Kalundborg Turistforening. Nyhedsbrev, oktober 2018.
Nyt fra bestyrelsen.
På initiativ af Holger Prehnum og Kalundborg
Kunstforening har vi i sommer – i et stort fællesskab
mellem mange foreninger og enkeltpersoner – afviklet
Lundbyefestivalen, og som det formentlig vil være
bekendt, har Kalundborg Turistforening deltaget aktivt
i afviklingen af denne. Vi har planlagt og stået for 9
arrangementer: En bustur rundt til kunst i Kalundborg-
området, 2 guidede rundvisninger med ”Kalundborg-
kunstnere” i Bispegården v/ Palle Bruun Olsen og
Peter Hermann, 3 foredrag i Bispegården (Grethe
Balle, Klaus Krogh Madsen og Jesper Sørensen) samt 3
guidede vandreture ”I Lundbyes Fodspor” rundt i byen
v/ Peter Hermann. Vi er glade for at kunne sige, at det
har været en succes, idet alle arrangementerne har
været udsolgt! I det hele taget har Lundbyefestivalen
været en stor succes for alle arrangørerne, da der har
været stor og bred opbakning til alle aktiviteter – ja,
udsolgt til det hele! I Turistforeningen er vi glade for,
at vi har kunnet være med til ”at hejse flaget”, og at vi
på denne vis har kunnet medvirke til at profilere byen.
Vi ved, at det store arbejde har været frugtbart, og at
det har tiltrukket et stort antal ekstra turister –
turister, som hele byen har nydt gavn af! Vi har fra
mange forretningsdrivende hørt, at de har mærket
tilstrømningen pga. festivalen. Kalundborg Kunst-
forening fortsætter ”Lundbye-arbejdet”, idet den har
barslet med en plan om at opstille en Lundbyestatue
på Klostertorvet - lavet af Maja Lisa Engelhardt.
Indsamlingen af ca. 1,5 mill. kr. er nu gået i gang. I
Turistforeningen er vi sikre på, at det er en god ide, og
vi ønsker Kunstforeningen ”held og lykke” med ideen.
Der var mange gæster til Lundbyefestivalen – det var
der beklageligvis ikke ved krydstogtbesøgene. I år var
der væsentlig færre anløb end tidligere, idet kun et
enkelt skib kom til Kalundborg. Kirsten Sielemann
Jakobsen fra foreningen stod dog klar til at udlevere
vores brochure ”Welcome to Kalundborg”, som altid
bliver godt modtaget, og giver et fint indtryk af byen.
Vi håber, at den vil medvirke til, at turisterne kommer
tilbage for igen at besøge byen! I forlængelse af dette,
kan vi oplyse, at Peter Hermann i september har
deltaget i et større arrangement for
krydstogtarrangører fra udlandet, som er ved at
planlægge destinationsanløb i fremtiden, hvilket vil
sige i 2020 og derefter. Der var en god stemning og
optimisme, så mon ikke vi får lidt flere anløb i
fremtiden?
Vores brochure om Kalundborg findes også på
biblioteket, som heldigvis fortsætter som
Turistinspiration. Her kan også hentes brochurer m.m.
om Kalundborg-området og Vestsjælland og i
begrænset omfang om andre steder i landet. Det er
ligeledes muligt at benytte den opstillede computer –
som kun er til ”turistformål”. Ikke mindst er der på
biblioteket altid mulighed for at få hjælp af personalet,
som gerne hjælper med at finde oplysninger m.m.
frem.
Vi nærmer os årsskiftet, og det er tid til at se på, hvad
der skal ske i 2019. ”Skabelonen” med lokale ture samt
ture i nærområdet og en enkelt tur lidt længere væk,
bibeholdes. Ligeledes fortsætter vi samarbejdet med
Hvidebæk og Gørlev Turistforeninger, idet vi gensidigt
tilbyder medlemmerne hinandens ture – det er der
heldigvis mange, som benytter sig af.
Vi har på programmet en vintertur til NOVO lørdag d.
19. januar. Forårsturen bliver et besøg i korn-
terminalerne på Kalundborg Havn lørdag d. 16. marts.
Lørdag d. 11. maj besøger vi Reersø, og i støbeskeen er
også en tur til Sejerø. I eftersommeren afvikles vores
store tur til Vestjylland. Vi har besluttet at deltage i
Vandrefestivalen i august igen i 2019, og i september
måned har vi arrangeret en heldags bustur til den
vestlige del af Åmosen med Flemming Larsen som
guide. Vi håber, at medlemmerne vil finde vores
program interessant og vil benytte sig af tilbuddene!
Vi vil inden de enkelte arrangementer sende
invitationer ud, både for oplysningernes skyld og som
en reminder.
Til slut vil vi sige tak til medlemmerne for god
opbakning til årets arrangementer, og vi vil benytte
lejligheden til at ønske ”Godt Nytår” og på gensyn til
spændende turistoplevelser i 2019!
Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Web-master Best.-medlem Best.-medlem: Suppleanter:
Peter Hermann, Ditte Schwartzbach, Willy Hillebrand, Wenche Larsen Kirsten S.Jakobsen Inge Johansen. Hanne-Dorthe Hansen, Eva Huniche
Røsnæsvej 185. Kordilgade 29,2., Lyngknuden 14, Syrenbakken 10, Nyrupvej 145, Gl.Røsnæsvej 40 Kordilgade 24, 1., og
40 42 25 26 40 14 04 85 30 61 60 40 51 41 90 60 29 34 31 20 24 82 80 24 29 26 17 93 Peter Jørgensen.
Maja Lisa Engelhardt!
Temaaften tirsdag den 6. november 2018 på Kalundborg Vandrerhjem!
Ved vores årlige temaaften, har vi i år været heldige at få Maja Lisa Engelhardt til at komme. Maja Lisa har spillet en stor og aktiv rolle i afviklingen af J. Th. Lundbye – festivalen i år, og Maja Lisa har helt fortjent søndag d. 7. oktober modtaget Kalundborg Kommunes Kulturpris 2018! Maja Lisa kommer til Turistforeningens temaaften for at fortælle lidt om sit kunstneriske arbejde. Vi vil først se filmen, som Søren Ryge har
lavet med Maja Lisa, hvorefter Maja Lisa vil fortælle om sine projekter,
og der vil være mulighed for at kommentere og stille spørgsmål. Programmet vil være:
Kl. 18 er der spisning i spisesalen – hvor Vandrerhjemmet igen disker op med en lækker menu passende til årstiden. Øl, vin og sodavand til
rimelige priser købes på Vandrerhjemmet. Kl. ca. 19.30 kaffe/te og kage.
Efter det kulinariske vises Søren Ryges film med Maja Lisa Engelhardt, og der vil være mulighed for ”samtale” med Maja Lisa!
Deltagelse i temaaftenen: kr. 180,- pr. pers. (200,-
kr. for ikke-medlemmer), som betales ved
indgangen.
Tilmelding til kasserer Willy Hillebrand,
tlf. 30 61 60 40 eller mail:
senest torsdag d. 1. november 2018.
På gensyn til en spændende aften!!
Maja Lisa ved modtagelsen d. 7. okt.
2018 af Kalundborg Kommunes
Kulturpris 2018.
Maja Lisas forslag til den nye
Lundbye-statue.
Lundbye-festivalen!
De fleste vil vide, at 2018 har stået i J. Th.
Lundbyes navn, og som omtalt i sidste
Nyhedsbrev stod vi for udskiftningen af
mindepladen i Skibbrogade 8 – en mindeplade
som oprindeligt også blev opsat af Kalundborg
Turistforening i 1948. På 170 årsdagen for
Lundbyes død d. 26. april blev mindepladen ved
en velbesøgt højtidelighed genindviet af
formanden for foreningen, Peter Hermann, som
omtalte og udbybede tre ting: Ejendommen
Skibbrogade 8, Lundbye-familiens liv i huset og
historien om mindepladen. Peter sluttede talen
med at fortælle, at netop i dag havde Kalundborg
Kommune sendt en krans til J. Th. Lundbyes grav i
Bedsted – i lighed med hvad kommunen også
havde gjort i 1948! Efterfølgende kunne de
omkring 70 deltagere se ejendommen og
gårdspladsen, hvor Johan Thomas og hans familie
levede livet i omkring 50 år i første halvdel af
1800-tallet. En stor del af deltagerne valgte også
at gå med på den guidede vandretur ”I Lundbyes
Fodspor” rundt i byen, som afsluttedes ved
busten af Lundbye og ved Johan Thomas’
morforældres gravsten, som er placeret ved
kirkegårdsmuren ved Vor Frue Kirke.
Forfatter til bogen "Johan Thomas Lundbye 1818 - 2018" Hans Edvard Nørregård-Nielsen (i midten) med veninden Anne Hedeager og Flemming L. Toft fra Bedsted.
I løbet af sommeren har der været flere
velbesøgte guidede vandreture i byen. Ved
åbningen i Bispegården d. 11. august af
udstillingen med Lundbye-billeder, deltog
repræsentanterne Henning Haugaard og
Flemming L. Toft fra Lundbye-komiteen i Bedsted.
De fortalte efterfølgende om deres projekt med
at få en kopi af Lundbye-busten, som Ny
Carlsberg Glyptoteket nu velvilligt har doneret til
opstilling ved Lundbyes grav på Bedsted
Kirkegård. Afsløringen af monumentet fandt sted
d. 1. september i år – netop på 200-årsdagen for
hans fødsel. I dette arrangement deltog Ole
Jerichow fra Kalundborg Turistforening og Anders
Villadsen som repræsentant for Kalundborg
Kunstforening. De havde en flot og minderig dag
med taler, sønderjysk kaffebord og festmiddag
om aftenen! Ole Jerichow vil give et kort referat
af dagen på temaaftenen d. 6. november.
Peter Hermann ved afsløringen d. 1. september af den ekstra plade i Skibbrogade 8.
Den sidste rundvisning fandt sted d. 1. september
på 200-årsdagen, hvor vi havde mulighed for at
kombinere flere begivenheder: Lundbyes 200 års
fødselsdag, ”Bevæg” -festivalen og opsætningen
af endnu en plade på ejendommen Skibbrogade
8! Ved genindvielsen af mindepladen for J. Th.
Lundbye d. 26. april i år kom, få minutter inden
højtideligheden, Finn Suhr (som er formand for
bestyrelsen i Bent O. Jørgensens Fond), og
meddelte, at Fonden yderst venligt havde
bevilliget 15.000,- kr. som tilskud til
mindepladen! Det er vi naturligvis meget
taknemmelige over, og vi har derfor fundet det
på sin plads at værdsætte gaven ved, at der er
opsat endnu en plade med forklaringen om
donationen.
Pladen med forklaringen om donationen fra
Bent O. Jørgensens Fond.
Ved den guidede rundtur – som blev kombineret
med vores deltagelse i ”Bevæg-festivalen” var der
igen ”fuldt hus” med mange positive og
interesserede deltagere. Afslutningen ved Vor
Frue Kirke blev yderligere festlig, idet klokkenist
(og organist) ved kirken, Christian Fogh Hauskov,
spillede koncert på klokkerne!
”Bevæg-festivalen” var sat i søen af Kalundborg
Kommune, som havde inviteret alle foreninger i
kommunen til at medvirke i et stort fælles
projekt. Det blev efter vores mening en stor
succes, hvor byen summede af liv mange steder: I
Kordilgade, Skibbrogade og Lindegade, på Øen,
Solskinspladsen, Havnen og Torvet samt i
Højbyen. Der er grund til at rose kommunen for
et veltilrettelagt og –gennemført arrangement
med stor hjælp til de deltagende foreninger!
Eksempelvis var der vederlagsfrit opstillet telte,
til alle der ønskede det – her fik Turistforeningen
bl.a. et telt ud for Skibbrogade 8! – og der var styr
på højttaleranlæg, pris -uddeling på havnen,
oprydningen og meget mere. Det var en
fornøjelse at være med – vi deltager gerne en
anden gang!
Bestyrelsen foran Skibbrogade 8 - klar til
"Bevæg"- festivalen.
Det har ligeledes været en god oplevelse at
medvirke til fejringen af J. Th. Lundbye, som er en
begivenhed, der er blevet lagt mærke til rundt
om i landet. Både fejringen af Lundbye og Bevæg
– festivalen viser, at vi i byen kan stå sammen og i
fællesskab kan løfte store opgaver!
Den nye Lundbye-buste i Bedsted. Ved afsløringen af
busten deltog Ole Jerichow og Anders Villadsen som
repræsentanter fra Kalundborg
Vandrefestival i Kongstrup Klinter!
Den smukke udsigt fra Timeglasklint.
Kalundborg Turistforening valgte også i år at
deltage i Vandrefestivalen, så tirsdag d. 21.
august havde Ole Jerichow og Finn Poulsen igen
arrangeret en spændende vandretur i det smukke
område i Kongstrup Klinter. 36 personer var
kommet til stede, og de fik en oplevelsesrig tur i
det gode vejr med mange interessante fakta -
oplysninger fra Ole og Finn om Røsnæs,
Timeglasklinten, geologien og Valdemar d. Unge,
som ved Kajestenen blev dræbt ved en
vådeskudsulykke d. 28. november 1231.
Ole og Finn har meget venligt stillet deres
ekspertise til rådighed igen i 2019, hvor de har
planlagt en anden tur på det flotte Røsnæs!
Deltagerne i vandreturen foran Naturrummet ved "porten" til Røsnæs, hvor Lecabeton-fabrikken tidligere lå, og hvor Ole Jerichow (med vandrestaven) står i midten af fotoet.
Amsterdam
Turistforeningens udlandstur i gik i år til
Amsterdam via et samarbejde med Riis Busrejser
i perioden 17. – 21. september. Deltagerne blev
hentet i Kalundborg og afleveret samme sted igen
– det er altid nemmere og dejligt, når man ikke er
nødsaget til at benytte andre transportmidler!
Der ventes på bussen i Amsterdam
Turen blev afviklet i fint vejr med mange
spændende oplevelser, bl.a. ture rundt i
Amsterdam (både i dagtimerne og ”by night”!),
Van Gogh-museet, kanalrundfart, og mulighed for
at besøge Anne Franks hus og Rijsmuseum for
dem, der havde lyst til det. Endvidere besøg på
Amsterdam har mange kanaler - og et utal af broer!
Royal Delft fabrikken (det fine hollandske
porcelæn) og Rotterdam (en af verdens største
havnebyer med Euromast, hvorfra man har en
formidabel udsigt over byen). Der blev også tid til
at besøge Volendam, som er en fiskerby med en
hyggelig og intim atmosfære, der ligger 30 km
nord for Amsterdam ved Zuidersøen.
Det siges, at kanalerne i Amsterdam er 3-delt: Nederst er et lag mudder, i midten et lag cykler og øverst lidt vand til at sejle i - denne cykel har ”overlevet” indtil videre!
På hjemrejsen gik turen i øvrigt over den
kæmpestore dæmning, Zuiderdæmningen, som
adskiller det hollandske vadehav fra Nordsøen.
Største overraskelse på turen var ikke de mange
cykler – men den manglende cykelkultur i
Holland: Ingen cykelhjelme og ingen hensyntagen
til fodgængerne!
Turleder fra Kalundborg turistforening var Peter
Jørgensen, som skal have stor ros og tak for et
veltilrettelagt program og fin ledelse af turen!
Figuren af Anne Frank tæt ved sit hjem
Lammefjorden
Lørdag d. 22. september havde Turistforeningen
arrangeret en heldagsbustur til Lammefjorden.
Turen indledtes med et besøg på Audebo
Pumpestation, hvor den veloplagte lokalguide,
Arne Fjordgaard Andersen, holdt et spændende
og levende illustreret foredrag om tilblivelsen af
det inddæmmede Lammefjordsområde.
Dæmningen adskiller Lammefjordsområdet fra Issefjorden.
Arne er selv født på en gård i området, som han
har ejet i mange år, men den er nu solgt til en
større ejendom – dels pga. alder og dels pga.
ønskerne om stordrift. Efter foredraget blev der
tid til at besøge det velpassede museum i
Pumpehuset, som fortæller Lammefjordens
historie, herunder det store ingeniørarbejde med
bygningen af dæmningen, redskaberne, de gamle
pumper og hele finansieringen af det store
projekt.
Arne Fjordgaard i færd med at fortælle om istiden, inddæmningen, pasningen af kanalerne m.m.
Vi fornemmede tydeligt, at Arne havde et
indgående kendskab til alt, hvad der er foregået –
og foregår – på Lammefjorden! Netop derfor var
det også en kæmpe gevinst, da vi efterfølgende
kørte rundt i området og beså de forskellige
lokaliteter, bl.a. dæmningerne og kanalerne,
mange gårde, marker og grøntsagscentraler,
”dyndhullerne”, Bjergene og Dragsholm, Asnæs,
Fårevejle og andre små byer.
I turen indgik også et besøg på Dragsholm Slot, hvor vi fik en indgående forklaring om slottets historie, renoveringen af stedet samt den nye interessante udvikling til et gourmetsted med en Michelin-stjerne.
Audebo Pumpestation er absolut et besøg værd,
som varmt kan anbefales til andre!
Et kig ud i søen ved Pumpestationen.
Tissø Vikingemarked.
Kalundborg Turistforening har stadig et vigtigt lod
i afviklingen af Tissø Vikingemarked. Vi er med i
Vikingemarkedets bestyrelse, og hele
Kalundborgs bestyrelse stiller op og udfører et
stort stykke praktisk arbejde – både inden, under
og efter markedet. Der bliver lagt mange timers
arbejde i markedet, som i år blev afviklet i
weekenden d. 6.-7. oktober. Vi var heldige med
det gode vejr i år, så vi regner med, at der alt i alt
har været omkring 4.000 personer i Tissø-
området i denne weekend!
Formand Flemming Larsen åbner Vikingemarkedet.
Det økonomiske resultat er endnu ikke opgjort,
men vi forventer, at der bliver overskud i år – i
modsætning til sidste år, hvor det dårlige vejr
betød færre gæster og ekstra udgifter til
bugsering af biler, tørring af telte, oprydning
m.m.
Her er et par friske piger, Inge og Kirsten, klar til at skære kød ud til middagen!
Vi siger tak til de mange medlemmer af
Turistforeningen, som fandt tid til at besøge
markedet og på gensyn i 2019.
Snitteaktiviteterne for børn er altid populære. Heldigvis er der mange voksne instruktører.
Vestjylland 29. august – 1. september 2019! Som bekendt har vi i Turistforeningen tradition for at afvikle en lidt længere tur hvert år, idet vi
normalt skifter mellem en udlands- og en indlandstur. Næste års 4-dages bustur i
Danmark afvikles fra torsdag d. 29. august til søndag 1. september 2019 og bliver til Esbjerg-egnen. Bussen henter os i Kalundborg, hvor vi ligeledes igen bliver afleveret.
Mennesket ved Havet, Esbjerg.
Ditte og Kirsten er i fuld gang med at få
detaljerne på plads. Vi skal bl.a. besøge
- Klebæk Høje / Bækkemonumentet. To gravhøje fra bronzealderen og en skibsformet
stensætning fra vikingetiden - lige op ad hærvejen.
- Museum ved Tirpitz-stillingen, der rummer en udstilling om Atlantvolden, en udstilling om livet på vestkysten, selve Tirpitz-bunkeren m.m. - Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg - Mennesket ved Havet - i folkemunde kaldet de 4 hvide mænd - 9 meter høje af billedhuggeren, maleren og grafikeren Svend Wiig Hansen
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg.
Overnatningen vil finde sted på hotel ECH i Esbjerg. Endelig invitation med pris og tilmeldingsfrist vil
blive udsendt omkring årsskiftet. Med denne tidlige udmelding om datoerne, håber vi at mange medlemmer vil finde plads i kalenderen til at deltage i turen!
Klebæk Høje ligger i den nordlige udkant af Bække i Sydjylland.