Velkommen til Handelsgymnasiet (HHX) · dig på de forventninger og krav, vi har til dig. Det er forventninger og krav, som bliver højere og hø-jere for hvert år, og du skal være

Introduktion til ”At blive gymnasieelev” HHX 2019-2020

1

Velkommen til Handelsgymnasiet (HHX)

Med denne introduktion ”At blive gymnasieelev”

byder vi dig velkommen til skoleåret 2019-2020 og

velkommen til din 3-årige gymnasiale uddannelse.

Dit valg af en studentereksamen med en stærk

faglig profil viser, at du er målrettet. Som HHX-

elev får du en moderne studentereksamen med

vægt på erhvervsliv, økonomi, samfund, innova-

tion, informationssøgning og meget mere. Samti-

dig får du også en bred kulturel og alment dan-

nende uddannelse med vægt på sprog, litteratur,

historie, medier mv. Du tager en studentereksa-

men, der giver adgang til rigtig mange videregå-

ende uddannelser på Universitet, Erhvervsakade-

mierne og andre højere læreanstalter.

Den overordnede rolle for handelsgymnasiet er at

gøre dig studieparat, hvilket vil sige, at du ud over

det faglige også vil lære selv at tilegne dig viden. I

løbet af de tre år på HHX vil du således få mulig-

hed for at tilegne dig et bredt spekter af faglige og

sociale færdigheder i forskellige sammenhænge –

alene og i samarbejde med andre. Alt sammen

bliver det til kompetencer, som du vil få brug for i

et videre uddannelsesforløb og i erhvervslivet.

Fra skolens side bestræber vi os hele tiden på at

give dig de bedste rammer for et godt studiemiljø,

både fagligt og socialt.

Vi har forventninger til dig og din indsats. Vi håber,

at du vil deltage aktivt i det sociale liv på HHX og

måske også i elevrådsarbejdet eller skolemiljøtea-

met. Det er via dialog og diskussioner mellem ele-

ver, elevrådet, lærerne og ledelsen, at vi får skabt

et godt studiemiljø, et godt arbejdsmiljø for alle og

et handelsgymnasium, som hele tiden udvikler sig.

For at hjælpe dig til en god start på HHX og til et

godt gymnasieforløb vil vi opfordre dig og dine

forældre til at læse ”At blive gymnasieelev”. Ne-

denfor har vi sammenfattet nogle gode råd, som

bliver vigtige for dig:

Gode råd

Vær nysgerrig: hav lyst til at lære nyt

Vær ambitiøs: ønsk at klare dig bedst muligt i forhold til dine evner

Vær socialt ansvarlig: bidrag til, at alle trives godt i klassen og i arbejdsgrupperne

Vær studieaktiv: deltag aktivt i undervisning, mød til tiden og overhold diverse deadlines

Vær opsøgende: brug lærerne og andre medarbejdere på skolen - sig til, hvis du har brug for

hjælp og sig til i god tid

Vi glæder os til at lære dig at kende og til at byde dig velkommen på HHX.

Vel mødt til tre gode år i gymnasiet.

Hanne Jordansen Bjerregaard

Rektor


2

”At blive gymnasieelev”

Dit første år som elev på HHX, er på mange måder en ny begyndelse. Du vil møde nye kammerater,

nye lærere, nye omgivelser og dermed en hverdag, som er noget anderledes end den, du kender fra

folkeskolen.

Med denne introduktion ønsker vi at forberede dig på tre spændende år. Vi vil også gerne forberede

dig på de forventninger og krav, vi har til dig. Det er forventninger og krav, som bliver højere og hø-

jere for hvert år, og du skal være bevidst om, at du her i gymnasiet ikke kan få en eksamen, men at

du kan tage en eksamen. Det betyder, at det i høj grad er dit ansvar at få hverdagen på HHX til at

fungere. Fra skolens side vil vi gøre alt for at støtte op om dig og din uddannelse og således give dig

de allerbedste rammer for et godt studiemiljø.

Et helt centralt formål for gymnasiet er, som der står i gymnasiebekendtgørelsen at gøre dig studie-

forberedt og almendannet. Et væsentligt aspekt af almendannelsen har at gøre med den enkelte,

altså dit forhold til omverdenen. Her skal gymnasiet være med til at lære dig at handle indsigtsfuldt i

forhold til din omverden.

Det handler altså grundlæggende om at have et forhold til sin omverden, der er den stik modsatte af

den her:

Dit liv på HHX vil ikke kun komme til at handle om dig, idet du som en del af en klasse vil blive en del

af en helhed som alle, også du, har ansvar for. Du skal sammen med dine klassekammerater og dine

lærere være med til at skabe et arbejdsfællesskab i klassen, der virker, ikke kun i starten af året, men

også en grå morgen i november på 3. år.

Derfor vil vi gerne, at du som elev på HHX er en ansvarlig ”medarbejder”, der møder til tiden, afleve-

rer skriftligt arbejde til tiden og i det hele taget indgår konstruktivt i fællesskabet. Det er elevernes og

lærernes kreativitet og engagement, der skal bære undervisningen, og det er i høj grad dit eget ar-

bejde i skolen, du lærer af. Derfor er det alfa og omega, at du selv gør en indsats, er åben overfor ny

viden, samarbejder med andre samt sætter dig ind i og vænner dig til at bruge nogle gode studietek-

niske værktøjer.

Med andre ord undervisning og læring kræver aktive medspillere.


3

”At blive gymnasieelev” handler om nogle bestemte kvalifikationer, som er en forudsætning for at

klare sig godt i gymnasiet. Nedenfor ser du en oversigt over disse kvalifikationer, og de følgende si-

der er en beskrivelse af, hvordan du opnår disse kvalifikationer.

Kvalifikationer

Du skal lære:

• at give den ”en skalle”: side 4

o Du skal arbejde med at koncentrere dig om et stof længe nok til, at du får en konkret vi-

den eller indsigt: (altså: det at slå opgivende ud med armene og sige: ”Det her er simpelt

hen umuligt”, kan ikke bruges her)

• at kunne bore: side 5

o Du skal lære at tænke over det stof, du læser, så du bliver god til at stille spørgsmål.

• at kunne abstrahere og konkretisere: side 6

o Du skal lære at skelne mellem abstraktionsniveauer og kunne bevæge dig fra det kon-

krete til det generelle og omvendt, altså fx at kunne give konkrete eksempler på abstrakte

begreber og bruge abstrakte begreber til at løse konkrete opgaver.

• at arbejde på forskellige niveauer: side 8

o Niveaupapir.

• HHX: ”Håndfæstning”: side 11


4

At give den ”en skalle”

Visse dele af læreprocessen kan kun gennemføres af dig selv, så det er vigtigt, at du er åben over for

at lære nyt.

Når lærerne sætter dig og dine kammerater i gang med en opgave eller I får lektier for, sikrer læ-

rerne naturligvis, at I har forstået, hvad der forventes af jer, og hvad opgaven præcis går ud på. Når I

så sidder derhjemme, kan I måske alligevel ikke altid finde ud af det hele fra starten, fordi I har for-

skellige forudsætninger. Men det er vigtigt, at du prøver - kast dig ud i det og vær ikke opgivende.

Det er nemlig således, at kun den, der laver noget, lærer noget.

For at lærerne kan hjælpe, er det vigtigt, at du selv har gjort en indsats hjemmefra. Det betyder, at du

har arbejdet koncentreret med stoffet så længe, at du er i stand til at forklare nogenlunde, hvad du

har gjort, og hvor du er gået i stå. Og det er vigtigt at slå fast: Du må aldrig være bange for at spørge

”dumt”, bare spørgsmålet viser, at du selv virkelig har forsøgt.

Eksempelvis kan alle lære matematik og grammatik, men det kræver naturligvis en indsats. Her et par

eksempler på situationer, hvor lærerne ikke står på spring for at hjælpe:

o Hvis man kommer og siger: ”Orv, det har jeg glemt, var det til i dag? Det hørte jeg ikke”.

o Hvis man slår ud med armene og siger: ”Altså grammatik og alt det der med subjekt eller

hvad man nu kalder det, det forstår jeg overhovedet ikke. De der sætninger, de siger mig

slet ikke noget”.

o Hvis man er totalt opgivende og siger: ”Ih altså, jeg har aldrig nogensinde kunnet finde

ud af det der med procenter, og det har vi aldrig lært noget om i folkeskolen”.


5

At kunne bore

Er at hæfte sig særligt ved visse ting og tænke over dem, bl.a. ved at stille spørgsmål.

Et par gode råd i forbindelse med din forberedelse:

Råd nr. 1: Hav altid blyant og papir /computeren ved hånden

Det er vigtigt, at du fra starten vænner dig til at fæstne din opmærksomhed ved noget i teksten eller

opgaven. Hvis du ikke har fokus, men nøjes med at lade øjnene glide hen over lektien, sker det nemt,

at du overser vigtige elementer i den. Så kan du komme til at sidde hen uden at kunne deltage aktivt i

timen, selv om du har læst lektien, måske endda flere gange.

Råd nr. 2: Stil spørgsmål til lektien på forskellige niveauer

Her kan du benytte dig af forskellige former for spørgsmål:

• Check- eller fakta spørgsmål

• Sammenkædningsspørgsmål

• Uddybningsspørgsmål

Check- eller fakta spørgsmål:

Væn dig til altid at stille checkspørgsmål, dvs. simple spørgsmål om, hvad der rent faktisk står i lektien.

Eksempler:

• Hvad betyder det der fagudtryk, der står på side 9 i samfundsfagsbogen?

• Hvornår ophørte Den Kolde krig?

• Hvilke personer optræder i novellen, hvad laver de?

Sammenkædningsspørgsmål:

Træn dig også i at stille spørgsmål til, hvordan nogle af dine iagttagelser hænger sammen (sammen-

kædningsspørgsmål). Her finder du ikke svaret i en enkelt linje som ovenfor, men du er nødt til at

overskue større helheder.

Eksempler:

• Kan man bruge fagudtrykket på side 9 i beskrivelsen af den figur, der er på side 10?

• Hvad var Den Kolde krig, og hvad betød den for vores opfattelse af verden?

• Hvordan karakteriseres person A i novellen? Hvordan kan man se det i teksten?

Uddybningsspørgsmål:

Hvis du kan overskue det, kan du forsøge at stille uddybningsspørgsmål. Det er spørgsmål, der kræ-

ver, at du tænker dig grundigt om, og hvor svaret kræver en helhedsforståelse, altså hvor det bedste

svar er det, der viser det største overblik samtidig med, at det er i stand til at forklare den mindste de-

talje.


6

Eksempler:

• Hvilken betydning har det, hvis man ændrer på kurven på den og den måde i figuren på side 9?

• Hvorfor bekæmpede USA og Sovjetunionen hinanden under Den Kolde krig?

• Hvilken betydning har læsersympatien (fx for person A) for novellens pointe? Kunne du forestille

dig A skildret, så han blev vurderet anderledes?

At kunne abstrahere og konkretisere

Øvelse A (Abstraktion)

Find en fællesnævner for følgende 4 grupper:

1.________ 2._________ 3.________ 4.______

olie fætter bil at røve en bank

træ oldefar oksekærre at snyde i skat

benzin tante ambulance at køre én ned

Hvad, du lige har gjort i øvelse A, er at abstrahere. Du er gået fra det konkrete til det abstrakte. Hvis

man kan abstrahere, kan man også generalisere, dvs. se det, der er fælles for en række størrelser. Du

har brug for at kunne abstrahere, når du skal op på de højere niveauer.

Øvelse B (Konkretisering)

Find mindst 3 konkrete eksempler på følgende abstrakte begreber:

1. spiseredskaber 2. forårstegn 3. ældreomsorg 4. racisme


7

Det, du har gjort i øvelse B, er at konkretisere det generelle. Det har du brug for, når nogen beder dig

forklare en påstand. Når du fx gerne vil fortælle besøgende folkeskoleelever, hvad der kræves i mate-

matik på gymnasiet, så er det selvfølgelig en vigtig oplysning at sige: ”at man skal være god til mate-

matik”; men det er endnu bedre, hvis du også kan forklare, hvad det generelle og abstrakte ”god til

matematik” egentlig dækker over: Hvad skal man helt konkret kunne i matematik?

Matematikeksempel:

• Hvis man kan se, at 7 x 8 giver det samme som 8 x 7, og at 5 x 6 giver det samme som 6 x 5,

og så kan formulere den generelle regel, at faktorernes orden er ligegyldig. Hvad der er li-

geså vigtigt at kunne, er at gå tilbage igen fra abstraktionen til det konkrete eksempel, noget

du jo typisk oplever i matematik, når du sidder og funderer over, hvad det er for en formel,

du skal bruge i et konkret regnestykke, du skal lave.

Danskeksempel:

• Når du læser en tekst, er det en vigtig forudsætning for, at du kan trænge ordentligt ned i

teksten, at du kan bevæge dig fra det konkrete til det abstrakte. For overhovedet at kunne

stille noget op med en tekst som fx Benny Andersens ”Diæt”, er det vigtigt, at man kan se det

fælles i sætningerne ”fedt gir filipenser”, ”flæsk er ikke godt for hjertet” og ”salt forkorter li-

vet”, nemlig de madidealer vi dagligt præsenteres for af myndighederne. Først på den bag-

grund træder ironien frem i de skæve og forvrøvlede sætninger som fx fortsættelsen af ”salt

forkorter livet”, nemlig ”bittert trækker det i langdrag/marmelade gir slatne ører”.

At kunne gå nogenlunde ubesværet fra det konkrete til det abstrakte og tilbage igen er altså en me-

get vigtig færdighed at have i mange sammenhænge.

At arbejde på forskellige niveauer:

Aktiviteterne i timerne kan foregå på forskellige niveauer. Der er forskel på, hvordan man læser en

tekst, forbereder sig til den, taler eller skriver om den.


8

Eksempel:

Teksten lyder således: ”Alle vil over, hvor gærdet er lavest.”

I. Læsning: ”Hvis man skal over på den anden side af et gærde, fx for at komme ind på en

mark, går man derhen, hvor det er lavest, og hvor det derfor er lettest at kravle

over.”

II. Læsning: ”Det er et ordsprog, der betyder, at folk selvfølgelig altid vil prøve at finde den

letteste løsning på de problemer, de har.”

III. Læsning: ”Selvfølgelig er der en vis fornuft i at klare tingene på den lettest mulige måde.

Det ligger sikkert i den menneskelige natur at finde de nemmeste løsninger,

altså at ville over hvor gærdet er lavest. Og det ville da også være dumt at

kravle over der, hvor det er højest og sværest. På den anden side er det vel ikke

altid den letteste løsning, der er den bedste?”

Ingen af de tre læsemåder er forkert, men de tre har læst teksten på hver deres måde, på tre forskel-

lige niveauer.

Man taler altså om at arbejde på forskellige niveauer, når en problematik/en tekst/en opgave skal be-

handles:

• Viden/forståelse - du kan redegøre for/referere et bestemt stof (niveau 1 på niveaupapiret ne-

denfor)

• Anvendelse/analyse – man kan omsætte sin viden i praksis, klassificere og kategorisere sin viden

(niveau 2-3 på niveaupapiret nedenfor)

• Syntese/vurdering – man kan danne sig sin egen fortolkning af et emne og forholde sig sagligt

og kritisk til det (niveau 4 på niveaupapiret nedenfor)

- At redegøre er at beskrive, fx at referere en novelle.

- At analysere er at sortere, at finde sammenhænge og modsætninger.

- At vurdere handler om at besvare spørgsmål som: Hvordan fortolker du indholdet og bud-

skabet af denne tekst? Hvad kan vi bruge det til?

Det forventes ikke, at du når de øverste niveauer hver gang. Det er heller ikke sådan, at man bare be-

væger sig jævnt fremad til de øverste niveauer – man bevæger sig snarere frem og tilbage mellem

dem. Men det vigtigste er, at du bliver klar over forskellen mellem de fem niveauer på nedenstående

niveaupapir:


9

NIVEAUPAPIR HHX

Niveau Din forberedelse Din aktivitet i timen Dine behov i timen Gruppens udbytte

0 Du har ikke læst. Du kan kun være passiv. Du får kun udbytte af timen,

hvis undervisningen begyn-

der med langsomt at gøre

rede for lektien. Dit udbytte

er overfladisk, og timen vil

være spild af tid for dem

der har forberedt sig.

Du har intet at bidrage

med i gruppearbejdet

og er en ubrugelig sam-

arbejdspartner.

1 Du har lynhurtigt læst

lektien igennem.

Du får en overvejende

passiv rolle, men kan svare

på nogle konkrete spørgs-

mål til lektien.

Dit behov er, at undervis-

ningen begynder med at

gøre rede for lektiens ind-

hold, for derefter at arbejde

sig mod analyseniveauet.

Du er ikke klar til at sam-

arbejde og bidrager ikke

umiddelbart med noget.

2 Du har læst lektien

og forstået den. Du

har fundet ud af,

hvor du går i stå,

hvad du ikke forstår,

men du har ikke

overblik over lektien.

Du vil have mulighed for

at være aktiv i timen. Du

kan lave checkspørgsmål

til lektien og foreslå ting til

diskussion.

Du har behov for, at under-

visningen begynder på det

analytiske niveau, så I i fæl-

lesskab kan gøre analysen

færdig.

Gruppen kan få et ud-

bytte, hvis alle har forbe-

redt sig på dette niveau.

I skal dog anvende en

del tid til at skabe jer

overblik over lektien.

3 Du har læst og set

sammenhænge mel-

lem punkter i lektien

og har overblik over

lektien.

Du er klar til at være aktiv

i timen. Du kan lave sam-

menkædningsspørgsmål

til lektien og formulere

indlæg, der inddrager

flere aspekter af teksten.

Du har behov for, at under-

visningen begynder på det

analytiske niveau, så I i fæl-

lesskab kan færdiggøre

analysen og arbejde jer op

på vurderingsniveauet.

Du kan bidrage med

meget og er en god

samarbejdspartner.

4 Du har grundigt læst

og skabt overblik

både indadtil (tekstin-

ternt) og udadtil

(perspektiverende).

Du har analyseret

lektien, skrevet noter

og formuleret

spørgsmål, som du

gerne vil have besva-

ret i undervisningen.

Du er helt klar til at være

aktiv i timen og bidrage til

diskussionen. Du kan lave

uddybningsspørgsmål til

lektien og kan forholde

dig til skiftende synsvinkler

på lektien, du kan konklu-

dere og perspektivere.

Du er afhængig af, at andre

også har forberedt sig

grundigt. Dit behov er at

undervisningen ikke begyn-

der med at redegøre for

teksten. Du vil mod per-

spektiverings- og vurde-

ringsniveauet.

Du bidrager med rigtigt

meget og har alle i

gruppen forberedt sig

på dette niveau, kan I nå

virkeligt langt.


10

HHX: Håndfæstning

Eleverne:

Vi forventer af dig, at din skolegang er første

prioritet og at du er indforstået med følgende:

1. Aktiv deltagelse i undervisningen:

• at du møder forberedt til timerne og med-

bringer det relevante undervisningsmateri-

ale – også papir, skriveredskaber og com-

puter, hvis den skal bruges i undervisningen

• at det er DIT ansvar at passe på udleveret

undervisningsmateriale, og at du selv må

melde/betale for mistede bøger i Studieser-

vice

• at det er DIT ansvar at tjekke ”Lectio” for

lektier og evt. beskeder, også ved sygdom

• at du deltager aktivt i undervisningen

• at du respekterer undervisningen, dvs. kun

bruger computeren til studierelevant ar-

bejde, sørger for at gå på toilettet i frikvarte-

ret og holder mobilen lydløs i tasken, når

der er time

• at skriftligt arbejde afleveres til tiden

• at du, hvis du alligevel mangler at aflevere

en opgave, er parat til at deltage i lektieca-

feen for at få skrevet opgaven

2. Tilstedeværelse:

• at fravær fra undervisningen kun forekom-

mer i tilfælde af sygdom eller under særlige

omstændigheder

• at deltagelse i ikke-skemalagte aktiviteter

som fællestimer, ekskursioner og studieture

er obligatorisk

3. Holdninger og værdier:

• at du udviser respekt for dine klassekamme-

rater, lærere og skolens øvrige personale

• at du bidrager til et frugtbart undervisnings-

klima og et godt studiemiljø

• at du benytter dig af en klar og positiv om-

gangstone overfor klassekammerater og

skolens ansatte

Lærerne:

Du kan forvente af os, at vi giver dig de bedste

rammer, så du kan tage den bedste studenter-

eksamen, og vi arbejder efter følgende mål:

1. Undervisningen:

• vi tilstræber det højest mulige faglige ni-

veau i undervisningen og et godt lærings-

miljø

2. Elevindflydelse

• vi inddrager dig i planlægningen af under-

visningen i størst muligt omfang

• vi inddrager dig i valget af undervisnings-

former i størst muligt omfang

3. Evaluering

• vi gennemfører elevevaluering af skolen og

undervisningen

4. Holdninger:

• vi prioriterer elevdemokratiet højt

• vi har en fælles, konsekvent holdning til for-

sømmelser af enhver art

• vi taler med dig om dit faglige standpunkt,

giver dig feedback og sætter nye mål sam-

men med dig, så du bliver så dygtig som

muligt

• vi arbejder løbende på at give dig de bed-

ste rammer for et godt studiemiljø

• har du problemer, kan du altid komme til

os

Documents

Velkommen til Handelsgymnasiet (HHX) · dig på de forventninger og krav, vi har til dig. Det er forventninger og krav, som bliver højere og hø-jere for hvert år, og du skal være