Download pdf - Liv 2013 nr 3

Korsmark og ChooseLife-kampagne brød muren af tavshed

Politikerne undveg abortdiskussionen – igen

Censur med modsat virkning

Ærlig aborttilhænger

20 år med Retten til Liv: Interview med stifteren

Mødt med fordømmelse

Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

L iv16. åRgang • nR. 3 • noveMbeR 2013

9

10

6

8

14

2

Retten til Liv vil:

forsvare det ufødte menneskes enestå-

ende værdi og ukrænkelige ret til livet.

kæmpe imod dansk lovgivning, der til-

lader drab på ufødte.

arbejde for bedre støtte til den uplanlagt

gravide, der står i en sårbar situation.

hjælpe kvinder, som lider efter en abort.

undervise: Der er brug for viden om fo-

sterets udvikling, det kristne menneske-

Retten til liv

Sekretariatet

Cedervej 1, Stjær

8464 Galten

Medlemsskab

Årskontingent:

Enlige ............................................. kr. 125,-

Ægtepar ........................................ kr. 200,-

Unge under 18 år

og studerende ................................ kr. 50,-

Giro: ............................................+1-923-8417

Netbank: Handelsbanken 7625 1359220

Redaktion

Anders Sune Hansen, Anders Peder Ryttersgaard

Rønn, Søren Stidsen, vibe Hellmund og Ellen

Højlund Wibe (redaktør)

Grafisk design: Graphic Care

Tryk: Øko-Tryk

Oplag: 2.000 stk.

iSSN: 1902-4967

Sekretariatet

Landssekretær Ellen Højlund Wibe

Cedervej 1, Stjær,

8464 Galten

Tlf. 47 52 44 84

[email protected]

Abortlinien

Leder af Abortlinien Psyko- og familieterapeut

Bente Holmgaard

Gartnervænget 10,

Nr. Søby

5792 Årslev

Tlf. 22 98 44 66

[email protected]

Telefonrådgivning: 48 39 48 48

åben hver dag mellem kl. 19.00 og 22.30.

Brevkasse: www.abortlinien.dk/brevkasse

Mailrådgivning: [email protected]

www.abortlinien.dk

Økonomi

Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard

Oldagerparken 32

6900 Skjern

Tlf. 97 35 44 43

[email protected]

Bestyrelse

Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13

Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn,

lærer tlf. 26 36 98 20

Anders Sune Hansen, gymnasielærer. tlf. 86 72 00 76

Edel Holst Nielsen, lærer, tlf. 66 19 48 06

Ove Nielsen, plejehjemsleder, tlf. 97 35 21 66

Per Damgaard Pedersen, sognepræst, tlf. 24 40 48 28

Hanne Kjærgård Rønn, jordemoderstuderende, tlf. 60 46 78 28

Web

Webredaktør Kerstin Hoffmann

Ørslevklostervej 76

7840 Højslev

Tlf. 97 52 04 94

[email protected]

www.rettentilliv.dk

syn og etiske problemstillinger i forbin-

delse med abort. vi tilbyder derfor un-

dervisning og foredrag og producerer

relevante materialer.

skabe debat: Abortsagen må ikke blive

glemt. Alle opfordes til at tage aktivt

del. vi sætter den fri abort til debat. vi

arrangerer høringer og konferencer og

deltager aktivt og målrettet i debatten i

dagspressen og på internettet.

demonstrere: Når ord ikke rækker læn-

gere, må man gå på gaden. vi ønsker

med symbolske handlinger og billeder

at vække vort folk til at se abortens bar-

ske virkelighed i øjnene og tage ansvar

for det ufødte barn.

rådgive: ingen skal stå alene i valget mel-

lem barn eller abort. Derfor driver for-

eningen Abortlinien, hvor der hver aften

er mulighed for anonym telefonrådgiv-

ning samt tilbud om at knytte kontakt til

netværk for den sårbare gravide/mor.

LIV • november 2013

3

alle talte om abort!

Leder 3

Retten til Liv brændte igennem i medi-

erne med både Korsmarken og Choose-

Life-kampagnen i en grad, vi ikke havde

turdet håbe på. Der er næppe det voksne

menneske i Danmark, der ikke nu ved,

at der findes en forening som Retten til

Liv, og dette har bl.a. bevirket mange nye

medlemmer og fornyet opbakning. Abort

er blevet diskuteret i alle mulige sam-

menhænge: i klasseværelset, på arbejds-

pladsen, i studiegruppen, mødregrup-

pen, byrådet, i privat sammenhæng, på

Facebook osv. vi er dybt taknemmelige

og, indrømmet, også lidt stolte over, at

det i den grad lykkedes med synlighe-

den.

vores fornemmelse er også, at der er

sået tvivl om nogle af aborttilhænger-

nes argumenter. Debatten har rokket

ved hidtidige fastlåste tankemønstre og

til en vis grad skabt fornyet fokus på

barnets rettigheder. Artiklen side 9 er et

godt eksempel på, at tilhængerne godt

er klar over, at vi jo har logikken og det

videnskabelige belæg på vores side ved

at hævde, at der er tale om et menne-

ske fra befrugtningen. Debatten er mao.

trukket et skridt tættere på det centrale:

Barnets selvstændige værdi og ukrænke-

lighed kontra lovgivningens / morens ret

over barnets skæbne.

Det, man ikke taler om, gør mindre ondt,

end det, man taler om. Det er tanken

bag fornægtelsen af den virkelighed,

man ikke kan holde ud at være sammen

med. Derfor reagerer mange med vold-

som vrede, når vi med kampagnen kas-

ter sandhedens skærende lys ind over

dette tabubelagte område. Smerte kan

udløse vrede. Men vi tror også på, at kun

sandheden kan løse op for smerten og

skylden - selvom det kan være en hård

proces.

Korset står centralt i kampagnen. Kor-

set hvor ethvert menneske kan søge tilgi-

velse og trøst. Det var der en kvinde, der

gjorde på Korsmarken en dag, da hun

lagde en buket blomster ved et af korse-

ne sammen med et brev til det barn, hun

aldrig glemmer. Korsmarken har dermed

også været en hjælp for kvinder til at

bearbejde skyld og sorg.

Ellen Højlund Wibe, landssekretær

”Tak er kun et fattigt ord”, lyder det i en sang. Den sang vil vi gerne synge med på og dermed udtrykke vores

store taknemmelighed over offerviljen fra vores bagland, som indsamlingen til Korsmarken har vist. Næsten

200.000 kr. gav sær-indsamlingen! Uden jeres mange bidrag, små som store, havde vi ikke kunnet bære dette

igennem økonomisk. Og dermed var den vigtige debat ikke blevet til noget.

vi er også meget taknemmelige over Borgfondens meget store donation til ChooseLife-kampagnen. Uden

deres økonomiske støtte havde vi ikke kunnet gennemføre den del af kampagnen.

NB. Husk at indberette CPR.nr. til kassereren for at få fradrag.

Bodil Fomsgaard

TAK!


En dag lå der ved et af korsene et kort,

som en mor har skrevet til sit barn.

4

Nyt fra foreningen

boom i besøg på hjemmesider

Den ny hjemmeside 16000.dk, oprettet i forbindelse med Kors-

marken, som fortæller, hvad vi vil med den, ligger på 6. uge

stadig med omkring 1000 besøg dagligt! Tilsammen næsten

55.000 besøg. 2/3 af besøgene kommer fra mobiltelefoner.

Også ChooseLife-videoen er oppe på 66.000 seere, foruden

alle dem, der nåede at se den i biografen, samt ikke mindst

de mange der så den indtil flere gange på Tv.

Retten til Livs og Abortliniens hjemmesider oplevede også

en stor stigning i besøgstallet de uger, kampagnen kørte for

fuldt blus, men er nu nede på normalen med ca. 150 daglige

besøg.

-ehw

Politianmeldelse af falsk foto

i kølvandet på den store opmærksomhed på abortsagen har

der også været mange mere eller mindre aggressive reaktio-

ner, især på det sociale medie Facebook. En af de meget grove

af slagsen var et helt igennem forfalsket billede. En fiktiv pla-

kat bag på en fiktiv bus og en forrykt udtalelse lagt i munden

på Retten til Liv. Og så foto af en af deltagerne på Korsmarks-

dagen. Billedet virkede så ægte, så det affødte en storm af

aggressive mails. Måske ikke så sært, hvis man faktisk troede

på, at udtalelsen stammede fra os. Manden bag det falske foto

har overfor Tv2 udtalt: ”Det var en gennemgående harme og

en mavefornemmelse af, at det er forkert, at en religiøs pro-

pagandaforening kan få deres usandfærdige budskaber frem

i det offentlige rum, der fik mig til at lave billedet”. Forenin-

gen har anmeldt falskneriet til politiet og desuden udsendt en

dementering via pressemeddelelse. Man afventer i skrivende

stund politiets tiltag.

-ehw

one of Usvi er i mål, som de første i forhold til udnyttelsen af EU-Borger-

initiativet. Oven i købet langt over det krævede antal under-

skrifter; næsten 1,8 million underskrifter. Danmark nåede 78 %

af sin andel, hvilket er pænt set i forhold til andre ikke-katol-

ske lande.

En STOR TAK til alle som har hjulpet med at indsamle un-

derskrifter. i november måned mødes alle tovholderne fra de

27 EU-lande i Polen for at drøfte det videre forløb. Mere herom

i næste Liv.

-ehw

Retten til Livs reaktion på vejdirektoratet og kommunens påbud

Retten til Liv blev få dage efter Korsmarksaktionen pålagt at

fjerne korsene på marken, bl.a. på baggrund af klager fra folk.

Foreningen har i deres høringssvar lagt vægt på, at vejdirekto-

ratets påstand, om at korsene og bannerne var opstillet i ”pro-

pagandaøjemed”, var usaglig og udtryk for en rent subjektiv

vurdering. vejdirektoratet bør alene forholde sig til objektive

forhold omkring trafiksikkerheden ol. Og med henvisning til

hvad der ellers placeres tæt på motorvejen, bl.a. lysende og

blinkende reklameskilte på den modsatte side af vejen, må

korsene regnes for beskedne bagateller set ud fra en objektiv

synsvinkel. Læs begge høringssvar på www.rettentilliv.dk

Når korsene indenfor den nærmeste fremtid bliver fjernet,

er det således ikke pga. myndighedernes påbud om dette,

men fordi det hele tiden har været planen, at korsmarken kun

var en midlertidig markering. Men en markering der har skabt

historie!

-ehw


5

Korsmarken – i billeder

5

LIV • november 2013LIV • november 2013

K o R S M A R K e NMaskinhallen helt fyldt op efter 3 lørdages arbejde med at skrue kor-sene sammen

Iben Thranholm gjorde op med 40 års argumenter for abort

Kransenedlæggelse og derefter 1 minuts stilhed for de ufødte

8000 besøg på 16000.dk allerede første dag

Stemningsfuld trompetspil afløste stilheden

Korsene flyttes fra hal til vogn til mark

Det krævede noget af logistikken at få samme afstand mellem korsene

6

6

Korsmarken - analyse


6

• Af Svend Løbner, præst, journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi.

Kørte man halvsovende på motorvejen mellem vejle og Hor-

sens den 21. september, kunne man et øjeblik tro, at man

var havnet i Normandiet i Frankrig. Et mylder af hvide kors

blev placeret i lige linjer og minder til forveksling om de kors,

der er sat til minde over de faldne allierede soldater under 2.

verdenskrig, hvor D-dag gav et afgørende nederlag til Nazi-

tyskland.

Men her ved motorvej E45 er det 770.000 danskere, der bli-

ver mindet. Det er nemlig det antal aborter, der er foretaget i

Danmark i de 40 år, der er gået, siden loven om den fri abort

trådte i kraft. 16.000 kors på en stubmark ved Hedensted min-

der motorvejens 46.000 daglige bilister om det antal fostre,

der hvert år må lade livet på frisindets alter.

Manifest, tale og kransForeningen Retten til Liv står bag arrangementet, hvor 500 fri-

villige allerede inden kl. 9 går i gang med at banke de 16.000

kors i jorden. Traktorer med vogne kører ud med korsene,

hvor nogle læsser korsene af, mens andre placerer dem i

snorlige rækker. Kl. 13 er alle korsene rejst, og deltagerne går

omkring på marken og reflekterer over en virkelighed, der i

gru overgår fantasien.

Kl. 15 bliver et manifest læst højt af landssekretær for Retten

til Liv, Ellen Højlund Wibe. Kort efter træder teolog og journa-

list iben Thranholm op på den interimistiske scene og taler

overbevisende om fostret som selvstændigt individ. Herefter

foretager forsamlingen en højtidelig kransenedlæggelse for de

mange tusinde små babyer, som samfundet helst vil glemme -

ledsaget af smukke toner fra vemodigt trompetspil.

vejdirektoratets fejlvurderingStemningen er – trods den tragiske symbolik - god denne sol-

skinsdag med skyer i det fjerne. Det er på en måde rart at gøre

noget for de ufødte, noget, der kan tiltrække mediernes og

dermed befolkningens opmærksomhed om den organiserede

forbrydelse mod menneskeheden, som abort er.

Men medierne viser sig at være mere optaget af, om det

overhovedet er lovligt at opsætte korsene ved motorvejen. De

fleste medier bringer Retten til Livs pressemeddelelse som for-

omtale, men de færreste dækker og diskuterer selve abortpro-

blematikken. Det lykkes dog iben Thranholm at få en velar-

gumenteret kronik i Politiken, og hun bliver bl.a. interviewet

på P1.

Men vejdirektoratet kalder korsene propaganda, farligt for

trafikken, og forlanger korsene fjernet i løbet af 14 dage. Til-

bage står spørgsmålet: Hvorfor må virksomheder placere pla-

kater, skilte og sågar flyvemaskiner ved motorveje, når de

enkle og dekorative kors ikke må stå der?

Politikerne undveg abortdiskussionen

- igen16.000 kors ved motorvej e45 fik både medier og meningsdannere op i det røde felt. Men ingen turde sætte

spørgsmålstegn ved loven om fri abort. alligevel blev abortsagen sat på dagsordenen.

777


Korsmarken - analyse

Mediernes overspringshandlingerDer er to mål i PR-virksomhed: At sætte en sag på dagsorde-

nen og formidle et hovedbudskab. Det lykkedes for Retten til

Liv at sætte abortsagen på dagsordenen. Det lykkedes også

iben Thranholm at formidle hovedbudskabet, at mennesket

er unikt fra undfangelsesøjeblikket. Men spørgsmålet er, om

kampagnen fik danskerne til at nå ind til at diskutere kernen

af problemet omkring abortsagen. Medierne og meningsdan-

nerne havde jo travlt med overspringshandlinger.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skrev på sin

Facebook-profil: ”Synes, det er langt ude at der i dag opsæt-

tes hvide kors langs vejene. Fri abort er en del af ethvert frit

samfund. Fri os fra de bedrevidende moralske kvababbelser”.

Mette Bock (L) giver hende en mild reprimande – også på Face-

book: ”De 16.000 kors… får nogle til at erklære, at det er for

langt ude, og at diskussionen ikke burde rejses. Jeg er klar for-

taler for fri abort. Men også klar fortaler for, at modstanderne

må tilkendegive deres modstand”, skriver hun.

afsporede korsene abortdebatten?Kristeligt Dagblad skriver på lederplads, at korsene afsporer

debatten: ”Man placerer en kollektiv skyld, men der er in-

gen lindring, ingen forsoning, for de hundredetusindevis af

kvinder, som har fået foretaget aborter.” Alligevel giver avisen

Retten til Liv ret i, at abort frarøver et menneske muligheden

for at leve, og at der derfor bør kæmpes ”fra hus til hus” for

at redde så mange liv som muligt. Korsmarken satte altså den

fri abort på dagsordenen og provokerede lederskribenten til at

diskutere sagen. Dertil kommer informationsværdien ved at fx

Tv Avisen på DR1 i den bedste sendetid fortalte om eventen

og oplyste danskerne om, hvor mange aborter, der årligt fore-

tages i Danmark – og er blevet foretaget i 40 år.

Derudover bragte også den efterfølgende sag med vejdirek-

toratet og hærværket med de få hundrede væltede kors nogle

dage senere Korsmarken på mediernes dagsorden igen i DR,

Tv Syd og adskillige andre medier.

Ud af fornægtelsens tågerFor kristne insidere kan det undre, at medier og meningsdan-

nere problematiserer selve Korsmarken og kommenterer kon-

fliktstoffet i den forbindelse i stedet for at tage abortsagen op,

diskutere den og i sidste ende gør noget ved det horrible store

antal fosterdrab i Danmark.

Det kan kun tolkes som undvigemanøvre, når det er mere

bekvemt for fx Tv 2 at tale om, hvor farligt det kan være for

trafikken, at de 16.000 kors står ved motorvejen. Landssekre-

tær Ellen Højlund Wibe analyserer meget præcist i ugeavisen

Udfordringen, at samfundet helst vil glemme aborterne, og at

det derfor er stort, at Korsmarken nu trækker de ufødte børn

”ud af mørket og fornægtelsens tåger”.

7

88

••••••

Censur med modsat virkning!

Choose Life kampagnen

Chooselife.nu er også navnet på en ny hjemmeside (blogsite),

oprettet til formålet. Kampagnens slogan er: ”Abort gør dig

ked af det”, og den opfordrer kvinder, der overvejer abort, til

at vælge barnet og søge hjælp på hjemmesiden, som så også

henviser til Abortlinien.

Biografreklamen skulle have kørt i to uger, men ganske uhørt

blev det taget af allerede efter en uge pga. usædvanligt mange

klager fra biografgængere, der fandt emnet for ømtåleligt og

nærgående. i reklamen ser man en kvinde, der som i vægt-

løs tilstand ligger i fosterstilling og med hovedet nedad (det

samme billede som ved busstoppestederne), mens en kvin-

destemme til behagelig musikledsagelse siger:

”Du er gravid – og...det var ikke lige meningen. Du overvejer

abort, for du er bange. Og ja, du kan godt fjerne dit barn,

men...det er bare det...er det det, du ønsker? Du vil jo altid

kunne huske det lille hjerte, der slog inden i dig. Dit barns.

Heldigvis, så er der en anden udvej – for der er faktisk nogen,

der rigtig gerne vil hjælpe dig. Du skal gå ind på chooselife.

nu. Choose life - nu«.

Ellen Højlund Wibe skrev flg. om sagen på kristendom.dk:

”Som en ekspert fra reklamebranchen, Anthony Aconis, rig-

tigt sagde til TV2 News tirsdag, så er filmen i sig selv fuld-

stændig harmløs, så problemet er mere de ting indeni os, som

reklamespottet piller ved.

Til forskel fra andre reklamefilm har vi et etisk ærinde, og det

er vi så uvante med som danskere, så reaktionen bliver, som

den gør. Der må for alt i verden ikke sættes spørgsmålstegn

ved abort. Biograferne har bøjet sig for "folkets" krav - og

udsigten til svindende indtægt den næste uges tid - og indført

censur.

Som det nok er læserne bekendt, har Retten til Liv markeret 40-året for indførelsen af den fri abort i Danmark med to store tiltag: Korsmarken samt ChooseLife-kampagnen, en reklame for Abortlinien, der har kørt i lokalradioer og biografer samt hængt som plakater ved udvalgte busstoppesteder i landets fire største byer.

ABORT

CHOOSE LIFE.NU- vi vil gerne hjælpe dig

gør dig ked af detDER ER EN ANDEN UDVEJ

LAYO

UT

& A

RT D

IREC

TIO

N: C

ARST

EN H

ERH

OLD

T

Chooselife-kampagnens foto, designet af Brand Experience Designer Carsten Herholdt.

Se mere på http://politiken.dk/kultur/

Søg: biografer-fjerner-antiabort-kampagne-fra-laerredet

Når det er sagt, var vores hensigt først og fremmest at hjælpe

kvinderne ved at pege på en alternativ løsning til abort. Vi

tager hendes følelser alvorligt, og jeg er ikke i tvivl om, at

de sætninger, der siges i reklamespottet, lagt i munden på en

gravid kvinde, rammer plet.”

Det forunderlige er imidlertid, at fjernelsen af reklamen vakte

stor opsigt i den landsdækkende presse, som viste klippet ind-

til flere gange på Tv og lagde den ind på deres hjemmesider.

Dermed er den blevet spredt i langt større grad, hvilket må

siges at være særdeles glædeligt.

- ash


9

•

••••••

Endelig en ærlig aborttilhænger! - men hvor chokerende!

"Livet er altså ikke ukrænkeligt for det moderne menneske; det er noget helt andet, der er ukrænke-

ligt, nemlig den enkeltes ret til selv at bestemme."

Læs lige følgende udtalelse, og gæt om den kommer fra

en aborttilhænger eller en abortmodstander:

”når vi snakker om abortens væsen, er det logisk set tå-

gesnak at trække grænser for, hvornår det er et menne-

ske. Der er ikke andre logiske slutninger, end at det er det

ved undfangelsen.”

Udtalelsen stammer fra artiklen ”Aborttilhængerne styr-

ker modstandernes kerneargument” og er skrevet af

aborttilhænger Anna von Sperling, kulturredaktør ved

information, som kommentar i forbindelse med debatten

om Korsmarken. (information d. 4. oktober 2013).

Det er befriende, at en aborttilhænger så ærligt indrøm-

mer, at fosteret er et menneske, men det er chokerende,

at hun fastholder retten til at slå det ihjel – for det gør

hun ganske utvetydigt og uden nogen form for betænke-

ligheder:

”Jeg har fået to aborter. Jeg har forhindret to menneskeliv

i at folde sig ud. Og jeg har aldrig fortrudt det. For følel-

sesmæssigt kan jeg faktisk godt rumme kompleksiteten i,

at jeg har taget de to liv og samtidig skabt ét, der netop

har lært at råbe hurra og elske pastaskruer.”

At kunne rumme og leve med denne ”kompleksitet” -

at slå ihjel eller lade leve efter forgodtbefindende – er

den spænding, det moderne, sekulære og humanistiske

menneske lever i, men tilsyneladende ikke bliver anfæg-

tet grundlæggende af – og det er chokerende. Man kan

undres over dette klinisk-nøgterne syn på mennesket: at

mennesket trods humanismens påstand om tolerance og

menneskeværd, når det kommer til stykket alligevel ikke

har nogen absolut værdi. Heri ligger en selvmodsigelse,

men det skyldes, at livet betragtes som noget, der har

relativ værdi:

”For mig er livet nemlig ikke ukrænkeligt. Jeg er så uhel-

dig, at jeg må gå gennem al tilværelsens ubærlighed

uden en eneste guidende religiøs celle i min krop. Derfor

bliver spørgsmålet om at give og tage liv moralsk, følel-

sesmæssigt, politisk og – først og fremmest – ad hoc.”

Livet er altså ikke ukrænkeligt for det moderne menne-

ske; det er noget helt andet, der er ukrænkeligt, nemlig

den enkeltes ret til selv at bestemme. Det virker bare ikke

logisk, at man kan have retten til at slå et andet men-

neske ihjel. Har dette andet menneske ikke også retten

til beskyttelse mod at blive slået ihjel? ikke ifølge en mo-

derne forestilling om menneskerettigheder:

”Så: Jeg hedder Anna. Jeg har udøvet min ret til at afkorte

menneskeliv. Og hvis der overhovedet findes en politisk

kamp, som jeg er villig til at risikere mit eget liv for, er

en god kandidat netop kampen for, at alverdens kvinder

får den ret.”

At ”krænke” denne ”menneskeret” til selv at bestemme

anses for langt alvorligere end at slå et ufødt barn ihjel –

det er det moderne menneskes chokerende påstand!

Læs hele Anna von Sperlings artikel i information fra den

4. okt. www.information.dk


Korsmarken – klip fra pressen

• Af Sune Hansen, gymnasielærer


9

10

Kampen for livet

•

10

• Interview v. Ketty Dahl, lærer

Orla Villekjær taler hurtigt og engage-

ret. Han har ikke tabt gløden:

”Situationen dengang var ligesom i dag.

Nej, snarere værre i dag. Men også den-

gang levede vi i et folk, der slår sine

ufødte ihjel og driver klapjagt på de

handicappede. Ofte spurgte jeg mig

selv: hvad gør jeg? Jeg følte mig rådvild,

men også fyldt af en forfærdelse over,

hvad vi tillader ved abort og hvilket

menneskesyn, der ligger bag.

Jeg var for godt tyve år siden formand for Danmarks Folkekirkelige Søndags-skoler, og i forbindelse med et årsmø-

de der slog det mig, at hvis vi virkelig

mener, at barnet fra undfangelsen er

et menneske, der har brug for beskyt-

telse, så burde der være et sted, man

kunne mindes abortofrene, og hvor vi

som kristne kunne sende et signal om,

hvad vi mener om abortens rædsler. Jeg

nævnte det i en af mine årsberetninger,

og en del mennesker reagerede på det

og bad mig gå videre med mine tanker.

Jeg blev kontaktet af Henning Toft

Bro, nuværende biskop, dengang ansat

ved Radio Midt og vest. Han lavede et

interview med mig, og så accelererede

det pludselig.

Jeg puslede med ideen om at lave en park, hvor man kunne mindes ofrene for abort, og fra flere sider fik jeg nu

opfordringer til at virkeliggøre det.

Så kom visionen om at lave en fælles-

kirkelig forening, der kunne iværksætte

det. Jeg tog kontakt til frikirkekredse, og

efter et stort benarbejde lykkedes det at

finde nogen, der delte holdningen.

Så blev Retten Til Liv stiftet. Det gik

stærkt; på kort tid fik vi over 1000 med-

lemmer. Men det er et kæmpe arbejde

at få en forening til at fungere; heldigvis

var der en god bestyrelse.

Men det var ikke noget taknemmeligt

projekt. Jeg røg gang på gang i medierne

og fik verbale tæsk. F.eks. for at vise

filmen ”Det tavse skrig” for konfirman-

der. Den handler om, hvordan man ud-

fører en abort. Jeg blev udstillet som en,

der ville forføre børnene.

Jeg var så naiv, at jeg troede på, at

når bare man sagde sandheden, så var

det godt, men nu blev der lavet protest-

skrivelser mod mig i mine menigheder.

Jeg inviterede begge mine sogne til at

komme at se filmen ved selvsyn. Mange

hundrede mennesker mødte op. Da de

havde set filmen, rejste den lokale læge

sig og udtalte, at filmen var én stor løgn

fra ende til anden. Jeg gik helt i chok.

Folk ville ikke høre sandheden. Andre

bad mig slappe af og gå hjem og grave

have i stedet for at føre denne kamp. i

mine to sogne blev flere konfirmander

meldt ud i protest mod mig.

Til gudstjenester bad jeg også for de

ufødte, hvilket fik flere fra menigheden,

også velmenende folk fra iM, til at bede

mig om at stoppe med det. Men det vil-

le jeg ikke. Når jeg om aftnen så på min

sovende datter, Britt, som har Downs

Syndrom, så spurgte jeg mig selv: vil du

slås for hendes ret til at være her? Og

svaret var entydigt ja!

Nogle i menigheden ønskede at gøre

livet så surt for mig som muligt for at

få mig til at sige op, men heldigvis var

der også en stor gruppe i menigheden,

som bakkede op og bad for mig. Og ef-

ter nogle turbulente år kom konfirman-

derne tilbage igen.

1. oktober er datoen for ikrafttrædelsen af loven om fri abort. Men det er også datoen for stiftelsen af Retten

til Liv – 20 år senere. I år er det med andre ord 20 år siden Retten til Liv blev oprettet med sognepræst orla

villekjær som initiativtager. LIv ser tilbage på starten og spørger, hvad det var, der drev værket.


KAMPeN FoR LIVeT

11

...11

Retten til Liv gik med i protestmarcher mod abort i 1990’erne, hvilket gav stor

mediedækning. især marchen til Chri-

stiansborg, hvor mange af de 70 præ-

ster, jeg ringede til, deltog. Tv fulgte os

hele vejen.

Det blev en voldsom oplevelse. BZ’ere

kastede æg i hovedet på mig. Der var et

massivt opbud af politi med vesir, men

de greb ikke ind, før alle æg var kastet.

Billedet af mig med æg, der drev ned

over ansigtet, blev i øvrigt årets presse-

foto og vist i alle medier.

en dag tilbød Arne Munk os at låne en grund i Vedersø til en mindelund.

Arne var en stor dynamisk kraft i arbej-

det, også selvom vi ikke altid var enige

i udtryksformen. i samtaler med Arne

fandt jeg ud af, hvor markant Kaj Munk

havde været imod abort, og at vedersø

derfor var et godt sted at etablere en

mindelund. Folk rystede på hovedet af

os, og der opstod slagsmål med det of-

fentlige om grunden.

Men omtalen gav også noget positivt.

Jeg blev inviteret ud at tale mange ste-

der, f.eks. til en paneldebat på Århus

Universitet på jurastudiet om fosterets

juridiske stilling. Jeg blev i den grad

angrebet af de studerende og kaldt sort

og middelalderlig, men jeg fik meget

taletid.

Kort tid efter ringede en af de stude-

rende og sagde:” Kan du huske mig? Jeg

var en af dem, der angreb dig hårdest

til debatten? Jeg var ikke klar over, jeg

faktisk var gravid på det tidspunkt, og

min kæreste prøvede at presse mig til

en abort, men jeg kunne ikke dræbe

mit barn. Du havde ret i det, du sagde! ”

Ja, er det ikke en solskinshistorie?!

Ved en Jesus-march i Kolding kaldte jeg abortlægerne for bødler. Det ud-

løste en voldsom reaktion, og igen gik

medierne til angreb. Jeg blev ringet op af

biskop Geil, som bad mig uddybe, hvad

jeg mente. Jeg sagde, at definitionen


Orla Villekjær klistret til med

æg som BZ'ere kastede mod

ham ved en demonstration.

Billedet blev et af årets pres-

sefotos.

"Folk ville ikke høre sandheden. andre bad

mig slappe af og gå hjem og grave have i

stedet for at føre denne kamp. "

1212

Kampen for livet

på en bøddel er, at det er en, der er an-

sat af det offentlige til at aflive andre

mennesker på det offentliges vegne.

Geil sagde, at han godt kunne forsva-

re min definition af ordet, men så var

medierne pludselig ikke interesseret

længere. Geil forbød mig dog at bære

præstekjole ved en demonstration mod

abort, men faktisk tror jeg, han var ked

af hele situationen. Han var under pres,

måske fra kirkeministeriet.

Først bagefter ser man, hvor meget det har kostet at gå ind i kampen, men jeg

føler alligevel, jeg er blevet beskyttet af

Gud. Jeg havde den indstilling, at me-

dierne og andre kunne banke mig alt

det, de ville. Jeg ville ikke bøje mig!

Hver gang jeg ser på Britt, min datter,

ved jeg, det var rigtigt. Jeg oplevede det

som et kald fra Gud, at jeg skulle gå

ind i dette, og Han tog vare på mig, for

ellers ville jeg have været helt psykisk

ødelagt i dag. Men det har været hårdt

for min kone og mine børn. Selvom de

deler mine holdninger, så var det for

hårdt hele tiden at blive forbundet med

abortproblematikken og høre på de ver-

bale tæsk, jeg fik.

Retten til Liv satte dengang dagsor-

denen pga. den megen medieomtale.

Retten til Livs arbejde har siden været

mere konsoliderende, men Retten til Liv

bør også være udadfarende, så vi sætter

dagsordenen igen. Jeg er derfor meget

spændt på Korsmarksaktionen. (inter-

viewet blev foretaget før den 21. septem-

ber! Red.) Retten til Liv skal både være

sorgbearbejdende og udadfarende.

Jeg tror stadig på, at loven kan afskaf-fes, men jeg tror ikke længere, det vil

ske gennem partipolitik. Nej, forudsæt-

ningen er vækkelse, fornyelse og bøn.

Det er vigtigt at se, at her i Danmark

dæmoniseres tilværelsens inderste ker-

ne, nemlig kærligheden mellem mand

og kvinde og kærligheden mellem for-

ældre og børn. Det er åndskamp. vort

folk befinder sig i en slags folkelig psy-

kose. Ligesom hos tyskerne i 30’erne,

hvor det er fuldstændig uforståeligt,

at folk accepterede overgreb på deres

nabo. i dag lukker vi øjnene for over-

grebet på de ufødte.

At få øjnene op for sandheden er fak-tisk en byrde, der bliver lagt på os af

Gud. Retten til Liv skal også fastholde

de kirkelige bevægelser på sporet, for vi

bliver så let handlingslammede. Mange

kristne føler sig i dag afmægtige. Mange

er konfliktsky og tør ikke gå ind i kam-

pen. Andre har ikke det psykiske over-

skud, og andre igen mener ikke, de kan

”overleve” på deres arbejde, hvis de går

markant ud med synspunkter omkring

abortmodstand. Men det er vigtigt, at vi

ikke taber mælet og resignerer, for re-

signationen er livsfarlig. Den medfører

død. Derfor er der stærkt brug for Retten

til Liv!”

"Jeg oplevede det som et kald fra gud, at jeg skulle gå ind i dette, og Han tog vare på

mig, for ellers ville jeg have

været helt psy-kisk ødelagt i dag. Men det

har været hårdt for min kone

og mine børn."

Tale i Abortmindelunden inden Højesteret forlangte

stedets genstande fjernet.


1313

Siden sidst

Smuk og eftertænksom junidag i Vedersø

Ca. 70 mennesker i alle aldre var mødt op i vedersø,

den 9. juni, hvor dagen startede med en engageret

rundvisning på præstegården af Lisbeth Lunde Lau-

ridsen. Hun formåede på inspirerende måde at få Kaj

Munks liv og tanker gjort levende. vi kunne nærmest

høre hans stemme og trin rundt i præstegården og

se for os, hvordan tyskerne stod på gårdspladsen og

hentede ham, mens hans kone og børn blev ladt til-

bage.

Kaj Munk symboliserer om nogen en mand, der

kæmpede for sin overbevisning og ikke spurgte, om

det nytter, men om det er sandt. Det var derfor en

perfekt optakt til det efterfølgende foredrag ved Orla

villekjær, der med netop Kaj Munk, Søren Kierkega-

ard og Mother Teresa som fyrtårne fik givet abortsa-

gen en dybde, som vi ikke normalt oplever. Disse

store tænkere formåede på skarpeste vis at tydelig-

gøre det groteske i, at et land kan tillade, at forældre

kan slå de mest forsvarsløse mennesker ihjel. De

mange guldkorn fra foredraget kan genfindes på lin-

ket: http://www.rettentilliv.dk/om-retten-til-liv/abort-

mindelund/

Retten til Livs tiltag specielt i forbindelse med 40-

året for den frie aborts indførelse gjorde de mere vidt-

løftige tanker dejligt konkrete. vi kan gøre noget. vi

vil ikke være dem, som Kaj Munk udtrykte det, der

vil have sofa frem for sandhed. vi vil være sammen

om at handle og forsvare de ufødte børns ret til livet.

Dagen sluttede i abortmindelunden, hvor flaget var

gået på halv. Her var der en smuk og eftertænksom

mindegudstjeneste, hvor vi med bøn, salmer og an-

dagt ved bestyrelsesmedlem og sognepræst Per Dam-

gaard Pedersen kunne lægge sagen i Guds hånd. Nok

kan vi stille os til rådighed i abortkampen, men det

er Gud, der giver kraften og kan hele de knuste sjæle.

Jeg vil opfordre alle til at lægge vejen forbi vedersø

Præstegård og abortmindelunden – det er bestemt et

besøg værd.

• Af Marianne Karlsmose, gymnasielærer


Den nye flagstang står synligt ud til vejen, og flaget

var denne dag på halv for at mindes de 770.000 abor-

terede børn igennem 40 år.

14

Fra det virkelige liv

14

LIV • maj 2013

Vil du fortælle lidt om din graviditet?

Jeg blev gravid som 22-årig med en studiekammerat, som

jeg godt vidste, ikke skulle være far til mit barn, for han

havde psykiske problemer og var småvoldelig. Jeg holdt det

hemmeligt i starten, fordi jeg ikke kunne fortælle mine for-

ældre det, for jeg ville ikke bringe den skam over dem. Det

var en meget svær tid for mig, jeg husker mest, at jeg græd

hele tiden. Jeg gik ture langs jernbanen og overvejede, om

det var bedre at tage et frontalt sammenstød med et tog.

Hvilke tanker gjorde du dig om abort?

Jeg var til forundersøgelse til abort, og det var en ubehage-

lig samtale. Lægen talte ned til mig og så ikke, at jeg var i

dyb krise. Men sygeplejersken så mig og nussede min hånd

- det syntes jeg først, var mærkeligt, men det gik op for mig,

at hun forsøgte at give mig den omsorg, jeg havde brug for.

Jeg kunne tydeligt mærke, at der var noget inden i mig. Der

var et ansvar, som jeg skulle leve med, og begge valg ville

være lige svære at træffe.

Hvad skete der, da du fortalte dine forældre om din gra-

viditet?

Mine forældre er missionske, og jeg vidste godt, hvad de

mente om, at jeg var gravid. Min far tog det rigtig pænt, han

sagde, at han glædede sig til at blive bedstefar. Min mor

sagde: “Tillykke! - er det ikke det, det hedder?” og gik så ud

af rummet. Jeg sad selv med en masse bekymringer, men

hun kunne slet ikke rumme mig og give mig den omsorg og

støtte, som jeg havde brug for. Hun prøvede flere gange at

række ud til mig, men hun kunne ikke slippe sine anklager

og fordømmelse. Det var først, da min datter var et år gam-

mel, at hun kunne holde hende. Den værste behandling,

jeg kunne få, kom faktisk fra mit eget ophav.

Hvordan fandt du styrken til at vælge barnet?

Min veninde hjalp mig meget, hun var der for mig og sagde,

at hun ville støtte mig, uanset hvad jeg valgte. Jeg tror fak-

tisk, jeg fandt styrken i mig selv. Jeg havde flere samtaler

med mit barn, hvor jeg sagde, at vi to nok skulle klare det.

Jeg kunne mærke det inden i mig, og jeg vidste godt, det

var et liv, og det var mit ansvar. Og i dag elsker jeg min dat-

ter og kan ikke forestille mig et liv uden hende. Det er det

hårdeste og det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det hjalp

mig til at finde mig selv og finde mit ståsted i livet.

Hvis din datter kommer gravid hjem til dig når hun er 22,

hvordan vil du så ønske, du kan møde hende?

Jeg havde selv brug for at blive mødt med kærlighed, om-

sorg og støtte. Så jeg håber, at jeg ville kunne se hende,

der hvor hun var. Jeg håber sådan, hun ikke ville føle, hun

skulle skjule det for mig. Jeg ville aldrig fordømme hende,

men derimod hjælpe hende der, hvor hun var. Det er en

ulykkelig situation at være uønsket gravid, men det er una-

turligt at få en abort, og de, der vælger den, er i dyb krise.

Man har brug for al den kærlighed, støtte og omsorg, man

kan få.

Savnede omsorg, kærlighed og støtte

Interview med en kvinde, som overvejede abort og savnede opbakning fra sin missionske baggrund.

"Hun prøvede flere gange at række ud til mig, men hun kunne

ikke slippe sine anklager og fordømmelse."

• Af Vibe Hellmund, læge


"Jeg kunne mærke det inden i mig, og jeg vidste godt, det var et

liv, og det var mit ansvar."

1515

LIV • maj 2013

Savnede omsorg, kærlighed og støtte

Interview med en kvinde, som overvejede abort og savnede opbakning fra sin missionske baggrund.

Podcastet hedder: Life ReportHjemmeside: prolifepodcast.net

Podcastet kan downloades gratis i iTu-

nes Store eller direkte fra prolifepod-

cast.net. Der er indtil videre over 170

episoder at gå i gang med. Hør f.eks.

Episode 19: 9 tips til at snakke med en

kvinde, der overvejer abort.

Du kan høre podcastet, mens du sid-

der i bussen, er ude at løbe eller bare

surfer på internettet.

"Hvis vi virkelig ønsker at overbevise andre

om, hvor forkert abort er, så må vi tage dem og deres argumenter

seriøst og være oprigtigt interesseret i

deres perspektiv"

Jeg har altid været typen, der stillede

mange spørgsmål. Jeg stiller spørgsmål

til de emner, der betyder noget for mig.

For at kunne gå helhjertet ind i en sag

som abortsagen, er jeg nødt til at vide,

præcis hvorfor jeg mener, abort er for-

kert. Hvis ikke jeg har det fundament

at stå på, når jeg diskuterer emnet med

folk, så løber mine argumenter ganske

enkelt ud i sandet.

For nylig faldt jeg så tilfældigvis over

et amerikansk pro-life podcast på nettet,

som jeg varmt vil anbefale til alle, der

interesserer sig for abort-emnet, uanset

om de er for eller imod. Podcastet, der

hovedsageligt henvender sig til abort-

modstandere, gennemgår bl.a. en række

af pro-choice (tilhængere af abort, red.)

sidens argumenter og giver forskellige

forslag til, hvordan man kan tilbage-

vise dem. Der kigges også med kritiske

øjne på de argumenter, vi selv bruger

i debatten. i de følgende numre af Liv

vil vi kigge nærmere på nogle konkrete

argumenter for abort og undersøge, om

de holder.

i podcastet lægges der stor vægt på

at skabe en god debat og gøre os abort-

modstandere mere åbne overfor dem,

vi diskuterer med. Hvis vi ikke er vil-

lige til at lytte til deres argumenter og

virkelig prøve at forstå, hvad de mener,

hvordan kan vi så forvente, at de lytter

til os? Hvis vi går ind i en debat vel vi-

dende, at intet kan få os til at ændre me-

ning, hvordan kan vi så bebrejde vores

modstander, at han gør det samme? vi

bliver nødt til at være åbne for den mu-

lighed, at vi kan tage fejl. Den eneste

måde, hvorpå vi kan få tillid til vores

egne holdninger, er ved at sætte dem på

prøve igen og igen.

Hvis vi virkelig ønsker at overbevise

andre om, hvor forkert abort er, så må

vi tage dem og deres argumenter seri-

øst og være oprigtigt interesseret i deres

perspektiv. vi kæmper på kærlighedens

side, og kærlighed skal netop være vo-

res motivation.

Når usikkerheden melder sig og

spørgsmålene hober sig op, kan vi hel-

digvis søge råd og opmuntring hos hin-

anden og f.eks. lytte til podcasts som

dette. vi bør aldrig stoppe med at stille

spørgsmål og altid stræbe efter at kom-

me tættere på sandheden.

prolifepodcast.net

Bær budskabet: Køb en T-shirt for 100 kr. + porto

Bestil den via hjemmesiden eller ring til sekretariatet.

Kom ind i kampen med rejst pandePodcast om sund abortdebat


v. Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop i ViborgUng og RTL

“Hvis Maria havde været aborttilhænger, så havde der ikke

været nogen jul!” ukendt

sTØT RETTEN TIL LIV PÅ GIRO +O1-923-8417

B

HIMMeLRåbende!

Jeg er en af de yngste, som kan synge med på

Kim Larsens ord: Det er da godt, at vi blev født,

før aborten den blev fri. i 40 år har aborten væ-

ret fri! 40 år er rigtig lang tid!

Hvis vi springer over alle de mange nuancer

og forklaringsforsøg og alle de mange gode

og dårlige argumenter for og imod. Og hvis

vi venter lidt med at gå ind i de komplekse

diskussioner. Og hvis vi lige et øjeblik tilla-

der os at se bort fra de mange sår, sorger og

ulykkelige situationer. Og hvis vi dropper alle

anklager, al beskidt retorik og alle forsøg på

at fremstille hinanden som dumme, fanatiske

eller kyniske. Ja, så står vi tilbage med dette

iskolde faktum:

Hvert år mister 16.000 ufødte, ufærdige og

ubeskyttede medmennesker livet bare i Dan-

mark; inden de får lov til at give verden deres

første vræl! De har ikke gjort noget forkert.

De er bare på det forkerte sted på det forkerte

tidspunkt. De er uskyldige, men de er uøn-

skede. De får ikke lov til at skrige på jorden

... men det skriger til himlen!

Og måske skulle vi også skrige til himlen. Må-

ske skulle vi skrige en bøn. En bøn for vores

ufødte medmennesker - om beskyttelse. En

bøn for vores magthavere og lovgivere - om

visdom, vejledning og retfærdighedssans. En

bøn for de uønsket gravide - om støtte og om-

sorg. En bøn for alle pårørende – om vilje til

hjælp og aktiv kærlighed. En bøn for alle os,

som aktivt eller passivt lader uretfærdigheden

råde – om tilgivelse og barmhjertighed. Og en

bøn for os alle – om at vi må få ører, så vi hø-

rer det tavse skrig. Og om at vi må få hjerter,

som kan briste i mødet med det iskolde fak-

tum. Og om at vi må få vilje til konkret næste-

kærlighed – også overfor vores allermindste

og allermest udsatte næste.

Lad os skrige til himlen for dem, der ikke får

lov til at skrige selv!

LØNNeT MeDARBeJDeR TIL ABoRTLINIeLeDeR SØgeS Se stillingsopslag på hjemmesiden.

HuSK ... at sætte kryds i kalenderen til næste

årsmøde den 5. april 2014 i Århus.

• Af Henrik Laursen, sognepræst i Vigerslev Kirke, Valby

Afsender:

Retten til Livs sekretariatCedervej 1, Stjær

8464 Galten