· Web viewSri Lanka og Tyrkiet et meget mere regerings stærkt land hvor de har en meget stærk regering i forhold til Danmark.. her hvis der er folk der er utilfreds så.. skal

Karina Christensen Studienummer 7260140 VIA University College, Silkeborg

Historiebevidsthed og identitet i en multikulturel skole

- teori og virkelighed

Indholdsfortegnelse

0


Indledning...........................................................................................................................................2

Problemformulering..........................................................................................................................3

Metode, analysens relevans og valg af teoretikere..........................................................................3

Identifikation af data...........................................................................................................................4

Brændgårdskolen.............................................................................................................................5

8. klasse & historielæreren...............................................................................................................5

Tre repræsentativt udvalgte elever...................................................................................................7

Kulturbegrebet....................................................................................................................................8

Det beskrivende kulturbegreb..........................................................................................................8

Det komplekse kulturbegreb.............................................................................................................9

Kultur og lærerens praksis.............................................................................................................10

Folkeskolen som integrationsinstans...............................................................................................10

Integration eller assimilation...........................................................................................................12

Historiefagets formål........................................................................................................................13

Historiebevidsthed..........................................................................................................................14

Historiefagets opgaver og udfordringer..........................................................................................16

Identitetsdannelse............................................................................................................................17

Identitetsdannelse og tokulturel opvækst.......................................................................................18

Sprogets betydning for identitetsdannelsen...................................................................................19

Analyse af gruppeinterview..............................................................................................................19

Refleksioner på baggrund af Tip en 18ér......................................................................................22

Sammenfatning af analysen...........................................................................................................23

Skolens og historieundervisningens daglige virkelighed................................................................25

Konklusion........................................................................................................................................27

Litteraturliste.....................................................................................................................................30

Bilag 1: PT´s årsplan og mål for emnet ”Folk og fædreland”...........................................................32

Bilag 2: Multiple choice test – Tip en 18ér......................................................................................33

Bilag 3: Forskningsfokus, forsknings og interviewspørgsmål...........................................................34

Bilag 4: Udvalgte elevudsagn...........................................................................................................35

Bilag 5: Transskribering af gruppeinterview.....................................................................................38

IndledningDet danske samfund er et multietnisk samfund, hvor forskellige kulturer, sprog og religioner

mødes. Jeg blev i forbindelse med 1. og 2. års praktikken opmærksom på antallet af

tokulturelle elever i folkeskolen, idet Brændgårdskolen i Herning, har en

elevsammensætning, hvor antallet af tokulturelle elever udgør 47 %.

1


Et tokulturelt barns livsverden1 befinder sig, på lige fod med et etnisk dansk barn, i et

spændingsfelt mellem fortid, nutid og fremtid. De tokulturelle børn befinder sig i

kulturmødet, hvor krav og forventninger til børnene fra samfund, skole og forældre kan

være forskellige. Disse børn skal på lige fod med etnisk danske børn udvikles, dannes til

hele mennesker, og duelige borgere til gavn for vores fælles folkestyre. En af vejene i

denne dannelsesproces går som bekendt gennem skolefaget historie.

I formålet for faget historie står skrevet: ”Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med

dansk kultur og historie” og ”Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og

identitet”.2 I undervisningsvejledningen til historiefaget findes forklaring på, hvad der skal

forstås ved historisk bevidsthed og identitet. Men intetsteds findes en forklaring eller

uddybning af, hvad der skal forstås ved begrebet kultur, ej heller hvad der gør sig særligt

gældende for dansk kultur. Men noget særligt ved dansk kultur må da gøre sig gældende,

når man fra Undervisningsministeriets side vælger, at indskrive det i formålet for

historiefaget?

Historiekanon kritiseres af bl.a. Bernard Eric Jensen for at være et politisk redskab, hvor:

”Kanonen afspejler det uddannelsespolitiske projekt, den nuværende regering har sammen

med sit parlamentariske grundlag. Det handler om at genoplive det dansk-nationale

folkefællesskab”. Set i det lys argumenterer han for, at historiekanonen er et politisk våben

som bruges i den identitetspolitiske konflikt.3

I ovenstående ser jeg tydeligt to dilemmaer. Det ene dilemma består i, at historiefaget på

den ene side blevet pålagt, at gøre alle elever uanset etnicitet, fortrolige med dansk kultur,

men på den anden side er begrebet kultur ikke undersøgt og klart defineret.

Det andet dilemma viser sig ved, at formålet med historieundervisningen på den ene side

er, at styrke eleverne historiske bevidsthed og identitet, men på den anden side er der

indført en historiekanon, hvor der kan argumenteres for, at undervisningen skal agere

platform for genoplivning et dansk-nationalt folkefællesskab.

Det leder mig frem til følgende problemformulering:1 Bernard Eric Jensen – Historiebevidsthed og historie – hvad er det?2 Fælles Mål 2 – formål for historiefaget3 Kampen om historiens vingesus side 12

2


ProblemformuleringHvilke opgaver og udfordringer har skolen - og særligt historiefaget - i forhold til at opfylde

folkeskolens målsætning om, at styrke elevernes identitet og historiske bevidsthed uanset

elevens kulturelle baggrund?

Metode, analysens relevans og valg af teoretikereJf. folkeskolens og historiefagets formål skal både skolen og historieundervisningen have

fokus på dansk kultur, det som nævnt uden en klar definition af, hvad der skal forstås ved

kultur. Derfor finder jeg det nødvendigt for min kommende profession som lærer, at få

klarlagt begrebets indhold. En sådan klarlæggelse kan danne grundlag for min

læreridentitet, som uden tvivl indeholder mit eget syn på og brug af kultur. Det vil også give

mig professionel kompetence til, at træffe et bevidst valg om, hvilken måde jeg vil indgå i

samfundets og skolens kulturmøde.

Jeg tillader mig at udvælge Iben Jensens (IJ) teori om det beskrivende og det komplekse

kulturbegreb. Jeg er klar over den fare der kan være i, at snævre mit syn ind, men alting

handler om tilvalg og fravalg. IJ er magister i kultursociologi, har en ph.d. og er lektor på

Roskilde Universitetscenter. Hun har udgivet bøgerne: ”Grundbog i kulturforståelse” og

”Interkulturel kommunikation i komplekse samfund”, begge bøger er baseret på 3 store

undersøgelser. På baggrund af hendes arbejde betragter jeg hendes teori som kompetent

og brugbar, og jeg mener derved, at teorien har vægt og tyngde nok til at stå alene.

Udover kultur er identitet også et væsentligt begreb i folkeskolens og historiefagets formål.

Derfor vil jeg se nærmere på identitetsbegrebet, og identitetens betydning for det hele og

kompetente menneske. Til det arbejde vil jeg benytte Anthony Giddens teori om

identitetsdannelse som en social konstruktion. Dertil vil jeg supplere med Birgitte Rahbeks

betragtninger om, hvad der er særligt vigtigt, at have for øje i forhold til identitet og

tokulturelle børn.

Foruden begreberne kultur og identitet, indgår også begrebet historisk bevidsthed i formålet

for historiefaget. Derfor finder jeg det relevant, at klarlægge hvad der skal forstås ved

historisk bevidsthed, og hvilken betydning denne kompetence har for identitetsdannelsen.

3


Til det arbejde vil jeg benytte mig af den meget anerkendte Bernard Eric Jensen (BEJ), som

er lektor i historie og historiedidaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Et er teori - noget andet er virkelighed! Og virkelighedens samfund og skole er multikulturel.

Derfor finder jeg det interessant, og særdeles brugbart i min kommende profession, at

undersøge og afdække elevernes kulturbegreb, deres syn på egen identitet og deres

historiebevidsthed.

Jeg er bekendt med den nye bog ”At gøre kultur i skolen. Interkulturel praksis i

historieundervisning” 4 som udkom i forsommeren 2010. Jeg har efter gennemlæsning af

bogen fravalgt dens indhold i denne opgave, da den efter min mening er for bredtfavnende.

Forfatterne kommer vidt omkring i bogen, men desværre får forfatterne aldrig samlet

trådene sammen, og bogen står derfor nu, som en gang forvirret snak i min optik. For mig

bliver bogens indhold aldrig konkret nok til, at det bliver brugbart i praksis. Derved bliver

bogen uinteressant for mig og min kommende profession.

Identifikation af dataJeg påbegyndte linjefaget historie på mit 3. studieår, dvs. efter endt praktik på

Brændgårdskolen. Det gav mig efterfølgende en udfordring, da jeg manglede datamateriale

til denne bacheloropgave. Problemet blev løst ved en henvendelse til Brændgårdskolens

leder Jonna Jensen. Jeg fik som noget helt særligt lov til, at følge historieundervisningen på

tætteste hold i 8. klasse i emnet ”Folk og fædreland”. Jeg var med som observant og fluen

på væggen. Det betyder, at jeg ikke har haft indflydelse på mål, form eller indhold i den

observerede undervisning. Jeg fik lov til, at disponere over en lektion efter emnets

afslutning, hvor jeg havde mulighed for, at stille eleverne en eller flere opgaver, som jeg

kunne bruge i analysesammenhæng. Derudover fik jeg mulighed for at lave

gruppeinterview med udvalgte elever i det omfang jeg fandt nødvendigt. Emnet strakte sig

fra december 2010 til starten af marts 2011. Datamaterialet i denne opgave stammer fra

nævnte periode, og vil danne grundlag for en undersøgelse og analyse af elevernes

kulturbegreb, identitetsforståelse og deres historiebevidsthed.

4 At gøre kultur i skolen. Interkulturel praksis i historieundervisning

4


BrændgårdskolenBrændgårdskolen er en almindelig distriktsskole centralt beliggende i Herning midtby.

Skolen er en overbygningsskole med elever fra 0. – 9. årgang. Skolen har tre kommunale

specialklasser for elever med indlæringsvanskeligheder, og derudover har skolen to

centerklasser for døve og hørehæmmede børn.5 Skolen har tæt ved 300 elever og har ca.

40 lærere ansat. På Brændgårdskolen findes der pt. elever fra 24 forskellige nationaliteter.

Alle nationaliteter er repræsenteret med det enkelte lands flag malet og placeret over

skolens hovedindgang. Brændgårdskolen modtog i 2004 ”Mangfoldighedsprisen” fra

Herning Kommunes Koordinationsudvalg. Prisen blev tildelt Brændgårdskolen som en

påskønnelse af Brændgårdskolens vellykkede integrationsarbejde, og skolens evner til at

rumme forskellighederne.

På Brændgårdskolen vægtes mangfoldigheden og det kreative/musiske i undervisningen

højt. Derfor har alle skolens 0. – 2. klasser, i samarbejde med Herning Musikskole,

obligatorisk violinundervisning. Brændgårdskolens værdigrundlag bygger på respekten for

det enkelte menneske, dets egenart og ligeværd. Desuden værdsættes som nævnt

mangfoldigheden i menneskelivet, og det sociale samvær er baseret på en international

forståelse med respekt for forskellighederne.6

Skolen har pt. ikke nogen fungerende historie faggruppe. Begrundelsen for dette fravalg

skyldes økonomien, da skolen pt. kun har et spor i overbygningen. Næste skoleår byder på

sammenlægning mellem flere af folkeskolerne i Herning Kommune, hvorved

Brændgårdskolen fremadrettet bliver en flersporet skole.

8. klasse & historielærerenBrændgårdskolens 8. klasse består i skoleåret 2010/2011 af 26 elever, hvoraf 13 elever har

en tokulturel baggrund. Klassens sammensætning repræsenterer fint det multietniske

samfund som består udenfor skolen. Klassen har elever fra følgende nationaliteter:

Iran, Irak, Sri Lanka og Tyrkiet og Danmark. Derudover repræsenterer klassen følgende

religioner: islam (shia), hinduisme, kristendom, græsk ortodoks, Jehovas vidner og ateister.

5 www.braendgaardskolen.dk – om skolen6 http://www.braendgaardskolen.dk/ - Skolens profil

5

http://www.braendgaardskolen.dk/


Klassen er velfungerende socialt og har et fagligt niveau som spænder meget bredt. Mange

af eleverne er videbegærlige og vil gerne lære. Der er en bemærkelsesværdig ro i

undervisningen, og eleverne lytter til hinandens input i timerne. Denne ro og manglende

mumlen i krogene tror jeg skyldes det, at en af pigerne har et medfødt hørehandicap. Den

omtalte pige har pga. handicappet fået indopereret et FM modtagesystem i hjernen.

Klassens lærere har altid en mikrofon omkring halsen, som er direkte forbundet til denne

FM modtager. Rundt i klasselokalet er der fordelt et antal elevmikrofoner, som ligeledes er

forbundet til FM modtageren. Det betyder, at pigen på den måde kan høre, og derved kan

få sin skoleundervisning i en almindelig folkeskoleklasse frem for i en specialklasse.

Eleverne i klassen har lært en naturlig hensynstagen til pigens handicap, og derfor opstår

der en kort, men naturlig pause, mens elevmikrofonerne sendes hen til den elev der har

bedt om ordet.

Peter Thygesen (PT) er klassens historie, geografi og idrætslærer. Han har en

linjefagsuddannelse i historie fra 1992. ”Det var dengang der ingen fagdidaktik var” – jf. PT

selv. Han har en fortællende, dramatiserende og beskrivende tilgang til

historieundervisningen. PT besidder en utrolig stor historisk viden, som flere gange

imponerede mig undervejs i forløbet. Han har et godt og muntert forhold til eleverne, og der

pjattes og jokes meget i timerne. Min fornemmelse er, at eleverne sætter stor pris på hans

personlighed, hans væremåde og hans undervisning generelt.

Årsplanen for dette skoleårs historieundervisning består af 6 punkter, hvoraf ”Folk og

fædreland” er det 4. punkt. (bilag 1) Overskrifterne i årsplanen er hentet direkte fra

hovedemnerne i bogsystemet ”Hit med historien! Grundbog til 8. klasse”, hvilket også er det

bogsystem der benyttes i undervisningen. Der er ikke tilføjet en oversigt over

timefordelingen til de enkelte emner, eller en oversigt over form, indhold og metodevalg.

PT fortæller inden forløbets start, at hans erfaring har lært ham, at elevernes forforståelse

er det bedste udgangspunkt for al undervisning. Han starter ofte et undervisningsforløb op

med, at lade eleverne finde levn, tøj og billeder fra den historiske periode via internettet. Og

det er for mig at se, i fin tråd med faghæftets anbefalinger: ”I klasser med tosprogede må

faglæreren derfor tilrettelægge en undervisning, som skaber gode betingelser for

tilegnelsen af det faglige såvel som det fagsproglige stof”7

7 Fælles Mål side 34

6


Han har altid stor fokus på ord og begrebsafklaring undervejs i et forløb, da han anser det

som særligt vigtigt i en skoleklasse med mange tokulturelle elever. Og hans erfaringer

ligger igen i fin tråd med faghæftets vejledninger på området: ”Tosprogede elever har, for

manges vedkommende, kun fagundervisningen til at tilegne sig det faglige register, inkl. de

førfaglige ord (..)”8

Inden emnets start spørger jeg til hensigt og mål for det kommende emne, det har PT ikke

på forhånd gjort sig klart, og han har ikke valgt en evalueringsmetode. Jeg spørger derfor

yderlige ind til, om hensigt og mål for undervisningen kunne være de samme som

beskrevet i lærervejledningen til det nævnte bogsystem? Dertil svarer han ja. En direkte

afskrift af lærervejlednings hensigt for emnet er vedhæftet opgavens bilag 1.

Tre repræsentativt udvalgte eleverJeg fik inden forløbets start – på baggrund af mit manglende kendskab til eleverne - PT til,

at udvælge 3 elever for mig, som kunne være repræsentative for klassen som helhed. Jeg

bad ham tage hensyn til elevernes personlighed, kulturelle og familiære baggrund og deres

faglige niveau. De tre elever omtales i dette projekt, af hensyn til deres anonymitet,

udelukkende ved forbogstav. Her følger en kort beskrivelse af de tre elever.

Elev M:

Elev M er en etnisk tyrkisk pige på 15 år. Hun bor sammen med begge sine forældre, to

mindre søskende og to større søskende. PT beskriver elev M som en elev der gerne vil

skolen og dens undervisning, men hun har det svært, da det kniber med det sproglige. Hun

har et lavt vidensniveau, og PT anser hende for værende lettere naiv.

Elev T:

Elev T er en etnisk tamilsk pige på 15 år. Hun bor sammen med begge sine forældre og to

mindre søskende. PT beskriver elev T som en pige med stor begrebsdannelse og stor

sammenhængsforståelse. Hun vil gerne skolen generelt, og hun arbejder altid ihærdigt med

de stillede opgaver.

Elev J:

8 Fælles Mål side 34

7


Elev J er en etnisk dansk dreng på 14 år. Han bor pt. alene med sin mor, da forældrene er

blevet skilt, og storebroren er på efterskole. PT beskriver elev J som en dreng med store

læsevanskeligheder, og han har derfor problemer med læsning og skrivning i alle skolens

fag. Han har stor paratviden om mange historiske begivenheder og perioder, og han har en

god sammenhængsforståelse.

KulturbegrebetKulturbegrebet kommer i spil på mange måder i denne opgave, men som nævnt i

indledningen, står der ikke forklaret i formålet for historiefaget, hvordan kulturbegrebet skal

forstås. Det giver derfor nu mening at få klarlagt hvad dette begreb indeholder.

Ordet kultur stammer fra det latinske cultura og kan betyde dyrkning, pasning, forædling og

bearbejdning. Kultur kan beskrive en gruppes specifikke adfærd fx fodboldkultur,

voldskultur eller trafikkultur. Begrebet kultur kan bruges som beskrivelse af en særlig

”nationalkultur”, det bruges når der tales om fx en særlig græsk, tyrkisk eller dansk kultur.9

Det beskrivende kulturbegrebIJ opdeler kulturbegrebet i to forskellige syn på kultur.

Det beskrivende kulturbegreb blev ofte brugt af fortidens antropologer, når de skulle

beskrive deres studier af fjerne stammefolk. De tog ud, opmålte hjerneskaller og lignende,

og noterede deres observationer. De betragtede kultur som en ensartet og homogen

størrelse, som noget liggende latent i det enkelte menneske. Dvs. at det i menneskets natur

var indlejret at handle på bestemte måder. Det beskrivende kulturbegreb er tilsyneladende

et objektivt begreb, men det har siden kolonitiden været et meget politisk og magtfuld

begreb, som dengang og nu bruges til at beskrive og navngive ”de andre”.

I dag bruges det beskrivende kulturbegreb til at beskrive ideer, tanker, værdier, regler og

normer som et menneske overleveres fra generation til generation. De personer som

anvender det beskrivende kulturbegreb er ofte enige om følgende:

Kultur er en afgrænset enhed, som følger nationens grænser. Det antages, at alle i

en nationalkultur deler værdier, regler og normer. I praksis betyder det, at der tales

om en speciel tysk kultur, græsk kultur, tyrkisk kultur, dansk kultur osv.

9 www.denstoredanske.dk - kultur

8

http://www.denstoredanske.dk/


Det er muligt at indkredse kulturelle fællestræk (kulturens kerneelementer). Dvs. det

er muligt at indkredse træk som er fælles for alle somaliere, alle tyskere, alle

danskere osv.

Kultur forandrer sig meget langsomt

Kultur bruges som forklaring på, at folk handler, som de gør.10

Det komplekse kulturbegrebI det komplekse kulturbegreb betragtes kultur som den viden og de værdier som

mennesker deler, og forhandler i interaktion med hinanden. IJ beskriver det således: ”Kultur

er det, man fortolker sin tilværelse igennem og handler efter”.11 Begrebet dækker over de

selvmodsigelser, som kulturbegrebet indeholder. På den ene side vil vi gerne afdække og

beskrive noget som særligt dansk, men på den anden side vil vi også meget gerne

understrege, at man kan være rigtig dansk på mange forskellige måder. I forskellige

kulturer er der mange bud på, hvordan man forventes at handle i en given situation. I en

situation, hvor den enkelte person skal vælge mellem svinekød, oksekød eller salat, vil der i

en given kultur være et valg som vil være mere rigtigt end et andet. Den samme situation,

nu set ud fra en social situation vil igen indebærer en kulturel forventning til, hvilket valg

som vil være det rigtige. Fx vælger kvinder oftere salat end mænd, da det ofte betragtes

som mere maskulint at spise rødt kød. I den sidste ende er det alligevel individuelt, hvad

den enkelte vælger. Derfor vil de valg man træffer i det komplekse kulturbegreb altid være

påvirket af både det kulturelle, det sociale og det individuelle valg.

I punktform ser begrebets hovedindhold således ud:

Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør

Kultur er altid i forandring

Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed. Det er flere fællesskaber, der deles med

nogle, men ikke med alle

Kulturs betydning kan ikke forudsiges. Men det kan undersøges om kultur spiller ind

på en situation12

Kultur og lærerens praksis I lyset af ovenstående får lærerens kulturforståelse stor betydning i kulturmødet. I mødet

med elev og forældre med anden etniske baggrund, vil en lærer med et beskrivende

10 Grundbog i kulturforståelse side 20-2111 Grundbog i kulturforståelse side 2212 Grundbog i kulturforståelse side 21-22

9


kulturbegreb hurtigt generalisere og sammenligne med andre forældre fra samme etniske

gruppe. Læreren vil pr refleks tillægge religion, påklædning og mad samme betydning.

Læreren vil begrunde forældrenes bevæggrunde med deres kultur. Kommer moren ikke

med til et forældremøde, er det fordi det i den families kultur ligger, at det er fædrenes

opgave at varetage de opgaver, kunne en sådan lærer tænke.

Havde læreren nu i stedet anvendt det komplekse kulturbegreb havde han/hun nu i stedet

været opmærksom på ikke at generalisere, og havde anvendt sine erfaringer på en anden

måde, fx ved at sætte fokus på andre forhold ved forældrene end deres etniske baggrund.

Dette fokus kunne rettes mod forældrenes alder, boligforhold, uddannelse, deres sociale

miljø, søskendeforhold osv.13

Jeg vil tilføje, at med en indsigt i de to forskellige kulturforståelser kan jeg bedre forholde

mig til situationer og til generelle beskrivelser af forskellige etniske elever. Jeg betragter det

komplekse kulturbegreb som det mest anerkendende, og det er fremadrettet det fundament

jeg vil stå på i samfundets og folkeskolens kulturmøde. Jeg betragter kultur som en

foranderlig konstruktion - som bliver, hvad interaktionen gør den til. Jeg mener ikke, at

skolens opgave er at give eleverne en bestemt kulturforståelse, men eleverne skal blive i

stand til at forstå deres eget kulturbegreb og ikke mindst andres. Det betyder, at eleverne

skal blive i stand til at reflektere over egen og andres kulturbrug. Og samtidig have

forståelse for, at kultur er en foranderlig mekanisme, som de med deres aktive indsats kan

forandre.

Folkeskolen som integrationsinstansSom nævnt i indledningen er det danske samfund et multietnisk samfund. Det betyder, at

det danske samfund gennem tiden har været mere og mindre multietnisk. Jeg vil kort

redegøre for samfundsudviklingen fra starten af 1800 tallet og fremefter, da

samfundsudviklingen gennem tiden altid har været afspejlet i folkeskolens formålsparagraf.

Det er samtidig interessant at se på skolens opgaver i forhold til integration.

I 1814, hvor folkeskolens første formålsparagraf blev redigeret, bestod den danske helstat

af kongeriget Danmark, de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg, Grønland,

Island og Færøerne. I helstaten Danmark blev der talt en mængde forskellige sprog. Ca. 40

13 Grundbog i kulturforståelse side 23-25.

10


% af den daværende befolkningen talte forskellige varianter af tysk, derudover blev der talt

frisisk, grønlandsk, færøsk, islandsk og naturligvis dansk. Efter slaget ved Dybbøl i 1864,

hvor Danmark tabte kampen, måtte helstaten afgive det tysktalende Holsten og Lauenburg

til sejrsherrene. Konsekvensen af tabet blev, at den danske grænse blev flyttet op til

Kongeåen. Ved afstemningen i 1920 om hertugdømmernes tilhørsforhold, og den

efterfølgende grænsedragning bevirkede, at der i det lille land fremover kun boede

danskere.14 Danmark blev herefter en nation med et homogent folk, med tilnærmelsesvis

kun en kultur og et sprog, dog med forskellige dialekter.15

Det multietniske samfund som jeg nævner dækker i bund og grund ikke over så meget

andet end det, at den danske befolkning nu igen består af borgere med forskellig etnisk

baggrund. Det betyder, at det er i et multikulturelt samfund, at de forskellige etniske grupper

med tilhørende forskellige kulturer mødes. Det er derfor mødet mellem forskellige kulturer

som er den egentlige udfordring. Med Naser Khaders ord handler den danske debat i dag

mest om halalslagtning, tørklæder og svinekød, men sat på spidsen kunne debatten ligeså

godt handle om hvalfangst, fiskeøjne og surkål.16 Det multikulturelle samfund medfører

også en multikulturel folkeskole. Folkeskolen har fra grundlæggelsen haft integration som

en af de samfundsmæssige funktioner.

Thomas Gitz Johansen17 påpeger at tre af skolens vigtigste integrationsopgaver er:

identitetsmæssig, kulturel og sproglig integration. Folkeskolen har gennem tiden varetaget

en identitetsmæssig integration som handler om, at skolens formål fra grundlæggelsen har

været at producere og formidle en fælles national identitet.18

Ved grundlæggelsen af den danske folkeskole var formålet i mindre grad uddannelse og

kvalificering til arbejdsmarkedet, men derimod en bearbejdelse af folkets værdier,

holdninger og sindelag. Den kulturelle integration har gennem tiderne bestået af udvalgte

kundskaber, færdigheder og værdier til befolkningen. Den sproglige integration har bestået

i, at skolen skulle udbrede et standardiseret skrift og talesprog blandt befolkningen.

14 Fælles mål 2009 – historie side 29 & 30 og Den multikulturelle skole – integration og sortering side 4215 Om dansk, Europæisk og global identitet side 1416 Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Borgerskab mellem to verdner side 264 af Naser Khader17 Lektor ved Roskilde Universitet indenfor pædagogik18 Den multikulturelle skole – integration og sortering side 31-35

11


Folkeskolen har derfor altid været en integrationsinstans med det formål, at videregive

identitet, kultur og sprog til befolkningen.19

Ovenstående viser, at skolens altid har varetaget en integrationsfunktion i befolkningen.

Jeg vil i det følgende se på, hvilke politiske tendenser og hvilken retorik som er

kendetegnende i nutidens politik. Det vil jeg gøre for at vise, at den førte politik hænger

sammen med ændringerne i formålet for historiefaget jf. Fælles Mål 2. Folkeskolen har i

mine øjne ikke længere integration som formål, men i stedet assimilation. Det får betydning

for den enkelte elevs kulturbegreb og identitet, om eleven møder lærere som betragter

integration eller assimilation som skolens integrationsopgave.

Integration eller assimilationRegeringen vil uden tvivl fremme en kulturel assimilation af alle borgere med en anden

kulturel baggrund.20 Den nytiltrådte integrationsminister Søren Pind skrev på sin blog i

2008: ”Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det – det rigtige ord må

være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage andetsteds hen og dyrke, hvis

det er det de har lyst til”21

Konsekvensen af ovenstående kan blive, at de etniske minoritetselever og deres forældre

føler sig truet på deres personlighed og deres værdier. En måde at forsvare sig mod en

trussel af den dimension kan være at udvikle en overidentifikation (segregation) med ens

kultur. De elementer der er bibeholdt fra den oprindelige kultur overdrives og forherliges i

det danske samfund, så den fremadrettet bliver endnu mere ”tyrkisk” eller ”arabisk”.

Kulturen og traditionerne dyrkes overdrevent i forsøget på at opnå tryghed. Det betyder, at i

forsvaret for at danne, opretholde og omdanne en identitet vil kulturen udvikles anderledes,

end den oprindeligt ville have gjort. Forherligelse af egen kultur fører ofte til, at individet

isolerer sig i sin egen etniske gruppe. For børn kan kravet om assimilation betyde, at de

overidentificerer sig med det nye samfund, og de dermed forsøger at fornægte den

oprindelige kulturbaggrund. Det kan for nogle af børnene medføre konflikter, i de tilfælde

hvor forældrene fastholder deres oprindelige værdier, traditioner og kultur.

19 Den multikulturelle skole – integration og sortering side 35-3720 Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt side 130 & 147-14821 Ny integrationsminister er imod integration. Politiken 8. marts 2011

12


Nourreddine Bougessas22 mener, at skolen og barnets øvrige sociale arenaer er afgørende

for barnets udvikling, identitetsdannelse og selvopfattelse. Han fremhæver, at etniske

minoriteter kun integreres i samfundet gennem et ligeværdigt møde. Det betyder, at

minoritetsgrupper og enkeltpersoner skal have mulighed for at tilegne sig de færdigheder

og handlemuligheder, som gør dem kompetente til at indgå og deltage i

majoritetssamfundet på lige fod med majoritetssamfundets medlemmer. Det betyder

samtidig, at integration skal forstås som en proces der indebærer, at majoritetssamfundet

skal give minoriteterne mulighed for at udvikle deres kultur og sprog. Det betyder med

andre ord: ”At man frit kan vælge, hvor og hvornår man vil føle sig som hvad og at man får

sin identitet accepteret af andre”.23

Det er med andre ord vigtigt, at børnene oplever det som berigende at befinde sig i mødet

mellem to kulturer. Og lige så vigtigt er det, at man som lærer har gjort sig klart om man

betragter assimilation eller integration som målet. Det vil nemlig have utrolig stor betydning

for mødet med det tokulturelle barn. Den enkelte lærer har inden for skolens opstillede

rammer mulighed for at forberede det tokulturelle barn til livet i det danske samfund.24

Historiefagets formålI Berlinske Tidende 20. februar 2005 kom Bertel Haarder25 ind på, hvad der efter hans

opfattelse bør ligge til grund for historie som skolefag: ”Faget historie er skæbnefortælling.

Faget historie handler om folkenes selvforståelse. (..) og der skal lægges særlig vægt på de

historiske begivenheder, som har været med til at definere os26 som folk. Al

menneskelighed har en national udformning. Den eneste måde, man kan blive et helt

menneske på, er ved at kende den kultur, man er vokset op i”27

Bertel Haarder argumenterer med disse udtalelser for, at folkeskolen og

historieundervisningen skal beskæftige sig med vores kulturarv, så de etnisk danske elever

kan vokse op og blive til hele mennesker. Han får i disse udtalelser fuldstændig fraskrevet

folkeskolen den forpligtigelse overfor elever fra etniske minoriteter.28 Det er bekymrende, at

22 Læreruddannet på Frederiksberg Seminarium, PD i projektledelse og organisationsudvikling fra CVU KBH. Har arbejdet som folkeskolelærer, SSP- konsulent og pædagogisk konsulent. 23 KVAN 73 side 3324 KVAN 73: Integration i skolen side 28-3325 Tidligere undervisningsminister26 Min understregning27 Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 46-4728 Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 46-48

13


Bertel Haarder ikke nævner historiefagets vigtighed i forhold til, at understøtte elevernes

udvikling af historisk indsigt, udvikling af elevernes samfundsmæssige forståelse, og

vigtigheden af elevernes tilegnelse af refleksions - og handlekompetence. For det er i min

optik på den baggrund man bliver kompetent til at tage stilling og handle i et land med

folkestyre.

Kulturarv er et politisk nøglebegreb i Lykke Rasmussen regeringen. Bertel Haarders

udtalelser tydeliggør, at skolen og historiefaget på den ene side skal forherlige de etnisk

danske elevers kulturbaggrund, og understøtte deres udvikling til hele mennesker. På den

anden side må det betyde, at skolen og historieundervisningen tvinges til

mindreværdiggøre de etniske minoritets elevers kulturbaggrund, og derved en del af deres

identitetsgrundlag. Det vil så kunne medføre to forskellige slags borgere i Danmark: Et

flertal af borgere, hvis kultur der er mere værd, som alle elever skal gøres fortrolige med.

Og et mindretal hvis kultur man kun skal gøres forståelig overfor. I sidste ende er formålet,

at assimilere mindretallet, så deres kulturbaggrund elimineres, og forsvinder ud af det

danske samfund.29 Det er nu interessant at se nærmere på historiefaget formål om historisk

bevidsthed til alle elever. Det leder mig frem til historiebevidsthedsbegrebet.

Historiebevidsthed Ved vedtagelsen af Fælles Mål 2 blev begrebet historisk bevidsthed indført i historiefagets

formål, og slettet blev historiebevidsthed. I formålet for faget stk. 3 står: ”Undervisningen

skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de

selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå

deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder”30

I vejledningen til faget står beskrevet, hvad historisk bevidsthed skal bruges til: ”Historisk

bevidsthed og historiebrug er at anvende vores viden om fortiden til at orientere os i og

forstå nutiden og tage bestik af fremtiden (..) hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund

er formet af historiske udviklingsprocesser ”.31 BEJ argumenterer for, at historisk bevidsthed

er et historiesyn, hvor der sættes lighedstegn mellem fortid og nutid. Begrebet

historiebevidsthed er i stedet et åbent og mere fleksibelt historiesyn, hvor det er mennesket

som skaber historien i en proces, der omfatter både fortid, nutid og fremtid.32 29 Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 48.30 Fælles Mål - Formål for faget stk. 331 Fælles Mål side 2132 Historiebevidsthed og historie – hvad er det? Side 5

14


Formuleringer fra formålet og vejledningen til historiefaget beskriver for mig at se, et

historiesyn i tråd med BEJ´s historiebevidsthed. Argumenterne for, at jeg anser dette

historiesyn som anvendeligt finder jeg i ordene: historieskabte = fortid, samtid = nutid, og

handlemuligheder = fremtid.

I BEJ´s historiesyn er historiebevidsthed ikke noget, man kan droppe eller fravælge. Han

mener, at historiebevidsthed udgør et centralt element i menneskers liv og samliv. ”At have

historiebevidsthed indgår som en integreret del af alle menneskers livsverden, og ingen er

derfor historieløse”33. Historiebevidsthed skal derfor forstås som en viden om, at vi som

mennesker er historieskabte, såvel som historieskabende. Det betyder, at der i nutiden

indgår en fortidsfortolkning, en nutidsforståelse og en fremtidsforventning. Det handler altså

om at forstå det forhold, at vi som mennesker er historie.

BEJ gør opmærksom på at: ”Historiebevidsthed udgør en forudsætning for at kunne

fungere i en socio - kulturel sammenhæng”34, da det enkelte menneske bruger sin

historiebevidsthed til at orientere sig i tid og rum. Mennesket og forskellige grupper har en

formbar og plastisk natur, og menneskers måder at handle og tænke på kan tolkes, forstås

og forklares ud fra de(n) kultur(er) individet opvokser i. Det betyder, at kultur indlejres i

personligheden, og vil man forklare handlemåder og livsformer hos et individ eller en

gruppe, må man se på både deres kultur og historie.35

BEJ mener også, at historiebevidsthed indgår som et element i menneskets personlige og

kollektive identitet. At opbygge et ”selv” og et ”vi”, vil altid forudsætte en fortids, en nutids og

en fremtidsdimension. Evnen til at skabe sammenhæng mellem fortids, nutids og

fremtidsdimensionerne er forudsætningen for at blive et handlingsdueligt menneske. I

identitetsdannelsen bruges historiebevidstheden til at besvare spørgsmål: Hvem er jeg/vi?

Hvordan er jeg/ vi blevet den/dem som jeg/vi er? Osv.36

Mennesket indgår i et eller flere kulturfællesskaber, og de vil gennem livet møde

mennesker og grupper som tænker, og handler anderledes end de selv gør. Disse møder

33 Historiskbevidsthed og historie side 634 Historiskbevidsthed og historie side 735 Historiskbevidsthed og historie side 6 36 Historie, livsverden og fag side 68

15


sætter tingene i perspektiv, så den enkelte bliver klogere på sig selv og på andre. Det

betyder, at mennesket bruger sin historiebevidsthed til at danne, opretholde og omdanne

sin identitet.37

Historiefagets opgaver og udfordringerHistoriefagets opgaver består både af en faglig specialisering og af en understøttelse af

elevernes identitetsdannelse og historiebevidsthed. Dette skal bl.a. ske gennem arbejdet

med punkterne i den indførte historiekanon. Denne kanon er kendetegnet ved at indeholde

en række punkter opstillet i kronologisk orden, hvor den anførte rækkefølge forventes fulgt i

historieundervisningen. Dansk historie, nationalstaten og dens historie udgør ca. 75 % af

historiekanons indhold.38

BEJ beskylder historiekanon for at være et politisk tiltag til, at styrke det dansk-nationale

folkefællesskab. På den ene side vil jeg give ham ret, da historiekanon og historiefagets

formål i samspil kan betragtes som et politisk tiltag mod at styrke dansk historie og kultur.

Men på den anden side kan man sige, at der ikke er noget nyt i, at skolen skal viderebringe

en særlig identitets - og kulturforståelse. Sammenholder jeg begge betragtninger med

integrationsminister Søren Pinds udtalelser om assimilation frem for integration, hælder jeg

mest mod BEJ´s påstand.

Lars Hastrup (LH) argumenterer for, at erindringsfællesskaber er forudsætningen for

demokrati, da en særlig fællesskabsfølelse er forudsætningen for, at mindretallet kan

acceptere flertallets beslutninger. Jeg tillader mig her at betragte et folkefællesskab, og et

erindringsfællesskab som værende noget nær det samme. LH fastslår endvidere, at det må

anses for et åbent spørgsmål, om det danske erindringsfællesskab overhovedet er i fare.39

Spørger man Lykke Rasmussen Regeringen og Dansk Folkeparti, vil svaret uden tvivl

være, at det dansk-nationale folkefællesskab er i overhængende fare for at forsvinde.

Egon Clausen40 påpeger, at den klassiske nationale dannelse, dvs. en oprustning af

folkefællesskabet, er ude af trit med den multikulturelle virkelighed, idet grænserne er åbne,

varer og informationer bevæger sig frit frem og tilbage, og der sker en kulturel omvæltning i

37 Historie – livsverden og fag side 68-6938 Fælles Mål 2 side 1039 Uaktuel historie side 27240 Egon Clausen har skrevet en række bøger om samfundsforhold, kultur og historie. Han er en ivrig debattør i den offentlige debat, og han er imod alle slags kanoner

16


hele verden, da millioner af mennesker forlader deres etniske, religiøse og kulturelle

traditioner.41

Om et særligt erindringsfællesskab er eksisterende, og evt. i fare for at forsvinde er jeg ikke

kompetent til at svare endegyldigt på, dog vil jeg tilføje, at LH kommer frem til at indførelsen

af en historiekanon ikke vil sikre et eventuelt erindringsfællesskab, da de udvalgte

kanonpunkter vil udsættes for glemselskurven på lige fod med al anden læring.

LH understreger vigtigheden af elevernes tilegnelse af handlekompetence.

Handlekompetence er i hans optik forudsætningen for, at et menneske kan analysere sin

omverden i et forandringsperspektiv. Forandringsperspektivet indgår i det enkelte

menneskes historiebevidsthed, da forandringsperspektivet indeholder både en

fortidsfortolkning og en fremtidsforventning. Det betyder med andre ord, at elevens

fremtidsforventninger er en vigtig del af forandringsperspektivet.42

Understøttelse af elevernes tilegnelse af handlekompetence anser jeg som en af

historiefagets vigtigste opgaver. Handlekompetence er i min optik forudsætningen for at

kunne tage stilling og handle i et land med folkestyre. Handlekompetence er en af

forudsætningerne for at kunne skabe forandringer dvs. være historieskabende.

Identitetsdannelse Der er sket store ændringer i samfundsstrukturen efter 1960érne, og det betyder ændrede

vilkår for identitetsdannelsen. I dag er intet givet eller fastlagt på forhånd, verden står åben

på godt og ondt. Det betyder for den enkelte, at der skal vælges til og fra i en verden fuld af

kulturelle muligheder. Identitetsdannelsen skal finde sted i en verden præget af kulturel

frisættelse, hvor øget refleksivitet, formbarhed og tiltagende individualisering gør sig

gældende – jf. Thomas Ziehe.43

I vejledningen til historiefaget står: ”Et menneske har forskellige identiteter, fx køns-, alders

og erhvervsbestemte. De udvikles og ændres gennem hele livet i et samspil med de

fællesskaber og kulturer, mennesket tilhører og indgår i”44

41 Den skadelige kanon side 2942 Uaktuel historie side 272 - 27443 Identitet og integritet side 101-10244 Fælles Mål side 21

17


Denne definition er i tråd med Anthony Giddens identitetsteori, hvor identitet ikke er noget

man har, men noget man aktivt skaber. Det gør identiteten til en social konstruktion, hvor

den enkelte løbende opbygger billeder og fortællinger om sig selv. Den enkeltes personlige

fortælling skabes bl.a. via valget af venner, tøj, holdninger mm.

Endvidere er identiteten knyttet til sociale arenaer. En arena er en social-kulturel niche.

Hovedformålet med valget af de forskellige arenaer er, at det er i disse den enkelte har sine

sociale netværk. Det er i netværkene, at den enkelte kan præsentere sig selv, blive

genkendt, blive rettet og blive bekræftet. Individet bliver i de forskellige arenaer så længe

den enkelte finder arenaen konstruktiv i dannelsen af selvbilledet.45

Identitetsdannelse og tokulturel opvækst”Historiefaget skal styrke elevernes identitetsdannelse ved at give dem viden om deres

tilhørsforhold – uden at påtvinge dem bestemte identiteter. Forståelsen for disse

tilhørsforhold er en væsentlig side af ens historiske bevidsthed”46

Kulturel identitet består af de dele af den personlige identitet som individet deler med en

given gruppe. Gruppen vil være helt central og aktuel for den enkelte. Kulturel identitet kan

på en gang rumme både national, regional, subkulturel, klasse, og personlig identitet. Den

personlige identitet er uadskillelig fra den kulturelle, og det at forstå sig selv som indehaver

af en kulturel identitet indeholder altafgørende følelsesmæssige og erkendelsesmæssige

elementer for den enkelte.”47

Birgitte Rahbek48 påpeger en side ved kulturel identitet, som jeg finder vigtigt at have for øje

i forhold til de tokulturelle elever. Kulturel identitet - indgår i alle menneskers identitet, men

ikke alle tvinges til at forholde sig til den. Bevidstheden om det kulturelle tilhørsforhold

opstår, når individet møder andre, der sætter spørgsmålstegn ved individets eller gruppens

eksistensberettigelse eller ligeværdighed. Ofte er en stærk kulturel identitet det eneste der

kan hjælpe det tokulturelle barn til at opbygge en stærk personlig identitet.49

45 Den nye psykologihåndbog – kapitel 846 Fælles Mål side 2147 www.denstoredanske.dk – kulturel identitet48 Kultursociolog49 Sprog og identitet s. 46

18



Sprogets betydning for identitetsdannelsenBirgitte Rahbek (BR) fremhæver endvidere, at sproget er andet og mere end en

kommunikationsform. ”Sprog er det ydre udtryk for en akkumulering af viden og erfaring,

som en gruppe mennesker har delt igennem århundredes udvikling. Det er ikke kun et

lydsymbol, det er en dynamisk kraft, som former den måde, et menneske betragter verden

på, dets tanker om verden og dets livsfilosofi. At kende sit modersmål hjælper en til at

kende sig selv, at være stolt af sit sprog hjælper en til at være stolt af sig selv”50

Sproget – altså beherskelsen af modersmålet - har stor betydning for identitetsdannelsen,

da det er ved sprogets hjælp barnet starter opbygningen af en personlig identitet, dvs. ”det

er mig” og ”det er mit”.51 Den lovgivende magt fjernede i 2002 kommunernes forpligtigelse

til at tilbyde de tosprogede børn modersmålsundervisning. Undersøgelser har vist

betydningen og nødvendigheden af denne undervisning til de tosprogede børn. Ved

folkeskolens afgangseksamen bedømmes alle eleverne på samme vilkår, for mig at se

uden at være ligestillet i forudsætningerne, det betyder en reel chanceulighed eleverne

imellem.52

Analyse af gruppeinterviewSom tidligere nævnt vil jeg undersøge og afdække elevernes kulturforståelse, deres syn på

identitet og deres historiebevidsthed. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i et

gruppeinterview med de tre repræsentativt udvalgte elever. Mit forskningsfokus,

interviewspørgsmålene, de udvalgte elevudsagn som bruges i analysen og en

transskribering af interviewet kan ses i opgavens bilag. I transskriberingen er de udvalgte

elevudsagn markeret med rødt.

Elev J:Han har en kulturforståelse som læner sig op af det beskrivende kulturbegreb. For elev J er

kultur en statisk og uforanderlig størrelse. I hans beskrivelse af reglerne i hans eget hjem

og reglerne i en arabisk familie, fremgår det tydeligt, at han ser ”vi” og ”dem”.

Han har en blandet forståelse af sin identitet. For ham består identitet af to ting, - det man

har inderst inde og det fysiske ydre. Han fortæller, at en person altid vil være den samme

50 Sprog og identitet side 151 Sprog og identitet s. 44-46.52 Egen bemærkning og konklusion

19


inderst inde, og i den forståelse er identitet ikke noget foranderligt. Det hænger ikke

sammen med den første udtalelse, hvor han fortæller, at identitet også indeholder

udseendet, som til hver en tid kan forandres. Han beskriver sig selv som en udstående

dreng53 - ham der går for sig selv. Denne tilbagetrukkethed finder jeg hænger meget godt

sammen med hans identitetsforståelse. Identitet skabes, - jf. Giddens - i sociale arenaer, og

indgår man ikke i nogle sådanne, tvinges og opfordres man heller ikke til at udvikle

forskellige identiteter.

Han er uden tvivl i besiddelse af historiebevidsthed. Han viser forståelse for den udvikling

som er startet i Libyen. Han viser med de forskellige udtalelser, at han har forståelse for, at

fortiden kan bruges i nutiden for ikke at begå de samme fejl i fremtiden. Jeg tolker, at han

gør brug af sin historiebevidsthed, da han kan koble fortidsfortolkning, nutidsforståelse og

fremtidsforventning. Han har forståelse for, at historiske momenter findes, hvor de kan

findes, men om han har forståelse for, hvorfor de findes er uklart.

Elev T:Elev T har forståelse for, at et land og en familie kan have hver sin kultur. Samtidig har hun

forståelse for, at kulturen også bærer præg af traditioner. Hun viser en smule tvivl omkring

mad og sprog som kultur. Hun fortæller, at de tokulturelle kan lære noget af danskerne

omkring frihed. Jeg tolker det som om, hun mener en friere børneopdragelse generelt. Jeg

anser hende for at have et komplekst kulturbegreb, da hun har forståelse for forskellige

kulturer forskellige steder, og samtid taler hun om, at de tokulturelle kan lære noget, dvs. en

forandring og udvikling af en given kultur.

Hun forklarer, at personlighed og det enkelte menneskes følelser er en del af identiteten.

Hun beskriver sine forskellige identiteter, idet hun fortæller, at hun har en måde at være på

når hun er sammen med vennerne, og en anden når hun er hjemme ved familien. Hun

anser det at være dansk som en del af hendes identitet, men har samtidig indblik i, at en

del af hendes identitet også er tamilsk. Hun har uden tvivl, og gør brug af flere forskellige

identiteter.

Hun argumenterer for, at hun skal lære historie i skolen, fordi hun skal lære om fortiden, så

hun kan bruge fortiden til at tolke nutiden. Hun er meget bevidst om, at hun som menneske

53 Elev J´s egne ord

20


er historieskabt, og hun har samtidig indsigt i, at hun er en del af historien, dvs. har

mulighed for at være historieskabende. Hun har en god sammenhængsforståelse for, at

nutiden hænger sammen med fortiden. Hun konstaterer, at historien altid vil være til, og at

vi som mennesker skaber historie hele tiden.

Elev M:Elev M beskriver, at kultur er forskellig fra familie til familie, men stedet hvor man bor, og

hvem man er sammen med også har betydning. Hun gør for mig at se, brug af det

komplekse kulturbegreb, idet hendes udsagn viser, at kultur for hende er noget foranderligt

og bevægeligt.

Hun er født og opvokset i Danmark og føler sig dansk. Hun argumenter for den identitet ved

at fortælle, at hun har danske venner og hun går i en dansk skole. Hun gør brug af flere

identiteter, idet hun senere i interviewet fortæller, at hun føler sig mere tyrkisk når hun er på

ferie i Tyrkiet. Hun beskriver også, at hun kan forandre sig personligt både indvendigt og

udvendigt, alt efter hvem hun omgås.

Hun beskriver historie som noget brugbart i nutiden, hvis man fx skal på rejse er det godt at

vide noget om fortiden. Hun kobler også fint fortiden med fremtiden, da hun beskriver

hvordan fortiden kan bruges som fundament for ikke at begå de samme fejl igen. Jeg

vurderer, at hun som de to andre elever gør brug af sin historiebevidsthed.

KC (undertegnede):Efter transskribering af gruppeinterviewet er jeg blevet opmærksom på nogle væsentlige

ting omkring min spørgeteknik, min lærerrolle og min ubevidste fastholdelse af roller.

For det første begår jeg den klassiske fejl med at stille flere spørgsmål oven i hinanden, før

eleverne får mulighed for at svare. Det betyder, at der kan opstå en risiko for, at lægge

eleverne ord i munden, eller de får svaret på noget helt andet end det der var hensigten.

Jeg betragter mig selv som et rummeligt og anerkendende menneske. En nærlæsning af

mine spørgsmål i interviewet giver derfor stof til eftertanke. Jeg må desværre indse, at jeg

ubevidst kommer til at skabe og måske fastholde eleverne i rollerne: ”vi” og ”dem”. Jeg

21


tænker, at det komplekse kulturbegreb er i tråd med mit menneskesyn og min

professionelle lærerrolle. Det betyder for mig, at jeg fremadrettet må have en refleksiv og

velovervejet tilgang til min lærerrolle og min praksis, for på den baggrund, at kunne indgå

ligeværdigt i kulturmødet i den multikulturelle folkeskole.

Refleksioner på baggrund af Tip en 18érUdover gruppeinterviewet bad jeg eleverne om at besvare to opgaver. Opgaverne var

udformet på en sådan måde, at opgaverne kunne danne grundlag for en analyse af

elevernes historiekundskaber, jf. Erik Lunds ”vide at”, ”vide hvordan” og

”begrebskundskaber”.54 Denne opgaves størrelse betyder, at jeg har måttet fravælge meget

af mit datamateriale, derfor har jeg valgt udelukkende, at gøre brug af gruppeinterviewet

som analysegrundlag. Derfor finder jeg det alligevel vigtigt, i punktform, at nævne de ting

som jeg er blevet opmærksom på, i arbejdet med at læse og rette elevernes

afkrydsningsskemaer. Afkrydsningsskemaet kan ses i opgavens bilag.

23 elever besvarede afkrydsningsskemaet, - to elever var syge og en havde fri. Dvs.

der var chance for 414 rigtige svar. Resultatet blev 286 rigtige og 128 forkerte svar.

Det betyder, at 30,9 % af det samlede antal besvarelser var forkerte.

Der var ingen elever som havde 0 fejl og det højeste antal fejl var 12 stk.

Spørgsmål 1:

Spørgsmål 1 svarede 18 af eleverne forkert på

Forklaringen på det store antal forkerte svar vurderer jeg skyldes mine formuleringer i

svarmulighederne. 17 ud af de 18 elever som havde svaret forkert på spørgsmålet, havde i

stedet sat kryds ved X) noget som bindes sammen. Et bindingsværk er helt korrekt

kendetegnet ved et skelet af træ, men det er samtidig også kendetegnet ved at noget

bindes sammen, - nemlig mellem træet. Så jeg vurderer her, at eleverne har forstået, hvad

der kendetegner et bindingsværk.

Spørgsmål 8 og 9:

Spørgsmål 8 svarede 16 elever forkert på

Spørgsmål 9 havde 11 elever svaret forkert på

9 elever havde fejl i både spørgsmål 8 og 9

7 elever havde fejl i enten spørgsmål 8 eller 9

54 Historiedidaktikk side 29

22


Ovenstående viser mig, at eleverne ikke har overblik over, at Slaget På Reden skete før

København Bombardement. På den ene side kan man spørge om det er vigtigt at vide, når

det rigtige årstal til hver en tid, hurtigt og nemt, kan findes på fx internettet? På den anden

side kan man sige, at Slaget På Reden blev resultatet af Frederik 6.´s nej til det britiske

krav om Danmarks udmeldelse af Neutralitetsforbundet. Storbritannien frygtede, efter

tvungen dansk udmeldelse, at Frankrig og Rusland ville overtage den danske flåde, og de

stillede derfor krav om en dansk/britisk alliance. Danmark sagde nej til det britiske krav, og

resultatet blev Københavns Bombardement med tilhørende britisk overtagelse af den

danske flåde.55 Dvs. Københavns bombardement blev konsekvensen af den førte

udenrigspolitik, og Danmarks storhedstid som søfartsnation var slut.56 Jeg vil ikke gøre mig

til dommer over hvilken betragtning der er den mest korrekte, dog viser det mig, at

sammenhængsforståelse og kronologisk overblik skal være i fokus.

Sammenfatning af analysenAnalysen viser mig, at de tre elever repræsenterer både det beskrivende og det komplekse

kulturbegreb. Jeg finder det tankevækkende, at det kun er de to tokulturelle elever som gør

brug af det komplekse kulturbegreb. Det er netop de tokulturelle elever som befinder sig i

en livsverden mellem to kulturer, hvor krav og forventninger til børnene er forskellige. Jeg

vil betragte elevernes brug af det komplekse kulturbegreb som en kompetence hos de

tokulturelle elever, en kompetence som den etnisk danske dreng måske ikke får tilegnet

sig. Jeg betragter denne anvendelse som en kompetence, da jeg anser det komplekse

kulturbegreb for det bedst mulige grundlag for samfundets og skolens kulturmøde. Det

komplekse kulturbegreb er baseret på et anerkendende menneskesyn, hvor det

multikulturelle samfund bliver til et fælles ”os”, i stedet for et ”vi” og ”dem”.

Elevernes forståelse for deres identitet går i to retninger. De tokulturelle elevers

identitetsforståelse ligger i tråd med Giddens teori, idet de begge beskriver deres brug af

forskellige identiteter. Igen skiller den etnisk danske dreng sig ud ved at have et mere

statisk syn på sin identitet. Han identitetsforståelse passer meget bedre ind i Erik Erikssons

stadieteori om en fast kerneidentitet.57 Jeg kan umiddelbart se to mulige forklaringer på

hans identitetsforståelse, - om det er de eneste forklaringer og de rigtige, kan jeg ikke

afgøre. Den ene forklaring kan skyldes hans livsførelse som enspænder, - da han er

55 Hit med historien side 72-7456 Fælle Mål 2 side 2957 Den nye psykologihåndbog - kapitel 8

23


drengen der går for sig selv. Når han går meget alene tvinges han ikke til at udvikle og

konstruere forskellige identiteter tilpasset forskellige sociale arenaer. Den anden forklaring

kan måske findes i den sammenhæng der kan spores mellem det beskrivende kulturbegreb

og en identitet baseret på en fast kerne. Både det beskrivende kulturbegreb og Erikssons

kerneteori er relativt statiske betragtninger, hvor der kan ske en udvikling, den sker dog

over tid.

Alle tre elever gør brug af Bernard Eric Jensens historiebevidstheds begreb. Alle eleverne

har en fortidsfortolkning, en nutidsforståelse og en fremtidsforventning. Alle tre elever er

bevidste om, at de er historieskabte, såvel som historieskabende. Jeg betragter det som

særdeles positivt, at elevernes historiebevidsthed ses så tydeligt. Historiebevidsthed har

som nævnt betydning for eleverne identitetsdannelse, da historiebevidsthed indgår som et

element i deres personlige og kollektive identitet. Derudover er historiebevidsthed også en

forudsætning for at begå sig i en socio - kulturel sammenhæng, da den bruges til at

orientere sig i tid og rum. Bernard Eric Jensen siger: ”Mennesker bliver handlingsduelige

ved at tilegne sig og bearbejde de være - og handlemåder, der foreligger i det samfund, de

lever og virker i”58

Inden analysen og mit arbejde med denne opgave havde jeg en forventning om, at skolen

og historiefaget måtte tage særlige hensyn til de tokulturelle elever. Jeg havde en

forventning om, at disse elever har særlige behov som må tilgodeses. Jeg er dog kommet

frem til, at de tokulturelle elever lige netop ikke skal behandles som noget særligt. De er

ganske almindelige elever på lige fod med etnisk danske børn. Jeg mener ikke, at hverken

jeg eller min undervisning skal gøre noget særligt for at understøtte de tokulturelle elevers

identitetsdannelse og deres historiebevidsthed. For lige netop ved at gøre elever med en

tokulturel baggrund til noget særligt, er jeg med til at opstille og fastholde roller. Dvs. jeg

fastholder et billede af ”vi” og ”dem”. Sagt med andre ord betyder det, at det ikke er i

relationen med de tokulturelle elever, hvor jeg ser de særlige udfordringer. Der hvor jeg ser,

at de tokulturelle elever har udfordringer og problemer er i deres sprogforståelse og deres

begrebsdannelse. Derfor er det her jeg ser en særlig udfordring.

De politiske tiltag mod at styrke det særlige danske erindringsfællesskab og kravet om

assimilation betyder, at jeg i vores - elevernes og min - fælles hverdag skal navigere i et 58 Historiebevidsthed og historie – Hvad er det? Side 6

24


klasserum, hvor mit menneskesyn og mit fagsyn sættes under pres. Jeg finder det særligt

vigtigt at møde alle elever, uanset etnicitet, med anerkendelse, ligeværd og respekt. Jeg er

overbevist om, at en anerkendende og bevidst tilgang til eleverne som bygger på ”det

komplekse” kulturbegreb danner og opretholder et anerkendende ”vi”, i stedet for en

adskillelse af ”os” og ”dem”. Det er derfor alle elevers identitetsdannelse, og tilegnelse af

historiebevidsthed jeg skal have i fokus.

Men hvad er i grunden forskellen på samfundets og folkeskolens formål fra 1800 tallet og til

nu? Der er ingen forskel vil jeg påstå. Den forskel jeg umiddelbart kan se består i den

forståelse vi i dag har af identitetens betydning for det hele og kompetente menneske. Og

som jeg har beskrevet i opgaven, kan en trussel mod den personlige identitet bevirke, at

individet fortager en segregation mod samfundets krav. Derved opstår risikoen for

grupperinger og parallelsamfund. Nutidens skoledebat handler bl.a. om brugen af tørklæde

i skolen, svinekød i hjemkundskabsundervisningen og opsætningen af badeforhæng i

pigernes omklædningsrum. En sådan debat er for mig at se kun aktuel i et samfund som

styres af en regering som benytter det beskrivende kulturbegreb. Havde regeringen i stedet

benyttet det anerkendende komplekse kulturbegreb, havde debatten været

ikkeeksisterende.

Skolens og historieundervisningens daglige virkelighedJeg kan se tre måder, hvor jeg som professionel lærer kan imødekomme og understøtte

alle elevers læring, identitetsdannelse og historiebevidsthed.

For det første kan jeg bevidst vælge, at gøre min læreridentitet rummelig, anerkendende og

forskelstolerant. Det kan jeg bl.a. gøre vha. den anerkendende pædagogik og brugen af det

komplekse kulturbegreb. Anerkendelse er at acceptere, at noget/nogen eksisterer/forholder

sig på en bestemt måde, eller er sandt. Anerkendelse er identitetsskabende, da det

understøtter selvfølelsen. Når eleven føler sig anerkendt, får eleven følelsen af at være

noget. At modtage anerkendelse er, at føle sig accepteret og værdsat som individ, på godt

og ondt. Anerkendelse sker i relationen, det betyder, at vi som mennesker ikke er

selvforsynende med anerkendelse. Anerkendelse er en livsvigtig betingelse for, at vi kan

trives og undgå problemer med selvværdet.59

59 Mere anerkendelse i børnehøjde s. 132-133.

25


Det grundlæggende behov vi som mennesker har for at blive anerkendt af dem vi er

afhængige af, giver de professionelle opdragerer stor magt. ”Anerkendelse er en

væremåde eller en holdning og ikke en kommunikationsteknik. At forholde sig

anerkendende indebærer at tage hele sig selv i brug – både følelser og intellekt. Der er ikke

tale om nogle ydre håndgreb eller teknikker, men noget som må komme indefra (…)60

For det andet kan jeg understøtte elevernes begrebstilegnelse og deres sprog ved at

benytte Det flerstemmige klasserum som et didaktisk princip. Ifølge Olga Dysthe har

sproget en stor betydning for elevernes læreproces. Hun påpeger, at der er en tæt

forbindelse mellem sprog og tænkning, og at sproget er en skabende kraft i forholdet til

andre mennesker, både i og udenfor klasserummet. Det betyder, at forståelse og faglig

læring, bliver skabt i samspillet mellem elever og lærer og eleverne i mellem. Hun

fremhæver endvidere, at læring er en kognitiv og social proces, hvor mening skabes via

interaktion.61

Den tredje mulighed findes i mit valg af undervisningens indhold. Undervisningens indhold

skal som nævnt indeholde historiekanonens opstillede punkter, dog skal disse punkter kun

optage en ¼ af den samlede undervisningstid.62 Derudover skal undervisningens indhold:

”organiseres i emner og temaer med problemstillinger. Det udvælges og bearbejdes, så

indholdet bliver vedkommende og perspektiverende”.63 Med BEJ´s ord: ”det skal udvælges

således, at det vil være af betydelig relevans for børn og unges livsverden og samtidig have

en anselig kvalitet”64

KonklusionDanmark er et multikulturelt samfund, og landet har ikke længere en kulturel homogen

befolkning, et sprog og en kultur. Brændgårdskolen i Herning repræsenterer på bedste vis

det bestående samfund uden for skolens daglige liv. Det betyder, at skolen består af en

elevgruppe, hvor elevernes livsverdener befinder sig i mange forskellige kulturer. Kultur er

som begreb indskrevet i både folkeskolens og historiefagets formålsparagraf.

60 Glædens pædagogik s. 4261 Det flerstemmige klasserum s.21662 Fælles Mål 2 side 2463 Fælles Mål 2 side 2264 Historiebevidsthed og historie – Hvad er det? Side 10

26


Kultur kan jf. Iben Jensen forstås ud fra to vinkler. Det ene kulturbegreb er i form af det

beskrivende kulturbegreb, hvor kultur betragtes som en afgrænset enhed der følger

nationens grænser. Kultur betragtes som indlejret i det enkelte menneske, og mennesket er

forudbestemt til at handle på bestemte måder. Kultur kan i den optik bruges som en

forklaringsramme på folks handlinger, og kultur forandrer sig i den tilgang meget langsomt.

Den anden indgangsvinkel til kultur består af det komplekse kulturbegreb, hvor kultur ikke

betragtes som en fast enhed. Kultur betragtes i stedet som noget man gør, og ikke som

noget man har. Kultur skabes i interaktion med hinanden, og i den vinkel er kultur altid i

forandring. Det betyder, at min kulturforståelse og mit valg af enten det beskrivende eller

”det komplekse” kulturbegreb har betydning for skolens kulturmøde.

Folkeskolen har siden grundlæggelsen haft en integrationsfunktion blandt befolkningen,

hvad angår identitet, kultur og sprog. Min påstand er, at folkeskolens integrationsfunktion er

blevet til en assimilationsfunktion. Det er sket på baggrund af ændringerne i historiefagets

formålsparagraf, den indførte historiekanon og den politiske tendens i samfundet.

Konsekvensen af denne ændring kan blive segregation blandt de etniske minoriteter, så de

forherliger deres oprindelige kultur, og konsekvensen kan blive parallelle samfund i

samfundet.

Folkeskolens historieundervisning skal jf. Bertel Haarder beskæftige sig med vores

kulturarv, så de etnisk danske elever kan blive hele mennesker. Det vil ske på bekostning

af de tokulturelle elevers kulturbaggrund. Det kan komme til at betyde to slags borgere i det

danske samfund. En slags hvis kultur alle skal være fortrolige med, og en anden hvis kultur

man kun skal være forståelig overfor.

Historiefaget skal understøtte elevernes historiebevidsthed, da historiebevidstheden bruges

til en orientering i nutiden, på baggrund af en fortidsfortolkning og en fremtidsforventning.

Historiebevidstheden indgår i menneskets personlige og kollektive identitet, og den udgør

forudsætningen for at indgå i en socio - kulturel sammenhæng. Det betyder, at mennesket

bruger sin historiebevidsthed til at danne, opretholde og omdanne både sin identitet og sin

kultur. Historiefagets opgaver og udfordringer synes på den ene side, at bestå i en styrkelse

af et dansk - nationalt folkefællesskab. Det kan så diskuteres hvorvidt det fællesskab er

27


eksisterende, og om det er i fare for at forsvinde. På den anden side kan der argumenteres

for, at et særligt erindringsfællesskab er forudsætningen for vores folkestyre og demokrati.

Elevernes identitetsdannelse sker i et samfund præget af kulturel frisættelse.

Identitetsdannelsen sker i sociale arenaer, hvor den enkelte løbende opbygger billeder og

fortællinger om sig selv, identitet kan derfor betragtes som en social konstruktion. Den

personlige og den kulturelle identitet er uadskillelige, og den kulturelle identitet indgår i alle

menneskers identitet, men ikke alle tvinges til at forholde sig til den. Sproget har stor

betydning for identitetsdannelsen, da sproget hjælper barnet med at opbygge en personlig

identitet. Her er der en reel chanceulighed mellem etnisk danske elever og tosprogede

elever, idet de bedømmes på lige vilkår til folkeskolens afgangseksamen, på trods af

uligheden i elevernes sproglige kompetencer.

Min undersøgelse og analyse af elevernes kulturbegreb, identitetsforståelse og

historiebevidsthed viser, at eleverne både repræsenterer det beskrivende og det komplekse

kulturbegreb. Elevernes forståelse af egen identitet er i tråd med både Erik Erikssons

stadeteori om en kerneidentitet og Anthony Giddens teori om identitet som en social

konstruktion. Alle elever gør brug af deres historiebevidsthed, da de alle gør brug af en

fortidsfortolkning og en fremtidsforventning i arbejdet med deres nutidsforståelse.

Jeg er via arbejdet med denne opgave kommet frem til, at historiefaget ikke har særlige

opgaver i forhold til de tokulturelle elever. De tokulturelle elever er elever som alle andre

elever, og skal behandles herefter. Ved at gøre dem til noget særligt kan en lærerperson

være med til at fastholde roller, både identitets og kulturmæssigt. Det er derfor alle elevers

kulturbegreb, identitetsdannelse og historiebevidsthed som skal være i fokus.

Jeg kan se tre hovedområder, hvorpå jeg kan understøtte alle elevernes udvikling og

læring. Jeg kan understøtte elevernes identitetsdannelse ved at være en rummelig,

anerkendende og forskelstolerent lærerperson, da det understøtter selvværdet. Jeg kan

støtte elevernes begrebstilegnelse og forståelse ved at benytte ”det flerstemmige

klasserum” som et didaktisk princip, da der er sammenhæng mellem tænkning og sprog.

På den måde vil forståelse, faglig læring og begrebstilegnelse ske i et samspil mellem

eleverne, og elever og mig. Derudover har mit valg af undervisningens form og indhold

28


betydning for elevernes læring. Det bedste udgangspunkt for al udvikling og læring er

elevernes livsverden!

29


Litteraturliste

Brørup, Mogens. M.fl.: Den nye psykologihåndbog. Nordisk Forlag 2000.

Butters, Nanna B. M.fl.: At gøre kultur i skolen. Interkulturel praksis i

historieundervisning. Akademisk Forlag, København 2010

Clausen, Egon: Den skadelige kanon. Pamflet – Tiderne skifter 2005

Dysthe, Olga: Det flerstemmige klasserum. 1. udgave, 3. oplag 2005. Forlaget Klim

Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4. Hentet på www.uvm.dk

Hastrup, Lars: Uaktuel historie, trykt i Ahornen m.fl. (red.) Hvor går

historiedidaktikken? Historiedidaktikk i Norden 8, Trondheim 2004. Udleveret af

Charlotte Poulsen

Hertz, Berit m.fl.: Mere anerkendelse i børnehøjde. 1. udgave, 1. oplag, 2007. Dansk

psykologisk forlag.

Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag. 1. udgave, 2. oplag. Gyldendal

2006

Jensen, Bernard Eric: Historiebevidsthed og historie – hvad er det? In Brinckmann

(red.) Historieskabte og historieskabende, OP - forlag 2000. Udleveret af Charlotte

Poulsen

Jensen, Bernard Eric: Kampen om historiens vingesus, in Asterisk nr. 45, marts-april

2009

Jensen, Bernard Eric: Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt. Gads Forlag 2008

Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave

2005

Johansen, Thomas Gitz: Den multikulturelle skole – integration og sortering.

Roskilde Universitetsforlag 2006

Korsgaard, Ove: Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag 2004

KVAN 73: Integration i skolen. November 2005

Linder, Anne m.fl.: Glædens pædagogik. 1. udgave, 1. oplag 2006. Dafolo A/S,

Frederikshavn.

Lund, Erik: Historiedidaktikk. En håndborg for studenter og lærere. 3. udgave.

Universitetsforlaget 2009

30

http://www.uvm.dk/


Poulsen, Jens Aage: Hit med historien! Grundbog til 8. klasse. 1. udgave, 1. oplag.

Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 2006

Poulsen, Jens Aage: Hit med historien! Ressourcebog til 8. klasse. Nordisk Forlag

A/S, Copenhagen 2006

Ufe-nyt: Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed. Ufe-tema 2006

Varming, Ole: Om dansk, europæisk og global identitet. Forlaget Kassander 2003

Websider:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html


www.denstoredanske.dk

www.uvm.dk/udgivelser

Artikler: ”Ny integrationsminister er imod integration”. Politiken 8. marts 2011. Kan findes her:

http://politiken.dk/politik/ECE1217082/ny-integrationsminister-er-imod-integration/

Identitet og integritet af Jan Tønnes Hansen. Artikel udleveret på 1. studieår i 2006

af psykologilærer Anne Søndberg.

Rahbek, Birgitte: Sprog og identitet. Fra Børn mellem to kulturer. Hans Reitzels

Forlag 1987. Udleveret af psykologilærer Anne Søndberg på første studieår.

31

http://www.uvm.dk/udgivelser



http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html


Bilag 1: PT´s årsplan og mål for emnet ”Folk og fædreland”

HensigtenEmnet handler om 1800-tallets Danmark og fokuserer på udviklingen og opbygningen af

nationalstaten og national identitet eller danskhed som et forestillet fællesskab. Ved at

arbejde med emnet kan eleverne til egne sig:

Viden om konsekvenserne af Napoleonskrigene for Danmark

Kendskab til økonomiske, sociale og politiske vilkår i Danmark under enevældens

sidste årtier

Kendskab til Danmarks samspil med de europæiske stormagter og nabostaterne

Viden om de slesvigske kriges forudsætninger, forløb og følger

Indsigt i den danske nations opbygningsproces

32


Bilag 2: Multiple choice test – Tip en 18ér

Tip en 18 ér 1 X 21. Hvad er et bindingsværk?

1) Skelet af træ X) Noget som bindes sammen 2) En bondegård2. Hvad er et fædreland?

1) Det land din far kommer fra X) Danmark 2) Den nation hvor du hører hjemme

3. Hvad er en flåde?1) Krigsskibe X) Kanoner 2) Soldater

4. Hvad var Napoleon Bonaparte?1) Russisk diktator X) Fransk førstekonsul 2) En kage

5. Hvad er et ultimatum?1) Et land bliver pålagt noget X) Et valg mellem to muligheder 2) Det

betyder ikke noget6. Hvilke lande var med i Neutralitetsforbundet?

1) Danmark, Sverige & Rusland X) Norge, Sverige & Frankrig 2) Danmark, England og Frankrig

7. Hvor blev Napoleon Bonaparte født?1) St. Helena X) Elba 2) Korsika

8. Hvornår var Slaget På Reden?1) 1801 X) 1788 2) 1807

9. Hvornår skete Københavns Bombardement?1) 1799 X)1807 2) 1821

10.Hvor længe varede Københavns Bombardement?1) 3 nætter X) en uge 2) 4 timer

11.Hvor længe varede Slaget På Reden?1) 1 dage X) 6-7 timer 2) 19 timer

12.Hvad udnævnte Napoleon Bonaparte sig til i 1804?1) Kejser X) Zar 2) Konge

13.Hvad ville englænderne have efter Københavns Bombardement?1) De danske soldater X) Det danske guld 2)Den danske flåde

14.Hvad forhandlede man om på Wiener-kongressen i 1814?1) Tyskland størrelse X) Europas grænser 2) Napoleons dødsdom

15.Hvor lå byen Waterloo?1) Frankrig X) England 2) Belgien

16.Hvad var Slaget På Reden?1) Et slag på land X) Et søslag 2) Våbenhvile

17.Napoleon blev deporteret til en ø i Middelhavet. Hvilken?1) Malta 2) Sardinien 3) Elba

18.Hvordan døde Napoleon Bonaparte?1) Madforgiftning X) Alderdom 2)Kviksølvforgiftning

33


Bilag 3: Forskningsfokus, forsknings og interviewspørgsmål

Forskningsfokus Forskningsspørgsmål Interview spørgsmålKultur & identitet Hvad er elevernes egen

opfattelse af deres kultur?

1. Hvad er kultur for noget?2. Hvad ser I som de vigtigste ligheder

mellem to kulturer?Hjælpespørgsmål:

Er det tøjet? Er det sproget? Er det religionen? Er det maden?

3. Er der nogle ting I synes skal laves om mellem danskere og tokulturelle?

Identitet Hvad er elevernes egen opfattelse af deres identitet?

1. Hvad er identitet?2. Hvad betyder din identitet for dig?3. Har du/I flere forskellige identiteter?4. ”Folk og fædreland”, fortæl hvad I har

lært af det emne?

Historisk bevidsthed

Ved eleverne, at de er historieskabte, såvel som historieskabende?

1. Hvorfor tror I man har historie i folkeskolen?

2. Hvad er god historieundervisning?3. Hvor møder I historie? 4. Bruger I historie til noget?5. Hører fremtiden med til historie?

34


Bilag 4: Udvalgte elevudsagn

Elev JKultur

jf. Iben Jensen

Hvad er elevernes egen opfattelse af deres kultur?

Kultur indenfor de forskellige familier det er også jo også anderledes så det ændre sig jo ikke for hvad land man er i.. det er jo altid det samme hvilken kultur man har indenfor den familie

Jahh.. fx i de indiske lande der har man jo meget det der med stærkt mad.. det er der jo ikke så meget i de nordiske.. det er jo næsten også noget med deres kultur at det er stærkt.. også i Kina spiser de jo hunde det har de også gjort i mange år jo.. det har jo også noget med deres kultur at gøre…

Fordi jeg tror at fordi de er sådan lidt mere strikse om hvilke regler der er og.. det skal man bare overholde.. hvor fx hjemme ved der er ikke rigtig nogen regler for hvad jeg må og jeg ikke må.. jo andet end at overholde loven..det er ikke sådan at jeg skal være hjemme på det tidspunkt.. eller skal gøre det.. det er sådan lidt mere frit.. hvor jeg tror ikke de arabiske er sådan..

Identitet jf. Anthony Giddens

Hvad er elevernes opfattelse af deres identitet?

Identitet er den du er inderst inde.. det er jo den person du er.. så selvom man.. at nu har.. jeg blå øjne så er det en del af min identitet.. at jeg har blå øjne.. og.. og nu har T sort hår så er det også en del af hendes identitet..

Du er jo altid den samme person.. du kan jo ikke ændre på hvem du er.. du kan altid sætte en facade op og.. og tro du er den.. få andre til at tro du er den person.. men du vil aldrig inderst inde være den person.. du vil altid være den samme.. du kan altid ændre på dit udsyn men du kan aldrig ændre på den identitet man har inderst inde..

Det ved jeg ikke helt hvor jeg står henne.. jeg tror bare jeg er.. nærmest en.. sådan lidt.. udstående dreng.. ham der går mere og mere for sig selv..

Historisk bevidsthedjf. Bernard Eric

Jensen


(..) så vi lærer ikke begå de fejl som de gjorde i fortiden.. og ret op på dem.. og der bliver jo også lavet historie lige nu ovre i.. (Libyen) der sker jo revolution.. de er ved at vælte diktatoren.. diktaturet.. de bliver jo mere.. demokratiske…

Hvis du går ind i en hovedstad så finder du jo mange historiske momenter..

(..) hvis der måske kommer en diskussion op derhjemme så kan man jo bruge nogle af de argumenter for et eller andet i historien jo..

når (utydeligt) fremtiden ikke længere er fremtid men fortid så er det jo også blevet historie..

Elev TKultur

jf. Iben Jensen


(..) et land kan have en kultur og man kan have en kultur i ens familie.. kultur har vel også noget med traditioner at gøre..

(..) hvert land har deres eget sprog.. så det er vel også sådan deres kultur.. også det de spiser og sådan noget.. det er jo også forskelligt fra land til land

(..) de tokulturelle kan.. lære lidt af danskerne fordi at.. altså på nogle områder har.. er de sådan mere frie og.. altså børnene får lov til mere og sådan (..)


Hvad er elevernes opfattelse af deres

Nogle mennesker kan jo også være meget følsomme og andre kan tage det sådan med et smil (..) så altså det er jo også en del af ens.. ens identitet hvilken person man er.. både indvendig og udvendigt..

(..) man er mere sådan fri fordi det er ens venner.. og dem kan man sådan hænge

35


identitet? ud med og sådan noget.. og derhjemme kan det godt være mere sådan.. man skal være hjælpsom og.. man skal hjælpe til og sådan lidt.. så der er vel en forskel men den er ikke så stor alligevel..

(..) jeg ser mig mere som en dansker end en tamiler.. men når jeg så er til tamilske fester eller fødselsdage eller sådan noget.. så kan jeg godt være tamilsk.. men det er ikke sådan.. en identitet.. for mig..


Jensen


Jeg tror det er fordi at vi skal lære om vores fortid.. vi skal vide hvordan Danmark var engang.. hvordan det er blevet regeret.. om der er nogen forskel fra nu (..)

(..) der vil altid være historie (..) vi skaber jo historie hver dag.. så jeg synes det er ligesom en del af.. ja en del af os.. vi er også en del af historien

(..) altså hvis man for eksempel ser noget tv-avis eller sådan noget.. så kan det jo være godt at have en.. forforståelse for.. eller måske vide noget om det.. i forvejen.. så.. hvad der er sket i fortiden.. når det måske hænger sammen eller noget..

Jeg synes også historie er en del af vores fremtid.. som jeg også sagde før.. vi skaber jo historie hele tiden.. så der vil jo altid være historie…

Elev MKultur

jf. Iben Jensen


(..) for mig er kultur det man har fra familie til familie.. altså det ændrer sig meget.. også bare hvor det er man bor henne (..) altså kultur det er noget der ændre sig det er også afhængig af hvor det er man er.. og hvem det er man er sammen med


Hvad er elevernes opfattelse af deres identitet?

Altså jeg kommer jo fra Tyrkiet af.. men jeg er født og opvokset i Danmark.. så jeg ser faktisk mere Danmark som.. altså jeg føler mig mere dansk i det end jeg føler mig tyrkisk.. fordi jeg ligesom er født i Danmark og jeg.. jeg.. min veninder og venner de er jo danskere og jeg.. ja.. jeg går i en dansk skole og.. så det er.. jeg føler mig mere dansk i det end jeg gør.. end jeg føler mig tyrkisk..

(..) hvis jeg så hænger meget ud med hende så kan det da godt være at jeg ændre mig også personligt (..) så ændrer man sig jo (..) indvendigt og ikke kun udvendigt

(..) jeg føler mig mere som en tyrker når jeg er derovre også


Jensen


jeg synes det er vigtigt at have noget viden (..) hvis man skulle ud og rejse så er det jo altid godt at vide lidt om det der er sket i fortiden

(..) hvis vi ved hvad der er sket i fortiden (..) så undgår vi også at begå de samme fejl i fremtiden

KC Interessante spørgsmål/kommentarer(..) kan du ikke lige fortælle hvad det er der er dit fædreland.. kan du ikke lige beskrive det.. hvor er det du kommer fra sådan helt rigtigt?

Den overskrift der var i bogen til det I har fortalt nu i har lært.. det.. der hed overskriften folk og fædreland.. Er det det I har lært af det emne I lige har været

36


igennem? Hvad betyder det egentlig, det der folk og fædreland? Hvad er det for noget mystisk noget?

Okay.. nu siger du så at du føler dig som en dansker, og nu stiller jeg et lidt provokerende spørgsmål.. Der er jo mange.. eller den danske tradition og den danske kultur den bygger jo på den kristne tro, men det har du jo lige fortalt at du ikke er kristen. Hvordan får du det til at hænge sammen?

(..) jeg kunne godt tænke mig og lige høre jer beskrive.. hvad er forskellen på den måde.. Danmark bliver ledet på og så den måde jeres fædreland bliver ledet på.. hvad er forskellen?

Hvad med det der med at være tamiler.. er det noget med din identitet at gøre?

37


Bilag 5: Transskribering af gruppeinterviewKulturbegrebetKC: Hvad er kultur for noget?M: Altså.. for mig er kultur det man har fra familie til familie.. altså det ændrer sig meget.. også bare hvor det er man bor henne.. altså for eksempel i Danmark så er det en kul.. eller for kristne er det en kultur at der.. er juleaften.. hvert år.. og det.. også i Tyrkiet der holder man jo heller ikke jul men der er der også juletræer.. i december måned og.. altså i byerne og alt det der.. så jeg synes.. altså kultur det er noget der ændre sig det er også afhængig af hvor der er man er.. og hvem det er man er sammen med.. KC: Ok…T: Ja.. det er lidt det samme og kultur det er vel også.. altså et land kan have en kultur og man kan have en kultur i ens familie.. kultur har vel også noget med traditioner at gøre.. hvad man vælger at holde.. for eksempel.. nogen vælger ikke at holde juleaften men alligevel.. får de gaver og sådan noget.. men altså nytårsaften det er vel sådan.. en tradition over hele verden.. så ja..J: Kultur indenfor de forskellige familier det er også jo også anderledes så det ændre sig jo ikke for hvad land man er i.. det er jo altid det samme hvilken kultur man har indenfor den familie.. selvom nytårsaften som T sagde.. hvis man har kultur med at det bliver holdt en dag så gør man det jo lige meget hvor man er henne.. for eksempel kinesisk nytår bliver jo også holdt over i fx USA.. og det er jo også en stor ting derover.. hvor man også holder normal nytår og sådan er det jo bare…KC: Ja.. tak for det…

KC: Hvad ser I som de vigtigste forskelle mellem to kulturer?KC: Forstår I hvad det er jeg spørger om?T+J+M: jahh (tøvende i kor)KC: Ja?J: Det er nok så noget som højtider.. fx muslimerne de har ramadan og det.. har os dansker ikke.. og kristne ikke..der er jo en stor forskel der.. M: Er det ikke noget med at det også står i bibelen at dans.. kristne skal holde ramadan?J: NejM: det mener jeg..J: Det er kun jøder der gør det..M: Nå.. ok..J: De tror kun på det gamle testamente..M: Hvad var det nu spørgsmålet var?KC: Hvad er de vigtigste forskelle..M: Ja ok.. så har jeg ikke noget at tilføje..T: nej.. jeg har heller ikke rigtig noget.. men også traditioner det tror jeg også har stor betydning for forskellene..KC: For lige at hjælpe jer lidt på vej.. ikke fordi I sådan skal gætte hvad jeg tænker men sådan.. nu har I nævnt religion.. hvad med mad? Eller hvad med sproget? Er det noget med kultur at gøre?J: Jahh.. fx i de indiske lande der har man jo meget det der med stærkt mad.. det er der jo ikke så meget i de nordiske.. det er jo næsten også noget med deres kultur at det er stærkt.. også i Kina spiser de jo hunde det har de også gjort i mange år jo.. det har jo også noget med deres kultur at gøre…T: Hvad var det du spurgte om mad.. og hvad mere?KC: Sprog…T: Ja.. sprog det.. er jo sådan.. fra land til land.. de har jo næsten.. hvert land har deres eget sprog.. så det er vel også sådan deres kultur.. også det de spiser og sådan noget.. det er jo også forskelligt fra land til land..M: Altså også mange arabere de spiser halalslagtet kød.. og det der.. og det.. fx os.. eller i min familie.. så spiser vi bare kød det skal bare ikke være svinekød.. det er også.. der er også meget forskel der..J: Hvorfor egentligt ikke? (meget utydeligt)KC: J spørger om noget.. Hvad spørger du om?

38


J: Hvorfor spiser I egentlig ikke svinekød?M: Fordi vi mener det er et.. hvad hedder det?T: Beskidt dyr?M: Ja et beskidt dyr.. fordi de spiser deres eget.. lort og alt det der.. derfor..KC: Ok..J: Det er der jo også andre dyr der gør.. hvorfor er de så ikke også beskidte dyr?M: ja.. (eftertænksom) de der andre dyr som du snakker om er det også noget man kan spise altså sådan?J: Ja nogle lande gør det..T: Hvad er det for nogle dyr?KC: Ja prøv at give et eksempelM: Altså hunde de kan godt finde på de hvis de er rigtig sultne.. og det spiser de jo i Kina.. siger muslimer også det er et beskidt dyr?M: Nej! For det er ikke noget vi spiser..T: De spiser jo ikke hunde..M: Altså det er jo mere svinekød.. vi bor jo i et kristen land.. altså Danmark.. og der er jo.. der spiser man jo meget svinekød.. men grunden til vi ikke spiser.. eller muslimerne ikke spiser.. de spiser heller aldrig..de spiser deres eget lort og alt det der.. og det kan godt være at hunde gør det.. men vi spiser jo ikke hunde her i Danmark..J: Jeg tror også godt en ko kunne finde på det.. hvis de er meget sultne..KC: Er det ikke noget med.. med koranen?T: Jeg har også hørt at det står i koranen..M: Jeg mener også.. jeg tror også at det står i koranen..T: Altså jeg har hørt at.. det var et eller andet dommedag eller et eller andet.. og så Allah han skulle vist gemme sig eller sådan noget.. og så.. ville.. så var der dem der skulle fange ham.. de havde så spurgt nogen sådan.. det er måske lidt overtroisk men.. så de havde spurgt de der grise hvor.. og de havde så set Allah og sådan noget.. så blev de så spurgt grisene hvor han havde gemt sig og så havde de så sagt at han var der ovre og sådan noget.. og så havde de så fundet ham og sådan noget.. så derfor..eller det er der nogle der siger er grunden til at de ikke.. de synes det er et beskidt dyr..KC: ja..

KC: Hvad ser I som de vigtigste ligheder mellem to kulturer?J: Bum..KC: Ja bum bum..M: Altså.. i de fleste muslimske lande så har mænd flere rettigheder end kvinder har.. og sådan er det jo ikke i Danmark.. altså i Danmark har man jo ret til at sige sin mening og man har ytringsfrihed..J: Er det er ikke ligheder..M: (utydeligt)J: Det kan jeg sige med det samme at det ikke er ligheder.. det er uligheder..KC: det du tænkte på var uligheder..M: Ja okay..KC: Er der nogen ligheder?M: Det ved jeg ikke..J: Det er nok ikke nogen sådan deciderede store ligheder vil jeg sige..T: Jo der er nytårsaften..J: Jamen nej.. det er heller ikke helt sikkert det er det samme..T: Men altså de fejre jo alle sammen at det er et nyt år der er på vej og sådan noget.. så det er jo lidt det samme..J: Jamen det er jo ikke sikkert at det bliver fejret på samme måde så derfor er det jo stadig heller ikke det samme i det store..T: Nej okay.. men alligevel det er jo stadigvæk det samme.. altså princippet det er jo at det nye år er på vej og.. det er det de fejrer med fyrværkeri og sådan noget.. Måske gør de det ikke alle sammen på samme tidspunkt og sådan noget.. for der er jo forskel.. men der.. altså det er jo det nye år de fejrer..J: No comments

39


KC: Så kan jeg måske forklarer lidt mere hvad det sådan det er jeg tænker når jeg spørger om der er.. om I kan svare på hvad der er de vigtigste ligheder for jer.. jeg tænker sådan lidt.. hvad hvis man ser på jeres forældre for eksempel.. vil tamilske og danske og tyrkiske og russiske forældre.. vil de ikke det samme for deres børn?T: Jo de vil jo alle sammen have at deres børn får en god uddannelse og et godt liv og sådan noget.. selvom de bor forskellige steder rundt om i verden.. så har de jo stadigvæk den.. altså de går alle sammen ud fra at deres børn skal have et godt liv.. J: Jeg tror også at de tyrkiske og tamilske de er sådan lidt mere alvorlige end de danske er..KC: Kan du beskrive hvad du mener når du siger sådan?J: Fordi jeg tror at fordi de er sådan lidt mere strikse om hvilke regler der er og.. det skal man bare overholde.. hvor fx hjemme ved der er ikke rigtig nogen regler for hvad jeg må og jeg ikke må.. jo andet end at overholde loven..det er ikke sådan at jeg skal være hjemme på det tidspunkt.. eller skal gøre det.. det er sådan lidt mere frit.. hvor jeg tror ikke de arabiske er sådan.. M: Men så skal du jo også tænke på at forældrene gør det for at beskytte deres børn.. det.. det er jo som sagt en hver mor og far vil jo gøre alt for at deres børn skal have det godt og være lykkelig og have et godt liv.. og så de kan få et godt uddannelse så der er.. så de kan få en god uddannelse og bruge sit liv godt resten af livet altså..J: Ja men det.. de har jo heller ikke så meget frihed.. så lære de jo heller ikke at bestemme over sig selv.. fordi de skal jo lære også selv at gøre det.. de kan jo ikke have forældrene til at passe på dem hele tiden.. de skal jo også lære at passe på dem selv..M: Men det er jo ikke forældrene der taget beslutningerne for dem.. deres børn..de er jo børnene selv der gør det.. selvfølgelig de kan godt være de siger du skal være hjemme klokken ni fordi.. der er skole igen i morgen.. eller dagen efter og sådan.. men det.. så tænker jeg igen på at det er fordi at de vil beskytter barnet.. og selvfølgelig er det forskelligt fra familie til familie.. altså sådan er det ikke hjemme hos mig men.. sådan er det hjemme hos de fleste arabere.. det er jo rigtigt nok men.. ja..T: Altså mine forældre er ikke sådan at jeg skal være hjemme klokken ni hvis det er sådan noget.. men altså det kommer mere an på hvad jeg laver og sådan noget.. hvis jeg bare går rundt udenfor og sådan noget og laver ingenting så.. men hvis jeg nu er sammen med nogen så er det en forskel der.. ja..KC: Ja.. har I mere I vil tilføje til det?T+J+M: Nej (i kor)KC: Men det jeg hører jer sige, så må I sige om det er rigtig forstået.. det er at.. at man altid vil sine børn det bedste uanset hvor.. eller hvilket land man kommer fra.. er det rigtig forstået?T+J+M: Ja (i kor)KC: Ja?

KC: Er der nogle ting I synes skal laves om mellem danskere og tokulturelle?T: Altså jeg synes godt det.. de tokulturelle kan.. lære lidt af danskerne fordi at.. altså på nogle områder har.. er de sådan mere frie og.. altså børnene får lov til mere og sådan men.. alligevel så har de tokulturelle også.. altså de har den synsvinkel at de.. gerne vil passe på deres børn.. der må ikke ske noget med dem og.. det det er det vigtigste og sådan noget.. fx muslimske pig.. nogle muslimske piger.. der forældre de er meget overbeskyttende og sådan noget.. men det er jo vel fordi at de vil passe på dem..(T rækker mikrofonen over mod J)J: Nej.. jeg tænker lige…KC: Ja.. er der noget der skal laves om? Nej? (kigger rundet) Så kan jeg spørge om yderlige et spørgsmål…IdentitetKC: Hvad er identitet?(eleverne tøver og kigger rundt på hinanden)KC: Hvem af jer har et bud på det? Skal vi slukke for den så I kan tænke lidt.. eller?J: Identitet er den du er inderst inde.. det er jo den person du er.. så selvom man.. at nu har.. jeg blå øjne så er det en del af min identitet.. at jeg har blå øjne.. og.. og nu har T sort hår så er det også en del af hendes identitet..M: Ja men.. men.. det er jo på den måde man ser ud på men det er jo noget andet indvendigt.. så..KC: Ja.. kan du ikke forklare lidt mere.. hvad mener du?

40


M: Altså.. jeg ved ikke om det er svar på spørgsmålet men.. man kan jo godt være smuk uden på.. men ikke smuk indenvendig..altså så..KC: Ja? J: Og så er der nogen der er en anden inden i..T: Nogle mennesker kan jo også være meget følsomme og andre kan tage det sådan med et smil og.. og tænke.. altså.. jeg kan god komme videre og sådan noget.. så altså det er jo også en del af ens.. ens identitet hvilken person man er.. både indvendig og udvendigt..KC: Ok, så I mener at det ydre.. altså at man har store ører eller en stor næse eller hvad det måtte være.. at det er en del af ens identitet?T: Ja..KC: Ja? Du trækker lidt på det M? M: Jahh.. KC: D ved det ikke helt?M: Nej..KC: Nej det er også lidt et svært ord… Man kan sige at identitet handler lidt om at være..T: Ja..KC: hvem man er.. men er man altid den samme?J: Ja (i kor)M: Nej (i kor)KC: Ja siger J.. må jeg høre hvorfor man er det?J: Du er jo altid den samme person.. du kan jo ikke ændre på hvem du er.. du kan altid sætte en facade op og.. og tro du er den.. få andre til at tro du er den person.. men du vil aldrig inderst inde være den person.. du vil altid være den samme.. du kan altid ændre på dit udsyn men du kan aldrig ændre på den identitet man har inderst inde..KC: Ok?M: Det kan man godt..KC: Hvad mener du?M: Altså.. man .. man kan jo sagtens.. altså hvis jeg nu.. men det er svært at forklare..KC: Prøv..M: Men.. hvis jeg nu.. hvis T nu er en pige som er.. ligeglad med alt og sådan er bare.. sådan.. T: Sløset?M: Ja.. sløset.. og jeg måske.. er det modsatte end det af det hun er.. så kan det da godt.. og hvis jeg så hænger meget ud med hende så kan det da godt være at jeg ændre mig også personligt.. og begynder med at være ligeglad med nogle ting og ikke tænke på andre.. hvordan de har det og sådan.. så ændre man sig jo også.. indvendigt og ikke kun udvendigt.. altså udseendet.. T: Ja..M: Så jeg tror godt man kan ændre sig med tiden..KC: Er i den samme på skolen som I er derhjemme?J: (griner) Det er jeg ikke helt sikker på.. KC: Hov.. så er jeg lige nødt til at spørge.. du sagde jo før at man altid var den samme?J: Jamen omme i skolen der kan man jo godt sætte sådan en facade op hvor.. man opfører sig anderledes end man gør derhjemme..KC: Er det så ikke en del af din identitet?J: Jo men.. du er stadig den samme person.. men du har bare sat en facade op for at få folk til at tro du er anderledes..KC: Ok..T: Altså derhjemme kan man jo godt være mere sådan lidt.. nej altså fx på skolen.. så kan man godt være sådan lidt.. jahh.. ikke så..J: Snobbet?T: Jamen altså.. man er mere sådan fri fordi det er ens venner.. og dem kan man sådan hænge ud med og sådan noget.. og derhjemme kan det godt være mere sådan.. man skal være hjælpsom og.. man skal hjælpe til og sådan lidt.. så der er vel en forskel men den er ikke så stor alligevel.. synes jeg ikke..M: Jeg er også enig med T så..

41


KC: Ja.. tak..

KC: Hvad betyder din identitet for dig?T: Identitet for mig det er vel fx hvad mine venner synes om mig.. at de har et godt indtryk af mig.. og… Jeg vil gerne på en videregående uddannelse fx på gymnasiet eller sådan noget det er også min identitet og.. ja.. få den uddannelse som jeg gerne vil.. og at min familie også sådan ved de kan regne med mig og sådan..KC: Må jeg stille et spørgsmål mere?KC: Hvad med det der med at være tamiler.. er det noget med din identitet at gøre?T: Altså som jeg sagde før så ser jeg ikke mig selv som en tamiler sådan.. jeg ser mig mere som en dansker end en tamiler.. men når jeg så er til tamilske fester eller fødselsdage eller sådan noget.. så kan jeg godt være tamilsk.. men det er ikke sådan.. en identitet.. for mig..KC: Kan man sige du er både og?T: Ja..KC: Ja.. begge dele?T: Ja..J: Tamiler udenpå og dansk indeni..T:KC: J.. Hvad betyder identitet for dig?J: Det er jeg ikke helt sikker på hvad det betyder for mig..KC: Nej?KC: Vil du gerne opfattes som en god dreng? En rar dreng? En god skoleelev eller er du sådan en man ser på som klassens klovn.. eller.. er du sådan en i familien der altid er hjælpsom… eller hvad er det for noget at være dig?J: Det ved jeg ikke helt hvor jeg står henne.. jeg tror bare jeg er.. nærmest en.. sådan lidt.. udstående dreng.. ham der går mere og mere for sig selv..KC: Ok? Men det er jo også en del af din identitet så?..J: Ja.. jeg er sådan lidt en enspænder..KC: Ja.. men det behøver jo ikke være noget dårligt.. Nej?(J ryster på hovedet)J: Så er den til M..M: Ja altså.. jeg har det også sådan min venner.. jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det..KC: Prøv..M: Altså dem.. Jeg tror også.. jeg vil godt have at mine venner skal se mig som en.. hvad hedder det?.. som en god person og jeg.. jeg kan ikke forklare det.. men.. nej jeg kan ikke forklare det..T: Altså også det med at ens venner ved man er loyal og altid vil være der og sådan.. det betyde vel også meget for ens identitet..KC: Betyder det meget for dig?T: Ja..KC: Ja?T: At mine venner ved jeg er loyal og.. og jeg vil være der hvis det er.. der er noget..KC: M.. Betyder det meget for dig hvordan din familie ser på din identitet?M: Ja.. det gør det faktisk..altså det… nej jeg kan ikke forklare det..KC: Nej? M: Nej..KC: Det er også i orden.. det er også lidt svært faktisk..

KC: Den overskrift der var i bogen til det I har fortalt nu i har lært.. det.. der hed overskriften folk og fædreland.. Er det det I har lært af det emne I lige har været igennem? Hvad betyder det egentlig, det der folk og fædreland? Hvad er det for noget mystisk noget?T: I bogen.. har vi været omkring Danmark og slaget på reden.. ja og.. Sverige og.. hvor meget Danmark mistede og.. Danmarks krige..J: og vi har hørt..at efter nogle slag ved Luxembourg og Slesvig - Holsten.. at der skete en hel masse med nationalfølelsen og man blev rigtig stolt af ens fædreland.. og meget andet

42


J rækker mikrofonen over mod MKC: Du vil ikke lige sige noget til M.. nej?KC: Men ved du hvad M.. det her kan du i hvert fald svare på.. kan du ikke lige fortælle hvad det er der er dit fædreland.. kan du ikke lige beskrive det.. hvor er det du kommer fra sådan helt rigtigt?M: Altså jeg kommer jo fra Tyrkiet af.. men jeg er født og opvokset i Danmark.. så jeg ser faktisk mere Danmark som.. altså jeg føler mig mere dansk i det end jeg føler mig tyrkisk.. fordi jeg ligesom er født i Danmark og jeg.. jeg.. min veninder og venner de er jo danskere og jeg.. ja.. jeg går i en dansk skole og.. så det er.. jeg føler mig mere dansk i det end jeg gør.. end jeg føler mig tyrkisk..KC: Hvad så når du er på ferie nede i Tyrkiet for eksempel? Hvad føler du så?M: Så føler jeg mig mere tyrkisk i det.. fordi at.. når.. jeg tager jo til Tyrkiet hver andet år.. altså i sommerferien.. og der bliver der jo fem uger og det er jo så noget helt specielt for mig.. det er jo lidt underligt og tage ned til Tyrkiet når det er jeg er vant til Danmark.. der er jo meget forskel synes jeg.. men.. jeg kan godt.. altså jeg synes det er fedt at være dernede også.. og jeg.. jeg føler mig mere som en tyrker når jeg er derovre også.. så..KC: Nu sagde du lige at der var meget forskel på Tyrkiet og på Danmark.. kan du ikke prøve at fortælle mig hvad er det for forskelle der er?M: altså.. altså.. i Tyrkiet så er der mere .. der er mere ballade og man kan se folk.. man kan se på folk at de er mere fattige i det altså.. der er mange mennesker som.. går ud med noget slidt tøj og altså der er meget forskel.. også når man er ude i byen.. her i Danmark så kan man se nogle mennesker som er klædt flottere og sådan.. der er ikke så mange fattige i Danmark men det er der i Tyrkiet.. også bare.. der for.. der er også flere butikker derovre.. der er flere steder man kan shoppe.. og det er åbent til klokken 12 om natten hvis det er det man vil.. jeg synes der er meget forskel…KC: Kan du ikke lige prøve at fortælle lige som det sidste, hvorfor var det dine forældre kom her til.. da de kom?M: Altså min.. min farfar han var.. han var landmand altså.. jo det var.. landmand tror jeg.. han kom herhen for at arbejde den nu et par år og så havde han tænkt at han ville tilbage til Tyrkiet igen.. men så.. fik han et godt arbejde herover og så flyttede mine forældre også herhen... fordi min farfar gjorde det..KC: Ok.. fordi det ikke er så ment at få arbejde i Tyrkiet?M: NejKC: Ok.. Det er i orden.. har du mere du vil sige til det?M: Nej det har jeg ikke..KC: Okay.. så sender vi mikrofonen videre til T.T: Mine forældre og.. bedsteforældre.. stammer fra Sri Lanka.. men jeg er selv blevet født her i Danmark.. så jeg føler at mit fædreland er Danmark.. jeg ser mig ikke som en tamiler.. hvis man kan sige det sådan.. KC: Okay.. nu siger du så at du føler dig som en dansker, og nu stiller jeg et lidt provokerende spørgsmål.. Der er jo mange.. eller den danske tradition og den danske kultur den bygger jo på den kristne tro, men det har du jo lige fortalt at du ikke er kristen. Hvordan får du det til at hænge sammen?T: Altså jeg synes ikke det har noget med tro at gøre som sådan.. jeg synes bare at.. hvis man synes man føler sig bedst tilpas her.. så synes jeg bare at.. ja.. det er det..KC: Ja.. tak.. har du mere du vil tilføje?T: Øhh.. nej..KC: Så sender vi den (mikrofonen) videre til J. Kan du ikke lige beskrive dit fædreland?J: Jeg kommer fra Danmark som er et meget dejligt land som vi lige har hørt de andre også sige.. hvor ja.. næsten alle har det godt.. og der næsten ikke er nogen fattighed.. så det er jo et meget dejligt land..KC: Nu sender vi lige mikrofonen rundt.. igen.. for jeg kunne godt tænke mig og lige høre jer beskrive.. hvad er forskellen på den måde.. Danmark bliver ledet på og så den måde jeres.. fædreland bliver ledet på.. hvad er forskellen?T: Altså i Sri Lanka er det meget.. diktatur.. lige nu i hvert fald.. der har.. altså Sri Lanka er opdelt i to.. to dele kan man sige.. den ene er singalesisk og den anden er tamilsk.. og de tamiler.. og tamilerne har ikke så mange rettigheder som de singalesiske.. men så her i Danmark der er der frihed.. altså der er.. altså man kan.. der er ytringsfrihed.. vi har ytringsfrihed og man kan sige hvad man vil.. Danmark er mere et frit land end Sri Lanka..

43


M: Altså i Tyrkiet så.. så det.. så synes jeg.. altså der er for eksempel i Tyrkiet så er der lavet en regel om at.. at de muslimske piger.. som bruger tørklæde må ikke læse i universitetet.. og det synes jeg faktisk.. det synes jeg jo er lidt.. altså latterligt.. ja underligt faktisk fordi at det er jo en muslimsk land.. så jeg synes det var.. ja.. ja jeg synes det er.. et latterligt lov hvis man kan sige det sådan.. og som T også har været inde på.. der.. i Danmark så har man ytringsfrihed og man kan sige sin meninger højt og.. altså man kan gøre det man vil .. altså.. med mindre det er ulovligt selvfølgeligt.. men.. ja..J: Sådan som jeg ser på det er både.. Indien og.. (kigger over på T)T: Sri LankaJ: Sri Lanka og Tyrkiet et meget mere regerings stærkt land hvor de har en meget stærk regering i forhold til Danmark.. her hvis der er folk der er utilfreds så.. skal regeringen jo gå af hvis der er et størtal (flertal).. hvor Sri Lanka og Tyrkiet der er det meget mere regeringen der bestemmer det hele.. og det skaber også mere fattigdom fordi regeringen tager en hel del penge også… HistoriebevidsthedKC: Hvorfor tror I man har historie i folkeskolen?T: Jeg tror det er fordi at vi skal lære om vores fortid.. vi skal vide hvordan Danmark var engang.. hvordan det er blevet regeret.. om der er nogen forskel fra nu.. og ja.. fortiden.. altså historie det vil jo.. der vil altid være historie.. selvom.. vi skaber jo historie hver dag.. så jeg synes det er ligesom en del af.. ja en del af os.. vi er også en del af historien…J: og så vi lærer ikke begå de fejl som de gjorde i fortiden.. og ret op på dem.. og der bliver jo også lavet historie lige nu ovre i... de..T: Libyen..J: Libyen og Egypten og derover. Det er jo også historie lige nu..KC: Hvad er det for noget historie, hvad er det der sker?J: Der sker jo revolution.. de er ved at vælte diktatoren.. diktaturet.. de bliver jo mere.. demokratiske…M: Jeg har ikke noget at tilføje.. det er blevet sagt..KC: Du har ikke noget at tilføje til, hvorfor vi har historie i folkeskolen:M: Nej..

KC: Hvad er god historieundervisning?M: Altså.. for mig er det.. altså jeg synes at det.. altså vi skal… KC: Bare sig det.. bare sig hvad du tænker..M: Altså en god historietime er at man.. altså hvis der er en lærer der skriver noget op på tavlen så skal vi skrive af.. altså efter.. for at have nogle notater.. fordi at hvis læreren ikke skriver noget på tavlen og bare snakker.. så kan det godt være at.. så bliver man også lidt forvirret.. og så ved man ikke rigtig helt hvad det er man skal.. om man skal høre eller skrive… og jeg synes også at vi.. altså vi skal jo ikke hele tiden skrive efter det læreren skriver på tavlen.. men også prøve nogle af tingene.. lave lidt forskelligt og selv være med.. selv være med til at forstå nogle af tingene.. jahh..KC: Jeg tilføjer lige et spørgsmål.. I har lavet sådan nogle plancher også mens jeg har været her.. er det sådan noget.. kan du huske hvor I lavede med tøj og.. boliger og sådan noget.. er det sådan nogle opgaver der giver god mening for dig?M: ja det synes jeg også fordi at.. så.. så.. så bliver timerne heller ikke så kedelig ligesom det vil være.. altså også ud bare og bare bevæge sig lidt.. og klippe på nogle billeder og lime fast på plancher og alt det der.. det synes jeg er sjovere end at bare.. lytte efter læreren..T: God historieundervisning for mig det er vel.. hvor vi selv får lov til at deltage hvor vi selv markerer og.. hvor vi ligesom har en diskussion eller.. vi.. jahh.. snakker med vores lærer.. og også hvor som M sagde hvor vi selv får lov til at lave noget.. for eksempel plancher og sådan noget…KC: Nu siger du snakke med vores lærer.. kan du ikke lige uddybe hvad du mener med det?T: Altså hvis han nu stiller nogle spørgsmål så.. altså hvis.. ligesom han ikke bare snakker hvor vi også får lov til at.. markere og sige.. tilføje noget hvis vi har noget..KC: Ja? (spørgende)KC: J.. Hvad er god historieundervisning for dig?

44


J: Ja god historieundervisning det er hvor en lærer han forstår at fange eleverne.. han ikke bare står og tavle op af en tavle.. så man ikke forstår en dyt af.. og bare snakker ud i en pine.. men forstår at fange eleverne.. også lave sjov nogle gang lige som PT gør.. så PT er en meget god historielærer…KC: Du synes PT er en god historielærer?J: JaKC: Ja.. synes I andre også det?M: Ja også bare fordi han sjov på den måde.. det er ikke bare sådan at alt skal være seriøst.. men han kan også godt lave sjov en gang imellem.. og det.. så får vi.. han får os til at grine også.. det det ikke bare sådan hvor vi hører på historie hele tiden..T: Det er lidt det samme hvor.. han forstår ligesom at få os med i.. ja.. det han fortæller os.. så laver han også sjov og sådan.. jahh…

KC: Hvor møder I historie henne?J: Hvis du går ind i en hovedstad så finder du jo mange historiske momenter.. og andre steder så du møder det jo i mange storbyer.. der er jo en hel masse historiske momenter så der møder du det jo… og måske også når du skal på en videre uddannelse så møder du jo også historie for der skal du jo kunne ku det..T: Som J sagde.. på en videregående uddannelse for eksempel på gymnasiet der skal du jo have historie på A niveau.. så der er det jo vigtigt at..J: (hvisker til T) og HTXT: Ja og HTX og sådan noget.. så er det jo vigtig du kan dit historie.. og også hvis du for eksempel rejser ud.. ud af landet så.. ja så er der også meget historie…M: Altså jeg synes det er vigtigt at have noget viden.. også som T sagde.. også hvis man skulle ud og rejse så er det jo altid godt at vide lidt om.. det der er sket i fortiden.. og alt det der.. også det der med videregående uddannelse.. det får man jo også brug for.. altså historie…

KC: Bruger I historie til noget?J: Ja engang imellem hvis der måske kommer en diskussion op derhjemme så kan man jo bruge nogle af de argumenter for et eller andet i historien jo..KC: Hvad kunne det være? Kan du sådan komme i tanke om en ting?J: Nej.. det ved jeg ikke lige.. eller noget man har hørt sådan.. sådan er det og så kan man diskuterer over det.. der er ikke rigtig nogle argumenter men sådan kan det godt være..KC: Ja?T:Hvad var det spørgsmålet var?KC: Bruger I historie til noget?T: Nogle gange men.. altså hvis man for eksempel ser noget tv-avis eller sådan noget.. så kan det jo være godt at have en.. forforståelse for.. eller måske vide noget om det.. i forvejen.. så.. hvad der er sket i fortiden.. når det måske hænger sammen eller noget..KC: Hvor kan det være vigtigt?T: Fordi så. Så forstår vi.. så har vi også en forforståelse så kan vi.. altså være med til og.. jeg ved ikke(eftertænksom).. ændre det eller noget.. altså.. vi.. vi også forstår det…M: Jeg er også enig med T…

KC: Hører historien med til fremtiden?M: Ja.. altså som J han også har sagt før.. altså vi skal jo.. hvis vi ved hvad der er sket i fortiden..så.. så undgår vi også at begå de samme fejl i fremtiden.. så…KC: Så vi kan bruge historien til at lærer noget af?M: Ja (meget bestemt)KC: Ja..T: Jeg synes også historie er en del af vores fremtid.. som jeg også sagde før vi skaber jo historie hele tiden.. så der vil jo altid være historie…J: når (utydeligt) fremtiden ikke længere er fremtid men fortid så er det jo også blevet historie.. så.. historie er jo også en del af fremtiden.. det er jo nærmest fremtiden jo..

45


46

Documents

· Web viewSri Lanka og Tyrkiet et meget mere regerings stærkt land hvor de har en meget stærk regering i forhold til Danmark.. her hvis der er folk der er utilfreds så.. skal