- hele historien fra 1930 til 2010

Forfatter:

Jens Vest Berntsen

Fodboldhistoriens første VM-slutrunde blev afholdt i Uruguay i

1930.

Der var store forventninger til den. 13 landshold deltog i 4 grupper

hvoraf 3 af dem indeholdt 3 hold

og en 4. Værtsnationen blev

placeret i en gruppe med Peru og

Rumænien. Da rumænerne

besejrede Peru i gruppens første

kamp fik de en god start, og kørte

sig hermed i stilling som skarpeste udfordrer til Uruguay der som

ventet heller ingen problemer havde med at besejre de tapre

peruvianere. Derfor var der lagt op til en gruppefinale mellem

værtsnationen og Rumænien, mens Peru måtte tage sig til takke

med en bitter men måske i sidste ende

forventet sidsteplads. I en vaskeægte

fodboldopvisning vandt Uruguay 4-0

over rumænerne der var chanceløse i

kampen mod VM-værten, og altså nu

havde udspillet deres rolle i

turneringen.

Slutrunden blev indledt den 13. juni 1930 med to kampe der blev

spillet på samme tid, Frankrig-Mexico og USA-Belgien. Dog i hver

sin gruppe. Frankrig kom planmæssigt fra start ved at besejre

Mexico med 4-1. De amerikanske amatører vandt den første ligeså

sikkert med en 3-0 sejr over belgierne. De inspirerende rammer på

de forskellige stadions

var med til at give en

helt unik stemning på

lægterne. To dage

efter premieren skulle

franskmændene

møde Argentina, der

var udset som

skarpeste konkurrent til Le Bleus i kampen om avancement til

semifinalerne. Argentina vandt kampen 1-0 på et mål sat ind ni

minutter før tid af midtbanespilleren Luis Monti. San Lorenzo

spilleren var med sine 29 år en af de mest erfarne spillere på det

superteknisk og rigtigt dygtigt spillende argentinske mandskab.

Frankrig røg senere også ind i et nederlag til ellers upåagtede Chile.

Med det nederlag spændte franskmændene ben for sig selv i

kampen om videre avancement. Dermed var semifinalepladsen som

skræddersyet til argentinerne der vandt samtlige puljekampe. USA

spillede sig videre til semifinalerne via endnu en 3-0 sejr i holdets

anden gruppekamp mod Paraguay. Med sejren kunne amerikanerne

ikke længere hentes, da de havde 4 point for to sejre i begge

kampe. De andre hold i gruppen havde nemlig ingen. USA havde en

ægte skarpretter i Bert Patenaude. Han scorede fire af USA´s første

6 mål ved slutrunden.

I semifinalen røg (the white stripes) ind i Argentina. Den kamp

endte med en ordentlig nedsabling af amerikanerne på

tenniscifrene 1-6, efter en indsats

langt under det niveau som holdet

diskede op med i indledende pulje.

Den anden semifinale hvor Uruguay

mødte Jugoslavien endte med

samme cifre. Jugoslavien leverede

ellers en god præstation i den indledende gruppe hvor man slog

Brasilien 2-1 og Bolivia med 4-0, men Uruguay spillede flot og

fantasifuld fodbold med hjemmepublikummets fulde opbakning.

Derfor stod det klart at det blev en ren sydamerikansk finale der

skulle spilles i Montevideo søndag d. 30. juli 1930. Finalen blev en

underholdende en af slagsen der bød på hele 6 scoringer. 4 til

Uruguay og 2 til Argentina. Dermed blev Uruguay det første hold

der prøvede at stå med symbolet på et verdensmesterskab inden

for den i dag meget populære sportsgren. Men Argentina fik

topscoreren ved VM i Guillermo Stabile der scorede 8 mål i bare

fem kampe. Et imponerende gennemsnit. Stabile scorede også i

finalen.

Fire år efter den første slutrunde om verdensmesterskabet, var det

Italiens tur til at afholde VM i fodbold. Værtsnationen måtte i

modsætning til i dag ud i en kvalifikationskamp før VM-pladsen var

sikret. Her trak man Grækenland som modstander. Efter en

italiensk sejr på 4-0 i den første kamp i Milano gav grækerne op, og

dermed var kvalifikationen hjemme for de azurblå. Den forsvarende

verdensmester fra Uruguay

stillede ikke op i

kvalifikationsturneringen

pågrund af en suspendering af

FIFA. Italien bragte sig i en

gunstig position allerede fra

turneringens start. Man lagde ud

med at tæske USA med 7-1. Slutrundens største sejr, og

italienerne var parate til at spille

kvartfinale mod Spanien, der kørte

Brasilien over ende med en sejr på 3-1 i

første runde. Man kunne forvente en

livlig og underholdende kvartfinale

mellem de to spændende mandskaber.

Ungarn havde et frygtindgydende

mandskab, som mange havde store forventninger til. I holdets

åbningskamp mod Egypten, der blev spillet i Napoli vandt de da

også planmæssigt med 4-2.

I kvartfinalen røg de dog ind i et noget uventet nederlag til Østrig,

og så var en af de formodede titelbejlere klar til at rejse hjem efter

en skuffende VM-slutrunde.

Tyskerne var også blandt favoritterne til verdensmesterskabet, og

viste da også fænomenal fodbold i den første kamp mod Belgien,

som blev besejret med 5-2 i en underholdende kamp. Tyskerne

fortsatte sejrsstimen mod Sverige, der blev besejret med 2-1 på to

mål af angriberen Hohmann i kvartfinalen. Italien havde store

problemer i kvartfinalen mod

Spanien hvor de kom bagud 0-1,

men kæmpede sig flot tilbage og fik

udlignet ved Giovanni Ferrari lige

før pausen. De to hold magtede

ikke flere offensive opfindsomheder,

og det blev ved 1-1. Det betød

omkamp dagen efter. Det var italienerne sikkert glade for. Med en

1-0 sejr på et mål af Guiseppe Meazza var semifinalepladsen

nemlig hjemme i deres allerførste VM-slutrunde.

Guiseppe Meazza har siden fået et stadion opkaldt efter sig. San

Siro i Milano.

I semifinalen ventede overraskelsen Østrig, og her havde Italien

allerede efter 19 minutter scoret kampens enlige mål. Målscoreren

hed denne gang Enrico Guaita. I den anden semifinale overraskede

Tjekkoslovakiet ved at spille sig i finalen via en 3-1 sejr over

Tyskland, der ellers i manges øjne var udråbt som en af de helt

store favoritter til titlen. Men den tyske ineffektivitet blev straffet

prompte af de kloge tjekkoslovakker, der fik fornøjelsen af Italien i

finalen. Det blev en meget taktisk præget finale. Der skete ikke ret

meget, men lige pludselig ud af ingenting fik tjekkoslovakkerne

brudt dødvandet og kom foran 1-0 på et mål af Antonin Puc.

Tjekkoslovakiet så ud til at blive verdensmestre men det lavede

Raimundo Orsi om på blot fem minutter senere, hvor han udlignede

i den intense finale. I stedet for tjekkoslovakisk sejr blev det til

forlænget spilletid. Her var Italien bedst, og skulle ikke bruge mere

end 5 minutter på at score det afgørende mål. Matchvinder blev

Angelo Schiavio. Tjekkoslovakiet fik dog turneringens topscorer i

Oldrich Nejedly. Han scorede 5 mål i Italien.

Systemet var det samme som i 1934. Turneringen blev indledt med

et naboopgør mellem Tyskland og Schweiz. Man kunne allerede i

1938 øjne at tyskerne var i gang med en proces der bar i retning af

2. verdenskrig. Adolf Hitler var for alvor kommet frem med sine

nascistiske udtalelser. Landet var styret af den ondskabsfulde

regering, hvor Hitler agerede som chef. Det var landet meget

påvirket af, og det kunne blive den helt store chance for

lillebroderen. I kampen mod schweizerne havde tyskerne da også

problemer. De kom foran ved den unge TuS Koblenz angriber Josef

Gauchel, men der var nul huller i den schweiziske angrebsost.

Schweiz udlignede ved Andre Abegglen, som var en af blot to på

det schweiziske hold der fristede

en tilværelse udenfor schweizisk

klubfodbold. Abegglen spillede

faktisk for den franske klub

Sochaux. Dagen efter

åbningskampen spillede de

resterende hold deres første

kamp. Frankrig vandt over Belgien i 1.Runde. Især angriberen Jean

Nicolas var et spændende opjekt. Han scorede 2 gange mod

belgierne der kun var statister når den stærke angriber rullede sig

ud. Den positive overraskelse fra forrige VM, Østrig havde ikke lyst

til at stille op, og trak sig med øjeblikkelig virkning så holdets

modstander i første kamp Sverige automatisk kvalificerede sig til

kvartfinalen. Her viste svenskerne skræmmende styrke, og vandt

og rundbarberede på samme tid Cuba med 8-0. Cuba leverede en

sensation ved bare at kvalificere sig. Holdet slog endda Rumænien

ud i første VM-runde. I modsætning til tidligere slutrunder havde

også Brasilien fået et slagkraftigt mandskab mange mente kunne

komme langt, og så havde de også en ægte goalgetter i Leonidas,

som blev noteret for syv scoringer i slutrunden. Efter en hårdt

tilkæmpet sejr over Polen i en sjælden 4-4 kamp var Brasilien klar

til kvartfinalen mod Tjekkoslovakiet efter forlænget spilletid. Det

blev en utrolig tæt kamp, Leonidas gjorde det til 1-0. Den stilling

holdt til pause, men i anden halvleg udlignede Oldrich Nejedly

føringen da han satte læderet ind bag den brasilianske målmand

Batatais på et straffespark. Kampen sluttede 1-1, og derfor blev der

behov for omkamp mellem de to mandskaber. Her startede

Tjekkoslovakiet bedst, men Brasilien endte med at vinde 2-1.

I semifinalen stødte brasserne ind i

den forsvarende verdensmester

Italien, som blev for stor en

mundfuld. Italien vandt 2-1 på mål af

bl.a. fænomenet Guiseppe Meazza.

Det brasilianske trøstmål blev sat ind

3 minutter før slutfløjtet af Romeu. I manges øjne lignede Ungarn

en mulig verdensmester. Ungarerne var da også overbevisende i

den første kamp mod det Hollandske Østindien der fik sig en

ordentlig svider på 6-0. Schweiz der i en omkamp havde

nedkæmpet et par lamslåede tyskere var næste opgave for Ungarn.

Her blev det til en sikker sejr på 2-0, og så fornemmede man, at nu

kunne Ungarn vinde VM. I semifinalen ventede Sverige. Nok kom

de lige fra en 8-0 sejr over Cuba, men mod Ungarn kunne de intet

stille op. Heller ikke selvom Arne Nyberg gav dem en drømmestart

på kampen. Derefter gik det nemlig kun Ungarns vej. Og det gik

stærkt. Hattrick af Zsengeller og yderligere scoringer af Sas og

Sarosi resulterede i en klar 5-1 sejr. Ungarn var klar til VM-finalen.

Ungarn-Italien. Det skulle da nok blive en lækkerbisken. Finalen

blev da også både målrig og spændende. Med en 4-2 sejr genvandt

Italien verdensmesterskabet. Der skulle gå hele 12 år før de kunne

forsvare det.

Efter 12 års pause vendte VM i fodbold tilbage. 2. verdenskrig

havde sat en effektiv stopper for at afholde verdensmesterskaber i

den ene og den anden ting, men efter krigens slutning i 1945

mente man at det var på tide igen at lukke op for sportens verden.

Brasilien blev tildelt værtskabet ved den fjerde slutrunde om

verdensmesterskabet. Der var ændret en hel del på strukturen.

For første gang blev holdene seedet. I øverste lag fandt man bl.a.

værtsnationen og den todobbelte verdensmester Italien. Nogle hold

trak sig ud. Heriblandt Frankrig, Skotland, Tyrkiet og Indien.

Sidstnævnte fordi de ikke måtte

spille i bare tæer. Brasserne viste

store prøver på deres offensive

styrker i det genindførte

indledende gruppespil.

4-0 over Mexico, 2-2 mod

Schweiz og 2-0 over Jugoslavien lød resultaterne på. Italien kunne

dog ikke følge op på tidligere tiders succes. Man lagde højst

overraskende ud med at tabe til Sverige, og da svenskerne spillede

2-2 mod Paraguay fire dage senere betød det at de azurblå ikke

længere stod til at kunne hente dem. Derfor betød det ikke

alverden at italienerne besejrede Paraguay med 2-0 i den sidste

gruppekamp. Begge hold måtte rejse hjem inden finalespillet løb af

stablen. De tidligere verdensmestre fra Uruguay havde trukket

Bolivia i VM´s gruppe 4. Det blev en smal sag for uruguayanerne.

8-0 lød resultatet på. En latterliggørelse af den sydamerikanske

rival. To af de traditionelt store fodboldnationer England og Spanien

var havnet i samme pulje. Her var Spanien suveræne. De vandt alle

tre gruppekampe, og indløste dermed billet til finalespillet.

England var med for første gang og var spået en stor slutrunde.

Men den indledende sejr over Chile blev det eneste englænderne

kunne juble over i VM-turneringen. Det

lykkedes dog for dem at forsvare

andenpladsen i gruppen via en bedre

målscore end Chile og USA der ellers endte

på samme pointantal. Da man nåede frem

til finalespillet lyste en spiller for alvor op,

Ademir fra Brasilien. Brasserne agerede

legestue mod Sverige og Spanien som blev

besejret og rusket rundt med resultater på

h.h.v. 7-1 og 6-1. I de kampe scorede

Ademir tilsammen 6 mål. I den sidste og afgørende kamp mod

Uruguay hvor guldet skulle placeres var Ademir dog temmelig

usynlig. Uruguay vandt 2-1, gentog bedriften fra 1930 og vandt VM

for snuden af Brasilien, der i stedet for måtte nøjes med sølv,

selvom holdet med gode præstationer og flot teknisk og kreerende

spil, havde fortjent at blive verdensmestre. Ademir vandt den

gyldne støvle med sine 8 mål ved slutrunden.

Mange havde deres tvivl på om et land med så lille en breddegrad

som Schweiz ville kunne være i stand til at afholde et VM, men det

kunne de godt. Turneringen startede med et opgør mellem Frankrig

og Jugoslavien. Det blev ikke nogen mindeværdig kamp. Tilskuerne

fik ikke meget underholdning for pengene, men det lykkedes dog

for Jugoslavien at få bolden ind over kridtstregerne da Milos

Milotinovic scorede kampens eneste mål. En ny fransk skuffelse

lurede. Holdet kom ellers til VM med et spændende og talentfuldt

mandskab. De vandt også samtlige kvalifikationskampe i VM-

kampagnen. Det skal dog

også tages med at de var

havnet i en nogenlunde

simpel pulje med Irland og

Luxembourg. På trods af en

sejr over Mexico lykkedes

det ikke franskmændene at

spille sig i kvartfinalen.

Efter et par mislykkede forsøg så Ungarn for alvor ud til at have

fundet den form der kunne gøre dem til verdensmester for første

gang. Det fik Sydkorea og Vesttyskland at føle i indledende

gruppespil, hvor de to hold samlet blev besejret med 17-3 af

Ungarn. 17 mål i 2 kampe stik den. Aldrig overgået. Hverken før

eller siden. Hvem skulle stoppe den ungarske dominans.

Umiddelbart var det svært at få øje på. Selvom Schweiz var i

gruppe med England og Italien lykkedes det alligevel for

lilleputnationen at komme frem til kvartfinalen, hvor man skulle

krydse klinger med nabolandet Østrig. Brasilien åbnede turneringen

med at køre Mexico til stilling med en 5-0 sejr efter 4-0 ved

pausen. Det kan man kalde for effektivitet. Igen ved dette VM var

Uruguay stærke. Så stærke at det blev til sejre i gruppespillet over

Tjekkoslovakiet og Skotland, der kun var blød kost for de regerende

verdensmestre. I kvartfinalen skulle de op imod England. Det opgør

endte med en 4-2 sejr til Uruguay og endnu en semifinaleplads var

hjemme.

På trods af den grusomme øretæve til Ungarn lykkedes det alligevel

for vesttyskerne at avancere til kvartfinalen efter to sejre over

Tyrkiet. I kvartfinalerne blev der scoret ikke færre end 26 mål, et

snit på 6,2 scoringer pr. kamp.

Østrig sendte værtsnationen ud i

mørket da de med et imponerende

7-5 resultat kom i semifinalen.

Ungarn med bl.a. idolerne Ferenc

Puskas og Sandor Kocsis på holdet

virkede helt og aldeles ustoppelige.

I kvartfinalen mod et ellers dygtigt

hold som Brasilien, tog de igen fuldstændig pynten af

modstanderen. Resultatet blev 4-2. Også selvom Puskas kun var

udset som substitut og reservespiller op til kampen. Ny skuffelse

for Brasilien der manglede en stærk målscorer i form af Leonidas

eller Ademir der havde braget løs for sambadrengene ved de to

forrige slutrunder. Det lå lige for, det verdensmesterskab som

Ungarn havde sukket efter i 24 år. I semifinalen ventede der dog

hård modstand i Uruguay. Efter en del omspil lykkedes det dog

alligevel til sidst Ungarn at sikre sig den ventede finaleplads. Her

skulle de møde Vesttyskland der i den anden semifinale gav Østrig

en lærerstreg på 6-1. Men havde

vesttyskerne momentet til at true de

sprudlende spillere fra Ungarn. Mange

havde deres tvivl. Ungarn havde nemlig

ikke tabt en officiel landskamp i flere år.

Og da de to hold mødtes i indledende

pulje vandt Ungarn med 8-3. Det så

nærmest umuligt ud for Vesttyskland. Men

det var det ikke. Med en sejr på 3-2 blev

Vesttyskland verdensmester for første gang i historien, og ligesom i

1938 måtte Ungarn (nøjes) med sølv.

Sverige lagde græs til den 6. slutrunde om verdens-

mesterskabet i fodbold. Vesttyskland skulle forsvare guldet

med en svær åbningskamp mod Argentina.

Efter blot to minutter lå bolden i vesttyskernes målnet.

Målscorer Omar Oreste Corbatta. En slem forskrækkelse

for Vesttyskland der dog tog sig sammen og vandt 3-1.

Kampen blev spillet foran 31.156 tilskuere i Malmø

idrætspark. Vesttyskland var i manges øjne det bedste bud

på en verdensmester. De

to andre hold i deres pulje

var Nordirland og

Tjekkoslovakiet. I et land

konstant plaget af krig og

økonomiske problemer var

VM en tiltrængt oplevelse for Nordirland der var med for

første gang. Næsten alle så dog nordirerne som gruppe

A´s prügelknabe. Men de tog alvorligt fejl. Allerede i første

kamp mod Tjekkoslovakiet vandt nordirerne 1-0 på et mål

af Wilbur Cush. Siden fulgte uafgjorte kampe mod

Vesttyskland og Argentina hvorefter Nordirland

sensationelt kunne cementere førstepladsen i gruppen.

Brasilien havde fået en ny sambadreng på holdet der

kunne lave mål, Pelé. Han fik det magiske 10-tal på ryggen

som en indikation på stor

tiltro til det unge

supertalent. Landstræner

Vicente Feola valgte dog at

spare ham til den første

kamp mod Østrig. God

eller dårlig beslutning

vides ikke men Brasilien vandt 3-0. Sverige fik fornøjelsen

af Ungarn, Mexico og debutanten Wales i gruppespillet. Det

klarede svenskerne uden at få sved på panden eller knubs

på låret. Resultaterne blev en 3-0 sejr over Mexico, en 2-1

sejr over Ungarn og til sidst en nulløsning mod Wales. De 5

point var nok til en kvartfinaleplads og en førsteplads i

puljen. Det blev noget uventet Wales der gav svenskerne

følgeskab i kvartfinalen. Da Wales og Ungarn var lige gode

indbyrdes skulle de to hold ud i en knald eller fald kamp for

at opnå den anden kvartfinaleplads, og her vandt Wales 2-

1, og sendte det tidligere storhold ud af turneringen. Et nyt

generationsskifte var undervejs i den ungarske trup,

desværre ikke med samme styrke som tidligere. Omsider

lykkedes det for Frankrig at lave resultater. En megasejr

på 7-3 over Paraguay i holdets åbningskamp blev på trods

af et nederlag til Jugoslavien kulmineret med en

afsluttende 2-1 sejr over Skotland. Det var nok til at sikre

duksepladsen i gruppe B. Da der blev trukket lod til

kvartfinalerne fik franskmændene Nordirland til

modstander. Den flotte nordirske historie blev knækket

med et 0-4 nederlag til Le Bleus. Frankrig skulle dog bruge

44 minutter på at nedbryde den kloge nordirske defensiv.

Maryan Wisnieski blev

den første målscorer i

kampen. Efter pausen

scorede Just Fontaine to

mål, hvorefter Roger

Piantoni fik det sidste ord

i den franske dominans. Til trods for at det kun blev til en

andenplads i gruppe A var vesttyskerne måske nok

kedelige, men kloge og effektive i kampen mod Jugoslavien

som blev nedkæmpet af vesttyskerne med 1-0. Da

Brasilien mødte Wales i kvartfinalen var hovedpersonen

Pelé. Han udgjorde et suverænt angreb sammen med

Garrincha. De to virkede ustoppelige. Med en 1-0 sejr

bookede Brasilien billet til semifinalen. Her ventede en

kamp mod det nybagte franske storhold med Just Fontaine

som den store profil og oplevelse.

Sverige og Sovjetunionen mødtes i den fjerde og sidste

kvartfinale. Sovjetunionen var en af de allermest

spændende bekendtskaber ved slutrunden, og i Oleg

Yashin (panderen) havde de verdens bedste målmand

anno 50´erne og 60´erne. Et nederlag til værtsnationen

kunne Yashin dog ikke forhindre. I semifinalen skulle

Sverige møde den forsvarende verdensmester fra

Vesttyskland. På trods af

en trup der indebar navne

som Uwe Seeler og

Helmuth Rahn tabte

vesttyskerne med 1-3 til

svenskerne i et

hæsblæsende opgør.

Sverige var i VM-finalen. Her ventede Brasilien der på

suveræn vis nedlagde Frankrig med 5-2.

Frankrig kunne dog fornemt

lade sig hylde som

bronzevinder efter en

historisk 6-3 sejr over

Vesttyskland. Just Fontaine

slog endda Ademirs og

Stabiles rekorder fra h.h.v.

1930 og 1950 med 8 mål. Fontaine scorede hele 13. I

finalen gav Brasserne endnu en gang prøver på deres

imponerende offensive spillestil. Nils Liedholm bragte

Sverige foran, men de offensive brassere kom på 1-1 ved

Vava. Samme Vava gjorde det senere også til 2-1. I anden

halvleg scorede Pelé to gange og Zagallo en enkelt. Agne

Simonsson scorede for Sverige.

Det smalle land fik værtskabet for slutrunden i 1962. Efter to

mislykkede kvalifikationer fik Chile altså lov til at deltage som

værtsnation for første gang. Chile stod i den første kamp i

gruppespillet over for den tidligere VM-vært Schweiz. Chilenerne

lagde sikkert ud med at slå schweizerne med 3-1 efter en flot

indsats af det langlemmede land. Den regerende verdensmester

Brasilien havde nærmest truppen intakt med den der gennemførte

VM i Sverige fire år tidligere, med succesdrengene Garrincha og

Pelé på holdet.

De to var igen sprudlende i

front. I den første kamp mod

Mexico var der på trods af en

nervøs 1.halvleg kun et hold

på banen. Brasilien. Efter en

målfattig første halvleg

grundlagde to af musketeerne

fra 1958 Zagallo og Pelé

sejren i anden halvleg med deres to scoringer. Det blev til en 2-0

sejr og hermed en perfekt start på slutrunden for den forsvarende

verdensmester. Pulje C´s anden kamp stod mellem den tidligere

viceverdensmester Tjekkoslovakiet og Spanien. Her viste

Tjekkoslovakiet hvorfor de var så dygtige som

det var tilfældet dengang. De vandt 1-0 på et

mål af Josef Stibranyi blot 10 minutter før tid.

For Spanien lignede det en hurtig exit, og

landet røg da også ud inden det for alvor blev

sjovt. Endda med en fatal sidsteplads som

resultat. Spanien var dermed VM´s store

negative overraskelse. Anderledes positivt

spillende var værtsnationen Chile der vandt 2-0 over Italien og

spillede sig i kvartfinalen. Med sig i købet tog de Vesttyskland, der

endda med en 2-0 sejr over værtsnationen vandt gruppen foran

dem. Men Chile gik ikke ned af den grund. I kvartfinalen vandt de

2-1 over Sovjetunionen der ellers to år tidligere triumferede ved

European Nations Cup som europamesterskaberne hed dengang, og

havde nu spillet sig i semifinalen. Efter en indsats langt under

niveau i Sverige fik Ungarn omsider gang i deres kreative, dygtige

og teknisk offensive spil igen. I indledende gruppe rakte det til

førstepladsen foran ellers dygtige fodboldnationer som England og

Argentina. Da Argentina og England mødtes var der lagt i

kakkelovnen. Presset lå på engelske skuldre efter nederlaget til

Ungarn i holdets første gruppekamp. Argentina lagde ud med at slå

Bulgarien, så de kunne godt være tilfredse bare de fik et enkelt

point. Men den argentinske strategi var langt fra holdbar. Egentlig

mærkeligt holdet virkede så ugideligt og defensivt, normalt plejer

argentinerne at basere deres spil på hurtig, teknisk og

pasningssikker fodbold. Nedturen startede da England fik et klodset

straffespark efter 17 minutter som skulle eksekveres af Ron

Flowers. Flowers udnyttede sikkert tilbuddet fra 11-meter pletten

og så var England i gang. Kort før pauseteen var Bobby Charlton på

pletten til 2-0 og englænderne havde mere i ærmet. Jimmy

Greaves til 3-0, og så var det også slut med engelske scoringer for

denne ombæring. I stedet fik Argentina reduceret ved Jose

Sanfilippo. Men det hindrede ikke en flad argentinsk fornemmelse.

Man anede hvor det bar hen.

Bulgarien var chanceløse i gruppen. Men et enkelt point lykkedes

det dog for dem at skrabe sammen i den

sidste puljekamp mod England.

Med 0-0 reddede bulgarerne lidt ære i

turneringen. I kvartfinalen stod

englænderne over for brasilianerne. Selvom

de engelske spillere fightede og kæmpede

flot var brasserne for hurtige og for teknisk

stærke til at englænderne kunne stille

noget op. England var en af de formodede

favoritter til at snuppe VM-titlen, men

Brasilien var ganske enkelt et skræmmende

bekendtskab for alle. Underligt nok mødte Jugoslavien igen

Vesttyskland i kvartfinalen. Det var revanchens time for

jugoslaverne, der ville agere hævn mod vesttyskerne som fire år

tidligere sendte dem til tælling ved VM. Jugoslaverne fik deres

tørstede revanche, og skabte sig selv en semifinaleplads, for første

gang siden 1930. I semifinalen mødte de Tjekkoslovakiet der med

en 1-0 sejr gjorde det af med Ungarn. Efter 0-0 ved pausen kom

der gang i løjerne i anden halvleg i opgøret mellem Tjekkoslovakiet

og Jugoslavien. Kort efter halvlegen kom tjekkoslovakkerne foran

1-0 på mål af Josef Kadraba. Drazen Jerkovic udlignede den føring

godt 20 minutter efter. Mod slutningen blev jugoslaverne lidt for

ivrige, og det gav store huller bagude som Tjekkoslovakiet effektivt

udnyttede med to scoringer i de sidste 10 minutter og en 3-1 sejr

til følge. Den anden semifinale blev en ren sydamerikansk en af

slagsen. Her led værtsnationens gulddrømme et knæk da Chile

tabte 2-4 til Brasilien. Ny finale til sambadrengene. Og ny

guldtriumf. Brasilien vandt finalen 3-1.

Efter et kvarter kom

finalemodstanderen Tjekkoslovakiet

ellers foran ved Josef Masopust. Blot to

minutter senere udlignede Amarildo. De

to hold gik til pause med 1-1. I anden

halvleg svang brasserne den velkendte

offensive taktstok og bragte sig på 2-1

ved Zito. 12 minutter før tid gjorde

Vava det til 3-1 og så var Brasilien

blevet verdensmester for anden gang i træk. I bronzekampen vandt

Chile med 1-0 over Jugoslavien. Første medaljesæt til Chile ved et

VM.

Endelig kom sporten hjem til det land som havde opfundet den.

Efter i årevis at have sukket om et værtskab, lykkedes det i 1966

endelig det engelske fodboldforbund at sikre sig en slutrunde. VM-

turneringen blev indledt med en storkamp mellem værtsnationen

og den tidligere verdensmester fra Uruguay. Statistisk set var

Uruguay klare favoritter, men de engelske spillere var klar til at

vise at de var lavet af kød og blod. Det blev ikke nogen specielt

underholdende åbningskamp. Begge hold spillede mest på det

sikre, og derfor endte kampen 0-0. De forsvarende verdensmestre

fra Brasilien trak Ungarn, Bulgarien og Portugal som modstandere i

det indledende gruppespil. Sidstnævnte var med for første gang,

men var alligevel spået en flot slutrunde. Holdet havde en teknisk

drivkraft og fighterhest i

Eusebio. I portugisernes første

kamp mod Ungarn foldede den

lille vævre tekniker sig ud og var

en stor oplevelse. Han kom ikke

på måltavlen, men imponerede

både over for sine

holdkammerater og sin træner.

Portugal vandt kampen med 3-

1. Altså VM-debut med sejr. Brasilien besejrede som ventet

Bulgarien i den første kamp. Derefter gik sambadrengene i

ferietanker og tabte de sidste to puljekampe til Ungarn og Portugal

og røg ud af VM inden knald og fald kampene. En stor fiasko for

brasserne der ved de to seneste VM-slutrunder havde stået på

skamlen som verdensmestre. Man siger tit alle gode gange tre,

men denne gang blev en undtagelse. De to højt profilerede stjerner

Pelé og Garrincha virkede ugidelige for deres hold, og det bar det

brasilianske spil i alt for høj grad præg af, derfor var det en uventet

men fortjent lærestreg sambadrengene fik. Det blev Ungarn og

Portugal der indløste de to billetter til kvartfinalerne fra gruppe C. I

gruppe D var alt nærmest givet på forhånd. Sovjetunionen og

Italien ville uden de store

krampetrækninger gå videre

fra en pulje, som foruden dem

også indeholdt Chile og

Nordkorea. Nordkoreanerne

var kommet i et skrapt selskab

i holdets første VM-slutrunde

og Chile var ikke spået de store muligheder i og med at de

forsvarende bronzevindere ikke denne gang kunne drage fordel af

hjemmebane. Det forventede facit i gruppen blev der dog vendt en

hel del op og ned på. Godt nok så alt ud til at gå som ventet efter

gruppens to første kampe. Sovjetunionen-Nordkorea 3-0 og Italien-

Chile 2-0. Med en sejr på 1-0 i den efterfølgende kamp mod Italien

var Sovjetunionen næsten så godt som sikker på at spille sig i

kvartfinalen. Samtidig fik Nordkorea historiens første VM-point ved

meget uventet at klare 1-1 mod Chile. Dermed var det slået fast

som et søm at Sovjetunionen ville komme i kvartfinalen,

sandsynligvis også som gruppevinder. Italien skulle i den sidste

gruppekamp mod Nordkorea blot bruge et enkelt point for at følge

sovjetterne trop i VM-kvartfinalen. Italienerne må have spist lidt for

meget pizza eller drukket lidt for meget god rødvin dagen før de gik

på banen mod Nordkorea. I hvert fald spillede de mildest talt ikke

ret godt. Det udnyttede koreanerne flot ved at score et drømmemål

i første halvleg som reelt sendte dem i en mirakuløs kvartfinale.

Italien kom sig nemlig ikke rigtig over den flotte scoring af Pak Doo

Ik.

En verdenssensation var en kendsgerning. I kvartfinalen stod det

klart og fast at Nordkorea skulle konfronteres med Eusebio og co.

fra Portugal der havde overrasket meget positivt, med deres

hurtige kombinationsspil. Det blev en vanvittig kvartfinale mellem

de to debutanter i VM-sammenhæng. Nordkorea bragte sig foran

med 1-0 allerede i kampens første minut. Efter 22 minutter øgede

Li Dong Woon føringen til 2-0 og tre minutter senere gjorde Yang

Seung Kook det til 3-0.

Kort efter reducerede

Eusebio til 1-3 og så

troede portugiserne for

alvor på det igen. Kort

før halvlegen fik de

straffespark som skulle

eksekveres af samme Eusebio. Ny reducering og anden halvleg så

ud til at blive en ren neglebider. Eusebio leverede et vaskeægte

hattrick da han udlignede til 3-3. På endnu et straffespark bragte

han også Portugal foran med 4-3. Kampen var blevet vendt. 10

minutter før tid krydrede portugiserne lige den formidable indsats

lidt ekstra ved endnu en gang at score. Denne gang ved Jose

Augusto. Det blev kampens sidste scoring. Portugal havde allerede i

landets første VM-turnering sikret sig en semifinaleplads.

I gruppe B havde Vesttyskland og Argentina ingen problemer med

at sikre sig pladserne i kvartfinalerne mod h.h.v. Uruguay og

England. I semifinalen var vesttyskerne verdensklasse. Med en sejr

på 4-0 over Uruguay på to scoringer af Helmuth Haller, en af Uwe

Seeler og en enkelt af (Der Kaiser) Franz Beckenbauer var

vesttyskerne klar til semifinalen mod Sovjetunionen der nedlagde

Ungarn med en smal sejr på 2-1. Det var en underholdende kamp

mellem de to østeuropæiske stormagter inden for

landsholdsfodbold. For England havde hjemmebanefordelen

altafgørende betydning. Holdet leverede en ny rekord ved at gå

igennem gruppespillet uden at indkassere et eneste mål. Mod

Argentina skulle de bruge 78

minutter før Geoff Hurst

scorede og fik det til at dufte

af engelsk semifinale for

første gang. Hurst´s scoring

blev opgørets eneste og nu

kunne englænderne line op til

semifinale mod Portugal bare tre dage efter. Efter en tæt kamp

vandt England 2-1 og så var man i finalen. Et drømmescenarie var

blevet indfriet. I den anden semifinale vandt Vesttyskland over

Sovjetunionen med 2-1. Sovjetunionen havde gjort det godt men

hertil og ikke længere. Dog med en bronzekamp som respektfuld

ære. Også her stod sovjetterne dog i sidste ende som tabere, efter

endnu et 1-2 nederlag i kampen mod Portugal.

Finalen mellem England

og Vesttyskland blev

meget spændende. Efter

2-2 i den ordinære kamp,

vandt England med 4-2

efter forlænget spilletid.

Dog taler man stadig

meget om den ene af de

fire engelske scoringer,

hvor man ikke var helt sikker på om bolden reelt havde passeret

målstregen. De fleste siger faktisk i dag at der ikke skulle have

været dømt mål. Det har de også ret i, for når man ser tv-

billederne kan man tydeligt se at den ikke er inde.

Der var entusiasme liv og glade dage rundt omkring i Mexico da

landet havde sikret sig værtskabet for VM-slutrunden 1970. Med

åbningskamp allerede den 31.maj startede turneringen tidligere

end nogensinde før. Værtsnationen Mexico og Sovjetunionen stod

for den historisk tidlige VM-åbner. Det blev noget af langtrukken

gaber de to ellers offensivt lækkert baserede fodboldhold gav

hinanden. Man havde allerede inden

kampen gik i gang sine bange

anelser forud for kampen. Da der

blev spillet åbningskamp i England

fire år tidligere sluttede det med 0-

0, efter en mildest talt (dødssyg)

indsats af begge hold (England mod

Uruguay). Denne gang blev det

forventningsfulde opgør dog af en

noget anden karat. Der blevet fightet, givet og taget i nærkampene

og der blev skabt chancer. Men mål blev der jo altså ingen af.

Endnu en gang startede fodbold-VM med at uddele to æg til hvert

hold. Der gik 3 dage før de resterende mandskaber i gruppe A

spillede deres første kamp. Her mødte Belgien El Salvador. Som

forventet vandt belgierne kampen komfortabelt. Wilfried Van Moor

sendte dem i front efter 12 minutters spil. I anden halvleg øgede

samme herre til 2-0 og til slut lukkede og slukkede Raoul Lambert

kampen med en straffesparksscoring til 3-0. Belgien lagde sig

hermed i spidsen af gruppen. Men det var kun en stakket frist.

Allerede tre dage senere led de nemlig et 1-4 nederlag til

Sovjetunionen, og da Mexico dagen efter besejrede El Salvador

med 4-0 blev belgierne henvist til tredjepladsen i gruppen.

Verdensmestrene anno 1966 England blev placeret i (dødens

gruppe) med Tjekkoslovakiet, Rumænien og Brasilien. Men

englænderne tog lodtrækningen som et mandfolk. De lagde ud med

at vinde 1-0 over rumænerne i deres første gruppekamp.

Brassernes indsats ved slutrunden i England fire år tidligere var

langt under holdets vanlige niveau. Men i 1970 var holdet tilbage i

sin velkendte stil med hurtigt teknisk angrebsspil som holdet jo

tidligere mestrede, og det rakte til maksimumpoint i puljen med en

førsteplads som naturlig medfølgelse. Tjekkoslovakiet var i finalen

ved VM i Chile otte år

tidligere, men der skete

meget med landets

fodboldhold på de otte år.

Holdet tabte samtlige

puljekampe og blev dermed

dømt til glemsel ved

slutrunden. England

virkede langt fra i samme gear som da de tog verdensmesterskabet

for første og hidtil eneste gang i 1966. De virkede til tider direkte

kedelige at se på, men strategien var jo holdbar nok. Bare ikke i

kvartfinalen hvor Vesttyskland havde opdaget svaghederne på

holdet og fik revanche for det forsmædelige nederlag i finalen fire

år tidligere. Vesttyskland blev da heller ikke overbebyrdet på

samme måde som englænderne gjorde i indledende pulje.

Tyskernes gruppe talte foruden dem selv Peru, Bulgarien og

Marokko. Ikke ligefrem skræmmende modstandere. Smertefrit blev

det alligevel langtfra for vesttyskerne,

der allerede i den første gruppekamp

mod Marokko kom i store

vanskeligheder. Efter 21. minutters spil

bragte Houmane Jarir den afrikanske VM-

debutant i front. Der måtte slides og

slæbes hårdt for føden og sejren, men i

sidste ende lykkedes det alligevel for

Vesttyskland at hive en pligtsejr i land.

Siden sikrede man sig puljesejren efter

yderligere sejre over Bulgarien og Peru. Værtsnationen Mexico gik

for første gang videre i et VM-slutspil.

Endda helt uden at indkassere en eneste scoring imod sig. I

kvartfinalen blev der dog sat en brat stopper for den mexicanske

deltagelse da Italien leverede storspil og vandt 4-1. Italienerne var

forinden kvartfinalen blev placeret i VM´s gruppe B, der blev den

mest målfattige af alle grupper. Blot 6 mål blev der scoret i ligeså

mange kampe. Den italienske vindermentalitet var til stede. Den

var gabende kedelig, men den virkede. Med en så beskeden

målscore som på 1-0 indløste de tidligere verdensmestre adgang til

kvartfinalen som gruppevinder. Uruguay sluttede som toer i

gruppen og mødte derefter Sovjetunionen i kvartfinalen. Her skulle

der gøres brug af forlænget spilletid før vinderen var blevet fundet.

Her trak Uruguayanerne det længste strå.

Det afgørende mål blev sat ind af Victor Esparrago. Dermed var

Uruguay klar til en semifinale mod enten Brasilien eller Peru.

Sidstnævnte fulgte Vesttyskland til dørs i gruppe D. Her vandt

Brasilien 4-2 og blev dermed Uruguays modstander i den ene af de

to semifinaler.

Den anden stod mellem Italien og Vesttyskland. En kamp som

Italien samlet vandt med 4-3. Kampen mellem Brasilien og Uruguay

endte med 3-1 til Brasserne der var på vej til at tilbageerobrer VM-

titlen. Bronzekampen mellem Vesttyskland og Uruguay blev både

spændende og hektisk. Med en sejr på 1-0 gik bronzen til de

regerende viceverdensmestre fra

Vesttyskland. Kampens eneste

målscore blev Wolfgang Overath.

Finalen stod mellem Brasilien og

Italien. Her bragte Pelé Brasilien

foran da han efter 18 minutter

scorede kampens første mål.

Roberto Boninsegna udlignede 19

minutter senere den føring og de to mandskaber gik til pause med

stillingen 1-1. I anden halvleg bragte Gerson på ny Brasilien foran.

Jairzinho scorede senere til 3-1 og Carlos Alberto sluttede

opvisningen med at score til kampens slutresultat 4-1.

Nyt verdensmesterskab til Brasilien. Det tredje på bare 12 år.

Pelé sagde efter VM farvel til landsholdet, der dog med nye

spændende navne anført af Tostao, Jairzinho og Rivelino så ud til at

have skabt et stadig bæredygtigt hold til fremtiden.

Da der blev trukket lod til VM slutrunden i 1974 var DDR for første

gang nogensinde med i bowlen. Vesttyskland vandt værtskabet, og

pudsigt nok trak man netop

DDR som den ene af de tre

modstandere i den

indledende runde. Udover

DDR var der yderligere tre

debutanter med til

slutrunden. Zaire, Haiti og

Australien, sidstnævnte

også i pulje med Vesttyskland. De regerende verdensmestre

Brasilien stillede for første gang i 20 år op uden Pelé i landets VM-

trup. Brasilien tog imod Jugoslavien i slutrundens åbningskamp. 0-0

endte opgøret (selvfølgelig) sådan havde det jo også været ved de

sidste to VM-turneringer. Skulle det nu til at være en tradition at

man skulle åbne VM med en kedelig nulløsning. Man havde en

bange anelse. Umiddelbart virkede det som en svækkelse at Pelé

ikke var med. Brasilien manglede en mand til at lave de nødvendige

mål og målgivende afleveringer.

En anden mand fra succesholdet i Mexico var også forsvundet.

Tostáo. Nu måtte man sætte sin lid til Jairzinho og Rivelino.

Vesttyskland indledte deres VM-kampagne med en kamp på det

imponerende Olympia Stadion i Berlin. Et mål af Paul Breitner var

nok til at sikre en smal tysk gevinst på 1-0 i kampen mod Chile.

DDRs VM-debut stod mod den anden debutant Australien. DDR var

kommet til VM for at bevise at den østlige del af Tyskland også

kunne være med, og muligvis udfordrer det mere etablerede

vesttyske hold. Sagen var klar.

Man lagde ud med en sikker 2-

0 sejr over Australien der ikke

ligefrem leverede modstand af

nogen specielt høj standard.

Zaires VM-debut endte med et

forventet nederlag til Skotland

på 0-2, men de afrikanske

spillere leverede fin modstand

og pressede på flere gange i kampens løb. Desværre rakte det kun

til kosmetisk betydning. Skotland var udover Zaire også blevet

parret med Brasilien og Jugoslavien i VM´s gruppe B.

Da Skotland og Brasilien fire dage efter skotternes 2-0 sejr over

Zaire mødtes i Frankfurt på Waldstadion skuffede brassernes

offensiv atter engang. Ingen mål i 2 kampe. To nulløsninger. Hvor

blev de af, de mål som brasserne tidligere været så dygtige

garanter for. Hvad brasserne ikke havde kunnet i de første to

kampe kunne Jugoslaverne til gengæld. Holdet spadserede stille og

roligt henover Zaire i kamp nummer to og vandt med hele 9-0. Et

historisk resultat, og en ny verdensrekord var slået i og med at et

hold aldrig havde vundet så stort før, ved et verdensmesterskab.

Australierne havde fået hammeren at føle mod DDR og var indstillet

på yderligere klø mod Vesttyskland. Klø fik de men det kunne have

været meget værre end det 0-3 nederlag der blev resultatet.

Vesttyskland vadede i chancer og havde rigeligt til at man kunne

have slået jugoslavernes rekord samme dag. Men australierne stod

fint på banen og tillod ikke meget plads til vesttyskerne. Polen

gjorde comeback ved VM efter hele 36 års pause. Det gav dem så

meget selvtillid at de gik igennem puljen med maksimumpoint, og

uventet besatte gruppens førsteplads. Også Holland var tilbage i

det fine selskab, og også de vandt deres gruppe foran hold som

Sverige, Uruguay og Bulgarien. Uruguay lignede slet ikke sig selv.

De tidligere verdensmestre der havde været en dominerende

skikkelse ved mange slutrunder tabte den første kamp med 0-2 til

Holland. Fire dage efter fulgte en 1-1 kamp mod Bulgarien. Stadig

stod døren på klem til en eventuel plads i

2. gruppespil, men i den sidste kamp blev

Uruguayerne spredt for alle vinde og tabte

med 0-3 til Sverige. Dermed hed næste

stop VM i Argentina 1978 for holdet.

Den kommende VM-vært Argentina satte

sig selv under unødigt pres ved at tabe den

første kamp med 2-3 til Polen. Viceverdensmestrene fra 1970

Italien vandt deres første kamp med 3-1 over Haiti. Der var lagt i

kakkelovnen da Argentina og Italien mødtes den 19. juni i

Stuttgart. Rene Houseman gav argentinerne føringen men et

selvmål af Roberto Perfumo åbnede tingene op igen i det 35.minut.

Der blev ikke scoret mere og Argentina var på randen af en tidlig

knock-out i turneringen. Italien kunne nu spille sig i 2. runde via

bare et uafgjort resultat mod Polen i den sidste gruppekamp. Men

italienerne virkede arrogante og selvsikre og det udnyttede

polakkerne klogt ved at besejre dem med 2-1. Samtidig vandt

argentinerne 4-1 over Haiti. Pladsen i anden runde var nu blevet

deres i stedet for. Italien måtte rejse hjem inden man på forhånd

havde forventet. En gedigen fiasko for det italienske hold der ellers

var blandt bookmakernes favoritter til at stå med VM-pokalen. Man

kalkulerede da også med en guldmedalje efter den flotte præstation

i Mexico fire år tidligere hvor

man dog kun fik sølv ud af det

efter et ydmygende 1-4

nederlag i finalen. Det var

heller ikke efter alles smag at

de skulle have været i finalen.

I gruppespillet spillede de

nemlig ultradefensivt og

kedeligt. Brasilien klare sig

med nød og næppe videre til 2. runde efter en afsluttende 3-0 sejr

over Zaire.

Også Sverige kom til anden runde i og med en andenplads i sin

gruppe. 2. runde havde afløst de tidligere kvartfinaler fordi FIFA

ville have flere kampe og mere spænding ud af slutrunden. Det

betød også at man sparede semifinalerne væk. Eneste bevaring var

bronzekamp og finale. Brasilien kom godt fra land i 2. puljespil med

sejre over DDR og Argentina. Men med et nederlag til Oranje altså

Holland måtte man nøjes med en bronzekamp. Det virkede heller

ikke som om brasserne var oppe i deres vanlige VM-gear og derfor

skulle de faktisk være mere end lykkelige for at det overhovedet

blev til en bronzekamp. Både Holland og Vesttyskland gennemførte

2. gruppespil med maksimumpoint og således bragte de to hold sig

i finalen. I bronzekampen var Brasilianerne igen uskarpe. Og det

udnyttede Polen til at lave en overraskelse ved for første gang i

historien at tage bronze ved fodbold-VM. I finalen vandt

Vesttyskland 2-1 over

Holland. Johan

Neeskens gjorde det til

1-0 for Holland på et

straffespark allerede

efter 2 minutter.

Tyskerne var dog

Oranje overlegen i

resten af kampen og

udlignede på et straffespark af Paul Breitner. Kort inden halvlegen

gjorde topscoren i denne slutrunde Gerd Müller det til 2-1, og det

resultat blev facit. Vesttyskland var blevet verdensmester for anden

gang i historien.

VM-slutrunden 1978 fandt sted i fodboldglade Argentina.

Værtsnationens trup indebar dygtige og sultne spillere som Luque

og Kempes. Især sidstnævnte var der store forventninger til. Man

troede på noget stort. Kunne Kempes levere i gruppespillet lignede

han en sand verdensstjerne for

argentinerne. Argentina skulle nemlig

møde ikke ringere end tre

verdensklassehold i indledende pulje.

Det vil sige alle holdene. På trods af en

chokstart i kampen mod undertippede

Ungarn vendte argentinerne det

alligevel til noget positivt ved at vinde

2-1. De to argentinske målscorere var

Leopoldo Luque og Daniel Bertoni. De to

andre mandskaber i argentinernes gruppe var Frankrig og Italien.

En interessant og spændende kamp endte med en azurblå sejr på

2-1. Frankrig startede som lyn og torden ved at bringe sig foran

efter bare et minuts spil. Målscorer Bernard Lacombe. Men de

italienske stjerner anført af verdens bedste målmand Dino Zoff og

måske verdens bedste angriber Paolo Rossi kunne i sidste ende

glæde sig over 2 point og en ønskestart på VM-turneringen.

Italienerne var i gang. Vesttyskland og Polen indledte turneringen

den 1. juni og som sædvanlig blev slutrunden skudt i gang med en

kedelig kamp der endte 0-0 uden nogen som helst opmuntringer fra

de to hold. Tunesien var for første gang kvalificeret til en VM-

slutrunde og fik en hæderlig start ved at besejre Mexico med 3-1.

Mexico var foran ved halvlegen, men i anden halvleg var den

afrikanske optimisme så stor at mexicanerne ikke kunne stille noget

op. En perfekt VM-debut for tuneserne. Johan Cruyff var forsvundet

fra det hollandske hold der fortsat holdt fast i ordet totalfodbold.

Angrebsprofilen Rob Rensenbrink

scorede alle Oranjes mål i den

indledende 3-0 sejr over Iran. To af

målene blev sat ind på straffespark. I

gruppe C mødtes Sverige og Brasilien i

første kamp og her endte det 1-1 efter

et spændende opgør med masser af

chancer i begge ender. Thomas Sjøberg

bragte svenskerne i spidsen men lige

før pausen fik brasserne udlignet ved

Reinaldo. I 2. halvleg steg intensiteten yderligere og kampen kunne

sagtens have fortjent flere mål. Spanien var storfavoritter i

gruppens andet opgør mod Østrig, men spanierne var ikke opgaven

voksen. Efter 9 minutters spil bragte Walter Schachner Østrig foran

og selvom spanierne fik udlignet ved Dani lykkedes det alligevel for

Østrig at lave en overraskelse og vinde opgøret med 2-1. Den

afgørende scoring blev sat ind af Hans Krankl. Ikke efter spanske

beregninger. Peru og Skotland mødtes i gruppe D i første kamp.

Her var der lagt op til en spændende kamp mellem to teknisk

dygtigt spillende fodboldnationer. Selvom man normalt ikke

forbinder britisk fodbold med teknik kunne skotterne bestemt godt

give fodboldspillet et lille stængt af ekvillibrisme og underholdning.

Og Peru spillede med den vanlige sydamerikanske offensive stil

som kunne gøre dem til en dark horse i kampen om

verdensmesterskabet. Joe Jordan

bragte skotterne i front efter 14

minutter men peruvianerne viste at

det ikke var for ingen ting at de

blev betegnet som dark horse. Man

udlignede ved Cesar Cueto, kom

foran ved Teofilo Cubillas, og

samme herre øgede også føringen

til slutresultatet 3-1. Cubillas og

Peru var kørt i stilling som en

alvorlig og meget seriøs udfordrer

til gruppens forventede bedste hold

Holland. Derfor ventede alle peruvianere og hollændere med

spænding på opgøret i Mendoza/San Martin fire dage senere.

Gruppens store kamp endte uden mål, men ikke uden chancer.

Holland kreerede som vanligt mange fine angreb og Peru fik da

også sine chancer, dog mest via kontrastød. Resultatet betød at alt

fortsat var helt åbent. Skotland havde chancen for at lægge pres på

de to tophold i gruppen,

men bommede mod Iran.

Skotterne kom foran på

et selvmål af Andranik

Eskandarian, men fik ikke

lukket kampen i tide

hvorfor Iran fik et fornemt point ud af det. Iranerne var på både

mål og pointtavlen.

Dagen forinden blev Argentina og Italien klar til 2. gruppespil efter

sejre over h.h.v. Frankrig og Ungarn. Vesttyskland smadrede

samme dag Mexico med 6-0 efter en ensrettet indsats. Tunesien lå

på gruppens førsteplads inden kampen mod Polen, men de

forsvarende bronzevindere var ikke lige sådan til at tæmme for

afrikanerne, der blev besejret med 1-0. Brasilien spillede 0-0 mod

Spanien, og derfor hvilede der et enormt forventningspres på dem

inden den sidste puljekamp mod Østrig, der med en sejr på 1-0

over Sverige kunne råde bod på en plads i 2. gruppespil. Noget af

en artig overraskelse. Det var tid til kamp om retten til

førstepladsen i gruppe A da Italien og Argentina mødtes den 10.

juni. Med en smal sejr på 2-1 tog Italien sig af den.

Franskmændene reddede en lille smule ære i slutrunden ved at slå

Ungarn med 3-1. Hermed blev Ungarn sendt hjem uden point.

Det samme skete for Mexico som

tabte med 1-3 til Polen i sidste

puljekamp i gruppe B. Polen havde i

Grzegorz Lato og Zbigniew Boniek to

lynhurtige angribere. Lato scorede to

gange mod Mexico.

Vesttyskland havde muligheden for at

vinde gruppen men forspildte

chancen ved blot at spille 0-0 mod

Tunesien. Alligevel sneg de sig lige

akkurat videre til 2. gruppespil, på bekostning af netop Tunesien.

Østrig behøvede ikke at spille blændende og offensiv fodbold i den

sidste kamp i 1. gruppespil mod Brasilien da holdet allerede var

videre. Brasilien spillede langtfra sambabold men vandt alligevel

over østrigerne med 1-0 på et mål af Roberto Dinamite, (Dynamite)

som han blev kaldt. Målet var nok til at sikre en pligtopfyldende

plads i 2. gruppespil. I gruppe D var der lagt op til nogle

højdramatiske opgør. Peru ødelagde dog al dramatik i kampen mod

Iran som blev besejret med 4-1. Skotland vandt samtidig med 3-2

over Holland men uden det fik betydning for puljens udfald. Peru og

Holland var videre. Skotland og Iran var ude. I 2. gruppespil mødte

Vesttyskland Italien i første kamp. Et opgør som endte i en nullert.

Den hollandske totalfodbold trådte atter i kraft da Oranje vandt 5-1

over Østrig i den ene af de to grupper i 2. gruppespil. Efter en

fantastisk opvisning var mange klare i spyttet når de talte om hvem

der kunne blande sig helt fremme. Holland var klart en af de

fremhævede. Brasilien var ikke prangende i 1. gruppespil men i 2.

blev det lidt bedre. Peru blev besejret med 3-0 og så fornemmede

man at brasserne var tilbage i deres velkendte stil. Argentina fik

revanche for nederlag til Polen i 1974 da de med en 2-0 sejr fik en

god start på 2. gruppespil. Italien gik fra en lækker baseret offensiv

spillestil til at gå tilbage til defensive dyder. I kampen mod Østrig

scorede Paolo Rossi til 1-0, derefter trak italienerne sig ned i

forsvaret og forsvarede med en sand hær af folk 1-0 sejren hjem.

En meget kedelig men alligevel effektiv strategi. En tro kopi af VM-

finalen 1974 Vesttyskland-Holland stod på tapetet i anden kamp.

En spændende og underholdende kamp endte 2-2. Rüdiger

Abramczik bragte vesttyskerne i spidsen, efter 27 minutter

udlignede Arie Haan føringen. I anden halvleg gjorde Dieter Müller

det på ny til vesttysk føring inden René Van de Kerkhof udlignede

til slutresultatet. Med et nederlag til Polen udspillede Peru reelt

deres rolle i VM-

turneringen. Derimod

begyndte polakkerne at

snakke med om VM-

finale og bronzekamp.

Brasilien og Argentina

spillede samme dag 0-0.

Blot tre dage senere

sendte Brasilien så Polen helt ud af medaljespillet da de med en 3-1

sejr kunne have spillet sig i finalen. Det gjorde argentinerne dog i

stedet for. I en vaskeægte opvisning vandt de med 6-0 over Peru.

Argentina var klar til VM-finalen hvor de blev forenet med hollandsk

totalfodbold. Med en 2-1 sejr over Italien kom Holland nemlig i

finalen for anden VM-slutrunde i træk. Vesttyskland tabte en famøs

kamp til Østrig med 2-3. Dermed overlod de bronzekampen til

Italien som ellers ikke havde spillet særlig prangende i 2.

gruppespil. Bronzekampen blev en klassiker mellem Brasilien og

Italien. Brasserne vandt bronzemedaljen med en 2-1 sejr.

Italienerne kom foran og førte ved pausen, men i 2. halvleg

skruede sambadrengene op for tempoet og blusset og fik udlignet

ved Nelinho i det 64. minut. Otte minutter senere scorede Dirceu til

2-1 hvilket jo blev slutresultatet.

Finalen blev en opvisning i flot fodbold fra både argentinere og

hollændere. Der var tryk på kedlerne og tilskuerne blev underholdt

med finurlige lækre og supertekniske detaljer. Mario Kempes bragte

værtsnationen på guldkurs da han bragte argentinerne foran efter

38 minutter. Længe lignede

Argentina verdensmestre

men så udlignede Dick

Nanninga til 1-1 otte

minutter før tid. Efter brug

af forlænget spilletid blev

Argentina dog

verdensmestre alligevel. I den forlængede spilletid scorede først

Mario Kempes og senere Daniel Bertoni og sikrede en samlet sejr

på 3-1. Det var argentinernes første VM-guld i fodbold.

Med flotte nyrenoverede stadions som Estadio Bernabeu i Madrid og

Nou Camp i Barcelona, var Spanien mere end klar til at afholde et

VM. Traditionen tro var den forsvarende verdensmester den ene af

de to parter i åbningskampen. Her blev mange vidner til en kæmpe

overraskelse da Belgien slog selveste Argentina med 1-0.

Argentinerne havde endda selveste Diego Maradona med. Belgien

havde aldrig gjort det store væsen af sig ved et VM, men sejren

gav store forhåbninger til landets fodboldstolthed. De øvrige hold i

den gruppe spillede først åbningskamp to dage senere, og her

tangerede Ungarn verdensrekorden som Jugoslavien satte i 1974

ved at vinde en kamp med ni mål. Stakkels El Salvador blev

kæmpet omkuld med et nederlag på hele 1-10. 10 mål var endda

rekordmange af et hold ved fodbold-VM. Værtsnationen Spanien

var i gruppe D sammen med Jugoslavien, Nordirland og Honduras.

Det så overkommeligt ud for

spanierne. Kun Jugoslavien lignede

en trussel for værtsnationen. Men

allerede i den første kamp mod ellers

upåagtede Honduras kom Spanien

bagud allerede efter 7 minutter på et

mål af Hector Zelaya. En sensationel udvikling på kampen, men

heldigvis for spanierne rejste de sig. De fik dog alligevel kun 1-1 og

kritikken haglede ned over de spanske individualister der havde

fået en alle tiders kummerlig start på en turnering de selv

afviklede. Man måtte dog også yde respekt til et hondurasisk hold

der ikke var bange var at kæmpe selvom de var undervurderet af

alle hold.

Dagen efter spillede Jugoslavien blot 0-0 mod Nordirland.

Finalisterne fra de to seneste VM-slutrunder Holland kvalificerede

sig ikke til VM. De blev blot nummer fire i en kval. pulje med

Belgien, Frankrig, Irland og Cypern hvor to førstnævnte

kvalificerede sig. Franskmændene tabte deres første opgør med 1-3

til England. Brasilien havde i deres

første kamp mod Sovjetunionen

problemer men vandt dog i sidste ende

alligevel med 2-1. I samme gruppe

lagde Skotland ud med at vinde 5-2

over New Zealand.

Italien med bl.a. Paolo Rossi i

landsholdstruppen var favoritter i den

indledende pulje hvor de skulle op imod Polen, Cameroun og Peru.

En ny struktur var kommet i VM-turneringen. Det betød at de

tidligere 16 hold i turneringen var blevet til 24 styks i stedet for. I

en chancefattig og kedelig kamp spillede Italien og Polen 0-0.

Vesttyskland spillede heller ikke op til deres bedste i indledende

gruppespil. Det blev noget fedteri det de lavede. Debutanten

Algeriet udnyttede effektivt den gode chance og vandt med 2-1.

En kæmpe sensation allerede på VM´s fjerdedag. Tjekkoslovakiet

kunne have lagt godt ud i gruppen hvis man havde formået at

besejre Kuwait som ikke mange regnede en jordisk chance i gruppe

D.

Men skulle der komme point på tavlen var det nok mod

Tjekkoslovakiet, og det blev det såmænd også til for den nye VM-

nation der var med for første og hidtil eneste gang. Holdet fik

boblende optimisme efter pointet og det gav landet mod på flere

flotte resultater i de på papiret dog nærmest umulige opgaver mod

England og Frankrig. Italienerne var overlegne i kampen mod Peru

og havde stor vægt i chancer men omsatte dem kun til scoring en

gang hvor Bruno Conti scorede. Italienerne førte 1-0 ved pausen.

Efter pausen havde de azurblå atter teten og kunne nemt have

bragt sig yderligere foran. I stedet fik Ruben Diaz udlignet i

kampens slutminutter. Italienerne skammede sig og havde ondt af

sig selv. Debutanten Cameroun fik med 0-0 mod Peru en rimelig

start på turneringen, og i kampen mod

Polen gik de så for alvor i sejrskrig. Men

endnu engang endte de utæmmelige løver

med at spille 0-0. Puljen var helt åben, og

nu var det bare et spørgsmålstegn om

hvem der skulle blive en af de to sorteper.

Vesttyskland med Bayern München profilen

Karl-Heinz Rummenigge levede i gruppens

næste kamp op til favoritværdigheden og fik indhentet det forsømte

nederlag til Algeriet. Man vandt en sikker og klar sejr på 4-1 over

Chile og her tegnede Rummenigge sig for et hattrick. Den anden

tyske målscorer i den kamp var Uwe Reinders der gjorde det til 4-0

inden Gustavo Moscoso fik reduceret. På trods af den imponerende

sejr over Vesttyskland kunne Algeriet ikke følge sensationen op.

Kampen mod Østrig blev en rodet forestilling, men med Østrig som

det hold der kunne le til sidst efter en 2-0 sejr på mål af

enmandsherrene Walter Schachner og Hans Krankl. Kampen blev

dømt af den meget sympatiske

australske dommer Tony Boskovic.

Efter en dårlig start på turneringen

kom Argentina i gang mod Ungarn

som man vandt med 4-1 over. Den

22-årige Diego Armando Maradona

tegnede sig for to af målene, og her

begyndte man for alvor at se nogle af de formodede kvaliteter som

den lille tekniker havde. Ungarn kom flot fra start ved at vinde ikke

mindre end 10-1 over El Salvador, men man måtte erkende at

Argentina altså bare var et bedre hold, med mange flere strenge at

spille på og flere individualister end El Salvador.

El Salvador skulle i anden gruppekamp op imod Belgien som de

havde tabt til ved VM 1970 i de to landsholds hidtil eneste VM-

møde. El Salvador lykkedes med en meget defensiv spillestil at

lukke ned for flere belgiske angreb, men alt endte alligevel som det

burde, og Ludo Coecks tidlige føringsmål fik ikke ligefrem den ellers

ventede mere offensive satsning frem på holdet. Belgien var klar til

mellemrunden. Flot præstation af dem. England havde givet sig

selv et fint udgangspunkt i turneringen ved at vinde 3-1 over

Frankrig i første gruppekamp, og mod Tjekkoslovakiet var der

heller ingen ridser i lakken på de engelske spillere. En anonym

første halvleg uden gnist eller tænding fra nogle af de to hold blev

(heldigvis) erstattet af en meget

bedre anden halvleg hvor der blev

spillet langt mere direkte. Trevor

Francis gav England føringen i det

62.minut og så var kampen for

alvor i gang. Fire minutter senere var en uheldig tjekkoslovak Josef

Barmos impliceret i et selvmål. 2-0 til England der nu var videre til

mellemrunden. I en meget omtalt kamp vandt Frankrig med 4-1

over Kuwait i puljens anden kamp.

Ved stillingen 3-1 kom franskmændene foran med 4-1 men dette

mål blev på en eller anden mærkværdig vis annulleret af

dommeren. Alligevel sørgede Maxime Bossis med sin scoring i

kampens døende minutter for at franskmændene alligevel vandt

med det resultat. Alt tydede nu på at de ville følge med England

over i mellemrunden. Da Brasilien og Skotland mødtes den 18. juni

i Sevilla bragte skotterne sig overraskende foran da David Narey

scorede til 1-0 efter 18 minutters spil. Dog fik brasserne vendt

opgøret. Et kvarter senere udlignede Zico, og i anden halvleg

grundlagde først Bernardi, senere Eder og til sidst Falcao en fornem

og komfortabel 4-1 sejr. Brasserne var fortjent i mellemrunden.

Skotland måtte nu kæmpe en brav kamp for avancement med

Sovjetunionen som vandt over New Zealand med 3-0. Et nederlag

ville være skæbnesvangert for begge mandskaber i sidste

puljekamp.

Efter en noget halvsløj indsats kom Italien alligevel videre til

mellemrunden efter den sidste puljekamp mod Cameroun.

Italienerne spillede slet ikke humørbold. Langtfra.

Det var generelt åbenlyst kedeligt at se på deres spillestil. Efter en

time kom så forløsningen. 1-0 ved Francesco Graziani og så skullle

italienerne ikke gøre mere. Desværre blottede de sig så meget at

Cameroun kunne udligne til 1-1 og hive en uafgjort hjem.

Cameroun havde sågar Roger Milla med, og allerede her otte år før

hans VM-gennembrud var han 30 år. Milla var ikke

opsigtsvækkende i Spanien. Cameroun røg på tidlig sommerferie.

Spanien havde stor opbakning fra hjemmepublikum men virkede

nervøse. Pointtabet mod Honduras sad inderligt i de spanske

stjerner og gjorde meget ondt. Jugoslavien udnyttede nervøsiteten

ved at bringe sig foran ved Ivan

Gudelj allerede efter 10 minutter i de

to landes indbyrdes gruppekamp.

Men Spanien begyndte langsomt at

komme længere frem på banen, og

efter 14 minutter gav det bonus.

Juanito satte læderet i kassen på et straffespark. I anden halvleg

scorede Enrique Saura sejrsmålet til 2-1 og så var Spanien kommet

(rigtigt) i gang med slutrunden.

Med nok et point i kampen mod Nordirland overraskede Honduras

endnu engang. En sensation kunne være undervejs. Med et

nederlag til Nordirland blev Spanien henvist til gruppens

andenplads. Nordirland blev således gruppevinder. Jugoslavien

måtte rejse hjem sammen med stakkels Honduras. I sidste

gruppekamp i gruppe F var uafgjort relativt for Sovjetunionen som

havde en bedre målscore end Skotland. Med 2-2 kunne sovjetterne

følge gruppevinderen Brasilien videre til mellemrunden. Brasilien

vandt den sidste gruppekamp med 4-0 over New Zealand. Fra

gruppe D avancerede England og Frankrig. Førstnævnte besejrede

Kuwait med 1-0 imens sidstnævnte spillede 1-1 mod

Tjekkoslovakiet hvilket var nok til en andenplads i puljen.

På trods af den gode start i gruppen med sensationssejren over

Tyskland gik Algeriet ikke videre. Heller ikke selvom man slog Chile

med 3-2 i sidste kamp. Målscoren var nemlig ikke nær så god som

vesttyskernes og østrigernes som sluttede med ligeså mange point

som Algeriet. Belgien og Argentina gik videre fra gruppe C. Belgien

spilede 1-1 mod Ungarn og Argentina vandt med 2-0 over El

Salvador.

I mellemrunden skulle belgierne op imod Polen over Sovjetunionen.

Argentina skulle møde Italien og

Brasilien i en slags dødens gruppe.

Det virkede som om Italien var mere

opsat nu. Man besejrede argentinerne

med 2-1 efter en tæt og spændende

dyst. Belgien blev samtidig effektivt

nedkæmpet af nogen spilleglade polakker der vandt 3-0. Alle tre

scoringer blev sat ind af Zbigniew Boniek. Vesttyskland mødte

England i første kamp i de to landes mellemgruppe. Frankrig fik en

fin start på mellemrunden da de vandt det første opgør med 1-0

over Østrig. Bernard Genghini scorede kampens eneste mål. Det

stjernespækkede franske hold lignede et godt bud på en

verdensmester. Med profiler som Michel Platini, Jean Tigana og

Didier Six havde man holdet til at lave noget stort, og træner

Martin Hidalgo var en god coach der satte sine spillere 100% op til

hver kamp. En 4-1 sejr i den efterfølgende kamp mod Nordirland

kulminerede med en plads i semifinalen hvor Vesttyskland ventede.

3 point i mellemrunden for en 2-1 sejr over Spanien og en

nulløsning mod England var nok til at bringe de tidligere

verdensmestre videre. Med et 0-1 nederlag til Sovjetunionen

udspillede Belgien sin VM-rolle men kunne sagtens have fået point

ud af opgøret. Chancerne var der i hvert fald. Sovjetunionen var

afhængig af en sejr over Polen hvis de skulle videre til

semifinalerne. På trods af flere gode sovjetiske forsøg endte

kampen 0-0, hvilket var nok til at bringe

polakkerne i semifinalen.

I semifinalen skulle man møde Italien som

havde vundet dynamitgruppen med

Argentina og Brasilien med maksimumpoint.

Kampen mod Italien blev en stor opvisning i

manglende polsk effektivitet. Profilerne Lato

og Boniek havde deres muligheder men da

de ikke blev udnyttet kunne Italien uden videre besvær hive en 2-0

sejr i land på to mål af Paolo Rossi. Måske ikke helt fortjent men de

italienere de kan jo bare det der med at slå til når man mindst

venter det. VM-finalepladsen var en kendsgerning. I den anden

semifinale mellem Vesttyskland og Frankrig bragte Pierre Littbarski

vesttyskerne foran med 1-0. Tyskerne havde bolden mest og

kombinerede sig fint rundt mellem de franske spillere. Men lige

pludselig opstod en lidt tilfældig fransk mulighed. Her blev der

fløjtet for straffespark. Et spark som skulle eksekveres af Michel

Platini. Platini gik sikkert til bolden og sparkede den i kassen uden

chance for den tyske målmand Harald Schumacher. Målet gav de

franske spillere tro på en finaleplads og de skabte da også mange

fine muligheder, især efter pausen. Da det ordinære opgør endte 1-

1 skulle der gøres brug af forlænget spilletid. Efter blot to minutters

spil af den kom Frankrig foran på et mål af Marius Tresor. VM-

finalen lå lige om hjørnet for de franske

spillere. Alain Giresse øgede efter behov

føringen til 3-1. Nu kunne det da ikke gå galt.

Skulle man ikke tro. Men det var faktisk lige

præcis det der skete. Karl-Heinz Rummenigge

reducerede til 2-3 og minsandten om ikke

Klaus Fischer også kunne udligne til 3-3. Fire

mål i den forlængede spilletid og

straffesparkskonkurrence. Her var det

psykologiske pres en naturlig ting. Det held

havde Vesttyskland på sin side. Nu ventede VM-finalen for

vesttyskerne, og sikkert og vist var det at en af vinderne i den ville

blive verdensmester for tredje gang. Bronzekampen mellem Polen

og Frankrig stod i polakkernes skær. De var ellers stærkt

undertippede af franskmændene der var millimeter fra at have

spillet sig i VM-finalen. Rene Girard bragte da også de franske

favoritter foran men Polen var som en stor brun bjørn. Ikke let at

tæmme og på seks minutter i kampens løb scorede de tre gange.

Målscorerne var Szarmach, Majewski og Kupcewicz. Alain Couriol

forsøgte at bringe franskmændene tilbage i kampen med sin

reducering til 2-3 men det var desværre for sent.

Polsk bronze for anden gang i VM-historien. Finalen mellem Italien

og Vesttyskland blev en ganske velspillet en af slagsen. Paolo Rossi

blev første målscorer. Marco Tardelli øgede til 2-0 og så virkede

vesttyskerne møre. I hvert fald havde Alessandro Altobelli ingen

problemer med at gøre det til

3-0. I fine kombinationer

gjorde italienerne det svært

for de vesttyske spillere at

orientere sig om kampen. Syv

minutter før tid pyntede

veteranen Paul Breitner dog

lidt på resultatet men uden det fik nogen afgørende betydning for

kampen. Italien kunne kalde sig verdensmester anno 1982.

For anden gang i fodboldhistorien afholdt Mexico VM. Og for første

gang var Danmark med. De rød-hvide fodboldspillere drog til

Mexico med et godt spillende hold med bl.a. Michael Laudrup,

Preben Elkjær og Søren Lerby. I kvalifikationen havde Danmark

leveret drømmefodbold og i VM-slutrunden fortsatte det. I

åbningskampen mod Skotland vandt Danmark 1-0 på et mål af

Preben Elkjær. Argentina var et af turneringens allermest positive

bekendtskaber. Holdets

kaptajn var Diego Maradona

der ofte gik forrest når der

var behov for det.

Sydkorea var modstanderen i

argentinernes første kamp.

Argentina kom foran efter 6

minutter på et mål af Jorge Valdano. Sydkorea var da inden

kampens start heller ikke spået mange chancer for at tage point i

dette opgør. Og efter 18 minutter var det en smal sag for Oscar

Ruggeri at øge til 2-0. Valdano gjorde det lige efter pausen også til

3-0 og så var kampen lukket. På en fantastisk perle af et langskud

reducerede Park Chang Sun til 1-3

men nærmere kom Sydkorea ikke.

VM var startet for argentinerne som

alle på forhånd havde forventet. To

dage forinden spillede de

forsvarende verdensmestre Italien

1-1 mod Bulgarien. Alessandro

Altobelli skød Italien i front to

minutter før pauseteen. Men det var som om Italien gik i stå efter

pausen, hvorfor Nasko Sirakov fortjent kunne udligne til kampens

slutresultat. Canada var ligesom Danmark nye i VM-sammenhæng.

Canadierne var godt med et langt stykke ind i kampen men endte

alligevel med at tabe med 0-1 til Frankrig. Et ikke overbevisende

fransk hold vandt på en såkaldt off-day. Sovjetunionen havde store

ambitioner ved slutrunden og gik meget målrettet efter mindst en

kvartfinale. Åbningskampen gav et godt billede. På en dag hvor alt

gik op i en højere enhed vandt de med hele 6-0 over et flatterende

ungarsk hold der ikke siden 1950´erne havde haft kvaliteten til at

blande sig helt fremme i medaljekampen. For første gang i 20 år

var Portugal med, og hvilket comeback de fik. Med en 1-0 sejr over

England fik de revanche for det nederlag der sendte dem ud af VM

1966 hvor netop England blev stopklods. Brasilien og Spanien stod

over for hinanden i gruppe D´s første kamp. Spanien der ikke

ligefrem fornøjede sit entusiastiske hjemmepublikum i 1982 fik

heller ingen god start her. Man tabte med 0-1 til nogle mere

veloplagte brasilianere. To dage senere spillede Algeriet og

Nordirland 1-1 i Guadalajara i samme gruppe. Brasilien førte

hermed gruppen og synes til at have gode muligheder for at nå i

ottendedelsfinalen.

Fire dage efter den fornemme debut mødte Danmark Uruguay.

Med 1-1 mod Vesttyskland i sydamerikanernes første kamp i

turneringen havde Uruguay fået en godkendt start på VM 86.

I kampen mod Danmark virkede det dog som om de havde

undervurderet Laudrup, Elkjær og co. der vandt kampen med hele

6-1 efter en mesterlig opvisning. Holdet virkede for afhængige af

angrebsprofilen Enzo Francescoli der heller ikke ligefrem i denne

kamp havde nogen helterolle. Svend Gehrs fik mange danskere ude

i gaderne og hjemme i stuerne i ren feststemning da Michael

Laudrup havde afdriblet nærmest et halvt uruguayansk hold og

scoret til 3-1. (Det var jo bare genialt det der.) Det danske hold var

tæt på en ottendedelsfinale.

Med en 2-1 sejr over

Skotland var også Vest-

tyskland tæt på avancement

til ottendedelsfinalerne.

Mexico var kommet fint fra

start ved at besejre Belgien i

den første kamp. I næste

kamp spillede de 1-1 mod Paraguay. I samme gruppe vandt Belgien

med 2-1 over Irak. Irakkerne kunne stadigvæk nå videre. Men det

krævede en sejr over værtsnationen i sidste gruppekamp. Ikke

ligefrem en overkommelig opgave. Argentina spillede i kamp

nummer to uafgjort 1-1 mod Italien. Efter 6 minutter kom

italienerne foran på et straffespark af Altobelli. Længe sad de

azurblå på kampen men efter 34 minutters spil fik Diego Maradona

udlignet til 1-1. Med det resultat var Argentina tæt på

ottendedelsfinalen. De to tophold i gruppe C Sovjetunionen og

Frankrig spillede 1-1. Samtidig vandt Ungarn med 2-0 over Canada.

Brasilien måtte slide og slæbe i hele 66 minutter før sejrsmålet mod

Algeriet blev sat ind af Careca. Algeriet havde ydet fin modstand og

kunne sagtens være indsatsen

bekendt, men skal man tage point

fra Brasilien skal man ramme en

helt igennem perfekt dag. Spanien

fik revanche for nederlaget i 1982

til Nordirland som dog med besvær

blev besejret med 2-1. Efter en

sikker 2-0 føring på mål af Julio Salinas og Emilio Butragueno ved

halvlegen, var spanierne lige ved at smide sejren væk i anden

halvleg. Men man vandt trods alt 2-1 og havde fået de to point som

kunne få kolossal betydning for slutrundens videre forløb. Efter et

uventet nederlag til Portugal i åbningskampen var englænderne

pisket frem til sejr mod Marokko, selvom uafgjort også kunne

række. De engelske spillere spillede 0-0 i en kamp hvor man langt

fra så noget til de ellers dygtige angribere Gary Lineker og Bryan

Robson. Sidstnævnte søn af landstræner Bobby Robson. De

marokkanske spillere holdt endnu engang nullet og øjnede måske

en ottendedelsfinale. Italien kom efter en 3-2 sejr over Sydkorea

videre til ottendedelsfinalen sammen med gruppevinderen

Argentina der på mål af Jorge Valdano og Burruchaga vandt 2-0

over Bulgarien. Frankrig og Sovjetunionen gik videre fra gruppe C

uden de store nævneværdige problemer. Sovjetunionen måtte dog

kæmpe hårdt for sejren i opgøret mod Canada som efter en ellers

fin indsats måtte se sig besejret med 2-0. En sur og bitter turnering

for canadierne der hverken fik mål eller point ud af slutrunden. Men

det havde de også selv kalkuleret med på forhånd. Canadierne

skulle tage det som en oplevelse at være blandt de 24 bedste i

verden. Holdet havde hverken bredde eller

kvalitet til at kunne klare sig videre i en

slutrunde. Frankrig vandt stensikkert med 3-0

over Ungarn i puljens anden kamp, men måtte

nøjes med en andenplads i gruppen. Brasilien

gjorde rent bord i sin VM-gruppe som blev

vundet med maksimumpoint efter en afsluttende

3-0 sejr over et svagt nordirsk hold der i forhold

til 1982 var gået en hel del ned i kadence rent

spillemæssigt. Med de resultater betød det at vinderen i opgøret

mellem Danmark og Vesttyskland skulle møde Spanien i 1/8

finalen. Det virkede dog ikke som om de danske spillere lod sig

påvirke af det. I en frisk og offensiv stil besejrede man

Vesttyskland med 2-0. Jesper Olsen gjorde det til 1-0 på et

straffespark. I anden halvleg gjorde reserven John Eriksen det til

2-0. Eriksen blev skiftet ind til fordel for Preben Elkjær i pausen.

Elkjær havde heller ikke helt tur i den i denne kamp. Uruguay gik

også videre til ottendedelsfinalerne via et enkelt point mod

agterlanternen Skotland. Fra gruppe F gik Marokko sensationelt

videre som puljevinder foran England og Polen der også gik videre.

VM-værten Mexico virkede spilleglade og kontrollerende i 1/8

finalen mod Bulgarien der uden

videre besvær blev nedkæmpet med

2-0. Hugo Sanchez der spillede for

Real Madrid var den store stjerne på

det mexicanske mandskab, som i

kvartfinalen skulle op imod

Vesttyskland. Jesper Olsen gav

Danmark føringen på et tvivlsomt straffespark i det 33. minut i

ottendedelsfinalen mod Spanien. På en forsvarsbrøler af

dimensioner fik Emilio Butragueno udlignet to minutter før pausen.

Jesper Olsen havde oceaner af tid og plads til at spille bolden frem

men valgte i stedet at spille den tilbage til Lars Høgh som dog ikke

lige havde regnet med at få bolden i den situation. 1-1. Kampen

var helt åben. Efter halvlegen gik det helt galt for de danske spillere

der måtte indkassere fire spanske scoringer. Frankrig og Italien

mødtes også i ottendedelsfinalen. Her vandt franskmændene med

2-0 efter scoringer af Michel Platini og Yannick Stopyra. Marokko

havde overrasket positivt ved at vinde sin gruppe, men mod

Vesttyskland i 1/8 finalen var det slut. Holdet var godt med indtil to

minutter før tid hvor Lothar Matthaus scorede kampens eneste mål.

Næste destination for Marokko i denne sammenhæng var VM 1990 i

Italien. Brasilien leverede fremragende fodbold i ottendedelsfinalen

mod Polen som blev besejret med 4-0 på mål af først Socrates

senere Josimar, Edinho og til sidst Careca. I kvartfinalen ventede

Frankrig som Brasilien kun havde mødt en gang før ved VM.

Dengang vandt brasserne med 5-2 men denne gang skulle kampen

blive mere tæt og lige. Careca bragte sambadrengene foran efter

17 minutter og så duftede man en semifinale. Men det var nok lige

lidt for tidligt. Michel Platini udlignede nemlig føringen efter 41

minutter. Der blev ikke scoret mere i den ordinære spilletid og

resten af kampen endte også uden mål. I straffesparks-

konkurrencen blev helten Luis

Fernandez der med sin afgørende

scoring blev kampens hovedperson.

Frankrig var i semifinalen. Her

skulle man op imod Vesttyskland

der dagen før sendte Mexico ud af

VM-turneringen. Belgien lavede en kæmpe overraskelse da de

sendte Spanien ud af turneringen. Efter 1-1 i den ordinære kamp

vandt belgierne straffesparkskonkurrencen. I semifinalen ville man

med sikkerhed støde ind i enten Argentina eller England. Her

tegnede Diego Maradona sig for to mål, det ene tydeligt med

hånden men det overså den tunesiske dommer Ali Bennacour.

(Guds hånd) havde fået afgørende betydning. Argentina var i

semifinalen mod Belgien. Det gjorde derfor ikke alverden at Gary

Lineker fik reduceret til 1-2. Andet end at det gav nogle hektiske

sidste 10 minutter. I semifinalen mod Belgien blev det tæt, meget

tæt. I anden halvleg var Argentina dog klart bedre end belgierne og

udnyttede fint spilovertaget. Maradona blev endnu engang helten

med sine to mål der rakte til en 2-0 sejr og en finaleplads. I den

skulle man op imod Vesttyskland der vandt med præcis samme

resultat over Frankrig der ellers stormede ud af starthullerne med

dejligt offensivt spil og Michel Platini som den store spiller. Efter 9

minutter bragte Andreas Brehme Vesttyskland foran med 1-0. I

overtiden afgjorde Rudi Völler kampen da han scorede til 2-0.

Vesttyskland kunne gøre sig klar til endnu en VM-finale. Den femte

af slagsen. VM-bronzemedaljekampen stod mellem Frankrig og

Belgien. Platini blev sparet til startopstillingen til fordel for det 23-

årige stortalent Jean-Pierre Papin som også straks gav prøver på sit

talent med godt spil. Efter forlænget spilletid blev Frankrig vindere

og hermed gik bronzemedaljen til dem.

Fuldt fortjent. Finalen mellem Argentina og

Vesttyskland blev både underholdene og

spændende. Jose Brown blev første

målscorer. Siden øgede Jorge Valdano den

argentinske føring til 2-0. Vesttyskland var

nede i en bølgedal, men kæmpede sig flot

tilbage i kampen og fik via scoringer af

Karl-Heinz Rummenigge og Rudi Völler bragt sig op på 2-2. Men det

blev ubrugeligt i sidste ende da Jorge Valdano 3 minutter efter det

udlignende vesttyske mål bragte Argentina foran med 3-2 som blev

resultatet. Nyt verdensmesterskab til Argentina der bare otte år

tidligere vandt det for første gang.

VM slutrunden 1990 blev spillet i Italien.

Åbningskampen stod mellem Argentina og

Cameroun. Det argentinske hold bestod af

mange dygtige navne som eks.vis. Ricardo

Giusti, Nestor Sensini og sidst men ikke

mindst Diego Maradona. Francois Omam-

Biyick scorede efter 67 minutter kampens

eneste mål. VM startede derfor med en

gedigen overraskelse. Cameroun vandt endda med to mand i

undertal. De øvrige hold i denne gruppe spillede dagen efter. Her

vandt Rumænien 2-0 over Sovjetunionen på to scoringer af Marius

Lacatus. For første gang i mange år var Colombia med. Og de

startede godt ved at besejre debutanten fra De Forenede Arabiske

Emirater. I René Higuita havde de en meget sprælsk og

uforudsigelig sidste skanse. Men han holdt dog buret rent i den

første kamp. Værtsnationen mødte i deres første kamp Østrig. På et

mål af Salvatore Schillaci 12 minutter før tid vandt italienerne

kampen med 1-0. Dagen efter vandt Tjekkoslovakiet med 5-1 over

USA i samme gruppe. Noget af et resultat at ligge ud med.

Tjekkerne var da også udset som skarpeste udfordrer til italienerne

i gruppe A. Brasilien indledte VM med en kamp mod Sverige.

Careca scorede begge mål for brasilianerne i dette opgør der endte

med en 2-1 sejr til sambadrengene. Sveriges enlige mål blev sat

ind af Thomas Brolin. Viceverdensmestre fra VM i Mexico 1986

Vesttyskland begyndte deres VM-slutrunde med at vinde en

komfortabel 4-1 sejr over Jugoslavien. I gruppe F var man ikke et

sekund i tvivl om at England og Holland ville gå videre. Men begge

mandskaber sløsede i den første kamp hvor Holland kun fik 1-1

mod Irland og hvor England spillede 1-1 mod Egypten. Gruppe E

bestod af Spanien, Belgien, Sydkorea og Uruguay. Her vandt

belgierne med 2-0 over Sydkorea. Samtidig spillede Spanien 0-0

mod Uruguay. Efter en skidt start på slutrunden vandt Argentina

med 2-0 over Sovjetunionen i gruppens anden kamp. Målscorerne i

denne kamp blev Pedro Troglio og Jorge Burruchaga. I den anden

kamp overraskede Cameroun endnu engang ved at vinde 2-1 over

Rumænien. Roger Milla blev helten i denne kamp med sine to mål.

Italien virkede stabile og i kampen mod USA behøvede de heller

ikke gøre ret meget for at hive en smal 1-0 gevinst hjem. Målet

blev sat ind af Giuseppe Giannini. Italien var videre. USA ude.

Colombias flotte start blev decimeret med et nederlag til

Jugoslavien i kamp nummer to.

Målscoren i denne kamp var Davor

Jozic. Tjekkoslovakiet klarede sig

videre efter en 1-0 sejr over Østrig.

Med endnu en smal sejr i kampen mod

Costa Rica klarede Brasilien sig også

videre til 1/8 finalen. Med et nederlag på 1-2 til Skotland udspillede

svenskerne samtidig reelt deres VM-rolle. Vesttyskland var som

forventet klasser over De Forenede Arabiske Emirater som uden

besvær blev besejret med 5-1 i en flot tysk opvisning i Milano. I

gruppe E var der dømt storkamp da England og Holland mødtes.

Men på trods af det blev kampen ikke specielt storligt anlagt. Der

blev ikke skabt ret meget fra nogen af de to hold. Tættest på var

englænderne, men uden skarphed fra hverken Gary Lineker eller

David Platt. Da Irland og Egypten mødtes dagen efter blev det

ligeså kedeligt. Ingen af holdene spillede publikumsvenlig eller

offensiv fodbold, men det gode var at gruppen før sidste

gruppekamp var helt åben og spændende. Italien afsluttede

gruppespillet med at vinde 2-0 over Tjekkoslovakiet. Dermed

manifisterede de azurblå gruppens

førsteplads. På trods af et klart 0-4

nederlag til Sovjetunionen vandt de

utæmmelig løver fra Cameroun

alligevel sin pulje. Samtidig spillede

Argentina og Rumænien 1-1. Både

rumænere og argentinere kunne være tilfredse. Begge var videre. I

gruppe C overraskede debutanten Costa Rica ved at gå videre til

1/8 finalen sammen med Brasilien. Costa Rica vandt den sidste

puljekamp over Sverige med 2-1. Via en afsluttende 1-0 sejr over

Egypten var også England videre hertil.

Holland og Irland gik videre fra samme gruppe. Da man nåede frem

til ottendedelsfinalerne overraskede Cameroun med Roger Milla på

holdet atter engang og besejrede Colombia med 2-1 efter forlænget

spilletid. Dermed havde man opnået en kvartfinaleplads. Ikke noget

mange havde sat deres oddsetpenge på inden turneringens start.

Efter 1-1 i den ordinære kamp lavede målmanden René Higuita

kluder i det. Han driblede langt ud af sit mål for at fungere som en

slags markspiller. Men den beslutning var meget dum og

unødvendig. Den kostede nemlig et nederlag. Halvdelen af 1/8

finalerne måtte afgøres i forlænget spilletid eller

straffesparkskonkurrence. De irske spillere

levede af holdånden og den blev afgørende i

straffesparkskonkurrencen mod Rumænien

som ikke kunne modstå favoritrollen som de

klart havde. På den måde spillede Irland sig

videre til kvartfinalen hvor man så skulle

møde Italien der flot besejrede Uruguay med 2-0. Efter en svag 1.

halvleg blev der pustet fornyet gas i den azurblå ballon efter

pausen hvor de scorede to gange. Salvatore Schillaci åbnede

begivenhederne efter 65 minutter og syv minutter før tid blev

kampen lukket af Aldo Serena. Førstnævnte skulle få en hovedrolle

i turneringen. Han lavede mål, kreerede fin teknik og var en rigtig

vindertype. En ny Paolo Rossi kunne være født. Uruguay og træner

Oscar Tabarez måtte rejse hjem med planer forud for den

kommende VM-slutrunde i USA. På en kongekasse af David Platt

sejrede England med 1-0 over Belgien i en kolossalt hektisk 1/8

finale mellem de to hold. En lidt tilfældig bold dykkede ned for

fødderne af ham hvorefter han hakkede den sikkert ind bag en

sagesløs Michel Preud´homme. Belgien havde vist både viljen

gejsten og styrken til at kunne lave et godt resultat, men måtte

altså erkende at engelsk fodbold til stadighed havde mere kvalitet

end belgisk. Også på landsholdsplan. England var videre til

kvartfinalen, hvor man skulle møde overraskelsen Cameroun.

Vesttyskland var med navne som Jürgen Klinsmann, Pierre

Littbarski og Andreas Brehme på holdet blandt de helt store bejlere

til VM-titlen. Og i ottendedelsfinalen mod Holland vandt de 2-1 efter

en ellers tæt og spændende kamp. Jürgen Klinsmann gav fortjent

tyskerne en føring på 1-0 i starten af anden halvleg. 5 minutter før

kampens sidste fløjt gjorde Andreas Brehme det til 2-0. Der var

ofte klammerier mellem den hollandske målmand Hans Van

Breukelen og de tyske spillere. Også mellem Frank Rijkaard der

følte sig generet og derfor gav Rudi Völler en ordentlig spytklat i

hovedet. Holland fik en reducering ved Ronald Koeman på et

straffespark, men Vesttyskland gik videre til kvartfinalen alligevel.

Her skulle man møde Tjekkoslovakiet som sendte Costa Rica ud af

VM med en sikker sejr på 4-1. I denne kamp

tegnede tjekkoslovakken Tomas Skuhravy sig for

et hattrick. Brasilien og Argentina mødtes til et

vaskeægte drama i 1/8 finalen. Her vandt

Argentina på trods af et massivt pres fra

brasilianerne med 1-0. På et fremragende oplæg

fra Diego Maradona afdriblede Claudio Caniggia

Taffarel i det brasilianske mål og sendte bolden i nettet. En

kvartfinaleplads var sikret. I den skulle man møde Jugoslavien som

sendte Spanien ud i 1/8 finalen.

I kvartfinalen mellem de to mandskaber måtte der gøres brug af

straffesparkskonkurrence før vinderen var blevet fundet, og her

havde argentinerne heldet på sin side og vandt her med 3-2. Italien

vandt kvartfinalen mod Irland med 1-0 på endnu et mål af

Salvatore Schillaci. Den irske målmand Pat Bonner spillede

indimellem fantastiske kampe, men nogen gange spillede han altså

også som en der kunne have

været en luset amatør i en

Olsen-bande film. Et

eksempel var da han

blokerede et ellers ufarligt

skud lige ud i fødderne på

Schillaci der ingen problemer

havde med at score

kampens første og eneste

mål. Irland gjorde hvad de kunne men det var desværre slet ikke

nok. Italien var videre. En af 1990´ernes bedste dommere var uden

tvivl Helmut Kohl. Han fik fløjten i munden til at dømme opgøret

mellem Vesttyskland og Tjekkoslovakiet. Efter 25 minutter af en

noget halvsløj forestilling kom Vesttyskland foran på et straffespark

af disciplinerede Lothar Matthäus. 20 minutter før tid kom så et af

kampens få dramatiske højdepunkter da Lubomir Moravcik blev

udvist for at sparke til en drikkedunk. Utrolig usportslig opførsel

som slet ikke hverken hører eller dengang hørte hjemme i

fodboldsporten. Og så var tjekkoslovakkerne ude af VM. Da

England og Cameroun mødtes i kvartfinalen måtte de engelske

spillere tage sig til takke med at blive sat under et noget større

pres end forventet. Efter 25 minutter gjorde David Platt det til 1-0

og så var alt som det burde. Men Cameroun gav ikke op. På et

straffespark udlignede Emmanuel Kunde til 1-1, og i anden halvleg

sprintede Eugene Ekeke en bold op og sparkede den ind bag Peter

Shilton til en sensationel afrikansk føring. Der måtte et tvivlsomt

straffespark til før de engelske spillere kunne afværge en pinlig exit

fra slutrunden. Her udlignede Gary

Lineker til 2-2. Ærgerligt for

Cameroun der kunne have givet

sig selv en overraskende

semifinaleplads. Der blev i denne

kamp endnu en gang gjort brug af

forlænget spilletid. Efter et kvarter af den bragte Gary Lineker

England foran med 3-2. En hårdt tilkæmpet sejr var i mål. Onsdag

d. 4 juli 1990 skulle England spille semifinale mod Vesttyskland.

Det blev en både spændende, levende og tæt dyst. Paul Gascoigne

testede i kampens første halvleg Bodo Illgner i det vesttyske mål.

Illgner måtte tvinges ud i en sand verdensklasseredning. Efter en

time kom så kampens første scoring. Manden bag den var Andreas

Brehme. England var igen i tidsnød men fik udlignet ved Gary

Lineker til 1-1 10 minutter før tid. Forlænget spilletid igen. Her blev

der ikke scoret og hermed var der straffesparkskonkurrence. Den

store synder her blev Chris Waddle der sparkede bolden langt over

det vesttyske mål. Vesttyskland var endnu engang i VM-finalen.

Finalen blev en kopi af den fire år tidligere hvor Vesttyskland og

Argentina spillede i den. Argentina måtte ud i en hård semifinale

mod værtsnationen før man kunne sikre finalepladsen. Salvatore

Schillaci gjorde det til italiensk 1-0 føring da han fulgte op på en

ripost. I anden halvleg udlignede Claudio Canniggia så kampen nu

var helt lige. Mere blev der ikke scoret og nu hed det nok engang

forlænget spilletid. Her blev der heller ikke scoret og så var der

straffesparkskonkurrence. Her viste argentinerne sig stærkest og

gik videre til finalen. Italien skulle spille bronzekamp mod England.

Efter en noget bleg forestilling valgte Peter Shilton at give kampen

lidt klovnerier da han valgte ikke at tage en ufarlig tilbagelægning

op i hænderne. Meget dum beslutning af Shilton. Da hele udartede

sig nemlig i at Roberto Baggio kunne bringe Italien foran med 1-0.

David Platt fik udlignet 10 minutter senere, men Italien tog sig

alligevel af bronzen efter en 2-1 sejr. Den afgørende scoring sat ind

på et straffespark af Salvatore

Schillaci. I finalen mellem

Vesttyskland og Argentina blev

der spillet defensivt og kedeligt.

Begge hold virkede som om de

var bange for at tabe. 1. halvleg endte meget klart 0-0. I anden

kom der mere tænding og gnist ind i kampen, og 5 minutter før tid

fik Vesttyskland straffespark. Det skulle sparkes af Andreas Brehme

som med en kølig inderside sendte den argentinske reservekeeper

Sergio Goycochea til den forkerte side. 1-0 til Vesttyskland og

sådan forblev det. Vesttyskland verdensmester for tredje gang.

Den amerikanske form for (almindelig) fodbold soccer var ment til

at skulle få sit helt store gennembrud da USA i 1994 for første gang

i statens historie skulle arrangerer fodbold-VM. USA var topseedet i

en pulje med Schweiz, Rumænien og Colombia. Amerikanerne

startede med at spille 1-1 mod Schweiz. Georges

Bregy bragte schweizerne foran med 1-0, men

USA kæmpede sig tilbage og fik udlignet ved Eric

Wynalda på et fantastisk frispark der skruede så

meget at Marco Pascolo ikke kunne nå ud til

bolden. I gruppens anden kamp vandt Rumænien

med en storspillende Gheorghe Hagi 3-1 over

Colombia. I den kamp scorede Hagi sågar et

fantastisk mål som formentlig var ment som et indlæg, men

åbenbart blev så upræcist at det gik ind bag en sagesløs Oscar

Cordoba i Colombias mål. De forsvarende verdensmestre Tyskland

indledte titelforsvaret med at besejre Bolivia 1-0 på et mål af

Jürgen Klinsmann efter en ellers ikke specielt overbevisende

indsats. I den anden kamp i denne gruppe lå Spanien til at vinde

sikkert over Sydkorea men endte med blot at spille 2-2. Flot

comeback af det undertippede koreanske hold. I gruppe E var det

revanchens time for Irland der var blevet sendt ud af Italien ved VM

1990. På et mål af Ray Houghton vandt Irland overraskende

opgøret med 1-0. En superstart på turneringen for irerne.

Sensationsholdet fra 1990 Cameroun var spået en svær slutrunde.

Fire år kan være umådelig lang tid i fodbold, men Cameroun

startede okay ved at spille 2-2 mod Sverige i landets åbningskamp.

Dagen efter i samme gruppe vandt Brasilien med 2-0 over Rusland.

I denne kamp tegnede først Romario og senere Rai sig for de

scoringer der gav resultatet. Brasilien var vanen tro blandt

favoritterne til titlen. I Romario, Bebeto og Rai havde de tre virkelig

markante profiler. Og skulle de svigte lurede en blot 18-årig

Ronaldo i kulissen. Argentina med Diego Maradona i truppen så

også ud til at kunne få et godt VM. Holdet indledte turneringen med

at besejre Grækenland 4-0. I denne kamp

scorede (Diego) det ene af målene. De andre

tre scoringer blev sat ind af angrebskollega

Gabriel Batistuta. En efterfølgende 2-1 sejr

over Nigeria bragte argentinerne videre til

1/8 finalerne inden der opstod en positiv test

af Diego Maradona for brug af kokain. Det

hele resulterede i at Maradona blev smidt ud

af VM-turneringen. Han vendte aldrig tilbage

til landsholdet igen. Norge der var begyndt

VM med at besejre det mere rutinerede VM-land Mexico skulle i

deres næste opgave møde Italien. Et mål af Dino Baggio sænkede

nordmændene der tabte kampen 0-1. Da Mexico samtidig vandt

med 2-1 over Irland var denne gruppe nu helt åben. Mexico førte

gruppen med en bedre målscore end de øvrige mandskaber.

Efter 1-3 nederlaget til Rumænien i landets første kamp var

Colombia under pres før kampen mod USA. Efter 35 minutter

lavede Andres Escobar selvmål og så var USA foran. Efter 52

minutter øgede Earnie Stewart føringen til 2-0. I overtiden

reducerede Adolfo Valencia til 1-2 men det ændrede ikke det helt

store. Colombia tabte igen. Ganske vist vandt Colombia med 2-0

over Schweiz i den sidste gruppekamp, men alligevel sluttede

landet på gruppe A´s sidsteplads og da spillerne vendte hjem igen

blev Andres Escobar der scorede selvmål mod USA myrdet. En

tragisk episode som desværre rørte VM-turneringen meget.

Argentina der havde fået smidt Maradona hjem tabte overraskende

den sidste gruppekamp med 0-2 til Bulgarien. Bulgarien med

showmanden Hristo Stoichkov

skulle vise sig at være en

ubehagelig modstander for

mange hold. Saudi Arabien

overraskede alle eksperter

ved at gå videre fra sin

gruppe der foruden dem

indeholdt Holland, Belgien og Marokko. Efter et indledende nederlag

til Holland vandt araberne de resterende gruppekampe og satte sit

knofedt på puljens andenplads. Efter et eminent sololøb afgjorde

Said Al Owayran kampen mod Belgien med sin tidlige scoring i

opgøret. Saudi-Arabien vandt 1-0. I gruppe B blev der sat to

rekorder. For første gang scorede den samme spiller 5 mål i en

fodboldkamp ved VM. Oleg Salenko. Det betød at han efter bare to

kampe var oppe på 6 scoringer. Kampen var Rusland-Cameroun.

Her vandt russerne en sejr på hele tenniscifrene 6-1. Den anden

rekord var at en spiller på 42 år scorede et mål. Roger Milla. Han

scorede det ene mål der kunne trøste de

afrikanske spillere lidt oven på det lidet

flatterende nederlag. Nøjagtig som forudset

røg Cameroun ud. Det gjorde russerne

desværre også. 3 point var ikke nok til at

skaffe dem vej til 1/8 finalerne, da de var

blandt de dårligste treere. Brasilien med

Romario på holdet vandt denne gruppe

foran Sverige der blev toer. Hvad Sverige kunne, kunne Norge

imidlertid ikke. 4 point var underligt nok ikke nok til videre

deltagelse. De andre lande i gruppe E sluttede på samme antal

point, men havde en bedre målscore. Norge scorede nemlig blot en

enkelt gang i slutrunden. Irland, Mexico og Italien gik videre herfra.

Alle hold havde nemlig ligeværdig målforskel. Italien kom foran 1-0

i kampen mod Mexico og havde fuldstændig kontrol over sagerne,

men i anden halvleg udlignede Marcelino Bernal med et tørt

højrebenshug den føring. Italien måtte derfor nøjes med en

tredjeplads. Italienerne virkede ikke helt oppe i gear. I 1/8 finalen

mod Nigeria kom holdet bagud på et mål af Emmanuel Amunike.

Først to minutter før tid bragte Roberto Baggio balance i regnskabet

med sin udligning til 1-1. I den forlængede spilletid scorede Baggio

igen og så troede nigerianerne ikke længere på det. Italien var

videre til kvartfinalen. Tyskland havde med nød og næppe kæmpet

sig videre fra indledende pulje. Efter en solid føring på 3-0 over

Sydkorea var tyskerne lige ved at gøre kampen helt lige og

spændende ved at lade koreanerne score 2 gange i anden halvleg.

Til sidst var Sydkorea faktisk også ved at udligne til 3-3. Men

tyskerne holdt ud og vandt gruppen foran Spanien der også gik

videre. I ottendedelsfinalen skulle Tyskland op imod Belgien. Det

skulle vise sig at blive et ægte brag. Efter 6 minutter gjorde Rudi

Völler det til 1-0. To minutter senere udlignede Georges Grun til 1-

1. Jürgen Klinsmann gjorde det kort tid efter til 2-1. Lige inden

halvlegen øgede Völler til 3-1. I kampens døende sekunder

reducerede Philippe Albert til 2-3

men Tyskland gik videre uden de

store vanskeligheder. Den belgiske

målmand Michel Preud´homme

blev samme år kåret som verdens

bedste målmand, men lige lidt

hjalp det. Belgien var ude.

Argentina mødte uden Maradona Rumænien i ottendedelsfinalen.

Ilie Dumitrescu bragte efter 11 minutter rumænerne foran. På et

straffespark af Batistuta udlignede argentinerne til 1-1. Rumænerne

var dog ikke færdige af den grund, og i 2. halvleg gjorde de med

toscoringer livet rigtig surt for Argentina der måtte se sig slået ud

af VM-turneringen med et 2-3 nederlag til følge. Holland mødte i

ottendedelsfinalen Irland. Her vandt man med 2-0. Først gjorde

Dennis Bergkamp det til 1-0, og i anden halvleg lavede den irske

målmand Pat Bonner et af sine velkendte drops da han tabte et

ufarligt skud fra Wim Jonk i

eget net. Igen var Bonner

usikker i en vigtig finalekamp.

Irland var slået ud, og kunne nu

bruge resten af sommeren til at

line op til den forestående EM-

kvalifikation. Brasilien og USA

mødtes også i 1/8 finalen. Her

vandt brasserne med 1-0 og så

var det slut for USA. I kvartfinalen stødte man ind i Holland. Efter

en både underholdende, spændende og hektisk kvartfinale vandt

Brasilien med 3-2. Italien havde oddsene imod sig frem mod

kampen mod Spanien. Det tog de dog ganske pænt. Efter 25

minutter scorede Dino Baggio et fantastisk mål. Spanien spillede

bedst og havde flest chancer men præcisionen manglede i front.

Efter pausen lykkedes det dog for José Luis Caminero at udligne til

1-1. Det så længe ud til at blive forlænget spilletid, og skulle der

komme en vinder lignede Spanien det bedste bud, men 2 minutter

før tid scorede Roberto Baggio til 2-1 efter en afdribling af

Zubizarreta i det spanske mål. Hvor uretfærdigt det end var, kunne

Italien nu kigge frem mod en semifinale mod Bulgarien fire dage

senere. Bulgarien havde overraskende slået Tyskland ud i

kvartfinalen. Selvom Lothar Matthäus gav tyskerne føringen på et

straffespark, viste den bulgarske vindermentalitet sig igen fra sin

stærke side. På en fantastisk frisparksscoring af Hristo Stoichkov

udlignede Bulgarien til 1-1 og senere headede Iordan Letchkov

sejrsmålet ind til 2-1. I den sidste kvartfinale mødte Sverige

Rumænien. Thomas Brolin bragte Sverige på sejrskurs efter 78

minutter. 10 minutter senere fik Florin Raducioiu udlignet til 1-1.

Forlænget spilletid. Her gjorde Florin Raducioiu det til 2-1. Kenneth

Andersson udlignede til 2-2. Det forblev ved den stilling og hermed

var der straffesparkskonkurrence. Her blev Thomas Ravelli den

store helt da han reddede et spark fra Mirodrag Belodedici. Sverige

var klar til semifinalen hvor Brasilien ventede. Ikke noget mange

svenskere havde fantasi til at

forestille sig inden slutrunden

gik i gang. I semifinalen mod

Brasilien var Sverige under et

stort pres det meste af

kampen. Brasilien var klart

svenskerne overlegen og havde mange store tilbud. 10 minutter før

tid kom scoringen til 1-0 ved Romario. Den stilling holdt resten af

kampen, og så kunne Brasilien spille sig i finalen for første gang

siden 1970. I den anden semifinale mødte Italien Bulgarien.

Bulgarien havde gjort et positivt indtryk på fodboldsporten med

sine gode resultater, og efter sejre over Argentina og Tyskland

viste de at man skulle tage dem meget seriøst. Mod Italien blev der

dog sat en stopper for den gode serie af resultater. Med et nederlag

på 1-2 lykkedes det ikke for det bulgarske hold at spille sig i en

overraskende finale. I tårer forlod Roberto Baggio banen, men det

var glade tårer for Italien var i finalen. I bronzekampen virkede det

som om de bulgarske spillere var gået døde. På en helt igennem

forrygende første halvleg vandt Sverige med 4-0. Tomas Brolin

gjorde det til 1-0. Håkan Mild senere til 2-0. 7 minutter senere

scorede Henrik Larsson til 3-0 og til sidst gjorde Kennet Andersson

det til 4-0. Bronze til Sverige. Bulgarien sluttede på trods af en

fremragende helhedspræstation uden for medaljerækkerne. Finalen

mellem Brasilien og Italien blev ikke specielt seværdig. Der blev

ikke skabt ret mange chancer. I

anden halvleg var Gianluca

Pagliuca tæt på at fejle men fik

dog taget bolden til sig alligevel.

Den ordinære kamp endte 0-0

og derfor blev der forlænget

spilletid. Også den endte målløs

og så var der

straffesparkskonkurrence. Roberto Baggio tonsede her en bold

langt over Taffarel i Brasiliens mål. Brasilien blev på den måde

verdensmester for fjerde gang i VM-historien.

For første gang siden 1938 var Frankrig vært for VM-slutrunden.

Turneringen var blevet udvidet så der nu var 32 hold med i stedet

for de tidligere kun 24. Brasilien og Skotland spillede åbningskamp

d.10 juni 1998 i Paris på det nybyggede nationalstadion Saint-

Denis. Her blev mange vidner til en spændende kamp hvor Brasilien

vandt med 2-1. Cesar Sampaio headede favoritterne foran efter

bare 5 minutters spil. Efter 38 minutter udlignede John Collins på et

straffespark. I anden halvleg

var Tommy Boyd uheldig at få

en fod på en brasiliansk

aflevering hvorefter han scorede

selvmål. De to andre lande i

denne gruppe var Marokko og

Norge. De spillede samme dag i Montpellier. Efter optræk til flere

gode målchancer lykkedes det i det 37. minut Marokko at komme

foran på en scoring af Mustafa Hadji. Det gav kampen en ekstra

gnist, og kort tid efter fik Norge udlignet på et selvmål af Youssef

Chippo. Marokko blev dog ved med at mose på med flot

iagttagende angrebsspil, og fik fortjent udbytte af det da Abdeljalil

Hadda bragte holdet på 2-1. Bare minuttet efter var den dog gal

igen i det marokkanske forsvar, da Dan Eggen steg uhindret til

vejrs på et indlæg og udlignede til slutresultatet 2-2. I modsætning

til de to forgangne VM-slutrunder var også Danmark med i

Frankrig. Efter en rodet forestilling åbnede de rød-hvide gruppe D

med at vinde 1-0 over Saudi-Arabien. Målet blev sat ind i 2. halvleg

på et kraftfuldt hovedstød af Marc Rieper. Saudi-Arabien havde det

åbenbart ikke nemt med skandinaviske landshold. I 1994 røg de ud

i 1/8 finalen med et nederlag til Sverige. Ved den slutrunde havde

de dog gjort det meget bedre end forventet. Denne gang blev det

imidlertid (hverdag) for araberne som røg ud efter det indledende

gruppespil. Italien der var et lillebitte mulehår fra at vinde VM i USA

fire år tidligere var som førsteseedet blevet placeret i en gruppe

med Chile, Cameroun og

Østrig. I kampen mod Chile

havde italienerne store

problemer og selvom

Christian Vieri gav dem

føringen i det 11. minut

begyndte de italienske

spillere at forcere så meget

at det gik helt galt. Kort før pausen udlignede Marcelo Salas til 1-1,

og i anden halvleg gjorde samme spiller det til chilensk 2-1 føring

på et veltimet hovedstød. Kort før tid fik Roberto Baggio udlignet til

2-2 på et straffespark. Den italienske mavepine var kureret. I de

efterfølgende kampe vandt Italien med 3-0 over Cameroun og

afsluttede med at vinde 2-1 over Østrig og vandt gruppen. Uafgjort

i alle tre puljekampe var nok til at sende Chile videre sammen med

de azurblå. I gruppe D var der lagt op til store øretæver for

Paraguay der var med for første gang siden 1986. Gruppen talte

nemlig foruden dem også succesholdene fra 1994 Spanien, Nigeria

og Bulgarien. Med 0-0 mod sidstnævnte fik sydamerikanerne dog

en rimelig start på slutrunden. Samtidig blev hele verden

præsenteret for en kæmpe overraskelse da Nigeria besejrede

Spanien med 3-2, på bl.a. en kæmpe målmandsblunder af Andoni

Zubizarreta, og en fantastisk langskudsperle af et mål fra Sunday

Oliseh. Det chok kom gruppefavoritten

sig aldrig rigtig over. Holdet gik ikke

videre fra puljen. En kæmpe fiasko for et

hold mange havde spået som værende

blandt favoritterne til

verdensmesterskabet. Underligt nok gik

undertippede Paraguay videre sammen med Nigeria. Nigeria var

allerede sikker på at vinde puljen før sidste kamp. Derfor tog de

ikke den sidste gruppekamp mod Paraguay seriøst. Flere af

stamspillerne var blevet sparet af træner Bora Milutinovic.

Heriblandt Jay-Jay Okocha og Victor Ikpeba. Celso Ayala gav

Paraguay en tidlig føring. Wilson Oruma udlignede til 1-1 men

langsomt overlod Nigeria kampen og initiativet til sydamerikanerne.

Ved pausen var stillingen helt lige. Efter pausen kom der gods på

spillerne fra Paraguay. Miguel Benitez scorede et fremragende mål

til 2-1, og fire minutter før tid afgjorde José Cardozo kampen med

sin scoring til 3-1. Dermed var nogle af fodboldens (flagskibe)

blevet udsat for uventet meget sydamerikansk modstand. Spanien

afsluttede gruppespillet med manér ved at vinde 6-1 over

Bulgarien, men lige lidt hjalp det. Begge var ude. Det var som om

Nigeria ikke kunne mere. I ottendedelsfinalen mod Danmark blev

de ydmyget med hele 1-4 i en sand dansk opvisning. Tyskland gik

videre fra gruppe F som puljevinder. Landet behøvede ikke at spille

sig ud i den indledende pulje hvor de mødte Jugoslavien, USA og

Iran. Kampen mod Jugoslavien blev dog meget svær. Tyskerne

måtte hives ned med 0-2 før Berti Vogts fik revet og flået så meget

i sine spillere at det lykkedes dem at sikre sig en hårdt tilkæmpet

2-2 kamp. I 1/8 finalen var det lige

ved at gå galt mod Mexico. Luis

Hernandez der var en stor oplevelse

ved VM-slutrunden gav Mexico

føringen kort efter pausen. Tyskland

vendte dog tingene og vandt med 2-1. To af profilerne Jürgen

Klinsmann og Oliver Bierhoff var mændene bag sejren. Argentina

og Kroatien gik videre fra gruppe H uden nævneværdige

vanskeligheder. Argentina åbnede VM med at vinde en smal 1-0

sejr over Japan. Kroatien vandt samtidig 3-1 over reggae-drengene

fra Jamaica. Argentina vandt puljen uden at indkassere en eneste

scoring imod sig. I 1/8 finalen skulle de møde et stjernespækket

engelsk mandskab som dog ikke kunne overgå Rumænien i gruppe

G. Rumænien besejrede England med 2-1 i de to landes

gruppekamp. I ottendedelsfinalen skulle mange blive vidner til en

tæt og spændende kamp hvor Gabriel Batistuta bragte Argentina i

spidsen med 1-0. Englænderne fik derefter vendt kampen.

Udligningen blev sat ind på et straffespark af verdens dengang

dyreste fodboldspiller Alan Shearer. 7 minutter senere gjorde

Michael Owen det til 2-1 efter en eminent afdribling af den

argentinske målmand Carlos Roa. Javier Zanetti fik udlignet til 2-2,

og det blev pausestillingen. Kort tid efter pausen fik David Beckham

det røde kort efter liggende at

have sparket Diego Simeone

over benet. Simeone spillede lidt

på den, men Milton vurderede at

fejlen var begået af David

Beckham. Et trist punktum for

den dygtige midtbanespiller og

frisparksekspert som alle

tilskuere i Frankrig havde store forventninger til. I den

efterfølgende straffesparkskonkurrence røg hele det engelske

mandskab ud af VM. Holland havde ikke spillet overvældende i

puljespillet men fik alligevel sneget sig frem til ottendedelsfinalen.

En 5-0 sejr over Sydkorea blev det trods alt også til. Jugoslavien

var outsidere til titlen og lagde sig ikke ned som et lig i nogen

kampe. Sågar var de tæt på at besejre Tyskland i gruppespillet. I

kampen mod hollænderne havde de flere gode muligheder, men

var desværre ikke effektive nok. Dennis Bergkamp bragte Holland

foran efter 38 minutter. Den stilling holdt til pause. Anden halvleg

var ikke mange minutter gammel før en umarkeret Slobodan

Komljenovic fik lov til at udligne til 1-1 på et hovedstød.

Jugoslaverne øjnede en kvartfinale. Desværre for dem opnåede de

ikke pladsen. 2 minutter inde i dommerens tillægstid scorede en

kramperamt Edgar Davids til kampens slutfacit 2-1. Davids gik til

bolden og sparkede den fladt ind bag Ivica Kralj i det jugoslaviske

mål. Holland var i kvartfinalen atter engang. Her skulle man møde

Argentina. Efter 12 minutter åbnede Patrick Kluivert kampen med

en flot hovedstødsscoring. 5 minutter senere udlignede Claudio

Lopez på kanten af offside til 1-1. Det blev pausestillingen. Efter

pausen blev der spillet både hurtigt og pasningssikkert. Det var en

underholdende kamp. Underholdningen blev i overtiden krydret

med et fantastisk mål af Dennis

Bergkamp, der lagde bolden død

til sit højreben, hvorefter han

sparkede bolden helt op i det ene

målhjørne, ind bag en sagesløs

Carlos Roa. Slutrundens flotteste

detalje. 2-1 og den stilling blev

der ikke rokket ved. Holland var klar til semifinalen. Maradona-

ånden var forsvundet hos argentinerne. Brasilien der skulle forsvare

sit guld fra 1994 mødte i 1/8 finalen Chile. Efter det famøse

nederlag til Norge havde man sin tvivl på om det brasilianske hold

kunne rejse sig igen bare fire dage senere. Det kunne de, og det i

en flot iagttagende spillestil der klædte de chilenske spillere

fuldstændig af. Cesar Sampaio og Ronaldo delte to scoringer

mellem sig i 4-1 sejren. Chiles mål blev sat ind af Marcelo Salas.

Kroatien med de to profiler Davor Suker og Zvonimir Boban vandt

en kedelig ottendedelsfinale med 1-0 over Rumænien, og Italien

klarede sig videre til kvartfinalen efter en 1-0 sejr over Norge.

Målscorer Christian Vieri. Da Danmark i semifinalen mødte Brasilien

tabte Bo Johanssons mandskab med 2-3 efter en ellers livlig

forestilling. Martin Jørgensen gav Danmark en drømmestart da han

takkede for Peter Møllers flotte løb op af banen og aflevering. 1-0 til

Danmark og stadion i Nantes var i ekstase. Brasilien kæmpede sig

dog derefter tilbage. Bebeto udlignede til 1-1, og senere gjorde

Ronaldo det til 2-1. Brian Laudrup udlignede i anden halvleg på en

kongekasse af et skud til 2-2 efter en forsvarsfejl af Roberto Carlos.

Til sidst gik alt dog som forventet. Rivaldo udplacerede med et fladt

langskud Peter Schmeichel i det danske mål og så var vi ude.

Kroatien var opsat på revanche for EM-

nederlaget i 1996 da de mødte Tyskland i

kvartfinalen. Og det fik de. Med en

overbevisende sejr på 3-0 gjorde de kroatiske

spillere sig klar til en semifinale hvor de skulle

møde Frankrig. Kroatien ydede fin modstand i

semifinalen mod værtsnationen, men endte

med i sidste ende at tabe med 1-2. I den

anden semifinale mellem Brasilien og Holland gav Ronaldo

brasilianerne føringen kort efter pausen. 3 minutter før tid fik

Patrick Kluivert udlignet til 1-1 hvilket blev den ordinære kamps

slutresultat. Kampen gik helt ud i straffesparkskonkurrence. Her

blev den brasilianske målmand Claudio Taffarel den helt store helt.

Brasilien var klar til endnu en VM-finale. Her skulle man møde

Frankrig. Dagen før finalen var den brasilianske sjerneangriber

Ronaldo yderst tvivlsom efter at have pådraget sig en skade. Den

brasilianske træner Mario Zagallo valgte dog at lade ham starte

inde mod Frankrig. Men hans form og tilstand var ikke god. Til

gengæld var der en anden spiller herunder der formåede at mestre

disse kvaliteter. Zinedine Zidane. Efter 27 minutter gjorde han det

med et kraftfuldt hovedstød til 1-0 efter et hjørnespark. Kort før

pauseteen gjorde han det også til 2-0. I kampens overtid slog

Emmanuel Petit den fantastiske franske sejr fast med sin scoring til

3-0. Dagen forinden blev Kroatien bronzevinder med en 2-1 sejr

over Holland. En præstation langt over forhåndsforventningerne.

Landet fik også VM-topscoreren i Davor Sûker. Han tegnede sig for

6 mål under slutrunden.

Et værtskab var aldrig nogensinde blevet arrangeret mellem to

lande, men sådan blev det i 2002 hvor Asien for første gang

prøvede at opleve et VM på hjemlige arenaer. Værterne blev Japan

og Sydkorea. Åbningskampen i denne turnering fandt sted d.31 maj

i Seoul. Parterne i denne var Frankrig (forsvarende verdensmester)

og den nye VM-nation Senegal, der havde banet sig vej via en flot

kvalifikationsturnering. Det franske hold var blevet anset for

favoritter til at gentage bedriften fra fire år tidligere. Oven i det

kulmineret med et europamesterskab i 2000. Frankrig spillede

Senegal i bund og pressede

på i hele kampen, men de var

for ineffektive. Det kan man

ikke sige om Senegal. En

enkelt chance til Papa Bouba

Diop og så var der mål. 1-0

til Senegal. Et kanonchok for

hele det franske hold der

havde regnet med at tvære Senegal ud af banen. I stedet endte

man med sensationelt at tabe 1-0. De franske spillere stillede i

turneringen op med en skadet Zidane. Han var helt ved siden af sig

selv. Det var det franske hold også og røg ud efter indledende

gruppespil, uden endda at score et eneste mål. Senegal derimod

spillede frisk og god fodbold med El-Hadji Diouf som den store

profil. Efter en turbulent tid med mange blandede resultater

regnede man denne gang ikke Tyskland som værende blandt

favoritterne til VM-titlen. Men tyskerne skal man aldrig

undervurdere. Det beviste de i denne turnering. Man lagde ud med

at vinde hele 8-0 over Saudi-Arabien. Med 1-1 mod Irland i den

næste gruppekamp var man dog igen i tvivl om hvor man havde

tyskerne henne. En afsluttende 2-0 sejr over Cameroun var dog

nok til at sende tyskerne i ottendedelsfinalen hvor man skulle møde

Paraguay der blev toer i sin pulje. Danmark havde vundet sin

gruppe foran Senegal og var klar til England i 1/8 finalen. England

spillede ikke overvældende i

gruppespillet, men mod Danmark

ramte de tilsyneladende topformen.

Rio Ferdinand bragte det engelske

hold i spidsen efter 5 minutter. Efter

22 minutter øgede Michael Owen til

2-0 og kort før pausen scorede Emile

Heskey til 3-0. Det danske hold

nedspillet på bare en enkelt halvleg. Aldrig rejste vi os oven på den

blamerende første halvdel af kampen, og selvom det blev langt

bedre efter pausen måtte man erkende at indsatsen var under

niveau. Brasilien havde efter lange skadespauser atter Ronaldo til

rådighed. Den brasilianske landstræner Luis Felipe Scolari var lige

ved at droppe at tage ham med til sin 23-mands bruttotrup til VM.

Men heldigvis blev Ronaldo klar. Og det var en klar gevinst for

Brasilien der indledte VM-slutrunden med at møde Tyrkiet. Her fik

brasserne kamp til stregen og kom bagud kort før halvlegen via en

flot scoring af angriberen Hasan Sas. Brasilien fik dog rejst sig igen

og vandt kampen med 2-1. Først udlignede Ronaldo til 1-1, og i

slutningen af kampen scorede Rivaldo på straffespark. I samme

pulje besejrede Costa Rica debutanten fra Kina med 2-0. Kina fik

store klø i denne turnering. 3 gruppekampe endte uden point og

med en samlet score på 0-9. Skal Kina gøre sig forhåbninger om en

lys fodboldfremtid må de altså

opfostre nogle bedre spillere.

Alligevel var der spillere i

truppen som kunne være med

på højeste plan. Li Tie blev efter

VM signet af Premier League

klubben Everton, og Sun Jihai

var netop rykket op med Manchester City. Sydkorea og Japan nød

godt af hjemmebanefordelen. Korea viste fremragende moral mod

Polen som de besejrede med 2-0 i landets første kamp. Japan

tjente samtidig med 2-2 mod Belgien landets første VM-point

nogensinde. Portugal var et af de hold mange havde en god fidus til

i slutrunden. Også Argentina havde et spændende hold med mange

dygtige spillere. Begge hold skuffede dog fælt og røg ud allerede

efter det indledende gruppespil. Italien der kæmpede sig videre fra

gruppe G var selvfølgelig igen blandt favoritterne til at blive

verdensmester. Men Sydkorea der sensationelt havde overkæmpet

USA, Portugal og Polen i sin pulje leverede fin modstand. Men

havde selvfølgelig også det dommerheld man som værtsnation

nogen gange bliver tildelt. Alt det var med til at bane vej til en

kvartfinale, hvor man skulle møde Spanien. Spanierne slog Irland

ud i 1/8 finalen efter straffesparkskonkurrence. Tyskland var et af

turneringens positive indslag. Tyskerne spillede offensiv fodbold

som aldrig før. Det gik ud over Paraguay i 1/8 finalen selvom

tyskerne skulle bruge 88 minutter på at score det afgørende mål.

Det tegnede Oliver Neuville sig for. I kvartfinalen skulle Tyskland

møde USA som også havde overrasket meget positivt. På trods af

en flot indsats mod tyskerne endte USA med at tabe 0-1. Japans

VM-eventyr endte med et

nederlag til Tyrkiet i

ottendedelsfinalen, men

japanerne havde stadig stor

ære af turneringen. Tyrkerne

fortsatte det positive spil i

kvartfinalen mod

sensationsholdet Senegal. Her

måtte der gøres brug af et

golden goal før tyrkerne kunne

sikre sig pladsen i semifinalen. Bedre turnering end nærmest en

hver tyrker kunne have forestillet sig. I kvartfinalen mellem

Sydkorea og Spanien var der endnu engang en duft af aftalt spil.

Kampen endte 0-0 både i ordinær og forlænget spilletid og derfor

blev en straffesparkskonkurrenceafgørelse nødvendig. Her var

heldet med Sydkorea som gik videre til semifinalen. Av for den

Spanien. Megafavoritter til sejren, men besejret. Også Italien blev

udsat for nederlag til koreanerne. Sågar også Portugal, så man

kunne vel godt kalde Sydkorea for en slags favoritdræber. I

semifinalen stod endnu en stor portion mad på menukortet.

Tyskland, og denne gang var det slut med at være favoritdræber

for koreanerne der tabte med 0-1. Med et kvarter tilbage af opgøret

scorede Michael Ballack kampens eneste mål, så de koreanske

spillere måtte i stedet for en finale nøjes med bronzekamp. I finalen

skulle Tyskland møde Brasilien der slog Tyrkiet med 1-0 i

semifinalen. Igen scorede Ronaldo. Det var hans 6 mål i denne

turnering og så endda med stivtåen. Da Sydkorea og Tyrkiet

mødtes i bronzekampen blev VM-historiens hurtigste mål sat ind af

Hakan Sükür. Lee Eul-Young fik otte minutter senere udlignet til 1-

1 men det var Tyrkiet der sad solidt på kampen fra start til slut.

Især Ilhan Mansiz var en stor oplevelse i bronzekampen hvor han

scorede til både 2 og 3-1. Song Chong-Gug fik i overtiden reduceret

men det fik ikke den store betydning. Bronzen gik fortjent til

Tyrkiet. Oliver Kahn var i 6

VM-kampe kun blevet passeret

en enkelt gang. I finalen viste

han for en sjælden gangs

skyld svaghedstegn. I finalen

vandt Brasilien med 2-0,

begge mål blev sat ind af Ronaldo og ved begge scoringer så Oliver

Kahn meget skidt ud og så fik det altafgørende betydning. Sølv til

tyskerne. Guld til Brasilien for 5 gang, og Ronaldo tilbage i

storform.

Der var folkefest og ren tyroler-stemning i de tyske gader under VM

2006. Tyskland havde allerede i 2000

sikret sig værtskabet. Det var første

gang siden 1974 og første gang som

selvstændig nation. Tyskland og

Costa Rica spillede åbningskamp d. 9.

juni i München. Åbningskampe har for

vane ofte at blive noget kedelige men

dette blev et vendepunkt af denne

slags. Hele 6 mål blev det til, og

Tyskland åbnede ballet allerede efter

6 minutter ved et flot langskudsmål af Philipp Lahm.

Så fornemmede man at tyskerne var oppe at klinge hvor de skulle.

Men bare en håndfuld minutter efter udlignede veteranangriberen

Paolo Wanchope til 1-1 for Costa Rica. Tyskerne vandt dog opgøret

4-2. De øvrige lande i denne pulje var Ecuador og Polen som

spillede senere samme dag. Dette opgør blev vundet med 2-0 af

Ecuador. Mange havde ellers spået at polakkerne ville vinde dette

opgør. England var frem mod slutrunden plaget af en utrolig hetz

omkring daværende landstræner Sven Göran-Eriksson. Det gjorde

at mange ikke troede på det engelske hold før denne slutrunde. Det

så da heller ikke overbevisende ud i indledende gruppespil hvor

englænderne kun vandt 1-0 over Paraguay via et selvmål af

forsvarsspilleren Carlos Gamarra. Mod Trinidad & Tobago måtte de

engelske spillere også slide i hele 83 minutter før Peter Crouch

scorede til 1-0 efter faktisk at have begået et åbenlyst og soleklart

frispark som til stor utilfredshed for mellemamerikanerne ikke blev

dømt. I overtiden kastede Steven Gerrard

den sidste spand vand på bålet for

englænderne og gjorde det til 2-0 hvilket

blev kampens resultat. England var videre

trods alt. Med sig videre tog de svenskerne

som med 5 point spillede sig i 1/8 finalen

som toer. Spanien spillede sammen med

Argentina god, flot og fantasifuld fodbold i

indledende runde. Spanien åbnede

turneringen med at smadre Ukraine med en sejr på 4-0. Saudi-

Arabien og Tunesien spillede samme dag 2-2 i denne gruppe.

Franskmændene var blevet meget udskældt efter at have spillet en

anonym gang fodbold under Raymond Domenech der afløste

Jacques Santini efter EM-blamagen mod Grækenland i 2004. Kun

en sejr over Togo i allersidste gruppekamp bragte Frankrig videre

til 1/8 finalerne. Derefter begyndte de til gengæld at spille

charmørbold. 3-1 over Spanien blev efterfulgt af en sejr over de

regerende verdensmestre fra Brasilien inden semifinalen mod

Portugal ventede. Italienerne var ligesom Frankrig heller ikke

overbevisende i indledende gruppespil. Dog gik de forholdsvist

smertefrit videre som gruppevinder. Det blev til 7 point for de

azurblå. 2-0 over Ghana, 1-1 mod USA og 2-0 over Tjekkiet. I 1/8

finalen mod Australien var Italien heldige, meget heldige. Francesco

Totti blev uden ulovlige midler kæmpet omkuld i straffesparksfeltet.

Det var skuespil. Men det synes kampens dommer Luis Medina

Cantalejo åbenbart ikke. Francesco Totti selv skulle stå for presset,

og det kunne han. 1-0 til italienerne der nu var millimeter fra en

plads i kvartfinalen. Missionen

lykkedes. Italien gik videre og skulle

her møde Ukraine. Ukraine spillede

hårdt og brutalt fodboldspil. Men

dygtige individualister havde de helt

bestemt også. Mod Schweiz i 1/8

finalen viste netop denne sig fra sin stærke side i

straffesparkskonkurrencen som ukrainerne vandt med 3-0 efter

noget af en ellers ørkenvandrende fodbolddyst. Værtsnationen

Tyskland virkede meget stærke og godt spillende i gruppespillet.

Det gav dem videre adgang til 1/8 finalerne med maksimumpoint.

1/8 finalen stod for tyskernes vedkommende mod Sverige der ikke

havde meget at stille op mod den velsmurte offensiv med Lukas

Podolski og Miroslav Klose som de altoverskyggende profiler.

Tyskland vandt 2-0 og kunne på denne måde sikre sig en plads

blandt de otte bedste i verden. I kvartfinalen blev tyskerne parret

med Argentina. Denne kamp blev ganske livlig og spændende.

Tyskerne kom foran ved Miroslav Klose, men Argentina svarede flot

igen og fik udlignet ved Roberto Ayala. Den aldrende forsvarsspiller

havde inden VM bebudet at det var hans sidste slutrunde. Efter 1-1

i både ordinær og forlænget spilletid gik kampen ud i

straffesparkskonkurrence. Det udnyttede tyskerne til at sende et

ellers positivt spillende argentinsk mandskab ud af VM. I

semifinalen skulle de så møde Italien. Italien havde sat brystet

forrest og var kommet længere end de fleste slutrundeeksperter

havde regnet med. I semifinalen var Italien de klogeste og vandt

efter forlænget spilletid med 2-0 over Tyskland. For første gang

siden 1994 var Italien i VM-finalen og her skulle man revanchere

EM-nederlaget til Frankrig i 2000. Det lykkedes efter italiensk

manér. Men der måtte 90 hektiske minutter til og forlænget

spilletid og straffesparkskonkurrence før Italien kunne løfte trofæet.

På mange måder gik VM-finalen 2006 hen og blev historisk. Det var

især én mand med til at fremprovokere. Zinedine Zidane. Det var

ham der var i centrum. Det var

hans sidste kamp nogensinde i

hans karriere. Og hvem kunne

forestille sig en værre afsked.

Efter klammeri med Marco

Materazzi blev superstjernen

udvist efter at have nikket

denne person en skalle. Med

bøjet hoved ned mod grøn-

sværen og forbi VM-pokalen, der havde været den perfekte finish

på en lang karriere gik Zidane i bad. Og Frankrig tabte finalen. Allés

Le Bleus. Fransk visit i 2010.

Vuvuzuela, båthorn og en helt forfærdelig larm. Lidt sådan kan

manbeskrive VM i Sydafrika 2010. Det sult og nødplagede kontinent

fik tildelt værtskabet ved en afstemning i 2004. Man havde

besluttet at VM skulle gå på skift mellem Europa, Asien, Amerika og

Afrika. Ved VM blev der spillet med en meget underlig bold der

virkede som en ustyrlig hoppebold. Jabulani hed den. I kampen

mellem England og USA kom den situation specielt til udtryk for

englændernes målmand Robert Green som droppede fælt på et

ellers ufarligt skud fra Clint Dempsey. Efter bare 4 minutters spil

havde England ellers taget føringen ved Steven Gerrard. 1-1 blev

resultatet af denne ærkerivaliserende kamp. De engelske spillere

havde store problemer med at få spillet til at hænge sammen, og

det hele var ved at ende i en

total fiasko. Men med nød og

næppe klarede de sig videre.

Tyskland trak som

modstandere i indledende

runde Australien, Serbien og

Ghana. Tyskerne sløsede

gevaldigt i kampen mod

Serbien som flot vandt 1-0. Tyskerne startede ellers suverænt ved

at vinde med 4-0 over Australien. Og det lykkedes dem også at

vinde puljen for snuden af Ghana der forfulgte dem videre til 1/8

finalen. Spanien havde også problemer i indledende pulje hvor de

åbnede turneringen med at tabe til Schweiz. Dog var sejre over

Honduras og Chile nok til at sende dem videre. Chile gik også

videre. Flot bedrift af dem. Humberto

Suazo var chilenernes stærkeste

våben ved slutrunden. Desværre for

chilenerne havde Suazo karantæne

mod Spanien, og det kostede de

ellers offensive chilenere dyrt. Da de

i 1/8 finalen mødte Brasilien var Suazo imidlertid tilbage på holdet.

Men Chile havde ikke mere krudt og fyrværkeri tilbage i batteriet.

Brasilien vandt kampen med de klare cifre 3-0. Finalisterne fra

2006 Italien og Frankrig var langt fra på tidligere tiders niveau.

Italienerne spillede ikke godt i det indledende gruppespil. Det blev

til 2 point og en ydmygende sidsteplads. Frankrig havde ikke haft

den mest fantomagtige kvalifikation, og derfor lignede VM nærmest

på forhånd en fiasko. 0-0 mod Uruguay i åbningskampen var til at

leve med. Men det blev værre for de altid ambitiøse franskmænd.

Derefter tabte man nemlig med 0-2 til Mexico og afsluttede en

mildest talt skuffende VM-turnering med at tabe til værtsnationen

Sydafrika. Forinden den kamp var angriberen Nicolas Anelka blevet

sendt hjem efter klammeri med landstræner Raymond Domenech.

Domenech fik en fyreseddel klasket lige i hovedet og erstattet af

Bordeaux´s succesmanager Laurent Blanc. Danmark var for første

gang siden 2002 med til VM men gjorde sig kun i glimt bemærket.

Et nederlag til Japan i sidste kamp sendte de rød hvide hjem til

dannebrog igen. Forinden havde vi vundet med 2-1 over

Cameroun, men som helhed var VM en skuffelse for Danmark. Jon

Dahl Tomasson sagde efter VM farvel til landsholdet efter at have

været blevet indehaver af alle tiders rekord med flest scorede mål.

Også mod japanerne lykkedes det ham at få nettet til at blafre men

desværre endte det med cifrene 3-1 til Japan. Argentina havde

under Maradona spillet noget

underlig fodbold, men ved VM så

Messi og co. skarpe ud i

gruppespillet. De gik igennem med

maksimumpoint og i 1/8 finalen

ventede ønskemodstanderen Mexico

som Argentina slog ud fire år tidligere. Det så fint ud for

argentinerne indtil kvartfinalen mod Tyskland hvor de blev spredt

for alle vinde og nedlagt 4-0. Efter den pinlige indsats valgte

landstræner Maradona og det argentinske fodboldforbund at gå

hver til sit.

Tyskernes ubestridte stjerne var den blot 22-årige Mesut Özil som

fik vist sit store potentiale. Især mod England i 1/8 finalen der

endte med tysk 4-1 sejr. Mod Argentina var Özil også fremragende.

Spanien skulle i 1/8 finalen op mod nabolandet Portugal. Der var

lagt op til revanche for spanierne der havde tabt det seneste

slutrundemøde mellem de to mandskaber. Og Spanien tog en stor

revanche ved at vinde så klart som 3-0. David Villa og Xavi var

blandt Spaniens største profiler i turneringen. Også Iniesta spillede

fremragende. Og fra kamp nr. 2 i gruppespillet og indtil finalen

endte det med lutter sejre. Derfor kunne Spanien for første gang

kalde sig verdensmester. I finalen mødte de Holland som også

havde spillet drømmefodbold i

slutrunden. Men her var Spanien

ganske enkelt for stærke. Undervejs

havde Holland ellers slået selveste

Brasilien ud af turneringen. Og flere

gange viste de stærkt og rigtig flot

teknisk fodbold med Arjen Robben og Wesley Sneijder som de store

profiler. Uruguay var den helt store positive overraskelse i

slutrunden, hvor de endte i en bronzekamp mod Tyskland og Mesut

Özil som dog sikrede sig bronzemedaljen.