· Web viewEntreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med Vejdirektoratet (baseret på Vejdirektoratets skabelon), jævnfør Databeskyttelsesforordningen, EU

SAB – Styring og samarbejde totalentrepriser

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

SOAN 12. jan 2018 AD-ES /Entrepriseledelse Entreprisestyring Juni 2018 13/19296-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

paradigmeansvarlige.

Skemaet slettes, når du har udarbejdet et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

SOAN 12. jan 2018 AD-ES /Entrepriseledelse Entreprisestyring Juni 2018 13/19296-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ændringslog for paradigmeDer vises kun ændringer, der går op til 5 år tilbage. Alle tidligere ændringer må forventes at være implementeret. Ændringslog kan med fordel fjernes inden du går i gang med at udarbejde SBB.

Vær opmærksom på, at hvis paradigmet også findes i en engelsk version, skal der tages stilling til, om denne også skal revideres.

Såfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes [email protected].

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund17. maj 2018

Rettelser af mindre fejl.

Reference i afsnit 11 om informationssikkerhed justeret ifm. databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelses-forordning træder i kraft 25. maj 2018

12. januar 2018

Nyt afsnit 11 om informationssikkerhed – formuleret af INDKØB. Krav fra Datatilsynet og tilhørende lovgivning

24. feb 2017

3:

Nye at’er om hegn, tekst overflyttet fra SAB Arbejdsplads 3.1 (Mindre kategori I ændring, kontrolleret af SFR og OBN)

At om slidlagsarbejder genindført – som i VRG paradigme(Mindre kategori I ændring, ønsket af ES fagnetværk Belægninger og kontrolleret af RCS og SFR)

Korrekt placering aht. entreprenørens tidsplanlægning

ES erfaring ifm. entreprenørens planlægning

9:

Koordineret med paradigme for hoved/fagentrepriser, herunder at liste med tilladelser, som entreprenøren skal søge, er reduceret, idet VD håndterer alt om plan-, natur og miljø. (Mindre kategori I ændring, kontrolleret af NKK og PWJ)

Koordinering

PLA-VMA miljø strategi

6. dec 2016

Generelt: Ny AAB Styring og samarbejde Juni 2016 Vejledningssiden forrest i dokumentet er udskiftet med nyeste

version. Koordinering med revision af ”Kvalitetsledelseskrav til

totalentrepriser”, ”IKT Grundlag og krav” samt ny ”YB Fælles for projektering”

Henvisning til nyt bilag: Kvalitetsledelseskrav for rådgiverydelser

Ny AABVejledning opdateret

Koordinering med andreudbudsparadigmer

Nyt bilag

mailto:[email protected]


Dato Ændring Baggrund

2: Ny overskrift Alle mødetyper samlet og beskrevet ét sted (inkl.

kommenteringsmøder, laboratoriemøder, IKT-møder mv.)

2.3: Udgået tekst fra tidligere AAB (2011) indsat, vedr. forhold som

E skal redegøre for på projektgennemgangsmøde

2.4: Tidsplan rettes til Arbejdsplan Dagsorden uddybet

2.6 -2.8: Se under 2 ovenfor. Laboratoriemøder flyttet fra SAB Arbejdsplads 6

2.9: Dagsorden justeret

2.10: Styregruppers formål justeret – sætning om at behandle

konflikter er taget ud aht. princip om løsning af konflikter på lavest mulige niveau.

2.13-2.15: Se under 2 ovenfor

Ny AABOverblik så indsatsen kan prissættes.

Udgået i AAB

Korrekt begrebManglende emner

Samling af møder 1 sted

VD erfaring

SOAN/ESL + erfaring

3.1: Tekst om kritisk vej indsat Digitale leverancer omtalt

3.1.1: Nye ”at’er” om trafik indsat

3.1.3: Ny ”at” om sløjfning/oprensning indsat

3.1.5: Ny ”at” om at arkæologi kan pågå i visse områder

Udgået i AABDigitale anlæg

Ny vejlov + nye erfaringer

VD erfaring

VD erfaring

4: AAB kap.4 udgår ikke længere Definition af klarmelding og færdigmelding Grundlæggende krav om kontrol under hhv. projektering og

udførelse omtalt (tidligere kun i bilag).

Ny AAB, krav følgesES behov for præciseringES/PV behov for fokus

5: AAB kap.5 udgår ikke længere

Ny AAB, krav følges

7: Generel tilpasning, særligt ifht. ny AAB.

7.2.1 Ny runderings app omtalt.

7.3 Flere emner til beredskabsplan Nyt afsnit vedr. beredskab på risikofyldte, store projekter

Ny AAB + erfaringer fra store broprojekter

Nyt VD værktøj på vej

Erfaringer fra store broprojekter

8:


Dato Ændring Baggrund Generel tilpasning, særligt ifht. ny AAB Instruks ændret til Instruktion

Ny AAB + erfaringerNy titel på dokument

9.1: Bygherrens indhentede myndighedsgodkendelser fremgår af

SB ad § 2 stk. 2, punkt O Justering efter aftale med AD-AG og PLA-VMA, ifht. at VD

varetager myndighedskontakt for plan-, natur- og miljøområdet

Ny liste med tilladelser, som entreprenøren selv skal søge Afsnit om nedrivning udgået pga. ovennævnte liste Naboafsnit på hvid baggrund

9.2: Første ledningsmøde håndteres af bygherren Deltagerkreds præciseret

Konsekvensrettelse

VD strategi

Tydeliggørelse af omfangKonsekvensrettelseGælder altid jf. AD-AG

Erfaring + VRG-SAB-PPræcisering af personer

19. april 2016

Generelt: Vejledningssiden forrest i dokumentet er udskiftet med nyeste

version. ”Retningslinjer og paradigmer” ændret til

”Kvalitetsledelsessystem.

Vejledning opdateret

Nyt systemnavn

2.6: Trafikafvikling og Kvalitetsledelse tilføjet som emner på Erfaringsopsamlingsmøder VD-erfaring

3.2:Ændret til henvisning til SB Ad § 3 Afsnit flyttet til SB Ad § 3

10:Omformuleret i overensstemmelse med ny procedure for håndtering af erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren.

Ønske fra JUR, da proceduren er ændret.

27. oktober 2014

Generelt: Tilpasning til nyt VRG-paradigme for SAB - Styring og

samarbejde for totalentrepriser. Herunder ny afsnitsinddeling. Generel opdatering på baggrund af erfaring med VD projekter

i totalentreprise.

Nyt VRG-paradigme

VD erfaring

2: ”Projektorienteringsmøde” ændrer navn til ”Projekterings- og

byggemøde”, som i VRG. Entrepriseleder er indsat som deltager i stedet for projektleder.

Opstartsmøde er flyttet op før Projektgennemgangsmøder for at indikere en rækkefølge i disse mødetyper.

Nyt VRG-paradigmeBeslutning fra ES-LED og projektområder.

Præcisering

3.1:


Dato Ændring Baggrund Underinddeling af at’er At’er under Trafikale forhold præciseret, justeret og suppleret

ifht. ny håndbøger om Afmærkning af vejarbejder’s tegninger, samt erfaring fra tidligere projekter. For yderligere uddybning af ændringer, kontakt OBN eller DHH.

Nyt VRG-paradigmeNye håndbøger

3.2:Nyt (midlertidigt) afsnit 3.2 om Plan for vejrligsforanstaltninger (som fjernes når SB ad § 3 har tilføjet tilsvarende tekst)

4,5 og 6: Der henvises fortsat til bilag til SAB Styring og samarbejde.

Bilaget har ændret navn til: ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser” og er grundigt opdateret.

Særligt er det forsøgt at tydeliggøre krav til totalentreprenørens kontrol og tilsyn (afsnit 4.4 og 12 i bilag om Kvalitetsledelseskrav).

Al tekst fra 4, 5 og 6 i SAB Styring og samarbejde er nu indarbejdet i bilaget, så man kun skal kigge ét sted.

VD-erfaring

VD-erfaring

Forenkling

7: Opdateret iht. ny BEK om bygherrens pligter Tilpasset VRG-paradigme

Ny BEKNyt VRG-paradigme

8: Ændringer af trafikafsnit som følge af ny Bekendtgørelse om

Afmærkning af vejarbejder (BEK 1129 af 18. sep 2013)), nye håndbøger om Afmærkning af vejarbejder mv.

Ny BEK og håndbøger

9: 9.1 underinddelt i ”Myndigheder” og ”Naboer” Nyt 9.2 om Ledningsejere

OverskuelighedNyt VRG-paradigme

Side 7 af 31SAB – Styring og samarbejde <Entreprisenummer>

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Styring og samarbejdeSupplerende bestemmelser til AAB – Styring og samarbejde.Dette paradigme gælder kun for totalentrepriser og er supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde (som gælder for hoved-/fagentrepriser, men også anvendes til totalentrepriser, da der ikke findes en særskilt AAB for totalentrepriser).

Til SAB - Styring og samarbejde hører følgende bilag:

[Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser, <entreprisenummer>]

Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser, Appendiks Hent Appendiks på Vejdirektoratet.dk - Leverandørportalen - Kvalitetsledelsessystem - Indkøb: Udbud og kontrahering - Udbudshåndbog – Udbudsmateriale: Totalentrepriseudbud: Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser.

[Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser, <entreprisenummer> ]

1. Alment

1.1 Principper for samarbejdet

Punkter kan tilføjes/ændres.Entreprenør og bygherre forpligter sig til at samarbejde om entreprisen, hvor den bærende idé er:

at bidrage aktivt til et positivt, konstruktivt og løsningsorienteret samarbejdsklima for alle involverede parter, og at sikre en efterlevelse af de aftalte tekniske, tidsmæssige og økonomiske mål,

at sikre optimal integration mellem projektering, udførelse og den efterfølgende drift,

at projektet optimeres inden for udbuddets krav,

at gennemføre en løbende evaluering med henblik på at vurdere, om de opstillede mål nås,

at opretholde og udbygge en høj grad af samarbejdsånd hos begge parter baseret på åbenhed, ærlighed og gensidig respekt.

Samarbejde mellem entreprenør og bygherre sker løbende, blandt andet gennem møderne beskrevet i afsnit 2.

2. Møder

2.1 Generelt

Relevante typer møder anføres. Mødestruktur og -frekvens tilpasses aktuel opgave. Entreprenøren skal påregne følgende typer af møder sammen med bygherren:

Opstartsmøde

Projektgennemgangsmøder ved projektets start, og når entreprenørens projekt foreligger

http://vejdirektoratet.dk/da/vejsektor/leverandoerportal/Sider/default.aspx


Projekterings- og byggemøder

Økonomimøder

Kommenteringsmøder vedr. kvalitetsplaner EFK og PK-P

Kommenteringsmøder vedr. designpakker

Forberedende møder/Laboratoriemøder

Erfaringsopsamlingsmøder

Styregruppemøder

Arbejdsmiljøkoordinering

Ekspropriationsforretning

Ledningsmøder

Møder med politi, beredskab og vejmyndighed vedrørende trafikafvikling og beredskab

IKT koordineringsmøder

<eventuelle andre møder anføres>

Entreprenøren skal deltage i alle de af bygherren påkrævede møder i projektforløbet.

Møderne skal foregå i en åben og konstruktiv dialog mellem parterne med det formål at skabe det bedste samarbejde om gennemførelse af projektet.

[Bygherren udarbejder referat fra <opstartsmøde, økonomimøder og styregruppemøder>.

Entreprenøren udarbejder referat fra de øvrige møder. Indeholdt i referaterne skal være angivelse af konklusioner, beslutninger, deadlines og aktionsholder. ]

Referater skal udsendes senest <5> arbejdsdage efter mødets afholdelse. Referater skal udsendes direkte til alle mødedeltagere samt uploades på projektweb.

Referater skal kommenteres af parterne ved det efterfølgende møde, dog senest <10> arbejdsdage efter modtagelse af referatet.

Alle møder skal fremgå af entreprenørens mødeplan beskrevet i bilag til SAB - Styring og samarbejde ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser”.

2.2 Opstartsmøde

Hvis opstartsmøde for samarbejdet planlægges afholdt, kan anføres:<3-4> uger efter kontrahering indkalder bygherren til opstartsmøde. Ved opstartsmødet introduceres entreprenørens og bygherrens organisationer og personer for hinanden.

Opstartsmødet har fokus på samarbejde og processer, og der skabes en fælles viden om og forståelse af projektet.

Entreprenøren skal forvente at deltage med projektledelsen samt <3 – 4> relevante personer med ansvar for udførelsen og <2 – 3> relevante personer med ansvar for projekteringen.


Bygherren vil ligeledes deltage med projektledelsen samt medarbejdere, der repræsenterer hhv. projektering og udførelse.

Emner til opstartsmøde kan anføres, f.eks.:Emner for opstartsmødet fastlægges i samråd mellem entreprenør og bygherre, og omfatter som udgangspunkt følgende:

1. Overordnet gennemgang af projektet2. Forventninger til samarbejdet:

Bygherre

Entreprenør

3. Forventninger til entreprisen:

Bygherre

Entreprenør

4. Hvordan undgås hhv. løses konflikter? Der kan evt. søges bistand fra UDB-LEV til, hvilke konfliktløsningsmodeller, der bør aftales.

Konfliktløsningsværktøjer og – modeller

5. Værdigrundlag for samarbejdet

Koordinering med øvrige entreprenører

Arbejdsmiljø (inkl. forventninger og krav)

Miljø

Hensyn til myndigheder, naboer og trafikanter

Succeskriterier, fælles samt for hhv. bygherren og entreprenøren

6. Aftaler vedrørende opfølgning og evaluering7. Principper for kvalitetsledelse og kontrol

Entreprisens fælles kvalitetsplan (EFK) og audits

Entreprenørens kontrol og dokumentation

Bygherrens stikprøvekontrol <og performance management (PMA)>

8. <Eventuelle andre emner anføres>

2.3 Projektgennemgangsmøder

Projektgennemgang ved projektets start og opstartsmøde kan eventuelt slås sammen. Hvis der afholdes projektgennemgang af bygherren, anføres: Ved projektets start foranstalter bygherren, i samarbejde med entreprenøren, afholdelse af projektgennemgangsmøde med deltagelse af bygherren og eventuel bygherrerådgiver samt entreprenørens ansvarlige for såvel projektering som udførelse. På projektgennemgangsmødet gennemgår bygherren udbudsprojektets forudsætninger og vilkår, og entreprenøren gennemgår sit tilbudsprojekt og forudsætninger.

Når entreprenørens projekt/delprojekter foreligger, skal entreprenøren foranstalte gennemførelse af projektgennemgangsmøde med deltagelse af bygherren, entreprenørens projekterende, byggepladsledelse, fagtilsyn og formænd.


Entreprenørens projekterende præsenterer projektet for mødedeltagerne, og projektet kommenteres eventuelt.

På projektgennemgangsmøde skal entreprenøren redegøre for forhold, der kan have betydning for arbejdets gennemførelse i henhold til kontraktens bestemmelser, herunder forhold vedrørende arbejdsplan, anlægslogistik, den tekniske kvalitet, miljøforanstaltninger, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed- og afvikling samt myndighedsforhold.

Projektgennemgangsmøder skal afholdes senest <2> uger før de pågældende arbejder igangsættes.

Emner til projektgennemgangsmøde kan anføres:Emner for projektgennemgangsmøde omfatter som udgangspunkt følgende:

<relevante emner anføres>

<relevante emner anføres>

Projektgennemgangen opdeles normalt på flere møder, hvor hver af projektets faser eller fagområder gennemgås.

2.4 Projekterings- og byggemøder

Mødefrekvensen fastlægges med udgangspunkt i det aktuelle projekt. Gennem hele projektforløbet fra aftaleindgåelse frem til aflevering af anlægget skal der afholdes projekterings- og byggemøde med <14> dages intervaller.

På projekterings- og byggemøde deltager bygherren ved sin entrepriseleder og/eller andre repræsentanter samt entreprenøren ved sin projektleder og andre relevante repræsentanter fra dennes organisation. Entreprenørens projekteringskoordinator skal deltage på møder, hvori indgår projekteringsforhold. Entreprenørens øvrige tekniske rådgivere samt fagtilsyn skal deltage i projekterings- og byggemøde på bygherrens anmodning.

Hvis sporomlægninger udføres, kan anføres:Banedanmark vil eventuelt være mødedeltager vedrørende planlægning af sporomlægning ved bygværk <bronummer> <bygværksbetegnelse>.

Entreprenøren indkalder til projekterings- og byggemøde, der afholdes på byggepladsen eller anden aftalt lokalitet.

Entreprenøren skal oplyse om væsentlige afvigelser fra tids- og arbejdsplanen og fremkomme med indstilling til bygherren vedrørende forholdsregler, således at afvigelserne kan imødegås indenfor den aftalte tid.

Senest <kl. 12> én arbejdsdag før projekterings- og byggemødet skal entreprenøren skriftligt redegøre for:

Arbejder udført i perioden

Planlagte aktiviteter de kommende <4> uger

Arbejdets stade

Anvendt materiel og arbejdsstyrke, inkl. lærlinge


Vejrforhold og spilddage

<eventuelle andre emner anføres>

Forslag til dagsorden kan anføres:Dagsorden for projekterings- og byggemødet omfatter som udgangspunkt følgende:

Opfølgning, herunder godkendelse af referat fra sidste møde

Arbejdsplan:

o Projekteringsarbejdet

o Fremdrift i udførelsen

o Eventuel forsinkelse og årsag

Administrative forhold

o Entreprenørens organisation

o Bygherrens organisation

o Klausuler, direktiver mv.

Tekniske forhold

o Projekteringsarbejdet

o Udførelsen

Myndighedsforhold

Nabo- og arealforhold

Ledninger

Risikostyring

Arbejdsmiljø

Miljø

Trafikafvikling

Kvalitet og dokumentation

o Kvalitetsledelse

o Fagtilsyn (Udført og planlagt fagtilsyn)

o Dokumentation

o ”Som udført” materiale

Økonomi

Økonomi kan behandles som en del af projekterings- og byggemødet eller i et særligt økonomimøde, jf. 2.5.

Entreprenøren skal varsko bygherren senest <2> arbejdsdage før mødet, hvis der skal behandles særlige emner på projekterings- og byggemødet, så bygherren har mulighed for at stille med deltagere med den nødvendige indsigt og bemyndigelse.


Projekterings- og byggemøde kan suppleres med møder, der omhandler mere specifikke problemstillinger, og hvori deltager specialister fra entreprenør og bygherre.

2.5 Økonomimøder

Hvis økonomimøder afholdes, kan anføres:Økonomimøder afholdes med henblik på at afklare økonomiske forhold vedrørende entreprisen.

Ved økonomimøderne deltager bygherrens entrepriseleder og en repræsentant fra entreprenøren med bemyndigelse til at træffe økonomiske aftaler.

Økonomimøder forventes afholdt hver måned efter entreprenørens fremsendelse af oplæg til aconto begæring.

2.6 Kommenteringsmøder vedr. kvalitetsplaner EFK og PK-P

Efter entreprenørens aflevering af første oplæg til kvalitetsplaner jf. bilag ”Kvalitetsledelseskrav til rådgivere” og ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser”, vil bygherren indkalde til møde, hvor bygherrens kommentarer til den pågældende kvalitetsplan gennemgås og uddybes.

2.7 Kommenteringsmøder vedr. designpakker

Bygherren ønsker vha. kommenteringsmøder at medvirke til en åben og direkte kommunikation omkring bygherrens kommentering af designpakker.

På møderne gennemgår/uddyber:

bygherren sine kommentarer til de af entreprenøren fremsendte designpakker

entreprenørens rådgiver sin besvarelse af bygherrens kommentarer

entreprenøren sin plan for påbegyndelse af anlægsarbejdet for den aktuelle designpakke

På møderne skal desuden aftales en plan for, hvorledes uafklarede punkter afklares, inklusive tidsplan for afklaring.

Bygherrens kommenteringsark skal anvendes ved bygherrens kommentering af designpakker og ved entreprenørens besvarelse. Kommenteringsark skal vedlægges designpakker.

Flere parter kan tilføjes.Entreprenøren indkalder til møderne og udarbejder referat. På møderne deltager entreprenøren ved projekteringskoordinator og rådgiver, bygherren ved fagprojektleder for design og evt. bygherrerådgiver.

2.8 Forberedende møder/Laboratoriemøder

Entreprenøren skal afholde følgende forberedende møder:

Laboratoriemøde for Jord

Forberedende møde/Laboratoriemøde for Belægning

Forberedende møde/Laboratoriemøde for HBB


Forberedende møder vedr. Bygværker

Stilladsmøde vedr. Broer

<andre punkter anføres>

Inden arbejdernes opstart indkalder entreprenøren til ovennævnte møder for afstemning af forventninger til arbejdsgange.

På møderne deltager entreprenøren ved entrepriseleder, fagtilsyn, underentreprenør, og bygherren ved bygherretilsynet.

Bygherrens paradigmer til laboratoriemøder/forberedende møder om hhv. Jord, Belægning og HBB skal anvendes. De findes på Vejdirektoratet.dk - Leverandørportalen - Kvalitetsledelsessystem - Indkøb: Entreprisestyring - Entreprisestyring, Anlæg - Møder i anlægsfasen - Paradigmer.

De forberedende møder skal afholdes i overensstemmelse med kravene angivet i Vejreglernes Tilsynshåndbøger.

Ingen arbejder må igangsættes, før det pågældende forberedende møde er afholdt.

Alle relevante laboratoriemøder/forberedende møder skal fremgå af entreprenørens mødeplan beskrevet i bilag til SAB - Styring og samarbejde ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser”.

Hvert forberedende møde kan først afholdes, når entreprenøren til bygherren har fremsendt fyldestgørende dokumentation for nedenstående punkter, der som minimum skal behandles ved hvert forberedende møde:

Arbejdsprocedurer

Kontrolplan

Tilsynskontrolplan

Specifikationer for materialer, som indgår i arbejdet

2.9 Erfaringsopsamlingsmøder

Frekvens for erfaringsopsamlingsmøder fastlægges med udgangspunkt i det aktuelle projekt: For at bygherren kan følge og evaluere processen i projektet og samarbejdsformen på et mere overordnet plan, afholdes der erfaringsopsamlingsmøder hver <9 måned> samt ved projektets afslutning.

Bygherren indkalder til og faciliterer erfaringsopsamlingsmøder. Entreprenøren dokumenterer erfaringsopsamlingen i form af et beslutningsnotat.

Flere parter kan tilføjes.På erfaringsopsamlingsmøder deltager entreprenørens projektorganisation, herunder projekterende og fagtilsyn, samt bygherrens projektledelse, bygherrens tilsyn, fagansvarlige og evt. bygherrerådgiver.


På disse møder tages der stilling til eventuelle justeringer af samarbejdet, projektorganisationen og eventuelt projektet.

Forslag til dagsorden kan anføres.Erfaringsopsamlingsmøder forløber som udgangspunkt efter følgende dagsorden. Bygherren vurderer på indkaldelsestidspunktet hvilke emner der er relevante at drøfte:1. Projektstatus ved entreprenøren2. Møder3. Er forventningerne til samarbejdet i projektet indfriet?

Bygherre Entreprenør

4. Kvaliteten af arbejdet – hhv. projektering og udførelse:Projektering: Projekteringsgrundlag Interne grænseflader, herunder kvalitetssikring Projektopfølgning

Udførelse: Entreprenørens kontrol, fagtilsyn og dokumentation Bygherrens stikprøvekontrol og <performance management (PMA)>

5. Arbejdsmiljø6. Trafikafvikling7. Kvalitetsledelse (inkl. EFK, PK’er mv.)8. Behandling af aktuelle emner

Processen for kommentering af designpakker Miljø- og naturforanstaltninger Eventuelle problemstillinger under entreprisens udførelse Opsamling vedr. nye tekniske løsninger

9. Implementering af aftalte forbedringstiltag

2.10 Styregruppemøder

Bygherrens styregruppemedlemmer (minimum 2) på en given entreprise skal findes blandt områdechef for anlæg, og enten afdelingsleder (ES) eller områdechef (ES). Se også instruktion: Styregrupper i entrepriser, større anlæg. Hvis der nedsættes styregruppe anføres:Ved styregruppemøderne deltager repræsentanter for hhv. entreprenørens og bygherrens ledelse, som er overordnet i forhold til den daglige ledelse af projektet.

Styregruppemøderne afholdes efter behov og med en dagsorden, der forinden aftales mellem parterne.

Styregruppemødernes formål er:

At sikre ledelsesmæssig fokus og støtte til entreprisen

At fastholde og udvikle projektets overordnede succeskriterier

At skabe rammer for at løse eventuelle udfordringer og konflikter, så alle løbende problemstillinger kan løses på byggepladsniveau

At udvikle samarbejdet

At sikre erfaringsopsamling

http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverandoerportal/Kvalitetsledelsessystem/Projektledelse/Projektledelse/Sider/Retningslinjer-for-styregrupper-i-entrepriser-.aspx


2.11 Arbejdsmiljøkoordinering

Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 7.

Bygherren indkalder ved projektets start entreprenøren og arbejdsmiljøkoordinatoren (-erne) til møde om arbejdsmiljøkoordinering på entreprisen med følgende formål:

At præsentere bygherrens foreliggende indledende arbejdsmiljøkoordineringsmateriale

At præsentere og gennemgå bygherrens paradigmer på arbejdsmiljøområdet

At overdrage koordineringsopgaven til entreprenøren

2.12 Ekspropriationsforretning

Hvis entreprenøren skal deltage i ekspropriationsforretningen anføres:Entreprenørens formand eller entrepriseleder skal deltage i ekspropriationsforretningen, der foregår <dato> og <dato>.

2.13 Ledningsmøder

Der skal afholdes ledningsmøder iht. afsnit 9.2.1.

2.14 Møder med politi, beredskab og vejmyndigheder vedr. trafikafvikling og beredskab

Tekst om møder aftales med projektets fagansvarlig for trafikafviklingMøder afholdes efter behov.

2.15 IKT koordineringsmøder

Der skal afholdes IKT koordineringsmøder iht. IKT Grundlag og krav, afsnit 2.

3. Arbejdsplan m.v.

3.1 Generelt

Relevante krav medtages. Antal uger vurderes ud fra projektets kompleksitet. Vær obs på, om den indgår i igangsætningsfristen (SB, ad § 2) og om der er overensstemmelse.Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen afleveres senest <f.eks. 4> uger efter indgåelse af entrepriseaftale.

Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende sommer- hhv. vinterperiode skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest <4 uger> før at den aktuelle sommer- eller vinterperiodes arbejdsplan ibrugtages.

Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde tidsmæssige oplysninger om:

Kritisk vej og bindinger/sammenhæng mellem tidskritiske aktiviteter

<Skitse- og> detailprojektering, herunder inddeling i designpakker

Digitale leverancer, herunder arbejdsfagmodeller og færdige fagmodeller

Bygherrens gennemgang og kommentering af projektmateriale, jf.:


o Bilag til SAB - Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser”

o Bilag til SAB - Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser”

o Ydelsesbeskrivelse ”Fælles for projektering”.

Anmeldelser til myndigheder og myndighedsgodkendelser

Bygherreleverancer

Trafikomlægninger

Skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv.

Planlægnings-, produktions-, lager- og leveringsaktiviteter hos leverandør af større leverancer

Tidspunkt for hhv. spærring og genåbning af spor for togtrafik

<andre relevante oplysninger anføres>

Frist for bygherrens kommentering anføres. Fx 10 arbejdsdage. Bygherrens eventuelle kommentarer til arbejdsplanen vil foreligge senest <antal> arbejdsdage efter modtagelsen.

Ud over de i SB ad § 2 stk. 2 og 3 nævnte forhold vedrørende hhv. overdragelsestidspunkter og tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til nedenstående punkter under afsnit 3.1.1 til 3.1.5:

3.1.1 Trafikale forhold

Vejmyndigheden har for nærværende projekt meddelt følgende vilkår for entreprisens arbejder af hensyn til trafikafvikling og sikkerheden for trafikanter.

Nedenstående bestemmelser skal vurderes nøje og drøftes med implicerede vejmyndigheder i forhold til det aktuelle projekt. For statsveje konsulteres VD-Trafikafvikling for fastlæggelse af vilkår og dermed, hvilke ”at’er”, der benyttes i projektet.

Bestemmelser fra vejmyndighed, politi og beredskab samt VVM. Justeringer skal afhandles med den instans, der har givet vilkår.at trafikken på <motor-/stats->vejen (inkl. ramper) skal opretholdes i hele

anlægsperioden,

at trafikken på <motor-/stats->vejen ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved en skiltet hastighed på <80 km/t> i hele anlægsperioden,

at trafikken på <motor-/stats->vejen i <tidsrummet hverdage kl. 06 – 19/spærretiderne> skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning,

at arbejder – der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed – skal udføres uden for <spærretiden/tidsrummet hverdage kl. 06 – 19>,

at der på hverdage i tidsrummet kl. 06 – 19 uden for myldretid ikke kan opnås tilladelse til rådighed over et arbejdsområde i et kørespor, der er længere end 150 m,


at der på hverdage mandag – torsdag mellem kl. 10 og kl 14 kan opnås tilladelse til kortvarige sporspærringer på motorveje (lån af spor hvor mere end ét i samme retning), maks. 1 timer og maks. 1 spærring pr. dag pr. retning,

at der kan opnås tilladelse til lukning af en motorvejsside i ca. 15 min. i tidsrummet kl. 00 – 04 alle dage ved brug af en Mxxx- opstilling og politiets bistand ved montering af en <brodel/stillads/portaldrager> henover en motorvejsside

at omlægning af trafik ikke må finde sted før godkendelse af belægning og stribeplacering for nye kørespor for trafikken er indhentet fra vejmyndigheden,(Vilkår når VD - AD ikke forestår tilsynsarbejdet)

at trafikomlægninger på <motor/stats>vejen (og <ramper>), ikke må udføres i tidsrummet kl. <06 – kl. 19> på hverdage, men skal fortrinsvis udføres i weekender og på helligdage,

at trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med vejmyndighederne,”Trafiksvage tidspunkter” bør præciseres på det konkrete projekt.

at der for en kørebane med et enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m og med 3 kørespor mindst 10,0 m,

Da entreprenør udarbejder afmærkningsplaner for trafikafvikling medtages denne (fristen kan sættes frit, men højst 10 arbejdsdage anbefales):at afmærkningsplan for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos

vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest <10 arbejdsdage> før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden,

at der skal foreligge en skriftlig aftale med bygherren om en bruttoarbejdsperiode for et arbejdsområde inden der hos vejmyndigheden kan anmodes om en rådighedstilladelse for dette arbejdsområde og den planlagte nettoarbejdsperiode,

De næste 3 punkter må kun medtages, hvis vilkår for vejmyndighedens opkrævning af bod er fastlagt:at vejmyndigheden ved tilladelser til rådighed over vejareal på <motor-/stats>vejen

vil fastsætte vilkår om frist for gennemførelse af det tilladte arbejde, tidspunkter og varighed for arbejdets udførelse samt bod for forsinkelser,

at vejmyndigheden for entreprisens arbejder har fastsat en periode uden bod til maks. <antal> uger, hvor antal af kørespor i en af retningerne er under <x> på hverdage kl. 06 – 19,

at bodens størrelse ved overskridelse af frist fastsættes med udgangspunkt i vejens årsdøgntrafik ganget med 1 kr. pr. påbegyndt uge (årsdøgntrafik for <motor-/stats>vejen i denne entreprise er fastsat til kr. <antal.000>),


at der for ansøgning af rådighedstilladelser (ROV) for udførelse af stillads, oplægning af brodele og/eller midlertidige gangbroer over kørebaner, skal vedlægges: 1) En kopi af bekræftelse fra Vejdirektoratet (Entreprisestyring/ Bygværksansvarlig) om dokumentation for en godkendt ”stilladsberegning”. 2) En procedure for udførelse af stillads, oplægning af brodel og/eller montering af midlertidige gangbroer,

at der skal foreligge en godkendelse af stilladsdokumentationen inden der kan anmodes om rådighedstilladelse for dette arbejde hos vejmyndigheden,

at der for ansøgning om ROV for arbejder på ”stillads/brodel” henover et trafikområde skal vedlægges: En bekræftelse fra bygherrens tilsyn om, at ”stillads/gangbroer” er synet og accepteret med hensyn til krav om tæt bund og tætte rækværker,

at der skal være mindst <2000> m mellem udkørsler til samme vejside fra et arbejdsområde for vejarbejder i midterrabatten på motorveje,

at ramper til/fra en skærende vej kan lukkes i op til fire timer ved stribearbejde og syv timer ved slidlagsarbejder uden for tiden kl. <05 – 22> alle dage,

at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder,

at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden,

at der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende forhold,

at asfaltbelægninger, som påføres trafik, overholder krav til friktionskoefficient,

at der i vintermånederne december – februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder ekskl. broarbejder tættere på et kørespor end 3,00 m,

at der i vinterperioden 1. november – 31. marts skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m,

at sne, salt mv. fra vintervedligeholdelse af trafikområdet i vinterperioden kan blive ryddet og spredt til entreprenørens arbejdsområder og adgangsveje

at der ved etablering af et arbejdsområde for broarbejder på vejareal i grænse mod vej med stitrafik opsættes skærm jf. SAB Arbejdsplads 3.1, inden broarbejderne påbegyndes,

at <eventuelle andre krav anføres>


3.1.2 Broer og bygværker

Ikke relevante punkter fjernes og øvrige relevante punkter tilføjes:at der skal afsættes tid til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentation jf.

Tilsynshåndbog for støbestilladser,

at nedrivning af broer og bygværker først kan påbegyndes efter nærmere aftale med bygherren, dog først efter <dato> (jf. SAB - Arbejdsplads afsnit 1), Datoen bør kun fremgå ét sted for at minimere risiko for fejl.

at der skal afsættes tid til gennemførelse af bygherrens kommentering (jf. Ydelsesbeskrivelse Fælles for projektering),


3.1.3 Myndighedsbestemmelser

Ikke relevante punkter fjernes og øvrige relevante punkter tilføjes:at myndighederne har stillet krav om, at der i yngleperioden ikke må arbejdes i

beskyttede naturområder på de i SAB – Arbejdsplads, afsnit 7 nævnte lokaliteter,

at arbejder ved skoler, hospitaler og lignende institutioner skal påregnes udført på nærmere bestemte tidspunkter (jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 7),

at der ved særligt farligt arbejde i umiddelbar nærhed af skoler, institutioner og lign. skal ske arbejdsmiljøkoordinering i forhold til disse,

at der skal foreligge godkendelse af afværgeforanstaltninger til sikring af vandløb og tilstødende naturtyper under anlægsfasen (jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 7),

at sløjfning/oprensning af regnvandsbassiner/vandhuller skal ske i perioden <dato> til <dato>,

at Banedanmark kræver hegn mod bane i drift etableret, jf. deres sikkerhedsbestemmelser på bane.dk – Erhverv – Sikkerhed – Arbejder ved og i spor, inden andre arbejder ved spor må påbegyndes,

at <eventuelle andre krav anføres>Forhold vedr. fredede dyrearter mv. kan indsættes, eventuelt ved henvisning til specifikke bestemmelser i SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljø.

3.1.4 Miljømæssige forhold

Ikke relevante punkter fjernes og øvrige relevante punkter tilføjes. Bestemmelser fra lovgivning og myndigheder. Husk at koordinere kravene med at’er under Trafikale forhold.at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. <07-18> <og

lørdage mellem kl. 07-14>,Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:

trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,

arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. <07-18>,


at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage <uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14> samt på hverdage uden for tidsrummet mellem <kl. 07 og kl. 18>,

at arbejdet skal tilrettelægges under hensyntagen til krav til støj- og vibrationsgener anført i SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljø,


3.1.5 Særlige forhold

Ikke relevante punkter fjernes og øvrige relevante punkter tilføjes.at ledningsejerne skal have adgang til at etablere, omlægge eller fjerne ledninger i

entrepriseområdet,

at visse ledningsomlægninger først kan påregnes udført efter en vis varslings- og arbejdsperiode jf. ledningsprotokollerne,

at arkæologiske undersøgelser pågår,

at arkæologiske undersøgelser pågår i områderne <xx> og <xx>. Disse områder kan ikke ibrugtages før den <dato>

at arkæologiske undersøgelser skal udføres inden ibrugtagning af eventuelle ekstra

arbejdsarealer

at eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse er forlagt og trafikken flyttet,

at der langs arbejdsområdets grænser mod <haver og industrigrunde> opsættes hegn og/eller skærm – jf. SAB Arbejdsplads 3.1 inden muld- eller råjordsarbejder påbegyndes og senest 2 uger efter etablering af arbejdsområde,

at slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september,


3.2 Plan for vejrligsforanstaltninger

I AAB kapitel 3.2 udgår 3. afsnit og i sidste afsnit erstattes ”bygherren” med ”entreprenøren”.

Vilkår vedr. planlægning og koordinering af eventuelle vinterforanstaltninger fremgår af SB ad § 3.

4. KontrolEntreprenørens styring og planlægning af kontrol skal ske i overensstemmelse med kravene i:

Bilag til SAB - Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser”

Bilag til SAB – Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser”


Terminologi:

Klarmelding:Et kontrolafsnit hvor arbejdet og den tilhørende egenkontrol meldes klar til fagtilsynets kontrol.

Færdigmelding:Et kontrolafsnit hvor den samlede kontrol af kvalitet er udført, dokumenteret og godkendt af entreprenørens fagtilsyn. Fagtilsynet færdigmelder til bygherren.(En færdigmelding kan omfatte flere kontrolafsnit)

4.1 Entreprenørens kontrol

Entreprenørens kontrol under projektering omfatter:

Egenkontrol og granskning, der udføres af entreprenørens projekterende

Kontrol og kommentering, der udføres af entreprenørens projekteringskoordinator

Entreprenørens kontrol under udførelse omfatter:

Egenkontrol, der udføres af entreprenørens pladsorganisation og af eventuelle tilknyttede underentreprenører og leverandører.

Fagtilsyn, der udføres af entreprenørens projekterende eller anden part, uafhængig af produktionen på byggepladsen

4.2 Bygherrens kontrol

4.2.1 Under projektering

Bygherren foretager en gennemgang af entreprenørens designpakker herunder tegninger og statiske beregninger i overensstemmelse med krav angivet i Ydelsesbeskrivelse - Fælles for projektering og i ”Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser”.

4.2.2 Under udførelse

Bygherrens tilsyn vil løbende, i samarbejde og dialog med entreprenørens fagtilsyn, udføre stikprøvetilsyn med entreprenørens egenkontrol og dokumentation. Stikprøvetilsynet vil dels ske i forbindelse med færdigmelding af kontrolafsnit, efter at de er godkendt af entreprenørens fagtilsyn, og dels i forbindelse med udvalgte kritiske arbejder baseret på en risikovurdering.

Stikprøvetilsynet kan omfatte både en efterprøvning af udførte kontroller og en gennemgang af den tilhørende dokumentation samt tjek af korrekt upload og arkivering i projektweb. Frekvensen af stikprøver afhænger af omfanget af fejl og afvigelser konstateret i entreprisen.

5. DokumentationSupplerende bestemmelser fremgår af bilag til SAB - Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser” og ”Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser” samt af IKT Grundlag og krav.


Ved den i AAB omtalte ”kvalitets- og miljøplan” forstås på denne entreprise dels ”Entreprisens fælles kvalitetsplan, EFK” og dels ”Partsspecifik kvalitetsplan for projektering, PK-P”.

6. KvalitetsledelseTeksten i AAB kapitel 6 udgår og erstattes af: Entreprenørens kvalitetsledelse skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag til SAB - Styring og samarbejde: ”Kvalitetsledelseskrav til totalentrepriser” og ”Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser”.

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

7.1 Alment

Bygherren overdrager opgaven med arbejdsmiljøkoordinering i fællesområderne til en af entreprenøren udpeget arbejdsmiljøkoordinator, der på bygherrens vegne skal forestå arbejdsmiljøkoordineringen under både projektering og udførelse, og som skal følge de forskrifter, der er angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Arbejdsmiljøkoordineringen omfatter alle entreprenørens egne ansatte, underentreprenører, andre entreprenører og samarbejdspartnere.

Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”koordinerende arbejdsmiljømøder” erstattes med betegnelsen ”koordinerende sikkerhedsmøder”.

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder

7.2.1 Alment

Entreprenøren skal i forbindelse med indgåelse af entrepriseaftalen udpege:

En eller flere arbejdsmiljøkoordinatorer for projektering

En eller flere arbejdsmiljøkoordinatorer for udførelse

Opfyldelse af kvalifikationskravene i BEK vedrørende bygherrens pligter skal dokumenteres ved fremlæggelse af CV samt kursusbevis for gennemført arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Dertil kommer kursusbevis for gennemført minimum trin II ”Vejen som arbejdsplads”.

Udskiftning af arbejdsmiljøkoordinator må kun ske efter forudgående skriftlig underretning til bygherren.

Under projekteringArbejdsmiljøkoordinatorens udarbejdede dokumenter under projektering skal anføres: Arbejdsmiljøkoordinatoren skal herunder udarbejde følgende dokumenter:

Udarbejde en "Indledende kortlægning" med identifikation af særligt farlige arbejder

Udarbejde og ajourføre en "Arbejdsmiljøplan/Journal” over indsatsområder, planlægning og koordinering i projekteringen samt en liste over særlige forhold for fremtidige arbejder

Udarbejde en ”Opfølgende kortlægning” for særligt farligt arbejde


Udarbejde en "Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)” bl.a. indeholdende en liste med særligt farlige arbejder, der indeholder henvisning til AT’s eller branche vejledninger eller andre anerkendte vejledninger.

<flere dokumenter kan tilføjes>

Såfremt bygherren vælger at ændre eller revidere arbejdsmiljøkortlægningsmaterialet skal disse paradigmer benyttes.

Bygherren har udarbejdet en basis "Indledende kortlægning" og en basis "Arbejdsmiljøplan/Journal" samt <en basis PSS>. Disse stilles til rådighed for entreprenøren som baggrundsinformation for entreprenørens videre arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse.

De hos entreprenøren af arbejdsmiljøkoordinatoren udarbejdede dokumenter: Indledende kortlægning, arbejdsmiljøplan/journal, opfølgende kortlægning og PSS fremsendes til bygherren til gennemsyn og evt. kommentering i nævnte rækkefølge.

Entreprenøren skal aktivt bidrage til og sikre at arbejdsmiljøkoordinatoren inddrages i planlægning, projektering og udførelse i entreprenøren egen organisation, hos rådgivere og underentreprenører.

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal aktivt medvirke til at arbejdsmiljøet indarbejdes i vejanlægget hos entreprenørens projekterende.

Under udførelseArbejdsmiljøkoordinatorens opgaver ud over BEK vedr. bygherrens pligter skal anføres:Arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver fremgår af BEK vedr. Bygherrens pligter. Desuden skal arbejdsmiljøkoordinator:

Anmelde arbejdet til Arbejdstilsynet

<flere dokumenter kan tilføjes>

Inden hvert koordinerende sikkerhedsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøkoordinator gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en rundering (sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejdsplads eller via runderings App stillet til rådighed af bygherren. Runderingerne skal planlægges fremadrettet og bygherren skal indkaldes hertil. Runderingen skal afholdes således at bygherren kan deltage indenfor normal arbejdstid, eller efter aftale.

Skemaer/app-rapport, der dokumenterer runderingen, udfyldes og godkendes af både entreprenør, arbejdsmiljøkoordinator og arbejdsmiljørepræsentant. Skemaerne/app-rapporten gennemgås på de koordinerende sikkerhedsmøder og skal være en del af referatet fra de koordinerende sikkerhedsmøder.

Entreprenøren skal via arbejdsmiljøkoordinatoren ajourføre PSS for den kommende byggeplads og implementere denne senest 20 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse i udførelsen. Den ajourførte PSS skal fremsendes til bygherren senest 10 arbejdsdage før arbejdet påbegyndes for gennemsyn og evt. kommentering.


Entreprenøren skal sikre og medvirke til, at der sker en arbejdsmiljøoverdragelse fra arbejdsmiljøkoordinatoren i planlægningen/projekteringen til arbejdsmiljøkoordinatoren i udførelsen. Overdragelsen er først afsluttet, når projekteringen er afsluttet.

Særlige krav til koordinerende sikkerhedsmøder kan anføres, f.eks.:Arbejdsmiljøkoordinator indkalder til koordinerende sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag, hvor entreprenøren og alle dennes underentreprenører skal deltage. Bygherren skal indkaldes.

Dagsorden for koordinerende sikkerhedsmøde skal udarbejdes iht. bygherrens paradigme for koordinerende sikkerhedsmøder, som findes på Vejdirektoratet.dk - Leverandørportalen - Kvalitetsledelsessystem - Entreprisestyring - Entreprisestyring, Anlæg - Møder i anlægsfasen - Paradigmer: Referat af koordinerende sikkerhedsmøder.

Såfremt entreprenøren skal arbejde inden for anden entreprenørs arbejdssted, skal arbejdsmiljøkoordinator orienteres, idet arbejdspladsens PSS for den pågældende opgave skal tilrettes hertil.

7.2.2 Afgrænsning

Bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejderne skal også være gældende for arbejder, der udføres i afhjælpningsperioden.

7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Arbejdsmiljøkoordinatoren i projekteringen skal forestå udarbejdelse af PSS på grundlag af bygherrens paradigme. Det findes på Vejdirektoratet.dk - Leverandørportalen - Kvalitetsledelsessystem – Entreprisestyring - Entreprisestyring, Anlæg - Plan for sikkerhed og sundhed - Paradigmer – større anlæg.

7.3 Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø

Entreprenøren skal udarbejde byggepladsens beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø, som en del af PSS'en. Se henvisning under 7.2.3.

Entreprenøren skal desuden udarbejde beredskabsplan for egne arbejder.

Alle entreprenørens underentreprenører skal også udarbejde en beredskabsplan for egne arbejder.

Kun relevante forhold anføres:Entreprenøren og underentreprenørernes beredskabsplan skal omhandle følgende forhold:

Ekstern varsling

Terror

Personskade

Flugt- og redningsveje (f.eks. piller, brodrager m.fl.)

Ulykker til søs

Ekstrem vejrforhold – herunder skybrud og kraftig blæst

Dødsfald


Psykisk kriseberedskab

IT nedbrud (backup plan)

Hærværk

Tingskade

Nedfald af materialer

Uforudset jordforurening

Uforudset grundvandsforurening

Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient

Udskyl af jord mv. til vandløb og søer

Spild af brændstof og kemikalier

Brand

Lynnedslag

Brud på forsyningsledninger

Støv

Støj

Vibrationer

Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.)

Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse

Ekstrem højvande

Kanosejlads på vandløb

<eventuelle andre forhold anføres>

Arbejdsmiljøkoordinatoren skal kontrollere og samordne beredskabsplanerne.

Nedenstående medtages hvis relevant for entreprisen, særligt på store komplekse projekter:

Entreprenørens samarbejde med beredskabsmyndighederneEntreprenøren skal planlægge og afholde egne beredskabsøvelser med inddragelse af beredskabsmyndighederne i takt med projektets fremdrift samt deltage i beredskabsøvelser afholdt af den lokale beredskabsmyndighed.

For at sikre at beredskabsmyndighederne kan servicere arbejdsområdet under udførelse af entreprisen med en effektiv og hurtig betjening skal der opretholdes en tæt dialog med interessenterne, således at omlagte veje, arbejdsområder, aktiviteter, adgangs-/færdsels-/flugtveje og beredskabsprocedurer er fastlagte og velkendte inden nye aktiviteter påbegyndes. Det sikres ved at entreprenøren udfører en løbende 8 ugers planlægning af omlægninger af eksisterende veje, arbejdsområder og aktiviteter på arbejdsområdet med en beskrivelse af hvilke adgangs-/færdselsflugtveje og beredskabsprocedurer, der påregnes anvendt.

Entreprenøren skal:


etablere og vedligeholde opsamlingspunkter på arbejdsområdet, hvor:

o tilskadekomne medarbejdere evakueres af beredskabsmyndighederne efter at entreprenørens interne beredskab har transporteret tilskadekomne fra ulykkesstedet, og

o beredskabsmyndighederne møder entreprenørens medarbejdere, hvis der er behov for assistance andre steder på arbejdsområdet,

etablere og vedligeholde tilgængelige og fremkommelige adgangs-/færdsels-/flugtveje fra offentlig vej til opsamlingspunkter og byggepladser på arbejdsområdet,

etablere og vedligeholde et kort over arbejdsområdet, som angiver adgangs-/ færdsels-/flugtveje, byggeaktiviteter, opsamlingspunkter og relevante forsyningsledninger,

etablere og vedligeholde GPS koordinater til punkter på offentlig vej for adgang til arbejdsområdet og for opsamlingspunkter på arbejdsområdet.

Entreprenøren udarbejder og fremsender udkast til løbende beredskabsplaner for hver af de kommende 8 uger på baggrund af de planlagte aktiviteter bestående af redegørelser for:

omlægninger af eksisterende veje,

arbejdsområder,

aktiviteter i arbejdsområderne,

adgangs-/færdsels-/flugtveje til arbejdsområderne, og

beredskabsprocedurer for hver arbejdsområde.

De løbende beredskabsplaner fremsendes til de relevante interessenter, som hver 4. uge deltager i koordineringsmøder med entreprenøren, hvor planerne gennemgås og evt. bemærkninger fra interessenterne indarbejdes.

8. Trafiksikkerhed og –afvikling

8.2 Arbejder ved eller på veje

8.2.1 Alment

Tekst i AAB’s tredje afsnit (om vagtordning) udgår.

Vejdirektoratet har vejmyndighed placeret på 5 tjenestesteder: Fløng, Næstved, Skanderborg, Middelfart, Aalborg.Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet <adresse på den aktuelle vejmyndighed>.

Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er <kommunenavn>.

Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start.

Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv., der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruktion:


Råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor.

Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles vejmyndigheden og bygherren.

8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling

Hvis der i projektet er udarbejdet anlægsfaseplaner og afmærkningsplaner for trafikafvikling, medtages nedenstående afsnit. Hvis det ikke medtages, er det op til entreprenøren at sørge for udarbejdelse og godkendelse af planerne. Krav skal beskrives i YB - Projektering. Bygherren skal dog altid sikre, at arbejdet kan gennemføres under hensyntagen til trafikafvikling og sikkerhed for entreprenørens medarbejdere.Entreprenørens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling skal afleveres til bygherrens kommentering inden fremsendelse til vejmyndighed og skal som minimum omfatte følgende oplysninger:

Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde.

Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet.

Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling.

Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m).

Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet.

Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen.

Plan for arbejdsområdets indretning, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken.

Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden.

Senest <3> arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren.

Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal.


8.3 Arbejder ved eller i spor

Anvisninger fra Banedanmark omfatter blandt andet:

Krav om jernbanesikkerhedskursus, adgangskort samt sikkerhedsbeklædning for alle medarbejdere

Krav om tilstedeværelse af en af Banedanmark godkendt og bemyndiget person ved alle arbejder ved eller i spor

Krav om kursus ”Pas på på banen”

Krav om jernbanesikkerhedsplan

Krav om risikoanalyse

Varsling af sporspærringer.

Kravene beskrives, og det anføres hvem (entreprenør eller bygherre), der forestår udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan og eventuel tilhørende risikoanalyse, samt sagsbehandlingstid hos Banedanmark mv.

Bemærk, at der kan forekomme andre infrastrukturforvaltere, fx privatbaner, som stiller andre krav end Banedanmark.

<Anvisninger om arbejder ved eller i spor anføres>.

9. Styring af forhold til myndigheder, naboer og ledningsejere

9.1 Alment

MyndighederTilladelser og godkendelser indhentet af bygherren fremgår af SB ad § 2 stk. 2.

I tilfælde af ændringer til bygherrens udbudsprojekt, der kræver fornyet kontakt og korrespondance med myndigheder, varetages denne kontakt og korrespondance af bygherren.

Entreprenøren skal på vegne af bygherren udarbejde nødvendige dokumenter til brug i denne korrespondance.

Entreprenøren skal i denne forbindelse forvente op til 4 måneders sagsbehandlingstid hos myndigheder.

For ansøgninger på plan-, natur- og miljøområdet varetages al myndighedskontakt af bygherren.

Listen tilpasses nødvendige tilladelser på det konkrete projekt.Entreprenøren skal udarbejde udkast til følgende ansøgninger og fremsende dem til bygherrens godkendelse. Entreprenøren skal herefter indhente de nødvendige tilladelser:

Godkendelse af permanente skilte- og afstribningsplaner

Rådighedstilladelser

Evt. landzonetilladelse i forbindelse med anstillingsplads


<andre relevante tilladelser anføres>

Listen tilpasses nødvendige tilladelser på det konkrete projekt.Entreprenøren skal selv som minimum indhente følgende fornødne supplerende tilladelser:

Byggetilladelse til nedrivning

Byggetilladelse til opstilling / indretning af mandskabsskure og tilsynskontor herunder spildevandsafledning

Tilladelse til sløjfning af boringer og brønde

Anmeldelse af anlægsarbejder til Arbejdstilsynet og kommuner

<andre relevante tilladelser anføres>

Entreprenøren skal indhente nødvendige oplysninger om myndighedernes sagsbehandlingstid, til brug for sin planlægning.

Det kan oplyses at for rådighedstilladelser er vejmyndighedens sagsbehandlingstid normalt op til 10 arbejdsdage.

Ved eventuelle økonomiske, tidsmæssige eller tekniske problemer i forhold til myndighederne skal bygherren inddrages.

I forbindelse med korrespondance til myndigheder, hvor bygherren er underskriver, skal breve sendes på bygherrens papir.

Ved information til myndigheder, hvor bygherren ikke er underskriver, kan entreprenøren anvende eget papir.

Al korrespondance med myndigheder skal sendes til bygherren enten som mail, brev eller pdf-fil af brevene, som dokumentation i forbindelse med arkivering.

Naboer Bygherren varetager kontakt (kommunikation og korrespondance) med lodsejere og naboer.

Det kan aftales, at visse typer af kontakt til lodsejere og naboer kan ske direkte med entreprenøren.

Bygherren indgår aftaler med lodsejere om varige ændringer, der berører arealer udenfor vejareal og arbejdsområde. Det gælder både ændringer i projektet og ændringer i arbejdsområde, herunder udvidelse af arbejdsareal (behov for ekstra plads).

Aftaler om forhold, der er akut nødvendige/uforudsigelige, af underordnet betydning eller af kortvarig karakter, kan indgås direkte mellem entreprenør og lodsejer/nabo. Bygherren skal straks orienteres om aftalen.

9.2 Forhold til ledningsejere

Entreprenøren er bundet af de aftaler, der på forhånd er indgået mellem ledningsejer og bygherre. Aftalerne er beskrevet i ledningsprotokollerne. Evt. afvigelser fra disse aftaler


skal forelægges bygherren til godkendelse og drøftelse af økonomisk fordeling, før de effektueres.

9.2.1 Koordinering og ledningsmøder

Entreprenøren har ansvaret for løbende at koordinere med ledningsejerne, for at sikre den nødvendige fremdrift for ledningsarbejderne og projektet.

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenøren og ledningsejerne, indkalder bygherren til første ledningsmøde.

Entreprenøren indkalder til og afholder, med passende mellemrum, ledningsmøder med ledningsejere samt bygherrens tilsyn og bygherrens fagansvarlige for ledninger (teknisk del). Bygherrens paradigme for ledningsmøder skal anvendes, se Vejdirektoratet.dk - Leverandørportalen - Kvalitetsledelsessystem - Indkøb - Entreprisestyring - Entreprisestyring, Anlæg - Møder i anlægsfasen.

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser og tidsplan i henhold til ledningsprotokollen.

Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er omtrentlige og må løbende tilpasses fremdriften i projektet. Entreprenøren skal respektere længden af de angivne varslings- og arbejdsperioder for ledningsomlægningerne.

10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherrenNår tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges:

Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren.

Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb.

Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde.

Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren – såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede – udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

11 InformationssikkerhedSåfremt entreprenøren i forbindelse med løsning af opgaven kan påvirke eller har grænseflader til Vejdirektoratets informationssikkerhed, har entreprenøren følgende forpligtelser:

Entreprenøren skal straks orientere Vejdirektoratet, såfremt han får kendskab til eller mistanke om væsentlige sikkerhedsbrud eller uvedkommendes adgang i Vejdirektoratets it-systemer.


Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at han efterlever gældende lovgivning i relation til informationssikkerhed, f.eks. ved certificering jævnfør ISO27000-serien.

Entreprenøren skal på Vejdirektoratets forlangende underlægge sig en ekstern audit, som gennemføres af en uafhængig aktør, f.eks. en revisor, med det formål at foretage en vurdering af entreprenørens opretholdelse af det krævede sikkerhedsniveau iht. gældende lovgivning samt kontraktens bestemmelser.

Entreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med Vejdirektoratet (baseret på Vejdirektoratets skabelon), jævnfør Databeskyttelsesforordningen, EU 2016/679 af 27. april 2016, artikel 28, stk. 3, såfremt entreprenøren via adgang til Vejdirektoratets it-systemer vil kunne tilgå personoplysninger.

Documents

· Web viewEntreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med Vejdirektoratet (baseret på Vejdirektoratets skabelon), jævnfør Databeskyttelsesforordningen, EU