Vores Blad december 2013

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / NyhederDECEMBER 2013 #08

BOLIGER TIL ALLE FRA SIDE 4:Vi bygger både til dem, der har det svært,

og til dem, der kan det hele selv

PORTRÆT SIDE 16-17: Mød hovedbestyrelsens nye medlem

FÆDREHOTELLER SIDE 14:Hvad går det ud på og hvad gør vi ved det?

TEMA: BOLIGER TIL ALLE

ALLE HAR RET TIL EN ALMEN BOLIGSIDE 4-11

2

VORES BLAD — DECEMBER 2013 LEDER

VI SKAL BYGGE BOLIGER TIL ALLE Budskabet i citatet ovenfor er klart: Østjysk Bolig skal bygge boliger til alle slags mennesker. Ordene stammer fra Østjysk Boligs målsætningspro-gram, der netop er blevet opdateret og godkendt at repræsentantskabet – vores øverste myndighed. Og det er dette emne, Vores Blad denne gang har som tema.

Almene boliger skal være for alle – for den studerende, der lige er flyttet hjemmefra, for det unge par, der lige har fået det første job, for den lille familie, der bliver større, for familien med store børn, der kræver store værelser, for livsnyderne, der ikke længere har hjemmeboende børn, for dem, der går og nyder otiummet – men også for dem, der har brug for ekstra hjælp og dem, der kan det hele selv.

Inden for de senere år har vi sat gang i mange projekter, der ikke er, som almene boligprojekter er flest. Vi har for eksempel bygget AlmenBolig+huse i Mårslet til dem, der gerne vil ordne det meste selv. Vi er godt i gang med at bygge boliger til skæve eksistenser på Marienlystvangen i Aarhus N. Og vi er lige startet på byggeriet af Aarhus’ første mødrekollegium, som får til huse i Aarhus V.

Vi skal fortsætte med at tænke ud af boksen – hvordan kan vi gøre vores nuværende og nye boliger endnu mere fleksible? Og hvilke andre sam-fundsgrupper kan vi bygge nyt til? Heldigvis er Aarhus Kommune en rigtig god samarbejdspartner i vores forsøg på at komme hele vejen rundt i vores byggeri. Sammen med dem får vi hele tiden nye, gode ideer – og heldigvis kan mange af dem også blive til virkelighed ved fælles hjælp.

I næste nummer af Vores Blad bliver billedet oppe i venstre hjørne skiftet ud. Det samme gør navnet i bunden af lederen. Nadia Bjørnson-Langen er midlertidigt tilbage på redaktørposten, mens jeg holder barsel. Jeg regner med at være tilbage i slutningen af 2014.

God læselyst så længe!

Vibeke Thiim HarderKommunikationsansvarlig i Østjysk Bolig og redaktør af Vores Blad

Vibeke Thiim HarderREDAKTØR

“

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 3. februar) skal være redaktionen i hænde senest 1. januar.

REDAKTIONAllan Søstrøm (ansv.), Vibeke Thiim Harder, Connie Koppel og Else Christensen.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 86 19 72 15.

LAYOUTIneo Designlab www.ineo.dk

TRYKWe Produce www.weproduce.dk

POSTADRESSEVores BladMejlgade 47, baghuset, 1. sal8000 Aarhus CAtt. Nadia Bjørnson-Langen

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG430 eksemplarer

Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk

Vi skal fortsat bygge differentierede boliger – vi skal både bygge til folk, som har svært ved at bo andre steder (som f.eks. Storbylandsbyen og mødrekollegiet) og til dem, der gerne vil klare sig mest muligt selv (som f.eks. AlmenBolig+). Vi skal bygge til alle livets stadier, og vi skal lave boliger, der kan tilpasses livets aktuelle behov.

3

VORES BLAD — DECEMBER 2013

6 12

FREMTIDENS TV

I flere af Østjysk Boligs ældre afde-

linger er en kollektiv aftale med Stofa

netop blevet opsagt. Det betyder, at

beboerne nu selv skal til at finde ud

af, hvordan de vil modtage deres

tv-signal – hvis de altså overhovedet

vil se tv. Men hvilke muligheder er der?

SIDE SIDE

AARHUS’ FØRSTE

MØDREKOLLEGIUM

Østjysk Boligs mødrekollegium er

egentlig stadig under opførelse. Men

en god håndfuld mødre og deres børn

er allerede flyttet ind i en midlertidig

version i en af vores andre ungdoms-

afdelinger. Læs om, hvad de skal få ud

af deres tid på kollegiet.

SESIDE 24

KREATIV MED UNGERNE I JULENIntet decembernummer uden lidt

julerier. På bagsiden finder du kreativ

inspiration til de mørke decemberdage

– tag børnene eller børnebørnene i

hånden og kast dig ud i et par af dem.

INDHOLD

4

TEMA: BOLIGER TIL ALLEVORES BLAD — DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE

BOLIGER TIL ALLE – BOLIGER MED OMTANKE

Vibeke Harder

Nutidens boligbyggeri skal ikke bare huse mennesker

– det skal inkludere alle. Derfor bygger Østjysk Bolig

boliger til netop alle – både dem, der kan det hele selv,

og dem, der har brug for ekstra hjælp.

I øjeblikket ligger der fem projekter under det punkt, der hedder ”Nybyggeri” på Østjysk Boligs hjemmeside. Tre af de projekter handler ikke bare om helt almindelige almene boliger. De handler om et mødrekollegium, startboliger til sårbare unge og en storby-landsby med plads til skæve eksistenser.

Som nævnt i lederen på side 2, så befaler Østjysk Boligs målsæt-ningsprogram, at selskabet skal bygge boliger til alle – også til dem, der har svært ved at bo andre steder. Derfor tænker Østjysk Bolig ud af boksen, når nye projekter skal startes op.

– Som alment boligselskab har vi et socialt ansvar. Hver tredje dansker er for eksempel på et tidspunkt i deres liv i berøring med psykisk sygdom – enten på egen krop eller hos en pårørende. Derfor ligger psykiske problemer os meget på sinde, når vi skal bygge nyt, fortæller Allan Søstrøm, direktør i Østjysk Bolig. Det er især i Allan Søstrøms tid som direktør – og han har siddet i direktørstolen siden 2003 i først Boligselskabet Præstehaven og siden Østjysk Bolig – boliger til alle-tankegangen er blomstret.

– Det er vigtigt for mig, at selskabet hele tiden udvikler sig og følger med tiden. Og lige nu er tiden moden til det, som mange

kalder inklusion – og derfor skal vi også inkludere alle samfunds-grupper, når vi bygger boliger, siger han.

OGSÅ DEM DER KAN SELV

Selvom boliger til alle-tendensen fylder rigtig meget i det nyere byggeri, så har noget af noget af Østjysk Boligs tidligere byggeri også haft fokus på nogle af de udsatte samfundsgrupper. En af selskabets afdelinger fungerer for eksempel som udslusning for tidligere beboere på et bosted for udsatte voksne. En anden afde-ling tager imod psykisk syge unge, som modtager støtte, mens de bor der. Ordningerne fungerer godt, og det er en af grundene til, at Allan Søstrøm har mod på at lave flere af den slags projekter.

Selvom de fleste tilbud henvender sig til personer med én eller anden grad af psykiske vanskeligheder, så tænker selskabet også i tilbud til dem, der både kan og gerne vil det meste selv. Sidste år blev AlmenBolig+ i Mårslet en realitet – her bor beboere, der i princippet lige så godt kunne bo i ejerboliger. De skal nemlig selv tage sig af det meste vedrørende både indvendig og udvendig vedligeholdelse, og afdelingen har for eksempel ikke en varme-mester ansat.

Over de næste syv sider kan du læse om nogle af de projekter, der er på vej, og om netop AlmenBolig+afdelingen, der nu er næsten et år gammel. God fornøjelse!

På Nymarks Allé i Mårslet klarer bebo-erne i de 65 rækkehuse det meste selv. +’et betyder nemlig, at der her bor mennesker, der har det bedst med at passe sig selv så meget som muligt.

5

TEMA: BOLIGER TIL ALLEVORES BLAD — DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE

Vibeke Harder

På Vestergade i Aarhus C er Østjysk

Bolig ved at omdanne tidligere

danskundervisningslokaler til hele

96 moderne ungdomsboliger. 15 af

boligerne bliver såkaldte startboliger

til unge med psykiske vanskeligheder,

der lige er flyttet hjemmefra.

At flytte hjemmefra er en stor beslutning – og det kan være en svær omvæltning, pludselig at skulle stå på egne ben, med alt hvad det indebærer af tøjvask, mad-lavning og daglige indkøb. Hvis man oven i hatten har en psykisk diagnose, så kan den proces være endnu sværere at overskue.

På Vestergade 72 i Aarhus C – i de gamle LærDansk-lokaler – er Østjysk Bolig i gang med at indrette 96 lækre ungdoms-boliger. Boligerne kommer til at ligge helt perfekt for de studerende, der om godt et år kan flytte ind i dem. Tæt på universi-tetet og mange af byens andre uddan-nelsesinstitutioner og kun et stenkast fra midtbyen med dens cafeer, butikker og diskoteker.

LETTERE OVERGANG

De 15 af boligerne i den 4.000 kvadrat-meter store ejendom skal være såkaldte startboliger til udsatte unge – unge med en psykisk diagnose, som skal flytte hjemmefra. Projektet bliver til i et sam-arbejde med Aarhus Kommune, som skal stå for at finde relevante beboere til startboligerne.

At bo i en startbolig betyder, at man får ekstra støtte til at få den nye hverdag

til at fungere. Der bliver ansat en social vicevært på fuld tid til at hjælpe de 15 unge med at bo på egen hånd og studere samtidig.

– Startboligerne skal gøre overgangen fra forældrenes hjem eller en institution til egen bolig lettere. I startboligerne kommer de sårbare unge både til at møde ligesindede, som de kan spejle sig i og læne sig op ad, og de får social støtte af uddannet personale, fortæller Kim Kjærgaard, projektleder ved Østjysk Bolig.

FOKUS PÅ SOCIALE AKTIVITETER

Den sociale vicevært skal understøtte de aktiviteter, der skal foregå i afdelingen – det kan for eksempel være fællesspis-ning eller andre sociale tiltag – og være med til at give de unge de bedste forud-sætninger frem mod udslusningen til en selvstændig tilværelse.

– Målgruppen for projektet er umiddelbart tænkt at være unge med autisme i større eller mindre grad, og derfor er det især sociale aktiviteter, vi har fokus på. En af de største udfordringer for autister hand-ler nemlig ofte om omgangen med andre mennesker, og derfor er det et vigtigt område at få dem trænet op i, fortæller Kim Kjærgaard.

Projektet er ikke endeligt godkendt ved Ministeriet for By, Bolig og Lands-distrikter. Det forventes at blive god-kendt ved årets udgang.

BYNÆRE UNGDOMSBOLIGER TIL SÅRBARE UNGE

I november blev der hængt et stort 1:1-banner op på facaden af Vestergade 72. Forbipasserende kan på den måde få en idé om, hvor flot bygningen bli-ver udefra, når arbejdet er færdigt i begyndelsen af 2015.

6

VORES BLAD — DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE

ØSTJYSK BOLIG

BYGGER AARHUS’ FØRSTE MØDREKOLLEGIUM

Vibeke Harder

På Bispehavevej i Aarhus V har

Østjysk Bolig for nylig taget første

spadestik til det, der omkring årsskiftet

næste år bliver til Aarhus første

mødrekollegium. Her skal 12 unge

mødre bo med deres børn, mens

de tager en uddannelse.

gennemføre en uddannelse – livet med et lille barn, der konstant kræver sin mors opmærksomhed, kan gøre det for svært at finde overskuddet til at gøre en uddannelse færdig. Formålet med mødrekollegiet er at give mødrene den støtte i hverdagen, det kræver at få en hverdag med grød og lektier til at gå op i en højere enhed.

OPVÆKST MED UDFORDRINGER

I Østjysk Boligs afdeling 16 på Ryhave-vej har de første unge mødre faktisk tyvstartet på kollegie-projektet.

Syv mødre i alderen 19 til 25 år bor alle-rede på kollegiet med deres i alt fire børn – de tre sidste piger er stadig gravide. Børnene er små – den ældste er lige fyldt to og den yngste er nyfødt.

Fælles for de syv piger er, at de alle er blevet gravide i en meget ung alder,

På Bispehavevej i Aarhus V – tæt på Hasle Torv – har Østjysk Bolig for nylig startet et stort ungdomsboligbyggeri op. 128 boliger i fire etager skal stå færdige om godt et år – og de 12 af boligerne skal danne ramme om Aarhus’ første mødre-kollegium – Ryhave Kollegiet.

Ryhave Kollegiet skal huse 12 unge, studerende mødre og deres små børn, mens mødrene tager deres uddannelser. Kollegiet laves i samarbejde med Aarhus Kommune, som har ansat personale, der kan støtte mødrene i deres dagligdag. Ofte lykkes det ikke for unge mødre at

og at de alle har haft en opvækst med familiemæssige problemer med for eksempel misbrug, vold og anbringelser. Derudover har de det tilfælles, at de gerne vil bryde med den sociale arv, være en god mor for deres børn og færdiggøre en kompetencegivende uddannelse.

FOKUS PÅ TILGÆNGELIGHED

Charlotte Bøcher er uddannet social-rådgiver og ansat af Aarhus Kommune til at lede Ryhave Kollegiet. Sammen med fire andre ansatte – en psykolog, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver og en sekretær – sørger hun for, at mød-rene får hjælp og støtte i dagligdagen; både når det gælder moderskabet og uddannelsen.

– Vi hjælper dem med rigtig mange forskellige ting. Det kan blandt andet være at komme op om morgenen, at have et godt samarbejde med deres

Der er ikke nogen øvre alders-grænse for, hvor gamle børnene på kollegiet må være, men af naturlige årsager har de fleste ikke så mange år på bagen. De må dog højst være to år på indflytningstidspunktet.

7


studievejledere, at få struktureret hver-dagen, så børnene kommer til at opleve en fast rytme, og så videre. De skal lære at være både gode studerende og gode mødre på samme tid, fortæller Charlotte Bøcher.

På kollegiet er tilgængeligheden priori-teret rigtig højt. Derfor er der forholds-vis mange ansatte i forhold til antallet af mødre og børn, og de ansatte er som udgangspunkt at træffe efter aftale alle hverdage mellem klokken 7.00 og 20.00.

– Hvis der opstår et spørgsmål eller et problem, så skal pigerne ikke gå og vente på, at de kan komme til at tale med os. De skal opleve, at de altid kan få hjælp med det samme og at proble-merne bliver taget i opløbet.

Charlotte Bøcher fortæller desuden, at pigerne er blevet rigtig gode til at bruge hinanden. Efterhånden som de lærer hinanden at kende, finder de også ud af, at de har forskellige kompetencer, som de kan bruge – både i forhold til skole-arbejdet og omgangen med børnene.

FÆLLESSPISNING

OG UNDERVISNING

Som en del af konceptet skal pigerne hver onsdag deltage i fællesspisning

– det er en god måde at sørge for, at man lige får set alle i løbet af ugen og det er også en god måde at få introduceret eventuelle nye beboere for de andre mødre, fortæller Charlotte Bøcher.

Derudover er der hver måned en tema-aften, hvor der undervises i forskellige relevante temaer – det kan for eksempel handle om, hvordan man får den bedste tilknytning til sit barn, om rygning eller om brugen af borger.dk – og denne aften er der også mødepligt. Derudover afholdes der frivillig café hver mandag eftermiddag, hvor der kun er hyggeligt samvær på programmet.

– Og så har vi faktisk sørget for, at der ikke er flere faste ting programsat, for et af vores fokusområder er netop, at det er hverdagen med barnet og de faste ruti-ner, der skal fungere – det vil sige, at de fleste dage helst skal gå med aflevering af barn, skolegang, afhentning af barn, madlavning, badning, putning og lektier, siger Charlotte Bøcher.

GLÆDER SIG TIL NYE RAMMER

Mødrene skal senest fraflytte kollegiet et halvt år efter, de er færdige med deres uddannelser. Charlotte Bøcher forventer dog, at det langt fra er alle, der bliver boende så længe.

– På et lignende kollegie i København bor mødrene i gennemsnit to år, inden de føler sig klar til at rykke videre. De fleste flytter, når de synes, de har lært det, de skulle af at bo der, eller når de har fundet en mand, de gerne vil flytte sammen med. Og når de flytter herfra, så har vi kontakt med dem i et år, hvor vi følger dem og kommunikerer med dem om, hvordan deres nye liv går, fortæller hun.

Charlotte Bøcher ser frem til, at det nye byggeri på Bispehavevej står færdigt, og hun og resten af kollegiet kan rykke ind i de nye, større og mere permanente rammer.

Den 23. oktober tog Østjysk Boligs hovedbestyrelses-formand, Else Christensen, og rådmand ved Aarhus Kommunes afdeling for sociale forhold og beskæftigelse, Hans Halvorsen, det første officielle spadestik til det store byggeri, der skal huse Aarhus’ første mødrekollegium.


8


Vibeke Harder

På Marienlystvangen i det nordvestlige

Aarhus laver Østjysk Bolig et spæn

dende projekt, som går under navnet

Storbylandsbyen. Her skal socialt

udsatte og (næsten) helt almindelige

beboere bo i forhåbentlig skøn

forening i landlige omgivelser.

40 boliger i alt – 20 til socialt udsatte og 20 til almindelige almene beboere. Og så et fælleshus – et fælleshus, som i andre afdelinger er meget rart at have, men som i denne afdeling er af ekstra stor betydning. Østjysk Boligs nye afdeling på Marienlystvangen i det nordvestlige Aarhus – på en mark ikke mange sten-kast fra Skejby Sygehus – bliver nemlig en afdeling med fællesskabet i højsædet.

Storbylandsbyen, som projektet hedder, er et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune. Dens idé går kort fortalt ud på, at 20 socialt udsatte og 20 almindelige beboere skal bo dør om dør. Sammen med en social vicevært skal afdelingens beboere – ressourcestærke som ressourcesvage – sørge for at skabe et godt, socialt fælleskab i afdelingen, som alle kan få noget ud af.

MAN SKAL VILLE FÆLLESSKABET

Storbylandsbyen kommer til at stille krav til både den ene og den anden gruppe af beboere.

– Det allervigtigste er, at de alle sammen vil fællesskabet. Afdelingen skal fungere og den skal være et rart sted at være for alle, siger Maja Tang Tapdrup, udviklings-medarbejder ved Center for bostøtte i eget hjem, som er en afdeling i Aarhus Kom-munes socialforvaltning – hun er, sammen med sine kolleger, godt i gang med at finde ud af, hvem der skal bo i de 20 boliger, der er øremærket socialt udsatte.

Socialt udsat kan ifølge Maja Tang Tapdrup dække over mange ting.

– De personer, vi er i kontakt med, har ofte en psykisk sygdom – det kan være

en personlighedsforstyrrelse eller en de-pression. De kan desuden være misbru-gere eller tidligere misbrugere. Enkelte har en historie med hjemløshed. Men overordnet set er der tale om en gruppe, der ikke hører til blandt de allermest udsatte. Vi skal tænke på, at projektet også skal kunne fungere, siger hun.

I forhold til den anden gruppe af bebo-ere – dem, der kaldes de almindelige be-boere – så stiller den specielle afdeling også krav til dem.

– De skal være klar over, hvad de går ind til. De skal have mindst lige så meget lyst til at få projektet og fællesskabet op at stå og til at køre, fortæller Maja Tang Tapdrup.

De 20 almindelige beboere skal findes på almindelig vis, nemlig via AARHUS-bolig, hvor ventelisten til boligerne åbner i løbet af foråret. Heraf har beboerne i den nærliggende haveforening fået fortrinsret til 10 af boligerne. Men det er vigtigt, at dem, der søger boligerne, ved, at der ikke er tale om en helt almindelig afdeling, men en afdeling, der stiller krav til dem. Til gengæld får de en ny, lækker bolig i natur skønne omgivelser til en billig husleje.

SOCIALT EKSPERIMENT

Maja Tang Tapdrup håber på, at fælles-skabet i afdelingen kan være med til at give beboerne en bedre tilværelse.

– På individniveau håber jeg, at de so-cialt udsatte får en god og meningsfyldt hverdag i den nye afdeling. En hverdag, hvor man både giver til og tager fra fællesskabet. Hvis vi har forventnin-

ET SOCIALT EKSPERIMENT PÅ EN MARK I AARHUS N

• Der var første spadestik på byggeriet den 25. juni.

• Der blev afholdt rejsegilde den 22. oktober.

• Det forventes, at byggeriet står klar til indflytning til juni næste år.

• Til de 40 boliger opføres der et fælleshus, som skal indeholde vaskefaciliteter, kontor for den sociale vicevært, værksted, køkken og fællesrum.

FAKTA OM AFDELINGEN PÅ MARIENLYSTVANGEN:


9


ger til, at de for eksempel deltager i fælles aktiviteter og får noget ud af det, så giver det dem mere lyst til at leve op til de forventninger og gøre en indsats, siger hun, og fortsætter:

– På et mere overordnet niveau er der jo tale om et socialt eksperiment. Vi skaber en base, hvor de socialt udsatte er på lige fod med de andre beboere – de stikker ikke ud, som de kan gøre i andre afdelinger. Målet er så, at man om et år eller to ikke kan se, hvem der er socialt udsat og hvem der ikke er, når man går en tur i afdelingen.

2

– Storbylandsbyen er et flot eksempel på, hvordan vi på én gang kan bygge boliger til marginaliserede mennesker og inkludere dem i samfundet. Vi skaber rammen for et naboskab, hvor man er klar til at tage ansvar for hinanden. Det kommer vi til at se mere af, tror jeg.

Disse ord sagde Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, i forbindelse med rejsegildet for Storby-landsbyen den 22. oktober.

Lige ved siden af Marienlystvangen ligger der en haveforening. Haveforeningens beboere har fortrinsret til ti af de ”alminde-lige” boliger i afdelingen. Kælegåsen Faster Anna og hendes ejerkvinde har deltaget i både første spadestiksarrangementet og rejsegildet, og de håber på at komme til at bo i en af boligerne.

1

1

2

10


Vibeke Harder

Sidste år byggede Østjysk Bolig Jyllands første Almen Bolig+

afdeling i Mårslet. +’et betyder blandt andet, at beboerne

i afdelingen har skrevet under på, at de skal klare det meste

praktiske arbejde selv, for der er ikke en varmemester

tilknyttet afdelingen.

På Nymarks Allé i Mårslet er der efterhånden kommet græs på plænerne og gardiner i vinduerne. Det er knap et år siden, beboerne i Jyllands første AlmenBolig+afdeling fik overrakt deres nøgler og kunne flytte deres mange kasser ind i deres nye hjem. Hjem, som de i høj grad selv har været med til at præge.

AlmenBolig+konceptet betyder nemlig blandt andet, at boli-gen, når de første lejere flytter ind, kun består af en skal med et badeværelse, et basiskøkken og to åbne etager. Vil man have lavet for eksempel børneværelser, et soveværelse eller have et større køkken med flere elementer, så skal man selv sørge for at få det lavet.

Derudover betyder +’et, at beboerne skal kunne sætte et stort + ved engagement – på Nymarks Allé kommer man nemlig så tæt på at have en ejerbolig, som man kan, uden at skulle låne flere millioner i banken. Man skal være så engageret i sin bolig og dens omgivelser, at man ikke har noget imod at tage fat,

når det indvendige eller udvendige trænger til en kærlig hånd. Man skal nemlig ikke kun tage sig af sin egen lille havefirkant – man skal også hjælpe med vedligeholdelsen af de grønne fællesområder.

Guleroden ved projektet er for beboerne, at de til gengæld for det arbejde, de selv laver, lejer de nye huse for en forholdsvis lav månedlig leje. For Østjysk Bolig er fordelen ved afdelingen, at der er meget lidt administration forbundet med driften af den – både fordi, der ikke er ansat en varmemester og fordi al kommunikation med beboerne derude foregår via e-mail og der derfor ikke skal bruges tid og penge på at printe og sende fysiske breve.

DU SKAL SELV SKIFTE PÆREN

John Bojsen er formand for afdelingsbestyrelsen, som blev dannet på et ekstraordinært afdelingsmøde i maj. Han og hans bestyrelse har siden haft en del at se til i forhold til at få afdelingen til at fungere på den måde, det var tænkt.

Der var nogle opstartsudfordringer, hvor både beboere og Østjysk Boligs administration skulle vænne sig til de anderledes arbejdsgange.

– Men de er heldigvis ved at være glemt nu. Vi er kommet videre og nu er de fleste herude ved at være med på, hvad det kræver at bo i en AlmenBolig+afdeling, fortæller John Bojsen, som dog stadig engang imellem må fortælle nogle af sine naboer, at de altså selv skal sørge for at få skiftet pære i badeværelseslampen eller at få hængt skraldespanden op på køkkenlågen igen, hvis den er faldet ned.

KRÆVER ENGAGEMENT

Da der blev afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i maj, var der kampvalg om de syv pladser i bestyrelsen – det vidnede om, at der var et stort engagement i beboergruppen, og det var netop meget vigtigt, da den daglige drift af afdelingen jo kræver et ekstra stort drive i forhold til vedligeholdelsen derude.

– De fleste vil heldigvis gerne lave noget, men der er lidt en tendens til, at det ofte er de samme beboere – Tordenskjolds

MÅRSLET KLARER DET MESTE SELV

Formand John Bojsen kan se tilbage på et år, hvor der er sket rigtig meget i den nye afdeling.


11

soldater – der trækker læsset. Derfor er vi i bestyrelsen engang imellem lige nødt til at minde folk om, hvad det var, de skrev under på, da de flyttede ind – nemlig at vi selv skal stå for det daglige vedligehold. Det er jo derfor, vi slipper for en høj hus-leje, siger John Bojsen.

– Men det bliver bedre hen ad vejen – vi bliver alle sammen hele tiden klogere.

Også bestyrelsesarbejdet stiller krav til Nymarks Allés beboere. Når man sidder syv meget forskellige mennesker i en bestyrelse – og beboerne i Mårslet er en god blanding af børnefamilier, enlige, unge par og ældre ægtepar – så kan det godt give vanskeligheder.

– Vi har ikke altid været gode nok til at finde frem til en samlet holdning i bestyrelsen, inden vi er gået ud med noget til bebo-erne. Det skal vi blive bedre til, fortæller formanden, som ellers synes, bestyrelsesarbejdet er ved at finde et godt leje.

LYST TIL AT KENDE HINANDEN

I en afdeling, der kræver en så stor grad af samarbejde beboerne

imellem, som afdelingen i Mårslet gør, så er det vigtigt, at det hele ikke kun handler om hækklipning og snerydning.

– Derfor har der også allerede været afholdt en del sociale arrangementer, og tilslutningen har været god, fortæller John Bojsen. Sommerfesten var for eksempel et stort hit, og både afdelingens børn og voksne havde en rigtig god dag i hinandens selskab.

– Man kan mærke, at de fleste heldigvis har lyst til at lære hinanden at kende og til at lave noget sammen. Der er rigtig mange gode initiativer til sociale arrangementer – vi skal nok bare alle sammen blive endnu bedre til at gøre flere af initiati-verne til virkelighed, siger han.

– Der er selvfølgelig nogle, som har det bedst med at holde sig for sig selv, og det skal der jo også være plads til. Men det er altså nemmere at arbejde sammen om alt det praktiske, hvis man også kender hinanden fra noget sjovt.


Ved indflytningen for et år

siden – den 14. december

2012 – var hverken træer eller

græsplæner vokset op endnu.

Afdelingens grønne områder

ser allerede nu noget mere

indbydende ud.

Fordi afdelingen i Mårslet er en AlmenBolig+afdeling, er huslejen her lavere end i tilsvarende afdelinger. I Mårslet ser huslejen pr. 1. januar 2014 således ud:

85 m2 5.663 kr. pr. md104 m2 6.447 kr. pr. md.125 m2 7.315 kr. pr. md.

Alle betaler derudover 260 kr. pr.

md. for Waoo! (TV og internet)

HUSLEJE:

12


Navn: Antal kanaler:

Oprettelsespris: Pris pr. måned: Mindstepris med seks måneders binding:

Stofa med boligforeningsrabat basispakke 30 495 kr. 109 kr. 1149 kr.

Waoo! lille pakke 20 498 kr. 119 kr. 1212 kr.

Stofa basispakke 30 495 kr. 178 kr. 1563 kr.

Fullrate 24 498 kr. 199 kr. 1692 kr.

Viasat Basis (med onlinerabat) 22 0 kr. 199 kr. 994 kr.

YouSee grundpakke 26 0 kr. 209 kr. 1254 kr.

Stofa med boligforeningsrabat DK Plus-pakke 43 495 kr. 299 kr. 2289 kr.

Stofa DK Plus-pakke 43 495 kr. 312 kr. 2367 kr.

YouSee mellempakke 35 0 kr. 359 kr. 2154 kr.

CanalDigital Local-pakken 34 0 kr. 359 kr. 2154 kr.

Waoo! stor pakke 60 498 kr. 359 kr. 2652 kr.

YouSee fuld pakke 59 0 kr. 459 kr. 2754 kr.

CanalDigital Family-pakken 75 0 kr. 469 kr. 2814 kr.

Stofa med boligforeningsrabat stor pakke 75 495 kr. 499 kr. 3489 kr.

Stofa stor pakke 75 75 kr. 522 kr. 3627 kr.

CanalDigital Premium-pakken 90 90 kr. 629 kr. 3774 kr.

Vibeke Harder

For ikke engang en halv menneske

alder siden var der kun én kanal at

vælge imellem, når man tændte for

sit tv. I dag er mulighederne uende

lige. Få et overblik over nogle af de

mest gængse valgmuligheder på

tvmarkedet her.

På afdelingsmøderne i september stemte afdeling 1, 2, 3, 5 og 6 ja til at opsige deres kollektive aftaler med Stofa. Den gamle aftale betød, at de mange beboere var tvunget til at være Stofa-kunder og som minimum betale for den lille tv-pakke. Nu er de mange beboere frie på markedet og de kan vælge at modtage tv – eller lade være – lige som de vil. Men hvis de gerne vil fortsætte med at se tv

– hvad kan de så vælge imellem?De fleste vælger en tv-pakke – men der er efterhånden også mange muligheder for at se tv på nettet. Herunder er de mest gængse tv-muligheder i form af pakker og internetmuligheder skitseret – bare her er der en verden af muligheder, så det kan godt betale sig at fortsætte researchen, for eksempel på internettet, når du har læst nedenstående.

TV – EN VERDEN AF MULIGHEDER

13


UNGDOMSBOLIGER

Ser du altid kun DR1? Måske er du tilfreds,

hvis du bare kan se 22nyhederne på TV 2?

Eller vil du hellere bare se film og serier? Så

skal du formentlig ikke bruge 30 tvkanaler i

en samlet pakke, og så kan du selv sammen

sætte en løsning via internettet. På internettet

er der uanede muligheder for at se tv, film og

serier. Tv on demand – tv på efterspørgsel

kaldes det gerne.

De fleste nyere tv arbejder fint sammen

med (nyere) computere – det vil sige, at du

forholdsvis nemt ved hjælp af for eksempel

et HDMIstik eller et Apple TVapparat kan

få tvbilledet fra din computerskærm over

på din tvskærm.

På dr.dk kan du kvit og frit se alle DR’s kanaler

live og du kan finde tidligere programmer og

nyhedsudsendelser.

På play.tv2.dk kan du købe adgang til TV 2’s

produkter. For 39 kr. pr. måned kan du for

eksempel se TV 2’s hovedkanal. For 119 kr. pr.

måned kan du se alle TV 2’s kanaler live og du

kan gå på opdagelse i arkiverne.

Der findes forskellige streamingtjenester, hvor

du kan se film og serier, når det passer ind i dit

program. De største herhjemme hedder Netflix

(79 kr. pr. måned), HBO Nordic (79 kr. pr. må

ned), YouBio (99 kr. pr. måned) og ViaPlay (79

kr. pr. måned). Find dem på internettet og se

deres udvalg for at finde ud af, hvilken tjenestes

udvalg der passer bedst til dig.

INTERNETBASEREDE LØSNINGER:

Den måske letteste løsning er at vælge en

tvpakke. Med sådan én kan man vælge en

forudbestemt pakke med tvkanaler, og så

betaler man efter pakkens størrelse.

Når man vælger en tvpakke, skal man se

på, hvilken udbyder der har de bedste pak

kesammensætninger i forhold til ens egne

interesser og selvfølgelig hvem der har den

laveste abonnementspris. Desuden skal man

være opmærksom på, at ikke alle selskaber

leverer tvsignal alle steder. Der kan være

adresser, hvor for eksempel Stofa eller Waoo!

ikke kan levere tv.

Priserne kan variere meget – nogle har lav

abonnementspris og højt opstartsgebyr.

Andre steder er det omvendt. Flere steder

kan man desuden opnå rabat, hvis man har for

eksempel internet og tv samlet samme sted.

Ved Stofa har Østjysk Boligs beboere den

fordel, at de får en boligforeningsrabat. Det

vil sige, at det kan være en fordel for beboerne

i afdeling 1, 2, 3, 5 og 6 at fortsætte med at få

tv leveret af Stofa, da de kan få pakkerne dér

billigere end andre kunder.

Oversigten på side 12 er baseret på en oversigt

fundet på hjemmesiden www.abonnement

priser.dk. Den skal tages med et gran salt, for

tvpakkepriser er ikke nødvendigvis nogen fast

størrelse. Der kan være forskel på priserne, alt

efter hvor man bor henne. Det er heller ikke

sikkert, at du skal betale en oprettelsespris.

Hvis du for eksempel allerede er Stofaabonnent

og bare vil skifte pakke, så er prisen en anden.

Det kan derfor betale sig at kontakte de for

skellige udbydere og høre, hvad prisen præcis

er for en specifik adresse.

Både de almindelige Stofapriser og Stofa

priserne med boligforeningsrabat er indsat

i oversigten.

TV-PAKKER:

TV

14

VORES BLAD — DECEMBER 2013 FÆDREHOTELLER

ØSTJYSK BOLIG HJÆLPER KOMMUNEN I KAMPEN MOD FÆDREHOTELLER

Vibeke Harder

Aarhus Kommune har gennem nogle år forsøgt at bekæmpe

en ny form for socialt bedrageri, som kaldes ”fædrehoteller”.

Et fædrehotel er en proformaadresse, som bruges af

fædre og deres familier i et forsøg på at få ekstra sociale

ydelser fra kommunen. Østjysk Bolig hjælper kommunen

med at optrævle dette påhit, som hvert år koster samfundet

mange penge.

18 mænd i én etværelses lejlighed. Det skurrer lidt i ørene, og det stemmer heller ikke helt overens med virkeligheden – der er ikke tale om, at der står 18 senge i et 25 m2 stort værelse. Tværtimod er det en opfindsom måde til at snyde det danske samfund for millioner af kroner hvert år.

Et fædrehotel fungerer ved, at en lejer i en lejlighed – det kan for eksempel være en etværelses lejlighed i Bispehaven – tilbyder andre mænd at få adresse hos ham, formentlig mod en mindre betaling. På den måde ser det på papiret ud som om, at mændene, som har koner og børn, ikke længere bor sammen med deres familier, og familierne bliver på den måde berettiget til højere boligstøtte, flere børnepenge og fripladser i daginstitutioner. Men i virkeligheden bor fædrene stadig sammen med deres familier, og konerne er altså ikke enlige forsørgere. Et påhit, der kan give forhøjede sociale ydelser på ca. 100.000 kr. om året pr. familie, og som samlet set koster samfundet mange millioner hvert år.

LEJER KAN OPSIGES

Nogle af boligerne i Østjysk Boligs største afdeling, Bispehaven i Aarhus V, har været brugt som fædrehoteller, og derfor har Østjysk Bolig gennem det seneste halvandet år samarbejdet med kommunen om at finde frem til ulovlighedernes bagmænd.

– Vi vil ikke finde os i, at vores lejemål bliver brugt til ulovlig-heder, der koster samfundet, og dermed alle vores andre be-boere, masser af penge hvert år. Derfor sagde vi naturligvis ja, da kommunen spurgte os, om vi ville være med til at gøre en ekstra indsats mod fædrehoteller, siger Østjysk Boligs direktør, Allan Søstrøm.

Østjysk Bolig hjælper på den måde, at udlejningsafdelingen nu holder endnu bedre øje med overbefolkede lejligheder. Og registreres det, at der bor for mange mennesker i boligerne, tages der kontakt til lejeren, og i sidste ende kan vedkommende blive opsagt.

Også Brabrand Boligforening, som blandt andet administrerer Gellerupparken, har deltaget i samarbejdet, som indtil nu har betydet, at antallet af overbefolkede lejligheder er faldet med 37 procent i de tre kontrollerede områder, Gellerup, Bispehaven og Toveshøj, fra sidste år til i år. For nylig har kommunen bedt endnu syv aarhusianske boligselskaber om hjælp, så problemet fremover kan afhjælpes over hele byen.

– Alle skal selvfølgelig have lov til at have sit privatliv i fred, og vi kommer bestemt ikke og løfter dyner hos en mand, der bor i en etværelses sammen med sin kæreste eller hos en familie med børn, der bor i en toværelses lejlighed – det er ikke en overbefolket lejlighed. Men når vi registrerer, at der bor 10 mænd i en lille lejlighed, og at vores beboere dermed bruger vores boliger til at svindle sig til penge, så reagerer vi, slutter Allan Søstrøm.

Blandt andet lejligheder i Bispehaven i Aarhus V bruges som fædrehoteller

15

VORES BLAD — DECEMBER 2013 HYGGESIDE

STRIBE

SUDOKU

SØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

LØSNINGEN PÅ SUDOKUERNE

FINDER DU PÅ OPSLAGSTAVLEN

DEN LETTE DEN SVÆRE

16

VORES BLAD — DECEMBER 2013 PORTRÆT

NYT MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN:

KATJA ELSKER UDFORDRINGER

Vibeke Harder

På repræsentantskabsmødet den 23.

oktober blev Østjysk Boligs hoved

bestyrelse igen fuldtallig, da Katja

Hillers fra Skæphøj i Ry blev valgt

som det 11. medlem.

Der er fart over feltet hjemme hos Østjysk Boligs nyeste hovedbestyrelses-medlem. Katja Hillers har det nemlig bedst, når der sker noget – og gerne noget nyt.

– Jeg stillede op til hovedbestyrelsen, fordi jeg trængte til nye udfordringer. Jeg har været medlem af min egen af-delingsbestyrelse, næsten siden jeg flyt-tede ind for godt seks år siden. Og jeg har været formand de seneste tre-fire år. Nu glæder jeg mig til også at skulle lave bestyrelsesarbejde på et andet plan, end jeg er vant til fra det dagligdags besty-relsesarbejde, siger hun. Katja vil stadig varetage formandsposten i afdelings-bestyrelsen i afdeling 88 – Skæphøj. Hun er nemlig glad for at kunne være med til at sætte præg på de ting, der sker i hendes nærområde.

SOCIAL ANSVARLIGHED

Da Katja blev gjort opmærksom på, at der manglede et hovedbestyrelsesmedlem, var hun hurtig til at beslutte sig for, at hun ville række hånden i vejret til repræsentantskabsmødet.

– Jeg kender jo efterhånden boligsel-skabet ret godt, og jeg er meget positivt overrasket over, hvor meget strategi-arbejde, der laves i selskabet. Der er for eksempel en stor grad af social ansvar-lighed, hvilket blandt andet det nye Marienlyst-projekt vidner om. Den slags vil jeg gerne være en del af, siger Katja.

HÆKLING OG ØKONOMI

Katjas private arbejdsliv bærer også præg af social ansvarlighed. For et halvt år siden sagde hun sit job som business controller op og sprang sammen med en partner ud som social iværksætter. Den socialøkonomiske virksomhed Living By Heart, der producerer boliginteriør af genbrugsmaterialer, danner nu ramme om Katjas arbejdsliv.

– Jeg har rigtig mange forskellige sider i mig, så den arbejdsdag, jeg har i dag, passer mig rigtig godt. Den ene dag sidder jeg med vores økonomisystem, den næste dag hækler jeg, og den næste dag igen laver jeg markedsføring, fortæller Katja.

– Jeg tror aldrig, jeg kommer til at trives på fuld tid bag et skrivebord igen, griner hun.

Katjas mange sider afspejler sig også i hendes uddannelser. Oprindeligt er hun uddannet håndarbejdslærer, og efter nogle år i faget startede hun på en ny uddannelse til cand. merc. i økonomistyring. Det er de to sider – den kreative og den økonomiske – hun i dag bruger i sit arbejde.

At hendes arbejdsplads også er socialt ansvarlig i og med, at det er mennesker i afklarende forløb, der ansættes til at lave produkterne, der sælges via en hjemme-side, passer Katjas sociale side rigtig godt.

IKKE EN RY-STEMME

Nogle af Østjysk Boligs beboere i Ry har det stadig lidt svært med den fusion, der

I hvert nummer af Vores Blad bringer vi et portræt af ét af

Østjysk Boligs ansigter. Her kan du møde mennesker, der på

den ene eller den anden måde er en del af Østjysk Bolig – det

kan både være beboere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

ØSTJYSK BOLIGS ANSIGTER

17

VORES BLAD — DECEMBER 2013 PORTRÆT

i 2011 gjorde, at Ry Andelsboligforening ikke længere var en realitet.

– Jeg har ikke selv den der frygt for, at dem inde i Aarhus vil forsøge at snyde os hernede i Ry. Dem, der bor i Mårslet, har formentlig heller ikke de tanker, og de bor jo nærmest lige så langt fra Aarhus, som vi gør. Jeg er ikke skeptisk over for det samarbejde, Østjysk Bolig repræsenterer – tværtimod. Derfor bliver min stemme i hovedbestyrelsen heller ikke en Ry-stemme. Sådan tænker jeg slet ikke, siger Katja.

• Hun er 40 år gammel

• Hun bor i afdeling 88 – Skæphøj med sine to børn – en dreng på snart 17 og en pige på 12

• Hun flyttede ind i sin bolig i marts 2007 og har været medlem af afdelingsbestyrelsen næsten siden da og formand for den de seneste trefire år

• Hun arbejder som iværksætter i en socialøkonomisk virksomhed

• Hun er håndboldtræner for sin datters håndboldklub, hvor hun også sidder i bestyrelsen

• Ud over bestyrelsesarbejdet i både boligselskabet og håndboldklubben bruger hun sin tid på håndarbejde og på sine børn

• Hun er vokset op i Alken, har gået i skole i Ry og har uddannet sig i Aarhus

KORT OM KATJA HILLERS:

REPRÆSENTANTSKABSMØDET GAV BÅDE NYT HOVEDBESTY-RELSESMEDLEM OG NYT MÅLSÆTNINGSPROGRAM:

Valget af Katja Hillers som nyt hovedbestyrelsesmedlem var ikke den eneste beslutning, repræsentantskabet tog på sit møde den 23. oktober. En revideret version af målsætningsprogrammet for Østjysk Bolig blev også vedtaget.

Du kan læse hele det nye målsætningsprogram, som revideres hvert andet år, men som denne gang har gennemgået en mere omfattende revision end tidligere, på Østjysk Boligs hjemmeside (www.østjyskbolig.dk) under For beboere/Det gælder for alle afdelinger/Målsætning.“ Jeg tror aldrig, jeg kommer til at

trives på fuld tid bag et skrivebord igen, griner hun.

Katja Hillers, medlem af hovedbestyrelsen i Østjysk Bolig

VORES BLAD — DECEMBER 2013 OPSLAGSTAVLE

Søndag den 27. oktober blev der afholdt kræmmermarked i Moselundens fælleshus. Syv boder blev sat op af beboere, og de blev flittigt besøgt af alle naboerne.

De syv boder indeholdt mange forskellige lopper – blandt andet træhåndværk, malerier, smykker, strik, marmelader, legetøj og babyudstyr.

Arrangementet var så stor en succes, at ideens ophavsmand, Michelle Grønborg, fortæller, at de i afdelingen er blevet enige om, at de vil gentage successen med endnu flere markeder – fx et julemarked og et sommermarked.

KRÆMMERMARKED I MOSELUNDEN I RY

Vores kontorer i Ry og Aarhus holder juleferie således i år: Fra og med den 23. december til og med den 1. januar holder kontoret i Ry lukket.

Fra og med den 24. december til og med den 1. januar holder kontoret i Aarhus lukket.

Vi ønsker alle vores beboere en rigtig glædelig jul.

JULEFERIE

18

LØSNINGEN FRA SIDE 15

Den lette

Den svære

OPSLAGSTAVLE

En Facebookside kan bruges til rigtig mange ting – og en del af vores afdelinger (blandt andet afdeling 3, 6, 10, 12, 15, 16, 19 og 21) har efterhånden en Facebookside, hvor de deler stort og småt fra dagligdagen i afdelingen.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din afdeling har en Facebookgruppe eller mangler du et link til den, så tag kontakt til din afdelingsbestyrelse.

For nylig trådte der nye regler omkring elselskaber i kraft. Fremover er det meget vigtigt, at du selv husker at tilmelde dig hos et elselskab, når du flytter til en ny bolig. Glemmer du det, vil der blive lukket for strømmen, og det koster et beløb (typisk omkring 1.000 kr.) at få lukket op igen. Du bestemmer selv, hvilket elselskab, du vil vælge, og tilmeldingen skal ske senest syv dage før, du overtager boligen.

Derudover skal du også huske at framelde dig ved elselskabet, når du flytter fra din gamle bolig. Glemmer du det, kan du risikere, at du kommer til at betale for den nye lejers el, hvis han glemmer at tilmelde sig på adressen. Igen skal det ske senest syv dage før, du flytter fra din bolig.

Tidligere var det sådan, at til og framelding hos elselskabet foregik automatisk. Det gør det altså ikke længere.

OBS: Dette gælder ikke for boligerne i Bispehaven eller for ungdomsboligerne i Rønnehegnet.

MANGE AFDELINGER HAR FACEBOOKGRUPPER

HUSK AT MELDE DIG TIL OG FRA HOS EL-SELSKABET!

”Er der nogen, der har en stige, jeg må låne om en halv time?”

”Husk nu, at der er fælles løbetur i aften kl. 19 fra fælleshuset!”

”Jeg har fundet et vaskekort ovre i vaskeriet – er der nogen, der mangler det?”

19

Rigtig mange læser Vores Blad på nettet – og det er vi rigtig glade for! Men har du lyst til at få bladet leveret i din postkasse hver anden måned i stedet, så er der altid mulighed for det.

Send en mail til [email protected], hvis du vil have Vores Blad i en fysisk version.

FÅ VORES BLAD I DIN POSTKASSE


VORES BLAD — DECEMBER 2013 INFO

for Østjysk Bolig

KALENDER

11. december: Julebanko i afd. 3

13. december: Julefrokost i afd. 2

23. december: Trivselshusets Juleaften i afd. 6

2. december: Pensionistjulefrokost i afd. 6

6. december: Familiejulehygge i afd. 6

9. december: Julebanko i afd. 2

BISPEHAVEN-DRENGE SKAL HJÆLPE MED AT BYGGE MØDREKOLLEGIUM

Vibeke Harder

På Bispehavevej i Aarhus V er Østjysk Bolig, som du kunne læse på side

67, for nylig gået i gang med et stort ungdomsboligbyggeri, der blandt

andet kommer til at indeholde Aarhus’ første mødrekollegium. En flok

unge drenge fra Bispehaven bliver ansat som hjælpere i forbindelse

med byggeriet. De skal gå til hånde for de mange håndværkere, og for

håbentlig munder samarbejdet ud i lærepladser til nogle af de unge.

Der er brug for rigtig mange hænder, når man skal bygge 128 ungdoms-boliger i fire etager. Og nogle af hænderne kan jo lige så godt sidde på en flok arbejdsomme lokale drenge, og måske også et par piger, der gerne vil gå til hånde og tjene deres egne lommepenge. Det er i hvert fald ideen bag et samarbejde mellem Bispehavens boligsociale helhedsplan, Østjysk Bolig og JCN Byggeri, der betyder, at håndværkerne fra JCN får hjælp fra lokale Bispehaven-drenge i byggeprocessen, når de over det næste halvandet år skal have bygget det store ungdomsboligkompleks, der også skal indeholde Aarhus’ første mødrekollegium. I sidste ende er det håbet, at samarbejdet vil munde ud i håndværkslærepladser til de unge.

– Vi er meget glade for, at vi har mulighed for at inddrage vores egne beboere i dette store byggeri. Det er jo ingen hemmelighed, at nogle af de unge mennesker i Bispehaven godt kan finde på at lave ballade, hvis de ikke har noget at lave. Derfor vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med at finde noget meningsfyldt at bruge deres fritid på, siger Østjysk Boligs direktør, Allan Søstrøm.

HÅBER PÅ LÆREPLADSER

Også JCN kan se fordele ved samarbejdet.– Vi vil jo altid gerne have engagerede elever, når vi skal udvælge lærlinge – og på denne måde har vi en chance for at se nogle unge fyre an, inden vi går ind i en egentlig lærepladsaftale, siger Peder Juul Olsen fra JCN Byggeri – han er projektchef på det store byggeprojekt.

Pia Mortensen, boligsocial leder i Bispehaven, er med til at udvælge de engagerede unge drenge, som hun kender fra området og dets øvrige aktiviteter – de unge kommer til at indgå i en boligsocial indsats, der kaldes job4u, på samme vilkår som indsatsens øvrige fritidsjobbere. Det betyder blandt andet også, at de hver især skriver under på en personlig kontrakt med udviklingspunkter, og at de skal passe deres skolegang ved siden af jobbet.

– Jeg glæder mig til at sende drengene ud i byggeprojektet. Jeg er helt sikker på, at de nok skal klare det rigtig godt og give et godt indtryk – og jeg håber, at projektet giver både JCN og nogle af drengene mod på at finde en rigtig læreplads til dem på sigt, siger hun.

20

Fra og med 24. dec.

til og med 1. jan. 2014

JULEFERIEKONTORET I AARHUS

Fra og med 23. dec. til og med 1. jan. 2014

JULEFERIEKONTORET I RY

21


for Trivselshusets café

Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag

Fra kl. 17.00 – 18.00

Hasle Centervej 159 / 8210 Aarhus V

MADPLAN

MAN 2/12 Julebuffét

TIR 5/12 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

ONS 6/12 Coq au vin med smørristede kartofler

TOR 7/12 Brunkål med kogt flæsk og medister

MAN 9/12 Borgmesterkoteletter

TIR 10/12 Boller i karry med ris

ONS 11/12 Stegt lever med kartoffelmos

TOR 12/12 Skipperlabskovs

MAN 16/12 Kyllingelasagne

TIR 17/12 Gammeldags oksesteg

ONS 18/12 Biksemad

TOR 19/12 Hakkebøf med bløde løg

MAN 23/12 Juleaften i Trivselshuset. Husk tilmelding!

TIR 24/12 Lukket

ONS 25/12 Lukket

TOR 26/12 Lukket

MAN 30/12 Kartoffelsuppe med porrer

TIR 31/12 Lukket

ONS 1/1 Brunkål med kogt flæsk

TOR 2/1 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

MAN 6/1 Gammeldags grydekylling

TIR 7/1 Græsk farsbrød med tzatziki

ONS 8/1 Koteletter i fad med ris

TOR 9/1 Kalvefrikassé med kartofler

MAN 13/1 Chili con carne

TIR 14/1 Frikadeller med kartofler og brun sovs

ONS 15/1 Mørbradgryde med cocktailpølser og mos

TOR 16/1 Fiskefrikadeller med persillesovs

MAN 20/1 Oksehaleragout med kartoffelmos

TIR 21/1 Kylling i karry med kokos og ananas

ONS 22/1 Flæskesteg med rødkål, kartofler og sovs

TOR 23/1 Bøf stroganoff

MAN 27/1 Brændende kærlighed

TIRS 28/1 Fiskelasagne

ONS 29/1 Chicken tikka masala

TORS 30/1 Forloren hare med hasselbackkartofler

MAN 3/2 Pasta med tomatsovs og italienske kødboller

TIRS 4/2 Millionbøf med kartoffelmos

ONS 5/2 Flanksteak med bagekartofler og salat

TORS 6/2 Biksemad med spejlæg og bearnaisesauce

Alle hverdage kan der købes sand-

wich, fiskefilet, grillkylling, hamburger,

smørrebrød og pommes frites til

rimelige priser (mad ud af huset skal

bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,-

Ud af huset kr. 30,-

Ekstra kød kr. 10,-

Emballage kr. 10,-

Levering kr. 5,-

10 klip kr. 230,-

10 klip ud af huset kr. 330,-

(inkl. emballage og udbringning)

MADPLAN


AARHUS-AFDELINGER RY-AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30-9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

[email protected]

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på besty-

relsesmødet 1. tirsdag i måneden

ml. 18.30-19.00, eller kontakt Inge-

Lise på: [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Henrik Rørbæk


samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun

til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt


Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

[email protected]

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade




Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen



Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, tlf. 30 66 59 03 Ring

venligst på hverdage ml. 15-18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen


Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Kontakt Jonas Rosenstedt,

Ryhaven 98 på 50 35 50 30

(hverdage ml. kl. 10 og 15) eller

[email protected].

Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 5 – Rosengården




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemestrene


samt torsdag 15-17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Udlejning af selskabslokale og

gæsteværelser: Pia Jarland,

Tlf: 42 70 59 50.

Torsdage mellem kl. 17.00-18.30

eller på mail:

bispehavensselskabslokaler

@hotmail.com

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 14 – Tuestensvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Afdeling 15 – Stavnsvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej.

Kontakt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16 – Rytoften -

Ryhavevej

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, mail:

[email protected]

Afdeling 19 – Skødstrup

Varmemester Jørn Abildgaard



Hasle Centervej 209

Tlf. 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 22 – Bjørnholms Allé

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

Træffetid man.-tors. 9.00-9.30

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

[email protected]

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både gildesal

og gæsteværelse.

For udlejning kontakt:

Hanne Dittmar

Isagervej 23 A st. 1

8680 Ry

Tlf.: 86 89 10 01

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afdeling

85. Derudover kan afdeling 76, 82

og 83 leje det til beboeraktiviteter,

f.eks. afdelingsmøder.


Janna Bjarkadóttir

Moselunden 12 C

Tlf.: 31 53 16 18

Afdeling 88 – Skæphøj

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry-afdelingerne.


Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

22


ADMINISTRATION

Søren Frichs Vej 25 · 8000 Aarhus C · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Else Christensen (formand)

Præstevangsvej 12 st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 26 85 03 46

[email protected]

Aase Jensen (næstformand)

Skanseparken 27 B

8680 Ry

Tlf.: 86 89 34 02

[email protected]

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1. tv.

8210 Aarhus

Tlf.: 60 77 21 55

[email protected]

Birte Sørensen

Isagervej 21 B st. 3

8680 Ry

Tlf.: 21 14 49 98

[email protected]

Tommy Jørgensen

Skansehøj 6

8680 Ry

Tlf.: 23 35 69 32

[email protected]

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1

8680 Ry

Tlf.: 22 39 63 40

[email protected]

Karen Hansen

Tilst Søndervej 8 B

8381 Tilst

Tlf.: 23 35 20 29

[email protected]

Gitte Bülow Light

Hasle Centervej 133

8210 Aarhus

Tlf.: 20 22 61 46

[email protected]

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Flemming Juhl

Tlf. 87 44 75 92

[email protected]

Lars Bertelsen

Tlf. 87 44 75 97

[email protected]

Flemming er inspektør for

alle Aarhus-afdelinger und-

tagen afd. 21 – Mårslet

Lars varetager syn i samtlige

afdelinger og er inspektør for

alle afdelinger i Ry og afd. 21

– Mårslet.

ØVRIGE

RY-AFDELINGER

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

HOVEDBESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

Vores Blad

86 19 72 15

Mejlgade 47, baghuset, 1. sal

8000 Aarhus C

[email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

Hasle Centervej 159

8210 Aarhus V

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

23

Lene Hansen

Præstevangsvej 22, st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 21 62 84 93

[email protected]

Ole N. Madsen

Ryhaven 93

8210 Aarhus V

Tlf.: 86 19 87 56

[email protected]

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

ANDRE NYTTIGE

24

VORES BLAD — DECEMBER 2013 ARTIKEL

Trænger kassen med julepynt til en personlig opdatering? Det behøver ikke være svært at lave sit eget julepynt. Prøv for eksempel at lave grankogler i juleklæder. Det eneste, I skal bruge, er grankogler, lim/glimmerlim, nogle små perler/sten/pailletter/plastikdiamanter og lidt fantasi. Man kan finde mange ting i for eksempel Panduros butikker.

Koglerne kan enten lægges i en skål og bruges som dekoration eller de kan hænges op på en troldegren, på juletræet eller i vinduet. God fornøjelse.

LAV JERES EGET JULEPYNT

Hvert år er der ”Jul i Den Gamle By” i Aarhus. I år er der juleåbent fra den 16. november til den 30. december. Her kan I på stille og rolig vis opleve julen, som danskerne har fejret den i århundreder.

På Strøget farer forvildede danskere rundt og køber julegaver i sækkevis. Den Gamle By har sin egen rolige puls i juletiden, ikke mindst når mørket sænker sig over byen, og gaslygterne tændes.

BESØG DEN GAMLE BY

Især børn, men også andre barnlige sjæle, ynder at lave julegaverne selv. Der er utallige muligheder for at lave en kreativ julegave, og kun fantasien sætter som bekendt grænser.

Én mulighed er at lave en personlig ramme med et billede eller en tegning i. Tag i en hobbyforretning og køb almindelige trærammer og lim, og udvælg for eksempel noget maling eller dekorationspapir (en tapetrest kan også sagtens bruges) og nogle plastikdiamanter eller pailletter. Pynt rammen med det og ram en tegning eller et billede ind – en unik julegave er født!

EN RAMMENDE JULEGAVE

INGREDIENSER TIL CA. 20 STK.:150 g brun farin 150 g honning evt. flydende akaciehonning 125 g smør 2 æg 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt nellike 1 tsk. stødt ingefær 1/2 kg hvedemel 1 tsk. hjortetaksalt

Pynt: Overtrækschokolade og små glansbilleder med julemotiv

SKAL VI FLETTE VORES HONNINGHJERTER SAMMEN?

FREMGANGSMÅDE:Smelt farin, honning og smør og lad massen afkøle. Hæld den evt. over i en skål, så går det hurtigere. Pisk de hele æg og krydderier i massen. Sigt mel med hjortetaksalt ned i massen og rør den godt sammen med en håndmixer. Stil dejen koldt i køleskabet i nogle timer. Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse – stik ud med små og store hjerteforme og bag kagerne til de er gyldne. Afkøl kagerne og overtræk dem med chokolade. Pynt med glansbilleder.

Honninghjerter er både dekorative og hyggelige – og så smager de skønt!

Mange steder landet rundt kan man selv få lov til at udvælge det perfekte juletræ – og man kan også få lov til selv at nedlægge det. På fældselvjuletræ.dk kan du se, hvor du kan tage familien og øksen med hen. Husk den varme kakao!

FÆLD SELV ÅRETS JULETRÆ

December er lige begyndt, og det

er for alvor blevet årstid for at

hygge sig. Herunder får du nogle

julede ideer til aktiviteter, der er

allersjovest at lave i selskab med

børn eller børnebørn.

KREATIV MED UNGERNE I JULEN

Documents

Vores Blad december 2013