Download pdf - Bladet Arbejdsgiverne nr. 9

Tema om vedvarende energi:

Møller og solceller sat i stå – venter på EU og regeringen

Videnpiloten fåren afløser

Erhvervsstøtte

skarp kritikaf revisorer

regnskab

Håndværkerfra-draget på vej væk

Politisk

BladetBladetNr. 9 | 24. september 2014 | 105. årgangDet tidligere Ds-bladet

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014

Indhold September 2014

4 Festlig fornyelse hos Arbejdsgiverne

5 Velkommen til det nye blad

6 Revisorer udnytter små virksomheders tillid

8 Videnpiloten er død videnpiloten længe leve

9 Håndværkerfradraget er på vej i graven

10 Kort nyt

13 Energirundtur

16 Biomasse kan bruges til meget mere end energi

18 VE-godkendelse: Usynlig ordning skal frem i lyset

20 Solfangere det store hit hos varmeværkerne

22 Kritik af statsligt støtteprogram til vedvarende energi

23 Plan for et grønnere Danmark

25 Vedvarende energi for alle pengene

26 Solar i offensiven for at styrke vvs-installatøren

28 Ambitiøst forsøg med intelligent el-net skrottes

30 ARM A/S sætter overliggeren højt

34 Polen kan blive fremtidigt eksporteventyr

36 Robotten skal have øjne og kunne fornemme

37 Robotnetværk får bredere grundlag

38 Historisk fremgang for uddannelser

39 Virksomheder mangler industriteknikere

40 Smede i lækkert tøj

42 Pas på de følsomme oplysninger

43 Erhvervsportal har fået flere funktioner

44 Business & branche

46 Barometret

47 Foreningsnyt

48 Leverandører & partnere

11

39 18

13

42

Bladet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 3

Det går fremad, men med små skridtFlere af vores kolleger i organisationsverdenen har hen over sommeren lavet analyser af udviklingen i erhvervslivet, hvilke kommuner, der har det bed-ste erhvervsklima og lignende. Man får jo typisk svar, som man spørger, og jeg har derfor læst både positive historier om, at NU går det fremad, og hi-storier med den modsatte vinkel, der beskriver fortsatte udfordringer eller endog krisetegn.

Hvis jeg skal forsøge mig med en sammenfatning eller en vurdering af si-tuationen set fra min stol, er der flest plusser:

Byggebranchen oplever fremgang, men er ikke helt fri af krisen primært på grund af det lave niveau for privat boligbyggeri. Vores vvs-medlemsvirk-somheder har det generelt lidt bedre end resten af byggeriet – ledigheden falder, omsætningen forventes at stige i 2014, og der er færre virksomheder, der må dreje nøglen om. Håndværksrådets konjunkturvurdering viser det højeste niveau i syv år.

Generelt har industrien også været i fremgang – faktisk med hele 14 procent siden krisen, og eksporten er tilbage på niveauet før krisen. Produktiviteten er steget markant, og konkurrenceevnen er styrket. Men forventningerne er ikke i top, og vi er fortsat ikke i mål.

Det er dejligt, at opsvinget i byggebranchen har bidt sig fast, vi mangler ba-re, at vores medlemmer også kommer til at mærke det for alvor. Det er min klare fornemmelse, at vi er på rette vej også i industrien, og virksomheder-ne igen tør satse på vækst og udvikling. Men der er et stykke vej igen her.

I Arbejdsgiverne er vi til stede med rådgivning og støtte til vores medlems-virksomheder både konkret og politisk. Men vi føler os ind imellem lidt ale-ne på banen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme med en meget kraftig opfordring til lovgivere, banker og andre, hvis støtte er så vigtig: De små og mellemstore virksomheder har stadig brug for jer. Vi er på vej, men der skal endnu mere konkret handling til, så vores virksomheder kommer helt ud af krisen og videre fremad. Det er ikke kun vigtigt for den enkelte virksomhed – det er altafgørende for Danmark!

Fleming Frederiksen, formandDS Håndværk & Industri

lEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlLeif FriskMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

ForsideVedvarende energi er fremtidens udfordring. Foto: Christine Schneider, Cultura Images.

BladetBladet


Tekst: Jens HolmeFoto: Alex Tran

Næstformand Martin Frederiksen gjorde Jim Stjerne Hansen til medlem af Arbejdsgivernes uformelle seniorklub. Måske en ny platform for den afgående formand.

Den 29. august var store skiftedag hos Arbejdsgiverne. Det nye navn blev fejret med champagne, tidligere formand, Jim Stjerne Hansen, blev klappet ud med et æresmed-lemskab og efterfølgeren, Fleming Frede-riksen, blev sat ind i sit embede med varme ønsker.

Sådan, det nye navn blev officielt rullet ud af den nye formand, Fleming Frederiksen, (tv.) og den afgåede, Jim Stjerne Hansen.

Et par hundrede medlemmer og samarbejdspartnere var mødt op for at fejre formandsskiftet og det nye navn.

Festlig fornyelse hos

Der var fest, farver, regnvejr, og den nye formand havde bryllupsdag, da omkring et par hundrede medlemmer og samarbejdspartnere fejrede forvandlingen af DS Håndværk & Industri til Arbejdsgiverne og markerede, at Jim Stjerne Hansen er afløst af Fleming Frederiksen som formand.

Direktør Jani Lykke Methmann gjorde opmærksom på, at et navneskifte tidligere har været en kilden sag, men denne gang gik det ganske flot og med stort flertal. Med cham-pagne blev det nye flag med navn og logo rullet ud af den tiltrådte og aftrådte formand. En egentlig standerhejsning måtte aflyses på grund af regnvejret.

Jim Stjerne Hansen betegnede navneskiftet som kronen på værket og erklærede sig overbevist om, at det nye navn ikke blot vil favne en voksende og mere differentieret med-lemskreds. Det vil også bringe lykke.

»Min formandstid har været lidt som at bestige et bjerg. Man bliver forpustet undervejs, men man nyder udsigten, når man når der op,« sagde Jim Stjerne Hansen.


Han ønskede sin afløser held og lykke:»Pas godt på vores gamle forening, Fleming. Jeg er sik-

ker på, at du vil gøre det rigtig godt.«

En god tillidsmandJim Stjerne Hansen selv fik masser af rosende ord og et æresmedlemskab af Arbejdsgiverne med på vejen.

»I din formandstid er organisationen blevet styrket enormt. Du har villet en udvikling og været i stand til at finde rigtige løsninger,« sagde Jani Lykke Methmann.

»En rigtig god tillidsmand og en fremragende person at forhandle med, selv om vi ikke altid har været enige. På en række områder har vi fælles værdier og ikke mindst forståelse for, at hvis Danmark skal have fremgang, skal det ske ved hjælp af kvalifikationer,« sagde Metals næst-formand, Henrik Kjærgaard.

Ydmyg og begejstretTak for godt samarbejde, lød det også fra den nye formand, som gennem to år er blevet lært op af sin forgænger.

»Jeg går til opgaven med den største ydmyghed og stor begejstring,« sagde Fleming Frederiksen og slog tonen an til fremtiden:

»Vi har udsigt til mange spændende opgaver i de kom-mende måneder og år. Først og fremmest ser jeg det som en stor og vigtig opgave at få politikerne til at forstå, at hvis de små og mellemstore virksomheder skal være trækdyr for at få Danmark helt ud af krisen, så må de have nogle ordentlige rammebetingelser.«

Arbejdsmarkeds- og erhvervs- og uddannelsespolitik vil stå i forgrunden under Fleming Frederiksens nye le-delse. Og han ser som et mål, at Arbejdsgiverne skal have større synlighed og gennemslagskraft i den offentlige de-bat og over for politikerne på Christiansborg.

Formanden for Lokalforening Randers Omegn, Jørn Sminge, frem-hævede kvinderne bag mændene. Til venstre Ann Harkjær Frederik-sen, der på dagen fejrede 22 års bryllupsdag med sin mand, og Birgit Hansen, som også fik en varm tak af sin mand.

Det er formentlig gennemskuet, at bladet, du hol-der i hånden, er det tidligere DS-bladet i nye klæ-der. I lighed med vores udgiver har vi ændret navn og hedder nu Bladet Arbejdsgiverne.

Vi har benyttet navneskiftet til at foretage en grafisk ansigtsløftning og på visse punkter en re-daktionel fornyelse. Resultatet ser du her. Skrif-ten er justeret, og vi har foretaget små og store forandringer rundt om i bladet.

Men det er ikke slut endnu. I løbet af efteråret kommer flere nye elementer til i bestræbelserne på, at Bladet Arbejdsgiverne fortsat er tidsvaren-de og så relevant som muligt for læserne. Helt i forlængelse af den gradvise udvikling, der er sket siden bladets start for 105 år siden.

Bladet er som bekendt til for Arbejdsgivernes medlemmer. Med andre ord: det er medlemmer-nes blad. Derfor modtager redaktionen meget gerne indlæg, ideer og forslag til bladet indhold. Også gerne kommentarer til bladets nye layout.

I anledning af fornyelsen, har vi trukket en person frem i lyset, der ellers anonym for læser-ne. Trine Riisborg fra Vestergaards Bogtrykkeri i Aalborg er hende, der i løbet af sommeren har ført an i den grafi-ske del af bladfor-nyelsen. Gennem efterhånden man-ge år har hendes iderigdom og sikre hænder været ga-rant for, at bladet er præsentabelt og i orden. Det fortsæt-ter hun forhåbent-lig med i mange flere år.

Af Jens Holme, redaktør Bladet Arbejdsgiverne

Tema om vedvarende energi:Møller og solceller sat i stå – venter på EU og regeringenVidenpiloten fåren afløser

Erhvervsstøtte

Skarp kritikaf revisorer

RegnskabHåndværkerfra-draget på vej væk

Politisk

BladetBladet Nr. 9 | 24. september 2014 | 105. årgang

Det tidligere DS-bladet

Af Jens Holme, redaktør Bladet Arbejdsgiverne

Tema om vedvarende energi:Møller og solceller sat i stå Møller og solceller sat i stå – venter på EU og regeringen– venter på EU og regeringen

Videnpiloten fåren afløser

Erhvervsstøtte

Skarp kritikaf revisorer

RegnskabHåndværkerfra-draget på vej væk

PolitiskVelkommen til det nye blad


Revisorer udnytter småvirksomheders tillid

»Det er lusket og uklædeligt for en branche, der netop lever af troværdig-hed.«

Sådan lyder beskeden til landets re-visorer fra Michael Tipsmark, chef-konsulent hos Arbejdsgiverne i an-ledning af en undersøgelse, som Arbejdsgiverne har foretaget blandt medlemsvirksomhederne.

I undersøgelsen angiver 64 procent af de adspurgte virksomheder, at de-res revisor ikke har gjort dem op-mærksom på muligheden for at væl-ge et såkaldt review, hvor en revision kun omfatter en undersøgelse af regn-skabet ved forespørgsler og analyser. Et billigt alternativ til en egentlig re-vision.

Tidligere skulle alle virksomheder – både store og små - aflægge et revi-deret årsregnskab. En lempelse af kra-vene sidste år har imidlertid medført, at et revideret regnskab i dag kun er lovpligtigt for virksomheder med flere end 12 ansatte eller en nettoomsætning på mere end otte millioner kroner.

Blind tillidMange virksomheder ligger under den grænse og kan altså slippe for den egentlige revision, men det bliver de ikke gjort opmærksom på. Det får chefkonsulent Mikael Tipsmark til at rette en skarp kritik mod revisorbran-chen. Han mener, at revisorerne ud-nytter virksomhedernes tillid.

»Mange små virksomheder kan sag-tens nøjes med et såkaldt review, og det ved revisorerne udmærket godt. Det er en oplysning, som kunne spare mange små virksomheder penge hvert år. Der findes selvfølgelig også mange gode revisorer, men deres troværdig-hed bliver også sat over styr her,« siger Michael Tipsmark og tilføjer:

»Man kunne godt fristes til at sige, at virksomhedernes tillid til revisorer-ne er en blind tillid, og at revisorerne udnytter den tillid. De spinder guld på de små virksomheder,« siger Mi-kael Tipsmark.

revisorerne afviserI Berlingske bliver kritikken afvist af direktør Tom Vile Jensen, FSR – Dan-ske Revisorer. Han understreger, at over 13.000 virksomheder foreløbig har valgt at nøjes med en udvidet gen-nemgang af regnskabet.

»Tilliden til revisorerne er høj, og den eksisterer, fordi der er et godt sam-arbejde mellem revisorerne og kun-derne. Sådan skal det blive ved med at være, og det er trods alt ikke revisorer-ne, men derimod virksomhederne, der i fællesskab med for eksempel banker-ne, bestemmer den ønskede revisions-løsning,« siger Tom Vile Jensen.

Han forklarer derimod ikke, hvor-for to tredjedele af virksomhederne slet ikke er gjort bekendt med mulig-heden for lempeligere vilkår.

Revisorerne får skarp kritik for ikke at gøre opmærksom på muligheden for lempeligere revision

Af Jens Holme

Michael Tipsmark: »Lusket og uklædeligt for en branche, der lever af tillid.«

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Tilmeld dig eService

eService er din digitale genvej til gode tilbud, relevant rådgivning og sidste nyt fra din branche.Scan koden eller tjek bd.dk/eservice


Videnpiloten er dødvidenpiloten længe leve

skud på op til 50.000 kr. til det, der kal-des anden videnbaseret hjælp.

Og det er både en dårlig og en god nyhed, mener Steen Hoeck Klausen, brancheforeningen Arbejdsgiverne.

»Det er ærgerligt, for nu er begre-bet videnpilot blevet godt indarbej-det, hvorimod det tager lang tid at få udbredt kendskabet til den nye ord-ning,« siger han.

Ifølge Steen Hoeck Klausen bliver det en udfordring at gøre medlemmer-ne af Arbejdsgiverne bekendt med, at der er kommet en ny ordning. Men selvom det kommer til at tage et stykke tid, mener han, at ordningen kommer til at gavne virksomhederne på sigt.

Begejstring i HåndværksrådetHåndværksrådet har bidraget til arbej-det med at udforme InnoBooster for at sikre, at ordningen blev anvendelig for de små og mellemstore virksomheder.

»Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har haft succes med at ansætte en ny type af medarbejdere, og den nye InnoBooster-ordning åb-ner op for, at der kan gives støtte til flere forskellige aktiviteter, der alle har til formål at styrke udvikling af små

Rigtig mange små og mellemsto-re virksomheder har gode erfaringer med at ansætte en højtuddannet med tilskud gennem den såkaldte Videnpi-lot-ordning. Erfaringen viser faktisk, at virksomhederne bliver så glade for den nye medarbejder, at de fleste bli-ver fastansat efter, at tilskudsperioden er slut.

Men nu er ordningen ophørt. Et til-skud til ansættelse af en højtuddannet hedder nu ikke længere videnpilot men har fået navnet: InnoBooster. Gennem den nye ordning kan en virksomhed ikke blot få tilskud til ansættelse af en højtuddannet. Den kan også få støtte til at ansætte en forsker, til samarbej-de med en videninstitution og få et til-

og mellemstore virksomheder,« mener Håndværksrådets direktør, Ane Buch.

For at komme i betragtning til støt-te fra Innovationsfonden skal en virk-somhed bl.a. have mindst to og højst 250 ansatte. Formålet med at søge støt-te skal være at udvikle nye produkter eller serviceydelser, indføre nye ar-bejdsprocesser eller at indføre nye me-toder til salg, marketing eller organi-sering af virksomheden.

Halv egenfinansieringEn virksomhed kan få et tilskud på op til 250.000 kr. Men halvdelen af den samlede udgift til et projekt skal egen-finansieres. Tilskuddet til ansættelse af en højtuddannet udgør 12.500 kr. pr. måned i op til 12 måneder. En højt-uddannet er i denne sammenhæng en person med minimum en bachekor- el-ler en professionsbacheloruddannelse.

Det er også et krav, at man i forvejen kun har få højtuddannede i forhold til det samlede antal medarbejdere i virk-somheden.

Siden www. Innovationsfonden.dk indeholder mange flere detaljer og op-lysninger om, hvordan man bærer sig med at ansøge.

Den hidtidige ordning er afskaff et til fordel for en bredere form for hjælp fra højtuddannede til udviklingsprojekter.

Af Jens Holme


Håndværkerfradrageter på vej i graven

mod sort arbejde, vi endnu har set i brug i Danmark, og i Håndværksrådet er vi overbevist om, at fradraget mind-sker det sorte arbejde i Danmark,« si-ger cheføkonom Jacob Thiel, Hånd-værksrådet.

Håndværksrådets undersøgelse byg-ger på svar fra over 800 små og mellem-store virksomheder.

Må komme til fornuftSelvom effekten på det sorte arbejde er stor, vurderer Håndværksrådet, at be-skæftigelseseffekten af Håndværker-fradraget er langt større.

»BoligJob-ordningen skaber i sig selv job og beskæftigelse i byggesek-toren – særlig hos de mindre aktører i branchen, og derfor bør regeringen komme til fornuft og fortsætte med ordningen,« siger Jacob Thiel.

50 pct. af Håndværksrådets bygge-medlemmer forudser et omsætnings-dyk, hvis BoligJob-ordningen ophø-rer ved årsskiftet, og over halvdelen af dem forventer et fald på 15 pct. eller mere i omsætningen.

Det er sidste udkald, hvis private kun-der vil gøre brug af det populære håndværkerfradrag. Efter alt at døm-me er fradraget nemlig væk, når der skydes ind til nytår. Det er en realitet, såfremt regeringen som bebudet ind-går forlig om næste års finanslov med SF og Enhedslisten.

Og det er en skam, mener Arbejds-giverne, Håndværksrådet og flere an-dre organisationer i byggebranchen, der hæfter sig ved både de beskæfti-gelsesmæssige og skattemæssige kon-sekvenser.

Effektivt mod sort arbejdeEn ny undersøgelse blandt Hånd-

værksrådets medlemmer peger i ret-ning af, at håndværkerfradraget på to et halvt år har afskaffet sort arbejde til en værdi af 1,2 mia. kr. Det på trods af, at BoligJob-ordningen er et beskæf-tigelsestiltag og ikke er tænkt som et redskab, der skulle begrænse sort ar-bejde.

»Håndværkerfradraget er imidler-tid det måske mest effektive værktøj

Flere bruger fradragetIfølge en opgørelse fra Skat benytte-de godt 552.000 personer muligheden for at fradrage lønudgifter i forbindel-se med boligforbedringer eller havear-bejde sidste år. Det er 16.000 flere end året før.

Opgørelsen viser også, at dansker-ne har foretaget fradrag for samlet 5,1 mia. kroner. Det er 0,4 mia. kroner mindre end i 2012. Man gør dog op-mærksom på, at beløbet kan stige lidt i takt med selvangivelsen af fradragene for indkomståret 2013.

Skatteministeriets opgørelse viser, at Boligjob-ordningen især anvendes til boligforbedringer. Flere end 90 pro-cent af fradragene bruges til vedlige-holdelse af boligen. En tredjedel heraf går til energibesparende indsats.

Det meste arbejde udføres i helårs-boliger. Mindre end syv procent af ar-bejdet er udført i fritidsboliger. Knap 10 procent af fradragene benyttes i forbindelse med eksempelvis rengø-ringshjælp og havearbejde.

Konsekvensen er faldende beskæftigelse og risiko for mere sort arbejde, mener Arbejdsgiverne og Håndværksrådet.

Af Jens Holme


Mange virksomheder har ikke en officiel adresse. Det har de ikke, fordi enkelte adresser i tætbebyggede om-råder ikke altid er registreret, som i fx en baggård el-ler industriområder. Det skal der nu laves om på, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdi-strikter.

Registreringen af alle adresser skal gøre det nem-mere for virksomhedernes kunder, samarbejdspart-nere og ikke mindst postbuddet, når de skal finde adressen. Det kan blive en stor gevinst for både firma-erne og det offentlige, mener ministeren.

»De nye adresser vil give både en økonomisk og driftmæssig gevinst for både den enkelte og samfun-det. Alene inden for det offentlige forventer vi at spare over 100 mio. kr. om året. Men private virksomheder kommer også til at mærke det på bundlinjen, når logi-stikken bliver bedre,« siger Carsten Hansen.

Kommunerne får opgavenDet er kommunerne, der skal skal stå for at registrere alle adresserne, og det vil ske i løbet af efteråret. Men det er dog ikke kommunerne, der alene skal bestem-me, hvad de nye adresser præcist skal være. Det skal ske i en dialog med de berørte virksomheder.

»Det kan eksempelvis være, at et lille værksted i en baggård allerede bruger en uofficiel adresse, eller at store industriområder har uofficielle adresser, som de bruger. Det vil kommunerne selvfølgelig lytte til, før de beslutter, hvad den officielle adresse skal være,« si-ger ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Alle virksomhederskal have en adresseKommunerne går i gang med at opsøge virk-somheder, der ikke har en officiel adresse.

Far og søn Peter og Simon Strande Rasmussen med en baggrund inden for henholdsvis vvs og internet har fået den ide at slå kludene sammen og åbne et møde-sted for vvs-firmaer, der ligger inde med varer, de ik-ke kan komme af med, og folk – private og firmaer - der gerne vil gøre en god handel.

Den 1. oktober åbner de vvs-auktioner.dk, hvor vvs-firmaer gratis kan sætte ukurante varer til salg. På auktionen kan sælges materialer, som er brugte, har mindre betydelige skader eller ting og sager, som det ikke på anden måde har været muligt at sælge.

Sælgerne betaler ti procent af salgsprisen i salær til vvs-auktioner.dk. Kun firmaer med cvr-nummer kan sælge, hvorimod alle kan byde og købe.

Peter Rasmussen er autoriseret vvs ‘er og har 35 års erfaring i branchen. Sønnen, Simon Strande Rasmus-sen, er uddannet web-integrator. Sune Vestergaard er direktør i det nye selskab og har tidligere været invol-veret i en række web-projekter.

Auktion forukurante vvs-artikler


Mor bestemmer – I erkendelse af, at mødre har stor ind-flydelse på unges valg af uddannelse, iværksætter Danske Erhvervsskoler en storstilet MOR-kampagne i skolernes ef-terårsferie. Målet er at få mødrenes øjne op for de mange spændende muligheder, der ligger i erhvervsuddannelser-ne. Kampagnen indeholder bl.a. events i gågaderne i Aal-borg, Aarhus, Odense og København, samt et website i stil

VarslEr: Bygge- og anlægsbranchen oplevede i sommer den laveste ledig-hed siden finanskrisen, fremgår det af en opgørelse BAT-kartellet. I alt knap 3700 arbejdsløshedsforsikrede stod uden arbejde, og man skal tilbage til årene 2006-2008 for at finde lavere sommerledighed.

BETalING TIl TIDEN: Ifølge nye tal fra Moderniseringsstyrelsen er ande-len af fakturaer, som staten betaler for sent, faldet fra 20 procent til 12 procent i årene 2010 til 2014. Også kommuner-ne er blevet mere opmærksomme på, at pengene skal falde til tiden, når pri-vate virksomheder har leveret varer eller andre ydelser, viser en rundspør-ge foretaget af KL.

Kort fortaltEKsPOrTKrEDITFONDEN EKF ud-stedte nye garantier for næsten 10 mil-liarder kroner i første halvår af i år. Den suverænt største garanti var på ca. tre mia. kr. til vindmølleparken Gemini, som skal opføres med møl-ler fra Siemens Wind Power i havet ud for Holland. Små og mellemstore virk-somheder udgør tre ud af fire kunder hos EKF.

GasBIlEr: Dansk Gasteknisk Center lancerer hjemmeside, der giver infor-mation om gaskøretøjer på det danske marked og gastankstationer i Dan-mark. Det sidste år er antallet af gasbi-ler i Danmark steget. I dag er antallet oppe på ca. 100, samtidig med at der nu er syv gastankstationer.

med Alt for Damerne, flyers, bannerannoncer på Facebook og meget mere.

På billedet en gruppe 9. klasses elever fra Tre Falke Skole på Frederiksberg, som alle har valgt en erhvervsuddannelse. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix)

POsITIVE FOrVENTNINGEr: Knap hver anden tillidsrepræsentant i Dansk Metal forventer, at den indu-strivirksomhed, de er ansat i, vil kla-re sig bedre end i dag, hvis de skal se 12 måneder frem. Kun en ud af 20 for-venter, at virksomheden vil klare sig dårligere.

Xl-BYG er ny spiller på grossistmar-kedet for vvs-artikler. Det sker med lanceringen af et sortiment bestående af de 350 mest solgte vvs-produkter til professionelle håndværkere samt løf-tet om dag-til-dag levering af yderlige-re 30.000 andre vvs-artikler fra kendte mærkevareproducenter.


Har du et mål? Hvis ikke, er det tilfældighederne, der styrer dit liv og din for-retning. Så er du blot en fl ue, der sidder på sidelinjen og kigger på. Vær med i et 3-trins forløb, der giver dig indblik i, hvordan du skaber en forretnings- og livsplan for din virksomhed. De enkelte trin bygger videre på det forrige, men du kan »stå af«, når du vil, og når du har inspiration nok til at komme videre.

Trin 1 – Peptalk 9. oktober på Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 kværndrupKl. 15.00 VelkomstKl. 15.10 Oplæg v. Caroline Ahlefeldt om udvikling af din forretnings- og livsplan.Kl. 16.20 Intro til det samlede forløb v. Helle AndersenKl. 16.40 Udlevering af spørgsmål til at arbejde videre med på næste trin og mulighed for at stille

spørgsmål.Kl. 17.00 Afslutning

Trin 2 – 20 spørgsmål og sparring 13. november kl. 14.00-17.00 i Arbejdsgivernes sekretariat, Magnoliavej 2-4, 5250 odense SVKl. 14.00 Velkomst og Intro v. Helle AndersenKl. 14.30 Diskussion i grupper til inspiration og sparringKl. 16.00 Udlevering af skabelon og evt. spørgsmålKl. 16.45 Sammenfatning og intro til 3. trinKl. 17.00 Afslutning Trin 3 – Paneldiskussion og individuel rådgivning 4. december kl. 14.00 – 16.00 i Arbejdsgivernes sekretariat, Magnoliavej 2-4, 5250 odense SVKl. 14.00 Velkomst og intro v. Helle AndersenKl. 14.10 Workshop med paneldiskussion Kl. 15.10 Hvad tilbyder Arbejdsgiverne i forbindelse med det videre forløb?Kl. 16.00 Mulighed for at konsultere paneldeltagerne om specifi kke spørgsmål

Pris og tilmeldingDet er gratis at deltage på trin 1. Trin 2 og 3 koster 200 kroner hver i tilmeldingsgebyr.Tilmeld dig her: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/soeg/fl ue Kontakt internationaliseringskonsulent Lise Daldorph på 6617 333 eller [email protected] for nærmere information.

Er DU FlUE EllEr ØrN?

Har du et mål? Hvis ikke, er det tilfældighederne, der styrer dit liv og din for-retning. Så er du blot en fl ue, der sidder på sidelinjen og kigger på. Vær med i et 3-trins forløb, der giver dig indblik i, hvordan du skaber en forretnings- og livsplan for din virksomhed. De enkelte trin bygger videre på det forrige, men du kan »stå af«,


Tilbagetog fordecentrale løsningerpå vedvarende energi

Danmark skal ifølge planen være uaf-hængig af fossile brændsler i 2050, og undervejs er der en række delmål, der skal opfyldes.

Derfor burde fabrikanter, importø-rer og installatører være travlt optaget af at levere og installere vedvarende energianlæg hos de 250.000 husstan-de, der i dag har oliefyr og på sigt i de husstande, der er afhængige af natur-gas.

Men en status lige nu viser, at for-brugernes interesse er begrænset, bl.a. på grund af en slingrende energipoli-tik og en strid mellem regeringen og EU’s konkurrencedirektorat om den

Af Jens Holme

Strid mellem regeringen og EU har tvunget brancherne for husstandsvindmøller og solceller i knæ. Men nu vil energiministeren handle.

TEM

A |

VED

VAR

END

E EN

ERG

I

såkaldte PSO-afgift.Det er EU’s opfattelse, at PSO-ord-

ningen – og støtten til husstandsvind-møller og solceller – er i strid med unionens konkurrenceregler, fordi støtten kun går til danske el-produ-center, men derimod ikke til de mange grønne megawatt, som Danmark im-porterer fra vore nabolande.

EU-Kommissionens Konkurren-cedirektorat har i mere end et år stil-let spørgsmål til Energistyrelsen, som har haft 20 arbejdsdage til at sva-re, hvorefter Konkurrencedirektora-tet har haft to måneder til at udforske svaret og stille nye spørgsmål, og så-

dan har rouletten kørt siden juli 2013. Det nye er, at klima- og energimini-

ster Rasmus Helveg Petersen (R) har bebudet, at regeringen nu anerkender EU’s synspunkt og nu vil gå i direk-te forhandling med EU’s konkurren-cekommissær med henblik på at finde en løsning. De kommende måneder vil vise, om det lykkes og hvilke kon-sekvenser det får.

Fra den 1. november hedder kon-kurrencekommissæren Margrethe Vestager, partifælle med Rasmus Hel-veg Petersen og indtil for nylig vice-statsminister i Danmark.

på vedvarende energi


Solvarme på vej ud af skyggenDa salget af solceller var på sit højeste, blev solvarmen stort set glemt – i hvert fald til private husstande.

Det på trods af, at solvarme giver billigt og miljørigtigt varmt vand i ha-nerne, og kombinationen af et min-dre solvarmeanlæg og en effektiv var-mepumpe er blevet udråbt til at være fremtidens svar på vedvarende energi i private hjem.

Sidste år iværksatte Dansk Solvar-meforening derfor en kampagne for at

få solvarmen frem i lyset igen. Og no-get tyder på, at det til en vis grad har hjulpet. I år bliver der solgt flere sol-varmeløsninger, måske også fordi sol-celle-salget ligger i dvale.

Og når det gælder meget store an-læg, er Danmark frontløber. ARCON Solar fra Skørping er således i gang med installation af, hvad der bliver verdens største anlæg på intet mindre end 52.491 m2 solfangere i Vojens.

Sønderjyske Vojens overtager der-

med førertrøjen fra et andet dansk fjernvarmeværk, nemlig det i nord-jyske Dronninglund med et areal på 37.275 m2. Begge anlæg er opført af ARCON Solar, som har opført over halvdelen af alle solvarmeanlæg på over 1.000 m2 i Europa.

Det enorme anlæg i Vojens kommer til at producere hovedparten af energi-en i sommerhalvåret. Da varmebeho-vet er lille om sommeren, lagres ener-gien i et vandbassin, hvor mellem 190 og 200 millioner liter vand varmes op. På den måde kan energien anvendes i vinterhalvåret, når folk tænder for ra-diatoren igen. Netop muligheden for at lagre den CO2-neutrale energi, gør solvarme attraktiv for fjernvarmevær-ker og virksomheder med stort var-meforbrug i produktionen.

Vojens Fjernvarmeværk er snart klart til at indvie verdens største solfangeranlæg. Der er tale om en udvidelse af et eksisterende an-læg på 17.500 m2, som blev indviet i 2012.

Produktion af husstandsvindmøllerstår helt stilleProducenter og importører af hus-standsvindmøller er i stort set samme situation som deres kolleger i solcelle-branchen.

Leverandørerne og installatørerne har været voldsomt plaget af skiften-de energipolitik, og da regeringen fik vedtaget en ny støttesats til møllerne for godt et år siden, gik der EU i den.

På samme måde som med solceller-ne mangler EU nemlig stadig at god-kende de støttede afregningssatser for strømmen fra møllerne. Kunder, der vælger at investere i møllen, kan der-for ikke vide sig sikre på afregnings-prisen på 150 øre/kWh.

Det har selvsagt fået markedet for husstandsvindmøller til at gå næsten i stå. Og det er en meget vred Leif Pin-holt fra THYMøllen ApS, der udlæg-ger konsekvenserne:

»Hele branchen står stille. Hos os er vi gået fra produktion og salg af 100 møller om året til nul. Vi er på sulte-grænsen og overlever kun ved at ser-vicere de møller, vi allerede har stillet op. Og det er resultatet af en fuldstæn-dig forfejlet energipolitik,« siger Leif Pinholt og fortsætter:

»I det mindste burde man have ladet de gamle regler fortsætte, indtil der var sikkerhed for, at EU kunne anerkende

de nye regler. Men hele sigtet i dansk energipolitik er jo at tryne de små og fremme de store energiselskaber. Her er man godt på vej til at smadre en lille virksomhed i en egn af Danmark, hvor erhvervsmulighederne er små.«

Leif Pinholt vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at flytte pro-duktionen til Skotland, hvor støttereg-lerne er betydelig mere gunstige.

»Det gør vi nødigt, men regerin-gen har jo berøvet os muligheden for at have et hjemmemarked og bidrage til dansk eksport. Og så kan vi jo væl-ge imellem at dø eller flytte et andet sted hen.«

Leif Pinholt: »Vi er gået fra produktion og salg af 100 møl-ler om året til nul.«


Forbrugerne tilbageholdendemed varmepumperVarmepumper er udset til at være et nøgleprodukt i omstillingen til ved-varende energi. Alligevel viser tal fra Varmepumpefabrikantforeningen, at salget af varmepumper falder. I 2013 med syv procent i forhold til året før.

Lars Abel, sekretariatschef i Varme-pumpefabrikantforeningen, betegner tallene som »dybt utilfredsstillende«:

»Vi må nok erkende, at folk ikke udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe, fordi de har gået og tænkt over, at de vil skifte til vedva-rende energi. Det sker kun, når deres eksisterende anlæg bryder sammen,« siger Lars Abel til installator.dk. Han håber, at forbrugeradfærden på sigt vil ændre sig, så der for alvor kommer gang i salget.

Ifølge Christian Oxenvad, der er energirådgiver hos Energitjenesten, er det prisen, der skræmmer.

»Mange forbrugere oplever fortsat, at etableringsprisen for varmepum-per er meget høj. For eksempel koster en jordvarmepumpe et sted mellem 100.000 og 200.000 afhængigt af hvor i landet, du bor. Derfor bliver husejer-ne let fristet til at købe en ny konden-serende oliekedel, som koster cirka 50.000 kroner,« siger Christian Oxen-vad til installator.dk

I Sverige er der i øjeblikket installe-ret ti gange så mange varmepumper som i Danmark. Og i branchen håber man, at efteruddannelse af vvs-in-stallatørerne til energirådgivning og et initiativ fra Energistyrelsen, kaldet

Langvarig pause isalg af solceller til privateEfter gyldne år er den danske solcel-lebranche i svære vanskeligheder. Ik-ke blot er den tidligere så populære og økonomisk gunstige nettomåler-ordning afskaffet. Det nye og knap så lukrative regelsæt er snart to år ef-ter vedtagelsen i Folketinget stadig til granskning i EU-systemet.

Følgen er, at flere solcellefirmaer har måttet dreje nøglen om, og kun-der, der installerede solceller i 2013 med en forventet afregningspris på 130 øre/kWh har foreløbig kun fået 60 øre og må kigge i vejviseren efter re-sten, indtil der foreligger en løsning i striden mellem EU og regeringen.

Ifølge Flemming Kristensen, for-mand for Dansk Solcelleforening er konsekvensen, at stort set al nyetab-lering af solanlæg, der skal producere strøm til nettet, er sat i stå. Han holdt

for nylig møde med folketingets Kli-ma- Energi og Bygningsudvalg for at forlange en løsning. Om den kommer i løbet af de kommende måneder, hvor en ny EU-kommission skal på plads, kan kun tiden vise.

Samtidig er der fortsat mange uaf-klarede spørgsmål om større solcel-leanlæg. Kommunerne må således i princippet kun etablere solcelleanlæg, såfremt de stifter et el-produktionssel-skab. En meget begrænset mulighed for dispensation fra reglerne blev ”ud-solgt” i løbet af få timer.

En yderligere hindring for kommu-nale solcelleanlæg er, at kommuner-ne i modsætning til stat og regioner er underlagt modregningsregler. Regler-ne betyder, at det overskud, som kom-munernes solcelleanlæg giver, bliver modregnet i deres bloktilskud.

TEMA | VEDVARENDE ENERGI

»Ny Varme« kan være med til at øge salgstallene.

»Ny Varme« er en beregner, der gi-ver boligejere et hurtigt overblik over, hvilke varmekilder der er mulighed for at skifte til, og hvordan økonomien ser ud, hvis oliefyret for eksempel er-stattes med jordvarme.

»For mange boligejere er der store besparelser at hente ved at skifte olie-fyret ud med en varmepumpe eller fjernvarme, men det kan være en stør-re indsats at undersøge mulighederne og særligt økonomien i at skifte. Nu kan boligejerne med et enkelt adresse-opslag finde ud af, hvad de kan skifte til og få en idé om økonomien i det,« siger Henrik Andersen, kontorchef i Energistyrelsen.

Manglende accept fra EU har sat salget af solceller til private helt i stå.


Biomasse kan bruges til meget mere end energiInnovationsnetværket for Biomasse, INBIOM, ser store perspektiver og kommercielle muligheder i anvendelsen af halm til mange forskellige slags bioprodukter.

Danmark år 2035: Kornmarkerne høstes som grøn biomasse i juni, og markerne tilsås hurtigt igen med henblik på endnu en høst af biomasse i september. Halm er ikke længere et vissent biprodukt, men selve det, man går efter.

Det er et af de langsigtede per-spektiver i det, der foregår under vingerne på Innovationsnetvær-ket for Biomasse, INBIOM med hjemsted i Agro Business Park i Tjele i nærheden af Viborg.

»Det er sket meget siden, vi sang »riv i marken let, fuglen og den fattige skal også være mæt«. Restprodukterne bliver mere og mere værdifulde. Det er fremti-dens resurser, som vi skal udnyt-te meget bedre, end vi hidtil har gjort,« understreger Knud Tybirk, biomassechef hos INBIOM og Agro Business Park.

»Hvis landmanden høster i juni, kan det lade sig gøre at klemme noget næringsrig saft ud, som kan raffineres til

proteiner, og der vil stadig være energi i resten, som kan benyttes i biogasanlæg og derfra i trans-portbranchen,« fortsætter Knud Tybirk, som understreger, at der er en lang række tekniske og lo-gistiske udfordringer, der skal overvindes, før man er så vidt.

Men ifølge en rapport fra uni-versiteterne i København og Aar-hus kan dansk landbrug produ-cere 10 mio. tons biomasse mere, hvis halmen anvendes effektivt, og før kornet er modent og tørt.

Bevilling forlængetINBIOM har ti år på bagen og drives med støtte fra Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen og har netop fået forlænget

Af Jens Holme


Knud Tybirk, biomassechef hos INBIOM og Agro Business Park, tror på en stor fremtid for biomasse – ikke blot til energi.

Restprodukterne bliver mere og mere værdi fulde. Det er fremtidens resurser, som vi skal udnytte meget bedre, end vi hidtil har gjort.

Knud Tybirk, biomassechef, IMBION


Netværk med enklar dagsordenInnovationsnetværket for Biomasse, INBIOM, har sat sig som mål at være katalysator for inno-vativ udvikling af ny teknologi, nye produkter og virksomheder med udgangspunkt i biomasse og der med sikre, at Danmark bliver blandt de føre-nde nationer inden for den biobaserede økonomi.

INBIOM skal bidrage til vækst og jobskabelse i Danmark ved at omsætte offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i relation til biomasse til kommerciel værdi og herigennem styrke danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne.

Netværket for biomasse er et af 23 innovati-onsnetværk, som drives med støtte fra Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen. INBIOM har 700 medlemmer, bl.a. 250 små og mellemstore virk-somheder.

Konsortiet bag INBIOM består af Agro Tech, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Univer-sitet, Aarhus Universitet og Agro Business Park. Desuden er relevante virksomheder og branche-organisationer repræsenteret i styregruppen.

Ny erhvervsklyngeI tilknytning til Agro Business Park og INBIOM er for nylig dannet Biocluster.dk. Et regionalt, midtjysk, klyngeinitiativ, der fokuserer på forret-ningsmuligheder og innovation i omstillingen til bioøkonomi.

Der arbejdes med hele værdikæden fra pro-duktion af biomasse over logistik til forarbejd-ning/raffinering af biobaserede produkter. Bio-cluster vil synliggøre, at det midtjyske område er et internationalt kraftcenter inden for bioøko-nomien. Desuden vil erhvervsklyngen tilbyde ny inspiration, adgang til viden og mulighed for kontakt mellem virksomheder indenfor bioøko-nomien.

Bag Biocluster.dk står et konsortium af Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Landbrug & Fø-devarer, Viborg Kommune, VIBORGegnens Er-hvervsråd og Agro Business Park.

Forskerparken Agro Business Park A/S har fo-kus på iværksætteri og innovation inden for jord-brug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi.

bevillingen med fire år mere, hvilket man i Foulum ta-ger som et skulderklap og et tegn på, at man gør noget rigtigt.

Adspurgt om, hvad der skal ske i den kommende projektperiode, svarer Knud Tybirk, at det drejer sig om, at udnyttelsen af biomasse bringes så højt op i værdikæden som muligt.

»Tidligere har der mest været fokus på anvendelse af biomasse til energi: opvarmning, el og brændstof. Det er stadig væsentligt, men der er andre ting, vi er nødt til at kigge mere på. Det gælder eksempelvis protein-foder til husdyr. I dag importerer vi rigtig meget soja-protein fra lande rundt omkring i verden, hvor bære-dygtigheden i høj grad kan diskuteres,« påpeger Knud Tybirk.

Men der er mange flere anvendelsesmuligheder for biomasse. Knud Tybirk nævner medicin, plasticflasker og flere andre materialer som eksempler.

Og når det gælder energi, er der forskel på, om den bliver brugt til varme eller transport. Hvis biogas an-vendes til opvarmning, kan den nemt erstattes med noget andet. Det samme gælder produktion af el. Hvorimod den som transportbrændstof – som metan – har en betydelig højere værdi og kan være svar på den mangelvare, olie bliver i fremtiden.

Bringer forskning og erhvervsliv sammenKnud Tybirk understreger, at INBIOM ikke er en forsk-ningsinstitution, men er anvendelsesorienteret. Inno-vationsnetværkets hovedopgave er at bringe forskere og erhvervsliv sammen for at finde løsninger inden for biomasse med henblik på en kommerciel udnyttelse. Udbyttet af INBIOMS aktiviteter skal føre til vækst og beskæftigelse hos de deltagende virksomheder og in-ternationalt være med til at styrke Danmarks ry og rol-le som førende inden for vedvarende energiformer.

Biomassechefen fremhæver i den forbindelse et pro-jekt, hvor virksomheder og forskere gik sammen om at udvikle en teknologi, der forvandler halm til briketter.

»Det har selvfølgelig nogle indlysende fordele med hensyn til transporten. Men meget mere end det. Jeg tror, det vil revolutionere halmanvendelsen i Dan-mark. I dag er det sådan, at af de 5,5 mio. tons halm, dansk landbrug producerer, bliver en tredjedel an-vendt til strøelse og fodring, en tredjedel bliver brugt til energi og en tredjedel bliver ikke anvendt; den bli-ver pløjet ned.

Når halm bliver omsat til briketter, sprænges cel-lerne i halmen, hvilket frigiver indholdet af cellulose. Den briketterede halm kan dermed anvendes i biogas-anlæg, hvilket man for fem år siden ville have sagt var umuligt. Rå halm skyer nemlig vand og flyder oven på. Men når det har været igennem en brikettering, su-ger halmen vand og kan bruges som et værdifuldt sup-plement til den tynde gylle,« fremhæver Knud Tybirk.


Usynlig ordningskal frem i lyset

VE-godkendelse fortsætter som en frivillig ordning, men nu skal forbrugerne gøres opmærksom på, at ordningen i det hele taget eksisterer.

Af Jens Holme

Ved et møde med klima-, energi- og bygningsminister Ras-mus Helveg Petersen (R) og Energistyrelsen har Arbejds-giverne fået tilsagn om, at der snarest igangsættes en mar-kedsføringsindsats for at gøre forbrugerne opmærksomme på den frivillige VE-godkendelsesordning.

»Vi forlod mødet med et løfte om, at Energistyrelsen vil indkalde parterne til en drøftel-se af mulighederne. Det er ba-re en god nyhed, og vi skal nok holde dem fast på det – også selv om ikke alle vores kolleger i branchen nødvendigvis er helt enige i, at en fælles indsats med ét fælles logo for de VE-god-kendte virksomheder er bedst for såvel installatører som for-brugerne,« fastslår energikon-sulent Carsten Essler Helmer, Arbejdsgiverne.

»Vi mener, at de offentlige ud-dannelser og ordninger på ener-giområdet er for usynlige i det store billede. Det gør det svært at navigere for vores med-lemmer, og det betyder, at forbrugerne – husejerne – ikke får det fulde overblik over mulighederne. Energistyrelsen skal derfor sætte sig for bordenden i en fælles brancheind-sats i forhold til information om og markedsføring af VE-ordningen,« siger Arbejdsgivernes energikonsulent og til-føjer:

»I Energistyrelsen var de enige med os, og de var meget indstillede på at undersøge mulighederne for at igangsætte

Carsten Essler Helmer: »De offentlige uddannelser og ordninger på energiområdet er for usynlige.«

en større markedsføringskampagne for at øge synligheden og kendskabet hos installatører og forbrugere.«

skal evalueresTil gengæld ville Energistyrelsen ikke imødekomme et øn-ske fra Arbejdsgiverne om at gøre VE-ordningen obligato-

risk lige med det samme. Ord-ningen er indført på baggrund af regler fra EU. I 2017, når den har virket i tre år foretager Ener-gistyrelsen en evaluering og ta-ger stilling til, om der eventuelt er behov for at stramme krave-ne til de udførende virksomhe-der. Ligesom der først her tages stilling til, om godkendelsesord-ningen skal være obligatorisk.

»Vi synes på godt jysk, at det er lidt træls at skulle anbefale vores medlemmer at gå helhjer-tet ind i en ordning, som vi fak-tisk ikke kender fremtiden for

før efter evalueringen i 2017, men sådan er virkeligheden nu, og vi spiller naturligvis positivt med,« siger Carsten Essler Helmer.

Fire områderGodkendelsesordningen er for virksomheder, der monte-rer små vedvarende energianlæg. Med det forstås biomasse-kedler og – ovne, solcelle- og solvarmeanlæg og varmepum-per. Virksomhederne kan vælge at blive godkendt indenfor

Det er lidt træls at skulle anbefale vores medlemmer at gå helhjertet ind i en ordning, som vi faktisk ikke kender frem-tiden for før efter evalueringen i 2017.

Carsten Essler Helmer, energikonsulent, Arbejdsgiverne



VE-godkendelsesordningen er indført for at forbrugerne kan være sikre på, at installatører af små vedvarende energianlæg er fagligt velfunderede. Men indtil videre er det de færreste forbrugere, der har hørt om ordningen.

en eller flere af de fire teknologier. Virksomhederne kan opnå en godkendelse fra Energisty-

relsen som henholdsvis VE-montørvirksomhed eller VE-in-stallatørvirksomhed. En godkendelse giver virksomheden ret til at anvende betegnelsen VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed i sin markedsføring.

Forudsætningen for at blive godkendt som VE-installatør er, at man i forvejen er autoriseret el- eller vvs-installatør. Ellers er VE-montør alternativet. En godkendelse gives på baggrund af såvel nogle faglige krav som nogle skærpede krav til kvalitetsstyringssystemet.

Gratis uddannelse og prøveArbejdsgiverne udbyder de nødvendige kurser og prøver i de fire teknologiet gennem DS Efteruddannelse. Det bety-der at det er gratis at deltage. for medlemmerne og ansatte, der er medlemmer af de fire fagforeninger, Arbejdsgiverne har overenskomst.

Det koster 2500 kr. at gå til prøve i hver af de fire tekno-logier. Men også her får medlemmerne hos Arbejdsgiverne særbehandling. Organisationen betaler prøveafgiften frem til og med juni 2015.

Det kan med andre ord betale sig at være på forkant, selv om ordningen er frivillig. DS Efteruddannelse udbyder her i efteråret kurser i henholdsvis jordvarme og biomasseked-ler og -ovne. I de kommende år planlægger DS Efteruddan-nelse at udbyde kurser og prøver i to teknologier i hvert halvår.

På Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk/ VE kan man læse mere om VE-godkendelsesordningen, li-gesom Arbejdsgiverne har udgivet en pjece om ordningen.

Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk

Gør en ekstra god handel i september/oktober

• Frostvæske/propylenglykol• Solfanger DS-4• Komplette solvarmepakker

Spørg efter priser på: [email protected]

På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

Djurs solvarme

Vælg solvarmeanlæg fra

Djurs solvarme– fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder


Solfangere det store hit hos varmeværkerne

samt fjernvarme og kraftvarmeværker i mellemklassen, som Allan S. Jakob-sen udtrykker det.

»Vi beskæftiger os ikke med priva-te og er således ikke en konkurrent til vvs’erne, og de helt store anlæg i klas-se med fx Amagerværket har vi heller ikke noget med at gøre.«

solfangeranlægI takt med et højere afgiftsniveau og stigende energipriser, er der kommet stadig større fokus på varmebesparel-ser og optimering af energianlæg. In-dustrivarme har de senere år leveret mange røggasvekslere og biokedelan-læg, som er med til at optimere kun-dernes anlæg og reducere deres pro-duktionsomkostninger.

Sidste år trådte Industrivarme via opkøb af et andet firma for alvor ind på markedet for vedvarende energi-anlæg, i særlig grad solfangeranlæg og biomasseanlæg baseret på flis el-ler halm.

I fjernvarme- og kraftvarmesektoren er solfangere det helt store i øjeblik-ket. Der kan stå fra 3000 til 30.000 kva-dratmeter solfangere, som producerer varmt vand. Derimod er de traditio-nelle, private virksomheder knap så meget med, når det drejer sig om ved-varende energi.

Sagt af en mand, der har fingeren på pulsen, Allan S. Jakobsen, direktør og medejer af virksomheden Industri-varme A/S i Storvorde ved Aalborg. Virksomheden har arbejdet inden for energisektoren i mere end 30 år og har i dag fire hovedområder: 1) Solfange-re, kedel- og varmepumpeanlæg. 2) Service, drift og udlejning. 3) Montage og produktion. 4) Egne produkter, bl.a. CIEX trykholderanlæg.

Industrivarme A/S fremstiller, sæl-ger og udlejer desuden mobile damp- og varmecentraler. De er bygget ind i skibscontainere og kan flyttes rundt over hele verden.

Kunderne er industrivirksomheder

Storvorde-virksomheden har såle-des opført og medvirket til udvidelser af solfangeranlæg til bl.a. Ringkøbing Fjernvarmeværk, Helsinge Fjernvar-me og Karup Fjernvarme. Derudover er flere store projekter på tegnebræt-tet til etablering i løbet af dette efterår og 2015.

Et af projekterne er et biomassean-læg på Flyvestation Karup. Industri-varme skal levere og idriftsætte en nøglefærdig varmecentral med en flis-fyret biomassekedel med en samlet varmeeffekt på 2 MW.

Fokus på tilbagebetalingstidBlandt private industrivirksomheder er lysten til omstilling til vedvarende energi mere henholdende.

»Her spiller tilbagebetalingstiden helt naturligt en stor rolle. Derfor er industrien ikke så langt fremme sko-ene, når det drejer sig om vedvarende energi. Det er derimod varmeværker-ne, som kan leve med en længere tids-

Industrivarme A/S i Storvorde ved Aalborg har fingeren på pulsen, når det drejer om omstil-ling til vedvarende energi. Fjernvarme og kraftvarmeværkerne ser ud til at være godt på vej.

Af Jens Holme

Industrivarme A/S har de senere år leveret flere store solvarmeanlæg. Blandt andet dette til Karup Fjernvarme.



horisont. De ved jo, at kunderne også er der om ti år.

Hvis regeringen og Folketinget øn-sker en hurtig omstilling af industrien til mere brug af vedvarende energi, er det ganske simpelt nødvendigt at ind-føre et målrettet tilskud. Ellers sker der ikke ret meget.«

Hurtig vækst en udfordringAllan S. Jakobsen og hans partner og maskinmesterkollega, Morten Krebs Christensen, overtog Industrivarme i 2006. Siden er virksomheden vokset fra 15 til i omegnen af 50 mand.

»Vi har ikke været ret meget be-rørt af krisen, fordi vi befinder os på et marked, hvor lovgivningen direkte eller indirekte stiller nogle krav. En-ten skal man have noget nyt, eller også skal man have renoveret. Der er kon-stant fokus på energioptimering. Hvis der er en periode, hvor færre bygger nyt, så bygges der om og renoveres. Og vi er leveringsdygtige på begge områder,« forklarer Allan Jakobsen.

Direktøren lægger imidlertid ikke skjul på at den hurtige ekspansion har været en stor ledelsesmæssig og admi-nistrativ udfordring.

»Mortens og min rolle har ændret sig meget, og det kræver, at man gerne vil det. Vi har spurgt os selv, hvad vi er gode til, og hvad vi har mest tændt på. Og så har vi ansat folk, der gode til det, vi ikke kan eller vil beskæftige os med. For tre år siden fik vi således

en økonomichef, og det har været en kæmpe lettelse.

Vi er i gang med at indkøre et nyt økonomisystem, så vi får alt digitali-seret. Samtidig har vi gennemført et lederudviklingsprogram med et eks-ternt firma og er så småt begyndt at kigge på strukturen i den måde, vi ar-bejder på. Vi bruger metoder, der lig-ner Lean, men vi arbejder ikke syste-matisk med det.«

sparring fra kapitalfondSom led i bestræbelserne på at geare Industrivarme A/S til vækst blev ka-pitalfonden Vækst-Invest Nordjylland medejer i 2009. Vækst-Invest Nordjyl-land har til formål at investere i små og mellemstore virksomheder i Nord-jylland og er ejet af Vækstfonden, SparNord, AP Pension og flere andre pensionskasser og pengeinstitutter.

»Det var ikke på grund af kapital-mangel, at vi inviterede Vækst-Inve-st indenfor. Det hang mere sammen med et ønske om at drage nytte af de-res professionelle sparring til en vide-reudvikling af firmaet,« understreger Allan S. Jakobsen.

»Det har fungeret godt, og de har flyttet overliggeren for, hvad vi kan og hvilke mål i vi sætter os. Den er højere oppe, end vi forestillede os.«

Yderligere vækstBlandt andet af den grund satser In-dustrivarme A/S på fortsat ekspansi-

Allan S. Jakobsen: »Det ligger ligesom i fir-maets DNA, at vi gerne vokse. Vi er nogle ty-per, der godt kan lide, at der sker noget nyt.«

on de kommende år.»Det ligger ligesom i firmaets DNA,

at vi gerne vil vokse. Vi er nogle ty-per, der godt kan lide, at der sker no-get nyt,« forklarer Industrivarmes di-rektør.

Industrivarme har opkøbt et firma i Ikast og har ansat en sælger og pro-jektleder på Fyn. Næste skridt bliver måske, at Industrivarme åbner et kon-tor på Sjælland.

»Vi har et princip om gerne at ville være tæt på kunderne, og da vi ope-rerer over hele landet, kan det komme på tale, at vi får en repræsentation øst for Storebælt,« siger Allan S. Jakobsen.

For yderligere at geare sig til en fremtid med vækst har Industrivarme A/S aktuelt opslået tre stillinger som henholdsvis arbejdende værkfører, servicechef og salgsingeniør.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


Kritik af statsligtstøtteprogram til

vedvarende energi

Medlemmer springer fraHan bakkes op af Per Poulsen, for-mand for Arbejdsgivernes lokalafde-ling i Skive-Viborg & Omegn:

»Mange af vores medlemmer har kigget på EUDP, men springer fra igen, fordi de ikke er i stand til at udfylde ansøgningerne. Jeg har selv en mindre virksomhed og har også tænkt, at ’det her er for bureaukratisk for mig’,« si-ger Per Poulsen.

Ifølge EUDPs årsberetning gik lidt over halvdelen af de bevilgede midler sidste år til små og mellemstore virk-somheder. Det vil sige firmaer med under 50 ansatte. Men dette tal, som er EU’s definition, er ikke særlig re-levant i dansk sammenhæng, mener Håndværksrådet. Her peger man på, at 93 procent af de danske virksomhe-der har færre end ni ansatte, og blandt dem er der sjældent akademikere.

Efterlyser alternativHåndværksrådet efterlyser et alterna-

Håndværksrådet og en række mindre virksomheder er stærkt kritiske over for EUDP, et statsfinansieret program til udvikling af klimavenlige energi-teknologier. Programmet uddeler 400 mio. kr. om året og skal hjælpe virk-somheder med at omsætte projektide-er til kommerciel udnyttelse.

Men pengene går ifølge Hånd-værksrådet i alt for høj grad til de sto-re virksomheder. Det på trods af at en stor del af den teknologiske udvikling inden for vedvarende energi i Dan-mark historisk set er sket i de små og mellemstore virksomheder, påpeger energipolitisk Henrik Lilja i dagbladet Politiken:

»Det kan koste flere hundrede tu-sinde kroner at udarbejde en ansøg-ning, uden at man har skygge af ga-ranti for, at de penge kommer tilbage. Det er en akademisk øvelse, der ikke ligger lige til højrebenet for en vvs-in-stallatør med syv ansatte,« siger han til avisen.

For kompliceret og udelukkende til gavn for de store virksomheder, mener Håndværksrådet og fl ere mindre virksomheder.

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, støtter udvikling af nye klimavenlige energiteknologier. Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050.

tiv til EUDP. Henrik Lilja henviser til, at der før 2001 var støtteprogrammer på området med mindre omfattende ansøgningsprocedurer.

»Med et nyt program kunne nogle af de mange projektideer, som vi ved ligger i skufferne hos de små og mel-lemstore virksomheder, måske kom-me frem i lyset,« siger Henrik Lilja.

Torkil Bentzen, formand for støtte-programmet for energiteknologi, afvi-ser at overse små virksomheder.

»Det kan da godt være, at kravene kan virke lidt overvældende for me-get små virksomheder, men så kan de købe sig til assistance. Når man udbe-taler skattekroner, skal der være et or-dentligt grundlag at gøre det på.

Jeg vil i udgangspunktet mene, at det vil være svært at gøre det meget mere enkelt end hos os, medmindre man ligefrem vil uddele pengene på gadehjørnerne,« siger Torkil Bentsen til Politiken.

Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. Alle typer energiteknologier kan støttes.

EUDPs formand, Torkil Bentzen er formand for bestyrelsen for BWSC, der bygger kraftværker i hele verden og bl.a. har bygget tre store danske

biogasanlæg. Torkil Bentzen er næstformand for bestyrelsen i FL Smidth & Co. A/S, medlem af bestyrelsen for Siemens’ danske selskab og formand for State of Green’s bestyrelse.

EUDP har ansøgningsfrister to gange om året. Næste gang i marts 2015.



Plan for etgrønnere Danmark

Fonden etableres af Erhvervs- og Vækstministeriet og administreres af Vækstfonden med en uafhængig be-styrelse. Staten indskyder egenkapital og giver garanti for indskud fra pen-sionsfonde på i første omgang 2 mia. og på længere sigt op til 5. mia. kroner.

Grøn innovationspuljeEn grøn innovationspulje er målret-tet små og mellemstore virksomheder, som arbejder med at udvikle og afsæt-te grønne teknologier. Danmark er al-lerede langt fremme i udviklingen af miljøteknologier, og danske virksom-heder har styrkepositioner inden for grøn teknologi. Små- og mellemstore virksomheder oplever imidlertid van-skeligheder ved at finansiere udvik-ling af nye teknologier.

Derfor er parterne bag aftalen eni-ge om at afsætte 20 mio. i hvert af de kommende fire år til at yde tilskud til en bred vifte af aktiviteter, der under-støtter innovation og udvikling af mil-jø- og klimavenlige teknologier.

I aftalen nævnes udvikling af nye teknologier, der fremmer genanven-delse af vand og vandrensning og som kan kan bidrage til bedre miljø, sund-hed samt understøtte nye løsninger inden for klimatilpasning og grøn by-planlægning.

Desuden nævnes teknologier, der kan bidrage til at reducere udlednin-

I ly af andre store politiske sager ind-gik regeringen, SF og Enhedslisten kort før sommerferien en aftale under overskriften: Et grønnere Danmark. Aftalen indeholder tre initiativer, som har til hensigt at dreje landet i en mere miljø- og klimavenlig retning.

Som vigtigste punkt etableres Dan-marks Grønne Investeringsfond med en udlånskapacitet på op til 5 mia. kr. til investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Danmarks Grønne Investeringsfond skal yde lån på rimelige vilkår til in-vesteringer i fx energirenoveringer og vedvarende energianlæg. Fonden hen-vender sig til private virksomheder, al-mene boligorganisationer samt visse offentlige institutioner og vil kunne til-byde lån, der gør, at det bedre kan be-tale sig at investere i eksempelvis bedre isolering af bygninger eller mere ener-gi- og ressourceeffektiv produktion.

ger fra bl.a. industri-, landbrugs- og energiproduktion samt udvikling af teknologiske løsninger, der øger res-sourceeffektiviteten, fx ved at reduce-re forbruget af materialer og råstoffer i produktionen samt øge genanvendel-sen.

InnovationsforumSom det tredje punkt i den politiske aftale mellem regeringen og venstre-fløjen etableres et innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion. Forummet skal levere in-put til regeringens indsats for at frem-me innovation og grøn omstilling.

Det sammensættes af en række re-levante faglige eksperter, som har ind-sigt i nye lovende teknologier, og som har viden om, hvilke incitamenter, der fremmer innovation og udbredel-se af nye teknologier. Det kan fx væ-re i form af anprisning, godkendelser, benchmarking samt barrierer for in-novation og udbredelse af nye tekno-logier i eksisterende regulering.

Deltagerne i innovationsforummet udpeges af erhvervs- og vækstmini-steren i samarbejde med Miljøministe-riet og Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet. De nærmere rammer for innovationsforummet herunder sam-spillet med den grønne innovations-pulje fastlægges i løbet af efteråret.

Regeringen, SF og Enheds-listen har indgået en tre-strenget aftale, der skal fremme en miljøvenlig omstilling af samfundet.

Af Jens Holme

Aftalen om et grønnere Danmark afsætter penge til udvikling af teknologier, der fremmer genanvendelse af vand og vandrensning. På billedet rensningsanlægget i Rødby Havn. (Foto: Scanpix/Lars Havn Eriksen)

HAR DU RÅD TIL EN ARBEJDSULYKKE?

Arbejdsgivere mister indtjening og ansatte mister indtægt

Få fakta om arbejdsulykker i branchen og hvordan de undgåsBliv klar til besøg af ArbejdstilsynetFå inspiration til den årlige drøftelseHør erfaringer fra andre virkersomheder/kollegerFå økonomisk tilskud og anden hjælp til arbejdsmiljøarbejdetSe demonstration af sikker opstilling af rullestillads og udvalgte tekniske hjælpemidler

Informationsmøde omarbejdsmiljø for små bygge-og anlægsvirksomheder

Der er møder i hele landet i september, oktober og november måned.

Klik dig ind på www.bar-ba.dk og se, hvor der er et møde i nærheden af dig, og tilmeld dig

Vær med til at knække ulykkeskurvenSe programmet og tilmeld dig på www.bar-ba.dk


Vedvarende energifor alle pengene

I nærheden af 20.000 gæster har siden indvielsen i 2009 besøgt Solar Blue Energy Explorium i Vejen. De besø-gende er installatører, rådgivende in-geniører, danske og udenlandske po-litikere og eksperter, kommunale topfolk og mange andre beslutnings-tagere.

Explorium er Solars 500 kvadrat-meter store showroom, som demon-strerer energieffektivitet i praksis med de nyeste teknologier og energirigtige løsninger inden for el, vvs og ventila-tion.

»Især mange installatører benyt-ter muligheden for at tage deres kun-der med herud for at præsentere dem for de nyeste og mest optimale mulig-heder, når det drejer sig om nybygge-ri,« siger Poul Toftgaard, chef for So-lar Blue Energy Explorium og den, der med stor entusiasme viser rundt i her-lighederne.

Forud for sin tidSolar Blue Energy Explorum ligger i en administrationsbygning, der i sig selv er et praktisk eksempel på, hvor langt man kan nå, når lavt energifor-brug er målet. Selv om bygningen er fem år gammel er den klassificeret ef-ter bygningsreglementets lavenergi-klasse 1. Et krav, som først træder i

kraft fra 2015. Lavenergiklassen er pri-mært opnået med behovssyring af de tekniske installationer samt via forsy-ning fra flere forskellige og udeluk-kende vedvarende energikilder.

Bygningen opvarmes ved hjælp af forskellige typer af varmepumper, her-under jordvarmepumper, luft/vand varmepumper og varmepumper tilslut-tet sondeboringer, som er ført 80 meter under terræn. Solfangere installeret på bygningens tag og solceller integreret i bygningens ovenlysvinduer er et væ-sentligt supplement til varmeforsyning og opvarmning af brugsvand.

styring koblet sammenAlle bygningens tekniske installatio-ner – varme, lys, sikring, adgangskon-trol, ventilation med mere - er koblet sammen i en »Netcontrol«-installati-

Solars Explorium viser de nyeste teknologier og energi rigtige løsninger og er placeret i en bygning, der udelukkende anvender vedvarende energi.

Poul Toftgaard er Exploriums energiske chef og har meget at vise frem.


on. Det betyder, at de tekniske instal-lationer kan kommunikere med hin-anden via et IP-netværk. Man kan til enhver tid se de informationer, man ønsker og har adgang til, samt sty-re bygningen og de enkelte rum med hensyn til varme, lys, persienner og udluftning.

En effektiv mekanisk ventilation og genvinding sikrer, at næsten 90 pro-cent af varmen i den luft, der suges ud, bruges til opvarmning af den fri-ske indblæsningsluft. Via køleradiato-rer er et desuden muligt i sommerti-den at køle bygningens lokaler.

Inventaret i Explorium bliver jævn-ligt skiftet ud, så de hele tiden er de nyeste produkter og teknologier, der bliver frem, understreger Poul Toftga-ard, som gerne tager imod endnu flere besøgende.

HAR DU RÅD TIL EN ARBEJDSULYKKE?

Arbejdsgivere mister indtjening og ansatte mister indtægt

Få fakta om arbejdsulykker i branchen og hvordan de undgåsBliv klar til besøg af ArbejdstilsynetFå inspiration til den årlige drøftelseHør erfaringer fra andre virkersomheder/kollegerFå økonomisk tilskud og anden hjælp til arbejdsmiljøarbejdetSe demonstration af sikker opstilling af rullestillads og udvalgte tekniske hjælpemidler

Informationsmøde omarbejdsmiljø for små bygge-og anlægsvirksomheder

Der er møder i hele landet i september, oktober og november måned.

Klik dig ind på www.bar-ba.dk og se, hvor der er et møde i nærheden af dig, og tilmeld dig

Vær med til at knække ulykkeskurvenSe programmet og tilmeld dig på www.bar-ba.dk


Solar i offensivenfor at styrke vvs-installatøren

Grossistvirksomheden Solar offent-liggjorde midt på sommeren faldende omsætningstal for første halvår af i år. Koncernchefen, Anders Wilhjelm, for-klarede det med, at det danske mar-ked er »historisk svagt«.

Topchefen slog samtidig fast, at ve-jen til en bedre bundlinje går gennem kunderne, hvilket først og fremmest vil sige landets el- og vvs-installatører. Ud fra devisen, at når installatøren er forkølet, hoster grossisten, har Solar iværksat en helbredende indsats, der skal medvirke til en effektivisering af installatørernes forretninger og gi-

ve dem flere kunder med det resultat, at både installatører og Solar får mere salg og større indtjening.

De proaktive vinderDirektør for vvs-området, Jimmi Berg, peger på, at mange vvs-installatører har mistet en stor del af deres vare-salg, fordi flere og flere kunder selv køber på nettet eller i byggemarkedet.

»Der er tal, der viser, at hver fjerde vvs-installationsforretning kører med røde tal som følge af det faldende va-resalg, og fordi forbrugerne er tilba-geholdende med store investeringer

Når vvs-installatøren er for-kølet hoster grossisten, men nu iværksætter Solar en plan for at vende udviklingen.

Af Jens Holme



i nye badeværelser og nye varmean-læg,« siger Jimmi Berg, men tilføjer:

»Samtidig ser vi imidlertid, at de 25 procent mest lønsomme installatører har fremgang og tjener 13 gange mere pr. ansat på bundlinjen end de svage-ste. Ved at være iderige og proaktive er det med andre ord lykkes for nogle at knække koden og skabe større indtje-ning i et vigende marked. Deres meto-der vil vi gerne hjælpe med at udbrede til andre.«

Energiløsninger sælgerOg ifølge Jimmi Berg skal meromsæt-ningen især komme fra energiområdet og ved at installatørerne bliver mere opsøgende, i stedet for at vente på, at kunderne selv henvender sig.

»Stigende afgifter og i det hele taget bestræbelserne på at begrænse ener-giforbruget er noget, der virkelig skal og bør gavne vores branche, både in-den for el og vvs. Vi vil gerne hjælpe med at gøre montøren til energispot-ter og bedre rådgiver. I stedet for blot at udføre den opgave, han er bestilt til, skal han bruge muligheden for at se sig omkring og komme med forslag til, hvad der ellers kan laves.«

Nyt værktøjTil det brug har Solar udviklet og lan-ceret en såkaldt Blue Energy app til mobile tablets og smartphones. Det er et it-værktøj, montøren kan anvende til en dialog med kunderne om mulige

energiforbedringer og beregninger af tilbagebetalingstiden. App’en er for-synet med en tjekliste og et kalkula-tionsmodul, der omregner besparel-ser ved at udskifte fx et gammelt toilet eller pumpe og beregner eventuelle energitilskud samt et konkret tilbud.

»Resultatet bliver en effektiv, tro-værdig og professionel rapport, som kan afleveres til kunden, som evt. kan gå videre med den i sit pengeinstitut. Og det er jo også det, vi gerne vil in-spirere installatørerne til, at optræde mere professionelt og mere overbe-visende,« siger Solars marketing- og konceptchef, Morten Borup.

Blue Energy App’en er i løbet af sep-tember præsenteret for de 70 instal-latører i VVS-Mester-sammenslut-ningen, som Solar står bag, og som ledelsen regner med vil vokse til over 100 virksomheder i løbet af det kom-mende år.

Effektiv distributionSom endnu et middel til en effektivi-sering af vvs-forretningerne fremhæ-ver Morten Borup grossist-virksomhe-dens hurtige distribution. Varer bestilt dagen før er ude hos installatører og byggepladser inden næste morgen kl. 07.00. Desuden gøres det endnu hur-tigere Fast Box-system nu landsdæk-kende.

»Det reducerer en masse spildtid og tidskrævende kørsel på grund af manglende materialer med det resul-

tat, at vvs-forretningerne bliver mere effektive og lønsomme,« fastslår mar-keting- og konceptchefen.

Opgør med rabatterneMen ikke nok med det. Direktør for vvs, Jimmi Berg, ser også opbruddet med de høje rabatter på 80-90 procent som et middel til at gøre vvs-forret-ningerne mere effektive og til at tilba-geerobre noget af det marked, som er overtaget af net-forretninger og byg-gemarkeder.

»Vi må erkende, at den hidtidige ra-batstruktur hverken har været mar-kedsrigtig, tilstrækkelig gennemsig-tig eller produktivitetsfremmende for branchen. Derfor har vi nu lanceret Solar Plus indeholdende vvs hurtiglø-ber artikler, i Danmark. På el-området har vi tilbudt lignende i 15 år.

Når det har kunnet ladet sig gø-re har det bl.a. sammenhæng med, at Solar med selskaber i blandt andet Sverige og Holland nu har en samlet vvs-volumen i en størrelsesorden på tre mia. kr. Næste skridt er, at vi går i gang med at vurdere en omlægning af priser og rabatniveauet på udvalgte mærkevarefabrikanter, og her forven-ter vi at have noget klar i oktober.«

Jimmi Berg understreger, at følgen er, at installatør-forretningerne skal kende konsekvenserne i deres kalku-lationssystemer, men det er Solar parat til at bistå med.

Solars vvs-direktør Jimmi Berg (tv.) og mar-keting- og konceptdirektør Morten Borup

slår fast, at Solar ikke vil gå andre veje, men vil fortsat alene vil satse på installatørerne

som deres kunder.


Ambitiøst forsøgmed intelligentel-net skrottes

Bestræbelserne på at udvikle et intelli-gent el-net i Danmark har lidt et knæk. Det intelligente netværk er forudsæt-ningen for, at Danmark kan realisere sin energipolitiske ambition om at ba-sere det meste af energiforsyningen på vedvarende energi.

Det intelligente netværk, der og-så kaldes Smart Grid, skulle være prøvekørt i Kalundborg Kommu-ne. Formålet med Projekt Smart City Kalundborg var at udvikle og demon-strere en intelligent Smart City ener-gi-distributionsplatform i Kalund-

borg. Populært sagt skulle projektet demonstrere, hvordan en by bedst muligt kunne udnytte energien, og samtidig tage udfordringen op med at gøre samfundet uafhængig af fos-sile brændsler.

Projektet Smart City Kalundborg havde planer om at udvikle en it-plat-form, der kunne tilbyde borgere og virksomheder brugervenlige energiy-delser og skabe større fleksibilitet i el-nettet samtidigt. Projektet blev sat i gang i efteråret 2012 og skulle løbe frem til 2015.

Det højt profilerede projekt Smart City Kalundborg skulle have været et foregangseksempel, men parterne bag projektet blev uenige, og så slukkede staten for pengestrømmen.

Af Jens Holme Foto: Kalundborg Kommune



Men i løbet af sommeren måtte par-terne bag projektet – Dansk Energi, el-selskabet SEAS-NVE og Kalundborg Kommune – erkende, at det var stødt på grund. De var ikke sikre på, at den udpegede it-leverandør, Spirae, kunne levere den nødvendige it-platform, og tvivlen førte til, at den statslige støtte til projektet blev standset.

Projektet havde et budget på 100 mio. kr., hvoraf 43 mio. kr. skulle kom-me fra staten via EUDP (Energitekno-logisk Udviklings- og Demonstrations Program). Projektdeltagerne skulle komme med resten af pengene. Det er første gang, EUDP har stoppet penge-tilførslen til et projekt midt i en pro-jektperiode.

Skal skabe balanceDet intelligente el-net skal bl.a. gøre det muligt at afbalancere strømfor-brug og strømproduktion fra vedva-rende energikilder, så el-nettet ikke bryder sammen. El-nettet fungerer kun, hvis produktion og forbrug er i

balance. Og den balance er svær at opnå, når hovedparten af strømmen kommer fra vindmøller og solenergi-anlæg.

De producerer kun, når vinden blæ-ser, og solen skinner. Men blæst og sol har vi ikke altid, når strømforbruget er størst. Da man endnu ikke har ud-viklet en teknologi til at lagre strøm i større mængder, må man sikre, at strømforbrugerne – virksomheder og husstande – bruger strøm på en må-de, der er hensigtsmæssig i forhold til vedvarende energi.

Det kan fx betyde, at husstande skal vaske tøj om natten, eller virksomhe-derne i højere grad skal sprede deres produktion ud over hele døgnet. Det skal de stimuleres til ved at fastsæt-te en attraktiv markedspris for strøm, der svinger i takt med produktionen. Hele denne komplicerede proces skul-le simuleres og afprøves i pilotprojek-tet i Kalundborg.

Smart Grid-teknologien afprøves for tiden i flere mindre projekter rundt

om i landet, og selv om projektet i Ka-lundborg blev standset før tiden, me-ner parterne bag ikke, at tiden og pen-gene er spildt.

»De opnåede resultater af Smart Ci-ty Kalundborg giver os et langt dybe-re kendskab til energiforbruget i en by, og hvordan vi kan skabe den nødven-dige fleksibilitet. For os som energi-selskab er det meget værdifuld viden, der kan give os langt bedre mulighe-der for at agere i fremtidens energi-system, der kræver mere fleksibilitet som følge af, at vi får langt mere ved-varende energi, hvor produktionen svinger meget,« siger således Kristina Fløche Juelsgaard, der er udviklings-chef hos SEAS-NVE.

Flowidan

• Der er stadig fuld support på alle Wolf-produkter gennem Flowidan ApS.

• Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

VarmeventilatorerDesignet til alle former for rumopvarmning. Varmluft-ventilatorer fra Wolf sikrer konstant og behagelig rumtemperatur.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer

WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og

oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer

Scan QR-koden


ARM A/S sætteroverliggeren højtMads Johannsen, nytiltrådt direktør for det tidligere Alslev Rustfri Montage i Varde, har sat sig som mål, at omsætningen skal mere end fordobles i løbet af de kommende tre-fire år.


»Man er nødt til at have en ambition og sætte overliggeren højt – og 200 mio. kr. smager godt.«

Sådan forklarer Mads Johansen, di-rektør for ARM A/S Steel Solutions i Varde, de ambitiøse mål, han har sat sat for virksomhedens udvikling de kommende år. Omsætningen skal me-re fordobles fra i dag i omegnen af 80 mio. kr. til 200 mio. kr. i løbet af de kommende tre-fire år.

37-årige Mads Johannsen kom til det tidligere Alslev Rustfri Montage i februar i rollen som konsulent med erfaringer fra bl.a. flere kapitalfonde i ryggen. Opgaven lød på at effektivise-re produktionen og få virksomheden tilbage på et mere rentabelt spor.

»Og når man har fået den opgave, så finder man jo nogle problemer, der skal tages hånd om. Den retning, virk-somheden havde, så noget dyster ud. Virksomheden var bl.a. for løntung, den tjente ikke penge nok og havde ik-ke styr på sit cashflow. Det præsentere-de jeg for ejerne, bestyrelsen og direk-tørerne,« fortæller Mads Johannsen.

Følgen var, at både den administre-

Af Jens Holme

rende direktør og økonomidirektøren blev afskediget, og Mads Johannsen blev af ejerparret Søren Peter og Su-sanne Bjerre bedt om at træde til og stå i spidsen for en turn around.

Et skridt tilbageDet er sket – med Mads Johannsens ord – ved hjælp af et skridt tilbage og fuld fart frem.

»Vi spurgte os selv, hvad vi ville gå ind og ændre, hvis vi var en kapital-fond, der havde overtaget virksom-heden. Vi stod med den der klassi-ske ejerleder problematik, hvor man har drevet en god og sund virksom-hed gennem mange år, men så går det galt lige pludselig, og så skal der ske noget radikalt for at rette op på tinge-ne. Det er så det, vi nu er gået i gang med.«

Mads Johannsen tiltrådte som di-rektør i maj, og i første omgang blev 14 smede afskediget og en omfattende forandringsproces blev iværksat.

Ikke et spareprojektDirektøren understreger, at det på in-

tet tidspunkt har drejet sig om at spare sig ud af problemerne. Snarere om at skære væk ét sted for at bruge penge-ne et andet sted.

»Vi har arbejdet meget med er at gø-re vores produktion mere fleksibel og bruge lean-metoder i produktionstil-rettelæggelsen. Som noget af det første brækkede vi alle vægge ned i produk-tionshallerne, så vi i dag kan indrette faciliteterne rationelt og hensigtsmæs-sigt i forhold til den givne opgave.

Forandringerne har minimeret an-tallet af fejl med næsten 90 procent, og vi er blevet 18 procent mere effektive. Det betyder, at vi er blevet langt me-re konkurrencedygtige og kan begyn-de at konkurrere med fx Tyskland og Korea,« forklarer Mads Johannsen og uddyber:

»Før jeg tiltrådte, kalkulerede man med at en svejsetime skulle koste 425 kr. I dag er vi nede på 365 kr. i timen.«

Fra topstyring til projektstyringLedelsesmæssigt er Mads Johannsen i gang med at forvandle ARM A/S Ste-el Solutions fra at være »enormt top-


Kvalitet, fleksibilitet og evne til at opfylde kundernes behov er de tre vigtigste parametre, vi skal arbejde med.

Mads Johannsen, direktør, ARM A/S

Mads Johannsen, nyudnævnt direktør for ARM A/S Steel Solutions har sat sig store mål for udviklingen af virksomheden. »Men alene det at have en ambition og lægge navn til den offentligt er en vigtig del af en forandringsproces,« siger direktøren.

styret« til at være en virksomhed, der er projektstyret og med større ansvar hos de producerende medarbejdere.

»Vi har valgt at ansætte en kvalitetschef, som har bag-grund fra LM Windpower og Lego. To virksomheder, som er meget procesorienterede. Hvorimod denne virk-somhed hidtil har været meget instruktionsorienteret. Du fik at vide, hvad du skulle gøre, men lærte ikke at tænke selv. Hvis du er procesorienteret, så lærer du at for-stå, hvad det er for en proces, du er en del af, og du selv har del i ansvaret.«

Smedene på ARM A/S er nu inddelt i to-mandsgrup-per og er inddelt i tre kategorier: Det laveste niveau er ty-pisk lærlinge og andre helt uerfarne. På mellemniveauet er folk med lidt mere erfaring, og på højeste niveau er de meget erfarne. De sidstnævnte står for al produktions-planlægning og sammensætter et hold med de mindre erfarne.

satser på offshore Mads Johannsen lægger ikke skjul på, at en hastig udvik-ling af virksomhed og omsætning de kommende år skal bero på leverancer til offshore og en internationalisering af ARM A/S.

»Alene i Norge er der uudnyttet potentiale på to milli-arder for danske underleverandører. Hvorfor skulle vi ik-ke have en del af det? Men hvis vi skal have en større del af den kage, så er vi bare nødt til at være ekstremt fleksi-ble. Kvalitet, fleksibilitet og evne til at opfylde kundernes behov er de tre vigtigste parametre, vi skal arbejde med.«

ARM A/S er i gang med at etablere sig i Norge og er for-håndsgodkendt til et Vitus-forløb (Eksportrådet elitepro-gram for virksomheder, der vil udvikle sig globalt – red.) om at etablere en platform i USA og er ifølge Mads Johan-sen ved at undersøge mulighederne for at åbne salgskon-torer i Tyskland og Frankrig.

Medarbejdernes reaktionHvordan har medarbejderne reageret alle omvæltningerne?

»Det har bestemt ikke været nogen dans på roser. Som regel er det jo sådan, at al forandring møder modstand. Det har der også været her. Nu begynder folk imidlertid at tro på det, men vi er ikke i mål endnu.«

Mads Johannsen understreger flere gange, at foran-dringerne i virksomheden er sket i tæt samspil med Su-sanne og Søren Peter Bjerre.

»Jeg ville slet ikke kunne undvære deres viden og erfa-ring. Søren Peter er typen, der ved alt. Det her er nok før-ste led i et generationsskifte, men for mig har det været en forudsætning, at han og Susanne er med inde over al-le væsentlige beslutninger i hvert fald de næste to-tre år.

Samtidig arbejder vi med at styrke de kompetencer, vi har samlet i bestyrelsen. Vi har brug for at få nogle tun-ge folk ind, der ved noget om de markedsområder, vi be-skæftiger os med, og som har viden og vilje til at presse mig.«

ARM A/S Steel Solutions er tilsyneladende på rette vej. Ordrebogen for næste år er stort set fuld, og de i dag 63 medarbejdere kan se frem til at få en del nye kolleger de kommende måneder.


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Kort om ARM A/S og den nye direktørSøren Peter Bjerre stiftede tilba-ge i 1986 Alslev Rustfri Montage A/S i en lille forstad til Varde som hedder Alslev. I foråret i år skif-tede virksomheden navn til ARM A/S Steel Solutions for at få et me-re internationalt navn, der favne-de bredere.

ARM A/S Steel Solutions har specialiseret sig i fremstilling, le-vering og on-site installering af konstruktioner i rustfri stål, alu-minium og sort stål. En betyde-lig del af virksomhedens omsæt-ning har baggrund i standard- og specialkonstruktioner til offsho-re. Fødevarer og medicinalindu-stri samt energi og miljø er andre brancher, ARM A/S arbejder in-den for.

Direktør Mads Johannsen er 37 år, gift, har fire børn og bor i

Odense. Han er cand. merc. i øko-nomi og har en HD i ledelse og organisation. Mads Johannsen har arbejdet meget med forret-ningsudvikling og har i den for-bindelse siddet i flere selskaber, som har været ejet af kapitalfon-de. De sidste par år inden ansæt-telsen hos ARM A/S var Mads Jo-hannsen selvstændig konsulent med små og mellemstore virk-somheder som målgruppe.

»Mine spidskompetencer er at rydde op, drive og skabe foran-dringer og vækste. Jeg er ikke så god til at overtage en virksom-hed, som bare skal skabe over-skud hvert år. Der skal ske noget, og vi skal ud og gøre nogen ting. Jeg vil beskrive mig meget som en forandringsagent,« siger Mads Jo-hannsen om sig selv.


Polen kan blive fremtidigteksporteventyr

Polen er inde i en rivende økonomisk udvikling, og det er forventningen, at danske virksomheder i de kommende år vil opleve en kraftig vækst i efter-spørgslen fra polske kunder.

Det er baggrunden for, at Hånd-værksrådets internationale udvalg tid-ligere på året aflagde besøg hos virk-somheder og søsterorganisationer i vores sydlige naboland.

I Warszawa besøgte udvalget Pol-ska Agencja Informacji, agentur, der har til formål at fremme udenland-ske investeringer i Polen. Det er opret-tet som et såkaldt joint-stock company med staten som den eneste aktionær.

I deres præsentationsoplæg blev der gjort meget ud af at fremhæve Po-lens placering i forskellige indeks. Ver-densbankens »Doing Business« er en årlig ranking af 189 lande i forhold til, hvor godt det er at drive forretning i

Delegation fra Håndværks-rådet har set nærmere på vilkårene i vores sydlige naboland.

Af Lise Daldorph, globaliseringskonsulent, Arbejdsgiverne

det pågældende land, og Polen er nu placeret som nr. 45.

Mange udenfor Polen har stadig en opfattelse af, at der stadig er en del korruption i landet, men situationen er snarere, at det forveksles med bu-reaukratiet, der fortsat er et betydeligt problem for især virksomhederne. Det samme kan siges om infrastrukturen (læs: landeveje og togstrækninger), hvor der er et kæmpe efterslæb.

Agenturet gav den interessante op-lysning, at de forskellige regioner kon-kurrerer indbyrdes om at tiltrække in-vesteringer – herunder udenlandske. Et såkaldt disintegreret erhvervsfrem-mesystem.

ErhvervsuddannelserHos Zwiazek Rzemiosla Polskiego – ZRP – der er søsterorganisation til Håndværksrådet så danskerne lighe-


der mellem de problemstillinger, som polske SMV’er møder, og dem, som danske SMV’er kæmper med. ZRP un-derstregede på mødet, at de har me-get fokus på EU og de forskellige pro-grammer til udvikling.

Erhvervsorganisationen »The Chamber of Crafts, Small and Medium Enterprises in Szczecin« blev dannet lige efter 2. verdenskrig og har under-gået flere ændringer i løbet af årene. I dag er organisationen medlem af den polske Craft Association og har startet et tættere samarbejde med andre afde-linger (læs: Craft Chambers) rundt om i landet. Det betyder i sagens natur ud-veksling af erfaringer, og man skaber fælles tiltag inden for erhvervsuddan-nelse og fremme af håndværk i al al-mindelighed.

Dette såkaldte »Håndværkerråd« i Szczecin er bemyndiget til at attestere faglige kvalifikationer opnået i uddan-nelsessystemet indenfor håndværks-fagene. De forskellige erhvervsuddan-nelser er typisk af tre års varighed, og de mest populære blandt de unge er frisør og bager.

Som man kender det i Danmark, er

der både en teoretisk og praktisk del i uddannelsesforløbet, og organisa-tionen har en vigtig rolle at spille ik-ke mindst set i lyset af, at den polske stat lukker erhvervsskoler. Derfor ta-ger rådet i Szczecin selv initiativ til at etablere nye skoler eller udbygge de hidtidige ved hjælp af 80 procent fi-nansiering fra EU.

Medlemmer af organisationen, tra-ditionelt familieejede virksomheder, betaler et relativt lavt fast kontingent på 20 euro pr. måned (ca. 150 kr.) og kan dermed også få juridisk bistand, hvis der er behov.

Danske anerDelegationen besøgte et mindre rens-ningsanlæg bygget til behovet i Szcze-cins havn. Anlægget indeholder bl.a. danske komponenter fra Aquagain, ejet af Aslak Skjødt medlem af Ar-bejdsgivernes hovedbestyrelse og del-tager på turen. Både myndigheder, producenter og rådgivningsfirma fra Danmark har fulgt tilblivelsen af an-lægget meget tæt, og der er fra dansk side pumpet adskillige mio. kr. i pro-jektet gennem årene. I dag er anlæg-

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dkVærløse • Randers • Esbjerg • Odense

CE-mærkning af maskinerCE-mærkning af bygningsautomatikATEX og eksplossionssikringEl på maskiner efter DS/EN 60204-1Design af tavlerSikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2Skriv brugsanvisninger til maskinerSagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidlerArbejdsmiljø og eftersyn

Vi gør dit arbejde lettere

Maskindirektivet i virkelighedens verdenKURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015

Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger

• CE-mærkning af maskiner og anlæg• Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer• El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning• ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr• Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

MASKINSIKKERHEDMASKINSIKKERHED

get dog langt fra at køre i højeste om-drejninger.

I Szczecin besøgte delegationen des-uden IQ Metal Polska, der har base i Hasselager i Danmark. Det polske dat-terselskab blev etableret for fire år si-den. Virksomheden producerer metal-delkomponenter og færdigmonterede enheder til forskellige brancher, ek-sempelvis vindmølleindustrien.

Bo Fischer Larsen, der er adm. direk-tør, fortalte om arbejdet med at formu-lere strategiplaner, hvor man opererer med et dansk setup og polsk setup. Som det er i dag, tjener virksomheden penge både i Danmark og Polen. Det har været og er stadig en hård proces at få hævet produktiviteten i den pol-ske division. Der arbejder 140 medar-bejdere i Szczecin og 40 i Danmark, og som direktøren påpegede, er løn ikke det eneste afgørende parameter.

Hvis man skal have succes, skal al-le processer i produktionen optimeres. Han gav et eksempel fra administrati-onskontoret, hvor medarbejderne sta-dig arbejder med printudgaver af or-drer, hvor det i Danmark foregår langt mere digitalt.


Robotten skal have øjne ogkunne fornemme

bejdsprocesser i industrien foregår ved håndarbejde. Eller sagt med andre ord: Kun en lille del er automatiseret, og der er stort potentiale for flere robotløsnin-ger i danske virksomheder.

Ikke mindst på baggrund af, at om-kostningerne til arbejdskraft i Dan-mark er seks-syv gange højere end i Kina og flere af landene i Østeuropa og dobbelt så høj som i USA.

Det er ikke mindst de små, fleksi-ble og økonomisk overkommelige let-vægtsrobotter, som er interessante for flere og flere små og mellemstore virk-somheder. Når mange virksomheder er tilbageholdende med at investere i ro-botteknologi hænger det bl.a. sammen med, at massefremstilling i store serier for længst er flyttet ude af landet. Små serier og hurtig omstilling er behovet hos de fleste virksomheder i dag.

robot med øjneAf konferencen fremgik det, at forskel-lige former for såkaldte vision-syste-mer er ved at vinde mere og mere frem.

I den mere simple form kan laser-vision bruges til at måle afstande, el-ler genkende konturer af emner. I den mere avancerede ende kan vision med kamerateknologi bruges til at genken-de og vurdere, om det er det rigtige emne samt beregne dets nøjagtige po-sition i tre dimensioner. Hvor de hidtil

Fremtidens robotter i industrien skal være små og fleksible, og de skal kun-ne se og kunne instrueres i stedet for at blive betjent ved hjælp dyrebar og kompliceret programmering.

Det var de hovedtendenser, der blev fremlagt, da foreningen Made – Ma-nufacturing Academy of Denmark – for nogle uger siden havde indbudt et stort antal virksomheder til konferen-ce under overskriften: Hvordan kan robotter øge din produktivitet?

Konferencen ned omkring 100 delta-gere foregik hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. Her fik deltagerne gennem foredrag og ved at se robotløsninger i arbejde indblik i de nyeste løsninger inden for robotteknologi.

stort potentialeTeamleder Anders Billesø Beck, Cen-ter for Robotteknologi, ridsede situa-tionen op:

Det anslås at 70 procent af alle ar-

anvendte sensor-teknologier kan siges at give robotten lidt »følelse i fingre-ne«, så kan man sige, at vision kan gi-ve robotten øjne at se med.

Styrken ved vision er, at det tillader en meget højere grad af fleksibilitet med hensyn til, hvordan emner bliver serveret for robotten, samt at proces-sen med aftastning af emnet kan væ-re væsentligt hurtigere end med mere traditionelle sensor-teknologier.

Også diverse former for såkaldte in-tuitive løsninger blev præsenteret på konferencen. Udviklingen går i ret-ning af, at robotten bliver guidet rundt og får mulighed for at føle på det, den skal fortage sig, og derefter klarer sig selv.

MADE – Manufacturing Acade-my of Denmark – har sat sig det am-bitiøse mål, at Danmark skal være ikke mindre end verdens mest effek-tive produktionsland. Foreningen blev etableret i 2013 af en række pro-duktionsvirksomheder, universiteter, GTS-institutter samt DI og med bl.a. Arbejdsgiverne som samarbejdspart-ner. MADE får støtte fra forskellige foreninger og fonde og vil styrke pro-duktion i Danmark gennem konkrete forsknings- og innovationsprojekter, netværksdannelse, uddannelse, for-uden at foreningen vil være døråbner til internationale vidensmiljøer.

100 deltagere til arrangement i Odense om de nyeste og mest fleksible robotløsninger

Af Jens Holme

Interessen var stor og deltagerne mange, da foreningen MADE holdt såkaldt Open Lab om robotter. Her er det faglig leder ved Center for Ro-botteknologi, Søren Peter Johansen, der er ved at fortælle om de små, fleksible robotløsninger.


Robotnetværkfår bredere grundlagArbejdsgiverne er indtrådt i bestyrelsen, der yderligere er suppleret med

repræsentant brugere og sælgere af robotter.

RoboCluster, der er ét af landets i alt 22 såkaldte innovationsnetværk, har forstærket sin organisering for målret-tet at arbejde at gøre Danmark til fore-gangsland for anvendelse af robottek-nologi.

Bestyrelsen er således udvidet med to repræsentanter fra henholdsvis, Dansk Automationsselskab, Dansk Robotnetværk samt Arbejdsgiverne og Force Technology. Udviklingschef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne, er blandt de nye medlemmer af besty-relsen og siger om sin nye funktion:

»For at Danmark fortsat kan væ-re konkurrencedygtig i global verden skal vi bruge alle de midler, der kan styrke danske virksomheders konkur-renceevne. Robotter og automatise-ring spiller en central rolle i den for-bindelse.

Som brancheorganisation for indu-strien, ser vi det derfor som en vigtig opgave at gøre automatisering jord-nært og relevant for de små og mel-lemstore virksomheder.«

Ny periode og nye kræfterRoboCluster påbegyndte 1. juli en ny fire-årig bevillingsperiode med 14 mio. kr. i ryggen fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Ved årsskif-tet tiltrådte Tom Togsverd, underdi-rektør i Dansk Industri, som ny for-mand for bestyrelsen.

Ud over det nye valg af formand og forstærkningen af bestyrelsen har se-kretariatet fået tilført nye kræfter med

Danske virksomheders konkurrence- kraft bygger mere og mere på robotter.

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og

design af roboteknologi.

ansættelsen af netværksleder, Mette Klausen. Hun skal lede et nyt sekre-tariat, der fremover også vil tælle en medarbejder fra Teknologisk Institut - dette for at skærpe sekretariatets kon-takt til virksomhederne.

»Vores ambition er i højere grad at lade klyngevirksomhedernes stem-mer blive en del af det strategiske ar-bejde. Vi vil stræbe efter at afvikle ar-rangementer og udviklingsinitiativer med størst mulig relevans for vores medlemmer og for det danske sam-funds udfordringer ved også hele ti-den at være opsøgende på nye udvik-lingsnetværk i ind- og udland og deres mulige befrugtning af vores virke,« si-ger Mette Klausen.

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af ro-botteknologi. Netværket tilbyder ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed.

RoboCluster er organisatorisk for-ankret på Syddansk Universitet og har fysisk til huse i robotlaboratoriet, RoboLab, på Syddansk Universitet i Odense.

Af Jens Holme


Historisk fremgang foruddannelser

Ved skoleårets start i august havde ikke færre end 2026 nye elever tilmeldt sig en af Syddansk Erhvervsskoles i alt 45 uddannelser. Den høje tilmelding, der betegnes som hi-storisk, er den markant største på skolen gennem de sidste fem år, og markerer for alvor et brud på den negative ud-vikling, som danske erhvervsskoler har oplevet gennem de seneste ti år.

I forhold til sidste år er optaget af nye elever til Syd-dansk Erhvervsskole således steget med 129.

Sammenlignet med for fem år siden er der tale om en fremgang på 20 procent.

Særlig stor er elev-fremgangen inden for elektriker-, automatiktekniker-, smede- og industriteknikeruddan-nelserne – håndværksfag, som ifølge prognoser fra Ar-bejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregion Syddan-mark vil blive stærkt efterspurgt i de kommende år.

Den kun fire år gamle EUX-uddannelse markerer sig stærkt i statistikken med dens kombination af håndværk og boglige fag på studenter-niveau. Den 1. august havde i alt 257 nye elever tilmeldt sig til de i alt 12 EUX-uddan-nelser, som Syddansk Erhvervsskole udbyder. Det er en stigning på knap 40 procent i forhold til sidste år. EUX-uddannelserne er adgangsgivende til en række videregå-ende uddannelser samtidig med, at man får et traditionelt svendebrev.

Syddansk Erhvervsskole har ca. 5300 elever omregnet til fuldtidsstuderende. Skolen har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted.

arBEJDsMIlJØ

Fra tilbudsgivning til afleveringInformationsmøde for mester, ledere og medarbejdere

MøDERNE AfholDES fRA kl. 14.00 – cA. 17.00 6. oktober Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

7. oktober Langsøhus, Vester Ringvej 51, 8600 Silkeborg

8. oktober Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding

9. oktober Scandic Ringsted, Nørre Torv 57, 4100 Ringsted

PrOGraM• Velkomst

v/Arbejdsgiverne og Blik & Rørarbejderforbun-det i Danmark

• Erfaringer fra byggepladsbesøg og efter-følgende debat v/Arbejdstilsynet

• fra tilbudsgivning til aflevering – Hvad skal du/I være opmærksomme på i tilbuds fasen og i byggeprocessen v/ Ulrik Rasmussen, faglig sekretær, Dansk Metal og Frederik Sauerberg, advokat, Arbejdsgiverne

Der serveres sandwich, vand og kaffe ca. kl. 15.00

TIlMElDINGhttp://www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalenderMøderne er gratis for medlemmer af ArbejdsgiverneTilmeldingsfrist 8 dage før afholdelse af mødet

Evt. spørgsmål kan rettes til: Industrikonsulent Jens Krogsgaard på 20 70 01 35.


Virksomhedermangler industriteknikere

satte, så de får den nødvendige viden og kan varetage jobbet som industri-tekniker,« siger Steen Pedersen, der er tillidsrepræsentant hos Niebuhr Gears.

Niebuhr Gears er blandt de virk-somheder, der mangler industritekni-kere. Efterspørgslen ses tydeligt, når 12 af de 60 ansatte industriteknikere er blevet ansat inden for halvanden måned.

Nick Grundvad Madsen er uddan-net industritekniker, og han strøg di-rekte i job hos LPM Production, efter han blev udlært.

»Jeg valgte at blive industritekni-

En ny rapport fra Dansk Metal kon-kluderer, at virksomheder i industrien mangler faglærte medarbejdere. 44,4 pct. af de adspurgte virksomheder har skrevet industriteknikere øverst på ønskesedlen – på andenpladsen kom-mer smede med 38,4 pct.

Antallet af nyuddannede industri-teknikere er væsentlig lavere end an-tallet af industriteknikere, der forlader arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er helt nede på 3,5 pct. i juli i år.

»Der bliver ikke nok industritek-nikere uddannet og for at afhjælpe manglen, videreuddanner vi vores an-

ker, fordi det er et håndværksfag, hvor du også skal have hovedet med. Man skal være kvalitetsbevidst og gå op i godt håndværk for at være en dygtig industritekniker,« siger Nick Grund-vad Madsen, der blev udlært for tre år siden.

Der kan være mange grunde til, at flere unge ikke vælger at gå samme vej som Nick Grundvad Madsen. Nicks eget bud er, at unge ikke kender nok til uddannelsen og de spændende udfor-dringer, der er i jobbet som tekniker.

Hvert år uddannes der mellem 300 og 350 industriteknikere fra landets skoler.

Industrien efterspørger fortsat kvalificeret faglært arbejdskraft, og umiddelbart er der ingen tegn på, at udviklingen vender.

Foto: Industriens Uddannelser


Smede i lækkert tøj

Tøj er ikke lige det, han tænker mest på, erkender Michael Hedegaard Christensen, F.L. Automatic, Haslund ved Ran-ders. Alligevel er han frisk på at gå i prøverummet for at bli-ve dresset up, når Randers Omegns Smedemesterforenings inviterer til styling den 9. oktober hos Tøjeksperten i Ran-ders Storcenter.

Hverdags-jeansene og t-shirten køber Michaels kone, Mette, gerne, mens han godt selv vil have en finger med i spillet, når det gælder tøj til pænere anledninger.

»Men ikke for farvestrålende eller tøj, der skal signalere, at »her kommer jeg«,« understreger han med fasthed. »Det er slet ikke mig.«

»Deri ligner Michael Christensen mange andre mænd,« siger Sussi Fabricius Andersen, som står bag det atypiske tilbud til Randers-smedene. Hun gør mest i tøj og make-up til

kvinder, men har også arrangeret styling-aftner for mænd og har her opdaget, at når mænd er på egen hånd, tør de godt både prøve et par røde bukser og matchende, blom-stret skjorte.

»Mænd kan faktisk godt lide at være smart klædt på, når kedeldragten har holdt fyraften,« vurderer hun. Men meget ofte lader de konen bestemme, hvad de skal have på.

For konernes skyldHendes hensigt med aftenen er derfor at rykke mændene lidt, så de selv lærer at se, hvad der giver dem et pift. Også for konernes skyld. For ligesom mændene godt kan lide at se, deres koner klædt smart på, synes kvinder, det er sjovere at følges med en smart mand, der har en god tøjsmag, poin-terer Sussi Andersen.

Derfor bliver aftenen noget med at finde ud af, hvad der klæder den enkelte, og sende ham i prøverummet med for-skellige muligheder både til hverdag og mere festlige anled-ninger.

Udsigten til at smide tøjet og lade sig beskue i diverse prø-vedress af kollegerne og butikkens ekspedienter afskrækker ikke Michael Christensen.

»Det skal nok blive både interessant og sjovt, og mon ikke vi også får lidt mandehørm ud af det,« griner han, der gerne vil have tøj, der sidder godt, ikke strammer, er af god kva-litet - og altså ikke er for iøjnefaldende. Så om han vender hjem med et par røde bukser, er han noget tvivlende overfor.

Ud over at lægge lokaler, tøj og hjælpende ekspedienter til aftenens seance tilbyder Tøjeksperten 20 pct. rabat på evt. køb. Aftenen starter kl. 19 og slutter halvanden time senere med en øl og sandwich undervejs. Deltagelse kræver tilmel-ding til formand, Jørn Sminge.

Medlemmerne af Randers Omegns Smede-mesterforening tilbydes aften med gode råd om beklædning af stylist

Af Hanne Gregersen

Michael Christensen er med på at prøve en gang make-over – men det må ikke blive for opsigtsvækkende.

Trivsel er afgørende

God trivsel øger engagement, produktivitet og udvikling i virksomheden. Trivselsundersøgelser er derfor værd at prioritere.

Avidenz tilbyder trivselsundersøgelser, der:• tager afsæt i veldokumenteret

og anerkendt metode• gennemføres af specialuddannede

konsulenter• afsluttes med anbefalinger til

eventuelle tiltag og hjælp efter behov

Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiverKontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 [email protected] · www.avidenz.dk


Vil I i gang med eksport til det tyske marked, men savner I indsigt i marke-det? Har I konkurrencedygtige produkter og ydelser, men mangler I at få skabt de rigtige kontakter på markedet? Så er gruppen »EKsPOrT TIl DEN TYsKE MasKININDUsTrI« måske noget for jer. Fleksibilitet og innovation gør danske underleverandører yderst attraktive i den tyske maskinindustri, som med ca. 6300 virksomheder, en omsætning på 207 mia. EUR i 2012, samt en eksportrate på ca. 75 % er Tysklands næste-største og mest eksporterende industri.

For at udnytte det store potentiale giver arBEJDsGIVErNE og sØrENsEN – connecting Markets nu medlemmer en enestående mulighed for at få foden inden for på markedet med et målrettet og praksisorienteret forløb, som giver:

• Konkret viden omkring markedet i Tyskland• En grundig evaluering af netop jeres muligheder på markedet• Individuel sparring om eksportparathed og eksportopstart• Studietur med møder med kvalificerede potentielle kunder

HVEM KaN DElTaGE? Projektet henvender sig til små- og mellemstore virksomheder, som har såvel evnen som viljen til at give sig i kast med det tyske marked. Der er seks pladser i gruppen, og deltagerne kvalificeres og optages efter først-til-mølle-princippet.

HVaD KOsTEr DElTaGElsEN?step 1: Indledende markedsscreening – DKK 30.000,- pr. virksomhed.

Egenbetaling: DKK 15.000. Støttet med tilskud fra Arbejdsgiverne på 15.000,- pr. virksomhed

step 2: Målrettede Kundemøder i Tyskland – DKK 39.500,- pr. virksomhed

Beløbene dækker samtlige udgifter til forløbet.

HVOrNÅr sTarTEr VI?Forventet kick-off er primo november 2014, og i alt ventes forløbet at have en varighed af ca. 12-14 uger.

NÆRMERE OPLYSNINGER hos internationaliseringskonsulent Lise Daldorph, tlf. 6317 3368. E-mail: [email protected]

Udnyt muligheder i den tyske maskinindustri– mød potentielle kunder og sæt gang i eksporten

TILBUD TIL MEDLEMMER AF ARBEJDSGIVERNE


Pas på de følsommeoplysninger

Som hovedregel må en virksomhed kun registrere følsomme oplysninger, hvis medarbejderen udtrykkeligt har givet sit samtykke.

Det drejer sig fx om helbredsfor-hold, herunder misbrug af nydelses-midler, alkohol m.v., samt oplysninger om medlemskab af en fagforening, strafbare forhold samt andre tilsva-rende rent private forhold, fx at en medarbejder er bortvist fra jobbet på grund af en grov tilsidesættelse af an-sættelsesforholdet.

En personlighedstest vil som re-gel også skulle betragtes som en føl-som oplysning. Det samme gælder op-lysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filo-sofisk overbevisning, seksuelle for-hold og væsentlige sociale problemer.

UndtagelserneDer er dog også muligheder for at re-gistrere følsomme oplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde be-stemmelser i en lov eller bekendtgø-relse. Det kan være helbredsoplys-ninger i forbindelse sygedagpenge. Et andet eksempel er funktionærlo-ven ifølge hvilken en tidligere ansat har ret til få oplysning om årsagen til afskedigelse.

Når en virksomhed indsamler og op-bevarer oplysninger om personer, der er eller har været ansat i virksomhe-den, eller som søger job i virksomhe-den, gælder persondataloven. Det er i den sammenhæng ikke afgørende, om oplysningerne opbevares digitalt i et edb-register eller i papirform fx i et ringbind.

Almindelige oplysninger, der nor-malt må registreres, er fx identifika-tionsoplysninger så som medarbejde-rens navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato, nær familie, oplysninger om uddannelse, udtalelser, tidligere beskæftigelse, nuværende stilling, ar-bejdsopgaver, arbejdstider og andre tjenstlige forhold, oplysninger om løn, skat, sygefravær og sygdomsperioder, oplysninger om andet fravær fra arbej-det, oplysninger om pensionsforhold, kildeskatteoplysninger og oplysnin-ger om kontonummer, hvortil løn skal anvises.

Virksomheden må desuden normalt registrere øvrige almindelige person-oplysninger om en ansøger, som han eller hun selv afgiver i sin ansøgning.

Følsomme oplysningerDerimod er begrænsningerne skrappe-re for såkaldte følsomme oplysninger.

Registrering af oplysninger om medlemskab af en fagforening kan endvidere ske, hvis den er nødvendig for overholdelsen af de arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder.

Der vil herudover kun være be-grænset mulighed for at registrere følsomme oplysninger i et personale-register. Der skal være tale om regi-strering, som er nødvendig for, at det kan fastlægges, om nogen har et rets-krav. Det vil fx kunne forekomme, at en virksomhed har behov for at regi-strere oplysninger om et strafbart for-hold i form af underslæb begået af en medarbejder, hvis dette er nødvendigt for at kunne gøre virksomhedens krav på erstatning gældende over for med-arbejderen.

Også på områder, hvor der kan tæn-kes at opstå et retskrav til medarbej-deren fx erstatning som følge af en ar-bejdsskade, kan det være nødvendigt at foretage registreringer af følsomme oplysninger til brug for en eventuel sag.

skal anmeldesHvis en virksomhed opbevarer eller bruger følsomme oplysninger om sine medarbejdere eller ansøgere, skal den som hovedregel anmelde behandlin-

Persondataloven sætter begrænsninger for, hvilke oplysninger en virksomhed må opbevare om dens nuværende og tidligere medarbejdere.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne


Erhvervsportal harfået flere funktionerVirk.dk i ny udgave er blevet mere sammenhængende og brugervenligt.

Det offentliges erhvervsportal, Virk.dk, som Erhvervs-styrelsen står bag, har fået vokseværk og er nu et sam-menhængende erhvervsunivers. Det består af Virk Ind-beret, Virk Startvækst samt Virk Data og er blevet mere enkelt og brugervenligt. Virksomhederne kan bruge det nye Virk, når de indberetter, starter virksomhed, skal vækste eller udvikle nye forretningsområder.

Kontorchef i Erhvervsstyrelsen Carsten Ingerslev siger om fornyelsen:

»Virk har eksisteret i 10 år og det er blevet kæmpe-stort. Der er 1600 digitale løsninger fra 98 myndigheder og kommuner. Og 3,5 mio. indberetninger om året. Alle-rede i dag sparer Virk danske virksomheder for over 600 årsværk. Med det nye Virk gør vi det endnu nemmere at udvikle og drive virksomhed i Danmark.«

De fire deleDet nye Virk er et samlet erhvervsunivers. Virk Indbe-ret giver hurtig adgang til alle indberetningsløsninger blandt andet NemRefusion og Fakturablanketten, der er de mest brugte.

Virk Startvækst samler en lang række informationer og værktøjer til virksomheder og iværksættere, som en-ten skal starte virksomhed eller som skal ind i solide vækstforløb. Virk Startvækst giver blandt andet mulig-hed for at stille spørgsmål til en række professionelle er-hvervseksperter.

Virk Data er et helt nyt og innovativt område på Virk, hvor virksomhederne kan få inspiration til at bruge data. I den første spæde version indeholder Virk Data et kata-log over erhvervsrelevante data fra offentlige myndighe-der og et App Market med løsninger bygget på data.

Et eksempel på, hvad man kan bruge offentlige data til er løsningen fra Bisbase, som vandt Virk Data Case Com-petition i juni. Bisbase vandt med en løsning, der gør det let at identificere en virksomheds styrker og svagheder.

Virk Data bliver løbende udviklet, og ved årets udgang bliver en ny version af CVR-registret præsenteret. Her får de tusindvis af kunder, der søger CVR-data, den infor-mation de ønsker, gennem en enkel søgning, direkte fra skærmen.

Erhvervsstyrelsen står for driften af Virk.dk. De forskel-lige myndigheder har selv ansvar for de løsninger, de har på Virk. På det nye Virk er designet blevet mere bruger-venligt og virksomhederne har mulighed for at få hjælp og tips via hjælpeguides, så de kan komme godt i gang.

gen til Datatilsynet og have tilsynets tilladelse til behandlingen. Almindelige personaleregi-stre uden følsomme oplysninger kan derimod føres uden anmeldelse til Datatilsynet.

Visse registreringer af følsomme oplysnin-ger er dog fritaget fra kravet om anmeldelse og tilladelse. Det gælder oplysninger om ansattes helbredsforhold, hvis det er nødvendig til op-fyldelse af bestemmelser i love eller forskrifter. Det samme er tilfældet, hvis registrering er nød-vendig som følge af overenskomst eller aftale på arbejdsmarkedet eller for at kunne trække ved-kommende i fagforeningskontingent.

Anmeldelse kan ske elektronisk via Datatilsy-nets hjemmeside på adressen www.datatilsynet.dk.

Når en anmeldelse er modtaget, vil der blive sendt en kvittering med en adresse og et pass-word, så virksomheden kan rette i anmeldelsen via Internettet. Når Datatilsynet har godkendt anmeldelsen, vil det blive offentliggjort på tilsy-nets hjemmeside.

Det er virksomhedens ansvar, at anmeldelsen svarer til de behandlinger, som foretages. En manglende anmeldelse, som bliver afsløret fx ved en klagesag, kan i yderste konsekvens med-føre strafansvar.

Du er velkommen til at kontakte Arbejdsgi-verne, hvis du har spørgsmål til persondatalo-ven og behandling af personoplysninger.

som hovedregel må en virksomhed

kun registrere følsomme oplysninger,

hvis medarbejderen udtrykkeligt har

givet sit samtykke.

som hovedregel må en virksomhed


hvis medarbejderen


hvis medarbejderen udtrykkeligt har

givet sit samtykke.

44 | Magasinet Arbejdsgiverne | 9/2014

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Hydra-Comp A/S styrker salget

Direktør Jørgen Jacobsen (tv.) har store forventninger til sin nye salgskonsulent, Johnny Lund.

Hydra-Comp A/S i Skive, der i juni fik tildelt DS Håndværk & Industri’s er-hvervspris »Den Gyldne Ambolt«, har ansat Johnny Lund som salgskonsu-lent.

Ansættelsen skal blandt andet sik-re et øget fokus på transportbranchen. Og firmaets nye mand har en bred baggrund indenfor netop lastbilseg-mentet. Han kommer fra en lignende stilling hos AHS Parts-Atlas Hydrau-lik Service, og har tidligere været ser-

vicechef hos Lastas. En profil med de kompetencer har længe været på øn-skelisten hos direktør Jørgen Jacobsen. Han forklarer:

»Vi vil være mere synlige i trans-portsektoren. Vi har et attraktivt pro-gram i for eksempel tipcylindre, ven-tiler og stempelpumper, og det skal vi for alvor til at gøre opmærksom på. Vores markedsandel kan blive betyde-ligt større,« siger direktøren og tilfø-jer, at Johnny Lund også kommer til at

Hydraulikvirksomheden ansætter salgskonsulent for at øge fokus på transportbranchen.

Kærsgaard A/S får millionordre på altanerBoligorganisationen Tårnbyhuse har tildelt smedevirksomheden Kærs-gaard A/S i Løgstrup ved Viborg en kontrakt på produktion og opførelse af 594 nye altaner i Tårnbyparken på Amager.

De nye altaner fra Kærsgaard skal efter aftale opføres i løbet af 2014 og

2015. Ordren har en samlet kontrakt-sum på 40 mio. kr.

Altanerne produceres med et afvan-dingssystem, der leder vandet væk fra altanens overflade samtidig med, at systemet er 100 procent tæt, brand-hæmmende og sikrer affugtning af bund og guldmaterialer i en og sam-

beskæftige sig med eksportsalg. I før-ste omgang primært på det svenske marked.

»Vi øger vores salg på eksportsiden år for år. I de første seks måneder af 2014 er vi tæt på at have omsat for det samme som hele sidste år i både Nor-ge, Sverige og Tyskland. Det går pænt fremad, og med tilknytningen af John-ny forventer vi yderligere vækst i lan-dene omkring os,« fortsætter Jørgen Jacobsen

Service i fokusDen nyansatte salgskonsulent har væ-ret på sin første tur til Sverige, og er i øvrigt imponeret over travlheden hos sin nye arbejdsgiver:

»Der sker virkelig noget, og jeg får talt med særdeles mange kunder. Der kommer ordrer ind hele tiden, og man kan tydeligt fornemme, at mange virksomheder oplever fremgang. Der er stor optimisme,« siger Johnny Lund og forklarer videre, at han efter man-ge år på Skive-egnen har et udmærket kendskab til Hydra-Comp:

»De har altid været kendt for at gi-ve en god service, uanset om kunden er stor eller lille. Alle behandles ens. Sådan er det stadig, og det sættes der stor pris på. Nu skal jeg være med til at rådgive opbyggerne i lastbilbranchen om vores program, og det har jeg store forventninger til. De skal ikke være i tvivl om, hvad vi kan tilbyde.«

me konstruktion. Derudover giver konstruktionen en

høj grad af valgfrihed i forhold til ma-terialer til fx gulve, værn og gelænde-re. Samtidig er løsningen udviklet, så der er frit valg i forhold til hvor afløb skal etableres.


Herfølge Kleinsmediefik hidtil største ordre

Teknisk direktør Finn Richardt (tv) og projektleder Kåre Kjel-lerup (th) forklarer, at den nye certificering gør det tydelige-re over for kunderne, hvilke arbejder der kan udføres af hvilke virksomheder. (Foto: Hans Jørgen Johansen).

Herfølge Kleinsmedie har haft gang i den hidtil stør-ste ordre i virksomhedens 35-årige historie. Den dre-jer sig om 240 tons stålkonstruktioner til udbygningen af Frederiksberg Centret, som skal udvides med to eta-ger.

Det var en ekstra udfordring, at alle samlinger skul-le passe nøjagtigt med samlingerne på et stort lærred, som ydersiden af tilbygningen skal beklædes med.

Arbejdet er specialtegnet og kan ikke udføres med standardmål eller i almindelig fabriksproduktion. Det er lige netop sådanne opgaver, Herfølge Kleinsmedie gerne vil være kendte for at kunne lave.

»Det er sjovere opgaver for smedene at lave, og vi vil også gerne vise en diversitet i vores produktion, lige-som vi selvfølgelig også kan tage en anden pris for spe-cialopgaver, end man kan for fabriksopgaver,« siger Finn Richardt, der er teknisk direktør i virksomheden og søn af administrerende direktør Karsten Richardt.

Ordren fra Frederiksberg Centret på 10 millioner kroner er også et godt eksempel på en opgave, som ikke er tilladt for enhver smedevirksomhed at lave. I hvert fald ikke siden 1. juli, hvor nye EU-regler om CE-mærkning af bygningsstål trådte i kraft. Langt de fleste smedevirksomheder har valgt udførelsesklasse på to, men Herfølge Kleinsmedie er godkendt i klas-se tre.

»Det betyder groft sagt, at vi kan lave alt undtagen en ny Storebæltsbro. Opgaven for Frederiksberg Cen-tret ville formentlig være en 3’er, fordi den er så teknisk kompliceret, og på den måde tilhører vi nu en klynge af virksomheder, der har de særlige kompetencer,« for-klarer Finn Richardt.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S

50 ÅRS JUBILÆUM

I N V I TAT I O NI forbindelse med 50 års jubilæet d. 1. oktober 2014 vil det glæde os meget at se kunder, leverandører og forretningsforbindelser til reception her på virksomheden kl. 12.00-16.00.

Samme dag markeres direktørskiftet, hvor der er lejlighed til at byde velkommen til Martin Andersen og sige på gensyn til Jens Anton N. Mikkelsen efter 25 års ansættelse.

Alle er velkomne til en rundtur på fabrikken.Der anrettes buffet og serveres lidt godt til ganen.

Vi glæder os til at se jer! Tilmelding sker via følgende mail: [email protected] inden d. 28.09.14.

De bedste hilsnerAllan & Brian Lind Jensen

Lind Jensens Maskinfabrik A/S · Kroghusvej 7, Højmark · 6940 Lem

Lind Jensens Maskinfabrik A/S

I N V I TAT I O NI N V I TAT I O N


Konjunkturbarometertager et mindre dyk

over et lidt mindre optimistisk syn på den samlede danske økonomi hos små og mellemstore virksomheder, og det samme kan siges om deres vurdering af indtjeningsmulighederne.

Overordnet er der dog kun tale om et mindre fald. Der er fortsat flere SMV’er, der forventer at hyre medar-bejdere sammenlignet med dem, som forudser, at de skal fyre medarbejdere i den kommende tid.

Det helt store problem i dansk øko-nomi er privatforbruget eller mangel på samme. Danskerne sparer meget op, og det holder økonomien i et jerngreb.

Får vi nogensinde et pænt vækstforløb igen? Sådan er der mange, der spørger i øjeblikket efter en sommer med flere nedslående nøgletal for dansk økono-mi. Svaret er et ja, men det tager tid, inden vi når dertil.

I Håndværksrådet deler vi regerin-gens forventning om en højere vækst i de kommende år, men regeringens vækstskøn er efter vores opfattelse me-get optimistisk. Den helt nye konjunk-turundersøgelse fra Håndværksrådet viser nemlig, at konjunkturbaromete-ret falder en smule fra andet til tredje kvartal i år. Det dækker blandt andet

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

-60%

-40%

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

2004.1 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.2 2008.3 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 2009.3 2009.4 2010.1 2010.2 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2011.4 2012.1 2012.1 2012.2 2012.3 2012.4 2012.4 2013.1 2013.1 2013.2 2013.3 2013.4 2014.1 2014.2 2014.3

Håndværksrådets konjunkturbarometer falder

Udvikling i Håndværksrådets konjunkturbarometer

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Kontant betaling – vægt i bilen

Batterier · kabler · metal– købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes50 25 63 33

Annonce i Bladet Arbejdsgiverne?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen

tlf. 51 17 14 [email protected]


Golf i regn, regn og atter regnVejrguderne var absolut ikke venligt stemt, da den årlige medlemsmatch i golf fandt sted hos Golflubben Lille-bælt i Middelfart, traditionen tro den sidste fredag i august.

Regnen piskede ned fra morgen-stunden og fortsatte det meste af da-gen, indtil de drivvåde deltagere kun-ne gå inden døre og nyde en velfortjent frokost i golfklubbens restaurant.

Regntøjet var obligatorisk, da Golfklubben Lillebælt lagde bane til den årlige golfmatch for medlemmerne af Arbejdsgiverne. Fra venstre advokat Christian H.M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne, fhv. direktør i det daværende DS Håndværk Industri, Erik From Jacobsen samt Ole Dahl, mange-årig ejer af og nu bestyrelsesmedlem i Egtved Smedje.

FOrENINGsNYT

På den baggrund var det impone-rende, at vinderne i såvel A- som B-rækken var i stand til at spille op til deres bedste.

Dan Zachariassen, Næstved Golf-klub og medejer af DM Design i Næst-ved blev vinder af A-rækken med 36 point foran Brian Danebod, Vejle Golf Club og økonomichef hos KSM Krage-lund, der fik 33 point.

I B-rækken sejrede Steen Sørensen, Hjarbæk Fjord Golfklub og Bjerring-bro Fornikling med 35 point foran Al-lan Zachariassen, Sydsjællands Golf-klub, med 30 point.

Næste golfturnering finder sted den 30. august 2015 hos Randers Fjord Golfklub.

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverneudkommer 22. oktober og hartema om ventilation, køl og vvs

Læs også om guldregn over lærlinge og uddeling af ArbejdsgivernesMiljø- og Energipris

Deadline for redaktion og annoncer: 6. oktober.

Nr. 11 udkommer den 19. november og har tema om Agromek.Nr. 12 udkommer den 17. december og har fokus på fi nansiering.

VENTIlaTION er mere end frisk luft

og har fokus på fi nansiering.

BladetBladet

Ny vvs-konsulentMarin Elina Egholm er begyndt som ny vvs-konsulent hos Arbejdsgiverne. Hun skal beskæftige med det politiske arbejde, høringssvar, lovtekst og der-udover vil hendes baggrund med sto-re byggeprojekter komme i spil.

Den nye konsulent er født på Fær-øerne, uddannet bygningsingeniør i 1993 og har arbejdet med faget i man-ge år. I 2000 blev hun uddannet syge-plejerske. Hun har siden arbejdet som vvs-ingeniør og har erhvervet sig en solid erfaring som projektleder inden-for vvs og ventilation, særlig på hospi-talsbyggerier.

Derudover har Marin arbejdet som miljøingeniør i Torshavn, og har erfa-ring i at arbejde i en politisk organisa-tion, blandt andet med udarbejdelse af beslutningsoplæg til politikere.

Marin Elina Egholm er gift, bor i Bagsværd og har to drenge på 22 og 16 år samt en plejesøn på 5 år.

FOrENINGsNYT

lokalafdeling sjælland Midt & sydMH Smeden, Martin Hoffmann Hansen, Dyrlundsvej 3, 4672 Klippinge.

lokalafdeling VestsjællandEl-Montage ApS, Lars Jørgensen, Reskavej 5, 4220 Korsør.

lokalafdeling NordvestjyllandBeslagsmed Daniel Bruun, Ves-løshuse 18, 7700 Thisted.

lokalafdeling randers OmegnHM Montage og Service, Henrik Hørlück Manø, Hemvej 13, 9550 Mariager.

lokalafdeling MidtVestKSC Montage og Svejsning ApS, Kent Smidt Christiansen, Bredgade 74, 2. sal, 6900 Skjern.

lokalafdeling storstrømmen sydJørn’s Smedie & VVS ApS, Jørn Randahl Hansen, Aalborgvej 5, 4800 Nykøbing F.

lokalafdeling KøbenhavnSmedefirmaet Høpfner, Thomas Høpfner, Smedeholm 8, 2730 Herlev.

Simon Smed, Simon Johansen, Græsted Hovedgade 38, 3230 Græsted.

lokalafdeling TrekantområdetDansk Energi Rør ApS, Preben Jepsen, Smedegade 9, 6000 Kolding.

lokalafdeling VendsysselVVS-Beregneren ApS, Claus Junge, Snerlevej 3, 9800 Hjørring.

Nye medlemmer hosArbejdsgiverne


Leverandører partnere&BladetBladet

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Gasservice

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresse

Kurser & uddannelse



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk








Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring




Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk









TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk– eller ring 9734 1244


Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Pumper og omrørere

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Trådvarer

Vandskæring

Ventilation

Ventilation

Vandskæring

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Vi inviterer medlemmer, medarbejdere og venner af huset med på jagt.

Arrangementet foregår fredag den 7. november på Skattebøl-legård, som ligger på Langeland i det meget smukke landskab mellem Tranekær og Lohals. Vi skal skyde ænder, fasaner og måske lidt harer. Der må skydes med stålhagl.

PrOGraM08.30 Vi mødes på Skattebøllegård, Skattebøllevej 13, 5953

Tranekær på Langeland. Der er rundstykker og kaff e/te.09.00 Parole.14.00 Parade. Vi slutter dagen med smørrebrød og kage med

kaff e.

Under jagten vil der være pauser, hvor vi kan få øl eller vand.

Pris: 2500 kr. inkl. moms for hele arrangementet.

Tilmelding skal ske senest den 31. oktober på: arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender/view/14060

Der kan være højst 20 deltagere i alt, og tilmeldingen er efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling. Beta-lingen refunderes ikke ved afbud, med mindre vi kan afsætte pladsen til en person fra en eventuel venteliste.

Jagt på Langeland Jagt på Langeland Jagt på Langeland i novemberi novemberi november