Kend din tyskerLars Ramme Nielsen omvores forhold til den tysketurist

side 4-5

Vind uden blæstKan man undgå den megenblæst omkring vindmøller?

side 6

Ældremad i fremtidenThyge Nielsen giver engrundig forklaring

side 10-11

Landsmøde 2014Pressen var lige ved at gåhjem, så skete der noget... Organisationsnyt side 14

Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2014-4

Fremtidens velfærdHans Chr. Thoning giver et bud på

hvordan vi sikrer velfærden Side 8-9

Næstformand Kristian Jensen omVenstres sundhedspolitik

Side 7

UndtagelserneKarsten Lauritzen: Det nuværende

retsforbehold skal afskaffesSide 13

VenstreView nr 4 årg. 8

Medlemsblad forVenstre i Varde Kommune

Udgiver: Venstre i Varde Kommune

Bladets adresse:Venstre ViewPorsevej 18, 6800 Varde

Bladets internetadresse:www.venstreview.dk

Bladets email-adresse:venstreview@gmail.com

Ansvarshavende redaktør:Stig LeerbeckPorsevej 18, 6800 VardeTlf.: 75 26 02 36stigleerbeck@mac.com

I redaktionen:

Martin HansenTlf.: 75 29 72 61Grødevej 8, 6823 Ansagermartin.h@bbsyd.dk

Inge Vad WodskouTlf.: 75 22 41 64Lundvej 26, 6800 Vardewodskou.varde@mail.tele.dk

Peter ZilmerBjergegade 5, 6870 ØlgodTlf.: 20 21 81 82diesel-zilmer@ofir.dk

Finn HansenTlf.: 20 22 09 48Skoleparken 16, 6800 Vardefinn.mogens@hansen.mail.dk

Ole AndreasenTlf.: 40 26 97 06Bejsnapvej 31, 6870 Ølgodbogo@bbsyd.dk

Martin HebsgaardTlf.: 29 89 39 14Kærhøgevej 22, 6800 Vardemhebsgaard@bws.dk

Produktion:SimpleSoft DK

Omdeling:Østjyllands Postcenter

Oplag: 1400 ekspl.

Forsidebilledet:Foto: Kunst på strandenFotograf: Stig Leerbeck

Underskrevne indlæg er ikke nød-vendigvis udtryk for Venstres og/ellerredaktionens holdning.

2

Følg Venstre i Varde på

En stærk organisation er afgørendefor politisk succes. Vi har set fleregrelle eksempler på, hvor lidt orga-nisatorisk fumleri der skal til, førdet får konsekvenser på den politi-ske scene.

Men hvad er en stærk organisation oghvad skal den kunne? Det er nogle af despørgsmål kommuneforeningen drøfter, ivores arbejde med at formulere missio-nen og visionen for organisationen Ven-stre i Varde Kommune.

Stærkt fundamentEn analyse af styrker og svagheder i voreslokale organisation viser, atvi har et stærkt fundament;vi har mange medlemmerog vi har mange erfarne fri-villige. Den viser desværreogså, at de mange medlem-mer og frivillige i meget be-grænset omfang deltageraktivt i henholdsvis arran-gementer og frivillig ind-sats i øvrigt. Men er aktiv deltagelse enforudsætning for en stærkorganisation? Når max. 40ud af knap 1500 medlem-mer møder op til møder og arrangemen-ter, er det så fordi arrangementerne ikkeer relevante, ligger de på de forkerte tids-punkter eller taber vi bare i konkurren-cen med andre spændende aktiviteter?Skal vi overhovedet have arrangementereller er det noget helt andet vores med-lemmer ønsker?

Risiko ved succesDer findes næppe et entydigt svar, men

jeg tror det er afgørende, at vi stiller osselv disse spørgsmål, når vi arbejder medat fremtidssikre og styrke vores organisa-tion.Men det går da meget godt vil nogen op-

ponere; vi har 15 udaf 25 pladser i byrådetog vores kreds er re-præsenteret i folke-tinget og regionen.Der er vel ingengrund til at bekymresig?Men præcis udfor-dringen med et mas-sivt politisk flertal harhistorisk vist sig atkunne knække suc-ces. Det er derfor af-

gørende, at vi ikke hviler på laurbærrene.For at citere formandskabet, så ”løser viikke morgendagens udfordringer medgårsdagens løsninger”. I kommuneforeningen arbejder vi med,hvordan vi løser morgendagens udfor-dringer. Du kan som medlem give dinmening til kende via din lokale vælger-forening, som er repræsenterede i kom-muneforeningen, på vores facebooksideeller direkte til formanden på:lottehoejmark@gmail.com

Af Lotte HøjmarkMundt

Fmd. Venstre iVarde Kommune

❝ vi løser ikkemorgen - dagensudfordringermedgårsdagensløsninger ❝

Missionog vision

3

Under overskriften “Varde Kom-mune - i ét med naturen” tager vinu i Varde Kommune det førsteskridt mod en ny fremtid.

Visionen er et Varde i 2030, hvor at aktivtliv i, for og med naturen driver vækst oginnovation for erhvervslivet, tilbyder nyeprodukter og øget livskvalitet for bor-gerne og tiltrækker gæster og borgere frahele verden – året rundt. Som lovet af byrådet er barren sat højt,når Varde Kommune ser frem mod 2030,hvor opfattelsen af ”ude” og ”inde” smel-ter sammen, og naturen ikke blot er ensmuk kulisse, men er noget, der driverudvikling og fremdrift.

PejlemærkerVisionens pejlemærker er udeskoler i ver-densklasse, plejecentre, hvor ældre hverdag kommer ud i naturen, børnehavermed dyrehold, rådhus med egen køkken-have, et innovativt fokus på bionisk pro-duktudvikling, biomimetik i arkitektur-og byggeanlæg, udendørs billedkunst ogkunstinstallationer og en turistsæson,der strækker sig over hele året. ”I arbejdet med at udvikle en vision, somkan drive udvikling for erhverv og bor-gere i Varde Kommune, har vi fokuseretpå at finde det, som vi er særligt gode til iVarde – og så forfine det, så vi sikrer fort-sat udvikling af kommunen. Med ”I ét

med naturen” som omdrejningspunktetfor vores fremtid, er byrådet og jeg over-beviste om, at vi går en fremtid i møde,hvor kernen af Varde anvendes både somfundament og som udviklingspotentialel

Fokus på erhverv Venstregruppen har gennem arbejdetmed udvikling af visionen haft stor op-mærksomhed omkring mulighederne forat koble indholdet i visionen med de ud-viklingsmuligheder vi har i vores er-hvervsliv. Vi skal finde den hårfine balance mellembenyttelse og beskyttelse af naturen. Vihar masser af unik natur i hele voreskommune, natur der skal plejes og bru-ges så vi kan have det som åndehuller ogmed mulighed for gode oplevelser forbåde vores egne borgere og vores turister.Landbruget er ”storforbruger” af naturenog i en tid hvor erhvervet er sat underpres vil vi tilstræbe at have fokus på lo-kale rammevilkår der bakker op om bådekonventionelt landbrug, økologisk land-brug og mulighederne for udvikling afniche produktion. Vi vil i tæt dialog medlandbrugets organisationer gå efter atfinde god balance i de kommende årskommunale indsatsområder.

Fine ord til handlingHele processen omkring vores vision harsat en tyk streg under de mange mulig-heder vi har i Varde kommune. Vi sermeget forskelligt på mange ting, men jegoplever en reel vilje til at styrke en posi-tiv udvikling i vores kommune uansetom man ser det fra kommunegrænsenmod Billund og Vejen eller Esbjerg, Ring-købing/Skjern og Vesterhavet.Nu er opgaven at få de ”fine” ord omsattil handling. Det vil vi gøre hvad vi kanfor de kommende måneder og år.

Et med naturen!

Naturen driverfremgang og

udvikling for VardeKommune

Erik BuhlBorgmester

Foto: Karlsgårde sø, vinter 2013

4

Den 11. september havde jeg fornø-jelsen af at byde kommunalbesty-relsen fra Varde kommune velkom-men i Hamborg.

Det var en hel særlig glæde, at hilse påden politiske ledelse i den kommune, derbyder suverænt flest tyske gæster vel-kommen. I Varde kommune er der næ-sten lige så mange tyske, kommercielleovernatninger, som i hele Sverige inklu-siv Stockholm. Og I har mere end dobbelt så mangetyske gæster, som der er tyskere der gæ-ster Norge.

Auf deutsch, bitte!Jeg fik bl.a. lejlighed til at kommunikere,at set fra skrivebordet i Hamborg er denmest oplagte iagttagelse og bedste råd tilnye talenter med mod på turisme og op-levelsesøkonomi lige for: Lær tysk!For danske virksomheder der er aktive i

Tyskland er det en yndet beskæftigelse, atbeklage sig over danskernes tyskkundska-ber.Ikke kun er det synd – mestrer man tysker der adgang til verdenskultur. Og na-turligvis forretning. En klassiker er atminde om, at det kan vel være, at ty-skerne sælger på engelsk. Men de køberpå tysk. Der er 140 tyske turister i Dan-mark for hver kineser der tager til Kø-benhavn.

Særligt når det gælder folketingspoliti-kerne og diverse udvalg så står der oftestudietur på programmet. Ofte er desti-nationerne eksotiske og BRIK landene erblevet studeret heftigt. Måske de på Chri-stianborg burde gå i fodsporene på Vardebyråd. Det er i Tyskland det sker!

Hvad siger tyskerne?Udover at vi skal blive gode til at tale tyskså er det heldigvis sådan, at gamle dyderaldrig går af mode.

A P S

Din lokale anlægsgartnerKasthøjvej 3 · 6862 Tistrup

Tlf. 75 29 92 23 · Fax 75 29 11 18www.kildelunden.dk

Medlem af danske Anlægsgartnere

STRÅTAGAlt tækkerarbejde

udføres

TÆKKEMAND

HENNING HOLSTNavervej 25 · 6800 Varde

Tlf. 75 29 84 65

El-InstallationerAlarmanlægTelefonanlægAntenneanlæg - Radio - TvReparation af hårde hvidevarer

EL-GÅRDENER OGSÅ OS

KIRKEVEJ 1 6857 BLÅVAND

75 27 90 11

TROLDHOLMVEJ 32

- en god forbindelse

BLÅVAND EL-CENTER A/Sv/Aut. El-installatør Poul Erik Jessen

www.blaavand-el.dk

I øjenhøjde med de tysk

Fra byrådets møde med Lars Ramme Nielsen i Hamborg

5

De tyske gæster forventer at blive behand-let høfligt, få kufferten båret og kaffen ser-veret ved bordet. Gerne ledsaget af et “Sie”og et “Bitte”. Det har intet at gøre med, om nogen ermere værd end andre eller med1970’ernes lighedsforestillinger, det er dentyske kultur.Turisme er snævert forbundet med identi-tet og selvopfattelse. For turisten er detmed kameraet undervejs og på sociale me-dier, at han/hun med sine rejser forsøgerat formidle det ønskede billede af sig selvtil omverdenen.Samtidig er der ikke meget vi danskerehellere svælger os i, end at høre om hvor-dan gæster oplever vores land. Og vi el-sker at høre os selv tale. Men desværre erder tit diskrepans mellem det vi er, og detvi gerne vil være. Og passer vi ikke på,kommer vi til at kommunikere en skævfortælling.Set fra Tyskland og med profilen af de ty-skere vi kan lokke til Kongeriget inmente, så kan det være problematisk forstærkt at kommunikere f.eks. design, Mi-chelin restauranter og vindmøller. Vi ermed rette stolte af alle tre dele. Men degiver næring til den fordom, at det er dyrti Danmark. Tyskerne er trætte af deres el-regning og “die Grüne Wende”. Hvadværre er, at vi misbruger kostbare ressour-cer og spiller ikke vores virkelige trumf-kort.

I øjenhøjdeMarket intelligence i Tyskland viser, at ty-skerne har et positivt billede af Danmark.De opfatter Danmark som et sted hvor ver-den endnu ikke er gået af lave. Her ertrygt og sikkert, venlige mennesker, og vihar en storslået og samtidig tilgængelignatur.Her finder vi trumferne!Bare fordi vi selv kan være trætte af at sepå billeder af Vestkysten betyder det ikke,at vi skal skifte dem ud. Og selvom vi medrette er stolte af det nordiske køkken, såskal vi ikke fornægte den røde hotdog. Ivores iver efter at genopfinde os selv ogvære med på noderne kan vi risikere atglemme kernen i vores produkt.

Vi skal være stolte af det,vi harForudsætningen for at komme i øjenhøjdemed vores kunder er, at vi er i øjenhøjdemed os selv.Der er således nok at tage fat på, og danskturisme skriger efter nye talenter og en-treprenører. En del af Kystdanmarks ud-fordring er, at vi mangler talenter med ildi øjnene, der vil og kan. Mange unge flyt-ter til uddannelsesbyerne for at dygtiggøresig. Og kommer ikke hjem igen.

Såvel som den gastronomiske revolution iKøbenhavn og dele af Danmark hviler påunge kokke med talent, der er rejst ud ogtaget lærdom med sig hjem igen, så mådet være håbet, at unge med iværksætter-trang- og evne søger lykken i Blåvand, Ve-jers og Henne. Her er der potentiale at re-alisere.Start turen i Tyskland!

Af Lars RammeNielsen,

MarkedschefTyskland,

VisitDenmark

ke turister:

6

Vindudenblæst

Projektet blev startet op af engruppe potentielle lodsejere, derønskede at opstille egne vindmøl-ler i eget selskab på egen jord ogmed egne betingelser. Fremfor atlade udenbys projektmagere ståfor opstillingen og score profit-ten.

Det samlede 17 lodsejere/anpartsha-vere, men 5 af dem havde allerede ind-gået aftale med et “udenbys” firma. Deville imidlertid hellere deltage i det nyeselskab og resultatet blev at den uden-bys projektmager, måtte betales udmed et større kontant beløb, for at for-lade arenaen.Projektet blev sat i gang og udmærkersig på flere punkter med anderledesindfaldsvinkler til erstatninger til bådelodsejere og naboer

Lokal ejerskabEn af de helt elementære egenskaberved ordningen handler om ejerskab.Ofte står professionelle projektmagerebag projekterne og henter dermedstore indtægter (med tilhørende skat-teprovenue) til selskabernes hjemkom-muner. Det er ikke småpenge, det dre-jer sig om. For hver mølle gælder atder fra staten ydes et tilskud på 25 ørepr. kwh for de første 22.000 driftstimer.Det svarer til ca. 7 års drift og tilskud-det vil pr. år i de 7 år udgøre 2,5 miopr. mølle.Herudover giver hver mølle en ind-tægt, som er afhængig af den aktuelledagspris på EL. Denne indtægt svingeromkring 25 øre pr. kwh og altså et af-kast på ligeledes 2,5 mio kr. pr. år prmølle.

Fordelt ejerskab forlodsejereVed normale projekter tildeles lodse-jerne en pris for den medgåede jord(320.000 kr pr mølle) samt en erstat-ning svarende til 1 mio kr. pr. mega-watt (normal markedspris), dvs. 3.3mio pr. mølle. I Nørhede projektet for-deles erstatningerne i forhold til denjord hver enkelt lodsejer har belig-gende inden for 300 meter af møllerne.Derved kan en lodsejer få del i erstat-ningen selvom han ikke specifikt harmøller på sin jord.

Opkøb af ejendommeInden for en radius af 4 x vindmølle-højde, hvilket vil sige 600 meter i detaktuelle projekt, har projektmagerpligt til at opkøbe alle ejendomme.Derfor bliver der som en del af projek-tet inden fremlæggelse udfærdigetsalgsfuldmagter, som træder i kraft når

projektet påbegyndes. Proceduren, derer helt normal for tilsvarende projek-ter, indebærer at ejendommene blivervurderet af en mægler valgt af ejerenog en valgt af vindmøllelauget. Ejerenfår gennemsnittet heraf x ca. 1,5. Detteskal også kompensere for den tid dergår fra projektet annonceres indtilejendommene overtages i hvilket tids-rum ejeren i praksis er “stavnsbundet”.

Erstatning til naboerJævnfør national lovgivning ydes er-statning til naboer op til 6 x vindmølle-højde afhængigt af den anslåede værdi-forringelse på ejendommen. Som en ekstra erstatning har Nørhede-Hjortmose Vind tilbudt naboer indtilen afstand af 1000 meter et antal an-parter uden beregning eller alternativtretten til at købe 3 x dette antal tilkostpris. Antallet er udregnet efterejendommens beliggenhed i afstand framøllerne og ikke efter værdiforrin-gelse. Ordningen anslåes at have engennemsnitlig værdi af 200.000 kr prejendom.National lovgivning giver endviderenaboer i en radius af 4,5 km ret til atkøbe op til 20% af de udbudte anpartertil kostpris. Dette kan de nærmestbo-ende naboer også benytte sig af, menhvis der melder sig mange købere bli-ver mulighederne for opkøb tilsva-rende ringe. I det aktuelle projekt varder 400 købere til 167 anparter a’ ca.3.300 kr/stk.

Tilskud til nabobyerNational lovgivning tildeler via en“grøn fond” midler til fordeling, førstog fremmest blandt lokale foreningerog institutioner. Der vil være knap300.000 kr i fonden pr. mølle til ansøg-ninger indenfor kommunen.Ekstraordinært har Nørhede-Hjort-mose Vind på hver mølle indskrevet iservitut, at der årligt i møllens levetidskal falde 20.000 af til de to nabosam-funds foreningsliv, som de selv kan for-dele mellem sig i hhv. No og Øl-strup. Det bliver ca. 220.000 kr pr sam-fund pr. år.

Ro på naboer?Ordningerne har givet en anderledespositiv respons fra de berørte naboerog nabo-samfund. Men helt uden pro-blemer har det alligevel ikke været, da17 naboer alligevel har valgt at for-lange yderligere erstatninger. Dettekommer dog til at foregå ved civil rets-sag.Møllerne har været i drift siden decem-ber 2013.

Stig Leerbeck

Kan man undgå for megenblæst om vindmøller?

Firmaet Nørhede-Hjortmose Vindstår bag Danmarks største

landbaserede vindmøllepark med22 stk. 3,3 Megawatt møller

beliggende i Ringkøbing-Skjernkommune.

På et møde i Venstre i VardeKommune, fortalte en af

initiativtagerne, Lars Chr. Rejkjær,om deres erfaringer.

Forskel fra nationale krav:1. Fordelt ejeskab/lodsejere.2. Ca. 200.000 ekstra erstatning til

naboer indenfor 1 km.3. Ekstra midler til nabosamfund af

en værdi af 20.000 pr mølle årligt.

Kommunalt skatteprovenue:Det kommunale årlige skatteprovenuepr. mølle vil ligge på ca. 50.000 kr ved20% lokalt ejerskab. Hjortmose Vindkan således generere 250.000 om åretpr. mølle eller godt 5 mio årligt. Dissetal afhænger dog af interessenternesspecifikke skatteforhold.

7

95 pct. af danskerne er hvert år ikontakt med det danske sundheds-væsen. Det sker enten gennemegen læge, sygehuset, speciallægereller tandlæger.

Vi er derfor næsten alle i kontakt medsundhedsvæsenet i løbet af et år, og vi op-lever derfor også direkte kvaliteten afsundhedsvæsenet. Vi har med andre ordalle en interesse i, at sundhedsvæsenet erså effektivt, godt og trygt som muligt.

Det kan blive bedreDanmark har et godt og trygt sundheds-væsen. Men det kan blive bedre. Det skalblive bedre. Jeg tror på, at udgangspunktet for detdanske sundhedsvæsen bør være, at visætter patienterne før systemet – ikke sy-stemet før patienterne. Det skal være pa-tienten, der er i centrum. Det sikrer vibedst ved at give patienterne en hurtigudredning, hurtig behandling og hurtiggenoptræning.For vi kan ikke være bekendt, at danskepatienter må vente på udredning, be-handling og genoptræning pga. en ideo-logisk modstand mod konkurrence ogmod at udnytte kapaciteten og eksperti-sen på de private hospitaler og klinikker.Vi har alle en interesse i, at de danskere,der er ramt af sygdom, kommer sikkertog hurtigt raske ud på den anden side, såde igen kan få en hverdag med familie,fritid og arbejde. 

Patienten i centrumFor et år siden trådte regeringens udred-ningsret i kraft. Regeringen lovede den-gang højt og helligt, at man som patient idet danske sundhedsvæsen har ret til atblive udredt ingen 30 dage, efter man erblevet henvist til et sygehus. Det viser sigdesværre, at regeringens løfte er varmluft. De foreløbige tal viser, at det fx i Re-gion Midtjylland kun er 69 pct. af patien-terne, som er blevet udredt inden for 30dage. Det er simpelthen ikke godt nok. Et løfte skal efterfølges af reel handling,før det bliver til virkelighed. Derfor harVenstre fremlagt et nyt sundhedspolitiskoplæg, ”Patienterne skal igen i centrum”,som skal styrke patienternes rettighedertil selv at kunne vælge.

PatientrettighederVenstre vil konkret indføre en udred-ningsret, der indebærer konkrete rettig-heder. Vi vil give patienterne nogle heltkonkrete og reelle muligheder for atkunne vælge køen fra. Det betyder, at pa-tienterne skal have muligheden for, atdele eller hele udredningen kan ske påprivate hospitaler, hvis det regionale sy-gehus ikke har kapacitet til at udrede in-denfor 30 dage. Venstre vil desuden genindføre patientersret til hurtig behandling, når ventetidenpå de offentligt sygehuse overstiger 30dage. Den ret til valgfrihed forsvandt des-værre efter regeringsskiftet tilbage i2011.

Venstre vil også indføre et udvidet fritvalg til genoptræning, så patienter harmulighed for udvidede valgmuligheder,hvis genoptræningen ikke er startet ikommunalt regi efter senest syv dage. Endelig vil vi styrker patienternes rettig-heder ved på kræftområdet at indføre enpatientansvarlig læge for kræftpatienter ikomplekse behandlingsforløb. En be-handlingsansvarlig læge skaber tryghedfor patienten. Den patientansvarlige lægehar ansvaret for den faglige kontinuitet ihele forløbet på tværs af afdelinger og sy-gehuse, uden at denne nødvendigvis fore-står hele behandlingen.Jeg vil et sundhedsvæsen, hvor omdrej-ningspunktet er patienternes rettighederog det frie valg. Derfor er der brug for atgøre et godt sundhedsvæsen endnubedre.

Patientrettighederog det frie valg

Kristian JensenNæstformand (V)

Det koster mange penge at opretholdedet høje velfærdsniveau – og hvor skalpengene egentlig komme fra? Det skal denaturligvis fra vores private arbejdsplad-ser og danske virksomheder. I Danmarkhar vi brug for flere private arbejdsplad-

ser, da vi ikke kan skabevækst i det offentlige. Der-

for er det nødvendigt atgøre det billigere og

lettere at drivevirksomhed iDanmark. Hel-

digvis er derflere godemåder atsikre det på.

Skatten nedFor det første skal skatten ned. Vi kæm-per i Danmark med nogle af verdens hø-jeste skatter og afgifter og det kan unæg-telig ses i vækstregnskabet. Det må viændre på. I stedet for at pumpe flerepenge i det offentlige, så skal vi investerepengene i det danske erhvervsliv. Mangevirksomheder kæmper bl.a. med alt forhøje energiafgifter, hvilket koster mangearbejdspladser. Det er ikke blot en realiteti turisterhvervet, men i rigtig mange pro-duktionserhverv. Derudover er der brug for en vis sikker-hed til virksomhederne, så dem der øn-sker at investere ikke skal frygte for nyeafgifter og byrder i den kommende frem-tid. Derfor vil Venstre indføre et skatte-og byrdestop. Det indebærer, at det skalvære slut med at pålægge virksomhe-derne ekstra byrder, som i alt for lang tidhar belastet deres konkurrenceevne. Hvisvi skal forhindre virksomhederne i atflytte deres produktion og dermed ar-bejdspladser ud af landet er det afgø-rende, at vi sikrer dem de rette rammebe-tingelser.

Investér ierhvervslivetOg det er ikke blot en mindre in-vestering Venstre ønsker at gøre idansk erhvervsliv. I Venstre øn-sker vi at lette skatter og afgiftermed 5 mia. kroner – hvilket na-

⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷

₍ ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓⁹⁰₎ ffi

⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸

www.hvidbjerg.dk

Læs View før de andre!

Læs den på nettet!issuu.com/venstreview

Sådan sikrer vi voresfælles velfærd:

Vi lever i et land, hvor vores fælles vel-færd sikrer et trygt og godt liv. Menmodsat hvad mange tror, så er voresfælles velfærd ikke en selvfølge.

Foto: Fra besøg hosHarsø AS i februar

8

9

Gunnar Ditlevsen · Alex NyholmStormgade 50 · Esbjerg

Tlf.: 76 12 45 00

• Revision • Regnskab• Rådgivning

75 22 22 33S t o r e g a d e 1 , 6 8 0 0 V a r d e

w w w . g r o n n e - j e s s e n . d k

Villaer, tilbygninger og sommerhuse.

Tilstandsrapporter og energieftersyn.

Skole, institution- og erhvervsbyggeri.

Bygherrerådgivning og tilsyn.

turligvis skal være fuldt finansieret. Detbetyder, at vi bl.a. ønsker at forlænge densuccesfulde BoligJob-ordning, som rege-ringen desværre har besluttet at afskaffe.De tydelige tal viser, at mere end 500.000danskere har benyttet sig af ordningen ogDansk Byggeri vurderer, at den har skabtmere end 5.000 arbejdspladser. Derudover har regeringen femdobletNOx-afgiften så de energitunge danskevirksomheder bliver tvunget til at flyttedanske arbejdspladser og eksportindtæg-ter til udlandet. Derfor ønsker vi at brugenæsten 400 mio. kroner på at afskaffeNOx-afgiften. Men det er ikke den enesteafgift vi ønsker at reducere. Vi har derud-over afsat 275 mio. kroner til at aflyseden stigning regeringen har planlagt iforbrugsafgifterne i 2015 foruden 250mio. kroner til en sanering i punktafgif-ter.

Ka’ det betale sig?Hele grundtanken er, at det skal kunnebetale sig at arbejde. Derfor skal enrække skatter og afgifter sættes ned ogderfor har vi yderligere afsat 2.6 mia. kro-ner i 2015 til det projekt. Næsten 800.000danskere er på offentlig forsørgelse. Deter en voldsom økonomisk byrde for voressamfund, men måske endnu vigtigere, såkan det have katastrofale menneskeligeomkostninger at være placeret uden fordet arbejdende fællesskab. Beregningerviser, at op mod 45.000 danskere vil få

mindre end 1.000 kroner ud af at gå påarbejde i stedet for at blive forsørget afden offentlige. Det må kunne gøresbedre. Derfor er der behov for ovenstå-ende investering.En af måderne at sikre, at der skabes flerearbejdspladser er ved at gøre det lettereat drive virksomhed. Det vil skabe meretid og flere ressourcer til vores erhvervs-liv, så de dermed kan skabe de nødven-dige arbejdspladser og den manglendevækst. Man kan bl.a. sænke de admini-strative byrder ved at sikre, at erhvervs-rettet lovgivning kun kan træde i kraft togange årligt og at et uafhængigt råd skalvurdere ny lovgivning.

Vækst i landbrugetFør sommerferien sikrede vi ligeledes enrække initiativer der skulle støtte dansklandbrug, så også nye arbejdspladserkunne skabes der. Sammen med enrække af partier i Folketinget, samt rege-ringen, lavede Venstre en aftale, hvoriman erkendte, at dansk landbrug hargjort en stor indsats for miljøet, og at dersagtens kan lempes på miljø- og land-brugsreguleringen for at øge råvarepro-duktionen med flere svin, mere mælk ogmere korn. Derudover sikrede aftalen, atkun halvt så mange randzoner, som rege-ringen ønskede, blev virkelighed. Et målfra Venstres side var, at miljø- og land-brugsreguleringen skulle være merevækstorienteret helt generelt. Det bety-

der f.eks., at der i fremtiden kan produce-res op til 1,5 mio. flere slagtesvin om åreti Danmark. Det er sådanne tiltag der ska-ber vækst.Men når det er sagt, så må vi samtidigindrømme, at aftalen kunne have væretlangt mere ambitiøs og givet landbrugs-og fødevaresektoren et endnu større ryg-stød. Hvis det stod til os, så skulle båderandzonerne og efterafgrøderne fjerneshelt. Vi må dog erkende, at aftalen erbedre end ingenting. Dog ærgrer detmig, at når ny viden tyder på, at der ikkeer et miljømæssigt behov for hverkenrandzoner eller efterafgrøder, og når detilmed risikerer at koste landbrugspro-duktion og arbejdspladser i fødevaresek-toren, så burde de fjernes helt. Der er mange måder, hvorpå man kanstyrke erhvervslivet og dermed sikregrundlaget for vores fælles velfærd. Mengør vi det ikke – kan vi hverken være sik-ker på nye arbejdspladser, vækst eller denvelfærd vi alle nyder så godt af.

MF Hans Chr. Thoning (V)

10

Debatten om maden til de ældre iVarde Kommune kører. Meget for-enklet: Varm eller kold mad.

Problemet ved debatten er bare, at sådankan man ikke stille det op. Alle skal na-turligvis have varm mad, hvis det er enret, der skal være varm, eller kold, hvisretten skal være kold.Det vi i Social- og Sundhedsudvalget eroptaget af er: Hvilke råvarer bruges der,hvordan bliver maden tilberedt, hvordanbliver maden opbevaret og transporteret,hvordan bliver maden anrettet, og hvor-dan bliver den serveret - og er det til denrette pris.

PlejehjemmeneI dag bliver al middagsmad til beboernepå plejehjemmene i Varde Kommuneproduceret af Det Danske Madhus (DDM)fra deres/vores køkken på Carolineparkeni Varde. Der bruges friske råvarer, kravettil hygiejne er høj, og maden bliver strakspakket lufttæt i pakninger, der passer tilen afdeling på et plejehjem. Maden bliverderefter nedkølet og bragt ud til bru-gerne i kølet tilstand.Så vidt så godt; men middagsmaden er jokun en del af den mad, der serveres påplejehjemmet. DDM har på alle plejehjemen ansat eller flere, der har ansvaret foralle måltiderne. Det skal der også væreher. Der bestilles varer til morgenmad,der bages brød og kage til mellemmålti-derne, og der smøres smørrebrød til af-tensmåltidet.

Opvarmning, anretning og servering afmåltiderne er en del af plejepersonaletsopgave. Det er ikke bare noget, man ligegør, det skal gøres med følelse. Fremoverbliver den ansvarlige, som i dag er fraDDM, ansat direkte på plejehjemmene,og måltiderne skal endnu mere være enintegreret del af hele plejen. Det skalvære ”Stjernestunder i hverdagen” somde så flot kalder det i Kolding Kommune– sådan skal det også være her.Beboerne vælger i dag, afdelingsvis, hvadder skal på menuen, ud fra en ugentligønskeseddel på 14 forskellige muligheder.

HjemmeboendeBor man hjemme, og er visiteret til mid-dagsmad af kommunen, så har man i dag3 muligheder:Man kan ved DDM bestille kølet mad –lavet som det, der serveres på plejehjem-mene – og få den leveret 2 gange omugen, og så selv varme og anrette maden,eller hvis det er nødvendig, få hjælp til atvarme og anrette den.Man kan ved DDM bestille varmholdtmad udbragt daglig; men produceret somdet til plejehjemmene.Man kan ved Hotel Outrup bestille varm-holdt mad udbragt daglig.Dette kaldes ”Godkendelsesmodellen”.Varde Kommune har godkendt 2 madud-bydere til at levere i hele kommunen;men det betyder også, at de er forpligti-get til at levere i hele kommunen.

Hvordan e med det m

Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde

• Alt i landbrugsarbejde• Entreprenørarbejde• Kloakarbejde• Anlægsarbejde• Skovrydning• Dræning

Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk

Kvalitet er aldrig en tilfældighed,men resultatet af

en målbevidst indsats!

10

Gårde Smede- og Maskinforretning A/S

75 24 10 66Traktorer - LandbrugsmaskinerAut. VVS installation

www.gaardesmede.dk

Stationsbakken 13

SKAL DE BYGGE?

SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUPTLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34

SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK

• Lavenergihuse

• Sommerhuse• Løsdriftstalde med

sandwichpaneler• Tilbygninger samt

reparationer

Der bliver sagt og skrevet meget om den kommende ord ordningen forklaret...

11

Er man visiteret til alle måltiderne, så erdet hjemmeplejen, der kommer forbi, oganretter og serverer morgenmad, ogsmører smørrebrød til aftensmåltidet.Det er den enkelte borger selv, der skalsørge for, at der er noget i køleskabet. Ipraksis er det nu nok de pårørende ellerhjemmeplejen, der står for det mangesteder.Det vi vil ændre er, at man fremover kanvælge mere frit. Man kan stadig få køletmad fra DDM; men i stedet for at få detleveret 2 gange om ugen, så vil der kunvære levering 1 gang om ugen. Hvis manstadig ønsker varm mad fra den lokalekro, den lokale slagter, Hotel Outrup,DDM eller hvem ved, er det også muligt. Dette kaldes ”Fritvalgsmodellen” Det be-tyder, at alle kan tilbyde levering af mad;men ingen er forpligtiget til at levere ihele kommunen.

ØkonomiHvis man er visiteret til mad af kommu-nen, så betyder det ikke, at den er gratis.Kommunen står for betalingen til leve-randøren, og opkræver betaling hos bor-geren. Den måde, hvormed vi i VardeKommune har valgt at sikre den rigtigepris, er ved udbud. Vi har udbud af selvemaden; og vi overvejer i det kommende

udbud at lave et udbud specielt af trans-porten. Vi forventer at få en god pris påmaden; men specielt forventer vi at få enmeget billigere pris på transporten. Dennuværende ordning med leveringsforplig-tigelse daglig i hele kommunen, dentager leverandørerne sig godt betalt for.Det koster nu ca. 23 kr./dag at få madenleveret, det svarer til 160 kr./uge. Når ud-gangspunktet fremover bliver kørselspri-sen for kølet mad leveret 1 gang omugen, forventes der en pris, hvor bespa-relsen bliver minimum 100 kr./uge.Det bliver ikke nødvendigvis den enkelteborger, der kommer til at betale for be-sparelsen. En lokal leverandør uden for-pligtigelse til levering uden for eget ”pa-storat” kan formodentlig sagtens få øko-nomi i at levere til den nye kørselspris påen flad 10’er.

Forbedring på plejehjemBesparelsen på kørslen ønsker vi at brugetil at forbedre måltidssituationen på voreplejehjem. Vi vil sikre, at der er personalenok tilstede, når middagsmaden skal an-rettes og serveres, vi vil indføre ”pædago-giske” måltider på vores alternative pleje-hjem, og vi vil sikre, at de hjemmebo-ende, der ikke selv kan varme maden, fården hjælp, de har behov for.

Jamen, hvordan kan I disponere over be-sparelsen, hvis borgeren selv betaler?Det kan vi, fordi det er fastsat fra Christi-ansborg, at ingen må betale mere end 50kr./dag for en hovedret incl. transport.Derfor betaler kommunen forskellenmellem 50 kr., som er max. beløb, og såden aktuelle pris på 73 kr. for hovedretincl . transport. Derfor er det kommu-nen, der scorer besparelsen, hvis trans-portprisen falder. Hvis kommunens udgift for maden frem-over bliver f.eks. 51 kr. (se grafikkenovenfor), og transporten 10 kr. = 61 kr.,så vil borgeren få et tilskud på 11 kr./dag.Det er så det, det meget omtalte ”frit-valgsbevis” er værd – ud over at give fritvalg til selv at vælge leverandør.

er det nu mad??

Thyge Nielsen (V)Formand forsocial- og

sundhedsudvalgeti Varde Kommune

50 kr = max pris forborger

73 kr

61 kr10 kr

23 kr 50 kr

51 kr

11 kr =Fritvalgs-bevis

12 kr Frigøres tilandre formål

Aktuel pris pr. dag for levering af varm mad

Tænkt pris for fremtidig levering*

* Prisen vil afhænge af de bud kommunen får ind ved udbudsrundenGrafik: Stig Leerbeck

Kørselspris

Pris for mad

Ældremad i tal:

dning for ældremad. I det følgende forsøges

Restbeløbet23 kr betalesaf kommunen

12

KØB OG SALG AF BILEROskars Autoværksted

Tlf. 75 26 00 88Fax 76 26 08 08Horne · Varde

- dit værksted for fremtiden!

ApS

www.oskarsauto.dk

FRIGØR MERE TIDOG FLERE PENGELad Itplaneten stå for dineIT-løsninger og spar båderessourcer og penge pådriftsbudgettet.

Ring 76 95 00 30

Stationsvej 15 · 6800 Varde

Tlf. 75 26 42 82

Biltlf. 40 46 42 82

Læs View før de andre!

Læs den på nettet!issuu.com/venstreview

Varde kommune indbød 1/10 til se-niordag (+ 60) i Helle hallen. Ca. 300mødte op.

“Revl og Krat” underholdte indlednings-vis. Thyge Nielsen var indbyder og tovhol-der, han lagde ud med en kort indledningmed velkomst til forsamlingen og de treindledere + Revl og Krat.

Værdigt, meningsfuldt ogtrygtHan sagde bl.a. at Vardes Kommunes se-nior politik skal indeholde et aktivt, vær-digt, meningsfyldt og trygt liv, hvor denenkelte selv er hovedansvarlig for sin livs-førelse.Thyge Nielsen kom også ind på emnetelektronisk post, som vi ældre i udstraktgrad skal til at affinde os med at kunnehåndtere. Dog har vi en lille gruppe afældre og handicappede, som ikke er istand til at kunne håndtere PC’er, så må vihjælpe så godt vi kan.

Blev mentorFørste indleder var Knud Østegård Jepsenfra Årre tidligere souschef for tekniskskole i Esbjerg. Han fortalte om sin egenlivsførelse, han havde været ude i en syg-doms - og livssituation, som omgivelsernefor længst havde set og erkendt, men hanvar selv meget længe om at erkende, athan arbejdede for meget og faktisk ikkekunne - var bl.a. nedkørt af stress. Efter arbejdes standsning havde han ikkesavnet sit arbejde én dag. I skoletiden

havde han en dag en yngre mand på kon-toret - denne havde udøvet noget hær-værk, som han skulle have en røffel for.“Jeg tror nok, at jeg bliver nød til at kon-takte dine forældre om dette her”. Hvortilden unge mand svarede: “Det synes jeg eren god idee, for jeg har ikke snakken meddem de sidste 7-8 år”. Dette satte andretanker i gang. Nu bruger han noget af sintid på at hjælpe nogle unge knægte, somhar det svært i livet.

Pligt til at hjælpehinandenVi hørte (Varde drengen) Ballerups tidli-gere borgmester gennem 31 år Ove E.Dalsgård. Han kom med et spændendeoplæg, hvor han bl.a. sagde, at vi som haret godt helbred og god økonomi har enforpligtigelse til at hjælpe de svage i sam-fundet.Elisabeth Dons Christensen fortalte omansvar og aftaler, der skulle holdes. Hunfortalte om den unge mor til en søn, dervar blevet beskyldt for at have stukket ildtil en herregårdsbygning, om han varskyldig eller ikke fremgår ikke af hi-storien. Han kunne blive frikendt, hvismoderen kunne høste lige så meget kornmed segl, som 4 mænd kunne høste endag. Moderen gik i gang med arbejdet ogklarede opgaven, (Vi har set Agnes Jensenfra Mattedor i denne rolle), men da hun erfærdig retter hun ryggen og falder om oger død, det var en gribende fortælling.

Af Martin HansenMedlem af

VenstreViewsredaktion

Vardeældredag

Karsten LauritzenRetsordfører (V)

13

Afskaf nuværenderetsforbehold

Statsministeren bebudede i sin åb-ningstale, at der bør afholdes en fol-keafstemning om afskaffelse af EU-retsforbeholdet.

Men ingen roser uden torne: Regeringentør ikke afholde folkeafstemningen førefter næste folketingsvalg, og til den tid erVenstre forhåbentligt tilbage i regerings-kontorerne. Med andre ord var der tale omen gratis omgang fra statsministerens side.Det er ærgerligt, for det er på høje tid atretsforbeholdet i sin nuværende form af-skaffes.

Skifter karaktérSagen er at det europæiske politisamar-bejde, Europol, fra næste år overgår fra atvære et mellemstatsligt samarbejde til atvære overstatsligt, og så kan Danmarkgrundet vores retsforbehold ikke længerevære med. Politiet har selv gentagne gangeadvaret om dette, men lige lidt har dethjulpet i forhold til regeringens handlings-lammelse.På den ene side giver regeringen politietøgede beføjelser til grænsebevogtning, ogpå den anden bebuder man en folkeafstem-ning så sent, at vi ikke kan undgå at rygeud af Europol. Facit bliver desværre, atdanske politibetjente må opgive jagten påkriminelle, hvis de krydser grænsen tilTyskland. Man er naiv, hvis man tror, atmenneskesmuglere, og andre kriminellenetværk, ikke opdager, at vi snart ryger udaf Europol. Derfor er det en god idé at tageen folkeafstemning så hurtigt som muligt.

TilvalgsordningVenstre ønsker dog ikke en total afskaffelseaf retsforbeholdet. Det ville nemlig betydeet opgør med dansk selvbestemmelse omvores udlændinge- og asylpolitik, hvad viikke ønsker. Den seneste tids udvikling il-lustrerer klokkeklart, at den danske ud-lændinge- og asylpolitik er for slap, og detbliver vi nødt til at gøre noget ved. Derforville det være uklogt, at binde os til fællesEU-regler på det område.Vi ønsker ikke en afskaffelse, men derimoden tilvalgsordning, som Storbritannienogså har, og som kort sagt betyder, at vikan samarbejde dér, hvor vi finder det nød-vendigt. Bl.a. med bekæmpelsen af dengrænseoverskridende kriminalitet, som fo-regår i Europol-samarbejdet, men detkunne også være i forhold de fælles EU-

regler om konkursbeskyttelse, hvor Dan-mark i dag ikke kan være med på grund afretsforbeholdet. Det er en holdning, somregeringen deler. Regeringen kan regnemed os, hvis den skulle finde en smulemod til at udskrive folkeafstemningen tid-ligere. Vi mener, at dette spørgsmål er forvigtigt til at ofre for partipolitisk taktik.

Brug for folkeafstemningI forhold til EU er det intet problem atændre vores tilhørsforhold fra en undta-gelse til en tilvalgsordning. Storbritannienhar det som sagt allerede, og aftalen er for-handlet på plads med de øvrige EU-lande.Men den danske Grundlov lægger kraftigtbånd på os politikere i forhold til at afgivesuverænitet uden støtte fra et flertal i be-folkningen. Det er godt, at den demokrati-ske kontrol er så stærk, og det betyderaltså, at vi har brug for en folkeafstemningfor at ændre forbeholdet. Dette har rege-ringen hele tiden vidst, og alligevel er derikke sket noget. Konsekvenserne kan blivekatastrofale, hvis vi ikke tager affære.I dag er megen kriminalitet grænseover-skridende. Europol er med til at sørge foreffektiv kriminalitetsbekæmpelse på tværsaf grænser og dermed sikre tryghed og lovog orden. At vente til efter næste valg medet opgør med retsforbeholdet svækkerkampen mod tyvebander, menneskesmug-ling og børneporno i Danmark, fordi danskpoliti risikerer ikke at have mulighed for atsamarbejde og udveksle oplysninger medkollegaerne i resten af EU – så lad os få enfolkeafstemning snarest muligt.

Venstre i Varde Kommune har i ef-teråret haft en række succesfuldemedlemsmøder.

Møde om økologi

6/10 var både børn og deres forældre medtil mødet med Kristian Jensen og ChrisHedeager. Spændende aften med økologi-ske smagsprøver og børnemassage.

Møde på Oksbøl kaserne

28. oktober var der møde om forsvarspo-litik og fremvisning af materiellet på hæ-rens Kamp- og ildstøtte center i Oksbøl.

Generalforsamlings -kalender 2015:

23/2 Øse Venstre med efterfølgende ind-læg ved Hans Chr. ThoningTid: 19.00 Sted:

25/2 Skovlund-Ansagers generalforsam-ling på plads. Efterfølgende indlægmed Erik BuhlTid: 19.30Sted: “Gamle” posthus v. Brugsen

26/2 Ølgod Venstre.Tid: 19.00Sted: Hotel Hjedding

16/3 Venstre i Varde Kommunes gene-ralforsamling

Sæt kryds ellerede nu!

ORGANISATIONS NYT!Op til årets lands-møde var der storspænding i pressen. Hvad sker der? Vil der være drama?Vil talerstolen emmeaf kritik mod for-manden?

Mange organisationsfolk såvel som fol-kevalgte modtog i dagene op til

landsmødet, opkald fra pressen, som ar-bejdede på højtryk på at finde bare én,der ville udtale sig kritisk og som havdeforventninger i den retning til landsmø-det.

Dramaet der udeblevMen pressen gik forgæves i dette ærinde.Venstres Landsmøde 2014 bød ikke pådramaer. Det gør Venstres Landsmødersjældent. Vi sætter pris på at håndterevores udfordringer i mødefora, hvor pres-sen ikke er med. Når vi er nået til enig-hed står vi alle på mål for det, vi har be-sluttet.

IVenstre er landsmødet det forum, hvorvi præsenterer, hvad vi fremadrettet ar-

bejder med og hen imod. Både for pres-sen og for vores medlemmer. Varde var iår stærkt repræsenterede både organisa-torisk og politisk, på et landsmøde, hvorfem mærkesager blev præsenteret underdet fælles slogan ”Venstre – for fremti-

den”. Det er de fem mærkesager, somVenstre går til valg på.

Pressen ved at gå hjemPressen afgjorde, at Venstres landsmødetangerede det kedelige og var godt i gangmed at pakke sammen og på vej til atkøre hjem, da Kristian Thulesen Dahl,Søren Pape og Anders Samuelsen duk-kede op på scenen hos Lars Løkke Ras-mussen. Reimer Bo udfordrede i et hu-morfyldt interview de 4 borgerlige lederepå, hvor de kan finde fælles fodslag i etkommende regeringssamarbejde. En flotafslutning på et velbesøgt landsmøde.

Af Lotte HøjmarkMundtFmd. Venstre iVarde Kommune

Landmødet 2014:

Venstre - forfremtiden!

14

15

Bestyrelsen 2014Formand.: Lotte Højmark Mundt, tlf. 51 32 70 31lottehoejmark@gmail.com

Næstformand/Ølgod og omegns: Bent N. Rasmussen, tlf. 75 24 62 81bnras@sol.dk

Kasserer/Janderup Billum:Knud Richard Thomsentlf. 75 25 80 52knudrichard@bbsyd.dk

Sekretær, genf.valgt:Kristian Sigaard, tlf. 75 24 54 97sigaard@bbsyd.dk

Blåbjerg: Stanley Johansen, tlf. 20 99 52 07hennegaard@hotmail.dk

Blåvandshuk: Calle Tøtrup, tlf. 24 94 69 32calletoetrup@hotmail.com

Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen, tlf. 75 19 67 09mari-an@bbsyd.dk

Hodde/Tistrup: Carsten Mortensen Tlf. 20 61 34 10 · dmcm@bbsyd.dk

Næsbjerg: Line Berner, tlf: 61 65 24 84line_berner@hotmail.com

Skovlund/Ansager: Brian Falk, tlf. 41 62 63 71brianfalk@hotmail.com

Starup: Alex Pedersen, tlf. 22 70 71 50alex@psktransport.dk

Alslev/Varde:Niels Strandvad Thomsentlf: 20 75 13 57, ntd28@hotmail.com

Horne-Sig:Søren Dahl, tlf. 24 88 58 63dahl.modellering@mail.dk

Øse / Byrådets rep: Peder Foldager, tlf. 75 29 81 68peder.foldager@hansen.mail.dk

Årre: Niels Bach, tlf. 24 82 11 94niels.bach@bbsyd.dk

LOF: Carsten Mølholm, tlf. 75 26 72 88moelholmgaard@hotmail.com

VU: Jonas Hedegaard, tlf. 27 57 89 14hedegaard.jonas@gmail.com

Genf.valgt: Anni Thomsen, tlf. 75 26 03 40Bakkegaarden77@adslhome.dk

Genf.valgt: Ole Andreasen, tlf. 75 24 32 23,bogo@bbsyd.dk

Genf.valgt: Ib Hansen, tlf. 75 25 14 34anib@bbsyd.dk

Fmd kandidat bestyrelsen:Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99g.ditlevsen@gmail.com

RegionsbestyrelsesmedlemRagnhild Due Sigaard, tlf. 75 24 54 97sigaard@bbsyd.dk

Til eftertanke!

Som det ser ud i dag er vort sam-fund blevet et udpræget kontrol-samfund, hvor der anvendesstore resurser af skatteborgerpenge, tid og arbejdskraft til kon-trol af virksomheder, personer ogsågar til kontrol af kontrollerne.

Tendensen har udviklet sig igennemadskillige år, og medført en udviklingaf et bureaukrati der er så voldsomt, atdet selv for eksperter er ekstrem van-skelig at finde rundt i.

Ingen tørStiller du et spørgsmål, eller er der ensag der skal tages beslutning om, vir-ker det som om, der indenfor mange afde offentlige instanser ikke er nogleder tør besvare eller afgøre spørgsmå-let. Selv mindre sager skal igennem enstørre sagsbehandling på tværs afmange instanser, der jo til tider “bekri-ger hinanden”. Se på sagerne omkringstrandbeskyttelseslinjen. Sådannesager er med til at vort bureaukrativokser uhæmmet. Ingen vil/ tør ellerhar interesse i at gøre noget ved pro-blemet.

De ledende embedsmænd i kommu-ner, regioner og i ministerierne børhave kompetence til at tage stilling ogbesvarer spørgsmål i sager uden nød-vendigvis, at skulle igennem en kom-pliceret og tidskrævende udregnings-forløb inden. Sker der beslutningsfejlbør det kunne løses på samme måde,som i erhvervslivet.

Et eksempel kunne være: Manglendeslåning af brakarealer grundet

meget fugtige forhold. Det sker jo, atder kommer regnvejr i Danmark, dettegiver bøde, det står øjensynlig ikke iloven, at de umulige forhold kan fore-findes!! - en anden instans ønsker ikkeat vandet kan komme væk - her børkontrollanten kunne beslutte at tids-punktet for slåning ikke er muligt ogherefter komme senere for at kontrol-lerer - en ting som generer de berørtemeget.

Afbureaukratisering kan ikke ske,hvis der ikke er nogle politikere

eller embedsmænd der tør gøre nogetved det!

Af Finn Hansen

Tillid under ansvar

Klik ind på www.varde.venstre.dk

1616

Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde

Deadline til næste nr.: 1/2 2015Send til: venstreview@gmail.comVenstreView udkommer 1/3

Januarmødet 2015:

Innovation ogudvikling iSydvestjylland

Politisk debat med oplæg af:Hans Chr. Thoning, Anni Mathiesen, Carl Holst, Jesper Juul Larsen

Mød direktør forSydEnergi Niels Duedahl

samt

Direktør for Bel Air,Susanne Hessellund

10. januar 2015, 9.30-15.00Darum Fritidscenter