Aalborg Universitet
SOCIALT UDSATTE BØRN OG
UNGE PÅ LOLLAND-FALSTER - NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE INDSATSER
V. ADJUNKT BETINA VERWOHLT OG
ADJUNKT NIKOLAJ STEGEAGER
INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE
Aalborg Universitet
SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE PÅ LOLLAND-FALSTER:
NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE INDSATSER
• Broen til bedre sundhed > fremtidens voksne > Udsatte børn og
unge på Lolland-Falster
• Fokuserer på at skabe en sammenhængende indsats, der
understøtter de kommende voksengenerationer på Lolland-Falster
bedst muligt.
• Børn og unge i risiko for social udsathed eller dårligt helbred.
Aalborg Universitet
MÅLGRUPPEN: RISIKOBØRN
• Børn, der har en forhøjet risiko for at få et en række sundhedsmæssige, psykiske og/eller
sociale problemer senere i livet.
• Gruppen omfatter gennemsnitligt 15-20 pct. af alle børn (P.S. Jørgensen e.a. 1993)
• Risikoen øges under en række belastende livsomstændigheder som dårlige familieforhold,
fattigdom, ringe boligforhold, usunde kostvaner og sociale belastninger i det hele taget. Ofte er
der tale om kæder af sammenhængende belastninger.
Familiesocial-
grupper
Omfatter
Socialgruppe 1 Lang videregående udd. eller min. 51
underordnede
Socialgruppe II Ml.lang videregående udd. eller11-50
underordnede
Socialgruppe III Kort videregående udd. eller1-10 underordnede
Socialgruppe IV Faglærte arbejdere
Socialgruppe V Ufaglærte arbejdere
Socialgruppe VI Økonomisk inaktive
”Risikobørnene”
befinder sig ofte i
socialgruppe V og
VI
(Socialforskningsinstituttet og Skolebørnsundersøgelsen)
Aalborg Universitet
PROJEKTETS SUNDHEDSBEGREB
• WHOs brede sundhedsbegreb: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk,
mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fraværet af sygdom” (Official Records
of The World Health Organization 1948:100 – egen oversættelse).
• Sundhed for et barn er:
1. Når barnet har et godt helbred uden symptomer, skader og alvorlig
sygdom.
2. Når barnet har kompetence til at fungere godt i relation til familie, skole
eller dagspasning og kammerater (set med professionelle og egne øjne)
3. Når barnet er i god trivsel i skolen eller dagpasningen, de nære omgivelser
og livet i det hele taget (set med egne øjne)
4. Når barnet har en god sundhedsadfærd (set med professionelle øjne)
(Skolebørnsundersøgelsen 2010:1)
Aalborg Universitet
HVAD VED VI OM ULIGHED I SUNDHED BLANDT VOKSNE?
• Ulighed i sundhed kan forstås som ”en systematisk association mellem
menneskers sociale position i samfundet og deres helbred”
(Sundhedsstyrelsen 2011)
• Allerede i 1981 definerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
lighed i sundhed som et erklæret mål.
• Siden er uligheden i sundhed steget på langt de fleste parametre – i
Danmark såvel som i de fleste andre lande. • I Danmark er uligheden i dødelighed
næsten fordoblet i løbet af de sidste
20 år (Sundhedsstyrelsen 2011).
• Personer med lav indkomst lever
gennemsnitligt 3-4 år kortere end
personer med høj uddannelse.
• De fleste store folkesygdomme ses
oftere hos personer med kortere
uddannelser.
Aalborg Universitet
HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN
OG UNGE?
I
I
I
I
II
II
II
II
III
III
III
III
IV
IV
IV
IV
V
V
V
V VI
VI
VI
VI
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Har mere end et symptom hver dag
Har mere end et symptom hver uge
Er overvægtig eller fed Har lav livstilfredshed
HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?
Helbreds- og trivselsindikatorer fordelt på socialgrupper
(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:87)
Aalborg Universitet
Forekomst af dårlig kognitiv udvikling og overvægt blandt 7-årige fordelt på mors erhvervsstatus
(Kamper-Jørgensen og Nybo Andersen i Sundhedsstyrelsen 2011)
HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?
Spisevaner fordelt på socialgrupper
(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:88)
I
I
I
I
II
II
II
II
III
III
III III
IV
IV
IV IV
V
V
V
V
VI
VI
VI VI
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Spiser morgenmad højest to hverdage om
ugen
Spiser frokost højest to hverdage om ugen
Spiser frugt højest 4 gange om ugen
Spiser grøntsager højest 4 gange om
ugen
Aalborg Universitet
Andelen af børn som vokser op i fattigdom dvs. at forældre har en indkomst under 50% af medianindkomsten
(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i Sundhedsstyrelsen 2011)
HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?
Risiko- og sundhedsadfærd fordelt på socialgrupper
I
I
I
I
II
II
II
II
III
III
III
III
IV
IV
IV
IV
V
V
V
V
VI
VI
VI
VI
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Cykler til skole Børster tænder mindre end én gang ugentligt
Sover mindre end 8 timer hver nat på
hverdage
Ser TV, video eller DVD mindst 4 timer på
hverdage
(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:89)
Aalborg Universitet
HVAD VED VI IKKE OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
BLANDT BØRN OG UNGE
• Meget lidt evidens for, hvordan forskellige instanser samarbejder
for at fremme sundheden på børne- og ungeområdet.
• Der foreligger fortsat kun beskeden evidens om, hvilke kommunale
indsatser, der har den største lighedsskabende sundhedseffekt.
Særligt savnes viden om, hvorledes effektive tiltag kombineres og
koordineres i et lokalsamfund, så en generation af udsatte børn og
unge hjælpes bedst muligt.
• Langt det meste forskning i risikobørn er af kvantitativ art. Der
mangler kvalitativ forskning om det nuancerede samspil, barnet har
med sine omgivelser, og som i den sidste ende er med til at forme
barnets livsforløb.
Aalborg Universitet
HVILKE STRATEGIER VED VI, FREMMER LIGHED I SUNDHED?
• Massestrategier: Informere borgerne om den rette sundhedsadfærd
via kampagner.
• Individorienterede/gruppeorienterede strategier: Vejlede og hjælpe
borgere eller grupper af borgere til forbedring af sundhedsadfærd.
• Strukturelle strategier: Skabe sunde rammer gennem lovgivning,
prissætning og tilgængelighed At gøre det sunde valg til det lette
valg.
(Sundhedsprofil 2010 -
forebyggelse:17)
Aalborg Universitet
En særlig indsats for udsatte børn og unge på Lolland og Falster
Aalborg Universitet
Opdraget
Projektet er designet således, at der ved endt projektperiode skal
foreligge:
• En operationel målgruppedefinition anvendelig for den videre indsats blandt
partnerskabets aktører.
• En systematisk tværfaglig evidensafdækning omfattende eksisterende data
omkring tiltag, der reducerer ulighed hos socialt udsatte børn og unge.
• Et konkret oplæg til en portefølje af aktiviteter, som ved koordineret
implementering fra efteråret 2014 understøtter hinanden i forhold til at
reducere ulighed i sundhed blandt udsatte børn og unge på Lolland-Falster.
• Afdækning af hvor der mangler evidens i forhold til de tre niveauer som
forprojektet tager afsæt i – familien, skole/institution og det strukturelle
niveau.
• Oplæg til forskningsaktiviteter og -samarbejder med operationelt sigte i
samarbejde med førende danske forsknings institutioner med fokus på
udsatte børn og unge – og med afsæt i Lolland-Falster.
Aalborg Universitet
Undersøgelsen
• Litteraturanalyse af eksisterende officielle politikker og instrukser fra de
to kommuner
• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet relevante fagpersoner i
de to kommuner.
• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet praktiserende læger
samt læger ansat i Regionsklinikker.
• En kvalitativ interviewundersøgelse af faglige ledere i forvaltningerne
samt repræsentanter fra de tværfaglige grupper i de to kommuner.
• En kvalitativ interviewundersøgelse med udvalgte regionale aktører med
relevans for området.
Aalborg Universitet
Undersøgelsens resultater
Politikker og instrukser
Sundhedsforståelse
Samarbejde med almen praksis
Konkrete projekter
Aalborg Universitet
På trods af både madordning/sund kostpolitik, vægtning af
udeliv samt høj grad af viden om udsatte børn generelt -
godt samarbejde med andre fagpersoner (sundhedsplejen,
PPC, skole, socialrådgivere m. fl.) ser vi flere og flere
dårligt fungerende børn og forældre
Jeg ved ikke om betegnelserne udkants Danmark, dårlig
medieomtale, lukning af skoler, institutioner, virksomheder
m.m. er med til at stigmatisere området og dermed også
områdets/befolkningens syn på sig selv. Måske har disse
forhold også indflydelse på sundheden og trivslen?
Første indtryk: Dygtige og engagerede medarbejdere
Aalborg Universitet
Politikker og instrukser
Aalborg Universitet
I hvilket omfang er dit faglige miljø efter din vurdering bekendt med din
kommunes officielle sundhedspolitik og dens intentioner i forhold til
socialt udsatte børn og unge?
Aalborg Universitet
I hvilket omfang giver sundhedspolitikken efter din vurdering jeres faglige miljø et
godt udgangspunkt for at arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter målrettet
socialt udsatte børn og unge?
Aalborg Universitet
Fra formuleret politik til
konkret praksis
Der er få på min arbejdsplads der kender til denne guide.
Den er omtalt og delt ud, men er endt bagerst på hylden
hos de fleste. Det er få i personalegruppen, der følger og
handler ud fra denne guide. De fleste sender "bare"
eleven videre til AKT eller ledelse, hvis de har en
bekymring/mistanke og det er så disse, der evt. tager
sagen videre i systemet.
Spurgte for sjov 6-7 kollegaer: 3
havde hørt om guiden og de sidste
vidste ikke hvad jeg talte om. Kunne
være at man skulle holde kursusdag i
guiden - i mindre hold hvor man fik
opgaver og lærte at bruge den. Og
ved denne lejlighed også fik brugbar
feedback. Guiden skal ikke være et
Djøf/konsulent produkt men et
arbejdsredskab.
Aalborg Universitet
Medarbejdernes sundhedsbegreb
Aalborg Universitet
Hvad er efter din vurdering de vigtigste indikatorer for børn og
unges sundhed og trivsel?
Aalborg Universitet
Det er min vurdering at vi i vores faglige miljø har tilstrækkelig viden og kompetencer til at arbejde med
sundhedsfremmende aktiviteter målrettet socialt udsatte børn og unge.
Det er min vurdering at vi i vores faglige miljø har fokus på socialt udsatte børn og unges sundhed og trivsel.
Aalborg Universitet
Hvordan fortolkes det brede sundhedsbegreb?
Har I gjort jer tanker om, hvordan I definerer de to ting? Altså den
socialfaglige praksis og den sundhedsfaglige praksis?
Altså jeg tænker faktisk at vi jo har med et helt menneske at gøre og nogle
forskellige faktorer omkring dette menneske. Og nogle gange så er det, det
sundhedsfaglige man arbejder med, og andre gange er det det socialfaglige
eller noget andet. Altså i virkeligheden er der bare et fænomen her, og så er
der noget uden om, og så bruger vi egentlig bare det, der er det rigtige at
bruge. Det er jo det, vi finder frem. Vi sidder jo ikke og diskuterer, er det
egentlig et sundhedsfagligt eller et socialfagligt problem det her. Det kan
godt være, at det overlapper.
Aalborg Universitet
Samarbejde med almen praksis
Aalborg Universitet
Den kommunale sundhedstjeneste skal tilrettelægge sine ydelser således, at børn og familier med
særlige behov tilgodeses, herunder tilrettelægge indsatser der kan øge sundheden blandt disse.
Vejledningen lægger vægt på følgende:
• At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis tilbyder familien et
sammenhængende forløb fra fødsel, til barnet forlader skolen
• At barnets udvikling og trivsel samt familiens behov lægges til grund for kommunens tilbud til familien
• At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens ledelse og lærere styrkes
• At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres forældre gennem hele skoletiden med
styrkelse af de sundhedspædagogiske aktiviteter
• At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis styrkes, især når det
gælder udsatte og sårbare børn og familier med særlige behov
• At kommunen prioriterer de opgaver, der knytter sig til konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler, og at den
kommunale sundhedstjeneste er opmærksom på at udvikle de nødvendige pædagogiske og sundhedsfaglige
kompetencer, som er påkrævet for at kunne løse konsulentopgaven
• At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af sundhedsaftalen i relation til de
forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Desuden kan ansatte i den kommunale sundhedstjeneste
bidrage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder børn og unges sundhed og vilkår.
Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
Aalborg Universitet
Er der et tilfredsstillende samarbejde mellem dig og kommunens myndighedsafdeling i forbindelse
med underretninger?
Er der et tilfredsstillende samarbejde mellem dig og kommunens myndighedsafdeling i
almindelighed?
Aalborg Universitet
Samarbejder du med den/de tværfaglige grupper i din kommune?
Sundhedsloven angiver, at der i konkrete sager i den tværfaglige gruppe kan være brug for deltagelse ad hoc af
barnets praktiserende læge. Deltager du i sådanne møder?
Aalborg Universitet
Der hvor jeg nogle gange føler, at det
sundhedsfaglige og det socialfaglige ”crasher”,
det er, når vi eksempelvis sidder på et
koordinerende møde og siger: ’Prøv at henvend jer
til egen læge og få en henvendelse til børnepsyk’.
Det er den rådgivning, vi kan give, og de sidder
alle sammen og nikker, og så går de til egen læge,
og får at vide: ’Nej du skal henvende dig på
skolen, fordi det er skolepsykologen, der skal tage
sig af det’. Så der kan man sige, at det er den del af
det sundhedsfaglige, som vi ikke har et tværfagligt
samarbejde med, med den lokale læge, men det
kunne godt være, at det var noget af det, man
skulle kigge på og se, om de ikke også kunne have
en aktie i noget af det, vi lavede, så vi kunne
komme ind i det der felt.
Interviewer: Hvad med almen praksis? Almen
praksis har jo en særlig position i og med at de
på samme vis som sundhedsplejerskerne følger
et barn fra det er nul til det er 18. På den vis
fremhæver vejledningen til forebyggende
sundhedsydelser, at almen praksis har nogle
forudsætninger og muligheder, som hverken
daginstitutionen eller skolen har.
Informant: Altså i min karriere som
familiekonsulent, der har jeg haft omkring 550
familier, som jeg har været i berøring med. Jeg
har aldrig haft et møde med en praktiserende
læge.
Informant: Nej, de holder sig for sig selv.
Informant: I forhold til børneafdelingen har jeg
på 18 år haft måske to møder.
Aalborg Universitet
Kan du pege på eksisterende sundhedsfremmende tiltag og
initiativer på din arbejdsplads, som du vurderer fungerer godt i
forhold til udsatte børn og unge?
• Tværfaglige grupper
• Mange peger på GUSA – ikke så mange (ingen) på handleguiden
• Åbne rådgivninger og Caféer hvor familier kan komme uden at blive registreret
• Diverse madordninger i skolen eksempelvis morgenmadscafé
• Familieklasse
• Projekt ”ung mor i uddannelse”
• Samtalegrupper igennem AKT.
• Forældrekurser (En god start – sammen)
• Trivselskontor på skolerne
• Drengeklasser for urolige drenge
• Forløb for overvægtige børn
• Frugtordninger på skoler
• Vandfontæner på skoler
• Gratis kontingent i idrætsforeninger
• pigegrupper baseret på ”du bestemmer” metoden
• M.M.
Aalborg Universitet
• Systematisere projektjunglen - overblik og evaluering
• Implementering af lovgivning og instrukser i daglige praksis
• Styrk de tværfaglige grupper – faglighed og retning
• Styrk samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis
Forslag til fremtidige indsatser – Strukturelle tiltag
Aalborg Universitet
• Tidlig indsats • Øget fokus på (sårbare) gravide
• Øget samarbejde mellem almen praksis, barselsafsnit og
sundhedsplejen
• Tidlig opsporing
• Dagplejeområdet
• Fokus på familien • Familie GUSA/Handleguide
• Forældreprogrammer
• Helhedsorienteret indsats (Lolland)
• Kost og motion • Sundhedspolitik på skoler
• Kostordninger i skoler (og daginstitutioner)
• Bevægelse - i skole og fritid
• Fokus på vægt – eksternt eller internt
• Familiekøkkener
• Udbygge samarbejde mellem myndighedsafdelingen og
frontmedarbejdere • Skolesocialrådgiverfunktion som brobygger mellem skoleområdet og det
socialfaglige område
• Fysiske rammer, der underbygger en sund og aktiv hverdag • Drøn på skolegården
• Cykelprojekt
Forslag til fremtidige
indsatser – Praktiske tiltag
Aalborg Universitet
Rapporten fra undersøgelsen offentliggøres i
forbindelse med en minkonference, som
afholdes ultimo januar 2015.
Aalborg Universitet
Litteratur og inspiration
Familiekurser:
Familie med hjertet:: http://familieivaerksaetterne.dk/ &
Rapport fra CBS om Familie med hjertet:
http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/samfundsoekonomisk_potentiale_ved_indfoerelsen_af_leksand-
modellen_i_danmark_13.9.2012_1.pdf
Inspirationskatalog forældreprogrammer:
file://learning.aau.dk/Users/nikolaj/Downloads/Foraeldreprogrammer%20(1).pdf
De utrolige år: http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/tidlig-indsats-livslang-effekt/indsatser/foraeldre
Tidlig opsporing:
Rapport fra Kora http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3556/Opkvalificering-af-den-tidlige-indsats---
ved-tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position &
Rapport fra Rambøll
file://learning.aau.dk/Users/nikolaj/Downloads/Evaluering%20af%20projektet%20Opkvalificering%20af
%20den%20tidlige%20indsats%20i%20kommunerne_SlutrapportFINALXX.pdf
Aalborg Universitet
Litteratur og inspiration
Tidlig indsats – Livslang effekt:
Socialstyrelsens store initiativ omhandlende tidlig og målrettet forebyggende indsatser i kommunerne over for
børn og unge: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/tidlig-indsats-livslang-effekt
Forebyggende foranstaltninger 0-4 år: http://www.sfi.dk/resultater-
4726.aspx?Action=1&NewsId=2708&PID=9422
Forebyggelse som alternativ til anbringelse – inspirationskatalog:
http://socialstyrelsen.dk/filer/udgivelser/inspirationskatalog-forebyggelse-som-alternativ-til-anbringelse-
af-bor../view
Børn motion og vægttab:
Evaluering af BørneVægtCentret: http://subsite.kk.dk/~/media/6639600912494998B0D9C27C362CEADB.ashx
AKF – Evaluering af projekt i Vejen kommune:
http://www.kora.dk/media/1221/udgivelser_2012_pdf_5070_du_bestemmer_vaegten_vejen_kommune.pdf
Ung og sund: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/UngOgSund/SlutevalueringNiras.pdf
Aalborg Universitet
Litteratur og inspiration
Skolemad:
Evaluering af fire forsøg med skolemad foretaget af forksere fra Aalborg Universitet:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/UngOgSund/SlutevalueringNiras.pdf
Evaluering af forsøg i Odder Kommune: http://www.mmp-
odder.dk/dokumenter/evalueringsrapport_forsoeg_skolemad_randsklev.pdf
Snyder MP, Story M, Trenkner LL. (1992). Reducing fat and sodium in school lunch programs: the
LUNCHPOWER! Intervention Study. J Am Diet Assoc; 92(9):1087-1091.
Aalborg Universitet
Litteratur og inspiration
Social ulighed i sundhed:
Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/social_ulighed_164_sider_maj_2012.pdf
Social ulighed i sundhed – Hvad kan kommunen gøre?:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/03mar/SocialUlighedSundhedKommuner.pdf
Skolebørnsundersøgelsen 2010: http://hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2010.pdf
Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/PUBL2007/CFF/LIS/SOCUDSBORGSUND.PDF
Johansen et al. (red.) (2007): Social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet
Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.
Diderichsen et al. (2008). Den tunge ende - Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske
sundhed. Dagens Medicin: København K.
Aalborg Universitet
Litteratur og inspiration
Blandet:
Skolesocialrådgivere: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/forebyggende-
arbejde/socialradgivere-i-skoler-og-dagtilbud
Ung mor i uddannelse: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/centrale-initiativer/unge-og-
sarbare-modre-oget-stotte/ung-mor-i-uddannelse-eller-job-i-lolland-kommune
Strukturelle Sundhedsfremmende tiltag:
Rambøll rapport - GØR DET SUNDE VALG LET” – MULIGHEDER FOR STRUKTURELLE INDSATSER I
KOMMUNERNE: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed/GoerDetSundeValgLet.pdf
Sundhed på tværs – tværfagligt sundhedsarbejde i kommunen:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/CFF/Sundhed/AgendaSundhedPaaTvaers.pdf
Drøn på skolegården: http://www.droen.dk/Pages/default.aspx
Ændringer i fysiske omgivelsers betydning for borgernes aktivitetsniveau:
http://www.nice.org.uk/guidance/ph8/resources/guidance-physical-activity-and-the-environment-pdf