Würzburger Comes - patristik.dk · PATRISTIK 10 (2009) 2 RESUME I artiklen analyseres brugen af gammeltestamentlige læsninger i Würzburger Comes,

PATRISTIK10(2009)

Würzburger Comes

Enbriktilhistorienomførstetekstrække

PROVSTHOLGERVILLADSEN

PatristikudgivesisamarbejdemedForumforPatristikRedaktion:Anders‑ChristianJacobsen,JesperHyldahl

ogHolgerVilladsen

Seriensinternetadresse:www.patristik.dk/Patristik.htmDirekteadressefornr.10:www.patristik.dk/Patristik10.pdf

AllerettighedertilhørerforfatterenISBN978‑87‑992407‑0‑8

Publiceretaugust2009

PATRISTIK 10 (2009) 2

RESUMEI artiklen analyseres brugen af gammeltestamentlige læsninger iWürzburgerComes,somerenromerskepistellistefra600‑tallet.Listenfindeskunietenkelthåndskrift,derbefindersigpåuniversitetsbib‑lioteketiWürzburg(Mp.th.f.62).Detpåvises,atgammeltestament‑lige læsninger ikkebrugespå søndage,menkunpåhverdage, for‑trinsvisiperiodermedfastekarakter.Påsøndageerderkunén»ik‑ke‑evangelisk«læsning,ogdeneraltidtagetfraDetNyeTestamen‑te.Epistellistenbringesiforenkletudgavesombilagtilartiklentilli‑gemedenkommenteretoversigtoverdepunkter,hvorepistlerneidendanske første tekstrække kan spores tilbage tilWürzburgerCo‑mes.INDHOLDIndledning 3HåndskriftetfraWürzburg 5EpistellistenfraRom 7Kirkeåret 10Søndage 11Tamperdage 14Hverdage 15Vigilier 17Helgendage 18Julogteofani 20Gammeltestamentligelæsninger 22Perspektiver 25Bilag1:OversigtoverWürzburgerComes 292:Epistlerneiførstetekstrække 373:Bibliografi 44


WürzburgerComesEnbriktilhistorienomførstetekstrække

PROVSTHOLGERVILLADSEN

IndledningDenældstebevaredekilde tilepistellæsningerne idengamle tekst‑rækkeerdensåkaldte»WürzburgerComes«(herefter forkortetW),somjegvilforsøgeatbeskriveoganalyserenærmereidenneartikelmedsærligthenblikpåbrugenafgammeltestamentligelæsninger. W findes i et håndskrift fra 700‑tallet og afspejler epistellæsnin‑gerneiRomi600‑tallet.Denblevudgiveti1910afG.Moriniartik‑len»LeplusancienComesauLectionnairedel’EgliseRomaine«ogfindesdesudenienfaksimileudgavefra1968:ComesRomanusWirzi‑burgensis. Håndskrifteterdenældstebevarederepræsentantfordetperiko‑pesystemogkirkeår,somsenereirevideretformblevdenalminde‑lige norm i den latinske middelalderkirke, hvorfra det i forkortetformgikvideretildedanskealterbøgerefterreformationen,herun‑derogsådensenestealterbogfra1992.1 JegvilforsøgeatlæseWpådensegnebetingelser,sådansomtek‑stenfremtrædernu,ogvilnormaltgiveafkaldpåatsøgeefterældrelagihåndskriftet.IanalysenviljegisærspørgeefterdeoverordnedeprincipperforbrugenafgammeltestamentligelæsningeriWogfor‑søgeatpåvise,atderserudtilatværeetprincip,hvoreftergammel‑testamentligelæsningerikkebrugespåsøndage.Gammeltestament‑ligelæsningerbrugesistortomfang,mendetskerkunpåhverdage. Når jeg giver afkald på en historisk analysemed inddragelse afældre liturgiske tekster, sker det ikke af principielle grunde, menfordiderikkefindessikrekildertilenældreperikopeordningiRom.

1 Som repræsentant for den danske middelaldertradition bruger jegMissale Lundense fra

1514 ien faksimileudgave:MissaleLundenseavår1514, faksimileditionmedefterskriftochregisteravBengtStrömberg(Malmø1946).DenførstedanskeofficiellealterbogefterreformationerPederPalladius’alterbogfra1556,somerudgivetafLisJacobsen:PederPalladius,DenældstedanskeAlterbog1556(København1918).Densenesteofficielledan‑skealterboger:DenDanskeAlterbog,autoriseretvedkgl.resolutionaf12.juni1992(Kø‑benhavn1992).


Hvismanbrugtesammemetodeienanalyseafbrugenafgammelte‑stamentligelæsningeridenførstedanskealterbog(PederPalladius’alterbogfra1556),vilresultatetformentligblive,atdertilgrundfordennealterboglåetprincipomnormaltikkeatbrugegammeltesta‑mentligelæsninger.Enhistoriskanalysevilhervise,atdeteretfor‑kertresultat.DensvagebrugafgammeltestamentligelæsningerideefterreformatoriskealterbøgeriDanmarkskyldesprimært,atkirke‑åretblevreducerettilfortrinsvisatomfattesøndage,derhavdenyte‑stamentlige epistler, og at man fra den middelalderlige traditionudelodhverdage,somimangetilfældehavdegammeltestamentligelæsninger. I forskningenog ihåndbogslitteraturenmødermanofteen teoriom,atder»oprindelig«iRom,førpaveGregordenStore(død604),varenmesseordningogetperikopesystemmedtrelæsninger:gam‑meltestamentlig lektie, nytestamentlig epistel og evangelium.Dette»oprindelige« tre‑lededeperikopesystemerefterdenne teoribleveterstattetafetto‑ledetperikopesystem,ogidensammenhængerdenindledende gammeltestamentlige læsning faldet bort, fx i løbet af400‑tallet.2 Medudgangspunkt idenne trelæsnings‑teoriharman forsøgtatfindesporafentre‑ledetperikopestrukturiW.Jegergenereltskep‑tiskoverfordenneteori,hvadangårRom(ogKonstantinopel).Deterderfor,jegnøjesmedatkaldedeten»teori«.3Jegvilikkeidennesammenhænggånærmereindiendiskussionaftrelæsnings‑teorien2Jf.fxL.Duchesne,Originesducultechrétien(Paris1889),159‑160,ellerJohannesBechmanniLeiturgia,HandbuchdesevangelischenGottesdienstes,2.Band(Kassel1955),67.Mangean‑dreeksemplervilkunneanføres.Relevantiaktueldansksammenhængerfxdendanskeliturgikommissionsbemærkninger i forslagetfra1975tilnyordningafdebibelskelæs‑ningervedgudstjenesten,hvordetforudsættes,atderidenældstekirkehavdeværet3‑4læsningerigudstjenestensførstedel,menatlæsningernesantalsenereerskåretnedtilto. Jf.De bibelske læsninger i gudstjenesten (Betænkning nr. 750, København 1975), 203:»Det klassiske læsningssystem, som vi præsenteres for i det romerskemissale, havdedog i de fleste tilfælde skåret læsningernes antal ned til de to sidstnævnte [epistel ogevangelium].Degammeltestamentligelæsningervarsjældne«.

3IenanalyseafSeverianafGabalasprædikeneriKonstantinopelomkringår400forsøgtejegatfindesporafenoprindeligtre‑ledetperikopestrukturiKonstantinopel,menmåttekonstatere,atprædikenerne tydedepå,atderpå lørdageogsøndage iKonstantinopelkunvar tonytestamentligeperikoper. Jf.minartikelom»Det tidligeperikopesystem iKonstantinopelifølgeSeverianafGabala«,Villadsen(1991),isærs.244‑245.Andreeradandrevejenåetfremtilentilsvarendeskepsisoverforenformodetoprindeligtre‑ledetperikopestruktur iKonstantinopel og iRom. Jf. fxDubois (1964),Martimort (1984) ogEngberg(2008).


i Rom, men nøjes med at gøre opmærksom på, at der er ganskemange gammeltestamentlige læsninger i W. Det er misvisende atforsøge at fremstille det, somomder ikke er gammeltestamentligelæsningeriW.Ogdernæstviljegforsøgeatpåvise,atdetermuligtatbeskriveanvendelsenafgammeltestamentligelæsningeriWudenatgørebrugafenteoriombevarederesterafen»oprindelig«peri‑kopestrukturmed tre læsninger,heriblandten fast indledende læs‑ningfraDetGamleTestamente. HeltgrundlæggendeerdetsådaniW,atdertilkirkeåretssønda‑ge kun er anført én epistellæsning, ogden er altid (måskemed enenkeltundtagelse)tagetfraDetNyeTestamente.Derernæstenligesåmangeeksemplerpågammeltestamentligelæsninger,mendelæ‑sespåandredageikirkeåretendpåsøndage,isærpåhverdageifa‑stetidenogpåtamperdage.HåndskriftetfraWürzburgNår tekstenkaldes»WürzburgerComes«skyldes førstedelafnav‑net,at tekstenfindes iethåndskrift,somidagbefindersigpåuni‑versitetsbiblioteket iWürzburg,hvordetbærersignaturen»Mp.th.f. 62«. Detmeste af tiden har håndskriftet tilhørt dombiblioteket iWürzburg,ogmåskeerdetskrevetmedhenblikatblivebrugtsomrettesnor for liturgien ved domkirken iWürzburg (Thurn 1968, 8‑11).4Anden del af navnet er et latinsk ord, comes (ledsager), som idennesammenhængbetyderen listemedkirkeåretsperikoper.Or‑detbliverspecieltbrugtomældreperikopelister,derkunindeholderbegyndelsesordene,sådansomdetogsåertilfældetmed»Würzbur‑gerComes«. Der er tale omet tyndtpergamenthåndskrift fra 700‑tallet på 16blade i formatet29x23cm(Thurn1968,8‑11; jf.Klauser1935,3‑4,Bischoff1952,96ogGamber1968,nr.1001og1101).Håndskriftetbe‑ståraftredele.Førstedelbestårafenkalenderelleretregistermed

4Enbeskrivelseafdombiblioteketshistoriei8.og9.århundredeogdetsældstehåndskrifter

findesibogenLibrisanctiKylianimedbidragafpalæografenBernhardBischoffogbibli‑otekaren JosefHofmann (Bischoff1952).Werbeskrevet i engruppemedhåndskrifterframidtenaf700‑tallet (ca.740‑750).Vedrørendealderogproveniensanføres:»Angel‑sächsischeMinuskel gegen s.VIIImed., von einemEngländergeschrieben.Es bestehtalso durchaus dieMögligkeit einer Abschrift durch einen Boten oder Begleiter Burg‑hardsinRomnebenderHerkunftausEngland«(Bischoff1952,96).


enoversigtoverkirkeåretpå213numre(f.1r‑2v).Imangetilfældeerderflere»numre«tilsammedag.Kalenderenerbeskrevetogudgi‑vetafWilliamG.Rusch (1970,105‑111).Endviderekanden læses ifaksimileudgavenfra1968:ComesRomanusWirziburgensis. Anden del er en liste med 255 epistelperikoper til kirkeåret ogsærligelejligheder(f.2v‑10v).DererdogikkekuntaleomperikoperfraDetNyeTestamente,menogsåometnæsten lige så stort antalperikoperfraDetGamleTestamente.Deterdennedel,»WürzburgerComes«,somherforsøgesbeskrevetoganalyseretpågrundlagafG.Morins kommenterede udgave (Morin 1910, 41‑74). Jeg har også,menkunibeskedentomfang,benyttetfaksimileudgavenfra1968. Tredjeog sidstedel indeholder en tilsvarende listemedevange‑lieperikoper til kirkeåret (f. 10v‑16v). Epistellistenog evangelielistener skrevet med samme hånd, men kan ikke uden videre brugessammen,dadererforskelleikirkeårogtekstrækkefølge.Håndskrif‑tetvarkendttidligere,mendeterG.Morin,derharærenforathaveopdaget,athåndskriftetstredeleharenforskelligbaggrundogkro‑nologiskindplacering,ogatepistellistenserudtilatværedenæld‑stebevaredekildetilepistellæsningerneidengamleromerskelitur‑gi. Evangelielisten er udgivet og kommenteret af G.Morin i 1911,åretefterudgivelsenafepistellisten(Morin1911,296‑330).Denind‑gårdesuden iTheodorKlausersudgaveafdeældsteromerskefor‑tegnelser over årets evangelieperikoper. Würzburger‑håndskriftetindgår sammen med syv andre håndskrifter i den ældste gruppe,somhankalder»TypusΠ«(Klauser1935,1‑46). Würzburger‑håndskriftet er fra 700‑tallet,men eksperternes vur‑deringvariererensmule:fraomkringår700tilmidtenaf700‑tallet.G.Morin beskriver håndskriftet somværende fra 700‑tallet (Morin1910, 41),mensTheodorKlauser skriver, at skriftener fraomkring700(Klauser1935,3).IKlausGambersstoreværkmedbeskrivelseafdeældstelatinskeliturgiskehåndskrifter,Codices liturgici latinianti‑quiores,vurdereshåndskriftet til atværeskrevetafenmunk iEng‑landhenmodmidtenaf700‑tallet(Gamber1968,431). I1968blevderudgivetenfacsimileudgaveafhåndskriftet,ComesRomanusWirziburgenses, med en indføring af Hans Thurn ogmedomfattende litteraturfortegnelser. Han beskriver skriften som væ‑rendeengammelangelsaksiskhalvkursiv,dererskrevetafenøvethåndi700‑tallet.IfølgeThurnsvurderingkunnenogettydepå,atbi‑skoppeniWürzburg(BurghardI,742‑753)harfåetfremstillethånd‑


skiftetunderetaf sinebesøg iRomomkring750ogbragtdetmedsigtilbagetilWürzburgforatbrugeperikopelisternesomrettesnorforliturgienidomkirkeniWürzburg.Deterikkenoget,derkando‑kumenteres,mendetkunneværeetsandsynligtbudpå,hvorforoghvornår håndskriftet er fremstillet. Han udelukker dog ikke, athåndskriftet er kommet til Würzburg fra England, sådan som detformodesafflereandre.TheodorKlauser,derregnermed,athånd‑skrifteter lidtældre(fraomkringår700), formodereksempelvis,atbiskopBurghard,derstammerfraEngland,måskehartagetdetmedtilWürzburgfraEngland(Klauser1935,3‑4).EpistellistenfraRomListen er ikkeberegnet tilumiddelbar liturgiskbrug, idetden ikkeindeholderselvebibelteksten,derskal læsesvedgudstjenesten.Forhverenkeltperikopeerangivet, frahvilketbibelskskriftperikopenertaget,samtbegyndelsesordogslutningsord.Indengudstjenestensbegyndelseharlistenkunnetbrugessomenhjælptilatfindepågæl‑dendedagsperikopeellerperikoper i etbibelhåndskrift.5Måskeerlistensnarereatbetragtesomethjælpemiddel,derregistrerer litur‑giskpraksis,ellerkanbrugessomrettesnorvedudfærdigelseafnyeliturgiskeordningerogbøger. Listen indeholder de ikke‑evangeliske læsninger, dvs. de bibel‑læsningerderikkeertagetfraétafdefirekanoniskeevangelier.Deikke‑evangeliske læsningerkanværeentennytestamentligeepistlereller gammeltestamentlige lektier. Der skelnes ikke terminologiskmellem de to grupper. Fortegnelsen over evangelieperikoper skalfindesienandenlisteellerienandenbog.Senerehen,idemiddel‑alderligemissaler og i de danske efterreformatoriske alterbøger, erlæsningernesamletiénbog,etmissaleellerenalterbog.Meniold‑kirken fandtes epistellæsningerne og evangelielæsningerne ofte afpraktiskegrundeiforskelligebøger.

5Perikopeordningerkanfindesitreforskelligeslagsbøger:1)bibelhåndskriftermedlitur‑

giskenotater,2)perikopelisterog3)egentlige lektionarermeddenfuldebibeltekst.Wtilhørergruppe2.EtoversigtsværkspecieltombibelskelæsningeriliturgienogdedertilhørendebøgererA.G.Martimortsbog:Leslecturesliturgiquesetleurslivres(1984,omWs.31‑32).BrederehåndbøgeromlatinskeliturgiskebøgerioldtidogmiddelaldererCy‑rilleVogel,MedievalLiturgy(1986,omWs.339‑340)ogEricPalazzo,AHistoryofLiturgi‑calBooks(1998,omWs.97‑98).


Listen er nummereret, sådan at hver perikope har et nummer.Hvisder kun er én epistel, svarernummeret til endag i kirkeåret.Hvisdererflerelæsningertilsammedag,harhverenkeltperikopefortsatetselvstændigtnummer,ogmanskalaftekstogkontekstfor‑søgeataflæse,hvordanrelationernemellemteksterneer. Efternummeretivenstremarginfølgerenangivelseaf,påhvilkendag ikirkeåretperikopenskal læses,og ihvilkenkirke.Deanførtekirkenavneeralle»stationskirker«ibyenRom.Oglistenmåoprin‑deligværeudarbejdet til brug fordenpavelige liturgi, hvorpavenpå skift og efter etbestemtmønsterholdtgudstjeneste i byens for‑skelligekirkerforatmarkereenhedenogfællesskabetibyenogforatmarkere kirken i det offentlige rum i processionerne fradet enestedtildetandetsted.6Someksempelpåetnummerpåepistellistenkananførestekstentilpåskedag(W86):

LXXXVI. Indominicosco.adsca.marialec.epi.be.pauliap.adcorin. 1. FF expurgateuetus fermentumut sitis noua consparsiousq.sedinazemissinceritatisetueritatis.

Detfremgårafinformationernepålisten,atperikopenskallæsespå»denhelligesøndag«(påskedag),atgudstjenestenholdesiS.Maria(S.MariaMaggiore),ogatlæsningenerskrevetafapostlenPaulusidet førstebrev tilkorintherne.Efter»FF« følgerbegyndelsesordeneogefter»usq.«følgerslutningsordene.Selve håndskriftet stammer fra 700‑tallet, men meget tyder på, athåndskrifteterafskriftafenældreliste,derfremstilletiRomogaf‑spejlerliturgiskpraksisiRomiførstedelaf600‑tallet. Somettydeligttegnpå,atlistenerældreendromerskelektiona‑rerfra700‑tallet,vil jegisærpegepåorganiseringenafsøndageneikirkeåret,somikkeerkompletogikkekonsekventorganiseret. IWfindesderikkesøndagetilefterårsperioden,efterpinseogforudfor

6Det er ikkekun iRom,atmanhavdeet stationskirkesystemmed forskelligekirker,der

blevbrugtpåpassendeogudvalgtetidspunkterikirkeåret.Tilsvarendesystemerfand‑tes fxogså i Jerusalem,Konstantinopel,Alexandria,AntiokiaogMilano.Emnet erbe‑handletafJohnF.BaldoviniTheUrbanCharacterofChristianWorship(1987,omWs.125‑126 samt286‑287). IOrdo romanusprimus fra førstehalvdelaf 700‑tallet findermanendetaljeret beskrivelse af den pavelige procession til stationskirken og gudstjenestenspraktiskeafvikling(jf.Andrieu1948,67‑108).


advent.Deperikoper,der senereanvendes i trinitatistiden, findes iW,mendeer ikkeknyttet tilnogenbestemtsøndagogstårsomettillægefterkirkeåret(nr.214‑255).Jegopfatterdetsomenserietek‑ster til fri afbenyttelse og uden nogen præcis kirkeårstilknytning.Endvidere er der 9 søndage efter påskens oktav (nr. 93‑102), menKristihimmelfartogpinseerikkeintegreretidennerække.Derer4søndageefterjul(nr.26‑29),oghertagesikkehensyntil,atensådanserierækkerudoverteofani(6.jan.)ogvilkollideremedperikoper‑nepostTheophania(nr.20‑23),hvisdeerberegnettilbrugpåsønda‑ge,hvadderikkeeksplicitfremgårafW.Desudenmanglerhelgen‑dage, som er indført i sidste halvdel af 600‑tallet og i løbet af 700‑tallet(jf.fxMorin1910,42‑44).Selvomudeladelserneikkeerettvin‑gendebevis,erdeetovervisendeindiciumpå,atdenoprindeligeli‑stesenesterfremstilletiførstehalvdelaf600‑tallet. Nogleargumentererfor,atlistenerfremstilletalleredei500‑tallet.Det gælder fx Gerhard Kunze, som mener, at listen oprindelig erfremstillet iRom imidtenaf 500‑tallet,muligvisheltkonkret idenpavelige skrivestue under krigen med østgoterne i midten af 500‑tallet(Kunze1952,201‑203). Hvismanertilhængerafensåtidligdateringafdenoprindeligeepistellisteerderdogetproblemmedstationskirkentilfredagenef‑terpåske(nr.91).HerforegårgudstjenestennemligiMariaMartyra,somerdettidligeretempelPantheon,somblevindviettilkirkei609underpaveBonifaciusIV(608‑615).Hvisdenneangivelseerendelafdenoprindeligeepistelliste,målistenværeblevettilefter609,ogdeterjegtilbøjeligtilatmeneertilfældet Kunzemener,atderersåmangeandrepunkter,derpegerpåentilblivelsealleredei500‑tallet,athanforsøgeratfindeenandenløs‑ningpådet,derforhambliveretproblemmedstationskirkenMariaMartyra.Oghansløsningsforslagpåproblemeter,atdenneangivel‑seafstationskirkeerensenereinterpolation(Kunze1952,201‑203). Påmange punkter finder jeg, at Kunzes beskrivelse afW og degåder,derdukkerfrem,nårmanforsøgernærmereatanalysereW,erganskeoverbevisende,menjegundladeridennesammenhængafgøreetselvstændigtforsøgpåatbestemmealderenpåepistellisten.Istedetnøjes jegmedatholdemig tildet, som jegopfattersomdenaktuellekonsensusrepræsenteretafA.G.Martimort,somisitover‑sigtsværk fra 1992omde liturgiske læsninger skriver, atW repræ‑


senterer romersk praksis i første del af 600‑tallet (Martimort 1992,31). SpørgsmåletomepistellistensalderhartidligereværetbehandletafG.Morin(1910,72‑74:slutningenaf500‑t.),A.Wilmart(1913,60:600‑t.), W. Frere (1935,27: muligvis før 608), G. Kunze (1952, 201‑2003:midtenaf500‑t.),R.Dubois(1964,136:detældstelagerenpa‑velig »Apostolus« fra 400‑tallet) ogHansThurn (1968, 18‑23), samtA.Chavasse i flere artikler ogbøger over en langperiode, senest i1993. Selvomperikopelistenerfrabegyndelsenaf600‑tallet,udelukkerdet ikke, at perikopevalget til enkelte dage og perioder kan væremegetældre,ogsandsynligvisogsåerdetimangetilfælde.Menhvismanskalsigenogetsikkertomdet,skalmanbrugeandrekilderendW,ogdemerderstormangelpå.7KirkeåretTilindledningkandetværedetrelevantatbemærke,at»kirkeåret«måskeeretanakronistiskbegrebiforholdtilW,idetbegrebetforud‑sætteretkompletsystemmedtekster til søndageoghelligdage ietheltår.OgetsådantfærdigudvikletsystemfindesendnuikkeiW. Dererfxikketekstertilallesøndageietheltkirkeår,menkuntilca.halvdelen,idetdermanglertekstertildeflestesøndageefterpin‑seogføradvent.Godtnokkandeflesteafdeseneretekstertiltrini‑tatistidenfindesiettillægmedPaulus‑teksteranførtibibelskrække‑følge(nr.215‑255).Menderersandsynligviskuntaleomet forslagtilfriafbenyttelseogudenpræcistilknytningtilbestemtesøndage. Ogderernogleinkonsekvenserisystemet.Hvisfxpinsedag(nr.106) fejrespå7. søndagefterpåske,erder ikkeogsåplads til en6.

7IdansksammenhængharChr.ThodberginddragetWifleresammenhængeogisærværet

optagetafperikoperneefterteofani(W20‑23).HerlæsesderfireteksterfraRomerbrevetiumiddelbar forlængelseafhinanden,menmedoverspringelseafRom.13,1‑7.DenneoverspringelsekanifølgeThodbergkun»forklaresudfradenantagelse,attekstblokkenhidrørerfraentid,hvormanafgodegrundeikkeharvilletopfordretil lydighedmodstatsmagten,dvs.førkejserKonstantin«(Thodberg2000,264).Udfraenhelhedsvurde‑ringforekommerdetmigusandsynligtmedendateringtilbagetilbegyndelsenaf300‑tallet.EnsupplerendepræmisforThodbergsargumentationmåvære,at lectiocontinuaertegnpåstorælde.Ellersgiverdetikkemeningatværesåoptagetafenoverspringel‑se.Dennepræmisdeler jeg ikke, ogderfor finder jeg ikke argumentationenoverbevi‑sende.


søndagefterpåskensoktav (nr.99), somendelafensammenhæn‑genderækkepå9søndageefterpåskensoktav.Ogdenlillenumme‑reredeseriemed4søndageefterjul(25.dec.,nr.26‑29),harmonererikkegodtmeddenlilleseriepå4dageefterteofani(6.jan.,nr.20‑23)–ihvertfaldikkehvisteofani‑serienerberegnettilatblivebrugtpåsøndageneefterteofaniogførseptuagesima(nr.34),sådansomdetsenereblev tilfældet.Flereandreeksemplerpå inkonsekvenserkananføres. At dermangler tekster til nogle søndage, er somudgangspunktikke overraskende, når der er tale om et gammelt perikopesystem.Kirkeåretharformentligudvikletsigved,atderblevvalgtbestemtetekstertilnoglesærligedageikirkeåret,destorefesteroghelgenda‑ge.Ogførstoverenlængereperiodeerderblevetvalgtfastetekstertilallesøndage.IdetgammelarmeniskelektionarfraJerusalemi400‑talleterderkuntekster til5søndage,mensWhar tekster til ca.32søndage(jf.Villadsen1989,isærs.43‑44).Udviklingenkanhavefo‑regåetforskelligtiJerusalemogRom,mensomjeglæserW,repræ‑senterer den et stade, hvor »kirkeåret« ikke er færdigudviklet, oghvorderendnuikkeerfastetekstertilallekirkeåretssøndage. Hvisdenneopfattelseafkirkeåretsudviklingerrigtig,udgørsøn‑dagsteksterneikkedetgrundlæggendeskeletikirkeåretsopbygning,menerformangesøndagesvedkommendetekster,dererblevetfik‑seretrelativtsent.Førsøndagsteksterneblevfikseret,harderværetetmereellermindre frit tekstvalg, somblevbestemt lokaltog ikkenødvendigvisvardetsammeårefterår,sådansomdetertilfældetietfærdigudvikletogfikseretkirkeårssystem.Enafledetkonsekvensafdenneopfattelseerogså,at»lectiocontinua«eller»banelæsning«medteksteribibelskrækkefølgeikkeautomatiskopfattessomtegnpåstoralderog»oprindelighed«,mensnareredetmodsatte,idetbe‑gyndelsen til kirkeåret er tekster,der ervalgt til atpasse til enbe‑stemt helligdag med en på forhånd givet profil. Og det giver etspringendeperikopevalg,nårmanskaludvælgeenperikopemedetindhold,derpassertildagen.SøndageKirkeåretsfikspunkteriWerdestorehelligdage:jul(nr.2‑7),teofani(nr.18‑19)ogpåskedag(nr.86).Desøndage,dereromtaltiW,rela‑terersigtildissetrestorehelligdage.Pinsedageromtalt(nr.106,in


dominicoPenticosten),mendererikkesøndage,derklartrelaterersigtilpinse. Derertogrupperafsøndage,derrelaterersigtiljul,somindlederkirkeåret.Den førstegruppeer firenummereredesøndageefter jul(nr.26‑29),ogdenandenerenserieadventstekster,derslutterkirke‑året(nr.170‑175).Denførstegruppeafsøndagstekster(nr.26‑29,postnataleDominidominicaI‑IIII)erforunderligtnokanbragtefterfestenforSebastian(20.januar,nr.24‑25)ogogsåsenereendteofani(6.ja‑nuar,nr.18‑19).Detforekommerhverkenlogiskellerpraktisk.Epi‑stelteksterneerallenytestamentlige. Denandengruppetekster,derknyttersigtil julen,erenseriepåfem tekster til adventstiden (nr. 170‑174, de aduentu Domini). Detfremgår ikke eksplicit afW, atder er taleomsøndage,mender ersammenfaldmellemadvents‑epistlerneiWogepistlernetildesene‑reklartbevidnedefireadventssøndage,sådetforekommersandsyn‑ligtnok.Fireafde femadventsteksterernytestamentlige;mendenanden(nr.171)falderudenfordetalmindeligemønster,idetderertale om en gammeltestamentlig læsning: Jer. 23,5‑8. Den er også»mønsterbryder«ifxMissaleLundense1514,hvortekstenbrugessomsidstetekstitrinitatistiden(dominicaultimaposttrinitatem)ogerdenenestesøndagmedengammeltestamentligtekst. I W afslutter adventsteksterne »kirkeåret«, men der er ikke ihåndskriftetmarkeretnogenovergangtiletnytafsnitfranr.175til176. Såudskillelsen af nr. 176‑213 somet nyt afsnitmed tekster tilsærlige lejligheder,grunder sigkunpåenanalyseafWog inddra‑gelseafstrukturenisenereliturgiskebøger.HvisdersomgrundlagforWvaretklartbegrebomet»kirkeår«,skullemanherforventeenklarmarkeringaf,atkirkeåretvarslut.Markeringenfindeskunindi‑rekteiformafenteksttiljulensvigil(nr.175,inuigiliasDomini),someranførtumiddelbartefteradventsteksterneogpegertilbagetilkir‑keåretsstartmedtekstertiljul. Epifani eller teofani (nr. 18‑19, 6. januar) er næste hovedpunkt ikirkeåret, og hertil knytter sig umiddelbart en lille gruppe teksterpostTheophania (nr.20‑23).Det fremgår ikkeeksplicitafW,hvilkenslagsdagederertaleom.Teksterneersenerehenanvendttil1.‑4.søndagefterhelligtrekonger,ogdetermuligvisogsåmeningenmedW.Derkunnedog ligesåvelvære taleomtekster tilhverdagene iugenefterteofani.Påskenharfuldtprogrampåallehverdageidenefterfølgendeuge(nr.87‑92),ogdetharpinsenogså(nr.107‑113).Så


teksterneiWtilperiodenefterteofanikunneligesåvelværetekstertil hverdage. Det gammelarmeniske lektionar fra Jerusalem i 400‑talletharfxtekstertildagenenr.2‑8efterepifani,menikketekstertilsøndageefterepifani(jf.Villadsen1989,36‑37).Ensådantolkningvilogsågivebedreplads tilenmeningsfuldanvendelseafW’s tekstertilsøndagepostnataleDomini(nr.26‑29).Menjegerdogmesttilbøje‑lig til at betragte dem som søndagstekster.Der er tale omnytesta‑mentligelæsningerfraRomerbrevet. Det dominerende fikspunkt for søndagene iW er påskedag (nr.86,indominicosca.).Forudforpåskedagfindesfølgendeserieafsøn‑dage, begyndendemed septuagesima og sluttendemed palmesøn‑dag:

34 Inseptuagissimaadscm.Laurentium:1.Kor.9,24‑10,435 Insexagissimaadscm.Paulum:2.Kor.11,19‑12,936 Inquinquagissima:1.Kor.13,1‑1339 QuadragissimaadLateranis:2.Kor.6,1‑1056 Adscm.Laurentiumintricissima:Ef.5,1‑962 DominicaanteXXmaadHierusalem:Gal.4,22‑3170 Dominicaadscm.Petruminmediana:Hebr.9,11‑1575 DominicaindulgentiaadLateranis:Fil.2,5‑11

Derer ikkeen tekst til2. søndag i fasten (mellemnr.39ognr.56),hvilkethængersammenmed,atugenforudharværetforåretstam‑perugemedbl.a.etomfattendelæseprogramtildenafsluttendelør‑dag (nr.45‑50).Somfølgeherafharsøndagen formentligværetva‑kant. Den senere almindeligt brugte tekst til 2. søndag i fasten (1.Thess.4,1‑7)kanfindesiWsomnr.50tiltamperlørdag. IselvefastetidenharWtekstertilmangehverdage(feria),oglæs‑ningernepåhverdageerfortrinsvisgammeltestamentligelæsninger,menslæsningernepåsøndagenealtidernytestamentlige. Efterpåskedagfindesenendnulængereserieafsøndage.SelvomderiWetandetstedfindesenpinsedag,tællesderiførsteomgangheltoptil10.søndagefterpåske(9.søndagefterpåskensoktav):

86 Indominicosco.adsca.Maria:1.Kor.5,7‑893 DominicaadLateranis:1.Joh.5,4‑1094 Dominica.I.postoctabasPaschae:1.Pet.2,21‑2595 Dominica.II.postoctabasPaschae:1.Pet.2,11‑19


96 Dominica.III.postoctobasPaschae:Jak.1,17‑2197 Domini.IIII.postoctobasPas.:Jak.1,22‑2798 Domi.V.postoctabasPashae:1.Pet.4,7‑1199 Domi.VI.postoctabasPas.:1.Joh.4,16‑21100 Domi.VII.postoctabasPas.:1.Joh.3,13‑18101 Domi.VIII.postoctabasPas.:1.Pet.5,6‑11102 Domi.VIIII.postoctabasPas.:1.Pet.3,8‑15

Iseneretidspraksiserdermellemnr.98og99indskudtpinsedagogpinsensoktav (trinitatis søndag).Hvisdethavdeværetmeningen iW,atdetskulleværesådan,mådetundre,atpinsenikkeerindar‑bejdetilistenoginummereringenafsøndageefterpåske. Allesøndageneefterpåskeharnytestamentligeepistler,ogdeeralletagetfradekatolskebreve:1. Johannesbrev,1.PeterbrevogJa‑kobsbrev.Detligneretklartprincip.Dereringengammeltestament‑lige læsninger på søndagene, og der er heller ikke læsninger fraApostlenesGerninger, somellersanvendes i stortomfangpåhver‑dageitidenefterpåske,fxiugenefterpåske(nr.87‑90)ogiugenef‑terpinse(nr.107‑113). Pinsedag (nr. 106, in dominico Penticosten) er – af en eller andengrund–ikkeanbragtpådenstraditionellepladssom7.søndagefterpåske,meneranbragtseneresammenmednoglebeslægtedehellig‑dage(nr.103‑105),heriblandtKristihimmelfartsdag. Efterhverdageneiugenefterpinse(nr.107‑113)følgertekstertilensøndag,somformentligharværetsøndagefterpinse.Derertaleom en tidlig form for alle helgens dag, og det fremgår af dagensnavn, at det er en søndag (nr. 114‑115, domi. in nat. scorum.).Mensøndagenerikkeklartrelaterettilpinse. Dertegnersigetganskeklartmønsterforperikopestrukturenpåde anførte søndage.Der er kun én epistel, og den er taget fraDetNyeTestamente. Perikopestrukturenpå søndagene er altså 2‑ledet:nytestamentligepistel–evangelium.Dererkuntomuligeundtagel‑serfradetgenerellemønster.TamperdageEtandetelement,derfyldermegetikirkeåret,erdefiretamperuger,der er knyttet til de fire årstider: quattuor tempora. De pågældendeuger er bygget op over en fælles skabelon.Der er to gammeltesta‑


mentligetekstertilonsdag(feriaIIII),éngammeltestamentligteksttilfredag(feriaVI)ogenlængereseriegammeltestamentligelæsningertillørdag(sabbato)sluttendemedennytestamentligepistel. Forårets tamperuge findes i W efter 1. søndag i fasten (nr. 39,quadragissima).Hererdet isærlæsningernetil lørdagen,dermarke‑rer sig klart (nr. 45‑50, sabbato ad scm. Petrum inXII lectionesmenseprimo).Påtrodsafdagensnavnerderkunfiregammeltestamentligelæsninger(nr.45‑48),ogderafsluttesmedtonytestamentligetekster.Forårets tamperuge ermere ellermindre blevet integreret i fasteti‑denogfølgerikkeheltdenskabelon,derfindesideandretamperu‑ger. Sommerens tamperuge findes iW i anden uge efter pinse. Omonsdagenlæsestogammeltestamentligelæsninger(nr.116‑117),omfredagen en gammeltestamentlig læsning (nr. 118) og om lørdagenfiregammeltestamentligelæsninger(nr.119‑122).Derafsluttesmedtonytestamentligetekster(nr.123‑124),hvorafdensidstesenerefin‑deranvendelsepå4.søndageftertrinitatis. Efteråretstamperugefindesienseriehelgendagetilefteråret,ef‑ter sanktLaurentius (nr.140‑141,10.august)og forud forMichaelsdag (nr. 152‑153, 29. september).Omonsdagen læses togammelte‑stamentligetekster(nr.142‑143),omfredagenenenkelt(nr.144)ogomlørdagenseksgammeltestamentligelæsninger(nr.145‑150),somafrundesmedennytestamentliglæsning(nr.151). Densidstetamperuge,vinterenstamperuge,eranbragteftersanktAndreas (nr. 159‑160, 30. november) og forud for adventsteksterne(nr. 170‑174). Den følger den sædvanlige skabelon for tamperuger:onsdagen har to gammeltestamentlige læsninger (nr. 161‑162), fre‑dagenharenenkelt (nr.163),mens lørdagenharfemgammeltesta‑mentlige læsninger og afsluttes med en nytestamentlig epistel (nr.169). Karakteristiskfortamperdageneer,atderkunertaleomgammel‑testamentligelæsningerbortsetfra,atdenlangeserieomlørdagenafsluttesmedenellertonytestamentligelæsninger.HverdageEpistelperikopernepåsøndageneiWer(måskemedenenkeltund‑tagelse)allenytestamentligeepistler,ogderkunénafslagsen.Sådanforholder det sig ikkemedperikopernepå hverdage.Her bruges i


stedet normalt gammeltestamentlige læsninger eller læsninger fraApostlenesGerninger. Dererikkealmindeligehverdageitilknytningtiljulellerteofani.Jeg ser her bort fra vinterens tamperuge (nr. 161‑169), der indgår iserienmedtekstertildefireårstider.Ogjegvurdererhellerikke,atdenlilleseriemedtekstertilperiodenefterteofanierberegnettilatbrugespåhverdage(nr.20‑23). Ifastetidenerdertekstertilmangehverdage,menendnuikketilalle. Og de er alle gammeltestamentlige læsninger (bort set fra desidste læsninger til tamperlørdag, samt skærtorsdag og påskelør‑dag). Iugenefterfastelavnerdertekstertilonsdag(nr.37)ogtilfredag(nr.38). Iugenefter1.søndagifastenerdertekstertilallehverdage.Ugenertilligetamperuge.Deandretamperugerharkuntekstertilonsdag,fredagoglørdag,menidenneugeerderogsåtekstertilmandag(nr.40),tirsdag(nr.41)ogtorsdag(nr.44).Detopfatterjegsomenkom‑bination af fasteperiode og tamperuge. Men alle perikoperne ergammeltestamentlige,bortsetfradetoafsluttendeperikopertiltam‑perlørdag(nr.49‑50).Efterminvurderingerdenytestamentligelæs‑ningerfraPaulus’breveudtrykfor,atmantilslutitamperlørdagenslæsninger går fra hverdags‑status til søndags‑status. Denne vurde‑ringbestyrkesaf,atder ikkeer tekster til 2. søndag i fasten, sådansomderertildeandresøndageifasten. Idenefterfølgendeuge (efterdenvakante2. søndag)erder tek‑ster til alle hverdage (nr. 51‑55), bortset fra torsdag, der er »alitur‑gisk«.AlleepistlerneertagetfraDetGamleTestamente. Sammemønster følges iugenefter3. søndag i fasten (nr.57‑61).Igen er alle teksterne gammeltestamentlige, ogdermangler tekstertiltorsdag. Enlillevariationellerudvidelseindføresiugeneftermidfaste(nr.63‑69), idetderer togammeltestamentlige læsninger tilonsdag(nr.65‑66)ogtillørdag(nr.68‑69). Ugenefterpalmesøndagogoptilpåskedagharsinegenvariationover mønsteret for fasteuger. Her er der to gammeltestamentligelæsninger både til mandag (nr. 76‑77), til tirsdag (nr. 78‑79) og tilonsdag (Nr. 80‑81). Skærtorsdag er der en nytestamentlig læsning(nr. 82),mensder langfredag er to gammeltestamentlige læsninger(nr.83‑84).Påskelørdagharennytestamentliglæsning(nr.85),som


tilsyneladende bryder mønsteret med kun gammeltestamentligelæsningerpåhverdageneforudforpåske.Denanvendtetekst(Kol.3,1‑4)findesisenerekildersomafslutningpåpåskevigilienmedenlang serie gammeltestamentlige læsninger, fx i Murbacher Comes(Wilmart1913,41,nr.68‑69).Jegvilmene,atdetogsåerforklaringenpå det tilsyneladendemønsterbrud iW, hvor det er ganske påfal‑dende,atderikkeertekstertilenpåskevigil,sommanellersplejeratfindeiliturgisketeksterfraoldkirken,fxidetgammelarmeniskelek‑tionar fra Jerusalem i 400‑tallet (jf. Villadsen 1989, 40, nr. XLIVb).EpistelvalgettilpåskelørdagiWafspejler,atWimplicitforudsætter,atderharværet enpåskevigil, selvom teksterne af en eller andengrundikkefindes. Somopfølgningpåpåskenerderenenkeltugemedlæsningertilhverdagene (nr. 87‑92). Her bruges der ikke gammeltestamentligelæsninger,ogdetopfatterjegsomudtrykforetprincip.LæsningernetildefireførstehverdageertagetfraApostlenesGerninger,somoftebrugesidenneperiode,menikkepåsøndage(bortsetfrapinsedag).ApostlenesGerningerharidenneperiodeefterpåskesammepladssom gammeltestamentlige læsninger havde i perioden før påske,nemlig som tekstbase for læsningerpåhverdage.Fredagog lørdag(nr. 91‑92)afviger fradet, som jegopfatter somdetgenerellemøn‑ster, idetderernytestamentligeperikoperfra1.Petersbrev.Periko‑pernepasserindiseriensøndageneefterpåske(nr.93‑102),somalleharepistler fradekatolskebreve. Jeghar ikkenogen forklaringpåafvigelsenfradet,somjegopfattersometellerskonsekventgennem‑førtprincipforperikopevalg. Som opfølgning på pinsen er der en ugemed læsninger til allehverdage(nr.107‑113).Denneugefølgerudenundtagelsedet,somjegopfattersometprincip:athverdagene idenneperiodehar læs‑ningerfraApostlenesGerninger.VigilierEt karakteristik element iældre perikopeordninger til fremhævelseafkirkeåretsstorehøjtiderervigiliermedlangeserierafgammelte‑stamentlige læsninger (typisk12 læsninger)omaftenenellernattenforudforselvehøjtidsdagen.IdetgammelarmeniskelektionarerderfxsådannevigilierforudforfejringenafJesuKristifødselden6.ja‑nuarogpåpåskelørdag(Villadsen1989,36og40samt46‑48).Tilsva‑


rendevigilierledermanmereellermindreforgævesefteriW,mendererdogbeskednesporafvigilier. Dererenvigil forud for juledag (nr.175, inuigiliasDni.).Dererdogkunenenkeltgammeltestamentliglæsning(Es.62,1‑4).Denind‑ledende tekst iW(nr.1, innataleDniad sca.Maria) skal formentligopfattessomafsluttendenytestamentligepisteltilenvigil. DereriWintetsporafenvigilforudforteofani.Denskulleigi‑vetfaldhaveværetplaceretforudfornr.18. Endnumeremærkeligt er, atdernæsten ikkeer sporaf envigilpåskelørdag. Jeg opfatter dog den nytestamentlige læsning (nr. 85,sabbato sco.) somafslutningenpåenvigilmedmangegammeltesta‑mentlige læsninger. Men de formodede gammeltestamentlige læs‑ningertilvigilienerderikkesporafiW. De fire tamperlørdage med deres lange serier af gammeltesta‑mentlige læsninger repræsenterer iW en tilsvarende gudstjeneste‑form,somvigilierneforudforhøjtidernerepræsentereriandreperi‑kopeordninger,mende indgår på en andenmåde i kirkeårets hel‑hedsstruktur. AtvigilierikkeerukendtforWfremgåraf,atdereranførttekstertilvigilierneforudforflerehelgendageisommerenogefteråret.Detgælderfølgendedage:

128 Inuig.sci.Iohan.Bab.:Jer.1,4‑10130 Inuigiliassci.Petri:Ap.G.3,1‑10132 Inuigiliassci.Paulus:Gal.1,11‑20138 Inuigiliassci.Laurenti:2.Tim.4,1‑8139 Inuigiliasubisupra:Sirak51,1‑12157 Inuigiliassci.Andreae:Ef.1,3‑8158 Inuigiliassuprascripta:Sirak31,8‑11

HelgendageI senere tidersperikopeordninger, fx idemiddelalderligemissaler,er der to hovedafsnit. Det første afsnit indeholder teksterne til detbevægelige kirkeår (proprium de tempore), og det andet afsnit inde‑holderteksternetilhelgendageogandrekalenderfastedageikirke‑året(propriumdesanctis).SådanerdetikkeiW,hvordefastedageikirkeåretfindessammenmeddebevægeligedage.


DetførstehovedafsnitiW(nr.1‑175)indeholdertekstertildendelaf kirkeåret, der er knyttet til påskedatoen, samt til de søndage oghelligdage,dererbestemtafdatoenforJesufødsel(25.december)ogforteofani(6.januar).Endvidereerdertekstertilendelhelgendage,dererfastlagttilenbestemtdatoikalenderen,ogsomerskubbetindpå passende steder imellem de to store blokke, der er bestemt afhenholdsvisjulogpåske. Den største blok med fikspunkt i den bevægelige påskedato erhelt friholdt for kalenderfaste helgendage. Blokken begynder medseptuagesima søndag (nr. 34) og sluttermed søndagen efter pinse(nr.114‑115)ellermåskeførstmedtamperlørdagtilsommerkvartalet(nr.119‑124). Idenførsteblokmedtekstertiljulogteofanierderogsåtekstertilhelgendage.Nogleharudenstørrepraktiskeproblemerkunnetind‑gåsammenmeddeegentligejuletekster.DetgælderteksternetilSte‑fanus (nr.8,26.december), til Johannesevangelist (nr.9‑12,27.de‑cember), de uskyldige børn (nr. 13, 28. december), til Silvester (nr.14‑15,31.december),samttekstertilInnat.sacerdotum(nr.16‑17). Derimoderder etupraktiskoguklart forholdmellemdekalen‑derfaste helgendage i januar, ogde søndageder falder efter jul ogteofaniogførpåskeblokken.TeksternetilSebastian(nr.24‑25,20.ja‑nuar) er anbragt efter dagene til post Theophania og før søndagenepost natale Domini (nr. 26‑29). Imellem sidstnævnte gruppe og denstore sammenhængende påskeblok er der fire tekster til Agnes ogAgathe,somsenerehenhavdehverderesdato,Agnesden21.januarogAgatheden5.februar.Teksterneernogenlundepåpladsikirke‑året,menetheltkonsekventsystemerikkeblevetudviklet. Isidstedelafkirkeåreterdertosmåblokkemedhelgendage,derer anbragtmellemde tre tamperuger.Den førsteblok (nr. 125‑141)følgereftersommerenstamperuge,ogdenandenblok(nr.152‑160)følgerefterefteråretstamperugeogforudforvinterenstamperuge. IdenførsteblokerderblandtandettekstertilJohannesDøber(nr.128‑129,24.juni),Peter(nr.130‑131,29.juni),Paulus(nr.132‑133,30.juni),FilipogJakob(nr.134‑135,25.juli?),Sixtus(nr.136‑137,6.au‑gust)ogLaurentius(nr.138‑141,10.august) IdensidsteblokerdertekstertilærkeenglenMikael(nr.152‑153,29. september), til kirkeindvielsem.m. (nr. 154‑156) og til Andreas(nr.157‑160,30.november).


Tilforholdsvismangeafhelgendageneerdertotekstertilsammegudstjeneste,hvordenførsteerennytestamentligtekstogdensidsteengammeltestamentligtekst.Detgælderfølgendehelgendage:

24‑25 Sebastian:Hebr.11,33‑39/Visd.10,17‑2030‑31 AgnesogAgathe:2.Kor.10,17‑11,2/Sirak24,11‑20126‑127 JohannesogPaulus:Rom.8,28‑39/Sirak44,10‑15134‑135 FilipogJakob:Ef.4,7‑13/Visd.5,1‑5136‑137 Sixtus:2.Kor.1,3‑7/Sirak39,6‑13138‑139 VigiltilLaurentius:2.Tim.4,1‑8/Sirak51,1‑12140‑141 Laurentius:2.Kor.9,6‑10/Visd.10,10‑14157‑158 VigiltilAndreas:Ef.1,3‑8/Sirak31,8‑11159‑160 Andreas:Rom.10,10‑18/Sirak44,25‑45,9

Påfaldendeerbådedetforhold,atderertotekster,hvordenalmin‑deligenormellersserudtilatværekunentekst,ogdetforhold,atden gammeltestamentlige tekst kommer efter den nytestamentligetekst.Det er en rækkefølge, som ikke ellers er almindelig anvendt.Jegharenteoriom,atdobbeltteksterneskaltagehensyntil,omhel‑gendagenfalderpåensøndagellerpåenhverdag.Dennytestament‑lige tekst er efter denne teori beregnet til anvendelse i de år, hvordagenfalderpåensøndag,ogdengammeltestamentligeteksterbe‑regnet tilanvendelse ideår,hvordagenfalderpåenhverdag.Til‑hængereafteorienomet»oprindeligt«perikopesystemmedtrelæs‑ningervil idobbeltlæsningerne formentlig se sporafdetgamlesy‑stem.MenrækkefølgeniWpasserikkemeddenneteori,hvordeteretcentraltpunkt,atdenførstelæsningertagetfraDetGamleTesta‑mente.JulogteofaniJegharmedviljeudskudttilallersidstetforsøgpåatbeskriveprin‑cippet bag tekstvalget til juledag og teofani, da disse to helligdageforekommermigatværedevanskeligsteatforstå,hvismanisærerinteresseret iat findefremtileteventueltprincipforanvendelseafgammeltestamentligelæsningeriW.Søndageneipåskeblokkenharaltid kun én epistel, og det er altid en nytestamentlig epistel. Detsamme gælder påskedag og pinsedag, som også altid falder på ensøndag.Mendetgørjuledagpå25.decemberkunengangimellem,


ogdet sammegælder teofanidagenpå6. januar.De flesteår falderdetohelligdagepåhverdage. Til teofaniden6. januarerdertotekster,førstennytestamentligtekst(nr.18,Tit.3,4‑7)ogderefterengammeltestamentligtekst(nr.19, Es. 60,1‑6). At teksterne skulle være læst i den rækkefølge vedsamme gudstjeneste forekommer usandsynligt ud fra en generelsammenligningmed andre perikopesystemer, både tidligere og se‑nere. Mitbudpåenmuligforklaringer,atdennytestamentligeteksterberegnet til at bruges i de år, hvor 6. januar er en søndag, og dengammeltestamentligetekstideår,hvor6.januarerenhverdag. En andenmulig – og beslægtet – forklaring er, at den primæreteksttildagenerdengammeltestamentligetekst,somjoogsåsenereer den tekst, der bliver brugt til dagen. Det gælder fxMurbacherComes(Wilmart1913,36)ogMissaleLundense1514.Ogdaepifanida‑gen normalt er en hverdag, vil det ikke være i modstridmed detprincip,somserudtilatgældeellersiW,atdertilsøndagealtidkunbruges en nytestamentlig epistel. Den første nytestamentlige tekstkansåværeslutningenpådenforudgåendevigilmedenlangseriegammeltestamentligelæsninger.VigiliensomsådanfindesikkeiW,mendetermestsandsynligt,atderharværetenvigilforudforepi‑faniiRomi600‑tallet,selvomdetikkehargivetsigudslagiW. TiljuledagerderiWsyvtekster(nr.1‑7,innataleDni.).Denførsteerennytestamentligtekst(nr.1,Rom.1,1‑6),derefterfølgertrenyte‑stamentlige tekster til gudstjenester i tre forskelligekirker (nr. 2‑4),og til slut anføres tre gammeltestamentlige kirker til de samme trekirkerogisammerækkefølge(nr.5‑7). Den første af teksterne er efter al sandsynlighedberegnet til an‑vendelsesomafsluttendenytestamentligepistelvedenforudgåendevigil.Vigilien er omtalt et andet sted iW, nemlig somnr. 175 vedkirkeåretsafslutningefterteksternetiladvent.Ogdeterihvertfalddenbrugafperikopen,somfindesiMurbacherComes,hvordeteks‑plicitanføres,attekstenerberegnettiljulensvigil(Wilmart1913,35). Detreefterfølgendenytestamentligeepistler(nr.2‑4)erberegnettilatlæsesvedtreforskelligegudstjenesterjuledag.Detsesaf,atdeskallæsesitreforskelligekirker.Desammetrekirker–ogisammerækkefølge – er også rammenomde tre gammeltestamentlige læs‑ningertiljuledag(nr.5‑7).Efterfølgendepraksisoginterneobserva‑tioneriWgørdetsandsynligt,atlæsningerneskalparrestoogto.I


Mariakirken læses Tit. 2,11‑15 (nr. 2) og/eller Es. 9,2‑7 (nr. 5). IAnastasia læsesTit.3,4‑7 (nr.3)og/ellerEs.61,1‑62,12 (nr.6). Idenafsluttende gudstjeneste i Peterskirken læses Hebr. 1,1‑12 (nr. 4)og/ellerEs.56,6‑10(nr.7). Hvis den oprindelige hensigt med teksterne har været, at bådeden nytestamentlige og den gammeltestamentlige tekst har skulletlæsesvedsammegudstjeneste,erdetpåfaldendeupraktisk,at læs‑ningerneikkeeranførtiumiddelbarforlængelseafhinanden.Ogdeterogsåpåfaldendeupraktisk,atdennytestamentligeepistelerom‑taltførdengammeltestamentligetekst. Efterminvurderingerdetmestsandsynligt,atteksterneeralter‑native,ogatmanharskulletlæseentendeneneellerogsådenandentekst. Og når man tager hensyn til, hvordan gammeltestamentligetekster ellers anvendes iW,har et sandsynligtprincipværet, atdenytestamentligeepistlererberegnet tilanvendelse ideår,hvorpå‑gældendedagvarensøndag,mensdegammeltestamentligeteksterblevanvendtideår,hvorpågældendedagvarenhverdag.8GammeltestamentligelæsningerIdenforudgåendegennemgangafkirkeårogepistleriWharjegfor‑søgtat findeprincipper forbrugafgammeltestamentlige læsningerpå henholdsvis søndage, tamperdage, hverdage i øvrigt, vigilier,helgendage samt jul og teofani. Opdelingen er foretaget ud fra enformodningom,atprincipogperikopestruktur ikkeerdensammepåalledage ikirkeåret.Og jegvilnuforsøgeatgiveetafsluttendeoverblikoverbrugenafgammeltestamentlige læsninger idenordi‑nærekirkeårsafdelingiW(nr.1‑175). Detkanhelt elementærtkonstateres,atderermangegammelte‑stamentligelæsningeriW.Hvismantællerantalletafperikoperidet

8Efterfølgendehar jeg fundetenrubrik iMurbacherComes, someksplicit formulererdette

princip:»Siveneritvigl.velnatl.domini indominicaleg.apostolumsiauteminaliadie legisprophetamtantum«(Wilmart1913,35).MurbacherComeseret lektionarfraslutningenaf700‑taletogtilhørergenerationenumiddelbartefterW.Rubrikkeneranførtefterjulevi‑gilienogførdenførstejulegudstjenesteomnatten.Teksternetiljulevigilienogtildetrejulegudstjenester anføres i rækkefølgen: nytestamentlig epistel –gammeltestamentliglektie‑evangelium.Rubrikkenformulererenregel,hvorefterderskalvælgesmellemdetoførstelæsninger.Påsøndagelæseskundennytestamentligeepistel.Pådeøvrigedagelæseskundengammeltestamentligelektie.


ordinærekirkeår,erder87gammeltestamentligeperikoperog88ny‑testamentligeperikoper.Iafrundetprocenttalerder50%gammelte‑stamentligelæsninger. Det giver altså ikke mening at hævde, at gammeltestamentligelæsningererbortfaldetiRomi600‑tallet.Detgiverkunmening,hvismananakronistiskalenefokusererpådedageikirkeåret,derfradeoldkirkeligeogmiddelalderligeordningerblevvidereført i alterbø‑gerneefterreformationenskraftigereduktionafkirkeåret. Dernæst kan det konstateres, at gammeltestamentlige læsningerikkebrugespåsøndage.Søndageneerkarakteriseretved,atderkuner én epistel, og atden er taget fra brevene iDetNyeTestamente.Søndageneharento‑ledetperikopestruktur:nytestamentligepistel–evangelium.Der er nogle fåundtagelser fradet generellemønster.Detgælderpinsedag (søndag)meden læsning fraApostlenesGer‑ninger,allehelgenssøndag(efterpinse)medénellertolæsningerfraJohannes’Åbenbaring, samtmuligvis en femte søndag i adventsti‑denmedenlæsningfraDetGamleTestamente.Dererikkepåsøn‑dageneiWsporaf,atdernogensindeiRomharværetentre‑ledetperikopestruktur med en indledende gammeltestamentlig læsning.Detudelukkerikke,atderharværetdetengang,menigivetfaldersporeneforsvundet. GammeltestamentligelæsningerbrugesiWkunpåhverdage.Detgælder først og fremmest hverdage i fastetiden, fra askeonsdag ogfrem til påskedag. Dernæst gælder det dagene i »de fire årstider«(tamperdagene),hvordetalmindeligemønsterer,atonsdagenhartolæsninger,fredagenenoglørdagenenlængereseriepå4‑6gammel‑testamentligelæsninger,derafrundesmedennytestamentligepistel(ellerto). Gammeltestamentlige læsninger bruges iW endvidere på nogle»skæve«(kalenderfaste)helligdage,herunderjul,teofanioghelgen‑dage.Hererdetsværereatfindeetklartmønsterforbrugenaflæs‑ningerfraDetGamleTestamente,ogdererendeltilfælde,hvordertilsammedagbådeerenlæsningfraDetNyeTestamenteogenlæs‑ningfraDetGamleTestamente. I forlængelseafovenståendeer jegtilbøjelig til at se etprincip,hvorefterde to læsninger skalopfattessomalternativelæsninger,sådanatdennytestamentligeepistelbru‑gesideår,hvorpågældendedagfalderpåensøndag,ogdengam‑meltestamentligelæsningideår,hvorpågældendedagfalderpåen


hverdag.Deterkunenlidtspekulativhypotese,somdogeriover‑ensstemmelsemedenrubrikiMurbacherComesfra700‑tallet. HvorperikopestrukturenpåsøndageiWklarterto‑ledet,erderikke en tilsvarende klar og ensartet perikopestruktur på hverdage.Hererder ikkeensartethed,menpluralitetogvariation.Dererek‑semplerpåbåde en to‑ledet, en tre‑ledet og en fler‑ledetperikope‑struktur.Mendererikkeentydigeeksemplerpåentre‑ledetperiko‑pestruktur med en indledende gammeltestamentlig læsning efter‑fulgt af en nytestamentlig epistel (samt den afsluttende evangelie‑læsning). Eksemplernepå en to‑ledet perikopestrukturmed en gammelte‑stamentliglæsningsomførstelæsning,skalisærfindespåhverdage‑neifastetiden,samtpådefiretamperfredage.DererikkeetgenereltprincipiW,hvorefterlæsningerpåhverdagekunskaltagesfraDetGamle Testamente. Det fremgår af ugen efter påske og ugen efterpinse,hvorderfortrinsviservalgtlæsningerfraApostlenesGernin‑ger.Såanvendelseafgammeltestamentligelæsningerpåhverdageerogsåafhængigafkirkeårsperioden.Oghererderenklartendenstil,atgammeltestamentligelæsningeranvendesifasteperioder. Eksemplernepådagemed en tre‑ledetperikopestruktur ermin‑dreomfattendeogbøropdelesitoundergrupper:engruppemedtogammeltestamentlige læsninger og en gruppemed »ikke‑evangeli‑ske« læsningerbåde fraDetNyeTestamenteog fraDetGamleTe‑stamente. Eksemplernemedtogammeltestamentligelæsningerfindesisæriugenmellem palmesøndag og påskedag (mandag, tirsdag, onsdagoglangfredag).Endviderepådefiretamperonsdage(deterforment‑ligenskrivefejl,atnr.43erhenlagttiltorsdagogikketiltamperons‑dag).Dendobbelte læsning fraDetGamleTestamente serud til atfungeresomenoptrapningaffasten. Hvorjegernogenlundesikkerpå,atdetpådagemedtogammel‑testamentlige læsningerermeningen,atdebeggeskal læses,er jegmereusikkerpåmeningen,nårdetdrejersigomdagemedtoepist‑lerfrahenholdsvisDetNyeTestamenteogDetGamleTestamente.Imangetilfældeerjegafdenopfattelse,atdenmestsandsynligetolk‑ninger,atderertaleomalternativelæsninger,ogatderertaleomento‑ledetperikopestruktur(»epistel«‑evangelium),hvormanharvillet undgå at læse engammeltestamentlig læsningpå en søndag.


Eksemplerneomfatterdetrejulemesser,måskeogsåteofani,samtendelhelgendage. Hvisman vil se eksemplerne som rester af et »oprindeligt« tre‑ledet perikopesystemmed en indledende gammeltestamentlig læs‑ningefterfulgtafenepistel,erdetenklarvanskelighed,atrækkeføl‑geniWoftesterdenomvendte.HvismaniWledereftereteksem‑pel på en gudstjeneste med to »ikke‑evangeliske« perikoper, hvorden gammeltestamentlige læsning anføres før den nytestamentligeepistel,vilmanledeforgæves.EksempletfindesikkeiW. Etmindre antal hverdage har flere end to gammeltestamentligelæsninger. Det drejer sig primært om de fire tamperlørdage, hvordererfra4til6gammeltestamentligelæsninger,oghvorderafslut‑tesmedennytestamentligepistel(samtetevangelium).Påforhåndkunneman forvente at finde vigiliermed en tilsvarende perikope‑strukturforudfordestorehøjtidsdage,mendefindesafenelleran‑dengrundikkeiW.Vigilierfindes,menudenenlangserieafgam‑meltestamentligelæsninger. Denkortekonklusionpåovenståendemåvære, atgammeltesta‑mentlige læsninger i W fortrinsvis bruges på hverdage i periodermed fastekarakter. De er undertiden kombineret med andre gam‑meltestamentlige læsninger ved samme gudstjeneste, men de ernormalt ikkekombineretmedennytestamentligepistel.Der findesikkeklare eksemplerpåeller spor afden formodede»oprindelige«tre‑lededeperikopestrukturmedenindledendegammeltestamentliglæsningefterfulgtafennytestamentligepistel.PerspektiverDet princip for brugen af gammeltestamentlige læsninger, som jegmeneratfindeiW,fortsætteridenvestligeliturgi,hvordeterdenromerskeliturgi,derbliverdendominerende.Gammeltestamentligelæsninger bruges ikke vedhøjmessegudstjenester på søndage,menbrugesfortsatpåhverdageiperiodermedfastekarakter.Ogantalletafgammeltestamentligelæsningererikkefaldende,mentværtimodstigendeitaktmed,atkirkeåretudbyggesognyedagekommertil. IenanalyseafdentidligsteudviklingharAntoineChavasseiun‑dersøgelse fra1993,Les lectionnaires romainsde lamesseauVIIe etauVIIIesiècle,undersøgtfireandregamleromerskelektionarerfraperi‑odenumiddelbartefterW.DetdrejersigomCorbie‑lektionaretud‑


givet af W.H. Freere (1935, 1‑24), Alkuins lektionar udgivet af A.Wilmart (1937, 136‑197), Murbacher Comes udgivet af A.Wilmart(1913,25‑69)samtetlektionarimanuskriptetParisinus9451udgivetafR.Amiet (1959, 335‑367). I den sammenhængharChavassebl.a.lavetetindeksitabelformoverdegammeltestamentligelæsningeride fem gamle romerske lektionarer (Chavasse 1993, tom. I, 49‑54).Her kan man umiddelbart se, at antallet af gammeltestamentligelæsningererblevetforøgetfraWtildefireefterfølgendelektionarer. Ideefterfølgendeårhundredererantalletafgammeltestamentligelæsninger ikkeblevetreduceret.Oghvismanspringerfremtilsen‑middelalderligemissaler, umiddelbart forud for reformationen, vilman også her finde et stort antal gammeltestamentlige læsninger,someranvendtefteretlignendeprincipsomiW.Hvismansometforholdsvisnemt tilgængeligt eksempelbrugerMissaleLundense fra1514,vilmaniafsnittetmedtekster tildetbevægeligekirkeår (pro‑priumdetempore)finde,atdererialt248ikke‑evangeliskeperikoper,hvoraf103er taget fraDetGamleTestamente.Ogdegammeltesta‑mentligelæsningerbrugesikkepåsøndage,menkunpåhverdageivisseperioderafkirkeåret,mestmarkantifastetideniperiodenefteraskeonsdagsamtidefireårligetamperuger. I den danske reformation valgtemanmeget hurtigt at reducerekirkeåretkraftigt,sådanatdendominerendegrundstammebestodafårets søndage.Perikopevalgetblev i store trækvidereførtuændret,og det kom til at betyde, at den efterreformatoriske alterbog kun ibeskedentomfangomfattedegammeltestamentlige læsninger, fordisøndagenekunhavdenytestamentligeepistler.IPederPalladius’al‑terbog fra 1556 er der kun gammeltestamentlige læsninger til femdage,nemligHelligtrekongersdag (Es. 60,1‑6),Mariæ renselsesdag(Mal.3,1‑4),Mariæbebudelsesdag(Es.7,10‑15),SanktHans(Es.49,1‑6)ogMariæbesøgelsesdag(Es.11,1‑10). Detkunne ligneetprincip,atman idenreformatoriskealterbogikkevillehavegammeltestamentligelæsninger.Deterdogefterminvurderingikketilfældet.9Bortfaldetafgammeltestamentligelæsnin‑9JegvurdererherklartanderledesendW.Rothe,derisinbogomdetdanskekirkeårnær‑

mestbetragterdetsom»uluthersk«athavegammeltestamentligelæsningerigudstjene‑sten (Rothe 1878, 38). Eftermin vurdering er den svage brug af gammeltestamentligelæsningeridedanskealterbøgerefterreformationenetutilsigtetresultatafenkonserva‑tivholdningtilperikopevalgetogensamtidigreduktionafkirkeåret.Pådedageikirke‑året,hvordetkatolskemissaleiforvejenhavdegammeltestamentligelæsninger,blevde(Fodnotenfortsætterpånæsteside)


ger på reformationstiden hænger ganske enkelt sammen med, atgammeltestamentligelæsningeridesenmiddelalderligemissalerik‑keblevbrugtpå søndage (medenenkeltundtagelse),menkunpåhverdage.Ogde femhelligdagemedgammeltestamentlige læsnin‑geriPalladius’alterbogernetophellerikkesøndage,men»skæve«(kalenderfaste)helligdage,deroftestfalderpåenhverdag.Allesøn‑dageneharnytestamentligeepistler. Mankunnemåskeogsåformode,atdenlavefrekvensafgammel‑testamentlige læsninger i den efterreformatoriske alterbog skyldes,at gammeltestamentlige læsninger var bortfaldet allerede i oldkir‑ken. At sidstnævnte forklaring ikke uden videre er en dækkendeforklaringmener jeg at have påvist i dette forsøgpå en analyse afprincippetforbrugafgammeltestamentligelæsningeriW.Iromerskgudstjenestetradition i første halvdel af 600‑tallet var der mangegammeltestamentlige læsninger, og de blev bevaret helt op til desenmiddelalderligemissaleribegyndelsenaf1500‑tallet.10 Forklaringenerkunkorrekt,hvisdetkankanpåvises,atder»op‑rindelig«iRomvednadvergudstjenesterpåsøndagevarentre‑ledetperikopestrukturmed en fast indledende gammeltestamentlig læs‑

opretholdt. Det gælderHelligtrekongers dag,Mariæ renselsesdag,Mariæ bebudelses‑dagogSanktHans.PåMariæbesøgelsesdagblevengammeltestamentliglæsninger‑stattetmedenandengammeltestamentlig læsning:Es.11,1‑10 (jf.Palladius1556,132).DettesketeefterbeslutningiKirkeordinansen1537/1539ogeriklartvidnesbyrdom,atderikkeireformationensgudstjenestereformertaleometprincipieltfravalgafgammel‑testamentligelæsninger.

10Enmuligforklaringpå,atmanofteharsetbortfradenneelementærekendsgerning,kan

være,atmananakronistiskharkoncentreretopmærksomhedenomdedageikirkeåret,dervariaktuelbrug.Ensådananakronistisktilgangfindermaneksempelvisidenta‑bel,somfindesiWilh.RothesbogomDetdanskeKirkeaar(Rothe1878,mellems.318og319).RotheanføreritabellenperikoperfraHieronymiComes,menanførerkunperikoperfradedageikirkeåret,somogsåfandtesidendanskealterbogi1800‑tallet,ogdervedkommerdetfejlagtigttilatseud,somomdernæstenikkeergammeltestamentligelæs‑ningeriHieronymiComes.SomgrundlagfortabellenharRothebrugtJacobusPamelius’værkmedlatinskeliturgisketekster,hvisførsteudgaveerfra1571(Rothe1878,303,note9).PåDetkgl.Bibliotekfindesenudgaveafværketfra1675:Ritualess.patrumlatinorum,siveliturgiconlatinum.BindII,s.1‑61,erenudgaveafDiviHieronymiComessiveLectiona‑rius.Enstikprøveundersøgelsetyderpå,atderertaleometlektionar,dermindermegetomMurbacherComes(Wilmart1913,25‑69).Dererigivetfaldtaleometlektionarfrape‑riodenefterW,formentligfra700‑tallet,oglektionaretindeholderetstortantalgammel‑testamenlige læsninger til dage, som ikke ermedtaget i Rothes forenklede tabel,mensomaltsåfindesiPameliusudgaveafD.HieronymiComes,siveLectionarius.


ninger,somskulleværefaldetvækiløbetaf400‑tallet.Nårmanserpåprincipperne forbrugenafgammeltestamentlige læsninger iW,forekommerdetsværtat forestillesig,atgammeltestamentlige læs‑ninger er bortfaldet på søndage, men bevaret på eller overført tilhverdageifastetiden.11Jegvilikkeudelukkemulighedenafenlitur‑giskreformiRomi400‑tallet,somradikaltlaverompådengrund‑læggendeperikopestrukturogfjerneren»oprindelig«fastindleden‑de gammeltestamentlig læsning.12 Men det forekommer mig meresandsynligt, at princippet om ved nadvergudstjenester på søndagekunathavetonytestamentligelæsninger(epistelogevangelium)ogkunbrugegammeltestamentlige læsningerpåhverdagehar rødderlængere tilbage i romersk gudstjenestetradition end til 600‑tallet,hvordetfindesiWürzburgerComes.

11Detteresonnementskalikkeforestilleatværenogetbevis,menkunudgangspunktforen

fornyetundersøgelseafdettraditionelleargumentfor,atderoprindeligvarvarentre‑ledetperikopestrukturiRom.Argumentetgårudpå,atdeliturgiskesangeigudstjene‑stens indledningoprindeligvar tilpasset enperikopestrukturmed trebibelske læsnin‑ger,damanikkekanforestillesig,atgradualsalmeoghallelujaerfulgtligeefterhinan‑den.Den oprindelige gudstjenesteordningmå efter denne argumentation have været:gammeltestamentliglæsning–gradualsalme–nytestamentligepistel–halleluja–evan‑gelium.Argumentetkanvære rigtigt,mendet er af spekulativkarakter,ogdetburdeunderbyggesmed supplerendeobservationer,hvisdet skalbetragtes somenetableretkendsgerningudenfordiskussion.Jf.Dubois(1964),132‑133.

12Derertværtimodspor,derpegerienandenretning:atdetergammeltraditioniRom,atderkunlæsesfraDetNyeTestamente.ILiberpontificalisskriverforfatterenompaveCø‑lestinI(død432):»HicfecitutpsalmiCLDavidantesacrificiumpsalli,quodantenonfiebat, nisi tantum epistolae Pauli et sanctum evangelium, et sic missae celebrantur«(HerciteretfraDubois1964,132).Udsagneterikkeéntydigt,menkangodtlæsessometudsagnom,atdervedhøjmesseriførstedelaf400‑talletkunvartobibelskeperikoper,ogatdenførstevartagetfraPaulus’breve.


BILAG1:OversigtoverWürzburgerComesEfterfølgendeoversigtmedtageralle255numreiWogerudarbejdetpågrundlagafG.Morinsudgave(1910). DererdogforetagetnogleforenklingeriforholdtilMorinsudga‑veogiforholdtiloriginalen.Nummereringensromertalererstattetaf arabertal. Originalen bruger ikke store begyndelsesbogstaver inavne, sådan som det er tilfældet i efterfølgende oversigt. I hånd‑skriftetmarkeres forkortelsermeden stregoverbogstaverne,mensdeherererstattetafettraditioneltforkortelsespunktum.Wafgræn‑serperikopernevedatanførebegyndelsesordogslutningsord.Den‑nebibelhenvisningerhererstattetafen traditionel forkortelsemedbibelskrift, kapiteltal og verstal. Morin anfører ikke kapiteltal ogverstal, somhar skullet slåsop iVulgatamedhjælp fra forskelligehjælpemidler.Detharikkealtidværetmuligtatidentificereperiko‑penheltpræcistogsikkert. Der er endvidere i skarp parentes anført det aktuelle kirkeårs‑navn,hvordererenviskorrespondensmeddetdanskekirkeår.Deter tilføjet somenorienteringshjælpog skal anvendesmedvarsom‑hed.[I:Listeoverkirkeåretsepistler]1 InnataleDni.adsca.Maria:Rom.1,1‑62 Adsca.Maria:Tit.2,11‑153 Adsca.Anastassia:Tit.3,4‑74 Adscm.Petrum[Juledag]:Hebr.1,1‑125 Adsca.Maria[Juledag]:Es.9,2‑76 Adsca.Anastassia:Es.61,1‑62,127 Adscm.Petrum:Es.52,6‑108 Innat.sci.Stephani[Andenjuledag]:Ap.G.6,8‑7,609 Innat.sci.Iohanniseuag.:Sirak15,1‑610 Innat.sci.Iohanniseuang.:Visd.10,10‑1411 Innat.sci.Iohann.euang.:Ef.1,3‑812 Undesupra:Ef.2,19‑2213 Innat.innocentum:Åb.14,1‑514 Innat.sci.Siluestri:Hebr.7,23‑2715 Innat.ubisupra:Hebr.13,9‑1616 Innat.sacerdotumquorumsupra:Sirak44‑4517 Innat.quorumsupra:Sirak31,8‑11


18 InTheophania[Helligtrekonger]:Tit.3,4‑719 InTheophania[Helligtrekonger]:Es.60,1‑620 PostTheophania[1.s.e.h3k.]:Rom.12,1‑521 AliapostTheophania[2.s.e.h3k.]:Rom.12,6‑1622 AliapostTheophania[3.s.e.h3k.]:Rom.12,16‑2123 AliapostTheophania[4.s.e.h3k.]:Rom.13,8‑1024 Innat.sci.Sebastiani:Hebr.11,33‑3925 Innat.ubisupra:Visd.10,17‑2026 Post.nat.Dni.dominicaI[Julesøndag]:Gal.4,1‑727 Postnat.Dni.dominicaII[Sidstes.e.h3k.]:Kol.1,25‑2828 Postnat.Dni.dominicaIII:1.Tim.1,15‑1729 Postnat.Dni.dominicaIIII:Hebr.3,1‑630 Innat.scarum.AgnaeetAgathae:2.Kor.10,17‑11,231 Innat.scarum.suprascriptarum:Sirak24,11‑2032 Innat.ubisupra:Sirak51,1‑1233 Innat.scarum.undesupra:Sirak51,13‑17.34 Inseptuagissimaadscm.Laurentium[Sept.]:1.Kor.9,24‑10,435 Insexagissimaadscm.Paulum[Seksag.]:2.Kor.11,19‑12,936 Inquinquagissima[Fastelavn]:1.Kor.13,1‑1337 FeriaIIIIadsca.Sabina:Joel2,12‑1938 FeriaVIadscos.IohannemetPaulum:Es.58,1‑939 QuadragissimaadLateranis[1.s.ifasten]:2.Kor.6,1‑1040 Feria.II.adUincula:Ez.34,11‑1641 Feria.III.adsca.Anastassia:Es.55,6‑1142 Feria.IIII.adsca.Mariamensiprimi:2.Mos.24,12‑1843 Feria.V.adsca.Maria:1.Kong.19,3‑844 Feria.VI.adApostolos:Ez.18,20‑2845 Sabbatoadscm.PetruminXII.lect.:5.Mos.26,15‑1946 LectioII.Ubisupra:5.Mos.11,22‑2547 LectioIII.Ubisupra:2.Makk.1,23‑2748 LectioIIII.Ubisupra:Sirak36,1‑1049 Inlec.XII.mensprimo:1.Thess.5,14‑2350 Itemaliaundesupra[2.s.ifasten]:1.Thess.4,1‑751 Feria.II.adscm.Clementem:Dan.9,15‑1952 Feria.III.adsca.Balbina:1.Kong.17,8‑1653 Feria.IIII.adsca.Cecilia:Est.13,9‑1754 Feria.VI.adscm.Uitalem:1.Mos.37,6‑2255 Sabbatoadscos.MarcellinumetPetrum:1.Mos.27,6‑4056 Adscm.Laurentiumintricissima[3.s.ifasten]:Ef.5,1‑9


57 Feria.II.adscm.Marcum:2.Kong.5,1‑1558 Feria.III.adsca.Potentiana:2.Kong.4,1‑759 Feria.IIII.adscm.Syxtum:2.Mos.20,12‑2460 Feria.VI.inscm.LaurentiuminLucine:4.Mos.20,1‑1361 Sabbatoadsca.Susanna:Dan.13,1‑6262 DominicaanteXXmaadHierusalem[Midfaste]:Gal.4,22‑3163 Feria.II.adIIII.coronatos:1.Kong.3,16‑2864 Feria.III.adscm.LaurentiuminDamasi:2.Mos.32,7‑1465 Feria.IIII.adscm.Pauluminmediana:Ez.36,23‑2866 Secundaubisupra:Es.1,16‑1967 Feria.VI.adscm.Eusebium:1.Kong.17,17‑2468 Diesabbatorumadscm.Laurentiuminmediana:Es.49,8‑1569 Adscm.Laurentiumubisupra:Es.55,1‑1170 Dominicaadscm.Petruminmediana:Hebr.9,11‑1571 Adscm.Crisogonum:Jon.3,1‑1072 Feria.III.adscm.Cyriacum:Dan.14,27‑4273 Feria.IIII.adscm.Marcellum:3.Mos.19,11‑1974 Feria.VI.adscm.Stephanum:Jer.17,13‑1875 DominicaindulgentiaadLateranis[Palmesøndag]:Fil.2,5‑1176 Adscos.NereumetAchileum:Es.50,5‑1077 Secundaubisupra:Zak.11,12‑13,978 Feria.III.adsca.Prisca:Jer.11,18‑2079 Secundaubisupra:Visd.2,12‑2280 Feria.IIII.adsca.Maria:Es.62,11‑63,781 Es.53,1‑1282 Feria.V.adLateranisquandocrismaconficitur:1.Kor.11,20‑3283 Feria.VI.adHierusalem:Hos.6,1‑684 Feria.VI.ubisupra:2.Mos.12,1‑1185 Sabbatosco.adLateranis:Kol.3,1‑486 Indominicosco.adsca.Maria[Påskedag]:1.Kor.5,7‑887 Feria.II.adscm.Petrum[2.påskedag]:Ap.G.10,37‑4388 Feria.III.adscm.Paulum:Ap.G.13,16‑3389 FeriaIIII.adscm.Laurentium:Ap.G.3,12‑1990 FeriaV.inBassilicaApostolorum:Ap.G.8,26‑4191 Feria.VI.adsca.MariaMartyra:1.Pet.3,18‑2292 DiesabbatiinLateranis:1.Pet.2,1‑1093 DominicaadLateranis[1.s.e.påske]:1.Joh.5,4‑1094 Dominica.I.postoctabasPaschae[2.s.e.påske]:1.Pet.2,21‑2595 Dominica.II.postoctabasPaschae[3.s.e.påske]:1.Pet.2,11‑19


96 Dominica.III.postoctobasPaschae[4.s.e.påske]:Jak.1,17‑2197 Domini.IIII.postoctobasPas.[5.s.e.påske]:Jak.1,22‑2798 Domi.V.postoctabasPashae[6.s.e.påske]:1.Pet.4,7‑1199 Domi.VI.postoctabasPas.[1.s.e.trin.]:1.Joh.4,16‑21100 Domi.VII.postoctabasPas.[2.s.e.trin.]:1.Joh.3,13‑18101 Domi.VIII.postoctabasPas.[3.s.e.trin.]:1.Pet.5,6‑11102 Domi.VIIII.postoctabasPas.[5.s.e.trin.]:1.Pet.3,8‑15103 Inlaetaniamaiore:Jak.5,16‑20104 InascensaDni.[Kristihimmelfart]:Ap.G.1,1‑11105 InsabbatoPenticosten:Ap.G.19,1‑8106 IndominicoPenticosten[Pinsedag]:Ap.G.2,1‑11107 Feria.II.adUincula[Andenpinsedag]:Ap.G.10,42‑48108 Feria.III.adsca.Anastassia:Ap.G.8,14‑17109 Feria.IIII.adsca.Maria:Ap.G.2,14‑21110 Ubisupra:Ap.G.5,12‑16111 FeriaV.adApostolos:Ap.G.8,5‑8112 Feria.VI.adscos.IohannemetPaulum:Ap.G.2,22‑28113 Adscm.Stephanum:Ap.G.13,44‑52114 Domi.innat.scorum.:Åb.7,9‑12115 Itemundesupra:Åb.7,13‑17116 Feria.IIII.adsca.Maria:Visd.1,1‑7117 Ubisupra:Es.44,1‑3118 Feria.VI.adApos.:Joel2,23‑27119 Sabbatoadscm.Petrum:Joel2,28‑32120 Ubisupra:3.Mos.23,10‑21121 Ubisupra:5.Mos.26,1‑11122 Ubisupra:3.Mos.26,3‑12123 Ubisupra:Rom.5,1‑5124 Ubisupra[4.s.e.trin.]:Rom.8,18‑23125 Innat.scorum.:Ordsp.3,13‑20126 Innat.scorum.Iohan.etPauli:Rom.8,28‑39127 Undesupra:Sirak44,10‑15128 Inuig.sci.Iohan.Bab.:Jer.1,4‑10129 Innat.subisupra:Es.49,1‑7130 Inuigiliassci.Petri:Ap.G.3,1‑10131 Innat.sci.Petri:Ap.G.12,1‑11132 Inuigiliassci.Pauli:Gal.1,11‑20133 Innat.sci.Pauli:Ap.G.9,1‑22134 Innat.apos.PhilippietIacobi:Ef.4,7‑13


135 Innat.ubisupra:Visd.5,1‑5136 Innat.sci.Syxti:2.Kor.1,3‑7137 Innat.ubisupra:Sirak39,6‑13138 Inuigiliassci.Laurenti:2.Tim.4,1‑8139 Inuigiliasubisupra:Sirak51,1‑12140 Innat.sci.Laurenti:2.Kor.9,6‑10141 Innat.ubisupra:Visd.10,10‑14142 FeriaIIIIadsca.Maria:Am.9,13‑15143 Ubisupra:Neh.8,1‑10144 FeriaVI.adApostolos:Hos.14,2‑10145 Sabbatoadscm.Petrum:3.Mos.23,26‑32146 Ubisupra:Jer.30,8‑11147 Ubisupra:3.Mos.23,39‑43148 Ubisupra:Mika7,14‑20149 Ubisupra:Zak.8,14‑19150 Ubisupra:2.Mos.32,11‑14151 Ubisupra:Hebr.9,2‑12152 Innat.angeli:Åb.1,1‑5153 Cuiussupra:1.Kor.1,4‑8154 Indedicationeaecclesiae:1.Kor.3,8‑15155 Indedicationeaecclesiae:Åb.21,2‑5156 Indedicationeoratori:Åb.21,9‑27157 Inuigiliassci.Andreae:Ef.1,3‑8158 Inuigiliassuprascripta:Sirak31,8‑11159 Innat.sci.Andreae:Rom.10,10‑18160 Innat.sci.Andreae:Sirak44,25‑45,9161 FeriaIIII.adsca.Maria:Es.2,2‑5162 Ubisupra:Es.7,10‑15163 FeriaVI.adApost.:Es.11,1‑5164 Sabbatoadscm.Petrum:Es.19,20‑22165 Ubisupra:Es.35,1‑7166 Ubisupra:Es.40,9‑11167 Ubisupra:Es.42,1‑9168 Ubisupra:Es.45,1‑8169 Adscm.Petrum:2.Thess.2,1‑8170 DeaduentuDni.[1.s.iadvent]:Rom.13,11‑14171 DeaduentuDni.:Jer.23,5‑8172 DeaduentuDni[2.s.iadvent]:Rom.15,4‑13173 DeaduentuDni.[3.s.iadvent]:1.Kor.4,1‑5


174 DeaduentuDni.[4.s.iadvent]:Fil.4,4‑7175 InuigiliasDni.:Es.62,1‑4[II:Læsningertilsærligelejligheder]176 Inordinationediaconorum:1.Tim.3,8‑13177 Inordina.presbyterorum:Tit.1,1‑9178 Inordina.episco.:Tit.1,7‑9179 Itemutsupra:1.Tim.3,1‑7180 Inieiuniodenat.papae:Neh.1,4‑11181 Innat.papae:Hebr.5,1‑6182 Innat.papae:Sirak44‑45183 Innat.papae:Tob.13,12‑19184 Iteminnat.papae:5.Mos.28,1‑10185 Innat.papae:5.Mos.28,9‑12186 Innat.papae:2.Sam.7,8‑16187 Adsponsasuelandas:1.Kor.6,15‑20188 Itemutsupra:1.Kor.7,32‑35189 Innat.scorum.:Sirak14,22‑15,6190 Undesupra:Visd.3,1‑9191 Itemutsupra:Visd.5,16‑22192 Itemundesupra:Ordsp.10,28‑11,11193 Itemutsuprainnat.scorum.:Ordsp.15,2‑9194 Innat.scae.Sabinae:Ordsp.31,10‑31195 Inlaetaniatemporebelli:Es.37,1‑7196 Itemutsupra:Es.37,15‑35197 Undesupra:Es.38,1‑6198 Undesupra:Jer.7,1‑7199 Itemundesupra:Jer.8,4‑?200 Itemundesupra:Jer.9,4‑9201 Insterilitatepluiae:Jer.17,5‑10202 Itemutsupra:Jer.18,1‑6203 Itemutsupra:Jer.14,19‑22204 Indiebelli:Jer.22,3‑4205 Itemutsupra:Jer.42,7‑12206 Itemutsupra:Klages.3,22‑57[207‑209:Numrenefindesikkepålisten]210 Itemutsupra:Dan.6,16‑23211 Inagendis:2.Makk.12,42‑46212 Itemutsupra:Ez.37,1‑14


213 Indedicationeaecclesiae:1.Kong.8,14‑34[III:Tillægmedteksterudennærmereangivelseaftidogsted]214 Rom.5,6‑11215 Rom.5,18‑21216 [6.s.e.trin.] Rom.6,3‑11217 [7.s.e.trin.] Rom.6,19‑23218 Rom.8,1‑6219 [8.s.e.trin.] Rom.8,12‑17220 [9.s.e.trin.] 1.Kor.10,6‑13221 [10.s.e.trin.] 1.Kor.12,2‑11222 1.Kor.15,39‑46223 [12.s.e.trin.] 2.Kor.3,4‑11224 2.Kor.4,5‑10225 2.Kor.5,1‑11226 2.Kor.6,14‑7,1227 [13.s.e.trin.] Gal.3,16‑22228 [14.s.e.trin.] Gal.5,16‑24229 [15.s.e.trin.] Gal.5,25‑6,10230 [16.s.e.trin.] Ef.3,13‑21231 [17.s.e.trin.] Ef.4,1‑6232 [19.s.e.trin.] Ef.4,23‑28233 [20.s.e.trin.] Ef.5,15‑21234 [21.s.e.trin.] Ef.6,10‑17235 [22.s.e.trin.] Fil.1,6‑11236 [23.s.e.trin.] Fil.3,17‑21237 [24.s.e.trin.] Kol.1,9‑14238 Kol.1,12‑18239 Kol.2,8‑13240 Kol.3,5‑11241 Kol.3,12‑17242 1.Thess.2,9‑13243 2.Thess.2,14‑3,5244 2.Thess.3,6‑13245 1.Tim.1,3‑14246 InaduentuIudicum:1.Tim.2,1‑7247 1.Tim.6,7‑14248 2.Tim.1,8‑13249 2.Tim.2,22‑3,15


250 Hebr.1,13‑2,3251 Hebr.10,32‑38252 Hebr.4,11‑16253 Hebr.12,3‑9254 Hebr.12,12‑23255 Hebr.13,17‑21


BILAG2:EpistlerneiførstetekstrækkeEfterfølgendeerenoversigtoverepistlerneiførstetekstrækkeiDenDanskeAlterbogfra1992medsærligthenblikpåatkommenterefor‑holdettilepistlerneiW.Oversigtenfølgerkirkeårsrækkefølgenial‑terbogen1992,ogdeanførteperikopereralterbogensepistelperiko‑pertilførstetekstrække.1. søndag i advent: Rom. 13,11‑14. Samme perikope findesW somdenførsteaf5tekstertiladventstiden(nr.170,deaduentuDni.).IWfindesperikopernetiladventsomafslutningpåkirkeåret.Detfrem‑gårikkeheltklartafW,omteksterneerberegnettilatlæsespåsøn‑dage.Somtekstnr.171 tildeaduentuDni.anførerWengammelte‑stamentlig tekst: Jer. 23,5‑8. Hvis den i W er beregnet til at blivebrugtpåenadventssøndag,faldertekstenudenfordetprincip,somjegmenerellersharværetbrugtiW.IHansTausenspostilfra1539brugesJer.23,5‑8til25.søndageftertrinitatis,mensdenikkeharvæ‑retbrugtiofficielledanskealterbøger.13 2.søndagiadvent:Rom.15,4‑7.FindesogsåiWsomnr.172. 3.søndagiadvent:1.Kor.4,1‑5.FindesogsåiWsomnr.173. 4.søndagiadvent:Fil.4,4‑7.FindesogsåiWsomnr.174. Juleaften: Ingen epistel. Derimod er der en gammeltestamentliglæsning:Es.9,1‑6,somførsterindførtidenofficielledanskealterbogi1992.DentilsvarendeperikopefindesiWsomnr.5tilenjuleguds‑tjeneste(iMariakirken,påhverdage?)ienlidtandenbeskæring:Es.9,2‑7.IWfindessomnr.175engammeltestamentligteksttilvigilienførjuledag:Es.62,1‑4.Denneteksterikkebrugtidanskealterbøger. Juledag:Hebr.1,1‑5.IWbrugesperikopentilengudstjeneste ju‑ledag(nr.4,Peterskirken)ienlængerebeskæring:Hebr.1,1‑12.IWfindesder7epistlertiljuledag(innat.Dni.),4nytestamentlige(nr.1‑4) og 3 gammeltestamentlige (nr. 5‑7). Der forudsættes formentligmindst3gudstjenesterpådagen. Andenjuledag:Ap.G.6,8‑14;7,54‑60.FindesogsåiWsomnr.8tilsanktStefansdag(innat.sci.Stephani),muligvisifuldlængde:Ap.G.6,8‑7,60.

13HansTausensPostil,MedIndledningogNoterafBjørnKornerup,AndetBind(København

1934):»Sommerdelen«[1539],XXVSøndageffterHelligTrefoldighed.


Julesøndag:Gal.4,4‑7.PerikopenfindesiWsomnr.26tilsøndagefter jul (post nat.Dni. dominica I) i en lidt længerebeskæring:Gal.4,1‑7.Denlangebeskæringblevogsåanvendtidedanskealterbøgerfør1992.Wharepistlertilfirenummereredesøndageefter»Herrensfødsel« (nr. 27‑29). Søndagene er anbragt et mærkeligt sted: eftersanktSebastiansdag (nr. 24‑25, 24. januar)og senere endhelligtre‑kongers dag (nr. 18‑19, 6. januar). Og antallet af søndage efter julharmonererhellerikkegodtmed,atderiWertekster,derserudtilatværeberegnettilatbrugespåsøndageihelligtrekongertiden(postTheophania,nr.20‑23). Nytårsdag: Gal. 3,23‑29. Findes ikke iW (eller de andre ældstelektionarer),menharværetidedanskealterbøgersidenreformatio‑nen.DenfindesiMissaleLundense1514ienlidtlængerebeskæring. Helligtrekongerssøndag:Tit.3,4‑7.FindesiWtilhelligtrekongersdag(inTheophania,nr.18).Idedanskealterbøgererdenneperikopedogførstkommetindialterbogenfra1992.Idetidligeredanskeal‑terbøgervardertilhelligtrekongersdagkunengammeltestamentligperikope:Es.60,1‑6.DengårogsåtilbagetilW,hvordenfindessomnr. 19 til inTheophania. Efter en traditionel tolkningvilmanher sesporafenoprindeligtre‑ledetperikopestruktur,mensjegformoder,atTit.3,4‑7blevbrugt,når6. januarfaldtpåensøndag,mensmandeandreårlæsteEs.60,1‑6. 1.søndagefterhelligtrekonger:Rom.12,1‑5.PerikopenfindesiW(nr.20,postTheophania)tilendagefterhelligtrekongersdag.Kontek‑stentyderklartpåensøndag,selvomdetikkeståreksplicit.Periko‑penerdenførsteienlilleseriepåfireperikoperfraRom.12‑13(nr.20‑23). Serienkommermærkværdigvis før enanden lille seriemedperikopertilfiresøndageefterjul(nr.26‑29). 2.søndagefterhelligtrekonger:Rom.12,6‑16.FindesiWsomnr.21. 3.søndagefterhelligtrekonger:Rom.12,16‑21.FindesiWsomnr.22. 4.søndagefterhelligtrekonger:Rom.13,8‑10.FindesiWsomnr.23. 5.søndagefterhelligtrekonger:Kol.3,12‑17.PerikopenfindesikkeiW,men findes iMurbacherComes til 5. søndag efter teofani (Wil‑mart 1913, 37). Den findes også iMissale Lundense 1514 til sammedag.


Sidstesøndagefterhelligtrekonger:2.Pet.1,16‑18.DerfindesikkeentilsvarendesøndagiW,ogperikopen(og2.Petersbrevidetheletaget)erikkeanvendtiW. Søndagseptuagesima:1.Kor.9,24‑27.Perikopenfindesogså iWsomnr.34tilinseptuagissima.Deranvendesdogenlængerebeskæ‑ring,1.Kor.9,24‑10,4,somfindesidedanskealterbøgerfør1992. Søndag seksagesima: 1. Kor. 1,18‑21(25). Perikopen findes ikke iW,oghellerikkeideældstedanskealterbøger.Tilseksagesimasøn‑dagiWlæses2.Kor.11,19‑12,9,somblevbrugtidanskealterbøgerfør1992(dogienkorterebeskæring:2.Kor.12,2‑9). Fastelavns søndag: 1. Pet. 3,18‑22.W har en anden perikope tildennedag(nr.36,inquinquagissima),nemlig1.Kor.13,1‑13.Vedind‑førelsenafandentekstrække i1885blevdenneperikopetaget ian‑vendelse til anden tekstrække, hvor den også bruges i alterbogen1992.Forandringernehængersammenmed,atKirkeordinansen1537til fastelavns søndag ikkeholdt sig tildagensgamle evangelieperi‑kope,menindførteenny,nemligperikopenomJesudåb(Matt.3,13‑17). 1.søndagifasten:2.Kor.6,1‑2(10).PerikopenfindesogsåiWtilsammedagikirkeåret(nr.39,quadragissima). IfølgeWerdertam‑perugeidenefterfølgendeugemedgudstjenestertilalleugensdageogmedetudvidetlæseprogramtiltamperlørdag(nr.45‑50). 2.søndagifasten:1.Thess.4,1‑7.SammeperikopefindesiWsomnr.50.MenikonteksteniWfremtræderdensomenafsluttendelæs‑ningtil tamperlørdagi fasten(sabbatoadscm.PetruminXII lectionesmenseprimo),mensder ikkeer læsninger til søndagen, somer»va‑kant«. 3. søndag i fasten: Ef. 5,(1)6‑9. Findes også i W som epistel tilsammesøndag(nr.56,intricissima):Ef.5,1‑9. Midfaste søndag:2.Kor.9,6‑11.Den tilsvarendesøndag iW (nr.62,dominicaanteXXma)harperikopenGal.4,22‑31,somblevbrugtidedanskealterbøgerfør1992.Perikopen2.Kor.9,6‑11komindidendanskealterbogi1992;iWfindesdenienheltandensammenhæng(nr.140,innat.sci.Laurentii). Mariæbebudelsesdag:1.Joh.1,1‑3.DentilsvarendesøndagiWer5. søndag i fasten (nr. 70, dominica ad scm. Petrum inmediana)medepistelenHebr.9,11‑15.IPalladius’alterbog1556ogfremtilStruen‑seskirkeårsreduktionblevHebr.9,11‑15brugtsomperikopetilsøn‑dageneftermidfaste.Perikopen1.Joh.1,1‑3ernyialterbogen1992.


Parallellerne til Mariæ bebudelsesdag skal i W nærmest findes itamperugenforudforjul,hvorderertekstertilonsdag(nr.161‑162),tilfredag(nr.163)ogtillørdag(nr.164‑169).Dengammeltestament‑ligelæsningtilMariæbebudelsesdagefteralterbogen1992,Es.7,10‑14,findesiWsomnr.162. Palmesøndag: Fil. 2,5‑11. Den samme perikope findes i W tilsammedag(nr.75,dominicaindulgentia). Skærtorsdag: 1. Kor. 10,15‑17. Denne perikope findes ikke i W,somtilskærtorsdag(nr.82, feriaVadLateranisquandocrismaconfici‑tur)harepistelteksten:1.Kor.11,20‑32.Sidstnævnteperikopefindes,i en anden afskæring, i anden tekstrække efter alterbogen 1992: 1.Kor. 11,23‑26.De tidligere danske alterbøger havdeperikopen i enlidtlængereversion:1.Kor.11,23‑29. Langfredag: Ingennytestamentligepistel,kungammeltestament‑lige læsninger. IWerder togammeltestamentlige tekster tildagen(nr.83‑84,feriaVIadHierusalem):Hos.6,1‑6og/eller2.Mos.12,1‑11. Påskedag:1.Kor.5,7‑8.FindesogsåiW(nr.86,indominicosco.). Andenpåskedag:Ap.G.10,34‑41.FindesogsåiWsomnr87,dogienlidtlængerebeskæring:Ap.G.10,34‑43,somogsåblevanvendtfxiPalladius’Alterbogfra1556. 1.søndagefterpåske:1.Joh.5,1‑5.PerikopenfindesW,menienmegetanderledesbeskæring:1.Joh.5,4‑10(nr.93,dominicaadLatera‑nis).Idanskealterbøgerfør1992varbeskæringen:Joh.5,4‑12. 2.søndagefterpåske:1.Pet.2,20‑25.Findes iWien lidtkorterebeskæring:1.Pet.2,21‑24(nr.94,dominicaIpostoctobasPaschae). 3.søndagefterpåske:Hebr.13,12‑16.Deterennyvalgtperikopetilalterbogen1992.Tidligerevarperikopen1.Pet.2,11‑20, somfin‑des tilsvarende iW (nr. 95, dominica II post octobas Paschae: 1. Pet.2,11‑19). Bededag:Hebr.8,10‑12.Wharikkeentilsvarendehelligdag.DennærmesteparalleliWernr.103,inlaetaniamaiore,medepistlen:Jak.5,16‑20.SidstnævntedagogperikopefindesforudforKristihimmel‑fartsdagiPalladius’alterbog1556til»helligdagen«:UdiBededage. 4.søndagefterpåske:Jak.1,17‑21.FindesogsåiW(nr.96,domini‑caIIIpostoctobasPaschae). 5.søndagefterpåske:Jak.1,22‑25.FindesogsåiWienlidtlænge‑re beskæring: Jak. 1,22‑27 (nr. 97,dominica IIII post octobas Paschae).Denlangebeskæringblevogsåanvendtialterbøgerfør1992.


Kristihimmelfartsdag:Ap.G.1,1‑11.FindesogsåiW(nr.104, inascensaDni.).IWfølgerhimmelfartsdagenefterenseriepå9sønda‑geefterpåskensoktav(nr.94‑102),samtlaetaniamaiore(nr.103). 6.søndagefterpåske:1.Pet.4,7‑11.FindesogsåiW(nr.98,domi‑nicaVpostoctobasPaschae). IWfortsætterserienmedsøndageefterpåskensoktavmedyderligere4 søndage (nr.99‑102)udenhensyn‑tagentilpinsensindplacering. Pinsedag:Ap.G.2,1‑11.FindesogsåiW(nr.106,indominicoPenti‑costen). Andenpinsedag:Ap.G. 10,42‑48. Perikopen findes også iW (nr.107,feriaIIadUincuala). Trinitatis søndag: Rom. 11,32‑36. Der findes ikke en tilsvarendesøndagiW,ogperikopenerikkebrugtiW. 1.søndageftertrinitatis:1.Joh.4,16‑21.PerikopenfindesiWtil7.søndag efter påske (nr. 99, domi. VI post octabas Pas.), som efter al‑mindeligtællingerpinsedag. 2.søndageftertrinitatis:1.Joh.3,13‑18.FindesiWtil8.søndagef‑terpåske(nr.100,domi.VIIpostoctabasPas.). 3.søndageftertrinitatis:1.Pet.5,6‑11.FindesiWtil9.søndagef‑terpåske(nr.101,domi.VIIIpostoctabasPas.). 4.søndageftertrinitatis:Rom.8,18‑23.PerikopeneriWbrugttillørdagitamperugenefterpinse(sabbatoadscm.Petrum,nr.119‑124).Derindledesmed4gammeltestamentligelæsninger(nr.119‑122),ogsluttesmed2nytestamentligeepistler,hvorafnr.124harRom.8,18‑23. 5.søndageftertrinitatis:1.Pet.3,8‑9(15).FindesiWtil10.søndagefterpåske(nr.102,domi.VIIIIpostoctabasPas.). 6.søndageftertrinitatis:Rom.6,3‑11.PerikopenfindesiWiettil‑lægmedteksterudennærmereangivelseaftidogsted.Denharnr.216.PerikoperneiW(nr.214‑255)følgerrækkefølgeniPaulus’bre‑ve,ogmangeafperikopernefindesseneresomepistleritrinitatisti‑den.DetfremgårikkeeksplicitafW,atdetogsåvardenoprindeligemening,menWhar tekster tildeandresøndage ikirkeåret.Sådervarikkerigtigtandremulighedertilbage. 7.søndageftertrinitatis:Rom.6,19‑23.FindesiWsomnr.217. 8. søndag efter trinitatis: Rom. 8,14‑17. Findes iW som nr. 219,hvorperikopendogfindesienlidtlængerebeskæring:Rom.8,12‑17.


9.søndageftertrinitatis:1.Joh.1,5‑2,2.PerikopenfindesikkeiWogernyvalgttilalterbogen1992.Tidligerealterbøgerhavde1.Kor.10,6‑13,derfindesiWsomnr.220. 10. søndag efter trinitatis: 1. Kor. 12,1‑7(11). Findes iW somnr.221medenlidtandenbeskæring:1.Kor.12,2‑11. 11.søndagefter trinitatis:1.Kor.15,1‑10.Perikopenfindes ikke iW,menfindesfxiMurbacherComes (Wilmart1913,47,nr.120)ogiMissaleLundense,hvorfradenergåetvideretildedanskealterbøger. 12.søndageftertrinitatis:2.Kor.3,4‑9.FindesiWsomnr.223ienlidtlængerebeskæring:2.Kor.3,4‑11. 13.søndageftertrinitatis:Gal.2,16‑21.Deterennyperikopeial‑terbogen1992,ogdenfindesikkeiW.Detidligeredanskealterbøgerhavdesomepistel:Gal.3,15‑21,somiWfindessomnr.227. 14.søndageftertrinitatis:Gal.5,(16)22‑25.FindesiWsomnr.228medenlidtandenbeskæring:Gal.5,16‑24. 15. søndag efter trinitatis: Gal. 5,25‑6,8. Findes iW som nr. 229medenlidtlængerebeskæring:Gal.5,25‑6,10. 16.søndageftertrinitatis:Ef.3,13‑21.FindesiWsomnr.230. 17.søndageftertrinitatis:Ef.4,1‑6.FindesiWsomnr.231. 18.søndageftertrinitatis:1.Kor.1,4‑8.FindesiWsomnr.153(innat. angeli) i tilknytning til efterårets tamperuge (nr. 142‑151). Peri‑kopenskydersigsenere indidenfortløbendetillægsserie iWmel‑lemnr.231og232. 19.søndageftertrinitatis:Ef.4,22‑28.FindesiWsomnr.232ienlidtkorterebeskæring:Ef.4,23‑28. 20.søndageftertrinitatis:Ef.5,15‑21.FindesiWsomnr.233. 21.søndageftertrinitatis:Ef.6,10‑17.FindesiWsomnr.234. Alle helgensdag:Åb. 7,1‑12(17).Whar en tilsvarendedag, somdog liggerpå et andet tidspunkt af året, nemlig i sommerperiodenligeefterpinse(nr.114og115,domi.innat.scorum).Derertoperiko‑per tildagen:Åb.7,9‑12ogÅb.7,13‑17.Deterdet tidligste sporafAlleHelgenidenvestligekirke(Jf.Morin1910,notes.58,ogKunze1952,193). 22.søndageftertrinitatis:Fil.1,6‑11.FindesiWsomnr.235. 23.søndageftertrinitatis:Rom.13,1‑7.PerikopenfindesikkeiW.Denblevindførttilandentekstrækkei1885ogi1992overførttilfør‑ste tekstrække.Deældre danske alterbøger havde som epistel: Fil.3,17‑21,deriWfindessomnr.236ogialterbogen1992brugesian‑dentekstrække.


24.søndageftertrinitatis:Kol.1,9‑14.FindesiWsomnr.237. 25.søndageftertrinitatis:1.Thess.4,13‑18.PerikopenfindesikkeiW,menhar været anvendt i danske alterbøger sidenPalladius’ al‑terbog1556. Sidstesøndagikirkeåret:2.Thess.2,13‑17.Perikopenernyialter‑bogen fra 1992, og der er ikke nogen egentlig ækvivalent hos W.Tekstenkandogfindessomnr.243 ienandenafskæring:2.Thess.2,14‑3,5.


BibliografiIefterfølgendebibliografier–udoverdenciteredelitteratur–med‑tagetetsupplerendeudvalgafrelevantlitteratur.Enmereomfatten‑de litteraturoversigt forperiodenfør1968kanfindes i faksimileud‑gavenafW(Thurn1968,7‑8og14‑17).Amiet (1959), Robert: »Un ’Comes’ carolingien inedit de laHaute‑

Italie (Paris,BibliothèquesNationale,ms. lat. 9451)«,Ephemeridesliturgicae73(1959),335‑367.

Andrieu(1948),Michel:LesOrdinesRomaniduhautmoyenâge,vol.II:Les Textes (Ordines I‑XIII), (Spicilegium sacrum lovaniense, fasc.23),Louvain1948.

Baldovin (1987), John F.:TheUrbanCharacter of ChristianWorship –TheOrigins,Development,andMeaningofStationalLiturgy,(Orien‑taliachristanaanalecta228),Roma1987. [Kap.3og4,s.105‑166,handleromliturgienibyenRom].

Beissel(1907),Stephan:EntstehungderPerikopendesRömischenMess‑buches–ZurGeschichtederEvangelienbücher indererstenHälftedesMittelalters,FreiburgimBreisgau1907.

Bischoff (1952), Bernhard& JosefHofmann:Libri sanctiKyliani.DieWürzburgerSchreibschuleunddieDombibliothekimVIII.undIX.Jahr‑hundert, (Quellen und Forschungen zur Geschichte des BistumsundHochstiftsWürzburg6),Würzburg1952.

Bouhot(1996),Jean‑Paul:»Leslectionnaireslatins«,Lalectureliturgi‑que des Épitres catholiques dans l’Église ancienne, ed. Christian‑BernardAmphoux&Jean‑PaulBouhot,Lausanne1996,239‑281.

Chavasse(1948),Antoine:»Lacarêmeromainetlesscrutinsprébap‑tismaux avant le IXe siècle«, Recherches de science religieuse 35(1948),325‑381.

Chavasse (1951), Antoine: »Le calendrier dominical romain au si‑xièmesiècle«,Recherchesdesciencereligieuse38(1951),234‑246,og41(1953),96‑122.

Chavasse (1952a), Antoine: »La structure du carême et les lecturesdesmessesquadragésimalesdanslaliturgieromaine«,LaMaison‑Dieu31(1952),76‑119.

Chavasse(1952b),Antoine:»Lesplusancienstypesdulectionnaireetde l’antiphonaire romains de lamesse. Rapports et date«,Revuebénédictine62(1952),3‑94.


Chavasse(1981),Antoine:»L’ÉpistolierromainducodexdeWurtz‑burg«,Revuebénédictine91(1981),280‑331.

Chavasse(1982),Antoine:»L’Évangéliaireromainde645.Unrecuil.Sacompostion(façonsetmatériaux)«,Revuebénédictine92(1982),33‑75.

Chavasse(1989a),Antoine:»Aménagementliturque,àRome,auVIIeetauVIIIesiècle«,Revuebénédictine99(1989),75‑102.

Chavasse(1989b),Antoine:»Évangeliaire,épistolier,antiphonaireetsacramentaire. Les livres romains de la messe, au VIIe et VIIIesiècle«,EcclesiaOrans6(Roma1989),177‑255.

Chavasse(1993),Antoine:LeslectionnairesromainsdelamesseauVIIeetauVIIIesiècle.Sourcesetdérivés.TomeI:Procédésdeconfection.TomeII:Synoptiquegénéraltableauxcomplémentaires.(Spicilegiifriburgensissubsidia22),FribourgSuisse1993.

ComesRomanusWirziburgensis.FacsimileausgabedesCodexM.p.th.f. 62 der Universitäts‑Bibliothek Würzburg, Einfürung HansThurn,Graz1968.

Dubois (1964), R.: »Hatte die römischeMesse je eine dreigliedrigeLeseordnung?«,HeiligerDienst18(Salzburg1964),129‑137.

Duchesne(1889),L.:Originesduculteschrétien–Étudesurlaliturgiela‑tineavantCharlemagne,Paris1889.

Engberg (2008), Sysse: »Profetologion og tre‑læsningsteorien. Omtilblivelsenafenliturgiskbog«,Patristik9(2008).Netpublikation:www.patristik.dk/Patristik9.pdf.

Freere(1935),WalterHoward:StudiesinEarlyRomanLiturgy,vol.III:TheRomanEpistle‑Lectionary,London1935.

Gamber(1968),Klaus:Codicesliturgicilatiniantiquiores,2.ed.,ParsI‑II,(Spicilegiifriburgensissubsidia1),FreiburgSchweiz1968.

Gamber (1988),Klaus:Codices liturgici latini antiquiores / Supplemen‑tum,(Spicilegiifriburgensessubsidia1A),FreiburgSchweiz1988.

Klauser(1935),Theodor:DasrömischeCapitulareEvangeliorum–Texteund Unteruchungen zu seiner ältesten Geschichte, (Liturgiewissen‑schaftliche Quellen und Forschungen 28), Münster Westfalen1935.

Kunze(1947),Gerhard:DieGottedienstlicheSchriftlesung,TeilI:StandundAufgabenderPerikopenforchung,Göttingen1947.

Kunze (1952), Gerhard: »Das Rätzel der Würzburger Epistelliste«,Colligere fragmenta,FestschriftAlbanDold,ed.B.Fischer,Beuron1952,191‑204.


Kunze (1955), Gerhard: »Die Lesungen«, Leiturgia – Handbuch desevangelishenGottesdienstes,ZweiterBand,ed.KarlFerdinandMül‑ler&WalterBlankenburg,Kassel1955,87‑180.

Lowe(1953),E.A.:CodicesLatiniantiquiores.ApalaeographicalguidetoLatin manuscripts prior to the 9. century. Part 9. Germany: MariaLaach–Würzburg,Oxford1959.

Martimort(1984),A.G.:»Aproposdunombredeslecturesàlames‑se«,Revuedessciencesreligieuses58(1984),42‑51.

Martimort(1992),A.G.:Leslecturesliturgiquesetleurslivres,(Typolo‑giedessourcesdumoyenâgeoccidental64),Turnhout1992.

MissaleLundenseavår1514.Faksimileditionmedefterskriftochregi‑steravBengtStrömberg,Malmø1946.

Morin(1910),G.:»LeplusancienComesouLectionnairedel’EgliseRomaine«, Revue bénédictine 27 (1910), 41‑74. [Udgave af Würz‑burgerComes=W].

Morin(1911),G.:»LiturgieetbasiliquesdeRomeaumilieuduVIIesiècled’aprèsleslistesd’évangilesdeWürzburg«,Revuebénédicti‑ne28(1911),296‑330.

Palladius(1556),Petrus:SøndagersOchelligedagersEpistelerocEuan‑geliametCollecter...WeydeborghM.D.LVI.AlterbogenanvendesifaksimileudgaveafLisJacobsen:PederPalladius,Denældstedan‑skeAlterbog1556,København1918.

Palazzo(1998),Eric:AHistoryofLiturgicalBooksfromtheBeginningtotheThirteenthCentury,Minnesota1998.[Franskoriginal1993].

Pamelius (1675), Jacobus:Rituale ss. patrum latinorum, sive liturgiconlatinum...,tom.I‑II,Coloniae1675.[1.udgaveKøln1571].

Rothe(1878),Wilh.:DetdanskeKirkeaarogdetsPericoper,enHaandbogforPrædikanterogKirkegjængere,4.Udg.,Kjøbenhavn1878.[1.udg.Kbh.1836].

Rusch(1970),WilliamG.:»APossibleExplanationoftheCalendarintheWürzburgLectionary«,TheJournalofTheologicalStudies,NS21(1970),105‑111.

Thodberg(1973),Christian:»Epistelenspladsogmeningigudstjene‑sten«,HaderslevStiftsbog,2.rk.8(Haderslev1973),71‑82.

Thodberg (1974), Christian: »1. Textrækkes oprindelse og teologisomimpulstilenperikopereformidag«,PræsteforeningensBlad64(1974),49‑60.


Thodberg (1982), Christian: »Perikopevalgets tekstforståelse og NyTestamentemedsærligthenblikpådåben«,DåbeniNyTestamente,red.afSigfredPedersen,Århus1982,266‑291.

Thodberg (1986), Christian: »Liturgihistorisk oversigt over 1. tekst‑rækkesoprindelse«,Frateksttilprædiken,prædikenvejledningtil1.tekstrække,red.afNielsJørgenCappelørn,København1986,9‑21.

Thodberg (2000), Christian: »De gudstjenstlige læsninger som bi‑belskteologi«,Bibelskteologi,red.afSigfredPedersen,Århus2000,257‑299.

Thurn (1968), Hans: »Einfürung«, Comes Romanus Wirziburgensis.Facsimileausgabe des Codex M. p. th. f. 62 der Universitäts‑BibliothekWürzburg,Graz1968,7‑34.

Thurn(1984),Hans:DieHandschriftenderUniversitätsbibliothekWürz‑burg.Bd.3.1:DiePergamenthandschriftenderehemahligenDom‑bibliothek,Wiesbaden1984.

Villadsen (1986),Holger: »Skrifternes segl ‑Enoversigtoverdebi‑belskelæsningeriøstkirkensgudstjenestei4.‑8.århundrede«,Pa‑tristicaNordica2(Lund1986),107‑138.

Villadsen (1989), Holger: »Brugen af Det gamle Testamente i detældste lektionarfraJerusalem«,Overleveringen fraHerren,udg.afUdvalgetforKonventforKirkeogTheologi,Sabro1989,35‑57.

Villadsen(1991),Holger:»DettidligeperikopesystemiKonstantino‑pelifølgeSeverianafGabala«,Florilegiumpatristicum,enfestskrifttillPerBeskow,udg.afGöstaHallonstenm.fl.,Delsbo1991,233‑257.

Vogel(1986),Cyrille:MedievalLiturgy–AnIntroductiontotheSources,Revised and Translated by William G. Storey and Niels KroghRasmussen,WashingtonD.C.1986.

W=WürzburgerComes(ed.Morin1910).Willis(962),G.G.:St.Augustine’slectionary,(AlcuinClubCollections

44),London1962.Wilmart (1913), A.: »Le Comes de Murbach«, Revue bénédictine 30

(1913),25‑69.Wilmart(1937),André:»Lelectionnaired’Alcuin«,Ephemerideslitur‑gica51(1937),136‑197.

Documents

Würzburger Comes - patristik.dk · PATRISTIK 10 (2009) 2 RESUME I artiklen analyseres brugen af gammeltestamentlige læsninger i Würzburger Comes,