Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer
ALouise Eriksen (
Christine V. J. Ejlers
Eksamensprojekt ved BYG•DT
f
Stud. nr. 991622) en (Stud. nr. 991626) U/Ørsted•DTU 10. januar 2003
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forord
Forord
Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i
forbindelse med afgangsprojekt efteråret 2002. Projektet er udført i samarbejde med
Lilleheden Advance A/S, ved BYG•DTU og Ørsted•DTU på Danmarks Tekniske
Universitet i Kgs. Lyngby.
I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort
det muligt at udarbejde denne rapport:
Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som
samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt
for os at lave dette projekt.
Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG•DTU har fungeret som vejleder på
projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning.
Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG•DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her
skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os.
Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted•DTU har fungeret som medvejleder på
projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave
forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning.
Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og
Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af
materialer.
Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer.
Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af
materialer.
Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer.
Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser.
Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og
Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige
assistance i forbindelse med forsøgene.
Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forord
Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og
Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med
forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer.
Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG•DTU og hans fantastiske håndværkersjak
for god assistance.
BYG•DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Kgs. Lyngby den 10. januar 2003
________________________________
Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen
991626
________________________________
Stud. Ing. Louise Eriksen
991622
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resumé
Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas.
Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale,
som også byggemæssigt har mange fordele.
Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært
at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor
konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den
manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på
mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer
med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne
rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene
til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der
lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet.
Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er
lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m2. På hvert dæk er der lavet
en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og
baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra 50-5000 Hz. Hvorved det, udover at
vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98,
også er muligt at klassificere dem efter DS 490.
Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra
resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser,
opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner.
Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i
frekvenser fra 100-3150 Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er
det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele
måleområdet.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resumé
Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt
beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået
dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord ...................................................................................................................................1
Resumé..................................................................................................................................4
1 Indledning.....................................................................................................................7
1.1 Baggrund................................................................................................................7
1.2 Formål ....................................................................................................................8
1.3 Struktur ..................................................................................................................8
2 Teori ..............................................................................................................................9
2.1 Lyd .........................................................................................................................9
2.1.1 Lyd i rum .....................................................................................................12
2.2 Lydisolation .........................................................................................................13
2.2.1 Luftlydisolation............................................................................................13
2.2.2 Trinlydniveau...............................................................................................15
3 Standarder..................................................................................................................17
3.1 Luftlydisolation....................................................................................................17
3.2 Trinlydniveau.......................................................................................................19
3.3 Lydklassificering .................................................................................................20
4 Massivtræ som byggemateriale ................................................................................22
4.1 Massive Træelementer .........................................................................................24
4.1.1 Spændvidde..................................................................................................25
4.1.2 Konstruktionsdetaljer...................................................................................27
5 Forsøgsgennemgang...................................................................................................29
5.1 Beskrivelse af målerum .......................................................................................29
5.1.1 Usikkerhed fra flanketransmission ..............................................................30
5.2 Målemetoder ........................................................................................................31
5.3 Forsøgsopstilling..................................................................................................32
6 Resultatbehandling ....................................................................................................34
6.1 Bærende konstruktion ..........................................................................................34
6.2 Svømmende gulv .................................................................................................36
6.2.1 Grundkonstruktion .......................................................................................37
6.2.1.1 Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner ............................40
6.2.2 Lokalt og resonant reagerende gulve ...........................................................41
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indholdsfortegnelse
6.2.2.1 Resonant reagerende gulve ......................................................................41
6.2.2.2 Lokalt reagerende gulve...........................................................................42
6.2.2.3 Dæk4........................................................................................................42
6.3 Ekstra masse ........................................................................................................43
6.3.1 Betonfliser og sand ......................................................................................44
6.3.1.1 Betonfliser................................................................................................44
6.3.1.2 Sand .........................................................................................................45
6.3.2 Gips i øverste dæklag...................................................................................46
6.3.2.1 Resultattabeller over dæk med ekstra masse ...........................................48
6.4 Nedhængt loft ......................................................................................................48
6.4.1 50 mm nedhængt gipsloft ............................................................................50
6.4.1.1 Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm...........................53
6.4.2 150 mm nedhængt gipsloft ..........................................................................54
6.4.2.1 Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm.....................60
6.5 Trinlyddæmpning med parket..............................................................................61
6.5.1 Parketgulv ....................................................................................................62
6.5.1.1 Resultattabel over dæk med parketgulv...................................................65
7 Datablade....................................................................................................................66
8 Konklusion..................................................................................................................82
8.1 Generelt................................................................................................................82
8.2 Svømmende gulv .................................................................................................83
8.3 Nedhængt gipsloft................................................................................................83
8.4 Parket ...................................................................................................................84
8.5 Supplerende målinger ..........................................................................................84
9 Efterskrift ...................................................................................................................85
10 Litteraturhenvisning..................................................................................................95
10.1 Supplerende Litteratur .........................................................................................96
10.2 Web-litteratur.......................................................................................................97
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indledning Side 7
1 Indledning
1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er,
at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur,
harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som
byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer
i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden
medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom
fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter
hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte
massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som
er simpelt at konstruere.
Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det
første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske
egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun
blive behandlet overfladisk i denne rapport.
For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber.
Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave
frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har
den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed
lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del
problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede
byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige
byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri
kombineres med beton.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indledning Side 8
1.2 Formål
Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor
hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller
begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med
den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i
henhold til de danske standarder.
1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger:
Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet.
Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten.
Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske
standarder, der refereres til i rapporten.
Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og
ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt.
Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb.
Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene.
Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene.
Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger.
Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst.
Kap 10, Litteraturhenvisning.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 9
2 Teori
Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og
installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport
koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske
grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende.
2.1 Lyd
Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest
opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i
luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel
være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét
eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på
bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum,
hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade
udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed
sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd.
Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer,
lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der
udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks.
bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger
og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes
udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af
disse.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 10
Tværbølger Bøjningsbølger
Længdebølger Forskydningsbølger
Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger
Quasilongitudinalbølger
Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2].
I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan
opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne cB er
frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne cs er konstant i et givet
medie.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 11
(m/s)2 4mBfcB π= ( 2.1)
(m/s)m
Ghcs = ( 2.2)
hvor cB er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden
per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m2, cs er forskydningsbølgernes
hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m.
Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen fs, som er
defineret ved den frekvens, hvor cB = cs.
(Hz)2
2
Bmc
f ss π
= ( 2.3)
Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3
oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af
egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved fs/2 [3].
Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle
tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien p~ , som er kvadratroden af
middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root
mean square (RMS):
(Pa)1~ 2
1
2
12∫−
=T
Tdtp
TTp ( 2.4)
hvor T1 og T2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4].
Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet Lp, som er
niveauet i decibel (dB), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi
over kvadratet på en standard referenceværdi p0:
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 12
) 20 re (dB~
log20~
log100
20
2Pa
pp
ppL p µ
=
= [5] ( 2.5)
Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte.
Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene
er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer.
2.1.1 Lyd i rum
Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle
retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige,
kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt.
Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for
lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 dB fra energitilførslen afbrydes.
Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i
beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er
nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre
laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende
flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen.
Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En
totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente
absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine’s formel:
(s)16,0A
VT = ( 2.6)
hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m3 og A er det ækvivalente
absorptionsareal [6].
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 13
2.2 Lydisolation
I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation.
Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket
skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes
konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet,
mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter.
2.2.1 Luftlydisolation
Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske
tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet
og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det
tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele,
flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver
for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved
laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens
reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt
flanketransmission, angives, R’, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et
tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission,
hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som:
(dB)log1021
+−=
ASLLR ( 2.7)
hvor R er reduktionstallet i dB, L1 og L2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis
senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m2 af prøvelegemet og A er det
ækvivalente absorptionsareal i m2 [7].
Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd,
disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 14
konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende
frekvensområde.
For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO 717-1 indtegnes reduktionstallene
for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra 100-3150 Hz i et diagram, sammen med en
standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 dB ved 500 Hz, se figur 2.2.
Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1 dB. Dette gøres til
beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er
størst mulig, men ikke større end 32 dB. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning
på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 dB i nogle af
frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes Rw.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R (d
B)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, Rvurderingskurve for R
Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz.
I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som
DS/EN ISO 717-1. I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet
frekvensområde fra 50-3150Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den
nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede
frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C50-3150, bruges ved lydklasserne A og B, mens
DS/EN ISO 717-1 stadig er gældende ved lydklasserne C og D.
(dB),315050 wAp RLC −=− ( 2.8)
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 15
hvor C50-3150 er den spektrale korrektion for luftlyd, Lp,A er den midlede A-vægtede
difference mellem senderrum og modtagerrum, og Rw er det samlede vægtede reduktionstal
ifølge DS/EN ISO 717-1 [8].
2.2.2 Trinlydniveau
Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et
senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine.
Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på mh = 500 g. Hamrene
leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en
slagfrekvens fs = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved
trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt
flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som
L’n. Trinlydsniveauet, Ln, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres
som:
(dB)log100
22
+=
AA
LLn ( 2.9)
hvor Ln er trinlydniveauet i dB, L2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i dB, A2 er
modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A0 =10m2 er et referenceareal [9].
Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation,
trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der
beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i
henhold til DS/EN ISO 717-2 en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog
ordinatværdien 60 dB ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven
parallelt med ordinataksen i trin på 1 dB. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af
ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end
32 dB. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8
dB. Det vægtede trinlydniveau betegnes Ln,w.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 16
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
L n (d
B)
0
20
40
60
80
Trinlydniveau, LnVurderingskurve for Ln
Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz.
For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet,
men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes.
(dB)15,,250050 dBLLC wnsumn −−=− ( 2.10)
hvor C50-2500 er den spektrale korrektion for trinlyd, Ln,sum er summen af de målte
lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra 50-2500 Hz og Ln,w er er det samlede
vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO 717-2 [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil
det være bidraget fra de øverste 10 dB der dominerer C-vægtningen.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 17
3 Standarder
Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de
danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i
bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden 1961.
Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af
boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden
bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og
klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det
muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig.
De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens
Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11].
3.1 Luftlydisolation
Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende
reduktionstal, R'w eller R'w+C50-3150.
Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer
Land Klasse A
R'w+C50-3150
dB
Klasse B
R'w+C50-3150
dB
Klasse C
R'w /R'w+C50-3150
dB
Klasse D
R'w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 60 / -
Danmark, DS 490 68 63 60 / - 55
Sverige 60 56 52 / 52 48
Norge 68 63 60 / - 55
Finland 55 / -
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 18
Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen
Land Klasse A
R'w+C50-3150
dB
Klasse B
R'w+C50-3150
dB
Klasse C
R'w /R'w+C50-3150
dB
Klasse D
R'w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98
vertikalt 53/-
horisontalt 52/-
Danmark, DS 490 63 58 55 / - 50
Sverige 60 56 52 / 52 48
Norge 63 58 55 / - 50
Finland 55 / -
Tabel 3.3 Mellem rækkehuse
Land Klasse A
R'w+C50-3150
dB
Klasse B
R'w+C50-3150
dB
Klasse C
R'w /R'w+C50-3150
dB
Klasse D
R'w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 55 / -
Danmark, DS 490 63 58 55 / - 50
Sverige 60 56 52 / 52 48
Norge 63 58 55 / - 50
Finland 55 / -
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 19
3.2 Trinlydniveau
Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede
trinlydniveauer, L'n,w og L'n,w+Ci,50-2500
Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter
Land Klasse A
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse B
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse C
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse D
L'n,w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 48 / -
Danmark, DS 490 - / 38 - / 43 48 / - 53
Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62
Norge - / 38 - / 43 48 / - 53
Finland 53 / -
Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum
Land Klasse A
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse B
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse C
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse D
L'n,w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 58 / -
Danmark, DS 490 - / 43 - / 48 53 / - 58
Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62
Norge - / 43 - / 48 53 / - 58
Finland 53 / -
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 20
Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende
samt fra toilet- og baderum i andre boliger
Land Klasse A
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse B
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse C
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse D
L'n,w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 58 / -
Danmark, DS 490 - / 48 - / 53 58 / - 63
Sverige 56 / 56 60 / 60 64 / 64 68
Norge - / 43 - / 48 53 / - 58
Finland 63 / -
Tabel 3.7 I rækkehuse
Land Klasse A
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse B
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse C
L'n,w /
L'n,w+C50-2500
dB
Klasse D
L'n,w
dB
Danmark, BR 95/BR-S 98 53 / -
Danmark, DS 490 - / 43 - / 48 53 / - 58
Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62
Norge - / 43 - / 48 53 / - 58
Finland 53 / -
3.3 Lydklassificering
Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger:
Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis
forstyrres af lyd eller støj.
Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens
minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd
eller støj.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 21
Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for
rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd
eller støj.
Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold.
Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger.
Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R’w +C50-3150, på 48 dB og et
trinlydniveau, L’n,w+Ci,50-2500, på 63 dB vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang
lydisolationen forbedres med 5 dB, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller
tilfredsstillende [12].
Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør
100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet.
Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra
50-3150 Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så
som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 22
4 Massivtræ som byggemateriale
Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark.
Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne
store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på.
Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark
By Type Antal etager Byggeår
Århus Administration 2 etager 1998
Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999
Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000
Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001
Estrup Åbne stalde 1 etage 2001
Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002
Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002
Århus Ældreboliger 2 etager 2002
En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket
man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt
indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand
og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet.
I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse
og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder
kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller
tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces
samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig
løsning trods de dyrere materialer.
Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ
er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 23
Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som
brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december
1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge
træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må
have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere.
Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav.
En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som
den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene
den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at
opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er
tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner
er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre
lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton,
gips og sand for at opfylde kravene.
Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere
lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold.
Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale,
hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet
bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger.
Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke
eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille
masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en
given konstruktion.
I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at
lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på
byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode
egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en
masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske
nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers
hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 24
samtidig med at indeklimaet forringes. Alligevel ses den kombinerede konstruktion af træ
og beton mange steder, da der ikke har været mange konkurrencedygtige alternativer.
Grundet den stigende interesse for massivtræsbyggeri, er der i denne rapport valgt, at
undersøge alternative muligheder for at lydisolere massivtræsdæk. Målet med de nye
dækkonstruktioner er, udover at opfylde lydkravene, at finde et materialevalg, der ikke
påvirker træets gode egenskaber, så man tilmed får et miljøvenligt byggeri.
4.1 Massive Træelementer
Til alle de prøvedæk denne rapport omhandler, er der brugt Lilleheden Massivelementer
fra Lilleheden Advance A/S. Massivelementerne er lavet af råtræ, der er styrkesorteret til
C30 og dermed har samme overfladekvalitet som standardlimtræ. De er produceret ud fra
DS/EN 386, er 400 mm brede og samlet af lameller med en tykkelse på 50 mm. Længden
af Lilleheden Massivelementer er ved levering 3400 mm, men blev i dette projekt kortet af
til 3370 mm i alle forsøg. Alle elementer der er brugt til forsøg er af typen A, hvilket vil
sige at de er høvlede på begge sider. A-typen vil normalt blive brugt i konstruktioner, hvor
den ene eller begge sider af træet er synligt [13].
Massivelementerne er samlet med krydsfinerssløjfer, med dimensionen 12 mm x 68 mm, i
hele elementets længde. Normalt sømmes sløjferne på begge sider af samlingen med glatte,
cirkulære, elgalvaniserede pistolsøm fra Paslode af dimensionen 2,8x75 mm.
Sømafstanden er normalt 400 mm [13]. I forsøgene er der dog brugt spånskruer af
dimensionerne 4,5x40 mm, og 4,5x60 mm med en afstand på ca. 1000 mm, for at lette
arbejdet med adskillelsen af elementerne efter endt prøvning. Skruerne med dimensionen
4,5x40 mm er kun brugt i elementer med tykkelsen 65 mm. De resterende elementer er
samlet med 4,5x60 mm skruer. Det er vurderet at det ikke har indflydelse på lydmålingerne
om dækkene er samlet med skruer eller søm.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 25
Figur 4.1 Samlingsdetalje af Lilleheden Massivelementer med krydsfinerssløjfe og spånskruer, mål er i mm.
Tabel 4.2 Datablad over Lilleheden Massivelement, dæk-tage [13].
LILLEHEDEN MASSIVELEMENTER, DÆK-TAGE. TYPE A.
TYPE ELEMENTSTØRRELSE VÆGT/M2
LME 75 65 x 405 mm 30 kg/m2
LME 100 90 x 405 mm 41 kg/m2
LME 125 115 x 405 mm 53 kg/m2
LME 150 140 x 405 mm 64 kg/m2
LME 175 160 x 405 mm 76 kg/m2
LME 200 185 x 405 mm 87 kg/m2
4.1.1 Spændvidde
Alle spændvidder er beregnet efter Teknisk Ståbi (18.udgave) i henhold til DS 413.
Dækkene er regnet som simpelt understøttede bjælker, hvilket gør, at resultaterne er på den
sikre side, da udbøjningerne bliver lidt større, end hvis de var regnet som plader. Det er
dog kun en lille forøgelse man ville opnå ved beregning af dækkene som plade, da
samlingerne mellem elementerne er meget slappe, samtidig med at træet er meget svagt på
tværs af elementet (fibrene).
Spændvidden, af de dæk med størst egenvægt, er beregnet til at være max. 5,8 m ud fra, at
udbøjningen Uinst højst må være 1/450 af spændvidden, og bøjningsspændingen højst må
være 16 Mpa. Man kan ud fra tabel 4.3 se at udbøjningen er dimensionsgivende, da denne
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 26
kun tillader en spændvidde på 5,8 m, mens bøjningsspændningen tillader en spændvidde på
11,0 m. tabel 4.3 nedenfor viser max. spændvidder for henholdsvis udbøjning og
bøjningsspænding som kriterium. Nyttelasten er den dimensionsgivende, hvilket også ses
ud fra værdierne for Dæk1, da denne dækkonstruktion kun består af et LME 200 element
og alligevel ikke har meget større spændvidde end de andre dæk, hvor der både er sand,
fliser m.m. ovenpå.
Tabel 4.3 Max. spændvidder for henholdsvis nedbøjning og bøjningsspændning, for de forskellige dækkonstruktioner.
Dæk Max spænd, U
[m]
Max spænd, σ
[m]
Dæk Max spænd, U
[m]
Max spænd, σ
[m]
1 7,0 14,5 9 6,0 11,5
2 6,6 13,5 10 6,9 14,0
3 6,7 14,0 11 6,5 13,0
4 6,6 13,5 12 6,0 11,5
5 6,1 12,0 13 5,8 11,0
6 5,9 11,5 14 5,9 11,5
7 5,8 11,0 15 5,9 11,5
8 6,5 13,0
Da det er nyttelasten, der giver den største last, er der valgt at angive værdierne i tabel 4.4
der viser max. spændvidder på de mulige standarddæktykkelser alene. Disse værdier er
angivet for at danne et indtryk af de forskellige spændvidder ved brug af forskellige
dæktykkelser som den bærende del.
Tabel 4.4 Max. spændvidder for nedbøjning, for Lilleheden Massivelementyper
Lilleheden
Massivelementtype
Max spændvidde
(m)
Massivelementtype Max spændvidde
(m)
LME 75 2,6 LME 150 5,4
LME 100 3,5 LME 175 6,1
LME 125 4,4 LME 200 7,0
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 27
Der kan opnås en større spændvidde hvis man lader elementerne være gennemgående i den
enkelte bolig, da de dermed får en eller flere understøtninger ved hjælp af de adskillende
vægge. Dette er godt udbøjningsmæssigt, men kan give nogle problemer akustisk, da det
vil give en lydbro horisontalt. Eftersom der ikke er nogen lydkrav der skal overholdes
indenfor den enkelte bolig, som det er tilfældet mellem boligenheder, er det her muligt at
opnå den større spændvidde.
4.1.2 Konstruktionsdetaljer
I prøvedækkene er det kun den nederste del af konstruktionen der er bærende, mens den
overliggende del, gulvkonstruktionen, fungerer som et svømmende gulv, hvilket desuden
ses af figur 4.2 nedenfor. Dette princip vil også gøre sig gældende ude i byggeriet, hvor
dækopbygningen vil være ens med den i laboratoriet. Ved ikke at lade hele konstruktionen
være bærende, kan man lave en bedre lydisolerende konstruktion, der dermed kan være
mere elastisk. Dette kendes også fra almindelige svømmende gulve af f.eks. parket, hvor
den bærende del er beton.
Der er ikke desto mindre en forskel på, om man laver lydmålinger i bygninger eller
laboratorier. Ved laboratoriemålinger er der normalt ikke tilstræbt flanketransmission,
mens der i bygninger vil opstå en del flanketransmission via dækket til de flankerende
konstruktionsdele. Ved KTH (Den Kongelige Tekniske Højskole) i Stockholm er der lavet
forsøg med flanketransmission i massivtræsbyggerier. Her er man kommet frem til at op
mod 97% af lydtransmissionen kan ske via flankerende dele ved meget isolerende
dækkonstruktioner [14].
Selvom der ikke er tilstræbt flanketransmission ved de i denne rapport omtalte forsøg, er
der stadig en del flanketransmission pga. dækkenes høje isoleringsevne, samt
målerummenes dårlige udformning, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5. Trods den store
flanketransmission ved forsøgene, vil der alligevel komme mere flanketransmission i det
færdige byggeri, og det er derfor nødvendigt at tage højde for dette i det endelige byggeri.
Nedenfor er vist en skitse over en mulig samlingsdetalje mellem vægge og dæk, som kan
mindske flanketransmissionen. Samlingen kan bruges til de dæk der er omhandlet i denne
rapport.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 28
Figur 4.2 Skitse af samling mellem dæk og vægge.
For at undgå den store flanketransmission skal man have en form for lydspærre imellem
dæk og vægge, se figur 4.2. I Sverige er man pt. ved at udvikle og afprøve sådanne
lydspærrer efter to forskellige principper. Det første princip går ud på at gøre forbindelsen
så elastisk som muligt og det andet går ud på at få så lille en overførelsesflade som muligt.
Til løsning af det første princip bruges et meget anisotopt materiale, f.eks. asp, som gør
samlingen meget stiv vertikalt, samtidig med at den er meget fleksibel horisontal. Asp er
ideelt, da det er et meget hårdt materiale i fiberretningen og har en stor bæreevne, samtidig
med at det er meget elastisk/fleksibelt vinkelret på fibrene.
Til løsning af det andet princip kan bruges et leje af metal med en cylinder, hvis akse går i
den bærende vægs plan. Dette leje har en meget høj styrke, samt en lille berøringsflade
vertikalt, samtidig med det er fleksibilitet horisontalt. Her er det vigtigt, at lejet er placeret i
væggenes tyngdepunkt og at det er udformet således, at der ikke kan overføres moment og
tværkræfter via lejet [15].
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 29
5 Forsøgsgennemgang
I det følgende vil det blive beskrevet kort hvordan prøverummet er opbygget, hvorledes
forsøgsopstillingen er bygget op og hvilke målemetoder og instrumenter der er brugt til
målingerne.
5.1 Beskrivelse af målerum
Målingerne er udført i to lydhårde rum (004-senderrum og 904-modtagerrum), på Ørsted-
DTU. Rummene er opført over hinanden, men på hver sit fundament, så der ikke er nogen
mekanisk forbindelse mellem dem. Begge rum er udført i 30 cm beton og måler i længde,
bredde og højde henholdsvis 7,85 m, 6,25 m og 4,95 m, og får derved hver et volumen på
246 m3.
I det øverste rum er der indbygget lyddiffuserende elementer af beton og dæmpet stål, så
volumen af rummet reduceres til 230m3.
Figur 5.1 Lodret snit i målerum. Rum 004 er senderrummet og 904 er modtagerrummet.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 30
Mellem de to rum forefindes en prøveåbning på 2,99 m x 3,37 m. Åbningen har en dybde
på 65 cm hvor der ca. halvvejs nede er monteret en stålkant som prøvedækket lægges af på.
Stålkanten er fastgjort på betondækket i det øverste rum [16].
Figur 5.2 Detaljetegning af prøveåbningen.
5.1.1 Usikkerhed fra flanketransmission
Ved luftlydmålinger på dækkonstruktionerne, er der observeret en del flanketransmission
som forøges i takt med forbedringen af dækkenes lydisolering. Flanketransmissionen
foregår ved at en del af lyden transmitteres via betondækket i senderrummet til stålkanten
som prøvedækket ligger af på, og herfra til modtagerrummet. Se illustration figur 5.3.
Figur 5.3 Illustration af flanketransmission i prøverum
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 31
Den uønskede transmission opstår, fordi isoleringsevnen i prøvedækket bliver større end
den isoleringsevne der er i den flankerende konstruktion.
Flanketransmissionen kommer til udtryk i måleresultaterne ved at dæmpningen af
luftlydisolationen bliver mindre end dæmpningen af trinlydniveauet, hvilket ikke burde
være tilfældet.
I de meget lydisolerende konstruktioner, bevirker den uønskede flanketransmission at
luftlydisolationen bliver dårligere end forventet. Dette hindrer imidlertid ikke vurderingen
af konstruktionerne, da man, som tidligere nævnt, med stor sikkerhed kan sige, at når
lydisoleringen for trinlyd er opfyldt, så er den også opfyldt for luftlyd.
For at undgå problemet med flanketransmissionen, kræves bedre målerum. En mulig måde
at forbedre rummene på, vil være at indlægge et tredje dæk, mellem de to eksisterende,
uden mekaniskforbindelse imellem dem. Stålkanten som prøvedækket ligger af på, skal så
være monteret på dette mellemliggende dæk, så man helt undgår kontakt mellem de to
målerum. Denne forbedring kræver dog et helt nyt målerum, så en anden løsning kunne
være at lave svømmende gulv i senderrummet, da dette vil mindske lydoverførelsen.
5.2 Målemetoder
Alle målinger er foretaget i henhold til DS/EN ISO 140 i frekvensområdet fra 50-5000 Hz.
Målingerne er udført med en 2260 Investigator™ fra Brüel & Kjær, der både fungerer som
generator og analysator. Derudover er der brugt ½’’ mikrofoner af modellen 4192 med en
følsomhed på 12,5 V/Pa, ligeledes fra Brüel & Kjær. Generatoren udsender lyd via fire
højttalere, der er monteret i målerummenes hjørner. Der udsendes båndbegrænset lyserød
støj, dvs. støj der har samme lydenergi per 1/3 oktav. For at sikre pålidelige måleresultater,
kalibreres mikrofonerne mellem hver måling med en Brüel & Kjær 4231 Lydniveau
Kalibrator.
Efterklangstiden er målt i modtagerrummet, ved her at udsende lyd, hvorefter der er målt
med tre mikrofonpositioner og ved to højtalerpositioner.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 32
Til beregning af luftlyden er der målt lydtryk i sender og modtagerrum, ved udsending af
lyd i senderrummet. Der er målt i 64 sekunder med roterende mikrofon og ved to
højtalerpositioner.
Til beregning af trinlydniveauet er der målt lydtryk i modtagerrummet ved påvirkning af
dækket med en standardiseret bankemaskine, i fire positioner. I hver position er der målt i
64 sekunder med roterende mikrofon, mens dækket er belastet med en nyttelast på 0,25
kN/m2.
Ved alle målingerne er der tilstræbt diffuse lydfelter i målerummene. Derudover er der
korrigeret for baggrundsstøj, der stammer fra det elektroniske udstyr. Den er målt i
modtagerrummet med roterende mikrofon i 64 sekunder. Baggrundsstøjen vil kun have
indflydelse i de høje frekvenser i forbindelse med meget isolerende konstruktioner. På
resultatkurverne kan korrektionen ses ved, at trinlydniveauet begynder at stige, og
luftlydisolationen begynder at falde i de høje frekvenser, hvilket derfor ikke skal tillægges
dækkonstruktionernes egenskaber.
Alle måleresultater er vurderet i henhold til DS/EN ISO 717, som beskrevet under
Luftlydisolation og Trinlydniveau i kapitel 2.
5.3 Forsøgsopstilling
Alle prøvelegemer (dækkonstruktioner) er opbygget af materialelag som ikke er fastgjort
til hinanden. Gipslofterne er imidlertid en undtagelse da de er fastgjort på lydbøjler som er
skruet fast på undersiden af dækkene. Massivelementerne er monteret med fiberretningen
parallelt med den lange side af prøvehullet.
Ved opstilling af forsøg, er der et par hensyn man skal tage for at minimere
lydtransmission udenom prøvedækkets vandrette flade. For det første skal man være sikker
på at prøvelegemet slutter tæt til kanten, og at den mekaniske forbindelse minimeres. Dette
gøres ved at lægge en elastisk gummistrimmel rundt på prøvehullets stålkant inden
prøvelegemet lægges i. Yderligere fuges dækket nedefra med akrylfuge, så eventuelle
sprækker mellem prøvelegeme og kant lukkes helt. For det andet skal man sørge for at den
sprække der er mellem prøvelegemets sider og kanten af hullet er isoleret godt, så lyden
kun transmitteres via prøvefladen. Dette sikres ved at udfylde sprækken med Rockwool
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 33
Fugestrimmel, og afslutte med en tung gummistrimmel der fastgøres med tape til dækket,
samt prøvehullets ramme. Derudover fuges alle samlingerne mellem elementerne i
trædækkene, for at sikre at de er tætte. Ved dæk der er højere end prøvehullet, monteres en
træramme som kant og der isoleres som beskrevet ovenfor.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 34
6 Resultatbehandling
Ud fra betragtningen om, at det er meget omstændigt og til tider umuligt at beregne på
massivtræskonstruktioners lydisolering, er det besluttet at vælge en grundkonstruktion og
derefter løbende opbygge de videre forsøg ud fra vurderinger af de opnåede resultater.
6.1 Bærende konstruktion
Den bærende del i dækkonstruktionerne, der er omhandlet i denne rapport, består alle af
Lilleheden Massivelementer med en tykkelse på 185 mm, hvilket er den størst tilgængelige
standard tykkelse.
For at have et lydmæssigt udgangspunkt for de i rapporten beskrevne konstruktioner, er der
lavet lydmålinger på den bærende del af dækket alene, Dæk1.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.1 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk1. Dæk1 består af Lilleheden Massivelementer med tykkelsen 185 mm.
Trinlydniveauet for det 185mm tykke massivelement er Lnw = 82 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 75
dB, mens reduktionstallet er Rw = 44 dB, Rw+C50-3150 = 43 dB.
Der er for massive plader en ret simpel sammenhæng mellem R og Ln ved frekvenser, der
ligger over den kritiske frekvens. Over kritisk frekvens kan trinlydsniveauet og
reduktionstallet tilnærmelsesvis skrives som:
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 35
Lf
mLc
n ∆−
−≈
η2log1082 ( 6.1)
44log1032
−
=
cffmR η
( 6.2)
Ved at lægge Ln og R sammen fås umiddelbart:
LfRLn ∆−+=+ log3038 ( 6.3)
hvor m er massen per arealenhed i kg/m2, η er en tabsfaktor, fc er kritisk frekvens i Hz, f er
frekvensen i Hz og ∆L er trinlyddæmpning i dB.
For hårde gulvbelægninger er L∆ tilnærmelsesvis 0, og man får dermed en sumkurve der
stiger med 9 dB per oktav, eller 3 dB per 1/3 oktav. Hvis gulvbelægningen virker
trinlydsdæmpende, fås en reduktion fra L∆ , som vil ses som et knæk på sumkurven ved
resonansfrekvensen f 0. Kurvens hældning vil derefter være -3 dB per oktavbånd [17].
I figur 6.2 er principforløbet for Ln+R indtegnet sammen med Ln+R for Dæk1.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R +
Ln
(dB)
80
100
120
140
R + Ln for Dæk1R + Ln principforløb
Figur 6.2 Principforløb for R+Ln for massive plader over den kritiske frekvens fc, samt forløbet for
R+Ln for Dæk1.
Det ses af figur 6.2, at R+Ln følger principforløbet indtil omkring 900 Hz, hvor der sker et
kraftigt fald i kurven. Knækket på kurven her, skyldes ikke trinlydsdæmpningen fra
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 36
gulvbelægningen, da denne er meget stiv. Knækket opstår derimod pga. lydbølgernes
overgang i træets svage retning, fra at være bøjningsbølger til at blive forskydningsbølger,
hvorved lydudstrålingen mindskes. Det ses yderligere at allerede ved f s/2, 450 Hz, sker en
reducering af sumkurvens hældning, hvilket skyldes at egenfrekvenstætheden i de enkelte
1/3 oktavbånd stiger med mindre energi per egenfrekvens til følge. Overgangsfrekvensen
mellem bøjnings- og forskydningsbølger for træets stærke retning ligger omkring 5000 Hz
og der vil sandsynligvis opstå et yderligere knæk på kurven her, hvilket dog ikke er muligt
at se, da det ligger udenfor måleområdet.
Desuden opstår der i de lave frekvenser et par ujævnheder på kurverne, hvilket skyldes
udsving fra de første egensvingninger.
6.2 Svømmende gulv
Svømmende gulve er en speciel type af dobbeltkonstruktioner, som bruges, når man ønsker
en god lydisolation som følge af minimal mekanisk forbindelse. En konstruktion med
svømmende gulv er typisk opbygget af to parallelle plader, dæk og gulv, adskilt af et
elastisk lag, f.eks. isolering. Svømmende gulve kan være udført enten som punktlejrede
gulve, hvor gulvet hviler af på et antal elastiske brikker, eller som fladelejrede gulve, hvor
gulvet ligger af på hele det underliggende elastiske lag.
Ved dobbeltkonstruktioner, herunder dækkonstruktioner med fladelejrede gulve, er det
mellemliggende elastiske lags dynamiske stivhed af stor betydning. Jo lavere dynamisk
stivhed, dvs. større elasticitet, jo lavere resonansfrekvens, f0. Dette ses også af
nedenstående formel.
(Hz)1121
21
"0
+=
mmkf dπ
( 6.4)
hvor m1 og m2 er massen per arealenhed af de tilstødende lag og er hulrummets
dynamiske stivhed [18], der kan udtrykkes som:
"dk
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 37
qdc
dckkk mm
amd
22´´´´´´ ρρ
+=+= ( 6.5)
"mk er bidraget fra det elastiske materiales skeletstruktur, mens k er bidraget fra luften.
ρ
"a
m/ρ er materialets/luftens densitet, cm/c er lydens hastighed i materialet/luften, q er
materialets porøsitet, og d angiver hulrummets dybde [18].
Ved lydisolering er det vigtigt at have en lav resonansfrekvens, da dækkonstruktionen i
frekvenser under resonansfrekvensen vil dæmpe mindre og dermed udstråle mere lyd.
Dette sker, fordi konstruktionen i dette område ikke virker som en dobbeltkonstruktion.
Konstruktionen vil dog stadig forbedres lidt af det svømmende gulv pga. den øgede masse,
samt en øget tabsfaktor.
Ydermere har masserne af konstruktionens lag også stor betydning for frekvenser over
resonansfrekvensen, da de har indflydelse på det elastiske lag og dermed på hvor let hele
dækket svinger. Dette skyldes at dækket kan ses som et masse-/fjeder-/massesystem. Jo
større masse, des sværere har dækkonstruktionen ved at svinge og dermed sænkes
resonansfrekvensen, dette se også af formel 6.4.
6.2.1 Grundkonstruktion
I dette projekt er det valgt, kun at arbejde med svømmende gulve. Valget skyldes flere
faktorer. For det første er det en noget simplere konstruktion end gulv på strøer. For det
andet opstår der ikke lydbroer forårsaget af stive mekaniske forbindelser, som det ses ved
gulv på strøer. Sidst men ikke mindst, fylder trykfastisolering ikke særlig meget i højden
hvilket mindsker den samlede dæktykkelse. Ulemperne ved det svømmende gulv er, at det
kan være svært at finde et elastisk materiale, der kan klare den store fladebelastning. Ved
brug af strøer opnår man en mindre lejringsflade, hvorved en stor del af konstruktionen kan
gøres mere elastisk.
Der er udført en række forsøg for at finde den rette kombination mellem
isoleringstype/tykkelse og massen (dvs. tykkelsen) af ovenliggende gulv, i den svømmende
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 38
konstruktion. Forsøgene er udført med to forskellige slags isolering, der er udvalgt i
samarbejde med Rockwool A/S. Den ene slags isolering er afprøvet i to tykkelser.
Den første isoleringstype der er afprøvet, er en Rockwool Gulvplade med en tykkelse på
50 mm (Dæk2). Gulvpladen består af stive stenuldslameller, hvor størstedelen af fibrene er
vertikalt orienteret. På stenuldslamellerne er påklæbet en 3 mm trykfordelende
træfiberplade.
Den anden isolering der er afprøvet, er en Rockwool Gulvrenoveringsplade, som er en stiv
plade fremstillet af fugt- og vandafvisende stenuld. Størstedelen af fibrene i denne
isolering er horisontalt orienteret. Gulvrenoveringspladen er anvendt i tykkelserne 15 mm
(Dæk3) og 30 mm (Dæk4).
Normalt anvendes både Gulvpladerne og Gulvrenoveringspladerne til blandt andet
varmeisolering på betondæk, over krybekældre, og til trinlydsisolering af etageadskillelser.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydniveau, Ln
Figur 6.3 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk2. Dæk2 består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 50 mm Rockwool Gulvplade og 185 mm Lilleheden massivelementer.
Ved sammenligning af Dæk1 og Dæk2 ses det, at det svømmende gulv giver en stor
dæmpning af svingningerne i de høje frekvenser, mens den er begrænset fra 200 Hz
(resonansfrekvensen) og ned efter. Trinlydniveauet for Dæk2 er Lnw = 61 dB, Lnw+Ci,50-2500
= 62 dB, mens reduktionstallet er Rw = 53 dB, Rw+C50-3150 = 51 dB.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 39
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.4 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk3. Dæk3 består af 65 mm Lilleheden
Massivelementer, 15 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade og 185 mm Lilleheden Massivelement.
Trinlydniveauet for Dæk3 er Lnw = 62 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 63 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 53 dB, Rw+C50-3150 = 49 dB. Det ses af figur 6.3 og 6.4, at der ikke er den store forskel
i resultaterne af trinlydniveauerne og reduktionstallene for Dæk2 og Dæk3, selvom
isoleringen er blevet 35 mm tyndere og det øverste massivelement er reduceret med 50
mm. Forklaringen på dette er at fibrene i Gulvpladerne, der er brugt i Dæk2, er vertikalt
orienteret og isoleringen bliver dermed mindre elastisk end Gulvrenoveringspladerne, der
er brugt i Dæk3, hvor fibrene er horisontalt orienterede.
Efter de to første forsøg med svømmende gulv er det vurderet, at ved at øge tykkelsen af
Gulvrenoveringspladen til 30 mm, samt at øge det øverste massivelement til 115 mm, ville
man opnå en forbedring, som vil kompensere for den ekstra tykkelse (Dæk4).
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.5 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk4. Dæk4 består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 40
For Dæk4 giver trinlydniveauet Lnw = 59 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 60 dB, og reduktionstallet er
Rw = 56 dB, Rw+C50-3150 = 52 dB, hvilket giver en acceptabel forbedring af dæmpningen i
forholdt til den øgede tykkelse af dækket.
Ud fra måleresultater og ovenstående teori er det vurderet, at Dæk4 er den mest optimale
dækkonstruktion at bygge videre på. Vurderingen er foretaget ud fra følgende faktorer:
samlet dæktykkelse, resonansfrekvens, reduktionstal og trinlydniveau.
6.2.1.1 Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner
Tabel 6.1 Resultater for det bærende dæk alene, samt dækkonstruktioner med svømmende gulv.
Dæk Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
Lydklasse
1 44 43 82 75 -
2 53 51 61 62 -
3 53 49 62 63 -
4 56 52 59 60 -
Tabel 6.2 Dæmpning fra svømmende gulv på bærende dæk af 185 mm Lilleheden Massivelement.
Dæk Svømmende
gulv
Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
2 50 mm gulvplade
115 mm massivtræ + 9 + 8 + 21 + 13
3 15 mm gulvreno.plade
65 mm massivtræ + 9 + 6 + 20 + 12
4 30 mm gulvreno.plade
115 mm massivtræ + 12 + 9 + 23 + 15
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 41
6.2.2 Lokalt og resonant reagerende gulve
Fladelejrede gulve kan enten være lokalt eller resonant reagerende, og i visse tilfælde kan
et gulv gå fra at være resonant reagerende til at blive lokalt reagerende. Som beskrevet
tidligere vil konstruktioner ikke lydmæssigt virke som dobbeltkonstruktioner under
resonansfrekvensen f0 og man kan derfor ikke tale om hvorvidt gulvet er lokalt eller
resonant reagerende i dette område.
6.2.2.1 Resonant reagerende gulve
Hvis et gulv er resonant reagerende, vil det sige at hele gulvfladen bidrager til overførslen
af svingningerne ned gennem det elastiske lag i konstruktionen. Ved lave frekvenser, dvs.
frekvenser der ligger under knækfrekvensen fd:
(Hz)2 dc
f md π
= ( 6.6)
hvor cm er hastigheden i materialet i m/s og d er hulrumsdybden i meter [19], bliver det
elastiske lag ikke påvirket af stående bølger i hulrummet, hvilket medfører en stor
dæmpning på omkring 12 dB per oktav eller 4 dB per 1/3 oktav. Over knækfrekvensen
ændrer disse forhold sig, hvilket medfører, at man vil få en mindre dæmpning, så
frekvensafhængigheden reduceres til 6 dB per oktav eller 2 dB per 1/3 oktav.
Trinlydsdæmpningen ∆L for resonant reagerende gulve kan beregnes ud fra følgende
formler:
)(log40 00
dfffffL ≤<=∆ ( 6.7)
)(log20log400
dd
d ffff
ff
L >
+=∆ ( 6.8)
hvor f0 er resonansfrekvensen i Hz og fd er knækfrekvensen i Hz [20].
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 42
6.2.2.2 Lokalt reagerende gulve
Et gulv der er lokalt reagerende, vil hovedsageligt transmittere bankemaskinens kraft til
isoleringen og videre til underliggende konstruktion via et begrænset område. Dette
skyldes en lille bøjningsbølgehastighed i den påvirkede plade. Ved lokalt reagerende gulve
opstår der ikke en knækfrekvens og den høje dæmpning på 12 dB per oktav fortsætter langt
op i frekvensområdet. Trinlydsdæmpningen kan tilnærmelsesvis, beregnes ud fra følgende
formel.
)(log40 00
ffffL >≈∆ [21] ( 6.9)
6.2.2.3 Dæk4
Ved at subtrahere trinlydniveauerne i de enkelte 1/3 oktavbånd, for Dæk1 og Dæk4, får
man trinlyddæmpningen for det svømmende gulv i Dæk4. Trinlyddæmpningen er
optegnet i figur 6.6, sammen med principforløbende for resonant og lokalt reagerende
gulve.
L∆
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
0
20
40
60
Principforløb for reso-nantreagerende gulveTrinlydsdæmpning, dLPrincipforløb for lokaltreagerende gulve
Figur 6.6 Trinlyddæmpningen ∆L fra det svømmende gulv i Dæk4, samt principforløb for resonant og
lokalt reagerende gulve.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 43
Grafen for for Dæk4 i figur 6.6, følger tæt principforløbet for resonant reagerende
gulve, og det kan derfor konkluderes, at det svømmende gulv er resonant og ikke lokalt
reagerende. Det ses at gulvet ved knækfrekvensen går fra at dæmpe tilnærmelsesvis 4 dB
per 1/3 oktav til kun at dæmpe omkring 2 dB per 1/3 oktav. Knækfrekvensen ligger
omkring 315 Hz (aflæst på graf), mens den beregnede knækfrekvens ligger på 200 Hz.
Denne forskel skyldes en stor usikkerhed ved beregningen af lydens hastighed i
isoleringen. Da Rockwool ikke udfører målinger på elasticiteten af isoleringen, har det
været nødvendigt at skønne lydhastigheden ud fra tabel 3.3, side 104 i SBI anvisning 166. I
skønnet af lydhastigheden er der desuden ikke taget højde for den ekstra belastning, der er
påført dækket ved trinlydsmålinger i form af nyttelasten på 0,25 kN/m
L∆
2. Denne belastning
vil yderligere forhøje lydhastighed i isoleringen, da denne vil blive yderligere
komprimeret.
Da det kun er isoleringen samt overliggende gulv, der afgør om et gulv er resonant eller
lokalt reagerende, har det ingen betydning hvad der ligger under isoleringen. Det kan
hermed konkluderes at de efterfølgende dækkonstruktioner, Dæk5 og Dæk6, der har sand
og fliser under isoleringen, også er resonant reagerende. Dette skyldes, at de har samme
svømmende gulvkonstruktion som Dæk4. Dette medfører at dæmpningen vil være den
samme pr. 1/3 oktav, den vil blot starte tidligere pga. at resonansfrekvensen sænkes.
Konstruktioner med lokalt reagerende gulve, vil som beskrevet, give en større
trinlyddæmpning i de høje frekvenser. Problemet med lette konstruktioner er, som tidligere
beskrevet, et lavfrekvensproblem, og effekten af et lokalt reagerende gulv, vil ikke give en
brugbar dæmpning. Yderligere vil det kræve en mere elastisk gulvbelægning at opnå et
lokalt reagerende gulv og det vil dermed ikke være muligt at opnå den samme masse af
gulvet. Mindre masse medfører ringere dæmpning af de lave frekvenser, hvilket ikke er
ønskeligt.
6.3 Ekstra masse
Som beskrevet ovenfor har masserne af de ikke elastiske lag, samt elasticiteten af det
elastiske lag, stor indflydelse på konstruktionernes resonansfrekvens og dermed på dens
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 44
dæmpende egenskaber. For at forbedre resultaterne for Dæk4, kan det vælges at tilføre
yderligere masse eller yderligere elasticitet i det elastiske lag. Det er imidlertid svært at
gøre det elastiske lag i Dæk4 mere elastisk, hvis det skal kunne bære det overliggende
gulv. I stedet er der tilført ekstra masse til konstruktionen for at sænke resonansfrekvensen
og dermed få en bedre dæmpning af lyden. Massen er først tilført i konstruktionens
nederste lag for ikke at belaste og dermed forringe det elastiske lag yderligere. Derefter er
tilført mere masse i det øverste lag sammen med en anden isolering i det elastiske lag.
6.3.1 Betonfliser og sand
Der er valgt to forskellige muligheder i dette projekt, for at give ekstra masse i det nederste
lag, den første er betonfliser som er afprøvet i Dæk5, den anden er sand som er afprøvet i
Dæk6. Oven på begge materialer, fliser og sand, er der placeret den samme svømmende
gulvkonstruktion som i Dæk4: 30mm Gulvrenoveringsplader samt 115mm Lilleheden
Massivelementer.
6.3.1.1 Betonfliser
Fliserne er almindelige 200 mm x 400 mm x 50 mm betonhavefliser med en densitet på
2250 kg/m3 hvilket giver en ekstra masse på 112,5 kg/m2. Fliserne lægges løst mod
hinanden uden noget imellem. Det er en fordel at fliserne ikke er for store, da der derved
undgås at der opstår egensvingninger i den enkelte flise med øget lydudstråling til følge.
Under fliserne er udlagt 2,25 mm Woodback Pro trinlyddæmpning fra Fibertex. Fibertexen
udjævner de små ujævnheder der opstår mellem fliserne og underliggende massivelement,
og medvirker desuden til, at træet og betonen ikke vil banke mod hinanden og dermed
afgive støj.
Woodback Pro trinlyddæmpning er en trinlydsdæmpende fibertex til trægulve, der er
forkomprimeret således, at tykkelsen ikke mindskes yderligere under belastning.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 45
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.7 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk 5. Dækket er opbygget af 115 mm
Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm
Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelement.
Trinlydniveaukurven for Dæk5, se figur 6.7, er mere flad og lavtliggende end kurven for
Dæk4, hvilket betyder god dæmpning i de lave frekvenser. Kurven for luftlyd ændrer sig
ikke så meget i forhold til dæk4, hvilket skyldes den øgede flanketransmission, der er
omtalt i kapitel 5. Dette viser, at den ekstra masse fliserne giver medfører en større
dæmpning af lyden. Trinlydniveauet for Dæk5 er Lnw = 50 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 53 dB, mens
reduktionstallet er Rw = 60 dB, Rw+C50-3150 = 53 dB.
6.3.1.2 Sand
Sandet, der er ovntørret, har en kornstørrelse på 0,3-0,6 mm og en kornhobsdensitet på ca.
1600 kg/m3. Det er udlagt i et 10 cm tykt lag, i poser á 25 kg, hvilket giver en vægt på 160
kg/m2. Dette giver en forholdsvis jævn fordeling af sandet, dog med ujævnheder i
samlingerne mellem poserne. Det er muligt at man i det færdige byggeri vil lægge/sprøjte
sandet i uden brug af poser. Dette ses ikke som et akustisk problem, da man undgår revner
mellem poserne, og dermed den lydgennemgang der kan opstå. Hvis sandet lægges i løst,
vil det være nødvendigt at placere en tynd trykfordelende plade ovenpå, for at holde sandet
på plads under montering af det svømmende gulv.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 46
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.8 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk6. Dækket består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand og 185 mm Lilleheden
Massivelementer.
Resultatkurverne fra Dæk6, har stort set samme form som dem fra Dæk5, men med den
forskel, at begge kurver for Dæk6 er forskudt i gunstig retning i forhold til Dæk5 og
dermed giver bedre resultater. Trinlydniveauet er Lnw = 47 dB, Lnw+Ci 50-2500 = 48 dB, mens
reduktionstallet for dæk6 er Rw = 62 dB, Rw+C50-3150 = 60 dB.
Dækket med sand isolerer lydmæssigt noget bedre end dækket med fliser, hvilket skyldes
den noget større masse som sandet har. Desuden kan det tænkes, at sandet har en fordel
ved at bestå af en masse små korn som bryder lyden i alle retninger. Dette er i midlertidigt
svært at vurdere ud fra de udførte målinger. Hvis man laver forsøg med den samme masse
fra sand og fliser, vil resultaterne kunne sammenlignes direkte.
Da sandet giver rigtig gode resultater, samtidig med at det er let at bruge i byggerier, er der
arbejdet videre med materialekombinationen fra Dæk6, i størstedelen af de efterfølgende
forsøg.
6.3.2 Gips i øverste dæklag
Det ses af formel 6.4, at det ikke hjælper meget at blive ved med kun at tilføre masse i
dækkets nederste del. Hvis man vil opnå store lydmæssige forbedringer med tilførsel af
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 47
forholdsvis små masser, bliver man nødt til at tilføre masse i både øverste, og nederste del
af dækket.
Ud fra ovenstående betragtning er det valgt at lave et forsøg, Dæk7, med Floor MF fra
Danogips, som består af 22 mm cementgips med 11mm trykfast isolering på undersiden.
Floor MF pladerne lægges direkte ovenpå sandet, hvorefter der lægges 2,25 mm
Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex og 65 mm Lilleheden Massivelementer.
Udover dens trinlydsdæmpende virkning, medvirker Fibertexen også til at de to hårde
materialer, ikke kommer til at banke mod hinanden.
Gulvkonstruktionen med 22 mm Floor MF samt 65 mm Lilleheden Massivelementer har
25 % større masse end gulvet, der kun består af 115 mm Lilleheden Massivelementer og
isolering.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.9 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk7. Dækket består af 65 mm Lilleheden
Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm
isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Den ekstra masse Floor MF og 65 mm limtræ har giver, i forhold til 115 mm limtræ, ikke
den forventede dæmpning. Dette skyldes sandsynligvis, at isoleringen på Floor MF ikke er
nær så tyk og elastisk som de 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader. Trinlydniveauet
for Dæk7 er Lnw = 49 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 51 dB, mens reduktionstallet er Rw = 60 dB,
Rw+C50-3150 = 58 dB.
Dæk7 har ikke samme svømmende gulvkonstruktion som Dæk4, og det kan ikke
konkluderes, om denne konstruktion er resonant eller lokalt reagerende, da der ikke er målt
på denne konstruktion uden svømmende gulv.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 48
6.3.2.1 Resultattabeller over dæk med ekstra masse
Tabel 6.3 Resultater for dæk med ekstra masse.
Dæk Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
Lydklasse
5 60 57 50 53 C
6 62 60 47 48 B
7 60 58 49 51 C
Tabel 6.4 Dæmpning fra ekstra masse i konstruktion af 115 mm Lilleheden Massivelement, 30 mm
Rockwool gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelement.
Dæk Ekstra masse Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
5 50 mm betonfliser + 4 + 5 + 9 + 7
6 100 mm sand + 6 + 8 + 12 + 12
7 32 mm gipscement m. isolering 100 mm sand
+ 4 + 6 + 10 + 9
6.4 Nedhængt loft
Gipsplader er særdeles velegnede til at lydisolere konstruktioner, da de har en høj indre
dæmpning. Gipsens høje indre dæmpning betyder, at der sker et stort energitab, når
svingningerne udbreder sig gennem materialet.
Som beskrevet tidligere, forbedres en konstruktions lydisolerende evner, både når massen
øges og ved anvendelse af dobbeltkonstruktioner, dvs. konstruktioner bestående af to tætte
plader, adskilt af et hulrum.
Nedhængte lofter, er en dobbeltkonstruktion, og er betegnelsen for lofter, der er adskilt
med et sammenhængende hulrum på minimum 40 mm, fra den overliggende konstruktion.
Faktorer som indvirker på det nedhængte lofts lydisolation er:
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 49
− Adskillelse mellem de to delkonstruktioner.
− Afstanden mellem de to tætte delkonstruktioner.
− Lydabsorbtionen i hulrummet.
− Massen af de to delkonstruktioner.
Ved anvendelse af nedhængte gipslofter, opnår man både effekten fra
dobbeltkonstruktionen og gipsens gode dæmpende egenskaber, hvilket er en optimal
løsning.
For nedhængte lofter gælder de samme teorier som for andre dobbeltkonstruktioner, dvs.
hulrummets elastiske virkning først indtræder ved frekvenser over resonansfrekvensen f0
som er beskrevet med formel 6.4. Da massen af det ovenliggende dæk er meget større end
massen af gipsen, kan resonansfrekvensen forenkles til:
(Hz)21
1
''
0 mk
f d
π= ( 6.10)
hvor er udtrykt ved: "dk
qdc
dckkk mm
amd
22´´´´´´ ρρ
+=+= ( 6.11)
hvor er dynamisk stivhed per længdeenhed i N/m"dk 3, og er henholdsvis dynamisk
stivhed af luftlag og af gulvunderlag i N/m
"ak "
mk3, ρ og ρm er densiteten af henholdsvis luft og
materiale i kg/m3, q er porøsiteten af materialet, c og cm er henholdsvis hastigheden i luft
og materialet i m/s og d er tykkelsen af det elastiske lag i m [18].
Dette medfører at resonansfrekvensen kan sænkes ved at øge hulrummets højde og dæmpe
det med isolering, samt ved at øge masserne, m1 og m2, af delkonstruktionerne.
Grundet den gode dæmpning nedhængte gipslofter normalt giver, er der valgt at lave en
række forsøg med disse. Der benyttes to lag 13 mm Danogips standard gipsplade af typen
A, med kantudformning 1. Gipsen er monteret på lydbøjler, ligeledes fra Danogips, som
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 50
med deres udformning giver loftet et elastisk ophæng, og dermed reducerer
lydgennemgangen fra dæk til loft. Lydbøjlerne har en højde på 25 mm, og er skruet direkte
i dækkets underside. På gipsen er monteret monteringsprofiler af typen S 25/85, som
klemmes fast i lydbøjlerne ved opsætning af loftet. På væggene langs alle gipsloftets kanter
fastgøres skinneprofiler af typen SK 25, for at understøtte loftets kanter samt sikre en tæt
fugning af disse.
6.4.1 50 mm nedhængt gipsloft
Der er monteret nedhængt gipsloft, ophængt i lydbøjler og med en hulrumshøjde på 50 mm
på to forskellige dækkonstruktioner. Hulrummet mellem dæk og loft er dæmpet med 30
mm Rockwool Terrænbatts Industri.
Den første konstruktion, Dæk8, består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm
gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og til sidst 2 x 13 mm
standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.10 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk8. Dækket er opbygget af 115 mm
Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden
Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 50 mm).
Dæk8´s trinlydniveau er Lnw = 48 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 58 dB, mens reduktionstallet er Rw =
62 dB, Rw+C50-3150 = 54 dB.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 51
Den anden konstruktion der er valgt at lave forsøg på, Dæk9, består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm
Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x
13 mm standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.11 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk9. Dæk9 består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback
Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler
(nedhængt 50 mm).
Trinlydniveauet for Dæk9 er Lnw = 39 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 58 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 57 dB.
Ved at subtrahere resultaterne for dækkene med og uden loft, dvs. dæk8 – dæk4 og dæk9-
dæk5, fås dæmpningen fra det 50 mm nedhængte gipsloft i de to konstruktioner.
Dæmpningerne fra gipsloftet i de to tilfælde, er optegnet i figur 6.12 og 6.13.
Da der er tale om lette konstruktioner, er det ikke muligt på forhånd at beregne
dæmpningen fra det nedhængte gipsloft, da dæmpningsbidraget ikke bliver det samme ved
montering på forskellige ovenliggende konstruktioner, hvilket kan ses ved at sammenligne
figur 6.12 og 6.13.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 52
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.12 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 50 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulrenoveringsplader og 185
mm Lilleheden Massivelementer.
Det ses af graferne i figur 6.12 at loftet kun virker lyddæmpende fra 100 Hz og opefter.
Resonansfrekvensen, for dobbeltkonstruktionen indeholdende gipsloft, er beregnet til 65
Hz, men dæmpningen fra loftet indtræder, som beskrevet ovenfor, først ved 100 Hz. Dette
skyldes at loftet er fastgjort i skinner henover loftfladen, disse virker som afstivninger,
hvorved området med kantsvingninger øges. Lydudstrålingen fra kantsvingninger er
dominerende under den kritiske frekvens, som for loftet ligger ved 2500 Hz. I området fra
50-100 Hz opstår der, som følge af den manglende elastiske virkning fra hulrummet,
kraftigere svingninger i loftet. De kraftigere svingninger medfører, at lydudstrålingen fra
konstruktionen øges i dette område, i stedet for at blive dæmpet som ønsket. I frekvenserne
over 100 Hz giver loftet en god lyddæmpning som stiger indtil 1000 Hz, hvorefter den
aftager igen. Grunden til dæmpningen ikke er så stor over 1000 Hz er, at den ovenliggende
dækkonstruktion allerede giver en god dæmpning i dette frekvensområde, og der derfor
skal meget til at dæmpe lydniveauet yderligere, da dette som tidligere omtalt, er
logaritmisk.
Af grafen ses det yderligere, at dæmpningen af luftlyden ikke er nær så kraftig som
dæmpningen af trinlyden, hvilket skyldes den store flanketransmission af luftlyden, der
opstår ved meget isolerende konstruktioner.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 53
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.13 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 50 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50
mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Af graferne i figur 6.13 ses det her ligeledes at loftet øger lydudstrålingen under 100 Hz.
Desuden bliver lydudstrålingen større fra 50-100 Hz ved Dæk9 end ved Dæk8. Denne
forskel i lydudstrålingen skyldes, at Dæk9 uden loft giver en bedre lyddæmpning i
frekvensområdet fra 50-100 Hz end Dæk8 uden loft. Når lydtrykniveauet er lille skal der
ikke så meget til at øge det, da det er logaritmisk og man får derfor en større lydudstråling.
Ellers forløber kurverne stort set som for Dæk8, blot med en mindre dæmpning hidrørende
fra loftet pga. den større dæmpning fra det ovenliggende dæk.
6.4.1.1 Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm
Tabel 6.5 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler.
Dæk Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
Lydklasse
8 62 54 48 58 C
9 63 57 39 58 C
Den opnåede dæmpning fra 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler, giver
sammenlagt ikke en særlig god dæmpning, da resonansfrekvensen er for høj. Der er tre
muligheder for at sænke resonansfrekvensen, hvoraf den mest effektive ville være at øge
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 54
hulrumshøjden. De to andre muligheder er at montere et ekstra lag gips eller lave en mere
effektiv dæmpning af hulrummet.
6.4.2 150 mm nedhængt gipsloft
For at sænke resonansfrekvensen og dermed forbedre loftkonstruktionen fra Dæk8 og
Dæk9, er der ændret to ting. For det første nedhænges loftet nu 150 mm i stedet for de
tidligere 50 mm, hvilket er gjort ved at montere lydbøjlerne på 50 x 100 mm lægter. For
det andet lægges en lettere og tykkere isolering ind i hulrummet for at give en forbedret
dæmpning af dette. Den valgte hulrumsisolering består af 100 mm Rockwool Flexi A-
Batts. Resten af loftkonstruktionen er udført som i de to foregående forsøg. Den forbedrede
loftkonstruktion afprøves på fire forskellige konstruktioner for at optimere kombinationen
af lyddæmpning og dæktykkelse.
Første dækkonstruktion, Dæk10, består kun af 185 mm Lilleheden Massivelement, og det
nedhængte loft.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.14 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk10. Dæk10 består af 185 mm Lilleheden
Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm).
Trinlydniveauet for Dæk10 er Lnw = 50 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 57 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 62 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 55
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.15 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Det ses at selvom det er en meget simpel konstruktion, opnås gode resultater. Dette
skyldes, som ved loftet der er nedhængt 50 mm, at dækket uden loft ikke er særlig
dæmpende, hvilket bevirker at lydtrykniveauet er stort og dermed skal der ikke så meget til
at dæmpe det, da dette er logaritmisk. Resonansfrekvensen for dæk10 er beregnet til 38 Hz,
men af grafen i figur 6.15 ses at dæmpningen fra loftet først indtræder lidt senere, hvilket
igen skyldes det øgede kantsvingningsområde. Frekvensområdet, hvor konstruktionen har
øget lydudstråling, er meget mindre end det der forekommer ved en hulrumshøjde på
50mm.
Det er muligt at man ved at montere det 150 mm nedhængte gipsloft på Dæk4 kan opnå
resultater der er meget bedre, da man kan opnå en god dæmpning fra både dæk og loft.
Dæk11, er derfor opbygget som Dæk4 men med påmonteret gipsloft.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 56
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.16 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk11. Dæk11 består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og
2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm).
Trinlydniveauet for Dæk11 er Lnw = 41 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 53 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.17 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og
185 mm Lilleheden Massivelementer.
Det ses af grafen i figur 6.16, at Dæk11 giver en god dæmpning af trinlyden. Lnw+Ci,50-2500
er ikke sænket meget i forhold til den foregående dækkonstruktion, Dæk10, mens Lnw er
sænket en del. Som beskrevet i afsnittet om 50 mm nedhængte gipslofter skyldes dette, at
udstrålingen fra loftet, i frekvenser under resonansfrekvensen, stiger meget ved selv små
isoleringsforbedringer af det ovenliggende dæk. Reduktionstallet har ikke ændret sig meget
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 57
fra Dæk10 til Dæk11, hvilket skyldes, at flanketransmissionen øges med forbedringen af
dækkets lydisolation.
Desuden er det interessant at se, hvor stor en dæmpning der kan opnås med det pågældende
gipsloft på konstruktionerne Dæk5 og Dæk6, som allerede giver gode resultater. Dæk12 får
dermed følgende opbygning: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool
Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro trinlydsdæmpning fra
Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x 13 mm standard Danogips
gipsplader, nedhængt 150 mm i lydbøjler.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.18 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk12. Dæk12 består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback
Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler
(nedhængt 150 mm).
Trinlydniveauet for Dæk12 er Lnw = 35 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 53 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 65 dB, Rw+C50-3150 = 62 dB.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 58
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.19 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50
mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Ved at se på grafen i figur 6.19, samt på værdierne for Lnw og Lnw+Ci,50-2500 for Dæk5 og
Dæk12 kan man se, at loftet giver en god lyddæmpning i området fra 100-5000 Hz, mens
der i frekvensområdet fra 50-100 Hz sker en forøgelse af lydudstrålingen, når der monteres
gipsloft på dækkonstruktionen. Dæk12 vil derfor kun være en brugbar løsning i tilfælde,
hvor man ser bort fra det udvidede frekvensområde fra 50-100 Hz. Luftlydsisolationen er
også i denne konstruktion svær at vurdere, da flanketransmissionen er meget stor. Der sker
derfor ikke nogen bemærkelsesværdig ændring fra Dæk5 til Dæk12.
Dæk13 er opbygget på følgende måde:115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm
Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelementer og
2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 59
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.20 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk13. Dækket består af 115 mm Lilleheden
Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden
Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm).
Trinlydniveauet for Dæk13 er Lnw = 33 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 48 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 61 dB.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
Dæ
mpn
ing
(dB)
-10
0
10
20
30
40
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.21 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en
konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100
mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Resultatet af lyddæmpningen fra det nedhængte gipsloft i Dæk13, er stort set den samme
som for Dæk12, og er derfor også kun brugbar i situationer, hvor man ser bort fra det
udvidede frekvensområde fra 50-100 Hz.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 60
Ved at sammenligne figur 6.12 med figur 6.17 ses forbedringerne fra den øgede
hulrumshøjde i det nedhængte loft, samt fra forbedret hulrumsdæmpning. Det er meget
tydeligt at resonansfrekvensen er blevet lavere, og dermed fås et mindre frekvensområde
hvor dækkets lydudstråling forøges. Dette resulterer i en forholdsvis stor ændring i
Lnw+Ci,50-2500 og Rw+C50-3150 . Over resonansfrekvenserne sker der ikke de store ændringer
i dæmpningen. Det samme resultat ses ved at sammenligne figur 6.13 og figur 6.19.
Det kan hermed konkluderes at en hulrumshøjde på 50 mm ikke er nok, når det betragtede
frekvensområde går helt ned til 50 Hz. Hulrumshøjden på 150 mm er noget bedre, men for
at få den fulde dæmpningseffekt fra det nedhængte gipsloft, skal hulrumshøjden øges så
meget, at resonansfrekvensen falder uden for måleområdet.
6.4.2.1 Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm
Tabel 6.6 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm i lydbøjler.
Dæk Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
Lydklasse
10 62 59 50 57 C
11 63 59 41 53 C
12 65 62 35 53 C
13 63 61 33 48 B
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 61
Tabel 6.7 Dæmpning fra gipslofter nedhængte henholdsvis 50 mm 150 mm. Gipslofterne har følgende
opbygning, Type A: 2 x 13 mm gips nedhængt 50 mm med 30 mm Rockwool Terrænbatts Industri.
Type B: 2 x 13 mm gips nedhængt 150 mm med 100 mm Rockwool Flexi A-Batts.
Dæk Gipsloft
type
Dæktype Rw
dB
Rw+C50-3150
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
8 A 115 mm træ
30 mm isolering
185 mm træ
+ 6 + 2 + 11 + 2
9
A 115 mm træ
30 mm isolering
50 mm fliser
fibertex
185 mm træ
+ 3 + 0 + 11 - 5
10 B 185 mm træ + 18 + 16 + 32 + 18
11 B 115 mm træ
30 mm isolering
185 mm træ
+ 7 + 7 + 18 + 7
12
B 115 mm træ
30 mm isolering
50 mm fliser
fibertex
185 mm træ
+ 5 + 5 + 15 + 0
13
B 115 mm træ
30 mm isolering
100 mm sand
185 mm træ
+ 1 + 1 + 14 + 0
6.5 Trinlyddæmpning med parket
Det har længe været kendt, at elastiske svømmende gulve og bløde gulvbelægninger har
gode trinlyddæmpende egenskaber. Dette skyldes, at der ved elastiske gulvkonstruktioner
opnås en reduktion af hammernes kraftpåvirkning af dækket. Grunden til denne reduktion
skyldes, at hammerens impedans ved tynde elastiske gulvkonstruktioner er højere end
gulvets punktimpedans. Dette medfører, at den overførte effekt fra hammeren Pi reduceres,
og kan udtrykkes ved:
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 62
)(1Re1,0
2 WZZ
FPh
i
+= ( 6.12)
hvor F er kraftpåvirkningen fra hammeren, Z0,1 er punktimpedansen af den svømmende
gulvplade og Zh er hammerens impedans [22].
Reduktionen af den overførte effekt sker først ved høje frekvenser hvor 1,0ZZh > ,
hvilket vil sige ved frekvenser hvor:
(Hz)2
12
12
chZ fm
mcffπ
=> ( 6.13)
hvor, fZ er frekvensen hvor 1,0ZZh = , m1 er massen per arealenhed af gulvpladen, mh er
hammerens masse mh = 0,5 kg, og fc1 er den kritiske frekvens for gulvpladen [23].
Det ekstra bidrag til trinlyddæmpningen der opstår pga. hammerens impedans beregnes
ved:
(dB)1log102
+=
ZZ f
fdL [23] ( 6.14)
6.5.1 Parketgulv
Sidst i forsøgsrækken er foretaget to forsøg med parketgulv fra Junckers Industrier A/S.
Parketgulvet består af 14 mm bøgeparket, der er samlet med elastiske bøjler, hvilket vil
sige, at der ikke bruges søm til at samle gulvet og det kun behøver at blive limet ved
bræddeenderne. Som underlag for parketgulvet er brugt en trinlyddæmpende polyfilt, der
er en filt med dampspærre, ligeledes fra Junckers.
Grunden til der er valgt at lave forsøg med parketgulv er, at der ved brug af sand, som i
dæk6, dæmpes meget i alle frekvenser. Det er derfor muligt at der i C-vægtningen, igen
kan komme et væsentligt bidrag fra de høje frekvenser.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 63
Det første forsøg med parket, dæk14, har samme opbygning som dæk 7, men hvor
Lilleheden Massivtræelement på 65 mm er skiftet ud med 14 mm bøgeparket.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.22 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk14. Dæk14 består af 14 mm Junckers
bøgeparket på bøjler, polyfilt, MF-floor fra Danogips, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden
Massivelement.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.23 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk7. Dækket består af 65 mm Lilleheden
Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm
isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.
Trinlydniveauet for Dæk14 er Lnw = 49 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 53 dB, mens reduktionstallet er
Rw = 61 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.
Selvom man ud fra sammenligning af Dæk7 og Dæk14 ikke direkte kan vurdere
dæmpningen fra parketgulvet, er de alligevel sammenlignet for at få en ide om denne. For
overskuelighedens skyld, er resultaterne af Dæk7 vist igen.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 64
Af sammenligningen kan det ses at der er to teorier der gør sig gældende med hensyn til
dæmpning af lyden. For det første kan det ses som et masse-fjeder-massesystem, og da der
er to elastiske lag i dette dæk, mineraluld og bøjler, er der to resonansfrekvenser.
Den første resonansfrekvens (mineraluld) aflæses af graferne i figur 6.22 til 80 Hz, mens
den anden (bøjlerne) aflæses til lidt over 200 Hz. For Dæk7 er resonansfrekvensen ca.50
Hz. Dette medfører at Dæk7 giver en større dæmpning mellem 50-200 Hz, hvorefter
Dæk14 bliver bedre til at dæmpe. For det andet kan parketten ses som en elastisk
trinlydsdæmpende gulvbelægning. Reduktionen af hammerens effekt er beregnet til at
indtræde ved 560 Hz. Ved igen at sammenligne med Dæk7, som ikke har den elastiske
gulvbelægning, ses det at Dæk14 fra omkring 550 Hz og opefter giver et yderligere
dæmpningsbidrag, hvilket må tillægges virkningen fra parketgulvet. Det er umiddelbart
ikke muligt at sige hvor meget af dæmpningen der stammer henholdsvis fra det elastiske
lag og fra hammerimpedansen.
Det er muligt at konstruktionen bliver mere lydisolerende hvis det ene elastiske lag
udelades, da det normalt ikke er en fordel med to elastiske lag, hvilket er afprøvet i Dæk15.
I Dæk15 er der brugt et 65 mm tykt massivelement som erstatning for Mf-floor pladerne
fra Danogips, hvilket medfører, at der i denne konstruktion kun er bøjlerne under
parketgulvet som elastisk lag.
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
Figur 6.24 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk15. Dæk15 består af 14 mm Junkcers
bøgeparket på bøjler, polyfilt, 65 mm Lilleheden Massivelement, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden
Massivelement.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 65
Ved at sammenligne måleresultaterne for Dæk14 og Dæk15 ses det, at Dæk14 er lidt bedre
til at dæmpe luftlydisolationen på nær i frekvensbåndene, der ligger under 63 Hz og over
2000 Hz. Trods Dæk15 er lidt bedre i disse to frekvensområder, er der en forringelse af det
endelige reduktionstal på 3 dB. Trinlydniveaut for Dæk15 er betydeligt ringere end for
Dæk14 med undtagelse af frekvensområdet under 100 Hz hvor Dæk15 er en del bedre.
Samlet er trinlydniveauet for Dæk14 bedre end for Dæk15. Trinlydniveauet for Dæk15 er
Lnw = 57 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 56 dB, mens reduktionstallet er Rw = 58 dB, Rw+C50-3150 = 56
dB.
Det vurderes at masserne ikke har indflydelse på forskellen på måleresultaterne, da
Danogips’s MF-Floor og 65 mm massivelement stort set har den samme masse per
arealenhed. Det kan derfor konkluderes ud fra måleresultaterne, at to elastiske lag i denne
konstruktion ikke er en ulempe som før vurderet, men at det i denne situation direkte er en
fordel lydmæssigt.
6.5.1.1 Resultattabel over dæk med parketgulv
Tabel 6.8 Resultater for Dæk7 og for dækkonstruktionerne med parketgulv.
Dæk Rw,
dB
Rw+C50-3150,
dB
Ln,w
dB
Ln,w+Ci,50-2500
dB
Lydklasse
7 60 58 49 51 C
14 61 59 49 53 C
15 58 56 57 56 D
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 66
7 Datablade
Efterfølgende er indsat datablade med generelle oplysninger om hvor og hvornår m.m.
forsøgene er udført og grafer med trinlydniveauer og reduktionstal. Yderligere er der en
tabel over de forskellige reduktionstal og trinlydniveauer per 1/3 oktav, samt endelige
reduktionstal og trinlydniveau for konstruktion.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 67
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 70,4 31,7 63 66,2 31,2 80 68,1 31,7 100 65,5 30,4 125 66,3 29,8 160 74,6 30,6 200 75,3 33,6 250 76,1 35,8 315 77,7 38,4 400 79,4 39,8 500 79,9 41,2
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 81,2 41,1 800 81,5 43,2 1000 82,0 44,7 1250 81,6 46,3 1600 78,3 47,0 2000 75,8 46,1 2500 70,2 47,4 3150 65,5 49,0 4000 60,7 50,1 5000 55,6 51,3
Dæk1: − LME 200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 82 dB Ln,w + C50-2500 = 75 dB
Rw = 44 dB Rw + C50-3150 = 43 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 01/15 10-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 68
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 62,5 32,7 63 61,3 34,7 80 63,4 32,1 100 65,0 31,8 125 66,9 35,1 160 70,7 33,5 200 69,9 38,2 250 66,3 41,4 315 65,0 45,3 400 62,4 49,9 500 62,0 52,5
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydniveau, Ln
630 59,1 54,7 800 56,5 58,6 1000 56,1 61,4 1250 53,8 63,6 1600 50,4 66,1 2000 46,4 66,8 2500 39,0 66,4 3150 32,0 63,1 4000 26,7 60,1 5000 24,7 58,8
Dæk2: − LME 125 (115mm) − 50 mm Rockwool
Gulvplade − LME 200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 61 dB Ln,w + C50-2500 = 62 dB
Rw = 53 dB Rw + C50-3150 = 51 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 02/15 14-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 69
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m 2
R L n wFrekvens 1/3oktav 1/3oktav [Hz] [dB] [dB]
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 57,6 56,6 800 55,0 60,6 1000 55,0 63,3 1250 52,6 65,2 1600 49,5 66,1 2000 47,2 66,3 2500 41,2 65,5
37,7 61,7 4000 31,6 58,7 5000 26,8 57,4
Dæk3: − LME75 (65mm) − 15mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− LME200 (185mm)
50 60,9 32,1 63 60,7 29,0 80 66,7 23,7 100 69,1 25,1 125 70,0
72,0 33,0 200 38,5
31,4 160
70,8 250 67,2 42,7 315 48,3 400 61,1
62,5 51,8
500 58,4 55,6
3150
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 62 dB Ln,w + C50-2500 = 63 dB
Rw = 53 dB Rw + C50-3150 = 49 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 03/15 17-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 70
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 63,6 31,6 63 64,6 30,2 80 65,9 26,1 100 63,5 29,3 125 65,2 36,1 160 67,0 36,7 200 65,2 41,7 250 62,2 45,2 315 59,5 50,8 400 57,7 53,3 500 58,2 56,2
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 58,0 57,3 800 58,1 59,6 1000 58,6 61,6 1250 54,6 63,7 1600 49,9 66,5 2000 47,8 67,0 2500 42,1 68,4 3150 36,7 66,5 4000 32,4 64,1 5000 27,4 63,6
Dæk4: − LME125 (115mm) − 30mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− LME200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 59 dB Ln,w + C50-2500 = 60 dB
Rw = 56 dB Rw + C50-3150 = 52 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 04/15 23-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 71
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 62,3 36,8 63 62,9 30,7 80 57,3 34,2 100 50,8 39,5 125 53,6 44,5 160 57,2 43,2 200 56,4 47,9 250 57,4 48,8 315 57,5 52,7 400 54,0 54,8 500 50,6 56,4
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 45,7 58,8 800 40,9 61,9 1000 38,1 64,7 1250 41,4 66,0 1600 33,8 68,9 2000 27,9 69,8 2500 28,0 69,5 3150 29,3 66,5 4000 30,2 64,0 5000 30,9 63,1
Dæk5: − LME125 (115mm) − 30 mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− Beton Fliser (20x40x5)
− Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex
− LME200 (185 mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 50 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB
Rw = 60 dB Rw + C50-3150 = 57 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 05/15 29-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 72
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 57,2 35,5 63 53,9 39,1 80 50,8 39,0 100 50,2 42,7 125 48,7 45,6 160 49,1 46,0 200 50,9 49,2 250 50,8 50,0 315 51,4 54,3 400 51,0 56,5 500 50,7 57,7
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 50,3 59,8 800 46,1 63,3 1000 45,5 65,2 1250 43,2 66,6 1600 38,2 69,2 2000 34,3 70,2 2500 30,4 69,9 3150 29,1 67,2 4000 30,2 64,4 5000 31,5 63,1
Dæk6: − LME125 (115mm) − 30mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− 100mm sand − LME200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 47 dB Ln,w + C50-2500 = 48 dB
Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 60 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 06/15 06-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 73
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 58,7 37,5 63 57,1 38,5 80 54,3 38,2 100 54,0 40,6 125 53,6 44,1 160 53,8 45,8 200 54,0 48,5 250 54,0 49,8 315 55,8 53,4 400 55,7 55,7 500 54,4 57,2
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 49,4 58,7 800 46,0 62,4 1000 40,1 64,9 1250 33,7 65,4 1600 27,5 65,2 2000 22,1 66,2 2500 20,7 63,4 3150 21,7 58,6 4000 23,1 55,7 5000 24,7 54,9
Dæk7: − LME75 (65mm) − Woodback Pro
2,25mm fra Fibertex
− Floor MF fra Danogips
− 100mm sand − LME200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 49 dB Ln,w + C50-2500 = 51 dB
Rw = 60 dB Rw + C50-3150 = 58 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 07/15 06-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 74
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 65,5 30,8 63 68,7 23,9 80 67,8 25,4 100 65,0 30,5 125 57,3 41,5 160 56,2 44,4 200 51,4 49,3 250 46,8 52,2 315 41,8 57,0 400 36,4 60,2 500 32,2 64,0
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 29,4 66,4 800 27,2 69,0 1000 26,6 73,3 1250 24,8 74,3 1600 24,3 73,7 2000 25,3 75,1 2500 26,7 71,5 3150 28,3 65,9 4000 29,7 62,5 5000 31,0 60,5
Dæk8: − LME125 (115mm) − 30mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 50mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 48 dB Ln,w + C50-2500 = 58 dB
Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 54 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 08/15 25-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 75
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 67,9 31,5 63 69,9 25,0 80 64,3 30,1 100 55,7 37,9 125 49,6 45,7 160 47,0 46,9 200 43,3 50,3 250 40,8 51,9 315 37,7 56,9 400 32,3 59,6 500 26,5 63,7
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 22,2 66,2 800 20,2 69,4 1000 16,9 72,9 1250 16,3 71,0 1600 16,6 69,6 2000 17,8 70,7 2500 19,1 67,1 3150 20,6 61,7 4000 22,0 58,9 5000 23,7 58,1
Dæk9: − LME125 (115mm) − 30 mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− Beton Fliser (20x40x5)
− Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex
− LME200 (185 mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 50mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 39 dB Ln,w + C50-2500 = 58 dB
Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 57 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 09/15 28-10-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 76
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 70,9 30,8 63 61,7 35,3 80 56,3 35,0 100 53,0 39,5 125 54,8 41,3 160 56,6 44,8 200 54,2 49,3 250 52,3 51,6 315 51,3 56,4 400 49,3 58,8 500 49,0 62,8
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 52,1 64,8 800 53,1 66,9 1000 50,8 71,3 1250 48,7 70,1 1600 41,7 68,9 2000 37,8 70,2 2500 34,0 66,7 3150 35,7 61,4 4000 29,1 58,7 5000 26,4 57,8
Dæk10: − LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 50 dB Ln,w + C50-2500 = 57 dB
Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 59 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 10/15 04-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 77
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 65,5 29,5 63 60,8 35,3 80 58,0 35,8 100 55,1 38,8 125 50,2 44,3 160 50,0 46,1 200 45,2 49,8 250 41,7 52,4 315 37,1 56,8 400 34,0 59,1 500 29,8 63,3
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 30,1 65,9 800 27,5 69,3 1000 23,4 72,7 1250 20,4 71,0 1600 19,0 69,5 2000 18,2 70,8 2500 19,2 67,2 3150 20,7 61,9 4000 22,1 59,1 5000 23,7 58,1
Dæk11: − LME125 (115mm) − 30mm Rockwool
Gulvrenoverings-plader
− LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 41 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB
Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 59 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 11/15 04-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 78
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 66,3 32,4 63 62,2 36,6 80 53,7 38,7 100 46,7 45,0 125 44,3 46,6 160 42,8 47,8 200 38,6 51,4 250 35,9 53,4 315 32,6 57,8 400 29,4 60,3 500 25,6 64,3
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 22,2 67,0 800 19,8 70,1 1000 16,7 73,3 1250 16,7 71,2 1600 17,0 69,8 2000 18,1 71,1 2500 19,5 67,6 3150 20,7 62,4 4000 22,1 59,8 5000 23,7 58,9
Dæk12: − LME125 (115mm) − 30 mm Rockwool
Gulvrenoverings-plade
− Beton Fliser (20x40x5)
− Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex
− LME200 (185 mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 35 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB
Rw = 65 dB Rw + C50-3150 = 62 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 12/15 01-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 79
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 62,6 31,7 63 54,3 39,9 80 49,1 37,6 100 43,6 44,6 125 42,5 46,5 160 38,3 46,3 200 36,9 49,8 250 34,3 52,1 315 30,0 56,3 400 27,6 59,0 500 25,6 63,1
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 23,6 65,7 800 20,5 69,2 1000 19,0 72,3 1250 17,6 70,2 1600 17,9 68,5 2000 18,8 69,7 2500 20,1 66,0 3150 21,5 60,6 4000 23,0 57,9 5000 24,6 56,9
Dæk13: − LME125 (115mm) − 30mm Rockwool
Gulvrenoverings-plader
− 100mm sand − LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i
lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 33 dB Ln,w + C50-2500 = 48 dB
Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 61 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 13/15 06-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 80
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 58,1 36,7 63 60,1 37,9 80 61,1 37,0 100 60,4 40,1 125 57,4 42,3 160 55,2 45,6 200 54,5 48,3 250 52,7 49,4 315 53,1 53,3 400 53,1 54,8 500 50,0 57,4
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 44,3 59,8 800 37,3 63,7 1000 33,2 65,8 1250 29,5 66,9 1600 24,4 68,5 2000 21,6 69,8 2500 21,1 68,5 3150 21,9 64,6 4000 23,3 62,0 5000 24,8 60,8
Dæk14: − 14mm bøgeparket
på bøjler fra Junckers
− Polyfilt fra Junckers− Floor MF fra
Danogips − 100mm sand − LME200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 49 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB
Rw = 61 dB Rw + C50-3150 = 59 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 14/15 07-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 81
Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby
Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen
Prøvefelt:10 m2
Frekvens [Hz]
Ln 1/3oktav
[dB]
Rw 1/3oktav
[dB] 50 52,6 39,8 63 54,0 38,4 80 57,2 36,2 100 58,3 40,1 125 59,6 42,3 160 60,3 44,1 200 60,7 46,1 250 62,1 47,4 315 63,8 49,0 400 64,2 48,8 500 61,7 52,5
Frekvens (Hz)
50 63 80 100
125
160
200
250
315
400
500
630
800
1000
1250
1600
2000
2500
3150
4000
5000
R o
g L n
(dB)
0
20
40
60
80
Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln
630 57,9 56,6 800 53,2 62,3 1000 47,5 64,8 1250 42,7 66,4 1600 37,5 68,5 2000 33,5 69,5 2500 30,1 71,2 3150 25,1 71,3 4000 20,6 69,2 5000 19,7 67,5
Dæk15: − 14mm bøgeparket
på bøjler fra Junckers
− Polyfilt fra Junckers− LME75 (65mm) − 100mm sand − LME200 (185mm)
Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:
Ln,w = 57 dB Ln,w + C50-2500 = 56 dB
Rw = 58 dB Rw + C50-3150 = 56 dB
Rapport nr.: Måledato:
LALOC 15/15 07-11-2002
Målested:
Ørsted-DTU Kgs. Lyngby
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Konklusion Side 82
8 Konklusion
I forbindelse med denne rapport er der udført lydmålinger på 15 forskellige
dækkonstruktioner, hovedsagligt bestående af massive træelementer. Gennem forsøgene er
der opnået en række lydmæssige resultater for forskellige materialer og forskellige
kombinationer i sammenbygning med massivtræet. Disse resultater havde ikke været
mulige at opnå kun ved beregning, grundet de komplicerede, og til tider manglende, teorier
der knytter sig til tykke trækonstruktioner. Derudover er der manglende materialedata,
samt manglende viden om lyds udbredelse, i de forskellige materialer der er brugt i
forsøgene.
Ved at se på de opnåede måleresultater i denne rapport, er det tydeligt at frekvensområdet
fra 50-100 Hz har stor indflydelse på konstruktionernes lydisolation. Dette skyldes
konstruktionernes lave egenvægt, som sammen med den lave frekvens, er med til at give
en dårlig dæmpning af lyden. Da der i bygningsreglementerne ikke er stillet krav til det
udvidede frekvensområde, omfatter de hidtidige danske målinger ikke dette.
8.1 Generelt
Af de to konstruktioner der opfylder en klasse B, er Dæk6 den bedste grundet den ringere
tykkelse. Konstruktionen er dog, med sine 430 mm, tykkere end en almindelig
etageadskillelse. Dog er der ikke brug for yderligere overfladebeklædning som tilfældet er
med almindeligt betondæk. Tykkelsen af den bærende del kan også reduceres lidt, med
mindsket lydisolation og spændvidde til følge, og det må derfor vurderes i det enkelte
tilfælde om det er hensigtsmæssigt. Yderligere er det muligt at tykkelsen af sandlaget kan
reduceres, men da det ikke vides hvor stor effekt refleksionen fra sandkornene giver, er det
ikke muligt at angive hvor meget. Da det ikke er muligt at regne på er det selvfølgelig
nødvendigt at lave yderligere forsøg for at se hvor meget mindre lydisolationen bliver ved
ændring af de to faktorer.
Af de konstruktioner der opfylder en klasse C, skiller Dæk10 sig meget ud da den
kombinerer god lydisolering med simple opbygning. Det er muligt at man ved at forbedre
gipsloftet yderligere, kan opnå en lydklasse B. Hvis der blot ønskes en konstruktion som
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Konklusion Side 83
opfylder en klasse C, er det ikke nødvendigt at nedhænge loftet 150 mm. I klasse C ser
man kun på frekvensområdet fra 100-3150 Hz, og dæmpningen fra loftet skal derfor bare
skal ligge lige under 100 Hz.
8.2 Svømmende gulv
Det ses af resultaterne fra de første 7 dækkonstruktioner, at svømmende gulvkonstruktioner
giver en meget stor dæmpning specielt af trinlyden. Derudover ses det, at elasticiteten af
det elastiske lag har stor indvirkning på dæmpningen fra det svømmende gulv. Det ses
også af ligningen for resonansfrekvensen. Derudover har tyngden af det underliggende dæk
stor betydning da dette er afgørende for hvor let hele konstruktionen svinger.
8.3 Nedhængt gipsloft
Forsøgene med gipslofter forløb ikke som forventet. For det første var det ikke forventet at
resonansfrekvensen var høj ved en hulrumshøjde på 50 mm. Det var derfor nødvendigt at
øge hulrumshøjden for at opnå brugbare resultater.
For det andet er det almindelig kendt, at man ikke kan addere den samlede effekt fra loftet
til andre lette konstruktioner. Derimod var det forventet at loftets dæmpning i de enkelte
1/3 oktavbånd kunne adderes til andre lette dæk. Imidlertid var det ikke tilfældet, og det
var derfor nødvendigt at udføre en række yderligere forsøg med gipslofter, for at se
hvordan det dæmpede på forskellige konstruktioner. Udover den medførte forlængede
forsøgsrække, opstod der også problemer ved at konstruktionerne blev meget lydisolerende
med hensyn til luftlyd. Dette bevirkede en øget flanketransmission, med en stor usikkerhed
på resultaterne fra luftlydisolationen til følge.
Heraf kan det konkluderes at hvis loftet skal dæmpe i frekvenser ned til 50 Hz, er det
nødvendigt at nedhænge det mere end 150 mm, for at loftets dæmpende virkning indtræder
uden for måleområdet.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Konklusion Side 84
8.4 Parket
Det er svært at konkludere noget direkte ud fra forsøgene med parket, da der ikke lavet
målinger på de samme konstruktioner uden parket. Man kan dog gisne om hvorvidt man
ville få den forventede dæmpning ved yderligere forsøg, hvilket, ud fra forsøgene, ikke
virker som om det er tilfældet.
8.5 Supplerende målinger
Som nævnt tidligere i rapporten, vil det være interessant at lave lydmålinger som kan
anskueliggøre forskellige materialers egenskaber. Målingerne kan bl.a. give svar på:
− Hvor stor en dæmpning kornstrukturen i sandet giver.
− Om revnerne mellem fliserne har en akustisk virkning.
− Hvor stor forskel der er på de forskellige typer fibertex
− Virkningen fra forskellige elastiske materialer og dermed om man kan optimere
materialevalget i den enkelte situation.
I stedet for fladeaflejrede svømmende gulve, kunne der laves målinger på gulve på strøer.
Ved at anvende gulve på strøer opnås en mindre lejringsflade, hvormed man kan lave en
stor del af gulvet mere elastisk, da belastningen kun er på lejringsfladerne. Dog vil der
opstå det problem, at strøerne vil virke som stive lydbroer, med en øget lydtransmission til
følge. Lydtransmissionen kan reduceres ved at aflejre strøerne på elastisk materiale, men
det er imidlertid svært at bevare materialets elasticitet under den hårde belastning.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 85
9 Efterskrift
I en stor del af projektetet er der arbejdet med at opføre konstruktionerne der er udført
forsøg med. Dette har givet os en praktisk indsigt i opbygningen og den lydisolerende
virkning af dækkene, da der har været meget håndværkermæssigt arbejde. Det har til tider
været meget tidskrævende, da vi ikke havde nogen tidligere erfaring på området. Trods det,
har det været sjovt og spændende selv i de allermest pressede perioder.
Efterskriften indeholder en billedserie over forsøgsforløbet med tilhørende tekst. Denne er
lavet for at give læseren et billede af hvorledes forsøgene er forløbet.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 86
Foto 1 Prøvehullet før dækket lægges i.
Foto 2 Dækket ses nedefra i modtagerrummet.
Foto 3 Senderrummet med de lyddiffuserende elementer på væggene.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 87
Foto 4 Bankemaskinen samt nyttelast på en af dækkonstruktionerne.
Foto 5 Den benyttede analysator, 2260 Investigator™.
Foto 6 Så er alle massivelementerne lignet op, klar til montage.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 88
Foto 7 Massivelementerne samles med krydsfinersløjfer.
Foto 8 Elementer og sløjfer holdes sammen med spånskruer.
Foto 9 I-profiler monteres på det massive trædæk så det kan løftes ned i prøvehullet.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 89
Foto 10 Så løftes dækket ned i prøvehullet med kranen.
Foto 11 Dækket tætnes oppefra, med akrylfuge, i samlingerne mellem elementerne.
Foto 12 Nedefra fuges dækket både i samlingerne mellem elementerne og i samlingen mellem prøvehul og dæk.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 90
Foto 13 I sprækken mellem dækket og prøvehullets kant, isoleres med Rockwool Fugestrimmel.
Foto 14 Ovenpå fugestrimlen lægges en tung gummiliste.
Foto 15 Gummilisten tapes fast til dækket og prøvehullets kant.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 91
Foto 16 I tilfælde hvor dækhøjden overstiger højden af prøvehullet, monteres en ekstra kant på prøvehullet for at forhøje dette.
Foto 18 Ovenpå fliserne lægges Gulvrenoveringsplader, og efterfølgende vil et massivt trædæk blive lagt på.
Foto 17 Fliserne bliver lagt oven på Fibertex.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 92
Foto 19 Sandet lægges i dækket og rystes på plads så der opnås en jævn overflade.
Foto 20 Ovenpå sandet lægges Gulvrenoveringsplader, inden massivtræsdækket kommer på.
Foto 21 Gipscementpladerne, Floor MF, skæres til med rundsav.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 93
Foto 22 Gulvrenoveringspladerne er nu skiftet ud med Floor MF gipscementplader.
Foto 23 Gipscementpladerne skrues sammen inden der lægges andet ovenpå.
Foto 24 Nedhængt gipsloft med lydbøjler og hulrumsisolering.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 94
Foto 25 Håndværkerne hjælper med at montere gipslofterne.
Foto 26 Parketten samles med bøjler der gør gulvet elastisk.
Foto 27 Så er forsøgsperioden slut og det hele skal ryddes op.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Litteraturhenvisning Side 95
10 Litteraturhenvisning
[1] Associerede Ingeniører Aps (2001): Massivtræ i byggeriet. Associerede Ingeniører
Aps. Fredericia. Side 33.
[2] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 19.
[3] Rindel, Jens Holger (1995): Sound Radiation from Building Structures and
Acoustical Properties of Thick Plates. Kursusnotat COMETT-SAVOIR. Grenoble,
Frankrig. Side 7.
[4] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 24.
[5] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 25.
[6] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 115.
[7] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 114.
[8] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk –et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag.
Trondheim. Side 180.
[9] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 28.
[10] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk –et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag.
Trondheim. Side 183.
[11] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för
Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side 10-15.
[12] Rindel, Jens Holger (2002): Acoustical Comfort as a Design Criterion for Dwellings
in the future. Conference proceedings, Sound in Built Environment. Aukland, New
Zealand. Side 7.
[13] LILLEHEDEN® LNJ® ØRESØ®. Fremtidens byggeelement –Massive
Træelementer fra Limtræ Danmark. Datablad for dæk – tag (type-A).
[14] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för
Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side 16.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Litteraturhenvisning Side 96
[15] Ljunggren, Sten (2002): Massivträelement och Ljudisolering. Kursusnotat,
Flervånings trähus –massivt och brandsäkert. Stockholm, Sverige. Side 1.
[16] Bilag1
[17] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 69.
[18] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 102.
[19] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 105.
[20] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 106.
[21] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 108.
[22] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 100.
[23] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 101.
10.1 Supplerende Litteratur
− BR 95 (1995): Bygningsreglement. Bygge- og Boligstyrelsen. København.
− BR-S 98 (1998): Bygningsreglement for småhuse. Bolig- og Byministeriet.
København.
− Brøsted Pedersen, Dan (2001): Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. DELTA,
Akustik og Vibration. Århus.
− DS/EN ISO 140-1 (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer. Del 1: Krav til laboratorier. Dansk Standard. København.
− DS/EN ISO 140-3 (1995): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer. Del 3: Måling af bygningselementers luftlydisolation i
laboratorium. Dansk Standard. København.
Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Litteraturhenvisning Side 97
− DS/EN ISO 140-6 (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer. Del 6: Måling af trinlydniveau i laboratorium. Dansk Standard.
København.
− DS/EN ISO 140-8 (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer. Del 8: Måling af gulvbelægningers trinlyddæmpning på
standarddæk i laboratorium. Dansk Standard. København.
− DS/EN ISO 717-1 (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af
bygningsdele. Del1: Luftlydsisolation. Dansk Standard. København.
− DS/EN ISO 717-2 (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af
bygningsdele. Del2: Trinlydniveau. Dansk Standard. København.
− DS 490 (2001): Lydklassifikation af boliger. Dansk Standard. København.
− DS 413 (1999): Norm for trækonstruktioner. Dansk Standard. København.
− SBI-Anvisning 193 (2000): Trækonstruktioner, beregning. Statens
Byggeforskningsinstitut. Hørsholm.
− Teknisk Ståbi 18.udgave 2. oplag (1999). Teknisk Forlag. Viby.
10.2 Web-litteratur
− http://www.ith.dk/
− http://solidwood.teknologisk.dk/
− http://www.trae.dk/
− http://www.danogips.dk/
− http://www.rockwool.dk/
− http://www.junckers.dk/
− http://www.tratek.se/
Der forefindes en bilagsrapport indeholdende alle måleresultater på DTU.