Bent Ole Gram Mortensen © 2018
Persondata i forsyningssektoren
Energiretsseminar
Hotel Hesselet, Nyborg
6. - 7. marts 2018
JURIDISK INSTITUT
2
Kommunen
Forsyningsvirksomheder
Dagsorden
• Baggrund for interessen for persondata
• Persondataretten generelt
• Om personoplysninger
• Om hjemmelskravet
– Lovfæstet
– Samtykke
• L68, § 5, stk. 3
• Grundlæggende behandlingsprincipper, især
dataminimering
Giv mig dine målerdata, og jeg skal fortælle dig,
hvem du er
Bent Ole Gram Mortensen
JURIDISK INSTITUT
Mange modsatrettede hensyn • Problemer
– Privacy – kommunen som dyneløfter
• Data giver mulighed for at afdække
beboernes livsrytme, herunder
hvornår boligen er tom, kan få
oplysninger om elektrisk udstyr
(tilbud på et nyt køleskab),
myndighedskontrol, beboelse
• Hjemmel – behandling kun for
konkrete formål
• Udlevering
– Dataminimering
– Mulighed for databehandling under
betrykkende former
– Det indre datamarked i EU
– Datasikkerhed (hacking)
18. november 2016
Forbruger- og borgerrettigheder
(privacy)
Effektivitet i forsynings-
virksomheds arbejds-opgaver
(forsynings-sikkerhed)
Statens/kommuners interesse i at
kunne drive forsyningspolitik (effektivitet, miljø
og forsynings-sikkerhed)
JURIDISK INSTITUT
ECHR art. 8 (bek. 423/1996)
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i
udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder
og friheder.
18. november 2016
Hvorfor er persondata i forsyningsvirksomheder
interessant
• Det helt aktuelle: Persondataforordningen
– Nye forpligtelser
– Store bøder
• Det der har været aktuelt i en periode:
– Udrulning af digitale målere
– Stigende behov for smart grid-løsninger
JURIDISK INSTITUT
Og data er vigtige i forsyningsvirksomhederne
• Databehovet i forsyningsvirksomhederne er stort – og udvikler sig konstant!
– Smart grids – intelligente net (EU mål)
– Digitale målere kan bidrage til at måle nettets belastning og sikre automatisk aflæsning
(telemetering) samt fjernafbrydelighed (nettets balance og restance)
– Optimere energiudnyttelse (effektivitet) og bidrage til løsning af klimaudfordring
– Udmøntning af kommunal energipolitik (energidata, miljødata og geodata)
– Forbedret afregning
– Forsyningsvirksomhederne er uløseligt forbundet til data – og med smart grids in
mente – meget vide muligheder for (på baggrund af data) at påvirke forbrugerene
(borgerne).
– Og husk hele digitaliseringsdagsordenen
18. november 2016
JURIDISK INSTITUT
Digitale målere
• Muliggør aflæsning med korte intervaller helt ned
til realtidsaflæsning
• Løbende forbrugsovervågning (afdække fejl)
• Bedre og billigere fakturering
• Fjernafbrydelighed
• Dimensionering og drift af net
• Profilering af slutbruger (forbrugsmønstre, daglige
rutiner, aktiviteter og livsstil)
18. november 2016
JURIDISK INSTITUT
Forsyningslove og fjernaflæsning
• Elforsyning
– Bek. 1358/2013
– Installationspligt inden udgang af 2020
• Naturgasforsyning
– Ikke til hinder for fjernaflæsning
– Ingen installetionspligt
18. november 2016
JURIDISK INSTITUT
Forsyningslove og fjernaflæsning II
• Vand: Bek. 525/1996 – individuelle målere
– Ikke til hinder for fjernaflæsning, MAD2007.2103
• Varme: Fjernaflæsning skal have basis i aftale samt
være rimelig, Energitilsynet udtalelse af 27.10.2003
om fjernaflæsning af energimålere på forespørgsel
af Kamstrup A/S, j.nr. 3/1320-8901-0307
– Mulighed for at undgå fjernaflæsning (mod gebyr)
– Ingen videregivelse
– Adgang til målinger og indsigelsesret
18. november 2016
JURIDISK INSTITUT
Men en digital måler er også
En del af IoT i lighed med f.eks. legetøj og
”wearables” (ure og tøj) der efterhånden bliver
koblet på internettet
• De indsamler persondata
• De kan benyttes til offentlig overvågning
• De kan hackes
– Aflures (forfølgelse, indbrud og afpresning)
– Shanghajes (afpresning)
– Afbryde energiforsyningen (sabotage, terror,
cyperangreb)
18. november 2016
JURIDISK INSTITUT
Hvorfor interesserer EU sig for persondataret?
EU: Internettet og de digitale teknologier er ved at
transformere vores verden - uanset hvor vi arbejder, eller
hvad vi beskæftiger os med.
• 81 % af europæerne føler, at de ikke har fuld kontrol over deres
personoplysninger online (Eurobarometer, 2015)
• Et stort flertal af europæere (69 %) vil gerne have mulighed for at
afgive deres udtrykkelige bekræftelse forud for, at deres
personoplysninger indsamles og behandles (Eurobarometer, 2015.)
• Kun 24 % af europæerne har tillid til internetvirksomheder som
søgemaskiner, sociale netværkssider og e-mailtjenester.
Kilde: EU factsheet : The EU Data Protection Reform and Big Data,
17. januar 2017
19. april 2017
JURIDISK INSTITUT
Og på den anden side
• Det indre digitale marked
• Forventes at bidrage med 415 mia. euro om året til
vores økonomi og skabe hundredtusindvis af nye
job
• Strategi i tre søjler
18. november 2016
Kommissionens planer - Søjle III
• Fremsætte forslag om et "europæisk initiativ om frit dataflow", som skal fremme datas
fri bevægelighed i Den Europæiske Union.
• Nogle gange begrænses nye tjenester som følge af datas placering eller muligheden for at få adgang til dem,
og disse begrænsninger har ofte intet med beskyttelse af personoplysninger at gøre. Det nye initiativ skal
forhindre unødvendige begrænsninger og på den måde anspore til innovation.
• Kommissionen vil også søsætte et europæisk cloud computing-initiativ, som skal
omfatte certificering af skytjenester, muligheden for at skifte udbyder af skytjenester og en
"forskningssky" (eller research cloud)
• Fastlægge prioriteter for standarder og interoperabilitet på områder, der er
kritiske for det digitale indre marked, som f.eks. e-sundhed,
trafikplanlægning og energi (intelligent måling)
JURIDISK INSTITUT
Persondataretlig historik
• Registerlovene (1978-2000)
• Persondatadirektivet – Direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger
• Persondataloven (429/2000) – trådte i kraft 1. juli 2000 – stadig gældende
• Databeskyttelsesforordningen (GDPR) – Forordning 2016/679 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger .Vedtaget 16. april 2016
– Umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne fra 25. maj 2018 sammen med
øvrig/følgelovgivning
– 173 betragtninger og 99 artikler
– Dansk betænkning og lovforslag om følgelovgivning sommer 2017 (L68)
• Og det haster da slet ikke med at få det på plads
– http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/reu/tv.4340.aspx?as=1#player (Høring i
Retsudvalget, 1. marts 2018)
19. april 2017 1
6
Status i Danmark
DK
betænkning
nr. 1565
Forordningen
Persondata-
beskyttelses
-loven
(forslag)
Art. 29-
gruppens
guidelines
JM’s
vejledni
nger
Gældende persondata
lov (og bagvedliggende
direktiv)
JURIDISK INSTITUT
Databeskyttelsesforordningen
• Regulerer dataansvarliges ret til at behandle
personoplysninger og sætter rammer for, hvordan
behandlingen må foregå
• Regulerer ikke dataansvarliges pligt til at behandle
personoplysninger
18. november 2016
Personoplysninger skal bruges på en civiliseret måde
• Man skal have en god grund – Et legitimt formål og konkret hjemmel til at gøre det. Bestemmes
det i national ret, at en oplysning skal behandles, så er det retlige grundlag til stede (behandlingsbetingelse opfyldt)
• Man må hverken ”luske” eller ”rode” – Man skal være åben om, hvad man gør med folks oplysninger og
man skal være klar over, hvad man har liggende (gennemsigtighed)
• Man skal opføre sig ansvarligt og troværdigt – Skabe den tillid, der er nødvendig for at skabe det digitale indre
marked!
– Sikkerhed og awareness !
JURIDISK INSTITUT
Blot en del af gældende ret
– Persondatadirektivet/-
forordningen/persondataloven/databeskyttelsesloven in spe
– Generelle offentligretlige regler
– Menneskerettighedskonventionen, art. 8(1) Retten til privatliv og
familieliv
– Forsyningslovgivningen
– Eldirektivet og naturgasdirektivet anbefaler smart metering, + Task
Force on Smart Grids
Derudover må man ikke glemme…
Datasikkerhed/Forsyningskritiske data
Ikke bare et spørgsmål, om man må behandle data, men også hvordan
man gør det
18. november 2016 2
0
Formålsbestemmelsen
GDPR Artikel 1
Genstand og formål
1. I denne forordning fastsættes regler om (1) beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og (2)
regler om fri udveksling af personoplysninger.
2. Denne forordning beskytter fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af
personoplysninger.
3. Den frie udveksling af personoplysninger i Unionen må hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
JURIDISK INSTITUT
Data i forsyningsvirksomheder
Kundedata (navn, adresse, cpr-nr., tlf.nr., målernr. o.lign)
Kan været civilstand
Økonomiske forhold
Forbrugsdata
Aktuelle og historiske forbrug på målerne
Data fra tidligere målere/målinger?
Personaledata mv., som alle har, kan indeholde lidt af hvert
Persondata: Forstås bredt, også forsyningsdata, selv om disse ikke nødvendigvis
relaterer sig til en person men en flerhed af personer (en husholdning)
Skab overblik: Dansk energis vejledning, s. 4 eller brug en GDPR-konsulent
Husk de gemte data: F.eks. i mailprogrammer, på harddiske
18. november 2016
Personoplysninger Artikel 4, nr. 1
»Personoplysninger«: enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk
person (»den registrerede«) • Alle informationer
– Objektive som subjektive
– Korrekt eller urigtig
• Alle fysiske men ikke juridiske personer (GDPR betragtning 14)
– Døde kun hvis bestemmes nationalt
– Også børn, men grænsen bliver sandsynligvis sænket fra de nuværende 15
år (GDPR art. 8, stk. 1) til 13 år (L68 § 6, stk. 2)
Identificerbar? Artikel 4, nr. 1 (forsat):
… ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en
identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere
elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller
sociale identitet
- Også hvis kun er særlig kreds, der kan identificere
- Kan hvile på en sandsynlig formodning
- Alle midler tages i betragtning, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse af den dataansvarlige eller en anden person til direkte eller indirekte at identificere, herunder udpege, den pågældende, jf. forordningens betragtning 26.
- Dog ikke hvis ekstraordinært store udgifter eller tidskrævende (ressourcebegrænsning)
- Pseudonymisering ændrer ej ved, at der kan ske indentifikation, jf. bl.a. forordningens betragtning 26.
Personoplysninger
Bredt defineret i forordningen!
Eksempler:
Fysiske, fysiologiske, psykiske økonomiske,
kulturelle, sociale, foto, video, fingeraftryk,
genetiske data (f.eks. DNA) og data som kan
gøres identificerbare i kraft af Big Data og
mulighed for at sammenholde med andre data data!
Er oplysninger om gas-,varme-, vand- og elforbrug personoplysninger?
Ja – og de er endvidere ofte knyttet op på kundedata (navn, adr. cpr mv.)
25
ALT hvad der kan
føres tilbage eller
henføres til
personen!
GDPR art. 9, stk. 1 (følsomme oplysninger)
Som hovedregel forbudt at behandle personoplysninger om
– race eller etnisk oprindelse,
– politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
– genetiske data,
– biometriske data med det formål entydigt at identificere en
fysisk person,
– helbredsoplysninger eller
– oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller
seksuelle orientering
• Omfatter ikke klassiske forsyningsdata
De følsomme persondata
• Er de lidt ”skæve” oplysninger, f.eks.
– En forbruger anfører helbredsoplysninger i e-mail,
der måske ikke slettes
– Oplysninger om inddragelse af politi eller kommune
ved afbrydelse
Bent Ole Gram Mortensen
(Følsomme) persondata sammenfatning
• Elmålerdata er persondata (personhenførbare)
• Elmålerdata er ikke følsomme
– Andre data kun hvis de falder ind under GDPR art.
9
• Elmålerdata må ikke videregives uden hjemmel
– GDPR art. 6, stk. 1
• F.eks. samtykke
• F.eks. lovhjemmel (EFL § 20, stk. 1, nr. 4 og § 22, stk. 1,
nr. 2 og stk. 3)
• Bek. efter kommende databeskyttelseslov § 5, stk. 3 Bent Ole Gram Mortensen
Behandlingsbetingelser for ordinære oplysninger
Private
• (Utvetydigt) samtykke
• Nødvendigt for kontrakt
• Retlig forpligtelse*
• Nødvendig for fysisk persons vitale
interesser
• Samfundsopgave eller offentlig
myndighedsudøvelse*
• Interesseafvejning
Offentlige
• (Utvetydigt) samtykke
• Nødvendigt for kontrakt
• Retlig forpligtelse*
• Nødvendig for fysisk persons vitale
interesser
• Samfundsopgave eller offentlig
myndighedsudøvelse*
*Nationale bestemmelser, der:
• Fastlægger pligt til behandling skal også fastlægge formål med behandling af oplysninger, jf. artikel 6,
stk. 3
• Fastlægger opgave i samfundets interesse eller myndighedsudøvelse skal også fastlægge formål og
det skal være sikkert, at behandlingen er nødvendig for opgaverne
Definition af samtykke
Artikel 4, nr. 11:
»samtykke« fra den registrerede: enhver frivillig (1), specifik
(2), informeret (3) og utvetydig (4) viljestilkendegivelse
fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring
eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger,
der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling Persondatalovens ”udtrykkelige” samtykke: ”At samtykket skal være
udtrykkeligt betyder, at der ikke kan indhentes et stiltiende eller indirekte
samtykke. Der ligger ikke heri et egentlig krav om skriftlighed, men da
bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der opfylder lovens krav, påhviler
den dataansvarlige, kan det anbefales, at et samtykke afgives skriftligt.”
Definition: Utvetydig viljestilkendegivelse
”… form for signal, som er tilstrækkeligt klart til, at det
markerer den registreredes vilje, og er forståeligt for den
dataansvarlige.”
Ikke udtrykkelig (persondatalovs § 6, nr. 1, men cfr. direktivets artikel 7, litra a)
Udsagn og handlinger, der tydeligt tilkendegiver accept, jf. betragtning 43.
Mulige eksempler:
Ibrugtagning af medlemskort med forudgående information, jf. Datatilsynets
journalnummer 2007-212-0042 (FDB og Coop)
Oplyse kontaktinfo med henblik på at blive kontaktet
”Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at et barn, der er i stand til selv at søge støtte,
rådgivning og bisidning hos Børns Vilkår og i den forbindelse selv afgiver oplysninger, som
udgangspunkt normalt også gyldigt kan samtykke til den omhandlede databehandling”, se
Datatilsynets journalnummer 2012-42-0291 (Børns vilkår)
Artikel 7: Betingelser for samtykke
1. Hvis behandling er baseret på samtykke, skal den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger.
2. Hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog. Enhver del af en sådan erklæring, som udgør en overtrædelse af denne forordning, er ikke bindende.
3. Den registrerede har til enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Inden der gives samtykke, skal den registrerede oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage. Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det.
4. Pas på med samtykkeerklæringer i leveringsbetingelser mv.
5. Hvor det er frivilligt at indgå en aftale med hvilken elhandler, man nu ønsker (en aftale skal indgås, jf. EFL § 6, stk. 1), hvor frivilligt er så den underliggende aftale (tilslutningsbestemmelserne) med et netselskab, der i sin natur er et naturligt monopol?
6. Netvirksomhedernes tilslutningsbestemmelser mv. skal overholde bl.a. rimelighedskravet i EFL § 6, stk. 4.
Om L68 § 5, stk. 3
Uanset stk. 1 og 2 kan vedkommende minister
efter forhandling med justitsministeren og
inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23
fastsætte nærmere regler om, at
personoplysninger af offentlige myndigheder
må viderebehandles til andre formål, end de
oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af
formålenes forenelighed.
En omstridt bestemmelse
• Næppe nogen begrænsning i, hvor de
personoplysninger kan komme fra
• Kan formodentlig i en bekendtgørelse pålægge
kommercielle, forbrugerejede eller selskabsgjorte
forsyningsvirksomheder at udlevere
forbrugsmålinger til kommuner til brug for
kontrol af grundlaget for udbetaling af offentlige
ydelser (er der flyttet en kæreste ind)
Formålsbestemthed
• Forslaget til § 5, stk. 3 bliver en hjemmel til
undtagelse fra princippet om formålsbestemthed
• Hjemlen hentes uden om forsyningslovene og
måske uden om stående politiske udvalg
• Og uden den politiske debat, der kendetegner
vedtagelse af en lovhjemmel i Folketinget
• Link til høring i retsudvalget
http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/
reu/tv.4340.aspx?as=1#player
JURIDISK INSTITUT
Eksempel fra CPR-loven, § 10, stk. 2
• § 10. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret,
skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. …
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:
• …
• 3) Oplysninger fra …. forsyningsselskaber, … med henblik på at fastlægge vedkommendes
bopælsforhold.
• Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente
oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som led i
behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
Bestemmelsen bliver ofte anvendt ift. forsyningsvirksomheder
Bruges i praksis også ved dyneløfter-sager til afklaring af samlivsforhold
18. november 2016 3
6
GDPR art. 5: Grundlæggende behandlingsprincipper
• Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
• Formålsbegrænsning
• Dataminimering
• Rigtighed
• Opbevaringsbegrænsning
• Integritet og fortrolighed
• Ansvarlighed (dokumentationskrav)
Bent Ole Gram Mortensen
Om dataminimering
• Proportionalitetsbetragtning: tilstrækkelige,
relevante og begrænset til det nødvendige
• Hvor ofte er det nødvendigt at aflæse elmåleren?
– Til hvilket formål (som skal være hjemlet)
– Er hjemlen klart i så henseende?
– Intet offentligretligt loft over antal målinger?
– Men DataHub tilbyder ned til 15-minutters målinger
Bent Ole Gram Mortensen
Den registreredes særlige rettigheder
• Ret til indsigt (artikel 15)
• Ret til berigtigelse (artikel 16)
• Ret til at blive glemt (artikel 17)
• Ret til begrænsning af behandling (artikel 18)
• Ret til dataportabilitet (artikel 20)
• Ret til indsigelse mod behandling (artikel 21)
Dataansvarlige
skal give enhver
oplysning i
kortfattet, let
forståeligt, klart
og enkelt sprog
Indenfor
40 dage
Uden
gebyr
Tak for opmærksomheden
Bent Ole Gram Mortensen
Professor, cand.jur., Ph.D.
Syddansk Universitet
Juridisk Institut
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf. 6550 2160 (direkte)
Fax 6593 0726
E-mail: [email protected]
http://www.sam.sdu.dk/staff/bom
Recommended