27IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

IDRÆTSLIVDECEMBER 201326

TEMA: VINTER-OL

Danmark har det svært i de fleste vintersportsgrene. Men ikke i curling. De danske curlinglandshold har vun-det masser af EM- og VM-medaljer, og lige siden curling kom på vinter-OL-programmet i 1998, har Danmark som minimum haft ét hold med. Hvad er forklaringen?

Curlingspillere på højeste niveau er i dag seriøse sports-mænd, men sådan har det ikke altid været.

vundne VM- og EM-me-

daljer siden 1975.

Fordelt på 12 til herrerne

og 20 til kvinderne, der i

tillæg også har vundet en OL-sølvmedalje.

Ja, de danske curlingherrer og –kvinder

har haft en solid international medaljehøst

gennem de sidste tre årtier og har konstant

befundet sig i verdenstoppen siden de del-

tog for første gang i midten af 70’erne.

Og det er der ifølge Jesper Frigast Lar-

sen, elitechef i DIF, en naturlig forklaring på.

”Hvis vi ser bort fra Canada, så er curling

som elitesport ikke særlig udbredt, og jeg vil

tro, at det er den sportsgren i verden, hvor

vejen fra begynder til elite er kortest. Så

hvis man har nogle dedikerede personer i et

land, der er villige til at yde den påkrævede

træningsindsats, kan man relativt hurtigt nå

verdenstoppen – og det har vi hovedsage-

ligt haft,” siger Jesper Frigast Larsen.

Tommy Stjerne Hansen, skipper ved 17

VM- og EM slutrunder - den første i 1976, den

sidste i 2010 - ser netop den lille elite som

årsagen til de mange medaljer.

”Jeg tror, det har været en fordel, at vi

ikke har været så mange i den danske elite,

for det har betydet, at det er de samme

spillere, som igen og igen har deltaget ved

de internationale turneringer. Derfor har

vores spillere opnået en international erfa-

ring, som vores modstandere ikke har, fordi

de har haft flere hold at vælge imellem og

har skiftes til at deltage ved de internatio-

nale turneringer,” pointerer Tommy Stjerne

Hansen.

Formanden for Dansk Curling Forbund,

Susanne Slotsager, kommer med en helt

tredje forklaring på den danske succes.

”Idet vi har været repræsenteret i ver-

denstoppen i over 30 år, har vores øvrige

spillere hele tiden haft nogle verdensklas-

sespillere at se op til, og det, tror jeg, har

virket som en stærk motivation og løfte-

stang for mange,” siger hun.

”Jeg har siddet til mange fester i 80’erne og

90’erne og er blevet latterliggjort, når jeg

sagde, at jeg spillede curling.”

Ordene er den tidligere OL-skipper

Tommy Stjerne Hansens og illustrerer, at

der ikke altid har hersket lige stor respekt

blandt folk om curlingsporten. Og Tommy

Stjerne Hansen er da heller ikke bleg for at

erkende, at hans hold tilbage i 70’erne var

de rene amatører.

”Mig og fire fodboldkammerater startede

med at spille curling i 1973, og fire år senere

var vi med til VM. I det efterfølgende år vin-

der vi så EM-bronze, og det på trods af at vi

kun trænede to gange om ugen,” fortæller

Tommy Stjerne Hansen, der er far til Ras-

mus Stjerne Hansen, som er skipper for de

danske curlingherrer ved vinter-OL i Sochi.

”Det ville slet ikke kunne lade sig gøre i

dag. Rasmus træner som en professionel,

men lever som en amatør. Han træner mini-

mum fem gange om ugen, hvoraf noget af

det er styrke- og mentaltræning. Hvis nogle

ISENIsen på en curlingbane

er ikke helt normal.

Banen bliver nemlig klar-

gjort med vand, der sprayes

ud over isen. Når vandet fryser ti l is ,

dannes der pebbles, der gør det muligt for

curlingstenen at rotere – også kaldet at

curle.

STENENDe sten, der anvendes

til at spille curling,

er lavet af pole-

ret granit, som

bliver udvundet

i enten Skotland

eller Wales. En cur-

lingsten vejer typisk omkring 20 kilogram

og stenens bund er hul som undersiden af

en tallerken, så den glider bedre. En cur-

lingsten koster omkring 3.000 kroner.

FEJNINGMan fejer foran stenen for at få den

til at glide i en længere og mere

lige bane. De, der fejer mest på et

curlinghold, går cirka seks-otte

kilometer i løbet af en kamp og

fejer i cirka 3 af de kilometer.

Det betyder, at glykogende-

poterne i overarmene kan

nå at tømmes i løbet af en

kamp. Til at feje bruger

man enten en gammel-

dags riskost

eller en syn-

tetisk brush.

DERFOR CURLING FRA AMATØRER

TIL ATLETER

CURLING FOR NØRDER

havde foreslået os det dengang i 70’erne,

havde vi bare grinet ad dem,” siger Tommy

Stjerne Hansen.

Susanne Slotsager, formand for Dansk

Curling Forbund og selv tidligere aktiv cur-

lingspiller, stemmer i.

”Curlingspillerne bliver hele tiden mere

og mere atletiske, og sporten udvikler sig

generelt i en mere professionel retning.

Nogle af vores modstandere som Canada,

Skotland og Sverige er i dag professionelle

til et vist niveau,” siger hun.

Graden af professionalisme i sporten

begynder også langsomt at gå op for folk,

fornemmer Susanne Slotsager.

”Jeg synes ikke længere, vi får de der

satiriske og nedladende kommentarer om

vores sport, som vi godt kunne få førhen,

og folk udefra bliver som regel ret ydmyge

omkring sporten og hvor svært, det er, når

de selv prøver det til arrangementer og lig-

nende,” slutter hun.

L ARS MØLLER OG L ARS SCHRAM MORTEN SCHROEDER