Visuel Kommunikation På Myspace

Indholdsfortegnelse Abstract .......................................................................................................................................... 3

Keywords ................................................................................................................................. 3

Nøgleord ................................................................................................................................. 3

Indledning .................................................................................................................................... 4

Problemformulering ............................................................................................................... 4

Metode, teori og litteratur ................................................................................................... 5

Afgrænsning og begrænsning ......................................................................................... 6

Begreber ........................................................................................................................................ 7

Sociale netværkssites ....................................................................................................... 7

Web 2.0 og produsage .................................................................................................... 7

Myspace – fortid, nutid og fremtid ................................................................................ 9

Analyse af den visuelle kommunikation på Myspace ...................................... 11

Formanalyse af det nuværende Myspace ............................................................... 11

Æstetikken på Myspace ............................................................................................... 11

Stilart og genre på Myspace ........................................................................................... 12

De grafisk-stilistiske aspekter – modernistisk magasinsite ...................... 12

Genrebestemmelse – Myspace som fællesskabs og

underholdningssite ........................................................................................................ 13

Introduktion til den visuelle kommunikationsmodel ....................................... 14

Afsender – brugerbaseret site, afsenderorienteret indhold ................... 14

Produkt – indhold til design fremfor design til indhold ........................... 16

Kontekst - ikoner med fokus på musik ................................................................ 19

Mediet – forvirrende navigation giver manglende overblik .................. 20

Koden – genkendelige rammer .............................................................................. 22

Den implicitte modtager – erfarne, musikinteresserede trendsættere

................................................................................................................................................... 23

Den faktiske modtager – rodet indhold skaber brugerflugt .................. 27

Interviewpersonerne: Mads, Mathias og Stephanie .................................... 28

The New Myspace – opgør med gamle fordomme .......................................... 31

Udfordringerne ved rebranding ............................................................................. 32

Diskussion – overflow af indhold ................................................................................. 33

Konklusion ................................................................................................................................. 35

Perspektivering ....................................................................................................................... 36

Referencer .................................................................................................................................. 37

Forfatterfordeling .................................................................................................................. 41

Bilag ............................................................................................................................................... 42

Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012

Introduction to Media & Communication | Myspace

Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 3 ▪ 42

Abstract In 2006, Myspace decided to shift their focus from music to social net-

working, as a reaction to the launch of Facebook. As a consequence,

the amount of active users on Myspace, formerly the biggest music-

oriented social network site, began to decrease.

By performing an analysis of the visual communication on Myspace,

comparing to best practices for effective visual communication, as well

as interviewing former and current users of Myspace, we will assess the

reasons to this decline in the number of active users.

In the analysis, we find that Myspace uses a lot of different communica-

tive devices, some which work better than other.

We find that Myspace attempts to target a very large audience. So large,

in fact, that they fail to communicate effectively with their audience. We

conclude that Myspace should narrow down their focus to heighten

the quality of their service.

Keywords

Myspace, Rebranding, Social network sites, Visual Communication,

Website analysis

Nøgleord

Myspace, Rebranding, Sociale netværkssider, Visuel kommunikation,

Website analyse




Indledning Med en interesse for det sociale netværkssite (SNS) Myspace og derfra

et fokus på sitets tidligere succes, nedgang og fremtid, ønsker vi i den-

ne opgave at give et bud på hvilke problemstillinger websitet står over-

for i skrivende stund og hvordan de herfra kan komme videre.

Ved anvendelse af empiri indsamling, relevant metode og teoretiske

synspunkter vil vi afdække Myspaces egenskaber som et SNS med fokus

på musik. Vi vil efterstræbe gennem Lisbeth Thorlacius’ kommunikati-

onsmodel at afdække hvordan deres visuelle kommunikation fungerer,

imens vi gennem vores personinterviews vil forsøge at afklare, hvad det

er ved Myspace der gør det attraktivt som netværks site og ligeledes får

brugerne til at søge andetsteds hen.

Gennem en kort korrespondance med den elektroniske artist Jesper

Sørensen, nummer 1 over nye udgivelser på den danske spilleliste1, fik

vi et indblik i hvad det er som tiltrækker brugere til Myspace. Han fortal-

te at han bruger Myspace som et medie til at formidle sin musik og

kommunikere med andre, med lignende interesser inden for samme

genre. Gennem Myspace har han mulighed for at;

1 Screenshot – ligger i Empiri

”Moede andre musikkere som gerne vil arbejde sammen og saa for at

holde mig selv up to date med de musikkere jeg selv godt kan li.”

Problemformulering På baggrund af ovenstående, er vi kommet frem til følgende problem-

formulering:

Hvordan lykkes den visuelle kommunikation på Myspace i forhold til

målgrupperne musikere og fans?

For at svare på problemformuleringen, vil vi:

Redegøre kort for sociale netværkssites og deres betydning for

Myspaces udvikling.

Analysere den visuelle kommunikation på det nuværende Myspace i

forhold til målgrupperne, og på baggrund heraf;

Diskutere i hvilket omfang Myspace imødekommer målgrupperne.

Endelig vil vi vurdere om The New Myspace har mulighed for at leve op

til målgruppernes interesser og krav.




Metode, teori og litteratur Som metode til analyse af den visuelle kommunikation på Myspace,

anvender vi den visuelle kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius,

lektor ved kommunikation på Roskilde Univeristet. Bogen Visuel kom-

munikation på websites (2002) omhandler baggrunden for modellen,

samt en grundig gennemgang af modellen med inddragelse af cases

undervejs. Bogen Analyse af billedmedier – en introduktion (2009) in-

deholder et kapitel om websiteanalyse af Thorlacius. Vi har derfor valgt

primært at bruge Visuel kommunikation på websites til baggrundsori-

entering, og benytte kapitlet i Analyse af billedmedier til analysens

gennemgang. Dette har vi gjort, da Thorlacius siden har justeret nogle

af punkterne i modellen. Desuden er der tilføjet et nyt afsnit omkring

formanalyse herunder definition af æstetik, genre og stilart.

Thorlacius’ teoretiske afsæt udspringer fra en kombination af de tre

følgende teorier:

Transmission- og transportteorierne undersøger via en afsenderoriente-

ret tilgang, effekten af budskabet fra afsender til modtager. Et eksempel

er Harold D. Laswells kommunikationsmodel, der udsprang fra hans

undersøgelse af propagandistiske massemedier, hvor modtageren ses

som passiv. Laswell formulerede fem spørgsmål, der knytter sig til mo-

dellen: Hvem siger hvad, gennem hvilken kanal, til hvem og med hvil-

ken effekt? (Jensen 2011, s. 14). Det er i den forbindelse man bl.a. un-

dersøger om der er elementer der tilføjer støj i kommunikationen mel-

lem afsender og modtager. (bilag: kommunikationsmodel)

Uses and gratifications-teorien undersøger i stedet hvordan forskellige

folk bruger medier, især med henblik på brugerens tilfredsstillelse heraf.

Dette aspekt er relevant at inddrage i forhold til vores problemstilling,

idet der i højere grad tages udgangspunkt i at modtageren er aktiv i

kommunikationen og at forskellige modtagere oplever budskabet for-

skelligt. Teorien kommer især i spil ved vores kvalitative undersøgelse af

modtageren, hvor vi mener det er interessant at se på hvordan hhv.

musikere og fans oplever Myspace (Thorlacius 2002, s. 13).

I forlængelse heraf vil receptionsteorien udgøre en væsentlig del af

vores analyse af Myspace. Dette bringer os videre til hvilken metode vi

vil anvende, når vi indsamler empiri. Vi har valgt den humanistiske kvali-

tative fremgangsmåde, frem for den samfundsvidenskabelige kvantita-

tive dataindsamling. Vi ville ikke kunne erhverve samme nuancerede

resultater, ved brug af kvantitativ metode, da denne ikke lægger op til

debat. Samtidig har vi igennem personinterviews, mulighed for at se

brugeren interagere på sitet, og dermed opleve reaktionerne. Ved at

bruge den semistrukturerede interviewform (Metelmann et al. 2010, s.




48) vil vi kunne få svar på en række konkrete spørgsmål omkring den

visuelle kommunikation på websitet, for derefter at tale mere bredt

omkring designet og The New Myspace. Der vil desuden være plads til,

at der opstår nye vinkler på vores problemstilling (Metelmann et al.

2010, s. 44).

Spørge-guiden til de kvalitative interviews har vi baseret på metoden

brugervenlighedstest, der er en nyttig tilgang til at teste brugervenlig-

hed på websites (Krug 2010, s. 13). Under vores interviews, beder vi

personerne om at tænke højt, når de foretager en handling, så vi kan

finde ud af hvilke virkemidler der resulterer i forskellige reaktioner. En

brugervenlighedstest har dog udelukkende det formål at teste bruger-

venligheden på et website, hvilket ikke er tilstrækkeligt i vores analyse.

Derfor er de fleste af vores spørgsmål rettet mod modtagerens følelser

og reaktioner på det visuelle, æstetiske og indholdsmæssige på websi-

tet. I kombination med interviewmetoden, vil vi se på websitet ud fra

en S-O-R model (bilag: S-O-R-model), hvor stimuli, organisme og re-

spons gerne skal føre til afsenders ønskede handling hos modtageren

(Andersen 2009, s. 150 & 594). På e-handelssites svarer handling til et

køb, imens det på et SNS vil svare til at blive medlem og bruge sitet

jævnligt. Vi vil her benytte modellen AIDAS (bilag: aidas modellen), der

illustrerer hvordan interessen kun vækkes hos modtageren hvis der

skabes opmærksomhed først. Ligeledes er de efterfølgende faser i mo-

dellen afhængige af, at den foregående bliver stimuleret hos modtage-

ren (Andersen et al 2009, s. 150 & 594).

I analysen af den visuelle kommunikation vil vi inddrage teorier om-

kring farver, kontraster, billedanalyse, grafisk design, Charles Sanders

Peirce’s tegnteori, samt gestaltlovene. Gestaltlovene er baseret på en

række psykologiske forsøg omkring menneskers opfattelse af sammen-

hænge, og udgøres af lovene om nærhed, lighed, lukkethed, forbund-

enhed og loven om figur og baggrund (Birkvig 1999, s. 42-50).

Afgrænsning og begrænsning Vi vil i vores opgave afgrænse os til kun at fokusere på det nuværende

Myspace. Vi vil kun berøre de forhenværende designs i form af en op-

summering. Vi vil inddrage en diskussion af det kommende design, der

er sat til at blive lanceret i slutningen af 2012. Endvidere er vi blevet

begrænset i afsnittet omkring afsenderen, da en analyse af den faktiske

afsender kræver et interview med en person fra Myspace, som vi ikke

har kunne skabe kontakt til.




Begreber For at afklare de grundlæggende begreber som vores opgave er byg-

get på, vil vi i de næste to afsnit komme ind på definitionen af sociale

netværks sites (SNS), Web 2.0 og produsage samt hvilke muligheder

man som bruger i dag bliver præsenteret for via Internettet.

Sociale netværkssites

I henhold til Boyd og Ellison (2007) er et SNS en webbaseret service der

gør det muligt for den enkelte bruger, at opbygge en offentlig eller

delvis-offentlig profil inden for en fast ramme. Endvidere kan brugeren

skabe en liste af forbindelser til andre brugere, og herigennem deler de

en relation indenfor et bestemt sæt regler. Disse regler varierer af-

hængigt af hvilken type netværks site der er tale om. Det unikke ved et

SNS er at der er mulighed for at skabe nye bekendtskaber foruden at

kommunikere med personer man allerede kender. Til trods for utallige

muligheder er grundstenen på et SNS at man som bruger har en synlig

profil med en liste af venner der også anvender samme site. Enhver

profil er unik og man har ofte mulighed for at skabe et personligt udtryk.

På Myspace har brugerne mulighed for at vælge om de ønsker at deres

profil skal være offentlig eller kun tilladt at se for ens venner. Desuden

har man mulighed for at personliggøre sin profil med baggrundsbille-

der, playlister mv. Som oftest er SNS udformede til at være tilgængelige

og virke attraktive for det brede publikum. Det er derfor ikke unormalt

at finde sider indenfor det pågældende SNS, hvor brugerne har dannet

mindre grupper med kendetegn som nationalitet, alder, uddannelses-

niveau, interesser, eller andre fællesnævnere.

Web 2.0 og produsage

Begrebet Web 2.0 blev udviklet som resultat af en brainstorm mellem

Tim O’Reilly og Dale Dougherty på en konference i 2004. De tog ud-

gangspunkt i det daværende Web 1.0 og herfra definerede de hvordan

internettet har udviklet sig. Hvor det tidligere var et medie præget af

envejskommunikation, havde det nu fået en social og mulitkommuni-

kativ funktion (O’Reilly 2005, s. 1-2).

Kernen i begrebet er, at man som bruger har kontrol over sin egen data

og bruger Internettet som en platform for dette. Det er et medie der

tilbyder forskellige servicer og hvor man sammen, kan trække på andre

brugeres viden. Hvor man tidligere brugte Internettet som en ny form

for kanal til at sælge sine produkter, er det med Web 2.0 blevet kotyme

at anvende mediet til at trække på hinandens evner og ressourcer for

derved at skabe netværker hvor man kan lave forretninger. Det har væ-

ret til diskussion hvorvidt Web 2.0 er et begreb der reelt set dækker den




form for Internet man kender i dag eller om der mangler mere, et større

billede (O’Reilly 2005, s. 1).

Som en udledning af Web 2.0, en ny tilgang til anvendelse af Internettet,

har Dr. Axel Bruns skrevet artiklen “Produsage: Towards a Broader

Framework for User-Led Content Creation” (Bruns 2007). Heri beskriver

han hvordan man i dag anvender Internettet til at danne netværk, hvori

man opbygger indhold og derfra løbende udvider, for at opnå forbed-

ringer. Hvordan man kommer fra et tidligere produktorienteret syns-

punkt på Internettet og frem til det Internet vi kender i dag, som er

karakteriseret ved SNS og Web 2.0. Produsage giver i korte træk et bud

på hvordan man på ny vis kan skabe fællesskaber og udvikle nye ten-

denser i et nutidigt informationsmiljø. De medvirkende i netværket er

ikke inddelt i producenter og brugere, men har en og samme funktion

(Bruns 2007, s. 1). Der findes desuden ikke et hieraki, da alle bidrager på

lige fod og er velkommen til at komme med input og løbende evaluere.

Der er ikke noget fokus på et egentlig slutprodukt, men nærmere på

selve processen med at kommunikere og skabe en mængde af infor-

mation i et fællesskab. Det indhold der kommer ud af processen er fæl-

les ejendom hvor den eneste belønning findes i den individuelle aner-

kendelse fra andre brugere (Bruns 2007, s. 1).




Myspace – fortid, nutid og fremtid Myspace er et SNS der fokuserer på musik. Myspace blev grundlagt i

oktober 2003 og officielt lanceret i januar 2004 af en gruppe tidligere

medarbejdere fra firmaet eUniverse, der blandt andet har stået bag sitet

Friendster, der er et SNS med fokus på spil (Friendster 2012, s. 1). Med

udgangspunkt i Friendster blev Myspace udviklet og lanceret på min-

dre end 10 dage. På daværende tidspunkt differentierede sitet sig fra

andre SNS ved at være det første med fokus på musik (Sellers 2006, s. 1).

Samtidig var udbuddet af SNS begrænset, så var man ikke interesseret i

at spille spil via Friendster eller skabe nye forretningsforbindelser via

LinkedIn, så var der ikke mange andre tilbud end Myspace.

I begyndelsen var det kun udviklerne af sitet der var medlemmer, så for

at få flere brugere valgte man at afholde en konkurrence blandt med-

arbejderne hos eUniverse, for at se hvem der kunne få flest til at oprette

en profil. Med udgangspunkt i de 20 millioner kontakter som eUniverse

allerede havde, gik det hurtigt (Capece 2010, s. 1). Hovedformålet for

sitet var i dets første leveår at være en online database, hvor det var

muligt at lagre og dele sin musik, og som Myspace udviklede sig over-

vejede eUniverse at tage et symbolsk beløb for anvendelsen af sitet.

Chris DeWolfe, en af grundlæggerne, mente det var en god idé, men

kollegaen Brad Greenspan skød ideen ned, da han mente at Myspace

skulle forblive gratis hvis brugerne skulle fastholdes.

Et af aspekterne der bidrog til sitets popularitet var deres nytænkende

måde at markedsføre sig på. De fik blandt andet lov til at premiere

rockbandet REMs nyeste single ”Around The Sun” på sitet, inden al-

bummet kom til salg (Sellers 2006, s. 2). På den måde fik de en eksklusiv

aftale der gjorde, at fans af REM strømmede til Myspace for at få mulig-

hed for at lytte til singlen. I 2005 formåede Myspace at gentage succes-

sen, denne gang med en ny tv-serie, ”The Office” (Sellers 2006, s. 2).

Dette resulterede i at de 3 måneder senere genererede mere trafik end

selv Google kunne præstere (Sellers 2006, s. 6).

I 2006 ændrede Myspace strategi; fokus blev rykket fra musik over til

social interaktion mellem brugerne. Strategiændringen viste sig at være

mindre hensigtsmæssig og de sociale tilbud utilstrækkelige, og i takt

med at Myspace begyndte at vise flere reklamer for at tjene flere penge

(MEC 2012, s. 1), begyndte sitet i 2008 at tabe markedsandele, da det

nye SNS Facebook skød frem i popularitet (bilag slideshow). Facebook

oversteg i 2009 antallet af brugere på Myspace (comScore 2011, s. 1).

Som en konsekvens heraf, valgte Myspace i 2008 at give brugerne mu-

lighed for at logge ind på sitet med deres Facebook profil – noget man




ellers tidligere udelukkende kunne, hvis man havde en Myspace profil

(Hven-Jensen 2010, s. 2). Denne beslutning blev i nyhedsmedierne om-

talt som Myspaces endelige erkendelse af, at de ikke kunne overvinde

Facebook i kampen om at blive det mest populære SNS (Beaumont

2010, s. 1).

Som reaktion på de svingende brugertal skiftede Myspace i årene mel-

lem 2006 og 2011 forretningsstrategi, design og ejer. I 2011 solgte den

australske mediemogul Rupert Murdoch sitet til reklameselskabet Spe-

cific Media og popsanger Justin Timberlake. I den forbindelse udtalte

Timberlake, at hans vision med sitet ikke er at forsøge at konkurrere

med Facebook, men i stedet fokusere på musikfunktionen, altså det at

uploade, dele og lytte til musik (Gross 2012, s. 1).

Da Ruport Murdoch solgte sitet i juni 2011 var det til en pris på $35

millioner (Guardian 2012, s. 2), altså et markant lavere beløb end de

$580 millioner News Corp. oprindeligt betalte for Myspace i 2005 (Ade-

goke 2011, s. 1).

Det nuværende design på Myspace blev lanceret i december 2011, og

medførte blandt andet en ny musikafspiller, som angiveligt tilførte

Myspace en million nye brugere på blot en enkelt måned (Gross 2012, s.

1). Med et udvalg på 42 millioner sange lå Myspace langt foran konkur-

renten Spotify, der på daværende tidspunkt havde et udvalg på 15 mil-

lioner sange (Gross 2012, s. 1).

Når man er oprettet som bruger på Myspace, har man mulighed for at

lytte til musik, lave playlister, dele egen musik og kommunikere med

andre brugere. Musikken på sitet oprinder både fra professionelle arti-

ster, men også fra amatører fra hele verden, der har lagt deres egen

musik op.

Webinformationssitet Alexa melder om, at den typiske Myspace-bruger

er 18-24 år. Der er en minimal overvægt af hankøn, og brugeren har

typisk ingen børn. Sitet besøges fra skole og hjem, og brugernes ud-

dannelse er typisk college-niveau (Alexa 2012, s. 1)

Fremtidsplanerne for Myspace byder blandt andet på endnu en re-

tænkning af sitets design. Den 24. september 2012 tweetede Timber-

lake et link til en video, der viser et udsnit af det nye design (Timberlake

2012, s. 1), men en mere præcis dato for udgivelsen af designet er end-

nu ikke blevet offentliggjort. På nuværende tidspunkt (tilgået 10.12.12)

har man blot mulighed for at skrive sig op på en venteliste til betaad-

gang.




Analyse af den visuelle kommunikation på

Myspace Vores analytiske udgangspunkt er en undersøgelse af den visuelle

kommunikation på Myspace. Vi vil først klarlægge formen i forhold til

æstetik, genre og stilart. Dette afsnit skal danne grundlag for resten af

analysen, der tager afsæt i den visuelle kommunikationsmodel.

Formanalyse af det nuværende Myspace

Æstetikken på Myspace

Æstetik i forhold til webdesign omfatter de visuelle dimensioner såsom

farver, skrifttyper, komposition, layout, billedmateriale, video og anima-

tioner (Rose 2009, s. 310). Æstetikkens rolle i denne kontekst kan diffe-

rentieres mellem fire aspekter, hvor den visuelle kommunikation bør

(Thorlacius 2009, s. 310):

Understøtte indhold og funktion

Imødekomme målgruppens smag

Afspejle afsender

Imødekomme website-genren

Der findes fire forskellige sidetyper på Myspace. Forsiden, nyhedssider-

ne (f.eks. myspace.com/whats-hot/), profilsiderne, der også fungerer

som artistsider (fx myspace.com/zedd eller

myspace.com/animateddrummer) samt brugersiderne, som kun kan

tilgås når man er logget ind.

Layoutet på forsiden af Myspace er bygget op af en gridstruktur, hvor

bokse i forskellige størrelser præsenterer indholdet. Øverst til venstre er

den største boks anbragt. Den står i størrelseskontrast til de mindre

indholdsbokse og er samtidig det første øjet møder. Den fremstår der-

for som det vigtigste på forsiden. Til højre herfor finder vi en banneran-

nonce, der jævnligt skiftes ud. Under disse elementer er der et banner

der reklamerer for det nye Myspace og en tilmeldings-/loginboks. Ne-

denfor er der seks mindre bokse, der fungerer som en navigation til

siderne ”Top Videos”, ”Top Music”, ”What’s Hot Blog”, ”Giveaways” mv.

Den navigative funktion kommer her til udtryk vha. ikoner og de frem-

trædende farver orange og blå, som kontrast til den neutrale grå farve-

skala. Dette er bl.a. et eksempel på hvordan den visuelle kommunikati-

on understøtter indhold og funktion (tilgået 9.12.12).




Farverne holdes primært i sort, hvid og grå. Designet træder på den

måde i baggrunden, så der bliver skabt fokus på billederne i boksene.

Billedmaterialet fungerer som forsmag på artikler og videoer. I de 15

bokse er der visuel forskel mellem de 10 venstre-justerede bokse og de

fem højre-justerede (figur xx). De højre bokse, der er mere grafisk ud-

formede indeholder logoer og større typer i overskrifter end de reste-

rende 10 bokse. Disse har en blå baggrundsfarve og en væsentlig min-

dre type til overskrifterne. Både i navigationen og nyhedsboksene gøres

der brug af gestaltlovene i forsøg på at danne et visuelt hierarki for bru-

geren (Birkvig 1999, s. 42-50).

Øverst på sitet er den globale navigation placeret. Udover at man kan

finde tilbage til forsiden ved at klikke på Myspace logoet, kan man op-

rette sig, logge ind, søge eller klikke ind under menupunkterne. Menu-

punkterne udskiftes hvis man er logget ind, så man får adgang til sin

profil og andre funktioner. Den globale navigation og linket til musikaf-

spilleren ude i højre side er faste elementer der følger sitet efterhånden

som man scroller ned. Brugeren har derfor hele tiden mulighed for at

klikke sig videre rundt på sitet, lige meget hvor langt nede på sitet man

er. Klikker man på linket til musikafspilleren åbnes et nyt vindue.

På de underliggende sider er gridstrukturen fra forsiden udskiftet med

klassisk kolonnelayout med venstremenu og indholdskolonne. Profilsi-

dernes baggrund og farvetema varierer fra alt mellem sort og hvid til

fotos, mønstre og computergrafik, idet profilens ejer selv kan definere

baggrunden.

Stilart og genre på Myspace

De grafisk-stilistiske aspekter – modernistisk magasinsite

Formen på Myspace kan delvist defineres som modernistisk stil, der er

karakteriseret ved et stramt og minimalistisk opbygget layout, sans-serif

typografering og kontrollerede farveskalaer. Designet træder i bag-

grunden for at skabe fokus på indholdet. Dog karakteriseres den mo-

dernistiske stil også ved en minimalistisk og æstetisk ren stil samt navi-

gation- og søgefunktioner der er integreret i den grafiske flade (Rose

2009, s. 316).

Myspace har samtidig stilistiske og indholdsmæssige træk fra magasin-

sitet. Denne type site er en undergenre inden for informationssite gen-

ren og er ofte teksttunge. Forsiden af Myspace er et godt eksempel på

et magasinsite, hvor nyhedsartikler og videoer er præsenteret visuelt,




for at give modtageren et overblik over indholdet. Myspace har desu-

den udnyttet brugen af multimedier og inkorporeret musikafspiller,

video og spil på deres site (Rose 2009, s. 319).

Genrebestemmelse – Myspace som fællesskabs og

underholdningssite

Myspace indeholder både elementer fra fællesskabssitet og underhold-

ningssitet, og kategoriseres derfor inden for begge disse genrer. På

fællesskabssitet er det brugeren der er i højsædet, frem for f.eks. et virk-

somhedssite, der lægger vægt på at præsentere hvad virksomhedens

værdier og vision er. På et fællesskabssite træder afsenderen derimod

tilbage og sætter modtageren i fokus, bl.a. i forhold til brugergeneret

indhold, brugerdefinerede profiler og specielt networking med andre

medlemmer. Til denne type site stilles der krav til at formålet står tyde-

ligt frem, samt at det skal være nemt at tilmelde sig (Rose 2009, s. 311-

312). Når man er logget ind på Myspace, har man mulighed for at lave

playlister, udveksle private beskeder, chatte med andre medlemmer,

lægge fotos op, spille spil mv.

Inden man tilmelder sig sitet, er der ikke umiddelbart defineret et klart

formål med at tilmelde sig. Der står ikke klart og tydeligt hvad man som

medlem vil få ud af at være en del af Myspace, eller hvad man som bru-

ger bliver tilbudt, når man først er logget ind. Hvis vi sætter dette i rela-

tion til kommunikationsmodellen AIDAS (bilag AIDAS model) vil op-

mærksomheden (attention) svare til tilmeldingsfunktionen, men der er

mulighed for, at modtagerens opmærksomhed ikke bliver opfulgt af en

interesse (interest) netop fordi formålet med tilmeldingen er fraværen-

de. Interessen skal opfølges af et ønske (desire) om at tilmelde sig, for til

sidst at ende ud i den egentlige handling (action), altså tilmeldingen.

Det sidste punkt i modellen er tilfredshed (satisfaction), som bl.a. kan

måles på antal aktive brugere og på hvorvidt brugerne taler godt om

produktet i andre medier. (Andersen 2009, s. 594) Når formålet ikke er

klart kan det resultere i, at modtageren vil tvivle på websitet og afsen-

ders troværdighed. Et eksempel på et tydeligt formål for et fællesskabs-

site, er Facebooks forside (bilag facebook forside inden login). Med

ordene ”Facebook helps you connect and share with the people in your

life” er det tydeligt hvad du som bruger kan forvente at få, ved at opret-

te en profil på sitet. Du bliver desuden kun præsenteret for to valgmu-

ligheder, nemlig at logge ind eller melde dig til.

Myspaces forside fremstår markant anderledes. Grunden til dette er bl.a.

fordi Myspace ikke udelukkende er et fællesskabs-site men også falder

ind under genren underholdnings-site. Musikvideoer, filmtrailers og spil

udgør en stor del af indholdet på sitet. Disse elementer er der fri ad-




gang til, hvad enten man er logget ind eller ej. For at et underhold-

nings-site opfattes som brugervenligt og kommunikationen er succes-

fuld, skal der være sammenhæng mellem funktionalitet, æstetik og

narrativitet (Rose 2009, s. 312).

Introduktion til den visuelle

kommunikationsmodel Den visuelle kommunikationsmodel er udviklet af Lisbeth Thorlacius, og

er en videreudvikling af Roman Jakobsens lingvistisk orienterede model,

der omhandler sproglig kommunikation. (bilag den visuelle kommuni-

kationsmodel) Med henblik på også at forholde sig til de komplekse

visuelle fremtrædelsesformer på websites, har Thorlacius tilføjet teorier

om grafisk design, billedkommunikation og semiotik. Desuden har

denne metode fokus på de interaktive og navigationsmæssige aspekter

der forefindes på websites. Den visuelle kommunikationsmodel giver os

mulighed for at danne et overblik af websitets helhed, herunder både

dets kommunikationsfunktioner, interaktion og æstetiske dimensioner.

Det er både et semiotisk og kommunikationsteoretisk afsæt der danner

grundlag for metoden. Thorlacius er specielt inspireret af den ameri-

kanske filosofiske pragmatik, herunder Charles Sanders Peirce (1839-

1914). Vi vil bl.a. undersøge den retoriske form anvendt på websitet og i

denne sammenhæng hvordan de tre appelformer; ethos, pathos og

logos kommer til udtryk (Thorlacius 2002, s. 31). Ift. Peirce vil vi interes-

sere os for indeks, ikon og symbol samt for tegnenes indhold og udtryk,

både i og uden for selve teksten. Ved at fokusere på tegnenes videre liv

uden for teksten, adskiller metoden sig fra den lingvistiske (Thorlacius

2002, s. 23). Et essentielt punkt er desuden receptionsundersøgelsen af

den faktiske modtager, der gør modellen til en analyse af et to-vejs

kommunikativt medieprodukt. Formålet med denne modtageroriente-

rede tilgang, er at få en idé om, hvorvidt afsenderens intentioner og

budskab(er) lykkes i forhold til modtagerne. Nedenfor ses den visuelle

kommunikationsmodel. Den illustrerer de kommunikationsfunktioner

der sættes i relation til hhv. afsender, modtager, produkt, kontekst, me-

die og kode.

Afsender – brugerbaseret site, afsenderorienteret

indhold

Afsenderfaktoren deles traditionelt op i hhv. implicit og faktisk afsender

(Thorlacius 2004, s. 305-306). Vi har imidlertid fravalgt en analyse af den

faktiske afsender og dermed afsenders intentioner, da det ville kræve et

interview med en repræsentant fra Myspace. Vi har, uden held, forsøgt

at komme i kontakt med virksomhedens europæiske PR-ansvarlige.




Desuden lægger vi, i vores opgave, mere vægt på modtageren end den

faktiske afsender. Det følgende beskæftiger sig derfor kun med den

implicitte afsender.

Ved den implicitte afsender kobles den ekspressive funktion og de

emotive funktioner. Den ekspressive funktion kan undersøges direkte

fra selve websitet, og omhandler bl.a. hvorvidt afsender er synlig samt

hvilke følelser og holdninger der kommer til udtryk. De emotive funkti-

oner inddeler Thorlacius i tre grader. Den første emotive funktion ser på

hvilke følelser/holdninger der fremkaldes hos modtageren, den anden

funktion undersøger det der fremkaldes hos modtageren, uden afsen-

deren nødvendigvis selv er i besiddelse af disse holdninger, og den

tredje funktion ser på hvad der fremkaldes hos modtageren, uden det

nødvendigvis er afsenders intentioner (Thorlacius 2002, s. 58).

Analysen af den emotive kommunikationsfunktion er mulig i det om-

fang, man, foruden at interviewe modtageren, har mulighed for at in-

terviewe afsenderen for at afdække dennes intention med websitet. Da

vi ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med Myspace for et

interview, har vi valgt at fokusere på den ekspressive kommunikations-

funktion, da denne kan analyseres udelukkende på baggrund af websi-

tet (REF Thorlacius 2002 side 67).

Sitets forholdsvist stramme layout giver en magasinagtig association

(Thorlacius 2009, s. 319), hvori den (lyse)blå farve signalerer ungdom-

melighed og troværdighed (Boulton 2009, s. 152). På den anden side

vidner de mange nyheder, billeder og links til multimedia (linkene i sig

selv er også billeder eller ikoner) om, at sitet er et underholdsningssite,

der vil fortælle en historie (Thorlacius 2009, s. 312). Funktionerne til at

logge ind og fremsøge brugere fortæller os, at vi har at gøre med et

SNS (Thorlacius 2009, s. 312).

Der er altså tale om en skønsom blanding af flere forskellige funktioner

samlet på ét site. Det første indtryk er imidlertid, at sitet er meget af-

senderorienteret, idet man får et indtryk af, at indholdsprioriteringen er

bestemt af Myspaces egne redaktører, og ikke brugerne selv, som ellers

gør sig gældende på de fleste sociale netværkssites (Thorlacius 2009, s.

312). Det er for eksempel svært at gennemskue hvem der er forfatter på

de forskellige nyhedsartikler, hvilket giver et indtryk af, at indholdet blot

er udvalgt af en udefineret entitet ved navn Myspace. Der er givetvis

knyttet en forfatter til hver nyhedsartikel, men klikker man på navnet,

bliver nyhedsartiklerne blot filtreret efter denne skribent – man får ikke,

mod forventning, en “om forfatteren”-side frem. Det fraværende bru-

geraspekt vidner derfor mere om et underholdningssite med tilhøren-

de redaktion, der forsøger at opbygge et ethos i form af deres brand,




fremfor et fællesskabs-site, hvor fokus helt og holdent ligger på det

brugergenerede indhold/produsage og derfor er en sammensmeltning

af forskellige ethos.

I boksen med Facebook-login kan man se hvilke af ens Facebook-

kontakter der allerede har en profil på Myspace. På den måde forsøger

Myspace at skabe en personlig relation mellem brugeren og dem selv,

for dermed at øge chancen for at brugeren har lyst til at logge ind og

skabe forbindelse til sine kontakter.

Der er på alle siderne mulighed for at åbne en musikafspiller og høre

musik uden at være logget ind. Man kan også læse artikler, se video og

få adgang til de øvrige tilbud og informationer uden at være logget ind.

Oplevelse-/underholdningssite-genren har til formål at give den besø-

gende en sanselig oplevelse, men oplevelsen af indholdet på Myspace

er ret endimensionel, idet indholdet er klassisk bygget og navigationen

ikke opfordrer til yderligere udforskning. Man har ikke udnyttet, nu vel-

udbredte, teknologier (fx CSS3, jQuery, HTML5) til at højne den æsteti-

ske oplevelse for brugeren.

Myspace kan på baggrund heraf defineres som et forventningsgenere-

rende website (Thorlacius 2009, s. 321), idet gridstrukturen på forsiden i

kombination med kolonnestrukturen på profilsider og artikelsider min-

der om lignende sites (bilag xx om SPIN.com mv). Der er ikke noget der

udfordrer vores forventninger og fanger vores opmærksomhed udover

det forventede.

Produkt – indhold til design fremfor design til indhold

Under dette afsnit vil vi ikke kigge på produktet som en helhed, men på

det produktet indeholder samt de udtryksmæssige aspekter. For at se

nærmere på selve indholdet, fokuserer vi på den formale æstetiske

funktion, og for at danne os en idé omkring de udtryksmæssige aspek-

ter kommer vi til at kigge nærmere på den sublime-æstetiske funktion

(Thorlacius 2009, 341).

Indholdet udgøres, foruden tekst, af visuelt design. Herunder vil vi se på

farvevalg, skrifttyper og strukturen af websitet. Vi ser ikke på det tekst-

mæssige indhold eller brugen af symboler under dette afsnit. Vi kan

således sige at det indhold der analyseres, er det formmæssige der di-

rekte sættes foran brugeren. Denne analyseringsfase indeholder først

og fremmest den formale æstetiske funktion (Thorlacius 2009, s. 340-

341). Udover at sætte ord på hvilke farver der bruges, og hvordan op-

sætningen er, fokuseres der også på den æstetiske virkning heraf, som

dokumenteret i bøger, akademiske tekster og artikler. Med den subli-

me-æstetiske funktion beskæftiger vi os med fælles sanselige udtryk




der gives til kende under interaktionen med websitet. Personer opfatter

æstetiske udtryk på meget forskellige måder og i vidt forskellige sam-

menhænge. Måden vi må analysere os frem til de sublime-æstetiske

udtryk er derfor at undersøge, om produktet har sammensætninger af

forskellige stilarter. Sammensætningerne vil virke nyskabende, og skabe

æstetiske udtryk der opfattes på forskellige måder. Ud over innovativt

design, kan den sublim-æstetiske oplevelse også komme til udtryk i

billeder, animationer, lyd eller farvekombinationer. Billeder har fx en

sublim-æstetisk effekt, da de overordnet set danner æstetiske udtryk,

som tit opfattes på forskellige måder. Den sublime-æstetiske funktion

er derfor noget, som vi fælles oplever, men på vidt forskellige måder

(Thorlacius 2009, s. 342).

Måden gitteret er delt op på, den horisontale størrelse af indholdet, og

placeringen af indholdet, leder os frem til nogle begreber der dækker

over disse betingelser. Hvis man kigger nærmere på gitteret, kan man

se at det er opdelt i tre vertikale rækker. De tre vertikale rækker falder

under begrebet reglen om tredjedele hvilket også kan betegnes som

en forenklet version af det mere kendte begreb det gyldne snit. Reglen

om tredjedele er en metode i sig selv, hvor man deler layout, lærred,

billede osv. op i 9 lige store dele (Boulton 2009, s. 173). Vi kan se hvor-

dan Myspace bruger metoden, da de vertikale linjer danner et gitter

delt op i tre næsten lige store rækker. Sitets klare tredjedelsfordeling

brydes midlertidigt i toppen af websitet, hvor der anvendes et størrel-

seshierarki i opsætningen af nyhedsboksene. Dette danner en idé om,

hvilket indhold der er det vigtigste (Birkvig 1999, s. 24).

Placeringen og bredden på websitet virker heller ikke tilfældig; rent

teknisk har websitet en bredde på 960 pixels. Diverse statistikker for

internetforbrug melder, både i Danmark og på verdensplan, om, at

skærmstørrelsen 1024x768 pixels, som tidligere har været meget ud-

bredt på markedet, efterhånden udgør en nedre grænse for internet-

brugeres computerskærmstørrelse (Danske Medier 2012, s. 9, Walton

2012, s. 1, W3schools, s.1). En sidebredde på 960 pixels betyder, at stør-

stedelen af sitets besøgende ikke behøver at bevæge sig horisontalt på

websitet. Det betyder desuden, at uhensigtsmæssige oplevelser, som fx

ikke at kunne se hele bredden af websitet på én gang, ikke forekommer

ofte. Websitet er placeret i midten, så balancen mellem højre og ven-

stre side ved større skærmopløsninger bevares.

De mange forskellige typer indhold passer ikke i alle tilfældene lige

godt til layoutet. Nyhedslisterne bliver meget langstrakte, fordi der skal

være plads til både højre- og venstrekolonne foruden selve indholdsko-

lonnen. På siden med playlists har man været nødsaget til at indsætte




en pager (bladrefunktion), idet felterne med playlister ellers ville gøre

siden for langstrakt. At der så alligevel kun er 4 playlister i hver underka-

tegori, hvilket overflødiggør pageren, er en anden sag. Overordnet set

virker det som om der produceres indhold til designet, og ikke design

til indholdet, altså helt i modstrid med tanken om, at designet skal un-

derstøtte og styrke indholdet (Thorlacius 2009, s. 310).

De neutrale farver som pryder sitet bliver brugt i kontrast mod hinan-

den. Den blå farve bliver brugt til tekst der skal fange modtagerens

opmærksomhed forskellige steder på websitet, bl.a. i bunden af forsi-

den samt på nyhedsboksene. Valget om at bruge neutrale farver får

derfor en større betydning i deres sammenhæng med nyhedsboksene,

i og med at de klare farver fremstår tydeligere på de neutrale farver

(Lidwell 2010, s. 48-49).

De mange nyhedsbokse, reklamebokse og knapper er anbragt struktu-

reret og kompakt på websitet. Kompaktheden kan dog være en faktor

for forvirring, da der er mange informationer samlet på et forholdsvist

lille område uden luft imellem (Boulton 2009, s. 193).

En af de mere interessante sublime-æstetiske funktioner som Myspace

har inkorporeret på deres website, er en loading indikator oppe i ven-

stre side af topmenuen. Det er noget man ikke typisk ser på andre web-

sites, da denne indikator som regel findes i forvejen i styresystemet og

vises via ens cursor på skærmen. Når vi går ind på de forskellige sider af

websitet, fortæller indikatoren at websitet og browseren arbejder. Selv

om det er en sekundær indikator på at browseren arbejder, skaber det

stadig mere tro på at websitet rent faktisk er i gang med at håndtere

handlingen, da den kun reagerer på handlinger foretaget på websitet,

hvorimod styresystemets loading indikator kan være udløst af en hvil-

ken som helst proces der kører på computeren.

På sitets musik- og videosider har Myspace i toppen af siderne lagt et

interaktivt slideshow op, der indeholder de vigtigste musik- og videore-

laterede nyheder. Måden man kan bevæge sig rundt, fra dias til dias, og

hvordan animationen varierer i hastighed alt efter hvilket dias man vil til,

skaber en hel anden følelse end interaktionen med de øvrige dele af

websitet. Der gemmer sig en vis professionalitet og dynamik bag disse

slideshows, som ikke sættes i brug andre steder på websitet, bl.a. ikke

på forsiden hvor billederne er statiske.

Den tekniske metode hvorpå Myspace har valgt at sætte deres forside

op, har skåret en hel del af den interaktive oplevelse væk. Hver nyheds-

boks består af billedfiler, dvs. der gives ingen respons fra selve nyheds-




boksene, når man bevæger musen over dem. Havde de valgt at skabe

en form for reaktion når brugeren bevæger musen over en nyhedsboks,

ville det være et afsæt til en sublim-æstetisk funktion.

Kontekst - ikoner med fokus på musik

Den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion vil vi under-

søge igennem konteksten, der skal forstås som den kommunikationssi-

tuation, afsender og modtager har til fælles. Her vil vi se på indholdet i

produktet, semiotikken og de referencer til andre situationer og sam-

menhænge, der findes på websitet.

Kontekst knytter sig til den sammenhæng, hvori noget indgår. De sym-

boler, ikoner eller andre virkemidler, som afsenderen benytter og som

skal aflæses af modtageren, afhænger af den generelle opfattelse af

virkemidlerne. Afsenderen kan benytte nok så mange virkemidler for at

fremstille et budskab, men hvis den faktiske modtager viser sig at være

en anden end den tilsigtede modtager, er der stor risiko for at hjemme-

sidens budskab tolkes anderledes end afsenderen har bestræbt sig på.

Den referentielle funktion er fokusering på tegnenes betydning eller

indholdssiden af produktet. Denne optræder når der fokuseres på ind-

holdet af produktet i modsætning til den æstetiske funktion – hvor der

fokuseres på produktets formmæssige eller æstetiske udtryk.

Myspace er et website bygget op, først og fremmest, omkring musik.

Musik som et medie, et samlingspunkt og en udtryksform. Musikmediet

kommer til udtryk ved brug af deres virkemidler i form af referentielle

ikoner. For eksempel er knapperne til at læse et indlæg eller benytte et

link symboliseret med en afspil-knap fra en medieafspiller, altså en pil

eller ”play”-knap. Det illustrerer at man kommer til noget indhold der på

den ene eller anden måde kan afspilles.

Der benyttes langt overvejende symbolske og ikoniske tegn i form af

tekst, hhv. billeder på tværs af hele Myspace (Thorlacius 2009, s. 344). Et

indeksikalsk tegn der går igen på hele sitet er den sproglige karakter i

teksterne, som er meget uformel og hverdagsagtig, og som med de

mange (retoriske) spørgsmål indbyder til at modtageren læser videre.

Det styrker referencen til magasin-stilen, og falder i hak med karakteri-

stikken af Myspace som underholdnings-site.

At være musikkunstner anno 2012 indebærer ikke blot et gruppe- eller

artistnavn. Der er snarere tale om et decideret brand, en virksomhed og

et design. Måske kender man ikke ansigtet på en kunstner, men hvis

man har hørt deres musik kan man alligevel identificere dem ud fra

lyden af musikken. Hvis man ikke er fan af en gruppe eller soloartist, kan

det imidlertid være svært at genkende dem. Mange grupper og soloar-




tister er derfor begyndt at tilknytte logoer og ikoner til deres brands for

dermed at nå ud til et større publikum. Et af de mest kendte er The Rol-

ling Stones’ åbne mund med tungen ude. Dette logo er tilbage fra 1971

og florerer stadig i dag på t-shirts og i andre sammenhænge på inter-

nettet. Brugeren behøver altså ikke at kende til bandet The Rolling

Stones, for at identificere sig med den følelse, logoet illustrerer.

Denne genkendelighed er den intertekstuelle funktion, som refererer til

andre sammenhænge eller produkter.

Intertekstuelt benytter Myspace sig af, og forhøjer sit eget ethos med,

de forskellige kunstneres logoer og presse- og koncertbilleder. Det gør,

at man kan genkende indholdet og relatere til de forskellige artikler der

præsenteres. I de fleste indlæg er der desuden videre links til de pågæl-

dende artisters hjemmesider eller sociale medier.

Valget af billeder og symboler spiller lidt på tværs af deres generelle

kommunikationsvalg, når man ser på konteksten: Baggrundsdesignet

og de statiske elementer gør at siden virker stillestående og flad.

Mediet – forvirrende navigation giver manglende

overblik

For at en kommunikation mellem afsender og modtager kan foregå,

skal der være et led i mellem dem. Ved at se på mediets fatiske funktion,

undersøges der hvordan afsender fastholder modtageren, uden en

egentlig information udveksles. Formålet med at se på den navigative

funktion, er specielt rettet mod brugervenligheden på websitet, altså

hvorvidt strukturen er logisk for brugeren.

Både Thorlacius og Jakobson beskriver mediet som den nødvendige

kontakt der må være mellem afsender og modtager, for at kommunika-

tionen kan foregå. Førstnævnte arbejder med to funktioner inden for

mediet: Den fatiske funktion og den navigative funktion. Begge funkti-

oner har til formål at fastholde kontakten mellem afsender og modta-

ger.

Den fatiske funktion fokuserer på, hvordan formålet kan opfyldes uden

en egentlig udveksling af information, dvs. hvordan kontakten kan be-

vares blot i kraft af at modtageren opfatter indholdet som noget vel-

kendt. Når vi på et kort øjeblik kan genkende et brand blot ved (under-

bevidst) at registrere farvesammensætning, logo, typografi mv., er det

den fatiske funktion der er i spil – vi registrerer noget, som vi tidligere er

blevet introduceret for, og brandet bliver på denne måde medieret til

os, fordi vi bliver mindet om den/de æstetiske oplevelse(r) vi tidligere

har haft med brandet (Lindstrom 2008, s. 124).




Når det visuelle udtryk ændres, brydes den fatiske funktion, og vi får

oplevelsen af at have bevæget os over til noget andet (Thorlacius 2004,

s. 313). Særligt inden for brandingstrategi er den fatiske funktion derfor

et kraftfuldt værktøj, fordi man både kan bryde den fatiske funktion for

at give en oplevelse af fornyelse, men samtidigt må man holde for øje

at forbrugeren skal kunne genkende brandet (Lindstrom 2008, s. 124).

Den navigative funktion er formuleret på basis af den formale, æstetiske

udformning af websitet, idet den beskæftiger sig med sammenhængen

mellem de forskellige typer indhold/sider på websitet. På denne måde

er den også tæt knyttet til den fatiske funktion. Hovedformålet med

navigationsfunktionen er, at opbygge brugervenlige netstrukturer som

muliggør en meningsfyldt navigation rundt på sitet. Farer brugeren vild,

er der risiko for at kontakten til afsenderen brydes (Thorlacius 2004, s.

348-349).

Den samme topbar går igen på tværs af hele sitet og forankrer indhol-

det, idet man hele tiden ved, at man er på en side der hører ind under

Myspace. At den blå farve anvendes som link- og knapfarve på tværs af

hele sitet styrker yderligere den fatiske funktion.

Når man klikker væk fra forsiden ændrer baggrundsfarven sig, og grid-

strukturen udskiftes med kolonnevisning. Den fatiske funktion er benyt-

tet til at illustrere, at nu er man kommet til noget nyt indhold. Der er en

navigationsmæssig rød tråd, idet ordet/billedet man klikkede på, for at

komme frem til den nye side går igen på den fremkomne side.

Artistsiderne (som egentlig er blogsider) er overvejende ens strukture-

ret, men der er variation i farveskema. Det giver en følelse af individuali-

tet, idet artisten i nogen grad selv kan vælge hvordan han/hun vil frem-

stille sig selv. Der er endvidere mulighed for at indsætte brugerdefine-

ret baggrundsbillede og avatar på både blogsider og artistsider. Navi-

gationen, som på forsiden bestod af en gridstruktur, er erstattet med en

venstremenu med 6 punkter.

Det kan være forvirrende at både artister og bloggere har samme lay-

out, men samtidigt giver det en fællesskabsfølelse mellem de to grup-

per.

Indholdet på sitet er overordnet set hierarkisk struktureret (Thorlacius

2009, s. 351). Man går fra forsiden ind i en oversektion, som byder på

underkategorier af indhold. F.eks. kan man fra forsiden få adgang til

nyhedssektionerne, videosektionen, musiksektionen osv. Indholdshie-

rarkiet fordrer en effektiv navigation for den erfarne (og trofaste!) besø-

gende, men for den forbipasserende surfer er det svært at aflure hvor

man skal klikke, før man mister interessen for siden og surfer videre

(Thorlacius 2009, s. 351).




På nyhedssiderne udskiftes billedmenuen fra forsiden med en klassisk

venstremenu, som indeholder intet mindre end 16 menupunkter. Det

kan være svært for brugeren at få mening af menuen, dels på grund af

det overvældende antal links, og dels fordi ikke alle linknavne er me-

ningsgivende, fx ”OneTwoWatch” eller ”WTF?”. Nogle nyhedssider skiller

sig ud, fx “Secret Shows”. Her brydes den fatiske funktion igen for at

signalere, at man har bevæget sig til endnu en ny sektion.

Myspace musikafspilleren gives ret stor opmærksomhed, idet der er

permanent link til afspilleren i bunden af websitet. Afspilleren åbner i et

nyt browservindue, hvilket giver en følelse af, at musikafspilleren er et

separat stykke indhold, som ikke hænger sammen med resten af sitet.

Derudover indeholder sitet en playlistesektion, som man kunne mene

ville høre naturligt ind under musikafspilleren. Playlisterne er imidlertid

oprettet som blogsider (bilag - sammenlign screenshot af blogside

med screenshot af playlistside), og når man trykker på playknappen

åbnes den faktiske musikafspiller i endnu et popup-vindue. De mange

vinduer og klik giver en forvirrende navigation.

Koden – genkendelige rammer

Koden er den samling af tegn, som afsenderen anvender til at videregi-

ve den ønskede betydning til modtageren. Afsender og modtager skal

være enige om tegnenes betydning for at kommunikationen kan lykkes.

Koden dækker over to funktioner: Den metakommunikative og den

intersemiotiske funktion. Førstnævnte er til stede fx når et billede henvi-

ser til et andet billede (enten i samme kontekst eller kendt fra en anden

kontekst), eller når der i en tekst reflekteres over en anden

tekst/refleksion. Den intersemiotiske funktion ikrafttræder når ét kode-

system oversættes ved hjælp af et andet kodesystem, fx en billedtekst

der supplerer et billede.

Den metakommunikative funktion optræder først og fremmest på

Myspace i sitets logo, som er stiliseret myspace (figur ind). Her symboli-

serer beholderen under ordet ”space” en kasse man kan putte sit eget

indhold ned i. Myspace har altså anvendt et objekt vi kender fra vores

dagligdag til at illustrere deres produkt. Samtidigt kan linjen/kassen ses

som en metafor for underskriftlinjen vi kender fra en kontrakt/aftale på

papir, hvilket også giver associationen til noget personligt.

I relation til koden er det relevant at tage fat i Barthes' teori om foran-

kring og afløsning (Thorlacius 2009, s. 355). Myspace anvender eksten-




sivt billedmateriele, som, især på forsiden, suppleres med forklarende

tekst. Der er tale om afløsninger, idet teksten bidrager med yderligere

information, foruden det vi kan slutte blot ved at se på billedet.

Derudover forankres tekst og billede i hinanden når billedteksterne ikke

eksplicit beskriver, at en nyhed omhandler en musiker, men billedet i

tilgift viser et billede af den pågældende musiker.

På de store knapper midt på forsiden anvendes ikoner som understøt-

ter de emnetitler, knapperne henviser til (”Playlists” har et sæt hovedte-

lefoner, ”What's Hot” har en flamme, ”Top Music” har en node, ”Fun @

The Movies” har en filmfremviser, ”Top Videos” har en computerskærm

og ”Giveaways” har en gave). ”Top Music” er det eneste menupunkt

som har et orange ikon, hvilket får punktet til at skille sig ud. Stilen er

overordnet set ret minimalistisk og refererer metakommunikativt til de

piktogrammer vi kender fra vores dagligdag: mand/kvinde på toilet,

cigaret med streg over, togstation, brandslukker mv. Foruden at under-

strege knappernes funktion hjælper ikonerne altså med at sætte sitets

indhold i en hverdagsagtig kontekst.

Den implicitte modtager – erfarne, musikinteresserede

trendsættere

Den implicitte modtager vil vi undersøge via den konative funktion,

altså hvordan afsender henvender sig til modtageren, samt de interak-

tive funktioner der findes på websitet. Her vil vi benytte os af Thorlacius’

fem kommunikationsdesigns, som tager afsæt i medieforsker Jens F.

Jensens teori om kommunikationsdesigns. De fem designs dækker over

hhv. transmission, konversation, konsultation, transaktion og registre-

ring.

Med afsæt i produktet alene, kan vi analysere os frem til den implicitte

modtager, ved bl.a. at undersøge de konative kommunikationsfunktio-

ner og de interaktive kommunikationsfunktioner. Vi ser på hvordan de

synlige virkemidler har til hensigt at påvirke modtageren til at reagere,

tænke og handle på en bestemt måde og ved at undersøge hvordan

modtageren forventes at interagere på sitet. Ifølge Jakobsen er et ek-

sempel på de konative funktioner når afsenderen appellerer til, at mod-

tageren foretager en handling via direkte tale eller imperative verber,

såsom ”køb nu” eller ”tilmeld dig her” (Thorlacius 2002, s. 72-73). I for-

hold til modtageren er det også essentielt at inddrage vores ovenstå-

ende overvejelser om websitets layout og komposition, opbygning,

æstetik, farveteori, brugervenlighed. Hvordan disse artefakter er inkor-




poreret på Myspace, har en stor betydning for hvorvidt brugeren klikker

videre rundt på sitet, eller lukker ned for kommunikationen med afsen-

der. Konative funktioner i visuel forstand omfatter fx flash, attraktive

billeder mm, som kan anvendes for at vække brugerens interesse –

”hvad gemmer sig bag?”

Et konkret eksempel på en konativ funktion på Myspace, er den firkan-

tede boks ude i højre side, hvor der imperativt står ”Meld dig til gratis”

på en gul knap. Nedenunder denne knap henvender afsender sig med

direkte tale til modtageren med ordene: ”Er du allerede medlem?” efter-

fulgt af en log på-knap. Den gule farve bliver kun brugt ved tilmeldings-

og log ind-funktionen, og står i skarp kontrast til resten af det gråtone-

de layout. Samtidig er det ikke blot tekstlinks der benyttes, men grafisk

udformede knapper, der fungerer som call-to-actions og derved driver

modtageren til at klikke på dem (Krug 2010, s. 125). Farven gul er for-

mentlig benyttet af flere årsager. For det første er det en farve der

springer modtageren i øjnene, den signalerer både energi, aktivitet og

intuition (Thorlacius 2009, s. 146). Den kan til gengæld også fremstå

støjende. Vi kender bl.a. farven fra tilbudskilte, der har til formål at fange

vores blik (Boulton 2009, s. 143). Farven er derved med til at understøt-

te ordet ”gratis” der anvendes på knappen.

Alle billederne på forsiden viser (tilgået 5.12.12) mennesker med (mere

eller mindre) følelsesladede ansigtsudtryk, hvilket appellerer til modta-

gerens pathos og opfordrer til at undersøge indholdet nærmere. Den

konative funktion anvendes imidlertid ikke i form af farveprioritering af

indholdet (fx. kunne den seneste eller mest læste nyhed fremhæves

med en kraftigere farve end de øvrige nyheder), animation på mouse-

over eller andre pathosappeller der kunne opfordre modtageren til at

klikke videre ind på sitet. Paradoksalt nok er det eneste animerede, på

langt de fleste sider, det reklamebanner der optager næsten 30 procent

af sidebredden i toppen af siden.

Man bør som afsender overveje alle de tænkelige modtagere af ens

produkt. Thorlacius låner i sin model, teori fra designerne Patrick J.

Lynch og Sarah Horton, som opstiller fire arketyper af webbrugere

(Thorlacius 2009, s. 336-337):

Førstegangs-webbrugeren

Den erfarne webbruger

Websurferen

Den internationale webbruger

Førstegangs-webbrugeren kan blive intimideret af komplekse tekstme-

nuer. Forsiden skal være enkel og tiltrækkende, websitet godt strukture-




ret og menuerne nemme at forstå. Denne type webbruger kan også

have gavn af en FAQ (Frequently Asked Questions).

Den erfarne webbruger vil have opfyldt sine informationsbehov hurtigt,

og er utålmodig med langsomme websites. Denne webbruger sætter

pris på hurtige og visuelt enkle menuer, udspecificerede tekstmenuer

samt detaljerede oversigter over websitets struktur og indhold.

Afsenderen skal vække websurferens opmærksomhed med iøjnefal-

dende visuelle virkemidler, slagkraftige budskaber og enkle beskrivelser

af websitets indhold, da surferen måske bare er på vej rundt på nettet.

Den internationale webbruger kræver oversættelsesmuligheder, da

brugeren kan komme fra hele verden.

Myspace forsøger at fange og guide førstegangs-webbrugeren ved at

anvende større typer, iøjnefaldende farver og ikoner på boksene på

forsiden med links til bl.a. ”Music News”, ”Top Videos” og ”What’s Hot”.

Det høje antal menubokse kan imidlertid være genstand til forvirring for

førstegangs-webbrugeren (Thorlacius 2009, s. 336). For at afhjælpe

forvirringen har Myspace en ”Hent hjælp”-sektion i bunden af sitet, som

kan hjælpe førstegangs-webbrugeren til enten at få besvaret spørgsmål

eller finde oplysninger mens de bruger websitet.

De mange billeder i menuboksene henvender sig både til den erfarne

webbruger og websurferen. Den erfarne webbruger kræver at få op-

fyldt sit informationsbehov hurtigt, og her giver billederne mulighed for

effektiv og hurtig navigation. Websurferen skal desuden fastholdes af

de fremtrædende visuelle virkemidler, som bl.a. billedmaterialet udgør.

I forbindelse med de interaktive kommunikationsfunktioner definerer

Thorlacius fem kommunikationsdesigns, som afsenderen kan anvende i

varierende grad, alt efter hvordan denne ønsker at kommunikere med

modtageren. De fem designs består af et ikke-interaktivt design og 4

interaktive designs, og defineres som: Transmission, konversation, kon-

sultation, transaktion og registrering. (bilag kommunikationsdesign

model) Thorlacius har inddelt de fem kommunikationsdesigns efter

distribution kontrolleret af center/bruger, og information produceret af

center/bruger, i forhold til hvem der sender og modtager informatio-

nen. Myspace anvender 4 ud af de 5 kommunikationsdesigns. De an-

vender ikke transaktion, da der på intet tidspunkt bliver opkrævet pen-

ge af brugeren for at anvende sitet eller dets funktioner.

1. Transmission

Transmission udmærker sig ved at være den eneste ikke-interaktive

funktion. Transmissionen foregår når vi ser en flashvideo eller en anden

filmsekvens på websitet. Det er karakteriseret som envejskommunikati-

on fra informationscentret til brugeren, da brugeren ikke har andre




muligheder end at stoppe og starte videosekvensen. Med det store

fokus på musik og musikvideoer er Myspace anvender ekstensivt

transmission i deres design. Der er både videoer man kan starte, stoppe

og spole i, og desuden animationssekvenser der viser fremhævede

kunstnere/nyhedsartikler, som man kun kan lukke for, men ikke påvirke

yderligere.

2. Konversation

Konversation er det eneste kommunikationsdesign, hvor der er tale om

gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette foregår som en afsender-

bruger korrespondance, enten gennem mail eller en chat funktion. Man

har, foruden muligheden for at skrive en mail til Myspace, mulighed for

at skrive med sitets grundlægger Tom, da han automatisk bliver tilføjet

som ven når man opretter sig som bruger. Konversationsdesignet er

bygget op omkring at man skal føle sig som ven med Tom og at man

kan stille ham alle spørgsmål man nu skulle være i tvivl om. Dette tilfø-

jer en personlig ethos appel til Myspace, der får det til at virke som om,

at Myspace er ligesom alle deres brugere.

3. Konsultation

Konsultation foregår når, brugeren sender en anmodning om en given

mængde information til centret/udbyderen, hvorefter centret leverer

det ønskede. Udgangspunktet er ofte en række disponible muligheder,

fx en kategorioversigt over ofte stillede spørgsmål. Der anvendes kon-

sultationsdesign hver gang der foretages en søgning, hvad end der

søges efter. Myspace har i deres søgefunktion valgt at foreslå en filtre-

ring for brugeren, der har mulighed for at søge i personer, musik, inter-

net eller hele Myspace (Thorlacius 2004, s. 86-90).

5. Registrering

Registrering sker, når afsenderen modtager oplysninger om brugeren

via en registrering på websitet. Dette giver afsenderen data om bruge-

ren, og giver websitet en dynamisk og personlig indgangsvinkel for den

enkelte bruger. På Myspace anvendes registrering i kraft af, at man via

brugeroprettelsen giver Myspace oplysninger om sig selv, for at få lov

at være en del af fællesskabet.

Det meste af indholdet på Myspace er overvejende envejskommunike-

rende, idet der er tale om at man kan se billeder, læse nyheder og se

film. Med andre ord er sitet ikke i særlig høj grad opbygget omkring

konversationsdesign. Der lægges ikke stor vægt på brugerinteraktionen,

trods sitets tidligere slogan “a place for friends”; man skal for eksempel

først klikke på topbanneret, derefter på “artist profile” og endelig på

venstremenupunktet “kommentarer” for at få mulighed for at give sin




mening til kende om det band, Myspace har valgt at linke til i deres

nyhedsfeature på forsiden (der i øvrigt viser en komplet anden artist).

Bandets kommentarvæg vidner da også om, at det brugergenererede

indhold ligger i baggrunden: Der findes blot 6 kommentarer på væg-

gen (tilgået 5.12.12): en der er 1 dag gammel, en der er 3 dage gammel,

en der er 5 dage gammel, en der er 7 dage gammel, en der er 1 år

gammel og en der er 2 år gammel. Dette stemmer overens med, at

Myspace har haft svært ved at konvertere fra musiksite til SNS.

Andre forsidemenupunkter (Mills 2012, s. 3) henviser til sider hvorpå der

er et kommentarfelt, men det lader ikke til at de registrerede brugere

rent faktisk anvender denne funktion.

Specific Media, som er firmaet der ejer Myspace, har i deres præsentati-

on af deres strategi fra oktober 2011, defineret deres target audience

som følger:

Fans af musik, sociale trendsættere; personer der er på forkant med ny

musik og underholdning, som leder efter en ny online platform

Veletablerede såvel som opkommende artister, som søger en platform

der tilbyder værktøjer og ressourcer til at dele og udgive deres musik

Eventuelt interesserede forretningspartnere og meningsdannere udi

musik og PR.

(bilag slideshow)

Den faktiske modtager – rodet indhold skaber

brugerflugt

Den faktiske modtager analyseres ud fra en receptionsundersøgelse. Vi

har foretaget en række kvalitative personinterviews, der giver os mulig-

hed for at få et dybere indblik i modtagerens interaktion med og re-

spons på websitet. Her vil vi undersøge den kognitive reception, den

konative reception og den emotionelle reception.

”Webben er det ultimative miljø for kundemagt. Den, der klikker med

musen, kommer til at bestemme alting. Det er så let at gå et andet sted

hen, da alle konkurrenter i verden kun er et museklik væk.” (Nielsen

2001, s. 15).

Undersøgelsen af den faktiske modtagers reception finder i virkelighe-

den sted uden for selve websitet (Thorlacius 2002, s. 72). Selvom vi har

undersøgt hvordan afsender forsøger at påvirke modtageren igennem

den visuelle kommunikation, er det ikke ensbetydende med, at den

faktiske modtager oplever Myspace efter afsenders hensigt. Der er

mange parametre der har indflydelse på, hvordan den faktiske modta-




ger opfatter websitet; om de finder det troværdigt, brugervenligt og

relevant, kan man kun konkludere ud fra en reel undersøgelse af mod-

tagers reception. Denne sættes i relation til uses and gratifications teo-

rien, der forklarer hvordan forskellige modtagere oplever en kommuni-

kation forskelligt. Derfor har vi foretaget en række kvalitative personin-

terviews. Vi vil ud fra vores empiriske materiale analysere den kognitive,

den konative og den emotionelle reception hos modtageren. Hvor den

kognitive reception retter sig mod modtagers forståelse af indholdet på

websitet og baseres på modtagerens eksisterende viden, undersøges

der ved den konative reception om de virkemidler afsender har benyt-

tet, også påvirker modtagerens handlinger. Endeligt har den emotionel-

le reception til formål at analysere hvordan modtageren reagerer følel-

sesmæssigt og æstetisk på Myspace (Thorlacius 2002, s. 95-99).

Interviewpersonerne: Mads, Mathias og Stephanie

Vores interviewpersoner hører alle inde under den målgruppe, vi kom

frem til i den implicitte modtager. Vores første interviewperson hedder

Mads Fors, er 21 år og studerer digitale medier og design. Han er både

artist og fan, da han tidligere har brugt Myspace til at dele sin egen

musik og følge med i musikopdateringer, som han ikke har kunnet fin-

de på lignende websites. Vores anden interviewperson hedder Mathias

Johansen, er 21 år og studerer softwareudvikling. Han har tidligere

brugt Myspace til at finde musik, og hører inden for fan-kategorien.

Vores tredje interviewperson hedder Stephanie Hjalager, er 25 år og

studerer brand design. Hun kan placeres i fan-kategorien, men har dog

tidligere kun brugt Myspace til at følge, hvad hendes venner der produ-

cerede musik, lavede. Gennem dette afsnit vil vi løbende referere til

vores interviewpersoner ved fornavn. (bilag interviews)

Forvirrende forside

Vores tre interviewpersoner var meget enige omkring det visuelle ud-

tryk på Myspace. De følte alle, at det var rodet, og at der var for mange

elementer på forsiden. Stephanie udtaler bl.a. omkring designet af for-

siden, at det er ”Meget-meget tungt” og ”Meget sort og dystert og

enormt rodet”. Mads udtaler med lignende tankegang følgende ”[…]

der er alt for mange ting at trykke på og sådan noget. Der er sådan lidt

mange reklamer og sådan [tænkepause]. Det er svært at finde rundt i”.

Den emotionelle reception fremstår tydeligt i Stephanies udtalelse, da

hun har en klar og følelsesladet mening omkring forsiden. Hun udtaler

desuden: “Det kunne sikkert bare være meget godt hvis det bare var

præsenteret lidt mere lækkert. Eller sådan lidt mere appetitligt“. Mathias

savner følelsen af lækkerhed: “Rent grafisk tror jeg det skal gøres mere

lækkert”. De to interviewpersoner mener altså ikke, at det nuværende

design opfylder kriteriet om, at webdesign skal imødekomme mål-




gruppens smag. Stephanie nævner i øvrigt: “Jeg synes det er enormt

maskulint. Der tænker jeg [...] en ældre målgruppe [...] ældre og nørdede

målgruppe. Det er sjovt jeg ikke kan finde ud af at sige hvorfor. Det er

sådan [...] instinkt”, og peger med udtalelsen på, at Myspace (bevidst

eller ubevidst) har anvendt den sublim-æstetiske funktion på en måde,

der måske vil virke mere appellerende over for mænd af en ældre og

mere teknisk anlagt målgruppe, end det appellerer til hende.

Hvad er formål og budskab?

I forhold til den konative reception siger Stephanie, at forsiden virker

rodet. En rodet struktur giver støj i kommunikationen og gør formålet

med brugen af sitet uklart. Dette kan resultere i, at modtageren bliver

påvirket til ikke at udføre handlinger på websitet, og måske afslutte

kommunikationen helt. Mads siger om ”Meld dig gratis ind”-

knappen: ”Ja, den ser sådan lidt [...] ikke virus, men […] jeg har ikke lyst

til at trykke på den [...] jeg er lidt i tvivl om det er en reklame, eller om

det har noget med siden at gøre”. Han gør her opmærksom på at

knappen har en misledende effekt, og understøtter sin pointe med

følgende udtalelse, ”[...] det synes jeg har [...] generelt været et problem

med Myspace, at det er svært ved at skelne hvad der rent faktisk er si-

den og hvad der er [...] reklamer på siden”. Mads’ udtalelse vidner også

om, at han synes forsiden er svær at danne sig et overblik over, fordi der

simpelthen er for mange ting at klikke på.

Stephanie berører den konative reception, da hun udtaler sig om forsi-

dens indhold: ”[…] jamen det er som om man ikke rigtig [tænkepause]

hvad skal jeg gøre? Der er ikke rigtig nogle call-to-actions”. Stephanie

mener altså at der er en direkte mangel på handlingsmotiverende vir-

kemidler og en tydelig indikation af, hvad hun som ny bruger kan bru-

ge Myspace til. Både Mads og Stephanie kommenterer hvordan rekla-

mebokse og nyhedsbokse ligner hinanden. Dette er et eksempel på, at

designet ikke understøtter indholdet og funktionen, idet designele-

menterne tilføjer støj i budskabet.

Stephanies opmærksomhed bliver i løbet af interviewet afledt, da hun

får øje på en reklame for rejseselskabet Star Tour. Hun mener at rekla-

mebanneret står i farvemæssig kontrast til det omkringliggende site.

Stephanie siger: ”Jamen det er fordi det bliver mere sort i sort [...] det er

jo så heldigt for Star Tour, den lyser bare helt op”. Stephanie og Mads er

begge enige om at reklamerne får rigtig meget fokus. Der er altså en

risiko for, at brugerne ledes væk fra websitet og afbryder kommunikati-

onen.




Med den kognitive reception ser vi på forståelsen af websitet. Stepha-

nie associerer websitet med typen nyhedswebsite. Hun siger: ”De der

bokse gør måske at det bliver lidt nyheds- eller biografagtigt”. I forlæn-

gelse heraf siger hun dog også: ”Det er bare ikke noget jeg får lyst til at

klikke på, fordi der ikke er noget luft omkring det, så jeg kan ikke over-

skue det”. Hun fortsætter: “Jamen jeg er helt tabt bag en vogn. Jeg ved

ikke hvad jeg skulle bruge det til”. Stephanie ved ikke hvad hun skal

bruge nyhederne til, så sitets nyhedsfunktion bliver aldrig opfyldt.

Mads reflekterer over, om Myspace kunne være ”[…] Ikke reality-tv, men

sådan, mere sådan, ungdoms-tv [...] en ungdoms-tv-kanal.” Mads læg-

ger gennem hele interviewet meget vægt på, at Myspace har et for lille

fokus på musikken. Han siger også, at som musiker virker sitet ikke sær-

lig appellerende for ham, men måske appellerer det mere til en yngre

målgruppe. Der er altså en forskel på, hvilket fokus den faktiske modta-

ger oplever, i forhold til det fokus, den implicitte afsender forsøger at

skabe.

Den generelle forvirring hos de interviewede omkring hvilken type

website Myspace er, og hvilket indhold der har hovedfokus, kan for-

mentlig skyldes at sitet indholds- og designmæssigt både kan kategori-

seres som et magasinsite, et underholdningssite og et fællesskabssite.

Mads illustrerer det med udtalelsen: “[...] de har ikke [...] en klar linje hvad

de gerne vil”.

Da Stephanie logger ind på Myspace er hun stadig tvivl om hvad hun

kan, og hvad hun skal bruge sitet til. Desuden er hun i tvivl om, om hun

er kommet ind på et helt andet site efter hun loggede ind: “Jamen nu er

det hele jo lyst altså. For fanden da, hvad er der sket [...] jeg bliver egent-

lig lidt forvirret”. Udsagnet tyder på, at Myspace ikke har anvendt den

fatiske funktion i tilstrækkelig grad til at skabe en rød tråd mellem sitets

undersider.

Myspace indeholder mange af de samme aspekter som f.eks. Facebook,

ift. interaktion med andre brugere og upload af billeder, hvilket kan få

disse funktioner til at virke irrelevante, hvis man allerede har en bruger

på Facebook eller andre SNS. Mads udtaler: “Det synes jeg Facebook har

helt fint [...] jeg behøver ikke et alternativ til Facebook”.




The New Myspace – opgør med gamle fordomme

“We’re hard at work building the new Myspace, entirely from scratch.

But we’re staying true to our roots in one important way—empowering

people to express themselves however they want. So whether you’re a

musician, photographer, filmmaker, designer or just a dedicated fan,

we’d love for you to be a part of our brand new community”. (Myspace

n.d., s. 1)

Formanalyse af The New Myspace

Vi har gjort os en kort formanalyse af The New Myspace (se video The

New Myspace.mp4), for at forsøge at afdække hvordan Myspace vil

forbedre kommunikationen med målgruppen.

Fokus på musik

Myspace musikafspilleren optræder stadig permanent på alle siderne,

men fungerer nu også gennem det samme vindue som sitet er åbent i.

Myspace har altså elimineret det irritationsmoment der, for mange, er

forbundet med popupvinduer.

Modtageren bliver afsender

Muligheden for at anvende brugerdefinerede baggrundsbilleder, fonte

og farver, er blevet fjernet. Bortskaffelsen af denne feature giver et me-

get mere strømlinet site, da alle profiler skal bekende sig til det over-

ordnede Myspace-tema.

”Følger”/”følges af” symboliseres af cirkler der lyser op. Cirklerne kan, i

Peirce’sk forstand, tolkes som symbolske tegn på brugerens sociale

netværk. Herudover anvender sitet kun et minimum af ikoner: Notifika-

tioner, chat og musik samt andre ikoner der bidrager til kontek-

sten ”socialt medium” og ”musiksite”.

Forbindelsen mellem artister og fans er anskueliggjort med en visuel

præsentation af data, og ikke bare en liste over venskaber, som på det

nuværende site.

Logoet er desuden flyttet ned til footeren. Dette giver et indtryk af, at

der er et større fokus på modtageren frem for afsenderen. Thorlacius

nævner i afsnittet om æstetikkens rolle, at den visuelle kommunikation

bør afspejle afsenderen. På et fællesskabssite, bliver modtageren i høje-

re grad til afsender i en en-til-mange kommunikation. Det nye website




virker til, at sætte brugerens indhold i centrum, hvilket opfylder et af

kravene til fællesskabssitet.

Æstetik

”Den modernistiske stil indbefatter stramt opbyggede sites, luftig typo-

grafering, kontrollerede farveskalaer, sans-serif skrifter og gennemført

æstetisk detaljering” (Thorlacius 2009, s. 316).

Den modernistiske stil, som defineret af Lisbeth Thorlacius, kommer på

det nye Myspace bl.a. til udtryk i form af:

Et stramt grid, som prioriterer indholdet. Man bliver præsenteret for én

funktion ad gangen. Indholdshierarkiet præsenteres klarere over for

brugeren, som tages mere i hånden, modsat det nuværende site, der

viser flere forskellige funktioner for brugeren på samme tid.

Søgefunktionen på det nye site er desuden lavet som en separat side,

og er kun fast integreret via et ikon der sender dig til siden. Det lægger

op til, at brugeren selv skal browse sig frem til indholdet, frem for blot

at ty til søgefunktionen fra starten af.

Indholdet præsenteres i lag, som anskueliggøres ved brug af se-

mitransparente baggrundsfarver. Dette giver et indtryk af at, selvom

man bevæger sig rundt i mellem de forskellige funktioner, hænger hele

sitets visuelle tråd sammen.

Der er anvendt højere størrelseskontrast i typografien; fontstørrelserne

er med til at definere informationshierarkiet (Birkvig 1999, s. 56). For

eksempel er teksten brugeren selv skriver, sat med væsentligt større

typer end bl.a. linkene i bunden af sitet.

Der er anvendt en lysere blå farvevariant på det nye Myspace. Farveval-

get er holdt i lyse toner, med den lyseblå som indikator på sitets naviga-

tive og handlingsmæssige funktioner. Den lysere tone på det nye site

kan verbaliseres som ungt, roligt og imødekommende (Boulton 2009, s.

152). Der er stedvist anvendt udtonede versioner af primærfarverne til

at understrege bestemt indhold.

Udfordringerne ved rebranding

I personinterviewene har vi spurgt ind til, hvad Myspace kunne forbed-

re på deres website. Disse pointer er relevante at overveje i rebrandin-

gen af Myspace. Mathias siger: ”[...] det virker som det rigtige valg for

dem at gå ind og bruge kræfter på layoutet og på designet og siden

[...]”. Myspace har altså truffet et godt valg om at redesigne sitet fra

bunden.

Myspace står over for en udfordring ved en sådan rebranding. Stepha-

nie siger: “Men det er bare det at Myspace. Så tænker jeg bare at det




kun er musik, men er der også film. [...] Jeg mener bare ikke det er det

de har brandet sig på”. Mads kommer med sit besyv: “Myspace har [...]

en lidt uheldig fortid. [...] mit toleranceniveau er ret lavt, så der skulle

ikke meget til før jeg ville klikke væk fra siden”. Der er altså en udfor-

dring forbundet med rebrandingen, fordi folk stadig husker det gamle

brand.

Myspace er desuden blevet overhalet af andre musiktjenester, som alle

tre interviewpersoner benytter sig af. Mathias siger: “Jeg synes det fun-

gerede rigtig rigtig godt som et sted hvor man kunne finde ny musik på

det tidspunkt. Øhm.. Men det er som om der bare er andre sider der gør

det bedre i dag.” Eksempler på disse er Spotify, Soundcloud, Bandcamp

og Youtube. Da Mads taler om, at han ikke har behov for et alternativ til

Facebook, siger han desuden: “[...]så skulle det være noget helt bane-

brydende, men det har jeg ikke lige overvejet. Det skulle være med

musikken i fokus”. Som fællesskabssite med fokus på musik, tyder det

derfor på, at Myspace kommer til at konkurrere om markedsandel med

de ovenstående aktører. De skal derfor formå at tilbyde brugerne nye

eller bedre integrerede funktioner, end de brugerne allerede benytter

sig af. Som angivet i formanalysen, er musikafspilleren på det nye site

integreret i bunden af sitet. Denne designmæssige implementering af

afspilleren kan vise sig, at være et punkt der opfylder brugernes behov.

Diskussion – overflow af indhold Myspace har oplevet en markant nedgang i antallet af aktive brugere,

siden lanceringen af Facebook. Ud fra vores interviews, samt website

analysen foretaget på baggrund af den visuelle kommunikationsmodel,

vil vi diskutere hvilke årsager der kan ligge til grund for denne nedgang

i websitets popularitet.

En gennemgående kommentar i vores interviews er, at Myspace mang-

ler et klart fokus på sitet. De interviewpersoner, som havde for øje at

dele og finde musik på Myspace, var meget kritiske overfor sitets funk-

tion som nyhedssite. Der var alt for meget information på forsiden, hvil-

ket gjorde, at den erfarne webbruger og websurferen ikke fik stillet sine

behov for hurtig information og overskuelige menuer. Fra den faktiske

brugers synspunkt virker sitets fokus for uklart, i kraft af at man skal tage

stilling til et stort antal emner, som ikke kun omhandler musik, men

også film, kendis-sladder og lignende. Myspaces intention om at hen-

vende sig til såvel musikinteresserede, som trendsættere inden for pop-

kultur lykkes altså ikke – effekten er i stedet, at sitet vil for mange ting

på samme tid.

Det virker som om at Myspace har prøvet at få så meget information

ind på deres site, at brugerne bliver forvirrede over hvor de skal klikke.




Dette fænomen er beskrevet i Hicks lov, som siger, at tiden det tager at

træffe en beslutning, stiger med mængden af mulige alternativer (Lid-

well 2010, s. 120). Et andet relevant designprincip i denne sammen-

hæng er teorien om horror vacui. Et design der fokuserer på at få ting

skaber mere opmærksomhed og eksklusivitet omkring indholdet, end

et design hvori informationerne står tæt op ad hinanden uden luft

(Lidwell 2010, s. 128). Det virker imidlertid til, at Myspace med lancerin-

gen af det nye site, forsøger at bevæge sig over til et mere minimalistisk

og enkelt udtryk, der præsenterer brugeren for færre muligheder. Det er

dog ikke til at vide, om det rigtige site kommer til at leve op til det de-

sign og de funktioner der præsenteres i videoen.

Der tegner sig, i vores interviews, ligeledes et klart billede af, at alterna-

tive sociale netværkssites eller medieplatforme bliver valgt til fordel for

Myspace, idet de tilbyder et mere veldefineret og -afgrænset univers for

brugeren at bevæge sig i. Musikerne valgte sider, der kun havde musik i

centrum, som fx SoundCloud, Spotify eller Bandcamp. De brugere, som

søger social interaktion, er gået over til Facebook, hvis design og funk-

tioner i større grad fordrer interaktionen mellem brugerne.

En af vores interviewpersoner påpeger endvidere at hun faktisk hellere

vil trykke på reklamebanneret, end på nogle af artiklerne. Sitets design

bygger meget på mørke farver, hvor reklamerne skiller sig ud ved at

have mange farver og ofte også flash-videoer. En mere dynamisk an-

vendelse af farver til understregning af vigtigt indhold ville afhjælpe

dette problem og flytte fokus tilbage på sitets eget indhold frem for på

reklamerne.

Myspaces formål er, ifølge Specific Media, at fokusere på musik og fæl-

lesskabet herom, gennem funktionen som socialt netværkssite. Dette

bør understreges af websitets visuelle kommunikation. Set i dette lys

må vi konstatere et klart skel mellem sitets implicitte og faktiske mod-

tager, idet vi i vores interviews har erfaret, at den faktiske modtager

oplever sitet som et nyhedssite. Vi forventer en række æstetiske ople-

velser, men bliver mødt af en overvægt af tekst og færre billeder. Sær-

ligt følelsen af, at man ikke ved hvad man får ud af at registrere sig, må

formodes at medvirke til den lave brugerinteraktion.

Hvis modtageren ikke kan navigere rundt på sitet pga. sider der ikke kan

loades eller links der er døde, vil modtagerens interesse hurtigt dale. Et

ufærdigt website afføder en følelse af, at afsenderen fremstår uprofessi-

onel. Vi oplevede gentagne gange i løbet af vores arbejde med

Myspace, at headeren i toppen af siden manglede, hvilket bidrog til

følelsen af uprofessionalitet.




Konklusion I løbet af vores opgave har vi analyseret den visuelle kommunikation på

Myspace. Vi har i analysen fundet ud af, at sitet, set med afsenderens

øjne, kan defineres som et underholdningssite og fællesskabssite. Den

implicitte modtager er den musikinteresserede unge mand/kvinde. Det

må, i kraft af sitets opbygning, forventes at modtageren er erfaren udi

webbrug.

Myspace anvender i nogen grad visuelle virkemidler, som understøtter

idéen om Myspace som netværkssite og (musik)underholdningssite.

Farve- og ikonvalg symboliserer blandt andet noget ungdommeligt og

imødekommende, man kan interagere med. I vores analyse af sitets

faktiske modtager har vi imidlertid erfaret, at sitet opleves som et ny-

hedssite, fordi der er rigtig meget information pakket ned på meget lidt

plads. Brugeren bliver ikke taget i hånden, hvilket i sidste ende kan være

skyld i det faldende antal brugere, sitet har været genstand for de sene-

ste år; sitet vil simpelthen for mange ting på én gang.

Myspace lægger op til en markant forbedret brugeroplevelse med det

nye site, som efter planen lanceres i slutningen af indeværende år. Der

er en klarere navigativ rød tråd, indholdet er prioriteret mere fornuftigt,

og brugeren guides i langt højere grad gennem sitets funktioner på en

måde der giver mening. Form følger funktion og ikke omvendt.

De adspurgte i vores personinterviews tilkendegiver samstemmigt, at

de vil oprette sig på Myspace når det nye site går i luften. Både Mads og

Stephanie forventer imidlertid ikke, at Myspace kommer til at erstatte

de andre musiktjenester og sociale platforme, de anvender. Særligt

Mads peger på, at Myspace i hans øjne har mistet meget kredibilitet

som følge af den reklametunge stil sitet i mange år har lagt for dagen.

Dette illustreres dog ikke i videoen. Hvis dette er den generelle opfattel-

se, er der stor sandsynlighed for, at Myspace, trods deres forsøg på at

forny deres image, ikke vil opleve den forventede genopblomstring af

brugerantallet, simpelthen fordi folk har vænnet sig til at bruge andre

tjenester.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvilken betydning

relanceringen af Myspace kommer til at have for brugerne af de øvrige

sociale netværkssites. Tiden er en markant anden, og der er mange flere,

ofte meget mere specialiserede, aktører på markedet i forhold til

Myspaces ungdomsår. Lidt mere omkring udfordringerne med det nye

site? Evt. at man i videoen ikke ser hvordan sitet fungerer når man ikke

er logget ind.




Perspektivering I projektforløbet var vi flere gange i tvivl om, hvorvidt antallet af person-

interviews ville give en tilstrækkelig mængde data. Det viste sig imidler-

tid hurtigt at personerne havde samme spekulationer omkring sitet, og

at der var generelle træk i deres svar. Hvis vi havde anvendt kvantitative

spørgeskemaer havde vi fået langt mere data, men da analysen af visuel

kommunikation på et website i høj grad bærer præg af det æstetiske

og emotionelle, er vi langt mere interesserede i det kvalitative, person-

lige aspekt.

Brugen af Thorlacius’ visuelle kommunikationsmodel gav os en stor

indsigt i, hvilke virkemidler Myspace bruger i deres nuværende design

for at komme i kontakt med deres målgruppe. Vi havde ved at anvende

modellen også mulighed for at tolke på hvilke effekter, der ikke virkede

for Myspace.

En anden indgangsvinkel til den visuelle kommunikation på Myspace

kunne være at stille sitet op imod en af de andre aktører på markedet

for sociale netværkssites. Det ville have givet direkte indblik i, hvilke

virkemidler der er effektive, når et site udgøres af brugerinput og lever

af den gensidige kommunikation mellem brugerne. En sådan tilgang

ville imidlertid have fjernet fokus en del fra Myspace, da vi jo har erfaret,

at interaktionen mellem brugerne på sitet ikke er i fokus.

Valgfrit, men tit og ofte godt

Udvid jeres undersøgelsesområde,

Skriv om, mulige fremtidige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være

interessante

Hent inspiration fra opgaveprocessen




Referencer

Bøger

Andersen, F. R. et al., 2009. International markedsføring. 3. udgave, 3.

oplag. København: Trojka/Gads Forlag A/S.

Birkvig, H., 1999. Sådan laver du smukkere grafisk design. København:

Grafisk Litteratur.

Birkvig, H. og Pedersen, K., 1994. Grundbog i Grafisk Design. 6. oplag.

Viborg: Special-Trykkeriet A/S.

Boulton, M., 2009. A Practical Guide to Designing for the Web. Penarth:

Mark Boulton Design Ltd.

Jensen, B. J., 2011. Medier og samfund – en introduktion. 1. udgave, 3.

oplag. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Krug, S., 2010. Rocket Surgery Made Easy: The Do-It-Yourself Guide to

Finding and Fixing Usability Problems. Berkeley, CA: New Riders.

Lidwell, W. et al., 2010. Universal Principles of Design. 2. udgave. Beverly,

M: Rockport Publishers, Inc.

Lindstrom, M., 2008. Boyology – Sandheder og løgne om, hvorfor vi

køber. 2. Udgave, 1. oplag. København: L&R Businss Egmont.

Metelmann, P. og Lungholt, H., 2010. Hvem spiser boller i karry? Gylling:

Kommuneforlaget A/S.

Rose, G. et al., 2009. Analyse af billedmedier – en introduktion. 2. Udga-

ve. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Thorlacius, L., 2002. Visuel kommunikation på websites. Roskilde: Roskil-

de Universitetsforlag.

Thorlacius, L., 2004. Digitale verdener – de nye mediers æstetik og de-

sign. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S.

Thorlacius, L., 2009. ’Website-analyse’, i Rose, G. et al., Analyse af billed-

medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur.




Artikler

Bruns, A., 2007. Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led

Content Creation. Media & Communication, Creative Industries Faculy.

Queensland University of Technology, Australia.

Links

Alexa, 2012. Statistics Summary for myspace.com, Alexa. Tilgængelig på:

http://www.alexa.com/siteinfo/myspace.com [Tilgået 6.12.12].

Adegoke, Y., 2011. Special report: How News Corp got lost in Myspace,

Reuters Canada. Tilgængelig på:

http://ca.reuters.com/article/idCATRE7364G420110407 [Tilgået 8.12.12].

Beaumont, C., 2010. MySpace confirms Facebook Connect deal, Tele-

graph. Tilgængelig på:

http://www.telegraph.co.uk/technology/myspace/8146598/MySpace-

confirms-Facebook-Connect-deal.html# [Tilgået 9.12.12].

boyd, d. og Ellison, B. N., 2007. Social Network Sites, History and Scholar-

ship. Indiana. Tilgængelig på:

http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html [Tilgået 7.12.12].

Bruns, A., 2007. Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led

Content Creation, Queensland University of Technology, Australia. Til-

gængelig på:

http://snurb.info/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition%

202007).pdf [Tilgået 7.12.12].

Capece, D., 2012. What Can We Learn From Myspace? Fast Company.

Tilgængelig på: http://www.fastcompany.com/1505899/what-can-we-

learn-myspace [Tilgået 6.12.12].

comScore Inc., 2012. Tilgængelig på:

http://www.comscoredatamine.com/2011/06/infographic-myspace-vs-

facebook/ [Tilgået 7.12.12].

Friendster, 2012. Tilgængelig på: http://www.friendster.com/about

[Tilgået 6.12.12].

http://www.alexa.com/siteinfo/myspace.com

http://ca.reuters.com/article/idCATRE7364G420110407

http://www.telegraph.co.uk/technology/myspace/8146598/MySpace-confirms-Facebook-Connect-deal.html

http://www.telegraph.co.uk/technology/myspace/8146598/MySpace-confirms-Facebook-Connect-deal.html

http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html

http://snurb.info/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition%202007).pdf

http://snurb.info/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition%202007).pdf

http://www.fastcompany.com/1505899/what-can-we-learn-myspace

http://www.fastcompany.com/1505899/what-can-we-learn-myspace

http://www.comscoredatamine.com/2011/06/infographic-myspace-vs-facebook/

http://www.comscoredatamine.com/2011/06/infographic-myspace-vs-facebook/

http://www.friendster.com/about




Guardian, 2012. Myspace Stats Headlines, PSFK. Tilgængelig på:

http://www.psfk.com/2012/02/myspace-stats-headlines.html [Tilgået

29.11.12].

Gonzales, M., 2008. Danish Music Awards på MySpace TV, Gaffa. Til-

gængelig på: http://gaffa.dk/nyhed/12245 [Tilgået 6.12.12].

Gross, D., 2012. Myspace gains 1 million users, touts more music than

Spotify, CNN. Tilgængelig på:

http://edition.cnn.com/2012/02/13/tech/social-media/myspace-

million-new-users/index.html?hpt=hp_t3 [Tilgået 6.12.12].

Hven-Jensen, R., 2010. Social boksekamp mellem Facebook og Apple,

Nodes. Tilgængelig på:

http://www.nodes.dk/blog/social-boksekamp-mellem-facebook-og-

apple/ [Tilgået 6.12.12].

MEC, 2012. Ender Facebook som Myspace? Berlingske Business. Til-

gængelig på: http://m.business.dk/article.pml?guid=20234861 [Tilgået

6.12.12].

Mills, L., 2012. The Internet is Awesome, Myspace. Tilgænglig på:

http://www.myspace.com/whats-hot/2012/12/10/the-internet-is-

awesome-florence-welch-breaks-up-a-fight-cyndi-lauper-dusts-off-the-

ol-vocal-chords-and-ikea-monkey?pm_cmp=ed_spl_4cur_FLORENCE

[Tilgået 11.12.12].

O’Reilly, T., 2005. What Is Web 2.0, O’Reilly. Tilgængelig på:

http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html [Tilgået 9.12.12].

O’Reilly, T., 2005. Not 2.0? O’Reilly Radar. Tilgængelig på:

http://radar.oreilly.com/2005/08/not-20.html [Tilgået 9.12.12].

Ritzau, 2008. Facebook overhaler Myspace, Berlingske. Tilgængelig på:

http://www.b.dk/verden/facebook-overhaler-myspace [Tilgået 6.12.12].

Sellers, P., 2006. Myspace cowboys, CNN. Tilgængelig på:

http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2006/09/0

4/8384727/index.htm [Tilgået 6.12.12].

Timberlake, J., 2012. This is myspace, Twitter. Tilgængelig på:

https://twitter.com/jtimberlake/status/250309133369237505 [Tilgået

6.12.12].

http://www.psfk.com/2012/02/myspace-stats-headlines.html

http://gaffa.dk/nyhed/12245

http://edition.cnn.com/2012/02/13/tech/social-media/myspace-million-new-users/index.html?hpt=hp_t3

http://edition.cnn.com/2012/02/13/tech/social-media/myspace-million-new-users/index.html?hpt=hp_t3

http://www.nodes.dk/blog/social-boksekamp-mellem-facebook-og-apple/

http://www.nodes.dk/blog/social-boksekamp-mellem-facebook-og-apple/

http://m.business.dk/article.pml?guid=20234861

http://www.myspace.com/whats-hot/2012/12/10/the-internet-is-awesome-florence-welch-breaks-up-a-fight-cyndi-lauper-dusts-off-the-ol-vocal-chords-and-ikea-monkey?pm_cmp=ed_spl_4cur_FLORENCE



http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html

http://radar.oreilly.com/2005/08/not-20.html

http://www.b.dk/verden/facebook-overhaler-myspace

http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2006/09/04/8384727/index.htm

http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2006/09/04/8384727/index.htm

https://twitter.com/jtimberlake/status/250309133369237505




Walton, Z., 2012. World’s Most Popular Screen Resolution 1366x768,

WebProNews. Tilgængelig på: http://www.webpronews.com/worlds-

most-popular-screen-resolution-now-at-1366x768-2012-04 [Tilgået

20.11.12].

W3schools, 2012. Tilgængelig på:

http://www.w3schools.com/browsers/browsers_display.asp [Tilgået

20.11.12].

http://www.webpronews.com/worlds-most-popular-screen-resolution-now-at-1366x768-2012-04

http://www.webpronews.com/worlds-most-popular-screen-resolution-now-at-1366x768-2012-04

http://www.w3schools.com/browsers/browsers_display.asp




Forfatterfordeling




Bilag

Documents

Visuel Kommunikation På Myspace