Vintage Guitar Show 2011 - Denmark

VINTAGE GUITAR SHOW

Sverige: EM Nordic, Box 5025, 141 05 Kungens Kurva • Danmark: EM Nordic, Hedegaardsvej 88, 2300 København S.Finland: EM Nordic, Yiä-Malmintori 6A, 00700 Helsinki • Norge: EM Nordic, Postkoks 150, 1319 Bekkestuawww.emnordic.se • www.emnordic.dk • www.emnordic.fi • www.emnordic.no

®

Hvad drømmer du om?Nu er der endnu mere at drømme om efter EM Nordic har overtaget Mar-shall agenturet i Danmark. Kig forbi vores stand og lad os få en snak om dine drømme. Benyt samtidig chancen til at vinde spændende præmier.

EM Nordic - gør dine drømme til virkelighed

INFORMATION

Udstillingens åbningstider Lørdag den 1.10. kl. 10:00 - 17:00 Søndag den 2.10 kl. 10:00 - 16:00

BilletpriserEn dag kr. 120.00Begge dage kr. 200.00Bestillingsgebyr kr. 17.00 pr. billet. Børn under 12 år, gratis adgang, ifølge med voksne.

Billetten gælder til guitarmessen, clinics, og koncerter, for den dag, eller de dage hvortil den er købt. Der kan også købes billetter ved indgangen i SG-Hallen, begge dage. BEMÆRK - der kan ikke købes billetter ved indgangen til Svendborg Teater. Clinics og koncerter Clinics annonceres over udstillingens højtaleranlæg. Der kan ikke reserveres pladser. Begge udstillingsdage slutter med en koncert på Svendborg Teater - ca. 5 min. gang fra udstillingen. Se tidspunkter for koncerterne i udstillingsprogrammet, der udleveres ved indgangen. Der kan ikke reserveres pladser i teatret. Mad og drikke Under hele udstillingen kan du købe mad og drikkevarer i udstillingens cafeteria. Det er ikke tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer i hallen. Garderobe Der er fri garderobe - eget ansvar.Medbragte instrumenter kan afleveres i udstillingens reception. Vintage Guitar Show påtager sig intet ansvar for afleverede instrumenter. ParkeringDer er parkering ved hallen, og parkeringsmuligheder flere steder i nærheden. Vær opmærksom på eventuelle parkeringsrestriktioner, og betalingspladser.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

www.vintageguitarshow.dkTlf. 22 92 10 10

INDHOLD

Vintage and Rare

Carl Verheyen interview

Guitarcamp

Anders Anderson - Svensk vintage

Publikumskonkurrence

Hvor guitarguderne bygger og bor

Vintage Guitar Show nostalgi

Den elektriske revolution

Lider du af GAS? Ekkoet fra Dalarne

Moreish - support act

Guitaren og elektronikken

14

18

22

24

27

28

32

34

40

42

44

48

4 | VINTAGE GUITAR SHOW

VISIT US AT VINTAGE GUITARSHOW 2011!CHECK OUT ALL THE NEWS FROM GIBSON & MESA BOOGIEON VINTAGE GUITAR SHOW 2011.

WWW.MESABOOGIE.COM WWW.GIBSON.COM

WWW.LUTHMAN.DK

VGS_ad:Layout 3 11-07-15 15.55 Sida 1

VISIT US AT VINTAGE GUITARSHOW 2011!CHECK OUT ALL THE NEWS FROM GIBSON & MESA BOOGIEON VINTAGE GUITAR SHOW 2011.

WWW.MESABOOGIE.COM WWW.GIBSON.COM

WWW.LUTHMAN.DK

VGS_ad:Layout 3 11-07-15 15.55 Sida 1

INSPIRATION Inspiration er benzinen der får vores kreative motor til at køre. Du har sikkert oplevet det, at nogle gange føles det som om alting lykkes helt perfekt når du spiller. Helt ubesværet flyder musikken, næsten som om højere magter havde en finger med i spillet. Og det ville være sand lykke, hvis denne tilstand ind-trådte hver gang man tog et instrument i hænderne. Spørgsmålet er, om man selv kan gøre noget for at stimulere de øjeblikke, hvor inspirationen strømmer ubesværet. Momenter hvor man har kontakt til områder i hjernen, hvor inspirationen latent er til stede, men som desværre nogle gange føles helt utilgængelige. Kort sagt, kan man arbejde sig frem til inspiration? Problematikken er den samme, om man spiller musik, arbejder med lærred og pensel, eller laver andre kreative ting. Du kan vente, og håbe på at inspirationen kommer, og det gør den næsten med garanti ikke. Du kan også gå i gang, og håbe på at den dukker op undervejs. At der pludse-lig viser sig en åbning til de kreative årer. Det virker nogle gange. Den sikreste vej til at blive inspireret er, at gøre det nødvendige forarbejde! Inspiration kommer ikke ud af ingenting. Jo mere der er på hylderne, derfra hvor den skal hentes, jo større er chancerne for at de kreative processer går i gang, når der er behov for det. Jo mere musikalsk velfunderet du er, jo bredere din tekniske, og teoretiske indsigt er, jo større er chancerne for at magien opstår. Inspiration er uforudsigelig. Den kan opstå af ydre påvirkninger der sætter noget i gang, eller den kan komme indefra. Da Vintage Guitar Show sidste år lancerede en guitarcamp, var det for at give dig, og andre danske guitarister, en mulighed for at gøde og forbedre de vækst-lag hvor fra du skal hente din musikalske inspiration. I år er det svenske Mattias Eklundh der er parat til at give dem der griber chan-cen, muligheden for at øge deres musikalske ballast. Har du lyst til at få noget mere på hylderne i din musikalske butik, så kom ud af busken, og lad Mattias Eklundh lære dig ting og sager du kan hente inspiration fra i fremtiden. Bruno Rasmussen Redaktør

Vintage Guitar Show Centrumpladsen 4 DK-5700 Svendborg [email protected] Tlf. 22 92 10 10 Redaktion: Bruno Rasmussen Per Ørum Layout: JBL.-Data I/S Konsulent: Sille Lisby Tryk: Svendborg Tryk, Svendborg Annoncesalg: Per Ørum Allan Mariager Tekst: Johnny Mortensen Per Ørum Verner Mogensen Henrik Bernsen Søren Wedderkopp Dennis Flacheberg Bruno Rasmussen Lotte Flintegaard Martin Blom Hansen Foto: Anders Warming Lars Rahbek Søren Wedderkopp Kirill Gedde Bruno Rasmussen Per Ørum Per Christensen Søren Reiff - Omslag Udgiver: vintage-show.dk Sponsorer: Svendborg Kommunes PR-Udvalg Fynske Medier JBL-Data I/S

Redaktørens hjørne


© 2011 ROLAND SCANDINAVIA AS • Skagerrakvej 7 • Postbox 880 • 2100 København Ø

SAMTLIGEBOSS PRODUKTERFRA VORES 2011 KATALOG

» 36 CompaCt pedaler» 6 multi effekter» 4 digitale StudioS» 7 tunere» 5 twin pedaler» pluS meget mere

deltag på :www.roland.dk

PRÆMIENS VÆRDI OVER

100.000,- kr

VIND!

20 ekStra vindere vil vil modtage en BoSS JS-8 audio afSpiller

I SAMARBEJDE MEDwww.roland.dk

GR-55 er en revolution i guitar-synthesizerens verden, med funktioner som aldrig tidligere har eksisteret i nogen anden guitar-processor.

CUBE XL serie til guitar og bas med mere power og flere features end nogensinde før.

NYTHEDER fra Roland


VINTAGE GUITAR SHOW

4SOUND MEET’N’GREET MED COBBER Få en guidet tur gennem en af Danmarks mest populære guitaristers pedal- og forstærkersetup. Jacob ”Cobber” Binzer fortæller om, hvordan gearet er sat sammen, og hvorfor det er sat sådan sammen. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til D-A-D-guitaristen og få en auto-graf. Det foregår søndag den 2. oktober mellem klokken 14:00 og 15:00 på 4Sounds stand på Vintage Guitar Show.

LØRDAG DEN 1. OKTOBER

12:30 Thomas Andersson

14:00 Nils Harbo

15:30 Ole Kibsgaard

SØNDAG DEN 2. OKTOBER

12:00 Finn Olafsson

13:30 Søren Andersen

15:00 Carl Martin clinic: Jens Varmløse og Jacob Holm

Clinics afholdes i et lokale ved siden af udstillingen. Der er fri adgang til clinics for Vintage Guitar Show gæster. Clinics annonceres over udstillingens højt-taleranlæg 5 minutter før clinic’en går i gang. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

CLINIC PROGRAM

D-A-D - Meet and Greet

VINTAGE GUITAR SHOW | 9

Søndag den 2. oktober - på Svendborg Teater - kl. 16.30Billet til Vintage Guitar Show giver adgang til koncerten


VINTAGE GUITAR SHOW

4SOUND MEET’N’GREET MED COBBER

D-A-D-guitaristen præsenterer sit gearsetup

Søndag den 2. oktoberKlokken 14:00 til 15:00

4Sound går amok i custom guitarer og high-end gear på Vintage Guitar Show.

CUSTOM CRAZY

VERDENSNyhEDERFRA CARL MARTIN

ROADIE15 watt guitarcombo

hEADROOMÆgte fjederrumklang

CARL MARTIN DEMO med Jens Varmløse og Peter Holm

København

Landemærket 25 og 29 Åbenrå 1

aarhus

Vestergade 35 Viborgvej 155A

Odense

Ørbækvej 113

aalbOrg

Vesterbro 55-57 Hobrovej 347

esbjerg

Strandbysvinget 1-5

www.4sOund.dK

Gib

So

n C

uS

tom

SH

oP

195

9 L

es P

aul S

tand

ard

bo

urb

on

bur

st

Fe

nD

er

Cu

Sto

m S

Ho

P

John

may

er -

the

bla

ck o

ne –

mas

terb

uild

Fo

to: H

enri

k D

amg

aard

masser af Custom Shop

GUITARER!

drømmeinstru

ment!Bestil

dit e

gen

4Sound-k

under

flasher de

res

Custom Shop!

Vintage Show_210x280_2011.indd 1 8/12/11 8:29 AM

Søren Andersen fortæller at hans clinic kan deles op i 4 hovedpunkter.

Udstyr En komplet gennemgang af mit rig. En dyb-degående forklaring om hvad jeg bruger, og hvorfor jeg har valgt det gear jeg har. Jeg vil fortælle hvordan jeg bruger det, og give ek-sempler på, hvordan man bruger de forskel-lige ting på måder de ikke var tiltænkt på.

Spil Jeg vil fortælle om min tilgang til det at spille guitar. Hvordan jeg ser mig selv som guitarist, hvordan jeg bygger en solo op, hvordan jeg skriver sange, osv osv. Hvem er mine inspira-tionskilder…

Branchen En god snak om branchen. Hvordan er jeg nået der hen hvor jeg er nu? Hvad skal der til? Hvordan lever man af at spille guitar? Hvad koster det at gå hele vejen? Hvordan er det at arbejde i øjenhøjde med de helt store? Bliver man bedre af det? Hvordan holder man benene på jorden osv.

Q&A Et åbent forum hvor vi kan snakke om alt hvad der omhandler emnet. Måske bliver det noget vi gør løbende, men opsummerende spørgsmål og svar til sidst.

Søndag kl. 14:00


VINTAGE GUITAR SHOW

At spille med en mand som Glenn Hughes og mange af de andre high profile musikere jeg har mødt de sidste 3 år, har ændret mit syn på mig selv som musiker totalt. Vi er jo fra lille Danmark, og hvor langt kan man egentlig nå? Man kan nå alle steder! Glenn har taget mig under sine vinger, og vi deler rigtig meget, både på scenen og af scenen. Han er super musikalsk, og synger stadigvæk som han gjorde den gang i 70’erne. Mit møde med Glenn har ganske enkelt ændret mit liv, og det har åbnet SÅ mange døre. Jeg ville ønske, at en hver musiker fik den oplevelse med. At komme til at arbejde i øjen-højde med folk i den kaliber, er utrolig sundt på alle måder.

Overvejelser det er værd at gøre, når du planlægger at købe akustisk guitar. Med udgangspunkt i sine egne valg og erfaringer med akustiske guitarer gennem en lang karriere taler den danske guitarist Finn Olafsson om, hvad det er værd at overveje, når man vil købe akustisk guitar.

Overvejer du at købe en ny eller en brugt akustisk guitar, vil denne clinic kunne hjælpe dig med at lede efter lige netop den akustiske guitartype, som passer bedst til dit behov. Aku-stiske guitarer er meget forskellige i størrelse, trækombinationer, antal bånd til kroppen, halsbredde, åbent hoved/lukket hoved, to eller tredelt bund etc. - og hvad enten du strum-mer, spiller flatpicking eller måske fingerstyle som Finn Olafsson primært gør, så er der akustiske guitarer, som vil være mere velegnede til netop din spillestil end andre. Hvad er karakteristisk ved mahogni, koa, ahorn eller indian rosewood? Er madagascar rosewood eller amazon rosewood en kompetent erstatning for brazilian rosewood? Og hvorfor er brazilian rosewood egentlig så ”highly sought after”? Betyder smukke indlægsarbejder noget for lyden? Alt dette og meget mere kan du høre om i denne clinic med Finn Olafsson.

Finn Olafsson er kendt både som elektrisk og akustisk guitarist. Han dannede som 15-årig i 1968 den symfoniske beatgruppe ACHE sammen med sin bror Torsten Olafsson. Han var i 70’erne kendt som en meget langhåret, heftig leadguitarist, mens han i dag mest marke-rer sig med sit virtuose, karakteristiske akustiske stålstrengs guitarspil.

Finn Olafssons soloplader, og ikke mindst ”Acoustic Guitar” CD’erne, er legendariske indenfor guitargenren, ligesom hans guitarmusik, i samarbejde med guitar- og komponist makkeren Anders Roland, har vundet stor udbredelse. Mange vil nok også kunne huske ham sammen med Pia Raug i starten af 80’erne og se-nere i samme årti med Anne Linnet. Finn Olafsson har desuden medvirket som guitarist og producer på et meget stort antal plader med mange forskellige bands og kunstnere.

FINN OLAFSSON Han spiller nu live i trioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson, som senere dette efterår udsender en live-DVD med sangene fra albummet ”Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger”, som udkom i 2010. Han spiller desuden duokoncerter med Torsten Olafsson (tablas og shakuhachi) og kan også opleves ved solokoncerter. Lige nu er Finn Olafsson i gang med indspil-ningerne til et nyt solo-album, som forventes udgivet sidst på året.Se mere på www.finnolafsson.com

SØREN - OM AT VÆRE PÅ TURNÈ MED GLENN HUGHES

Søndag kl. 12:30


Jeg fandt et par amerikanske sites, som havde fået succes med at samle en stor del af det amerikanske marked for vintage and high-end instrumenter. Jeg tog en beslutning, og bestemte mig for at føre idéen ud i livet.

Vintage And Rare var det første navn jeg kom på, og det stod hurtigt klart, at det ville være det rigtige navn til en hjemmeside der havde fokus på køb og salg af vintage- og sjældne instrumenter. Det lykkedes at købe navnet af en englæn-der som netop havde lukket sin onlineshop, med salg af vintage Nike gummisko, og ar-bejdet med at designe den grundlæggende database gik straks i gang. Da projektet var sat i søen, begyndte jeg at tage rundt på guitarmesser med screenshots af idéen, og samlede feedback og input fra forhandlere og guitarbyggere. I august 2008 gik ”vintageandrare.com” i luften med ca. 100 europæiske partnere, her-under en række fra Danmark - Woodsound, Akustikken, City Music, Woodstock Guitars, KMC Musik, Guitarlounge, Aage Jensen m. fl. Og i dag repræsenterer vi ca. 400 partnere fra 27 lande worldwide. Det er gået rigtigt stærkt.

VGS: Det er et flot resultat - kan du kort forklare hvad hjemmesiden handler om? NS: Ja gerne - det er en eksklusiv promotion-platform, og networking site, som giver for-handlere, custom-builders og guitarbyggere mulighed for at blive synlige på det interna-tionale instrument marked. En forhandler kan f.eks. få en ”company page” til fremvisning og promovering af deres beholdning af vintage, custom, boutique, second hand udstyr – alt samlet på samme site. For den som søger, kan vintageandrare.com spare meget tid, når det handler om at finde sit drømmegear, og samtidig få et pris- og availabilityoverblik fra professionelle interna-tionale udbydere.

VGS: Og nu kører det jo kan man se, men var det så let i starten? NS: Nej. Det var superhårdt, men spændende og udfordrende. Det har været en afklarende rejse at nå hertil hvor vi er i dag. I dag er vi en organisation på 13 personer, inklusive bestyrelse, og i øjeblikket har vi 9 medarbejdere på fuld tid.

job som indehaver af vintageandrare.com, at være her. Hvordan kom du oprindeligt på idéen med denne hjemmeside? NS: Jeg fik ideen til Vintage and Rare omkring 2004, mens jeg studerede i København. Ofte sad jeg nede i computerlokalet, og spejdede efter guitarer på internettet. En dag, da jeg sad og savlede over guitarer slog det mig, hvor meget lettere det ville gøre min verden, hvis der fandtes en online platform, som gjorde det muligt at få et samlet overblik over vintage- og boutique gear fra mange for-handlere og håndbyggere under ét, altså på samme website.

Gode idéer er som oftest allerede opfundet i forvejen, men gennem research erfarede jeg, at der på dette tidspunkt ikke fandtes et site som tog udgangspunkt i det europæiske mar-ked og her kunne give et samlet overblik over hvad der var til salg i øjeblikket.

Tekst og foto: Per Ørum Det er især salgsannoncer for vintageguitarer og grej der fylder siden, men også en del guitarbyggere benytter den til at gøre omver-denen opmærksom på deres instrumenter. Mange store amerikanske og europæiske vintage-dealere benytter siden til at markeds-føre deres lager af grej, eller som det hedder på det internationale guitarsprog engelsk, inventory. Ved siden af annoncerne indeholder hjemme-siden også videoklip, og artikler om alt muligt andet inden for guitarverdenen, og så er der lige en anden interessant lille ting ved hjem-mesiden, den er dansk. VGS havde aftalt et møde med idémanden, og grundlæggeren af siden, den danske gui-tarist og guitar-entusiast Nicolai Schneekloth, på FUZZ guitarshowet i Göteborg.

VGS: Hej Nicolai. Så mødes vi igen på et guitarshow. Det er jo en naturlig del af dit

Fortsættes side 24

”Vintageandrare.com” er navnet på et stort internationalt guitarsite, hvor guitarforhandlere, og guitarbyggere, fra det meste af verden annoncerer.

vintageandrare.com


VINTAGE GUITAR SHOW

MØDOS PÅ

VINTAGESHOW

www.akustikken.dk

Vintage_annonce_2010:Layout 1 02/08/10 12:44 Side 1

Mange guitarister drømmer om at koble guitaren til computeren, og få den til at lyde lige så godt som når man plugger i en forstærker. Der er efterhånden kom-met mange løsninger, der emulerer guitarforstærkere og effektpedaler – men lyder de ordentligt?

Nils Harbo er guitarist og producer, aktuel med ny udgivelse ”Mohavi”, hvor han har blandet ”rigtig” guitar med masser af software. På clinic’en gennemgår Nils Harbo nogle af de bedste guitarløsninger og sætter tilskuernes ører på en prøve – kan de høre forskel på en ægte amp og de digitale kloner?

Klassiske firmaer som Fender, Ampeg, Soldano, Seymour Duncan, Jet City og danske T-Rex indgår nu partnerskaber og samarbejder med IK Multimedia, der sælger software og apps med de klassiske brands påhæftet. Men kan guitarister være tilfredse med lyden?

Er der krig mellem analog og digital? Og kan man finde en vinder?

En inspirerende clinic, hvor du også får tips og tricks til bedre guitarlyd på com-puteren. Desuden vil Harbo demonstrere IK Multimedias guitar-app til iPhone/iPad og den helt nye Guitar Rig 5 fra Native Instruments. En clinic hvor fortid og nutid mødes i et spændende clash.

GEAR GEAR GEAR... Det er det denne clinic hand-ler om. Thomas Andersson vil øse af sin store erfa-ring, og viden når det gælder om at vælge det rigtige gear til studie-sessions, TV-sessions og livejobs. Udover valg af det rigtige gear vil han i clinic’en komme ind på hvordan han arbejder i studiet. Pro-cessen, som han kalder det. Primært om hvordan han arbejder sig frem til den rigtige lyd, og hvordan en guitarpart udvikles. Thomas Andersson har bl.a. spillet med Aqua, Nik & Jay, Anne Linnet, Mike Tramp, Thomas Helmig, Kid Creole And The Coconuts.

Lørdag kl. 14:00Lørdag kl. 12:30

VINTAGE GUITAR SHOW


På min clinic vil jeg fokusere på noget af det grej, og nogle af de guitarer jeg bruger når jeg skal løse de meget forskel-lige opgaver jeg er involveret i. Det musikalske univers jeg befinder mig i spænder vidt, og rækker over mange stilarter. Min clinic’en involvere brugen af både akustiske- og elektriske instrumenter. Jeg kommer specielt ind på hvad man kan gøre for at ramme en personlig lyd til forskellige genrer, og her vil jeg eksempelvis vise hvordan jeg griber guitarens forskellige roller i et band an, herunder improvisation, strumming, picking, roller mm.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og ud-veksle tips og ideer. OLE KIBSGAARD er guitarist i Shu-bi-dua, og har spillet med gud og hver mand + et par stykker mere. Han er docent ved Rytmisk Musikkonservatorium siden 1995. Han har medvirket i div. TV-showbands, og medvirker som sideman/studiemusiker på over 250 CD’er gennem de sidste 15 år.

Thomas Anderssons gear

Lørdag kl. 15:30


Carl Verheyen Band Supertramp guitaristL.A. sessionmusiker


VINTAGE GUITAR SHOW

Hej Carl - tak for din tid til dette interview. Vil du fortælle os lidt om dine igangvæ-rende projekter. Jeg er netop nu ved at færdiggøre en 3-ugers turné med Supertramp her i Canada. Forle-den spillede vi for 10.000 mennesker i Mon-treal, og hele turnéen har været fantastisk! Nu har jeg snart 2 ugers ferie, inden jeg tager til Frankrig for at spille nogle festivaljobs med Supertramp. Dernæst tager jeg et kort smut hjem til Californien, inden jeg skal til Nashville for at indspille noget undervisningsmateriale

for Truefire. I Nashville skal jeg også, sam-men med Larry Carlton, være dommer ved en

guitarkonkurrence, og derefter står den på jobs i Los

Angeles med mit eget Carl Verheyen Band featuring Albert Lee. En 35 dages Europa-turné med Carl Verheyen Band er også på programmet, og dernæst en november turné på den amerikanske vestkyst. Og derefter falder jeg sikkert død om i december…

Du indspiller filmmusik for Pixar den ene dag, indspiller med dit eget band den næste, for derefter at tage på tour med Supertramp - det må kræve en forfærdelig masse grej…? Ja, det kan man godt sige. Jeg har mange forskellige setups til både livejobs og studie-indspilninger. Jeg har mindst 45 forstærkere i

L.A., og 6 andre som står i Europa. Derudover omkring 70 guitarer… men jeg siger til min kone, at jeg kun har 50! Ejer du vintage grej, og tager du det med på turné? Jeg har en masse vintage grej, og jeg var hel-dig at kunne købe meget af det, før priserne begyndte at stige. Jeg tør ikke tage de gamle instrumenter med på turné, for jeg vil gerne kunne ind-spille

med dem i mange år endnu.

Når det er sagt, er min guitartekniker på denne turné en af mine gamle venner, så denne gang har jeg min 1966 Gibson SG, min 12-strengede 1967 Rickenbacker, og en 100W Marshall top fra 1969 med som en del af mit setup - det består af 5 forstærkere og 7 guitarer. Min guitartekniker behandler mit vintage grej med den fornødne respekt; ellers lader jeg som regel vintage grejet blive hjemme til fordel for nyere instrumenter.

Fortæl os om dit forstærker-setup til den-ne Supertramp tour. Du bruger flere for-skellige forstærkere i samme setup, ikke? Jo. Mit setup består af 2 Shadow MK-40 top-pe som kører i stereo – det er min clean lyd. De 2 toppe deler et THD 4x12” stereo kabinet.

Man kan næsten ikke forestille sig en mere alsidig guitarist end Carl Verheyen. Jovist, der er masser af badass guitarister derude, men kun få af dem behersker en så bred vifte af stilarter som Verheyen, og han gør det på en måde, som om han aldrig havde lavet andet. På trods af Verheyens forunderlige evne til at hoppe ubesværet rundt mellem be-bop, blues, country, klassisk, bluegrass, metal og god gammel ‘rock n’ roll, så bevarer han sin egen uforlignelige signatur lyd. Det kan faktisk godt være lidt træls nogle gange, at en som ham findes i virkelighe-den! Og så er der lige creditlisten. Han har spil-let en million sessions med så forskellige kunstnere som Dolly Parton, Little Richard, Stanley Clarke, Christina Aguilera, The Bee Gees og Allan Holdsworth, for at nævne nogle få. Han har spillet på film og tv-soundtracks som Samantha Who?, The Crow, The Usual Suspects, Scrubs, Rata-touille og Moskva på The Hudson. Det var den korte liste. Han spillede også guitar på den ikoniske sitcom Happy Days. Hans resumé bliver ved og ved. Solo-plader, instruktionsbøger, videoer, dvd’er, koncerter i massevis og så er han også lige touring guitarist for bandet Supertramp.

Carl Verheyen - f. den 3. april 1956. Ameri-kansk guitarist bosiddende i Los Angeles.

Carl Verheyens aktivitetsniveau kan tage pusten fra de fleste. Som professionel guitarist i Los Angeles har han i mere end 25 år sat sit præg på musikbranchen som soloartist, studie-musiker og underviser. Du har sikkert også hørt ham spille: Måske hans soloptræden ved Oscar-uddelingen i 2009. Eller i Pixar-filmene Ratatouille og UP. Med hans eget Carl Verheyen Band, eller med britiske Supertramp, som han for øjeblikket er på turné med.

Tekst: Michael Vestbo


MK-40’erne er nye forstærkere som minder meget om mine gamle VOX AC-30’ere - mas-ser af behagelig diskant og chime som passer godt til single coil pickupper. Jeg bruger en Dr Z SRZ-65 med et 2x12” THD kabinet sammen med min 100W Mars-hall top med tilhørende THD kabinet – det er min wet/dry lyd.

Min tredje mulighed er en Victoria Tweed Deluxe-agtig combo – den bruger jeg kun til powerakkorder og orkestrerede fraser som er en del af numrene. Jeg kan godt lide at have en helt tør overdrivelyd til rytmeguitar, og så en helt anderledes lyd med effekter på til soloerne.

Fortæl os om livet som professionel guita-rist anno 2011. Hvordan ser du branchen udvikle sig i de kommende år? Det er et stort spørgsmål, som jeg kunne fortælle rigtig meget om. Men jeg vil sige føl-gende, at alsidighed er nøgleordet. Du bliver nødt til at være i stand til at genopfinde og udvikle din egen stil jævnligt. Der er mange steder, du kan tjene penge: Fra live jobs til undervisning på musikskoler eller fx. musikproduktion, komposition og arrangør-opgaver. Alle disse områder kan generere en indkomst til dig – det er mit store held, at jeg idag er så etableret, at jeg får lov at arbejde med alle disse emner. Det giver mig et vari-eret og spændende arbejdsliv.

Vi lever i en tid, hvor det er nemt at blive distraheret. Som musiker skal man opda-tere sine hjemmesider konstant, indspille i studiet og spille livejobs, skrive nye sange, øve med bands, undervise, sende emails og booke jobs, og stadig prøve at holde benene på jorden og finde tid til familie og venner.

Hvordan prioriterer du din tid, så du både kan være så aktiv som du er, gøre stadige fremskridt som guitarist, og undgå at blive stresset?

Der er ingen, der har tid til at klare alting selv. Ofte må øvningen vige til fordel for det for-retningsmæssige arbejde. Jeg er så heldig, at jeg idag har fundet mig en god manager som klarer det meste af det forretningsmæssige.

Du har ret i, at udfordringen er at finde tid til at øve og skrive ny musik – det kan vi alle blive stressede over. Men de fleste problemer løser sig selv, er min erfaring, og den tid, du bruger på at øve, er så berigende. Jeg drages af mit øvelokale og det er dér jeg finder mit “center” som person, og føler mig som et helt menneske.

Har du nogle gode råd til guitarister der sigter efter en professional karriere? Det er meget vigtigt at kende til mange for-skellige stilarter. Hér er det jeg kalder orna-mentationen vigtig, altså udsmykningen eller

fraseringerne med et andet ord. Læg mærke til fraseringsforskellene i rock, jazz, blues, country, rockabilly, bluegrass, heavy metal, fusion og hvad du ellers kan lide. Jo flere stil-arter du kan gebærde dig i, jo flere jobs kan du få. Hvor mange kan leve som guitarist ved kun at spille heavy metal? Jeg har aldrig lavet andet end at spille guitar, og jeg tror det er på grund af min store kærlighed til instrumentet og min interesse i mange forskellige musik-genrer, at jeg har kunnet klare mig.

Hvad med de mange guitarister, der har guitarspillet som en hobby? Hvordan kan de forbedre sig, når de nu ikke har 3 timer hver dag til øvning? Som hovedregel kan øvning deles op i to kategorier: Vedligehold og udvikling. En times øvning om dagen vil konsolidere det, du alle-rede kan. Øver du længere end en time, vil du udvikle dig og blive en endnu bedre guitarist. Men vær opmærksom på følgende. Mange hobby-musikere spiller guitar for at hygge sig. De spiller kun de ting, de allerede kan og kender, fordi det får dem til at slappe af. Det er helt ok, men det er ikke øvning. Hvis du ikke øver på noget, du ikke kan i forvejen, står du i stampe. Så det er HVAD du øver på der er nøglen hér. Tillykke med din nye signature guitar! Hvad er historien bag den? Det er en Strat-type guitar med moderne

VINTAGE GUITAR SHOW


opgraderinger og teknologiske forbedringer, som tilsammen forhåbentlig vil få den til at spille og lyde endnu bedre end mine vintage Strat’er. Den hedder LsL CV Special og bliver lavet af LsL Guitars. Det er et lille firma i L.A. som kun laver ca. 15 guitarer om ugen. Deres blik for detaljen og fornemmelse for håndvær-ket er det bedste, jeg endnu er stødt på. Jeg bruger LsL guitaren på denne turné, og den er super fed!

Man ser dig ellers oftest med en Fender Strat..? Jeg har 9-10 Stratocastere, bl.a. en 1959’er, en 1961’er og en 1965’er. Måtte jeg kun tage én guitar med på en øde ø, ville det blive en Strat-type.

Hvordan ser dine pedalboards ud for tiden? Don’t get me started! Jeg har over 100 for-skellige overdrive-pedaler, så jeg skifter me-get ud, afhængigt af mine aktuelle opgaver. Mit mindste board er faktisk det, jeg bruger mest: Det består af en RAT, en MXR Carbon Copy Delay og en T-Rex Room Mate. Med det board kan jeg spille det meste.

Jeg er stor fan af danske T-Rex. Jeg bruger deres strømforsyninger på 5 af mine pedal-boards samt i 2 af mine rackskuffer. Jeg bru-ger deres Room-Mate rumklangspedal på 2 boards og i et enkelt rack. På mit indspilnings-board sidder der en Mudhoney, og jeg bruger den vist også på et board mere. Det er gode produkter, der kan holde til at blive brugt. Jeg er rigtig glad for dem!

Kan vi forvente at få besøg af Carl Verhey-en Band igen her i Danmark? Det er længe siden, du har været her. Ja! Vi bliver nødt til at besøge Danmark igen. Jeg har spillet både i København og et par andre byer for år tilbage, og jeg har kun gode minder derfra. Det må være på tide at plan-lægge endnu et besøg!

Har du et afsluttende godt råd til håbefulde guitarister? Lær alt, hvad du kan lide! Alt, hvad du lærer på guitaren, er godt for dig – det er alt sam-men med til at udvikle dig som guitarist og musiker. Fra et Chet Atkins nummer til en lynhurtig John McLaughlin frase – det er alt sammen godt. ■

Carl Verheyen Facts• Guitarist i Supertramp siden 1985• Har 25 års erfaring som studiemusi-

ker i L.A.• Har udgivet 10 CD’er i eget navn

samt koncert DVD’er og undervis-ningsmateriale

• Carl øver stadig guitar hver dag• Mere info på www.carlverheyen.com• Tjek også Carls blog,

The Carl Verheyen Report

Michael Vestbo, guitarist, bor i Aarhus. Cand. Musicae fra DJM ved Uffe Steen, desu-den undervisning ved bl.a. Carl Verheyen og Jim Campilongo.Indpiller til sommer debutalbum med sin egen gruppe, Vestbo Trio.

Carl Verheyens studioboard, som det ser ud i øjeblikket.


Skandinaviens störste forhandler af guitarreservedele Mere en 6000 guitardele på lager

forstærkerdele

Prices in Euro and English

Webshop

1. & 2. oktober

RytmikEksotisk tonalitetTapping PickingHarmonicsFingerpicking

BONUS - Du får materiale med hjem, som du kan arbejde videre med efter campen. Du får også tilsendt materiale før campen.

Begrænset antal pladser

Prisen for guitarcampen inkluderer fri adgang til Vintage Guitar Show og koncerter


VINTAGE GUITAR SHOW

Svenske Mattias Eklundh, er en fremra-gende guitarist og underviser, og så er hans guitarspil alt andet end kedeligt. Faktisk aner man aldrig hvad ’galningen’ finder på som det næste, for hans guitar-spil er uforudsigeligt, og fyldt med noget så sjældent som humor. Som deltager på årets guitarcamp får du en hel weekend sammen Mattias, og dit guitarspil vil aldrig blive det samme igen. Farvel til klichéerne, og ind med sponta-nitet og nysgerrighed. Der skal løsnes op for kreativiteten og tænkes ud af boksen. Mattias har forberedt et kursusforløb, hvor deltagerne på forhånd får tilsendt materiale. Det betyder at der er fokus på pensum fra start til slut, og der skal arbejdes koncentreret.

Nøgleordene i undervisningen er: rytmik, eksotisk tonalitet, tapping, picking, har-monics, fingerpicking. I forbindelse med undervisningen benyt-tes en serie krævende backing tracks, som er fremstillet specielt til formålet. Det er vel unødvendigt at sige at Mattias’ teknik på guitaren er så overskudsagtig, at den tillader ham at udføre hvad som helst der måtte falde ham ind, når som helst. De musikalske udfoldelser udføres altid med et enormt overskud, der virke-ligt kommer ud over scenekanten. Et andet nøgleord for dette års guitar-camp er netop overskud, dit overskud som guitarspiller, og musiker. Meld dig til årets camp med Mattias Eklundh, og bliv en overskudsmusiker, der altid formår at byde ind med spæn-dende musikalske overraskelser.

”Han har sit helt eget musikalske udtryk, der vel kan betegnes som en slags elek-trisk verdensmusik, ja nærmest en gryde-ret, hvor ingredienserne er hentet fra alle verdenshjørner. Etnisk musik, metal, jazz og folkemusik smelter sammen og tilsæt-tes et ordentligt skud humor, og selvfølge-lig guitarspil i verdensklasse. Et af Mattias Eklundhs velkendte trade-marks er brugen af flageoletter (over-toner) hvilke han har total kontrol over. Mange tror der er tale om en whammype-dal, men faktisk er Mattias’ lyd baseret på guitaren direkte i ampen, og så fuld skrue derudaf. Kun en sjælden gang afbrudt af en wahpe-dal – resten sker fra guitarens volumekon-trol, samt en unik teknik.” ”This Swedish chef has his very own guitar stew” ”Her får vi så de første prøver på hans meget anderledes spillestil, og må gang på gang stoppe måbende op for at prøve at se hvordan pokker han får sin guitar til at sige sådan.” ”Clinic’en går i gang, og her får man prø-ver på alle hans mystiske spilleteknikker, hammer-ons, harmonics, sweeping, ME-GET skæve taktarter, øvelser, umulig-oler, osv. For mig er dette et wake-up call. Her går jeg rundt og tror at jeg har ret godt styr på det der med instrumenter og musik.” ”En guitar, en wahpedal, og en forstærker. That’s it – ingen andre pedaler, ingen rack-effekter, intet andet. Og jeg havde aldrig forestillet mig at skulle opleve kom-binationen af det super heavy udtryk, og så indiske taktarter.

Du vil gerne have at guitarkollegerne spidser øren, når du spiller en solo - men inderst inde ved du også godt, at det du spiller bare er hørt mange gange før! Du vil også gerne kunne overraske dit publikum, og dupere dine bandkammerater, med noget guitarspil der giver jeres musik et ordentligt los i r…. ! GRIB CHANCEN!BRUG EN WEEKEND I SVENDBORG, OG GIV DIT GUITARSPIL ET KÆMPE KREATIVT LØFT

Er du træt af at spille de samme

gamle klichéer på guitaren?

995,- kr. for to dages intensiv undervisning af en af denne verdens mest ‘krøllede’ guitarhjerner. Det er hamrende billigt, så meld dig til, og bliv en af de få heldige. Som guitarcamp deltager har du fri adgang til Vintage Guitar Show.


- en af Sveriges første vintagesamlere

Tekst og foto: Per Ørum

SVENSK VINTAGE


VINTAGE GUITAR SHOW

Vintage Guitar Show har mødt Anders Anderson, fra Vaxjö. Anders Anderson kan i år, i en alder af 59, fejre 35 års jubilæum som musikforhandler. Han var også en af de første svenskere som begyndte at samle og forhandle vintagegui-tarer. I dag kombinerer han vintageguitarerne med jobbet som leder af 4 Sound i Vaxjö, og gennem hele karrieren som almindelig musikhandler har vintage guitarer, og gamle vinylplader fra tresserne været den store interesse.

Anders er stadig en meget aktiv samler, og rejser rundt på guitarshows i hele verden for at købe og sælge vintageguitarer. I bran-chen er han kendt som en af de mest reelle dealere, og de guitarer han sælger har altid en særdeles høj kvalitet. Han er selv utroligt kritisk, når han køber guitarerne, og han beta-ler gerne en god pris, når han finder de rigtige instrumenter. De guitarer Anders sælger videre er ofte unikke, og som følge deraf er de heller ikke billige. Kvalitet koster penge, sådan har det altid været.

Anders Andersons gode ven, Jan ’Halkan’ Hallquist, åbnede en guitarbutik med vin-tageguitarer tilbage i 1970, og var den første i Sverige som satte fokus på vintageguitarer. Butikken, Halkan´s Rockhouse i Stockholm, eksisterer stadig i bedste velgående. Det var Halkan der vakte Anders’ efterhånden livslan-ge interesse for gamle instrumenter, og i dag er de sammen arrangørerne bag The Great Scandinavian Guitarshow i Stockholm. Deres lange erfaring med gamle instrumenter udmønter sig blandt andet også i et samar-bejde når det gælder vurderinger af vintage-guitarer, i forsikringssager og lign. ”Jeg købte min første vintageguitar af en guitarist fra Vaxsjö. Det var en Gibson Les Paul Standard ’burst’ fra 1960. Den kostede

1.800 kroner dengang, og så fik jeg endda en Vox AC 30 fra 1966 med i handelen. Guitaren solgte jeg straks videre for 1.800 kroner til en jeg spillede i band med i Malmø, og så havde jeg en Vox AC 30 – kvit og frit. Det var nok starten på min karriere som forhandler.”

”Selv om jeg har mange forskellige guitarer i min samling, bl.a. flere gamle Gibson’er, så er og bliver jeg Fender entusiast. Når jeg spiller skal det helst være på en gammel vintage Fender Jazzbass, Telecaster eller Stratoca-ster.” Anders er også stadig aktiv som musiker. I band sammenhæng er hovedinstrumentet elbas. ”Jeg spiller også meget akustisk guitar, bl.a. med min kone, som er en rigtig sangfugl,” fortæller han, og forklarer at de ind i mellem tager ud og spiller for publikum. Ellers hygger jeg mig nu mest med at spille sammen med min familie, bl.a. min søn Robin.

”Da jeg tidligt i 70érne boede og studerede i Malmø, blev jeg tilbudt en sen 60ér Fender Jazzbass i Olympic White med block inlæg. Jeg fik den desværre aldrig, da jeg som fattig studerende ikke kunne skaffe de seks hun-drede kroner, som ejeren ville have. Dengang besluttede jeg mig for, at i fremtiden, når jeg fik råd til det, ville jeg købe alle de olympic white Fender modeller fra 60érne, som jeg kunne finde, og i dag har jeg alle disse i min samling, (siger han og peger) bl.a. en 1960 Jazz Bass med stackknops, Telecaster, Pre-

cision Bass, Stratocaster, Electric Xll, Jazz-master, Jaguar o.s.v. – og selvfølgelig alle i Olympic White.”

”I øvrigt er jeg forelsket i Gibson Les Pauls ”burst” modellerne, og har haft flere af dem. For nogle år siden havde jeg en fra 1959, i perfekt stand, fuldstændig som ny. Den solgte jeg. Det skulle jeg nok ikke have gjort,” siger Anders, og griner højlydt.

”Jeg går meget op i om guitarerne er origi-nale, som da de forlod fabrikken, og bare har normal ”play wear”. Den der ægte patina, som en gammel guitar får af at blive spillet på, er meget fascinerende og interessant. Sliddet der hvor guitaristen har spillet mest på halsen, og den farve og patina en guitar får af at være spillet på i røgfyldte lokaler o.s.v. fortæller noget om guitarens historie. Jeg tænder dog allermest på dem, som har original kuffert, og er der tilmed ”casecandy” – det vil sige rem, manual, prisskilt m.m. – alle de ting som fulgte med da guitaren blev solgt som ny, så bliver det ikke bedre.”

Dengang besluttede jeg mig for, at en gang i fremtiden, når jeg fik råd til det, ville jeg købe alle de olympic white Fender modeller fra 60érne, jeg kunne finde

Når jeg spiller, skal det helst være på en gammel vintage Fender Jazzbass, Telecaster eller Stratocaster

SVENSK VINTAGE


”En refinished guitar, hvis den altså stadig har originale pickups, stemmeskruer osv., falder jeg også for. For mig er det perfekte sceneguitarer. En ”drømmeguitar” er helt sikkert en original Gibson ES 335, i farven Naturel og fra 1959 – og så selvfølgelig med original brown case.”

Jeg voksede op i 60érne med musikken fra bl.a The Beatles, Rolling Stones, John Mayall. I 70érne lyttede jeg til Crossby, Still, Nash and Young, Wishbone Ash, Genesis, i 80érne var det Steve Ray Vaughan, The Eagles, Jackson Browne og Duran Duran. I de senere år har jeg lyttet mere til country og american, som f. eks. John Hiatt, Vince Gill, Brad Paisley, Marty Stuart, og svenske The Refreshments.”

“Jeg har stadig alle de singleplader og EP plader jeg købte i 60érne, med origi-nale billedomslag og plakater, gerne med vintage-guitarer på, f. eks. gamle strato-castere. Faktisk er nogle af mine favoritter det danske band Lollipops! De var virkelig store i Sverige dengang.” ”Jeg tror der er omkring 600 plader i min samling”, fortæller Anders, ”og finder jeg ud af at jeg mangler en til min samling, søger jeg efter den på plademesser, og i dag selvfølgelig også på internettet.” ■

2010 har været ultrahård, dels på grund af krisen, men også på grund af problemer med en alt for dårlig kodning og hastighed på sitet. Eneste løsning har været at genskrive hele sitets kode. Derudover har søgemaskineop-timering været et kæmpe bjerg, som vi ikke forstod at bestige.

De sidste 11 måneder har været en lang og opslidende proces med at håndtere proble-mer, tage de rigtige beslutninger, og imple-mentere ændringer. Det har været svært, men har også os tvunget til at tænke kreativt på forskellige niveauer i virksomheden. Vi har f.eks. lært at en modning af instrumentmarke-det i Europa var en nødvendighed, og forud-sætning for at vi kunne lykkedes.

Vi ville aldrig være nået hertil uden den fanta-stiske støtte og opbakning vi har fået fra vore forhandlere og builders gennem de svære opstartsår. VGS: Du er jo også udøvende guitarist. Fortæl lidt om dig selv, og hvad der sker på den front i øjeblikket. NS: Den korte version - jeg kommer fra et helt almindeligt hjem med guitar, og masser af musik. Da jeg var omkring tretten fik jeg smag for at lære at spille selv. Det var navne som The Police, The Cure, Gun Club, Buddy Guy, Eric Clapton, Hendrix, Prince og Duran Duran, der inspirerede mig.

Som voksen har jeg efterhånden spillet i en del forskellige bands, og i øjeblikket spiller jeg i en rocktrio i mit øvelokale, hvor vi i øjeblik-ket afprøver nye sange. Riffs og ideer som jeg gennem de sidste 2-3 år har samlet en god portion af og som jeg ikke er helt afklaret med hvad skal blive til. Måske et instrumentalt projekt i samme boldgade som ”This will de-stroy you”.

VGS: Du har gennem årene talt, forhandlet med og mødt mange spændende personer inden for guitarverden. Er der noget spe-cielt som har gjort indtryk på dig? NS: Jeg har gennem de sidste 4 år haft en perlerække af gode oplevelser rundt om i ver-den, ikke mindst på jeres show i Svendborg. En oplevelse, som jeg er særlig glad for var, da vor samarbejdspartner, Dan fra Chelsea Guitars i New York, i marts 2011 kontaktede os og gav Vintage and Rare eksklusive rettig-heder til at sælge afdøde sanger og guitarist, Jeff Buckley´s Fender Telecaster. Jeff Buckley var et af mine store guitarforbilleder i 90érne.

Vi har en hel sektion på vor hjemmeside om guitarer ejet af rockstjerne, samt rock memo-rabilia. Men netop Jeff Buckley’s tele er noget helt specielt for mig. Det er sådanne oplevel-ser der gør det sjovt at arbejde med hjemme-siden, og vi er stolte over at få muligheden for at være involveret i salget af netop den guitar. En stor tak til alle jer som bruger vort site. ■

Vintageandrare - fortsat


VINTAGE GUITAR SHOW

Ved indgangen udleveres en konkurrencekupon, som du skal udfylde og aflevere. Lodtrækningen blandt de rigtige besvarelser finder sted kl. 15:00 begge dage. De heldige vindere annonceres over udstillingens højttaleranlæg. Er vinderne ikke tilstede, får de besked via e-mail.

1 stk. T-Rex Tonebug Booster

1 stk. T-Rex Tonebug Sustainer

1 stk. T-Rex Tonebug Sensewah

1 stk. Gibson Gear Mens Hoodie

1 stk. Lapsteel kursus - komplet

1 stk. T-Rex Tonebug Fuzz

1 stk. T-Rex Tonebug Totenschläger

1 stk. T-Rex Tonebug Distortion

1 stk. Gibson Gear barstol

1 stk. Gibson Gear Shot Glass Gift Set

1 stk. Lapsteel kursus komplet

værdi kr. 589,00

værdi kr. 729,00

værdi kr. 959,00

værdi kr. 481,00

værdi kr. 450,00

værdi kr. 695,00

værdi kr. 729,00

værdi kr. 589,00

værdi kr. 829,00

værdi kr. 223,00

værdi kr. 450,00

Lørdag den 1. oktober trækkeslod om følgende præmier

Søndag den 2. oktober trækkeslod om følgende præmier

Præmierne er sponseret af:

Tonebug-serien fra T-Rex er en ny serie pedaler, hvis mål er at give ejren den klassiske T-Rex-lyd til færre penge. Det er i den grad lykkedes. Pedalerne er simple med få kontroller, men leverer al den varme og robusthed, vi kender fra T-Rex.

Luthman Scandinavia

T-Rex Engineering

Henning K Music

Publikums konkurrence - vind flotte præmier begge dage


Når du tager Highway 290 ud af Austin, går der ikke mange minutter, før omgivelserne skifter fra velvoksen provinsby til downright countryside. Jeg styrer Chevy’en i retning mod det, der i det ellers ret flade Texas kaldes Hill Country, men inden jeg når helt så langt, drejer jeg op ad en lang indkørsel og parkerer foran en upersonligt, hvid industribygning. Firkantede kasser omgivet af træer jeg ikke kender navnene på, beboet af fugle, jeg al-drig har set før i varme, jeg aldrig har kendt magen til.

Men jeg er heller ikke på biologisk eller me-teorologisk ekskursion. Jeg er kommet for at besøge en af verdens bedste guitarfabrikker. Og Alex, marketingmand og meget mere for Collings Guitars, har inviteret indenfor til en rundvisning (og, drømmer jeg, en fedte-for-journalisten-gave som f.eks. en guitar – bare en lille en!). Rundvisningen får jeg, men gaven står bog-staveligt talt for min egen regning.

Bill Collings kedede sig på medicinstudiet hjemme i Ohio. Derfor rykkede han til Hou-

Man lejer en Chevy og kører langt ud på landet i Texas. Det er varmt, og skiltningen er ikke noget at prale med. Men pludselig finder man den rigtige afkørsel, og et par minutter senere forstår man, hvorfor nogle guitarer koster en herregård – og føles som alle tiders køb

Tekst og foto: Søren Wedderkopp


VINTAGE GUITAR SHOW

ston, Texas, og gav sig til at bygge og repa-rere strengeinstrumenter. Et par år senere drog han mod det sydlige Californien, men kom ikke længere end til Austin, som blandt sine mange slogans og tilnavne kalder sig ”the Live Music Capital of the World”.

Resten er, som de siger, historie. Bill Collings fik hurtigt et ry som en kvalitetsbygger, men der gik alligevel det meste af et tiår, før han var etableret i det guitarspillende Amerikas bevidsthed. I dag beskæftiger han 80 medar-bejdere, der tilsammen producerer omkring

4000 instrumenter om året – akustiske guita-rer, elektriske guitarer, mandolin og ukuleler. Og kundelisten er respektindgydende: Keith Richards, Lyle Lovett, Pete Townshend, Em-mylou Harris, Andy Summers, David Crosby, Chris Hillman, Joni Mitchell, Don Felder, John Sebastian, Lou Reed, John Fogerty, Tim O’Brien, Pete Huttlinger, Kenny Smith, Brian May, Joan Baez og en af mine egne favoritter efter at have samplet lidt af Austins musiks-cene: Den uforlignelige Alejandro Escovedo, som kan opleves i al sin oversete storhed på youtube.

Alex fører os gennem den temperaturkontrol-lerede fabrik, der er en komfortabel kontrast til den krasse texanske varme udenfor. Vi begynder, hvor træet kommer ind og bliver sorteret, vejet, mærket og lagret og går vi-dere til de første trin af produktionen, hér kroppe, dér halse osv. Overalt arbejdes der i et roligt, afslappet tempo, fordi kvalitet ikke kan hundses med. Og medarbejderne ligner i gennemsnit personalet i en musikbutik langt mere end de ligner hvad man måtte have af forestillinger om amerikanske rednecks og blue collars.

Collings fabrikken producerer ca. 4000 instrumenter om året


berley, som kun har 8000 indbyggere, men formentlig flere arbejdende musikere pr. ind-bygger end noget andet sted i verden. Blandt andet kan man møde føromtalte Escovedo i morgenhår og badetøfler nede hos bageren.

De har også langt den mest attraktive guitar-forretning, jeg nogensinde har været i. Især hvis man har virkelig, virkelig mange penge, for det er Honduras mahogni og Rio palisan-der, de handler med her.

Hill Country Guitars bor i et stenhus fra 1942. Huset har kraftige fyrretræsplanker på gulvet og forretningens to-tre lokaler er nogle af de bedste rum at høre akustisk guitar i, man kan tænke sig. Og så er det ellers bare med at rive ned af hylderne og komme i gang med at spille. HCC er en af verdens største forhand-

I afdelingen for elektriske guitarer er kvali-tetskravene tilsvarende høje. Collings bygger guitarer, der er inspireret af klassiske Gibson-designs, men tweaker dem altid lidt efter sin egen næse. F.eks. er hans 35-modeller, selv om ingen er i tvivl om, hvor den grundlæggen-de design-ide kommer fra, en anelse smallere over røven end en 335’er – og mensuren er en ottendel amerikansk tomme længere. Som noget helt nyt var fabrikken under mit besøg i gang med at udvikle prototyper til en ny lamineret udgave af denne klassiker. Tid-ligere har man, igen i modsætning til Gibson, udelukkende produceret af massive materia-ler, men der findes nu en I-35 LC (laminated construction).

Efter fabriksbesøget kører jeg dybere ind i the heart of Texas og havner i den lille by Wim-

Alex er en grundig guide og forklarer gerne i detaljer om de forskellige værktøjers og ma-skiners funktion. Uden at han dog på nogen måde lægger skjul på, at maskiner og værk-tøjer ikke er fundamentalt forskellige fra, hvad man finder de fleste andre steder (selv om Bill er ikke så lidt af en opfindertype og har konstrueret flere af dem ud fra sin egen for-tolkning af det umiddelbare behov). Det, der gør forskellen, understreger han igen og igen, er træet og den omhu hvormed det forarbej-des og lakeres. Et eksempel er de forskellige stykker gran og cedertræ, der skal blive til toppe på akustiske guitarer. Alex forklarer, at der ikke findes en standardtykkelse for et grandæk på Collings-fabrikken. Hvert enkelt stykke træ bliver vurderet i hånden af en master-builder, som specificerer den ideelle, individuelle tykkelse for netop dét stykke.

Der findes ikke standardtykkelser for et grandæk på Collings fabrikken. Hvert enkelt stykke træ bliver vurderet i hånden af en masterbuilder, som specificerer den ideelle, individuelle tykkelse for netop dette stykke


VINTAGE GUITAR SHOW

lere af Collings guitarer, men lokale byggere som Allison og Froggy Bottom fylder også godt i væghængerne. Og de holder sig heller ikke for gode til at have gamle Martin’er og Gibson’er i sortimentet.

Blandt de elektriske er Collings klart over-rrepræsenteret, men der hang da også lige en original 1959 Gibson ES 335, som, fortalte indehaveren, kom fra hans svogers samling og blev vurderet til at være så ordinær, at den gad han ikke holde fast på. Da jeg desværre ikke havde 30.000 dollars på mig den efter-middag, hang den der stadig, da jeg gik. Et stykke af min sjæl hænger der også…

Men inden det kom så vidt, hilste jeg på Andy. Det lykkedes mig aldrig at finde ud af, om Andy er ansat i HCC, eller om han bare er et af den slags heldige sammentræf, som man kan støde på i musikforretninger. Han var venlig, humoristisk og spillede aldeles yndigt. Og han var mere end villig til at demonstrere alt, hvad jeg gerne ville høre – bare han først måtte give den bundsjofle gamle vaudeville-klassiker Princess Poopooly på ukulele.

Man skulle nok have været der. Men det var jeg jo også… ■

Den mest attraktive guitarforretning, jeg nogensinde har været i. Især hvis man har virkelig, virkelig mange penge

Hill County Guitars i Wimberley


Vintage Guitar Show koncerter på SvendborgTeater har været en tradition siden første show

Guthrie Govan og Dave Kilminster

Michael Angelo Batio

Future Garage Sale Item

The Rocking Ghosts

Los Fiaskos


VINTAGE GUITAR SHOW

Jerry DonahuePretty MaidsPaul GilbertAndy McKeeMichael Angelo BatiobBONK - Staffan AstnerFuture Garage Sale ItemBeat The MeetlesNils Tuxen med bandYoung FlowersThe Rocking GhostsGreg KochBilly CrossReve BohémeStrange DaysJan Gerfast Blues BandRock Nalle og SpacemakersHendrix Jam - Henning KaaeFromholts SoulbandGuthrie Govan - Dave KilminsterFreak KitchenMika Vandborg - Mads Langer - Dicte m.fl.Moonchild Iron Maiden Jam

Paul Gilbert Nalle og Spacemakers

Jerry Donahue og Backroom Boys

Henning Kaae - Hendrix Eksperience

Beat The Meatles


USA har som bekendt ikke årtusindgamle rui-ner eller historiske ridderborge at prale af. Det amerikanske mindreværdskompleks i forhold til den europæiske historie er velkendt. Men når det gælder den nyere tids historie og af-gørende hændelser, milepæle og opfindelser i modernitetens tidsalder, er USA til gengæld godt med.

Det er ikke for meget sagt, at det 20. århund-rede er USA’s århundrede. Når det drejer sig om industrialisering, massefabrikation - for eksempel Ford-fabrikkernes samlebåndstek-nik - biler, jernbaner, skibstrafik, telegrafer, telefoner, film, tv, radio og så videre har USA absolut været førende. Om de vedbliver med

at være det i det 21. århundrede er til gen-gæld meget spændende – men en helt anden historie.

Det 20. århundrede var også elektricitetens århundrede. Og her var USA, ja, man

fristes til at sige strømførende. Elektri-citeten var op gennem 1900-tallet et af de kontante symboler på, hvad menneskets var i stand til at udrette. Den industrielle revolution i slutnin-gen af 1800-tallet havde sat kursen. I 20’erne og 30’erne havde elektri-citeten betydet enorme ændringer

i almindelige menneskers livsvilkår. Men det var langtfra slut. Elektriciteten

var magisk.

Som Charles McGovern, kurator på National Museum of American History i Washington

D.C., skriver i bogen ”The Electric Guitar - A History Of An American Icon”: ”...elektriciteten repræsenterede en kraft af næsten mytiske dimensioner for mange amerikanere”.

Der var blændende lys i de hastigt voksende amerikanske storbyer. Filmen ”Byens Lys” fra 1931 af Charles Chaplin griber fat i fascinatio-nen af det elektriske lys og den teknologiske revolutions betydning for den lille mand.

En anden vinkel på samme historie er myten om den unge, sorte amerikaner, der i 30’erne og især 40’erne forlod en fremtidsløs tilvæ-relse som bomuldsplukker i sydstaterne og ankom til den forjættede by Chicago. Det var elektriciteten, denne enorme kraftkilde, der var symbolet på forandringen i livsvilkårene og symbolet på et nyt håb for fremtiden.

Strømmen og drømmen I landdistrikterne og småbyerne i 30’ernes USA - og i de fattige sydstater især - var elektricitet og lys i lampen over stuebordet bestemt ikke noget, alle havde. Det er tankevækkende illustreret i fortællingen om den unge hvide Chet Atkins. Manden, der var en af pionérerne i den elektriske guitars udvikling, som skabte den berømte Nashville-sound sidst i 50’erne, og som fik det fornem-me eftermæle ”Mr. Guitar”.

Som helt ung var Chet Atkins stærkt optaget af radiomediet og af guitaren. Han var tidligt ude, spillede violin som barn og begyndte med guitarspillet som ni-årig i 1933. En del år

Selvfølgelig skulle guitaren have strøm på. 30’ernes teknologiske udvikling i USA beredte vejen. En krig kom på tværs, men derefter gik det hurtigt. Den elektriske guitar blev et af den moderne verdens stærkeste symboler.

Tekst: Martin Blom Hansen


VINTAGE GUITAR SHOW

senere fik han fingre i en guitar med pickup samt en lille forstærker. Men han måtte hanke op i guitar og forstærker og finde steder, hvor der var elektricitet, for i hjemmet hos sin far i Fortson, Georgia, var der endnu ikke strøm-stik i væggen.

Elektriciteten var i 30’ernes USA på linje med forbrændingsmotoren den moderne verdens apostel. Vekselstrøm i ledningerne var mo-dernitetens transportmiddel. Når vi i dag anno 2011 taler om mobilt 4G-netværk og gigabyte i bredbåndet, talte man dengang om genera-torstørrelse og kilowatt i kablerne.

Elektriciteten var langt fra færdig med at vise sin formåen. Ganske vist var der lysår imel-lem de første glødelamper i 1880’erne og den amerikanske virkelighed i 1930’erne. Tek-nologien havde skabt et moderne samfund, hvor man hørte radio, lyttede til plader på grammofonen, satte madvarer i køleskabet og vaskede tøj i en maskine og ikke mindst talte i telefon. Telefonen var blevet en masseforbrugsvare. Bevares, lige som elektrisk lys var det ikke

noget, man havde i hver en fattig rønne. Men så var der telefonboksen, der dukkede op flere og steder både i byerne og snart ved en-hver crossroad ude i de yderste landdistrikter.

Telefonens indmad var blevet forfinet ganske meget, siden Graham Bell fik patent på ”den talende telegraf” i 1876. Mikrofon, højtta-ler og brugervenlighed var optimeret. Den grundlæggende tek-nologi i telefonen fik stor betydning for ud-viklingen af den elek-triske guitar. Og lige som der i eftertiden har været stor debat om, hvem der egentlig kom først og opfandt telefonen, er der ingen klar vinder til titlen som opfinderen af den elektriske guitar.

Få dog de svingninger forstærket George Beauchamp, musiker, opfinder og i 1931 medstifter af Ro-Pat-In Corporation – der senere blev til Electro String Instru-ments Corporation og derpå Rickenbacker International Corporation - var en af de mest betydningsfulde pionérer inden for guitarud-viklingen. Han havde årene forinden arbejdet sammen med instrumentmageren John

Dopyera I National String Instrument Corpo-ration. De skabte så at sige the missing link mellem den akustiske og elektriske guitar, nemlig resonatorguitaren. Værktøjsmageren Adolph Rickenbacker kom ind i billedet, fordi han leverede metaldelene til Nationals nye instrumenter.

Chet AtkinsGeorge Beauchamp


punkter lignede elektrisk forstærkning af lyden fra en metalstreng på et instrument. Desuden var de to herrer Rickenbacker og Beauchamp fra Californien ikke de eneste. Langt fra alle de innovative og teknologisultne folk, der beflittede sig på at få sat strøm til guitaren og andre strengeinstrumenter, har skrevet sig ind i historien. Men de var der. Og de arbejdede lige som Rickenbacker og Beauchamp på at opnå patent på deres op-findelse. For eksempel instrumentmageren Lloyd Loar, der var ansat hos Gibson fra 1919 til 1924. Han eksperimenterede med elektrostatiske pickupper, men desværre er der ingen af hans originale instrumenter bevaret. Men der blev i 1929 produceret en Gibson L5 (Lloyd Loar byggede L5’en i 1922) med påmonteret elektrostatisk pickup og en jackindgang. Der eksisterer også en Loar-bygget F5 mandolin med pickup. Desuden opnåede han ifølge flere kilder patentrettigheder på udvikling af en elektrisk bas.

Loar, der altså var tidligere ude end Ricken-backer og Beauchamp, var senere medstifter af ViviTone Company, der blandt andet produ-cerede strengeinstrumenter.

værkere og alskens autodidakte nørder i gang samtidig i de år med at lege med teknologien. Havde de levet i det nye årtusinds første årti, ville de samme personer sandsynligvis have siddet og rodet med computere, netværk og digital lyd. I den korte version af historien om den elek-triske guitar bliver Adolph Rickenbacker ofte fremhævet som ”The father of the electric guitar”. Æren og titlen fik han for den berømte elektriske steelguitar ”The Frying Pan” fra 1931, som han og George Beauchamp op-fandt. Stegepanden med hesteskomagneten og den lille runde klangkasse i metal er i dag nærmest synonym med den første elektriske guitar.

Kampen om patentrettighederne Men husk på, at Rickenbacker og Beauchamp først udtog patent på den elektriske guitar i 1937. Indtil da var der en lang og sej udveks-ling af dokumenter og møder med de ameri-kanske patentmyndigheder. En af årsagerne til, at myndighederne var omhyggelige og tilbageholdende med at udstede patenter, var telefonen. For de havde jo netop for længst udstedt patent på en teknologi, der på mange

Resonatorguitaren gav lyd fra sig, langt mere lyd end de almindelige akustiske guitarer. Men omgivet af elektricitetens, radioens og telefonens virkelighed tænkte George Beau-champ højt: ”Hvis man kan forstærke radiobølger, hvorfor så ikke forstærke vibrationsbølger?”

Det måtte være muligt at indfange vibratio-nerne fra en guitarstreng, få lyden forstærket og bragt ud i en højttaler. Kildematerialet er ikke krystalklart, når det kommer til spørgsmålet: ”Hvem opfandt den elektriske guitar?” Svaret er, at det var der mange, der gjorde. Et andet og lige så godt svar er, at det var den teknologiske udvikling, der var nået et stade, hvor opfindelsen af den elektriske guitar ganske enkelt måtte komme. Hvis ikke den ene havde udviklet og afprøvet metoder til at gengive og forstærke strenge-nes svingninger, så havde den anden. Og faktisk var der mange ingeniører, instrument-magere, elektroteknikere, musikere, hånd-

Hvem der opfandt den elektriske guitar, er der delte meninger om?

“The Frying Pan” ▲

Adolph Rickenbacker


VINTAGE GUITAR SHOW

jernbanesvelle og monterede en guitarstreng plus en mikrofon fra en telefon under stren-gen. Jeg kørte det gennem en radio, og det fungerede perfekt.”

I 1934, da Les var 19 år gammel, designede han sin første solidbody-guitar. Han arbej-dede støt og roligt med det, der blev til ”The Log”, der dybest set var et stykke træ med strenge og monteret pickup. Første gang, han henvendte sig til Gibson, sagde de nej tak. Det var i 1942, hvor stemningen i USA ikke var til løsslupne eksperimenter. Men Gibson vendte ti år senere tilbage, hvor Les Paul fik hundrede procent oprejsning og lagde navn til en af guitarhistoriens perler.

Guitarer, Hammondorgler og edb-maskiner Da USA gik ind i 2. Verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor i 1941, betød det omfattende indskrænkninger i produktionen af moderne teknologisk isenkram, herunder musikinstru-menter. Ordren kom fra den amerikanske regering. Nu var det alvor, og alle tilgængelige materialer og ikke mindst knowhow skulle bruges til krigsproduktion. Guitarproducenten Epiphone fremstillede for eksempel flydele under krigen.

Et interessant sideløbende spor er Laurens Hammond’s patent på sit orgel med tonege-nerator i 1934. Hammondorglet var en genial opfindelse, der hurtigt fik stor udbredelse. Laurens Hammond var afgjort noget af et geni, der allerede i 1922 havde opfundet en 3D-brille og senere blandt andet et elektrisk bridgebord, der kunne blande og dele kort ud automatisk.

nationale gennemslagskraft, det var primært i den nordvestlige region, han havde kunder, og han står i dag som en ret ukendt skikkelse i guitarhistorien.

Den unge Lesters lidelser, og mesterværk Mod slutningen af 30’erne var der sket en heftig udvikling af pickupper, forstærkning og ikke mindst problemet med feedback. Efterspørgslen på guitarer med pickupper og elektriske hawaiiguitarer var stigende. Det var

i denne periode, guitaristen og innovatøren Lester William Pols-fuss bedre kendt som Les Paul skabte ”The Log”, hans berømte selvbyggede solidbody-guitar. Les Paul havde allerede som helt ung siddet hjemme i sin mors køkken og eksperimenteret med magneter, mikrofoner og stren-geinstrumenter. Hans betydning for udviklingen af den elektriske guitar er enorm, og selv om han først oplevede sin storhedstid efter 2. Verdenskrig, var hans nysgerrighed, musikalitet og tekniske snilde med til at drive udviklingen fremad. Les Paul var aktiv guitarist til det sidste. Han døde august 2009 94 år gammel. I et interview med DR P4’s Leif Wivelsted fra 2005 fortæller Les Paul om sine første forsøg med at forstærke guitaren: ”Jeg satte en mikrofon fra en grammofon på guitaren med det resultat, at guitaren hylede voldsomt. Det duede ikke. Så fik jeg fat i et stykke solidt træ fra en

Og hans gamle arbejdsgivere hos Gibson? De kom først for alvor med på vognen i 1936, da de introducerede deres første elektriske guitar, Gibson ES 150.

En anden interessant skikkelse var guita-risten, underviseren og opfinderen Paul Tutmarc. Han boede i Seattle, spillede hawaii-guitar og guitar og begyndte tidligt i 30’erne at skabe elektriske instrumenter. Blandt andet verdens første elektriske solidbody basguitar. En futuristisk skabning forud for sin tid. Man kan se et eksemplar på rockmuseet Eksperi-ence Music Project i Seattle.

Paul Tutmarc var ihærdig, og han indsendte som en af de første en patentansøgning på en magnetisk pickup inspireret af teknologien i telefonen. Han fik dog afslag, fordi de ameri-kanske patentmyndighedernes netop mente, at denne teknologi allerede var patenteret af telefonselskaberne.

Tutmarc fortsatte med at skabe sine elektriske instrumenter og solgte dem under firmanavnet Audiovox Manufacturing. Dog uden den store

◄ Paul Tutmarc lap steel

“The Log” ▲


Firmaet Danelectro havde haft pæn succes med at producere forstærkere sidst i 40’erne, og fra 1954 begyndte de at producere guitarer i den billige ende. Det gik rigtig godt, ”guita-rens folkevogn” solgte som varmt brød. I 1959 kunne man købe en guitar inklusiv kasse med indbygget forstærker for 49,95 dollars.

De følgende år gik det som bekendt amok. I løbet af 60’erne voksede antallet af guitarister i USA til omkring syv millioner i 70’erne. I dag regner man med, at tallet er langt over ti mil-lioner. Og her regner man altså ikke resten af verden med – eller for den slags skyld Guitar Hero-spillere…

Goldtop via militærbase Lige efter 2. Verdenskrig var der ikke vold-somt mange hverken guitarister eller guitarer med strøm på herhjemme i Danmark. Men der var under krigen sædeles meget gang i underholdningslivet og bud efter musikere til de mange danserestauranter og værtshuse.

En af de unge guitarister, der dukkede op af disen i 40’erne, var Jørgen Ingmann. Da han fyldte 80 år i 2005, blev der afholdt en reception for ham, og hans gamle ven Svend Asmussen holdt en tale til ham. ”Jørgen, da du kom med i mit orkester i midten af 40’erne, var der nok syv-otte guitarister i Danmark.

ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Calculator) blev påbegyndt i 1943 og skulle lette arbejdet med at beregne missilbaner. Maskinen var dog først færdig i 1945. Men arbejdet med at udvikle maskinen – blandt an-det forskning i lagring af data - fik afgørende betydning for udviklingen af computere.

Så skruer vi op Noget tilsvarende kunne man sige om udvik-lingen af el-guitaren i 30’erne. Grundforsk-ningen var gennemført, og nu var man klar til at erobre en ny tid. Den nye tid oprandt, da krigen var forbi, og USA stod stærkere end nogensinde økonomisk, militært og teknolo-gisk.

Købekraften i den amerikanske mid-delklasse kom op i gear, og det samme gjorde den endeløse række af nye auto-mobiler, der væltede ud af fabrikkerne. Radio, tv, grammofoner og andet elek-tronisk grej var de nye statussymboler, og i årtiet efter krigen blev USA grebet af en ny teknologisk feber: Den elektri-ske guitar. Historien om Fender og Gibson er vel-kendt. Telecasteren, Precision bassen og Stratocasteren samt Gibson Les Paul for at næve de mest kendte. Her fik Les Paul sit stempel som en af de store, og eftertiden har på alle tænkelige måder hædret og æret både Les Paul, Leo Fender, Paul Bigsby, Adolph Rickenbacker, Fred Gretsch og mange andre navne, der fik sat deres afgørende præg på udviklingen og produktio-nen af den elektriske guitar. I første omgang var den elektriske guitar et instrument, der henvendte sig til de professio-nelle eller semi-professionelle musikere. Dem var der mange af i 40’erne og 50’ernes USA. Men snart blev guitaren et masseprodukt, der appellerede til ungersvende, hvor drømmene ofte var stærkere end talentet.

Hammondorglet blev hans mesterværk. Men også han måtte stille instrumentproduktionen i bero og bruge sine hjerneceller i krigens tjeneste. Han var blandt andet med til at ud-vikle udstyr til missilaffyring og gyroskoper til u-både.

Elektriske guitarer og Hammondorgler var både enestående og epokegørende opfin-delser. Men de var også symboler på en teknologisk sult og udviklingsiver, som også havde et tredje teknologisk spor. Nemlig de første seriøse skridt hen mod edb-maskinen, computeren. Og her kommer militæret atter ind i historien. Tyskland og England forskede i elektroniske regnemaskiner, og det gjorde USA i den grad også. Den første amerikanske computer blev bygget under 2. Verdenskrig og betalt i dyre domme af det amerikanske militær.

”Jørgen, da du kom med i mit orkester i midten af 40’erne, var der nok syv-otte guitarister i Danmark. I dag er der vel syv-otte stykker, der ikke er guitarister.” - Svend Asmussen, ved Jørgen Ingmanns 80 års fødselsdag

Danelectro


VINTAGE GUITAR SHOW

S V E N D B O R G

Hotel Ærø . Brogade 1-3 . 5700 Svendborg . tlf: (+45) 6221 0760 . www.hotel-aeroe.dk

Mød Livet

Charmerende værelser

Hotel med historie og personlighedbeliggende på svendborgs havnefront

Vi tager det danske køkken alvorligt

I dag er der vel syv-otte stykker, der ikke er guitarister.” Jørgen Ingmann, der senere blev Danmarks første rigtige guitarhelt, måtte lige som andre guitarister i Europa bruge de elektriske guita-rer, der nu engang var på markedet i 50’erne. Det ville sige eksempelvis danske, svenske, britiske og tyske instrumenter. På grund af valutarestriktioner og handelsbegrænsninger i kølvandet på krigen var det umuligt at få fing-re i de amerikanske guitarer. Medmindre man som Ingmann turnerede i Tyskland og kom i kontakt med soldaterne på de amerikanske baser. Her havde man det såkaldte PX-sy-stem, Post Exchange, hvor soldaterne kunne få sendt varer over. Det kunne være radioer, grammofoner, plader, cigaretter, jeans… og guitarer, hvis det skulle være.

”Jeg var med i Poul Verlis Orkester, der spillede for amerikanerne på en base nede i Garmisch-Partenkirchen. De fik varer til-sendt fra Amerika, og jeg tænkte: Kan man ikke bestille en Les Paul guitar? Det gjorde vi så. Jeg var den første i hele Europa, der fik sådan en. En Gold Top,” fortalte Jørgen Ingmann denne artikels journalist ved recep-tionen i 2005.

Og således spillede det amerikanske militær atter en rolle i historien om den elektriske guitar. Jørgen Ingmann fik fat i det, der al-lerede dengang var godt på vej til at blive an american icon, og som i 60’erne skulle blive et af de vigtigste symboler på den moderne verden med frihedstrang, oprør og selvreali-sering: Den elektriske guitar – her i skikkelse af en Gibson Les Paul Gold Top. ■

Martin Blom Hansen: Journalist, guitarist, forfatter. Arbejder som journalist blandt andet for en række musikor-ganisationer. Guitarist i Surrounded By Birds og Bloms Band. Bidragyder til bogen ”Rock i Århus” (2008), og udgav i 2009 romanen ”Guitarsamleren”. Se mere på www.blomhansen.dk

Den russiske guitarspiller Kirill Ko-niouchkov Gedde har to gamle rus-siske guitarer. Den ene er fra 1914, og blev købt i 1993. Guitarbyggeren hed Shmatovichn. Han købte den af enke til en gammel russisk guitar-spiller, som kun ville sælge den til en, som ville sætte pris på den og behandle den med respekt.

Guitaren er bygget, som man lavede dem dengang: Med påskruet hals, som kan reguleres, en mindre og tyndere krop, bagerste dæk er lavet lidt krumt og dens gribebrædt for-sætter ud over rosetten. Den har 24

bånd og går op til det næste E. Gribebrættet er belagt med ibenholt. Stemmeskru-erne, som strengene vikles op på, kan trækkes ud, så strengeskift foregår hurtigere og lettere. Jeg har aldrig set dette på andre guitarer, fortæller Kirill.

Den anden guitar er fra ca. 1950. Den blev også købt i 1993 i Rusland, og da jeg viste den til min guitarlærer, sagde hun, at hun godt kunne huske den. Omkring 1950 besøgte hun et guitarværksted i Leningrad, og spurgte guitarbyggeren, som hed Kolesninkov (ikke at forveksle med Kalashnikov), om hvorfor, de ikke lavede rosetter som i vesten.Mesteren lavede derefter selv rosetten på sin næste guitar. Han tegnede og designede den selv. Han lagde små stykker træ i, (som var større, end man bruger i dag) og denne roset findes kun i et eksemplar, nemlig på min guitar, fortæller Kirill. Begge guitarer kan ses på Vintage Guitar Show, hvor Kirill gerne giver prøver på guitarernes flotte, og specielle klang.


LIDER DU AF GAS ?

Jeg mener at have læst at kvinder har det lige sådan, bare med sko. Jeg husker at have haft en kæreste med over 100 par sko, hvilket hun påstod var helt normalt! Flere kvindelige gæster i mit hjem har ytret, at jeg da umuligt kan spille på mere end én. Så trækker jeg skokortet! På et tidspunkt snakkede jeg meget med en ligesindet. Det var rigtig dejligt at kunne sige højt og tydeligt: ”Den skal bare ejes!” Jeg sad tit på eBay og fulgte auktioner, og bød når jeg mente der var noget der kunne være en fed deal. Det er forholdsvis let at lære hvor

prislejerne ligger i de forskellige lande. Det er desuden brænde på bålet, at det er enormt let at købe på eBay. Fire klik med musen, og så er det bare at vente på pakkeposten! De øko-nomiske konsekvenser tager vi bagefter. Fik man lige set, at det koster 100 $ i shipping, fik man taget højde for 30% i told, og fik man ta-get højde for at der ikke var en OHSC(original hard shell case) med? Overblikket kan ryge sig en tur, hvis man har gang i flere ting på en gang, og man er i en manisk periode, grebet af grådighed hvor buddene fyres af i kaskader og vækkeuret ringer 3 gange i løbet af natten, hvor man

lige skal følge en auktion til dørs. Der er no-gen der kalder den slags et GAS attack. Jeg troede en gang at jeg havde købt en lækker Ibanez akustisk til 14€ på den tyske side. Det viste sig at det var en gigbag! Ooops! Den eneste trøst var, at så måtte man i gang med at få fyldt gigbaggen ud.

Hvad er det så der skal ejes? Selvfølgelig håber man på en Gibson Les Paul fra ’59 i mint condition til et par tusinde! Ja, okay. Det kommer man hurtigt over. For mit vedkommende startede det med nogle Gibson’er i ”Hawk” familien. Jeg var meget

Guitar Acquisition Syndrome

Jeg har 46 guitarer! Hvordan det er kommet så vidt, ved jeg ikke. Jeg ved bare jeg har en trang til at få fingre i guitarer af enhver slags. Jeg er da også klar over at det er en anelse overdrevet, måske ligefrem pinligt i visse situationer. Jeg lyver tilmed overfor min kone, når hun spørger om jeg har fået ny guitar. ”Nej, det er en gammel en, jeg har haft stående på værkstedet”, siger jeg gud-døde-mig, mens plasticfolien stadig er på pickguarden og en pricetag fra forretningen hænger fra halsen.

Tekst: Johnny Mortensen


VINTAGE GUITAR SHOW

fascineret af designet, som jeg mente løftede det klassiske Les Paul design til nye højder. Siden er jeg blevet meget begejstret for de mange lyde, sådan en fætter kan præstere. En interessant guitar behøver ikke nødven-digvis at være dyr. Der kan ligefrem gå sport i den med at købe så godt som muligt, til så lidt som muligt. Således var min yndlingsguitar en periode en kinesisk efterligning af en Ovation, købt i Tyskland og leveret på adressen for 275 kroner. Og jeg er glad for den endnu.

Jeg havde som ung en guitarlærer der havde en Gibson ES-175. Den var jeg meget tryl-lebundet af. Jeg syntes egentlig at den var grim, men meget dragende og tilsyneladende forførisk overfor sin guitarist. Lærerens tætte-ste bud på en D-dur akkord var en Dmaj7#9. Med det in mente måtte jeg så eje jazzgui-tarer. Så viser det sig, at der findes et hav af europæiske jazzguitarer med et fremragende rygte, bl.a. Höfner. Så måtte jeg eje sådan nogle. En anden opdagelse var at en gruppe af hæderkronede guitarbyggere fra det gamle Tjekkoslovakiet endte i DDR, hvor de fortsatte med at bygge, selvom de nærmest ingen materialer eller værktøj havde. Det er interes-sante samlerstykker i dag. Man siger til sig selv: ”Et rigtigt godt køb”, ”Den er klart federe i Sunburst”, og ”Det vil fand’me se godt ud med en i sunburst OG en blonde OG en cherry red på væggen i stuen”. Så kan vi hænge kronhjorten i kælderen, nåh nej, der hænger alle Telecasterne!

Når man først har vænnet sig til, at pakke-posten er en jævnlig gæst, får man lyst til at brede sig lidt mere. Der findes jo resonator-guitarer, ukuleler, balalajkaer, elguitarer med aktive pickupper, akustiske basser, guitar synths, 8-strengede, 10-strengede, 12-stren-gede osv. Nogle guitarer tiltrækker sig opmærksomhed pga. af historie, andre pga. looks og forar-bejdning. Det tager sig fantastisk godt ud, når der hænger flere af samme slags i forskellige udgaver og farver. En betingelse for alle guitarer i min samling er, at de skal være fede at spille på med hver

deres lyde, beskaffenhed og charme. Gud-skelov sidder jeg inde med viden og evner til at få dem til at spille, hvis de ikke lige er fit.

Det korte af det lange er, at der er noget til-trækkende ved alle guitarer. Det er et faktum, at guitaren er det ultimative instrument. Alle der har stået foran spejlet med et kosteskaft og senere med en guitar, eller måske har haft det sus at spille live foran et publikum ved, at ingen andre instrumenter har den samme appel. (OK, bas hører lige med også)

Når niveauet hæves Med tiden og erfaringen stiger udfordringerne. Hvis man nu er kommet i Strat-mode, skal man forholde sig til en uendelig række af ting - skal det være Splattercaster, pre CBS, Matching Headstock, reissues fra diverse årgange, Customshop, Masterbuild, Road Worn, American Standard eller Special, ahorn eller palisander (rosewood), Lawsuitmodeller, Postlawsuitmodeller, G & L, Suhr, osv. osv.

Gennem mange timer på eBay er jeg stødt på nogle fantastiske ting. En der ville sælge en Les Paul, hvor det blev hævdet at Jimmy Pages DNA var på guitaren. Den ville han have 6000$ for. En anden ville sælge en Strat med en tegning af en and, lavet af David Gilmour, for 3000$. En Squire for øvrigt! Der er et hav af hjemmesider på nettet, hvor godtfolk i den grad flasher deres guitarer, og man kan lade sig inspirere, eller undre sig over at fætteren lige nøjagtig er faldet for Gibsonkopier fra halvfjerdserne. På Vintage Guitar Show i Svendborg, har man haft besøg af Bobs Brownies. (Prøv at Google) Her er tale om en samling i verdens-klasse.

Nu i dag hvor vægpladsen i hjemmet ikke længere slår til, må man planlægge yderligere. Man hører sig selv sige: ”Jeg kan jo altid sæl-ge dem igen” - ”De holder jo værdien” og ”Det er jo ment som en investering”. Det er selvføl-gelig løgn. Man sælger kun, hvis man er på

røven. I de tilfælde oplever man desuden den tydelige forskel på en ’vintage’ og en ’gammel’ guitar. Du har højst sandsynligt købt guitaren som vintage, men når du skal sælge, er det pludseligt kun en gammel guitar! Og så kan den handel jo ikke betale sig.

Og hvad med dig? Stil dig selv det simple spørgsmål: Hvor mange guitarer har jeg? Prøv at være ærlig. Husk dem der er i kælderen, den der ligger under sengen, den der står i garagen, og den du har lånt ud til din kammerat for 4 år siden. Husk også den der bare står gemt i øveren, fordi der mangler en mekanik, og den du lige har købt på eBay. Hvis du kun ejer en, er du nok lige blevet kon-firmeret, og så må vi se, hvad det kan blive til.

Ejer du mellem 3 og 10, spiller du nok profes-sionelt, og bruger dem alle sammen. Er det over 10, så lider du af GAS og så har du en situation, hvor du må hanke op i dig selv, og stille det uundgåelige spørgsmål.

Har jeg det godt med det? Hvis ja, så få de læderede spader fikset, og få dem hængt smagfuldt op på væggene, få købt nogle stativer til øveren, og kom i gang med at købe nogle flere!

Hvis nej, så se at få skaffet dig af med de overflødige til en lav pris, så vi andre kan få glæde af dem. Så kan du eventuelt opgradere din eneste ene til en der er bedre.■


Oppe midt i Sverige, i de Dalska skove, et typisk svensk landskab med både skove, søer, elve i rigelige mængder, bor Pål Hausel, en nydelig ældre herre midt i tresserne. Umid-delbart skiller Pål sig ikke ud fra de fleste andre svenskere, men som de fleste, er han nu alligevel ikke. Ifølge Pål gik verden nemlig af lave i slutningen af halvfjerdserne, dengang digitalteknikken begyndte sit altopslugende elektroniske erobringstogt. Pål giver ikke en døjt for alt det nymodens stads og teknik, det interesserer ham ikke. Det der får Påls ild til at brænde er gamle amerikanerbiler (helst benzinmotorer med 8 cylindre), store speedbåde, rock ń ´roll musik fra halvtredserne og de tidlige tressere - og Pål er samler med stort S. Hans samling af gamle originale ekkomaskiner fra 50érne og op til 70érne, er formodentlig Skandinaviens største.

Samlingen tæller bl.a. gamle Meazziér, Binson, Vox, Echoplex, Dynacord, Fender ekkomaskiner, ofte i flere eksemplarer, og alle med enten bånd eller tromlemekanik. Derud-over indeholder samlingen en god del vintage guitarforstærkere, bl.a. Vox AC 30, Gretsch og Fender forstærkere.

Pål voksede op i et lille landsbysamfund uden for byen Smedjebacken i Dalarne, som søn af musikalske forældre. Hans far spillede guitar, hans mor spillede klaver og hans storebror spillede trompet, så musikken var en del af bette Påls hverdag fra begyndelsen. Han begyndte selv at spille guitar omkring tiårs al-deren, først alene og siden sammen med sin bror. Senere startede han også sit eget band, ”Flamingo”. Det var i 1960, og med på trom-mer i dette band var Ulf Åhman , som senere kom med i det kendte svenske rockband ”Sky High” med Clas Yngström.

Inspirationen til musikken kom fra navne som Elvis, Gene Vincent, Little Richard, Chet Atkins, Les Paul og Mary Ford, Cliff Richard m.m. og første gang Pål hørte tonerne fra Hank B. Marvin´s Fender Stratocaster med delay gennem en Vox AC 30 var han solgt. I begyndelsen forstod han slet ikke hvordan det var muligt at få den flotte lyd ud af en elektrisk guitar. Han begyndte at undersøge det, og fandt ret hurtigt ud af at hemmeligheden var en ekkomaskine. En teknologisk åbenbaring for den unge Pål, og den opdagelse blev begyndelsen på en livslang fascination af ekkomaskiner.

Ekkomaskinernes betydning for guitarens po-pularitet begyndte i de tidligere tressere, hvor bands som The Shadows, The Ventures, og svenske Spotniks kom frem med instrumen-talmusik, og de benyttede alle ekkoeffekter som en vigtig del af deres musikalske udtryk.

Vil du have “The Real Guitar Sound”, kommer du ikke udenom en original båndekkomaskine - siger Pål Hausel, der har udstillet på Vintage Guitar Show i mange år

SVENSK VINTAGE


VINTAGE GUITAR SHOW

T MODELLER

TRT-1 Vintage Plus Klassisk T tone med god bund i bridgepickup

TRT-2 Hot ClassicT sæt med ekstra spark og drive

DIVERSE

Humbuckers, baspickupper, P90’ere og meget mere fi nder du på vores hjemmeside: www.tonecontrol.dk

T MODELLERT MODELLERT MODELLERT MODELLERT MODELLERT MODELLER

TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus TRT-1 Vintage Plus

SÆTPRIS:

695,-

DIVERSE DIVERSE DIVERSE DIVERSE DIVERSE DIVERSE DIVERSE DIVERSE

Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper, Humbuckers, baspickupper,

S MODELLER

TRS-1 Pure Vintage Flot åben Gilmour/Clapton tone

TRS-2 City Limits Texas/SRV tone

TRS-3 Classic Blues Fed “overwound” 60´s tone

TRS-4 Surfari Twangy 50´s tone

SÆTPRIS:

895,-

TONERIDER PICKUPS – ET NYT FRISKT BUD PÅ KVALITETSPICKUPS TIL PRISER DU ALDRIG HAR SET FØR.Bag fi rmaet står engelske Andrew Cunningham, som efter kæmpesucces med sine første pickups, valgte at åbne sin egen fabrik i Kina. Fabrikken producerer i meget høj kvalitet, og Tonerider er i de seneste 4 år vokset enormt. Andrew Cunninghams fi losofi er at fremstille topkvalitet til priser folk kan betale, og Tonerider får fi ne tests overalt.

VESTERBRO 60 • 9000 AALBORG TLF: 35108888 • WWW.TONECONTROL.DK

FRA:

350,-

Pål mener ligefrem at uden ekkomaskiner havde pop, rock, blues, country og rockabilly musik, som vi kender det, ikke eksisteret.

Med datidens teknologi var ekkomaskiner ganske komplicerede apparater, hvor gen-tagelsen af lyden blev frembragt ved hjælp af ind- og afspilningshoveder, og et magnet-bånd. Nogle af de lidt dyrere ekkomaskiner brugte magnetiske tromler i stedet for bånd. Sidst i 70érne og først i 80érne, da digitale delay maskiner begyndte at komme frem, var det store salgsargument at de ikke havde sus og støj, som båndmaskiner. En ulempe var dog den, efter manges smag, noget ste-rile lyd. Men de fyldte ikke så meget, og så krævede de ingen besværlig vedligeholdelse, som de gamle båndekkoer.

Datidens guitarister udskiftede derfor i stort tal deres gamle båndekkomaskiner med de nye delaypedaler. Det betød at de gamle hæderkronede ekko-maskiner faldt i pris. Pål benyttede lejligheden til at købe alle dem han fandt interessante, og grundlagde på den måde sin samling, som i dag udgøres af flere end 50 af slagsen. En af de mest sjældne i samlingen er en Binson Echorec prototype fra 1957. Pål elsker at rejse rundt til forskellige guitar-shows med dele af sin samling. Lejlighedsvis sælger han noget, hvis det giver ham mu-lighed for at købe noget andet han gerne vil have. Han er stadig aktiv musiker på hobbyplan, og spiller bl.a. med Bosse ”Bopen” Bjørklund,

som er en kendt svensk bluesguitarist. De hygger sig med at spille på vintagegrej, og at spille de gamle rock instrumentalnumre. Pål elsker den varme ekkolyd, med den specielle upræcise gengivelse, som de originale gamle båndmaskiner giver, og som på mange måder er grundlaget for den gamle 60ér guitarlyd. Han er ikke alene med sin kærlighed. Mange andre, heriblandt adskillelige kendte guitarhel-te, har samme passion for de gamle maski-ner. David Gilmore, Jimmy Page for at nævne et par af dem, og der er mange flere. Vil du have ”The Real Guitar Sound” kommer du ikke uden om et originalt båndekko, siger Pål, der har været med som udstiller på Vin-tage Guitar Show i mange år. ■

Pål giver ikke en døjt for alt det nymodens stads og teknik.SVENSK VINTAGE


Man kan forberede sig nok så meget hjem-mefra, men helt forudse hvordan sådan et gig forløber kan man ikke, før man står midt i det. Vi blev dog glædeligt overraskede over hvor gode forholdene var, og Bon Jovis enormt tjekkede amerikanske crew skabte de bedst mulige rammer for os. De gav os næsten en times lydprøve, og var vældig imødekommen-de. Alt foregik med et smil, og de arbejdede hurtigt og effektivt. Scenen var enorm, og vi stod præcis de samme steder hvor Ritchie Sambora og Bon Jovi senere også skulle stå.

Det var noget af et setup Horsens & Friends havde stablet på benene. Der var rigtig man-ge folk som arbejdede både på, bagved og under scenen. Nederst var der en guitar/bas

kun to dage forinden havde fået i rotation på Danmarks Radios P4.

Moreish havde fået jobbet kun 14 dage før koncerten, hvilket indebar et par ret hektiske uger, som vi brugte effektivt på at promovere koncerten, snakke med journalister, og selv-følgelig øve sættet op. Faktisk havde vi kun fem dage at øve i, da vores forsanger lige skulle holde ferie i Kina. Vi blev dog klar til at rocke i Horsens, og nå-ede også lige at stable en primitiv koncert på benene et par dage før. Det var godt lige at få testet formen af. Denne koncert kunne gå hen og blive en milepæl for os, så vi skulle jo spille vores kort rigtigt, og alt skulle planlægges ned til mindste detalje.

Mine søndage plejer normalt at gå med at lade batterierne op. Som regel med gåture, afslapning og ”take-away” mad. Søndag den 19. juni 2011 var ikke nogen helt almindelig søndag for mig. Der stod jeg på scenen, sammen med mit band Moreish, foran 30.000 mennesker på Casa Arena i Horsens, og vi kunne se solen gå ned bag stadion, under vores åbningsnummer ”Lie”. Vi var hyret til at spille opvarmning for Bon Jovi, og de jyder kan altså det der med store koncerter. Foran os var denne enorme skare af menne-sker samlet for at høre de gamle skurke rocke igen. Det var smukt at gå på scenen foran et yderst veloplagt publikum, og betragte sol-nedgangen, mens vi spillede det nummer vi

Det københavnske band Moreish vandt Bon Jovi Opening Act Competition på Horsens Ny Teater, og spillede få dage efter op på den helt store scene

Tekst: Dennis Flacheberg Foto: Lars Rahbek


VINTAGE GUITAR SHOW

tekniker, og han havde vel plads svarende til en treværelses københavnerlejlighed at arbejde på. Der stod omkring 50 guitarer, og 20 head amps som leverede Samboras lyd. På scenen havde Ritchie kun et par kabinet-ter, hans pedalboard og mikrofonstativ. Sidst-nævnte havde han to af, da det ene bar hans talkbox setup. Stativerne var i øvrigt boltet fast til scenen. Monitoren var sænket en halv meter under scenen, så den ikke fyldte på sel-ve scenen. Den stod på en hylde, hvor ingen kunne se den, og ved siden af monitoren stod hans talkbox, en Framptone bygget af Peter Frampton - samme model som Dave Grohl fra Foo Fighters bruger. Nå ja, og så stod der lige en ekstra klar ved siden af, hvis nu uheldet skulle være ude! Hvis man ikke lige kender talkbox-lyden, så er det den, vi hører i introen på Bon Jovis ”Livin’ on a prayer”. Der havde været meget snak om hvorvidt Mr. Sambora var med eller ej, men han stod der i fineste form, og spillede en solid rockheltegui-tar. Ingen kunne se eller høre, at han lige hav-de været på rehab! Jeg var især overrasket over, hvor fedt at han sang. Bon Jovi sang selvfølgelig godt, og der var ikke en finger at sætte på det, men Samboras rolle i bandet, og lydbilledet, var meget større end jeg havde forventet. De spillede en sublim koncert, og alt sad lige i skabet. Skal man sige noget, var det næsten for indøvet, og blev sommetider en smule for mekanisk med guitarskift, over-

gange osv. Men det var 100% rock’n roll, som vi kan lide det. De har så mange hits i baga-gen, og som guitarist var det en fornøjelse at få den pakke smidt i hovedet.

Tilbage til Moreish-sættet. Vi var edder-spændte på den opgave, der ventede, og blev heldigvis hjulpet godt på vej af det forvent-ningsfulde publikum, som tog godt imod os. Vores egen lydmand sørgede for frontlyden, og Bon Jovis folk stod for monitorlyden. Vo-res sæt gik helt som planlagt med overgange, breakdowns osv., og lyden var overraskende god. Vi havde tilmed en lille gæsteoptræden af Sascha Dupont, som sang duet med for-sanger Steffen Trannerup. Hun medvirker også på den kommende plade, og er en fantastisk musiker at arbejde med. Jeg havde til lejligheden anskaffet mig et ekstra 2x12 Marshall kabinet, så min Suhr Badger amp fik lidt mere bredde, og spillede godt til over de to kabinetter. Jeg foretrækker ellers comboer (bygget af Lars Reinau), men det ville ikke rigtigt række til denne opgave. I Suhr’en plug-gede jeg min ’63 Fender Stratocaster, og det lød sgu ret godt. Den er Olympic White, og matcher den P-Bass fra 1962 som vores bas-sist Andreas Hatholt spiller på.

Måske har du også på et tidspunkt stået under bruseren, og forsøgt at få styr på tan-kerne, efter lige at have brugt en formue på et instrument. Et instrument du har været på jagt

efter i lang tid, og som forhåbentlig nu viser sig at leve op til forventningerne. Den evige søgen efter den perfekte lyd, den perfekte hals og krop. Mange kender sikkert fornem-melsen, og ved at jagten nok aldrig stopper. Jeg vil dog sige, at med strat’en er jeg ved at være dér, hvor jagten kan indstilles, i hvert fald for en tid. Det bedste instrument jeg no-gensinde har spillet på. Den perfekte dame.

Denne søndag var en dag med store indtryk for det lille orkester fra København. Det var en oplevelse af dimensioner, og en dag vi vil tænke tilbage på længe. De fleste i bandet er vokset op på Sydsjælland og på Lolland, men har i dag base i hovedstaden, hvor det er let-tere at komme til at spille musik, og være en del af miljøet. ■

Moreish er: Dennis FlachebergSteffen TrannerupMartin ValstedAndreas HatholtLars-Peter Wallfält

www.flacheberg.dkwww.moreish.dk


Jeg selv har selv forsøgt mig med mange ting med min guitar. Men de fleste eksperimenter og ombygninger er jeg dog endt med altid at fyre til sidst. Man ender jo altid tilbage ved det klassiske, ”never change a winning concept” - et set-up med en guitar, et par effektpedaler og en forstærker. Men hvorfor det? Er guita-rister bare meget konservative – eller er det fordi, det klassiske altid virker? Lad os tage på en lille tur gennem guitarens historie og se på nogle af de mange opfin-delser, der er gjort i forsøget på at få guitar og elektronik til at spille sammen – og jeg

undskylder de mange projekter, der ikke bliver plads til at nævne. De første forsøg med at sætte mikrofoner på guitaren og frembringe en elektrisk guitar blev foretaget i tyverne og trediverne. Den praktiske forklaring på dette, er at strøm og elforsyning først skulle være alment tilgænge-lig. Pionererne må have haft talrige problemer med støj og feedback. Mange af de første eksperimenter og pladeudgivelser med elek-trisk guitar har også mere karakter af gim-mick, måske lige med jazzguitaristen Charlie Christian som undtagelse. Han blev kun 26 år, men fra 1937 havde han på rekordtid skabt

sig et navn, der i årtier efter stadig inspirerer jazzguitarister. Christian spillede guitarsoloer, og de kunne høres, takken været elektronik-ken, d.v.s. en mikrofon på guitaren. Det vanskelige møde mellem instrument og elektronik fik et afgørende gennembrud i 1952, hvor Leo Fenders Telecaster så dagens lys. I 60’erne kom så udviklingen af effektpeda-lerne, der tog guitaren videre på den elektro-niske rejse. De første effekter, som rumklang, tremolo og ekko, var indbygget i forstærkerne og fungerede fint. Snart sås også distortion-pedalen og wah-wah-pedalen på gulvet foran

- ikke altid de bedste venner

Op igennem guitarernes lange udvikling har der været mange forsøg på at koble guitaren sammen med andre instrumenter eller elektriske apparater. Innovative musikere og elektronikmekanikere har i tidens løb udført talrige forsøg med mikrofoner, computere, lydmoduler, og også eksperimenteret med at elektronificere guitarens indmad. Andre har forsøgt at parre guitaren med en synthesizer. Ikke altid med lige stort held.

Tekst: Nils Harbo

Gibsons såkaldte digital guitar HD.6X-Pro blev lanceret i 2006 efter næsten 10 års venten. Guitaren var modeleret over en Gibson Les Paul og var CEO Henry Juszkiewicz’s hjerte-barn, et ønske om forny guitaren som vi kender den og forandre grundstrukturen som den havde set ud siden trediverne. Guitaren, også kaldet Gibsom Magic (”Media-accelerated Global Information Carrier”) har bl.a. indbygget 100 Mbit Ethernet-port og er et veritabelt elektronisk kraftværk under overfladen. Guitaren, der også kunne spille helt almindeligt (”Classic Mode”) blev dog aldrig nogen succes og er i dag transformeret til Gibsons ”Robot Guitar”, der dækker over Tronicals automatiske stemmesystem.


VINTAGE GUITAR SHOW

guitaristerne. På det tidspunkt var jeg selv kun lige nybegynder som guitarist og stadig i konfirmationsalderen. Men jeg fik bygget mig en distortionpedal med transistor som elektro-nisk samlesæt med hjælp fra min fysiklærer, der åbenbart havde set et vist upcoming ta-lent i lille mig, der stadig boede på min fynske fødegård. Komponenterne tilsammen kostede under 50 kr. og selvom mit band hadede lyden, var jeg selv meget imponeret. Det var bestemt ikke et vellykket møde mel-lem guitar og elektronik! Pedalen var ustabil, det hele støjede og batteriet blev konstant afladet. Så det var en mere professionel løs-ning, at investere i den gule BOSS OD-1, som jeg gjorde seks-syv år senere. OD-1 var intro-duceret i 1977, men jeg opdagede det først nogle år senere, hvor jeg spottede pedalen hos en guitarist fra et konkurrerende band. Jeg har i dag to-tre stykker af dem, men har desværre mistet orienteringen omkring, hvil-ken en, der er den ældste. Under alle omstændigheder viste det sig hur-tigt, at pedaleffekterne var kommet for at blive

på musikscenen. Og der var mange af dem! Derfor begyndte mange guitarister at koble effektpedaler sammen, og montere dem på et pedalbrædt. Det skabte selvfølgelig et støjhel-vede med sus, brum og dårlig signal gennem pedalerne, og var en kunstnerisk barriere, medmindre man selvfølgelig spillede støjrock og punk, der netop var ved at blive opfundet rundt omkring i storbyernes øvelokaler. Jeg selv var nu blevet en endnu mere frem-stormende teenageguitarist og jeg havde hørt om de to danske brødre Rishøjs produktion af sorte, flade effektpedaler i en århusiansk ga-rage. Så jeg anskaffede mig fluks deres første pedal, en TC XII Phaser, som jeg stadig har. I 1979 købte jeg så den meget sofistikerede udenlandsk producerede rackmonterbare Roland SBF-325 Stereo Flanger, for at kunne dyrke den store brede stereolyd, der snart skulle blive gjort berømt af Andy Summers fra The Police. Og det var en stor succes og en effekt, jeg brugte i mange år. I dag har den en af hæderspladserne i mit musikstudio – stadig varm og gylden i sin lyd.

Det digitale årti I firserne fik de mest professionelle guitarister specialbygget racks, der skulle eliminere støj og problemer, og det var en elektronisk nyhed af dimensioner, da MIDI kom frem. Nu kunne de mange effektracks styres via MIDI, og key-boardspillere kunne forbinde deres instrumen-ter og frembringe tykke lyde. De kunne oven i købet også snakke med computere som Apple Macintosh, Commodore 64, Amiga, og ikke mindst Atari ST, der som standard havde indbygget MIDI-porte. Men guitaristerne var overladt til sig selv, og deres pedaler. De kunne ikke umiddelbart koble deres in-strument sammen med andre instrumenter.

◄ Sådan promoverede Roland sine synthprodukter i 1984, hvor man i denne annonce kan se Andy Summers fra The Police omgivet af en række ”elektroniske” guitarprodukter, herunder den legendariske GR-300 guitarsynth med tilhørende GR-303 guitar og synther som SH2 , SPV-355, SIP-300 preamps, SRE-355 chorus/echo, SDD-320 stereo chorus og den berømte “Dimension D”. Hvad annonceteksten ikke nævner, er at der også findes en SBF-325 Stereo Flanger i Summers rack – genkendt af denne artikels forfatter, da han også ejer en!

▲ Den ”elektronisk bue” Ebow blev opfundet i 1969 af Greg Heet. Den batteridrevede enhed bruges i stedet for et plektor, hvor et energifelt sætter strengen under i svingninger og giver en syngende, uendelig sustain-lyd. Ebow er et fortrinligt stykke elektronik til guitar og kan nu igen fås i Danmark og prisen er under 1.000 kr. Andre firmaer, bl.a. Fernandes, har opfundet lignende sustainere, der kan indbygges i guitaren.


Personlig var jeg også lidt misundelig på keyboardspillernes synthlyde. Så da mine fremadstormende ambitioner i 1983 havde bragt mig til København, kom det mig for øre, at der stod en Roland GR-300 guitarsynthe-sizer i Rolands daværende hovedkvarter i Nørre Søgade. Jeg dukkede uanmeldt op på adressen, og blev modtaget af en forbløffet Roland-medarbejder, som jeg desværre har glemt navnet på (han havde firserhår og blev senere Karaoke-forhandler, har jeg hørt). Han har vel tænkt, at jeg lignede en upcoming ung guitarist – så han gav mig lov til at prøve vidunderet, selvom han først mumlede et eller andet om, at jeg burde tage hen til en af deres forhandlere. Men hvilken oplevelse! At spille guitar, og der kom synthlyde ud i den anden ende. For mig forekom det at være et teknologisk mirakel, der nu for alvor skulle

bryde barriererne op imellem menneske, maskine og guitar! Et par år efter introducerede Roland så de-res GR-707 Controllerguitar. Jeg havde nu opnået gode relationer i den legendariske musikforretning SuperSound, så denne gang gik jeg ind i Skindergade, og lånte modellen for at prøve den i rolige hjemlige omgivelser. Verdens mest corny guitar, sølvfarvet, med stabiliserende skråstang på halsen! Hvad den venlige ekspedient imidlertid ikke vidste, var at jeg i mit lumske ungdommelige vovemod havde planlagt at tage apparatet med på et livejob, jeg skulle spille om aftenen. GR-707 viste sig at være svær at styre, og det blev verdens mest specielle koncert, hvor den sølvfarvede guitarcontroller blinkende frem-bragte både orgellyde, harmonikalyde og el-discotrommer midt i et par sæt, der ellers

overvejende var dedikeret blues og rockma-teriale. Heldigvis var det til en privatfest hos gode venner. Jeg formoder, at det var derfor mit ry som guitarist overlevede denne mas-sakre på både Beatles melodier og Keith Richard riffs. I midten af firserne introducerede Casio en række MIDI-guitarer, heriblandt den noget spøjse plasticguitar DG-10, der kun havde strenge til pynt. Omkring 1987 kom Casios MG-500, MG-510, PG-300, PG-310 og PG-380. Jeg har desværre aldrig spillet på en Casio-guitar, men kendte dengang guitarister, der havde investeret i guitarerne, der havde et bedre tracking-system end Rolands og således var mere akkurate og nemmere at spille på. Også Ibanez lancerede MIDI-guitarsystemer – men ak! Selvom guitarsynther er blevet

Den amerikanske guitarist Adrian Belew er kendt for sin ”elephant guitar” og har spillet med både Frank Zappa, King Crimson, Talking Heads, David Bowie og Nine Inch Nails. Gennem hele sin karriere, har han arbejdet innovativt med guitaren og elektronik. Her spiller han på sin nye Parker Superfly Belew signature guitar. (Foto: Parker Guitars)


VINTAGE GUITAR SHOW

brugt af anerkendte guitarister som Allan Holdsworth, Robert Fripp, Mike Oldfield og Bill Frisell er de jo aldrig rigtig slået an. Heller ikke selvom Roland på de store musikmes-ser i dag stadig præsenterer nye modeller af deres guitarsynthesizere. Jeg tror på, at det er dygtigt udført håndværk, men jeg kender i dag kun en guitarist i Danmark, der ejer en guitarsynthesizer og man ser dem sjældent ved koncerter. Og Casio laver dem ikke mere.

Belew og Bellamy På Roskilde i 2010 så jeg Matt Bellamy fra Muse i fantastisk form. Han er nok den eneste nutidige guitarist, der for alvor har taget guita-relektronikken til sig - og formået at få succes med det. Men før Muse var der den ameri-kanske pioner Adrian Belew, der i firserne opnåede ry som ”musikernes musiker”. Jeg har mødt ham to gange. Han er en venlig og imødekommende fyr uden stjernenykker, der elsker at tale om grej og guitarer. Sidst jeg mødte ham, var på NAMM 2009, hvor vi fik en snak om guitarteknologi (videoen kan ses på fagbladet Musikerens hjemmeside). Som ung arbejdede Adrian Belew bl.a. som selskabs-musiker på Holiday Inn, indtil han blev opdaget af Frank Zappa i 1977, der omgående inviterede ham med på albummet ”Sheik Yerbouti”.

Belews varemærke er de bizarre lyde fra gui-taren, der bl.a. inkluderer dyrelyde, elefanter, dinosaurer og noget der lyder som aliens på slideguitar. Belew er en mester med vibratoar-men og kendt for at bruge uortodokse remedier til at frembringe lyd fra strengene. I firserne spil-lede han på Stratocaster, specialbyggede guitarer og hans pedaler omfatter bl.a. Electro Harmonix, Eventide, Digitech og Roland-synther. Han er blandt de få guitarister i verden, der live kan spille ”baglæns båndoptagergui-tar” på scenen. Han var estimeret medlem af King Crimson, men har også spillet med egne grupper og bl.a. Talking Heads, Laurie Andersen, Nine Inch Nails, Tori Amos og Paul Simon. Belew har indspillet og turneret med David Bowie i flere omgange og er i dag 61 år, stadig aktiv og bl.a. nomineret til en Grammy i 2005 i kategorien Best Rock Instrumental Performance. I de dage, hvor Vintage Guitar

Show 2011 afholdes i Svendborg, turnerer han i Canada. Belew fortalte mig i 2009, at han elsker tra-ditionel guitar, men stadig er nysgerrig på

”anderledes” guitarlyd og længe har arbejdet med Parker Guitars, der er et amerikansk firma, grundlagt af guitarbyggeren Ken Parker i begyndelsen af 90’erne og kendt for ”Parker Superfly” guitaren. Parker arbejder med en

Den engelske guitarbygger Hugh Manson har kon-strueret flere guitarer til Matt Bellamy fra Muse, der bl.a. indeholder Fernandes Sustainer, Kaoss Pad og MIDI-funktioner. (Foto: Manson Guitars)

Rolands GR-700 guitar-synthesizer fra 1984 er designet i stil med Casi-os og Ibanez tilsvarende modeller fra firserne og leder tankerne hen på Melodi Grand Prix; sel-vom det her i annoncen er selveste Jimmy Page fra Led Zeppelin, der agerer cool og casual rockmusiker.

Moogs guitar blev lanceret i 2008 og er spækket med elektronik, men kan lyde varmt og vemodigt.


kombination af lette træsorter og kunstige ma-terialer som kulfiber og et utraditionelt design, der bl.a. inkluderer piezo-pickupper. Parker har nu lavet en Adrian Belew Signa-ture Model, der opfylder mange af de krav Belew stiller til en guitar: Den skal være let, have mange kontrolmuligheder, og et godt vibratosystem. På de traditionelle områder er Belews signatureguitar en solidbody med DiMarzio Bridge Humbucker. Men ellers hol-der ligheden op, fx skal guitaren tændes med en kontakt bagpå. Den har en hals, bygget af træ og specialfibre, der gør den utrolig stærk. Ifølge Belew kan man træde på halsen, uden at guitaren går ud af stemning. Båndene er lavet af rustfrit stål, hvilket betyder at de stort set ikke kan slides ned. Guitaren indeholder flere pickupsystemer, bl.a. et Sustainiac-system, der giver uendelig sustain, samt en Fishman piezo-pickup til mere akustisk lyd. Den har også indbygget Line 6 Variax Modeling, der laver alt fra sitar, dobro, 12-strengs til Les Paul plus et 13-polet outputstik. Et monster af en guitar, der på mange måder minde om den serie af guitarer, den engelske guitarbygger Hugh Manson har konstrueret til Matt Bellamy fra Muse. De er sorte, chrom og sølvfarvede og bærer navne som Delorian, Lazer, Glitterati, Chrome Bomber og 007. De har indbyggede effekter: Zvex Fuzz Factory, Zvex Wah Probe, MXR Phase 90 og en Kaoss Pad, foruden at flere af guitarerne har Fernandes Sustainer og MIDI-pickup, der bl.a. kan styre Rolands V-Synth. Bellamy har anvendt det tyske Tronical Po-werTune Automatic Guitar Tuning System, som jeg fik lejligheden til at teste i 2007. Et system, der ved hjælp af avanceret måletek-nologi, DSP og mikromotorer automatisk kan stemme en guitar. Det virker faktisk! Og er meget praktisk. Men er blevet endnu et ek-sempel på guitarteknologi, der tilsyneladende er fornuftig; men alligevel aldrig slår an hos guitaristerne. Dog har Gibson set lyset: Det amerikanske guitarfirma har købt licensen og implementeret det i deres såkaldte ”Robot Guitarer”.

En guitar, jeg dog virkelig håber vil slå an, er Moog Guitar, der er det perfekte møde mel-lem guitar og elektronik. Synthesizerpioneren Robert Moog døde i 2005, men hans ånd lever videre i dag blandt arvtagerne i firmaet og i 2008 lancerede man for første gang Moog Guitar; udviklet af designeren Paul Vo. Robert Moogs egen filosofi byggede bl.a. på, at instrumenter i sig selv skal være kreative og inspirerende. De skal være kvalitetsinstru-menter, tidløse og der skal være fokus på de-taljerne. Og måske derfor står Moog-synther i dag i høj kurs. Det er en fantastisk oplevelse at prøve en Moog Guitar, som jeg fik lejlighed til kort at spille på, da den blev vist frem på NAMM i 2009. Selvom den ligner en guitar, er instru-mentet er ikke rigtig en guitar som vi forstår det i traditionel forstand. Det er heller ikke en MIDI-guitar, eller guitarsynthesizer, og heller ikke en effektenhed. Men et eller andet sted mellem disse, ligger Moog Guitar. Et instrument, der frembringer nogle meget udtryksfulde og vemodige lyde, der bl.a. leder tankerne hen på en There-min (som også under navnet Etherwave er i Moogs produktion). Denne sound skyldes bl.a. den uendelige sustain, der er i guitaren. Man kan spille blot ved at tappe stille på båndene – og tonen klinger uendeligt, som på en synth, hvor man holder tangenten nede. En særlig funktion muter de strenge, man ikke spiller på, så det er nemt at styre. Samtidig kan man med knapper eller eksterne controllere styre forskellige filterfunktioner, bl.a. en særlig ”Harmonic Blend”-mode eller filtersweep. Instrumentet er meget karakterfuldt og må blive en absolut hit blandt fusionsguitarister eller folk, der spiller ambient eller afslapnings-musik. Guitaren er i første omgang kun til at få i den eksklusive Paul Vo Collector Edition, der koster ca. 40.000 kr. Et lykkeligt eksempel på, hvordan guitar og elektronik faktisk kan mødes i smuk omfavnelse! Men jeg venter endnu på at opleve visionerne med instru-mentet løftet af nogle kreative musikere. ■

• Zumsteel Stage One pedal steel guitar• NASHVILLE SOUND lap steel guitar• NYT! Georg L´s, Nashville, Tennessee steelguitarstrenge med ekstra trækstyrke• Alt i tilbehør og kurser

www.henningkmusic.dk | www.steelguitardanmark.dk

Kun salg til musikforretninger

De er sorte, chrom og sølvfarvede og bærer navne som Delorian, Lazer, Glitterati, Chrome Bomber og 007

Vind helt gratis en Pedal Steel Guitar bygget i USASe på hjemmesiden hvordan:

www.henningkmusic.dkwww.steelguitardanmark.dk… har 25 års jubilæum i 2011


VINTAGE GUITAR SHOW

KREATIV TÆNKETANK

Hvis du har enmening, så harvi en avis, dukan have den i.

Sankt Nicolai Gade 3, 5700 SvendborgTlf. 62 21 46 21, www.faa.dk


VINTAGE GUITAR SHOW

MØD OSpå messen

...HAR DU STYR PÅ DIN INSTRUMENTFORSIKRING ?Kom ind på DMFs stand og få en snak om Danmarks bedste instrumentforsikring

...og hør samtidigt om alle de andre services som DMF tilbyder

www.dmf.dk · 35 240 240

Vintage.indd 1 18/08/11 17.01

Documents

Vintage Guitar Show 2011 - Denmark