Vinavis - Mar./Apr. 2010

VinavisMarts/April 2010

Vin de Constance– en superstar i vinens verden

Sydafrikasfagre vinverden

Sydafrikanskenationalretter

VIN i MAD

Vin de Constance – en superstar i vinens verden Sydafrikas mest berømte vin er en af verdens ældste og fornemste kultvine.

Side 8

nummerI dette

Forårskonkurrence Deltag i dette nummers forårskon-kurrence, og vind flotte præmier.

Side 25

Side 16

Nyheder fra clubvino.gl Smagekasser med vine lavet på Pinotage og andre sydafrikanske variationer.

Alle øvrige vine i denne udgave er også fra Sydafrika.

Formål: Vinavisen udgives hver anden måned og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin

ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på

www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkom-

mer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: [email protected]. Hjem-meside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny

Reffeldt Otte, Pilersuisoqs Marketingafdeling. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes

på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan

ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

Sydafrikanske nationalretter– en symfoni af smagsoplevelser Det sydafrikanske køkken er en symfoni af smagsoplevelser med rødder i forskellige madkulturer.

Side 11

Sydafrikas fagre vinverden På få år har sydafrikanske vine opnået et internationalt ry for kvalitet i verdensklasse...

Side 3

Sydafrikasfagre vinverden Af Jacqueline Jensen

På få år har sydafrikanske vine opnået et internationalt ry for kvalitet i verdensklasse. Et klima perfekt til dyrkning af vin, dygtige vinmagere og en spændende historie er baggrunden for Sydafrikas succes i dag.

Vinavis – Marts/April 2010 | 3

Som det eneste vinland i verden, kan Sydafrika sætte en præcis dato for vinin-dustriens fødsel for 351 år siden.

Da lægen Jan van Riebeeck kom til Sydafrika i 1652 plantede han den første vinmark. Det var den spæde start på en industri, som ingen drømte om skulle blive verdens syvende største producent af vine.

Jan van Riebeeck var sendt ud af Hollandsk Østindiske Kompagni for sammen med et par håndfulde landsmænd at oprette en handelsstation, som kunne forsyne kompagniets skibe med frisk proviant på deres vej til og fra Europa til det fjerne Østen. Han plantede vinstokke, fordi han mente, det var god medicin. Dengang var der udbredt sygdom ombord på grund af vitaminmangel. Den 2. februar 1659 noterede van Riebeeck i sin dagbog de berømte ord: "I dag, takket være Vorherre, blev vin lavet for første gang af Cape-druer." En vitaminkilde var fundet. Egentlig kom der først senere skik på den spirende vinproduktion takket være franske prote-stanter, som var forfulgt af den katolske kirke i Frankrig og derfor havde søgt asyl i Holland. Herfra fortsatte de til Cape Town og bragte deres vinmageri og -kultur med sig.

Jan van Riebeeck

Sydafrikasvinverden i dag

Sydafrika blev erklæret en republik i 1961. Befolkningstallet er på lidt over 49 mio. og er tidoblet på 100 år. Der bor cirka fem mio. men-nesker i Cape-provinsen, hvor vi-nområderne ligger. Vinindustrien var tidligere domineret af de hvide immigranter, men efterhånden er flere vinmærker dukket op, som er fremstillet af landets oprindelige afrikanske befolkning.

Sydafrikas befolkning består af 79% afrikanere, 9,6% hvide, 8,9% farvede og 2,5% indere/asiater.

I et land hvor der er 11 officielle sprog og store kulturforskelle, samler vinproduktionen folk om en fælles interesse for at skabe et unikt, nationalt kvalitetsprodukt.

4 | Vinavis – Marts/April 2010

Vindyrkning i med- og modgangDatidens søgen efter diamanter og guld samt den daglige kamp for at tæmme den vilde natur og omdanne en del af den til landbrug, overskyggede til en vis grad dyrkning af vindruer til vinfremstilling. De første spæde forsøg på at eksportere vin til Europa havde store vanskeligheder med transporten. I slutningen af 1800-tallet blev vinmarkerne ødelagt af vinlus, som åd vinstokkene nedefra. Men sydafrika-nerne gav ikke op, og i 1900-tallet kom der atter gang i vindyrkningen. I 1970’erne tog vinfremstillingen for alvor form, men produkterne nåede ikke ud af landet på grund af verdenssamfundets boykot af sydafrikanske varer.

Ved apartheidstyrets ophør i 1992 be-gyndte vinene fra Sydafrika at strømme ud til omverdenen. Kvaliteten var i top, og vine fra Sydafrika blev lynhurtigt anerkendt på niveau med vine fra andre oversøiske lande som Chile, Australien, Argentina og Californien.

Pinotage – den sydafrikanske nationaldrue Sydafrikas vinproduktion strækker sig over et areal på 100.000 hektar i Western Cape-området i Cape-provinsen, der er på størrelse med Tyskland. De sydafrikanske vindistrikter ligger ved 32 breddegrad syd for ækvator på linje med de bedste vin-områder i Chile, Argentina og Australien. Hele landet er nogenlunde på størrelse med Frankrig og Tyskland tilsammen.

Sydafrika har 78 forskellige druesorter, hvoraf størsteparten er de kendte euro-pæiske. Årsproduktionen af vin er cirka 10 mio. hektoliter, hvilket svarer til lidt under Tysklands høstudbytte. Der er i alt 3999 vinproducenter i landet.

Oprindeligt var det den hvide Chenin Blanc-drue, som dominerede overalt.

Western Cape


De senere år er den blevet indhentet af de hvide druesorter Sauvignon Blanc og Chardonnay. Der dyrkes 56% hvide og 44% røde druer.

Cabernet Sauvignon er den mest popu-lære røde drue. Shiraz er på vej frem og har sit eget udtryk, som er noget anderledes end dens australske og franske slægtning.

Sydafrikas selvstændige bidrag til vinver-denen er Pinotage-druen. Den er skabt af sydafrikaneren, professor A.J. Perol, der krydsede druesorterne Pinot Noir og Hermitage. Han startede sit arbejde i 1925, og anstrengelserne kronedes i 1959,

da den første vin blev præsenteret blindt og løb af med førstepladsen i en konkur-rence blandt "unge vine". I mange år var Pinotage-druen overset, og den blev først rigtig værdsat i 1990’erne, da der blev åbnet for eksporten af varer og vine fra Sydafrika.

En perlerække af vindistrikterCape-provinsen er Sydafrikas smørhul med en smuk natur, et fantastisk frodigt landskab med bjergkæder, der omkranser grønne dale. Vinregionerne på Cape-halvøen har Middelhavsklima med varme, tørre somre og rigeligt med regn om vinteren. Kunstvanding er dog nødvendig

flere steder. Mod syd langs kysten er det køligere og omkring 20 til 22 grader om sommeren, mens temperaturen i vindistrikterne Paarl og Stellenbosch kan svinge mellem 25 og 40 grader. Når man bevæger sig mod nord i Cape-provinsen, bliver det gradvist varmere. På den sydlige halvkugle er årstiderne modsat Grønlands, og vinen høstes i februar og marts måned i den lune sensommer. Vintervejret i vinområderne er regnfuldt med 10 til 12 grader.

Her følger en kort beskrivelse af nogle af de mest kendte vindistrikter...


Constantia, som ligger syd for Cape Town, hovedstaden i Cape-provinsen, er Sydafrikas ældste vinregion. Det var her de første vinstokke blev sat i jorden. Der er kun fem vinhuse i dette område, og især et af dem, Klein Con-stantia med dets søde dessertvin, har fået international kultstatus og kastet glans over området.

Paarl er en anden kendt vinregion, som ligger en halv times kørsel nordvest fra Cape Town. Her ligger flere kendte vinhuse som Nederburg og Plaisir de Merle. I gamle dage var det hvide druesorter, som groede her på grund af det milde klima, men efterhånden er der kommet mere fokus på de røde druesorter.

Stellenbosch ligger ganske tæt på Cape Town, og regnes for den føre-nde vinregion. Det er hjemstedet for mange berømte vinhuse, som laver nogle af Sydafrikas fornemste vine. Stellenbosch er en universitetsby, men tiltrækker også vinturister. Mange gamle huse er bevaret i kolonistilen, og der er en særlig afslappet atmosfære.

Franschoek ligger i en dal omkranset af Drakenstein-bjergene, som yder læ for en kølig vind, der ofte kommer sidst på dagen. Pinot Noir-druen i rødt og hvidt trives fantastisk godt her, og der findes fremragende producenter af hvide vine samt eksklusive skumvine. Regionen er præget af de franske im-migranter og rummer mange spæn-dende små restauranter med franske navne og et raffineret køkken.

Western Cape


Vin de Constance– en superstar i vinens verden

Af Jacqueline JensenSydafrikas mest berømte vin er en af verdens ældste og fornemste kultvine. Den er lovprist af kendte engelske forfattere og værdsat af datidens konger, kejsere og rus-siske zarer. Club Vino præsenterer Vin de Constance.


De første vine, der blev fremstillet i Syd-afrika i slutningen af 1600-tallet, smagte ikke specielt godt, men 200 år senere bli-ver en sød hvid dessertvin en af de mest efterspurgte og kostbare vine i verden. Vin de Constance, Sydafrikas mest berømte vin, er en af verdens ældste og fornemste kultvine. Lovprist af kendte engelske forfattere og værdsat af datidens konger, kejsere og russiske zarer, rangerede denne dessertvin i toppen af vineliten foran både den franske sauternes Chateau d’Yquem og den ungarske Tokaji.

Men eventyret sluttede brat, da vinlusen hærgede i de sydafrikanske vinmarker og

lagde store områder øde. I næsten 100 år var fremstillingen af Vin de Constance gået helt i stå, men dens ry levede stadig. Som skjulte skatte lå flaskerne i vinkældrene hos samlere rundt om i verden. En sjælden gang dukkede enkelte frem i lyset og var genstand for megen omtale, ikke mindst fordi vinens holdbarhed gjorde den end-nu mere værdsat. Årgange af denne vin er blevet sporet tilbage til 1789, og da vinen blev smagt 100 år senere hos en samler i England, var den stadig velsmagende og i fin stand.

Blandt verdens bedsteVin de Constance kommer fra vinhuset Klein Constantia, som ligger i Constantia Valley i Sydafrikas mindste og ældste

vindistrikt. Den gamle vingård, som er bygget i traditionel hollandsk stil med hvidkalkede mure og stråtækt tag, ligger i et utroligt naturskønt område.

Skiftende ejere misligholdt markerne og ejendommen forfaldt. Det betød ned-gang for vinproduktionen, som til sidst gik i stå i 50 år.

I 1980 købte familien Jooste ejendom-men. De havde arbejdet i vinbranchen i fire generationer, og deres ambitioner var at fremstille Vin de Constance som i gamle dage. Bygningerne blev sat i stand, og nye vinmarker plantet til. Der blev taget hensyn til ejendommens historiske arkitektur, men indenfor indrettede man en vinkælder med moderne installationer. Den første årgang af den nye Vin de Con-stance så dagens lys i 1987.

Dens succes blev overvældende, og vinen kom lynhurtigt på kortet hos de mest be-rømte stjernerestauranter i Paris. Det var en stor ære, for franske vintjenere er nor-malt meget kritiske overfor vinprodukter fra fremmede lande, men her overgav de sig med begejstring. Vinen levede op til sit gamle ry, og i 1991 blev Vin de Constance optaget på en international hitliste over de 44 bedste vine i verden. En stjerne var født.


Fortid og fremtid i flaskenVin de Constance er lavet af den hvide druesort Muscat de Frontignan, som også kendes i Sydfrankrig.

Den nye generation af Vin de Constance er genopstået på rødderne fra de originale vinstokke. Efter et større detektivarbejde lykkedes det producenten at finde frem til den oprindelige druesort fra 1659, som blev plantet i Constantia.

I Sydafrika lader producenten druerne modne så længe på vinstokkene, at de tørrer ind til en rosinagtig konsistens. Ud

af ti kilo druer bliver der kun en liter vin. Druesorten er meget aromatisk, men når den får lov at modne i særlig lang tid, giver det vinen en helt speciel karakter. Det kan kun lade sig gøre i det meget tørre klima i Constantia Valley i Sydafrika. Det er nemlig risikabelt at lade drueklaserne hænge så længe på vinstokkene, fordi der kan gå råd eller insekter i frugten, og druens søde duft tiltrækker vilde fugle, som kan plyndre en vinmark på rekordtid.

Der er meget manuelt arbejde involveret i produktionen. Druerne håndplukkes, og

frugt med fejl pilles fra med det samme. Kun helt perfekte og fejlfrie druer kan bruges til fremstilling af den honningsøde dessertvin. Efter gæring og presning lag-res vinen i ældre træfade og på flaske i fire år, før den frigives til salg.

Den honningsøde vin tappes i en 500 ml flaske, som er en kopi af den oprindelige model. De ædle dråber er kostbare, og den unikke dessertvin laves kun i en be-skeden mængde.

VIN i MAD

Det sydafrikanske køkken er en symfoni af smagsoplevelser med rødder i den euro-pæiske madkultur blandet med inspira-tion fra det afrikanske, malaysiske og indi-ske køkken. Her bringes et par opskrifter på nogle traditionelle retter, som passer

– en symfoni

fantastisk godt med grønlandske råvarer. Lam, oksekød og vildt er meget benyttet i den sydafrikanske gastronomi og nem at overføre til grønlandske forhold, hvor vi har verdens bedste lamme-, moskus- og rensdyrkød

Sydafrikanske nationalretter af smagsoplevelser

Bobotie er en traditionel sydafrikansk ret, som har dybe rødder i landets historie. Den stammer fra Europa og var kendt i Middelalderen, da korsfarerne bragte eksotiske krydderier med hjem fra deres togter i Østen. De europæiske immigran-ter bragte opskriften med sig til Sydafrika for 500 år siden, og den har udviklet sig til at blive en national ret. I gamle dage blev den sydafrikanske Bobotie lavet af hakkede kødrester fra søndagsstegen, men senere er det blevet erstattet af friskhakket kød.

Bobotie

Svits de fintsnittede løg i den varme olie i en rummelig sauterpande eller stege-gryde.

Tilsæt kødet og brun det godt i olien sam-men med løgene.

Væd brødskiven i mælken i en skål. Tag brødskiven op og pres mælken ud i skålen.

Gem det til senere. Findel brødskiven med en gaffel og bland den i det brunede hak-kede kød på panden. Skru ned for varmen imens.

TilberedningTilsæt karry, sukker, salt, peber, gurkemeje, citronsaft, rosiner og Mango Chutney. Bland det godt med kødet og kom det i et velsmurt ovnfast fad. Læg laurbærbladene på toppen.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på næstne-derste rille og fortsæt stegning i 30 minut-ter ved 200 grader.

Pisk æggene sammen med overskuds-mælken fra brødskiven. Hæld det over den hede kødret i fadet og fortsæt stegning i ovnen i cirka 20 minutter ved 200 grader.

Der findes flere variationer af Bobotie, for eksempel kan man tilsætte lidt grofthak-kede mandler eller æbletern. Men grund-opskriftens krydring er altid den samme.

Bobotie er nem at lave, og den bliver altid vellykket. Du kan vælge den type hakket kød, der passer bedst til årstid og penge-pung. Den intense smag i grønlandsk lam, moskus eller rensdyr er fremragende i Bobotie og giver retten saft og kraft.

Drik en sydafrikansk rødvin til, gerne en vin lavet på Pinotage-druen med både fylde og frugtsødme, som er et godt match til rettens intense smag.

Bobotie kan serveres enten som lun ret med kogte ris til og mango chutney.

Du kan også lade retten dampe godt af og servere den næsten kold med en skål salat og lidt brød.


2 pillede, fintsnittede løg 3 spsk olie (vindruekerne-, majs-eller olivenolie)1 kilo hakket kød (enten lammekød, oksekød eller rensdyrkød)1 tyk skive franskbrød eller formbrød (uden skorpe)2 dl mælk (letmælk eller sødmælk)1-2 spsk. medium stærk karry 1½ spsk. sukker 2 tsk salt ½ tsk stødt sort peber 2 tsk gurkemeje 3 spsk citronsaft 1 dl rosiner 2 spsk Mango Chutney (ellerabrikosmarmelade)40 gram smør til det ovnfaste fad 3 laurbærblade 2 store æg

Ingredienser(til ca. 4 personer)

VIN i MAD

1 kilo lammekød skåret i tern ½ kilo svinekød skåret i store tern 1 fed hvidløg 1 tsk salt ½ tsk sort peber 2 finthakkede løg 4 spsk olie (vindruekerne-eller olivenolie) 1-2 spsk karry 1 fed knust hvidløg 2 spsk rørsukker eller brun farin 2 dl hvidvinseddike 2 spsk abrikosmarmelade 2 spsk Maizena-mel 1 dl rødvin, fyldig type 10-12 tørrede abrikoser 1-2 dl tør sherry (Oloroso)

Ingredienser(til ca. 6 personer)

VIN i MAD


Sosatie er en anden sydafrikansk speciali-tet, som har sin oprindelse i den klassiske rijsttafel fra Java.

Indflydelsen fra mange folkeslag, der har slået sig ned i Sydafrika, afspejles i gastronomien, og Sosatie er blevet et fast begreb i det sydafrikanske køkken.

Sosatie

Skær lamme- og svinekødet i cirka 2 x 2 cm store tern. Læg ternene i en rummelig skål. Bland det med et fed hvidløg skåret i tynde skiver samt lidt salt og peber. Dæk det til og stil til side på køl.

Svits de hakkede løg i lidt olie i en gryde i fem til seks minutter og tilsæt karry samt et fed knust hvidløg. Tilsæt endvidere sukker, halvdelen af hvidvinseddiken samt abrikosmarmelade og bland det godt sammen.

Rør Maizenaen sammen med resten af eddiken i en kop. Tag gryden fra varmen og rør Maizena-blandingen i under heftig omrøring. Tilsæt rødvinen umiddelbart efter. Rør det godt sammen, sæt det tilbage på blusset igen og lad det simre

Tilberedning

I princippet består retten af kødtern, der har trukket i en krydret marinade. Senere steges eller grilles kødet sammen med tørrede abrikoser, der har trukket i lidt sherry. Det er en ret, hvor øst møder vest, og sherryinspirationen stammer fra de engelske immigranter, som i gamle dage producerede denne hedvin lokalt. Bemærk at marinaden skal have et kort opkog og afkøles helt, før den blandes

med kødet. Marinaden har en sursød ek-sotisk smag og tilsættes en lille sjat rødvin som ekstra krydring.

Sosatie kan serveres med eller uden råstegte kartofler, en skål salat eller blot kogte ris afhængig af årstiden.

Drik en fyldig, rund sydafrikansk rødvin, gerne en vin lavet på Pinotage-druen.

under omrøring, indtil væden tykner. Det tager cirka tre til fire minutter. Rør i det uafbrudt. Tag det herefter fra varmen og stil til afkøling.

Bland den helt kolde løgmasse fra gryden sammen med de ferske kødtern. Lad kødet trække i seks til otte timer tildækket på køl. Vend det en gang imellem.

Læg de tørrede abrikoser i en skål og væd dem med lidt sherry. Dæk det til og lad det trække i lige så lang tid, som kødet ligger i marinade.

Stegning af kødet med de marinerede abrikoser: Tag kødet op og lad marina-den dryppe af. Kom den overskydende marinade fra skålen i en kasserolle. Giv

marinaden i kasserollen et opkog og lad det småkoge under omrøring i fem til seks minutter. Det er vigtigt at marinaden er gennemkogt på grund af kødsaften. Server det som varmt saucedip til kødet.

Steg kødet under en forvarmet grill ved middel varme i ovnen i et rummeligt ovnfast fad sammen med de tørrede, sherrymarinerede abrikoser. Eller stik kød-stykkerne på grillspyd sammen med de marinerede abrikoser og steg over glødende trækul. Kødet kan også steges med abrikoserne i lidt olie på en pande. Steg ikke ved for kraftig varme, for ellers kan marinaden og krydderierne brænde på.


Tag på en rejse i tre forskellige vinområder og oplev nogle vine, som afspejler spændende facetter af samme druesort. Alle tre vine er lavet af Sydafrikas nationaldrue.

Pinotage– Sydafrikas nationaldrue

Vintema:

Servering: Det er tre spændende Pinotage-vine med lidt kant, som kræver luft – gerne i en karaffel – en times tid før serveringen. Server dem ved omkring 18 til 19 grader.

Nyhederpå clubvino.gl


Graham Beck, Pinotage 2008Vinområde: FranschhoekDenne mellemfyldige vin har toner af kir-sebær og friske blommer med en pikant krydring i eftersmagen. Vinen har lagret i en blanding af nye og ældre fade af ame-rikansk og fransk egetræ. Lidt luft til vinen før den serveres understreger dens bløde frugtsmag. Nyd den til pate, fjerkræ, pasta-retter med mere.

Onyx, Darling Cellars, Pinotage 2006 Vinområde: Darling, West CoastDer er blomst, brombæragtig frugt og en snert vanilje i denne mellemfyldige røde vin. En let peberkrydring toner frem i både duft og eftersmag. Vinen har lagret i 18 måneder på 80% ungarske og 20% franske egetræsfade. Dens friske syre understre-ger vinens lethed og gør den velegnet til at servere til krydrede fiskeretter, men den er også god til koldt kød med salat, ome-letter, lette pastaretter med mere.

Paradyskloof, Pinotage 2006Vinområde: StellenboschEn smag af hindbær og kirsebær med en snert fad og en let rustik krydring i efter-smagen. Det er en mellemfyldig vin der har megen saftighed og friskhed. Vinen har ligget i knap 15 måneder på franske fade. Velegnet til krydret mad, grillet og stegt kød, moskus, rensdyr med mere.

Indeholder:Graham Beck, Pinotage 2008 Onyx, Darling Cellars, Pinotage 2006 Paradyskloof, Pinotage 2006

Pinotage (3 flasker)Smagekasse

Kr. 529,-Pris pr. stk.


SydafrikanskeVintema:

variationer over et temaShiraz eller Cabernet Sauvignon er to klassiske druesorter, som gror godt i de sydafrikanske vinområder. Her er der mulighed for at få nye

spændende vinoplevelser. En Pinotage-vin fra Western Cape-regionen viser andre facetter af den sydafrikanske nationaldrue.


Plaisir de Merle, Shiraz/Cabernet Sauvignon 2006 Vinområde: PaarlDenne vin er blandet af 59% Shiraz- og 41% Cabernet Sauvignon-druer. Vinen har lag-ret 16 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Det er en elegant, velduften-de vin. Smagen præges af Shiraz-druens krydring og frugt med toner af kirsebær og blommer. Eftersmagen er lang og fyl-dig med lidt fadpræg og en moden syre. Denne harmoniske vin er velegnet til vildt, moskus, rensdyr og grønlandsk lam.

Cape Dream Pinotage 2008Vinområde: Western CapeDenne vin er lavet af 100% Pinotage-druer, som er blandet fra forskellige områder i Western Cape. Det er en typisk ung og let Pinotage-vin, der har friskhed og en saftig frugt med lidt bid i eftersmagen. Vinen har godt af luft i en karaffel en times tid inden serveringen. Drik den til hvidløgskrydrede kød- og fiskeretter, pizza med mere.

Nederburg Lifestyle Shiraz/Pinotage 2004 Vinområde: Paarl Shiraz og Pinotage er to druesorter, som klæder hinanden rigtig godt. Denne vin er produceret af 70% Shiraz og 30% Pi-notage og har lagret på egetræsfade i 12 til 18 måneder. Den rubinrøde vin har en delikat duft af modne bær. Smagen er behagelig med Shiraz-druens blomme- og brombæragtige frugtkarakter blandet med Pinotage-druens saftige friskhed. Ef-tersmagen slutter med et strejf af egetræ og en rund syre. Vinen er velegnet til kryd-ret lam, rødt kød, pasta- og grillretter samt diverse oste.

Indeholder:Plaisir de Merle, Shiraz/Cabernet Sauvignon 2006 Cape Dream Pinotage 2008 Nederburg, Lifestyle Shiraz/Pinotage 2004

Sydafrikansk (3 flasker)Smagekasse



Denne mellemfyldige vin har toner af kir-sebær og friske blommer med en pikant krydring i eftersmagen.

Vinen har lagret i en blanding af nye og ældre fade af amerikansk og fransk egetræ.

2008 Graham Beck Pinotage Franschhoek

Sydafrika

Der er blomst, brombæragtig frugt og en snert vanilje i denne mellemfyldige røde vin. En let peberkrydring toner frem i både duft og eftersmag.

Vinen har lagret i 18 måneder på 80% ungarske og 20% franske egetræsfade.

2006 Onyx Pinotage Darling, West Coast

Sydafrika

Dens friske syre understreger vinens lethed og gør den velegnet til at ser-vere til krydrede fiskeretter, men den er også god til koldt kød med salat, omeletter, lette pastaretter med mere.



Lidt luft til vinen før den serveres under-streger dens bløde frugtsmag. Nyd den til pate, fjerkræ, pastaretter med mere.


En smag af hindbær og kirsebær med en snert fad og en let rustik krydring i efter-smagen.

Det er en mellemfyldig vin der har megen saftighed og friskhed. Vinen har ligget i knap 15 måneder på franske fade.

Velegnet til krydret mad, grillet og stegt kød, moskus, rensdyr med mere.

2006 Paradyskloof Pinotage Stellenbosch

Sydafrika



Denne vin er blandet af 59% Shiraz- og 41% Cabernet Sauvignon-druer.

Vinen har lagret 16 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

Det er en elegant, velduftende vin. Smagen præges af Shiraz-druens krydring og frugt med toner af kir-sebær og blommer. Eftersmagen er lang og fyldig med lidt fadpræg og en moden syre.

Denne harmoniske vin er velegnet til vildt, moskus, rensdyr og grøn-landsk lam.

2006 Plaisir de Merle Cabernet Sauvignon/Shiraz, Paarl

Sydafrika



Denne vin er lavet af 100% Pinotage-druer, som er blandet fra forskellige områder i Western Cape.

Det er en typisk ung og let Pinotage-vin, der har friskhed og en saftig frugt med lidt bid i eftersmagen.

2008 Cape Dream Pinotage Western Cape

Sydafrika

Shiraz og Pinotage er to druesorter, som klæder hinanden rigtig godt. Denne vin er produceret af 70% Shiraz og 30% Pinotage og har lagret på egetræsfade i 12 til 18 måneder.

Den rubinrøde vin har en delikat duft af modne bær. Smagen er behagelig med

2004 Nederburg Lifestyle Shiraz/Pinotage, Paarl

Sydafrika

Shiraz-druens blomme- og brom-bæragtige frugtkarakter blandet med Pinotage-druens saftige friskhed. Efter-smagen slutter med et strejf af egetræ og en rund syre.

Vinen er velegnet til krydret lam, rødt kød, pasta- og grillretter samt diverse oste.

Vinen har godt af luft i en karaffel en times tid inden serveringen. Drik den til hvidløgskrydrede kød- og fiskeretter, pizza med mere.




Denne strågule dessertvin rummer både fortid og fremtid i flasken. Det er en historisk vin, som var berømt og værdsat af konger og kejsere i gamle dage. Efter mange års pause er den genopstået på de originale rødder af de gamle vinstokke i Constantia i Sydafrika. Den legendariske smag og holdbarhed kan opleves i dag.

Vinbeskrivelse: Vinen er lavet af druesorten Muscat de Frontignan. Den har lagret fire år i ældre fade og på flaske. Produktionen er ganske beskeden, og vinen er sjælden. Ud af 10 kilo håndplukkede druer bliver der kun en liter vinmost. Vinen tappes på en flaske, som er en kopi af den originale mund-blæste model, man brugte for over 200 år siden.

Smagsbeskrivelse:Vinen falder tungt i glasset og sender en eksplosion af mange dufte ud i rummet. Det er solskin på flaske. Smagen følges flot op i samme stil og rummer søde toner af marmelade med et strejf af abrikos,

ananas, nøddekerner, fersken, honning og en helt fantastisk lang eftersmag. Samtidig er der et pift af friskhed, der giver noget elegance og velsmag i strukturen.

Serveringsforslag:Server den solo af rummelige glas, så dens duft og smagsnu-ancer kan folde sig rigtigt ud.

Den er en oplevelse i sig selv, og det nærmeste man kan komme begrebet ”meditati-onsvin”. Serveringstempera-tur: Omkring 18 grader.

Vinen kan gemmes i mange år, men bør opbevares et mørkt, svalt og lugtfrit sted med en stabil temperatur. Den kan også nydes nu, men bør trækkes op en halv times tid før serveringen.

2002 Klein Constantia, Vin de Constance

Sydafrika


I denne udgave kan Club Vinos medlem-mer vinde tre nye flotte præmier. Svar rigtigt på tre spørgsmål, og deltag i lod-trækningen.

Der trækkes lod den 6. april 2010,og vinderne får direkte besked.

Spørgsmål:

� Hvornår blev der for første gang lavet vin af Cape-druer i Sydafrika?

� Hvad hedder Sydafrikas nationaldrue?

� Hvad er navnet på Sydafrikas mest berømte vin?

Send svarene i en email til: [email protected]

Husk at oplyse:Club Vino-medlemsnummerDit fulde navnAdresse, postnr. og by/bygdTelefonnummer

Forårskonkurrence

1. præmie2002 Klein Constantia,

Vin de Constance

2. præmieClub Vino

proptrækkersæt

3. præmieClub Vino

dekanteringstragt


Bestil nu påclubvino.gl

Documents

Vinavis - Mar./Apr. 2010