janchr.netjanchr.net/Nyborg/It-B/Div/Kompendium_HG1_E_JAN_ud… · Web viewI 1455 trykte han den første bibel i et oplag på 200. ... Desuden indeholder Word også en funktion,

InformationsteknologiE - niveau

Side af

Jan Christiansen

Med tak til EUC nordvest for lån og inspiration

Kapitel 1 - Kommunikation...........................................................................................1

Hvad er kommunikation?...............................................................................................................1

Kommunikationsmodellen.............................................................................................................1

Støj i kommunikationen.................................................................................................................2

Formel og uformel kommunikation................................................................................................3

Opgave 1.1 Støj i kommunikationen..............................................................................................4

Opgave 1.2 Virksomhedens omverden..........................................................................................4

Opgave 1.3 Kommunikationsmodellen..........................................................................................4

Kapitel 2 – Layout.........................................................................................................5

Hvad er layout?.............................................................................................................................. 5

Luft................................................................................................................................................. 5

Skrifttyper.......................................................................................................................................5

Skrifttype med og uden seriffer......................................................................................................6

Skrifttyper fylder forskelligt............................................................................................................7

Linjelængde.................................................................................................................................... 7

Horeunger...................................................................................................................................... 7

Justering......................................................................................................................................... 7

Fremhævninger..............................................................................................................................7

Loven om nærhed..........................................................................................................................7

Placering af billeder........................................................................................................................8

Gestaltlove..................................................................................................................................... 8

Brug grafik...................................................................................................................................... 9

Beskær billeder...............................................................................................................................9

Zoom............................................................................................................................................ 10

Corporate design..........................................................................................................................10

Papir............................................................................................................................................. 11

Layout på nettet........................................................................................................................... 12

Layout på plakat...........................................................................................................................12

Blikfang på plakat.........................................................................................................................12

Hvad er Farver?............................................................................................................................ 13

Definition af farver med CMYK.....................................................................................................14

Hvad betyder de farver vi bruger?...............................................................................................14

Huske regel for kommunikation...................................................................................................16

Opgave 2.1................................................................................................................................... 16

Opgave 2.2 - Analyser en hjemmesides forside............................................................................16

Kapitel 3 – Design til Papir.........................................................................................18

Programmer................................................................................................................................. 18

Tekstbehandling...........................................................................................................................18

Hvordan gøres dokumentet enkelt?.............................................................................................19

Hvordan gøres dokumentet ensartet?.........................................................................................19

Hvordan tilføjer man kontrast og luft i dokumentet?...................................................................20

Hvordan laver man en læsbar brødtekst?....................................................................................20

Hvad er Desktop Publishing?........................................................................................................21

Den grafiske proces......................................................................................................................21

Opgave – 3.1 Publisher.................................................................................................................22

Kapitel 4 – Design til Skærm.......................................................................................23

Indledning.................................................................................................................................... 23

Skærmmediets forudsætninger....................................................................................................23

Skærmindstillinger.................................................................................................................................24

Farveblinde...................................................................................................................................25

Anvendelse af skærmpræsentationer..........................................................................................25

Prototyping...................................................................................................................................25

Planlægning..................................................................................................................................26

Interaktivitet.................................................................................................................................27

Navigation.................................................................................................................................... 28

Opgave 4.1 Navigation................................................................................................................. 28

Storyboard....................................................................................................................................28

Opgave 4.2 – I gang med PowerPoint...........................................................................................30

Opgave 4.3 – Modul 1 – Diasmaster.............................................................................................30

Opgave 4.4 – Modul 2 – Diasmaster.............................................................................................30

Kapitel 5 – Sagsbehandling........................................................................................31

Hvad er sagsbehandling?..............................................................................................................31

Brevhoved.................................................................................................................................... 33

Indledning.................................................................................................................................... 33

Krop - Aktionsplan........................................................................................................................33

Afslutning..................................................................................................................................... 33

Eksempel...................................................................................................................................... 33

Hilsen............................................................................................................................................34

Efterskrift......................................................................................................................................34

Eksempler på forretningsbreve....................................................................................................34

Skabeloner....................................................................................................................................35

Opgave 5.1 - Skabeloner...............................................................................................................35

Opgave 5.2 – Virksomheden Øko-land.........................................................................................35

Opgave 5.3 – Informationsbrev til borgerne................................................................................36

Kapitel 6 – Lovgivning..................................................................................................1

Lovgivning...................................................................................................................................... 1

Persondataloven............................................................................................................................ 1

Formål med persondataloven..................................................................................................................1

Anvendelsesområde................................................................................................................................1

Oplysningstyper.......................................................................................................................................1

Behandlingsregler....................................................................................................................................2

Regler for behandling af de tre typer af personoplysninger....................................................................2

Rettigheder..............................................................................................................................................2

Datatilsynet og anmeldelsespligt.............................................................................................................2

Afsluttende bemærkning om persondataloven.......................................................................................3

Opgave 6.1 Persondatalov..............................................................................................................4

Loven om ophavsret (copyright)....................................................................................................5

Hvad er ophavsret?..................................................................................................................................5

Licensregler..............................................................................................................................................5

Opgave 6.2 Ophavsret....................................................................................................................6

Casen Malou Vin..........................................................................................................7

Case historie...................................................................................................................................7

Opgave 1 – Brevpapir.....................................................................................................................8

Opgave 2 - Brev..............................................................................................................................9

Opgave 3 – Invitation................................................................................................................... 11

Opgave 4 – Prisliste...................................................................................................................... 12

Opgave 5 – Prisberegning (laves i ark 2).......................................................................................13

Opgave 6 – PowerPoint præsentation..........................................................................................14

Opgave 7 – Vin liste......................................................................................................................16

Opgave 8 - Reklamemateriale......................................................................................................16

Dokumentationen.......................................................................................................................... 2

Krav til dokumentation...................................................................................................................2

Arbejdsbetingelser.........................................................................................................................2

Formkrav........................................................................................................................................ 3

Aflevering....................................................................................................................................... 3

Bedømmelsen af dokumentationen...............................................................................................3

Kapitel 1 - Kommunikation

Kapitel 1 - KommunikationHvad er kommunikation?Vi kommunikerer alle sammen hele tiden og vi ved hvor vigtigt det for os, at kunne kommunikere med andre, så det man siger, bliver forstået. Det samme gør sig gældende for virksomheder og offentlige institutioner.

Følger vi en vare fra indkøb hos leverandøren til den forbruges hos kunden, er der en lang række kommunikationsopgaver, som skal løses med succes. For eksempel skal der forhandles med leverandører og kunder, virksomhedens produktionsafdeling skal måske producere varen, der skal reklameres for varen, og kunden spørger måske efter en række informationer vedrørende varen eller virksomheden.

Eksemplerne ovenfor viser, at virksomheden har brug for både at kommunikere eksternt og internt.

Ekstern kommunikation finder sted når virksomheden kommunikerer med sit nær og fjernmiljø. Det vil sige når den kommunikerer med sin omverden, som er f.eks. kunder, leverandører, banken, Told og Skat.

Intern kommunikation finder sted når virksomheden kommunikerer indenfor dens egne grænser/mure.

Hvis ikke virksomhedens kommunikation er klar og forståelig, så vil det give både et dårligt indtryk udadtil og føre til misforståelser, som i sidste ende kan betyde, at virksomheden mister omsætning og i værste fald må lukke.

Ordet kommunikation betyder udveksling af informationer mellem to eller flere parter.

KommunikationsmodellenKommunikationsprocessen er en proces, der startes af afsenderen og sluttes med modtagerens reaktion. I processen sker der en række ting.

Figuren viser en kommunikationsmodel, hvor der skal formuleres et budskab, som skal formidles gennem et medie. Budskabet og mediet skal have en form, der sikrer, at modtager reagerer efter afsenders ønske.

Side af

ModtagetBudskabBudskab

Medie

Reaktion

ModtagerAfsender

Du skal altså have viden om emnet og modtager, før du kan begynde at kommunikere. Når du kan tilpasse dine meddelelser til modtagernes forudsætninger, er du nået langt.

Før man kommunikerer skal der tages stilling til spørgsmål som:

Hvem kommunikerer vi med?

Hvornår?

Hvorfor?

Hvor meget?

Hvordan?

Forstår vi andre menneskers kommunikation?

Kan andre forstå vores kommunikation?

Når man kommunikerer i det daglige, så stiller vi os selv spørgsmålene ovenfor ubevidst. Vi har det på rygraden. Når en virksomhed f.eks. skal kommunikere, at de har fået et nyt produkt, er det derimod meget vigtigt, at ovennævnte spørgsmål gennemgås grundigt, når f.eks. en reklamekampagne skal udarbejdes.

Støj i kommunikationenFor at kommunikationen skal lykkes, altså at modtager har forstået budskabet som afsender ønskede han skulle, skal støj i kommunikationen minimeres mest muligt.

Støj i kommunikationen kan f.eks. skyldes;

Afsender

Kanal

Modtager

SprogetIkke tilpasset modtagers forudsætningerFor stor informationsmængdeUlogisk rækkefølgeIkke tilpasset kommunikationsmedietLarm fra maskiner, mennesker mv.Tekniske forstyrrelserFor stor talehastighedTonefald, kropssprogForventningerBehov og interesserForhåndsmening om emnetForhåndsmening om afsenderBearbejdning til meningsfuld helhed

Afsender kan undgå støj i kommunikationen ved at:

tilpasse information til modtager

afsende en passende mængde information

afsende informationerne i logisk rækkefølge

tilpasse budskab til mediet

Formel og uformel kommunikationDet er vigtigt at kunne kende forskel på formel og uformel kommunikation, fordi modtageren af et budskab har nogle forventninger til bl.a. hvilket sprog afsender bruger i forskellige situationer.

At noget er uformelt betyder, at det er uhøjtideligt og afslappet. Kommunikerer du for eksempel med din familie eller dine venner, så bruger du oftest et meget uformelt sprog.

Eksempel

Hej Cecilie, hvordan går det? Nej, hvor var det bare fedt, at se dig til festen i fredags.

eller

Far, kan du ikke lige låne mig kr. 500,00?

At noget er formelt betyder til gengæld, at det er højtideligt og høfligt. Så kommunikerer du f.eks. med din bank eller en virksomhed som søger elever, så forventes det, at du anvender et mere formelt sprog. Det samme forventes når du arbejder i en virksomhed og har kontakt til virksomhedens omverden.

Eksempel

Kære Fr. Jensen. Tak for sidst. Det var en fornøjelse at møde Dem til receptionen i fredags.

eller

Kære Hr. Nielsen. Hermed fremsender vi som aftalt en underskrevet låneansøgning vedr. lån på kr. 500.000,00

Opgave 1.1 Støj i kommunikationen1

Find eksempler på, at du ikke er blevet forstået, fordi der var støj i kommunikationen.

Opgave 1.2 Virksomhedens omverden2

Forestil dig, at du er ansat i en virksomhed, som sælger økologiske gulerødder.1. Giv et forslag til, hvordan du vil reklamere over for hoteller og restauranter?2. Hvordan vil du udforme en ansøgning til banken om et lån på 500.000 kr. til udvikling af

nye opbevaringsformer for økologiske gulerødder?3. Hvilket medie vil du anvende i kommunikationen mellem virksomheden og banken? Svaret

skal begrundes.

Opgave 1.3 Kommunikationsmodellen

Du skal forestille dig, at du er ansat i en radio-/tv-forretning. Du får til opgave at udarbejde en invitation, hvor du inviterer en udvalgt kundegruppe til demonstration af de nyeste Surround Sound-anlæg og hjemmebiografer med fremvisning af aktuelle filmklip tilpasset målgruppen.

Målgruppen er voksne mænd i alderen 25-40.1. Forklar, hvordan du anvender kommunikationsmodellen til udformning af budskaberne, så

de modtages og tolkes lige netop, som du ønsker det.2. Hvilket medie vil du anvende? Angiv fordele og ulemper ved dit valg.3. Forklar, hvad der kan gå galt i kommunikationsprocessen.

1 Kilde: Informationsteknologi Niveau F-E – Dafolo Forlag2 Kilde: Informationsteknologi Niveau F-E – Dafolo Forlag

Kapitel 2 - Layout

Kapitel 2 – LayoutHvad er layout?Layout er et udtryk for, hvordan tekst og billeder er sat op. Altså form. Form og indhold skal så vidt muligt understøtte hinanden, så hvis teksten er seriøs, skal billeder og hele layoutet også være det.

En sjusket opsat tekst modarbejder, at budskabet når frem til læseren, hvorimod en tekst med et spændende layout kan få et ekstra løft. Vi kender det også fra personer, der taler. Hvis en taler har noget tøj på, der ikke passer til situationen, har taleren sværere ved at komme igennem med sit budskab, fordi lytterne kommer til at fokusere på udseendet i stedet for på indholdet. Ensartethed og variation

Lange tekster skal i høj grad have ens layout hele vejen igennem. Det binder teksten sammen til en enhed. Det betyder, at overskrifter, brødtekst og margener skal være ens i hele teksten, med mindre der er særlige grunde til at ændre dem. Ens sidehoved og sidefod giver også sider en ensartethed, der signalerer, at de hænger sammen i en helhed. Selv om lange tekster skal fremstå som en sammenhængende helhed, skal der selvfølelig også være variation, så siderne ikke bliver kedelige.

LuftUden luft dør vi, og det gør en tekst også. Derfor er det vigtigt, at en tekst ikke virker massiv. For at undgå det, kan vi variere med grafik, indrammet tekst, underoverskrifter og luft. Ser vi på professionelt opsatte sider i blade og aviser, oplever vi sjældent, at der kun er en overskrift og så brødtekst for resten af pengene. Der vil som regel også være billeder, underoverskrifter og blankt papir, så læseren ikke oplever teksten som tung og uoverkommelig.

SkrifttyperDer er udviklet flere tusinde forskellige skrifttyper/fonte. Og en moderne pc’er har i dag et utal af dem installeret. Men de fleste skrifttyper er unødvendige for den almindelige bruger. I en tekst skal vi nemlig passe på ikke at bruge for mange forskellige skrifttyper, da det skaber et forvirret indtryk. Derfor er det en god ide at vælge nogle få skrifttyper, som du bruger fast. Ofte er det nok med én skrifttype til overskrifter og en anden til brødtekst. Tekst kan skrives i en af fire tekstkategorier. To tekstkategorier er lige nævnt: overskrifter og brødtekst. Derudover taler vi om displaytekst og konsultativtekst. Valg af typografi er afhængig af de fire tekstkategorier.

En typografi er en samling af ting (/formater), som har betydning for tekstens udseende. Det kunne være ting som skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve, linjeafstand, fed, kursiv, indryk osv. osv.

Kapitel 2 - Layout

De fire tekstkategorier beskrives herefter.

Displaytekst: Displaytekst anvendes til blikfang, overskrifter, logoer og lignende. Det er designede tekster, som du f.eks. kan lave ved brug af WordArt eller billedbehandlingsprogrammer.

At genkende produktet i skriften, tænk ; CocoCola

Overskrift: Overskrifter adskiller sig fra displaytekst ved, at det er tekster, du skriver med én af de skrifttyper, som følger med dit tekstbehandlingsprogram. De anvendes til kort, at fortælle læseren, hvad næste kapitel eller afsnit handler om – altså overblik. Disse overskrifter anvendes til at automatisk at genere indholdsfortegnelser i rapporter og lignende.

Brødtekst: Brødtekster er større mængder af tekst. Her er det vigtigt, at du vælger en læsevenlig skrifttype. Dernæst skal du tage hensyn til, om du skriver på papir eller på skærm.

Konsultativ tekst: En konsultativ tekst er en tekst, som man ønsker, skal have speciel opmærksomhed og dermed let at opdage i forhold til resten af teksten. Det kan f.eks. være virksomhedens tlf. numre, internetadresse og e-mail, eller f.eks. åbningstider. Gældende for den konsultative tekst er, at der skal anvendes en anden skrifttype og/eller skriftfarve end brødteksten. Den konsultative tekst indrammes også ofte.

Skrifttype med og uden seriffer Vi kan dele skrifttyper på i to hovedtyper, nemlig skrifttyper med seriffer og skrifttyper uden seriffer. Seriffer er de små fødder, der er på bogstaver. De er med til at understrege den vandrette læseretning, og hjælper øjet med at holde sig på linjen. I tabellen herunder er det øverste felt skrevet med Times New Roman, der har seriffer, og det nederste felt er skrevet med Arial, der er uden seriffer.

Skrifttype med Seriffer

Skrifttype uden Seriffer

Skrifttyper med seriffer (med fødder) bruger vi til brødtekst, fordi de er hurtige at læse. Vi kalder dem også for antiqua-skrifter. Skrifttyper uden seriffer (uden fødder) bruger vi mest til overskrifter. Dem kalder vi også for groteskskrifter.

Kapitel 2 - Layout

Skrifttyper fylder forskelligtTeksten om Johan Gutenberg er ens og har samme punktstørrelse i tabellen herunder. Teksten øverst er skrevet med Times New Roman, der har seriffer, og teksten nederst er skrevet med Arial, der er uden seriffer. Generelt fylder skrifttyper med seriffer mindre end skrifttyper uden seriffer, og sådan er det også i tabellen herunder.

Johan Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten. I 1455 trykte han den første bibel i et oplag på 200.Johan Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten. I 1455 trykte han den første bibel i et oplag på 200.

LinjelængdeEt A4 ark opfordrer til at lave lange linjer, men lange linjer er sværere at læse end korte. For at undgå lange linjer er der forskellige muligheder. Du kan sætte teksten i spalter, ændre margen eller gøre skriften større. En tekst er nemmest at læse, når der er mellem 35 og 65 anslag (alle tegn og mellemrum) på en linje. Kortere linjer betyder, at man for tit bliver afbrudt i læsningen for at skifte linje. Længere linjer gør det vanskeligt at se, hvilken linje man er nået til.

HoreungerEn horeunge er et gammelt typografisk udtryk for, at en enkelt linje står alene øverst på en side. Horeunger kan du undgå ved at sætte to eller tre linjer på den nye side. Desuden indeholder Word også en funktion, der automatiske beskytter mod horeunger.

JusteringOverskrifter og digte kan vi centrere. Større tekstmængder skal vi venstrestille eller vælge lige margener, da det er lettere at læse.

FremhævningerMange opfatter de ting, de skriver, som yderst vigtige. Derfor fremhæver de mange dele af teksten med fed, kursiv, negativ, understreget eller STORE BOGSTAVER. Det gør, at teksten bliver forvirrende og langsom at læse. Brug derfor kun fremhævninger til overskrifter og enkelt steder i teksten. I øvrigt er det en fordel at bruge den samme slags fremhævning i en tekst. Undgå at bruge understregning, da stregen skærer det nederste af bogstaverne væk. Understregninger hører hjemme i skrivemaskinealderen, da der ikke var så mange andre muligheder. I dag bruger man næsten kun understregninger til hyperlinks på nettet.

Loven om nærhedLoven om nærhed siger, at elementer, der står sammen, hører sammen. Hvis vi skriver en tekst tæt på et billede, opfatter læseren automatisk, at billede og tekst hører sammen. På samme måde skal en overskrift have større afstand til brødteksten oven over den end til brødteksten neden under den, som den jo hører sammen med.

Kapitel 2 - Layout

Placering af billederDu kan placere billeder på en lige række, men ofte bliver det mere spændende at placere dem på kryds og tværs og oven på hinanden. Når vi placerer billeder oven på hinanden, kommer de til at hænge sammen som en enhed. Når vi placerer et billede oven på et andet, får det øverste ekstra opmærksomhed. På samme måde skaber et stort billede mere opmærksomhed end et lille. Når du har forskellige størrelser billeder sammen, er det en god regel, at det største billede helst skal være dobbelt så stort som det næststørste.

GestaltloveEr lovmæssigheder, der beskriver menneskets måde at opfatte omverdenen på

Loven om nærhed: Elementer, der er placeret nær hinanden opfattes som sammenhørende.

Loven om lighed: Elementer der ligner hinanden – som mennesker i uniform – har noget til fælles. Dvs. at f.eks. link og navigationsknapper bør udformes ens.

Loven om lukkethed: Elementer, der er lukket inde, f.eks. i en boks eller på en speciel farvet baggrund, har noget til fælles.

Brug f.eks. rammer til at lukke inde og til at adskille elementer af forskellig slags. Husk dog, at for mange rammer kan give et tungt og firkantet udtryk.

Loven om forbundenhed: Elementer der er forbundne, er typisk af samme slags eller har noget til fælles.

I forbindelse med gestaltlovene nævnes normalt en femte lov:

Loven om linjer: Reglen siger, at designelementer, som står på en linje opfattes som sammenhørende.

Tre modeller på rækkeDe samme tre modeller sat sammen

Kapitel 2 - Layout

Gestaltloven

Brug grafikFormålet med at bruge grafik er at give læseren et hurtigt overblik, uden at man behøver at læse en stor mængde tekst. Undersøgelser viser, at når vi læser aviser, starter de fleste med at se på billeder og læse billedtekster, som vi så bruger til at vurdere, om det er umagen værd at læse hele teksten. Derfor må billeder ikke bare være tilfældigt fyld. Et billede, hvor der sker noget, er som regel mere spændende end et portrætbillede. Billeder taler til vores følelser, og er tit bedre til at fortælle en historie end mange ord. Ofte kan et godt billede lokke læseren til også at læse teksten. Derfor skal du hele tiden overveje, om du kan bruge et billede eller andet grafik frem for en lang forklaring. Gode billeder viser, hvad teksten handler om, men giver samtidig ekstra informationer om teksten.

Det er bedre at bruge

Et diagram i stedet for lange rækker af tal Et logo frem for firmanavn Et billede eller tegning frem for en forklaring

Beskær billederVed at beskære et billede kan vi tit gøre det mere spændende. En beskæring fjerner fyld, og fremhæver på den måde det væsentligste i billedet. Ved at beskære et billede på en utraditionel måde, som Anders Fogh Rasmussen er udsat for i Figur 1, kan man få et nyt og andet indhold i billedet.

Figur 1 - beskæring sætter fokus på udvalgte ting og gør ofte et billede mere spændende

Kapitel 2 - Layout

ZoomJo mere vi zoomer ind på en personer og ser dem i nærbillede, desto mere taler de til vores følelser. Figur 2 og 3 viser samme billede af Helle Thorning Schmidt, men i Figur 3 har jeg zoomer ind på hovedet og skåret resten væk. Mange elsker at involvere sig i de kendtes følelsesliv, og derfor zoomer ugeblade hæmningsløst ind på ansigter af de kendte.

Corporate designMan må aldrig glemme, hvilket budskab der skal komme ud til modtageren. I den forbindelse er det vigtigt, at virksomheden signalerer, hvem den er. Er det en dybt seriøs bank eller en troværdig ejendomsmægler, er det rigtig vigtigt at det lyser ud af det materiale de har fået fremstillet.

Når du skal lave design til en virksomhed, skal du derfor undersøge virksomhedens mission og/eller vision: Vi er, vi vil, vi kan osv. Der tegner sig nemlig et billede af, hvilken genre der kan vælges.

Corporate design: er et gennemgående design, som udtrykker virksomhedens image.

Derfor er det super vigtig, at man har tænkt over hvilken signaler der ligger i logoet, farvevalg, formulering, komposition osv. Det skal genspejle sig på virksomhedens fakturaer, websted, præsentationer og brochure.

Derfor har mange virksomheder en designmanual, der angiver, hvordan rapporter og andre tryksager skal se ud med hensyn til layout og typografi, f.eks. er det meget vigtig at et brev fra en kommune altid har den samme opbygning. Derfor har man en designmanual, der fortæller hvordan et brev skal se ud.

KISS-reglenUanset hvor mange muligheder man har for at design et fedt design med typografi, grafik

Figur 2 Figur3

Kapitel 2 - Layout

animationer, lysaviser, video osv. Gælder reglen, at en publikation (offentliggjort dokument). Skal holdes så enkel, at budskabet ikke drukner i overflødige informationer. Effekterne skal støtte budskabet. Det kaldes også for KISS betyder Keep It Simple and Straight. Oversat til dansk: Gør ting så simpelt som muligt.

BilledteksterI en avis bliver billedteksten ofte læst lige så meget som overskriften. Billedteksten er derfor vigtigere, end de fleste forestiller sig. Billedteksten skal ikke fortælle, hvad læserne selv kan se på billedet, men derimod tilføre billedet ny information.Rammer og skyggeTykke rammer bruger vi mest til begravelser, da de virker meget tunge. Tynde og lette rammer kan derimod være gode til at adskille bestemte tekstdele fra andre, som f.eks. i en faktaboks.

Hvis de bruger skygge som baggrund til din tekst, skal du være opmærksom på, at teksten bliver vanskeligere at læse, jo mere skygge baggrunden har. Som regel er 10 til 20% skygge bedst som baggrund.

0 % 10 % 20 % 30 % 50 % 75% 100 %

PapirInden du går i gang med en layout opgave, er det en god idé at gøre dig nogle tanker om formatet. A4 formatet er nærmest blevet en standard, som vi er vant til. Og netop derfor kan et andet format måske skabe mere opmærksomhed.

A1594 x 841

A2420 x 594

A3297 x 420

A4297 x 210

A5210 x 148

Kapitel 2 - Layout

Kapitel 2 - Layout

Layout på nettetTekst på en skærm skal være kort, da det er mere trættende at læse en lang tekst på skærm end på papir. I det hele taget skal en hjemmeside være enkel og overskuelig. Layoutet på Google er et eksempel på, at der er skåret helt ind til benet og fjernet alt overflødigt.

Den første side på et website er særlig betydningsfuld, for her afgør de besøgende, ofte i løbet af få sekunder, om de vil se mere eller surfe videre til nogle af de andre millioner websites. Den første side skal derfor fænge, så den fastholder de besøgende, men samtidig også fungere som en indholdsfortegnelse til de underliggende sider på websitet.

En meget benyttet skrifttype på skærmen er Verdana, som er lavet til at være let at læse på en skærm.

Understregninger på en skærmtekst betyder, at det er et link. Så for at brugerne ikke klikker forgæves, anvender man ikke understregninger til andet end links. Undersøgelser viser også, at mange klikker på billeder, så derfor er det som regel også en god idé at knytte links til dem.

Layout på plakatPlakater er ofte nogle, som vi hurtigt ser på vej fra et sted til et andet. Derfor skal budskabet stå kort og knivskarpt. Længere tekster sætter vi i blade og bøger, for dem kan vi jo tage med os og læse, der hvor det er hensigtsmæssigt. Korte linjer på plakater er ekstra vigtige, da de er lette at læse frem for lange.

Blikfang på plakatPlakater skal få os til at stoppe op på vores vej og lige se dem, inden vi går videre. Derfor er stopeffekten eller blikfanget vigtigt. Et blikfang er det, som du først bliver opmærksom på ved en plakat. Du kan finde blikfanget på en plakat ved at lukke øjnene og åbne dem igen. De elementer på plakaten, som du først får øje på, er plakatens blikfang. Et godt blikfang taler til vores følelser og består som regel af et billede, og måske også en overskrift.

Brug overskrifter på plakatEn plakat skal du skrive med så store bogstaver, at dine læsere hurtigt kan overskue og læse indholdet. Når du skriver tekst på en plakat, skal du tænke i overskrifter og ikke i sætninger. Du skal gøre teksten så kort som overhovedet muligt, uden at den bliver uforståelig. F.eks. er det meget bedre at skrive Århus Musikhus, frem for Det foregår i Århus Musikhus.

Kapitel 2 - Layout

Hvad er Farver?Vi opfatter ikke alle de samme spændinger, harmonier og disharmonier, farverne giver fra sig. Johannes Itten som hele sit liv forskede i farverne og deres væsen, arbejdede med et begreb han kaldte for subjektive farveklange. Et begreb som netop omhandler forskellige personers meget forskellige opfattelse af harmoniske farveklange.

De farver vi selv udstråler, er ofte vores yndlingsfarver og sætter vi dem sammen virker det vellykket. Vil man bryde grænser og arbejde med andre farvesammensætninger ser man ofte med stor skuffelse at det mislykkes.

Heldigvis findes der hjælpeværktøj, hvor man efter ganske bestemte principper og regler kan opnå de provokationer, harmonier eller disharmonier man vil opnå. Disse farveregler kaldes også for den konstruktive farvelære.

Det kræver øvelse at benytte reglerne rigtigt, men når man lærer at beherske dem vil man også kunne bryde dem og opnå andre udtryk. Det vigtigste ved farvelæren er at man et stykke vej har nogle regler man kan holde sig til, indtil man har lært at stole på sin egen farve-intuition, og derved arbejde frit og ubesværet med dejlige, udtryksfulde, farverige og frem for alt personlige kompositioner

Hvad er et CMYK farveformat?Har du nogensinde prøvet at sende et farveudskrivning til en almindelig printer eller endog til farvelaserprinteren ude på gangen blot for at få en udskrift retur, hvor farverne er anderledes end dem, du med stort besvær har frembragt på din computerskærm? Det er sandsynligt, at den måde din skærm viser farver sammenlignet med den måde, som en printer udskriver farver, er årsagen til disse forskelle. Du bliver muligvis overrasket over at høre, at skærme og printere ikke arbejder med farver på samme måde.

Den måde, hvorpå vi ser farverne i verden og på vores computerskærme, drejer sig udelukkende om lys. Din computerskærm anvender kombinationer af rødt, blåt og grønt (RGB) lys til at vise mere end 16,7 millioner farver. I modsætning hertil anvender næsten alle kommercielle trykkerimaskiner og en stor del af farveprinterne en kombination af fire farver - cyan, magenta, yellow (gul) og en nøglefarve (CMYK) til at gengive alle farverne på en trykt side (noget mindre end 16,7 millioner farver).

Tænk på RGB og CMYK som to forskellige sprog for farver. Til dine udskrivningsprojekter har du behov for at lære at "tale" CMYK eller mere præcis, hvordan du bruger computeren til at frembringe filer, som en CMYK baseret printer eller trykpresse kan forstå.

Kapitel 2 - Layout

Definition af farver med CMYKCMYK har hver farve som en kombination af forskellige toner af cyan, magenta, yellow (gul) og en nøglefarve. Nøglefarven er næsten altid sort (kun meget specielle situationer kræver brug af andet end sort (black) som nøglefarve), så CMYK burde hedde "CMYB." Farveprintere (både laser og inkjet) såvel som professionelle trykkerimaskiner har et lager af blæk i disse fire farver og anvender entydige kombinationer til at frembringe hver farve på den trykte side.

F.eks. består stærk lyserød af 2% cyan, 83% magenta og 0% af både gul og sort. Procentdelene giver ikke 100 tilsammen, men afspejler den del af hver blækfarves fulde styrke, som anvendes til at blande den færdige farve. Græskarets orange (eller en god tilnærmelse hertil) består af 0% cyan, 72% magenta, 83% gul og 0% sort.

Hvad betyder CMYK for dig? Husk, at den computerskærm, der viser den elektroniske version af dit udskriftjob, anvender RGB til at definere farver, men din printer eller trykkerimaskine anvender CMYK. Mange RGB-farver har ækvivalente CMYK-farver, men den bedste og mest sikre måde, hvorpå du kan finde ud af, hvordan en udskrevet farve vil se ud, er at få fat i en kommerciel farveguide eller proces farvebog.

Hvad betyder de farver vi bruger?Traditionelle reaktioner på rene farver

Farve Signaleffekt

Rød Fare, kærlighed, fyr og flamme

Gul Pas på, stop op, billig

Grøn Sikkerhed, rolig, økologisk

Blå Stille, troværdig, sikkerhed

Sort Sorg, elegance, dyrt

Farverne kan opdeles i seks grupper - alt afhængig af mætning og lysstyrke:

Varme (nuancer)

Kolde (nuancer)

Rene (mætning)

Dæmpede (mætning)

Kapitel 2 - Layout

Lyse (lysstyrke)

Mørke (lysstyrke)

Tag hensyn til identitetenVed design skal du tegne virksomhedens profil for derved at skabe genkendelsens glæde.

Kend dit formålHvilken effekt vil du opnå med farverne?

Tænk på målgruppenTilpas farverne til målgruppens holdninger, demografiske forhold og æstetiske opfattelse.

Start med baggrundsfarvenDen er det bærende element og sammenbinder de andre designelementer. På baggrund af baggrundsfarven kan der så vælges farvekort.

Vælg lyshed før kulørFastlæg, om farveholdningen skal være lys og venlig, neddæmpet, dyster osv. Vælg derefter lyshed. Kontraster mellem lys og mørke fungerer ofte bedre end kontraster mellem farver.

Begræns antallet af farverFor mange forskellige farver kan ofte virke uharmonisk eller uprofessionelt. Du bør til gengæld overveje, hvor meget du vil bruge af hver farve.

Pas på de rene farverGenerelt bør det undgås at sætte for mange rene farver sammen. Det giver flimmer eller virker uharmonisk. Hvis der anvendes mange rene farver på den samme side, kan de evt. samles med én af farverne: sort, grå eller hvid.

Brug naturlige farverVi reagerer stærkt på farver, som er sjældne i naturen. De såkaldte syntetiske farver kan let virke forvirrende og uharmoniske. I denne forbindelse er det dog vigtigt at tage hensyn til målgruppen og formålet.

Vær originalVed at følge alle reglerne kan det let blive for kedeligt og statisk. Fraviger du de mange gode råd, kan du evt. opnå overraskende og opmærksomhedsskabende effekter, men det kræver et godt kendskab til spilleregler for godt design for at få succes!

Kapitel 2 - Layout

Huske regel for kommunikationAt gøre et indtryk/overføre et budskab.

Det skal sikres, at f.eks. budskabet bliver

ForståeligtGenkendeligtOverskueligtKlartMorsomtIndbydendeSpændende for modtager

Opgave 2.13

Undersøg på internettet, hvordan nedenstående virksomheder har anvendt gestaltlovene på deres websteder

www.dsb.dkwww.tdc.dkwww.tv3.dk

Opgave 2.2 - Analyser en hjemmesides forside I denne opgave skal I arbejde i grupper / teams, med analyse af en hjemmesides forside.

Der kan vælges mellem følgende hjemmesider:

Partyzone.nu Whitehouse.gov Manutd.com Asos.com Newyork.com Nasa.gov Ungrejs.dk Formula1.com

Hvert team skal vælge 1 hjemmeside

Anvend følgende teorier til analysen: Kommunikationsmodel

Kommunikerer vi med? (målgruppe) Hvornår? (altid, når der er en hjemmeside) Hvorfor? (formål med hjemmeside) Hvor meget? (f.eks. graden af info)

3 Kilde: Informationsteknologi Niveau F-E – Dafolo Forlag

http://www.infokiosk.dk/

http://www.datatilsynet.dk/offentlig/kort-om-persondataloven

http://www.tdc.dk/

Kapitel 2 - Layout

Hvordan? (selvfølgelig bare: hjemmeside) Forstår vi andre mennesker kommunikation? Kan andre forstå vores kommunikation? (feedback)

Støj

Layout

Corporate design KISS-reglen Gestaltlovene Valg af farver og forklar gerne den/de vigtigste farvers sammensætning. Og meget mere.

Anvend så mange relevante analyseredskaber som muligt.

Fremlæggelse

Lav en fremlæggelse til ca. 8 minutter.

Udarbejd et PowerPoint-show, hvor det tydeligt fremgår, hvilke analyseværktøjer I bruger og hvor I tydeligt vha. store print screen billeder af hjemmesidens forside viser (med påført pile eller cirkler eller lignende) jeres analyse(f.eks. KISS, Corporate design, gestaltlove).

Bruger I andre analyseredskaber som ikke lægger op til, at bruge pile og lignende, så vil visning af hjemmesiden direkte også være i orden.

Kapitel 3 – Design til Papir

Kapitel 3 – Design til PapirDu har nu lært om diverse generelle regler for design, og du skal nu til at bruge reglerne til noget mere konkret. Derfor er det vigtigt, at du først lærer, at der er en vis forskel på, om du designer til papir, altså noget som bliver skrevet ud, eller om du designer til skærm, for eksempel en PowerPoint præsentation eller et websted.

Udover de generelle design regler du allerede har lært om, findes der også specielle regler for henholdsvis design til papir og design til skærm.

I dette kapitel vil vi koncentrere os om design til papir.

Programmer Det første program du vil tænke på at anvende når du vil designe til papir, er sikkert tekstbehandlingsprogrammet Word. Men du kan også designe til papir i regnearksprogrammer f.eks. Excel eller du kan vælge at gøre det i et dtp-program (Desk top Publishing program) som f.eks. Publisher.

Word er rigtig god at bruge når du skal skrive længere tekster f.eks. en stil, en rapport eller måske et brev. Men skal du lave f.eks. brochurer eller plakater, så bliver det straks mere besværligt, hvis ikke umuligt, at bruge Word. Her vil et dtp-program som Publisher være den bedste løsning.

Excel er bedst at bruge, når du skal arbejde med tal og lave beregninger, men det er helt umuligt, at lave f.eks. et brev, en brochure eller plakater i Excel.

Til gengæld kan det du har lavet i enten Word eller Excel kopieres og indsættes i andre Word og Excel dokumenter eller i andre programmer, f.eks. Publisher.

Vi kommer nærmere ind på DtP og Publisher senere i dette kapitel.

TekstbehandlingElektronisk tekstbehandling (f.eks. Word) er en rigtig smart opfindelse, fordi den gør den nemt og hurtigt at skrive, gemme, rette, formatere og genbruge dokumenter.

Tekstbehandlingsprogrammer har en standardopsætning med sidestørrelse, margen, skrifttype og størrelse, linjeafstand osv., som også er en del af design til papir, men heldigvis er det jo sådan, at du frit kan gå ind og ændre på diverse ting i denne standardopsætning.

Når du bruger tekstbehandling skal du huske på, at du skal overholde de generelle designregler du har lært om tidligere, specielt disse:

Typografi (skrifttype, str. osv.) og layout skal være tilpasset målgruppen

Dokumentet (publikationen) skal være enkelt

Dokumentet (publikationen) skal være ensartet. Du har tidligere lært om corporate design og hvorfor det er så vigtigt for en virksomhed at have et sådan design. Det er meget vigtigt


for virksomhedens image (ansigt udadtil og anseelse), at de holder deres dokumenter nogenlunde ensartede i design.

Kontrast og luft i dokumentet (publikationen) kan øge opmærksomheden

Hvordan gøres dokumentet enkelt? Brug kun 2 skrifttyper

Brug fremhævningsmetoder som fed og kursiv i stedet for understregning når du vil fremhæve en tekst

Brug få skriftstørrelser. Det kan anbefales at holde sig til 3: Én til overskrift, én til mellemoverskrift og én til brødtekst.

Brug få farver

Brug forskellige medieobjekter, men husk på at overholde KISS-reglen.

Brug gestaltlovene, så du sikrer at læseren kan se, hvad der hører sammen.

Hvordan gøres dokumentet ensartet? Skrifttyper

Linjeafstand, f.eks. i brødtekst (større mængder tekst), mellem overskrift og brødtekst, mellem billede og billedtekst.

Margen (top, bund-, højre og venstre margen)

Rammetype

Justering af tekst (højre, venstre, lige margener eller centreret)

Farver

Sidehoved og/eller sidefod

Dekorative symboler som f.eks. virksomhedens log (husk ikke for meget)

Dekorativt begyndelsesbogstav (Uncial)


Hvordan tilføjer man kontrast og luft i dokumentet?Kontrast betyder modsætning og ordet stammer fra latin. For at opnå kontrast i dit dokument, skal de ting du prøver på at fremhæve, gøres påfaldende forskellige fra de andre ting du har på siden.. Det kan du gøre således:

Placér ét synligt element på hver side, f.eks. en overskrift, et stort billede eller et stort første bogstav.

Få forskellige medieobjekter til at se forskellige ud

Fremhæv kun det allervigtigste (First Thing First reglen)

Lav overskrifter i en skrifttype uden skrift-fødder (San Serif), altså et grotesk skriftsnit.

Lav brødteksten (større mængder tekst) i en skrifttype med skrift-fødder (med Serif), altså et antikva skriftsnit.

Hvordan laver man en læsbar brødtekst?Du har allerede lært, at større mængder tekst i et dokument kaldes for brødteksten. Det vil sig det er længere stykker tekst som skal læses af modtageren, og det er derfor vigtigt at læsbarheden er god, så det er nemt at læse.

På næste side finder du nogle gode råd om hvordan du kan lave brødteksten læsbar.

Husk at afpasse skriftstørrelsen efter målgruppen. Den må hverken være for lille eller for stor, og her er det godt at huske, at de fleste foretrækker en skriftstørrelse på 11 – 12 punkter.

Tænk over linjeafstanden, da det giver luft mellem linjerne og på den måde øger læsbarheden.

Linjelængden bør højst være 60 bogstaver medregnet mellemrum.

Store bogstaver skal kun bruges til enkelte ord, hvis det er nødvendigt.

Fed og kursiv bør kun bruges til at fremhæve enkelte ord, f.eks. i overskrifter, men skal aldrig bruges til længere tekster.

Undgå understregning

Vandmærker og rasterbaggrunde4 skal anvendes med forsigtighed og være meget lyse, så teksten stadig er tydelig at læse.

4 Rasterbaggrund = et bitmap billede(rasterisation = at konvertere vektorgrafik til bitmapgrafik)


Kontrasten mellem forgrund og baggrund skal være stor nok, så det er let at adskille tekstfarven fra baggrundsfarven.

Afsnit må ikke være for lange, fordi et langt afsnit gør teksten sammenpresset og mindre læsbar. Undgå at et afsnit begynder eller slutter med én linje på en side.

Hvad er Desktop Publishing?Hvis man oversætter ”desktop publishing” direkte til dansk, kommer det til at hedde noget lidt kluntet, nemlig ”skrivebordsudgivelse”. Derfor bruger vi også på dansk det engelske udtryk ”desktop publishing”.

En udgivelse kan f.eks. være en brochure, en folder, en avis, et blad, en invitation. Der er rigtigt mange muligheder. Det vil sige, at en skrivebordsudgivelse, altså desktop publishing, er noget man laver, når man designer et dokument som skal distribueres til flere/mange modtagere.

Som beskrevet i starten af dette kapitel, så er Word og andre tekstbehandlingsprogrammer, rigtigt gode at bruge, når man skal skrive længere tekster som f.eks. et brev eller en rapport, men ikke så smart at bruge når man skal lave f.eks. en brochure eller en folder, hvor man ofte bruger forskellige former for medieobjekter (tekst, billeder og grafik) over flere sider.

Skal du derfor lave f.eks. en brochure, en folder eller en plakat m.m., vil du nemmest og smartest kunne gøre det i et desktop publishing program (forkortet DtP-program) som f.eks. Microsoft Publisher, som er det program du skal lære at bruge.

Et DtP-program er et program som er specielt udviklet til opsætning af tekst, grafik og billeder over flere sider. Det kaldes derfor også ofte et layout program.

Indenfor den grafiske branche, bruger man ofte DtP-programmer som f.eks. Quark XPress og Adobe PageMaker. Disse programmer er udviklet til professionelle indenfor den grafiske branche og bruges til opsætning af bøger, blade, aviser m.m.

Vi har valgt, at du skal lære om Microsoft Publisher, fordi det er et rimeligt enkelt og overskueligt DtP-program, og fordi du allerede kender mange af programmets funktioner fra andre programmer i Microsoft Office pakken, som Word, Excel og PowerPoint.

Den grafiske procesFør du går i gang med at lære, at bruge Publisher, er det dog nødvendigt, at du kender lidt til den grafiske proces. Umiddelbart skulle man tro at man kan lave og redigere de forskellige elementer i en udgivelse, i et DtP program, men det er programmet ikke designet til.

Du skal derfor huske, at DtP programmer er det man kalder monteringsprogrammer, og kun bruges til at montere elementer man allerede har lavet eller redigeret i et andet passende program.

Den grafiske proces viser de 5 faser som produktionen af en udgivelse går igennem.

1. Find tekster, grafik og billeder du vil bruge i din udgivelse


2. Redigér teksterne, grafikken og billederne i et dertil hørende program

3. Importér de forskellige medieobjekter (tekst, grafik, billeder) til DtP-programmet (Publisher)

4. Brug DtP programmet til at placere medieobjekterne mest hensigtsmæssigt (ligesom du ville gøre hvis du lavede en planche i hånden)

5. Udskriv det eller send det til grafisk produktion (trykkeri) når du har nået et tilfredsstillende resultat

Opgave – 3.1 Publishera) Publisher - Kapitel 1 – ”I gang med Publisher” på HG Space

b) Publisher – Kapitel 2 – ”Videre med Publisher” på HG Space

c) Case 11 (kampagne) på Hg Space

Alle opgaverne findes på HG Space under Fag – IT – Microsoft Office 2007, og henholdsvis Publisher for a) og b) og Cases for c).

Husk at gemme dine løsninger på opgaverne hele tiden så du ikke mister dem..!

Kapitel 4 – Design til Skærm

Kapitel 4 – Design til SkærmIndledningNu har du været igennem de generelle design regler og de specielle regler for design til papir. I dette afsnit gennemgår vi så de specielle regler der er for design til skærm.

Design til skærm bliver anvendt i stigende grad i takt med, at anvendelsen af computeren udbredes, og det bliver mere og mere almindeligt at fremstille præsentationer til skærmen. Den største fordel ved skærmen er, at du kan opbygge interaktive præsentationer, hvor brugeren selv kan bestemme, hvad der skal læses, ses eller opleves. Der vil selvfølgelig også være fordele som mulighed for brug af animationer, video og lyd. Den store ulempe ved skærmepræsentationer er, at det ikke er så behageligt at læse tekst på skærmen som på papiret. Disse specielle fordele og ulempen gør, at vi må behandle design til skærm særskilt fra design til papir.

I forhold til design til skærm gælder følgende regler:

Generelle regler for layout, såsom: Guttenbergs principper for godt grafisk design (funktion, teknik & økonomi, æstetik), corporate design skal overholdes, Læserækkefølge, KISS, Reduktionsmetoden, First Thing First og Gestaltlovene samt regler for valg af farver og deres signaleffekt.

Reglerne om design til papir er gældende for præsentationer til skærmen, gennemgået tidligere i dette kompendium.

Efterfølgende afsnit om design til skærm.

Når skærmpræsentationer skal skabes må du først og fremmest vurdere forholdet mellem brug af billeder, overskrifter (displaytekst) og brødtekst. Derefter er det et spørgsmål om, hvordan elementerne skal placeres i forhold til hinanden. Her skal du selvfølgelig støtte dig til reglerne nævnt ovenfor.

Ligesom der ved design til papir var tale om tekstbehandlingsprogrammer og DtP-programmer, anvendes der også specielle programmer til at skabe skærmpræsentationer. Det drejer sig programmer, hvor diasshows og websider skabes. Her arbejder vi med Microsoft PowerPoint, da den ligger i Microsoft Office-pakken, på niveau E og på niveau D arbejder vi også med websider.

Uanset om det er et diasshow eller en webside, der skal udarbejdes, vil reglerne for design til skærm beskrevet i dette kapitel gælde.

Skærmmediets forudsætningerI dag har skærme så god kvalitet, at man kan regne med, at hvis præsentationen fungerer på din nyere computer og skærm, så vil den også fungere på andres. Alligevel bør man være opmærksom på den ”gængse” brug af skærmopløsning og få sin præsentation afpasset til den.


SkærmindstillingerSkærmopløsningen måles i antal pixel i bredden og i højde. I dag er den mest udbredte skærmopløsning:

Design altid til den mest udbredte skærmopløsning og afprøv dit design på forskellige skærmstørrelser. Skærmstørrelser er bestemt i tommer (’’). Tommerne måles diagonalt tværs over skærmen fra f.eks. øverste højre hjørne til nederst venstre hjørne. Tommer er den engelske udgave af centimeter og er: 2,54 cm

Indstille skærmopløsning

Det er en god idé at indstille sin LCD-skærm til den optimale opløsning. Det er den opløsning, hvor en skærm fungerer bedst i forhold til sin størrelse. Hvis du vil se skærmens optimale opløsning, skal du kontrollere skærmindstillingerne i Kontrolpanel eller via skrivebordet.

1. I Windows 7: Højreklik på skrivebordet og vælg ”Skærmopløsning”

2. Klik på rullelisten ud for Opløsning. Se efter den opløsning, der er markeret med (anbefalet). Dette er LCD-skærmens optimale opløsning. Det er sædvanligvis den højeste opløsning, der understøttes af skærmen.

Indstille farver

Windows -farver og temaer fungerer bedst, når skærmen er indstillet på 32-bit farve. Du kan indstille skærmen til 24-bit-farver, men du kan ikke se alle de visuelle effekter. Hvis du indstiller skærmen til 16-bit-farver, vil billeder, der burde være jævne, muligvis ikke blive vist korrekt.

1. I Windows 7: Højreklik på skrivebordet og vælg ”Skærmopløsning”2. Klik på Avancerede indstillinger, og klik derefter på fanen Skærm.3. Vælg Ægte farver (32 bit) under Farver, og klik derefter på OK. Hvis du ikke kan vælge 32-bit farve, skal du

kontrollere, at din opløsning er så høj som mulig og derefter prøve igen.

Procedure for indstilling af skærmopløsning og skærmfarve.


Farveblinde4 % af alle mænd (mod dog kun 0,5 % af alle kvinder) af befolkningen er farveblinde og derfor er det en god idé at farvesikre sit design. Naturligvis især, hvis målgruppen overvejende er mænd.

Hvis du printer dine præsentationer ud i gråtoner, kan du se, om billeder og skriftfarver er ”farveblindsikre”. Hvis du kan skelne mellem de grå nuancer, kan farveblinde sandsynligvis også skelne mellem dine farver på skærmen. Problemet opstår ofte, når to forskellige farver er lige lyse eller lige mørke.

I forhold til at bruge farvede baggrunde så være ekstra opmærksom på ikke at anvende mørke baggrundsfarver med mørke tekstfarver. Skab en tydelig kontrast mellem baggrund og tekstfarve. Et problem med dette kommer f.eks. tydelig til udtryk ved en eksamenssituation, hvor solen skinner udenfor, mens eleven viser en mørk baggrund med mørke tekster. Ulæseligt PowerPoint show uheldigt design!

Anvendelse af skærmpræsentationerEt diasshow brugers overvejende til formidling af budskaber til en større forsamling. Det kan bruges, når virksomheden skal fremlægge regnskab og budget for generelforsamlingen, eller det kan bruges til præsentation af en vare. Du kan f.eks. opleve, at der er opstillet en monitor i butik, f.eks. supermarked, apotek, tøjbutik eller en salgsmesse, hvor der kører en varepræsentation, som gentages hele dagen. På skolen er der også opstillet skærme med præsentationer med almindelig oplysninger. Det vil også være oplagt at anvende et diasshow i forbindelse med fremlæggelsen af et selvvalgt emne ved en mundtlig eksamen.

Formuleringen af et budskab vil være påvirket af, om du henvender dig til en klart afgrænset gruppe eller en mere diffus målgruppe. Er målgruppen klart afgrænset, er det lettere at bruge begreber. Ord og billeder, som gruppen kender. I andre situationer vil det sikreste være at bruge almene formuleringer, illustrationer og begreber.

PrototypingDet er vigtigt at inddrage modtagerne under udviklingen af præsentationer (multimedier). Derfor anvender man ofte prototyping som udviklingsmodel. Feedback fra brugeren er grundlaget for at resultatet opnås og prototypen kan blive færdig. Prototyping er altså en model til styring af et udviklingsforløb, hvor brugeren inddrages løbende.

Figur: Principskitse for prototyping

Planlægning Skitsering

Arbejd udfra feedback

1. udkast / prototype



Arbejd udfra feedback

Prototype = Resultat


At prototype betyder, at man først laver et udkast, som bliver vurderet og kommenteret. På baggrund af forslag til forbedring udvikles den næste prototype. Sådan fortsætter man, indtil der foreligger et brugbart resultat.

PlanlægningNår en professionel skærmpræsentation skal udvikles, er der mange ting man skal tage højde for. Det er vigtigt at bruge tid på først at planlægge indhold, funktionalitet og æstetik, før man påbegynder den egentlige programmering.

Herefter følger en overordnet plan for, hvad der skal gøres, når en professionel skærmpræsentation (webside el. diasshow)

Figur: Plan for udvikling af professionel skærmpræsentation

Jf. kommunikationsmodellen skal du starte med at spørge: Hvad vil jeg opnå med kommunikationen? Hvem er det, jeg skal kommunikere med? Hvordan kan jeg formulere mig, så budskabet går rent ind? Hvilket medie er bedst til formålet?

Når disse ting er fastlagt, kan du gå i gang med selve medieudformningen Hvad er virksomhedens Corporate design? Hvilke medieobjekter skal anvendes hvordan? Til beskrivelse af dette kan der anvendes roughs (storyboard). Skal mediet være interaktivt? Dvs. skal det være muligt at klikke rundt i præsentationen? Dette kaldes navigation og den kan vises i et navigationsdiagram.

Der skal naturligvis også være en tidsplan som viser, hvordan deadlines kan overholdes. Under hele forløbet er vedligehold hele tiden aktuel. Man kan lave en nok så smart hjemmeside eller diasshow, men hvis den ikke er enkel og hurtig at vedligeholde, bliver den ikke en succes og holder ikke sin tid ud.

Formål & målgruppe Budskab Valg af

medie Produktion Vedligehold


InteraktivitetAt et program er interaktivt betyder, at brugeren kan sætte begivenheder i gang og selv bestemme, i hvilken rækkefølge programmets dele skal opleves. På denne måde adskiller et præsentationsprogram sig fra en bog. Bogen er lineær, mens interaktivitet betyder nonlineær, hvor rækkefølgen afhænger af læseren. Interaktivitet stiller derfor krav til, at sammenhørende informationer kan vises på én side. Altså at der en meget logisk opsætning af indhold på de enkelte sider. Nedenfor vises, hvordan lokale og globale hyperlinks vælge i powerpoint.

Marker tekst/knap/billede eller lignende og højreklik og vælg hyperlink.

Lokal-hyperlink i PowerPoint Global-hyperlink i PowerPoint

Man skelner normalt mellem to måder at komme rundt i et program på. Du kan anvende navigation dvs. knapper, billeder eller andet, som du kan klikke på. Den anden måde at navigere på er via hyperlinks i dets originale betydning, hvor man kan klikke f.eks. på et ord og så få det uddybet. Begge måder kaldes dog i daglig tale hyperlinks alligevel.

Hyperlinks kan være lokale eller globale. Ved lokale hyperlink kan du klikke dig videre til et andet sted i det program, du arbejder med. Globale hyperlink peger til andre programmer på din maskine eller til et websted.


NavigationNavigationen bestemmer, hvordan man kommer frem og tilbage i et program Her er det vigtigt, at du laver navigationen sådan, at det er muligt at komme let og hurtigt til en hvilken som helst side i præsentationen.

Figur: Eksempel på navigation

En god navigation kan være en afgørende faktor, når brugeren anvende en skærmpræsentation. Det er vigtigt, at dette r let at komme rundt.

Ved valg af navigation bør du sikre, at nedenstående krav er tilgodeset:

- Links frem og tilbage mellem siderne- Links til bogmærker- Links til hovedmenuen- På hver side bør der også være en mulighed for at lukke programmet.

Opgave 4.1 Navigationa) Undersøg på internettet navigationen på mindst 5 websteder.b) Hvad er forskelligt, og hvad er fælles for navigationen på disse websteder?

Storyboard Et storyboard et en skitse af, hvordan den færdige udgave af skærmpræsentationen skal se ud. Skitsen indeholder emne-oversigter, forklaringer på brug af layout såsom: skrifttyper, farver og billeder, men selvfølgelig også forklaringer om anvendelse af lyd og animationer. Med et detaljeret storyboard kan ”udvikleren” sætte sig til computeren og skabe det færdige resultat. Alt er planlagt ned i mindste detalje i storyboardet. Storyboards anvendes især ved større produktioner af

Hovedmenu

Hovedmenu Link

Link

Bogmærke


hjemmesider. Storyboardet er en plan over indhold og medieobjekters placering på siderne. Uden denne plan, ville ”udvikleren” arbejde i blinde og risikere at skulle rette for meget.

Storyboards egner sig bedst til blot at blive udført i hånden på almindelig papir. Men der findes naturligvis også programmer udviklet til at skabe storyboards.

Under udarbejdelse af storyboards skal du tage hensyn til følgende stikord:

Komposition. Hvordan programmet kommer til at hænge sammen. Hvad man ser på første og sidste billede. Hvilken musik, der skal bruges. Lyssætning. Dialog. Begivenheder, der skal udløse handlinger. Brug af animationer. Skitser til tekster og brug af farver. Produktionens længde (antal dias/websider).

Figur: Eksempel på et storyboard

Det er vigtigt at huske at få så mange detaljer med, som muligt. Og det er vigtigt at huske, at et storyboard nok skal give en detaljeret beskrivelse af programmet, men det er ikke mere bindende, end at det er muligt at ændre på noget, hvis det viser sig, at planen var uhensigtsmæssig i praksis.

Et storyboard er den første prototype, og den udarbejdes i dialog med brugerne. Når skitserne skal omsættes til praksis kan de vise sig, at noget ikke fungerer efter hensigten. Det kan man så rette i de efterfølgende prototyper.


Opgave 4.2 – I gang med PowerPointPowerPoint – Kapitel 1 – ”I gang med PowerPoint” på HG Space

PowerPoint – Kapitel 2 – ”Videre med PowerPoint” på HG Space

Husk at gemme dine løsninger på opgaverne i mappen 2007 IT-løsninger på dit P-drev.

Opgave 4.3 – Modul 1 – DiasmasterFind opgaven på Hg Space under Fag – IT


Opgave 4.4 – Modul 2 – DiasmasterFind opgaven på Hg Space under Fag – IT


Kapitel 5 – Sagsbehandling

Kapitel 5 – SagsbehandlingHvad er sagsbehandling?I alle virksomheder og hos alle offentlige myndigheder arbejder man med forskellige papirer. Disse papirer er nødvendige for at kunne styre virksomheden og for at kunne dokumentere forskellige ting, f.eks. ordrer, aftaler osv. Dermed undgår man uenigheder om hvad der er aftalt, og skulle man alligevel blive uenige og sagen komme for retten, så er det selvsagt nemmere at bevise, at man har ret, hvis man kan dokumentere det.

Alle de dokumenter der skrives af en virksomhed, lige fra en kassebon til et brev eller et referat fra et møde, kaldes en sag.

Eksempler på sådanne sager kan f.eks. være:

Et brev fra kommunen til en borger

En faktura fra en virksomhed

En kassebon i en forretning

En ansættelseskontrakt når du ansættes i en virksomhed

En lønseddel

Der er enormt mange forskellige typer papirer som udarbejdes af virksomheder og offentlige myndigheder og ovennævnte er kun nogle få, som skal illustrere for dig, at lige meget hvilken branche du kommer til at arbejde i, vil sagsbehandling være noget som vil komme til at vedrøre dig.

Der er så mange forskellige typer dokumenter og det ville være umuligt at gennemgå dem alle her, derfor har vi valgt at give dig en generel vejledning i opstilling af forretningsbreve.

BrevkonventionerDer findes ingen lov for hvordan et forretningsbrev skal se ud, men gennem mange år er der skabt nogle uskrevne regler for, hvordan virksomhedens korrespondance bør udformes.

Disse regler kalder man for brevkonventioner, og de er faktisk nogenlunde ens i de fleste vestlige lande i verden. Så får du et brev fra en virksomhed i Danmark, England eller Italien vil det højst sandsynligt være udformet nogenlunde ens.

Det smarte ved brevkonventioner er, at de er med til at gøre det hurtigt at læse et dokument, fordi de fleste mennesker placerer oplysningerne efter nogle bestemte regler, som er vist på næste side.


Brevkonvention (noget alle er blevet enige om)

Logo - Afsenderadresse

Modtager Adressefelt

Dato Referencer

Overskrift

Indledningsfraser

Hvad sagen handler om

Afslut med 2 linjeskift

Brev

hove

dIn

dled

nin

gKr

op =

Ak

tions

plan

Afslu

tni

ngHi

lsen

Evt. opsummering – Konklusion

Med venlig hilsen

Minimum 2 linjeskift til underskrift

Navn, stilling, afdeling, telefon og lignende oplysninger


BrevhovedDet er naturligt, at afsenders navn og adresse står i toppen af brevet, så man med det samme kan se hvem det er der skriver til én, men nu om dage er det ikke altid at alle virksomheder som sætter afsenders navn og adresse centreret som vist i brevkonventionen ovenfor. Nogle gange står disse oplysninger sammen med virksomhedens logo enten i øverste venstre hjørne eller i øverste højre hjørne. Det er helt almindeligt og ok at sætte det der, så længe det er øverst på siden.

Overskriften kan selvfølgelig være mange ting, eftersom hvad brevet handler om. Man kunne f.eks. skrive ”Vedr. fakturanr. 1040” eller ”Ansøgning”.

IndledningDet er ikke et krav at der skal være en indledning i et brev, og nogle gange kan det næsten være umuligt at lave en indledning. Det kan f.eks. være hvis man sender en faktura. Men, en indledning kan være en god måde at henvise til noget f.eks. en ordre eller et møde, og i erhvervslivet anses det for almindelig høflighed, at man indleder et brev med f.eks. en tak for en ordre, møde eller andet.

Eksempel

”Tak for Deres ordre af 01.01.10” – altså ren høflighed – efterfulgt af f.eks. bekræftelse på ordren, forventet afsendelsesdato osv. (kroppen i brevet)

eller

”Tak for mødet onsdag d. 27.10.09. Det var et hyggeligt og udbytterigt møde.” efterfulgt af en opfølgning på mødet (kroppen af brevet).

Krop - AktionsplanDenne del indeholder det som sagen handler om, altså det væsentligste i brevet. Selvom man ikke helt kan se det af brevkonventionen ovenfor, så er det også det afsnit af brevet som fylder mest.

Det er forskelligt fra sag til sag, hvad indholdet i kroppen skal være, og derfor er det svært at give nogle generelle regler herfor. De fleste virksomheder og brancher har deres egen måde at skrive diverse breve på, så det bedste man kan gøre som ny medarbejder i en virksomhed, er at undersøge hvordan man plejer at gøre netop der.

AfslutningEn afslutning kan være mange ting, men i et normalt forretningsbrev vil det som regel være et kort resumé af eller konklusion på indholdet i kroppen. Når du f.eks. skriver en engelsk stil bliver du også bedt om at lave en konklusion på det du har skrevet i kroppen. Her skriver du så en kort sammenfatning og eventuelt hvad du foretrækker (konklusionen)

Efter

skrift

PS

Bilag


EksempelI kroppen har man f.eks. bedt om et tilbud på forskellige varer og i afslutningen kan man så skrive f.eks.;

”Vi ser frem til at modtage deres tilbud på ovennævnte varer og modtager også gerne Deres seneste katalog”

HilsenDet er meget vigtigt, at modtager kan se, hvem det er, der har skrevet brevet og derudover er det almindelig høflighed, at man afslutter med en ordentlig hilsen. I Danmark afsluttes de fleste breve med ”med venlig hilsen”.

Er det op til en ferie eller op til f.eks. jul, så kan det også udvides med ”God ferie” eller ”Glædelig jul og godt nytår”, men før man bruger sådanne fraser, skal man lige tænke over hvor godt man kender den man skriver til. Er det et rent professionelt forhold til en person som man aldrig har mødt, så skal det være ret formelt, og man vil nok holde sig til ”med venlig hilsen”. Er det til gengæld en person man ofte arbejder sammen med og eventuelt har mødt, eller kommunikerer man som venner, så kan man godt bruge en mere uformel tone.

Vær opmærksom på at man på fakturaer og lignende dokumenter ikke bruger ”hilsen-feltet”

EfterskriftPS betyder Postscriptum (latin) og betyder ”efter”. Der er altså tale om noget, som man vil tilføje efter, at man har skrevet sin hilsen.F.eks. PS. Mødet i Hamborg er indtil videre fastsat til onsdag d. 28. april 2010

I ”efterskrift-feltet” kan man også indsætte en fortegnelse over de bilag, der er sendt med brevet.

Er det f.eks. et følgebrev til en faktura, så vil det være naturligt at afslutte med at sætte

Bilag: Fakturanr. 1040

i efterskriften.

Eksempler på forretningsbreveDu skal huske på, at ordet forretningsbreve dækker over all former for dokumenter, som udarbejdes i virksomheder eller det offentlige. Når man bruger ordet forretningsbrev, så menes der altså også breve indenfor det offentlige. Ordet dækker også over f.eks. rapporter, fakturaer, kreditnotaer, ansøgninger, kontrakter osv.

Som eksempler på dokumenter, der anvendes til styring af virksomhedens (det offentliges) økonomi kan nævnes:

Opfordring til tilbud Forespørgsler Tilbud fra leverandører – tilbud til kunder Ordreafgivelse


Indkøbs- og salgsfakturaer Kvittering for betaling (bon) Rykkerbreve Lagerlister Indkøbsstatistik Salgsstatistik

Markedsføringsrelaterede dokumenter kan være:

Reklamer Brochurer Indbydelse til reception Indbydelse til demonstration

Informationsrelaterede dokumenter kan være:

Informationsbreve Indbydelse til foredrag Nyhedsbreve Beretninger Rapporter Aviser og blade Almindelige breve Brugervejledninger

SkabelonerFor at gøre det nemmere, at skrive forretningsbreve, fremstiller de fleste virksomheder skabeloner som kan bruges igen og igen. Skabeloner er også med til at sikre at virksomhedens corporate design overholdes og, at dens ansigt udadtil er nogenlunde ensartet.

En skabelon er kort sagt et ”skelet” som kan bruges igen og igen. Der findes mange standardskabeloner i MS Office pakken, men man kan også selv lave dem og det er desuden muligt at gemme et eksisterende dokument som en skabelon.

Opgave 5.1 - SkabelonerWord - Kapitel 18 – skabeloner

Findes på HG Space under Fag – IT – Microsoft Office 2007 - Word


Opgave 5.2 – Virksomheden Øko-land5

Virksomheden Økoland producerer økologiske grøntsager. De sælges primært til grossister, restauranter o.l.

Afsenderdata:



Økoland, Vestergade 7, 7700 Thisted, Tlf.: 99990000, Fax: 99995555, www.okoland.dk

a) Udarbejd en skabelon til virksomhedens brevpapir. Virksomhedens breve skrives altid i Word.

Opgave 5.3 – Informationsbrev til borgerne6

Du skal forestille dig, at du er ansat i informationsafdelingen i den kommune, hvor du bor. Du får her til opgave at udforme et brev til alle borgere i kommunen, hvor der informeres om kommunens websted.

a) Udarbejd et A4-ark (brev), hvor du redegør for, hvordan man finder webstedet, og hvad borgerne kan bruge det til


http://www.datatilsynet.dk/

Casen Malou

Kapitel 6 – LovgivningLovgivningI den danske lovgivning findes der mange love som har betydning for brug af IT. Vi vælger her at behandle persondataloven og lov om ophavsret.

I takt med den stærkt stigende anvendelse af internettet og i takt med, at vi føler os fortrolige med at kunne opgive vores personlige oplysninger, findes der stadig større mængder af oplysninger på nettet, som handler om os selv, men som vi ikke længere er herre over, da vi har videregivet dem. Disse oplysninger er underlagt persondataloven, som sætter regler for hvordan oplysninger må bruges, opbevares, transporteres eller lignende.

En anden konsekvens af internettets udbredelse er, at det er blevet utrolig let at stjæle fra andre som f.eks. musik, film, billeder, tekster og lignende. Loven om ophavsret (copyright) dækker dette område og beskytter dine ting fra andre, men forklarer jo selvfølgelig også, hvad du ikke blot må tage/kopiere fra andre.

PersondatalovenFormål med persondatalovenFormålet med persondataloven er at sikre, at offentlige myndigheder, private virksomheder, foreninger og lignende ikke behandler personoplysninger, der er unødvendige for behandlingen af en sag. Behandling af personoplysninger omfatter enhver indsamling, registrering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring, sletning mv. Persondataloven er altså loven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles.

AnvendelsesområdePersondataloven gælder både for private virksomheder, foreninger og organisationer og for alle offentlige myndigheder. Persondataloven gælder som hovedregel for al elektronisk behandling af personoplysninger. I den private sektor gælder persondataloven også for systematisk behandling af personoplysninger, selvom den ikke foregår elektronisk. F.eks. sagsmapper, ringbind m.v.

OplysningstyperPersondataloven opdeler personoplysninger i tre typer: Følsomme oplysninger, oplysninger om andre rent private forhold og almindelige ikke-følsomme oplysninger. Opdelingen findes, fordi der gælder forskellige betingelser og procedurer for behandling af personoplysninger afhængig af oplysningernes følsomhed.

1 - Følsomme oplysninger:Race, etnisk baggrund, politisk -, religiøs – eller filosofisk overbevisning, fagforening, helbred og seksuelle forhold

2 - Følsomme oplysninger om andre rent private forhold:Strafbare forhold, sociale problemer, interne familiemæssige forhold og lign.

Casen Malou

3 - Almindelige ikke-følsomme oplysninger:Fx identifikationsoplysninger Cpr nr. oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold

BehandlingsreglerPersondataloven indeholder en række grundlæggende krav til databehandlingen, som altid skal være opfyldt. Ordet databehandling dækker følgende: hvordan man må indsamle, registrere, videregive og på anden måde behandle personoplysninger. Af de grundlæggende krav kan nævnes, at der bl.a. skal være et sagligt (fornuftigt/velbegrundet) formål for enhver behandling af personoplysninger og at databasen også skal være sikret mod hackerangreb, tyveri og lignende. Udover de generelle krav til databehandlingen, vil der være regler man skal følge i den enkelte situation, afhængig af, hvilken type personoplysningerne tilhører (1: Følsomme oplysninger, 2: Oplysninger om andre rent private forhold og 3: Almindelige ikke-følsomme oplysninger).

Regler for behandling af de tre typer af personoplysninger”Følsomme oplysninger” må som udgangspunkt ikke indsamles og behandles i registre/databaser/arkiver og lignende, med mindre en af ni særlige betingelser er opfyldt. De ni betingelser kan bl.a. findes i pjecen om Persondataloven på datatilsynets hjemmeside.En særlig betingelse kunne være, at den registrerede har givet tilladelse til databehandlingen eller at registreringen af dataene er nødvendig for at en offentlig myndighed kan varetage sine opgaver på det strafferetlige område. Uanset hvilken af de, på nuværende tidspunkt, 9 betingelser, der er opfyldt for at registreringen må finde sted, skal Datatilsynet give tilladelse til al registrering. Mere om datatilsynet senere. ”Følsomme oplysninger om andre rent private forhold” må også kun behandles når særlige betingelser er opfyldt, og det er hovedsageligt kun offentlige myndigheder, der her må indsamle og behandle oplysninger. Der finder selvfølgelig flere registreringer sted af denne type, end af de rent følsomme oplysninger. ”Almindelige ikke-følsomme oplysninger” må kun indsamles og behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at udarbejde fx en faktura eller ordrer. Arbejdsgiver er gennem regler i skattelovgivning forpligtet til at indsamle forskellige indkomstoplysninger og virksomheder må kun behandle CPR nr., når det følger af en lov eller hvis den registrerede har givet lov og det tjener saglige formål.

RettighederPersondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder: Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, Ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.En detaljeret beskrivelse af rettighederne findes bl.a. i pjecen om Persondataloven på datatilsynets hjemmeside.

Datatilsynet og anmeldelsespligtIfølge persondataloven skal behandlinger af personoplysninger som hovedregel anmeldes til Datatilsynet. Opdager man, at ens personoplysninger eller lignende misbruges jf. Persondataloven, skal man først henvende sig til lovovertræderen, for at få det ændret. Virker dette ikke, kan lovovertræderen anmeldes til datatilsynet.

Casen Malou

Datatilsynet er en offentlig instans, som har til opgave at håndhæve Persondataloven. Offentlige myndigheder og private dataansvarlige har en anmeldelsespligt overfor datatilsynet. Som udgangspunkt skal enhver behandling af personoplysninger anmeldes til datatilsynet, inden indsamling og registrering påbegyndes.

Afsluttende bemærkning om persondataloven.Persondataloven dækker al elektronisk eller ikke elektronisk indsamling og registrering af oplysninger. Det kunne være, når du skifter læge eller sender skatteoplysninger via internettet, eller det kan være, hvis du i forbindelse med køb af en vare eller en tjenesteydelse via internettet giver oplysninger om din person. Persondataloven opstiller også regler for, hvor grænserne går, når en ejer af en virksomhed eller en offentlig myndighed ønsker at kontrollere eller overvåge de ansattes brug af internettet.

Casen Malou

Opgave 6.1 PersondatalovBesvar spørgsmålene i skemaet på næste side.Anvend bl.a. disse links til at finde svar på spørgsmålene om Loven om ophavsret.http://www.it-borger.dk/lov-og-ret og http://www.datatilsynet.dk/offentlig/kort-om-persondataloven, samt pjecen: Persondataloven, på www.datatilsynet.dk.

1 Hvorfor har vi en persondatalov?

2 Giver Persondataloven dig rettigheder? Hvilke?

3 Hvorfor findes der forskellige typer af personoplysninger?

4 Forklar de tre typer af personoplysninger?

5 Findes der grundlæggende krav til databehandling? Hvilke?

6 Må en håndboldklub registrere sine medlemmer med CPR numre?

7 Må ”Følsomme oplysninger” – type 1, indsamles og registreres?

8 Må ” ”Følsomme oplysninger om andre rent private forhold” – type 2, indsamles og registreres?

9 Må ”Almindelige ikke-følsomme oplysninger”- type 3, indsamles og registreres?

http://www.datatilsynet.dk/



Casen Malou

Loven om ophavsret (copyright)Loven om ophavsret beskytter indehaveren af ophavsretten. Loven sætter reglerne for, hvornår og hvordan man må eller ikke må tage/kopiere andres ”værk”. Med et ”værk” menes ikke kun f.eks. et maleri, men det kunne være mange ting, som har værdi for indehaveren af ophavsretten.

Hvad er ophavsret?At have ophavsretten til sit værk vil bl.a. sige, at man har eneret til det, man har skabt. At have ophavsretten til sit ”værk”, som det hedder i lovens forstand (lov om ophavsret), vil sige, at man har eneret til det, man har skabt og ikke behøver finde sig i, at andre kopierer, sælger, offentliggør, ændrer eller bearbejder det. Disse rettigheder har kun ophavsmanden eller kvinden selv. Kun ophavsmanden kan beslutte sig for at sælge kopier af sit værk eller sælge selve ophavsretten til en anden. Et ”værk” kunne være f.eks. musik-cd, film og programmer.

LicensreglerFordi dette er IT, gennemgår vi licensregler for programmer helt særskilt, da licensreglerne forklarer, hvordan ophavsmanden til programmet har valgt at bruge sin ophavsret til ”værket”. Programmer har med sine licensregler helt egne regler for, hvordan det enkelte program må privat kopieres, udlånes og lignende. Du må kun gøre det, der er tilladt ifølge programmets licensregler. Som regel siger licensbetingelserne, at man ikke må kopiere programmet, og at det kun er til eget brug. Måske må man lave en backup-kopi til eget brug. Hvis man sælger programmet til andre, skal man slette det, man selv har installeret og destruere alle kopier.Når du f.eks. downloader programmer fra internettet, er det derfor vigtigt at vide hvilke licensbetingelser, der følger med. Der skelnes mellem fire typer af programmer med særegne licensregler:

Freeware: Programmer, der stilles gratis til rådighed til fri afbenyttelse. Shareware: Programmer, som forfatteren giver tilladelse til at bruge, men hvor det

forventes, at man sender et bidrag til forfatteren. Demoprogrammer (trial): Programmer, man får lov til at se på inden købet. Der er ofte

begrænsninger i form af manglende funktioner, eller at programmet kun kan anvendes i en begrænset periode (f.eks. 30 dage).

Kopibeskyttede programmer: Det er alle de andre, som du skal betale for, når du anskaffer dem.

Såvel elever som medarbejdere i en virksomhed har som udgangspunkt selv ansvaret for, at det materiale, der anvendes, ikke krænker andres ophavsret. Når oplysninger videregives, gælder ophavsretsloven, og så skal der indhentes tillades til at bruge det. Det betyder bl.a., at du altid skal huske kildeangivelse, uanset om du har kopieret fra en bog eller fra internettet.7

7 http://www.datatilsynet.dk/offentlig/kort-om-persondataloven og http://www.it-borger.dk/lov-og-ret og www.datatilsynet.dk og http://www.infokiosk.dk og Informationsteknologi niveau f og e, 1. udgave, 1. oplag, 2004, kap. 9

Casen Malou

Opgave 6.2 OphavsretFind det rigtige svar på spørgsmålene i skemaet på næste side.

Anvend bl.a. nedenstående links til at finde svarene. http://www.it-borger.dk/lov-og-ret og http://www.infokiosk.dk

1 Har man ret til at modtage besked fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om én?JaNej, det skal man selv finde ud afNej,

2 Må jeg brænde en kopi af egne cd’er?Nej, du må ikke lave digitale kopierJa, du må brænde alle de kopier, du vilJa, hvis kopien er til dig selv eller din husstand

3 Må jeg kopiere min cd over på min mp3-afspiller?Ja, til personlig brug, medmindre du bryder en kopispærringNej, digital kopiering er aldrig tilladtNej, kopiering til mp3-afspiller er aldrig tilladt

4 Må jeg tage en kopi af software eller computerspil?Nej, det er ikke tilladtNej, medmindre der er tale om en sikkerhedskopiJa, til personligt brug

5 Må jeg downloade materiale fra en hjemmeside?Nej, du må ikke downloade materiale fra hjemmesiderJa, til personligt brug, hvis materialet er lagt på hjemmesiden med rettighedshaverens tilladelseJa, der er ingen begrænsninger

6 Må jeg få en kopiforretning til at fotokopiere fx en lærebog?Ja, hvis du selv kommer med den bog, der skal kopieresJa, hvis kopien er til privat brugNej, du må ikke få en kopiforretning til at fremstille kopier af litterære værker.

7 Må jeg bryde en kopispærring på en cd?Ja, det er ikke i strid med ophavsretsloven at bryde en kopispærringNej, medmindre det er nødvendigt for at kunne lytte til cd’enNej, du må ikke bryde en kopispærring

8 Må jeg bryde en kopispærring på software eller computerspil?Ja, det er ikke i strid med ophavsretsloven at bryde en kopispærring på software el. på computerspilNej, medmindre dette r nødvendigt for at kunne anvende software eller spilletNej, du må ikke bryde en kopispærring

9 Må jeg kopiere et eventyr af H. C. Andersen?Nej, kun kopiering af korte uddrag er tilladtJa, eventyr må altid frit kopieresJa, H. C. Andersens eventyr må frit kopieres

http://www.it-borger.dk/lov-og-ret

http://www.tv3.dk/

Casen Malou

Casen Malou Vin I opgaven om MaLou Vin vil vi bruge programmerne Word, Excel, PowerPoint og Publisher.

Case historieMarie Louise Svendsen har et mindre firma, som hun driver i sin fritid.

Hun har i mange år rejst i Frankrig, hvor hun har fået kontakt med en del vinproducenter. I starten var det vennerne, som aftog de hjembragte vine. Herfra har det bredt sig til vennernes venner og så videre.

Nu har hun så gjort sin hobby til bibeskæftigelse, idet hun er begyndt at importere større partier af vin, hun finder på sine rejser. Det kræver en professionalisering af hendes lille forretning.

Derfor har hun investeret i MSOffice pakken. Med dit kendskab til MSOffice pakken kan du sikkert allerede ane, hvordan opgaverne bør gribes an! Her er en liste over hvad Marie Louise skal. Word

Lave brevpapir, der gemmes som en skabelon. Skrive et brev om nye vine. Skrive en invitation til vinsmagning.

Excel Oprette en vin liste med priser på de nye vine og beregne priser ved

rabat køb. Oprette en prisberegningsmodel på basis af købspriser i Frankrig.

PowerPoint Skabelse af præsentation til vinsmagningsaftenen.

Publisher Lave en brochure. Lave to plakater.

Integration (kæde mellem programmer) Udformning af prisliste i Word, sammenkædet med regnestykket i Excel. Kopiering og integrering fra Word og Excel til præsentationen i

PowerPoint.

Casen Malou

Opgave 1 – Brevpapir

Først skal du lave brevpapiret i Word.

1. Start med at lave brevhovedet

2. Du skal indsætte et billede i brevhovedet, som passer til vin.

3. Adressen til brevhovedet er:

Malou Vinv. Marie Louise SvensenRandersvej 17, 5280 Odense ØTelefon 6969 9696

4. Du må selv bestemme billede, skrifttype og størrelse, men husk på at brevhovedet ikke må komme til at fylde for meget på siden (Max 4-5cm fra papirets øverste kant).

5. Top margen skal være sat til 1 cm.

6. Logo og firmanavn skal centreres. Der skal være en streg under logo og firmanavn.

7. Opret en mappe til Malou opgaverne først.

8. Gem brevpapiret som en skabelon ved navn opgave 1.dot

(Dette er bare et eksempel)

Malou Vinv. Marie Louise Svensen

Randersvej 17, 5280 Odense ØTelefon 6969 9696

Casen Malou

Opgave 2 - Brev

Du skal nu have lavet det brev, der fortæller om de nye vine på lager.

1. Hent skabelonen opgave 1.dot., som du lige har lavet.

2. Indskriv teksten nedenunder

a. Vareoplysningerne skal stilles op i kolonner

3. Vælg selv skrifttype.

4. Sørg for et layout med god ”luft” og lav opstillingen af vinene med tabulator eller tabel.

Brevteksten Odense, den 1. marts 20XX

Nye vine på lager

Kære vinelskerJeg har igen været i Frankrig, hvor jeg har fundet fire nye vine, som jeg hermed tillader mig at præsentere:

Chateau Beaucoup-de-Qualité2007. Rød. Flot rubinrød farve. Prisen er uhørt lav. Kr. 132,00La Tour des Libres2007. Rød. Lækker bouquet. Markerne ligger nabo til Pomerol. Kr. 103,00Chateau L’eau de Réfléchir2007. Hvid. Kraftig vin. Dyrket efter hævdvundne metoder. Kr. 149,00Cote de L’Art Pour L’Art2007. Hvid. Masser af frugt. Vinen, der kan stå alene. Kr. 135,00

Som det ses, er alle vinene fra årgang 2007. I vækstperioden var bønderne heldige med at få nedbøren på det rigtige tidspunkt. Høstudbyttet blev større end forventet, hvilket kommer forbrugerne til gode, idet priserne ikke bliver alt for høje.

Mere brevtekst på næste sideVinene er derfor et godt køb. Det er vine af høj kvalitet til næsten ingen penge. Hertil kommer, at de røde tåler at ligge til omkring år 2015, mens de hvide bør drikkes forholdsvis unge, det vil sige indenfor de næste par år.Ved køb af 12 flasker eller mere, giver jeg 10% rabat.

Casen Malou

Med venlig hilsenMarie Louise Svendsen

Gem brevet som opgave 2

Casen Malou

Opgave 3 – Invitation

Marie Louise Svendsen ønsker at invitere til vinsmagning.

1. Hent skabelonen – opgave 1.dot – og indskriv teksten som står på næste side.

2. Kopiér det, der med magelighed kan kopieres fra brevet opgave 2.

3. Formater invitationen efter ønske.

4. Kuponen nederst laves ved at indsætte en tabel.

5. Flet kolonnerne i øverste række.

6. Flyt kolonneadskillelsen til venstre

7. Højre justér navn og adresse, så de kommer til at flugte i højre side.

8. Linjer efter navn og adresse laves med rammer. Til den yderste ramme er valgt 2¼ pkt.

9. Gem opgaven som opgave 3

Casen Malou

Invitation til vinsmagning

Hermed indbydes alle interesserede til en aften med vinsmagning og foredrag

Onsdag, den 1. april kl. 20.00-22.00

Vinene at fornøje sanserne med er følgende:

Chateau Beaucoup-de-Qualité2007. Rød. Flot rubinrød farve. Prisen er uhørt lav. Kr. 132,00La Tour des Libres2007. Rød. Lækker bouquet. Markerne ligger nabo til Pomerol. Kr. 103,00Chateau L’eau de Réfléchir2007. Hvid. Kraftig vin. Dyrket efter hævdvundne metoder. Kr. 149,00Cote de L’Art Pour L’Art2007. Hvid. Masser af frugt. Vinen, der kan stå alene. Kr. 135,00

Desuden vil jeg fortælle om vinene og området, de kommer fra.

Vær venlig at melde jer til på nedenstående kupon.

Med venlig hilsen

Marie Louise Svendsen

Ja tak, jeg/vi tager gerne imod invitationen til vinsmagning

NavnAdresse

Postnummer og by

Opgave 4 – Prisliste

Marie Louise Svendsen skifter nu til Excel, hvor hun vil lave en vin liste med priser.

1. Indtast tekst og værdier for de fire vine. Medtag navn, årgang, type og pris.

2. Tilføj en kolonne med pris ved køb af 12 flasker (her gives 10 % rabat).

3. Lav et pænt layout.


Casen Malou

Opgave 5 – Prisberegning (laves i ark 2)Du skal nu bruge Excel til at beregne prisen på vin, som Marie Louise Svendsen importerer.

1. Kopier opgave 4 over i ark 2

2. Rediger regnearket, så der er kolonner med følgende overskrifter til brug for beregningen:

Antal flaskerKostpris i Euro pr. flaskeKostpris i danske kroner pr. flaskeFortjeneste i Euro pr. flaske Fortjeneste i danske kroner pr. flaske Salgspris uden moms i EuroSalgspris uden moms i danske kronerMoms i Euro pr. flaskeMoms i danske kroner pr. flaskeSalgspris med moms i Euro Salgspris med moms i danske kroner

3. Der bliver indkøbt:

1200 flasker Ch. Beaucoup i alt € 9.0812400 flasker La Tour i alt €15.567600 flasker Ch. L’Eau i alt € 3.972600 flasker Cote de L’Art i alt € 3.360

4. Valutakurs Euro 7,40 (det vil sige at hver Euro koster 7,40 danske kroner)

5. Fortjeneste 42% af kostpris

6. Moms 25% af salgspris uden moms

7. Du skal nu udregne prisen på vinene.a. Husk at indsætte formler, hvor der foretages beregninger.b. Husk, at sætte alle oplysninger fra punkt 3 op i kolonner, og

indsæt derefter de 4 forskellige typer vin i rækkerne nedenunder.


Casen Malou

Opgave 6 – PowerPoint præsentationTil vinsmagningen vil Marie Louise Svendsen fortælle om sine nye vine, om Frankrig og nogle anekdoter om franskmænd, som hun har mange erfaringer med. Til den begivenhed beslutter hun sig for at bruge PowerPoint til at lave en række dias.

Du skal lave 6 dias i alt i PowerPoint.

Dias 1Titeldias Titel: Malou Vin – 44 pkt. i næste linje foredragsholderens navn

i 28 pkt.Undertitel: Nye 2007 vine

Dias 2Autolayout: Kun titelOverskrift: FrankrigTekst: Under overskriften indsættes kort over Frankrig

Dias 3Autolayout: Punktopstilling.Overskrift: 2007 årgangeTekst: Opstil følgende i fire punkter: nedbøren faldt rigtigt,

Høstudbyttet større end forventet. Kvaliteten i top. Priserne fornuftige.

Dias 4 og 5Autolayout: PunktopstillingTekst: Fortæller om de nye vine. Teksten kopieres fra Word.

1. Medtag navnene og den medfølgende tekst på de fire vine fra brevet om de nye vine eller fra invitationen til vinsmagning.

2. Slet tabulatorstoppene og den tekst, der ikke skal bruges og gør anden tekst til underpunkter under vinenes navne.

3. Fordel teksten på 2 dias.

4. Overskrift til dias 4: de røde 2007

5. Overskrift til dias 5: de hvide 2007

Casen Malou

Dias 6Autolayout: Kun titelOverskrift: P PriserTekst: Vine og priser kan nu indsættes. Det gør du ved at

indsætte din Excel-tabel med priserne som integreret objekt (med kæde)

Gem opgaven som opgave 6

Casen Malou

Opgave 7 – Vin liste

Afslutningsvis ønsker Marie Louise et lave en vin liste på sit brevpapir, hvor de opdaterede priser på vin sortimentet skal anføres.

1. Lav et dokument med skabelonen (opgave 1) og nedenstående tekst.

PrislisteNedenstående vine haves på lager. Vær opmærksom på at vi giver 10% rabat ved køb af 12 flasker.Forsendelsesomkostninger kr. 50,00 pr. kasse af 12 stk. Ingen forsendelse af enkelt flasker.

2. Vælg selv format og placering af teksten.

3. Lav datofelt, der kun viser måned og år.

4. Indsæt regnearket opgave 4 som en kæde i prislisten


Opgave 8 - Reklamemateriale

Malou deltager på Forårsmessen i Thy-Hallen i den kommende weekend, og hun skal bruge dels en plakat til ophængning på standen, dels nogle brochurer til uddeling til de besøgende på messen.

I Publisher skal du lave:

1. Plakaten, som gerne må være i A4 størrelse

2. Brochuren, som du har frie hænder til at udforme, både med hensyn til mængden af varer, der er medtaget, dels selve udformningen og papirformatet.

Dokumentation 2 niveau E - Eksamensprojekt

Dokumentation 2 niveau E - Eksamensprojekt

DokumentationenDu skal lave en rapport som indeholder en grundig beskrivelse af én af følgende 3 emner

PersondatalovenLayoutVirksomhedens kommunikation/sagsbehandling

Udover en grundig beskrivelse af emnet, må opgaven også være kreativ og der må bruges eksempler til at vise, at du har forstået emnet.

Krav til dokumentationForside Dokumentation 2 Niveau E

Navn klasseIllustration

Indholdsfortegnelse Med udpunktering til sidetal (automatisk generet)

Selve dokumentationen Du skal i din dokumentation, komme omkring emnet så grundigt og dækkende som muligt.

Brug kompendierne og de undervisnings-materialer din lærer eventuelt har lagt ud på HG-Space, MEN skriv ikke direkte af fra nogen af delene.

Rapporten SKAL være formuleret i dine egne ord.

Kilder Bruger du korte uddrag fra en anden kilde, f.eks. internettet skal du huske at skrive, hvilke kilder du har brugt og hvis det er Internettet så vedlæg en kopi af kilden.

Arbejdsbetingelser

Enkelt/Grupper Enkeltvis – opgaven er individuel

Dokumentation 2 niveau E - EksamensprojektFormkravSidehoved Dokumentation niv. E Sidefod navne, kl., sidenummerTop/bund margen 2,5 cmVenstre margen 4 cmSkrifttype valgfriSkriftstørrelse 12Linjeafstand 1

AfleveringDu skal aflevere dokumentationen skriftligt i to eksemplarer.

Bedømmelsen af dokumentationenGør dig umage – karakteren indgår i årskarakteren.

Husk!!!Du kan ikke blive indstillet til eksamen i Informationsteknologi niv. E uden at aflevere dokumentationen. Dokumentationen indgår i caseopgaverne, som opgave nr. 7 – elevstyret opgave.

Documents

janchr.netjanchr.net/Nyborg/It-B/Div/Kompendium_HG1_E_JAN_ud… · Web viewI 1455 trykte han den første bibel i et oplag på 200. ... Desuden indeholder Word også en funktion,