#37September 2011
Digitalisering af det sociale område:
En pioner går på pension14
Team Online har vokseværk:Ny direktør og Bosted System i USA
Videndeling på tværs af tilbud:It-understøttelse af deling af dagbogsnotater
6
4
bostednyt.dk
Svendborg Kommune:
Fokus på videreuddannelse af medarbejdere
Vi ses til Efterårets Bosted Temadag
Dette nummer
2 bostednyt · #37 2011
VELKOMMEN
BostedNYTBostedNYT er et magasin, som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor.
Ansvarshavende redaktørAdministrerende direktør Henning Seiding
RedaktionPer Roholt Lasse F. Mikkelsen
Tekst Team Online
Layout Natalie Staebler
Tryk PR Offset A/S
Foto Fotograferne Mikkel og Thomas
Steen Evald BostedNYT udkommer 4 gange om året i et oplag på 5.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
BostedNYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: [email protected] Online A/SEdisonsvej 25000 Odense CTelefon 66 17 73 13E-mail [email protected] www.TeamOnline.dk
gazelle 2010
God fornøjelse med læsningen
Administrerende direktørHenning Seiding
I løbet af sommeren har Team Online trukket store positive overskrifter
i aviserne. Årsagen er, at Team Online nu er en vaskeægte international
virksomhed med selvstændige afdelinger i USA og Danmark samlet
i en koncern. Michael Sandal, som fortsat er ejer af Team Online er
nu koncerndirektør, mens jeg har fået opgaven som administrerende
direktør for Team Online Danmark. Det er en opgave, som jeg tager på
mig med stor respekt.
Efter 37 år i den offentlige sektor blandt andet som social-og arbejds-
markedsdirektør i Odense Kommune, socialdirektør i Kolding Kommune
og kommunaldirektør i Juelsminde Kommune, har jeg fået indgående
kendskab til hele socialområdet, og for mig står Team Online som én af
de helt afgørende spillere, når det kommer til digitalisering af den sociale
sektor. Det er en position, som virksomheden har opnået ved stædigt at
fastholde et fokus på fagligheden og brugerdreven innovation. Og hele
tiden spørge sig selv og socialområdets aktører: Virker det? Hvad har I
brug for? Jeg vil gøre alt for at videreføre det arbejde. For den succes,
som Team Online i øjeblikket oplever på det amerikanske marked, er
kun mulig, fordi vi her i Danmark hele tiden holder ørerne mod jorden
for at udvikle og forfine vores systemer i tæt samarbejde med brugere
og myndigheder. Mange andre it-virksomheder leverer it-systemer til den
sociale sektor i USA. Men vi har succes, fordi vi kan bevise, at systemet
fungerer i Danmark og fordi amerikanerne med egne øjne kan konstatere,
at systemet er udviklet med fokus på socialområdets behov og afspejler
summen af mange tusinde dedikerede socialarbejderes praksiserfaring.
Min opgave er med andre ord at sikre, at Team Online fortsat lever op
til udviklingen på socialområdet og til stadighed repræsenterer summen
af de bedste danske erfaringer i et sammenhængende og brugervenligt
system. Derfor glæder jeg mig også til at møde så mange brugere som
muligt på efterårets Bosted Temadag den 15. september, hvor der allerede
efter få dage var totalt udsolgt til de knap 200 pladser.
I dette nummer af BostedNyt kan du læse en beretning fra Svendborg,
hvor kommunen har set nærmere på, hvordan medarbejderne bruger
Bosted System i hverdagen. Du kan også læse om Steen Pedersen, der
efter et langt liv takker af som forstander og deler ud af sine erfaringer
med dokumentation gennem tiden og om mulighederne for Single Sign-
On og deling af dagbogsnotater på tværs af tilbud, som nu er muligt
for de kommuner og tilbud, der anvender inCorp Portal. Endelig kan du
læse om, Team Onlines samarbejde med Incitare, som er baseret på
understøttelsen af DHUV i inCorp Portal. Projektet er allerede i gang i en
række kommuner, hvor der arbejdes på at udvikle modellen yderligere.
I oktober måned gennemfører vi i øvrigt den årlige KundeTilfreds-
hedsundersøgelse, KTU. De svar, vi får fra jer som brugere af systemet,
er meget vigtige pejlemærker for, hvordan vi skal arbejde, så vi sikrer
jer det bedst mulige arbejdsværktøj. Jeg håber derfor, at I vil tage jer
tid til at svare på vores spørgeskema, så vi kan blive endnu bedre til at
understøtte jeres daglige indsats i den sociale sektor.
3bostednyt · #37 2011
4
10
16
12
10
4 Team Online har vokseværk:Say Bosted, please!
6 Deling af dagbogsnotaterpå tværs af tilbud
7 Nye muligheder for centerledere
8 Svendborg kommune Medarbejderne skal bruge Bosted System mere
10 Bosted Temadag Efteråret 2011
12 Fokus på økonomi: Det specialiserede socialområde
14 En pioner Går på pension
16 Når tonen ændrer sig Overfor handicappede
18 Trænger du til genopfriskning? Team Online tilbyder åbne kurser i Bosted System
Indhold SEPTEMBER 2011
Team Online har vokseværk:På bare seks måneder har Team Online slået hul i muren til socialsektoren i USA med
Bosted System og har udvidet virksomhedens topledelse.
Styring på det sociale områdeFlere kommuner har igangsat projekter, som har
til formål at styrke den faglige og styringsmæssige
håndtering af det sociale område, og erfaringerne
er positive hidtil.
Efterårets Bosted TemadagDet er igen blevet tid til den halvårlige
Bosted Temadag, som hver gang
samler 200 engagerede brugere af
Bosted System. Temaet denne gang er
dokumentation af den faglige indsats.
Når tonen ændrer sig over for handicappede
Socialminister Benedikte Kiær og formand for
Danske Handicaporganisationer, Stig Landvad,
mener at der er ved at ske en ændring i
retorikken over for mennesker med handicap,
hvilket kan få personlige konsekvenser for
disse i forvejen udsatte mennesker.
4 bostednyt · #37 2011
TEAM ONLINE
Henning Seidings blå bog
2011 Administrerende direktør, Team Online A/S
2010 - 2011 Direktør Welfare Tech Region
2009 - 2010 Direktør for Center for Velfærdsteknologi, Odense Kommune
2006 - 2009 Administrerende direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Odense Kommune
1991 - 2006 Kommunaldirektør, Juelsminde Kommune
1986 - 1991 Socialdirektør, Kolding kommune
1982 - 1986 Budgetchef, Økonomisk Forvaltning, Kolding kommune
1978 - 1982 Regnskabschef, Social- og Sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune
1972 - 1978 Incasso- og regnskabsmedarbejder, Økonomisk Forvaltning,
Kolding Kommune
– Efter at have testet vores kerneprodukt, Bosted
System på det internationale marked på Malta
i 2008 besluttede vi os for at få undersøgt det
amerikanske marked, siger Team Onlines
koncerndirektør Michael Sandal. Forhåndsun-
dersøgelserne, som blev gennemført af South
Denmark European Office i Bruxelles, viste, at
der var et stort behov for at få digitaliseret den
sociale sektor i USA.
– Samtidig blev vi af Udenrigsministeriets
VITUS-program udvalgt blandt alle danske
vækstvirksomheder som en af de 10 danske
virksomheder med størst vækstpotentiale på
det internationale marked. Desuden deltog vi i
Welfare Tech Regions velfærdskaravane til USA
i oktober 2010, som første skridt ind på det
amerikanske marked, forklarer Michael Sandal.
Den 1. januar 2011 åbnede Team Online
sit første kontor i Phoenix, Arizona og kort
tid efter endnu et kontor i Silicon Valley i
Californien.
– De første seks måneder i USA viser, at vi
har ramt markedet på det helt rigtige tids-
punkt med det rigtige produkt, og vi ser nu et
enormt vækstpotentiale for Team Online, både
i Danmark og i USA i de kommende år, siger
Michael Sandal.
– Væksten i USA betyder, at vi opruster på
bemandingen både i Danmark og i USA, så
vi kan holde trit med arbejdsopgaverne, siger
Michael Sandal.
Team Online har vokseværk:
Say Bosted, please!Lige nu er amerikanerne ved at vænne sig til at sige Bosted System. For på bare seks måneder har Team Online slået hul i muren til socialsektoren i USA, og de første sociale tilbud i Arizona, Californien og New York er i fuld gang med at anvende Bosted System.Bag den amerikanske succes ligger et tæt samarbejde med South Denmark European Office i Bruxelles, Welfare Tech Region og Udenrigsministeriet.
Team Online Inc.
Administrende direktørJohnny Killerup
USA Team Online A/S Administrende direktørHenning Seiding
Danmark
Team OnlineKoncerndirektørMichael Sandal
Global
TEAM ONLINE
Udviklingsafdeling i Odessa i UkraineNye opgaver kræver flere hænder til at løfte opgaverne og
derfor udvider Team Online sin stab af udviklere. Det sker ved
at oprette en udviklingsafdeling i Odessa i Ukraine, der skal
samarbejde tæt med udviklerne i hovedkontoret i Odense. De
to første ukrainske udviklere er ansat, og de har i de første tre
uger af august været i Danmark for at lære systemet og deres
danske kolleger at kende. I de kommende måneder vil antallet af
udviklere i Ukraine blive øget, og der vil løbende være ukrainske
udviklere på besøg i Odense og danske udviklere i Ukraine.
– De ukrainske udviklere er fantastisk dygtige, og kulturen
mellem de to lande harmonerer fint. De har under deres første
ophold i Danmark fået en god forståelse for, hvad det er for en
opgave og ansvar, vi står med, og de er hurtigt kommet i gang
med at løse udviklingsopgaver på højt niveau, siger afdelingsleder
i udviklingsafdelingen, Henrik Dan, Team Online A/S.
En fynbo i USA
Team Online Global har i forbindelse med implementeringen af sin
globale vækststrategi udnævnt den 44-årige Johnny Killerup Pedersen
til administrerende direktør for Team Online Inc.
Fra det amerikanske hovedkontor i Arizona skal han sikre udbredelsen
af Bosted System i USA:
– På de første fire måneder vi var i gang gjorde vi den første
institution, Valley Life, med mere end 400 ansatte papirløs, og vi
har ordrebøgerne fulde, siger Johnny Killerup:
– Amerikanerne er helt parate til at implementere vores system,
fordi de kan se, at det er baseret på en årelang socialpædagogisk
metode og faglig indsigt, som kan understøtte deres dokumentati-
onsarbejde og sikre dem mere tid til omsorg og effektive arbejds-
gange, siger Johnny Killerup Pedersen, Team Online USA.
Johnny Killerup Pedersen, der oprindelig er født i Allesø på Fyn
kommer til Team Online fra en stilling som direktør i South Denmark
European Office i Bruxelles.
Ledelsen udvides
Derfor udvider Team Online blandt andet ledelsen med to direktører for
henholdsvis Team Online i Danmark og Team Online i USA, mens Michael
Sandal selv sætter sig i spidsen af de to selskaber som koncerndirektør
for Team Online Global.
I Danmark ansættes den 61-årige Henning Seiding som direktør for
Team Online Danmark:
– Team Onlines succes på det danske marked er en forudsætning for
den globalisering af virksomheden, som er gået i gang. Succesen er skabt
gennem brugerdreven innovation, hvor al udvikling af vores systemer er
sket med respekt for og i tæt samarbejde med social områdets dygtige
og kompetente aktører som socialpædagoger, læger og sagsbehandlere.
Uden tvivl er det løbende samarbejde og den opsamlede viden årsagen
til, at Team Online i dag er markedsførende i Danmark, og jeg har stor
respekt for de værdier og den udviklingsfilosofi, der ligger bag Team
Onlines arbejde og resultater udtaler Henning Seiding.
Bosted System og inCorp Portal er i dag langt mere end produkter, der
bare skal sælges. Team Online leverer unikke værktøjer til en kompleks
hverdag i den sociale sektor. Værktøjer, der skal virke her og nu men
også løbende udvikles i samarbejde med brugerne.
Med det i baghovedet bliver det min fornemste opgave at samarbejde
med de mange daglige brugere af systemet i Danmark og dermed sikre
fortsat vækst og udvikling for Team Online, siger Henning Seiding.
– Henning er en ekstremt kompetent leder med en stor berørings flade
til den sociale sektor og et stort engage ment i digitalisering af den
offentlige virksomhed. Han skal stå for den daglige drift og udvikling
af Team Online Danmark og får dermed rig mulighed for at leve sine
visioner for digita lisering af den sociale sektor ud i virkeligheden, siger
koncerndirektør, Michael Sandal, Team Online Global.
5bostednyt · #37 2011
6 bostednyt · #37 2011
VIDENDELING
Indførelsen af it understøttelse på landets sociale tilbud har bl.a. medført lettere adgang til information, videndeling og øget fokus på borgerens mål og delmål. Der har dog hidtil stadig været en udfordring i form af deling af viden på tværs af tilbud, f.eks. hvis en borger både er tilknyttet et dag- og døgntilbud.Det er derfor i dag muligt i Bosted System at dele dagbogsnotater imellem to eller flere tilbud, hvilket sikrer, at man som medarbejder altid har adgang til relevant viden og dokumentation vedrørende de borgere, man er tilknyttet.
Videndeling imellem tilbud
Videndeling på tværs af tilbud kan
være med til at sikre, at vigtig relevant
information bliver taget med i overvejelserne
omkring en borgers dagligdag, for borgere som er
tilknyttet to eller flere tilbud, f.eks. et dagtilbud
og et døgntilbud.
Man kan f.eks. forestille sig en situation
med en borger, hvor der har været en episode
på døgntilbuddet om natten, som kan have
indflydelse på, hvordan man skal agere over
for borgeren på dagtilbuddet.
Delingen af dagbogsnotater er muligt for til-
bud, som anvender Bosted System som deres
socialfaglige it-værktøj. Delingen sker igennem
systemet inCorp Portal, som er et overliggende
system til Bosted System. Tilbuddene definerer
indbyrdes, hvilke dagbogstyper de ønsker at dele
og med hvilke tilbud – dermed er der fuld kontrol
over videndelingen og man undgår delingen af
ikke-relevant eller følsom information.
For at kunne dele dagbogsnotater imellem
tilbud skal der indhentes samtykke fra borge-
ren, hvilket også kan håndteres og registreres
i systemet. Deling af dagbogsnotater igennem
Bosted System anvendes allerede mange steder
i hele landet, og flere og flere tilbud får øjnene
op for de mange muligheder og fordele der
ligger i dette. ”Mange af vores kunder er rigtige
glade for, at de nu kan få det fulde indblik i
dagbogsnotater og observationer skrevet i bor-
gerens journal, hvilket deling af dagbogsnotater
giver dem mulighed for”, udtaler Team Online
konsulent, Lars Sjøblom.
Deling af dagbogsnotater
På tværs af tilbud
Dagbog Dagbog
Fælles login
Dagbogsnotater
Advis
Fora
Samletstatistikrapporter
Dagbogsnotater
Portal
Kom i gang med deling af dagbogsnotater:
Få mere at vide omkring deling af dagbogsnotater i Bosted System
ved at kontakte en Team Online konsulent på tlf. 66 17 73 32
7bostednyt · #37 2011
TEMA
Nye muligheder for centerledere
Adgang til ledelsesinformationLedere kan få adgang til ledelsesinformation
i form af statistikudtræk i inCorp Portal. Man
kan trække statistik på tværs af tilbud, f.eks.
omkring magtanvendelser. Dermed kan man få
et fuldt overblik over udviklingen i antallet af
magtanvendelser på kommunens tilbud. Det er
også muligt at trække samlede statistikker på
antallet af utilsigtede hændelser ved medicin
samt på udfyldte spørgeskemaer.
Fælles login til Bosted SystemFor medarbejdere, som er tilknyttet flere til-
bud, som anvender Bosted System er
der kom met en Single Sign-On
funtionalitet, som gør det
muligt at få adgang til
Centerledere og administrative medarbejdere har fået nye muligheder for ledelsesinformation og kommunikation i systemet inCorp Portal. Der findes også en Single Sign-On funktion, der kan anvendes som et fælles login til Bosted systemer på flere tilbud.
Hvad er inCorp Portal?
inCorp Portal er et overliggende system til Bosted System, og
de to systemer er i udseende og funktionalitet baseret på de
samme principper. Allerede nu er det muligt for alle kommuner i
Danmark at få deres eget inCorp Portal System, som deres Bosted
systemer kan kobles sammen med, hvilket gør det muligt for
fagpersonale at videndele og arbejde sammen på tværs. Kontakt
Team Online, hvis du ønsker at blive koblet på inCorp Portal.
Portal
disse systemer via et login. Derved opnår man
med inCorp Portal et fælles login til Bosted
System.
Kommunikation på tværs af tilbudDet er også muligt for brugere som anvender
Sigle Sign-On i inCorp Portal at have fælles
fora og advis. Dette giver medarbejdere som
anvender Single Sign-On
en platform, hvor de kan diskutere emner, som
er relevante på tværs af tilbud. De kan dermed
sende advis’er til en kollega i inCorp Portal,
som eksempelvis sidder på et tilbud et andet
sted i kommunen.
8 bostednyt · #37 2011
TEMA
Svendborg Kommune:Medarbejderne skal bruge Bosted System mere
I Svendborg Kommune har medarbejderne svaret på mere end 260 spørgsmål om Bosted System i en intern undersøgelse. Undersøgelsen viser, at flere moduler i Bosted System ikke bruges, fordi medarbejderne endnu ikke kender systemet godt nok. It-medarbejder Ib Buch Hansen har derfor fokus på videreuddannelse af personalet.
Bosted System har været en del af Svendborg
Kommunes it-løsninger i snart to år, men nogle
steder bruges kinabøgerne stadigvæk engang
imellem, og nogle beboeres økonomi dob-
beltbogføres på et stykke papir ved siden af
registreringen i Bosted System.
Det har fået kommunens it-medarbejder Ib Buch
Hansen til at lave en undersøgelse blandt kom-
munens 250 medarbejdere, der bruger Bosted
System for at finde ud af, hvor og hvordan
systemet bruges, og hvor der er plads til forbed-
ringer og dermed behov for mere undervisning
og vejledning:
– Jo mere, vi får samlet i ét system, jo større
rationalisering og optimering er der, og derfor
blev centerleder Hasse Jacobsen og jeg enige
om, at vi skulle have lavet en undersøgelse af,
hvordan det står til hos os, siger Ib Buch Hansen,
om baggrunden for undersøgelsen.
– For hvis vi skal have fuldt rationaliseret og
det optimale ud af Bosted System, skal vi
have alle til at bruge det og bruge det rigtigt,
uddyber han.
I opstartsfasen med Bosted System var der
meget få medarbejdere, der kunne se en
rationaliseringsgevinst ved at overgå til it.
Så for medarbejderne drejer det sig også om
at få højnet kendskabet til Bosted System og
deraf fagligheden, påpeger Sonny Pedersen,
der er leder i Center for Handicap i Svendborg.
– Jo mere man kan dokumentere, jo højere
faglighed, og jo bedre og mere korrekte hand-
leplaner kan vi lave, som også er til at rette til,
så de passer bedre til den enkelte borger. På
den måde kan vi også professionalisere vores
arbejde mere, uddyber hun.
Hun ser derfor gerne, at alle medarbejderne
bliver bedre til at bruge hele Bosted System,
også fordi undersøgelser fra Syddansk Uni-
versitet viser, at der kan spares mindst 20
timer om året per medarbejder ved at bruge
Bosted System. Og det er tid, der kan bruges
på borgerne i stedet for administration.
– Rationaliseringen og gevinsten kommer ind ved
udarbejdelsen af handleplanerne, hvor vi kan
lave delmål og bruge planerne mere målrettet,
i stedet for at de bare står i et ringbind og bliver
taget frem en gang om året, forklarer Sonny
Pedersen.
IT-forskrækkelse ved ny dokumentationSonny Pedersen fortæller om brugen af Bosted
System i kommunen:
– Nogle steder har man været hurtige til at tage
Bosted Systemet til sig, mens det andre steder
har taget længere tid, og hvor man, hvis man
støder på problemer, så griber til kinabogen igen.
– Ja, de kinabøger er svære at få afskaffet,
medgiver Ib Buch Hansen smilende.
Undersøgelsen viser også, at medarbejdernes it-
mæssige baggrund er afgørende for, hvor hurtigt
og nemt Bosted System er blevet implementeret
på de enkelte institutioner, og hvor meget af
systemet, der bruges rundt i kommunen.
Af Britt Andersen
Sonny Pedersen og Ib Buch Hansen
9bostednyt · #37 2011
VIDEREUDANNELSE
– 34 % har svaret, at de ligger på middel eller
over middel på brugen af it. Det synes jeg er
positivt og andeledes, end jeg havde forventet.
Jeg troede, at flere så sig selv som dårligere
brugere, siger Ib Buch Hansen, der også glæ-
der sig over, at den første it-forskrækkelse og
modstand ved indførelsen af Bosted System
stort set er udryddet.
Flere moduler i brugDokumentation, sikkerhed og faglighed er nogle
af styrkerne ved at bruge Bosted System, men
undersøgelsen viser, at nogle medarbejdere ikke
er klar over, hvordan det skal gøres i praksis.
– Det viser sig, at på den viden, der faktuelt er
helt grundlæggende om Bosted System, ligger
vi faktisk ret højt. Over 40 % svarer rigtigt på
de helt grundlæggende ting, men der er over-
raskende mange, der ikke vidste, at man kan
rette på basisoplysninger på sit eget stamkort,
siger Ib Buch Hansen, hvorefter han henviser til
dagbogsnotater og medicinjournaler som andre
steder, der ikke bruges nok endnu.
– Men mange er motiverede for at modtage
undervisning og vil gerne bruge Bosted System
meget mere. Hele 44 % har direkte svaret, at
de gerne vil have noget mere undervisning,
forklarer han.
Lokalt tager Ib Buch Hansen sig af undervis-
ningen af medarbejderne, da han er tidligere
front desk supporter hos Team Online. Kom-
munen kunne købe sig til mere undervisning
hos Team Online via de åbne kurser, men det
er der ikke behov for i Svendborg Kommune i
denne omgang.
Men uddannelse i systemet er nødvendig for
at få det optimale ud af systemet, påpeger Ib
Buch Hansen.
– Der er ekstremt mange muligheder i Bosted
System. Det er jo et stort system, som man
kan blive ved med at lære noget om. Ja, og
så udvikler det sig jo også hele tiden. Der
kommer jo nyt til, så man kan hele tiden blive
klogere på systemet, uddyber han.
Erfaringen fra Svendborg er, at når it-forskræk-
kelsen er overstået, kan den enkelte medarbej-
der tage nyt til sig. For eksempel er det muligt
at sende en påmindelse til borgeren via sms,
som ”husk du skal til tandlæge”, eksemplificerer
Ib Buch Hansen.
– Ja, og på den måde kan Bosted System også
gå hen og blive et pædagogisk redskab. Bosted
System er en kæmpe gevinst, også fordi jeg,
der nu jeg sidder væk fra institutionerne, kan
følge med i, hvad der sker derude. Det er rigtig,
rigtig godt, afslutter Sonny Pedersen.
Sonny Pedersen Ib Buch Hansen
Sonny Pedersen og Ib Buch Hansen
10
TEMADAG
NÆSTE TEMADAG
Team Online afholder, i samarbejde med Knowledge Lab,
Bosted Temadag to gange om året.
Næste Bosted Temadag afholdes i foråret 2012 på Syddansk
Universitet i Odense. Datoen bliver offentliggjort senere.
Læs mere om Bosted Temadag på www.bosted.net/temadag
Dette efterår afholdes Bosted Temadag d. 15.
september 2011 traditionen tro på Syddansk
Universitet i Odense i samarbejde med Know-
ledge Lab, som er Team Onlines strategiske
samarbejdspartner omkring forskning i effekten
af digitalisering af den sociale sektor og udvik-
ling af nye teknologier.
TEMA - dokumentation af den faglige indsats Efterårets temadag sætter fokus på dokumenta-
tion af den faglige indsats og giver deltagerne ny
inspiration til, hvordan man i den socialfaglige
praksis kan arbejde med dokumentation, så det
ikke bare bliver dokumentation for dokumenta-
tionens skyld. Deltagerne får derfor rig lejlighed
til at diskutere med kolleger fra hele landet,
hvordan man kan minimere tidsforbruget i for-
bindelse med dokumentation og samtidig sikre,
at dokumentationen er til gavn for borgeren.
Team Online afholder to Bosted Temadage om året – én i foråret og én i efteråret. På Bosted Temadag får deltagerne rig mulighed for at få den faglige bagage fyldt op, når 200 brugere af Bosted System fra sociale tilbud i hele landet mødes til en række inspirerende oplæg fra faglige og spændende oplægsholdere, og gennem workshops og spørgetid med Team Onlines konsulenter får tips til, hvordan man kan få det optimale ud af Bosted System i dagligdagen.
Efterårets Bosted Temadag 2011
Spændende foredrag På temadagen kan du som deltager blandt andet
møde chefkonsulent i Region Sjælland, Pia
Bille, der vil fortælle om, hvordan vi kan kæde
dokumentationen sammen, så det skaber værdi
for borgeren i sidste ende.
Du kan også høre erhvervspsykolog Helen
Eriksen fortælle om, hvordan vi gennem vores
syn på forandring kan flytte vores grundanta-
gelser og rykke vores perspektiver, så vi kan
se dokumentation fra en anden vinkel, og du
kan møde direktør ved Knowledge Lab, Niels
Henrik Helms, der deler ud af sine erfarin-
ger omkring dokumentation, og hvordan den
kan understøttes og blive endnu skarpere ved
avendelse af teknologiske løsninger.
Inspirerende workshopsWorkshops, hvor deltagerne blandt meget an-
det kan få tips og tricks til funktioner i Bosted
System og inspiration til, hvordan man i
Bosted System kan arbejde med dokumenta-
tion i skemaer.
Deltagerne kan også få begrebskonsulent i Ser-
vicestyrelsen, Helle Wittrup-Pedersens indspark
til, hvordan man med sociale begreber kan styrke
dokumentationen og den socialfaglige indsats
og møde forstander på tilbuddet Hulegården,
Lars Nielsen, som giver sit syn på, hvordan
vi finder balancen mellem dokumentation og
overdokumentation, og hvordan vi kan bevare
vores fokus på borgeren, når vi dokumenterer.
bostednyt · #37 201110
11bostednyt · #37 2011
TEMA
11
Deltag i Bosted Temadag og ……få inspiration og fagligt udbytte fra faglige oplægsholdere
…opgradér din viden om udvalgte moduler i Bosted System
…få viden om nye moduler og funktioner i Bosted System
…udvid dit faglige netværk
12 bostednyt · #37 2011
TEMA
Syddjurs Kommune oplever – som mange an-
dre kommuner – udfordringer med at styre det
specialiserede socialområde. Kommunen har
gennem længere tid haft fokus på visitations-
redskaber, kvalitetsstandarder og kategorisering
af beboerne på botilbud efter støttebehov, men
har ikke opnået et tilfredsstillende overblik.
For at opnå det indledte kommunen derfor et
samarbejde med konsulentfirmaet Incitare A/S
i starten af året.
Formålet med projektet er at styrke den
faglige og styringsmæssige håndtering af det
specialiserede socialområde for voksne. Det
sker gennem udvikling og implementering af
en styringsmodel, hvor udgangspunktet er, at
faglighed og økonomisk styring er hinandens
forudsætninger.
Resultatet af projektet er, at Syddjurs har fået
et visitationsredskab, der fremmer en systema-
tisk og ensartet sagsbehandling samt præcise
afgørelser. Der er skabt kobling og sammenhæng
mellem en given borgers funktionsnedsættelse
og tildeling af ydelser.
Kommunens serviceniveau er konkret be-
skrevet i både tid, kroner og fagligt indhold,
og der er fastlagt en ny takststruktur med syv
takstgrupper i regi af den regionale rammeaftale.
Behov for it-understøttelseTilbage stod at it-understøtte redskaberne ef-
fektivt. Det kan opnås gennem et system, der
integrerer dokumentationen fra udredning og
vurdering af borger på myndighedsniveau med
udarbejdelse af handleplan og afgørelser samt
bestilling af ydelser hos leverandørerne. Des-
uden ønskede kommunen en direkte sammen-
hæng mellem bevillinger og forbrug af ydelser
og fakturering.
Syddjurs Kommune var i samme periode i dialog
med Team Online om køb af deres InCorp-
system. Det nærliggende er blevet en realitet.
Incitares vurderings- og visitations-redskab samt
de øvrige udviklede redskaber i Syddjurs Kom-
mune er ved at blive en del af InCorp Portal,
der kobles sammen med kommunens ESDH-
system, Acadre.
Mange fordeleFordelene for kommunen er mange. Syddjurs
får it-understøttet hele den faglige udvikling
og de redskaber, de i samarbejde med Incitare
har udviklet. De får en sammenhængende it-
løsning, der samtidig rummer en række andre
faciliteter.
Vesthimmerlands Kommune har med princi-
pielt samme tilgang i samarbejde med Incitare
udviklet visitationsredskaber, beskrevet service-
niveau samt koblet serviceniveau og borgerens
funktionsevne direkte med ressource tildeling.
Vesthimmerlands redskaber skal på samme vis
understøttes af inCorp Portal.
Udviklingen af inCorp Portal til også at rumme
den kommunale myndigheds behov for styring,
gør InCorp Portal til et komplet system. Den
praktiske udvikling heraf sker i et samarbejde
med Syddjurs og Vesthimmerlands Kommuner.
Incitare og Team Online vil gerne udbrede
erfaringerne fra dette frugtbare samarbejde
og arrangerer en række netværksmøder i
oktober. Andre kommuner inviteres til, med
udgangspunkt i erfaringerne fra Syddjurs og
Vesthimmerland, at drøfte og indkredse de bedst
egnede løsninger til styring af det specialiserede
socialområde.
Inden for den nærmeste fremtid vil alle kom-
muner modtage en invitation til et af de tre
netværksmøder, der afholdes i oktober 2011.
Fokus på økonomi:Styring på det specialiserede socialområde
Birgitte BødkerAf Birgitte Bødker
Birgitte Bødker
Birgitte Bødker er partner i Incitare A/S
og ansvarlig for fokusområdet Ældre og
indgår massivt i opgaveløsningen på det
specialiserede socialområde samt børne-
og ungeområdet
inCorp Portal og DHUV
Samarbejdet imellem Incitare og Team Online er baseret på understøttelsen af DHUV i systemet
inCorp Portal. DHUV er KL og Socialministeriets projekt, som har fokus på digitaliseringen af
sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet. Der er i projektet udarbejdet en
voksenudredningsmetode, som har til formål at forbedre den faglige og lovmæssige kvalitet
i sagsbehandlingen og sikre borgerne den bedst mulige indsats.
STYRINGSSLØJFE
Hvem er Incitare?
Incitare A/S er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i kon-
sulentydelser inden for ledelse, strategi og organisation målrettet
den offentlige sektor.
Vores kompetencer er især rettet mod analyse-, udviklings- og im-
plementeringsopgaver, herunder styrings- og effektiviseringsopgaver
samt udvikling af kommunernes service og ydelser.
Incitare og Team Online afholder netværksmøder:
• Uge 40 på Fyn, den 5. oktober 2011
• Uge 41 i Midtjylland, den 12. oktober 2011
• Uge 41 på Sjælland, den 13. oktober 2011
Har du interesse i at deltage kan du kontakte Incitare,
Birthe Kargaard [email protected] tlf: 66 12 39 80 eller
Team Online, Niels Bækholm [email protected]
tlf: 23 24 50 19
Incitares styringssløjfe
Grundlag Service-niveau
Opfølgning og ledelses-information
Visitation
Leverance
• Tidsundersøgelser
• Mål for produktivitet (BTP)
• Ressourcetildelingsmodel
• Takster
Økonomisk opfølgning:
• Konsekvensberegninger
• Dynamiske ventelister
• Opfølgningssystemer
Faglig opfølgning:
• Statusbeskrivelser
• § 141 Handleplaner
• Organisation
• Procedure/god
sagsbehandlingspraksis
• Redskaber –
funktionsevnevurdering
• Afgørelse
• Pædagogiske planer
• Pædagogiske værktøjer
(driftsoptimering)
• Kvalitetsstandarter
• Ydelsesbeskrivelser
• Ydelsesniveauer
bostednyt · #37 2011 13
14 bostednyt · #37 2011
PORTRÆT
Siden 1982 har Steen Jensen været på forkant
med udviklingen og givet sit bidrag til den.
Dengang var han viceforstander på amtsinstitu-
tionen Strandvænget i Nyborg under forstander
Hans Kurt Hansen.
– Allerede dengang skulle vi lave statistikker, og
Strandvænget var et stort sted med 450 ansatte
og 208 beboere, så det var et kæmpearbejde
at lave det manuelt og i hånden, siger Steen
Jensen.
– Da computeren dukkede op, tænkte Hans
Kurt og jeg, at sådan en måtte vi have til at
bearbejde vores tal på en mere rationel måde.
Det var i computerens barndom, og vi vidste
intet om computere. Så vi tog på EDB-messe
i Bella Centret, hvor Regnecentralen fik solgt
os en maskine.
Første institution med computerStrandvænget var sandsynligvis en af de første
danske sociale institutioner, der fik en compu-
ter. Ikke engang Amtsgården i Odense havde
computere på det tidspunkt.
Kunne I bruge den?
– Vi tog på kursus og fik en konsulent til at
hjælpe os. Så prøvede vi os frem, og det virkede.
I dag tænker jeg, hvordan vi dog turde have data
liggende på den måde, for sikkerheden var jo
ikke stor. wMen vi gjorde det i hvert fald, og vi
var rimeligt stolte af, at vi var blandt de første
til at bruge computer.
Hvad sagde medarbejderne?
– Kontorfolkene var også vældig stolte. Før
havde de brugt 3-4 dage på en beregning, som
de nu kunne klare på en time.
I 80’erne blev Strandvænget decentraliseret
og man flyttede beslutningsproces og økonomi
tættere på beboerne.
– Her var vores computer et væsentligt værktøj
til at holde styr på økonomien og skabe det
nødvendige overblik, siger Steen Jensen.
– Derefter tog det fart. Jeg lavede bl.a. et pro-
gram, der kunne klare udregningen af beboernes
lommepenge med efterreguleringer. Men med
det program havde vi pludselig beboer-data
inde i systemet, og Datatilsynet, som dengang
var i sin vorden, sagde, at det ikke gik uden
sikkerhed.
Så vi lavede et program, der opfyldte Data-
tilsynets krav, og fik det godkendt.
Internet og intranetI 1993 blev Steen Jensen forstander på Sydbo
i Svendborg.
– Det var også en decentral institution med 9
bosteder, så jeg indførte nogle af de samme
systemer, som vi havde udviklet på Strand-
vænget, siger han.
De første hjemmesider begyndte at dukke op,
og sammen med en medarbejder lavede Steen
Jensen i 1995 en hjemmeside, og Sydbo blev
første amtsinstitution – og sandsynligvis også
første fynske institution – på nettet.
– Det var bare statiske sider, men vi var
meget stolte og dybt imponerede af, at når vi
tændte for computeren og skrev en adresse, så
kunne vi se os selv, siger Steen Jensen.
– Ret hurtigt lavede vi de næste generationer
af siden, og i to år i træk blev vi Bedst på nettet
i it– og Telestyrelsens vurdering af offentlige
hjemmesider. Det var vi også rimelig stolte af.
I 2002 fik Fyns Amt intranet. Det koblede vi
os på, så vi fik vores eget lukkede intranet, hvor
alle husene kunne se referater, opslag o.s.v.
– Og ja, nikker Steen Jensen, - vi var første
institution med eget intranet. I starten syntes
medarbejderne, at det var noget underligt noget
at bruge tid på, men efterhånden fandt de ud
af, at de slap for at slå op i mapper og lede
efter gamle papirer.
Med kommunalreformen 1. januar 2007
blev Sydbo delt, og Steen Jensen søgte nye
udfordringer i Faaborg-Midtfyn som forstander
for Bofamiko, der omfatter 8 bofællesskaber og
to støttecentre – og snart var Bofamiko koblet
på kommunens intranet og fik sit eget net.
– Vores 10 huse ligger langt fra hinanden,
så intranettet er som skabt til at holde medar-
En pioner inden for digitalisering af det sociale område går på pension. Det er Steen Jensen, forstander for Bofamiko - Faaborg-Midtfyn Kommunes bofællesskaber og støttecentre.
I Faaborg-Midtfyn valgte vi ligeledes Bosted System – på grund af sikkerheden
En pioner går på pensionAf Benthe Hjorth
Vi valgte Bosted System, som også i mine øjne er det bedste og det mest avancerede
PORTRÆT
15bostednyt · #37 2011
bejderne godt orienterede, siger Steen Jensen.
– Her ligger også alt fra personalepolitikker til
vejledninger ved fx krise eller dødsfald.
Brugernes data den store udfordringGennem alle årene var sikkerheden ved opbe-
varing af brugernes data den store udfordring.
– Vi havde behov for at samle alle data om
den enkelte beboer på ét sted, men sikkerhe-
den var ikke tilstrækkelig. Derfor var vi nødt
til at opbevare data på papir – og kunne ikke
udnytte digitaliseringsmulighederne fuldt ud,
siger Steen Jensen.
– Bosted System kom frem, da jeg var på
Sydbo. Fordelen ved det system er, at det
ikke blot behandler data og har sikkerheden,
men at det samtidig tager udgangspunkt i det
faglige arbejde og kan håndtere brugernes
handleplaner.
Jeg har siddet med i en arbejdsgruppe i regionen
for at vælge system til brugerdata, og vi valgte
Bosted System, som også i mine øjne er det
bedste og det mest avancerede.
I Faaborg-Midtfyn valgte vi ligeledes Bosted
System – på grund af sikkerheden og dets fag-
lige udgangspunkt. Det stærkeste ved systemet
er, at det udfordrer medarbejderne, fordi det
lægger op til svar på, hvordan det går med
handleplanerne.
Medarbejderne tager godt imod det. Jo mere
fortrolige de bliver med det, jo mere ser de,
hvor værdifuldt et redskab det er i dagligdagen.
Måske et fjumreår Steen Jensen blev 60 år den 3. septem-
ber, og pensionsdatoen er 1. oktober, men
interessen for digitalisering forsvinder ikke af
den grund:
– En del af min hobby er at arbejde med
websider, og det vil jeg da fortsætte med. Jeg
kunne måske også finde på et kursus ”Hvor
svært kan det være” om NemID for pensionister.
Men først skal jeg lige have tid til at tænke mig
om, og det kan godt ske, at jeg tager et fjumreår!
Det stærkeste ved systemet er, at det udfordrer medarbejderne
Bofamiko ophører
Faaborg-Midtfyn Komunes tilbud, Bofamiko - bofællesskaber og støttecentre
for udviklings hæmmede i Faaborg-Midtfyn kommune ophører som selvstæn-
digt aftaleområde i kommunen og opdeles i tre enheder:
• Bofællesskaberne Vesterparken, Søbo og Kernehuset
sammenlægges med Palleshave og Lindehuset
• Seniorcenter Egebo og Bofællesskaberne
Egeparken 2 og 62 sammenlægges med Bo & Aktiv
• Støttecentrene på Søvej 21a og Vestergade 20
sammenlægges med Job & Aktiv
TEMA
Mediernes forenklede billeder af virkelighedens
kompleksitet gør det svært at gennemskue, hvad
der er det rette billede af handicappolitikken
i Danmark.
Et godt eksempel er Berlingskes leder på bag-
grund af historien om en 23-årig mand med
muskelsvind: »En 23-årig ung mand vil gerne
spille playstation med sine venner til langt ud
på natten og på bar i København i weekenderne.
Det er der intet unormalt eller galt i. Sagen er
bare, som beskrevet i Berlingske i går i serien
’I velfærdens grænseland’, at den 23-årige lider
af muskelsvind og skal have hjælp 24 timer i
døgnet året rundt, og det koster hans hjemkom-
mune Gladsaxe kassen. For når han har lyst til
at tjekke det københavnske natteliv ud, sker det
med ledsager. Ligesom til alle andre aktiviteter,
han deltager i. Rimeligt eller urimeligt?
Ser man på debatten i kølvandet på Berlingskes
leder, bliver historien om den unge mand bl.a.
sammenlignet med en tigger. »Jeg bliver sur,
når jeg ser min skatteprocent« er der en, der
siger, og en anden mener, at det må være den
23-åriges venner, der skal hjælpe, hvis han vil
i byen. Det er egentlig forståeligt nok, at man
kommenterer på denne måde, når spørgsmålet,
som stilles, er, om det er rimeligt eller ej.
Den 23-årige har brug for hjælp døgnet rundt.
Det vil sige, at hans byture ikke er lig med
højere udgifter for kommunen. Han har brug
for en hjælper i døgnets 24 timer, uanset om
han er hjemme eller ude. Mon der vil være
mange, som mener, at det er rimeligt, at den
23-årige mand med muskelsvind altid skal
blive hjemme – blot fordi han modtager hjælp
fra det offentlige?
Hvis ikke den negative og ringeagtende tone
bliver lagt på hylden, vil det få den konsekvens,
at samfundets sammenhængskraft bliver rin-
gere og opbakningen til at støtte personer med
handicap og andre socialt udsatte vil smuldre.
En debat, der har karakter af hetz, skaber
utryghed. Eksemplet – fordrejet og uden de
nødvendige detaljer – skaber også misforståelser.
For eksempel at en person med handicap selv
vælger, hvilken støtte og i hvilket omfang man
gerne vil have kommunen til at stille op – betalt
af skatteyderne. Sådan er virkeligheden ikke.
Borgerne kan og skal kun modtage den støtte, de
har behov for. Hverken mere eller mindre. Det er
kommunen, der på baggrund af en socialfaglig
udredning træffer afgørelser i borgerens sag.
Selvfølgelig skal man også diskutere priorite-
ringer på handicapområdet. Men vi skal passe
på, at debatten ikke drejer om i en hetz frem
for det, vi har brug for – nemlig nytænkning.
I Danmark findes 600.000 mennesker med
et større eller mindre handicap. Hvis der ikke
bliver givet den rette støtte, kan det betyde, at
det enkelte menneske med handicap ikke vil
kunne deltage i og bidrage til samfundet gen-
nem fx uddannelse eller som en del af arbejds-
styrken, men blot sidde passivt hen.
Den seneste tids debat har desværre med-
ført, at der er nogle mennesker med handicap,
der direkte udsættes for negative holdninger,
hærværk mod deres biler og chikane fra deres
medborgere.
Artiklen har været publiceret i
Berlingske Tidende.
Benedikte Kiær og Stig Landvad: Vi har altid haft en god tone i forhold til mennesker med handicap. Det gælder presse, politikere, organisationer - ja, i det hele taget. Det er desværre ved at ændre sig. Og vi vil advare mod konsekvenserne.
Når tonen ændrer sig over for handicappede Af socialminister Benedikte Kiær (K) og formand Stig Landvad, Danske Handicaporganisationer
16 bostednyt · #37 2011
Stig Landvad
Benedikte Kiær
DEBAT
17bostednyt · #37 2011
Benedikte Kiær
6.December
25.Oktober
27.September
8.November
20.September
Datoer for åbne kurser efterår 2011
Brugerkursus Administratorkursus
bostednyt · #37 2011
ÅBNE KURSER
Priser
Kurset indeholder forplejning, kursusma-
terialer og computere stilles til rådighed.
Pris pr. person DKK 1.095,-
Booker man et helt kursus
(max 12 personer) er prisen DKK 9.900,-.
Vi forbeholder os ret til at aflyse kurser
ved for få tilmeldinger.
Team Online tilbyder åbne kurser i Bosted System
Team Online tilbyder åbne kurser i Bosted
System i løbet af efteråret 2011 i deres loka-
ler i Odense. Kurserne henvender sig til de
medarbejdere som endnu ikke har fået et
brugerkursus i Bosted System, eller som har
brug for et opfriskningskursus. Vi tilbyder
ligeledes kurser målrettet administratorer.
Kurserne foregår som udgangspunkt i Odense
på Edisonsvej 2, 5000 Odense C. Ved bestilling
af et helt kursus (op til 12 medarbejdere), kan
Trænger du til genopfriskning?Team Online tilbyder åbne kurser i Bosted System
kurset foregå hos jer. I dette tilfælde sørger I selv
for lokaler, computere samt forplejning.
Kort om indhold i et brugerkursusUndervisning i de grundlæggende funktioner
i Bosted System: Login, ansattes stamkort,
borgers stamkort, medicin, pårørende og sam-
arbejdspartnere, handleplan, dagbog, fora og
advis, kalender og aktiviteter.
Kursisterne vil få teoretisk undervisning
samt praktiske opgaver i systemet.
Kort om indhold i et administratorkursusDette kursus er forbeholdt administratorer, der
aldrig har været på opstartskursus eller træn-
ger til genopfriskning. Der tages udgangspunkt
i konfigurationen af systemet og muligheder
heri.
Der er både mulighed for at tilmelde enkelte
medarbejdere eller bestille et helt kursus.
18
bostednyt · #37 2011d
Bestilling af kurser
Ønsker du yderligere info eller at bestille et
kursus, kontakt da en af vores konsulenter på tlf:
66 17 73 32 eller send en mail til
2 skarpe modulkurser
God dokumentation med Bosted Dagbog
Dokumentation i Bosted System er en central del af de daglige arbejdsgange, og der er en
bred vifte af muligheder for at dokumentere på både borgere, handleplaner, mål og delmål,
aktiviteter og så videre i systemet. Det er ligeledes nemt at søge på dagbogsnotater, hvormed
man nemt og hurtigt kan få et overblik over den daglige dokumentation.
Kursus i Bosted Dagbog gennemgår de forskellige funktionaliteter i dagbogsmodulet. De generelle
muligheder i forhold til anvendelsen af dagbogsnotater vil blive gennemgået, og dernæst vil
man se på oprettelsen af dagbogstyper og opdeling af disse i kontekster. Dagbogsskabeloner
kan også være et rigtig nyttigt værktøj i hverdagen, og kursisterne vil lære, hvordan man opret-
ter og anvender disse i systemet. Søge- og statistikfunktionaliteten ift. dagbogsnotater vil
ligeledes blive gennemgået.
Spørgeskemaer og blanketter med Bosted Skema
Bosted System er et godt værktøj til at få styr på sine spørgeskemaer og blanketter i hverdagen.
Systemet tilbyder en fleksibel løsning, hvor man kan oprette og definere sider og spørgsmål med
svarmuligheder, som kan udfyldes på borgere i Systemet. Modulet kan spare medarbejderen tid
i dagligdagen og gør det nemmere at tilgå tidligere udfyldte spørgeskemaer.
Kurset i Bosted Skema gennemgår de forskellige muligheder for oprettelse og anven-
delse af skemaer i Bosted System. Det vises, hvordan man opretter spørgsmål, som
kan anvendes i forbindelse med skemaerne, og de forskellige svartyper der kan væl-
ges. Dernæst gennemgås det, hvordan man konkret opretter et skema med de de-
finerede spørgsmål. Udfyldelsen af skemaer gennemgås også, og der sluttes
af med at mulighederne ifm. skemastatistik vises.
Team Online udbyder en lang række kurser til de mange forskellige moduler og funktionaliteter i Bosted System. Herunder sætter vi fokus på 2 centrale moduler i systemet: Bosted Dagbog og Bosted Skema.
MODULKURSER
Bruger DU systemet? Vidste du fx, at Bosted Systemet indeholder moduler som:
• Extranet – kommunikation med ikke-ansatte
• Aflastning – håndtering af aflastningsforløb
• Bibliotek – håndtering af udlån af fx fag- og skønlitteratur
• Normtidsregistrering – håndtering af normtidsregnskab
• Opgaver - håndtering af kort- og langsigtede opgaver
• Plejeplaner – håndtering af plejeplaner
• Vikarbooking – planlægning af arbejdsresurser
Bosted Systemet indeholder et hav af muligheder,
og du er altid velkommen til at kontakte os for at
høre, hvordan I kan komme i gang med at tage
flere dele af systemet i brug.
19
Ny teknologi fra STT Condigi giver brugere af
et personsikringssystemet TeleVagt og Bosted
System helt nye funktioner, der er en stor hjælp
i dagligdagen.
TeleVagt, fra STT Condigi, er et trådløst kommuni-
kations- og personsikringssystem til håndtering af
kald og alarmer. Systemet har uanede muligheder
for tilpasning i forhold til ønsker og behov – og
det helt nye er en integration med Bosted System.
Ved at udveksle data med TeleVagt kan forskel-
lige alarmer nu ses direkte i Bosted System. Det
betyder, at brugere af Bosted System fx kan aflæse
direkte, hvor mange epilepsialarmer en beboer
har haft i løbet af en nat – eller om den enkelte
beboer har sendt alarmer via sin alarmsender el-
ler nødkald. Hertil kommer alle de øvrige typer af
alarmer, der kan indgå i TeleVagt som fx alarmer
for dørsøgende personer, alarmer fra en optisk
sengevagt m.v..
Hvis en plejer accepterer eller kvitterer for en alarm
eller påmindelse, vil det automatisk fremgå i Bosted
System. Det betyder, at en manuel indtastning ikke
er nødvendig for at dokumentere opgaven hos den
enkelte borger. Dermed frigøres ressourcer, der giver
mere tid til omsorg.
Kommunikationen mellem TeleVagt og Bosted Sy-
stem sker via en webservice, der stilles til rådighed
af Team Online. Televagt bliver derved forbundet
til internettet, og der kan køres VPN, hvis det er
et krav. TeleVagt overfører på den måde data,
der både viser alle sendte og kvitterede alarmer.
De overførte data er en stor hjælp for plejere, der
blandt andet kan administrere medicin, kalender
og skrive dagbøger for den enkelte beboer, via
Bosted System.
To gennemprøvede systemer med mange års erfaring
Bosted System er resultatet af mere end 13 års
brugerdrevet innovation inden for Social IT, mens
TeleVagt er anvendt og videreudviklet igennem 15
år, i tæt dialog med personale inden for plejeom-
rådet i Danmark og de øvrige skandinaviske lande.
Hele kommunens plejeområde kan dermed samles
i ét system – uden begrænsninger på, hvor mange
brugere, der kan kobles på systemet. Det betyder
besparelse af timer til registrering og mere tid til
omsorg for borgerne. Men det giver i høj grad også
en større tryghed i hverdagen, både for personale,
borgere og pårørende.
Bosted TemadagSæt kryds i
kalenderen
15.September
Socialt Leder ForumSæt kryds i
kalenderen
13.Oktober
BrugerkursusSæt kryds i
kalenderen
20.September
AdministratorkursusSæt kryds i
kalenderen
27.September
Af Finn Jensen, CondigiDet bedste fra to verdener...