1
Det sydøstlige
Tyrkiet 7 maj til 15 maj - 2011
Gûksu, Aladag,
Birecik og Isikli
Franck Ishøi & Aase Mielow
2
I maj måned 2011 besøgte vi det sydøstlige Tyrkiet i ca. 1 uges tid.
Vi arrangerede først turen fem dage før afgang, efter at have fået tilsagn fra Hasan om, at han havde
ledige pladser på en guidet tur op til de Kaspiske Kongehøns på Aladag bjerget.
Den samlede pris beløb sig til 7.200 kr. pr. mand alt inkl. (fly, bil, overnatning, mad, drikke osv.).
Vi købte flybilletterne på nettet og måtte betale 2.350 kr. pr. person. Vi fløj med Pegasus fra
København fredag nat / lørdag d. 7. maj kl. 01.40 og ankom til Istanbul ca. 3 timer senere ved solopgang.
Vi fløj videre til Adana et par timer senere og ankom således lørdag formiddag kl. 09.30. Perfekt timing.
Hjemturen kunne heller ikke passe bedre, med afgang fra Adana søndag d. 15. maj kl. 17.30 og ankomst
til København kl. 01.30.
Vi lejede bil, en helt ny Ford Fiesta 1.4 Diesel, gennem Avis til en pris af 1.750 kr. for hele perioden.
Benzin og diesel er ca. 2 kr. dyrere end i Danmark !!!!, så en dieselbil kan klart anbefales.
Motorvejsnettet er blevet betydelig udvidet og kan klart anbefales, idet der ikke er ret meget trafik og
man må køre 120 km i timen de fleste steder. Man kan således komme til Cucurbak ved Aladag på et par
timer fra Adana (motorvej mere end 2/3 af vejen) og til Birecik fra Adana på under 3 timer (der er nu
motorvej hele vejen). Man skal dog lige være opmærksom på frakørslen mod Camardi og Aladag og ikke
forlade sig på en GPS der ikke er opdateret, da motorvejen fortsætter mod Nigde, og der er ingen
frakørsel de næste 30 km.
Det er dog ikke gratis at køre på motorvejen. Man skal købe et grønt kreditkort ved det første
betalingsanlæg man kommer til og så huske at gemme det, for det skal jævnligt påfyldes. Der er ikke
betjening ved bommene, men derimod i bygningen på den ene side af vejen. Det er ikke lige til at se
meningen med betalingen i systemet, men visse strækninger er sikkert væsentligt dyrere end andre
strækninger. Vi betalte 20 T.Lira fire gange, og kun 5 T.Lira et par gange og mange gange ikke noget.
Vi betalte dog ikke noget fra Aladag til Birecik og tilbage til Adana, men måtte betale 20 T.Lira da vi
forlod motorvejen ved afkørslen til lufthavnen, da vi skulle flyve hjem.
Vi endte vel med at betale omkring 100 T.Lira (ca. 330 kr.) i alt, men man sparer oceaner af tid.
Litteratur. Vi benyttede os af Fugle i Felten og A Birdwatchers Guide to Turkey samt Klaus Malling
Olsens udmærkede rapport fra hans ture til Tyrkiet i årene 05, 06 og 07 som ligger på Netfugl.
3
Overnatning finder man stort set uden problemer i nærheden af de forskellige lokaliteter. Dog skal man
lige sikre sig, at der er ledigt hos Hasan på Safaks Pension i Cucurbak, og at han kan guide en op til
Kongehønsene. Så må man arrangere resten af turen ud fra det.
Silifke. Vores første overnatning var i Silifke, tæt på Göksu deltaet. Hotellets navn huskes ikke og vi fik
ingen kvittering, men ganske pænt og sobert, til en pris af ca. 150 kr. for et dobbeltværelse med
enkeltsenge. Der er masser af overnatningsmuligheder i byen.
Safaks Pension i Cucurbak, Aladag. Vi havde 2 overnatninger hos Hasan Safak.
Det er dyrt og pissekoldt men til gengæld kanon godt. Vi betalte 125 Euro pr. mand for de 2 nætter, men
så er det også inkl. morgen- og aftensmad og 1 guidet traktor tur op for at se Kaspiske Kongehøns,
Kaukasiske Jernspurve, Karmosinfinker mm.
Man kører op med traktor kl. 04.00 i ca. 1 time, siddende i Hasans bumpende påhængsvogn (dog med
sæder). Man skal huske hue og varmt tøj. Temperaturen røg ned omkring frysepunktet og der kom
rimfrost på jorden oppe på toppen. Vi var nede igen omkring kl. 10.30 til dejlig morgenmad på terrassen,
med en fantastisk udsigt til de smukke bjerge vi lige havde været oppe i.
Hasan’s email adresse er følgende: [email protected]
Dedemans Hotel nær Gaziantep. Vi havde 2 overnatninger på dette luksushotel, der ligger ca. 10 km.
vest for Gaziantep, lige ved rundkørslen på den gamle hovedvej. Det er ret nemt at finde, da der er
omkring 20 etager og kan let ses fra motorvejen, når man kommer østfra.
Der er kun 7,5 km. til afkørslen mod Isikli og så yderligere 5 km. op til byen og de interessante fugle.
På udturen mod Birecik betalte vi ca. 800 kr. for et dobbeltværelse med enkeltsenge og en overdådig
morgenmads buffet (fra kl. 07 – 10). På turen tilbage mod Adana betalte vi ca. 600 kr. da der er tilbud i
weekenden. Dejlig luksus og rolige forhold langt væk fra minareternes og imamernes øredøvende brøl.
Det rigtig gode ved at afslutte turen her er, at man kan tage til Isikli, eller Durnalik, sen eftermiddag for at
kratluske langs vejen og plantagerne. Man kan så tage af sted igen ved 5 tiden om morgenen og ”kravle”
op ad skråningen mod klipperne for at se fede Østlige Klippespætmejser, Rust- og Gulgrå Værlinger samt
Kurdisk Stenpikker mm. Man kan så tage tilbage til hotellet og fylde sig med morgenmad inden kl. 10.
Efterfølgende kan man så pakke og tjekke ud kl.12 for der er kun omkring 2 timers kørsel til Adana.
Stats-hotellet i Birecik. Vi havde 3 overnatninger på dette billige og udmærkede statsejede hotel, som vi
hverken kan udtale eller huske navnet på. Det ligner ikke engang et hotel og man kunne aldrig drømme
om, at det skulle være et hotel der lå her. Vi gav ca. 165 kr. for 2 enkeltværelser uden morgenmad pr. nat.
Rent og pænt i særdeles rolige omgivelser med balkon og udsigt over Eufrat floden, med jævnligt
forbiflyvende Dværgskarver, hejrer og enkelte Eremitibis i ny og næ.
Hotellet ligger på østsiden af floden, og er et af de allersidste og sydligste huse i byen, på venstre side af
vejen der fører ned langs floden, forbi Uglecafeen og lige overfor brandstationen, asfaltvejen ender
faktisk her. Ellers kan man altid spørge Mustafa om vej, over en kop kaffe eller the. Mustafa er ansat af
Birdlife International til at forvalte og passe på de resterende ca. 140 Eremitibis ved ynglepladsen.
Mustafa er nok også en af de få personer i byen der taler engelsk og kan også arrangere Ørkenløber tur,
der desværre først ankommer sent på foråret, når det er blevet varmt nok, med hans gode ven Ahmed. Vi
måtte ”nøjes” med nogle gode obs. af Si-Si Ørkenhøne.
4
Da vi havde en lille tidshorisont, måtte vi begrænse os til nogle få, men til gengæld ualmindelig gode
superlokaliteter. Alt klappede bare og samtlige interessante arter blev ikke bare set godt, men kanon godt.
Nedenstående følger en lille tur gennemgang med de mest interessante arter nævnt.
7. maj. Gôksu deltaet om eftermiddagen
Det var kun den første dag i Göksu deltaet, der ikke gav fuldt udbytte på turen, på grund af kraftig blæst,
der tvang de fleste fugle til at holde sig i skjul. Men Sporeviben, der trods alt var den vigtigste i området,
viste sig at være meget samarbejdsvillig og kunne ses på klods hold sammen med fine Gule Vipstjerter af
racen Feldegg. 2 overflyvende Rustænder, 7 Hvidvingede Terner trækkende, en del Biædere og en enkelt
Bleg Gulbug, men så var det vidst også nogenlunde det der var at berette herfra. Overnatning i Silifke.
8. maj. Imamli og omegn lidt nord for Silifke, fra morgen til middagstid.
Fin morgen med flere Masketornskader, et par Krüpers Spætmejser, en kanon fed Sortstrubet Sanger han
samt en rigtig god Olivensanger. En ung Høgeørn drønede ned mod Göksu deltaet, en gammel Ådselsgrib
og en Slangeørn svingede lige forbi efterfulgt af en flygtig Lærkefalk.
Kørsel mod Cukurbak og Aladag hvor vi kørte for langt på motorvejen og måtte krydse ind over nogle
mindre flade bjerge eller bakker om man vil for at komme østpå mod Camardi.
I området vest for Camardi havde vi et par Kalanderlærker og en enkelt Østlig af slagsen.
Vi så også den første Rødpandede Irisk her. Overnatning hos Hasan på Safaks Pension.
5
9. maj. Demirkazik om morgenen
Wauuh for en morgen. Turens højdepunkt.
Mødetid kl. 03.30 til morgenkaffe og et par kiks med de andre deltagere ( 4 Schweitsere og 2 Østrigere).
Afgang kl. 04.00 i Hasans traktor med påhængsvogn. Ret bumpet og kold tur op, så hue er et must. Turen
tog ca. 1 time, men så var vi også helt deroppe hvor det begynder at blive spændende. Vi var knapt
hoppet ud af påhængsvognen, da den første Kaukasiske Jernspurv vimsede rund i de nærmeste småbuske,
alt imens de første Kaspiske Kongehøns karakteriske fløjtetoner rungede ned mod os.
En Murløber kom flyvende hen til Murløberklippen, hvor den opholdt sig i ca. 20 sekunder og forsvandt
så igen. Desværre stod vi for langt væk og det var kun 2-3 af Schweitserne der så den.
Der gik ikke længe før de første 2 Kongehøns, blev spottet lidt oppe af klipperne, på stor afstand.
Senere kom der dog en fed Kongehøne flyvende ned oppefra på forholdsvis tæt afstand, og 2 andre blev
fundet lidt nedenfor os, fouragerende frit fremme på rimelig tæt afstand.
En af de i alt 5-6 Kaukasiske Jernspurve fouragerede nærmest mellem benene på os sammen med
Alpejernspurve og Snefinker. En Chukarhøne dukkede kortvarigt op på en toppen af nogle sten og et par
hanner og en enkelt hun af Stendrossel fouragerede på græsset i nærheden. Et par ualmindelig gode
Karmosinfinker, som de andre ikke så, kom og fouragerede mellem klipperne og satte sig helt frit fremme
på lidt sne, ganske tæt på os, indtil de blev skræmt væk af en Brud der var på jagt.
Det var fedest og lige nøjagtig det vi var kommet efter.
På nedturen havde vi en enkelt fin Hvidrygget Stenpikker han, samt et hav af Stenpikkere og enkelte
Isabella Stenpikkere længere nede. Morgenmad på terrassen efter nedkørslen.
Eftermiddagen tilbragtes i dalen ved Cucurbak, hvor vi havde flere Rødpandede Irisker og et par rigtig
gode Chukarhøns der løb op ad klipperne, samt nogle gode Klippe Spætmejser. En enkelt Slangeørn fløj
lidt rundt sammen med en Kongeørn og en god Ørnevåge med en Sidsel i fangerne, strøg hen over os.
Vi hørte Stor Hornugle flere gange, men fandt den aldrig.
Overnatning hos Hasan på Safaks Pension med Dværghornugle fra terrassen.
10. maj. Kløften tæt på byen nord for Demirkazik om morgenen.
Det gav ikke mange fugle og intet nyt, men spændende at gå op gennem kløften.
En enkelt Kongeørn og et par gode Klippespætmejser samt 1 Klippeværling er det mest nævneværdige.
En god Hortulan, nogle fine Bjerglærker og 1 enkelt Korttået Lærke samt masser af sydøstligeSidseler,
der ligner deres Europæiske fætter af slagsen, blev det til lidt oppe af vejen mod Kongehøns stedet.
6
Nedkørsel fra Aladag ved middagstid.
6-7 km. syd for Carmardi mødte vi 4 Nordmænd der rendte rundt i vejsiden og kratluskede. De havde lige
fundet 2 Hvidhalse hanner i et lille krat ved vejen. Så her så vi altså vores første Hvidhalse ret godt.
De havde også haft Krüpers Spætmejse på opkørslen efter Motorvejen. Den fandt vi uden problemer på
en meget lille rasteplads 1 km. før hovedvejen fra Aladag endte. Vi kunne høre den fra bilen med det
samme og efter lidt afspilning af sang på mobilen, vimsede den rundt om os ganske tæt på.
Vi orkede ikke at køre helt til Birecik, så vi valgte at overnatte ca. 10 km. vest for Gaziantep, på
Dedemans hotel, hvilket senere skulle vise sig at være et ret godt valg.
11. 12. og 13. maj. Birecik og omegn.
Vi kørte fra hotellet omkring kl. 08.00 efter et overdådigt morgenmåltid, og kørte fra motorvejen i
nærheden af Halfeti ca. 1 time senere (der er dog motorvej helt til Birecik).
Lige efter afkørslen havde vi 1 mørk Dværgørn der fouragerede i området i et kvarters tid.
Vi gjorde holdt ved Eremitibis kolonien da vi kom til Birecik og havde straks den første Orient Gulbug i
de nærmeste træer. Vi fik en god kop kaffe sammen med Mustafa, der passer Eremitibisene, som fortalte,
at stort set alle fugle er fritflyvende fra marts til juli, hvor de så bliver indfanget inden træktiden, for at de
ikke skal flyve ned i Syrien og blive pløkket eller forgiftet. Mustafa arrangerede også overnatning for os
på et statsligt drevet hotel i den sydlige del af byen, hvor vi havde 3 overnatninger.
Vi kørte over på nordvestsiden af floden og op ad grusvejen, lige efter hotel Mirkelam og før Pizzeriaet.
Vi fandt straks 3 Gråfiskere på de store højspændingsledninger og et par Yndefulde Sangere i sivene.
Vi havde ikke været i området i mere end en halv time, da den første Irak Larmdrossel viste sig fint for os
i toppen af nogle siv. Den tilhørte helt sikkert et ynglepar der holdt til tæt på floden, idet den fløj derover
med føde i næbbet flere gange under vores daglige besøg.
Vi mødte nogle Svenskere der havde fundet et andet ynglepar et stykke fra floden, hvor man kunne stå
rimelig tæt på redestedet uden at genere fuglene.
Stedet er lokaliseret på grusvejen, lige der hvor de store øst-vest gående store højspændingsledninger
krydser nogle mindre strømførende ledninger. Vejen slår et kraftigt sving efter en farm, hvor der breder
sig en hørm af gylle. Herefter deler den store grusvej sig og man skal holde til højre. Lidt efter deler den
store grusvej sig igen, hvoraf den højre bliver noget mindre og fører længere ind i vådområdet. Det er lige
her der er ”hotspottet”. Irak Larmdroslerne yngler i sivene tæt på. Man skal stå oppe på den store grusvej.
7
Der er Yndefuld Sanger og Rosa Sanger, og morgen/aften er det ikke noget problem at se Sort Frankolin.
Desuden ser det ud til, at der kommer flere små grupper af Ørkenfinker og fouragerer på den lille grusvej
mellem kl. 16.00 og 17.30. De er ret sky, så man skal blive på den store grusvej og nyde dem i teleskopet.
Vi havde flere små flokke af Rosenstære og en enkelt større flok, flyvende mod sydvest om morgenen og
nordøst om eftermiddagen. Lille Sejler fandt vi et par gange blandt Mursejlerflokkene. Dødehavsspurv er
rimelig almindelig i området og yngler hvor vejen slår et knæk ved farmen. Dværgskarv, Ellekrage,
Biæder, Drosselrørsanger og Digesvaler er temmelig almindelige her.
Vi havde 1 enkelt Steppehøg, 1 Rørhøg samt 2 Små Skrigeørne trk. nord, ellers ikke meget rovtøj her.
Lokaliteten er det sted i området med flest fugle og vi besøgte stedet dagligt.
Den sydøstlige side af floden kørte vi ned af et par gange, og så flere ret gode Trænattergale, et par
Kirkeugler af racen Lillith, en del Rødehavsspurve og lidt ænder fra diget. Biædere, Hætteværlinger,
Bomlærker er bare alle vegne. Her fandt vi også vores eneste Gulstrubede Spurv på turen, siddende og
synge på el-ledningen mellem et par Hærfugle. Det er også på den sydøstlige side, at man finder ugle-
cafeen, som vi besøgte flere gange, og så den Stribede Dværghornugle ved 3 af besøgene. Den var godt
nok lidt besværlig at have med at gøre, og først ved sidste besøg kunne vi sige, at nu var den set godt.
8
Kløften ved Eremit Ibis kolonien, besøgte vi kun en gang, og der var underlig nok temmelig dødt.
Det viste sig at det svenske hold var gået derind ca. 1/2 time før os, og havde skræmt alt levende væk
inkl. et par Si-si Ørkenhøns og nogle Ørkenfinker. Det blev dog til et par fine Rosa Sangere og et par
Orient Gulbuge på vej ud igen.
Vi strejfede lidt rundt et stykke nord for Birecik en af dagene, og her fandt vi nogle fine Østlige
Kalanderlærker og også nogle almindelige, samt en flot han af Lille Tårnfalk. Ellers ikke det helt vilde.
14. maj. Yeni Akpinar nord for Birecik samt Isikli nær Gaziantep.
Mustafa fra Eremit Ibis kolonien havde arrangeret en tur for os, med Ahmed der bor ved meget lille by
ved navn Yeni Akpinar lidt nord for Birecik. Det var godt nok lidt af en oplevelse, og bedrift, at sidde på
skærmkasserne på hans traktor, mens vi pløjede os op og ned gennem landskabet af opdyrkede oliven
plantager og stejle åbne skråninger. Det gav dog pote i form af flere gode observationer af Si.si
Ørkenhøne og Ørkenfinke samt 7-8 Lyse Stenspurve. Efter turen fik vi et par gode kopper the hjemme
hos Ahmed, alt imens en fin Høgesanger fouragerede ganske tæt på, i træet lige ved siden af.
Desværre var vi et par uger for tidlig på den til at se Ørkenløber, der først ankommer lidt senere.
Efter besøget hos Ahmed satte vi kursen mod Gaziantep, hvor vi tjekkede ind på Dedemans hotel ud på
eftermiddagen. Vi kørte herefter de ca. 12 kilometer der er til byen Isikli, som vi også skulle besøge næste
morgen. Her brugte vi et par timer på at udforske de mange haver og bevoksningen langs vejen, og så
bl.a. flere gode arter som Hvidhals, Sørgemejse, Rustværling og den meget lyse race af Middelhavs
Stenpikker.
15. maj. Isikli nær Gaziantep og hjemrejse.
Vi forlod hotellet tidlig om morgenen og ankom ved skråningen der førte op til det lille bjergmassiv, lige
umiddelbar syd for Isikli ved solopgang. Vi kunne allerede høre de første Østlige Klippespætmejser fra
bilen. Så begyndte vi den stejle opstigning og var ikke kommet ret langt op, før en flot Rustværling han
sad og sang fra toppen af en større sten ved siden af os. Lidt længere oppe stødte vi så på den første
Gulgrå Værling han, der også sad på et stykke klippe og sang på livet løs.
Nu kunne vi høre flere Østlige Klippespætmejser der sang flere steder fra, og endelig viste den første sig
for os, men på behørig afstand, men det skulle vi nok få lavet om på, så vi kæmpede os videre opad.
Helt oppe ved den lodrette klippeside, skulle vi så endelig få set dem rigtig godt. Som toppen på
kransekagen, så tiltrak en ny og anderledes sang vores opmærksomhed væk fra de Østlige
Klippespætmejser, den lød spændende meget spændende og kom lige oppefra. Vi opdagede straks en
Kurdisk Stenpikker han i sangflugt, der lige skulle ud i en stor bue ud over den stejle klippekant 20 m.
oppe. Det var meget heldigt, for der hvor jeg så den for 24 år siden, var den blevet fortrængt væk fra, af et
par Middelhavs Stenpikkere.
Et par Blådrosler, en enkelt Stenspurv, en Klippeværling han og lidt flere Gulgrå Værlinger fuldendte
denne morgen, og vi kunne nu med sjælen fyldt op med gode oplevelser, afslutte vores Tyrkiet tur her på
dette dejlige sted og tage tilbage til hotellet, hvor vi kunne fylde os med et overdådigt morgenmåltid og
en lille lur inden turen tilbage til lufthavnen i Adana, hvor vi skulle flyve hjem sidst på eftermiddagen.
9
Artsliste
1. Lille Lappedykker
Et par håndfulde ved Birecik
2. Toppet Lappedykker
Enkelte ved Birecik
3. Skarv
Småflokke overflyvende ved Lufthavnen i Istanbul
4. Dværgskarv
Talrig ved Birecik
5. Dværghejre
Talrig ved Birecik
6. Nathejre
Talrig ved Birecik
7. Tophejre
Enkelte ved Birecik
8. Kohejre
Enkelte fugle her og der
9. Silkehejre
Talrig ved Birecik
10. Fiskehejre
Et par håndfulde overflyvende ved lufthavnen i Istanbul
11. Purpurhejre
Enkelte fugle ved Birecik
12. Hvid Stork
Enkelte fugle her og der
13. Eremitibis
En del småflokke flyvende rundt her og der ved Birecik
14. Rustand
2 fugle overflyvende ved Göksu deltaet
10
15. Gråand
Enkelte fugle ved Birecik
16. Atlingand
1 ad han ved Birecik
17. Skeand
Han og hun ved Birecik
18. Rødhovedet And
Enkelte fugle ved Birecik
19. Hvidøjet And
4 fugle ved Birecik
20. Hvepsevåge
2 trk. ved Birecik
21. Ådselgrib
1 ad ved Imamli
22. Slangeørn
1 Imamli og 1 Aladag
23. Rørhøg
1-2 fugle ved Birecik
24. Steppehøg
1 brun fugl trk. nord ved Birecik
25. Musvåge (Steppevåge)
Enkelte fugle her og der
26. Ørnevåge
Enkelte fugle her og der. Dog noget mere talrig end steppevåge
27. Lille Skrigeørn
2 fugle trk. notd ved Birecik
28. Dværgørn
1 mørk fugl fouragerende mellem Halfetti og Birecik
29. Kongeørn
2 forskellige fugle ved Aladag
11
30. Høgeørn
1 immature fugl ved Imamli
31. Lille Tårnfalk
1 ad han fouragerende nær Halfeti ved Birecik
32. Tårnfalk
Flere fugle set rundt omkring
33. Lærkefalk
1 ad ved Imamli
34. Kaspisk Kongehøne
5 fugle set og hørt ved Demirkazik, Aladag
2 fugle blev set oppe på klipperne på lang afstand og 2 fugle blev set ret godt, rimelig tæt på og i fin
medlys nedenfor os. Den sidste fugl blev set flyvende ned af bjerget og forbi os rimelig tæt på.
Denne fantastiske morgen bød også på virkelige gode observationer af Kaukasiske Jernspurve der
nærmest fouragerede mellem benene på os sammen med Alpejernspurve, Snefinker og Karmosinfinker
alt i mens Stendroslerne fouragerede på skråningerne i nærheden. OVERFEDEREN
35. Chukarhøne
1 fugl set ved Kongehønsene og 2 set kanon godt i dalen ved Cucurbak, Aladag
36. Si-si Ørkenhøne
1 fugl set godt flere gange fra traktor hos Ahmed ved Yeni Akpinar, Birecik
37. Sort Frankolin
Flere fugle set og hørt godt ved Birecik. Ret nem at få at se både morgen og aften
38. Vagtel
1 fugl hørt ved Birecik
39. Grønbenet Rørhøne
Rimelig almindelig ved Birecik
40. Blishøne
Meget almindelig ved Birecik
41. Sporevibe
6-7 fugle set godt ved Göksu deltaet
42. Middelhavssølvmåge
En del fugle set ved Göksu, Istanbul og lidt færre ved Birecik
12
43. Sandterne
1 fugl overflyvende ved Birecik
44. Hvidvinget Terne
7 ad fugle trk. ved Göksu deltaet
45. Fjordterne
1 fouragerende ved Göksu deltaet
46. Klippedue/Tamdue
Større flokke med ensartede individer flyvende rundt omkring på Aladag og andre klippefyldte områder
tyder på ”ægte” fugle
47. Ringdue
1 rast på klipper i dalen ved Cucurbak, Aladag
48. Tyrkerdue
Almindelig rundt omkring, dog ikke så talrig som Palmedue
49. Turteldue
Enkelte fugle set her og der
50. Palmedue
Nok den mest almindelige små-due i området. Ses alle vegne
51. Gøg
1 ad han set ved Birecik og flere hørt rundt omkring
52. Stribet Dværghornugle
Set 3 gange i dagslys på uglecafeen ved Birecik.
Første gang dårligt da fuglen kravlede i fuldstændig skjul i løvhænget.
Anden gang noget bedre, men fløj væk efter meget kort tid.
Tredje gang blev fuglen siddende og kunne langt om længe ses rigtig godt
53. Dværghornugle
1 fugl hørt fra terrassen hos Hasan på Safaks Pension i Cucurbak
54. Stor Hornugle
1 fugl hørt midt på dagen i dalen ved Cucurbak, Aladag
55. Kirkeugle
2 fugle af racen lillith set fint lidt syd for Birecik
13
56. Mursejler
Meget almindelig, især ved Birecik
Der har sikkert også været Gråsejlere iblandt, men det brugte vi ikke så meget tid på at undersøge
57. Alpesejler
Enkelte fugle set her og der. Dog over 500 fugle om aftenen ved lufthavnen i Istanbul, flyvende fra
Sortehavet mod VSV. Fourageringstræk?
58. Lille Sejler
6-7 fugle set ved Birecik
59. Gråfisker
3 fugle set en enkelt gang på ledningerne ved Irak Larmdrossel stedet ved Birecik
60. Biæder
Sprøjtende almindelige alle vegne
61. Ellekrage
Rimelig almindelig omkring Birecik. Enkelte fugle set andre steder
62. Hærfugl
Enkelte fugle set rundt omkring
63. Syrisk Flagspætte
1 fugl set ved Cucurbak og 1 fugl ca. 41 km efter Carmardi, ved nedkørsel fra Aladag.
Krüpers Spætmejse set samme sted
64. Kalanderlærke
Enkelte fugle i bakkerne vest for Camardi, Aladag og lidt flere omkring Halfeti og Birecik
65. Østlig Kalanderlærke
En enkelt fugl i bakkerne vest for Camardi, Aladag og et par stykker omkring Halfeti
66. Korttået Lærke
En enkelt fugl ved Demirkazik, Aladag og enkelte omkring Halfeti og Birecik
67. Toplærke
Simpelthen overalt
68. Bjerglærke
Den sydøstlige race Penicillata (ganske anderledes) er rimelig almindelig ved Demirkazik, Aladag,
69. Digesvale
Meget almindelig og mest talrige svale ved Birecik
14
70. Klippesvale
Almindelig ved Aladag
71. Landsvale
Rimelig almindelig de fleste steder
72. Bysvale
Ikke så almindelig, men enkelte fugle set flere steder
73. Rødrygget Svale
Flere fugle set rundt omkring, dog ikke ved Birecik
74. Gul Vipstjert
Enkelte fugle af racen Feldegg set ved Göksu deltaet
75. Bjergvipstjert
En enkelt fugl set ved Demirkazik, Aladag
76. Hvid Vipstjert
Enkelte fugle set flere steder
77. Levantbulbul
Almindelig de fleste steder
78. Gærdesmutte
Få fugle set ved Demirkazik, Aladag
79. Kaukasisk Jernspurv
5-6 fugle set godt ganske tæt på og 1 enkelt hørt synge, ved Kongehøne stedet ved Demirkazik, Aladag
80. Alpejernspurv
7-8 fugle set ganske tæt på sammen med Kaukasisk Jernspurv ved Demirkazik, Aladag
81. Trænattergal
6 fugle set kanon godt fra bilen ved Birecik og sydpå
82. Sydlig Nattergal
Enkelte fugle set, men hørt en del rundt omkring
83. Hvidhals
2 hanner set 8 km syd for Camardi, Aladag og 4 hanner og 2 hunner set ved Isikli, Gaziantep
84. Husrødstjert
Ret almindelig ved Demirkazik, Aladag
15
85. Bynkefugl
En enkelt fugl set i bakkerne vest for Camardi, Aladag
86. Isabellastenpikker
Ret almindelig i bakkerne vest for Camardi,Aladag, enkelte ved Demirkazik og Halfeti ved Birecik
87. Stenpikker
Meget almindelig ved Demirkazik, Aladag. Racen hernede er nærmest kun sort og hvid og således ret flot
og anderledes
88. Middelhavsstenpikker
1 fugl ved Imamli og en del ved Isikli, Gaziantep.
Hannerne af racen hernede er faktisk mere hvid, især på hoved og ryg, end den Hvidryggede Stenpikker
og er kun en anelse beigetonet på brystet. Så den skal man lige kigge lidt mere på
89. Hvidrygget Stenpikker
1 ad han Demirkazik, Aladag
90. Kurdisk Stenpikker
1 ad han var lige ude og runde den stejle klippekant i sangflugt, lige over hovederne på os, 20 m oppe.
Fuglene der tidligere holdt til der, hvor man kan komme helt op på klipperne, er åbenbart fordrevet nogle
hundrede meter længere væk af et par Middelhavs Stenpikkere. Isikli, Gaziantep
91. Stendrossel
3 hanner og 1 hun ved Demirkazik, Aladag
92. Blådrossel
Enkelte fugle ved Demirkazik, Aladag og Isikli, Gaziantep
93. Solsort
Set og hørt flere steder
94. Misteldrossel
1 enkelt fugl set i dalen ved Cucurbak, Aladag
95. Yndefuld Sanger
Grundet kraftig blæst i Göksu deltaet så vi først denne lille elegante fugl på en rasteplads mellem Adana
og Gaziantep. Rimelig almindelig ved Birecik
96. Sivsanger
1 enkelt fugl hørt ved Birecik
97. Rørsanger
Enkelte fugle set og hørt ved Birecik
16
98. Drosselrørsanger
Temmelig almindelig ved Birecik
99. Østlig Bleg Gulbug
Enkelte fugle set rundt omkring
100. Orient Gulbug
Enkelte fugle set og hørt ved Birecik især omkring Eremitibis kolonien
101. Olivensanger
1 enkelt fugl set og hørt godt på en bred grusvej lidt efter Imamli
102. Rosasanger
Rimelig almindelig ved Birecik
103. Sortstrubet Sanger
1 enkelt fugl set og hørt utrolig godt ved Imamli
104. Høgesanger
1 hunfarvet med striber på flanken hos Ahmed ved Yeni Akpinar, Birecik
105. Gærdesanger
Rimelig almindelig i bjergrigt terræn såsom Aladag og ved Isikli
106. Tornsanger
1 enkelt fugl hørt ved Birecik
107. Munk
Enkelte fugle og par set flere steder
108. Løvsanger
2 fugle set ved Birecik
109. Grå Fluesnapper
Set flere steder
110. Irak Larmdrossel
1 sikkert og 1 muligt ynglepar. Set ved alle 4 besøg i området et par km nord for broen på
vestsiden af floden ved Birecik
111. Blåmejse
Fåtallig, men set enkelte steder
112. Musvit
Enkelte fugle set flere steder
17
113. Sørgemejse
En lille håndfuld fugle set ved Isikli, Gaziantep
114. Krüpers Spætmejse
2-3 fugle set ved Imamli og 1 set kanon godt 41 kilometer syd for Camardi ved hovedvejen,
på nedturen fra Aladag
115. Østlig Klippespætmejse
5-6 fugle set kanongodt ved Isikli, Gaziantep
116. Klippespætmejse
Flere fugle set og hørt flere steder
117. Pirol
1 han set og hørt ved Birecik
118. Rødrygget Tornskade
Ualmindelig almindelig alle vegne
119. Rosenbrystet Tornskade
Enkelte fugle set få steder ved Halfeti og Birecik
120. Rødhovedet Tornskade
Enkelte fugle set få steder ved Halfeti og Birecik
121. Masketornskade
6-7 fugle set ved Imamli
122. Skovskade
2 fugle set ved Imamli
123. Husskade
Rimelig almindelig her og der
124. Alpeallike
Enkelte mindre flokke flyvende rundt omkring ved Demirkazik, Aladag
125. Alpekrage
En del fouragerende fugle på de åbne områder omkring Demirkazik og Cucuebak, Aladag
126. Allike
20-25 fugle omkring lufthavnen i Istanbul
127. Huskrage
Rast og fouragerende blandt Alliker ved lufthavnen i Istanbul. Set og hørt på 10 m. afstand.
Tydelig rundt hoved, kraftig nedadbuet næb samt tydelig sort maske.
18
128. Gråkrage
Rimelig almindelig de fleste steder
129. Ravn
1 enkelt fugl set og hørt ved Imamli
130. Stær
Rimelig almindelig med enkelte individer og mindre flokke fouragerende sammen
131. Rosenstær
6-7 småflokke på 10-15 fugle og en enkelt større flok på mere end 50 individer flyvende
nord på om aftenen og sydpå om morgenen ved Birecik
132. Gråspurv
Meget almindelig de fleste steder
133. Dødehavsspurv
Rimelig almindelig ved Birecik især ved Irak Larmdrossel lokaliteten
134. Skovspurv
Enkelte fugle set hos Hasan på Safaks Pensionat, Cucurbak, Aladag
135. Lys Stenspurv
7-8 fugle set fra traktor hos Ahmed ved Yeni Akpinar, Birecik
136. Gulstrubet Spurv
Kun 1 enkelt han set godt og hørt syngende syd for Birecik
137. Stenspurv
1 enkelt fugl ved Isikli, Gaziantep
138. Snefinke
20-25 fugle set godt ved Demirkazik, Aladag
139. Bogfinke
Enkelte fugle set i dalen ved Cucurbak, Aladag
140. Rødpandet Irisk
Flere flotte hanner set i dalen ved Cucurbak, Aladag
141. Gulirisk
1 enkelt fugl set i dalen ved Cucurbak, Aladag
142. Grønirisk
Flere fugle set enkelte steder
19
143. Stillits
Rimelig almindelig, dog mest vestpå
144. Tornirisk
Enkelte fugle set og hørt ved Isikli, Gaziantep
145. Karmoisinfinke
2 ualmindelig gode individer set på klods hold, fouragerende på sneen og klipperne ved
Demirkazik, Aladag
146. Ørkenfinke
3 til 6 fugle kom hver eftermiddag og fouragerede på grusvejen ved de Irakiske Larmdrosler ved
Birecik. Kodyl fede i teleskopet. 2 fugle set hos Ahmed ved Yeni Akpinar, Birecik
147. Klippeværling
Enkelte fugle ved Aladag og Isikli, Gaziantep
148. Gulgrå Værling
4-5 hanner syngende og set godt ved Isikli, Gaziantep
149. Hortulan
Enkelte hanner set få steder
150. Rustværling
2 hanner syngende og set godt ved Isikli, Gaziantep
151. Hætteværling
Temmelig almindelig de fleste steder
152. Bomlærke
Enkelte fugle set her og der
Pattedyr
Mellemøstlig Sidsel
Temmelig almindelig på de græsbeklædte arealer omkring Demirkazik og Cucurbak, Aladag
Brud
Et enkelt individ i sommerdragt fouragerende mellem klipperne og på isen, ved snegrænsen ved
Kongehønse stedet. Skræmte 4-5 Snefinker og 2 Karmosinfinker væk. Demirkazik, Aladag.
Bezoarged – Vildged ”Alle geders stamfader”
Enkelte dyr, inkl. en stor flot han med store horn, sås på klipperne mellem Kongehønsene ved
Demirkazik, Aladag.