Vores vej

Vores vej // Indledning // Side 1

VORES VEJ– Samlede politikker for Helsingør KommuneVedtaget af byrådet den 17. december 2012


VORES VEJ– Samlede politikker for Helsingør Kommune

INDHOLDSammenhæng på tværs .............................................................................................................De enkelte politikker ................................................................................................................Idræts- og Fritidspolitik ...........................................................................................................Erhvervs- og Vækstpolitik ......................................................................................................Klimapolitik ..............................................................................................................................Brugerinddragelsespolitik for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov ....................................................................................................................Sammenhængende børne- og ungepolitik 0 – 18 år ...........................................................Ældrepolitik ...............................................................................................................................Handicappolitik ........................................................................................................................Sundhedspolitik ........................................................................................................................Medborgerskabspolitik..............................................................................................................Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune ...............................................................Skiltning – Arkitekturpolitiske retningslinjer .......................................................................Eksempel på den fremadrettede opbygning af politikker...................................................

Udløbsdatoer..............................................................................................................................

3451935

47 536977879397107117120

Forsidefoto: Kjeldo


SAMMENHÆNG PÅ TVÆRSSelvom der formuleres selvstændige politikker for eksempelvis ældreområdet eller sund-hedsområdet, så er der sammenhæng mellem dem. Formålet med dette afsnit er at vise, hvilke politikker der lapper ind over hinanden for derved at tydeliggøre, hvilke mål der er særligt relevante for de enkelte serviceområder. Det gøres igennem et skema, der illustrerer, hvilke grupper i kommunen, der berøres af de enkelte politikker. Dermed er det også mere gennemsigtigt for borgere såvel som ansatte i kommunen, hvilke afsnit af Vores vej der er relevante, hvis man vil sætte sig ind i indsatsen for en bestemt gruppe af borgere eller virk-somheder.

Skemaet illustrerer alle de politikker, der er inkluderet i dette dokument, nemlig alle dem, der har noget at gøre med kommunens eksterne opgaveløsning – de opgaver som borgere, be-søgende og virksomheder er direkte berørt af. Politikkerne i dette dokument er således alle politisk vedtagne, borgerrettede politikker. De interne retningslinjer, der beskriver, hvordan kommunens ansatte arbejder, såsom personalepolitikken eller kommunikationspolitikken, er ikke medtaget i dette dokument.

Idræ

ts o

g fr

itids

polit

ik(f

olke

oply

snin

gspo

litik

)

Børn og unge 0-18 år

Voksne 19-64

Ældre 65+

Virksomheder 65+

Besøgende

Erhv

ervs

og

væks

tpol

itik

Klim

apol

itik

Ark

itekt

urpo

litis

keM

ål f

or H

elsi

ngør

Kom

mun

e

skilt

ning

- ar

kite

ktur

polit

iske

re

tnin

gslin

jer

Bru

gerind

rage

lses

espo

litik

for

æl-

dre,

bør

n, b

ørne

fam

ilier

og v

oksn

e m

ed s

ærlig

e be

hov

Æld

repo

litik

Sammenhængende børn- og unge politik 0-18 år

Han

dica

ppol

itik

Sun

dhed

spol

itik

Med

borg

ersk

absp

oliti

k


DE ENKELTE POLITIKKERI det følgende finder du samtlige borgerrettede politikker for Helsingør Kommune. For at det skal være nemt og gennemskueligt at læse en politik for Helsingør Kommune, skal poli-tikker fremadrettet, når de revideres eller fornys opbygges på samme måde.

Fremadrettet er opbygningen af de enkelte politikker således den samme og følger neden-stående punkter:

• Indledning: Hvordan forholder politikken sig til kommunens særlige udfordringer eller tendenser i omverdenen med relevans for området?

• Målgruppe(r):Hvem er målgruppen for politikken?• Sammenhæng til visionen: Hvad er formålet med politikken? Hvilke elementer af

visionen understøttes med denne politik?• Mål: Hvilke konkrete mål er der for denne politik?

På side 129 kan du finde et eksempel på den fremadrettede opbygning af politikker. Politik-kerne følger endnu ikke denne skabelon, da det vil ske i takt med, at politikkerne revideres eller fornys. I 2013 er alle de borgerrettede politikker derfor blot samlet i nærværende do-kument.

Center for Politik og Organisation, Strategi, HR og Kommunikation. er ansvarlig for løben-de at opdaterer ’Vores vej’.

For yderligere oplysninger om ’Vores vej’ kan du henvende dig til: Områdeleder Edda Heinskou // Tlf: 4928 2934 // E-mail: [email protected]

Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 5

IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE


IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK Idræts- og fritidspolitikken er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab.Udgivelsesår: 2012Du kan få yderligere oplysninger om Idræts og fritidspolitikken hos:Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

FORORDFritiden er et af de rum, der er med til at give os mening og glæde i hverdagen. Nogle går til sprogundervisning på aftenskole eller dyrker idræt i den lokale idrætsforening. Andre løber en tur, cykler mountainbike i skoven, mødes i kunstforeningen eller tager til foredrag og de-batmøder. Børnene går bl.a. til spejder, musik, dans eller håndbold, og de ældre spiller golf eller går stavgang.

Helsingør Kommune ønsker med idræts- og fritidspolitikken at skabe grundlag for, at alle borgere kan have et aktivt og alsidigt fritidsliv med attraktive og unikke muligheder, der er kendetegnet af kvalitet, fordybelse, bevægelse, talentudvikling, fællesskab, demokrati og ak-tivt medborgerskab.

Idræts- og fritidspolitikken bygger på og understøtter kommunens vision og visionselemen-ter om:

• at vi vil være kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer livskvaliteten• at komme tættere på hinanden blandt andet ved hjælp af styrket dialog, flere aktivi-

teter der fremmer fællesskabet og mangfoldigheden• at skabe mulighed for personlig udvikling for alle borgere uanset alder gennem tæt

dialog og tidssvarende tilbud• at komme tættere på drømmen ved blandt andet at understøtte, at borgere udvikler

deres talent

Politikken inddrager de lovbestemte retningslinjer fra den ny reviderede folkeoplysningslov.

En del af politikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Helsingør Kom-munes øvrige politikker og kommuneplaner, bl.a. sundhedspolitikken, børne- og ungepoli-tikken, medborgerskabspolitikken og perspektivplan for idrætsområdet.

Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med institutions- og skoleområdet.


Politikken er kommunens grundlag for samarbejdet med foreninger, institutioner, oplys-ningsforbund og de selvorganiserede aktører. Med politikken er der skabt en synlig og over-ordnet ramme for udvikling på området i de kommende år. Det er et redskab for kommunal-politikere og medarbejdere i det daglige arbejde til at realisere visioner og konkrete indsatser.

Politikken er et resultat er en proces, hvor paraplyorganisationer, foreningsledere, børne- og ungeinstitutioner, selvorganiserede samt ildsjæle gennem temamøder og dialogmøder har haft mulighed for at komme med konkret input i form af holdninger og idéer til politikken.

Tak til alle, der har bidraget konstruktiv med forslag og holdninger til politikken. Helsingør Kommune ser frem til et godt samarbejde om at føre disse ud i livet.

BorgmesterJohannes Hect-Nielsen

Formand for idræts og sundhedsudvalgetJørgen E. Hansen


OPBYGNING AF POLITIKKEN I denne folder kan du læse Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik og retning for fremtiden. Idræts- og fritidspolitikkens tager udgangspunkt i et overordnet formål. Formålet spænder over en strategi med syv fokusområder, som repræsenterer en bestemt målgruppe i politikken. For hvert fokusområde er der opstillet nogle målsætninger. Ud fra idræts- og fri-tidspolitikken udarbejdes efterfølgende handleplaner for konkrete aktiviteter til udmøntning af politikken. Handleplanerne er helt centralt for politikkens virke. Konkretiseringen af politikken skal føre til opfyldelse af målsætningerne og politikkens formål. En del af politikken vil være rettet mod tværgående samarbejder, brugerinddragelse samt rammer for fritidslivet.

VISION OG FORMÅL

TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER

Det frivilligeborne og ungearbejde

Eliteidræt og talentudvikling

Andre for-eninger, kultu-relle og sociale foreninger

Den selv-organiserede idræts- og fri-tidsaktivitet

Idræt og bevæ-gelse i skole og instutution

Den folke-oplysende voksen-undervisning

Foreningsidræt

Bruger-inddragelse

Informationog begiven-

heder

Rammer for fritidslivet

Samspil og projekter på

tværs


FORMÅL FOR POLITIKKEN”Idræts- og fritidspolitikkens formål er at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, talent-udvikling, fordybelse, fællesskab, bevægelse, demokrati og aktivt medborgerskab”.

TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGERDet er vigtigt med et stærkt tværgående og helhedsorienteret samarbejde for at skabe et hel-støbt fritidsliv. Derfor skal kommunens ressourcer sættes i spil både på tværs af fritidslivets aktører, men også i forhold til borgere, institutioner, kommune og erhvervsliv.

Idræts- og fritidspolitikken skal være med til at understøtte og udvikle det tværgående arbej-de i politikkens syv fokusområder. Fokusområderne skal ses i en sammenhæng, eftersom de på hver deres måde, men især sammen, medvirker til at realisere politikkens formål om at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv for kommunens borgere.

Idræts- og fritidspolitikken bygger på syv tværgående målsætninger på tværs af fokusområ-der.

I politikken indgår andre tværgående områder. Disse findes i afsnittene; ”Brugerinddragel-se”, ”Rammer for fritidslivet”, ”Information og begivenheder” og ”Samspil og projekter på tværs”.

MÅLSÆTNINGERHelsingør Kommune ønsker at. . .

• synliggøre og styrke vores foreningsliv for alle borgere• arbejde for at de kommunale og selvejende idræts- og fritidsfaciliteter udnyt-

tes optimalt• understøtte og styrke de fysiske rammer for forenings- og institutionslivet

samt de selvorganiserede borgere• profilere Helsingør som en attraktiv idræts- og fritidskommune med regio-

nale, nationale og internationale begivenheder og events• skabe en platform for videndeling i idræts- og fritidslivet• lette de administrative krav til idræts- og fritidslivet• synliggøre og videreudvikle tilskudsordninger for foreningslivet


DET FRIVILLIGE BØRNE- OG UNGE ARBEJDEDefinitionDe foreninger, der udfører et arbejde med børn og unge indenfor fritidsområdet og hvor der arbejdes frivilligt og ulønnet. Dette er kendetegnende for bl.a. spejder- og rollespilsgrupper.

StatusDer findes 22 foreninger i Helsingør Kommune, der primært arbejder med børn og unge. Disse foreninger har ca. 1.600 medlemmer, hvoraf ca. 1.100 er under 25 år. Af disse for-eninger tegner spejdergrupperne sig for 12 foreninger (grupper) med ca. 600 medlemmer, hvoraf ca. 475 er under 25 år. En del af foreningerne deltager i arrangementer som for-eningsdag, events i kommunen samt afholder bl.a. aktiviteter på spejdercentret Gurredam og børne-/ungearrangementer som fx rollespil og teater.

ANDRE FRIVILLIGE FORENINGER, KULTURELLE OG SOCIALE FORENINGER, M.FL.DefinitionForeninger, der udfører frivilligt og ulønnet arbejde inden for det brede foreningsliv. Det kan være indsatser for børn, unge og voksne, og det kan være sociale tiltag, frivillige yder til gavn for andre end én selv.

StatusDer findes et bredt og varieret foreningsliv i kommunen. Det drejer sig for eksempel om musikforeninger, kor, etniske foreninger, kunstforeninger, historieforeninger, teaterforenin-ger, patientforeninger, sociale foreninger og ældreforeninger. Hvert år bliver der desuden afholdt en del arrangementer som koncerter, foredrag og infor-mationsmøder – en del af disse arrangementer er gratis.


• synliggøre og udvikle det frivillige børne- og ungearbejde samt sikre mang-foldighed i foreningstilbuddene

• øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge med fokus på deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv

• indtænke de frivillige børne- og unge foreninger som samarbejdspartner ved nye tiltag i kommunen

• bidrage til opkvalificering af undervisere, instruktører og ledere både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivil-lige i foreninger


IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLE OG INSTITUTIONDefinitionDen idræt og bevægelse som børn og unge dyrker i institutions- og skoleregi.

StatusDer foregår mange bevægelsesaktiviteter i dagtilbud, skole/SFO og fritidsklubber. Daginsti-tutioner og SFOer arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner ’Krop og bevægelse’ og skoler med ’Fælles Mål’ for faget idræt. Alle kommunale folkeskoler deltager i sundskolenetværket www.sundskolenettet.dk. En stor del af skolerne har Skolesport www.skolesport.com og legepatruljer. Helsingør Kommune har en idrætslinje og sportslinje fra 7.-9 klasse på en skole, to fritidsklubber har idræt som deres profil, 10-klasseskolen har en idrætslinje, en daginstitution er DGI-certificeret og dag-tilbuddet har uddannet bevægelsesambassadører. Kommunen afholder årligt 14 skoleidræts-stævner med deltagelse af ca. 3500 børn og ´Fritter Cup’ for SFO børn med deltagelse af ca. 1.500 børn pr. skoleår.


• gøre det nemmere at være frivillig samt synliggøre og udvikle det frivillige foreningsarbejde

• sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene • arbejde på at integrere Helsingør Kommunens frivillighedscenter i for-

eningslivet og borgernes hverdag • bidrage til opkvalificering af undervisere, ledere og instruktører på fritids-

området gennem dialog med det frivillige foreningsliv


• sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/SFO og fritidsklubber

• arbejde på at højne trivsel og bevægelsesglæde hos børn gennem koblingen bevægelse og læring i dagtilbud og skole

• skabe helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og instituti-on til idræts-/spejder-, og anden fritidsaktivitet med fokus på fysisk udfoldelse

• have fokus på aktiviteter for de motorisk usikre og inaktive børn i alderen 3-9 år


FORENINGSIDRÆT DefinitionForeningsidræt er idræt og motion, som er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger.

StatusHelsingør Kommune har 130 idrætsforeninger, som har 25.000 medlemmer hvoraf ca. 10.000 er under 25 år. Udover almindelige foreningsaktiviteter afholdes der stævner med deltagelse af internati-onale, nationale og lokale idrætsudøvere En del foreninger i kommunen udfører opgaver inden for bl.a. sundheds- og integrationsområdet. – fx ’Idræt PLUS – idrætsaktiviteter for unge i socialt boligområde’, ’Familieorientering – motion, naturoplevelser og samvær for hele familien ’ samt ’Integration på hest’ og ’Inkludering af børn og unge med generelle indlæringsproblemer i den lokale floorball klub’.

ELITEIDRÆT OG TALENTUDVIKLINGDefinitionEliteidræt er defineret som idræt, der enten er på eller indenfor en overskuelig fremtid kan udvikles til topidræt på nationalt og/eller internationalt niveau. Eliteidrætten er organiseret i lokale foreninger.

StatusEliteidrætten i Helsingør Kommune varetages bl.a. af fonden Elite 3000. I Helsingør Kom-mune arbejder ca. 5-8 foreninger med eliteidræt. Talentudvikling foregår i de enkelte klubber og bl.a. i et samarbejde med Idrætslinjen på Snekkersten Skole, som tilbyder disciplintræning i tennis, fodbold, håndbold, atletik og svømning.


• understøtte og udvikle de bedst mulige rammer for foreningsidrætten • skabe et idrætsmiljø, der bygger på et bredt tværkulturelt samarbejde • understøtte og styrke samarbejder, erfarings- og vidensudveksling idrætsfor-

eninger imellem samt mellem idrætsforeninger og børne- og ungeinstitutioner • bidrage til opkvalificering af trænere og ledere uanset udgangspunkt både

med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger gennem dialog med foreningsidrætten


DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITET

DefinitionDen selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet spænder over mere spontane aktivitets- og samværsformer som f.eks. udfoldelse af idræt og leg (fx skating, cykling, vandaktivitet eller løb) i kommunale byrum, anlæg og i naturen.

StatusBorgerens idræts- og fritidsvaner uden for organiserede foreninger. På landsplan anslås det at omkring 2/3 af den voksne befolkningen dyrker regelmæssigt selvorganiseret idræts- og fritidsaktivitet. For børn og unge er det omkring 60 procent, der dyrker en eller anden form for selvorganiseret aktivitet på egen hånd eller med venner.


• skabe et eliteidrætsmiljø, der bygger på samarbejde mellem kommune, er-hvervsliv og foreninger med henblik på at skabe tilgang af de nødvendige ressourcer, til gavn for talentudvikling og elite

• understøtte en fælles strategi og målsætning for talentudvikling i samarbejde med eliteidrætten

• styrke samarbejdet mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag for idrætstalen-ter, eliteudøvere og trænere med fokus på et sammenhængende og koordi-neret idrætsstilbud for de 16-25 årige

• profileres som en attraktiv idrætskommune med nationale og internationale begivenheder på højt niveau


• synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøet, byrummet og naturen

• øge mulighederne for fleksibel deltagelse og tilknytningsmuligheder i idræts- og fritidsaktiviteter i foreningerne

• understøtte den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet med henblik på at skabe trivsel, velværd og sundhed for alle kommunens borgere

• arbejde på at synliggøre selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter samt skabe adgang til faciliteter i kommunen for selvorganiserede via Helsingør Kommunes medieplatform


DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING

DefinitionDen folkeoplysende voksenundervisning er en kulturbærende og demokratifremmende in-stitution, som tager udgangspunkt i at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdig-heder. Formålet er blandt andet at styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

StatusHelsingør Kommune har 12 foreninger (aftenskoler), som tilbyder voksenundervisning med deltagelse af ca. 9000 borgere. Aftenskolerne tilbyder eksempelvis undervisning, foredrag og debataftener

BRUGERINDDRAGELSE

Ifølge folkeoplysningslovens § 35, stk. 2 skal den virksomhed, der kan få tilskud (foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper), repræsenteres i et brugerudvalg. I Helsingør Kom-mune varetages denne funktion af Forenings- og Fritidsudvalget. Udvalget skal som mini-mum høres i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed i forhold til:

• folkeoplysningspolitikken • budget for området • kommunale tilskudsregler

Kommunen ønsker en stærk brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet. Det skal bl.a. sikres gennem Forenings- og Fritidsudvalget med beslutningskompetencer (udover oven-nævnte høring) og et udvalgsarbejde med fokus på at udvikle og styrke det folkeoplysende arbejde.


• synliggøre, styrke og udvikle den lokale folkeoplysende voksenundervisning • give mulighed for, at alle, uanset udgangspunkt, kan deltage i undervisning,

der bidrager til personlig udvikling - alment, kulturelt og fagligt • understøtte voksenundervisningen i arbejdet med at sikre borgerne gode

muligheder for oplysning, oplevelser, dialog og faglighed samt udbyde tilbud, rettet mod borgere med specielle behov

• bidrage til at aftenskolerne skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere


Udvalget har kompetencer/bevillinger inden for området: • fordeling af tilskud • godkendelse af lokaletilskud • anvisning/fordeling af lokaler • godkendelse af foreninger • regnskab og tilsyn • afgrænsninger • egne initiativer • yde tilskud til initiativer inden for udviklingspuljen

Forenings- og Fritidsudvalget består i dag af 11 medlemmer:

• 3 medlemmer af Byrådet • 2 medlemmer fra aftenskolerne • 2 medlemmer fra idrætsområdet • 2 medlemmer fra spejderområdet • 2 medlemmer fra øvrige foreninger

Herudover deltager en tilforordnet (uden stemmeret) fra Helsingør Ungdomsskole. Udover et udvalg vil de 3 eksisterende samråd indenfor området (Helsingør Sports Union, Spejdernes fællesråd og Aftenskolernes Samråd) være høringsorgan i alle spørgsmål inden-for deres respektive områder.

RAMMER FOR FRITIDSLIVET

FACILITETER Hovedparten af kommunens foreninger benytter kommunale faciliteter, herunder er med-taget de selvejende haller samt kultur- og foreningshuse, som kommunen drifter. Faciliteter er helt afgørende for foreningslivet og derfor ønsker kommunen at sikre gode, tidssvarende og lettilgængelige faciliteter for alle borgere. Hvor det ikke er muligt at stille kommunale faciliteter til rådighed for foreningerne, vil kom-munen i videst mulig omfang yde lokaletilskud til foreningerne således, at der er nogenlunde ensartede muligheder for faciliteter til foreningernes aktiviteter. Fordeling af faciliteter varetages primært af Helsingør Idrætsanlæg og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Via Helsingør Kommunes medieplatform er der mulighed for at se og booke faciliteter.


TILSKUD Der afsættes hvert år tilskud til foreningslivet i form af bl.a. medlems- og aktivitetstilskud, kursus- og undervisningstilskud, lokaletilskud, aktiviteter udenfor folkeoplysningsloven samt en udviklingspulje. Der er udarbejdet tilskudsordninger, der beskriver mulighederne for tilskud. Fordeling af tilskud varetages primært af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Der er via Foreningsportalen digital mulighed for at søge tilskud. Særlige tilskud til idræts-foreninger administreres af paraplyorganisationen Helsingør Sports Union. UDVIKLINGSPULJE Udviklingspuljen har til formål at støtte og styrke udviklingsarbejdet indenfor folkeoplysningsområdet i kommunen. Alle (foreninger, selvorganiserede, enkeltpersoner m.fl.) har mulighed for at søge tilskud til:

• Initiativer, der inddrager/tiltrækker nye målgrupper i aktiviteter indenfor lovens område • Aktiviteter for grupper med særlige behov • Samarbejde mellem foreninger/aftenskoler/selvorganiserede og institutioner • Projekter, der nytænker sundhed, forebyggelse og bevægelse • Projekter/initiativer, der har til formål at tiltrække frivillige • Tiltag som især gavner unge, herunder også etniske minoriteter • Foreningsudviklingsprojekter

Der ydes kun støtte til et projekt en gang. Der skal udfyldes et ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist 1. maj og 1. oktober. Ansøgningerne behandles af Forenings- og Fritidsudvalget. Helsingør Kommune har øvrige puljer som understøtter udviklingsarbejde i forbindelse med nye initiativer, organisationsformer eller projekter på idræts- og foreningsområdet.

• Idrættens sundhedspulje, • § 18-midler – Frivilligt socialt arbejde og • HH samarbejde.

Puljerne kan søges af alle foreninger og oplysningsforbund. Kontakt Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab for mere information.


INFORMATION OG BEGIVENHEDER

EVENTS OG BEGIVENHEDER Helsingør Kommune skal være et attraktivt sted at afholde lokale, regionale og nationale begivenheder og events samt videreudvikles som et idrætskulturelt kraftcenter i Nordsjælland. Begivenheder er med til at skabe lokale samlingspunkter, som giver identitet og er med til at brande Helsingør som en aktiv kommune med spændende oplevelsestilbud for borgerne. Blandt andet giver store sportsevents oplevelser for deltagerne, for lederne og for tilskuerne. Idrætten evner i særlig grad at understøtte identitet og tilbyde det inkluderende fællesskab – fra de klassiske idrætsgrene håndbold, fodbold og tennis til MTB, trail og arrangementer i kommunen som ’Sunde dage’, spejderløbet ’Dinizuli’, Kronborg Cup, Hornbæk Cup, Post Danmark Rundt og Sjælland Rundt. Events og begivenhedsområdet i politikken bygger på og understøtter kommunens begivenhedsstrategi, der bl.a. sætter sig som mål, at Helsingør skal tiltrække talent og i højere grad udnytte sit potentiale og styrke sin profil gennem synlige manifestationer/begivenhe-der. Der arbejdes i særlig grad ud fra de tre begivenhedstyper: ”Pulsen”, ”Position & Profil” samt ”Løftestangen, som er omtalt i kommunens begivenhedsstrategi. Helsingør Kommune samarbejder med forskellige aktører om events i Hovedstadsregionen og Øresundsområdet. Dette fordrer et tæt og tværgående samarbejde med blandt andet kommunens kulturområde og andre aktører. Helsingør Kommune ønsker aktivt at arbejde for at tiltrække events og begivenheder til kommunen - jf. afsnittet ”Tværgående målsætninger”.

INFORMATION OG SYNLIGGØRELSE Helsingør Kommune sætter fokus på information og synliggørelse med henblik på at sikre nem og hurtig adgang til viden og information på alle niveauer inden for og idræts- og fri-tidsområdet. Helsingør Kommune ønsker at øge formidling og synliggørelse af fritidstilbud, der motiverer flere borgere til at få lyst til at opsøge og deltage i aktiviteterne. Der skal være en let og hurtig adgang til information om tilskudsmuligheder, regler, lovkrav og lån af lo-kaler på kommunens medieplatformer. Særlige grupper og projekter på tværs Idræts- og fritidspolitikken sætter fokus på særlige grupper forstås bl.a. borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet, fysisk- og psykisk handicappede, borgere med an-den etnisk baggrund end dansk eller inaktive grupper, som af den ene eller anden grund ikke er aktive i det eksisterende idræts- og fritidsliv.


Denne målgruppe bliver primært nået gennem projektforløb og andre kommunale initi-ativer, hvor idræt, motion samt folkeoplysende aktiviteter bliver en central aktivitet, hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats med fokus på sund-hedsfremme og/eller social integration. Idræts- og fritidspolitikken indgår her i særlig grad i et naturligt samspil med en række andre politikområder med henblik på opbygning og styrkelse af socialt netværk og et udvidet part-nerskab inden for idræts- og fritidsrelaterede områder. Helsingør Kommune ønsker at arbejde for, at der skabes bedre muligheder og rammer for at inkludere udsatte grupper, handicapområdet, grupper med specielle behov i idræts- og fri-tidslivet i tæt samarbejde med foreninger, organisationer og andre aktører. Der skal projekt-udvikles og vejledes om blandt andet idræt og andre fritidsaktiviteter for særlige grupper med fokus på deltagelse og fastholdelse. SAMSPIL MED ØVRIGE POLITIKKER Idræts- og fritidspolitikken supplerer vedtagne politikker, strategier og handleplaner på en række områder som f.eks. børn og unge, sundhed, medborgerskab, ’social ulighed i sund-hed’, frivillighed samt perspektivplan for idrætsområdet. Dette udmøntes bl.a. i konkrete tiltag som ’Fritids- og foreningspas for børn og unge’, ’Rygestop forløb for borgere’, ’Idræts-stævner for kommunens folkeskoler’ og ’Inspirationsaftener for foreninger’. I tråd med de forskellige politikker, strategier og handleplaner indgår det folkeoplysende område i et sam-spil med andre områder i den kommunale og frivillige indsats. Dette samspil er behovs- og initiativstyret. Folkeoplysningsudvalget ønsker også at understøtte og medvirke til at løse velfærdspolitiske opgaver ved bl.a. at indgå partnerskaber med andre centre og aktører i kommunen.

SAMSPIL OG PROJEKTER PÅ TVÆRS PARTNERSKABER Der skal arbejdes på at udvikle nye formaliserede samarbejder og partnerskaber mellem offentlige og foreninger / organisationer samt private aktører med fokus på indsatser som understøtter et aktivt og alsidigt fritidsliv, der er kendetegnet af kvalitet, fællesskab, demo-krati og aktivt medborgerskab. AFGRÆNSNING AF AKTIVITETER Idræts- og fritidspolitikkens aktiviteter har fokus på foreninger, spejdere og oplysningsfor-bund og dækker tilsammen et meget bredt og varieret fritidstilbud til borgerne. Fritidsvaner ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Derfor skal der være opmærksomhed på at undersøge potentialerne i at samarbejde med beslægtede aktører og udvikle nye aktiviteter til glæde for alle.

Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 19

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK


ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIKErhvervs- og Vækstpolitikken er udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv.Udgivelsesår: 2012Du kan få yderligere oplysninger om Erhvervs- og Vækstpolitikken hos:Center for Kultur, Plan og ErhvervStengade 59 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 36 00 // E-mail: [email protected]

FORORD

Helsingør Kommune ønsker en flerstrenget erhvervsudvikling. Udviklingen skal baseres på det eksisterende erhvervsliv og nye forretningsområder i relation til kreativitet, kultur og turisme.

Erhvervs- og Vækstpolitikken er vedtaget i Byrådet den 27. februar 2012.

I Helsingør Kommune foretages der i disse år en række store kulturinvesteringer, ligesom der er et øget fokus på turismeindsatsen. Disse investeringer bidrager til den samlede vækst for kommunen. Derfor skal erhvervspolitikken ses i en bredere sammenhæng – som en erhvervs- og vækstpolitik.

Helsingør Kommune står overfor flere udfordringer på det erhvervs- og vækstmæssige om-råde. I Visionen ”Tættere på” blev behovet for at øge antallet af arbejdspladser i kommunen pointeret. I forarbejdet til Planstrategi 2011 er der ligeledes kortlagt en række udfordringer, som berører grundlaget for kommunens erhvervsudvikling og vækst, som for eksempel behovet for at hæve uddannelsesniveauet og øge antallet af borgere i alderen 25 – 40 år. Endelig har en benchmarking af kommunernes erhvervsklima fra Dansk Industri, placeret Helsingør Kommune lavt.

I en opdeling af erhvervs- og bosætningsbyer placerer Helsingør sig ikke overraskende som en bosætningsby. Men 56 % af væksten i Helsingør kan tilskrives det lokale erhvervsliv og de jobs, der fastholdes og etableres lokalt. Tendensen på landsplan er at ca. 20 % af væksten i velstanden hentes ved bosætning, mens hele 80 % af væksten i velstanden kommer fra vækst i erhvervslivet. Vækst og velstandsudviklingen er således tæt forbundet med en positiv udvikling i det lokale erhvervsliv1.

En positiv udvikling skabes ved en aktiv erhvervspolitik, gode betingelser for erhvervslivet sammen med en bosætningsstrategi. En klar strategi, som har bred lokal opbakning, og som eksekveres med lokalt lederskab og vilje til vækst vil styrke udviklingen1. Samtidig vil Helsin-gør Kommune satse på en bæredygtig udvikling.

1 Vækstens Anatomi, reg.lab 2010


ERHVERVSPOLITIKKENS INDSATSOMRÅDER OG MÅLHelsingør Kommune ønsker at skabe en flerstrenget erhvervsudvikling ved at fokusere på følgende seks indsatsområder:

• Gode rammebetingelser for det eksisterende erhvervsliv• Gode rammer for detailhandlen• Anvendelse af potentialet i kulturen• Turisme som vækstmotor• Markedsføring af Helsingør Kommune• Samspil med omverdenen – Helsingborgs Stad og nabokommunerne

De seks indsatsområder er omsat til konkrete tiltag. Tiltagene er beskrevet i Handlingskata-loget.

I forbindelse med formuleringen af Erhvervs- og Vækstpolitikken har der været afholdt møder med udvalgte interessenter, som repræsenterer Helsingør Kommunens erhvervsliv. Den 16. marts 2011 overbragte udvalgte interessenter2, deres synspunkter til en Erhvervs- og Vækstpolitik til Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Den 16. maj 2011 afholdtes hel-dagsmøde med deltagelse af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Kulturudvalget, repræ-sentanter fra hver af Vækst & Videns fire foreninger og Helsingør Kommune. Forslaget sendes i høring i oktober måned.

Erhvervs- og Vækstpolitikken dækker en 10- årig periode. Den omfatter tiltag, som skal iværksættes i perioden fra 2012 til 2021.

SEKS ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE FRA VÆKSTENS ANATOMI1 OM ERHVERVS- OG VELSTANDSUDVIKLING:

• Byg videre på de givne erhvervsmæssige styrker• Opbyg uddannelsesmiljøer der matcher lokale behov• Invester i en ambitiøs byudvikling – med andre• Tag styringen• Skab opbakning• Vær innovativ

2 De udvalgte interessenter er: Helsingør Detailhandelsforening - Udvikling Nord - Helsingør Kulturforening - Helsingør Turistfor-ening - Industriforeningen for Helsingør og omegn - Hornbæk Turistforening - DI Region Hovedstaden - LO Nordsjælland - En rep. fra de kreative erhverv på Klædefabrikken i Hellebæk

1 Vækstens Anatomi, reg.lab 2010


Viden er en forudsætning for vækst. Derfor er uddannelseselementet i form af service og kompetenceudvikling som vækstmotor et gennemgående tema i prioriteringerne.Erhvervs- og vækstpolitik afspejler nødvendigheden af at fastholde erhvervslivet i kom-munen og udvikle rammebetingelserne for erhvervslivet. Samtidig afspejler politikken også Visionens målsætninger om at skabe de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation – særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv. Disse to intentioner er ikke modsætningsfyldte, men supplerer hinanden i den nye politik. Politikken er baseret på, at erhvervsudvikling hænger tæt sammen med byudvikling og forudsætter bredt samarbejde mellem de forskellige aktører. Derudover forholder politikken sig til Kulturværftet og Kul-turhavnen som investeringer i vækst og byudvikling.

Med dannelsen af Vækst & Viden Helsingør har kommunen og de øvrige parter skabt et handlekraftigt forum på tværs af erhverv, turisme, kultur og detailhandel.

MÅL FOR ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIKKEN

• Helsingør Kommune skal have sin relative andel af den samlede vækst i Hovedstadsområdet målt i antal arbejdspladser inden for kommunen.

• One Stop Erhvervsservice gennemføres, og målet er, at 80 % af de erhvervs-drivende er delvis tilfredse eller tilfredse med at drive virksomhed i Helsingør Kommune.

• Helsingør Kommune vil samarbejde om markedsføring, så kommunen bliver en af Danmarks fem mest omtalte byer og mediebilledet er klart positivt.

• Helsingør Kommune vil være en aktiv og initiativtagende part i samspillet med omverdenen med henblik på at realisere Erhvervs- og Vækstpolitikken.

Yderligere konkretisering på følgende områder sker i samspil med de involverede parter:

• Målsætninger for ”Gode rammer for detailhandlen” sker i samspil med Helsin-gør Kommunes Detailhandelsforening.

• Målsætninger for ”Anvend potentialet i kulturen” defineres i Kulturudvalget i tilknytning til målinger på kulturindsatsen.

• Målsætninger for ”Turisme som vækstmotor” defineres af Kulturudvalget i forbindelse med vedtagelsen af Turismestrategi- og handlingsplan.


SAMSPIL MED…

Erhvervs- og Vækstpolitikken skal spille aktivt sammen med verden omkring Hel-singør Kommune. En god Erhvervs- og Vækstpolitik kan ikke stå alene, men den skal ses i samspil med Helsingør Kommunes Vision ”Tættere på…”, den fysiske planlægning, Vækst & Viden Helsingørs tiltag mm. Sammenhængen med disse om-råder er ridset op i det følgende.

SAMSPIL MED VÆKSTFORUM HOVEDSTADSREGIONENVækstforum Hovedstadsregionen har udgivet erhvervsudviklingsstrategi 2011- 2013 med titlen ”Nordeuropas grønne innovative vækstmotor”. Vækstforums vision er, at hoved-stadsregionen i 2020 er: ”Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bære-dygtighed til vækst”. Erhvervs- og Vækstpolitikken stemmer fuldt overens med flere af Vækstforums indsatsområder:• Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning• En attraktiv metropol med gode forbindelser• Talent og kompetencer i verdensklasse

SAMSPIL MED HH-SAMARBEJDETHelsingør Kommune samarbejder med Helsingborgs Stad i HH-samarbejdet. Erhvervs- og Vækstpolitikken inddrager HH-samarbejdet indsats for bl.a. en fast Helsingør/Helsing-borg forbindelse og for at styrke samarbejdet mellem kommunerne indenfor med kultur, erhvervsliv og turisme.

SAMSPIL MED VISIONEN – 1000 NYE JOBS, 1000 NYE BORGEREEt centralt mål for Erhvervs- og Vækstpolitikken er at bidrage til Visionens målsætning om at skabe 1000 nye jobs i Helsingør Kommune inden 2016 og at tiltrække 1000 nye borgere i alderen 25 – 40 år og 200.000 ekstra overnattende turister inden 2020. ”Helsingør er kendt som kommunen, som unge familier vælger at bo og arbejde i, og som tilbyder de bedste ram-mer i Øresundsregionen for innovation – særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv” er et af Visionens centrale udsagn i forhold til udvikling af erhverv.

SAMSPIL MED PLANSTRATEGI 2011 - 2023Kommunen vedtager hvert fjerde år en ny kommuneplan og midtvejs mellem to kommu-neplaner en kommunal planstrategi. Planstrategien er kommunens overordnede strategi for udviklingen i en 12-årig planperiode. Erhvervs- og Vækstpolitikken er derimod kommunens egen politik. Planstrategi 2011 - 2023 blev vedtaget i september 2011. Planstrategien har fokus på bl.a. erhvervsudvikling og rummer en række relevante konkrete mål i forhold til


Erhvervs- og Vækstpolitikken:1. Vi vil en flerstrenget erhvervspolitik, hvor vi skaber gode rammevilkår for erhvervs-

udvikling, uanset om det er nye vækstvirksomheder eller det eksisterende erhvervsliv.2. Nye virksomheder etablerer sig der, hvor arbejdskraften er. Derfor vil vi gøre det

endnu mere attraktivt for familier at flytte til Helsingør Kommune.3. Kommunen vil bl.a. via Vækst & Viden sikre netværksdannelse og handling, der un-

derstøtter fortsat erhvervsudvikling.4. Helsingør Kommune vil arbejde for både at udvikle attraktive erhvervs områder til

nye virksomhedstyper og revitalisere de eksisterende områder, herunder Helsingør Erhvervsområde.

5. Turisme og kulturoplevelser er to vigtige vækstområder, hvor Helsingør Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en med spiller.

6. Udviklingen i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive kræver, at vi finder nye velfærdsløsninger. Ny velfærdsteknologi kan være en god forretning for Helsingør Kommune - både som et redskab til at skabe mere velfærd for pengene og som et vækstområde for lokale virksomheder.

SAMSPIL MED VÆKST & VIDEN HELSINGØRSammen med fem foreninger som repræsenter erhverv, detailhandel, turisme og kultur er Helsingør Kommune medejer i Vækst & Viden Helsingør (VVH). VVH er udviklingssel-skabet, som skaber relationer på tværs af brancher og interesser. VVH indgår i projekter til gavn for erhvervslivet, herunder at markedsføre og være med til at sælge Helsingør Kom-mune. Dermed har VVH stor betydning for eksekveringen af Erhvervs- og Vækstpolitikken.

Med Erhvervs- og Vækstpolitikken formulerer Byrådet den overordnede ramme for Hel-singør Kommunes engagement i VVH. Det er Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, som beslutter samarbejdsgrundlaget med VVH, og således også varetager udmøntningen af Erhvervs- og Vækst politikken i forhold til samarbejdet med VVH.

SAMSPIL MED ERHVERV.NET OG VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONENErhvervsservice er den indsats, der ydes fra fl ere sider for at fremme iværksætteri og mindre og mellemstore virksomheders (MMV) vækst og udvikling. Erhvervsservice ydes i Helsingør Kommune gennem erhverv. net og Væksthus Hovedstadsregionen. Helsingør Kommune og syv kommuner i Nordsjælland står bag erhverv.net. erhverv. net udgør den lokale erhvervsservice, som rådgiver og afholder kurser for iværksættere og MMV. Vækst-hus Hovedstadsregionen drives af Helsingør Kommune og de øvrige kommuner i Hoved-stadsregionen. Væksthuset rådgiver vækstiværksætterne og afholder tillige en lang række arrangementer. Erhvervs- og Vækstpolitikken støtter op om erhvervsservicesystemet og kommunen bidrager med anselige tilskud til dette system.


KULTURARV – EN VÆRDIFULD RESSOURCE FOR ERHVERVSLIVET OGFOR KOMMUNERNES UDVIKLING.

• Kulturarv er mere end monumenter• 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling• 46 % mener at kulturarven har stor betydning, når de vælger et sted at bo.• 53 % af virksomhederne ønsker en bygning, der har kulturarvsværdier – og vil

gerne betale mere i husleje for at opnå det.• 28 % af virksomhederne angiver, at kulturarven har betydning for, hvor de

placerer deres virksomhed.

Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2005


HANDLINGSKATALOG

På de følgende sider præsenteres de konkrete erhvervs- og væksttiltag, som Helsin-gør Kommune vil arbejde for.

Før visse af initiativerne kan omsættes til handling, skal de kvalificeres yderligere, afklares bl.a. i forhold til øvrige tiltag i Helsingør Kommune og omsættes til egentlige projekter.

Da virkeligheden kan ændre sig og de politiske prioriteringer kan ændre sig, skal listen eva-lueres årligt. Ved den årlige evaluering kan tiltag udgå og der kan indgå nye tiltag. Den årlige evaluering sker medio året, således at ændringer kan indgå i Byrådets budget proces. Første evaluering sker i august 2013.

Vækst & Viden Helsingør forkortes i det følgende VVH.

UDDANNELSE, SERVICE OG KOMPETENCEUDVIKLING SOM VÆKSTMOTOR

Uddannelseselementet er repræsenteret i flere af de initiativer, som præsenteres i handlingskataloget.

Vidensøkonomien omfatter ikke kun højteknologiske virksomheder, men alle typer af virk-somheder. Viden på alle niveauer er med til at styrke konkurrenceevnen og væksten. Vækst er således ikke kun et spørgsmål om f.eks. forskning, men om viden og kompetencer i alle typer job. Kommunen spiller en rolle i forhold til kompetenceudviklingen f.eks. ved at sikre en folkeskole på et højt fagligt niveau.

Helsingør Kommune stiller med erhvervsservicesystemet, der omfatter erhverv.net og Væksthus Hovedstaden viden til rådighed for iværksætterne, vækstiværksætteren og mindre og mellemstore virksomheder. Desuden skal kommunens erhvervsliv og institutioner drage fordel af Øresundsakvariets videns- og uddannelsesmiljø og universitet Campus Helsing-borg. De kompetencemæssige tiltag som uddybes under handlingskataloget indsatsområder, nævnes nedenfor:

• Kommunen vil arbejde for, at der i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland, VVH og virksomhederne udvikles uddannelsesforløb eller kurser i forhold til klima-området, således at virksomheder bliver rustet til at lave klimaforbedringer og spotte forretningsområder i relation til klima.

• Helsingør Kommune vil fortsat samarbejde med Væksthus Hovedstaden og erhverv.net for at den eksisterende vejledning fortsættes og udvikles.

• Kommunen vil i samarbejde med VVH indbyde til et bredt samarbejde for at øge serviceniveauet i detailhandlen.


• Med Forvandlingsakademiet vil kommunen omsætte det kreative og kulturelle po-tentiale i regionens erhvervsliv til vækstmotorer for regionen. Forvandlingsakademi-et er et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Helsingborgs Stad, Den Danske Designskole og University of Lund. Partnerskabet vil samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder kreative og kulturelle erhverv i regionen.

• Kommune vil i samarbejde med Visit- Nordsjælland satse på uddannelse og god service. For at imødekomme turisters og besøgendes behov iværksættes et uddannel-sesprojekt, der styrker turisterhvervenes service- og kompetenceniveau

GODE RAMMEBETINGELSER FOR DET EKSISTERENDE ERHVERVSLIVGode rammebetingelser er et grundlag for virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne. Kommunen har indflydelse på dele af rammebetingelserne og vil arbejde for at optimere disse. Samspillet mellem erhvervslivet og kommunen er et rammevilkår, som det betaler sig at have særligt fokus på. Et godt samspil er med til at skabe et gunstigt lokalt erhvervsklima til gavn for både nye og eksisterende virksomheder – og for kommunens økonomi. Med etablering af One Stop Erhvervsservice sætter Helsingør Kommune fokus på kommunika-tion og service – det skal være nemt at være erhvervsdrivende i Helsingør Kommune.

ERHVERVS- OG VÆKSTPO-LITISK MÅLSÆTNING

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITISK INDSATS

Helsingør Kommune vil sikre at samspillet mellem kom-munen og erhvervslivet er smidigt.

Kommunen vil i samarbejde med VVH fortsætte ogvidereudvikle One Stop Erhvervsservice. VVH afholdervelkomstmøder for nye virksomheder.Kommunen vil i regi af VVH fortsat støtte dialogen ognetværksdannelsen på tværs af erhverv, detailhandel,turisme, kultur og Helsingør Kommune.Iværksættes 2012 - 2013

Helsingør Kommune vil bidrage til at mindre og mellemstore virksomheder, håndværkere og rådgivere får viden om kommunale udbud og indkøb.

Kommunen vil i samarbejde med VVH sikre virksomhederne information om udbud og indkøb, således at virksomhederne er forberedt bedst muligt på at kunneafgive tilbud til kommunerne. Iværksættes 2012 – 2013


Helsingør Kommune vil udnytte det erhvervsmæssige potentiale i klimatilpasnin-gen.

1. Kommunen vil arbejde for, at der i samarbejde med Erhvervs-skolen Nordsjælland, VVH og virksomhederne udvikles uddan-nelsesforløb eller kurser i forhold til klimaområdet, således at virksomheder bliver rustet til at lave klimaforbedringer og spotte forretningsområder i relation til klima.

2. Helsingør Kommune vil i samarbejde med VVH etablere et Klimanetværk med det formål give virksomhederneet forum for videndeling vedrørendeklima og skabe relationer i forhold til sam-arbejdeinden for klimaløsninger.

3. Helsingør Kommune vil arbejde målrettet på at tiltrække grøn teknologi.

Iværksættes 2012 – 2015Helsingør Kommune vil udvikle de fysiske rammer i erhvervsområderne.

1. Kommunen vil undersøge mulighederne for at udvikle Helsin-gør Erhvervsområde med offentligt / privat udviklingsselskab.

2. I erhvervsområderne vil kommunen have fokus på at bruge arealerne mere intensivt ved at give mulighed for at bygge tættere og højere. Det skal være muligt at give plads til en større mangfol-dighed af erhverv, når det understøtter udviklingen.

3. Kommunen vil bidrage til en forskønnelse af erhvervsområder-ne, dels af hensyn til brugerne og dels for at gøre områderne mere interessante for investorer og for nye erhvervsvirksomheder.

4. Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgan-gen til og mobiliteten i erhvervsområderne.

Iværksættes 2012 – 2015Helsingør Kommune vil ska-be de bedste betingelser for erhvervsservice for kommu-nens iværksættere og mindre og mellemstore virksomhe-der.

Helsingør Kommune vil fortsat samarbejde med Væksthus Hovedstaden og erhverv.net for at den eksisterende vejledning fortsættes og udvikles. Kommunen vil bidrage til, at målgruppens kendskab til erhvervsservice øges.

Helsingør Kommune bidrager med 6 kr. pr. borger årligt til er-hverv.net.

Væksthuset støttes af kommunen med 1,16 mio. kr. årligt. Kom-munen vil arbejde for et enstrenget erhvervsservicesystem, som giver relevante tilbud.

Kommunen vil arbejde for, at erhverv.net og VVH kan formidle rådgivning om generationsskifte.

Iværksættes 2012 - 2021Helsingør Kommune vil bidrage til udvikling afkreative klynger.

Helsingør Kommune vil bidrage til udvikling af kreative klynger via Puljen til fremme af Kreative Klynger.

Iværksættes 2012


GODE RAMMER FOR DETAILHANDLENGode rammer for detailhandlen er bl.a. et spørgsmål om skiltning, parkeringsforhold, gode adgangsforhold og mobilitet til detailhandelsområderne. Helsingør Kommunes rige kultur-liv, Kronborg og Kulturværftet kan sammen med byudviklingen og udviklingen af byrum bidrage til at tiltrække nye kunder blandt såvel besøgende som kommunens egne borgere. Samtidig skal events og begivenheder være med til at tiltrække besøgende fra begge sider af sundet. En opgradering af Helsingør bymidte og bevaring af det historiske bymiljø og forbindelse til kulturhavnen er med til at gøre Helsingør unik.



Helsingør Kommune vil sikre rammerne for velfungerende detailhandelsområder.

Kommunen vil i samarbejde med VVH udarbejde en plan i 2012, der for eksisterende detailhandelsområder skal sikre bedst mulig adgang og mobilitet for alle. Planen skal søges implementeret i budgetårene 2013-2015, således at nødvendige fysiske ændringer gennemføres. Samtidig udarbejdes en parkeringsstrategi for Hel-singør Bymidte, som skal tilvejebringe en samlet og fremadrettet løsning i forhold til parkering omkring bymidten.

For nye detailhandelsområder sikres adgang og mobilitet for alle gennem de lokalplaner, som skal ligge til grund for anlægsinveste-ringerne i det konkrete område.

Iværksættes 2012 – 2015Helsingør Kommune vil bidrage til, at der tiltrækkes gæster til detailhandelsområ-derne.

1. Kommunen vil i samarbejde med VVH være med til at skabe gode forudsætninger for at udvikle og igangsætte oplevelser og begivenheder, der skaber liv og bidrager til et stort fl ow af gæster i kommunen.

2. Kommunen vil i samarbejde med VVH indbyde til et bredt samarbejde for at øge serviceniveauet i detailhandlen.

Iværksættes 2012 – 2015


ANVENDE POTENTIALET I KULTURENKulturlivet har et stort erhvervsmæssigt potentiale som basis for oplevelser og udvikling. Udnyttelse af kulturpotentialet er med til at tiltrække virksomheder og borgere til Helsingør Kommune. Kultur bidrager til et attraktivt og kreativt miljø.Samspil mellem erhvervsliv og kulturliv kan skabe grobund for nye forretningsområderog nye virksomheder. Forvandlingsakademiet er et eksempel på samspil mellem kultur, viden og erhvervsliv med det formål at skabe et innovativt miljø. Kulturværftet er et andet eksempel på investering i kulturdreven udvikling.



Helsingør Kommune vil udnytte Kulturværftets og Kulturhavnens fyrtårnseffekt.

1. Kommunen vil analysere muligheder for at tiltrække møder og konferencer til Helsingør i samarbejde med de øvrige aktører på området. Desuden undersøges det, om der skal etableres en pulje, som kan dække omkostninger, som kommunen forventes at afholde i forbindelser med værtskab for store konferencer, der erfaringsmæssigt trækker omsætning.

2. Kommunen vil sikre et publikumsflow mellem Kulturområ-detog Helsingør bymidte ved at skabe bedre fysisk sammenhæng mellem Kulturværftet og bymidten med aktiviteter og omdannelse af Havnegade.

Iværksættes 2012 – 2013Kommunen ønsker, at ud-nytte det erhvervsmæssige potentiale i kulturarven, kul-turlivet og idrætslivet.

1. Kommunen vil i et bredt samarbejde sikre at kulturelle attraktio-ner i kommunen i videst muligt omfang tilbyder publikumsrettede og bookbare aktiviteter, der generer øget omsætning.

2. Kommunen vil undersøge, hvordan kulturarven kan anvendes til at tiltrække og udvikle nye forretningsområder.

3. Kommunen vil arbejde for, at museerne bidrager til udviklin-gen af oplevelser og formidlingsformer med henblik på at styrke besøgstallene og synliggøre kulturarven.

4. Kommunen vil i et bredt samarbejde med idrætslivet sikre, at det erhvervsmæssige potentiale i idræt og idrætsbegivenheder udnyttes.



Kommunen ønsker at skabe samspil mellem kultur, viden og erhvervsliv.

Med Forvandlingsakademiet vil kommunen omsætte det kreative og kulturelle potentiale i regionen til nye oplevelseskoncepter og produkter, som erhvervslivet kan anvende til udvikling og inno-vative processer. Forvandlingsakademiet er et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Helsingborgs Stad, Den Danske Design-skole og University of Lund. Partnerskabet vil samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder kreative og kulturelle erhverv i regionen.

TURISME SOM VÆKSTMOTORTurismeomsætningen i Helsingør Kommune er på 1,35 mia. kr. årligt (VisitDenmark 2008) og dermed er Helsingør Kommune en af de største turistdestinationer i Danmark uden-for København. Turismen udgør 4,4 % af den samlede økonomi i Helsingør Kommune. Turisme er globalt en branche i vækst, særligt fordi de nye økonomiers efterspørgsel stiger. Samtidig skærpes kravene til oplevelser og markedsføring og inden for mødeturisme er kon-kurrencen hård. Store begivenheder som konferencer og årsmøder har en positiv effekt på turismeomsætningen i kommunen. Helsingør Kommune har overnatnings- og mødefaci-liteter af verdensklasse. Kronborg Slot er verdenskendt, Elsinore er et unikt citybrand og Hornbæk er en attraktiv ferie og badeby. Sammen med det flerkommunale turismesamar-bejde - VisitNordsjælland – er Helsingør Kommune med til at udvikle turismens vækstpo-tentiale.

ERHVERVS- OG VÆKST-POLITISK MÅLSÆTNING


Helsingør Kommune støtter op om VisitNordsjælland med henblik på at udvikle turismen i Nordsjælland.

Med sit medlemskab i VisitNordsjælland vil kommunen arbejde for at Helsingør Kommune oplever vækst i turismen for såvel endags- som overnattende turister via oplevelsesudvikling, mar-kedsføring og et stærkt modtageapparat både personligt og online. Der skal udvikles flere bookbare oplevelser. Servicekompetencer og godt værtskab skal øges gennem VisitNordsjællands kompeten-ceudviklingsprojekt.

Iværksættes 2012 – 2021Helsingør Kommune vil fort-sat samarbejde med Helsing-borgs Stad.

Kommunen vil arbejde for at udnytte mulighederne inden for turisme på tværs af Øresund i samarbejde med Helsingborgs Stad.



Helsingør Kommune ønsker, at idræt og bevægelse spiller en aktiv rolle i turismen.

Kommunen vil i samarbejde med VisitNordsjælland m.fl . arbejde for, at de unikke muligheder for at færdes i naturen både i skov og på strand sammen med kommunens engagement i idræt og bevæ-gelse omsættes til oplevelser og aktiviteter for borgere og turister.

Iværksættes 2012 – 2015Helsingør Kommune ønsker, at kommunens unikke place-ring ved Øresund bruges.

Kommunen vil i samarbejde med VisitNordsjælland arbejde for at organisere aktører således, at der kan udvikles oplevelser hvor Øresund anvendes.

Iværksættes 2012 – 2015Helsingør Kommune ønsker helårsturisme.

1. Kommune vil i samarbejde med VisitNordsjælland satse på uddannelse og god service. For at imødekomme turisters og besøgendes behov iværksættes et uddannelsesprojekt, der styrker turisterhvervets ser vice- og kompetenceniveau.

2. Kommunen vil i et bredt samarbejde sætte fokus på mulighe-derne i tilknytning til kommunens natur og kulturværdier. Disse giver rum og inspiration til fordybelse, selvudvikling, lederudvik-ling osv. i relation til helårsturister og mødemarkedet, hvor der ønskes et helle og fristed med høj himmel.

Iværksættes 2012 – 2013Helsingør Kommune vil udvikle Hornbæk som turistmål.

Kommunen vil i samarbejde med VisitNordsjælland igennem VisitNordsjællands destinationsudviklingsprojekt udvikle oplevelser og tilbyde turistinformation i Hornbæk. Kommunen vil sikre planmæssige rammer for, at Horn-bæk by får mulighed for udvikling i forhold til turisme og handel.



MARKEDSFØRING AF HELSINGØR KOMMUNEMarkedsføring som erhvervskommune og tiltrækning af virksomheder har mange facetter. Virksomheder har behov for gode rammebetingelser og for kvalificerede og kreative med-arbejdere. Derfor skal Helsingør Kommune både markedsføres i forhold til bosætning og byudvikling og som en erhvervsvenlig kommune.



Helsingør Kommune vil styr-ke sin erhvervsprofil.

1. I samarbejde med Copenhagen Capacity i regi af projektet ”Samarbejde om Proaktiv Inverteringsfremme” skal Helsingør Kommunes erhvervsområder markedsføres. Områderne skal markedsføres med hver deres selvstændige profi l, der er målrettet mod relevante erhvervstyper. Projektet skal desuden øge parathe-den i kommunen til at tiltrække virksomheder til kommunen.

Iværksættes 2012 - 2013

2. Kommunen vil markedsføre One Stop Erhvervsservice.

3. Kommunen vil udvikle hjemmesiden Helsingorkommune.dk/erhverv med en klar erhvervsprofi l, hvortil der udvikles nye funk-tioner, så virksomhederne bl.a. kan se ledige erhvervsarealer mm. Den årlige evaluering af handlingskataloget publiceres på kommu-nens hjemmeside.

Iværksættes 2012 – 2013Helsingør Kommune vil mar-kedsføre Helsingør Erhvervs-område.

Med udgangspunkt i Masterplan for Helsingør Erhvervsområde vil kommunen i samarbejde med VVH markedsføre Helsingørs Erhvervsområde.

Iværksættes 2012 - 2013

Helsingør Kommune ønsker markedsføringen af turismen i kommunen og på tværs af Øresund.

Kommunen vil i samarbejde med VisitNordsjælland, VVH og Helsingborgs Stad arbejde for markedsføring af Helsingør Kom-mune i turismesammenhæng med særligt fokus på kultur, Kultur-værftet, Helsingørs historiske bymidte samt Kulturhavnen.



SAMSPIL MED OMVERDENENHelsingør Kommunes samspil med omverdenen er med til at løfte de erhvervs og vækstpo-litiske initiativer. Helsingborgs Stad er en vigtig partner i forhold til at forberede en HH-for-bindelse og øge paratheden til at udnytte potentialet. Samarbejdet med de øvrige nordsjæl-landske kommuner, VisitNordsjælland, erhverv.net, og på kulturfronton er centralt for at skabe kritisk masse, sammenhæng og synergi i den erhvervs- og vækstpolitiske indsats.



Helsingør Kommune vil sam-arbejde med omverdenen for erhvervsudviklingen.

Kommunen vil forsættes sit arbejde for erhvervsudviklingen i samarbejde med:

• Helsingborg Stad• Wonderful Copenhagen• Copenhagen Capacity• Kommunerne i resten af Nordsjælland• Hovedstadsregionen• Samarbejdsfora i Øresundsregionen

Iværksættes 2012 – 2021Helsingør Kommune arbej-der målrettet for fast forbin-delse mellem Helsingør og Helsingborg.

Kommunen lobbyer for en fast HH-forbindelse. Den faste HH-forbindelse vil sammen med en ringforbindelse skabe hurti-ge og direkte forbindelser mellem lokalområdet og et fremtidigt storhospital ved Hillerød, men også nye forbindelser til det øvrige Sjælland, Sydsverige og via Femern.


Vores vej // Klimapolitik // Side 35

KLIMAPOLITIK


KLIMAPOLITIKKlimapolitikken er udarbejdet af Teknisk forvaltning (i dag Center for Kultur, Plan og Erhverv).Udgivelsesår: 2010Du kan få yderligere oplysninger om Klimapolitikken hos:Center for Kultur, Plan og ErhvervStengade 59 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 36 00 // E-mail: [email protected]

Klimapolitikken er den ene del af Helsingør Kommunes Klimaplan. Planen består herudover af Klimahandlinger - Plan for Helsingør Kommune. Klimaplanen blev vedtaget af byrådet den 23. november 2009.

Klimaplanen er udarbejdet af en tværgående projektgruppe med bistand fra konsulentfirmaet Rambøll.

FORORD

Helsingør Kommune vil tage sit medansvar for at reducere udledningen af drivhusgasser, og har derfor udarbejdet denne klimapolitik og strategi, som skal danne grundlag for kommu-nens fremtidige indsats på klimaområdet. Helsingør Kommunes overordnede vision, som også er rammen for klimaarbejdet, bygger på den bærende idé ”Tættere på” med fokus på udvikling af eksisterende værdier, og på at styrke et lokalt tilhørsforhold. Ved at rette fokus på den lokale situation og samtidig at have blik for den internationale sammenhæng, skal eksisterende kvaliteter og ressourcer udnyttes bedst muligt - også når det gælder klimaet.

Et mål i visionen er også at styrke fællesskabet – borgerne skal være stolte af Helsingør, og de gode historier skal fortælles. Arbejdet med at realisere klimapolitikken er vigtigt - også som et fælles projekt, der er med til at styrke Helsingørs identitet, og klimaindsatsen skal bredt dække både borgere, virksomheder og kommunens egen virksomhed.

Danmark har forpligtelser både overfor EU og FN’s klimakonvention om blandt andet at skulle opnå en 30 % andel for vedvarende energi i 2020. Og udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 20 % i år 2020 i forhold til 2005 niveauet.

Helsingør Kommune har i løbet af de seneste par årtier gjort meget for bl.a. omlægning af varmeforsyningen, og har herved reduceret udledningen af drivhusgasser, men der skal fortsat tages en række initiativer, således at kommunen kan være med til at bremse de klima-forandringer, som er ved at ske. Som baggrund for klimaarbejdet har Helsingør Kommune fået udarbejdet en kortlægning af udledningen af drivhusgasser fra kommunen som geogra-fisk område samt for kommunen som virksomhed.

Helsingør Kommune som geografisk område udledte i alt ca. 400.000 ton drivhusgasser i 2007, hvilket svarer til ca. 6,6 ton per borger. Denne udledning stammer hovedsagelig fra elforbruget, som står for 39 % af udledningen. Transport og varmeforbrug er andre meget væsentlige kilder til udledningen med hver ca. 27 % af kommunens samlede udledning.


Figur 1. Udledningen af drivhusgasser fra Helsingør Kommune som geografisk område fordeltpå hhv. forbrugere og på type

Kommunen som virksomhed udleder ca. 30.000 ton drivhusgasser, hvilket svarer til ca. 7,5 % af udledningen i kommunen som geografi sk område. Det skyldes i meget høj grad el- og varmeforbruget i de kommunale ejendomme.Kommunens eget transportarbejde står kun for en meget lille andel af udledningen fra kom-munens virksomhed.

Figur 2. Udledningen af drivhusgasser fra Helsingør Kommune som virksomhed

Kommunale ejendomme 7%

Øvrige offentlig 3%

Elektricitet0

10,000

20,000

30,000

40,000

ton

CO

2

Varme Brændstof Arealanvendelse I alt

Erhverv og industri 21%

Landbrug og gartnerier 1%

Transport 27%

Landbrug 1% Affald, spildevand og arealanvendelse 5%

Ikke energirelaterede 6%

El til apparater mv. 39%

Kollektiv opvarmning 6%Individuel opvarmning 22%

Transport27%Private

Hushold-ninger 35%


POLITIK OG OVERORDNET STRATEGI

Helsingør Kommune vil bidrage til at nedbringe udledningen af klimagasser fra kommu-nens geografi ske områder og blive en af de kommuner, som har en af landets laveste ud-ledninger af drivhusgasser per borger. Kommunen vil arbejde for at:

• Reducere udledning af CO2 til mindre end 1 ton per borger senest i 2030.• Være CO2-neutrale senest i 2050.• Tilpasse kommunens udvikling til klimaændringerne.

Målene for klimaarbejdet er ambitiøse, og det bliver en stor udfordring for Helsingør Kommune at nå dem. Klimaarbejdet indebærer, at aktiviteter og handlinger skal vur-deres i forhold til målsætninger og i forhold til samfundsøkonomisk bæredygtighed. For at nå målsætningerne vil Helsingør Kommune fokusere på indsatsområderne:

• Energi og klima

• By og planlægning

• Grønnere transport

• Natur og klima

• Adfærd

• Kommunen som virksomhed

Energiforsyning og energiforbrug er vigtige områder i klimaarbejdet. Helsingør Kommu-ne vil fokusere på at reducere energiforbruget og fremme klimavenlig energiforsyning, ek-sempelvis i form af jord- og termisk varme, udnyttelse af spildvarme fra spildevandet i renseanlæggene, vindenergi eller havvarme. Kommunen vil forsat arbejde for reduktion af elforbrug hos forbrugere og energioptimering af både eksisterende boliger og nybyggeri. Allerede i dag har kommunen et omfangsrigt fjernvarmenet, som i høj grad bliver forsynet af vedvarende energikilder. Fjernvarmen skal udbredes til flere private, erhvervsmæssige og kommunale forbrugere i bynære områder, og der skal arbejdes for, at en endnu større andel af produktionen bliver CO2-neutral.

Helsingør Kommune vil anvende byudvikling og planlægning til dels at reducere udledning af drivhusgasser og til dels at imødegå klimaændringerne lokalt og dermed også globalt. Gennem planlægningen skal klimaarbejdet fremmes og kommunen tilpasses og imødekom-me de effekter, klimaforandringerne kan medføre. Klimaindsatsen skal styrke og sikre de bymæssige og landskabelige kvaliteter, der i dag regnes for en naturlig del af Helsingør.

Transportsektoren i Helsingør Kommune bidrager væsentligt til den samlede udledning af drivhusgasser i kommunens geografi ske område. Helsingør Kommune vil derfor arbejde for at fremme brugen af både kollektive transportmidler og cykler. Kommunen vil fremme etablering af flere lokale arbejdspladser for bl.a. at minimere transportbehovet. Samtidig vil


kommunen som virksomhed gå forrest og søge at mindske udledning fra transport i egen virksomhed.

Natur- og miljøværdier vil blive påvirket af klimaforandringer, og kommunen vil derfor ar-bejde for at være på forkant med klimaændringerne, og anvende klimaeffekterne konstruk-tivt i naturen. Helsingør Kommune vil bevare og styrke de natur- og miljømæssige værdier.

Mennesker påvirker klimaet gennem deres adfærd. Påvirkning af vaner, holdninger og ny viden er derfor vigtige elementer til at skabe engagement og ejerskab til klimaarbejdet. Hel-singør Kommune vil derfor arbejde for at påvirke adfærden hos både borgere, erhvervsliv og hos kommunens egne medarbejdere.

Helsingør Kommune vil gå forrest som det gode eksempel og ”feje for egen dør” - og starte med klimaindsatsen inden for egen virksomhed – i virksomheden Helsingør Kommune.

Helsingør Kommune har derfor indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at reducere udledningen fra kommunens virksomhed med 2 % per år fra 2008 frem til 2025.

I Helsingør Kommune vil klimaindsatsen blive koordineret centralt, og planerne og deres eff ekt på klimaet vil blive løbende vurderet og evalueret. Der skal følges op på mål og eff ekt af hvert enkelt initiativ. Forvaltningen vil derfor etablere en rullende plan for opfølgning og evaluering af klimaindsatsen.

STRATEGI FOR INDSATSOMRÅDERNE

I Helsingør Kommune er der fastlagt en række delmål og strategier for de enkelte indsats-områder i klimastrategien, for at kommunen kan nå de overordnede målsætninger.

Konkrete handlinger, der skal medvirke til at opfylde vision, politik og strategi, og deres prioritering, vil blive behandlet efterfølgende i Helsingør Kommunes Klimahandlingsplan.

ENERGI OG KLIMAForbrug af energi er en kilde til udledning af drivhusgasser og reduktion af forbruget vil nedsætte udledning af CO2.

En stor del af CO2 udledningen indenfor Helsingør Kommunes geografi ske område stam-mer fra elforbrug og varmeforbrug i eksisterende bygninger. De nationale og europæiske CO2-planer og -målsætninger har fastsat, at forsyningsselskaberne i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO2-belastning.


Ligeledes skal anvendelse af vedvarende energi (bl.a. energi fra solceller, vindmøller, jord-varme med videre) i fremtiden, i følge både de nationale og de europæiske målsætninger på energiområdet, indgå i betydeligt omfang i de overordnede energiforsyningssystemer for at mindske udledningen af CO2 og øge forsyningssikkerheden.

Målsætning for klimaarbejdet på energiområdet er, at:• Fremme reduktion af energiforbrug• Vedvarende energi står for minimum 30 % af energiforsyningen i 2030 i Helsingør

Kommune

Helsingør Kommunes strategi for at nå målet er, at:• Fokusere på den eksisterende boligmasse og muligheder for reduktion af udledning

fra varme- og elforbrug• Vejlede private boligejere og erhvervsdrivende om energirigtig renovering af den ek-

sisterende bygningsmasse. Indsatsen startes med vejledning i et pilotområde i kom-munen. Vejledningen skal på længere sigt udvides til hele kommunen.

• Omlægge til vedvarende energikilder i den kommunale forsyning, og udvide anven-delse af biomasse, biogas fra losseplads og evt. haveaffald til el og fj ernvarmeforsy-ning

• Udnytte spildvarme fra spildevandet på renseanlæggene• Vurdere muligheden for investering i store vindmøller andre steder i landet, da Hel-

singør Kommune på grund af store landskabelige værdier har meget begrænsede muligheder for at placere vindmøller inden for kommunen. De planmæssige rammer gør det ikke muligt at opstille store vindmøller indenfor kommunens grænser.

• Vurdere muligheden for at der kan opstilles mindre vindmøller (eksempelvis hus-standsvindmøller) i overensstemmelse med de planmæssige rammer

• Gennemføre initiativer, som motiverer til et reduceret energiforbrug hos både er-hvervskunder og private kunder, blandt andet igennem energirådgivning og ener-gisparekampagner

• Udvide fjernvarmenettet, så borgere og virksomheder med individuel opvarmning kan tilsluttes fjernvarmenettet i bynære områder, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt

• Arbejde for en selskabsform der kan udvikle vedvarende energikilder indenfor kom-munen. Eksempelvis solenergi, hvor ejere og boligforeninger stiller tage til rådighed, og selskabet teknikken. Det samme med hensyn til jordvarme og mindre vindmøller (husstandsmøller), der kan opstilles på bygninger.

• Vandkraft – historisk blev en af Danmarks første industrier opbygget på vandkraft ved Hellebæk. Der bør gennemføres en vurdering af om der er grundlag for at lave et tilpasset vandkraftværk


BY OG PLANLÆGNINGInddragelse af klimaaspektet i byudvikling og planlægning er vigtigt både for at tilpasse til klimaændringerne og for at reducere CO2 -udledningen. Helsingør Kommune vil gennem planlægning tage ansvar for at klimaet forbedres lokalt og byen udvikles til at imødekom-me klimaforandringerne.

Helsingør Kommune vil som rollemodel og myndighed motivere og stille krav til klimaløs-ninger i planlægning og i byudvikling.

Målsætning for klimaarbejdet på by- og planlægningsområdet er, at:• Reducere CO2-udledningen og tilpasse til klimaændringerne gennem planlægning• Byudvikle klimarigtigt – sammentænkt infrastruktur, minimeret transportbehov, mi-

nimeret energiforbrug, lokal håndtering af regnvand, indtænke køling og skygge i planlægningen

• Arbejde systematisk hen imod at klimatilpasse nybyggeri og eksisterende bygningsmasse• Omdanne og udvikle Helsingør erhvervsområde som klimabydel (fyrtårnsprojekt)

Udviklingen og omdannelsen af Helsingør Erhvervsområde skal være et synligt demon-strations- og fyrtårnsprojekt i kommunens klimaindsats, hvor der skal fokuseres på klima-løsninger i kombination med byplanlægning og arkitektur. Samtidig skal fyrtårnsprojektet tiltrække virksomheder, der beskæftiger sig med klima.

Helsingør Kommunes strategi for at nå målene er at:• Fokusere på klima og helhedsorientering i alle relevante planer i kommunen og på

tværs af traditionelle forvaltningsopdelinger. For eksempelskal de fleste boligområ-der så vidt muligt have skoler, indkøbsmuligheder, grønne områder og arbejdspladser indenfor cykel- og gåafstand• Indsatsen startes ved at indføre et klimaafsnit med mål og indsatser for CO2-re-

duktion og klimatilpasning i alle relevante planer i Helsingør Kommune.• Udvikle og omdanne byområder med fokus på klima

• Klima indføres som fast afsnit i lokalplaners redegørelsesdel og konkretiseres i bestemmelserne

• De enkelte projekter skal vurderes i forhold til opfyldelse af kommunens kli-mamål. På længere sigt skal der forlanges dokumentation for projektets niveau i forhold til CO2-udledning, klimatilpasning og BAT (best available technology) i forhold til CO2-udledning

• Der skal stilles krav i lokalplaner om, at nybyggeri opfylder kravene til lavenergi-byggeri, som minimum svarende til byggereglementets klasse 1

• De igangværende Plan09-projekter skal bruges til at skabe klimarigtige byløs-ninger. Den videre detaljering af de udpegede fortætningsområder skal ske med fokus på bykvalitet i kombination med byøkologi og klimarigtige løsninger


• Udviklings- og demonstrationsprojekter skal etableres i forbindelse med byud-vikling, omdannelse og bygningsrenoveringsprojekter, som kan give viden til andre. På længere sigt skal der etableres demonstrationsprojekter for klimaløs-ninger i byggeri og planlægning i kommunen

• Arbejdet med at separere regnvand og spildevand i kloakforsyningen fortsættes.

• Gøre byen grønnere og mere blå ved at• Sikre at mest muligt regnvand enten genbruges eller nedsives lokalt,• for eksempel

• Til havevanding og brug i husholdninger• Rekreativ anvendelse i by- og boligområder• Øge lokal nedsivning.

• Fremme anvendelsen af græstage på eksisterende og nye bygninger, hvor det er muligt• Skabe fl ere grønne lommer i byområderne (for eksempel legepladser og stier).

• Fremme byggeri, der kombinerer klimarigtige løsninger med god arkitektur• Indførsel af en hæderspris for nybyggeri, der kombinerer klimaløsninger og god

arkitektur• Etablering af en pulje eller fond, hvor private kan ansøge om tilskud til ener-

giprojekter med lang tilbagebetalingstid samt til projekter, hvor klimaløsninger integreres i bygningernes arkitektur.

GRØNNERE TRANSPORTTransport udgør en væsentlig del af CO2-udledningen fra Helsingør Kommunesgeografi ske område. Udledningen stammer hovedsageligt fra privat bilkørselog fra færgetrafi kken.

Målsætning for klimaarbejdet på transportområdet er, at:• Helsingør Kommune bliver en cykelkommune, og øger det samlede antal kørte kilo-

metre på cykel med minimum 25 % i 2012 i forhold til 2007• Helsingør skal være en attraktiv og tryg cykelkommune med en veludbygget infra-

struktur til cykling og cykelparkering• Udbrede grøn transport og nedsætte den samlede udledning på transportområdet

med en fjerdedel i forhold til 2007.

Helsingør Kommunes strategi for at nå målene er, at:• Fremme eff ektiv og bæredygtig kollektiv transport, ved at stille øgede klimakrav til

leverandører• Fremme anvendelse af alternative brændstoff er til buskørsel• Sammentænke cyklisme og kollektiv transport ved sikring af sammenhæng mellem

cykelruter og den kollektive transport


• Give mere plads til de bløde trafi kkanter gennem eksempelvis at etablere miljøzoner og/eller bilfrie zoner i Helsingør by

• Mindske transportbehovet ved helhedsplanlægning og ved at fremme lokal handel og lokale arbejdspladser

• Fremme udbredelsen af miljørigtige biler og delebiler• Påvirke færgeselskaberne, i samarbejde med Helsingborg Kommune, så udslippet af

drivhusgasser fra færgedriften reduceres

NATUR OG KLIMAKlimaændringer vil betyde øgede temperaturer, kraftigere nedbør, stærkere vinde og storme og stigende havvandstand. Ændringerne vil påvirke naturen i Helsingør Kommune. Blandt andet vil sammensætning af plante- og dyrearter - biodiversiteten – ændres, og det kan få stor betydning på lokalt plan.

I Helsingør Kommune skal naturen inddrages konstruktivt i klimaarbejdet ved anvendelse af naturens processer og ved at gendanne naturområder. For eksempel kan gendannelse af vådområder bidrage til klimaarbejdet ved, at kulstof bindes i moser og enge og herved reduceres udledning af drivhusgasser. Træer og grønne arealer kan eksempelvis medvirke til at sænke temperaturen i byerne ved at bidrage til øget luftfugtighed, give øget skygge og omsætte luftens CO2 til ilt.

Reduktion af eff ekter fra oversvømmelser kan for eksempel forebygges ved at egnede arealer (for eksempel lavbundsarealer) anvendes til at afl ede regnvandet, for at forhindre at boliger og bygninger bliver oversvømmede. I de situationer, hvor intet andet er muligt, kan regnvandet alternativt ledes til havet for at mindske eff ekten af store regnmængder. Dette forudsætter dog at der er tilstrækkelig kapacitet af sparebassiner, så vandet ikke ledes urenset ud i havet.

Målsætning for klimaarbejdet på naturområdet er, at:• Inddrage klimaændringer og -effekter i forvaltningen af natur og naturressourcer• Genskabe mindst 25 % af de oprindelige vådområder.

Helsingør Kommunes strategi for at nå målene er at:• Arbejde for at genskabe så mange af de tidligere eksisterende vådområder, moser og

enge som muligt for at anvende overskudsvandet konstruktivt og samtidig reducere udledning af drivhusgasser

• Inddrage egnede arealer (for eksempel lavbundsarealer) som en del af regnvands-håndteringen

• Der så vidt muligt plantes træer i byrummene• Handlingsplaner for natur skal tage stilling til naturgenopretning og tilpasning med

hensyn til regnvand


• Klimatilpasningen indtænkes, når vand- og naturplanerne skal udarbejdes, og når naturstrategierne skal omsættes til virkelighed

• Ændringer i naturen følges og registreres, og betydningen for lokalsamfundet skal dokumenteres.

KOMMUNEN SOM VIRKSOMHEDHelsingør Kommune som virksomhed skal gå forrest som det gode eksempel til inspiration for borgere og erhvervsliv.

Energiforbrug i kommunens ejendomme har stor betydning for den samlede CO2-belast-ning fra den kommunale virksomhed.

Målsætning for arbejdet er, at:• CO2-udledningen fra energiforbrug i kommunale bygninger reduceres med 2 % per

år frem til 2025. Målsætningen er et led i Helsingør Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening om en årlig reduktion af drivhusgasser.

Helsingør Kommunes strategi for at nå dette mål er fordelt på fl ere områder og er uddybet nedenfor:

Strategi for kommunale ejendomme• Alt nybyggeri skal opføres som minimum i energiklasse 1• Eksisterende kommunale bygningers klimaskærm skal forbedres ved renoveringer• Overvejelser om klimaforhold, herunder nye og alternative energikilder, skal indgå i

beslutningsoplæg ved ændringer af kommunale ejendomme• Tilstandsrapporter for kommunale bygninger skal indeholde oplysninger omkring

energi og klima og vurdering af bygningens brug og fysiske sundhed for brugere• Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger og installationer skal identifi ceres

med henblik på energioptimering af eksisterende bygnings- og anlægsdele• Kommunen skal indføre energiledelse og udbygning af energistyringen (decentral

forbrugskontrol), så forbruget løbende overvåges• Driftsoptimeringer skal gennemføres og fastholdes, herunder tilpasning af driftsti-

der og åbningstider• Mulige klimafordele og økonomi for opsætning af anlæg med vedvarende energi (for

eksempel solpaneler) på off entlige ejendomme (for eksempel sportshaller og svøm-mehaller) skal undersøges

• Helsingør Kommunes egen klimaindsats skal aktivt formidles og synliggøres, og der skal løbende udarbejdes og off entliggøres CO2-kortlægninger for Helsingør Kom-mune som virksomhed

• Fjernvarmenettet skal udbygges, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt, så fl ere af de kommunale ejendomme forsynes med fjernvarme i bynære områder.


Strategi for ændret adfærd og indkøb i kommunen• Fortsat fokus på grønne indkøb og indkøb af klima-, energirigtige og bæredygtige-

produkter• Gennemføre kampagner og dialog om energirigtig adfærd på arbejdspladsen målret-

tet kommunens ansatte• Gennemføre kompetenceudvikling og uddannelse af driftspersonale i energieffektiv drift.

Strategi for kommunens egen transport• Opfordre ansatte i Helsingør Kommune til at anvende cykler og elcykler frem for biler• Skifte til miljørigtige biler, når kommunens biler skal udskiftes.

Strategi for kommunens planlægning• Koordinere klimaindsatsen og sikre idéudveksling på tværs af forvaltningsgrænser.

Indsatsen påbegyndes med et elektronisk idé- og indsatskatalog• Inddrage eksisterende erfaring om klimarigtig planlægning og byudvikling gennem

samarbejde med andre kommuner og lande. Fortsætte samarbejdet med Trondhjem, Helsingborg og Tudela (Spanien) i projekt ECO-city

• Stille yderligere krav til CO2-emmision og klimatilpasning, som går ud over bygnings-reglementets energiklasser, ved opførelse og salg af kommunens ejendomme. Indsat-sen skal påbegyndes med skærpede energikrav i salgsaftaler for kommunale grunde.


Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 47

POLITIK FOR BRUGERIND-DRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV


POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV”Inddragelse giver indflydelse og udvikling i eget liv”.Politik for brugerinddragelse for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov er udarbejdet af Social- og Sundheds-forvaltningen (i dag Center for Psykiatri og Handicap).Udgivelsesår: 2009Du kan få yderligere oplysninger om ’Politik for brugerinddragelse for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov’ hos:Center for Psykiatri og HandicapBirkedalsvej 27 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

BRUGERINDDRAGELSE HVORFOR?Der stilles i dag andre krav til den offentlige service end tidligere. Brugerne vil vide, hvad de kan forvente af det offentlige, og de vil være med til at prioritere. Brugerne kan bidrage med erfaringer og viden om, hvordan det er at modtage en offentlig ydelse, hvad der virker – og hvad der ikke virker, samt hvad der er behov for.

FORMÅLFormålet med brugerinddragelse er at anvende brugernes oplevelser og vurderinger til at udvikle ydelsernes indhold og kvalitet for at sikre, at ydelserne tilrettelægges bedst muligt efter brugernes behov – indenfor de politiske og økonomiske rammer.

Brugerinddragelse bidrager således til udvikling af Social- og Sundhedsforvaltningens ydel-ser, udvikling af forholdet mellem brugere og medarbejdere samt til at øge engagementet hos brugeren.

I forbindelse med reformen af sociallovgivningen i 1998 blev princippet om brugerinddra-gelse systematisk indarbejdet i Retssikkerhedsloven og Serviceloven.

Nøgleordene i lovgivningen er bl.a. retssikkerhed, planer, brugerinddragelse, indflydelse og medbestemmelse. I servicelovens § 1, stk. 3, fastslås således, at hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger, og i samarbejde med den enkelte.

I revisionen af Serviceloven i 2007 blev, der i §16 sat yderligere fokus på brugerinddragelse idet ”Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulig-hed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbesty-relsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerinddragelsen”, Serviceloven 2007.

BYRÅDETS VISIONPolitik for brugerinddragelse tager udgangspunkt i Helsingør Kommunens vision, godkendt af Byrådet den 2. juni 2008. Visionen bygger på de 4 værdier om autenticitet, ro, nærhed og gådefuldhed. Politikken for brugerinddragelse tager særlig udgangspunkt i strategien om


”Tættere på dig”:• Skabe mulighed for personlig udvikling for alle borgere uanset alder gennem tæt

dialog og tidssvarende tilbud• Sikre at service til kommunens borgere er nærværende, troværdig og effektiv

BYRÅDETS POLITIKÆldre og SundhedHelsingør Kommune skal sikre, at kommunens borgere efter behov kan ydes pleje, omsorg og træning. Dette skal – såfremt den enkelte borger ønsker det – primært ske i de rammer, som borgeren har opbygget gennem tilværelsen, så den enkelte borger kan fastholde sin identitet, selvbestemmelse og personlige ansvar og bevare sin respekt om sit liv.

Familie og HandicapHelsingør Kommune skal sikre, at socialt truede børn ydes støtte primært i nærmiljøet, så fa-miliens netværk, ressourcer og ansvarlighed understøttes med det formål, at familierne helt eller delvist kan klare sig selv. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt børn og unge skal ydes en støtte afpasset efter individets behov, ressourcer og mulighed for udvikling.

SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGENS VISION”Vi vil være kendt for effektivt og respektfuldt at betjene kommunens borgere, og hjælpe den enkelte til bedst muligt at klare eget liv og derigennem styrke lokalsamfundet.”

Social- og Sundhedsforvaltningens værdier”Vi har fokus på borgere og brugere” ”Vi forbedrer løbende kvaliteten” ”Vi skaber resultater” ”Vi er udviklingsorienterede” ”Vi skaber en god arbejdsplads”

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSEByrådet har ansvar for, at brugerinddragelsespolitikken implementeres.

Social- og sundhedsudvalget har ansvar for at skabe betingelser for, at det bliver muligt at efterleve formålet med brugerinddragelse.

DEN ENKELTE ENHED• Den enkelte enhed har ansvar for implementering af brugerinddragelsespolitikken i

forbindelse med sine egne tilbud.• Hver enhed konkretiserer, hvad brugeren inddrages i, og hvordan dette organiseres.

Dette skal ske i dialog med brugerne og dokumenteres.


• Hver enhed informerer om de rammer, indenfor hvilke brugeren kan inddrages i tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet.

• Hver enhed formulerer mål og resultatkrav for brugerinddragelse i virksomhedsplanen.• Hver enhed er forpligtet til at udvikle sin kommunikation og metodevalg.

BRUGERENBrugeren har ret til at blive inddraget i forhold, der vedrører brugeren selv.Brugeren har ansvar for at bidrage med egen viden, erfaringer og egne ressourcer i videst muligt omfang for at blive inddraget i forhold, der vedrører brugeren selv.Brugerinddragelse i praksis

Hvem er brugeren? Alle borgere har i princippet lige ret og adgang til den service og de ydelser, det offentlige stiller til rådighed. Borgeren bliver bruger, når han eller hun gør brug af disse tilbud. At være ”bruger” signalerer, at man er aktiv i, og har medansvar for, sin si-tuation. Endvidere er brugeren aktiv i og har medansvar for den ydelse brugeren modtager eller det tilbud man benytter. Det er med andre ord op til brugeren, hvor meget han eller hun vil tage imod af den tilbudte støtte, eller benytte sig af den aktuelle service, og hvor meget vedkommende vil indgå i dialog og samarbejde med det offentlige. På nogle områder har det offentlige som myndighed dog det afgørende ord.

Brugerbegrebet lægger op til en ny relation mellem det offentlige og borgeren. Der lægges således i dag i langt højere grad op til samspil og samarbejde mellem to ligeværdige parter, der begge har interesse i at løse et problem eller fremme en udvikling – og som begge har ressourcer at tilbyde i samarbejdet.

Man kan skelne mellem primære og sekundære brugere. De primære brugere er fx beboere på et tilbud, mens de sekundære brugere er de pårørende til beboerne. Sondringen mellem primære og sekundære brugere drejer sig om at nogle brugere til tider må repræsenteres af andre; pårørende, værger, forældremyndighedsindehavere m.v. Det er dog vigtigt at holde fast i, at brugerinddragelse fokuserer på de primære brugere.

En anden sondring er, om de brugere, der indgår i dialog eller samarbejde med det offentlige, udelukkende repræsenterer sig selv, eller om de repræsenterer en større gruppe i fx. et brugerråd.På hvilken måde kan brugerne inddrages?

• Brugerne kan inddrages på mange forskellige niveauer – og på mange forskellige måder. Der er mange nuancer i brugerinddragelse:

• Brugerstyring, hvor brugerne udgør det ledende niveau, selv formulerer værdier og udstikker rammer.

• Brugerindflydelse, hvor brugerne har selvstændig kompetence f.eks. i forhold til kvalitetsudviklingen af mål og forløb.

• Brugerinddragelse, hvor brugerne er involveret i andet og mere end blot at give oplysninger – det kan f.eks. være at finde frem til problemstillinger, prioritere temaer, udvikle ideer og løsninger eller evaluere indsatsen.


• Brugerdeltagelse i det daglige sociale liv, hvor brugerne bliver hørt og optræder som informanter i forhold til det offentlige.

Brugerinddragelse er altså en dialog – og samarbejdsform, som giver brugeren større ind-flydelse. Graden af brugerinddragelse kan variere.

Hvordan kommer vi videre med brugerinddragelse? Der findes ingen facitliste for, hvornår og hvordan brugerne skal inddrages. Der er tale om en fortløbende udviklingsproces, hvor brugerne kan bidrage med at videregive deres erfaringer, oplevelser og indsigt til de offent-lige medarbejdere. Herved får medarbejderne mulighed for at udvikle og forbedre deres service indenfor de givne rammer sammen med brugerne.

Brugerinddragelse kommer ikke af sig selv. Brugerinddragelse kræver forudsætninger i form af viden og erfaring, samt mulighed for at ændre praksis.

Hvordan kommer vi videre med brugerinddragelse? Der findes ingen facitliste for, hvornår og hvordan brugerne skal inddrages. Der er tale om en fortløbende udviklingsproces, hvor brugerne kan bidrage med at videregive deres erfaringer, oplevelser og indsigt til de offentlige medarbejdere. Herved får medarbejderne mulighed for at udvikle og forbedre deres service indenfor de givne rammer sammen med brugerne.

Brugerinddragelse kommer ikke af sig selv. Brugerinddragelse kræver forudsætninger i form af viden og erfaring, samt mulighed for at ændre praksis.

Der kan ligge en række barrierer for brugerinddragelse; organisatoriske, hos de professio-nelle samt hos brugerne. Det er vigtigt at have nogle gode indledende drøftelser om, hvor-ledes brugerinddragelse tænkes udviklet indenfor de organisatoriske, økonomiske, faglige rammer mm.

Hver enhed skal implementere brugerinddragelsespolitikken gennem formulering af mål og resultatkrav for brugerinddragelse i virksomhedsplanerne allerede for 2010, men det er et udviklingsområde i årene frem. Det er op til den enkelte enhed, hvordan man vil arbejde med det.

Brugerinddragelse er under stadig udvikling. Efterhånden er der dog oparbejdet en del viden og erfaringer samt beskrevet en række metoder til at opnå øget brugerinddragelse og over-vinde de barrierer, der kan være forbundet med at inddrage brugerne.

Der henvises til idékataloget, hvor de enkelte enheder kan finde inspiration til det videre arbejde med implementeringen af politikken for brugerinddragelse.

”Intet om os, uden os”


Vores vej // Sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-18 år // Side 53

SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR


SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

Sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-18 år er udarbejdet i et samarbejdemarbejde mellem; Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Kultur, Plan og Erhverv.Udgivelsesår: 2011Du kan få yderligere oplysninger om ’Sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-18 år ’ hos:Center for Dagtilbud og SkolerBirkedalsvej 27 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

INDLEDNING

I 2007 udformede og godkendte Helsingør Kommunes sin første sammenhængende bør-ne- og ungepolitik, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsområdet, Social- og Sundhedsområdet og Børne- og Ungeområdet. Som en del af processen med at udforme politikken afholdte Helsingør Kommune et borgermøde under overskriften ”Hvad er et godt børne- og ungeliv?”, og der blev ligeledes afholdt en børnehøring under overskriften ”Hvad er et godt børneliv?”. Derudover var det muligt for borgerne at give deres mening til kende i en offentlig debat om politikken på Helsingør Kommunes hjem-meside. Efter at have været i høring blev den sammenhængende børne- og ungepolitik vedtaget af byrådet.

I byrådet vedtog man, at politikken skal revideres hvert 4. år i overensstemmelse med gæl-dende lovgivning på daværende tidspunkt. Der er dog ikke længere et lovkrav om et fast-lagt hyppighed på revideringer af børne- og ungepolitikken. Politikken skulle gennemgå sin første revidering i 2010. En omfattende organisationsændring i Helsingør Kommune gav imidlertid en forsinkelse i processen med politisk godkendelse, således af revideringen først blev igangsat i 2011. Ligeledes er der i denne første revidering af børne- og ungepo-litikken hovedsagligt tale om en redaktionel opdatering og en ajourføring på det indholds-mæssige plan, således at politikken lever op til gældende lovgivning. Ved næste revidering, som falder sammen med et nyt byråds første år i valgperioden, vil politikken blive gen-stand for en større og mere omfattende revidering, således at det nye byråd får mulighed for at sætte deres fingeraftryk på børne- og ungepolitikken.

Dette dokument er således den første reviderede udgave af Helsingør Kommunes sam-menhængende børne- og ungepolitik, og den er blevet til i et samarbejde mellem Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Kultur, Plan og Erhverv.


DEN REVIDEREDE POLITIK

FORMÅL

Formålet for Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er uændret. Der er knapt 14.000 børn og unge i alderen 0-18 år i Helsingør Kommune, og de har alle brug for de bedst mulige opvækstvilkår som grundlag for et godt barneliv og en menings-fuld voksentilværelse. Sunde, glade og nysgerrige børn og unge leger, udvikler sig og trives bedre. Det er Helsingør Kommunes opgave at understøtte og styrke børn og unges mulig-heder og betingelser og fastsætte rammerne for arbejdet med og omkring børn og unge. Det gør Helsingør Kommune med denne sammenhængende børne- og ungepolitik.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal derfor sikre udviklingsmuligheder, triv-sel og helhed og sammenhæng i alle børn og unges liv og sikre sammenhæng i og omkring arbejdet med børn og unge med behov for særlig støtte.

Det betyder, at den sammenhængende børne- og ungepolitik samtidig lever op til at sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.

MÅLGRUPPER

Den sammenhængende børne- og ungepolitik dækker alle børn og unge i alderen 0 – 18 år. I Helsingør Kommune opdeles børn og unge i 5 forskellige målgrupper:

• Børn og unge i optimal udvikling• Børn og unge med midlertidig behov for støtte• Børn og unge med specifikke behov for støtte• Børn og unge med væsentlig behov for støtte• Børn og unge i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling.

Omkring 80 pct. af alle børn og unge i Helsingør Kommune er i trivsel (målgruppe 1). Mel-lem 5-10 pct. kan beskrives som ’truede børn’ i Servicelovens forstand (målgruppe 4 og 5) For disse børns vedkommende er der pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse.

Målgrupperne er lavet på baggrund af Byrådets beslutning om at anvende ”Børnelinealen” som fælles referenceramme. Opdelingen i de 5 målgrupper sker på baggrund af en vurde-ring af barnets/den unges trivsel, udvikling, vanskeligheder og funktionsniveau sammen-holdt med forældrenes kompetencer og udviklingsmuligheder og netværkets mulighed for at kompensere og støtte.

Målgruppeinddelingen tjener til at opnå fælles forståelse af barnets ressourcer og problemer for dermed at kunne yde en relevant og fælles indsats. ”Børnelinealen” er lige nu under re-videring og forventes derefter at komme i opdateret version.


AT VÆRE BARN OG UNG I HELSINGØR KOMMUNE

Helsingør Kommune er kendetegnet ved gode dag- og skoletilbud, samt ungdomsuddan-nelses-muligheder efter folkeskolen og et mangfoldigt tilbud indenfor kultur-, idræts- og fritidslivet. Den geografiske beliggenhed betyder, at alle børn og unge er tæt på og har ud-foldelsesmuligheder i skov, på mark og ved strand.

Helsingør Kommune lægger vægt på, at børn og unge forberedes til deltagelse, medansvar, ret-tigheder og pligter i et samfund med frihed og demokrati og herunder, at de forstår be-tydningen og værdien af at kunne færdes i flerkulturelle miljøer.

I samværet og arbejdet med børn og unge er det væsentligt at medtænke børn og voksnes synspunkter på det gode børne- og ungeliv.

I Helsingør Kommune samarbejdes der om at tilbyde alle børn og unge optimale rammer for trivsel, udvikling og læring.

HELSINGØR KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIESYN

Den sammenhængende børne- og ungepolitik tager sit udgangspunkt i Helsingør Kom-munes børne- og familiesyn, hvor familien ses som et fællesskab mellem børn og forældre. Familien er barnets/den unges fundament. Det grundlæggende børne- og familiesyn er med andre ord det bagvedliggende værdisæt for alt arbejde med børn og unge i Helsingør Kommune og dermed også det overordnede mål for den sammenhængende børne- og un-gepolitik 0-18 år.

Det fælles værdigrundlag for alle børn og unge i Helsingør Kommune er:• Ethvert barn og ungt menneske er betydningsfuldt og udvikler sig i samspil med de

fællesskaber, hvori det indgår. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og sam-spil med familie, andre voksne, børn og unge.

• I Helsingør Kommune møder vi alle børn, unge og deres familier med respekt for familiens ønsker og behov. Vi tager udgangspunkt i familiens ressourcer og færdig-heder. Børn og unge medinddrages som aktive aktører med henblik på udvikling af egne muligheder.

• Vi ser barndom og ungdom som en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser kan udfolde og udvikle sig.

Det betyder, at kommunen lægger vægt på• Børn og unges familieliv

• Forældreansvaret starter før fødslen• Forældrene har hovedansvaret for deres børns/unges trivsel, opdragelse og udvikling.• Forældre deltager aktivt i barnets/den unges dagligdag, både hjemme, i dagtil-

bud/skole og i kultur-, idræts- og fritidslivet.


• Børn og unge er en del af et familiefællesskab, og vanskeligheder løses grund-læg-gende i familien.

• Børns og unges udvikling og læring• Alle børn, unge og voksne viser respekt for fællesskabet• Børn og unge har en grundlæggende ret til udvikling og uddannelse• Ethvert barn og ung har forskellige interesser, evner, udviklingsbehov og læ-

rings-behov, der skal udvikles og styrkes.

• Rummelighed og inklusion• Børn og unge skal være en del af et fællesskab, der rummer og afspejler sam-

fun-dets mangfoldighed.• Alle børn og unge skal have mulighed for at kunne trives i fællesskabet• Børn og unge med særlige behov for støtte skal i videst muligt omfang have

adgang til almindelige dagtilbud og skoler.• Der tilbydes særlige foranstaltninger, når mulighederne i de almene tilbud ikke

er tilstrækkelige.• Børn og unge med særlige behov for støtte i udskilte foranstaltninger skal i vi-

dest muligt omfang tilknyttes lokale tilbud.

PRIORITERINGER I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE

Byrådet har udvalgt følgende områder indenfor arbejdet med børn og unge, som skal pri-oriteres. Samarbejdet mellem forvaltningsområderne er en væsentlig forudsætning for alt arbejde med børn og unge.

• I Helsingør Kommune har alle børn og unge krav på og ret til sundhed, udvikling og trivsel. Det betyder, at barnets/den unges sundhed, udvikling og trivsel skal være i cen-trum.

• I Helsingør Kommune er alle en del af forpligtende fællesskaber. Det betyder, at alle børn, unge, forældre, andre voksne og medarbejdere i ord og handling skal respektere fællesskabet.

• Helsingør Kommune prioriterer et dagtilbud, der er kendetegnet ved om-sorg, kvalitet, fremsynethed og evnen til at støtte udvikling af alle børn. Det betyder, at nærhed, spontanitet, rummelighed, trivsel, læring og udvikling er en væsentlig del af hverdagen.

• Helsingør Kommune prioriterer et skolevæsen, der står for kvalitet, udvikling og evne til at undervise alle børn og unge. Det betyder, at alle børn og unge tilbydes undervisning, der medvirker til at fremme den enkelte elevs læring og alsidige udvikling.


• Helsingør Kommune prioriterer at give de unge gode uddannelsesmuligheder. Det betyder at de unge gennem kvalificeret vejledning sikres kendskab til uddannel-ses- og erhvervsmuligheder og herigennem motiveres til at påbegynde og gennemfø-re en ungdomsuddannelse.

• Helsingør Kommune prioriterer at give børn og unge alderssvarende og brede kul-tur-, idræts- og fritidstilbud.Det betyder, at børn og unge skal have mulighed for at udfolde og fordybe sig, ska-be og dyrke kammeratskaber, lege og arbejde med egne interesser gennem adgang til viden, information, børnekulturelle tilbud i dagtilbud, skole og fritids- og for-eningsliv.

• Helsingør Kommune prioriterer det forebyggende arbejde med børn og unge. Det betyder, at vi opdager, forebygger og handler, så problemstillinger kan løses så tidligt som muligt.

• Helsingør Kommune vil gennem en bevidst prioritering af en målrettet ind-sats arbejde for at hindre, at børn og unges små problemer vokser sig store. Det betyder, at så få børn og unge som muligt får behov for meget indgribende for-anstaltninger. Det betyder ligeledes, at den der opdager /identificerer problemer hos børn og unge, har ansvar og skal handle.

• Helsingør Kommune prioriterer samarbejdet med familien.Det betyder, at barnet/den unge, deres familier og netværk altid inddrages i et sam-arbejde om løsninger af problemstillingen.

MÅL FOR DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Byrådet har valgt en række overordnede mål for den sammenhængende børne- og ungepo-litik. Målene er beskrevet ud fra følgende temaer og afspejler Byrådets prioritering.

1. Rummelighed og inklusion2. Helhed og sammenhæng3. Kultur-, idræts- og fritidsområdet4. Respekt for fællesskabet5. Forebyggelse6. Tidlig indsats7. Samarbejde med børn og unge, deres forældre og netværk.8. Tværfagligt samarbejde9. Nærhedsprincip

Hvert tema er opbygget med et overordnet mål, hvorunder de enkelte fagudvalgs årlige kvalitetsmål lægges som konkrete delmål, herunder også kvalitetsmål for det tværsektorielle arbejde. Der skal som udgangspunkt være mindst et kvalitetsmål indenfor hvert tema i et eller flere centre.Den sammenhængende børne- og ungepolitik tager ikke stilling til hvilke handlinger, der skal iværksættes for at forfølge målene. Dette er de enkelte centres ansvar.


TEMA 1: RUMMELIGHED OG INKLUSION

MÅL: Forældrene og Helsingør Kommune er fælles om ansvaret for at sikre et godt børne- og ungeliv for alle børn og unge og for at hjælpe og støtte børn og unge med særlige behov.

I områdeanalysen ”Fælles ansvar for alle børn” fra 2004 fremgår det blandt andet, at antallet af børn og unge, der udskilles til særlige foranstaltninger, skal reduceres. Ikke alle børn skal rummes, men der er færre, der skal udskilles. Det er altid en vurdering af, hvad barnet/den unges behov er.

Den samme grundlæggende holdning er udtrykt i ”Analyse og udviklingsplan på specialunder-visningsområdet” fra 2011. (Se bilagsoversigt). Denne analyse diskuterer endvidere rumme-lighedsbegrebets begrænsninger i forhold til at tænke i mere aktive inklusionsstrategier. Rummelighedsbegrebet kan opfattes som et passivt begreb, hvor det ”at rumme” kan blive synonym med ”at finde sig i”, hvorimod inklusionsbegrebet i højere grad peger mod en praksis, som er kendetegnet ved tilbud om hjælp til barnet eller den unge til at blive en del af det sociale fællesskab.

Den inkluderende daginstitution eller skole kan ikke forventes at kunne rumme alle børn hele tiden. Eksklusion kan i perioder være nødvendig - men ikke som en varig løsning, der-imod vil det inkluderende fællesskab til stadighed gøre sig umage for at gøre det muligt for det ekskluderede barn at vende tilbage – og vil derfor lægge vægt på at vise imødekommen-hed over for enhver positiv ændring i barnets deltagelse.

Helsingør Kommune arbejder ud fra en tanke om rummelighed på følgende områder:

Alle skoler og dagtilbud har udarbejdet en rummelighedspolitik, og arbejdet med rummelig-hed foregår til stadighed, idet der er fokus på børn og unges rummelighed, medarbejdernes rummelighed og forældrenes rummelighed. Rummelighedspolitikken kan ses på den enkelte institutions/skoles hjemmeside.

(Se bilagsoversigt)

TEMA 2: HELHED OG SAMMENHÆNG

MÅL: Helsingør Kommune vil prioritere, at der er helhed og sammenhæng i det enkelte barns/den enkelte unges liv.

Helsingør Kommune arbejder med helhed og sammenhæng i barnets/den unges liv på føl-gende områder:


OVERGANGE I BARNETS/DEN UNGES LIV. Ved enhver overgang i barnets/den unges liv er det væsentligt at sikre sig, at informationer ikke går tabt. Der skal derfor afstikkes rammer for overgangene i barnets / den unges liv. Der er tale om følgende formaliserede overgange:

Fra hjem til dagtilbud: Sundhedsplejersken tilbyder familier, hvor der har været særlige problematikker i barnets første leveår, at deltage i et møde hvor information videreformidles til daginstitutionen. På denne måde kan der tages hensyn til barnets særlige behov.

Fra dagtilbud til skole og SFO: I forbindelse med skolestart og med forældrenes tilsagn skal der videregives informationer fra dagtilbud til skole. Dagtilbuddet udarbejder en ud-viklingsplan i temaerne fra de pædagogiske lærerplaner og alle børn sprogvurderes året før skolestart. Disse danner baggrund for forældresamtaler, inden barnet indmeldes i skolen, og med forældrenes accept overleveres begge skrivelser til skole og SFO ved samtaler. Der er fælles aftaler om overlevering for alle dagtilbud og skoler i hele kommunen.

Fra SFO til klub:Der videregives information ved hjælp af et fælles overleveringsskema, inden barnet starter i klub.

Fra skole til ungdomsuddannelserne:Center for Dagtilbud og skole og Center for Børn, Unge og Familier, arbejder koordineret og tværfagligt i forhold til at sikre, at børn og unge med særlige behov får optimal mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG SFOI Helsingør kommune skal undervisning og fritidspædagogik fungere som en enhed for at understøtte helhed og sammenhæng i børns liv. Derfor er der fælles forældresamtaler og fælles forældremøder.

For at sikre at samarbejdet mellem pædagoger og lærere i alle skoler i 1. – 2. klasse opkvali-ficeres, har Byrådet besluttet, at pædagogen deltager i undervisningen 4 lektioner ugentligt.

SAMLET TVÆRFAGLIG INDSATS.I arbejdet med børn og unge med særlige behov er det nødvendigt at sikre sig, at det i den tværfaglige indsats er afstemt og koordineret, efter hvilket mål der arbejdes hen i mod, her-under hvordan de enkelte enheder kan bidrage hertil til gavn for barnet/ den unge. Det er med andre ord vigtigt, at det sikres, at der mellem de tværfaglige enheder sker såvel informa-tion til og fra enhederne, at dette sker i et formaliseret tværfagligt arbejde, og at dette sker i samarbejde med de konkrete familier.


TEMA 3: KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSOMRÅDET

MÅL: Helsingør Kommune prioriterer alle børn og unges muligheder for og ret til et ak-tivt kultur-, idræts- og fritidsliv og gennem et bredt samarbejde på tværs af institutioner, foreninger mv. at styrke fællesskaber, sundhed, kreativitet, læring, oplevelser og identitet.

Adgang til kunst, kultur, viden og idræt er i sig selv betydningsfulde faktorer for det gode børne- og ungeliv og styrker og understøtter det enkelte barn/unges almene dannelse, ud-vikling samt individuelle og sociale kompetencer.

Børns egenkultur skal sikres gennem tid til leg og adgang til tidssvarende rekreative områder.

Helsingør kommune bidrager til at skabe mere bevægelse for børn i deres hverdag bl.a. i skoler, daginstitutioner, SFO’er og fritidsklubber. Helsingør Kommunes kultur- og idræts-institutioner, skoler/dagtilbud har en særlig forpligtelse til at synliggøre fritidstilbud til børn og unge gennem aktiv formidling.

Kultur-, idræts- og fritidslivet spiller en stor rolle i det enkelte barns/den enkelte unges op-levelse af fællesskab og rummelighed, idet børn og unge her har mulighed for at vise andre sider af sig selv på tværs af alder og skoletilhørsforhold.

Helsingør Kommune prioriterer at skabe gode rammer for kultur-, idræts- og fritids-livet og understøtter alle børn og unges muligheder for at deltage aktivt. Der læg-ges vægt på, at børn og unge med særlige behov kan deltage aktivt i kommunens kul-tur- idræts-, fritids- og foreningsliv på trods af deres individuelle vanskeligheder.

TEMA 4: RESPEKT FOR FÆLLESSKABET

MÅL: Helsingør Kommune prioriterer, at alle børn, unge og voksne respekterer de fæl-lesskaber, som de er en del af.

Børn og unge skal være en del af gode og forpligtende fællesskaber, der naturligt understøt-ter den individuelle udvikling. Gode fællesskaber bygger på samhørighed, samarbejde og gensidig ansvarsfølelse, som er til det fælles bedste.

Kommunen – herunder skolerne - skal være med til at uddanne til medborgerskab; fx un-derstøtte elevråd, børnepaneler, unge i frivilligt arbejde, viden om demokrati mm. Børn og unge skal inddrages som borgere, der hvor det er relevant.

Omgangsform. I Helsingør Kommune skal alle børn, unge og voksnes respekt for hinan-den og fællesskabet afspejles i en ordentlig omgangsform og et hensyn til hinanden. Alle voksne har et ansvar for, at børn og unge ikke udelukkes fra fællesskaber. Alle voksne har et ansvar for at gribe ind overfor generende og uhensigtsmæssig adfærd og sprog og skal være med til at understøtte, at børn og unge bliver en del af fællesskaber.


TEMA 5: FOREBYGGELSE

MÅL: Helsingør Kommune vil gennem forebyggende tiltag prioritere, at alle børn, unge og forældre kan søge og modtage den nødvendige information og indsats knyttet til børn og unges positive udvikling og trivsel.Helsingør Kommune arbejder med forebyggelse på børne- og ungeområdet på følgende punkter: SUNDHEDSFREMME.Målet er at øge familiers følelse af positiv udvikling og handlekompetence:

• At tage udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer og hjælpe med til at under-støtte disse.

• At styrke familiens evne til selv at mestre de udfordringer og vanskeligheder der er forbundet med det at have børn.

Helsingør Kommune lægger vægt på, at den vedtagne sundhedspolitik efterleves. Med den stigende overvægt – også blandt børn og unge – er det nødvendigt, at mad og motion tænkes med i barnets/den unges hverdag.

(Se bilagsoversigt)

DET FOREBYGGENDE OG KRIMINALPRÆVENTIVE ARBEJDE.

Helsingør Kommune prioriterer det kriminalpræventive arbejde ved at skabe, anvende og vedligeholde et samordnet tværfagligt forebyggelsesprogram på tværs af fagcentrene, politi-et og en lang række boligorganisationer, idrætsforeninger og frivillige organisationer.

SSPK har til opgave at udvikle, vedligeholde og iværksætte generelle - forebyggende projek-ter og undervisningsforløb samt specifikke og individorienterede indsatser – for at fremme trivsel og tryghed. Indsatserne tager udgangspunkt i begreberne opbyggende, forebyggende, kriminalitets-forebyggende og tryghedsskabende indsatser med udgangspunkt i forebyggel-sestrekanten udviklet af Det Kriminalpræventive Råd med henblik på at reducere risikofak-torer og styrke beskyttelsesfaktorer blandt børn og unge.

Den helhedsorienterede gadeplansindsats med opsøgende arbejde med specifikke indsatser over for grupper af børn og unge med uhensigtsmæssig adfærd, eller unge med særlige so-ciale vanskeligheder prioriteres højt.

Lokalrådet udarbejder årligt en kriminalpræventiv handlingsplan (Se bilagsoversigt).

Som tillæg til børne- og ungepolitikken udarbejder Byrådet årligt en handlingsplan der be-skriver indsatsen overfor kriminalitetstruede unge (Se bilagsoversigt).


ÅBEN ANONYM RÅDGIVNING.

Helsingør Kommune tilbyder børnefamilier en anonym rådgivning, hvor det drøftes, om familiens problematikker er af et sådant omfang, at familien i stedet bør henvises til f.eks. Børne- og Ungerådgivningen, Familierådgivningen, SSPK eller Misbrugscentret.

(Se bilagsoversigt)

Mobning. Mobning er ødelæggende for børn og unges livsglæde, selvværd og sundhed. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever/børn i en klasse / gruppe. Derfor gøres der en stor indsats mod mobning i dagtilbud og sko-ler, og alle skoler har en klar mobbepolitik. I daginstitutionerne og på skolerne gennemføres der børnemiljøvurderinger og undervisningsmiljøvurderinger, hvori børnenes trivsel er en væsentlig del af undersøgelsen.

Alle skoler og dagtilbud skal have en mobbestrategi, der er kendt af alle – børn, forældre og personale. Af mobbestrategien skal det blandt andet fremgå, hvilke tiltag, der iværksættes, når mobning er konstateret, hvordan elever og forældre inddrages i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning, hvordan de ansattes kompetencer i forhold til det-te kan udvikles, og hvilke ressourcepersoner skolen råder over. Alle har et ansvar, hvis der forekommer mobning på en skole. Mobbestrategien skal hvert år behandles af bestyrelsen, af personalegruppen og blandt børn og unge.

TEMA 6: TIDLIG INDSATS

MÅL: Helsingør Kommune prioriterer den tidlige indsats for at sikre, at så få børn som muligt får behov for meget gennemgribende hjælpeforanstaltninger. Dette indebærer, at indsatsen kan finde sted såvel tidligt i livet, som tidligt i forhold til problemernes udvik-lingsforløb hos det enkelte barn/unge.

Helsingør Kommune arbejder med tidlig indsats på følgende områder:

SUNDHEDSTJENESTEN

Sundhedstjenesten yder en særlig intensiv indsats overfor småbørnsfamilier med særlige be-hov. I samarbejde med Tidlig Indsats Jordemødrene, praktiserende læger og Familie- og Handi-caprådgiverne etableres kontakt til familierne i graviditeten for at understøtte, at den nødvendige tidlige kontakt mellem mor/barn og far etableres og udvikles så tidligt som muligt. Efter fødslen tilbydes familierne hyppige besøg for fortsat at understøtte mor/barn samspillet og udvikling af forældreevnen. Ofte vil der være behov for en tværfaglig indsats, hvor familien motiveres til at tage imod anden støtte, end den der kan tilbydes i Sundhedstjenesten. Her har Sundhedstjenesten et tæt samarbejde med Familiehuset og med familierådgiverne.


Der etableres endvidere mødregrupper for unge mødre, hvor målet er at give mødrene re-levant viden om spædbørn, støtte og opbakning til udvikling af deres forældreevne, så der opstår en sund og god tilknytning mellem mor og barn.

Sundhedsplejerskerne screener for efterfødselsreaktioner og der etableres mødregrupper for mødre med efterfødselsreaktioner i samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen.

Endelig etableres der sorggrupper for skolebørn i samarbejde med Børne- og Ungerådgiv-ningen.

SKOLER OG DAGTILBUD

I Helsingør kommune er der udarbejdet en lokal vejledning (underretningsguide) om under-retnings-forpligtigelsen, formkravene til det at fremsende en underretning, tavshedspligts-reglerne og oplysningsforpligtigelserne, som findes på samtlige, skoler, sfo’er, daginstituti-oner, klubber, og øvrige dagtilbud. På baggrund af underretningen indledes et samarbejde om i fællesskab at forbedre barnets/ den unges situation. Medarbejderne på dagtilbuds- og skoleområdet har endvidere mulighed for at få supervision fra Børne- og Ungerådgivningen.

Som en del af den tidlige indsats inden for skole og dagtilbud kan børn i førskolealderen og den tidlige skolealder samt deres familier tilbydes forløb på Familiecenter Løvdal. (Se bilagsoversigt).

KONSULTATIONSFORUM

Der er etableret konsultationsfora i alle skoler og dagtilbud. Konsultationsforaet fungerer som det lokale visitationsudvalg, og her kan medarbejderne hente hjælp, supervision og praktisk vejledning for yderligere at kunne tænke i rummelighedsbaner indenfor de givne rammer.

STØTTEENHEDEN I BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Støtteenheden i Børne- og Ungerådgivningen består af tre akutteam, som tilbyder hurtig og højt specialiseret support og konsultativ bistand til dagtilbud og skoler. Denne type af indsats er rettet mod de professionelle, som i det daglige arbejder med børn og unge med særlige behov. Formålet med støtteenhedens indsats er således at klæde disse professionelle bedre på til at håndtere de faglige og sociale udfordringer de møder i deres arbejde med børnene og de unge.


TEMA 7: SAMARBEJDE MED BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG NETVÆRK

MÅL: I Helsingør kommune inddrages barnet eller den unge, deres forældre og netværk i de tiltag og løsninger der iværksættes.Når børn eller unge ikke trives i deres hverdag, er de selv, deres forældre og deres netværk hovedaktører i beskrivelsen af ressourcer, behov og problemer, og de bidrager til at definere de tiltag og løsninger, der kan afhjælpe problemer. Hvis børn og unge, familien eller netvær-ket ikke har mulighed for ved egen kraft at etablere relevante tiltag eller løsninger, bestræber kommunen sig på at finde frem til en relevant form for professionel støtte i samarbejde med barnet/den unge, forældrene og netværket. Støtten kan ydes af f.eks. skole, daginstitution, Sundhedstjenesten, Børne- og Ungerådgivningen, Familierådgivningen eller i et samarbejde mellem disse.

Målet med at yde støtte skal være nøje defineret, så børn, forældre og professionelle i fælles-skab kan vurdere, om den valgte støtte/indsats har den ønskede effekt – eller der er behov for at ændre indsats.

SSPK-ORGANISATIONEN

SSPK-organisationen i Helsingør Kommune har som overordnet mål at skabe, anvende og vedligeholde et samordnet tværfagligt forebyggelsesprogram for børn og unge i alderen 0-25 år. Indsatsen skal ske med henblik på en så tidlig indsats som muligt overfor kriminali-tet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd.

(Se bilagsoversigt)

TVÆRFAGLIG SUNDHEDSGRUPPE

Den Tværfaglige Sundhedsgruppe er nedsat som en arbejds- og sparringsgruppe med hen-blik på at sikre koordinering og gennemførelse af de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommunen samt planlægge fremtidige fælles indsatser. Indsatserne er både bor-ger- og medarbejderrettede.

SUNDHEDSTJENESTEN

Sundhedstjenesten arbejder sundhedsfremmende og forebyggende, samt har behandlende opgaver. Sundhedsplejersker og fysioterapeuter samarbejder tværfagligt med mange forskel-lige samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen for at kunne tilbyde børn, unge og deres familier så sammenhængende og relevante tilbud som muligt. Det tværfaglige samar-bejde foregår både ad hoc og via faste formaliserede samarbejdsfora.

(Se bilagsoversigt)


BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN (BUR)

Børne- og Ungerådgivningens mål er at fremme udviklingsmulighederne hos børn og unge, der har særlige vanskeligheder, så de udviklingspotentialer, som barnet besidder, kommer til udfoldelse. Dette sker i et samarbejde mellem forældre, skole/dagtilbud og BUR.

(Se bilagsoversigt)

FAMILIERÅDGIVNINGEN

Familierådgivningen har til opgave at undersøge børns og unges forhold, hvis de må antages at have behov for særlig støtte. Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der kan f.eks. være tale om foranstaltninger af følgende art: pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, kontaktpersoner, dagbehandling, aflastningsordninger eller anbringelse udenfor hjemmet.

Familierådgivningen arbejder tværfagligt sammen med mange samarbejdspartnere for at kunne give familierne den bedst mulige hjælp. I forhold til lokale samarbejdspartnere har Familierådgivningen et tæt samarbejde med Familiehuset, Sundhedstjenesten, Dagbehand-lingsskolen Bregnehøj, Helsingør Lokalcenter og Børne- og Ungerådgivningen, lige som de indgår som part i SSPK samarbejdet.

(Se bilagsoversigt).

FOKUS PÅ DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE I DE NYE CENTRE

For at kunne yde barnet den bedst mulige hjælp er det af afgørende betydning, at der er sam-menhæng i den indsats, barnet møder. Når der er behov for en målrettet indsats, lægges der derfor vægt på, at denne indsats sker i et tæt og åbent samarbejde, og at alle, der har kontakt med barnet, leverer sit bidrag til indsatsen.

Forudsætningerne for et åbent tværfagligt samarbejde er, at der arbejdes på tværs af de ny-etablerede centre. En helt central arbejdsopgave i den forbindelse er at sikre, at de tidligere relevante og ubytterige samarbejdsrelationer, som var til stede før etableringen af centrene bevares og at nye samarbejdsrelationer opdages eller genopdages.

Tværfagligt samarbejde er et gennemgående tema i den sammenhængende børne- og un-gepolitik. Vi skal sikre, at indsatsen i de forskellige centre ikke dubleres, men at centrene i stedet kobler sig på hinandens fælles indsatsområder for derved at styrke den helhedsorien-terede indsats. Det er derfor af høj prioritet, at der etableres samarbejdsfora mellem Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed, Idræt og medborgerskab og Center for Kultur, Plan og Erhverv.


TEMA 9: NÆRHEDSPRINCIP

MÅL: Helsingør Kommune prioriterer, at børn og unge med behov for støtte ydes dette i videst muligt omfang med udgangspunkt i deres kendte verden (skole, institution, kamme-ratskabskreds, nærmiljø).Børn og unge med behov for støtte skal, i det omfang det er bedst for barnet/den unge og i det omfang det er muligt, altid ydes støtte i deres kendte verden. Støtte kan findes i fami-lien og udover ressourcerne i familien overvejer kommunen altid inddragelse af andre nære voksne fx bedsteforældre, venner af familien eller andre i familiens netværk. Støtte kan også være tilknytning af medarbejdere fra kommunen.

OPFØLGNING OG REVIDERINGSamfundsændringer som følge af lovændringer, holdningsmæssige ændringer og deraf føl-gende ændringer i politisk fokus gør det nødvendigt at en børne- og ungepolitik må følges med jævne mellemrum for at fremstå som et relevant politisk dokument.

I Helsingør Kommune vil opfølgningen af børne- og ungepolitikken ske efter behov. Dog vil den næste grundlæggende revidering af den samlede politik finde sted senest i 2014.


BILAGSOVERSIGT: TEMA 1: RUMMELIGHEDOversigt over Helsingør kommunes folkeskoler

”Analyse og udviklingsplan på specialundervisningsområdet”

TEMA 5: FOREBYGGELSESundhedspolitik 2008-2012 - Er blevet fjernet fra hjemmesiden...

Lokalrådets kriminalpræventive handlingsplan. - Link Mangler

Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet - Link mangler...

Åben anonym rådgivning for børnefamilier

Åben anonym rådgivning for unge

TEMA 6: TIDLIG INDSATSSundhedstjenesten

Familiecenter Løvdal

TEMA 8: TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDESSPK-organisationen

Børne- og Ungerådgivningen (BUR) - Link mangler

Sundhedstjenesten

Familierådgivningen

Familiehuset

Dagbehandlingsskolen Bregnehøj

Helsingør Lokalcenter

http://www.helsingorkommune.dk/Borgere/Boern_og_unge/6-14_ar/undervisning/skoler.aspx

www.helsingorkommune.dk/Politik/Debat/~/media/politik/pdf-filer/Debat/Analyse_specialundervisning.ashx

http://www.helsingorkommune.dk/Borgere/Boern_og_unge/raad_vejledning_boernefamilier/aaben_anonym_raadgivning.aspx

http://www.helsingorkommune.dk/Borgere/Boern_og_unge/raad_vejledning_boernefamilier/anonymradgivningtilunge.aspx

http://www.sundhedstjenesten.helsingor.dk/

http://www.familiecenter.helsingor.dk/

http://www.sspk.helsingor.dk/

http://www.sundhedstjenesten.helsingor.dk/

http://www.helsingorkommune.dk/Borgere/Boern_og_unge/raad_vejledning_boernefamilier/familieradgivningen.aspx

http://www.familiehuset.helsingor.dk/

http://www.bregnehoj-skole.helsingor.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=

http://www.lokalcenter.helsingor.dk/

Vores vej // Ældrepolitik // Side 69

ÆLDREPOLITIK


ÆLDREPOLITIKÆldrepolitikken er udarbejdet af Center for Omsorg og Ældre Udgivelsesår: 2014Du kan få yderligere oplysninger om Ældrepolitikken:Center for Omsorg og ÆldreStengade 72 // 3000 Helsingør //Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

INDLEDNINGI dag er der generelt stort fokus på aktivitet og sundhed – også blandt den ældre del af be-folkningen. Nye muligheder for forebyggelse, tidlig indsats og mere effektiv behandling og genoptræning betyder samtidig, at helbredet bliver bedre, og at levetiden forlænges. Ældre borgere stiller nye og anderledes krav til kommunens tilbud.

Helsingør Kommune vil med en samlet og retningsgivende ældrepolitik sætte fokus på, at de kommende års udvikling af ældreområdet er et fælles ansvar. Det betyder, at Helsingør Kommune, borgere og frivillige organisationer skal samarbejde. Borgerne skal inddrages mere og kommunen støtter op om, at borgerne bevarer egne ressourcer og forbliver selv-hjulpne så længe som muligt. Samarbejdet med de frivillige skal vedligeholdes og udbygges.

Ældrepolitikken skal ses i sammenhæng med andre borgerrettede politikker i Helsingør Kommune, især sundhedspolitikken og brugerinddragelsespolitikken. Ældrepolitik 2014-2017 er en samlet revidering af Helsingør Kommunes Ældrepolitik 2010-2013 og Helsingør Kommunes Demenspolitik 2011-2014.

Redaktion Åsa Chaabou, plejeassistent, Plejehjemmet FalkenbergVibeke Schønwandt, demenskonsulent, Forebyggelse og VisitationMargit Kock, fælles tillidsrepræsentant, FOA, Center for Omsorg og ÆldreNanna Willerslev, plejehjemsleder, Plejehjemmet GrønnehavenGæte Christensen, afsnitsleder, Plejehjemmet BøgehøjgårdHanne Munch, leder af HjemmeplejenDorthe Sommer Lekfeldt, udviklingskonsulent, Center for Omsorg og Ældre


ÆLDREPOLITIKKEN ER OPDELT I F IRE FOKUSOMRÅDER:1. Vedligeholde egne ressourcer2. Digital tilgængelighed3. Svage ældre og borgere med en demenssygdom4. Pårørende, netværk og frivillige

MÅLGRUPPEÆldrepolitikkens målgruppe er primært borgere over 65 år bosiddende i Helsingør Kommune.

STIGNING I ANTALLET AF ÆLDREI 2013 udgør borgere over 65 år godt en femtedel af befolkningen i Helsingør Kommune. I 2025 forventes borgere over 65 år at udgøre en fjerdedel af befolkningen i kommunen. Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2025 store forskydninger i alderssammensætningen. Der bliver flere ældre samtidig med, at der bliver færre i den arbejdsdu-elige alder. Antallet af ældre mellem 65-79 år forventes at stige fra 10.159 til 11.477, og antallet af ældre 80+ fra 2.766 til 4.591.


ÆLDREPOLITIKENS OPBYGNING

FOKUSOMRÅDER

HELSINGØR KOMMUNES MISSION (I VISION 2020)Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for borgerne

ÆLDREPOLITIKKENS FORMÅLÆldrepolitikkens formål er at målrette initiativer, der bidrager til en øget livskvalitet for de ældre borgere. Livskvalitet forstås her som det enkelte menneskes opfattelse af kvalitet ud fra egne op-levelser og tolkninger.

Vedligeholde egne res-sourcer i

hverdagslivet

Digital tilgængelighed

Svage ældre og borgere

med demens-sygdom

Pårørende, netværk og

frivillige

FORMÅL OG SAMMENHÆNG TIL VISIONENÆldrepolitikken er formuleret i forlængelse af visionen for Helsingør Kommune. I Helsin-gør Kommune tror vi på, at borgernes livskvalitet i høj grad afhænger af, hvor selvhjulpne de er.

Formålet med politikken er at målrette initiativer, der bidrager til en øget livskvalitet for de ældre borgere. Livskvalitet forstås her som det enkelte menneskes opfattelse af kvalitet ud fra egne oplevelser og tolkninger.

Der er i ældrepolitikken lagt særlig vægt på, hvordan kommunen kan styrke livslang læring og en tidlig indsats på en række områder.

MÅLUnder hvert af de fire fokusområder er der formuleret mål, som tilsammen medvirker til at opfylde formålet med ældrepolitikken.


Fokusområdet ’Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet’ skal ses i sammenhæng med Helsingør

Kommunes vision, hvor der er fokus på at styrke den livslange læring og tidlige indsatser.

FOKUSOMRÅDE: VEDLIGEHOLDE EGNE RESSOURCER I HVERDAGSLIVET

Helsingør Kommune ønsker, at borgerne holder sig aktive. Der er de senere år kommet mere fokus på det potentiale, der ligger i daglig træning og brug af kroppen. Undersøgelser viser, at for at bevare færdigheder og dermed selvstændighed så længe som muligt er det vigtig at holde krop og hjerne i gang.

Mål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer.

Helsingør Kommune:• har i alle sammenhænge fokus på, at de ældre borgere forbliver selvhjulpne længst

muligt• støtter de ældre borgere i at udnytte deres fysiske og mentale ressourcer• sikrer, at borgerne har let adgang til egnede træningsmuligheder• sikrer tidlig indsats i form af hverdagsrehabilitering• afprøver udvalgte teknologiske løsninger for at styrke borgernes selvhjulpenhed i

hverdagen

Borgerne:• udnytter deres fysiske og mentale ressourcer og forholder sig aktivt til egen sundhed• udnytter hverdagens aktiviteter til bevægelse• benytter de træningsmuligheder, der findes i kommunen• deltager i afprøvningen af teknologiske løsninger


Fokusområdet ’Digital tilgængelighed’ skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes vision, hvor

der er fokus på at styrke den livslange læring.

FOKUSOMRÅDE: DIGITAL TILGÆNGELIGHED

Helsingør Kommune ønsker at være blandt landets bedste kommuner til at betjene borgere og virksomheder digitalt i 2015.

Blandt de ældre borgere er der en del, der ikke har erfaring med at bruge de digitale medier. Digital adgang til Helsingør Kommune er derfor et fokusområde i ældrepolitikken.

Mål: At så mange ældre borgere som muligt bruger den digitale adgang til kommunen og oplever, at den er brugervenlig.

Helsingør Kommune:• arbejder for, at alle har mulighed for digital adgang til kommunen • sikrer, at den digitale adgang til kommunen er brugervenlig• skaber mulighed for, at ældre borgere tilegner sig digitale kompetencer• tilbyder hjælp til ældre borgere, der er ude af stand til at bruge digitale løsninger

Borgerne: • tager ansvar for at tilegne sig digitale kompetencer • benytter aktivt de digitale løsninger


Fokusområdet ’Svage ældre og borgere med demenssygdom’ skal ses i sammenhæng med Helsingør

Kommunes vision, hvor der er fokus på at styrke den tidlige indsats.

FOKUSOMRÅDE: SVAGE ÆLDRE OG BORGERE MED DEMENSSYGDOM

På trods af fokus på en øget forebyggende og rehabiliterende indsats vil der stadig være borgere, der har brug for hjælp.

Svage ældre defineres som borgere, der kan have både fysiske, psykiske og sociale udfor-dringer, og som af den grund har behov for daglig hjælp for at få hverdagen til at fungere.

Svage ældre omfatter også borgere med en demenssygdom. Borgere med en demenssygdom har meget forskellige behov, og indsatsen skal tage højde for de personlige og sygdomsmæs-sige forhold. Antallet af borgere med en demenssygdom er stigende. Derfor er der fortsat behov for at have et særligt fokus på demensområdet.

Mål:At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker.

Helsingør Kommune: • støtter op om, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv ved at bruge netværk og ud-

nytte hjemlige rammer og nærmiljø• har fokus på at forebygge, at borgerne indlægges og/eller genindlægges • udvikler medarbejdernes kompetencer i forhold til at give borgeren og de pårørende

vejledning, støtte og hjælp • skaber mulighed for, at de pårørende kan være en ressource for borgeren, samtidig

med at de pårørende kan opretholde egne interesser og ressourcer• støtter op om mangfoldige løsninger, herunder teknologi, så de svarer til borgernes

individuelle behov

Borgerne: • bidrager aktivt i de forhold, der vedrører dem selv under hensyntagen til deres indi-

viduelle ressourcer• De pårørende bidrager aktivt til at støtte borgeren


Fokusområdet ’ Pårørende, netværk og frivillige’ skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes

vision, hvor der er fokus på at øge antallet af frivillige og styrke den tidlige indsats.

FOKUSOMRÅDE: PÅRØRENDE, NETVÆRK OG FRIVILLIGE

Frivillige initiativer og netværksdannelser skaber stærke fællesskaber på tværs af generatio-ner og social baggrund, hvor også den ældre borger er aktivt deltagende.

Samarbejdet med pårørende og netværk har betydning for den ældre borgers hverdag og livsvilkår og er med til at skabe tryghed og helhed.

Mål:At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger.

Helsingør Kommune:• støtter op om den pårørende som en ressource for de ældre borgere• tager initiativ til afklaring af gensidige forventninger mellem pårørende og medar-

bejdere• understøtter netværksdannelse og vidensdeling mellem ældre borgere og på tværs af

generationer• støtter aktivt initiativer og nye projekter inden for det frivillige område

Borgerne:• bidrager aktivt til netværksdannelse og frivillige aktiviteter med egen viden, erfaringer

og ressourcer.• bidrager til samarbejdet mellem borgerne og Helsingør Kommune.• bidrager med viden om, hvor frivillige initiativer kan supplere de kommunale tilbud.

Vores vej // Handicappolitik // Side 77

HANDICAPPOLITIK


HANDICAPPOLITIKHandicappolitikken er udarbejdet af Center for Psykiatri og Handicap.Udgivelsesår: 2012Du kan få yderligere oplysninger om Handicappolitikken hos:Center for Psykiatri og HandicapBirkedalsvej 27 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

FORORDHelsingør Kommunes Handicappolitik opfylder FN’s handicapkonvention og FN’s stan-dardregler om lige muligheder for mennesker med handicap.

Det grundlæggende er, at mennesker med handicap i videst muligt omfang får mulighed for at leve et liv på lige fod med ikke-handicappede.

Vi har et fælles ansvar for at udbrede kendskabet til Handicappolitikken, som skal være et dagligt brugt redskab i alle forhold, der er med til at sikre, at mennesker med handicap får et selvstændigt, aktivt og engageret liv.

Helsingør Kommune skal fra starten tænke Handicappolitikken ind i de opgaver, vi arbejder med, således at processerne, økonomien og resultaterne går op i en højere enhed. Dette vil være til gavn for alle borgere i vor kommune.

Det er således vigtigt at tænke Handicappolitikken ind i arbejdet med uddannelse, beskæfti-gelse, kultur, fritid, idræt og sundhed samt i forhold til tilgængelighed, social sikring og per-sonlig integritet. Man kan skrive meget ind i en handicappolitik, men det vigtigste er, at vi i vor daglige gøren og laden viser respekt og giver plads for vore medborgere med handicap.

GODKENDELSE OG IKRAFTTRÆDENVedtaget af Byrådet i Helsingør Kommune

den 29. oktober 2012

Per ChristensenFormand for Helsingør Kommunes

Handicapråd


HANDICAPPOLITIKKENS FORMÅL Dialog med borgerne og kvalitetsudvikling er blevet centrale fokuspunkter i udviklingen på handicapområdet, hvor mennesker med handicap lever et selvstændigt, aktivt og engageret liv. Det stiller krav om en fremadrettet og sammenhængende politik for, hvordan kommu-nen skal tilrettelægge og udvikle sine aktiviteter og tilbud til gavn for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Handicappolitikkens formål er at skabe rammer for et dynamisk og forpligtende samarbej-de mellem borgere, erhvervsliv, Handicapråd, medarbejdere og politikere i Helsingør Kom-mune med henblik på at sikre lige muligheder for alle borgere.

For at sikre fremdrift, forankring og omsætning af Handicappolitikken til konkrete tiltag for borgerne skal de politiske fagudvalg hvert år udarbejde mål og resultatkrav i kvalitetskon-trakterne i relation til handicapområdet.

Handicappolitikken i Helsingør Kommune opfylder FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede og FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som foreskriver de grundlæggende forudsætning er for, at mennesker med et handicap i videst muligt omfang kan leve et liv på lige fod med ikke handicappede.

FN’S STANDARDREGLER

Med udgangspunkt i FN’s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap tager kommunens målsætninger afsæt i fire væsentlige handicappolitiske grundprincipper, som skal sikre følgende:

SektoransvarlighedsprincippetDen myndighed, som har ansvaret for at levere ydelser eller service til borgere i almin-delighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre, at disse ydelser er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse.

SolidaritetsprincippetStøtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres via skattesyste-met. Dette indebærer, at tildeling af kompensation principielt set er gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue.

KompensationsprincippetBorgere, som har en funktionsnedsættelse, tilbydes en række ydelser og hjælpeforan-staltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt.

LigebehandlingsprincippetAlle borgere har lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre deres potentialer og ud-vikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner.


I HELSINGØR KOMMUNE ANERKENDER VI, AT• borgere med handicap, det vil sige borgere med en midlertidig eller varig fysisk, psykisk, in-

tellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som afføder et behov for tilpasning og kom-pensation, skal kunne fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.

• handicap også er en følge af samspillet mellem borgere med handicap og omgivelses-bestemte barrierer og holdninger, som begrænser borgere med handicap i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

I HELSINGØR KOMMUNE HAR VI FOKUS PÅ, AT• borgere med handicap på trods af deres individuelle forskelle og forskellige funkti-

onsnedsættelser skal kunne leve et godt, værdigt og indholdsrigt liv med mulighed for egen bolig, uddannelse/job og en meningsfyldt fritid.

• den enkelte borger med handicap grundlæggende bestemmer over eget liv. Det bety-der, at beslutninger, der har indflydelse på borgerens livssituation, træffes i overens-stemmelse med borgerens ønsker og behov.

• børn, unge og voksne med intellektuelt, psykisk og/eller fysisk handicap sikres den bedst mulige støtte og opbakning med henblik på at sikre deres mulighed for at ud-vikle personlige evner og muligheder. Dette skal ske ved at sikre såvel udviklende tilbud på linje med ikke-handicappede som særlige tilbud.

• kommunens servicetilbud til borgere med handicap bygger på princippet om tilpas-ning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb, selvaktivitet og integritet.

HELSINGØR KOMMUNES MÅLSÆTNINGER PÅ HANDICAPOMRÅDET ER, AT• kommunens indsats på handicapområdet skal bygge på dialog mellem den enkelte

borger og dennes pårørende, Handicaprådet og brugerorganisationerne.• kommunen forpligter sig til at tilvejebringe lige muligheder for alle, så aktiviteter,

serviceydelser, information og det fysiske miljø gøres tilgængeligt for borgere med alle typer handicap.

• kommunen vejleder og orienterer handicappede borgere om, hvilken hjælp de kan få, hvordan hjælpen søges og om sagsbehandlingsforløbet. Ligeledes skal borgere med handicap informeres om de tilbud, brugerorganisationerne giver, samt i nødvendigt omfang tilbydes hjælp til planlægning.

• kommunen sikrer tilgængelig elektronisk adgang til væsentlige og relevante borgerin-formationer til borgere med handicap.

• indsatser på handicapområdet skal koordineres på tværs af centre, faggrupper og øvrige myndigheder.

• kommunens ansatte, der arbejder med borgere med handicap og deres familier, skal have et højt vidensniveau på handicapområdet.

• kommune bestræber sig på, at være en aktiv partner i forhold til at ansætte og fast-holde medarbejdere med nedsat erhvervsevne.


HANDICAPPOLITISKE OMRÅDER

Handicappolitikken peger på en række målsætninger inden for følgende områder:• Tilgængelighed• Uddannelse• Beskæftigelse• Familien, social sikring og personlig integritet• Kultur og fritid• Idræt og sundhed

Handicappolitikken omsættes til konkrete initiativer, ved at fagudvalgene indarbejder mål og resultatkrav i kvalitetskontrakterne med udgangspunkt i områderne.

Alle byrådets beslutninger skal referere til kommunens Handicappolitik.

TILGÆNGELIGHED

Tilgængelighed omhandler f.eks. byfornyelse, boligforbedring og -bevaring, lokalplanlæg-ning, byggesagsbehandling, stier, parker, veje, P-pladser og kollektiv befordring.

Helsingør Kommune arbejder for, at• der informeres om tilgængelighed i by- og boligområder, herunder turistseværdig-

heder, strande, detailhandel samt rekreative områder m.v., som er tilgængelige for offentligheden.

• det sikres, at skiltning og vareudstillinger ikke forhindrer tilgængelighed i by- og bo-ligområder, som er tilgængelige for offentligheden.

• der i forbindelse med planlægning af vejsystem, stisystem og bussystem tilstræbes et sammenhængende trafiksystem, der også er hensigtsmæssigt for borgere med han-dicap.

• kommunen ved byggetilladelser for privat byggeri, som er åbent for publikum, gør opmærksom på, hvorvidt tilgængelighedsforholdene er tilstrækkelige.

• der ved kommunalt byggeri og større ombygninger stilles krav om indarbejdelse af tilgængelighed og funktionalitet med baggrund i den nyeste viden, herunder teleslyn-ge og FM udstyr.

• adgangsveje til tandlæger, læger, butikker, pengeinstitutter m.v. forbedres for borgere med handicap.

• der ved nybygning og ombygning af kultur- og fritidstilbud sikres handicapegnet indretning efter den nyeste viden i relation til tilgængelighed og funktionalitet.


UDDANNELSE

Uddannelse omhandler f.eks. daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsskoler samt specialun-dervisning for børn og voksne.

Helsingør Kommune arbejder for, at• der skabes rummelighed i daginstitutioner, på folkeskoler og andre uddannelsestil-

bud, herunder at fysisk handicappede sikres adgang til lokaler på kommunens insti-tutioner, skoler og øvrige uddannelsestilbud på lige fod med kommunens andre børn og unge.

• børn og unge på alle niveauer af deres opvækst og udvikling gives mulighed for støtte til en fortsat personlig og faglig udvikling tilpasset den enkeltes forudsætninger.

• unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videreuddan-nelse og beskæftigelse. Herunder får mulighed for at deltage i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der indeholder elementer af almen dannelse, udvikling af sær-lige evner og interesser samt møde med daglig praksis og tilknytning til et ungdoms-miljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

• voksne med handicap tilbydes undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap, herunder forbedre borgerens funktionelle færdigheder, kvalifikationer og personlige udvikling samt ak-tive deltagelse i samfundslivet.

• indsatsen skal ydes: tidligt, lokalt, sammenhængende, fleksibelt og efter den enkeltes behov.

BESKÆFTIGELSE

Beskæftigelse omhandler f.eks. revalidering, jobtræningsordninger, løntilskudsjob, mentor-ordninger og foregår i samarbejde med erhvervslivet.

Helsingør Kommune arbejder for, at• det private erhvervsliv og ”det offentlige” er fuldt informeret om de støttemulighe-

der, der er for at ansætte og fastholde borgere med handicap.• der udvikles fleksibilitet i støtteordninger for beskæftigelse af borgere med handicap,

så deres mulighed for at få og blive fastholdt i et arbejde - og dermed være selvfor-sørgende - styrkes.

• der ydes en tidlig indsats for at undgå/udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.• der udvikles flere tilbud til borgere med handicap, som ikke umiddelbart kan komme

ind på arbejdsmarkedet.• kommunens personalepolitik sikrer, at allerede ansatte, der har fået forringet deres

arbejdsevne, fastholdes.


FAMILIEN, SOCIAL SIKRING OG PERSONLIG INTEGRITET

Dette område omhandler rådgivning og vejledning, hjælpemidler, boligindretning, ledsa-ger- og støttepersonordninger, pleje og omsorg, døgnanbringelser, aflastning for voksne og børn med handicap, handicapboliger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og andre handicapkompenserende ydelser m.v.

Helsingør Kommune arbejder for, at• der ydes støtte til børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne i form af pleje, omsorg og træning, som er afpasset efter den enkeltes behov, ressourcer og muligheder for udvikling. Indsatsen skal medvirke til, at den enkelte borger kan fastholde sin identitet, sin selvbestemmelse, sit personlige ansvar og sin selvrespekt.

• støttebehovet til børn med handicap skal sammentænkes med hele familiens situation. Herunder at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet skal bibeholdes med mulighed for støtteordninger, så familien kan fastholde sin hverdag og sit indtægtsgrundlag, selv om barnet ved kortere sygdomsperioder eller lignende skal passes hjemme.

• unge/voksne med nedsat funktionsevne tilbydes boliger, som er handicapegnede og beliggende i nærheden af indkøbsmuligheder, offentlige transportmidler m.v. Handi-capegnede boliger skal fordeles jævnt i kommunen.

KULTUR OG FRITIDKultur og fritid omhandler f.eks. biblioteker, museer, musikskole, kultur- og aktivitetshuse, teater, folkeoplysning, aftenskoler og foreninger.

Helsingør Kommune arbejder for, at• borgere med handicap sikres mulighed for at deltage i et alsidigt og rigt foreningsliv,

i samspil med andre af kommunens borgere.• kommunen i samarbejde med de lokale og statslige kulturinstitutioner og det daglige

fritidsliv sikrer tilgængeligheden til disse.• borgere med handicap får mulighed for, på lige vilkår med andre, at deltage i det re-

ligiøse liv i det samfund, de tilhører.

SUNDHED OG IDRÆT

Sundhed og idræt omhandler f.eks. forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, gen-optræning, idrætsaktiviteter og faciliteter hertil.

Helsingør Kommune arbejder for, at• borgere med handicap tilbydes forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, så-

ledes at der sikres social lighed i sundhed og mulighed for at opnå en sund livstil.• genoptræning og behandling tager udgangspunkt i et helhedsorienteret koncept,


hvor tilbuddet integreres så tæt på borgerens dagligdag som muligt, således at borge-ren oplever at få et koordineret og kvalificeret tilbud.

• borgere med handicap kan deltage i sociale- og idrætslige aktiviteter, der giver mu-lighed for fysiske og mentale udfordringer samt vedligeholdelse og forbedring af personlige fær-digheder.

• borgere med handicap skal have mulighed for at dyrke idræt/motion i samme om-fang som den ikke-handicappede del af befolkningen. Dette skal ske gennem etable-ring af støtteordninger til befordring, ledsagelse, praktisk hjælp, instruktører, særligt idrætsudstyr og lokaler med handicapegnet tilgængelighed.

FN’S STANDARDREGLER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

REGEL 1: ØGET OPMÆRKSOMHEDDe enkelte lande bør træffe foranstaltninger til at skabe øget opmærksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmulighe-der.

REGEL 2: BEHANDLINGDe enkelte lande bør sikre mennesker med handicap en effektiv behandling.

REGEL 3: REVALIDERINGDe enkelte lande bør sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med han-dicap, således at de kan opnå og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhængig-hed. REGEL 4: STØTTEFORANSTALTNINGERDe enkelte lande bør sikre udvikling og udbud af støtteforanstaltninger, herunder hjælpemidler, til mennesker med handicap med henblik på at bistå dem med at øge deres selvstændighed i dagligdagen og med at gøre brug af deres rettigheder. REGEL 5: TILGÆNGELIGHEDDe enkelte lande bør anerkende, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. De enkelte lande bør for mennesker med handi-cap af enhver art:A: indføre handlingsrammer med henblik på at gøre de fysiske omgivelser tilgængelige.B: træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation


REGEL 6: UDDANNELSEDe enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsskoleuddannelse og højere uddannelse for han-dicappede børn, unge og voksne. De bør sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. REGEL 7: BESKÆFTIGELSEDe enkelte lande bør anerkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udøve deres menneskerettigheder, specielt på beskæftigelses-området. I både by - og landområder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. REGEL 8: BEVARELSE AF INDKOMST OG SOCIAL SIKRINGDe enkelte lande er ansvarlige for at mennesker med handicap bevarer deres ind-komst og social sikring. REGEL 9: FAMILIELIV OG PERSONLIG INTEGRITETDe enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familie-livet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.

REGEL 10: KULTURDe enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre.

REGEL 11: FRITID OG SPORTDe enkelte lande skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handi-cap har lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter.

REGEL 12: RELIGIONDe enkelte lande skal opfordre til, at der træffes foranstaltninger til handicappes lige deltagelse i det religiøse liv i det samfund de tilhører.


Vores vej // Sundhedspolitik // Side 87

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE


SUNDHEDSPOLITIK- ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNESundhedspolitikken er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab.Udgivelsesår: 2013Du kan få yderligere oplysninger om Sundhedspolitikken hos:Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

INDLEDNING

Sundhedspolitik 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør kommune, danner ram-men for arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdomme. Sundhed er et bredt begreb, og sundhed i Helsingør Kommune er i overensstemmelse med WHO´s sundheds-definition: ”Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og socialt velvære, og ikke blot fraværet af sygdom”.1

Sundhed er derfor mere end blot at spise sundt, dyrke motion og undlade at ryge og drikke alkohol. Sundhed handler om, at det enkelte menneske er i stand til at finde ressourcer til at leve et aktivt liv med livskvalitet og trivsel både med og uden sygdom.

Kommunen vil være med til at skabe tryghed, sociale netværk og livskvalitet, således at det bliver nemmere for borgerne at træffe sunde valg og leve et sundt og aktivt hverdagsliv.

Helsingør Kommunes arbejde med sundhed sætter fokus på tidlige indsatser overfor børn og unge og de borgere, der er i risiko for at få en kronisk sygdom. Samtidig vil kommunen styrke indsatsen for de borgere, der lever med en kronisk sygdom, og de borgere der ud-skrives fra sygehus og støtte dem i at blive i stand til at vende tilbage til et godt og trygt liv.

I Helsingør Kommune ønsker vi, at samarbejde med borgerne om deres sundhed og arbej-de på, at borgerne har én indgang til sundhedsvæsnet. Sundhedspolitikken sætter fokus på ”sundhed på tværs”, at sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i kommunen og på at skabe sammenhæng mellem kommune, de praktiserende læger og syge-hus, samt idræts- fritids- og patientforeninger. Vi skal fremme dialogen med sygehus og de praktiserende læger, så borgerne oplever et koordineret og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.

Sundhedspolitikken er forankret i Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Ansvaret for implementeringen af Sundhedspolitikken ligger i hvert af de 12 centre i kommunen. Konkrete indsatser, offentliggøres i en årlig fælles handlingsplan.

1 WHO – World Health Organization


MÅLGRUPPE

Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere, med et særligt fokus på borgere med sær-lige behov og borgere med kronisk sygdom.

FORMÅL OG SAMMENHÆNG TIL VISIONENDen nye sundhedspolitik er en videreudvikling af den tidligere Sundhedspolitik 2008 – 2012 - Helsingør i bevægelse.

Formålet med en kommunal sundhedspolitik er at skabe rammer for, at alle borgere har lige mu-lighed for en sund levevis. Ifølge Sundhedslovens § 119 betyder det, at kommunen skal etablere tilbud, som fremmer sundhed og forebygger sygdomme.

Sundhedspolitikken er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes vision vedrørende en tidlig indsats. Der er lagt vægt på at øge forebyggende og tidlige indsatser, der understøt-ter borgerens muligheder for at være aktiv, selvhjulpen og tage ansvar for egen sundhed.

Alle skal opleve, at• kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder• borgerne sættes i stand til at tage ansvar for eget liv• der er nem adgang til at være fysisk aktiv• der er gode muligheder for et sundt liv2

GENNEMGÅENDE PRINCIPPER FOR FOKUSOMRÅDERNEHelsingør Kommunes Sundhedspolitik tager udgangspunkt i tre overordnede principper, som er gennemgående og integreret i alle tre fokusområder.

De overordnede principper for fokusområderne er grundlaget i sundhedspolitikken og læg-ger op til sundhedspolitikkens fokusområder og mål, som uddybes i næste afsnit. De over-ordnede principper er, at

• Styrke samarbejdet om sundhed på tværs af kommunale centre, praktiserende læger og sygehus – Helsingør som én sund kommune

• Styrke borgerne i at tage ansvar for egen sundhed og trivsel gennem sunde valg• Fremme fysisk aktivitet for alle borgere

2 Helsingør Kommunes Vision 2020


FOKUSOMRÅDER / MÅL

FOKUSOMRÅDE 1 – FYSISK AKTIVE UDERUM.

Borgerne skal have let adgang til at være fysisk aktive udendørs i skov, by, på strand og torve. I Helsingør Kommune er der mange muligheder for at være fysisk aktiv. Et aktivt og mang-foldigt fritids- og foreningsliv tiltrækker mange borgere, men også naturen og de grønne områder, bymiljøet og boligområderne kan fremme en aktiv livsstil, når det er let og trygt at færdes. Kommunen kan gøre det nemmere for borgerne at være fysisk aktive ved at indrette uderummet, så der er let adgang til fysisk aktivitet i de udendørs områder, og ved at sik-re gode og sammenhængende stisystemer, der øger tilgængeligheden og binder områderne sammen.

Det vil kommunen gøre ved, at• skabe let adgang til fysisk aktivitet i uden-dørs områder• etablere flere udendørs aktiviteter, der mo-tiverer til bevægelse• sikre at alle borgere får information om til-bud og arrangementer gennem klar

og synlig kommunikation

Det vil kommunen gøre ved, at• sikre trygge og sammenhængende gang- og cykelstier• sørge for optimal vedligeholdelse af stisy-stemerne• tilbyde information om kommunale tilbud ved brug af digitale løsninger, tydelig

skiltning m.m.

MÅL: Helsingør Kommune ønsker at motivere borgerne til at være mere fysisk aktive og skabe gode muligheder for at være aktive i naturen, i byerne og i boligom-råderne.

MÅL: Helsingør Kommune vil skabe gode betingelser for aktiv transport, således at flere borgere vælger at gå eller cykle til skole, på arbejde og i fritiden.


FOKUSOMRÅDE 2 – SOCIAL LIGHED I SUNDHED.

Alle borgere skal have lige muligheder for et sundt liv.. Borgerne i Helsingør Kommune har større hel-bredsmæssige udfordringer end borgere i an-dre dele af landet. Antallet af borgere med kontakt til praktiserende læge, genoptræning og tandlæge er større i Helsingør Kommune end på landsplan. Hver fjerde af alle kommunens borgere bor i almene boligområder. Undersøgelser viser, at borgere i de almene boligområder kan have en større risiko for for tidlig død, større sygdomsforekomst og flere leveår med syg-dom sammenlignet med den gennemsnitlige befolkning andre steder i Helsingør kommune.3

Danmark har en voksende social ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed betyder, at der opstår forskelle mellem sociale grupper i samfundet (forskel i uddannelse, erhverv og indkomst), som medfører, at sundhed, sygelighed og død er socialt skævt fordelt. Mangel på social lighed i sundhed skabes, fordi mennesker i forskellige socialgrupper har forskellige levevilkår og forskellig livsstilsadfærd. Den sociale ulighed i sundhed er stigende, og sund-hedspolitikken skal bidrage til at knække denne kurve.

Det vil kommunen gøre ved, at• tydeligt og synligt at kommunikere kommu-nens sundhedstilbud til alle borgere• involvere borgerne og tage udgangspunkt i borgernes behov for sundhedstilbud• tilrettelægge sundhedstiltag i samarbejde med frivillige foreninger/organisationer,

lo-kale aktører, boligsociale områder og beskæftigelsesindsatsen• etablere forebyggende og sundhedsfrem-mende tilbud i almene boligområder hvor

der er høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst

Det vil kommunen gøre ved, at• motivere og inspirere familier til en sundere livsstil igennem en tidlig indsats• etablere flere aktivitets- og sundhedstilbud til familier, der forebygger sygdomme• motivere borgere i alle aldre til at tage ansvar for egen sundhed

MÅL: Helsingør Kommune vil arbejde for, at alle borgere har lige adgang til alle sundhedstilbud og lige muligheder for at træffe sunde valg..

MÅL: Helsingør kommune ønsker at sygdomme opdages i tide, så de kan behandles så tidligt som muligt og at forebygge, at borgerne, herunder spe-cielt børn og unge, udvikler usunde va-ner, der på sigt kan udvikle sig til livsstilssygdomme..

2 Forebyggelse af social ulighed i sundhed - strategi 2010 - 2015


FOKUSOMRÅDE 3 – REHABILITERING FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM.

Borgerne skal tilbydes sammenhængen-de behandling og rehabiliteringstilbud i nærmiljøet, som forebygger uhensigts-mæssige indlæggelser på sygehus. Helsingør kommune skal blive endnu bedre til at påtage sig ansvaret for syge borgere og de sund-hedsopgaver, der på grund af sygehusenes øgede specialisering flyttes til kommunen. Vi skal have kendskab til patientens tilstand, så borge-ren/patienten efter udskrivelse fra sygehus får det rette behandlings- og rehabiliteringstilbud til den rette tid.

Sundhedsindsatsen i Helsingør Kommune er gået fra primært at være fokuseret på behand-ling til også at være forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende.

Kommunen vil understøtte borgere til bedre, at kunne håndtere egen sygdom og tage ansvar for sundhed og trivsel i eget liv. Den der kan selv, skal selv. Den der ikke kan selv skal hjælpes til at kunne selv, og den der på ingen måde, kan komme til at kunne selv, skal have hjælp.

Formålet med rehabilitering er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige be-græns-ninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssitu-ation. Syge, skadede og handicappede bor-gere skal hjælpes til at genvinde og bibeholde den bedst mulige funktionsevne, forudsæt-ninger for at have en god hverdag, mulighed for at deltage i samfundet og opnå en god livskvalitet.

Det vil kommunen gøre ved, at• vejlede og støtte borgerne i at forstå og håndtere egen sygdom og dermed øge

bor-gernes muligheder for at tage hånd om egen sygdom• skabe tilbud der giver borgeren mere viden om, hvordan man kan leve et godt og

aktivt liv med kronisk sygdom samt fastholde nye gode vaner• skabe sammenhængende patient- og rehabiliteringsforløb for borgerne gennem et

samarbejde på tværs af kommunale centre, de praktiserende læger og sygehus samt idræts- og fritidsforeningerne

MÅL: Helsingør kommune vil arbejde på at flest mulige borgere bliver behandlet, rehabiliteret og støttet i deres nærmiljø og dermed undgår unødige indlæggelser på sygehus.

Vores vej // Medborgerskabspolitik // Side 93

MEDBORGERSKABSPOLITIK


MEDBORGERSKABSPOLITIK Medborgerskabspolitik er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab.Udgivelsesår: 2013Du kan få yderligere oplysninger om Medborgerskabspolitik hos:Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

INDLEDNINGI Helsingør Kommunes vision hedder det, at Helsingør vil være kendt som ”… kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet”. Medborgerskabspoli-tikken understøtter kommunens vision ved at sætte fokus på kommunen som et fællesskab.

Kommunerne er under forandring fra at være overvejende myndighed og serviceorganisati-on til at være et fællesskab, som civilsamfundet og den enkelte borger bliver en stadig mere væsentlig part i.

Kommunen som fællesskab betyder, at borgeren har et medansvar for udviklingen af fæl-lesskabet. Det sætter fokus på sammenhængskraften i lokalsamfundet; at der er kontakt og forståelse på tværs af fx sociale og kulturelle grupperinger og at borgerne har mulighed for indflydelse og deltagelse i samfundslivet. Lokalsamfundets sammenhængskraft bygger på gensidig respekt og tolerance, tillid til andre borgere og til samfundets institutioner. Politikken retter sig særligt imod to udfordringer, der er både nationale og lokale:

STYRKET MANGFOLDIGHED OG SAMMENHÆNGSKRAFT Helsingør Kommune er kendetegnet ved sin mangfoldighed – både socialt og kulturelt. I Helsingør, som i andre dele af landet, ses en tendens til manglende kontakt og dialog mel-lem forskellige dele af befolkningen – fx på tværs af sociale skel, ungdomsmiljøer, by– og boligområder og grupper af etniske minoriteter.

Medborgerskabspolitikken skal forebygge udviklingen af parallelle samfund, og fremme et lokalsamfund hvor borgerne har kendskab til og forståelse for hinandens liv. Foreningsliv og idræt har altid været en stor del af livet i Danmark og danner ramme om mødet mellem mennesker på tværs af kultur, uddannelse og alder. Et endnu mere mangfoldigt foreningsliv vil derfor styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet.

Medborgerskab bygger på en tilslutning til grundlæggende demokratiske principper. Et fo-kus på medborgerskab er derfor et fokus på deltagelse i det lokale demokrati. Bestyrelser i skoler, boligområder og foreningsliv, deltagelse på borgermøder, i råd og udvalg, partierne og Byrådet, skal i højere grad afspejle befolkningens mangfoldighed – både hvad angår alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund. Det skal forebygge, at dele af befolkningen oplever at


være udenfor reel indflydelse, og sikre at beslutninger bygger på en bred debat og kendskab til borgernes liv.

BORGERNES MEDANSVAR FOR UDVIKLINGEN AF LOKALSAMFUNDET Mangfoldighed betyder, at forskellige perspektiver og synspunkter mødes og udgør derfor en kilde til innovation. Hvis vores velfærdssamfund skal finde nye veje er det nødvendigt, at borgere inddrages og tager et medansvar. Det betyder at samarbejdet med borgerne skal styrkes igennem nye former for borgerdialog. Borgernes ressourcer og viden skal inddrages for at finde innovative løsninger på lokalsamfundets udvikling og udfordringer.

Medborgerskabspolitikken vil også sætte fokus på sammenhængen mellem vores pligter og rettigheder som borgere. For at udnytte ressourcerne bedst muligt i fremtidens Helsingør Kommune, er det nødvendigt at fremme en dialog om vores muligheder og forpligtelser -

fx som forældre, som pårørende og som naboer. Som borgere er vi ikke kun brugere eller forbrugere af kommunale tilbud og ydelser – vi indgår i et fællesskab der bygger på, at alle bidrager.

MÅLGRUPPERMedborgerskabspolitikken henvender sig til alle borgere i Helsingør Kommune. Politikken henvender sig desuden til en vifte af mulige aktører, fx foreninger og frivillige, virksomhe-der, boligområder og skolebestyrelser.

SAMMENHÆNG TIL VISIONENFormålet med medborgerskabspolitikken er at fremme en udvikling, hvor kommunen i hø-jere grad opfattes som et fællesskab og at flere borgere aktivt bidrager til udviklingen af lokalsamfundet.

Medborgerskabspolitikken understøtter dermed den del af visionen, der handler om kom-munen som et fællesskab; Helsingør Kommune vil være kendt som kommunen, hvor bor-gere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet.

En stærk sammenhængskraft er desuden attraktivt for en bosætningskommune, da det er med til at skabe tryghed og gode muligheder for alle.

INDSATSDen konkrete udmøntning af politikken vil ske i årlige handleplaner. Handleplanerne vil bygge på den dialog, der har været med borgere – herunder unge, med råd og udvalg samt medarbejdere i Helsingør Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af politikken. De kon-krete idéer og temaer fra borger- og dialogmøder er samlet i et inspirationskatalog (bilag).


MÅLMedborgerskabspolitikken er konkretiseret i fem fokusområder, der tilsammen medvirker til at realisere formålet om flere aktive borgere, der deltager i og bidrager til udviklingen af lokalsamfundet. Til hvert fokusområde knytter sig nogle rammemål.

Fokusområderne er uddybet i inspirationskataloget (bilag).

1. UDDANNELSE SKABER AKTIVE MEDBORGERE DET ER MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN MÅL AT:

• Alle elever, der går i skole i Helsingør er rustede til at gennemføre en ungdomsud-dannelse

• Alle unge får en ungdomsuddannelse – herunder en nødvendig praktikplads• Alle forældre hjælper deres børn med skoleliv og uddannelsesvalg

2. DELTAG I DET LOKALE DEMOKRATI DET ER MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN MÅL AT:

• Understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/ det politiske liv• Understøtte høj valgdeltagelse for alle grupper af borgere• Skabe rammer for, at børn og unge udvikler demokratiforståelse og –deltagelse

3. UDNYT RESSOURCERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET DET ER MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN MÅL AT:

• Gøre det muligt for flere borgere – der i dag er helt udenfor arbejdsmarkedet – at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet

• Understøtte partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommune, der får flere i arbejde

4. FRIVILLIGE, FORENINGSLIV OG NYE FÆLLESSKABER DET ER MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN MÅL AT:

• Flere borgere bliver aktive i foreningsliv og i frivilligt arbejde• Foreningslivet afspejler befolkningens mangfoldighed• Understøtte nye fællesskaber – fx foreninger, lokale netværk og partnerskaber - der

inddrager borgernes ressourcer• Civilsamfundet inddrages aktivt i udviklingen af den lokale velfærd

4. DIALOG OG KOMMUNIKATION PÅ TVÆRS DET ER MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN MÅL AT:

• Sikre at kommunikation med Helsingør Kommune – herunder den digitale – under-støtter borgernes aktive medborgerskab

• Sikre en lokal dialog om den nye ’borger-rolle’ i det lokale fællesskab• Understøtte dialog og aktivitet på tværs af borgergrupper – herunder blandt unge

Vores vej // Arkitekturpolitiske mål // Side 97

ARKITEKTURPOLITISKE MÅL FOR HELSINGØR KOMMUNE


ARKITEKTURPOLITISKE MÅL FOR HELSINGØR KOMMUNE

EN SMUK KOMMUNE

Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk (I dag Center for Teknik og Miljø)Udgivelsesår: 2003Du kan få yderligere oplysninger om ’Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune’ hos:Center for Teknik og MiljøMørdrupvej 15 3060 Espergærde // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

EN ENDNU SMUKKERE HELSINGØR KOMMUNE – PÅ VEJ MOD EN ARKITEKTURPOLITIKHelsingør Kommune er et smukt sted at bo og arbejde. Her er en dejlig natur med et smukt kuperet landskab, store skovområder, strandarealer og Øresund. Og her er en rig bygningskultur med stærk historisk identitet og mange værdifulde bymiljøer og bygninger. Ikke underligt, at mange gerne vil bo i Helsingør Kommune.

Dette hæfte er et skridt på vejen til en endnu smukkere Helsingør Kommune. I hæftet gen-nemgår vi kommunen på tværs – fra Helsingør bykerne til de inderste landområder – og opstiller nogle af de arkitektoniske målsætninger, vi vil arbejde hen imod i de kommende år.

KVALITET I HELE KOMMUNENDer er gennem mange år gjort en stor indsats for arkitektur og miljø i Helsingørs histori-ske bykerne, der i dag står som et af de fineste og bedst bevarede købstadsmiljøer i Dan-mark. Det skal vi naturligvis holde fast i – samtidig med at der i de kommende år skabes nye muligheder og ny arkitektur på de attraktive byarealer omkring havnen.

Men langt hovedparten af kommunens indbyggere bor uden for bykernen – i de blandede bykvarterer ved Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Hellebæk, Ålsgårde eller Hornbæk – eller i landsbyer og landområder. Dette hæfte handler nok så meget om arkitekturen i disse områder. Det er ikke mindst her, der kan være brug for at åbne øjnene og se de værdier, vi skal værne om, eller det der kunne være smukkere.

FRA MÅLSÆTNINGER TIL HANDLINGMange parter har et ansvar for at omsætte mål til praksis og skabe kvalitet i vore daglige omgivelser – husejere, arkitekter, håndværkere, bygherrer, kommune og alle der bygger om eller nyt. Og det er et stort ansvar. De arkitektoniske kvaliteter er ikke alene en berigelse for


os alle i det daglige, men også en investering i områdets udvikling og fremtid. Smukke om-givelser og godt miljø er stærkt med til at give Helsingørområdet sin særlige identitet – ikke mindst i en Øresundsregion, som i stigende grad vil integreres og smelte sammen.

Med dette hæfte er byrådet parat til at tage fat på en frugtbar dialog med borgere, erhvervsliv og alle der er interesserede i vores fysiske omgivelser. I kommunen vil hæftet blive fulgt op af en bredere arkitekturpolitisk indsats. Vi vil styrke den æstetiske dimension i kommune-planarbejdet og vi vil styrke formidlingen og rådgivningen om arkitektur og kvalitet. Alt med det fælles mål:

At få en endnu smukkere Helsingør Kommune.

RÅD OG VEJLEDNINGPå Teknisk Forvaltning administrerer vi ikke bare love og regler. Vi prøver også at forbedre den arkitektoniske kvalitet i Helsingør Kommune.Vi er derfor altid parate, hvis du som borger eller bygherre har brug for råd eller vejledning. Vi laver ikke projekteringsarbejde, men vi giver gode råd om enhver form for byggeri og arkitektur. Vi kan hjælpe dig med at vælge de bedste løsninger og vi kan informere om, hvordan du i øvrigt får den nødvendige rådgivning.

Du er altid velkommen til at kontakte os på:Center for Teknik og MiljøMørdrupvej 15 3060 EspergærdeTelefon: 49 28 28 28E-mail: [email protected]


GOD ARKITEKTUR – KVALITETEN I DE DAGLIGE OMGIVELSERArkitektur er facaden på de nye ældreboliger, legepladsen i børnenes skole, udsynet fra bil-turen langs vandet, lamperne på byens torv, parkeringen ved indkøbscenteret, naboens nye tilbygning, stien gennem parken, trappen ved stationen – kort sagt hele det fysiske miljø, som vi møder og omgives af hver eneste dag i alle dele af kommunen.

God arkitektur er når vi trives med vore fysiske omgivelser – har velfungerende rammer om de daglige gøremål, føler os trygge og bliver stimuleret af gode og smukke oplevelser. God arkitektur er således mere end smukt eller grimt. God arkitektur er når både funktion, teknik, miljø og æstetik er løst i såvel helheden som i detaljen. God arkitektur tager hensyn til alle - og er derfor også tilgængelig for fysisk handicappede.

Arkitektur kommer til udtryk i hele skalaen fra de store rum i landskabet til de mindste detaljer. Arkitektonisk kvalitet er således ikke kun et spørgsmål om udformning af huse og bygninger, men handler om rum, former, proportioner, stoflighed, materialer, lys og farver i hele det fysiske miljø.

God arkitektur er også smuk. Men det smukke afhænger som bekendt af øjnene, der ser – og der kan derfor ikke opstilles absolutte facitlister for god arkitektur. Men der kan for-muleres strategier og målsætninger, som stimulerer til omtanke og til at vælge kvalitet. Og det er præcis, hvad dette hæfte handler om: At øge bevidstheden om de daglige omgivelser i Helsingør Kommune.

BYKERNENHelsingør bykerne er et unikt og smukt sammenhængende købstadsmiljø. Fra Svingelport til Lappen ligger det historiske byområde med et velbevaret middelalderligt gadenet, store købmandsgårde fra sundtoldstiden, smukke byhuse og brostensbelagte gårdrum. For ikke at tale om udsigten til Kronborg og Sverige.

Med et overordnet mål om at bevare i stedet for at rive ned og bygge nyt er det gennem de seneste 30 år lykkedes at fastholde og forfine det historiske bymiljø. Der er ført en tæt dialog med beboere og erhvervsdrivende om bykernens bygninger og miljø, og resultatet ses i dag i et harmonisk bybillede med nydelige facader, behersket skiltning og fint indrettede friarealer og byrum. Der er al grund til at fortsætte dette gode samarbejde om bybevaring i bymidten.

Men bykernen er ikke kun historie. Bykernen er også et levende arkitektonisk miljø, som løbende forandres gennem fornyelser, ændringer og tilføjelser. Alle tider har en ret til at lejre sin tids arkitektur i byens historiske lag – og en forpligtelse til at gøre det med kvalitet.

En særlig arkitektonisk udfordring knytter sig i Helsingør til arealerne i randen af bykernen – Grønnehaveområdet, værftsarealet ved Kronborg, havnen og banearealerne. Udformningen

af disse arealer rummer helt enestående muligheder for at forny Helsingør under samtidig hensyntagen til byens stærke historiske identitet.


Nogle arkitekturpolitiske mål for bykernen er:• at fastholde helheden i den historiske bykerne• at skabe bedre sammenhæng mellem byen og havnen• at stille høje krav ved indpasning af nybyggeri• at styrke bymidtens grønne elementer• at fortsætte dialogen med bygnings- og butiksejere om facadeudformning og skiltning• at styrke indsatsen i det offentlige byrum med kvalitet i belægninger, beplantning og

byinventar• at forbedre oplevelsen af ankomsten til bykernen.

BYCENTRE

Helsingør bykerne er det absolutte centrum i kommunen. Men også i de andre byområder ligger centerområder, hvor mange kommer for at købe ind, opsøge kultur eller tage bus eller tog.

Forskellige er de – bycentrene i Hornbæk bymidte, Prøvestenscenteret samt center- og sta-tionsområderne i Espergærde, Snekkersten og Ålsgårde. Men alle er de steder, som dagligt ses og opleves af en stor del af kommunens indbyggere, og derfor vigtige elementer i en smukkere Helsingør Kommune.

Centerområderne er typisk præget af blandet byggeri, mange involverede interesser og af meget trafik. Der ligger en stor udfordring i at skabe en større fysisk og arkitektonisk helhed i disse usammenhængende områder.

Der er de senere år gennemført vellykket fornyelse af stationsområderne i Snekkersten og til dels Espergærde. Fornyelser, som med sin høje kvalitet kan være til inspiration for de øvrige stations- og centerområder.

Selve indkøbscentrene byder sjældent på de store arkitektoniske

oplevelser – her skal først og fremmest sælges varer. En markant undtagelse er Espergærde Centret, hvor bygninger, uderum, parkering og den omkringliggende bebyggelse går smukt op i en højere enhed. Centeret har været et arkitektonisk forbillede for butikscentre andre steder i landet,og står også som et godt eksempel for fornyelse af andre indkøbscentre i Helsingørområdet.

Nogle arkitekturpolitiske mål for bycentrene er:• at skabe attraktive mødesteder• at skabe bedre sammenhæng mellem centerbyggeri, trafik- og parkeringsarealer og de

omkringliggende byområder• at styrke den arkitektoniske kvalitet gennem ombygning eller nybyggeri• at anvende beplantning og grønne elementer til at styrke den visuelle identitet og

helhed i bycentrene.


VILLAOMRÅDERNE

Villa eller rækkehus er den mest udbredte boligform i Helsingør Kommune. Næsten 60 % af kommunens indbyggere bor på denne måde – i de ældste selvgroede områder omkring

de gamle fiskerlejer, i områder fra 1910 til 1945 med såkaldte murermestervillaer, i parcel-husområder fra de store byudvidelser mellem 1950 og 1970 eller i nyere udstykninger fra

1980 til nu. Med så stor variation kan der naturligvis ikke gives arkitektoniske opskrifter – og det skal der heller ikke.

Friheden til at forme egne omgivelser uden andres indblanding er en del af det at bo i en villa – for nogle en meget vigtig del. Men hver enkelt villa eller rækkehus er samtidig naboens og mange andres omgivelser, en del af en helhed, som er summen af alle de individuelle udfoldelser. Når der

bygges nyt eller bygges til er udformning, materiale- og farvevalg således ikke alene ens egen investering, men en investering i et områdes samlede arkitektur og kvalitet.

Et særligt arkitektonisk ansvar har den enkelte husejer i afgrænsningen mod vejen – i ud-formningen af hækken, hegnet eller muren mod fortovet. Her skal balanceres mellem beho-vet for trafikafskærmning og privathed og vores fælles ønske om åbne og smukke bymiljøer uden fæstningspræg. Kommunen har et særligt ansvar ved nye udstykninger og nye byggeri-er. Men også overfor eksisterende villaer vil retningsliner og rådgivning omkring materialer, farver og god byggeskik kunne styrke den arkitektoniske kvalitet.

Nogle arkitekturpolitiske mål for villaområderne er:• at styrke den arkitektoniske helhed i de eksisterende villaområder og skærpe opmærk-

somheden omkring arkitektonisk kvalitet ved om- og tilbygninger• at tilskynde til brug af professionelle rådgivere ved såvel nyt byggeri som renovering

eller tilbygning• at tilskynde til udformning af veje, hække og hegn med en rimelig balance mellem

det private og det åbne bymiljø• at tilstræbe arkitektonisk helhed ved udlæg og disponering af nye udstykninger.

ETAGEBOLIGOMRÅDERNE

Omkring en trediedel af kommunens indbyggere bor i ældre eller nyere etageboligområder udenfor Helsingør bykerne. Adskillige af disse områder er opført med fine bebyggelsespla-ner, i smuk velfungerende arkitektur, og udgør i dag et attraktivt boligmiljø for mange.

I andre etageboligområder er arkitekturen mindre spændende. Landet over blev der specielt i 1960‘erne og 1970‘erne opført etageboligbebyggelser karakteriseret af dårlig byggeteknik, monoton arkitektur og ofte begrænsede oplevelsesmuligheder. Også i Helsingørområdet ligger sådanne boligområder med behov for arkitektoniske forbedringer.


Renovering af slidte etageboligområder er en anledning til også at tænke i arkitektonisk for-nyelse. Nye facader, nye indgangspartier eller udnyttelse af tagene kan ikke alene skabe nye boligkvaliteter, men også smukkere arkitektur og ny identitet. Boligbebyggelsen Vapnagård er et eksempel på

en meget omfattende indsats for at skabe ny arkitektur og nye oplevelser i et monotont bo-ligområde. Men også langt mindre fornyelser kan gøre en forskel.

At bygge tæt kan være en måde at få plads til flere mennesker i Helsingørområdet med mindst muligt indgreb i de sparsomme arealressourcer. Men det stiller krav til arkitekturen. Byggeri i højden skal disponeres og udformes med særlig omhu ved indpasning i byområder med grøn karakter.

Flere af de senere års byggerier viser, at det kan lade sig gøre med smukt resultat – også i Helsingør Kommune.

Nogle arkitekturpolitiske mål for etageboligområderne er:• at indpasse nye bebyggelser i harmoni med det eksisterende byområde og landskab• at skabe ny bokvalitet og arkitektonisk kvalitet gennem renovering og bygningsfornyelse• at styrke den visuelle oplevelse af bebyggelsernes adgangsarealer og nære friarealer• at fremhæve den grønne dimension i bebyggelserne – græsarealer, haver, beplantnin-

ger og søer.

ERHVERVSOMRÅDERNE

Mange erhvervsvirksomheder i Helsingør Kommune ligger tæt integrerede i de enkelte by-områder – typisk i bykernen eller i bycentrene. I disse områder indgår virksomhederne – som alle andre bygninger – i en arkitektonisk helhed med de hensyn og målsætninger, der her gør sig gældende.

Rundt i kommunen ligger samtidig et antal selvstændige erhvervsområder, hvor der kan være behov for en særlig indsats. Det gælder specielt erhvervsområderne i Helsingør Vest, i Espergærde Vest, i Kvistgård og i Saunte. Dele af disse områder er opført uden de store arkitektoniske overvejelser med funktionelle rammer for produktion eller administration.

Der er i de senere år kommet stigende opmærksomhed omkring erhvervsvirksomheders arkitektur og miljø. En smuk virksomhed i smukke omgivelser er ikke alene til glæde for resten af byen – men i høj grad også for virksomhedens eget image, for medarbejdertrivsel og i sidste ende omsætning.

For erhvervsbyggeri gælder samme krav til arkitektonisk kvalitet som til andet byggeri – også her må funktion, teknik, økonomi og æstetik følges ad. Og smukke erhvervsbygninger behøver ikke nødvendigvis at være meget dyrere. Mange fine eksempler i og udenfor kom-munen viser, at selv enkle lagerbygninger kan udformes med omtanke uden at det koster væsentlig mere.


Arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne handler nok så meget om bygningernes nære omgivelser – om forarealer, parkeringspladser, oplagsarealer, hegn, skiltning og grønne are-aler. En forbedret beplantning kan ofte være en enkel og virkningsfuld forbedring af van-skelige omgivelser.

Nogle arkitekturpolitiske mål for erhvervsområderne er:• at styrke den arkitektoniske kvalitet i såvel eksisterende som nye erhvervsbyggerier• at rette særlig opmærksomhed mod erhvervsbyggerier med meget synlig placering,

f.eks ved indfaldsveje• at skabe større helhed i eksisterende erhvervsområder gennem beplantning og koor-

dineret skiltning.

LANDSBYERNE

Borsholm, Gurre, Havreholm, Jonstrup, Kvistgård, Nygård, Nyrup, Plejelt, Saunte, Skibs-trup, Tikøb. I Helsingør Kommune ligger en stribe fortrinsvis mindre byer i det åbne land-skab.

Disse byer har gennemgået en kraftig forandring, hvor den tætte sammenhæng mellem bolig og arbejde på landet er ophævet, og hvor landsbyen – eller småbyen – i dag vælges som et boligtilbud på linie med andre.

Fysisk er det oprindelige landsbyudtryk også forvandlet. Gadekæret, smeden og købmanden eksisterer nu mest som erindringer og nye boligområder har skudt sig ind i den oprindeli-ge struktur. Dette er rundt omkring i kommunen sket med varierende følsomhed overfor landsbyernes oprindelige miljø og arkitektur.

Men landsbyerne har en historie at fortælle. Gårde, landarbejderboliger, smukke vejforløb og bymiljøer er arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som vi skal bevare og passe på. Her kræves høje arkitektoniske målsætninger.

Flere steder kan der samtidig fortsat være brug for at

tilføre nyt. Der er et umiddelbart stort ønske om at bo på landet i Helsingør Kommune, og flere mennesker kan være en måde at få hverdagen til at fungere bedre – specielt i de lidt større bysamfund som Kvistgård og Tikøb.

Den arkitektoniske udfordring i landsbyerne ligger i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse og samtidig tilgodese de landskabelige hensyn gennem bearbejdning af landsby-miljøerne og forholdet til det åbne landskab.

Nogle arkitekturpolitiske mål for landsbyerne er:• at skabe klare og harmoniske overgange mellem landsbyerne og det åbne land• at værne om bevaringsværdige enkeltbygninger og smukke bymiljøer i landsbyerne• at indpasse nyt byggeri med hensyntagen til landsbyens særlige skala og proportioner• at styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem landsbyerne.


LANDSKABET

Helsingøromådet er fra naturens hånd begunstiget af en skøn natur. Øresundskysten, de store skovområder og det åbne landskab i baglandet er kvaliteter, som mange har glæde af og værdsætter i det daglige. Vi dyrker jorden og friluftslivet eller nyder blot naturen, som den ligger for vore øjne og fødder. De landskabelige kvaliteter er en væsentlig årsag til at mange ønsker at bo i Helsingør Kommune, og er uden tvivl også et afgørende element i områdets fremtidige udvikling og identitet.

Der vil altid være et pres på at komme til at bo tæt på attraktiv natur. Det skaber behov for en planlægning, hvor flest mulig får adgang til at bo nær de landskabelige værdier uden der-ved samtidig at indskrænke eller ødelægge dem.

Det åbne land er karakteriseret ved det lange og frie udsyn. Større bygninger, elmaster, vind-møller eller trafikanlæg kan ses over store afstande og skal derfor altid placeres og udformes med særlig omhu. Indpasning af trafikale og tekniske anlæg med mindst mulig skade på landskabet er en af de vigtige arkitektoniske udfordringer i det åbne land.

Landskabets visuelle fremtræden er en balance mellem det oprindelige og det nutidige – mellem natur og kultur. Enhver bruger af landskabet, det være sig landbrug, fritidsinteresser eller teknik, har en forpligtelse til at sætte sine spor i landskabet under hensyntagen til det samlede miljø.

Landskabelige værdier er en arv, der skal gives videre.

Nogle arkitekturpolitiske mål for landskabet er:• at fastholde det overordnede visuelle indtryk af Helsingør som en grøn kommune

ved vandet• at udvidelser af byområdet i det åbne land kun sker efter grundig vurdering af de

landskabelige konsekvenser• at nybyggeri i det åbne land tilpasses omgivelserne• at styrke det visuelle miljø i det åbne land ved reduktion af skæmmende anlæg, der

ses på stor afstand• at beskytte de attraktive kyststrækninger og forbedre mulighederne for udsyn over

Øresund. SÅDAN FØLGER VI OPArkitektoniske målsætninger er det første skridt mod en endnu smukkere Helsingør kom-mune. Men ord gør det ikke alene. Arkitekturpolitik er at omsætte tanker til handling og få målene til at slå igennem i det byggede og i landskabet.Mange parter skal involveres for at realisere de arkitekturpolitiske ambitioner. En af de vigti-ge parter er naturligvis byrådet og den kommunale forvaltning. Vi vil i de kommende år søge at gennemføre en bred arkitekturpolitisk indsats, hvor nogle af de vigtige initiativer vil være:


Arkitekturen i kommuneplanarbejdet• synliggøre arkitektur som et vigtigt tema i den løbende kommuneplandebat

Arkitekturen i lokalplan- og byggesagsarbejdet• anvende de arkitekturpolitiske mål i det daglige samarbejde mellem borgere, bygher-

rer og forvaltning

Hæfter med vejledninger og anvisninger• udarbejde temahæfter med arkitekturpolitiske emner som f.eks nybyggeri, grønne

rum, skiltning, smukke veje• udarbejde temahæfter med lokale geografiske emner

Videreføre anbefalingerne fra kommuneatlasset• integrere kommuneatlassets anbefalinger stærkere i kommuneplanen• udvide kommuneatlassets bygningsregistrering med ejendomme opført efter 1940

Formidling i øvrigt• foretage årlig præmiering af god arkitektur• styrke kontakten til kommunens arkitekter og rådgivere integrere arkitektur i under-

visningen af børn og unge• styrke den elektroniske formidling af arkitekturpolitikken på kommunens hjemme-

side.

ER DER NOGET VI HAR GLEMTHvis du har kommentarer og bemærkninger til dette hæfte hører vi det meget gerne. Du kan maile dine synspunkter til Teknisk Forvaltning på [email protected] eller du kan skrive til os på adressen nedenfor.

Vores vej // Skiltning – Arkitekturpolitiske retningslinjer // Side 107

SKILTNING – ARKITEKTUR-POLITISKE RETNINGSLINJER


SKILTNING I HELSINGØR KOMMUNE

Skiltning i Helsingør Kommune er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk (I dag Center for Teknik og Miljø)Udgivelsesår: 2005Du kan få yderligere oplysninger om ’Skiltning i Helsingør Kommune’ hos:Center for Teknik og MiljøMørdrupvej 15 3060 Espergærde // Telefon: 49 28 28 28 // E-mail: [email protected]

Dette hæfte er udarbejdet som hjælp for de erhvervsdrivende, som har behov for at skilte med deres tilstedeværelse. Det kan både være butikkerne i bykernen, supermarkeder eller benzintanke, virksomheder i erhvervsområder eller det kan være gårdbutikker ved landevejene.

For mange erhvervsdrivende er skiltningen det første indtryk, som kunderne får af forret-ningen eller virksomheden. Skiltningen er virksomhedens ansigt udadtil, og skal derfor både være synlig og udsende de rette signaler.

Men skiltningen er mere end den enkelte virksomheds ansigt. Skiltningen er samtidig en meget iøjnefaldende del af det samlede bybillede og landskab. Det giver alle erhvervs-dri-vende et ansvar for at indpasse sin skiltning i en større helhed – en helhed, som er beskrevet i Helsingør Kommunes arkitekturpolitiske målsætninger ”En smuk kommune”.

REGLERNE FOR OPSÆTNING AF NYE SKILTEI hæftet beskrives de regler, der gælder for erhvervsdrivendes opsætning af skiltning i Hel-singør Kommune. Reglerne er baseret på mange års erfaringer med skiltesager, og danner grundlag for kommunens daglige administration.

Erhvervsdrivende, som vil opsætte ny skiltning, skal ifølge Byggeloven altid søge kommu-nen om tilladelse. Hvis virksomheden på egen hånd opsætter en skiltning, som kommunen ikke kan godkende, påtager virksomheden sig en risiko for at blive pålagt at ændre eller fjerne den. Hvis reglerne følges kan virksomheden forvente en hurtig og problemfri sags-behandling.

SÅDAN BRUGES HÆFTETHæftet kan bruges som opslagsværk, hvor man hurtigt kan finde reglerne for de typer af skiltning, der kan bruges af erhvervsdrivende i Helsingør Kommune. De fleste skiltetyper forekommer i byområder, da der i kommunens landområder kun tillades én slags skilte, nemlig henvisningsskilte.

Vi anbefaler alle at læse de indledende sider med generelle krav til udformning af skiltning samt de afsluttende sider med oplysninger om det praktiske vedrørende skilte-ansøgning (og


det lovgrundlag, som hæftet er baseret på).

Ud over at beskrive gældende regler er hæftet – med sine mange fotos – også tænkt som en inspirationskilde for gode og brugbare løsninger.

Det er byrådets håb, at kommunens erhvervsdrivende vil bruge dette arbejdsredskab i den ånd, det er udarbejdet: At der ikke bør være nogen modsætning mellem en synlig og velfun-gerende skiltning for butikker og virksomheder – og en endnu smukkere Helsingør Kom-mune.

RÅD OG VEJLEDNING

På Teknisk Forvaltning administrerer vi ikke bare love og regler. Vi prøver også at forbedre den arkitektoniske kvalitet i Helsingør Kommune. Vi er derfor altid parate, hvis du som borger eller bygherre har brug for råd eller vejledning. Vi laver ikke projekteringsarbejde, men vi giver gode råd om enhver form for byggeri og arkitektur. Vi kan hjælpe dig med at vælge de bedste løsninger og vi kan informere om, hvordan du i øvrigt får den nødvendige rådgivning.

Du er altid velkommen til at kontakte os på:Center for Teknik og MiljøMørdrupvej 15 3060 EspergærdeTelefon: 49 28 28 28E-mail: [email protected]


GRUNDLÆGGENDE KRAV TIL SKILTNING

For at skilte ikke bliver fremmedlegemer skal man altid sørge for at indpasse dem i de ek-sisterende omgivelser – det være sig arkitektur, farver og øvrig skiltning. Vælg ikke blot en ‘smart’ standardløsning, men vær med til at skabe det helt rigtige for såvel forretning og hus som gade og by.

PLACERINGHvad enten skiltet er opsat på en bygning i byen, eller står ved et hegn langs landevejen, skal det altid placeres så tæt som muligt ved forretningen eller virksomhedens indgang. Det betyder, at hvis der skiltes på en bygningsfacade, skal skiltet altid placeres i tilknytning til indgangsdøren. På ejendomme ved vejen betyder det, at skiltet skal placeres i tilknytning til ejendommens indkørsel.

FUNKTION

Et skilts vigtigste funktion er at give tydelig og utvetydig information om forretningens eller virksomhedens tilstedeværelse og art samt sikre at kunden bliver ledt hen mod indgangen. Der må kun skiltes for den forretning og virksomhed, der er i en ejendom.

Normalt er skilte med et enkelt design og et klart budskab at foretrække, da skiltet skal være med til at give forretningen eller virksomheden sit image. Det er derfor vigtigt at overveje hvad man vil fortælle med sin skiltning, og hvilke kunder man søger at nå ud til.

SKILTNINGEN UDFORMNINGVed udformning af skilte er der mange muligheder at vælge imellem, som billederne her på siden er eksempler på. Det er vigtigt at tage følgende forhold med i overvejelserne, før man udformer sit skilt:

1. ER SKILTET LÆSELIGT?Et skilts læselighed afhænger meget af skriften på skiltet. Forskellige skrifttyper kan benyt-tes, men man skal passe på med at gøre skriften for snørklet. En god læselighed behøver ikke at betyde, at skriften skal være særlig stor. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra at enkel og velproportioneret skrift kan læses på en afstand af op til 250 gange skriftens størrelse. Fx kan en 10 cm. høj skrift læses på 25 m. afstand.

2. HVORFRA SKAL SKILTET SES?Et skilts læselighed afhænger også af den afstand som betragteren befinder sig på. En gåga-de i Helsingør bykerne er sjældent mere end 10 meter bred, og derfor vil et facadeskilt med 10 cm. høj skrift sagtens kunne læses. På veje kan der være behov for større skrift, og her vil en 15 cm. høj skrift kunne læses på 40 m. afstand.


3. HVOR HURTIGT BEVÆGER DEN FORBIPASSERENDE SIG?Oplevelsen af skiltet afhænger også af den hastighed, som den forbipasserende bevæger sig med. I gågader bevæger fodgængere sig med forholdsvis lav hastighed, mens bilister på veje bevæger sig med noget højere hastighed. Derfor er kun små skilte nødvendige i gader, mens større skilte kan opsættes langs veje.

FACADESKILTE (BYOMRÅDER)

Facadeskiltet er den mest almindelige form for skiltning i byen. På ældre bygninger er den traditionelle metode med påmaling af bogstaver direkte på facaden mange gange hensigts-mæssig. Det kan også anbefales at skrive direkte på butiksruden, selvom udstillingsvinduer ikke må blændes fuldstændigt af skiltning. På nyere bygninger kan facadeskiltet laves af en plade, der opsættes på facaden.

Facadeskiltet skal være en naturlig markering af indgangspartiet og derfor altid anbringes på forretningens eller virksomhedens hovedfacade i forbindelse med indgangsdør eller vindu-er, og i øvrigt altid tilpasses bygningens arkitektur og farve.

Følgende retningslinjer gælder for facadeskilte:• Facadeskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og underordne sig facaden, fx skal

det holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning.• Facadeskiltet skal være placeret i stueetagen, i tilknytning til indgangsdør og butiks-

vindue.• Der kan skiltes sammenhængende eller med flere mindre skilte, men skiltet må ikke

være sammenhængende over hele facaden. Facadeskiltet skal følge bygningens træk.• Det kan i særlige tilfælde tillades erhvervsdrivende at opsætte tilbudstavler med rekla-

mer og priser på produkter, forudsat at de er tilpasset bygningens arkitektur.• Udstillingsvinduer må ikke blændes fuldstændig af skiltning, der maksimalt må dæk-

ke 30% af butiksruden.

UDHÆNGSSKILTE (BYOMRÅDER)Et udhængsskilt er et let og enkelt udformet skilt, der sidder vinkelret på forretningen eller virksomhedens facade. Normalt placeres udhængsskiltet under gesimser eller anden form for etageadskillelse, men kan placeres over gesimsen, hvis der ikke er plads under.

Følgende retningslinjer gælder for udhængsskilte:• Der tillades ét udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed.• Udhængsskiltets placering må ikke være til gene for naboens udhængsskilt.• Udhængsskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,5m2.• Udhængsskiltet skal placeres i en frihøjde af 2,20 m over gadeniveau, normalt under

gesims eller anden form for etageadskillelse.


• Udhængsskiltet må maksimalt række 1 m. ud fra bygningen og indtil 1 m. fra køreba-ne eller cykelsti, af hensyn til trafiksikkerheden.

• Det kan undtagelsesvis tillades at udforme udhængsskiltet som en produktreklame.• På visse bygninger er der tradition for at opsætte en flagstang. Flagstangens flag reg-

nes for et udhængsskilt, og må i størrelse ikke overstige 0,5 m2.

MARKISER (BYOMRÅDER)

Opsætning af markiser medfører normalt store ændringer i bygningers udseende. Derfor tillades markiser kun, hvis en forretning eller virksomhed har brug for at skærme sine ud-stillingsvinduer eller udstillede varer mod sol og regn. Opsætning af markiser kan indgå i forretningen eller virk-somhedens skiltning og erstatte fast skiltning på facaden.

Følgende retningslinjer gælder for markiser:• Markiser skal underordnes bygningens arkitektur og respektere dens faginddeling.

Det vil sige at markiser skal opsættes i vindues- og dørhuller. Store gennemgående markiser må ikke opsættes.

• Markiser må kun opsættes over vinduer og døre, og må ikke skjule gesimser eller andre arkitektoniske detaljer.

• Markiser skal placeres i en frihøjde af 2,20 m. over gadeniveau.• Markiser må maksimalt række 2 m. ud over fortovet og indtil 1 m. fra kørebane eller

cykelsti, af hensyn til trafiksikkerheden.• Markiser skal være foldbare af hensyn til brand- og trafiksikkerhed, og skal altid være

foldet ind uden for forretningens lukketid.• Markiser skal udformes i refleksfrit materiale.• Markiser må ikke indeholde produktreklamer.• Baldakiner, som er stationære markiser der ikke kan foldes ind, er ikke tilladt.

LYSSKILTE (BYOMRÅDER)

Lysskiltet kan enten udformes som et facadeskilt eller et udhængsskilt. Til brug som lysskil-tets lyskilde findes forskellige slags materialer:

Traditionelt har man været nødt til at udforme lysskiltet i form af en kasse, der skjuler pærer og lysstofrør. Dette gør at lyskassen får en vis tykkelse, men med omhyggelig planlægning kan lyskassen udformes i harmoni med facaden. Der er også mulighed for at bruge neon- eller diodebogstaver, der er en enkel løsning opsat direkte på facaden. En sidste mulighed er at belyse skiltet med spots, der dog kun må oplyse skiltet og ikke resten af facaden. Spots kan dog nemt udsættes for hærværk.

Med hensyn til placering af lysskiltet gælder de samme regler som for facade- og udhængs-skilte, nemlig at de skal placeres i tilknytning til indgangsdør og vindue. I øvrigt skal lyssæt-


ning i butiksvinduer være tilpas afdæmpet så den ikke virker skæmmende på gadebilledet.

Følgende retningslinjer gælder for lysskilte:• Lysskilte tillades kun i byen og ikke på landet.• Lysskiltet må ikke være til gene for trafikanter eller nærboende beboere.• Lyskasse og andre el-installationer skal altid udformes, så facaden skæmmes mindst muligt.• Lysskiltets størrelse og placering følger retningslinjerne for almindelige facade- og ud-

hængsskilte. Størrelsen på et lysskilt udformet som udhængskilt må ikke overstige 0,5 m2.• Laserlysskilte, der fra facaden kaster lys ud på fortovet, er ikke tilladt.

FLYTBARE SKILTE (BYOMRÅDER)

Mange forretninger benytter sig af flytbare skilte såsom bukke- og sandwichskilte, som der er billeder af her på siden. Er skiltene opstillet på kommunalt ejet areal som fortov eller gågade kræves der altid tilladelse fra kommunen.

For gågaderne i Helsingør bykerne er der udfærdiget særlige retningslinier, som kan findes i heftet Regulativ for gågaderne i Helsingør, der kan rekvireres fra Teknisk Forvaltning.

Følgende retningslinjer gælder for flytbare skilte:• Der kan opstilles ét flytbart skilt pr. forretning.• Det flytbare skilts størrelse må ikke overstige 1,2 m. i højden og 0,75 m. i bredden.• Ved opstilling af flytbare skilte skal man sørge for at de ikke er til hinder for hverken

færdslen eller færdselssikkerheden, ligesom skilte ikke må blokere ledelinjer i forto-vet. Bukke- og sandwichskiltet skal derfor stilles op ad butiksfacaden og må maksi-malt række 20 cm. ud på fortovet.

• Dette gælder også tøjstativer, blomsterkrukker, bogkasser, ølpaller, cykelstativer og andre slags flytbare butiksudstillinger.

• Påsætningsflag opsat på facade med reklamer for eksempelvis aviser og dagblade tillades ikke.

LEJLIGHEDSVIS SKILTNING (BYOMRÅDER)Lejlighedsvis skiltning er midlertidig opsætning af udsmykning i forbindelse med særlige begivenheder såsom byfester, fødselsdage eller juleoppyntning. Der skal altid søges om tilla-delse til opsætning af lejlighedsvis skiltning.

Skiltning på byggepladserSkiltning på byggepladser må indeholde information samt oplysning om byggeriets art og skal placeres i forbindelse med byggepladsen på byggepladshegn eller stilladser.


JuleudsmykningTværgående kæder af granvimpler eller lignende skal ophænges i en frihøjde af 4 m. over gadeniveau.

BillboardsOpsætning af såkaldte billboards, som er store reklametavler opsat på gavle eller andre ste-der, er som hovedregel ikke tilladt. Dog skal der gøres opmærksom på, at der på idrætsanlæg og golfbaner kan opsættes beskedne sponsorreklamer.

FRITSTÅENDE SKILTE (BYOMRÅDER, ERHVERVSOMRÅDER)

Fritstående skilte kan anvendes i stedet for facadeskilte eller hvis forretningen eller virk-somheden ikke har facade til vej. Som det kan ses på denne og modstående side, findes der mange forskellige typer fritstående skilte, som fx bøjleskilte og pyloner.

Fælles for alle slags fritstående skilte er, at de skal placeres så tæt som muligt på forretningen eller virksomhedens indgangsdør eller indkørsel, og at de i størrelse altid skal til-passes om-givelserne, hvad enten der er tale om stakit, hegn, beplantning eller bygninger.

Desuden må fritstående skilte ikke være til gene for tra-fikanter, der skal sikres frie over-sigtsforhold. Derfor må fritstående skilte ikke placeres for tæt ved vejen, men altid på egen ejendom ud til fortov eller rabat.

Følgende retningslinjer gælder for fritstående skilte:• Der kan opstilles et fritstående skilt pr. forretning eller virksomhed. Hvis der findes

flere virksomheder i samme ejendom eller ved fællesindkørsel for flere ejendomme skal skiltningen være fælles. Et fælles skilt skal udformes således at bundfarve og skrift bliver ensartet for hvert af skiltene. Virksomhedens logo kan medtages i skilt-ningen.

• Bogstaver og logo på det det fritstående skilt må gerne være selvlysende eller belyses af jordspots, men skiltet må ikke oplyses i sin helhed.

• Fritstående skilte kan opstilles i kommunens bykvarterer, men tillades ikke på landet og kun undtagelsesvis i Helsingør bykerne.

Forretninger og butikker samt virksomheder i erhvervsområder• Skiltet må maksimalt være 1,5 m. i højden, som er normal øjenhøjde for passerende

bilister.• Skiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,75 m2.

Supermarkeder, bilforhandlere og benzintanke• Skiltet må maksimalt være 3 m. i højden.• Skiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 3 m2.


Indkøbscentre• Skiltet må maksimalt være 6 m. i højden, men må dog ikke være højere end den nær-

meste bygnings tagudhæng.• Skiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 6 m2.

FlagstængerKommunen kan i særlige tilfælde give tilladelse til opstilling af en flagstang på forretningen eller virksomhedens ejendom.Følgende retningslinjer gælder for flagstænger:

• Der kan maksimalt opstilles én flagstang pr. forretning eller virksomhed.• Der må flages med forretningen eller virksomhedens navn og logo, men ikke med

reklameflag for produkter.• Der må kun flages med såkaldte bløde flag, hvorfor stive flag samt flagguirlander ikke

må opsættes.

HENVISNINGSSKILTE (BYOMRÅDER, LANDOMRÅDER)

Et henvisningsskilt kan være nødvendigt, hvis en forretning eller virksomhed ikke har faca-de mod gade eller vej og har brug for at skilte med sin tilstedeværelse. Der kan opsættes ét henvisningsskilt pr. forretning eller virksomhed.

På bygninger med facade til gaden skal henvisningsskiltet placeres ved den dør eller port, der viser ind til forretningen eller virksomhedens beliggenhed.

På ejendomme uden facade til vejen skal henvisningsskiltet placeres ved indkørslen til ejen-dommen og indpasses stakit, hegn eller beplantning.

Henvisningskiltet kan tillades både i byområder og landområder. I landområder er det ifølge Naturbeskyttelsesloven den eneste tilladte form for skiltning. Dog kan erhvervsdrivende – mod betaling – få kommunen til at opstille et såkaldt Særlig servicevejvisningsskilt, der viser hen til forretningen eller virksomhedens beliggenhed. Skiltets placering, størrelse og udse-ende bestemmes på forhånd af kommunen.

Byområder• Henvisningsskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,5 m2.

Landområder• Henvisningsskiltet skal placeres på egen grund ved indkørslen til ejendommen. Hvis

ejendommen er beliggende ud til en lukket, privat fællesvej må der skiltes ved dennes udmunding til en anden fællesvej.

• Henvisningsskiltets højde må ikke være mere end 1 m over terræn.• Henvisningsskiltet skal være rektangulært.• Henvisningsskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,25 m2.


• Et eventuelt logo må kun fylde 1/10 af skiltet.• Henvisningsskiltets bundfarve og skriftfarve skal være afdæmpede.• Henvisningsskiltet må ikke belyses.

SØG ALTID KOMMUNEN OM TILLADELSE

Hvis man ønsker at ændre eksisterende skiltning eller opsætte ny skiltning på sin ejendom, skal man altid søge om tilladelse inden skiltet sættes i produktion. Derved sikrer man sig, at man ikke investerer penge i et skilt, som kommunen bagefter ikke kan godkende.

Ansøgningsproceduren har tre faser:• Først og fremmest skal grundejeren eller ejeren spørges, med mindre man selv er ejer

af ejendommen, hvorfra der ønskes skiltet.• Dernæst er det en god ide at få professionel hjælp af et reklamebureau eller skiltefir-

ma til at lave tegninger eller skitser af den planlagte skiltning.• Til sidst skal en skriftlig ansøgning sendes til kommunen. Ansøgningen skal inde-

holde en begrundelse for virksomhedens behov for at skilte, vedlagt tegninger eller fotos, der viser hvordan den planlagte skiltning vil blive indpasset i helheden.

Hvis retningslinjerne i dette hæfte følges, kan kommunen normalt uden videre godkende skiltet. Først når godkendelsen er opnået, kan skiltet sættes i produktion.

LOVGRUNDLAGET FOR SKILTNING• Byggelovens § 6D specificerer at kommunen kan gøre en tilladelse til ny-

byggeri afhængig af, at det har en udformning der er indpasset omgivelser-ne, og at skiltning ikke virker skæmmende i forhold hertil.

• Planlovens § 34 opdeler landet i to zoner – byzone og landzone – hvor forskellig lovgivning er gældende.• Naturbeskyttelseslovens § 21 specificerer at der i landzonen kun tillades

mindre skilte.• Vejlovens § 2 og 102, specificerer at kommunen er bestyrer af offentlige

veje, og at disse ikke må anvendes til at anbringe skilte og andre løsøregen-stande, uden vejbestyrelsens tilladelse.

• Politivedtægten for Helsingør Politikreds § 25 specificerer bl.a. at skilte ikke må række mere en 20 cm. ud fra facaden uden Politimesterens tilladelse.

• Diverse lokalplaner for områder i Helsingør Kommune, der mange gange udspecificerer regler for skiltning.

Vores vej // Eksempel: Ældrepolitik // Side 117

EKSEMPEL PÅ DEN FREMADRETTEDE OPBYGNING AF POLITIKKER


EKSEMPEL: ÆLDREPOLITIKHerunder følger et eksempel på den fremadrettede opbygning af politikker:

1. INDLEDNING

Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældre-området, og det er derfor vigtigt med en samlet og retningsgivende ældrepolitik.

Ældre er i dag aktive og gør noget for egen sundhed. Nye muligheder for tidlig forebyggelse og mere ef-fektiv behandling og genoptræning betyder samtidig, at helbredet bliver bedre, og at levealderen forlænges. Det forventes som følge heraf, at de nye ældregene-rationer vil stille nye og anderledes krav til de tilbud, som kommunen yder.

Helsingør Kommune vil med ældrepolitikken sætte fokus på, at de kommende års udvikling af ældreom-rådet er et fælles ansvar. Samspillet omkring det fri-villige sociale arbejde skal styrkes, og borgerne skal i endnu højere grad inddrages som ressourcepersoner i udviklingen af konkrete initiativer på området.

2. MÅLGRUPPE

Ældrepolitikken henvender sig primært til borge-re over 65 år.

Gruppen er mangfoldig og har i mange tilfælde kun alderen som fælles kendetegn.

3. FORMÅL OG SAMMENHÆNG TIL VISIONEN

Politikkens formål er at medvirke til at øge livskva-liteten for ældre i Helsingør Kommune. Livskvalitet forstået som det enkelte menneskes ønske om kvalitet ud fra egne oplevelser og tolkninger; dét at kunne de-finere værdierne i sit eget liv.

Ældrepolitikken er formuleret i forlængelse af visi-onen for Helsingør Kommune. Der er således i Æl-drepolitikken lagt særlig vægt på, hvordan kommunen kan styrke den tidlige indsats over for ældre på en ræk-ke områder, hvordan kommunen kan gøre det muligt for ældre at benytte kommunens faciliteter (et levende sted) og styrke adgangen til læring for ældre.

AFSNIT 1, INDLEDNINGHer beskrives helt kort nu situationen og de udviklingstendenser som politikken skal favne.

AFSNIT 2, MÅLGRUPPEUdpeger målgruppen for politikken.

AFSNIT 3, FORMÅL OG SAMMENHÆNG TIL VISIONENBeskriver essensen af politikkens formål samt, hvordan politikken under-støtter visionen.


1. BORGERINDDRAGELSE I UDVIKLING AF ÆLDREOMRÅDETMål: At skabe rammerne for et tæt og åbent samarbejde mellem ligeværdige parter, der begge har interesse i at fremme udviklingen af ældreområdet.

2. BRUG AF EGNE RESSOURCERMål: At skabe plads til, at de ældre, de pårørende og de frivillige kan gøre brug af egne ressourcer og kan virkeliggøre ideer og initiativer.

3. TILGÆNGELIGHEDMål: At sikre mulighed for, at ældre kan bevæge sig frit og trygt. At sikre tilgængelighed i kontakten mellem ældre og kommunen.

4. BOFORMERMål: At sikre et varieret udbud af boformer tilpasset den aktuelle livssituation, så ældre kan forblive selvhjulpne.

5. SUNDHEDMål: At give alle ældre mulighed for at leve et sundt liv – fysisk, mentalt og socialt.

6. TRÆNING OG GENOPTRÆNINGMål: At ældre i Helsingør Kommune bevæger sig samt vedligeholder, genvinder og styrker deres færdigheder.

7. RÅDGIVNING OG VEJLEDNINGMål: At øge trygheden hos ældre gennem klar og tydelig rådgivning og vejledning om kommunens tilbud samt de ældres valgmuligheder.

4. MÅL

Der er formuleret syv fokusområder for ældrepolitik-ken, der tilsammen medvirker til at realisere ældrepoli-tikkens formål om at øge livskvaliteten og understøtte tidlig indsats, livslang læring og kommunen som le-vende sted. Der opstilles mål for alle syv fokusområ-der og følges op ift. disse delmål.

AFSNIT 4, MÅLHer beskrives de overord-nede mål med politikken.


UDLØBSDATOERHerunder følger en samlet oversigt over politikkernes vedtagelsestidspunkt og udløbsdato, såfremt en sådan er beskrevet.

POLITIK UDGIVELSE UDLØBSDATOIdræts- og Fritidspolitik 2012 IngenErhvervs- og vækstpolitik 27. februar 2012 31. december 2021Klimapolitik 2010 IngenBrugerinddragelsespolitik for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov

2009 Ingen

Sammenhængende børne- og ungepolitik 0 – 18 år

2011 1. juli 2014

Ældrepolitik 2014 31. december 2017Handicappolitik 29. oktober 2012 IngenSundhedspolitik 29. april 2013 31. december 2016Medborgerskabspolitik 2013 31. december 2017Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune

2003 Ingen

Skiltning – Arkitekturpolitiske retningslinjer 2005 Ingen


NOTER

Vores vej // Eksempel: Ældrepolitik // Side 122Vores vej // Eksempel: Ældrepolitik // Side 128

VORES VEJ– Samlede politikker for Helsingør KommuneVedtaget af byrådet den 17. december 2012

Documents

Vores vej