versaler. og brødtekst står - Socialstyrelsen · At undersøge danske børns levevilkår og opvækst og følge dem op gennem ungdommen og videre ind i voksenlivet. En af de få

Overskrift og underoverskrift i versaler.

Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå.

21-09-2016 1



BØRNEFORLØBS-UNDERSØGELSEN (BFU)

21-09-2016 2

6.000 børn født i

efteråret 1995 af

mødre med dansk

statsborgerskab



BØRNEFORLØBS-UNDERSØGELSEN (BFU)

Seks nedslag:

21-09-2016 TITEL 3

Runder 1. 2. 3. 4. 5. 6.

1996 1999 2003 2007 2011 2014

Barnet ½ år 3 ½ år 7 år 11 år 15 år 18 år

Interview med mødre

X (90%)

X X X X X (68%)

Interview med mødre

X X X (72%)



UNDERSØGELSENS FORMÅL

At undersøge danske børns levevilkår og opvækst og følge dem

op gennem ungdommen og videre ind i voksenlivet.

En af de få forløbsundersøgelser i Danmark, der følger et

repræsentativt udsnit af en generation af børn hele vejen fra

fødsel over barndommen og frem til ungdommen.

21-09-2016 TITEL 4



FORLØBSUNDERSØGELSENS STYRKER

Koble registerdata med surveydata; med meget rige oplysninger

fra forskellige nedslagpunkter i barnets/den unges liv, som vi ikke

kan se ud af registrene (skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk

sårbarhed og relationen til forældrene er eksempler).

Viden om de unges opvækst helt tilbage fra da de blev født. Vi

kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom

og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke faktorer

tidligt i livet der præger børnenes og de unges udviklingsvej,

hvad der påvirker deres livschancer positivt eller negativt.

Viden til myndigheder, praktikere, beslutningstagere,

organisationer, den offentlige debat, fonde – og til forskningen.

21-09-2016 5



DEN AKTUELLE RUNDE – 18 ÅRIGE I 2014

En lang række spørgsmål til ungdomslivet generelt, fx i forhold

til:

• uddannelsesveje og uddannelsesvalg

• fremtidsforventninger og familierelationer

• ....men også i forhold til de risici, der kan optræde i denne

livsfase: kriminalitet, helbred, rusmiddelforbrug, psykisk

sårbarhed og seksuelle erfaringer.

21-09-2016 TITEL 6



TEMAER I UNDERSØGELSEN

• Forældres opdragelse

• Forældrekonflikter og de unges selvværd

• De unges helbred

• Psykisk sårbare unge

• De unges intimsfære

• Uddannelsesmønstre og uddannelsesvalg

• Unge på kanten af uddannelsessystemet

• Kriminalitet

• Rusmidler

21-09-2016 TITEL 7



21-09-2016 TITEL 8



OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN Forskere: Karen-Margrethe Dahl

Hvordan opdragelsesvanskeligheder i barndommen hænger

sammen med de unges risikoadfærd og kontakt til de sociale

myndigheder.

Jo flere gange mødrene rapporterer om

opdragelsesvanskeligheder i barndomsårene, desto større

andel af de unge har begået kriminalitet eller prøvet stoffer, og

desto større andel er ikke i gang med at tage en

ungdomsuddannelse som knap 18-årige.

21-09-2016 TITEL 9



21-09-2016 TITEL 10

OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN



OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN

Forældre, der i højere grad straffer deres børn og i mindre grad

har et positivt samvær med deres børn, samt forældre der

oplever økonomiske problemer, oplever flere perioder med

opdragelsesproblemer fra barnet er 3 til 15 år

Forældre, der som udgangspunkt har nemme børn, har større

sandsynlighed for senere at få svære børn, hvis de straffer deres

børn eller hvis de oplever at deres økonomi ikke er god.

21-09-2016 TITEL 11



OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN - OPSUMMERENDE

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem pressede

ressourcer og opdragelsesvanskeligheder.

Opdragelsesvanskeligheder kan ses som en indikator på tidlige

problemer i familien.

Socialpolitiske indsatser, der hjælper forældre med både at

håndtere opdragelsen på en mere positiv og mindre straffende

måde, samt indsatser, der hjælper forældrene med (at

håndtere) deres økonomiske situation.

21-09-2016 TITEL 12



DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER Forskere: Siddhartha Baviskar

21-09-2016 TITEL 13

Børn fra skilsmissefamilier klarer sig lidt dårligere end andre

børn.

Kan forældrenes samarbejde efter familieopløsningen bidrage til

den unges positive udvikling?



DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER

21-09-2016 TITEL 14



DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER - OPSUMMERET

Den støtte, den unge i den opløste familie modtager fra faren, er

vigtig for selvværdet = de ressourcestærke fædre gør en positiv

forskel i tillæg til det ‘fundament’, som moren ofte udgør.

Der er en positiv sammenhæng mellem, hvordan forældrenes

gensidige forhold er, hvordan de behandler hinanden og taler om

og til hinanden på den ene side, og den unges selvværd på den

anden side. Når forældrene magter et ordentligt gensidigt

forhold efter skilsmissen, trives den unge bedre.

21-09-2016 TITEL 15



21-09-2016 TITEL 16



UNGES HELBRED (Forskere: Signe Frederiksen)

Helbred og oplevelsen af eget helbred har stor betydning for

unges trivsel og muligheder.

Generelt set synes fire ud af fem unge, at de har et godt eller

virkelig godt helbred.

21-09-2016 TITEL 17



UNGES HELBRED (Forskere: Signe Frederiksen)

En mindre gruppe unge, 14 pct., har allerede som 18-årige har

erfaringer med langvarig sygdom/handicap, oversandsynlighed

for at føle sig ensomme, have depressive symptomer, have lavt

selvværd og ADHD-lignende symptomer.

Har negativ betydning for de unges subjektive trivsel= barrierer

i forhold til senere uddannelsesvalg, arbejdsmarkedstilknytning

og familiedannelse.

21-09-2016 TITEL 18



21-09-2016 TITEL 19



PSYKISK SÅRBARE UNGE Forskere: Mai Heide Ottosen

21-09-2016 TITEL 20

Omfanget af depressive unge (Dawba-Development and Well-

Being Assessment):

I gruppen af vedvarende depressive udgør pigerne et

overvældende flertal:(74 pct.).



PSYKISK SÅRBARE UNGE

Hvilke faktorer i de unges opvækst, fremmer risikoen for, at de

har depressive symptomer (Dawba) i 18-årsalderen.

Forekomsten af depressionssymptomer hænger sammen med:

• Få ressourcer i opvækstmiljøet

• Uharmoniske familierelationer

• Tidligere oplevelser af ensomhed og mobning, da de unge var

11 og 15 år

• Forbrug af hash og alkohol

21-09-2016 TITEL 21



PSYKISK SÅRBARE UNGE

Unge med depressive symptomer er ringere stillet end deres

jævnaldrende på en lang række områder, særligt den mindre

gruppering, som vi har betegnet som ”vedvarende depressive”:

Disse unge:

• Har betydeligt oftere end andre unge lavere selvværd

• Har udtalte ensomhedsproblemer

• er droppet ud af ungdomsuddannelsen

• har oftere erfaringer med stoffer

• Hele 20 pct. af de vedvarende depressive unge har forsøgt

selvmord, mens det kun gælder 2 pct. af de aldrig depressive

21-09-2016 TITEL 22



21-09-2016 TITEL 23



UNGES INTIMITET Forskere: Karen-Margrethe Dahl Fem forskellige grupper af 18-årige unge, baseret på deres

hidtidige seksuelle erfaringer og forventninger til fremtidigt

familieliv.

De tre største grupper:

Gruppe 1 (38 pct.): De monogame stræber efter kernefamilien,

men udsætter forældreskabet. Opvækst i hjem med mange

ressourcer

Gruppe 2(27 pct.) De seksuelt erfarne unge, Opvækstmiljøer

med få ressourcer, og de har lavere karakterer fra folkeskolen

end de andre unge.

Gruppe 3 (23 pct.): De seksuelt afholdende unge. Særligt at

finde i indvandrerfamilier.

21-09-2016 TITEL 24



UNGES INTIMITET - OPSUMMERENDE

De unges tilgang til intimitet hænger sammen med køn og

familiebaggrund (særligt etnicitet og familierelationer) og den

unges præstationer i skolesystemet

En seksuelt aktiv brug af kroppen og en fremskyndelse af

forældreskabet, hvor den unge forestiller sig at få et barn i en

relativt tidlig alder, er et mønster, der kendetegner den gruppe

unge - de seksuelt erfarne unge - der måske i mindre grad ser en

mulighed for succes i uddannelsessystemet som realistisk mål.

...Kroppen, seksualiteten og det tidlige forældreskab bliver en vej

til identitet og status, når andre veje synes blokerede.

21-09-2016 TITEL 25



21-09-2016 26



UNGE OG RUSMIDLER Forskere: Jeanette Østergaard

Hvilken sammenhæng er der mellem at bruge én type rusmiddel

– et legalt rusmiddel som alkohol - og så gå videre til at bruge

et illegalt rusmiddel, hash (gateway teorien/stepping stone

teori)?

21-09-2016 27



Udviklingen fra 1994-2010 blandt 15-årige, som har drukket alkohol mindst en gang om ugen. Procent (Skolebørnsundersøgelsen)



15-16 årige unge, der har prøvet hash, fordelt på køn. Procent (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs)

29



21-09-2016 30

Er der en sammenhæng mellem at drikke alkohol og prøve andre illegale stoffer?

Gateway teorien: a specific order of young people’s initiation

of drug use: first alcohol, then cigarettes, then cannabis and

then other illegal drugs (Kandel 1973).

Vi finder en positiv signifikant kausal effekt af fuldskabsdebut

på hashdebut.

Når de unges fuldskabsdebut har indtruffet har de næsten 11

gange større sandsynlighed for at ryge hash.

Når de unges genstandsdebut har indtruffet har de unge ”kun”

3 gange større sandsynlighed for at ryge hash.



21-09-2016 31

UNGE OG RUSMIDLER - OPSUMMERING

Positiv effekt af fuldskabsdebut på hashdebut.

At sætte ind i forhold til alkohol, særlig ift fuldskabsdebut,

kan nedsætte risikoen for at de unge senere prøver at ryge

hash.



21-09-2016 TITEL 32



KRIMINALITET SOM 18-ÅRIG Forsker: Rikke F. Olsen

Langt de fleste unge er lovlydige unge.

Kun en mindre gruppe har begået mere alvorlig kriminalitet (11

pct.), som fx indbrud eller overfald, mens 35 pct. har begået

småkriminalitet som fx butikstyveri, kørt meget for stærkt eller

begået hærværk.

6 pct. af pigerne har begået mere alvorlig kriminalitet, mens det

gælder 15 pct. af drengene.

21-09-2016 TITEL 33



21-09-2016 TITEL 34

HVAD KENDETEGNER DE 18-ÅRIGE KRIMINELLE? De 18-årige kriminelle unge har i højere grad følgende

karakteristika:

Individuelle karakteristika: dreng, ADHD-symptomer, personlighed (mindre

venlig/tillidsfuld og mindre samvittighedsfuld), udeboende, afbrudt uddannelse,

lav selvkontrol

Familiekarakteristika: bor ikke i kernefamilie; mor psykiatrisk diagnose;

konflikter med forældre; forældre ved ikke, hvor man er og kender ikke den

unges venner; bor i et nabolag, som opleves som utrygt

Miljø, venner og fritid: kriminelle venner, ses mest med venner ude,

alkoholforbrug, seksualpartnere



ALKOHOLBRUG OG UNGDOMSKRIMINALITET

Øger man sit alkoholforbrug fra 15-18 år øges sandsynligheden for kriminalitet

tilsvarende.

Omvendt mindsker man sit alkoholindtag, falder sandsynligheden for

kriminalitet.

21-09-2016 TITEL 35



21-09-2016 TITEL 36



UDDANNELSESMØNSTRE Forskere: Jens-Peter Thomsen & Stine V. Østergaard

En af de mest betydningsfulde overgange i de unges liv, nemlig

valget af uddannelsesvej efter grundskolen.

Flertallet af de unge 18-årige er i uddannelse, 85 pct., og langt

de fleste unge, over 80 pct., er glade for den uddannelse, de er i

gang med.

21-09-2016 TITEL 37



UDDANNELSESOPLEVELSER • Tre ud af fire har været i kontakt med ungdommens

uddannelsesvejledning – ca. hver tredje oplever ikke de er

blevet afklaret.

• De unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, har

generelt et positivt syn på deres uddannelse.

• Langt de mest dominerende angivelser af årsager til frafald er

personlige/private problemer (ca. tre ud af ti), eller at de

mistede interessen for uddannelsen (ca. fire ud af ti).

• Ikke kun et ”frafaldsproblem”, som uddannelsesinstitutioner

alene kan løse. Tværtimod er det et problem, der knytter an

til den unges opvækst og ressourcer.

21-09-2016 38



21-09-2016 39

FI GUR 7.1

Sandsynligheden for overgang til gymnasial uddannelse betinget på den unges

karaktergennemsnit fra folkeskolen i dansk og matematik og forældres højeste

uddannelse. Procent.

Anm. Søjlerne angiver, hvor mange pct. der har et givent karaktergennemsnit (pct. til venstre på y-aksen). Linjerne angiver

sandsynligheden for at overgå til en gymnasial uddannelse (pct. til højre på y-aksen).

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

SOCIALE FORSKELLE I UDDANNELSESOVERGANGE



SOCIALE FORSKELLE I UDDANNELSESOVERGANGE

• Blandt lige begavede 18-årige gymnasieelever er der over 20

procentpoints forskel i at forvente en lang videregående

uddannelse (akademikerforældre ift ufaglærte forældre).

• I sidste runde af BFU’en - da de unge var 15 år - var der ca.

30 procentpoints forskel med hensyn til at forvente en

videregående uddannelse.

21-09-2016 40



HJÆLP HJEMMEFRA

Store sociale forskelle i, hvem der for eksempel kan få hjælp

med skoleopgaver hjemmefra. Unge med højtuddannede

forældre får langt oftere hjælp til opgaver end unge med

kortuddannede forældre.

Mens 56 pct. af alle unge med højtuddannede forældre har fået

hjælp fra familie, venner eller andre personer, så gælder det kun

18 pct. af de unge med forældre, der ingen uddannelse har ud

over grundskolen.

21-09-2016 TITEL 41



UDDANNELSESVALG, SOCIAL BAGGRUND OG SKOLEOPLEVELSER

Valg (eller fravalg) af ungdomsuddannelse hænger stærkt

sammen med, hvilken social baggrund de unge kommer fra, og

ikke mindst med, hvilke skoleerfaringer de unge tidligere har

haft (faglig selvvurdering, social trivsel, mobning, skoleskift,

konflikter, mv.).

Dårlige skoleoplevelser øger risikoen for ikke at komme i gang

med en ungdomsuddannelse.

21-09-2016 TITEL 42



TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER Fire typer af unge:

1. De ‘jævnt tilfredse’ (37 %)

2. De ‘begejstrede’ (32 %)

3. De ‘ujævne’ (17 %)

4. De ‘udsatte’ (14 %)

• De ‘udsatte’ har lavere karakterer, er oftere drenge, og har

kortede uddannede forældre end gruppe 1 og 2.

21-09-2016 43



RISIKOFAKTORER FORSTÆRKER HINANDEN

21-09-2016 44

FI GUR 9.4

Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler.

Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5.

Kilde: Survey- og registerdata.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Karakter under 4,forældre med højst

grundskole og latentklasse 4: "de udsatte"


grundskole og latentklasse 2: "debegejstrede"


EUD og latent klasse3: "de ujævne"


MVU og latent klasse3: "de ujævne"

Pro

cent



PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET

At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold:

• Unge med vanskelige opvækstbetingelser

• Unge med psykiske problemer

• Unge med lave forventninger

• Unge med tidlig risiko-adfærd

• Unge med dårlige skoleerfaringer

• Unge der ‘cykler rundt’ i uddannelsessystemet

21-09-2016 45



PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET II

• Det er oftere unge fra hjem med få ressourcer, der står uden

for uddannelsessystemet som 18-årige

• Unge uden for uddannelsessystemet trives dårligere og lever

mere risikofyldt

• Tydelig sammenhæng mellem dårlige tidlige skoleoplevelser

(faglig og social mistrivsel, mobning, skoleskift, konflikter

med elever og lærere) og sandsynligheden for at stå uden for

uddannelsessystemet som 18-årig.

• 14 pct. af de unge står som 18-årige uden for

uddannelsessystemet. De fleste ender i ‘restgruppen’; den

andel af unge 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse.

Denne gruppe har været stabil på omkring 20 % i mange år.

21-09-2016 TITEL 46



21-09-2016 TITEL 47



21-09-2016 48

OPSUMMERENDE - TVÆRGÅENDE PERSPEKTIVER Tre grupper af unge:

• En stor gruppe af unge fra ressourcestærke hjem som

grundlæggende trives og er godt på vej

• En gruppe af unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som

også er godt på vej, men hvis talenter og potentiale ikke

udnyttes godt nok.

• En mindre gruppe af unge udsatte, opvokset i hjem med få

ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser.



21-09-2016 49

HVAD KENDETEGNER DE UNGE UDSATTE?

• Psykisk sårbare – og har tidligere oplevet mistrivsel,

ensomhed, mobning der hænger sammen med at være

psykisk sårbar.

• Opvækst med få ressourcer og konflikter

• Tidligt begyndende rusmiddelforbrug (beruselseskultur)

• Tidlige, dårlige skoleerfaringer

• Svag tilknytning til uddannelsessystemet



AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER

Mange typer af udsatte: behov for at ‘udrede’ restgruppen –

etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge

effektive indsatser.

17 pct. af de unge hører til en gruppe, som fagligt har det ok i

skolen, men som socialt har dårlige oplevelser, mens 14 pct.

både fagligt og socialt har haft det skidt i skolen. Fokusér på de

tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere

afgørende for senere succes end andre.

21-09-2016 50



AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER II

Fokus på:

• Tidlige skoleoplevelser

• At få fat i de sårbare unge tidligt

• Realisme ift hvor meget ungdomsuddannelserne kan løse

alene

• Uddannelsesværdier, opdragelse og ressourcer i familierne

• Forældresamarbejde

• Rusmiddel-kulturer

• At udnytte talenterne

21-09-2016 51



...tak for jeres opmærksomhed.

21-09-2016 TITEL 52

Documents

versaler. og brødtekst står - Socialstyrelsen · At undersøge danske børns levevilkår og opvækst og følge dem op gennem ungdommen og videre ind i voksenlivet. En af de få