Transcript

:

Projektledelse for forskere

på SDU

Efteråret 2012

Modul 1: 15. aug., 22. aug. og 4. sept.

Modul 2: 5., 6. og 7. nov.

Har du råd til at lade være?

.

Praktisk information Undervisere: Kursusleder Just B. Justesen tidligere seniorkonsulent og underviser i projektledelse hos Implement. Oplægsholdere fra bl.a. Forskerservice økonomi, Juridisk kontor og Teknologioverførsel Kursusansvarlig: Pernille Eskerod, professor mso, Inst. for Ledelse og Virksomhedsstrategi, SDU. Varighed og datoer i efteråret 2012: Modul 1: 15. aug., 22. aug. og 4. sept. Tilmeldingsfrist: 20. juni. Modul 2: 5. nov., 6. nov. og 7. nov. Tilmeldingsfrist: 20. okt. Pris: 6.000 kr. per modul. Tilmelding og øvrige oplysninger: Du kan tilmelde dig eller læse mere om kurset på hjemmesiden: http://www1.sdu.dk/Adm/cuu/katalog/index.php#event1139 Kontaktpersoner: Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Kursuskoordinator Tove Rasmussen, [email protected], tlf. 6011 4402 eller HR-konsulent Dianna Simmelsgaard, [email protected], tlf. 6550 2284 Syddansk Universitet Kompetence- og organisationsudvikling Campusvej 55 5230 Odense M.

Projektledelse for forskere Kurset er udviklet særligt for at klæde SDUs forskere på til at lede større forskningsprojekter. Målet er at få større succes med projektansøgninger, blive bedre til at styre projekter og til at sikre gennemførsel af projekter ved at inddrage projektets samarbejdspartnere på en hensigtsmæssig måde. Som noget nyt er kurset i Projektledelse for Forskere nu opdelt i 2 moduler, som ikke nødvendigvis skal tages indenfor samme semester. Modul 1 – Projektstyring og ansøgning På dette modul får du viden og værktøjer til at styre et projekt, udarbejde en projektansøgning og konkret viden om retningslinjerne for projektansøgninger. Endvidere får du tips til at præsentere projektet og viden om hvor, du kan få hjælp som forsker på SDU. Gennemgang af:

•Målformulering •Interessentanalyse •Milepælsplan (estimering) •Risikoanalyse •Organisering •Implementering

Modul 2 – Ledelse af komplekse projekter For at deltage på modul 2 skal modul 1 være gennemført eller en tidligere udgave af kurset Projektledelse for Forskere. På modul 2 er projektdeltagerne i fokus og du får viden og værktøjer til at lede komplekse projekter. Gennemgang af:

•Gruppers udvikling •Præferencemodeller •Facilitering og iscenesættelse •Situationsbestemt ledelse •Feedback som ledelsesværktøj •Præsentation for en styregruppe (board)

Andres erfaringer med kurset Viden om projektledelse gør det lettere at lave en god projektansøgning og imødekomme skærpede krav fra eksterne finansieringskilder. Således har flere kursister allerede har haft succes med deres projektansøgninger: Lektor Ulla Gro Nielsen fik 6,5 mio. kr. fra Villiam fonden. Hun udtaler: ”Kurset gav en god introduktion til de uskrevne retningslinjer for projektansøgninger og især hvordan man bedst muligt præsenterer sit projekt til et interview.” Professor Lars Boje Mortensen fik 37 mio. kr. fra Danmarks Grundforsknings-fond. Han udtaler: ”Kurset var værdifuldt på to måder. På det konkrete plan fik jeg idéer til præsentation af mit projekt, og jeg lærte om regler og ressourcer i SDUs organisation. Mere overordnet gav undervisningen og diskussionerne med folk uden for min egen fagkreds en højere grad af refleksion over projektledelse, som jeg tager med mig videre.” Lektor Mette Krogh Kristensen deltog på kurset i efteråret 2009 og har set tilbage på, hvad kurset har betydet for hende: ”Jeg er blevet opmærksom på hvordan, man leder et projekt. Da jeg tog kurset, stod jeg i starten af en 5 mio. kr. stor bevilling til et 3-årigt forskningsprojekt med 5 medarbejdere. Redskaberne har været meget nyttige for mig og jeg kigger af og til på min tidsplan og interessentanalyse. Det giver en tryghed, at jeg ved, at jeg gør det godt. Kurset har sat nogle tanker i gang omkring den måde, vi arbejder med projektledelse, hvor jeg synes, at det kan være svært at gøre det til et fælles projekt. Jeg har nu designet og indgivet ny projektansøgning, hvor jeg har søgt at tænke samarbejde, motivation og forventningsafklaring ind og være mere tydelig i rolle og ansvarsfordeling. Jeg har således besluttet, at alle deltagere fremover skal tage del i fælles empiri-indsamling for at skabe konsensus, ejerskab og commitment. Jeg har også reflekteret over det at være leder, hvilket jeg synes er meget spændende, men også meget udfordrende: Det går tæt på ens personlighed, at være leder...”


Recommended