kasperogelisa.mono.netkasperogelisa.mono.net/upl/9748/Bachelorfinal2.docx · Web viewDe store naturalistiske digtere som Bang, Jacobsen, Strindberg m.fl. er stærkt repræsenteret

Elisa Maria Andersen Bachelorprojekt 2008 d. 15/10 -08

Martin A. Hansens naturalismekritik

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 1

1. Indledning 2

2. Martin A. Hansens naturalismesyn i ’Konvention og Formaand’ 32.1 Hansens bevæggrunde for skrivning af essayet. 32.2 En udfoldelse af Hansens naturalismekritik i essayet. 6

3. Den litteraturhistoriske definition af naturalismen 103.1 Naturalismen versus hereticamodernismen. 13

4. En læsning af Mogens 144.1 Kort gennemgang med påvisning af de naturalistiske træk i novellen. 144.2 Er der elementer i novellen, der kunne appellere til Hansen? 18

5. Diskussion 19

6. Konklusion 19

7. Perspektivering 21

8. Litteraturliste 23

9. Det danske resumé 25

10. Det engelske resumé: 26

11. Bilag 1 – synopsis 27

12. Bilag 2 – kopi af kildehenvisning til internetside. 29


1. Indledning Naturalismen som litterærperiode har mange karakteristika, hvor dens

beskrivelser i høj grad er et forsøg på at gengive virkeligheden. De store naturalistiske

digtere som Bang, Jacobsen, Strindberg m.fl. er stærkt repræsenteret i litteraturhistorien.

Som et udsnit af naturalistiske begreber kan naturbeskrivelser, psykologi og en

realistisk skrivestil nævnes, da de er gennemgående elementer i mange naturalistiske

værker. Disse begreber gør Martin A. Hansen oprør imod i sit hereticanske essay

’Konvention og Formaand’ i 1948. Dette essay stiller spørgsmålstegn ved naturalismen

og opstiller en række kritikpunkter i forhold til dens tankevirksomhed og betydning som

litterærepoke. I dette projekt vil jeg belyse Hansens kritik og derigennem finde

begrundelser for hans kritiske tilgang til naturalismen. Hansen er subjektiv i sine

ræsonnementer, hvorfor jeg inddrager litteraturhistorien med henblik på en mere

objektiv definition af naturalismen som litterær periode. Jeg vil i den sammenhæng

undersøge, hvordan Martin A. Hansens opfattelse af naturalismen står i forhold til

litteraturhistoriske beskrivelser af denne. Disse to gennemgange skal skabe et større

overblik over Hansens naturalismekritik. Jeg vil desuden inddrage den naturalistiske

novelle ’Mogens’ af J.P. Jacobsen med det formål at påvise de typiske naturalistiske

træk, som Hansen opponerer imod. Jeg vil endvidere kort undersøge, hvad forfattere og

kollegaer i den 1. Årgang (1948) af Heretica1 mente om naturalismen. Intentionen med

dette er at konstatere, hvorvidt Hansen stod alene med kritikken af naturalismen eller

om andre havde samme syn? Tanken bag projektet er at nå frem til, om Hansens

naturalismekritik er snæversynet i forhold til litteraturhistoriens beskrivelser og til den

enkelte novelle ’Mogens’. Min problemformulering lyder som følgende:

En undersøgelse af Martin A. Hansens naturalismekritik i essayet ’Konvention og

Formaand’ i lyset af en læsning af J.P. Jacobsens novelle Mogens og

litteraturhistoriske naturalismedefinitioner.

2. Martin A. Hansens naturalismesyn i ’Konvention og Formaand’’Konvention og Formaand’ er et hereticansk essay fra 1948 forfattet af

Martin A. Hansen. I dette essay skildrer Hansen en række holdninger om menneskesyn, 1 Der findes flere årgange af Heretica, hvor holdninger og tanker ikke er ens. Det forekommer mig derfor vigtigt at indskrænke til den årgang, som essayet selv var en del; 1. Årgang 1948.


livssyn og litteratur i hans samtid. Min gennemgang vil have fokus på

naturalismekritikken, men for at beskæftige sig med den i en dybere grad må essayet

sættes ind i en større forståelsesramme.

2.1 Hansens bevæggrunde for skrivning af essayet.

Essayets sigende titel bidrager til forståelsen og indikerer, hvad man som

læser har i vente: To modpoler. Først har vi ’Konvention’, som Hansen har et negativt

syn på. Han taler om konventioner i flere sammenhænge i essayet, blandt andet siger

han, at den naturalistiske psykologi er blevet en konvention i litteraturen.

Konventionerne og ismerne er stivnet og bringer ikke noget godt med sig.

Konventionerne og naturalismen hører uforbundet sammen ifølge Hansen. På den anden

side har vi Hansens begreb om formånden, som han selv repræsenterer og beskriver som

værende: ”… de inderste, ubeskrivelige Kræfter i Tilblivelsesprocessen”2. En bedre

beskrivelse af formånden fås ikke, med andre ord; den er af en udefinerbar størrelse.

Hansen taler i forbindelse med formånden om, at den findes i intuitionens grænseegne,

hvor forståelse og skabelse går ud i et3. Formånden bliver desuden til et regerende

subjekt igennem verberne, som Hansen benytter: ”Den kan som en Storm jage en stor

Fortælling gennem Sindet, paa faa Minutter4. Formåndsbegrebet fylder meget i Hansens

bevidsthed og i digterkunsten, hvorfor den er med til at forklare, at essayet bør betragtes

som en ny poetik i 1948. At det er en poetik ses hovedsaligt igennem

formovervejelserne, der er refleksioner over hvad digte er, og hvad de bør indeholde.

Denne poetik er et resultat af tiden i takt med at virkelighedsopfattelsen

har ændret sig, hvilket er grunden til, at Hansen vil give mennesket noget at tro på igen.

Han kan derfor ikke acceptere 1:1-forholdet til at anskue verden på som naturalismen

repræsenterer. Hans Jørgen Nielsen skriver om essayets handlingsramme: ”Essayet

handler om, at en række nye erfaringer har sat en ny erkendelse…”5 Det er derfor

Hansen skriver dette oprørske essay, hvor Nielsen fortsætter med at sige, at denne

erkendelse har svært ved at komme til udtryk grundet de sproglige barrierer og

’ideologiernes favntag’, men igennem digtningen kan erkendelsen komme til udtryk6.

2 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 833 Ibid. s. 854 Ibid. s. 845 Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger, s. 1026 Ibid. s. 102


Essayet eller poetikken indeholder poetologiske overvejelser over, hvad mennesket er.

Hansen er ikke den eneste af de hereticanske digtere, der giver sig i kast med sådanne

overvejelser og en færd ud i intuitionens grænseegne. Som en af disse øvrige,

fremtrædende digtere, kan La Cour nævnes. Han udgiver ’Fragmenter af den dagbog’7,

der indledes med en diskussion om, hvad det vil sige at skrive en poetik. På forskellige

punkter er Hansen og La Cour enige i f.eks. naturalisme- og ismekritikken og tanker om

dybere erkendelse. Thyrring Andersen, der har skrevet artiklen: ’Afbrudt af en vis

Georg’8, foretager en læsning af Hansens novelle ’Midsommerfesten’. I artiklen

forholder han sig til for Hansens kristne dialektik og naturalismesyn med følgende

udsagn: ”Naturalismens virkelighedsefterligning går som bekendt ud på, at kunsten kan

og skal holde et spejl op foran virkeligheden, som altså menes at kunne afmales

udtømmende og troværdigt”9 Hansen indleder derfor sin kritik.

Jeg vil i det følgende søge svar på, hvad det er i den nye poetik, der fører

til kritikken. Jeg har i det ovenstående nævnt, at Hansen vil søge efter en højere,

menneskelig erkendelse, men føler, at naturalismen med dens dyrkelse af det

umiddelbare forhindrer det. Til en illustration af dette vil jeg inddrage Spinoza med sine

tre erkendelsestrin. De første to beskrives ifølge Spinoza således: ”1) Erfaringen, som

altid er tilfældig og derfor aldrig pålidelig, 2) den diskursive, logiske erkendelse, …”10.

Disse opfylder naturalismen. Men den kan aldrig nå til det tredje trin: ”den intuitive

erkendelse”, der kan sammenlignes med den højere erkendelse, som Hansen søger efter.

Hansen mener ikke, at man kan holde et spejl op foran virkeligheden, og slet ikke i

litteraturen kan man skildre det umiddelbare. Én af grundene til dette er, at naturalismen

forsømmer det metafysiske. Det græske ord ’meta’ betyder ’på grænsen af’ eller

’udenfor’11. Erkendelsen befinder sig således udenfor fysikken, hvorved man kan sige,

at det er et studie af det, der ligger på grænsen af eller uden for den verden, som

mennesket umiddelbar har tilgang til.12 Den højere erkendelse, hos Spinoza den

intuitive, og metafysikken hænger på den måde uløseligt sammen. Naturalismen når

7 Cour, Poul La: Fragmenter af en dagbog.8 Andersen, Anders Thyrring: Afbrudt af en vis Georg.9 Andersen, Anders Thyrring: Afbrudt af en vis Georg, s. 2510 Sløk, Johannes og Hartnack, Justus (red.): Spinoza, s. 1811 Def. af metafysik – www.wikipedia.dk: http://da.wikipedia.org/wiki/Meta - bilag 2.12 Def. af metafysik – www.wikipedia.dk: http://da.wikipedia.org/wiki/Meta - bilag 2.

http://da.wikipedia.org/wiki/Meta

http://www.wikipedia.dk/


http://www.wikipedia.dk/


ikke videre op af erkendelsesstigen, hvorved der sker en forsømmelse af det

metafysiske.

Hansen vil gøre oprør mod forestillingen om, at skildring ved hjælp af et

1:1-forhold er dækkende, hvortil Hans Jørn Nielsen siger: ”Prøver skribenten at være

umiddelbar, vil han først helt og aldeles være i ’disse gamle Tankeformers vold’.

Umiddelbarheden er et bedrag.”13 Han siger også, at Heretica med Hansen i spidsen er

et opgør og/eller kritik af de herskende ideologier. Hansen anser naturalismen for

værende en: ”eneraadende, tyrannisk Ideologi”14, hvortil han fortsætter: ” … da

Naturalismen, som ideologi afdanket, som Lære rendt over Ende Gang paa Gang den

sidste Menneskealder, …”15. ’Konvention og Formaand’ udtrykker her, at naturalismen

tidsmæssigt ikke kan holde sig på linje med andre ideologier. For Hansen er

naturalismen ”… et Dogme, som bliver des mere falsk, jo mere alderssvækket Epoken

er ”16 Det er for Hansen derfor vigtigt at skabe denne poetik, hvor fokus fjernes fra den

naturalistiske tænkemåde. Han siger endvidere: ”Naturalismen var oprindeligt forankret

i et genuint oprør mod reaktionen i slutningen af det forrige århundrede”17 Kritikken

kommer som et resultat af denne forankring, da den ikke tager højde for ændringer i

tiden, og derfor ifølge Hansen må ses som en ’vranglære’18. Hansen mener altså, at

naturalismen har haft indflydelse på kommende tider i form af samfund og

tankevirksomhed. Han siger, at den har: ”… en mægtig Betydning ved sit skjulte

Parasitliv i almindelig Tænkemåde. Den har gennemsyret Smagen, ikke alene den

bredere, den er virksom i Samfunds- og Menneskevurderingen, i mange

Opdragelsesteorier, i jævnt Omdømme, hvor den stadig gælder for at være det nye,

friske.”19 Det er ikke kun i litteraturen, at naturalismen har betydning. Hansen mener, at

det bør være tid til nytænkning og værdifornyelse efter anden verdenskrig samt

fordybelse omkring mennesket, derfor kommer oprøret. Dette uddybes i

litteraturhåndbogen således: ”I vigtige programartikler især i tidsskriftet >>Heretica<<

fremlagde Martin A. Hansen derefter sit syn på efterkrigstidens værdikrise og på den

13 Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger, s. 10214 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7815 Ibid. s. 7816 Ibid. s. 74 17 Ibid. s. 7318 Ibid. s. 9119 Ibid. s. 79


nye ikke-naturalistiske digtning, han mente var nødvendig.”20 Dette citat underbygger,

hvad ’Konvention og Formaand’ vil. Hansen taler om værdikrise og realisation af

menneskesynet i brydningstiden efter anden verdenskrig. Han gør op med de tidligere

tider, heriblandt naturalismen. Han vil give folket tro og mulighed for fordybelse. En ny

digtning var tiltrængt, og den skulle ifølge Hansen fjerne sig fra det naturalistiske.

2.2 En udfoldelse af Hansens naturalismekritik i essayet

Jeg vil i det følgende gå i dybden med de elementer ved naturalismen, som

Hansen kritiserer i essayet. Først vil jeg komme ind på skrivestilen. Naturalismen er

kendt for den realistiske skrivestil, hvor Hansen med hereticamodernismen i ryggen

repræsenterer symbolsproget. Hansen siger til dette: ”Men Symbolet, som gemmer en

Erfaring af det irrationelle i Livet, er Naturalismen imod.”21 Symbol og erfaring hænger

tæt sammen hos Hansen, hvorimod naturalismen ikke tager højde for

symboltænkningen. I forbindelse med naturalismen opstår klicheer og skabeloner,

påstår Hansen i ’Konvention og Formaand’. Naturalismen sætter et spejl op for

virkeligheden og skildrer derved det realistiske. Hansen mener derimod, at der findes

mere, end hvad et spejl kan indfange. Symbolik giver digtningen og forståelsen et

dybere indhold. Med kritiske udtryk som: ”Den er snarere et Sygdomsprodukt.”22, ”…

dens sorte Blod om Hjerterødderne”23 og ”… Liggiften af dens døde tanker i Blodet”24,

så bruger Hansen givetvis symbolik og metaforer. Denne måde at beskrive og bruge

billedsprog er nøjagtigt det, som naturalismen er imod. Symbolikken bruges til at

tydeliggøre kritikpunkterne. Man kan endda driste sig til at sige, at symbolikken bruges

som en provokation, eftersom naturalismen frasiger sig symbolik og tilbeder det

umiddelbare.

Hansen indleder en kritik af romanen som genre. Han mener, at den er

blevet ødelagt af naturalismen: ”Nu er der vel ingen Genre, der er kommet saa svækket

fra sit lange Samliv med Naturalismen, som Romanen”25. Hansen mener, at

naturalismen har hæmmet og misbrugt prosaen. Naturalismen er kendt for dens

udviklingsromaner, der blandt andet er kendetegnet ved: ”I udviklingsromanen skildres

20 Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen 2, s. 5521Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7322 Ibid. s. 8223 Ibid s. 8224 Ibid. s. 8225 Ibid. s. 78


et helt livsforløb, og hovedpersonens personlighed og den desillusion og afklaring, han

oplever, er central for skildringen.”26 Hverdagsskildringen er i centrum. Som et resultat

af udviklingsromanens hverdagsskildringer mener Hansen, at best-sellertypen er

udsprunget. Han kalder dem: ”… Naturalismens sande Efterkommere”27 Denne

trivialitet, som han mener, best-sellertypen repræsenterer, kommer fra naturalismen.

Disse best-sellers har ifølge Hansen en del til fælles med de naturalistiske romaner, som

ifølge ham står i vejen for en højere erkendelse, da ”Paafaldende mange Prosadebuter er

tynget af Konvention, gamle som nyfødte, mugne allerede i Tilblivelsen”28 Hansen

kritiserer genren til trods for, at han i sit eget forfatterskab har benyttet sig af den.

Hanne Engberg siger om Hansens karriere som prosaforfatter: ”Han skrev selv i

trediverne sociale romaner om problemer på landet, kollektive romaner om gamle og

nye livsformer, og den genre er han nu træt af. Alle afsløringer og klicheer bringer ikke

noget nyt frem, siger han”29 Han er selv nået til en erkendelse af genren som værende

overfladisk. Han frasiger sig genren, da den kræver nytænkning. Til trods for han

mener, at naturalismen har ødelagt genren, siger han dog: ”… i denne Naturalismens

Alderdom alligevel er frembragt enkelte betydelige Digterværker, også i Romanen, er

det igen et forunderligt Vidnesbyrd om, at Digtningen kan trives i mager Jord.”30

Hansen, med en ironisk klang, siger altså hermed, at det ikke er alle romaner eller

digterværker fra naturalismens tid, der er ødelagte – enkelte gode er fremkommet.

Hansen kritiserer desuden naturalismens psykologi for at være blevet en

konvention i litteraturen31. Naturalismen er præget af naturvidenskaben samt diverse

psykologiske videnskaber. Hansen mener ikke, at man bør lægge en psykologi ind over

litteraturen, idet den fjerner fokus fra det sande. Naturalismen er imod fantasi og drøm,

hvorimod det hos Hansen er værdsatte egenskaber. Hansen mener, at der skal være

plads til disse og naturalismen ødelægger denne mulighed. Han siger indledningsvis i

’Konvention og Formaand’, at teorier har en kvælende effekt. Psykologien må anses for

værende en teori udviklet på basis af undersøgelser. Dette sætter Hansen sig imod, da

man ikke bør pålægge litteraturen naturvidenskabelige teorier.

26 Rasmussen, Henrik m.fl. (red.): Gads Litteraturleksikon, s. 33027 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7928 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 8029 Engberg, Hanne: Kætterne, s. 51-52 30 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7931Ibid. s. 85


I ’Konvention og Formaand’ udtrykker Hansen sit menneskesyn, der fjerner sig

fra naturalismens måde at betragte mennesket på. Han stiller et spørgsmål af en

eksistentiel størrelse: ”Men Mennesker, hvad er det for Skabninger, hvad er et

Menneske for et Væsen?”32 . Hansen mener, at det er sådanne spørgsmål, vi bør søge

svar på. For Hansen er mennesket af en udefinerbar størrelse: ”… et menneske eller en

personlighed aldrig kan forklares entydigt, men er et mysterium, som ingen forfatter kan

forklare endegyldigt, fordi så store kræfter af godt og ondt er til stede i enhver”33 Dette

fortælles om Hansens holdninger i værket ’Kætterne’. Litteraturhåndbogen 2 siger i

forbindelse med det eksistentialistiske, at han repræsenterer en overgang til: ”… en

eksistentialisme præget af værdiernes krise og med klare religiøse overtoner.”34 Det er

vigtigt, at man i den retning får større erkendelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Atter mener han, at det er det folket har brug for oven på værdiernes krise i forbindelse

med den overståede krig. Han fremsætter en hård kritik af tidligere teorier som f.eks.

positivismen, naturalismen, liberalismen m.fl., der i hans øjne er rådne. Han endvidere

siger om disse: ”... de vakler paa deres Sokler, disse Afguder, Fundamentet under dem

skælver, og der farer Rotter og Bænkebidere ud af deres trøskede Indre som altid af

gamle Afgudsbilleder, der styrter.”35 Sådan udtrykker Hansen sin opfattelse af andre

teoriers og ismers menneskesyn. Denne kritik af ismernes menneskesyn er også en

overordnet kritik af ismerne og teorierne. Naturalismen er ikke den eneste isme, Hansen

anfægter. I begyndelsen af essayet fremsætter Hansen en diskussion af begrebet teori:

”Teorier er maaske ikke overmaade nødvendige, men de er i hvert Fald uundgåelige”36

Han fortsætter med at sige, at hvis man skal forsøge at undgå dem, så er et

erkendelsesarbejde nødvendigt37 Han ved godt, at det er selvmodsigende, idet

ovenstående i sig selv er en teori. Til alt dette opsummerer han og konkluderer, at

teorierne nu har opnået status som kvælende konventioner.

I en forlængelse af menneskesynet vil jeg inddrage Hansens kristendomssyn.

Modsætningsparret kristendom vs. biologi møder man ofte i etiske diskussioner, og

’Konvention og Formaand’ er ingen undtagelse. Naturalismen tilbeder det

32Ibid. s. 75 33 Engberg, Hanne: Kætterne, s. 53 34 Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen 2, s. 5535 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7536 Ibid. s. 7237 Ibid. s. 73


naturvidenskabelige og biologiens syn på menneskets opstandelse. Hansen er imod en

udelukkelse af kristendommen og en uforbeholden accept af de biologiske forklaringer.

I sit essay tager han afstand fra de materielle og biologiske forklaringer på mennesket.

Til det anfører Hans Jørgen Nielsen, at: ”denne antimaterialisme placerer MAH i en

idealistisk og metafysisk tradition”38 og fortsætter med at sige, at det handler om

frigørelse fra ideologiernes favntag. En anden reaktion kommer fra Thyrring Andersen,

der kalder Hansen: ’Kristen Modernist’, idet: ”… han anvender og videreudvikler

modernitetens sprog for at modsige modernitetens livsanskuelse. Teksten afvikler sig

selv som tekst, netop ved at pege på sig selv som tekst”39 Hansen er kristen, men

samtidig modernist, hvorfra Thyrring citerer fra Verdens litteraturhistorie i forbindelse

med Midsommerfesten, at mennesket konfronteres med naturen eller Gud. Hansen

vælger at se det som det moderne menneskes møde med gud. Det ’kristne’ eller

’metafysiske’ kommer i essayet til udtryk igennem formånden: ”Formaanden er vel dybt

personlig og dog ligesom uden for Personligheden”40 Dette citat viser religiøse

overtoner i form af det metafysiske, hvortil Hans Jørgen Nielsen siger, at formånden

ikke er bestemt af sociale mønstre, da det rækker udover det, men er ’et slags

guddommeligt udspring’41 Hansen bruger også termer i essayet som for eksempel

’Naade’ i forbindelse med formånden og taler om en ’hemmelighedsfuld strålekraft

gennem formmysteriet’42 Disse er klare eksempler på religiøse undertoner, og Hans

Jørgen Nielsen siger: ”… og det er helt konsekvent, at beskæftigelsen med ideologierne

og ’ismerne’ kaldes ’afguderi’. En religiøs diskurs sniger sig altså ind i essayet… ”43

Hansens kristenhed bliver afspejles i formånden, der ifølge Hansen er ’de inderste

ubeskrivelige Kræfter i Tilblivelsesprocessen’44.

I det ovenstående bliver Hansen naturalismekritik præsenteret. Til trods for

kritikken af naturalismen fortæller Thyrring Andersen, at naturalismen er nødvendig og

den er nødt til at have fundet sted, så man dernæst kan se udover den. Dette

argumenterer Thyrring Andersen for i sin artikel: ”Afbrudt af en vis Georg’, der tager

udgangspunkt i Hansens egen tekst: ’Midsommerfesten’. Med evnen til at se på

38 Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger, s. 10439 Andersen, Anders Thyrring: Afbrudt af en vis Georg, s. 2840 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 8441 Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger, s. 11342 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 4143 Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger, s. 11344 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 83-84


litteraturen og dens historie i et overordnet perspektiv, kan man videreudvikle sig og se

udover de konventioner, som Hansen sætter sig imod.

3. Den litteraturhistoriske definition af naturalismenIndledningsvis behandlede jeg Hansens kritikpunkter i forbindelse med

’Konvention og Formaand’, og disse vil jeg holde op imod litteraturhistoriske

definitioner af naturalismen. Det følgende bør ses i opposition til Hansens subjektive

kritik, hvor litteraturhistoriens formål er at bidrage med et bredere, objektiv perspektiv.

Jeg har benyttet mig af flere litteraturhistorier med henblik på at få dækket naturalismen

bredest muligt. Denne følgende skitsering af naturalismen er inspireret af de flere

forskellige litteraturhistorier.

Naturalismen udsprang fra Georg Brandes med det moderne gennembrud.

Jeg vil ikke beskæftige mig yderligere med dens ophav, men i stedet placere fokus på

naturalismen som litteraturperiode. Tidsmæssigt tilhører perioden årene 1870-1890

ifølge Litteraturhåndbogen45, der desuden beskriver de mest kendte naturalister inden

for dansk litteratur for værende J.P. Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan

m.fl. Derudover bør August Strindberg også nævnes som Sveriges repræsentant og ikke

mindst Henrik Ibsen som Norges.

Hos naturalismen er naturvidenskaben idealet, hvilket vil sige, litteraturen,

såvel som andre udtryksformer, skal skildre virkeligheden, som den ses med det blotte

øje – eller med andre ord; den objektivt foreliggende virkelighed. Det var et problem for

forfatterne, der skulle ’vælge’ mellem naturvidenskab eller digtning. Flere af de store

forfattere begyndte faktisk med videnskabelige uddannelser, men skiftede dog over til

digtningen, om hvilket Litteraturhåndbogen siger: ”…, (men) naturvidenskaben flytter

med ind i deres værker som synspunkt og metode.”46 Naturvidenskaben spiller en stor

rolle i naturalismen som en litterær periode, hvorfor man ofte ser det

naturvidenskabelige overført til litteraturen47. Det naturalistiske menneskesyn er også

centreret om det rent biologiske, hvorved naturalisterne fjernede sig fra den romantiske

forestilling. I det hele taget tog naturalismen stærkt afstand fra romantikken, hvis

forestillinger ofte var af illusionistisk form og langt fra den realistiske virkelighed.

45 Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 17246 Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s.17247 Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 172


Hertil siger Klaus P. Mortensen i afsnittet ’Emancipation – oprøret mod

konventionen’48, at naturalismen ønskede at fjerne sig fra romantikkens

biedermeierkultur, som den kritiserede for ikke at have fornyet sig i takt med

samfundets og kulturens udvikling49. Navnet på perioden, naturalismen, siger naturligvis

også meget om ovenstående. Naturen har oftest stor betydning for beskrivelserne eller

som værende tema i litteraturen. Som opposition til naturalismen finder vi, som sagt,

romantikken.

Naturalismen gjorde også oprør mod kristendommen ved at stå inde for et

biologisk skabt menneske. Dens tilhængere satte spørgsmålstegn ved guds

skabelsesberetning, og endvidere mente de, at mennesket var: ”… en særlig højt

udviklet del af dyreriget.”50 Naturalismen var dels inspireret af Darwin og dennes

hovedværk: ’Arternes oprindelse’51. Darwins teori om at ’alle væsner nedstammer fra

samme urtype’52 tog naturalismen til sig. I sit brud med romantikken frigjorde og brød

naturalismen med: ”… den kristne, metafysiske tilblivelsesopfattelse og henviste

dermed mennesket til dets egen biologiske natur.”53 Kritikken af kristendommen og det

kristne menneskesyn træder med naturalismen for alvor i kraft.

I Litteraturhåndbogen fortælles det, at naturalismen rent genremæssigt

oftest holder sig inden for de episke genrer; primært romanen. Forklaringen på det er, at

romanen er god til at gengive den realistiske form. Litteraturhåndbogen siger om

romanen, at den er: ”… en grundig analyse af menneskers sociale og psykiske

forudsætninger.”54 Disse elementer er karakteristiske for udviklingsromanen. I Gads

Litteraturleksikon defineres udviklingsromanen som en skildring af et helt livsforløb

bundet til hovedpersonen og dennes personlighed55. Personerne i naturalistisk litteratur

bliver skildret realistisk, hvilket er et af hovedtrækkene ved naturalismen.

Litteraturhåndbogen taler endvidere om den realistiske skrivestil, som værende måden,

hvorpå de forskellige handlinger skildres. Skildringerne holder sig til det realistiske,

hvor fortællingerne oftest styres af et menneskesyn, hvor biologien er den styrende

48 Mortensen, Klaus P., Levy, Jette Lundbo m.fl. (red.): Litteraturhistorier, s. 20449 Ibid. s. 20550Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 172 51Ibid. s. 17252Ibid. s. 172 53 Mortensen, Klaus P., Levy, Jette Lundbo m.fl. (red.): Litteraturhistorier, s. 20554Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 17355 Rasmussen, Henrik m.fl. (red.): Gads Litteraturleksikon, s. 330


faktor. Litteraturhåndbogen siger desuden: ”Der gøres heller ikke noget forsøg på

poetisk at omskrive eller forskønne virkeligheden”56 Igen er det realismen, der taler:

virkeligheden, som den er. Dette kan illustreres igennem et spejlbillede, idet det man ser

i spejlet, er det, der er. Man gengiver altså det, som man ser i spejlet. Spejlet vil vise det

hele (jf. lig med den umiddelbarhed, som Hansen er imod).

Den naturalistiske psykologi vil jeg endvidere kort berøre.

Litteraturhåndbogen siger, at naturalisterne mener, at fænomener som drøm og fantasi

er farlige og kan tage form som en forførende magt, der: ”… hindrer mennesket i at få et

forhold til virkeligheden.” Naturalismens forfattere udviste dengang stor interesse for

psykologien, hvorfor der tit kan foretages psykologiske analyser af karaktererne i

litteraturen. Litteraturhistorien siger endvidere, at disse personskildringer nærmer sig

psykologien på en videnskabelig måde. Disse naturalistiske romaner har endda for

senere tiders videnskabsmænd været en inspirationskilde for blandt andet Freud og

hans: ”… teorier om det ubevidstes altdominerende betydning for den psykiske

udvikling”57.

Som læser vil naturalistisk prosa opleves igennem en objektiv iagttagelse,

hvilket tydeligst ses igennem fortællemåden (jf. ’Mogens’). Med parafrasering af Gads

Litteraturleksikon er den objektive skildring et ideal for den naturalistiske stil58. Den

objektive fortælleform benytter hyppigst en dækket direkte tale. Fortællerstemmen er

ladt i baggrunden, så det er op til læseren selv at fortolke og forstå de forskellige

sammenhænge. Fortælleren i teksten forholder sig objektivt til begivenhederne, og

denne virker også pålidelig på baggrund af den objektivitet, den repræsenterer.

Fortælleren udtrykker sig igennem brugen af pronomenet ’man’. Denne fortælletype

efterlader som oftest ingen forklaringer i teksten, hvilket medfører, at læseren selv skal

arbejde med. Naturalistiske romaner var højt værdsat af mange, fordi de var let læselige.

Det er ofte hverdagsproblematikker, som bliver skildret. Udviklingsromanen er kendt

for at følge forskellige personers liv, hvorfor læsestoffet oftest har været let

genkendeligt. Gads Litteraturleksikon siger om dette: ”I den naturalistiske fremstilling

skildres menneskets skæbne som determineret af ubevidste drifter, arv og miljø”59.

56Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 173 57 Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 17458 Rasmussen, Henrik m.fl. (red.): Gads Litteraturleksikon, s. 22959 Rasmussen, Henrik m.fl. (red.): Gads Litteraturleksikon, s. 229


F.eks. arv og miljø er elementer, som ’almindelige mennesker’ kan nikke genkendende

til.

3.1 Naturalismen versus hereticamodernismenHansen er i litteraturhistorien selv blevet kategoriseret under en

litterærperiode hereticamodernismen eller førstefasemodernismen, om man vil.

Hereticamodernismen og naturalismen kan ses som diametrale modsætninger i

litteraturhistorien, da de repræsenterer forskellige holdninger, litteratur og syn på

tilværelsen. Naturalismen ønskede at fjerne sig fra romantikken, om hvilket Klaus P.

Mortensen skriver: ”I dette tilfælde de forældede former og forestillinger, som var

biedermeierkulturens60. I deres sted vil man sætte nogle tidssvarende, altså moderne

former, som brød med den kristne, metafysiske tilværelsesopfattelse og dermed henviste

mennesket til dets egen biologiske natur.”61 Mange årtier senere foretager Hansen et

tilsvarende opgør mod naturalismen, der minder om naturalismens opgør med

romantikken. Hansen mener, at naturalismen ikke tidsmæssigt kan følge med

udviklingen, og han beskriver den som et dogme og aldersvækket. Litteraturhistorien er

på den måde indrettet med brud og kontinuitet. Thyrring Andersen siger i sin artikel

’Afbrudt af en vis Georg’ i et overordnet perspektiv, at man skal se tilbage for at kunne

se frem, hvilket netop er det, Hansen gør. Han hiver elementer frem fra romantikken,

som han mener, kan hjælpe mennesket til at forstå sig selv. Klaus P. Mortensen benytter

termen ’den kristne, metafysiske tilværelsesopfattelse’ til at beskrive det, som

naturalismen er modstander af, hvor Hansen derimod vil bringe det tilbage. Hansen

sammen med hereticamodernismen henter inspiration fra romantikken, som den har

flere lighedspunkter med. Et eksempel er de eksistentielle spørgsmål som ’hvad er

meningen med livet?’ Romantikken søger efter svar på dette efter den franske

revolution og den hereticanske modernisme/Hansen efter anden verdenskrig.

Udgangspunktet for at ønske forandring har altså været nogenlunde fælles for de to

bevægelser, da værdigrundlaget på mange måder har været det samme. Overordnet set

har romantikken såvel som den hereticanske modernisme en tro på det åndelige,

hvorimod naturalismen blankt afviser dette. Hansen bruger en del tid på at forklare og

60 Jeg vil kort gøre opmærksom på, at jeg er bevidst om de forskellige retninger under romantikken, som f.eks. biedermeyerkulturen, romantismen m.v., men i denne opgave vil jeg ikke skelne imellem de forskellige retninger, da det vil være for omfattende i forhold til opgavens omfang.61 Mortensen, Klaus P., Levy, Jette Lundbo m.fl. (red.): Litteraturhistorier, s. 203


fortælle om formåndens vigtighed, men skriver også i essayet om: ”den moderne

aand”62, der er med til at gøre naturalismen m.fl. til aldrende former63.

Hensigten med denne gennemgang er at give læseren et større og mere

objektivt overblik over naturalismen. Samtidig skulle den gerne bidrage til at

tydeliggøre de store forskelle imellem Hansens synspunkter og naturalismen som

litterærperiode. Gennemgangen skal ses som et middel til at forstå Hansens kritik.

Desuden bliver gennemgangen brugt som baggrundsviden til at fremdrive forskellige

naturalistiske træk i novellen ’Mogens’.

4. En læsning af Mogens’Mogens’ er en novelle skrevet af J.P. Jacobsen, der bliver karakteriseret

som en af Danmarks store naturalistiske forfattere. Anders Thyrring Andersen siger om

novellen i forbindelse med Hansens indledning til midsommerfesten, at: ”Denne

indledning alluderer jo direkte til den tekst, man betragter som naturalismens indtog i

dansk litteratur, J.P. Jacobsens novelle ’Mogens’ (1872)”.64 Jeg vil foretage en læsning

af den med henblik på at vurdere, om Hansens kritik af naturalismen er indsnævret i

henhold til den enkelte novelle. Denne læsning skal ikke ses som en tekstanalytisk

gennemgang eller tolkning af novellen, i stedet vil jeg fremhæve de naturalistiske træk,

der er af relevans for opgaven. Novellen skal ses i forhold til den kritik af naturalismen,

som ’Konvention og Formaand’ repræsenterer.

4.1 Kort gennemgang med påvisning af de naturalistiske træk i novellen.

Novellens omdrejningspunkt er personen Mogens, der bor alene, nærmest

isoleret, i et hus ved en sø. Han møder en ung pige ved navn Kamilla, som han senere

forelsker sig i og bliver forlovet med. Hun er født og opvokset i byen, hvilket betyder, at

Mogens introduceres for en anden tilværelse: Bylivet. I en ulykke brænder hun inde i sit

hus, alt imens Mogens forgæves forsøger at redde hende. Han overlever den tragiske

hændelse, men han har svært ved at komme videre efter tabet på sin elskede, hvilket

ender ud i hor og druk. Senere møder han en anden ung dame, Laura, som han nærer

varme følelser for. Han er dog bange for at hengive sig til hende og give hende samme

62 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7763 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7864 Andersen, Anders Thyrring: Afbrudt af en vis Georg, s. 26.


nærhed, pga. den tidligere hændelse med Kamilla. Til trods for det bliver de gift, men

Laura er ikke lykkelig. Hun konfronterer ham omkring den manglende nærhed og

kærlighed, som hun desperat længes efter. Han forstår, og sammen går de ud i haven

som en lykkelig slutning, der viser, at alt nok skal gå.

Dette korte oprids af handlingen viser desuden en udvikling i Mogens liv.

Der har flere lighedspunkter med den naturalistiske udviklingsroman.65 Vi følger

Mogens gennem en afgørende periode af hans liv; fra den ene forelskelse til den anden.

Der står i Herman Bangs værk: ”Realisme og realister”66 skrevet, at Mogens egentligt

var tænkt som en roman men uden at ende sådan.

Vi følger en indre udvikling hos Mogens, nemlig udviklingen fra at

naturmenneske til bymenneske. Mogens bør, som sagt, ses som et produkt af naturen;

Jacobsen fortæller om ’mennesket’, dvs. Mogens, som ’mennesket i regnen’67. Den

næste passage i novellen fortæller om dette menneske omringet af naturen, hvorved han

nærmest bliver til en del af omgivelserne: naturen. Senere vælger Jacobsen at kalde ham

’regnvejrsmanden’68, hvilket igen karakteriserer ham som en metonymisk del af naturen.

Som naturmenneske lever han uforstyrret i sin egen naive verden med sin læsning af

gamle sagn og eventyr. Bylivet bliver han introduceret til igennem sin forlovede

Kamilla. Hun repræsenterer derimod naturen på en ikke naturlig måde, idet hun

interesserer sig for haver frem for den virkelige natur. Branden løsriver Mogens fra

bylivet. Herefter bliver Mogens i bogstaveligste forstand overfaldet af sine drifter og

forfalder til hor og druk. Han mister alle tidligere former for tilhørsforhold. Han indser,

at det ikke er en måde at leve sit liv på. Han bliver forelsket igen og vandrer i slutningen

ud i naturen sammen med Kamilla. Nu formet som et mere bevidst individ, hvilket

Frederik Nielsen udtrykker således: ”To mennesker kommer i novellens begyndelse

ligesom ud af naturen som to uskyldige og smukke dyr – i historiens udgang går de som

to bevidste og smukke dyr ud i, ind i naturen, selv natur ”69. Dette citat viser desuden

også, hvor stor en betydning naturen har i novellen. Den udvikling, Mogens gennemgår,

er tolket på flere forskellige måder og niveau i diverse læsninger af Mogens. I ’Kritik’

65 Andre tolker den som en dannelsesroman jf. Litteraturhistorier, men denne diskussion er ikke relevant for denne opgave.66 Bang, Herman: Realisme og realister, s.65 67 Jacobsen, J.P.: Mogens. [udgave fra Borgen, 1993], s. 112 68 Ibid. s. 11269 Jacobsen, J.P.: Samlede værker 3. Mogens og andre Noveller, s. 8.


foretager Peer E. Sørensen en læsning af novellen, hvor han også fortæller om Mogens

udvikling og bevidstliggørelse. Dertil siger Peer Sørensen, at alle personlighederne

vender ind i mod Mogens som centralfigur, og disse bidrager til at tydeliggøre Mogens’

udvikling: ”Vi møder først Mogens hjemme i naturen, følger så hans løsrivelse via

Kamilla ud i hjemløsheden og Laura til hjemkomsten…”70

Et af de træk, der er gennemgående for novellen, er dens naturbeskrivelse.

Novellen begynder med en lang naturbeskrivelse og følges af adskillige flere løbende i

novellen. Disse er meget detaljerede, og igennem disse kan læseren visualisere et

maleri. Naturen fylder meget for Mogens og er en del af hans karakter. Novellen starter

i naturen og slutter der, hvorved naturens vigtighed vises. Mogens lever først i en

uforstyrret natur, hvor hans forlovede har en anden opfattelse af naturen, nærmest som

menneskeskabt; naturen for hende er haver. Men til sidst i novellen befinder Mogens sig

igen i naturen, væk fra bylivet. Frederik Nielsen siger med hensyn til naturen som

værende naturlig: ”Det er åbenbart at Jacobsen vil vise naturen som natur, ikke som

dekoration, …”71 I novellen er Kamillas far, Justitsraaden, naturens ven. Novellen

indeholder en hel side omkring hans natursyn: ”… Naturen naturlig, ikke andet end

naturlig. Naturen var det Ubundne, det Ufordærvede; men ved Syndefaldet var

Civilisationen bleven til en Fornødenhed, men det var bedre, om den ikke havde været

der… ”72. Han siger også omkring haver, at disse er ’Fordærvet Natur’, men haver skal i

stedet være naturlige. Georg Brandes og naturalismen ser vigtigheden af at forene

naturen og derigennem det biologiske med vores bevidsthed omkring disse, siges der på

side 20973. Klaus P. Mortensen mente, at det lykkedes for J. P. Jacobsen, der tydeliggør,

at ’det ene’ uden ’det andet’ ikke fungerer.

Naturalismen er, som bekendt, kendt for sin realistiske skrivestil. Mogens

er ingen undtagelse. Mogens skal ses som realistisk, dvs. handlingerne, oplevelserne og

tanker kunne principielt godt finde sted. Det handler for naturalismen om at se tingene,

som de er. De hændelser, som Mogens er ude for i novellen, er realistiske. Mogens er et

billede på en mand tilbage i slutningen af 1800-tallet. Han er fanget imellem natur og

bylivet. Selve måden, hvorpå handlingerne skildres, er også gjort realistisk. Det, man

70 Nielsen, Erik A., Sørensen, Peer E. m.fl. (red.): Kritik 14, s. 2771 Jacobsen, J.P.: Samlede værker 3. Mogens og andre Noveller, s. 972 Jacobsen, J.P.: Mogens. [udgave fra Borgen, 1993], s. 10873Mortensen, Klaus P., Levy, Jette Lundbo m.fl. (red.): Litteraturhistorier, s. 209


som læser får beskrevet, er det, der sker. Overordnet set har novellen et autentisk præg,

da handlingerne er meget virkelighedsnære.

Af andre typiske naturalistiske træk i novellen kan fortællemåden nævnes.

Der er hovedsaligt gjort brug af en objektiv fortæller, hvilket også oftest ses i

forbindelse med naturalistiske tekster. Et par eksempler på dette opremses i det

følgende. ”Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor Gjærdet.

Laae man derimod i Skyggen af Engen…”74 Her ses en brug af pronomenet ’man’,

hvilket grammatisk set er en tredjepersonsfortæller, hvilket er gennemgående for hele

novellen igennem andre pronomener, som ’han’, ’hun’ og andre omtalte navne. Som

læsere kan vi nærmest se begivenhederne udspille sig for vores indre blik, fordi vi i

novellen får lov til at være fluer på væggen.

Det naturalistiske syn på psykologi kommer endvidere til udtryk i

novellen. Som tidligere beskrevet er naturalismen kendt for at anlægge

naturvidenskabelige og psykologiske vinkler, og dette kan man også se i forhold til

hovedpersonen Mogens. Uden at foretage en gennemgående overførsel af Freuds

psykoanalytiske modeller på Mogens, så er der flere steder, hvor en sådan analyse

kunne finde sted. Et eksempel herpå er Mogens indre natur, hvor de ubevidste drifter

styrer Mogens i tiden efter Kamillas død. Han besidder nogle seksuelle drifter, der

tidligere har været latente. Freud, der er kendt for sin psykoanalyse, har den

naturalistiske digtning været inspireret af ifølge forskellige litteraturhåndbøger.

’Mogens’ handler i høj grad om ’erfaring’. Undervejs i novellen lærer

Mogens af begivenhederne i sit liv. Han udvikler sig som menneske samtidig med, at

han får en stor mængde erfaring fra oplevelserne. Dette syn fremlægger Mogens Pahuus

i sit værks (’J.P. Jacobsen’75) femte kapitel om Jacobsens erfaringsbegreb i en læsning

af Mogens. Erfaringen som begreb har jeg omtalt i forbindelse med Spinozas tre

erkendelsestrin. Erfaringen er det første trin på erkendelsesstigen, hvilken naturalismen

til fulde opfylder.

4.2 Er der elementer i novellen, der kunne appellere til Hansen?

Man kan konkluderende sige, at Mogens i høj grad lever op til ’kravene’

for en naturalistisk novelle. De væsentligste træk fra naturalismen kan man se overført 74 Jacobsen, J.P.: Mogens. [udgave fra Borgen, 1993], s. 10575 Pahuus, Mogens: J.P. Jacobsen, s. 60


på Mogens. Disse træk er Hansen modstander af, hvis vi skal tage udgangspunkt i

’Konvention og Formaand’. Dog mener jeg, at der findes op til flere passager i novellen,

der principielt burde tiltale Hansen. Nok opfylder ’Mogens’ mange af de punkter, som

naturalismen ifølge litteraturhistorien repræsenterer, men alligevel er der undvigelser fra

reglen. I det følgende afsnit vil jeg komme med eksempler på denne påstand.

Ifølge forskellige sekundære læsninger af Mogens er den fyldt med

symbolik. Dette eksemplificeres blandt andet i teksten ’Erfaring, symbolisering og

litteratur’ af Mogens Pahuus76. Titlen er sigende, da den netop behandler symbolikken i

forbindelse med ’Mogens’. Han siger, at branden er et symbol på begær og tegn på den

indre ild i Mogens77. En slags tommelfingerregel for naturalismen er, at handlingen og

forståelsen kommer ved direkte læsning: ”Og derfor skal hans digtning læses således, at

man ser og forstår hvad der sker – den er naturalistisk nok – men også sådan, at øjet

tænker, at øjet ser livet gennem det der sker og opleves”78 Citatet hentyder til at læseren

selv skal arbejde med. I ’Mogens’ er handlingerne og udtrykkene symbolske, hvilket

strider imod den gængse opfattelse af naturalismen. Mogens er en naturalistisk novelle,

men den indeholder også mere end det direkte skrevne; læseren skal selv tolke

undervejs og se den skjulte symbolik. Symbolik er én af de ting, som Hansen er fortaler

for: ”Men Symbolet, som gemmer en Erfaring af det irrationelle i Livet, er

Naturalismen imod”79 Dette må ses som et element, der tiltaler Hansen. En henvisning

til slutningen er også essentiel, hvor Mogens og Laura går ud i naturen og forsvinder

bag markerne. Naturligvis finder det sted, men man bør som læser sætte det ind i en

større forståelsesramme, hvor Mogens igen bliver forenet med naturen. I det hele taget

er der megen ’læsen i mellem linjerne’ i ’Mogens’. Umiddelbart virker handlingen

åbenbar, men læseren skal selv arbejde med for at få den fulde forståelse. ’Mogens’

hælder på dette punkt mere til Hansen end til naturalismen. Hansen mener ikke, at

digtning skal være realistisk og umiddelbar, men i stedet at det bør indeholde elementer

som f.eks. fantasi, der som han selv udtrykker det som: ”… levende Organ Fantasien er,

og som uforklarligt former det uformede, …”80

76 Hansen, H.C., Henningsen, Hans m.fl. (red.): Dansk Udsyn. 63. Årgang, s. 22777 Ibid. s. 232, 23678 Ibid. s. 23779 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 73 80 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 81


5. DiskussionI henhold til naturalismekritikken som Hansen fremfører, kan man gøre

sig spekulationer om, hvorvidt hans synspunkter er snæversynede eller ej. I ’Konvention

og Formaand’ taler han om naturalismen i en bred forstand uden at præcisere sine

kritikpunkter. Man kan derfor med rette sige, at han er indsnævret i forhold til den

enkelte novelle, hvilket eksempelvis ses i ’Mogens’. ’Konvention og Formaand’

repræsenterer Hansens generelle synsvinkel til naturalismen og ideologikritikken. Han

kritiserer elementer ved naturalismen uden konkretion og uden påvisning af navne, træk

mv. Dette tyder på, at Hansen ønsker at skabe et større billede, hvor specificering og

konkretion vil fjerne fokus fra den oprindelige kritik. Nu har jeg påvist ud fra ’Mogens’,

at der teoretisk set er elementer, der burde tiltale ham, men alligevel indleder han en

massiv kritik. Man kan sige, at Hanens naturalismekritik på mange måder handler om

mere end dens indflydelse på litteraturen, og i stedet handler om dens store

samfundsmæssige indflydelse i menneskers tankemåde. I forbindelse med en vurdering

af Hansens kritik, så skal det også nævnes, at denne opgave kun har taget udgangspunkt

i Hansens ene essay. Hansens fulde holdning til naturalismen afspejles næppe i

’Konvention og Formaand’, og det vil være en misforståelse at tro dette. I andre essays

uddyber Hansen sin kritik, men det vil for denne opgave være alt for omfattende at

skulle inddrage yderligere tekster.

6. Konklusion

I dette projekt har jeg indirekte opsummeret og konkluderet løbende, hvorfor

denne konklusion vil fokusere på, hvorfor Hansen egentlig kritiserer naturalismen?

Først og fremmest har Hansen og naturalismen dybt forskelligt værdigrundlag og syn på

verden. Hansen vil søge svar på menneskets eksistens, mens naturalismen overlader

mennesket til dets biologiske skæbne. Hansen tror på noget større end mennesket og i

det hele taget det metafysiske, hvorimod naturalismen støtter op om de

naturvidenskabelige forklaringer med Darwin som ideal. Med andre ord; naturalismen

og Hansen har intet tilfælles. Spørgsmålet er så, hvorfor Hansen bruger tid på en kritik

af de naturalistiske holdninger? Naturalismen er litteraturperiodisk set fra 1870-90, og

Hansen skriver ’Konvention og Formaand’ mere end 50 år efter. For Hansen handler

kritikken om dens indflydelse på digtekunsten og litteraturen som påvist i ’Konvention

og Formaand’, men det rækker ud over det. Han vil gøre oprør mod hele naturalismens


’endimensionelle’ syn på verden og mennesket. Et syn som han mener stadigt at have

indflydelse på mennesket midt i midten af 1900-tallet. Naturalismen bremsede Hansen

og mange andre i deres søgen efter en større erkendelse. Kritikken er derfor

samfundsbetinget, hvorved den rækker udover den litteraturkritik, som denne opgave

har fokus på. Hansen ønsker, at digtekunsten skal give mulighed for dybere erkendelse,

hvor naturalismen forkramper denne – og i et større perspektiv ødelægger digtekunsten,

mener han. For Hansen er digterkunsten med dens dybe erkendelse og eksistentielle

spørgsmål altafgørende ikke mindst i brydningstiden efter anden verdenskrig, hvor han

mener, at svarene findes i digterkunsten. Han argumenterer for dette i sit essay og siger,

at naturalismen har påvirket menneskets tankegang frem til Hansen samtid.

Naturalismen har ifølge Hansen ikke sluppet sit tag i mennesket i det nye århundrede og

har ligeledes påvirket vores menneskesyn og samfundsnormerne i det hele taget. Hansen

beskriver naturalismen som en parasit, der skjult har fået en stor betydning i den

almindelige måde at tænke på. Han fortsætter med at slå fast, at naturalismen ikke blot

er en konvention, men også et kompleks af fordomme81. Hansen finder det forrykt, at

den som ideologi stadig er fremherskende, da det bremser nye tankegange, hvilket er

det, som Hansen vil frembringe med sin nye poetik. Denne værdiløshed eller forvirring

mht. normer og værdier vil Hansen med sine eksistentielle spørgsmål rydde op i, men

naturalismen bremser denne mulighed, hvorfor et opgør mod denne må finde sted.

Naturalismen overlader mennesket til sig selv og livsprocessen uden noget at tro på,

hvor Hansen mener, at der er håb. Han ville give folket noget at tro på, hvilket man

skulle søge efter i en højere erkendelse. Den højere erkendelse finde i digterkunsten,

hvor Hansen ser en vigtighed i, at man ikke lader sig tilfredsstille med de to første af

Spinozas erkendelsestrin: erfaring og det logiske. Der stoppede naturalismen, men

Hansen fortsætte op erkendelsens tredje trin, hvor man kan gå i dybden og søge efter

eksistentielle svar. Dog er det ikke kun i ’Konvention og Formaand’, at Hansen

beskæftiger sig med disse problematikker. Litteraturhåndbogen siger generelt om

Hansens forfatterskab, at et gennemgående tema var: ”… modstillingen mellem en

gammel traditionspræget verden og en moderne nutid”82 Det er tanker, spekulationer

som Hansen har investeret megen tid på, og i sine essay haft mulighed for at udtrykke.

81 Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand, s. 7982Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen 2, s. 54


7. PerspektiveringJeg vil i det følgende brede opgaven ud i en større kontekst samt søge svar

på, om det kun var Hansen, der var imod naturalismen i sin samtid? Denne

perspektivering skal vise, hvad Hansens kollegaer fra Heretica havde af tanker om

naturalismen for på den måde at skabe et større billede af datidens naturalismekritik.

Først vil jeg inddrage La Cour med sit bud på en poetik, nemlig

’Fragmenter af en dagbog’83. Først og fremmest har denne og ’Konvention og

Formaand’ genren tilfælles, idet de begge udtrykker behov for fornyelse inden for

digterkunsten. La Cour siger i begyndelse af teksten: ”Intet forekommer mig for Tiden

vigtigere end at skelne mellem Digtet, betragtet som et Kompleks af litterære

Konventioner, og Poesien”84 Allerede her finder vi lighedspunkter med ’Konvention og

Formaand’. La Cour taler dog om forskellen på digt og poesi, hvor digtet for ham er

negativt. Hansen siger omkring dette, at det ikke er digtet, der er det centrale, men

formåndens strømning af den. La Cour ser også konventioner i litteraturen som noget

negativt med dårlig indflydelse på litteraturen. Han karakteriserer senere i teksten

naturalismen som ’smaalig’, og fortsætter: ”Intet levende Digt kan forklares som

romantisk eller naturalistisk”85, og han siger dernæst: ”Et Digt som kun er naturalistisk

lader sig ikke tænke.”86 La Cour gør oprør mod ismerne og kritiserer naturalismen for at

bremse digtningen i at videretænke. Naturalismen giver ikke mulighed for tænkning,

men det er netop det, Hansen vil belyse, da tænkning fører til en dybere erkendelse. For

La Cour handler det ikke i samme grad om en kritik af naturalismen, men ismer i et

større perspektiv. Det betyder for ham ikke så meget, hvorvidt det er naturalismen eller

det romantiske. For La Cour drejer det sig om det faktum, at de er stivnet, hvilket er det,

som han opponerer imod. I ’Konvention og Formaand’ er det især naturalismen, der er

omdrejningspunktet, men Hansen kritiserer også andre ismer. I forbindelse med

Hansens menneskesyn bliver forskellige ismer og retninger kritiseret, som på side 86 i

’Konvention og Formaand’ hvor han kritiserer liberalismen, socialismen m.fl. Hansen

og La Cour lægger fokuspunktet forskelligt; La Cour med en overordnet kritik af de

83 Cour, Poul La: Fragmenter af en dagbog 84 Ibid. s. 985 Ibid. s. 18786 Ibid. s. 187


stivnede ismer med benævnelse af naturalismen, hvor Hansen tager udgangspunkt i en

naturalismekritik, hvor de andre ismer træder i baggrunden.

Jens Kruuse skriver i 1948 et essay ved navn ’Poesiens betingelse’ i

Heretica. Dette essay omhandler især tanker om, hvad poesien kræver for at kunne

fungere. Kruuse taler blandt andet om forholdet mellem poesi og teologi men også om

poesiens centrale placering i det menneskelige liv. I henhold til denne opgave vil jeg

fremhæve, at den ligeledes forholder sig kritisk til naturalismen. Kruuse siger, at man

gennem myter finder frem til de centrale sandheder i tilværelsen. Han mener, at

naturalismen har forsøgt at rationalisere myten, hvorved sandheder er gået tabt. Hertil

siger han: ”Den logiske, naturvidenskabelige, fysiske, matematiske Sandhed, som altid

er prosaisk, indbefatter ikke i sig Paradokset og Spændingen og bliver derfor partiel.

Modsat den mytiske eller poetiske Sandhed.”87. Dette kan ses som en kritik af

naturalismen, som er betegnet som værende naturvidenskabelig, logisk mm. Kruuse

fortsætter endvidere: ”Det er en af vor Tids Ulykker, at vi er besatte af den

rationalistiske Forestillingen om Sandheden som noget logisk og kontrollabelt, …” Hele

dette afsnit i essayet beskriver modsætningsforholdet mellem det logiske-rationalistiske

og den poetiske, mytisk sandhed. Han kritiserer indirekte alt, hvad naturalismen står for.

Naturalismen, der desuden er kendt for sine mange prosaværker, kritiseres også i dette

essay. Kruuse siger derom: ”… ethvert Forsøg paa at forklare og genfortælle Poesien,

øjeblikkeligt gør den til Prosa ”88. Kruuse ser negativt på prosaen, der ifølge ham er en

omskrivning af poesien. Hansen kritiserer også naturalismens prosa, fordi den viser et

spejlbillede af virkeligheden, eller som Kruuse siger; en genfortælling af poesien.

Afslutningsvis må jeg konkludere, at det ikke kun var Hansen, der havde

et kritisk øje til naturalismen – tværtimod. Nu har jeg ikke mulighed for at inddrage

flere forfattere fra samme periode til at perspektivere pga. opgavens omfang, men jeg

fik fundet svar på mit spørgsmål. Det skal dog kort nævnes, at denne opgave tager

udgangspunkt i 1. Årgang i 1948 af magasinet ’Heretica’. Der findes flere årgange, men

en afgrænsning af stoffet har været nødvendigt. Om denne årgang, 1948, siger Hanne

Engberg: ”Længslen efter forandring – eller forvandling, som er kodeordet for Heretica

i 1948 – præger hele årgangen.”89

87 Kruse, Jens: Poesiens betingelse, s. 38588 Kruse, Jens: Poesiens betingelse, s. 38289 Engberg, Hanne: Kætterne, s. 36


8. LitteraturlisteAndersen, Anders Thyrring: Afbrudt af en vis Georg. Martin A. Hansens opgør med ’det moderne gennembrud’. [Kritik, årg. 31, nr. 135, 1998]

Andersen, Thyrring (red.): PS om Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica.[Gyldendal, 2005]

Bang, Herman: Realisme og realister. [Gyldendals Uglebøger, 1966]

Cour, Poul La: Fragmenter af en dagbog. [I Heretica. 1. Aargang, nr. 1-3 (1948), Wivels Forlag. København 1948.]

Engberg, Hanne: Kætterne. Kredsen omkring Heretica 1948-54.[Gyldendal, 1999]

Hansen, H.C., Henningsen, Hans m.fl. (red.) ): Dansk Udsyn. 63. Årgang. [udgivet af Askov Højskole, 63. årgang, 1983]

Hansen, Ib Fischer, Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen. [Gyldendal, 1. udg. 1981 (ISBN: 8701787401)]

Hansen, Martin A.: Konvention og Formaand.[I Heretica. 1. Aargang, nr. 2, Wivels Forlag. København 1948.]

Jacobsen, J.P.: Mogens.[Lyrik og Prosa. Det danske Sprog- og Litteraturselskab / Borgen, 1993]

Jacobsen, J.P.: Samlede værker 3. Mogens og andre Noveller.[Rosenkilde og Bagger, udg. med indledninger og kommentarer af Frederik Nielsen, 1973]

Juul, Ole: Den tavse Gud. Fra poetisk erkendelse til etisk forståelse, En læsning af Heretica 1948-53.[Forlaget Anis, 1. Oplag, 1998]

Jørgensen, Jens Anker og Wentzel, Knud (red.): Hovedsporet. Dansk litteraturs historie. [Gyldendal, 1. udg. 2005 (ISBN: 8702033879)]

Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen 2. [Gyldendal, 5. rev. udgave, 2. oplag, 1998]

Kruse, Jens: Poesiens betingelse.


[I Heretica. 1. Aargang, nr. 5, Wivels Forlag. København 1948.]

Michelsen, Knud og Langdahl, Berit Riis: Litteraturens perioder.[Gyldendals Gymnasiale Opslagsbøger, 1. udg., 1. oplag, 2005]

Mortensen, Klaus P., Levy, Jette Lundbo m.fl. (red.): Litteraturhistorier. Perspektiver på dansk teksthistorie 1700-1970. [Danmark Radio Forlaget, 1994]

Nielsen, Erik A., Sørensen, Peer E. m.fl. (red.): Kritik 14. Tidsskrift for litteratur, forskning, undervisning. [Fremad, nr. 14, 4. årgang, 1970]

Nielsen, Frederik: J.P. Jacobsen Digteren 2.[G.E.C. GAD, 3. udg. 1968]

Nielsen, Hans Jørn: Kætterier og dialoger. Kulturkritik og litteratursyn i tidsskrifterne Heretica, Athenæum og Dialog.[Aalborg universitetsforlag, 1986]

Pahuus, Mogens: J.P. Jacobsen[Systime, 1986]

Rasmussen, Henrik m.fl. (red.): Gads Litteraturleksikon. [Gads Forlag, 1. udg., 2. oplag, 2001]

Sløk, Johannes og Hartnack, Justus (red.): Spinoza.[Munksgaard, 2. udg., 1. oplag, 1991]

Steffens, Henrik: Indledning til philosophiske Forelæsninger.[DSL C.A. Reitzels forlag, 1996]

Wivel, Ole: Heretica. En Antologi af Essays og Digte fra Tidsskriftets seks Årgange ved Ole Wivel. [Gyldendals Uglebøger, 1967, 2. oplag]

www.wikipedia.dk: Meta.[http://da.wikipedia.org/wiki/Metafysik, hentet d. 2. oktober 2008 – se bilag 2]

9. Det danske resuméMartin A. Hansens naturalismekritik

I 1948 skrev Martin A. Hansen et essay med navnet "Konventionen og

Formaand" i det modernistiske tidsskrift "Heretica". I dette essay indleder Hansen en


kritik af naturalismen, hvilken jeg vil udfolde i min opgave. Men for at forstå kritikken

finder jeg det nødvendigt at søge svar på, hvorfor han indleder kritikken.

Dette essay skal ses som en ny poetik, hvilket kommer til udtryk igennem

Hansens formovervejelser. Poetikken kommer som en reaktion på den brydningstid, der

er hos folket efter anden verdenskrig. Hansen kræver nytænkning og ønsker at give

folket noget at tro på igen, derfor er det vigtigt for Hansen at fjerne sig fra naturalismen.

Hansens kritik er åbenlys, hvorfor han repræsenterer en subjektiv, kritisk

tilgang til naturalismen. Af denne grund vil jeg inddrage litteraturhistoriens definition af

naturalismen med henblik på at vise en mere objektiv vinkling.

Efter inddragelsen af Hansen og litteraturhistorien bliver to forskellige

vinklinger til naturalismen repræsenteret. Jeg vil derudover inddrage en naturalistisk

novelle ved navn ’Mogens’ af J.P. Jacobsen, hvor jeg vil påvise de typiske naturalistiske

træk og derved se naturalismen i praksis. Desuden vil jeg søge svar på, om der ikke er

noget i novellen, der kunne tiltale og appellere til Hansen? Dette fører til en videre

diskussion om, hvorvidt Hansen er snæversynet i sin kritik eller ej.

Afslutningen af mit projekt omfatter en konklusion. Denne har en

opsummerende funktion i opgaven. Desuden indeholder opgaven delkonklusioner

undervejs, hvor jeg blandt andet kommer ind på modsætningsforholdet mellem

naturalismen og hereticamodernismen, som Hansen er en del af. Naturalismen gør oprør

fra romantikken, der anses for at være gammeldags i sin tankegang og derfor kritiseres

for ikke at have øjne for det ’nye’. Hansen kritiserer naturalismen af selvsamme årsag,

da den ifølge ham spærrer for nytænkning og fornyelse. Litteraturhistorien går sin gang

med brud og kontinuitet. Den hereticanske modernisme henter inspiration fra

romantikken, som f.eks. det metafysiske i litteraturen.

Perspektivering er det sidste afsnit af opgaven. Jeg har undersøgt, hvordan

Hansens kollegaer i Heretica forholder sig til naturalismen med henblik på at se, om de

deler samme kritiske holdning til naturalismen. Jeg søger svar på dette hos La Cour og

Kruuse.

10. Det engelske resumé:

Martin A. Hansen’s criticism of naturalism


In 1948, Martin A. Hansen wrote an essay named “Konvention og

Formaand” in the modernistic magazine “Heretica”. I will describe the modernist

Hansen’s criticism, which will be unfolded along in my assignment. But before doing

so, it will be necessary to understand the reason for writing this essay. The essay is a

new poetic, which can be seen through the considerations of form. The essay must be

seen as a reaction to the new time. This new time comes after the end of the Second

World War, when Hansen therefore wants to give people something to believe in, so he

revolves against naturalism. The purpose of this paper is to explain and bring some

understanding to why he is so critical towards naturalism. This is what I will seek an

answer to in the paper.

Hansen’s essay is an obvious critique of naturalism; he is subjective. To

bring out the objective side of naturalism as a literary period, I will involve the

definition of naturalism in the literary history.

After presenting these two angles or views of naturalism, I will include a

typical naturalistic short story. The involvement of this short story, which is typical for

its time, should be seen as an example of naturalism in practice. Furthermore, I will

throughout the short story seek an answer to whether or not there is something in the

short story which might appeal to Hansen. I will therefore ask the question; isn’t there

anything that Hansen would like or vouch for? This leads to a further discussion.

The ending of my project includes a conclusion in which I elaborate my

assumptions but also make a section on naturalism versus the heretic modernism, which

Hansen is a part of. Naturalism revolves against romanticism because it was considered

old-fashioned. Ironically, Hansen revolves against naturalism for the same reason. He

thinks that naturalism as an ideology is old-fashioned in the way of thinking, which is

the exact same thing that naturalism criticizes romanticism for. Martin A. Hansen with

modernism got some inspiration from the romanticism, for instance metaphysics in

literature.

At the end of my project, I have put into perspective other writers in the

magazine in order to see if the other writers share the same critical view on naturalism

as Hansen.


11. Bilag 1 – synopsis

SYNOPSIS for bachelorprojekt anno 2008Elisa Andersen, dansk studerende ved Syddansk Universitet i Kolding.

I 1948 udkom det hereticanske essay ’Konvention og Formaand’ af Martin

A. Hansen. I dette essay kom han til udtryk med sin kritiske holdning overfor

naturalismen og dennes endimensionelle måde at anskue verden på. Jeg vil arbejde mig

Hansen-kritisk ind på, om hans naturalismekritik er helt berettiget, dvs. indskrænket i

forhold til hvad J.P. Jacobsens novelle Mogens viser. Undersøgelsesområderne kommer

til at indbefatte den naturalismekritik, som han giver udtryk for i det hereticanske essay,

dog vil jeg også overordnet beskæftige mig med naturalismen som periode, hvorfor jeg

vil lave en vurdering af Hansens kritik og undersøge om denne er entydig.

Problemformulering:

En undersøgelse af Martin A. Hansens naturalismekritik i essayet ’Konvention og

Formaand’ i lyset af en læsning af J.P. Jacobsens novelle Mogens og

litteraturhistoriske naturalismedefinitioner.

Primærlitteraturen demonstrerer Martin A. Hansens holdning til

naturalismen, hvor forskellige litteraturhistoriske definitioner skal belyse en mere

objektiv holdning til naturalismen. Jeg vil gerne undersøge, hvordan Martin A. Hansens

opfattelse af naturalismen står i forhold til litteraturhistoriske beskrivelser af denne og i

en tidstypisk naturalistisk novelle. Det skal undersøges om Martin A. Hansen er entydig

og snæversynet i sin kritik af naturalismen.

Disposition:

- Udfolde/beskrive Martin A. Hansens naturalismekritik med udgangspunkt i

’Konvention og Formaand’.

- Forholde Martin A. Hansens kritik til den naturalistiske novelle ’Mogens’ under

inddragelse af Thyrring Andersens artikel: ’Afbrudt af en vis Georg ’.

- Opsummering af Martin A. Hansen kritik, samt introduktion af flere

litteraturhistorier.


- Min vurdering/(kritik) af Martin A. Hansen.

Arbejdsplan:

Juli måned skal bruges på at undersøge Hansens naturalismekritik i ’Konvention og

Formaand’. Forhåbentlig bliver jeg også færdig med læsningen af Mogens samt

undersøgelsen af de litteraturhistoriske perspektiver af naturalismen i denne måned.

August måned skal bruges på at færdiggøre projektet samt korrekturlæsning.

Litteraturliste:

Se litteraturlisten i selve opgaven.

12. Bilag 2 – kopi af kildehenvisning til internetside.



_____________________________Elisa Maria Andersen

Documents

kasperogelisa.mono.netkasperogelisa.mono.net/upl/9748/Bachelorfinal2.docx · Web viewDe store naturalistiske digtere som Bang, Jacobsen, Strindberg m.fl. er stærkt repræsenteret