Download pdf - Rinsing Ungdomsskole

Transcript
Page 1: Rinsing Ungdomsskole

www.rising-ungdomsskole.dk1www.rising-ungdomsskole.dk

ww

w.ri

sing

-ung

dom

ssko

le.d

k

Vores unge

Page 2: Rinsing Ungdomsskole

2

ForordVi er en tid hvor forandringer, udfordringer, modsætninger er en del af dagligdagen. Det gælder for vores børn og unge, men er også et grundvilkår for Rising Ungdomsskole.

Vi har bl.a. indenfor det sidste år flyttet de fleste af vores akti-viteter til det nye ungecenter CAMP U, samt indgået i en radikal omlægning af klubtilbuddet i Odense Kommune.

Vi har derfor valgt med denne pjece at tydeliggøre hvad for en ungdomsskole vi er i dag og hvad vi står for.

God læselyst.

Erik RasmussenUngdomsskoleleder

Page 3: Rinsing Ungdomsskole

3

De er stærke, sjove, glade, kreative, skrø-belige, kede af det, irriterende, vilde, har fart på, vil diskutere, er nysgerrige, og vi-debegærlige – de unge rummer det hele, og hos Rising Ungdomsskole får de mulig-heden for at bruge alt det, de kan.

Rising Ungdomsskoles vision er at være den samlende, tværgående, helhedsorienterede aktør på børne- og un-geområdet i Odense Øst. Vi iværksætter aktiviteter og ini-tiativer, der sikrer børn og unge gode opvækstmuligheder, og giver plads til læring, medbestemmelse, medansvar og et aktivt fritids- og kulturliv.

På baggrund af den vision, har Rising Ungdomsskole gen-nem årene udviklet et væld af aktiviteter, indsatser og til-bud. Nogle vil måske mene, at vi sprænger rammerne for ungdomsskolernes virke. Selv mener vi, at vi udfylder dem rigtig godt.

Rising Ungdomsskole

Page 4: Rinsing Ungdomsskole

4

Ungdomsskolen er baseret på frivillighed og almen dannelse. Det betyder,

at det skal være sjovt at komme hos os – ellers

gider de unge ikke lægge deres fritid i vores hænder.

Page 5: Rinsing Ungdomsskole

5

Med vores placering i Odense Øst har vi en rigt varieret gruppe af unge, som vores indsats retter sig imod. Vi mø-der unge fra Vollsmoses højhuse og unge fra villakvarter-nes parcelhuse. Vi møder en del unge, som har brug for en hjælpende hånd på vejen mod uddannelse og job. Vi møder unge, som har det rigtig svært, og som kræver en omgående og vedholdende indsats. Og vi møder unge, der kan det hele, og som skal inspireres og engageres i ung-domsskolens frivillighed og tilbud.

Alle unge kommer med ressourcer, som vi hjælper dem med at finde frem. Det kan vi gøre, fordi ungdomsskolen bygger på frivillighed, og fordi det bare virker bedre, når lysten driver værket. Men også fordi vi aldrig stopper med at nytænke vores tilbud og de måder, vi underviser, vejle-der og er sammen med de unge på.

Rising Ungdomsskoles ånd består af lige dele evne til for-anderlighed, udvikling og handling. Gennem de værdier har vi positioneret os som en af Odense Kommunes vig-tigste aktører på ungeområdet. I disse år, hvor der bliver tænkt strategisk i forhold til både unge og velfærd, ser vi os selv som en sparringspartner, der ikke er til at komme uden om. Vi er involveret i det meste, og vi har stærke netværk både blandt lokale aktører, og i hele Odense by.

Vores stærkeste kort er vores erfaring og de metoder, vi har udviklet. Vores værdier bygger på begreber som dia-

log, fællesskab, tryghed og respekt. Målet er at skabe rum for personlig udvikling for vores børn og unge - og at have medarbejdere, der er kompetente forbilleder og fagligt stærke.

På den måde er vi med til at styrke tosprogede unges in-tegration i det danske samfund, og øge samfundets for-ståelse for unge med anden etnisk baggrund – hvad enten det sker med Rising Ungdomsskole som eneste aktør, eller gennem partnerskaber, hvor vi står for en del af indsat-sen i et stærkt samarbejde med andre kompetente sam-arbejdspartnere.

Børne-og ungemiljøer og ungestrategi

I 2010 vedtog Odense Kommune sin po-litik om børne- og ungemiljøer. Et spæn-dende og nytænkende tiltag, som har til formål at tænke i helheder for og omkring Odenses børn og unge. For Rising Ung-domsskole betyder det, at vi får endnu bedre mulighed for at tilbyde det aller-bedste for de unge i vores område.

Lysten driver værket

Page 6: Rinsing Ungdomsskole

6

Alle unge kommer med ressourcer, som vi hjælper dem med

at finde frem.

Ungdomsskolen er baseret på frivillighed og almen dan-nelse. Det betyder, at det skal være sjovt at komme hos os – ellers gider de unge ikke lægge deres fritid i vores hæn-der. Heldigvis nyder ungdomsskolen også stor frihed inden for egne rækker. Det betyder, at vi har al den frihed vi vil til at udvikle sjove, skæve og anderledes måder at lære på – og ikke mindst til at ansætte folk, der brænder for det, de lærer fra sig.

De kompetencer bruger vi i et udvidet samarbejde med folkeskolerne i Odense Øst om udviklingen af valgfag. Samarbejdet betyder, at flere ressourcer og kompetencer lægges sammen, hvilket skaber en merværdi for valgfage-ne og de muligheder, de unge tilbydes. Når folkeskolerne og ungdomsskolen i fællesskab tænker nyt, giver det gro-bund for andre måder at lære på – til glæde for de unge, som pludselig får nye baner at boltre sig på.

En femtedel af en ungdomsårgang i Odense Kommune får ikke en ungdomsuddannelse. Målsætningen er, at det om ganske få år er alle unge, som får en sådan. Rising Ung-domsskole har taget udfordringen op, og udtænker kon-stant nye muligheder til at hjælpe unge med seriøse ud-fordringer. Vi ved af erfaring, at der ikke er nogen nem vej, men at det kræver en nøje tilrettelagt handlingsplan for den enkelte. Rising Ungdomsskole har udfærdiget en række forskellige tilbud, målrettet vidt forskellige unge. Det giver os ram-merne til at arbejde målrettet med den enkeltes udfor-dringer og muligheder.

Derfor er vi også utrolig glade for, at det i 2011 lykkedes at få en gammel drøm opfyldt. Her fik vi nemlig chancen for at flytte de fleste af vores aktiviteter sammen under ét tag. Det betød blandt andet, at vi fik muligheden for sammen med andre uddannelsesinstitutioner og andre aktører at skabe CAMP U – et ungecenter for hele byen - som integrerer alle de værdier, som Rising Ungdoms-skole bygger på. Vi er ganske enkelt ægte begejstrede for muligheden for at skabe et attraktivt miljø for unge, hvor fokus er på deres ressourcer, motivation og lyst til at lære. Her inddrager vi de unge i et forpligtende fællesskab, med mulighed for indflydelse og et mål om at medvirke til, at 95 procent af Odenses unge får en ungdomsuddannelse.

Page 7: Rinsing Ungdomsskole

7

På CAMP U bliver der arbejdet for at skabe et tiltrækkende uddannelses- og udviklingsmiljø, hvor forskning, viden, faglig udvikling og uddannelse er i fokus – et miljø, som skaber liv i Vollsmose Centrum, og som det er menings-fuldt for uddannelses- og forskningsinstitutioner samt skoler at indgå i, på grund af stærke faglige fordele og mu-ligheder for at eksperimentere og samarbejde på tværs.Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år fra hele Odense, som hos os oplever et ungemiljø med tætte samarbejds-kanaler til virksomheder og ungdomsuddannelser. Sam-men med den enkelte unge målretter vi et forløb, der pas-ser til den unges behov. Under samme tag finder du derfor Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobkonsulenter, forældrevejledning og meget meget mere – ligesom vi har samarbejdsaftaler med forskellige ungdomsuddannelser og et forløb for folkeskoleelever, der øger kendskabet til job- og uddannelsesmuligheder.

Midt i al fagligheden husker vi kreativiteten og kroppen. Vi har dans, film, teater, musik og design på programmet.

Page 8: Rinsing Ungdomsskole

8

Fritidsbutikken understøtter den store

gruppe af frivillige i deres arbejde, og klæder dem

på gennem uddannelse.

komne unge flygtninge og indvandrere får en introduktion til det danske samfund, herunder danskuddannelse for 18-25-årige flygtninge- og indvandrere.

Listen er længere endnu – pointen er, at vi til fulde udnyt-ter ungdomsskolelovens muligheder for at agere, når der er brug for det. I Rising Ungdomsskole er der ikke langt fra tanke til handling, og derfor har vi opbygget et fintmasket net af muligheder, som griber mange af de unge, der har brug for en hjælpende hånd.

Undervisning, vejledning og læring Kerneydelsen i Rising Ungdomsskole er undervisning. Vi underviser børn, piger, drenge, unge med vanskeligheder, unge med interesse for et særligt fag, i dansk, i engelsk, i tysk, i matematik, i knallert, i kajak, i syning, i bagning og 10. klasser. Vi underviser faktisk i alt det, som nogen kan forestille sig. Er der interesse for det, og har vi et hold – så underviser vi i det.

Det er måden, vi underviser på, som er interessant. Rising Ungdomsskole har finpudset kunsten at målrette under-visningen til den målgruppe, der har brug for det. Her er frivilligheden igen et vigtigt parameter – gør vi det ikke godt nok, forsvinder eleverne, og vi har ingen sanktioner til at hente dem ind igen.

Det har været naturligt for Rising Ungdomsskole at inte-ressere sig for, hvordan vi bedst muligt ruster den tem-melig store andel af unge med anden etnisk baggrund i vores område til at deltage i det danske samfund. Gennem tiden har vi opbygget en stor mængde erfaring, som vi i dag også deler ud af, når integrationsdiskussionen bliver aktuel andre steder i kommunen.

Integration handler ikke kun om unge med forskellige kulturelle baggrunde, der skal lære Danmark at kende. Integration handler også om at bryde isolation, frygt for det danske samfund og meget ofte om at bryde den sociale arv. Det handler i høj grad om dialog og om at møde hinanden. De værdier lægger vi vægt på i Rising Ungdomsskole, og vi ved, hvad vi taler om, for vi har efterhånden arbejdet med området i mange år.

I den forbindelse er vi aktive på mange plan. Vi har op-søgende medarbejdere, projekter for særligt udsatte unge, lektiehjælp, aktiviteter for piger, klubber for børn og klubber for unge. Vi har en hel afdeling, hvor sent an-

Mangfoldighed

Page 9: Rinsing Ungdomsskole

9

Heldigvis vil de allerfleste unge gerne noget med deres liv. Nogle har bare brug for at blive opdaget – for at vi finder ind til det særlige, de kan og vil. Her er den differentierede undervisning det allerbedste redskab. Undervisning lagt an på den enkelte elevs styrker og udfordringer, fra lærere, som brænder for deres fag og for at undervise.

Vi føler os heldige, fordi vi har muligheden for at ansætte mange forskellige faggrupper. Det giver et dynamisk miljø med vægt på faglighed, motivation og formidlingen af den – og det kan vi se kommer de unge til gavn. Det er nem-lig her, undervisningen rykker, og her det pludselig bliver sjovt at lære.

Vejledning er også en stor del af arbejdet med de unge. At skabe realistiske forudsætninger for fremtiden og for de mål, som de unge stræber efter, er en stor udfordring – ikke mindst i forhold til forældrene. Når de unge får at vide, at hele verden ligger for deres fødder, er det vores opgave at hjælpe dem med, hvor de skal starte med at træde. Med samfundets stigende krav til de unge om at vælge rigtigt, er vi klar over, at denne opgave ikke vil blive mindre i årene, der kommer.

Page 10: Rinsing Ungdomsskole

10

Klubtilbuddet i Rising Ungdomsskole har et stærkt fagligt fokus. Gennem klub-berne har vi en unik chance for at give de børn og unge som kommer hos os en større ballast. Vi er med til at knytte bånd til det omgivende samfund, og hjælper børn og unge med at se de mange mu-ligheder, som findes i distriktet og i byen.

Det er ingen hemmelighed, at en del af de børn vi mø-der, har brug for en tryg og troværdig voksenkontakt, og at klubben, udover skolen, er det sted, hvor disse børn skal hente viden om samfundet.

Derfor har klubberne i Rising Ungdomsskole måske et lidt større ansvar end i så mange andre bydele - og det gør, at vi konstant arbejder på at udvikle os i forhold til vores brugeres behov.

Igennem en mangfoldig vifte af muligheder for oplevelser, aktiviteter og temaer, søger vi at udvikle alle børn og un-ges kompetencer på både det sociale, kreative, kropslige og intellektuelle plan. Vores aktiviteter er målrettede, og vi har en særlig opmærksomhed på inklusion af børn og unge med særlige behov. Her er vores solide netværk og

Klubberne

Page 11: Rinsing Ungdomsskole

11

kendskab til øvrige fritidsmuligheder af største vigtighed – og klubbernes praksis med at følge børn og unge ud i for-enings- og fritidsliv betyder, at der stort set er plads til alle.

Vi arbejder forebyggende, og har et tæt samarbejde med forældre, skole og nærpolitiet. Vi giver lektiehjælp, og vi laver aktiviteter i sommerferien, da vi ved, at mange børn og unge i området ellers bliver overladt til sig selv.

Det er vores klare opfattelse, at vi gennem klubbernes ak-tiviteter, og ikke mindst vores opsøgende arbejde, når rig-tig mange unge, der hos os finder et fornuftigt og givende alternativ til ellers tomme eftermiddage i hjemmet eller på gadehjørnet.

Frivillighed, foreninger og folkeoplysning En af ungdomsskolens største kvaliteter er frivilligheden. De unge kommer hos os, fordi de har lyst. Den lyst er bæ-rende for arbejdet i en ungdomsskole, og hos Rising Ung-domsskole værner vi om frivilligheden. Som et led i inte-grationsarbejdet, oprettede vi i 1994 Fritidsbutikken, som har til formål at give beboerne i Distrikt Øst en hjælpende

Page 12: Rinsing Ungdomsskole

12

En af de metoder, vi har satset på, indebæ-

rer en målrettet indsats overfor børn og unge samt deres forældre.

hånd ind i det foreningsliv, som er en af Danmarks styrker. Tanken er, at integration også sker gennem et aktivt fri-tidsliv, og at isolation brydes gennem mødet med andre mennesker om fælles interesser.

Meget af det boligsociale arbejde i Vollsmose udføres af frivillige. Uden de utallige gratis timer som frivillige læg-ger i områdets sportsklubber og andre foreninger, er det svært at forestille sig, hvor børn og unge i Vollsmose skulle bruge deres fritid.

Fritidsbutikken understøtter den store gruppe af frivillige i deres arbejde, og klæder dem på gennem uddannelse. I Fritidsbutikken får frivillige foreninger hjælp til den daglige drift – og støtte, i den svære opstartsfase, hvor foreningen skal dannes.

Et af de vigtigste formål er at præsentere foreningsløse børn og unge til et aktivt fritidsliv, og her foregår en større rekruttering til områdets sportsklubber og andre forenin-ger. Igen er den netværksskabende del afgørende for, at vi kan være med til at gøre en forskel. Fritidsbutikken bygger på netværk med foreningerne og de mange frivillige, som alle er en del af indsatsen i Vollsmose.

Fritidsbutikken er vokset gennem årene, og huser i dag en række projekter, der alle har integration, frivillighed og fol-keoplysning som en del af deres kernekompetencer. Gen-nem Fritidsbutikken har Rising Ungdomsskole kontakt til stort set hver eneste forening i området.

Boligsocialt arbejde og aktivt medborgerskabRising Ungdomsskoles evne til at optræde helhedsoriente-ret viser sig for alvor i kraft af vores boligsociale engage-ment. Gennem vores mangeårige arbejde i udsatte bolig-områder, har vi opbygget en enorm erfaring, som vi i dag bruger aktivt.

Vi mener selv, at Rising Ungdomsskole har udviklet en unik tilgang til boligsocialt arbejde. Vi har engageret vores medarbejdere i at støtte op om og styrke de indsatser, for-eninger og samarbejder, der allerede eksisterer. Derfor er vi i dag repræsenteret i boligorganisatoriske samarbejder og forskellige beboerfora. Med vores erfaring kan vi med respekt for områdernes viden og initiativer gå ind og un-derstøtte og styrke et arbejde, som allerede er godt i gang.

Page 13: Rinsing Ungdomsskole

13

Page 14: Rinsing Ungdomsskole

14

En af de metoder, vi har satset på, indebærer en målrettet indsats overfor børn og unge samt deres forældre. Vi har lagt en af del af vores igangværende aktiviteter ud som lokale tilbud i området. Og vi har bygget videre på et al-lerede igangværende samarbejde med lokale foreninger, som vi støtter i at modtage nogle af de unge, som har pro-blemer. Her kan de få en indgang til foreningslivet og en god måde at udnytte fritiden på.

Ved at bruge det, vi allerede gør i andre udsatte boligom-råder i samarbejde med lokale aktører, sætter vi vores og deres kompetencer på spil. Vi har opsøgende medarbej-dere, klubmedarbejdere og aktiviteter for børn og unge. Det er lykkes over al forventning at skabe en positiv mod-tagelse af os, og vi er stolte over at være med til at vende en negativ udvikling til en positiv.

Forebyggende og opsøgende arbejdeDe ressourcestærke unge skal nok finde frem til de gode tilbud af sig selv. Udfordringen ligger i, at en del af de sær-

ligt udsatte unge har tendens til at gøre opmærksom på sig selv gennem en til tider uheldig opførsel. Der kan være tale om unge, som bliver opfattet som barske og uopnå-elige, og som opbygger deres identitet i den modstand, de møder fra samfundet.

Rising Ungdomsskole har gennem årene opbygget et so-lidt samarbejde med alle, der er involveret i arbejdet med disse unge og deres familier - ikke mindst gennem Odense Kommunes SSP-samarbejde, samt indsatser i forhold til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Vi har et korps af ansatte, der ikke er bange for at møde de unge, og som kender dem godt. Og vi har lært, at langt de fleste har de samme drømme som alle andre unge om et godt liv. For mange af de unge, det drejer sig om, er vejen dertil bare længere end for de fleste. Derfor forsøger vi at skabe tilbud, der giver dem en chance for en ny start.

Page 15: Rinsing Ungdomsskole

15

At høre til gruppen af udsatte børn og unge i Danmark er ikke nemt. En del af disse unge står med et ben i to lejre: familien og samfundets. Rising Ungdomsskole forsøger med en målrettet, forebyggende indsats gennem vores klubber og tilbud, at skabe rammer der gør, at de unge kan mestre livet i de ofte mange forskellige arenaer, de begår sig i. Det kræver, at vi er klare og tydelige i relationsarbej-det, både med de unge, men også med deres forældre, der er nervøse for, hvilken virkelighed de unge møder, når de bevæger sig ud i verden.

Gennem vores tilbud er vi sikre på, at vi ruster dem bedre til at komme ud i sam-fundet. Kort sagt forebygger vi en række af de problemer, som de unge – uden en stærk ungdomsskole i ryggen – ville op-leve, hvis de ikke havde os.

Page 16: Rinsing Ungdomsskole

12

Vollsmose Allé 205240 Odense NØTlf. 65 75 23 50Mail: [email protected]

ww

w.ri

sing

-ung

dom

ssko

le.d

k

”Vi har et korps af ansatte, der ikke er bange for at møde de unge, og som kender dem godt. Og vi har

lært, at langt de fleste har de samme drømme som alle andre unge om et

godt liv.”