Finn DiderichsenProfessor em. dr.med.Københavns Universitet
At mindskeulighed isundhed- ikke enkelt, men muligt Mine 3 punkter:
1. Øger uligheden eller mindskerden? En opdatering
2. Nogle prioriterede indsatser –afgifter, arbejdsmarked, børnefattigdom
3. Det nære sundhedsvæsen – hvader afgørende for at kunne mødeuligheden
Ulighed i sundhed – to perspektiver:
En gradient som går tværs
gennem hele befolkningen hvor et godt helbred er associeret med uddannelse, erhverv og indkomst
De socialt udsatte hvor alvorlig
(ofte psykisk) sygdom er både årsag til, og konsekvens af udsathed
Løsninger på det ene problem er sjældent løsninger på det andet
50
60
70
80
90
Danske Reioner 07-11-2019
År Middellevetid
Mænd
1.1 Ulighed i dødelighed
Den gode nyhed:
Ulighed i dødelighed øger ikke siden 2010Forskel i middellevetid for en 30-årig med grundskole versus med lang videregående uddannelse.
2002-2017
Kilde: AE-rådet 2019
0
1
2
3
4
5
6
7
2002 2005 2008 2011 2014 2017
Mænd Kvinder
Danske Reioner 07-11-2019
Ulighed i middellevetid (år)
Ulighed i KRAM-faktorer 2010-17Kilde: www.danskernessundhed.dk
-10
-5
0
5
10
15
20
25
30
2010 2013 2017
Usund kost
Dagl. RygningSvær overvægt
Alkohol >14/7 gnst./uge
%
Forskel (%) mellem lavt- og højt uddannet (SII)
Danske Reioner 07-11-2019
Ulighed i sårbarhed – helbredseffekten af højt alkoholbrug afhænger af uddannelse
Nordahl et al.: Epidemiology 2017;28(6):872-79.
Lang udd.
Kort udd.0
200
400
600
800
1000
0-14 gnst.15-28gnst. 29+ gnst.
Indlagde/døde per 100.000
Danske Reioner 07-11-2019
1.2 Ulighed i sundhedsvæsenet
Den både gode ogdårlige nyhed:
Kræftoverlevelsen erforbedret dramatisk, men uligheden mellem rig ogfattig er samtidig fordoblet
5-års overlevelse for allekræfttyper (%). 1987-2009.
Dalton et al.: Acta Oncologica2019;58(5):737-44
40
50
60
70
80
90
1987-91 2005-09
Fattigste 20% Rigeste 20%
%
Danske Reioner 07-11-2019
Rigsrevisionens beretning 2019Andel (%) som i 2016 opfylde alle kvalitetskriterier i behandlingen.
Bedst stillede10%
Værst stillede10%
Hjertesvigt 42 5
KOL 93 8
Apopleksi 75 47
Lårbens-halsbrud 34 11
- og den ulighed er ikke blevet mindre siden 2010 !
Danske Reioner 07-11-2019
1.3 Hvilke sygdomme skaber ulighed
i dødelighed
og sygelighed ?
www.healthdata.org 2018 Forskel i tabte leveår (DALY) per 100.000 mellem laveste og højeste uddannelse
Danske Reioner 07-11-2019
0 1000 2000 3000 4000
Muskel-skelet
Psykiske lidelser
Hjertekar sygd.
Kræft
Diabetes
Ulykker/selvmo…
KOL
Død Sygdom
Arbejdsmiljø og symptomer itre brancher 2012-18Forskning 2012=1 (reference)https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/
Danske Reioner 07-11-2019
0.50
1.00
1.50
2.00
2.50
3.00
3.50
2012 2018
Undervisning
0.50
1.00
1.50
2.00
2.50
3.00
3.50
2012 2018
Hospitaler
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
2012 2018
Byggeri
Arbejdsløshed giver 4-dobbelt risiko for depression – og meget mere om man havde symptomer på sårbarhed inden. Andreeva et al.
BMC Public Health 2015;15:1045
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2008 2013 2018
Grundskole
Gymnasiale & erhvervsfagl.
Videregående
Danske Reioner 07-11-2019
Arbejdsløse %
Ingen synpt.Sympt. før afsked
0
20
40
60
80
100
Ejafsked
Afsked
Ingen synpt. Sympt. før afsked
%Risiko for (major) depression
1.4 Ulighed i multimorbiditet:
Når én sygdom (skizofreni eller depression) påvirker dødeligheden i mange andre sygdomme og skader
Levetiden for personer med skizofreni er 9-12 år kortere og dem med depression 6-8 år kortere. Danmark 1995-2015.
Plana-Ripoli et al.: The Lancet Oct.24 2019
Danske Reioner 07-11-2019
0.5 1 2.0 5.0 10.0 20.0Relativ risiko
Når to sygdomme, fx diabetes & depression sammen med kort uddannelse samvirker ift. nedsat funktionsevne – syndemi.
Andel (%) med nedsat funktionsevne. Aldersjusteret. Brasilien 2013. Diderichsen et al.: SSM Popul. Health 2019;7:002
Danske Reioner 07-11-2019
Lang udd.0
20
40
60
80
Ej
de
pre
ssio
n
De
pre
ssio
n
Ej
de
pre
ssio
n
De
pre
ssio
n
Ej diabetes Diabetes
%
Kort udd.
2. Hvad kan vi gøre ved det –3 områder udenforsundhedsvæsenet:
Danske Reioner 07-11-2019
2.1 Hvad skal der til for at øge middellevetiden med 5 år og mindske uligheden?.
“Best Buys” for UK (Marteau et al. The Lancet 2019;393:2572-73)
Danske Reioner 07-11-2019
Prisog afgifter
Markeds-føring
Tilgænge-lighed
Tobak Kraftigt øgedeafgifter
KampagnerAdgang til ryge-stop hjælp
Hæv aldersgrænsetil 21 år
Alkohol Øgede og ens afgifterper genstand
Stop for reklame ogsponsorering
Begræns salgstederog –tider. Opretholdaldersgrænse.
Kost Afgifter på sukker isodavand, billigere frugt/grønt
Stop reklame ogsponsorering ift. børn
Begræns salt ifærdigmad, mindre portioner
Fysiskaktivitet
Afgifter påbilkørsel/parkering, billigere off. transport
Kampagner Fysisk planlægn. som fremmer gang, løb och cycling
Om cigaretpriserne fordobles fra 40kr til 80kr WHO:IARC. Reducing social inequalities in cancer. 2019
Danske Reioner 07-11-2019
20% fattigste
20% rigeste
Disponibel indkomst per måned (kr) 2017 9.300 37.500
Cigaretter/dag pr person 2017 5,1 0,9
% af indkomst ved 40 kr 3,4 0,1
% af indkomst med 80 kr – når hensyn tages til ulige prisfølsomhed 4,0 0,2
Tabte leveår (DALY) pr 1000 ved 40 kr pga. tobaksrygning i DK 2017 73,2 12,2
Leveår pr 1000 vundet ved 80 kr 29,3 2,4
2.2 Differentieret pensionsalder:Raske og syge leveår ved 50 års alder
(Brønnum-Hansen: Int J Publ Health 2015;60(8):927-35 )
0
5
10
15
20
25
30
35
Lang Mellem Kort
Mænd
Raske leveår Syge leveår
Uddannelse
0
5
10
15
20
25
30
35
Lang Mellem Kort
Kvinder
Raske leveår Syge leveår
Uddannelse
Pension 67 år
Danske Reioner 07-11-2019
Danske Reioner 07-11-2019
Ulighedens konsekvenser: Om alle skal have 10 raske år efter pension skal pensionsalderen variere fra 64 til 74 år
2.3 Børnefattigdom er usundt og uretfærdigt !
Børnefattigdom har effekter hele livet på uddannelse, beskæftigelse og helbred.
Antal børn med fattige forældre dvs. som i mindst 3 år har under 50% af medianindkomsten. I 2017 var tallet 58.000 og forventes mindsket med ca. 10% når fattigdomsydelserne fjernes
0
10
20
30
40
50
60
70
2000 2005 2010 2015 2020
1.000 børn
Danske Reioner 07-11-2019
Sandsynlighed at for at tilhøre de 20% fattigste som voksen 2000-16. AE-Rådet 2018• Uddannelse betyder
meget for livsudsigterne for børn fra lav-indkomstfamilier.
• Men det fjerner ikke uligheden ift. de som kommer fra høj-indkomst familier
• For hvert år et barn lever i fattigdom kortes deres uddannelse med 2 måneder. RV Lesner: J Popul
Econ 2018;31(3):969-1004
0
10
20
30
40
50
60
2000 2005 2010 2015
20 fattigste uden uddannelse
20 % fattigste med uddannelse
20% rigeste m/u uddannelse
Danske Reioner 07-11-2019
3. Hvad gør et nært sundheds-væsen som tageransvar for uligheden ?
Danske Reioner 07-11-2019
1. Etablerer tværfaglige sundhedshuse som tager
befolkningsansvar for et område så at ingen glemmes bort inklusive opsøgende og fastholdende
2. Det fører sundhedsvæsen og det sociale område sammen,
således at ulighedens onde cirkel mellem dårligt helbred og sociale problemer kan brydes for både børn, ældre og sårbare.
3. Det har et fælles budget som står i relation til den
geografiske ulighed i behov og de anvender fælles information for at sammen med civilsamfundet analysere lokale behov
4. De skal arbejde mod fælles effektmål som fx De Nationale
Mål, som følges op centralt, men det har stor professionel frihed til at vælge hvordan det vil opnå målene.
Danske Reioner 07-11-2019
C Ham et al.: Place based systems of care. Kings Fund 2016
Danske Reioner 07-11-2019
Kan englænderne så kan vi også!
Barr & Whitehead: BMJ 2017;358:j3310
Tak for
opmærksomheden !
0.5
1
1.5
2
2.5
3
1985 1995 2005 2015
mænd kvinder
Politisk indsats for de 25% fattigste områder 1997-2010
Ulighed i middelevetid