YouGov-analyse om Nøglehullet · YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov have pressemeddelelsen eller anden brug

YouGov-analyse om Nøglehullet

DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET

DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET

DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB

Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen – [email protected] Få mere information om YouGov på www.yougov.dk.

Rapport April 2017

Februar 2012

BAGGRUND OG METODE

YouGov_November 2017_Befolkningsundersøgelse om Nøglehullet Side 3

Baggrund og metode

Baggrund & formål

Siden den officielle lancering af Nøglehullet i 2008 har Fødevarestyrelsen gennemført en række undersøgelser om Nøglehullet med fokus på bl.a.:

Danskernes kendskab til Nøglehullet

Danskernes kundskab om Nøglehullet

Danskernes kendskab til kampagnen for Nøglehullet, ”Spis sundt – uden det gør ondt”

Interviewperiode & dataindsamlingsmetode

Undersøgelsen er gennemført i perioden 29. marts – 10. april 2017 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark.

Målgruppe

Undersøgelsen er gennemført blandt:

1.825 danskere over 18 år*

1.245 danskere over 35 år med kort uddannelse**

558 danske mænd over 35 år med kort uddannelse**

514 danske unge mellem 18-34 år med kort uddannelse**

Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i YouGov Panelet. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for de enkelte målgrupper.

Vejning af data

Data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til de forskellige målgrupper.

Offentliggørelse af resultater

Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde.

Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse.

Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne.

Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes:

”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 29. marts – 10. april 2017 i alt gennemført 1.825 CAWI-interview med 18+ årige”.

* = Eneste målgruppe der er identisk fra 2015-undersøgelsen. Tal fra 2015-undersøgelsen er sat i parentes. ** = kort uddannelse er defineret som højest afsluttede uddannelse: Folkeskole/grundskole, Gymnasiel uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse


28 June 2017

DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR)

Vejning af målgrupper

KORTUDDANNEDE (18-34 ÅR)

Uvejede Vejede

Total 1825 1825

Køn

Kvinde 956 52,4% 924 50,6%

Mand 869 47,6% 901 49,4%

Alder 18-34 394 21,6% 493 27,0%

35-49 443 24,3% 448 24,6%

50-65 607 33,3% 473 25,9%

66+ 381 20,9% 410 22,5%

Region

Hovedstaden 521 28,5% 575 31,5%

Sjælland 266 14,6% 265 14,5%

Syddanmark 399 21,9% 386 21,1%

Midtjylland 437 23,9% 411 22,5%

Nordjylland 202 11,1% 188 10,3%

Uddannelse

Grund-/folkeskole 327 17,9% 522 28,6%

Almengymnasial uddannelse/Erhvervsgymnasial uddannelse 422 23,1% 158 8,7%

Erhvervsfaglig uddannelse 678 37,2% 629 34,5%

Kort videregående under 3 år 180 9,9% 83 4,5%

Mellemlang, lang samt pdh. 218 11,9% 434 23,8%

Uvejede Vejede

Total 514 514

Køn

Kvinde 320 62,3% 236 45,9%

Mand 194 37,7% 278 54,1%

Alder

18-34 514 100,0% 514 100,0%

35-49 - - - -

50-65 - - - -

66+ - - - -

Region

Hovedstaden 159 30,9% 159 30,9%

Sjælland 60 11,7% 68 13,2%

Syddanmark 99 19,3% 110 21,4%

Midtjylland 136 26,5% 122 23,8%

Nordjylland 60 11,7% 55 10,7%

Uddannelse




Kort videregående under 3 år - - - -

Mellemlang, lang samt pdh. - - - -


28 June 2017

KORTUDDANNEDE (35+ ÅR)

Vejning af målgrupper

KORTUDDANNEDE MÆND (35+ ÅR)

Uvejede Vejede

Total 1245 1245

Køn

Kvinde 687 55,2% 622 50,0%

Mand 558 44,8% 623 50,0%

Alder 18-34 - - - - 35-49 394 31,6% 389 31,2%

50-65 538 43,2% 540 43,4%

66+ 313 25,1% 316 25,4%

Region

Hovedstaden 320 25,7% 322 25,9%

Sjælland 203 16,3% 209 16,8%

Syddanmark 273 21,9% 290 23,3%

Midtjylland 302 24,3% 281 22,6%

Nordjylland 147 11,8% 143 11,5%

Uddannelse






Uvejede Vejede

Total 558 558

Køn

Kvinde - - - - Mand 558 100,0% 558 100,0%

Alder 18-34 - - - - 35-49 153 27,4% 153 27,4%

50-65 250 44,8% 250 44,8%

66+ 155 27,8% 155 27,7%

Region

Hovedstaden 141 25,3% 141 25,3%

Sjælland 92 16,5% 94 16,9%

Syddanmark 131 23,5% 130 23,3%

Midtjylland 128 22,9% 128 22,9%

Nordjylland 66 11,8% 65 11,6%

Uddannelse






Februar 2012

INFORMATION OM KAMPAGNEN

”Spis sundt – uden det gør ondt”


”Spis sundt – uden det gør ondt”

Om kampagnen "Spis sundt- uden det gør ondt" Fra torsdag d. 9. marts - søndag d. 26. marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende Nøglehulskampagne målrettet de danske forbrugere med konkurrencen ’Årets Nøglehulsprodukter 2017’. Kampagnen har fokus på at nå ud til især ufaglærte og kortuddannede mænd og kvinder, 35+. Kampagnen gennemføres bl.a. i detailbutikker, bagere, kommuner, 3F, Falck Healthcare og Saltpartnerskabet. Kampagnens talspersoner Fødevarestyrelsen har indgået et samarbejde med fire af mændene fra Danmarks Radios program ’Rigtige mænd’, sæson 1. Disse mænd er talspersoner i kampagnen, da de på egen krop har oplevet, hvor meget det betyder at skifte livsstil og spise lidt sundere i forhold til energi og overskud i hverdagen. Kampagnens budskab Kampagnens slogan er ’Spis sundt - uden det gør ondt’. Dette slogan skal signalere, at det ikke behøver være kedeligt og besværligt at spise sundt - man skal blot kigge efter Nøglehulsmærket. Kampagnens hovedbudskab er, at Nøglehulsmærket mad smager godt; dagligvarebutikkerne bugner af gode og lækre Nøglehulsprodukter.

Februar 2012

RESULTATER

Februar 2012

KENDSKAB OG OPFATTELSE

YouGov_April 2017_Befolkningsundersøgelse om Nøglehullet Side 10

12%

57%

83%

88%

93%

96%

92%

94%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2017

Nøglehulsmærket er kendt af stort set alle danskere - og har været det siden 2012

Sp.1a Kender du eller har du hørt om Nøglehullet? (Hjulpet kendskab) Base: Alle (Andel der har hørt om, men kender næsten intet til - Kender lidt til - Kender rimelig godt - Kender virkelig godt)


Patienter

Patienter

97%

93% 94% 2015: (92%)

91%

Andelen der kender Nøglehulsmærket er lidt lavere blandt de kortuddannede mænd over 35. Helt overordnet er kendskabet højest blandt de kortuddannede unge


Sp.1a Kender du eller har du hørt om Nøglehullet? (Hjulpet kendskab) Base: Alle (Andel der har hørt om, men kender næsten intet til - Kender lidt til - Kender rimelig godt - Kender virkelig godt)

DANSKE BEFOLKNING (18+ år) KORTUDDANNEDE (35+ ÅR)

KORTUDDANNEDE MÆND (35+ år)


Sp.1a Kender du eller har du hørt om Nøglehullet? (Hjulpet kendskab) Base: Alle

6%

19%

36%

28%

10%

1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har aldrig hørtom

Har hørt om,men kender

næsten intet til

Kender lidt til Kender rimeliggodt

Kender virkeliggodt

Ved ikke

2017 (n=1.245)

Der er i 2017 lidt flere der kender lidt til Nøglehulsmærket og tilsvarende lidt færre, der kun har hørt om mærket/aldrig har hørt om det. De unge kortuddannede har et mere kvalificeret kendskab til Nøglehullet





8%

18%

31% 30%

12%

1% 5%

16%

35% 32%

11%

1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har aldrig hørtom


næsten intet til


Kender virkeliggodt

Ved ikke

2015 (n=1.606)

2017 (n=1.825)

8%

24%

37%

23%

6% 1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har aldrig hørtom


næsten intet til


Kender virkeliggodt

Ved ikke

2017 (n=558)

3%

10%

33%

41%

13%

0% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har aldrig hørtom


næsten intet til


Kender virkeliggodt

Ved ikke

2017 (n=514)


3 ud af 10 danskere forbinder uhjulpet Nøglehullet med noget der er sundt/nærende. Generelt er opfattelsen af Nøglehullet meget ens på tværs af målgrupperne

30%

8%

7%

5%

5%

4%

4%

4%

4%

4%

3%

2%

1%

0%

6%

1%

29%

30%

9%

8%

6%

4%

3%

4%

4%

5%

3%

2%

2%

1%

1%

6%

0%

30%

29%

6%

7%

7%

6%

2%

3%

4%

5%

2%

1%

1%

1%

0%

6%

0%

34%

30%

11%

6%

1%

6%

6%

6%

4%

4%

5%

3%

3%

2%

0%

7%

0%

30%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Det er sundt/nærende

Et sundere alternativ/valg/sundest i kategorien

Fedtfattig

Bæredygtighed/miljø

Økologi

Lav på sukker

Lav på salt

Ernæringsmærke

God kvalitet/ i orden

Fiberrige

Lever op til Fødevarestyrelsens krav/følger kostråd

Fuldkorn

Uden tilsætningsstoffer

En guide/nemhed i valg af sunde fødevarer

Andet

Ved ikke

Intet svar

Danske Befolkning 18+ (n=1.713)

Kortuddannede 35+ (n=1.156)

Kortuddannede mænd 35+ (n=506)

Kortuddannede 18-34 (n=497)

Sp.1B Hvad står Nøglehullet for? (åbent spørgsmål) Base: Har hørt om/kender Nøglehullet


Patienter

Patienter


KORTUDDANNEDE (35+ år)


DANSKE BEFOLKNING (18+ år)

64% af de kortuddannede forbinder Nøglehullet med et sundere valg. De kortuddannede unge fanger i højere grad, at Nøglehullet står for flere kostfibre og fuldkorn.

• Er et sundere valg 68% • Flere kostfibre og fuldkorn 46% • Spar på fedt 34% • Spar på sukker 34% • Spar på salt 27%

• Kender 1 ud af 5 svar 26% • Kender 2 ud af 5 svar 20% • Kender 3 ud af 5 svar 11% • Kender 4 ud af 5 svar 14% • Kender 5 ud af 5 svar 11%

• Er et sundere valg 64% • Flere kostfibre og fuldkorn 38% • Spar på fedt 38% • Spar på sukker 31% • Spar på salt 27%


• Er et sundere valg 65% (69%)

• Flere kostfibre og fuldkorn 42% (41%)

• Spar på fedt 36% (37%)

• Spar på sukker 31% (30%)

• Spar på salt 27% (29%)

• Kender 1 ud af 5 svar 26% (27%)





• Er et sundere valg 58% • Spar på fedt 33% • Flere kostfibre og fuldkorn 28% • Spar på sukker 28% • Spar på salt 23%


Sp.2 Hvilke svar passer efter din mening bedst på madvarer og madretter med Nøglehullet? Base: Har hørt om/kender Nøglehullet

77% 79%

73% 82%


Patienter

Patienter

Tre ud af fire danskere har i nogen grad/høj grad/meget høj grad tillid til, at dagligvarer med Nøglehullet er sundere fødevarer. De yngre kortuddannede har den højeste grad af tillid, mens kortuddannede mænd over 35 år har lidt mindre tillid til Nøglehullet

67% I meget høj grad 7%

I høj grad 24%

I nogen grad 37%


I høj grad 33%

I nogen grad 32%

72% (70%) I meget høj grad 9% (8%)

I høj grad 26% (26%)

I nogen grad 37% (36%)


I høj grad 24%

I nogen grad 38%

KORTUDDANNEDE (18-34 ÅR) n=497

DANSKE BEFOLKNING (18+ år) n=1.713

KORTUDDANNEDE (35+) n=1.156

KORTUDDANNEDE MÆND (35+ år) n=506

Sp.5B I hvilken grad har du tillid til, at du ved at vælge dagligvarer med Nøglehullet, dermed vælger sundere fødevarer? Base: Har hørt om/kender Nøglehullet


14%

40%

26%

100 -100 NPS

12

17%

42%

22%

100 -100 NPS

5

14%

43%

22%

100 -100 NPS

8

13%

53%

19%

100 -100 NPS

6

I befolkningen har Nøglehullet en positiv NPS-score på 8. Blandt målgrupperne er det i høj grad de kortuddannede kvinder over 35 år, der er med til at trække scoren op

Sp.5C Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre at købe fødevarer som er mærket med Nøglehullet? (0-10 skala) Base: Har hørt om/kender Nøglehullet


DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR) n=1.713

KORTUDDANNEDE (35+ ÅR) n=1.156

KORTUDDANNEDE MÆND (35+ ÅR) n=506

Detractors = 0-2 Passives = 3-7

Promotors = 8-10

Februar 2012

FORBRUGERADFÆRD


83%

80%

77%

77%

76%

70%

64%

58%

56%

47%

1%

3%

86%

79%

75%

78%

75%

70%

64%

59%

56%

49%

2%

3%

84%

76%

70%

74%

69%

64%

60%

56%

49%

42%

3%

3%

81%

80%

80%

75%

77%

70%

61%

58%

48%

40%

1%

3%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Spis mere fisk

Spis frugt og mange grøntsager

Drik vand

Spis varieret

Vælg fuldkorn

Spis mindre sukker

Spis mad med mindre salt

Spis mindre mættet fedt

Vælg magert kød og kødpålæg

Vælg magre mejeriprodukter

Ingen af disse

Ved ikke





Generelt set har danskerne godt styr på kostrådene. Spis mere fisk er det bedst kendte kostråd. Overordnet har kortuddannede mænd over 35 år lidt lavere kendskab til de forskellige kostråd

Sp.6A Hvilke af følgende kostråd har du hørt om? Base: Alle


Patienter

Patienter


DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR) n=1.713

KORTUDDANNEDE (35+ ÅR) n=1.156


Lige knap halvdelen af danskere går i nogen grad eller mere efter fødevarer med Nøglehullet, når de køber dagligvarer – andelen blandt de kortuddannede mænd over 35 år er lidt lavere. Det er primært i brød-kategorien, danskerne går efter Nøglehullet


I høj grad 10%

I nogen grad 33%

46% (44%) I meget høj grad 4% (4%)

I høj grad 10% (10%)

I nogen grad 31% (29%)

Går mest efter Nøglehulsvarer i kategorierne:

• Brød og knækbrød 38% • Pålægsprodukter 32% • Mel og kornprodukter 21% • Müesli og morgenmadsprodukter 20% • Mælkeprodukter (ikke ost) 15%


• Brød og knækbrød 43% • Müesli og morgenmadsprodukter 29% • Mel og kornprodukter 26% • Pålægsprodukter 25% • Mælkeprodukter (ikke ost) 18%


• Brød og knækbrød 43% • Pålægsprodukter 28% • Müesli og morgenmadsprodukter 24% • Mel og kornprodukter 22% • Mælkeprodukter (ikke ost) 15%


• Brød og knækbrød 43% • Pålægsprodukter 31% • Müesli og morgenmadsprodukter 24% • Mel og kornprodukter 21% • Mælkeprodukter (ikke ost) 15%

Sp.4A I hvilken grad går du efter at vælge fødevarer med Nøglehullet, når du køber dagligvarer? Base: har hørt om/kender Nøglehullet Sp.5A Hvilke af følgende produkter med Nøglehullet går du efter, når du køber dagligvarer og mad? Base: Går efter at vælge fødevarer med Nøglehullet


I høj grad 6%

I nogen grad 28%


I høj grad 9%

I nogen grad 30%


58%

28%

21%

16%

16%

12%

12%

7%

6%

6%

5%

5%

4%

3%

2%

2%

0%

4%

14%

56%

28%

24%

17%

17%

11%

13%

6%

7%

6%

5%

6%

5%

1%

2%

2%

1%

4%

16%

51%

21%

25%

14%

18%

14%

13%

6%

7%

8%

5%

4%

4%

1%

3%

2%

1%

3%

18%

58%

29%

20%

18%

14%

14%

12%

11%

7%

6%

8%

3%

3%

5%

3%

5%

1%

4%

13%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Er et sundere valg

Flere kostfibre og fuldkorn

Lavere fedtindhold

Lavere sukkerindhold

Lavere saltindhold

Mere miljøvenligt

Lavere kalorier

Ingen tilsætningsstoffer

Pga. vægttab

Økologisk

Ingen konserveringsmidler

Pga. sygdom (f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk)

Lavere kolesterolindhold

Lavere pris

Et smagsmæssigt/kulinarisk bedre valg

Flere vitaminer

Flere betaglukaner

Andet

Ved ikke


Kortuddannede 35+ (n=886)



Et sundere valg er den klart mest markante årsag til, at man vælger fødevarer med Nøglehullet. Kortuddannede mænd over 35 år vælger i mindre grad fødevarer med Nøglehullet, fordi de er et sundere valg og fordi de indeholder flere kostfibre og fuldkorn

Sp.4B Hvorfor vælger du fødevarer med Nøglehullet, når du køber dagligvarer? (Hjulpet spørgsmål) Base: Går efter at vælge fødevarer med Nøglehullet


Patienter

Patienter

Generelt er danskerne mest opmærksomme på indtaget af fedt, kostfibre, bakterier og sukker i maden. De unge kortuddannede er generelt mindre opmærksomme på indtaget af de forskellige ting – særligt salt

Bakterier 40% Fedt 38%

Miljøgifte 37%

Kostfibre 36%

Sukker 36%

Salt 25%

Sukker 36% Kalorier 35%

Proteiner 34%

Kostfibre 31%

Fedt 31%

Salt 17%

Fedt 43% (40%) Kostfibre 42% (39%)

Bakterier 41% (39%)

Sukker 41% (38%)

Kalorier 35% (32%)

Salt 25% (23%)

Fedt 46% Bakterier 44%

Kostfibre 44%

Sukker 40%

Miljøgifte 36%

Salt 27%

Sp.6B Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Base: Alle (Andel der i høj grad/meget høj grad er opmærksom på sit indtag i den mad man spiser)


DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR) KORTUDDANNEDE (35+ ÅR)


Februar 2012

KAMPAGNEVURDERING “Spis sundt - uden det gør ondt”


Patienter

Patienter

14% af danskerne har set kampagnen ”Spis sundt – uden det gør ondt”. Kortuddannede mænd over 35 år har i højere grad set kampagnen som TV-reklame, mens de kortuddannede unge i højere grad end de øvrige målgrupper har set kampagnen på Facebook


DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR) n=253

KORTUDDANNEDE (35+ ÅR) n=187


Sp.25 Har du set eller hørt om kampagnen ”Spis sundt - uden det gør ondt” for Nøglehullet? Base: Alle Sp.26 Hvor har du set eller hørt om Nøglehulskampagnen ”Får du for meget?”? Base: Har set kampagnen

Primært kampagnekendskab

Reklamer i TV - 40% Facebook - 20%

Bannerreklamer - 17% Tilbudsaviser - 13%

Plakater - 11%


Reklamer i TV - 33% Facebook - 27%

Bannerreklamer - 26% www.noeglehullet.dk - 15%

I foldere – 14%


Reklamer i TV - 45% Ugeblade/magasiner - 15%

Facebook - 14% I dagligvarebutikker – 13%

Tilbudsaviser - 13%


Reklamer i TV - 50% Tilbudsaviser - 15%

Facebook - 14% Nyhedsbreve fra butikker - 13%

Ugeblade/magasiner - 12%

15% 14%

14% 14%


Overordnet bliver filmen rigtig godt modtaget. Således synes knap 2 ud af 3 danskere godt/meget om filmen. Filmen har størst appel til de unge kortuddannede.

Sp. 28A Hvad synes du alt i alt om filmen, du netop har set? Base: Kunne se og høre videoklippet

6%

6%

8%

2%

7%

9%

10%

5%

24%

26%

27%

21%

35%

30%

32%

41%

27%

26%

20%

30%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%





Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt

52%

71%

62%

57%


KORTUDDANNEDE UNGE (18-34 ÅR)

Kampagnen lykkes med at ramme på flere parametre. Det mest valgte udsagn blandt målgrupperne er, at den får sat fokus på at sund mad godt kan smage godt. De kortuddannede unge mener, den rammer flere udsagn, mens de kortuddannede mænd 35+ år i mindre grad synes, den lykkes med at ramme udsagnene




• Får sat fokus på at sund mad godt kan smage godt 79% (Topbox 52%)

• Er humoristisk og informativ på samme tid 77% (Topbox 55%)

• Er både relevant for mænd og kvinder 76% (Topbox 56%)

• Får sat fokus på at jeg som person godt kan vælge traditionelle retter som er mærket med Nøglehullet 74% (Topbox 42%)

• Giver mig viden om, at jeg kan spise sundere ved at vælge fødevarer som er mærket med Nøglehullet 71% (Topbox 38%)

Sp.31 I hvilken grad synes du, at kampagnen lykkes med følgende, ud fra det kampagnemateriale du har set? Base: Alle Andel, der i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad mener, at kampagnen lykkes på de forskellige områder

















Patienter

Patienter


I høj grad 16% I nogen grad 37%

Mere end halvdelen af danskerne opfatter reklamen som relevant i nogen grad eller mere. Kampagnen bliver opfattet lige relevant af alle danskere og kortuddannede over 35 år. Hovedårsagen til at kampagen ikke opleves relevant er, at man synes man i forvejen har viden om at spise sundt


I høj grad 15% I nogen grad 36%


I høj grad 16%

I nogen grad 35%


I høj grad 19%

I nogen grad 41%

Hovedårsager til slet ikke/i mindre grad at opleve kampagnen som relevant for sig selv: • Er i forvejen bevidst/opmærksom på

det jeg spiser/spiser sundt 41% • Plat/intetsigende/dårlig reklame 9% • Spiser det jeg har lyst til 9%

Hovedårsager til slet ikke/i mindre grad at opleve kampagnen som relevant for sig selv: • Er i forvejen bevidst/opmærksom på det jeg

spiser/spiser sundt 32% • Spiser det jeg har lyst til 13% • Plat/intetsigende/dårlig reklame 11%

Hovedårsager til slet ikke/i mindre grad at opleve kampagnen som relevant for sig selv: • Er i forvejen bevidst/opmærksom på

det jeg spiser/spiser sundt 38% • Plat/intetsigende/dårlig reklame 11% • Er ligeglad/siger mig intet/går ikke op i

det 8%

Hovedårsager til slet ikke/i mindre grad at opleve kampagnen som relevant for sig selv: • Er i forvejen bevidst/opmærksom på det jeg

spiser/spiser sundt 35% • Er ligeglad/siger mig intet/går ikke op i det 8% • Jeg er ikke målgruppen/appellerer ikke til mig

7%


DANSKE BEFOLKNING (18+ år) KORTUDDANNEDE (35+ ÅR)


Sp.29 I hvilken grad er kampagnen ”Spis sundt - uden det gør ondt” relevant er for dig? Base: Alle Sp.30 Hvorfor er kampagnen ”Spis sundt - uden det gør ondt” slet ikke/i mindre grad relevant for dig?

Base: Synes slet ikke/i mindre grad kampagnen er relevant





Har set kampagnen 14% 22%

Synes godt/meget godt om kampagnen

62% 59%

Relevant i nogen grad/ høj grad/ meget høj grad

60% 51%

Sammenlignet med kampagnen ”Herrefedt” fra 2014, så har færre set ”Spis sundt”-kampagnen i hele befolkningen. Flere synes dog godt om 2017-kampagnen og den bliver i højere grad vurderet som relevant ift. 2014-kampagnen

2017 2014


Februar 2012

SALT


Patienter

Patienter

Ca. 1/3 af danskerne vil sandsynligvis vælge brød eller pålæg som indeholder mindre salt end andet brød og pålæg. Der er ingen udsving blandt de forskellige målgrupper

32% Vil helt sikkert vælge - 8%

Vil sandsynligvis vælge - 24%

Sp.6E Hvis der fandtes madvarer f.eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Base: Alle


DANSKE BEFOLKNING (18+ ÅR) KORTUDDANNEDE (35+)









58%

39%

36%

28%

26%

16%

12%

11%

3%

12%

58%

42%

38%

26%

27%

18%

13%

11%

4%

11%

55%

41%

36%

21%

24%

15%

10%

12%

4%

13%

48%

36%

33%

23%

25%

12%

11%

12%

3%

16%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Smager på maden, før jeg salter den

Salter mindre når jeg laver mad

Tilfører ikke maden ekstra salt inden jeg spiser den

Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i

Spiser mindre af meget saltede fødevarer (f.eks. chips, saltedenødder, salte kiks mv.)

Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind

Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt(f.eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og

færdigretter)

Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen

Andet

Ved ikke





At smage på maden før man salter er den hyppigst anvendte måde at reducere saltindholdet i maden. 16% går specifikt efter Nøglehulsmærkede produkter, når de køber ind for at reducere saltindholdet i maden

Sp.6D Hvad gør du for at reducere saltindholdet i din mad? Base: Alle

Februar 2012

KONKLUSIONER 2017


Nøglehullet - kendskab og opfattelse

→ Stort set alle danskere kender til Nøglehulsmærket - 94%

→ Blandt kortuddannede mænd over 35 år har 91% hørt om Nøglehullet

→ 43% af danskerne kender Nøglehullet rimelig godt/virkelig godt

→ Blandt de kortuddannede mænd over 35 år kender 29% rimelig godt/virkelig godt

→ Danskerne forbinder primært Nøglehullet med, at det er et sundere valg – 65%

→ Udover at det er et sundere valg forbinder de unge kortuddannede Nøglehullet med ”Flere kostfibre og fuldkorn”, mens kortuddannede mænd over 35 år primært forbinder det med ”Spar på fedt”

→ Tilliden til Nøglehullet er generelt højt – 72% blandt alle danskere har i nogen grad/høj grad/meget høj grad tillid til at man vælgere sundere fødevarer, når man vælger fødevarer med nøglehullet

→ Blandt de kortuddannede unge stiger dette tal til 78%, mens andelen blandt de kortuddannede mænd over 35 år ligger på 67%

→ Nøglehullet har en positiv Net Promotor Score på 8 i den danske befolkning

→ Blandt de kortuddannede over 35 år er NPS-scoren 12, mens den er 5 blandt de kortuddannede mænd over 35 år

→ Der er således en stor andel af kortuddannede kvinder over 35 år der anbefaler Nøglehullet i meget høj grad


Nøglehullet – forbrugeradfærd

→ 46% af danskerne går i nogen grad/høj grad/meget høj grad efter at vælge produkter med Nøglehullet, når de køber fødevarer, hvilket er en svag stigning fra 44% i 2015

→ Blandt de kortuddannede mænd over 35 år går 39% i nogen grad/høj grad/meget høj grad efter at vælge produkter med Nøglehullet, når de køber fødevarer

→ Det er fortsat brød og pålæg der dominerer, hvilke kategorier man kigger efter fødevarer med Nøglehullet

→ 58% af danskerne vælger fødevarer med Nøglehullet, fordi det er et sundere valg

→ Blandt de kortuddannede mænd over 35 år vælges Nøglehullet, fordi det er et sundere valg af 51%


Nøglehullet – kampagnevurdering af ”Spis sundt – uden det gør ondt”

→ 14% af danskerne har set kampagnen

→ Kortuddannede mænd over 35 år har primært set den som reklame i TV, mens de unge kortuddannede i højere grad, ift. danskerne generelt, har set den på Facebook

→ Kampagnefilmen bliver opfattet meget positivt i befolkningen – 62% synes godt/meget godt om filmen

→ Blandt de kort uddannede over 35 år synes 57% godt/meget godt om filmen, mens tallet ligger på 52% for de kortuddannede mænd over 35 år. Det er i højere grad de unge kortuddannede der i højere grad synes godt om kampagnefilmen – 71%

→ Der er bred enighed på tværs af målgrupperne om, at kampagnen mest af alt ”Får sat fokus på at sund mad godt kan smage godt”, men den bliver også opfattet humoristisk og informativ og at den både er relevant for mænd og kvinder

→ 60% af danskerne synes kampagnen ”Spis sundt - uden det gør ondt” i nogen grad/høj grad/meget høj grad er relevant, hvilket er markant bedre end kampagnen ”Herrefedt” fra 2014 (51%)

→ Dem der synes kampagnen ikke er relevant for dem, begrunder det med, at de i forvejen er bevidste om, hvad der er sundt

Februar 2012

KONTAKT YOUGOV


YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, 1

2100 København Ø

Tel: +45 7027 2224

www.yougov.dk

YouGov Sweden AB

Holländargatan 17 B

111 60 Stockholm

Tel: +46 8 41 00 58 10

www.yougov.se

YouGov Sweden AB

Västergatan 1

211 21 Malmö

Tel: +46 40 630 16 20

www.yougov.se

YouGov Norway AS

Møllergata 8

0179 Oslo

Tel: +47 22 42 32 00

www.yougov.no

YouGov Finland Oy

Myllypellontie 3 C 63

00650 Helsinki

Tel: +35 8 40 772 2651

www.yougov.fi

Jakob Overgaard Andersen

Sales Consultant

YouGov Denmark

[email protected]

+ 45 2516 2330

Kontakt YouGov

Simon Bugge Jensen

Research Consultant

YouGov Denmark

[email protected]

+ 45 4167 8025

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Documents

YouGov-analyse om Nøglehullet · YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov have pressemeddelelsen eller anden brug