Vækst- Danmark 2025 · nyt Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego. En af årsagerne er, at vi har haft fokus på at gøre det nemt at starte virksomhed – men ikke på at få

Væ k s t - D a n m a r k2 0 2 5

Væ k s t - D a n m a r k2 0 2 5

Copyright © 2015 Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, 1009 København K

Redaktør: Bjarke Wiegand

Tekst: Bjarke Wiegand, Anna Fenger Schefte, Elisabeth Bojsen Træden Larsen

Grafisk Design: Michael Hernvig. Grafisk assistent: Linnea Rylander Hansen

Redigering: Kalle Jørgensen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

ISBN: 978-87-93038-39-4

Vækst og udvikling i hele Danmark står højt på dags-ordenen i Danske Regioners bestyrelse. Regionerne ar-bejder med at sikre vækst og attraktive levevilkår i hele landet, ikke mindst gode job-, uddannelses- og trans-portmuligheder. Danske Regioner stiller også skarpt på øget sammenhæng mellem by og land og mellem ud-dannelse, erhverv og beskæftigelse. Som et led heri har vi bedt Mandag Morgen om at ana-lysere, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage til økonomisk vækst og velfærd i fremtiden.

Formålet er at tegne et nyt, sammenhængende bille-de af regionale vækstinitiativer – og af hvordan de in-den for de næste ti år kan medvirke til at gøre visionen om et sammenhængende “Helhedsdanmark” til virke-lighed. Igennem de seneste år er en række initiativer iværksat, som viser den innovationskraft, der udfoldes overalt i Danmark. De fortjener en samlet fortælling, der nuancerer opfattelsen af, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i hele Danmark.

I Danske Regioner vil vi bruge rapportens anbefa-linger, og vi vil fortsat invitere til partnerskaber, der løser de vækstudfordringer og forløser de vækstmulig-heder, der findes i hele Danmark.

Danske politikere skal lære et nyt ord: “scaleup”. Det er et nøglebegreb i fremtidens erhvervs- og vækstpolitik. Det præciserer, hvad vækstpolitikken skal fokusere på – nemlig at få ting til at vokse.

Det lyder banalt. Men faktum er, at det er en akilles-hæl i nyere dansk erhvervshistorie. Vi er blandt de nati-oner i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men ingen af dem står til at udvikle sig til et nyt Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego.

En af årsagerne er, at vi har haft fokus på at gøre det nemt at starte virksomhed – men ikke på at få virksomheder ind i højvækstforløb. Det er der brug for at rette op på. For langt den største del af den øko-nomiske vækst og jobskabelse kommer fra nye virk-somheder, der vokser sig store. Vi skal med andre ord udvikle os fra at være en startup-nation til at være en scaleup-nation.

Den rejse starter med et vækstpolitisk gearskifte – fra brede nationale rammebetingelser for vækst og iværk-sætteri, til identifikation og understøttelse af regionale styrker. Som denne rapport uddyber, handler succes i den globale økonomi om velfungerende regionale øko-systemer, der kan danne grobund for nye scaleups.

Udnyt det regionale vækstpotentiale

Vækst i hele Danmark

F O R O R D

Bent HansenFormand, Danske Regioner

Jens StenbækNæstformand,Danske Regioner

Erik RasmussenAdm. direktør,Mandag Morgen

VÆKSTDANMARK 2025

5

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Indledning Fra startup- til scaleupnation

Kapitel 1 Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

Kapitel 2 Scaleup-vækst i hele Danmark

Vækstens danmarkskort

Kapitel 3 Vækstens hovedaktører

Kapitel 4 Region Nordjylland

* Oversigt

* Vision 2025

* SWOT

* Strategi

* Interview og cases

Kapitel 5 Region Midtjylland

* Oversigt

* Vision 2025

* SWOT

* Strategi


Kapitel 6 Region Syddanmark

* Oversigt

* Vision 2025

* SWOT

* Strategi


Kapitel 7 Region Hovedstaden

* Oversigt

* Vision 2025

* SWOT

* Strategi


* Bornholm

Kapitel 8 Region Sjælland

* Oversigt

* Vision 2025

* SWOT

* Strategi


Kapitel 9 Anbefalinger

Kildeliste

6

8

14

6-17

20

22

22

23

24

26

27

32

32

33

34

36

37

42

42

43

44

46

47

52

52

53

54

56

57

61

64

64

65

66

68

69

74

78

S i d e

6 Vækstdanmark 2025

Verden over er der en stigende erkendelse af, at job og vækstskabelse udfolder sig bedst i stærke regionale vækstmiljøer, der bygger på unikke styrker. Der er også en stigende erkendelse af, at langt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af virksomheder, der vokser sig store i et meget accelereret vækstforløb.

OECD konstaterer bl.a., at et lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste element i erhvervsudvikling”, og at disse scaleups, som de kaldes internationalt, er “centrale for økonomisk velstand”. Mange nationer er derfor i færd med at udforske, hvordan de kan skabe gode regionale vækst- og rammebetingelser for udviklingen af scaleups.

Denne rapport udfolder det nye scaleup-baserede vækstparadigme og analyserer Danmarks regionale vækstpotentiale i dét lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles til et nyt paradigme, hvor succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan danne grobund for nye højvækstvirksomheder?

Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbyg-ger. Men vi er udfordret af, at når det handler om at få nye virksomheder til at vokse og skabe job, så ligger vi under OECD-gennemsnittet – og langt efter lande som USA.

Grundlæggende er Danmark dog godt rustet til at udvikle sig fra en startup- til en scale-up-nation. Væksten ulmer i alle hjørner af landet. Og den eksisterende regionale erhvervsfrem-mestruktur skaber et godt fundament for at udvikle regionernes respektive styrkeområder. Men der er behov for at fokusere indsatsen mere på at styrke økosystemerne omkring højvæk-stiværksættere.

Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner. Opdraget har været at tegne et billede af det regionale vækstpotentiale frem mod 2025 og belyse, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage til at sikre økonomisk vækst og velfærd i hele Danmark. Rapporten konkluderer, at Danmark har gode muligheder for at øge sin økonomiske vækst ved at udvikle sig fra en startup- til en scaleup-nation.

F r a s t a r t u p - t i l s c a l e u p -n a t i o n

I N D L E D N I N G

7

Indledning

Bjarke WiegandErhvervsredaktør, Mandag Morgen

På de kommende sider underbygges denne konklusion i ni kapitler:

Kapitel 1 uddyber det nye scaleup-vækstparadigme og beskriver en række eksem-pler på regioner og nationer, som målrettet fokuserer på at forbedre rammevilkårene for scaleup-virksomheder. En god inspirationskilde til Danmarks fremadrettede vækstind-sats er det nystiftede britiske Scale-up Institute, der fokuserer på at øge Storbritanniens økonomiske vækst ved at lukke scaleup-gabet til USA.

Kapitel 2 udfolder “Vækstens danmarkskort” og uddyber Danmarks potentiale for at udvikle sig til en scaleup-nation. I kapitlet udpeges 10 cases fra hele landet, der kan tjene som inspiration for den regionale vækstindsats. Ligeledes bringes en oversigt over Danmarks regionale styrkeområder og væsentligste vækstklynger inden for disse om-råder.

Kapitel 3 udpeger vækstens hovedaktører. Forskning i iværksætteri og vækstskabelse viser, at fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøer eller såkaldte en-treprenørielle økosystemer. Det indbyrdes samarbejde mellem disse fem aktørtyper har afgørende betydning for væksten i den region, økosystemet er en del af. Kapitlet identi-ficerer fem konkrete personer, der repræsenterer økosystemer fra hver af Danmarks fem regioner.

Kapitel 4-8 uddyber vækstpotentialerne i hver af Danmarks fem regioner. Hvert kapitel omfatter:

* En vision for, hvordan regionens vækstpotentiale er forløst i 2025. * En SWOT-analyse, der identificerer regionens styrker, svagheder, udfordringer og muligheder i forhold til at indfri vækstpotentialet.* En beskrivelse af hovedlinjerne i regionens strategi for at udnytte potentialerne og overvinde barriererne.* Et interview med en af regionens vigtigste vækstaktører om det regionale vækstpo-tentiale og ønskerne til fremtidens vækstpolitik.* En præsentation af to regionale vækstcases, der demonstrerer regionens særlige styrker og forudsætninger.

Kapitel 9 præsenterer en række anbefalinger til den fremadrettede vækstindsats. Kapitlet belyser, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så Danmark udvikles fra startup- til scaleup-nation, og der skabes økonomisk vækst i hele landet. An-befalingerne fokuserer på at udnytte de identificerede regionale styrkeområder og skabe stærke regionale økosystemer, der kan fungere som rugekasser for højvækstvirksomhe-der. Anbefalingerne adresserer tilsammen fem hovedudfordringer, som i dag står i vejen for at indfri det regionale vækstpotentiale.

God læselyst!

G l o b a l k o n k u r r e n c e k r a � g e n n e m r e g i o n a l e s t y r k e r

1

National vækstpolitik står over for et paradigmeski�. Succes i den globale økonomi handler i stigende grad om velfungerende, innovative regioner, der kan danne grobund for højvækstvirk-somheder. Det kræver et vækstpolitisk gearski�e: Fra brede nationale rammebetingelser for vækst og iværksæ�eri til identi�kation og understø�else af regionale styrker og højvækstmiljøer.

9

Et nyt vækstparadigme er ved at tage form i den globale økonomi. Tiltagende globalise-ring, ny teknologi og digitalisering udfordrer de nationale vækstmodeller og udsætter lokale erhvervsmiljøer for hård global konkurrence. Samtidig skaber klimaforandrin-gerne og kravet om grøn omstilling nye betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Det tvinger nationer og virksomheder til at nytænke deres vækststrategier. Og over hele verden er der en stigende forståelse af, at nøglen til fremtidens vækst, velfærd og konkur-rencekraft er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye højvækstvirksomheder.

Regeringer og virksomheder verden over er med omfattende programmer og satsninger begyndt at omstille sig til dette nye vækstparadigme, der omfatter tre erkendelser.

* Scaleups er fremtidens vækstmotorerLangt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af virksomheder: de såkaldte “scaleups”, der vokser sig store i et meget accelereret vækstforløb. Der findes ingen entydig definition på disse virksomheder. Men mange ta-ger udgangspunkt i den globale nonprofit-iværksætterorganisation Endeavors definition, der forudsætter en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte eller omsætning på mindst 20 pct. i tre år. Se tekstboks. Nyere undersøgelser af bl.a. den britiske og den amerikanske regionale erhvervsstruktur viser, at scaleups typisk udgør under 1 pct. af virksomhe-derne.1 Til gengæld bidrager de med op mod 70 pct. af jobvæksten. Se figur 1. Ud fra et vækstperspektiv er det med andre ord ikke antallet af nye iværksættere, der afgør en regions succes. Det er regionens evne til at skabe scaleups, der har størst betydning for den økonomiske vækst.

* Stærke økosystemer skaber scaleupsScaleups opstår ikke ud af det blå. De er et produkt af tætte samspil mellem innovative iværksættere, fremsynede og risikovillige investorer, kompetente rådgivere, der kan fun-gere som mentorer og ledestjerner, samt videns- og erhvervsmiljøer, der kan levere vi-den, arbejdskraft og teknologi i den rette mængde. Sådanne netværk kalder man “entre-prenørielle økosystemer” eller bare “økosystemer”. Se side 20. Forskning og benchmarks fra Endeavor, Kaufmann Foundation, Babson College, Compass og andre anerkendte institutioner, der beskæftiger sig med iværksætteri og vækst, viser, at jo stærkere øko-systemer, jo bedre er en regions mulighed for at forvandle startups til scaleups.2 Silicon Valley er et klasseeksempel på et stærkt regionalt økosystem, der gøder jorden for den ene højvækstvirksomhed efter den anden: Google, Facebook, LinkedIn, Airbnb, Dropbox, Uber. Silicon Valley-regionen lægger jord til ikke mindre end 150 selskaber, der er vær-disat til over 1 milliard dollar. Ifølge medstifter af LinkedIn Reid Hoffman er det, fordi det regionale økosystem er suverænt, hvad angår mængden af talent og kapital – to af de vigtigste former for brændstof for scaleups. Silicon Valley topper Compass’ seneste top-20 over verdens stærkeste økosystemer, efterfulgt af amerikanske metropoler som New York, Los Angeles og Boston. Se figur 2. På den skala kan ingen danske regioner følge med

Kapitel 1

mindre end 1%

9971

29

Scaleups

Andel af virksomheds-populationen

i regionen

Andel af nye job

i perioden

Andre firmaer

Scaleup-�rmaer driver jobvækstenFIGUR 1: Scaleup-�rmaers andel af jobvæksten i Southeast Michigan 2009-2012, pct.

KILDE — “Filling The Scaleup Gap”, Endeavor, 2015.

100

0

Den amerikanske region Southeast Michigan har for alvor udnyttet vækstpotentialet i scaleups. I perioden 2009-2012 skabte en lille kerne på 323 scaleup-virksomheder 30.000 ud af de 42.450 job, der blev skabt i regionen.

Note1: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014. Endeavor, “The Scaleup Gap”, 2015.Note2: Daniel Isenberg, Babson College, “Five Practical Principles for Driving Economic Growth”, 2015. Deloitte: “The Scaleup Challenge”, 2014. OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.


– og listen tæller kun en lille håndfuld europæiske: London, Berlin, Paris og Amsterdam. Men principperne for, hvad der driver økonomien og skaber vækst og arbejdspladser, er de samme. Og her kan Danmark sagtens tage ved lære af de store metropoler.

* Regionale styrker skaber stærke økosystemerStærke økosystemer bygger på regionale styrker. Man kan ikke kopiere Silicon Valleys økosystem, hvis ikke it- og højteknologi er en del af det regionale dna. Og man kan ikke skabe et økosystem omkring mediko eller grøn teknologi, bare fordi andre har succes med det. Der skal være noget at bygge på i forvejen. Som Daniel Isenberg, pro-fessor i ledelse på Babson College, siger: “Det gælder om at identificere regionale styr-keområder og styrke økosystemet omkring disse med særligt henblik på at identificere og understøtte virksomheder med vækstpotentiale.” Han understreger, at det ikke bør være et formål i sig selv at skabe flere nye startups, men derimod at skabe scaleups, der kan drive væksten. En anden vigtig erkendelse er, at klynger og økosystemer ikke er globale eller nationale, men lokale og regionale. Der er brug for en stærk fælles identitet omkring styrkerne og mulighed for tæt interaktion mellem økosystemets aktører. Som en analyse fra Erhvervsministeriets daværende forskningsenhed, FORA, konstaterer: “Økosystemer for højvækstiværksættere er regionale enklaver, som typisk er bygget op omkring en sektor.”3

VM i regionale økosystemerStærke regionale økosystemer for højvækstvirksomheder står i dag øverst på ønskelisten hos mange vækstpolitikere og -aktører verden over. Og mange nationer har allerede ka-stet sig ud i vækstudviklingsprogrammer, der fokuserer på at skabe flere scaleups. Som vicepræsident for innovation og iværksætteri i Coca-Cola David Butler konstaterer i sin nye bog, Design to Grow: “Den næste store vækstbølge vil være at skabe scaleups”.4

Butlers observation underbygges af et OECD-notat fra 2014, der konstaterer, at et lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste element i erhvervsudvik-ling”, og at scaleups er “centrale for økonomisk velstand”. I notatet hedder det samtidig, at “økosystem-tilgangen tilbyder et nyt og markant perspektiv på geografisk klyngedan-nelse inden for økonomiske aktiviteter”.5

Med andre ord er der optræk til et “VM i regionale økosystemer”, hvor nationers

Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker

Note3: FORA, “Ecosystems for Young Scalable Firms”, 2011. Note4: David Butler & Linda Tischler, “Design to Grow: How Coca-Cola Learned to Combine Scale and Agility (and How You Can Too)”, 2015.Note5: OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.

D E F I N I T I O N P Å E N S C A L E U P - V I R K S O M H E D :

“En virksomhed med en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller medarbejdere på minimum 20 pct. over en treårs periode, og med mere end 10 ansatte i periodens begyndelse.”

Endeavor (2015)

Verdens stærkeste økosystemer er regionaleFIGUR 2: Top-20 over startup-økosystemer.

KILDE — Compass, Global Startup Ecosystem Ranking, 2015.

123456789

1011121314151617181920

Silicon ValleyNew York City Los Angeles BostonTel AvivLondonChicagoSea�leBerlinSingaporeParisSao PauloMoskvaAustinBangaloreSydneyTorontoVancouverAmsterdamMontreal

Scaleups trives bedst i stærke regionale økosystemer, hvor viden, rådgivning, arbejdskra�, marked og kapital er inden for rækkevidde.

11

vækst og konkurrenceevne i stigende grad afgøres af, hvor stærke og produktive regiona-le økosystemer de råder over.

Blandt økonomer er der i øvrigt stigende konsensus om, at den største væksteffekt opnås ved at fokusere på økosystemer, der kan få nye virksomheder, og ikke blot små virksomheder, ind i accelererede vækstforløb. Som cheføkonom i Bank of Chicago Jason Faberman sidste år sagde på årskonferencen i National Association for Business i USA: “Politikernes fokus bør ikke være på jobvækst i små virksomheder, men på at skabe nye højvækst-virksomheder.”

Jason Faberman henviser til, at den største jobskabelse sker i innovative virksomhe-der, der er under 5 år gamle. Virksomheder i det segment skaber langt flere nye job end ældre virksomheder af samme størrelse. Udfordringen er imidlertid, at de første leveår er kritiske, og at mange nye virksomheder ikke når at vokse sig store, inden de begynder at tabe jobbene igen. Det er derfor, det er vigtigt at lære at spotte og understøtte de mest lovende vækstvirksomheder blandt nye startups i et økosystem. Se figur 3.

England som europæisk ledestjerneI den vestlige økonomi er det USA, der ligger i front med scaleup-vækst via stærke, regi-onale økosystemer. Landet præsterer kvartalsmæssige væksttal, der er næsten dobbelt så høje som Europas. Og andelen af virksomheder, der kommer ind i et højvækst-forløb, er langt højere i USA end i Europa. Se figur 4.

Det gab har Storbritannien imidlertid sat sig for at lukke i en ny ambitiøs satsning, der skal bringe andelen af scaleups op på niveau med USA. I et offentlig-privat initiativ har vækstiværksætteren Sherry Coutu stillet sig i spidsen for en kortlægning af Stor-britanniens “scaleup-potentiale” og udarbejdet en strategi for, hvordan det kan indfries.6


Unge �rmaer vokser hurtigstFIGUR 3: Gennemsnitlig jobskabelse eer virksomhedens størrelse og alder, 1987-2011

KILDE — US Census Bureau - Business Dynamic Statistics.

2010 30 40

20

40Størrelse på firma

Alder på firma

Tabte job

Skabte job

30

1-4

5-9

10-19

1-5 år

6-10 år

11+ år

20-49

50-249

250-9.999

10.000+

10

Unge virksomheder skaber nye job langt hurtigere end ældre virksomheder af samme størrelse. De skal dog op over 50 ansatte, før de skaber �ere job, end de taber.

Note6: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014.


I den såkaldte Scale-up Report vurderes det, at hvis antallet af britiske scaleups øges med blot 1 pct., vil effekten være 238.000 nye job og et bidrag til det britiske BNP på 38 mil-liarder pund inden for blot 3 år. “Vores analyser viser, at hvis vi lukker scaleup-gabet til USA, kan vi på 10 år øge det britiske BNP med 250 milliarder pund,” siger Sherry Coutu.

Det interessante ved Coutus kortlægning er, at det regionale fundament for den na-tionale vækst viser sig meget tydeligt. Selv om London er en stærk vækstmetropol, viser “The Scale-up Report”, at langt størstedelen af vækstpotentialet skal findes ude omkring i landet.

Storbritannien har i dag 8.923 højvækstvirksomheder, som kan leve op til Endeavors definition. Heraf ligger ca. 25 pct. i Greater London, der udgør ét af Englands 39 såkaldte “Local Enterprise Partnerships” (LEP’s), der svarer til Danmarks regionale vækstfora. Men de resterende tre fjerdedele – 6.659 virksomheder – fordeler sig nogenlunde jævnt over de øvrige 38 regioner. Dvs. at der i gennemsnit er ca. 175 scaleups pr. LEP.

For at lukke gabet til USA anbefaler rapporten at opdyrke det regionale vækstpoten-tiale yderligere: Planen er at øge antallet af scaleups uden for London med 75 pct. i 2024 til i gennemsnit 308 pr. LEP, mens det i London er ambitionen at øge antallet af scaleups med 37 pct. til 3.106.

Verdens første scaleup-institutFor at realisere Englands scaleup-potentiale har Sherry Coutu i samarbejde med medstif-ter af LinkedIn Reid Hoffman etableret et såkaldt Scale-up Institute, som er finansieret af private investorer og medlemskontingenter fra virksomheder. Instituttet skal arbejde på, at anbefalingerne bliver ført ud i livet, bl.a. gennem stærke offentlig-private samarbejder.

Desuden vil instituttet arbejde tæt sammen med de 39 LEP’er om at monitorere ud-viklingen.

En af anbefalingerne i rapporten er, at de enkelte LEP’er skal identificere de stærkeste scaleup-virksomheder i deres respektive regioner, udarbejde en top-50 over de mest lo-vende og årligt rapportere om, i hvilken udstrækning de øger deres omsætning og antal ansatte.

Det anbefales, at den britiske regering og LEP’erne arbejder tæt sammen om at styrke de regionale økosystemer, og at de regionale myndigheder, uddannelses- og forsknings-


FIGUR 4: Overvægt af virksomheder i forskellige vækstgrupper i Europa og USA, pct.Europas scaleup-gab

KILDE — “The Scale-Up Report”, Sherry Coutu, 2014.

50

0

-50

-20

%

20

8

-100 -15 15-10 10-5 5-1

stagnerende firmaer

Gennemsnitlig årlig vækst i procent

Flest i USA

Flest i Europa

hurtigt voksende firmaer

hurtigt skrumpende

firmaer

1

USA har langt ere hurtigvoksende scaleup-�rmaer end Europa – men til gengæld også ere, der fejler og hurtigt taber job. Europa har est stagnerende �rmaer.

13

institutioner bidrager til, at barrierer for vækst, herunder manglende adgang til facilite-ter, viden og arbejdskraft, ryddes af vejen.

Scale-up Institute, der nu er i fuld gang med en detaljeret kortlægning af Storbritan-niens regionale styrkeområder og økosystemer, er det første af sin slags i verden. Dermed er det en slags globalt laboratorium for, hvordan nationer og regioner kan omstille sig til det nye vækstparadigme.

Fra startup-nation til scaleup-nationI Danmark giver det i den sammenhæng særlig mening at kigge Sherry Coutu og Reid Hoffman over skuldrene:

* For det første har Danmark, ligesom Storbritannien, en udfordring med at få virk-somheder til at vokse. Vi er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksom-heder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA. Det er med andre ord svært at skimte nye vækstvirksomheder i horisonten, der kan udvikle sig til motorer for dansk økonomi, på samme måde som Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego er det i dag. Analysen “Nordic Entrepreneurship Monitor” fra 2010 har sat tal på dilemmaet ved at analysere andelen af “yngre virksomheder”, der er vokset til over 500 ansatte, i henholdsvis Danmark og USA. Blandt amerikanske virksomheder med 500-1.000 an-satte er 20 pct. under ti år gamle. Blandt de danske er andelen blot 1,5 pct. 10 pct. af alle amerikanske virksomheder med over 1.000 ansatte er under 10 år gamle. Herhjemme er der i praksis ingen unge virksomheder af den størrelse. Det giver altså god mening at fokusere den offentlige vækstindsats mere på vækstforløb end på virksomhedsopstart.

* For det andet har Danmark med sine seks regionale vækstfora en struktur, som lig-ner den britiske. Ligesom LEP’erne fokuserer de regionale vækstfora på at identificere regionale styrkeområder og skabe tætte samspil og netværk mellem virksomheder, uni-versiteter og lokale myndigheder. Desuden er der allerede et stort regionalt og kommu-nalt erhvervs- og vækstfremmesystem til at styrke fokus og rammevilkår i forhold til regionale scaleups.

* For det tredje har Danmark som udgangspunkt gode muligheder for at skabe et databaseret erhvervs- og vækstudviklingssystem med fokus på højvækstvirksomheder. Kvaliteten og adgangen til erhvervsdata i Danmark er bedre end i mange andre nationer. Som Sherry Coutu siger: “Danmark er stærk på dataområdet, fordi I kan se, hvad der sker i jeres økonomi i både private og offentlige selskaber. I er måske ikke klar over det. Men det er en kæmpe fordel, for hvis ikke man kan identificere en regions scaleups, kan man heller ikke målrette sin indsats mod at støtte dem og få flere af samme slags.”

Danmark har med andre ord gode forudsætninger for at udvikle sig fra startup-nation til scaleup-nation. Men det kræver, ifølge Sherry Coutu, at man styrker samspillet mellem den nationale og den regionale vækstindsats.

“Hvis man udelukkende styrer identifikation, dialog og fejring af scaleups på natio-nalt plan, har aktørerne i de regionale økosystemer svært ved at se, hvilken indflydelse de har på væksten og vækstpolitikken. Det er vigtigt, at indsatsen opererer ud fra et regionalt niveau, hvor alle er del af det samme økosystem og virkelig ønsker at øve indflydelse og vinde.”



S c a l e u p - v æ k s t i h e l e D a n m a r k

2

Danmark er godt rustet til at omstille sig til det nye scaleup-vækstparadigme. Væksten ulmer i alle hjørner af landet, og den regionale erhvervsfremmestruktur skaber et godt fundament for at udvikle de lokale styrke-områder. Men der er behov for at fokusere mere på at styrke økosystemerne omkring højvækstiværksæ�ere.

15

Svaret på Danmarks vækstudfordring findes på Borupvang i Ballerup, i Edison Park i Esbjerg, på Pontoppidanstræde i Aalborg Øst, i Universitetsparken i Roskilde og i Agro Business Park ved Viborg.

På disse adresser sidder fem personer, der har stor betydning for de lokale vækstmiljøer i Danmarks regioner: Camilla Ley Valentin, medstifter af vækstvirksomheden Queue-it; Niels Duedahl, topchef for Danmarks tredjestørste energiselskab, SE; Frede Blaabjerg, le-der af Center for Pålidelig Effektelektronik (CORPE) ved Aalborg Universitet; Kim Ove Olsen, direktør for investeringsfonden CAPNOVA; og Gyda Bay, innovationschef i Future Food Innovation (FFI).

Disse fem personer repræsenterer tilsammen de vigtigste nøgleaktører i et vækst-øko-system. Og ifølge Mandag Morgens analyse af det nye scaleup-vækstparadigme er det netop rammevilkårene for – og samarbejdet mellem – disse 5 aktørtyper, der skal styrkes, hvis Danmark skal udvikle sig fra startup- til scaleup-nation. Se side 20.

Som Daniel Isenberg, professor i ledelse på iværksætteruniversitetet Babson College i Boston, siger: “Vækstiværksætteri er resultatet af et stærkt samspil mellem virksomheder, iværksættere, universiteter, investorer og rådgivere. Det er, når disse aktører befrugter hinanden, at der skabes nye scaleups og økonomisk vækst i en region.”

De følgende kapitler zoomer ind på vækstperspektiverne i Danmarks fem regioner og bringer interview med alle fem personer om deres specifikke vurdering af vækstmulig-hederne i deres region. Ligeledes uddyber de deres egen rolle i det regionale vækstmiljø, hvordan de ser den offentlige sektors rolle, samt deres ønsker til politiske tiltag, regionalt og på landsplan, som kan styrke det regionale økosystem, de er en del af.

Som Niels Duedahl, der er en nøgleperson i Energiklyngen i Region Syddanmark, si-ger: “Det at politikerne tør satse, tænke visionært og gerne vil partnerskaber med private, er med til at rykke udviklingen og løfte virksomhedernes og regionens vækstmuligheder.”

Hvis han var regional erhvervsudviklingschef, ville han først og fremmest dyrke of-fentlig-private partnerskaber og “tvinge til bredere og stærkere samarbejde om demon-strationsprojekter, innovation og udvikling”.

De fem personer repræsenterer hver især vigtige vækstmiljøer i de fem regioner. Der-med kan de, fra hver deres position, være med til at belyse, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så den understøtter de forskellige aktørers rolle og skaber vækst i hele Danmark.

Anbefalingerne fra de fem vækstaktører er, sammen med udvalgte anbefalinger fra Mandag Morgens internationale case- og litteraturstudier, samlet i publikationens sidste kapitel. Se side 74.

Godt fundament Som udgangspunkt er fundamentet for at udvikle Danmark som scaleup-økonomi godt. Som påpeget i forrige kapitel har Danmark, i kraft af de 6 regionale vækstfora, allerede en stærk regional vækst- og erhvervsfremmestruktur, der har fokus på udvikling af re-gionale styrkeområder. På de kommende sider foldes styrkeområderne samt effekten af den regionale vækstindsats ud. Se opslagsgrafik side 16-17.

Kapitel 2

O v e r s i g t s k o r t

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Tech-branchen i Hovedstaden er på vej frem – der er kommet et bedre investeringsklima, og det vrimler

med gode ideer og entreprenante folk. Initiativer som CPHFTW (Copenhagen for the Win, red.), som samler

tech-virksomhederne i ét netværk, giver os unikke muligheder fremadrettet.

Region Sjælland har gode vækstmuligheder, særligt inden for de styrkeområder og initiativer, hvor der er store virksomheder med. Et eksempel er Biopro, hvor en

række store virksomheder sammen med forskningsverdenen forsøger at løse bioteknologiens produktionsudfordringer. Det får de selv værdi ud af. Men initiativet føder også nye

virksomheder og vækstiværksættere.KIM OVE OLSEN, investor, direktør CAPNOVA

Camilla Ley Valentin, CCO og grundlægger af Queue-it

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Vi har stærke miljøer inden for energieffektivisering og energiteknologi. Særligt inden for vind, byggeri,

automatisering og produktion står de nordjyske virksomheder godt rustet på et marked, hvor grønne

standarder vinder frem og efterspørgslen på grønne løsninger stiger.

Vi står godt i forhold til højkvalitets- og sundheds-fremmende fødevarer. Vi er langt fremme, har et stærkt

videns- og kapitalmiljø, og der er et voksende markedsbehov. Det giver fødevaresektoren i regionen store muligheder for

at vækste markant de kommende år.

Vi har omkring Esbjerg fået opbygget et miljø, der ånder vækst og udvikling. Vi har på få år formået at

omstille en fiskerby i nedgang til en energimetropol i vækst. Det skaber gode rammer for vækst og åbner døre

for vores virksomheder.

FREDE BLAABJERG, professor og leder af CORPE – Center for Pålidelig Effektelektronik, Aalborg Universitet

GYDA BAY, Innovationschef, Future Food Innovation

Niels Duedahl, CEO, SE


Væ k s t e n sd a n m a r k s k o r t

N O R D -J Y L L A N D

M I D T -J Y L L A N D

S Y D -D A N M A R K


S J Æ L L A N D

H O V E D -S T A D E N

NOTE1 — 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. E�er 3 år havde deltagervirksomhederne 8.300 �ere job end virksomhederne i kontrolgruppen, og en omsætning, der var 16 mia. kr. større.

Innovationsevnen i 4.085 virksomheder er lø�et via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 603 mio. kr.

31.206 personers kompetence-niveau er øget via projekter �nansieret med EU-midler påi alt 1,8 mia. kr.

IKT-anvendelsen i 3.729 virksomheder er øget via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 110 mio. kr.

Beskæ�igelse i 1.000 fuldtids-ansa�e

Flere nye job1

2010

8.300 job

2013

Deltager-gruppe

Kontrolgruppe

100

110

Omsætning i mia. kr.Øget omsætning1

Flere innovative virksomheder

Mere kompetente medarbejdere

Flere virksomheder med øget IKT

Regional vækstindsats betaler sig

KILDE — Danske Regioner.

2010 20140

4.000

2009 20140

30.000

2010 20140

4.000

2010

16 mia. kr.

2013

Deltagergruppe

Kontrolgruppe

100

120

B A N K E A P S .

U N I V E R S A L R O B O T S

I N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S

V E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C EM A R C O D

B R A I N S B U S I N E S S

I N N O - P R O

D A N I S H F O O D

C L U S T E R

O F F S H O R E -E N E R G Y . D K

W E L F A R E T E C H

M E D I C O N VA L L E Y

C L E A N – K Ø B E N H AV N O G

S Ø N D E R B O R G

I N B I O M

K A L U N D B O R GS Y M B I O S E

1

2

3

4

5

6

10

98

7

A

B

C

D

E

FK

G

J

H

I

K Ø B E N H AV N S B I G D A T A - P L A T F O R M

T R U S T -P I L O T

R A S K E LS E R V I C E

C P K E L C O

M 2 - F I L M

S A M S O N P U M P S

Klynge

Case

17

Væ k s t e n sd a n m a r k s k o r t

N O R D -J Y L L A N D

M I D T -J Y L L A N D



S J Æ L L A N D

H O V E D -S T A D E N

NOTE1 — 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. E�er 3 år havde deltagervirksomhederne 8.300 �ere job end virksomhederne i kontrolgruppen, og en omsætning, der var 16 mia. kr. større.

Innovationsevnen i 4.085 virksomheder er lø�et via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 603 mio. kr.

31.206 personers kompetence-niveau er øget via projekter �nansieret med EU-midler påi alt 1,8 mia. kr.

IKT-anvendelsen i 3.729 virksomheder er øget via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 110 mio. kr.

Beskæ�igelse i 1.000 fuldtids-ansa�e

Flere nye job1

2010

8.300 job

2013

Deltager-gruppe

Kontrolgruppe

100

110

Omsætning i mia. kr.Øget omsætning1

Flere innovative virksomheder

Mere kompetente medarbejdere

Flere virksomheder med øget IKT

Regional vækstindsats betaler sig

KILDE — Danske Regioner.

2010 20140

4.000

2009 20140

30.000

2010 20140

4.000

2010

16 mia. kr.

2013

Deltagergruppe

Kontrolgruppe

100

120

B A N K E A P S .

U N I V E R S A L R O B O T S

I N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S

V E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C EM A R C O D

B R A I N S B U S I N E S S

I N N O - P R O

D A N I S H F O O D

C L U S T E R

O F F S H O R E -E N E R G Y . D K

W E L F A R E T E C H

M E D I C O N VA L L E Y

C L E A N – K Ø B E N H AV N O G

S Ø N D E R B O R G

I N B I O M

K A L U N D B O R GS Y M B I O S E

1

2

3

4

5

6

10

98

7

A

B

C

D

E

FK

G

J

H

I

K Ø B E N H AV N S B I G D A T A - P L A T F O R M

T R U S T -P I L O T

R A S K E LS E R V I C E

C P K E L C O

M 2 - F I L M

S A M S O N P U M P S

Klynge

Case

Kapitel 6: Region Syddanmark Side 42-51

Kapitel 5: Region Midtjylland Side 32-41

Kapitel 4: Region Nordjylland Side 22-31

Styrkeområder: IKT — Maritime erhverv —

Grøn energi

Styrkeområder: Fødevarer — Energi og klima —

Avanceret produktion — Kreative erhverv

Styrkeområder: Offshoreenergi — Energieffektiv teknologi —

Sundheds- og velfærds-

innovation — Oplevelseserhverv

1 V e s t e r g a a r d M a r i n e S e r v i c e A / SNytænkning af det maritime erhverv har skabt en driftsikker vækst-virksomhed i Frederikshavn. Se side 29.

2 I n t e l l i g e n t S y s t e m s A / SSmart specialisering og innovative samarbejder fordobler omsætningen i Nordjysk IKT-virksomhed. Se side 30.

A M A R C O DMARCOD er et videnscenter, som støtter små og mellemstore maritime virksomheder i Nordjylland.

B B r a i n s B u s i n e s sDanmarks største IKT-klynge med mere end 150 medlemmer, herunder en meget bred vifte af virksomheder fra det nordjyske erhvervsliv samt bl.a. Region Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Samarbejdet.

3 S a m s o n P u m p sAmbitiøs produktudvikling og strategi for afsætning sikrer økonomisk vækst i Midtjysk pumpevirksomhed. Se side 39.

4 M 2 F i l mInternational anerkendelse kickstarter eksplosiv vækst i Danmarks største producent af reklamefilm. Se side 40.

C I n n o - P r oInno-Pro er et nationalt innovationsnetværk for omkring 100 produkti-onsvirksomheder.

D D a n i s h F o o d C l u s t e rDanish Food Cluster er en fødevareklynge, der med 135 medlemmer dækker ca. 75 procent af den samlede omsætning i industrien såvel som 5 universiteter og store organisationer i sektoren.

5 B a n k e A p sSalg af eldrevne skraldevogne til Danmark og Europa har på 5 år skabt en omsætning på 20 mio. kroner. Se side 49.

6 U n i v e r s a l R o b o t sSønderjysk robotproducent solgt for næsten 2 mia. kroner efter 10 suc-cesfulde år med eksplosiv vækst. Se side 50.

E O f f S h o r e E n e r g y . d kNational klynge, som er specialiseret inden for offshore-energi- produktion.

F W e l f a r e T e c hWelfare Tech er en national klynge for velfærdsteknologi, hvis knap 200 medlemmer tæller både erhvervsvirksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer.

G C L E A N – K ø b e n h a v n o g S ø n d e r b o r gCLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlem-mer fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.

Kapitel 8: Region Sjælland Side 64-73

Kapitel 7: Region Hovedstaden Side 52-63

9 C P K e l c oOffentlig-privat samarbejde om biogasanlæg styrker grøn omstilling og lokal vækst i Solrød. Se side 71.

1 0 R a s k E l S e r v i c eElkonsortium ruster lokal virksomhed til større opgaver ved Femern- byggeriet. Se side 72.

J I n b i o mINBIOM er et landsdækkende innovationsnetværk med mere end 70 med-lemmer, som fokuserer på intelligent produktion og udnyttelse af biomasse.

K K a l u n d b o r g S y m b i o s eKalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem private virksomheder, herunder bl.a. Dong og Novo Nordisk, offentlige selskaber og Kalund-borg Kommune, som sigter mod at skabe et industrielt økosystem.

7 K ø b e n h a v n s b i g d a t a - p l a t f o r mIt-platform skal skabe økonomisk vækst og drive den grønne omstilling i København. Se side 59.

8 T r u s t p i l o tGlobal satsning baner vej for 80 procents omsætningsforøgelse for brugerdrevet teknologi-startup. Se side 60.

G C L E A N – K ø b e n h a v n o g S ø n d e r b o r gCLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlemmer fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.

H M e d i c o n V a l l e yMedicon Valley er en af Europas førende medicinalklynger, som i dag har over 250 medlemmer, der tilsammen har omkring 140.000 ansatte.

I B o r n h o l m Bornholm blev hårdt ramt af krisen, men siden 2010 er økonomien vokset.Se side 61-62.

Styrkeområder: Grøn teknologi og energi — Sundhedsteknologi — Kreative erhverv

— Smarte og digitale erhverv

Styrkeområder: Fødevarer — Bygge og anlæg — Logistik og transport — Bioøkonomi

Bornholms styrkeområder: Fødevarer — Turisme —

Produktion og service


Med regeringens nye vækstpakke, “Vækst i hele Danmark”, er der samtidig kommet nationalt fokus på at trække væksten i gang uden for de to regioner, der traditionelt har fungeret som Danmarks vækstmotorer, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland.

Der er med andre ord politisk vilje til en vækstindsats, der favner hele landet. Regio-nalt er der en tilsvarende opmærksomhed på, at vækstindsatsen ikke blot skal koncen-treres omkring bycentrene. Der er en stigende erkendelse af, at landområdernes ressour-cer er en forudsætning for byernes vækst.

Som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for nylig udtalte til dagbladet Børsen i forbindelse med et interview om regeringens nye vækstpakke: “Vi har en særlig forpligtelse for og interesse i, at vi får skabt nogle bedre vilkår for vores landdistrikter.”

Dermed er en vigtig forudsætning for at udnytte det regionale vækstpotentiale på plads. Den afgørende udfordring fremover bliver at identificere og tilgodese særlige re-gionale behov i vækstpolitikken.

Som Kim Ove Olsen, der har massiv erfaring med investering i regional vækstudvik-ling, siger: “Et punkt, som er vigtigt, når man sidder med ansvaret for Danmarks vækst, er at favne regionernes forskellighed. Vi sidder med forskellige udfordringer og har brug for forskellige initiativer i forhold til at skabe vækst.” Se også side 69.

På samme måde er det positivt, at der på tværs af den regionale og nationale vækst-indsats er et gryende fokus på scaleup-virksomheder. I samarbejde med Erhvervsstyrel-sen har de regionale vækstfora netop søsat et landsdækkende initiativ, som skal identi-ficere og støtte vækstvirksomheder. Initiativet, Team Vækst Danmark, fokuserer på at udnytte regionale styrkeområder til at få flere virksomheder ind i vækstforløb.

De regionale vækstfora er i færd med at finde operatører, som kan etablere og drive særlige elitecentre, som skal “træne og udvikle virksomheder med stort vækstpotentia-le” inden for regionernes styrkeområder.

Vækstpotentiale i alle regionerDanmark har m.a.o. taget de første skridt i retning af en scaleup-økonomi. Men rejsen er lang. Og til forskel fra f.eks. Storbritannien mangler vi at formulere en helhedstænk-ning, vision, mission og plan for, hvordan landet skal omstille sig til det nye vækstpa-radigme.

Alle regioner har dog allerede erfaringer med succesrige vækstinitiativer og -cases, der kan tjene som pejlemærker og inspiration for den fremadrettede indsats.

En tværgående evaluering af den hidtidige regionale vækstindsats viser, at der er en klar effekt af at tilpasse vækst- og erhvervsinitiativer til regionale forhold. Mens mange danske virksomheder efter kriseårene har kæmpet med røde tal, har de knap 10.000 private virksomheder, der i perioden 2007-2010 har deltaget i vækstforum-projekter, oplevet vækst i både omsætning og antal ansatte.

De har tilsammen skabt 8.300 flere job end sammenlignelige virksomheder, der ikke har deltaget i vækstforum-projekter. Og de har skabt en meromsætning på hele 16 milliarder kr. – svarende til næsten 2 millioner kr. pr. job. Til sammenligning har de regionale vækstfora blot investeret 250.000 kr. pr. job i form af strukturfondsmidler. Se figur side 16.

Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark

19

Det interessante ved evalueringen er, at ca. en femtedel af virksomhederne er lokaliseret i et såkaldt yderområde. Det afslører to ting: Dels at en skærpet regional vækstindsats kan være med til at skabe nye job og ny tiltrækningskraft i Danmarks “ud-kant”. Dels at yderområderne i sig selv rummer et uindfriet vækstpotentiale for Dan-mark som helhed.

Succeserne skal dyrkesEn anden vigtig komponent i transformationen til en scaleup-økonomi er at identificere og anerkende højvækstvirksomhederne – og de økosystemer og industriklynger, de er rundet af. Succes avler succes. Som Daniel Isenberg konstaterer: “Det, at folk har succes-historierne med i deres mindset, er en vigtig del af den kultur, de skal bygge deres egne vækstvisioner på.”

Også her er Danmark så småt ved at opbygge et fundament for nye højvækstvirksom-heder. Således har hver region identificeret særlige styrkeområder med stort vækstpo-tentiale, som udvikles og markedsføres positivt af de seks vækstfora. Og ud over Team Vækst Danmarks kommende elitecentre har flere regioner allerede oprettet klyngeorga-nisationer til at understøtte, udvikle og markedsføre succeserne på disse styrkeområder.

Flere af dem, heriblandt Syddanmarks klynge for offshore-energi, IKT-klyngen “Brains Business” i Nordjylland og den tværregionale cleantech-klynge CLEAN, har fået guldklynge-status i EU-Kommissionens kvalitetssystem for klyngeorganisationer, ECEI.

Mens der således er stort fokus på styrkepositionerne på et strukturelt og institutio-nelt plan, halter det med at identificere og fejre de konkrete højvækstvirksomheder, det hele handler om. Det er i sidste ende dem, der skal levere de nye job og den økonomiske mervækst.

En af de indlysende årsager er, at der ikke er så mange af dem. Men en forklaring er også, at Danmark ikke har den store tradition for at dyrke forbilleder og fremhæve enkeltvirksomheder.

Dén tradition bliver der også gjort op med på de kommende sider. For hver region beskrives to succeshistorier, som illustrerer, at det kan lade sig gøre at skabe vækst i alle hjørner af Danmark. Se side 16-17.

Se udfordringerne i øjneneDanmark bliver ikke en scaleup-nation alene ved at studere de virksomheder og klyn-gesamarbejder, der har succes. Når innovative virksomheder og entreprenante personer skaber vækst, sker det ofte på trods af – og ikke på grund af – rammebetingelserne. Men skal der for alvor sparkes gang i væksten, er det vigtigt at rydde barriererne af vejen for potentielle højvækstvirksomheder og indrette rammebetingelserne, så de understøtter vækstvirksomhedernes udvikling.

De følgende sider stiller derfor også skarpt på de udfordringer, som politikere, på såvel regionalt som nationalt plan, må se i øjnene. Og sidste kapitel rummer en række anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan overvindes i den nationale og regionale vækst- og erhvervsudviklingspolitik.

Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark


Økonomisk vækst og nye job skabes af innovative virksomheder og entreprenante personer – og de mest succesrige vækstregioner er kendetegnet ved stærke netværk mellem disse virk-somheder og personer. Tilsammen udgør de et økosystem for vækst, som typisk går på tværs af sektor- og brancheskel. Offentlige myndigheder kan styrke den lokale vækstkultur ved at identificere, støtte og indgå som aktive medspillere i økosystemet. Men de kan hverken skabe, eje eller kontrollere det

Det er essensen af de senere års forskning i sammenhængen mellem vækst, iværksætteri og erhvervsdemografi i internationalt førende vækstregioner som Silicon Valley og Boston i USA, Côte d’Azur og Cambridge i Europa, Daejeon og Kawasaki i Asien. Fællesnævneren for disse succesregioner er, at økonomisk vækst sjældent er en enkelt persons, institutions eller virksomheds værk, men resultatet af et stærkt samspil mellem flere aktører, der er tæt forbund-ne i et netværk. Og ifølge professor Daniel Isenberg fra Babson College i Boston, der er en af hovedkræfterne bag økosystemtænkningen, er det vigtigt, at man vitterlig betragter netværket og netværksrelationerne som et biologisk økosystem.

“Økosystemet lever kun i kraft af, at de forskellige dele af økosystemet er afhængige af hinan-den – at alle er bevidste om, og respekterer, denne indbyrdes afhængighed. Der er således ingen, der ejer eller kontrollerer økosystemet,” siger Daniel Isenberg.

Isenbergs tænkning er i dag en grundpille i mange regioners og nationers arbejde med regi-onal udvikling, vækstpolitik og iværksætteri – herunder det britiske Scale-up Institute, der har sat sig et mål om at lukke “scaleup-gabet” til USA. Se side 12.

Også i Danmark har tænkningen sat sine spor. Både Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har iværksat mindre projekter med Daniel Isenberg. Og institutioner som Erhvervsministeriets tidligere forskningsenhed FORA samt det såkaldte klyngeakademi Reg X har søgt inspiration i Isenbergs “entreprenørielle økosystemmodel” i deres forskning.

I denne rapport tages udgangspunkt i den “danske version” af Isenbergs økosystemmodel, som tidligere analysechef i Reg X, Glenda Napier, har udviklet. Se figur 1.

Denne model fremhæver fem nøgleaktører, hvis tilstedeværelse og indbyrdes samarbejde har afgørende betydning for et økosystems produktivitet og dermed for væksten i den region, økosystemet er en del af.

For at belyse, hvordan Danmarks regionale og nationale vækstpolitik fremover bedst kan understøtte og styrke de regionale økosystemer for vækst, har Mandag Morgen, efter indstillin-ger fra de regionale vækstfora, udvalgt én person fra hver region, som tilsammen repræsenterer de fem typer af nøgleaktører. På de kommende sider bringes interview med disse personer:

Nøglen til jobskabelse og økonomisk vækst ligger i udvikling af stærke regionale vækstmiljøer. Fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøernes produktivitet.

Væ k s t e n s h o v e d a k t ø r e r

3

21

Iværksættervirksomheden… der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation.CAMILLA LEY VALENTIN REGION HOVEDSTADENMedstifter af og marketingdirektør for Queue-it

Den etablerede virksomhed… der reinvesterer sin succes i klyngen og trækker andre virksomheder med i mulige vækstforløb.NIELS DUEDAHL REGION SYDDANMARK Adm. direktør i SE (Syd Energi), Esbjerg

Vidensaktøren… der tilfører klyngen ny viden til gavn for virksomhederne.FREDE BLAABJERG REGION NORDJYLLANDProfessor på Institut for Energiteknik, AAU

Investoren… der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomhederKIM OVE OLSEN REGION SJÆLLANDDirektør, CAPNOVA, og ansvarlig for generel forretningsudvikling og investerings- og projekt- udvikling i Region Sjælland

Rådgiveren… der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder – f.eks. ad-vokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse, kommunal/regional erhvervsudvikling m.fl.GYDA BAY REGION MIDTJYLLAND Innovationschef hos Future Food Innovation

Kapitel 3: Vækstens hovedaktører

KILDE — Egen fremstilling baseret på Napier og Hansen, 2012. Se mere på clusterecosystem.com.

Netværk

K l y n g e -o r g a n i s a t i o n ,

b r o b y g g e r e , s e r i e -i v æ r k s æ � e r e/ d e a l m a k e r s

En klynges økosystemVærdiskabelse i en klynge

K a p i t a l

M a r k e d e t T a l e n t e r

Rådgivere

Risikovillig kapital Viden

Etablerede virksomheder

Iværk-sættere og

små virksom-heder

S u c c e s f u l d e v i r k s o m h e d e r

r e i n v e s t e r e r i k l y n g e n s ø k o s y s t e m


A a l b o r g

M a r i a g e r � o r d

R e b i l d

R e g i o nN o r d j y l l a n d

4

Ve s t h i m m e r l a n d

T h i s t e d

M o r s ø

B r ø n d e r s l e v

J a m m e r b u g t

V i s i o n 2 0 2 5* 2 3

S I D EI N D H O L D

2 4 - 2 5

2 6

2 7 - 3 0

S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*

I K T

M a r i t i m e e r h v e r v

G r ø n e n e r g i

S T Y R K E O M R Å D E R

N Ø G L E T A L

I n d b y g g e r e : 5 8 2 . 4 1 3

R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 1 6 7. 7 7 2 m i o . k r .

B N P p r . i n d b y g g e r : 2 8 9 . 1 0 0 k r .

G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 1 3 : - 0 , 9 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : 0 , 2 p c t .

C A S EI N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S

S i d e 3 0

I N T E R V I E WF R E D E B L A A B J E R G

S i d e 2 7

H j ø r r i n g

F r e d e r i k s h a v nL æ s ø

C A S EV E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C E

S i d e 2 9

23

Bæredygtig vækst, sammenhængskraft og balance i hele regionen kendetegner Nord-jylland i 2025. Lokale økosystemer drevet frem af regionens aktører i samlet flok har fremavlet stærke styrkepositioner inden for informationsteknologi, energi, maritime er-hverv, fødevarer, turisme og sundhed.

Det har skabt en generel vækstopblomstring. Særligt de små og mellemstore virksom-heder har trykket på speederen og er vokset både medarbejder- og omsætningsmæssigt.

Det regionale BNP stiger nu i samme tempo som før finanskrisen og er vokset med mere end 20 pct. siden 2015.

Vækstiværksættere, der har kapacitet til at ansætte flere medarbejdere, udgør nu 18 pct. af alle nystartede virksomheder – en stigning på 5 pct. siden 2012.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er i 2025 en central vækst-dynamo. Den regionale IKT-branche, der har specialiseret sig i løsninger inden for bl.a. trådløs kommunikation, big data og smart cities, er vokset fra 8 pct. af

den nordjyske økonomi i 2015 til op mod det dobbelte.Det er i særlig grad regionens stærke triple-helix-samarbejder mellem erhvervs-

liv, myndigheder og Aalborg Universitet, som er med til at drive væksten. Regionens IKT-klynge, BrainsBusiness, bidrager til kommerciel værdiskabelse og innovation på tværs af sektorer. Det stærke klyngenetværk har i 2025 gjort regionen til et europæisk knudepunkt, og stærke klynge-til-klynge-samarbejder over landegrænserne har banet vej for regionens eksportvækst.

Regionens stærke IKT-kompetencer har også haft en afsmittende positiv effekt på andre regionale nøglebrancher. Nye digitale løsninger og en markant sats-ning på forskning, udvikling og kommercialisering har øget innovation, pro-

duktudvikling og vækst i de maritime erhverv – særligt i udstyrsindustrien.

Også i regionens grønne erhverv, herunder offshore-energi, har IKT banet vej for nye arbejdspladser – særligt i yderområderne. Det har bremset afvandringen fra yderkommunerne. De har samtidig nydt godt af regionens førerposition inden

for test og produktion af vedvarende energi – først og fremmest vind, men i høj grad også bølge-, brint- og brændselscelle-energi. Danish Wave Energy Center i Hanstholm er blevet Danmarks nationale testcenter for udvikling af bølgeenergi.

Kapitel 4: Nordjylland

Informations- og kommunikationsteknologi er i 2025 blevet en vækst-driver, der smitter positivt af på andre brancher i Region Nordjylland. Vækstprofilen er kendetegnet af sammenhængskraft og bæredygtighed.

IKT skal forløse potentialerne

V I S I O N 2 0 2 5


Region Nordjylland er førende, når det gælder partnerskaber mellem virksom-heder og uddannelsesinstitutioner. Den huser et tocifret antal netværksinitiati-ver, herunder IKT-klyngen BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og energiklyngen Hub North.

En analyse af de 11 klyngenetværk, som regionen har støttet økonomisk i perioden 2007-2013, viser, at klyngearbejdet har styrket samarbejdsrelationer, videndeling, kompetenceudvikling, innovationsevner og branding af regionen.

Der kan spores andre positive udviklingstendenser på tværs af områder, brancher og sektorer. De nordjyske virksomheders innovationsgrad er steget med 7 procentpoint fra 2007 til 2013, og regionen står i dag stærkt på uddannel-sesområdet. Optaget på Aalborg Universitet vokser voldsomt. Se figur 1. Mere end halvdelen af ansøgerne havde på ansøgningstidspunktet bopæl uden for Nordjylland, og dermed er Aalborg Universitet det universitet, der relativt set oplever størst søgning fra andre regioner.

Også når det gælder erhvervsuddannelser, står regionen stærkt. Næsten 23 pct. af en nordjysk ungdomsårgang vælger i dag en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I Region Syddanmark og Hovedstaden er tallene henholdsvis 20 og 13,7 pct. Se figur 2.

Nordjylland er også den region, hvor den højeste andel af arbejdsstyrken del-tager i efter- og videreuddannelse. Således deltog 51 pct. af arbejdsstyrken i 2013 i denne type uddannelsesforløb – 9 procentpoint mere end landsgennemsnittet.

Region Nordjylland har stærke erhvervsklynger og en uddannelsesmæssig styrkeposition. Men den er udfordret af demografi, begrænset internationalisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Styrker

Uddannelse er det vigtigste våben

S W O TKapitel 4: Nordjylland

Aalborg Universitetspopularitet vokserFIGUR 1: Antal indskrevne på Aalborg Universitet (Campus Aalborg), 2010-14.

KILDE — Aalborg Universitet i tal, 2015.

201010.635

201111.907

201213.266

201314.942

201415.848

Erhvervsuddannelser er populære

KILDE — Undervisning og Ligestilling, Region Nordjylland og Ministeriet for Børn, 2015.

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

Midtjylland

Hovedstaden

22,8

20,0

19,6

19,0

13,7

FIGUR 2: Andel tilmeldte til erhvervsuddannelser blandt elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundsko-len i 2015, pct.

FIGUR 4: Private innovationsudgier i 2013, pct. af BNP

Nordjyske virksomheder prioriterer ikke forskning

KILDE — Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen, 2015.

Hoved-staden

Sjæl-land

Syd-dan-mark

Midt-jyl-

land

Nord-jylland

Egen forskning og udvikling

Øvrige innovationsudgi�er4

0Lav produktivitetFIGUR 3: Bru�oværditilvækst pr. arbejdstime 2008-13, kr. (2010-priser, kædede værdier)

KILDE — Region Nordjylland og Danmarks Statistik, 2015.

Region NordjyllandAlle regioner

Samlet vækst 2008-132008343,8367,2

2010351,0380,3

2012346,4384,5

2013346,3385,6

0,7 pct.5,0 pct.

Set under ét er det nordjyske erhvervsliv udfordret i forhold til både produktivitet, iværksætteri, eksport og F&U-investeringer. Produktiviteten lå i 2013 på 91 pct. af landsgennemsnittet, og Region Nordjylland halter, når det kommer til produktivi-tetsvækst, noget bagefter de andre regioner. Siden 2008 har produktivitetsvæksten i det nordjyske været på 0,7 pct., mod et landsgennemsnit på 5,0 pct. Se figur 3.

Etableringsraten for iværksættere i Nordjylland har i en lang periode været landets laveste, og relativt få af dem skaber vækst. I forhold til landsgennemsnittet er der dog flere af dem, der overlever. Andelen af virksomheder, som eksporterer, var i 2013 un-der landsgennemsnittet, ligesom de nordjyske virksomheder i 2013 kun investerede 0,4 pct. af regionens BNP i forskning og udvikling, hvilket placerer Nordjylland på en sidsteplads i forhold til de andre regioner. Se figur 4.

Svagheder

25

På en række vækstområder tegner fremtiden lys. Det gælder f.eks. energiteknologi, hvor den samlede danske eksport er vokset med knap 7 pct., eller 6 milliarder kr., fra 2007 til 2011. Nordjylland alene tegner sig for 3,3 milliarder kr. – halvdelen af stigningen. Det svarer til en vækst på 40 pct.

Et andet eksempel er de maritime er-hverv, hvor nytænkning af produktionen

har skabt vækst i en række brancher. Se figur 5.

IKT er et tredje område, hvor vækstmulig-hederne vokser de kommende år. Danmark er førende inden for smart byudvikling, og det giver en god platform for nordjyske virk-somheder på det internationale marked. 77 pct. af regionens IKT-virksomheder forven-ter at klare sig bedre i år end sidste år.

Både industrien og landbruget, der traditionelt har været store erhverv i regionen, er under pres, blandt andet på grund af hård global priskonkurrence. Begge er-hverv har effektiviseret voldsomt, og det har kostet arbejdspladser.

For regionen som helhed er mangel på kvalificeret arbejdskraft en trussel, som vil vokse de kommende år. Nordjylland kommer frem mod 2020 til at mangle 1.727 faglærte og 1.313 med en kort videregående uddannelse. Se figur 6. Mangel på fag-lært arbejdskraft inden for IKT, maritime erhverv og energi kan stikke en kæp i hjulet for de nordjyske virksomheders vækstdrømme.

Nordjylland er også den region med den største fraflytning og den mindste til-flytning af nyuddannede. Se figur 7. Mange oplever ikke, at virksomhederne efter-spørger deres kompetencer.

Nordjyske virksomheder er ligeledes mindre vækstoptimistiske end resten af landets. I Dansk Erhvervs konjunkturanalyse fra juni i år regner 32 pct. med en øget omsætning de næste 12 måneder, og det er mindre end hos virksomhederne i de fleste andre dele af landet. 24 pct. forventer at skulle sige farvel til medarbejdere.

Muligheder

Trusler


Nye væksterhverv dukker fremFIGUR 5: Gennemsnitlig årlig vækst 2010-2013, pct.

KILDE — Hvilke brancher bidrager til indtjening og beskæ�igelse i Nordjylland?, Revus 2014.

MaritimeerhvervMaritimevæksterhvervHjælpevirksomhedSkibsbygningUdstyrSkibsfart

1

11,3

1615

95

erhverv gns. årlig vækst 2010-13

FIGUR 6: Udbud af og e�erspørgsel e�er faglærte i Region Nordjylland, 2000-2020

KILDE — Region Nordjylland og CRT, 2015.

Udbud

Efter-spørgsel

100.000202020142000

120.000

Øget e�erspørgsel på faglærte

KILDE — Danmarks Statistiks IDA-database, 2015.

Flytter hjem e�er endt uddannelse

Flytter videre e�er endt uddannelseBliver boende e�er endt uddannelse

100

0

FIGUR 7: Bevægelser blandt dimi�ender, der er til�y�et fra andre regioner, 2012-2013, pct.

Stor fra�ytning af nyuddannede

Aalb

org U

nive

rsite

t

Aarh

us U

nive

rsite

t

Sydd

ansk

Uni

vers

itet

Sjæl

land

ske u

nive

rsite

ter


Fokuseret vækstDet nordjyske Vækstforum vil foku-sere på de områder, hvor regionen har særlige styrkepositioner – først og fremmest IKT, maritime erhverv

og grøn energi. Der er allerede igangsat en række vækstinitiativer, der fremover vil blive suppleret med målrettede rammeprogrammer for vækstiværksættere, innovationsfremme og en indsats for at løfte uddan-nelsesniveauet.

Nordjyllands erhvervsstrategi er bygget op om en målrettet klyngeindsats og sammenhængsskabende initiativer, som kan sikre vækst i hele regionen.

Nordjylland satser på sammenhængskraft

S T R AT E G IKapitel 4: Nordjylland

Kompetence- og innovationsløftKompetenceudvikling, omskoling og udenlandsk arbejdskraft skal være med til at sikre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, for at

virksomhederne kan skabe innovation, arbejdspladser og holdbar vækst. I den forrige strukturfondsperiode (2007-2013) bevilgede Vækstforum over 500 mio. kr. til programmer og projekter inden for virksomheds-rettet kompetenceudvikling, med samlet over 22.000 deltagere. Dertil fokuserer regionen på at styrke inno-vationskraften gennem øget samarbejde og innovative offentlige udbud.

KlyngerEt andet centralt instrument til at stimulere den nordjyske vækst er et målrettet klyngearbejde, som under-støtter virksomhedernes omsætning,

innovationsevne og internationalisering. Her kan regionen fremvise gode resultater i f.eks. IKT-klyngen BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og energiklyngen Hub North. De erfaringer vil regionen bygge videre på.

SammenhængskraftDet er en selvstændig målsætning at skabe en udvikling, der kommer hele regionen til gode. Væksten handler derfor ikke kun om omsætning,

overskud og arbejdspladser, men spiller sammen med kultur, miljø og kollektiv transport. Det nordjyske Vækstforum vil eksempelvis udnytte sine kompetencer inden for intelligent transportation systems (ITS) til at optimere trafikafviklingen på en effektiv og bære-dygtig måde. Det er også et centralt værktøj til at gøre Nordjylland til en førende “smart region” med god mo-bilitet og digital infrastruktur. Regionen har allerede konkrete erfaringer med bl.a. realtidsinformation og behovstilpasning i den kollektive trafik. Etableringen af en tredje limfjordforbindelse og forbedring af jern-banenettet fra Aarhus til Frederikshavn står også højt på regionens prioriteringsliste.

27

“Vi

ska

l sa

tse

på

om

råd

er o

g p

rod

uk

ter,

so

m k

an

kla

re s

ig p

å d

et

glo

ba

le m

ark

ed.”

Fre

de

Bla

ab

jerg

, p

rofe

sso

r, A

alb

org

Un

iver

site

t

INT

ER

VIE

W

Råd-

give

ren D

en

fina

nsie

lle

aktø

rVi

dens

-ak

tøre

n

Den

st

ore

virk

som

-he

dIv

ærk

-sæ

tter

enN

etvæ

rk

* H

vad

bety

der e

t god

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

for d

ig?

Set f

ra m

in p

ositi

on p

å en

vid

ensi

nstit

utio

n er

det

et m

iljø,

hvo

r vi e

r i st

and

til a

t mød

e vi

rkso

mhe

dern

e på

der

es h

jem

meb

ane,

og

hvor

vir

ksom

hede

rne

kan

se v

ærd

ien

i at

sam

arbe

jde m

ed o

s. D

er k

an sk

abes

god

e for

udsæ

tnin

ger f

or v

æks

t i e

t milj

ø, h

vor v

irk-

som

hede

rne

efter

spør

ger v

ores

vid

en, u

dfor

drer

vid

ensi

nstit

utio

nern

e til

at t

ænk

e ny

t og

evn

er a

t løb

e vi

dere

med

idee

rne,

når

de

vise

r sig

at r

umm

e væ

kstp

oten

tiale

.O

g så

kræ

ver e

t god

t væ

kstm

iljø,

at d

er e

r et s

tærk

t og

leve

nde

stud

ente

rmilj

ø –

som

de

ls k

an b

idra

ge ti

l for

skni

ngen

og

sam

arbe

jde m

ed v

irks

omhe

dern

e i lø

bet a

f stu

diet

i-de

n, o

g so

m d

els u

dgør

en

tale

ntpu

lje, s

om v

irks

omhe

dern

e ka

n lu

krer

e på

.

* H

vad

ser d

u so

m d

e væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

re i

et g

odt r

egio

nalt

væks

tmilj

ø?

Det

er

vigt

igt

med

et

stæ

rkt

vide

nsm

iljø,

som

sæ

tter

høj

e in

tern

atio

nale

sta

ndar

der

og d

erm

ed k

an v

ære

med

til

at s

kabe

udv

iklin

g, i

nnov

atio

n og

nye

pro

dukt

er, s

om

virk

som

hede

rne

kan

væks

te p

å. H

er e

r det

i m

in o

ptik

cen

tral

t, at

der

er t

ilgan

g til

ri-

siko

villi

g ka

pita

l, så

vir

ksom

hede

rne

i sam

arbe

jde

med

fors

knin

gsin

stitu

tione

rne

kan

kom

me

vide

re m

ed e

n id

e.D

et e

r ogs

å vi

gtig

t med

vis

ionæ

re v

irks

omhe

der,

som

har

lang

sigt

ede

stra

tegi

er fo

r, hv

or d

e ge

rne

vil h

en. H

er tæ

nker

jeg

særl

igt p

å st

ore

virk

som

hede

r, so

m e

r vi

llige

til

at in

vest

ere

i nye

mar

kede

r og

prod

ukte

r i e

n ud

vikl

ings

proc

es, s

om k

an læ

gge

fund

a-m

ente

t for

ny

væks

t. V

i man

gler

i hø

j gra

d st

ore

virk

som

hede

r i N

ordj

ylla

nd.

Og

så e

r det

meg

et v

igtig

t at v

ære

inte

rnat

iona

l og

have

glo

balt

udsy

n, n

år d

et k

om-



mer

til a

t ska

be h

oldb

ar v

æks

t. D

et, v

i ska

l sat

se p

å, e

r de

om

råde

r og

pro

dukt

er, s

om

kan

klar

e si

g på

det

glo

bale

mar

ked

– og

ikke

kun

i lil

le D

anm

ark.

* Hvo

rdan

vil d

u de

finer

e din

egen

rolle

i det

regi

onal

e væ

kstm

iljø,

du

er en

del

af?

V

i har

meg

et fo

kus p

å de s

tore

vir

ksom

hede

r og

på, h

vord

an v

i kan

sam

arbe

jde o

g un

der-

støt

te d

em. D

et k

ræve

r, at

vor

es fo

rskn

ing

er i

fron

tlinj

en in

tern

atio

nalt,

så v

i er a

ttra

ktiv

e fo

r vir

ksom

hede

rne

at sa

mar

bejd

e m

ed.

Vi f

okus

erer

nok

ikke

så d

irek

te p

å at

skab

e væ

kst p

å vi

rkso

mhe

dern

es b

undl

inje

elle

r på

at re

jse k

apita

l, m

en m

ere i

ndir

ekte

på a

t lav

e pro

jekt

er, s

amar

bejd

er o

g fo

rskn

ing,

som

ka

n un

ders

tøtte

vir

ksom

hede

rnes

kon

kurr

ence

kraft

. Vo

res r

olle

er b

åde a

t væ

re p

roak

tive,

se m

ulig

hede

rne o

g op

søge

vir

ksom

hede

rne m

ed

henb

lik p

å sa

mar

bejd

e. V

i har

ogs

å et

ans

var

for

at u

nder

støt

te v

irks

omhe

dern

e, n

år d

e ko

mm

er ti

l os m

ed e

n pr

oble

mst

illin

g.

Ende

lig g

ør v

i meg

et u

d af

at k

læde

vir

ksom

hede

rne

på i

forh

old

til d

e te

knol

ogie

r, vi

ar

bejd

er m

ed. V

i tilb

yder

ogs

å læ

ring

sfor

løb,

hvo

r vi f

orsø

ger a

t vid

ereb

ring

e vo

res v

iden

og

gør

e de

n op

erat

ione

l for

vir

ksom

hede

rne.

Men

vi k

unne

mås

ke b

live

bedr

e til

at s

am-

arbe

jde

med

de

små

virk

som

hede

r.

* Hvi

lken

rolle

spill

er d

en o

ffent

lige s

ekto

r i f

orho

ld ti

l at u

nder

støtt

e det

regi

onal

e væ

kstm

iljø?

Det

offe

ntlig

e be

tyde

r meg

et, s

ærli

gt i

forh

old

til a

t få

tilfø

rt re

ssou

rcer

, som

kan

mul

ig-

gøre

sam

arbe

jder

mel

lem

vir

ksom

hede

rne

og o

s. V

i har

meg

et st

or g

læde

af d

e off

entli

ge

mid

ler,

og e

n st

or d

el a

f vor

es r

esul

tate

r ba

sere

r sig

på

inve

ster

inge

r fr

a sæ

rligt

sta

tslig

e ka

sser

. Det

er h

er, v

i hen

ter m

ulig

hede

n fo

r at l

ave

et c

ente

r elle

r et s

tort

anl

agt v

irks

om-

heds

sam

arbe

jde.

D

e re

gion

ale

mid

ler u

nder

støt

ter o

gså

vore

s rol

le i

væks

tmilj

øet o

g vo

res m

ulig

hede

r fo

r at s

amar

bejd

e m

ed v

irks

omhe

dern

e om

kon

kret

e pr

oble

mst

illin

ger o

g in

itiat

iver

. De

åbne

r dør

en ti

l min

dre

proj

ekte

r, hv

or n

oget

skal

rykk

e hu

rtig

t.

* Hvi

s du

var e

rhve

rvsu

dvik

lings

chef

i re

gion

en, h

vad

vi

lle så

væ

re d

et fø

rste

, du

gjor

de fo

r at s

tyrk

e de r

egio

nale

væ

kstv

ilkår

?D

et e

r vi

gtig

t at

sør

ge f

or g

ode

kapi

talm

ulig

hede

r fo

r vi

rkso

mhe

dern

e. D

er s

kal v

ære

in

vest

erin

gsvi

lje o

g lå

nem

ulig

hede

r, hv

is vi

rkso

mhe

dern

e sk

al v

ære

i st

and

til a

t kom

-

mer

cial

iser

e fo

rskn

ing

og in

nova

tion.

Det

er

særli

g vi

gtig

t i k

rise

tider

, hvo

r de

pri

vate

ka

pita

lmul

ighe

der b

egræ

nses

. M

en d

et e

r og

så a

fgør

ende

at s

kabe

god

e m

odel

ler

for

sam

arbe

jdet

mel

lem

vir

ksom

-he

dern

e og

fors

knin

gsve

rden

en. H

er tæ

nker

jeg

isæ

r på

mat

chm

akin

g m

elle

m s

mv’e

rne

og f

orsk

ning

sins

titut

ione

rne.

Sam

arbe

jdet

med

sto

re v

irks

omhe

der

går

mer

e na

turli

gt

alle

rede

i da

g.

* Hvi

s du

var v

æks

t- og

erhv

ervs

min

iste

r, hv

ad v

ille s

å

være

det

førs

te, d

u gj

orde

for a

t sty

rke d

e nat

iona

le v

æks

tvilk

år?

Igen

vill

e je

g ki

gge

på m

ulig

hede

rne

for a

t tilf

øre

kapi

tal t

il de

god

e pr

ojek

ter.

Vi h

ar fo

n-de

og

inve

ster

ings

pulje

r, so

m re

tter s

ig m

od d

e st

ore

virk

som

hede

r og

dere

s sam

arbe

jde

med

os.

Men

vi m

angl

er a

t sæ

tte m

ere

fart

i sa

mar

bejd

et m

elle

m fo

rskn

ings

verd

enen

og

smv’e

rne.

Der

for v

ille j

eg fo

kuse

re p

å at

skab

e ins

trum

ente

r, so

m v

ille s

kubb

e til

stæ

rker

e sa

mar

bejd

e m

elle

m v

iden

sins

titut

ione

rne

og sm

v’ern

e.

Og

så v

ille

jeg

fore

nkle

reg

lern

e fo

r at

dri

ve v

irks

omhe

d. O

fte h

ører

vi f

ra v

irks

om-

hede

r, at

ting

ene

bliv

er m

ere

og m

ere

kom

plic

ered

e –

også

at d

elta

ge i

proj

ekte

r. D

et k

an

være

en sh

owst

oppe

r for

sam

arbe

jde,

så d

er b

ør h

ele t

iden

arb

ejde

s på a

t gør

e tin

gene

mer

e og

mer

e si

mpl

e.

INT

ER

VIE

W

Fre

de B

laab

jerg

FR

ED

E B

LA

AB

JE

RG

Pro

fess

or F

rede

Bla

abje

rg er

inte

rna-

tiona

l top

fors

ker i

nden

for u

dvik

ling

og

impl

emen

teri

ng a

f effe

ktel

ektr

onis

ke

tekn

olog

ier.

Han

sidd

er i

dag

i spi

dsen

for d

et

stra

tegi

ske f

orsk

ning

scen

ter C

ente

r for

På

lidel

ig E

ffekt

elek

tron

ik (C

OR

PE) p

å A

albo

rg U

nive

rsite

t. I t

æt s

amsp

il m

ed

dans

ke v

irks

omhe

der s

om V

esta

s, G

rund

-fo

s og

Dan

foss

arb

ejde

r cen

tret

på

at

udvi

kle m

etod

er og

væ

rktø

jer t

il de

sign

af

billi

gere

og m

ere p

ålid

elig

effek

tele

ktro

nik.

Fre

de B

laab

jerg

har

fler

e gan

ge h

øste

t in

tern

atio

nal o

g na

tion

al h

æde

r for

sin

fors

knin

gsin

dsat

s. B

land

t and

et h

ar h

an

mod

tage

t den

pre

stig

eful

de A

dvan

ced

Gra

nt fr

a E

urop

ean

Res

earc

h C

ounc

il.

I 201

4 bl

ev h

an ti

ldel

t Vill

um K

ann

Ras

mus

sens

Års

lega

t til

tekn

isk

og n

atur

-vi

dens

kabe

lig fo

rskn

ing

på 5

mill

ione

r kr.

Han

har

tidl

iger

e væ

ret d

ekan

ved

A

albo

rg U

nive

rsite

t og

form

and

for S

ta-

tens

Tek

nisk

-Vid

ensk

abel

ige F

orsk

ning

s-rå

d, li

geso

m h

an h

ar si

ddet

i be

styr

else

n fo

r Høj

tekn

olog

ifond

en o

g D

et S

trat

egis

ke

For

skni

ngsr

åd.

29


Vest

erga

ard

Mar

ine

Serv

ice

A/S

har

sid

en e

tabl

erin

gen

i 200

1 væ

ret m

ed ti

l at

omst

ille

Nor

djyl

land

s mar

itim

e er

hver

v. Et

stæ

rkt f

okus

på

inno

vatio

n ha

r sk

abt e

n væ

kstv

irks

omhe

d m

ed e

n ek

s-po

rtan

del p

å 60

pct

. På

15 å

r er

Ves

terg

aard

Mar

ine

Serv

ice

voks

et fr

a én

med

arbe

jder

til

ove

r 170

ans

atte

. Cir

ka 1

30 a

rbej

der f

ra b

asen

i Fr

eder

iksh

avn,

men

s res

ten

er sp

redt

i b

l.a. N

orge

og

Bras

ilien

. Om

sætn

inge

n er

steg

et fr

a 14

4 m

illio

ner k

r. i 2

010

til 2

07 m

il-lio

ner k

r. i 2

014.

Kim

en ti

l suc

cese

n lig

ger

i Ves

terg

aard

Mar

ine

Serv

ices

evn

e til

at v

ære

på

fork

ant.

Den

har

tidl

igt s

et v

æks

tmul

ighe

dern

e i d

en o

mst

illin

g, so

m N

ordj

ylla

nds m

ariti

me

er-

hver

v be

finde

r sig

i. T

yngd

epun

ktet

har

sid

en 1

990’e

rne

flytte

t sig

fra

den

trad

ition

elle

væ

rft- o

g fis

keri

indu

stri

i ret

ning

af m

ariti

m se

rvic

e og

logi

stik

, hvo

r stø

rste

dele

n af

væ

k-st

en o

g be

skæ

ftige

lsen

skab

es i

dag.

Ve

ster

gaar

d M

arin

e Se

rvic

e ha

r spe

cial

iser

et si

g i r

epar

atio

n og

serv

icer

ing

af d

iese

l-m

otor

er o

g sk

ibsp

rope

ller.

Vir

ksom

hede

n ha

r fo

rmåe

t at r

edefi

nere

sin

forr

etni

ng o

m-

krin

g kr

eativ

e og

grøn

ne lø

snin

ger m

ed g

loba

l gen

nem

slags

kraft

. Det

har

ikke

bar

e øge

t vi

rkso

mhe

dens

ege

n om

sætn

ing

og m

edar

bejd

erst

ab, m

en b

idra

get t

il at

forn

y de

gam

le

mar

itim

e er

hver

v i N

ordj

ylla

nd.

Frem

over

er d

et n

ye sa

tsni

nger

inde

n fo

r bla

ndt a

ndet

offs

hore

-om

råde

t, de

r ska

l dri

-ve

en

god

del a

f væ

kste

n, sa

mtid

ig m

ed a

t vir

ksom

hede

n ud

fors

ker n

ye m

arke

der l

angt

fr

a de

loka

le fa

rvan

de.

Vest

erga

ard

Mar

ine S

ervi

ce h

ar en

gage

ret s

ig d

ybt i

loka

lom

råde

t og

tage

t med

ansv

ar

for,

at d

e re

gion

ale

virk

som

hede

r fo

rtsa

t har

adg

ang

til k

valifi

cere

t arb

ejds

kraft

. Vir

k-so

mhe

den

er så

lede

s rep

ræse

nter

et i

best

yrel

sen

for d

et m

ariti

me

klyn

gein

itiat

iv M

AR-

CO

D o

g ha

r sam

men

med

tre

andr

e pr

ivat

e vi

rkso

mhe

der fi

nans

iere

t ans

ætte

lsen

af e

n fæ

lles

mar

itim

udd

anne

lsesk

oord

inat

or t

il at

sik

re k

valit

et o

g vo

lum

en i

de m

ariti

me

lærli

ngeu

ddan

nelse

r.

Evne

n til

at tæ

nke n

yt o

g om

sætte

kun

debe

hov

i kon

kret

e pro

dukt

er o

g yd

else

r bet

ød,

at v

irks

omhe

den

i 201

2 va

ndt d

et u

offici

elle

nor

djys

ke in

nova

tions

mes

ters

kab

– in

nova

-tio

nsko

nkur

renc

en “

Tag

Fat”

, som

Reg

ion

Nor

djyl

land

står

bag

.

CA

SE

Mar

itim

e erh

verv

Om

stil

lin

g a

f

det

blå

Nor

djy

lla

nd

144,

220

1020

14

206,

8O

msæ

tnin

g, m

io. k

r.

Ves

terg

aa

rd M

ari

ne

Ser

vic

e:

Ves

terg

aard

Mar

ine S

ervi

ce A

/S* R

epar

atio

n og

serv

icer

ing

af d

iese

lmot

orer

på

skib

e * A

nsatt

e i N

ordj

ylla

nd: 1

30+

* Års

resu

ltat f

ør sk

at i

2014

: 12,

3 m

io. k

r.* E

kspo

rtan

del:

ca. 6

0 pc

t.20

0120

15

217

5A

ntal

ans

atte


Hve

m sø

rger

for,

at d

e re

jsend

e få

r der

es k

uffer

t i lu

fthav

nen,

og

at b

reve

ne b

li-ve

r sor

tere

t rig

tigt p

å po

stce

ntra

len?

Det

gør

bl.a

. int

ellig

ente

soft

war

eløs

ning

er, o

g de

m h

ar I

ntel

ligen

t Sys

tem

s sid

en 2

006

skab

t en

blom

stre

nde

forr

etni

ng p

å at

udv

ikle

. Sp

ecia

liser

ede

løsn

inge

r, fr

ugtb

are

sam

arbe

jder

og

mod

til a

t udf

orsk

e ny

e br

anch

e-om

råde

r er b

land

t års

ager

ne ti

l Int

ellig

ent S

yste

ms’

stej

le v

æks

tkur

ve: O

msæ

tnin

gen

er

mer

e en

d fo

rdob

let p

å fir

e år

– fr

a 6,

5 m

illio

ner

kr. i

201

1 til

14,

7 m

illio

ner

kr. i

201

4.

Vir

ksom

hede

n be

skæ

ftige

r i d

ag 1

6 fu

ldtid

sans

atte

og

en ræ

kke

free

lanc

ere.

V

irks

omhe

den

har e

xcel

lere

t på

et o

mrå

de, h

vor N

ordj

ylla

nd st

år st

ærk

t: in

form

ati-

ons-

og

kom

mun

ikat

ions

tekn

olog

i (IK

T), n

ærm

ere

best

emt “

smar

t spe

cial

iser

ing”

. Det

er

en d

isci

plin

, som

ligg

er i

kryd

sfel

tet m

elle

m IK

T og

and

re b

ranc

her s

om f.

eks.

logi

stik

og

sun

dhed

stek

nolo

gi. V

irks

omhe

den

leve

rer

typi

sk d

en in

telli

gent

e so

ftwar

e, s

om g

ør

andr

e dig

itale

syst

emer

inde

n fo

r de p

ågæ

lden

de b

ranc

her i

stan

d til

at a

rbej

de sa

mm

en.

Den

nor

djys

ke v

irks

omhe

d ha

r i å

rene

s lø

b ha

ft et

mål

rette

t fo

kus

på a

t in

nove

re

genn

em s

amar

bejd

er. D

en h

ar tr

ukke

t på

de lo

kale

erh

verv

skly

nger

som

en

værd

ifuld

pl

atfo

rm fo

r at u

dvik

le n

etvæ

rk o

g ko

mpe

tenc

er in

den

for n

ye b

ranc

her.

Når

det

f.ek

s. er

lykk

edes

it-v

irks

omhe

den

at få

fode

n in

denf

or p

å su

ndhe

dsom

råde

t, sk

ylde

s det

bl.a

. et s

amar

bejd

e med

en a

nden

nor

djys

k vi

rkso

mhe

d, L

T-A

utom

atio

n A

pS,

sam

t en

rækk

e off

entli

ge a

ktør

er o

g vi

dens

inst

itutio

ner,

om p

roje

ktet

“D

en In

telli

gent

e Fo

rsen

delse

skas

se” u

nder

For

nyel

sesf

onde

n.D

et h

ar re

sulte

ret i

et s

yste

m, d

er k

an m

onito

rere

og

auto

mat

iser

e pr

oces

sen

med

at

anal

yser

e bl

odpr

øver

fra

de

prak

tiser

ende

læge

r på

labo

rato

rier

. Pro

jekt

et fo

rven

tes

at

skab

e 30

-40

arbe

jdsp

lads

er o

ver d

e næ

ste

par å

r. Sa

mar

bejd

et h

ar o

gså

være

t med

virk

ende

til,

at In

telli

gent

Sys

tem

s for

nyl

ig h

ar v

un-

det e

t udb

ud o

m a

t udv

ikle

en

fuld

auto

mat

isk

ster

ilcen

tral

. V

irks

omhe

dens

særli

ge st

yrke

er at

jong

lere

med

et b

redt

udv

alg

af y

delse

r ret

tet m

od

fors

kelli

ge b

ranc

her

og s

amtid

ig b

evar

e en

høj

gra

d af

spe

cial

iser

ing.

Den

s til

bud

om

lage

rsty

ring

til b

åde

dist

ribu

tions

cent

re o

g or

drep

rodu

cere

nde

virk

som

hede

r gø

r f.e

ks.

Inte

llige

nt S

yste

ms

til e

n at

trak

tiv le

vera

ndør

for

man

ge. 8

0-90

pct

. af v

irks

omhe

dens

op

gave

r er i

nter

natio

nale

opg

aver

for d

ansk

e kun

der.

Den

har

løst

opg

aver

i m

ere e

nd 1

6 la

nde,

her

ibla

ndt T

yskl

and,

Rus

land

og

USA

.


Inn

ov

ati

on

snet

væ

rk e

r et

b

roh

ov

ed t

il n

ye

ma

rked

er

6,5

2011

2014

14,7

Om

sætn

ing,

m

io. k

r.

CA

SE

IKT

Inte

llig

ent

Sy

stem

s A

/S:

Inte

llige

nt S

yste

ms A

/S* U

dvik

ler s

oftw

are t

il au

tom

atis

ered

e log

istik

løsn

inge

r * A

nsatt

e i 2

015:

16

* Års

resu

ltat i

201

4: 8

66.16

1 kr.

31

Næste kapitel Region Midtjylland

Side 32-41


A a r h u s

R e g i o nM i d t j y l l a n d

5

F a v r s k o v

R a n d e r sV i b o r g

S k i v e

L e m v i g

S t r u e r

H o l s t e b r o

R i n g k ø b i n g

H e r n i n g

I k a s t -B r a n d e

S i l k e b o r g

S k a n d e r b o r g

H o r s e n s

H e d e n s t e d

S a m s ø

N Ø G L E T A L

I n d b y g g e r e : 1 . 2 8 2 . 2 5 0

R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 3 8 9 . 7 2 9 m i o . k r .


G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 6 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : - 0 , 5 p c t .

V i s i o n 2 0 2 5* 3 3


3 4 - 3 5

3 6

3 7 - 4 0


N o r d d j u r s

S y d d j u r s

F ø d e v a r e r

E n e r g i o g k l i m a

A v a n c e r e t p r o d u k t i o n

K r e a t i v e e r h v e r v


C A S EM 2 F I L MS i d e 4 0

C A S ES A M S O N P U M P S

S i d e 3 9

I N T E R V I E WG Y D A B AY

S i d e 3 7

33

Region Midtjylland anno 2025 er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Dens produk-tivitetsudvikling har været landets højeste de sidste ti år, og den oplever nu landets hø-jeste væksttal. Dertil er skabt mere end 23.000 nye job siden 2015. Den midtjyske vækst-motor er kommet op i gear.

Udviklingen er særligt drevet frem af fire erhverv, hvor de midtjyske virksomheder oplever højere vækst end i resten af landet: fødevarer, avanceret produktion, energi og miljø samt kreative erhverv. Disse erhverv tegner sig tilsammen for 55 pct. af regionens samlede vækst.

I 2025 har den midtjyske region styrket sin position som nationalt centrum for en af verdens største fødevareklynger. Regionen er blevet et internationalt

demonstratorium for udvikling af en stærk bioøkonomi, højkvalitetsfødevarer og bæ-redygtig fødevareproduktion. Udviklingen drives frem af klyngens stærke innovati-onsmiljø, hvor vidensinstitutioner og virksomheder går hånd i hånd. Det har skabt vækst i regionens yderområder. Både globale fødevaremastodonter som Arla og Danish Crown og mindre fødevareproducenter nyder godt af klyngeplatformen som et vigtigt afsæt for eksport.

Også cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet samt bæredygtige energiløsninger er nøgleord, der nationalt og internationalt klæber til regionen. Midtjylland er positioneret som Danmarks grønneste region: CO2-udledningen er reduceret

med 20 pct., 50 pct. af energiforbruget kommer fra vedvarende kilder, og 70 pct. af regi-onens affald bliver genanvendt. Regionen har de sidste ti år udviklet nye forretningsmo-deller, produkter og koncepter i stærke vidensbaserede samarbejder, hvor de store grønne virksomheder, de mindre leverandører og forskningsinstitutionerne i fællesskab har for-finet den grønne produktionskæde. Dermed har regionen kunnet fastholde og udbygge sin position på det globale marked for energi- og cleantech-løsninger.

Regionen har også gennemført en ambitiøs omstilling af industrien. Med en massiv satsning på kompetenceudvikling har regionen skiftet den traditionelle fremstillingsvirksomhed ud med en videnstung og specialiseret produktion, som

skaber state-of-the-art-løsninger og produkter til det internationale marked. Den indu-strielle talentpulje er vokset markant, fordi regionen har praktikpladser til alle elever på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor gennemførelsesprocenten er nået op på 75 pct. Indu-striens eksportandel vokser nu mere end noget andet sted i landet.

Regionen har opbygget en stærk position inden for de kreative erhverv, godt hjulpet af nationale og internationale samarbejder og videreudvikling af krea-

tive klynger som “More Creative” og den midtjyske it-klynge. I 2025 er regionen kende-tegnet ved et stærkt vækstlag af nye og levedygtige virksomheder i den kreative branche.

Kapitel 5: Midtjylland

En satsning på fire udvalgte styrkepositioner skal sikre, at Midtjyllands vækst er landets højeste om ti år.

En videnstung industri og en stærk fødevaresektor

V I S I O N 2 0 2 5


Region Midtjylland står på flere parametre godt. Den økonomiske vækst er den hø-jeste uden for København, og det samme gælder eksporten. Ledigheden var i maj 2015 den laveste i landet: 3,9 pct.

Midtjylland er den region, hvor der startes næstflest nye virksomheder. Se figur 1. Og det er den region, hvor flest af dem overlever.

Andelen af 15-69-årige med en vide-regående uddannelse er i perioden 2006-2015 steget fra 23 til 28 pct. Se figur 2.

Hvor antallet af nationale patentansøg-ninger er faldet i alle de øvrige regioner, er det steget i Region Midtjylland, der nu er på niveau med Region Hovedstaden. An-tallet af europæiske patentansøgninger er steget med 60 pct. siden 2004.

Region Midtjylland er i høj grad en todelt region.I Østjylland har den årlige vækst siden 2008 været næ-

sten dobbelt så høj som regionsgennemsnittet, mens Vestjyl-land gennemsnitligt har oplevet en negativ vækst på 1,5 pct.

Samme tendens gør sig gældende i forhold til beskæfti-gelsen. Region Midtjylland har fra 2003 til 2013 tabt 13.000 arbejdspladser – et fald på 2 pct. Siden 2010 er næsten hele jobtabet sket i Vestjylland. Se figur 3.

Den midtjyske industri er det erhverv, der bløder flest arbejdspladser. Beskæftigelsen er reduceret med næsten 30 pct. siden 2003. Alene i årene 2008-2013 er antallet af indu-striarbejdspladser i regionen faldet med 29.000. Det er sær-ligt ufaglærte, som mister deres arbejde. Se figur 4.

Når det kommer til innovation, står den midtjyske re-gion også svagt positioneret. Det generelle innovationsløft i danske virksomheder er i høj grad gået uden om Region Midtjylland. Regionen har ligget under landsgennemsnittet i stort set hele perioden 2007-2013.

Region Midtjylland har så småt fået gang i væksthjulene – men primært i den østlige del af regionen. Regionen indtager på flere vækstparametre førstepladsen i det vestlige Danmark. En stærk iværksætterkultur støber et godt fundament for vækst de kommende år.

Styrker

Svagheder

Vestdanmarks vækstdynamo

S W O TKapitel 5: midtjylland

Mange nye virksomhederFIGUR 1: Antal nye �rmaer, 2007-2013

KILDE — Danmarks Statistik, 2015.

Hele landetRegion Hovedstaden Region SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland

36.66012.947

5.3086.8818.0013.523

2007 2008 2009 2010 2011 2012 201337.19713.655

4.9837.0318.0463.482

27.02410.289

3.5155.0385.6722.510

30.79911.922

3.9345.5466.6202.777

33.65912.902

4.4276.1587.1792.993

30.92411.851

4.0105.5926.6202.851

29.03911.494

3.8505.1166.0962.483

Midtjylland har fået et uddannelseslø FIGUR 2: Andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse, pct.


Midtjylland

Hovedstaden

Syddanmark

Sjælland

2006 2009 2012 201518

38

Nordjylland

FIGUR 3: Udvikling i antal årsværk i Region Midtjyl-land, pct.

Vestjylland taber job

Østjylland Vestjylland

KILDE — Hvor foregår job-væksten?, Danske Regioner, 2015.

-8,0

-6,2

-1,5-0,1

Udvikling 2008-2010Udvikling 2010-2013

Vestjylland taber job

Industrien bløderFIGUR 4: Industriarbejdspladser i region midtjylland 2003-2013 fordelt e�er uddannelse.

KILDE — Danmarks statistik, SAM-K/LINE og Region Midtjylland.

Kort

vid

ereg

åend

e

Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

Lang

vid

ereg

åend

e0 All

e ud

dann

else

r

Ufa

glæ

rt

Erhv

ervs

fagl

ig

40,6

-5,3-12,4

-27,6

-41,5

-26,6

35

Økonomien i Region Midtjylland forventes at vokse med 1,5 pct. årligt i perioden 2012-2030. Og ifølge en fremskrivning af den regionale økonomi vil der blive skabt 54.000 nye job frem mod 2030. Det svarer til en samlet jobvækst på 8,9 pct. – 0,6 pct. over landsgennemsnittet.

Vækstmulighederne de kommende år ser særligt gode ud inden for fødevareindustrien, hvor øget global efterspørgsel på højkvalitetsvarer og fokus på effektiv og bæredygtig pro-duktion skaber unikke vækstmuligheder for regionen. Midt-jyske virksomheder, herunder Arla og Danish Crown, står for godt 40 pct. af den samlede danske fødevareeksport på 151

milliarder kr. og 37 pct. af arbejdspladserne. Se figur 5. Der-til har regionen en stærk vidensudvikling inden for området, med klynger som Future Food Innovation.

Den vidensbaserede og innovative industriproduktion er et andet område med vækstmuligheder. 63 pct. af regionens produktionsvirksomheder sælger produkter og/eller ydelser, som de har udviklet inden for de sidste to år. Og vidensni-veauet vil være stigende de kommende år. Det forventes, at antallet af ufaglærte og faglærte i industrien vil fortsætte med at falde, mens antallet af højtuddannede vil stige med 27,5 pct. frem mod 2020. Se figur 6.

Opsplitningen i øst og vest udgør en markant trus-sel for den midtjyske region. Østjylland har for-mået at holde en stabil beskæftigelse igennem de seneste ti år, og den kommende jobvækst forudses også at blive koncentreret i Østjylland. Vestjylland vil frem mod 2030 fortsat tabe job. Se figur 7.

Regionen står til et stort tab af arbejdspladser inden for landbrug og industri, som er traditionelt stærke og beskæftigelsestunge sektorer i regionen. Se figur 8.

Regionen vil få en stor udfordring i at opkva-

lificere arbejdskraftstyrken, så den kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I 2020 kan re-gionen se frem til at have 21.412 ufaglærte i over-skud, men mangle 4.185 faglærte og 1.218 med en mellemlang videregående uddannelse.

Færre end hver tredje af regionens virksomhe-der indgår i innovationssamarbejder. Det placerer regionen under landsgennemsnittet og kan blive en væsentlig barriere for vækst i en skærpet glo-bal konkurrence, hvor danske virksomheder i høj grad skal overleve på deres nytænkning.

Muligheder

Trusler

Kapitel 5: midtjylland

Stærk på fødevarerFIGUR 5: Andel af arbejdspladser på fødevareområdet i Danmark, pct.

KILDE — På vej mod en international fødevare-klynge i Danmark, 2013.

MidtjyllandNordjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden

3713241214

Vidensbaseret produktion er fremtidenFIGUR 6: Fremskrivning af beskæigelsen i fremstillingserhverv, fordelt på uddannelser, Region Midtjylland

KILDE — Industrien i Region Midtjylland, Region Midtjylland, 2013.

2009 2010 2011Vækst

1996-2008Vækst

2008-2020UfaglærtFaglærtVideregående uddannelseI alt

60.60959.316

8.382128.307

42.73252.88911.185

106.806

21.00949.84614.25785.110

-29,5%-10,8%33,4%

-16,8%

-50,8%-5,8%27,5%

-20,3%

Vestjylland vil fortsat tabe job FIGUR 7: Prognose for udvikling i antal arbejds-pladser, 2014-2030, pct.

Hele

land

etH

oved

stade

nSj

ælla

ndSy

ddan

mar

kM

idtjy

lland

Nor

djyl

land

Østj

ylla

ndVe

stjyl

land

8,3

12,7

0,0

5,1

8,9

8,5

12,2

-2,8

KILDE — Konkurrenceevne, Rede-gørelse for ny vækst- og udviklings-strategi, Region Midtjylland, 2015.

Landbruget og industrien vil fortsat tabe jobFIGUR 8: Andel af beskæ�igelsen i 2013 og forventet udvikling 2013-2030

KILDE — Konkurrenceevne, Redegørelse for ny vækst- og udviklingsstrategi, Region Midtjylland, 2015.

Anden service

Udvikling 2013-2030(procentpoint)

O�entlig serviceVidenserviceTransportHandelByggeriIndustri m.v.Landbrug m.v.

Beskæ�igelsesandel 2013 (pct.)

11,35,031,8

11,9 19,43,816,65,8

-7,1-6,2

14,83,5

23,620,7

5,1

7,3


Fokuseret vækstEn stor del af det midtjyske vækstforums arbejde er rettet mod regionens fire styrkepositioner: Fø-devarer, energi og klima, avanceret

produktion og kreative erhverv (herunder turisme og IKT). Klynger, innovationssamarbejder, iværksætteri og demonstrationsprojekter er de primære indsats-områder – og der er især fokus på små og mellemstore virksomheder. Afsættet er de seneste års initiativer fra Vækstforum – bl.a. inden for fødevaresektoren, hvor mere end 2.000 virksomheder har deltaget i forskel-lige aktiviteter igennem Future Food Innovation, regionale fødevarenetværk, innovationspuljeprojekter, klyngeprojektet Konsumfisk, Foodbest og Danish Food Cluster.

PartnerskaberPartnerskaber med kommuner, andre regioner, staten og andre aktører i ind- og udland skal være med til at skabe betingelserne for vækst. Region

Midtjylland samarbejder allerede med regionens 19 kommuner om bl.a. Bruxelleskontoret, og med erhvervsliv og vidensinstitutioner om flere klyngeiniti-ativer inden for fødevarer, kreative erhverv og sund-hedsteknologi. Team VækstDanmark og Vestdansk Investeringsfremme er eksempler på partnerskaber, der har tiltrukket internationale investeringer til danske virksomheder.

Desuden fokuserer strategien på tværgående part-nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, kulturak-tører, virksomheder og offentlige institutioner for at styrke udbuddet af uddannelse og kultur i udkantsom-råderne i regionen.

Globalt udsynVækstforums arbejde tager ud-gangspunkt i erkendelsen af, at vækst primært skabes på det glo-bale marked. Strategien ser således

internationalisering som en afgørende vækstskaber og sigter på at skabe et erhvervsliv, som kan udvikle “konkurrencedygtige løsninger på globale udfor-dringer”. Fire globale udfordringer er i centrum for indsatsen: Konkurrenceevne, klima/ressourcer, velfærd samt demografi og bosætningsmønstre. Initi-ativerne omfatter internationaliseringsprogrammer, samarbejder med internationale vidensinstitutioner og kortlægning af nye markeder. De bygger videre på eksisterende samarbejder med bl.a. Eksportrådet.

Kompetence- og innovationsløftFor at komme manglen på kvalifice-ret arbejdskraft til livs, vil Midt-jyllands Vækstforum arbejde for at der uddannes flere faglærte, både

ved at styrke erhvervsuddannelserne, opkvalificere de mange ufaglærte og opskalere efteruddannelsesindsat-sen. Afsættet for dette er et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder.

Vækstteamet vil desuden arbejde for flere de-monstrationssamarbejder, særligt mellem industri, landbrug og regionens forskningsinstitutioner, for at løfte erhvervenes innovationskompetencer. Fokus ligger særligt på de små og mellemstore virksomheder.

Globalt udsyn, partnerskaber og kompetenceopbygning er de primære løftestænger i Midtjyllands vækststrategi. Den kombinerer et fokus på eksisterende styrker med tværgående vækstinitiativer, der bl.a. forbedrer centrale rammevilkår såsom kollektiv trafik og digital infrastruktur.

Fokus og udsyn er nøglen til succes

S T R AT E G IKapitel 5: midtjylland

37

Kapitel 5: midtjylland“D

et e

r v

igti

gt

ikk

e a

t g

øre

det

fo

r sm

åt.

”

Gy

da

Ba

y,

inn

ov

ati

on

sch

ef,

Fu

ture

Foo

d I

nn

ov

ati

on

INT

ER

VIE

W

Fot

o: X

xx

Råd-

give

ren D

en

fina

nsie

lle

aktø

rVi

dens

-ak

tøre

n

Den

st

ore

virk

som

-he

dIv

ærk

-sæ

tter

enN

etvæ

rk

* H

vad

bety

der e

t god

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

for d

ig?

Det

er e

t åbe

nt ø

kosy

stem

, hvo

r båd

e st

ore

etab

lere

de v

irks

omhe

der o

g sm

å iv

ærk

sæt-

terv

irks

omhe

der k

an m

ødes

med

rådg

iver

e og

kapi

talp

artn

ere –

og

herm

ed u

dvik

le n

ye

prod

ukte

r og

mar

kede

r. D

et e

r et m

iljø,

hvo

r der

er e

n po

sitiv

dia

log,

hvo

r man

insp

ire-

rer h

inan

den,

og

hvor

man

træ

kker

på

hina

nden

s vid

en o

g er

fari

ng.

Det

er

neto

p he

r, de

r ka

n op

stå

nye

part

ners

kabe

r og

fælle

s lø

snin

ger,

som

åbn

er

døre

til n

y væ

kst o

g ud

vikl

ing

– fo

r båd

e st

ore

og sm

å vi

rkso

mhe

der.

* H

vad

ser d

u so

m d

e væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

re i

et g

odt r

egio

nalt

væks

tmilj

ø?

Den

pri

mæ

re v

æks

tdri

ver e

r, at

vir

ksom

hede

rne

selv

er å

bne

over

for n

y vi

den.

Lys

ten

og in

itiat

ivet

må

kom

mer

fra

dem

. De s

kal s

elv

kunn

e se m

ulig

hede

rne i

at k

unne

indg

å i p

artn

ersk

aber

og

udvi

klin

gspr

ojek

ter –

det

er a

fgør

ende

for,

at d

e inv

olve

rer s

ig p

å de

t ni

veau

, der

er n

ødve

ndig

t.Sa

mtid

ig er

det

vig

tigt a

t kun

ne læ

ne si

g op

ad

et st

ærk

t vid

ensm

iljø.

Det

nyd

er fø

de-

vare

virk

som

hede

rne

godt

af h

os o

s, hv

or d

er e

r nem

adg

ang

til o

g tæ

t sam

arbe

jde

med

vi

dens

inst

itutio

nern

e. H

er få

r de m

ulig

hed

for a

t få

test

et o

g pr

æci

sere

t der

es id

eer m

ed

afsæ

t i d

en v

iden

, for

sker

ne si

dder

på.

K

apita

l er o

gså

en h

elt a

fgør

ende

dri

vkra

ft fo

r at s

kabe

inno

vatio

n og

væ

kst.

Det

er

vigt

igt,

at v

irks

omhe

dern

e få

r tilf

ørt d

en k

apita

l, de

r gør

det

mul

igt a

t kom

me

hurt

igt

over

ban

en –

at f

å te

stet

der

es id

eer o

g ud

vikl

et d

em, s

å de

pas

ser t

il m

arke

dets

beh

ov.

* Hvo

rdan

vil d

u de

finer

e din

egen

rolle

i det

regi

onal

e væ

kstm

iljø,

du

er en

del

af?

V

i er m

ed ti

l at a

ccel

erer

e væ

kst-

og in

nova

tions

proc

esse

n fo

r vir

ksom

hede

rne –

fra i

de ti

l ko

mm

erci

alis

erin

g. V

i kan

sørg

e fo

r mat

chm

akin

g og

gui

de v

irks

omhe

dern

e i a

rmen

e på

de

rette

vid

ensi

nstit

utio

ner,

spar

ring

spar

tner

e og

kapi

talp

artn

ere m

ed a

fsæ

t i d

en en

kelte

vi

rkso

mhe

ds b

ehov

. Det

er n

oget

, vi g

ør m

eget

ud

af, e

ksem

pelv

is m

ed D

iffer

entie

ring

s-pu

ljen,

hvo

r vi f

orsø

ger a

t mat

che

inno

vativ

e fø

deva

revi

rkso

mhe

der m

ed b

usin

ess a

ngel

s. P.

t. ha

r vi c

irka

24

busin

ess a

ngel

s tilk

nytte

t de

37 in

nova

tive

føde

vare

virk

som

hede

r.



Og

så g

ør v

i meg

et u

d af

at u

dfor

dre v

irks

omhe

dern

e, h

elt f

ra d

en sp

æde

ide,

og

vide

re

genn

em u

dvik

lings

proc

esse

n, ti

l at t

este

der

es id

eer

på k

unde

rne,

bliv

e sk

arpe

på,

hva

d de

r vir

ker,

og h

vad

der e

r væ

kst i

. Vi f

okus

erer

meg

et p

å at h

ave e

n di

alog

om

der

es st

rate

gi

og v

æks

tmul

ighe

der.

Vi f

orsø

ger o

gså

at o

pbyg

ge e

t till

idsf

orho

ld, s

å vi

kan

hjæ

lpe v

irks

omhe

dern

e, n

år d

et

ikke

udv

ikle

r sig

hel

t som

forv

ente

t. V

i har

mul

ighe

der f

or a

t tilp

asse

pro

jekt

er o

g in

itia-

tiver

til v

irks

omhe

dens

beh

ov o

g ho

lder

ikke

kra

mpa

gtig

t fat

i en

pro

jekt

besk

rive

lse, h

vis

virk

som

hede

n er

ble

vet k

loge

re u

nder

vejs.

* Hvi

lken

rolle

spill

er d

en o

ffent

lige s

ekto

r i f

orho

ld ti

l at u

nder

støtt

e det

regi

onal

e væ

kstm

iljø?

Det

er a

fgør

ende

at h

ave

en o

ffent

lig se

ktor

, der

lytte

r til

virk

som

hede

rne

og tø

r afp

røve

ny

e m

odel

ler,

prod

ukte

r og

sam

arbe

jdsf

orm

er. D

et g

æld

er ik

ke b

are

i den

s inv

este

ring

s-po

litik

, men

ogs

å i d

ens r

olle

som

par

tner

i en

udv

iklin

gspr

oces

. D

et o

ffent

lige

kan

spill

e en

lang

t stø

rre

rolle

som

risi

kovi

lligt

test

mar

ked

for n

ye p

ro-

dukt

er o

g yd

else

r. H

er h

ar v

i en

– an

erke

ndt –

udf

ordr

ing,

ford

i udb

udsr

egle

r og

ønsk

et

om la

vest

mul

ige p

rise

r kan

stå i

mod

sætn

ing

til n

ye, i

nnov

ativ

e pro

dukt

er i

små s

erie

r fra

ka

pita

lsva

ge v

irks

omhe

der.

Her

bur

de m

an i

kont

rakt

erne

lave

et h

jørn

e fo

r nye

pro

duk-

ter –

f.ek

s. 5

pct.

af in

dkøb

ene.

Det

er o

gså

helt

cent

ralt,

at r

egio

nern

e tør

påt

age s

ig en

akt

iv ro

lle. E

fter e

n di

alog

med

re

gion

en h

ar v

i eks

empe

lvis

fået

man

dat t

il at

gå

ind

helt

tidlig

t i in

nova

tions

proc

esse

n,

når

det g

æld

er s

undh

edsf

rem

men

de fø

deva

rer.

Der

med

kan

vi h

jælp

e vi

rkso

mhe

dern

e m

ed a

t få

den

rigt

ige

basi

svid

en.

* Hvi

s du

var e

rhve

rvsu

dvik

lings

chef

i re

gion

en, h

vad

vi

lle så

væ

re d

et fø

rste

, du

gjor

de fo

r at s

tyrk

e de r

egio

nale

væ

kstv

ilkår

?Je

g vi

lle si

kre

en e

fters

pørg

sel,

der a

nspo

rer t

il in

nova

tion,

og

en st

ærk

ere

sam

men

hæng

m

elle

m iv

ærk

sætte

rind

sats

en, i

nnov

atio

nsin

dsat

sen

for s

mv’e

r og

opsk

aler

ings

inds

atse

n.

Det

er

ekst

rem

t vig

tigt,

at d

e fo

rske

llige

inds

atse

r er

und

er s

amm

e “h

at”,

så d

en e

nkel

te

virk

som

hed

ikke

skal

star

te fo

rfra

, når

næ

ste

fase

nås

. Det

gæ

lder

spec

ielt

kapi

talm

ulig

-he

dern

e, d

a de

t kan

tage

lang

tid

at ti

ltræ

kke

kapi

tal.

Og

så e

r de

t hel

t afg

øren

de a

t tur

de s

atse

spe

cifik

t på

det,

vi e

r go

de ti

l – ‘P

icki

ng th

e w

inne

rs’.

Det

er n

oget

, reg

ione

rne

alle

rede

er i

gan

g m

ed i

forb

inde

lse m

ed a

naly

sern

e af

sm

art s

peci

alis

erin

g. M

en E

rhve

rvss

tyre

lsen

og re

gion

erne

kun

ne g

odt h

ave e

t bed

re sa

m-

spil

hero

m. J

eg v

ille f

okus

ere m

eget

på

udvi

klin

gs- o

g de

mon

stra

tions

proj

ekte

r – o

g på

at

finde

de g

ode m

odel

ler f

or, h

vord

an d

enne

type

væ

ksts

amar

bejd

er k

an et

able

res o

g kø

res.

Ende

lig e

r det

vig

tigt i

kke

at g

øre

det f

or sm

åt. D

et h

ar d

et e

n te

nden

s til

at b

live,

når

de

r kom

mer

for m

ange

tilta

g. M

an k

an se

lvfø

lgel

ig g

odt t

este

og

udvi

kle

i sm

å pr

ojek

ter,

men

det

er v

igtig

t at h

olde

fast

og

foku

sere

på

det,

man

er s

tærk

i.

Det

er o

gså

vigt

igt a

t arb

ejde

for k

ontin

uite

t i d

et u

nder

støt

tend

e ar

bejd

e. A

lt fo

r ofte

æ

ndre

r man

vir

ksom

hede

rnes

mul

ighe

der f

or at

få h

jælp

og

støt

te. D

et g

ør, a

t der

ikke

kan

ta

ges m

eget

læri

ng m

ed fr

a tid

liger

e sam

arbe

jder

. Det

vil

give

bed

re re

sulta

ter,

hvis

der e

r ro

om

met

oder

og

adm

inis

trat

ive

forh

old.

* Hvi

s du

var v

æks

t- og

erhv

ervs

min

iste

r, hv

ad v

ille s

å

være

det

førs

te, d

u gj

orde

for a

t sty

rke d

e nat

iona

le v

æks

tvilk

år?

Jeg

ville

kig

ge p

å at

forb

edre

vilk

åren

e fo

r ops

tart

s- o

g iv

ærk

sætte

rvir

ksom

hede

r – fo

r at

få fl

ere

gode

idee

r til

at b

lom

stre

og

styr

ke d

en d

ansk

e iv

ærk

sætte

rånd

. M

an k

unne

eks

empe

lvis

sætte

foku

s på

inno

vatio

nspr

oces

ser i

skol

erne

og

på u

ddan

-ne

lsesi

nstit

utio

nern

e. D

er sk

al sk

abes

en k

ultu

r, hv

or d

et at

fejle

er b

edre

end

ikke

at p

røve

. Se

t fra

min

stol

er d

et o

gså v

igtig

t at fj

erne

regl

er o

g ba

rrie

rer f

or v

irks

omhe

dern

e. N

år

det g

æld

er su

ndhe

dsfr

emm

ende

føde

vare

r, er

vi f

.eks

. vir

kelig

lang

t fre

mm

e, o

g de

r er e

t m

arke

dsbe

hov,

men

der

er m

ange

regl

er, s

om b

esvæ

rligg

ør k

omm

erci

alis

erin

g.

Ende

lig m

angl

er v

i mob

ilite

t med

hen

syn

til k

valifi

cere

t arb

ejds

kraft

. Det

er

en b

e-gr

æns

ning

for v

æks

t, og

der

er b

rug

for e

t nat

iona

lt fo

kus p

å at

rette

op

på d

et.

INT

ER

VIE

W

Gyd

a B

ay

GY

DA

BA

Y

Inno

vati

onsc

hef i

Fut

ure F

ood

Inno

va-

tion

(FF

I), so

m h

ar b

ase i

Agr

o Bus

ines

s Pa

rk v

ed V

ibor

g og

Agr

o Foo

d Pa

rk i

Skej

by. F

FI e

r en

udm

øntn

ing

af R

egio

n M

idtjy

lland

s sat

snin

g på

føde

vare

r. F

orm

ålet

er a

t sty

rke i

nnov

atio

n og

sa

mar

bejd

e mel

lem

vid

ensi

nsti

tuti

oner

og

vir

ksom

hede

r for

at b

idra

ge ti

l at s

kabe

et

inte

rnat

iona

lt ko

nkur

renc

edyg

tigt

føde

vare

erhv

erv.

F

utur

e Foo

d In

nova

tion

foku

sere

r is

ær p

å at

skab

e udv

iklin

g og

væ

kst i

små

og in

nova

tive f

ødev

arev

irks

omhe

der.

FF

I

har 3

7 vi

rkso

mhe

der i

por

tefø

ljen

og ti

lby-

der b

l.a. k

apita

lstø

tte, i

nnov

atio

nsw

orks

-ho

ps, l

øben

de in

nova

tions

støtt

e, a

dgan

g til

et st

ort v

iden

snet

værk

, mat

chm

akin

g m

elle

m u

nive

rsite

ter o

g fø

deva

repr

odu-

cent

er, i

nter

natio

nal k

onta

ktfo

rmid

ling

sam

t kap

italfo

rmid

ling.

G

yda

Bay

er en

af d

e cen

tral

e dri

v-kr

æfte

r i E

urop

ean

Food

Ven

ture

For

um,

hvor

udv

algt

e int

erna

tiona

le iv

ærk

sætte

re

inde

n fo

r fød

evar

er p

ræse

nter

er d

eres

id

eer f

or et

pan

el a

f før

ende

inve

stor

er

og b

ranc

heek

sper

ter.

Eur

opea

n Fo

od

Ven

ture

For

um er

det

enes

te eu

ropæ

iske

in

itiat

iv a

f sin

art

.

39

Den

mid

tjysk

e ind

ustr

ivir

ksom

hed

Sam

son

Pum

ps k

an b

ryst

e sig

af o

psig

tsvæ

k-ke

nde

væks

trat

er i

en ti

d, h

vor

regi

onen

s fr

emst

illin

gser

hver

v ha

r væ

ret h

årdt

pr

esse

de. O

msæ

tnin

gen

er st

eget

fra

24 m

illio

ner k

r. i 2

012

til 3

1 m

illio

ner k

r. i

2014

. Og

over

skud

det f

ør sk

at e

r i sa

mm

e pe

riod

e fo

rdob

let f

ra 3

til 6

mill

ione

r kr.

Sam

son

Pum

ps h

ar i

mer

e en

d 60

år v

ære

t en

del a

f Mid

tjylla

nds s

tærk

e pr

ofil i

nden

fo

r ava

ncer

et p

rodu

ktio

n. V

irks

omhe

den

prod

ucer

er i

dag

såka

ldte

væ

sker

ings

pum

per –

en

ny

gene

ratio

n af

pum

per m

ed la

vere

ene

rgifo

rbru

g –

og h

ar d

e se

nest

e fir

e år

opl

evet

en

stæ

rk e

kspa

nsio

n og

væ

kst.

Frem

gang

e er

kon

sekv

ense

n af

en

ambi

tiøs

sats

ning

på

inno

vatio

n af

båd

e pr

oduk

-te

r og

afs

ætn

ings

stra

tegi

. I d

ag e

r Sa

mso

n Pu

mps

den

ene

ste

virk

som

hed

i ver

den,

der

sp

ecia

liser

er si

g 10

0 pr

ocen

t i v

æsk

erin

gspu

mpe

r. D

en e

kspo

rter

er ti

l 84

land

e, o

g ku

n-de

rne

spæ

nder

fra

offs

hore

-indu

stri

, fisk

eri o

g sla

msu

gerb

iler

til fø

deva

repr

oduk

tion,

pr

oces

indu

stri

og

affal

dshå

ndte

ring

. Vir

ksom

hede

n af

sætte

r 80

pct

. af s

ine

prod

ukte

r in

tern

atio

nalt.

Sa

mso

n Pu

mps

har

16

ansa

tte o

g fo

rven

ter a

t ans

ætte

fler

e in

den

året

s udg

ang.

Su

cces

en e

r bå

ret f

rem

af e

t kon

stan

t fok

us p

å pr

oduk

tudv

iklin

g og

-fo

rbed

ring

er.

Vir

ksom

hede

ns p

umpe

r er i

båd

e ind

- og

udla

nd k

omm

et in

d so

m to

psco

rer i

test

af s

åvel

pe

rfor

man

ce so

m d

rifts

sikk

erhe

d.

Vir

ksom

hede

n ha

r et f

uldt

udb

ygge

t tes

tcen

ter –

som

båd

e br

uges

til k

valit

etss

ikri

ng

og t

il at

udv

ikle

nye

løsn

inge

r. H

er u

dfør

es f.

eks.

fors

øg m

ed v

akuu

m-t

rans

port

af e

n ræ

kke

prod

ukte

r.En

fem

årig

str

ateg

ipla

n, s

om lø

ber

fra

2013

til 2

017,

og s

om h

ar få

et s

tøtte

fra

Regi

-on

Mid

tjylla

nds v

æks

tpro

gram

for

smv’e

r ge

nnem

Væ

ksth

us M

idtjy

lland

, har

haft

sto

r be

tydn

ing

for d

e po

sitiv

e væ

kstt

al. E

n væ

sent

lig d

el a

f pla

nen

har v

ære

t en

mer

e kl

ar o

g m

ålre

ttet s

ynlig

heds

inds

ats,

der s

kal b

rand

e Sam

son

Pum

ps so

m v

erde

ns m

est f

okus

ere-

de o

g ko

mpe

tent

e pr

oduc

ent a

f væ

sker

ings

pum

per.

Mar

keds

føri

ngss

trat

egie

n su

pple

res

af e

n m

ålre

ttet s

algs

inds

ats

med

foku

s på

bla

ndt a

ndet

per

sonl

ige

salg

, kor

tlægn

ing

af

pote

ntie

lle k

unde

r og

opby

gnin

g af

et C

RM

-sys

tem

.


Sy

nli

gh

ed h

ar

åb

net

d

øre

n f

or

væ

kst

14 2010

201431

Om

sætn

ing,

m

io. k

r.Sa

mso

n Pu

mps

* Pro

duce

rer v

æsk

erin

gspu

mpe

r* Å

rsre

sulta

t før

skat

i 20

14: 5

,98

mio

. kr.

* Eks

port

erer

i da

g til

mer

e end

80

land

e* A

ntal

ans

atte i

201

5: 16

CA

SE

Ava

ncer

et p

rodu

ktio

n

Sa

mso

n P

um

ps:



Chi

ma-

rige

t var

eng

ang

et u

berø

rt p

arad

is. M

en n

u er

det

ble

vet e

n sla

gmar

k,

hvor

otte

dyr

esta

mm

er b

ekæ

mpe

r hi

nand

en fo

r at

vin

de k

ontr

olle

n ov

er d

en

værd

ifuld

e nat

urre

ssou

rce c

hi.

Film

seri

en L

egen

ds o

f Chi

ma,

der

tage

r udg

angs

punk

t i L

egos

Chi

ma-

univ

ers o

g de

n til

høre

nde

prod

ukts

erie

, er

en a

f man

ge s

ucce

spro

dukt

ione

r, so

m d

en A

arhu

s-ba

sere

de

rekl

ame-

og

film

virk

som

hed

M2F

ilm h

ar st

ået b

ag d

e sen

este

år.

M2

er en

af v

erde

ns fø

re-

nde

prod

ucen

ter a

f rek

lam

e- o

g an

imat

ions

film

, og

den

stør

ste

prod

ucen

t af r

ekla

mefi

lm

herh

jem

me.

M2

er i

ansv

arlig

for s

tørs

tede

len

af L

egos

ani

mat

ions

film

og

står

bag

rekl

a-m

efilm

for b

l.a. D

ong,

Coc

a-C

ola

og S

amsu

ng.

M2

har h

øste

t sto

r ane

rken

delse

for L

egen

ds o

f Chi

ma –

bl.a

. en

pris

ved

US

Inte

rnat

i-on

al F

ilm &

Vid

eo F

estiv

al o

g to

pri

ser v

ed d

en a

nerk

endt

e can

adis

ke B

anff

Wor

ld M

edia

Fe

stiv

al i

2015

. Den

vin

dend

e se

rie

blev

førs

t vis

t på

Car

toon

Net

wor

k og

er s

iden

send

t i 4

0 la

nde

på 1

7 fo

rske

llige

spr

og. O

gså

rekl

amer

for

både

Coc

a-C

ola

og M

idtt

rafik

har

he

vet i

nter

natio

nale

pri

ser m

ed h

jem

til d

en m

idtjy

ske r

ekla

me-

og

film

prod

ucen

t. M

ed a

nerk

ende

lsen

er fu

lgt e

n m

assiv

væ

kst.

Om

sætn

inge

n er

mer

e en

d fo

rdob

let f

ra

74 m

illio

ner k

r. i 2

011

til n

æst

en 16

0 m

io. k

r. i 2

014.

M2

havd

e sid

ste å

r et r

esul

tat e

fter s

kat

på 2

1,4

mio

. kr.

– en

ford

oblin

g fr

a år

et fø

r. M

2Film

er e

n væ

sent

lig d

rive

r for

den

kre

ativ

e in

dust

ri o

g de

t aar

husia

nske

film

- og

tv-m

iljø.

Vir

ksom

hede

ns s

tørs

te a

fdel

ing

i Dan

mar

k ha

r hj

emm

e i F

ilmby

Aar

hus,

som

hu

ser m

ere

end

80 m

edie

virk

som

hede

r, to

pro

fess

ione

lle fi

lmst

udie

r sam

t en

rækk

e m

e-di

epro

jekt

er, m

edie

orga

nisa

tione

r og

udda

nnel

ser.

M2

har 7

0 an

satte

i de

t mid

tjysk

e.M

2Film

har

på

få å

r ud

vikl

et s

ig f

ra e

t lill

e re

klam

efilm

selsk

ab t

il en

inte

rnat

iona

l ko

ncer

n m

ed e

n ræ

kke

forr

etni

ngse

nhed

er o

g et

bre

dt p

rodu

ktka

talo

g, so

m o

mfa

tter r

e-kl

amefi

lm, m

usik

vide

oer o

g se

nest

spill

efilm

en “

Lev

stæ

rkt”

, som

hav

de p

rem

iere

sids

te

år. F

ilmen

fik

blan

dt a

ndet

støt

te fr

a D

en V

estd

ansk

e Film

pulje

.H

vert

min

ut se

r 6.2

50 p

erso

ner v

erde

n ov

er e

n M

2-fil

m, o

g ud

ove

r Aar

hus h

ar v

irk-

som

hede

n en

afd

elin

g i K

øben

havn

sam

t kon

tore

r i L

ondo

n og

Ban

gkok

. Sam

let s

et b

e-sk

æfti

ger M

2Film

mer

e en

d 23

0 pe

rson

er. A

lene

ani

mat

ions

stud

iet P

ictu

re Th

is St

udio

i Ba

ngko

k be

skæ

ftige

r 100

med

arbe

jder

e.

CA

SE

Kre

ativ

e erh

verv

En

kre

ati

v v

æk

stko

met

74 2010

2014

160

Om

sætn

ing,

mio

. kr.

M2 * P

rodu

cere

r rek

lam

e- o

g an

imat

ions

film

* Ant

al a

nsatt

e: 2

33* R

esul

tat f

ør sk

at i

2014

: 23,

7 m

io. k

r.

M2

Fil

m:

41

Næste kapitel Region Syddanmark

Side 42-51


R e g i o nS y d d a n m a r k

6

N Ø G L E T A L

O � s h o r e e n e r g i

E n e r g i e � e k t i v t e k n o l o g i

S u n d h e d s - o g v e l f æ r d s i n n o v a t i o n

O p l e v e l s e s e r h v e r v

I N T E R V I E WN I E L S D U E D A H L

S i d e 4 7

I n d b y g g e r e : 1 . 2 0 5 . 0 2 5



G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 7 2 p c t .

Å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 1 3 : 0 p c t .


V i s i o n 2 0 2 5* 4 3


4 4 - 4 5

4 6

4 7 - 5 0


Va r d eB i l l u n d Ve j l e

F r e d e r i c i a

K o l d i n g M i d d e l -f a r t

N o r d f y n s

O d e n s e

K e r t e m i n d e

N y b o r gA s s e n s

F a a b o r g- M i d t f y n

S v e n d -b o r g

L a n g e l a n d

Æ r ø

H a d e r s l e v

T ø n d e r

A a b e n r a a

S ø n d e r b o r g

E s b j e r gF a n ø

Ve j e n

C A S EB A N K E A P S .

S i d e 4 9

C A S EU N I V E R S A L R O B O T S

S i d e 5 0

43

Allerede i dag er bæredygtige energiteknologier og energieffektive løsninger en vigtig del af dna’et i Region Syddanmark. Cirka halvdelen af Danmarks arbejdspladser inden for energieffektive teknologier befinder sig i dag i Syddanmark, og over 40 pct. af landets arbejdspladser inden for offshore-energi ligger i regionen.

Vækstpotentialerne inden for begge områder er enorme. Ifølge det internationale energiagentur, IEA, forventes den globale energiefterspørgsel at stige med 55 pct. i 2030. Samtidig skaber den tiltagende globale konkurrence og klimadagsorden øget efterspørg-sel efter løsninger, der kan minimere energiomkostninger og CO2-udslip.

I 2025 har Region Syddanmark udbygget sin rolle som hele Danmarks vækstmo-tor inden for disse områder. Esbjerg er epicenter for udskibning af internationale energiprojekter i Nordsøen, og innovationsmiljøet LORC i Lindø Industripark er

et internationalt testcenter for ny grøn offshore-teknologi. Det har fordoblet antallet af danske job inden for offshore-energi.

Når det gælder energieffektive teknologier, vil det stærke økosystem, der er byg-get op omkring Danmarks største industrikoncern, Danfoss på Als, trække en markant vækst for dansk energi- og miljøteknologi. Og det bidrager til at skabe

vækst i regionens yderområder, da energiklyngernes kernevirksomheder i stigende grad handler med lokale underleverandører.

Også inden for sundheds- og velfærdsteknologi er der i 2025 stærke vækstpoten-tialer for regionen. Den stærke base af ca. 300 private virksomheder, der allerede

i 2015 eksisterede inden for automatisering, intelligente hjælpemidler, it og telemedi-cin, har i 2025 udbygget deres samarbejde og etableret en tæt alliance om udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger. Den globale efterspørgsel på dette område forventes at eksplodere de næste 10 år som følge af demografiske udfordringer, flere ældre og flere mennesker med livsstilssygdomme. Med en styrket intelligent offentlig efterspørgsel i Danmark er der i 2025 udsigter til tocifrede vækstrater, både når det gælder omsætnin-gen og antallet af virksomheder i den syddanske velfærdsklynge.

De gode vækstperspektiver vil gå hånd i hånd med en udbygning af regionens stærke placering som Danmarks næststørste turismeregion. En koordineret

indsats på regionens stærke vækstområder vil over de næste 10 år gøre Syddanmark til en attraktiv tilflytterregion med både spændende arbejdspladser og oplevelser.

Kapitel 6: Syddanmark

I 2025 er smarte, bæredygtige energi- og velfærdsløsninger en afgørende indtægtskilde for Region Syddanmark. Det handler om optimal anvendel-se af de ressourcer, der ligger lige uden for døren. Samtidig er jobmulighe-der og oplevelsesindustri en magnet for både turister og tilflyttere.

Smarte energiløsninger som vækstmotor

V I S I O N 2 0 2 5


Der kan i regionen spores en række positive udvik-lingstendenser på tværs af områder, brancher og sek-torer. Syddanmark er således den region, der har den største jobskabelse i iværksættervirksomheder efter fem år. Også overlevelsesandelen ligger over gennem-snittet. Se figur 1.

Dertil er Syddanmark kendetegnet ved at have den største andel af eksportvirksomheder sammenlignet med landets fire andre regioner. I 2013 eksporterede 13,3 pct. af alle regionens virksomheder. Til sammen-ligning er andelen af eksportvirksomheder på lands-plan 11,7 pct. Se figur 2.

Andelen af eksportvirksomheder blandt de nye virksomheder er landets næsthøjeste, kun overgået af Region Hovedstaden. Og de nye eksportvirksom-heder både ansætter og omsætter mere end de øvrige nye virksomheder.

Syddanmark er stadig præget af økonomisk afmatning. De seneste regionale vækstanalyser fra Danmarks Statistik vi-ser nulvækst i 2013, og siden 2007, før den globale økono-mikrise, har der gennemsnitligt været en negativ vækst på 0,7 pct. årligt.

Når det kommer til jobskabelse, har regionen også sine udfordringer. I de sidste to årtier har regionen således be-fundet sig i bunden, når man ser på udviklingen i antal års-værk i de fem regioner. Sammen med Region Sjælland er det den eneste, der går i minus, når det kommer til jobskabelse i perioden 1996-2013. Regionen er gået fra at have 426.000 årsværk i 1996 til at have 419.000 i 2013. Det er særligt i industrien, at regionen har tabt arbejdspladser. Se figur 3.

Dertil står regionen også over for udfordringer, når det kommer til innovationskraft. Her ligger Syddanmark på sidstepladsen blandt de fem regioner, med 42,2 pct. inno-vative virksomheder mod et landsgennemsnit på 45,8 pct. Se figur 4.


Væksten i Region Syddanmark står endnu ikke i fuldt flor. Regionens demografiske udvikling er en udfordring for at skaffe tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft. Positive takter inden for regionens styrkeområder og en sund iværksætterkultur skaber imidlertid et godt fundament at bygge på.

Styrker

Svagheder

Iværksætterånd og eksporterfaring

S W O T

KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.


Stærke iværksæ�ereFIGUR 1: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ ere eer fem år

Stor eksporterfaringFIGUR 2: Andel af virksomheder, der eksporterer en del af deres varer eller serviceydelser, pct.

O v e r l e v e l s e s a n d e l

0

15

11,7

13,3 13,012,1

10,9

8,5

Land

sgen

nem

snit

Sydd

anm

ark

Hov

edst

aden

Mid

tjyl

land

Nor

djyl

land

Sjæ

llan

d

Job

ska

bel

seG

ns.

an

tal

an

sa�

e,2

012

-20

13

50

2,4

1,8

55 57

Syddanmark

Hovedstaden

Pct.

Midtjylland

NordjyllandSjælland



Stærke iværksæ�ereFIGUR 1: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ ere eer fem år

Stor eksporterfaringFIGUR 2: Andel af virksomheder, der eksporterer en del af deres varer eller serviceydelser, pct.


0

15

11,7

13,3 13,012,1

10,9

8,5

Land

sgen

nem

snit

Sydd

anm

ark

Hov

edst

aden

Mid

tjyl

land

Nor

djyl

land

Sjæ

llan

d

Job

ska

bel

seG

ns.

an

tal

an

sa�

e,2

012

-20

13

50

2,4

1,8

55 57

Syddanmark

Hovedstaden

Pct.

Midtjylland


Jobvækst på rutcheturFIGUR 3: Antal årsværk i regionerne, 1996-2013

KILDE — Danske Regioner: Hvor foregår jobvæksten?

120

Hovedstaden

MidtjyllandNordjyllandSyddanmarkSjælland

2008 2010199695

Innovative virksomhederFIGUR 4: Andel innovative virksomheder i 2013, pct.

Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landet

0 50KILDE — Danmarks Statistik.

45

Regionen oplever fremgang inden for solopgangsindustrier som offshore-energi (både vindkraft, olie og gas), energieffektive teknologier, velfærds- og sundhedsteknologi samt oplevelseser-hverv.

Inden for offshore-energi forventes en vækst i antallet af an-satte fra 27.000 i dag til 50.000 i 2020 på landsplan, og Region Syddanmark forventes at lægge beslag på godt 40 pct. af de nye arbejdspladser. Se figur 5.

Inden for energieffektive teknologier er den regionale clean-tech-klynge, Lean Energy Cluster, lagt sammen med Copenha-gen Cleantech Cluster til den landsdækkende klynge CLEAN. Det støber et solidt fundament for at booste regionens stærke markedsposition inden for området og giver næring til forvent-ninger om tocifrede vækstrater i såvel omsætning som antal virksomheder inden for området.

Endelig tegner markedsperspektiverne særdeles lyst for regi-onens store satsning inden for velfærds- og sundhedsteknologi.

Samtidig forventes Syddanmark at kunne gøre sig mere at-traktiv for tilflyttere og turister. Syddanmark er allerede i dag en af Danmarks største turismeregioner. Turismen genererer årligt en omsætning på ca. 18 mia. kr. og job til 25.000 personer i Syd-danmark. Se figur 6.

Den største trussel mod indfrielse af vækstpotentialerne i Syddanmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Op mod halvdelen af de syddanske virksomheder har, ifølge regionens seneste vækstbarometer, haft vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Regionen kæmper med at tiltrække og holde på borge-re med længerevarende uddannelser. I 2013 var der 2.972 flere personer, der fraflyttede regionen, end der tilflytte-de. Flest rejste til de større universitetsbyer i Midtjylland og Hovedstaden. Se figur 7. Andelen med længerevarende uddannelser er langt højere blandt fraflytterne end blandt tilflytterne og de stationære borgere. Se figur 8.

Hvis ikke udviklingen vendes, forventes manglen på kvalificeret arbejdskraft i regionen at blive større de kom-mende år. Fra 2012 og 20 år frem er der udsigt til, at der bliver 7 pct. færre i den erhvervsaktive alder. Allerede i 2020 forventes Syddanmark således at mangle 3.240 fag-lærte og 2.434 med kort videregående uddannelse.


Muligheder

Trusler FIGUR 7: Til- og fra�y�ere mellem Syddanmark og øvrige regionerArbejdskra�en siver ud

KILDE — Danmarks Statistik og Region Syddanmark.

Til�yttereTil/fra Fra�yttere NettoHovedstadenSjællandMidtjyllandNordjyllandI alt

5.3552.3108.6541.759

18.078

7.1942.1529.9431.761

21.050

-1.839158

-1.289-2

-2.972

FIGUR 8: Uddannelsesstatus 15 år eer grundskolen, pct.Fra�y�ere tager længst uddannelse

KILDE — Danmarks Statistik og Region Syddanmark.

0Stationære Tilbage�yttere Til�yttere Fra�yttere

Ingen erhvervskompetence-givende uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

70

Populær turistdestinationFIGUR 6: Samlet turismeforbrug i 2012, pct.

KILDE — VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014.

40

20

18

1110Region Hovedstaden

Region SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Sjælland

35,0 mia. kr.17,7 mia. kr.15,7 mia. kr.9,9 mia. kr.8,8 mia. kr.

Styrkeområder styrer mod vækstFIGUR 5: Beskæ�igelsesudvikling og -fremskrivning inden for o�shore


Industri

Vidensservice

Handel og Transport

Øvrige Brancher

20100

5.000

10.000

15.000

2012 2015 2020


KlyngestrategiSyddansk Vækstforum har siden 2009 arbejdet med en fokuseret og lang-sigtet indsats inden for tre hovedom-råder: Bæredygtig energi (herunder

offshore-energi og energieffektivisering), sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv (herunder turisme, design og kreative erhverv). Dette har Vækst-forum gjort ved bevidst at arbejde med udviklingen af klynger og økosystemer. Vækstforum indgår aktivt i klyngeorganisationer, der sigter på at udvikle de enkelte forretningsområder. Klyngeorganisationerne er CLEAN (energieffektive teknologier), Offshoreenergy.dk (offs-hore), Welfare Tech (velfærdsteknologi) og Design2In-novate (design). Desuden fokuserer Vækstforum på at forbedre virksomhedernes adgang til risikovillig kapital, på at stimulere, organisere og kvalificere efterspørgslen efter nye produkter og services samt på at styrke forsk-ning, uddannelse og viden inden for områderne.

ArbejdskraftFor generelt at øge de syddanske virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft, vil Vækstforum arbejde for at styrke sammenhængen mellem

erhvervsudviklingen og uddannelses- og beskæftigel-sesindsatsen. Uddannelsestilbuddene i regionen skal matche de syddanske virksomheders behov. Endvidere arbejdes der fokuseret med at tiltrække arbejdskraft.

HøjvækstmodelSom en videreudvikling af den foku-serede indsats vil der som det næste blive implementeret en højvækst-model. Den bliver en del af Team

Vækst Danmark, som er et landsdækkende initiativ, der har til formål at skabe nye store virksomheder. Det syddanske initiativ henvender sig til danske og in-ternationale eliteiværksættere og virksomheder. Med udgangspunkt i regionens prioriterede forretningsom-råder skal der opbygges fire elitetræningscentre, som vil rumme fysiske faciliteter, viden, kompetencer og kapital med henblik på at accelerere virksomhedernes udvikling og vækst. Modellen skal tiltrække nationale og internationale iværksættertalenter og vækstvirk-somheder med stort potentiale inden for de enkelte forretningsområder. Virksomhederne modnes til investering, så det bliver interessant for internationale aktører at investere i Danmark.

YderområderFor at komme afmatningen af yder-områderne til livs, understøttes ind-satser i yderområderne, hvor der kan bygges bro til regionens erhvervs-

mæssige styrker og potentialer. Desuden vil Vækst-forum, på baggrund af analyser af rammebetingelser og vækstdrivere, identificere og støtte lokale vækst-potentialer. Strategien lægger op til, at lokale aktører igangsætter aktiviteter, som understøtter indsatsen, og dermed bidrager til at påvirke de forhold, de selv har indflydelse på, f.eks. infrastruktur eller organisering.


Syddansk Vækstforum vil imødegå de udfordringer, som regionen står over for, med udgangs-punkt i de eksisterende styrkepositioner. Erhvervsstrategien bygges op om en klyngetilgang, der understøtter samarbejde mellem aktørerne inden for de enkelte områder, og en styrkelse af regionale rammebetingelser inden for uddannelse, infrastruktur, erhvervsvilkår m.m.

Solopgangsindustrier skal blomstre i Syddanmark

S T R AT E G I

47

Kapitel 6: Syddanmark“D

et e

r a

lfa

og

om

ega

, a

t n

ogen

g

år

forr

est.

”

Nie

ls D

ued

ah

l, a

dm

. d

irek

tør,

SE

INT

ER

VIE

W

Råd-

give

ren D

en

fina

nsie

lle

aktø

rVi

dens

-ak

tøre

n

Den

st

ore

virk

som

-he

dIv

ærk

-sæ

tter

enN

etvæ

rk

* H

vad

bety

der e

t god

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

for d

ig?

Det

bet

yder

alv

erde

n fo

r vo

res

mul

ighe

der.

Vi h

ar o

mkr

ing

Esbj

erg

fået

opb

ygge

t et

m

iljø,

der

ånd

er v

æks

t og

udvi

klin

g. V

i har

på

få å

r fo

rmåe

t at o

mst

ille

en fi

sker

by i

tilba

gega

ng ti

l en

ener

gim

etro

pol i

væ

kst.

Det

ska

ber

gode

ram

mer

og

åbne

r dø

re fo

r vo

res v

irks

omhe

d.

Udv

iklin

gen

er d

reve

t fre

m a

f lok

al h

andl

ekra

ft fr

a en

hån

dful

d af

de s

tore

vir

ksom

-he

der o

g en

stæ

rk p

oliti

sk v

elvi

lje. D

er e

r ble

vet s

atse

t stæ

rkt p

å at

skab

e po

sitiv

væ

kst

– im

od a

lle o

dds f

or e

t udk

ants

områ

de fo

r end

en a

f mot

orve

jen.

V

i vill

e ikk

e bar

e sid

de p

å hæ

nder

ne o

g se

jobb

ene b

live t

abt t

il de

stør

re b

yer.

Tvæ

rt-

imod

har

der

væ

ret e

n fæ

lles v

ilje

til a

t gå

imod

den

str

uktu

relle

mod

vind

og

skab

e et

st

ærk

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

med

en

klar

pro

fil, e

n st

ærk

vid

ensk

apac

itet o

g st

or iv

ærk

-sæ

tter

tran

g.D

et n

yder

vi a

lle g

odt a

f i d

ag. O

g de

t er i

høj

gra

d en

selv

fors

tærk

ende

pos

itiv

spir

al,

som

har

en

posi

tiv a

fsm

itnin

g på

hel

e væ

kste

n he

rned

e –

og so

m g

ør, a

t der

byg

ges n

ye

erhv

ervs

dom

icile

r, og

at E

sbje

rg e

r ble

vet e

n at

trak

tiv b

y i u

dvik

ling.

* H

vad

ser d

u so

m d

e væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

re i

et g

odt r

egio

nalt

væks

tmilj

ø?

En p

rim

ær d

rivk

raft

– is

ær f

or et

yde

rom

råde

, som

vi e

r en

del a

f – er

en st

ærk

og

mod

ig

ivæ

rksæ

tter

kultu

r. D

et e

r al

fa o

g om

ega,

at n

ogen

går

forr

est.

Hos

os h

ar v

i set

bet

yd-

ning

en a

f, at

nog

le a

f de

stor

e ga

mle

fam

iliee

jede

vir

ksom

hede

r har

tage

t ans

var o

g er

gå

et a

ktiv

t ind

på

udvi

klin

gen

af E

sbje

rg.

En a

nden

væ

sent

lig v

æks

tdri

ver

er a

dgan

gen

til k

ompe

tent

arb

ejds

kraft

. Her

har

vo

res

regi

on d

e si

dste

år

nydt

god

t af A

albo

rg U

nive

rsite

ts o

g Sy

ddan

sk U

nive

rsite

ts

tilst

edev

ære

lse.

Det

har

skab

t en

vigt

ig p

ipel

ine

af st

uder

ende

, som

tidl

iger

e va

r svæ

re

at få

her

til, o

g sa

mtid

ig h

ar d

et v

ære

t med

til a

t ska

be n

oget

forn

yels

e af

bye

n.

Des

uden

bet

yder

det

utr

olig

meg

et, a

t vi h

ar n

emm

ere a

dgan

g til

kap

ital.

For f

å år s

iden

vi

lle d

e st

ore

pens

ions

kass

er ik

ke rø

re v

ed in

vest

erin

ger i

eks

empe

lvis

erhv

ervs

dom

icile

r ud

en fo

r Aar

hus o

g K

øben

havn

, men

nu

har u

dvik

linge

n bl

andt

and

et i

Esbj

erg

og i

Her

-



ning

fået

dem

til a

t kig

ge li

dt v

æk

fra

sten

broe

n. D

et sk

aber

uni

kke

mul

ighe

der,

både

for

de st

ore

etab

lere

de v

irks

omhe

der o

g fo

r væ

kstla

get a

f nye

ivæ

rksæ

ttere

og

smv’e

r.

* Hvo

rdan

vil d

u de

finer

e din

egen

rolle

i det

regi

onal

e væ

kstm

iljø,

du

er en

del

af?

I m

in o

ptik

har

SE

et s

tort

med

ansv

ar fo

r at

udv

ikle

reg

ione

n. D

et e

r si

mpe

lthen

vor

es

borg

erpl

igt s

om e

n st

or v

irks

omhe

d pl

acer

et i

Regi

on S

ydda

nmar

k, o

g de

t er

noge

t, vi

i hø

j gra

d fo

rsøg

er a

t lev

e op

til.

En d

el a

f de t

ing,

vi i

nves

tere

r i, s

igte

r mod

at fr

emm

e gen

erel

væ

kst i

regi

onen

og

skab

e ny

e iv

ærk

sætte

re, o

g er

ikke

dir

ekte

møn

tet p

å vo

res e

gne

inte

ress

er.

Et k

onkr

et e

ksem

pel e

r Nex

t Ste

p C

halle

nge,

hvor

vi f

orsø

ger a

t tilt

rækk

e ud

enla

ndsk

e ta

lent

er ti

l reg

ione

n. D

et er

ud

fra d

en p

robl

emst

illin

g, at

vi s

tadi

g man

gler

at k

nækk

e kod

en,

når d

et h

andl

er o

m a

t få

nok

kval

ifice

ret a

rbej

dskr

aft. M

ed N

ext S

tep

Cha

lleng

e fo

rsøg

er v

i at

gør

e nog

et v

ed d

et –

og

ansp

ore v

irkso

mhe

dern

e til

at v

ære

glo

bale

i ja

gten

på t

alen

ter.

Vi h

ar o

gså v

algt

at in

vest

ere i

stat

e-of

-the-

art fi

bern

et ti

l 300

.000

hus

stan

de i r

egio

nen.

D

et b

ruge

r vi 5

mill

iard

er k

r. på

, for

di v

i ser

det

som

vor

es p

ligt a

t inv

este

re i

gode

væ

kst-

mot

orer

, hvi

lket

dig

ital i

nfra

stru

ktur

er.

Det

er

med

til a

t ska

be v

æks

t og

til a

t gør

e de

t m

ere

attr

aktiv

t at b

o i r

egio

nen.

* Hvi

lken

rolle

spill

er d

en o

ffent

lige s

ekto

r i f

orho

ld ti

l at u

nder

støtt

e det

regi

onal

e væ

kstm

iljø?

Det

offe

ntlig

e sp

iller

en

kæm

pe r

olle

for a

t få

skab

t et g

odt v

æks

tmilj

ø –

og d

et a

t de

of-

fent

lige m

yndi

ghed

er e

r inn

ovat

ive,

tør t

ænk

e sto

rt o

g væ

re a

ktiv

t med

, spi

ller e

n kæ

mpe

ro

lle fo

r at

ska

be v

æks

t. D

et h

ar v

ære

t en

foru

dsæ

tnin

g fo

r ud

vikl

inge

n i E

sbje

rg, a

t det

re

gion

ale o

g ko

mm

unal

e pol

itisk

e milj

ø ha

r væ

ret m

ed –

de h

ar h

aft fo

kus p

å m

ulig

hede

r fr

em fo

r pr

oble

mer

, udv

ist h

andl

ekra

ft og

væ

ret k

atal

ysat

or fo

r en

ræ

kke

proj

ekte

r, so

m

har v

ære

t med

til a

t dri

ve v

æks

ten

frem

. Kon

kret

har

vi i

Esb

jerg

haft

en

borg

mes

ter,

som

ha

r vill

et v

æks

ten

og sa

tset

på d

en. M

an b

liver

alti

d m

ødt a

f en

åben

dør

og e

n ve

lvill

ighe

d.

Det

er i

høj

gra

d de

offe

ntlig

-pri

vate

par

tner

skab

er o

g in

nova

tions

proj

ekte

r, de

r er o

g ha

r væ

ret m

ed ti

l at r

ykke

regi

onen

i re

tnin

g af

mer

e væ

kst o

g ud

vikl

ing.

Det

har

kæ

mpe

be

tydn

ing,

når

Reg

ion

Sydd

anm

ark

ekse

mpe

lvis

bakk

er o

p om

Nex

t Ste

p C

halle

nge –

for-

di d

et e

r med

til a

t løft

e in

itiat

ivet

og

derm

ed m

ulig

hede

rne

for a

t ska

be v

æks

t.

* Hvi

s du

var e

rhve

rvsu

dvik

lings

chef

i re

gion

en, h

vad

vi

lle så

væ

re d

et fø

rste

, du

gjor

de fo

r at s

tyrk

e de r

egio

nale

væ

kstv

ilkår

?Je

g vi

lle k

æm

pe e

n ka

mp

for

at få

en

stør

re a

ndel

af d

e læ

nger

evar

ende

udd

anne

lser

til

regi

onen

. Det

er si

mpe

lthen

alta

fgør

ende

for v

ores

evne

til a

t for

tsæ

tte m

ed at

væ

kste

, at v

i

har a

dgan

g til

en v

is ta

lent

pulje

. Det

kræ

ver,

at S

ydda

nsk

og A

albo

rg U

nive

rsite

t udv

ider

i Es

bjer

g, el

ler a

t Køb

enha

vns e

ller A

arhu

s Uni

vers

itet å

bner

afd

elin

ger h

er. F

lere

stud

eren

-de

vill

e gi

ve lu

ft un

der v

inge

rne

og sa

mtid

ig g

øre

milj

øet o

mkr

ing

byen

mer

e at

trak

tivt.

Der

udov

er v

ille

jeg

dyrk

e off

entli

g-pr

ivat

e pa

rtne

rska

ber

– og

tvi

nge

til b

rede

re o

g st

ærk

ere

sam

arbe

jde

om d

emon

stra

tions

proj

ekte

r, in

nova

tion

og u

dvik

ling.

Der

ligg

er

stor

e væ

kstm

ulig

hede

r i a

t væ

re fi

rst m

over

s og

vise

de

nye

løsn

inge

r. Et

eks

empe

l er P

ro-

ject

Zero

, hvo

r bla

ndt a

ndet

Søn

derb

org

Kom

mun

e, D

anfo

ss o

g SE

er g

ået s

amm

en o

m a

t gø

re k

omm

unen

CO

2-ne

utra

l sen

est i

202

9 –

som

et a

f de

førs

te st

eder

i ve

rden

. Det

giv

er

os e

n in

tern

atio

nal p

latfo

rm a

t ska

be v

æks

t ud

fra.

* Hvi

s du

var v

æks

t- og

erhv

ervs

min

iste

r, hv

ad v

ille s

å

være

det

førs

te, d

u gj

orde

for a

t sty

rke d

e nat

iona

le v

æks

tvilk

år?

Det

er af

gøre

nde a

t få s

tyrk

et d

en d

ansk

e ivæ

rksæ

tterk

ultu

r og f

å gjo

rt o

p m

ed “B

MW

-syn

-dr

omet

”, so

m p

ræge

r man

ge a

f de m

elle

mst

ore v

irks

omhe

der,

vi h

ar i

Dan

mar

k: A

t eje

rne

bliv

er “m

ætte

” af v

æks

t, nå

r der

es B

MW

er st

or n

ok. V

i ska

l hav

e gjo

rt iv

ærk

sætte

rne s

ult-

ne eft

er at

væ

kste

ud

over

de 2

0-50

mill

ione

r kr.

og b

live i

nter

natio

nale

mill

iard

konc

erne

r. D

erfo

r vill

e jeg

gør

e nog

et v

ed sk

atte

tryk

ket f

or d

en ty

pe v

irks

omhe

der o

g sø

rge f

or, a

t væ

kstiv

ærk

sætte

rne

blev

dyr

ket n

oget

mer

e. V

i gle

mm

er, a

t det

inte

rnat

iona

le iv

ærk

sæt-

term

iljø

er u

betin

get m

obilt

. De e

r ikk

e opt

aget

af t

id o

g st

ed. V

i kan

få ch

ilene

re o

g in

dere

til

Esb

jerg

, bar

e ram

mer

ne er

de b

edst

e. V

i må

derf

or si

kre v

ores

att

rakt

ivite

t – b

åde m

ed

hens

yn ti

l ska

t og

livsk

valit

et.

Der

udov

er v

ille j

eg æ

ndre

kur

s, nå

r det

kom

mer

til u

dlæ

ndin

ge. V

i har

bru

g fo

r ude

n-la

ndsk

e tal

ente

r, hv

is vi

skal

skab

e væ

kst.

Så h

vis j

eg sa

d so

m v

æks

t- og

erh

verv

smin

iste

r, vi

lle je

g gø

re d

et m

ere

attr

aktiv

t for

udl

ænd

inge

at k

omm

e he

rtil.

INT

ER

VIE

W

Nie

ls D

ueda

hl

NIE

LS

DU

ED

AH

L

Født

1967

. Har

side

n 20

09 væ

ret f

ront

figur

fo

r SE

, som

er D

anm

arks

stør

ste v

indm

øl-

leop

erat

ør og

tred

jest

ørst

e ene

rgis

elsk

ab.

Due

dahl

har

de s

enes

te å

r væ

ret e

n af

de

prim

ære

dri

vkræ

fter b

ag p

ositi

oner

inge

n af

Esb

jerg

som

hub

for g

røn

ener

gi. H

an

står

bl.a

. bag

pro

jekt

et N

ext S

tep

City

– en

er

hver

vspa

rk, d

er h

user

en st

ribe

grø

nne

udvi

klin

gsvi

rkso

mhe

der.

Nie

ls D

ueda

hl h

ar si

den

2012

være

t be

styr

else

sfor

man

d i k

apita

lfond

en S

E B

lue

Equ

ity, s

om in

vest

erer

i min

dre o

g mel

lem

-st

ore c

lean

tech

-vir

ksom

hede

r. B

lue E

quity

er

et sa

mar

bejd

e mel

lem

bl.a

. PFA

, Dan

foss

og

SE

og rå

der o

ver e

n ka

pita

l på

omkr

ing

640

mill

ione

r kr.

Des

uden

er h

an id

eman

d ba

g vis

ions

-pr

ojek

tet B

ig F

utur

e, so

m h

ar sa

t fok

us p

å,

hvor

dan

man

kan

opst

ille r

ealis

tiske

og

hold

bare

forr

etni

ngss

cena

rier

, der

rust

er

dans

k erh

verv

sliv

til e

n gr

øn fr

emtid

.B

ag si

g har

Nie

ls D

ueda

hl en

lang

kar

ri-

ere,

bl.a

. som

vic

e pre

side

nt i L

EG

O-k

once

r-ne

n og

salg

s- og

mar

ketin

gdir

ektø

r i T

DC

.

49

Hve

r mor

gen

køre

r en

enor

m fl

åde a

f skr

alde

vogn

e ud

i Dan

mar

k fo

r at i

ndsa

m-

le b

orge

rnes

affa

ld. D

et e

r en

larm

ende

og

ener

gikr

æve

nde

affæ

re, n

år d

e st

ore

reno

vatio

nskø

retø

jer s

tår i

tom

gang

på

de sm

å vi

llave

je. M

en i

25 k

omm

uner

er

både

støj

- og

luftf

orur

enin

gen

min

imer

et. H

er h

ar m

an n

emlig

mon

tere

t eld

revn

e kr

aft-

udta

g på

vog

nene

, så

mot

orer

ne ik

ke st

år o

g br

ænd

er b

enzi

n af

, men

s skr

alde

t sam

les o

g ko

mpr

imer

es.

Udt

agen

e le

vere

s af

den

søn

derj

yske

vir

ksom

hed

Bank

e A

pS. S

iden

201

0 ha

r Ba

nke

arbe

jdet

for a

t gør

e ren

ovat

ions

bran

chen

grø

nner

e. I

tæt s

amsp

il m

ed d

et re

gion

ale ø

ko-

syst

em, d

er er

byg

get o

p om

ener

gieff

ektiv

iser

ing,

har

Ban

ke p

å bar

e fem

år s

kabt

en å

rlig

omsæ

tnin

g på

om

krin

g 20

mill

ione

r kr.

i Dan

mar

k og

udl

ande

t. V

irks

omhe

den

har e

n m

edar

bejd

erst

ab p

å 8

højts

peci

alis

ered

e an

satte

. D

en u

nge

virk

som

hed

er b

leve

t hju

lpet

god

t på

vej a

f et s

tærk

t sam

arbe

jde

i den

nat

i-on

ale

klyn

ge fo

r ene

rgie

ffekt

iv te

knol

ogi,

Lean

Ene

rgy

Clu

ster

, og

har m

odta

get ø

kono

-m

isk

støt

te fr

a Sy

ddan

sk V

æks

tforu

m. I

per

iode

n 20

11-2

013

mod

tog

Bank

e i o

meg

nen

af

10 m

illio

ner k

r. fr

a Reg

ion

Sydd

anm

ark.

Det

har

hju

lpet

til,

at v

irks

omhe

den

i dag

tjen

er

gode

pen

ge p

å et

uni

kt p

rodu

kt.

Bank

es p

rodu

kt b

estå

r af

en

elek

tris

k m

otor

kob

let t

il ba

tteri

er, s

om m

onte

res

bag

skra

ldev

ogne

ns fø

rerh

us. D

et b

etyd

er, a

t skr

alde

vogn

ens d

iese

lmot

or er

hel

t slu

kket

, når

aff

alds

span

dene

tøm

mes

og

skra

ldet

kom

prim

eres

. I st

edet

for a

t bræ

nde f

orur

enen

de o

g dy

r ben

zin

elle

r die

sel a

f bru

ges n

u he

lt no

rmal

strø

m fr

a st

ikko

ntak

ten,

hvi

lket

er l

angt

m

ere

milj

øven

ligt o

g øk

onom

isk

rent

abel

t – o

g m

indr

e st

øjen

de.

Kon

cept

et h

ar o

gså v

akt o

psig

t ude

n fo

r Dan

mar

ks g

ræns

er. V

irks

omhe

den

eksp

orte

-re

r alle

rede

til T

yskl

and,

Sch

wei

z, H

olla

nd, S

veri

ge o

g N

orge

, og

den

forv

ente

r yde

rlige

re

eksp

ansio

n på

det

eur

opæ

iske

mar

ked

frem

over

.Ba

nkes

væ

kst s

mitt

er p

ositi

vt a

f på

loka

lsam

fund

et i

Regi

on S

ydda

nmar

k. V

irks

om-

hede

n er

nem

lig b

evid

st o

m a

t bru

ge d

e lo

kale

ress

ourc

er o

g sk

abe

øget

om

sætn

ing

i an-

dre

virk

som

hede

r. Fe

m a

f Ban

kes u

nder

leve

rand

ører

, bl.a

. ind

en fo

r pla

debe

arbe

jdni

ng,

elek

tron

ik o

g ov

erfla

debe

hand

ling,

har

pro

dukt

ion

i Syd

danm

ark.

H

erud

over

sam

arbe

jder

vir

ksom

hede

n m

ed D

anfo

ss o

g Sy

ddan

sk U

nive

rsite

t i d

et

regi

onal

e in

nova

tions

proj

ekt E

MoC

rane

om

at u

dvik

le e

t nyt

syst

em ti

l kra

nbile

r.


Mil

jøri

gti

ge

skra

ldev

og

ne

ska

ber

ly

dlø

s v

æk

st

0 * 2010

201420

Om

sætn

ing,

m

io. k

r.B

anke

ApS

* Pro

duce

rer e

ldre

vet k

raftu

dtag

til a

rbej

dsud

styr

et p

å sk

rald

ebile

r* A

ntal

ans

atte i

201

5: 8

* Res

ulta

t før

skat

i 20

14: -

449.

000

kr.

* Eks

port

mar

kede

r: Ty

skla

nd, S

chw

eiz,

Hol

land

, Sve

rige

og

Nor

ge

CA

SE

Ene

rgie

ffekt

iv te

knol

ogi

Ba

nk

e A

pS

.:



Den

fyns

ke v

æks

tvir

ksom

hed

Uni

vers

al R

obot

s ha

r på

god

t 10

år fo

r-m

ået a

t eta

bler

e sig

som

en

af v

erde

ns fø

rend

e vi

rkso

mhe

der i

nden

for

små

robo

tter.

Side

n la

ncer

inge

n af

den

førs

te r

obot

, UR5

, i d

ecem

ber

2008

har

vir

ksom

hede

n op

leve

t en

stej

l væ

kstk

urve

. Ale

ne fr

a 20

13 ti

l 201

4 vo

ksed

e om

-sæ

tnin

gen

med

hel

e 70

pct.

til 2

18 m

illio

ner k

r., o

g ov

ersk

udde

t ble

v m

ere e

nd fo

rdob

let.

Succ

esen

er

ikke

ops

tået

ud

af d

et b

lå. U

nive

rsal

Rob

ots

blev

gru

ndla

gt i

2005

af t

re

fors

kere

efte

r m

ange

års

inte

nsiv

fors

knin

g i r

obot

klyn

gen

“Rob

otic

Val

ley”

i O

dens

e.

Vir

ksom

hede

n by

gged

e på

den

uni

kke

vide

n, d

er v

ar u

dvik

let i

rob

otkl

ynge

n, o

g bl

ev

hjul

pet p

å ve

j af e

n ka

pita

linds

prøj

tnin

g fr

a Sy

ddan

sk In

nova

tion

i 200

5 sa

mt e

n in

vest

e-ri

ng p

å yd

erlig

ere

10 m

illio

ner k

r. fr

a Væ

kstfo

nden

, Syd

dans

k In

nova

tion

og v

irks

omhe

-de

ns le

delse

i 20

08.

Resu

ltate

t af s

atsn

inge

n er

en

let o

g fle

ksib

el r

obot

, der

kan

ove

rtag

e en

sfor

mig

e og

op

slide

nde r

utin

er i

prod

uktio

nen

hos s

må o

g st

ore v

irks

omhe

der i

alle

bra

nche

r. D

e bru

-ge

rven

lige

robo

tter

sælg

es i

dag

i mer

e en

d 50

land

e på

ver

dens

plan

. Rob

otte

rne

brug

es

ikke

bar

e af k

lass

iske

indu

stri

virk

som

hede

r sås

om p

rodu

cent

er a

f bile

r og

føde

vare

r, m

en

også

inde

n fo

r ene

rgie

ffekt

ivis

erin

g og

udv

iklin

g af

ny

sund

heds

tekn

olog

i. D

en sp

ansk

e m

otor

cyke

lpro

duce

nt S

HA

D b

ruge

r f.e

ks. r

obot

tern

e til

pro

dukt

ions

op-

timer

ing,

men

s det

pol

ske A

GH

Uni

vers

ity o

f Sci

ence

and

Tec

hnol

ogy a

nven

der d

em ti

l at

test

e og

udvi

kle o

pera

tions

værk

tøje

r. U

R-ro

botte

rne

er f

or d

e fle

ste

en g

od i

nves

teri

ng. D

en g

enne

msn

itlig

e til

bage

beta

-lin

gstid

på

blot

195

dag

e er d

en k

orte

ste i

bra

nche

n.U

nive

rsal

Rob

ots h

ar st

adig

hov

edko

ntor

, pro

dukt

ion

og u

dvik

ling

i Ode

nse,

men

des

-ud

en d

atte

rsel

skab

er o

g re

gion

ale k

onto

rer i

USA

, Spa

nien

, Tys

klan

d, S

inga

pore

og

Kin

a.

På v

erde

nspl

an b

eskæ

ftige

r U

nive

rsal

Rob

ots m

ere

end

150

med

arbe

jder

e, o

g i 2

014

var

der i

nsta

llere

t mer

e end

3.5

00 U

R-ro

botte

r ver

den

over

.Ro

botp

rodu

cent

en o

ptrå

dte t

idlig

ere i

år s

om n

r. 25

på l

isten

ove

r “Sm

arte

st C

ompa

nies

20

15” f

ra M

IT T

echn

olog

y Rev

iew.

Og i

maj

ble

v Uni

vers

al R

obot

s sol

gt ti

l den

amer

ikan

ske

elek

tron

ikgi

gant

Ter

adyn

e for

285

mill

ione

r dol

lar –

næ

sten

2 m

illia

rder

dan

ske k

rone

r.D

er fø

lger

end

nu e

n po

se p

enge

på

65 m

illio

ner

dolla

r, hv

is vi

sse

resu

ltatm

ål o

pnås

in

den

2018

.

CA

SE

Sund

heds

- og

velfæ

rdst

ekno

logi

E

nerg

ieffe

ktiv

tekn

olog

i

Su

cces

en k

om

ikke

au

tom

ati

sk

Uni

vers

al R

obot

s* U

dvik

ler i

ndus

trie

lle ro

botte

r *

Ant

al a

nsatt

e i D

anm

ark:

115

* Res

ulta

t før

skat

i 20

14: 3

3 m

io. k

r.* I

201

5 bl

ev U

nive

rsal

Rob

ots s

olgt

for n

æst

en 2

mill

iard

er k

r. til

de

n am

erik

ansk

e ele

ktro

nikg

igan

t Ter

adyn

e15

,920

1020

14

218,

4O

msæ

tnin

g, m

io. k

r.

Un

iver

sal

Rob

ots:

51

Næste kapitel Region Hovedstaden

Side 52-63


R e g i o nH o v e d s t a d e n

7

S æ r s e k t i o n* 6 1 - 6 2S I D E

N Ø G L E T A L

I n d b y g g e r e : 1 . 7 6 6 . 6 7 7



G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : 0 , 4 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : 0 , 7 p c t .

G r ø n t e k n o l o g i o g e n e r g i

S u n d h e d s t e k n o l o g i

K r e a t i v e e r h v e r v

S m a r t e o g d i g i t a l e e r h v e r v


V i s i o n 2 0 2 5* 5 3


5 4 - 5 5

5 6

5 7 - 6 0


B o r n h o l m

K ø b e n h a v n

G e n t o � eG l a d s a x eH e r -

l e vB a l l e r u pR ø d -o v r e

G l o s t r u p

H v i d o v r e

B r ø n d -b y

A l b e r t s l u n dH ø j e - T a a s t r u p

Va l l e n s b æ k

I s h ø j

L y n g b y - T a a r b æ k

H e l s i n g ø r

H ø r s h o l m

R u d e r s -d a l

F u r e s øE g e d a l

A l l e r ø d

F r e d e n s -b o r g

G r i b s k o v

H a l s n æ s

F r e d e r i k s s u n d

H i l l e r ø d

F r e d e r i k s b e r g

T å r n b y

D r a g ø r

C A S EK Ø B E N H AV N S B I G

D A T A - P L A T F O R MS i d e 5 9

C A S ET R U S T P I L O T

S i d e 6 0

I N T E R V I E WC A M I L L A

L E Y VA L E N T I NS i d e 5 7

53

I 2025 er Hovedstaden en attraktiv, grøn og innovativ metropol. Regionen er ikke blot landets vækstmotor, men et sammenhængende europæisk kraftcenter i rivende udvikling. Greater Copenhagen er blevet et internationalt kendt brand, der forbindes med “det gode liv”.

De seneste ti år har der været fart på udviklingen. Stærke alliancer, et stramt fokus og målrettede investeringer i udvikling og innovation har været en katalysator for en årlig re-alvækst på 1,6 pct. pr. indbygger, hvilket bringer hovedstadsregionen på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.

Regionen har forbedret den private produktivitet med 5 pct. om året, antallet af gazel-levirksomheder er steget med 25 pct., og antallet af store innovationssamarbejder mellem offentlige institutioner, virksomheder og universiteter er øget med 5 pct. om året.

Regionen har på flere områder formået at udbygge sin førerposition som internationalt knudepunkt for investeringer, innovation og udvikling.

De grønne erhverv er årligt vokset med 8 pct. – blandt andet skubbet frem af klare målsætninger om videreudvikling af en stærk grøn klynge, grønne offentlige ind-køb og ambitiøse mål for ressourceeffektivitet.

Regionens videnstunge sundhedsklynge, Copenhagen Healthtech Cluster, står også stærkt i det internationale kapløb. Hovedstadsregionen er nu i top-5 inden for

udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. En række udenlandske universiteter har etableret sig i regionen, og antallet af udstedte patenter inden for sundheds-området er øget med 5 pct. om året siden 2015.

Regionen har udviklet sin internationale position som en kreativ hub for smart city-teknologier, design, arkitektur, film- og tv-produktion samt

mode. Et fokus på professionalisering, stærke partnerskaber og kommercialisering har haft stor betydning for regionens kreative erhverv, der har øget eksporten med 25 pct. siden 2015.

Det er ikke bare København, men hele regionen, der har oplevet et boom i vækst og be-skæftigelse. Og en væsentlig medvirkende årsag til væksteventyret er, at regionen som helhed er en attraktiv metropol for både virksomheder og borgere.

En storstilet grøn satsning med fokus på bl.a. elbiler, delebilsordninger, supercykelstier og genanvendelse har skabt en storby, der emmer af livskvalitet. Middellevetiden er steget med mere end to år siden 2015, og antallet af turister er steget med 6 pct. om året de sidste ti år.

Store investeringer i kollektiv trafik har skabt mindre pres på vejene og samtidig lagt grun-den for, at regionen nærmer sig sine mål om at blive fossilfri i 2050.

Gode vilkår for højtkvalificerede udlændinge har medført, at Greater Copenhagen er en international topscorer, når vidensarbejdere og internationale talenter drager ud i verden.

Region Hovedstaden er blevet en region med stor tiltrækningskraft og en region, man vil bo i.

Kapitel 7: Hovedstaden

Hovedstaden skal i 2025 være en storbyregion, der kan konkurrere med an-dre europæiske metropoler i kapløbet om at tiltrække investeringer, talent og globale markedsandele. Greater Copenhagen skal være en vækstregion, der forbindes med livskvalitet og bæredygtighed.

Økonomi og livskvalitet går hånd i hånd

V I S I O N 2 0 2 5


Region Hovedstaden er ubetinget Danmarks vækstmotor. Den tegner sig for omkring 40 pct. af Danmarks BNP, 75 pct. af alle nye arbejdspladser de sidste ti år og halvdelen af den samlede danske eksport. Se figur 1.

Fra 2003 til 2013 er der kommet omkring 17.000 virk-somheder til Region Hovedstaden – mod eksempelvis 1.724 og 597 flere virksomheder i henholdsvis Region Sjælland og Region Nordjylland i samme periode. Og syv ud af ti virk-somheder har ansat nye medarbejdere i andet halvår af 2014.

Region Hovedstaden er førende, når det gælder uddan-nelse, viden og forskning. Det er den region, hvor den stør-ste procentdel af befolkningen har en videregående uddan-nelse, og forspringet vokser. Se figur 2. Det er den region, hvor der investeres mest i forskning og udvikling, nemlig 5 pct. af det regionale BNP, hvilket er mere end andre nord-europæiske storbyer som Stockholm og Hamburg. Regionen har omkring 4.000 aktive forskere og mange internationale forskningssamarbejder.

Københavns Kommune er den helt primære vækstmotor i Hovedstadsregionen. Næsten 40 pct. af alle regionens årsværk lægges her, og kom-munen tegner sig for to tredjedele af regionens jobvækst i perioden 2010-2013. Derimod er Nord-sjælland og Bornholm endnu ikke kommet ud af jobkrisen. Se figur 3.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er også en markant vækstudfordring for regionen. Ifølge Region Hovedstadens vækstbarometer oplever over halvdelen af alle virksomheder betydelige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hovedstadsregionen tiltrækker også langt færre internationale talenter end sammenlignelige stor-byer som Stockholm, Hamburg, Wien og Dublin.

København taber også terræn sammenlignet med flere af de nærtliggende storbyregioner. Fra

1993 til 2013 var Region Hovedstadens gennem-snitlige vækst i BRP (bruttoregionalprodukt) 2,2 pct. om året, mod 3,5 pct. i Stockholm.

Manglende internationalisering og innovati-onskraft – særligt i regionens smv’er – er også en udfordring. Godt halvdelen af virksomhederne har udenlandsk arbejdskraft ansat, men det er i langt overvejende grad de store virksomheder. Blandt virksomheder med under 20 ansatte har næsten halvdelen ingen indtjening fra produk-ter eller services, der er udviklet inden for de sidste to år. Blandt virksomheder med mere end 100 ansatte er andelen af ikke-innovative nede på 27 pct.

Overlevelsesraten for hovedstadsområdets iværksættere er heller ikke imponerende. Kun i Region Sjælland er den mindre.


Region Hovedstaden har rystet krisen af sig og oplever igen positive vækstrater. Det er ubetinget den region, som trækker det største økonomiske læs herhjemme. Internationalt halter den på flere parametre efter andre europæi-ske storbyer, men den har en international førerposition, når det gælder ‘det gode liv’.

Styrker

Svagheder

København skal konkurrere med de bedste

S W O T

Uddannelsesniveauet stigerFIGUR 2: Andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse, pct.

2006

Midtjylland

Hovedstaden

Syddanmark

SjællandNordjylland

18

38

2015


Vækst – men primært i KøbenhavnFIGUR 3: Udvikling i antal årsværk 2008-2013, pct.

københavn bykøbenhavns

omegn

nordsjælland bornholm

Udvikling 2008-2010

Udvikling 2010-2013

-0,4

KILDE — Hvor foregår jobvæksten?, Danske Regioner, 2015.

1,8 1,9

-3,9-3,5

-7,2

-5,5

-3,0

Danmarks eksportmotor FIGUR 1: Regionernes andel af Danmarks eksportomsætning, pct.

KILDE — Specialkørsel baseret på Danmarks Statistiks GF – beregninger foretaget af eStatistik.

Region Hovedstaden Region SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Sjælland

1749

22

4

5

4817

16

188

53

2000

2008

2013

820

51

55

Hovedstadens virksomheder har en stærk tiltro til de kommende års vækst. 62 pct. af virksomhe-derne venter større omsætning i 2015 end i 2014. Se figur 4. Og fire ud af ti forventer flere ansatte.

En af nøglerne til at forløse vækstmulighe-derne bliver det tværregionale initiativ Greater Copenhagen – en fælles markedsføringsplatform mellem Region Hovedstaden og Region Sjæl-land, der skal styrke det samlede hovedstads-områdes position som en attraktiv metropol i konkurrencen med andre storbyregioner rundt om i Europa.

Et af de områder, hvor det allerede i dag lyk-kes godt, er turismen. Hovedstaden har i perio-den 2008-2013 oplevet en samlet turismevækst på 35 pct., hvilket ligger over det europæiske gennemsnit. Særligt i forhold til erhvervs- og mø-deturisme står København stærkt. Hovedstaden indtager nu en 8.-plads på listen over verdens

mest populære kongres- og konferencebyer. Kø-benhavn scorer også højt på opgørelser over for-skellige storbyers liveability og har i flere år ligget øverst på Green City Index og Global Green Eco-nomy Index. Se figur 5. Københavns Kommune vandt sidste efterår den internationale World Smart Cities Award for planen Copenhagen Con-necting og er i flere omgange blevet kåret som en af verdens førende smart cities.

Region Hovedstaden har desuden haft stort udbytte af klyngetænkning, bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), som blev etableret i 2010 og sidste år fusionerede med Lean Energy fra Region Syddanmark og blev til CLEAN.

En evaluering fra 2014 (før fusionen) viser, at klyngen har skabt 1.096 arbejdspladser, banet vej for en række lovende vidensintensive startups og markant øget Danmarks synlighed som clean-tech-nation.

Det kan dog blive svært for Hovedstads-regionen at holde trit med andre europæ-iske storbyregioner i det internationale vækstkapløb.

Både Stockholm, Helsinki og Oslo oplever således større vækst i både BNP og beskæftigelse. Se figur 6.

Også Københavns evne til at tiltræk-ke udenlandske investeringer er lavere end i andre metropolregioner som Ham-burg, Berlin, Helsinki, Amsterdam og Dublin. Se figur 7.

Heller ikke befolkningsvæksten er lige så stor. Hovedstaden forventer godt nok et stigende antal indbyggere frem mod 2020, men langtfra lige så mange som Oslo, Stockholm og Amsterdam.

Regionen er også bagud i kampen om den kvalificerede arbejdskraft. Andelen af udenlandske videnarbejdere ligger på 11 pct., mod hhv. 23 og 17 pct. i Stock-holm og Berlin.

Muligheder

Trusler


Virksomhederne tror på vækstFIGUR 4: Forventninger til omsætningen i 2015 i forhold til 2014, pct.

Større Uændret Mindre Ved ikkeKILDE — Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.

62 30 7 1

København er enpopulær konferenceby

København – 1.-plads

FIGUR 5: Top-10 over foretrukne konferencebyer, 2013

FIGUR 5: Top-5 over bedste storbyer at bo i, 2013

KILDE — The Monocle Global Quality of life survey, 2013.

KILDE — Union of International Associations, 2013.

SingaporeBruxellesWienParisSeoulTokyoBarcelonaKøbenhavnMadridLondon

952547326276253225150150149119

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.

1. K

øben

havn

2. M

elbo

urne

3. H

elsi

nki

4. T

okyo

5. W

ien

Væksten er lavere i HovedstadenFIGUR 6: Gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger og beskæ�igelsesudvikling 2009-14, pct.

Udenlandske investeringer halter e�erFIGUR 7: Antal nye investeringsprojekter og arbejdspladser, 2009-2014

Antal investeringsprojekter

Antal arbejdspladser

BNP per indbyggerBeskæ�igelse

KILDE — Greater Copenhagen: En vækstudfordring og - mulighed, Copenhagen Capacity, 2015.

KILDE — Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.

900640

232

221

395

369

251

844

43.274

5.751

7.656

8.172

10.915

8.981

33.939

045.000

København

Stockholm Berlin København -Malmø

DublinAmsterdam/Rotterdam

Hamborg

Stockholm

Helsinki

Berlin

Hamborg

Amsterdam

Dublin

1,6 1,51,3

1,5

0,5

1,1

-0,1-0,7

-0,4 -0,5

1,1

0,1


Opbygning af alliancerKlynger og partnerskaber er udset til at spille en afgørende rolle. Der er allerede planlagt investeringer i bl.a. et regionalt videnscenter

for offentlig-privat samarbejde, udvikling af Danish Design Society til en samlet kreativ erhvervsklynge og opbygning af et tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, DTU og Københavns Kommune. Det fremadrettede arbejde bygger i høj grad videre på de positive erfaringer fra eksisterende alliancer, særligt inden for sund og grøn vækst.

Innovation og kommercialiseringVækstforum Hovedstaden vil lette vejen fra ide til eksport. På sund-hedsområdet er ét af virkemidlerne

uddannelsessatsningen Copenhagen Health Innova-tion. Når det gælder kreativ vækst, vil hovedstadens vækstforum støtte udviklingen af nye turistprodukter og markedsmodningen af de kreative erhverv. Samti-dig videreføres programmet Accelerace, der i regio-nerne Hovedstaden og Midtjylland har dannet ramme om arbejdet med innovationsfremme og kommerciali-sering. De 261 opstartsvirksomheder, der har deltaget i forløbet, har tilsammen skabt 1.101 arbejdspladser og tiltrukket investeringer i størrelsesordenen 1,5 milliarder kr.

Global markedsføringRegion Hovedstadens strategi rum-mer en række tiltag, der skal bidrage til at sætte Greater Copenhagen på verdenskortet. Det gælder bl.a. inve-

steringer i at positionere sundhedsklyngen Copenha-gen Healthtech Cluster, tiltrække udenlandske forskere og virksomheder, brande de kreative erhverv og markedsføre regionen som turistmål. Indsatsen bygger videre på erfaringerne fra Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.


Vækst er ikke bare økonomisk fremgang, men også forbedret livskvalitet. Den devise gennemsyrer den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Hovedstaden. Stærke alliancer, global markedsføring og innovation skal drive væksten frem. Bedre mobilitet og adgang til kompetent arbejdskraft skal understøtte indsatsen.

Fra dansk vækstmotor til europæisk kraftcenter

S T R AT E G I

Tværgående indsatsTo overordnede rammevilkår – effektivitet og bæredygtig mobilitet, samt kompetent arbejdskraft og in-ternationalisering – er udpeget som

afgørende for succes inden for alle fire væksttemaer. Det skal bl.a. sikres gennem investeringer i grøn infra-struktur, digital mobilitet, markedsføring af regionen og fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet.

Bredt vækstbegrebVækst er mere end økonomisk fremgang. Hovedstadens vækst- og udviklingsindsats kobler økonomisk vækst, jobskabelse og eksport med

konkrete målsætninger om forbedret livskvalitet, bæredygtighed, tilgang til arbejdsmarkedet og borger-nes sundhed. Blandt målene er, at regionen skal være fossilfri i 2050, og at borgernes middellevetid skal øges med 1,2 år frem mod 2025.

57

Kapitel 7: Hovedstaden“A

dg

an

g t

il

kv

ali

fice

ret

arb

ejd

skra

ft e

r

en f

oru

dsæ

tnin

g

for

væ

kst

.”

Ca

mil

la L

ey V

ale

nti

n,

CC

O,

Qu

eue-

it

INT

ER

VIE

W

Fot

o: X

xx

* H

vad

bety

der e

t god

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

for d

ig?

Da

vi s

tart

ede,

var

der

ikke

et c

omm

unity

for

it-st

artu

ps. D

et v

ar e

t pro

blem

for

os, d

a m

an so

m li

lle v

irks

omhe

d ik

ke h

ar a

lle d

e ko

mpe

tenc

er, d

er e

r nød

vend

ige

for a

t udv

ikle

og

kom

mer

cial

iser

e si

n fo

rret

ning

side.

D

et er

der

ved

at k

omm

e nu

med

initi

ativ

et C

PHFT

W (C

open

hage

n fo

r the

Win

, red

.),

der e

r ini

tiere

t og

drev

et a

f vir

ksom

hede

rne

selv

. Det

er b

leve

t et s

amlin

gspu

nkt f

or a

lle

aktø

rern

e i ø

kosy

stem

et, o

g de

t har

kæ

mpe

bet

ydni

ng, a

t vi d

er k

an m

ødes

med

lige

sin-

dede

. Her

kan

vi h

ente

hjæ

lp o

g in

spir

atio

n fr

a fo

lk, d

er h

ar v

ære

t i sa

mm

e sit

uatio

n so

m

os –

folk

, der

ken

der g

amet

, ken

der u

dfor

drin

gern

e og

ken

der i

nves

tore

rne.

M

en d

er e

r sta

dig

lang

vej

til s

tjern

erne

. Det

spir

ende

væ

kstm

iljø

og K

øben

havn

gen

e-re

lt ha

lter s

tadi

g ba

g eft

er fl

ere

andr

e st

ærk

e te

knol

ogi-v

æks

tmilj

øer i

udl

ande

t.

* H

vad

ser d

u so

m d

e væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

re i

et g

odt r

egio

nalt

væks

tmilj

ø?

Det

er v

igtig

t med

et s

tærk

t sta

rtup

-milj

ø, so

m m

an k

an læ

ne si

g op

ad.

Det

er a

fgør

en-

de, a

t det

er v

irks

omhe

dern

e, d

er d

rive

r det

. Hvi

s det

offe

ntlig

e er

mot

or fo

r det

, bliv

er

det i

kke

inte

ress

ant n

ok fo

r vir

ksom

hede

rne

at v

ære

med

. K

apita

l er o

gså

helt

cent

ralt

– at

der

er i

nves

teri

ngsm

ulig

hede

r i a

lle fa

ser a

f udv

ik-

ling

og k

omm

erci

alis

erin

g. D

et h

ar v

ære

t en

foru

dsæ

tnin

g fo

r os

, at v

i fik

fund

ing

fra

blan

dt a

ndet

CA

TSC

IEN

CE

(nu

CA

PNO

VA, r

ed.)

til a

t ud

vikl

e pr

oduk

tet

og s

ener

e m

arke

dsfø

re d

et. D

et h

andl

er i

høj g

rad

også

om

, at d

er sk

al v

ære

god

e m

ulig

hede

r for

bu

sines

s ang

els o

g fo

r kom

bine

ret f

undi

ng m

elle

m o

ffent

lige

og p

riva

te in

vest

orer

. En

delig

er a

dgan

g til

kva

lifice

ret a

rbej

dskr

aft e

n fo

ruds

ætn

ing

for v

æks

t. D

et e

r hel

t af

gøre

nde

for

en v

irks

omhe

d so

m v

ores

, at v

i har

nok

kva

lifice

rede

pro

gram

mør

er o

g dy

gtig

e m

arke

tings

folk

, der

kan

sæ

tte

os p

å de

t glo

bale

land

kort

. Og

ford

i vi o

pere

rer

Råd-

give

ren D

en

fina

nsie

lle

aktø

rVi

dens

-ak

tøre

n

Den

st

ore

virk

som

-he

dIv

ærk

-sæ

tter

enN

etvæ

rk



inte

rnat

iona

lt m

ed u

denl

ands

ke k

unde

r, er

det

vig

tigt,

at v

i har

mul

ighe

d fo

r at r

ekru

t-te

re en

bla

ndet

skar

e af f

orsk

ellig

e nat

iona

litet

er. S

om d

et se

r ud

i dag

, er d

et n

etop

i fo

r-ho

ld ti

l at f

å kv

alifi

cere

t ude

nlan

dsk

arbe

jdsk

raft,

at v

i mød

er d

e stø

rste

væ

kstb

arri

erer

.

* Hvo

rdan

vil d

u de

finer

e din

egen

rolle

i det

regi

onal

e væ

kstm

iljø,

du

er en

del

af?

V

i ser

ikke

os s

elv

som

regi

onal

e, m

en i

høj g

rad

som

‘bor

n gl

obal

’. M

en n

år d

et e

r sag

t, sp

iller

vi p

å de

n re

gion

ale

bane

i C

PHFT

W. D

et g

ør v

i båd

e, fo

rdi v

i sel

v få

r no

get u

d af

det

i fo

rm a

f and

res e

rfar

inge

r og

vide

n, o

g fo

rdi v

i er m

ed ti

l at g

ive

vore

s erf

arin

ger

vide

re ti

l and

re –

og

derm

ed e

r m

ed ti

l at s

kabe

en

stæ

rker

e fæ

lles p

latfo

rm, s

om v

i alle

ka

n lu

krer

e på

. V

i for

søge

r og

så a

t bid

rage

til e

n po

sitiv

udv

iklin

g af

it-b

ranc

hen

dér,

hvor

det

giv

er

rela

tiv v

ærd

i for

os i

forh

old

til a

rbej

dsin

dsat

sen.

Jeg

er p

erso

nlig

t meg

et e

ngag

eret

i at

få

flere

kvi

ndel

ige

it-iv

ærk

sætte

re o

g in

dgår

ogs

å i V

irks

omhe

dsfo

rum

for

Enkl

ere

Regl

er,

ford

i det

er v

igtig

t at l

ette

byr

dern

e og

skab

e be

dre

mul

ighe

der f

or iv

ærk

sætte

rne.

* Hvi

lken

rolle

spill

er d

en o

ffent

lige s

ekto

r i f

orho

ld ti

l at u

nder

støtt

e det

regi

onal

e væ

kstm

iljø?

Den

offe

ntlig

e se

ktor

er

en v

igtig

kap

italp

artn

er –

spe

ciel

t til

opst

art o

g ud

vikl

ing.

Det

ha

r ha

ft st

or b

etyd

ning

for

os, a

t vi fi

k til

ført

kap

ital f

ra d

et o

ffent

lige

til u

dvik

ling

og

mar

keds

føri

ng. I

min

opt

ik h

ar d

et o

ffent

lige

en s

ærli

g vi

gtig

rol

le i

forh

old

til a

t stø

tte

inno

vatio

n –

og g

ive

økon

omis

k lu

ft til

sta

rtup

-vir

ksom

hede

r, so

m a

rbej

der

med

kon

-kr

ete

initi

ativ

er o

g ud

vikl

ings

tilta

g. M

arke

dsm

odni

ngsf

onde

n er

et e

ksem

pel p

å, a

t det

off

entli

ge k

an st

øtte

pos

itivt

op

om d

enne

type

væ

kstu

dvik

ling.

Je

g sy

nes,

det o

ffent

lige h

alte

r på fl

ere p

aram

etre

i fo

rhol

d til

at st

yrke

milj

øet o

mkr

ing

it-br

anch

en o

g st

artu

p-vi

rkso

mhe

dern

e. D

er b

liver

ikke

tænk

t sto

rt o

g am

bitiø

st n

ok, o

g so

m d

et s

er u

d nu

, bliv

er d

et o

fte fo

r ko

mpl

icer

et o

g dy

rt a

t ben

ytte

sig

af d

et o

ffent

lige

som

inve

stor

.

* Hvi

s du

var e

rhve

rvsu

dvik

lings

chef

i re

gion

en, h

vad

vi

lle så

væ

re d

et fø

rste

, du

gjor

de fo

r at s

tyrk

e de r

egio

nale

væ

kstv

ilkår

?Je

g vi

lle v

ære

mod

ig n

ok ti

l at k

igge

alle

støt

teor

dnin

gern

e ige

nnem

og

se p

å, o

m d

e ska

ber

nok

værd

i. Je

g vi

lle d

yrke

de k

onkr

ete i

nitia

tiver

, som

har

mål

bare

resu

ltate

r, og

rydd

e ud

i alt

det a

ndet

. D

erud

over

vill

e je

g af

dækk

e, h

vad

der f

oreg

år i

føre

nde

væks

tcen

tre

rund

t om

krin

g i

verd

en –

og

sats

e på

at u

dvik

le n

oget

, der

var

end

nu b

edre

i D

anm

ark.

Det

er v

igtig

t, nå

r

det o

ffent

lige

tænk

er in

vest

erin

ger

– hv

is de

vir

kelig

ska

l ryk

ke n

oget

og

skab

e væ

rdi i

fo

rhol

d til

at p

ositi

oner

e os

i de

n gl

obal

e ko

nkur

renc

e.

* Hvi

s du

var v

æks

t- og

erhv

ervs

min

iste

r, hv

ad v

ille s

å

være

det

førs

te, d

u gj

orde

for a

t sty

rke d

e nat

iona

le v

æks

tvilk

år?

Jeg

ville

gå o

ver t

il un

derv

isni

ngs-

og

udda

nnel

sesm

inis

tren

e og

sørg

e for

, at d

er b

lev

lave

t en

eva

luer

ing

af, o

m d

et, v

i put

ter i

nd i

hove

dern

e på

ele

vern

e, e

r det

rigt

ige

– m

ed a

fsæ

t i,

hvad

erh

verv

sliv

et e

fters

pørg

er. D

et u

ndre

r mig

, at p

rogr

amm

erin

g og

ent

repr

enør

skab

ik

ke fy

lder

mer

e i u

nder

visn

inge

n, n

år d

et n

u er

kom

pete

ncer

, som

der

vir

kelig

er e

fter-

spør

gsel

efte

r fr

a er

hver

vsliv

ets

side,

og

som

vi s

om s

amfu

nd h

ar b

rug

for,

hvis

vi s

kal

kunn

e m

atch

e an

dre

land

e.

Jeg

ville

yde

en

inds

ats f

or a

t fjer

ne b

arri

erer

for v

irks

omhe

dern

e. D

et sk

al v

ære

hur

ti-ge

re, e

nkle

re o

g ne

mm

ere

at d

rive

vir

ksom

hed.

Som

del

af d

ette

vill

e je

g sø

rge

for,

at d

et

offen

tlige

bet

alte

der

es re

gnin

ger m

arka

nt h

urtig

ere,

så v

irks

omhe

dern

e ikk

e sku

lle sp

ilde

tid p

å at

rykk

e off

entli

ge k

unde

r for

bet

alin

ger.

Der

udov

er v

ille j

eg sø

rge f

or, a

t det

ble

v ne

mm

ere o

g m

ere l

ukra

tivt f

or b

usin

ess a

ngel

s at

inve

ster

e i s

tart

up-v

irks

omhe

der.

Og

så e

r de

t hel

t afg

øren

de a

t se

på r

egle

rne

for

at få

udl

ænd

inge

til D

anm

ark

for

at

arbe

jde.

Det

er s

impe

lthen

alt

for b

øvle

t. N

år m

an så

fors

øger

at im

ødeg

å nog

et a

f det

te p

oliti

sk, f

.eks

. med

fast

trac

k-or

dnin

gen,

så

igno

rere

r m

an f

ulds

tænd

ig s

mv’e

rne.

Man

stil

ler

som

et a

f man

ge k

rav,

at m

an s

kal

have

min

imum

20

fuld

tidsa

nsat

te fo

r at

bliv

e go

dken

dt ti

l ord

ning

en. D

et li

der

en li

lle

glob

al v

irks

omhe

d so

m o

s vir

kelig

und

er.

INT

ER

VIE

W

Cam

illa

Ley

Val

enti

n

CA

MIL

LA

LE

Y V

AL

EN

TIN

Fød

t 197

3. E

r CC

O og

med

stift

er a

f tek

no-

logi

virk

som

hede

n Q

ueue

-it.

Den

leve

rer

onlin

e-kø

syst

emer

, der

kan

forh

indr

e ne

dbru

d på

hje

mm

esid

er i

forb

inde

lse

med

bru

ger-

peak

s. Sk

at, S

onos

og T

-mob

i-le

er b

land

t de k

unde

r, de

r ben

ytter

sig

af

Que

ue-i

ts lø

snin

ger.

Eks

port

udg

ør la

ngt

stør

sted

elen

af o

msæ

tnin

gen,

med

USA

so

m d

et st

ørst

e mar

ked,

og

Que

ue-i

t når

sn

art e

n m

illia

rd b

ruge

re.

Cam

illa

Ley

Val

enti

n er

en a

f Dan

-

mar

ks få

kvi

ndel

ige i

t-iv

ærk

sætte

re.

Hun

van

dt i

2012

pri

sen

som

åre

ts k

vin-

delig

e ivæ

rksæ

tter o

g op

tråd

te i

forå

ret

2015

på

Insp

irin

g F

ifty

– en

list

e ove

r kv

inde

lige r

olle

mod

elle

r i d

en eu

ropæ

iske

te

ch-b

ranc

he.

Før

Que

ue-i

t har

Cam

illa

Ley

Val

entin

bes

trid

t led

ende

still

inge

r i fl

ere

it-vi

rkso

mhe

der o

g væ

ret a

nsat

hos

A.P

. M

ølle

r. H

un er

bes

tyre

lses

med

lem

i en

ræ

kke i

t-vir

ksom

hede

r og

særd

eles

akt

iv i

arbe

jdet

for a

t få

flere

kvi

nder

ind

i tek

no-

logi

bran

chen

.

59


I dec

embe

r 201

5 bl

iver

Køb

enha

vn h

jem

sted

for e

n ny

dig

ital m

arke

dspl

ads f

or

hand

el m

ed b

ig d

ata:

Et s

amlin

gsst

ed fo

r al

le a

ktør

er, d

er h

ar e

n in

tere

sse

i big

da

ta –

offe

ntlig

e og

pri

vate

, sto

re o

g sm

å, d

atae

jere

og

data

brug

ere.

Det

er d

en ja

pans

ke te

knol

ogig

igan

t Hita

chi,

der s

tår b

ag d

en n

ye b

ig d

ata-

plat

form

, de

r vi

l sæ

tte

en n

y gl

obal

sta

ndar

d fo

r, hv

orda

n de

eno

rme

mæ

ngde

r da

ta, d

er g

ener

e-re

s i st

ore

bym

iljøe

r, ka

n gø

res t

il rå

stof

for i

nnov

ativ

e vi

rkso

mhe

der,

myn

digh

eder

og

borg

ere.

Proj

ekte

t er

blev

et ti

l i e

t sam

arbe

jde

mel

lem

Hita

chi,

Køb

enha

vns

Kom

mun

e, R

egi-

on H

oved

stad

en o

g kl

ynge

orga

nisa

tione

n C

LEA

N. H

itach

i bliv

er a

nsva

rlig

for d

rifte

n de

næ

ste

fire

år.

Udv

iklin

gen

af p

latfo

rmen

tage

r afs

æt i

Dan

mar

ks o

g K

øben

havn

s sæ

rlige

styr

kepo

si-tio

n in

den

for d

ata.

Køb

enha

vn to

pper

inte

rnat

iona

le li

ster

ove

r sm

arte

bye

r, og

Dan

mar

k er

ane

rken

dt fo

r vor

es in

dsam

ling

og ti

lgan

g til

dat

a.

Proj

ekte

t ska

l sæ

tte tu

rbo

på g

røn

omst

illin

g så

vel s

om ø

kono

mis

k væ

kst.

Form

ålet

er

at s

kabe

bed

re o

ffent

lige

løsn

inge

r, ny

e gr

ønne

tilta

g og

nye

forr

etni

ngsm

ulig

hede

r for

ho

veds

tade

ns v

irks

omhe

der.

Plat

form

en e

r fin

ansie

ret a

f båd

e off

entli

ge o

g pr

ivat

e pe

nge.

Rea

ldan

ia h

ar fi

nans

ie-

ret u

dbud

spro

cess

en, s

om k

lyng

eorg

anis

atio

nen

CLE

AN

har

væ

ret a

nsva

rlig

for.

Køb

en-

havn

s Kom

mun

e ha

r afs

at 4

mill

ione

r kr.

til a

t stø

tte o

pbyg

ning

en a

f pla

tform

en. R

egio

n H

oved

stad

en su

pple

rer m

ed 5

mill

ione

r kr.

Og

Hita

chi t

ror s

å meg

et p

å den

nye

pla

tform

s po

tent

iale

for a

t sæ

tte e

n ny

glo

bal s

tand

ard,

at s

elsk

abet

sel

v sm

ider

et t

ocifr

et m

illio

n-be

løb

i at u

dvik

le d

en.

Afta

len

med

Køb

enha

vns

Kom

mun

e og

Reg

ion

Hov

edst

aden

ind

ebæ

rer

desu

den,

at

Hita

chi f

orpl

igte

r sig

til

at d

ækk

e et

eve

ntue

lt dr

iftsu

nder

skud

, og

at d

ata

udby

des

i m

inds

t fem

år.

Den

kom

men

de p

latfo

rm sk

al ik

ke k

un sk

abe v

æks

t for

Hita

chi,

men

for h

oved

stad

ens

erhv

ervs

liv g

ener

elt.

Små

og s

tore

vir

ksom

hede

r vi

l kun

ne d

rage

ford

el a

f alle

de

data

, de

r bliv

er sk

abt o

g op

sam

let i

bye

n –

fra

trafi

k, en

ergi

forb

rug

og fo

rure

ning

, til

borg

erne

s

vane

r og

adf

ærd

. Pla

tform

en v

il gi

ve b

åde

etab

lere

de o

g ny

star

tede

vir

ksom

hede

r, så

vel

som

den

aka

dem

iske

ver

den

og d

en o

ffent

lige

sekt

or, m

ulig

hed

for

at in

tegr

ere

flere

in-

form

atio

nski

lder

og

på d

en m

åde

udvi

kle

smar

te lø

snin

ger,

f.eks

. mob

ilapp

likat

ione

r, på

ud

ford

ring

er v

edrø

rend

e bæ

redy

gtig

hed

og li

vskv

alite

t.Pl

atfo

rmen

er

desu

den

et v

igtig

t tilt

ag i

kom

mun

ens

mål

sætn

ing

om a

t gør

e K

øben

-ha

vn t

il ve

rden

s fø

rste

CO

2-ne

utra

le h

oved

stad

i 20

25. A

mbi

tione

n er

sål

edes

at s

amle

da

ta o

m e

nerg

i, m

iljø

og tr

afik,

så d

et b

liver

enk

elt f

or v

irks

omhe

der a

t kom

bine

re d

isse

da

ta p

å ny

e m

åder

til a

t ned

brin

ge e

ksem

pelv

is en

ergi

spild

og

CO

2-ud

ledn

ing.

CA

SE

Smar

te o

g di

gita

le e

rhve

rv

Ny

da

tabø

rs

ska

l gø

re K

øben

ha

vn

sm

art

ere

og g

røn

ner

e

Hit

ach

i:

Hita

chi

* Mul

tinat

iona

lt in

dust

riko

nglo

mer

at m

ed h

oved

kvar

ter i

Tok

yo.

Vir

ksom

hede

ns o

msæ

tnin

g lå

i fina

nsår

et 2

013

på 9

.616

bill

ione

r ye

n (c

a. 5

36 m

illia

rder

kr.)

. * D

atter

sels

kabe

t Hita

chi D

ata

Syst

ems,

der u

dvik

ler s

oftw

are-

og

dat

aløs

ning

er, h

ar h

oved

kvar

ter i

Sili

con

Val

ley

og o

pere

rer i

17

0 la

nde v

erde

n ov

er.

* Den

dan

ske a

fdel

ing a

f Hita

chi D

ata

Syst

ems o

msa

tte i

2014

for

knap

350

mill

ione

r kr.

– en

stig

ning

på

25 p

ct. i

forh

old

til å

ret f

ør.

8,8

2014

2023

27,5

Glo

balt

mar

ked

for “

smar

t city

” te

knol

ogi,

mia

. U

S do

llar


En k

ort a

nmel

delse

og

1-5

stje

rner

. Det

er g

rund

konc

epte

t bag

Tru

stpi

lot –

en a

f de

sene

re å

rs m

est b

emæ

rkel

sesv

ærd

ige

tekn

olog

ibas

ered

e iv

ærk

sætte

rsuc

cese

r he

rhje

mm

e.Tr

ustp

ilot e

r en

sta

rtup

, som

har

ram

t et b

ehov

klo

kker

ent m

ed e

t enk

elt,

skal

erba

rt

og v

elge

nnem

tænk

t bru

gerd

reve

t pro

dukt

. Kon

cept

et er

, at b

ruge

re g

ratis

kan

anm

elde

alt

fra

rest

aura

nter

, tel

efon

selsk

aber

og

dagl

igva

rebu

tikke

r, til

onl

inet

jene

ster

og

offen

tlige

m

yndi

ghed

er. H

ver

enke

lt be

døm

mel

se h

jælp

er a

ndre

forb

ruge

re ti

l at t

ræffe

bed

re b

e-slu

tnin

ger,

når d

e ha

ndle

r – h

vad

ente

n de

t er p

å ne

ttet e

ller f

ysis

k i b

utik

ker.

Web

plat

form

en få

r om

tren

t 10.

000

nye

brug

ere

om d

agen

og

inde

hold

er n

u m

ere

end

13 m

illio

ner a

nmel

delse

r af o

ver 1

00.0

00 v

irks

omhe

der.

Forr

etni

ngsm

odel

len

er, a

t vir

ksom

hede

rne

kan

købe

yde

lser

hos

Trus

tpilo

t, so

m d

e ka

n br

uge

i der

es m

arke

dsfø

ring

og

kund

eser

vice

. Tru

stpi

lot

tilby

der

blan

dt a

ndet

, at

virk

som

hede

r gen

nem

et fa

st m

åned

sabo

nnem

ent k

an b

ruge

anm

elde

lsern

e akt

ivt i

der

es

mar

keds

føri

ng, o

g at

de

mod

bet

alin

g ka

n op

ford

re e

n ku

nde

til a

t skr

ive

en a

nmel

delse

på

Tru

stpi

lot i

forb

inde

lse m

ed e

t køb

på

inte

rnet

tet.

Side

n en

trep

renø

ren

Pete

r Müh

lman

n st

ifted

e Tru

stpi

lot i

200

7, ha

r vir

ksom

hede

n op

-le

vet e

n ek

splo

siv u

dvik

ling.

Om

sætn

inge

n st

eg m

ed 8

0 pc

t. fr

a 201

3 til

201

4, o

g an

talle

t af

med

arbe

jder

e vok

sede

med

87

pct.

Trus

tpilo

ts g

loba

le sa

tsni

ng h

ar v

ære

t med

virk

ende

til

succ

esen

. I d

ag er

Tru

stpi

lot b

land

t Eur

opas

føre

nde w

ebpl

atfo

rme f

or b

ruge

ranm

elde

lser

af v

irks

omhe

der o

g se

rvic

eyde

lser,

og T

rust

pilo

t er o

gså

ved

at få

fodf

æst

e på

det

stor

e og

ko

nkur

renc

epræ

gede

am

erik

ansk

e m

arke

d.

Vir

ksom

hede

n op

erer

er i

dag

i mer

e en

d 65

land

e, o

g pl

atfo

rmen

find

es p

å 15

spr

og.

Trus

tpilo

t ha

r gl

obal

t ca

. 350

med

arbe

jder

e, h

vora

f 21

4 er

bas

eret

i K

øben

havn

, men

s re

sten

arb

ejde

r i L

ondo

n, N

ew Y

ork

og M

elbo

urne

. Tr

ustp

ilots

mas

sive

eksp

ansio

n er

i hø

j gra

d bl

evet

dre

vet f

rem

af k

apita

ltilfø

rsle

r fra

fo

rske

llige

dan

ske

og u

denl

ands

ke in

vest

orer

. Tru

stpi

lot v

ar m

ed i

Hov

edst

aden

s Acc

ele-

race

-pro

gram

i 20

08 m

ed h

enbl

ik p

å ka

pita

lrejsn

ing

og u

dvik

ling.

Sid

en h

ar p

latfo

rmen

re

jst 8

06 m

illio

ner k

r. i k

apita

l. Tr

ustp

ilot h

ar a

d fle

re o

mga

nge

hent

et in

vest

erin

ger f

ra v

entu

refo

nde,

som

har

væ

ret

med

til a

t fina

nsie

re n

ogle

af d

e st

ørst

e te

knol

ogis

ucce

ser p

å de

t int

erna

tiona

le m

arke

d.

I 201

1 fik

web

plat

form

en d

en fø

rste

stør

re in

vest

erin

g på

25

mill

ione

r kr.

fra d

e dan

ske

vent

uref

onde

SEE

D C

apita

l og

Nor

thzo

ne. I

201

2 bl

ev d

en in

tern

atio

nale

ven

ture

fond

In-

dex

Vent

ures

, der

tidl

iger

e har

inve

ster

et i

succ

esfu

lde i

t-sel

skab

er so

m Ju

st-E

at o

g Sk

ype,

en

del

af e

jerk

reds

en m

ed e

n in

vest

erin

g på

75

mio

. kr.

I dec

embe

r 201

3 re

jste

Trus

tpilo

t yd

erlig

ere

137

mill

ione

r kr.,

og

DFJ

, som

tidl

iger

e ha

r inv

este

ret i

båd

e Tw

itter

og

Skyp

e,

slutte

de si

g til

kre

dsen

af i

nves

tore

r.O

g i m

aj 2

015

fik v

irks

omhe

den

sin

hidt

il st

ørst

e ka

pita

ltilfø

rsel

– 5

04 m

illio

ner

kr.,

som

ska

l fina

nsie

re e

n m

ålre

ttet s

atsn

ing

på d

et a

mer

ikan

ske

mar

ked.

Hov

edpa

rten

af

mid

lern

e ko

mm

er fr

a de

n en

gelsk

e ka

pita

lfond

Vitr

uvia

n Pa

rtne

rs, m

en o

gså

Trus

tpilo

ts

eksi

ster

ende

inve

stor

er h

ar b

idra

get.


En

sim

pel

id

e

med

glo

ba

lt p

ote

nti

ale

50

2011

201547

0

Væ

kst i

ant

al m

ed-

arbe

jder

e

CA

SE

Smar

te o

g di

gita

le e

rhve

rv

Tru

stp

ilot

:

Trus

tpilo

t* W

ebpl

atfo

rm o

g co

mm

unity

for b

ruge

ranm

elde

lser

* Stift

et: 2

007

* Ant

al m

edar

bejd

ere (

ultim

o 201

4): 3

50, h

eraf

214

i K

øben

havn

* Års

resu

ltat f

ør sk

at i

2014

: -92

.124

61

Vision I 2025 er Bornholm en CO2-neutral ø, hvor bæredygtig vækst er overskriften. Årtiers fra-flytning er bremset. Øen har en stærk produktions- og servicesektor, en blomstrende tu-ristindustri, et stærkt internationalt fødevarebrand og en robust iværksætterkultur.

Et yderområde under presBornholm bærer på en klassisk udkantsfortælling: Befolkningstallet er faldet i årtier, og ledighedstallene er blandt de højeste i landet. Se figur 1.

Traditionelt store erhverv som turisme og produktion har været præget af tilbagegang de seneste år. Eksempelvis er Bornholms andel af turistovernatninger faldet fra 4,6 til 2,8 pct. i perioden 1991-2012. Og i perioden 2009-2013 har øen tabt 19,6 pct. af sine in-dustriarbejdspladser mod 12,3 pct. i hele Region Hovedstaden. Vækstindsatsen er også præget af Bornholms position som yderområde. Øen er langt væk fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer.

Øen gør i altovervejende grad brug af egne strukturfondsmidler og regionale udvik-lingsmidler.

Nye muligheder i sigteTrods de mange advarselstegn er der også positive tendenser at spore.

Bornholm blev meget hårdt ramt af krisen, men har siden 2010 oplevet positive vækst-

Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm

Bornholm er et eksempel på, hvordan man i et yderområde kan arbejde strate-gisk med erhvervsfremme og vækst: En vækststrategi må tage afsæt i særlige styrkepositioner, men også have øje for de særlige udfordringer, et yderområde har. Kompetenceløft, samarbejde og rammevilkår har en helt særlig betydning.

Vækstdrømme i udkanten

B o r n h o l mN Ø G L E T A L

I n d b y g g e r e : 3 9 . 9 2 2

R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 1 0 . 0 8 5 m i o . k r .


G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 7 2 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : 1 , 74 p c t .

F ø d e v a r e r T u r i s m e P r o d u k t i o n o g s e r v i c eS T Y R K E O M R Å D E R

1990

45.78444.823

44.238

43.347

42.154

39.82839.000

47.000

2015

KILDE — Danmarks Statistik.

BORNHOLMA�olkning af udkantenFIGUR 1: Indbyggertal på Bornholm, 1990-2015

Befolkningstallet på Bornholm falder støt.


rater. Se figur 2. Med en overlevelsesrate på 80 pct. efter fem år er øen bedre end de fleste til at fostre levedygtige iværksættere: På landsplan må ca. 40 pct. af de nystartede virksom-heder lukke og slukke inden for tre år. De bornholmske virksomheder er lige så væksto-rienterede som virksomheder i det øvrige Danmark. Cirka 45 pct. af dem har ambitioner om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche.

Bornholms størrelse og fysiske beliggenhed er heller ikke kun et minus. Det giver nog-le særlige muligheder for at skabe samarbejde på tværs. I “det lille komplette samfund” er der ikke langt mellem de forskellige aktører i vækstens økosystem.

Under overskriften Bright Green Island har Bornholm i en årrække arbejdet på at blive et internationalt demonstratorium for fremtidens bæredygtige samfund. Strategien om-fatter bl.a. en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, verdens første cradle-to-crad-le-hotel “Green Solution House”, der åbnede tidligere i år, samt en afprøvning af det intelligente elsystem “EcoGrid EU” i 2.000 husstande. Satsningen giver en samlet grøn platform for hele øens erhvervsliv.

På flere områder har øen styrkepositioner, som kan videreudvikles i de kommende år. I tre udvalgte brancher er målet en beskæftigelsesstigning på minimum 5 pct. Det er:✳ Fødevarer ✳ Turisme ✳ Produktions- og servicevirksomheder

Fokuseret erhvervsindsatsStrategien tager afsæt i Bornholms erhvervslivs tre særlige styrkepositioner: fødevarer, turisme samt produktion og service. Inden for hvert af disse områder er iværksætteri, innovation og klynger de primære virkemidler, som skal indfri vækstmålene for 2025. Derudover fokuserer strategien på at forbedre de tværgående rammevilkår, som er en forudsætning for vækst de kommende år.

* Iværksætteri og innovationVækstiværksættere er et centralt fokusområde i den regionale udviklingsindsats. Bornholm-ske iværksættere har stor appetit på at vokse, men det er ofte en udfordring at realisere am-bitionerne, fordi de ikke har de nødvendige organisatoriske ressourcer – f.eks. medarbejdere med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan. De udfordringer skal overvindes gennem en opskalering af kompetencer, rådgivning om vækstplaner, innovationspartnerskaber, iværksætterforløb og markedsføring af øen.

* Klynger og tværgående samarbejderDen regionale vækstindsats skal styrke bornholmske virksomheder og branchers deltagel-se i lokale, regionale og nationale netværk. Allerede i dag indgår bornholmske virksom-heder og Bornholms Vækstforum i flere netværkssamarbejder, både inden for fødevarer og turisme. Der er stor tiltro til, at denne type samarbejde kan blive en vigtig vækstdriver. Bl.a. fremhæves det nye nationale samarbejdsinitiativ Dansk Kyst- og Naturturisme som afgørende for en styrkelse af Bornholms turisme.

Også Greater Copenhagen-samarbejdet med Hovedstaden, Sjælland og Skåne vurde-res at skabe positive udviklingsmuligheder for Bornholm.

* Tværgående vækstindsatsUd over den branchefokuserede indsats vil Vækstforum Bornholm investere i udvalgte tværgående vækstfremmere for at skabe en attraktiv ramme for vækst i virksomhederne.

✳ Grøn innovation skal bane vej for grønne produkter samt energi- og ressourceeffek-tiv produktion – i forlængelse af arbejdet med energistrategien “Bright Green Island”.✳ Social inklusion skal udvide arbejdsstyrken gennem socialøkonomiske virksomhe-der, uddannelsesforløb til unge med særlige udfordringer samt indslusningsforløb.✳ Forbedring af rammebetingelser skal reducere eksisterende vækstbarrierer. Der er eksempelvis dårlig mobildækning og mangelfuld digital infrastruktur, ligesom trans-portmulighederne til og fra øen er relativt dyre og tidskrævende.

Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm

BORNHOLM

2007

10.050

9.627

9.333

9.4599.516

9.624

9.200

10.200

2013

KILDE — Danmarks Statistik.

Tilbagegang a�øst af ny vækstFIGUR 2: Realvækst i Bornholms BNP, mio. kr. (2010-priser)

Bornholm blev hårdt ramt af krisen, men siden 2010 er økonomien vokset.

Bornholm blev med strukturre-formen i 2007 en del af Region Hovedstaden, men fik, som den eneste kommune i landet, sit eget vækstforum. Bornholms Vækstforum er dermed det eneste af de seks vækstfora, der udelukkende har fokus på at styrke erhvervsudviklingen i et decideret udkantsområde – i samspil med resten af regionen.

Øen står med en række af de samme store udfordringer, som man genfinder i andre yderområder. Men den har også formået at udnytte en række af de fordele, der også kan være forbundet med at være et lille samfund langt fra de store vækstcentre. Dermed kan Bornholm også være med til at inspirere de øvrige regioners arbejde med at sikre, at væksten ikke kun skabes i de største byer, men også spreder sig til yderområderne.

63

Næste kapitel Region Sjælland

Side 64-73


R e g i o nS j æ l l a n d

8

N Ø G L E T A L

I n d b y g g e r e : 8 1 9 . 3 8 5



G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 1 3 : - 1 , 5 p c t .

Væ k s t i 2 0 1 3 : - 0 , 2 p c t .

F ø d e v a r e r

B y g g e o g a n l æ g

L o g i s t i k o g t r a n s p o r t

B i o ø k o n o m i


V i s i o n 2 0 2 5* 6 5


6 6 - 6 7

6 8

6 9 - 7 2


O d s h e r r e d

K a l u n d b o r g

S l a g e l s e

N æ s t v e d

R i n g s t e d K ø g e

S o l r ø d

G r e v e

R o s k i l d e

F a x e

Vo r d i n g b o r g

G u l d b o r g s u n dL o l l a n d

S t e v n s

H o l b æ k

S o r ø

L e j r e

C A S EC P K E L C O

S i d e 7 1

C A S ER A S K E L S E R V I C E

S i d e 7 2

I N T E R V I E WK I M O V E O L S E N

S i d e 6 9

65

Region Sjælland har allerede i dag unikke styrkepositioner inden for flere områder. Re-gionen har en stor bygge- og anlægssektor, der i de kommende år vil nyde godt af infra-struktur-investeringer på over 140 mia. kr. i udbygning af motorveje, jernbaner og den faste forbindelse over Femern Bælt.

Det vil yderligere styrke logistik- og transportbranchen, der i forvejen nyder godt af nærheden til Hovedstaden. Regionen huser også førende virksomheder inden for biotek-nologisk produktion, der nyder godt af en stærk fødevaresektor.

Efter 10 års investeringer i regionens infrastruktur, med Femern-forbindelsen som fyrtårnet, er Region Sjælland i 2025 blevet stedet, hvor Danmark udvikler, producerer og eksporterer internationalt førende anlægsløsninger.

De enorme anlægsinvesteringer har åbnet døren til en ny vækstæra. Byggeriet har banet vej for nye produkter og services hos virksomhederne og medført en massiv opgra-dering af regionale og nationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der er etableret en stærk klynge og et internationalt brand, som regionens bygge- og anlægsvirksomhe-der nu tager med sig ud på det globale marked.

Femern-projektet har ikke blot skabt vækst i byggebranchen. Ikke mindst re-gionens stærke transportsektor nyder godt af at være koblet op på det euro-pæiske motorvejsnet. Der er også kommet gang i hjulene inden for handel,

service og turisme.

Regionen har også skabt positiv vækst på en ambitiøs og innovativ satsning på industrisymbioser. Forbilledet er Kalundborg Symbiosis, hvor virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Gyproc, DONG Energy og Statoil udnytter og gen-

anvender hinandens ressourcer, energi og materialer. I 2025 indgår mere end 250 virk-somheder i et netværk mellem industri, landbrug og myndigheder, som udgør et levende laboratorium og showroom for genanvendelse. Regionens virksomheder høster interna-tional anerkendelse som ressourceeffektive frontløbere.

Fokuserede erhvervssatsninger har givet positive væksttal. Væksten sker ikke kun i byer-ne tæt på København – hele regionen er blevet en integreret del af “Greater Copenhagen”. Den private beskæftigelse nærmer sig 250.000, mod 188.000 i 2015.

Stærke partnerskaber og klynger inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositi-oner har givet virksomhederne en løftestang til at bevæge sig ud på det globale marked. Andelen af eksportvirksomheder er vokset fra 8,5 pct. i 2013 til op mod 15 pct. i 2025.

Regionen er blevet et mere attraktivt sted at uddanne sig, arbejde og drive virksom-hed. Det har også vendt befolkningsudviklingen, så flere nu bosætter sig i regionen, efter mange års stagnerende befolkningstal.

Kapitel 8: Sjælland

I 2025 er Region Sjælland en central transportkorridor, en innovations-hub for bygge- og anlægssektoren og et showroom for industrisymbioser og bioøkonomi – ikke blot i Danmark, men internationalt.

Stærke industrisymbioser og 10 års anlægsboom

V I S I O N 2 0 2 5


Hver morgen drager knap 89.000 af Region Sjællands indbyggere – hver fjerde af de be-skæftigede – på arbejde i Hovedstaden. Se figur 1.

Samtidig pendler omkring 29.000 perso-ner den anden vej. Nærheden til København giver de sjællandske virksomheder adgang til arbejdskraft, der kan være svær at finde blandt regionens egne borgere: 29 pct. af de medarbej-dere i Region Sjælland, der har en lang vide-regående uddannelse, pendler fra København.

Regionens uddannelsesmæssige styrkeposi-tion er de faglærte. 38 pct. af befolkningen har en erhvervsuddannelse, mens det eksempelvis kun er hver fjerde i Region Hovedstaden.

Regionen oplever også en styrket innovati-onskultur. Andelen af innovative virksomhe-der er vokset fra 39,1 pct. i 2007 til 47,7 pct. i 2013. Den andel overgås kun af Region Hoved-staden. Se figur 2.

Den økonomiske krise hænger fortsat som en sky over Sjælland, der kæmper med at få gang i væksthjulene.

En af de væsentligste udfordringer er job-skabelse. Fra 2006 til 2014 har regionen mistet 6,2 pct. af sine arbejdspladser. Se figur 3.

Produktivitetsudviklingen ligger også i bund. Region Sjælland havde således en pro-duktivitetsvækst på bare 0,1 pct. i perioden 2000-2008 og 0,3 pct. i 2008-2013.

Sjælland har også et problem med at få sine virksomheder til at vokse og skabe job. Kun 52 pct. af de nystartede virksomheder eksisterer efter 5 år, og på det tidspunkt har de skabt un-der 2 arbejdspladser i gennemsnit. Begge tal er de laveste blandt regionerne. Se figur 4.

Region Sjælland er voldsomt udfordret på flere parametre: Negativ vækst, dalende indbyggertal og tab af arbejdspladser. Men Femern-byggeriet og en unik placering tæt på Hovedstaden åbner nye muligheder.

Styrker

Svagheder

Fast forbindelse kan blive varig vækstskaber

S W O TKapitel 8: Sjælland

Stærk sammenhæng med HovedstadenFIGUR 1: Pendling i Region Sjælland og Region Hovedstaden

KILDE — Demogra�, Bosæ�else, Mobilitet & Ud-dannelse i Region Sjælland – Hovedrapport, 2014.

82.500

29.000

89.000


FIGUR 2: Andel innovative virksom-heder, pct.

Stor stigning i innovative virksomheder

2007 2010 2013

Sjælland

Hele landet

30

50

KILDE — Ajour, 2015.

Regionen taber arbejdspladserFIGUR 3: Udvikling i antal arbejdspladser 2006-2014, pct.

Hel

e la

ndet

Sydd

anm

ark

Hov

edst

aden

Mid

tjyl

l.

Nor

djyl

land

Sjæ

llan

d

-8

-6,2

1,0

-7,2

-3,9

-5,1-5,7-5,7

2

0

KILDE — KONTUR - Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark, 2014.

FIGUR 4: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ�ere e�er fem år

Iværksæ�ere skaber ikke vækst


Job

ska

bel

seG

ns.

an

tal

an

sa�

e,2

012

-20

13

50

2,4

1,8

55 57

Syddanmark

Hovedstaden

Pct.

Midtjylland


67

De kommende års store bygge- og anlægsinvesteringer skaber unikke vækstmuligheder for Region Sjælland. Byggeriet af de nye supersygehuse, udbygning af motorveje og jernbaner og ikke mindst Femern-forbindelsen forventes i perioden 2014-2024 at skabe i alt omkring 29.800 årsværk i direkte beskæfti-gelse. Se figur 5.

Ud over at skabe flere arbejdspladser i selve anlægs- og byg-gebranchen, forventes en positiv afledt jobeffekt for brancher som handel, transport og service. De kommende års bygge- og anlægsinvesteringer forventes således frem mod 2024 samlet set at give 28.200 flere job inden for andre private tjenesteydelser.

Handel og transport står stærkt i regionen. Transport er et af de erhvervsområder, der i Region Sjælland har oplevet betydelig vækst og øget beskæftigelse siden 2010.

Regionen har også muligheder for at kapitalisere på den viden og innovation, som den har oparbejdet inden for sym-biose og genanvendelse. Det Regionale Symbiosecenter, som i 2011 blev afløst af det nye initiativ Dansk Symbiosecenter, har skabt en række positive resultater for regionens virksomheder. Se figur 6. Det har igen forbedret konkurrenceevnen, nedbragt driftsomkostningerne og derigennem været med til at fastholde industriel produktion i området.

Den helt store væksttrussel for Region Sjælland er, at den stort anlagte Femern-forbindelse ikke bliver en realitet.

Mangel på højtuddannede kan spænde ben for Regi-on Sjællands vækstmuligheder. Det er den region, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner optager fær-rest personer, og hvor den laveste andel af befolkningen har en videregående uddannelse. Se figur 7.

Særligt inden for byggeri og anlæg kan efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft blive en væksthæmmer. En prognose viser, at Region Sjælland i 2020 vil mangle 1.741 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren, 1.327 med en mellemlang teknisk videregående uddannelse og 1.182 med en humanistisk lang videregående uddannelse.

En faktor, som også spiller ind, er regionens faldende indbyggertal. Der var en nettotilvækst frem til 2005, men nu går det den modsatte vej. Især børnefamilier og unge fraflytter regionen. Se figur 8.

Mangel på internationalt udsyn og internationalise-ring i det regionale erhvervsliv er også et risikomoment. Virksomhederne har en markant lavere eksportandel end de øvrige regioner. Af den samlede danske vareeks-port tegner Sjælland sig kun for 5 pct. Og i 2013 var det kun 8,5 pct. af de sjællandske virksomheder, som eks-porterede til udlandet.

Muligheder

Trusler


Industrisymbiosen styrker virksomhederneFIGUR 6: Andel ja-svar, pct.

KILDE — Regionalt Symbiose Center, EVALUERINGSRAPPORT, 2014.

Har centret via sit virke skabt besparelser på miljøet? (vand, a�ald, energi etc.)

Vurderer du, at Symbiose Center via sit virke har forbedret konkurrenceevnen hos jer /

på virksomheder?Vurderer du, at centret via sit virke har bidraget til

at minimere dri�somkostninger, der kan bidrage til at fastholde industriel produktion i Danmark?

84

63

58

Flere �y�er vækFIGUR 8: Befolkningsudvikling, Region Sjælland, 1.000 personer.

KILDE — Demogra�, bosætning, mobilitet & uddannelse i Region Sjælland, 2014.

2000 2009 2013750

825

Sjælland har laveste niveau af højtuddannedeFIGUR 7: Andel af befolkningen med en videregående uddannelse, pct.


Midtjylland

Hovedstaden

Syddanmark

Sjælland

2006 2009 2012 201518

38

Nordjylland

Bygge- og anlægsprojekter vil skabe jobFIGUR 5: Forventet direkte beskæ�igelsese�ekt af planlagte bygge- og anlægsprojekter øst for Storebælt

KILDE — Arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af o�entlige infrastrukturprojekter på Sjælland, Cowi, 2015.

20141.500

20152.000

20163.000

20173.800

20184.000

20194.200

20203.900

20212.500

20222.100

20231.900

2024800

i alt29.800


Fokuseret erhvervsudviklingStrategien fokuserer på fire udvalgte brancher: Fødevarer, bygge/anlæg, logistik/transport samt bioøkonomi. Inden for hvert af de fire områder

ligger fokus især på at udløse og understøtte vækstpo-tentialet i regionens små og mellemstore virksomhe-der. Vækstdrivere som ressourceeffektivitet, eksport, iværksætteri, innovation og tværregionalt samarbejde skal indfri vækstpotentialet på tværs af brancher.

KompetenceudviklingSkal de sjællandske virksomheder kunne øge deres eksport, innovation og vækst, har de brug for adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil

Vækstforum Sjælland arbejde for et generelt kompeten-celøft koblet til virksomhedernes behov.

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem blandt andet uddannelsesinstitutioner, jobcentre og virksom-heder. I forhold til bygge- og anlægsbranchen vil regi-onen blandt andet tilbyde virksomhederne at deltage i kompetenceudviklingsforløb, så de kan blive mere internationalt orienterede og bedre i stand til at byde på underleverancer til de store byggekonsortier.

Det offentlige som katalysatorDen offentlige sektors rolle er en gennemgående ledetråd i den sjæl-landske strategi, både når det gælder innovation, markedsmodning og

kommercialisering. De kommende år vil regionen arbejde for at skabe klare og fokuserede rammer for offentlig-privat innovation (OPI) og offentlig-privat samarbejde (OPS) for at styrke innovationen i virk-somhederne. Regionen vil blandt andet stille testfacili-teter til rådighed for private aktører, der ønsker at være med i OPI-forløb, og være en drivkraft for at overføre viden mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og de små og mellemstore virksomheder i regionen.

AttraktivitetMålet om at blive en attraktiv region for både virksomheder, borgere og turister fylder meget i strategien. Et væsentligt fokus i dette er at arbejde

for, at regionen bliver en væsentlig og integreret del af “Greater Copenhagen”. Regionen vil bl.a. bidrage til en samlet international markedsføring på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt motivere virksom-hederne til at indgå i interregionale samarbejder.

Udvikling af regionens yderområder skal bl.a. ske gennem et fokus på industri, turisme og symbioser. Bedre fysisk og digital infrastruktur samt tværregionale turist-samarbejder skal være med til at drive væksten frem.

Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi er bygget op om en erhvervsindsats, hvor den offentlige sektor udgør en væsentlig katalysator for vækst og udvikling i regionen – både som udvikler, investor og kunde. Den regionale vækstindsats fokuserer i høj grad på at styrke regionens position som del af “Greater Copenhagen” og ruste erhvervslivet til det forventede væksteventyr, der skydes i gang, når Femern-byggeriet begynder.

Det offentlige som løftestang

S T R AT E G IKapitel 8: Sjælland

69


“Det

off

entl

ige

ka

n o

g s

ka

l v

ære

en

væ

sen

tlig

p

art

ner

i a

t d

riv

e v

æk

st.”

Kim

Ov

e O

lsen

, d

irek

tør,

CA

PN

OV

A

INT

ER

VIE

W

Råd-

give

ren D

en

fina

nsie

lle

aktø

rVi

dens

-ak

tøre

n

Den

st

ore

virk

som

-he

dIv

ærk

-sæ

tter

enN

etvæ

rk

* H

vad

bety

der e

t god

t reg

iona

lt væ

kstm

iljø

for d

ig?

Det

god

e væ

kstm

iljø

er et

øko

syst

em, h

vor i

nitia

tiver

og

aktø

rer i

ndgå

r i en

sam

men

hæn-

gend

e str

uktu

r, hv

or d

e und

erst

øtte

r hin

ande

n. D

er sk

al tæ

nkes

i sa

mm

enhæ

ng o

g fo

kus,

når d

et g

æld

er v

irke

mid

ler o

g in

dsat

som

råde

r. H

erm

ed b

liver

effe

kten

og

de v

æks

tmæ

s-sig

e m

ulig

hede

r stø

rst.

* H

vad

ser d

u so

m d

e væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

re i

et g

odt r

egio

nalt

væks

tmilj

ø?

Den

væ

sent

ligst

e væ

kstd

rive

r er

de

stor

e et

able

rede

vir

ksom

hede

r. D

e ha

r de

n nø

dven

-di

ge k

now

how,

de

har

iden

tifice

ret p

robl

emer

ne o

g ka

n væ

re e

n af

gøre

nde

driv

kraft

for

udvi

klin

g og

inno

vatio

n. D

er k

omm

er ik

ke m

eget

væ

kst u

d af

at f

okus

ere f

or m

eget

på

de

små

ivæ

rksæ

ttere

– d

er sk

al fo

kuse

res p

å at

skab

e et

milj

ø, h

vor d

e st

ore

virk

som

hede

r er

driv

kraft

en. D

et v

il de

små

virk

som

hede

r ogs

å på

sigt

nyd

e go

dt a

f. D

er h

vor R

egio

n Sj

ælla

nd o

plev

er st

ørst

væ

kstp

oten

tiale

lige

nu,

er n

etop

i de

pro

jek-

ter,

hvor

de

stor

e vi

rkso

mhe

der

er g

ået m

ed. E

t kon

kret

eks

empe

l er

initi

ativ

et B

iopr

o,

hvor

nog

le a

f de

stør

ste

virk

som

hede

r som

Nov

o N

ordi

sk, C

hr. H

anse

n, C

P K

elco

og

No-

vozy

mes

er

gået

sam

men

med

fors

knin

gsve

rden

en o

m a

t løs

e no

gle

af b

iote

knol

ogie

ns

prod

uktio

nsud

ford

ring

er. D

et få

r de

sel

v væ

rdi u

d af

. Men

der

føde

s og

så e

n ræ

kke

nye

virk

som

hede

r og

væks

tivæ

rksæ

ttere

af i

nitia

tivet

. En

and

en d

rive

r er p

artn

ersk

aber

– el

ler h

vad

man

kan

kal

de ’d

en g

ode a

llian

cem

odel

’. D

et g

iver

pot

e, n

år d

et ly

kkes

at fi

nde e

n go

d fo

rmel

for p

roje

ktsa

mar

bejd

e, h

vor v

irks

om-

hede

r, off

entli

ge m

yndi

ghed

er o

g in

stitu

tione

r går

sam

men

, udn

ytte

r hin

ande

ns k

ompe

-te

ncer

og

driv

er u

dvik

linge

n sa

mm

en. N

år d

et ly

kkes

, er d

er b

asis

for v

æks

t.



* Hvo

rdan

vil d

u de

finer

e din

egen

rolle

i det

regi

onal

e væ

kstm

iljø,

du

er en

del

af?

C

APN

OVA

er ø

kosy

stem

ets fi

nans

ielle

par

tner

i kr

ydsf

elte

t mel

lem

pol

itik

og ø

kono

mi.

I kr

aft a

f, hv

or v

i hen

ter n

ogle

af v

ores

bev

illin

ger,

tjene

r vi p

å én

gan

g po

litis

ke in

tere

sser

og

har

en v

is ko

mm

erci

el fr

ihed

. Som

akt

iese

lskab

skal

vi t

jene

pen

ge –

elle

rs er

vi i

kke p

å la

ndko

rtet

om

nog

le å

r.V

i ska

l hav

e ro

llen

som

den

ris

ikov

illig

e ka

pita

lpar

tner

, der

kan

udf

ylde

hul

lern

e fr

a id

é til

kom

mer

cial

iser

ing.

Fra

den

god

e id

é er

der

typi

sk la

ngt t

il, a

t ban

kern

e gå

r ind

og

yder

fina

nsie

ring

. Der

er fl

ere

hulle

r i k

omm

erci

alis

erin

gspr

oces

sen,

hvo

r der

er b

rug

for

kapi

tal t

il at

udv

ikle

og

forfi

ne id

een.

Det

er h

er, v

i kom

mer

ind.

V

i har

legi

timite

ten

til a

t løb

e ri

siko

en, h

vor i

kke

alt s

kal l

ykke

s. D

erfo

r har

vi o

gså

en

døds

rate

på

50 p

ct. e

fter

to-t

re å

r på

de

proj

ekte

r, vi

inve

ster

er i.

Det

er

der

ikke

man

ge

bank

er, s

om v

ille

gå m

ed ti

l.

* Hvi

lken

rolle

spill

er d

en o

ffent

lige s

ekto

r i f

orho

ld ti

l at u

nder

støtt

e det

regi

onal

e væ

kstm

iljø?

Det

offe

ntlig

e ka

n og

skal

væ

re e

n væ

sent

lig p

artn

er i

at d

rive

væ

kst.

De

er e

n pr

imæ

r fa

cilit

ator

for

sam

arbe

jder

, for

skni

ng o

g ud

vikl

ing

– og

er

også

en

vigt

ig ø

kono

mis

k pa

rtne

r, so

m k

an v

ære

med

til a

t ska

be e

t god

t fun

dam

ent f

or v

æks

t. D

et o

ffent

lige

har

ekse

mpe

lvis

helt

unik

ke m

ulig

hede

r fo

r at

væ

re m

edud

vikl

er g

enne

m

dere

s ind

købs

polit

ik. H

er k

unne

de v

ære

lang

t mer

e fok

user

ede p

å at

test

e og

afpr

øve n

ye

prod

ukte

r og

derm

ed å

bne

døre

n fo

r nye

væ

kstm

ulig

hede

r. D

et o

ffent

lige

har

for

mig

at s

e en

sto

r ro

lle i

at d

rive

dem

onst

ratio

nspr

ojek

ter

frem

–

nye

labo

rato

rier

og

fors

øgsf

abri

kker

. Der

ligg

er e

t sto

rt in

tern

atio

nalt

væks

tpot

entia

le,

hvis

vi k

an fr

emdy

rke

flere

god

e ek

sem

pler

a la

Bio

pro

elle

r Mår

bjer

g-pr

ojek

tet.

* Hvi

s du

var e

rhve

rvsu

dvik

lings

chef

i re

gion

en, h

vad

vi

lle så

væ

re d

et fø

rste

, du

gjor

de fo

r at s

tyrk

e de r

egio

nale

væ

kstv

ilkår

?Je

g vi

lle fø

rst o

g fr

emm

est l

ukke

alt

det,

der i

kke v

irke

r – o

g ry

dde u

d i a

ntal

let a

f sm

åpro

-je

kter

og

den

bred

e er

hver

vsud

vikl

ings

støt

te. J

eg v

ille

sikr

e en

lang

t mer

e fo

kuse

ret i

nd-

sats

end

i da

g. V

i har

en

lang

ræ

kke

ram

mei

nstit

utio

ner,

som

ikke

gen

erer

er n

ok v

ærd

i, nå

r det

kom

mer

til v

æks

tska

belse

. Vi s

kal s

ende

pen

gene

der

hen,

hvo

r det

reel

t vir

ker,

og

hvor

der

skab

es re

el v

æks

t. D

erud

over

vill

e jeg

gå i

bre

chen

for a

t sty

rke o

ffent

lig-p

riva

te p

artn

ersk

aber

og

sats

e på

stor

e alli

ance

r. D

et v

il kr

æve

, at m

an u

dvik

ler d

e god

e mod

elle

r, so

m k

an b

ane v

ej fo

r fler

e af

den

ne ty

pe sa

mar

bejd

er. D

et e

r hel

t afg

øren

de fo

r at s

kabe

væ

kst,

at v

i bliv

er b

edre

til

dette

. Og

jeg

ville

sørg

e fo

r, at

sam

arbe

jder

ne ik

ke k

un d

rive

s fre

m a

f det

offe

ntlig

e, m

en

tage

r afs

æt i

de

priv

ate

virk

som

hede

rs b

ehov

. Det

er f

orud

sætn

inge

n fo

r, at

de

enga

gere

r sig

, og

at d

er k

omm

er v

æks

t ud

af d

et.

* Hvi

s du

var v

æks

t- og

erhv

ervs

min

iste

r, hv

ad v

ille s

å

være

det

førs

te, d

u gj

orde

for a

t sty

rke d

e nat

iona

le v

æks

tvilk

år?

Det

, der

ligg

er li

gefo

r, er

at s

ørge

for b

edre

væ

kstv

ilkår

i fo

rm a

f lav

ere

skat

på

arbe

jde

og

min

dre b

urea

ukra

ti. M

en n

år je

g ta

ler m

ed u

denl

ands

ke v

irks

omhe

der,

pege

r de n

etop

på

en h

øjpr

oduk

tiv a

rbej

dskr

aft o

g et

vel

fung

eren

de o

ffent

ligt s

yste

m so

m n

ogle

af D

amar

ks

styr

ker.

Det

svæ

re er

at æ

ndre

hel

e vor

es k

ultu

r for

sam

arbe

jde.

Der

ligg

er et

kæ

mpe

pot

entia

le

i at b

live b

edre

til a

t arb

ejde

på k

ryds

og

tvæ

rs –

at fo

rske

re o

g vi

rkso

mhe

der i

ndgå

r i st

ær-

ke a

llian

cer,

og a

t vi f

år in

tegr

eret

fors

knin

gen

med

vir

ksom

hede

rnes

beh

ov.

Og

så v

ille

jeg

gøre

nog

et v

ed d

en k

ompe

tenc

eudf

ordr

ing,

som

hel

e la

ndet

og

særli

g yd

erom

råde

rne

ople

ver i

dag

. Der

er i

kke

nok

kval

ifice

ret a

rbej

dskr

aft –

vi m

angl

er i

høj

grad

spec

ialis

ered

e fa

glæ

rte.

Det

bliv

er e

t kæ

mpe

prob

lem

for v

æks

ten

de k

omm

ende

år.

Yder

liger

e et p

unkt

, som

er v

igtig

t, nå

r man

sidd

er m

ed a

nsva

ret f

or D

anm

arks

væ

kst,

er a

t fav

ne re

gion

erne

s for

skel

lighe

d. V

i sid

der m

ed fo

rske

llige

udf

ordr

inge

r og

har b

rug

for f

orsk

ellig

e in

itiat

iver

i fo

rhol

d til

at s

kabe

væ

kst.

INT

ER

VIE

W

Kim

Ove

Ols

en

KIM

OV

E O

LS

EN

Fød

t 195

3. S

idde

r for

bor

dend

en i

inve

ste-

ring

sfon

den

CA

PNO

VA (t

idlig

ere C

AT

og

Øst

jysk

Inno

vati

on),

som

inve

ster

er

regi

onal

e mid

ler o

g E

U-u

dvik

lings

mid

ler

i min

dre v

irks

omhe

der m

ed v

æks

tpot

en-

tial

e. C

APN

OVA

s inv

este

ring

spor

tefø

lje

tælle

r mer

e end

100

virk

som

hede

r. So

m d

irek

tør f

or C

APN

OVA

er O

lsen

bå

de ri

siko

villi

g in

vest

or, d

er k

an sæ

tte

skub

i ko

mm

erci

alis

erin

gen

af in

nova

tive

iv

ærk

sætte

re, o

g dr

ivkr

aft fo

r yde

rlig

ere

kapi

talti

lførs

el o

g fu

ndra

isin

g.

Et p

rim

ært

foku

s i K

im O

ve O

lsen

s ar

bejd

e er a

t sty

rke d

et sj

ælla

ndsk

e væ

kstla

g –

bl.a

. gen

nem

den

regi

onal

e

inve

ster

ings

fond

CA

PNO

VA In

vest

Z

eala

nd, s

om C

APN

OVA

adm

inis

trer

er.

Et a

f flag

skib

ene e

r bio

tek-

allia

ncen

B

iopr

o, h

vor K

im O

ve O

lsen

i da

g er

be

styr

else

smed

lem

. Ini

tiat

ivet

sam

ler d

e fø

rend

e kom

pete

ncer

fra

univ

ersi

tete

r og

virk

som

hede

r og

skal

væ

re a

rnes

ted

for

udvi

klin

g af

næ

ste g

ener

atio

n af

bio

tekn

o-lo

gisk

pro

dukt

ion.

Kim

Ove

Ols

en si

dder

des

uden

i R

oski

lde F

esti

vals

kon

cern

best

yrel

se, e

r be

styr

else

sfor

man

d i R

oski

lde K

ultu

r-se

rvic

e, m

edle

m a

f Reg

ion

Sjæ

lland

s in

nova

tion

seks

pert

pane

l, fo

rman

d fo

r D

anm

arks

Roc

kmus

eum

og

med

lem

af

best

yrel

sen

for b

l.a. C

open

hage

n E

nter

-ta

inm

ent o

g Sp

ilzon

en.

71

I den

lille

øst

sjælla

ndsk

e by

Lille

Ske

nsve

d lig

ger e

n fa

brik

, hvo

r am

erik

ansk

eje-

de C

P K

elco

udv

inde

r pe

ktin

af t

ørre

de c

itrus

skal

ler.

Efter

følg

ende

har

citr

us-

skal

lern

e in

dtil

for n

ylig

væ

ret b

rugt

til k

vægf

oder

. Men

nu

skal

rest

prod

ukte

t bru

ges t

il at

skab

e gr

øn e

nerg

i på

Solrø

d Bi

ogas

anlæ

g.

Anl

ægg

et s

log

3. a

ugus

t i å

r dø

rene

op

for

prod

uktio

nen

af g

røn

ener

gi. B

ioga

san-

lægg

et v

il i S

olrø

d K

omm

une

fors

yne

omkr

ing

1.70

0 hu

ssta

nde

med

var

me

og o

mkr

ing

3.80

0 hu

ssta

nde

med

grø

n el

. K

once

ptet

er k

lass

isk

win

-win

: CP

Kel

co få

r mul

ighe

d fo

r at a

fsæ

tte si

ne re

stpr

oduk

-te

r på

en m

åde,

der

båd

e er

mer

e øk

onom

isk

rent

abel

og

milj

ørig

tig. S

olrø

d K

omm

une

får e

t væ

sent

ligt i

nstr

umen

t til

at n

edbr

inge

sit C

O2-

udsl

ip. E

stim

ater

vis

er, a

t anl

ægg

et

vil k

unne

red

ucer

e ud

ledn

inge

n af

dri

vhus

gass

er i

Solrø

d K

omm

une

med

40.

000

ton

årlig

t. D

et b

ring

er k

omm

unen

hal

vvej

s mod

mål

et o

m a

t red

ucer

e C

O2-

udsl

ippe

t med

2

pct.

om år

et fr

em m

od 2

025.

Ogs

å udl

edni

ngen

af fo

sfor

og k

vælst

of n

edbr

inge

s mar

kant

. Bi

ogas

anlæ

gget

er

resu

ltate

t af e

t am

bitiø

st o

ffent

lig-p

riva

t par

tner

skab

mel

lem

CP

Kel

ko o

g So

lrød

Kom

mun

e, V

EKS,

Chr

. Han

sen,

Ros

kild

e Uni

vers

itet,

Biga

dan

og la

nd-

brug

ssek

tore

n. D

et b

lev

etab

lere

t tilb

age i

201

1 ud

fra a

mbi

tione

n om

at sk

abe g

røn

væks

t ve

d at

udn

ytte

vir

ksom

hede

rnes

rest

prod

ukte

r. Re

stpr

oduk

tern

e fr

a C

P K

elko

udg

ør g

odt h

alvd

elen

af e

n sa

mle

t “aff

alds

cock

tail”

, de

r ogs

å om

fatte

r gyl

le fr

a re

gion

ens m

ange

svin

epro

duce

nter

, elu

at fr

a C

hr. H

anse

n og

ta

ng fr

a K

øge

Bugt

og

Solrø

d St

rand

. Anl

ægg

et e

r det

førs

te a

f sin

slag

s i D

anm

ark.

Gev

inst

erne

han

dler

ikke

kun

om

milj

øfor

bedr

inge

r. A

nlæ

gget

er

også

en

pote

ntie

l væ

kstc

ase.

Det

har

kos

tet 1

05 m

illio

ner k

r. at

eta

bler

e de

t, m

ens d

e år

lige

indt

ægt

er fr

a sa

lg a

f var

me

og e

l for

vent

es a

t lig

ge p

å 23

mill

ione

r kr.

Anl

ægg

et v

il gi

ve v

arig

bes

kæf-

tigel

se ti

l 3-4

med

arbe

jder

e.


Aff

ald

scoc

kta

il

giv

er g

røn

væ

kst

i S

olrø

d

21,6

2010

2014

28,3

Om

sætn

ing,

m

io. k

r.

CA

SE

Føde

vare

r

CP

Kel

co* P

rodu

cent

af p

ektin

, som

anv

ende

s til

forb

edri

ng a

f tek

stur

og

kon

sist

ens i

føde

vare

r og

farm

aceu

tiske

pro

dukt

er* A

ntal

ans

atte i

Dan

mar

k: ca

. 360

* R

esul

tat f

ør sk

at i

2014

: 4 m

illio

ner k

r.

CP

Kel

co:



Rask

El S

ervi

ce A

pS er

side

n 19

98 vo

kset

fra 3

med

arbe

jder

e til

knap

50.

De s

idst

e fe

m å

r er o

msæ

tnin

gen

øget

fra

20 ti

l 30

mill

ione

r kr.

Men

elek

trik

ervi

rkso

mhe

den

i Hol

eby

er st

adig

en li

lle fi

sk, d

er h

ar sv

ært

ved

at

byd

e in

d på

sto

re e

l-opg

aver

i fo

rbin

delse

sto

re in

fras

truk

turp

roje

kter

– ik

ke m

inds

t de

n ko

mm

ende

Fem

ern-

forb

inde

lse.

Ud

fra

den

erke

ndel

se to

g vi

rkso

mhe

den

i 200

9 in

itiat

iv t

il de

t fæ

lles

elko

nsor

tium

Lo

lland

-Fal

ster

Tec

hnic

al C

ontr

acto

rs A

pS (

LFTC

) i

sam

arbe

jde

med

to

andr

e lo

kale

el

-sel

skab

er.

Til d

aglig

kon

kurr

erer

Ras

k El

Ser

vice

, Akt

iv E

L A

/S o

g En

elco

ApS

om

de

loka

le

opga

ver

på L

olla

nd o

g Fa

lster

. Men

uds

igte

n til

, at d

e m

ange

Fem

ern-

ordr

er v

ille

gå ti

l ud

enla

ndsk

e fir

mae

r, fik

de

tre

virk

som

hede

r til

at

dann

e fæ

lles

fron

t. I

kraft

af s

am-

arbe

jdet

kan

LFT

C s

tille

med

150

man

d. D

et g

ør k

onso

rtie

t rel

evan

t i fo

rhol

d til

stø

rre

arbe

jdso

pgav

er, s

om v

irks

omhe

dern

e ikk

e vill

e kun

ne lø

fte h

ver i

sær.

Den

mus

kelm

asse

, de

tre

virk

som

hede

r til

sam

men

kan

præ

ster

e, h

ar a

llere

de g

ivet

ko

nkre

te o

rdre

r, so

m o

gså

har

forb

ered

t dem

på

frem

tidig

e Fe

mer

n-op

gave

r. LF

TC h

ar

bl.a

. stå

et fo

r el

-arb

ejde

t på

en k

øben

havn

sk s

kole

og

udfø

rt o

pgav

er p

å G

edse

r H

avn.

Be

gge

proj

ekte

r har

haft

en

værd

i af 5

mill

ione

r kr.

og b

evis

t, at

et e

l-kon

sort

ium

på

Lol-

land

-Fal

ster

giv

er ri

gtig

god

men

ing.

O

gså

på a

ndre

om

råde

r er

Ras

k El

ved

at f

orbe

rede

sig

på

Fem

ern-

bygg

erie

t. Fo

r at

si

kre

sig d

e st

ærk

est m

ulig

e ko

mpe

tenc

er h

ar v

irks

omhe

den

såle

des

invo

lver

et s

ig i

en

dans

k-ty

sk læ

rling

eord

ning

: Dan

ske l

ærli

nge k

omm

er p

å “ud

veks

lings

opho

ld” i

el-fi

rma-

er i

bl.a

. Lüb

eck,

men

s Ras

k El

tilsv

aren

de m

odta

ger t

yske

lærli

nge.

Det

skal

gød

e jo

rden

fo

r fre

mtid

ige s

amar

bejd

er p

å tv

ærs

af l

ande

græ

nsen

. I s

tøbe

skee

n er

ogs

å et n

yt p

roje

kt, E

uro

Elec

tric

Wor

kers

, som

skal

sikr

e kva

lifice

rede

m

edar

bejd

ere

til fr

emtid

ens

stor

e ar

bejd

sopg

aver

. Ide

en u

dspr

inge

r fr

a de

t eks

iste

rend

e vi

karb

urea

u Eu

ro W

orke

rs, s

om R

ask

Els d

irek

tør,

Søre

n Ra

sk, e

r med

ejer

af.

Euro

Ele

c-tr

ic W

orke

rs v

il sp

ecia

liser

e sig

i at

find

e el

-pro

fess

ione

lle ti

l dan

ske

virk

som

hede

r i h

ele

Euro

pa, s

å de

r ald

rig

skal

man

gle h

ænd

er ti

l at l

øfte f

rem

tidig

e arb

ejds

opga

ver.

CA

SE

Byg

ge-a

nlæ

g

Pa

rtn

ersk

ab

m

ed k

onk

urr

ente

rne

17,2

2010

2015

ca. 3

0O

msæ

tnin

g, m

io. k

r.R

ask

El S

ervi

ce* E

l-ins

talla

tør

* Ant

al a

nsatt

e, 2

015:

48

* Res

ulta

t før

skat

i 20

15: 8

64.0

00 k

r.

Ra

sk E

l S

erv

ice:

73

Næste kapitel Anbefalinger

Side 74-76


A N B E F A L I N G E R

Udfordring 1

Vi har for få vækstvirksomhederDanmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA.

Anbefalinger

✳ Fokuser på højvækstvirksomheder. Scaleups rummer et enormt potentiale for Danmarks vækst og konkurren-ceevne. Men de fylder ikke meget i den danske vækst- og erhvervsudviklingsindsats, der primært er lagt an på iværk-sætteri og på inkrementel vækst i den store underskov af smv’er. Det anbefales at udarbejde en fokuseret vækstplan og -indsats målrettet mod danske scaleups. Med inspiration fra det britiske Scale-up Institute kan det overvejes at ud-

pege en decideret “scaleup-minister”, så satsningen bliver forankret centralt i regeringens vækstindsats.

✳ Tilpas indsatsen til virksomhedernes udviklings-forløb. Virksomheder har forskellige behov, alt efter hvor langt de er i deres vækstforløb. En virksomhed, der står foran at vokse fra 30 til 300 ansatte, har væsentligt andre behov for rådgivning, sparring og støtte end en virksom-

Regeringens mål om at skabe vækst i hele Danmark er grundlæggende i god overensstemmelse med den nødvendige omstilling af dansk økonomi til det nye globale “scaleup-paradigme” for vækstskabelse. Analyserne på de foregående sider viser, at der er store vækstpotentialer overalt i Danmark, og at de styrkeområder, som de regionale vækstfora allerede har identificeret, udgør et godt fundament for den fremadrettede indsats. Analyserne afslører imidlertid også, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis Danmark skal forvandles fra en startup- til en scaleup-økonomi. Bl.a. er det afgørende at udvikle økosystemerne omkring de regionale styrkeområder. Nedenfor præsenteres en række anbefalinger til, hvordan vækstindsatsen kan adressere fem af de vigtigste udfordringer. Anbefalingerne tager afsæt i litteraturstudier samt interview med udvalgte, internationale eksperter og nøglepersoner inden for Danmarks regionale vækstudvikling.

S å d a n b l i v e r D a n m a r k e n s c a l e u p - ø k o n o m i

9

75

Kapitel 9

Udfordring 2

Vi udnytter ikke det regionale vækstpotentialeFlere regioner balancerer på kanten af nulvækst. Væksten koncentreres i de største byer, mens mindre byer og landområder trues af affolkning og tilbagegang. Det risikerer at skabe et delt Danmark, der ikke hænger sammen geografisk, økonomisk og værdimæssigt. Anbefalinger

✳ Regionaliser vækstindsatsen. Hvis de lokale vækstmu-ligheder skal udnyttes, er der brug for at forankre en stør-re del af Danmarks fremadrettede vækstsatsning regionalt. Fokus bør være på at identificere og udnytte regionale styr-kepositioner. Den udvikling er allerede godt i gang i kraft af de seks regionale vækstfora. Men indsatsen bør i endnu højere grad fokuseres på udvikling og understøttelse af scal-eup-virksomheder inden for de regionale styrkeområder.

✳ Følg højvækstvirksomhederne. Der er brug for mere systematiske data om vækstiværksætterne og virksomhe-derne med det største vækstpotentiale: Hvem er de, hvordan virker støtten til dem, og hvilket bidrag yder de til dansk økonomi? Også her kan Storbritanniens Scale-up Institute være forbillede: Hvert regionalt vækstmiljø bliver her på-lagt at identificere de 50 regionale scaleups, som har størst vækstpotentiale – og overvåge deres udvikling. Det er op-lagt, at de danske regioner hver især følger de 50 virksomhe-der med størst vækstpotentiale i deres område. En relevant

målestok for den regionale vækstindsats kunne være, i hvil-ket omfang disse scaleup-virksomheder øger omsætningen og antallet af ansatte.

✳ Integrer yderområderne. De regionale indsats- og styr-keområder bør favne hele regionen og ikke kun byområder-ne. Både nationale, regionale og kommunale strategier bør f.eks. sikre, at også virksomheder uden for bygrænserne har adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Derudover skal den fysiske og digitale infrastruktur udbygges i yderområ-derne. Gode veje, effektiv kollektiv trafik og effektivt bred-bånd er en grundforudsætning for vækst.

✳ Brug de store virksomheder aktivt. Store virksomhe-der er en væsentlig drivkraft for klynger og nye scaleups. De kender markedet, de kender mulighederne, og de har kapital og andre ressourcer, der kan bidrage til nye innovationer og tiltag. Udviklingsprojekter, hvor de store virksomheder er motor, kan åbne døren for nye vækstiværksættere.

hed på 10 ansatte, der står foran at skulle introducere sit produkt i Tyskland. Der skal være en klar plan for, hvordan vækstindsatsen kan støtte virksomhederne i deres forskelli-ge faser – fra opstart, over innovation, til opskalering. Den kan f.eks. tage afsæt i de nuværende acceleratorprogram-mer og fokusere på, hvordan man bedst “opsamler” virk-somhederne efter den tidlige indsats.

✳ Gør born global til en forudsætning. Der skal i hø-jere grad fokuseres på at gøre iværksættere globale i deres dna. Scaleups fødes ikke på det danske marked alene. Der er brug for flere økonomiske incitamenter for startup-virk-somheder, der vover sig ud på det globale marked. Dertil bør Udenrigsministeriet aktivt inddrage scaleups i han-delsfremstød. Det engelske Scale-up Institute anbefaler en

minimumskvote for andelen af scaleup-virksomheder, der inddrages i handelsfremstød.

✳ Vækst skal honoreres. Der er generelt for få incita-menter til at løbe den ekstra kilometer, tage de chancer og foretage de risikable investeringer, der kræves for at få en virksomhed ind i et højvækstforløb. Der bør skabes øko-nomiske incitamenter, som honorerer scaleup-iværksæt-tere – eksempelvis lavere avancebeskatning, lavere iværk-sætterskat og ændring af havelågebeskatning. Samtidig er det vigtigt at anerkende og fejre vækstsucceser. Succes avler succes. Positiv opmærksomhed og fremhævelse af vækst-succeser bør bruges aktivt i vækstindsatsen for at inspi-rere andre iværksættere til at stræbe efter at komme ind i højvækstforløb.


Udfordring 4

Vi mangler risikovillig kapitalDet regionale investeringsmiljø i Danmark halter efter stærke regionale økosystemer som Berlin, London og ikke mindst Silicon Valley. Derfor flytter mange danske vækstiværksættere til udlandet, når de for alvor får behov for vækstkapital.

Anbefalinger

Kapitel 9: Sådan bliver Danmark en scaleup-økonomi

A N B E F A L I N G E R

✳ Gør danske scaleups til et attraktivt investe-ringsobjekt. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt at investere i danske scaleups for business angels, venture-fonde, pensionskasser og private. Der er bl.a. brug for at kigge på beskatning af iværksætterinvesteringer og udvik-le nye finansieringsmodeller, eksempelvis matching funds, hvor private investeringer udløser offentlige investeringer på tilsvarende niveau.

✳ Beløn den risikovillige investering. Der mangler økonomiske incitamenter for private investorer, når det kommer til risikable investeringer i startup-virksomhe-der. Der er brug for en nytænkning af vores skattemodel

i forhold til at skabe et mere attraktivt skattesystem for kapitalinvesteringer i startups. Der kan hentes inspiration fra Storbritannien, Sverige og Finland, som på forskellige niveauer har skattesystemer, der honorerer risikovillige startup-investeringer, eksempelvis gennem matching fun-ding-modellen eller mulighed for skattefritagelse ved even-tuelle tab.

✳ Styrk kapitaladgangen i yderområderne. Det er svært at skaffe kapital til nye vækstprojekter med adresse uden for de store danske byer. Der er brug for en større ind-sats for at tiltrække investorer, f.eks. pensionsselskaberne, til initiativer og virksomheder uden for vækstcentrene.

Udfordring 3

Vi mangler kompetent arbejdskraftI samtlige regioner er adgang til kvalificeret arbejdskraft en udfordring for det lokale erhvervsliv. Det blokerer for at få virksomheder ind i højvækstforløb og gå ind på nye eksportmarkeder.

Anbefalinger✳ Vær opmærksom på scaleup-virksomhedernes behov. Det er helt centralt, at regionale forsknings- og uddannel-sesinstitutioner matcher regionens scaleup-virksomheders behov for viden og arbejdskraft. I Storbritannien anbefaler man konkret, at skoler, gymnasier og universiteter forplig-tes til at tilpasse deres tilbud til scaleup-virksomhederne og skabe kendskab til disse virksomheder blandt elever og studerende. En tilsvarende model bør overvejes i Danmarks regionale vækstindsats.

✳ Gør det nemmere at importere arbejdskraft. Der er brug for flere udlændinge i danske virksomheder – både for at dække hullerne i arbejdskraftefterspørgslen og for at sikre virksomhedernes globale profil og internationale kompetencer. Det er i dag besværligt og tungt for danske virksomheder – særligt de små og de nye – at få udenlandsk arbejdskraft. Den engelske scaleup-strategi omfatter et

scaleup-visum, som muliggør, at udlændinge inden for to uger kan begynde at arbejde i udvalgte virksomheder med stort vækstpotentiale. Disse udenlandske arbejdstagere kan bidrage til at udvide distributionen af lokale scaleup-virk-somheders eksisterende produkter til udenlandske marke-der og hjælpe de lokale scaleups til at introducere nye pro-dukter og tjenester på eksportmarkederne.

✳ Gør de faglige uddannelser til højstatus. Der er brug for kvalificerede maskinmestre, plastmagere, elektrikere og andre faglærte. Og der er brug for, at samfundet anerkender, at faglærte med denne type uddannelser er helt afgørende for vores vækst. De skal op i uddannelseshierarkiet. Overskud-det af ufaglærte skal veksles til en omfattende og fokuseret efteruddannelsesstrategi, som tager afsæt i, hvad virksomhe-derne efterspørger. Processen er i gang, men den skal speedes op, og der skal formuleres klare resultatmål.

77

Udfordring 5

Vi mangler overskuelighed og fokus i den offentlige vækstindsatsBureaukrati, rigide regler og spredt fægtning hæmmer Danmarks scaleup-muligheder. Den offentlige vækstindsats er præget af mange små initiativer og for mange indgange. Desuden udnyttes den offentlige sektors indkøbsmuskel ikke i tilstrækkelig grad.

Anbefalinger

✳ Ryd op i regler og initiativer. Bureaukrati og tun-ge krav er en sten i skoen for danske virksomheder. Der er brug for et 360-graders-eftersyn for at få luget ud i de regler, som hæmmer vækstmulighederne. Samtidig skal der ryd-des ud i antallet af offentlige vækstinitiativer. Det skal gø-res tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder de har, hvor de skal gå hen, og hvad de kan få ud af det.

✳ Mød virksomheder med åbenhed og agilitet. Det er afgørende for et godt regionalt vækstmiljø, at politikerne og de regionale vækstaktører er tilgængelige, omstillingspara-te og modige. Der, hvor vækstmiljøerne blomstrer, er også der, hvor myndighederne tænker åbent, kan handle hurtigt og er lydhøre over for virksomhederne.

✳ Motivér til partnerskaber. Klynger, partnerskaber og stærke økosystemer er fundamentet for regional vækst-

skabelse. Offentlige myndigheder kan styrke økosyste-merne ved at indgå som aktive medspillere og facilitere nye partnerskaber mellem regionale vækstaktører. Sca-le-up Institute i Storbritannien anbefaler, at 50 pct. af de offentlige midler, som er øremærket til iværksætteri, går til partnerskabsinitiativer. Det er dog vigtigt, at offentli-ge vækstaktører ikke sætter sig for at “eje” eller kontrol-lere klynger og partnerskaber. Erfaringen viser, at det er de klynger, der drives frem af virksomhederne selv, som klarer sig bedst.

✳ Brug den offentlige indkøbsmuskel. Den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle som intromarked for nye scaleups, f.eks. gennem innovationsfremmende udbud. Efter engelsk forbillede kan man f.eks. reservere 5 eller 10 pct. af de offentlige indkøb til produkter og løsninger fra scaleups.

Kapitel 9


Analyse af økosystemet for design og kreative erhverv i Region Syd-danmark, Glenda Napier, Lotte Lang-kilde og Louise Fenger Kornum, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2015

Arbejdspapir om regionale resul-tater – Erhverv og virksomheder, Danske Regioner, 2015

Danmark i arbejde – Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne, 2014, Regeringen, 2014

Dansk forskning i regional udvik-ling – et overblik, REG LAB, 2014

De erhvervsrettede dele i den regi-onale vækst- og udviklingsstrategi, Syddansk Vækstforum, 2015

Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse i Region Sjælland – Hovedrapport, Center for Væksta-nalyse, 2014

Den Industrielle Symbiose – når miljø og forretning går hånd i hånd, Kalundborgegnens Erhvervsråd, 2015

Den Regionale Vækst- og Udvik-lingsstrategi 2015-2018, Vækstfo-rum Sjælland, 2015

Det Blå Nordjylland, Niras, 2014

Det gode liv som vækstskaber – Re-gional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019, Region Syddanmark, 2015

Det midtjyske vækstlag – Profilana-lyse af midtjyske vækstvirksomhe-der og deres udbytte af erhvervs-fremme, Iris Group, 2015

Det nordjyske vækstlag – Profilana-lyse af nordjyske vækstvirksomhe-der og deres udbytte af erhvervs-fremme, Iris Group, 2015

Det velfærdsteknologiske økosy-stem i Region Syddanmark, Glenda Napier & Sabine Kethelz, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2014

Ecosystems for Young Scalable Firms, FORA, 2011

Entrepreneurial Ecosystems and Growth-oriented Entrepreneurs-hip, prof. Colin Mason og dr. Ross Brown, 2014,

Erhverv, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland – Hovedrapport, Vækstforum Sjælland, 2014

Evaluering af midtjyske program-mer for iværksætteri og virksom-hedsudvikling, Iris Group, 2012

Evaluering af Væksthusene, Iris Group, 2013

Faktabaseret monitorering og ef-fektvurdering af strukturfondsind-satsen i 2007-2013, Erhvervsstyrel-sen, 2014

Flere job gennem nye alliancer og samarbejder, Danske Regioner, 2015

Fødevarer – som styrkeposition i Region Hovedstaden, LB Analyse for Copenhagen Capacity, 2014

Greater Copenhagen: En vækstud-fordring og -mulighed, Copenhagen Capacity, 2015

Growing and sustaining entrepre-neurial ecosystems: What they are and the role of government policy, Tim Mazzarol, University of Western Australia, White Paper, 2014

Handlingsplan 2015-2016 – udkast, Bornholms Vækstforum, 2015

Hovedstaden – en metropol i vækst, Regeringen, 2015

How to Rapidly Stimulate a Local Entrepreneurship Ecosystem, Da-niel Isenberg, 2015

Hvilke brancher bidrager til indtje-ning og beskæftigelse i Nordjylland, Region Nordjylland, 2014

Hvordan skaber Region Sjælland mest mulig regional værdi? Frem-adrettet analyse af tværgående vækstdrivere og effektfulde virke-midler og projekttyper i den regi-onale udviklingsindsats, Oxford Research, 2014

Hvor foregår jobvæksten, Danske Regioner, 2014

Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland, BrainsBusiness, 2015

Industrien i Region Midtjylland, Region Midtjylland, 2013

Klar til nye muligheder – en inve-stering i fremtiden, Femernbelt De-velopment, 2015

Kortlægning af den danske offsho-re-branche, Syddansk Vækstforum, 2013

Kortlægning og analyse af det re-gionale erhvervsfremmesystem i Danmark, Iris Group, 2015

Kort om effekter af Vækstforum-in-vesteringer, Danske Regioner, 2015

Mulighedernes Nordjylland – regi-onal vækst- og udviklingsstrategi, 2015-2018, Region Nordjylland, 2015

Mål, midler og effekter i struktur-fondsindsatsen – en temaevalue-ring udarbejdet af Damvad for Er-hvervsstyrelsen, Damvad, 2013

Notat: Samarbejde om styrket regi-onal vækst og udvikling i hele Dan-mark, Danske Regioner, 2015

På vej mod en international føde-vareklynge i Danmark – en analyse af fødevareområdet i Region Midt-jylland, Glenda Napier og Henrik Bjerregaard, Reg X – Det Danske Klyngeakademi, 2013

Konkurrenceevne – Redegørelse – ny vækst- og udviklingsstrategi, Region Midtjylland, 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015, Dansk Erhverv, 2015

Regional specialisering – Team Vækst Danmark, Region Sjælland, 2015

Region Midtjylland – den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 – perspektivering af valg af strategispor, Region Midtjylland, 2015

Region Hovedstadens vækstbaro-meter, Region Hovedstaden, 2015

Samarbejde om styrket regional vækst og udvikling i hele Danmark, 2015, Danske Regioner

Sammenhæng for vækst og innova-tion – en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørg-sel i det danske innovations- og er-hvervsfremmesystem, Damvad, 2014

Smart City – en styrkeposition i Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity, 2014

Strategi for erhvervsudvikling – Vilje til vækst, 2015-2020, Born-holms Vækstforum, 2015

Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013, COWI, 2011

The Global Startup Ecosystem Ranking, 2015, Compass, 2015

The Kauffman Index 2015: Startup activity – national trends, Robert W. Fairlie, Arnobio Morelix, E.J. Reedy, Joshua Russell, 2015

The Scale-up Challenge, Deloitte, 2014

The Scale-Up Institute launches to help boost UK economy, The Sca-le-up Institute, 2015

The Scale-up Manifesto: why sca-le-ups will drive the global policy agenda for the next generation, LSE Entrepreneurship, 2014

The Scale-up Report on UK Econo-mic Growth, Sherry Coutu, 2014

Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, VisitDenmark, 2014

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark, VisitDen-mark, 2015

Virketrang i Danmark – på jagt ef-ter danske vækstkulturer, REG LAB, 2014

Vækstbarometer, Region Syddan-mark, 2015

Vækstkulturens DNA – regionale kulturtræk som vækstdriver, REG LAB, 2014

Vækstkulturens DNA – ramme-sætning, international inspirati-on, værktøjer og syv cases, Mandag Morgen & COWI, 2014

Vækst- og udviklingsstrategi, Regi-on Midtjylland, 2015

Økosystemet i LEAN energi-klyn-gen i Region Syddanmark, Glenda Napier & Sofie Rasmussen, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2014

Økosystemet i offshore-klyngen i Region Syddanmark, Lotte Lang-kilde, Louise Fenger Kornum, Mads Bruun Ingstrup og Sofie Rasmussen, REG X & Syddansk Universitet, 2015

Aalborg Universitets bidrag til ud-vikling i Region Nordjylland – ho-vedkonklusioner og anbefalinger, Aalborg Universitet og Region Nord-jylland, 2014

K I L D E L I S T EUdvalgte nøglekilder

Denne rapport udfolder det nye scaleup-baserede vækstparadigme og analyserer Danmarks regionale vækstpotentiale i dét lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles til et nyt paradigme, hvor succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan danne grobund for nye højvækstvirksomheder?

Documents

Vækst- Danmark 2025 · nyt Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego. En af årsagerne er, at vi har haft fokus på at gøre det nemt at starte virksomhed – men ikke på at få