15
Lær IT Denne vejledning er udgivet af Lær IT.dk under Creative Commons licensen: CC:BY-NC-SA Lær IT – januar 2011 [WALLWISHER] Med Wallwisher har du et enkelt værktøj, der hurtigt og effektivt kan danne ramme for aktiviteter for mange brugere på samme tid. Se Wallwisher-kurset på Lær IT

Wallwisher i undervisningen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Med Wallwisher har du et enkelt værktøj, der hurtigt og effektivt kan danne ramme for aktiviteter for mange brugere på samme tid.

Citation preview

Lær IT

Denne vejledning er udgivet af Lær IT.dk under Creative Commons licensen: CC:BY-NC-SA Lær IT – januar 2011

[WALLWISHER] Med Wallwisher har du et enkelt værktøj, der hurtigt og effektivt kan danne ramme for

aktiviteter for mange brugere på samme tid.

Se Wallwisher-kurset på Lær IT

1

Wallwisher

Velkommen til dette dokument, hvor omdrejningspunktet er, hvordan vi anvender

webtjenesten Wallwisher i undervisningen.

Wallwisher, på Walwisher.com, er en enkel lille tjeneste som nemt gør det muligt for dig

og dine elever at lave vægge eller opslagstavler, hvor I kan alle kan komme med opslag af

alverdens slags. Den kan derfor danne rammen for informationer eller for en

kommunikation mellem brugere.

Mulighederne med Wallwisher er mange og i videokurset på Lær IT, får vi kun set på en

del af disse muligheder. Derfor er der nederst her i titlen også en væg lavet i Wallwisher,

ligesom der her i dette dokument så også er samlet yderligere inspiration og

dokumentation omkring værktøjet.

”En opslagstavle på Wallwisher bliver ikke slidt. Eleverne kan tilgå væggen, og dine

eller jeres opslag ligger fast. Det betyder, at fx I kan benytte væggen som en ressource

til et emne. Væggen kan indeholde links, billeder, filmklip, lydklip, pdf-dokumenter og

google-dokumenter kan vises integreret i væggen, og links til filer i en offentlig Dropbox

mappe vil altid kunne hentes igen og igen. Hvad vil man mere? ”

Dokumentet her er en del af videokurset fra Lær IT af samme navn. Dette kursus kan du

som abonnent af Lær IT se på adressen www.laerit.dk/wallwisher

Dokumentet her er udgivet af Lær IT under Creative Commons licensen CC: BY-NC-SA.

Se mere her, hvad det betyder for dig.

Med dette dokument vil du sammen med videokurset på Lær IT have de bedste

forudsætninger for at kunne inddrage Wallwisher i din undervisning.

God fornøjelse

Lær IT.dk

januar 2011

2

Indhold Hvad kan Wallwisher ............................................................................................................. 3

Kommunikation ................................................................................................................. 3

Wallwisher som ressource i undervisningen ..................................................................... 4

Wallwisher og interaktive tavler ....................................................................................... 5

Holder Wallwisher? ............................................................................................................... 6

Fordele ved Wallwisher ..................................................................................................... 7

Videokurset om Wallwisher på Lær IT................................................................................... 8

Ideer til Wallwisher i undervisningen .................................................................................... 8

Indsæt ressourcer på Wallwisher ........................................................................................ 11

Skoletube - filmklip .......................................................................................................... 11

Skoletube - lydklip ........................................................................................................... 11

Skoletube – PowerPoint præsentationer ........................................................................ 12

VIMEO .............................................................................................................................. 12

BLIP.TV ............................................................................................................................. 12

ARCHIVE.org .................................................................................................................... 12

Google Docs ..................................................................................................................... 12

MindMeister .................................................................................................................... 13

Issuu ................................................................................................................................. 13

Calameo ........................................................................................................................... 13

Flickr.com ........................................................................................................................ 13

Wix ................................................................................................................................... 13

Tak for nu ............................................................................................................................. 14

3

Lærer Lærer

Lærer Elev

Hvad kan Wallwisher Wallwisher er et værktøj, der kan det samme som en opslagstavle. Men det er mere

måden det gøres på, der rykker. Det at opslagstavlen er digital, mere end det at kunne

lave opslag og se på opslagstavler, gør Wallwisher til noget særligt.

Wallwisher udnytter det bedste fra to verdener; den fysiske, hvor vi kender opslagstavler

som noget vi bruger til vigtige informationer som vi orienterer os efter, og den digitale,

der tillader at tavler kan oprettes, rettes, ses alle tider og steder, og ændre sig på et

øjeblik.

”Wallwisher giver mulighed for, at vi kan kommunikere ved at smide noget på en virtuel

væg som andre kan komme forbi og betragte.”

Kommunikation En væg lavet på Wallwisher indeholder budskaber

fra en afsender til en kendt eller ukendt modtager.

Når vi om lidt derfor skal kigge på, hvad en væg kan

bruges til, er det måske også en fordel at tænke på,

hvem der kommunikerer med væggen. Er det

læreren til læreren, er en væg måske god til at dele ideer og punkter, der vedrører jeres

samarbejde. Punkter for hvad I vil arbejde med i en temauge. Arbejder I i en faggruppe er

det måske faglige ressourcer og ideer der drøftes for, at I sammen har en faglig udvikling

og kan bruge hinandens bedste sider.

Er det læreren og eleverne i klassen der

kommunikerer, er formålet jo et andet. Her kan det

igen være fint at tænke om det er begge veje eller

om informationerne kun skal gå én vej. Begge veje,

kunne være når klassen har brug for at samarbejde,

de står måske og skal holde en brainstorm sammen,

eller læreren vil have klassen til at svare på en

opgave, som han ikke har tid til at høre svaret på, eller måske ønsker at have mulighed for

at vende tilbage til igen ved en anden lejlighed. Hvis kommunikationen kun skal gå en vej,

er der igen en anden situation.

Envejskommunikationen er relevant for læreren hvis denne fx har lyst til at lave en

ressource eller punkter som skal være en del af undervisningen. Det kan være en række

4

Lærer Elev

Lærer Elev

dokumenter med tekster og opgaver. Film og

lydklip og måske hjemmesider og andre medier

som tilsammen er et udgangspunkt for den

kommende undervisning. Her har læreren altså

samlet indhold med sit faglige overblik, og her ville

elevernes bidrag være uønskede.

På samme måde kan eleven have motiver for at

lave en væg alene som andre kun skal kunne se

men ikke bidrage til. Det kan være punkter der

rummer noget af elevens arbejde, hvorved

væggen bliver en digital portefølje som viser de

resultater eleven har opnået.

Derudover kan man også forestille sig, at eleven kommunikerer med de personer, der

besøger hans værk, fx hvis man integrerer en væg ind i en Wix-præsentation, sådan som

vi ser på det i film nr. 11, ja så kan man altså skabe en dialog eller få respons fra en

ukendt bruger.

Derudover er det oplagt at tænke på væggen som et værktøj til at kommunikere med

parallelklasser, på valghold, på en årgang, med en venskabsklasse, brug den til at

kommunikere med personer, der skal komme på besøg på skolen – enten forud eller som

evaluering eller en ”tak for sidst”-tavle, og endelig kan kommunikationen på væggen også

være et redskab hos funktionspersoner på skolen til skolens brugere – skolebiblioteket –

pedellen – kontoret – elevrådet – ungdomsskolen – præsten – politiet – kantinen eller

måske en væg fra skolebestyrelsen.

En sidste ”kommunikation” som man kan forestille sig anvendt på Wallwisher er en væg

til privat brug. En væg hvor man ikke vil kommunikere. Som vi ser på i film nummer to om

at oprette sig som bruger, kan man også vælge at opslag kun er synlige for en selv.

Dermed er opslagstavlen eller væggen privat, og hvad der står på den vil kun kunne ses af

brugeren, når denne er logget ind. Igen her er mulighederne utallige.

Wallwisher som ressource i undervisningen En Wallwisher som ressource bliver ikke slidt. Eleverne kan tilgå væggen, og dine eller

jeres opslag ligger fast. Det betyder at du kan benytte væggen som en ressource til et

emne. Væggen kan jo indeholde links, billeder, filmklip, lydklip, pdf-dokumenter og

5

google-dokumenter kan vises integreret i væggen, og links til filer i en offentlig Dropbox

mappe vil altid kunne hentes igen og igen. Hvad vil man mere?

Brug fx en Wallwisher-væg til at samle e-materialer til

et emne: informationer, ekstra materialer,

”underholdning” ekstra filmklip der understreger

emnet, opgaveark, tekster, filer. Alt kan lægges ind.

Dog kræver det at indholdet ligger på nettet i

forvejen, og derfor er netop Dropbox et særligt vigtigt

værktøj i denne sammenhæng. Med en Dropbox har

du nemlig mulighed for at placere filer i den mappe der hedder Public. Se meget mere om

Dropbox og mappe Public i vores videotitel om Dropbox her.

Wallwisher og interaktive tavler Har du adgang til interaktive tavler i

klassen er det oplagt også at arbejde med

Wallwisher. På denne måde kan du benytte

væggen som et svarark på nogen af de

opgaver eller spørgsmål I arbejder med på

klassen – og inddrage væggen sammen

med klassen.

Har eleverne i klassen desuden adgang til

computere i klassen, kan du også gøre

væggen til genstand for en aktivitet – ”skriv

hvad der er vigtigt for vores hovedperson

nu” – og få på den måde indlagt besvarelser

som man efterfølgende kan vende tilbage til.

Interaktive tavler gør det også muligt for eleven at komme til tavlen og fremlægge sine

resultater eller punkter på væggen for klassen. Som det ses på billedet herover kan

enhver bruger flytte med punkterne. Det betyder også at hvis du laver en væg med fx

punkter der kan ordnes, så kan en elev komme op til tavlen og fortælle hvordan han vil

ordne dine punkter, ved blot at flytte med opslagene (denne aktivitet er næppe

interessant for en hel klasse at være tilskuer til, men aktiviteten kan måske være fin nok

for mindre grupper).

Wallwisher L A N G W I T C H E S . O R G CC:By-NC-SA

6

Holder Wallwisher? Wallwisher er et lille sjovt værktøj – men der er også lidt malurt i bægret. Det har en

række svagheder. Sorry. Det er meget fint at vi kan smide en masse små noter eller opslag

på en væg – men der mangler fx muligheden for at kunne tage indholdet med sig. Fx kan

man eksportere et mind map i MindMeister som et dokument sådan at en brainstorm

eller et andet samarbejde kan bearbejdes videre i andre værktøjer. Det kan man ikke i

Wallwisher. Alle de gode opslag og ressourcer som man har på en væg sidder der og

ingen andre steder. Dertil kommer at tjenesten ofte må opleves som langsom. Det kan

tage op til 20 sekunder (med min forbindelse) efter man har valgt Done ved oprettelse af

en væg – det er (for) lang tid.

Men Wallwisher har noget i sig, som man kan falde tilbage på. Nogen måder at arbejde og

samarbejde på, som man også kan benytte senere hen, når man benytter de mere seriøse

værtkøjer – og her kan man trække paralleller til Diigo (dele informationer fra nettet),

MindMeister (samarbejde, dele viden på nettet, brainstorme, samle og vise ressourcer),

Twitter (hurtigt orientere om nyheder), Facebook (samarbejde og orientere), Skoleblogs

og Skoleintra. Så hvad man tilegner af færdigheder med Wallwisher er kompetencer, der

senere kan blive til aha-oplevelser og ”det kender jeg godt” i disse mere seriøse rammer.

Tager man tjenester som Diigo og MindMeister – så er man dækket ind med meget af det

Wallwisher også tilbyder – dog i produkter, der har både større anvendelighed – bedre

håndtering af informationer – et mere skarpt layout og på alle måder et bedre greb om

tingene. Wallwishers rolle vil derfor aldrig være en erstatning for fx disse to tjenester,

men være et hyggeligt lille indspark. Faktisk vil jeg anbefale at man ser bort fra

Wallwisher, hvis man på skolen i forvejen er kommet godt i gang med at benytte

MindMeisters skoleversion, hvor eleverne jo har mange flere og bedre værktøjer til

rådighed, der kan det samme som Wallwisher samt meget andet. Endelig har

skoleversionen af MindMeister jo uni-login og dermed er der indholdet sikret og nemt at

dele i gode lukkede rammer. Det spontane og kommunikerende kan man også opnå med

Facebook eller Twitter.

Lærer man Wallwisher at kende vil man dog også få noget med sig. Man bliver bekendt

med at der er åbne kommunikationsværktøjer, hvor man kan deltage og være sammen

om indholdet (en erkendelse der gør tilgangen til fx Diigo og MindMeister helt naturlig),

man tilegner sig bevidsthed om billeders url-adresse og om produktioners embedkoder

(en utrolig væsentlig kompetence i alt hvad eleven faktisk kommer til at røre ved af mash-

ups)

7

Sidst men ikke mindst så er embedfunktionen ikke for god. Det er godt nok at man kan

tage den med sig, men væggen bliver hurtigt noget man skal scrolle rundt i for at finde

opslagene, og da alle opslag er ens i farve og form er det svært at orientere sig.

Fordele ved Wallwisher Umiddelbart er tjenesten som sagt en sjov og anderledes måde at inddrage eleverne i

undervisningen – for vi kan alle, lærere såvel som elever skrive noget på væggen som

andre, der også besøger væggen så kan se. Det giver nogle gode muligheder for at

kommunikere i et fælles rum, på en fælles opslagstavle og i en fælles aktivitet. Her er det

også oplagt at tænke den interaktive tavle i klassen som ellers ofte er lærerens domæne,

ind sammen med Wallwisher, sådan at den anvendes på en mere fælles og demokratisk

måde. Wallwisher kan altså være med til at sikre en mere demokratisk og uformel

kommunikation – hvilket igen er befordrende for fx videndeling og samarbejde i klassen

eller på tværs af klasserne.

Endelig så er der også den fordel, at eftersom at alle opslag jo står her på en hjemmeside,

kan man også altid vende tilbage til væggen for at se hvad der står, fx når man har tid. Så

hvis du fx beder dine elever om at skrive titlen og en kort introduktion til deres

yndlingsbog, kan du altså også kigge deres besvarelser igennem når det passer ind i din

planlægning. Samtidig vil væggen altså blive fyldt med 25 små fine boganmeldelser eller

anbefalinger som måske også kunne være sjov at vise på skolebiblioteks hjemmeside.

8

Videokurset om Wallwisher på Lær IT Videokurset om Wallwisher på Lær IT sørger for at dække alle de funktioner og

muligheder, som du kan benytte med Wallwisher. Se kurset her.

Vi bruger mange kræfter på at indsætte alverdens indhold i opslagene på Wallwisher. Se

afsnittet ”Indsæt ressourcer på Wallwisher” længere henne i dokumentet, for at forstå

baggrunden for disse mange afsnit.

Sådan ser titlen ud:

1. Opret væg

2. Registrer dig som bruger og opret væg som bruger

3. Indsæt indhold 1 (Wikipedia, Billede, Youtube)

4. Indsæt indhold 2 (PDF og filer/dokumenter fra sin Dropbox)

5. Indsæt indhold 3 (Skoletube, Skoletube-lydklip)

6. Indsæt indhold 4 (Google Docs og MindMeister)

7. Indsæt indhold 5 (Vimeo, Blip og Archive)

8. Indsæt indhold 6 (Issuu, Calameo)

9. Rediger væg – indstillingsmuligheder.

10. Integrer væg i arbejdsrum

11. Integrer væg i Wix-præsentation

12. Integrer væg på Skoleblogs

13. Væg fuld af ideer

Ideer til Wallwisher i undervisningen 1. Skriv et spørgsmål til klassen – (vælg adgang til alle) Fx hvad har opdagelsesrejser

givet verden? Hvad finder man i et køkken – gode bøger til frilæsning eller andre

åbne opgaver? Hvad tror du hovedpersonen tænker nu?

2. Vægge som ressource – som delingscenter – som anbefalinger og hjælp. Du som

lærer kan lave en materialesamling som ligger på en hjemmeside.

3. Som et oplæg til et forløb eller et emne – bed hver elev eller hver gruppe oprette

en tavle som de skal udfylde med informationer og materialer omkring emnet.

Det kan være forud for at man begynder på emnet, hvorved eleven faktisk skaber

en forberedelse og et materiale til senere brug – og til finpudsning og redigering

undervejs i arbejdet, efterhånden som kendskabet til emnet bliver bedre og mere

nuanceret.

9

4. Wallwisher i sprogundervisningen – lad eleverne komme med ord eller sætninger

som man kan arbejde videre med på klassen. Eleverne har måske fundet ord som

de ikke kender – eller svære ord i forbindelse med det emne de arbejder med.

Dermed kan ordskyen (som også kunne være et værktøj i denne sammenhæng)

eller ordlisten blive fokuseret på de termer og begreber der handler om jeres

emne. Det fine ved denne øvelse på en væg er at få bidrag fra den enkelte hurtigt

kan blive til noget stort på klassen.

5. Samarbejde – informere om status, fremgang, problemer mellem

gruppedeltagere. Væggen gør at en gruppe kan samarbejde og orientere løbende

samtidig med at læreren kan se hvornår opslagene er lavet, og hvem der har

skrevet dem. Dermed er processerne i de enkelte medlemmer synlige for gruppen

og for læreren. (Havde det været i et mind map kunne man med historik-

funktionen endda få tegnet udviklingen, men det er en anden sag).

6. Hjælp til eleverne – FAQ (ofte stillede spørgsmål – måske er du træt af at svare på

informationer som du allerede har givet et ”par” gange). Rådgivning. Hvor er vi

henne – nyt fra – huskeliste – vigtige informationer – tjekliste har du husket alt.

7. God til de stille elever – god til at få ro i klassen – god til at flere kan svare i

munden på hinanden

8. Indsæt billeder – fælles billedsamlinger – eller billedsamlinger som oplæg og

fremvisning.

9. Wallwisher kan også vise forældrene, hvad eleverne arbejder med i skolen. Se

film nr. 10 om integration i Skoleintra, og se evt. også titlen Embed i Skoleintra.

10. Få feedback fra alle seere – fx i en Wix. Med integrationen af en væg i en Wix-

præsentation (se film nr.11) har vi et værktøj der imødekommende tilbyder den

besøgende at komme med respons, fortsættelser eller bidrag og hjælp til

præsentationen eller til eleven der har lavet den.

11. Wallwisher er god til at samle trådene – tænk hvis eleverne er 25 forskellige

steder på nettet – fx for at finde noget brugbart materiale til et emne, hvis de har

brugt forskellige tjenester og dermed har det hele liggende spredt – så kan de

samle deres arbejde til dette emne ved at annoncere på væggen.

12. Wallwisher samler trådene 2: Hvis eleverne benytter Google Docs til at arbejde

med et emne, hvordan skulle du så få styr på hvor deres 25 dokumenter er? Det

kan du ved at vise eleverne film nr. 6, hvor vi kigger på hvordan man indsætter

Google Dokumenter (også regneark og præsentationer).

13. Boganmeldelser – visning af forsidebilledet fra nettet eller visning af pdf-

dokument sammen med max. 160 bogstaver fra eleven.

God ide

10

14. Gode råd – samfundsfag – hvad vil vi med miljøet – skolerne – de gamle –

uddannelse i fremtiden. Opgaven er åben – vi har ikke tid til at høre alle, og vi har

brug for at samle svarene sådan at vi kan vende tilbage til dem igen på et senere

tidspunkt (fx næste gang vi fortsætter) – så er Wallwisher en mulighed for at

holde vores undervisning fast fra gang til gang. Dermed bliver det også nemmere

(og hurtigere) at komme tilbage på sporet gangen efter.

15. Fælles brainstorm – hvad skal turisterne se (hvis de er på vores alder)

16. Forslag: Hvilken bog skal vi have på skolebiblioteket – Skolebliblioteket kan

embedde en væg, hvor eleverne kan komme med forslag til gode bøger der skal

indkøbes eller som andre skulle tage at læse – bruger til bruger væg. Denne væg

kunne fint integreres (se film nr. 12) på skolebibliotekets hjemmeside, sådan at

man altså bruger en væg til at fungere som et tilbud til bibliotekets brugere om at

komme med forslag til forbedringer. Når forbedringerne så er gennemført kan

man fjerne punktet på væggen og i stedet skrive et blogindlæg på

skolebibliotekets blog om de nye bøger man har indkøbt.

17. Ligheder mellem væggen – ordskyer og wikimaps i MindMeister – ideer kan

indsamles – læreren kan forberede stikord til emner og temaer for

undervisningen. Den lighed der er mellem ordskyer, vægge og mind maps for alle

– de såkaldte wikimaps – er oplagt at benytte. Se afsnittet tidligere om Fordele

ved Wallwisher.

18. Del ressourcer med dine kolleger – links til dokumenter – visning af pdf – links til

hjemmesider – billeder og korte tekstbeskeder.

19. Send en hilsen – venskabsklassen – en syg klassekammerat – ønske god jul

20. Hvad kan du li – skriv små sætninger – som de andre jo også inspireres af –

imiterer og reflekterer over.

21. Brug væggen til at opsamle erfaringer, læring, meninger og forslag sammen.

22. Samarbejde mellem klasser, skoler, tid og sted. Ideudveksling eller andre

aktiviteter kan foregå uden for tid og sted; besøg af lokalpolitiker – eleverne

skriver deres spørgsmål på væggen og får svar på dagen eller på væggen.

23. Hvad laver en ”politibetjent” – find personer (forældre – gerne fra andre klasser )

der kan fortælle hvad de laver – eleverne stiller spørgsmål og skal på den måde

gætte personens beskæftigelse.

24. Replikker til storyboard – flyt rundt med sedlerne og skab dermed den fortælling

som I ønsker – husk at det kun er forfatteren der har den blivende ”flytte-ret”.

25. Eleven kan lave en tavle med sin film fra Skoletube og så kan andre seere – lærere

– elever – forældre komme med kommentarer på tavlen.

11

26. Skriveværkstedet. Læreren skriver en række sætninger på væggen. Disse

sætninger skal eleverne skrive ind i deres egen historie. Nogen bruger alle dine

sætninger, mens andre kun får et par stykker ind. Husk eleverne på at

rækkefølgen er vilkårlig. Lav en anden væg hvor de udgiver deres fortællinger.

Indsæt ressourcer på Wallwisher Igennem seks film i titlen (film 3-8) om Wallwisher kommer vi omkring en række

tjenester, som du direkte eller indirekte kan benytte indhold fra til dine opslag på din

væg.

Når vi bruger så mange kræfter på at illustrere de mange muligheder skyldes det, at du og

dine elever vil blive frustrerede hvis I på den ene side benytter en væg til at udgive jeres

opslag og bidrag med, for derefter på den anden side at opleve at væggen ikke kan ”tage

imod” jeres opslag sådan som I ønsker det. Den frustration vil blot gøre bidrage til

irritation og fjerne fokus fra det primære, nemlig at teknikken skal understøtte vores

ideer – ikke gøre sig selv til genstand for fokus.

Gennem disse seks film bliver det derfor muligt for dig at indsætte alle de medier og

materialer som vi mener du vil støde på i din undervisning.

Herunder har vi kort lavet en række eksempler på nogen af de tjenester, hvor vi i

vejledningerne kopierer en stump kode, for derefter at klippe i den. I filmen vil det måske

være svært at se hvilken del der skal kopieres, men det kan du så se herunder. Den

anvendte kodestump er markeret med fed skrift.

Skoletube - filmklip Den bedste visning af en film i et opslag får du ved at kopiere fra filmens embedkoder.

(Benyt det med fremhævet skrift.) <embed>< src="

http://www.skoletube.dk/player/player.swf?config=http://www.skoletube.dk/nuevo/econfig.php?key=69

b74dcc7fde711f924f" width="480" wmode="transparent" height="370" allowscriptaccess="always"

allowfullscreen="true" pluginspage="http://www.macromedia.com/go/getflashplayer" type="application/x-

shockwave-flash" /></embed>

Skoletube - lydklip Embed af lydklip: <embed

src="http://www.skoletube.dk/player/player_mp3_maxi.swf?mp3=http://www.skoletube.dk/audiofile/78

12

74&width=480&heigth=34" width="480" wmode="transparent" height="34" allowscriptaccess="always"

allowfullscreen="true" pluginspage="http://www.macromedia.com/go/getflashplayer" type="application/x-

shockwave-flash" /></embed>

Skoletube – PowerPoint præsentationer Du kan indsætte powerpoint fremviseren fra Skoletube ved at kopiere den første adresse

http://www.skoletube.dk/dp/13421

VIMEO <iframesrc="http://player.vimeo.com/video/17183080" width="400" height="225"

frameborder="0"></iframe><p><a href="http://vimeo.com/17183080">Boreal TVC 2010: ///Surface</a> from

<a href="http://vimeo.com/pbraunstein">Paul Braunstein</a> on <a

href="http://vimeo.com">Vimeo</a>.</p>

Hvis man sætter den almindelig url ind – fungerer det helt af sig selv – dog med en mindre

player

BLIP.TV <embed src="http://blip.tv/play/gutfgpmULwI" type="application/x-shockwave-flash" width="480"

height="300" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed>

ARCHIVE.org Archive har mange forskellige mediefiler, og har tilsvarende mange formater. Det er

derfor ikke muligt at lave en endelig opskrift på, hvordan du får det optimale resultat ind

på Wallwisher. Et forslag der altid vil fungere er at indsætte url-adressen. Så vises

medieklippet på den hjemmeside det tilhører.

I videovejledningen indsættes denne adresse:

http://www.archive.org/download/this_is_hormel/this_is_hormel_512kb.mp4 der er downloadadressen til

mp4-formatet. Indsættes dette link får man en lille player sat ind i opslaget.

Google Docs Hvordan ville du samle 25 dokumenter fra Google Docs sådan at du havde bare lidt

overblik? Lader du eleverne udgive deres dokumenter for derefter at lave et opslag på en

væg, vil det være en smal sag. Du kan indsætte dokumenter, regneark og præsentationer

ind som opslag på Wallwisher.

Dokumenter: Udgiv og kopier url-adressen for dokumentet.

Regneark: Udgiv. Regnearket udgives på en adresse der starter med https. Fjern s i https

13

og sæt adressen ind, så fungerer det.

Præsentationer: Samme metode som for regneark.

MindMeister Hvis man blot indsætter den udgivne url-adresse får man den uheldige menu med i

venstre side. Det er et problem for man mister dermed en tredjedel af visningsområdet,

og kan samtidig ikke vælge visning i fuld skærm. I stedet skal man lave uddrag af

embedkoderne: <iframe width="600" height="400" frameborder="0"

src="http://www.mindmeister.com/maps/public_map_shell/47036294/find-materialer-til-din-

undervisning?width=600&height=400&zoom=0" scrolling="no" style="overflow:hidden"></iframe>

Er det dit eget mind map vælger du Del nederst i venstre hjørne, og vælger i menuen

Udgiv, for at udgive dit mind map. Først når det er offentligt kan du få adgang til

embedkoder. Er det andres mind maps er de jo offentlige ellers ville du jo ikke kunne se

dem.

Issuu Du kan nemt indsætte alle de lækre magasiner du har udgivet eller har fundet på issuu på

din wallwisher. Det gøres nemt ved at vælge embedfunktionen (vist med <> mærket) og

her øverst til højre vælge link – stand alone. http://issuu.com/thewordmagazine/docs/the-russian-

issue?mode=embed&layout=http%3A%2F%2Fskin.issuu.com%2Fv%2Flight%2Flayout.xml&showFlipBtn=true

Calameo Vælg Share – og find her link – Stand alone URL: http://v.calameo.com/2.0/cviewer.swf?bkcode=000482166b4ee9c96d593&langid=en

Flickr.com Flickr tillader ikke visning i frames. Æv. Derfor kan du ikke indsætte samlinger der ellers

har en embedkode. Når du vil vise billeder fra Flickr, skal du gøre som i film nummer

Wix Du sætter bare adressen ind på din præsentation – men pas på størrelsen bliver hurtigt

klemt. Der er nok ikke meget mere end 600 gange 400 pixel i vinduet på Wallwisher, så

Wixpræsentationer, der er meget større end det (hvilket de ofte er) vil blive klemt og

svære at opleve.

14

Tak for nu Tak fordi du har været med hele vejen. Vi håber, at du nu føler dig godt klædt på til at

inddrage Wallwisher de steder i din undervisning, hvor det støtter, udfordrer eller

forandrer på en konstruktiv og anderledes måde.

Har du spørgsmål eller kommentarer kan du som altid skrive sammen med os under

videotitlen om Wallwisher.

Rigtig god fornøjelse.

Lær IT.dk

januar 2011