Virksomhedsplan 2015

3 Forord 4 Rammer for Aarhus Vand 7 Mission, vision og værdier 8 Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles 9 Årshjul for 2015 10 Målstyring 11 Virksomhedsmål og målepunkter 12 Strategi 2020 - fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed 17 Internationalisering - fokus på USA, Sydøstasien og Zambia 19 Klimatilpasning - operatør af hele vandkredsløbet21 Fælles indkøb giver millionbesparelser 22 Vi styrker kundedialogen 24 Budget for 2015 26 Takster for 2015 28 Organisation 29 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne

Indhold

VELKOMMEN til Aarhus Vands virksomhedsplan for 2015. Virksomhedsplanen fortæller i ord og billeder om den spændende udvikling, selskabet er inde i og om vores forventnin-ger til resultaterne i 2015.

Vi har etableret et godt og solidt fundament for Aarhus Vands videre udvikling. Det er helt afgørende, for de ydre rammer om selskabet er konstant under forandring. Klimatilpasning, ændret lovgivning, stram økonomisk regulering og en aktuel revision af hele vandsektorloven er faktorer, der kræver reaktion og tilpasning. Samarbejdet med vores vigtigste interessenter - kunderne, vores ejer og vores myndigheder - er udbytterigt, og vi vil i 2015 i fælles-skab afstemme forventningerne til vores roller og ansvar. I vores arbejde med at realisere Aarhus Vands Strategi 2020 vil vi i 2015 fokusere på vækst, produktivitet og opfindsomhed. Dette skal give os endnu bedre muligheder for at forme fremtidens vandselskab i Aarhus.

Regeringen har med sin vækstplan for vand, bio- og miljøløsnin-ger lagt op til at styrke dialogen mellem vandselskaber, videns-institutioner, industri og teknologileverandører med henblik på at fremme innovation og eksport inden for de eksisterende rammer i vandsektoren. Det forventes, at det samlede vandmarked vil vokse med godt 6 procent om året de næste fem år, mens en række nye teknologiområder forventes at vokse med op til 20 procent om året. Det internationale marked for vandteknologi er i 2011 vurde-ret til at udgøre ca. 2.500 mia. kr., hvilket er ca. 3 gange større end vindmølleindustrien (Grontmij 2011).

En tredjedel af Danmarks vandindustri er placeret i Business Region Aarhus, som er hjemsted for en række markedsledende virksomheder inden for vandområdet. Den stigende globale efterspørgsel efter vandteknologi rummer meget store muligheder for yderligere vækst i Business Region Aarhus. Der er imidlertid behov for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kom-munerne, så udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale inden for vandområdet sikres bedst muligt. Mange lokalt orienterede

virksomheder i Business Region Aarhus har potentiale til at indgå i mere globalt orienterede værdikæder, og hvis dette understøttes, kan det have en positiv effekt på både den lokale og den regionale erhvervsudvikling og vækst.

Som et af de største vandselskaber i Danmark vil vi forpligte os til at støtte op om vandindustrien. Vi har en stor viden med hensyn til at drifte anlæg, opbygge organisationer, analysere, udbyde, projektere, projektstyre, gennemføre træning og indkøre anlæg. Ved at se ud over landets grænser kan vi bidrage med viden og støtte til dansk eksport. Samtidig kan der høstes ny viden til os og branchen, som medfører optimering og udvikling af vores proces-ser og arbejdsgange og derved forbedring af hele virksomheden.

På medarbejdersiden vil det gøre Aarhus Vand mere attraktiv som arbejdsplads, hvis selskabets aktiviteter får en international dimen-sion. Internationalt kan der hentes ny viden til vandselskaberne og branchen, som kan medføre optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange til forbedring af vores virksomheder. Aarhus Vand vil gerne levere og være med til at tage ansvar for en øget dansk eksport på vandområdet.

Virksomhedsplanen beskriver i øvrigt Aarhus Vands mission, vision og mål i forhold til de ydre rammer, som vores ejer og lovgivningen har sat for selskabets virke. Den fortæller også om, hvordan vi organiserer arbejdet, om vores værdier og om selskabets strategi for de kommende år.

Den behandler desuden væsentlige forudsætninger for at nå vores vision som for eksempel at have dygtige medarbejdere, gode partnerskaber og en sund økonomi.

Virksomhedsplanen er bygget op om:

• Rammer for Aarhus Vand A/S• Aarhus Vands mission og vision• Vores målstyring• Strategihuset 2015• Økonomiske rammer for 2015• Organisation og ressourcer

God læselyst.

Med venlig hilsen

Lars Schrøder Direktør

Forord

3

4

AARHUS VAND ER ET AKTIESELSKAB, der er hundrede procent ejet af Aarhus Kommune. Selskabets virksomhed omfat-ter håndtering af regnvand (herunder klimatilpasningsprojekter), produktion og distribution af drikkevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb.

Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m3 drik-kevand og renser mere end 30 mio. m3 spildevand om året fordelt på ni vandværker og ni renseanlæg. Selskabet har 197 dygtige og engagerede medarbejdere.

Aarhus Vands indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, faste afgifter, vejbidrag, variable vand- og afled-ningsafgifter samt afgift på tømning af private spildevandstanke.

I henhold til vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere selskabets årlige pro-duktions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og

investeringer.

Forsyningssekretariatet har til opgave at regulere selskabets økonomi efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, omkostningsudvikling og effektiviseringskrav.

Revidering af vandsektorlovenVandsektorloven er under revision, og Deloittes evaluering af den gældende vandsektorlov konkluderer:

Om den økonomiske regulering: Den centrale udfordring ved den nuværende reguleringsmodel er, at reguleringen helt over-ordnet er baseret på vanskeligt forenelige elementer i form af den samtidige indførelse af prisloftregulering og skattepligt sammen med det eksisterende hvile-i-sig-selv-princip. Disse reguleringsme-kanismer repræsenterer hver især hensyn i forhold til at begrænse vandselskabernes mulighed for at udnytte monopolmagt samt begrænse effekten af eventuel indtjening. Tilsammen udgør de imidlertid grundlaget for en restriktiv, administrativt tung regulering,

Rammer for Aarhus Vand

5

der unødigt begrænser vandselskabernes handlefrihed, effektivise-ringsincitamenter, innovationskraft og samarbejdsmuligheder med vandsektoren.

Om ”hvile-i-sig-selv”: Reducerer vandselskabernes incitamenter til effektiviseringer. Deloitte finder, at det ikke vil være en fordel at forhindre private kommercielle aktører i at investere i danske vandselskaber. Tværtimod må involvering af private kommercielle aktører forventes at medvirke til at sætte skub i en øget konsolide-ring af vandsektoren, der rummer store økonomiske potentialer og en højere grad af udlicitering af driftsopgaver.

Om konsolidering: Vandsektorloven og den relaterede regulering indebærer en række barrierer for konsolidering af den danske vandsektor. Disse barrierer er: Forbud mod differentierede spil-devandstakster. Omkostninger til fusioner og sammenlægninger skal afholdes inden for vandselskabernes prislofter, hvilket presser vandselskabernes økonomiske råderum. Små vandselskaber ønsker ikke at blive omfattet af vandsektorloven som følge af fusioner. Risikoen for beskatning ved overførsel af værdier som følge af fusioner mellem vandselskaber. Begrænsning af kommu-nernes indflydelse i forhold til de kommunalt ejede vandselskaber. Myndighedsansvar deles mellem forskellige kommuner ved fusio-ner mellem kommunalt ejede vandselskaber. Usikkerhed om den økonomiske regulering i forbindelse med fusioner mellem lovom-fattede og ikke-lovomfattede vandselskaber. Kommuner risikerer modregning i bloktilskud ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber som følge af bestemmelser i stoploven.

Om opgavefordeling: Bestemmelserne om indholdet af spilde-vands- og vandforsyningsplaner understøtter ikke i fuldt omfang adskillelsen af myndigheds- og driftsansvaret, der var tiltænkt med selskabsudskillelsen af de kommunalt ejede forsyningsaktiviteter. Opgave- og ansvarsfordelingen på klimatilpasningsområdet ople-ves ikke som værende hensigtsmæssig. I forhold til kommunernes udmøntning af ejerrollen kan der konstateres uhensigtsmæssighe-der i forhold til især bestyrelsernes sammensætning, der potentielt resulterer i interessekonflikter mellem kommunernes myndigheds-rolle og bestyrelsernes forpligtelse til at varetage vandselskabernes interesser. Disse uhensigtsmæssigheder vil kunne håndteres via et større fokus på, at bestyrelsesmedlemmerne har de rette kompe-tencer og en bevidst stillingtagen i kommunerne i forhold til at sikre sammensætning af deltagerne i vandselskabernes bestyrelser, så risikoen for interessekonflikter minimeres og samtidig håndteres professionelt i de tilfælde, hvor de opstår. Forsyningssekretariatet overflødiggør kommunernes rolle som godkender af de kommu-

nalt ejede vandselskabers takster. Kommunernes godkendelse af vilkårene for forbrugernes betaling af takster og anlægsbidrag in-debærer desuden en ikke-hensigtsmæssig mulighed for at påvirke vandselskabernes likviditet.

Om innovation: Den nuværende prisloftregulering reducerer vand-selskabernes økonomiske kapacitet til at efterspørge ny teknologi. Prisloftreguleringen giver ikke incitament til at levere resultater i for-hold til miljø-, klima- og servicemål udover de reguleringsmæssige krav. De danske og internationale erfaringer viser, at det i særlig grad er de store vandselskaber, der engagerer sig i teknologiudvik-ling og erhvervsfremme, og at det særligt er disse selskaber, der er interessante samarbejdspartnere for vandteknologileverandører og rådgivere. Det vurderes, at vandsektorloven i denne sammen-hæng indeholder flere indirekte barrierer for vækst og erhvervs-fremme, eftersom reguleringen begrænser konsolideringen i den danske vandsektor. Vandselskabernes mulighed for at engagere sig i tilknyttede aktiviteter, der ligger i naturlig forlængelse af deres forsyningsvirksomhed, vurderes at være et hensigtsmæssigt tiltag til at få vandselskaberne til at engagere sig i udviklingsprojekter og erhvervsfremme. De eksisterende omsætningsgrænser vurderes dog at være stærkt begrænsende for selskabernes engagement. I denne sammenhæng må det erkendes, at de eksisterende mu-ligheder for at øge omsætningen fra tilknyttede aktiviteter gennem 60/40-selskaber, hvor en privat aktør ejer 60 % af aktierne, ikke har levet op til hensigten. Denne selskabsform er hverken attraktiv for vandselskaberne eller vandteknologivirksomhederne.

6

Hans E. Pedersen

Formand Director of Customer Innovation, AarhusKarlshamn.

Camilla Fabricius

NæstformandMedlem af Aarhus Byråd for Social- demokraterne.

Ellen M. Basse

Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)Professor i miljøret på Aarhus Universitet.

Ango Winther

Medlem af Aarhus Byråd for Social- demokraterne.

Lars B. Mathiesen

Medlem af Aarhus Byråd for Liberal Alliance.

Henrik Frier

Bestyrelsesmedlem valgt af medarbej-derne.

Bjørn Rohde

Bestyrelsesmedlem valgt af medarbej-derne.

Henning Møller

Bestyrelsesmedlem valgt af forbrugerne.

Mads Thomsen

Bestyrelsesmedlem valgt af medarbej-derne.

Bestyrelsen

7

MissionSelskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter.

VisionAarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab.

Aarhus Vand vil fokusere på at udvikle et værdiskabende vandsel-skab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energi-neutral, veldrevet, innovativ, og partnerskabs-fremmende. Aarhus Vand har et godt udgangspunkt for at skabe helhedsløs-ninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Hver især har henholdsvis vand- og spildevandsde-len betydelige styrker og potentialer. Ved at samordne kompeten-cerne kan vi opnå en unik position.

Samtidigt er der skabt gode muligheder for at effektivisere driften ved optimal udnyttelse af synergi på en lang række områder.

En fortsat udvikling af produktionsapparatet, kombineret med aktiv deltagelse i forskningsprojekter og et højt kompetence- og uddan-nelsesniveau hos medarbejderne, vil medvirke til, at vi og vores omgivelser ser Aarhus Vand som Danmarks førende vandselskab.

De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus.

VærdierVi er i Aarhus Vand ikke kun styret af mål - vi er også værdistyret. Og vores fire ”VAND-værdier” - vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog - er en del af vores DNA. Til værdierne knytter der sig nedenstående udsagn, som skal være retningsgivende for den måde, vi lever op til værdierne på.

Mission, vision og værdier

VI-FØLELSE

• Vi vil hinandens bedste• Vi giver plads til forskellighed• Vi er gode kollegaer og styrker

fællesskabet• Vi er sammen om at skabe den

bedste arbejdsplads

ANSVARLIGHED

• Vi holder, hvad vi lover, og står ved det, vi laver

• Vi tager ansvar for vores omgivelser• Vi udbygger vores kompetencer

• Vi tager initiativ

NYSKABELSE

• Vi giver plads til kreativitet• Vi tør gå forrest• Vi har kort vej fra idé til handling• Vi udfordrer måden at gøre

tingene på

DIALOG

• Vi er ærlige og respektfulde• Vi er åbne og viser tillid• Vi giver og modtager ros og ris• Vi deler viden og erfaringer

Samarbejdet med Aarhus Kommune udvikles

AARHUS KOMMUNES EJERSTRATEGI FASTLÆG-GER, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og længere sigt. Kommunens rolle som ejer og myndighed er placeret i henholdsvis Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø. Byrådet vælger på en generalforsamling i foråret den bestyrelse, der skal varetage ejerens og selskabets interesser.

Aarhus Vand har i overensstemmelse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Aarhus Kommunes planer som fx vand-forsyningsplan, spildevandsplan, miljøhandlingsplan og klimatil-pasningsplan sætter rammerne for Aarhus Vands opgaver i de kommende år.

For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlings-plan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og CO2-udledning. Og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. I de kommende år vil vi desuden tage fat på at tilpasse vores anlæg til den forøgede nedbørsmængde, som vi forventer vil komme. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder, hvor vi i overensstemmelse med Aarhus Kommu- nes planer arbejder med bæredygtige løsninger til gavn for hele vand- kredsløbet.

I forhold til kommunens miljøhandlingsplan gennemfører vi skov-rejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvands-bassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder og i bebyggede områder.

For at skabe et bedre vandmiljø gennemfører vi en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret vandkvalitet i vores vandløb, i søer og i Aarhus Bugt. Og Aarhus Kommune kan som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gennemført, og at Aarhus Vand har reduceret de regnvandsbetingede udled-ninger af opspædet spildevand, så vi opfylder kommunens mål fra miljøhandlingsplanen. Aarhus er dermed blandt de kommuner, der er længst fremme på dette område.

De ændrede klimaforhold med bl.a. monsterregn har givet nye udfordringer for vores byer, hvor det i langt højere grad er blevet nødvendigt at tøjle og styre vand- og spildevandsmasserne for at mindske opstuvning og oversvømmelse. Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra vejene løber via vej-brønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendommene i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, lø-ber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne områder, græsplæner mv. er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder. Vandet kender ikke til grænser og kan ikke skelne mellem, om det hører til i kloakken, i vandløbet eller i kældre og viadukter. Vandet løber hen, hvor det går nedad, og det giver os nogle store – og dyre – udfordringer som vandselskab.

Løsningen på disse udfordringer er at øge kapaciteten af kloaksy-stemet og vandløbene mod havet. Det gør vi på flere, forskel- lige måder. Nogle steder etablerer vi større kloakledninger og udvider vandløbene, andre steder etablerer vi kanaler og tunneler til de store vandmasser ved skybrud. Og endelig leder vi vandet til opma- gasinering i parker, på grønne områder og andre steder, hvor det ikke gør skade.

9

ÅRSHJUL for samarbejdet med Aarhus Kommune Måned Hvem inddrages

Borgmesteren orienteres om selskabets virke Januar Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør

Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport

Maj Bestyrelsesformand, direktør og økonomiudvalget

Byrådsbehandling:

• Forelæggelse af årsrapport• Godkendelse af evt. revideret ejerstrategi

Maj

Hele byrådet

Generalforsamling Maj Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling

Virksomhedsstrategi Marts Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed

Årshjul for 2015

ÅRSHJUL for bestyrelsen Måned Bemærkning

Nytårskur Januar

1. bestyrelsesmøde 2015 Februar

Strategiworkshop med Aarhus Kommune Marts Med deltagelse af ejer og myndighed

2. bestyrelsesmøde 2015 April Årsregnskab 2014

Bestyrelsesseminar Maj

3. bestyrelsesmøde 2015 August

4. bestyrelsesmøde 2015 November Budget 2016

DANVA årsmøde Maj

10

Målstyring

I AARHUS VAND ØNSKER VI at måle og dokumentere re-sultaterne af vores indsats. Det sker i høj grad via vores akkredite-rede ledelsessystem, der fokuserer på dokumentation, evaluering og forbedring. De mange opsatte mål indgår i vores målstyrings-model, som skaber overblik og sammenhæng i arbejdet med mål for virksomheden. Modellen har forenklet vores målstyring ved at erstatte en række andre måleredskaber, og den giver et klart fokus på de vigtigste opgaver, vi skal arbejde med i årets løb.

Modellen integrerer samtidigt de krav til målstyring, rapportering osv., der følger af aktieselskabslovgivningens krav og bestemmel-ser.

Processen i arbejdet med vores målsætning går fra mission over vision til dimensioner og videre fra virksomhedsmål til målepunkter i de enkelte afdelinger. Dette understøttes dels af konkrete formu-leringer af mål og målepunkter - dels af handleplaner og analyse af kritiske succesfaktorer.

11

Virksomhedsmål og målepunkter

AARHUS VANDS FORRETNINGSSTRATEGI frem mod 2020 har tre fokusområder: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. Fokusområderne udpeger de tre vigtigste overordnede områder, hvor virksomheden skal udvikle sig i de kommende år. Inden for de tre områder er der opsat virksomhedsmål for 2015 (se figuren nedenfor).

Fokusområderne og de dertil hørende virksomhedsmål bygger oven på vores ni delstrategier: Det samlede vandkredsløb, marked og kunder, effektivitet og kvalitet, energi og CO2, finansiering, it, kompetence, internationalisering samt partnerskaber og konsoli-dering.

Derudover skal målene nås gennem en række øvrige opgaver og projekter, der understøtter virksomhedens mission, vision og Stra-tegi 2020. Sammenhængen fremgår af nedenstående illustration, der er en ramme for, hvor Aarhus Vand ønsker at bevæge sig hen.

Ud fra nedenstående ramme har vi udarbejdet en række afde-lings- og funktionsmålepunkter, der tilsammen udgør indholdet og styringsparametrene i Aarhus Vands målstyringsmodel.

Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab

2020-strategi: Fokuserer på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, res-sourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ og partnerskabsfremmende.

VÆKST Mål: Øges med 20 %

frem mod 2020

PRODUKTIVITET Mål: Øges med 20 %

frem mod 2020

OPFINDSOMHED Mål: Måles på effekten af

produktivitet og vækst

Øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr.

Øge produktiviteten med 2 %

Fem nye produkter/service- ydelser markedsføres

Værdier: Vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. Mission: Tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter.

Delstrategier: Det samlede vandkredsløb, Marked og kunder, Effektivitet og kvalitet, Energi og CO2, Finansiering, It, Kompetence, Internationalisering, Partnerskaber og konsolidering

Vision

2020

2020

2015

Fundament

Figur: Aarhus Vands forretningsstrategi frem mod 2020.

12

Strategi 2020 - fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed

MED DE TRE FOKUSOMRÅDER vækst, produktivitet og opfindsomhed ønsker vi at styrke fokuseringen i vores strategiar-bejde frem mod 2020 og gøre det enklere at se sammenhængen mellem de ni delstrategier, der ligger til grund for den overordnede strategi. Fokuseringen er samtidigt udtryk for, at vi ønsker at skabe udvikling for os selv og samfundet ved at understøtte de trends, der er i tiden om at skabe vækst, eksport, produktivitet og kreati-vitet i Danmark. Vi ønsker altså at hægte Aarhus Vand på denne samfundsudvikling.

Derudover er det et krav fra Forsyningssekretariatet - og fra os selv - at vi forbedrer os løbende og effektiviserer. Men i Aarhus Vand ser vi gerne, at det at reducere udgifter og ressourceforbrug i produktionen opvejes af vækst. Det er sundt for en virksom-hed både at effektivisere og vækste. Men en konsekvens af at producere mere for færre udgifter og være mere effektive er, at vi dermed også bliver færre medarbejdere. Det ønsker vi ikke. Vores mål er, at vi som minimum bevarer Aarhus Vand i den nuværende størrelse. Derfor har vi sat os et mål om at skabe en vækst, som opvejer den reduktion af virksomheden, som øget produktivitet vil medføre. Vi skal altså vækste med den samme volumen, som vi produktivitetsmæssigt minimerer os med.

Det tredje fokusområde er opfindsomhed, som er et gammelt ord for innovation, men som mere handler om kreativitet, at få ideer og skabe rammer for at være innovativ. Opfindsomhed skal være grundlaget for produktivitet og skal pege på områder, hvor vi kan vækste.

Vi arbejder bl.a. med opfindsomhed i et ideforum på vores intra-net, vi udarbejder handleplaner om opfindsomhed, laver work-shops og inviterer eksterne ind for at udfordre os på særligt vigtige områder. Derudover er opfindsomhed et meget vigtigt element i vores kunde- og markedsstrategi, hvor vi har fokus på at udvikle nye produkter og nye produktmuligheder. Vi ansætter i 2015 en forretningsudvikler, som bl.a. får til opgave at identificere nye pro-dukter og services, gøre dem salgbare og markedsføre dem. Det skal alt sammen bidrage til at gøre det enklere for os at udvælge de rigtige produkter år for år til gavn for Aarhus Vand og dermed for vores kunder.

Vi har fastlagt specifikke mål for 2015 inden for hvert område: Vi skal øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr. via nye tiltag, vi skal øge produktiviteten med 2 procent, og vi skal markedsføre 5 nye produkter eller services. Men fokusområderne rækker frem mod 2020, og her er målene at øge produktiviteten med 20 procent,

13

- De tre fokusområder vækst, produktivitet og opfindsomhed skærer ind til benet og giver en tydelig retning for, hvordan vi skal effektivisere virksomheden. Fokus-områderne findes allerede i vores ni delstrategier, men er en udkry-stallisering af de fire foregående års arbejde med Strategi 2020.

Claus Homann, strategisk chef

at øge væksten med 20 procent og at måle på effekten af vores produktivitet og vækst. Ved at øge produktiviteten med 20 procent frem mod 2020 skaber vi råderum til vækst og opfindsomhed, hvil-ket skal bidrage til øget produktivitet. Ved ligeledes at øge væksten med 20 procent frem mod 2020 øger vi blandt andet omsætnin-gen med 120 mio. kr. og skaber dermed grundlag for op mod 50 arbejdspladser. For opfindsomhed måles der på effekten af produktivitet og vækst. Indikatorer er fx omfang af - og deltagere i – udviklingsprojekter.

På de to følgende sider ses de fokusområder for 2015, vi har udvalgt for Aarhus Vands ni delstrategier, der hver ledes af en programleder. Fokusområderne vil løbende blive prioriteret på programledermøder hen over året. Her åbnes der for nye projekter, og andre vil falde bort i takt med, at rammerne ændrer sig – bl.a. på grund af den revidering, der sker af vandsektorloven.

14

EFFEKTIVITET OG KVALITET

Mål: At bidrage til opfyldelse af Aarhus Vands mål om 20 procents effektivisering i 2020.

Fokusområder:Videreudvikling af Aarhus Vands strategivæg, der med en enkel visuel model viser resultater af vores strategiarbejde.Finde nye metoder og værktøjer, der kan hjælpe os med effektivitet i forhold til kvalitets- og omkostningsniveau, fx Asset Management samt udvikle anvendelse af resultaterne af benchmarking i Danva og Forsyningssekretariatet.

ENERGI OG CO2

Mål: At Aarhus Vand er energi- og CO2-neutral senest i 2030.

Fokusområder:Præcisere det overordnede formål med energi- og CO2-strategien.Sikre yderligere reduktion af energi og CO2 ved drifts- og anlægsarbejder.Øge energiproduktion fra biogas og sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme.Undersøge nye muligheder for substitution af CO2 ved indkøb og genanvendelseUndersøge potentialer ved binding af CO2 ved skovrejsning m.m.

DET SAMLEDE VANDKREDSLØB

Mål: At sikre et - menneskeligt påvirket - men bæredygtigt og helhedsorienteret vandkredsløb.

Fokusområder:I projektet om adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen/Vorrevangen at udvikle nye produkter og serviceydelser, bl.a. service-pakker til beboerne, LAR-løsninger på egen grund som en Aarhus Vand-ydelse samt gratis råd og vejledning.At udvikle nye driftsaktiviteter som fx overtagelse af drift og ejerskab af slusen ved havnen fra Aarhus Kommune.At afklare om måling/monitering i det samlede vandkredsløb skal være en del af Aarhus Vands ydelser.At afdække mulighederne for, at Aarhus Vand er driftsoperatør og har ansvaret for det samlede vandkredsløb og dermed også ansva-ret for at sikre implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løsninger såvel over som under terræn.

FINANSIERING

Mål: At udnytte de finansieringsmuligheder, der sikrer, at vi fortsat har et økonomisk råderum til at gennemføre strategisk udvikling gennem de øvrige delstrategier.

Fokusområder:Definere rammerne og indholdet i finansieringsstrategienUdvikling af business-case model herunder afklaring af regulatoriske usikkerheder Undersøge behov for justering af måden vi registrerer vores økonomiske data på.Styrke samarbejde med andre selskaber - herunder Shared - om regnskab, regulering og økonomi.Vurdere behovet for en opgradering af vores økonomisystem for derved at skabe mulighed for samarbejde med andre selskaber samt vurdere behovet for anskaffelse af en business intelligence-løsning.

MARKED OG KUNDER

Mål: At sætte en ramme for at vælge til og fra i alle de kommende muligheder.

Fokusområder:Styrket kundeinvolvering bl.a. gennem udvikling af kundemøder, afdækning af behov for rådgivning og service, udvikling af vores kundepanel, etablering af et kundeforum og dialog med boligforeninger og virksomheder.Produktudvikling bl.a. gennem opdatering af produktkatalog og ansættelse af forretningsudvikler.Øge markedsforståelse og segmentering.

15

KOMPETENCE

Mål: At skabe en samlet strategi for Aarhus Vands kompetenceudvikling, som sikrer, at de rette kompetencer er til stede, bliver rekrut-teret og udviklet.

Fokusområder:Som hovedaktivitet gennemføres i 2015 kompetence-workshops for alle funktioner i Aarhus Vand. De nødvendige og kritiske kompe-tencer for opfyldelse af strategien skal fastlægges. Ligeledes måder, hvorpå kompetencerne kan udvikles. Fokus vil være på udvikling gennem dialogen mellem leder og medarbejder.Fortsat udvikle MUS-materiale med fokus på kompetenceudvikling og Aarhus Vands model for roller og karriereveje.Udarbejde strategi for rekruttering med henblik på effektive rekrutteringsprocesser og sikre, at der tænkes strategisk i relation til ansættelser.

INTERNATIONALISERING

Mål: Gennem et strategisk samarbejde i 3VAND - HOFOR, Vandcenter Syd og Aarhus Vand - at fremme udvikling og eksport af dansk vandteknologi og samtidig hente ny viden.

Fokusområder:Lave aftaler med entreprenører og rådgivere med henblik på samarbejde om udlandsopgaver.Etablere samarbejde med ambassader med henblik på at fremme og støtte udvikling af eksport og udbredelse af dansk vandtekno-logi, bl.a. gennem udstationering.Samarbejde med venskabsbyer, bl.a. Harbin i Kina.Udveksle erfaringer med internationale forsyningsselskaber.

PARTNERSKABER OG KONSOLIDERING

Mål: At udvikle vores kompetencer og viden, så vi fokuserer på optimale løsninger. At forberede Aarhus Vand på at vokse, så vi er et af de selskaber, der også eksisterer i 2020.

Fokusområder:Delstrategien har allerede udmøntet sig i en række tiltag og resultater, der bidrager til konsolidering, nye partnerskaber og vækst - og som er sat i drift. Det gælder fx etableringen af det fælles serviceselskab Shared. Derfor hviler strategien indtil videre, men vil blive aktiveret, når der er behov for nye tiltag.

IT

Mål: At styre retningen for it-arbejdet i Aarhus Vand henimod at blive et digitalt vandselskab.

Fokusområder:Udarbejde it-organisationsanalyse med henblik på at tilpasse den tværgående it-organisering til en fælles it-kultur i Aarhus Vand.Forberede os til fremtiden – vi kalder det konsolidering af it – som betyder, at vi arbejder hen imod at højne kvaliteten af It-services interne virke i Aarhus Vand. Konkret arbejdes der med it-aktiviteterne: Leverandøroverblik, systemejerroller, SLA-aftaler, beredskabs-planer for it, sikkerhedspolitik og overvågning af kritiske systemer.Udvikle it-arkitektur med udgangspunkt i Aarhus Vands DDV-reol (Det Digitale Vandselskab).Gennemføre projekter under ”Strategi for digital kommunikation” herunder udvikling af nyt website.

16

Organisering af strategiarbejdet i 2015Med udgangspunkt i vores tre strategiske fokusområder – vækst, produktivitet og opfindsomhed – vil vi i 2015 arbejde med en lang række projekter, der dels ligger inden for et af de tre områder - og dels kører på tværs af områderne. Vi vil arbejde med en organi-sering, hvor en programchef for hver af de tre fokusområder er ’ambassadør’ for virksomhedsmålene og har ansvar for at holde fokus på, at vi når målene. Programcheferne skal desuden sikre, at vækst, produktivitet og opfindsomhed indgår i afdelingernes handleplaner for 2015 og understøtter sammenhængen mellem de ni delstrategier.

De ni delstrategier udgør rygraden i Aarhus Vands Strategi 2020. I spidsen for hver delstrategi står en programleder, der sammen med en række nøglemedarbejdere skal drive delstrategierne og projekterne under disse. Programlederne skal koordinere aktivite-terne med hinanden og med programcheferne.

Aarhus Vands tre afdelingschefer understøtter programcheferne i at definere mål og skabe resultater. Den strategiske chef skaber kurs, koordinering og engagement i ledergruppen og er sparrings-partner for den adm. direktør og resten af chefgruppen i forhold til strategiudvikling og implementering. Den strategiske chef under-støtter desuden, at strategiarbejdet understøttes af en organisato-risk udvikling i Aarhus Vand.

I 2015 vil vi i forhold til den enkelte leder og medarbejder sikre fokus på strategiarbejdet ved at integrere delstrategierne tydeligere eller mere ind i organisationen, så det i højere grad er en naturlig del af det daglige arbejde. Ansvaret for strategi-implementeringen skal derfor fortsat bredes ud, så man som medarbejder kan identi-ficere sig med indholdet.

17

Internationalisering – fokus på USA, Sydøstasien og Zambia

VORES STRATEGISKE SAMARBEJDE i 3Vand med Hofor og Vandcenter Syd har fokus på fire specifikke områder: Klima-tilpasning, grundvandsbeskyttelse, forskning og udvikling samt internationalisering. Aarhus Vand indgår i dette samarbejde for at udvikle virksomheden, for at understøtte en udvikling i vandsek-toren i Danmark og for at understøtte det eksportpotentiale, der er i dansk vandteknologi. Det sker i tæt samarbejde med danske virksomheder, der ønsker at arbejde for eksportfremme. Vores rolle er bl.a. at sælge knowhow og stille demonstrationsanlæg til rådighed.

I 2015 ønsker vi i 3Vand at styrke det internationale fokus. Gen-nem vores internationale arbejde høster vi ny viden, som medvirker til at optimere og udvikle vores processer og arbejdsgange, og derved forbedrer vi virksomhederne. På medarbejdersiden vil det gøre vores virksomheder mere attraktive som arbejdspladser, når vi kan tilegne os en international dimension. I 2015 vil vi i 3Vand især fokusere vores internationale indsats i USA (Chicago), Syd-østasien (Singapore og Harbin) og Zambia.

ChicagoSom led i vores samarbejde om internationalisering i 3Vand har vi i Aarhus Vand i 2014 og 2015 udlånt projektleder Flemming B. Møller til at arbejde i Chicago hos Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet. Firmaerne DHI, Nissen, Landia, Danfoss og AVK deltager i handelsalliancen ”Water Technology Alliance” ved at bidrage til finansieringen af udstationeringen, og Eksportrådet og Naturstyrelsen støtter alliancen med ca. 1 mio. kr.

Flemming Møller skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark med hensyn til effektiv vandforsyning og spilde-vandsrensning. I USA har man ikke tidligere haft fokus på at redu-cere energiforbruget på renseanlæggene, og på det område har vi kompetencer og erfaringer, som amerikanerne kan bruge. Herefter er det hensigten, at danske virksomheder og rådgivere tager over og forhandler aftaler på plads. Vi har også selv brug for ny viden – også fra udlandet – for at blive bedre i Aarhus Vand.

Ved at være til stede i Chicago får vi opbygget et netværk, hvor vi kan udveksle viden. Vi kommer tæt på teknologier, der i nogle sammenhænge er længere fremme, end vi er i Danmark. I 2015 underskriver vi en aftale med Chicago Water, som bl.a. går ud på, at vi gensidigt forpligter os til at udveksle viden på specifikke områder. Og på at udveksle medarbejdere, så de også sender medarbejdere til Danmark. Derudover er det planen, at vi under-skriver en lignende aftale med et eller flere amerikanske vand- og spildevandsselskaber. Målet er, at vi 2015 får sat gang i 2 – 3 projekter i USA, hvor danske virksomheder deltager.

- Jeg skal være med til at gå de danske virksomheders ærinde. Jeg skal være med til at udbrede viden om, hvad vi kan i Danmark, og så er det virksomhederne og råd-giverne, der skal tage over herfra og forhandle aftaler på plads.

Flemming Møller, projektleder og udlånt som Senior Technical Advisor til Eksportrådet

18

Singapore Den danske ambassade i Singapore ønsker i lighed med general-konsulatet i Chicago at bidrage til eksport af dansk knowhow og vandteknologi. Ambassaden ser 3Vand som en sidestillet orga-nisation, der repræsenterer ”det offentlige Danmark”, da samar-bejdet ikke er direkte forbundet med virksomheder. Ambassaden ser derfor gerne, at 3Vand udstationerer en teknisk rådgiverprofil i området til at understøtte ambassaden og øvrige initiativer. Model-len kunne være den samme som i Chicago, hvor Aarhus Vand har en medarbejder udstationeret. Ambassaden ser også muligheder for, at en medarbejder kan understøtte de øvrige ambassader i Sydøstasien på vandteknologiområdet.

I 2014 har Aarhus Vand i 3Vand-regi derfor deltaget i flere delega-tioner med DHI, Grundfos, og AVK til Singapore. Singapore Water, som er en forsyningsvirksomhed, der opererer på et meget højt fagligt niveau, har også besøgt 3Vand og er meget åben for et samarbejde. I Singapore sker der en intensiv rensning af spilde-vandet, og dele af det anvendes som drikkevand. På baggrund af vores dialog er bl.a. disse emner relevante: Energiproduktion af spildevand, optimering af spildevandsrensning, udnyttelse af grundvandsressourcer, effektiviseringsværktøjer vedr. vandproduk-tion samt bæredygtighed.

Vi ser i Aarhus Vand en mulighed for at spille en rolle som water utility ambassadør i området. En uvildig rolle, hvor vi repræsenterer det, vi gør i Danmark, og formidler kendskab til de danske virk-somheder, der har den nødvendige knowhow og de nødvendige produkter. Derudover kan vi have en rolle som networker, der kan facilitere samlede danske løsninger, som kan afprøves og danne reference i regionen.

Zambia3Vand har i 2014 forhandlet en træningskontrakt i Zambia på plads, som gennemføres i 2015. Krüger og Veolia har vundet opgaven med at renovere og udbygge en række vand- og spil-devandsanlæg, som er finansieret af danske midler i det såkaldte ”Kafubu Sustainable Water and Sanitation Improvement Project”.

Aarhus Vands udsendte medarbejdere vil arbejde i flere korte perioder i Zambia med at træne de lokale medarbejdere i at stå for drift og vedligehold af afløbs- og distributionssystem, vand-behandling og tilknyttede aktiviteter på anlæggene. Træningen omfatter 69 kursusdage på ”skolebænken” og 353 dage, som gennemføres ved ”on-the-job-training”. Det understøttes af en om-fattende oplæring af trænere, som vil videreføre opgaverne til nye og kommende medarbejdere.

Harbin Byen Harbin er Aarhus Kommunes venskabsby i Kina, og her understøtter vi kommunens initiativer og hjælper mod betaling danske virksomheder som Grundfos og AVK med støtte til deres projekter i området. Blandt andet fortæller vi om den danske model, hvor kommunalt ejede vandselskaber samarbejder med private leverandører om fx energioptimering og grundvandsbeskyt-telse.

- Projektet i Zambia har stor betyd-ning for at udvikle samarbejdet i vandbranchen i Danmark. For 3Vand betyder det, at vores mål for internationalisering og tilstede-værelse i Afrika, i Sydøstasien og i USA er tæt på at være opfyldt.

Claus Homann, afdelingschef

19

Klimatilpasning – operatør for hele vandkredsløbet

VANDSEKTORREFORMEN I 2010 har på den ene side med-ført, at vandselskaberne på grund af effektiviseringskrav fra staten i stigende omfang må fokusere på kerneopgaverne. På den anden side har reformen givet muligheder for en friere rolle for vandsel-skaberne, hvor nye opgaver kan indgå i selskabernes portefølje - i det omfang lovgivningen og den økonomiske regulering giver mulighed for det.

I Aarhus Vand ønsker vi at udnytte muligheden for at overtage ansvaret for driftsopgaverne i forbindelse med vandets kredsløb. Vi er som vandselskab grundlæggende en driftsorganisation og udfører i forvejen en række driftsopgaver på vandområdet. Ved at overtage nye driftsopgaver kan vi skabe helheder og synergier i vandkredsløbet, og det vil samtidigt skabe en entydig indgang for kunderne, når det drejer sig om håndtering af vand.

Myndigheden for vandområdet bør fortsat være stat og kommune. Men vandkredsløbet er et sammenhængende system. Derfor bør der være én operatør, der varetager den operative håndtering af det samlede vandkredsløb, og som sikrer implementering af de samfundsøkonomiske og miljømæssige mest optimerede løs-ninger – både over og under terræn. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi vi i Danmark står over for store udfordringer på vandområdet. To af de væsentligste er at sikre vores drikkevand og at håndtere ekstremregn.

Vores rolle som operatør for det samlede vandkredsløb skal dække opgaverne planlægning, anlæg og drift. Vandkredsløbet omfatter indvinding af grundvand, vandforsyning, herunder også alternative former for forsyning som fx sekundavand (tagvand,

overfladevand, renset spildevand m.v.), samt afledning og rensning af spildevand og regnvand til recipienten. Afledning af regnvand kan i større eller mindre omfang påvirke arealanvendelsen i byerne, og der er dermed en tæt sammenhæng til den fysiske planlæg-ning, der varetages af kommunerne.

Sammen med Hofor, Biofos og Vandcenter Syd vil vi derfor i 2015 intensivere det strategiske arbejde for, at vi som vandselskaber bliver operatører for det samlede vandkredsløb. Det ønsker vi, fordi det samfundsøkonomisk er billigere at løse opgaver inden for regnvand (hydrauliske opgaver inden for overfladevand) ved at tildele forpligtigelse og økonomi til vandselskaberne - frem for som nu, hvor ansvaret er delt i fællesskab mellem vandselskaber (via takst), kommuner (via skat) og forbrugere (via egenfinansiering).

Eksempler på, hvordan Aarhus Vand kan udfylde rollen som ope-ratør af vandkredsløbet:

• Brabrand Sø – Aarhus Å – sluse ved Aarhus havn: Aarhus Vand udnytter Aarhus Å som forsinkelsesbassin ved større regnhændelser for at sikre borgerne mod oversvømmelse. Slusen fungerer som regulator for tilbageholdelse af vandet, og det tilhørende pumpeanlæg sørger for, at vandet til enhver tid kan pumpes ud i bugten, når der er højvande.

• Ny vandkanal i Lystrup: Aarhus Vand etablerer en ny vandkanal ved siden af det eksisterende vandløb for at kunne håndtere regnhændelser, der overstiger servicemålet. Det eksisterende vandløb er højt målsat og skal beskyttes under kraftig regn.

- Vi tror på, at man med den sam-lede forpligtigelse placeret i vand-selskaberne kan lave de samfunds-økonomiske og miljømæssige mest optimale løsninger. Og at vi kan sikre, at opgaverne bliver udført i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en fremtidig håndtering af klimaudfordringerne.

Claus Møller Pedersen, afdelingschef

20

• Måling/monitering i vandområder: Det kan fx være ved at styre tilbagepumpning af renset vand i Giber Å–systemet og udføre målinger, der dokumenterer effekten af det, vi laver.

Aarhus Vand forventer i 2015 at indgå en kontrakt med Aarhus Kommune om drift af slusen ved havnen. Driftsudgifterne vil årligt udgøre ca. 700.000 kr. Herudover arbejdes der sideløbende på at overdrage ejerskabet af slusen til Aarhus Vand.

Aarhus Vands igangværende og plan-lagte klimatilpasningsprojekter:

Drift af slusen (ca. 0.7 mio. kr. pr. år).

Syv klimatilpasningsprojekter i Lystrup (Ud-gifter i alt ca. 18 mio. kr. fordelt med 6 mio. kr. hvert af årene 2014, 2015 og 2016).

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen.

Kreativ brug af vand i Frederiksgade (Udgif-ter ca. 10 mio. kr. formentlig i 2017).

Indretning af Marselisborg-parken til rekrea-tivt område med LAR.

Et klimatilpasningsprojekt i Skejby, der fastlægges nærmere i 2015.

Herudover vil der i de kommende år komme en række klimatilpasningsprojekter i forbindelse med gennemførelse af adskil-lelse af regn- og spildevand, som løbende identificeres, men som endnu ikke er speci-fikt nævnt i klimatilpasningsplanen.

21

Fælles indkøb giver mill ionbesparelser

AARHUS VAND INVITEREDE I 2014 alle interesserede vand- og spildevandsselskaber til et tættere samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det har resulteret i dannelsen af Shared, som er et nyt, fælles serviceselskab mellem Odder Spildevand, Syd-djurs Spildevand, Favrskov Forsyning og Aarhus Vand. Selskabet skal med afsæt i indkøb løse en række opgaver og serviceydelser for de fire forsyningsselskaber, men på sigt også gerne for andre selskaber i regionen.

Ved at samle ressourcerne i et fælles serviceselskab har vi råd til at have stærkt specialiserede medarbejdere med den rette erfaring på hylden. Shared har derfor i 2014 ansat en indkøbschef, og i begyndelsen af 2015 ansætter selskabet to indkøbskonsulenter. Sammen skal de professionalisere indkøbsområdet for de fire selskaber, der står bag Shared, og skabe besparelser i millionklas-sen. Det skal blandt andet ske ved at forhandle nye kontrakter hjem, som udnytter de stordriftsfordele, der er ved at være flere selskaber, der handler ind sammen.

En ekstern analyse, bestilt af parterne bag Shared, viser, at der er en række fordele i form af besparelser og bedre styring af ind-købsprocesser ved et fælles serviceselskab. Analysen udpeger en række indkøbstyper, der egner sig til at indgå i et fælles indkøb.

Det drejer sig om standardvarer og tjenesteydelser, der anslås at have et gevinstpotentiale på 6 – 8 mio. kr. årligt. Derudover viser analysen effektiviseringspotentialer på op mod 1 mio. kr. årligt ved standardisering af indkøbsprocesser, kontrakter og udbuds-skabeloner, in-house udbudskompetence, jura og udbudsrutine samt effektivisering af intern overvågning og leverandørstyring – og dermed færre administrationsomkostninger.

- Shared kommer til at udfordre os på den måde, vi køber ind på i dag, hvor det sker meget decentrali-seret. Når vi professionaliserer og centraliserer udbudsprocessen, får vi frigivet ressourcer, som kan an-vendes på vores kerneaktiviteter. Det er sund fornuft og giver værdi for vores kunder.

Jakob Juhl, formand for bestyrelsen i Shared og direktør i Favrskov Forsyning

22

Vi styrker kundedialogen

I 2014 VAR DET VIGTIGSTE NYE INITIATIV til styrkelse af vores kundedialog oprettelsen af et digitalt kundepanel. Det kom flot fra start med en svarprocent på over 90 ved den første spør-geundersøgelse, og panelet har nu 330 deltagere. I 2015 laver vi 4 – 5 nye undersøgelser, hvor vi får belyst vigtige emner, der presser sig på. Det kan fx være vores kunders oplevelse af den vandkva-litet, vi leverer, holdninger til vores initiativer til bevarelse af det rene vand, mulighed for afkalkning af vandet og andre tiltag som bidrager til, at Aarhus er et attraktivt sted at bo.

Resultaterne af undersøgelserne i kundepanelet bruger vi som inspiration til vores produktudvikling, effektiviseringstiltag, fastlæg-gelse af nye strategier og udvidelse af vores services. Vi lægger resultaterne af undersøgelserne åbent frem for både medarbejdere og kunder bl.a. på vores hjemmeside.

- Gennem vores kundepanel får vi trykprøvet nye ideer og tiltag, og vi får konkrete forslag til forbedringer af vores ydelser og services.

Mads Bayer, afdelingschef

Et af resultaterne fra vores undersøgelser via kundepanelet er, at der er stor opbakning til Aarhus Vands og byrådets beslutning om, at vi fortsat satser på udelukkende at producere drikkevand fra grundvandsmagasinerne. Og at vi, hvis det bliver nødvendigt, kan hæve prisen på vand med op til 5 procent, når blot det øremær-kes grundvandsbeskyttelse.

Aarhus Vand har i lighed med landets øvrige vandselskaber en kunderepræsentant i bestyrelsen. I 2015 supplerer vi denne kun-derepræsentation med oprettelsen af et såkaldt advisory board. Det skal bestå af 14 til 17 medlemmer med stærk faglig baggrund, der skal fungere som sparringspartner og netværk for ledelsen i Aarhus Vand. Advisory boardet giver ledelsen mulighed for tilbundsgående, udfordrende og helhedsprægede debatter, og der

vil bl.a. blive drøftet strategiske tiltag, der kan udvikle Aarhus Vand som virksomhed, og som kan understøtte forretningsudviklingen. Der vil som supplement til dette blive mulighed for at oprette fokusgrupper.

I 2015 vil vi fortsat have fokus på at forbedre vores kundekommu-nikation bl.a. ved at forbedre vores breve til kunderne. Vi vil styrke dialogen med vores erhvervskunder, og vi vil etablere fokusgrup-per på udvalgte områder. Derudover vil vores webløsninger få et stort løft i 2015. Vi vil løbende måle tilfredsheden med vores telefonservice, og vi vil udvikle vores kommunikation i forbindelse med vores anlægspro-jekter.

24

Budget for 2015

DRIFT OG LIKVIDITETSBUDGET, 1.000 KR. 2015 2014

Driftsbudget Likviditetsbudget Driftsbudget Likviditetsbudget

Vand- og spildevandsbidragAbonnementsbidragTilslutningsbidrag og andre indtægterIndtægter i alt Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Renter Årets driftsmæssige resultat før skat Investeringer Afdrag på lån Årets likviditetsmæssige resultat før skat (årets lånebehov)

516.05963.50057.066

636.625-220.119-290.000126.506-16.770

109.736*

516.05963.50057.066

636.625-220.119

0416.506-16.770399.736

-485.950-15.356

-101.570

518.40133.84859.067

611.316-238.042-272.400100.874-10.43990.435

518.40133.84859.067

611.316-238.042

0373.274-10.439362.835

-481.600-11.581

-130.346

*Som det fremgår ovenfor, har vi et driftsmæssigt resultat på 109.736 tkr. Da dette ikke kan dække vores forventede investeringer for 2015, har vi et lånebehov på 101.570 tkr.

INVESTERINGSBUDGET, 1.000 KR. 2015

Reinvestering/nyinvestering i driftsaktivitetSanering af kloakanlægByggemodning og øvrig nykloakeringKlimatilpasninger og andre miljøprojekterNyinvesteringer i forbindelse med renseanlægRenseanlægscentralisering i sydØvrige investeringer, spildevandInvestering i forsyningssikkerhedEtablering af ledninger, trykforøgere m.m.Ledningsrenoveringer m.v.Reinvestering, vandværker, kildepladser og boringerUdskiftning af vandmålereØvrige investeringer, vand

30.000 147.900 38.000 17.500 75.000 37.000 26.300

1.500 19.500 56.600 15.450

6.000 15.200

Samlede investeringer i Aarhus Vand i 2015 485.950

HVAD BRUGES PENGENE TIL?

Driftsomkostninger 31 %

Finansielle omkostninger

2 %

Anlægs- investeringer

67 %

25

26

ELEMENTER I DEN VARIABLE VANDPRIS, KR./M3 2013 2014 2015 Estimeret 2016

Vandpris Vandafgift til statenVandafledningsbidragMoms

10,81 6,13

23,09 10,01

10,42 6,13

24,32 10,22

10,71 6,53

24,87 10,53

9,61 6,53

23,63 9,94

Samlet vandpris pr. m3 inkl. moms 50,04 51,09 52,64 49,71

Takster for 2015

45,00

46,00

47,00

48,00

49,00

50,00

51,00

52,00

53,00

54,00

55,00

2013 Estimat2016

2014 2015 Estimat2017

Estimat2018

Estimat2019

Estimat2020

Variabel pris pr. minkl. moms

Variabel pris plusselskabsskat

Kr./m3 3

VARIABEL PRIS PR. M3 INKL. MOMS OG AFGIFTER

Konkurrencestyrelsen fastsætter årligt en ramme for vores indtæg-ter. Derfor oplever vi udsving i taksterne fra et år til det næste. I 2015 stiger prisen til 52,64 kr./m3, mens vi forventer en prisned-sættelse i 2016.

Tilslutningsbidrag og andre indtægter

8 %

Vand- og spildevandsbidrag

69 %

Optagelse af lån og anden finansiering

14 %

Abonnements-bidrag 9 %

HVOR KOMMER PENGENE FRA?

32/33

28

Organisation

AARHUS VAND ER SAMLET i ét aktieselskab med en enkel og logisk organisering i tre afdelinger. Men som alle landets forsy-ningsselskaber inden for vand og spildevand står vi nu over for en række udfordringer. Der er til stadighed skærpede krav og ønsker fra kunderne, der er store administrative krav, og der er forvent-ninger om effektiviseringer som følge af vandsektorloven. Og der er som følge af vandplanerne og klimaforandringer nye miljøkrav i forhold til grundvand, vandløb, søer, fjorde, bugt og hav.

De kommende udfordringer vil gå på tværs af kommunegrænser. Derfor er det oplagt at tænke i større enheder og nye samarbejder, fordi forsyningsselskaberne i et fællesskab vil være bedre rustede til at håndtere fremtidens udfordringer.

Aarhus Vand har sammen med Odder Spildevand, Syddjurs Spil-devand og Favrskov Forsyning etableret et fælles serviceselskab. Shared skal med afsæt i fælles indkøb løse en række opgaver og

ydelser, som kommer kunderne i de respektive forsyningsselska-ber til gode.

I Aarhus Vand arbejder vi løbende på at udvikle samarbejdsfor-merne i vandsektoren. Vi ønsker at samarbejde om opgaver og serviceydelser for at opnå øget professionalisme og høj kvalitet. Ved at etablere et serviceselskab i henhold til vandsektorlovens §19 får vi mulighed for at samarbejde om opgaver og service-ydelser m.v. Aftagerne af ydelserne skal alene betale kostpris for de ydelser, der leveres. Det giver rigtig god mening for mange selskaber – hos os kalder vi det branchesourcing. Vi forventer, at mange forsyninger i løbet af de kommende år får øjnene op for denne mulighed, og at vi vil se antallet af serviceselskaber blomstre. Serviceselskaberne bidrager til økonomisk effektivisering og skaber merværdi for ejerne gennem rationel samdrift og ved at løse opgaver og levere ydelser på et højt kvalitetsniveau.

Forretnings-support

Mads BayerØkonomidirektør

Aarhus Vand A/S

Lars SchrøderAdm. direktør

Plan og Projekt

Claus Møller PedersenAfdelingschef

Produktion

Claus HomannAfdelingschef

Shared A/S

Therese BonneyDirektør

29

Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne

Plan og Projekt Plan og Projekt har ansvaret for planlægningsopgaver, gennem-førelse af anlægsarbejder, ledningsregistrering og GIS-systemer samt koordinering af udviklingsaktiviteter. En meget stor del af opgaverne for de 36 medarbejdere løses i projekter med både interne og eksterne samarbejdspartnere. En væsentlig andel af afdelingens anlægsprojekter løses i partneringsamarbejder med eksterne rådgivere og entreprenører.

Planlægningsopgaverne indeholder Aarhus Vands bidrag til udarbejdelse og revision af overordnede planer og sektorplaner, herunder vandrammedirektiv, vandplaner samt Aarhus Kommunes vandforsynings- og spildevandsplaner. Ved planlægningen er det samlede vandkredsløb i fokus. Planlægningsopgaverne gennem-føres i et nært samarbejde med bl.a. Aarhus Kommunes myndig-hed på området, Center for Miljø og Energi.

Anlægsarbejderne omfatter planlægning, projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med byggemodning, nyanlæg, fornyelse af eksisterende anlæg samt gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Opgaverne omfatter anlægs-arbejder for ledningsanlæggene, renseanlæg og vandværker på tværs af områderne vand og spildevand.

De ledningsberegningsmodeller, der bl.a. anvendes til projekternes gennemførelse, vedligeholdes af Plan og Projekt. På samme måde står Plan og Projekt for opmåling og varetager ledningsregistre-ring i forbindelse med projekternes gennemførelse. Herudover koordineres og supporteres GIS-anvendelse i Aarhus Vand af Plan og Projekt.

Udviklingsaktiviteterne består af teknologiske udviklingsprojekter.

30

Teknologiprojekterne er ofte støttet med ekstern finansiering og omfatter fx afprøvning eller udvikling af nyt udstyr, nye anlæg eller nye metoder.

ProduktionProduktion leverer drikkevand, renser spildevand samt udnytter ressourcer som energi og fosfor fra spildevand til gavn for borgere og miljøet i Aarhus. 110 engagerede medarbejdere sikrer gen-nem drift, service og udviklingsaktiviteter høj kvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed.

Produktion arbejder med hele ”vandets vej” fra grundvandsres-source, boringer, vandværker, distribution til forbruger samt afled-ning ressourceudnyttelse og rensning af spildevandet.

Vi producerer årligt mere end 15 mio. m³ drikkevand baseret på rent grundvand. Vandkvaliteten sikres gennem et stort fokus på,

at drikkevandet ikke påvirkes fra vores materialer og aktiviteter. Derfor er Aarhus Vand også certificeret i drikkevandssikkerhed efter samme standard som fødevaresikkerhed i fødevarebranchen. For os er det en metode til at sikre optimal styring af drikkevands-sikkerheden.

Årligt håndterer og bortleder vi ca. 30 mio. m³ spildevand. Vores anlæg bygger på avancerede biologisk-kemiske renseproces-ser, som vi styrer og overvåger med online målinger samt en helt unik, avanceret styring, der sikrer en stabil og effektiv drift samt en renseeffekt, der sikrer badevand i Aarhus Bugt. Rensning af spildevand kræver meget energi. Af restproduktet fra rensning – spildevandsslammet – producerer vi betydelige mængder biogas, som omsættes til el og varme. I dag dækker vi 130 procent af energiproduktionen fra biogas og overskudsvarme på vores stør-ste renseanlæg. På det første struvitgenindvindingsanlæg udtræk-ker vi op til 45 procent som rent fosfor i form af PhosphorCare.

MEDARBEJDERE I TAL 2013 2014

Antal medarbejdereOmregnet til fuldtidsansatteProcentvis fordeling, kvinderProcentvis fordeling, mændAntal tjenestemandsansatteGennemsnitsalder, alle ansattePersonaleomsætning

218212

29 %71 %

3348,3 år

12 %

197 191,4 29 % 71 %

28 48,5

15,5 %

31

Det sælges i danske butikker fra 2015.

Arbejdet med automation af produktion, drift, service samt ar-bejds- og rapporteringssystemer er i konstant udvikling og samler således vores aktiviteter i det samlede vandkredsløb.

Afdelingen har vagtordning, der sørger for, at driften opretholdes døgnet rundt året rundt. Både i og uden for åbningstid er vi gea-rede til at klare et beredskab, så kunderne får mindst mulig gene af kraftige regnskyl, oversvømmelser, brud på vandledninger mm.

Produktionen understøttes af it-systemer, analyser, forsøgsprojek-ter, nøgletal, benchmarking og økonomistyring, der har til formål at evaluere og dokumentere og formidle arbejdet samt inspirere til udvikling og innovation.

Effektivisering, arbejdsmiljø, kvalitetsforbedring, energioptimering og bæredygtigt miljø er vores bærende fokusområder i afdelingens tre funktionsområder drift, service og udvikling og ved fornyelse af Aarhus Vands produktionsanlæg.

Eksternt arbejder vi sammen i en række forsknings- og udvik-lingsorienterede partnerskaber. Vi er aktive i DANVA-fora, leveran-dørpartnerskaber og andre innovationsfællesskaber, hvor vi kan bidrage til at udvikle en effektiv produktion af bl.a. drikkevand, fiskevand, badevand, oplevelsesvand, energi og gødning.

ForretningssupportForretningssupport er en ny afdeling, der er skabt for at samle de funktioner, der understøtter forretningen. Det gælder både de kunder, vi har internt i Aarhus Vand og alle vores kunder i og uden for Aarhus Kommune.

De 41 medarbejdere i Forretningssupport arbejder i fire funktioner: HR, Kommunikation, Kundeservice og Økonomi.

Vi sørger for at få målt, afregnet og opkrævet kunderne for deres forbrug af vand og afledning af spildevand. Derudover sikrer vi, at Aarhus Vand er tilgængelig via telefon, web og fysisk, så kunderne kan få den information, de produkter og den hjælp, de har brug for.

Vi tilbyder en række selvbetjeningsmuligheder, som gør det nemt og hurtigt at være kunde i Aarhus Vand. Vi sikrer, at vores 63.000 vandmålere virker korrekt, og at de bliver udskiftet til rette tid og med færrest mulige gener for kunden.

I Aarhus Vand har vi en kompleks økonomi, og hos Forretnings-support skaber vi overblik over, hvordan pengene kommer ind, og hvordan vi anvender og har anvendt vores penge, så vi følger vores investeringsplaner og budgetter. Via regnskaber og rapporter sikrer vi, at vi kan levere lovmæssig indrapportering til myndigheder og bistå vores ledelse og bestyrelse med at have det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Vi sørger for, at vores kunder og andre interessenter kender til Aar-hus Vand og ved, hvad vi står for, kan tilbyde, og hvor vi bevæger os hen. Vores personale og vores personalepolitik er centrale i Aarhus Vand, for at vi er en velfungerende virksomhed, og i For-retningssupport hjælper vi med at tiltrække og ansætte medarbej-dere. Vi sikrer, at medarbejderne følger de arbejdsmæssige vilkår, som vi i Aarhus Vand er enige om, at vi skal følge med hensyn til løn, arbejdstid osv.

U d g i v e r :

A a r h u s V a n d A / S

B a u t a v e j 1

8 2 1 0 A a r h u s V

T l f . 8 9 4 7 1 0 0 0

a a r h u s v a n d @ a a r h u s v a n d . d k

w w w . a a r h u s v a n d . d k

D e s i g n :

A a r h u s V a n d

F o t o s :

H a r t m a n n S c h m i d t F o t o g r a f i

o g S h u t t e r s t o c k . c o m

Tr y k :

F l e x G r a p h i c A / S

O p l a g 3 0 0

J a n u a r 2 0 1 5