puls › liv › mission

Geist udgives af imt i samarbejde med imu

nr. 1 › 2. årgang

Heartbeat Jesus tænkte også på sig selv

Money, Money, Money omsorGstest

Kristenliv - nej taK the Dawn i usa

omsorg for flere- det har både du og andre brug for

tema

februar 09

tema

imtIndre Missions Tidende

omsorg for flere – det har både du og andre brug for

Marie Jensbystuderende

René Brorsonformand for imu

Jacob Bøytler Rahbekstuderende

niels Christian Melgaardjournalist

åslaug høylandforfatter

anders Møberglandsungdomssekretær

skribenter i dette nummer

godt at blive spurgt om opgaver

kristenliv – nej tak

14-1510

tillæg til imt nr. 6 - 8. februar 2009

issn 0902-9532

Indre Missions Tidende Korskærvej 25, 7000 fredericia, 82 27 12 27, imt@imt.dk

ansvarshavende redaktør:

peter nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

redaktionschef:

Holger skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af imt i

samarbejde med imu seks gange årligt

Ungdomsredaktionniels Christian melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle imt-abonnenter

særskilt abonnement på Geist

2009 (6 numre): 118 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutKonceptdesign: bænkpres

Grafisk design: indre missions layoutafdeling, ben Haman jensen

Tryk Oplag Udgiverelbo Grafisk a/s 8.500 indre mission

næste nr. af Geist udkommer med imt nr. 14/15 den 5. april 2009

Forsidefotoistockphoto

februar 2009 nr. 1 - 2. årgang

issn 1903-1084

4-11

omsorg for flere – det har både du og andre brug fori bibelen står der flere steder, at vi skal have omsorg for vores næste. Det er der også fokus på, når indre missions lederkonference lK09 løber af stablen i Hedensted midt i marts. i dette nummer af Geist stiller vi skarpt på omsorgen. både at vi skal tænke på hinanden i fællesskabet, men derimellem også huske på os selv og sætte grænser. Det gjorde jesus. Hele hans liv var en tjeneste for andre, og samtidigt kendte han sine grænser. Det er værd at tage ved lære af. i temaet kan du også læse, hvordan tre imu’ere konkret tænker om-sorgen ind i imu-afdelingen. og så kan du teste dig selv, hvor på skalaen jønke – mother teresa, du ligger, når det gælder omsorg.

2 februar 09

Flere for omsorg

aKtuelt

imu·kalenderen

Fredag 13. marts – søndag 15. marts

lederkonference 09 i Hedensted

lørdag 28. marts

jesusfest i viborg

skærtorsdag 9. april   

imu fylder 30 år

Fredag 17. april – lørdag 18. april

teenlederkonference i børkop

Flere for omsorgfokus på at være noget for andre mennesker på lK09

af anders møberg

imu’s officielle målsætning for antal imu’ere på lK09 er 200. Det er da alt for lidt, når der kunne komme 2-3.000 imu’ere!

eller – det er da vildt mange, hvis 200 fornyede imu’ere igang-sætter omsorg for mange flere, når de er kommet hjem fra lK09. alt afhængigt af øjet, der ser, vil 200 være mange eller få. på lK09 får ledere fra hele Danmark ledertræning i at se men-nesker og muligheder. ofte løber vi af sted igennem hverdagen og ser hverken de mennesker, vi er iblandt, eller de muligheder, vi har for at hjælpe, være til stede eller vise omsorg. med lK09 skal vores opmærksomhed rettes imod, hvordan

du og jeg kan være noget for de mennesker, vi er iblandt. pau-lus siger i romerbrevet: lad jer forvandle, ved at sindet for-nyes, så i kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (rom 12,2). vi håber, Gud vil bruge lK09 som et instrument til at forvandle os, så vi kan fornyes ved hans barmhjertighed mod os og hjælpes til se at, hvad Guds vilje er med vores liv. vi skal se os selv og verden med Guds øjne og fra hans perspektiv. jeg håber, at du er en af de mindst 200 imu’ere, som satser på lK09! jeg synes, at omsorg for flere skal fylde mere i imu, og jeg tror, at der er mange, som har brug for at møde din om-sorg. tag lK09 med i forbøn i din imu-afdeling og tag sammen af sted.

omsorg for flere – det har både du og andre brug for

Flere

for omsorg

3februar 09

af niels Christian melgaard

indrømmet. alle mennesker skal have et hjerte, for at kunne leve. men udover det rent biologiske, at hjertet pumper blod

rundt i kroppen, banker det så for noget særligt. Det spørgs-mål stiller simon skals og rune madsen, der gerne ser så man-ge unge som muligt på indre missions lederkonference den 13.-15. marts. simon er undervisningskonsulent i imu, og rune er fritidsansat ungdomsforkynder. Hvem kan egentlig komme med på lK09? »Det kan alle unge med et hjerte, der kan slå. Det er præcis det, omsorg er. man skal gerne føle ansvar over for imu, og derfor skal man tage med. Det gælder både for dem, der er på gaden fem gange i ugen og dem, der triller tommelfingre. alle mennesker har brug for den kristne kærlighed og udstrakte arme,« siger rune. »vi vil gerne, at kærligheden ses, så hvorfor ikke starte med sig selv. omsorg er også, når man har det godt. omsorg er at blive set i nogle situationer,« supplerer simon.

200 gange i minuttetHvorfor skal man tage med? »Ganske simpelt, fordi det bliver drønhamrende spændende. vi har brug for at få et los bagi. Hjertet pumper normalt 60

gange i minuttet. på lK09 nærmer det sig 200 gange i minut-tet på grund af al den inspiration, som Gud vil give gennem undervisningen,« siger simon. som noget særligt for imu’erne bliver der et område på le-derkonferencen, som er lidt anderledes. en lounge. »loungen bliver rigtig spændende. Det bliver et hyggeligt caféområde med omsorgscitater. Der vil være nogle happe-nings, som f.eks.: vis omsorg for én i to minutter. Der vil også være klassisk caféstemning, hvor man kan snakke med andre imu’ere, lade sig inspirere og blive serviceret,« forklarer simon og rune. Caféen bliver indrettet med blandt andet flysæder på en skole umiddelbart tæt på Hedensted Centeret. Det er målet, at 200 imu’ere deltager på lK09. og det skulle ikke være umuligt at nå det. »Hvis vi anslår, at der er 3.000 imu’ere i Danmark, så burde der komme 200 imu’ere af sig selv. imu’erne skal føle sig prio-riteret, så vil de også komme. Der er supergod undervisning,« fortæller de.

se mennesker med guds øjneundervisningen vil foregå over hele weekenden på forskellige planer.

heartbeatalle, der har et hjerte, der kan slå, kan komme med på lK09

rune madsen og simon skals vil gerne se 200 unge på lK09.

teMa omsorG

4 februar 09

»jeg ser meget frem til jesper Wengels indlæg søndag,« siger rune, mens simon ser frem til lørdag eftermiddag. »Der har benna Hørlück et indlæg med overskriften »Herre giv mig dine øjne«. Det handler om, at vi skal lære at se hvert eneste menneske med Guds øjne,« siger simon, der også næv-ner anders møbergs og bent molbechs indlæg med konkrete eksempler fra diakoniens hverdag rundt om i Danmark. »vi skal gerne tage fra lederkonferencen med hjertet fyldt af, at så skal jeg ud og udøve omsorg,« lyder det fra de to.

hjertesager og nådegaverlK09 har fokus på nådegaver og hjertesager. Derfor vil hver enkelt deltager blive bedt om at angive sin hjertesag og sin nådegave, når man tilmelder sig. »Det med hjertesager handler om at mærke efter, hvornår hjertet slår et ekstra slag. er det når der bliver talt om hjem-løse, gamle, handicappede. mærk efter om hjertet banker for noget særligt,« opfordrer simon. når det gælder nådegaver, handler det om, hvad Gud har ud-rustet én til at tjene med. Hvis det føles svært, så er der ét godt sted at starte. »tal med Gud om, hvad din nådegave er,« lyder rådet fra si-mon og rune.

unge på lederkonference

på internetsiden facebook er der opret-tet en gruppe for unge, der skal på leder-konference. Den sidste hverdag i januar lå deltagerantallet på 43.

Deltagerprofil

på lK09 skal en helt ny måde at synlig-gøre hjertesager og nådegaver afprøves.  og det begynder allerede ved tilmeldin-gen, hvor du skal vælge mellem ni hjer-tesager (hvem brænder du for at arbejde med?) og 13 nådegaver (hvilke gaver er du udrustet med?). Hjertesagerne og nåde-gaverne er en væsentlig del af  deltager-profilen som alle skal oprette ved tilmel-dingen til lK09.

tilmelding

indre missions lederkonference er i fuld gang. siden 1. november har der været åbent for tilmeldinger til selve konfe-rencen, der løber af stablen 13.-15. marts i Hedensted. sammen med selve tilmel-dingssiden er der åbnet et forum, lenfo, hvor tanken er, at man kan udveksle idéer og inspirere andre i im og imu. ved tilmelding skal man angive hjer-tesager, nådegaver og erfaringer, så det derved bliver lettere at networke med andre, der har angivet samme hjertesag og/eller nådegave. tilmelding senest 5. marts. tjek også www.lenfo.indremission.dk www.lk09.indremission.dk

Det med hjertesager handler

om at mærke efter, hvornår

hjertet slår et ekstra slag.

5februar 09

teMa omsorG

af Åslaug Høyland

er der en modsætning imellem at tage vare på sig selv og at tage vare på andre? eller er der måske en sammenhæng?

ja, er det for resten rigtigt at tænke så meget på sig selv? vi møder vel nærmest et udslag af elsk dig selv-mentaliteten, når vi taler om at tage vare på sig selv? nogle synes også, det lyder som et krav, når der tales om at tage vare på både sig selv og andre. Hvad menes der med at tage vare på nogen? Hvordan tager vi mennesker alvorligt? Hvordan viser vi respekt? sådanne spørgsmål er vel en drøftelse værd. både det, jeg har fået gennem psykologien og erfaring med klienter og pa-tienter, har lært mig meget om dette. men det mest interessante er, at vi også af Guds ord kan lære meget om disse spørgsmål. jesus er et godt eksempel for os, når det drejer sig om at tage vare på sig selv.

gennem kornmarken på sabbattenHvordan tog jesus vare på sig selv? og hvordan virkede det på andre? jesus sørgede for at dække de behov, vi har som mennesker engang gik han gennem en kornmark sammen med sine di-sciple. De plukkede nogle aks, gned dem mellem hænderne og spiste kernerne. farisæerne hævdede, at det stred mod reg-

lerne at gøre sådan noget på en helligdag. men jesus var uenig. Han ville ikke tilsidesætte Guds bud, men han følte sig fri i for-hold til de regler, mennesker havde lavet ud fra gamle traditio-ner (luk 6,1-4). for de fleste af os er problemet ikke, om vi får mad nok. men det kan være, at vi ikke sørger for at tilfredsstille kroppens øvrige behov. nogle får ikke tid nok til at sove. når vækkeuret ringer om morgenen, er de så trætte, at de næsten ikke orker at stå op. Det kan være et tegn på, at kroppen bliver forsømt. andre rører sig for lidt, får ikke ordentlig motion. måske burde nogle gå til jazzballet en gang om ugen i stedet for til udvalgsmøde? jesus sørgede for at dække både kropslige og andre menne-skelige behov, selv om det gik på tværs af de regler, som fari-sæerne havde sat op. jesus har måske givet os tilladelse til at gøre det samme.

Jesus havde følelserjesus sørgede for hvile. Han satte grænser for, hvor mange op-gaver han kunne påtage sig når jesus stod midt i en travl tjeneste, kunne han pludselig trække sig tilbage til ensomme steder for at være alene (luk 5,16). Der var et skrigende behov for en indsats fra hans side. alligevel måtte han sætte grænser.

Jesus tænkte også på sig selvtag vare på dig selv, når du tager vare på andre

6 februar 09

Dette er egentlig ret radikalt, for på den tid var det vækkel-sestid. folk kom i store skarer for at blive omvendt; og så skete det, at jesus trak sig tilbage til øde steder. er der noget at lære her? skal de behov, vi ser og oplever, styre vort liv? nej, vi skal vurdere, hvad vi har kræfter til. også på dette område kan vi trygt følge jesu eksempel. jesus lagde ikke skjul på, at han havde følelser. Han var ægte, hel og sand. Da lazarus var død, fortæller bi-belen, at jesus brast i gråd (joh 11,35). Da jesus blev overvæl-det af, hvor hårde hans landsmænd forholdt sig med hensyn til at tage imod evangeliet, græd han over jerusalem (luk 19,41). og ikke længe efter møder vi ham i Getsemane. Der kunne han sige, at hans sjæl var fortvivlet til døden (matt 26,38). Han anså det ikke for væsentligt at holde disse følelser for sig selv. Han gav klart udtryk for, at der var noget, han var ked af: »så kunne i da ikke våge blot en time sammen med mig?« (matt 26,40). men er det rigtigt at læsse sine frustrationer over på andre? er det en del af at tage vare på sig selv? ja, det er godt for én selv at være sand og ægte. Det gør det også meget lettere for andre at forholde sig til én. og det ska-ber tryghed. jesu evne til at tage sig af andre mennesker er der vel ingen tvivl om. Hele hans liv var en tjeneste for andre. Hvordan kla-rede jesus det? måske ligger svaret i noget af det, vi har peget på. Han var i stand til at tjene, give, yde og tage vare på andre, fordi han først tog vare på sig selv. og derfor kunne han klare at møde mennesker, som ingen andre har gjort det.

tag vare på dig selv

artiklen er et uddrag fra bogen »tag vare på dig selv« forlagsgruppen lohse. Åslaug Høyland tager udgangspunkt i sine erfaringer som læge, psykiater, sjæ-lesørger, ægtefælle, mor og medmenne-ske. Hun vil på kristen grund give os mod til at reagere, vedstå vore følelser, sætte grænser og bede om hjælp, hvis det er nødvendigt.

Jesus sørgede for

at dække både kropslige og

andre menneskelige behov, selv

om det gik på tværs af de

regler, som farisæerne havde

sat op.

7februar 09

en ny folder om givertjeneste og manual for indsamling i imu er to konkrete tiltag fra peter skovsgaard, morten terp randrup, nanna beth rasmussen, Kim poulsen og brita bach pedersen i giver-tænketanken.

imu har en ny flyer klar, med mere information om måneds-gave og gavebrev.

af niels Christian melgaard

Den svenske popgruppe abba sang i 80’erne i ørehængeren money, money, money: »all the things i could do, if i had a

little money«, alle de ting jeg kunne, hvis jeg havde lidt penge. Denne drøm har imu ført videre. eller rettere sagt. i stedet for at det handler om, hvad jeg skal bruge penge på, handler det om, hvordan der kan findes nye måder at give til imu på. og hvordan pengene derved bruges til mission. ungdomskonsulent brita bach pedersen, bjerringbro, og pe-ter skovsgaard, Haderslev, sidder begge i udvalget. De forkla-rer her, hvad en givertænketank er for en størrelse. »Givertænketanken er et sted, hvor vi finder ud af, hvordan der kan blive flere givere i imu. Det er ikke kun tanker. Der er meget handling bag ordene,« forklarer peter, og brita supple-rer: »vi giver nogle konkrete redskaber, som imu’erne kan bruge rundt i de lokale afdelinger,« siger hun og nævner f.eks. en ma-

nual for indsamling i imu, der udkom for et år siden.

nye måder at indsamlemanualen indeholder eksem-pler fra lokale indsamlings-projekter, der har været gen-nemført med succes. »vi har samlet materialet for at inspirere til nye må-der at lave indsamling på.« »ofte bliver der ved ind-samlinger sendt kurve rundt. Det er vigtigt og rigtigt, men det handler om at være kreativ. Givertjeneste er meget mere,« siger brita. »Det er en god idé at tegne et gavebrev, men man kan også give lidt mere løst. Det handler om, at komme ind i en god gi-ver-rutine, for det viser sig oftest, at du ikke kommer til at mangle pengene,« siger peter.

temperatur på givertjenesteudvalget har undersøgt, hvordan temperaturen ser ud, når det gælder givertjeneste hos imu’erne. »vi har lavet en telefon-rundspørge til forskellige imu-afde-linger, og fra de enkelte imu’ere kom der tilbagemeldinger på, at de gerne ville give men ikke har gjort det. vi vil gerne få dem til at tage det næste skridt, så det bliver længere end kun at tænke over det,« siger brita. rundspørgen viste også, at 13 procent af imu’erne var parate til at tegne et gavebrev eller en aftale om en fast månedsgave. »en ting er at have gjort sig tanker. noget andet er helt kon-kret at finde ud af, hvor meget man vil give og så få tegnet et gavebrev eller en månedsgave,« siger brita.

imu’s tænketank for givertjeneste hjælper med at sætte handling bag ordene

Money, money, money

teMa omsorG

8 februar 09

til middag med bestyrelsenaf niels Christian melgaard

at være et rummeligt fællesskab er en grundtanke i mange imu-afdelinger. i bethania imu i Århus har man sat gang i et

nyt tiltag for at nye kan føle sig velkomne. »bestyrelsen inviterer nye til en middag en gang om året,« for-tæller jesper Krægpøth, der har siddet med i bestyrelsen og væ-ret med til at arrangere en middag, hvor nye, der er kommet til, er inviteret sammen med bestyrelsen. »middagen var i september i bethania. vi indbød cirka tre uger før, både ved at fortælle det under meddelelserne til møderne, at nu var der en middag særligt for dem, og ved at tage personlig kontakt til dem, der var nye. Der var fem-syv med,« forklarer han. »så var der god mad, som bestyrelsen stod for at lave. Der-efter fortalte formanden om, hvad der sker i bethania, både til imu-møderne, de sociale arrangementer fredag og i kirken om søndagen,« siger jesper. »planen er, at nye skal føle sig velkomne. til møderne forsøger vi at tage godt imod folk, men derudover synes jeg, det er godt at gøre noget særligt for dem, der er nye i imu-afdelingen,« mener jesper. Der er flere valgmuligheder i Århus, når det gælder imu. Det er hyggeligt at møde nye mennesker og tage imod dem, og på den måde kommer man også på et mere personligt plan til at møde dem. Det er rart på den måde at være mere for dem,« siger jesper, der fortæller, at han efterfølgende har fået tilbagemel-dinger om, at det har været et godt tiltag.

jesper har været med til at arrangere en middag for de nye i imu i missionshuset bethania i Århus.

tænketanken

imu’s landsudvalg har nedsat tænketanken for givertjeneste, der skal tænke tanker om-kring indsamling i imu. Da arbejdet i imu dri-ves for indsamlede midler er det vigtigt, at der hele tiden arbejdes med at udvikle ind-samlingsarbejdet. Der skal sættes fokus på indsamlingsar-bejdet, der skal opmuntres til givertjeneste og nye måder at give på skal introduceres i imu-arbejdet. tænketanken har pt. seks medlemmer og mødes ca. seks gange om året.

Bibelen om at give:

saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. for hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

matt 6,19-21

what to do

idéer til indsamling i imu:

auktion over ting og ydelser som f.eks. brunch, lav-selv-halskæde eller grundkursus i windsurfingsvømmesponsorløbKræmmermarkedjulemarkedKagedagtombolaet konkret missionsprojektrestbeløbet fra dit mobilabonnementstøt din ungdomskonsulent med at betale f.eks. kontorartikler

9februar 09

godt at blive spurgt om opgaver af niels Christian melgaard

lene Kjær andersen kommer i fredericia imu. Her er hun kommet i halvandet år.

»Da jeg begyndte i fredericia imu, var der nogle, der havde særligt til opgave at tage imod nye. jeg ved, at udvalget på det tidspunkt arbejdede med det, men om det var dem, jeg kom i snak med til det første møde, ved jeg ikke helt. jeg var indstil-let på, at selvfølgelig skal jeg komme her, og så har jeg nok også rimelig let ved at komme i tale med andre,« siger lene. Der gik ikke lang tid, inden hun blev spurgt om de første op-gaver. »jeg er med i programudvalget. Det er godt at blive spurgt om opgaver, for så får man også ansvar for sin imu,« mener lene. i fredericia imu står der ifølge lene ca. 30 på adresselisten, mens der til møderne kommer lidt færre. og der kommer lø-bende nye til. »ud over dem, som vi ved, der kommer hjem f.eks. fra ef-terskole, kommer der et par nye med hver sommer. Det skal være naturligt, at når der kommer nye, så bliver de også budt velkommen. Derfor er det godt, at der er nogle, der har særligt til opgave at byde velkommen,« siger lene.

10 minutter af niels Christian melgaard

i stjernen imu i risskov ved Århus har bestyrelsen arbejdet med tre visioner, hvor den ene handler om fællesskabet,«

forklarer Heidi Graugaard nielsen. Hun har oplevet at blive ta-get godt imod, da hun begyndte dér for et lille års tid siden. »Der kommer godt 20 til møderne, så det er en forholdsvis lille imu, hvor man ikke får lov til at sidde alene ved et bord. Der var hurtigt nogle henne og snakke,« siger Heidi, der kendte et par stykker dér inden. Da bestyrelsen fremlagde visionerne lød en af opgaverne på, at man skulle komme med forslag til, hvordan man kan have omsorg for hinanden. »Det blev gjort konkret ved, at vi nu til langt de fleste møder har 10 minutter, hvor der er tid til at snakke om det, der lige fylder. Det er godt at være åben, men man er ikke tvunget til at vende vrangen ud på sig selv. Åbenheden kommer hen ad ve-jen,« siger Heidi og forklarer, at det kan være forskelligt, hvad der bliver talt om, men at det kan bruges konstruktivt. »nogle gange sidder vi og snakker om lidt løst og fast. Det er fint, for man kan arbejde med det og bruge det på en god måde. De 10 minutter er med til at skabe en større åbenhed og styrke fællesskabet,« siger Heidi.

»

»De ti minutter er med til at skabe større åbenhed,» mener Heidi, der her opfører et dramastykke på event 2008.

»Det er godt at blive spurgt om opgaver, for så får man også ansvar for sin imu,» mener lene, der kommer i fredericia imu.

teMa omsorG

10 februar 0910 februar 09

af jacob bøytler rahbek

spørgsmål 1Du møder en hjemløs på gågaden, der beder om et par kroner. Hvad gør du?stopper op, snakker med ham, men fortæller, at du har glemt din pung – 3 pointsmiler hånligt af ham og går videre – 1 pointfinder en tyver frem og giver den glad til ham – 4 pointudbryder ’Kom godt hjem’ – 2 point

spørgsmål 2en ny pige er dukket op til imu møde. Hvordan reagerer du?folder alle dine gentleman talenter ud for at fange hendes in-teresse – 3 pointregner med, at socialudvalget tager sig af hende - 2 pointoverdynger hende med interesse, og udspørger hende om hen-des liv – 4 pointjeg har da aldrig set en ny til imu..??! – 1 point

spørgsmål 3Din mor har voldsomt travlt med madlavning, tøjvask og ren-gøring. Hvad gør du?tøjvask? ordner det ikke sig selv? jeg ser tv! – 1 pointselvfølgelig skal hun have hjælp. jeg kan da sætte min egen tallerken i opvaskemaskinen i dag! - 2 pointskynder dig at finde din lillesøster, og får straks hende aktive-ret men en gulvklud - 3 pointGiver din mor et stort kram og hjælper hende, til hun er helt færdig – 4 point

spørgsmål 4Din sure nabo vælter på cyklen, og kartoflerne ruller ud over hele vejen. Hvordan reagerer du?sparker til kartoflerne, så de ryger endnu længere væk – 1 pointskynder dig at finde din telefon frem, begynder at snakke i den og går hurtigt videre – 2 pointsamler den gamle nabo op, trøster hende og hjælper med at samle det hele op – 4 pointGiver hende et kursus i at cykle – 3 point

test

Tæl dine point sammen og se hvor omsorgsfuld du er

4-7 point – Jørn JønkeDu er typen, der tydeligvis har nok i dig selv. andre mennesker er ikke fede, og hvis de endelig var cool nok, så kunne de klare sig selv. omsorg er noget, der hørte til i 60’erne og er for langhårede folk med fodformede sko og fjällraven rygsæk

8-10 point – Britney Spearsandre mennesker er cool nok, i alt fald du har tid. Du har naturligvis et stort an-svar for at opfylde dine egne behov, og det er du meget bevist om. Du håber at få overskud til at hjælpe andre, det er bare for sjældent, at du orker det

11-13 point - BedstemorDu vil så gerne være et godt menneske, og er villig til at ofre meget for andre. Du formår dog ikke helt at føre de gode tan-ker ud i livet, og bliver af og til fristet til at sætte dig selv i fokus

14-16 point – Mother TeresaDu har så meget omsorg, at du uden problemer kunne forsyne en mellemstor provinsby med kærlighed. Du er typen, der smiler til alt og alle, husker alles fødselsdage og altid er klar med en trø-stende skulder.

tag denne test for at finde ud af, hvor omsorgsfuld du er.

omsorgstesten

11februar 09 11februar 09

GoDt & blanDet

vidste du at- ordet perle står nævnt ni gange i bibelen. fire gange i Gt og fem gange i nt.- en voksen menneskekrop indeholder 39.000 kilometer arterier, vener og små blodkar. Gud er fantastisk!- japanske opfindere har skabt en slags Gps-sko, der fortæller dig, hvilken vej du skal gå.- 80 procent af usa’s voksne befolkning tror ifølge analyseinstituttet Harris interactive på Gud. man har spurgt 2.126 amerikanere, og samme analyse viser, at 47 procent tror på Darwins evolutions-teori.

Bliv nådegavetesterved du ikke helt, hvad din nådegave er? så er der måske hjælp på vej i en ny bog om nådegaver. bag bogen står indre missions undervisningskonsulent og imu. i den forbindelse skal en nådegavetest afprøves. er du – og måske andre i din imu-afdeling – interesseret i at prøve denne test så send en mail med navn og postadresse til sprint@imh.dk.

interesserede vil så få tilsendt testen i uge 13, og skal have udfyldt den senest i uge 18. Derefter skal der udfyl-des en evaluering inden sommerferien.

tre fede links:nic og jay i imuse videoen fra jesusfest 2008 i Århus på imu.dk el-

ler følg dette link www.kortlink.dk/nj/68f7

rick Warrens bøn ved barack obamas indsættel-

se som usa’s præsident. præsten fra saddleback

Church takker for amerika, for Guds skaberværk og

beder for præsidenten med familie. inden han slut-

ter bønnen af med fadervor lægger han det alt sam-

men over til ham, som ændrede hans liv, jesus.

se bønnen på www.kortlink.dk/warren/68fg

lifehouse everything Dramawww.kortlink.dk/lifehouse/68f7

ordsprogenes Bog i BibelenDen, der forbarmer sig over den svage, giver et

lån til Herren,

og Herren gengælder ham hans gerning.Ordsp. 19,17

DREJ TIL VENSTRE

DREJ TIL VENSTRE

Bibelen på 10 sekunderi 2005 udgav englænderen rev michael Hinton »the

100-minute bible«, der nok bedst kan oversættes med

bibelen på 100 minutter.

Den ville den engelske bbC radio gerne udfordre.

Derfor opfordrede radioen sine lyttere til at indsende

forslag til, hvordan bibelens budskab kunne summe-

res op på 10 sekunder.

Her er et par af forslagene:

the lights came on,

we could see the rules,

but being lost,

we behaved as fools;

He came to save us,

died on the cross,

will we learn,

or are we lost?

James Barabas

og den ultrakorte version:

man meets God, man loses God, man finds God.

David Barlov

Hvordan vil din version af bibelen på

10 sekunder se ud? send dit forslag

til Geist på ncm@imt.dk – på dansk.

12 februar 09

anmelDelser

Åh nej,« tænker man. »ikke en til af de der urea-listiske lærerfilm, hvor læreren skal gå så gru-

eligt meget igennem for til sidst at redde hele ver-den.« og jo - det er en til i rækken af lærerfilm - som »Døde poeters klub« og »mona lisa smile« - med et positivistisk menneske- og læringssyn. Det, der alligevel adskiller »freedom Writers« fra andre film i genren, er, at den er autentisk. »freedom Writers« er den sande historie om læ-rerinden erin Gruwell (spillet af altid fantastiske Hillary swank - bokser i Clint eastwoods »million Dollar baby«), der med visionær pædagogik og hjer-tevarme bryder med en hel skoleverdens indstilling til samfundets anarkister. »freedom Writers« er historien om, at når man taler til kongen og dron-ningen i mennesker omkring sig, så frigiver det et vandfald af ressourcer og engagement - men det tager tid at gøre sig fortjent til den gensidige tillid, der er nødvendig, for at projektet kan lykkes. Handlingen udspiller sig i los angeles midt i 90’erne - en by, der stadig er mærket af de store uroligheder, som rodney King-sagen - en sort mand mørbanket af hvide politibetjente - kastede byen

ud i i 1994. erin Gruwell er ny lærer på en skole, der har gennemgået en kæmpe forvandling fra at være en prestigeskole til at være en skole med udfor-drende elever. skolen er forvandlet, men perso-nalet er ikke fulgt med, så erin Gruwell får klas-sen, ingen vil have, i klasseværelse 203. Klassen, der er splittet af bandekrig. Klassen, hvor blot én har hørt om holocaust. Klassen, hvor én iKKe er blevet skudt på. Klassen, hvor eleverne med tiden bare udebliver. filmen er slet ikke dårlig. Der er flotte billeder og fremragende skuespilpræstationer. Der er scener, hvor pulsen stiger, og scener, hvor tårerne løber. Der er oneliners. og for os, der er ansat til at under-vise, er der masser af identifikation. erin Gruwell er en lærer, der er »blessed with a burden«. Hun har fravalgt faderens forventninger om en advokatkarriere for at advokere for alles ret til at få en chance. som hun siger (frit efter hukom-melsen): »jeg vil hellere forsøge at påvirke eleverne, mens der er muligheder. i retssalen er slaget tabt.« God fordøjelse.

læs hele anmeldelsen på www.filmogtro.dk

rené brorson

For godt til at være sandt

Film

Fakta

Medvirkende:

Hillary swank,

scott Glenn,

imelda staun-

ton, patrick

Dempsey, mario,

mark isham

instruktør: rich-

ard laGravenese

varighed:

118 minutter

genre:

dokumentarisk

drama

Freedom writersparamount pictures

© paramount pictures

»

13februar 09

af marie jensby

Der er ord, som bør afskaffes. nogle fordi de er grimme. Det gælder f.eks. bandeord, »e-post« og »pissefedt.« andre

fordi de er misvisende. et af de misvisende ord er »kristenliv« – jeg kan simpelt hen ikke med det ord, og jeg håber inderligt, at det en dag forsvinder. overreagerer jeg? tja, måske – men lad mig forklare, hvorfor jeg har det så svært med det ord. ordet »kristenliv« får det til at virke som om, min tro bare er en hobby. ordet lugter langt væk af personlig andagt, bibel-læsning og bøn. Det sker, at kristne spørger hinanden: Hvordan går det med dit kristenliv? underforstået: Hvor ofte læser du i din bibel, og hvor lang tid bruger du på at bede? eller i en an-den variant: vil du bede for mig – det går ikke så godt med mit kristenliv. underforstået: jeg har svært ved at få læst og bedt, når jeg er alene. eller: jeg synes ikke, det er så fedt at være til imu.

et liv som kristenDet der lille irriterende ord signalerer på mange måde, at vi kun er kristne, når vi dyrker de der bestemte åndelige discipliner. lige som, at jeg kun er badmintonspiller, når jeg rent faktisk slår til en fjerbold. eller bilist, når jeg sidder bag rattet. Det er noget, jeg kan vælge til og fra. jeg kan dyrke mit kristenliv, og når jeg lægger min bibel fra mig, så kan jeg gå i gang med en

anden del af mit liv – f.eks. mit studieliv. jeg plejer gerne at sige, at jeg ikke har et kristenliv. jeg har nemlig et liv som kristen. eller endnu mere præcist: jeg er en kristen. Hm... tænker du måske. Hvad er den store forskel? same same but different? nej, der er en verden til forskel. et »kristenliv« kan jeg dyrke eller lade være. at have et liv som kristen er hele min identitet. en identitet, jeg har fået gi-vet, fordi Kristus lever for mig, i mig og gennem mig! Det betyder, at jeg er en kristen uanset, hvad jeg laver. jeg er en kristen, når jeg er på universitetet. eller når jeg er nede i fitnesscenteret. jeg er kristen, når jeg læser i min bibel – og når jeg ikke gør. jeg er kristen, når jeg er sammen med mine venner, og når jeg går i forbøn for min syge moster. jeg er kri-sten!

gud er med 24 syvi alle dele af mit liv – i alle dets opture og nedture – er jeg kristen. Det at være kristen kan ikke bare begrænses til et »kristenliv« – jeg er ikke kun en kristen, når jeg sidder med en åben bibel i mine hænder, eller pænt foldede hænder og luk-kede øjne. jeg er ikke kun en kristen, når jeg træder ind i kirken eller er til imu. Hvorfor er det her så vigtigt? jo, det er det fordi, det handler om integritet. Det handler om at være et helt menneske. Der er så mange, der kæmper med deres »kristenliv« – og det forstår

kristenliv - nej takat være troværdig og ægte er ret godt og meget oppe i tiden. mange forsøger at være ægte kristne. påstand: en kristen har ikke et kristenliv!

Klumme

14 februar 09

jeg egentlig godt. troen bliver besværlig og tung, når vi måler og vejer den i vores egen evne til at læse, bede og deltage i fællesskabet. når vi har et »kristenliv«, så har vi dermed indi-rekte sagt, at der er et begrænset tidsrum, hvor jeg er sammen med Gud, hvor Gud har en plads i mit liv. Derfor er jeg glad for, at jeg er en kristen. jeg lever sammen med Gud 24 syv. Gud er med i alt. Derfor går det ikke ud over mit »kristenliv«, at jeg har andre interesser – for dem er Gud også en del af. Gud skal ikke konkurrere med mine andre inte-resser, for det, der fylder mit liv med indhold, det ønsker Gud at tage del i.

ikke vælges til eller fraforstår du nu, hvorfor jeg har det så svært med ordet »kristen-liv«? Det er i al sin enkelthed, fordi jeg er overbevist om, at Gud hellere end gerne vil være en del af hele mit liv – mit liv som kristen. Han vil ikke vælges til og fra – og i det store hele er det kun os selv, vi snyder, når vi gør det. jeg mister min integritet – helheden i mit liv, den røde tråd, kan vi også kalde det, når jeg begrænser mit »kristenliv« til nogle få ti-mer hver uge. min identitet som kristen spiller ind i alt, hvad jeg foretager mig.

I alle dele af mit liv – i alle dets opture og nedture – er jeg kristen.

integritet:

at have integritet betyder at være tro mod sine værdier og overbevisninger. or-det betyder helhed. når integritet bruges om livet eller en person, så menes der, at personen ser sit liv som en samlet hel-hed.

Bibelsk inspiration:

Daniel – manden fra det gamle testa-mente, som stiftede bekendtskab med løvekulen og underlige drømme – er et ret godt eksempel på en person, der havde stor integritet. Daniel levede sin tro ud, både når han var alene, og når farerne meldte sig. Han valgte ikke Gud til og fra. læs Daniels bog og bliv inspireret! Det er en stor udfordring at leve på den måde. Daniel klarede det ikke på egen hånd, og det skal vi heller ikke.

Debat: indholdet i denne artikel kan du debattere på imu’s blog.

15februar 09

puls › liv › mission

af niels Christian melgaard

the Dawn er et dansk kristent rockband, der har sat sig for at gå hele vejen og ikke stoppe halvvejs.

»ambitionen er at lave dansk kristen rockmusik på et profes-sionelt niveau, og vi følger den ambition til dørs ved at tage til nashville, usa, i februar og færdiggøre vores debut-album. i nashville skal vi samarbejde med produceren allen salmon, som også har albums med ’this beautiful republic’ og ’star-field’ på samvittigheden,« siger jesper smalbro, der er bassist i the Dawn.

uploader til allensamarbejdet med allen salmon kom i stand under et besøg i Danmark. »allen var med ’this beautiful republic’ på Glow festival for et par år siden, hvor jacob mødte ham. Da vi skulle finde en producer til albummet, tog vi kontakt til ham, og han indvil-ligede i at være med,« siger jesper. Han forklarer, at der er gået et stort arbejde forud for rejsen. »vi har indspillet alle grundspor her i Danmark og er nu i gang med at uploade det til allens server. så hvis man hørte spo-rerne igennem ville man i teorien kunne høre numrene på den nye cd. allen skal så stå for finpudsningen,« siger jesper.

Der sker detbandet ser frem til at komme til nashville. »Det er der, det sker. De er rigtig gode, og vi vil gerne arbejde sammen med de bedste og være på det niveau,« siger jesper.

byen, der egentlig er country-musikkens højborg, står også højt på den kristne musikscene, men selv om dollarkursen er lav, så er der også udgifter ved rejsen. »som udgangspunkt spytter vi selv i kassen for at kunne komme af sted. vi har søgt forskellige fonde, men det kan må-ske være svært at forstå at et rockband kan være et missions-projekt, som vi selv anser os for at være. men jeg mener, vi har gode kort på hånden,« siger jesper. Han forventer, at the Dawns debut-album udkommer i be-gyndelsen af foråret.

the Dawn i studiet i usaDet danske kristne rockband færdiggør debut-cd »over there«

jesper smalbro på bas, Keld bräuner på trommer, jacob schjødt Worm på guitar og simon leinum som forsanger er »the Dawn«.

foto: the Dawn

næste nummer udkommer med imt nr. 14/15 den 5. april 2009

geist – er omsorg for dig

Vil du til Egypten?Danmission søger fire Globale Iværksættere.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får betalt rejse og løn svarende til en SU. Du oplever en børnearbejders hverdag og kommer tæt på den mellemøstlige kultur og kirke. Efter­følgende får du erfaring med formidling for børn og unge og genbesøg af en ung egypter.

Tjek www.danmission.dk/ung eller kontakt Christina Sørensen, tlf. 41 99 93 34.Ansøgningsfrist: 15. april 2009.