Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

Årgang1031983:1Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie

PersonalhistoriskTidsskrift

Indhold

Fhv. ankechef, cand. jur. H. F. Garde:Gamle Knudsens andet ægteskab - 4 francesser og deres slægt ................ 1

Nyt om en præstehustru ved Villads Villadsen .................................................... 14Cand. mag. Esben Grangaard:

Polsk musketer - dansk husmand .................................................................. 15Erik Holm Madsen 1927-82 ved Hans H. Worsøe.............................................. 22Fhv. kommunaldirektør, cand. polil. Gregers Hansen:

Politikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle............................................ 23Fhv. lektor, mag. art. Aksel Nellemann:

Lidt personalhistorie fra Rydgård og Vedø på Djursland .......................... 31Civilingeniør B. V. Adser sen:

En svogerskabstavle......................................................................................... 43Stud. mag. Jens-Ivar Mørch:

Realitet og mulighed i slægtsforskning »på EDB«........................................ 55Fhv. overlage Curt Eugen Tarnowski:

Om Spadeslægten Tarnowski og dens Afstamning ...................................... 59Skovrider Sv. Bang, f;

Viet på Svendstrup ......................................................................................... 65Lektor, mag. art. Knud Prange:

Adelsårbogens fremtid..................................................................................... 75Afdelingsleder A. Troels Møller:

Præster i Lyngå-Skjød sogne........................................................................... 82Fiskeeksportør Peter K. Richardt og arkivsekretær Finn Andersen:

Slægten Richardt I............................................................................................ 85Anmeldelser:

Elisabeth Jeppesen m.fl.: Den danske lægestand 1965-1982 (Jørgen Peder Glausager) ....................................................................................................... 94

Den seidelinske slægtsbog (Hans H. Worsøe) .................................................. 95Anders Enevig: Cirkus i Danmark 1-3 (Finn Andersen) ................................ 96Finn H. Blædel: Tilføjelser og rettelser (tillæg 2) til H. Hjorth-Nielsen

»Danske Prokuratorer 1660-1869« (Finn Andersen) .................................. 96Klaus Steen og Ebbe Kornerup: Korncrup-slægtcn 1644-1982

(Finn Andersen)............................................................................................... 96Orientering:

Vedtægter for Hvem forsker Hvad.................................................................. 99

Billedet på omslaget:Gravsten i Maribo kirke med våbenanetavlc for abbedisse Margrethe Norbye, død 1602. Opstillet i systematisk orden illustrerer de 16 anevåben Margrethe Norbyes 16 aner. - Våbentavler er emnet for 1. nummer af Heraldiske Studier udgivet af Societas Heraldica Scandinavica, der i 1982 udgav Knud Prange: Våbenanetavlen, perspektiver og exempler.

PERSONALHISTORISKTIDSSKRIFT

ÅRGANG 1031983

REDIGERET AF SAMFUNDETS SKRIFTUDVALG VED

FINN ANDERSEN

Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S, Kbh.

Gamle Knudsens andet ægteskab — 4 francesser og deres slægtAfH. F. Garde

Da jeg i 1968 offentliggjorde min artikel »Universitetets Ridefoged i Roskilde Christen Knudsen og hans nærmeste Efterkommere«,1 havde det ikke været mig muligt nærmere at identificere arkivar i Danske Kancelli Hans Knudsens 2. hustru Benedicte Sophie Frich, død i Kbh. 8/7 1791, 64 år gammel.

Efter at hans 1. hustru, købmandsdatteren Gjertrud Borthig fra Kalundborg, var død 6/7 1757, sad Hans Knudsen (1724—1803) alene med et par små børn og fik allerede 23/12 s.å. af kongen tilladelse til uden forudgående trolovelse og lysning at vies hjemme i huset til Benedicte Sophie Frich.2 Den forestående vielse er ikke nævnt i magistratens kopulationsprotokol, og vielsen ses ikke indført i nogen af byens kirkebøger; men da Knudsen på det tidspunkt boede i Anthonistræde,3 er det sandsynligt, at vielsen skulde søges i Nikolaj kirkes vielsesprotokol, der som bekendt er gået tabt ved branden 1795. Sophies søster Franciska Elisabeth Frich, »francesse« hos oberstinde Eigtved i Rungsted, hof­bygmesterens enke, blev (som anført i den nævnte artikel, s. 144 note 14) 20/7 1761 i Birkerød gift med studiosus, senere sognepræst Johan Daniel Just, men ved denne vielse, hvor »monsr« Knudsen var kautionist på brudens vegne, anførtes intet om brudens alder eller familieforhold. Sophie og Franciska var ikke døtre af nogen Frich i Kbh.4 og ej heller af den stridbare, norskfødte sognepræst i Svendborg, senere Nyborg, Hans Frich (1693-1746),5 der havde 8 børn, af hvilke en søn Christian Frederik Frich (1729-1807) fra 1761 til sin død var indehaver af Domapoteket i Roskilde,6 hvor Hans Knudsen jo stammede fra. I øvrigt pegede Franciskas stilling som francesse7 mod en fransk afstam­ning, vel på mødrene side, da navnet Frich (Frick) ikke er fransk.

Det var Sophies eneste barns døbenavn, Peter Adolph, der førte til opklarin­gen. Hans Knudsens ældste søn (af 1. ægteskab), den senere kancellideputerede og departementschef Christen (eller Christian) Knudsen (1752-1813) var op­kaldt efter farfaderen, ridefogden i Roskilde, og det var rimeligt at antage, at den næste søn var opkaldt efter sin morfader. Ved dåben i Frue kirke 3/1 1760 (Knudsen boede da »på Vandkunsten«) var der ingen Adolph blandt fadderne og af navnet Frich kun mosteren Franciska Elisabeth (»hos fru oberstinde Eigtved«), Peter opkaldtes han efter justitsråd, kancelliforvalter Peter Aagaard, der senere - skønt ustuderet ligesom Knudsen - blev deputeret i kancellikolle­giet og konferensråd.8 Navnet Adolph måtte da rimeligvis stamme fra en afdød morfader.

2 H. F. Garde

Christen Knudsen (1752-1813); silhouet af Limpricht (Det kgl. Biblioteks billedsamling).

Gamle Knudsens andet ægteskab 3

Peter Adolph Knudsen (1769-1820) ; silhouet af Weilfondt (Det kgl. Biblioteks billedsamling.

4 H. F. Garde

Dette viste sig at holde stik. D. 14/2 1780 indfandt Hof- og stadsrettens skiftekommission sig hos organisten ved Helliggejstes kirke, hr. Sønichsen, i hans lejlighed i Kokkegaden bag kirken (nu Valkendorfsgade 22) for at foretage registreringsforretning efter hans hos ham boende svigermoder Juliane Mar­grethe Sevin, afdøde skrivemester ved Nykøbing skole på Falster Johan Adolph Frichs efterladte enke, der var død 80 år gammel. Sønichsen (underskriver sig Søncksen) var gift med datteren Johanne Kirstine, og foruden ham var tilstede kancelliråd Knudsen i ægteskab med Benedicte Sophie og sognepræsten Johan Just, der havde været gift med den tidligere afdøde Franciska Elisabeth, med hvem han havde 2 børn.9 Blandt boets effekter var en panteobl. på 2.200 rdl. med 1. prioritets panteret i Knudsens hus i Kompagnistræde, udstedt 14/6 1764 til svigermoderens senere afdøde søster Johanne Elisabeth Sevin, afg. kaptajn Portals efterleverske, efter hvem hun var enearving.10

Johan Adolph Frich var død i Nykøbing F. 4/7 1736 (alder ikke angivet) efter en uge forinden at have pantsat hele sit og hustruens omfattende indbo til sikkerhed for en gæld på 141 rdl. til købmand Lars Povlsen Martner.11”12 Ingen af de 3 pigebørn var født i Nykøbing, hvor imidlertid et par sønner blev døbt 1733 og 1735.

Heldigvis foretog organist Søncksen i 1778 indskud i enkekassen for sin kone,13 og heraf fremgik det, at Johanne Kirstine Frich var døbt i Slemminge på Lolland. Det viste sig, at alle 3 piger var døbt her - 1728, 1729 og 1731 - som døtre af »Mons. Frich«. Den i kirkebogen angivne bopæl for familien, Lille Musse, ligger på grænsen mellem Slemminge og Musse sogne, et par km vest for herregården Bramsløkke, og vielsen havde fundet sted i Musse sogn i marts14 1727 efter en trolovelse, der 12/1 1727 er indført i kirkebogen for Døllefjelde og Musse således: »Troloved Johan Adolph Frich, Ridefoged paa Bramslykke, med Juliane Margrethe Sevin, Frantzese sammesteds«. Bramsløkke ejedes på det tidspunkt af Niels Rosenkrantz Schack ( 1680-1731),15 og i en forlover­erklæring fra okt. 1727 (indført i kirkebogen) kalder Frich sig »Oberst Schacks Ridefoged«.16 Den ældste datter, Benedicte Sophie, døbtes 2. påskedag 1728 (29. marts) efter tidl. hjemmedåb og opkaldtes efter to unge nådigfruer på Bramsløkke, nemlig Niels Schacks 1. hustru Sophie Hedevig Raben (1694—1726) og hans 2. hustru Benedicte Gertrude v. Ingenhaven (f. 1705), der døde allerede 20/7 1728 efter 1 uge forinden at have født en søn, den senere bekendte statsmand, statsminister Joachim Otto Schack-Rathlou (1728-1800). 1731 døde også Niels Rosenkrantz Schack, hvorefter Bramsløkke 1732 gik over til hans 1. hustrus moder Emerentia v. Levetzau på Ålholm (fra 1734 grevska­bet Christiansholm), og ridefogedstillingen er vel i den forbindelse blevet ned­lagt (de følgende år var Bramsløkke bortforpagtet). D. 8/8 1732 stadfæstede kongen efter indstilling af 2/7 fra stiftsbefalingsmand og amtmand Georg Ernst v. Reichou og biskop Christian Ramus beskikkelsen afjohan Adolph Frich som

Gamle Knudsens andet ægteskab 5

skrive- og regnemester ved den latinske skole i Nykøbing, hvortil han var »befunden dygtig og beqvem«.17

Frich havde en spændende militær fortid, idet han må være identisk med den Hans (eller Johan) Adolph Frick, der 1689 var sekondløjtnant i batt. Prins Georg i engelsk sold i Irland og 1690 sekit. i Prins Georgs regiment (i Dan­mark) indtil afsked 27/4 1697.18 Bekendtskabet med Schack-familien stammer rimeligvis derfra, idet regimentets chef, generalmajor Hartvig Asche Schack (ca. 1644—1692), der også havde været i Irland 1689,18 var fætter til Niels Rosenkrantz Schacks fader Joachim Schack (1628-1700) og søster til dennes 1. kone Anna Dorothea Schack (1640-69).

Frichs enke Juliane Margrethe Sevin var født 12/7 1700 i Kbh. som datter af de franske flygtninge, parykmagermester Pierre Sevin og hustru Françoise Guerin, og fik ved dåben 18/7 i den franske reformerte menighed navnet Mar­guerite Julie. Søsteren Jeanne Elisabeth, f. 19/5 1702, blev 24/8 1736 gift med pensioneret kaptajn Jean Pierre Portal, der ligeledes var fransk flygtning. Dette ægtepar oprettede 1737 - for det tilfælde, at hustruen skulde dø først - et testamente til fordel for søsterens børn.19 Hvor disse og moderen Juliane Mar­grethe, som hun kaldes i de dansksprogede arkivalier, opholdt sig efter Frichs død, er ikke klart. Hun figurerer ikke i skattemandtallet 1743 og har vel ikke haft selvstændig bolig, men været i tjeneste som francesse. Ved det mere de­taljerede københavnske skattemandtal 1762 var hun (kaldet »Juliane Frich«) francesse hos den nu 70-årige etatsråd, borgmester Herman Heinrich Köne- mann ( 1692-1771 ) på Gammel torv, der i sine 3 ægteskaber fik ialt 12 børn,20 så at der har været nok at gøre for en fransklærerinde. Den yngste datter (benævnt »Jeane Christ. Frich«) var på samme tidspunkt francesse hos justitsråd, råd­mand Johan Edinger ( 1697-1763)21i Stormgade. Den mellemste datter Franci­ska Elisabeth var som tidligere nævnt i 1760-61 francesse hos oberstinde Eigt- ved. Fru Eigtved var søster til Christian Frederik Walther (1724-85), sekretær i Tyske Kancelli og enkedronning Sophie Magdalenes kabinetssekretær, som var gift med etatsråd Könemanns datter Susanne Dorothea (f. 1731 ).22 Benedicte Sophie har vel allerede før ægteskabet i dec. 1757 været francesse hos Hans Knudsen, som må have kendt familien senest fra 1752, hvor »Jomfr. Margrete Frich fra Kiøbmagergade« var blandt fadderne ved den ældste søns dåb i Helliggejstes kirke 19/7 52.23

Efter at have haft skiftende adresser24 købte Hans Knudsen på auktion 23/6 1760 ejendommen Snarens Kvarter nr. 53 i Kompagnistræde (ny matrikel 1806 nr. 56, gadenr. 9), et hus på 8 fag, 3 etager højt og med kvist over 2 fag; der var guldsmedeværksted i kælderen efter den tidligere ejer, guldsmed Jacob Ru­dolph,25 som gik fallit året efter.26 Her boede »gamle Knudsen«27 i 35 år, og her voksede de 3 børn op, sønnerne Christen og Peter Adolph og datteren Margre­the Christine (1753-98), som 17/4 1776 blev gift med kapellan, fra 1778 sogne­præst, ved St. Olai kirke i Helsingør Alexander Schebye (1738-93).28 Efter

6 H. F. Garde

branden 5.-6. juni 1795, der også ramte Kompagnistræde, opgav han, der nu var over 70 år og enkemand for 2. gang, at genopbygge gården og solgte i begyndelsen af 1796 ejendommen til murermester og gipser Carl Jennerich.29 Sine sidste år boede Knudsen til leje i kvarteret.30

Den senere Vajsenhusinspektør Jacob Gude, der 1774 gennem Luxdorph fik beskæftigelse i Danske Kancellis arkivkontor, hvor Knudsen på det tidspunkt var registrator, fortæller, at han gjorde sig »god Ven med Registrator, som var en meget activ og accurat, men ustuderet Mand, ved at gøre mig bekendt med det Sted, hvor enhver Pakke af de Sager stod på Hylderne, hvoraf dagligen udleveredes og igen sattes de couranteste Ting, og gaa ham dermed tilhaande, hvilket kom ham vel tilpas, da han behøvede meget Tid til hans egne Commis- sioner, hvoraf han havde en Mængde«.31 En af disse kommissioner, hvis nær­mere karakter var kommet kancelliets præsident, Schack-Rathlou, for øre, førte i efteråret 1787 til en midlertidig suspension fra stillingen som chef for arkiv­kontoret; men Knudsen blev frifundet af Hof- og Stadsretten.32

De 2 sønners forskellige afstamning afspejles tydeligt i de her gengivne sil­houetter af Limpricht og Weitlandt fra 1. halvdel af 1780’erne, der indgår i 3 bind med portrætter af medlemmer af Drejers Klub i Det kgl. Biblioteks billed­samling.33

Der kan herefter opstilles flg. efterslægtstavle for det franske huguenotpar Pierre Sevin og Françoise Guerin og deres efterkommere indtil 5. led:34

Første slægtled1. Pierre Sevin, * ca. 1667 i Frankrig, f26/6 1727 i Kbh. (fransk reformert), 60

år, søn af Etienne Sevin og Marie Luce. Fik 16/12 1695 borgerskab som parykmager i Kbh.35

24/10 1696 i Kbh. (fr. reform.) m. Françoise Guerin, * ca. 1671 i Fran­krig, t 21/3 174136 i Kbh. (fr. reform.), omkring 70 år, dt. af Pierre Guerin og Madeleine Bore fra Sedan. 4 børn, 2. slægtled 2-5.

Andet slægtledParykmager Pierre Sevins børn m. Françoise Guerin.

2. Jeanne Sevin, * 22/9 1698 i Kbh. (fr. reform.); fmtl. død som lille.3. Marguerite Julie Sevin, * 12/7 1700 i Kbh. (fr. reform.), f smst. 14/2 1780

(Helliggejst); omkring midten af 1720’erne francesse på herregården Bramsløkke på Lolland, 1762 hos borgmester Könemann i Kbh.

~ marts 1727 (Musse) m. ridefoged på Bramsløkke Johan Adolph Frich (eller Frick), fmtl. * omkring 1670, f 4/7 1736 i Nykøbing F. 1689 seklnt. i en bataljon af Prins Georgs regiment i Irland, senere i Danmark, afsked

Gamle Knudsens andet ægteskab 7

27/4 1697. 1732 regne- og skrivemester ved latinskolen i Nykøbing F. 5 børn, 3. slægtled 6-10.

4. Jeanne Elisabeth Sevin, * 19/5 1702 i Kbh. (fr. reform.), f smst. 26/8 1769 (fr. reform.).

~ 24/8 1736 i Kbh. (fr. reform.) m. pens. kaptajn Jean Pierre Portal, * ca. 1670 i Anduze i Sydfrankrig, f 23/5 1745 i Kbh. (fr. reform.), omkring 75 år. 1693 fændrik i kejserlig sold i Ungarn, 1/5 1700 seklnt. i batt. Prins Christian i kejserlig sold i Italien. 2/9 1702 prmlnt., 1706 kapt. i 4. danske hvervede fodrgmt. i kejserlig sold i Italien. Afsked 15/2 1710 efter at have taget skade i hovedet som følge af et fald med en hest. Oppebar en pension på 100 rdl. årlig af postkassen.37

5. Jean Frédéric Sevin, * 1 1/7 1703 i Kbh. (fr. reform.), fmtl. død som lille.

Tredie slægtledMarguerite Julie Sevins børn m. skrivemester Johan Adolph Frich (jfr. nr. 3).

6. Benedicte Sophie Frich, dbt. 29/3 1728 (Slemminge) efter tidl. hjemmedåb, f 8/7 1791 i Kbh. (Helligg.), 64 år.

~ dec. 1757 m. kancellist, senere arkivar i Danske Kancelli og justitsråd Hans Knudsen, * 26/4 1724 i Roskilde (Dom), |9/8 1803 i Kbh. (Helligg.), søn af universitetets ridefoged Christen Knudsen og 2. hustru Bodil Steen- dorph (~ 1° 20/10 1751 i Kbh. (Garnisons) m. Gjertrud Borthig, dbt. 26/5 1729 i Kalundborg, begr. 6/7 1757 i Kbh. (Helligg.)). 1 barn, 4. slægtled 11.

7. Franciska Elisabeth Frich, dbt. 18/9 1729 (Slemminge) efter tidl. hjemmedåb, t 1765.38

~ 20/7 1761 (Birkerød) som francesse hos oberstinde Eigtved m. Johan Daniel Just,39 * 3/3 1732 på Fuglsang, Lolland,40 begr. 19/1 1785 (Ågerup), søn af forpagter Tønnes Just og Dorthea Cathrine Dam. Student 1750 (Nykøbing F.), cand. teol. 1753,41 ca. 1757-61 huslærer for fru Eigtveds børn.42 25/6 1763 kapellan i Humble, 22/5 1767 sognepræst i Ågerup og Kirkerup (~ 2° 7/7 1768 i Snøde m. Inger Bagger (1745-70), ~ 3° 19/3 1773 i Vejle m. Bodil Terkelsen). 2 børn, 4. slægtled 12-13.

8. Johanne Kirstine Frich, dbt. 11/11 1731 (Slemminge) efter tidl. hjemmedåb, f 6/6 1794 i Kbh. (Helligg.).

Var 1762 francesse hos justitsråd og rådmand Johan Edinger i Kbh. ~ 13/5 1767 i Kbh. (Helligg.) m. organist Fridrich Carl Søncksen (Sønchsen, Sønnichsen), dbt. 13/6 1738 i Kbh. (St. Petri), f 3/3 1789 smst. (Helligg.), søn af organist ved St. Petri tyske kirke Lorentz Søncksen og Maria Hede­vig »geb. N.«. ingen børn.

8 H. F. Garde

9. Johan Peter Frich, dbt. 16/12 1733 i Nyk.F., fsmst. 17/9 1734.10. Johan Peter Frich, dbt. 10/6 1735 i Nyk. F., fmtl. død som lille.

Fjerde slægtled IBenedicte Sophie Frichs barn m. arkivar Hans Knudsen (jfr. nr. 6).

11. Peter Adolph Knudsen, *31/12 1759 i Kbh, dbt. 3/1 1760 (Frue), 118/1 1820iSkelby på Falster.

Student 1778 (Helsingør),43 3/10 1786 cand. teol. 22/6 1787 sognepræst i Snoldelev-Tune,4412/11 1802 i Skelby-Gedesby. I sin ungdom litterat og medlem af Drejers Klub.

~ 1° 19/7 1787 i Kbh. (Frue) m. Sofie Frederikke Oppenhejm, *4/4 1766,45 dbt. 12/5 1779 i Kbh. (Slotsk.),46 f 23/3 1798 i Snoldelev. 5 børn, 5. slægtled 14-18.

~ 2° 24/5 1799 i Vallø m. Dorthea Elisabeth Rude, dbt. 17/12 1777 i Fakse, t 17/10 1838 i Kbh., dt. af gartner på Rosenlund, senere Gisselfeld og Vallø, Gabriel Rude og Gertrud Kristine Götzsche. 9 børn, 5. slægtled 19-27.47

Fjerde slægtled IIFranciska Elisabeth Frichs børn m. sognepræst Johan Daniel Just (jfr. nr. 7).12. Sophie Christiane Just, * 28/9 1761, fmtl. i Kbh.,48 f smst. 13/3 1829.49

~24/8 1785 i Ågerup50 m. sognepræst i Græse Discher, dbt. 30/81756 i Bloustrød, t 8/3 1787,51 søn af sognepræst, senest i Birkerød Peder Discher og Margrethe Bache. 2 børn, 5. slægtled 28-29.

13. Frederik Wilhelm Just, * 24/11 1764 i Humble, f efter 1801. Blev 18/6 1778 sat i Roskilde katedralskole, men begæret udtaget af skolen 20/10 1781, efter at han i 3 år havde siddet i 5. lektie og været »skammelig doven« og skødes­løs.52 Senere gårdmand i Græse.

~ 26/9 1786 i Græse m. Sophie Pedersdatter, dbt. 12/5 1759 i Græse, dt. af Peder Poulsen og Ane Petersdatter.53 5 børn, 5. slægtled 30-34.

Femte slægtled I aSognepræst Peter Adolph Knudsens børn m. Sofie Frederikke Oppenhejm (jfr. nr. 11).

14. Hans Christian Knudsen, * 8/6 1788 i Snoldelev, f 7/2 1857 i Kbh. Plantage­ejer på St. Croix og kolonialadjudant.

~ 1° 2/1 1811 i Kbh. (Garnisons) m. enke Margrethe Thomsen Battier, f. Mitchell (1783-1862). Ægteskabet opløst. 2 børn.

Gamle Knudsens andet Ægteskab 9

~2° 18/4 1829 i Kbh. (Garnisons) m. Mathilde Christiane Reimer (1799-1889). 5 børn.

15. Benedicte Sophie Knudsen, * 13/4 1790 i Snoldelev, fmtl. f hos søsteren Ga- brielle (nr. 20) i Napoli. Ugift.

16. Philip Julius Knudsen, * 12/2 1792 i Snoldelev, f 13/10 1850 i Kbh. Prokura­tor ved landsover- samt hof- og stadsretten.

~21/11 1821 i Kbh. (Helligg.) m. Julie Fanøe,f. Zuschlag (1791-1860). 4 børn.

17. Elisa Christiern Knudsen, * 28/5 1795 i Snoldelev, f 6/1 1850 i Kbh.Sømand; som purung i kaperfart og i engelsk krigsfangenskab, senere

skibskaptajn i Ostindiefart;54 gårdejer.~ 30/10 1831 m. Katrine Elisabeth Bülow, f ca. 1834, Ingen børn.

18. Charlotte Lovise Knudsen, * 9/6 1797 i Snoldelev, |4/7 1824 i Skørringe.~8/6 1817 i Skelby m. lærer Søren Nielsen (1788-1829). 4 børn.

Femte slægtled I bPeter Adolph Knudsens børn m. Dorthea Elisabeth Rude.

19. Gabrielle Kirstine Knudsen, * 6/7 1800 i Snoldelev, fs.å.20. Gabrielle Kristine Knudsen, * 2/2 1802 i Snoldelev, f5/10 1884 i Næstved.

~ca. 1839 m. klosterintendant i Napoli Pasquale Cerillo, f ca. 1858. Ingen børn.

21. Sophus Frederik Knudsen, * 29/2 1804 i Skelby på Falster, fl/5 1821 som plantageforvalter på St. Croix.

22. Adrian Benoni Bentzon Knudsen, * 14/1 1806 i Skelby, |9/4 1879 i Christian- sted på St. Croix. 1838-47 distriktslæge i Sæby,55 1847-79 garnisonslæge på St. Croix.

~ 8/5 1833 i Kbh. (Trinitatis) m. Susan Elisabeth Miller56 (1811-1902) 4 børn.

23. Sara Thomine Knudsen, * 23/11 1807 i Skelby, t 20/4 1897 i Kbh., ugift.24. Lorentz Magdalus Knudsen, * 22/5 1809 i Skelby, fmtl. ffør 1837 i New York.

Sømand. Ugift.25. Hans Adolf Kynde Knudsen, dbt. 15/9 1811 i Skelby, t smst. 1813.26. Julie Henriette Knudsen, * 14/10 1816 i Skelby, jT/2 1883. Lærerinde på

Lolland, ugift.27. Peter Adolph Christian Julius Elisa Knudsen, * 9/12 1819 (dbt. 18/6 1820) i

Skelby,57 t 24/12 1903 i Næstved.Læge, dr. med., 1859 distriktslæge på Nørrebro i Kbh. 1869 fysikus i

Næstved.~21/11 1848 i Kbh. m. Louise Frederikke Knudsen (1822-1908), dt. af nr.

16. 3 børn.

10 H. F. Garde

Femte slægtled IISophie Christiane Justs børn m. sognepræst Andreas Discher (jfr. nr. 12).

28. Franciska Elisabeth Discher, dbt. 11/6 1786 i Græse. Var ved moderens død 1829 ugift og boede sammen med denne i Kbh.58

29. Andreas Peter Hans Benedict Discher, dbt. 23/7 1787 i Græse efter tidl. hjem­medåb. Var ved folketæll. 1834 møller i Fredericia.59 ~m. Hedevig Rasmus­sen, der var 36 år. Fmtl. ingen børn, da de havde et plejebarn, Lovise Augusta Brammer, 13 år.

Femte slægtled IIIGårdmand Frederik Wilhelm Justs børn m. Sophie Pedersdatter (jfr. nr. 13).

30. .4/26? Sophie Just, dbt. 17/6 1787 i Græse, begr. smst 24/1 1796.31. Johanne Kirstine Just, dbt. 3/5 1789 i Græse, begr. smst. 25/8 s.å.32. Hans Christian Just, dbt. 4/7 1790 i Græse, levede ved folketæll. 1801. Senere

skæbne ukendt.33. Peder Daniel Just, dbt. 13/1 1793 i Græse efter tidl. hjemmedåb, begr. 7/2

1796 smst.34. Ane Sophie Christiane Just, dbt. 30/4 1797 i Græse efter tidl. hjemmedåb,

levede ved folketæll. 1801. Senere skæbne ukendt.

Noter1. Persh. T. 1967/68 s. 139-53.2. Danske Kancelli, sjæll. reg. 1757/58, nr.

543 (RA).3. Indkvarteringsmandtal 1756/57, Kbh.

stadsarkiv.4. Der kunde være tale om Augustus Frich,

der i nogle år omkring 1730 holdt skole i Farvergade (indkv. mandtal), glarmester Andreas Frich (død 1746) eller klæde­kræmmer Daniel Diderich Frich (død 1769).

5. Se bl.a. Persh. T. 1883, s. 272, og Holger Hansen: Præsten Hans Frich i Nyborg, Kirkehistoriske Samlinger, femte række I, s. 316-26.

6. E. Dam og A. Schæffer: De danske Apote­kers Historie, I. s. 472.

7. Franskfødt guvernante, der lærer børn at tale fransk (Ordbog over det danske Sprog, V).

8. Han er mest kendt som fader til den be­rømmede, højt begavede højesteretsadvo­kat Peter Hersleb Aagaard, der døde 1791, 1 år efter faderen, kun 26 år gammel (H. Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer, 1935, s. 9-10, og Biografisk Leksikon).

9. Hof- og Stadsrettens skiftekomm., forseg­lingsprotokol 1771-86, protokol 3, nr. 147 (LA).

10. Samme, samfrændeskifter 1771-1810, nr.

Gamle Knudsens andet ægteskab 11

51/1780 (LA). Boets samlede beholdning opgjordes til 5.300 rdl.

11. Panteobl. af 26/6 1736, tinglæst 3/7, Nyk.F. byfoged, skøde- og panteprotokoller nr. 1 (22/6 1716-14/7 1749), fol. 157-58 (LA).

12. 2/7 1736 var Lisbeth Kristensen, »Amme hos Frich« død »hos Anders betjent«.

13. Enkekassen, nr. 513 (RA).14. Datoen uklar.15. Danske Slotte og Herregårde, 2. udgave,

bind 6, 1965, s. 119-20.16. Underskriften »Frick« er kalligrafisk meget

smuk og viser berettigelsen af hans senere udnævnelse til skrivelærer.

17. Danske Kancelli, Fyenske og Smålandske registre, 1732, nr. 70 (RA).

18. I. C. W. Hirsch: Danske og norske Office­rer 1648-1814. Den danske prins Jørgen (Georg), 1653-1708, Frederik III’s søn, blev 1683 gift med den senere engelske konge Jacob II’s datter, den senere dron­ning Anne. Efter sin afsættelse 1688 drog den katolske Jacob II først til Frankrig og derfra til Irland, der støttede ham, men blev 1690 besejret af Vilhelm af Oranien (g. m. Annes ældre søster Maria), til hvem Georg og Anne havde sluttet sig (I. H. T. Jahn: De danske Auxiliair tropper, 1. afd. Corpset i engelsk Tjeneste 1689-97, Kbh. 1840; E. Holm: Om danske og norske ind­fødte Soldater som Hjælpetropper i frem­med Krigstjeneste under Kr. V og Fr. IV Hist. Tidsskr. 1885, s. 256-78). Det danske hjælpekorps i engelsk tjeneste omfattede godt 7000 mand, heraf 1 bataljon af Prins Georgs regiment på ca. 570 mand.

19. Konfirmeret 24/11 1741 (sjæll. reg. 394/ 1741); det originale testamente på smukt fransk forefindes (RA).

20. Det yngste f. 1752, Louis Bobé: Die deut­sche St. Petri Gemeinde, 1925, s. 436-37.

21. Bobé, samme værk, s. 425—26.22. Samme, s. 454, samt »Efterladte Papirer

fra den Reventlowske Familiekreds« VI, 1903, s. 590. - Det taler vel til fru Eigtveds ære, at hun beholdt Franciska hos sig, skønt hun var højgravid, jfr. note 39 og 48.

23. Juliane Margrethe Frich og hendes døtre synes at have været nært knyttet til borg­

mester Könemann og hans familie. En ugift datter af K., Anna Maria, f. 1745, var ved folketæll. 1787 i huset hos Hans Knud­sen i Kompagnistræde, medens hun i 1801 var i kost i Snoldelev præstegård hos søn­nen Peter Adolph, der betegner hende med ordene »vanvittig, haver liden subven­tion«.

24. 1752 Ulfelds Plads (Gråbrødretorv), 1757 Anthonistræde, jan. 1760 Vandkunsten.

25. Københavns Byting, skødeprotokol 1759/ 60 fol. 417, auktionsskøde af 29/11 1760, tinglæst 22/12 (LA). Det nuværende hus, opført efter branden 1795, er på 6 Fag.

26. Danske Guld- og Sølvsmedemærker I, Kø­benhavn, ved Bo Bramsen, 1979, s. 144.

27. Denne benævnelse fremgår af Chr. Grün­walds Kommentar og Personregister til Rahbeks Erindringer, 1953, s. 37, men gi­ver sig jo iøvrigt af sig selv ud fra de 2 unge sønners rolle i hovedstadens litterære og selskabelige kredse.

28. Kancelliets førstedeputerede B. W. Lux- dorph var med til bryllupsfesten (Lux- dorphs Dagbøger v. Eiler Nystrøm II 1925, s. 69); hans kone havde stået fadder ved ved brudens dåb i Helliggejstes kirke 1/11 1753.

29. Kbh. Realregister over ejendomme, Sna­rens Kvarter (foto i LA).

30. Folketæll. 1/2 1801. - På det tidspunkt var den ældste sønnesøn, den 12-årige Hans Christian (nr. 14) i huset hos ham, og han har mange år senere - 1845 - i et af sine breve til J. G. Adler (se note 47) givet flg. genrebillede af den gamle bedstefader: »Jeg husker grandgiveligt, hvorlunde jeg hver Søndag Eftermiddag efter Aftensang i Hel- liggeistes Kirke gik med ham til gamle Mad. Klokker (som han i sine unge dage havde raspet), istedet for nu at blive ved saa godt som de kunde, saa sad de to og drak Kaffe, medens jeg i den anden Stue leiede Kispus med Tøsene, kan Du huske dem? De var dengang nok værd en Stosen«. I kirkens hus i Kokkegaden bag kirken boede den­gang bl.a. klokkeren Hans Adolph Lyster, 70 år (død 1809) med kone Giertrud Kir­stine, født Junged, 48 år, og 4 pigebørn, Clémentine, 18 år, Maria, 14 år, Alexan-

12 H. F. Garde

drine, 13 år, og Kirstine, 7 år. Konen var døbt i Helliggejstes kirke 28/2 1752. Hen­des fader Jesper Junged (død 1791, 81 år), var i mange år skoleholder ved kirkens skole, således at Hans Knudsen og hans børn må have kendt hende allerede fra hendes barndom.

31. Memoirer og Breve XXVII, 1918, s. 67-68.

32. Knudsen havde påtaget sig at bistå en præst i Norge med en ansøgning om for­flyttelse og havde i et brev spurgt, hvad præsten »vilde tillægge ham for udvisende Bestræbelse«. Han blev tiltalt for overtræ­delse af forordn, af 23/10 1700 om forbud mod at give og modtage »Skienk og Gave«, men retten fandt, at K. havde betragtet sig som præstens kommissionær, og udtalte, at kongens undersåtter i Norge og andre langt borteliggende lande måtte have ret til at benytte sig af sådanne kommissionærer. (Luxdorphs Dagbøger, II, s. 399 m. note 3).

33. Bjørn Ochsner: Om nogle tidlige danske Silhouetter, Fund og Forskning I, 1954, s. 87-110. P. A. Knudsen er desuden por­trætteret - sammen med sin 1. hustru - i en medaljon udført af svogeren F. L. Zu­schlag, (ejer ukendt, fotografi i privateje).

34. Stamtavlen supplerer og viderefører Louis Bobé’s arbre généalogique i »Le Danemark dans ses rapports avec la France«, Kbh. 1935, s. 95.

35. Borgerskabsprotokol 1683-95, Kbh. stads­arkiv.

36. Ikke hos Bobé.37. Hirsch: Danske og norske Officerer.38. Tilladelse af 30/8 1765 for Johan Daniel

Just til at sidde i uskiftet bo (Fyenske reg. nr. 116/1765, RA). Hustruens død ikke fundet i kirkebog for Humble.

39. Dette hans 1. ægteskab ikke hos Wiberg. Just fik 23/10 1761 »oprejsning« af kongen for den af ham begåede forseelse, bestående i, at »hans Hustrue ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i Barselseng efter deres Bryllup, saa at han desuagtet tilgeistlig Bestilling-------maa befordres ogantages, dog maae han ej employeres til noget geistlig Embede i det Sogn, hvor For­

seelsen er begaaet, ej heller-------betjenenoget geistlig Embede, førend 2 Aar efter at Forseelsen blev begaaet — « (Sjæll. reg. 1760-61, nr. 515 RA). Barnet blev født 28/9 1761, se nr. 12.

40. Wiberg; dåben ikke fundet i Toreby, hvor 4 andre af Tønnes Justs børn er døbt 1727— 30. 19/9 1732 er Tønnes Just fadder ved en dåb i Nysted og er da forpagter ved Ål­holm, og i årene 1733-37 far han selv 4 børn døbt i Nysted. De yngste af hans store børneflok blev døbt i Tillitze og Vesten­skov, medens han var forpagter ved Rudb- jerggård og Fredsholm. - Bekendtskabet Frich-Just må antages at stamme fra Johan Adolph Frichs Lollandstid. Medens han var ridefoged på Bramsløkke, var Tønnes Just forpagter på Fuglsang, som kun lå en mils vej borte.

41. Wiberg; kaldes dog endnu ved skatte­mandtallet 1762 »studiosus«.

42. Ved behandlingen af Karen Justs bo (død i Nakskov 1/2 1760) nævnes et brev af 24/6 60 fra broderen Hans Daniel Just »conditi- onerende hos oberstinde Eigtved i Kiøben- havn« (Nakskov skifteprotokol 28/12 1752— 22/12 1761, fol. 829 ff, LA), og allerede ved behandlingen af Tønnes Justs skifte (regi­strering 30/9 1757) anføres, at sønnen Hans Daniel, 26 år, er i kondition hos fru Eigtved (Ålholm, Halsted og Maribo klo­sters amters skifteprotokol 1755-64, fol. 177 ff. LA).

43. At han blev sat i Helsingør Latinskole (hvor han vel har boet hos svogeren Sche- bye), skønt den ældre broder havde gået på Metropolitanskolen, tyder på, at der har været visse opdragelsesmæssige problemer. Navnlig i de 2 første gymnasieår kneb det stærkt med påpasseligheden, både m.h.t. skolebønnen, informationerne og kirketje­nesten, hvorfor der 2/8 1776 blev pålagt ham en mulkt på 2 rdl. for »overordentlig Uorden og Forsømmelse i afvigte Skolea- ar«. Hvis man som uformuende ikke kunde betale mulkt, blev man istedet straffet »paa Kroppen« (Helsingør lærde Skole, Mulkt- og Forsømmelsesprotokol 1775-79, LA).

44. Under en visitatsrejse i året 1800 besøgte biskop Balle 1.-2. aug. Snoldelev og Tune

Gamle Knudsens andet Ægteskab 13

sogne og anfører bl.a.: »Sognepræsten Hr. Knudsen prædikede over Ep. 6,4 frugtbart og tydeligt, men uden Christendom. Han catechiserer ordentlig og messer godt«. Embedsbøgerne fandtes i Orden (Sjæl­lands stifts bispearkiv, fjerde og femte vi- sitats-tur 1799-1807, LA). Knudsens skrift er imidlertid meget særpræget og svær at tyde; han har ikke arvet morfaderens skri­vefærdighed.

45. Egen erkl. i enkekassen.46. Se nærmere den nævnte artikel i Persh. T.

1968, s. 146 med note 5.47. P. A. Knudsens mange børn nævnes kun

kort her; iøvrigt henvises til oftnævnte arti­kel, s. 149-51, samt-om den ældste søn (nr. 14) - til »Breve fra H. C. Knudsen, St. Croix, til J. G. Adler« ved H. F. Garde (Persh. T. 1973, s. 1-42) og - om den næ­stældste søn (nr. 16) - til H. F. Garde: »Prokurator, Skønaand og Patriot« (Persh. T. 1963, s. 161-69). Om den 3. søn (nr. 17) er der et par nye oplysninger.

48. Barnet blev døbt 30/9 1761 i St. Petri tyske menighed og fik navnene Sophie Christiane efter fru Eigtved, der var 1. fadder og vel har arrangeret denne dåbshandling. Blandt fadderne var iøvrigt frk. Elise Cath. Könemann (borgmester K.s datter Elisa­beth Catharina, 1737-89), etatsråd v. Schrødersee (dronning Juliane Maries ka­binetssekretær, borgmester og postdirektørJ. C. de Schrødersee, 1706-72) og justits­råd Walther (fru Eigtveds tidligere nævnte broder). Ved skattemandtallet 1762 boede

både den lille pige og hendes fader, men ikke moderen, hos Hans Knudsen. Af kir­kebøger m.m. ses, at der i mange år var nær forbindelse mellem familierne Just og Knudsen.

49. Richter: Dødsfald i Danmark.50. Malling: Vielser i Landsognene; vielsen er

dog ikke fundet i kb. for Ågerup ell. Kirke- rup.

51. Richter; begravelsen findes ikke i kb. for Græse.

52. Roskilde katedralskole, discipelprotokol 1756-1818 (LA).

53. Ved folketæll. 1787 havde ægteparret ko­nens stedfader Ole Hansen, 41 år, i huset som avlskarl.

54. Egen ansøgning af 9/7 1846 til kongen (Gen. toldk., journal for fyr- og havnesa­ger, 1140/1846, RA).

55. 1842-45 formand for borgerrepræsentati­onen (Ejnar Jacobsen: En by ved havet, Sæby købstads historie, Sæby 1972, 2, s. 11).'

56. Om hendes slægt se: Samboinden Char­lotte Amalie Bernard og hendes Efter­kommere indtil 5. led, ved H. F. Garde (Persh. T. 1971, s. 211-27).

57. Han døbtes efter faderens død og opkaldtes efter ham og sine 3 voksne halvbrødre.

58. Hof- og Stadsrettens skiftekomm., forseg­lings- og registreringsprotokol, prot. 3, 1828-29, s. 74-76 (LA).

59. Findes ikke i Fredericia ved folketæll. 1840 og ses ikke død i Fredericia i mellemtiden.

Hother Friboe Garde, f. 1910 fhv. ankechef i Den sociale Ankestyrelse, cand.jur. Har tidligere offent­liggjort arbejder, bl.a. i Persh.T. Adr.: Strandgade 262, 1401 København K.

Nyt om en præstehustru

Hverken Wiberg, Quistgaard eller Aage Dahl kan oplyse, hvem der var forældre til den Birgitte Bendtsdatter Påske, som i 1697 blev provsten i Tikøb, Wich- mand Olufsen Hasebarths anden kone.

Et heldigt fund i Malmø stadsarkiv af en bekræftet afskrift af en skifteforret­ning foretaget af Københavns byfoged 9.12.1669 (exhibit 1690/6/11 til dombo­gen) har nu vist, at hun var datter af købmand i Malmø, Bengt Anderson og hustru Helle Olufsdatter, der begge døde under et ophold i København i 1669 og begravedes i Nikolai Kirke, jfr. Ph.T. 1880, p. 221 og 1912, p. 22.

Birgitte og hendes søster Anne Margrethe, der før 1696 ægtede forpagter af Hammermøllen i Hellebæk, senere byskriver i Nakskov, Christen Rasmussen Lihme (død 1728) opholdt sig ved faderens død i Malmø, medens broderen Anders Bengtson Påske, der senere blev borger i Malmø, var hos faderen i København.

Da begge Birgittes forældre stammede fra det højere borgerskab i Malmø, er det muligt at føre hendes ascendens længere tilbage, i en enkelt gren endog til ca. 1495.

Der kan måske her være anledning til at nævne, at det er forkert, når Aage Dahl i sin præstehistorie, bind 8, Tikøb sogn, oplyser, at Birgitte Påske blev gift anden gang med amtsskriver og ridefoged i Ringsted og Sorø amter, Jørgen Landfcldt. Hun begravedes 31.7.1733 i Esbønderup som »SI. provstinde Vich- mands«.

Villads Villadsen

Polsk musketér — dansk husmandAfEsben Graugaard

De fleste emigranters historie skjuler håb og drømme om en bedre tilværelse i et andet land end det de er født og opvokset i. Årsagerne til udvandringerne kan være mangfoldige; politiske eller religiøse forfølgelser eller simpelthen fattig­dom. Ofte har der været tale om hele befolkningsgrupper som emigrerede, og i dansk sammenhæng kan nævnes: huguenotterne fra Frankrig der i første om­gang slog sig ned i Fredericia, tyskerne fra Pfalz der var med til at opdyrke den jyske hede, polakkerne som var en væsentlig baggrund for roeindustrien på Lolland-Falster, og i vor tid arbejdere fra især Pakistan, Tyrkiet og Yugoslavien som har slået sig ned i vore industribyer. Den modsat rettede bevægelse fandt sted omkring århundredskiftet da tusinder af danskere emigrerede til U.S.A. og Canada.

Men også mange enkeltindivider med vidt forskellig baggrund har fundet vej til Danmark. Et sådant tilfælde er beskrevet af Egil Snorrason i dette tidsskrift, årgang 1930. Det drejede sig om polakken Rudolph Sielewski, greve af Strasol- do, som kom til landet i 1780. Hovedpersonen i den efterfølgende historie har fællestræk med nævnte Strasoldo; også han var polak, og han kom ligeledes til Danmark omkring 1780. I modsætning til Strasoldo kom han til at høre hjem­me i samfundets nederste lag. Men han blev stamfader til en endnu eksisteren­de slægt, i hvilken overleveringer om hans liv stadig cirkulerer. Med denne artikel er det formålet at undersøge det reelle indhold bag disse overleveringer og konfrontere dem med de brikker af det virkelige liv som det er muligt at finde frem til. Lad os begynde med afslutningen.

1. Et skifte i 1818Den 27. maj i året 1818 var der møde i herredsfoged Kjer’s kontor på gården »Vestergård« i Visby sogn, Revs herred i det daværende Thisted amt. Ud over herredsfogeden var følgende bønder fra Vestervig sogn til stede: sognefoged Peder Pedersen af Vesterby, Niels Bertelsen af Oxenbøll og Mads Poulsen af Ulsted; desuden var også bonden Christen Engberg af Redsted på Mors til stede. Årsagen til dette møde var at finde den 19. juli 1817. Den dag døde husmand Jørgen Slavensky af Oxenbøll i Vestervig sogn. Nu skulle der foretages skifte i hans bo.

Skiftet af 27. maj 1818 bekræfter at den tids husmand var en meget fattig

16 Esben Graugaard

mand. Husmandsstedet med indboet der var af så ringe kvalitet og omfang at det end ikke nævnes i skiftet, vurderedes til 172 rigsbankdaler 5 mark og 4 skilling. Imidlertid skyldte enken, der ikke var til stede på grund af sygdom, 42 rigsbankdaler til Frederik Wilhelm Eyber til »Ørumgård«, og afdødes ældste søn havde lagt forskellige beløb ud for faderen; således også 27 rigsbankdaler og 5 skilling som Jørgen Slavensky havde lånt af Peder Teglbrænder i »Teglgården«. Dertil kom at afdøde skyldte 65 rigsbankdaler til andre personer på egnen. Konklusionen var at boet var fallit, og der blev intet at arve.1

Dette lidt triste skifte er sidste gang vi møder denne mand i de skriftlige kilder. Historiens danske begyndelse er formodentlig at finde i købstaden Thi­sted, ca. 30 kilometer nordøst for Vestervig.

2. Fra Thisted til OxenbøllI årene 1781-85, måske endda i et større tidsrum, var Thisted udstationerings­punkt for soldater fra »Sjællandske Infanterie Regiment«. At disse soldater ikke har forsaget tilværelsens verdslige sider viser sig bl.a. i byens kirkebog, i hvilken der i nævnte periode indføres uforholdsmæssigt mange børn som værende døb­te, og hvis fædrene ophav er soldater med fortrinsvis tyske navne.

Søndag den 22. april 1781 døbes således først en dreng med navnet Friedrich Conrad Christopher; han er søn af ugifte Inger Christensdatter og musketér Friedrich Conrad Christopher Benneche. Blandt fadderne var musketér Friedrich Springer. Der­efter får den ligeledes ugifte pige Anne Cathrine en datter døbt med navnet Anne Elisabeth. Faderen til barnet var Musquetér Jørgen Schlawenskye, som der står i kirkebogen. Blandt fadderne var her musketererne Friedrich Withmann og Friedrich Lange. Med denne indførsel i kirkebogen har vi også svaret på hvorfor og hvordan Jørgen Slavensky kom til Thy. Han har været professionel soldat, og som sådan udstationeret i denne egn. På det tidspunkt har han ca. været 30 år gammel.2

Som musketér har Slavensky været bevæbnet med en musket, et håndskyde­våben, der på grund af sin store vægt støttedes af en gaffelstok under affyringen. Det var et våben som fortrinsvis havde været benyttet i de store krige i det 16de og 17de århundrede. Her sidst i det 18de århundrede må det have været ret så umoderne.

Kun sjældent giftede disse soldater sig med de piger de gjorde frugtsommeli­ge, og Jørgen Slavensky ses da heller ikke at have giftet sig med Anne Cathrine der havde født deres fælles datter.3 De følgende år er intet fundet om ham. Men i 1790 finder vi ham som fader til en søn, Christen, der døbes i Vestervig kirke. Moderen er Maren Jensdatter, som han er gift med. På et tidspunkt i 1780’erne har han forladt sit regiment, og er blevet fæster af et husmandssted i Oxenbøll tilhørende Vestervig Kloster. I folketællingen af 1801 står han opført som

Polsk musketer - dansk husmand 17

daglejer og husmand, så hans sociale tilhørsforhold er at finde i bondesamfun­dets dårligst stillede lag.

Som nævnt boede han i Oxenbøll, en samling huse beliggende mellem Ve­stervig og Agger, ned til Krik vig. Så formodentlig har han suppleret sine sparsomme indtægter med fiskeri på Çorden, som folk der har gjort så langt tilbage som kilderne kan belyse problemet.

En form for selvstændighed opnår Jørgen Slavensky dog; den 9. juni 1809 køber han det hus og den smule jord han er fæster af. Prisen, 5 rigsbankdaler, betaler han kontant til ejeren af klostergodset, Frederik Wilhelm Eyber. Skødet tinglæses først den 23. sept. 1813. Ud over huset var han nu ejer af 5 skæpper og 1 album jord.4

På dette husmandsted voksede børnene op, men ikke med Slavensky som efternavn. Efter faderens råd kaldte de sig Jørgensen eller Jørgens datter; dette forhindrede dog ikke at det fremmed klingende slægtsnavn af og til anvendes i de officielle skriftlige kilder. Grunden til at man gav afkald på Slavensky-navnet skal vel ses i perspektiv med de besværligheder Jørgen Slavensky formodentlig har haft med at »falde til« i det lukkede miljø i den lille landsby tæt på Agger, hvor hver anden mand hed enten Iver eller Thøger.

Kun sønnen Christen Jørgensen(Slavensky), født den 27. okt. 1790 i Vestervig sogn, og gift med Else Marie Christensdatter fra Bedsted sogn, efterlod sig afkom, der fik navnet Slavensky til at overleve. Han var som faderen også husmand i Oxenbøll. Med hans sønner Jørgen Christensen (Slavensky), født den 9. juni 1820 i Vestervig sogn, og Jens Christian Christensen (Slavensky), født den 11. nov. 1815 i Vestervig sogn, indledes slægtens maritime tilknytning, idet begge blev fiske­re.5 Deres børn optog atter slægtsnavnet i daglig brug, og med dem spredtes slægten langs Thy’s vestkyst.

Dermed er vi faktisk ved grænsen for hvilke fakta der kan findes om Jørgen Slavensky; men som nævnt ovenfor er der overleveringer i slægten som kan sætte husmanden i Oxenbøll’s liv i relief; sætte farver og perspektiv på et ellers »almindeligt« liv. Derom i det følgende.

3. Overlevering og virkelighedAfsnittets overskrift er måske vel prætentiøs, idet grænsen mellem virkelighe­den og historierne om hvordan denne virkelighed udfoldede sig er svær at sætte præcist; det skyldes også kildematerialets mangelfuldhed i dette tilfælde. Dog, noget kan altid af- eller bekræftes.

Talrige slægter, især med et særpræget slægtsnavn, har en tradition der fortæller om en spændende eller fornem herkomst. Derved rettes måske op på en nutid, der ikke er så glorværdig. I dette tilfælde er der 4 led (dog 5 slægtled) mellem den originale kilde, Jørgen Slavensky, og forfatterens kilde. Generationer-

18 Esben Graugaard

nes tidsmæssige overlapning taget i betragtning kan der i dette tilfælde i gun­stigste fåid kun være to mellemled mellem den originale kilde og vor egen tid.

Overleveringens indhold består blandt andet af følgende fire dele:

A: Jørgen Slavensky var søn af en polsk godsejer.B: Han flygtede fra Polen under en russisk besættelse.C: I Hamburg fik han kontakt med en tysk officer ved navn Eyber. De fulgtes

ad til Danmark, hvor nævnte Eyber købte »Ørumgård« i Thy.D: På et eller andet tidspunkt overværede Jørgen Slavensky et slagsmål mellem

Eyber og Hans Jacob Lindahl, en af samtidens »godsslagtere«.

Ad A:Med den karakteristiske endelse og øvrige opbygning bekræfter navnet alene så godt som Slavensky’s polske oprindelse. Den mest kompetente institution i forbindelse med polsk genealogi, »Wojewodzkie Archiwum Panstwowe« i Warszawa6, bekræfter at navnet er polsk og originalt må have været stavet Slawenski, men ud fra de sparsomme oplysninger der eksisterer kan man ikke finde fødestedet.7

Hvor den polske identitet altså er nogenlunde sikker, så er overleveringen om afstamningen fra en godsejer mere tvivlsom. I universitetsbibliotekets samlin­ger af våbenbøger og genealogiske værker findes ingen oplysninger om en Sla- vensky-slægt eller nogen Georg Slavensky.3 Så historien om den »fine« afstam­ning er måske den professionelle soldats forsøg på at give sig selv en socialt rygstød i det nye fædreland velvidende at sandhedsværdien aldrig ville kunne kontrolleres. På den anden side kan denne del af overleveringen heller ikke afvises, det er der ikke kildemæssigt belæg for.

Men havde han været adelig, havde han formodentlig forsøgt at fa denne status bekræftet her i landet. Imidlertid er der heller ikke nævnt nogen Georg Slavensky i Rigsarkivets alfabetiske register over naturalisationspatenter fra åre­ne 1776-1847 (Danske Kancelli A 133).9 Nu siger overleveringen da heller ikke bestemt at faderen var adelig, men blot godsejer. På dette historisk tidspunkt var Polen imidlertid et feudalt samfund, der ikke i den grad var domineret af et borgerskab, som f.eks. var tilfældet i Danmark, så en godsejer i datidens Polen må givetvis også have været adelig.

Ad B:At vor histories hovedperson skulle være flygtet fra Polen under en russisk besættelse er ikke usandsynlig. I det 18de århundrede deltes Polen tre gange; i 1772, 1793 og 1795. Da Jørgen Slavensky optræder i Thisted kirkebog i 1781 må der i så fald være tale om den første deling. Det område russerne besatte på det tidspunkt drejede sig om landet omkring floden Dnepr strækkende sig fra Smo-

Polsk musketér - dansk husmand 19

lensk i nord til Cheringov i syd, altså store dele af det der nu kaldes Hviderus­land. De store områder vest her for besattes først i 1793 og 1795.

I 1772 har Slavensky været en ung mand på ca. 20 år og derfor formodentlig soldat i den tilspidsede situation. At han efter nederlaget til russerne er flygtet er sandsynlig, og han har da ernæret sig som professionel soldat, den status han har da vi træffer ham første gang i Thisted.

Overleveringerne fortæller i øvrigt at han flygtede sammen med en broder, men de skiltes i Hamburg, hvor broderen rejste til Frankrig og Jørgen Slavensky fulgte Eyber til Danmark.

Ad C:»Den tyske Krigskasse betalte Ørum« var overskriften til et sagn som Mads Jensen fra Øster Vandet sogn fortalte en del år tilbage.10 Det lød således:

»Om en af de gamle Ejere af Ørum fortælles der, at han var Tysker, og at han var kommen her til Landet, fordi han var flygtet med den tyske Krig­skasse. For Kassens Indhold købte han den gamle Herregaard«.

Denne tysker som sagnet fortæller om var Frederik Wilhelm Eyber, som Jørgen Slavensky skulle have mødt i Hamburg. Naturligt har det været for den lokale befolkning at knytte de to mænd sammen: begge var udlændinge, man vidste intet om deres fortid og de kom til egnen om ikke på samme tid så dog i samme periode. Disse forhold taget i betragtning var det vel også naturligt, at de to mænd havde kontakt med hinanden; de kunne snakke om verden udenfor Danmark og begge havde de været i kamp på Nordeuropas slagmarker. Men intet tyder på en sådan direkte kontakt. I så fald ville Eyber formodentlig have hjulpet Slavensky til en bedre social position, enten på selve hovedgården eller som fæster af en af godsets gode gårde. Lidt filantropi kan ses deri at Jørgen Slavensky kun betalte 5 rigsbankdaler for sit husmandssted, der ved skiftet vurderes til godt 170 rigsbankdaler. Måske dette punkt kan forklares ud fra den mellemliggende statsbankerot og påfølgende pengeombytning.

Ser vi på kendsgerningerne så ved vi at Jørgen Slavensky i 1781 var i Thisted. Frederik Wilhelm Eyber træffes ikke i denne bys kirkebøger, folketællinger eller lignende kilder.11 Formodentlig er han kommet til Danmark omkring år 1800. Han stammede fra byen Halberstadt i Preussen, og historien med den stjålne krigskasse kan da ikke udelukkes, men kan også forklares ud fra den lokale befolknings manglende viden om den fremmede tyskers oprindelse, og hvor han havde den formue fra han i 1803 købte den vestre hovedparcel af Vestervig Kloster for. Denne solgte han da han i 1809 blev gift med arvingen til Ørum- gård, Bolette Schack.12 Selv fortæller Frederik Wilhelm Eyber intet om krigskas­se-historien i nogle efterladte optegnelser, der først måtte offentliggøres efter sønnesønnernes død.13

20 Esben Graugaard

Den 2. juni 1840 døde en 62 år gammel husmand i Randrup, Vestervig sogn, ved navn Johan Valentin Brovohl. Der bemærkes i kirkebogen, at han var »Født i Preussen«. Her er der måske tale om en mand der er fulgt med Eyber til Danmark; de var næsten jævnaldrende og begge kom de fra Preussen.4 * * * * * * * * * 14

Ad D:Det sidste punkt i overleveringen drejer sig om et slagsmål mellem Frederik Wilhelm Eyber og Hans Jacob Lindahl, som Jørgen Slavensky skulle have overvæ­ret.

Hans Jacob Lindahl15 var i datiden kendt som »godsslagter«, og han købte i 1808 den østre hovedparcel af Vestervig Kloster af løjtnant Frederik Svinth. Dermed blev han nabo til Eyber, og at der har været uoverensstemmelser de to mænd imellem bekræftes af Eyber’s redegørelse, der er signeret i året 1830, og som har titlen: »Om de Slag, Lindal fik«. Uoverensstemmelserne førte faktisk til korporligt slagsmål, og når overleveringen fortæller at Slavensky overværede dette slagsmål er det sandsynligvis rigtigt. Dels er der altså tale om en faktisk begivenhed, dels boede Slavensky i sognet, og det bedste argument for rigtighe­den i overleveringen er at Jørgen Slavensky ingen interesse kunne have haft i at fortælle om sin tilstedeværelse i den situation hvis ikke det var sandt. Når han nu har været til stede, tyder det på en vis kontakt med Eyber, men det kan som nævnt under punkt C ikke bekræftes.

4. Konklusion: Foranstående har vist hvor svært det er at af- eller bekræfteoverleveringer i en jævn slægt hvis rødder er mere end 150 år tilbage i tiden.Visse forholds rigtighed er sandsynliggjort, andre er afkræftet så vidt det ladersig gøre. Sandsynliggørelsens fare ligger i at det kan danne baggrund for fort­satte myter og historier. Den eneste trøst er så at de gør livet mere farverigt ogappellerer til fantasien, og er man sig det bevidst er det ikke så skadeligt endda.

Afslutningsvis en nyere historie i forbindelse med en af vor hovedpersonsefterkommere, en fiskeskipper fra Thy’s vestkyst. Hans båd, med Slaven-sky-navnet, lå ved kajen i den ny havn i Agger. Denne artikels forfatter stod påbådebroen da en flok turister, fra øerne hvis man skulle dømme efter sproget,kom ud på broen. Da de så navneskiltet sagde en af dem: »Det må da være en afde mange polske flygtninge der er sejlet helt herop«. Én stedkendt kunne godt nok straks se at der var tale om en typisk vestkystkutter, men ideen var ikke så malplaceret endda. Hverken idag, eller for 200 år siden.

Polsk musketér - dansk husmand 21

Noter1. Skiftet er i »Hassing;-Revs Herreders Skif­

teprotokol 1813-20«, arkivnr. B.34—282 i Landsarkivet for Nørrejylland.

2. Ved at regne bagud fra aldersangivelsen i folketællingen 1801 når man frem til at Jørgen Slavensky er født omkring 1751.

3. Denne datter skulle ifølge en familieoverle­vering være død fordi faderen dunkede hende for hårdt i ryggen engang hun fik noget galt i halsen.

4. Skødet indført i »Hassing-Revs Herreders skøde- og panteprotokol 1807-15«, arkivnr. B34-SP5 i Landsarkivet for Nørrejylland.

5. Der fortælles således om en af deres efter­kommere, der sejlede i langfart, at han blev arresteret i Rusland, hvor man troede han var polsk spion på grund af navnet. Misfor­ståelsen blev dog hurtigt opklaret.

6. Adressen er: Naczelna Dyrekcja Archiwôw Panstwowych, ul. Dtuga 6, 00-950 Wars­zawa.

7. Meddelt pr. brev den 11.2.1982 til forfatte­ren.

8. Biblioteka Uniwersytecka, ul. Krkowskie Przedmiesicie 32, 00-927 Warszawa. Ifølge brev af den 30.12.1980.

9. Ifølge brev til forfatteren af den 2.4.1982 fra Rigsarkivet.

10. Fra artiklen »Sagn fra Thy«, samlede af K. Andersen, trykt i »Historisk Årbog for Thi­sted Amt« 1946.

11. Meddelt af Byhistorisk Arkiv, Thisted den 20.8.1981.

12. Bolette Schack var datter af Niels Nielsen Schack fra Lemvig. Han købte år 1800 Ørumgård af Chr. Fogh. Schack var bon­defødt, men havde tjent sig rig på handel og erhvervet herregården Kappel ved Lemvig. Her kom han i kontakt med oven­nævnte byfoged Lindahl, og de to mænd blev uenige på grund af en handel som Schack følte Lindahl havde snydt ham i. Derfor det senere slagsmål mellem Lindahl og Schack’s svigersøn, Frederik Eyber.

13. Optegnelserne udgør en del af artiklen »Fejden mellem Lindal, Skack og Eyber«, som Kr. Fuglsang i 1948 publicerede i »Hi­storisk Årbog for Thisted Amt«.

14. Efter Frederik Wilhelm Eyber’s død i 1857 overtog sønnen C. F. .F. Eyber Ørumgård, og en anden søn, L. F. Eyber overtog af- byggergården Vilhelmsminde. Denne af- byggergård blev i 1888 overtaget af sønnen Schack Eyber indtil han i 1906 solgte går­den. C. F. F. Eyber der havde overtaget hovedparcellen døde allerede i 1864. Søn­nen Christian Eyber, der senere blev bog­holder på Rigshospitalet, overtog gården, som han havde til 1901. Til hans yngre bror oprettedes Ny Ørumgård nord for den gamle herregård. Eyber-slægten ejede an­dre store gårde i Jylland; således Kvistrup i Hjerm herred, Skibstedgård i Revs herred og Lengsholm i Hjørring amt. (Kilde: »Danske Slotte og Herregårde« bind 12, Kbh. 1966.

15. Hans Jacob Lindahl, født 1763 i Laurvig i Norge og død 1812 i Lemvig, var i sin sam­tid noget afen eventyrskikkelse. Oprindelig var han byfoged i Lemvig, men hurtigt så han de muligheder landboreformerne gav en mand af hans støbning. Han startede med at købe Linderumgård i Hjørring amt i 1800 med 256 tønder hartkorn i tilliggende. Da han 2 år senere videresolgte gården var hartkornet reduceret til 20 tønder. På samme vis behandlede han godserne Vaar, Ulstrup i Thy, Refsnæs, Aggersborggård, Hindsels, Timgård, hvor han nedrev Gyl­denstjernernes gamle borggård, og Auns­bjerg. At øvrigheden satte pris på hans virksomhed ses af at han blev udnævnt til generalauditør. Set i et større perspektiv var disse godsslagtninger da også nødven­dige for den strukturforandring der i den periode fandt sted i landbosamfundet.

Esben Graugaard. Født 1952. Cand.mag. (Historie/dansk). Historiske og kulturhistoriske artikler i tidsskrifter og årbøger. Adresse: Asagården 2lt v’, 7500 Holstebro.

Erik Holm Madsen7. apr. 1927 - 2. dec. 1982

I begyndelsen af december 1982 mistede kaptajn Erik Holm Madsen, Herning, livet ved en ufor­ståelig trafikulykke. Dermed mistede ikke blot Herning slægtshistoriske forening men hele den- slægtshistoriske bevægelse i Danmark en af sine mest aktive og initiativrige mænd på et tidspunkt, hvor han stod midt i arbejdet.

Erik Holm Madsen var født i Todbjerg, 0. Lisbjerg hrd., uddannet som elektriker og kom i 1949 ind til militæret, siden 1951 med tjeneste ved Flyvestation Karup, hvor han inden for det tekniske korps avancerede til kaptajn. Det var på vejen fra sit hjem i Herning til Karup, at Holm Madsen blev ramt af ulykken. Holm Madsen havde i en halv snes år været interesseret i slægtsforskning, da han med baggrund i et af ham ledet aftenskolekursus i dette emne i 1969 var med til at starte Slægtshistorisk forening i Herning - den næstældste jyske lokale slægtshistoriske forening. Selvom han kun var menigt medlem af bestyrelsen, har han haft en væsentlig andel i foreningens succes. Ved foreningens altid velbesøgte månedlige møder kunne man være sikker på at møde Holm Madsen i aktivitet enten med udklipsmapper, der skulle cirkulere, igang med at hjælpe andre interesserede eller med at forberede nye aktiviteter. Holm Madsen var den drivende kraft i de store slægtsforskertræf i Herning og gjorde her bl.a. et stort arbejde med at samle efterkommerne af kartoffeltyskerne. Når nye slægtshistoriske foreninger skulle oprettes, var Holm Madsen altid villig til at fortælle om, hvorledes man i Herning havde klaret problemerne. Han udviklede sig til en særdeles habil lærer og foredragsholder om slægtshistoriske emner og fornyede sig stadig under de hyppige besøg på arkivernes læsesale. Især materialet på Landsarkivet i Viborg kendte og udnytte­de han, således at han kunne henvise til ellers ubenyttede specielle kildegrupper. Ved dannelsen af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) var det naturligt, at Holm Madsen fik sæde i bestyrelsen, og den nye organisation nød i høj grad godt af hans arbejdskraft både ved projektet om årsbibliografierne og ved kursusarrangementerne. Her var Holm Madsen på hjemmebane, og de der oplevede, at han på Båring højskole i sept. 1982 fortalte om sine aner fra Ærø, vil sent glemme den aften.

Erik Holm Madsen var engageret i mange projekter og hans aldrig svigtende energi og gå-på- mod bevirkede, at man var tryg ved disse opgaver i bevidstheden om, at der nok skulle ske noget. Han efterlader her et arbejdsmæssigt tomrum, som det vil blive svært at finde en enkelt mand, der kan udfylde - der er plads nok til flere. Hans lille vævre skikkelse, hans hurtige, humørfyldte replikker og nye ideer vil blive savnet ved møderne og arrangementerne i årene, der kommer. Han har hjulpet og inspireret mange, både unge og mere erfarne slægtsforskere, som alle vil bevare ham i taknemmelig erindring. Holm Madsen var et moderne, levende menneske, udadvendt som fa, et karakteristisk eksempel på vor tids slægtsforskere, vidt forskellige fra tidligere tiders stuelærde, men hans viden og engagement var ikke mindre af den grund.

Hans H. Worsøe

Kendte danskeres anetavler IXPolitikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle

AfGregers Hansen

Præsterne er langt de talrigste blandt Taubers forfædre. Og ingen af de øvrige synes efter deres profession at dømme at have hørt til den dårligst stillede del af befolkningen. Den sociale placering viser sig også derigennem at mænd uden slægtsnavn kun forekommer i 3 tilfælde blandt de 13 kendte tiptipoldefædre og ikke andetsteds blandt anerne. Erhvervsmæssigt fordeler forfædrene sig således:

Generation: 2. 3. 4. 5. 6. ialt

Præster 1 2 3 3 6 15Borgmestre 1 1 2Håndværkere 1 2 1 4Landbrugere 2 4 6Møller 1 1ukendte 3 3

1 2 4 8 16 31

Anm. En teologisk uddannet skolemand er opført blandt præster; én af landbrugerne var tillige herredsfoged.

Kun én af forfædrene boede i udlandet, i Tyskland. Af de øvrige boede dobbelt så mange på landet som i byerne, hvilket dog er en betydelig overvægt af byboer, thi så sent som ved Taubers fødsel boede endnu kun en femtedel af Danmarks befolkning i byerne. Forfædrenes lokale fordeling er meget spredt. Såvel på Sjælland og Fyn som i Østjylland og Vestjylland træffer man dem både på land og i by. Denne spredning skyldes præsterne. Ser man bort fra dem, boede alle de danske forfædre i Østjylland og på Fyn.

Proband1 Johannes Henrik Georg Tauber, f. 9. dec. 1827 i Vallø (stiftsmenighed), d.

24. okt. 1892 i Kbh., bgr. i Slagelse, g. 1° 31. juli 1875 i Søllerød m. Nielsine (kaldet Nicoline) Hansen Rosenholm, f. 3. aug. 1848 i Guldager ved Esbjerg, d. 21. jan. 1880 i Kbh., Set. Johs. (d. af forpagter Hans Thomsen og Ane Cathrine Nielsen), 2° 4. juli 1882 i Kbh., Set. Johs. m. Anne Marie Hansen Rosenholm, f. 26. maj 1841 i Ovtrup ved Varde, d. 11. marts 1918 i Kbh. (søster til første hustru).

24 Gregers Hansen

Student, Vordingborg 1844, cand. polit. 1853, journalist fra 1849. Tog fra slutningen af 1860’erne aktivt del i politik, gled efterhånden fra de nationalliberales venstre fløj over til Det nationale venstre, folke­tingsmand for Horsenskredsen 1869-72, for Slagelsekredsen 1872-79, derefter for Ruds Vedbykredsen til sin død. Købte 1871 højrebladet Sorø amtstidende og gjorde det til et talerør for Venstres politik. På Taubers tid var det en farlig sag for en akademiker at være venstreorienteret. Frantz Wendt skriver i sin biografi af ham: »Få danske politikere er blevet forfulgt, spottet og hånet så ubarmhjertigt som Tauber. Det var de nationalliberales hævn over embedsmandssønnen og akademikeren, der havde svigtet sin klasse og sit parti og gjort Venstres sag til sin. Alt det støv og smuds, som modstanderne dyngede over ham i hans levetid, er dog nu vejret bort, og tilbage står billedet af en dygtig, særpræget, retsindig, sandhedsstræbende personlighed1«.

Foraldre2-3 Frederik Bagger Tauber, dbt. 3. okt. 1786 i Odense, Set. Knud, d. 24. juni

1866 på Frederiksberg, g. 1° 29. okt. 1824 i Herfølge ved Køge m. Megdola Cathrine Bøgh, f. 24. april 1803 i Præstø, d. 23. marts 1831 i Vallø, stiftsmenighed, 2° 22. feb. 1837 sst. m. Vilhelmine Jacobine Staahl, f. 21. juli 1803 i Kbh., d. 5. okt. 1874 på Frederiksberg (d. af havnekontrollør Hans Jacob S. og Juliane Marie Schønberg).

Student, Roskilde 1805, cand. theol. 1812, adjunkt i Aalborg 1813, pers. kap. i Herfølge og Sædder 1816, stiftspræst i Vallø 1824, sogne­præst i Ejby og Dalby ved Køge 1839, afsked 1860.

Bedsteforældre4-5 Johan Henrik Tauber, dbt. 12. sep. 1743 i Aalborg, Vor Frue, d. 26. jan.

1816 i Roskilde, domsogn, g. 4. nov. 1774 i Viborg, domsogn m. Grego- riane Begtrup2, dbt. 6. juni 1751 i Vistoft, Mols, d. 25. marts 1820 i Sæby præstegård i Vestsjælland, bgr. i Roskilde, domsogn.

Student, Aalborg, 1762, magister 1773, cand. theol. 1779, dr. theol, h.c. 1790, rektor i Horsens 1773, rektor ved Odense katedralskole og prof. i filologi ved gymnasiet 1781, rektor i Roskilde 1787, afsked 18083.

6-7 Mathias Frederik Georg Bøgh, f. 26. nov. 1762 i Kerteminde, d. 17. okt. 1831 i Herfølge, g. 22. marts 1800 i Stenstrup ved Svendborg m. Victorine

Juliane Fog*, f. 4. nov. 1781 i Stenstrup, d. 3. juni 1861 i Kbh. som priorinde ved det harboeske fruekloster, bgr. i Herfølge.

Student, Odense 1783, cand. theol. 1792, derefter lærer ved landka- detakademiet, sognepræst i Præstø og Skibbinge 1797, i Herfølge og Sædder 1810, amtsprovst 1807-28, ortografisk forfatter5.

Politikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle 25

J. H. G. Tauber (1827-1892)

Oldeforældre8-9 Emmanuel Tauber, f. i Augsburg6, bgr. 16. marts 1759 i Aalborg, Vor

Frue, 56 år, 5 mdr., 9 dg. gi., g. 29 juni 1735 i Aalborg, Set. Budolfi m. Karen Henriksdatter Widschen, dbt. 10. jan. 1706 sst., bgr. 29. juli 1773 i Aalborg, Vor Frue.

Kobbersmed i Aalborg. Han havde lært faget hos en morbroder i Augsburg, hos hvem han voksede op efter at hans forældre var døde i hans tidligste barndom. Også Karen Widschen var opvokset blandt kobbersmede. Faderen var kobbersmed, ligeledes stiffaderen, hos hvem Emmanuel Tauber i sin første Aalborgtid var svend, endvidere 2 far­brødre7 og hendes farfader.

10-11 Erik Gjørup Pedersen Begtrup, f. på Ingvorstrup, dbt. 18. april 1713 i Vejlby, sdr. herred, Djursland, bgr. 31. jan. 1786 i Vistoft, g. 10. juni 1744 i Aarhus, domsogn m. Christine Augusta Gr egersdatter Bruun, dbt. 17. dec. 1727 i Gerrild ved Grenaa, bgr. 29. marts 1787 i Vistoft.

Student, Aarhus 1734, cand. theol 1738, magister 1740, sognepræst i Vistoft s.å., provst 1772, forfatter8.

26 Gregers Hansen

12-13 Nicol Seidelin Bøgh, f. 17. aug. 1717 i Trige ved Aarhus, d. 23. aug. 1778 i Kerteminde, g. 1° 31. jan. 1747 i Kbh., Helligånds m. Cecilie Marie Bentsen, f. 8. maj 1719 sst., bgr. 11. aug. 1756 i Kerteminde (d. af brygger Bent B. og Johanne Christence Norman), 2° 1758 m. Mette Cathrine Birch, f. 2. marts 1741 i Ellested ved Nyborg, d. 31. okt. 1796 i Torning ved Kjellerup.

Student, privat 1735, cand. theol. 1738, skibspræst 1743, sognepræst i Kerteminde og Drigstrup 1747, provst 1761, digter9.

14-15 Lars Fog, dbt. 18. jan. 1745 i Stenstrup, d. 15. nov. 1818 sst., g. 29. okt. 1772 i Kerteminde m. Else Kirstine Bendz1Q> dbt. 27, feb. 1746 i Revninge ved Kerteminde, d. 27. sep. 1816 i Stenstrup.

Student, Odense privat 1759, cand. theol. 1763, pers. kap. i Stenstrup og Lunde 1771, sognepræst sst. 1772, afsked 1817.

Tipoldeforældre16-17 Johan Caspar Tauber, f. ca. 1670, d. 1705, g. m. Euphrosyne Heckelin. In­

strumentmager i Augsburg.18-19 Henrik Henriksen Widschen, bgr. 24. jan. 1710 i Aalborg, Set. Budolfi, 33 år

5 mdr. 10 dg. gi., g. 4. marts 1705 sst. m. Maren Svensdatter, d. 1750 som enke efter kobbersmed i Aalborg Nicolai Nicolaisen, m. hvem hun blev gift 22. april 1711 i Aalborg, Set. Budolfi11.

Kobbersmed i Aalborg.20-21 Peder Lauridsen Begtrup, bgr. 22. marts 1759 i Ginnerup, Djursland, 78 år,

4 mdr., 5 dg. gi., g. 15. april 1711 i Vejlby, sdr. herred, Djursland m. Dorothe Sophie Welou, dbt. 23. juli 1676 i Grenaa, bgr. 16. marts 1740 i Ginnerup, g. 1° m. ejer af Ingvorstrup, Vejlby sogn Rasmus Pedersen Møller, f. 1. aug. 1656 i Stokkebro, Gerrild sogn12, bgr. 10. sep. 1710 i Vejlby.

Student, Ebeltoft 1700, hører ved Ebeltoft latinskole, siden hovmester på Skærsø, Draaby sogn. Mols. Blev ved ægteskabet ejer af Ingvorstrup, købte senere Fannerupgaard, Ginnerup sogn.

22-23 Gregers Bruun, f. 1672, d. 17.. dec. 1742 i Gerrild, g. 1° 1701 m. forgænge­ren, Andreas Nielsen Haasums enke Karen Hansdatter Cappel, d. 13. sep. 1723 i Gerrild (d. af sognepræst i Gerrild og Hemmet Hans Peder­sen C. og Susanne Christensdatter Fischer), 2° 1724 m. Anna Mikkelsdat- ter Muller, bgr. 17. maj 1774 i Aarhus, domsogn, 73 år gi., g. 2° 15. dec. 1745 sst. m. krigsråd, vejer og måler i Aarhus Niels Langballe, f. 1687, d. 1752 (s. af rytterbonde u. Skanderborg rytterdistr. Søren Andersen13 (Niels Langballe var g. 1° m. Witta Nicolsdatter Seidelin, d. 1734, søster til nr. 2514), 3° 2. aug. 1754 i Aarhus, domsogn m. rektor i Aarhus, prof. Jens Worm, f. 1716, d. 179015.

Student, Roskilde 1690, sognepræst i Gerrild og Hemmet 1700.

Politikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle 27

24-25 Christopher Nielsen Bøgh, f. 1663, d. 14. feb. 1736 i Trige, g. 1° m. sine to forgængeres enke, Dorothea Andersdatter Winding, bgr. 12. april 1708 i Trige, 50 år, 7 mdr., 13 dg. gi., 2° 1710 m. Kirstine Nicolsdatter Seidelin, bgr. 26. feb 1733 i Trige i sit 42. år.

Student, Frederiksborg 1682, sognepræst i Trige og Ørsted 1693, provst 1719.

26-27 Mads Jørgensen Birch, dbt. 25. marts 1710 i Brylle ved Odense, bgr. 13. juli 1746 i Marslev ved Odense, g. m. Karen Jacobsdatter Møller, bgr. 18. marts 1791 i Kerteminde, 70 år gi., g. 2° m. herredsfoged i Vindinge, Bjerge og Aasum herreder, exam. jur. Hans Pedersen, d. 1751, som ved ægteskabet blev ejer af Klarskovgaard og købte Hindema i Skellerup sogn ved Nyborg, 3° m. Rasmus Andersen Langhoff, dbt. 11. marts 1696 i Rønninge ved Nyborg, d. 1758, 4° m. ejer af Broløkke, Viby sogn ved Kerteminde, kancelliråd Frederik Petersen, dbt. 26. jan. 1720 i Odense, Set. Knud, bgr. 28. sep. 1779 i Kerteminde (s. af birkedommer Lorents P.).

Forpagter på Lykkesholm, Ellested sogn, senere ejer af Kalskovgaard, Marslev sogn.

28-29 Rasmus Fog, f. 1704, d. 13. juli 177716, g. 5. april 1731 i Ringkøbing m. Maren Bjørn Allerup, f. 25. jan. 1710 i Varde, Set. Nie., bgr. 29. dec. 1795.16.

Student, Ribe 1722, cand. theol. 1725, sognepræst i Stenstrup og Lunde 1730.

30-31 Morten Bendz, hjdbt. 5. juni 1709 i Aarslev ved Odense, bgr. nov. 1772 i Kerteminde, g. 21 aug. 1745 i Revninge m. Sophie Caroline Møller, f. 22. juni 1723 i Skellerup17, bgr. 24. marts 1798 i Kerteminde, 75 år gi.

Fuldmægtig hos byskriveren i Nyborg 1734, ridefoged på Lunds- gaard, Revninge sogn 1739, exam. jur. 1750 byfoged og postmester i Kerteminde s.å., senere tillige byskriver samt vejer og måler - og birke­dommer i Scheelenborg birk, tillige borgmester i Kerteminde 176817a.

Tip tip oldeforældre 32-35 Kendes ikke.36-37 Henrik Widschen, d. 23. juli 1702 i Aalborg18, g. 8. marts 1665 i Aalborg,

Set. Budolfi m. Karen Niels datter19, dødsboregistrering 18. april 1701 efter hendes død20.

Kobbersmed i Aalborg.38-39 Kendes ikke.40-41 Lauritz Andersen, bgr. 10. jan. 1713 i Vistoft, 75 år gi. (s. af herredsfoged

over Mols herred, selvejergårdmand i Begtrup by, Vistoft sogn Anders Pedersen, f. 1594, d. 166621 og Bodil Andersdatter, f. 1597, d. 1658), g. m. Ane Povelsdatter.

28 Gregers Hansen

Selvejergårdmand, Begtrup by, herredsfoged over Mols Herred og tingskriver i sønder herreds ting 166622.

42-43 Johan Welou, d. 168 5 23. Hans hustru, Helvig Henriksdatter overlevede ham. Om hun var moder til nr. 21 vides ikke.

Byfoged i Grenaa 1668, borgmester sst. 1669-83.44-45 Jochum Jensen Bruun, d. 1714, (s. af ridefoged på Samsø Jens B.23a), g.

(bev. af 22. juni 166724) m. Elisabeth Augusta Andersdatter. Om hun er moder til nr. 22 vides ikke.

Student, Herlufsholm 1662, sognepræst i Sæby og Gershøj, Voldborg herred. Kbh. amt 1666.

46-47 Mikkel Pedersen Muller, d. i Holbæk, Djursland 14. juni 170925, g. 1° 1682 m. Birgitte Christophersdatter Rud, d. 21. juni 1693 i Holbæk26 (d. af sognepræst i Holbæk og Udby Christopher Helsing, d. 1683), 2° m. Anna Maria Suhr, bgr. 27. maj 1740 i Holbæk (d. af sognepræst i Saxild og Norlev Caspar Berntsen S.27, f. i Bremen 1642, d. 1701 og Anna Olufs- datter, f. ca. 1643, d. 1688), g 2° m. sognepræst i Holbæk og Udby Hans Cappel Haasum, bgr. 9. dec. 1740 i Holbæk, 54 år gi. (s. af sognepræst i Gerrild og Hemmet Anders Nielsen H., d. 1700 og Karen Hansdatter Cappel, se ved nr. 22)28.

Student, Kbh. 1670, sognepræst i Holbæk og Udby 1682.48-49 Niels Christensen Bøgh, d. 14.7.170229 (s. af tømrer i Viborg Christen

Jensen), g. m. Margrethe Christophersdatter2®.Student, Viborg 1644, sognepræst i Fjellerup og Glæsborg, Djursland

1655.50-51 Nicol Seidelin, bgr. 19. juli 1737 i Skanderborg, 71 år gi. (s. af sognepræst

i Skanderborgjørgen Hansen S., f. 1632, d. 1688 og Ida Koch31), g. 1686 m. Cathrine Luxdorph, bgr. 11. nov. 1757 i Skanderborg, 98 år gi. (d. af fuldmægtig over Viborg domkapitels tjenere Hans Olufsen Bollers, d. 1676 og Else Bollesdatter, f. 1623, d. 171232).

Student, Aarhus 1680, magister 1690, kapellan hos faderen i Skan­derborg 1685, sognepræst i Lundum og Handsted ved Horsens 1687, i Skanderborg, Skanderup og Stilling 1688, provst 1702.

52-53 Jørgen Rasmussen, g. m. N. N.Gårdfæster i Skræppenborg, Brylle sogn.

54-55 Jacob Jacobsen, g. m. Mette Laurids datter.Møller i Kildemølle, Ellinge sogn ved Nyborg.

56-57 David Fog, f. 1671, d. 1720 (s. af sognepræst ved Ribe, Set. Catharinæ kirke Jørgen Lauridsen F., f. 1631, d. 171033 og Magdalene Foss, f. 1642, d. 168034), g. 13. sep. 1701 i Ørsted, Djursland m. Gertrud Christensdatter, ved sin død kaldet Gertrud Victorin, begr. 25. maj 1759 i Stenstrup (d. af sognepræst i Ørsted og Estruplund Christen Sejersen, f. 1638, d. 172135 og 1. hustru Anne Togersdatter).

Politikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle 29

Student, Ribe 1690, sognepræst i Alslev og Hostrup ved Varde 1699, forfatter36.

58-59 Hans Lauridsen Allerup, f. 1666, d. 7. okt. 1744 i Ringkøbing, g. 1° 17. juni 1706 i Varde, Set. Nie. m. Maren Taulow, d. 4. juli 1718 sst., 30 år, 2 uger, 5 dg. gi. (d. af borgmester og tolder i Varde Jens Bertelsen T., f. ca. 1658, d. 173337 og Maren Bjørn, f. ca. 1658, d. 174538), 2° m. Barbara Margrethe Thura, dbt. 7. juli 1698 i Kbh., Holmens d. 1. aug. 1738 i Ringkøbing (d. af biskop i Ribe Laurids T., f. 1657, d. 1731 og Helene Cathrine Albertsdatter With, d. 1760).

Student, Trondhjem 1691, magister 1708, sognepræst ved Varde, Set. Nie. kirke 1705, i Ringkøbing og Rindom 1721, provst 1742.

60-61 Laurits Nielsen Bendz, dbt. 8. aug. 1675 i Aarslev, bgr. 28. juni 1743 i Flødstrup ved Nyborg (s. af ejer af Aarslevgaard og Ferritslevgaard Niels Hansen Berntsen, f. 1628, d. 168439 og Karen Bertelsdatter, f. ca. 1646, d. 1724), g. 21. aug. 1704 i Faaborg m. Pernille Mølmark, dbt. 19. marts 1680 i Faaborg, bgr. 1. sept. 1761 i Rønninge (d. af købmand, rådmand, tolder og postmester i Faaborg Christian Ibsen M., f. ca. 1623, d. 1690 og Else Henriksdatter Griff, f. ca. 1644, d. 169140.

Ejer af Aarslevgaard, Aarslev sogn og Ferritslevgaard, Rolsted sogn ved Nyborg.

62-63 Mads Jørgensen Møller, g. m. N. N.Forpagter af Hindema, Skellerup sogn, senere af Lundsgaard, Rev-

ninge sogn.

NOTER1. Dansk biografisk Leksikon, 2. udg. (DBL

2), XXIII, s. 359. Ang. slægten Tauber se Lengnicks stamtavler og s. 78-95 i den i note 2 anf. stamtavle.

2. Om slægten Begtrup se Johs. Caroc: Slæg­ten Begtrup, Viborg 1932.

3. Se iøvrigt DBL 2, XXIII, s. 361.4. Om slægten Fog se H. R. Hiort-Lorenzen.:

Slægten Fog, Kbh. 1906.5. Se iøvrigt DBL 2, IV, s. 446.6. Blade af rektor Joh. Henr. Taubers Dag­

bøger, 1922 (Jul. Clausen og P. F. Rist: Memoirer og Breve XXXVIII).

7. Skiftebrev i Aalborg bispearkiv e. student Niels Henriksen Aagaard, d. 1705.

8. Se iøvrigt H. Ehrencron-Müller: Forfat- terlexikon (Ehr.cr.-M.) I, s. 326.

9. Se iøvrigt DBL 3, III, s. 133.

10. Om slægten Bendz se F. E. Hundrup: Stamtavle over Familien Bendz med alle Descendenter, Roskilde 1854.

11. Skifte 9.3.1750 i Aalborg skifteprot. 1731 — 50, 1206.

12. Gravsten, gengivet i Vejlby kbg. 1749-96, 50.

13. Mogens Seidelin: Den seidelinske Slægts­bog II, s. 841.

14. Samme I, s. 275.15. DBL 2, XXVI, s. 275.16. Side 2 i den i note 4 anf. stamtavle. Bgr.

ikke fundet i Stenstrup-Lunde kbg.17. Side 4 i den i note 10 anf. stamtavle. Skelle­

rup kbg. mangler 1716-1814.17a. Se iøvrigt V. Woll: Fra Kertemindes For­

tid II, Kerteminde 1929, s. 21 ff.18. Skiftebrev nr. 400/1702 i Aalborg byfoged-

30 Gregers Hansen

arkiv. Han ses ikke bgr. i Set. Budolfi sogn. Kbg. for Vor Frue sogn haves ikke før 1715. Ved vielsen betegnes han som kobbersmed i Vor Frue sogn.

19. I kbg. ved vielsen er efter hendes navn til­føjet Jens Nielsens søster i Kattesund.

20. Skiftebrev nr. 376/1701 i Alborg byfoged­arkiv. Hun ses ikke bgr. i Set. Budolfi sogn.

21. Den i note 2 anf. stamtavle fører slægten længere tilbage, jvfr. Jydske Samlinger 3, rk. 2. bd. 1899-1900, s. 454fT.

22. Caroc anfører ham tillige som ridefoged på Lisgaard. En gård af dette navn synes ikke at have eksisteret. Det drejer sig vel om Isgaard i Tved sogn, nabosogn til Vistoft.

23. Gravsten i Ginnerup kirkes våbenhus, Trap, 5. udg., VII, 2, s. 940.

23a. G. L. Wad: Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm II, 1882-87, s. 169.

24. Persh. T. 6. rk. II, 1911, s. 275.25. Skifte i Rovsø herreds geistl. skifteprot.

1684-1812, 75.26. Skifte sst., 15, jvfr. skifte sst., 7b efter Ka­

ren Christophersdatter Helsing.27. Han var broder til den i P. E. Lange-Mül-

lers anetavle i Persh. T. 12. rk. V, 1950, s. 181 som nr. VIII. 79 anf. amtsforvalter i Nysted Frederik Suhr og derigennem føres slægten længere tilbage, jvfr. Alfred Lar­sen: Lidt om den lollandske del af slægten Suhr i Lolland-Falsters hist. samf. aarbg. 1944, s. 228.

28. Anna Marie Suhr - svigermoder til Gre­gers Bruun (nr. 22) - var altså i sit 2. ægte­skab g. m. en søn af Gregers Bruuns 1. hustru i dennes tidligere ægteskab, d.v.s. gift med sin svigersøns stifsøn.

29. Kirkehist. Samlinger 3. rk. IV, 1882-84, s. 125.

30. Mogens Seidelin: Den scidelinske Slægts­bog II, s. 840. Andetsteds kaldes hun Mar­grethe Svendsdatter, således i Paul Neder- gaard: 100 danske Præstesiægter, s. 27, som giver yderligere oplysninger om Niels Christensen Bøghs faders familieforhold.

31. Mogens Seidelin I fører begges slægt læn­gere tilbage.

32. Stamtavle i Persh. T. I, 1880 ved side 37 fører hendes slægt længere tilbage.

33. Den i note 4 nævnte stamtavle fører slæg­ten længere tilbage.

34. F. E. Hundrup: Stamtavle over Laurits Foss’s Descendenter, Kbh., 1871 fører slægten længere tilbage.

35. Skifte i Rovsø herreds geistl. skifteprot. 1684-1812, 144b.

36. Se iøvrigt Ehr.cr.-M. III, s. 79.37. Han var søn af den i Poul Martin Møllers

anetavle i Persh. T. 16. rk. III, 1975, s. 117 som nr. 48 anf. sognepræst i Ringkøbing Bertel Henriksen Taulow og derigennem føres slægten længere tilbage. - Nævnte anetavles nr. 99, Karen Jensdatter var datter af borgmester i Ringkøbing Jens Olufsen, d. 29. nov. 1646 i Ribe og Vibeke Madsdatter (Carl Lindberg Nielsen: Ring­købing Købstads Hist., s. 78).

38. Carl Lindberg Nielsen: Varde bys historie, Varde 1942, s. 296 med stamtavle s. 40 fø­rer slægten længere tilbage.

39. Den i note 10 anf. stamtavle fører slægten længere tilbage.

40. Knud Bierfreund og E. Juel Hansen: Slægten Mølmark i Persh. T. 14. rk. VI, 1964-65, s. 27 fører slægten Griff længere tilbage.

Gregers Hansen, f. 1900, cand.polit., fhv. kommunaldirektør. Har tidligere offentliggjort arbejder i Persh.T. Adr.: Adelgade 54, 1304 Kbh. K.

Lidt personalhistorie fra Rygård og Vedø på DjurslandAfAksel Nellemann

De følgende linier supplerer Fr. Hjorts artikel Bidrag til en dansk Familie Behr’s Personalhistorie (i Personalhistorisk Tidsskrift 1919) og har endvidere berøringspunkter med J. Estrups artikel Skaføgård (i Aarbog udgivet af Ran­ders Amts historiske Samfund 1920). Hjorts artikel indeholder bl.a. en kortfat­tet efterslægts tavle med Niels Thomsen til Ry gård i Nørager sogn som proband, Estrups artikel bringer udførlige oplysninger om tre af Niels Thomsens efter­kommere, en søn, en sønnesøn og en sønnesønssøn (Thomas Nicolai Behr, Niels Behr og Poul Behr).

I det sekstende og begyndelsen af det syttende århundrede var Rygård i Nørager sogn en hovedgård.1 Senere omfattede destinationen Rygård fire går­de, hvoraf to hørte under Giesingholm (Løvenholm), to under Hevringholm.2 Formodentlig blev de to sidstnævnte lagt under Hevringholm kort efter 1625. Dét år arvede Frands Lykke både Hevringholm og Rygård.

Frands Lykkes søn Kaj overtog Hevringholm og flere andre godser i 1657, men beholdt dem kun indtil den 2. sept. 1661, da en højesteretsdom fastslog, at han havde forbrudt ære, liv og gods. Derefter beslaglagde staten al hans ejen­dom.3

De to Rygård-gårde, som var blevet lagt under Hevringholm, skiltes nu ud fra denne hovedgård; en overgang var de i rentemester Henrik Müllers vare­tægt;4 derefter blev de udlagt til dr. Henrich Erenstet,5 medlem af kongens råd (død 1665). Hans enke Sophie Faber solgte dem til Niels Thomsen i sep. 1668. Ved matrikuleringen i 1664 var de blevet sat til hartkorn 20 tønder og 4 skæpper tilsammen; ved matrikuleringen i 1688 blev de sat til hartkorn 15 tønder, 3 skæpper og 1 Qerdingkar tilsammen. (I det følgende er de ikke omtalt som to gårde, men blot benævnt med fællesnavnet Rygård).

Niels Thomsen var borger og handelsmand i København, da han købte Ry­gård. Han havde to gange tidligere købt en gård under Hevringholm, i 1662 i Ørsted sogn og i 1664 i Vivild sogn6 - gårde, som han vistnok kun beholdt en kortere tid7 - og han har også senere handlet ejendom, men Rygård blev stedet, hvor han bosatte sig. Da der blev udskrevet kop- og kvægskatter i 1678, havde han fire tjenestefolk og holdt en besætning på fire heste, tolv stk. kvæg og otte får.8 I 1676 og 1677 var han blandt dem, der betalte krigsstyr (henholdsvis 121 rigsdaler 4 mark og 50 rigsdaler).9

Niels Thomsens hustru hed Anne Svendsdatter. Hun var født i København den

32 Aksel Nellemann

22. sep. 1654 og levede indtil den 21. dec. 1714.10 Hun fødte følgende fire børn i ægteskabet med Niels Thomsen: Svend Behr, som døde kort efter 1679, Andreas Nicolai Behr, førnævnte Thomas Nicolai Behr og Nille Marie Behr. Om Thomas Nicolai Behr skal her kun anføres, at han fik borgerskab som købmand i Kø­benhavn i 1703 og købte hovedgården Skaføgård i Hvilsager sogn i 1710. Andreas Nicolai Behr og Nille Marie Behr er nærmere omtalt i det følgende.

Niels Thomsen døde i 1679,11 hvorefter Anne Svendsdatter fandt sig en ny mand i Erich Henrichsen, forvalter ved Clausholm, Hevringholm og Tustrup. Den 27. maj 1680 fik parret tilladelse til vielse uden forudgående trolovelse og lysning.12

Erich Henrichsen var født den 27. sep. 1640 og levede indtil den 1. feb. 1704.13 I 1680 giftede han sig som nævnt til Rygård. I 1682 udnævntes han til medlem af en kommission, der skulle undersøge forskellige forhold vedrørende nogle jyske byer,14 og i 1685 blev han kommissær i en kommission angående landmålingen ijylland.151 1685 købte han hovedgården Vedø i Koed sogn sammen med en mand ved navn Anders Christensen, i 1692 blev han eneejer af den.16 I 1691 købte han Hvitvedgård i Thorsager sogn (af sin fætter Henrik Poulsen, der vedblev at bo på gården i mange år), ved andre køb udvidede han sit bøndergods - i 1694 med en gård i Tøstrup sogn, i 1701 med et par halvgårde sammesteds, i 1703 med tretten gårde, deraf otte i Koed sogn, og i 1704 med en gård i Kolind sogn.17 På et tidspunkt, det ikke synes muligt at dokumentere, erhvervede han avslgården i Springgaden, Rosenborg kvarter i København.18

Erich Henrichsen efterlod sig ingen livsarvinger. I jan. 1704 oprettede han et testamente, der senere opnåede kongelig konfirmation. Det bestemte, at Anne Svendsdatter skulle overtage Vedø med hartkorn som optegnet i jordebogen (dvs. overtage hovedgård, bøndergods, Rygård og Hvitvedgård), at Andreas Nicolai Behr skulle have udbetalt 2000 rigsdaler, og at Thomas Nicolai Behr skulle have udbetalt 3000 rigsdaler samt overtage avlsgården i Springgaden i København. Når Anne Svendsdatter engang gik bort, skulle Nille Marie Behr arve den halve part af Vedø med tilliggende hartkorn »forlods for sine to brødre«. Hvis Nille Marie Behr døde uden livsarvinger, skulle hendes brødre »træde i søsterens sted«.

Da testamentet blev udfærdiget, havde Nille Marie Behr endnu ikke faet børn, skønt hun havde været gift siden 1699.19 Hendes mand sognepræst Frede­rik Thomsen Lyngbye havde været gift en gang før. Hans første hustru Elisabeth Margrethe Reinfranch, der i en ung alder havde overtaget hovedgården Fævejle i Lyngby sogn, havde gjort ham til en mand af anselige midler. Med hende havde han faet to sønner, og med Nille Marie Behr fik han også to sønner. (Se efterfølgende Bilag med data for Frederik Thomsen Lyngbye og hans nærmeste descendenter).

Efter Erich Henrichsens død sad Anne Svendsdatter enke resten af sin tid. I aug. 1704 købte hun halvparten af en gård i Sivested by i Tøstrup sogn,20 og i

Lidt personalhistorie fra Rygård og Vedø på Djursland 33

1705 skænkede hun Koed kirke en altertavle. I nov. 1711 oprettede hun et testamente, hvorved Andreas Nicolai Behr blev tilgodeset i højere grad end i Erich Henrichsens testamente.

Andreas Nicolai Behr var en tid købmand i Hamburg. Dér giftede han sig i 1698 medAflzzfl Thobühren.21 Senere flyttede ægtefællerne til Danmark og slog sig ned på Vedø. I 1708 tillod kongen, at de måtte lade sig kirkelig betjene på tysk af sognepræst Frederik Thomsen Lyngbye i Lyngby sogn, da deres »rette sog­nepræst« ikke var det tyske sprog mægtig. Andreas Nicolai Behr anførte, at hans hustru var tysk født og han selv »i samme tyske sprog mest fra ungdom­men opdraget«.22

Anne Svendsdatters testamente bestemte, at Nille Marie Behr og Andreas Nicolai Behr skulle arve Vedø sammen, dog at Andreas Nicolai Behr skulle betale Nille Marie Behr 1500 rigsdaler og Thomas Nicolai Behr 4000 rigsdaler. Sidstnævnte beløb skulle ydes ved, at Andreas Nicolai Behr betalte nogle obli­gationer, som Thomas Nicolai Behr havde underskrevet sammen med Anne Svendsdatter. Nille Marie Behr og Andreas Nicolai Behr skulle have lige stor andel i hovedgården (der var på omtrent 20 tønder hartkorn), i kirketienderne fra Nimtofte, Koed og Tøstrup (hvis værdi var ansat til godt 47 tønder hart­korn) og i bøndergodset (som inklusive Rygård og Hvitvedgård stod til knap 214 tønder hartkorn). Det var nøje fastsat, til hvem af de to hver enkelt af godsets underliggende gårde skulle henhøre.

Samtidig med, at Anne Svendsdatter oprettede testamentet, bortforpagtede hun godset til Andreas Nicolai Behr for tiden indtil maj 1721 og gjorde det til sin »sidste alvorlige vilje og begæring«, at forpagtningen skulle vedvare, selv om hun døde inden 1721. - Hun døde som før nævnt i 1714. Siden stod hendes og Erich Henrichsens kister i Koed kirkes tårnrum i mange år.

Andreas Nicolai Behr købte en gård i Tøstrup sogn i marts 1716. I april 1717 lånte han 300 rigsdaler mod pant i bl.a. den halvpart af en gård i Sivested, som Anne Svendsdatter havde købt i 1704, og i juli samme år lånte han 300 rigsda­ler mod pant i sin halvpart af Vedø hovedgård.23 Muligvis har han foretaget flere pantsættelser af dele af godset. I 1720 solgte han hele sin andel i Vedø gård og gods til Frederik Thomsen Lyngbye. Det aftaltes, at overtagelsen skulle ske den 1. maj 1721. Efter overtagelsen konstaterede Frederik Thomsen Lyngbye store misligholdelser og undlod at betale den kontraktligt fastsatte købesum.

Andreas Nicolai Behr havde ikke opfyldt de forpligtelser over for sine sø­skende, der var fastsat i Anne Svendsdatters testamente, han havde ikke betalt forpagtningsafgift i to år, han skyldte for skatter og renter af skatter og havde andre gældsposter, så at godset på den måde var blevet belastet med en gæld på 10501 rigsdaler 15 mark. Endvidere havde han ladet tre af de bedste gårde blive øde og havde undladt at oplyse om sine pantsættelser, den gang han solgte godset til Frederik Thomsen Lyngbye. Hertil kom, at kirkerne og hovedgårds­bygningen var brøstfældige og krævede kostbare reparationer.

34 Aksel Nellemann

Frederik Thomsen Lyngbye indbragte sagen for Rovsø, Sønderhald og Øster Lisbjerg herreders ret med krav om, at dén halve part af Vedø, der havde været i Andreas Nicolai Behrs besiddelse, måtte komme til offentlig auktion. Rettens dom af 1. marts 1724 imødekom kravet.24

Auktionen blev dog undgået. Frederik Thomsen Lyngbye og Andreas Nico­lai Behr udfærdigede et foreningsdokument den 29. maj 1725.25 Dokumentets tekst synes ikke bevaret, men Frederik Thomsen Lyngbye kom i hvert fald til at eje hele Vedø. Nille Marie Behr skrev mange år senere i sit testamente: »min salig mand . . . købte den anden halve part udi Vedø gård og gods af min bror.. .«.

I februar 1722 sendte Andreas Nicolai Behr kongen en ansøgning om at få nedsat den krigsstyr, han skyldte for 1720 (rentekammeret havde tidligere bevilget nedsættelse af hans krigsstyr for 1721). Han anførte, at han havde været nødsaget til at sælge sin andel af Vedø, fordi han var kommet i stor gæld. Amtmand Gersdorph bemærkede i en følgeskrivelse: monsieur Andreas Behrs tilstand er meget ringe; jeg kan forsikre, »han ej uden største tvang gør den­ne .. . ansøgning«.26

Frederik Thomsen Lyngbye bosatte sig på Vedø hovedgård og fik derved bopæl i et sogn, der ikke hørte til hans pastorat.27 Ud fra hartkornsopgørelserne i Nille Marie Behrs testamente må man konkludere, at han udvidede bønder­godset en hel del.28 En meget stor del af det gods og de tiender, han efterhånden var kommet til at eje, var behæftet med kongelig reluitionsret (indløsningsret); dén købte han sig fri af i jan. 1725.29 I 1731 kaldte han Andreas Behr (født ca. 1698, død den 25. april 1758), en søn af Andreas Nicolai Behr, til sognepræst for Kolind og Ebdrup sogne.30 (Trap Danmark, femte udgave, anfører, at Andreas Nicolai Behr en tid var medejer af Vedø og senere blev præst i Feld- balle; det, der skete, var imidlertid, at Andreas Nicolai Behrs søn nævnte sognepræst Andreas Behr forflyttedes fra Kolind til Feldballe i 1740).

I juli 1734 oprettede Frederik Thomsen Lyngbye og Nille Marie Behr et testamente. På det tidspunkt var Frederik Thomsen Lyngbyes to sønner af første ægteskab og hans ældste søn af andet ægteskab afgået ved døden; hans eneste livsarvinger var Hans Friderich Reinfranch, en sønnesøn fra hans første ægteskab, og Thomas Friderichsen Lyngbye, hans og Nille Marie Behrs yngste søn. (Når F. Hjort i sin tidligere nævnte artikel, vistnok med J. C. L. Lengnick31 som kilde, anfører, at Frederik Thomsen Lyngbye og Nille Marie Behrs ældste søn Niels Erik var degn i Lyngby, må der være tale om forveksling med en mand ved navn Niels Lyngbye, som ikke var degn, men skoleholder, som fødtes ca. 1695 og døde 1747 efterladende sig hustru og seks børn).

Frederik Thomsen Lyngbye og Nille Marie Behr bestemte i deres testamen­te, at den længstlevende af dem skulle sidde i uskiftet bo, at Hans Friderich Reinfranch skulle lade sig nøje med at fa udbetalt 1000 rigsdaler, når Frederik

Lidt personalhistorie fra Rygård og Vedø på Djursland 35

Thomsen Lyngbye afgik ved døden, og at Thomas Friderichsen Lyngbye til sin tid skulle arve hele det bo, den længstlevende af testatorerne efterlod sig.

Samme år som testamentet blev oprettet, døde Frederik Thomsen Lyngbye, og derefter sad Nille Marie Behr enke i 25 år. I den tid bestræbte hun sig for at bevare gård og gods, men så sig dog nødsaget til at afhænde Rygård i dec. 1745 og Hvitvedgård i april 1754.32 Thomas Friderichsen Lyngbye og hans hustru havde en tid boet på Hvitvedgård, senere - formodentlig fra 1754 - lod Nille Marie Behr dem få hele Vedø gods i forpagtning. Thomas Friderichsen Lyng­bye og Hans Friderich Reinfranch blev svogre ved ægteskab med henholdsvis Engel Magdalene Bagge og Helene Birgitte Bagge, døtre af præsten Oluf Søren­sen Bagge. (Se efterfølgende Bilag). Hans Friderich Reinfranch var i en år­række forpagter på hovedgården Lykkesholm i Lyngby sogn.

Thomas Friderichsen Lyngbye døde barnløs i februar 1757. Derefter opret­tede den 80 år gamle Nille Marie Behr med kongelig tilladelse33 et nyt testa­mente. Det fastslog, at Nille Olerica Reinfranch (datter af Hans Friderich Rein­franch) skulle arve Vedø sammen med sin forlovede Henrich Jacobi Boesen (der havde været ansat på godset siden 1752, først som ridefoged,34 senere tituleret fuldmægtig).

Testamentet blev dateret den 23. december 1758 og fastslog, at »fra denne dag af« måtte Henrich Jacobi Boesen og Nille Olerica Reinfranch gøre sig godset »så nyttigt, som de bedst ved og kan« mod, at de afgav løfte om at opfylde en række forpligtelser.

De skulle betale Nille Marie Behr 400 rigsdaler årligt, så længe hun levede, og senere betale hendes gæld, i alt 12052 rigsdaler 5 mark. Blandt gældsposterne var et beløb på 4105 rigsdaler, som Nille Marie Behr i 1744 havde lovet Tho­mas Friderichsen Lyngbye; det skulle udbetales til Engel Magdalene Bagge. En anden post var Nille Olerica Reinfranchs og hendes broder Friderich Mathias Reinfranchs fædrene og mødrene arv, et beløb på godt 792 rigsdaler, som inde- stod hos Nille Marie Behr. Når Friderich Mathias Reinfranch fyldte 25 år, skulle han yderligere have udbetalt 1000 rigsdaler.

Nille Marie Behrs testamente opnåede ikke ubetinget kongelig konfirmation. Det godkendtes med den klausul, at Erich Henrichsens testamente af januar 1704 skulle forblive i sin fulde kraft, og at »vedkommende arvingers formentlige rettighed til den halve part af Vedø« efter testators død følgelig var »ubeskå­ret«.

I den konkrete situation betød klausulen, at alle de efterkommere, der fand­tes efter Nille Marie Behrs afdøde brødre, sammen havde arveret til den halve part af Vedø, fordi Nille Marie Behr ikke mere havde livsarvinger.

Brødrenes efterkommere omfattede femten personer, blandt dem den intelli­gente Niels Behr, som i 1749 havde overtaget Skaføgård. Han blev talsmand for alle femten ved den arvestrid, som opstod, efter at Nille Marie Behr var afgået ved døden den 7. nov. 1759. Striden begyndte den 12. nov. 1759, da Henrich

36 Aksel Nellemann

Jacobi Boesen stillede sig afvisende over for skifteforvalterens fuldmægtig, som mødte op på Vedø for at foretage forseglingsforretningen og i den anledning krævede alle relevante dokumenter - skøder, adkomster på bøndergods og tiender, fæstebreve m.v. - udleveret. Boesen havde den opfattelse, at Nille Marie Behrs testamente fritog ham fra at skulle skifte, og at den kongelige klausul om arvingernes ret til den halve part af Vedø var skifteretten uved­kommende. Hvis arvingerne ville påberåbe sig en sådan ret, måtte det ske andetsteds, og først derefter kunne der blive tale om skifte og deling. Da skifte­retten i henhold til lov lod afholde yderligere to samlinger i sagen - den 7. dec. 1759 og den 18. jan. 1760- mødte Boesen ikke, men lod sig repræsentere af sin svoger byskriver Lorentz Detlefsen fra Ebeltoft.

Niels Behr, som havde været til stede ved samlingerne den 7. dec. og 18. jan., henvendte sig derefter til kongen og anmodede på egen og medarvingernes vegne om at få udnævnt skiftekommissarier, der kunne dømme i sagen. Kan­celliet erkendte arvingernes ret »til at erholde de ansøgte kommissarier«, hvor­efter kongen udnævnte fire sådanne - to, der var foreslået af Niels Behr, blev udnævnt i maj 1760, to andre, der var foreslået af Henrich Jacobi Boesen (som i mellemtiden var blevet krigsassessor), udnævntes i september 1760.35 Sagsbe­handlingen hos kommissarierne endte den 14. febr. 1761 med et forlig. Krigsas­sessor Boesen udbetalte Nille Marie Behrs arvinger 6000 rigsdaler mod, at arvingerne frafaldt deres krav på den halve part af Vedø.

Henrich Jacobi Boesens tid som herre til Vedø blev ikke lang. I okt. 1770 kaldte han sin kones førnævnte bror Friderich Mathias Reinfranch til sogne­præst for Kolind og Ebdrup sogne, og i december samme år erhvervede han og hans hustru sig ret til, at den længstlevende af dem måtte sidde i uskiftet bo og skifte med samfrænder.36 I 1773 døde Boesen, og i 1775 solgte Nille Olerica Reinfranch Vedø37 og flyttede til Ebeltoft. Dér levede hun af sine midler indtil sin død i 1803.

BilagFrederik Thomsen Lyngbye og hans nærmeste descendenter Første slægtled1. Frederik Thomsen Lyngbye, ifølge J. C. L. Lengnick38dbt. 5/11 1662, t i sidste

tredjedel af 1734, begr. i Lyngby kirkes sakristi, ~ 1° med Elisabeth Margrethe Reinfranch (datter af sekretær i tyske kancelli Mathæus Rudolph Reinfranch og dennes hustru Karen Rasmusdatter Hellekande, der tidligere havde væ­ret gift med købmand Mikkel Nansen, søn af borgmester Hans Nansen),39 * 3/2 1663 i København, dbt. i St. Nicolai kirke,40 | i 1697, to børn (andet slægtled nr. 2-3), - 2° i 1699 med Nille Marie Behr, * ca. 1677, f 7/11 1759 på Vedø, to børn (andet slægtled nr. 4—5).

Frederik Thomsen Lyngbye blev immatrikuleret ved Københavns univer-

Lidt personalhistorie fra Ry gård og Vedø på Djursland 37

sitet i juli 1680, blev magister i maj 1690, kaldtes den 1/8 1685 til kapellan for sognepræst Svend Sørensen Leth i Lyngby og Albøge sogne og til at blive dennes efterfølger, blev sognepræst den 9/11 1685, da Svend Sørensen Leth døde,41 valgtes til provst over Djurs sønder herred den 14/10 1716, ud­nævntes til konsistorialråd den 21/7 1724. Hans søster Lene Thomasdatter Lyngbye (f 1728) var ~ (i sit andet ægteskab) med sognedegnen for Lyngby og Albøge menigheder Laurits Nielsen Solrød.42

Elisabeth Margrethe Reinfranch blev forlovet med Christian Lente (da­værende sekretær i tyske kancelli, senere overkrigssekretær og medlem af statsrådet) i 1675. Lente håbede at opnå begunstigelser af Griffenfeld, der havde været ~ med Elisabeth Margrethe Reinfranchs halvsøster Cathrine Nansen (| 1672). Da Griffenfeld blev styrtet, hævede Lente forlovelsen. Elisabeth Margrethe Reinfranch overtog Fævejle efter sin fars død (1679); en tid havde hun Peder Andersen på Lyngsbækgård til formynder, i 1682 fik hun ret til selv at forestå sine midler, dog med lavværge.43 Hun kunne ikke bestemme sig, da kommerceråd Albert Gyldensparre og amtmand Christian Gersdorph, sammen med hvem hun havde jus patronatus til Lyngby og Albøge kirker, i 1685 anbefalede, at Frederik Thomsen Lyngbye skulle kal­des til kapellan og fremtidig sognepræst. Derfor forordnede kongen, at et kaldsbrev udstedt alene af Gyldensparre og Gersdorph skulle »ved magt stande«.44

I 1696 bekostede Elisabeth Margrethe Reinfranch og Frederik Thomsen Lyngbye staffering af en altertavle, som førstnævntes far havde skænket Lyngby kirke i 1664.

Efter at Elisabeth Margrethe Reinfranch var afgået ved døden, anmodede Frederik Thomsen Lyngbye om kommissarier til at skifte og dele. Kongen imødekom ham og udnævnte to kommissarier. De afsluttede deres arbejde i november 1697.45

Andet slægtledFrederik Thomsen Lyngbyes børn med Elisabeth Margrethe Reinfranch2. Matheus Rudolphus Reinfranch, * ca. 1688, begr. 31/12 1716 på Vor Frue sogns

kirkegård i København, ~1° 9/4 1709 i København (Vor Frue sogn) med Kirstine Hansdatter, ét barn (tredje slægtled nr. 6), ~ 2° 26/4 1712 i Køben­havn (Vor Frue sogn) med Anne Jensdatter.

Matheus Rudolpus Reinfranch immatrikuleredes ved Københavns uni­versitet i juli 1705, erhvervede baccalaureatet i maj 1706, opnåede borger­skab som brygger i København den 22. febr. 1712, fik udbetalt sin mødrene arv (i alt 3063 rigsdaler) den 17. juni 1713,46 modtog yderligere 2000 rigs­daler af sin far »til sin handlings fortsættelse«. Hans bryggergård lå i Far-

38 Aksel Nellemann

vergade i København. Efter hans død vurderede skifteretten, at den var 4400 rigsdaler værd.47

3. Peter Christian Lyngbye, f en »rum tid« før 1734.Den 14/5 1717 fik Peter Christian Lyngbye kongelig tilladelse til at være

myndig, skønt han ikke havde nået myndighedsalderen, den 25/6 samme år fik han udbetalt sin mødrene arv. Nogen tid senere blev han mistænkt for at have myrdet en underkonstabel Peder Madsen i København. Mistanken opstod, fordi Peter Christian Lyngbye var forsvundet tidligt om morgenen, efter at mordet var begået. Den 8/3 1718 tilskrev kongen stiftsbefalingsmand von Piessen, at midler og effekter tilhørende Peter Christian Lyngbye, men beroende hos dennes far eller hos pårørende skulle beslaglægges »indtil sagens uddrag«. Stiftsbefalingsmanden lod straks ordren gå videre til Frede­rik Thomsen Lyngbye.48

Frederik Thomsen Lyngbyes børn med Nille Marie Behr.

4. Niels Erik Behr Lyngbye, *9/2 1710,49 f ca. 1733.Niels Erik Behr Lyngbye blev immatrikuleret ved Københavns universitet

i juli 1727 og erhvervede baccalaureatet i maj 1728.5. Thomas Friderichsen Lyngbye, *9/11 1711, f i februar 1757, ~ (inden 1744) med

Engel Magdalene Bagge (datter af sognepræst først ved St. Mortens kirke i Næstved, senere i Kerteminde og Drigstrup Oluf Sørensen Bagge og dennes hustru Inger Nielsdatter Juul), ingen børn.

Thomas Friderichsen Lyngbye immatrikuleredes ved Københavns uni­versitet i juli 1727. Som før nævnt boede han og hans hustru en tid på Hvitvedgård og havde senere en del år forpagtningen af Vedø. I 1753 op­rettede de et testamente (kongelig konfirmeret 4/2 1757), ifølge hvilket den længstlevende af dem skulle sidde i uskiftet bo (dvs. arve hele boet, da der ingen børn var).50 Under henvisning hertil påstod Engel Magdalene Bagge - under skifteforretningen efter Nille Marie Behrs død - at hun ud over de 4105 rigsdaler, som Nille Marie Behr havde testamenteret hende, var beret­tiget til den arv, som hendes mand havde kunnet tilkomme efter sin far Frederik Thomsen Lyngbye, men ikke havde fået, fordi Nille Marie Behr havde siddet i uskiftet bo. Påstanden vandt ikke gehør.

I 1780 boede Engel Magdalene Bagge i Hov på Langeland, hvor hun den 11/1 oprettede et testamente, der fik kongelig konfirmation den 21/2 1783.51

Tredje slægtledMatheus Rudolphus Reinfranchs søn med Kirstine Hansdatter6. Hans Friderich Reinfranch, dbt. 19/8 1710 i Vor Frue kirke i København, begr.

21/7 1746 i Grenå, ~ Helene Birgitte Bagge (søster til Engel Magdalene

Lidt personalhistorie fra Rygård og Vedø på Djursland 39

Bagge, se under nr. 5),52 f 5/12 1749 i Grenå, fire børn (fjerde slægtled nr. 7-10).

Hans Friderich Reinfranch blev faderløs som seksårig, fik senere hjælp af sin farfar Frederik Thomsen Lyngbye (blev holdt »til ære og lære«), lærte gartneriprofessionen, fik i november 1736 udbetalt de 1000 rigsdaler, som Frederik Thomsen Lyngbye og Nille Marie Behr havde testamenteret ham i 1734.53 Som før nævnt var han i en årrække forpagter af hovedgården Lyk­kesholm.

Helene Birgitte Bagge blev ~ 2° 18/10 1747 i Grenå med sognekapellan dér Laurits Hviid. Han blev begr. 7/11 1749 i Grenå.

Fjerde slægtledHans Friderich Reinfranchs børn med Helene Birgitte Bagge7. En dødfødt søn, begr. 4/4 1740 i Lyngby sogn.8. Nille Olerica Reinfranch, dbt. 30/8 1741 i Lyngby sogn, f 17/2 1803 i Ebeltoft,

~ enten 1759 eller 1760 med Henrich Jacobi Boesen (søn af kapellan i Kerte­minde, senere sognepræst i Ebeltoft Morten Boesen og dennes hustru Jo­hanne Cathrine Christiansdatter Schreil), hjemmedøbt,‘frembåret den 23/8 1734 i Kerteminde kirke, ifølge »Stamtavle over Slægten Boesen«54 f 24/6 1773, fem børn (to sønner, tre døtre).

Nille Olerica Reinfranch og Henrich Jacobi Boesen overtog som omtalt Vedø i 1759.

9. Friderich Mathias Reinfranch, dbt. 12/10 1742 i Lyngby sogn, ~ formodentlig i 1771 med Christiani Sophie Storm (datter af sognepræst til Mørke og Hvilsager sogne Rasmus Pedersen Storm og dennes hustru Helene Sophie Guldager), dbt. 28/3 1743 i Mørke sogn, boede i 1768 på Vedø,55 t 9/11 1788 i Kolind sogn, syv børn (to sønner, fem døtre).

Friderich Mathias Reinfranch var discipel i Århus latinske skole, imma­trikuleredes ved Københavns universitet i juli 1764, kaldtes 16/10 1770 til sognepræst for Kolind og Ebdrup sogne, blev indsat i embedet 3/2 1771,56 fik i 1775 lagt Skarresø sogn til som andet anneks.57 Hans ugifte moster Karen Bagge, der fra 1784 fik ophold hos ham, testamenterede ham i marts 1789 sin »ringe formue«.58

10. Inger Kirstine Reinfranch, dbt 10/4 1744 i Lyngby sogn, begr. 13/10 1746 i Lyngby sogn.

40 Aksel Nellemann

NoterI de følgende noter er Rigsarkivet betegnet (Ra), Landsarkivet for Nørrejylland (LaN) og Landsarkivet for Sjælland (LaS). Der er kun et enkelt sted henvist til Kalø amts skifteprotokol 1758-1775, som folio 25-53 og 193-199 inde­holder adskillige relevante oplysninger, herun­der de omtalte testamenter af 1704, 1711, 1734 og 1758 in extenso.

1. Trap Danmark, femte udgave, bind VII, 2 (1963), side 873.

2. Jordebøgcr fra Hevringholm fra årene 1655 og 1661 i samlingen af aktstykker vedrø­rende realisationen af Kaj Lykkes konfi­skationsbo og jordebøger for Giesingholm og Hevringholm fra året 1661 blandt de jordebøger, der blev indsendt i henhold til kongelige missiver af 28/9 1660, 10/1 1661 og 4/7 1662. Rentekammeret. (Ra). Kro­nens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark fra Reformationen til Nutiden. Første Bind (1892), side 498. An­det Bind (1908), side 150.

3. Chr. Bruun: Kaj Lykke til Gisselfeld, Rantzausholm m.m., Oberst til Hest, Be­falingsmand paa Aalborghus. (1886).

4. Matriklen 1664. (Ra). Kalø amts matrikel 1665. (LaN).

5. Kaldes således i Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1668-1669 folio 63 (LaN); må være identisk med Henrik Ernst, assessor i højesteret og professor ho- norarius ved Sorø Akademi, død den 7/4 1665. Meddelelser fra Det kongelige Ge- hejmearkiv og det dermed forenede Konge­rigets Arkiv for 1886-88 (1889), side 117.

6. Om Niels Thomsens køb af Rygård og af gårdene i Ørsted og Vivild sogne m.v. fin­des notater i Viborg landstings skøde- og panteprotokoller 1668-1669 folio 63, 64, 65; 1671-1673 folio 198, 278; 1674 folio 161 (LaN). Matriklen 1664 (Ra) anfører Niels Thomsen som ejer af gårde i Ørsted og Vi­vild sogne. I 1673 betegnede han sig som zidtzhafftig (boende) på Rygård (nævnte skøde- og panteprotokol 1674).

7. Efter at Hevringholm var blevet beslaglagt i 1661, udstyk-kede kongen dens gods med

den klausul, at ejere af gården Hevring­holm skulle have ret til at indløse det. Den ret udnyttede oberst Hans Friis, som købte Hevringholm i 1667. Trap Danmark, femte udgave, bind VII, 2 (1963), side 862.

8. Århus med flere amters ekstraskatteregn­skaber 1678-1680. (Ra).

9. Århus med flere amters ekstraskatteregn­skaber 1664-1677. (Ra).

10. Anne Svendsdatters og Erich Henrichsens data fremgår af et epitafium på Koed kir­kes loft. Epitafiets inskription er optrykt i Aarbog udgivet af Randers amts historiske Samfund 1936, side 40-41.

11. Jydske Tegneiser 1756-1760, folio 477. (Ra).

12. Personalhistorisk Tidsskrift 1916, side 41 (efter Sjællandske Registre).

13. Se under note nr. 10.14. Jydske Tegneiser 1682-1687, folie 6. (Ra).15. Jydske Registre 1685-1688, folie 79. (Ra).16. Trap Danmark, femte udgave, bind VII, 2

(1963), side 881.17. Erich Henrichsens køb af Hvitvedgård og

af de nævnte bøndergårde fremgår af Vi­borg landstings skøde- og panteprotokoller 1693-1694 folio 158; 1694-1696 folio 39; 1702-1705 folio 67, 320, 321, 382, 400. (LaN).

18. Indkvarteringsmandtal København 1694. (Københavns Stadsarkiv). Københavns og Christianshavns mandtal over grundtak­sten 1717. Danske kancelli. (Ra).

19. Erhard Quistgaards håndskrevne samlin­ger vedrørende præstehistorie (i Det kon­gelige Bibliotek) oplyser, at Nille Marie Behr ifølge Dyrs sønder herreds gejstlige skifteprotokol havde en søn ved navn Erich Andersen Vinberg og derfor antagelig har været gift to gange. Oplysningen er forkert og skyldes formodentlig en fejllæsning i skifteprotokollen 1686-1768 folio 208 (som bør sammenholdes med folio 185flj.

20. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1702-1705, folio 412. (LaN).

21. Holger Hornemann: Efterkommere paa Sværdsiden efter Hans Hornemann, Køb­mand og Raadmand i Næstved, samt Meddelelse om andre Hornemannske Slægter (1884), side 37.

Lidt personalhistorie fra Ry gård og Vedø på Djursland 41

22. Jydske Registre 1707-1710 folio 259 og 1716-1720 folio 4. (Ra).

23. Viborg landstings skøde- og panteproto- koller 1711-1717 folio 382; 1717-1720 folio 450, 451. (LaN).

24. Rovsø, Sønderhald og Øster Lisbjerg her­reders justitsprotokol 1722-1740, folio 76- 79, 81, 85. (LaN).

25. Kalø amts skifteprotokol 1758-1775, folio 197. (LaN).

26. Århus og Ribe stifters kontor, kommunice­rede kgl. resolutioner og reskripter 1722— 1724 samt relation- og resolutionsprotokol for tidsrummet 12. januar-29. juni 1722. Rentekammeret. (Ra).

27. En sognepræstfortegnelse bagest i Lyngby og Albøge sognes kirkebog 1716-1791 an­fører, at Frederik Thomsen Lyngbye boede på Vedø. (LaN).

28. Ifølge Anne Svendsdatters testamente af 1711 udgjorde bøndergodset inklusive Ry­gård og Hvitvedgård som anført knap 214 tønder hartkorn, ifølge Nille Marie Behrs testamente af 1758 udgjorde bøndergodset eksklusive Rygård og Hvitvedgård, som var blevet solgt fra henholdsvis 1745 og 1754, godt 256 tønder hartkorn. Muligvis har Frederik Thomsen Lyngbye tilført Ve­dø en del gods, der tidligere har tilhørt hans svigerfar Mathæus Rudolph Rein­franch. Staten havde i 1661 overdraget sidstnævnte et stort antal gårde m.v., til­sammen beregnet til over 851 tønder hart­korn, som udlæg for et beløb på godt 42580 rigsdaler og i 1665 overdraget ham jorder og tiender, tilsammen beregnet til over 144 tønder hartkorn, som udlæg for et beløb på godt 7257 rigsdaler. Ved førstnævnte over­dragelse havde staten forbeholdt sig for­købsret, i sidstnævnte tilfælde tilbagekøbs­ret. Kronens Skøder paa afhændet og er­hvervet Jordegods i Danmark fra Refor­mationen til Nutiden. Andet Bind (1908), side 116 og 216. Mathæus Rudolph Rein­franch købte Fævejle i 1663.

29. Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. Fjerde bind (1950), side 563.

30. Herredsbog for Dyrs sønder herred. Århus bispearkiv. (LaN). Personalhistorisk Tids­skrift 1882, side 394, og 1883, side 86.

31. J. C. L. Lengnicks stamtavle over familien Lyngbye. (Lengnicks stamtavler udkom i årene mellem 1841 og 1858).

32. Viborg landstings register til skøde- og panteprotokol 1745-1752 og kopier af tinglæste dokumenter 1754. (LaN).

33. Jydske Registre 1755-1757. (Ra).34. Århus og Ribe stifters kontor. Specifikati­

oner og breve vedrørende ekstraskat efter forordningen 31. oktober 1757. Rente­kammeret. (Ra).

35. Supplikprotokol 1760, første halvår, sag nr. 726 (danske kancelli) og Jydske Tegneiser 1756-1760, folio 477-481, 530-533. (Ra).

36. Jydske Registre 1769-1771, folio 431. (Ra).37. Viborg landstings skøde- og panteprotokol

1772-1776, folio 696. (LaN).38. Se note nr. 31.39. Louis Bobés artikel: Fra Griffenfelds Dage i

tidsskriftet Museum, årgang 1890, side 114—127. Meddelelser fra Det kongelige Gehejmearkiv og det dermed forenede Kongerigets Arkiv for 1886-88 (1889), side 257.

40. Brev fra Mathæus Rudolph Reinfranch til Christian Lente, dateret Fævejlegård den 29/5 1675. Topografisk samling, papir. (Ra).

41. Dyrs sønder herreds gejstlige skifteprotokol 1686-1768, folio 1. (LaN).

42. Folio 175 i protokollen nævnt i note nr. 4L43. Jydske Tegneiser 1670-1681, folio 335.

Jydske Registre 1681-1684, folio 259 og 263. (Ra).

44. Århus bispearkiv, kaldsbrevsprotokol 1669-1692, folio 178-181. (LaN). Jydske Registre 1685-1688, folio 72 (Ra).

45. Dyrs sønder herreds gejstlige skifteprotokol 1686-1768, folio 57 og 166. (LaN).

46. Folio 166 i protokollen nævnt i note nr. 45.47. Københavns skiftekommission, behand­

lingsprotokol 1715-1721, folio 266. (LaS).48. Folio 153fog folio 167 i protokollen nævnt i

note nr. 45. Aktstykker vedkommende Sta­den og Stiftet Aarhus samlede og udgivne ved Dr. J. R. Hübertz III (1846), side 87.

42 Aksel Nellemann

49. Fødselsdata for Niels Erik Behr Lyngbye og hans bror Thomas Friderichsen Lyng­bye er noteret i de Friisers Legaters ind­skrivelsesbøger, optrykt i Personalhisto- risjj Tidsskrift 1924, side 85.

50. Jydske Registre 1755-1757, folio 582. (Ra).51. Fynske Registre 1780-1785, folio 428.

(Ra).52. Kalø amts skifteprotokol 1725-1756, folio

386. (LaN).53. Dyrs sønder herreds gejstlige skifteprotokol

1686-1768, folio 211. (LaN).54. Dødsdatoen er hentet fra Jul. Bidstrups

bog Stamtavle over Slægten Boesen ( 1887), side 26, da det ikke er lykkedes at finde en samtidig kilde, som oplyser præcis, hvor­når Henrich Jacobi Boesen døde. Det kan

imidlertid dokumenteres, at han døde på et eller andet tidspunkt mellem dec. 1770 og april 1775 (jævnfør noterne nr. 36 og 37).

55. Dyrs sønder herreds gejstlige skifteprotokol 1740-1783 anfører under skiftet efter Eli­sabeth Storm, der døde ugift den 15. febru­ar 1768 i Feldballe, at en af arvingerne var »en søster Christiani Sophie Storm hos velbyrdige hr. krigsassessor Boesen til Ve­dø«.

56. Notat i Kolind, Ebdrup og Skarresø kirke­bog. (LaN). Jydske Registre 1769-1771. (Ra).

57. Jydske Registre 1773-1776, folio 500. (Ra).58. Jydske Registre 1787-1789, folio 563. (Ra).

Aksel Nellemann, mag.art., fhv. lektor ved Kolding Gymnasium, har tidligere offentliggjort arbejder i Personalhistorisk Tidsskrift. Adr.: Kastanieallé 10, 6000 Kolding.

En svogerskabstavleAfB. V. Ads er s en

1. Hvad er en svogerskabstavle?I en efterslægtstavle har alle efterkommerne af stamfaderen (slægtsmedlem­merne) det tilfælles, at de har arveanlæg efter denne stamfader, men jo længere generationerne fjerner sig fra stamfaderen, desto mindre bliver andelen af disse arveanlæg. De øvrige arveanlæg stammer fra personer, der er indgiftet i slæg­ten. Ved indgiftede personer forstås her personer uden for slægten, der - med eller uden papir - har bidraget til slægtens videreførelse.

I de fleste efterslægtstavler beskrives de indgiftede personer sammen med ægtefællen (slægtsmedlemmet), og ofte angives navnene på de indgiftede per­soners forældre, men på grund af de indgiftede personers betydning for slægts­medlemmernes arveanlæg kunne det være interessant også at kende noget til disse personers aner. Dette kan opnås ved at udarbejde en tavle, der foruden slægtsmedlemmerne og de indgiftede også omfatter de indgiftede personers aner tilbage til 1. generation i efterslægtstavlen. En sådan tavle kunne passende kaldes en svogerskabstavle.

En svogerskabstavle er ligesom en konsangvinitetstavle en kombineret tavle, men medens konsangvinitetstavlen begynder med en anetavle og fortsætter med efterslægtstavler for anerne, så begynder svogerskabstavlen med en efter­slægtstavle og fortsætter med anetavler med de indgiftede personer som pro- bander.

Jeg er ved at udarbejde en sådan svogerskabstavle, der omfatter tre genera­tioner efter min oldefar, skolelærer og kirkesagner i Kongsted i Præstø amt Johan Christopher Mørkeberg og hustru Louise Augusta, f. Bøttner, og jeg skal i det følgende vise, hvorledes jeg har opstillet denne tavle.

2. PersonbetegnelserEnhver person der beskrives i en svogerskabstavle, såvel slægtsmedlemmer som indgiftede personer og disses aner, skal have en betegnelse, der er entydig og giver oplysninger om personens placering i tavlen.

For slægtsmedlemmer har jeg anvendt den slægtskode, som jeg har beskrevet i en artikel om personbetegnelse i slægtstavler i Personalhistorisk Tidsskrift, årgang 101, 1981:2 pag. 169. En sådan slægtskode dannes ved at betegne stamfaderens børn med fortløbende bogstaver, store bogstaver for sønner og små bogstaver for døtre. Børnebørnene betegnes med faderens eller moderens

44 B. V. Adsersen

bogstav efterfulgt af bogstaver efter samme regler, og tilsvarende for de følgen­de generationer.

Indgiftede personer i en svogerskabstavle betegnes med en »svogerskabsko­de«, der dannes af slægtskoden for den indgiftede persons ægtefælle efterfulgt af et 1-tal adskilt med en bindestreg. Personen der er gift med slægtsmedlemmet AjA far således svogerskabskoden AjA-1. Personer der er gift med et slægts­medlem i barnløst ægteskab far ingen kode, men beskrives sammen med ægte­fællen.

De indgiftede personers aner far en svogerskabskode, der fremkommer ved at erstatte 1-tallet i den indgiftede persons svogerskabskode med anenummeret i en anetavle med den indgiftede person som probanden. Den indgiftede person AjA-l’s forældre far således koderne AjA-2 og AjA-3, og så fremdeles.

I visse tilfælde kan man ikke umiddelbart anvende ovenstående regler for tildeling af svogerskabskoder. Her skal gives et par eksempler fra Mørkeberg- svogerskabstavlen, jfr. bilag 2 og 3.

De to søstre AFa og AFb var gift med to brødre AFa-1 og AFb-1. De to brødres fader kunne derfor få tildelt to svogerskabskoder, AFa-2 og AFb-2, men da koden skal være entydig, anvendes kun den først forekommende kode AFa-2, og tilsvarende for moderen (AFa-3) og de øvrige aner.

Slægtsmedlemmet BEb var gift to gange, og der var en datter i hvert ægte­skab. I henhold til reglerne ville begge ægtefæller have fået samme svoger­skabskode BEb-1, men da hver person skal have sin selvstændige kode, kan dette opnås ved efter sidste bogstav i slægtskoden BEb at tilføje et forsænket tal, der angiver rækkefølgen af ægteskaberne, således at den første ægtefælle far svogerskabskoden BEb^l og den anden BEb2-l, og tilsvarende for anerne. Børnene fra de to ægteskaber far så slægtskoderne BEbja og BEb2b.

Slægtsmedlemmet BE var gift med sin kusine Dd, altså et andet slægtsmed­lem. Da der her ikke er tale om indgiftede personer, beholder hver person sin slægtskode og far altså ikke tildelt svogerskabskoderne BE-1 eller Dd-1.

3. Opstilling af en svogerskabs tavleFremgangsmåden ved opstilling af en svogerskabstavle er følgende: Først udar­bejdes en almindelig efterslægtstavle, hvor hver generation opstilles for sig (generationsvis opstilling), og i denne efterslægtstavle indføres de indgiftede personer umiddelbart efter ægtefællen. De indgiftede personers forældre ind­føres i den forrige generation og i samme gruppe som ægtefællens forældre, og tilsvarende for aner af ældre generationer.

I bilag 1 er angivet en efterslægtstavle med Johan Christopher Mørkeberg som stamfader og hans efterkommere i 3 generationer, og i bilag 2 er angivet tavlen efter indførelse af de indgiftede personer og deres aner, så der nu er fremkommet en svogerskabstavle. Af pladshensyn er kun angivet personernes koder.

En svogerskabstavle 45

I den her omtalte svogerskabstavle er der 3 generationer, men der er ikke noget i vejen for at udvide tavlen til at omfatte flere generationer, men man må så være opmærksom på, at personernes antal vil stige stærkt, da antallet af aner fordobles for hver ny generation.

Alle de i svogerskabstavlen, der har fået tildelt en kode, far desuden et løbenummer, som det fremgår af bilag 2, og for hver person udarbejdes en beskrivelse, der om muligt omfatter dato og sted for fødsel, vielse og død samt personernes stilling og forældres og børns navne. Hvor forældre og børn er beskrevet i tavlen, angives kun løbenummeret. I bilag 3 er angivet nogle ek­sempler på personbeskrivelser.

46 B. V. Adsersen

Bilag 1Efterkommere af Johan Christopher Mørkeberg og Louise Augusta Bøttner

AAa BA_______ I ® AAAAb I BAB

AA----------- AAcAAD BBAAAe BB----------- BBb

BBCAB----------- 1 ABA

_______ I BCa_______ I ACA C I BCb

I ACb

I BDaAdA I BDB

AdB ________AdC ________I BEa

AJ AdD BE I BEb

AdeAdf BFA

A AdG BFbAeAdH _ BFc

BF------------ BFd

A------------- AF----------- 1 AFa BFEI AFb BFF

BgAGa

AG----------- AGb BHAGC

cAhaAhb

Ah AhCAhD DA

I DbA=BAAAI 1 DbB=BAB

I AjAAj------------- ...lAjb D-------------Ak Dc________ Dca=BCaAk Dcb=BCbA1 I .I AMaAM I AMB I Dda=BEa

I Ddb=BEbAN I A AAoAAo------------ . DI AoB

En svogerskabstavle 47

Bilag 2Svogerskabstavle efter 1. Johan Christopher Mørkeberg. 2. Louise Augusta Bøttner.

1. generation 2. generation 3. generation

3 A4 A-l

5AA-2 I 138 AA 230 AAa6 AA-3 I 139 AA-1 231 AAb

232 AAc233 AAD234 AAe

7 AB-2 I_______ 140 AB 235 AB A8 AB-3 I 141 AB-1

9AC-2 I 142 AC 236 AC A10 AC-3 I 143 AC-1 237 ACb

11 ACb-4 I 144 ACb-2 |_____________ 238 ACb-112ACb-5 I 145 ACb-3 I

13 ACb-614 ACb-7 I

15 Ad-2 I___ 146 Ad 239 Ad A16 Ad-3 I '-------- 147 Ad-1 240 Ad A-l

17 AdA-4 I __ _____■ 148 AdA-2 241 AdB18 AdA-5 I " 149 AdA-3 I 242 AdB-1

19 AdA-6 1^—150 AdB’2 243 AdC20 AdA-7 I 151 AdB-3 I 244 AdD21AdB-4 \ 152 AdD-2 I ________ 245 AdD-122AdB-5 I // 153 AdD-3 I 246 Ade

23 AdB-6 154 AdG’2 L 247 Adf24 AdB-7 I s' //155 AdG-3 248 AdG

25 AdD-4 249 AdG-126 AdD-5 I / / 250 AdH

27 AdD-6 LX / /28 AdD-7 I / /29 AdG-4 IZ /

30 AdG-5 I /31 AdG-6 y32 AdG-7 I 156 Ae

33 AF-2 I____________ 157 AF 251 AFa34AF-3 I ' '-----------158 AF-1 252 AFa-1

35 AFa-4 I_____________ 159 AFa-2 253 AFb36 AFa-5 I 160 AFa-3 254 AFb-1

37 AFa-638 AFa-7

48 B. V. Adsersen

Bilag 2Svogerskabstavle efter 1. Johan Christopher Mørkeberg. 2. Louise Augusta Bøttner.

3. generation1. generation 2. generation

39 AG-2 I 161 AG 255 AEa40AG-3 ---- -162 AG-1 256 AGb

257 AGC163 Ah164 Ah-1

41 Ahb-4 I 163 Ah 258 Aha42 Ahb-5 164 Ah-1 259 Ahb43 Ahb-6 I________ 165 Ahb-2 I_____________________ — 260 Ahb-144 Ahb-7 I ------ — 166 Ahb-3 I 261 AhC

45 AhD-4 I ________ 167 AhD-2 262 AhD46 AhD-5 I " 168 AhD-3 l~" ---------- 263 AhD-147 AhD-6 \48 AhD-7 I

169 AI

49 Aj-2 I__________ 170 Aj 264 AjA50 Aj-3 I " 171 Aj-1 265 Aj A-151 AjA-4 I_________________172 AjA-2 266 Ajb52 AjA-5 I 173 AjA-3 I53 AjA-654 AjA-7 I 174 Ak

175 Al

55AM-2 I 176 Am 267 AMa56AM-3 I" ---- ----177AM-1 268 AMa-1

57 AMa-4 I___________ 178 AMa-2 269 AMB58 AMa-5 I 179 AMa-3 I 270 AMB-159 AMa-6 1^—180 AMB-2l^--^^^

60 AMa-7 181 AMB-3161 AMB-4|^-^^^^

62 AMB-5 I63 AMB-664 AMB-7 I 182 AN

65 Ao-2 I 183 Ao 271 AoA66A0-3 I 184 Ao-1 272 AoA-1

67 AoA-4 I_____ 185 AoA-2 \ 273 AoB68A0A-5 I _^186AoA-3 I ^^^_ 274 AoB-1

69 A0A-6 187 AoB-2 \70 AoA-7 I 188 AoB-3 I

71 AoB-472 AoB-5 I73 A0B-6 \74A0B-7 I

En svogerskabstavle 49

Bilag 2Svogerskabstavle efter 1. Johan Christopher Mørkeberg. 2. Louise Augusta Bøttner.

1. generation 2. generation 3. generation

75 B76 B-l

77 BAA-4 189 B A 275 B AA78 BAA-5 I 190 BAA-2 276 BAA-1

79 BAA-6 I 191 BAA-3 I 277 BAB80 BAA-7 I81 BB-2 I__________ 192 BB 278 BBA82 BB-3 I 193 BB-1 279 BBA-1

83 BBA-4 I 194 BBA-2 \ 280 BBb84 BBA-5 I 195 BBA-3 I 281 BBb-185 BBA-6 196 BBb-2 \ 282 BBC86BBA-7 I 197 BBb-3 I87 BBb-488 BBb-5 I 89-BBb-690 BBb-7 I 198 BC 283 BCa

284 BCb91 BD-2 199 BD 285 BDa92 BD-3 I ' 200 BD-1 286 BDa-193 BDa-4 I_______ 201 BDa-2 \ 287 BDB94 BDa-5 I 202 BDa-3 I 288 BDB-195 BDa-6 203 BDB-2 I,—96 BDa-7 I 204 BDB-3 I97 BDB-498 BDB-5 I99 BDB-6

100BDB-7 I

101 BEa-4 I 205 BE 289 BEa102 BEa-5 I " 206 BEa-2 ______ 290 BEa-1103 BEa-6 I________________ 207 BEa-3 I 291 BEb

104 BEa-7 I 208 BEbj-2 I 292 BEb^l105 BEbj-4 ----- 209 BEbj-3 I ^^^ 293 BEb2-l106 BEbj-5 I 210 BEb2-2107 BEbj-6 211 BEb2-3 |108 BEbi-7 I109 BEb2-4110BEb2-5l111 BEb2-6 \/112 BEb2-7 I

50 B. V. Adsersen

Bilag 2Svogerskabstavle efter 1. Johan Christopher Mørkeberg. 2. Louise Augusta Bøttner.

1. generation 2. generation 3. generation

113BF-2 I 212 BF 294 BFA114BF-3 I ------------- 213BF-1 ^^295 BFA-1115 BFA-4 I__________ 214 BFA-2 \ 296 BFb116 BFA-5 I 215 BFA-3 I 297 BFbj-1117 BFA-6 216 BFbi-2 ---- -------298 BFb2-l118 BFA-7 Î ^^-^^217 BFbr3 [ 299 BFc119 BFbj-4 218 BFb2-2 y"^ 300 BFd120 BFbj-5 I BFb2-3 I ^^^301 BFd-1121 BFbj-6 y^ / 220 BFd-2 302 BFE122 BFbj-7 I / / 221 BFd-3 I 303 BFF123 BFb2-4 y^ / // 222 BFF-2 I —----------- 304 BFF-1124BFb2-5l ///223 BFF’3 '125 BFb2-6 y ////126 BFb2-7 I // //127 BFd-4 IZ /y y128 BFd-5 I /yy129 BFd-6 y y y130 BFd-7 I y y 224 Bg131 BFF-4 y y 225 BH

132 BFF-5 I y133 BFF-6 y134BFF-7 I

135 c

136 D 226 DA137 D-l 227 Db

228 De229 Dd

En svogerskabstavle 51

Bilag 3.Eksempler på beskrivelser.

Stamfaderen1 Johan Christopher Mørkeberg, * 6. aug. 1798 i Vester Egede, Præstø amt, d. 31. juli 1861 i Kongsted, Præstø amt. Skolelærer og kirkesanger i Kongsted. Søn af skrædder Jens Mørkeberg og hustru Kirstine Jacobsdatter. ~ 11. juli 1820 i Kongsted med

Stammoderen2 Louise Augusta Bøttner, * 31. aug. 1794 i Jægersborg, Gentofte sogn, Københavns amt, t 3- dec. 1887 i Vester Broby, Sorø amt. Datter af bøssemager Johan Nicolai Bøttner og hustru Christiane Nissen.

Børn: 3-75-135-136.

1. generation AFa-6

37 Bertel Leonar Møller, * 21. juni. 1810 i Ovsted, Skanderborg amt, f 6. juni 1881 i Tranekær, Svendborg amt. Godsforvalter. Søn af propritær Jens Andreas Møller og hustru Louise Thejll.

~ 26. sept. 1845 i Tullebølle, Svendborg amt med

AFa-738 Marie Ingerta Bojesen, * 14. dec. 1819 i Tranekær, f 10. okt. 1907 sst. Datter af Thomas Palm Bojesen og hustru Marie Christine Ottesen.

Børn: Julie Marie Møller, * 11. nov. 1846 - Thora Andrea Møller, * 4. jan. 1848 - 160 - Jens Wilhelm Rudolph Møller, - * 16. juni 1851 - Louise Henriette Møller, * 28. juli 1853 - Hakon Søren Bojesen Møller, * 4. jan. 1856.

Aj-2Henrik Wilhelm Adsersen, * 1. juli 1819 i København (Helligånd), t 30. jan. 1888 i København

(Matthæus). Karetmagermester. Søn af frisør- og parykmagermester Heinrich Hans Adsersen og hustru Gertrud Marie Lüsberg.

~ 24. jan. 1846 i København (Vor Frue) med

Aj-350 Pauline Margrethe Madsen, * 22. feb. 1817 i Slagelse (Mikkel), t 17. feb. 1901 i København (Matthæus). Datter af urmagermester Jørgen Frederik Andreasen Madsen og hustru Anna Mar­grethe Lüsberg.

Børn: Frederik Wilhelm Adsersen, * 30. dec. 1846 - Hans Richardt Adsersen, * 10. dec. 1848 - 171.

B75 Carl Wilhelm Mørkeberg, * 1. aug. 1823 i Kongsted, Præstø amt, t 9. juli 1890 i Køge. Forpagter, senere restauratør og vognmand. Søn af 1. og 2.

~19. juni 1857 i Spjellerup, Præstø amt med

B-l76 Caroline Christiane Seidenfaden, * 13. juni 1833 i Dalby sogn, Præstø amt, f IL nov. 1914 i København (Brorson). Datter af skolelærer Adam Wilhelm Seidenfaden og hustru Anna Hansen.

Børn: 189-192-198-205-212-224-225.

52 B. V. Adsersen

2. generation Ae

156 Anna Mørkeberg, *23. jan. 1861 i Præstø, t 22. jan. 1938 i Nykøbing Falster. Datter af 3. og 4.~3. maj 1894 i Præstø med Oluf Christian Marius Jensen, * 18. juli 1862 i Nyborg, | 9. okt. 1944 i

Nykøbing Falster. Hospitalsforstander sst. Søn af amtsfuldmægtig Jørgen Jensen og hustru Sophie Dorthea Zachariasen.

Ægteskabet barnløst.

AFa-2159 Hardenack Otto Conrad Bøgh, * 19. dec. 1846 i Skamstrup, Holbæk amt, f i4. sept. 1910 i Tranekær, Svendborg amt. Godsinspektør, exam.jur. Søn af 35 og 36.

~21. juni 1874 i Tranekær med

AFa-3160 Eleonora Ingertha Møller, * 5. maj 1849 i Tranekær, f 20. juni 1930 på Frederiksberg (Thomas). Datter af 37 og 38.

Børn: Nicolaj Seidelin Bøgh, * 9. juni 1875 - Ingertha Marie Eleonora Bøgh, * 11. maj 1877 - Frederik Bøgh, * 18. feb. 1880 - Bo Bojcsen Bøgh, * 23. feb. 1884 - 252 - 254 - Eli Bøgh, * 7. jan. 1893.

Aj170 Astrid Sofie Mørkeberg,* 1868 i Præstø,! 6. feb. 1968 i Frederiksberg sogn. Datter af 3 og 4.

~ 31. aug. 1902 i Præstø med

Aj-l171 Henrik Otto Adsersen, * 14 apr. 1850 i København (Vor Frelser), f 24. jan. 1929 på Frederiksberg (Thomas). Assistent i Telegrafdirektoratet. Søn af 49 og 50.

Børn: 264 og 266.

BE205 Harald Christoffer Mørkeberg, * 27. maj 1868 i Køge, f 22. maj 1930 på Frederiksberg (Thomas). Veterinærinspektør. Søn af 75 og 76.

~ 4. nov. 1896 i Frederiksberg kirke med sin kusine

Db(229) Cathrine (Ketty) Mørkeberg * 18. marts 1867 i Vester Broby, Sorø amt, t 22. maj 1941 i Gentofte kommune (Ordrup). Datter af 136 og 137.

Børn: 289 og 291.

Db229 Cathrine (Ketty) Mørkeberg, se 205.

3. generation AFa

251 Else Mørkeberg, * 16. juli 1894 i Frederiksberg sogn, f 14. okt. 1947 i Gentofte kommune (Hellerup). Datter af 157 og 158.

~17. maj 1916 i Frederiksberg kirke med

AFa-1252 Svend Bøgh, * 29. juli 1886 i Tranekær, Svendborg amt, f 22. okt. 1979 i Fredensborg, Frede­riksborg amt. Klosterpræst i Vemmetofte. Søn af 159 og 160. Broder til 254.

Børn: Ejnar Bøgh, * 22. apr. 1917 - Bo Bojesen Bøgh, * 2. jan. 1919-Agnete Charlotte Bøgh, * 26. juni 1921.

En svogerskabstavle 53

AjA264 Børge Vilhelm Adsersen * 13. sept. 1903 i København (Matthæus) Afdelingsingeniør i Søværnet. Søn af 170 og 171.

~ 1° 23. marts 1930 i Aalborg (Ansgar) med

AjA-1265 Ellen Karbo, * 28. apr. 1906 i Fredericia, f 10- aPr- 1935 på Frederiksberg (Thomas). Datter af 172 og 173.

Børn: Hans Valdemar Otto Adsersen, * 24. juni 1932 - Sven Adsersen, * 13. marts 1935.~2° 10. maj 1936 i Præstø med Ingeborg Münster, * 29. feb. 1904 i Uvelse, Frederiksborg amt.

Datter af inspektør Gutzon Peter Thestrup Münster og hustru Caroline Marie Sophie Nielsen. Ægteskabet barnløst.

BEb291 Karin Mørkeberg, * 31. aug. 1903 på Frederiksberg (Thomas) f 14. nov. 1975 i København. Datter af 205 og 229.

~1° 10. maj 1922 på Frederiksberg (Thomas) med

BEbj-1292 Reginald John Emil Bigler, * 25. marts 1887 i København. Grosserer. Søn af 208 og 209.

Barn: Gurli Bigler, * 27. okt. 1923.~2° 17. juni 1926 med

BEb2-l293 Pieter Marinus Niepoort, * 11. maj 1887 i Holland, t 31. marts 1957 i Gentofte kommune (Or­drup). Grosserer. Søn af 210 og 211.

Barn: Helle Niepoort, * 31. maj 1930.

Børge Vilhelm Adsersen, civilingeniør. Afdelingsing. i Søværnet indtil 1972. Som pensionist beskæfti­get med slægtsforskning. Har skrevet artiklen »Personbetegnelser i slægtstavler« i Pht. 1981:2. Adr.: Fuglegårdsvænget 44, 2820 Gentofte.

Rettelse til Pht. 1981:2, side 143.

Anna (Nancy) Marie Porth, borgmester Frederik Hammerichs hustru døde 30.6.1819 på Frederiksberg, ikke - som anført i Pérsh.T. 1981, s. 143 - 22.7. 1828 i Kbh. (Petri).

Den person, som døde 22.7.1828, hed Anne Else Hammerich, født Gjødler, garverenke.

Gregers Hansen

Realitet og mulighed i slægtsforskning »på EDB«

AfJens-Ivar Mørch

Vi lever i en verden, hvor teknologiens fremskridt foregår med stormskridt. Alligevel er datamaskinen (engelsk: computeren) kun i sine spæde år endnu: Det vil blive meget »værre«.

Teknologien har endnu ikke slået igennem på slægtsforskningsområdet. Principperne, som de efterleves af pæne herrer og damer rundt om på vore arkivers læsesale, er stadig de samme. Der er grund til at tro, at de vil forblive de samme en rum tid endnu.

En af hovedårsagerne til, at datamaskinen ikke vil vinde indpas de første mange år indenfor vores hobby, er, at samme hobby i almindelighed udøves af personer, der er oppe i årene. For disse mennesker står teknik som noget ukendt og vil forblive ukendt.1

Den generation, der bliver flasket op med datamaskine-viden, fødes sand­synligvis netop her i starten af 1980-erne, og det er netop denne generation, der vil udnytte datamaskinen som dagligdags hjælpemiddel.1 2

For de pæne, ældre damer og herrer skal jeg her blot anføre, at der intet »mystisk« er ved datamaskinen: De kan absolut ingenting foretage sig af sig selv. Man skal selv putte alle oplysninger ind i den og fortælle den, hvad man vil have gjort ved dem. Man skal ligeledes selv vide, hvorledes man vil have oplysningerne fremstillet, når man skal have dem ud igen. Sammenlignet med et »gammeldags« system med personkort og kirkebogssøgning giver datama­skinen idag kun to forskelle: overskuelighed (hvis man har gjort et langvarigt forarbejde) og hastighed ved søgning af oplysninger imellem det lagrede mate­riale.

For nutidens datamaskinekyndige er der naturligvis alligevel mange måder at benytte denne teknologi på. Hvad man umiddelbart kan forestille sig teknologiens anvendt til indenfor slægtsforskning kan opstilles således:

1. Optisk læsning af originale kilder (f eks. kirkebøger) og redigering til umiddelbart læsbar skrift.Dette er ikke muligt idag og der vil gå et godt stykke tid, før det bliver teknisk muligt.

2. Lagring af indtastede oplysninger (f. eks. kirkebøgernes) (alternativt af den iflg. pkt. 1. læste, originale kilde).

56 Jens-Ivar Mørch

Dette er muligt - og praktiseres - idag, men for at oplysningerne kan anven­des generelt savnes en standard for indtastningens og lagringens form.

3. Søgning i de iflg. pkt. 2. lagrede oplysninger efter principper opstillet af den interesserede.Dette er ligeledes muligt idag.

4. Fremstilling af deciderede slægtsoversigter på grundlag af den i pkt. 3. nævnte søgning.Dette er muligt. Dog har man ikke hørt om tilfælde af praktisering, da det vil kræve et enorm forarbejde med programmering af datamaskinen. Der vil blive store problemer med materialets uensartethed og afvigelser fra (den endnu ikke eksisterende) standard.

5. Anvendelse til registrering af oplysninger indhentet ved »gammeldags« slægtsforskning.3Dette er udbredt idag blandt computer-orienterede slægtsforskere.

6. Anvendelse til redigering under fremstilling af slægtsbøger.Dette er ligeledes praktisabelt idag og adskiller sig i øvrigt ikke principielt fra det, man anvender datamaskiner til på f.eks. avisredaktioner.

Af ovenstående seks punkter omfatter punkterne 1-4 områder, hvor datatek­nikken kommer flere end én enkelt slægtsforsker tilgode.4 Derimod omhandler punkterne 5-6 netop denne enkelte slægtsforsker. Samtidig er de en oversigt over de idag mest udbredte anvendelser af datateknik, idet de idag kendte mikro-computere ikke har kapacitet til at klare de i punkterne 1-4 nævnte områder.

Hvad anvendelse til fordel for flere slægtsforskere angår, er hovedproblemer­ne i datateknikkens anvendelse kildernes forskellighed, kildernes mængde samt - som allerede nævnt under pkt. 2. - savnet af en standard. En standard skal f.eks. lægge regler for, hvor mange bogstaver der maksimalt kan være i navne eller hvorledes personer skal nummereres. Man vil forstå, hvor svært det er at opnå enighed om en standard, når man påtænker, at alverdens slægtsforskere trods årtiers diskussioner endnu ikke har kunne enes om en nummereringstan­dard.5 Hvorledes forventer man så, at man skal kunne enes om registrerings­former for stednavne eller sidetal i en folketælling?

Man kunne forestille sig standardiseringsproblemet løst derved, at en produ­cent af datamaskiner og deres programmer skabte et gennemtænkt system, der helt givet - som det første og eneste - ville skabe præcedens.

Hvad den enkelte slægtsforskers anvendelse af EDB angår, kræves der et indgående kendskab til datamaskiner og til programmering af datamaskiner, før de kan anvendes til registrering (pkt. 5) eller redigering (pkt. 6). Den enkelte person har til gengæld den fordel at kunne lave sit helt eget system, sin egen standard. Andre behøver ikke at kunne forstå denne standard, thi de mod­tager eventuelle oplysninger enten direkte fra slægtsforskeren (som om de selv havde fundet dem i en kilde) eller i det færdige produkt, slægtsbogen (der ikke adskiller sig fra slægtsbøger udarbejdet med »gammeldags« arbejdsmetoder).

Problemet for den enkelte ligger helt sikkert i indkøb af udstyr (den tidligere

Realitet og mulighed i slægtsforskning »på EDB« 57

nævnte mikrocomputer med tilhørende enheder) og i programmeringen og dennes for-stadier: planlægning og forudseenhed.

En genvej i dén retning, som samtidig kan skabe mulighed for en senere koordination af flere slægtsforskeres arbejde, kan skabes i et fremtidsprojekt som f.eks. TELEDATA.

TELEDATA er herhjemme kun kendt som prøveopstilling. TELEDATA giver den enkelte mulighed for ved hjælp af et tastatur, sin telefon og sit (spe­cielle) TV-apparat at komme i kontakt med en datamaskine. Hidtil har brugen af TELEDATA mest bestået i bladring i reklamer og i forskellige typer »video­spil«. Der er imidlertid intet i vejen for, at samme datamaskiner sættes til at løse de i pkt. 1-6 ovenfor nævnte opgaver.6

De oplysninger, som indtastes af den enkelte slægtsforsker efter en vejled­ning, der står på TV-skærmen, kan nummereres automatisk og indgå i en gigantisk pool af informationer, som alle tilkoblede slægtsforskere (naturligvis med behørig kontrol) kan trække på. Ligeledes kan kilder læses eller indtastes, lagres og derpå gennemsøges af interesserede. Er f.eks. hele 1860-folketællingen indtastet, vil man med meget fa tryk på sit tastatur kunne gennemgå den for bestemte navne, aldre, erhverv, etc.

Al denne teknologi vil komme. Det drejer sig blot om,‘hvornår man far idéerne. Slægtsforskning vil kunne blive noget, man vil kunne dyrke fra sin lænestol, når blot samtlige kilder findes tilgængelige på datamaskinerne. Noget af charmen vil unægteligt gå tabt, men mulighederne for at nå længere vil blive væsentligt forøget.

Ordforklaringer: optisk læsning

lagring (i datamaskine)

programmering

læsning af tekst ved hjælp af et »øje«, der står i forbindelse med computeren, hvor skriften over­sættes til sprog, som maskinen kan behandle. Be­nyttes f.eks. ved checks (teksten nederst på checks), er teoretisk fuldstændigt det samme som at skrive noget på et kartotekskort og derpå stille det i en kasse.den koordinering af selve datamaskinens elektroni­ske kredsløb, som far maskinen til at foretage sig noget. Uden programmering er en datamaskine uanvendelig.

58 Jens-Ivar Mørch

NOTER1. Der ligger ikke heri nogen nedvurdering af

ældre mennesker.2. Der antages her, at man skal starte med at

erhverve sig viden fra ca. 12-års alderen.3. Som man vil se af pkt. 1-4 ligger der ikke

noget principielt »nymodens« i anvendelse af datateknik.

4. Grupper af slægtsforskere kan her betragtes som én person.

5. Der henvises til Kai Albertsen: Opstillings­principper og personnummerering i kon- sangvinitetstavler. (i: Personalhistoriske Studier, København, 1979).

6. For punkt cts vedkommende med det forbe­hold at fornøden teknik udvikles.

Jens-Ivar Mørch, f. 1956, stud.mag. (historie), EDB-operatør; har produceret »Nogle præster og degne i pastor Jens Kristian Enevoldsens forslægt. ..« (1982). Adr.: Haraidsgade 17 B, 2. mf., 2200 København N.

Om Spadeslægten Tarnowski og densAfstamningAfCurt Eugen Tarnowski

I Året 1371 overlod Markgreve Jan af Mæhren Godset Kladnik, i Nærheden af Prerau og Kokor, til Ulrik, Damian og Stefan, som derefter skrev sig v. Klad­nik. Alle 3 bekræftede 1372 Overdragelsen med deres Segl, en lodret oprejst Spade. De 3 Brødre var af samme Æt som Borggreven på Prerau, Bisidder ved Landsretten i Olmütz (Olomouca), Jan Kokor v. Zlebku og hans Søn Ulrik v. Zlebku, der begge i 1354 også beseglede med en Spade.9'13'15

1275 nævnes Leo v. Prosenice og 1279 og 1282 Luderus v. Kokor, der var Landsdommer i Olmütz og anses for Stamfader til Slægten Kokorsky [9, 16] med et Våben, der viser en Løve, hvis Forkrop og Hale ses over den takkede Murkant. Det samme Våben havde 1123 Grev Andreas v. Dinheim ved Rhi­nen.17 Jeg forestiller mig, at en Datter af denne Slægt var Moder til Jan v. Zlebku, som kalder sig Jan Kokor v. Zlebku eller blot Jan Kokor og hans Broder Ulrik, der 1363 benævnes: »Oldirrschko Kokronis de Prosenycz«.2' 6 Medens Kokor, Prosenice og Kladnik er velkendte Steder i Mæhren, findes der ifølge personlig oplysning fra Professor Hosåk intet Sted i de bøhmiske Lande med Navnet »Zlebek« (Genitiv Zlebku).3 Alene dette tyder på en fremmed Oprindelse. Jan Kokor v. Zlebku havde foruden Ulrik v. Zlebku, der senere kalder sig v. Prosenice Sønnerne Peter og Janek v. Prosenice. Janek døde før 1368 og hans Brødre Ulrik og Peter solgte 1374 Prosenice.2 De ovenfor omtalte Brødre Ulrik, Damian og Stefan v. Kladnik var uden Tvivl Efterkommere af Familien på Prosenice. Damian var Bisidder ved den biskoppelige Ret i Braunsberg (Brusperk) i Østmæhren og anføres ofte i Retsbogen som Damian de Trnawa.6 Hans Søn omtales 1382 i Forbindelse med den biskoppelige Lensmand Ulricus de Kladnik som »Nikuschim Damiani« d.v.s. Søn af Da­mian6 og i 1388 med Navnet Nikolaus de Trnauia. Senere indtil 1437 forekom­mer han ofte i Lensbøgerne under Navnet v. Trnawka.6 Hans Efterkommere benævnes hyppigt Trnawsky eller Trnowsky og i Rusland, omfattende Balti­kum og en Del af Polen, blev »vanskelige« Navne uden Betænkning ændret til Tarnawski eller Tarnowski.10

1433 besegier Ulrik Trnawka v. Braunsberg, en Søn af nævnte Nikolaus v. Trnawka, med 2 i Andreaskors krydsede Spader med opadvendte Spadebla­de.10 At en Spade bliver til 2, der krydses i et Kors, er ifølge Meddelelse fra Pilnacek en heraldisk Afvigelse, som forekommer i uradelige Slægter i den tidlige Middelalder. Våbenmærket er dog det sikreste Kendetegn på Tilhørsforholdet

60 Curt Eugen Tarnowski

a b c

d e f

Gamle v. Zlcbku- og v. Grabcn-våbenera. Ulrik v. Zlebku, 1354, Mahren. Efter Originalsegl i Statsarkivet i Wittingau (Tfebon) C. j. 714, 1969.b. Friedrich v. Graben, 14. Århundrede, (Bruderschaftsbuch St. Christoph, Arlberg). Efter Hupp4c. Otto v. Graben, 15. Århundrede, (München. Handschrift d. Georgi Ritterordens). Efter Hupp4d. Von Graben, Schweiz. Efter Sibmacher 5, 197.e. Wimprecht v. Graben, 15. Århundrede. Egnen ved Passau. Efter Siebmacher Bd. D.f. Von Graben, Tirol. Efter Sibmacher 1, 44.

til en Æt, hvorimod Tilnavnet i Middelalderen, således i Mæhren, ofte ændres med Besiddelsen. Da Urvåbnet for Spadeslægten i Mæhren er en lodret stående Spade med opadvendt Spadeblad, er det interessant, at dette Våben i det 15. Århundrede forekommer i Passauområdet ved den østrigske Grænse med Slægten v. Graben, thi i en middelalderlig Våbenbog fra det 15. Århundrede i Statsbiblioteket i München afbildes et Våben tilhørende Slægten v. Graben med en oprejst Spade med opadvendt Spadeblad. En Gengivelse findes i Siebmachers Våbenværk Bind D.14 Selv mindes jeg at have set Spaden anbragt over Indgangen til et gammelt Hus i Regensburg, det tidligere Sæde for den tyske Rigsdag. Rent Sprogligt betyder »Zlebek« ( Genitiv v. Zlebku) og »Gra­ben« det samme, en lille Grøft eller Rende på henholdsvis tjekkisk og tysk. Andre Afbildninger af samme Våben findes i Hupps middelalderlige Bog fra Arlberg4 og Navnet v. Graben omtales sammen med en Beskrivelse aäf Spade­våbnet i Zürichs Våbenrulle fra 1335-45 i Feldkirch i Vorarlberg.8 Dette Vå-

Om Spadeslægten Tarnowski og dens Afstamning 61

ben forekommer ikke hos andre Slægter i Rietstaps store Våbenleksikon,11 men Pilnacek afbilder Spaden i sit Værk om de gamle mæhriske Slægter9 og Sedlacek beskriver det i sin tjekkiske Heraldik.13 Kneschke omtaler Slægten v. Graben5 fra Tyrol og oplyser at Andreas v. Graben 1423 var Høvedsmand på Ortenburg ved Bispedømmet Passau. Ulrik v. Graben var Landshøvding i Steiermark i Slutningen af det 15. Århundrede. Schnehen viser, at Stamfaderen til Slægten v. Graben var Ulrik v. Graben,12 der var gift med Gertraud, som døde 1325. Ægtefællen var da allerede død, men de havde 4 Sønner, hvoraf kun den yngste, Friedrich, nævnes ved Navn. Han var født ca. 1290 og erhvervede 1328 Herre­dømmet Kornberg i Nærheden af Graz.

Efter alt at dømme hører Spadeslægterne v. Graben og v. Zlebku og dermed Tarnowski til samme Stamme og er oprindeligt kommet fra Vorarlberg. Herfor taler det fælles middelalderlige Våben, som ikke kan påvises hos andre Slægter, den sproglige Betydning af »Graben« og »Zlebek«, den manglende Forekomst af en Lokalitet ved navn Zlebek i Mæhren, den hyppige Forekomst af Navnet Ulrik i de ældste Generationer af disse Slægter og endelig den betydelige Ind­vandring til Mæhren i det 13. Århundrede fra tysksprogede Lande. En af den før 1325 afdøde Ulrik v. Grabens 4 Sønner har formentlig »arvet« Fornavnet Ulrik, når de sædvanlige Arveregler for Fornavne på den Tid tages i Betragt­ning.7

Af Spadeslægtens Historie i Mæhren i de følgende mange År anføres, at Nikolaus v. Trnawka, Søn af den føromtalte Damian ved den biskoppelige Ret i Braunsberg, var Høvedsmand hos Hertug Bolko af Teschen. Han overtog det biskoppelige Len Trnawka og blev Arvefoged på Braunsberg, f 1437. Han var 1391 gift med Katharina v. Peterswald og efterlod 3 Sønner: Ulrik, Paul og Jan v. Trnawka. Ulrik erhvervede Godset Kyttlitz ved Leobschitz i Schlesien ved Ægteskab med Hedvig Krzyschkowsky v. Kyttlitz og var 1462 sammen med 5 andre Adelsmænd i Hertug Hans af Troppaus Følge under Navnet Trnowsky v. Kyttlitz. Paul arvede Lenet Trnawka, men hans Datter Susanna ægtede Jan Kytle v. Lhota, der overtog Lenet. Jan v. Trnawka, den 3. Søn, blev efter sin Fader Arvefoged i Braunsberg. Han var gift med en Wlk v. Konecchlum og Sønnen Georg Trnawka v. Braunsberg, J 1492, arvede Fogderiet og giftede sig med Johanka v. Slawkow Fullstein. Deres Datter Elisabeth ægtede Georg Faytl v. Pomanzed, der med biskoppelig Tilladelse fik Fogderiet i Medgift. En Søn af Georg Trnawka v. Braunsberg, Jan, blev adopteret af den uradelige Slægt v. Rudoletz og fik Navnet Kyttlitz v. Rudoletz, en 2. Søn, Wenzel Trnawka, blev katolsk Præst i Mæhrisk Budweis (Mor. Budëjovice) og Klosteret i Tischno- witz. Den 3. Søn, Georg Trnawsky, kom til Herredømmet Boskowitz, hvor han 1528 var Kansler, f 1552. En af hans Sønner, ligeledes Georg Trnawsky blev evangelisk Præst i Hoschtitz ved Wischau (Vyskov), en meget ivrig Prædikant, 11596 i Boskowitz. Han efterlod Sønnen Georg Trnawsky, der som Flygtning efter den nationale Rejsning i Mæhren, kom til Deditz ved Wischau, hvor han i

62 Curt Eugen Tarnowski

1647 købte en Ejendom. Han døde i 1667, 80 År gammel »in domo propria« d.v.s. i eget Hus, hvilket Kirkebogen anfører. Nogle af hans Efterkommere lever stadig i den Egn, som omtalt i en tidligere Publikation fra 1972.15

Her skal blot, for ikke at gentage allerede tidligere publiceret,15 tilføjes, at Georg Trnawsky’s Oldesøns Oldesøn Johan født 1841 i Wischau, Søn af Tegl­værksbesidder Bartholomæus Trnawsky i Holleschau og Ægtefælle Agnes Ba- bek (Babka) fra Wishau af uradelig mæhrisk Slægt, havde til hensigt at ud-

Ulrich v. Graben (f. ca. 1250) 1325 f, Øvre Luderus v. Kokor (f. ca. 1230) LandsdommerØstrig, oo Gertraud f 1325. 4 Sønner, den i Olmütz 1282.yngste født ca. 1290. ----------------- '------------------------------------------------------------------ 1---------------------------------- (Jan v. Kokor f. ca. 1260)_________________

(Ulrich v. Zlebku, f. ca. 1280 i Østrig), v. °° (N. v. Kokor f. ca. 1285)Graben = v. Zlebku

IUlrik Kokronis de Prosenycz, 1363 Jan Kokor v. Zlebku (f. 1310), Borggreve på

Prerau 1354, Bisidder v. Landsretten i Olmütz, 1361 J. oo Agnes (D. af Peter N.). Hun oo 2. Jan Turowicz 1368.

;IUlrik v. Zlebku 1354, v. Peter v. Prosenice som 1374 Janek v. Prosenice 1361.Prosenice som solgtes 1374. solgte Prosenice. 1368 f.

Ulrik v. Kladnik 1372. Damian v. Kladnik 1372 og Stefan v. Kladnik 1372.Biskoppelig Lensmand 1382. Trnawka 1382. Bisidder v.d.

biskoppelige Ret i Braunsbergt 1388.

JNikolaus v. Trnawka 1382. Foged på Braunsberg 1408, | 1437. oo Katarina v. Gross Peterswald, (D. af Paul).

IUlrik v. Trnawka og Kittlitz Paul v. Trnawka 1441, Jan v. Trnawka, Foged på1433. oo Hedvig v. Hrabuvka 1463. Braunsberg 1438. °° N. VlkKrzvschkow. v. Konecchlum.___ :_______ i______________ _________________________ i____________________________

Nikolaus v. Trnawka | 1488, Georg v. (Trnawka, Foged på Braunsberg. | 1492. °° Johanka Kittlitz solgt. v. Slavkow Fullstein (Datter af Wenzel)

Jan v. Trnawka, adopteret Wenzel v. Trnawka 1512, Georg Trnawsky v. Trnawka,Kytlitz v. Rudoletz, Herultitz katholsk Præst i Mæhr. 1504, i Boskowitz, 1528ved Tischnowitz Budëjovice og Tischnowitz Kansler i Boskowitz. 1552 t-

Georg Trnawsky v. Trnawka, ev. Præst i Hoschtitz v. Wischau 1589 f 1596 i Boskowitz. °° Ludmilla.

Georg Honyk Trnawsky f. 1587-89, 1647 i Deditz ved Wischau | 1667.

Den ældste Stamlinie for Slægten Tarnowski v. Trnawka.

Om Spadeslægten Tarnowski og dens Afstamning 63

vandre til Amerika og nåede til Hamburg, men hans store containeragtige Kuffert var forsinket, og Skæbnen vilde, at han blev tilbage i Hamburg, hvor han fik Ansættelse i et engelsk Selskab, som havde Koncession på Jernbane­etablering i Rusland. Han ægtede Anna Augusta Dukat fra Kawershof ved Walk i Baltikum af en af de Slægter, der 1628-29 under Stridigheder i Mæhren udvandrede til Baltikum med den svenske Konges Tilskyndelse. Johan Trnaw- ski var agtpågivende, pligttro og modig, da han egenhændigt Qernede en Nihi­listbombe fastgjort til den Jernbanelinie, som den russiske Czar Alexander skulde passere, idet han lige forinden gennemkørte Strækningen. Han døde 1895. Johan havde 2 Sønner: Eugen født 1868 i Dünaburg (russisk: Dwinsk) og Albrecht Johan født 1879. Deres 3 Søstre var Agnes gift Taube, Martha gift Iwanow og Gertrud gift Kiepke. Albrecht emigrerede ca. 1945 med Ægtefælle og Børn til Canada. Hans Søn Leonid lever i Kitchener, Ontario og har 2 Sønner Boris og Viktor. Eugen studerede i Mitau, perfektionerede sig derefter i Tyskland indenfor Gæringsindustrien og kom til Sverige, hvor han 1903 blev gift med Eva Amilon (født 1883, død 1967), Datter af Godsejer og Rigsdags­mand i 1. Kammer Johan Amilon, Everødsgård. Han fik 1906 svensk Indføds­ret, men kom 1907 til Danmark som Civilingeniør, hvor han var Konsulent for de danske og norske Spritfabrikker og desuden Fabrikker i Sverige. Han arbej­dede med Fremstilling af Renkulturer af Gærsvampe og indførte dem i Fabri­kationen, også mange Steder i Udlandet. Han døde 1921 i Frederiksberg. Søn­nen Curt Eugen Tarnowski, født 1906 i Stockholm, blev dr.med. og Overlæge i Esbjerg, gift 1946 med Gudrun Lund Andersen. Der er følgende Børn i Ægte­skabet: Jan f. 1948, Læge; Anna f. 1949, Korrespondent, Afdelingschef; Paul f. 1950, Arkitekt; og Michael f. 1954, Aeropilot.

NOTER1. Chlumetzky, P., u.a.: Desky zemské morav-

ské (Die Landtafel d. Markgraftums Mäh­ren) B. I-III, Brünn 1950-53. 1:181, 457, 561, 1112, 11:151, 219, 526, 111:148, (Ko­kor, Prosenice).

2. Codex diplom, et epistol. Moravi a e B. I-XV, Olmütz-Brünn 1836-1903. IV:170, 207, 211, IX:188, 254, X:161, 184, XV:53, 66, 127. (Kokor, Prosenice, Kladnik).

3. Hosak, L.: Historicky mistopis Zemé morav- sko-slezske (Historische Topographie von Mähren-Schlesien), Prag 1938. (Trnawka b. Freiberg).

4. Hupp, O.: Die Wappenbücher vom Arlberg (=Die Wappenbücher des Deutschen Mit­telalters I.) Berlin 1937-39. (v. Graben).

5. Kneschke, E. H.: Neues allgemeines Adels­lexikon, Leipzig 1859. (v. Graben).

6. Lechner, K.: Die ältesten Belehnungs- und Lehengerichtsbücher d. Bistums Olmütz, Brünn 1902. 11:30, 100. (Kokor, Prosenice, Kladnik, Trnauia, Trnawa und Trnawka).

7. Mahrenholtz, H.: Die Vererbung v. Vorna­men (Taufnamen) in der Zeit von 1150— 1650. Zeitschrift Familie und Volk, Neu­stadt (Aisch) 1954.

8. Merz, W. & F. Hegi: Die Wappenrolle von Zürich. Ein heraldisches Denkmal des 14. Jahrhunderts, Zürich & Leipzig 1930. (von Graben).

9. Pilnacek,}.’. Staromoravsti rodové (Altmäh­rische Geschlechter), Wien 1930. (Klad­nik, Kokor, Prosenice, Zlebek).

64 Curt Eugen Tarnowski

10. Pilnacek, J.: Rody stareho Slezska (Alt- schlesische Geschlechter), Jilové bei Prag 1969-72. (v. Trnawka, Trnawsky, Tarnaw- ski, Tarnowski).

11. Rietstap, J. B.: Armorial general........Gouda 1884. (von Graben).

12. Schnehen, H. v.: Zur älteren Genealogie der Herren vom Graben. Genealogische Zeit­schrift Adler, Wien 1981, 199-201.

13. Sedlacek, A.: Ceskomoravska heraldika (Tschechische Heraldik), Prag 1925. II: 295, 331. (Kladnik, Kokor, Zlebek).

14. Siebmacher, J.: Grosses allgemeines Wap­penbuch, die Schweiz S. 5, 197, Tirol S. 1, 44, Bd. D: Berchem, E.v. und a.: Beitrage zur Geschichte der Heraldik p. 100, Neu­

stadt a.d. Aisch 1972. (von Graben-Wap­pen).

15. Tarnowski, C. E.: Das Geschlecht Tarnow­ski (v. Trnawka) aus Mähren. Deutsches Familienarchiv Bd. 47, 59, 62 und 67, Neu­stadt a.d. Aisch 1972, 1974, 1976 u. 1977. (Mit Ahnelinien, Bilder und viele Anmer­kungen).

16. Wolny, G.: Die Markgrafschaft Mähren Bd. I-VI, Brünn 1835-42. (Kokor, Prosenice und Trnawka).

17. Zernicki-Szeliga, E.v.: Die polnischen Stamm­wappen, ihre Geschichte und ihre Sagen, sub Wappen Prawdsic, Hamburg 1904. (Dinheim, Kokorski).

Curt Eugen Tarnowski, født 1906, fhv. overlæge. Har tidligere udgivet genealogiske arbejder i: Deuts­ches Familienarchiv. Adr.: Langelandsgade 212, 8200 Århus N.

Viet paa SvenstrupAfSv. Bang^

Blandt mine tip-tip oldeforældre er regimentskriver Claus Plum (1740-76) og hustru Marie Charlotte Tønnesen (1755-1834). I kirkebogen for Borup sogn, Roskilde amt, findes ved Claus Plum’s vielse i 1775 en bemærkning, der vakte min opmærksomhed og udfordrede en nærmere forklaring. Bemærkningen, der også refereres i Mallings samling af vielser i danske landsogne i Landsarkivet i København, fortæller, at vielsen fandt sted »paa Svenstrup, Borup sogn«. Hvad betød »paa Svenstrup«, og hvorledes forklaredes forbindelsen mellem Claus Plum, regimentskriver, og hans hustru, Marie Charlotte Tønnesen, til det store midtsjællandske gods, Svenstrup?

Historien begynder i København. Her boede i 1683 i matr. nr. 212 Klædebo kvarter,1 Fiolstræde, borger og brændevinsbrænder Jacob Jørgensen, der i det nævnte år havde optaget lån i ejendommen med denne som pant. Jacob Jørgen­sen dør inden 14/2 1695 og ejendommen skifter ejer et par gange, inden den i 1728 er blandt de mange ejendomme, der går til grunde under den store brand, der i dette år hærgede København. Af en beskrivelse fra 1721, da ejeren var brændevinsbrænder Peder Andersen Bruun, fremgår det, at ejendommen hav­de 4 fag bindingsværk til gaden og ikke mindre end 16 fag til gården, - den er »Bred foran: 10 alen, 1 Qter 41/2 tomme« og »Lang m. nord: 43 alen o Qter 4 tomme«, altså et ret anseligt hus.

Jacob Jørgensen dør efter 1688, men inden 14/2 1695, datoen for et koncept­skifte (Københavns skiftekommission: Konceptskifte 14/2 1695, nr. 10), hvori enken efter Jacob Jørgensen nævnes. Hendes navn er Kiersten Pedersdatter og ægteskabet mellem hende og Jacob Jørgensen må være indgået i 1680’ernes første halvdel, jvf. den ældste efterladte datters, Johanne Jacobsdatters alder, an­ført i konceptskiftet. Ganske kort efter Jacob Jørgensens skifte gifter Kiersten Pedersdatter sig igen, nemlig allerede 12/3 1695 i Vor Frue sogn med Iffuer Lauritsen, senere benævnt Ivar Larsøn,2 »Destillerer og Stads Lieutnant«, f. c. 1673 og død 1721 og begravet i Vor Frue kirke 10/7. Ivar Larsøn og Kiersten Pedersdatter beboede ejendommen matr. nr. 212 i Fiolstræde til 1721, i hvilket år også hun døde, nogle måneder før Ivar Larsøn, »Hastig død som af et slag« som kirkebogen melder. Hun er 72 år gammel, og hun indsættes med patronens bevilling i kirkens, Vor Frues kapel. Ved hendes mands bisættelse samme år 10/7 føres hendes lig fra kapellet og nedsættes i samme grav som hendes mand

66 Sv. Bang

»ind under de lange Qvindestole«. Og samme år er det så, at ejendommen matr. nr. 212 overtages af Peter Andersen Bruun.

I Kiersten Pedersdatters 1. ægteskab med Jacob Jørgensen er der to døtre, nemlig:

Johanne Jacobsdatter, døbt 7/8 1686, Vor Frue sogn, ogMarie Jacobsdatter, døbt 15/12 1688, Vor Frue sogn.For at komme ind på sporet, der førte frem til løsningen af spørgsmålet om

vielsen »paa Svenstrup«, er det nødvendigt først at se på Johanne Jacobsdatters skæbne. Hun blev som nævnt døbt i Vor Frue kirke i København 7/8 1686. Blandt fadderne ved dåben finder vi en brygger, en feldbereder, en tømrers kone og »Cathrine Matthiases h d o D«, dvs. »Cathrine Matthiases Aoldt det over Dåben« (nemlig barnet!), medens »Anne Olufsdatter H C H«, dvs.: »//oldt Christen //uen«. Det er en meget sparsommelig og rationel præst, der ved kirkebogsindførslerne har anvendt disse forkortelser! Johanne Jacobsdatter ægter 6/3 1708 i Vor Frue kirke købmand Andreas Blücher, der dør 1710 *og begraves 11/7, kun 26 år gammel, »svag 3 dage død af Feber«. Men allerede 9/8 1713 vies hun igen, atter i Vor Frue kirke til Sr' Peder Tillesen, »ungkarl, islandsk købmand«. Han dør under dramatiske omstændigheder, idet han iflg. Vor Frue sogns kirkebog »Blev paa Gaden morderisk nedstukken«,3 og han begraves 25/9 1721, 43 år gammel »paa kirkegaardens Nordre Plads under eegen Liig- steen«, — og Johanne Jacobsdatter er nu som »Madame Tillesen« enke for anden gang.

I Johanne Jacobsdatters 1. ægteskab med Andreas Blücher var der en søn, døbt Michel. Dåben fandt sted i Vor Frue kirke 15/7 1709, men allerede samme år, 22/11 bliver han begravet, død afsmåkopper. Også i Johanne Jacobsdatters andet ægteskab med Peder Tillesen var der en søn, Tille, født i juni 1715, men død 4 uger gammel efter 4 dages svaghed.

Johanne Jacobsdatter gifter sig imidlertid efter at være blevet enke i 1721, for tredie gang, nu i Hellested på Stevns i nærheden af Store Heddinge, hvor hun 31/3 1724 vies til regimentskriver og krigsråd Jens Bruun af Arnøje.4 Som forlo­ver ved denne vielse nævnes »Tønnis Pedersen, brøgger i Kiøbenhafen«, der - som vi senere skal se - er Johanne Jacobsdatters svoger som gift med Johannes tidligere nævnte, yngre søster Marie Jacobsdatter. Man må undres over, hvorle­des det går til, at denne Johanne Jacobsdatter, dybt forankret i det københavn­ske brygger- og købmandsmiljø, 2. gang gift med den islandske købmand Peder Tillesen i København, har fået kontakt med - og gifter sig med regimentskrive­ren og krigsråden Jens Bruun i Arnøje på Stevns, så fjernt fra det københavn­ske. Jens Bruun var enkemand efter sin i 1718 afdøde første hustru, Marie Nielsdatter Holst.

Tør man gætte på, at Jens Bruun på en eller anden måde er beslægtet med den Peter Andersen Bruun, der i 1721 som foran omtalt havde overtaget matr. nr. 212 Fiolstræde efter Johanne Jacobsdatters mors, Kiersten Pedersdatters og

Viet paa Svenstrup 67

hendes stiffader Ivar Larsøns død i 1721, - at Jens Bruun da har været i København, og at han hos Peter Andersen Bruun har truffet enken Johanne Jacobsdatter, har bragt hende med til Arnøje og har giftet sig med hende i Hellested kirke 31/3 1724.

Hvorom alting er, vi genfinder Johanne Jacobsdatter i Arnøje som krigsråd Jens Bruuns hustru. Jens Bruun er iflg. inskriptionen på pladen på hans kiste i det »Bruunske Kapel« i Hellested kirke født 30. maj 1670 »i Jylland«, men ud over dette er det ikke lykkedes at fastslå hans identitet,5 heller ikke om der skulle være slægtsmæssige forbindelser til den ovennævnte Peter Andersen Bruun i København. Jens Bruun dør i Arnøje 1742 og begraves i Hellested kirke i det »Bruunske Kapel«, hvor også hans 2 hustruer hviler.6 Johanne Jacobsdatter, nu krigsråd Jens Bruuns frue overlevedejens Bruun. Hun døde 1750 og blev begravet 7/8 i det nævnte »Bruunske Kapel« i Hellested kirke. I 8/10 1728 blev der konfirmeret testamente,7 oprettet mellem »Krigsraad og Regimentskriver ved det Tryggevældske Ryttergods« og Johanne Jacobsdatter, og i Tryggevælde Amts skifteprotokol er anført, at skiftet vil blive udført efter det oprettede og konfirmerede testamente. Af testamentet fremgår, at ægtefæl­lerne Jens Brunn og Johanne Jacobsdatter sikrer hinanden gensidigt, idet de ingen børn har sammen og ingen andre livsarvinger hverken på den ene eller på den anden side. Johanne Jacobsdatters børn i hendes 2 første ægteskaber døde, som det vil erindres spæde, og Jens Bruun var barnløs i sit første ægteskab med Marie Nielsdatter Holst og altså også i ægteskabet med Johanne Jacobsdatter.

Forinden disse begivenheder er der i København sket det, at Johanne Ja­cobsdatters søster, den ca. 2 år yngre Marie Jacobsdatter (døbt 15/12 1688) i Vor Frue kirke 3/10 1711 er blevet viet til Christen Larsøn (Laursen) Rhode, f. 1674. Men fa uger efter ægteskabets indgåelse dør Christen Larsøn, der er købmand, og han begraves 26/10 på Vor Frues kirkegårds nordre plads. Han er sikkert et afde mange ofre for pesten »Den sorte Død« i 1710-1711. Denne Christen Larsøn er forøv­rigt broder til den Ivar Larsøn, der i 1695 ægtede Johanne og Marie Jacobs­datters mor, Kiersten Pedersdatter, da hun i 1665 var blevet enke efter Jacob Jørgensen. Dette vil sige, at mor og datter er svigerinder! og at Marie Jacobs­datter er svigerinde til sin stedfader! - en ikke helt almindelig kombination! Der er skifte efter Christen Larsøn ved Københavns skiftekommission 16/9 17128 hvoraf fremgår, at der i det kortvarige ægteskab med Marie Jacobsdatter er en søn, Christen Christensen, døbt 23/1 1712 i St. Nicolai kirke. Han lever til 1775 og er ved sin død gæstgiver ved Vestre Port.9 Han har været gift, men efterlader sig ingen børn. Inden sin død havde han 5/5 1775 oprettet testamente,10 hvori han betænker sine halvsøskende - og deres børn, - nemlig hans mors, Marie Ja­cobsdatters børn i hendes 2. ægteskab med Tønnes Pedersen, om hvilket vi hører nærmere nedenfor. I boet efter Christen Larsøn (16/9 1712) er der registreret bl.a. nogle guldsmykker med diamanter, linned med kniplinger og i rede penge 1.000 rdl. Ved boets afslutning bliver der til enken, Marie Jacobsdatter, 1.000

68 Sv. Bang

rdl. og til den V2 år gamle søn, den ovennævnte Christen Christensen, ligeledes 1.000 rdl.

Efter at Marie Jacobsdatter i 1711 var blevet enke, indgår hun for anden gang ægteskab 10/10 1712 i Vor Frue kirke med brygger Tønnes Pedersen, der i Nørregade, Klædebo kvarter ejede bryggergården matr. nr. 228. Han var født ca. 1665 og var 5/7 1702 i Trinitatis kirke blevet viet til Rebecca Clausdatter Plum.I 11 Hun døde 1711, vel igen et offer for pesten og blev begravet 6/10 på Vor Frue kirkes nordre plads »under sin egen ligsten«. I dette Tønnes Pedersens første ægteskab er der 5 døtre, alle døbt i Vor Frue kirke i årene 1703-1711, men iflg. skiftet efter Rebecca Clausdatter Plum i 1712 overlever kun datteren Birgitte, døbt 6/8 1708 og 11/10 1731 viet til brygger Jonas Olsen på Nørregade.

I Tønnes Pedersens andet ægteskab med Marie Jacobsdatter i 1712 er der 4 børn, alle døbt i Vor Frue kirke:

Jacob, døbt 12/6 1713,Karen, døbt 8/1 1716, død i september 1716,Kirsten, døbt 18/12 1717 ogIver, døbt 19/5 1719.

Blandt fadderne ved Karens dåb i 1716 bemærkes M5 Peder Tillesen, købmand i Peder Hvidtfeldtsstræde, er Tønnes Pedersens svoger.

I oktober 1728 blev en stor del af København hærget af ødelæggende brand. Blandt de brandhærgede ejendomme var også Tønnes Pedersens ejendom, matr. nr. 228 i Nørregade. Ved »Mandtal af 14/12 1728 over Indvaanere i København i de af Branden skaanede dele af Byen« erfarer vi da også, at Tønnes Pedersen med sin kone og 5 børn og 1 pige har indlogeret sig hos brygger Tønnes Pedersen i matr. nr. 110 Vester kvarter, Sluttergaden. Disse 5 børn er sammenbragte børn, nemlig:

1. Tønnes Pedersens datter af 1. ægteskab, Birte, døbt 6/8 1708,2. Marie Jacobsdatters søn af 1. ægteskab, Christen, døbt 23/1 1712,3. Tønnes og Maries fællesbørn, Jacob, døbt 12/6 1713,4. Tønnes og Maries fællesbørn, Kirsten, døbt 18/12 1717 og5. Tønnes og Maries fællesbørn, Iver, døbt 19/5 1719.

I mandtallet anføres, at den logerende Tønnes Pedersen, »forhenværende bryg­ger er syg og sengeliggende«, nu ca. 63 år gammel, og han døde da også i 1728 og begraves 23/12 i Vor Frue sogn.

Marie Jacobsdatter står nu ene, bryggergården matr. nr. 228 i Nørregade sælges til Johan Henrich Fersløv, og boet efter Tønnes Pedersen skal gøres op. Det viser sig, at der opstår visse vanskeligheder ved at komme i gang med dette skifte, og enken beder om udsættelse med behandlingen, iflg. Københavns

Viet paa Svenstrup 69

Skifteprotokol 30/1 1 173112 på grund af en proces vedrørende den brændte og solgte bryggergård. Igen 30/1 1732 beder enken om udsættelse med den moti­vering, at hun »er på landet«. 12/5 1735 er hun »i staden«, men samme år 1/6 beder hun om 14 dages udsættelse. Heller ikke denne gang kommer der skred i bobehandlingen, - og 11/4 1737 er enken igen »på landet«, kommer til staden 12/9, beder atter om udsættelse og er 11/3 1738 igen »på landet« og far udsæt­telse i 3 uger »da hun så er tilbage her i byen«. Boets endelige afslutning er forgæves eftersøgt i Københavns Skifteprotokol og ville naturligvis have stor interesse. Af endnu større betydning for forståelsen af det hændelsesforløb, der kan føre frem til opklaringen af, hvad der gemmer sig bag ordene »Viet paa Svenstrup«, ville det imidlertid være at fa rede på, hvad der ligger i skifteproto­kollens bemærkninger om, at enken er »på landet«.

»På landet« viser sig at betyde »i Arnøje« hos søsteren Johanne Jacobsdatter, der jo siden 1724 er gift med krigsråd Jens Bruun. Marie Jacobsdatter gifter sig ikke igen, men bliver i Arnøje til sin død 1746, og hun bliver begravet i Helle­sted 15/12,13 altså ca. 4 år efter at Jens Bruun er død, og ca. 4 år før søsteren Johanne, der dør i 1750. Hvorledes Marie Jacobsdatters stilling har været i det Bruun’ske hjem vides ikke, men hun er ikke kommet alene til Arnøje, idet hun i alle tilfælde har haft sin datter med Tønnes Pedersen, Kirsten Tønnesdatter, med sig-

Man kan nu spørge, hvorledes hele denne hidtil fortalte del af historien, den Københavnske del af historien er kommet i gang, - og svaret findes i J. We- dell-Neergaard’s bog: »Svenstrup, et sjællandsk gods historie«, (Kbhvn. 1921), hvor der på side 248 står, at Kirsten Tønnesen (Tønnesdatter) gift Neergaard, var født 15/12 1717 i København. Ved at gennemgå de københavnske kirkebøger ved datoen 15/12 1717 lykkedes det at finde Kirsten Tønnesdatters dåb, som tidligere nævnt i Vor Frue kirke, og så havde man nøglen til via kirkebøger, skifter m.v. at stykke den mosaik sammen, der er blevet til, hvad der hidtil er fortalt.

Kommet så vidt, vil det være praktisk at samle de hidtidige konkrete oplys­ninger i nedenstående oversigt.

70 Sv. Bang

Blandt fadderne ved Kirsten Tønnesdatters dåb 18/12 1717 i Vor Frue kirke findes Ivar Larsøn, der jo var hendes mormoder Kiersten Pedersdatters anden mand, og denne mormoder »B. B. og H d o D«, dvs. »Dar barnet og //oldt /et over Dåben«. Endvidere var blandt fadderne Johanne Peder Tillesens, altså barnets moster, hos hvem hun nu efter 1728 kommer i huset i Arnøje sammen med sin mor, Marie Jacobsdatter.

På den tid hvor vi møder Johanne Jacobsdatter i Arnøje som gift med krigs­råd Jens Bruun, og søsteren, Tønnes Pedersens enke Marie Jacobsdatter med sin datter Kirsten, træder forpagteren af Ringsted Kloster, krigsråd Peter Johansen Neergaard ind i billedet. Peter Johansen Neergaard, der var født i 1702, overtog i1741 Ringsted Kloster14 efter at ejeren, Jørgen Langenfeldt på grund af gæld til krigshospitalskassen havde måttet overlade godset til kreditor, der ved auktion solgte videre til Peter Johansen Neergaard. Vist nok som slægtning kan denne have haft forbindelse til krigsråden i Arnøje, Jens Bruun, i alle tilfælde træffer han her i Arnøje Kirsten Tønnesdatter og gifter sig med hende i Hellested kirke 12/6 1742, kun 4 dage efter at kirkebogen meddeler, at krigsråd Jens Bruun er blevet begravet, altså 8/6 1742, 72 år gammel. Og fa dage efter, nemlig 18/61742 havde - stadig iflg. kirkebogen for Hellested - »Seign. Neergaard en søn til daabs confirmation og blev kaldet Jens Bruun, (tydeligvis opkaldt efter den nylig afdøde krigsråd Jens Bruun), og barnets mormoder Madame Tønnes (altså Tønnes Pedersens enke) bar barnet. Faddere var forpagter Mørch (Juelinge), skovrider Biørn og Mons. Tønnesen (vel Kirsten Tønnesdatters broder Jacob) og jomfru Bagge«.

Peter Johansen Neergaard købte 1745 Tryggevælde og Alslevgaard på Stevns, og for disse to gårde tilbyttede han sig i 1751 Svenstrup, Borup sogn. Kirsten

Jacob Jørgensen,16..-før 1695

~ før 1686 Kiersten Pedersdatter, ca. 1649-1721

~ 2° Ivar Larsøn, ca. 1673-1721I

Johanne Jacobsdatter Marie Jacobsdtr.1686-1750 1688-1746

~ 1° 1708 Andreas Blücher ~ 1° 1711 Christen Larsønca. 1684-1710. 1674-1711

~ 2° 1713 Peder Tillesen ~ 2° 1712 Tønnes Pedersenca. 1681-1721. ca. 1665-1728

~ 3° 1724 Jens Bruun --------------------------------------------- 1---------------------------------------------1670-1742. Christen Jacob, Karen Kirsten, Iver

---------------- 1---------------- 1712-1775 1713-1774 1716-1716. 1717-1751 1719-

Michel Tille ~, ingen børn. ~, 3 børn, ~, 8 børn, ~, i alle tilfælde1709-1709 1715-1715 se nedenfor. se nedenfor. 1 søn, Jonas.

Viet paa Svenstrup 71

Tønnesdatter døde i 1751 og Peter Johansen Neergaard i 1772. I ægteskabet var der foruden den ovennævnte ældste søn, Jens Bruun Neergaard, 7 børn, af hvilke de 3 overlevende drog omsorg for forældrenes begravelse i St. Bendts kirke i Ringsted. Et smukt marmor epitafium er anbragt på en af pillerne ud mod midterskibet, ved hvis fod jordfæstelsen har fundet sted.15

Jens Bruun Neergaard, der som nævnt blev døbt i Hellested kirke 18/6 1742 blev stamfader til de midtsjællandske Neergaard’er. Han fik af sin far skøde på Svenstrup i 1763, giftede sig 1764 med den københavnske bryggerdatter Anna Marie Møller, blev krigsretssekretær, justitsråd, etatsråd og blev sluttelig i 1780 adlet, og slægtsnavnet for denne gren af Neergaard’erne, den ældre linie, har siden været Bruun de Neergaard, medens den yngre linie, efterkommerne af Peter Johansen Neergaards anden søn, Johan Thomas Neergaard, der også blev adlet i 1780, ikke har indføjet navnet Bruun i slægtsnavnet.

Vi er nu kommet Svenstrup nærmere, men forinden vi når løsningen af »Viet paa Svenstrup«, må vi følge Kirsten Tønnesdatters ældre broders, Jacob Tønne- sens skæbne.

Jacob Tønnesen var født i Købehavn og døbt 12/6 1713 i Vor Fru kirke. Han er altså godt 4^2 år ældre end Kirsten. Blandt hans faddere finder vi hans mormoder Kiersten »Ivar Lauritsøns« (Larsøn) og hans moster Johanne, der på dette tidspunkt er enke efter sin første mand, Andreas Blücher i Peder Hvidtfeldtstræde. - Hvorledes hans ungdom forløber ved vi ikke, bl.a. ved vi ikke, om han ligesom søsteren Kirsten er kommet med sin mor, Marie Jacobs­datter til Arnøje. Men i alle tilfælde må man formode, at krigsråd Jens Bruun og Peter Johansen Neergaard har haft en finger med i spillet, for i 1755 anføres Jacob Tønnesen ved sin vielse - hvorom senere - at høre til »paa Ringsted Kloster«, som Peter Johansen Neergaard jo havde erhvervet i 1741.

Hvad Jacob Tønnesens funktion har været på Ringsted Kloster, kan man kun gætte på. Hans senere stilling som forpagter på Herlufsholm16 kunne tyde på, at han har været landbrugskyndig, bestyrer, forpagter el.l. for sin svoger, ejeren af Ringsted Kloster, Peter Johansen Neergaard. I alle tilfælde blev Jacob Tønnesen på Ringsted Kloster 19/12 1755 viet til Dina Cathrine Hansen »hjemme i huset paa St. Jørgensgaard«,17 vel hos svigerfaderen Hans Hansen. Hans Han­sen var regimentskvartermester og auditør ved Sjællandske nationale Infanteri­regiment, f. ca. 1697 og død i Ringsted 1777, 80 år gammel, begravet 7/7 i St. Bendts kirkes mellemste gang, efter at han i 1763 var kommet på »Wartpenge« ved regimentets opløsning.18 Hans Hansens hustru var præstedatteren Birgitte Charlotte Geertsdatter Krag,19 født ca. 1712, viet 27/7 1735 i Rønnebæk til Hans Hansen, og begravet 21/6 1752 i Ringsted: »Velædle og velbyrdige Hr. Regi- mentsqm. Hansen Koune«. Dina Cathrine Hansen, født ca. 1735, dåbstedet er ikke kendt, døde 9/4 1802 i Torup hos sin datterdatters mand, den i indlednin­gen til denne redegørelse omtalte sognepræst og provst Johan Peter Wedel.

Regimentskvartermester Hans Hansen har åbenbart villet sørge for sin svi-

72 Sv. Bang

gersøn Jacob Tønnesen, idet han 15/9 1756 fik ham adjungeret med løfte om succession, men successionen blev ikke effektiv, da »De nationale Regimenter« blev ophævet 19/9 1764.

Jacob Tønnesen flytter fra Ringsted Kloster til Herlufsholm, hvor han 1756 bliver forpagter, far fornyet sin kontrakt i 1767, og han dør i 1774 og begraves 30/5 i Herlufsholm kirke »under gulvet i lighed med andre embedsmænd med tilknytning til stiftelsen«. - I forpagtningsperioden på Herlufsholm dræbtes avlsgårdens besætning, tyr, kvier og 20 køer af kvægpesten, hvorefter Jacob Tønnesen en tid drev gården kvægløst, indtil skoleherren påbød forpagteren at indsætte ny besætning, fordi bønderne ikke kunne blive ved at hente gødning i Næstved, og uden animalsk gødning gav Herlufsholms marker for lille udbyt­te!16

Jacob Tønnesen og Dina Cathrine Hansen har 3 børn:

Marie Charlotte, døbt 21/12 1755 i Ringsted.Tønnes, døbt 1757 i Herlufsholm, cand. tehol.20Hans, døbt 23/7 1760 i Herlufsholm, cand. jur.20

Om Marie Charlotte Tønnesen ses, at hun ved dåben i Ringsted 21/12 1755 blandt fadderne havde »Mad. Tønnesen fra Cathrineberg«, der bar barnet. Denne »Mad. Tønnesen« er hendes farbror Ivers hustru. Desuden var morfaderen »Hr. Regimentsqm. Hansen« fadder, ligesom hendes onkel »Hr. Krigsraad Neergaard«, nemlig Peter Johansen Neergaard. Marie Charlotte Tønnesen bli­ver konfirmeret i Herlufsholm kirke i 1770 og 9/9 1775 vies hun »paa Svenstrup, Borup sogn« til degnesønnen fra Førslev-Sneslev, Claus Plum, født 30/4 1741 og døbt 8/5, død 1776, begravet i Hillerød 27/12, 36 år gammel, regimentskriver.

Marie Charlotte Plum, født Tønnesen, døde efter sit korte ægteskab først 22/8 1834 i Helsinge. Hun efterlod sig en datter, Marie Cahrine Plum, døbt 16/8 1776 i Hillerød, hvor hun 28/3 1801 blev viet til den tidligere nævnte sogne­præst i Torup, Johan Peter Wedel.

Svaret på det spørgsmål, som førte til disse undersøgelser, er ganske enkelt, at Marie Charlotte Tønnesen er kusine til ejeren af Svenstrup, nemlig Jens Bruun Neer­gaard, Peter Johansen Neergaards søn. Jens Bruun Neergaard har altså på Svenstrup gjort sin mors brordatters bryllup.

I oversigtsform ses dette således:

Viet paa Svenstrup 73

Jacob Jørgensen~ før 1686 Kiersten Pedersdatter

I

Johanne Jacobsdatter 1724 ~ 3° Jens Bruun

Jacob Tønnesen 1755 ~ Dina C. Hansen

IMarie Ch. Tønnesen 1775 ~ Claus Plum

Marie Jacobsdatter 1712 ~ 2° Tønnes Pedersen

IKirsten Tønnesdatter

1742 ~ Peter J. Neergaard.

Jens Bruun de Neergaard 1764 ~ Anna Marie Møller

Marie Catr. Plum 1801 ~ Joh. P. Wedel

__________ I___________Helene Marg. Wedel

1841 ~ Frederik Rieper.

Slægten Neergaard’s ældre linie.

Nærværende artikel er fremgået af et mangeårigt samarbejde mellem fru Edith Frederiksen, Bakkehegnet 11, Hareskov, Værløse og forfatteren, Sv. Bang, Ha­neborgvej 2, Nykøbing F. (f 1981). Oplysningerne og detaljerne er især frugten af fru Frederiksens omhyggelige kildestudier, af hvis resultater det har været muligt at sammenstille og rekonstruere hændelsesforløbet, der førte til forkla­ringen på udtrykket »Viet paa Svenstrup«, der var anvendt i kirkebogs­indførslen for Claus Plum’s og Marie Charlotte Tønnesen’s vielse i 1775.

NOTER1. H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme

1377-1728, oversigt og Skøder og Adkom­ster, Klædebo Kvarter. - Bogen er i skri­vende stund (Nov. 1980) endnu ikke ud­kommet, men har været til disposition og har dannet grundlag for de meddelte op­lysninger om Københavnske ejendomme. Gregers Hansen: En Bryggerfamilie på Nørregade. Pers.hist. Tidsskr., 1974, side 75-93, specielt side 78.

2. Vor Frue sogns kirkebøger, sogn nr. 13, bind 16, side 191a, 192 og 192a.

3. Vor Frue sogns kbg., »Begravede 1704— 26«.

4. Hellested sogns kbg.5. I Hærens Arkiv findes ingen oplysninger

om regimentskvartermester Jens Bruun’s identitet.

6. Trap Danmark, 1921, bind III side 374.7. Tryggevælde Amts Skifteprotokol 1732-69,

side 100, (Landsarkivet, København). Siel- landske aabne Breve, begyndt 1728 sluttet 1730, (Rigsarkivet, København).

8. Københavns Skiftekommission, koncept­skifte 16/9 1712, nr. 511.

9. Vor Frue sogns kbg.10. Sjællandske registre, fol. 246.11. Rebecca Clausdatter Plum, - er i Trinitatis

sogns kbg. benævnt »Blum eller Blom«, - og ligeledes ved skiftet, Københavns Skif­tekommission, konceptskifte 16/9 1712 nr. 512 A. Men ved sammenligning med op­lysninger hos Lengnick over slægten »Plum«, side 15, tør det antages, at efter­navnet er Plum. Lengnick anfører, at Re­becca Clausdatter Plum er gift med »Tho-

74 Sv. Bang

mas Pedersen, Brygger« — (må være »Tøn­nes Pedersen«), og at deres datter Birgitte, født 1707 - (skal være 1708, jvf. det i artik­len meddelte), er gift 1734 - (skal være 1731) med Jonas Olsen, brygger.

12. Københavns Skiftekommissions Behand­lingsprotokoller, bd. IV-VI.

13. Hellested sogns kbg.14. Trap Danmark, 1921, bd. III, side 123.15. J. V. Christensen: Tider og Skikkelser i

Midtsjællands Historie. Ringsted Folke­tidendes Bogtrykkeri 1912, side 58 f.f.,

»Svenstrup i den Neergaard’ske Slægts Eje«.

16. Fl. Tolstrup: Det ældste Herlufsholm. Thanning og Appel 1965, side 134 f.f.

17. Ringsted kbg. 1747-1814, side 22.18. Meddelelser fra Hærens Arkiv til forf.,

1967 1/9 (G. nr. 264) og 1975 28/5 (J. nr. 254 og 257).

19. Pers.hist. Tidsskr., 10. rk. bind 5, side 252-253.

20. Melchior: Historiske Efterretninger om Herlufsholms Stiftelse, Næstved 1865, side 429 og 432.

Sv. Bang, skovrider, tidl. Orupgaard, Nykøbing F., har i Pers.hist. Tidsskrift 1967 skrevet »Bach- mann - en oplysning og en berigtigelse«. I Norsk Slektshist. Tidsskr.: 1969 »Lidt om en Frølich- slægt fra Kongsberg« og 1973 »Navnekluden fortæller«. Desuden i Toten Historielags tidsskr. (Norge), 1977 »Hans Listrud, en Totendrengs historie«. - Død 1981.

Adelsårbogens fremtidAfKnud Prange

I november 1982 udkom Danmarks Adels Aarbog 1979-81. Det fremgår af forordet, at man regner med at kunne udsende årbogen hvert tredie år, og der er dermed lagt op til at det næste bind kan fejre rækkens 100-års jubilæum i 1984. Der kan da også være god grund til at fejre denne begivenhed, men det er unægtelig et spørgsmål om årbogen oplever dette fornemme jubilæum - eller i hvert fald om den overlever det.

Jeg håber ikke de efterfølgende betragtninger vil blive misforstået. Dr. Henry Bruun skrev engang, at adelsårbogen - ligesom bibelen - forsvarer sig selv, og for flere generationer af danske historikere har adelsårbogen (og først og frem­mest dens stamtavler) været et vigtigt, ja uundværligt arbejdsredskab. Helt bortset fra det rent slægtshistoriske aspekt, har de hundreder af stamtavler været udgangspunkt eller grundlag for arbejder inden for mange discipliner: topografi, godshistorie, økonomisk historie, politisk historie, socialhistorie og demografi. Adelsårbogen er i den grad en selvfølge, at vi har vanskeligt ved at forestille os at serien skulle ophøre. Men det er der desværre fare for. Adelsår­bogen udgives afen forening, og i forordet til det sidste bind skriver bestyrelsen: »De stadige og voldsomme stigninger i udgivelsesomkostningerne medfører voksende vanskeligheder ved bogens fortsatte eksistens. Det er imidlertid besty­relsens opfattelse, at bogens personalhistoriske værdi gør det rimeligt at kæmpe for dens fortsatte beståen«. Udgifterne dækkes via medlemskontingentet og betalingen fra de ca. 140 abonnenter, hvoraf halvdelen er biblioteker og arkiver. Også disse institutioner må i disse år kæmpe med stigende udgifter og stagne­rende bevillinger. Når adelsårbogen nu er nået op på en pris af 500 kr. pr. bind, vil mange abonnenter være nødt til at overveje, om de far tilstrækkeligt udbytte af disse penge. Og her er jeg bange for at adelsårbogen er kommet ind på en kurs, der kan vise sig at være katastrofal.

Adelsårbogen består af to hoveddele, dels en fortegnelse over alle nulevende adelige (og det er langt størsteparten af bogen) dels et vekslende antal stam­tavler over adelsslægter. Fortegnelsen over de nulevende bygger først og frem­mest på et system af meddelere, og redaktionen gør opmærksom på at en fyldestgørende ajourføring af listerne derfor er stærkt afhængig af meddeler­korpsets villighed til at indsende de nødvendige oplysninger. Der er i forbindel­se med det sidste bind udsendt forespørgsler til 466 personer, og heraf har 71%, det vil sige 332, svaret mens 134 ikke har reageret. For visse slægters vedkom-

76 Knud Prange

mende har der ikke foreligget en eneste ny oplysning. I disse tilfælde - og det drejer sig om ca. 40 slægter, samt nogle udenlandske grene af slægter - har man derfor ikke genoptrykt den uændrede præsensliste, men blot givet henvisning til den. For de resterende ca. 150 slægters vedkommende har man altså haft omkring 2 meddelere pr. slægt. For stærkt forgrenede slægters vedkommende kan man være i tvivl om, hvorvidt meddelertallet er stort nok. Som et enkelt eksempel på at man skal være varsom med at stole på listens oplysninger, skal nævnes at søstrene Marie og Ella Hauch stadig optræder som nulevende, selv om de er født henholdsvis 1878 og 1880. I hvert fald den første af dem er død, nemlig i 1966, hvilket fremgår af biografien i Den blå Bog over hendes søn Axel Schiøtz.

På denne baggrund kan man måske spørge om præsenslisterne er så omfat­tende og så nøjagtige, at det er rimeligt at ofre de mange penge der skal til for at publicere dem. Hvis listerne har interesse for nogen, må det vel først og frem­mest være for den nulevende adel selv. Abonnenterne og de historikere der benytter adelsårbogen til faglige formål vil helt overvejende være interesseret i værkets stamtavleafsnit. Her er det man kan komme alvorligt i tvivl om, hvor­vidt man far tilstrækkelig valuta for sine 500 kr.

I de sidste 5 årgange (som omfatter årene 1970-81) har adelsårbogen bragt i alt 189 sider med stamtavler. Sidetallet varierer fra 22 i 1974-75 til 63 i det nyeste bind. Man kan altså glæde sig over at der på det sidste er ofret flere sider på stamtavlerne, men selv i dette bind drejer det sig dog kun om ca. 11% af indholdet. Heller ikke antallet af stamtavler er særlig stort. I de 5 nævnte bind er der tale om 7 nulevende slægter, hvoraf de 4 allerede tidligere har været behandlet i adelsårbogen. Af helt nye stamtavler drejer det sig kun om slægter­ne Jermiin (10 sider, adlet 1750), de Thygeson (9 sider, adlet 1776)og Obelitz (22 sider, anerkendelsespatent 1876 for efterkommere af B. G. Obelitz, der døde 1707). Også for de øvrige 4 slægters vedkommende drejer det sig gennem­gående om familier hvis danske adelsskab stammer fra 1700- og 1800-årene. Der er sikkert mange af adelsårbogens brugere der har et stærkt, men altså udækket behov for at fa behandlet slægter fra tidligere perioder, hvor adelen som stand spillede en større rolle.

I adelsårbogens første bind fra 1884 beskrev redaktionen værkets formål. Opgaven bestod dels i at levere et fuldstændigt mandtal over den nulevende adel (hvad der ville have nutidshistorisk betydning), dels »efterhånden at med­dele hele den danske adels, også de uddøde slægters stamtavler«. Redaktionen synes især at have været interesseret i de uddøde slægter - i den første årgang blev der bragt 15 stamtavler, og de var alle over uddøde slægter. Der står derfor også i indledningen: »Kært skulle det være os om . . . det ikke varede alt for mange år, inden vi så os i stand til at afslutte denne fortidshistoriske del af vort forehavende. Først da vil vi kunne påbegynde optagelsen af de nulevende slægters fuldstændige genealogier«.

Adelsårbogens fremtid 77

Har man så faet afsluttet dette program, at levere stamtavler over alle uddø­de slægter, siden man nu så åbenbart koncentrerer sig om nulevende (og gen­nemgående nyere) slægter? Ja, meget har man unægtelig faet udrettet. Der har hidtil været bragt 766 stamtavler over i alt 723 slægter. Tempoet synes at have været aftagende. I de første ca. 90 år blev der i gennemsnit leveret næsten 9 nye stamtavler pr. år, men den sidste halve snes år kun 3 nye og 4 reviderede stamtavler i alt. Man kunne nu spørge sig om grunden simpelthen var, at der ikke er flere »ubehandlede« adelsslægter tilbage. Det er imidlertid langtfra tilfældet, men det er mærkeligt nok umuligt at svare præcist på, hvor mange adelsslægter der har levet i Danmark. Nogen vejledning kan man få i Albert Fabritius’ disputats Danmarks Riges Adel 1536-1935. Antallet af adelsslægter pr. 1536 bliver her gjort op til 251, og siden da er adelen blevet forøget med 708 slægter, altså i alt 959 slægter. Men hertil skal så regnes alle de slægter der uddøde inden 1536, og det er et ganske betydeligt antal. Jeg har i anden sammenhæng1 opstillet følgende regnestykke:

Ifølge Wittrup og Thiset: Nytdansk Adelslexikon uddøde 1400-1600 419 slægterIfølge Thiset levede pr. 1600 181 slægterIfølge Fabritius adledes efter 1600 635 slægterI alt 1.235 slægter

- og hertil skal så lægges de slægter, der var uddøde før år 1400. Selv om disse tal vil kunne revideres i detaljer, så er størrelsesordenen næppe forkert. I virke­ligheden er tallet sikkert en del større. Der har i middelalderen levet adskillige lavadelsslægter, der ikke har gjort sig stærkt bemærket i Danmarkshistorien. Deres godsbesiddelser har gennemgående været særdeles beskedne, og mange af dem har først og fremmest ernæret sig som godsadministratorer for gejstlig­heden, højadelen og kongemagten. De fleste af disse ætter har aldrig haft noget slægtnavn og mange af dem er gået i graven - eller gledet over i bonde­standen - uden at vi har det mindste vidnesbyrd om deres våben. Adelige var de dog, og gennemblader man Trap: Danmark vil man gang på gang finde deres navne nævnt som fogeder eller ejere af væbnergårde, men de fleste af dem er aldrig kommet med i Nyt dansk Adelslexikon.

Enten slægtstallet nu skal sættes til 1200 eller 1400, så viser dog sammenlig­ningen med adelsårbogens 723 stamtavler, at der endnu er langt igen før den »fortidshistoriske« del af opgaven er løst. Mange historikere ser med forvent­ning frem til at adelsårbogen tager dette arbejde op, men indholdet af de seneste årgange tyder desværre ikke på at det vil ske. Derfor føler mange

1 Lavadelsskæbner i senmiddelalder og renaissance (Profiler i nordisk senmiddelalder og renais­sance - Festskrift til Poul Enemark, 1983).

78 Knud Prange

brugere - og abonnenter - at værket bringer mindre og mindre af det stof, der har deres specielle interesse. Når dertil kommer at bogens pris er steget mar­kant, så kan resultatet blive fatalt - i første omgang for årbogens eksistens, i næste omgang for brugerne, som vil savne dette standardværk.

Hvis denne triste skæbne skal undgås, må man først og fremmest fastholde de historisk interesserede abonnenter, og helst også øge deres tal. To midler hertil springer straks i øjnene. Det ene er at bringe stamtavler over så mange som muligt af de hundreder af ubehandlede familier, det andet er at revidere helt eller delvis forældede stamtavler over især ældre slægter. Nu er udarbejdelse af komplette stamtavler unægtelig et stort arbejde, og det er forståeligt hvis re­daktionen mener at det vil være vanskeligt at fremskaffe sådanne undersøgelser i et blot nogenlunde rimeligt omfang. Derfor vil det sikkert være praktisk at tage sit udgangspunkt i revisionen af ældre stamtavler, og her er der sandelig også nok ^t gøre.

Når man vurderer værdien af de ældre stamtavler (og det vil i første række sige dem der er udarbejdet af Anders Thiset), er der adskillige forhold at tage i betragtning. Thiset valgte »at spille kortene ud«, det vil sige at trykke sine stamtavler, selv om han fuldt ud var klar over deres fejl og ufuldkommenheder. Vi kan i dag kun være taknemmelige for denne beslutning. Havde Thiset valgt at vente med offentliggørelse til der var et fuldt gennemarbejdet materiale, så havde der næppe foreligget mere end en håndfuld stamtavler i dag. Dertil kommer, at da adelsårbogen startede i 1884 manglede man endnu en lang række af de håndbøger m.m., som vi i dag anser for næsten elementære - og som Thiset iøvrigt ofte selv har været med til at udarbejde. Omtrent 40% af alle adelsårbogens stamtavler var trykt inden første del af Repertoriet (fortegnelsen over de middelalderlige breve) var færdigt, og endnu 40% var trykt før anden del af Repertoriet forelå. Udgaverne af de middelalderlige segl kom først i 1897 og 1905 og Nyt dansk Adelslexikon i samme år. Foruden på forarbejder fra ældre adelsgenealoger måtte Thiset først og fremmest bygge på en møjsomme­lig gennemgang af de utrykte dokumenter - og her skal man huske at landsar­kiverne først blev oprettet og begyndte at modtage arkivalier i årene efter 1897.

På den baggrund må Thisets arbejde bedømmes som gigantisk, men det er selvindlysende at de ældste af de stamtavler, der er blevet til under sådanne betingelser, nu trænger til en revision. Det ville Thiset være den første til at erkende. Adelsårbogen har da også i tidens løb bragt godt 40 reviderede stam­tavler, og sammenligner man i disse tilfælde 1. og 2. udgave, er det iøjnefalden­de hvor nødvendig revisionen var. Der er imidlertid 680 slægter tilbage som kun er behandlet én gang i årbogen, og adskillige af disse stamtavler har behov for at blive nyskrevet. Man kan fa en fornemmelse af problemet ved at se på den lange række af rettelser og tilføjelser som adelsårbogen selv har bragt. Her er der tre forhold som springer i øjnene. For det første er der mange stamtavler hvortil der aldrig er leveret en eneste rettelse, selv om de har en betragtelig

Adelsårbogens fremtid 79

alder. Det gælder for eksempel: Algudsen, Augustin, Baad, Barby, Basse, Bo- sendal, Brok (2 slægter), Brun (4 slægter) osv. - og alle disse stamtavler er fra 1880-erne. Der er imidlertid også mange slægter, hvor der har været et meget stort antal rettelser. Baden, Bild, Bille, Grubbe, Juel, Juul, Kaas, Rosenkrantz, Trolle, Urne m.fl. har således været behandlet mellem 12 og 23 gange i forskel­lige bind af årbogen. Det siger sig selv at det er svært at få et hurtigt - og klart - overblik over disse slægters genealogi. Nu er antallet af rettelser endda ikke så afgørende, det er af større betydning hvor omfattende og gennemgribende rettelserne er. I mange tilfælde indebærer de en næsten total ommøblering af den oprindelige stamtavle (se for eksempel de 11 rettelser vedrørende slægten Baden), og i andre tilfælde er der tale om såvel nye oplysninger om kendte familiemedlemmer som oplysninger om »nye« familiemedlemmer (se tilføjel­serne om Kaalund og v. Krogh).

Nu kunne man måske forvente at årbogens benyttere slog alle rettelserne efter. Den der arbejder specielt med Billeættens historie vil formentlig også tålmodigt sammenholde de 22 bind, der har bragt rettelser, med den originale stamtavle, men den der i anden forbindelse har brug for oplysninger om en enkelt person i slægten, lader sig formentlig nøje med selve stamtavlen. Dertil kommer, at man langtfra altid kan finde de relevante rettelser. En rettelse af typen: »Peder A. var ikke gift med Maren B., men med Maren C.« vil i reglen kun være bragt som tilføjelse til slægten A og ikke tillige under slægterne B og C.

Et tredie forhold som umiddelbart kan give anledning til nogen undren er, at antallet af rettelser er skrumpet stærkt ind i de senere år. I de sidste 5 bind er der kun to gange bragt rettelser, nemlig i årgang 1972-73 og 1974-75 - desvær­re mangler der henvisninger hertil i de relevante indholdsfortegnelser. Det må formentlig betyde, at der kun bringes rettelser som indsendes til årbogen, og at redaktionen ikke selv gennemgår den løbende adelshistoriske litteratur med henblik på at supplere de ældre stamtavler. Det indebærer at forskningsresul­taterne fra de sidste 10-20 år næsten ikke har sat sig spor i adelsårbogen. Og netop i denne periode har der været en vækst i den adelshistoriske og den heraldiske litteratur som ikke i mangfoldige år. Alene en gennemgang af Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen og Heraldisk Tidsskrift siden 1960, vil kunne give anledning til en mængde rettelser.

Konklusionen af disse betragtninger er, at det ikke skulle være uoverkomme­ligt at lave en lang række værdifulde revisioner af ældre stamtavler. Udgangs­punkterne for et sådant arbejde vil da være årbogens egne rettelser, en lang række standardværker og kildeudgaver samt centrale tidsskriftsartikler. Alene en sammenstillen af dette trykte stof vil betyde en væsentlig landvinding. Her tror jeg imidlertid, at det er vigtigt at man ikke lægger sig fast på et alt for højt ambitionsniveau. At lave den endeligt revidere stamtavle over en af de store gamle slægter — for eksempel Hvideætten (hvad der sandelig kunne være til-

80 Knud Prange

trængt), kan kræve års arbejde. Men en revision på grundlag af foreliggende, men spredt viden er mulig, og det ville være i Thisets ånd at spille disse kort ud.

Også for en stor del af de ubehandlede slægters vedkommende skulle det imidlertid være muligt at fremlægge brugbare stamtavler. I Thisets omfattende og meget værdifulde seddelkartoteker på Rigsarkivet er der et væld af uudnyt­tede oplysninger om disse slægter. Suppleres det med den viden der kan uddra­ges af den ovennævnte trykte litteratur, vil man sikkert i en mængde tilfælde kunne opnå særdeles acceptable resultater.

Væbnerslægt »Bonde af Thy« Væbnerslægti Fårtoft i Næs

Mogens Andersen 1418

(»Kabel II«)

Marine datter ~ 0Poul Jensen, adlet 1426 (?)~ Peder Svendsen

Per Nielsen1418 Jens ~2)Christen Lauridsen

1 1 1 ______________ I_______________

Anders ~ datter Esge Bord ~ Orluf Pedersdatter ‘Jens ^Mogens 2)LauridsPedersen Bonde Jensen Poulsen Poulsen Christensen1442 1446, 62 1485, 90 1501

efterslægt efterslægt efterslægt

Denne stamtavleskitse kan opstilles på grundlag af Trap: Danmark, Thisted amt, 1961 (Sundby og Karby sogne) og to artikler i Bol og By 5, 1964 (s. 47 ff.) og Heraldisk Tidsskrift 1968 (s. 346 ff). Af tavlens mange adelige er kun Poul Jensen og hans to sønner nævnt i adelsårbogen (i forbindelse med stamtavlen over Kabel-slægten). Årbogen mangler stamtavler over de 3 andre slægter, og de to af dem er end ikke nævnt i Nyt dansk Adelslexikon.

Vil man nu kunne få tilstrækkeligt mange forskere til at tage disse arbejdsop­gaver op? Jeg kan dårligt forestille mig, at det skulle være et alvorligt problem. Der har aldrig levet så mange historikere i Danmark, som netop i dag. Interes­sen for slægtshistorie og lokalhistorie har vel aldrig været større, og som nævnt ovenfor, blomstrer den adelshistoriske og heraldiske litteratur. Det kan måske være svært at finde mange forskere der vil påtage sig at skrive eller revidere en stamtavle i sin helhed, men her kunne adelsårbogen måske genoptage en praksis den var inde på for 20-30 år siden. Dengang bragte man nogle artikler som behandlede dele af en slægts historie - dens oprindelse eller en enkelt grens genealogi for eksempel. Hvis redaktionen gik videre ad denne vej, tror jeg ikke den ville komme til at mangle stof. Tilmed ville mange af disse artikler være mere spændende at læse end stamtavler opstillet i tabelform.

Hvis redaktionen (og Foreningen til Udgivelse af Danmarks Adels Aarbog)

Adelsårbogens fremtid 81

ønskede det, kunne man udbygge denne linje. Man kunne udmærket forestille sig en række interessante, mindre artikler (som ikke naturligt hørte hjemme i Heraldisk Tidsskrift eller Personalhistorisk Tidsskrift) om en række adelshisto­riske emner: godshistorie bygningshistorie, adelens og adeliges indsats på mangfoldige samfundsområder, adelens demografi, herregårdenes inventar som for eksempel møbler, malerier, bogsamlinger osv. Dertil kunne føjes en løbende orientering om ny litteratur om adelshistorie, herregårde og heraldik, og det ville også være naturligt at bringe anetavler over særlig fremtrædende adelige fra fortid og nutid. På den måde kunne man understrege sammenhæn­gen i adelens historie og vise, at de nulevende adelige for størstepartens ved­kommende også nedstammer fra en række af de slægter, der nu er uddøde på mandslinjen. Adelsårbogens forkærlighed for at bringe stamtavler over nule­vende slægter kunne tyde på, at det sidstnævnte synspunkt har været under­vurderet.

En adelsårbog fornyet efter disse linjer vil være af stor og indlysende værdi for den historiske forskning. Den vil ikke savne abonnenter blandt biblioteker og videnskabelige institutioner, den vil på en helt anden måde end nu være levende læsning for adelen selv, og den vil - især hvis den blev forsynet med et godt billedmateriale - have interesse for kredse der i dag ikke ville finde på at abonnere på bogen. Men så må adelsårbogens format gøres større! Det sidste bind er ganske vist vokset godt 1 cm på hver led, men selv det nuværende format: knap 11V2 X 17 cm er helt umuligt at arbejde med. Bogen kan ikke ligge opslået på et bord, det har generationer af forskere lidt under. Det virker måske småligt at beklage sig over forhold af denne art, men bøgers fysiske udformning har nu også stor betydning for brugerne.

Knud Prange, f. 1930, lektor, mag.art., siden 1970 leder af Lokalhistorisk Afdeling ved Københavns Universitet. Adr.: Degnemose Allé 26, 2700 Brønshøj.

Præster i Lyngå-Skjød sogneAfA. Troels Møller

I Poul Nedergaards »Dansk Præste- og Sognehistorie«1 skrives om Lyngaa sogn i Sabro herred, at det er çX slægtsembede, hvor præsterne gennem mange aar var i slægt med hinanden. Provst Søren Madsen Ørsted (1641-84) efterfulgtes af sin søn Mads Sørensen Lyngaa (1684-1713). Han blev ogsaa provst .... Endelig nævnes sidstnævntes svigersøn, Jørgen Hjersing. Denne rækkefølge er tidligere omtalt af Wiberg og A. D. Jørgensen.2 Det kan nu vises, at »arvefølgen« kan udvides med endnu en præst.

Udgangspunktet herfor er skiftet efter Mads Sørensen Lyngaa.3 Ved fordelingen af arven gør hans datter Dorthea Maria Madsdatter forlods krav på 6 rdl. 4 mk, som hun har faet af sin farbroder velværdig hr. Rasmus Fog i Bjerring, og som hendes afdøde fader havde opbevaret.

Spørgsmålet melder sig straks, hvorledes kan Rasmus Fog være hendes far­broder? Wiberg skriver om ham, at han er født 15/1-1649 i Tved ijylland. Sgpr. 18/11-1673 i Bjerring-Mammen sogne, provst 21/4-1700 i Middelsom herred, Viborg Stift. Heri er der ingen forbindelse til Lyngaa. Derimod bliver han første gang gift med sin formands enke, Dorthea Christensdatter Blickfeld, datter af Christen Henriksen Blichfeld, sgpr. til Lyngaa-Skjød, død 9/6-1641. Men stadig ingen synlig forbindelse med afdøde.

Senere i skifter opstår der en strid mellem Peder Sørensen Sommer, sgpr. i Mørke og Christen Jensen Basballe dy., borgmester i Århus, om ejendomsretten til en obligation, som førstnævntes moder, Margrete Christensdatter Basballe, har over­draget Mads Sørensen Lyngaa, og som Christen Basballe nu forlanger sig udlagt. Efter et forligelsesmøde, hvor Peder Sommer udebliver, giver Christen Basballe et skriftligt indlæg. Det er i den tids stil langt og omstændeligt og skal derfor ikke citeres. Kun en enkelt sætning er væsentlig i denne sammehnæng: »Till med er io riimerligt, at Farbroder Sal: Hr Matz Sørensen forhen .... at sal: Faster Margrete Var . . .«. Denne gang er slægtsforholdene kendte,4 så betydningen af farbroder og faster kan vises.

Christen Jensen Basballe d. æ. (1611-87), rådmand og købmand i Århus, havde ialt 9 børn. De her implicerede er nr. 1 Jens Christensens Basballe (1637-1708), borgmester og købmand i Århus og far til den ovenfornævnte Christen Jensen d.y. Nr. 7 er Margrete Basballe, der blev gift med sgpr. Søren Pedersen Sommer i Mørke, og deres søn er ovenfornævnte Peder Sørensen Sommer. Nr. 8 er Elline Christensdatter Basballe, der blev gift med Mads Sørensen Lyngaa. Det ses herefter,

Christen Ottesen Blichfeld * København o 1540 sgpr. Vor Frue Kirke i Århus ~ Eva Nielsdatter

Henrik Christensen Blichfeld * Århussgpr. Tirstrup og Fuglslev ~ Karen Hansdatter

Præster i Lyngå-Skjød sogne

Christen Henriksen Blichfeld, ~ 1° NN ~2° Søren Madsen Ørsted Christen Jensen Basballet 9/6 1641 x. sgpr. 1641-84 Lyngaa-Skjød 1611-1687sgpr. Lyngaa-Skjød s' provst Sabro h. Rådmand i Århus

Dorthea Christensdatter Blichfeld Mads Sørensen Lyngaa ~ Elline Christensensdatter Jens Christensen Margrete Christensdatter* Lyngaa sgpr. Lyngaa-Skjød Basballe Basballe Basballe~2° Rasmus Christensen Fog 1684-1713 * * i Århus 1637-1708 ~ Søren Pedersen Sommer* Tved Borgmester i Århus sgpr. i Mørkesgpr. Bjerring-Mammen

Inger Madsdatter Dorothea Marie Madsdatter Christen Jensen Peder Sørensen Sommer~ Jørgen Hjersing Basballe 1676-1732sgpr. 1713-54 1672-1747 sgpr. i MørkeLyngaa-Skjød Borgmester i ÅrhusDød ved løbskkørsel

00oo

84 A. Troels Møller

at Christen Basballe har brugt vendingen faster i den normale betydning af ordet, mens farbroder er brugt om hans anden fasters mand.

Det kan vel ikke forventes, at han er alene om denne brug af ordet farbroder, det gælder formodentlig også hans andre slægtninge, specielt hans kusine, Dorthea Madsdatter.

Hvis denne fortolkning anvendes på relationen til Rasmus Fog, medfører det, at Mads Sørensen Lyngaa og Dorthea Christensdatter Blichfeld er broder og søster, hvilket indebærer, at Søren Madsen Ørsted ved overtagelsen af embedet har giftet sig med sin formands enke. En konklusion der nok bærer sandsynlig­hedens præg, og føjer nok en præst til familiefølgen i Lyngaa.

Hvem der er Dorthea Christensdatter Blichfeld og Mads Sørensen Lyngaas fælles mor, er ikke fundet.

I figuren er de indviklede slægtsforhold søgt beskrevet.

NOTER1. Poul Nedergaard: Dansk Præste- og Sogne­

historie. Bind VII, Aarhus Stift, side 231, Lyngaa sogn (København 1966).

2. A. D. Jørgensen: Adolf Ditlev Jørgensen og hustru Ida Marie Pedersens Slægtebog (Kbh. 1894).

3. Sabro herreds gejstlige skifteprotokol (LAV).

4. J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie (Kbh. 1904).

A. Troels Møller, f. 1925, afdelingsleder. Har skrevet »Hvor vejene mødes« i Pht. 1981:2. Adr. Gurresøvej 12, 8240 Risskov.

Slægten Richardt IVedPeter K. Richardt og Finn Andersen

Samtidens slægtshistoriske interesse er efter bevarede slægtsberetninger tidligst opstået blandt fyrste- og adelsslægterne, dernæst blandt betydelige embeds­mandsslægter og senere blandt andre borgerlige familier, og gennem de seneste årtier har man kunnet konstatere en stadig stigende slægtshistorisk interesse blandt samtlige samfundsgrupper.

Personalhistorisk Tidsskrift har tidligere offentliggjort både adelige og bor­gerlige slægtsberetninger, af hvilke et betydeligt antal findes bevaret i offentlige arkiver og bibliotekers samlinger, men uden tvivl findes også et større antal ældre håndskrifter i af den art i private gemmer. Som et eksempel på sidst­nævnte kategori gengives på efterfølgende sider en beretning om slægten Ri­chardt fra 1820’erne.

Slægtsberetningen er skrevet Peter Wilhelm Richardt, der fra 1779 til sin død 1826 var indlagt i Vartov Hospital grundet blindhed. I beretningen nævnes, at manuskriptet af forfatteren afleveredes til broderen Herman Richardts 3 børn, hvoraf sønnen Andreas Emanuel Richardt ( 1799-1873) er fader til forfatteren Ernst Christian Richardt (1831-92), og det er gennem denne gren af familien, at manu­skriptet har overlevet, idet dette nu opbevares af fiskeeksportør Peter Koës Ri­chardt (*1916), som er sønnesøn af forfatteren Chr. Richardt.

Titlen Slægten Richardt I er valgt, fordi redaktionen i et kommende hæfte af Personalhistorisk Tidsskrift agter at bringe en dokumenteret oversigt over slægten Richardt. Fiskeeksportør Peter Koës Richardt har indsamlet en række oplysninger for så vidt angår efterkommere af den i beretningen nævnte skovri­der Andreas Richardt (1708—96), men stort set savnes dokumenterede oplysninger om dennes søskende og disses mulige efterkommere, hvorfor redaktionen gerne vil i forbindelse med enhver, som mener at kunne bidrage med oplysninger til en samlet oversigt over slægten Richardts ældre og yngre generationer.

I familien Richardt foreligger indtil flere transkriptioner af den gamle slægts­beretning. Disse er lagt til grund for efterfølende gengivelse efter at være korri­gerede på grundlag af fotokopi af det originale manuskript.

86 Peter K. Richardt og Finn Andersen

Efterretning om den Richardtske Familie her i Dannemark fra Aaret 1600 nogle og 90 til 1819

Ved Forespørgssel fra min Fader A. Richardt har jeg den Efterretning, at vores Forfader Johan Richardt kom tilligemed nogle andre tydske Jægere her til Dannemark i Slutningen af det 1600 Aar, da der var Krig mellem Danmark og Sverrig. Han var barnfød i Hessen Cassel, hvor hans Fader var Jagt- og Forst- betjent ved det Hessen Casselske Hoff og havde en Farbroder, som var Apothe­ker sammesteds. Disses Fædre stammede fra Engeland, men havde forflyttet sig Fastlandet i den Tiid, da Reformationen gik for sig i Engeland og man finder i Historien benævnet 3 Richardter, som havde Andeel i Reformationen og Regje­ringen i Engelland.

Vor Forfader Johan Richardt bekjendte sig til den Reformerte Kirke. Han givtede sig med en Pige, som var fød i Fyen. Henses Herkomst og Fødsel er mig ganske ubekjendt. I deres Ægteskab avlede de 8 Børn, hvoriblandt min Fader Andreas Richardt var en Søn. Han er fød 1708 d. 10 Febr. og efter min Fasters Sigende er han døbt i Aaverup Kirke ved Anderskou, hvor hans Fader Johan Richardt dengang boede. - I Aaret 1714 kom min Farfader J. Richardt i hendes høie Naades Grevinde Gyldenløwes Tjeneste ved Gisselfeldt og da var min Fader Andreas Richardt 6 Aar gi. — Han blev ei længer hos sin Fader end til han blev 13 Aar gi., da kom han til Fyen til den Kongl. Jagt, som var ved Neelstrup Gaard og kaldtes Prinds Carls Jagt, hvor han var i 3 Aar. - 1724 tog han til Kbhavn for at søge Tjeneste hos et eller andet Herskab. Nu mødte ham en Begivenhed, som saa ofte møder unge Mennesker paa deres Løbebane. - Han blev bekjendt med en Pige ved Navn Karen Wendelboe og Bestemmelsen var at de vilde begive sig i Ægteskab med hinanden, men som Jæger vilde hun ikke ægte ham. Han skulde lære en Profession og det skulde bestemt være Skrædder og Quindens Magt fik Overhaand. - Han beklagede sig for en Ung­doms Ven, som antog sig ham og betalte 24 R.r (Kroner) til en Mester her i Byen, som forpligtede sig til at lære ham Professionen i 3 Aar, hvilket ogsaa skeete og han blev Svend i Aaret 1727. Nu skulde Reisen med hans Forlovede gaae for sig til Holsteen, men der blev Intet af, da en af hans Ungdoms Venner foreslog ham en anden Vei. Han blev recommanderet, og kom i Tjeneste hos Carl Meyer, som var Livtjener hos Kong Frederik den 4de. - Der forblev han til Aaret 1730, som var det samme Aar Kong Friderich den 4de døde paa Odense Slot. Han var med at ledsage Kongens Liig til Roeskilde Domkirke. Ved Christian den 6tes Tiltrædelse til Regjeringen skeete en stor Forandring, som man finder i Riegels Beskrivelse. - Livtjeneren Carl Meyer blev afskediget, hvorved min Fader ogsaa blev uden Tjeneste. Han besluttede nu at reise til Holsteen, dog vilde han først hjem, for at tage Afskeed med sine Forældre og paa denne Tiid var h.h. N. Gr. Gyldenløwes Stadsjæger og Taffeldækker bleven ansadt, som Postmester i Ringsted, hvilken Rettighed hertil tilhørte h.h. N. -

Slægten Richardt I 87

Hun lod min Fader kalde til sig og tilbød ham hendes Tjeneste, som han modtog i Aaret 1732. Nu kom der en anden Kjerligheds Ild i hans Bryst formedelst Bekjendtskab med en lille Pige ved Navn Annedke Heiningsen, Hvis Fader var Jagtbetjent ved Geheimeraad Ahlefeldts Stamgods i Holsteen. Sam­me Ahlefeldt var h.h. Naades anden Gemahl.

1735 blev min Farfader formedelst hans Høie Alder ubequem til at forestaae sin Tjeneste, hvorfor den nuværende Skovfoged-Bolig i Dyrehaugen ved Gis- selfeldt blev bygget og indrettet for min Fafader og hans Kone, hvor de boede til 1746, da min Farmoder døede og blev begraven paa Braalbys Kirkegaard. Nu blev min Fader ansadt i hans Faders Sted og givtede sig da med benævnte Annedke Heiningsen og de levede sammen i 11 Aar. Hun døede i 1746, d. 7de October. Hun var født 1702, altsaa 44 Aar gi. - Hun fødte ham 7 Sønner og 2 Døttre. I den sidste Barselsseng fødte hun Tvillinger. De 7 heraf døde smaa og umyndige, men de 2de levede, nemlig Pigebørnene, som vare min evig elskede Søstre Dorothea Joachimine og Ane Sophie Richardt, deres Ægteskaber skal blive anført paa et andet Sted.

- Nu sad min Fader som Enkemand i 2 Aar. Men Aaret 1748 d. 28. April indtraadte han i Ægteskab med Ursula Borchhorst, en Datter af Theologisk Attestatus Sognedegn til Ulse og Frese Menigheder ved Gisselfeldt. Til den Tiid var Ulse og Frese Menigheder forenede. Denne var min evig elskede Moder, hun levede med min salig Fader i 19 Aar og fødte ham 7 Sønner og 2 Døttre. Hun døde 1767 d. 28 April og efterloed sig 5 Sønner, som ere Johan Just Richardt, Hans Adolph Richardt, Gothard August Richardt, Peter Wilhelm Richardt og Frederik Nicolaj Richardt. Min Moder var fød 1718 d. 28. April, havde Bryllup med min Fader 1748 d. 28. April og døede 1767 d. 28. April. Altsaa paa een Dato fød, ægtevied og død, da hun samme dag fyldte sit 49. Aar. Atter sad han Enke mand i 2 Aar, men i sit 61. Aar givtede han sig tredie gang med sin Husholderske Maren Sørensen, en Datter af Borger og Vognmand Herman Sørensen i Slagelse. Dette Ægteskabsforening var 1769 og deres Kirkegang som Brudefolk var 2den Søndag efter Hellig Trekonger. De levede tilsammen i 28 Aar og i den Tiid fødte ham 9 Sønner og ved min Faders Død var der endnu 3 af dem levende, som var Herman Richardt, Christopher Ri­chardt og Immanuel Richardt. Immanuel Richardt er død 1801 i August Maa- ned, men min Faders Enke lever endnu og er 78 Aar gl. - Den Ist Tiidsbereg- ning, at min Fader var ved Gisselfeldt i h.h. Naades Grev. Gyldenløwes Tjene­ste var fra Aaret 1732 til 1751.

- Nu skeete her atter en mærkelig Forandring. - En Forpagter ved Navn Michael Quistgaard overdrog min Fader en Commission at kjøbe Herre- gaarden Basness. Min Fader udførte Kjøbet saa vel til Quistgaards Fornøielse, saa at han gav min Fader det Løvte, at vilde belønne ham med at skjænke ham til Arv og Eie en af Godsets Bøndergaarde, som var paa 8te Tdr. Hartkorn. Paa Grund af dette store Løvte frasagde min Fader sin Tjeneste hos hendes h.

88 Peter K. Richardt og Finn Andersen

Naade, uagtet hun selv bad ham at betænke sig og tilbød ham at blive, foruden at hun ved Grev Laurvig 2 Gange tilbød ham at blive hos sig, blev han dog bestandig ved sit Forsæt, og da Tiden kom at han skulde afreise beviste hun ham den Naade, at befordre hans Gods og Eiendom ved 22 Vogne. Min Fader ankom nu til Basnesse med sin Familie og ventede der i 2 Aar paa bemeldte Quistgaards Løvtes Opfyldelse, som aldrig blev opfyldt, men bemeldte Quist­gaard overdrog min Fader et Sted i Forpagtning i Slagelse Kjøbstad, hvor der var Hestemølle og Avling og hvoraf han skulde svare 100 R. Aarlig. Conditio- nerne var saaledes at min Fader skulde være frie for Afgift det første Aar, dette Løvte blev ligesaalidet opfyldt som det første. Nu saa min Fader sig ganske skuffet i sin Forventning. 4 Aar var forløbet og istedenfor Belønning saa han sig forgjældet og ødelagt af bemeldte Quistgaard. Nu reserverede min Fader til at reise til Jylland, som og skeete PintseAften 1755. Saasnart hans Afreise spurgtes ansaa Quistgaard det som en Bankerot hvorpaa han lod ham indkalde og gjorde Fordring paa hans Tilgodehavende, hvorpaa fulgte Dom og Execution og det er mig fortalt at Puderne i Vuggen ikke blev sparet. I saadan Forfatning befandt min Moder sig Aaret 1755. Nu maatte hun flytte til Nestved med det lidet der var tilbage tillige med hendes Børn, som var det eneste hun eiede og var tillige frugtsommelig med min Broder Hans Adolph, som blev fød derpaa i Nestved d. 10. Novbr. 1755. I samme Maaned kom min Fader tilbage fra Jylland og befandt sin Kone og Børn i disse Omstændigheder ødelagte, brødløs. Nu var det nødvendigt for ham at søge en anden Vei. Han maatte paatage sig en liden ubetydelig Tjeneste som Skytte ved Beckerskou hos Etatsraad Munthe Morgenstierne. I dette Mellemrum fra 1751 til 1755 var h.h. Naade Gr. Gyl- deløwe ved Døden afgaaet og efter den Gyldenløwiske Fundatz af 1701 og 2 var hans højgrevelige Exellence Grev Danneskiold Samsøe den Ældre tiltraadt Embedet som Overdirecteur ved Gisselfeldt Kloster. Alle h.h. Naades Betjente vare afgaaede med Pension og Andre igjen indsadte i Klostrets Tjeneste. Deri­blandt var en Person ved Navn Schrøder som Skovrider. Efter nogen Tids Forløb indløb der Omstændigheder for ham i hans Tjeneste, hvorved der skeete den Forandring at han blev beskikket til Holstførster i Grevskabet Laurvig. Nu var der aaben Vei, men min Fader har forsikret mig, at han ikke torde fordriste sig til at søge Tjenesten, da han saa ofte var bleven anmodet om at blive i Tjenesten. Nu fremtraadte der en Mand ved Navn Morten Quistgaard i senere Tiid eier af Gjerdrup. Han følede Fortrydelse over hvorledes hans Familie havde handlet mod min Fader. Han talede med Overdirecteuren, hans E. Grev Danneskiold om min Fader og hans Begivenheder. Benævnte Quistgaard har forsikret at da han hørte Andreas Richardt nævnet glædede han sig at han endnu levede og samme dag besluttede at udnævne ham til Skovrider ved Gisselfeldt Kloster, som og skeete faae Dage derefter. Den 1ste Octbr. 1756 modtog han sin Tjeneste og det med saa stor Preveu, sjelden nogen Skovrider har, hvilket Hans Instrup bevidner, som jeg ofte selv har seet. Aaret 1766 lod

Slægten Richardt I 89

Overdirectionen tage alle Klosterets Skove i Syn og Besigtelse, og Hans Exel­lence erklærede at de vare vel fornøiede med hans Skovbestyrelse og til Bevis herpaa tilbød Hans Exellence at han ville forhverve en Kongl. Confirmation at den Richardtske Familie skulde efter den Gyldenløwiske Fundatz have første Rettighed til Forst og Jagtbetjeningen ved Gisselfeldt Kloster. Fundatzens Ord lyder saaledes: »Den, og de som haver tjent mig og min høisalige Dame skal have første Rettighed til Tjeneste ved Gisselfeldt Kloster naar de dertil ere skikkede og duelige«. At dette er en Sandhed kan jeg med Eed bekræfte og kan læses i den Gyldenløwiske Fundatz af 1701 og 2. Saaledes kom min salig Fader igjen tilbage til Gisselfeldt Kloster, hvorfor han ofte har takket det guddomme­lige Forsyn og i 34 Aar forestod han sin Tjeneste med Ære og Værdighed. Året 1790 tog han sin dimission fra Klosterets Tjeneste da han var 82 Aar gammel og 8 Maaneder og levede som Pensionist til Aar 1796 d. 27. May da han hensov med Fred i Herren. Min Broder Hans Adolph Richardt modtog af hans høi- grev. Ex. Gr. D. i Aaret 1773 i October Maaned Expectance paa sin Faders Tjeneste ved Giss. Kloster og tiltraadte den 1790 d. 1ste Octbr. og ved Døden afgik d. 26. Sept. 1819. Her sluttes den Richardtske mandlige Linie ved G. Kloster.

Ved min Faders Død 1796 var vi 10 Sødskende levende 8*Brødre og 2 Søstre. Den ældste var Dorthea Joachimine som givt med Borger og Brændevinbrænder Jens Jensen Bjerring. Han døde 1788 og min Søster D. J. døde 1809 d. 26 May efter at hun i 22 Aar havde været en af Stadens Eedsvorne Gjordemødre. Hun var fød 1740 d. 26 Octbr. Den 2den Søster var Ane Sophie R. fød 1745 og var givt med Borger og Vertshusholder Lars Hansen. Han døde 1776 i Aug. Maaned. Hun levede som Enke i megen Gjenvordighed til 1803 d. 24. Junii. Disse 2 Søstre vare Børn af min Faders første Ægteskab. Min ældste Broder af min Faders 2det Ægteskab er Johan Just Richardt, fød på Basnesse Hoved- gaard 1753 d. 17. Mardi, givt 1783 d. 19. Decbr. med Else Marie Monenfeldt en Datter af Skovrider Monenfeldt ved Walløe Stift, paa den Tiid Forvalter ved Gjørsløw og har 4 Børn i sit Ægteskab, Mette Bolette Richardt, Ursula Andrea Richardt, givt med Ludvig Monefeldt, Handelsbetjent, Magdalene Dorthea Richardt givt med Ritmester von Longi og Jens Adolph Richardt, som er død paa det franske Linieskib Albani 1812, som Styrmand. - Min anden Broder Gothard August Richardt, fød 1760, døbt 12. Aug. givt 1783 d. 19. Decbr. med Henriette Dorothea Monefeldt, en Datter af bemeldte Monefeldt og har havt 12 Børn i deres Ægteskab, hvoraf de 4re ere døde. Den ældste Søn Sophus Wil­helm Richardt faldt som Fædrelandets Forsvarer som Landsskjødte 1807 d. 25. Aug. og var fød 1784 d. 6. Octbr., endnu er der 7 levende Børn som ere: Christian Andreas Richardt paa den Tiid Jagt og Forstbetjent ved Basnesse, Jacob Bernhard R., som er Møllersvend, Ludvig August R. som er Snedker­svend, Jens Peder Rich. Om han er levende vides ikke, han er Søemand, man har ikke hørt til ham i 13 Aar og Adolph R. som er Møllersvend, de har 2 Søstre

90 Peter K. Richardt og Finn Andersen

navnlig Ursula Margrethe og Lovise Augsta Rich. som begge ere ugivte. Alle disse ere Børn af Gothard August Richardt, som har været Skovrider ved Walløe Stift i 26 Aar og har nu Pension af Walløe Stift. - Min Broder Hans Adolph R. var 3 gange givt. 1ste Gang da han var i Fyen og har endnu en Søn levende af dette Ægteskab, som er Knud Richardt. Han er Jagtbetjent ved Næsbyeholm og i det 2det Ægteskab som var med Edele Margrethe Wegner, en Datter af Sognedegn Wegner, er der 3 Sønner og 4 Døttre, som er Johan Frederik R. Møller i Nestved, Christian R. Smed af Profession og Poul Erik R., Jæger og tjente sin Fader. Den ældste Søster Maren R. er givt med Gartner Hansen ved Næsbyeholm og Birthe Marie R. er givt med Skovrider Bræmer, som har succederet sin Svigerfader. Ursula Frederikke R. og Christiane Char­lotte R. ere begge ugivte. - Min Yngste Fuldbroder er Frederik Nicolay R. er fød 1766, er ugivt har lært Skræderprofessionen, men ernærer sig ved Landvæs­net. - Ved min Faders Død var der 3 Sønner af det 3die Ægteskab, som ere Herman Richardt, Borger og Restaurateur her i Staden, givt med Ane Christi­ne Kronequist Aaret 1792 og har havt 8 Børn i deres Ægteskab hvoraf 3 lever, som ere Ernst Emanuel R. og Andreas Christian R. som er Tvillinger fød 1799 d. 22. Januar, begge Handelsbetjente og have en Søster Christine Dorthea Wilhelmine R. fød 1801 d. 1ste Juli som er ugivt. - Den 2den Broder Christo­pher R. fød 1792 i Febr. Examinatus juris er ugivt. Den 3die Broder Immanuel R. har jeg ommeldt er død 1801 i Aug Maaned, han var fød 1776 og efter et Brev, som ankom med Skibslejlighed til vores Søster Bjerring fra Engelland, efterlod han sig Kone og Søn i Liverpool. Hun skrev sig for Marie Richardt og hendes Søn Andreas Immanuel R. - Jeg har forglemt at anføre, da min Farfa­der Johan Richardt var bleven Enkemand, tog min Fader ham til sig i Sit Huus, hvor han levede til sin Død og opnaaede en Alder af 101 Aar. Han blev begravet paa Vester Egede Kirkegaard og min Fader Andreas Richardt op­naaede en Alder af 88 Aar 3 Maaneder og 17 Dage. Han blev begravet paa samme Kirkegaard og der hviler ogsaa begge hans første Koner, saavelsom min Broder Hans Adolph Richardt, tilligemed hans 2den Kone Edele Margrethe Wegener og saavidt jeg erindrer 2 af deres Børn, En Søn og en Datter. Disse 3 benævnte Mænds Tjenestetiid ved Gisselfeldt Kloster var fra Aaret 1714 til 1819 26. septbr. i alt 105 Aar. Jeg har og forglemt et ommelde min Broder Hans Adolph R. 3die Ægteskab med Mette Marie Schultz og blev fuldbyrdet 1800 d. 27. Juni. I dette Ægteskab er der ingen Børn. Hun er hans efterladte Enke. Nu veed jeg ikke mere at anføre uden hvad mig selv er angaaende og hermed vil jeg være meget sparsom. Jeg er vores Faders Sjette Søn og 8tende Barn i det 2det Ægteskab fød 1763 d. 28 May, døbt Trinitatis Søndag. Ved min Moders Død 1767 modtog min evig elskede Søster Dorthea Joachimine Bjerring mig til sig ind i Kbhavn og i 6 Aar og 6 Maaneder sørgede for min Opdragelse og Lær­dom, men i Aaret 1773 mødte min Søster og Svoger en stor Skjæbne, hvorved de maatte bortsælge deres Eiendom, hvorfor jeg igjen maatte tage hjem til min

Slagten Richardt I 91

Fader, hvor jeg var i 2 Aar. Nu mødte Skjæbnen mig at mine Øine blev svage. Min Fader sendte mig til Friderichs Hospital hvor jeg 1 x/2 Aar var under Cuur og maatte udholde svære Lidelser og efter 3 Operationer på mine Øine maatte jeg blind forlade Friderichs Hospital 1776. - Aaret 1778 skjænkede salig Frue Kammerherreinde Trolle mig Seng og Brød i Vartou paa Peder Oxes Seng No. 6 som jeg tog i Besiddelse 1779 d. 14. May, hvor jeg nu har opholdt mig i 41 Aar og 2 Maaneder.------

Hermed ender jeg min hele Oplysning og Fortælling anbefalende min ganske Slægt og Familie i Guds naadige Beskjermelse og Varetægt, og udbeder mig ene min Families Kjerlighed. Dette oplysende og veiledende Skrift afleverer jeg til min elskende Brødrebørn: Ernst Emanuel Richardt, Andreas Christian Ri­chardt og Christine Dorthea Wilhelmine Richardt d. 27. Juni 1820.

Hellig Aands eller saakaldet Wartou Hospital Peter Wilhelm Richardt

i mit 58. Aar.

(Paa et løst indlæg)—:Anmærkning: Alt hvad jeg veed i Henseende til min Faders Brødre og Søstre, som har levet til mandig Alder, været i Ægteskab og efterladt sig Børn er følgende:

1) En broder ved Navn Poul Richardt, Jæger af Metie 2de Gange givt og i 1ste Ægteskab avlet en Søn ved Navn Nicolay Frederich Richardt, som blev opdraget paa OpfostringsHuset i Kbhavn og var Guldarbeider. Han blev Svend 1770 og opholdt sig i Kbhavn til 1772, da han første Gang reiste til Jylland for at opsøge sin Fader og der fandt ham, som Jæger hos Stiftamtmand Sehested og samme Aar kom tilbage til Kbhavn og gjorde sig færdig til sin Udenlands Reise, som blev fortsat samme Efteraar. I paafølgende 2 Aar 1773 og 1774 indløb der 3de Breve fra bemeldte Richardt til min Fader. Det ene var skrevet i Wien, det 2det i Rom og det 3die i London, hvor han ventelig har nedsat sig som Borger. I Øvrigt veed jeg intet mere om ham uden efter Frem­medes Fortælling. Er han levende paa denne Tiid, saa maae han være 74 til 75 Aar gammel. — Bemeldte min Farbroder Poul Richardt givtede sig 2de Gange i Jylland og i dette Ægteskab avlede flere Børn. Den ældstes Navn er Peder Richardt, har og lært Jagten og var i Aaret 1790 Statsjæger hos Grev Trampe paa Løgmose i Fyen, og i samme Tiid Jagtbetjent hos Geheimeraad Ahlefeldt paa Langeland og derfra forflyttet til bemeldte Geheimeraads Gods i Holsteen hvor han 1812 var Forst og Jagtbetjent. Dette veed jeg bestemt. - Hans øvrige Søskende skal ernære sig ved Avlsbrug ijylland, men er mig ganske ubekjendt. - 2) Min Faders anden Broder ved Navn Christopher Richardt, Skomagerme­ster af Profession skal have boet i Aadsherred i Sjælland. Om hans Ægteskab og Børn er mig Intet bekjendt. —

1) Min Faders ældste Søster ved Navn Mette Richardt givt med Skomager

92 Peter K. Richardt og Finn Andersen

Bertelsen i Corsør har havt en Søn ved Navn Christian Bertelsen, Skomager af Profession. Denne Christen Bertelsen er Fader til Harpespilleren Hans Adloph Bertelsen, som nu (1820) kalder sig Christensen. —

2) Min Faders 2den Søster Elisabeth Richardt givt med Christian Christen­sen, Tømmermand ved Gisselfeldt. Han døde 1783 og min Faster 1811. Ved hendes Død efterloed hun sig 2 Sønner og 2 Døttre. Den ældste Søn Christian Richardt Christensen Smed af Profession. Da han døde boede han i Karbæk ved Nestved og har efterladt sig 6 Børn. Hendes 2den Søn Poul Richardt Christensen, Skoemager af Profession, givt og for nærværende Tiid Enkemand og boer ved Jomfruens Egede. Min Fasters ældste Datter Mette Christensen, givt med Husmand Niels Jensen boer i Vester Egede og har Børn og Børne­børn. Den yngste Datter Christiane Christensen har været givt med Handels­mand Lange i Nestved. Hun er Enke og tjener nu hos Sorterup, Viinhandler i Nestved-

Nu kan jeg ikke sige min Familie mere. Vil de vide mere faaer de søge hen til Saxo Grammaticus eller Arild Witfeldt.

Peter Wilhelm Richardt.Wartou Hospital d. 27. Juni 1820.

(På en anden løs seddel)Det ville være at ønske om min Broder W. (der virkelig har giort sig Elsket af sin Familie ved denne omhyggelige Samling af Beretningen om samme.) endnu ville ved et apendix saa vidt det var ham muelig give al den Oplysning om følgende Personer, der ligeledes hører til samme Familie.

1) En Farbroder, der i mange Aar har været Forst og Jagtbetjent i Fyen som idet mindste har haft 2de Sønner. Den ene havde lært Guldsmed og den anden Bogtrykker Konsten. Denne sidste skal for Circa 40 a 45 Aar siden have Condi- tioneret paa Adresse Contoiret i Kiøbh. Som Factor og Rédacteur tillige. Om den første, nemlig Guldsmeden, har en agtværdig Mand i Aaret 1790 ved Navn Petersen fortalt mig at benævnte Gulds, var Etableret som Juveleer i London i England og boede i en Gade kaldet John Street Nr. 173, at benævnte Petersen, omtrent 10 Aar før (ca. 1780) har haft Leilighed til at see et overordentlig skiøndt Engelsk Skyde Gevæhr der fra bemældte Juveleer i London, var sendt sin Fader (vores Farbroder) i Prisang her i Danmark. Det havde følgende Inscription paa Løbet med Sølvbogstaver------

2) En i en Generation ældre Richardt, Samtidig og Søskendebarn til vores Sal. Fader, hans Navn var Emanuel Richardt Comandeur i den Danske Marine der for Circa 90 Aar siden var øverst Comanderende paa en Eskadre som blev beordret at stille et Oprør der var udbrudt i Tranqvebar. Blev forgivet, for sin ufrygt for Tranqvebar, efter vel udførdt Ordre. Hans Enke levede endnu for 50 Aar i Kiøb.

Slægten Richardt I 93

Dette var så slægtsberetningens indhold. Som nævnt i indledningen findes en række dokumenterede oplysninger om skovrider Andreas Richardt og efter­kommere, og det ses heraf, at beretningens indhold for så vidt angår den del af familien er ganske pålidelige, selv om nogle unøjagtigheder kan konstateres. F.eks. er det ikke lykkedes at finde skovrider Andreas Richardts dåb 1708! Det er foreløbig heller ikke lykkedes at finde Andreas Richardt udskrevet som svend afskræderlauget i København, men især savnes oplysninger om hans fader Johan Richardt og dennes øvrige børn og efterkommere. Andreas Richardts efterkom­mere synes i nogle generationer knyttet til Sjælland, hvorimod efterkommere af nogle af Andreas Richardts søskende formentlig skal søges også i Jylland og Fyn. Således hører Johannes Richardt, der døde 4. juni 1837 i Sandholt-Lyndelse uden tvivl til slægten. Han var skovfoged og skytte under Sandholt gods, og formentlig efterkommer af Andreas Richardts broder Poul Richardt, der efter slægtsberetningen skal have opholdt sig dels i Jylland dels på Fyn.

Som tidligere nævnt er det redaktionens hensigt i et kommende hæfte af Perso­nalhistorisk Tidsskrift at bringe en dokumenteret slægtsoversigt og enhver op­lysning om slægten Richardt modtages med tak af redaktionen.

Anmeldelser

Elisabeth Jeppesen m.fl. (red.): Den danske Lagestand 1965-1982, bind I-II. 15. udgave. Udg. af Den almindelige danske Lægeforening. København, 1982, 1806 s., pris kr. 719,80.

I dette tidsskrifts 1982-årgang omtaltes de nye udgaver aï Teologisk Stat (s. 121) og Juridisk Økonomisk Stat (s. 218-19); og nu foreligger efter 17 års pause også en ny udgave af Den danske Lagestand, den 15., som er vokset til to bind, og som indeholder 16.614 personer, hvoraf 1.581 er døde i perioden fra 1965 til -82.

Lægestanden ligner sig selv derved, at den i modsætning til de fleste andre »stater« bringer portrætter af de biograferede. Der er heller ikke slækket på de personalhistoriske oplysninger i biografierne, som stadig bringer data om fødested og dødssted for såvel de biograferede som deres ægtefæller, vielsesdato og -sted og forældres og svigerforældres navne, samt henvisninger til evt. slægtslitteratur.

Biografiafsnittet følges af et afsnit med kronologisk fortegnelse over medicinske kandidater fra danske universiteter 1965-1982 (vil man se de tidligere eksamenshold må man altså ty til den forrige udgave af Lagestanden), hvorefter kommer en liste over de i bogen biograferede læger med udenlandsk eksamen, som har opnået dansk praksisret; og værket afsluttes med et navnehenvis­ningsregister, som ikke alene fortegner læger, der har skiftet navn efter deres eksamen (de fleste er naturligvis kvinder, der har indgået ægteskab), men som også indeholder krydshenvisninger på flerleddede efternavne, så man altid kan finde eftersøgte navne, selv om man er i tvivl om formen.

Alt er for så vidt godt - men ligesom de andre »stater« er også Lagestanden løbet ind i det problem, at et voksende antal af standens medlemmer ikke har besvaret de dem tilsendte spørgeskemaer. I lighed med Juridisk Økonomisk Stat optager Lagestanden alle medlemmer af standen1 med minimums- oplysningerne navn, fødselsdato og kandidatår, og med en asterisk-markering af dem, der ikke har besvaret det udsendte spørgeskema. En optælling et par steder i værket synes at vise, at mellem 40 og 50% af de biograferede ikke har besvaret spørgeskemaet - nogle dog kun den sidste korrekturud­sendelse i 1980-81, så de er altså alligevel biograferede. Det slår næppe fejl, at ca. 1/3 overhovedet ikke har ønsket at bidrage med oplysninger, hvad der stort set svarer til andelen af jurister og økonomer, der ikke har givet oplysninger til deres »stat« (jfr. Finn Blædels anmeldelse i dette tidsskrifts 1982-årgang, s. 218-19). Interessant er det, at en stikprøve i Teologisk Stat synes at vise, at procenten af teologer, som ikke besvarer spørgeskemaerne til »staten«, er under 10!

Man kan filosofere meget over årsagerne til, at flere og flere akademikere åbenbart tager afstand fra de faglige stater, samtidig med at den slægtshistoriske interesse i vort land blomstrer som aldrig før. For en dels vedkommende er det formentlig »registerskræk«, der ligger bag - Lagestandens

1. Det er nu oplyst, at Juridisk-økonomisk stat 1981 ikke —som tidligere udgaver-er udarbejdet på grundlag af universiteternes eksamenslister, men på basis af Jurist- og Økonomforbundets med­lemskartotek. Det vil altså sige, at de der enten aldrig har været medlemmer af forbundet eller som har udmeldt sig f.eks. i forbindelse med pensionering ikke er medtaget i 1981-udgaven. Den procentuelle del af danske jurister og økonomer, der er optaget i den ny udgave, er altså endnu mindre end formodet i anmeldelsen i nærværende tidsskrift 1982, side 218-19.

Anmeldelser 95

redaktion finder det i forordet fornødent at oplyse, at Registertilsynet har godkendt, at alle læger optages i bogen med de ovenfor nævnte minimumsoplysninger. Andre kandidater opfatter for­mentlig »staterne« som et udtryk for akademikerhovmod, og mener muligvis, at de solidariserer med »almindelige« mennesker ved ikke at meddele oplysninger til deres faglige »stat«. Og måske ligger det, man lidt paradoksalt kunne kalde »privatiseringen af privatsfæren« bag; der tænkes her på den tendens, der bl.a. også giver sig udslag i, at flere og flere bisættelser foregår i stilhed (jfr. domprovst Geils artikel »Den private død« i Aalborg Stiftsbog 1982)' at flere og flere par lever papirløst sammen, o.s.v. o.s.v.

Uanset årsagerne må man som personalhistoriker meget beklage tendensen - som Finn Biædel bemærker i sin anmeldelse af Juridisk Økonomisk Stat, tangerer resultaterne det nytteløse, men herfor kan værkernes redaktører jo ikke klandres.

Derimod kan man måske dadle bestyrelserne for de faglige organisationer DADL, DJØF - som står bag »staterne«, for ikke i tilstrækkelig grad at have motiveret deres medlemmer til at bidrage med oplysninger. »Staterne« tjener jo nemlig ikke kun den personalhistoriske interesse, men funge­rer også som faglige bibliografier, d.v.s. fortegnelser over standens faglitterære produktion. Heri har »staterne« formentlig deres vigtigste faglige eksistensberettigelse - som vel at mærke intet har med akademikerhovmod at gøre - og dette kunne de respektive organisationer måske nok igennem deres fagpresse tydeliggøre overfor mindre motiverede medlemmer.

I særlig grad fortjener desværre bestyrelserne for Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening at dadies, idet de ganske synes at have kastet håndklædet i ringen m.h.t. tilvejebrin­gelsen af en ny udgave af Magisterstaten (hvis seneste udgave kom i 1967). I sommeren 1982 har Dansk Magisterforenings direktør Torben Rode til undertegnede anmelder oplyst, at der ikke er udsigt til, at en traditionel Magisterstat med personalhistoriske og bibliografiske oplysninger nogen­sinde vil kunne udsendes igen. Det højeste, der vil kunne blive tale om, er at udgive en udskrift af det EDB-baserede medlemsregister (altså en slags »matrikel« over de magistre, der er medlemmer af DM og GL) - og selv her er udsigterne ikke for lyse, da DM og GL i 1982 har ophørt med at føre fælles medlemsregister. Hér er der i sandhed anledning for personalhistorikerne til at rejse en skamstøtte!

På denne baggrund må man dog være lægernes, juristernes og teologernes organisationer tak­nemmelige for, at de ikke har opgivet ævred, og håbe på, at alle deres medlemmer ad åre vil kunne indse det rimelige i, at der med regelmæssige mellemrum udgives en biografisk håndbog over fagets udøvere.

Jørgen Peder Clausager

Den seidelinske slægtsbog. Udarbejdet af Mogens Seidelin. V, ca. 1900-ca. 1980, 236 s., Odense 1982.

Godt et halvt år før sin 70-års fødselsdag udsendte læge Mogens Seidelin femte bind af Den seidelinske slægtsbog og afsluttede dermed dette storværk inden for nyere dansk genealogi. Det seneste bind, der omfatter 641 personer fra 11.-14. slægtled, er blevet til i et nært samarbejde med de nulevende slægtsmedlemmer, der takkes i forordet, ligesom læge Eva Lund, Odense, takkes for inspirerende medleven i slægtsforskningens forunderlige verden. Medens bind 4 kun medtog perso­ner, der på den ene eller anden måde bar navnet Seidelin, omfatter bind 5 alle efterkommere af de i bind 4 nævnte personer, og dermed også efterkommere i Sverige og New Zealand. Af de i 14. generation nævnte 69 personer er de 55 født i New Zealand, de 14 i Danmark, men dette hænger sammen med, at de ældste newzealændere i 14. slægtled er født allerede i 1952, de ældste danskere i dette slægtled i 1973, så forholdet vil formentlig efterhånden blive rettet op. Også dette bind er forsynet med rettelser og tilføjelser til de foregående bind og afsluttes som disse med et forbilledligt navneregister.

96 Anmeldelser

Mogens Seidelin er selv biograferet i det foreliggende 5. bind og ved at læse de der citerede anmeldelser af de første fire bind far man et klart indtryk af, at anmelderne aldrig har været i tvivl om værkets høje kvalitet. Dette kom allerede frem i dr. phil. Albert Fabritius’ første anmeldelser her i tidsskriftet og blev fulgt op af rigsarkivar, dr. phil. Vagn Dybdahl i anmeldelser i Jyske Samlinger, hvor det er bemærkelsesværdigt i sig selv at et slægtshistorisk værk bliver anmeldt, og af professor E. Snorrason i Ugeskrift for Læger. Som bekendt har Samfundet for dansk genealogi og Personalhi­storie hyldet Mogens Seidelin ved at tildele ham Medaillen for en bemærkelsesværdig personalhi­storisk indsats i 1980, og da vi ikke har en højere hædersbevisning at give, må vi nøjes med her at gratulere Mogens Seidelin med fuldførelsen af værket, der ikke blot for alle personalhistorikere men også for enhver kulturhistorisk interesseret fremover vil være en rig fundgrube, en klassiker og et forbillede, man stedse vil vende tilbage til og påny lade sig inspirere af.

Hans H. Worsøe

Anders Enevig: Cirkus i Danmark 1-3, udgivet af Dansk historisk håndbogsforlag. København 1981-82. 288 + 325 + 292 sider, ill. Kr. 744,00.

Forfatteren til Cirkus i Danmark har tidligere udgivet en række bøger om minoritetsgrupper som vagabonder, klunsere, rejsende og sigøjnere, og hertil føjes nu Cirkus i Danmark, der med mange fortrinlige illustrationer er et kæmpeværk på næsten 1000 sider fordelt i 3 bind.

Værket indledes med en almen beskrivelse af cirkusfolket som kulturel minoritet, af cirkusvirk- somhed og betingelser for dens udøvelse. Herigennem får læseren en god baggrund for at følge forfatterens færd gennem det kæmpemæssige og brogede kildemateriale om en række cirkusfamilier og deres virksomheder.

Efter den almene indledning tager forfatteren fat på de mere betydelige cirkusfamilier med tilknytning til Danmark, og de får hver for sig skrevet deres historie på grundlag af et stort og vidtspændende kildemateriale, lige fra traditionelle historiske kilder i arkiver og biblioteker over uddrag af samtidens dag- og ugeblade til båndoptagelser af samtaler med et stort antal cirkusfolk og andre sagkyndige i emnet. Der gøres rede for de enkelte cirkusfamiliers oprindelse og disses senere virksomhed og udbredelse i cirkusbranchen, men også mange træk af familiernes dagligdag, deres indbyrdes forhold og deres forhold til myndigheder og samfund i det hele taget fremdrages.

Cirkus i Danmark er uden tvivl en vægtig kulturhistorisk landvinding. Heri offentliggøres kilde­materiale og illustrationer, som må have været vanskeligt at indsamle og vanskeligt at behandle. Dertil kommer, at meget af det nu offentliggjorte materiale er af en karakter, som ellers ikke kunne forventes bevaret for eftertiden.

I samtlige 3 bind ses et stort personalhistorisk materiale. I 1. bind behandles familierne Price, Baron Knuth, Abe-Schmidt, Belli, Bruun og Benneweis, i 2. bind familierne Glauert, Bergman, Mundeling, Schumann, Kolzer, Beketow, Hofmann, Schultz, Miehe og Enoch, og i 3. bind Gautier, Steckel, Houcke, Olschansky, Reinsch, Dubsky, Brødrene Schmidt og Bech Olsen. Fami­lierne er overvejende kommet fra Tyskland, men også England, Italien, Frankrig, Ungarn og Rusland samt Sverige er repræsenteret. Danmark er repræsenteret med Baron Knuth og Bech Olsen, men disse kan ikke som de øvrige regnes som cirkusfamilier med traditioner gennem flere generationer.

Af familiebeskrivelserne ses tydeligt, at der er tale om et på samme tid lukket og internationalt miljø i den forstand, at familierne gennem ægteskab forbindes slægtsmæssigt med hinanden.

Det fremdragne personalhistoriske stof er afgjort værdifuldt, men at det ud fra en personalhisto­risk synsvinkel hverken er fyldestgørende eller systematisk behandlet, er helt tydeligt. Det kan være svært at overskue familie- og slægtsforholdene, og nogle oversigtstavler ville have været af betyd­ning for læseren. Der fortælles mest om de slægtsmedlemmer, som forblev i den kulturelle minori­tet, men da familiebeskrivelserne ikke er fyldestgørende må man føle sig usikker på, hvor mange

Anmeldelser 97

»udbrydere« familierne talte. Imidlertid er det forståeligt, at forfatteren ikke bringer fyldestgørende slægtsoversigter, for det kunne formentlig forsinke den i øvrigt værdifulde udgivelse med adskillige år. Enhver personalhistoriker ved, hvor svært det er arkivalsk set at følge en rejsende familie, og hertil kommer i dette tilfælde afgjort internationale slægtsrelationer.

Både forfatter og forlag fortjener ros for udgivelsen af Cirkus i Danmark. Bøgerne er velforsynede med noter og kildehenvisninger. I 3. bind findes derudover en samlet summarisk oversigt over kildemateriale, litteraturliste, sagregister, stedregister og navneregister. Desuden en kronologisk liste over akrobatselskaber, menagerier og cirkus fra år 1800 til 1982.

Finn Andersen

Finn H, Bladel: Tilføjelser og rettelser (tillæg 2) til H. Hjorth-Nielsen »Danske Prokuratorer 1660-1869«. Dansk historisk håndbogsforlag ApS. 1982. 32 sider kr. 40,-.

I det reprotryk af »Danske Prokuratorer« som Dansk historisk håndbogsforlag udsendte i 1977 var der et tillæg med rettelser og tilføjelser udarbejdet af personalhistorikeren Finn H. Biædel.

Af forordet til det nu foreliggende tillæg 2 fremgår, at Biædel - der har udført et betydeligt arbejde med at supplere de foreliggende værker om jurister - i 1977 var midt i arbejdet, hvorfor væsentligt nyt er fundet i årene siden. Det er disse værdifulde oplysninger, der nu offentliggøres til glæde for personalhistorikeme. Bogen er yderligere forsynet med et nyttigt register omfattende indgiftede fra begge tillæg. Finn H. Blædels arbejder med juristerne er herudover resulteret i udgivelse af »Tilføjelser og rettelser« til »Danske Sagførere«, som udkom 1979.

Finn Andersen

Klaus Steen og Ebbe Kornerup: Kornerupslægten 1644-1982. Hernovs forlag, 1982, 412 sider, Kr. 249,00.

Kornerupslægten 1644-1982 indledes med skematiske anetavler over 4 Roskilde-købmand, nemlig købmand Peder-Kornerup (1725-82) og hustru Kirstine Abel (1739-1801), købmand Søren Bruun (1724—1813) og hustru Inger Dorothea Borch (1752-1821), der var datter af købmand Ebbe Borch (1718-69) og hustru Sophie Willing (1717-87), og købmand Jacob Brønniche (1761-1822). Derefter bringes en oversigt over nævnte Peder Kornerups nærmeste slægt, hvori slægten føres tilbage til Jens Christensen (f. 1644) af Kornerup, der var farfar til Peder Kornerup. Oversigten medtager 2 generationer efter Peder Kornerup, altså børn og børnebørn, hvorved oversigten illustrerer slægtssammenhænge på adskillige måder mellem slægterne Kronerup, Bruun, Borch og Brønniche. De her nævnte oversigter bygger i alt væsentlighed på ældre værker som F. C. Hunderup: Stam­tavle over fire Roskildske Familier Broch, Brunn, Brønniche og Kornerup, 1851 og 1888, og N. C. Christensen: Stamtavle over købmand i Roskilde Peder Kornerups Efterkommere indtil Begyndel­sen af 1913, Roskilde 1913.

Bogens hovedafsnit er imidlertid en fuldstændig oversigt over købmand Peder Kornerups efter­kommere frem til 1982, og kan således anses som en revideret og udvidet udgave af stamtavlen fra 1913. Også dette afsnit bygger for de ældre generationers vedkommende på tidligere udgivet slægtshistorisk litteratur, men udvidelserne og ajourføringen fra 1913-udgaven grunder sig på udsendte spørgeskemaer og nyere biografiske håndbøger, og kun i sjældnere tilfælde har man søgt oplysninger i arkivalske kilder.

Man må naturligvis stille det spørgsmål, om det er tilfredsstillende i så høj grad at lægge ældre litteratur til grund for en ny udgave af stamtavlen. Det afhænger naturligvis først og fremmest af samme litteraturs kvalitet, men også af en prioritering, når opgaven er så stor som i dette tilfælde.

98 Anmeldelser

Efter navneregisteret forekommer henved 8000 personer i stamtavlen. Uden i enkeltheder at gå ind i en vurdering af den benyttede litteraturs kvalitet er det mit indtryk, at forfatternes prioritering er tilfredstillende. Man har ikke gjort tidligere generationers arkivstudier om, men har koncentreret sig om at indsamle oplysninger til ajourføringen 1913-1982, og det i sig selv må have været en meget omfattende og krævende opgave.

På et punkt har forfatterne været altfor loyale overfor de ældre udgivelser; de har opretholdt disses opstillingsprincipper, et indrykningssystem, som uvægerligt bliver uoverskueligt, når stam­tavlen omfatter så mange generationer og personer, som tilfældet er. Henved 8000 personer! Købmand Peder Kornerup omtales på side 49, hvor også 7 af hans børn omtales, mens hans 20. og 21. barn først anføres på side 257 betegnet som henholdsvis A 20 og A 21. Ud fra disse betegnelser kan efter systematikken ses, at de er børn af stamfaderen, men ellers findes ingen henvisninger; det er især galt, når man skal fra forældre til børn, idet det ikke ved forældrene nævnes, hvor mange børn det pågældende forældrepar havde.

Hvordan håndteres nu materialet til en stamtavle, hvori optræder ca. 8000 personer. Jo, det er gjort ved anvendelse af EDB i samarbejde med Danmarks tekniske Højskole (NEUCC) og firmaet IBM, hvilket under arbejdet gav mulighed for at få hurtige ajourførte udskrifter af stamtavlen, at indarbejde nyt materiale uden større omskrivninger, at udskrive forskellige registre, herunder person- og stedregistre m.m. Vi vil i de kommende år uden tvivl se flere EDB-fremstillede stamtav­ler, for der findes indlysende fordele ved benyttelse af EDB for så vidt angår systematisering og redigering af i forvejen indsamlet materiale. Ikke mindst hvad angår registre, hvilket også fremgår af nærværende publikation, der indeholder navneregister på over 130 sider, hvor foruden navn og sidehenvisning angives fødselsdato og -år.

EDB-behandling har yderligere den fordel, at man i mange tilfælde kan anvende EDB-udskrift som sats for selve trykningen. Det er også gjort i dette tilfælde, men man bør være opmærksom på, at der til stadighed udvikles bedre og bedre skriveenheder, som giver større og større typografiske muligheder. Den foreliggende bog har et sideformat på ca. 17 X 25 cm med op til 60 linier à ca. 70 enheder pr. side. Det er ikke uden videre læservenligt, men givet økonomisk, og nogle erfaringer skal selvfølgelig indvindes, når nye medier tages i brug. Der er al mulig grund til at værdsætte det foreliggende initiativ i den retning.

Finn Andersen

Orientering

Hvem Forsker HvadSom bekendt er bladet Hvem Forsker Hvad gennem en årrække udgivet af Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie. Senere hen blev bladet udgivet i et samarbejde med de slægtshistori­ske foreninger og efter dannelsen af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger i Danmark er samarbejdet om bladet formaliseret, og Hvem Forsker Hvad har nu faet egne vedtægter, hvilke offentliggøres herunder.

Vedtægter for Hvem Forsker Hvad

iHvem Forsker Hvad udgives af Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie og Sammen­slutningen af Slægtshistoriske Foreninger i fællesskab.

Hvem Forsker Hvad udsendes normalt 1 à 2 gange årligt, og formålet er at formidle kontakt mellem slægtsforskere og informere om oplysninger, der vil være nyttige for sådanne forskeres arbejde.

2Til varetagelse af redaktionen udpeger de to foreningers bestyrelser en redaktør, der er ansvarlig for bladets indhold og udgivelse.

3Redaktøren og de to foreningers sekretærer udgør et redaktionsudvalg, der kan sammenkaldes, når redaktøren eller en af de to foreninger ønsker det. I sidstnævnte tilfælde skal den anden forening underrettes. Ønsker redaktøren at inddrage nye stofområder i bladet, skal udvalgte konsulteres. Udvalget kan ikke pålægge redaktøren at optage stof, han ønsker at afvise. Uoverensstemmelser kan i øvrigt indankes for de to foreningers bestyrelser.

4Til at forestå bladets ekspedition udpeger de to foreninger i samråd med redaktøren en regnskabs- førende ekspeditionsleder.

Regnskabet, der følger kalenderåret, revideres af to revisorer, hvoraf hver forening vælger en. Senest 15. marts afleveres det reviderede regnskab til de to bestyrelser til godkendelse. Honorar til medarbejderne udbetales kun efter fælles beslutning fra de to foreningers bestyrelser.

5Hvem Forsker Hvad skal så vidt muligt økonomisk hvile i sig selv. I særlige tilfælde kan de to bestyrelser vedtage at dække et eventuelt underskud, der i så fald deles mellem foreningerne efter medlemstal.

100 Orientering

6Ønsker en af foreningerne at udtræde af samarbejdet, er den anden forening berettiget til at fortsætte udgivelsen, og den udtrådte forening har derefter intet krav på senere at genindtræde som medudgiver. Udtrædelse kan kun ske ved udgangen af et regnskabsår. Viser dette et overskud, tilfalder beløbet den fortsatte drift af bladet. Viser regnskabet ved udtrædelsen underskud, indbe­taler den udtrædende forening sin forholdsvise andel, jf. punkt 5.

7Ved enighed mellem de to foreninger kan udsendelse af Hvem Forsker Hvad standses for en periode eller helt indstilles. I sidstnævnte tilfælde deles formue/underskud, jf. punkt 5.

Ved ophør forbeholder begge foreninger sig retten til senere at genoptage udgivelsen, men skal dog rette henvendelse til hinanden om eventuel genoptagelse af samarbejdet om udgivelsen af Hvem Forsker Hvad.

8Forhold, der ikke er omtalt i vedtægterne afgøres af redaktøren.

9Ændringer i ovenstående vedtægter skal godkendes af begge foreningers bestyrelser.

Viborg 11. juni 1981.

Register til Personalhistorisk Tidsskrift 1983

Ved Finn Andersen

Personerne anføres som hovedregel på deres slægtsnavn, et sådant, der ikke er opstået alene ved at sætte »sen« til faderens fornavn. Denne skik varer for landboernes vedkommende til ca. 1828, jfr. forordn, af 30. maj s.å. Føres et sådant slægtsnavn ikke, anbringes vedkommende på fadersnavnet eller bliver eventuelt at udelade, når han ikke i teksten er nærmere bestemt.

Desuden udelades de personers navne, som hvem intet af videre betydning siges i teksten, f.eks. førere for hærafdelinger, konger og andre, i hvis tjeneste de i teksten nævnte personer står, forfattere, hvis værker citeres osv.

Kvinder anbringes som hovedregel på deres pigenavn, kun undtagelsesvis tillige på mandens navn og i så fald med henvisning fra pigenavnet; er dette ikke noget egentligt slægtsnavn, bliver det eventuelt at udelade.

Er navnene latiniserede, bibeholdes denne form i registeret, medmindre teksten oplyser, hvorledes de skal gengives på dansk.

Nævnes en person flere gange på samme side, antydes det, hvor sådant anses fornødent, i registret ved et mindre tal foroven, til højre for sidetallet.

Fyrster sættes på deres navn, ikke landets, medmindre dette anses mest praktisk, da tillige derpå.Sammensatte efternavne, f.eks. Lente-Adler, sættes på første dels begyndelsesbogstav, altså i det

nævnte tilfælde på L.Partikler som von, de, des, de la, zum osv. ses der bort fra; eks. des Vignes sættes under V.De efter spansk skik sammensatte efternavne (moderens slægtsnavn tilføjet efter faderens)

anbringes under det første led.Lokaliteter og institutioner, hvor om teksten har bemærkninger af særlig betydning, er optaget i

registret.Småstykker og anmeldelser er fra 16. række optaget i registret.

Aboe, Gierbrand Michelsen, handelsmd., 122.- Maren Gierbrandsdtr., g. Siersted, 122.

Adsersen, Børge Vilhelm, civiling., 53. - Fr.Wilh., 51.- Hans Richardt, 51.- Hans Vald. Otto, 53. - Heinrich Hans, frisør- og paryk- magermester, 51. - Henrik Otto, ass., 52. - Henrik Wilh., karetmagermester, 51. - Svend, 53.

Ager, Chr. Jensen, glarmester, 162. - Inger, g. 1° Weinreich, 2° Fischer, 159.

Aggerup, Chr. Christopher Nielsen, sgpr., 124. — Peder Christensen, sgpr., provst, 124.

Allerup, Hans Lauridsen, sgpr., provst, 29. - Maren Bjørn, g. Fog, 27.

Alvsen, Johan Berthel, skomg., 136. - Johannes Thorvald Peter, 136.

Amilon, Eva, g. Trnawzky, 63. - Johan, godse­jer, rigsdagsmd., 63.

Anchermand, Mathias Hansen, 169. Andersdtr., Bodil, g. Pedersen, 27. - Bodil

Kirstine, g. Rønnow, 183. - Elisabeth Augu­sta, g. Bruun, 28. — Ingeborg Marie, g. Siersted, 133. - Sophie Eleonora, g. 1° Bay, 2° Siersted, 121.

Andersen, Gudrun Lund, g. Tarnowski, 63. - Lauritz, herredsfg., 27, 28. - Mogens, væb­ner, 80. - Peder, 37. - Søren, rytterbonde, 26.

Anderson, Bengt (Påske), købmd., 14. Andreasdtr., Helene, g. Aabel, 158.Andreasen, A., landmåler, 204, 205.Arendrup, Hans, garnisonsauditør, 125. - Ras­

mus Larsen, birkefg., 125.Asmussen, Jens, snedker, 164.

Babek, Agnes, g. Trnawsky, 62.Bacha, Jean Baptiste, sprogmester, 188.Bache, Margrethe, g. Discher, 8.Backer, Christence Rasmusdtr., g. Horne-

mann, 147, 150.-Rasmus, rådmd., 148, 149.Bagge, Engel Magdalene, g. Lyngbye, 35-38. -

Helene Birgitte, g. 1° Reinfranch, 2° Hviid, 35-39. - Karen, 39. - Oluf Sørensen, sgpr., 35.

Bagger, Caroline Christiane Adolfine, g. Sier­sted, 129. - Hans Rasmussen, sgpr., 148, 149. - Hans, herredsfg., kammerråd, 129. - Inger, g. Just, 7. - Maren Rasmusdtr., g. Christensen, 148.

214 Register

Bang, Sv., skovrider, 74, 190.Bare, Madeleine, g. Guerin, 6.Barfod, Dorthea Margrethe, g. Kamp, 178. Basballe, Anna Hironymusdtr., g. Munch, 125.

- Christen Jensen, sgpr., 82-84. - Christen Jensen, rådmd., købmd., 82-83. - Elline Christensdtr., g. Lyngaa. - Jens Christensen, borgmester, 82, 83. - Margrethe Chri­stensdtr., g. Sommer, 82, 83.

Bay, Albert Nielsen, 181. - Anne Marie Ni- elsdtr., 180. - Anne Marie Nielsdtr., g. Brøndlund, 181. - Cathrine Dorothea, 188. - Christen Nielsen, 180. - Christen Sørensen,181. - Christopher, 188. - Kirstine Nielsdtr.,181. - Lauritz Nielsen, 180. - Margrethe Nielsdtr., 181. - Niels, 188. - Niels Lauridt- zøn, skoleholder, 171. - Søren, kleinsmed, 181- Søren Andersen, rådm., 121. - Søren Nielsen, guldsmedemester, 180. - Søren Sø­rensen, herredsfg., 121.

Bechmann, Johan Anthon Theodor, forpagter, 135. - Phillip Casper, købmd., 135.

Begtrup, Erik Gjørup Pedersen, sgpr., forfatter,25. - Gregoriane, g. Tauber, 24. - Peder Lauridsen, proprietær, 26.

Behr, fam., 31-42. - Andreas, sgpr., 34. - Andreas Nicolai, købmd., t. Vedø, 32-34. - D. Chr., badskærer, 167. - Marie Davidsdtr., g. Getreuer, 166-67, 171. - Nille Marie, g. Lyngbye, 32-37. - Niels, se Thomsen, Niels.- Niels, t. Skaføgård, 31, 35. - Poul, 31. - Svend, 32. - Thomas Nicolai, købmd., t. Skaføgård, 31, 32.

Bendz, Else Kirstine, g. Fog, 26. - Laurits Nielsen, proprietær, 29. - Morten, byfg., postmester, borgmester, 27.

Benneche, Friedrich Conrad Christopher, mu­sketér, 16.

Bentsen, Anders, borgm., 121. - Bent, brygger,26. - Cecilie Marie, g. Bøgh, 26.

von Bergen, 167.Bernard, Charlotte Amalie, 13.Bernhoft, Anna, g. Staalesen, 160. - Anne

Kirstine, g. Jacobsen, 157. - Hans Olsen, sgpr., 160. - Mentz, konsumtionsforpagter,157.

Bertelsdtr., Karen, g. Berntsen, 29. - Mette, g. Nielsen, 125.

Bertelsen, skomager, 92. - Chr., skomager, 92.- Hans Adolph, harpespiller, 92.

Berntsen, Niels Hansen, proprietær, 29.Bigler, Gurli, 53. - Reginald John Emil, gross.,

53.Bille, Niels Jonsen, 195. - Torben, 195. Bjerring, Jens Jensen, br.br., 89.Bjørn, Maren, g. Taulow, 29.Birch, Mads Jørgensen, forpagter, proprietær,

27. - Mette Cathrine, g. Bøgh, 26.Birnstill, Andreas Caspar, præst, 158.Bistrup, Anders Johansen, hotelportier, 136. Blichfeldt, Anne Marie, g. Themsen, 125. Blichfeld, Christen Henriksen, sgpr., 82-83. -

Christen Ottesen, sgpr., 83. - Dorthea Chri­stensdtr., g. 1° Lyngaa, 2° Fog, 82-84. - Henrik Christensen, sgpr., 83.

Blixen, Karen, se Dinesen, Karen Christence. Blixen-Finecke, Bror Frederik, baron, planta­

gedirektør, 152. - Frederik Theodor A. Chr. Wolfgang, 152.

Blom, Alhed Cathrine, g. Brødesen, 190. - Claus, tobaksspinder, 190.

Blücher, Andreas, købmd., 66, 70. - Michel, 66.

Biædel, Finn H., 121.Boesen, Henrich Jacobi, ridefg., fuldmægtig,

35-39. - Morten, sgpr., 39.Bofin, se Boufin.Bojesen, Marie Ingerta, g. Møller, 51. - Tho­

mas Palm, 51.Bolbroe, Karl Hans Ulrik, kirurg, landmd.,

137. - Niels Jacob, præst, 137.Bolko, hertug af Teschen, 61.Bollers, Hans Olufsen, fuldmægtig, 28. Bollesdtr., Else, g. Bollers, 28.Bonde, Esge, 80. - Jens, 80.Bondy, Catharina Margretha, g. v. Hafiner,

157.Borch, Christiane, g. Schougaard, 132. Borchhorst, Ursula, g. Richardt, 87.Borgen, Ide Malene, g. Povelsen. 133.Borthig, Gjertrud, g. Knudsen, 1.Boss, Anna Christine, g. Møller, 136.Boufin, Sophia, g. Köcher, 173.Brahe, Jørgen, landsdommer, 123.Brammer, Lovise Augusta, 10.Brams, Karen, g. Junior, 126. v. Braunsberg, Elisabeth, g. v. Pomanzed, 61. Bredekilde, Anne Sørensdtr., g. Prom, 124. Breson, Christopher, degn, 127. - Ludvig, ryt­

ter, 127.Broch, Tyge Jensen, 133.Brochmann, Abraham, hyrekusk, 184. - Chri­

stiane Birgitte, g. Jensen, 184. - Kirstine, g. Jørgensen, 184.

Brodersdtr., Kirsten, g. Sebbesen, 123. Brodersen, Catharina, g. Gøring, 156-57. Brovohl, Johan Valentin, husmd., 20. Buchwaldt, Karen, 210.Brun, Catharine, g. Hansen, 158. - Maren, g.

Willumsen, 157. - Margrethe Christine, g. Paasche, 158. - Niels Holgersen, sgpr., 124.

Brunbuhr, Jacob Johansen, malermester, 177. — Jochum Chr., 186.

Bruun, Christine Augusta Gregersdtr., g. Beg­trup, 25. - Gregers, sgpr., 26. -Jens, reg.skr., krigsråd, 66-74, 190. - Jochum Jensen, sgpr., 28. - Peder Andersen, brbr., 65, 66.

Bræmer, skovrider, 90.Brøndlund, Lauridts Nielsen, 188. - Niels

Laursen, skoleholder, 181. - Niels Nielsen, 188.

Brønniche, Karen, g. Hansen, 132.Buhr, Carl Albrecht, garnisonsauditør, toldin­

spektør, 126.

Register 215

Bülow, Katrine Elisabeth, g. Knudsen, 9. Bødker, Joachim Andreasen, kræmmer, 178. Bøgh, Agnete Charlotte, 52. - Bo Bøjesen, 52. -

Christopher Nielsen, sgpr., provst, 27. - Ej­nar, 52. - Eli, 52. - Fr., 52. - Hardenach Otto Conrad, godsinsp., 52. - Ingertha Ma­rie Eleonora, 52. - Mathias Fr. Georg, amts­provst, 24. - Megdolo Cathrine, g. Tauber, 24. - Nie. Seidelin, 52. - Nicol Seidelin, provst, digter, 26. - Niels Christensen, sgpr.,28. - Svend, klosterpræst, 52.

Bøttner, Johan Nicolai, bøssemager, 51. - Loui­se Augusta, g. Mørkeberg, 43, 51.

Cappel, Hans Pedersen, sgpr., 26. - Karen Hansdtr., g. 1° Haasum, 2° Bruun, 26.

Cappelen, Johan, sgpr., 132. - Johanne Cecilie Johansdtr., g. 1° Schougaard, 2° Rømer, 132.

Carstens, Johan Erich, psykoanalytiker, 139. - Peter Uffe Leopold Martin Rasmus Samuel, lektor, 139.

Cerillo, Pasquale, klosterintendant, 9. Christensdtr., Else Marie, g. Jørgensen, 17. -

Else Marie, g. Slavensky, 17. - Gertrud, g. Fog, 28. - Inger, ugift, 16. - Karen, g. Tideman, 124. - Marie, g. Getreuer, 180.

Christensen, Anders, t. Vedø, 32. - Barbara, g. Siersted, 128. - Chr., tømmermand, 92. - Chr. Richardt, smed, 92. - Christiane, g. Lange, 92. - David, skipper, 145. - Hans Adolph, se Bertelsen, H. 17. - Jens Chr. (Slavensky), fisker, 17.-Jørgen (Slavensky), fisker, 17. - Karen A., g. Sigersted, 146. - Laurids, 80. - Mette, g. Jensen, 92. - Peder, t. Bonderup, 128. - Poul Richardt, skoma­ger, 92. - Rasmus, kirkeværge, 148-149. - Sidse Marie, g. Sigersted, 144.

Christophersdtr., Margrethe, g. Jensen, 28. Clausen, Hans, sgpr., 158.-Hans, 173.-Johan

Chr., 186. - Susanne Marie, g. Rasmussen, 132, 133. - Zacharias Philip, 186.

Dahlkild, Fr. Ploug, lektor, 190.Dam, Charlotte Amalie, 182. - Chr. Getreuer,

182. - Chr. Andr., visitør, 182. - Dorthea Cathrine, g. Just, 7. - Johan Daniel, maler,182.

Damsen, Johansine Henriette Maroline, g. Si­gersted, 145.

Damstrøm, Birgitte, g. Fabich, 129.Danhuus, Aage D., generalmajor, 150. Danielsdtr., Lisbeth, g. Liebe, 171.Danielsen, Jens, skolelærer, 205-06. - Johan,

maler, 177.Davidsen, Mette Kirstine, g. Sigersted, 145. Detlefsen, Lorentz, byskriver, 36.Diderichsdtr., Gedske, g. Harder, 177.Didie, Birgitte Elisabeth, 184 - Carl Chr., 184.

- Caroline Christine, 184. - Valdemar Nico­lai, gartner, 184.

Dinesen, Adolph Wilhelm, godsejer, 152. -

Adolph Wilhelm, kmhr., 152. - Anders, bir­kedommerjustitsråd, 154, 155.-Jens Kraft, landvæsenskomm., justitsråd, 154. - Jørgen, ridefg., forpagter, 156. - Karen Christence, g. Blixen-Finecke, 152.

v. Dinheim, Andreas, greve, 59.Discher, Andreas, sgpr., 8. - Andreas Peter

Hans Benedict, møller, 10. - Fransiska Elisa­beth, 10. - Peder, sgpr., 8.

Dobritz, Johann Peter, skræddermester, 145. Due, Christian, kgl.fm., kanc.sekr., 160. -

Wilh. Emil, 160.Dukat, Anna Augusta, g. Trnawsky, 63.

Edinger, Johan, justitsråd, rådmd., 5.Eigtved, oberstinde, enke, 1.Erenstet, Henrich, dr., t. Hevringholm og Ry­

gård, 31.Evertsen, Bodil Catharine, g. Kraft, 156. -

Tilemand E., prokurator, 156.Eyber, C. F. F., til Ørumgård, 21. - Christian,

bogholder, 21. - Fr. Wilh., t. Ørumgård, 16, 21. - L. F., t. Vilhelmsminde, 21. - Schack, t. Vilhelmsminde, 21.

Faber, Sophie, g. Erenstet, 31.Fabich, Laurs Pedersen, degn, 129. -

Peder Hansen, præst, 129.Fabricius, Mathilde Athalie, g. Hansen, 137. Falck, Karen Sophie, g. Gestreuer, 186. Feddersen, Oscar, stationsforstander, ritme­

ster, 137. - Wera Emilie, g. 1° Siersted, 2° Hansen, 137.

Fedler, Casper Valerius, forpagter, 121, 123. - Niels Caspersen Valerius, forpagter, borgm., 121.

Feldermann, Birgitte, g. Siersted, 122.Ferslev, Alhed Marie, g. Pedersen, 156. Fersløv, Johan Heinrich, 68.Fischer, Peter Larsen, bly tækkermester, 159. -

Susanne Christensdtr., g. Cappel, 26.Flindt, Anna Thomasdtr., g. Hold, 187.Fog, David, sgpr., 28, 29. - Jørgen Lauridsen,

sgpr., 28. - Lars, sgpr., 26. - Rasmus, sgpr., 27. - Rasmus, sgpr., 82—84. — Victorine Juliane, g. Bøgh, 24.

Fogh, Chr., t. Ørumgård, 20. - Lars, forvalter, 187.

Foss, Magdalene, g. Fog, 28.Frederiksen, Edith, 73, 190.Frich, Andreas, glarmester, 10. - Benedicte

Sophie, g. Knudsen, 1, 4, 7. - Augustus, lærer, 10. - Chr. Fr., apoteker, 1. - Daniel Diderich, klædekræmmer, 10. - Franciska Elisabeth, g. Just, 1, 4, 5, 7. - Hans, sgpr., 1. -Johan Adolph, skrivemester, 4, 6. - Johan Peter, 8. - Johanne Kirstine, g. Sønichsen, 4, 5, 7.

Fricius, Dorothea Margrethe, g. Rüdiger, 126. Friehling, Eskild, 1rs., 208.Friis, Abele Pedersdtr., g. Hornemann, 148. -

Niels Madsen, degn, 130.

216 Register

Fuglsten, Arianke Ellingsdtr., g. Rønnow, 183. Funch, Johanne Louise, g. Carstens, 139.

Gamborg, Frideriche Lovise, g. Dinesen, 154,155. - Villads, sgpr., 154.

Gertz, Jacob Christensen, bager, gæstgiver, 124. - Lisbeth Jacobsdtr., g. Siersted, 124.

Getreuer, fam., 163-189. - Ane Dorthea Chri- stiansdtr., 186-87. - Anne Cathrine Zachari- asdtr., g. Rasch, 169-70. - Anne Margrethe Johansdtr., 187. - Anne Margrethe Christi- ansdtr., 180. - Anne Margrethe Johansdtr., 173. - Anne Marie Johansdtr., 187. - Cathri­ne Christiansdtr., g. Bay, 171. - Cathrine Margrethe Christiansdtr., 170. - Cathrine Marie Zachariasdtr., 185. - Charlotte Ama­lie Christiansdtr., g. Schrøder, 187. - Chr., malermester, 166. - Chr. Ottho Johansen, hofmaler og forgylder, 182. - Chr. Peter, sømand, 186.-Chr. PeiterJohansen, hofma­ler og forgylder, 174-75. - Chr. Peter Christi­ansen, præst, 178. - Chr. Philip, malerme­ster, 168-69. - Christiane Charlotta Frideri- ca, g. Müller, 186. - Christiana Frideriche Zachariasdtr., g. Krügel, 185. - Daniel Jo­hansen, 172. - Dorthe Zachariasdtr., g. An­chermand, 169. - Elisabeth Margrethe Jo­hansdtr., g. Rønnow, 173. - Elisabeth Pernil­le Christiansdtr., g. 1° Hansen, 2° Brunbuhr, 177. - Ellen Cathrine Christiansdtr., g. 1° Harder, 2° Hører, 177. - Else Kirstine, 187. - Friderich Chr. Ublacher, kandestøber, 180. - Hans Christiansen, 170. - Hans Christopher,183. - Ide Margrethe Jørgensdtr., 187. - Jacob Zacharriassen, 169. - Jochum Zacha- riassen, maler, 164. - Johan, malermester, 166-68. - Johan Chr. Daniel, 183. - Johan Daniel, malermester, 183. - Johan Daniel Johansen, malermester, 172, 173.-Johan Fr. Johansen, 183. - Johan Jacob Christiansen, maler, 178-79.-Johan Mathis, 188.-Johan Thomas, 185. - Johanne Friderica Jo­hansdtr., 182. - Jørgen Christopher, bogbin­dermester, 179. - Lisbeth Johansdtr., 173. - Louise, g. Bachar, 188. - Louise Zachari­asdtr., 185. - Malene Johansdtr., g. Clausen, 173. - Margrethe Zachariasdtr., 169. - Mar­grethe Sophie Zachariasdtr., g. Rogenbuch, 185. - Marie, 185. - Maria Christiane, Lys- trup, 182.-Marie Elisabeth Johansdtr., 187.- Mette Cathrine Johansdtr., g. Liebe, 171.- Nicolai Chr. Christiansen, præst, 186. - Si­mon, 186. - Sophie Johansdtr., g. Dam, 182.- Ulrikka Eleonora Zachariasdtr., 185. - Vilh., 186. - Zacharias, maler, 163-64. - Zacharias Johansen, 173. - Zacharias Philip, maler, 164-67. - Zacharias Philip Zacharias- sen, hofmaler, 175.

Gierbrandsen, Albret, trælasthandler, 122. Gjede, Ragna Amalie, g. Kopp, 138.Gjerløff, Ingrid, g. Siersted, 139. - Nikolaj

Schønau, skolebestyrer, 139.

Gjødler, Anne Else, g. Hammerich, 54. Gjørup, Karen Christiansdtr., g. Fabich, 129. Glahn, Marie Magdalene, g. Schade, 131. Glassov, Birgitte Kirstine, g. Madsen, 130. v. Graben, slægten, 60. - Andreas, høvedsmd.,

61, 62. - Friedrich, t. Kornberg, 61. - Ulrik, landhøvding, 61, 62.

Gram, Maren Sørensdtr., g. Brun, 124.Green, borgm., 123.Gregersdtr., Inger, g. Smidt, 180.Griff, Else Henriksdtr., g. Mølmark, 29. Grubbe, Johannes, 195.Grundtvig, Christiane, g. Siersted, 127. - Otto

Jørgensen, sgpr., 127.Grut, Emma Eliza, g. Hansen, 154. - Nicholas,

159. - Thomas, præst, 156.Grønbek, Margrethe, g. Hjorth, 136.Gude, Jacob, vajsenhusinspektør, 6.Guérin, Françoise, g. Sevin, 5, 6. - Pierre, 6. Guldager, Helene Sophie, g. Storm, 39. Guldberg, Jens Andr., byfg., byskr., postme­

ster, 187.Guttormssøn, Norge Guttorm, gårdejer, 158. Gyldenstjerne, Erik Nielsen, 195.Gøring, Hans Didrich, kaptajn, 156, 157. -

Hans Diderich, major, 155. - Johanne Ulrica Birgitte Christina, g. Dinesen, 154. - Ulrich Chr., major, godsejer, 156, 157.

Götzche, Gertrud Kristine, g. Rude, 8.

HafTner, Anna Cathrine Wilhelmine, g. Wil- denradt, 157. - Johan Wolfgang Reinhold, generalløjtnant, kmhr., 154. - Reinhold, felt­præst, 157. - Reinhold Jacob, oberstløjtnant,155. - Reinhold Wilh., løjtnant, 157. - Dag­mar Alvilde, g. Dinesen, 152.

Hald, Bodil Kirstine Andersdtr., g. Gamborg,154.

Halgren, Johanne Caroline Johansen, g. Sier- sted, 135. - Johannes Olsen, værthush., 136.

Hamann, Christian Vilhelm, gartner, 129. Hammerich, Fr., borgmester, 54.Hansdtr., Ane Margrethe, 186. - Anna, g.

Nielsen, 158. - Anna Margrethe, g. Getreu­er, 183. - Anne Margrethe, g. 1° Getreuer, 2° Rønnow, 184. - Anne Marie, g. Harder, 179. - Inger, g. Willadsen, 170. - Karen, g. Blichfeld, 83. - Kirstine, g. Reinfranch, 37.

Hansen, Andreas Nikolai, grosserer, godsejer, 154. - Anna, g. Seidenfaden, 51. - Carl Frederik, stadslæge, 132. Dina Cathrine, g. Tønnesen, 71, 73, 190. - Frederik, tolder, 132. - Gotfred, vinhandler, fasbinder, 155,156. - Gregers, cand. polit, fhv. komm.dir., 162. - Gregers Hvidkjær, vagtmester, 188. - Hans, maler, 177. - Hans, regimentskvarter­mester, auditør, 71. - Hans, rådmd., 121. - Hans Chr., ridefg., brændevinsbrænder, 158, 159. - (Højbjerg), Iver, lærer, 135. - Lars, værtshusholder, 89. - Lauritz Theodor, læge, 137. - Mary Lucinde, g. Westenholz, 152-

Register 217

Peder, godsforvalter, 158. - Rasmus, 133. - Aage Fabricius, politidirektør, 137.

Harder, Birthe Elisabeth Hendrichsdtr., 178-79. - Claus Johansen, maler, 167, 168, 177. - Hendrich Johansen, malermester, 179. - Jacob Johansen, maler, 167.

Hasebarth, Wichmand Olufsen, sgpr., provst, 14.

Hasselager, Eleonora Medea, g. Siersted, 128. - Jens Jensen, sgpr., 128.

Haag, Conradine Cecilie, g. Trampe, 134. Haasum, Anders Nielsen, sgpr., 28. - Andreas

Nielsen, sgpr., 26. - Hans Kappel, sgpr., 28.Haaverssøn, Norge Andreas, gårdejer, 158. Heboe, Jørgen Andersen, skoleholder, 127. Heckelin, Euphrosyne, g. Tauber, 26. Hedelund, Bernt Hansen, smedemester, 144. Hee, Christen, sgpr., 158. - Karen Thomasdtr.,

g. Westenholz, 155. - Niels Jespersen, sgpr.,158. - Thomas Christensen, sgpr., 158.

Heiberg, Arve Chr. Linde, sgpr., 131. - Gabri­el, førstelærer, kordegn, 131.

Heiningsen, Annedke, g. Richardt, 87. Hellekande, Karen Rasmusdtr., g. 1° Nansen,

2° Reinfranch, 36.Helsing, Christopher, sgpr., 28. - Karen Chri-

stophersdtr., 30.Henrichsdtr., Birgitte, g. Blom, 190. Henrichsen, Erich, forvalter, t. Rågård og

Vedø, 32.Henriksdtr., Helvig, g. Welou, 28.Hjelm, Margrethe Marie, g. Heiberg, 131. Hjersing, Jørgen, sgpr., 82, 83.Hjorth, Emilie, g. Siersted, 136. - Jens, skipper,

avlsbruger, 136. - Kirstine Maria, g. Dam,182.

Hold, Bodil Larsdtr., g. Schrøder, 187. - Lars, vandmøller, 187.

Holm, Laura, g. Jensen, 143.Holst, Marie Nielsdtr., g. Bruun, 66. Hornemann, Anna, 147. - Barbara, 147. -

Hans, købmd., rådmd., 147-150.Hans d.y., kræmmer, 147, 148. - Hans d.æ., kræmmer, 147. - Wilcken, 147.

Hutfeld, Vibeke, g. 1° Clausen, 2° Hee, 158. Hviid, Laurits, sognekapellan, 39.HyphofT, Jacob, præst, 130. - Jakob Zakarias,

præst, 130.Hører, Claus Jensen, 186. - Jens Nielsen, kon-

sumtionsbetj., 177. - Niels Jensen, 177.Høst, Emilie Marianne Magdalene, g. Wold-

bye, 138.

Iversen, Ivar Jersild, gårdejer, 140. - Svenning Kristian, 140.

Ingenhaven, Benedicte Gertrude, g. Schack, 4.

Jacobsdtr., Anne, 164-66. - Birgitte, g. Daniel­sen, 177. - Dorothea, g. Siersted, 123. - Johanne, g. 1° Blücher, 2° Tillesen, 3° Bruun, 65, 74, 170. - Kirsten, 151. - Kirstine, g. Mørkeberg, 51. - Lisbeth, g. Behm, 168. -

Magdalene Hansine, g. Breson, 127. - Ma­ria, g. 1° Rhode, 2° Pedersen, 66-74, 190.

Jacobsen, Jacob, møller, 28. - Johannes, regi­mentsskriver, kancelliråd, 157. - Maria Cathrine, g. Gøring, 155.

Jaster, Rebekka, g. Friis, 130.Jennerich, Carl, murermester og gipser, 6. Jensdtr., Anne, g. Reinfranch, 37. - Cathrine. -

Dorothea, g. Evertsen, 156. - Elisabeth, g. Fabich, 129. - Karen, 30. - Maren, g. Sla­vensky, 16. - Marie Kirstine, g. 1° Witte, 2° Ager, 162.

Jensen, Anton Julius Jensen, fajancer, 143. - (Bonde), Bord, 80. - Christen, tømrer, 28. - Chr. Bjørn, 210. - Christiane Emilie, g. Sigersted, 145. - Hans, 124. - Hans, 177. - Hans, maler, 167. - Henning, forlægger, 210. -Jørgen, amtsfm., 52. - Mads, 19. - Mads, 122. - Niels, hmd., 92. - Niels, kældermand,184. - Oluf Chr. Marius, hospitalsforstan­der, 52. - Peter Louis, forstkandidat, 139. - Poul, 80. - Sacharias, 188. - Søren, 184. - Søren, murermester, 158.

Jepsdtr., Jørgine Petrine, g. Kristensen, 135. Johansdtr., Maren, 135.Joensdtr., Inger, g. Olsen, 157.Jonsen, Mette Sohpie, g. Getreuer, 180-81. -

Niels, guldsmed, 181.Junged, Jesper, skoleholder, 12.Juncker, Vita, g. Petersen, 139.Junior, Chreinhoft, købmd., 126. - Jørgen Han­

sen, skrædder, 126.Just, Ane Sophie, 10. - Ane Sophie Christiane,

10. - Fr. Wilhelm, gårdmd., 8. - Hans Chr., 10. - Johan Daniel, sgpr., 1,4, 7. - Johanne Kirstine, 10. - Peder Daniel, 10. - Sophie Christiane, g. Discher, 8. - Tønnes, forpag­ter, 7.

Justesen, Hans, justitsråd, 123. - Maria, g. Tvede, 123.

Juul, Engel Magdalene, g. Bagge, 38. Jørgensdtr., Else Cathrine, g. Müller, 133. Jørgensen, Anders, maler, 167. - Jacob brbr.,

65-74, 190. - Jens, soldat, 180. - Søren (Fynboe), hyrekusk, 184.

Kamp, Dorthea Cathrine Nielsdtr., g. 1° Ge­treuer, 2° Bødker, 178. - N. Reinoldsen, kasserer, 178.

Karbo, Ellen, g. Adsersen, 53.Kierbo, Christen, handelsmd., 129. - Christen,

krigssekr., magasinforvalter, 129.v. Kladnik, Damien, 59. - Stefan, 59. - Ulrik,

lensmd., 59, 62.Knudsdtr., Dorthe, g. Madsen, 133.Knudsen, Adrian Benoni Bentzon, garnisons­

læge, 9. - Benedicte Sophie, 9. - Charlotte Louise, g. Nielsen, 9. - Christen, ridefg., 1 ff. - Christen, kane. deputeret, departements­chef, 1, 2. - Elias Christian, skibskaptajn, gårdejer, 9. - Gabrielle Kirstine, 9. - Gabri- elle Kristine, g. Cevillo, 9. - Hans, arkivar, 1

218 Register

ff. - Hans Adolf Kynde, 9. - Hans Chr., plantagejer, koloniadjudant, 8. - Julie Henri­ette, lærerinde, 9. - Knud, 173. - Lorentz Magdalus, sømand, 9. - Louise Frederikke, g. Knudsen, 9. - Margrethe Christine, g. Schebye, 5. - Niels, kgl. overvisitør, 126. - Peter Adolph, sgpr., 1, 3, 8. - Peter Ad. Chr. Julius Elias, fysikus, 9. - Philip Julius, pro­kurator, 9. - Sara Thomine, 9. - Sara Tho­mine, 9. - Sophus Fr., plantageforvalter, 9.

Koch, Ida, g. Seidelin, 28.Koefoed, Margrete Eleonore, g. Bolbroe, 137. -

Peder, major, 137.v. Kokor, Luderus, 59, 62.Kokorsky, slægten, 59.v. Konecchlum, Wlk, g. v. Trnawka, 61, 62. Kopp, Johan Siegfred Julius, postmester, 138. -

Julius, grosserer, 138.Korff, Anna Elisabeth, g. Schønbach, 156, 157. Kornerup, fam., 97, 98.Kraft, Anders, kaptajn, 156. - Jens, proffessor,

justitsråd, 156. - Ole Bjørn, 151. - Serine Dorothea, g. Dinesen, 155.

Krag, Birgitte Charlotte Geertsdtr., g. Hansen, 71.

Krag-Juel-Vind-Frijs, Clara Alvilda Benedicte, komtesse, 152.

Kragh, Niels Sørensen, møller, 123.Kristensen, Hans Kr., husmd., 135. Kronequist, Ane Christine, g. Richardt, 90. Kruse, Vilh., rådmd., 123. v. Krzyschkowsky, Hedvig, g. v. Trnanka, 61,

62.Krügel, Anne Marie, 185. - Christiane, 185. -

Johan, 185. - Friderich, maler, 185.Krøger, Apolone, g. Rømer, 132.Krøyer, Rebecca Maria, g. Jacobsen, 157. Kröyer, Christine Mathilde, g. Dam, 182. Kullmann, Alice Mathilde Edive, g. Carstens,

139.Kyttlitz v. Rudoletz, Jan, 61.Köcher, Charlotte Amalie, g. Getreuer, 172-73.

- Chr. Otto, løjtnant, 173.Könemann, Herman Heinrich, etatsråd,

borgm., 5. - Susanne Dorothea, g. Walther,5.

Kaarsted, Tage, 210.Kaas, Ahasvérus, kaptajnløjtnant, 157. - Ka­

ren Magdalene, g. Wildenradt, 157. - Niels, kansler, 164.

Kaasbøll, Anna Margrethe, g. Haffner, 154. - Hans Pedersen, købmd., 157, 158. - Jacob Rhode, volontør, vinhandler, 155. - Aage Henrik, vinhandler, vicerådmd., 157, 158.

Landfeldt, Jørgen, amtsskriver og ridefg., 14. Lange, Emilie Angélique, Petrea, g. Feddersen,

137. - Friedrich, musketér, 16.Langballe, Andr. Johansen, skipper, 182. -

Niels, krigsråd, vejer og måler, 26.Langenfeldt, Jørgen, t. Ringsted Kloster, 70. Langhoff, Rasmus Andersen, 27.

Langhorn, Magnus, obertsløjtnant, 156. - Sop­hie Magdalene, g. Kraft, 156.

Larsdtr., Ane, g. Nagel, 132. - Anne, g. Gut- tormssøn, 158.

Lauridsen, Christen, 80.Lauridtsdtr., Birgitte, g. Bentsen, 121. - Mette,

g. Jacobsen, 28.Lauritsen, Iffuer, destillerer, stadslt., 65, 70. Lend, Tidemand Lauritsen, præst, 127. Leonhardt, Albrecht, overauditør, 126. - Anna

Regina, g. Buhr, 126.Leth, Svend Sørensen, sgpr., 37.Lett, Karen Jørgensdtr., g. Wichmand, 165. v. Levetzau, Emerentia, g. Raben, 4. v. Lhota, Jan Kytle, t. Trnawka, 61. Ljungberg, Jöns Matthias, professor, 120. Liebe, Jacob, 171. - Johan Daniel, bogbinder­

mester, 171.Lihme, Christen Rasmussen, forpagter, byskri­

ver, 14.Lüsberg, Anna Margrethe, g. Madsen, 51. -

Gertrud Marie, g. Adsersen, 51. Lillienskiold, Charlotte Sophie Frederikke Emi­

lie, g. Lillienskoild, 138. - Dorothea Henriet­te Louise, g. Siersted, 138. - Hans Gustav, toldforvalter, 138.

Lind, Bertel Chr., mesterkok, skoleholder, 130. Lindahl, Hans Jacob, godsejer, 20.Lindam, Anna, g. Christensen, 128. Lindemann, Chr. Jacobsen, sgpr., 158. - Hans

Jacob, kontrollør, 158. von Longi, ridmester, 89.Luce, Marie, g. Sevin, 6.Lund, Debora Ane Sofie Ingeborg, g. Carstens,

139. - Lise, 209. - Marie, g. Nielsen, 145. Lunge, Sidsel Ovesdtr., g. Bille, 195. Luxdorfh, Cathrine, g. Seidelin, 28.Lykke, Frands, t. Hevringholm og Rygård, 31.

- Kaj, t. Hevringholm og Rygård, 31. Lyngbye, Fr. Thomsen, sgpr., 33-37. - Lene

Thomæsdtr., g. Solrød, 37. - Niels, skolehol­der, 34. - Niels Erik Behr, 38. - Peter Chr., 38. - Thomas Friderichsen, forpagter, 34-37.

Lyngaa, Mads Sørensen, provst, 82-84.Lyster, Charlotte Sophie Amalie, g. 1° Lend, 2°

Prom, 127. - Lauritz, sgpr., 127.Lystrup, Andr., sergeant, 182. - Charlotte

Amalie, g. Langballe, 182. - Niels, 182. Løfller, Dorthea, g. 1° Siersted, 2° Hedelund,

143, 144.Løgstør, Else Simonsdtr., g. 1° Jensen, 2° Mun-

drup, 158.Løvenstein, Marie Elisabeth, g. Grundtvig,

127.

Madsdtr., Birgitte, g. 1° Siersted, 2° Jensen,122. - Dorthea Maria, 82-84. - Inger, g. Hjersing, 83. - Vibeke, g. Olufsen, 30.

Madsen, Anders, 133. - Anders, skoleholder,130. - Erik Holm, kaptajn, 22. - Jørgen Fr. Andreasen, urmagermester, 51.- Kirstine, g.

Register 219

Nielsen, 135. - Pouline Margrethe, g. Adser­sen, 51.

Mandai, Gundel Pedersdtr., g. Aggerup, 124. Marcusdtr., Anna Elisabeth, g. Junior, 126. Martin, Lucy Elisabeth, g. Grut, 156. - Lucy

Elisabeth, 162.Martner, Lars Povlsen, købmd., 4.Meyer, Anna Elisabeth, g. Sigersted, 145. -

Carl, livtjener, 86.Mikkelsdtr., Helle, g. Schandorff, 130.Miller, Susan Elisabeth, g. Knudsen, 9. Milqvist, Folke, 120.Mitchell, Margrethe, g. 1° Battier, 2° Knudsen,

8.Mogensdtr., Anna Maria, g. Weinholdt, 156. -

Marine, g. Svendsen, 80.Mogensen, Diderikke Kirstine, g. Iversen, 140. Monefeldt, Else Marie, g. Richardt, 89. - Hen­

riette Dorothea, g. Richardt, 89. - Ludvig,handelsbetj., 89. - Skovrider, 89.

Morup, Dorothe Weddel, g. Rønnow, 183. Mule, Else Nielsdtr., g. Bagger, 149.Munch, Megtille Kirstine Nicolajsdtr., g. Sier­

sted, 125. - Niels Jensen, provst, 125.Mundrup, Hans Andersen, 158.Müller, Annine, g. Stick, 144. - Anna Mik­

kelsdtr., g. 1° Bruun, 2° Langballe, 3° Worm, 26. - Georg Wilh., gartner, 186. - Hans Pedersen, gårdejer, 133. - Henrik, renteme­ster, 31. - Jacob Hansen, lærer, 133. - Mik­kel Pedersen, sgpr., 28.

Münster, Gutzon Peter Thestrup, insp., 53. - Ingeborg, g. Adsersen, 53.

Møller, A. Troels, afdelingsleder, 84. - Bertel Leonor, godsforvalter, 51. — Dorothea Johan­ne, g. Schandorff, 130. - Eleonora Ingertha, g. Bøgh, 52. - Hakon Søren Bøjesen, 51. - Jens Andreas, propritær, 51. - Jens Hansen, præst, 130. - Jens Wilh. Rud, 51. - Julie Marie, 51. - Karen Jacobsdtr., g. 1° Birch, 2° Pedersen, 3° Langhoff, 4° Petersen, 27. - Louise Henriette, 51. - Mads Jørgensen, forpagter, 29. - Maren Sørensdtr., g. Aabel,155. - Peter Hansen, koffardikaptajn, 136. - Petrea Hansine, g. 1° Siersted, 2° Bistrup, 136. - Rasmus Pedersen, t. Ingvorstrup, 26.- Sophie Caroline, g. Bendz, 27. - Thora Andrea, 51.

Mølmark, Chr. Ibsen, købmd., rådmd., tolder, postmester, 29. - Pernille, g. Bendz, 29.

Mørch, Jens-Ivar, stud. mag., 58.Mørkeberg, Anna, g. Jensen, 52. - Astrid Sofie,

g. Adsersen, 52. - Carl Wilh., forpagter, restauratør og vognmand, 51. - Cathrine (Ketty), g. Mørkeberg, 52. - Else, g. Bøgh, 52. - Harald Christoffer, veterinærinsp., 52.— Jens, skrædder, 51. - Johan Christoffer, skolelærer, kirkesanger, 43-51. - Karin, g 1° Bigler, 2° Nieport, 53.

Nagel, Anne Sophie, g. Siersted, 132. - Chr., dragon, 132.

Nansen, Cathrine, g. Griffenfeld, 37. - Mikkel, købmd., 36. - Hans, borgmester, 36.

Nellemann, Aksel, lektor, mag.art., 42. Neergaard, Barbara Johansdtr., g. Prom, 127. -

Jens Bruun, t. Svenstrup, krigsretsass., ju­stitsråd, statsråd, 71-73, 190. - Peter Johan­sen, forpagter, krigsråd, 70-73, 190. - Sivert Thomsen, møller, 123.

Nicolaisen, Nicolai, kobbersmed, 26.Nielsdtr., Anne Marie, g. Rønnow, 184. - Eva,

g. Blichfeld, 83. - Karen, g. Widschen, 27. - Karen, g. 1° Neergaard, 2° Siersted, 123. - Marie, g. 1° Jensen, 2° Siersted, 124.

Nielsen, Ane Cathrine, g. Thomsen, 23. - Ane Sophie Peterline, g. Jensen, 139. - Caroline Marie Sophie, g. Münster, 53. - Cicilie Ja- cobsine, g. Sigersted, 145. - Fl. J., 210. - Hans, 180. - Hans, snedkermester, 145. - Jacob, gårdmd., sgfg., 125. - Jens, bagerme­ster, 158. - Peder, forpagter, 135. - Per, 80. - Søren, lærer, 9.

Nieport, Helle, 53. - Pieter Marinus, gross., 53. Nissen, Christiane, g. Bøttner, 51. - Hans

Bartold, regimentsskriver, 125.Nordberg, Carl Axel, fabrikant, 120. Nordmand, N. N., Abretsdtr., g. Siersted, 122. Norman, Christence, g. Bentsen, 26.Nyboe, Anna Margrethe, g. Schougaard, 132. -

Niels, købmd., 132.Nørr, Erik, arkivar, 119.

Ohnsoy, Helene Gertrud, g. Hyphoff, 130. Olhoff, Christophine Caroline Wilhelmine, g.

Sigersted, 145.Olsen, Christiane Frederikke, g. Siersted, 130.

- Diderich, købmd., 133, 134. - Jacob, skovfg., 157. - Jens, brygger, 68. - Johannes, kustode, portner, 130. - Marthe Catharina, g. Siersted, 133, 134.

Olufsdtr., Anna, g. Suhr, 28. - Helle, g. Ander­son, 14. - Todne, g. Haaverssøn, 158.

Olufsen, Jens, borgmester, 30.Oppenhejm, Sofie Frederikke, g. Knudsen, 8. Ottesen, Marie Christine, g. Bojesen, 51.

Pedersdtr., Anne, g. Pedersen, 134. - Anne Margrethe, g. Getreuer, 168-69. - Ellen, g. Rasch, 170. - Karen, g. Kierbo, 129. - Kirsten, g. 1° Jørgensen, 2° Lauritsen, 65-74, 190. - Magdalene, g. Getreuer, 166-67. - Mette Marie, g. Broch, 133. - Orluf, 80. - Orluf, g. Jensen, 80. - Sophie, g. Just, 8.

Pedersen, Anders, 80. - Anders, herredsfg., 27.- Anders, ridefg., godsforvalter, 156. - Hans, herredsfg., 27. - Hans, ridefg., forvalter, rådmd., handelsmd., brygger, 122-125, 126.- Iver, maler, 167. - Tønnes, brygger, 66, 67, 68, 73, 190. - Willads, skoleholder, 134.

Petersdtr., Ane, g. Poulsen, 8. - Anna Marie,158.

Petersen, Estrid Johanne, g. Woldbye, 139. - Fr., kancelliråd, 27. - Jens, kusk, 159. -

220 Register

Lorents, birkedommer, 27. - Morten, godse­jer, 139.

v. Peterswald, Katharina, g. v. Trnawka, 61,62.

Pfeifer, Jens Christensen, kobberhandler, 126. Plum, Claus, reg.skriver, 65-74, 190. - Marie

Cathrine, g. Wedel, 72, 73, 190. - Rebecca Clausdtr., g. Pedersen, 68, 190.

v. Pomanzed, Georg Faytl, arvefoged, 61. Pontoppidan, Onse Marie, g. Qwist, 152. Portal, Jean Pierre, kaptajn, 5, 7.Porth, Anna (Nancy) Marie, g. Hammerich,

54.Poulsen, Henrik, t. Hvitvedgård, 32. - Jens, 80.

- Peder, 8. - Mogens, 80.Povelsdtr., Ane, g. Andersen, 27.Povelsen, Hans Jakob, møller, 133. - Henrikka

Andrea, g. Thygesen, 133.Pram, Kirstine Henriksdtr., g. 1° Siersted, 2°

Kragh, 123.Prange, Knud, lektor, mag. art., 81, 210. Predbjørn, Anna Catharina, g. Olsen, 133, 134. Prom, Ellen Cathrine, g. Siersted, 123, 124. -

Jacob, sgpr., 124. - Johan Thomas Vilhelm, sgpr., 127. - Johannes Nicolai, sgpr., 127.

v. Procenice, Janek, 59, 62. - Leo, 59. - Peter, 59, 62.

Paasche, Clara, g. Lindemann, 158. - Joachim Barner, generalauditør, godsejer, 158.

Påske, Anders Bengtson, borger, 14. - Anne Margrethe, g. Lihme, 14. - Bengt, se Ander­son, Bengt. - Birgitte Bendtsdtr., g. 1° Hase- barth, 2° Landfeldt, 14.

Qwist, Carl Magnus Chr., proprietær, 152. -Ingeborg, g. Westenholz, 152.

Quistgaard, Michael, t. Basnæs, 87, 88. - Mor­ten, t. Gjerdrup, 88.

Raben, Sophie Hedevig, g. Schack, 4. Rachenbuch, se Rogenbuch.Rambusch, Sigurd, 210.Rasmus, Christian, biskop, 4.Randleff, Anna Susanne, g. 1° Siersted, 2°

Alvsen, 136.Rasmusdtr., Anne, g. Jensen, 177. - Else Ma­

rie, g. Christensen, 145.Rasmussen, Chr., maler, 166. - Hans, købmd.,

konsul, 132, 133. - Hedvig, g. Discher, 10. - Jørgen, gårdfæster, 28.

Rasch, Gregers Jensen, bogbindermester, 169-70. - Stephen, bogbinder, 170. - Villads Jensen, 170.

Ravn, Johanne Marcusdtr., g. Bernhoft, 157. Reeberg, Ernst, skarprettermester, 158. - Mar­

grethe, g. Hansen, 158. v. Reichou, Georg Ernst, stiftsbefalingsmd., 4. Reimer, Mathilde Christiane, g. Knudsen, 8. Reinfranch, Elisabeth Margrethe, g. Lyngby,

32, 36, 37. - Frederich Mathias, sgpr., 35-39.- Hans Friderich, gartner, forpagter, 34-39.

- Inger Kirstine, 39. - Matheus Rudolphus, brygger, 37, 38. - Mathæus Rudolph, sekre­tær, 36. - Nille, Olerica, g. Boesen, 35-39.

Reinhold, Cecilie, g. Wethje, 136.Rejersen, Jens, krigsråd, bogholder, 126. - Ka­

trine, g. Rosted, 125, 126.Richardt, Adolph, møllersv., 89. - Andreas,

skovrider, 85 ff. - Andreas Emanuel, han­delsbetjent, 85, 90. - Andreas Immanuel, 90.- Ane Sophie, g. Hansen, 87, 89. - Birthe Marie, g. Bræmer, 90. - Chr., smed, 90. - Chr. Andr., jagt- og forstbetj., 89. - Christia­ne Charlotte, 90. - Christine Dorthea Wil- helmine, 90. - Christopher, exam.jur., 87, 90.- Christopher, skomager, 91. - Dorothea Joachimine, g. Bjerring, 87, 89. - Elisabeth, g. Christensen, 92. - Ernst Christian, forfat­ter, 85, 90. - Fr. Nicolaj, skrædder, land­mand, 87, 90. - Gothard August, skovrider, 87, 89. - Hans Adolph, 87. - Herman, re­stauratør, 85, 87, 90. - Jac. Bernhard, møl­lersv., 89. - Jens Adolph, styrmand, 89. - Jens Peder, sømand, 89. - Johan, jæger, 86. - Johan Fr., møller, 90. - Johan Just, forvalter, 87, 89. - Johannes, skovfoged og skytte, 93. - Immanuel, 87, 90. - Knud, jagtbetj., 90. - Louise Augusta, 90. - Ludv. Aug., sned- kersv., 89. - Magdalena Dorthea, g. von Longi, 89. - Maren, g. Hansen, 90. - Marie, 90. - Mette, g. Bertelsen, 91. - Mette Bolet­te, 89. - Nicolay Frederich, guldarbejder, 91.- Peter, jæger, jagtbetj., 91. - Peter Koës, fiskeeksportør, 85. - Peter Wilhelm, 85 ff. - Poul, jæger, 91. - Poul Erik. jæger, 90. - Sophus Wilh., landskytte, 89. - Ursula An­drea, g. Monefeldt, 89. - Ursula Frederikke, 90. - Ursula Margrethe, 90.

Richter, Ingeborg, g. Willadsen, 134.Rieper, Frederik, 190.Riis, Chr. Poulsen, tjener og lysestøber, 184. -

Hans Peter, urmg., 135. - Hansine Petræa, g. Siersted, 135. - Marie Thomasdtr., g. Ge­treuer, 174, 175.

Rhode, Christen Christensen, gæstgiver, 67, 68.- Christen Larsøn, købmd., 67. - Jacob, vinhandler, 161. - Margrethe Rosenmeyer, g. Kaasbøll, 157.

Roepstorff, Carl Ludvig, major, 129. v. Roepstorff, Knud Adolph Gyldenstjerne,

oberst, 129.Roerbach, Cathrine Marie Henriksdtr., g. Ge­

treuer, 171, 179. - H., 171.Rogenbuch, Lorentz, maler, 185.Rose, Ellen Marie Anderdtr., g. 1° Dinesen, 2°

Weinholdt, 156. - Marie Vilhelmine, g. Sier­sted, 135.

Rosenfalch, Anthon Wilhelm, insp., kass., 135. Rosenholm, Anne Marie Hansen, g. Tauber,

23. - Nielsine Hansen, g. Tauber, 23.Rosenkrantz, Niels Iversen, 195.Rosted, Jens Jacobsen, amtsforvalter, kammer-

råd, 125.

Register 221

Rud, Birgitte Christophersdtr., g. Müller, 28. Rude, Dorthea Elisabeth, g. Knudsen, 8. -

Gabriel, gartner, 8.Rudolph, Jacob, guldsmed, 5.Rüdiger, Abraham, Martin, sgpr., 126. - Carl

Frederik, degn, 126, 127.Rømer, Chr., major, 136. - Eleonore Hedevig,

g. Bagger, 129. - Laurentia Margrethe, g.Siersted, 136. - Margrethe, g. Siersted, 134.- Niels Sørensen, sgpr., 132. - Peder, 134. -Søren Nielsen, sgpr., 132.

Rønnow, Anne Cathrine, 183. - BerndtAdolph, 184. - Carl Fr., 184. - Chr. Adrian,183. - Chr. Bernt, 184. - Chr. Peitter, maler­mester, 184. - Christiane Birgitte, 183. - Christiane Caroline, g. Didie, 184. - Elisa­beth Wedel, 183. - Hans Diderich, skibstøm­rer, 183. - Johan Andr., 184. - Johan Bernt, malermester, 184. - Johan Ejler Knudsen, skræddermester, strandvisiteur, 173. - Jør­gen Eylert, skrædder, 183. - Lisbeth Johan­na, g. 1° Jensen, 2° Riis, 184. - Marie Sophie, g. Brochmann, 184. - Marthe Marie, 184.

Rødam, Mette Nielsdtr., g. Siersted, 124.

Sally, Alfa Lily Pauline, g. Vieth, 140. Salomonsen, Heriette Elisa, g. Warburg, 138. Schade, Adam Vilhadt, skoleholder, 131. -

Rasmus, degn, 131.Schack, Anna Dorothea, 5. - Bolette, g. Eyber,

19. - Hartvig Asche, generalmajor, 5. -Joachim, 5. - Niels Nielsen, t. Ørumgård, 21.- Niels Rosenkrantz, godsejer, 4.

Schack-Rathlou, Joachim Otto, statsminister,4.

Schandorff, Michel Pedersen, sgpr., 130. - Pe­ter, præst, 130.

Schebye, Alexander, sgpr., 5.Scheen, Anna Birgitte, g. Kaas, 157.Schellig, Marie Kirstine, g. Alvsen, 136. Schiøller, Magdalene, g. Getreuer, 182-83. -

Maler, 183.Schlawenskye, se Slavensky.Schlesch, Chr. Georg Andreas, sekretær, 138. -

Hans Andreas, cand.pharm., 139. - Thor­vald Andreas, melhandler, 138.

Schougaard, Chr., Borch Clausen, præst, 132. -Claus Svendsen, sgpr., 132.

Schow, Elsebeth Pedersdtr., g. Riis, 135. Schreil, Cathrine Christiansdtr., g. Boesen, 39. Schrøder, Abraham, 187. - Abraham Morten­

sen, præst, 187. - Bolette Johanne, g. Guld- berg, 187. - Chr. Peter, 187. - Chr. Peter, 187. - Dorthea Catarina, g. Fogh, 187. - Johan Henrich Abrahamsen, præst, 187. - Sara, 187. - Skovrider, holzførster, 88.

Schulz, Mette Marie, g. Richardt, 90. Schwartz, Else Kirstine Johansdtr., g. Getreu­

er, 168-69. - Johan Fallen tin, guldsmed,169. - Simon Johansen, guldsmed, 169.

Schytt se Scolt.Schytte, Karen Knudsdtr., 158.

Schønbach, Johan, amtsmand, statsråd, 156,157. - Susanne Louise, g. Gøring, 156, 157.

Schønberg, Juliane Marie, g. Staahl, 24.Scolt, Severine Ehrenfryd, g. Kraft, 156. Sebbesen, Niels, møller, 123.Sejersen, Christen, sgpr., 28.Selmer, Helene Johanne, 143.Severin, Maren, se Møller, Maren.Sehested, Jørgen Michael, 194. - Mette Rosen­

krantz, g. Roepstorff, 129.- Troels, 196.Seidelin, fam. 95, 96. - Jørgen Hansen, sgpr.,

28. - Kirstine Nicolsdtr., g. Bøgh, 27. - Nicol, sgpr., 28. - Witta Nicolsdtr., g. Lang­balle, 26.

Seidenfaden, Adam Wilh., skolelærer, 51. - Caroline Christiane, g. Mørkeberg, 51.

Sevin, Etienne, 6. - Jean Frédéric, 7. - Jeanne,6. - Johanne Elisabeth, enke, g. Portal, 4-7. -Juliane Margrethe, enke, g. Frich, 4, 5. - Marguerita Julie, g. Frich, 6. - Pierre, paryk­magermester, 5, 6.

Sielewski, Rudolph, 15.Siersted, Abigael, 128. - Abigael, 128. - Agnes

Kirstine, g. Wolf, 143. - Agnes Margrethe, kontorchef, 140. - Agnus Johannes, terra- cottarbejder, 136. - Anders Nielsen, han­delsmd., 122, 125. - Anderssine Charlotte, g. Nielsen, 135. - Ane Petrea, 135. - Anna Dorethe, g. 1° Smith, 2° Breson, 127. - Anna Kirstine, g. 1° HyphofT, 2° Schandorff, 130. - Anna Cathrine, 131. - Anna Cathrine, 132. — Anna Elise, 138. - Anne Birgitte, g. 1° Lind, 2° Madsen, 130. - Anne Christine, g. Buhr,126. - Anne Kierstine Nicoline, 134. - Bar- brandt Martin, bogbinder, 135, 136. - Ber­tel, by- og skifteskriver, fisker, 128. - Bertel Mathiesen, birkedommer, prokurator, 128. - Bertel Nielsen, sgpr., gårdmd., 121-124. - Berthel, 127. - Berthel, 127. - Birgitta Ma­ria, 128. - Birgitte Cathrine Hansdtr., g. Treide, 128. - Birgitte Sophie, g. Pedersen, 122. - Birgitte Sophie, g. Smith, 126. - Birthe Christensdtr., 126. - Bodil Gjertrud, 130. - Bodil Gjertrud, g. Madsen, 130, 131.- Caroline Andrea, 134. - Caroline Dorthea, lærerinde, 134. - Cathrine Christensdtr., g. Rüdiger, 126. - Charlotte Amalie, g. Ras­mussen, 132, 133. - Charlotte Amalie, g. Rømer, 132. - Chr. Frederich, 137. - Chr. Frederik, lærer, 134. - Chr. Nicolai Emil, herredsfg., 137, 138. - Christen, 127. - Chri­sten Bertelsen, møller, 123. - Christen Lar­sen, vejrmøller, 123. - Christian, 129. - Christian, præst, 129. - Christiane Adolphi- ne, g. Trampe, 134. - Christiane Caroline, g. Bolbroe, 137. - Christiane Friderica Henriet­te, g. Willadsen, 134. - Christiana Margre­the Cathrine, 138. - Christine Mathilde, g. Müller, 133. - Christine Sophie, g. Hamann, 129. - Diderica Christiane, lærerinde, 135. - Dorthea Juliane, g. Bechmann, 135. - Ebba, g. Østrup, 139. - Eleonora Frideriche, g.

222 Register

Thygesen, 133. - Eleonora Frideriche, 129. - Elisabeth, g. Heiberg, 131. - Elisabeth Fel- derman, g. Aggerup, 124. - Ellen Marie Rosenfalk, g. 1° Woldbye, 2° Carstens, 138,139. - Elsebeth Kirstine Laurenberg, g. 1° Heboe, 2° Prom, 127. - Emilie Frederikke, g. Kopp, 138. - Emilie Henriette, lærerinde,140. -Erhardt, 131.-Erik Nielsen, 122, 124.- Friderica Margrethe, g. 1° Pfeifer, 2° Ju­nior, 126. - Frederik, manufakturhandler,135. - Frederik Ferdinand, prokurator, 129.- Gertrud, g. Schlesch, 139. - Gertrud Ma­ria, 125. - Gjertrud Christiane Marie, 138. - Godtfrida Margrethe, g. Schlesch, 138. - Hans, barbersv., 128. - Hans, visitør, toldbe­tjent, 127. - Hans Eriksen, ridefg., forpagter, forvalter, købmd., 124. - Hans Bagger, civil­ingeniør, 137. - Hans Bagger, degn, 133. - Hans Chr., 131. - Hans Chr., lærer, 136. - Hans Chr., præst, 139. - Hans Gustav, gros­serer, 140. - Hans Nicolai, 134. - Hans Nicolai, fajancefabr., 135. - Hans Nicolai, proviantforvalter, kirkeværge, 130. - Hans Nielsen, strandridder, 122. - Hans Peter Viggo, 137. - Hansine Elisabeth, g. Hansen, 135. - Hansine Elisabeth, g. Hansen, 132. - Hansine Nikoline, lærerinde, 137. - Hedevig Eleonora, g. Knudsen, 126. - Hendrich, 127. -Jacob Christensen, 126. - Jacob Randers,131.-Jens, gartner, 143, 144.-Jens Hansen, kirkeskriver, 128. - Jens Peter, 132. - Johan Henrik Gustav, 134. - Johanne Marie, 128. - Johanna Nicoline, 130. - Juliana Marie, g. Rasmussen, 132, 133. - Karen Ernestine, g. Winding, 133. - Kristiane Eleonora, g. Scha­de, 131. - Lagertha Margrethe Frederikke,138. - Lars (Laurits), købmd., undervisitør, toldbetjent, 127. - Lars Nielsen, 121-123. - Laura Margrethe, lærerinde, 139. - Louise Antoinette, g. Iversen, 140. - Magdalene Margrethe, g. Friis, 130. - Maren, g. 1° Kierbo, 2°, v. Roepstorff, 129. - Maria Chri- stensdtr., 126. - Maria Sophia, g. Fabich, 129. - Martha Sophia, g. Nissen, 125. - Mathias Bertelsen, skriver, værtshusholder, 124. - Matthea Petrine, 131. - Medea Loui­se, 132. - Mette Cathrine, 131. - Michael (Basballe), 131. - Nicoline Cathrine, 132. - Nicoline Mathilde, 137. - Niels, byfg., skri­ver, postm., 125. - Niels, toldkasserer, 125. - Niels Bertelsen, møller, 123, 124. - Niels Hansen, købmd., postm., distriktskirurg, 128. - Niels Hansen, præst, provst, 125. - Niels Johannes, købmd., 133, 134. - Niels Julius, kontorist, musketér, 132. - Niels Lar­sen, 121. - Niels Larsen, ridefg., herredsfg., færgemd., landstingsskriver, birkedommer,123. - Niels Nielsen, forpagter, rådmd., borgm., 121-123. - Peder, 126. - Peder Rømer, lærer, 136. - Peter Theodor Emil, skoleinspektør, 138. - Ole Chr., Emil, væver- lærling, 134. - Otto Grundtvig, urtekræm­

mer, 131. - Otto Krabbe Grundtvig, 131. - Severine Marie, husholderske, 129. - Sophie Agnete (Augusta), g. Arendrup, 124, 125. - Sophie Charlotte, sygeplejerske, 139. - Søren Nielsen, handelsmd., trælasthandler, 122, 124, 125. - Ulrica Antonette, 130. - Ulriche Antoinette, g. Rosted, 125.

Sigersted, Adelaide, g. Dobritz, 145. - Anne Margrethe, g. Bodholdt, 144. - Bernt Vil­helm, 145. - Carl Chr., arb.md., 146. - Carl Martin Lauritz, brolægger, 145. - Chr. Edu­ard, vognmand, 145. - Friderich, 144. - Hans Theodorus, 145. - Ida Marie, 145. - Jens Peter, smedemester, 145. - Johan Hen­rik, sadelmagersvend, 144. - Niels Hendrich, brolægger, 145. - Peter, 144. - Peter Chr., smedemester, 144. - Sophie Jensine Pauline Augusta, 145. - Thora Olivia, 144. - Wil­helm Alexander, brolægger, 145. - Wilhelm Lauritz, 145.

Simonsdtr., Anne Margrethe, g. Schwartz, 169. Skinkel, Anna Marie, g. Gøring, 157. - Ru­

dolph, t. Bækkeskov, 157.Skjoldborg, Marie Christensdtr., g. Bechmann,

135.Skov, Olivia Kirstine Karoline, g. Gjerløff, 139. Slavensky, Jørgen, husmd., 15-21. v. Slawkow Fullstein, Johanko, g. v. Brauns­

berg, 61, 62.Sletting, Johanne Marie, g. Rosted, 125. -

Niels, sgpr., 142. - Ole, degn, 142. - Oluf Nielsen, provst, 125.

Smidt, Christopher Christophersen, vægter, 180. - Elisabeth Margrethe, g. Hansen, 158,159. - Hans Christophersen, 188.

Smith, Laurits Pedersen, krigsassessor, t. Ad- serstrup, 126. - Mathias Petersen, skovrider,127.

Sode, Karen Kirstine, g. Kofoed, 137.Solrød, Laurits Nielsen, sognedegn, 37. Sommer, Peder Sørensen, sgpr., 82, 83. Springer, Friedrich, musketér, 16.Stauning, Anna Pedersdtr., g. Cappelen, 132. Steendorph, Bodil, g. Knudsen, 7. Stephansdtr., Karen, g. 1° Nielsen, 2° Getreuer,

179-80.Stibolt, Maren, g. Lyster, 127.Stick, Anine Frederikke Amalie, g. Sigersted,

144. - Chr. Samuel, hofkurvemager, 144.Stielen, Eleonora Birn, g. Westenholz, 158. Storm, Christiane Sophie, g. Reinfranch, 39. -

Rasmus Pedersen, sgpr., 39.Storch, Anne Cathrine, g. Rønnow, 184. Strimberg, Carl Hendrik, fabrikant, 120. Strøyer, Laura Concordia, g. Schlesch, 138. Stüven, Anna, g. Hornemann, 147, 148.Staahl, Hans Jacob, havnekonstrollør, 24. -

Vilhelmine Jacobine, g. Tauber, 24.Staalesen, Ole, sgpr., 160.Suhr, Anna Maria, g. 1° Müller, 2° Haasum,

28. - Caspar Berhtsen, sgpr., 28. - Fr., amtsforvalter, 30.

Register 223

Svarer, Zacharias, se Getreuer, Zacharias. Svendsdatter, Anne, g. 1° Thomsen, 2° Hen­

richsen, 31, 32. - Maren, g. 1° Widschen, 2° Nicolaisen, 26.

Svendsen, Peder, 80.Svinth, Frederik, løjtnant, 20.Sæbye, Charlotte Amalie, g. Sigersted, 144. -

Elling Larsen, arbejdsmd., 144. - Karen Elisabeth Larsen, 146.

Sønchsen, se. Søncksen.Søncksen, Fridrich Carl, organist, 4, 7. - Lo­

rentz, organist, 7.Sønnichsen, se. Søncksen.Sørensdtr., Anna, g. Olsen, 130, 131. - Inger, g.

Willadsen, 134. - Karen, g. Arendrup, 125.Sørensen, Christen, brygger, 190. - Christen

Peter, landbrugslærer, 140. - Ellen Margre­the, g. Siersted, 140. - Herman, vognmd., 87. - Maren, g. Richardt, 87. - S. E., 209. - Trone Alberdine Henriette, g. Sigersted, 145.

Saabye, Petronelle Georgine, g. Bolbroe, 137.

Tarnowski, Anna, korrespondent, afd.chef, 63.- Curt Eugen, dr.med., 63, 64. - Jan, læge,63. - Michael, pilot, 63. - Paul, arkitekt, 63.

Tauber, Emmanuel, kobbersmed, 25. - Fr. Bagger, sgpr., 24. - Johan Caspar, instru­mentmager, 26. - Johan Henrik, rektor, 24. - Johannes Henrik Georg, redaktør, politiker, 23-25.

Taulow, Bertel Henriksen, sgpr., 30. - Jens Bertelsen, borgmester, tolder, 29. - Maren, g. Allerup, 29.

Teglbrænder, Peder, 16.Terkelsen, Bodil, g. Just, 7.Thejll, Louise, g. Møller, 51.Themsen, Peter, postkontrollør, 125. - Else

Margrethe, g. Siersted, 125.Theodorius, Marie Elisabeth, g. Hamann, 129. Thobühren, Anna, g. Behr, 33.Thomasdtr., Maren, g. Bay, 121.Thomsen, Hans, forpagter, 23. - Johanne, g.

Sigersted, 144. - Niels, t. Rygård, 31 ff.Thott, Anna Helvig, g. Brahe, 123.Thrane, Abigael Nielsdtr., g. Gertz, 124. Trelde, Søren Jensen, brygger, 128.Thura, Barbara Margrethe, g. Allerup, 29. -

Laurids, biskop, 29.Thygesen, Jens Peter, lærer, 133.Tideman, Jens Clausen, herredsfg., 124. - Jo­

hanne Jensdtr., g. Siersted, 124.Tillesen, Peder, isl.købmd., 66, 70. - Tille, 66,

70.Timm, Juliane Marie, g. Rosenfalch, 135. Togersdtr., Anne, g. Sejersen, 28.Trampe, Frederik Christopher Just Gerhard,

greve, kommandør, 134. - Jørgen Ditlev, greve, stiftamtmd., kmhr., 134.

v. Trnawka,George, kansler, 61, 62. - Jan, arvefoged, 61, 62. - Nikolas, lensmd., 59-62.- Poul, t. Trnawka, 61, 62. — Susanne, g. v.

Lhota, 61. - Ulrik, t. Kyttlitz, 61, 62. - Wenzel, præst, 61, 62.

Trnawsky, Agnes, g. Taube, 63. - Albrecht Johan, 63. - Bartholomæus, teglværksbesid­der, 62. - Boris, 63. - Eugen, civilingeniør, 63. - George, 61, 62. - Georg, præst, 61, 62. - Gertrud, g. Kiepke, 63. - Johan, 62. - Leo­nid, 63. - Martha, g. Iwanow, 63. - Viktor, 63.

Tvede, Anna Elisabeth, g. Aagaard, 141. - Anne Hansdtr., g. 1° Siersted, 2° Fedler, 121.- Hans Nielsen, 122. - Michael Hansen, 141.

Tønnesdtr., Birgitte, g. Olsen, 68. - Karen, 68.- Kirsten, g. Neergaard, 68, 69, 73, 190.

Tønnesen, Iver, 68. - Hans, 72. - Jacob, for­pagter, 68-73. - Marie Charlotte, g. Plum, 65, 72. - Tønnes, 72.

Uldberg, Karen Frederiksdtr., g. Winding, 133.

Victorin, G., se Christensdtr.v. Vieregg, Margrethe, g. Skinkel, 157.Vieth, Agnete, g. Schlesch, 139, 140. - Ernst

Ludvig Emil, cand. polyt, 139, 140.Voigt, Anna Christine, g. Siersted, 123. - Jør­

gen Friederich, slotsforvalter, gartner, 123.Voss, Adelheid Frederikke, g. Sørensen, 140.

Wagner, Dorothe Elisabeth, g. Langhorn, 156. Walther, Chr. Fr., sekr., 5.Warburg, Jacob Isac, justitsråd, 138. - Thora

Frederikke, g. Siersted, 138.Wedege, Anna Cathrine Pedersdtr., g. Hassela­

ger, 128. - Anna Elisabeth, g. Siersted, 125. - Peder Johansen, provst, 125.

Wedel, Helene Marg., g. Rieper, 190.Wegner, Edele Margrethe, g. Richardt, 90. -

Sognedegn, 90.Weile, Elisabeth Kirstine, g. Sietting, 125. Weinholdt, Hans Danielsen, byfg., 156. - Mo­

gens Hansen, ridefg., forpagter, 156.Weinreich, Anna Chatharina, g. Hansen, 155.

- Peter Diederich, blytækkersv., oldermd., 159.

Weldingh, Chr., 151. - Vibeke Margrethe, g. Wildenradt, 157.

Welou, Dorothea Sophie, g. 1° Møller, 2° Beg­trup, 26. - Johan, bygf., borgmester, 28.

Wendelboe, Karen, 86.Westenholz, Ingeborg, g. Dinesen, 152. - Johan

Diederich Wilhelm, sgpr., 155. - Johan Frie­derich Carl, kantor, konrektor, 158. - Johann Heinrich, organist, 158. - Regnar, finans- min., etatsråd, 152, 154. - Thomas Fride­rich, birkedommer, skriver, 154.

Westerfledt, Ingeborg Cathrine, g. Wulff, 136. Wethje, Bothilde Petrea Cecilie, g. Siersted,

136. - Claus Peter, organist, 136.Witte, Johan, glarmester, 162.Wichmand, Berthel, 165. - Catrine Johansdtr.,

g. Getreuer, 164- 66. - Johan, 165.

224 Register

Widschen, Henrik, kobbersmed, 27. - Henrik Henriksen, kobbersmed, 26. - Karen Hen­riksdtr., g. Tauber, 25.

Wieneken, Cathrine, g. Rejesen, 126. Wildenradt, Chr., til Anneberggård m.fl., as­

sessor, 157. - Vibeke Margaretha, g. v. Haff- ner, 155. - Johan, oberst, 157.

Wildwasser, Anne Marie, g. Getreuer, 175. Willadsen, Christen, møllejer, billiardholder,

134.-Jens, bogbindermester, 170.Willumsen, Jørgen, krigs- og landkommissær,

157. - Anne Cathrine, g. Jacobsen, 157.Winding, Didrik Baltser Pedersen, skoleholder,

133. - Poul, skædder, 133.Winther, Mette Hansdtr., g. Wedege, 125. With, Helene Cathrine, g. Thura, 29. Withmann, Friedrich, musketér, 16.Woldbye, Ernst Viggo, redaktør, 138, 139. -

Viggo, arkitekt, 138.Wolf, Bent Wilh. postekspedient, 143.Worm, Jens, rektor, professor, 26.Worsøe, Hans H., 210.

Wulff, Serine Emilie, g. Siersted, 136. - Wulff Moses, købmd., 136.

de Yersey, Rachel, g. Grut, 159.

Zachariasen, Sophie Dorthea, g. Jensen, 52. v. Zlebku, Jan Kokor, borggreve, 59, 62. -

Ulrik, 59, 62.Zuschlag, Julie, g. 1° Fanøe, 2 ° Knudsen, 9.

Østrup, Frederik Louis Jensen, sgpr., 139. Ørsted, Søren Madsen, provst, 82-84.

Aabel, Anne Marie Elisabeth, g. Westenholz, 154. - Jens Guttormssøn, gårdejer, købmd.,158. - Jørgen Jensen, købmd., 155.

Aabye, Gjertrud, Christine, g. Rømer, 136. Aagaard, Gjertrud Kristine, g. Sæbye, 144. -

Niels Henriksen, student, 29. - Ole Hansen, hørkræmmer, 141. - Peter, justitsråd,kanc.forvalter, 1. - Peter Hersleb, højeste­retsadvokat, 10.

IndholdFhv. ankechef, cand. jur. H. F. Garde:

Gamle Knudsens andet ægteskab - 4 francesser og deres slægt.............. 1Nyt om en præstehustru ved Villads Villadsen.................................................... 14Cand. mag. Esben Graugaard:

Polsk musketér - dansk husmand................................................................ 15Erik Holm Madsen 1927-82 ved Hans H. Worsøe.............................................. 22Fhv. kommunaldirektør, cand. polit. Gregers Hansen:

Politikeren redaktør J. H. G. Taubers anetavle.......................................... 23Fhv. lektor, mag. art. Aksel Nellemann:

Lidt personalhistorie fra Rydgård og Vedø på Djursland........................ 31Civilingeniør B. V. Adsersen:

En svogerskabstavle........................................................................................ 43Stud. mag. Jens-Ivar Mørch:

Realitet og mulighed i slægtsforskning »på EDB«...................................... 55Fhv. overlæge Curt Eugen Tarnowski:

Om Spadeslagten Tarnowski og dens Afstamning.................................... 59Skovrider Sv. Bang, t-‘

Viet på Svendstrup........................................................................................ 65Lektor, mag. art. Knud Prange:

Adelsårbogens fremtid.................................................................................... 75Afdelingsleder A. Troels Møller:

Præster i Lyngå-Skjød sogne........................................................................ 82Fiskeeksportør Peter K. Richardt og arkivsekretær Finn Andersen:

Slægten Richardt 1.......................................................................................... 85Anmeldelser:............................................................................................................. 94Orientering:

Vedtægter for Hvem forsker Hvad................................................................ 99Arkivar Erik Nørr:

Personalhistoriske og befolkningsmæssige oplysninger i skole- og fattigarkivalier før kommunalordningen af 1841........................................ 101

Spørgsmål fra medlemmerne...................................................................................... 120Ekspeditionssekretær Finn H. Blædel:

Niels Larsen Siersteds agnatiske descendens.............................................. 121Generalmajor A. D. Danhuus:

Den danske Hornemannslægts oprindelse.................................................. 147Fhv. kommunaldirektør, cand. polit. Gregers Hansen:

Kendte danskeres anetavler X. Karen Blixens anetavle............................ 151Vagtmester Gregers Hvidkjær Hansen:

Slægten Getreuer............................................................................................ 163Rettelser og tilføjelser................................................................................................ 190Lektor F. P. Dahlkild:

Et bidrag til analysering af komplicerede anetavle................................... 191Regnskab for Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie for 1982 .................. 200Anmeldelser.............................................................................................................. 202Orientering:

Generalforsamlingen 1983............................................................................. 208Genealogiska Föreningen i Stockholm fylder 50 år............................... 210Register............................................................................................................ 213

AnmeldelserElisabeth Jeppesen m.fl.: Den danske lægestand 1965-1982 (Jørgen Peder

Clausager)......................................................................................................... 94Den seidelinske slægtsbog (Hans H. Worsøe)...................................................... 95Anders Enevig: Cirkus i Danmark 1-3 (Finn Andersen).................................... 96Finn H. Blædel: Tilføjelser og rettelser (tillæg 2) til H. Hjorth-Nielsen

»Danske Prokuratorer 1660-1869« (Finn Andersen).................................... 96Klaus Steen og Ebbe Kornerup: Kornerup-slægten 1644-1972 (Finn

Andersen)........................................................................................................... 96Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, I bd.1-2 (Knud Prange).

Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. 1-2 (Knud Prange). Grethe Ilsøe: Dansk arkivbibliografi 1889-1981 (Knud Prange)............................................................................... 202

A. Andreasen: Den gamle landmåler fortæller (Svend Balslev)........................ 204Genealogiska Föreningen 1933-1983. Jubilæumsskrift. (Hans H. Worsøe) .... 205Jens Danielsen (1868-1942): Erindringer om barndom og ungdom (Klaus

Egeberg)........................................................................................................... 205Per Clemensson og Kjell Andersson: Släktsforska! Steg för steg (Hans H.

Worsøe)............................................................................................................. 206

Publikationerudgivet af Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie

De anførte priser indbefatter ikke forsendelsesomkostningerne.

Kr. Erslev: Danmark-N orges Len og Lensmand 1596-1660. 1885 ........................ UdsolgtHenry Bruun: Danmarks Amtsforvaltere 1660-1848. 1919 .................................... UdsolgtFritz Jurgensen West: De kongelige Amtmand i Hertugdømmet Slesvig 1660-1864

1921 ?............................................................................................................... UdsolgtIndholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrifts første 50 Bind. Ved H.

Hjorth-Nielsen. 1930. Fototeknisk optryk ................................................. Kr. 10,00Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift 1930-1945. Ved Albert

Fabritius. 1946. Fototeknisk optryk ........................................................... Kr. 10,00Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift 1946-1965. Ved

Hans H. Worsøe. 1967 ................................................................................. kr. 10,00Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift, 15. rakke, 1966-1972. Ved

Hans H. Worsøe. 1973 ................................................................................. Kr. 5,00Indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift, 16. rakke, 1973-1978. Ved

Hans H. Worsøe. 1979 ................................................................................. Kr. 5,00Perlestikkerbogen. Ved Hans Knudsen og Albert Fabritius. 1954 .................. UdsolgtAlbert Fabritius: Giertrud Birgitte Bodenhoffs mysterium og gravrøverierne på

Assistens kirkegård. 1955 ................................................................................. UdsolgtAlfred Larsen: Lolland-F als ters degne og skoleholdere. 1960 ................................. UdsolgtBorgmester Niels Jacobsens stambog. Ved Albert Fabritius ................................ UdsolgtAllan Tønnesen: Helsingørs Bomarker. 1968 .......................................................... Kr. 32,00

Sarpris for Samfundets medlemmer: Kr. 22,00Albert Fabritius. Nekrolog og bibliografi................................................................ Kr. 15,00Ejvind Slottved: Larestole og Larere ved Københavns Universitet 1537-1977. 1978 . Kr. 132,00

S arpris for Samfundets medlemmer: Kr. 85,00Personalhistoriske Studier. Red. af skriftudvalget 1979 ved Hans H. Worsøe . Kr. 100,00Personalhistorisk Tidsskrift 1979ff, pr. årgang............................................. Kr. 100,00Personalhistorisk Tidsskrift - restoplag ældre end 1979 sælges samlet pr. sæt. Kr. 250,00Dødsfald i Danmark 1968, 1969, 1970, 1971. Ved Niels Friis............................ à Kr. 10,00Dødsfald i Danmark 1972. Ved Benedikte Friis ................................................ Kr. 10,00Finn H. Bladel: Tilføjelser og rettelser til »Danske sagførere«. 1979 .................... Kr. 45,00Erik Nørr: Latinskolens religionslare 1853-1903 .................................................... Kr. 60,00Finn H. Lauridsen: Gottfried Becker. En københavnsk hofapoteker 1767-1845 ........ Kr. 35,00Dorthe Gissel: Fortegnelse over dansk slagtslitteratur 1973-1979 ............................ Kr. 50,00

Henvendelse til sekretaren, arkivsekretær Finn Andersen, Grysgårdsvej 2, 2400 København NV.

Hvem forsker Hvad. Ældre årgange kan købes ved henvendelse til:HVEM FORSKER HVAD, Christian Xs Vej 27, 8260 Viby.

Personalhistorisk Tidsskriftudgives af Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, hvis formand er landsarkivar, cand.mag. Hans H. Worsøe, Tækkerløkke 34A, 6200 Åben­rå. Tidsskriftet redigeres af Samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkiv­sekretær Finn Andersen, til hvem manuskripter bedes indsendt.

Abonnement kan kun tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan optages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren eller kassereren, eksp.sekr. Finn H. Blædel, Duevej 10, 2000 København F.

Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i genealogiske og perso­nalhistoriske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller henviser dem til Hvem forsker Hvad eller tidsskriftet, når plad­sen tillader det. Spørgsmål indsendes til redaktøren.

Redaktionens adresse: Arkivsekretær Finn Andersen, Grysgårdsvej 2, 2400 København NV.

Udgivet med støtte af Statens humanistiske forskningsråd

AiO