De følgende år beskæres i november/ december, så der bevares fire-seks etårige skud, der helst skal vokse ud fra roden eller nederst på andre grene. De følgende år beskæres, så der er seks-ti etårige skud på busken. Man kan godt forme busken som et træ, og man kan også undlade beskæring, men beskæring giver sundere buske og større blomster og bær. JORD OG PLANTNING Hyld kan stort set vokse i alle jordtyper, men jorden må ikke være for våd eller sandet. Det gør ikke noget, at der plantes, hvor der er blæst - bare ikke hård vind. Man kan nøjes med en enkelt plante,

36

men det bedste resultat får man ved at plante to, og Sampo må nødvendigvis være en af dem. Efter plantningen skæres toppen tilbage til 60-80 centimeter. Det giver en god vækst og en god forgrening. SYGDOMME Hylden kan få Hylden kan få lus, men de kan klares med vandslangen. Sprøjt så snart lusene viser sig, og kan du komme til det, så fjern angrebne blade. Spindemider kan især angribe nye planter. Bladene kan krølle. Det er en galmide der er på spil. Fjern angrebne blade og skud. Tørre bærrene ind, kaldes det tørresyge. Skab godt luft mellem grenene. En ny gul lav har de seneste år angrebet mange træer, men forynger du din busk, kan problemet løses. Ellers er de største konkurrenter fuglene. Plant ikke hyld i nærheden af tørresnoren. Klaserne drypper let, når de er helt modne. FLERE HYLD Hvis du vil have Hvis du vil have flere hyld, er det let at lave stiklinger af dit træ. Det er bedst i januar , men foråret er forsinket iår, så du kan lige nå det. De træagtige stiklinger skal have en diameter på en centimeter. Fra det øverste knoppar til toppen af stiklingen skal der være tre-fire centimeter, og nederst på stiklingen klipper du af, så der er en-to centimeter stilk under de nederste knopper. Pak dine stiklinger ind i vådt papir og dæk med grus og opbevar dem i et køligt rum - måske i en lille flamingokasse i køleskabet. I april kan du begynde med at stikke dem i potter og sætte dem i drivhus eller drivbænk. En anden metode er at tage stiklinger fra de urteagtige skud. Det gør du i maj/ juni. Fremgangsmåden er den samme, men de nederste blade klippes af, og øverst skal der bare være to blade. De to nederste knopper stikkes, så de står under jorden. Giv gødning med en hornumblanding og sørg for, at de ikke mangler vand. Lad dem stå i potterne til de taber bladene, og plant dem så ud, hvor de skal stå. KILDE GRØN VIDEN NUMMER 180, AARHUS UNIVERSITET.

37

Skade- og nyttedyr

En lille kugle med øl dræber slimede bæster Århus Stiftstidende | 13.05.2008

Af Mette Søndergård, meso@stiften.dk

Århus: Hak dem over, drys med salt, overhæld med øl, stryg med Sneglestop eller anskaf ænder, orme, pindsvin eller andre sneglefjender. Der er mange bud på, hvordan en havemand kan komme sine dræbersnegle til livs. Og nu er et nyt råd kommet til.

Det århusianske designfirma Arkidea har nemlig opfundet en sneglefælde, der er på vej ud i butikkerne netop nu, hvor mange haveejere skal til at sætte kampen ind over for de slimede bæster, som lever i bedste velgående efter den milde vinter.

Gardenguard Sneglefælde hedder den opfindelsen, som består af en lille kugle med en underskål. Skålen graves ned i et mindre hul, øl hældes i, og kuglen sættes ned i vandbadet. Når sneglene kravler ind ad små huller i kuglen, falder de ned i øllet, fordi kuglen står under vand. Her vil de enten drukne i øl eller spise hinanden.

»Vi regner med, at der skal cirka en bold til per ti kvadratmeter, men det tester vi stadig. Der kan være 50 snegle i en bold. Det betyder, at den i højsæsonen skal tømmes dagligt,« fortæller Jonathan Nikolas Ørnstrup, som er en af partner i Arkidea og en af mange opfindere bag den nye sneglefælde.

»Vi har udviklet den i fællesskab her på kontoret. En af de andre var så trætte af at skovle snegle i spandevis i sin have, at vi begyndte at klippe og klistre og lave små modeller, vi har prøvet af i haven. Vi har løbende udviklet fælden og testet den med forskellige lokkevæsker,« forklarer -Jonathan Nikolas Ørnstrup.

Klem på tennisbolden

Når sneglefælden skal tømmes løfter man kuglen op af skålen, lader øllet sive ud og dryppe ned i skålen, inden man klemmer på siden som en tennisbold, og kuglen vil åbne sig, og de døde snegle falde ud, hvorefter de kan bortskaffes.

38

»Det smarte ved denne model er, at man overhovedet ikke kommer i kontakt med sneglene, når den skal tømmes. Det kan jo godt være lidt klamt, og så er der heller ikke gift involveret i fælden,« fortæller Jonathan Nikolas Ørnstrup.

Sneglefælden vil i løbet af maj kunne købes i byggemarkeder og havecentre for cirka 125 kroner. På www.gardenguard.dk kan man læse mere om fælden.

Foråret starter i vindueskarmen Århus Stiftstidende | 05.02.2011

Af Gusta Clasen, Haveselskabet gc@haven.dk

Med et insekttårn får du et sjovt og kreativt indslag i haven, og samtidig gør du noget godt for naturen og tiltrækker mange nyttige insekter til din have. I insekttårnet kan insekterne bo og lægge æg, og deres larver kan udvikle sig.

»Et insekttårn er både en sjov og nyttig idé til haven.

Tårnet kan antage fantastiske, skulpturelle former, som ikke blot glæder insekterne, men også er en visuel gevinst for haven,« mener Nina Ewald, der er bestyrelsesmedlem i Haveselskabet.

Ifølge Nina Ewald er det vigtigt, at danske haveejere bidrager til at bevare den biologiske mangfoldighed ved skabe gode livsbetingelser for både planter og dyr i haven. Et insekttårn i haven er et lille med vigtigt bidrag til at gøre haven mere naturvenlig.

Få flere bier og musvitter i haven Insekterne er en meget vigtig del af fødekæden. De sørger for bestøvning af planterne og udgør en stor del af fuglenes føde.

»Bier er blevet en mangelvare flere steder, og det er tankevækkende, at ét bistade i haven vil give ca. 50 procent større udbytte af frugt og bær. Insekter er også vigtige for havens fugleliv. Der skal adskillige tusinde insekter og larver til at opfostre et enkelt kuld musvitunger,« fortæller Nina Ewald fra Haveselskabet.

I Haveselskabets medlemsmagasin »Haven« kan du se flere eksempler på kreative insekttårne og andre sjove indretninger til insekterne i haven.

Læs mere på www.haven.dk.

SÅDAN GØR DU

39

Sådan dyrker du selv sommerblomster fra frø: Så frøene i lave kasser med let fugtig så-og priklejord.

Dæk frøene med sand eller jord i et lag, der er to-tre gange så tykt, som frøenes tykkelse på den korte led.Spray vand på jordoverfladen.

Dæk såkassen over med klar plast. Når frøene er spiret, skal plastikken fjernes, og såkassen skal flyttes til en lys vindueskarm i et rum med 12-15 grader.

Når pladsen bliver trang, skal du forsigtigt flytte de små planter med rod over i hver deres potte. Vand planterne lidt men tit.

Flyt planterne ud i haven i løbet af maj, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Den første uge skal du langsomt vænne planterne til udelivet. Stil dem skyggefuldt og tag dem ind om natten. Du kan også lægge et lag fiberdug over planterne de første nætter.

Kilde: Haveselskabets medlemsblad »Haven«

40

Årets gang i haven – hvad skal gøres hvornår?

Januar

Haven i januar Berlingske Tidende | 02.01.2011

Den hvidpudrede skønhed skal nydes, og juletræet kan blive havens bedste foderbræt. Grene kan drives i blomst, og der er allerede brug for beskærersaksen.

Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt I januar er der ikke meget havearbejde at tage fat på derude. Men én opgave presser sig på netop nu, nemlig genbrug af det skønne juletræ. Der er ingen grund til at ulejlige den kommunale renovation med at skaffe det af vejen. Når kræmmerhuse, filigran og anden pynt er lagt tilbage i æskerne, skal træet udenfor i haven og placeres et godt sted, hvor det kan betragtes fra husets bedste vinduer. Sur træet godt fast ved hegnsstolper, træstammer, rosenbuer eller lignende. Tag julens rester af svinefedt, smelt det i en gryde, rør godt med solsikkekerner i gryden og hæld det flydende indhold ud over juletræets grønne grene. Så er der serveret til musvitter, blåmejser og alle de andre småfugle, der har et godt øje for gode madsteder. Når sæsonen for fuglefodring er forbi, kan juletræet flyttes til køkkenhaven og blive klatrestativ for nyspirede latyrus, der har brug for støtte fra engang i maj. På det tidspunkt vil alle nålene være drattet af, og grenværket er perfekt til klatring. Man kan også vælge at klippe alle grenene af stammen, lægge dem ind under hækken eller i kompostkassen og save stammen i småbidder til bålfadet i haven. VI, DER HAR drivhus med vindruer, skal i gang med beskæring. Skær rankerne tilbage til vinstokken og sørg for, at der er god afstand mellem rankerne, omkring 30 cm.

41

Nogen skærer rankerne helt tilbage til stokken, så der kun er en enkelt knop, der kan bryde til foråret. Jeg lader altid en lille stab tilbage ind mod stammen, så der bliver to knopper, der bryder. Bryder der flere knopper til foråret, fjernes de. Jeg har således to ranker kørende for hver 30 cm vinstok, men kun den ene får lov at bære frugt. Den ene knop, den øverste, danner ranken, der skal bære frugt, mens den knop, der sidder tættest ved stokken, bliver til ranken, der ikke bærer frugt. Den ranke, der ikke bærer frugt, har kun til opgave at vokse sig stærk, dvs. tyk og ikke lang, så den det følgende år kan danne grundlaget for hele processen. Så i januar skæres den ranke, der netop har båret vindruer, helt væk. Den anden ranke skæres tilbage til 5-10 cm. Det er alt! Måske lyder det en smule indviklet, men når først metoden er kørt ind, går det som en leg. Hvert år glæder jeg mig til den særlige dag med beskærersaksen i drivhuset, hvor solen selvfølgelig skinner og giver forårsvarme og gode fornemmelser under glasset! HVOR SMUK DEN snedækkede have end er, så fornemmer jeg, at det konstante hvide billede giver en ekstra stærk længsel efter lysegrønt og masser af skønne farver. Du kan selv sætte gang i foråret ved at skære grene i haven og sætte dem til drivning indendøre. Endnu er de fleste træer og buske i dyb vinterhvile, hvor deres knopper ikke kan lokkes til at springe ud, selv om de kommer indenfor i varmen. De har brug for mere lys og mere tid, før det kan ske. Men heldigvis er der undtagelser. En klassiker til drivning er forsytia, forårsbusken med tragtformede, lysende gule blomster, en virkelig forårsbebuder. Busken er temmelig almindelig i såvel nye som gamle haver, og mange af disse buske vil have gavn af en årlig beskæring, der snildt kan kombineres med det at skære grene ind til drivning. Altså to fluer i ét smæk! Med det for øje skal man ikke bare klippe de yderste 30-40 cm af de pæneste grene, det giver nemlig ikke nogen god udtynding. Vælg i stedet én enkelt gennemgående gren helt fra bunden af busken. ( Det kan blive nødvendigt med lidt snerydning først.) Ved at fjerne en gennemgående gren, gives der plads til, at nye grene kan komme frem, samtidig med at buskens form bevares smuk. Den afsavede gren klippes i passende store stykker og sættes i en stor spand vand. Sæt spanden indendøre og overbrus grenene med vand. Træk evt. en klar plastpose ned over grenene, eller brus dem over et par gange om dagen, så fugtigheden bevares. Sæt grenspanden på badeværelset eller i bryggerset nogle dage, indtil knopperne begynder at røre på sig. Herefter skal vaserne findes frem, grenene skæres til og det gule forårsudspring nydes fra første række. Der er flere skønne buske og træer velegnet til drivning i årets første måned. F. eks. kirsebærkornel, Cornus mas, der siden efteråret har stået klar med kuglerunde blomsterknopper, der gemmer fine, lyst gule blomster. Oktoberkirsebær, Prunus autumnalis, og vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, kan begge af egen drift finde på at blomstre i november-december, når vejret er mildt. Min vinterjasmin, der er espalieret op ad en trævæg, nåede netop at få de første blomster i november lige før vinteren kom. Den satsede, som altid på denne årstid, beskedent, så der er stadig grønne grene med blomsterknopper at skære af. Oktoberkirsebær og vinterjasmin kan sættes direkte i vasen, de er meget villige straks de mærker varmen! Prøv også andre kirsebærtyper. I byen er det ofte muligt at få fat i lindegrene, når kommunens grønne folk beskærer lindetræer på veje og i parker. De

42

nøgne grene er i sig selv kønne, og lindens bladknopper kan også lokkes til løvspring indendøre med lysegrønne, hjerteformede blade. boligen@berlingske.dk Fakta: MÅNEDENS HUSKESEDDEL Klip grene ind til drivning. Begynd beskæring af træer og buske på dage uden frost. Beskær vindruer i drivhus. Sørg for fuglefedt og frø. Planlæg nye bede i haven. Planlæg køkkenhavens indhold. Slib rosensaksen. Gennemgå spader og hakker for rust. Send plæneklipperen til slibning.

Billedtekst: En azalea-busk står klar med fede blomsterknopper og venter kun på, at sneen smelter og foråret kommer.Mispeltræet, som for en måned siden var fuld af frugt, er nu blevet høstet, og det er først og fremmest solsorte, der har klaret arbejdet. Under træet har der også været besøg af rådyr, agerhøns og sjaggere, og hvert et blad under sneen er vendt.

Nogle roser skal have lidt varme i januar JydskeVestkysten | 02.01.2011

KOLDE KONSEKVENSER: Kulde varsler øget forårssalg i planteskolerne, for både roser og planter i potter fryser ihjel.

Af Lars Lund l@rslund.dk Kulde og masser af sne. Er det ikke lige det, vi har ønsket os? Når det ellers sædvanligvis er gråt trist og mørkt, længes vi efter sne og frost som hos vore nordlige broderlande.Nu har vi fået det, og det er da skønt med alt den hvide sne, de stjerneklare aftner og månen, der lyser op og næsten gør nat til dag. Hvis ikke du lige deler den begejstring, så glæd dig over, at dagene nu bliver længere, og at solen trods alt får mere magt. Gran til haven

43

Med hård frost følger som regel stærk sol. I de kolde måneder - januar og februar - dør mange planter af tørke som følge af en for kraftig fordampning. Planterne kan ikke kompensere for manglende vand, fordi de ikke kan suge vand op ad en bundfrossen jord. Har du gemt juletræet og pillet pynten af, så har du heldigvis nogle grangrene, du kan bruge. Læg dem mellem de stedsegrønne planter som rododendron. Grenene sikrer tilstrækkelig lys, samtidig med at de beskytter mod den værste sol. Roser med måde Mange roser fryser ihjel, når temperaturen er under 17 grader. Vinterdækning er at gribe ind i naturen og har derfor også sine plusser og minusser. For meget tildækning kan give grobund for svampeangreb. Hvor dækning ikke er nødvendigt, skal man ikke gøre det. Det er for eksempel ikke alle roser, man behøver at dække. Som beskyttelse mod frost omkring roden har grangrene ingen særlig betydning. Her beskytter blade eller halm langt bedre, men grenene kan bruges til at holde på bladene. De hårdføre roser skal ikke dækkes. Det er for eksempel albaroser, polarroser, rugosahybrider, pimpinellifoliaroser og mange gammeldags haveroser. Derimod skal buket, slyng-og haveroser dækkes. De kan ganske vist klare ned til 17 graders frost, men hvis vinden pludselig bliver skarp, går det ud over roserne. Kinaroser og teroser skal altid dækkes. Beskyttelsen skal ikke ligge længere end højst nødvendigt. Det vil sige, at er der hård frost og sol, så er en beskyttelse godt. Men gran og andet materiale, der bremser vinden, giver også grobund for svampeangreb. Der skal luft til blade og jord, så husk at fjerne beskyttelsen i det meget tidlige forår eller før, hvis vinteren senere skulle vise sig fra den milde side. Planter i potter Planter, der står i potter, kræver endnu større beskyttelse. Bundfryser potten, er der stor risiko for, at planten dør, og at krukkerne i øvrigt revner, når frosten udvider jorden. Det er præcis, hvad vi kan forvente i år, for langvarig kulde er ikke det, vi er mest kendt med. Planteskolerne og krukkesælgerne får gyldne tider i foråret. Der vil helt sikkert være rigtigt mange planter i krukker, der dør denne vinter. Kribler det, så gå i gang Selv om januar sikkert også bliver en rigtig vintermåned, kan måneden også være startskuddet på det første forår. Når du kan komme i jorden, så grav for eksempel en klump rabarber op og sæt den ind i drivhuset. Begynd vandingen fra februar, så skyder planten. Og vil du have rigtigt tidligt forår, så grav et par blomsterløg op og sæt dem gradvist ind i varmen. Du kan også godt beskære løvfældende træer i januar . Birk, valnød, løn, vin og blomme er ved at gøre klar til foråret. Derfor bør planter af den slags ikke beskæres længere. Vent i stedet, til de atter har blade. Så begonier

44

Sommerbegonier kan du allerede nu så i en skål placeret i en lun vindueskarm. Frøene dækkes ikke med jord, men presses let ned. Læg plast over for at holde en god fugtighed. Vent med andre sommerblomster til februar. For tidlig såning giver risiko for ranglede planter. Grene fra forårsblomstrende buske som japansk kvæde, blodribs, pebertræ, kejserbusk og lignende kan sættes i en vase. De skal stå dybt i vand, først køligt, indtil knopperne springer ud, og siden flyttes de gradvist ind i den lune stue.Amaryllis, der er afblomstret, skal fortsat have vand. Aftrap gradvist vandingen, indtil planten er visnet helt ned. Plant løget ud i haven i foråret og tag det igen ind i september. Tænk på dyrene Fuglene skal have foder, men vand er mindst lige så vigtigt. I en have med vand kommer der mange fugle, og nogle bliver og bygger reder. Det gavner den økologiske bekæmpelse, når ungerne skal fodres med insekter itusindvis. Fiskene i dammen skal ikke glemmes. Det er vigtigt at skabe et hul, hvor giftige luftarter kan slippe ud. Islamper Udnyt de mange dages frost med at lave islamper. De hygger i have og ved indkørslen. De er lette at lave. Fyld en plastikskål halvt med vand. Læg en mindre skål i og hold den nede med en sten. Stil formen ud i kulden, og næste morgen har du en islygte. Demineraliseret vand giver mere klar is. Du kan lægge blomster i vandet for at få en dekoration eller hælde farve i vandet for at få farvede lygter. Nænner du ikke at bruge dine skåle, så handler blandt andre Føtex med færdige forme. FAKTA JANUARTAL Gennemsnitstemperatur: 0 grader Solskinstimer: 39 Frostdage: 21 Nedbør: 57 mm.

45

HAVEN MED SNE OG FROST Århus Stiftstidende | 29.01.2011

Den er smuk og anderledes. Allerede nu kan du begynde at forberede havens sommerform

Af Tekst og foto: EllenGaard Planteskole Anlægsgartnerimere@stiften.dk Kold og trist den ene dag, dejlig blå himmel og snedækket landskab den næste. Sådan er januar . Hold øje med vejret. Vælter tøsneen ned i store mængder, kan det trykke særligt opretvoksende stedsegrønne til jorden. Og de kan i forbindelse med dette tage uoprettelig skade. Det er blot at ryste dem let, så sneen falder. Et andet trick er at binde en snor løst omkring plantens grene, og herved undgå de brækker. Tid til planlægning Gå en tur en dejlig dag, hvor sneen daler stille ned, så har havens træer og buske et helt andet udtryk end isommeren, hvor alt er grønt og blomstrende. I vinteren træder enkelte buske og træer særlig smukt frem. Heriblandt de forskellige kornel med smukke gule, røde, grønlige eller sorte grene. Det kan også være den smukke bærmispel, eller Amelanchier laevis, der med sin karakteristiske vækst giver et flot udtryk. Mulighederne er mange. Januar er tiden, hvor drømmene kan løbe. Hent inspiration til forårets små og store ændringer i haven på biblioteket, på internettet eller i den lokale haveforening. De stedsegrønne planter kommer særlig til deres ret. Mulighederne er også rigtig mange her, og det kan eksempelvis være laurbærkirsebær, kristtorn eller buksbom, der alle tåler en del beskæring, så det er muligt at begrænse størrelsen til det man ønsker. Man kan også plante en stedsegrøn bunddække under de løvfældende buske. Eksempelvis lyser vinterglans op med sine smukke blanke blade året rundt. Havens dyr og fugle I vinteren er det småt med føde for havens dyr og fugle, og de sætter pris på et tilskud til den sparsomme kost. Køb gerne en færdig foderblanding, og sæt også gerne frisk vand ud. Mus, harer og rådyr kan i haven forårsage store skader ved at gnave i barken af træer og buske. Mus gnaver gerne lige i jordoverfladen særlig hvis sneen dækker jorden, og disse skader ses ofte først til foråret. Hare og rådyr gnaver i den højde de kan nå. En plastikspiral til at sno om stammen kan købes i den lokale planteskole, og er en billig livsforsikring til eksempelvis frugttræer mod haren. Alternativt kan man sætte et lille hegn omkring. Rådyret kan holdes på afstand ved at hænge og sprede totter af menneskehår omkring træet.

46

Et par januar råd Tjek overvintrende blomsterløg og -knolde for råd. Fjern indtørrede frugter fra havens frugttræer, da de ellers vil overføre smitte til dette års frugter. Blomstrende grene fra f. eks. kejserbusken, forsythia, forskellige prydkirsebær, fuglekirsebær, birketræer og kvæde med flere kan drives grønne og/ eller til blomstring og give forårsfornemmelse i stuen. Husk det er på høje tid at få beskåret vinstokken. Hovedparten af havens øvrige træer og buske kan beskæres hele vinteren. Er du i tvivl er den lokale planteskole altid klar med råd og vejledning. God fornøjelse i vinterhaven. »Kold og trist den ene dag, dejlig blå himmel og snedækket landskab den næste. Sådan er januar .

47

Februar

Haven i februar Berlingske Tidende | 31.01.2010

I februar er det godt at tænke

fremad og blive på forkant med

haveåret. Denne vinter giver

særlige erfaringer, som er værd

at notere. Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt Endelig en ordentlig vinter, som ikke driver gæk med os! Jorden er frossen og mere eller mindre dækket af sne. Det har givet total afslapning fra havearbejde og masser af nyfalden skønhed. Men nu melder rastløsheden sig, det ville være rart bare at kunne begynde lidt derude med sav og beskærersaks. Men nej, det er ikke godt i frostvejr, og sådan er det med havearbejdet i februar, det afhænger totalt af vejrliget. Fortsætter vinteren med ti minusgrader om natten og fem om dagen, er det allervigtigst at sørge for kerner og vand til småfuglene. Det er så skønt at se dem på foderbrættet. Ligger haven lidt landligt, er der mulighed for at opleve stor natur, når vagtsomme rådyr spankulerer rundt i haven. Men der skal holdes et vågent øje med vildtet, ikke mindst harer og rådyr, de har nemlig deres helt eget tag-selv-bord. Vores have ligger landligt ud til marker. Gennem de senere år er rådyrene blevet frækkere og frækkere. Allerede i starten af januar havde de ribbet grønkål og rosenkål, så kun stokken står tilbage. Vi holder utrolig meget af råvildtet og nyder synet. Vi har i flere år delt udbyttet mellem os, men ak, nu løber rådyrene stort set med det hele. Måske bliver vi nødt til at hegne køkkenhaven ind. Ærgerligt! Rådyrene nipper også af frugttræerne, især har de nemt ved at komme til æble-og pæreespalieret. De snupper det yderste af frugtskuddene. Indtil videre er det ok, da skuddene her i februar-marts alligevel skal skæres noget tilbage. HARER ER VED at være en mangelvare i naturen, men i haven kommer de hver vinter. Deres spor i sneen er ikke til at tage fejl af med to forpoter ved siden af hinanden i sneen og derefter bagpoterne efter hinanden. Harer er gnavere, og deres gnaveri kan være ødelæggende. De elsker unge frugttræer, hvor de på utrolig kort tid kan skrælle barken af træerne. Det sker i den højde, de nu kan nå fra jord eller snedrive. Bliver barken gnavet af hele vejen rundt om stammen, dør træet. Februar måned kan være rigtig slem, er min erfaring. Vi smører eller sprøjter det nederste af træerne med en vandig opløsning af blodmel. Blodmel er tørret blod fra dyreslagtning

48

og kan købes i plantecentre. Det er en god, organisk kvælstofgødning med den sideeffekt, at det holder harer og rådyr på afstand. Blodmel skal selvfølgelig ikke bruges på spiselige grøntsager. VINTEREN GIVER GODE erfaringer i forhold til, hvor attraktive prydtræernes frugter er for fuglene. Nogle frugter bliver spist længe inden jul, det gælder de bittesmå æbler på sargents æble. Andre frugter får lov at hænge til efter første frost, det gælder slåen og mispler. I min egen have står mange forskellige tjørn, og næsten alle frugterne er spist eller drysset af. Det gælder bare ikke frugten på en særlig art af tjørn, Crataegus nitida, der har vækstform som en udslået parasol. Den står endnu med smukke, orange-røde bær. Mine seks mispler, Mespilus germanica, med gulbrune frugter har været et kæmpe hit denne vinter. Under træerne er alle frugter blevet splintret til atomer. Her har været store flokke af sjaggere, foruden solsorte. Selv rådyrene har gået og gnasket her jævnligt. Mispler hører absolut hjemme i en fuglevenlig have. Netop i år har der i de samme mispler være tre små, helt ens fuglereder. Altså samme fugl. Så vidt jeg kan se, er det bogfinkereder og det føles rart, når haven kan give både kost og logi. boligen@berlingske.dk Fakta: HAVEOPGAVER I FEBRUAR Lån/ køb havebøger og kast dig over »armchair-gardening«, havebrug i lænestolen. Skær grene ind af kirsebær, forsythia, birk og ribes til skønne buketter. Køb nye frø til grøntsager og blomster. Find dem i butikkerne eller på nettet. Slib beskærersaks, spade, hakke og plæneklipper. Ryd op i skuret. Sæt fuglekasser op i haven. Fjern ukrudt på fliserne i tøvejr. Planlæg nye tiltag i haven. Køb læggekartofler, når de er fremme i butikkerne. Arrangementer 3. februar kl. 19: »Havens årstider« med landskabsarkitekt Jane Schul i Haveselskabets Have, Frederiksberg. Læs mere på haven. dk under »det sker«, februar og Det Kongelige Haveselskab.

49

Forår i vindueskarmen JydskeVestkysten | 30.01.2011

HAVEN I FEBRUAR: Det er så småt ved at være tid til at gøre klar til sommeren.

Af Lars Lund l@rslund.dk Der er 69 solskinstimer i februar - det er 26 mere end gennemsnittet i januar og om bare en måned er det forår. Vi skal blot lige over februar, der sammen med januar , statistisk er årets koldeste måned. Endnu er januars middeltemperatur ikke gjort op, men alt ser ud til, at den bliver betydelig varmere end december, der endte på 3,9 minusgrader. Foråret begynder i vindueskarmen eller i en spirekasse med lys og varme. Frøkatalogerne er dukket op, og det er ikke for tidligt, for hvis du selv vil så dine udplantningsplanter, så kræver de fleste af den slags en ret lang udviklingstid, inden de kan plantes ud i haven . Af en lille pose frø, kan det blive til sommerblomster til både potter og bede i haven , og kvaliteten bliver bestemt ikke ringere, end de planter, du kan købe, og udbuddet væsentligt større. Hækken kan sagtens klippes nu. Beskæringsarbejdet for de fleste træer og buske er efterhånden noget, man gør hele året, og især for frugttræer er det bedre at beskære om sommeren, fordi sårene heler hurtigere, når træerne er i vækst. Fordelen ved at beskære nu er til gengæld, at man slipper for også at skulle af med en masse løv. Gør man det i en periode, hvor der er udsigt til tørt vejr i et par dage, er der mindst risiko for angreb af svampe i såret. Man kan med fordel skære en hæk ind, der er blevet for bred, eller ned, hvis den er blevet for høj. Eller bare ned for at forynge den. Husk at skære et stykke under den ønskede højde, så bliver det lettere at klippe hækken året efter. Skal hækken beskæres i bredden, er det bedst at gøre det over to år. Den ene side det ene år og den anden året efter. Er din liguster blevet gammel og fyldt med huller, så skær den ned til 20 centimeters højde. Den vil hurtigt genetablere sig og blive som ny. Gør klar til at flytte et træ Vil du flytte en busk eller et træ, så skær en ring rundt om træet. Brug en skarp spade og lav en ring cirka en halv meter fra stammen og gerne en halv meter ned. Du skærer på den måde en del af rødderne over. Nye fine rødder dannes, og når du så i efteråret graver træet op, har det en god fast klump af rødder, der gør det lettere for træet eller busken at overleve flytningen. Podning kræver øvelse Februar er også tid for forberedelse til podning af frugttræer. Podning kræver lidt øvelse, men har du en god håndbog, der beskriver teknikken, og nogle pilekviste til at øve sig på, er det let at lære. Podekviste kan skæres nu, men også bestilles i planteskoler. At pode er en udfordrende hobby, og vil man, kan man på samme træ pode flere forskellige sorter.

50

Den ideelle podekvist er et kraftigt sommerskud på tykkelse med en blyant. Kvistene skal opbevares koldt og fugtigt, bedst nedgravet i jorden, så er de friske og sprøde, når de skal bruges sidst i april. Væk med miderne i solbærbuske Solbærmider kan ødelægge sommerens gode høst. Tjek din buske nu. Miderne gemmer sig inde i knopperne, men det er let at finde angrebne knopper. Kendetegnet er, at de er opsvulmet og ofte på størrelse med en ært. Optræder de kun i et fåtal, så kan du nøjes med at fjerne selve knoppen. Er der flere angrebne knopper på en gren, må du klippe hele grenen af. Det går selvfølgelig ud over årets høst, men du slipper antagelig for at problemet gentager sig næste år. Beskyt de stedsegrønne planter Selv om planterne ikke har det store behov for vand lige nu, så kan februars frost og sol være en skæbnesvanger kombination for mange stedsegrønne planter. Skader vil senere kunne ses som brune pletter på bladene eller som døde partier, og i værste fald som døde planter. I frostvejr kan planterne ikke suge tilstrækkelig vand op, og er der på samme tid stærk sol, vil der mangle vand til erstatning for det, der fordamper. Dæk med granris, så bliver fordampningen mindre. Men fjern dækket, så snart det ikke er nødvendigt. Får planterne ikke luft, har svampesygdomme alt for gode betingelser. Svamp angriber også juleroserne. Her er skal du fjerne alle syge blade. Salat og radiser i drivhuset I drivhuset kan temperaturen være noget højere end uden for, og da det nu går mod lysere tider, begynder planterne også at vågne. Vær derfor særlig opmærksom på, at der også her sikkert skal vandes. I denne måned kan du så salat og radiser. Lav et lille mini drivhus over det areal, du sår til. Timian og salvie, der er blevet for stor kan skæres hårdt tilbage nu. Beskær kiwi og figen, og tjek om de har skjoldlus.

51

Tidlige kartofler skal gøres klar JydskeVestkysten | 20.02.2011

HAVEN I FEBRUAR: Kartofler bliver let syge, så dyrk dem selv. Af Lars Lund l@rslund.dk Kartofler er nogle skravl. De bliver let syge, dog heldigvis sjældent så syge, at de ikke kan bruges. Vil du selv have kontrollen over dine kartofler, så skal du selv dyrke dem, og så skal du i gang nu. Kartoffelskimmel er avlerens værste fjende. Et kraftigt angreb kan gå ned i knoldene og ødelægge høsten. Derfor er de professionelle avlere nødst til forebyggende at sprøjte med svampemiddel. Kartoffelskimmel viser sig som brune pletter på bladene. Angreb sætter typisk ind, når vejret i en periode er fugtigt, og nattetemperaturen er over ti grader. Nogle sorter er mere udsatte for skimmel end andre, men generelt er de mest modtagelige sorter selvsagt luget ud af markedet. Det er en af årsagerne til, at nogle af de gamle kendte sorter kan være vanskelige at få fat på. En god idé er det at hyppe kartofler, så svampen ikke så let får adgang til knoldene. Det er også godt, at kartofler ikke får alt for meget læ. Jo mere vind kartoffelplanterne får, uden de dog skal stå i stiv kuling, jo bedre tørrer bladene også. Så står dine kartofler ved høst for tæt, så er det en god idé at grave hver anden plante op, efterhånden som du skal bruge kartoflerne. Det giver luft mellem planterne. Pas på, når du arbejder med planterne. Sårede blade er mere udsat for sygdomme end hele blade. Forspiring er også forebyggelse. Gode spirer får man ved at lægge kartoflerne lyst og ved en temperatur på omkring 15 grader. Det giver korte tykke og kraftige spirer. De tidlige sorter foretrækker en spiretemperatur på 6-8 grader. Kartoflen i potte Den helt ideelle metode er at plante en kartoffel i en tørvepotte med lidt spagnum og lade den slå rod, det giver kartoflen en særlig god start. På markedet er kommet nye potter lavet af kartoffelaffald. Også de er ideelle til forspiring. Potterne kan sættes direkte i havejorden, når de er klar. Mere rationelt er en flamingokasse, hvori der fyldes spagnum, og hvor kartoflerne så sættes i. Kartofler sat i æggebakker er den vel mest traditionelle metode. Her kommer dog ikke rødder, før planten havner i jorden. Man kan ganske givet springe forspiringen over, men det er en god idé at udnytte varmen indendørs og lade planten komme i gang. Forspirede kartofler får måske et lille chok, når de flyttes ud i haven, men de overvinder hurtigt chokket og overhaler på rekordtid kartofler, der ikke er blevet forspiret. Entusiasterne begynder med de tidlige sorter midt i februar, mens de lidt senere typisk forspires i april . Læggedybde: ti centimeter Kartoflerne lægges på et areal, hvor man ikke har haft kartofler de sidste to til tre år. Lader man hånt om dette, er risikoen for dårlige kartofler stor. Jorden skal være veldrænet og løs, og jordtemperaturen skal være otte grader eller mere. Lægger du klart plast,

52

inden du lægger kartofler, får du hurtigt jordtemperaturen op. Bagefter kan du igen lægge plasten over, indtil planterne kommer op. Inden lægning gødes jorden med organisk gødning, der rives ned i det øverste jordlag. Foretrækker du NPK-gødning, skal du vælge en sammensætning, hvor kvælstof ( N) gerne må være det halve af kalium ( K). 5 kg gødning pr. 100 kvadratmeter er nok. For megen gødning og især for meget kvælstof giver de nye kartofler sorte pletter, der ses ved kogning som lidt mørke partier. Læg med en afstand på 30 cm mellem planterne. Læg kun en kartoffel i hvert hul, ellers søger planterne blot at udkonkurrere hinanden og skaber så mere top end bund. Tidligere gravede man kartoflerne ned i et spadestiks dybde. I dag ved man, at en læggedybde på ti centimeter er nok, forudsat at man efterfølgende hypper en forhøjning på 20-30 cm. Ved ikke at lægge for meget jord på kommer bladene tidligere op.

53

Marts

DEN FØRSTE FORÅRSMÅNED I HAVEN Århus Stiftstidende | 26.02.2011

Marts er årets første forårsmåned. Gennemsnitstemperaturen bevæger sig normalt et par grader over frysepunktet samt i nærheden af 110 solskinstimer.

Af Christian Faurschou Ellengaard Planteskole & Anlægsgartneri. www.ellengaard.dk Fuglene har sunget længe.Allerede i januar og siden februar har vi på lune dage hørt lærken slå sin trille -hvilket herligt forårstegn, nu mangler vi blot vibens forkyndelse af foråret sammen med stæren.

I haverne blomstrer kirsebær, kornel, peberbusk og troldnød, og hassel står med smukke rakler i en bund af blomstrende, påskeliljer, krokus, vintergækker og erantis samt julerosen, og alle er de med til at sætte kulør på haven . Græsset ser noget nedtrykt og trist ud oven på vinteren, men også dette bliver atter grønt og dejligt frodigt. Rhododendron praecox står i blomst, men kan overraskes af frosten. I år vil de forhåbentlig holde en længere og mere sikker blomstring. Sammen med troldnød og forårslyng i mange farver pryder de nu surbundsbedet. Marts er en fantastisk måned at plante i , da jorden indeholder meget vand, og det er dejligt at gå derude, netop hvor foråret spirer frem overalt. Løft et vissent blad og se, hvordan det hele begynder at spire frem og grønnes, fuglene søger mod redekasserne -og alle de andre forårstegn.Hele haven liver op i denne periode; måske ikke over jorden, men lige nede under overfladen arbejder rødderne på højtryk -også på havens træer, buske og stauder. Giv dem en omgang gødning i starten af måneden, så er det klar til at blive optaget, når planternes vækst for alvor sætter ind. Kniber det med at få foråret ind i kroppen, kan du en tur i drivhuset med brun sæbe og rengør dette godt ind ialle kroge og kanter. Udskift jorden eller forbedr den med kompost og/ eller sphagnum, så den er klar til maj. På dage med sol bliver her dejligt varmt, så forbered arbejdet godt inden ved at have et par havestole, kaffe og friskbagte boller inærheden! Når kaffen er indtaget, er det tid at så salat, radiser, dild og kørvel, blot de dækkes ned med klar plastik inde i drivhuset. Se! så er vi allerede i gang! Indenfor i stuen kan der allerede nu sås tomat, peber og aubergine i spirekasser, klar til senere udplantning i drivhuset.

54

Plænen vil have fred Græsplænen vil stadig gerne være fri for al for megen færdsel. Men i perioder, hvor den ikke er meget våd eller frossen, er det en fordel at rive den igennem, så der kommer luft til rødderne, og derved bedre og hurtigere vækst, så det kan konkurrere med det bløde tæppe af mos. Den hårde tur med plænelufteren bør man dog vente med til hen i slutningen af april eller i maj, hvor græsset har fået ordentligt fat igen. Hen i midten af eller sidst på måneden vil det have gavn af at få fordelt 2-3 kg. NPK 14-3-18 pr. 100 m2. jævnt over plænen, ofte sammen med en omgang kalk. Krukkehaven i marts Marts er måneden, hvor de triste vinterkrukker skal friskes op med stedmoderblomster og forårsløg, da de kan tåle den lette frost. Vil man være på den sikre side, kan man ved udsigt til hårdere frost skubbe krukken ind i carporten, i garagen, ind under tagudhænget eller blot lægge et par lag avispapir hen over blomsterne. Endnu er det alt for tidligt at sætte de overvintrende krukker med fuchsia, margueritter og knoldbegonie m. fl. ud for natten og uden opsyn, men vær opmærksom på vind og vejr og sæt dem eventuelt ud på milde dage hen sidst på måneden. Ved at potte dem op i større krukker opnår man markant bedre tilvækst af planterne, der ikke er så stressede, da »buffer-lageret« af vand og næringsstoffer følger med op i den større krukke. Planterne stortrives, bliver mere frodige og blomsterrige, og ofte er effekten af èn stor krukke markant bedre end mange små.

Mens vi venter på foråret Berlingske | 13.03.2011

Marts . Kejserbusk, troldnød og vinterjasmin er tre gode bud på buske, der både giver tidlige forårsfornemmelser, farve og duft til vinterhaven. Selv om kalenderen skriver marts , er vinteren stadig over os, og det virker ikke umiddelbart, som om at den har tænkt sig at slippe sit tag. Da vi for en måned siden havde en kort periode med plusgrader, piblede det frem med vintergækker og erantis. Nu står de derude, stivfrosne og glasklare af kulde, og jeg tvivler på, om de mon overlever kuldechokket. Alle de ting. som jeg glæder mig til at komme i gang med i haven, må derfor vente lidt endnu. I haven har jeg flere forskellige vinterblomstrende buske. I milde vintre blomstrer de allerede fra slut november, men på grund af den kolde vinter i år, er de noget forsinkede i deres blomstring.

55

Den ene er kejserbusk ( Viburnum x bodnantense) - en løvfældende busk, der bliver op til tre meter høj. I blomstringsperioden får den de lækreste pink knopper, der senere udvikler sig til en sart lyserød og velduftende blomst. Kejserbusken blomstrer flere gange igennem vinteren, og det ser nærmest absurd ud, når der engang imellem ligger sne på blomsterne. Blomsterne visner hen, og et par uger senere blomstrer den igen. Busken kan vokse i enhver god havejord og stiller ikke særlige krav til lysforholdene. Jeg bruger den sammen med andre blomstrende buske f. eks. som erstatning for en hæk. Ved at vælge forskellige blomstrende buske, der varierer i blomstringstidspunkt, frugtsætning og høstfarver, sikrer jeg en variation, der giver oplevelser hele året. Det bliver særlig værdsat her om vinteren. EN ANDEN VINTERBLOMSTRENDE busk er Troldnød ( Hamamelis). Troldnød er en løvfældende og langsomtvoksende busk eller mindre træ, der kan blive op til fem meter høj. Der findes seks arter, som primært adskiller sig på blomsternes farve, der er enten gul eller rødligt orange. Jeg har heldigvis én af hver, og da de blomstrer med et par ugers interval, forlænger det perioden med farver i haven i denne ellers meget grå og farveløse tid. Blomsterne er meget karakteristiske, da kronbladene nærmest ligner tråde, og den kraftige gule eller orangerøde farve gør dem særdeles synlige på denne tid. Desuden udsender de en duft af honning, som kan fornemmes, når man går forbi. Har man ikke bemærket blomsterne, så bemærker man i hvert fald duften. Troldnød har fået sit navn på grund af frugten, der er en kapsel, som åbner sig med et smæld og kaster de sorte frø ud. Den stiller ikke særlige krav til jordforholdene og trives fint i både sol og skygge. Jeg vælger dog altid at stille den et sted, hvor den er synlig fra vinduerne, så man kan få så meget glæde af den som muligt. PÅ ET TIDSPUNKT KUNNE jeg godt tænke mig at plante en vinterjasmin ( Jasminum nudiflorum) ved den sydvendte facade af vores hus. Trods navnet har denne busk ingen duft at prale med. Til gengæld er den en gave ved juletid, hvor de nøgne, saftiggrønne og rislignende grene giver en tæt gul blomstring, der i gavmilde tider varer helt til februar. De er utrolig dekorative op ad f. eks en husmur. Selv om det er en busk, er planten udstyret med lange spinkle og overhængende grene, der bliver op til to meter lange og derfor skal bindes op ad en mur, en træstamme eller et espalie. Dog kan det se fint ud at lade et par enkelte grene hænge løst og uopbundne for et mere naturligt udtryk. Heldigvis kan man skære grene af både troldnød, vinterjasmin og kejserbusk og stille dem indenfor i en vase med vand. Temperaturforskellen mellem vinterens frostgrader og den varme stue kan dog være noget af et chok for blomsterne. Så for at sikre en vellykket blomstring indendøre er det en god idé at akklimatisere dem ved f. eks at stille dem i et køligt vindfang eller et oplyst kældervindue et døgns tid. På den måde kan man fremskynde blomstringen og samtidig få lidt forår ind i stuen. B. Fakta: Haveopgaver i marts Riv græsplænen, så der kommer luft til jorden og alt det visne kommer væk. Gød plæne og blomsterbede, så det er klart til en ny vækstsæson. Beskær eller udtynd i de buske og træer der trænger til det. Flyt mindre buske og træer til det ønskede sted, inden de springer ud. Nedfaldent løv som ikke blev revet sammen, før sneen kom, skal fjernes, så der kommer lys og luft til alt det nye der spirer frem.

56

Eventuelle fejlplacerede løg flyttes, mens man kan se, hvad man har. Forkultiver løg, porrer og chili i vindueskarmen, mistbænken eller drivhuset så der sikres en lang vækstperiode. Læg kompost i køkkenhaven, det skal ligge i nogle uger, før man sår ud. Fjern synligt ukrudt inden det kommer for langt frem, det gavner sig resten af året. Efterfyld belægninger med fugesand, så vinterens skader forsvinder. Klip visne stauder ned, så de nemmere kan skyde på ny.

57

April

HAVEN I APRIL Århus Stiftstidende | 26.03.2011

Nu er det tid at få frisk luft i lungerne og se, om ukrudtet ikke er begyndt at titte frem på lune pladser

Af Christian Faurschou, EllenGaard Planteskole og Anlægsgartneri

Endelig en rigtig forårsmåned. Lærken slår sin trille, viben flyver over mark og eng og solsort og stær synger om kap - og så er der fuld aktivitet ved redekasserne i haverne. Vintergækker og erantis kiggede frem allerede i marts , og i april står også krokus og forskellige narcisser i fuld flor. Nyder du synet af alle disse smukke løgplanter, skal du huske at lægge dem i efteråret, eventuelt i krukker. Alternativt købe dem nu og sætte dem i krukkerne. Efter afblomstring kan du sætte dem ud i haven og til næste år glæde dig over dem ude i haven. Har du været i haven? Nu er det tid at få frisk luft i lungerne, så ud og få vinterdækningen fjernet fra sarte planter og se, om ukrudtet ikke er begyndt at titte frem på lune pladser. Du behøver ikke være i tvivl, for det er det...! I april kan man fortsat beskære mange af havens træer og buske. Lavendel og lyng klippes tilbage nu, det samme gør sig gældende med blandt andet roser. Storblomstrede-og buket roser klippes ned til cirka 25 centimeter over jorden ved en udadvendt knop. For bunddække roser gælder at de kan klippes på samme måde som de førnævnte, eller man kan lave en let studsning af spidserne, eventuelt med en hækkeklipper om nødvendigt. Engelske-og buskroser klippes tilbage med cirka en tredjedel. Ved en kraftig tilbage skæring opnås at planterne forgrener sig fra bunden og derved bliver pæne velformede planter. Ønskes højere roser, kan man med fordel beskære mere lempeligt, så planterne ikke skal starte helt nede fra hvert år. Sent blomstrende buske som sommerfuglebusk, marmelukærmebusk, have fuchsia, blåskæg med flere klippes tilbage til cirka 20 centimeters højde. Herved opnås at visne grene fjernes, samtidig med at tilbage klipningen medfører øget forgrening og herved også øget blomstring. Plantetid Det er plantetid for alle havens planter. Planteskolerne bugner af planter, og netop her kan man få den professionelle vejledning og inspiration, der sikrer glæde og tilfredshed i egen have i mange år fremover.

58

I planteskolen kan man få vejledning om rigtige plante afstande, så planterne ikke vokser sammen. Man kan få vejledning om rigtige farve-kombinationer og blomstrings-tidspunkter, så der opnås bred blomstring over så stor en del af året som muligt. Man kan få vejledning i plantning og pleje, samt hvorledes man kan få en flot og spændende have uden den store indsats med lugning med mere. Netop nu er det let at få vækket en spirende plante-interesse, hvor alt grønnes, og alt grønt pibler frem. Tag børn og børnebørn med i planteskolen, lad dem få et par poser frø eller en plante, de selv kan følge og vende tilbage til dag efter dag og måske år efter år at mindes ved. Græsplænen Det er også tid at tage sig lidt af græsplænen. Riv den let igennem, og tilfør kalk og cirka 4 kg. NPK 14-3-18 gødning for at sikre en optimal vækst, der kan tage konkurrencen op med ukrudt og mos. Er græsplænen blevet ujævn over vinteren, kan tilføres en omgang plænedress, der kan laves selv eller købes færdig i planteskolen. Trænger plænen til en omlægning, er april og maj gode måneder til dette. Det kan også være en omgang tromling af en tung tromle kan gøre underværker. Urtehaven Det er tid at lægge kartoflerne. Dæk jorden med en fiber dug, der kan fremme høsten af de første kartofler med mere end en uge. Læg eventuelt nogle lægge kartofler i en krukke eller læg dem i jorden inde i drivhuset. Herefter er det blot at følge udviklingen, fra de bryder jordoverfladen til de står flot og frodigt med hvide eller violette blomster. For de tidlige kartofler gælder, at gødningen skal gives før eller i forbindelse med lægning, da de hurtigt skal bruge næringsstofferne. Prøv også fiberdugen af på jordbærrene ved at lægge den på i starten af måneden. Lad den ligge, til blomsterne springer ud, og tag den så af om dagen, så bierne kan gøre deres. Herefter lægges dugen på igen, og man kan på denne måde »vinde« helt op til fem til ti dage tidligere høst af jordbær. Det er også tid for såning af grønsager og blomsterfrø fra midten af måneden. I planteskolen finder du et meget stort udvalg af blomster-og grønsagsfrø, blandt andet et stort udvalg i økologiske frø. Også her hjælper det at dække jorden med fiber dug efter såning. Det har endvidere den effekt, at det kan holde visse flyvende insekter fra grønsagerne, så man har dem for sig selv...

59

Forårsrent i staudebedet Århus Stiftstidende | 09.04.2011

Inden alt det sjove kan begynde, skal ukrudtet væk. Her er det godt at alliere sig med en lugeklo Da vi overtog vores hus i foråret 2008, var der i haven et ca. 12 kvadratmeter stort areal, der lignede noget, der engang havde været et staudebed. Der var stadigvæk få reminiscenser i form af lavendel ( Lavendula angustifolia), pæon ( Paeonia officinalis), solhat ( Rudbeckia fulgida) og sankthansurt ( Sedum telephium). Men det var også de eneste, der havde overlevet den næsten totale invasion af gyldenris ( Solidago-hybrid). Gyldenris er en gulblomstrende staude, der f. eks er god til afskæring. Men den spreder sig let, så jeg synes den kræver et voksested, der er langt større end mit staudebed. Det første skridt var at udrydde ethvert spor af gyldenris. Det tog tid at få alle rødderne med, men det var bestemt ikke nogen uoverskuelig opgave. Herefter kunne jeg begynde at opbygge staudebedet og stille og roligt udvælge de stauder, jeg kan lide. Der er blevet tilført nye planter hvert år, så bedet ser stadigvæk nyt ud. Nogle planter har passet godt ind i sammenhængen med de andre, både i højde, farve og form. Andre har jeg flyttet efter en enkelt sæson. Det passer mig helt fint, at staudebedet ikke er fikst og færdigt med det samme, da jeg godt kan lide at eksperimentere med plantesammensætninger. For mig er det lige så meget en forsøgsstation, som det er en pryd for øjet. Udsæt arbejdet Det er nok en smagssag, hvorvidt man lader sine stauder stå med vinterstandere. Jeg kan godt lide, når der sidder frost i de tørre blomsterstande. Samtidig er det en anledning til at udsætte noget havearbejde, der sagtens kan vente til det tidlige forår. Men jeg må sige, at jeg efter tre år med have, stadigvæk ser til med undren. Når sneen er smeltet, og staudebedet kommer frem med visne stængler og ukrudt på den bare jord mellem planterne, så ser det altså meget trist ud. Kan det her virkelig blive flot igen, og kommer der nogensinde nogle blomster ud af det her? Det gør der! På den måde er stauder fascinerende. De kendetegnes ved at være flerårige urter, der visner helt tilbage i vinterhalvåret for så at skyde igen fra rødderne det efterfølgende forår. For at give stauderne de bedste vækstbetingelser skal de selvfølgelig plantes de steder, hvor der er de rette solog jordbundsforhold. Kravene varierer fra staude til staude, så man må se på forholdene i den konkrete have, og vælge stauder herudfra. Skær skud ned

60

Når foråret kommer, og inden der begynder at komme nye skud på planterne, skærer jeg dem ned til godt ti cm over jorden. På den måde behøver planten ikke at bruge kræfter på at afstøde alle de visne dele, i stedet kan den koncentrere sig om at skyde med nye stængler og blade. Et staudebed er aldrig fri for ukrudt. Men jo tættere stauderne står, desto sværere er forholdene for ukrudtet. Den nemmeste og mest grundige måde at luge mellem stauderne er at bruge en lugeklo. Den trækker man bare igennem jorden, så den får løsnet rødderne og væltet ukrudtet. Det er vigtigt at fjerne det løst liggende ukrudt med rødder og det hele. Så gror planten ikke fast igen. Hvis man bare tager fat om stænglen på ukrudtet og trækker til, risikerer man, at stænglen knækker, og så skyder rødderne bare igen. Det giver dobbelt arbejde. Ved at bruge en lugeklo får man samtidig luftet det øverste jordlag mellem planterne. Det giver optimale vækstbetingelser for de tilbageblevne stauder. Jeg har gjort det til en vane altid lige at luge en firefem ukrudtsplanter bort, når jeg alligevel opholder mig i nærheden af staudebedet. Det er et minimum af arbejde, når der ikke skal gøres mere, til gengæld fordeles arbejdsmængden. På den måde bliver det mere et vedligeholdelsesarbejde end et projekt, hvor man føler, at man skal starte fra bunden hver gang. HAVEN I APRIL Når ukrudtsfrøene i køkkenhaven er begyndt at spire, kan man begynde at så de første og mindre kuldefølsomme grøntsager. Beskær roserne ned til 30-40 cm. Tilsæt i samme ombæring kompost og gødning omkring den enkelte plante. Er der plantet buske eller mindre træer, kan det være nødvendigt at eftervande allerede i april . Hvis nattefrosten er ovre, kan man begynde at plante stauder. I tilfælde af en enkelt kold nat bør man dække nyplantningerne med et tyndt tæppe. Når forsythiaen er afblomstret er det tid til at tynde ud og fjerne gamle eller vildtvoksende grene. Allerede nu kommer de første mælkebøtter, ærenpris og bellis i græsplænen. Hvis de ikke skal tage overhånd, skal man begynde at luge så snart de kommer frem.

61

Tips og tricks til haven Frederiksberg Bladet | 18.04.2011

UDENDØRS. Det kan du i din have i april.

Af STINE MIETH-WALDORFF red.fbl@berlingskemedia.dk

PRYDHAVEN: Har du haft forårsløg eller juleroser indendørs, kan du udplante dem, når jorden er frostfri.

Normalt deler man også vintergækker lidt før, men det gør du, når de er blomstret af. Grav dem forsigtigt op, og del dem ved løgene. De kan godt lide at have lidt mere luft om sig, og du får hurtigere dækket et større område med dem.

Roserne kan gødes fra slutningen af marts, så har du ikke gjort det endnu, så er det tid.

Det samme gælder sommerblomstrende klematis - såkaldte gruppe 3 klematis. Du skal selvfølgelig sikre dig, at du ikke har en klematis, der både blomstrer forår og sensommer, for hvis du klipper i den nu, får den ingen forårsblomstring.

Men er du sikker - så skær din klematis ned til 15-20 cm over jorden. Den vil kvittere med friske stængler og stærk blomstring.

Når plænen ikke længere er for våd så gå ud og riv græsset igennem med en rive eller en løvrive. Den har godt af at få luft til rødderne, og nogle steder kan den have døde pletter efter frosten, så giv den en eventuelt også en omgang med en greb, der bliver stukket ned i plænen med lidt mellemrum hele vejen rundt. Den må gerne få gødning nu, og i slutningen af april kan du også skære kanterne.

Rosenskær og lavendelklip Lavendler klippes ned til 10 cm midt i april. Du skal sikre dig, at der er liv i grenene forneden.

Fra midt til slut april kan du beskære roser. Man siger, at de skal beskæres når forsythiaen springer ud. Buskroser trimmes blot til ønsket størrelse, Storblomstrede roser skæres ned til en tredjedel, og slyngroser behøver ikke beskæring, med mindre de har vokset sig for store. Beskær lige over et skud, der vender udad. Visne og syge grene fjernes helt.

Beskæring af sommerblomstrende buske skal være nu, ellers forsinkes eller ødelægges blomstringen. Jeg ved godt, at sommerfuglebuske kan skæres helt ned, men en mere blid metode er at beskære ca. en tredjedel af busken ved at tage de ældste grene langt nede. Klip også lige toppen af med de visne blomsterstande til lige under den ønskede højde. Husk at de fleste

62

hortensia ikke skal beskæres, da de så ikke vil blomstre i år. Her nøjes man med at fjerne frostbeskadigede spidser.

Så er det ved at være tid til at behandle havemøbler, og ellers er der jo bare at feje terrassen og nyde forårssolen.

LØVEFOD

Stine Mieth-Waldorff er havedesigner og kvinden bag Løvefod Havedesign.

» At designe haver må aldrig blive rutine. Havelivet blomstrer først for alvor, når det er en fornøjelse og ikke en pligt, « siger hun.

Læs mere på: www.lovefod.dk

63

Maj

Haven i maj

Berlingske Tidende | 02.05.2010

Rabarber og asparges står klar i haven, men på lur ligger også larver og biller. De skal nedkæmpes nu, inden de æder alle blade på bl. a. stikkelsbærbuskene.

Af Mette Østergaard, landskabsarkitekt Haven er sprunget ud og græsslåmaskinen kørt i stilling. Der er masser af glæder og gode gøremål, der lokker os udenfor. De allerførste grønne asparges kan høstes, og det er ikke en éngangsforestilling, nej, planterne fortsætter med at sende friske skud op ad jorden. En enkelt række asparges på tre-fire meter

kan forsyne en familie med sprøde asparges fra nu af og frem til sankthans. Man skal vide, at aspargesen efter plantning i haven skal have lov at gro uforstyrret de første to til tre år, før høsten kan begynde. Men herefter kan man se frem til at høste de følgende 20-30 år! Plantetid for aspargesrødder er i april , men køber du pottede asparges, kan der plantes netop nu i maj. Gode sorter er blandt andet Backlim, Thielim og Gijnlim. Rabarberne er også klar, og det er tid til rabarberkager af allehånde slags. Rabarberstilkene høstes ved at trække stilkene fri af roden. Det kræver lidt håndelag. Fidusen er at tage fat om stænglen lige under det store, grønne blad, og trække i den retning stilken peger. På den måde får man ikke bare stængel men også skeden nederst på stænglen med. Alt kan bruges i kagebagningen. Lige nu er rabarberne allerbedst, de er nemlig passende sure. Senere i juli-august bliver rabarberne for sure. Gode sorter er blandt mange andre den tidlige sort Victoria, den middeltidlige Elmsfeuer og Vinrabarber - en sen sort. De to sidstnævnte er også gode at fryse til vinterbrug. Det er fint at plante rabarber netop nu, blot man husker, at alt, hvad der plantes i foråret, har brug for jævnlig vanding gennem sommeren. SOLBÆR, RIBS OG STIKKELSBÆR står med blomsterklaser netop nu, og det lover godt for den kommende høst. Hold øje med stikkelsbærbusken, især hvis den sidste år havde besøg af stikkelsbærbladhvepsens larver, der på kort tid kan æde buskens blade rub og stub. Larverne vil med stor sandsynlighed vise sig igen i år. Lige nu, eller lige om lidt, dukker bladhvepsen frem af jorden under busken og lægger æg på bagsiden af bladene, som perler langs bladnerverne. Meget smukt. Tjek bladenes bagside. Begynd nærmest jorden, hvor de første blade med æg er at finde og fjern dem. Inden længe følger sommerhindbærrenes blomstring, og også her er det godt med et vågent øje. I blomstringstiden lægger hindbærbillen sine æg i blomsterne, og ud af det kommer larver, der

64

lever af bærrene. Det gælder om at fange billerne, før de lægger æg. Tag en stok i den ene hånd og en balje i den anden. Bank på hver enkelt hindbærstængel og hold baljen under. Sidder der biller i blomsterne, bliver de forskrækket og dratter forhåbentlig i baljen. Processen skal gentages hver dag, så længe der er fangst. ROSERNE SKYDER PÅ livet løs. I år har flere af mine roser haft stængelsyge, der er en svampesygdom. Stængelsygen er nem at få øje på, idet de syge grene har brun marv, i modsætning til de friske, der er hvidgule. Det gælder om at fjerne alle grene med stængelsyge, og det kan i nogle tilfælde betyde, at rosen skal skæres helt ned til jorden. Hvis ikke de syge grene fjernes, vil svampen brede sig og rosen måske gå ud. Nogle år er der meget stængelsyge i roserne, andre år er den næsten umulig at finde. Maj måned er såtid i køkkenhaven for både grøntsager og blomster. Det meste kan sås i denne måned, dog skal man vente til en god varm periode, når det gælder bønner, majs og græskar. Vil man være sikker på en god spiring, er det bedst at forspire disse varmekrævende grøntsager og plante dem ud i køkkenhaven først i juni. HAVENS FLERÅRIGE KRYDDERURTER er i fuld sving. Det gælder løvstikke, purløg, pibeløg, syre, merian, salvie, mynte og den franske esdragon. I mange haver er der brug for nye rosmarin og timian, som begge har haft svært ved at komme levende gennem vinteren. Persillen fra sidste år har friske, nye persilleblade, høst endelig af dem, inden de senere på foråret går i blomst. Husk, der skal plantes eller sås nyt persille hvert eneste år. Det er smukt og praktisk at plante krydderurter i krukker til terrassen og altanen. Den varmekrævende og uundværlige basilikum er oplagt som krukkevækst. Det giver mulighed for at flytte den kuldskære krydderurt til et varmere sted, når vejret er køligt og blæsende. boligen@berlingske.dk Fakta: HAVEGLÆDER I MAJ Først i maj Plant nye stauder, roser, klatreplanter og buske i haven. De skal vandes jævnligt. Plant tomater i drivhus. Læg georgineknolde i jorden, 10-15 cm dybt. Læg gladiolusknolde i jorden. Småblomstrede 5 cm dybt, storblomstrede 10-15 cm dybt. Midt i maj Plant sommerkrukkerne til og beskyt dem mod kulde og blæst. Så majs i køkkenhaven, 3-6 cm dybt og sæt evt. plastbue over rækken. Køb udplantningsplanter af porre, selleri, persille og kål og plant dem ud i køkkenhaven. Så sommerblomster i haven. Sidst i maj Forspir græskar indendøre i potter til udplantning først i juni. Plant agurk og auberginer i drivhus, hvis vejret er mildt. Så bønner og drueagurk i køkkenhaven. Læg flere gladiolusknolde i jorden, så blomstringstiden kan forlænges.

65

Juni

H AV E N I J U N I JydskeVestkysten | 05.06.2011

Gennemsnitstemperatur: 14,2 grader. Nedbør: 48 mm. Solskin: 250 timer.

Af Lars Lundl@rslund.dk UD MED AGURKERNE A gurkerne skal plantes ud og senere beskæres. Den første halve meter skærer man sideskuddene væk, så der kun er et blad tilbage ud over frugten. Videre frem til halvanden meter efterlades to blade på et sideskud, og kommer man over de halvanden meter, lader man tre blade sidde tilbage pr. sideskud. Man kan også lade dem gro vildt, men så kan det være vanskeligt at finde agurkerne. Sætter en plante for mange agurker, kan den ikke føde alle, så nogen vil simpel hen visne hen, før de overhovedet når at udvikle sig. Tomat er mere enkelt at beskære. Her fjernes alle sideskud.

Vinen beskæres, så der er to blade over frugten på alle sideskud. Figen beskæres 5-6 blade over sommerskud. Fersken tyndes ud, men husk at næste års fersken kommer på de nyudvoksede skud. Melon beskæres ved at fjerne alle sideskud efter andet blad, og peber og aubergine beskæres ved at fjerne, hvad der ikke er plads til. Der er gang i staudebedet, og blandt løgplanterne er det alium, der dominerer. Det er et utroligt smukt løg , og det sår villigt sig selv, så inden du ser dig om, er hele staudebedet måske fyldt med alium. Det gør dog ikke så meget, for de øvrige stauder kan sagtens trives alligevel. IKKE SÅ FARLIG ALLIGEVEL F or fem år siden frygtede biologer en kæmpeinvasion af harlekinmariehønen. Mariehønen har bredt sig i det meste af Europa og kommer fra Asien, og frygten var, at den kan fortrænge naturlige arter, så de arter vi kender fra Danmark, ville forsvinde. Harlekinmariehønen har også den skavank, at den om vinteren søger ind i husene i tusindtal, og her lugter den fælt. Det jordbrugsfaglige fakultet fortæller nu, at den heldigvis ikke har udgjort nogen trussel i Danmark.

66

Endnu ved man ikke hvorfor, men måske er det de dyr, der lever af mariehøns, der også har fået øje på harlekinmariehønen, der er forklaringen. En anden uønsket fætter, dræbersneglen, har siden 1992 haft godt tag i vore haver. Mange steder i landet meldes der i år om total sneglefrit for dræbersneglen, så lad os håbe den tager en ordentlig puster. VAND TIL FISK H avedammen mangler vand. Der skal ikke mange timers sol til før vandet i en dam forsvinder, og iltmangel truer fisk. Derfor skal der fyldes efter, og der er næsten kun postevand at fylde på med. Det kan så betyde at algerne tager fat. De trives godt i postevand og i solens bagende varme. Det kan delvist klares med en god balance mellem planter og fisk. Åkander der dækker en del af vandoverfladen er god til at holde algerne væk, og ellers findes der forskellige biologiske rensemidler på markedet, som folk har mere eller mindre held med. En lille bæk hvorfra vandet igen pumpes tilbage til dammen er et fremragende filter. VENT MED HÆKKEN H ækken klippes tidligst sidst på måneden eller ind i juli. Gammel tradition siger det er før Sct. Hans, men hækken har bedst af at vente, til den har fået en god bladmasse og væksten har toppet. En hæk der er blevet for bred, kan klippes ind. Bedst sker det ved at klippe den ene side i år og vente med den anden side til næste år. HØST KARTOFLER I DENNE UGE K økkenhaven skal som alt det nyplantede have masser af vand. Har du været tidlig med lægning af kartofler, kan de første høstes i starten af juni. Tørke kan være kritisk for knoldene. Det fører meget let til skurv. Forsøg har vist, at glatte knolde kræver omkring 80 millimeter vand i den periode, hvor knoldene vokser. Så det bliver spændende at se, om dine har fået vand nok. Husk også at hyppe omkring kartoflerne, så slipper du får at kasserer grønne kartofler, der har fået lys og derfor bliver giftige. LAV EN DØGNBRÆNDER S nart er vi mere uden ind inde, og der skal naturligvis også være hygge på terrassen Lav din egne lille varmeovn af et stykke brænde, der ikke er flækket. Du kan bruge flere metoder. Bor for eksempel et større hul fra toppen af dit brændestykke og et stykke ned. Bor ind fra siden, så du rammer hullet, der går lodret ned. Det sidste hul skal være med til at give træk i skorstenen. Nu hælder du blot lidt tændvæske i det lodrette hul og kaster en tændstik ned -og vups så har du en flamme, der kan brænde i rigtig mange timer. Den anden metode er at save et snit tværs over toppen med en motorsav og 2/ 3 ned i stammen. Dernæst en gang til så det snit du laver er et kryds. I savsporerne hælder du så tændvæske og har nu en rolig brændende stub.

67

VAND HAVEN S ommeren begyndte allerede i april , men manglende vand har hindret haven i helt at folde sig ud. De sidste uger har rettet op på nedbørsmængderne, og selv om der stadig er underskud på regnskabet, så sætter frugttræerne frugt, græsset gror på livet løs, og det er allerede kommet sig over en ordentlig gang sneskimmel. Ukrudtet, ja det er der altid godt gang i. Vores lille eller store forhadte ven dræbersneglen har overlevet vinteren, men rundt om melder havefolk alligevel om en meget kraftig reduktion af den iberiske skovsnegl. Lad os håbe det varer ved. Nu fortsætter vi havearbejdet, men på lidt reduceret blus. Det er mest vedligeholdelse, det nu gælder. HØJBEDSJORD K okodana har n u udviklet et nyt produkt til højbede. Det er kokosjord som skulle være særligt velegnet til højbede og krukker. Forklaringen er at materialet er meget porøs og luftigt samtidig med at det er i stand til at kunne optage større mængder vand end almindelig jord og spagnum. Det gør det især velegnet til højbede, der normalt kræver rimelige store mængder vand. PIP I KASSEN D et er sommer, og det første kuld stære er allerede udruget. Stær i haven er et væsentligt bidrag til den økologiske bekæmpelse . Især er den nyttig, hvis du har gåsebiller i haven. Den snupper larverne i græsset med stort velbehag. På hjemmesiden natursafari. dk kan man i øvrigt læse, at en stær er i stand til at nedbryde alkohol 14 gange så effektivt som mennesker. Det har betydning, fordi stæren også spiser meget gæret frugt. Hunstæren lægger også æg i naboreden for at få så mange unger som muligt, og hverken han eller hunstæren er særlig tro, men parrer sig villigt med naboen - og så kender den 25 planter, som den bruger mod lus, mider og lopper.

68

Det kan du lave i din have i juni Frederiksberg Bladet | 31.05.2011

HAVE. Gode tips til havefolket.

Af STINE MIETH-WALDORFF Havedesigner www.lovefod.dk

I DET GRØNNE: Høje stauder med ' tunge hoveder', f. eks.

riddersporer og de fleste pæoner, har brug for opbinding, og det er bedst at gøre det nu, før hovederne bliver for tunge, og de ender med at bukke under. Giv dem et stativ, hasselgrene eller evt. en bambuspind, så holder de til efter afblomstring.

Hvis vi får lange perioder uden regn, er det nødvendigt at vande visse vækster, f. eks. roser.

Måske er det tid til at etablere et vandopsamlingssystem, en vandtank eller whiskytønde? Ellers er det normalt kun nyplantede vækster, der skal have vand.

Roser som er remonterende, det vil sige at de blomstrer flere gange i sæsonen, skal gødes sidste gang nu i midten af juni.

Får du bladlus på roserne, så sprøjt med vand iblandet en smule brun sæbe og sprit. Vær ellers forsigtig med at sprøjte roserne med vand på bladene, da de fugtige blade tiltrækker svampesygdomme som meldug, stråleplet og rosenrust.

Hækken skal klippes, men vent gerne til efter Sankt Hans, så er fuglene færdige med rederne, og vi forstyrrer ikke unødigt. Du kan klippe nogle af de forårsblomstrende stauder ned efter blomstring, f. eks.

akeleje og storkenæb, og mange af dem vil kvittere med en ekstra blomstring senere på sæsonen.

Køkkenhaven

Køkkenhaven skal vandes. Jorden skal holdes fugtig, hvis frøene skal spire, og de nyspirede vækster skal klare strabadserne.

Husk at gøde.

69

Fik du ikke sået i tide, er der masser af udplantningsplanter at få på planteskolerne, og masser af genveje, hvis du vil plante krydderurter. Mange af dem, f. eks. basilikum, skal skilles ad i mindre småplanter, inden du planter dem ud. Del dem forsigtigt ved rødderne.

Spinat og gulerødder kan sås nu. Salat og radiser er klar i denne måned, og så når vi snart til jordbærhøsten.

Haven i juni

Berlingske Tidende | 31.05.2009

Midsommer er blomsternes tid. De springer ud i kaskader af farver og dufte, og haven føder nye undere hver dag. Stærktrøde valmuer, stilrene margueritter, duftende roser og svulstige pæoner stråler om kap med lyset i de lange midsommerdage og -nætter. Nyd det nu!

Af Tekst og foto: Maren Korsgaard, hortonom Maj bragte både varme, kulde, stormvejr og dramatiske byger med hagl, lyn og torden og gav dermed et næsten aprilagtigt vejrbillede. Apriltørken blev der ikke kompenseret for i maj, så det betyder, at haven stadig mangler vand. Vanding af krukker og nyplantninger hører dermed til de faste havetjanser i denne måned. En tur med vandkanden er dog en dejlig anledning til at opleve haven på den allerbedste tid, nemlig i det tidligste dugvåde morgenlys eller i aftenlyset, mens jorden endnu emmer af solvarme. Juni er måneden, hvor man endnu kan nå alt det, man ikke nåede i april og maj. Selv en køkkenhave kan det stadig blive til. Høsten bliver bare tilsvarende senere. I juni kan man også nå at tage mange problemer i opløbet. Dræbersnegle kan fanges i fælder. Meldug kan dæmpes ved at fjerne angrebne skud. Meldug ses tydeligt som hvidpudrede skud på mange forskellige planter som æbler, roser, floks, mjødurt m. fl. Klip dem af og smid dem i den grønne skraldespand. Ligeså med visne grene på kirsebær, blomme og rosenmandel, de er højst sandsynligt visne på grund af monilia-svampen, og den smitter. En havetur med saksen nu, hvor man fjerner visne grene, kan holde haven sund resten af sommeren. HØRER MAN TIL DEM, der allerede har nået det hele i april og maj, så har køkkenhaven allerede nu leveret asparges, kartofler, krydderurter og rabarber til nordiske køkkenmenuer i massevis, og de dejligste danske jordbær hænger og rødmer, parate til at fuldende havefesten. Hører man til den misundelsesværdige gruppe af haveejere, der har ukrudtet under kontrol, hækken klippet og alle planter i god vækst, så har man sikkert tid til med sindsro at bevæge sig ud af egen have, og måske ind i andres. Junihaver er nemlig flotte mange steder, og juni er oplagt til havebesøg. Haveselskabet indbyder igen i år til åbne havearrangementer, og hele 291 haver byder gæster velkomne. I kataloget er haverne plottet ind på et landkort, så det er nemt at lægge en rute for havebesøg. Det er altid inspirerende at besøge andre haver, om det så er den største park eller det

70

mindste frimærke, vil der altid være en farvekomposition, en plante, et redskab, et praktisk tip, man selv kan få glæde af i egen have. Om ikke andet, så er haveglæden altid stor hos de haveejere, der inviterer indenfor, og det smitter. Det nyligt udkomne tobindsværk »Havedrømme I og II« af Claus Dalby, beskriver netop en række danske og sydsvenske haver med sjæl. Haver, hvor ejerne har kreeret skønne haver med haveglæden i behold. Smitte kan ikke undgås! Havebesøg landet rundt: Katalog med 291 åbne haver i hele landet, se www.haven.dk. boligen@berlingske.dk Fakta: HAVEARBEJDE I JUNI Vanding er en daglig fornøjelse i denne tid. Alle nyplantede/ nysåede planter, alle krukker og alt i køkkenhaven skal vandes efter behov. En regnvandstønde ved nedløbsrøret samler godt og gratis vand. Hold øje med dræbersneglene. Der er ikke mange i år, og netop derfor er det overkommeligt at bekæmpe dem, f. eks. med ølfælder. Sommerblomster kan komponeres i altankasser og krukker nu. Nattefrost vil ikke true foreløbigt. Mange køkkenurter kan stadig sås i begyndelsen af juni. Squash, græskar, salat, bønner, ærter, rødbeder, grønkål, dild, koriander, persille og gulerødder kan sagtens sås i begyndelsen af juni. Kartofler kan sættes nu og vil give »nye« kartofler i august. Porrer plantes ud nu, så undgår man porremøl. Afblomstrede prydbuske beskæres nu, f. eks. syren og forsytia. Hække klippes, når de bliver for langhårede. Prøv evt. en ny hæksaks med udveksling, det gør arbejdet noget nemmere. Ukrudtet er en evig kampfælle. Tag kampen op, når ukrudtet står svagest: hak det, når det er tørt og træk det op, når det er vådt. Lige efter regnvejr kan ukrudt nemt trækkes op med rode, selv mellem fliser. Tomaterne vokser vildt nu og er nemmest at styre, hvis man fjerner alle sideskud fra bladhjørnerne. Tulipanerne står med frøkapsler nu. Hvis man nipper dem af, vil løget få mere kraft. Men lad bladene i fred. Afblomstrede stauder kan klippes ned og måske nå at blomstre igen senere på året. Nyd jordbærrene med nyslynget honning. Det er koncentreret sommersmag. Krydderurter høstes til tørring eller til fryseren omkring sankthans, da er smagen kraftigst. Hyldeblomsterne er lige på spring til at give den skønneste junidrik.

71

Haven i juni JydskeVestkysten | 06.06.2010

Havearbejde: Der er nok at tage sig til i haven i denne tid. Der skal hakkes, vandes, beskæres og meget mere. Efter en noget træg start med kulde og ustadigt vejr har haven endelig foldet sig ud fra sin smukkeste side. Frugttræerne blomstrer, græsset er begyndt at komme sig over en ordentlig gang sneskimmel og selv ukrudtet er der godt gang i. Så vi må i gang, alt venter på en kærlig hånd eller en brutal hakke. Og så venter også kampen mod vores forhadte ven, dræbersneglen. Den har nemlig overlevet den kolde vinter. Køkkenhaven Køkkenhaven skal som alt det nyplantede have masser af vand. Har du været tidlig med lægning af kartofler, kan de første høstes her i starten af juni. Tørke kan være kritisk for knoldene. Det føre meget let til skurv. Forsøg har vist at glatte knolde kræver omkring 80 millimeter vand i den periode, hvor knoldene vokser. Jordbærs blomst er derimod ikke glad for vand. For megen vand i blomstringsperioden betyder ofte skimmelangreb, så hvad der er skidt for noget, er godt for andet. Dæk med tørt halm mellem jordbærrækkerne, så holder bærrene sig rene og næsten sneglefrie. Ærter og gulerødder er stærkt udsatte for skadedyr lige nu. Dæk med insektnet, så slipper du for orm i ærter og gulerødder. En god idé er at lægge klippeaffald fra hæk eller buske. I affaldet lever rovbiller, som er en af havens nyttedyr, og de æder alt det skadelige. Plant kål ud nu og læg også her klippeaffald ved roden, så kålfluen ikke får fat. De varmekrævende planter som majs, bønner og squash skal i jorden nu, og du kan fortsat så radiser, salat og ærter. Også tomater kan nu plantes på friland, men plant dem, hvor der er sol og læ. Frugthaven Der har været flere tilfælde af nattefrost i maj, og de steder, hvor blomsterne havde åbnet sig, og hvor der var frost, skal man regne med et forringet udbytte. Samtidig har bierne, der skal bestøve blomsterne, ikke haft de bedste vilkår, så frugtudbyttet bliver nok noget mindre i år. Normalt får vi dog frugt i haverne i overflod. Det kan derfor være nødvendigt at tynde ud mellem frugterne på træerne for at hæve kvaliteten yderligere. Det gøres ganske enkelt ved at pille nogle af de meget tætsiddende små frugter af. Meldug på stikkelsbær og solbær viser sig som en hvid belægning på bladene, og der er intet at stille op, når skaden er sket. Meldug kan til en hvis grad forebygges med økologiske produkter, som kan købes i havecentre eller hos Matas, men er man plaget af meldug, er det langt bedre at skifte planterne ud til sorter, der ikke kan få sygdommen. Der dukker hele tiden nye gode sorter frem.

72

Prydhaven Roserne sætter vildskud, hvis de kan få lov. Vildskuddet kommer under podestedet og skal rykkes af. Klippes de af med en saks, kommer der bare endnu flere vildskud. Et vildskud stjæler kraften fra den podede rose. Husk roser kræver megen vand og gødning i vækstperioden. Nip hovederne af de afblomstrede stauder, så kommer der nye blomster, eller klip dem ned, så kommer der blomst senere på året. Hækken klippes sidst på måneden eller ind i juli . En hæk, der er blevet for bred, kan klippes ind. Bedst sker det ved at klippe den ene side i år og vente med den anden side til næste år. Havedammen mangler vand. Der skal ikke mange timers sol til, før vandet i en dam forsvinder, og iltmangel truer fisk. Derfor skal der fyldes efter, og der er næsten kun postevand at fylde på med. Det kan så betyde at algerne tager fat. De trives godt i postevand og i solens bagende varme. Det kan delvist klares med en god balance mellem planter og fisk. Åkander, der dækker en del af vandoverfladen, er god til at holde algerne væk, og ellers findes der forskellige biologiske rensemidler på markedet, som folk har mere eller mindre held med. En lille bæk hvorfra vandet igen pumpes tilbage til dammen er et fremragende filter. Drivhuset Agurkerne skal plantes og beskæres. Den første halve meter skærer man sideskuddene væk, så der kun er et blad tilbage ud over frugten. Videre frem til halvanden meter efterlades to blade på et sideskud, og kommer man over de halvanden meter lader man tre blade sidde tilbage pr. sideskud. Man kan også lade dem gro vildt, men så kan det være vanskeligt at finde agurkerne. Sætter en plante for mange agurker kan den ikke føde alle, så nogen vil visne hen før de når at udvikle sig. Tomat er mere enkel at beskære. Her fjernes alle sideskud. Vinen beskæres, så der er to blade over frugten på alle sideskud. Figen beskæres fem-seks blade over sommerskud. Fersken tyndes ud, men husk at næste års frugt kommer på de nyudvoksede skud. Melon beskæres ved at fjerne alle sideskud efter andet blad, og peber og aubergine beskæres ved at fjerne, hvad der ikke er plads til. Fakta: Juni i tal Gennemsnitstemperatur: 14,2 grader. Nedbør: 48 mm. Solskin: 250 timer.

73

Juli

HAVEN i juli Berlingske Tidende | 04.07.2010

I denne måned skal haven høstes, nydes og kigges efter i sømmene.

Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt Sommerens sene ankomst har betydet, at mange af juni-og julihavens blomster er på banen samtidig. Silkepæonerne, der sidste år var afblomstret på denne tid, er på deres højeste netop nu. Julihavens dagliljer sætter nye blomster hver dag i et væld af kulører i den varme farveskala. Dagliljer er skønne og nemme stauder, der fortjener en plads i haven. Sammen med stjerneskærm, storkenæb, salvie, lavendel, ridderspore, marguerite, floks, sankthansurt, studenternelliker, marieklokker, fingerbøl, stokroser og alle de andre højsommerblomster, der ikke kan undværes. Tag altid en beskærersaks med på haverunden. Udover blomster, der skal skæres til buketter, og visne blomster, der skal fjernes, finder man ofte kedelige ting, man gerne vil have til at forsvinde. Når kirsebærtræet yderst på skuddene er fuldstændig klistret sammen af lus, er den bedste løsning at klippe skuddet væk. Har rosenbusken orangegule rustsvampe på bladene, så fjern straks bladene, så svampen ikke breder sig. Det er godt at have øje for, om løvet på havens træer og buske ser sundt ud. Det kan pludselig vise sig, at en enkelt gren ser forkert ud, hvor f. eks. bladfarven har ændret sig. Der kan være tale om svampeangreb i grenen, og måske kan det stoppes ved at klippe grenen væk. Skadedyr og svampeangreb kan begrænses meget, hvis de tages i opløbet. Den simple model, hvor de allerførste angreb skæres væk, vil i mange tilfælde være tilstrækkelig. En tur i haven kan også give overraskelser af den meget kedelige slags, når æbletræerne f. eks. er ved at forsvinde i candyfloss, eller noget der ligner. Der er snareorme på spil fra Skagen til Gedser. Læs om dem i boksteksten. I JULI KAN man høste, som man har sået. I køkkenhaverne står salat i lange rækker. Spinaten skal høstes, før den går i blomst, og ærterne er i blomst. De første rødløg kan trækkes og skives til frokostbordet sammen med den uundværlige dild. Husk at høste til vinteren, når dilden er allerfrodigst. Klip den i småstykker og fyld en bøtte til fryseren. Det smager næsten som frisk dild på en vinterdag. Find frøposerne frem fra køleskabet og så nye rækker med dild og salat, så der også kan høstes i sensommeren. Hold øje med kartoffeltoppene. Kommer der grågrønne til sortbrune pletter på bladene, er det kartoffelskimmel.

74

Forhåbentlig er kartoflerne under toppene blevet tilstrækkelig store, for eneste løsning på problemet er at skære kartoffeltoppen væk. Lader man toppen stå, kan skimmelen brede sig ned til knoldene i jorden, og så bliver der ingen kartofler. Selv om foråret har været rigeligt vådt, er der brug for havevanding. Det gælder køkkenhaven, det gælder alle vækster plantet i foråret og selvfølgelig alle krukkevækster. Havens etablerede træer og buske kan sagtens klare sig, deres rodnet er langt større end de nyplantede væksters rødder, der indtil plantningen kunne rummes i en beskeden plastpotte. Vand med en til to spande vand til hver enkelt af de nyplantede vækster og vent en uge før næste vanding. I DRIVHUSET ER der brug for vanding hver eller hveranden dag. Agurkerne er endelig kommet godt fra start. Nogle utålmodige drivhusejere har måttet skifte planterne ud et par gange, fordi agurker hader kulde. Først i begyndelsen af juni var drivhusvejret klar til agurker. Nu er de til gengæld klar med lækre grønne frugter. Agurker er hurtige i optrækket, når varmen er på plads. Det er tomaterne til gengæld ikke, de er grønne meget længe. Det til trods har vi netop malet skyggepasta på drivhusglasset mod syd. Lige nu er solen for hård ved tomaterne. Når tomatfrugten bliver stærkt opvarmet, hindrer det farvedannelsen, og så får tomaten »grøn nakke« og bliver ikke rød på den øverste del omkring stilken. I stedet for skyggepasta kan det være fint at hænge et lagen op, så de lodrette glasflader mod syd er dækket. Lagnet kan med fordel fjernes, når vejret igen bliver overvejende skyet. Gennem forsommeren har mange havefolk opdaget, at vinteren har sat sine varige spor. Hække og træer ud mod offentlig vej har mange steder fået skavanker efter vinterens langvarige saltning af vejene. Salt er den rene gift for planter og jord. Ligger vejen en smule højere end haven, er det ekstra slemt, da det saltholdige smeltevand vil løbe ned til havens skelbeplantning. Mange træer og skelhække er gået ud eller har fået varige skader. boligen@berlingske.dk Fakta: SNAREORME Snareorme lever af grønne blade. For at kunne spise i fred og undgå at blive ædt af fugle spinder de et tæt og effektivt spind omkring sig. Der kan leve masser af larver under spindet. Når de har spist alle blade på en gren, flytter de videre til en anden gren, og spindet bygges ud. Det kan til sidst blive så omfattende, at hele træet er spundet ind og fuldstændig afløvet. Der huserer snareorme på flere forskellige slags træer. Æbler, paradisæbler, tjørn, røn, slåen, pil og benved er meget populære. Hvad stiller man op? Jeg har slået op i min skadedyrsbibel »Haveplanternes Skadedyr« fra 1933 for at finde et godt og ugiftigt råd. Men ak, anbefalingen var her at sprøjte kraftigt med arsenikmidler! Find i stedet fejekosten frem. På nuværende tidspunkt kan angrebet være ganske omfattende. Fej spindet af træet, så godt det lader sig gøre. Med kosten kan spindet fejes af på græsplænen. Den omgang vil ødelægge mange larver, og andre vil blive fritlagte, så fuglene kan snuppe dem. Sidder der kun få spind, så tag handsker på, riv spindene af og put dem i en plastpose, som du siden tramper flad. Snareorme er populærnavnet for larver af spindemøl, der er små sommerfugle. Larverne forpupper sig inde i spindet. Engang i juli -august forvandles de til små sommerfugle, der lægger æg på træernes bark. Æggene ligger under en laklignende kappe. Æggene klækkes i efteråret, og

75

de meget små larver overvintrer under kappen til næste forår, hvor deres rovdrift på knopper og blade begynder igen. Har du snareorm i haven denne forsommer, så vær særlig opmærksom samme sted næste år, og snup dem i opløbet. NYT HAVEINFO »Dræbersneglen og andre større havesnegle« af Sussie Pagh & Frank Jensen. Nyt, flot og informativt hæfte fra Natur og Museum nr. 2 juni 2010. Kan købes på nathist. dk Dagliljer - se de mange forskellige sorter på theplantexplorer. com / staudefeen. dk / tidensstauder. dk / staudestedet. dk. HYLDEDRIK 20 store hyldeblomster 30 g citronsyre 2 citroner, skiveskårne 0,5 kg mørk farin 0,5 kg sukker 1,5 l kogende vand Klip de grove stilke af blomsterne og fyld det hele i en stor skål. Hæld det kogende vand over til sidst. Rør jævnligt i skålen og lad det trække et døgn. Sies og fyldes på flasker eller i bøtter. God at fryse. Koncentratet skal fortyndes med vand til hyldedrik.

Tid til at nippe JydskeVestkysten | 04.07.2010

Høsttid i haven: Klip hist, beskær her. Juli er måneden, hvor du skal begynde at tænke på næste sæson. Men husk selvfølgelig at nyde sommeren og udelivet, mens du kan.

Af Lars Lund Så er det sommer. Desværre bliver dagene kortere, så det gælder om at nyde udelivet i fulde drag. Alt gror, som det skal, selv om starten af sæsonen har været meget træg. Men nu er det tid til at nippe jordbær og for alvor tage hul på kartoffelrækkernes underjordiske guldklumper og ellers blot trisse rundt og nippe lidt hist og her. Hækken er måske den, der først står for tur. Synes du ikke, den er vokset nok, kan du med fordel vente med klipningen og lade den gro, blot du ikke klipper senere end august. De nye skud, der kommer efter klipning, skal nå at hærde, inden frosten sætter ind. Næste søndag giver vi dig gode råd om valg af hækkeklipper og råd til klipning generelt. De hække, der klippes i juli , er de løvfældende hække, heriblandt også liguster, selv om den oftest er stedsegrøn. Hække af tuja, gran, taks og lærk kan også klippes i juli , men det bedste tidspunkt er april og august. Blomstrede hække tyndes ud ved at fjerne de ældste grene. En almindelig hæk som Spiraea x vanhouttei kan godt klippes, men får så ingen eller få blomster.

76

I længden vil den ved en hyppig klipning blive meget bar for neden. Sker det, skal den nærmest klippes helt i bund, dog med et par enkle safttrækkere, det vil sige grene til at trække saften op med. Stauderne, roser og vand I staudebedet kan du holde længere på farverne, hvis du nipper de visne hoveder af. Bliver det tørt i juli , så giv stauderne vand, ellers er det hurtigt slut med skønheden. Pæonerne begynder deres smukke blomstring nu. Hvis ikke de blomstrer, kan det skyldes, at de er plantet for dybt. Prøv i så fald til efteråret at hæve dem en smule. Får pæonerne vissensyge, så fjern straks det, der er angrebet, og smid det væk. Vissensyge er en svampesygdom, der let smitter Fordampningen i havedammen er i sommermånederne meget stor. Fyld helst efter med regnvand. Algerne trives, og skal de til livs, er det vigtigt at have en god balance mellem planter, fisk og vandets surhedsgrad. Det er ikke altid lige let, og jo mindre et bassin er, jo vanskeligere er det. Spar på fodret til fiskene. En gang om ugen er i de fleste havebassiner mere end rigeligt. Roserne angribes let af meldug, stråleplet, rust og andre svampesygdomme. Jo tættere de står, jo mere udsatte er de. Husk at give dem godt med vand. Det forebygger og hindrer i nogen grad sygdomme. Er roserne angrebne, er det for sent at gøre noget. Fra midten af juli , skal planterne ikke længere gødes. De nye skud skal nå at afmodne inden frost, og gøder man, bliver roserne ved med at sætte nye skud. Lavendel og lyng klippes lige efter blomstringen. Du kan lave lavendelstiklinger af det, du klipper af. Træk et frisk skud af hovedstammen og fjern de nederste blade. Stik stiklingen dybt i sandblandet jord et lunt og lidt fugtigt sted. Krydderurterne skal høstes, inden de går i blomst. Er det sket, så klip dem ned, så kommer der nye friske skud. Du kan lave nye planter af det, du klipper af. Teknikken er den samme som med lavendel. Høst i køkkenhaven De første nye tidlige kartofler kan høstes. Mange venter med at høste kartofler, indtil de er i blomst, men ikke alle kartofler blomstrer, så vip lidt til planten, måske er kartoflerne klar til middagsbordet, før du aner. Når toppene begynder at visne, så klip dem helt ned og smid dem væk, så de ikke spreder sygdom. Hvis du har mange kartofler med skurv, kan det skyldes, at knoldene har manglet vand. Det kan let give skurv. Der er ikke så meget at gøre ved det nu.Jordbærplanterne skal vandes godt efter høst. Skift de gamle planter hvert andet eller mindst hvert tredje år. Husk at rodhalsen lige skal være dækket med jord. Sættes planten for dybt, rådner den let, og sættes den for højt, visner den. Gød en smule 14 dage efter plantningen. Kålsommerfuglen er på vingerne nu. Brug neglene til at klemme dens æg i stykker, og kommer du for sent, så anvend det biologiske middel Dipel. Du kan endnu nå at så ærter, kinakål og spinat, men det skal have vand for at spire, så måske skal du give køkkenhaven vand. Aspargesplanterne må ikke længere høstes. Planten skal have ro og samle energi til næste år. Frys hindbær enkeltvis

77

Solbærgrenene beskæres efter høsten. Grene, der er ældre end tre til fire år, fjernes helt fra basis. De er lette at kende på deres mørkere farve. Ribs sætter flest bær på 2-5-årige grene, så her fjernes kun de allerældste grene. Hindbær kan høstes og fryses ned. Et lille tip: Frys dem først enkeltvis på en bakke og læg dem så i en pose. Så fryser de ikke sammen i en stor masse. Er der alt for mange frugter på dine frugttræer, er det en god idé at tynde ud. Det giver større og bedre æbler. Du kan standse tilvæksten af dit træ, så det ikke bliver for voldsomt, ved at nippe toppen af unge bløde skud sidst i juli eller først i august. Nip over 4.-7. blad på det nye skud. Har skuddet forgrenet sig i to, så fjern det ene og nip det andet over det tredje blad. Drivhuset Kraftig udluftning har betydning for planternes sundhed. Lad sunde blade sidde på tomatplanterne, men nip fortsat sideskuddene af. Toppen kan du knibe, når der er fire til fem klaser i gang, og der er udsigt til, at resten ikke kan modne. Knibning af top sker en til to blade over den øverste klase. Tynd ud i klaserne med vin. Fakta: Haven i juli (Én stjerne ud af seks) Gennemsnitstemperatur: 16,0 grader (Én stjerne ud af seks) Nedbør: 74 mm (Én stjerne ud af seks) Solskinstimer: 240

78

August

Haven i august Berlingske Tidende | 02.08.2009

Den sidste sommermåned er både varm og frugtbar, lige til at nyde. Men der er snegle i paradiset.

Af Tekst og foto: Hortonom Maren Korsgaard August er normalt årets varmeste måned men kun med en decimals forspring til juli. August-normen er 15,7 º C mod juli-normen på 15,6 º C. Klimanormerne er fra 1961-1990, men i de seneste år har juli og august skiftevis haft førstepladsen på et noget varmere niveau. De højeste middeltemperaturer har senest varieret mellem 16,8 º C ( august-07) til 19,8 º C ( juli-08). Også i år er sommeren varm, selv om det ikke altid føles sådan under regnbygerne. Regnen har givet grøde, så de små ukrudtsspirer fra i går er blevet til kæmper, mens man vendte ryggen til. Efter tre ugers ferie kan haven nå urskovslignende tilstande.

79

Grøden gør ekstra godt for august måneds frugter. De svulmer af den varme væde og snart kan man sætte tænderne i årets første æbler, pærer og blommer akkompagneret af blåbær, efterårshindbær og brombær. Frugtsæsonen er meget tidlig i år takket være det tidlige forår. Frugttræerne blomstrede tre uger før normal tid og det resulterer også i en tidligere høst. Har man ikke frugttræer i egen have, vil der i år være vilde mirabeller nok til alle. Mirabeller kan man finde langs veje, skovbryn og i levende hegn. De lyste op i marts-april med skønne hvide blomster og nu bugner de simpelthen af frugt. Mirabellemarmelade er en delikatesse, så pluk et par kilo på vejen! Regnvejr er også sneglevejr. Sæsonen begyndte ellers med en lang og knastør april , og sneglebestanden var helt i bund. Nu har regnen fremmet de få overlevende så meget, at de nærmest vælter frem alle vegne. Våbenhvilen er altså slut, der er dømt sneglekrig igen. Arsenalet af våben bliver hele tiden udvidet. Nu er også plæneklippere blevet et sneglevåben. Det er robotplæneklippere, der måske har den glædelige bivirkning, at der bliver færre dræbersnegle, der hvor de passer plænen. Rolf Andersen fra Husqvarna fortæller, at de har stillet robotplæneklippere til rådighed for 10 haveejere i år. Haveejerne skal løbende registrere omfanget af snegleplagen, og på den måde teste om den formodede virkning på snegleniveauet også holder. Der er endnu ikke nogen resultater fra eksperimentet fortæller Rolf Andersen. Fra firmaet Robocut fortæller Poul Rasmussen, at han i egen have har erfaret, at robotklipperen dæmper snegleplagen. Han programmerer klipperen til altid at starte, der hvor plænen grænser op til en eng. Derfra kryber sneglene nemlig ind, og ekstra hyppig klipning i det område begrænser snegleantallet i resten af haven. Klipperen kan også programmeres til at klippe om natten, hvor sneglene er mest aktive. Robotklipperne er så lydløse, at et natteklip ikke vil genere nogen. Og så skulle man tro, at man vågner op til en massakre af overklippede snegle på plænen, men sådan er det ikke fortæller Poul Rasmussen. »Snegle-resterne må blive ædt af andre dyr i nattens løb, for de er simpelthen væk om morgenen«. En robotplæneklipper koster fra ca. 9.000 kr. til ca. 27.000 kr., så det er et sneglevåben i den dyre ende af skalaen, men så har den jo den behagelige sideeffekt, at den også klipper græsset! Et andet teknologisk våben er at sætte elhegn rundt om haven. Det kan købes eller gøres selv ganske enkelt og billigt ved at lave et fodhegn af brædder rundt om haven. På brættets yderside stiftes to metaltråde med ca. 1 cm ´ s afstand og strøm sættes til. Tre 9-volts-batterier er nok. Sådan har de gjort i Gunnebos have ved Gøteborg og det virker! Fidusen er, at snegle ikke kan hoppe. De bliver simpelthen nødt til at kravle hen over de to metaltråde og bliver dermed selv strømførende. Det tåler de ikke og dør momentant af det elektriske stød. Indenfor hegnet må man selvfølgelig sætte fælder, så haven tømmes for de snegle, der allerede var flyttet ind. boligen@berlingske.dk Fakta: HAVEARBEJDE I AUGUST Svampesygdomme florerer i det fugtige vejr. Hvor det er overkommeligt kan man fjerne angrebne blade, det dæmper smitten. I kartofler fjernes hele toppen, når den begynder at visne af skimmel, så undgår knoldene skimmel. Beskær træer og buske nu, helst i en tør periode. August er et godt tidspunkt til beskæring af store grene, for sårene heler hurtigt. Birk, valnød og andre træer der »bløder«, kan også beskæres nu uden problemer.

80

Sommerblomster og jordbær kan trænge til lidt gødning her i august. Roser i potte skal efter midten af august ikke have mere gødning. Vand herefter kun med rent vand. Planten har brug for at hærde inden vinter, og det gør den bedst uden gødning. Klip buketter i massevis fra stauder, roser og sommerblomster. Jo flere blomster du klipper, des flere danner planten. Mange buske kan formeres med urteagtige stiklinger nu. Klip unge, grønne skud og sæt dem i vand straks. Klip dem i 10 cm. lange stykker. Fjern bladene på den nederste tredjedel og stik dem i en kasse med fugtig jord og grus på overfladen. Vand og dæk med hvid plastik og sæt kassen i halvskygge udenfor. Når de begynder at gro kan plasten fjernes. Sommerfuglebusk, kornel, dronningebusk, forsytia, fuchsia, gedeblad og potentil formeres nemt på denne måde. Lavendel er også nem, men her skal man helst rive stiklingen af busken. Bare jordstykker i køkkenhaven sås til med grøngødning. Indtil midten af august kan man så kløver, det giver ekstra næring til jorden. Sidst på måneden er honningurt og gul sennep bedre. Et sidste hold salat, dild og koriander kan sås i køkkenhaven. Frugt og bær kan høstes i massevis. Gelé er bedst fra frugt, der kun er knapt moden. Da er indholdet af pektin højt og det giver en stiv gelé. Tjek under brændestabler og kompostbunker, der lægger dræbersneglen gerne æg. Læs mere om dræbersnegle på: www.sns.dk www.snegler.bioforsk. no www.snegleforum.dk www.abchave.dk.

81

HAVEN I AUGUST Århus Stiftstidende | 07.08.2010

Der kan høstes, syltes og smages dagen lang i augusthaven. Gør klar til hvide blomster i sommernatten og ny græsplæne

Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt boligen@berlingske.dk August måneds gøremål er mange, og bedst af alle er høsten. Høst af grøntsager, hindbær, blommer, de første æbler og pærer og høst af bugnende buketter. Blomster frøene, der blev lagt i jorden i maj, står nu klar til at fylde vaser og skåle. I skærehaven gælder, at jo flere blomster, der plukkes, des flere kommer der. Får sommerblomsterne lov at danne frø, holder mange op med at sætte nye blomsterknopper, det gælder i særlig grad latyrus. Klip ærtebælgene af, mens de endnu er grønne og flade og brug dem i buketten, det ser fint ud. I drivhuset er der til stadighed brug for at beskære og binde op. Agurkerne gror voldsomt i varmen, og de lange ranker må bindes op langs nye snore, da loftshøjden for længst er nået. Vindruerankerne skal igen skæres tilbage, så der kan komme lys og luft til de skønne klaser, der så småt begynder at vise farve. Behold to blade over hver ranke, og fjern nye skud over et blad. Hold et vindue åbent i tagryggen hele døgnet, så natteduggen begrænses. Dug sætter skub i meldug på agurk og melon. Hold øje med bladlus på auberginer og chili, spindemider på agurk og melon, hvide fluer på tomater. Se bokstekst med hjemmesider om skadedyr og nyttedyr. Fjern de nederste blade på tomaterne, når de første klaser er høstet.I køkkenhaven er der god vækst, medmindre haven har været tørkeramt i juli . Bønner, der elsker varme, er gavmilde lige nu med masser af frugt. Sørg for at vande, så miraklet kan fortsætte længe endnu. Høst bønner hveranden dag, hvis du vil have fine haricots verts. Nyhøstede bønner er en fryd ved middags bordet. Lækre solbær til smoothie I august er det godt at tænke lidt fremad, mens gode projekter til forbedring af haven, stadig er til at få øje på derude. Manglede haven gode buske i foråret, eller savner du at kunne plukke lækre solbær til en smoothie? Planlæg nu, hvor buskene skal placeres og plant dem i oktober. Har du savnet hvide blomster i de mange skønne sommer aftner i haven? Hvide blomster lyser så dejligt op i natten. Tag nogle bambuspinde frem og stik dem i jorden lige der, hvor du gerne vil se blomsterne næste år. Det kan være hvide floks eller skabiose, hvid hortensia, hvid haveklinte, kongeliljer, klematis »Mme le Coultre« eller måske hvide brudeslør. Plant, når vejret bliver mere regnfuldt og køligt engang i august-september. Gødning er der ikke meget brug for i augusthaven. Træer og buske skal ikke vokse yderligere, men blot modne af så de nye skud kan komme helskindet gennem vinteren. Der er dog undtagelser. Syrenerne kvitterer for et tilskud af gødning netop nu, hvor de er i færd med at udvikle næste års blomsterknopper.

82

Giv 25 gram blandingsgødning, ( f. eks. NPK 12-5-14) til hver syren eller læg et godt lag færdig kompost under busken. Kombiner evt. de to metoder ved at sprede først 10 gram gødning og dernæst lægge et lag kompost. Alle sommerblomster og roser i krukker har fortsat brug for gødning og vand, så de kan holde længe ud. Mikrokløver og tørke Har græsplænen mistet den grønne farve i sommervarmen, er det helt sikkert en følge af vandmangel, og plæner vander vi jo ikke, dertil er vandet for dyrebart. Havde plænens græsblanding være beriget med mikrokløver, ville plænen måske fortsat være grøn, da den nye kløvertype er eminent til at klare tørke. Om dette og meget, meget mere kan man læse i hortonom Anders Nyholts nye bog »Græs« om græsplæner. Den kan anbefales til havens græskeepere, et felt med udpræget mandlig dominans. Det er netop nu, der skal planlægges, hvis haven skal have nye græsarealer, eller den gamle plæne skal lægges om. Hvadenten græsplænes skal sås eller rulles ud, er for arbejdet det samme. Jorden skal være absolut fri for flerårig ukrudt som f. eks. mælkebøtte, tidsel, vejbred og ærenpris. Det er ønsketænkning, at et nyt tæppe af rullegræs kan holde ukrudtet stangen. Det sker ikke. Flerårigt ukrudt suser lige igennem den grønne rya straks foråret er på vej. Når jorden således inden anlæg af græsplæne er endevendt for besværligt ukrudt, skal den igen planeres. I gamle dage trampede man hele arealet igennem med de flade skosåler, men Anders Nyholt har en nemmere udvej. Han foreslår at tage en palle, binde et reb i pallen, vende den på hovedet og trække den rundt på plænen, igen og igen. Når arbejdet er færdigt skal en voksen person netop kunne færdes på arealet, uden at sætte fodspor. Nyholt tilføjer, at en havetromle ikke kan bruges, da den kun trykker de øverste cm af jorden sammen. Så plænefrø i september eller rul græsplænen ud. En sået græsplæne opnår fuld styrke efter et års vækst. Den udrullede plæne er klar til brug straks, og det er ikke overraskende den dyreste løsning. GØREMÅL I AUGUST Lav nye pelargonier og fuchsia, der kan overvintre indendøre, ved stiklingeformering. Buksbom og lavendel kan stiklingeformeres. Plant nye jordbærplanter først i august. Sommerhindbær beskæres efter høst og nye skud udtyndes. Så grøngødning efter høst i køkkenhaven. Beskær kirsebær, blomme, fersken og abrikos efter høst. Beskær træer og buske, stam op og tynd ud efter behov. Beskær blåregn så sideskuddene kun har 1-5 knopper. Høst frø af tidligt blomstrende planter som fingerbøl og valmue. Lav kryddereddiker med havens krydderurter. Tjek skadedyr/ nyttedyr i drivhus ( www.nyttedyr.dk og www. bioproduction. dk)

83

Haven i august Berlingske Tidende | 02.08.2009

Den sidste sommermåned er både varm og frugtbar, lige til at nyde. Men der er snegle i paradiset.

Af Tekst og foto: Hortonom Maren Korsgaard August er normalt årets varmeste måned men kun med en decimals forspring til juli . August-normen er 15,7 º C mod juli -normen på 15,6 º C. Klimanormerne er fra 1961-1990, men i de seneste år har juli og august skiftevis haft førstepladsen på et noget varmere niveau. De højeste middeltemperaturer har senest varieret mellem 16,8 º C ( august-07) til 19,8 º C ( juli -08). Også i år er sommeren varm, selv om det ikke altid føles sådan under regnbygerne. Regnen har givet grøde, så de små ukrudtsspirer fra i går er blevet til kæmper, mens man vendte ryggen til. Efter tre ugers ferie kan haven nå urskovslignende tilstande. Grøden gør ekstra godt for august måneds frugter. De svulmer af den varme væde og snart kan man sætte tænderne i årets første æbler, pærer og blommer akkompagneret af blåbær, efterårshindbær og brombær. Frugtsæsonen er meget tidlig i år takket være det tidlige forår. Frugttræerne blomstrede tre uger før normal tid og det resulterer også i en tidligere høst. Har man ikke frugttræer i egen have, vil der i år være vilde mirabeller nok til alle. Mirabeller kan man finde langs veje, skovbryn og i levende hegn. De lyste op i marts-april med skønne hvide blomster og nu bugner de simpelthen af frugt. Mirabellemarmelade er en delikatesse, så pluk et par kilo på vejen! Regnvejr er også sneglevejr. Sæsonen begyndte ellers med en lang og knastør april, og sneglebestanden var helt i bund. Nu har regnen fremmet de få overlevende så meget, at de nærmest vælter frem alle vegne. Våbenhvilen er altså slut, der er dømt sneglekrig igen. Arsenalet af våben bliver hele tiden udvidet. Nu er også plæneklippere blevet et sneglevåben. Det er robotplæneklippere, der måske har den glædelige bivirkning, at der bliver færre dræbersnegle, der hvor de passer plænen. Rolf Andersen fra Husqvarna fortæller, at de har stillet robotplæneklippere til rådighed for 10 haveejere i år. Haveejerne skal løbende registrere omfanget af snegleplagen, og på den måde teste om den formodede virkning på snegleniveauet også holder. Der er endnu ikke nogen resultater fra eksperimentet fortæller Rolf Andersen. Fra firmaet Robocut fortæller Poul Rasmussen, at han i egen have har erfaret, at robotklipperen dæmper snegleplagen. Han programmerer klipperen til altid at starte, der hvor plænen grænser op til en eng. Derfra kryber sneglene nemlig ind, og ekstra hyppig klipning i det område begrænser snegleantallet i resten af haven. Klipperen kan også programmeres til at klippe om natten, hvor sneglene er mest aktive. Robotklipperne er så lydløse, at et natteklip ikke vil genere nogen. Og så skulle man tro, at man vågner op til en massakre af overklippede snegle på plænen, men sådan er det ikke fortæller Poul Rasmussen. »Snegle-resterne må blive ædt af andre dyr i nattens løb, for de er simpelthen væk om morgenen«. En robotplæneklipper koster fra ca. 9.000 kr. til ca. 27.000 kr., så det er et sneglevåben i den dyre ende af skalaen, men så har den jo den behagelige sideeffekt, at den også klipper græsset! Et andet teknologisk våben er at sætte elhegn rundt om haven. Det kan købes eller gøres selv ganske enkelt og billigt ved at lave et fodhegn af brædder rundt om haven. På

84

brættets yderside stiftes to metaltråde med ca. 1 cm ´ s afstand og strøm sættes til. Tre 9-volts-batterier er nok. Sådan har de gjort i Gunnebos have ved Gøteborg og det virker! Fidusen er, at snegle ikke kan hoppe. De bliver simpelthen nødt til at kravle hen over de to metaltråde og bliver dermed selv strømførende. Det tåler de ikke og dør momentant af det elektriske stød. Indenfor hegnet må man selvfølgelig sætte fælder, så haven tømmes for de snegle, der allerede var flyttet ind. boligen@berlingske.dk Fakta: HAVEARBEJDE I AUGUST Svampesygdomme florerer i det fugtige vejr. Hvor det er overkommeligt kan man fjerne angrebne blade, det dæmper smitten. I kartofler fjernes hele toppen, når den begynder at visne af skimmel, så undgår knoldene skimmel. Beskær træer og buske nu, helst i en tør periode. August er et godt tidspunkt til beskæring af store grene, for sårene heler hurtigt. Birk, valnød og andre træer der »bløder«, kan også beskæres nu uden problemer. Sommerblomster og jordbær kan trænge til lidt gødning her i august. Roser i potte skal efter midten af august ikke have mere gødning. Vand herefter kun med rent vand. Planten har brug for at hærde inden vinter, og det gør den bedst uden gødning. Klip buketter i massevis fra stauder, roser og sommerblomster. Jo flere blomster du klipper, des flere danner planten. Mange buske kan formeres med urteagtige stiklinger nu. Klip unge, grønne skud og sæt dem i vand straks. Klip dem i 10 cm. lange stykker. Fjern bladene på den nederste tredjedel og stik dem i en kasse med fugtig jord og grus på overfladen. Vand og dæk med hvid plastik og sæt kassen i halvskygge udenfor. Når de begynder at gro kan plasten fjernes. Sommerfuglebusk, kornel, dronningebusk, forsytia, fuchsia, gedeblad og potentil formeres nemt på denne måde. Lavendel er også nem, men her skal man helst rive stiklingen af busken. Bare jordstykker i køkkenhaven sås til med grøngødning. Indtil midten af august kan man så kløver, det giver ekstra næring til jorden. Sidst på måneden er honningurt og gul sennep bedre. Et sidste hold salat, dild og koriander kan sås i køkkenhaven. Frugt og bær kan høstes i massevis. Gelé er bedst fra frugt, der kun er knapt moden. Da er indholdet af pektin højt og det giver en stiv gelé. Tjek under brændestabler og kompostbunker, der lægger dræbersneglen gerne æg. Læs mere om dræbersnegle på: www.sns.dk www.snegler.bioforsk. no www.snegleforum.dk www.abchave.dk.

85

September

Forårshaven bliver til om efteråret Berlingske Tidende | 19.09.2010

Skal din have fyldes med tulipanfarver er det med at gå i gang nu. Løgene skal i jorden nu.

Af Mette Østergaard, landskabsarkitekt

Tulipaner er forjættende skønne, når de sætter farve på forårshaven.

Har du lyst til at male forårshaven med tulipanfarver, er det bare at gå i gang, løgene skal i jorden nu i september-oktober. I stedet for at sprede farveklatterne over hele haven, kan det give stor effekt at samle de farverige løgblomster på et udvalgt område. Vælg f. eks. en bid af staudebedet eller rosenbedet og læg masser af blomsterløg mellem de øvrige vækster.

Køb blomsterløgene nu, mens udvalget er størst, og sæt farveskalaen sammen ud fra erfaring og foto på løgposerne. Vær opmærksom på løgblomsternes højder og deres blomstringstidspunkt, som også spiller ind på det færdige resultat. Tegn evt. bedet op og mal med farveblyant, hvordan du forventer, at de forskellige farver flyder sammen i bedet. Når løgene er i jorden, kan man de næste mange måneder glæde sig til at se resultatet. Bliver det ikke helt så skønt som tegningen, er det heldigvis nemt at flytte rundt med løgplanterne i bedet, og det er nemt at supplere med nye farver året efter.

De fleste af havens løgblomster strækker sig 20-60 cm op over jorden. Ved at variere blomsterhøjderne kommer der helt af sig selv et endnu mere levende farvespil i bedet.

En af de absolut gode højdespringere blandt løgvækster findes i slægten Fritillaria med den velkendte kejserkrone, Fritillaria imperialis. Kejserkrone ses almindeligvis med orangerøde eller gule blomster, men der findes flere forskellige høje Fritillaria. Andre gode højdespringere findes blandt prydløgene, forskellige Allium-arter. En af de mest kendte er den næsten meterhøje Allium aflatunense, der har en stor, kugleformet blomsterstand fyldt med små, lilla blomster i maj.

Sæt prydløg lidt tilbage i løgbedet, de har ikke så smukke blade som kejserkrone. Prærielilje, Camassia quamash, hører også til i den høje kategori, den bliver 70-80 cm høj.

Den er endnu ikke særlig udbredt i haverne, men fortjener at blive det. Camassia blomstrer sent i foråret og farveskalaen er i de blå toner foruden hvid.

86

HVERT ÅR I januar-marts er vi mange, der holder skarpt øje med de gode bede, hvor årets første vintergækkeblade titter frem. Det er dejligt at have et forårsbed, hvor løgene kommer ekstra hurtigt fra start. Det vil være tilfældet, hvis bedet er placeret mod syd langs en husmur, hvor forholdene vil være perfekte til blomsterløg. Tidlig solvarme i foråret og dejlig tørt og lunt gennem sommeren. Læg et lille udvalg her af de allertidligst blomstrende løgvækster som vintergæk, Galanthus nivalis, vandblå skilla, Scilla mischtschenkoana, erantis, Eranthis hyemalis, tidligtblomstrende krokus, Crocus chrysanthus, vilde tulipaner, Tulipa biflora og iberisk narcis, Narcissus cyclamineus »JackSnipe«. Der er mange muligheder for at udvide sortimentet.

BLOMSTERLØG, DER FORHANDLES netop nu, har den store fordel, at de blot skal lægges i jorden, hvorefter de vil dukke op til foråret, og de vil komme igen hvert eneste forår. Om alt går vel. Mange haveejere har konstateret, at de skønne tulipaner i modsætning til narcisser ikke er så trofaste. Tulipanløg er højt elsket af mosegrise, og tulipanens blomster er guf for rådyrene, mens narcisser får lov at vokse i fred. Selv uden disse fjender holder tulipaner ofte kun i en kortere årrække i haven.

Jeg spurgte engang en hollandsk løgavler, hvorfor tulipanerne ofte forringes, som årene går. Svaret var, at vi haveejere sandsynligvis ikke passer tulipanløgene godt nok! Når tulipanen er afblomstret, skal planterne have både vand og næring de næste mange uger, for at bladene kan samle næring i de nye løg til det følgende års blomsterflor. Og hånden på hjertet, hvor mange husker på tulipanernes ve og vel, når først blomsterne er væk? Tvært om er vi mange, der synes, de store tulipanblade hurtigt skæmmer bedene og måske derfor har lidt for travlt med at få bladene til at forsvinde! Heldigvis er en pose nye tulipanløg i de skønneste farver stadig en overkommelig udgift, og uanset hvor grønne fingrene er, bliver man glad og fuld af forventning, når man på en solrig dag kan lægge forår i mulden.

Længst tv.: Et smukt og velpasset blomsterbed, der løber langs en takshæk. Høje, elegante kejserkroner, Fritillaria raddeana, med gul-grønne, hængende blomster står som overstandere for gule og hvide tulipaner.

De højeste tulipaner er sorten »Juliette«, der er gul med lidt rød flamme. De lidt lavere gule er »Cherida«. Den hvide tulipan er sorten »Hakuun«. Når løgvæksterne afblomstrer, og bladene gulner, overtages bedet af stauder og roser, som allerede er på godt på vej her.

boligen@berlingske.dk

Fakta: SÅDAN DYRKER DU BLOMSTERLØG I KRUKKER

Fyld pottemuld i en stor krukke, med drænhul i bunden.

Spred løgene i hele krukken, gerne i flere niveauer. Små løg øverst, og store løg nederst.

Sørg for, at løgene ikke ligger helt tæt på krukkekanten, der skal være muld mellem løg og krukkeside og over løgene.

87

Sæt krukken udendørs gennem efteråret, så regnen kan vande, men hæv den lidt fra fliserne.

Sæt krukken overdækket i voldsomt vejr.

Fra første frost, eller sidst i november, sættes krukken under tag, men ikke i et opvarmet rum.

Sæt den i udhus, carport, langs overdækket husmur eller lignende.

Pak krukken ind ved vedvarende frost. Brug bobleplast, halm, gamle tæpper ell. lign. Tag indpakningen væk, når vejret er mildt.

I februar-marts, når foråret er i sigte, tages krukken frem og sættes på sin plads.

Beskyt den, hvis vejret bliver barskt igen.

Farvel sommer - Go'dag forår Århus Stiftstidende | 05.09.2010

Forretningerne byder i øjeblikket på et stort udvalgt af blomsterløg. Plant dem i din have, og vær sikker på et skønt, smukt og blomstrende forår

BLOMSTERLØG: Selvom vi stadig kan nyde dejlige sensommerdage, er de mørke dage utvivlsomt på vej mod os.

Nogle glæder sig, mens andre bliver småtriste. En positiv, fremadrettet tanke er at glæde sig til det kommende forår -fyldt med dets farvestrålende blomster og grønne blade.

Det er især let, når man går i gang med at plante blomsterløg.

Det er netop nu, de er fremme i forretningerne, og hvert blomsterløg, der plantes, er en sikker garanti for et smukt, opfriskende og blomstrende forår.

Let at gå til

Det er ingen kunst i at plante blomsterløg -et par timers arbejde og et flot, farverigt forår står for døren.

88

Blomsterløgene er kraftcentre, der med naturens hjælp skaber en spændende og inspirerende blomst. Det er en af de bedste og mest sikre investeringer, vi kan foretage os.

Det er kun at gøre det indledende arbejde, nemlig at plante løgene.

Læg løgene op på plantestedet -helst i grupper på 10-15 stk., gerne med fem-seks centimeters afstand. Grav derefter huller på to-tre gange løgets højde. Kom det i hullet med spidsen opad, og dæk det til.

Så er arbejdet gjort, og naturen klarer resten. Til foråret kan man sidde og glæde sig over, at gevinsten kan tages hjem i form af en langvarig blomsterglæde.

Meget af vælge imellem Der findes utal af forskellige blomsterløg. De varierer i sorter, farver, blomstringstider og -højder. Fælles er, at de skaber en enestående farvesymfoni i haverne.

De fås alle steder, hvor man normalt handler: Supermarkeder, byggemarkeder og havecentre.

Tre måneder i blomst

Det er ingen sag at skabe blomstring i haven fra slutningen af februar til begyndelsen af juni. Normalt vil løgenes blomstringstid stå tydeligt på pakken. De fleste haveejere foretrækker, at der hele tiden sker noget i forårshaven.

Derfor kan man vælge tidlige blomsterløg som for eksempel erantis, vintergækker og scilla. De hilser foråret velkommen, inden sneen måske er helt forsvundet. Så kommer krokus efterfulgt af hyacinter, påskeliljer og naturligvis de populære tulipaner. Sidst, men ikke mindst kommer de store flotte allium, der med store violette hoveder bliver op til en meter høje.

Brug de tomme krukker

Når sommerblomsterne er færdige, står der ofte mange tomme krukker. Plant løg i dem, og stil dem mørkt og køligt i vinterperioden, mens løgene udvikler sig. Læg bare løgene i flere lag med jord imellem.

Spirerne skal nok finde deres vej op. Sørg for at gennemvande krukkerne, så skal løgene nok komme op.

Når foråret så endelig kommer, kan man flytte rundt på de blomstrende krukker, så man rigtig kan nyde synet af dem.

89

Oktober

HAVEN I OKTOBER Århus Stiftstidende | 09.10.2010

Oktober kan blive en skøn havemåned. Der er masser at spise og høste, smukke farver og så er det plantetid

Af Tekst og foto: Mette Østergaard boligen@berlingske.dk Det er tid at høste hasselnødder. Eller måske er det allerede for sent. Nødder skal høstes, når de er modne og slipper stilken let, men før egernet snupper dem alle! Jeg måtte forleden stoppe for et egern, der kom løbende midt på vejen med en hel klase nødder i flaben. Hasselnødderne var med smukke, lange haser og de var uden tvivl snuppet fra mit hasseltræ! Egernet har dog retten på sin side. Den er lovmæssigt totalfredet og sikrer sig blot rigeligt med vinterfoder. Nødder er sund mad, med et godt indhold af umættede fedtsyrer, proteiner, vitaminer, mineraler og fibre. Nøddebuske står plantet i mange hegn, langs skove, marker og offentlige arealer, hvor der frit kan høstes, men det er oplagt også at plante hasler i haven. Hasler giver flest nødder, hvor de står i læ. Buskene kan placeres som afgrænsning ved børnenes legeplads, ved tørresnoren, omkring komposten, eller de kan plantes som fritstående træer. Hasseltræer er hasler på stamme. De er ikke almindeligvis i handelen, men kan købes hos en fynsk producent, hortonom Lars Westergaard. Han har gennem flere år arbejdet med videreudvikling og fornyelse af de gængse nøddesorter, og netop podning af hasselsorter på stamme er spændende nytænkning fra hans planteskole. Haslen bliver på den måde langt mere anvendelig i havesammenhæng, og kan fungere som både pryd og nytte. Valnødder er ligeledes delikate, sunde nødder. De hænger netop nu som blommestore, grønlige frugter på træerne. Valnødder har ikke haser som hasselnødder, men er omringet af en tyk skal. Hos nogle valnøddesorter sprækker skallen, og nødden triller til jorden, mens andre valnødder vil falde til jorden med dele af den grønne skal omkring sig. Ved høst skal resterne af skallen fjernes. Brug et par engangshandsker, da den indeholder tannin, der giver en meget holdbar, brun afsmitning. Valnødderne lægges til tørre et par dage ved 20-25 grader. Læg dem gerne på lidt gulvvarme. Både hasselnødder og valnødder gemmes i netposer og hænges op et tørt og køligt sted. Jeg har i flere år haft succes med at opbevare nødderne i en karnap ved huset, hvor der er tag over men ellers åbent til det fri.

90

Nattefrosten Oktoberhavens gøremål er et kapløb med vejrliget. Hvad skal klares inden den første nattefrost, og hvad kan/ skal vente til efter første nattefrost. Brug tiden netop nu og pluk alle de buketter, du orker. Stolte kavalerer, mamelukærmer, løvefod, solhat, latyrus, dusksalvie, scabiose, roser, tagetes, asters, frøkenhat, efterårskrysantemum og ikke at forglemme georginer blomstrer alle om kap med tiden. Høst grønsager. Salat, rødbede, knoldfennikel, de sidste bønner, dild, persille, bladbede, drueagurk, squash og de store, skønne græskar skal indenfor i varmen. Høst æble-og pærekvæder. Tag straks et par frugter med til frugtskålen i stuen, hvor en skøn kvædeduft vil brede sig. Glem ikke efterårshindbærrene, som bliver ved frem til nattefrosten indtræffer. Husk også at sætte sommerkrukker med fuchsia, knoldbegonie, perlargonie, margerit, ildkorne, bougainvillea indenfor, hvis du gerne vil se dem blomstre igen til næste år. Når første nattefrost er varslet, er det tid at lægge visne blade ind omkring porre, gulerod, persillerod, pastinak og knoldselleri. Kun pastinak og vinterporrer tåler hård frost, men de øvrige kan med god dækning ofte klare sig frem til jul. Det gælder blot om at få dem spist inden da! Georginerne graves op, når frosten stopper blom-. HAVEARBEJDE I OKTOBER Høst sveskeblommer, efterårshindbær, de sidste hyld og brombær. Læg de sidste blomsterløg i havens bede eller i krukke. Vinteræbler høstes før efterårsstormene tager fat. Opbevar dem udendørs og overdækket op mod en nordvendt mur frem til den virkelige vinter. Plant løvfældende buske, træer, roser og først på måneden også stauder. Riv græsplænen for visne blade og smid bladene ind i bedene, under buske eller mellem grønsager. Så grøngødning f. eks. gul sennep på bare pletter i køkkenhaven. Tag et billede af hver enkelt georginesort nu og sæt det på kassen med de opgravede knolde. Så bliver det nemmere næste forår at plante farveklatten det helt rigtige sted. Høst de sidste tomater, agurker, auberginer, chili, vindruer og andet drivhusguf og fjern visne blade og planter fra drivhuset.

91

November

HAVEN i november Berlingske Tidende | 31.10.2010

November er en aktiv havemåned. Jorden forbedres i bede og drivhus, græsplæner skal tjekkes inden vinter, og velkomstkrukken kan igen få nyt liv.

Af Mette Østergaard, landskabsarkitekt I november kan man glæde sig over alle de skønne blade, der drysser til jorden. Det giver varme og glæde at feje

blade foran husets indgangsparti. Eller snup løvriven og tag en løbetur over græsplænen. Der kan samles masser af farverige blade i november, og bladene er værdifulde som jordforbedring. Læg et lag ind mellem stauder, roser, buske, træer, krydderurter og på den bare jord i køkkenhaven. Tag hakken og bland lidt jord op mellem bladene, så flyver de ikke væk, og de vil langsomt blive omdannet til lækker muld. Når foråret kommer, er den jord, der blev dækket med blade, en fornøjelse at arbejde med. Den er smuldrenede og med god næring til den kommende plantevækst. Løvfaldet kan også ende som en fantastisk bladkompost. Det gælder blot om at lægge bladene i en bunke eller i en kompostkasse et sted i haven med læ og skygge. Saml en høj bunke gerne 80-100 cm høj og dæk den med fiberdug. Bunken stikkes om forår og sensommer, dvs at man med en greb laver en ny bunke lige ved siden af den gamle således at den gamle bunkes top bliver bunden i den nye bunke. Omstikningen giver luft til bladene så formuldningen går hurtigere. Vent to til fire år, og du har en dejlige bladmuld, perfekt som krukkejord. Velkomstkrukken ved døren med sommerblomsterne har tabt pusten, og måske er der allerede plantet efterårsblomster som f. eks. prydkål, hebe, asters og alpeviol. Er krukken passende stor, som f. eks. de populære halve vintønder, der er 60-65 bredde og en halv meter i højden, vil det være fint at plante et lille grantræ, enebær, cypres eller kristtorn i krukken og hænge en lyskæde omkring. Står krukken et solrigt sted, er det oplagt at bruge en lyskæde, der kører på solceller. Det lille projekt kan udvikles yderligere på følgende måde: Plant det stedsegrønne træ ude ved krukkekanten, altså ikke midt i krukken. Der bliver så masser af friplads foran træet, og her lægges tulipanløg. Køb tidligtblomstrende sorter, der ikke bliver højere end 40 cm. Yderst mod kanten lægges krokus eller balkananemoner.

92

De små knolde dækkes med 4-5 cm pottejord og tulipanløg med ca. 10 cm. Dæk hele overfladen med lærkekogler, kakaoflis, fyrrebark eller lignende, det ser godt ud. Hæv krukkebunden én cm fra underlaget, så overskydende vand har let ved at sive ud. Står den store krukke under udhæng, skal der sørges for vanding, så jorden holdes let fugtig. Står krukken under åben himmel, skal der holdes øje med, at krukken ikke drukner i vand. I meget hård frost er det klogt at isolere krukkens sider med gamle tæpper, bobleplast eller lignende. Når foråret nærmer sig i marts, flyttes det stedsegrønne træ fra krukken og plantes i haven. På den ledige plads i krukken, plantes nu påskeliljer. I marts-april kan de købes i store potter og bakker, næsten blomsterklar fra gartnerierne. Med et snuptag bliver krukken til et dejligt forårsbed med påskeliljer i knop, krokus og balkananemone i blomst og tulipaner på vej som det farverige slutspil, før sommeren tager over. MANGE GRÆSPLÆNER VAR fyldt med sneskimmel i foråret. Årsagen var først og fremmest, at den forgangne vinter var fuld af sne, der dækkede græsplænerne i lang tid og gav gode betingelser for skimmelen. Særlig gode var betingelserne, hvor græsplænerne inden vinteren havde en lang pels. Sørg for at græsplænen går vinteren i møde som et kortklippet græstæppe, den perfekte græshøjde er 4 cm. TOMATSÆSONEN ER SLUT både i drivhus og udenfor ved de lune husmure. Tomatjorden skal forbedres til næste sæson, medmindre der dyrkes i plantesække, som hvert år fornyes. Mange af os foretrækker dog at dyrke tomaterne direkte i drivhusjorden, fordi det giver den bedste smag. Det betyder, at jorden skal skiftes ud hvert andet-tredje år, da der opstår jordtræthed, og det gover dårlige vækstbetingelser. Det er et stort arbejde, og da vi sidste år stod overfor opgaven, besluttede jeg mig at afprøve en anden metode. Jeg har hørt om flere haveejere, der hvert år dyrker tomaterne præcis på samme plet ved en varm husmur med godt resultat. De bruger et særligt trick, nemlig at kompostere de visne tomatplanter på stedet. Planterne skæres i stykker og vendes ned i jorden, hvor de netop har groet. Tomatplanterne dyrkes således i deres egen kompostjord. Da jeg sidste år læste, at en professionel, økologisk tomatavler brugte samme metode i de store drivhuse, var jeg klar til at afprøve den. Jeg klippede tomatplanterne i håndstore bidder og gravede simpelthen drivhusjorden igennem, så stængler, bladstykker og rådne tomater blev vendt ned i jorden. Drivhusjorden blev gennemvandet, og på et tidspunkt sidste vinter skovlede jeg en masse sne derind, der stille og roligt blev til vand. Da det blev plantetid sidst i april , var det gamle plantemateriale omsat til muld. Jeg kan melde, at tomatsæsonen denne sommer har været ualmindelig god. Jeg er derfor nu igen i sving med ørnenæbbet og klipper tomatplanterne i passende stykker. Tænk, hvis det går lige så godt næste år, og vi helt kan spare sliddet med at skifte jord i drivhuset. Husk at slutte drivhussæsonen med brun sæbe, vand og en grundig børste, på begge sider af glasset. boligen@berlingske.dk Fakta: MÅNEDENS HUSKESEDDEL Sæt hvidløg i haven, det kan nås endnu, sæt dem i 8-10 cm's dybde. Plant hække, løvtræer og buske, så længe jorden ikke er frosset. Fjern langt græs, barkflis og lignende omkring unge træstammer, så musene ikke kan gemme sig her og frit gnave af træernes bark. Rengør græsslåmaskinen og få den slebet inden foråret.

93

Rengør værktøj før vinter, og smør dele, der kan ruste, med olie. Tør æbleringe og pæreringe på en snor under loftet, det bliver sundt slik.

Haven i november Berlingske Tidende | 01.11.2009

Den lave sol sætter brand i det sidste gyldne løv, og græstoppe glimter i lyset. Novemberhaver kan være en gylden oplevelse, og der kan stadig plantes masser af nyt.

Af Tekst og foto: Maren Korsgaard, hortonom Endelig november. En måned med tilladelse til at dase og drive og gå på havebesøg i alverdens havebøger indendøre i den gode lænestol. Og dog. Faktisk er november ofte en fantastisk god havemåned, hvor man kan knokle løs i haven uden risiko for hverken solstik eller myggestik. Jorden er som regel passende fugtig til at grave i, så der kan laves terrasser, stier og alskens anlæg, og planter kan flyttes rundt uden problemer. Er der en staude, der ikke lige passer i bedets farveskala, eller en busk, der står forkert, så er det lige nu, man nemt kan flytte dem. November er også en perfekt måned til plantning af barrodsplanter, det er både de billigste og de bedste planter, som man kan få. Med andre ord, det er bare at tage arbejdstøjet på og fange det lave sollys og den friske luft ude i haven. Vil man øge komforten, kan det varmt anbefales at investere i et par neoprehn arbejdshandsker. De er at finde på hylden i byggemarkeder. Handsken holder hænder og fingre varme, selv når de bliver våde, og det er rart, når man arbejder i jorden på denne tid. Datoen den 11/ 11 var skæbnesvanger for Den hellige Martin i sin tid og siden hen for masser af ænder, der endte som mortensand. Men den 11/ 11 er også berømt som det tidspunkt, hvor det er godt at plante bøgehække. Barrodsplanterne har netop da modnet af og gået i hvile og kan nemt transporteres og plantes om uden at tørre for meget ud undervejs. Jorden er endnu lidt varm i begyndelsen af november, så rødderne vil hurtigt få fat og gro. Husk at sprede rødderne godt ud i plantehullet, så de har retning nedad og udad, det giver en hurtig forankring af planten. Det er absolut forbudt bare at grave en rende, samle rødderne i et bundt, der »stoppes« ned i renden. Resultatet af den dovenskab er en meget langsom, dårlig vækst og væltede planter. Nej, man skal grave så stort et hul, at rodnettet kan spredes ud til alle sider i hullet. Fordelen ved barrodsplanter er jo netop, at de ikke er »pottebundne«, men har frie rødder, der hurtigt kan forankre planten og finde vand og næring i et stort jordvolumen. ER DER LIDT trist i din have lige nu, er et besøg i planteskolen netop nu en god idé. Det er nemmere at spotte planterne med de gode efterårsfarver nu og finde favoritfarven i den store skala af rødt og gyldent. Græsser har også en hovedrolle i novemberhaven, f. eks. elefantgræs. De

94

fine duske fanger det lave lys og står som vajende fakler i haven. Mange stauder og roser får flotte høstfarver, hosta får ofte en smuk rent gul farve og skærmstenbræk flammer op i rødt og gult. November er også perfekt til plantning af »voksne« træer. Altså store træer, der sælges med en forholdsvis stor rodklump. De koster lidt mere end små træer, men forbavsende lidt i forhold til de mange år, man faktisk indhenter ved at købe et træ på fire meter og med en omkreds på 10-12 cm fremfor en pind på kun en meter. Det store træ er nemmere at holde velforsynet med vand næste år, hvis det plantes nu i november. Nu er man sikker på en god etablering af rødderne. Træer skal bindes til en god støttepæl i de første år. Opbindingsmaterialet skal være stærkt og blødt, f. eks. af gummi, og det må ikke bindes stramt til stammen, træer kan nemt blive kvalt. Den 11/ 11 er nemt at huske, og blandt gartnere huskes datoen især i udgaven »ælte i ælte«, for november måned kan blive våd. 79 mm nedbør er hvad normen for november foreskriver, og det er årets vådeste måned. Varmt bliver det heller ikke, med kun 4,7 graders varme og 54 timers sol i vente må man gribe chancen, når der kommer lav sol over haven. Og glæd dig! Mens vi pakker os mere og mere ind, klæder haven sig mere og mere af. Sidst på måneden står vi der med overfrakken på og kan nyde de skønneste nøgne træer. boligen@berlingske.dk Fakta: HER KAN DU KØBE BARRODSPLANTER De allerfleste planteskoler har et vist udvalg af barrodsplanter, ellers kan de altid bestilles. Ofte sælges hækplanter i bundter af 25, mens roser sælges enkeltvis. www.roses.dk Rosenplanteskolen i Løve har et stort udvalg af roser i barrodskvalitet. Også netsalg. www.skovplanter.dk Årestrup planteskole med et stort udvalg af planter til hæk og hegn. Netsalg. www.plant-haek.dk Netsalg af stort udvalg af hækplanter. Fakta: VOKSNE TRÆER Mange planteskoler har et lille udvalg af store træer. Joel Klerks planteskole i Skævinge er specialist i store træer, der er salg til private efter aftale, se www.klerk.dk. Fakta: HAVEARBEJDE I NOVEMBER Tag georgineknoldene op, når vejrudsigten lover flere dages frost. Knoldene graves op, rystes fri for jord, tørres og opbevares frostfrit, men køligt hele vinteren. En kartoffelkælder er perfekt, men et isoleret udhus eller koldt loft kan også bruges. Men pas på, knoldene dør ved den mindste lille frostgrad. En lettere, men mere risikabel model for overvintring er at satse på en mild vinter. Beskyt knoldene ved at dynge en bunke blade, kompost eller andet isolerende over de visne toppe i haven. Hvis georginerne står et veldrænet sted, kan de klare en mild vinter blot med denne dyne. Dynen fjernes igen midt i april, og georginerne er måske klar til en ny sæson. Grå evighedsblomst og chokoladeblomst kan overvintre indendørs i et sydvindue. Tag stiklinger og plant dem i en mindre potte. Bliver vinteren meget mild, kan man være heldig, at planterne overlever udendørs på et beskyttet sted, f. eks. i drivhuset. Bobleplast er en god ekstra beskyttelse. I drivhuset skal man huske at vande potten.

95

Løvfaldet er så smukt, nyd det! Når alle bladene er faldet, kan løvet rives sammen og lægges mellem buske og i kompostbunken. Stauder, roser og rodfrugter i køkkenhaven vil gerne have en vinterdyne af løv, men vent med denne dyne til vejret bliver rigtig koldt. Plant dine drømme nu! Alt kan plantes så længe jorden ikke er frossen. Juleroser i krukker ser godt ud hele vinteren. De tåler frosten godt. Krukker med stauder, buske og træer skal hæves på fødder, så vandet nemt dræner af, ellers kan frosten sprænge krukken. En vintermåtte rundt om krukken er nødvendig i perioder med hård frost, ellers fryser rødderne. Forårsløg kan endnu lægges. Der er altid plads til lidt erantis og vintergækker under buskene eller en række tulipaner i drivhuset. Drivhuset har godt af en hovedrengøring. Skrub med vand og sæbe, en højtryksrenser er også god til jobbet. Det rene hus er fint til overvintring af lidt persille og purløg fra køkkenhaven og til krukker med sarte vækster. Tjek frugtkasserne. Rådne æbler skal pilles ud for ikke at fordærve resten. Fuglene er ikke så kræsne, de hakker gerne i kasserede æbler. Hvidløg kan lægges i begyndelsen af november. Læg hvert fed i 6-7 cm's dybde og med 10 cm's afstand i rækken. Så kan du høste de flotteste hvidløg til næste år i juli . Tag vandfiltre, pumper, regnmålere osv ind nu for at undgå frostsprængninger. Fakta: JULEN SIG NÆRMER Sig nærmer tiden for julemarkeder i det ganske land, november er spækket med dem, se www.markedskalenderen.dk Nogle få julemarkeder har tilknytning til have, bl. a. »byens smukkeste julemarked« i Det kgl. danske Haveselskabs have på Frederiksberg Runddel 21.-22. november kl. 11- 17. Juledekorationer er emnet for utallige aktiviteter i Haveselskabet i november. Se mere på www.haven.dk

96

December

Haven i december JydskeVestkysten | 05.12.2010

HAVEEKSPERTEN HAVEARBEJDE: I denne julemåned er der ikke meget at lave i haven. Men man kan med fordel forebygge skader på buske og småtræer, ligesom vinen skal beskæres, inden året er omme. GENNEMSNITSTEMPERATUR 1,6 GRADER. FROSTDAGE 16. NEDBØR 58 MM. SOLSKINSTIMER 25.

Af Lars Lund l@rslund.dk Efter kraftig snefald ved jeg stort set ikke, hvor min have er, så med indgangen til december bliver det et stille haveliv. Jeg glæder mig over, at jeg langt fra fik plukket alle de sent modnede æbler. I toppen af mine frugttræer sidder der stadig mange, og dem er fuglene rigtig glade for. Der ligger masser af sne på tage, buske og træer, og det går ud over mange grene, der ganske enkelt knækker. Den tunge sne bliver til is og virker som overisning, der selv kan få et større skib til at gå ned. Prøv allerede nu at ryste sneen af træer og buske, eller så snart tøvejret alligevel sætter ind. Vil du forebygge skader, kan du binde hønsetråd om busken eller små træer. Det fordeler vægten af sneen. Lidt sol kan godt gøre skade I hård frost med skarp sol kan planter som rododendron let tage skade, fordampningen fra bladene øges, og når jorden er frosthård, kan rødderne ikke suge vand til at erstatte det tabte, og så går det galt. Bladene svides og i værste fald dør de. Dæk dem derfor med lidt gran. Selv om roserne mange steder stadig står i blomst, så husk også at dække roserne ved foden. Brug halm eller blade eller uomsat kompost, for det luner. Kompost er også meget gavnligt over tulipanløgene, der er de sarteste løg, når det gælder hård frost. Vand til knold og fugl Du fik vel dine knolde af begonia og dahlia op. De kan ikke tåle frost. De opbevares køligt i en kasse med lidt spagnum. Tjek dem i løbet af december . Bliver de alt for indskrumpne, så læg dem i vand, indtil de svulmer op og herefter tilbage igen. Husk at holde øje med havedammen.

97

Med langtidsfrost er der is på, så lav et hul i isen med en varm gryde eller kop, så isen smelter, og sug så lidt vand ud. Det giver en isolerende luftlomme, så vandet ikke bundfryser. En flamingokasse, der lægges i dammen med en sten på, så kassen ikke flyver væk, kan skabe en isfri lomme, så de giftige gasarter fra dammens bund kan slippe væk. Helt ned til ti grader har den en god effekt. Også en knippe halm har sin virkning. De hule halmstrå skal stå lodret, så der kan trække luft ned i dammen, og så gammel luft kan slippe ud. Fuglene vil også sætte pris på at blive husket med lidt brød, frø og fedt. Det giver masser af fuglesang og fugleyngel i haven til foråret. Husk også vand til fuglene, for de tørster voldsomt i frostperioder. Så vand er lige så vigtigt for dem som foder. Tyvstart foråret Når december er forbi, kommer der et par hårde måneder, men så går det den anden vej. Kan du ikke vente, til det bliver forår, så kan kogende vand på hestekastanjerne få knopperne til at springe ud. Skær et par grene af nu og overhæld knopperne med kogende vand, så vågner de af dvalen. Sæt dem i en vase, så er de klar til at springe ud ved juleaftens tid. Grene fra blomstrende buske og frugttræer kan efter en frostperiode langsomt tilvænnes varme og drives til meget tidlig udspring. Hold knopperne fugtig med en sprayflaske. December er juledekorationernes tid. Og det er meget heldigt, for så er der da lidt at lave i haven. Nu kan man beskære de stedsegrønne kristtorn, buksbom og laurbærkirsebær, så skal du bruge nogle grene, så skær blot, men sørg for at planterne beholder nogle kraftige hovedgrene. Klip vinen Vinen skal klippes tilbage sidst på måneden, så den samlede tilvækst kun er omkring 60 centimeter. Sideskud beskæres indtil to knopper fra hovedstammen, og det skal gøres inden udgangen af december . Efter den tid begynder saften at trække op i stammen, og så forbløder vinen let ved en beskæring.

98

Haven i december Berlingske Tidende | 05.12.2010

Nyd havens eventyrlige, hvide skønhed, og aflæs hvor der mangler læ. Pas på krukkerne, og tænk på fuglene.

Af Tekst og foto: Mette Østergaard, landskabsarkitekt Sikke en start på december måned, med sne og kulde som var det midvinter. Udendørstermometret stod på dagsfrost, minus otte grader den sidste dag i november. Hvilken uorden! Heldigvis ligger der en tyk, isolerende snedyne over hele herligheden. Snedækket kan betyde overlevelse for ikke fuldt hårdføre planter som f. eks. lavendel, timian, rosmarin og visse roser, der uden vinterdække ofte bukker under for hård barfrost. Snedækket gør det også muligt at høste, hvad der måtte være af pastinak, jordskokker og vinterporrer i køkkenhaven. Vinteren kom pludseligt, og jorden var på ingen måde frossen, da det første snedække lagde sig som en rockwoolmåtte over det hele. Ekstra godt er det selvfølgeligt, hvis man inden snedækket nåede at dække mellem grøntsagerne med et tykt lag visne blade. En af køkkenhavens allerbedste og nemmeste grønsager på denne årstid er grønkålen. Den kan høstes uanset vejret. I øjeblikket skal den blot rystes fri for sne, så dukker den dybt grønne kål frem, supersund og klar til brug. Den rå kål kan hakkes og drysses på en rugbrødsmad eller blandes i salatskålen sammen med andre grøntsager. Som kogt er den populær fra Skagen til Gedser i diverse varianter af grønlangkål. Vi er nok mange, som blev taget på sengen med hensyn til de opgaver, der burde være klaret i november, før vinterens ankomst. November måned var overraskende kortvarig i år. Vi havde planlagt plantning af nogle meter bøgehæk, der mangler ved et hjørne. Bøgeplanter, der tages op i planteskolen i november og straks plantes i haven, har de allerbedste betingelser for god vækst, men vi kom for sent fra start og må vente en omgang, til jorden igen er klar, forhåbentlig i marts måned. DET HAR SIN charme, at alt presserende havearbejde er aflyst. Og dog er der altid et eller andet at tænke på. Hvad med krukkerne ude på terrassen, ved hoveddøren og på altanen? Kan krukker og krukkeplanterne mon klare sig? Det afhænger af mange faktorer. Kun frostsikre krukker kan klare sig derude, og selv for dem er der visse forholdsregler at tage. Når krukkejorden fryser, udvider den sig, og det skal der være plads til, ellers sprænges krukken, uanset om den er frostsikker eller ej. De bedste krukker i den sammenhæng er de traditionelle krukker, der er brede for oven og smalle forneden. Krukker, der snævrer ind foroven, vil nem kunne frostsprænges. Hvad krukkeplanterne angår, er det vigtigt at have særlig fokus på jorden. Står krukken uden nogen beskyttelse, gennemfryses krukkejord og rødder hurtigt. Planterne - især de stedsegrønne - har brug for at kunne optage vand, også selv om det er vinter, da der hele tiden sker en vis fordampning fra blade og knopper. Er jord og rødder dybfrosne, vil planterne simpelhen visne. Sneen kan også her være redningsplanken, og der er indtil videre nok af den. Mange krukker har fået en flot snekalot på krukketoppen, men det kniber ofte rundt om krukken. Når sneen fyger, er der ekstra fart på omkring krukken, så der bliver et sneslip, en mægtig kuldebro, på krukken ene side. Løsningen ligger lige for, vælt sne ned omkring hele krukken. Gem

99

den i sne og sæt nogle grenkviste rundt om krukken, så dens placering er kendt. Kvistene vil i næste snestorm indfange nye driver, og det luner alt sammen. HUSK AT BANKE den skønne sne af stedsegrønne træer og buske, som kan tænkes at knække sammen under vægten. Fej sneen ned fra glastaget på drivhus og udestue. Brug havens stedsegrønne til julens dekorationer og kranse. Fik du reddet lidt mos fra græsplænen, før den forsvandt, er mos altid smukt sammen med kogler, hyben og bær. Vokser der mistelten i havens træer, er det nu i julemåneden, en misteltenkvist virkelig kan blive til glæde indendøre. Hæng den øverst i dørkarmen og se hvad der sker! Solsikkekerner står igen på indkøbsedlen. Kernerne er populære på fuglefoderbrættet. Vi har dog stadig en del naturlig fuglemad hængende på træer og buske. Rækken af sargentsæbler, Malus sargentii, står med massevis af små, røde bæræbler. Det er overraskende, da sargentsæble er et absolut favoritbær blandt småfuglene. På misplerne hænger massevis af frugt, og solsortene har forsøgt at stikke til frugten, men ved otte graders frost er mispelfrugten jo hård som en kanonkugle. boligen@berlingske.dk Fakta: JULEGAVETIP TIL HAVEFOLK Spade med et smalt blad, god i staudebedet. Havesaks til vinterbeskæring, eller slibesten og olie til den gamle. En handy sav, hvor savbladet kan foldes ind i håndtaget. En podekniv. En smuk vandkande, en god lup eller måske en kikkert. Gode havehandsker. Inspirerende bøger om haver.