Vilkår for miljøgodkendelsen · Sdr. Højrupvejen 29 5750 Ringe Denne godkendelse er givet til: CVR-nr. 14624104 Søren Melvej Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe. Miljøgodkendelsen

Tillæg til miljøgodkendelseaf husdyrbrugSdr. Højrupvejen 295750 Ringe

Denne godkendelse er givet til:CVR-nr. 14624104Søren MelvejSdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe.

Miljøgodkendelsen gives efter § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Der meddeles tillæg til miljøgodkendelse til udvidelse af stald og svineproduktion til i alt 272,4 dyreenheder på Sdr. Højrupvejen 29.

Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet.

Godkendelsesdato: 15. juni 2017

April 2007

§ 12

Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe Tillæg til § 12-godkendelse

2

IndholdMiljøgodkendelse.............................................................................................................................................3

Datablad ........................................................................................................................................................3

Afgørelse .......................................................................................................................................................4

Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen ..............................................................................................5

Ændring af vilkår for miljøgodkendelsen .......................................................................................................5

Klagevejledning .............................................................................................................................................7

Modtagere af kopi af afgørelsen....................................................................................................................7

Miljøteknisk beskrivelse og vurdering...........................................................................................................81. Resumé og samlet vurdering ....................................................................................................................8

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse ........................................................................................................81.2 Ikke-teknisk resumé ............................................................................................................................81.3 Offentlighed.........................................................................................................................................9

2. Grundforhold .............................................................................................................................................92.1 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang ...................................................................................92.3 Udnyttelsesfrist....................................................................................................................................9

3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold .............................................................................103.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v. ...............................................................................103.2 Landskabelige hensyn ......................................................................................................................11

4. Husdyrbrugets anlæg ..............................................................................................................................114.1 Produktion .........................................................................................................................................114.2 Indretning ..........................................................................................................................................124.3 Drift af husdyrbrugets anlæg.............................................................................................................134.4 Gødningsproduktion og -opbevaring.................................................................................................13

5. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg ........................................................................................145.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak .....................................................................................145.2 Påvirkning af naboer .........................................................................................................................17

6. Bedste tilgængelige teknik (BAT) ............................................................................................................19

7. Egenkontrol .............................................................................................................................................21

Bilag 1 ............................................................................................................................................................. 22


3

MiljøgodkendelseDatablad

Ansøger, ejer og kontaktperson Søren MelvejSdr. Højrupvejen 295750 RingeTlf. 65 99 36 26Mobil 21 77 99 50E-post: [email protected]

Husdyrbrugets navn og adresse Sdr. Højrupvejen 295750 Ringe

Ejendomsnummer 4300015672

Matrikelnumre 16b m.fl., Sdr. Højrup By, Sdr. Højrup

Virksomhedens art Svinebrug

CHR-nummer 17599

CVR-nummer 14624104

P-nummer 1004246480

Godkendelsen omfatter Udvidelse af en svinestald og udvidelse af svineproduktionen fra 1.000 til 1.100 årssøer.

Tilsynsmyndighed Faaborg-Midtfyn KommuneMiljøafdelingenBy, Land og KulturMellemgade 155600 FaaborgTlf. 72 53 21 [email protected]

mailto:[email protected]


4

AfgørelseFaaborg-Midtfyn Kommune godkender hermed udvidelse af en svinestald og udvidelse af dyreholdet til i alt 272,4 dyreenheder i svin på landbrugsejendommen Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe.

Miljøgodkendelsen gives efter § 12, stk. 3, i husdyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.- indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende

regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven.

- projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV.

- husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, skemanummer 94822, version 2 af 17. marts 2017 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent.

Hvis ikke godkendelsens forudsætninger er opfyldt, eller godkendelsens vilkår ikke efterleves, kan dette medføre, at hele eller dele af godkendelsen bortfalder.

Godkendelsen skal være udnyttet fuldt ud senest to år efter godkendelsesdatoen, ellers vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde.

Godkendelsesdato: 15. juni 2017

Venlig hilsen

Olav Bojesen Jacob SterupAfdelingsleder Biolog

Afgørelsen annonceres på www.fmk.dk/politik den 15. juni 2017

Klagefristen udløber den 13. juli 2017

Søgsmålsfristen udløber den 15. december 2017

By, Land og Kultur - Miljøafdelingen

Mellemgade 155600 Faaborg

Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 53 05 31 [email protected] www.fmk.dk

15-06-2017

Sagsid. 09.17.18-P19-2-17

Kontakt

Jacob SterupDir. tlf. 72 53 21 [email protected]

ÅbningstidMandag 10:00-15:30Tirsdag 10:00-14:00Onsdag LUKKETTorsdag 10:00-17:00Fredag 10:00-12:00

TelefontidMandag-onsdag 8:00-15:30Torsdag 8:00-17:30Fredag 8:00-12:30

http://www.husdyrgodkendelse.dk/

http://www.fmk.dk/politik


http://www.fmk.dk/



5

Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsenGodkendelsens vilkår gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion.

Den aktuelle godkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: Udvidelse af en stald. Udvidelse af dyrehold (til mere end 1.000 årssøer med 750 smågrise og 750 polte).

Hvis godkendelsen ønskes benyttet, skal dette ske inden for udnyttelsesfristen, jf. vilkåret om udnyttelse af godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke eller kun delvist tages i brug, vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde.

Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år.

Ændring af vilkår for miljøgodkendelsenI forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der de nedenfor gennemgåede ændringer af vilkårene i ”Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer, Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe” af 30. september 2010, som ændret ved tillægsgodkendelse af 16. april 2014. De samlede vilkår for husdyrbruget, der gælder efter ændringerne, ses i bilag 1 til denne tillægsgodkendelse.

Vilkår 4, 5, 6, 7, 9 og 16 erstattes af nedenstående vilkår.Vilkår 8 (vedrørende fosforindholdet i foderet) bortfalder.

4. Produktionens omfangGodkendelsen omfatter et svinehold bestående af maksimalt 1.100 årssøer med grise til fravænning, 750 smågrise (7-31 kg) og 750 slagtesvin/polte (31-110 kg). Dyreholdet svarer til 272,4 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor.

For smågrise og slagtesvin tillades variation i den gennemsnitlige indgangsvægt og afgangsvægt på ± 10 % under forudsætning af, at den tilladte produktionsstørrelse (omregnet i dyreenheder) og den tilladte maksimale staldbelægning ikke overskrides.

5. Maksimal staldbelægningDer må maksimalt være 1.100 søer (heraf højst 300 i farestald), 115 smågrise med en gennemsnitsvægt på 19 kg og 188 slagtesvin/polte med en gennemsnitsvægt på 70,5 kg på stald samtidig.

6. Udnyttelse af godkendelsenGodkendelsen til en staldudvidelse mod nord skal være udnyttet senest to år efter, at tillægsgodkendelsen til dette er meddelt (altså senest 15. juni 2019).

7. Fodring af søer / ammoniakemissionDen totale mængde N ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 25.800 kg N pr. år, og samtidig skal N ab dyr pr. årsso være mindre end 23,4 kg N pr. år.

N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning:

N ab dyr pr. årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257).


6

Vilkårsligningen er overholdt ved et foderforbrug på 1.510 FEso pr. årsso og 131,3 g råprotein pr. FEso samt 35 fravænnede grise pr. årsso med en fravænningsvægt på 7,0 kg. De enkelte værdier er ikke bindende, men den samlede vilkårsligning skal være overholdt.

9. VentilationsanlægVentilationsanlægget skal renholdes og rengøres efter behov, dog mindst fire gange om året.

Afkasthøjder m.v. for alle ventilationsafkast leve op til forudsætningerne i de indsendte OML-beregninger. Dermed skal de blandt andet opfylde nedenstående krav til højde over terræn, og på varme dage skal ventilatorerne levere den anførte ventilationsydelse (maksimal ventilation). Der skal anvendes miljømodul/ensretter i alle afkast.

Staldafsnit Afkastnr. (jf. figur 4.1 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering)

Højde over terræn

(m)

Maksimal ventilation

(m3/t)Oprindelig stald 1 8,5 7400

2 8,5 74003 8,5 66004 8,5 66005 6,5 73306 6,5 70007 6,5 73308 6,5 80009 6,5 7330

10 6,5 1200011 6,5 800012 6,5 800013 6,5 1200014 6,5 800015 6,5 1200016 9,5 1200017 6,5 740018 6,5 740019 6,5 8000

Udvidelse 2014 20 9,5 1000021 9,5 1000022 9,5 1000023 9,5 10000

Udvidelse 2017 24 10,0 900025 10,0 900026 10,0 900027 10,0 9000

16. GyllekølingsanlægGyllekanalerne i staldudvidelsen fra 2014 - i alt 370 m2 - skal være forsynet med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 52.000 kWh. Der skal være monteret en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kWh.

Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.


7

KlagevejledningDenne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven).

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Her logger du på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er på ca. 900 kr. for privatpersoner og ca. 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er blevet offentligt annonceret.

Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter.

En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko.

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret.

Modtagere af kopi af afgørelsen Søren Melvej, Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe ([email protected]) Centrovice v/Jan Brochstedt Olsen og Mette Baadegaard. ([email protected], [email protected]) Erling Nørtoft, Sdr. Højrupvejen 31, 5750 Ringe ([email protected]) Sundhedsstyrelsen ([email protected]) Danmarks Fiskeriforening ([email protected]) Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark ([email protected]) Forbrugerrådet ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn ([email protected]) Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected]) Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Det Økologiske Råd ([email protected])

http://www.nmkn.dk/

http://www.borger.dk/

http://www.borger.dk/

http://www.virk.dk/

http://www.nmkn.dk/
















8

Miljøteknisk beskrivelse og vurderingDenne miljøgodkendelse er opdelt i to hovedafsnit. Første del udgøres af selve godkendelsen med de vilkår, Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vedrørende indretning og drift af virksomheden. Anden del er den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Her er ejendommen beskrevet nærmere, og der er redegjort for den påvirkning, virksomheden forventes at have på omgivelserne. Desuden er der redegjort for, om husdyrbruget lever op til husdyrlovens1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår for virksomhedens indretning og drift, der meddeles i godkendelsen. Vilkårene skal medvirke til at sikre,

- at indretning og drift af husdyrbruget sker i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og den miljøtekniske beskrivelse og vurdering

- at yderligere miljøkrav, fastsat på grundlag af kommunens vurdering, overholdes- at risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge

miljøvurderingen, nedsættes.

Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, og dermed godkendelsen, er den ansøgning om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent.

1. Resumé og samlet vurdering

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelseSøren Melvej, Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe, har søgt om tillæg til miljøgodkendelsen af husdyrbruget på Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe. Der er søgt om en udvidelse af soholdet på ejendommen fra 1.000 årssøer til 1.100 årssøer. Samtidig udvides en eksisterende stald.

Ansøgningen om tillæg til miljøgodkendelse er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, første gang den 20. januar 2017. Ansøgningen har skemanummer 94822 i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 2 af 17. marts 2017.

It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra husdyrbrugets anlæg. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse.

Sdr. Højrupvejen 29 er omfattet af en miljøgodkendelse, meddelt 30. september 2010. For grundlæggende oplysninger om husdyrbrugets indretning og drift henvises til denne godkendelse. Denne tillægsgodkendelse omfatter kun de forhold, der bliver lavet om i forhold til ovennævnte godkendelse og tidligere tillæg til denne godkendelse.

1.2 Ikke-teknisk resuméSøren Melvej har søgt om at udvide svineholdet på Sdr. Højrupvejen 29 fra 1.000 årssøer til 1.100 årssøer. Der skal desuden årligt produceres 750 smågrise/polte (7-110 kg), hvilket er omtrent uændret i forhold til den nuværende produktion. Samtidig udvides den eksisterende svinestald med ca. 490 m2, idet der bygges 14 m til stalden mod nord (ud mod Sdr. Højrupvejen).

Udvidelsen af produktionen vil medføre en stigning i lugtemission, ammoniaktab og transporter med husdyrgødning på ca. 10 % i forhold til den nuværende produktion.

1 Bekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven).




9

Hvad angår lugt er der i dag monteret såkaldte miljømoduler på ventilationsafkastene fra svinestaldene. Disse medfører øget hastighed på afkastluften, således at staldluften hurtigere blandes op og lugten fra staldene fortyndes. Der er indsendt en beregning foretaget i spredningsmodellen OML for at dokumentere, at lugtkravene er overholdt.

For at leve op til kravene om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi, er der større fodereffektivitet end normen, der er gyllekøling i en del af stalden, og gyllebeholderne har fast overdækning. Disse tiltag hjælper med til at begrænse ammoniaktabet fra stald og lager.

Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Sdr. Højrupvejen 29. Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes,- har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.- kan indretning og drift af husdyrbruget, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden

væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven.- forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter

optaget på Habitatdirektivets bilag IV.- kan husdyrbruget i øvrigt drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig

med hensynet til omgivelserne.

1.3 OffentlighedI forbindelse med sagen er der foretaget partshøring af naboer.19. maj 2017: Partshøringsmateriale udsendt med en frist på tre uger til at komme med kommentarer. Der blev indsendt et samlet høringssvar fra beboerne på fire naboejendomme. De ønskede, at kommunen sikrede sig, at lugt- og støjgener begrænsedes mest muligt.14. juni 2017: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger, der kun havde enkelte bemærkninger.

2. Grundforhold

2.1 Godkendelsespligt og godkendelsens omfangHusdyrbrug med over 75 dyreenheder må ikke etableres, udvides eller ændres, før der er meddelt godkendelse heraf efter § 11 eller § 12 i husdyrloven, jf. § 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen2.

Sdr. Højrupvejen 29 er allerede omfattet af en miljøgodkendelse, meddelt 30. september 2010. I denne sag kræves et tillæg til denne godkendelse, da dyreholdet udvides, og en stald udvides.

Husdyrbruget skal godkendes efter husdyrlovens § 12, stk. 3, idet der er tale om et tillæg til en miljøgodkendelse efter husdyrlovens § 12. Der er tale om et husdyrbrug omfattet af husdyrlovens § 12, stk. 1, nr. 1 (husdyrbrug med mere end 750 stipladser til søer).

2.3 UdnyttelsesfristKommunen skal fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen. Fristen bør normalt ikke sættes til senere end to år fra godkendelsesdatoen, og omfatter godkendelsen planlagte udvidelser eller ændringer, bør fristen for at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsesdatoen, jf. husdyrlovens § 33.

I denne sag gives en frist på to år til at udnytte godkendelsen, da der ikke er særlige grunde til at give en længere udnyttelsesfrist end de to år, der normalt skal gives ifølge husdyrloven.

2 Bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).


10

Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år (jf. husdyrlovens § 33, stk. 3).

3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v.Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer fremgår af figur 3.1, og de korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 3.1.

Figur 3.1. Oversigtskort over husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer.

Tabel 3.1. Korteste afstand fra den nye stald til nabobeboelse/byzone.Type af beboelse / zone AfstandNærmeste nabobeboelse (Sdr. Højrupvejen 27 (uden landbrugspligt)) ca. 107 mSamlet bebyggelsea eller nærmeste område lokalplanlagt til blandt andet offentlige formål f.eks. institutioner (Sdr. Højrupvejen 31) ca. 117 mByzone (Pederstrup) ca. 252 m

a Samlet bebyggelse: En beboelsesbygning ligger i samlet bebyggelse, hvis der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke.


11

Ejendommen ligger ikke inden for byggelinjer omkring skove, søer, åer, kyster, kirker og fortidsminder.

Jf. § 6 i husdyrloven må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Både den nye stald og alle eksisterende stalde og gødningsopbevaringsanlæg ligger mindst 50 m fra nærmeste nabobeboelse.

Den nye stald overholder ifølge ansøgningen de generelle afstandskrav (jf. § 8 i husdyrloven) til: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) Naboskel (30 m)

Den nye stald overholder ikke afstandskravet til: Beboelse på samme ejendom (15 m)

Der er søgt om dispensation fra afstandskravet til beboelse på egen ejendom. Kommunen har mulighed for at dispensere fra afstandskravene, hvis det ikke er muligt at overholde dem, jf. husdyrlovens § 9, stk. 3. I den aktuelle sag er der anført følgende begrundelse for den ansøgte placering af stalden: ”Begrundelsen for at lægge tilbygningen mod nord er, at alle øvrige farestalde er placeret i den nordlige ende af eksisterende stald. Af hensyn til logistik, foderanlæg og pasning er denne placering mest optimal.”

Afstanden fra den nye stald til beboelsen bliver ca. 12 m.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der kan meddeles dispensation fra afstandskravet til beboelse på egen ejendom, og at de øvrige afstandskrav er overholdt. Vi har dog ikke mulighed for at afgøre, om der ligger dræn inden for 15 m fra nybyggeriet, men godkendelsen meddeles under forudsætning af, at dette afstandskrav er opfyldt.

3.2 Landskabelige hensynDet er en del af formålet med husdyrloven at bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber, samt at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, jf. husdyrlovens § 1. I henhold til husdyrlovens § 23 skal kommunen varetage hensynet til de landskabelige værdier og kan på denne baggrund fastsætte yderligere vilkår efter § 29.

I forbindelse med tillægsgodkendelsen udvides den eksisterende stald med 14 m mod nord, svarende til en staldudvidelse på ca. 490 m². Staldudvidelsen opføres i samme farve- og materialevalg som de eksisterende stalde.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der er tale om en beskeden bygningsmæssig udvidelse, og at det ikke er påkrævet at stille skærpede vilkår af landskabelige hensyn. For en beskrivelse af landskabskarakter m.v. henvises til miljøgodkendelsen fra 2010.

4. Husdyrbrugets anlæg

4.1 ProduktionDer ønskes en udvidelse af soproduktionen på Sdr. Højrupvejen 29 fra 1.000 til 1.100 årssøer. Antallet af smågrise/slagtesvin (polte) vil uændret være 750 om året. Det samlede dyrehold ændres fra 250,1 til 272,4 dyreenheder. Fordelingen på dyretyper i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 4.1.


12

Tabel 4.1. Oversigt over dyrehold i nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt driftDyretype Antal pr. år Stipladser Dyreenheder Antal pr. år Stipladser DyreenhederÅrssøer, drægtige 1.000 718 159,1 1.100 800 174,0Årssøer, farende 1.000 282 68,2 1.100 300 74,6Smågrise 750 (7,3-32 kg) 115 3,6 750 (7-31 kg) 115 3,5Slagtesvin 750 (32-107 kg) 188 19,2 750 (31-110 kg) 188 20,4I alt 250,1 272,4

Før miljøgodkendelsen fra 2010 var den tilladte produktion 400 årssøer samt 9.800 smågrise (7,2-30 kg) og 50 slagtesvin (30-102 kg) pr. år. Ved visse af miljøvurderingerne skal merbelastningen i forhold til den daværende produktion vurderes.

4.2 IndretningEn oversigt over husdyrbrugets staldanlæg fremgår af figur 4.1. I tabel 4.2 er de enkelte staldafsnit gennemgået nærmere, hvad angår staldindretning, miljøteknologi og dyrehold i hhv. nudrift og ansøgt drift.

Der er søgt om at forlænge svinestalden med 14 m mod nord, således at staldarealet forøges med ca. 490 m2 (14 x 35 m). Den nye stald indrettes som farestald med kassestier og delvis spaltegulv.

Figur 4.1. Oversigtskort over husdyrbrugets staldanlæg med angivelse af ventilationsafkast fra staldene og omtrentlig fordeling af dyretyper.


13

Tabel 4.2. Ansøgers oplysninger om staldindretning og sammensætning af dyreholdet i nudrift og ansøgt drift.Dyr (stipladser)Stald Staldtype Dyretype Godkendt Ansøgt

Farestald. Kassestier, delvis spaltegulv Søer, årsdyr 1.000 (230) 807 (220)

Løbe-/drægtighedsstald.Løsgående, delvis spaltegulv Søer, årsdyr 514 (396) 550 (400)

Toklimastald, delvis spaltegulv

Smågrise, producerede dyr (godkendt 7,2-32 kg; ansøgt 7-31 kg)

750 (115) 750 (115)Oprindelig stald

Delvis spaltegulv, 25-49 % fast gulv

Slagtesvin/polte, producerede dyr (godkendt 32-107 kg; ansøgt 31-110 kg)

750 (188) 750 (188)

Udvidelse 2014

Løbe-/drægtighedsstald.Løsgående, delvis spaltegulvGyllekøling, 15 % effekt på ammoniaktab.

Søer, årsdyr 486 (374) 550 (400)

Udvidelse 2017

Farestald.Kassestier, delvis spaltegulv Søer, årsdyr 0 (0) 293 (80)

4.3 Drift af husdyrbrugets anlægFor de grundlæggende oplysninger vedr. drift af husdyrbrugets anlæg henvises til godkendelsen fra 2010.

VentilationAfkasthøjder m.v. er ændret i forhold til den oprindelige godkendelse. De opdaterede oplysninger fremgår af afsnit 5.2 ”Påvirkning af naboer” under ”Lugt”.

Spildevand og overfladevandOverfladevand fra den nye staldudvidelse ledes (som tagvandet fra de eksisterende stalde) til dræn.

Det kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 at udlede tagvand til vandløb og dræn. Tagvandet fra den nye staldbygning på ca. 490 m2 føres via dræn til Pederstrup Bæk ca. 500 meter fra ejendommen. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der er tilstrækkelig kapacitet i drænledningen og Pederstrup Bæk til det ekstra vand, og tillader på den baggrund, at tagvandet ledes til dræn på følgende vilkår:

Uforurenet tag- og overfladevand må via dræn afledes til Pederstrup Bæk, der har udløb i Vindinge Å. Udledningen må ikke give anledning til forurening af vandløbet eller medføre fysiske ændringer af vandløbssystemet.

Faaborg-Midtfyn Kommune gør opmærksom på at udledningstilladelsen ikke er omfattet af retsbeskyttelse. Kommunen kan til enhver tid og uden erstatning ændre eller trække tilladelsen tilbage. Udledningstilladelsen kan ikke påklages.

4.4 Gødningsproduktion og -opbevaringHusdyrbrugets opbevaringsanlæg til husdyrgødning udgøres af to gyllebeholdere, begge på 2.500 m³.

I tabel 4.3 er der lavet en opgørelse over den årlige produktion af husdyrgødning inkl. regnvand og vaskevand. Tallene er beregnet ud fra normtal.


14

Tabel 4.3. Opgørelse af opbevaringsbehov og opbevaringskapacitet, baseret på normtal 2016 for produktion af husdyrgødning3. Drikkevandsspild, vaskevand og regn direkte i gyllebeholdere er medregnet i normtallene, mens regnvand fra øvrige befæstede arealer skal lægges oven i.

Dyretype Staldtype Antal Gyllem3/år/dyr

Gyllem3/år i alt

Årssøer, drægtige Løsgående, delvis spaltegulv 1.100 4,71 5.181Årssøer, farestald Kassestier, delvis spaltegulv 1.100 1,70 1.870Smågrise, 7-31 kg Toklimastald, delvis spaltegulv 750 0,132 99Slagtesvin, 31-110 kg Delvis spaltegulv, 25-49 % fast gulv 750 0,54 405Gødningsproduktion i alt 7.555Overfladevand fra vaskeplads (25 m2 x 0,7 m3/m2) 18Fradrag for overdækning af gyllebeholdere (ca. 2 x 624 m2 x 0,4 m3/m2): -499Gødningsproduktion, pr. år i alt 7.074Opbevaringskapacitet til rådighed (2 gyllebeholdere á 2.500 m3) 5.000Antal måneders opbevaringskapacitet 8,5

I henhold til § 9 i husdyrgødningsbekendtgørelsen4 skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel.

Beregnet ud fra normtal er der kun opbevaringskapacitet til 8,5 måneder på ejendommen. Al gylle leveres til biogasanlæg, og der modtages afgasset biomasse retur. Ansøgers konsulent har beskrevet følgende vedrørende opbevaringskapacitet: ”Fra biogasselskabet modtages sammen mængde kvælstof som der er leveret. Det svarer til ca. 90 % af den leverede mængde, fordi koncentrationen af kvælstof i biogasgyllen er højere end i den leverede rågylle.”

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer i den aktuelle sag, at virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning for at leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.Kommunen vurderer i denne sag, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, jf. ovenstående redegørelse.

5. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg

5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniakFra husdyrbrugets anlæg sker der en belastning af naturområder, især nær husdyrbruget, med luftbåren ammoniak.

Luftbåren ammoniak kan påvirke naturområder, der er beskyttet på forskellig vis. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem habitatdirektivet5. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til de naturområder, der har den højeste målsætning (A- eller B-målsatte) i Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune.

RetsgrundlagHusdyrlovens beskyttelsesniveau for ammoniak fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A. Beskyttelsesniveauet består af to elementer:

3 http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-fysiologi/normtal/4 Bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).5 EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-fysiologi/normtal/

http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-fysiologi/normtal/


15

1) Et generelt ammoniakreduktionskrav, hvis nybyggede og renoverede staldanlæg eller nye produktioner indgår i godkendelsen. Kravet er som udgangspunkt på 30 %, men kan være lavere afhængigt af ansøgningstidspunkt, staldsystem og dyretype.

2) Krav vedrørende maksimal påvirkning af naturområder. Dette beskyttelsesniveau er opsummeret i tabel 5.1.

Tabel 5.1. Husdyrlovens krav vedrørende påvirkning af naturområder med ammoniak. De præcise krav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A.Kategori Naturtype Husdyrlovens beskyttelsesniveau

1Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder

Maksimal totaldeposition afhænger af antallet af andre husdyrbrug i nærheden a:0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug.0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug.0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug.

2Overdrev større end 2,5 ha (samt højmoser, lobeliesøer og heder over 10 ha)

Maksimal totaldeposition 1,0 kg N/ha/år.

3Heder, moser, overdrev og ammoniakfølsomme skove, der ikke er omfattet af kat. 1 og 2

Maksimal merdeposition 1,0 kg N/ha/år. Kommunen kan tillade en større merdeposition, men kan ikke stille krav om en mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år.

a Antal husdyrbrug i nærheden opgøres således: Antal > 15 DE inden for 200 m + antal > 45 DE inden for 200-300 m + antal > 75 DE inden for 300-500 m + antal > 150 DE inden for 500-1.000 m + antal > 500 DE, som påvirker med mere end 0,3 kg N/ha/år. Afstanden måles i forhold til det mest kritiske naturpunkt.

I forbindelse med tilladelser og godkendelser skal kommunen desuden foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen6. I henhold til habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura 2000-område (jf. § 7), eller det kan beskadige levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (jf. § 11).

De fleste søer, heder, moser, enge og overdrev er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Dette betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse naturområder. En væsentligt øget tilførsel af ammoniak kan medføre tilstandsændringer af sårbare naturområder.

Ifølge Miljøstyrelsen vil en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år ikke kunne medføre en tilstandsændring af et konkret § 3-område. Miljøstyrelsen anfører, at en merbelastning af denne størrelse er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte har nogen effekt på området.

I Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune er der opstillet målsætninger for størsteparten af kommunens § 3-beskyttede moser, ferske enge, overdrev og strandenge. Retningslinjerne i henhold til Kommuneplan 2013 er, at der, med henblik på at bevare de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land, ikke må meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Retningslinjerne er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13.

Naturkvalitetsmålene (se tabel 5.2) er fastsat på baggrund af områdernes aktuelle naturindhold, områdernes størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentiale for genopretning samt den aktuelle eller potentielle landskabsøkologiske betydning som en del af større sammenhængende naturområde eller forbindelsesområde.

6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj 2007.


16

Tabel 5.2. Definition af målsætningskategorier for naturområder, der er målsat i Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune.

A Områder af international eller national betydning

Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set.

B Områder af national eller regional betydning

Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn med øer.

C Områder af regional betydningOmråderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter.

D Områder af regional eller lokal betydning

Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter.

Ammoniaktab fra husdyrbrugetIfølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget (stalde samt opbevaringsanlæg til husdyrgødning) i ansøgt drift: 3.166 kg kvælstof/år.

Som grundlag for beregningerne i it-ansøgningssystemet er der anvendt den lovlige nudrift for otte år siden (jf. husdyrlovens § 26, stk. 2). Her var ammoniaktabet ca. 1.494 kg kvælstof/år, og der vil dermed være en stigning i ammoniaktabet på 1.672 kg kvælstof/år.

Naturområder nær husdyrbrugetNedenfor er gennemgået de ammoniakfølsomme naturområder, der ligger i nærheden af husdyrbrugets anlæg. Naturområderne er opdelt på kategori 1, 2 og 3, jf. tabel 5.1.

Kategori 1-natur (ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder)Nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet ”Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å”. Husdyrbruget ligger mere end 5 km fra den nærmeste del af habitatområdet (Sallinge Å).

Kategori 2-natur (større overdrevsområder m.m.)Nærmeste naturområde omfattet af kategori 2 ligger mere end 6 km fra husdyrbruget.

Kategori 3-natur (øvrige heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove)Relevante kategori 3-naturområder er beskrevet i tabel 5.3. Der er ikke registreret § 3-beskyttede heder, moser og overdrev inden for 500 m fra husdyrbruget.

Tabel 5.3. Oversigt over naturpunkter, hvor der er foretaget en beregning af ammoniakdepositionen fra husdyrbruget.

Kategori Beskrivelse af naturområde

Afstand / retning Mer-deposition Total-deposition

3 Ammoniakfølsom skov 132 m Ø 3,5 kg N/ha/år 6,5 kg N/ha/år3 Nærmeste § 3-mose 774 m NNØ 0,2 kg N/ha/år 0,3 kg N/ha/år

Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering

Husdyrlovens generelle ammoniakreduktionskravIfølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er husdyrlovens reduktionskrav overholdt. Ammoniaktabet er reduceret med 21 kg kvælstof/år mere end, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravet.

Kategori 1- og 2-naturområderFaaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at husdyrlovens krav vedrørende ammoniakpåvirkning af kategori 1- og 2-naturområder er opfyldt, idet der er så langt til disse områder, at husdyrbruget ikke vil give en væsentlig ammoniakdeposition her.


17

Kategori 3-naturområderHvad angår kategori 3-naturområder, må der, jf. tabel 5.1, være en merdeposition på op til 1,0 kg kvælstof/ha/år, uanset om naturområdets tålegrænse allerede er overskredet. Grænsen på 1,0 kg kvælstof/ha/år er overskredet for en ammoniakfølsom skov, der ligger i en afstand på ned til 132 m øst for husdyrbrugets anlæg.

Ved vurderingen af, om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition på kategori 3-naturområder, skal kommunen inddrage alle følgende fire kriterier:

1) Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,

2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,

3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (f.eks. markbidrag), herunder for så vidt angår skove om

de gødskes.

Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke nogen særlig udpegning af skove i kommuneplanen, og det aktuelle område er ikke omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats. Vi har ikke oplysninger, der indikerer, at skoven skulle rumme en høj naturkvalitet. Ud over den generelle baggrundsbelastning med luftbåret kvælstof formodes der ikke at være særlige kvælstofbidrag til området fra andre kilder.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke skal stilles særlige vilkår til den maksimale N-merdeposition på skovområdet, og vi vurderer, at husdyrlovens krav vedrørende ammoniakpåvirkning også er opfyldt for øvrige naturområder.

Levesteder for bilag IV-arterGenerelt vurderes levesteder for bilag IV-arter enten ikke at være sårbare over for aktiviteterne på husdyrbrug, eller også er levestederne naturområder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, og hvor der stilles krav vedrørende den maksimale ammoniakdeposition. Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke adgang til fyldestgørende registreringer af arter, der er opført på bilag IV i habitatdirektivet.

5.2 Påvirkning af naboerKommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. § 19 i husdyrloven, og kommunen skal tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener), jf. § 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter § 27 hhv. § 29.

LugtI husdyrloven er der indbygget et beskyttelsesniveau for lugt, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B. Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem foretager en beregning af geneafstandene for lugt i forhold til forskellige typer af beboelser. Inden for geneafstanden kan lugten fra husdyrbruget overstige det vejledende geneniveau.

Det vejledende geneniveau for lugt er, ved anvendelse af Miljøstyrelsens lugtmodel, 5 OUE/m3 for byzone o.l., 7 OUE/m3 for samlet bebyggelse og 15 OUE/m3 for enkeltboliger uden landbrugspligt. Husdyrloven stiller ikke krav i forhold til lugtpåvirkning af boliger med landbrugspligt. OUE er en måleenhed for lugt, hvor genekriteriet i forhold til byzone (5 OUE/m3) svarer til, at registrerbar, men ikke genegivende, lugt fra husdyrbruget undtagelsesvis kan forekomme.

Lugtemissionen fra et husdyrbrug afhænger af, hvilke og hvor mange dyr, der er i staldene ad gangen, samt af staldtype og eventuelle lugtreducerende foranstaltninger. I den aktuelle sag er lugtemissionen beregnet ud fra, at der er 1.100 årssøer fordelt på 800 i løbe-/drægtighedsstaldene og 300 i farestaldene, at der er 188


18

stipladser til slagtesvin (med en gennemsnitsvægt på 70,5 kg) og 115 stipladser til smågrise (gennemsnitsvægt 19 kg), samt at staldene er med delvist spaltegulv og der i øvrigt ikke anvendes lugtreducerende teknologi.

Angivet som vægtet gennemsnitsafstand fra staldanlæg (”lugtcentrum”) er der ca. 122 m til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, ca. 167 m til nærmeste bolig, der ligger i samlet bebyggelse, og ca. 305 m til byzone. I Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er geneafstanden beregnet til 33 m til enkelt bolig, hvilket er kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 122 m, hvormed genekriteriet til enkeltbolig er overholdt. Geneafstandene til samlet bebyggelse og byzone er beregnet til hhv. 236 m og 412 m, og da disse afstande er større end de vægtede gennemsnitsafstande, har der været behov for tiltag med henblik på at leve op til husdyrlovens krav vedrørende lugt, og der er indsendt en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser) med henblik på at dokumentere, at genekriterierne for lugt ikke vil blive overskredet.

Geneafstandene til byzone er i it-ansøgningssystemet beregnet med FMK-beregningsmodellen. I dette tilfælde kan beregningen kun ”i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold” erstattes af en konkret spredningsberegning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Faaborg-Midtfyn Kommune har i denne sag fundet, at betingelserne for at anvende en konkret spredningsberegning i stedet for beregningen efter FMK-modellen er til stede. Dette er begrundet i, dels at nogle af ventilationsafkastene er forhøjet med ca. 2 m i forhold til normal afkasthøjde for svinestalde (afkast 1-4, 16 og 20-27), dels at der er monteret ”miljømoduler” på alle afkast. Miljømoduler øger lufthastigheden i afkastet og svarer omtrent til effekten af en 5 m højere skorsten. Miljømodul indregnes i OML-beregningen som forhøjelse af afkast med 30 cm og reduktion af diameter i afkast med 30 % (hvorved afkasthastigheden forøges).

Tabel 2.2. Forudsætningerne for de indsendte OML-beregninger: Højde af afkast (over terræn) samt lugtemission, luftmængde (ved maksimalt ventilationsbehov) og indre diameter for de enkelte ventilationsafkast på svinestaldene. Der er miljømoduler på alle afkast. Dette betyder (se tekst), at i OML-beregningen er afkasthøjde i angivet til at være 30 cm højere end anført i tabellen, mens indre diameter af afkast er angivet til 0,42 m (svarende til 0,60 fratrukket 30 %).

Staldafsnit Afkastnr. (jf. figur 2.1)

Højde over terræn(m)

Lugtemission (OUE/s)

Luftmængde(m3/s)

Indre diameter af afkast (m)

Oprindelig stald 1 8,5 1202 1,92 0,602 8,5 1202 1,92 0,603 8,5 1056 1,71 0,604 8,5 1056 1,71 0,605 6,5 1056 1,90 0,606 6,5 1056 1,81 0,607 6,5 1056 1,90 0,608 6,5 1440 2,07 0,609 6,5 1120 1,92 0,60

10 6,5 2160 3,11 0,6011 6,5 1440 2,07 0,6012 6,5 1440 2,07 0,6013 6,5 2160 3,11 0,6014 6,5 1440 2,07 0,6015 6,5 2160 3,11 0,6016 9,5 2160 3,11 0,6017 6,5 1202 1,92 0,6018 6,5 1202 1,92 0,6019 6,5 1440 2,07 0,60

Udvidelse 2014 20 9,5 1600 2,59 0,6021 9,5 1600 2,59 0,6022 9,5 1600 2,59 0,6023 9,5 1600 2,59 0,60

Udvidelse 2017 24 10,0 1440 2,33 0,6025 10,0 1440 2,33 0,6026 10,0 1440 2,33 0,6027 10,0 1440 2,33 0,60


19

Ifølge den indsendte spredningsberegning vil den maksimale lugtpåvirkning i ansøgt drift være 7 OUE/m3 i forhold til samlet bebyggelse og 4 OUE/m3 i forhold til byzone. Genekriterierne er hhv. 7 og 5, og disse vil dermed ikke blive overskredet.

I OML-beregningerne er der anvendt 10 års vejrdata fra Aalborg. Disse vejrdata anses for at være generelt repræsentative, og der er derfor anvendt en såkaldt ”skarp” tolkning af beregningerne, hvor resultaterne i den aktuelle retning og afstand anses for at være pålidelige.

Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, hvorvidt data i den indsendte OML-beregning ser ud til at være retvisende, herunder hvad angår lugtemission fra de enkelte afkast og placering af disse. Vi har i den forbindelse ikke konstateret fejl i beregningerne.

Godkendelsens vilkår 9 vedrørende indretning og drift af ventilationsanlægget tilpasses de ændrede forudsætninger, så der stilles vilkår om, at anlægget indrettes i overensstemmelse med et af de to ansøgte scenarier. Desuden tilpasses godkendelsens vilkår 5 om maksimal staldbelægning, idet der stilles krav om, at der højst er 300 søer i farestalden, svarende til forudsætningerne i OML-beregningerne.

Ejendommen får afhentet gylle af et biogasanlæg, og der kan forekomme lugtgener i forbindelse med afhentningen. Ansøger har oplyst, at der kan opstå lugt i forbindelse med overpumpning af gylle til den fortank biogasselskabet afhenter gylle fra (pga. fortrængningsluft fra fortanken). Overpumpning sker hovedsagelig 4 gange mandag mellem kl. 6 og kl. 16.

Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår vedrørende rengøring af staldanlæg med henblik på at sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Desuden stiller Faaborg-Midtfyn Kommune vilkår om, at lugtgenekriterierne skal overholdes, og at kommunen kan kræve, at ansøger for egen regning lader foretage en undersøgelse af lugten.

Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. Lugtmålinger kan kun kræves, når der er begrundet mistanke om, at produktionen giver anledning til større lugtemission, end der er forudsat i forbindelse med denne miljøgodkendelse, og krav til ejeren om lugtmålinger bør ske ud fra en proportionalitetsbetragtning. Vilkårene skal sikre, at ejendommen ikke giver større lugtgener, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at husdyrbruget samlet set overholder husdyrlovens krav til lugtpåvirkning af naboer.

TransportSom følge af det større husdyrhold forventes antallet af transporter med husdyrgødning at øges med ca. 10 %.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at transport til og fra virksomheden på grund af ejendommens beliggenhed ikke vil give væsentlige gener for omboende.

Andre gener (støj, støv, lys m.v.)Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til den allerede godkendte drift.

6. Bedste tilgængelige teknik (BAT)Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. § 19 i husdyrloven. Dette omfatter følgende områder:

Ammoniakemission fra anlægget Fosfor Forbrug af vand og energi


20

Management Udbringning af husdyrgødning.

I forbindelse med ændringerne på husdyrbruget har vi fundet det relevant at vurdere, hvorvidt BAT-kravene fortsat var opfyldt hvad angår ammoniak og fosfor.

AmmoniakBAT vedrørende ammoniak omfatter ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg, det vil sige husdyrholdet, stalde og gødningsopbevaringslagre.

Miljøstyrelsen har udgivet notater med vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak for flere dyretyper, herunder for smågrise7, slagtesvin8 og søer9 i gyllebaserede staldsystemer. I disse notater er der angivet vejledende tal for, hvor stor ammoniakemissionen må være fra hvert enkelt dyr i hhv. nye stalde og eksisterende stalde. Ud fra disse tal er det i it-ansøgningssystemet beregnet, hvor stort det samlede ammoniaktab må være fra den ansøgte produktion, jf. tabel 6.1, og dette tal er sammenlignet med den beregnede ammoniakemission fra det ansøgte projekt.

Tabel 6.1. Vejledende emissionsgrænseværdier vedrørende ammoniaktab fra stald/lager.Dyretype Antal

dyrEmissions-

grænseværdipr. dyr (kg NH3-

N)

Emissions-grænseværdi i alt (kg NH3-

N)

Emission,ansøgt projekt

(kg NH3-N)Eksisterende stald Søer, løbe-/drægtighedsstald 550 3,00*0,70 1.155 1.122Eksisterende stald Søer, farestald 807 2,48*0,30 601 583Eksisterende stald Smågrise (7-31 kg) 750 0,043*0,96 31 24Eksisterende stald Slagtesvin (31-110 kg) 750 0,36*1,06 287 258Forlængelse af stald 2014

Søer, løbe-/drægtighedsstald 550 2,51*0,70 968 966

Forlængelse af stald 2017

Søer, farestald 293 2,51*0,30 221 212

I alt 3.263 3.166

Idet ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er lavere end den vejledende emissionsgrænseværdi, er det Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at det ansøgte projekt lever op til kravene om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. husdyrlovens § 19, med hensyn til ammoniakemission.

Af særlige tiltag til at begrænse ammoniakemissionen anvendes følgende: Gyllekøling i staldudvidelsen fra 2014 Fodertiltag for søerne (flere fravænnede grise end normen) Teltoverdækning på begge gyllebeholdere.

Der er søgt om ændring af vilkåret vedrørende gyllekøling, idet det for at leve op til miljøkravene kun er nødvendigt at reducere ammoniakemissionen fra stalden med 15 % i stedet for de 25 %, som den tidligere godkendelse var baseret på.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et teknologiblad for gyllekøling10. For at opnå en reduktion i ammoniakemissionen fra stalden på 15 % skal der i gennemsnit over året køles med 16 W/m2. Ved 370 m2 gyllekanaler skal den årlige køleydelse være mindst 16 W/m2 x 370 m2 x 8760 h = 52.000 kWh.

7 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) – omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12. Miljøstyrelsen, maj 2011.8 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer) – omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12. Miljøstyrelsen, maj 2011.9 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer) – omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12. Miljøstyrelsen, maj 2011.10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise. 1. udgave. Miljøstyrelsen, 26.01.2011.


21

Det hidtidige vilkår erstattes af følgende vilkår:Gyllekanalerne i staldudvidelsen fra 2014 - i alt 370 m2 - skal være forsynet med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 52.000 kWh. Der skal være monteret en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kWh.



Ved fremtidige revurderinger af miljøgodkendelsen skal godkendelsen om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40. I denne forbindelse skal det altså vurderes, om udviklingen af ny teknologi betyder, at der skal stilles nye krav til husdyrbruget. For godkendelser efter § 12 påhviler det desuden tilsynsmyndigheden at tage godkendelsen op til revurdering, såfremt væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknologi skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, jf. husdyrlovens § 40, stk. 2.

FosforI Miljøstyrelsens notater vedrørende ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12” (tre versioner for gyllesystemer til søer med pattegrise til fravænning, smågrise og slagtesvin) er der fastsat grænseværdier for emission. Disse er blevet justeret i 2014 i forbindelse med ændrede dyreenheds-omregningsfaktorer.

De nye BAT-grænser er (jf. Miljøstyrelsens wiki-vejledning):Søer (i gyllebaserede staldsystemer uden dybstrøelse): 23,9 kg P pr. dyreenhed pr. årSmågrise (på delvis fast gulv eller drænet gulv): 29,2 kg P pr. dyreenhed pr. årSlagtesvin (på delvis fast gulv eller drænet gulv): 22,3 kg P pr. dyreenhed pr. år

Den samlede vejledende emissionsgrænseværdi kan dermed beregnes til: 23,9 x 248,51 + 29,2 x 3,49 + 22,3 x 20,37 = 6.496 kg P/år

Af it-ansøgningen fremgår det, at det fra det ansøgte husdyrhold er en fosforemission på 6.153 kg P. Der er i ansøgningen indtastet en 35 producerede smågrise pr. årsso, hvilket har indflydelse på fosforemissionen. Uden dette tiltag beregner it-ansøgningssystemet fosforemissionen til 6.365 kg P/år. Dermed overholdes Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, idet der er reduceret med 131 kg P ud over de vejledende emissionsgrænseværdier. Det er dermed ikke nødvendigt med særlige tiltag for at leve op til BAT-grænsen. Vilkår 8 i den gældende godkendelse, der stiller krav til det maksimale indhold af fosfor i foderet, bortfalder derfor.

Det er på baggrund af ovenstående Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at det ansøgte projekt lever op til kravene om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. husdyrlovens § 19, med hensyn til fosforemission.

7. EgenkontrolFaaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der ikke er behov for ekstra egenkontrolvilkår i forbindelse med ændringerne i denne tillægsgodkendelse.


22

Bilag 1Samlede vilkår for husdyrbruget efter ændringerne i denne tillægsgodkendelse.

Generelle forhold

1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, den vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering samt godkendelsens vilkår.

2. Der skal i den daglige drift være en person, der er bekendt med vilkårene i denne godkendelse, og som sikrer, at de overholdes.

3. Den ansvarlige for bedriften skal underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, når godkendelsen tages i brug. Dette skal ske senest på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring påbegyndes.

Produktion

4. Produktionens omfangGodkendelsen omfatter et svinehold bestående af maksimalt 1.100 årssøer med grise til fravænning, 750 smågrise (7-31 kg) og 750 slagtesvin/polte (31-110 kg). Dyreholdet svarer til 272,4 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor.

For smågrise og slagtesvin tillades variation i den gennemsnitlige indgangsvægt og afgangsvægt på ± 10 % under forudsætning af, at den tilladte produktionsstørrelse (omregnet i dyreenheder) og den tilladte maksimale staldbelægning ikke overskrides.

5. Maksimal staldbelægningDer må maksimalt være 1.100 søer (heraf højst 300 i farestald), 115 smågrise med en gennemsnitsvægt på 19 kg og 188 slagtesvin/polte med en gennemsnitsvægt på 70,5 kg på stald samtidig.

6. Udnyttelse af godkendelsenGodkendelsen til en staldudvidelse mod nord skal være udnyttet senest to år efter, at tillægsgodkendelsen til dette er meddelt (altså senest 15. juni 2019).

7. Fodring af søer / ammoniakemissionDen totale mængde N ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 25.800 kg N pr. år, og samtidig skal N ab dyr pr. årsso være mindre end 23,4 kg N pr. år.

N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning:

N ab dyr pr. årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257).

Vilkårsligningen er overholdt ved et foderforbrug på 1.510 FEso pr. årsso og 131,3 g råprotein pr. FEso samt 35 fravænnede grise pr. årsso med en fravænningsvægt på 7,0 kg. De enkelte værdier er ikke bindende, men den samlede vilkårsligning skal være overholdt:

8. (Bortfaldet)

Drift

9. VentilationsanlægVentilationsanlægget skal renholdes og rengøres efter behov, dog mindst fire gange om året.

Afkasthøjder m.v. for alle ventilationsafkast leve op til forudsætningerne i de indsendte OML-beregninger. Dermed skal de blandt andet opfylde nedenstående krav til højde over terræn, og på


23

varme dage skal ventilatorerne levere den anførte ventilationsydelse (maksimal ventilation). Der skal anvendes miljømodul/ensretter i alle afkast.

Staldafsnit Afkastnr. (jf. figur 4.1 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering)

Højde over terræn

(m)

Maksimal ventilation

(m3/t)Oprindelig stald 1 8,5 7400

2 8,5 74003 8,5 66004 8,5 66005 6,5 73306 6,5 70007 6,5 73308 6,5 80009 6,5 7330

10 6,5 1200011 6,5 800012 6,5 800013 6,5 1200014 6,5 800015 6,5 1200016 9,5 1200017 6,5 740018 6,5 740019 6,5 8000

Udvidelse 2014 20 9,5 1000021 9,5 1000022 9,5 1000023 9,5 10000

Udvidelse 2017 24 10,0 900025 10,0 900026 10,0 900027 10,0 9000

10. Rengøring af staldanlægDer skal til stadighed opretholdes en god staldhygiejne, herunder sikres, at stierne/båsene og foderarealernes bund holdes tørre, at dyrene er rene, at støv- og smudsbelægning i stalden fjernes, og at fodringsanlægget holdes rent.

11. HygiejneHele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende.

12. Vask af maskinerAl vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en støbt, tæt vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden tæt beholder. Vaskevandet må ikke uden forudgående tilladelse fra kommunen afledes som spildevand eller til overfladevand.

13. TankningVed påfyldning af dieselolie på køretøjer skal der anvendes spildbakke, således at spild undgås. Der skal hele tiden være en person til stede ved tankning for at undgå overløb eller spild.

14. FluerDer skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet.


24

Indretning

15. Indretning af nye staldeDe nye stalde skal alle indrettes med delvist spaltegulv. Stalden til slagtesvin/polte skal indrettes med 30-67 % spaltegulv i overensstemmelse med BAT-blad 106.04-52 fra Dansk Landbrugsrådgivning. Farestalden skal indrettes i overensstemmelse med BAT-blad 106.02-51 fra Dansk Landbrugsrådgivning.

16. GyllekølingsanlægGyllekanalerne i staldudvidelsen fra 2014 - i alt 370 m2 - skal være forsynet med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 52.000 kWh. Der skal være monteret en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kWh.



17. TagvandUforurenet tagvand må via dræn afledes til Pederstrup Bæk, der har udløb i Vindinge Å. Udledningen må ikke give anledning til forurening af vandløbet eller medføre fysiske ændringer af vandløbssystemet.

18. BelysningBelysning i og ved husdyrbrugets anlæg skal være i form af lavenergibelysning, overalt hvor dette er muligt.

19. BekæmpelsesmidlerAlle bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden gulvafløb eller i en aflåst beholder, således at de er utilgængelige for børn og dyr. De må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler eller foderstoffer.

20. OlietankeOverjordiske dieseltanke skal senest et år efter, at godkendelsen er taget i brug, være hævet over terræn og placeret således, at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Dette kan være ved placering i eller over tæt kar med kapacitet svarende minimum til tankens maksimale indhold, hvor påfyldningsstuds på tanken er omfattet af opsamlingskarret, og hvor tank og opsamlingskar er overdækket, så der ikke opsamles regnvand i karret.Diesel- og fyringsolietanke skal være sikret med værn mod påkørsel eller være placeret således, at der ikke er risiko for påkørsel.

21. Øvrige olieprodukter og kemikalierØvrige olieprodukter samt spildolie, sprøjtemidler og andre kemikalier skal opbevares indendørs i eller over et tæt kar med opsamlingskapacitet svarende til indholdet af den største beholder, således at der ved spild eller læk ikke kan ske forurening af jord eller grundvand.

22. SkadedyrOpbevaring og håndtering af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).


25

Gødningshåndtering på anlægget

23. OpbevaringskapacitetVirksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning. Hvis det er nødvendigt at benytte opbevaringskapacitet på andre ejendomme, skal der foreligge skriftlige opbevaringsaftaler med mindst 5 års varighed.

24. Påfyldning af gyllePåfyldning af gylle skal ske således, at der ikke kan ske spild uden for gyllebeholderen.

Dette kan være ved:1) Anvendelse af faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles.2) Sugning med overløbssikring, således at gyllen ved overfyldning løber tilbage til gyllebeholderen.

Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren kan dokumentere, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle uden for gyllebeholderen.

Gener fra husdyrbrugets anlæg

25. LugtHusdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Når den fulde udvidelse af dyreholdet er gennemført, må nedenstående genekriterier ikke overskrides.

Kategori Genekriterie (OUE/m³)Byzone eller sommerhusområde 5Bolig i samlet bebyggelse i landzone eller område i landzone, der i

lokalplan er udlagt til boligformål e.l. 7

Enkeltboliger uden landbrugspligt, der ikke er ejet af driftsherren 15

26. StøjHusdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støjgener. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige følgende værdier.

Mandag-fredag Lørdag

Søndag og helligdage

Alle dage

Tidsrum 7-18 18-22 7-14 14-22 7-22 22-7Enkeltboliger i

landzone 55 45 55 45 45 40

Byzone og områder i landzone udlagt til boligformål

45 40 45 40 40 35

Sommerhusområder og områder udlagt til rekreative formål

40 40 40 40 40 35

I natperioden mellem kl. 22-7 (alle dage) må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 dB(A).


26

Korntørringsanlæg med blæsere ved de nye kornsiloer må kun anvendes inden for tidsrummet mandag-fredag kl. 7-18 og lørdag kl. 7-14, indtil det er dokumenteret over for kommunen gennem beregninger eller støjmålinger ved den nærmeste nabo, at blæserne kan overholde ovenstående værdier. Beregningerne eller målingerne skal foretages af en akkrediteret virksomhed i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder.

27. StøvVirksomheden må ikke give anledning til støvgener, der efter kommunens opfattelse er væsentlige, uden for virksomhedens areal.

28. Døde dyrDøde dyr skal opbevares således, at de ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende eller forbipasserende.

Uheld og driftsforstyrrelser

29. Uheld og driftsforstyrrelserVirksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Såfremt der sker uheld i forbindelse med oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning, olie og kemikalier, må der ikke kunne ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, f.eks. gennem nedsivning, overfladeafstrømning eller afledning via overfladeafløb/tagnedløb og dræn.

30. OverfladeafløbSenest seks måneder efter, at godkendelsen er taget i brug, skal overfladeafløb, tagnedløb og lignende være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, f.eks. i tilfælde af udslip fra gyllebeholdere, fortanke eller pumperør.

31. MiljøuheldVed driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks kontakte alarmcentralen på tlf. 112.

32. BeredskabsplanVirksomheden skal senest et halvt år efter, at godkendelsen er taget i brug, have udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen og have indsendt en kopi af planen til kommunen. Beredskabsplanen skal fortælle, hvordan der skal reageres ved uheld, der kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal indeholde de samme punkter som det forslag til beredskabsplan, der udgør bilag 4 til ”Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”. Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret en kopi af beredskabsplanen på et sprog, der er forståeligt for medarbejderne. Planen skal gennemgås og om nødvendigt opdateres mindst en gang årligt.

Arealanvendelse

33. UdbringningsarealerInden for bedriftens ejede og forpagtede arealer må der udelukkende udbringes husdyrgødning på de 186,9 ha udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer. Bedriften skal altid råde over minimum 186,9 ha udbringningsarealer.

34. Maksimal udbringning af organisk gødningPå bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer må der inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af svinegylle og dybstrøelse fra 261,6 dyreenheder (heraf dybstrøelse fra maksimalt 4,6 dyreenheder), svarende i alt til maksimalt 26.049 kg kvælstof og 5.398 kg fosfor. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning.


27

35. Ændring af gødningstypeSåfremt der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen skriftligt har accepteret den.

36. AftalearealerDer må årligt afleveres husdyrgødning fra bedriften til andre bedrifter svarende til mængderne i nedenstående tabel. Mængdeangivelserne i tabellen må ikke overskrides for nogen af de angivne modtagere af husdyrgødning, medmindre afsætning af en større mængde husdyrgødning kan ske i overensstemmelse med miljøgodkendelsen for den pågældende modtager.

CVR-nr. Navn og adresse Mængde

19 79 49 11 Hans Longsted Larsen, Sødingevej 40, 5750 Ringe 65,0 DE

18 58 35 42 Henrik Christensen, Sdr. Højrupvejen 24, 5750 Ringe 11,7 DE

84 20 86 12 Kristian Knudsen, Nærågårdsvej 6, 5792 Årslev 30,4 DE

I alt 107,1 DE

Husdyrgødningen må udbringes på arealer angivet på kortbilag 1. Der må ikke afleveres husdyrgødning til andre bedrifter eller til udbringning på andre arealer, jf. dog vilkåret om udskiftning af udbringningsarealer.

Hvis husdyrgødning til aftalearealer leveres udbragt, skal udbringningen ske i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelsen for de pågældende arealer.

37. Godkendelse af aftalearealerAlle aftalearealer skal være godkendt efter husdyrloven til udbringning af husdyrgødning, inden der må ske udbringning af husdyrgødning fra denne bedrift. Såfremt kommunen ved ændring af aftalearealer vurderer, at udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan der udbringes husdyrgødning på disse arealer uden forudgående godkendelse af arealerne.

38. GødningsaftalerDer skal altid foreligge skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning. Aftaler for de seneste 5 år skal kunne forevises på kommunens forlangende.

39. Efterafgrøder / reduceret kvælstofnormAnsøger kan vælge mellem nedenstående løsninger med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne.

1) EfterafgrøderDer skal hvert år udlægges et areal med efterafgrøder svarende til minimum 5,10 % af bedriftens efterafgrødegrundlag (ud over den lovpligtige andel). Dette svarer til 9,5 ha, hvis efterafgrødegrundlaget udgør 100 % af bedriftens udbringningsarealer. Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder på godkendelsestidspunktet, jf. ”bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække”, dog må efterafgrøder ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Dermed gælder bl.a. følgende:

Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før d. 20. oktober. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af kravet om efterafgrøder.


28

2) Reduceret kvælstofnormUdbringningsarealernes samlede kvælstofkvote skal reduceres med minimum 4,25 % i forhold til

Plantedirektoratets normtal.

Reduktion af kvælstofudvaskningen kan evt. gennemføres som en kombination af ovenstående tiltag eller på anden måde, såfremt det forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i www.husdyrgodkendelse.dk eller tilsvarende, at dette ikke vil resultere i en større kvælstofudvaskning, end der er ved en af de nævnte muligheder.

Hvis der inden for et planår udbringes mindre husdyrgødning end 0,928 dyreenheder/ha (eller 173,4 dyreenheder i alt), er der ikke særlige krav til ekstra efterafgrøder eller reduceret kvælstofnorm.

40. FosforbalanceDer må ikke være fosforoverskud på den del af bedriftens udbringningsarealer, der har fosfortal over 3. Fosforbalancen skal opgøres på bedriftsniveau som forskellen mellem fosfor tilført til udbringningsarealerne og fosfor fraført med afgrøderne ifølge normtallene for det aktuelle standardsædskifte. Kravet skal være opfyldt over enhver periode på fem fortløbende år.

41. FosfortalDer skal fra det tidspunkt, hvor godkendelsen skal revurderes første gang (i 2018), foreligge fosfortal, der er maksimalt 5 år gamle. Der skal foreligge fosfortal for alle de marker, der indgår i udbringningsarealet.

42. Ændring af udbringningsarealerSåfremt der sker ændringer i bedriftens udbringningsarealer, skal dette anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen skriftligt har accepteret dem.Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Landskabelige hensyn

43. MaterialevalgUdvendige bygningsdele skal holdes i afdæmpede farver, som harmonerer med omgivelserne. Det nye byggeri (stalde, foderlade og kornsiloer) skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med hensyn til udseende, bygningshøjde og beliggenhed.

44. Skærmende beplantningDer skal etableres og vedligeholdes en tæt, skærmende beplantning nord for den nye og den eksisterende staldbygning som angivet på figur 4 i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Beplantningsbæltet skal bestå af minimum tre rækker buske/træer, der er naturligt forekommende i området, og i beplantningsbæltet skal der være mindst fem træer, der når en højde på minimum 8 meter. Beplantningen skal være etableret senest ét år efter, at den nye stald er opført.

Syd for anlægget, i nærheden af kornsiloerne, skal der etableres og bevares mindst to trægrupper. Hver trægruppe skal bestå af tre eller flere løvtræer af hjemmehørende arter, der når en højde på minimum 10 m, og træerne skal være i god vækst ved plantningen. Trægrupperne kan placeres, hvor det er praktisk i forhold til driften, dog højst 40 m fra kornsiloerne, og der skal være god afstand mellem trægrupperne. Træerne skal være plantet senest ét år efter, at siloerne er opført.


29

Kontrolvilkår

44a. Egenkontrol vedrørende gyllekølingsanlægDer skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende:

Afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen.

Kontrol af kølekredsens ydelse.

Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end én uge.

45. DokumentationVirksomheden skal altid kunne dokumentere, at produktionsomfang, fodring, drift af gyllekølingsanlæg, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer. Til dette formål skal som minimum følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn, og de skal indsendes til kommunen på forlangende:

Driftsregnskab Husdyrindberetning Regnskaber for solgte dyr / slagteriafregninger Mark- og gødningsplan Forpagtningsaftaler Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Dokumentation for anvendte fodermængder Indlægssedler fra foderblandinger, der viser indhold af råprotein og fosfor Blandeforskrift ved hjemmeblanding af foder Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Udskrifter fra E-kontrol eller anden produktionsopgørelse Dokumentation for drift og vedligehold af gyllekølingsanlæg i form af registrering fra

datalogger, logbog, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter

46. LugtHvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden for egen regning lader foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder. Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige.

47. StøjHvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning efterviser, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. Såfremt støjmålingen viser, at støjkravene ikke er overholdt, skal virksomheden udarbejde et projekt med tidsplan for udførelse af støjdæmpende foranstaltninger.

48. StøvHvis kommunen skønner, at eventuelle klager vedr. støv fra virksomheden er velbegrundede, kan kommunen kræve, at virksomheden gennemfører støvreducerende foranstaltninger, således at støvgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige.


30

Andre vilkår

49. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende produktionenSåfremt vilkårene vedrørende produktionens omfang, fodring eller gyllekøling ikke overholdes, kan kommunen forlange, at produktionen nedbringes. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at nedbringe produktionen. Planen skal godkendes af kommunen.

50. Konsekvenser af manglende overholdelse af vilkår vedrørende arealanvendelseSåfremt vilkårene om maksimal udbringning af organisk gødning, efterafgrøder/nedsat kvælstofnorm eller fosforbalance ikke overholdes, kan kommunen forlange, at udbringningen af husdyrgødning reduceres, eksempelvis ved at nedbringe produktionen. Formålet er at modsvare den øgede påvirkning af omgivelserne, der kan være sket som følge af den manglende vilkårsoverholdelse. Kommunen kan kræve, at ansøger med dette formål udarbejder og efterlever en plan for i en periode at reducere udbringningen af husdyrgødning. Planen skal godkendes af kommunen.

51. Ophør af driftVed ophør af driften, skal virksomheden foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås, blandt andet skal virksomheden tømme gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler og udbringe tilbageværende husdyrgødning som gødning.

52. Ændringer af ejerforholdÆndringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Faaborg-Midtfyn Kommune senest en måned efter ændringen.

53. Ændringer af drift og indretningÆndringer af drift og indretning skal anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvis ændringer kræver godkendelse efter husdyrloven, må de ikke påbegyndes eller gennemføres, inden kommunen har givet en skriftlig godkendelse.

Documents

Vilkår for miljøgodkendelsen · Sdr. Højrupvejen 29 5750 Ringe Denne godkendelse er givet til: CVR-nr. 14624104 Søren Melvej Sdr. Højrupvejen 29, 5750 Ringe. Miljøgodkendelsen