Korkproppen på den sidste af tre flas­ker rødvin bliver trukket op med mere besvær end de to forrige.

Flasken giver et skvulp. Ved siden af står én flaske boblevand og to flasker hvidvin, der for længst er tømt. Der har sågar indfundet sig dåser af Tuborg og Carlsberg.

Aften er blevet til nat i Århus. Tiden, hvor jeg gerne vil tage min afsked med selskabet, nærmer sig. Imens bliver rødvinen skæn­ket op i de fem tomme glas, der står på det designersorte bord. Musikken spiller for lavt blus i baggrunden. Jeg smager på den runde, fyldige vin, som er ved at sætte sit spor i mig.

Jeg er fuld.Det var egentlig slet ikke meningen. Hjem­mefra var min plan at smutte tids nok, så det var muligt at få en god nats søvn inden barnedåben i Silkeborg søndag morgen. Det lader ikke til at være muligt. Jeg vil jo også gerne være her. Dilemmaet indprenter sig allerede i mit sind.

Hvad nu, hvis de spørger? ­ tænker jeg, mens jeg kigger og smiler til de fire piger, der sidder rundt om bordet.

De kan ikke se den. Den usynlige hat, der er placeret på hovedet af mig.

”JA” – står der med stor, fed skrift. Temaet for weekenden. Klokken er 01.30, og der er blot seks timer, til jeg skal sidde i tog et. Én af pigerne tømmer sit rødvinsglas

Weekend med

og kig­ger på os andre, som hvis hun skulle til at sige no­get vigtigt. Hendes øjne kniber lidt sammen.

”Skal vi gå i byen?”

Ordene opsluger lokalet. Jeg vil gerne, tænker jeg, men det kan ende med at bringe barnedåben i fare.

Sig ja For to år

Du kender det sikkert godt. Du er kommet for sent op, bussen kører lige for næsen af dig, og det regner. Det kan gøre det svært at have overskud til at sige ja og være åben overfor alle de mange chancer og muligheder, der byder sig til. Så du gør det nemmeste og siger nej. Men hvad ville der egentlig ske, hvis du tog “Ja-hatten” på og kun sagde ja?

Af Kenneth Jensen & Kenneth Dürr

Weekend med

siden udkom filmen Yes Man med Jim Car­rey i hove­drollen. Fil­men hand ler om en mand, der bestem­mer sig for at sige ja i

stedet for nej i et helt år. På

den måde får han blandt andet købt

sig en mellem­østlig post­ordre hustru

over inter­nettet,

lært at

spille guitar og får oral tifredsstillelse af en ældre tandløs dame.

Den meget åbne indstilling til livet er der flere danskere, der har taget til sig. Der er for eksempel mellem 12.000 og 14.000 per­soner, der ‘synes godt om’ “Ja­hatten” på Facebook, og det er muligt at købe sig en “Ja­hat” over internettet. Altså, en kasket, hvor der står “ja” på.

“Ja­hatten” er en indstilling til tilværelsen, hvor man er åben overfor de mennesker man møder. Samtidig siger man ja til tilbud og muligheder, som man ellers ville sige nej til.

Ifølge forsker i positiv psykologi Hans Henrik Knoop er positivitet og godt humør noget, der kommer gennem, at man laver en aktiv handling. For eksempel ved at vælge at tage Ja­hatten på og på den måde være mere åben:

”Åbenhed er en fed ting, fordi man kan agere nysgerrig. Det giver som regel et godt liv, fordi man vælger de ting, der er intere sante,” siger han.

Det interessante, som man vælger, er de ting, som man egentlig gerne vil, men som man ikke helt tør, fordi man er blevet såret

eller har haft uheldige oplevelser tidligere.

Alle er nemlig, ifølge Hans Henrik Knoop, født åbne

og med en naturlig nys­gerrighed, som man ikke kan miste, men godt kan

Sådan gjorde vi:Hvad er “Ja­hatten” egentlig for noget? Det har vi forsøgt at undersøge. Derfor har journalisten Kenneth Jensen i en hel weekend haft “Ja­hatten” på. Det vil sige, at han ikke måtte sige nej til de udfordringer, chancer og muligheder, som han fik i løbet af weekenden. Han skulle samtidig også være positiv og åben overfor andre mennesker.

JaKullä

Oui

Owo

Naan

Sí

Èwé

Oo

Weewawo

glemme for en stund. Og her kan “Ja­hat­ten” være en måde at få den tilbage på.

DansekongenEt klart og højt ”JA” fortrænger musikken for en kort stund. ”Ja­hatten” har talt. Ubevidst har det korte ord forladt mine læber og leveret benzin til pigernes fest­lyst. De er klar. Selskabet drikker ud og forlader lejligheden.

På pubben Tir Na Noq er der allerede godt gang i festen. Lyden af musik, snak og glas, der klirer, gennemborer lokalet. Piger­ne finder sig til rette, og med min usynlige hat på hovedet, følger jeg trop. Et par øl og én time senere bliver det rigtig hedt. Klokken nærmer sig 03.00, og det tynder så småt ud, da et:

”Skal vi ikke danse,” kommer fra én af pigerne.

Endnu en gang må jeg se mod de højere magter, hvor ”Ja­hatten” nikkende får sendt en ellers genert mand på dansegulvet. De gode moves fra mine fødder, der styres af min hat, vækker opmærksomhed. En lyshåret pige byder op til dans, og før jeg ved af det, står jeg med et telefonnummer i hånden. Ikke helt dårligt.

Aftenen ender med en succesoplevelse, men i det jeg lægger mig i min seng, er jeg udmærket klar over, at det bliver svært at komme op til barnedåben. Jeg lukker øjnene velvidende, at de skal åbne igen tre timer senere.

Der skal være balanceSelvom åbenhed er en god ting, så mener coach Rikke Schou, at det kan blive for meget af det gode:

”Man skal ikke bare sige ja til alt. Jeg synes for eksempel ikke det er en god ide, at springe i faldskærm, hvis du har højdeskræk,” siger hun.

Rikke Schou arbejder blandt andet som coach for folk med depressioner og modløshed, så hun kender godt til folk, der hele tiden har “Nej­hatten” på, men hvis man gerne vil være mere åben, så er det ikke nok bare at skifte den ud med “Ja­modellen”, man skal selv ville være mere åben:

Ja Hai

Yes

Da

Èwé Jo

معن

”Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, og det gør man ikke ved kun at have “Nej­hatten” eller “Ja­hatten på”,” siger Rikke Schou.

Hun mener nemlig, at man skal lytte til de signaler, kroppen sender, så man ikke kom­mer ud i situationer, der langt overskrider ens personlige grænser.

Hans Henrik Knoop, der forsker i positivpsykologi, mener heller ikke at man skal

være ubetinget åben. Det er vigtigt, at man beholder en naturlig skepsis overfor de tilbud og muligheder, der byder sig. På den måde har man en naturlig balance i krop­pen, som man ellers godt kan miste, hvis man bare siger ja til alt.

En ja-mand fødes”Bib, bib, bib, bib,” lyder det med stigende volume fra skrivebordet.

På bordet ligger telefonen, der denne morgen fungerer som vækkeur. Klokken har kun lige rundet 6.30 og alkoholen er langt fra ude af min krop. Det hjælper kun lidt med et bad. Kroppen er stadig rystende kold og usikker.

På vej mod toget allierer jeg mig med en kop kaffe, der formår at få lidt liv tilbage i de blodrøde øjne.

Jeg når lige barnedåben, men turen i kir­ken er ikke kun ren lykke. Op, ned, op, ned, op, ned, op og ned. Temposkiftet får mig til at huske aftenen forinden og ikke mindst de ting, der blev hældt i halsen.

Det lykkes dog at holde arme og ben inden bords, og til den obligatoriske spis­ning efter selve dåbsritualet er jeg igen ovenpå. Kaffen redder dagen.

Jeg tænker for mig selv, at det alligevel var alt besværet værd. Det var enorm hårdt at komme op, men havde jeg ikke haft “Ja­hatten” på, var jeg gået hjem langt tid før, og så havde jeg ikke fået et telefonnummer til en sød pige.

Efter et lækkert måltid er det tid til at komme tilbage og hjem mod Århus. I bilen på vejen mod banegården ringer min tele­fon. Det er en af mine venner, der bor i Silkeborg:

”Hej Kenneth. Hva’ så? Kommer du op og ser noget fodbold?”.

Svaret falder prompte:”Ja, selvfølgelig gør jeg det.”