Vendepunk tet

Vores apostolske identitets. 4-5Jackiline: nyt ansigt i ledelsens. 8-10

Discipelskab - Fælles-skab - Naboskabs. 6-7Teen-Cell... hvad er det? s. 10-11

Juni – jul i 2011

s. 2 Kirke-info

Fokus på MISSION... De kommende måneder vil vi fokusere på de projekter, Kirkecenteret støtter i følgende lande.

VendepunktetVendepunktet udgives af Kirke-centeret Vejle. Bladet er stilet til menighedens medlemmer og an-dre, som måtte være interesseret i kirkecenterets aktiviteter.Vendepunktet udkommer 6 gange om året i 250 eksemplarer.Ønsker du at få bladet tilsendt, så skriv en mail til:kontor@kirkecenteretvejle.dk.

Kirkecenterets kontorVardevej 1067100 VejleTlf.: 7572 5100Fax: 7572 6166Email: kontor@kirkecenteretvejle.dk

Åbent mandag-fredag kl. 9.00 - 12.00

Kasserer: Knud Erik PalmelundSekretærfunktion: Bodil Viftrup

RedaktionSøren Viftrup(se ledelses-info)

Orla Fredensborg Møllerofm@get2net.dkTlf. 3115 4890

Jette Bjerremrs.bjerre@gmail.comTlf. 2216 3795

Annoncer og meddelelser sendes til bladet sendes til Orla F. Møller.Deadline for næste udgivelse er d. 15. juli 2011.

Forsidefoto: Carl Emil Krag i for-grunden maler i børnekirken. Foto: Orla F. Møller

Søren Viftrup // SeniorpræstTelefon: 7572 5131 Mobil: 2395 2386E-mail: sviftrup@apostolic.dk Joan S. Højberg // LovsangspræstTelefon: 4028 9503Email: joansonne@gmail.com Ralph Kristensen:Telefon: 7589 9330E-mail: lr_kristensen@post.tele.dk

Claus H. Jørgensen:Telefon: 7587 2773Mobil: 6074 9089E-mail: claus.j@jellingnet.dk

Jens Erik Høj-PedersenTelefon: 7586 0909E-mail: jehp@lukas-skolen.dk

Ghita Marit Holten-Lund Telefon: 3074 2869Email: dr.ghita@gmail.com

Jackiline HansenTelefon: 2860 0630Email: jh@kit-danmark.dk

Kirkecenterets ledelse:

Juni: Grønland

Juli: (Intet)

Lederaspiranter

s. 3Indtryk fra maskinrummet

Et privilegium at være med til at bære

Af Claus Hejlskov Jørgensen

Jeg er 43 år og gift med Ruth, vi bor i Jelling med vores tre børn, Terese, Ceci-lie og Jonatan. Terese er ude at rejse med Euroclass, Kol-ding, for tiden. Jeg arbejder til daglig i Vejle Kommune som afdelingsleder for med-arbejdere, der yder støtte til borgere, der har brug for det, for at kunne bo i egen bolig. Jeg har ellers arbejdet med behandling af misbrug og forebyggelse af kriminalitet det meste af mit arbejdsliv. Senest har jeg arbejdet fem år med be-handling af stofmisbrugere i fængsler. Jeg har været med til at etablere og drive en behandlingsafdeling for de 20 hårdest belastede stofmisbrugere i de danske fængsler. Det var en utrolig spændende opgave.

Det at være med til at se et menneske begynde at tage gode beslutninger for sig selv, og gradvist tage livet i besiddelse igen efter

at have været dopet i måske 20 år er utroligt livsbekræf-tende. At se de ressourcer et menneske har begynde at vise sig, det er fantastisk!

En flod af udfordringerJeg oplever, at vi er i en udviklingsproces. Vi har for få år siden bygget et rigtig dejligt Kirkecenter og vi har, også oplevet tilgang i antal, hvilket er rigtig godt at være med i.

Jeg tror, at vi har fået alt dette for at bruge det til vel-signelse for dem i vores by, der har behov. Derfor tror jeg også, at vi i øjeblikket er i en slags vadested, hvor vi får lov til lige at rette lidt på udstyret og få strammet lidt op på det, der trænger til det, inden vi kaster os ud i noget af det, der ligger foran.

Paulus skriver i Kolos-senserne 3,14-15: ”Men frem for alt; Lad jeres liv være fyldt af kærligheden, som er det bånd, der knyt-ter menigheden sammen til

Min familie og jeg har været en del af menigheden i Vejle siden 1996, hvor vi flyttede til området, men vores rødder har vi i Silkeborg og omegn. Vi har således været med i en del af den udvikling Apostolsk Kirke har været igennem og fået lov til at bære med.

det fuldkomne fællesskab. Lad den fred, som Kristus giver, råde i jeres hjerter.”

Fordi vi er ufuldkomne mennesker, kan det ikke undgås, at kirken også har svagheder og mangler. Men det er fantastisk, at vi gen-nem det, som Gud har gjort for os alligevel får lov til at være med. Udfordringen er så, at det er mig, der må lade mit liv være fyldt af kærlighed. Det er ikke altid så nemt, men bare rolig, der er hjælp at hente ved den

(Fortsættes s. 5)

Claus Jørgensen bruger en del af sin fritid på løb og andre udendørsaktiviteter.

s. 4 Fra praestens skrivebord

Foran os ligger en weekend med menighedslejr. Jeg håber rigtig meget, at du kan deltage. - Det er rigtig dejligt at have sådanne dage sammen - dyrke fællesskab og venskab og opdyrke nye ditto. En del er forholdsvis nye i kirken, og vi har et ønske om at bruge lejren til at etablere nye relationer. Både glæde os over de kendte - men også vove os ud af vores ’comfort-zone’ og stikke hånden frem: ”Hej, jeg hedder Cleo, og jeg vil gerne lære dig at kende. Jeg har 4 børn, 1 kone og 1 bil. - Hvor mange ben har du?”

Pinsegudstjenesten bliver speciel i år derved, at vi har tre, der ønsker at blive døbt denne dag.

Dåb i vand og dåb i Helligånd!? Vi ser frem til at den treenige Gud vil møde os stærkt.

Årets SommerCamp i Kolding forløber i dagene 09. - 15. juli. Der er lagt op til en stor og udfordrende oplevelser for alle aldersgrupper. Er det i år, Vejle møder op med det største antal? Hvorfor? Jo, fordi vi også der vil gøre rigtig meget ud af

at bygge relationer og- fordi vi som en del af det apostolske netværk vil opleve tonen slået an, opleve kirkens mangfoldighed, men også kirkens faste holdning og vilje til at være apostolsk.

Vi forandres på nogle måder for at kunne forståes i vores samtid - vi fortsætter Apostolsk Kirkes dna med at være forandringsparat, men vi inddrikker ikke en vin, der sætter evangeliets og apostolsk åbenba-relse til side. Tvært i mod.

Netop disse års drøftelser og un-dersøgelser, har vist os, at Gud har givet os værdier, som vi vil fastholde og udbygge.

FrikirkeNet er et udmærket net til at have et fælles talerør til vort sam-fund. Og det er godt og givende, at ledere mødes fra over 100 frikirker og dyrker relationer og fremmer enhed.

Kaldet til at bygge stærke menighederVi er fortsat kaldet til at plante og opbygge stærke, missionale me-nigheder, i Danmark og til jordens ender. Vi har fortsat brug for de fem tjenester og længes efter at se endnu mere apostolsk virkekraft og gennembrudskraft. Som f.eks. når vi i disse måneder gennem målrettet indsats sammen med Raj Kumar i Nepal - opbygger et nyt netværk af menigheder, samler dem til tjenestesamlinger, udruster dem, kalder tilsynsmænd og opmuntrer til fortsat menighedsplantning. Over

Sommeren er godt begyndt. Marker og haver strutter af planter og blomster - og fuglene har ligget på æg - og se - eller snarere hør, hvad der kom ud af det. Jo, selv en lille spurv ved, hvad der er dens opgaver. Jeg undres morgen og aften, og bliver aldrig træt af at lytte på fuglenes vidunderlige sang, og se dem søge føde og bygge rede roligt men mål-rettet. De er til stor inspiration.

Vores apostolske identitet

s. 5Opsaml ing

55 menigher er etableret over de sidste 6 år og der er grøde. Det er et eksempel på, at vi vil det, at vi gør det, at vi tør det og at Gud giver vækst. Også her på Vardevej taler Gud til os - og vi følger efter. Vi vægtlægger discipel-skab og vi vægtlægger udrustning. Vi vægtlægger omsorg og vi vægtlægger, at der er plads til alle, der vil være med. Vi er ikke perfekte. Men vi tror på li-geværd for alle, hvad enten vi kan løbe 100 m på 11 eller på 15 sekunder.

For at optimere vores infor-mation og kommunikation, er jeg begyndt at sende e-mail til alle på vores nyhedsmail-liste - først på ugen. Om ikke hver uge, så dog hyppigt. Ideen er, at kunne nå hinanden - og erkende, at information på søndagsmøder er ok, men ikke tilstrækkelig.Flere initiativer vil følge efter, men vi er underlagt

frivillig tjeneste på de fleste områder, og må derfor ac-ceptere, at der går tid fra erkendelse og planlægning - frem til udførelse.

Vi glæder os alle over, at mange nye kommer til. Det udfordrer os. I vores ikke perfekte jordiske livsudfoldelser, sker der sammenstød og tolknings-komplikationer. Vi vil til stadighed hjælpe hinanden med at mindske sådanne situationer, og hjælpe hinanden med at få talt ud og finde hinandens hæn-

der igen. Men - det er en del af vilkårene, når Gud lader tingene vokse. - Tro ikke, at det kan udryddes, men tænk hellere: Når jeg oplever sådanne ting, vil jeg straks gå til rette vedkom-mende og få relationerne repareret. TAK hver især for jeres indsats.

’Det skal være godt, at være dig, når du er sammen med mig’.

Søren Viftrup, seniorpræst

uudtømmelige Kilde, også når vi føler os mest tomme.

Der har været situationer i mit liv, hvor jeg har følt, at jeg har stået foran en bru-sende flod uden anelse om, hvordan jeg skulle komme over. Hver gang har Gud

været trofast og hjulpet mig igennem.

Jeg tror også, at vi som menighed står foran en bru-sende flod af opgaver, som Gud lægger hen til os. Helt præcist hvad, kan jeg ikke definere, men jeg er sikker

Et privilegium at være med ... (fra s. 3)

på, at hvis vi i tillid til Ham bevæger os ud i den bru-sende strøm, vil Han være trofast og give os kræfterne der skal til.

Men frem for alt, lad jeres liv være fyldt af kærlighe-den!

s. 6 Dagl igl ivet med Gud

Marcela er fra Columbia og Jon er fra Færøerne. De bor i et dejligt hus i Hedensted sammen med deres 3 børn Christina (13), Johan David (11) og Anna Victoria (9). Til daglig arbejder Marcela som pædagog på en døgninstitution for handicap-pede, og Jon arbejder som næsten færdiguddannet fængselsbetjent i Statsfængset Østjylland.

Det åndelige drivhusMarcela og Jon mødte hinanden på UMO (Ungdom med Opgave) i Mør-ke i 1994, hvor de begge tog en DTS (Discipel Træningsskole). Derefter tog de en SBS (School of Biblical Stu-dies) i Norge for så at vende tilbage til Mørke som DTS ledere. Her var de på outreach til både Færøerne og Island. Tiden i UMO var med til at give dem samme platform – både åndeligt, kulturelt, omkring børne-opdragelse, gæstfrihed, tolerance, hjælpsomhed og rengøring.

En gang imellem kommer nogle kulturforskelle dog op til overfladen. Marcela er opvokset med, at man-den har en tydelig plads i hjemmet, hvilket Jon ikke altid føler behov for. Og så var der den gang Marcela ville overraske Jon på hans fødselsdag

Vi sidder i Marcela og Jon Olsens hyggelige stue med ild i brændeovnen. Vi taler om branden for at føre andre mennesker til Jesus og oplære dem. Men vi taler også om, hvordan det er, når man i en periode af sit liv, oplever at gnisten næsten forsvinder.

og havde inviteret 5 mænd helt ind i soveværelset for at synge fødsels-dagssang. Det er der ikke mange færøske mænd, der tænder på. Som Jon siger det: ”Der er 2 rum jeg gerne vil have for mig selv; sovevæ-relset og badeværelset. Som mini-mum vil jeg gerne selv have lov til at

styre invitationerne i de rum”. Efter 8 år længtes de efter mere målrettet ledertræning og tog 2 år på leder-skole på Apostolsk Kirkes Højskole i Kolding. Her fik de udvidet deres forståelse af Bibelen og begrebet kirke. Kristendom handler ikke om et lukket/beskyttet samfund men tvært imod om en åben og kærlig tilgang til mennesker.

Visioner og kampe På sommerstævnet 2004 kom Johannes Hansen forbi og sagde, at Marcela og Jon havde hjertet på rette sted, og han ville gerne kalde dem til Kristen Center i Lemvig. Det troede Jon absolut ikke var planen. De skulle jo tilbage til UMO. Men efter kort tid endte de alligevel med at sige ja til kaldet i Lemvig, hvor Jon skulle i praktik i ledergruppen og opfostre cellegruppeledere.

Marcela og Jon brændte for en vision: At starte et Neighbourhood Centre – en 7 dages kirke, der havde åben hele ugen med aktiviteter for hele byen og alle aldersgrupper. Det kunne være aktiviteter som lek-tiehjælp, hang-out for unge, banko for de ældre, mulighed for at læse avisen og se nyheder – men sam-

Discipelskab – Fællesskab – Naboskab

s. 7Vidnesbyrd

tidig også bibelstudie og bønnegrupper. De brændte for at bygge bro fra gaden til kirken. Marcelas søster i Malaga i Spanien var meget involveret i et Neighbour-hood Centre, hvor de også havde fitness-center, sports-

hal, mødregrupper m.m. Men menigheden i

Lemvig kom i krise, flere ægteskaber gik i opløsning og nogle af de bærende kræfter rejste. Det var en meget svær tid, og Marcela og Jon kom til et punkt, hvor de vidste, at de også måtte rejse for ikke at bukke under. De ville gerne flytte til Hedensted og komme i Kirkecenteret i Vejle. Så en dag kørte de ned for at se på 4 huse. Men det var ikke nogle af dem. Til sidst sagde ejendoms-mægleren: ”Jeg har et andet hus, det skal I altså bare lige se, selvom det er lidt dy-rere”. Da de havde set det,

sagde Marcela: ”Det er det, hvis vi skal flytte”. Huset i Lemvig blev sat til salg og midlertidigt udlejet, og i sommeren 2008 flyttede de ind i villaen på Hovdiget i Hedensted.

Gourment-klubbenEn af de første dage var Jon og hans far kørt til Bau-haus, og da de kom hjem var alle naboerne troppet op i køkkenet med blom-ster, chokolade og vin. De sagde velkommen til og var nysgerrige efter at se hu-set. Samtidig fik Marcela og Jon en invitation til at være med i stikvejens Gour-ment-klub, som mødes 4 gange om året. Her skiftes de fire huse til at stå for forret, hovedret, dessert og værtindegave/snacks. Familien i nr. 37 er tovhol-dere og laver en årsplan, hvor nytårsaften også indgår. Det er et berigende nabofælles-skab, hvor der bliver talt om alt; arbejde, dagligdag, børn,

hæk-klipning – kort sagt delt liv på alle planer. Sam-talerne bevæger sig også ind på dybere emner som livssyn, dødsstraf, abort, kristendom mv. En aften brugte Jon 1½ time på at tale om Gud og Jesus. Til daglig hjælper naboerne hinanden med f.eks. lån af trailer, bil, passe hus og hund, og en nabopige har også været med i kirken. Både Christina og Anna Victoria har også haft klassekammerater med i kirken.Så midt i en periode, hvor Marcela og Jon havde brug for lægedom, viste Gud sin omsorg for familien gennem et helt andet slags ”neighbourhood center”.

Vi glæder os over at have familien her i menigheden.

Bed for deres hussalg i Lemvig, og for et job til Marcela uden weekendvagter.

Af Jette Bjerre

Discipelskab – Fællesskab – Naboskab

s. 8 Praesentat ion

I de 16 år jeg har boet i Danmark, har jeg også adopteret mange danske værdier. Jeg er gift med Rasmus og har to drenge, Nicolai som er 11 år og Patrick på 9 år. Jeg har fire som jeg kalder søskende, to er præster og en er evangelist. Min far er død, men min mor lever og er lige blevet 76 år. Lige nu er hun på besøg hos os i Danmark, men hun bor i Rwanda.

En rodet opvækstJeg kan ikke huske meget af min barndom, men jeg kan huske, at

vi stod op hver dag kl. fem om morgenen og sagde rosen-kransen, som er bøn til Jomfru Maria. Min far og mor var meget religiøse. Da jeg var ca. fem år gammel blev jeg givet

til min tante som bo-ede i Uganda. Sådan

gør man nogle gange i Afrika! Min tante var en såkaldt ’Revolution Protestant’ og holdt

virkelig af Gud. Mine katolske vaner blev erstattet af masser af musik, fælleskab, ustruktureret bøn – ja, en anderledes måde at tro på Gud. Min tante besluttede, at jeg skulle døbes; for os handlede hele livet om kristendom.

Mit første møde med Gud Jeg må have været ca. seks år da

der udbrød krig mellem Tanzania og Uganda. Det var den krig, hvor den kendte ugandiske diktator, Idi Amin, blev væltet. Jeg kan huske, at vi måtte flygte dybt ind i junglen. Vi gik dag og nat. Jeg husker en dag, hvor vi havde gået i ca. fire dage, og var dybt inde i jungle, solen var lige gået ned, og det var ved at blive mørkt. Der var våbenstøj, og himlen blev oplyst af bomber, og det regnede. Vi skulle krydse en flod, men jeg kunne ikke svømme – det var skræmmen-de at se lig, der flød i vandet, både dyr og mennesker. Jeg var bange for at dø, men Gud hjalp mig til at komme over på den anden side. Jeg har oplevet Guds mirakuløse hjælp mange gange – hvis jeg fortalte om alle episoderne, ville I tro, det var et eventyr. Der kan ske store ting i Jesu navn!

Præsentation af

Jackiline Hansen- sidste skud på stammen i ledelsesteamet

Jeg 36 år og er født i en flygtningelejr i Kagera region i nordvest delen af Tanzania tæt på Burundi og Uganda. Mine forældre flygtede fra det første Tutsi folkemord i slutningen af 1959 til 1961 i Rwanda. Jeg er vokset op i alle landene i dette område. Har boet 1 år her og tre år der – men jeg føler mig rwandisk.

IdentitetSom flygtninge var vi mar-ginaliserede og uønskede. Vi havde intet land og ingen rettigheder. Jeg har skiftet mit navn tre gange for at få adgang til skolen mm. Selv i Rwanda, vort hjemland, ville de ikke acceptere os. Uanset hvordan vi blev behandlet, vidste jeg dog hvem jeg var. Rwanda var vores hjemland og rwandisk var vores mo-dersmål. Jeg læste rwandisk historie, geografi, sange og digte. Jeg gik til rwandiske arrangementer og var en-gageret i fælleskaber for at udleve det, som jeg er.

Jeg har det på samme måde med den kristne identitet. Det at tro på Jesus – altså at være kristen – er den vigtigste identitet, man kan have. Det er altså ikke nok at sige, man er kristen, man er nødt til at udleve det i sin hverdag.

Men man kan også miste sin tro og sin identitet som kristen. Efter det andet Tutsi folkemord i 1994 i

Rwanda, hvor mere end en million blev dræbt på bare 100 dage – hundredetusin-der af kvinder, både unge og gamle, blev voldtaget og smittet med HIV – små babyer blev smadret mod væggen foran hele ver-den, begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved den trofaste Gud, som jeg troede på. For kirkerne var også et slagtested, og præsterne var blandt slagterne.

Da jeg i 1995 kom til Danmark, havde jeg mistet forbindelsen til Gud. 1998 besøgte jeg Rwanda igen og blev introduceret til Penta-costal Church (Pinsekirken) i Rwanda. Det tog sin tid for mig at blive integreret i kir-ken, men jeg blev født på ny i 2003, hvor jeg blev døbt af en rwandisk præst, som var på besøg i København og fik min identitet tilbage.

Gud er god!

Kampe og præmier Da jeg gik i skole og senere i mit engagement i samfun-

det og i frivilligt arbejde, har jeg altid kunnet lide at arbejde hårdt. Jeg har deltaget i mange forskellige slags konkurrencer og har vundet præmier.

Det kan være hårdt at være kristen, for der fore-går en kamp mellem det åndelige og det menneske-lige. Jesus siger i Bibelen: ”I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” (Johs. 16,33). Paulus beskriver forskellen mellem de to sider klart i Galaterbrevet 5,16-26. Jeg har oplevet mange gange, hvor jeg har forsøgt at finde løsninger selv, er det ikke lykkedes. Men når jeg har været desperat og har søgt Guds hjælp, så er tingene gået godt. Ja, det er Guds nåde, men jeg skal virkelige bede inderligt. Det er afgørende, at vi er helt overbevist om, at Gud kommer til undsæt-ning, når vi kalder på ham. Det er vigtigt for mig at være aktiv i bøn, komme til

Husk!

TurningPoint grill-sommer-afslutning lør-dag d. 18. juni fra k.16. Kom

og vær med til en festlig dag

for alle!

s. 10 fra lederteamet

Interview med Emma Christiansen og Cecilie Jørgensen på 14 år.

Teen Cell udspringer af Meeting Point for de 11-14

årige. Hver anden onsdag aften samles de ældste – ca. 10 unge fra 7.kl. til under-visning med lederne Lone Jacobsen og Karl Jacobsen fra Højskolen i Kolding.

Idéen udspringer fra de unge selv, der gerne ville have mere undervisning om Gud, så gruppen er startet op i januar i år.

Ud fra et tema, som en

– hvad er det?– hvad er det?Teen-Cell

gudstjeneste om søndagen og at lade lovsangen kom-me ind i hjertet. Den glæde og fred man så kan føle er en fantastik oplevelse og et privilegium. Jeg glæder mig til at få den store præmie, nemlig en plads i himlen og at få lov til at se og prise Jesus og vores Himmelske Far.

Gud har været medDet, som har formet mig til det person jeg er i dag, er ikke de fantastisk gode eller dårlige oplevelser. Jeg er den person, jeg er på grund

af de voksne i mit liv, som har lært mig at tro på Jesus, at det er vigtigt at have et forhold til Gud og et fæl-leskab med andre, som har den samme tro. Det er Guds nåde og kærlighed til mig, som gør, at jeg er her i dag. Dette vil jeg videre give til mine børn.

Jeg er ansat i Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og arbejder med integra-tion og at skabe kontakt til fremmede og indvandrere, som bor i Vejle og omegn. Jeg har også været med til at starte/støtte nogle af de

internationale menigheder, der er blevet dannet i Dan-mark. Det kan være svært at være kristen nydansker; der er mange udfordringer.

Der er også mange nydanskere, som aldrig har hørt om Jesus. Jeg forsøger at invitere dem med i fæl-lesskabet i TurningPoint. Det er en stor glæde, at ver-den er lige uden for vores dør. Lad os vandre sammen, for Jesus er iblandt os.

Af Jackiline Hansen(red. Orla F. Møller)

s. 11Generationerne

af lederne har forberedt, drøfter de unge forskellige relevante spørgsmål. Det har bl.a. været relationen til forældre, hvor de unge gav deres forældre point, drøftede det 4. bud: Ær din mor og din far, og hvad det betyder i dag.

Tørsten efter undervis-ning har nu ført til, at de unge efter sommerferien starter på Teen-Alpha, hvor de vil få yderligere un-dervisning i Bibelen og i, hvordan de kan under-vise andre. Planen er, at de på sigt kan skiftes til at undervise hinanden – med lederhjælp i baghånden. ”Det er godt at få træning i at snakke med andre”, siger Emma. ”Så er det også nemmere at få klassekam-merater med, hvis det er en ung, der står for aftenen”, fortæller Cecilie.

Pigerne oplever, at der i Teen Cell er tid og plads til at høre, hvad de unge har på hjertet. Der er fælles-skab, åbenhed og mulighed for forbøn. Frimodigheden vokser, og de unge deler ofte, hvad der kan være svært, hvordan de har det med sig selv, og slår ring om personen og beder for hinanden. ”Nu går vi hen og taler med hinanden efter gudstjenesten, og lægger mærke til, om de andre er der”, fortæller pigerne. ”Det

er som en ny, lille familie”, siger Emma.

”Én gang om måneden overnatter vores gruppe hjemme hos hinanden fra lørdag til søndag. Lederne er ikke med, vi står selv for hyggen, hvilken film, vi gerne vil se osv. Men vores forældre sørger for aftensmad og snacks. Om søndagen følges vi i kirke. På den måde lærer vi nyder sider af hinanden at kende”, fortæller pigerne.

Efter sommerferien tager et par stykker på efterskole, men der er også nogle, der rykker op, så det er dejligt, at gruppen ikke bliver mindre, men forhåbentlig større. Der er ingen tvivl om, at stærke ungdomsspi-rer er på vej med hjertet det rette sted

Interview med Lone Ja-cobsen, Teen Cell leder:”Det er vigtigt for os som ledere, at Teen Cell er et

fortroligt rum, hvor vi kan dele ting i tryghed. Og når vi som ledere stiller spørgs-mål til de unge, er det vigtigt, at de også oplever friheden til ikke at svare, hvis det går for tæt på. De unge er meget forskellige og har forskellig baggrund, men de er rigtig gode til at give plads til hinanden og vise omsorg – også drenge og piger imellem. De unge er også gode til at være nys-gerrige og stille spørgsmål. Og så får vi os ofte et godt grin – det er dejligt.

Jeg er meget positivt overrasket over de unges engagement og seriøsitet. Og jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker, som disse unge kommer i kontakt med i fremtiden, vil få en berøring fra Gud. Jeg håber, at vi alle i menigheden må give dem det bedste med på vejen fremover.”

Af Jette Bjerre

s. 12 International viewpoint

A stranger in a strange land (part 2)

By Les Dodds

But, when the time came to return to Australia we both knew that we were ‘going home’. When we arrived at the airport in Melbourne we knew we were home again. In 1976 my wife died of cancer. She was only 41 years old. I did not have a moments thought of returning to Ireland. I was still home, and my wife was buried there.

I had been preaching regularly for several years in the Presbyterian church and knew that I was being called full time into the ministry. I know I was led by the Holy Spirit to

In Part 1 I ended up being an Australian living in Australia (read #1-2011). In 1970 we took a trip back to Ireland. I knew this was going to be a test for both my wife and myself. It was good to see our parents, siblings, and old friends. It was good to visit the places where we both had grown up.

the Apostolic Church and eventually became an ordained pastor and pioneered a church in a suburb of Melbourne.

In 1982 the Apostolic Church had their Easter Convention and some American people stayed with me for the week of the convention. Well, before they left to return to Colora-do I had fallen in love with a widow lady called Janice. The night before they were to leave I proposed and was accepted. They took off and in three weeks I headed for the States and marriage.

After our honeymoon we retur-ned to Australia. Six months later I was called to pastor a church in a small town called Flagler in Colora-do. Here I am once again, ‘A stranger in a strange land’.

I made up my mind ‘immedia-tely’ that I was going to become an American, and that America was going to become home for me and to me. Janice and I travelled all over

s. 13Lidt af hvert

the world ministering in many countries including Denmark.

But, each time we left wherever we were I felt and knew in my heart I was going home. I was an American in America. I had made a heart decision when I emigrated to Australia all those years ago, and I made the very same heart decision again regarding the U.S.A.

Am I suggesting that was

really easy for me to decide to become an Australian, or again for a second time to become an American. No, it was not easy, but I truly believe the option for me would have been much harder.

In Australia I reached out to as many Australian’s as I could. I tried to take the first step and when I did I was received with fri-endship almost every time. In the U.S I used the same

method. I reached out. I took the first step. I said “Hi” and it was rewarding to get a “Hi” back.

I know that many who are reading this are also ‘strangers in a strange land’. May I strongly suggest to you that you simply reach out your hand and say ‘Hi’. Try it, it works for me and it will work for you.

“Hi..!”

NetværksgrupperDer er syv netværksgrupper til-knyttet Kirkecenteret, der mødes i hjemmene rundt om i Vejle og omegn. Har du lyst til at lære Jesus bedre at kende gennem

samvær med andre troende, så meld dig til ved at kontakte Claus Jørgensen, tlf. 6074 9089

International Group: Jackiline Hansen: 2860 0630

Skt Hans aften torsdag 23. juni Hvis vejret tillader det, vil vi igen i år invitere til en aften med bål og hyggelig samvær.

Grillene vil være varme fra kl. 18.00! Medbring din/jeres af-tensmad (kød til grill + salat/flûtes eller hvad I nu vil spise og drikke) og evt. en stol.

Bålet tændes omkring kl. 20.00, hvor vi vil byde på kaffe og kage.

ALLE der har lyst, er velkom-men på: Bredsten Landevej 9 7323 Give

Nogen spørgsmål ring på 7582 2883.

Kærlig hilsen Mona og Carsten

Tiende og gaverTiende og gaverkan bringes ved søndagens gudstjeneste

eller indsættes på kirkens konto i Danske Bank, Vejle: Reg-nr.: 1569

konto: 640 57 45363 - husk mærke

Har du købt den nye Cd med Casting Crowns?

Vi sælger: ”until tHe wHole world Hears”

for kun 150,- kr. i bogHandlen.

s. 14 Boganmeldelse

Kender du det? Ferien el-ler weekenden er ved at være slut. Tankerne om arbejdet mandag morgen begynder at banke på. Alle de opgaver – klarer jeg det – slår jeg til – hvad nu hvis ...

Bekymringer kan så let skygge for glæden og stjæle friheden. Frygten for ikke at slå til kan føre til overdre-ven planlægning. Men Gud ønsker, at vi skal lægge vores bekymringer over på Ham og have tillid til Ham. At vi skal være i flow med Ham gennem Helligånden. Når vi bekymrer os, synder vi, for da tvivler vi på Guds totale omsorg og kontrol.

Sarah Youngs andagtsbog er bygget op som korte profetiske budskaber og skriftsteder ind i daglig-

”Jesus kalder” af Sarah Younglivet, der opmuntrer til at holde fokus på relationen med Gud og stå fast på Hans løfter.

16. januar:”Kom til mig, og hvil i mit kærlige nærvær. Du ved, at denne dag vil bringe van-skeligheder, og du prøver at finde en vej gennem disse prøvelser. Når du forestiller dig, hvad der er foran dig, så glemmer du, at jeg er med dig - nu og altid.

Når du indøver dine problemer resulterer det i, at du oplever dem mange gange, mens det kun var meningen, at du skulle opleve dem, når de virkelig fandt sted. Mangfoldiggør ikke dine lidelser på denne måde! Kom i stedet for til mig og slap af i min fred. Jeg vil styrke dig og forberede dig til denne dag, forvandle din frygt til tillid”.

20. januar:”Gå til hver dag med be-vidstheden om, hvem der er chef ...”

Lad os leve i nuet – for Gud har valgt at vandre med os i nuet. Lad os holde fast i den indre hvile, som Gud har kaldet os til at leve i. Denne hvile giver stabi-litet i kristenlivet og fører til indre glæde og tilfreds-stillelse, som mennesker længes efter. Hvis vi lever i dette, vil vi være lys og salt i verden, som andre ønsker at være tæt på.

Bogen kan købes i Bog-handlen for 200,- kr. Den er lille og nem at have med i rejsetasken på ferien J.

Jette Bjerre

s. 15Lidt af hvert

Jobannonce: Dansk-engelsk tolk søges til simultan- tolkning på broen én gudstjeneste om måneden.

Henvendelse til Anita Dodds, tlf. 5053 1780

Dansk-Engelsk?

Ungdomsvelsignelse 2011

I anledningen af at Bjarne Winther Nielsen d. 8 august bliver 50 år .

Er der brunch for dem der har tid og lyst, i Lindeballe forsamlingshus Åst vej 54,7321 Gadbjerg, Lørdag d. 13 august kl. 10 - 12.00

Tilmelding til køkkenet på 2072 6386/2089 5586 senest d. 8. august.

(Glemmer du at tilmelde dig/jer er I stadigvæk hjertelig velkomne).

50-års fødselsdag

JUBII!Kirken fylder 85 år i septem-ber 2011

Det vil vi gerne fejre på forskellig vis, og alle kan være med!

Redaktionsgruppen vil gerne lave et Jubilæums-blad - men så har vi brug for rigtig mange input fra jer, der kan huske kirkens historie gennem tiden.

Jubilæums-væggenDe næste måneder kan du skrive på og bidrage til Jubilæums-væggen i kirken.

Du kan skrive en ople-velse, udlåne et foto, finde en gammel avisartikel frem, finde en gammel profeti – måske på kassettebånd, sætte din ynglingssang op, beskrive trends og sjove, kreative indslag, kun fanta-sien sætter grænser …

Du må også gerne sende en e-mail til os på redak-tionen.

Velkommen til alle skri-benter og bidrag.

De bedste hilsener fraOrla: ofm@get2net.dk og Jette: mrs.bjerre@gmail.com

Kirkecenteret ønsker endnu en gang tillykke til de fem unge mennesker, der blev ungdomsvelsig-net i kirken d. 20. maj.

Rasmus, Katrine, Isabella, Emma og Rikke (samt deres kammerater Gorm, Mikkel og Jonathan, der fejres på anden vis) fulgte kirkens

undervisning igennem et halvt år op til festligheden.På billedet ses de med den bibel, de fik i gave fra menigheden. Velsignelses-gudstjenesten var en festlig anledning med børneind-slag, masser af musik og en prædiken af den messian-ske præst Guy Cohen fra vores venskabsmenighed i Akko, Israel.

Ungdomsvelsignelse 2011

Te l efon l isteTe l efon l iste

Funktionsgruppeledere:Økonomi/administration: Knud Erik Palmelund .....................................75 80 33 64Lovsang/musik: Joan Sonne Højberg .........................................40 28 95 03Teknik/IT: Ralph Kristensen ..............................................75 89 93 30Omsorg/Relationer: Anita Dodds ........................................................50 53 17 80Kommunikation og Synliggørelse: Orla F. Møller ......................................................31 15 48 90Børne & Unge: Ruth M. Jørgensen ............................................75 87 27 73Ejendom / diakoni Jens Erik Høj-Pedersen ..................................75 86 09 09

Arbejdsgruppeledere:Lyd/teknik: Erik Bjerre ...........................................................22 29 37 98Kasserer: Knud Erik Palmelund .....................................75 80 33 64Tiende-regnskab: Vagn Kristensen ................................................75 83 48 95Indsamlinger: Grete Wind (grete.wind@get2net.dk) ....75 83 13 91Diakonisseleder: Elna Hedegaard .................................................75 85 36 79Diakonleder: Vakant - henv. t. Jens Erik Høj-Pedersen 75 86 09 09Missions-initiativgruppen: Knud Erik Palmelund .....................................75 80 33 64Mission - forbedere: Grete Wind ..........................................................75 83 13 91TurningPoint Jackiline Hansen ...............................................28 60 06 30Alpha/Beta-kursus: Anita Dodds / Erik Christiansen ................50 53 17 80/35 12 33 86Ungdomsforeningen, fmd.: Bodil Aakjær .......................................................75 72 73 83Ungdomsgruppen ’Presence’: Mikkel Højberg ..................................................41 23 22 33Teenagegrp. ’Meeting-Point’: Jan Aakjær ...........................................................20 86 44 77Juniorgruppen ’Hyggeren’: Bodil Viftrup .......................................................75 72 51 31Organist: Vagn Kristensen ................................................75 83 48 95Fristedet: Magnus Hedegaard ..........................................75 85 36 79Forbønsgruppen: Grethe Hansen ...................................................75 83 74 37Bedehus.dk: Evald Nielsen ......................................................76 62 09 09Besøgstjeneste: Lise Palmelund ..................................................75 80 33 64MiniCafé: Hanne Nielsen ....................................................20 72 63 86Pedel: Evald Nielsen ......................................................76 62 09 09Bogsalg: Anita Dodds ........................................................50 53 17 80Tirsdagstræf: Johanna, Inna, Gitte H. ....................................76 62 09 09/75 89 07 83Udlejning af lokaler: Bodil Viftrup .......................................................75 72 51 31

kontor@kirkecenteretvejle.dkTilmeld dig vores nyhedsmail og vær op-dateret på, hvad der foregår i Kirkecenteret: