DANMARKSNATIONALBANK 1 8 . S E P T E M B E R 2 0 1 9 — N R . 2 0
ANALYSE
UDSIGTER FOR DANSK ØKONOMI – SEPTEMBER 2019
Lidt lavere vækst i de kommende år
INDHOLD
2 UDSIGTER FOR DANSK ØKONOMI PÅ EN SIDE
3 UDSIGTER FOR DANSK ØKONOMI
15 INTERNATIONAL BAGGRUND
26 BILAG
Usikkerhed i udlandetvil smitte af på dansk økonomi
Læs mere
Væksten går lidt nedfra 1,8 pct. i år til 1,5 pct. i 2021
Læs mere
Finanspolitikkenbør ikke lempes
Læs mere
Danskøkonomibefindersigienhøjkonjunkturpåtredjeår,ogfremgangenerfortsatiførstehalvdelafiår.Økonomienharindtilviderevistsigrobustoverfordenopbremsningogdenuro,dererindtruffetidenglobaleøkonomidetsenesteårstid.
Svagereudviklingiudlandetvilmedtidensmitteafpådanskøkonomi,ogdererbegyndendetegnpåenopbremsningpåarbejdsmarkedet.Efterflereårmedhøjkonjunkturtegnerdersigetbilledeaf,atvækstengårlidtnedikadenceidekommendeår.
Højkonjunkturenidanskøkonomiharfundetsted,udenatdereropbyggetbetydeligeubalancer.Denerderforgodtrustettilenafmatningivæksten.Lidtlaverevækstraterunderenhøjkonjunkturerikkeetsignalom,atfinanspolitikkenskallempes.Definansielleforholderstadiglempelige.
2A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Udsigterfordanskøkonomi påenside
• Fremgangenidanskøkonomierfortsatiåretsførstehalvår.Dermedharøkonomienindtilvideretrodsetdenvækstafdæmpning,dererindtruffethosflereafDanmarksvigtigstehandelspartneredetsenesteår.
• Dererbegyndendetegnpåenmindreopbrems-ningpåarbejdsmarkedet.Ledighedenerstegetsvagtdesenestemåneder,ogbeskæftigelsenerbremsetopdesenestetomåneder.
• Pressetpåarbejdsmarkedeteraftaget,ogløn-stigningerneerfladetud.Ogsåprispressetersvagt.Denumiddelbarerisikoforenoverophed-ningpåarbejdsmarkedeterlav.
• Dererudsigttil,atvækstenpåeksportmarkeder-negårned.Medtidenvildetogsåsmitteafpådanskøkonomi.
• Efterflereårmedhøjkonjunkturtegnerdersigetbilledeaf,atvækstengårlidtnedidekommendeår.BNPskønnesatstigemed1,8pct.iår,reduce-rettil1,5pct.i2020og2021.Deterenudviklingomtrentpålinjemedpotentialet.
• Denaktuellehøjkonjunkturharindtilvidereværetbalanceret–understøttetaføgetarbejdsudbudogikkebåretafkreditvækst.Danskøkonomierderforiudgangspunktetgodtrustettilathåndterelidtlaverevækst.
• Påboligmarkedeterlejlighedspriserneidestørrebyerbremsetop.Pådetkøbenhavnskelejligheds-markederdetetudtrykfor,atpriserneihøjeregradafstemmesmedindkomstudviklingen,boligudbud,rentermv.
• Risiciforvækstudsigterneerovervejendenegati-veogknyttersigsærligttilenstørreinternationalvækstafmatningendforudsat,enevt.hårdbrexitog/ellereneskaleringafhandelskonfliktenmel-lemUSAogKina.
• Derermulighedforenkraftigerevækstiefter-spørgslenendventet.Mangeboligejereharudnyttetdelaverentertilatomlæggerealkredit-gæld.Idetomfangmulighedenbenyttestilogsåatoptagemerbelåning,kandetskubbeekstratilforbruget–omendforbrugerneharværetgan-sketilbageholdendehidtilunderopsvinget.
• Lidt lavere vækstrater i de kommende år skal ikke sessometudtrykfor,atenlavkonjunkturerpåvej,ogatfinanspolitikkenbørlempes.Økonomi-enoperereraktueltlidtoversitpotentiale.Detervigtigtatholdefastidevedtagnereformerpåarbejdsmarkedetforatunderstøttefortsatsundfremgangibeskæftigelsen.
Centrale økonomiske størrelser
Realvækstiforholdtilåretfør,pct.
2018 2019
2018 2019 2020 2021 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt.
BNP(realt),pct. 1,5 1,8 1,5 1,5 0,8 0,2 0,8
Beskæftigelse,1.000personer 2.971 3.011 3.036 3.058 2.986 3.000 3.008
Ledighed,brutto,1.000personer 108 104 100 95 105 104 104
Betalingsbalance,pct.afBNP 5,7 7,0 6,6 6,2 7,1 5,6 9,4
Offentligsaldo,pct.afBNP 0,6 2,2 0,3 0,5 0,0 2,3 2,7
Huspriser1,pct.årår 3,8 2,4 3,5 3,0 3,3 2,3 2,2
Forbrugerpriser,pct.årår 0,7 0,8 1,0 1,5 0,7 1,2 0,7
Timeløn2(industrien),pct.årår 2,4 2,4 2,8 3,1 2,4 2,3 2,2
1. Nominellepriserpåenfamiliehuse.2. DanmarksStatistiksimplicittelønindeks.
Kilde: DanmarksStatistikogegneskøn.
3A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
sigienhøjkonjunkturinogleår,menseuroområdetsomhelhedførstligeernåetudaflavkonjunkturen.Overgangenfralavkonjunkturtilhøjkonjunkturersket,udenatinflationenersteget,ogderforerpen-gepolitikkenieuroområdetforblevetlempelig.
Selvomdeinternationaleinstitutioneroverenbredkamharnedjusteretdeglobalevækstudsigtersidenmarts,erderstadigtaleomfremgangpådedanskeeksportmarkeder.Medetgodtkonkurrencemæssigtudgangspunkterdedanskevirksomhedergodtrustedetilatimødekommedenudenlandskeefter-spørgseldekommendeår.
Lempeligefinansielleforhold,medbl.a.megetlaverenter,harstimuleretøkonomienunderopsvin-get.Desenestemånederhardenøgedeglobaleusikkerhedførttilyderligererentefald,2ogmar-kedsforventningernepegeriretningaf,atrenterneforbliverendnulaverefremmodudgangenaf2021
2 SeDanmarksNationalbank,Rentefaldogkonverteringsbølge,Dan-marks Nationalbank Analyse (Monetære og finansielle tendenser),nr.19,september2019.
Udsigterfordanskøkonomi
Væksten ventes at aftage i de kommende årDanskøkonomiharoplevetsolidfremgangdese-nereår,ogbruttonationalproduktet,BNP,voksedeigennemsnit2,1pct.årligti201518.Fremgangenharløftetdanskøkonomifralavkonjunkturogindienhøjkonjunkturpåtredjeår.Væksteniøkonomienharværetunderstøttetafreformerpåarbejdsmarkedetogerikkedrevetafkreditvækst.Højkonjunkturenerderformerebalanceret,enddetvartilfældetimidtenaf2000’erne.Fremgangenidanskøkonomierfortsati1.halvår2019,hvorBNPervokset2,1pct.iforholdtil1.halvårsidsteår.
Økonomienhardermedindtilvideretrodsetdenafdæmpningiaktiviteten,dererindtruffetiflereafDanmarksvigtigstesamhandelslande,jf.figur1.IEuropaervækstenaftagetideeksporttungeindu-strierhverv,herunderiTysklandogSverige,mensdemerearbejdskraftstungeserviceogbyggeerhvervfornuholderkadencen.IItalienbidragerpolitiskusikkerhedtil,atøkonomienikkeervoksetsidenmidtenaf2018,mensusikkerhedrelaterettilbrexitholderaktiviteteniStorbritanniennede.IUSAervirkningenfradelempeligefinanspolitisketiltagsid-steårebbetud,hvilketharførttilenopbremsningiforbrugsoginvesteringsfremgangen.
Opbremsningenidestørreøkonomierharmedførtendelspekulationi,omenvendingikonjunkturernepåglobaltplanerunderopsejling.Enrækkeindi-katorerpegerogsåiretningaf,atrisikoenforenforeståenderecessioniUSAogEuropaertagettildesidsteparår.1Skullerisikoenmaterialiseresig,vildetdæmpevæksteniverdensøkonomien.
DesenesteprognoserfraDenInternationaleValutafond,IMF,OECDogEuropaKommissionentegnerogsåetbilledeaf,atdenglobalevækstvilblivemindreendideforegåendeår.Detskalprimærtsesilysetafenvigendeefterspørgselsomfølgeafstorusikkerhedmenogså,atflereøkonomiererienhøj-konjunkturmedfåledigeressourcerpåarbejdsmar-kedet.USAogTysklandhareksempelvisbefundet
1 SeDeanieM.HaugaardJensenogRasmusMoseJensen,Risikoenforglobalrecessionersteget,Danmarks Nationalbank Analyse,nr.16,august2019.
Dansk industriproduktion har hidtil trodset vækstopbremsningen i udlandet
Figur1
95
100
105
110
115
120
Indeks,2015=100
Danmark
Euroområdet
USA
2015 2016 2017 2018 2019
Anm.: Indeksforindustriensproduktionopgjortimængder. 3månedersglidendegennemsnit.
Kilde: DanmarksStatistik,EurostatogOECD.
4A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Genereltharhusholdningerneværettilbageholden-demedatomsættestigendeindkomsterogformuetilforbrugdesenereår.Istedethardekonsolideretsigognedbragtgæld.Defaldenderentersidenårsskiftethartilskyndetenstordelafboligejernetilnedkonverteringaffastforrentederealkreditlån.Idenforbindelseoptagerfleretypiskenmerbelåning,derkanbrugestilatnedbringeandengældellertilatøgeprivatforbruget.4
Medstigendeindkomsterogformueforventespri-vatforbrugetattrækkevæksteniårogdekommen-deår,jf.figur2.Eksportenventesogsåatbidrage,menimindregradenddeforegåendeårsomfølgeafdenlidtlaverevækstpåeksportmarkederne.Sam-letventesBNPvækstenataftagelidtfra1,8pct.iårtil1,5pct.i2020ogi2021.Deterlidtsvagereendprognosenframarts2019.Beskæftigelsenforventesatbliveforøgetmedomkring60.000personerfremmodudgangenaf2021.
VækstenibådeBNPogbeskæftigelsenventesder-medataftagetiletniveautætpåpotentialet.Deterhensigtsmæssigtidenaktuellesituationmedenmoderathøjkonjunkturogkanbidragetil,atøko-
4 SeHenrikYdeAndersen,AlexanderMeldgaardOtte,StineLudvigBechogIdaRommedahlJulin,Låneomlægningerunderstøtterdetprivateforbrug,Danmarks Nationalbank Analyse,nr.17,september2019.
endvedudarbejdelsenafdensenesteprognoseframarts.Detvilunderstøttedenøkonomiskeaktivitet.
Virkningenafdetaktueltlaverenteniveaupåaktivi-tetenerimidlertidmindreidag,enddenvillehaveværettilbageimidt2000’erneog1990’erne.Denla-verevirkningskyldesetfaldidensåkaldtenaturligerealrente,dereretestimeretmålfordetrenteniveau,derhverkenstimulererellerdæmperdenøkonomi-skeaktivitet.3Deterbådedanskeogudenlandskeforhold,derharbidragettildenfaldendenaturligerealrente,herunderlaverepotentielvækst,ændretinternationalopsparingsadfærdogdemografiskeforskydninger.Flereafdisseforholdkanforventesatholdedennaturligerealrentelavflereårfrem.
Bådepåarbejdsogboligmarkedetharderværetfremgangmedhenholdsvisøgetbeskæftigelseogstigendeboligpriserunderopsvinget,udenatdereropbyggetvæsentligeubalancer.Påarbejdsmar-kedeterdernutidligetegnpåenopbremsning.Fremgangenibeskæftigelsenergåetensmuleneditempoiløbetafåret,mensledighedenerfladetudomkring105.000fuldtidspersoner.Pressetpåar-bejdsmarkedeterogsåaftagetensmule.Virksom-hederneangiverimindregradmangelpåarbejds-kraftsomenhæmmendefaktorforproduktionen,enddegjordesidsteår,oglønstigningstaktenerfladetud.Underopsvingetharlønstigningernegenereltværetmoderate.Dethængerdelssam-menmed,atderharværetenafdæmpetudviklingiforbrugerpriserne,delsatarbejdsstyrkenerblevetudvidetpågrundafseneretilbagetrækningogtilgangafudenlandskarbejdskraft.
PåboligmarkedetharprisernepåejerlejlighederidestørrebyersomKøbenhavn,AarhusogAalborgudvikletsigfladt,mensprisernepåenfamiliehusepålandsplanerstegetiuændrettempoiførstehalvår.Opbremsningenibyerneafspejlerbl.a.etbetyde-ligtnybyggeri,derharøgetboligudbuddet,samtstrammerelånereglermv.Denafdæmpedeudviklingipriserneefterladerindtrykketaf,atenblødlandingerigangpådetkøbenhavnskelejlighedsmarked,hvorpriserneihøjeregradafstemmesmedhushold-ningernesindkomstmv.
3 SeJakobFeveileAdolfsenogJesperPedersen,Dennaturligerealren-teiDanmarkerfaldet,Danmarks Nationalbank Analyse,nr.13,juni2019.
Væksten aftager de kommende år Figur2
1
0
1
2
3
1
0
1
2
3
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021Privatforbrug OffentligefterspørgselEksport PrivateinvesteringerLagerinvesteringer
Procentpoint
BNP (højre akse)
Potentielt BNP (højre akse)
Pct.,år-år
Anm.: Importkorrigeretvækstbidrag.Derersetbortfrapatent-betalingeni1.kvartal2017.
Kilde: DanmarksStatistikogegneberegninger.
5A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
vækst,hvorhusholdningermedfriværdiihøjeregradendventetvekslerøgetindkomstogopsparingtilforbrug.Forbrugernesomhelhedharimidlertidiforvejenhaftrigemulighederforatløfteforbrugetmereendsethidtilunderopsvinget.
Fremgangen på arbejdsmarkedet er bremset opLønmodtagerbeskæftigelsenerunderopsvingetstegetjævntmedigennemsnit3.700personerpr.månedsiden2015.Stigningenerdogbremsetopdesenestetomåneder,jf.figur3.Deterunderopsvin-gettidligeresetienkeltemåneder,menikkeitopåhinandenfølgendemåneder.Ledighedeneri2019fladetudogudgør3,8pct.afarbejdsstyrken.Denliggernuca.10.000fuldtidspersonerunderdenesti-meredestrukturelleledighed,ogledighedsniveauetafspejlerdermedprimærtfriktionsledighed.
Selvombeskæftigelsenopgjortiantalpersonererhøjereendi2008,erarbejdsmarkedetikkesåstramtsomdengang.Beskæftigelsesfrekvensen,opgjortsomandelenaf1666årigeibeskæftigelse,liggerstadiglidtunderniveaueti2008.Dertilkommer,atdengennemsnitligearbejdstiderfaldet,bl.a.fordiendelaffremgangenibeskæftigelsenharværetdeltidsbeskæftigelse.
Arbejdsmarkedeterprægetaffortsatterekrutte-ringsudfordringer,derdogermindreudtalteendtidligere.Virksomhedernesangivelseafmangelpåarbejdskrafteraftagetlidtdetsenesteårstid,ligesomantalletafnyejobannoncererfladetud.Derudovererantalletafudenlandskelønmodtagere
nomienundgårenoverophedning,hvorderopbyg-gesubalancer,derkanmedføreetforstærketogabrupttilbageslagefterfølgende.Produktionsgabet,dvs.forskellenmellemfaktiskogkonjunkturneutralproduktion,skønnesatforbliveomkring1,5pct.afpotentieltBNP.
Ietsådantforløberderikkebehovforatlempefinanspolitikkenforatimødekommeenvækstaf-dæmpning.Deautomatiskestabilisatorer,somerstærkeiDanmark,vilisigselvøgesandsynlighe-denforenblødlandingfordanskøkonomi.Detervigtigt,atdealleredevedtagnereformerpåarbejds-markedetfastholdes.Deerenstordelafårsagentil,athøjkonjunkturenharværetbalancerethidtil,ogdeudgørogsåhjørnesteneniDanmarkssundeoffentli-gefinanser.
Dennyeregeringharbebudet,atdenvilføreenøkonomiskpolitikindenfordegældenderammerfordeoffentligefinanser,herunderdetmellemfri-stedemålomstrukturelbalancei2025.Regeringenharsamtidigtilkendegivet,atdenigangværendehøjkonjunkturindbydertilpåpasseligheditilrette-læggelsenaffinanspolitikken.Deterderogsålagtoptilidettekniskefinanslovforslagfraslutningenafaugust,ogdetbøroverordnetføresviderebådeidetudspil,regeringenpræsentereriforbindelsemedFolketingetsåbning,ogidenaftale,somefter-følgendeindgås.
Vækstudsigterneerprægetafvæsentligenedad-rettederisici.DetgælderikkemindstenyderligereoptrapningafhandelskonfliktenmellemUSAogKina,somertagettiligennem2019,hvordenamerikan-skeogdenkinesiskeadministrationskiftevisharøgettoldenpåimportfrahinanden.Dertilkommer,athandelsvilkårenemellemEUogStorbritannienefterbrexitendnuikkeerafklaret.Enskilsmisseudenenhandelsaftale,ensåkaldthårdbrexit,vilpotentielthavestorekonsekvenserforisærStor-britannien,menvilogsåsmitteafpåeuropæiskogdanskøkonomi.Denedadrettederisiciindebærerogså,atrisikoenforenglobalrecessionertagettil,isærsignaleretvedinverteringenafdenamerikanskerentekurve.
Dererogsåmulighedfor,athøjkonjunkturenbliverkraftigereendventet;deterdogmindresandsynligtendtidligere.Pressetpåarbejdsmarkedeteraftaget,ogdererudsigttilmoderatelønogprisstignin-ger.Konverteringsbølgenkanimidlertidudgøreenkatalysator,derkanigangsætteenstørreforbrugs-
Opbremsning på arbejdsmarkedet Figur3
2.500
2.550
2.600
2.650
2.700
2.750
2.800
0
50
100
150
200
250
300
1.000fuldtidspersoner 1.000personer
Beskæftigede lønmodtagere (højre akse)
Bruttoledighed
Ekskl. integrationsydelsesmodtagere
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Kilde: DanmarksStatistikogJobindsats.
6A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Vigtighedenaftilbagetrækningsreformerneogøgettilgangafinternationaltrekrutteretarbejdskraftkanillustreresvedetmodelberegnetalternativtforløb,hvoropsvingetikkeisammeomfangunderstøttesafstigendearbejdsudbud.Udenfaldendeefterløns-frekvenser,bl.a.somfølgeaftilbagetrækningsafta-lenfra2011,ogudenmulighederforatrekruttereyderligereinternationalarbejdskraftvilleBNPifølgemodelberegningenhaveværetca.1,0pct.laveresidsteår,jf.boks1.
Ydermerevillelønvækstenværeøget,ogkonkurren-ceevnensamteksportenvilleværesvækket.Pressetpåarbejdsmarkedetvilleværetagettilmedopbyg-ningafpotentielleubalancertilfølge.Etmerestramtarbejdsmarkedkunneendviderehavemedførtfalden-deproduktivitetsomkonsekvensafforøgetjobom-sætningogtilgangafmindreproduktivarbejdskraft.
Tilbagetrækningsreformerneogøgettilgangafinternationaltrekrutteretarbejdskrafthardermedværetafgørendeforatsikreenbalanceretudviklingpåarbejdsmarkedetudenopbyggelseafubalancerunderopsvinget.
Erfaringsmæssigtkanrettighedsbaseredeordnin-ger,somfxefterlønsordningen,overgangsydelsen
faldetenanelsedesenestetomånederefteratværestegetjævntunderopsvingethidtil.
Densenesteudviklingpåarbejdsmarkedetkanværeentidligindikationpåenmereafdæmpetfremgangfremover.Udviklingenerikkeisigselvbekymrende,dabeskæftigelsenaktueltskønnesatliggeca.55.000personeroverdetniveau,dererforbundetmedenneutralkonjunktursituation.Denumiddelbarerisikoforflaskehalseogopbygningafubalancerermind-sket.
Udenlandsk arbejdskraft og senere tilbagetrækning har været afgørende for opsvingetUnderopsvingeterbeskæftigelsenhidtilforøgetmedknap250.000personer,ogarbejdsstyrkenerudvidetmedialt204.000personer.Imidtenaf2000’ernestegarbejdsstyrkenblotmed65.000personer.Stigningeniarbejdsstyrkenskyldesisærøgettilgangafudenlandskarbejdskraftogtidligerevedtagnearbejdsmarkedsreformer,derharløfteterhvervsdeltagelsenblandtsærligtdeældrealders-grupperpåettidspunktmedstigendeefterspørgselefterarbejdskraft.
Andelenafudenlandskelønmodtagerepådetdan-skearbejdsmarkedersiden2010næstenfordobletogudgørnu10pct.Særligtlandbrugetgørbrugafudenlandskarbejdskraft,hererknap35pct.afløn-modtagernenuudenlandskestatsborgere,jf.figur4.Begrænsesmulighederneforattiltrækkeogfasthol-deudenlandskelønmodtagere,vildetderforrammenoglebrancherhårdt.
Tilbagetrækningsaftalenfra2011forhøjedeefter-lønsalderenfra2014ogharisigselvreduceretefterlønsfrekvensernefordeberørtealdersgrupper,jf.figur5,venstre.Dererentydeligtendenstil,atdetharmedførtseneretilbagetrækningfrabe-skæftigelse.Beskæftigelsesfrekvensernefor60og61årige,hvisefterlønsaldererhævet,harnærmetsigbeskæftigelsesfrekvensenfor59årige,jf.figur5,højre.Samtidigharderløbendeværetenfaldendetilbøjelighedtilatbenytteefterlønsordningenogtil-svarendeenstigendebeskæftigelseblandtseniorer,ogsåforaldersgrupper,derikkedirekteerpåvirketafforhøjetefterlønsalder.Dermedkanøgetmodreg-ning,meregunstigekonjunkturer,forbedretsundhedognormændringerogsåhavebetydningfortilbage-trækningfraarbejdsmarkedet.
Særligt landbruget har en høj andel af udenlandske lønmodtagere
Figur4
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Andeludenlandske lønmodtagere,pct.
Hele arbejdsmarkedet
Landbrug mv.
Industri mv.
Bygge og anlæg
Off. adm., undervisning og sundhed
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Anm.: Andelaflønmodtagereiudvalgtebrancher,dereruden-landskestatsborgere.Måltifuldtidspersoner.
Kilde: DanmarksStatistik,Jobindsatsogegneberegninger.
7A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
afdæmpedeudviklingiforbrugerpriserne.Desene-steårerreallønnenifremstillingserhvervenestegetmedca.1,5pct.,hvilketertætpågennemsnittetsiden1990.Reallønnenangiverlønnenjusteretforudviklingeniforbrugerpriserneogerdermedetmålforudviklingenikøbekraften.
ogrettentilforlængededagpengefor5059årigefrahenholdsvis1979,1992og1993,medføreenud-bredelse,dererstørreendtilsigtet.5Hvisflereendblotdepersoner,ordningerneertiltænkt,benyttersigafdem,risikererdensamledesamfundsmæssigevelstandatblivemindsket.Målrettesordningeristedetmeredirekte,kaneffektenøgesogomkost-ningernebegrænses.
Lønvæksten er fladet udDetsenesteårerlønaccelerationenbøjetlidtaf,itaktmedatpressetpåarbejdsmarkedeterlettetensmule.IfølgelønstatistikfraDanskArbejdsgiverforening,DA,aftogårsstigningstaktenpåDAområdetfra2,5til2,4pct.i2.kvartal2019,jf.figur6.Afbøjningenerbredtfunderetpåtværsaferhvervene.Ibyggeoganlægserhvervene,hvorlønstigningernelængeharværethøjest,aftogårsstigningstaktentil3,1pct.i2.kvartal.Blandtdekonkurrenceudsattefremstillingsvirksom-hederogdearbejdskraftstungeserviceerhvervvarlønvækstenmereafdæmpet.Hersteglønnenmedhenholdsvis2,5pct.og2,2pct.i2.kvartal2019.
Lønstigningstakternehargenereltværetmoderateunderopsvinget.Dethængerbl.a.sammenmedden
5 SefxFinansministerietsFinansredegørelse 2014,kapitel5.
Lønstigningstakten er fladet ud Figur6
0
1
2
3
4
5
6
Hele DA Fremstilling Byggeri Service
Pct., år-år
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Kilde: DanskArbejdsgiverforening.
Efter at tilbagetrækningsaftalen trådte i kraft fra 2014, er en større andel af de berørte aldersgrupper i beskæftigelse
Figur5
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Efterlønsfrekvens, pct.
10 11 12 13 14 15 16 17 1825
30
35
40
45
50
55
60
Beskæftigelsesfrekvens, pct.
10 11 12 13 14 15 16 17 18202530354045505560
59årige 60årige 61årige 62årige 63årige 64årige
Beskæftigelsesfrekvens, pct.
10 11 12 13 14 15 16 17 18
Anm.: Tilbagetrækningsaftalenpåvirkerfra2014til2018de6062årige.Kilde: UADAMogegneberegninger.
8A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Uden faldende efterlønsfrekvenser og øget tilgang af internationalt rekrutteret udenlandsk arbejdskraft under opsvinget ville presset på arbejdsmarkedet være taget til
Boks1
Udenbidragtilarbejdsstyrkenfrainternationaltrekrutteret
udenlandskarbejdskraft1ogfærrepersonerpåefterlønsom
følgeaffaldendeefterlønsfrekvenserkunneopsvingethave
udvikletsigvæsentligtanderledes.Detforløbkanillustreres
ienberegningpåDanmarksNationalbanksmakroøkono
miskemodel,MONA.Imodelberegningenreduceresudvik-
lingeniarbejdsstyrkenietalternativtforløbsvarendetil
bidragenefrainternationaltrekrutteretudenlandskarbejds-
kraft,ogerhvervsdeltagelsenforde6070årigefastholdes
påniveauetfraultimo2012.Detforudsættesiberegningen,
atdeøgedeoverførselsudgiftertilefterlønfinansieres
gennemlavereoffentligtforbrug.
Fra1.kvartal2013til4.kvartal2018harflereinternationalt
rekrutteredeudenlandskelønmodtagereøgetarbejdsstyr-
kenmedca.51.000fuldtidspersoner.Ligeledesharøget
erhvervsdeltagelseblandtde6070årigeøgetarbejdsstyr-
kensvarendetilknap47.000fuldtidspersoner.Deældre
generationersøgedeerhvervsdeltagelsekantilskrivesdels
genereltstigendeerhvervsfrekvenser,delseffekteraftilba-
getrækningsaftalenfra2011,derbidrogtilatsænkeantallet
afpersonerpåefterlønmedknap50.000fuldtidspersoner
ultimo2018.Overperioden201419øgeraftalenbl.a.
efterlønsalderenfra60til63årogskærpermodregningaf
efterlønsydelsen.
Idetmodelberegnedealternativeforløbmedlavere
arbejdsstyrkereduceresBNPmedca.1,0pct.,og
beskæftigelsenreduceresmedknap40.000personeri
2018.Imodellenindebærerdetøgedeprespåarbejds
markedet,atreallønsvækstenøgestilopmod2,1pct.årligt.
Lønvækstensvækkerendviderekonkurrenceevnenog
reducerereksportomfanget.
Lavere BNPvækst og forringet lønkonkurrenceevne i det alternative forløb uden faldende efterlønsfrekvenser og øget tilgang af internationalt rekrutteret udenlandsk arbejdskraft
98
99
100
101
102
103
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Indeks,2008=100
Lønudvikling ift. udland
Alternativt forløb
Kilde: DanmarksStatistik,Jobindsatsogegneberegningerbl.a.påMONA.
1. InternationaltrekrutteretudenlandskarbejdskraftdefinereshersomudenlandskestatsborgeremedlønindkomstiDanmark,dererkommet tilDanmarkmederhvervsomopholdsgrundlag.Antalleterdermedlavereenddetsamledeantaludenlandskelønmodtagere,daderikkemedregnespersoner,dererkommettillandetafandreårsagerendforatarbejde(fxflygtninge,medfølgendefamilieogstuderende).
Modelberegnetvirkning 2018
BNP ca.1,0pct.
Beskæftigelse knap40.000personer
Lønudviklingiforholdtiludland
ca.3,3pct.
9A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Delavelønstigningererikkekunetdanskfænomen,ogdesenesteårhardedanskeindustrivirksomhe-derslønstigningstaktkunværetlidtlavereendhosdeudenlandskekonkurrenter.
Desenereårsopsvingpåarbejdsmarkedetharaltandetligegjortdetsværereforvirksomhederneatbesætteledigestillinger.Detharførttillidthøjerelønstigningerdeforegåendeår.Medudsigtentillidtsvagerevækstogetlidtlavereprespåarbejdsmar-kedetventeslønstigningstaktenifremstillingserhver-venekunattagelidttilidekommendeårfra2,4pct.iårtil3,1pct.i2021.Dererdermedfortsattaleommoderatelønstigninger.
Kun svagt prispresÅrsstigningstakteniforbrugerpriserneeraftagetigennem2019,ogiauguststegdetEUharmoni-seredeforbrugerprisindeks,HICP,0,5pct.,jf.figur7.Dermedfortsætterdenafdæmpedeudviklingiforbrugerpriserne,somhargjortsiggældendesidenbegyndelsenaf2013.Detsvageprispreserbredtfunderet.Kerneinflationen,dvs.forbrugerprisinflati-onenekskl.energioguforarbejdedefødevarer,steg0,7pct.iaugust.Denindenlandskemarkedsbestem-teinflation,IMI,dereretmålfordetindenlandskeprispres,steg0,7pct.,ogengrospriserneekskl.energisteg0,4pct.
Ogsåieuroområdetudviklerprisernesigafdæmpet.Dedanskepriserhardogudvikletsigsvagereendieuroområdetsidenmedio2016.Fastkurspolitikkenoverforeuroenindebærer,atprisstigningstaktenmellemDanmarkogeuroområdetfølgesadpåmel-lemlangtsigt,mendekanikorteperioderafvigefrahinanden.
Somfølgeafenafdæmpetvækstiimportpriserneoglønstigningstaktenventesdetindenlandskeprispreskunattagelidttildekommendeår.Forbrugerpriser-nesårsstigningstaktforventesatstigefra0,8pct.iårtil1,0pct.i2020og1,5pct.i2021.DeteromtrentpålinjemedECB’sforventningertilprisudviklingenieuroområdet.
I de større byer er lejlighedsmarkedet bremset opIKøbenhavn,AarhusogAalborgerprisernepåejerlejlighederbremsetop,mensprisernefortsætteropiOdense.Dersælgesfærrelejlighederendidesenereår,isæriKøbenhavn,AarhusogAalborg.Detharsammenmedfærdiggørelsenafmegetnybyg-gerifåetudbuddetaflejlighedertilsalgtilatstige.Prisernepåenfamiliehusestigeriallelandsdele,og
Svagt prispres Figur7
0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
Pct.,år-år
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
HICP
Kerneinflation
Kilde: DanmarksStatistikogegneberegninger.
Priserne på huse stiger, mens de er fladet ud for ejerlejligheder
Figur8
70
80
90
100
110
120
130
Indeks,2006=100
Enfamiliehuse
Ejerlejligheder
06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Anm.: Egensæsonkorrektion.Kilde: DanmarksStatistikogegneberegninger.
pålandsplanerhusprisernestegetiomtrentsammetempoiløbetafiårsom2.halvår2018,jf.figur8.Handelsaktivitetenerpåethøjtniveau,ogudbud-detafhusetilsalgharliggetpåetstabiltniveaudetsenestehalvandetår.
IKøbenhavnerprisernepåejerlejlighedersiden2012stegetmere,endhvadderkanforklaresafud-viklingenihusholdningernesdisponibleindkomsterogrenteniveauetmv.Atprisernehererbremsetop,hængerformentligsammenmed,atdehøjepriserharbegrænsetantalletafkøbere,derharrådtilatkøbeboligiKøbenhavn.Strammerelånereglerkanogsåhavereduceretantalletafkøbere.Destigende
1 0A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Medenforudsætningomfortsatlaverentergennemprognoseperioden,fremgangibeskæftigelsenogpænereallønsstigningerventeshusholdningernesdisponibleindkomstatvokseiårenefremover.Tilba-gebetalingenafformegetbetaltboligskati2020og2021vilyderligereløfteindkomsten.Detvilbidragetiløgetforbrug,menforbrugskvotenventesatforbli-vepåetmegetlavtniveaugennemprognosen,jf.figur9.
Erhvervsinvesteringerne ventes at vokse i takt med aktivitetenItaktmeddenøgedeaktiviteterdenledigeproduk-tionskapacitetoglokaleledighedenfaldetiDanmark,jf.figur10.Detharskabtetbehovforinvesteringerivirksomhederne,ogdesenereårharerhverveneøgetinvesteringernesandelafværditilvækstenforbådematerielogbyggeoganlægsinvesteringerne.Virksomhedernesinvesteringerharsåledesfulgtmønstretfratidligereopsving.7Deøgedeerhvervsinvesteringerersketudenvæsentliggældsopbyg-ningivirksomhedernesomhelhed.
Delaverenterogudsigttiløgetefterspørgselgiveretgodtafsætforøgedeinvesteringer.Investerings
7 SeSuneMaltheThagaard,Storinvesteringslystivirksomhederne,Danmarks Nationalbank Analyse,nr.15,august2019.
ejerlejlighedspriserharogsåansporetetbetydeligtnybyggeri,derharøgetboligudbuddetbetragteligtiKøbenhavn.Ændringeniboligbeskatningen,dertræderikrafti2021,kanogsåhavedæmpetefter-spørgslenblandtboligkøbereiKøbenhavn.6
Megetboligbyggerierstadigigangihovedstaden,ogdetviløgeboligbestandenyderligereidekom-mendeår.Detkanpegepå,atejerlejlighedspriserneforeløbigthartoppether.Dertegnersigetbilledeafenblødlandingpådetkøbenhavnskeboligmarked,hvorpriserneihøjeregraderafstemtmedhushold-ningernesindkomsterogrenteniveauetmv.Determedtilatmindskerisikoenfor,atuholdbarthøjeprisstigningerspredersigtilrestenafboligmarke-det.
Idekommendeårventesprisernepåenfamiliehu-sepålandsplanatværeunderstøttetafstigendeindkomstoglaverenter,ligesomaftalenomnyboligbeskatningisoleretsetvilløfteprisernepåenfamiliehusefremmodaftalensikrafttrædelsei2021.Prisernepåenfamiliehusepålandsplanskøn-nesatstigemed2,4pct.iår,3,5pct.næsteårog3,0pct.i2021.
Konverteringer kan øge det private forbrug Øgetbeskæftigelse,tiltagendelønstigningeroglaverenterharløftethusholdningernesdisponibleindkomstunderopsvinget.Samtidigerhusholdnin-gernesformuestegetbetragteligt,fordideharværettilbageholdendemedatomsætteindkomstentilfor-brug,ogboligpriserneersteget.Detgiveretsolidtafsætforøgetforbrugdekommendeår.
Demegetlaverentergørdetfordelagtigtforboligejeremedfastforrentedeboliglånatkonvertererealkreditgældforatopnålavererentebetalinger,ogdetharmangeboligejeregjortiår.Typiskbenytteslejlighedenogsåtilatoptagemerbelåning,ogdesenereårsboligprisstigninger,derharøgetbolig-ejernesfriværdier,givergodmulighedfordet.Mer-belåningkananvendestilatnedbringeandengældellertilatøgeforbruget.Demangekonverteringerkandermedansporeenpænvækstiforbruget(elleriboligforbedringer).
6 SeSimonJuulHviidogSuneMaltheThagaard,Boligskatteaftalenseffektpåboligpriserne,Danmarks Nationalbank Analyse,nr.6,marts2019.
Lav forbrugskvote og høj formuekvote Figur9
1,2
1,4
1,6
1,8
2,0
2,2
2,4
2,6
2,8
0,92
0,94
0,96
0,98
1,00
1,02
1,04
1,06
1,08Kvote Kvote
Forbrugskvote
Formuekvote(højre akse)
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Anm.: 4kvartalersglidendegennemsnit.DisponibelindkomsterkorrigeretforomlægningafkapitalpensionerogLDop-sparingi2013og2015.
Kilde: DanmarksStatistikogegneberegninger.
1 1A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
kvoterneformaterielogbyggeriforventesderforatstigefremmodudgangenaf2021,jf.figur10.
Svagere udsigter for dansk eksport Danskevirksomhederharudnyttetdetkonkurrence-mæssigtgunstigeudgangspunktognydtgodtaffremgangenidenglobaleefterspørgselsiden2013.Eksportenerstegetpæntibådeløbendeogfastepri-serdesenereår.Udviklingenerfortsatiførstehalvåraf2019,hvorvareeksportenogisærindustrieksportenhartrodsetvækstopbremsningogpolitiskusikker-hedinogleafdecentraleaftagerlande,jf.figur11.Ateksportenerstegetpænt,afspejlerbl.a.sammensæt-ningenafdendanskeindustrieksport,hvoreksportenafmedicinalprodukterogvindmøllerudgørenstorandel.Eksportenafmedicinalprodukterergenereltikkesåkonjunkturfølsom,mensleverancenafvindmøl-leordrerkanværelangvarigogdermedkanafvigefrakonjunkturbevægelserpådenkortebane.
Flereinternationaleorganisationer,herunderOECD,IMFogEuropaKommissionen,skønnerdog,atdenglobalevæksthartoppetfordennegang.Idekommendeårventesdedanskeeksportmarkederatvokselidtlangsommereendideforegåendeår.
Denudenlandskemodvindmåforventesatsmitteafpådendanskeindustrieksport.Omvendterdeneffektivekronekurssvækketsidensidsteprognose,
Vareeksporten har trodset vækstopbremsning i verdenshandlen
Figur11
80
85
90
95
100
105
110
115
Indeks 2017=100
Dansk vareeksport
Verdenshandel
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anm.: Verdenshandelogvareeksporteropgjortimængder.Verdenshandeler3månedersglidendegennemsnit.
Kilde: DanmarksStatistikogCPBWorldTradeMonitor.
Aftagende ledig kapacitet og stigende investeringskvoter i materiel (venstre) og byggeri (højre)
Figur10
20
10
0
10
20
30
40
50
60
12,5
13,0
13,5
14,0
14,5
15,0
15,5
16,0
16,5
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Pct.afBVT Pct.
Ledig produktionskapacitet (højre akse)
Investeringskvote i materiel1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Pct.afBVT Pct.
Lokaleledighed (højre akse)
Investeringskvote i bygge og anlæg
Anm.: 4kvartalersglidendegennemsnit.Investeringskvotenformaterielerekskl.skibe,flymv.Ledigproduktionskapacitetangivernettotalletforandelenafvirksomheder,derrapporterermereendtilstrækkeligproduktionskapacitet,fratrukketandelen,derrapporterermindreendtilstrækkeligproduktionskapacitet.
Kilde: DanmarksStatistik,Ejendomsstatistikkenogegneberegninger.
ogdetgørpåkortsigtdedanskeeksportvarerbil-ligerepådeudenlandskemarkeder.Medenstærklønkonkurrenceevneerdedanskevirksomhedergodtrustedetilatkunnehåndterevækstnedgan-genpåeksportmarkederne.
Detsenesteårsoverskudpåbetalingsbalancenudgjorde163mia.kr.ijuli,jf.figur12.Overskuddet
1 2A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
udgøresisærliggradafetoverskudpåvarebalan-cen,hvorisæroverskuddetfrahandlenmedvarer,derikkekrydserdanskegrænser,erstegetdesene-steår.Overskuddetfratjenestebalanceneraftagetgennemenårrækkeogvaromtrentnulijulimodmereend50mia.kr.isommeren2015.
Denfaldendetjenestebalanceeretudtrykforenafdæmpetvækstitjenesteeksportendesenestefireår,menstjenesteimportenerstegetitaktmedøgetaktivitetiøkonomien.Detskyldesbl.a.,ateksportenafsøtransport,derudgørstørstedelenaftjeneste-handlen,harudvikletsigsvagt.Færdiggørelsenafstørreprojekter,herunderstørrevindmølleparker,iTysklandogStorbritannieni2016harogsåtrukketeksportenafbyggeoganlægstjenesterned.End-viderebidrageretfaldieksportenafandreforret-ningstjenestertilTysklandogStorbritannienogsåtilfaldetitjenestebalancen.
Itaktmeddenøgedeindenlandskeaktivitetogimportventesoverskuddetpåbetalingsbalancenatfaldefra7pct.afBNPiårtil6,2pct.i2021.Dermedforbliverbetalingsbalanceoverskuddetpåethøjtniveauvedprognosensudgang.
Stort offentligt overskud i år på grund af PALskatOverskuddetpådenoffentligesaldoventesatstigefra0,6pct.sidsteårtil2,2pct.iår.Overskuddetløf-teshovedsageligtafetstørreprovenufrapensions-afkastskatten,PAL,iår.Deunderliggendekonjunk-turmæssigeforholdbidragerkunietmindreomfangtilforbedringen.
DenoffentligesaldoerfølsomoverforstørreudsvingiPALprovenuet,sommeddenneprogno-seeropjusteretmed52mia.kr.iforholdtilmarts.Opjusteringenskyldeslavererenteroghøjereafkastpådefinansiellemarkederiår.FraregnesudsvingiPALskattensamtenrækkestørremidlertidigeforhold,hardenoffentligesaldovistenbetydeligmerejævnforbedringunderopsvinget,jf.figur13.DehøjeprovenuerfraPALskatteneribetydeligtomfangafmidlertidigkarakter,ogdebørderforikkesessomenmulighedforatlempefinanspolitikken.SermanbortfraPALprovenuetogøvrigemidlertidi-geforhold,ventesderetunderskudpådenoffentli-gesaldopå0,3pct.afBNP.
I2020og2021skønnessmåunderskudpådenoffentligesaldo.Bidragetfrakonjunktursituationenskønnesatforbliveomtrentuændretiforholdtil2019,menstilbagebetalingenafformegetbetalt
PAL og midlertidige forhold giver store udsving i den offentlige saldo
Figur13
6
-4
2
0
2
4
6
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Pct.afBNP
Faktisk saldo
Saldo ekskl. PAL og midlertidige forhold
Anm.: Midlertidigeforholddækkerbl.a.overtilbagebetalingafefterlønsbidragogekstraordinærtstoreskattebetalingeriforbindelsemedomlægningafkapitalpensioner.
Kilde: DanmarksStatistik,Finansministerietogegneberegninger.
Betalingsbalancens løbende poster Figur12
50
0
50
100
150
200
Varer(FOB) Tjenester IndkomstOverførsler I alt
12-mdr.ssum,mia.kr.
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anm.: Opgjortsom12månedersglidendesum.Denstorestig-ningivarebalanceniaprilskyldes,atMærskshjemtagningafskibefrakøbetafHamburgSüdiapril2018falderudafdenløbende12månederssum.
Kilde: DanmarksStatistikogegneberegninger.
ejendomsskatogfærreindtægterfraPALskattenforringerdenoffentligesaldo.
FinansministerietforventerifølgeØkonomisk Redegø-relse fraaugust2019etunderskudpådenstrukturel-lesaldopå0,1pct.afBNPiår,balancenæsteårogetoverskudpå0,4pct.i2021.
Udenlandske faktorer trækker ned i risikobilledetDetdanskerisikobilledeprægesiudbredtgradafnedadrettederisicifraudlandet.Indenlandskefor-
1 3A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
husholdningernesomhelheddoghaftrigmulighedforatøgeforbrugetyderligereunderopsvinget.
Ientid,hvordanskøkonomiiforvejenerienhøjkonjunktur,kanenhøjereforbrugstilbøjelighedmedføreenudprægetmangelpåarbejdskraftogenoverophedningaføkonomien.Detviløgerisikoenforetforstærkettilbageslagefterfølgende.Sandsyn-lighedenfordettescenarieerimidlertidblevetmin-dremeddensenesteudviklingpåarbejdsmarkedet,hvorpresseterlettetensmule,ogdetinternationalerisikobilledeermerenedadrettet.
Denaktuellehøjkonjunkturerikkebåretafkredit-vækstogharindtilvidereværetbalanceret.Danskøkonomierderforiudgangspunktetgodtrustetmoddeaktuellerisici.Detdanskearbejdsmarkederindrettetmedstorfleksibilitet,hvorvirksomhe-dernerelativthurtigtkantilpasseproduktionenogbeskæftigelsenitilfældeafettilbageslag,menshusholdningerneersikredemodenstørrenedgangiindkomstenmedledighedsunderstøttelseogharstoreopsparinger.Deindbyggedeautomatiskesta-bilisatorerbidragerdermedtilatafbødevirkningenafetmuligttilbageslagforbådehusholdningerogvirksomheder.DesudenharDanmarkenlavoffentliggældogenhøjudlandsformue.Landetsomhelhedharderforrigeligtmanøvrerumtilatholdehåndenunderefterspørgslen,itilfældeafatetmegetnega-tivtrisikoscenariematerialiserersig.
holdtrækkeropirisikobilledet,menimindregradendtidligere.
Risikoenforensvagereglobalvækstendforudsatertilstede.DetskyldesikkemindstenmuligeskaleringafhandelskonfliktenmellemUSAogKina,somerta-getyderligeretildesenestemåneder,hvordeame-rikanskeogkinesiskeadministrationerskiftevisharøgettoldenpåimportfrahinanden.HertilkommerenfortsatusikkerhedomkringomstændighederneiforbindelsemedStorbritanniensudtrædelseafEU,brexit,samtmulighedenforenkraftigereafmatningendventetiKina,derkandæmpedenglobalevækstyderligere.
Skullehandelskonfliktenmundeudiengenerelbevægelsemodøgetprotektionismeogmindrere-gelbaseretinternationaltsamarbejde,vildetpålæn-geresigtyderligerehæmmedendanskesamhandelmedomverdenenogdermedvelstanden.
Omvendterderogsåmulighedfor,atfremgangenidanskøkonomikanblivestærkeredekommendeår.Husholdningerneogvirksomhederneervelpolstre-de,ogskulledeistørregradendventetveksleøgetindkomstogopsparingentilforbrugoginvesterin-ger,kandetskubbeyderligeretildanskøkonomi.Sensommerenskonverteringsbølge,dervarfor-anledigetafdesenesterentefald,udgørenmuligkatalysator,derkansætteyderligereskubihus-holdningernesforbrug.Medstoreopsparingerhar
1 4A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Centrale skøn fra prognosen Tabel1
Realvækstiforholdtilperiodenfør,pct.
2018 2019
2018 2019 2020 2021 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt.
BNP 1,5 1,8 1,5 1,5 0,8 0,2 0,8
Privatforbrug1 2,2 1,6 2,2 2,1 0,4 0,2 0,4
Offentligtforbrug 0,9 0,8 0,9 0,7 0,5 0,0 0,3
Boliginvesteringer 4,8 3,4 3,4 2,6 0,2 1,8 0,5
Offentligeinvesteringer 0,1 3,0 0,2 3,5 1,6 0,3 2,0
Erhvervsinvesteringer 8,7 4,2 4,8 3,1 1,4 2,3 2,2
Lagerinvesteringermv.2 0,2 0,1 0,0 0,0 0,1 0,3 1,2
Eksport 0,4 2,5 2,1 2,3 0,9 0,1 3,3
Industrieksport 3,0 7,4 2,6 2,8 4,6 2,2 5,0
Import 3,3 0,1 3,4 3,2 0,0 0,9 0,2
Beskæftigelse,1.000personer 2.971 3.011 3.036 3.058 2.986 3.000 3.008
Ledighed,brutto,1.000personer 108 104 100 95 105 104 104
Betalingsbalance,pct.afBNP 5,7 7,0 6,6 6,2 7,1 5,6 9,4
Offentligsaldo,pct.afBNP 0,6 2,2 0,3 0,5 0,0 2,3 2,7
Huspriser3,pct.årår 3,8 2,4 3,5 3,0 3,3 2,3 2,2
Forbrugerpriser(HICP),pct.årår 0,7 0,8 1,0 1,5 0,7 1,2 0,7
Timeløn4(industrien),pct.årår 2,4 2,4 2,8 3,1 2,4 2,3 2,2
1. OmfatterbådehusholdningerogNPISH.2. BidragtilBNPvækst(postenomfatterlagerinvesteringer,værdigenstandeogstatistiskdiskrepans).3. Nominellepriserpåenfamiliehuse.4. DanmarksStatistiksimplicittelønindeks.Kilde: DanmarksStatistikogegneskøn.
1 5A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Internationalbaggrund
Denglobaleøkonomiharværetprægetafenvækstafdæmpningsiden2018.Opbremsningen,derkommerefterflereårmedstærkvækst,skyldesisærennegativspiralmellemhandel,investeringerogindustriforårsagetaføgetusikkerhed.Omvendterfremgangenpåarbejdsmarkederneogiservicesek-torenstadigintakt.
Idekommendeårerhovedscenarietfradeinterna-tionaleorganisationer,atvækstenblivermoderat.Udsigterneerimidlertidprægetafstorusikkerhedogrisikoforetglobaltøkonomisktilbageslag,somskyldesenrækkebeslutningerrundtomiverden,bl.a.handelskonfliktenogbrexit.Detkanhæmmeefterspørgslen,danyeinvesteringerogkøbafstørreforbrugsgoderudskydes.Desudenkanusik-kerhedengiveetabruptskifteirisikoappetittenogdermedstrammerefinansielleforhold,særligtilan-demedhøjgæld.Ieuroområdeterderenstigenderisikofor,atnedgangeniindustrienspredersigtilandredeleaføkonomien.
Dererdoggenereltikkeopbyggetvæsentligeubalancer,fxiformafetbetydeligtkapacitetspreselleroverdrevenkreditgivning,blandtdeavanceredeøkonomierunderopsvinget.Detreducererrisikoenfor,ateneventuelopbremsningidenglobaleøko-nomibliverkraftig.
Moderat global vækst med øgede risiciDenglobalekonjunkturafdæmpning,sombegyndtei2.halvår2018,prægerfortsatdenglobaleøkonomi,jf.figur14.IUSAafspejlerdenlaverevækst,atderharværetenafbøjningivæksteniinvesteringerogdetprivateforbrug,bl.a.fordivirkningenfrafinans-politiskelempelsereraftaget.Denamerikanskevækststegibegyndelsenaf2019midlertidigtsomfølgeaflageropbygning,menerefterfølgendeafta-getigennemåret.
Ieuroområdeterdenlaverevækstdrevetafsvag-hediindustrien,mensserviceogbyggerierrelativtupåvirket,jf.figur15.Aktivitetenidenmestjobin-tensivedelaføkonomienersåledesikkeramtafvækstafdæmpningen.Detafspejlerbl.a.,atlem-peligefinansiellevilkår,stærkearbejdsmarkeder,stigendelønvækstogensvagtekspansivfinanspo-litikbidragertilatunderstøttedenindenlandskeefterspørgsel.
BNPvæksten er bøjet af Figur14
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
Pct.,år-år
USA
Euroområdet
Storbritannien
2016 2017 2018 2019
Kilde: Macrobond.
I euroområdet er service og byggeri ikke ramt af afmatningen i industrien
Figur15
2
0
2
4
6
8
10
Pct.,år-år
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Byggeri
Industri
Service
Anm.: Bruttoværditilvækstforeuroområdet.Kilde: Eurostat.
Indenforeuroområdeterdetsærligtilandemedenstorindustrisektor,atvækstenerbremsetop.DetgælderisærforTyskland,hvorfaldendeeks-portmarkedsvækstbidrogtiletfaldiBNPpå0,1pct.i2.kvartal,jf.boks2.DetyskevirksomhedersIfotillidsindekspegerforeløbigtpå,atdensvageaktiviteterfortsatindi3.kvartal.Derudoverholdesvækstenieuroområdetnedeafenstagnerendeitalienskøkonomi,derikkeervoksetsidenmidtenaf2018.
1 6A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
IStorbritannienharvækstenværetsvagsidenmid-tenaf2017,bl.a.pågrundafenmarkantfinanspoli-tiskkonsolideringogusikkerhedrelaterettilbrexit.Enrelativthøjinflation,sombl.a.skyldessvækkelsenafpundetefterbrexitafstemningen,kandesudenhavemindsketforbrugerneskøbekraftogdæmpetfremgangenidetprivateforbrug.I2.kvartal2019faldtBNPforførsteganginæstensyvår.Tilbage-gangenafspejlerbl.a.storeudsvingivarelagreneiforbindelsemeddenoprindeligebrexitdeadlineimartsogsvaghedierhvervsinvesteringerne.
IKinaerdenårligevækstaftagettil6,2pct.i2.kvar-tal.Faldetskyldesbl.a.enfaldendepotentielvækst,handelskonfliktenmedUSAogregulatoriskestram-ningerpådetfinansielleområdeafledtafudfordrin-germedhøjgæld.Myndighedernehariværksatenrækkepolitiktiltag,derskalmodgåvækstaf-dæmpningen.Tiltageneomfatterbl.a.finanspolitiskelempelser,laverereservekravicentralbankenogenudlånsfacilitettilbankerneforatstyrkekreditgivnin-gentilsmåvirksomheder.
Svag udvikling i verdenshandlen Densvageudviklingiverdenshandlenerfortsatindi2019,jf.figur16.Afmatningenskyldesennegativspiralmellemhandel,investeringerogindustri,for-mentligtprimærtdrevetafhandelskonfliktenmellemUSAogKina.Detnegativesamspilopstår,dadererethøjtimportindholdiinvesteringer,somisærfore-tagesafdeeksporterendevirksomhederiindustrien.Tilbagegangiénafdetredeleaføkonomienvilderforpåvirkedeøvrigeto.
Opbremsningenidenglobaleindustriproduktionertydeligstindenforelektronikogbilindustrien.Ibilin-dustrienerendelafafdæmpningenrelaterettilenaftagendeglobalefterspørgselefterbiler,bl.a.fordiKinasidsteårudfasedeenskatterabatpåbilkøb,derunderstøttedesalgeti201517.EtmindreeuropæiskbilsalgtilfxKinaharogsånegativeafledteeffekterpåhandlenindenforeuroområdet,dasektorenerkendetegnetvedenhøjanvendelseafværdikæder,hvorproduktionenopdelespåtværsaflande.
DenglobalePMIindikatorfornyeeksportordrererpådetsenestefaldettiletlavtniveau.Dettyderpå,atdererudsigttilensvagverdenshandeloverdekommendemåneder.
Væksten i det private forbrug er bøjet afEnstærkfremgangidetprivateforbrughardesenesteårunderstøttetopsvingetideavancerede
Negativ spiral mellem global handel, industri og investeringer
Figur16
0
1
2
3
4
5
6
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Ændringipct.
Global import
Global industriproduktion
Investeringer, OECDlande
Prognose
Anm.: DataforvækstenidenglobaleimportoginvesteringerneiOECDlandenefor2019erfraOECD’smajprognose.Væk-steniindustriproduktioneni2019erbaseretpådatafremtiljuni.
Kilde: OECDogMacrobond.
Forbrugerne i euroområdet er mere optimistiske end virksomhederne
Figur17
-4
-3
2
1
0
1
2
Afvigelsefra100
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Forbrugertillid
Erhvervstillid,industri
Anm.: BaseretpåtillidsindikatorerfraOECD.Kilde: Macrobond.
økonomier.Aktueltserforbrugerneieuroområdetmereoptimistiskpådenøkonomiskesituationendvirksomhederne,derihøjeregradtyngesafafmat-ningenidenglobalehandel,jf.figur17.Detskyldesbl.a.destærkearbejdsmarkedermedtiltagendelønstigninger,dertalerforfortsatvækstidetprivateforbrug.
SamtidigerderdogsketenopbremsningikøbetafvarigeforbrugsgoderibådeUSAogeuroområdet,jf.figur18.Detertypiskdenmestkonjunkturfølsomme
1 7A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
delafdetprivateforbrugogkanværeetvarselometbegyndendeomslagiøkonomien.
Vækstudsigter præget af nedadrettede risiciIMFventerisinprognosefrajuli,atvækstenidenglobaleøkonomifalderfra3,0pct.i2018til2,7pct.iår,hvorefterdenstigertil2,9pct.i2020,jf.figur19.
IUSAskyldesudsigtentillaverevæksti2019bl.a.enaftagendevirkningaffinanspolitiskelempelser,mensdenieuroområdetdækkeroverenstagnerendeitalienskøkonomiogensvagudviklingidentyskeindustri.
Denforventedefremgangivækstenfra2019til2020skyldesbl.a.lempeligefinansiellebetingelser,etgradvistbortfaldafmidlertidigevækstdæmpendeforholdieuroområdetsamtenbedringafflerekrise-ramteøkonomier.
IUSAerderdekommendeårudsigttilenfortsatmoderathøjkonjunktur,hvordenfaktiskeproduktionoverstigerdenpotentielle,jf.figur20.Detindikerer,atenvisvækstopbremsningernaturligefternogleårmedstærkfremgangogfåledigeressourcerpåarbejdsmarkedet.Detsammegørsiggældendeinogleeuropæiskelande,herunderTyskland.Ieuro-områdetsomhelhederdenfaktiskeproduktionkunligekommetoverdetpotentielleniveau.
Vækstafmatningensiden2018erisærdrevetafenvigendeefterspørgselsomfølgeafstorusikkerhed.Detsesbl.a.ved,atindustrivirksomhederneieuro-områdetistigendegradopfattermanglendeefter-spørgselsomenproduktionsbegrænsning,mensmanglenpåarbejdskrafterfaldetlidttilbagefraethøjtniveausidenmidtenaf2018.
Somudgangspunkterderdogikkebehovforenyderligerelempelseafdenøkonomiskepolitikudoverdet,deralleredeerforudsat,foratundgåennylavkonjunktur.
Udsigternefordenglobaleøkonomierdogprægetafnedadrettederisici.Detskyldesbl.a.,athandels-konflikt,brexitogudfordringafdemultilateraleregelbaserederammerforglobalhandelharskabtbetydeligusikkerhed,jf.figur21.Detkandæmpeefterspørgslenmereendventet,hvisvirksomhederoghusholdningerholderigenmednyeinvesterin-gerellerkøbafstørreforbrugsgoder.Dennerisikoskærpesaf,athandelskonfliktenereskaleretiløbetaf2019,jf.boks3.
Afdæmpet vækst i køb af konjunktur følsomme varige forbrugsgoder
Figur18
6
-4
2
0
2
4
6
8
10
Pct.,år-år
USA
Euroområdet
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Anm.: DataforeuroområdeterudregnetsometgennemsnitafTyskland,Frankrig,ItalienogSpanien.
Kilde: Macrobond.
IMF venter lidt højere global vækst næste år
Figur19
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
IMF'ssenesteprognose(juli)IMF'sprognosefraapril
Verden USA Euroområdet Kina
2018
2019
2020
RealvækstiBNP, pct.,år-år
2018
2019
2020
2018
2019
2020
2018
2019
2020
Kilde: IMF.
Derudoverkanetabruptskifteirisikoopfattelsenmedførestrammerefinansiellevilkårmednegativeafledteeffekterpåvæksten.Enkraftigerevækstned-gangendventetieuroområdet,hvorsvaghedeniindustrienspredersigtildeøvrigedeleaføkonomi-en,kanogsåafsporehovedscenariet.
SidenIMF’sprognoseerforudsætningenomenbedringafdenkriseramteøkonomiiArgentinaendvidereblevetmeretvivlsom,davalutakursenogaktieprisernefaldtmarkanteftervalgetiaugust.Det
1 8A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
indebærerenrisikofor,atdenglobalevækstbliverlavereendskønnet.
Denedadrettederisiciindebærer,attidspunktetfordennæstelavkonjunkturkanværerykketnærmere.EnstatistiskanalysepegerisærpåøgederisiciiUSA,hvordenestimerederisikoforrecessionerstegettilethøjtniveauiløbetafdesenesteparår,jf.figur22.Enamerikanskrecessionvilogsådæmpevækstenirestenafverdensøkonomien.
Stærke arbejdsmarkeder Påtrodsafdenglobalevækstafmatningerderfortsatstærkfremgangpåarbejdsmarkederne.IUSAharderværetuafbrudtbeskæftigelsesfremgangsidennovem-ber2010,ogbeskæftigelsesfrekvensenernunæstenoppepåniveauetumiddelbartførfinanskrisen,jf.figur23.Ledighedennåedeiløbetafforåretnedpådetlavesteniveausiden1969,menerefterfølgendestegetmarginalttil3,7pct.ijuli.Denårligebeskæfti-gelsesvæksteraftagetensmuleigennem2019oglåijulipå1,5pct.,bl.a.fordidererfåledigeressourcertilbagepåarbejdsmarkedet.Knap40pct.afdeameri-kanskevirksomhedermelderommangelpåarbejds-kraft,ogdenfrivilligejobomsætningernuhøjereendunderhøjkonjunkturenimidtenaf2000’erne.
Pressetpåarbejdsmarkedetieuroområdeterogsåtagettil,jf.figur24.Ledighedenfaldttil7,5pct.ijuli,detlavesteniveaui11år.Dererdogvæsent-
Produktionsgabet er lukket i USA og euroområdet
Figur20
5
-4
-3
2
1
0
1
2
3
4
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Pct.afpotentielt BNP
Produktionsgab lukket
Prognose
USA
Euroområdet
Anm.: Produktionsgabeterberegnetsomforskellenmellemdenfaktiskeogdenpotentielleproduktionipct.afdenpoten-tielleproduktion.HerervistetgennemsnitafestimaternefraEuropaKommissionen,IMFogOECD.
Kilde: EuropaKommissionen,IMF,OECDogegneberegninger.
Øget usikkerhed tynger væksten Figur21
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
Indeks
Handelspolitisk usikkerhed
Politisk usikkerhed
Geopolitisk usikkerhed
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Anm.: Indeksbaseretpåsøgeordiinternationalemedier.3måne-dersglidendegennemsnit.
Kilde: Macrobond.
Risikoen for amerikansk recession er steget de seneste par år
Figur22
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Recessionindenfor1årRecessionindenfor2år
Pct.
Recession
Neutral risiko
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Anm.: MetodentilberegningafrecessionssandsynlighedenerdokumenteretiRasmusMoseJensenogDeanieMarieHaugaard,Risikoenforglobalrecessionersteget,Dan-marks Nationalbank Analyse,nr.16,august2019.
Kilde: Macrobond,NationalBureauofEconomicResearchogegneberegninger.
1 9A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Tysk økonomi i to hastigheder Boks2
Tysklanderaktueltenøkonomiitohastigheder.Derer
fremgangidenindenlandskedelaføkonomien,bl.a.som
følgeafetstærktarbejdsmarked,pænlønvækstogenlem-
peligfinanspolitik,derskubberpåefterspørgslen.Omvendt
erderenmarkantopbremsningiindustriogeksport,jf.
figurA.BNPvækstenerderforbremsetmarkantopsiden
2018,ogBNPfaldtmed0,1pct.i2.kvartal2019.Detun-
derliggendemomentumityskøkonomivarsvagtallerede
ibegyndelsenaf2019,menenrækkeengangsforholdtrak
midlertidigtvækstenop,bl.a.indhentningafudskudte
bilkøb,højbyggeaktivitetunderdenmildevinterogøget
eksporttilStorbritannienpågrundaflageropbygningoptil
denoprindeligebrexitdeadlineimarts.
Afmatningenidentyskeindustrierbredtfunderetogkan
primærttilskrivesenlavereeksportmarkedsvækst.Det
skyldesbl.a.,atøgetusikkerhedfrahandelskonfliktenmel-
lemUSAogKinadæmperglobaleinvesteringeroghandel,
hvilkethæmmereneksportorienteretøkonomisomden
tyske.Samtidigerderdogtegnpå,attyskøkonomierramt
hårdereenddet,somkanforklaresudfradenaftagende
globalehandelsvækstalene.Fxerindustriproduktioneni
Tysklandfaldetmereendideøvrigestoreeurolande.Det
afspejlerbl.a.,atdentyskebilindustriudgørenstørredel
afdensamledeindustriproduktionendiandrelande,og
ataktivitetenidennebrancheerfaldetkraftigt.ITyskland
stårbranchenforknap5pct.afBVTogca.enfemtedel
afeksporten.Svaghedenibilindustriendækkeroveren
kombinationafmidlertidigeproduktionsforstyrrelserog
enfaldendeglobalefterspørgselefterbiler.Konkretskabte
problemermedovergangentilnyeEUemissionsstandarder
etbetydeligtfaldibilproduktioneni2.halvåraf2018,jf.
figurB.Forstyrrelserneiproduktionenblevimidlertidløst
vedårsskiftet,hvilketindikerer,atdenvedvarendesvag-
hedibilindustrienerefterspørgselsdrevet.I2018faldtdet
globalebilsalgsåledesforførstegangsidenfinanskrisen,
delvistpågrundafenvigendeefterspørgseliKina,hvoren
skatterabatpåbilerblevudfasetsidsteår.
Imodsætningtilindustrienerderrobustfremgangiden
indenlandskeservicesektor,derharstørstedelenafbeskæf-
tigelsen.Derergenereltmangelpåarbejdskraft,ogledig-
hedenerkunpå3pct.afarbejdsstyrken.Beskæftigelsen
stigerfortsat,mentempoeterbøjetensmuleafsiden2018.
Nogleledendeindikatorerpegerpåenvisopbremsning,fx
erantalletafledigestillingerfaldet,ogindustrienharsiden
forårethaftnegativeforventningertildenfremtidigebe-
skæftigelse.Omvendtventerdenjobintensiveservicesektor
stadigstigendebeskæftigelse,oganvendelsenafkorttids-
arbejdeerkunstegetietrelativtbegrænsetomfangsiden
midtenaf2018.1
Dentyskecentralbank,Bundesbank,meddelteiaugust,at
denventeretmindrefaldiBNPi3.kvartal2019ogendnu
ikkesertegnpå,atnedgangeniindustrieneroverstået.
Hvisvækstafmatningeniindustriogeksportvarervedien
længereperiode,såskærperdetrisikoenfor,atafmatnin-
genspredersigtilarbejdsmarkedetogdenindenlandske
delaføkonomien.
Vækstafmatningen i Tyskland er drevet af industrien, mens fremgangen i service er intakt
Figur A: Tysk PMIindeks i industri og service Figur B: Produktion og eksport i tysk bilindustri
10
5
0
5
10
15
Afvigelsefra50
PMI, industri
PMI, service
Positiv vækst
Negativ vækst
2017 2018 201975
80
85
90
95
100
105
110
Indeks,2017=100
Industriprod. i bilindustri
Nyregistreringaf biler
2017 2018 2019
Bileksport
Kilde: Macrobond,EurostatogVerbandderAutomobilindustrie.
1. Ordningenmedkorttidsansattegiveransatte,hvisarbejdstidernedsatpågrundafmidlertidigmangelpåarbejde,rettilenkompenserendeydelse.Formåleteratundgåafskedigelser,ogomfangetafordningenkansåledesværeetvarselomenevt.vendingpåarbejdsmarkedet.
2 0A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Handelskonflikten er taget til i 2019 Boks 3
USA’spræsidentTrumphargjortenreduktionafdetame-
rikanskehandelsbalanceunderskudtilenpolitiskprioritet.
FokuserisærpåUSA’sbilateraleunderskudmedudvalgte
samhandelspartnere,herunderisærKina.Amerikanerne
harderforadflereomgangesiden2018indførtstraftoldpå
importfraKina.Dehandelspolitiskespændingerertaget
yderligeretililøbetaf2019,hvorUSAimajøgedetolden
på200mia.dollarimportfraKinafra10pct.til25pct.Kina
harbl.a.svaretigenvedatforhøjetoldenpå60mia.dollar
importfraUSA.
Henoversommerenvarderforsonendetonermellempræ-
sidentTrumpogpræsidentXiiforbindelsemedG20mødet
iJapan.IkkedestomindreannonceredeUSAiaugust,atder
introduceresen10pct.toldpå112mia.dollarimportfra
Kinapr.1.september,menstoldpåvarertilenværdiaf160
mia.dollarudskydestild.15.december,bl.a.foratbeskytte
forbrugernemodhøjerepriseroptiljulehandlen.
Samtidighardenamerikanskeadministrationmeddelt,at
denansersvækkelsenafdenkinesiskevalutaiaugustsom
valutakursmanipulation.Islutningenafaugustannonce-
rededetkinesiskefinansministerium,atdetvilgenoptage
importtoldpåamerikanskebilkomponenter,somblevsatpå
pauseidecember2018,samtindføreyderligerestraftoldpå
75mia.dollarimportfraUSA.DetfikpræsidentTrumptilat
varsleyderligeretoldforhøjelser.Denamerikanskeadmini-
strationpåtænkerathævetoldsatsentil15pct.istedetfor
10pct.medeffektpr.1.septemberog15.december.Des-
udenvildendelafimportenpå250mia.dollar,dertidligere
varomfattetafentoldsatspå25pct.,stigetil30pct.d.1.
oktober.Densenesteeskaleringafhandelskonflikteninde-
bærerenkraftigstigningidengennemsnitligeamerikanske
toldsats,jf.figurA.
Derertegnpå,atdenamerikanskestraftoldharforbedret
denbilateralehandelsbalancemedKina,menimportenfra
restenafverdenerimidlertidstegettilsvarende,jf.figur
B.Straftoldharaltsåikkeeneffektpådetsamledeameri-
kanskehandelsunderskud,dadeforhøjedetoldsatserblot
medføreretskiftiglobalehandelsmønstreoghøjerepriser
pådeberørtevarer.1
Højere toldsatser fjerner ikke USA’s handelsunderskud
Figur A: Toldsats i udvalgte lande Figur B: Amerikansk import fra Kina og resten af verden
0
2
4
6
8
10
Bra
silie
n
Ind
ien
Sau
diArabien
Kin
a
Ruslan
d
Tyrkiet
Japan
Fran
krig
Tysklan
d
Ital
ien
Sto
rbri
tan
nie
n
USA
Can
ada
Pct.
Ny told i 2018
Øger eksisterende told på Kina til 30 pct. pr. 1. oktober
Ny 15pct.told pr. 1. september
Ny 15pct.told pr. 15. december
20
15
10
5
0
5
10
15
20
jul18 sep18 nov18 jan19 mar19 maj19
Mia.dollar
Resten af verden
Kina
Anm.: FigurA:Gennemsnitligfaktisktoldsatsi2017,handelsvægtet.Vækstøkonomiererangivetmedsortfarve,mensdeavanceredeerblå. ForUSAangiverdenlilla,røde,orangeoggrønnedelafsøjleneffektenafforskelligetiltagunderhandelskonflikten.FigurB:Ændring iUSA’svareimportsidenjuli2018.
Kilde: FigurA:Verdensbanken,Peterson,Macrobond,USTradeRepresentativeogegneberegninger.FigurB:USCensusBureau.
1. SeMetteKanstrupPetry,JensVedelsdalAurupogJannickDamgaard,HandelskonfliktforbedrerikkeUSA’sbetalingsbalance, Danmarks Nationalbank Analyse, nr.18,september2019,forendiskussionafårsagernetildetamerikanskebetalingsbalanceunderskud.
2 1A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
ligeforskellepåtværsaflande.Fxerdentyskeledighedca.3pct.,mensdeniSpanientrodspænøkonomiskvækster14pct.Denårligebeskæftigel-sesvækstharværetomtrentuændretiløbetaf2019oglåi2.kvartalpå1,1pct.,tildelspågrundafenstærkfremgangibyggeriet.Industriensbeskæfti-gelsesforventningereraftagetkraftigtsiden2018ogpegernupåfaldendebeskæftigelseidennedelaføkonomien.Detstårikontrasttildenjobintensi-veservicesektor,hvorderermerepositiveforvent-ningertilbeskæftigelsen.
DenpositiveudviklingpåarbejdsmarkederneharførttilstigendelønvækstibådeUSAogeuroom-rådetsiden2017.IUSAerlønvækstennuoppepåniveauetunderhøjkonjunktureni2000’erne,mensdenstadigernogetlavereieuroområdet,jf.figur23og24.
Lav inflation i USA og euroområdet trods stigende lønvækstStigendelønvækstharendnuikkeslåetigennemiprisudviklingen,somfortsaterafdæmpetibådeUSAogeuroområdet.Kombineretmeddenhøjerelønvæksthardetmedførtenreallønsfremgang,somermedtilatunderstøttedetprivateforbrug.
Denårligestigningideamerikanskeforbrugerpriser,måltvedstigningstakteniprivatforbrugsdeflatoren,PCE,var1,4pct.ijuli,jf.figur25.Samtidigerkernein-flationenfaldetfra2,0pct.islutningenafsidsteårtil1,6pct.ijuli.DenamerikanskecentralbankFederalReserve,Fed,forventerisinjuniprognose,atinflatio-nenstigerfra1,5pct.i2019til2,0pct.i2021.
Ieuroområdetvardenoverordnedeinflation,måltvedstigningstakteniforbrugerprisindekset,HICP,1,0pct.iaugust.Inflationenvardermeduændretfrajuliogblevholdtnedeafbl.a.laveenergipriserogpriserpåserviceydelser.Trodsstigendelønvækstharkerneinflationen,dvs.forbrugerprisinflationenrensetforenergi,fødevarer,alkohologtobak,svingetomkring1pct.siden2015oglåiaugustpå0,9pct.Detafdæmpedeprispressespåtværsafsektorerogvaregrupper.ECBforventerisinseptemberprognose,atkerneinflationengradviststigertil1,5pct.i2021somfølgeafstigendelønvækstafledtafetstrammerearbejdsmarked.
DemarkedsbaseredeforventningertilinflationenerfaldetibådeUSAogeuroområdet.Isærieuroområ-deterdertaleometkraftigtfaldsidenårsskiftet,jf.figur26.Delangsigtedemarkedsbaseredeinflations-
Få ledige ressourcer på det amerikanske arbejdsmarked
Figur23
0.0 0
0.2 5
0.5 0
0.7 5
1.0 0
Nominel lønvækst
Arbejdskraftmangel
Beskæftigelsesforventning
Ledighed
Udvidetledighed
Beskæftigelsesfrekvens
(2554årige)
2007,4.kvt. 2009,2.kvt. Aktuelt
Anm.: Indikatorerneerangivetsomfraktilafdereshistoriskeobservationersiden2000.Centrumviserminimum,ogdenydrerandvisermaksimum.Ledighedsmålergangetmedminus1.Benchmarkertoppunktetførfinanskrisenogbundenafdensenesterecession.”Aktuelt”henvisertil 2.kvartal2019ellersenesteobservation.
Kilde: Macrobond.
Stigende pres på arbejdsmarkedet i euroområdet
Figur24
0
0.2 5
0.5
0.7 5
1
Nominel lønvækst
Arbejdskraftmangel
Beskæftigelsesforventning
Ledighed
Udvidetledighed
Beskæftigelsesfrekvens
(2554årige)
2008,1.kvt. 2013,1.kvt. Aktuelt
Anm.: Indikatorerneerangivetsomfraktilafdereshistoriskeobservationersiden2000.Centrumviserminimum,ogdenydrerandvisermaksimum.Ledighedsmålergangetmedminus1.Benchmarkertoppunktetførfinanskrisenogbundenafdensenesterecession.”Aktuelt”henvisertil 2.kvartal2019ellersenesteobservation.
Kilde: Macrobond.
forventningerliggernupåca.1,3pct.Faldetsesogsåidespørgeskemabaseredeinflationsforventninger.
Udviklingenskalbl.a.sesilysetaf,atvækstenieuro-områdeteraftaget,ogatvækstudsigterneerprægetafstorusikkerhed.Derudoverkandenrelativtlang-strakteperiodemedlavinflationhavespilletindpåforventningsdannelsen.
2 2A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Både ECB og Fed har lempet pengepolitikkenManglendeinflationspresogfaldendeinflationsfor-ventningerharændretudsigterneforpengepolitik-kenibådeUSAogeuroområdet.
ECBlempedesomventetpengepolitikkenpårente-mødet12.september.ECBnedsatteindlånsrentenmed10basispointfra0,40pct.til0,50pct.Iforlæn-gelseafrentenedsættelsenindførerECBdifferentie-rederentesatserpåbankernesreservermedhenblikpåatunderstøttetransmissionenatpengepolitikkengennembanksektoren.
VedsammelejlighedstyrkedeECBsinforward guidance.Styrelsesrådetforventernuatfastholdedepengepolitiskerenter–ellernedsættedemyderli-gere–indtilinflationenserudtilatkonvergeretiletniveau,derertætpå,menunder2pct.,somerECB’sinflationsmål.ECB’sformand,MarioDraghi,påpe-gedepåpressemødet,atfinanspolitikkenbørspilleenlangtstørrerollefremoverforatunderstøttedenøkonomiskeaktivitetogdermedinflationen.
ECBvildesudenpåbegyndenyenettoopkøbafobli-gationerfor20mia.euroommånedenfranovember2019.Styrelsesrådetforventer,atnettoopkøbetafobligationervilfortsætteindtilkorttidfør,ECBbe-gynderatforhøjerenten.ECBafsluttedesitsenestenettoopkøbafobligationeridecember2018. EndviderelempedeECBvilkåreneidemålrettedelangsigtedemarkedsoperationer,TLTROIII,somblevannonceretimarts.TLTROIIIskalmedvirketilatsikrelempeligefinansielleforholdieuroområdet.8
Denamerikanskepengepolitiskekomité,FederalOpenMarketCommittee,FOMC,reduceredeijulirenteintervalletforFedfundsratemed25basispointtil22,25pct.,jf.figur27.Detvardenførsterente-nedsættelsefraFedsiden2008.SamtidigbesluttedeFOMCatstoppereduktionenafFedsbalancefraaugust2019,jf.boks4.
Beslutningenomatlempepengepolitikkenvarventetafaktørernepådefinansiellemarkeder.For-mandenforFOMC,JeromePowell,understregede,atrentenedsættelsenvarmedhenblikpåattilpasse
8 TLTROIIIvilbeståafkvartalsvisemarkedsoperationerfraseptember2019tilmarts2021,hvorECBtilbyderlangsigtedelåntilkreditinsti-tutterieuroområdetpåattraktivevilkår.
De langsigtede inflationsforvent - ninger er faldet i euroområdet
Figur26
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
2,0
2,2
Pct.
2016 2017 2018 2019
Markedsbaserede inflationsforventninger
Spørgeskemabaserede inflationsforventninger
Anm.: Demarkedsbaseredeinflationsforventningererbaseretpåen5år5årinflationsswap,mensdespørgeskemabaseredeinflationsforventningererfraECB’sSurvey of Professional Forecasters.
Kilde: MacrobondogBloomberg.
Inflationen er fortsat lav i USA og euroområdet
Figur25
1,0
0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
Euroområdet,inflationKerneinflationUSA,inflationKerneinflation
Pct.,år-år
12 13 14 15 16 17 18 19
Inflationsmålsætning
Kilde: Macrobond.
2 3A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
pengepolitikkentilkonjunktursituationen,menatdetikkevarbegyndelsenpåenrækkerentenedsættelserfraFedidenkommendetid.PåtrodsafPowellsud-talelserviserprisfastsættelsenafFedfundsfutures,atmarkedsdeltagernealligevelforventerfireren-tenedsættelsera25basispointindenudgangenaf2020.Detafspejlerformentligenforventningomensvagereøkonomiskudvikling.
De finansielle markeder er påvirkede af udsigten til lempelig pengepolitik og handelskonflikten Påstatsgældsmarkedetharbådedeeuropæiskeogamerikanskerenterfortsatdennedadgåendeten-dens,derstartedeiefteråret2018.Delangestats-rentererdogstegetibegyndelsenafseptember,jf.figur28.
Dentyske10årigestatsrenteharsidenmartsværetnegativogersidenfaldettilnyerekordlaveniveau-er.Usikkerhedenknyttettildenglobaleøkonomiogbekymringeromlaverevækstoglangvariglavinflationermedtilatpresserenternened.Delavererenterskalsåledessesisammenhængmeddenlem-peligerepengepolitiskeretorikfrabådeECBogFed.Derudovererdetmegetlaverenteniveau,deridagsespåglobaltplan,etresultataf,atdennaturligerealrenteerfaldetsidenmidtenaf90’erne.
Rentefaldetharmedført,atenstørreogstørreandelafobligationerhandlesmedennegativrente,jf.figur29.Iaugustnåedeandelenafobligationermednegativrenteoppåca.30pct.afdesamledeudestå-endeinvestmentgradeobligationer.Over40pct.afdisseobligationerbestårafjapanskestatsobligatio-ner.Derudoverharsamtligetyskestatsobligationerhaftennegativrentesidenbegyndelsenafaugust.Denegativerentersesogsåfornoglevirksomheds-obligationer.
PolitiskusikkerhediItalienharbidragettilstorvo-latilitetideitalienskestatsrenter.Fxførtenyinternpolitiskuroidenitalienskeregeringtilstoreudsvingistatsrenterneiløbetafaugust.Tidligerepåsomme-renfaldtdeitalienskestatsrentermarkant,efteratEuropaKommissionenbesluttede,atderikkeskulleåbnesenunderskudsproceduremodItalien.Sidenmajerrentenpåenitaliensk10årigstatsobligationsamletfaldetca.150basispoint.Dermederspændettildentyske10årigestatsrenteblevetreduceretvæsentligt.
Deglobaleaktiemarkederersamletsetstegetsidenårsskiftet,selvomudviklingenihandelskonflikten
De 10årige statsrenter er faldet markant
Figur28
1,0
0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
Pct.
USA
Italien
Spanien
Tyskland
Frankrig
2016 2017 2018 2019 2020
Anm.: 10årigestatsrenter.Kilde: Macrobond.
Markedet forventer faldende pengepolitiske renter
Figur27
1,0
0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
Pct.
Forventning i FOMC (19. juni 2019)
USA
Euroområdet 12. september 2019
12. september 2019
2018 2019 2020 2021
Anm.: ForUSAervistintervalletforFedfundstargetrate,ogforeuroområdetervistECB’sindlånsrente.DeprikkedelinjerangivermarkedsforventningerbaseretpåfuturesogforwardpriserbaseretpådataefterECB’srentemøde12.september2019.
Kilde: FederalReserve,Macrobond,BloombergogScanrateRio.
2 4A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Fed stopper den kvantitative opstramning og fastholder en stor balance Boks 4
Denamerikanskecentralbank,FederalReserve,Fed,har
sidenoktober2017gennemførtkvantitativeopstramnin-
ger,QT,dvs.Fedharladetnogleafsineaktiver,primært
USTreasuriesogmortgagebackedsecurities,MBS,rulleaf
balancen,itaktmedatdeerudløbet.Fedharfraogmed
august2019stoppetQT.
QTvarendelafnormaliseringenafpengepolitikken,der
blevigangsatidecember2015meddenførstepengepoliti-
skerentestigningefterkrisen.Derharværettaleomgradvis
udfasningafreinvesteringenafudløbneaktiverogaltså
ikkedecideredefrasalg.AfslutningenafQTbetyder,atFed
fastholderenbalancepånæsten4.000mia.dollarsvarende
til19pct.afBNP,jf.figurA.Tilsammenligningudgjordeba-
lancenførkrisenca.7pct.afBNP.IeuroområdetogJapan
udgørbalancernehenholdsvisca.40pct.og100pct.afBNP.
Fedharderforumiddelbartendelpladstilatøgebalancen
yderligere,hvisdetskulleblivenødvendigt.
SomfølgeafstoppetforQTvilFedfremadrettetgeninve-
sterealleudløbneTreasuries.ForMBS’ernesvedkommende
placeresudløbfor20mia.dollariTreasuries,mensresten
geninvesteres.Somkonsekvensafdennestrategireducerer
FedgradvistbeholdningenafMBS’er,menøgerbeholdnin-
genafTreasuries.
Ifølgedetamerikanskebudgetkontor,CBO,vildervære
underskudpådeoffentligefinanserimangeår,dvs.derer
etbetydeligtudstedelsesbehov.FedsopkøbafTreasuries
forventesatudgøreca.15pct.afdeårligeudstedelser,jf.
figurB.Fedsomlægningafbalancenlæggersåledeset
nedadrettetprespådeamerikanskestatsrenter.
Fed vil efter afslutningen af QT stadig have en stor balance
Figur A: Fremover investeres udløbne MBS’er i nye Treasuries
Figur B: Fed køber igen Treasuries
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
4.500
5.000
USTreasuries MBS Andet
Aktiver,mia. dollarQE stopper QT starter
1904 07 10 13 16 22 25
300
0
300
600
900
1.200
1.500
1.800
05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25
Fed Udenlandske investorerIndenlandske investorer Andreoffentligeinstitutioner
Årlig ændringibeholdningafTreasuries,mia.dollar
QE stopper Forventning
Årlig ændringibeholdningafTreasuries,mia.dollar
QE stopper Forventning
Anm.: FigurA:Figurenindeholdersimplefremskrivningerafaktivernessammensætning.Derantagesenkonstantstørrelsepåbalancen.Frem-skrivningenantagerdesuden,atgennemsnitligt13mia.dollarMBS’erudløberpr.månedoginvesteresiTreasuries.Kategorien”andet”inkludererfxlån,guldogudenlandskvaluta.FigurB:FremskrivningenafUSA’sudstedelserafTreasurieserbaseretpåskønfraUSA’sCongressionalBudgetOffice.
Kilde: Macrobond,CongressionalBudgetOfficeogegneberegninger.
2 5A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
mellemUSAogKinaiperioderharmedførtkursfald.Samleterdeledendeamerikanskeogeuropæiskeaktieindeksstegetvæsentligtiår,jf.figur30.Frem-gangenpåaktiemarkederneskyldesbl.a.central-bankernesmerelempeligepengepolitiskeretorikoghøjereindtjeningiselskaberneendforventet.
Påvalutamarkedeterdenkinesiskeogbritiskevalutablevetsvækketoverfordollaren,jf.figur31.Ibegyndelsenafaugustfaldtyuanrenminbitiletniveauover7CNYpr.dollar.Denkinesiskevalutaharikkeværetsåsvagoverfordollarensiden2008.Svækkelsenskalsesisammenhængmedhandels-konfliktenmellemUSAogKinasamtenmereafdæm-petvækstiKina.
Udviklingenidetbritiskepundafspejlerstorøkono-miskogpolitiskusikkerhedknyttettilbrexit.Storbri-tannienstårifølgedengældendeaftaletilattrædeudafEU31.oktober2019.Pådefinansiellemarke-derspekuleresderi,atrisikoenfor,atStorbritannienforladerEUudenenaftale,erstegetpåbaggrundafnyesignalerfradenbritiskeregering.
Udsigt til lempeligere pengepolitik har ført til stigende aktiepriser
Figur30
70
80
90
100
110
120
130
140
Indeks,1.jan. 2017=100
USA (S&P 500)
Kina (Shanghai
Composite Index)
Euroområdet(EuroStoxx)
2017 2018 2019
Kilde: Macrobond.
Stigende andel af udestående investment gradeobligationer handles til negativ rente
Figur29
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Billioner dollar Pct.
2014 2015 2016 2017 2018 2019
Obligationer med negativ rente,markedsværdi
Andel af udestående investmentgradeobligationer (højre akse)
Kilde: Bloomberg.
Den britiske og kinesiske valuta er blevet svækket over for dollaren
Figur31
90
95
100
105
110
115jan18 maj18 sep18 jan19 maj19 sep19 jan20
Indeks,1.jan.2018=100
Renminbi
Pund
Svækkelse
Anm.: Baseretpåkursen/prisenfor1dollarmåltidengældendevaluta.
Kilde: Macrobond.
2 6A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
vækstafmatningogpolitiskusikkerhedicentraleaf-tagerlande.Vækstprofilenafspejlerdeinternationaleorganisationersforventningeromøgetimportvæksthosvoresaftagerlande.
Lønstigningerneiudlandetforudsættesatværemo-derateidekommendeår,ogderforudsættesogsåbeherskedeudenlandskeprisstigninger.
Renter, valuta og olieprisUdviklingenidekorteoglangerenteriprognosenerbaseretpådeforventningertildenfremtidigeudvikling,derkanudledesafrentekurvenpådefinansiellemarkeder.3månederspengemarkedsren-tenmåltvedCitaswaprentenventesgennemheleprognoseperiodenatværenegativogfaldeyderli-gerefradetnuværendeniveaupå0,5pct.
Bilag:Antagelserogrevisioner iprognosenfordanskøkonomi
Prognosenerudarbejdetvedbrugafdenmakroøko-nomiskemodelMONAogtagerudgangspunktidenforeliggendekonjunkturstatistik,herunderDanmarksStatistikskvartalsvisenationalregnskabfor2.kvartal2019.Prognosenerudarbejdetpåbaggrundafof-fentliggjortstatistiktilogmed13.september2019.Derudoverbyggerfremskrivningenpåenrækkeantagelseromdeninternationaleøkonomi,definan-sielleforholdogfinanspolitikken.
International økonomiEksportmarkedsvækstenforudsættesatblive2,6pct.i2019oghenholdsvis3,1pct.og3,2pct.i2020og2021.Detersvagereendhidtilforudsat,hvilketafspejlerdesenesteprognoserfraOECD,IMFogEuropaKommissionen.Nedjusteringenafspejlerenopbremsningiverdenshandleni2019,drevetaf
Oversigt over prognosens antagelser TabelA1
2018 2019 2020 2021
International økonomi:
Eksportmarkedsvækst,pct.årår 3,4 2,6 3,1 3,2
Udenlandskpris1,pct.årår 2,9 2,0 1,7 1,5
Udenlandsktimeløn,pct.årår 2,7 2,5 2,7 2,6
Finansielleforholdmv.:
3månederspengemarkedsrente,pct.p.a. 0,5 0,6 0,8 0,9
Gennemsnitligobligationsrente,pct.p.a. 0,7 0,5 0,4 0,4
Effektivkronekurs,1980=100 103,6 103,1 103,4 103,4
Dollarkurs,DKKpr.USD 6,3 6,7 6,8 6,8
Oliepris,Brent,USDpr.tønde 70,9 63,6 57,8 56,7
Finanspolitik:
Offentligtforbrug,pct.årår 0,9 0,8 0,9 0,7
Offentligeinvesteringer,pct.årår 0,1 3,0 0,2 3,5
Offentligbeskæftigelse,1.000personer 825 830 832 833
1. Sammenvejedeeksportpriserfordelande,Danmarkimportererfra.Iprognosenforudsættesdesammevækstraterfordensammenvejedeimportprisidelande,Danmarkeksporterertil.
2 7A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
Detrealeoffentligeforbrugantagesiåratstige0,8pct.,0,9pct.i2020og0,7pct.i2021.Deoffentligeinvesteringerantagesatstige3,0pct.iår,falde0,2pct.i2020ogstige3,5pct.i2021,jf.tabelA1.
Revisioner i forhold til seneste prognoseSkønnetforBNPvæksteneropjusteret0,1procent-pointiår,nedjusteretmed0,2procentpointi2020og0,1procentpointi2021.Ændredeforudsætnin-gerpåvirkersamletsetkunibegrænsetomfangBNPvæksten,mendækkerovermodsatrettedeeffekterfraeksportmarkedsvækstogrenter,jf.tabelA2.Delavererentererinogetomfangetudslagaføgetusikkerhed,hvilketskønnesatopvejenogetafdenpositiveeffektfraændringenirenteudviklingen i2020og2021.
Skønnetforstigningstakteniforbrugerpriserne,HICP,erlidtsvageregennemheleprognoseperiodensammenlignetmedsenesteprognose.Iårafspejlerdetenlidtsvagereprisudviklingendventet,mensdeti2020og2021afspejleretsvagereprispresfraudlandet,ogenmereafdæmpetvækstilønninger-ne.
Dengennemsnitligeobligationsrenteeretgennem-snitafdeeffektiverenterpåudeståendestatsogre-alkreditobligationer.Denforudsættesatudgøre0,3pct.i3.kvartal2019ogherefterstigesvagtgennemprognoseperiodentilgodt0,4pct.vedudgangenaf2021.
Ifremskrivningenantagesdeneffektivekronekursogdollarkursenatholdesigkonstantpånuværendeniveau.
Olieprisenlåomkring63dollarpr.tøndevedtal-grundlagetsafslutning.Detantages,atolieprisenfølgerfuturespriserne,somaftagertilknap57dollarvedudgangenaf2021.
Finanspolitiske forudsætningerIfremskrivningentagesderudgangspunktideforeløbigeopgørelserfranationalregnskabetafforbrugoginvesteringeridenoffentligesektorsamtdentilrettelagtefinanspolitikiØkonomisk Redegø-relse, august 2019, denmellemfristedefremskrivningi Opdateret 2025-forløbogøkonomiaftalernemedkommunerneogregionerne.
Revisioner i forhold til seneste prognose TabelA2
BNP Forbrugerpriser,HICP
Pct.,årår 2019 2020 2021 2019 2020 2021
Prognoseframarts2019 1,7 1,7 1,6 1,2 1,5 1,8
Bidragtilændretskønfra:
Eksportmarkedsvækst 0,1 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0
Renteudvikling 0,0 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0
Valutakurser 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0
Oliepriser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0
Andrefaktorer 0,0 0,2 0,1 0,4 0,4 0,2
Denneprognose 1,8 1,5 1,5 0,8 1,0 1,5
Anm.: Afrundingkanbetyde,atovergangenfrasenestetilnuværendeprognoseikkesummer.Posten”Andrefaktorer”omfatterogsådatarevisio-ner.
A N A LYS E — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KU D S I G T E R F O R DA N S K Ø KO N O M I — S E P T E M B E R 2 0 1 9
OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold.
Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktur- situation og den finansielle stabilitet.
Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
DANMARKS NATIONALBANK
HAVNEGADE5
1093KØBENHAVNK
WWW.NATIONALBANKEN.DK
Redaktionenerafsluttet 13.september2019