Aarhus Vand Virksomhedsplan 2014

3 Forord 4 Rammer for Aarhus Vand A/S 7 Mission og vision 8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles 10 Værdierne er vores DNA 12 Målstyring skaber overblik og sammenhæng 13 Strategi og virksomhedsmål for 2014 14 Årshjul 16 Strategi 2020 - fokus på innovation i 2014 20 Samarbejde skal ruste vandbranchen til fremtiden21 Fremtidens renseanlæg skal producere energi 22 Vi vil involvere kunderne i nye løsninger 24 Budget for 2014 25 Investeringer og takster for 2014 26 Organisation 28 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne 30 Personale

Indhold

Velkommen til Aarhus Vands virksomhedsplan for 2014. Virksom-hedsplanen fortæller i ord og billeder om den spændende udvikling, selskabet er inde i, og om vores forventninger til resultaterne i 2014.

Vi har etableret et godt og solidt fundament for Aarhus Vands videre udvikling, og det er helt afgørende, for de ydre rammer om selska-bet er konstant under forandring. Klimatilpasning, ændret lovgiv-ning, stram økonomisk regulering og en presserende evaluering af hele vandsektorloven er faktorer, der kræver reaktion og tilpasning. Samarbejdet med vores vigtigste interessenter - kunderne, vores ejer og vores myndighed - er udbytterigt, og vi har sammen afstemt forventningerne til vores roller og ansvar. I fællesskab arbejder vi på at realisere Aarhus Vands Strategi 2020. Dette giver os en helt unik mulighed for at forme fremtidens vandselskab i Aarhus.

Virksomhedsplanen beskriver Aarhus Vands mission, vision og mål i forhold til de ydre rammer, som vores ejer og lovgivningen har sat for selskabets virke. Vi beskriver også, hvordan vi organiserer arbejdet, vores værdier og selskabets strategi for de kommende år.

Vi behandler også væsentlige forudsætninger for at nå vores vision som for eksempel at have dygtige medarbejdere, gode partnerskaber og en sund økonomi.

Virksomhedsplanen er bygget op om:

• Rammer for Aarhus Vand A/S• Aarhus Vands mission og vision• Vores målstyring• Arbejdet med Strategi 2020• Økonomiske rammer for 2014• Organisation og ressourcer

Det gennemgående visuelle tema for virksomhedsplanen i år handler om mangfoldigheden af dem, hele vores forretning drejer sig om.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Lars SchrøderDirektør

Forord

3

Lars Schrøder

4

Rammer for Aarhus Vand A/S

Aarhus Vand er et kommunalt aktieselskab. Selskabets virksomhed omfatter håndtering af regnvand (herunder gennem klimatilpasnings-projekter), produktion og distribution af drik-kevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb.

Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m3 drikkevand og renser mere end 30 mio. m3 spilde-vand om året fordelt på 10 vandværker og ni rensean-læg. Selskabet har 225 dygtige og engagerede medarbejdere.

Aarhus Vands indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, faste afgifter, vejbidrag, variable vand- og afled-ningsafgifter samt afgift på tømning af private spildevandstanke.

I henhold til vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere selskabets årlige pro-duktions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer.

Konkurrencestyrelsen har til opgave at regulere selskabets øko-nomi efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, omkostningsudvikling og effektiviseringskrav.

Aarhus Vand har i overensstem-melse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økono-misk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. I november 2013 godkend-te Aarhus Byråd ”Spildevandsplan 2013-2016”, der sætter rammerne for Aarhus Vands opgaver på spilde-vandsområdet i de kommende år.

For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlingsplan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og CO2-udledning. Og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. I de kommende år vil vi desuden tage fat på at tilpasse vores anlæg

til den forøgede nedbørsmængde, som vi forventer vil komme. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder, hvor vi i overensstemmelse med Aarhus Kommunes planer arbejder med bæredygtige løsninger til gavn for hele vandkredsløbet.

I forhold til kommunens miljøhandlingsplan gennemfører vi skov-rejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvands-bassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder og i bebyggede områder.

For at skabe et bedre vandmiljø gennemfører vi en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret vand-kvalitet i vores vandløb, i søer og i Aarhus Bugt. Og Aarhus Kommune kan som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gen-nemført, og at Aarhus Vand har reduceret de regn-vandsbetingede udledninger af opspædet spildevand, så vi opfylder kommunens mål fra miljøhandlingspla-nen. Aarhus er dermed blandt de kommuner, der er længst fremme på dette område.

De ændrede klimaforhold med bl.a. monsterregn har givet nye udfordringer for vores byer, hvor det i langt højere grad er blevet nødvendigt at tøjle og styre vand- og spildevandsmasserne for at mindske op-

stuvning og oversvømmelse. Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra vejene løber via vej-brønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendommene

Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m3 drikkevand og renser mere end 30 mio. m3 spildevand om året

”

BESTYRELSEN

Bestyrelsen for Aarhus Vand forventes efter generalforsamlingen at bestå af de to eksterne medlemmer Hans Elbek Pedersen og Ellen Margrethe Basse, tre medlemmer af Aarhus Byråd, Camilla Fabricius, Ango Winther og Lars Boje Mathiesen, forbrugerrepræ-

sentanten Henning Møller samt de tre medarbejderrepræsentanter Henrik Frier, Bjørn Rohde og Mads Thomsen.

Hans E. Pedersen

Formand Vice President, InnovationFood, Dupont A/S.

Camilla Fabricius

NæstformandMedlem af Aarhus Byråd for Social- demokraterne.

Ellen M. Basse

Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)Professor i miljøret på Aarhus Universitet.

Ango Winther

Medlem af Aarhus Byråd for Social- demokraterne.

Lars B. Mathiesen

Medlem af Aarhus Byråd for Liberal Alliance.

5

i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, løber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne om-råder, græsplæner mv. er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder. Vandet kender ikke til grænser og kan ikke skelne mellem, om det hører til i kloakken, i vandløbet eller i kældre og viadukter. Vandet løber hen, hvor det går nedad, og det giver os nogle store – og dyre – udfordringer som vandselskab.

Løsningen på disse udfordringer er at øge kapaciteten af kloak-systemet og vandløbene mod havet. Det gør vi på flere forskellige måder. Nogle steder etablerer vi større kloakledninger og udvider vandløbene, andre steder etablerer vi kanaler og tunneler til de store vandmasser ved skybrud. Og endelig leder vi vandet til opmagasinering i parker, på grønne områder og andre steder, hvor det ikke gør skade.

Henrik Frier

Medarbejder- repræsentant, Aarhus Vand.

Bjørn Rohde

Medarbejder- repræsentant, Aarhus Vand.

Henning Møller

Forbrugerrepræsentant.

Mads Thomsen

Medarbejder- repræsentant, Aarhus Vand.

6

”Jeg kan ikke leve uden vand og kunne ikke drømme om at drikke andet vand end det, der kommer fra hanen.” Solvejg Bollerup

7

Mission og vision

MISSION

Selskabets formål er at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.

VISION

Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab.

Aarhus Vand vil:

• Løbende udvikle optimale klima-, miljø- og energiløsninger gennem vores aktiviteter

• Løbende øge effektiviteten

• Skabe plads til innovation, så hele organisationen bidrager

• Forbedre arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed

• Gøre kunderne tilfredse

• Opbygge en samarbejdskultur baseret på værdierne vi-følelse, ansvar, nyskabelse og dialog

Aarhus Vand har et godt udgangspunkt for at skabe helhedsløs-ninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Hver især har henholdsvis vand- og spildevandsde-len betydelige styrker og potentialer. Ved at samordne kompeten-cerne kan vi opnå en unik position.

Samtidigt er der skabt gode muligheder for at effektivisere driften ved optimal udnyttelse af synergi på en lang række områder.

En fortsat udvikling af produktionsapparatet kombineret med aktiv deltagelse i forskningsprojekter og et højt kompetence- og ud-dannelsesniveau hos medarbejderne vil medvirke til, at vi og vores omgivelser ser Aarhus Vand som Danmarks førende vandselskab.

De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus.

De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus.

”

8

Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles

Aarhus Kommunes ejerstrategi fastlægger, hvad kommu-nen vil med selskabet på kortere og længere sigt. Kommu-nens rolle som ejer og myndighed er placeret i henholdsvis Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø. Byrådet vælger på en generalforsamling i foråret den bestyrelse, der skal varetage ejerens og selskabets interesser.

I forhold til klimatilpasning er rollefordelingen i dag den, at Aarhus Vand er ansvarlig for tiltag og løsninger, der kan håndtere regn, så der højest kan opstå oversvømmelse omkring hvert 10. år. Det nøjagtige serviceniveau er som regel fastlagt i spildevandspla-nen. Tiltag herudover skal løses af det kommunale beredskab i Aarhus Kommune. Dette understøtter ikke en sammenhængende, koordineret indsats med klare ansvarsfordelinger. Den nye klimalov har ikke ændret den uklare rollefordeling, den har blot gjort det muligt, at forsyningerne kan betale nogle af de kommunale tiltag. Med de nye klimaplaner skal der defineres et nyt og højere niveau for sikring mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. For at sikre en optimal effekt af de tiltag, der skal til for at håndtere regn fra det nuværende serviceniveau til det nye serviceniveau, er det absolut nødvendigt med klare ansvarsfordelinger, tydelige roller og en sammenhængende og koordineret indsats.

Som en løsning på dette foreslår Aarhus Kommune og Aarhus Vand en ny model for klimatilpasning af de urbane områder, hvor:

• Tiltag op til det nuværende serviceniveau løses som hidtil (Aarhus Kommune fastsætter mål via spildevandsplanen, og Aarhus Vand planlægger løsninger, udfører, driver og finan-sierer inden for prisloftets rammer). Nogle af løsningerne (fx regnvandsbassiner) vil skulle dimensioneres ud over en ”10 års-hændelse”. Udvidelsen finansieres som et almindeligt miljømål.

• Spændet mellem spildevandsplanens serviceniveau og klimaplanens serviceniveau løses ved, at Aarhus Kommune fastsætter mål for klimatilpasningen (”hvad”, ”hvornår”), og ved at Aarhus Vand gennemfører klimatilpasningen (”hvordan”). Finansieringen kan ske på den måde, at klimatilpasningsløs-ningerne gennemføres som miljømål med tillæg i selskabets prisloft.

For at gøre det muligt skal der arbejdes med en ny type ejerskab i forsyningsregi: Et funktionsbestemt eller hændelsesbestemt ejerskab. Det sikrer, at vi kan optage anlægget som et driftspunkt og dermed lade det indgå som en del af den anlægsmasse, der

kan tilknyttes vores driftsudgifter. En tilsvarende tankegang kendes fra vandløbslovgivningen, for eksempel vedrørende kommunale vandløb, hvor kommunen sætter mål for og forestår vedligehol-delsen – selv om kommunen ikke nødvendigvis ejer den jord, hvor vandløbet ligger.

Aarhus Vand kan ved denne ny type ejerskab eje en bestemt funk-tion af et anlæg, for eksempel:

• Klimabælter langs vandløb, søer og fjorde. Via et regulativ fast-sættes, hvor ofte der forventes at ske oversvømmelse, i hvilken udtrækning og hvilken erstatning ejeren skal have for ulempen.

• Klimazoner i det åbne land. Der udformes et regulativ i lighed med vandløb.

• Klimaveje til hurtig bortledning af regnvand, forhøjelse af kant-sten og lignende til at styre vandmasserne.

• Grønne områder og parker.

• Erstatning til borgere, der bliver berørte af særlige årsager. Det kan være beboere i huse, der hyppigt bliver oversvømmet som følge af, at vi ”omdirigerer” vandet ved skybrud. Et problem, som delvis kan løses med erstatning, men som også skal løses på anden vis, for eksempel ved ændret lovgivning.

Aarhus Kommune og Aarhus Vand vil i 2014 i fællesskab arbejde for, at lovgivningen tilpasses disse forhold.

Med de nye klimaplaner skal der defineres et nyt og højere niveau for sikring mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud.

”

9

ÅRSHJUL FOR SAMARBEJDET MED AARHUS KOMMUNE

AKTIVITET HVORNÅR HVEM INDDRAGES

Borgmesteren orienteres om selskabets virke Januar Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør

Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport

Maj Bestyrelsesformand, direktør og økonomiudvalget

Byrådsbehandling:

• Forelæggelse af årsrapport

• Godkendelse af evt. revideret ejerstrategi

Maj

Hele byrådet

Generalforsamling Maj Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling

Status Maj Bestyrelse og Borgmesterens Afdeling

Virksomhedsstrategi Min. hvert femte år

Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed

10

Værdierne er vores DNA

VI-FØLELSE

• Vi vil hinandens bedste

• Vi giver plads til forskellighed

• Vi er gode kollegaer og styrker fællesskabet

• Vi er sammen om at skabe den bedste arbejdsplads

ANSVARLIGHED

• Vi holder, hvad vi lover, og står ved det, vi laver

• Vi tager ansvar for vores omgivelser

• Vi udbygger vores kompetencer

• Vi tager initiativ

NYSKABELSE

• Vi giver plads til kreativitet

• Vi tør gå forrest

• Vi har kort vej fra idé til handling

• Vi udfordrer måden at gøre tingene på

DIALOG

• Vi er ærlige og respektfulde

• Vi er åbne og viser tillid

• Vi giver og modtager ros og ris

• Vi deler viden og erfaringer

Vi er i Aarhus Vand ikke kun styret af mål - vi er også værdistyret. Og vores fire værdier vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog er en del af vores DNA. Til værdierne knytter der sig en række udsagn, som skal være retningsgivende for den måde, vi lever op til værdierne på.

I 2013 har vi arbejdet med værdierne på mange forskellige måder, der afspejler mangfoldigheden i organisationen. Nogle steder blev der uddelt værdi-stafetter til kolleger, der gjorde noget særligt pris-værdigt i forhold til at leve op til værdierne. Andre steder blev der lavet små film om værdierne, og andre igen har drøftet værdierne gennem dilemma-spil.

Tiltagene fra 2013 fortsætter vi med, og vi udbygger dem i 2014. Vi vil holde gryden i kog og få de gode historier frem i lyset til inspiration - og kreativ udfoldelse - for alle. Blandt andet afholder vi en event, hvor vi kårer en vinder af de film om værdier, der er udarbejdet af medarbejderne. Værdierne vil spille en større rolle ved vores MUS-samtaler, og derudover arrangerer vi et tema om godt lederskab og følgeskab. Vi vil styrke værdierne på tværs af afdelinger og funktioner, så det både indadtil og udadtil fremstår som Aarhus Vands fælles værdier, og det skal være klart for alle, at værdisættet er en fælles platform for den positive måde, vi ønsker at behandle hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere på.

11

”Min kæreste bruger meget vand, og det er ret dyrt. Vi snakker om det, fordi vi gerne vil bruge mindre vand. Det er vigtigt at spare på ressourcerne.” Tannaz Peyrovi

12

Målstyring skaber overblik og sammenhæng

I Aarhus Vand ønsker vi at måle og dokumentere resultaterne af vores indsats. Det sker i høj grad via vores akkrediterede ledelses-system, der fokuserer på dokumentation, evaluering og forbedring. De mange opsatte mål indgår i vores målstyringsmodel, som skaber overblik og sammenhæng i arbejdet med mål for virksom-heden. Modellen har forenklet vores målstyring ved at erstatte en række andre måleredskaber, og den giver et klart fokus på de vigtigste opgaver, vi skal arbejde med i årets løb.

Modellen integrerer samtidig de krav til målstyring, rapportering osv., der følger af aktieselskabslovgivningens krav og bestemmel-ser.

Med modellen tager målstyringen i Aarhus Vand afsæt i seks dimensioner, som er udviklet på baggrund af vores vision. De seks dimensioner er:

• Miljø og energi

• Effektivitet

• Innovation

• Arbejdsmiljø

• Kunder

• Partnerskaber

Vores virksomhedsmodel indebærer, at der for hver af de seks dimensioner er formuleret nogle virksomhedsmål med tilhørende målepunkter.

Processen i arbejdet med vores målsætning går fra mission over vision til dimensioner og videre fra virksomhedsmål til målepunkter i de enkelte afdelinger. Dette understøttes dels af konkrete formu-leringer af mål og målepunkter - dels af handleplaner og analyse af kritiske succesfaktorer.

De mange opsatte mål indgår i vores målstyringsmodel, som skaber overblik og sammenhæng i arbejdet med mål for virksomheden

”

Strategi og virksomhedsmål for 2014

STRATEGI 2020 VIRKSOMHEDSMÅL 2014

Miljø og energi Vi håndterer det samlede vandkredsløb Vi håndterer alle væsentlige klimaudfordringer Vi er CO2-neutrale

Vores omkostninger inden for nye opgaver i det samlede vandkredsløb samt klimaudfordringerne udgør min 1 % af den samlede omsætning i Aarhus Vand.

Effektivitet Vi er i top fem i forhold til Danva’s benchmarking Vi er ca. to år forud for Konkurrencestyrelsens effektivitetskrav Øge effektivisering med op til 20 %, svarende til 100 mio. kr. i 2020

Vi effektiviserer 2,5 % på administration og drift samt 2,0 % på sanering og renovering af ledningsarbejder i forhold til regnska-bet for 2013.

Innovation Vi har en forsknings- og udviklingsbaseret tilgang til driftenVi tager en kalkuleret risiko for at skabe radikal fornyelseVi har internationale samarbejder og partnerskaberVi er førende inden for forskning i vandteknologi

Vi modtager min. 40 % af de ansøgte tilskudsmidler til forsk-nings- og udviklingsprojekter.

Arbejdsmiljø Vi er ambitiøse og uhøjtideligeVi er en rummelig og sund arbejdspladsVi udfordrer den enkelte til at udnytte og udvikle sine kompetencer Vi forventer, at den enkelte tager initiativ og bruger sin kreativitet

Vores medarbejdertilfredshed er min. fem point over landsgen-nemsnittet på udvalgte parametre og funktioner.Antallet af arbejdsulykker med fravær reduceres med 25 % i forhold til 2013.

Kunder Vi involverer kunderne og bruger målrettet deres erfaringer og res-sourcer

Vi vil implementere mindst fem nye tiltag, der skal sikre øget dialog og involvering af kunderne.

Partnerskaber Vi skaber vækst gennem partnerskaber Vi er et regionalt vandselskab med lokal forankringVi deltager i internationale partnerskaberVi skaber værdi for hele ejerkredsenVi bidrager til den samfundsmæssige ansvarlighed

Vi vil etablere og sætte et fælles service-selskab i drift.

13

Ud fra denne ramme har vi udarbejdet en række afdelings- og funktionsmålepunkter, der tilsammen udgør indholdet og styringsparame-trene i Aarhus Vands målstyringsmodel.

14

Årshjul

Aarhus Vand har udviklet et årshjul, der understøtter vores målstyringsmodel. Derudover understøtter årshjulet bestyrelsens arbejde og målinger til de lovmæssige indberetninger.

Nødvendige oplysninger til fastsæt-telse af prisloft for det følgende år Investeringsplan for pågældende og kommende år

4. bestyrelsesmøde Budget 2015

Årshjul for bestyrelse og selskab 2014

Tidsfrister for selskabet

Nytårskur

1. bestyrelsesmøde

Danva årsmøde

Ordinær generalforsamling

3. bestyrelsesmøde

Offentliggørelse og indberetning af årsberetning vedr. program for intern overvågning

Seneste dato for indsendelse af årsrapport og årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Seneste dato for indgivelse af selvangivelse

2. bestyrelsesmøde Årsregnskab 2013

Bestyrelsesseminar

15

”Det første jeg gør, når jeg står op om morgenen, er at gå hen til vinduet for at kigge ud over Aarhus Bugt. Vandet her forandrer sig næsten fra minut til minut. I morges var der en fantastisk lyserød bræmme.” Eva Taps

16

Strategi 2020 - fokus på innovation i 2014

Ti delstrategier udgør rygraden i Aarhus Vands Strategi 2020. I spidsen for hver delstrategi står en programleder, der sammen med en række nøglemedarbejdere har ansvaret for at navi-gere strategierne sikkert i havn. I slutningen af 2013 opgjorde vi resultaterne for hver delstrategi samtidig med, at vi fremlagde og drøftede fokusemner for 2014.

Der bliver arbejdet målrettet i alle afdelinger i Aarhus Vand med delstrategierne, og overordnet set bevæger vi os støt og roligt frem mod målene for 2020. Aktiviteterne under del-strategierne for 2014 skal primært være en katalysator for at skabe øget effektivitet og kvalitet og skal desuden bidrage til øget vækst. Derfor er det et fokusområde, at vi arbejder struktureret med innovation på mange forskellige niveauer i organisationen. Og vi lægger stor vægt på, at de idéer, der opstår i organisationen, bliver til kun-derelaterede services, og at idéerne dermed får en nytteværdi.

Vi har udviklet et idé- og debatforum, hvor alle medarbejdere kan bidrage med idéer til udvikling af nye og bedre måder at gøre tin-gene på. Udvikling af et fosforanlæg på Aaby Renseanlæg og en international idékonkurrence om fremtidens energiproducerende renseanlæg er gode eksempler på, hvordan vi med nye vinkler på processer og produkter opnår konkrete resultater gennem in-novation.

Arbejdet med strategi og innovation på den måde, vi har udviklet det i Aarhus Vand, betyder, at vi skal være parat til at gøre tingene på en anden måde og organisere os på en anden måde, end vi plejer. Derfor arbejder vi målrettet på at tydeliggøre, at vi som en professionel og kompetent organisation skal være i stand til at implementere forandringer. I 2013 er vi nået et godt skridt på vejen til at få strategi og innovation til at være en integreret del af virksomhedens forretningsmål – og til at geare organisationen til de forandringer, der er affødt af strategien.

Nedenfor ses de fokusområder for 2014, vi har udvalgt for de en-kelte delstrategier. Fokusområderne vil løbende blive prioriteret på programledermøder hen over året. Her åbnes der for nye projekter, og andre vil falde bort i takt med, at rammerne ændrer sig – bl.a. på grund af den revidering, der sker af vandsektorloven.

EFFEKTIVITET OG KVALITET

Dokumentere og visualisere resultater af effektivisering.Udvikle et proceslandskab, som giver et fælles overblik over forretningsprocesser i organisationen.Udvikle metoder til vurdering/beslutning af rette kvalitets- og serviceniveau med det formål at finde metoder, der kan hjælpe organisationen med yderligere effektiviseringer.Revurdering af delstrategiens indsatsområder.

KONSOLIDERING OG VÆKST

Få et fælles billede i 3VAND-samarbejdet (Aarhus Vand, Hofor og Vandcenter Syd) af den rolle, vandselskaberne kan opnå inden for områderne ”vandets samlede kredsløb”, ”forskning og udvikling” og ”internationalisering”.Udarbejde en fusionsanalyse, som skal afdække potentialet ved fusioner i regionen. Undersøge samarbejdsmuligheder om ”service og vedligehold” regionalt. Søge samarbejde i regionen med selskaber med fælles vandplanopland.

Ti delstrategier udgør rygraden i Aarhus Vands Strategi 2020”

PARTNERSKABSSTRATEGIEN

Undersøge, hvilke partnerskaber vi kan indgå i for perioden 2014-2016 og med hvilket formål.Analyse af, hvordan vi skal arbejde yderligere med strategiske partnerskaber.Sætte ”turbo” på et udviklende samarbejde: Få større viden om forskellige samarbejdsformer og få uddybende viden om samarbejds-former gjort anvendelsesorienteret i hverdagen i organisationen.

IT-STRATEGIEN

It-arkitektur er fortsat et fokusområde, og principperne bag Det Digitale Vandselskab (DDV) udbredes i organisationen. Strategisk udvikling af it i organisationen – herunder en analyse af strategiske it-potentialer.Tværgående it-organisering i Aarhus Vand – herunder involvering af ny it-fagleder i eksisterende tværgående it-grupper (it-piloterne og LP-teamet).

KUNDE- OG PRODUKTSTRATEGIEN

Identificere, hvilke kunder vi skal i tættere dialog med – og hvordan. Involvere kunder i udvikling af et konkret produkt.Tilknytte en facilitator, der skal understøtte ny produktudvikling. Få flere produktidéer igennem Aarhus Vands produktudviklingsmodel. Strukturere indsamling af ideer om produkter og marked.Implementere forståelse af kundekategorier og -behov i organisationen.Fortsat udvikle dialog med vvs- og smedemesterbranchen.

ENERGISTRATEGIEN

Opstille et nyt projektkatalog med konkrete projekter, som kan give et stort ryk i forhold til at blive energi- og CO2-neutral i 2020. Udvikle scenarier i forhold til, hvor langt vi kan komme i forhold til målsætningen om energi- og CO2-neutralitet. Dokumentere og synliggøre energiproduktion, energiforbrug og CO2-udledning.

KOMPETENCESTRATEGIEN

Delstrategien skal medvirke til, at de rette kompetencer er til stede eller bliver udviklet, så Strategi 2020 kan blive ført ud i livet.Udvikling og implementering af tre karriereveje i Aarhus Vand: Linjeledelse, projektledelse og fagledelse. Arbejde hen imod, at der hele tiden er udviklingsmuligheder for alle medarbejdere, og at der er klarhed over roller og kompetencer.Målrette kompetenceudvikling hos den enkelte.Styrke tværgående samarbejde i organisationen.Indarbejde fokus på kompetenceudvikling i MUS-samtaler.

17

DET SAMLEDE VANDKREDSLØB

Udvikle Aarhus Vands rolle som operatør på det samlede vandkredsløb. En strategi for udvikling af det samlede vandkredsløb har bl.a. tjent som grundlag for at definere vandoperatørrollen i 3VAND-samarbejdet.Videreudvikle klimatilpasningsprojekter i Lystrup og Risvangen.Udvikle nye serviceydelser til den enkelte borger, for eksempel i form af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) på husejernes egen grund. Definere nye driftsaktiviteter i forhold til ”vandoperatørrollen” – eksempelvis slusen ved udløbet af Aarhus Å.Udvikle begrebet ”funktionelt ejerskab” gennem nye måder at håndtere forsyningsselskabers ejerskab til en ”funktion”. For eksempel retten til at bruge et areal til oversvømmelse, selv om Aarhus Vand som forsyningsselskab ikke ejer arealet.

18

SÅDAN VIL VI ARBEJDE VIDERE

Med Aarhus Vands nye, tredelte karrievej - linjeledelse, projektle-delse og fagledelse - vil vi i 2014 tage fat på at sætte pejlemærker i alle kroge af organisationen for strategiarbejdet. Den enkelte medarbejder vil – uanset om man er linjeleder, projektleder eller fagleder – blive understøttet i at udfylde sin rolle, så han eller hun er i stand til at sætte kurs, koordinere strategiarbejdet og skabe engagement. Vi vil arbejde målrettet på at udvikle de tre typer ledelse som jævnbyrdige discipliner og skabe grobund for ”bottom up-ledelse”. Formålet er at skabe et endnu stærkere ansvar og en endnu større indflydelse for den enkelte i forhold til der, hvor man er i sin karrievej i Aarhus Vand. Vi vil arbejde med en endnu tydeligere kobling mellem personale-ledelse og strategi, mellem projektledelse og strategi og mellem faglig ledelse og strategi. Det vil kræve omorganiseringer, nye kompetencer og tværgående samarbejde at tilpasse organisa-tionen til at opnå vores strategimål - og det er en omstilling, vi allerede er i fuld gang med. I 2014 vil vi i forhold til den enkelte leder og medarbejder sikre fokus på strategiarbejdet gennem:En ”strategivæg”, der skal skabe overblik og nysgerrighed i forhold til, hvad vi gør, hvad vi vil, og hvad vi opnår. Væggen er placeret fysisk, så mange passerer forbi, hvilket giver mulighed for at drøfte det, man ser, så man bliver inspireret og motiveret. Væggen skal opleves fleksibel, så vi kan udvikle den i takt med, at vi høster nye erfaringer.

Arbejdet med Strategi 2020 og de udfordringer, vi oplever i det daglige, er kilder til kreativitet, innovation og nye løsninger. Vores idé-forum har til formål at skabe en slags markedsplads for idéer og kommentarer. Det er vækstlaget, men idéer skal vokse og blive til nytte. I 2014 vil vi derfor yderligere have fokus på at understøtte idéer til nytteskabelse. Til dette understøtter vores kunde- og pro-duktstrategi os med sparring og spørgsmål, som kan tydeliggøre værdi og nytte af den enkelte idé. At få idéen gennem et nåleøje er en forudsætning for at få ressourcer til at føre idéen ud i livet.

Lederudviklingen i Aarhus Vand fortsætter efter ”action learning-princippet”. Det vil sige, at vi lærer i kraft af de udfordringer, vi stiller eller får. En af udfordringerne er en afklaring af, hvordan vi bedst og mest effektivt gennemfører nye tiltag, samtidigt med at vi udvikler og effektiviserer vores nuværende opgaver. Vi skal sikre faglig udvikling om ledelse, projekter og tekniske fagområder. Arbejdet med karriereveje og kompetencestrategien vil bidrage, men vi vil også vurdere, hvordan faglige netværk eller workshops kan bidrage. Dette arbejde vil både ske i afdelingerne og på tværs i Aarhus Vand. Vi vil i 2014 styrke vores strategiske samarbejde 3VAND-samarbej-det med henblik på at påtage os et ansvar i vandbranchen på tre specifikke områder: klimatilpasning, forskning og udvikling samt internationalisering. Det gør vi for vores egen skyld, men i høj grad også for at understøtte en udvikling i vandsektoren i Danmark – og for at understøtte det eksportpotentiale, der er i dansk vandtekno-logi. Det vil ske i tæt samarbejde med danske virksomheder, der ønsker at arbejde for eksportfremme. Vores rolle vil bl.a. være at sælge know how og stille demonstrationsanlæg til rådighed.

FINANSIERINGSTRATEGIEN

Øge kendskabet til, hvordan vores omkostninger er fordelt på de enkelte costdrivere i benchmarking med det formål at anvende benchmarking endnu mere til at identificere effektiviseringsmuligheder.Identificere - og øge synligheden af - miljø- og servicemål.Fortsætte styrkelsen af vores samarbejde med andre forsyninger på det regulatoriske og økonomiske område.

INTERNATIONALISERING

Være proaktiv og i større udstrækning sætte dagordenen for det bidrag, Aarhus Vand gerne vil levere og være med til at tage ansvar for i forhold til en øget dansk eksport på vandområdet.Gennem 3VAND-samarbejdet udnytte ressourcer på tværs og få international erfaring ved flg.:Deltage i internationale tilbud med entreprenører eller rådgivere.Samarbejde med ambassader eller generalkonsulater, som kan udmøntes i, at medarbejdere udstationeres og dermed fungerer som brohoved for danske eksportvirksomheder.Samarbejde med udgangspunkt i venskabsbyer. Aarhus Vand samarbejder med Harbin i Kina.Udveksle erfaringer med internationale forsyningsselskaber med henblik på gensidig styrkelse af virksomhederne.Deltage i internationale konferencer og seminarer, hvor vi kan støtte op om danske virksomheder, der søger udvikling på eksportmar-kedet.Udarbejde en konkret business plan for samarbejde med danske virksomheder, der er - eller ønsker at være - på de markeder, vi har fokus på.

19

”Vi har en smuk, bred å i baghaven. Her kan man sidde

på en lille stub og se på vandet, som løber forbi. Åen må være

ren, for der kommer folk sejlende forbi.”

Clara Skaarup Sørensen

I Aarhus Vand forventer vi, at vandselskaberne i Danmark vil blive færre, men større i de kommende år. Det er en naturlig konse-kvens af de krav om effektiviseringer, som vi i branchen bliver mødt med.

I Aarhus Vand ønsker vi at skabe fundamentet for effektiviseringer ved at indgå i strategiske samarbejder og partnerskaber og ved at tilbyde salg af ydelser. Vores mål er, at vi i samarbejde med andre selskaber etablerer et regionalt vandselskab inden 2020. Et vand-selskab, der håndterer det samlede vandkredsløb, og som spiller en central rolle inden for forskning og udvikling på vandområdet. Og som er en væsentlig spiller internationalt, der understøtter re-geringens ambitioner om eksportfremme inden for vandbranchen.

I 2014 forventer vi i samarbejde med en række regionale for-syningsselskaber at etablere et fælles serviceselskab, der skal bidrage til økonomiske effektiviseringer og merværdi. Det skal ske gennem en rationel samdrift af en række opgaver og ydelser. I før-ste omgang koncentrerer vi opgaven om fælles indkøb, men der kan senere bliver tale om at udvide samarbejdet til også at omfatte andre administrative ydelser som fx forbrugsafregning, lønadmi-nistration, HR og it-support. Et fælles serviceselskab på indkøbs-området vil sikre alle parter en professionel tilgang til indkøb og derigennem at opnå bedre kontrakter og lavere priser i en branche med meget stor omsætning.

I 2014 vil vi desuden i 3VAND-samarbejdet udvikle den rolle, vandselskaberne kan opnå inden for områderne ”vandets samlede kredsløb”, ”forskning og udvikling” og ”internationalisering”. Vi vil samtidigt styrke vores partnerskaber med vidensinstitutioner og danske eksportvirksomheder med henblik på at udvikle en frem-tidsvision for en højt specialiseret og teknologibaseret vandsektor.

20

Samarbejde skal ruste vandbranchen til fremtiden

21

Fremtidens renseanlæg skal producere energi

Renseanlæg bruger meget energi, men har også potentiale til at producere energi. I Aarhus Vand har vi en strategi om at være energi- og CO2-neutral i 2020, og det kræver, at vores anlæg er energiproducerende. Vi ønsker at flytte fokus fra et renseanlæg som et anlæg, der renser et affaldsprodukt, til at være et anlæg, der producerer energi og næringsstoffer.

Nogle af vores renseanlæg producerer allerede energi, men målet er, at alle vores anlæg skal være selvforsynende med energi, og de skal derudover levere grøn energi til elnettet. For at hæve overlig-geren markant for, hvor meget energi der kan produceres på vores renseanlæg, har vi nytænkt den traditionelle udbuds-proces ved byggeopgaver ud fra et ønske om at sikre størst mulig innovation så tidligt som muligt i projekterne.

I 2013 udskrev vi - som noget helt nyt i Danmark - en interna-tional idékonkurrence om innovative bud på fremtidens ener-giproducerende renseanlæg. De tre bedste idéer blev præmieret med hver 25.000 kr.

Leverandører, vidensinstitutioner og iværksættere fra ind- og ud-land bidrog med mere end 60 bud på udfordringen, og de bedste idéer bliver bragt i spil på Egå Renseanlæg, som skal energireno-veres og stå færdigt i 2016. På sigt skal et stort antal renseanlæg i Danmark og internationalt energirenoveres, og dermed er der et stort markedspotentiale for energiforbedrende løsninger. Med pro-jektet på Egå Renseanlæg ønsker vi at sætte en ny standard for, hvordan man udvikler renseanlæg til at blive energiproducerende anlæg. Og dermed skabe grundlag for flere innovative demon-strationsanlæg, for nye forskningsprojekter og for udvikling af ny teknologi, som bidrager til grøn vækst.

I forbindelse med energirenoveringen af Egå Renseanlæg er ambitionen, at anlægget skal gå fra at producere 0 til 150 procent energi i forhold til eget energiforbrug. Det vil altså sige, at anlægget - udover at dække eget energiforbrug - skal producere 50 procent ekstra, for eksempel til salg på elnettet. For at nå dertil sætter vi i 2014 næste fase i gang, der bringer de mange bud fra fase 1 - idékonkurrencen - i spil. I fase 2 finder vi de rigtige parter til at drive processen og til at stå i spidsen for hvert af de teams, der

skal udarbejde forslag til løsningen på Egå Renseanlæg. Dernæst skal vi i fase 3 finde det rigtige team, som skal udarbejde et både nytænkende og realiserbart projekt. Det vil ske i en dialog mellem de teams, der byder ind på opgaven, og Aarhus Vand, hvor vi gradvist bliver skarpere på, hvilket team og hvilket løsningsforslag der bedst opfylder betingelserne. I udvælgelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud lægger vi vægt på evnen til at inddrage løsningsforslag og parter fra fase 1, og på at teamet besidder de nødvendige kompetencer til at realisere opgaven.

I fase 4 – i begyndelsen af 2015 - skabes der udvikling og fremdrift i projekterings- og byggeforløbet. Her projekterer og opfører det vindende team deres forslag i dialog med Aarhus Vand. Det er også i denne fase, at idéer fra fase 1 har mulighed for at blive realiseret. Det samlede forløb er først færdigt, når vi i fase 5 har taget anlægget i brug, og der er sket en indkøring af anlægget. Indkøringsperioden afsluttes med en dokumentation af de op- nåede resultater, som sammenholdes med udbudsmaterialets krav. Vores mål er både at sikre, at resultatet lever op til forvent-ningerne, og at vi opnår en dokumenteret effekt af de realiserede idéer, som Aarhus Vand kan bruge i udvikling af andre anlæg, ved salg af grøn energi og ved eksport af know how.

Målet er, at alle vores anlæg skal være selvforsynende med energi, og de skal derudover levere grøn energi til elnettet.

”

”I Aarhus Vand vil vi udvikle samt levere produkter og services, der skaber værdi for både kunden, interessenten og Aarhus Vand”. Sådan lyder visionen for vores kunde- og produktstrategi. Det betyder, at:

• Vi involverer vores kunder og interessenter.

• Vores produkter og services er i forlængelse af Aarhus Vands overordnede strategi og imødekommer kundernes forventnin-ger i forhold til kvalitet og pris.

• Vi har en markedsorienteret og professionel organisation, som har en indgående forståelse for kunder, interessenter, konkur-rence og prissætning.

• Vi har ensrettede processer for udvælgelse og udvikling af nye produkter.

Vi har i Aarhus Vand mange erfaringer med dialog med vores kunder gennem tiltag som tilfredshedsundersøgelser, borgermøder, rådgivning ”ude i marken” og via telefon og e-mail. Tilbagemeldingerne fra vores kunder og samar-bejdspartnere er overordnet set, at vi gør det godt.

Men i 2014 vil vi gøre en særlig indsats for at udvikle dialogen med vores kunder yderligere ud fra et ønske om at skabe øget invol-vering og udvikling til fælles gavn. Vi vil spørge kunderne mere di-rekte om, hvad de kunne tænke sig af ydelser fra Aarhus Vand, og hvordan vi kan udvikle vores service. Vi vil bl.a. spørge kunderne om, hvad de synes om vores breve, om vi er gode til at informere om anlægsarbejder, og om vi i tilstrækkelig grad er tilgængelige. Det vil også være interessant for os at vide, om vores professio-nelle kunder som fx boligforeninger har idéer til, hvordan vi kan forbedre vores samarbejde. Og en analyse af vores nuværende dialog med kunderne skal i begyndelsen af 2014 afdække, hvilke tiltag der kan styrke vores dialog yderligere. Det kan for eksempel være i form af kundepaneler og kundefokusgrupper.

Derudover vil vi i 2014 afprøve nye former for kundeinvolvering, bl.a. i det nordlige Aarhus, hvor kunderne inddrages aktivt i et projekt om lokal afledning af regnvand. Vi vil også undersøge, om vores kunder har interesse i, at vi og vores samarbejdspartnere tilbyder gravearbejde på kundens egen grund.

22

Vi vil involvere kunderne i nye løsninger

Vi har i Aarhus Vand mange erfaringer med dialog med vores kunder gennem tiltag som tilfreds-hedsundersøgelser, borgermøder, rådgivning ”ude i marken” og via telefon og e-mail. Tilbagemeldingerne fra vores kunder og samarbejdspartnere er overordnet set, at vi gør det godt.

”

23

”Når vi er ude på en rejse og jeg ser et vandfald, så tænker jeg på

al den energi, man kan skabe. Vand slukker tørsten og giver

energi - på flere måder.” Jonni Klippert

Budget for 2014

24

BUDGET FOR 2014, 1.000 KR. UDGIFTER INDTÆGTER

Drift og vedligehold Administration, it, kundeservice m.v. Tjenestemandspension, spildevandsafgift og ejendomsskat Omkostninger til nye klima- og miljøprojekterInvesteringerRenter og afdrag på lån

140.05556.12929.65812.200

527.70022.020

518.40133.84859.066

176.446

Variable vand- og spildevandsbidragFaste vandbidragTilslutningsbidrag og andre indtægter

Optagelse af lån og anden finansiering

Sum 787.762 787.762

HVOR KOMMER PENGENE FRA?

Tilslutningsbidrag og andre indtægter

8 %

Variable vand- og spildevandsbidrag

66 %

Optagelse af lån og anden finansiering

22 %

Faste vandbidrag 4 %

HVAD BRUGES PENGENE TIL?

Drift og vedligehold 18 %

Omkostninger til nye klima- og miljøprojekter

1 %

Tjenestemandspen-sion, spildevandsaf-gift og ejendomsskat

4 %

Investeringer 67 %

Renter og afdrag på lån 3 %

Administration, it, kundeservice m.v.

7 %

Investeringerog takster for 2014

INVESTERINGER I 2014, 1.000 KR.

Reinvestering/nyinvestering i driftsaktivitetSanering af kloakanlæg Byggemodning og øvrig nykloakering Klimatilpasning og andre miljøprojekter Nyinvesteringer i forbindelse med renseanlægRenseanlægscentralisering i sydØvrige investeringer, spildevandEtablering af nyt vandværk i TruelsbjergEtablering af ledninger, trykforøgere m.m.Ledningsrenoveringer m.v.Reinvestering, vandværker, kildepladser og boringerUdskiftning af vandmålereØvrige investeringer

30.000 140.700 35.000 19.000 89.000 57.000 17.700 7.000

12.000 48.300 15.000 6.600

50.400

Samlede investeringer i Aarhus Vand A/S i 2014 527.700

ELEMENTER I VANDPRISEN, KR./M3 2012 2013 2014

Vandpris Vandafgift til statenVandafledningsbidragMoms

10,81 5,90

23,099,95

10,81 6,13

23,09 10,01

10,42 6,13

24,32 10,22

Samlet vandpris pr. m3 inkl. moms 49,75 50,04 51,09

OVERHOLDELSE AF PRISLOFTET, KR./M3 VAND SPILDEVAND

Prisloft til variable taksterBudgetterede takster 2014

10,7010,42

24,6724,32

Ej anvendt prisloft i kr./m3 0,28 0,35

25

Organisation

26

Økonomi og HRNN

Afdelingschef

Aarhus Vand A/S

Lars SchrøderAdm. direktør

Plan og Projekt

Claus Møller PedersenAfdelingschef

Produktion

Claus HomannAfdelingschef

Shared service

Therese BonneyForretningschef

Aarhus Vand er samlet i ét aktieselskab med en enkel og logisk organisering i tre afdelinger. Men som alle landets forsyningssel-skaber inden for vand og spildevand står vi nu over for en række udfordringer. Der er til stadighed skærpede krav og ønsker fra kunderne, der er store administrative krav, og der er forventnin-ger om effektiviseringer som følge af vandsektorloven. Og der er som følge af vandplanerne og klimaforandringer nye miljøkrav i forhold til grundvand, vandløb, søer, fjorde, bugt og hav.

De kommende udfordringer vil gå på tværs af kommunegræn-ser. Derfor er det oplagt at tænke i større enheder og nye samarbejder, fordi forsyningsselskaberne i et fællesskab vil være bedre rustede til at håndtere fremtidens udfordringer.

Aarhus Vand inviterer derfor alle interesserede vand- og spilde-vandsselskaber til et tættere samarbejde. Dette kan være lige fra et samarbejde inden for et enkelt område, for eksempel fælles indkøb, et mere formaliseret samarbejde inden for flere områder eller en egentlig fusion. Samarbejdet skal have det indhold og den form, som i fællesskab giver værdi og mening for parterne.

Dette forhold vil medføre, at Aarhus Vand må udskille en række aktiviteter fra den primære selskabsdrift. Udskillelsen skal gennem-føres ved, at der etableres et fælles service-selskab i samarbejde med andre vandselskaber, som varetager de fælles aktiviteter.

Samtidigt må vi erkende, at kravene til strategisk økonomi er steget voldsomt efter indførelse af den økonomiske regulering. Aarhus Vand vil derfor øge kompetencerne på dette område med ansættelse af en CFO/økonomidirektør i 2014.

Det er oplagt at tænke i større enheder og nye samarbejder, fordi forsynings- selskaberne i et fællesskab vil være bedre rustede til at håndtere fremtidens udfordringer.

”

27

”Det er rigtig fedt, at vi i Dan-mark er så opmærksomme på at håndtere vores spildevand på en ordentlig måde.” Victor Hvingelby

PLAN OG PROJEKT

Plan og Projekt har ansvaret for planlægningsopgaver, gennem-førelse af anlægsarbejder, ledningsregistrering og GIS-systemer samt koordinering af udviklingsaktiviteter. En meget stor del af opgaverne for de 40 medarbejdere løses i projekter med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. En væsentlig andel af afdelingens anlægsprojekter løses i partneringsamarbejder med eksterne rådgivere og entreprenører.

Planlægningsopgaverne indeholder Aarhus Vands bidrag til udar-bejdelse af - og revision af - overordnede planer og sektorplaner, herunder Vandrammedirektiv, vandplaner samt Aarhus Kommunes vandforsynings- og spildevandsplaner. Ved planlægningen er det samlede vandkredsløb i fokus. Planlægningsopgaverne gennemfø-res i et nært samarbejde med bl.a. Aarhus Kommunes myndighed på området, Natur og Miljø.

Anlægsarbejderne omfatter planlægning, projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med byggemodning, nyanlæg og sanering af eksisterende anlæg. Projektledelsen omfatter anlægs-arbejder for ledningsanlæggene og værkerne på tværs af områ-derne vand og spildevand.

De ledningsberegningsmodeller, der bl.a. anvendes til projekternes gennemførelse, vedligeholdes af Plan og Projekt. På samme vis varetager Plan og Projekt opmåling og ledningsregistrering i forbin-delse med projekternes gennemførelse, ligesom GIS-anvendelse i Aarhus Vand koordineres af og supporteres fra Plan og Projekt.

Udviklingsaktiviteterne består af såvel organisatoriske som tekno-logiske udviklingsprojekter. De organisatoriske projekter er fx le-delsessystemet, Lean, projektmodel, LIS (ledelsesinformationssy-stem) og asset management. Teknologiprojekterne er ofte støttet med ekstern finansiering og omfatter fx afprøvning eller udvikling af nyt udstyr, nye anlæg eller nye metoder.

PRODUKTION

Afdelingen leverer drikkevand, renser spildevand samt udnytter energi og fosfor fra spildevand til gavn for borgere og miljøet i Aar-hus. 125 engagerede medarbejdere sikrer en høj kvalitet og forsy-ningssikkerhed ved en systematisk vedligeholdelse og udvikling af intelligent styring af vores tekniske vand- og spildevandsanlæg.

32/33

Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne

Produktion arbejder med hele ”vandets vej” fra grund-vandsressource, boringer, vandværker, distribution til forbruger samt afledning og rensning af spildevand.

Vi producerer årligt mere end 15 mio. m³ drikkevand baseret på rent grundvand. Vandkvaliteten sikres gennem et stort fokus på, at drikkevandet ikke påvirkes fra vores materialer og aktiviteter. Derfor er Aarhus Vand også certificeret i drikkevandssikkerhed efter samme standard som fødevaresikkerhed i fødevarebranchen. For os er det en metode til at sikre optimal styring af drikkevands-sikkerheden.

Årligt renser og bortleder vi ca. 30 mio. m³ spildevand. Vores anlæg bygger på avancerede biologisk-kemiske renseproces-ser, som vi styrer og overvåger med online-målinger samt en helt unik, avanceret styring, der sikrer en stabil og effektiv drift samt en renseeffekt, der sikrer badevand i Aarhus Bugt. Rensning af spildevand kræver meget energi. Af restproduktet fra rensning – spildevandsslammet – producerer vi betydelige mængder biogas, som omsættes til el og varme. I dag dækker vi 130 % af ener-giproduktionen fra biogas og overskudsvarme på vores største renseanlæg. Vores næste mål er at øge energiproduktionen til op mod 150 % og genindvinde fosfor fra vores fuldskala forsøgsan-læg på mellem 30-60 %.

Afdelingen har vagtordning, der sørger for, at driften opretholdes døgnet rundt året rundt. Både i og uden for åbningstid er vi gea-

28

rede til at klare et beredskab, så kunderne får mindst mulig gene af kraftige regnskyl, oversvømmelser, brud på vandledninger m.m.

Produktionen understøttes af it-systemer, analyser, forsøgsprojek-ter, nøgletal, benchmarking og økonomistyring, der har til formål at evaluere og dokumentere og formidle arbejdet samt inspirere til udvikling og innovation.

Effektivisering, arbejdsmiljø, kvalitetsforbedring, energioptimering og bæredygtigt miljø er vores bærende fokusområder i afde-lingens tre funktionsområder drift, service og udvikling og ved fornyelse af Aarhus Vands produktionsanlæg.

Eksternt arbejder vi sammen i en række forsknings og udviklings-orienterede partnerskaber. Vi er aktive i DANVA-fora, leverandør-partnerskaber og andre interessefællesskaber, hvor vi kan bidrage til at udvikle en effektiv produktion af bl.a. drikkevand, fiskevand, badevand, oplevelsesvand, energi og gødning.

ØKONOMI

Økonomi har ansvaret for den løbende økonomiopfølgning og forestår udarbejdelse af selskabets årsregnskab og de løbende rapporteringer til bestyrelsen. Derudover rapporteres der

om en række af de økonomiske forhold til vores ejer, Aarhus Kom-mune, til DANVA og ikke mindst til Konkurrencestyrelsen.

Økonomi koordinerer udarbejdelsen af budgettet med tilhørende investeringsplaner og beregner de takstmæssige konsekvenser af drifts- og anlægsbudgetterne. I forbindelse med forslag og beslutninger om nye tiltag assisterer Økonomi med beregninger og analyser.

Afdelingen sørger for selskabets finanser. Det være sig betaling af regninger, afstemning af likvide konti, likviditetsregnskaber og låneportefølje.

Afdelingen forbereder den inkassomæssige sagsbehandling, som manglende betaling fra vores kunder fordrer, og har ansvaret for, at der følges op på betalingen af tilgodehavender fra tilslutningsbi-drag og byggemodninger. Økonomi har ansvaret for, at indbetalin-ger fra vores kunder bliver registreret, ligesom afdelingen tilbage-betaler tilgodehavender til vores kunder som følge af flytninger eller årsopgørelser.

Udvikling og vedligeholdelse af økonomisystemet Navision foreta-ges af Økonomi, og afdelingen driver et brugerforum, som kom-mer med input og bruges som sparring i spørgsmål om tilpasnin-ger af økonomisystemet.

Opgaverne i afdelingen varetages af syv medarbejdere.

KUNDE OG ADMINISTRATION

Kunde og Administration har ansvaret for en række services over for henholdsvis selskabets kunder og medarbejderne i Aarhus Vand. Afdelingen er opdelt i fem funktioner med hvert sit speciale – målerservice, kundeservice, kommunikation, HR og løn samt bygningsservice.

Målerservice har ansvaret for drift og vedligehold af selskabets 63.000 afregningsmålere, og for at sikre, at målerne måler korrekt, udføres stikprøvevis kontrol med målernes målenøjagtighed. Sik-ring af høj vandkvalitet hos kunderne har stor fokus i Målerservice, og derfor arbejder vi med nye tiltag, så der ikke kan ske tilbage-strømning af forurenet vand fra tilknyttede private installationer ud på vores ledningsnet.

29

Kundeservice har ansvar for afregning af kundernes forbrug af vand og for vandafledning. Håndteringen af forbrugsafregningen sker via afregningssystemet SonWin. Processen omkring afregnin-gen omfatter mange og forskelligartede opgaver inden for områ-derne oprettelse af kunder, indhentning af aflæsninger, fakturering, regningsudsendelse, flytte-/slutafregning, betalingsaftaler, beta-lingsopfølgning samt servicering af kunderne. Kundeservice er altid klar til at hjælpe, informere og forklare, når kunderne har brug for det, og der er desuden en række selvbetjeningsmuligheder, som gør det nemt og hurtigt at være kunde hos Aarhus Vand. Vi ønsker at yde optimal kundeservice i dag og i fremtiden og tilbyder derfor en række elektroniske og papirløse services, der er med til at gøre tingene nemmere for vores kunder og desuden er med til at øge effektiviteten i Kundeservice.

Kommunikation løser en række opgaver inden for intern og eks-tern kommunikation, web, sociale medier, layout, foto og video. Funktionen har fire medarbejdere med forskellige fagligheder. De har ansvar for virksomhedens overordnede kommunikationsstrate-gi og brandingplatform - og for at sikre, at kommunikationsindsat-sen giver synlige resultater, fx gennem profilering af Aarhus Vand i medierne. Funktionens medarbejdere yder kommunikationsrådgiv-ning til ledere og medarbejdere og udarbejder årsrapport, virksom-hedsplan, nyhedsbreve, pjecer og øvrig trykt kommunikation. Der-udover har de ansvar for Aarhus Vands besøgstjeneste, udvikling og vedligeholdelse af web-, mobil- og intranetløsninger, branding, kampagner, events, tilfredsheds-/effektmålinger og merchandise.

HR og Løn servicerer selskabets medarbejdere, ledere og direktion inden for det personalemæssige område. Funktionens fire medar-bejdere er med i processen om at tiltrække, ansætte, fastholde og udvikle medarbejderne på baggrund af Aarhus Vands værdier. HR og Løn har ansvar for Aarhus Vands fælles strategi for kompe-tenceudvikling, har et tæt samarbejde med Arbejdsmiljøudvalget om sundhedsfremmende tiltag og understøtter lederne i proces-sen med implementeringen af Aarhus Vands værdier. HR og Løn rådgiver ved medarbejdersamtaler og bistår med faglig rådgivning om personalejura, fortolkning af overenskomster og er en aktiv sparringspartner vedrørende kurser og uddannelse. Funktionen sørger desuden for lønudbetaling til selskabets tjenestemænd og overenskomstansatte samt udarbejder statistikker og nøgletal.

Bygningsservice har ansvar for drift og vedligeholdelse af ejen-dommen på Bautavej. De 10 medarbejdere står for byggeopgaver, systematisk bygnings- og arealvedligeholdelse, teknisk drift og energiledelse samt rengøring på ejendommens bebyggede areal på ca. 17.000 m2. Bygningsservice har også ansvar for ejendom-mens vagt- og sikringsopgaver. Bygningsservice løser samme type opgaver for AffaldVarme Aarhus, som vi deler ejendommen med. Bygningsservice arbejder løbende med effektivisering og energibe-sparelser i driften af bygninger og udearealer.

Opgaverne i Kunde og Administration varetages af 51 medarbej-dere.

Tallene for 2013 er opgjort pr. 30. september 2013. 1 Ekskl. arbejdsskader, nedsat tjenestetid og graviditetsfravær. Fravær er opgjort pr. 30. november 2013.

30

MEDARBEJDERE I TAL 2013 2012

Antal medarbejdereOmregnet til fuldtidsansatteProcentvis fordeling, kvinderProcentvis fordeling, mændAntal tjenestemandsansatteGennemsnitsalder, alle ansattePersonaleomsætningSygefravær, dage pr. ansatKorttidssygefravær, dage pr. ansat

218212

29 %71 %

3348,3 år

12 %9,61

5,1

225218

30 %70 %

3648,2 år

10 %9,55,3

31

”Vand er livets kilde. Det har været en kilde til leg og underholdning,

lige siden jeg var barn. Og som ishockeyspiller kan min kæreste

slet ikke dyrke sin sport uden vand.” Sandra Bæk

U d g i v e r :

A a r h u s V a n d A / S

B a u t a v e j 1

8 2 1 0 A a r h u s V

T l f . 8 9 4 7 1 0 0 0

a a r h u s v a n d @ a a r h u s v a n d . d k

w w w . a a r h u s v a n d . d k

D e s i g n :

A a r h u s V a n d

F o t o s :

H a r t m a n n S c h m i d t F o t o g r a f i

Tr y k :

F l e x G r a p h i c A / S

O p l a g 8 5 0

D e c e m b e r 2 0 1 3