Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, AU
Birgitte Hansen, GEUS
Flemming Damgaard Christensen, Rambøll
UDENLANDSKE ERFARINGER MED VEJSALT
•I Nordamerika betragtes chlorid fra vejsalt som et kritisk forurenende stof, som forårsager >250 mg/L i grundvand
•Vandkvaliteten i ca. 43 % af de finske grundvandsområder er i risiko pga. vejsaltning.
•I Sydsverige er grundvandet påvirket af vejsaltningen, og dette er årsagen til et regionalt stigende kloridindhold.
•Der kan fokuseres på chlorid
CHLORID I GRUNDVANDET i DK
3
600 mg/L
• Der er en udbredt opfattelse, at klorid i grundvand alene stammer fra nedbøren, lossepladser o.l., saltdepoter, gødning, indtrængende havvand og residual saltvand.
• Sporadiske iagttagelser af >250 mg Cl/L som stammer fra veje
• Problem på Frederiksberg?
• I Danmark mangler vi en samlet vurdering af hvad klorid fra vejsaltning betyder for kvaliteten af vores grundvand.
10 mg/L
30 mg/L
BAGGRUND OG DANSKE ERFARINGER
•Vurdere risikoen ved glatførebekæmpelsen for grundvandet i DK vha.
• tidsserier,
• GIS analyser,
• metoder til kildesporing vha. kemiske forhold og
• modellering i værkstedsområde
•Relevant for Vandplaner og Grundvandskortlægning
•Finansieret af 5 af Miljøcentrene (ikke afsluttet endnu)
ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET
5
Mange bække små...
6
CHLORID I GRUNDVAND – VIDEN I DAG
DGU, 1995
7
CHLORID I GRUNDVAND (<30 mg/L)
CHLORID I GRUNDVAND (30-75 mg/L)
8
CHLORID I GRUNDVAND (75-125 mg/L)
9
CHLORID I GRUNDVAND (125-250 mg/L)
10
CHLORID I GRUNDVAND (250-600 mg/L)
11
ÅRSAGEN TIL FORHØJET SALTINDHOLD
Grundvand >80 m u.t.
TIDSSERIEANALYSE
13
Ikke en triviel opgave med data som er ikke-ækvidistant fordelt i tid og rum!
KAN JUPITER DATABASEN BRUGES?
14
3% af data
20% af data
Modellering for et værkstedsområde- Vestegnes Kommuner
•Klorid: Potentielle kilder
•Opstille kildestyrke model
•Kalibrering af numeriske model
•Prædikative simuleringer
• Fortsættelses af nuværende forbrug
• Reduceret forbrug
• Reduceret forbrug i sårbare områder
• Betydningen af klimaændringer
0
50
100
150
200
250
300
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Klo
rid
(m
g/
l)
0
0,5
1
1,5
2
2,5
Flu
ori
d (
mg
/l)
200.4283 200.4283
KloridS
krivekridt:
•Forhøjede kloridindhold er sammenfaldende med forhøjede fluorid og bor indhold. Na/Cl forholdet er identisk med havvand
•Diffusion af salt fra matrix er den mest sandsynlige kilde.
Danienkalk:
•Forhøjede kloridindhold er ofte sammenfaldende med forhøjet sulfatindhold
•Kloridpåvirkning fra terræn kan være en væsentlig kilde
Fluorid
Klorid
Glostrup-Hovedvandværket
0
50
100
150
200
250
300
90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Klo
rid
og
su
lfat
(mg
/l)
-15
-12,5
-10
-7,5
-5
-2,5
0
Van
dsp
ejl
(m
oh
)
208.2616 (N4) Sulfat SO4 mg/l Vandspejl
Sulfat
Klorid
Hvidovre Vandværk
Klorid udviklinger i indvindingsboringer
Klorid udviklinger i indvindingsboringer
Saltbelastningskort•V
eje og stier er inddelt i klasser.
• Primære veje (Vejklasse I & II).
• Sekundære veje (Vejklasse I og IV inkl. private veje).
•Vejsaltforbruget i tons for Vestegnens kommuner.
•Placering af punktkilder: Saltlagre, sne-deponier, kunstgræsbaner mv.
•Vejsaltforbruget for Statens og amternes forbrug i både tons og kg/m2 vej. (www.vinterman.dk )
Svært at estimere forbruget på de enkle veje. Belastningskortet er derfor vurderet alene på basis af primære og sekundære veje/stier.
Information om spredningsmetoder og våd- eller tør-saltning er ikke indgået i vurderingen
Saltbelastningskort
Kildestyrke
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
* 93/94 * 94/95 * 95/96 * 97/96 * 98/97 * 98/99 * 99/00 * 00/01 * 01/02 * 02/03 * 03/04 * 04/05
tons/år
TAB TIL GRUNDVAND?
•Spørgsmål som modellen måske kan svare på
• Har vi nået en stationær situation efter 30 år med saltning ?
• Hvad sker der, hvis forbruget reduceres til75 %, 50 % 25 % og 0 % af det ”nuværende” forbrug
• Hvad sker der, hvis forbruget reduceres på særlige følsomme områder (kort transporttid til indvindinger)
Vejsalt tilføres
Tilføres Vejoverfladen
Rammer utilsigtet udenfor
vejoverfalden
Ender på jordoverflade
Overfladisk afstrømning
Til dræn eller kloak
Infiltration
Trafik og vind spreder saltet til
rabatten
Til dræn eller kloak
Infiltration
Grundvandsmagasin
Grundvands- magasin
Recipient eller renseanlæg
Recipient ellerrenseanlæ
g
VEJSALT OG GRUNDVAND - KONKLUSIONER•S
alt grundvand fortsat stort problem ved kyster og i dybden
•Fulde effekt af vejsalt senere
•Chlorid sandsynligvis regionalt stigende på Østsjælland: min. nedefra og vejsalt
•Vejsalt lokalt problem i Jylland og på Fyn
•Bromid kan bruges til kildeopsporing i boringer
•Modellering på kildepladsniveau nødvendig for risikovurdering inkl. ALLE chlorid kilder
•Mange bække små...
23