Videnskabelig metode

7/24/2019 Videnskabelig metode

1/29

1

Eksamens noter videnskabelig metode

Generelt

Ontologi:viden om det vrende. Det afdkker det virkelighedsbillede der er det fremherskende

indenfor de enkelte retninger.

Epistemologi: Videnskaben om viden. Det er hvad der er viden, og hvornr man kan vide/om

man kan vide, at noget er sandt

Metodologi:Er de metoderredskaber og principperder anvendes til at indsamle dataog

dermed viden.

Positivisme

Historisk oprindelse:

Positivisme er det klassiske videnskabsideal, udformet indenfor frst og fremmest

naturvidenskaberne. Dette ideal har ogs vret dominerende ind til nu indenfor

samfundsvidenskaberneisr i konomisk teori. Comte1advokerede for, at det videnskabelige

arbejde skulle begrnses til at beskftige sig med fnomeners positive fremtrdende trk

ved fnomener, der direkte lader sig iagttage. Grundprincippet for videnskaben er iflge Comte

Savoir pour prvoir pour pouvoir(At vide for at kunne forudse, at forudse for at kunne handle

implicit, at herske over naturen og samfundet)

Formlet med videnskaben er, at beskrive og systematisk ordne det i sanseerfaringen givne.

Sledes udsondres skjulte rsager, som er tingene iboende, fra det videnskabelige felt.

Positivisterne rinde var derfor at udvikle en metode, som kunne adskille det uvidenskabelige fra

virkelig videnskabelig sandhed. Positivisterne ville af med f. eks. astrologi (stjernetegn), da en

sdan lovmssighed ikke kan testes empirisk2. Man ville kun have lovmssigheder der kunne

testes. I starten var der kun matematik og logik. Ved hjlp af visse grundstninger og

slutningsregler opns svar (deduktiv metode3). Problemet med deduktion var imidlertid at det ikke

frte til ny viden4.

1Fransk filosof Auguste Comte (17981857) - opfandt begrebet sociologihvis fremkomst skulle medvirke til, at

samfundet blev rationelt indrettet.2Det kan ikke bevises at vi brer et bestemt st af karaktertrk fordi vi er fdt p en bestemt dato.

3Logisk gyldig slutningsform, hvori konklusionen ndvendigvis flger af prmisserne.

4Det svar der opns med den deduktive metode ligger allerede implicit i prmisserne (deduktionsproblemet).


2/29

2

Empirisme og positivismeinduktionsproblemet

Comtes inspirationskilde til den positive videnskab kom fra de engelske empirister5(bl.a. Locke og

Berkely6) hvis positive filosofi var, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseindtryk (for

Comte sansedata). Al erkendelse beror p sanseerfaring og al viden m derfor erhverves

gennem sanserne7. Mennesket har ingen medfdte ideer, og videnskabens observationer gr

forud for, og er uafhngige af, tidligere teorier. Videnskabelig viden er et resultat af menneskets

indsamling af empiriske iagttagelser og ordning af dette datamateriale ved hjlp af induktive

slutninger8. Sprgsmlet blev imidlertid, hvordan denne slutning var begrundet. Iflg. Hume

9kan vi

ikke begrunde vores induktion, da der ikke er noget tvingende argument for at vi kan slutte fra

hidtidig erfaring til generelle pstande10

Vi kan ikke bruge induktion til at begrunde induktion med.

Vi kan alene bruge induktion p noget vi i forvejen ved. Dette problem understreger, at vi ikke

ndvendigvis kan sige noget om fremtiden p baggrund af erfaringen. Det er ikke muligt at

begrunde, at vores erfaringsdomme vil vre gyldige i fremtiden ved blot at referer tilbage til

erfaringen, dersom dette indeholder en cirkelslutning. Dette problem sgte Hume, at lse ved at

henvise til vanen (og dermed enpsykologiskretfrdiggrelse frem for en rationel).

Logisk positivisme

De logiske positivister (Wienerkredsen) sgte, at give en rationel begrundelse for sandheden af de

videnskabelige teorier (fastholde det rationelle element). Carnap mente, at man kunne oplse

ethvert fnomen i dets mindste enkeltdele og undersge uafhngigt af den helhed, de indgr i

(verifikationsprincippet)

11

. De enkelte delresultater af undersgelsen kunne efterflgende samles,dermed var helheden undersgt og induktionsproblemet lst.

5Empirisme str for den opfattelse, at vore observationer er "givne", hvor fx hermeneutik str for den opfattelse at

vore erfaringer er betinget af vores forforstelse - vores sproglige, sociale og kulturelle baggrund. Empirisme

reprsenterer et forsg p at fjerne metafysiske og ideologiske sprgsml fra videnskaben.6Locke og Berkeley udgr (sammen med Hume) den gruppe filosoffer, der er mest fremtrdende reprsentanter for

den engelske empirisme.7Den empiriske stning: Vandet er 23 grader varmt (kan testes empirisk).

8Observation via sanserne: Induktion tillader videnskabsmnd, at opstille love for fnomener, idet induktion forsts

som en generalisering fra singulre observationer og eksperimenter til generelle sammenhnge (generel teori).

Vil man eksempelvis vide noget om svaners farve observerer man svaner gennem lngere tid, er disse hvide kan det

konkluderes at alle svaner er hvide.9Se fodnote 5

10Dette problem kaldes induktionsproblemet. Dersom vi ikke kan udsige noget med logisk ndvendighed om

fremtiden er det ikke en logisk modstning, at hvde at vi i fremtiden kan finde sorte svaner, dersom de logiske

slutninger kun kan anvendes p allerede kendte forholde. Induktionsproblemet har sledes et iboende epistemologisk

problem vedrrende retfrdiggrelsen af vores viden.11

Der kan skelnes imellem to typer af verifikation, direkte og indirekte. Direkte verifikation er sanselige pstande,

mens den indirekte verifikation udfres ved at undersge den givne pstand og oplse den til sprgsml, som er

direkte verificerbare.


3/29

3

Den logiske positivisme mente, at filosofien skulle strbe efter den samme stringens som

videnskab, hvorved bl.a. teologi12

og metafysik13

udelukkes fra logiske rsonnementer. Sledes er

den videnskabelige verdensopfattelse formuleret som flgende:

Der findes ingen filosofi ved siden af eller over de forskellige dele af denne ene erfaringsvidenskab;

der findes ingen vej til indholdsmssig erkendelse ved siden af eller hindsides erfaringen [] Den

videnskabelige verdensopfattelses forkmpere str urokkelige p den basale menneskelige

erfarings grund. De gr fortrstningsfulde til arbejdet med at udrydde rtusinders teologiske og

metafysiske affald(Hahn, Neurath14

og Carnap 1929citeret i Fuglesang og Bitch Olsen (2007) s.

60)

_

Alle udsagn uden empirisk forankring fratages fortsat deres berettigelse indenfor det

videnskabelig sprogs domne, dog med den undtagelse af matematiske og logiske udsagn15

, som

hos de logiske positivister anses for analytiske redskaber til videnskabens udfoldelse. Logik og

matematik udtrykker analytiske domme (udsiger ikke noget om den empiriske virkelighed) og

tilfjer sledes ikke ny empirisk viden, men bidrager til at bringe orden i allerede kendt viden.

Empiriske udsagn er derimod syntetiskedomme (udsagn om den empiriske verden), som skaber

ny viden idet de forudser noget om sammenhnge i verdenen1617

.

Grundlags- og antigrundlagstnkning:Verifikation = grundlagstnkning.Antigrundlagstnkningen siger, at vi kun kan tilnrme os sand viden. Vi kan stde p empiriske

observationer som ikke passer ind i teorien (den sorte svane). Antigrundlagstnkningen siger

sledes, at vi lapper og bygger videre p den eksisterende teori. Deraf Neuraths skibslignelse.

Ontologi:

Positivisme er en realistisk/objektivistisk ontologi, hvilket henviser til, at der findes en sandhed

uafhngig af menneskelig bevidsthed. Bde udviklingen i naturen og i samfundet flger (ideelt

12Studiet af (evt. forestillinger om) Gud og tro

13Studiet af det, der ligger p grnsen afeller uden for - den verden, mennesket umiddelbart har tilgang til.

14Neurath var den frste til, at introducerer reliabilitetsbegrebet, idet han mente, at videnskabelige udsagn skal kunne

efterprves af andre. Neurath introducerer sledes det intersubjektivebegreb. Han siger at videnskaben omhandler

intersubjektivt empirisk observerbare fnomener i tid og rum15

Logisk stning fx Alle mennesker er ddelige- Peter er et menneske, alts er Peter ddelig.16

Alle udsagn, der falder bort fra disse to kategorier dkker ikke over erkendelse og kaldes af de logiske positivister

for pseudostninger.17

En stning, der siger noget om verden, skal kunne testes gennem empiriske undersgelser.

Dette kaldes verifikationsprincippetog indebrer, at man til hvert udsagn, der siger noget om verden m kunne finde

et fnomen i verden, der svarer til udsagnet, for at udsagnet kan accepteres som et meningsfuldt begreb og dermed

sand viden. Sledes er udsagnet alle svaner er hvide et videnskabeligt udsagn, mens udsagn som alle svaner tror pgud ikke er det, idetder ikke eksisterer en mulighed for at teste udsagnet empirisk.


4/29

4

set) en bestemt og logisk bane, afledt af nogle generelle lovmssigheder. Disse lovmssigheder

er universelle, hvilket vil sige t de glder p tvrs af tid og rum. Sammenhnge er ligeledes

kausale, hvor man ud fra data kan drage flgeslutninger om hvad der vil finde sted efterflgende.

I positivisternes samtid florerede, der mange skaldte lovmssigheder for verdens indretning,

som fx astrologiens ideer om en sammenhng mellem det stjernetegn man er fdt i og den

personlighed man har. Positivisterne accepterede ikke sdanne lovmssigheder, da de er baseret

p spekulation og ikke har vret udsat for nje empirisk afprvning. Positivisterne accepterede

sledes kun viden, der havde en direkte sammenhng med noget der kunne afprves i

virkeligheden. Det frste, som stod p positivisternes dagsorden var, at udvikle en metode, som

kunne adskille det uvidenskabelige fra virkelig videnskabelig sandhed.

Konklusion p den positivistiske ontologi:

Udgangspunktet for positivisterne er, at virkeligheden findes, og eksisterer uafhngigt af voreserkendelse af den. Derfor er det et ml at finde frem til den absolutte sandhed om virkeligheden.

P denne mde bliver ontologien realistisk i den forstand, at virkeligheden og viden om

virkeligheden findes og kan afdkkes objektivt.

Epistemologi: Positivister har et begreb for viden udtrykt som begrundet sand overbevisning.

Med dette henvises der til, at det ved anvendelse af bestemte metoder er muligt at udlede en

objektiv sandhed om blot man gr objektivt til vrks i sin undersgelse. Forskeren har sledes

ingen forudfattet mening eller holdning til det hun forsker i (og pvirkes heller ikke af

undersgelsen, hverken i processen eller efterflgende), men er i stand til at adskille sinperson18 fra sin undersgelse.

Sandheden kan kun udledes i det omfang resultaterne bygger p data indsamlet p baggrund af

sanseindtryk og logiske udledninger.

Metodologi: Indenfor det positivistiske paradigme, anerkendes i udgangspunktet kun

laboratorieforsg og statistisk bearbejdning af data indsamlet ud fra sanseindtryk. I praksis

anvendes dog observationsstudier og surveys. I princippet eksisterer der en one best way(ensandhed) og det er denne der skal findes (fx arbejdsdeling, som fremfrt af Adam Smith. At

arbejdsdeling var den bedste produktionsform kunne han pvise p baggrund af statistikker fra

virksomheder der henholdsvis producerede traditionelt (en mand lavede hele produktet) eller

havde gennemfrt en arbejdsdeling (en mand lavede kun en speciel del af produktet) i

produktionsprocessen. Statistikkerne viste at arbejdsdeling var mden hvorp der blev produceret

mest p kortest mulig tid og heraf fulgte, at arbejdsdeling var den mest effektive form)

18Vrdier, flelser etc.


5/29

5

Kritisk rationalisme19

Kritisk rationalisme20

er en erkendelsesteoretisk filosofi og videnskabsteori grundlagt og prget af

Karl Popper, der ans videnskabelige udsagn som ikke-verificerbare. Med andre ord, det er ikke

muligt at bekrfte rigtigheden/gyldigheden af teori21

hvorfor det vsentligste krav til en teori ikke

er, at den kan verificeres, men derimod om den er mulig at udstte forfalsifikation(kan forkastes

eller har mangler), da falsifikationen er det element, der frer til ny viden22

. Kritisk rationalisme

sprger eksempelvis ikke, hvordan man kan bevise en naturvidenskabelig teori, men derimod

hvordan man kan finde ud af om der er fejl behftet til teorien, og hvad man i s fald kan gre,

hvis en fejl er fundet. I Poppers optik skaber singulre udsagn ikke innovation og fremskridt at

bevise noget gr os ikke klogere, dette bliver vi derimod nr vi modbeviser, da det er her det

egentlige fremskidt ligger. Sledes er tilgangen til videnskaben en top-down tilgang, hvori kun de

bedst egnede teorier vil st prvelsen. I en lbende fejl-sge-lreproces udskiftes hele tiden

mangelfulde teorier med mindre mangelfulde teorier, som igen udskiftes med mindre mangelfulde

teorier.

Et af de rationaler, der kan fremhves i denne sammenhng er aflsningen af Isaac Newtons

gravitationsteori med Albert Einsteins. Newtons teori var igennem 200 r blevet bekrftet igen og

igen og kom sledes ikke viderebekrftelsen bidrog ikke til ny viden. Hvor Einstein opstillede en

modsigende teori og dermed betvivle Newtons oprindelige teori. Newton havde haft mange

pointer rigtige, men havde ikke vret opmrksom p uregelmssigheden. Teorien var med andre

ord ben for forbedringersledes skabte Einstein ny (forbedret) viden og fortsatte dette ved at

foresl videre efterprvelse om end dette kunne medfrer at han selv mtte forkaste sin egen

teori. Pointen er ikke at Einsteins teori herefter reprsenterer sand viden, blot at den er bedre

end Newtons (som Newtons var bedre end Aristoteles teori)

Poppers asymmetritese: Empiriske data i form af singulre observationsudsagn vil aldrig kunne

bruges til at vise, at en teori eller et universelt udsagn er sandt. Derimod vil vi med blot et enkelt

observationsudsagn kunne vise, at en teori er falsk. Det vil sige, i modstning til induktivismen for

hvem den eneste mde at opn viden om virkel igheden var at benytte vejen op/ bottom op. Fra

19"ratio" kommer af latin og betyder fornuftvi kan sledes vide noget om det, der ligger uden for os via tanker og

fornuft.20

Rationalismen har sit udspring hos Platon, der gennem sit forfatterskab kan sige at bevge sig fra en positiv til en

negativ epistemologi - i hans tidlige monologer findes begrebet at "ihukomme" hvilket, lidt forsimplet betyder at vi

ved alt, men glemmer det ved fdslen, hvorfor vi bruger resten af livet p at komme det ihu, alts gen-huske det vi har

glemt. I "Staten" som tilhrer den senere Platon findes allegorien om grotten, hvor alt vi ser blot er skygger af det som

kunne vre og den eneste, der kan bringe solen ind (oplysning) er filosoffen. Derfor ender Platon, lidt uheldigt, i

videns totalitarisme og en jagt p een sandhed, det er i hvert fald Poppers konklusion i hans kritik.21

Tanken er, at vi aldrig kan finde den fuldstndige sandhed, som positivisterne antog det, heraf ligger ogs en kritisk

af, og et opgr med, det positivistiske paradigme.22

Vi kan observere alle de hvide svaner vi overhovedet orker og bekrfte os selv i at svaner er hvide igen og igen, men

dette frer ikke ny viden med sig. Ny viden skabes i det jeblik vi observerer en sort svanederfor skal vi sge atfinde den sorte svane (finde fejlen)


6/29

6

singulre observationsudsagn til universelle love, s mener Popper, at vejen ned/ Top down fra

teorier til observationer er den mest logisk mulige.

Falsifikationen

Den naive falsifikationisme fokuserer p strenge empiriske test, som skal sikre teorierne gres

srbare overfor empiriske data. Den sofistikerede falsifikationisme advokerer imidlertid for at der

m opstilles mindre restriktive betingelser for hvornr en teori forkastes, da vi ellers ender med at

forkaste alle teorier. Sledes er det Duhem Quine tesens pointe at dersom de fleste teorier er

komplicerede i den forstand, at de bestr af flere uafhngige variable og sledes indeholder flere

kausaliteter og hypoteser, ikke entydigt kan falsificeres da det ikke er entydigt, hvilken hypotese /

kausalitet det er, der halter. Duhem-Quine tesen siger, at det i sdanne situationer er op til

forskeren, hvilken hypotese de vil fjerne fra teorikomplekset. I mange tilflde vil forskeren

foretrkke at beholde de fundamentale konditioner og erstatte de mindre betydningsfulde.

Imre Lakatos fremhver p denne baggrund forskningsprogram-metodologien, der deler teorien

op i to bestanddele. En hrd kerne som beskyttes mod falsifikation (sledes m forskere aldrig

ligge ansvaret for en falsifikation p teoriens hrde kerne) og et beskyttelsesblte bestende af

hjlpehypoteser, som kan forudse nye empiriske fnomener23

og lbende kan udskiftes.

Thomas Kuhn viderefrte dette princip, men overfrte tanken til hele paradigmet sledes, at det

er det bagvedliggende paradigme og ikke blot teorien i sig selv som forskeren beslutter sig for at

forkaste eller acceptere. I en videnskabelig revolution erstattes et paradigme sledes af et andet.

Dette mdte imidlertid to vsentlige udfordringer for den kritiske rationalisme. For det frste, at

et paradigmeskifte reprsenter et diskontinuert brud med den jvne videnskabelige udvikling,

hvad der betd, at forskningen under det nye paradigme for s vidt blev usammenligneligt med

arbejdet under det tidligere paradigme (dette kaldes ogs for inkommensurabilitetstesen). Vi er

sledes henvist til, at praktisere og debattere forskning indenfor lukkede og usammenlignelige

paradigmer og tvrparadigmatiske debatter er heraf ikke en mulighed. For det andet findes ingen

egentlig mlestok at vurderer teori efter (ud over dem, der er etableret i de enkelte paradigmer),

sledes kan der ikke ske overordnede videnskabelige fremskridt eller fremskridt p tvrs af

paradigmer og videnskabelige fremskidt er heraf begrnset til det enkelte paradigme.

Popper ans Kuhn for sin vsentligste kritikker, men mente selv at videnskaben var fuld af

eksempler, der modsagde inkommensurabilitetstesen. Det essentielle var blot mden hvorp

udsagnene var formuleret; How do we [make progress towards better theories]? The essential

step is the linguistic formulation of our beliefs. This objectifies them, and make it possible for them

23Degenererende forskningsprogrammer, som ikke er i stand til dette mister deres forklaringsvrdi og erstattes af

mere progressive forskningsprogrammer, der er i stand ti at supplere teoriens hrde kerne med nye hjlpehypoteser i

beskyttelsesbltet.


7/29

7

to become target of criticism(Popper 1965/1994: 53-54 citeret i Fuglesang og Bitch Olsen (2007)

s. 103)

S lnge teorierne var transparente og lingvistisk formuleret (her formuleret i form af udsagn),

ville de objektivisere sig selv sledes at de kunne gres til genstand for kritik af

udefrakommende (forskere fra andre paradigmer). I dag er mange dog fortsat tilhngere af

inkommensurabilitetstesen, hvad der str som n af rsagerne til, at den nskede

tvrparadigmatiske debat og diskussion ofte udebliver.

Ontologi:

Udgangspunktet for den kritiske rationalisme er (som hos positivisterne), at virkeligheden findes,

og eksisterer uafhngigt af vores erkendelse af den. Ontologien er sledes objektiv, men den

menneskelige erkendelse er imidlertid begrnset (modsat positivisternes overbevisning) dersom

det antages, at absoluttet sande teorier ikke kan findes24

(ubetvivlelig sand viden kan findes i visse

analytiske udsagn, men disse siger ikke noget om virkeligheden, idet vi selv har fastlagt

betydningen af de indgende termer). Vi kan ikke vre sikre p at vi har opnet sand viden,

hverken via empiri eller tnkning og det er derfor ikke mlet at finde frem til den absolutte

sandhed, men derimod at tilnrme sig denne ved hele tiden at forholde sig kritisk til det vrende.

Gode teorier er heraf teorier, der kan modst falsifikationsforsg og disse kan anvendes til

prediktioner (forudse noget om fremtiden). Et centralt succeskriterium for videnskabelige teorier

er sledes teoriernes evne til at forudsige hndelser og dermed give vejledning i, hvordan man

kan opn bestemte tilstande i praksis.

Epistemologi:

Erkendelsen sker kontinuerligt i vores forsg p, at forst virkeligheden ved at udvikle ny viden

med udgangspunkt i det allerede kendte. Vi kan ikke vide om noget ersandt, men vi kan finde det

sandeste (det der ikke lader sig modbevise).

Metodologi:

Teorier udvikles gennem ambitise og strenge empiriske test. Teorier br gres s srbare som

muligt overfor test. Al erkendelse tager udgangspunkt i problemer, typisk et problem der bestr i

at forklare et fnomen der er empirisk konstateret. Ud fra dette problem opstilles en rkke

hypoteser og disse udsttes for at falsifikationsforsg. Nogle hypoteser bestr ikke testen og

forkastes sledes, hvor andre bekrftes. De der blev bekrftet udsttes nu for yderligere tests

24Jf. ovenfor.


8/29

8

indtil disse endeligt forkastet og et nyt problem opstr og sledes starter processen forfra med det

nye problem og processen afsluttes sledes aldrig.

Systemteori og funktionalisme*

3 perspektiver (som angives i bogen) hhv. et funktionalistisk perspektiv (Talcott Parson), et

pluralistisk perspektiv (Merton) se s. 124 og et konstruktivistisk perspektiv (Luhmann). De tre

teorier reprsenterer strmninger indenfor dette paradigme, der har aflst hinanden ved en

historisk proces (sledes starter vi hos Parson og ender hos Luhmann).

Generelt om systemteorien: Handlinger m forsts p baggrund af den helhed de indgr i.

Funktionalismen (Parson)

Ontologi: Systemet ses som en egenskab ved virkeligheden, der eksisterer uafhngigt af

erkendelsen, sledes en realistisk/objektivistisk ontologi.

Epistemologi: Teorien skal bruges som et grundlag for akkumulering af viden og bygger p

allerede eksisterende empiri. Parson prver at skabe en grand theory.

Parsons teori er en handlingsteori, idet at genstandsfeltet er sociale handlinger. Den er samtidig

en funktionel teori, fordi de sociale handlinger forklares ud fra den funktion de har i forhold til en

helhed (kaldet et system). Parson anvender kroppen som en allegori herfor, sledes kan kroppensforskellige organer anses som funktionelle for kroppen som helhed (dog med undtagelser, fx synes

en blindtarm ikke at have nogen funktion).

Parsons vsentligste indsats bestod i opbygning af generelle teorier om social handling og om

sociale systemer. Hovedpointen hos Parson kan beskrives som flger: Der sprges til hvordan et

samfund er muligt, og der svares at dette er muligt grundet medlemmernes accept af flles

vrdier - handlinger er sledes et resultat af frie valg. Dette kalder Parson for voluntaristisk teori

Senere i hans forfatterskab fr vrdierne dog mere karakter af at vre institutionaliserede

normer end egentlige subjektive valg

25

. Vrdiorienteringen har vret genstand for omfattendekritik idet, at der ikke gives en egentlig forklaring p hvordan disse opstr og fordi teorien beror p

en social ligevgt, der gr det vanskeligt at forklare hvorfor nogle handlinger kan falde udenfor en

25Parson lader sig inspirerer af isr Sigmund Freuds psykoanalytiske teori. Normer sammenfjes i roller, fx

forldreroller, og i sociale institutioner, fx familien, sledes skabes en ubevidst tilbjelighed hos det enkelte

menneske til at handle ud fra dette normsystem.


9/29

9

social orden og hvordan social forandring muliggres26

(dette sger neofunktionalisterne at rode

bod p ved en mere pluralistisk forstelse, der omfatter flere rsagsforklaringer)

AGIL skema findes i bogen s. 123.

Konstruktivistisk perspektiv (Luhmann)

Ontologi: Hos Luhmann er man som andenordensiagttager, selv med til at konstruere

genstandsfeltet som empiri for analysen. Dermed er andenordensiagttager, som iagttager af

iagttagelser, selv med til at konstruerer genstandsfeltets ontologi. Af denne grund bliver det ikke

meningsfuldt at tale om hvad der er, men i stedet hvordan det der er, fremkommer

epistemologien fr sledes forrang i forhold til ontologien. For en anden ordens iagttager findes

der ingen kendsgerninger(Luhmann, 1996)27

Luhmann forholder sig sledes radikalt anderledes til

det ontologisk niveau end Parson nogen vil helt forekaste ontologien (se bl.a. Andersen 1999

diskursive analysestrategier)

Epistemologi: Luhmann blander fnomenologien med en poststrukturalistisk28

tilgang til

videnskab29

. Det poststrukturalistiske verdenssyn adskiller sig fra de traditionelle tilgange ved, at

verden ses som en konstruktion, der kan konstrueres forskelligt alt efter hvordan man ser p den.

Iagttagelse skal forsts som en forskelssttende operation, der markerer n side af en forskel til

forskel fra en anden og sledes klver verden op i to fx ven/fjende. Det er centralt for analysen

hvilket felt iagttageren er klikket ind i dersom mening dannes i selvreferencen. Derfor m man

i en Luhmann analyse redegre for egen lededistinktion (hvorfra man ser verdenen) og sledes

komme til syne som iagttager da det interessante er, at der altid iagttages et sted fra30.

Metode

Hos Luhmann er metoden analysestrategisk og erstatter traditionel metodologi. Luhmann ville

foresl en bde synkron (flere fnomeners samtidige interaktion) og diakron analyse (et

fnomens udvikling over tid) p denne mde bliver det muligt, at akkumulere en viden om

begrebethvordan det er blevet konstrueret og har fet mening, hvordan mening er kondenseret

26

Sledes blev Parson kritiseret for, at hans teori afspejlede en amerikansk protestantisk religisitet, der undgikkonflikter og konfrontationer og sledes ikke kunne finde nogen anvendelse i forhold til samfundsmssige

problemstillinger.27

Inspirationen til dette henter Luhmann i Husserls fnomenologi: The best way to approach the meaning ofmeaning might well be the phenomenological method. This is by no means equivalent to taking a subjective or even

psychological stance. On the contrary, phenomenology means: taking the world as it appears without asking

ontological or metaphysical questions.(Luhmann, 1985).28

Kritisk tilgangsvinkel til strukturerende begreber, normative forestillinger og teoretiske principper.29

Poststrukturalismen har en anden erkendelsesinteresse. For s vidt at man kan tale om teori i analysestrategisketermer p et poststrukturalistisk grundlag, er teori et program for, hvordan man vil iagttage, hvordan man vil

konstruere sin genstand som genstand og for hvordan man selv vil komme til syne som iagttager inden for rammerne

af et iagttagelsesbrende begreb. Det centrale er, at der altid iagttages et sted fra.( Andersen, Esmar m.fl. 2005)30

Fx vil en konom betragte politiske sprgsml konomisk og kan gre sig selv blind for fx sociale, miljmssigeeller lignende faktorer idet han tilhrer et andet system og ser verdenen derfra.


10/29

10

over tid, hvordan mening er forskellig fra system til system og hvornr der foreligger et semantisk

brud (skift i mening/ forskelle i forstelse).

Kritisk realisme*

Kritisk realisme en nyere retning, der modificerer den naturvidenskabelige udgave af

positivismen31

indenfor frst og fremmest samfundsvidenskaberne. I en rkke sammenhnge

betegnes denne retning ogs for neo-positivisme. Retninger inden for dette paradigme er dele

af den funktionelle teori, den klassiske systemteori og til dels kritisk teori. Kritisk realisme ligger i

sine metodiske tilgange afgrende vgt p, at det er virkeligheden, der skal forsts og forklares,

hvorfor den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi32

. Udgangspunktet er, at

virkeligheden eksisterer eller virkeligheden er en realitet, alts en klar afstandtagen fra atnaturen eller samfundet skulle vre en idemssig abstraktion (idealismen) eller social

konstruktion (relativismen/konstruktivisme).

Forbindelsen mellem vren og viden om vren etableres gennem den t il ontologien

afpassede teori og metode. Fx siger Tony Lawson, at hvis der skal laves et hul i asfalts

belgningen, s kan et trykluftsbor vre et nyttigt redskab pga. asfaltens ontologi. Hvis man

derimod anvender et trykluftsbord til at bore et hul i et glasvindue vil det g galt pga. vinduets

ontologi (vi har ikke gjort os vinduets nature of being/ontologi klart, med katastrofale

konsekvenser til flge)

Ontologi: En realistisk/objektivistisk ontologi, hvor der findes en sandhed uafhngig af

menneskelig bevidsthed. Men modsat positivismen er sandheden partiel, den glder alts kun i

nu`et og unikt i den sammenhng der undersges (vi bader aldrig i den samme flod to gange.

Vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes, og landskabet kan rammes af et jordsklv). I

konsekvens afvises kausale sammenhnge som almengyldige. Paradigmet tillgger beskrivelsen

af genstandsfeltet stor betydning. Hvad er det for sociale strukturer, normer, institutioner, der

karakteriserer virkeligheden og som lgges til grund for besvarelsen af problemformuleringen?Genstandsfeltets ontologi bliver bestemmende for valg af metode og dermed ogs epistemologi.

Epistemologi: Epistemologien er bestemt af ontologien og det der karakteriserer virkeligheden.

Indenfor denne retning, tales der om begrundet overbevisning eksempelvis are the reason to

belive that swans could have an other colour?Er der en god grund til at opstille hjlpeteorier

31Ideen bag kritiske realisme er oprindeligt udviklet i et forsg p at bryde med den logiske positivismes dominans

inden for naturvidenskaberne.32

Den ontologiske beskrivelse er ben, stratificerede og helhedsorienteret. Sammenfattet er slagordene: uden

ontologisk refleksion, ingen kritisk realisme


11/29

11

som inddrager supplerende viden om svaner egentlige rsagsmssige forklaringer, der kan

begrunde at svaner er hvide (fx viden om et dominerende hvidt gen eller en tidligere kulturel

praksis, der kan have udryddet de sorte svaner p denne mde styres der udenom

induktionsproblemet)

Metodologi: Genstandfeltets ontologi er bestemmende for det overordnede valg af analytisk

metode. Der kan sledes ikke siges noget generelt om hvilken metode der er den rigtige. I

udgangspunktet anerkendes alle typer af metoder, som anvendes af et videnskabeligt samfund.

Validitet krver dermed, at man lever op til gldende praksis indenfor videnskabelig produktion.

Ligeledes er gennemsigtighed i undersgelsen et (det mest) vsentligt kriterium.

Kritisk teori

Kritisk teori blev oprindeligt grundlagt i ca. 1930 af Max Horkheimer, Theodor Adorno og andre

med tilknytning til Frankfurterskolen, oprindelig isr inspireret af marxistisk33

og psykoanalytisk

teori34

. Horkheimer skelner mellem traditionelog kritisk teori, hvor traditionel teori primrt udgr

positivistisk inspireret teorier, der insisterer p et skarpt skel imellem p den ene side

kendsgerning og erkendelse og p den anden side normer og vrdier - dersom videnskaben ikke

har nogen srlige kompetencer i sprgsml vedrrende vrdier, skal denne derfor holde sig fra

sdanne sprgsml. Dette synspunkt finder Horkheimer delggende srligt indenfor

samfundsvidenskaberne35

, hvorfor han opstiller et ideal om en kritisk samfundsvidenskab. Kritisk

teori bryder med ideen om den uafhngige og neutrale videnskab, der som ideal holder sine

beskrivelser og forklaringer fri af personlige og samfundsmssige interesser man stter sig

imod tingsliggrelse af mennesket. Samfundsvidenskabens forml br vre at kortlgge

samfundsmssige lovmssigheder og samtidig medvirke til nedbrydning af de lovmssigheder,

der mtte medfrer menneskelig lidelse. Habermas ppeger i denne sammenhng, at

samfundsvidenskabens fokus, p et positivistisk prmis, vil blive reduceret til samfundets tekniske

styringsmekanismer (tid, penge og lign. Kvantiteter) , hvor sprgsml omkring moral, retfrdighed

mv. udgrnses som subjektive og irrationelle forholde uden for videnskabelig interesse. Denne

rationalisering i samfundet skaber nok konomisk vkst, men prisen betales med ndeligforarmelse.

33Her var motivet at stte mennesket frit - emancipation, men ikke overlade det i en tilstand af absolut frihed i en

Hegelsk forstand (i hvert fald ikke hos den sene Marx), men derimod forpligte det p fllesskabet.34

Man var interesseret i at kombinerer de to i forsget p at forst kapitalismens kultur og de forskellige former for

massebevidsthed.35

Popper plderede for naturvidenskabens empiriske positivisme som ideal for videnskaben overhovedetogs denhumanistiske og samfundsvidenskabelige, sledes mente Popper at ogs samfundsvidenskaber skulle holde sig til

objektive og almene lovmssigheder, der kunne afprves empirisk.


12/29

12

Frankfurterskolens projekt var, at modernisere marxismen. Socialismen skulle gennemfres af et

selvbevidst og aktivt proletariat og ikke ses som et resultat af en objektiv historisk proces. Man

regnede med at oplysning36

ville fre til proletariatets frigrelse fra bourgeoisiets magt, men

klassekampen udeblev som flge af arbejdernes autoritetstro. Oplysningens ideer forvandledesalts til blot et nyt herredmme (nu et autoritrt samfund)stik imod hensigten om frigrelse og

emancipation.

Horkheimer og Adorno havde afst i oplysningens dobbelthed af frigrende og fremmedgrende

elementer, men ender ud med udelukkende at fokuserer p det fremmedgrende herredmme

skabende forhold (alts fokus p hvorfor arbejderne ikke gjorde oprr frem for, at fokuserer p

hvad der skulle f dem til at gre oprr) Frankfurterskolen kom sledes aldrig med noget bud p

hvad, der kunne sttes i stedet nr oplysningen tilsyneladende ikke fungerede, men ender i stedet

i en fornuftpessimisme konklusionen bliver at den fornuft der skal erstatte myterne selv bliver

afmytologiseret dersom den blot optrder som en ny myte.

_

Habermas str i klar modstning hertil. Habermas vedkender dig uforbeholdent og ufravigeligt

fornuften som grundlaget for videnskabens udvikling. Han mente der mtte vre en rest tilbage i

den stetiske dimension, som der kunne bygges videre p. Udgangspunktet er dog stadig

Marxismen. Habermas udvidede den kritiske teoris omrde, da han begyndte at undersge den

intersubjektive kommunikation. Han undersgte bevidsthedsbegrebet og det bureaukratiske

systems virkning p det sociale liv. Han definerede derfor handle- og rationalitetsbegrebet irelation til systemet og livsverdenen. Livsverdensbegrebet har Habermas hentet fra

fnomenologien og hermeneutikken. Han forsger i teorien om den kommunikative handlen, at

deje begrebet bort fra den traditionelle subjektsfilosofi og gr ligesom Luhmann

kommunikationen til omdrejningspunkt for den sociale adfrd. Via Bureaukratisering,

umyndiggrelse, krav om rentabilitet og styring af den private og offentlige sfre, forvrnger og

fortrnger det konomiske system, iflge Habermas, den fri kommunikation. Det interessante

bliver derfor at undersge hvilke styringsmekanismer, der blokerer for den frie kommunikation og

hvilke konsekvenser dette har for livsverdenen.

Ontologi:

Virkeligheden findes og kan i princippet erkendes. I kritisk teori er metoden negativ, man skrer

s at sige alt det usande fra, hvilket ikke ndvendigvis betyder man finder det sande, men at man

kan komme nrmere p det sande.

Epistemologi:Empiriske iagttagelser og undersgelses metoder indgr i den videnskabelige proces

herunder ogs kvantitative beskrivelser af samfundsmssige forhold. Den frigrende

36Oplysningen skal erstatte myter med fornuft (fra mytos til logos) Arbejdernes nyerhvervede fornuft ville sledes

medfrer revolution.


13/29

13

erkendelsesinteresse betyder, at resultaterne m vurderes normativt og politisk, men denne

vurdering kan forskeren ikke foretage alene. Vurderingen br i stedet ske i et kommunikativt

fllesskab mellem forskeren og de impliceret grupper i de pgldende forhold. Dialog er sledes

en vsentlig del af processen, der skal sikre at forskeren vurderer sin problemstilling og data iforhold til den sammenhng den udspringer af/ eller indgr i. Virkeligheden erkendes sledes

gennem kollektiv kritisk afklaring og bevidsthed.

Metodologi

Den kritiske teoris metode handler grundlggende om at finde en interessant proposition (dvs.

pstande, der enten er sande eller falske) og herefter finde argumenter for og imod dens

gyldighed.

Fnomenologi

I sin nutidige overordnede leksikalske betydning, er fnomenologien37

lren om det, som viser sig

for en bevidsthed. Fnomenologi er et videnskabsteoretisk perspektiv, der ser sig selv som en

beskrivende lre om verdens fnomener og erfaringerne hermed. Fnomenologiens nske/ml

er overordnet at indfange livets intense her og nu(heraf Heideggers dynamiske tidsopfattelse38),

hvad Husserl39

mente, undslap den objektiverende videnskab (fx positivismen). Almindeligvis

vedrrer erkendelse og epistemologi dualismen (se bl.a. Descartes) imellem subjekt og objekt eller

subjekt og subjekt40. Husserl siger, at erkendelsen af objektet i subjekt-objekt relationen gr

relationen betingende for eksistensen af begge idet at objektet kun erkendes som sdan fordi det

trder frem for subjektet - det trder frem i en horisont (alts alt det andet omkring det)41

. Han

argumenterer for, at vi skal sttes parentes om omverdenens eksistens (heraf ogs undlade

metafysiske og ontologiske sprgsml)42

og i stedet koncentrerer os om at analyserer erfaringens

intentionalitetsstrukturer43

, som de optrder for bevidstheden44

. Det som er inden for parentesen

er objektet og intet mindre, objektet for sig selv og som adskilt fra horisonten og alt det andet vi

37Samlebetegnelse for en rkke filosoffer, der tager deres metodiske udgangspunkt i Husserls arbejde.

38

Fra Husserl, der fremhver at der oplevelsesmssigt foreligger en retention, det vil sige en fastholdelse af detforgangne og en protention dvs. en foregriben af det kommende ud over det givne nu. Hermed afgrnses fortiden,

nutiden og fremtiden ikke, men har en oplevelsesmssigt bredde, som med Jazzmusikken, der opleves som et

organisk hele frem perler p en snor - en liner tidsopfattelse ville svare til kun at hre en tone af gangen.39

Edmund Husserl (8. april 1859- 26. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som

grundlggeren af den moderne fnomenologi.40

Hvor frst nvnte vedrrer "Ego" og "tingen", mens den anden vedrrer "Ego" og "Alter".41

Der er altid mere i horisonten end hvad vi ser.42

Denne form for metodisk dispensation kaldes epoche43

Intention, (af lat. Intentio), kan overstte til hensigt eller forml. Udtrykker det forhold, at bevidstheden altid haret objekt dvs. at menneskers perceptioner, oplevelser, formodninger, tanker, fantasier og nsker altid er rettet mod

noget. Relationen mellem bevidsthedstilstanden og dens genstand betegnes intentionalitet.44

Dette er ikke det samme som at eliminerer tanken om at virkeligheden findes uafhngigt af menneskelig

erkendelse.


14/29

14

tilfrer i erkendelsen. Derfor er objektet i sig selv (ding fr sich fra Kant) det rene objekt. For

Husserl er opgaven at fjerne alle lagene og komme ind til den rene erkendelse. Derfor skal vi

aflrer alt det vi ved, alt det vi tror mv45

.

Heideggervar student af Husserl og bygger videre p hans tankegang, men med et nyt fokus, hvor

mennesket er centrum, menneskets mde, at vre til p, menneskets vren46

. Mennesket er det

vsen, som i sin vren47

er optaget af netop denne vren. Mennesket er ikke frdige produkter,

det er mere end det egentligt er vi lever i dagligdagsrutiner og overleveret normer og rutiner,

der underspiller vores egentlige potentiale (vi har mulighed for mere, men dyrker det ikke i

dagligdagsvren). Ved srlige hndelser (fx ddsfald, angst og kriser) gr det op for os, at vi som

mennesker ogs kan vre bne48

og har et projekt. Vi stopper op og sprger os selv om det

egentligt er egne eller andre menneskers/systemers ml vi flger? Her kan vi beslutter os for at

leve vores liv anderledes (og her sker udviklingen, derfor vigtigheden i vrenssprgsmlene).

Derefter lukkes vi igen og fortstter nu en ny, men s at sige, mere sofistikeret,

dagligdagsvren. Dem, der kommer efter os (nste generation) overtager vores dagligdagsvren

(som vi overtog vores fra vores forfdre), men udvikler denne nr de oplever en benhed. P

denne mde er menneskets liv i verdenen, kendetegnet af en forstende og meningsdannende

omgang med verdenen indenfor en tidslig horisont, zeitlichkeit. Erkendelsen er sledes, for

Heidegger, altid kontekstbundet, dvs. bundet til det erkendende subjekts liv og flelser49

og derfor

bundet til dasein50

"vren-i-verden". Heidegger omtolker deraf Husserls intentionalitetsbegreb51

,

til at omfatte menneskets vren i verden som kulturel enhed og dermed er erfaringen ikke givet

direkte i bevidstheden (som hos Husserl), men derimod er al forstelse en formidlet forstelse, der

forudstter en bestemt verdenshorisonterkendelsen af objektet er sledes situeret52.

45Modsat Gadamer, der senere argumenterede for nrmest det modsatte da han sgte at overkomme subjekt-objekt

dualismen ved at inddrage fordommene, frem for at sge at fjerne dem.46

Mennesket er vrens bning, vrens hyrde og sproget er vrens hus47

Heidegger knyttervrentil menneskets konkrete eksistens. Filosofi generelt er, at vi reflekterer over vores egen

eksistens. Mange af samtidens filosoffer adskilte filosofien fra dagligdagen. Kierkegaard brugte filosofien direkte i

dagligdagen, hvor andre udelukkende anvendte filosofien akademisk. Heidegger adskiller sig ved, at han kan beskrive

filosofien som et samspil mellem de to. Han byggede en bro mellem dagligdagens praksis og den akademiske filosofi.48

Mennesket kan ikke altid vre bent, vi har brug for dagligdagsrutiner.49Heidegger udvikler bl.a. sin teori om kastethed, idet vi er kastet ind i en verden vi bde forstr pga. overleveringer,

men som samtidig er i gang med at blive forstet, derfor har vi et dynamisk spil mellem forforstelse og forstelse og

samtidig har vi et fortolkende subjekt, der er fanget i sit sprog (faktisk Merleau-Pontys pointe) og i sin

forstelseshorisont. Denne pointe danner grundlaget for Gadamers vrk og hans narrative tilgang. Her ser vi bl.a. at

forstelseshorisonten bliver til fordomme og modsat tidligere mener at pga. at fordommene er konstituerende skal de

ikke fjernes, men inddrages i forstelsen.50

Dasein udgr i alt fire elementer. Udover tidslighed er ogs mitsein (med-i-verden-vren), Sorge (bekymret

omgang) og Verstehen (forstelse).51

At bevidstheden altid er rettet mod noget.52

Men ikke selve erkendelsen af vren, at mennesket eksisterer i modstning til tingen, betyder ikke, at det er frit til

at vlge sig selv og opstille alle vrdier, men derimod at det er det sted, hvor den dybere mening, der gr sig

gldende i universet, kan vise sigvrens egentlige mening. Heidegger sger en dimension udenfor denmenneskelige virkelighed, en sandhedom vren, som han finder ndvendig for ikke at ende i total nihilisme. Bl.a.


15/29

15

Sartre omdefinerer i vrket Vren og IntetHusserls intentionalitetsbegreb som negativitet

dvs. intetgrelse. Det betyder, at menneskets selvbevidsthed er frihed til at tilintetgre verdenen

bevidsthedens evne til at stte forskelle og opdele tingene mellem vren og intet er

baggrunden for, at tingene har mening. Virkeligheden fr kun mening i lyset af menneskeneshandling og vrensforstelse (tingene i sig selv, har sledes absolut ingen mening ligesom der

ingen mening er med tilvrelsen53

). I Vren og Intetbeskriver Sartre menneskets selvbevidsthed

som for-sig-vren. Som et sdant oplevet selvforhold skal mennesket forsts som en sgen efter

mening i en total vilkrlig verden af massiv i-sig-vren, der er den tingslige virkelighed, som

mennesket er kastet ind i.

Sartre hvder, at den menneskelige eksistens er kendetegnet ved et ulykkeligt begr efter at

vre gud. Dette ulykkelige begr er imidlertid dmt til at mislykkedes, fordi mennesket er

intetgrende frihed, overskrider det altid sig selv og er fordmt til at vre tilovers i verden. At

strbe efter mening bliver blot til en tragisk og unyttig lidenskab, hvorfor de fleste mennesker

lever i bestandig fortvivlelse idet de klamrer sig til den tro, at deres liv m have en mening. De

lever iflge Satre i ond tro dvs. en livslgn, selvbedrag og uredelighed.

Sartres beskrivelse af forholdet mellem mennesker i Vren og Inteter ligeledes meget sortsynet.

Alter udgr en begrnsningen for egos frihed De andres onde blik vkker blot skam og afsky i

min bevidsthed. De gr mig til en ting blandt andre ting, ligesom jeg kun kan se dem som et

irriterende indgreb i min frihed i en meningsls verden54

. Dette illustrer Satre i teaterstykket

lukkede dre(1944) hvor en mand og en kvinde begrer hinanden, men ikke kan f hinanden

pga. den tredje, der stirrer p dem og latterliggr dem - det viser sig at de tre personer er i

helvede (dette er Sartres allegori for det almindelig dagligdags liv)55

Sartre bliver kritiseret for at eksistentialismen er s pessimistisk, at alt er ligegyldigt og at livet er

s udsigtslst, at man liges vel kan beg selvmord. Dette kan Sartre siges at rode bod p (eller i

hvert fald forsger han) i vrket eksistentialismen er en humanismehvor han gr vk fra denne

beskrivelse af de fremmedgjorte menneskers uafklarede forhold til deres egen eksistens og i

stedet sprger sig selv hvordan mennesket kan leve et smukt og autentisk liv. Grundtemaet i

eksistentialismen er en humanismeer menneskets skabende og handlende frihed, der i kraft af

det eksistentielle valg og engagement gr menneskeliv muligt56

her bruger Satre begreberne

Kritiserer han Sarte kraftigt for at stte mennesket ind p guds plads, som det eneste der skaber mening i verdenen.

Se Martin Heidegger Brief ber den Humanismus(dansk: et brev om humanismen) i Wegmarken Frankfurt am Main1967 s. 145-195.53

Den beskrivelse af oplevelsen af verden og tingenes uendelige vilkrlighed findes i vrket kvalme, hvor bl.a.

humanismen trder frem i en person, autodidakten, hvem der viser sig at vre brnelokker (Sartres mde at

ironiserer enhver tro p mennesket)54

Eksistentialisme er en humanismes. 14 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag55

Sledes slutter hovedpersonen stykket af med replikken helvede er de andre56

Satre ender i Nihilisme - der forkastes, at den menneskelige tilvrelse skulle have mening, forml eller essentiel

vrdi. Han bengter at livet og universet skulle tjene et objektivt forml eller vrdi, og s lnge man er til i et


16/29

16

eksistensog essen, hvor eksistensen gr forud for essensen. Mennesket er hvad det gr sig til, der

er som sdan ikke er noget forml p forhnd, mennesket m selv finde dette forml. Kun realitet

i handlingen, mennesket er intet andet end sit projekt det eksisterer kun for s vidt det realisere

sigalts er det (mennesket) kun summen af dets handlinger. Dette skrmmer iflge Sartre, fordifolk brer deres egen ulykke ved at sige omstndighederne kom i vejen, jeg er i virkeligheden

meget mere vrd Et menneske engagerer sig i sit liv, tegner sin skikkelse og ud over denne

skikkelse, er det intet5758

.

Ligeledes ndres forholdet til den anden, idet den anden nu anses som betingelsen for

eksistensen. Sledes opdager mennesket, der nr sig selv direkte ved Cogito, ogs alle de andre,

og han opdager dem som betingelse for sin eksistens.59

. Vi kan ikke vre noget uden at andre

anerkender at vi er det, derfor har vi brug for den anden.

Ontologi

I fnomenologien er ingen egentlig entydig ontologi givet. De nvnte reprsentanter (Husserl,

Heidegger og Sartre) har ikke blot hver deres ontologiske antagelser, de har ogs en tendens til at

ndre egne antagelser som hver deres forfatterskab skrider frem. For den tidlige Husserl er der

sledes tale om en realistisk ontologi dersom han antager, at virkeligheden findes uafhngigt af

vores erkendelse af den, men for den senere Husserl synes Kants transcendentale idealisme at

prge ontologien og Husserl ender i en sprngning af hele diskussionen imellem idealisme -

realisme. Heidegger har en tendens til at bevge sig vk fra den realistiske position, nr han i Zein

und Zeit (vren og tid) betragter vrens mening som konstitueret af menneskets

betydningshorisont (der kan dog argumenteres for at han bibeholder tanken om at den fysiske

virkelighed eksisterer objektivt, men da vi aldrig er i stand til at erkende den, bliver det aldrig

relevant at beskftige os med den direkte, hvorfor alt ontologisk fokus flyttes til menneskets

livsverden og den sociale antropologi her har vi at eksistens gr forud for essens, hvad der

betyder, at ingen objektiverende samfundsvidenskabelige kategorier kan indfange menneskets

livsverden). Det samme kan sige at vre tilfldet for Sartre. Flles for dem alle kan siges, at de

sger at komme bag om det, der skaber strukturerne i samfundet frem for at beskrive disse, dette

for at forst mennesket ud fra den oplevede livsverden, der er den ontologiske forudstning for at

disse systemer overhovedet eksisterer.

meningslst univers, kan man liges godt finde sin egen mening med tilvrelsen. Det er dette Heidegger kritiserer, da

Heidegger gerne vil finde en sandhed om vren.57

Eksistentialisme er en humanismes. 70 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag58

Af denne grund bliver eksistentialismen det modsatte af kvietismen, da der skal vre handling udadtil.59

Eksistentialisme er en humanismes. 76 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag


17/29

17

Epistemologi

Vi erfarer tingene i dagligdagen og ikke som lsrevne objekter, objekt erkendes afhngigt at

subjektsledes er det at forst objekt, altid at forst noget p n mde ud fra n given kontekst.

Forskerne fortolker en virkelighed, der allerede har vret genstand for fortolkning fra tidligere

aktrer (som en dobbelt hermeneutik). Det helt grundlggende for fnomenologiens

epistemologi er, at forskeren for at erkende noget skal g til sagen selv, alts til verdens

fnomener, som de viser sig. Viden bestr p n gang af iagttagelser og af kategoriseringer af

iagttagelser og deres kontekster inden for aktrernes livsverden. Der sges i sidste ende at udlede

bagvedliggende motiver.

Fnomenologien er en konkret og kontekstbundet metode, der opfordrer til dybdeborende

refleksion over dels aktrernes oplevelser og skabelse af meningsdannelse, og dels

forudstningerne for, at aktrerne opfatter og tolker den sociale virkelighed sledes som de gr.Sprgsml om de fnomenologiske analysers sandhed og gyldighed bevares ved deres refleksive

grundighed og overbevisende kraft.

Metodologi

Der anvendes typisk kvalitative metoder, herunder Interviews, fokusgrupper, tekstanalyser /

diskursanalyser, narrative analyser (retter sig mod den mde, udviklingsprocesser og hndelser

beskrives og fortlles p) og aktionsforskning.

Hermeneutik

Ordet hermeneutik stammer fra grsk og betyder at fortolke eller overstte. For den

traditionelle hermeneutik var mlet, at fortolke sig frem til tekstens sandemeninglse mening

ud afteksten frem for ind iteksten. Srligt i teologien var der en klar interesse i at forst, de ofte

kryptiske skrifter fra guderne, sledes at mennesket kunne handle efter den oprindelige mening.

Hermeneutikken kan lses som et opgr med positivismens og den kritiske rationalismes

antagelser om forskeren som en objektiv og neutral iagttager for hvem det er muligt, at holde

egne vrdier ude af forskningen60

. De humanistiske forskere61

plderede derimod for, at

mennesket ikke kan undersge verdenen fri fra kulturel og historiske kontekst. Frem for det

positivistiske ml med videnskaben (at vide for at forudse) sgte de humanistiske forskere, at

rsagsforklare og forst62

. De sociale aktrer bde indgr i og er fortolkere af verdenen, af denne

grund m man fortolke sig frem til deres subjektive mening i form af tanker, intentioner, motiver

og flelser sge at forst, hvorfor de handler som de gr. Ligeledes anvender sociale aktrer

60Dog ikke for den metodiske hermeneutik

61Beskftiger sig med menneskers tanker, handlinger, vilje, tro, frygt og drmme.

62rsagsforklarer: at sprge hvad, at forst: at sprge hvorfor


18/29

18

sproglige vendinger, metaforer og symboler, hvori oprindelig mening ofte kan differentiere sig fra

den umiddelbare mening, hvad der kan skabe misforstelser. For at forst, m subjektet sledes

fortolke.

Den hermeneutiske cirkel

Den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning, der foregr mellem del og helhed.

Subjektet forstr i frste omgang helheden og ordner delenes mening i forhold til helheden, men

delene kan ogs skabe en ny forstelse af helheden (heraf vekselvirkningen). F.eks. hvis der lses

en bog udgr hvert afsnit et led i den samlede forstelse af bogenkapitel et skaber n forstelse

af hele bogen og kapitel to kan supplerer denne forstelse, eller udgre en ny forstelse63

, det

sidste kapitel kan muligt fre til en hel ny opfattelse af de vrige kapitler og lses en ny bog af

samme forfatter kan en ny mening tilfjes hele forfatterskabet osv. Lses den frste bog igen kan

denne ligeledes fortolkes p ny, som flge af en ny forstelse for det samlede forfatterskab, ogsdan forstter fortolkningen indtil en dkkende og modsigelsesfri udlgning forefindes

64.

Den metodiske hermeneutik

Den metodiske hermeneutik er kendetegnet ved at beskftige sig med regler for fortolkning. Fordi

misforstelser er et resultat at forkert fortolkning/ mislykkedes kommunikation, mtte der

udarbejdes et st fortolkningsregler desto bedre regler, desto bedre fortolkninger (her er

forstelse lig med fortolkning). Den metodiske hermeneutik er frst og fremmest reprsenteretaf Scleiermacher og Dilthey, men ogs Weber inddrog den hermeneutiske tradition i sit

forskningsarbejde. Der arbejdes epistemologisk med den hermeneutiske cirkel. Fortolkning

betragtes som en metodeform (en vej) til sand erkendelse. Del-helheds relationen angr kun et

afgrnset forhold mellem subjekt (tekst forfatteren) og objekt (teksten) og fortolkeren (fx

forskeren) holdes udenfor meningsdannelsen. Schleiermacheradvokerede for, at forskeren ikke

primrt skulle orientere sig mod teksten, men derimod den skabende nd bag teksten

(forfatteren). For at forst den oprindelige mening (det forfatteren har nsket at udtrykke) mtte

man forst forfatterens tnkemde og historiske forudstninger (idet mening kondenseres over

tid) hermeneutikken bidrag var sledes at overkomme den historiske afstand. Den fulde ogsande forstelse er begrebet, nr forfatterens intention med teksten er begrebet. Dilthey tilfjede

hertil at frend dette bliver muligt, m vi forst hele forfatterens opfattelse af verdenen baseret

p den tid forfatteren levede i, samfundsforholde i forfatterens samtid mv. Frst nr fortolkeren

og forfatterens forstelseshorisont smelter sammen til en, har vi begrebet den sande mening.

63Den frste forstelse er sledes en forforstelse ud fra hvilken vi danner en ny forstelse.

64Der kan argumenteres for, at dette i princippet aldrig vil ske. Vi kan fortstte med at undersge forfatterens liv

(alverdens forholde, der kan havde pvirket hans forfatterskab) og herigennem f endnu en ny forstelse.


19/29

19

Ontologi: P den ene side afvises lovmssigheder (da alting skal forsts i dets kontekst) men p

den anden side findes der sand viden inden for den givne kontekst og sledes bevares

forestillingen om den objektive sandhed og til dels det positivistiske ideal.

Epistemologi:

Fortolkeren spiller ingen rolle i den forstand, at objektet ikke er afhngig af subjektet (vi kan sige

det ikke giver mening at kalde vedkommende enfortolkeri den forstandsnarer en observatr fri

af egne vrdimssige antagelser). Vi opnr sand viden ved at g metodisk til vrks og undersge

den pgldende kontekst hvori forfatteren har dannet mening.

Den filosofiske hermeneutik

Den filosofiske hermeneutik angr mulighedsbetingelser for forstelse og fortolkning af verden.

Hans-Georg Gadamer udviklede den filosofiske hermeneutik med det forml at undersge hvorfor

mennesket er et fortolkende vsen snare end hvordan vi skal fortolke. Gadamers primre

inspirationskilde var Heidegger, hvorfor mange af Gadamers begreber falder sammen med

Heideggers i den filosofiske bestemmelse af den menneskelige vren. Det er ogs fra Heidegger,

at Gadamer har sine tanker om den hermeneutiske cirkels ontologihvordan vi optages i denne

er et pseudoproblem, idet vi allerede altid befinder os inden i den65

. Gadamer mente ikke, som de

metodiske hermeneutikere, at det skulle vre muligt at arbejde sig frem til en sand forstelse af

forfatterens intension med teksten. Den positivistisk beslgtede antagelse om klar distancemellem subjekt og objekt og en rationel vrdifri forsker, fandt Gadamer at vre selvbedrag . I

stedet begrundede han den filosofiske hermeneutik ud fra tre ontologiske forudstninger for

menneskelig eksistens mennesket er sledes et historisk vsen, et sprogligt vsen og ikke

mindst et fortolkende vsen, der tager aktiv del i meningsdannelsen og aldrig gr

forudstningslst til et socialt fnomen. Vores forstelse og udlgning af mening bygger altid p

en allerede given forforstelse66

og vores fordomme67

, der binder os til verdenen og er

uomgngelige (modsat Schleiermacher, der mente vi kunne frigre os fra dem). Vores fordomme

er imidlertid ikke ndvendigvis frugtbare og positive - de kan vel vre et resultat af uforstenhed

65Hvor Schleiermacher mente at vi mtte starte et sted som fx et kvalificeret gt og at starte og s ellers arbejde os

ind i cirklen.66

Den forstelse, der ligger fr forstelse`. Forstelse er sledes ogs en ny forforstelse, der ligger fr den nste

forstelse.67

Ikke som i en almindelig sproglig forstand, der er ikke tale om, at vi er fordomsfulde, men mere nogle forudfattet

meningervi har en ide eller mening om objektet allerede inden vi undersger detteikke at vi har lagt os fast pdenne og ikke ndrer mening nr vi studerer det yderligere (nsten tvrtimod), men blot at vi har nogle

forudgende opfattelser, som vi tager med ind i undersgelsen.


20/29

20

eller uvidenhed, hvorfor Gadamer mente at vi skulle stte disse p spil for at f dem i spil68

, i

mdet med genstanden sledes at disse udfordres.

Forstelses horisont

Forforstelse og fordomme udgr tilsammen vores forstelseshorisont fra hvilken vi forstr

verden. Denne udgr vores personlige tilgang til verdenen og vores ramme for mening.

Forstelseshorisonten beror p individets egne erfaringer, men ogs p kollektive erfaringer da

individet indgr i et sprogligt, historisk og kulturelt fllesskab med andre mennesker. Alle nye

inputs/indtryk i dagligdagen er med til at ndre forstelses horisonten og denne er sledes altid i

bevgelse.

Horisontsammensmeltning

Horisontsammensmeltning er som ordet beskriver, den hndelse der forstr, nr flere horisonter

smelter sammen. Det vre sig i subjektets mde med en tekst, en fremmed kultur eller en

anden person. Det er i horisontsammensmeltningen, at forstelse og mening opstr. Her er

mening ikke suvernt tillagt hverken fortolkeren eller genstanden, men opstr i mdet mellem de

to. Iflge Gadamer vil de altid vre i stand til at mde hinanden (eller genstanden) uanset hvor

forskellige forstelseshorisonterne mtte vre s vil der altid eksisterer et eller andet punkt, hvori

vi kan forst hinanden69

. Mlet er at et subjekt opnr forstelse for det andet subjekts livsverden,

sledes bliver vi ved med at fortolke og gradvist ndre gensidige forstelse af hinandens

livsverdener ved korrektion af vores forstelser og eliminering af fordomme, indtil vi har opnet

en dkkende forstelse.

Det virkningshistoriske princip

Det at vi kender virkning er positivt for forstelse. Fx kan vi bedre vurderer Hitlers vrk Mein

kampfi dag hvor vi kender virkning af nazismen og heraf er i stand til at vurdere at denne ikke var

legitim og derfor skal udskilles til fordel for bedre` fordomme. Det virkningshistoriske princip

udskiller sledes de drlige fordomme fra de gode.

Ontologi:

For Gadamer er sandhed hverken empirisk givet eller absolut subjektivistisk. Gadamer afviser at

sandheden kan afdkkes sdan som den er. Vi har en sandhedsforventning til verdenen, en

forventning om at den er meningsfuld og vi forstr os p denverden, der mder os, men vi nr

aldrig til en endelig og objektiv sandhed om verdenen som den er (adskilt fra subjekt), af denne

68Ved at inddrage fordommene sger Gadamer ligeledes at overkomme subjekt/objekt dualismen.

69Fx kan mennesker vre vidt forskellige og tale vidt forskellige sprog, men visse trk hos det andet menneske (fx et

smil eller en tre) kan vi alligevel forst i krft af at vre mennesker.


21/29

21

grund bliver sandhed den proces70

og forventning, der knytter sig til det at vre et interagerende

menneske.

Epistemologi

Sandhedsforventning krver at vi er bne og villige til at antage at det vores samtalepartner siger,

er sandt i den forstand at det er meningsgivende. Vi nr frem til sandhed ved hele tiden at stille

sprgsml og forsge at forst genstandsfeltet og ligeledes ved at stte vores fordomme p spil.

Metodologi Kvalitative metoder:

Interviews, Fokusgruppeinterviews, Teksanalyser / diskursanalyser, Narrative analyser,

Aktionsforskning.

Kritik: Emilio Betti kritiserer Gadamer for at ende i relativisme i den forstand at vi ikke kan afgrehvad der er rigtig og forkert og at dette bliver op til fortolkeren.

Kritisk hermeneutik

Bl.a. Jrgen Habermas71

har kritiseret Gadamer for at mangle et kritisk perspektiv bl.a. ved at

Gadamer synes at overse magtens og ideologiens72

undertrykkende funktion ved hvilken dialogen,

iflge Habermas, ikke altid er ligestillet sdan som Gadamer forestiller sig den. For Habermas er

tradition og autoritet dogmatiske krfter, der virker undertrykkende og som individet gr bedst i

at frigre sig fra73

, hvor disse hos Gadamer indgr som et positivt element, der vel kan vre

rationelt og sandt (ikke at man skal forholde sig ukritisk til de overleverede traditioner, men at de

ikke ndvendigvis er drlige eller hmmende for aktrernes handlemuligheder sdan som

Habermas mener det).

Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivisme er en fllesbetegnelse for flere retninger, hvis egentlige udgangspunkt er en

kombination af fnomenologien (at viden og virkeligheden skal forsts fra sit afst) og den

hermeneutiske metode (at virkeligheden fortolkes). Videnskabsteoretisk kan

socialkonstruktivismen modstilles realismen hvori det hvdes at virkeligheden eksisterer

uafhngigt af vores erkendelse af den for det socialkonstruktivistiske paradigme glder det

sledes, at virkeligheden p afgrende vis prges eller formes af netop vores erkendelse af den

(virkeligheden er en social konstruktion) og eksisterer ikke i sig selv, men alene i kraft af vores

erkendelse af den. De samfundsmssige fnomener forandres hele tiden gennem sociale

70Sandheden kan fremkomme p mange forskellige mder (bl.a. via det virkningshistoriske princip) derfor proces.

71Se den sene kritiske teori

72Fx den falske bevidsthed som funktion af klasseposition, som beskrevet af Marx.

73Det emancipatoriske sigte


22/29

22

fortolkningsprocesser. Socialkonstruktivismen rummer heraf et forandringspotentiale.

Socialkonstruktivismen beskftiger sig med at analysere sociale fnomener og processer til

forskel fra den fysiske natur. Som erkendelsesteoretisk problem beskftiger (ogs)

socialkonstruktivismen sig med dualismen imellem subjekt og objekt, hvordan skal vi forstforholdet imellem de to og imellem tnkning og virkelighed samt sproget og det sproget er om

74.

Grundlggende kan der identificeres 7 fllestrk for de socialkonstruktivistiske paradigmer (se s.

351)

Collin skelner fire typer af socialkonstruktivisme: Den erkendelsesteoretiske (herunder en hvor

den ene er anvendt p naturen og den anden p samfundet) og den ontologiske variant (igen hvor

den ene er anvendt p naturen og den anden p samfundet)

Flles for dem begge er at de betegner et opgr med den realistiske erkendelsesteori (at

virkeligheden eksisterer uafhngigt af den menneskelige erkendelse). Forskellen p dem er, at

den erkendelsesteoretiske njes med at hvde, at erkendelsen bestemmes af den sociale

kontekst, hvor den ontologiske mener at ogs objektet er socialt konstrueret objektet

eksisterer ikke fr vi erkender det. Sledes findes ikke ding fr sichkun ding fr unsfx er en

fodboldkamp konstitueret ved at de sociale aktrer har en viden om deres foretagende i kampen

og dermed bevidst opfrer sig i overensstemmelse med de normer der flger deraf

(fodboldkampen er det aktrerne har skabt/erkendt den til at vre).

74Da begrebet er erkendelses redskaber og begreber ndvendigvis eksisterer i sproget, betragtes det at have erkendt

noget som det at vre i stand til at formulerer det sprogligt.


23/29

23

Socialkonstruktivismens genealogi

Idehistorisk kan socialkonstruktivismen tanker spores tilbage til Demokrits (ca. 500 f.Kr.) opfattelse

af at egenskaber som farve, duft, lyd og smag ikke eksisterer objektivt, men derimod har en ren

subjektiv karakter. Platon (427-348 f. Kr.) hvede, at den virkelig verden var ideernes verden

begreberne (og dermed sproget) var en forudstning for at vi kunne begribe den empiriske

verden. Fx m vi, for at kunne identificere at en rose har en rd farve, frst vide hvad farve er,

hvad en rose er og hvad rd er det er kun muligt at identificere/ eller begribe rosens rde farve,

sfremt begrebet allerede er kendt. Begreberne gr sledes forud for den empiriske verden.

Immanuel Kant

Kant mener at viden igennem vores sanser ikke er ufejlbare fordi sanserne kan bedrage os, derfor

er den mde vi erkender objektet p et resultat at subjektets egen mde at erfare og tnkte p

(heraf kritik af positivisternes empirisme). Kant understreger, at sproget har en afgrende rolle for

erkendelsenmden subjektet erkender p hnger tt sammen med begreberne, vi kan aldrig

betragte objektet i dets rene form, das Ding an sich, (tingen i sig selv), kun tingen som den

optrder for subjekt, das Ding fr uns. For Kant gr sproget sledes forud for virkeligheden det

er sprogets logiske strukturer der determinerer hvilke kendsgerninger, der findes. Lidt firkantet,

kan vi sledes opn et flles sprog (en flles forstelse af begreberne) og herved opn sand

erkendelse (Kant mener ikke objektivt i den forstand at vi kan erkende Ding an sich, men mere en

intersubjektiv objektivitet sdan at Ding fr unsbliver den samme for alleheri en antagelse om

at vi er rationelle og fornuftige).

Friedrich Nietzsche

Nietzsche gr langt videre ved at hvde, at vi ikke kan opn sand erkendelse gennem flles

sproglige kategorier og begreber. I Nietzsches opfattelse er det at erkende virkeligheden

ensbetydende med at tilskrive den en mening via en aktiv fortolkningsproces hvis drivende krft

er viljen til magt75- sledes befinder sprogbrugen sig altid i en evig kamp om hvilke fortolkninger

der skal anlgges virkeligheden. Nietzsche kritiserer (ogs i denne sammenhng) Kant - her for at

tro p det fornuftige og rationelt tnkende menneske. Der eksisterer ingen objektive endegyldige

sandheder, men alene myriader af fortolkninger.

Forskellen p den moderate socialkonstruktivisme og diskursteorien

I den moderate socialkonstruktivisme anerkendes det, at der bagved den erkendelsesmssige

konstruktion eksisterer en objektiv verden af kausale mekanismer, som vi skal forsge at f indsigt

i - der eksisterer en fysisk virkelighed/ en ready - made world). Denne eksisterer ikke i

diskursteorien hvis ontologiske pstand er, at den verden vi orienterer os i og handler i forhold til,

75Drivkrften bag det vi foretager osen strben efter selvudfoldelse.


24/29

24

kun eksisterer som en ustabil objektivering af konstruerede betydning. Verden er (i diskursteorien)

i udgangspunktet flertydig, flydende og kaotisk.

Ontologi: En relativistisk ontologi, hvilket vil sige, at den (sociale) virkelighed er skabt af individers

handlinger og fortolkninger. Den moderate retning af socialkonstruktivisme, opererer med

objektiveringer, alts at noget opfattes som virkeligt uafhngig af menneskelig bevidsthed af en

bred kulturkreds. Alts at der er en intersubjektiv accept af virkeligheden.

Epistemologi:

Viden er en fortolkning, hvor det er i hvilket omfang noget fremstr og fungere som viden i

praksis, der gr, at det anerkendes som viden. Der anvendes et vidensbegreb der rkker ud over

videnskabelige kriterier, idet hverdagsviden og myter/fortllinger ogs gr for at vre viden.

Metodologi: Er identisk med den kritiske realisme76, med den tilfjelse, at man sger at forst sine

respondenters intentioner og fortolkninger.

Diskursteori

Diskursteorien tager afstand fra et positivistisk, ontologisk videnskabeligt blik, hvor

analyseobjektet tilskrives en essens i sig selv som iagttageren med den rette metode kan finde

frem til. I stedet lner diskursteorien sig op ad socialkonstruktivismen og advokerer for, at mden

hvorp vi opfatter verden ikke skal ses som et udtryk for et objektivt billede af verden, men

derimod noget vi skaber i interaktion med andre. Sledes er vores fortolkninger af verdenen og

vores opfattelse af hvad der er sandt, et resultat af en rkke sociale processer. At noget kan vre

sandt afvises sledes ikke, men det internaliseres i diskurser. Objekter har ikke en ekstra-

diskursiv, ingen essens er givet p forhnd - kendsgerninger opstr frst, nr mennesker

kollektivt fastslr dem, eller i det mindste indfrer ord eller begrebsmssige sondringer ved hjlp

af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes77

. Det samme gr sig gldende for et paradigme,

hvis vrdier str til grund for hvad der inkluderes og ekskluderes i diskursen78

.

Der hersker kun begrnset enighed om hvad begrebet diskursteorieller diskursanalyseegentligt

sigter til, men en diskurs implicerer en eller anden relation til sprogvidenskab og

betydningsdannelse. De fleste opfatter sledes en diskurs, som en bestemt mde at tale om og

76Genstandfeltets ontologi er bestemmende for det overordnede valg af analytisk metode. Der kan sledes ikke siges

noget generelt om hvilken metode der er den rigtige. I udgangspunktet anerkendes alle typer af metoder, som

anvendes af et videnskabeligt samfund. Validitet krver dermed, at man lever op til gldende praksis indenfor

videnskabelig produktion. Ligeledes er gennemsigtighed i undersgelsen et (det mest) vsentligt kriterium.77

I Laclau og Mouffes diskursteori skildres fnomeners essensden menneskelige diskurs og fnomenets eksistensdet der undgr den menneskelige diskurs.78

Kuhn ppeger, at videnskaben skal ses som en rkke paradigmer, der bevirker, at vi str i forskellige verdner.


25/29

25

forst verden p. Vores diskursive mediering79

er det helt grundlggende i vores mde at forst

verdenen p, hvorfor diskursteorien forsger at medtnke, dens forudstninger og

konsekvenser.

Laclau og Mouffes begrebsdefinition knytter sig til Deridas diskursdefinition diskurser (er)

ufuldstndige sproglige systemer der bliver frembragt af spillet af forskelle, og som medierer

og organiserer vores oplevelse af verden . Det ufuldstndige er netop det centrale i Laclau og

Mouffes teori, hvor det ppeges at et fnomen altid har et `overskud af mening` og af denne

grund altid vil vre mulig at artikulerer80

i andre sammenhnge81

. Leclau og Mouffe lod sig i hj

grad inspirerer af Foucault82

, der som den frste gjorde diskursbegrebet kendt indenfor

socialvidenskaberne med tesen: Magten ligger i sproget.Den der sledes mestrer sproget og som

kan skabe meningsdannelse i samfundet, har magten. Sledes kan der i en social sammenhng

eksisterer nogle sociale grupper, en organisation eller en leder, hvem der for en tid opnr retten til

at definere, hvad der er rigtigt, og hvad der er virkelighed, mens andre stemmer forstummer 83.

Leclau og Mouffe argumenterede heraf for sprogets helt centrale betydning, da det alene er

sproget, der tilfrer den sociale virkelighed dens betydning. Fx bestemmer vi sprogligt, hvorledes

vi skal karakterisere en kontanthjlpsmodtager viasproglige og begrebslige dbsprocesser. En

kontanthjlpsmodtager kan fx vre en arbejdsls stakkel eller en samfundsnasser om

vedkommende er det ene eller det andet, er et sprgsml om den sproglige iscenesttelse. Den

sproglige iscenesttelse og fastlggelse af betydning involverer sledes klare og ofte vrdiladede

valg.

Antagonisme og hegemoni

En antagonistisk relation er en konfliktfyldt relation mellem to diskurser, og forekommer

eksempelvis i en politisk polarisering mellem to diskurser. Kunne fx ogs forekomme mellem to

virksomhedskulturer, der fusioneres. I en antagonistisk relation forsger hver diskurs at blokere

den anden, fordi de truer hinandens eksistens.

Antagonistiske relationer gr i oplsning gennem hegemoniske interventioner, hvor entydigheden

bliver oprettet igen ved, at den ene diskurs undergraves og oplses af den anden diskurs. Det gres

ved at reartikulere den sledes, at den passer ind i den anden diskurs rationale. Tnk eksempelvis

p de forskellige diskurser i forhold til efterlnnen. For at oplse antagonismen og opn dominans

79Den farvning, man som forsker fr gennem sit paradigme.

80Henviser til en situation, hvor elementer kdes sammen p en bestemt mde og herigennem tillgges betydning.

En diskurs udgres af en mngde udsagn i bestemte indbyrdes relationer, som sammen fastlgger en betydning. Alle

udsagn i en diskurs fr deres betydning ved hjlp af deres relation til andre udsagn.81

Ingen mening kan sledes nogensinde blive 100 % fastlst, og dermed kan ingen diskurs lukke sig fuldstndig om sig

selv. Diskursteorien siger hermed at, al vren er dislokeret, hvilket vil sige forstyrret. Uanset hvor stabil en diskurs er,

vil der altid vre noget ufuldstndigt i den.82

Der var inspireret af Nietzsches begreb om viljen til magt 83

Hvilken mening, der realiseres og hvilken der ekskluderes er et resultat af kampe.


26/29

26

m en diskurs fremst som et trovrdigt alternativ til den anden diskurs og bygge videre p de

eksisterende traditioner og institutionaliserede normer.

Ontologi

En relativistisk ontologi i den forstand, at virkeligheden altid er lig med den sproglige konstruktion

af virkeligheden (virkeligheden er sledes relativ til forskellige diskurser forskellig fra

naturvidenskabernes virkelighedsbillede). Den verden vi orienterer os i og handler i forhold til,

eksisterer kun som en ustabil objektivering af konstruerede betydning, der forandres som et

resultat af de hegemoniske interventioner. Som meningsbundne subjekter har vi ikke adgang til

verden udenfor vores diskurs alting er medieret gennem diskurser (der hersker sgar tvivl om

hvorvidt den fysiske verden overhovedet eksisterer (objektivt) uafhngigt af vores erkendelse).

Epistemologi

Vejen til sandheden gr ligeledes igennem diskursen, af denne grund vil forskeren aldrig opn en

objektiv viden, den viden der opns vil altid vre diskursivt medieret. Sandhed skabes altid

indefra. Viden er at man er overbevist om, at noget er som det fremstr, er sandt eller relativt. Der

findes ikke noget argument for sandheden eller viden, der rkker ud over individerne (den

kollektive beslutning om, at det er viden der er tale om).

Metodologi

Der foretrkkes kvalitative metoder, men kvantitative udelukkes ikke. Indenfor diskursteorien,

anvendes ogs ofte analysestrategiske vrktjer baseret p humanistiske videnskabelige

traditioner84

.

Aktionsforskning

Ikke i sig selv en videnskabsteoretisk retning, men mere en metode.

Aktionsforskning er:

1. Den tredje metode (kvantitative (positivistiske retninger), kvalitative (humanistiske

retninger) er et og to)

2. En sjette strategi (1 er eksperimentet, 2 er Longitudinal, 3 er tvrsektionelt, 4 er

komparative, 5 er casestudie)

3. sammentnker handling og forskning

Den 3 er den vigtigste. Modsat positivismen som vil have en uafhngig forsker, blander

aktionsforskningen forskeren ind i processen.

84Et bud herp er givet i Andersen (1999)Diskursive analysestrategier


27/29

27

Ontologisk:Opgr med traditionel tnkning (positivismen og realismen) Inspirerede af Marxisme

(man kan godt sanse) og kritisk teori (vi kan ikke umiddelbart iagttage samfundet, for det vi

registrerer, er kun en del af det, for der er underliggende strukturer det vi undersger er prget

af fx kultur, konomiske sociale). Kritisk teori som ontologiinspirerede af Habermas.

Epistemologi: Inspirerede af marxismen. Pragmatisk. Viden i sig selv er en nyttels inaktiv. Vi

erkender nr vi knytter viden til noget. Gennem refleksion opns viden. Kolb inkluderet. Viden er

kun viden nr det anvendes. Vi kan ikke lse os til noget, vi lrer kun i praksis. Vi lrer kun i

fllesskabet. Man kan argumentere for at man indgr i et fllesskab med forfatteren nr man

lser en bog.

Metode:man har mulighed for mange former for dataindsamling. Iagttager handlinger. Interview,

dokumentstudier, kan ogs omfatte sprgeskemaer og statistik. Problemet er at man blander

tingene. Man er aktr samtidig med at man observerer. Positivisterne vil sige at s er man dybtinvolveret og dermed vil data indbefatte ens egen flelser da man er en del af kulturen. Man kan

evt. vre flere sledes at en er aktr og en observere. Vigtighed i at det er transparent

uafhngige data. Vigtigt med en forskydning i data og analyse.

Aktr-netvrksteori eller tingens sociologi

Aktr-netvrksteorien str i modstning til de systemteoretiske (fx Luhmann og Parson) og

strukturalistiske perspektiver (fx Foucault) i samfundsforskningen. Hvor Foucault og Luhmann

fokuserer p selvorganiserende systemer og diskurser, som underforstet homogene, beskftiger

aktr-netvrksteorien sig med relationer mellem forskellige mennesker, teknologier, ting og dyr.

Hovedeksponenterne for aktr-netvrksteorien er Bruno Latour og Michel Callon, hvis arbejde er

tt forbundet med hinanden. Teorien er oprindeligt udviklet til at beskrive hvorledes videnskab og

teknologi er konstrueret, men fremstr tillige som en meget original teori om samfundet hvis

rinde blandt andet er, at indplacerer videnskab og teknologi som en del af genstandfeltet nr

samfundet studeres.

I en vis forstand, kan aktrnetvrksteorien ligne systemteorien i udgangspunktet idet der sprges

til, hvad det er, der holder mennesker sammen i en social sammenhng. Men hvor fx Parson

hvder, at samfundet og dets vrdier er det, der holder sammen p mennesker i en social orden,

sprger aktr-netvrksteorien om det modsatte; Hvordan aktrerne holder samfundet sammen

Samfundet er ikke det, der holder os sammen, det er det, som holdes sammen (Latour, 1986)

aktr-netvrksteorien sger imidlertid ikke efter et svar p hvorfor det forholder sig sdan, men

mere efter et svar p hvad der s virker i praksis nr nudet forholder sig sdan.


28/29

28

Aktr

I aktr-netvrksteorien kaldes en aktr for en aktant, hvilket er et springende punkt i teorien.

Aktant kommer fra semiotikken og betyder at en aktr defineres ved en handling85

. Af denne

grund kan ogs en ting vre en aktr ved fx at en bold triller, en kniv skrer osv. Aktr-

netvrksteorien gr sledes op med den klassiske individualistiske forestilling om mennesket som

et uafhngigt, frit tnkende og rationelt subjekt86

. Mennesker skal forsts ud fra de fllesskaber,

de indgr i (som i diskursteorien, blot med tilfjelsen af tingens betydning)

Aktrnetvrk

I aktr-netvrksteorien bestr et netvrk ikke blot af betydningsfulde og ensartede personer. Et

netvrk er heterogent og bestr sledes af alle mulige elementer inklusiv teknologi, ting og dyr

Din hund og dit hus er sledes ogs en del af dit netvrk og nr du reparer dit hus eller klapper din

hund, plejer du dit netvrk. Latour argumenterer for, at ogs tingene skal til orde alts de skal

plejes p lige fod med et menneskeligt netvrk. Hvis tingen ikke bliver hrt (ved fx at der sjuskes

med vedligeholdelsen af husets tag) vender tingen frygteligt tilbage (ved fx at det regner ind)87

.

Netvrksbegrebet bruges til at forst hvad der holder sammen p hverdagen, hvorfor vi str op kl.

8 om morgenen for at tage p arbejde. Iflge aktr-netvrksteorien er dette ikke et resultat af, at

vi holdes fast af samfundet, men derimod at samfundet holdes fast af os ved at vi skaber og plejer

vores netvrk.

Oversttelse

Oversttelse handler om, hvorledes at tale de vrige aktrers sprog fx skal en regering

overstte sin politik til sygehusvsnets sprog sledes at aktrerne (lger, sygeplejersker mv.)

forstr at handle herefter (oversttelse hnger sledes ogs sammen med magt, uden

oversttelse handler aktrerne ikke og regeringen mister magt88).

Ontologi

Aktr-netvrksteorien er objektivistisk/realistisk i sin ontologi fordi aktr-netvrkene og de

objekter, der udgr elementer i den, eksisterer uafhngigt af vores erkendelse af dem.

Elementerne er imidlertid ikke entydige, de forandrer sig hele tiden og kan reprsenteres p

mange mder og ud fra mange synsvinkler, det interessante er derfor at undersge mden hvorp

85Hos Greimas er aktanterne nrmere betegnet som nogle handlemder knyttet til disses situationer, som betyder at

aktrerne opfrer sig p en bestemt mde i udfrelsen af deres roller.86

Som det bl.a. er beskrevet i den utilitaristiske tilgang87

Frankenstein udgr ligeledes et eksempel p en ting (teknologi), der i kraft af at vre underreprsenteret i

fllesskabet, udvikler sig til et uhyre, der slr tilbage mod fllesskabet.88

Ikke i en sdan forstand at de fratages magten, men hvis ingen handler efter politikernes ord (fordi de ikke forstr

dem) er magten i sig selv ikke noget vrd.


29/29

29

de reprsenteres i forskellige sammenhnge frem for hvad de er eller hvorledes de er

konstrueret.

Epistemologi

Antimodernistisk i den forstand at forskeren ikke skal vre den, der forbinder kultur og natur,

subjekt og objekt, men derimod vre den, der stter forskellen imellem dem og flger den proces

hvor elementerne fra et milj bliver reprsenteret i et andet milj. Forklaringspolitikken handler

om at beskrive, hvordan arbejdet med at koble elementerne sammen over afstande foregr.

Aktr-netvrksteorien handler ikke om, at beskrive hvordan fnomener er socialt konstrueret,

men derimod hvordanfnomenerne reprsenteres i forskellige sociale sammenhnge.

Documents

Videnskabelig metode