72 lØBEmaGaSinEt maj 2012

foto

St

Eff

En

Bo

rG

niE

ma

nn

# 3 4 l ø b

Forførende folkefest i New york CitySamba i Queens, syrerock i bronx, gospel i harlem, rap i brooklyn og jazz, Sinatra-style, på manhattan. folket fik en fest, og løberne fik et løb for livet med masser af stigninger, da newyorkerne afholdt deres 41. marathon første uge i november.

[new york City marathon]tekst Claus randrup

K lokken er 9.40 søndag formiddag. Første hold af tre bliver sendt af sted

på de 42.195 kilometer i ca. 15 graders varme. Her starter mit løb. Forud er gået fem timer med transport i busser fra Manhat-tan til Staten Island, hvor løbet starter, en meget lang gåtur til startområdet og den obligatoriske

store morgenmad, der skal fylde depoterne op.

sendt af sted af sinatraForventningsfulde står vi alle og tripper. Nogle smører benene med den sidste vaseline, og flere kvinder skifter til trøjer med påskriften ‘Fuck Cancer!‘. Der går ca. 45 minutter, hvor vi bare venter, inden

en kvindelig brandmand, der var på arbejde 9/11 2001, synger den amerikanske nationalsang. Der-efter overtager Sinatras udødelige kærlighedserklæring til byen, ‘New York, New York’ højttalerne. Det er nu, det hele begynder!

det her er stort!Jeg har tidligere løbet marathon i

København og Berlin, men det her slår alt! Rotorerne på fem helikop-tere skærer sig gennem luften over vores hoveder, mens kamerafolk hænger ud ad siden for at fange starten af løbet på film. Flere løbe-re, bl.a. fire franskmænd, stopper op for at tage holdbilleder ud over den første bro på ruten. Nogle stil-ler sig op på den midterste barrier

maj 2012 lØBEmaGaSinEt73

trop parog tager billeder. En brite løber endda med sin iPhone og headset og beskriver stemningen for dem derhjemme, mens broarbejdere og politifolk smilende står og råber: “Good luck!”.

ruten: op og nedLad det være sagt med det samme: New York er et hårdere løb end løbene i Berlin og København alene på grund af de forskellige stigninger undervejs. Noget bak-ketræning ville helt sikkert have gjort løbet lidt nemmere, men jeg hører ikke til dem, der planlægger så meget, så jeg måtte klare det uden speciel træning.

Første stigning kommer efter et par minutters løb ved Verrazano-Narrows Bridge. Derefter går det ned ad bakke. Terrænet bliver noget mere stabilt og ruten mere lige, da vi løber ind i Brooklyn. Der er dog en del bump, som man lige skal være opmærksom på. Det var jeg ikke. Og jeg var heller ikke forberedt på den skarpe sol, som jeg heldigvis kunne skygge lidt for med min hue. Inden halvmarathon- mærket passerer vi den sidste bro inden Queens, Pulaski Bridge.

første smerterPå forhånd havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sætte nogen ny PR. Jeg ville ikke løbe ind i skader, og jeg ville have så meget af stemningen med som muligt. Med ca. en kilometers stigning ved Queensboro Bridge i Queens og den efterfølgende kilo-meter ned ad, begyndte de første smerter i læggene at melde sig. På det tidspunkt har jeg ca. løbet 27 kilometer.

Smerterne lægger sig dog efter de ca. 30 kilometer. Publikum er undervejs mødt talstærkt op. Der er blevet budt på slik og frugt, og børn af forskellige nationaliteter har givet løberne high-fives un-dervejs. Stemningen og publi-kumstilstrømningen bliver massiv, da vi når Manhattan.

masserne på manhattanKlapsalver, hujen og skulderklap fra masserne – og Willis Ave-nue Bridge og Madison Avenue Bridge virker pludselig ikke så uoverskuelige. Her står publikum

flere steder bag en indhegning, så presset ikke bliver for stort ud mod løberne. Scenen minder om Tour de France-rytternes opløb på Champs-Élysées. Man skal altså være en meget kold skid, hvis man ikke bliver påvirket af varmen og smilene fra de mange publikum-mer.

Da vi løber ned ad Fifth Avenue, kan alle løbere for alvor mærke opbakningen. Jeg lægger mærke til, at flere er begyndt at gå det sidste stykke frem mod mål og Central Park. De bliver dog skubbet i gang af flere af publikummerne. Det har de i den grad også brug for, for de sidste fem kilometer er hårde. Det er en blanding af op ad bakke og lige strækninger. Da vi løber gennem Central Park, kan det store stopur ænses bag træerne. Målet er nået. Jeg når over målstregen efter 3 timer og 37 minutter. Mit femte marathon er i hus.

langt, behageligt forspil Hvordan organiserer man et løb, hvor 47.763 løbere fra hele

verden deltager? Se på New York. Det meste klappede, og der er ikke meget, man kan udsætte på løbet som helhed. Ok, turen til startområdet var lang. Og der var kun den ene mulighed, hvis man ville løbe med det første hold løbere. Vi kørte præcis kl. 06.00 med bus fra Brooklyn Library, og jeg løb kl. 09.40. Men jeg havde varmt tøj på, og der var masser af te og frugt i startområdet. Og så er der igen noget særligt og opløftende, ved at gå rundt og snakke lidt med andre løbere og lytte til, hvilke tanker de har om løbet. Det booster forventninger-ne og øger antallet af sommer-fugle i maven.

the ing new york City marathon—løbet blev afholdt den 6. november 2011 i new York, Usa.næste løb afholdes den 4. november 2012. i 2011 stillede 47.763optilstartpåmarathondistancenog47.323gennem-førte, men der er årligt mere end 100.000 ansøgere.læs mere om løbet på på www.nycmarathon.org

Selve løbsakten var som sagt udfordrende sammenlignet med Berlin og København, fordi den var så varieret med sving, bump og stigninger. Men det var fedt for en gangs skyld at få udfordret sine lidt konservative løbevaner.

sløJ forpleJning Et afgørende minus var dog den sløje forplejning. Jeg kan ikke udstå energibarer, gel og hvad der ellers findes af unaturlige energi-kilder. Jeg skal have frugt. Det var der kun ét sted på ruten. Dog var der flere af publikummerne, især husmødrene, der stod og delte frugt ud, som ungerne sikkert ikke gad spise. Væske var der dog rigeligt af. Vand og Gatorade energidrik. Og det fede var, at man slap for at stå og trippe og vente på sit næste fix energi, der skulle holde én godt løbende de næste kilometer. Løbets crew stod ved standene og gav én den tiltrængte væske i hånden. Det har stor betydning – især efter 30 km!

en dyr fornøJelseSelv om forplejningen var sløj, så kan jeg kun anbefale, at man prøver kræfter med NYC Mara-thon. Stemningen, den store op-bakning og den udfordrende rute var det hele værd. Du skal dog være forberedt på at halshugge en del sparebøsser inden løbet. Det er næsten umuligt at få startnummer, med mindre man køber det hos en dansk agent. Den billigste agent i Danmark er Via Travel, som tager 9.000 kr. for en pakke, der indeholder startnummer og direkte fly tur/retur til New York. Hvis du ikke selv kan finde et sted at bo, så løber løbet op i ca. 15.000 kr., selvfølgelig alt afhængig af, hvor lang tid du bliver i byen.

foto

St

Eff

En

Bo

rG

niE

ma

nn